BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indsættes følgende punkter under overskriften "Fysiske personer":

a)

"Abdul Rahim Ba’aysir (alias a) Abdul Rahim Bashir, b) 'Abd Al-Rahim Ba'asyir, c) 'Abd Al-Rahim Bashir, d) Abdurrahim Ba'asyir, e) Abdurrahim Bashir, f) Abdul Rachim Ba'asyir, g) Abdul Rachim Bashir, h) Abdul Rochim Ba'asyir, i) Abdul Rochim Bashir, j) Abdurochim Ba'asyir, k) Abdurochim Bashir, l) Abdurrochim Ba'asyir, m) Abdurrochim Bashir, n) Abdurrahman Ba'asyir og o) Abdurrahman Bashir). Adresse: Indonesien. Fødselsdato: a) 16.11.1977 og b) 16.11.1974. Fødested: a) Solo, Indonesien; b) Sukoharjo, Centraljava, Indonesien. Nationalitet: indonesisk. Andre oplysninger: a) medlem af den øverste ledelse af Jemaah Islamiyah; b) faderens navn er Abu Bakar Ba'asyir. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 19.7.2011."

b)

"Umar Patek (alias a) Omar Patek, b) Pa'tek, c) Pak Taek, d) Umar Kecil, e) Al Abu Syekh Al Zacky og f) Umangis Mike. Adresse: a) Indonesien og b) Filippinerne. Fødselsdato: 1970. Fødested: Centraljava, Indonesien. Nationalitet: indonesisk. Andre oplysninger: medlem af den øverste ledelse af Jermaak Islamiyah. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 19.7.2011."

BILAG

I forordning (EU) nr. 142/2011 foretages følgende ændringer:

1)	Bilag II, kapitel I, punkt 1, litra a), affattes således: »a) ræve (Vulpes vulpes og Alopex lagopus)«.

2)

Bilag IV, kapitel IV, ændres således: a) Afsnit 1, punkt 1, affattes således: »1. Materiale fremkommet ved forarbejdning af kategori 1- og kategori 2-materiale skal mærkes permanent i overensstemmelse med kravene vedrørende mærkning af visse afledte produkter i bilag VIII, kapitel V. Denne mærkning kræves dog ikke for følgende materialer omhandlet i afsnit 2: a) biodiesel fremstillet i overensstemmelse med litra D b) hydrolyserede materialer omhandlet i litra H c) blandinger af svine- og fjerkrægødning med ulæsket kalk fremstillet i overensstemmelse med litra I d) fornyelige brændstoffer fremstillet af afsmeltet fedt fra kategori 2-materiale i overensstemmelse med litra J.« b) I afsnit 2 indsættes følgende som litra H, I og J: »H.   Hydrolyse med efterfølgende bortskaffelse 1.   Medlemsstater Processen med hydrolyse med efterfølgende bortskaffelse kan anvendes i Irland, Spanien, Letland, Portugal og Det Forenede Kongerige. Efter hydrolyse skal den godkendende kompetente myndighed sikre, at materialerne indsamles og bortskaffes inden for samme medlemsstat, jf. ovenfor. 2.   Udgangsmaterialer Til denne proces må der kun anvendes følgende materialer: a) kategori 2-materiale, jf. artikel 9, litra f), nr. i), ii) og iii), i forordning (EF) nr. 1069/2009, fra svin b) kategori 3-materiale, jf. artikel 10, litra h), i forordning (EF) nr. 1069/2009, fra svin. Kroppe eller dele af dyr, der er døde som følge af forekomst af en epizooti eller for at udrydde en epizooti, må dog ikke anvendes. 3.   Metode Hydrolyse med efterfølgende bortskaffelse udgør en midlertidig oplagring på stedet. Den skal foretages i overensstemmelse med følgende normer: a) Efter indsamling på en bedrift, som den kompetente myndighed har givet tilladelse til at anvende forarbejdningsmetoden på grundlag af en vurdering af bedriftens belægningsgrad, den sandsynlige dødelighed og de potentielle risici for folke- og dyresundheden, skal de animalske biprodukter anbringes i en tank, der er konstrueret i overensstemmelse med litra b) (»tank«), og som er placeret på et til formålet forbeholdt sted, jf. litra c) og d) (»særligt sted«). b) Tanken skal: i) have en lukkeanordning ii) være vandtæt, lækagesikker og hermetisk lukket iii) have en belægning, så korrosion undgås iv) være udstyret med en anordning til styring af emissioner, jf. litra e) c) Tanken skal være placeret på et særligt sted, som er fysisk adskilt fra bedriften. Til stedet skal der være til formålet forbeholdte adgangsveje til flytning af materialer og til indsamlingskøretøjer. d) Tanken og stedet skal være konstrueret og indrettet i overensstemmelse med EU-miljøbeskyttelseslovgivningen for at forhindre lugtgener og risici for jord og grundvand. e) Tanken skal være forbundet til et rør til gasemissioner, som skal være udstyret med relevante filtre for at hindre overførsel af sygdomme, der kan overføres til mennesker og dyr. f) Tanken skal være lukket under hydrolyseprocessen i mindst tre måneder, således at den ikke åbnes af uvedkommende. g) Den erhvervsdrivende skal etablere procedurer, som hindrer overførsel af sygdomme, der kan overføres til mennesker og dyr, som følge af personalets bevægelser. h) Den erhvervsdrivende skal: i) træffe forholdsregler mod fugle, gnavere, insekter og andre skadedyr ii) etablere et dokumenteret skadedyrsbekæmpelsesprogram. i) Den erhvervsdrivende skal føre fortegnelser over: i) al anbringelse af materiale i tanken ii) al indsamling af hydrolyseret materiale fra tanken. j) Den erhvervsdrivende skal regelmæssigt tømme tanken med henblik på kontrol: i) af, at der ikke forekommer korrosion ii) for at påvise og forhindre evt. udsivning af flydende materialer til underliggende lag. k) Efter hydrolyse skal materialerne indsamles. anvendes og bortskaffes i overensstemmelse med artikel 13, litra a), b), eller c), eller litra e), nr. i), i forordning (EF) nr. 1069/2009. l) Processen skal gennemføres batchvist. m) Al anden håndtering eller anvendelse af de hydrolyserede materialer, herunder anvendelse på jordarealer, er forbudt. I.   Kalkbehandling af svine- og fjerkrægødning 1.   Udgangsmaterialer Til denne proces kan der anvendes husdyrgødning, jf. artikel 9, litra a), i forordning (EF) nr. 1069/2009, fra svin og fjerkræ. 2.   Forarbejdningsmetode a) Gødningens tørstofindhold skal bestemmes ved anvendelse af metoden CEN EN 12880:2000 (*1), »Karakterisering af slam - Bestemmelse af tørstof og vandindhold«. Til denne proces skal tørstofindholdet være på 15-70 %. b) Hvor meget kalk der skal tilsættes, skal bestemmes, således at en af tid/temperatur-kombinationerne i litra f) opnås. c) Partikelstørrelsen for de animalske biprodukter, der skal forarbejdes, må højst være 12 mm. Om nødvendigt skal gødningspartiklernes størrelse reduceres, så kravet om den maksimale partikelstørrelse er opfyldt. d) Gødningen blandes med ulæsket kalk (CaO) med en middel til høj reaktivitet på mindre end 6 minutter for opnå en temperaturstigning på 40 °C, jf. kriteriet i reaktivitetstest 5.10 i metode CEN EN 459-2:2002 (*2). Blandingen skal foregå med to inline-blandemaskiner med hver to blandesnegle. Begge blandemaskiner skal: i) have snegle med en diameter på 0,55 m og en længde på 3,5 m ii) fungere med en effekt på 30 kW og en rotationshastighed for sneglen på 156 omdrejninger pr. minut iii) have en behandlingskapacitet på 10 tons pr. time. Den gennemsnitlige varighed af sammenblandingen skal være ca. 2 minutter. e) Den sammenblandede masse skal blandes i mindst 6 timer til en dynge på mindst 2 tons. f) I dyngen skal der være kontrolpunkter, hvor der foretages løbende målinger for at påvise, at blandingen i dyngen opnår en pH-værdi på mindst 12 i løbet af nedenstående tidsrum, hvor der skal opnås en af de modsvarende nedenstående temperaturer: i) 60 °C i løbet af 60 minutter eller ii) 70 °C i løbet af 30 minutter. g) Processen skal gennemføres batchvist. h) Der skal være etableret en permanent skriftlig procedure baseret på HACCP-principperne. i) De erhvervsdrivende har mulighed for over for den kompetente myndighed ved en validering i overensstemmelse med nedenstående krav at dokumentere, at en proces, hvor der anvendes en blandeanordning, der er anderledes end den blandeanordning, der er omhandlet i litra d), eller at anvendelse af dolomitkalk (CaOMgO) i stedet for ulæsket kalk er mindst ligeså effektivt som den proces, der er beskrevet i litra a)-h). En sådan validering skal: — dokumentere, at der ved anvendelse af en blandeanordning, der er anderledes end den, der er omhandlet i litra d), eller af dolomitkalk kan fremstilles en blanding med gødning, som opnår de parametre for pH-værdi, tid og temperatur, der er omhandlet i litra f) — være baseret på kontrol af tid og temperatur i den nederste, den midterste og den øverste del af dyngen med et repræsentativt antal kontrolpunkter (mindst 4 kontrolpunkter i den nederste del, som skal placeres højst 10 cm fra bunden og højst 10 cm fra toppen af den nederste del, 1 kontrolpunkt i den midterste del midt mellem dyngens bund og top og 4 kontrolpunkter i den øverste del, som skal placeres højst 10 cm under overfladen og højst 10 cm under dyngens top) — gennemføres i to perioder a mindst 30 dage, idet ingen af disse perioder må ligge i den kolde årstid på det geografiske sted, hvor blandeanordningen påtænkes anvendt. J.   Katalytisk flertrinsproces til fremstilling af fornyelige brændstoffer 1.   Udgangsmaterialer a) Til denne proces kan der anvendes følgende materialer: i) afsmeltet fedt fra kategori 2-materiale, som er blevet forarbejdet ved anvendelse af forarbejdningsmetode 1 (tryksterilisering) ii) fiskeolie eller afsmeltet fedt fra kategori 3-materiale, som er blevet forarbejdet ved anvendelse af: — forarbejdningsmetode 1, 2, 3, 4, 5 eller 7 eller — forarbejdningsmetode 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 7, når det drejer sig om materiale fra fiskeolie iii) fiskeolie eller afsmeltet fedt fremstillet i overensstemmelse med henholdsvis afsnit VIII eller XII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. b) Til denne proces er det forbudt at anvende afsmeltet fedt fra kategori 1-materiale. 2.   Forarbejdningsmetode a) Det afsmeltede fedt skal underkastes en forbehandling, som omfatter: i) blegning af de centrifugerede materialer, ved at de passerer gennem et lerfilter ii) fjernelse af resterende uopløselige urenheder ved filtrering. b) De forbehandlede materialer skal gennemgå en katalytisk flertrinsproces, som omfatter et trin med hydrodeoxygenering efterfulgt af et trin med isomerisering. Materialerne skal underkastes et tryk på mindst 20 bar ved en temperatur på mindst 250 °C i mindst 20 minutter. (*1)  BS EN 12880:2000, Karakterisering af slam - Bestemmelse af tørstof og vandindhold. Den Europæiske Standardiseringsorganisation." (*2)  CEN EN 459-2:2002-metode CEN/TC 51 – Cement og bygningskalk. Den Europæiske Standardiseringsorganisation.« " c) Afsnit 3, punkt 2, ændres således: i) Litra b), nr. iii), andet led, affattes således: »— afledt af kategori 3-materiale, bortset fra materialer som omhandlet i artikel 10, litra p), i forordning (EF) nr. 1069/2009, kan anvendes som foder.« ii) Følgende indsættes som litra c) og d): »c) den katalytiske flertrinsproces til fremstilling af fornyelige brændstoffer: i) hvis der er tale om benzin eller andre brændstoffer frembragt ved processen, kan anvendes som brændsel uden restriktioner i henhold til nærværende forordning (slutpunkt) ii) hvis der er tale om brugt ler fra blegning og slam fra forbehandlingen omhandlet i afsnit 2, litra J, punkt 2, litra a): — kan bortskaffes ved forbrænding eller medforbrænding — kan omdannes til biogas — kan komposteres eller anvendes til fremstilling af afledte produkter som omhandlet i artikel 36, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1069/2009 d) den kalkbehandlede blanding af svine- og fjerkrægødning kan anvendes på jordarealer som forarbejdet husdyrgødning.«

3)

I bilag V, kapitel III, afsnit 3, indsættes følgende som punkt 3: »3. Når animalske biprodukter omdannes til biogas eller komposteres sammen med ikke-animalske materialer, kan den kompetente myndighed tillade de erhvervsdrivende at udtage repræsentative prøver efter pasteuriseringen, jf. kapitel I, afsnit 1, punkt 1, litra a), eller efter komposteringen, jf. kapitel I, afsnit 2, punkt 1, alt efter hvad der er relevant, men inden blandingen med ikke-animalske materialer, for at kontrollere effektiviteten af henholdsvis omdannelsen eller komposteringen af de animalske biprodukter.«

4)

Bilag VII, kapitel II, punkt 1, 2 og 3, erstattes af følgende: »1. En ansøgning skal indeholde alle nødvendige oplysninger, for at EFSA kan vurdere sikkerheden ved den foreslåede alternative metode, især en beskrivelse af følgende: — kategorierne for de animalske biprodukter, der påtænkes behandlet ved metoden — hele processen — de biologiske farer for menneskers og dyrs sundhed — graden af risikoreduktion, der skal opnås ved processen. 2. En ansøgning i henhold til punkt 1 skal desuden: a) angive de relevante punkter i artikel 8, 9 og 10 i forordning (EF) nr. 1069/2009, herunder de pågældende materialers fysiske status, og oplyse om evt. forbehandling, som materialerne har været underkastet, med angivelse af eventuelle andre materialer end animalske biprodukter, der skal anvendes i processen b) indeholde en HACCP-protokol og et procesdiagram, som klart angiver de enkelte trin i processen og identificerer de parametre, der er af kritisk betydning for inaktiveringen af relevante patogener, f.eks. temperatur, tryk, eksponeringstid, justering af pH-værdien og partikelstørrelse, suppleret af tekniske datablade for det udstyr, der anvendes under processen c) identificere og karakterisere biologiske farer for menneskers og dyrs sundhed, som kategorierne for de animalske biprodukter, der påtænkes behandlet ved metoden, udgør d) vise, at de mest resistente biologiske farer forbundet med kategorien af de materialer, der skal forarbejdes, reduceres i alle produkter, der frembringes ved processen, herunder spildevand, til mindst samme niveau som det, der opnås ved de forarbejdningsnormer, der er fastsat i denne forordning for samme kategori af animalske biprodukter. Graden af risikoreduktion skal bestemmes med validerede direkte målinger, medmindre anvendelse af modeller eller sammenligninger med andre processer kan accepteres. 3. Ved validerede direkte målinger, jf. stk. 2, litra d), forstås: a) måling af reduktionen af levedygtighed/infektivitet hos: endogene indikatororganismer under processen, såfremt indikatoren er: — konstant til stede i stort antal i råvaren — mindst lige så resistent for så vidt angår behandlingsprocessens letale aspekter som de patogener, den anvendes til overvågning af, men samtidig heller ikke markant mere resistent — relativt let at kvantificere og identificere samt bekræfte forekomsten af, eller b) anvendelse af en/et velkarakteriseret testorganisme eller -virus, der er indført i et egnet emne i udgangsmaterialet. Hvis der er tale om en række behandlingstrin, skal der foretages en vurdering af, i hvor høj grad de enkelte titerreduktionstrin supplerer hinanden, eller om trin tidligere i processen kan skade efterfølgende trins effektivitet c) rapportering af de samlede resultater ved i) en detaljeret beskrivelse af den anvendte metodologi ii) en beskrivelse af karakteren af de prøver, der er analyseret iii) dokumentation for, at antallet af analyserede prøver er repræsentativt iv) en begrundelse for antallet af gennemførte test og valget af målepunkter v) angivelse af de anvendte påvisningsmetoders følsomhed og specificitet vi) fremlæggelse af data om repeterbarhed og statistisk variabilitet for de målinger, der er foretaget under forsøgene vii) en begrundelse for prionsurrogaters signifikans, hvis sådanne er benyttet viii) hvis der ikke foreligger direkte målinger vedrørende anvendte modeller eller sammenligninger med andre processer, dokumentation for, at de faktorer, der medfører risikoreduktion, er velkendte, og at modellen for risikoreduktion er veletableret ix) fremlæggelse af data for hele processen om direkte målinger af alle faktorer, der medfører risikoreduktionen, som dokumenterer, at de pågældende faktorer er gældende på ensartet vis i hele den behandlede batch. 4. HACCP-planen, jf. punkt 2, litra b), skal være baseret på de kritiske parametre, der anvendes til at opnå risikoreduktionen, navnlig: — temperatur — tryk — tid — mikrobiologiske kriterier. De kritiske grænseværdier i HACCP-planen skal fastlægges på grundlag af resultaterne af den forsøgsbaserede validering og/eller den forelagte model. Hvis det kun kan dokumenteres, at processen fungerer godt, ved at henvise til tekniske parametre, som specifikt hænger sammen med det udstyr, der anvendes i processen, skal HACCP-planen desuden omfatte de tekniske grænseværdier, der skal overholdes, navnlig for energioptagelse, antal pumpeslag eller dosering af kemikalier. Der skal gives oplysninger om de kritiske og tekniske parametre, som skal kontrolleres og registreres enten løbende eller med fastsatte intervaller, og om de anvendte måle- og kontrolmetoder. Der skal tages hensyn til parametrenes variabilitet under typiske produktionsbetingelser. HACCP-planen skal afspejle både normale driftsbetingelser og unormale driftsbetingelser/betingelserne i nødsituationer, herunder nedbrud under forarbejdningen, og den skal angive mulige korrigerende foranstaltninger, som skal anvendes i tilfælde af unormale driftsbetingelser/betingelser i nødsituationer. 5. Ansøgningerne skal desuden indeholde tilstrækkelige oplysninger om: a) de risici, der er forbundet med indbyrdes afhængige processer, navnlig resultatet af en vurdering af de potentielle indirekte virkninger, som kan: i) influere på graden af risikoreduktion for en given proces ii) opstå i forbindelse med transport eller oplagring af produkter, der er fremkommet ved processen, og i forbindelse med sikker bortskaffelse af sådanne produkter, herunder spildevand b) de risici, der er forbundet med den påtænkte endelige anvendelse af produkterne, navnlig: i) den påtænkte endelige anvendelse af alle produkter, der frembringes ved processen ii) de risici, der kan forventes at gøre sig gældende for menneskers og dyrs sundhed, og potentielle virkninger for miljøet, vurderet på basis af den anslåede risikoreduktion, jf. punkt 2, litra d). 6. Ansøgninger indgives sammen med dokumentation, navnlig: a) et procesdiagram, der viser, hvori processen består b) den i punkt 2, litra d), omhandlede dokumentation samt anden dokumentation, der understøtter de oplysninger, der er givet som led i ansøgningen i henhold til punkt 2. 7. Ansøgninger skal indeholde en kontaktadresse på den interesserede part, dvs. navn og fulde adresse, telefon- og/eller faxnummer og/eller e-mail-adresse på en nærmere angiven person, der er ansvarlig som interesseret part eller handler på vegne af denne.«

5)

Bilag VIII ændres således: a) Kapitel II, punkt 2, litra b), nr. xvii), erstattes af følgende: »xvii) for så vidt angår udstillingsgenstande, ordene »Udstillingsgenstand - ikke til konsum« i stedet for den i litra a) omhandlede etiketmærkning xviii) for så vidt angår fiskeolie til fremstilling af lægemidler som omhandlet i bilag XIII, kapitel XIII, ordene »Fiskeolie til fremstilling af lægemidler« i stedet for den i litra a) omhandlede etiketmærkning xix) for så vidt angår husdyrgødning, der er blevet underkastet den i bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra I, beskrevne kalkbehandling, ordene »Blanding af husdyrgødning og kalk«.« b) Kapitel V, punkt 3, litra d), nr. ii), erstattes af følgende: »ii) er bestemt til forskning og andre specifikke formål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1069/2009, der er godkendt af den kompetente myndighed e) fornyelige brændstoffer fremstillet af afsmeltet fedt fra kategori 2-materialer i overensstemmelse med bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra J.«

6)

Bilag XI, kapitel I, afsnit 2, indledningen, affattes således: »Omsætning af forarbejdet husdyrgødning, afledte produkter af forarbejdet husdyrgødning og guano fra flagermus sker på følgende betingelser. I forbindelse med guano fra flagermus kræves der samtykke fra bestemmelsesmedlemsstaten som omhandlet i artikel 48, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1069/2009:«.

7)

I bilag XIII indsættes følgende som kapitel XIII: »KAPITEL XIII Specifikke krav for fiskeolie til fremstilling af lægemidler Slutpunkt for fiskeolie til fremstilling af lægemidler Fiskeolie afledt af materialer som omhandlet i bilag X, kapitel II, afsnit 3, litra A, punkt 2, som er blevet afsyret med en NaOH-opløsning ved en temperatur på mindst 80 °C, og som efterfølgende er blevet renset ved destillation ved en temperatur på mindst 200 °C, kan uden restriktioner i henhold til denne forordning bringes i omsætning med henblik på fremstilling af lægemidler.«

8)

Bilag XIV ændres således: a) I kapitel I foretages følgende ændringer: i) Afsnit 1 ændres således: — Indledningen, litra e), erstattes af følgende: »e) de skal forevises på det EU-indgangssted, hvor veterinærkontrollen finder sted, ledsaget af et dokument udfærdiget i overensstemmelse med den model, der er angivet i kolonnen »Certifikater/standarddokumenter« i tabel 1 f) de skal komme fra en virksomhed eller et anlæg, der er registreret eller godkendt af tredjelandets kompetente myndighed, og som er opført på listen over sådanne virksomheder og anlæg, jf. artikel 30.« — I tabel 1, række nr. 1, affattes produktbeskrivelsen i anden kolonne således: »Forarbejdet animalsk protein, herunder blandinger og produkter indeholdende sådant protein, bortset fra foder til selskabsdyr, og foderblandinger, jf. artikel 3, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 767/2009, indeholdende sådant protein.« ii) I afsnit 2 affattes overskriften således: » Import af forarbejdet animalsk protein, herunder blandinger og produkter indeholdende sådant protein, bortset fra foder til selskabsdyr, og foderblandinger, der indeholder sådant protein, som defineret i artikel 3, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 767/2009 «. b) I kapitel II foretages følgende ændringer: i) Afsnit 1 ændres således: — Indledningen, litra d) og e), erstattes af følgende: »d) de skal komme fra en virksomhed eller et anlæg, der er registreret eller godkendt af tredjelandets kompetente myndighed, og som er opført på listen over sådanne virksomheder og anlæg, jf. artikel 30, og e) de skal under transporten til det EU-indgangssted, hvor veterinærkontrollen finder sted, ledsages af det sundhedscertifikat, der er angivet i kolonnen »Certifikater/standarddokumenter« i tabel 1, eller f) de skal forevises på det EU-indgangssted, hvor veterinærkontrollen finder sted, ledsaget af et dokument udfærdiget i overensstemmelse med den model, der er angivet i kolonnen »Certifikater/standarddokumenter« i tabel 2.« — I tabel 2 affattes række nr. 17 således: »17 Afsmeltet fedt til visse anvendelsesformål uden for foderkæden for opdrættede dyr a) For så vidt angår materiale bestemt til fremstilling af biodiesel: kategori 1-, 2- og 3-materiale som omhandlet i artikel 8, 9 og 10. b) For så vidt angår materiale bestemt til fremstilling af fornyelige brændstoffer som omhandlet i bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra J: kategori 2- og 3-materiale som omhandlet i artikel 9 og 10. c) For så vidt angår materiale bestemt til organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler: kategori 2-materiale som omhandlet i artikel 9, litra c), litra d) og litra f), nr. i), og kategori 3-materiale som omhandlet i artikel 10, bortset fra litra c) og p). d) For så vidt angår materiale bestemt til andre anvendelsesformål: kategori 1-materiale som omhandlet i artikel 8, litra b), c) og d), kategori 2-materiale som omhandlet i artikel 9, litra c), litra d) og litra f), nr. i), og kategori 3-materiale som omhandlet i artikel 10, bortset fra litra c) og p). Det afsmeltede fedt skal opfylde kravene i afsnit 9. Tredjelande, der er opført i del 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010, og, hvis der er tale om fiskemateriale, tredjelande opført i bilag II til beslutning 2006/766/EF. Bilag XV, kapitel 10(B).« ii) Afsnit 9, litra a), nr. iii), erstattes af følgende: »iii) for så vidt angår materiale bestemt til fremstilling af fornyelige brændstoffer som omhandlet i bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra J, i denne forordning, kategori 2-materiale som omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1069/2009 og kategori 3-materiale som omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1069/2009 iv) for så vidt angår andet materiale, kategori 1-materiale som omhandlet i artikel 8, litra b), c) og d), i forordning (EF) nr. 1069/2009, kategori 2-materiale som omhandlet i artikel 9, litra c), litra d) og litra f), nr. i), i forordning (EF) nr. 1069/2009 eller kategori 3-materiale, bortset fra materiale som omhandlet i artikel 10, litra c) og p), i forordning (EF) nr. 1069/2009«.

9)

Bilag XV, kapitel 10(B), affattes således: »KAPITEL 10(B) Sundhedscertifikat for afsmeltet fedt, der ikke er bestemt til konsum, som skal anvendes til visse formål uden for foderkæden, og som sendes til EU eller i transit gennem EU (2) Tekst af billedet Del I: Nærmere oplysninger om sendingen LAND: Veterinærcertifikat ved import til EU I.1. Afsender Navn Adresse Tlf. I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a I.3. Central kompetent myndighed I.4. Lokal kompetent myndighed I.5. Modtager Navn Adresse Postnr. Tlf. I.6. Den person, der har ansvaret for sendingen i EU Navn Adresse Postnr. Tlf. I.7. Oprindelsesland ISO-kode I.8. Oprindelsesregion Kode I.9. Bestemmelsesland ISO-kode I.10. Bestemmelsesregion Kode I.11. Oprindelsessted Navn Godkendelsesnr. Adresse Navn Godkendelsesnr. Adresse Navn Godkendelsesnr. Adresse I.12. Bestemmelsessted Toldoplag Navn Godkendelsesnr. Adresse Postnr. I.13. Indladningssted I.14. Dato for afgang I.15. Transportmidler Fly Skib Togvogn Køretøj Andet Identifikation Dokumentreference I.16. Indgangsgrænsekontrolsted i EU I.17. I.18. Varebeskrivelse I.19. Varekode (HS-kode) I.20. Mængde I.21. Produktets temperatur Omgivelse Nedkølet Frosset I.22. Antal kolli I.23. Plombenr./containernr. I.24. Kollitype I.25. Varer attesteret til: Teknisk brug I.26. Transit til tredjeland gennem EU Tredjeland ISO-kode I.27. Import eller midlertidig indførsel til EU I.28. Identifikation af varerne Art (videnskabeligt navn) Varens art Virksomhedens autorisationsnr. Fremstillingsvirksomhed Antal kolli Nettovægt Batchnr. Tekst af billedet Del II: Attest LAND Afsmeltet fedt, der ikke er bestemt til konsum, og som skal anvendes til visse formål uden for foderkæden II. Sundhedsoplysninger II.a. Certifikatets referencenr. II.b. Undertegnede embedsdyrlæge erklærer herved at have læst og forstået forordning (EF) nr. 1069/2009(1a), særlig artikel 8, 9 og 10, og forordning (EU) nr. 142/2011(1b), særlig bilag XIV, kapitel II, og attesterer, at det ovenfor beskrevne afsmeltede fedt: II.1. består af afsmeltet fedt, der ikke er bestemt til konsum, og som opfylder nedenstående sundhedskrav II.2. udelukkende er fremstillet af følgende animalske biprodukter: II.2.1. for så vidt angår materiale bestemt til fremstilling af biodiesel, animalske biprodukter som omhandlet i artikel 8, 9 og 10 i forordning (EF) nr. 1069/2009 II.2.2. for så vidt angår materiale bestemt til fremstilling af fornyelige brændstoffer som omhandlet i bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra J, i forordning (EU) nr. 142/2011, animalske biprodukter som omhandlet i artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 1069/2009 II.2.3. for så vidt angår materiale bestemt til andre anvendelsesformål: (2)enten [- animalske biprodukter, der indeholder restkoncentrationer af tilladte stoffer eller af forurenende stoffer, der overstiger grænseværdierne, jf. artikel 15, stk. 3, i direktiv 96/23/EF] (2)og/eller [- animalske produkter, der er blevet erklæret uegnede til konsum på grund af forekomst af fremmedlegemer i de pågældende produkter] (2)og/eller [- dyr og dele af dyr, der ikke er omhandlet i artikel 8 og 10 i forordning (EF) nr. 1069/2009, og som er døde på anden måde end ved slagtning eller aflivning til konsum, herunder dyr, der er aflivet i sygdomsbekæmpelsesøjemed] (2)og/eller [- slagtekroppe og dele af dyr, der er slagtet, eller, når det drejer sig om vildt, kroppe eller dele af dyr, der er nedlagt, og som i henhold til EU-lovgivningen er egnede til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum] (2)og/eller [- slagtekroppe og følgende dele, der hidrører fra dyr, som er blevet slagtet på et slagteri, og som efter en inspektion før slagtning er fundet egnede til slagtning til konsum, eller kroppe og følgende dele af dyr fra vildt, der er nedlagt med henblik på konsum, i overensstemmelse med EU-lovgivningen: i) slagtekroppe eller kroppe og dele af dyr, som i overensstemmelse med EU-lovgivningen er erklæret uegnede til konsum, men som ikke har udvist tegn på nogen sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr ii) fjerkræhoveder iii) huder og skind, herunder fraskæringer og spalt heraf, horn og fødder, herunder tåknogler, forfodens fodrods- og mellemfodsknogler samt bagfodens fodrods- og mellemfodsknogler, fra andre dyr end drøvtyggere iv) svinebørster v) fjer] (2)og/eller [- blod fra dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via blod kan overføres til mennesker eller dyr, og blodet kommer fra andre dyr end drøvtyggere, der er blevet slagtet på et slagteri, og som efter en inspektion før slagtning er fundet egnede til slagtning til konsum i henhold til EU-lovgivningen] Tekst af billedet LAND Afsmeltet fedt, der ikke er bestemt til konsum, og som skal anvendes til visse formål uden for foderkæden II. Sundhedsoplysninger II.a. Certifikatets referencenr. II.b. (2)og/eller [- animalske biprodukter fra fremstilling af produkter bestemt til konsum, herunder affedtede knogler, grever og centrifuge- eller separatorslam fra mælkeforarbejdning] (2)og/eller [- animalske produkter, eller fødevarer indeholdende animalske produkter, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle grunde eller på grund af fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke indebærer nogen risiko for folke- eller dyresundheden] (2)og/eller [- foder til selskabsdyr og animalsk foder eller foder indeholdende animalske biprodukter eller afledte produkter, som ikke længere er bestemt til foder af kommercielle grunde eller på grund af fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke indebærer nogen risiko for folke- eller dyresundheden] (2)og/eller [- blod, placenta, uld, fjer, hår, horn, hovspåner og rå mælk fra levende dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via dette produkt kan overføres til mennesker eller dyr] (2)og/eller [- vanddyr og dele af sådanne dyr, bortset fra havpattedyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som kan overføres til mennesker eller dyr] (2)og/eller [- animalske biprodukter fra vanddyr med oprindelse på anlæg eller virksomheder, der fremstiller produkter til konsum] (2)og/eller [- følgende materiale fra dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via dette materiale kan overføres til mennesker eller dyr: i) skaller fra skaldyr med blødt væv eller kød ii) følgende materiale fra landdyr: biprodukter fra rugerier æg ægbiprodukter, herunder æggeskaller iii) daggamle kyllinger, der er aflivet af kommercielle årsager] (2)og/eller [- hvirvelløse vand- og landdyr, bortset fra arter, der er patogene for mennesker eller dyr] (2)og/eller [- dyr og dele af dyr tilhørende de zoologiske ordener Rodentia og Lagomorpha, bortset fra kategori 1-materiale som omhandlet i artikel 8, litra a), nr. iii), iv) og v), og kategori 2-materiale som omhandlet i artikel 9, litra a)-g), i forordning (EF) nr. 1069/2009] (2)og/eller [- huder og skind, hove, fjer, uld, horn, hår og pels, som hidrører fra døde dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via dette produkt kan overføres til mennesker eller dyr (2)og/eller [- fedtvæv fra dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via dette materiale kan overføres til mennesker eller dyr, der er blevet slagtet på et slagteri, og som er fundet egnede til slagtning til konsum efter en inspektion før slagtning i overensstemmelse med EU-lovgivningen] II.2.4. hvis der er tale om materiale bestemt til andre anvendelsesformål end fremstilling af organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler eller fornyelige brændstoffer som omhandlet i bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra J, i forordning (EU) nr. 142/2011: (2)enten [- specificeret risikomateriale som defineret i artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 999/2001] Tekst af billedet LAND Afsmeltet fedt, der ikke er bestemt til konsum, og som skal anvendes til visse formål uden for foderkæden II. Sundhedsoplysninger II.a. Certifikatets referencenr. II.b. (2)og/eller [- hele kroppe eller dele af døde dyr indeholdende specificeret risikomateriale som defineret i artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 999/2001 på bortskaffelsestidspunktet] (2)og/eller [- animalske biprodukter fra dyr, der er blevet underkastet en ulovlig behandling som defineret i artikel 1, stk. 2, litra d), i direktiv 96/22/EF eller artikel 2, litra b), i direktiv 96/23/EF] (2)og/eller [- animalske biprodukter, der indeholder restkoncentrationer af andre stoffer eller forurenende stoffer i miljøet som anført under gruppe B, nr. 3, i bilag I til direktiv 96/23/EF, såfremt sådanne restkoncentrationer overstiger de tilladte niveauer som fastlagt i EU-lovgivningen eller, ved fravær heraf, i importmedlemsstatens nationale lovgivning] II.3. og at det afsmeltede fedt a) er blevet forarbejdet ved metode …, jf. kapitel III i bilag IV til forordning (EU) nr. 142/2011, med henblik på at dræbe patogener b) inden afsendelsen til EU er blevet mærket med glyceroltriheptanoat (GTH), således at der er opnået en minimumskoncentration på 250 mg GTH (ensartet fordelt) pr. kg fedt c) for så vidt angår afsmeltet fedt fra drøvtyggere, uopløselige urenheder er fjernet, så de højst udgør 0,15 vægtprocent d) er transporteret under betingelser, der hindrer kontaminering e) på emballagen eller containeren er mærket »IKKE TIL KONSUM ELLER FODERBRUG« II.4. hvis der er tale om materiale bestemt til organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler eller fornyelige brændstoffer som omhandlet i bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra J, i forordning (EU) nr. 142/2011: (2)enten [ikke indeholder og ikke er fremstillet af specificeret risikomateriale som defineret i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001(3) eller maskinsepareret kød fra knoglerne fra kvæg, får eller geder, og dyrene, som dette produkt er afledt af, er ikke blevet slagtet efter at være blevet bedøvet ved indsprøjtning af en gas i kraniehulen eller aflivet ved samme metode, og de er ikke blevet slagtet efter bedøvelse ved laceration af centralnervevæv ved hjælp af et aflangt stavformet instrument, der føres ind i kraniehulen.] (2)eller [ikke indeholder og ikke er fremstillet af andet materiale fra kvæg, får eller geder end materiale fra dyr, der er født, udelukkende opdrættet og slagtet i et land eller en region, der ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2001 er klassificeret som et land eller en region med ubetydelig BSE-risiko.] Bemærkninger Del I: Rubrik I.6: Den person, der har ansvaret for sendingen i EU: Denne rubrik skal udfyldes, hvis certifikatet vedrører varer i transit, og kan udfyldes, hvis certifikatet vedrører varer, der skal importeres. Rubrik I.11 og I.12: Godkendelsesnr.: virksomhedens eller anlæggets registreringsnummer, som er tildelt af den kompetente myndighed. Rubrik I.12: Bestemmelsessted: Denne rubrik udfyldes kun, hvis certifikatet vedrører en vare i transit. Produkterne i transit må kun oplagres i frizoner, frilagre og toldoplag Rubrik I.15: Registreringsnummer (jernbanevogne eller container og lastbiler), rutenummer (fly) eller navn (skib); oplysningerne fremlægges ved af- og genpålæsning. Rubrik I.19: Anvend den relevante HS-kode: 15.02, 15.03, 15.04, 15.05, 15.06, 15.16.10, 15.17 eller 15.18. Tekst af billedet LAND Afsmeltet fedt, der ikke er bestemt til konsum, og som skal anvendes til visse formål uden for foderkæden II. Sundhedsoplysninger II.a. Certifikatets referencenr. II.b. Rubrik I.23: For bulkcontainere angives containerens nummer og plombens nummer (hvis en sådan findes). Rubrik I.25: Teknisk brug: ethvert andet anvendelsesformål end foder. Rubrik I.26 og I.27: Udfyldes som relevant, alt efter om certifikatet vedrører transit eller import. Rubrik I.28: Fremstillingsvirksomhed: Angiv behandlings- eller forarbejdningsvirksomhedens registreringsnummer. Del II: (1a) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1. (1b) EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1. (2) Det ikke relevante overstreges. (3) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Underskriften og stemplet skal have en farve, der afviger fra påtrykkets farve. Bemærkning til den person, der har ansvaret for sendingen i EU: Dette certifikat er kun til veterinærformål og skal ledsage sendingen, indtil den ankommer til grænsekontrolstedet. Embedsdyrlæge/officiel inspektør Navn (med blokbogstaver): Stilling og titel: Dato: Underskrift:« Stempel:

10)

I bilag XVI, kapitel III, indsættes følgende som afsnit 11: » Afsnit 11 Offentlig kontrol vedrørende hydrolyse med efterfølgende bortskaffelse Den kompetente myndighed skal foretage kontrol på steder, hvor der foretages hydrolyse med efterfølgende bortskaffelse, jf. bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra H. Kontrollen skal for at kontrollere, at mængden af hydrolyserede materialer svarer til den mængde, der afsendes/bortskaffes, omfatte dokumentkontrol: a) af den mængde materialer, der hydrolyseres på stedet b) på virksomheder eller anlæg, hvor de hydrolyserede materialer bortskaffes. Kontrollen foretages regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering. I de første 12 måneder af aktiviteten skal der foretages et kontrolbesøg på et sted, hvor en hydrolysetank står, hver gang der indsamles hydrolyseret materiale fra tanken. Efter de første 12 måneder af aktiviteten skal der foretages et kontrolbesøg på sådanne steder, hver gang tanken tømmes og efterses for evt. korrosion og udsivning, jf. bilag IV, kapitel IV, afsnit 2, litra H, litra j).«

---

(*1)  BS EN 12880:2000, Karakterisering af slam - Bestemmelse af tørstof og vandindhold. Den Europæiske Standardiseringsorganisation.

(*2)  CEN EN 459-2:2002-metode CEN/TC 51 – Cement og bygningskalk. Den Europæiske Standardiseringsorganisation.« «

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AR	23,8
	ZA	27,3
	ZZ	25,6
0707 00 05	TR	100,6
	ZZ	100,6
0709 90 70	TR	111,7
	ZZ	111,7
0805 50 10	AR	64,9
	CL	79,0
	TR	60,0
	UY	68,2
	ZA	79,9
	ZZ	70,4
0806 10 10	CL	54,3
	EG	155,4
	MA	137,5
	TN	223,5
	TR	175,1
	ZA	69,4
	ZZ	135,9
0808 10 80	AR	93,7
	BR	83,5
	CL	87,3
	CN	77,5
	NZ	110,7
	US	131,3
	ZA	92,9
	ZZ	96,7
0808 20 50	AR	74,9
	CL	109,2
	CN	75,8
	NZ	148,5
	ZA	109,1
	ZZ	103,5
0809 10 00	IL	240,3
	TR	174,5
	XS	83,4
	ZZ	166,1
0809 20 95	CL	267,8
	TR	282,9
	ZZ	275,4
0809 30	TR	174,8
	ZZ	174,8
0809 40 05	BA	51,5
	IL	148,6
	XS	57,7
	ZA	70,8
	ZZ	82,2

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.

BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95 , der er gældende fra den 30. juli 2011

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10  (1)	49,99	0,00
1701 11 90  (1)	49,99	0,00
1701 12 10  (1)	49,99	0,00
1701 12 90  (1)	49,99	0,00
1701 91 00  (2)	56,48	0,53
1701 99 10  (2)	56,48	0,00
1701 99 90  (2)	56,48	0,00
1702 90 95  (3)	0,56	0,19

---

(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.

BILAG I

Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 1. august 2011

KN-kode	Varebeskrivelse	Importtold (1) (EUR/t)
1001 10 00	Hård HVEDE af høj kvalitet	0,00
	af middel kvalitet	0,00
	af lav kvalitet	0,00
1001 90 91	Blød HVEDE, til udsæd	0,00
ex 1001 90 99	Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd	0,00
1002 00 00	RUG	0,00
1005 10 90	MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs	0,00
1005 90 00	MAJS, undtagen til udsæd (2)	0,00
1007 00 90	SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd	0,00

---

(1)  For varer, der ankommer til Unionen via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EU) nr. 642/2010 opnå en nedsættelse af tolden på:

—	3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet eller Sortehavet

—	2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 3, forordning (EU) nr. 642/2010 opfyldes.

BILAG II

Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I

15.7.2011-28.7.2011

1)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 642/2010: (EUR/t)   Blød hvede (1) Majs Hård hvede, høj kvalitet Hård hvede, middel kvalitet (2) Hård hvede, lav kvalitet (3) Børs Minnéapolis Chicago — — — Notering 228,97 190,16 — — — Pris fob USA — — 386,59 376,59 356,59 Præmie for Golfen — 21,69 — — — Præmie for The Great Lakes 57,12 — — — —

2)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 642/2010: Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam 18,33  EUR/t Fragt/omkostninger: The Great Lakes–Rotterdam 49,88  EUR/t

---

(1)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 642/2010).

(2)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 642/2010).

(3)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 642/2010).

BILAG

I kapitel 2 i bilag II til direktiv 96/73/EF foretages følgende ændringer:

1)

Oversigtstabellen affattes således: »2.   OVERSIGTSTABEL Metode Anvendelsesområde (1) Reagens Opløselig komponent Uopløselig komponent 1. Acetat Visse andre fibre Acetone 2. Visse proteinfibre Visse andre fibre Hypochlorit 3. Viskose, cupro eller visse typer af modal Visse andre fibre Myresyre og zinkchlorid 4. Polyamid eller nylon Visse andre fibre 80 % myresyre (m/m) 5. Acetat Visse andre fibre Benzylalkohol 6. Triacetat eller polylactid Visse andre fibre Dichlormethan 7. Visse cellulosefibre Visse andre fibre 75 % svovlsyre (m/m) 8. Polyacrylfibre, visse modacrylfibre eller visse polychloridfibre Visse andre fibre Dimethylformamid 9. Visse polychloridfibre Visse andre fibre Kuldisulfid/acetone 55,5/44,5 v/v 10. Acetat Visse andre fibre Iseddikesyre 11. Silke, polyamid eller nylon Visse andre fibre 75 % svovlsyre (m/m) 12. Jute Visse fibre af animalsk oprindelse Kvælstofbestemmelsesmetode 13. Polypropylen Visse andre fibre Xylen 14. Visse fibre Visse andre fibre Koncentreret svovlsyre 15. Polychloridfibre, visse modacryltyper, visse elasthantyper, acetat, triacetat Visse andre fibre Cyclohexanon 16. Melamin Visse andre fibre 90 % myresyre (m/m), varm

2)

Punkt 1.2 under metode nr. 1 affattes således: »2. uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), hør (7), hamp (8), jute (9), abaca (10), alfa (11), kokos (12), gyvel (13), ramie (14), sisal (15), cupro (21), modal (22), regenererede proteinfibre (23), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), elastomultiester (46), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49). Denne metode er under ingen omstændigheder anvendelig på overfladeacetylerede acetatfibre.«

3)

Punkt 1.2 under metode nr. 2 affattes således: »2. bomuld (5), cupro (21), viskose (25), polyacryl (26), polychloridfibre (27), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), elasthan (43), glasfibre (44), elastomultiester (46), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49). Er der tale om flere typer af proteinfibre, giver metoden disses totalmængde, men ikke de procentvise andele.«

4)

I metode nr. 3 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »VISKOSE, CUPRO ELLER VISSE TYPER AF MODAL OG VISSE ANDRE FIBRE (metode med anvendelse af myresyre og zinkchlorid)« b) Punkt 1.2 affattes således: »2. bomuld (5), polypropylen (37), elastolefin (47) og melamin (48). Konstateres tilstedeværelsen af modalfibre, skal der udføres et forforsøg for at undersøge, om de er opløselige i reagenset. Denne metode kan ikke anvendes for blandinger, i hvilke bomulden er forandret ved et for stærkt kemisk angreb, eller såfremt viskose- eller cuprofibrene ikke mere er fuldt opløselige på grund af tilstedeværelsen af visse farvestoffer eller appreturmidler, der ikke har kunnet fjernes fuldstændigt.« c) Punkt 5 affattes således: »5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Beregn resultaterne som beskrevet i de almindelige anvisninger. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for bomuld, hvor værdien »d« = 1,02, og for melamin, hvor værdien »d« = 1,01.«

5)	I metode nr. 5 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »ACETATFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE (Benzylalkoholmetode)« b) Punkt 1.2 affattes således: »2. triacetat (24), polypropylen (37), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49).«

6)

I metode nr. 6 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »TRIACET- ELLER POLYAKTIDFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE (Dichlormethanmetode)« b) Punkt 1.2 affattes således: »2. uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), cupro (21), modal (22), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), glasfibre (44), elastomultiester (46), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49). Bemærk: Triacetatfibre, der som følge af en speciel efterbehandling er delvis forsæbede, er ikke fuldt opløselige i reagenset. I så fald kan metoden ikke anvendes.«

7)

I metode nr. 7 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »VISSE CELLULOSEFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE (Metode med 75 % svovlsyre) « b) Punkt 1.2 affattes således: »2. polyester (35), polypropylen (37), elastomultiester (46), elastolefin (47) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49).« c) Punkt 5 affattes således: »5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Beregn resultaterne som beskrevet i de almindelige anvisninger. Værdien »d« udgør 1,00 undtagen for polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, hvor værdien »d« udgør 1,01.«

8)

Punkt 1.2 under metode nr. 8 affattes således: »2. uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), cupro (21), modal (22), viskose (25), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), elastomultiester (46), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49). Den finder ligeledes anvendelse på polyacryl- og visse modacrylfibre, der er behandlet med præmetalliserede farvestoffer (komplexfarvestoffer), dog ikke med efterchromerede farvestoffer.«

9)

Punkt 1.2 under metode nr. 9 affattes således: »2. uld (1), dyrehår (2 og 3), silke (4), bomuld (5), cupro (21), modal (22), viskose (25), polyacryl (26), polyamid eller nylon (30), polyester (35), polypropylen (37), glasfibre (44), elastomultiester (46), melamin (48) og polypropylen/polyamid bikomponentfiber (49). Er uld- eller silkeindholdet over 25 %, anvendes metode nr. 2. Er indholdet af polyamid eller nylon større end 25 % i blandingen, anvendes metode nr. 4.«

10)

I metode nr. 10 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »ACETATFIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE (Iseddikesyremetode)« b) Punkt 1.2 affattes således: »2. visse polychloridfibre (27), dvs. polyvinylchloridfibre, også efterchlorerede, polypropylen (37), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49).«

11)

I metode nr. 11 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »SILKE ELLER POLYAMID OG VISSE ANDRE FIBRE (Metode med 75 % svovlsyre)« b) Punkt 1 affattes således: »1.   ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode skal, efter at bestanddele, der ikke er fibre, er fjernet, anvendes for binære blandinger af: 1. silke (4) eller polyamid eller nylon (30) med 2. uld (1), dyrehår (2 og 3), polypropylen (37), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49).« c) Punkt 2 affattes således: »2.   PRINCIP Silken eller polyamid- eller nylonfibrene i en kendt tørvægt af blandingen opløses ved hjælp af 75 % svovlsyre. Restproduktet samles, vaskes, tørres og vejes. Dets — om nødvendigt korrigerede — vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Andelen af tør silke eller polyamid eller nylon beregnes som differencen.« d) Punkt 4 affattes således: »4.   UDFØRELSE De i den almindelige del givne anvisninger følges ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:   Prøven, der er anbragt i en mindst 200 ml-Erlenmeyerkolbe med indslebet glasprop, tilsættes 100 ml 75 % svovlsyre pr. gram prøve, og proppen sættes i. Kolben rystes kraftig og henstår i 30 minutter ved stuetemperatur. Derefter rystes den igen og henstår i 30 minutter. Kolben rystes en sidste gang, og kolbens indhold overføres til den tarerede glasfilterdigel. Eventuelt tilbageblevne fibre i kolben skylles ud med 75 % svovlsyre. Restproduktet udvaskes i filterdigelen successivt med 50 ml fortyndet svovlsyre, 50 ml vand og 50 ml fortyndet ammoniak. Fibrene skal forblive i kontakt med væsken i ca. ti minutter, før der suges. Til sidst skylles med vand, idet fibrene forbliver i vandet i ca. 30 minutter. Restvæsken fjernes ved sugning, og digel og restprodukt tørres, afkøles og vejes.   Hvis der er tale om binære blandinger af polyamid med polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, vaskes restproduktet på filterdigelen to gange, hver gang med 50 ml reagens med 75 % svovlsyre, efter filtrering af fibrene gennem den tarerede filterdigel og før udførelse af den beskrevne vaskeprocedure.« e) Punkt 5 og 6 affattes således: »5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Beregn resultaterne som beskrevet i de almindelige anvisninger. Værdien »d« udgør 1,00, undtagen for uld, hvor værdien »d« = 0,985, for polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, hvor værdien »d« = 1,005, og for melamin, hvor værdien »d« = 1,01. 6.   NØJAGTIGHED Ved homogene tekstilfiberblandinger er sikkerhedsgrænserne for de efter denne metode opnåede resultater maksimalt ± 1 ved en statistisk sikkerhed på 95 %, undtagen for binære blandinger af polyamid med polypropylen/polyamid-bikomponentfibre, hvor sikkerhedsgrænserne for resultaterne maksimalt er ± 2.«

12)

I metode nr. 14 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »VISSE FIBRE OG VISSE ANDRE FIBRE (Metode med anvendelse af koncentreret svovlsyre)« b) Punkt 1.2 affattes således: »2. polychloridfibre (27) baseret på homopolymerer af vinylchlorid, også efterchlorerede, polypropylen (37), elastolefin (47), melamin (48) og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (49). De modacryler, der kan komme på tale, er dem, som giver en klar opløsning ved nedsænkning i koncentreret svovlsyre (relativ massefylde 1,84 ved 20 °C). Denne metode kan anvendes i stedet for metode 8 og 9.« c) Punkt 2 affattes således »2.   PRINCIP Den andel, der består af andre komponenter end polychloridfibre, polypropylen, elastolefin, melamin eller polypropylen/polyamid-bikomponentfiber (dvs. de fibre, der er nævnt i punkt 1.1), fjernes fra en kendt tørvægt af blandingen ved opløsning i koncentreret svovlsyre (relativ massefylde 1,84 ved 20 °C). Restproduktet, der består af polychloridfibre, polypropylen, elastolefin, melamin eller polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, opsamles, vaskes, tørres og vejes, og dets — om nødvendigt korrigerede — vægt udtrykkes i procent af blandingens tørvægt. Den andel, der udgøres af en anden komponent, beregnes som differencen.« d) Punkt 5 affattes således: »5.   BEREGNING OG ANGIVELSE AF RESULTATET Beregn resultaterne som beskrevet i de almindelige anvisninger. Værdien »d« udgør 1,00 undtagen for melamin og polypropylen/polyamid-bikomponentfiber, hvor værdien »d« udgør 1,01.«

13)	I metode nr. 16 foretages følgende ændringer: a) Titlen affattes således: »MELAMIN OG VISSE ANDRE FIBRE (Metode, der indebærer anvendelse af varm myresyre)« b) Punkt 1.2 affattes således: »2. bomuld (5), aramid (31) og polypropylen (37).«

---

(1)  Detaljeret liste over fibre for hver metode.«

BILAG

NATURA 2000

STANDARDFORMULAR

Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle samt Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter

STANDARDFORMULAR

For særlige beskyttelsesområder (SPA), foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning (pSCI), lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) og særlige bevaringsområder (SAC)

1.   IDENTIFIKATION AF LOKALITETEN

Tekst af billedet

2.   LOKALITETENS BELIGGENHED

Tekst af billedet

3.   MILJØOPLYSNINGER

Tekst af billedet

Tekst af billedet

Tekst af billedet

4.   BESKRIVELSE AF LOKALITETEN

Tekst af billedet

Tekst af billedet

5.   LOKALITETENS BESKYTTELSESMÆSSIGE STATUS (VALGFRIT)

Tekst af billedet

6.   FORVALTNING AF LOKALITETER

Tekst af billedet

7.   KORT OVER LOKALITETEN

Tekst af billedet

STANDARDFORMULAR

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

1.

KORTLÆGNING AF LOKALITETER

53

1.1.

Lokalitetstype

53

1.2.

Lokalitetskode

54

1.3.

Lokalitetens betegnelse

54

1.4.

Dato for første udfyldelse

54

1.5.

Dato for opdatering

54

1.6.

Respondent

54

1.7.

Datoer for lokalitetens beskrivelse og udpegning/klassificering

55

2.

LOKALITETENS BELIGGENHED

55

2.1.

Lokalitetens midtpunkt

55

2.2.

Lokalitetens overfladeareal

55

2.3.

Procentdel af havområde på lokaliteten

55

2.4.

Lokalitetens længde (valgfrit)

56

2.5.

Administrativ områdekode og navn

56

2.6.

Biogeografisk(e) område(r)

56

3.

ØKOLOGISKE OPLYSNINGER

56

3.1.

Naturtyper præsenteret på lokaliteten og vurdering af lokaliteten i relation hertil

56

3.2.

Arter omfattet af direktiv 2009/147/EF, artikel 4, og arter omfattet af direktiv 92/43/EØF, samt vurdering af lokaliteten i relation hertil

60

3.3.

Andre vigtige plante- og dyrearter (valgfrit)

64

4.

BESKRIVELSE AF LOKALITETEN

65

4.1.

Generelle lokalitetskarakteristika

65

4.2.

Kvalitet og betydning

65

4.3.

Trusler, pres og aktiviteter med indvirkning på lokaliteten

65

4.4.

Ejerforhold (valgfrit)

66

4.5.

Dokumentation (valgfrit)

66

5.

LOKALITETENS BESKYTTELSESMÆSSIGE STATUS (VALGFRIT)

67

5.1.

Beskyttelsesmæssig status på nationalt og regionalt plan

67

5.2.

Relation mellem lokaliteten og andre lokaliteter (tilgrænsende lokaliteter og lokaliteter, som hører til andre udpegede typer)

67

5.3.

Udpegning af lokalitet

68

6.

FORVALTNING AF LOKALITET

68

6.1.

Instans ansvarlig for forvaltningen af lokaliteten

68

6.2.

Forvaltningsplan

68

6.3.

Bevaringsforanstaltninger (valgfrit)

68

7.

KORT OVER LOKALITETEN

68

Appendiks

69

Forkortelser

EF	De Europæiske Fællesskaber
EØF	Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
GIS	Geografisk informationssystem
INSPIRE	Infrastruktur for geografisk information i Europa
pSCI	Foreslået lokalitet af fællesskabsbetydning (proposed Site of Community Importance)
SCI	Lokalitet af fællesskabsbetydning (Sites of Community Importance)
SAC	Særligt bevaringsområde (Special Area of Conservation)
SDF	Standardformular (Standard Data Form)
SPA	Særligt beskyttelsesområde (Special Protection Area)

INDLEDNING

NATURA 2000 er det økologiske net til bevaring af vilde dyre- og plantearter samt naturlige habitater af fællesskabsbetydning inden for Unionen. Det udgøres af lokaliteter i henhold til fugledirektivet, som blev vedtaget i 1979 (direktiv 2009/147/EF), og habitatdirektivet som vedtaget i 1992 (direktiv 92/43/EØF).

Omfanget af oplysningerne om habitater og arter af fællesskabsbetydning er afgørende for den succes, NATURA 2000 kan få. Der er således brug for data og information i en struktureret og sammenlignelig formular.

Det retslige grundlag for tilvejebringelse af data til gennemførelse af denne etape af NATURA 2000 findes i habitatdirektivet, artikel 4, hvorefter »oplysningerne skal omfatte et kort over området, dets navn, beliggenhed og udstrækning, samt data fremkommet ved anvendelse af de særlige kriterier i bilag III (etape 1) og indgives på en formular udarbejdet af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21«. I henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne allerede sende »alle relevante oplysninger til Kommissionen, således at denne kan tage passende initiativer til den samordning, som er nødvendig for at de i stk. 1 og 2 (i artikel 4) omhandlede områder kan udgøre et samlet hele, der imødekommer behovet for beskyttelse af de pågældende arter i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse«.

Standardformularens formål og anvendelse

Hovedmålene med NATURA 2000-standardformularen (SDF) og den hermed forbundne database er:

1)

at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, som sætter Kommissionen i stand til sammen med medlemsstaterne at samordne foranstaltninger til skabelse af et sammenhængende NATURA 2000-net, og vurdere dets virkning for bevaringen af levesteder i bilag I og levesteder for arter, som er opført i bilag II i direktiv 92/43/EØF, samt for fugle opført i bilag I og andre migrerende fuglearter, som er omfattet af direktiv 2009/147/EF

2)	at opdatere fællesskabslister over LAF'er i henhold til habitatdirektivet

3)	at tilvejebringe oplysninger, som kan danne grundlag for Kommissionens beslutninger til sikring af, at NATURA 2000-nettet inddrages i Kommissionens politik på andre områder og i dens aktiviteter navnlig i forbindelse med forhold omkring regionale spørgsmål, landbrug, energi, transport og turisme,

4)	at bistå Kommissionen og relevante udvalg med at bestemme, hvilke aktioner der skal finansieres under LIFE+-forordningen og andre finansielle instrumenter, hvor oplysninger om bevaring af områder vil kunne fremme beslutningsprocessen,

5)

at stille en sammenhængende og brugbar formular til rådighed med henblik på udveksling og kommunikation af information om Natura 2000-lokaliteter i overensstemmelse med bestemmelserne i INSPIRE-forordningen og anden fællesskabslovgivning og aftaler vedrørende adgang til information (f.eks. Århuskonventionen)

6)	til anvendelse i forbindelse med forskning, planlægning og til andre formål inden for støtte til bevaringspolitikken

7)	som pålidelig reference og informationskilde til vurdering af specifikke problemer i tilfælde af potentielle overtrædelser af fællesskabslovgivningen.

SDF'erne, som udgør dokumentationen under NATURA 2000-nettet på fællesskabsplan, anses som en vigtig informationskilde i forhold til alle disse formål. Dokumentationen skal derfor være genstand for rimelige opdateringer for at kunne opfylde de mange formål på hensigtsmæssig vis. Det anbefales således, at medlemsstaterne jævnligt opdaterer dokumentationen på grundlag af den bedste tilgængelige information. Eksempelvis resultater fra overvågning i henhold til artikel 11, forvaltningsplanlægning, konsekvensvurderinger osv. kan være kilden til ny information, som skal afspejles i de opdaterede SDF'er. Direktivet kræver dog ikke udtrykkeligt detaljeret overvågning af hver lokalitet uafhængigt at overvågningen i henhold til artikel 11 i habitatdirektivet.

Mens nogle af medlemsstaternes ændringer i SDF'en kan have juridiske konsekvenser (f.eks. ændringer, der indføres i fællesskabslisterne i henhold til Kommissionens beslutning), anses reviderede indtastninger i SDF'erne som sådan ikke som havende automatiske juridiske effekter i sig selv: En arts forsvinden fra en lokalitet tolkes eksempelvis ikke nødvendigvis som resultatet af en upassende forvaltning og medfører derfor ikke automatisk juridiske foranstaltninger. Endvidere betyder information oplyst i SDF'en vedrørende trusler og pres med negative virkninger på en lokalitet ikke, at en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser, da disse oplysninger skal ses i en sammenhæng.

Den reviderede standardformular

Den første »standardformular« (SDF) blev vedtaget i 1997 (beslutning 97/266/EF). I 2008 udtrykte medlemsstater og Kommissionen, at der var behov for at forbedre, strømline og modernisere datastrømmen i henhold til de to direktiver, og der blev i denne sammenhæng påbegyndt en revision af SDF'en. Dette blev gjort i tæt samarbejde med medlemsstaterne inden for en teknisk arbejdsgruppe (»ekspertgruppe for afrapportering«).

SDF'en blev revideret med henblik på at forbedre tilgængeligheden til og kvaliteten af de data, der udtrykkeligt var brug for inden for NATURA 2000-nettet. Nogle dele af den gamle formular blev således fjernet, da de var blevet overflødige. Der tages i denne sammenhæng navnlig højde for den forbedrede tilgængelighed af digitale geodata inden for infrastrukturerne for geodata. Derudover blev visse huller udfyldt (f.eks. information om procentdelen af havområder inden for lokaliteterne), og der skete nødvendige forbedringer af datastrukturen for de økologiske oplysninger.

Endnu en årsag til revisionen var den hurtige udvikling af informationsteknologien inden for dataforvaltning (f.eks. automatiske kvalitetskontroller eller den præcise sporing af forandringer mellem leverancer) samt den øgede tilgængelighed af digital geografisk information og analyseredskaber. Der er således ikke et krav om papirkort længere, og dataene skal udelukkende leveres i elektronisk form.

Dokumentet indeholder information om de forskellige datafelter i SDF'en samt om den nødvendige geografiske information, og det illustreres, hvordan felterne skal udfyldes.

Referenceportal for NATURA 2000

Nogle af elementerne vil dog set over tid blive ændret, og der vil forekomme ændringer som følge af de tekniske fremskridt. Disse elementer ses i en »referenceportal for NATURA 2000«, hvor de opdateres og står til rådighed. Disse elementer vedrører: referencedokumenter (f.eks. arternes koder), teknisk støttemateriale (f.eks. datamodel, ansøgninger) samt retningslinjer til sikring af en ensartet anvendelse af SDF'en i alle medlemsstater og til præcisering af de tekniske og administrative procedurer vedrørende indsendelse af data til Kommissionen. Idet referenceportalen udgør en vigtig del af SDF-dokumentationen, skal enhver tilpasning eller ændring af disse dokumenter i portalen, som henhører under GD Miljøs og Udvalget for Bevarelse af Naturtypers ansvarsområde (se bilaget), forhåndsgodkendes af Udvalget for Bevarelse af Naturtyper (1). Referenceportalen findes på Kommissionens websted for GD Miljø. Referencedokumenterne i portalen er anført i bilaget.

Natura 2000-standardformular og -database

Alle foreslåede, udpegede eller klassificerede lokaliteter skal have en udfyldt standardformular. Undertiden kan der være en forbindelse mellem en eller flere Natura 2000-lokaliteter. I figur 1 vises de tre relevante forbindelser mellem to Natura 2000-lokaliteter. Hvis to lokaliteter overlapper hinanden (men de ikke er identiske), eller den ene ligger inde i den anden, skal der udfyldes to særskilte formularer.

Alle felter i SDF'en skal udfyldes, medmindre andet er angivet.

1.   KORTLÆGNING AF LOKALITETER

1.1.   Lokalitetstype

Denne kode bestående af ét tegn angiver enten, at lokaliteten er en lokalitet i henhold til habitatdirektivet (pSCI, SCI eller SAC) eller et klassificeret særligt beskyttelsesområde (SPA) eller begge. Hvis SCI og SPA overlapper hinanden, men ikke er identiske, anses lokaliteterne som separate objekter.

Figur 1

Mulige forbindelser mellem lokaliteterne

	A	Udpeget SPA En formular for SPA'en udfyldes
	B	pSCI, SCI eller SAC En formular for pSCI/SCI/SAC'en udfyldes
	C	Område for pSCI/SCI/SAC er det samme som udpeget SPA En formular for både (pSCI/SCI/SAC) og SPA udfyldes
		Hvis SCI og SPA overlapper hinanden, men ikke er identiske, anses lokaliteterne som separate. En formular udfyldes for hver af lokaliteterne.

1.2.   Lokalitetskode

Hver lokalitet genkendes på en unik kode, som består af ni tegn og to dele:

1)	De første to tegn udgør landekoden. Anvend fællesskabsbestemmelsen for anvendelse af ISO 3166-landekoden på to bogstaver (se referenceportalen) (2).

2)	De øvrige syv tegn, hvormed hver lokalitet tildeles en alfanumerisk kode, baseret på et logisk og sammenhængende system, fastlægges af den ansvarlige nationale myndighed. Da koderne fungerer som det identificerende element for lokaliteterne, skal de være uændrede over tid.

1.3.   Lokalitetens betegnelse

Områdets navn angives på det lokale sprog. Herved undgås oversættelsesproblemer, og eksisterende data i nationale eller lokale baser kan overføres direkte. Specielle tegn (f.eks. græsk eller kyrillisk) skal omskrives til det latinske alfabet. Skriv ikke lokalitetens betegnelse med versaler (f.eks. »Gave de Pau« IKKE »GAVE DE PAU«).

1.4.   Dato for første udfyldelse

Her angives datoen for, hvornår oplysningerne er udfyldt i SDF'en. Datafeltet består af året (fire tal) efterfulgt af måned angivet numerisk (to tal).

Eksempel: 199305: data udfyldt i maj 1993.

I tilfælde af en udvidelse ændres lokalitetens »dato for første udfyldelse« ikke, da denne dato kun anvendes til den første indsendelse af lokaliteten. Skriv i stedet datoen for udvidelsen i feltet »dato for opdatering« (se 1.5).

1.5.   Dato for opdatering

Her angives datoen for, hvornår oplysninger om lokaliteten sidst er ændret, i samme format som for datoen i eksempel 1.4. Hvis der er tale om oplysninger om en ny lokalitet, skal opdateringsfeltet stå tomt. Hvis oplysningerne er blevet opdateret flere gange, indeholder feltet datoen for den seneste ændring af informationen.

1.6.   Respondent

Her indtastes de officielle kontaktoplysninger på den organisation (f.eks. den kompetente administrative myndighed), som udfyldte informationen i dokumentet. Respondenten skal være kontaktstedet i tilfælde af tekniske spørgsmål. Respondenterne kan være en »funktion« inden for organisationen (f.eks. stilling inden for en enhed).

1.7.   Datoer for lokalitetens beskrivelse og udpegning/klassificering

Der kan inddrages tre obligatoriske datoer: datoen for lokalitetens klassificering som SPA, datoen for forslaget om lokaliteten til SCI og datoen for den nationale udpegning af lokaliteten som SAC. Underfelterne angiver året og måneden for disse datoer. Hvis en lokalitet er udpeget og senere udvidet, angives året for første registrering og senest registrerede samlede areal.

Datoen, hvor lokaliteten blev bekræftet som SCI, er valgfri for medlemsstaterne. Datoen for vedtagelse af denne relevante fællesskabsliste dokumenteres af GD Miljø.

Indtast den nationale juridiske reference for udpegningen af SCA/SPA'en i det pågældende tomme felt. Yderligere forklaringer kan gives i feltet »Forklaringer« til valgfri fritekst, f.eks. for datoerne for klassificering eller udpegning af lokaliteter, der oprindeligt blev udgjort af separate SPA'er og/eller SCI'er.

2.   LOKALITETENS BELIGGENHED

2.1.   Lokalitetens midtpunkt

De geografiske koordinater (længde- og breddegrad) for områdets midtpunkt angives i decimalgrader. Længdegradsværdierne vest for Greenwichmeridianen angives som negativ værdi, mens værdierne øst for angives som positive værdier (dette bekræftes ved at anvende +-tegnet eller forstås ved manglende fortegn).

For lokaliteter bestående af flere adskilte områder angives koordinaterne for det vigtigste delområde (af praktiske hensyn foreslår vi at anvende det største område). De indtastede koordinater for lokaliteten skal ligge inden for lokaliteten. Der skal udvises forsigtighed ved automatisk generering af centerkoordinaterne. I nedenstående eksempel består en lokalitet af flere polygoner. Det første billede a) viser et eksempel, hvor koordinaterne er blevet oprettet automatisk, men bemærk dog, at koordinaten for den største polygon ligger uden for polygonen. På det andet billede b) er der genereret en enkelt koordinat for den største lokalitet, selvom denne ligger uden for lokaliteten. På det tredje billede c) oprettes der en koordinat for den største lokalitet, og koordinaten ligger inden for polygonen. Det er kun det sidste eksempel c), der er korrekt (3).

(a)

(b)

(c) = correct

Konvertering fra grader, minutter og sekunder (DMS) er lige ud af landevejen. En DMS-værdi konverteres til decimalgrader ved hjælp af formlen (D + M/60 + S/3600), f.eks. længdegrad 9° 15′ 30″ VEST, breddegrad 54° 36′ 30″ bliver til længdegrad -9.2583, breddegrad 54.6083.

2.2.   Lokalitetens overfladeareal

Indtast det mest præcise overfladeareal i hektar. Der må bruges decimaler. Hvis overfladearealet ikke er muligt, indtastes længden på lokaliteten i felt 2.4 (lokalitetens længde). I dette tilfælde efterlades kun feltet lokalitetens overfladeareal tomt.

Huler: Medlemsstaterne opfordres til at indtaste det forventede overfladeareal for huler, så vidt dette er muligt. Ellers udfyldes felt 2.4.

Hvis områdets areal med tiden er ændret, angives det senest registrerede samlede areal.

2.3.   Procentdel af havområde på lokaliteten

Procentdelen af havområdet på lokaliteten skal angives. Den kystlinjedefinition, der anvendes til definition af havets grænse, skal følge international (f.eks. FN-konvention om lov om havet — UNCLOS) eller national lovgivning. Alle medlemsstater skal indsende en beskrivelse af den anvendte grænse til Kommissionen. Derefter vil denne beskrivelse kunne findes i referenceportalen (f.eks. »området under grænsen for forårslavvande«).

Lav et skøn, hvis der ikke foreligger præcise data. Hvis procentdelen af havområdet på lokaliteten med tiden er ændret, angives den seneste procentdel.

2.4.   Lokalitetens længde (valgfrit)

Feltet udfyldes, hvis længden er relevant (f.eks. klinter). Længden angives i kilometer.

Hvis overfladearealet ikke er angivet i felt 2.2, skal den anslåede lokalitetslængde angives her.

Hvis områdets længde med tiden er ændret, angives den senest registrerede samlede længde.

2.5.   Administrativ områdekode og navn

Eurostat har udviklet et standardiseret hierarkisk kodesystem for regioner i Unionen, til brug for statistiske data. Kodesystemet skal anvendes ved alle aktiviteter i Kommissionen, hvori indgår regionale koder (se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (4)). For en fuldstændig beskrivelse henvises til Eurostats websted.

NUTS-koderne niveau 2 indtastes for hver lokalitet. En kode er obligatorisk. Hvis en lokalitet strækker sig over to eller flere regioner, angives et tilsvarende antal koder i databasen på det mest detaljerede niveau. Regionens navn anføres ligeledes. Hvis en lokalitet ikke er omfattet af en NUTS-region, indtastes NUTS-koden for »extra region« (f.eks. en »extra region« i Belgien på niveau 2 ville have en korrekt kode som følger: »BEZZ« og forkert som følger:«BE0«). Koderne kan ses i referenceportalen.

2.6.   Biogeografisk(e) område(r)

Med henvisning til kortet over biogeografiske regioner (se referenceportalen) afkrydses den region/de regioner, hvori lokaliteterne er beliggende. Dette gælder også for havlokaliteter.

I tilfælde af at en lokalitet er placeret i mere end én region, skal det procentuelle areal per region indtastes (valgfrit).

Yderligere oplysninger om havområder: Angivelsen af havområder i SDF'en har praktiske/tekniske årsager og vedrører medlemsstater, hvor et jordbundet biogeografisk område grænser op til to havområder. Dette har ingen konsekvenser. De seneste grænser for de biogeografiske områder og havområder samt koderne kan downloades fra referenceportalen.

3.   ØKOLOGISKE OPLYSNINGER

For lokaliteter klassificeret som SPA i henhold til fugledirektivet indsender medlemsstaterne

—	alle relevante oplysninger om arter som omhandlet i artikel 4 i fugledirektivet, dvs. arter omhandlet i bilag I, og jævnligt forekommende vandrende arter, som ikke er omfattet af bilag I (afsnit 3.2) (obligatorisk)

—

oplysninger om habitater i bilag I til habitatdirektivet (afsnit 3.1) og plante- og dyrearter i bilag II (afsnit 3.2.c 3.2.g) for hele eller dele af lokaliteten, hvis den er anerkendt som et område af fællesskabsbetydning i medfør af direktiv 92/43/EØF eller samtidigt udpeget som et pSCI/SCI/SAC (valgfrit)

—	der bør gives alle andre relevante oplysninger om vigtige plante- og dyrearter (afsnit 3.3) (valgfrit)

—

for områder, som klassificeres som SPA, og som hverken helt eller delvist anerkendes som værende af fællesskabsbetydning i medfør af direktiv 92/43/EØF, men for hvilke visse oplysninger om habitater eller plante- og dyrearter dog er relevante for bevaringen af den fugleart, som fuglebeskyttelsesområdet er klassificeret for, bør disse oplysninger gives (valgfrit).

For lokaliteter i henhold til habitatdirektivet (pSCI/SCI/SAC) skal medlemsstaterne indsende

—	alle relevante oplysninger om habitater i bilag I (afsnit 3.1) og plante- og dyrearter i bilag II (afsnit 3.2) (obligatorisk)

—	alle relevante oplysninger om fuglearter i bilag I og vandrende arter i medfør at Rådets direktiv 79/409/EØF (afsnit 3.2) for hele eller dele af området, som samtidigt eller senere klassificeres som et SPA (valgfrit)

—	der bør gives alle andre relevante oplysninger om vigtige plante- og dyrearter (afsnit 3.3) (valgfrit).

3.1.   Naturtyper præsenteret på lokaliteten og vurdering af lokaliteten i relation hertil

i)   Koder og areal for naturtyper i henhold til bilag I inden for lokaliteten

Kode: Her anføres koden bestående af fire tegn for naturtypen i bilag I i direktiv 92/43/EØF. Kun koder som angivet i det gældende bilag I til habitatdirektivet skal finde anvendelse. Koder for undertyper som angivet i tidligere udgaver af fortolkningshåndbogen finder ikke anvendelse.

Prioritetsformer (PF): OBS: Hvis der forekommer prioritetsformer for habitaterne 6210, 7130 og 9430 på lokaliteten (alt efter deres karakteristika kan disse habitater være begge dele — prioritetsform eller ej), angives prioritetsformen ved at indtaste »x« i kolonnen »PF« (se eksemplet nedenfor). Af tekniske årsager erstattes det »*«, der indgår i koden i bilag I, af »x« i denne ekstrakolonne. (Hvis der både forekommer prioritets- og ikkeprioritetsformer på lokaliteten, skal der indtastes separate oplysninger i hver formular.)

Ingen tilstedeværelse (NP) (valgfrit): Hvis et bilag I-naturtype, som lokaliteten oprindeligt blev udpeget for (dvs. som tidligere var til stede), ikke længere eksisterer på lokaliteten, anbefales det på det kraftigste at angive dette ved at indtaste »x« i kolonnen »NP« (alternativ til at slette informationen for denne naturtype fra SDF'en).

Areal: Alle bilag I-habitater på denne specifikke lokalitet skal angives, med arealet angivet i hektar (se figur 2). Muligt at indtaste decimalværdier.

Der forekommer tilfælde, hvor bilag I-habitater kan overlappe hinanden (f.eks. sandbanker inden for en flodmunding). Indtast i dette tilfælde arealet for hvert af habitaterne (indtast f.eks. arealet for flodmundingen og størrelsen på sandbankerne). I disse tilfælde kan det samlede areal for bilag I-habitater overstige lokalitetens areal. Hvis dette ikke anses for muligt, trækkes arealet for det mindste habitat fra arealet for det største areal.

Bemærk: Hvis det skal angives, at et habitat anses som en kandidat for introduktion på lokaliteten, indtastes »-1« i feltet »størrelse«.

Huler: For huler (8310, 8330) kan huleantallet indtastes, hvis det anslåede overfladeareal ikke er tilgængeligt.

Oplysningernes kvalitet: Indtast kvaliteten af målingen i feltet for oplysningernes kvalitet: Angiv så vidt muligt oplysningernes kvalitet: G = »God« (f.eks. baseret på undersøgelser); M = »Moderat« (f.eks. baseret på deldata med en vis grad af ekstrapolering); P = Dårlig (f.eks. anslået).

ii)   Vurderingskriterier for den pågældende naturtype i bilag I (i overensstemmelse med bilag III, afsnit A)

—   REPRÆSENTATIVITET: = A.a) i bilag III: den pågældende naturtypes repræsentativitet på lokaliteten

Kriterium A.a) i bilag III skal bruges på grundlag af håndbogen om fortolkningen af bilag I-naturtyper, som omfatter definitioner, en angivelse af karakteristiske arter og andre relevante oplysninger. Graden af repræsentativitet er målestok for, »hvor typisk« en naturtype er. Om fornødent bør vurderingen også inddrage den pågældende naturtypes repræsentativitet på lokaliteten, enten for en gruppe af naturtyper eller for en bestemt kombination af forskellige naturtyper.

Hvis der ikke foreligger feltdata, dvs. kvantitative data, til sammenligningen, eller hvis kriteriet ikke kan vurderes, kan naturtypen bedømmes skønsmæssigt.

Følgende karaktersystem anvendes:

A:

meget god repræsentativitet

B:

god repræsentativitet

C:

væsentlig repræsentativitet.

Desuden skal alle naturtyper på lokaliteten, som ikke er væsentlige, angives i en fjerde kategori:

D:

ikke væsentlig tilstedeværelse.

Angiv »D« (ikke væsentlig tilstedeværelse), hvis der kun forefindes former på et bilag I-habitat, som er af ubetydelig bevaringsværdi. En forekomst, der er gået meget tilbage, for et skovareal, hvor mange af de almindelige arter ikke findes, angives eksempelvis som »D«:

Når naturtypens repræsentativitet på området klassificeres som »D: ikke væsentlig«, skal de øvrige vurderingskriterier for denne naturtype på lokaliteten ikke udfyldes. I så fald skal kriterierne for »relativ overflade«, »bevaringsstatus« og »samlet vurdering« ikke udfyldes.

—   RELATIV OVERFLADE: = A.b) i bilag III: den del af lokaliteten, der er dækket af den pågældende naturtype i forhold til det samlede areal, der er dækket af denne naturtype på det nationale område

Teoretisk må en vurdering af kriterium A.b) bygge på en opmåling af det areal, naturtypen dækker i området, og det samlede areal i det nationale område, som er dækket af denne naturtype. Det kan dog være vanskeligt at foretage sådanne opmålinger, navnlig for så vidt angår det nationale referenceområde.

Kriteriet bør udtrykkes i procent »p«. Uanset om tallene foreligger eller kan tilvejebringes (og procenten således beregnes), eller om resultaterne bygger på det bedst mulige skøn (hvilket er mere sandsynligt), skal »p« angives i intervaller ud fra følgende progressive model:

A	:	100 ≥ p > 15 %
B	:	15 ≥ p > 2 %
C	:	2 ≥ p > 0 %

—   BEVARINGSGRAD: = A(c) i bilag III: Bevaringsgraden af og retableringsmuligheden for den pågældende naturtypes struktur og funktioner.

Kriteriet omfatter tre delkriterier:

i)	bevaringsgrad af struktur

ii)	bevaringsgrad af funktioner

iii)	retableringsmulighed.

Selvom delkriterierne kan vurderes særskilt, bør de på grund af deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed ved udvælgelse af områder til den nationale liste vurderes i sammenhæng.

i)   Bevaringsgrad af struktur

Dette delkriterium benyttes i forbindelse med håndbogen om fortolkning af bilag I-naturtyper, som omfatter definitioner, lister over karakteristiske arter og andre relevante oplysninger.

Ved sammenligning af strukturen af en naturtype på området med data fra fortolkningshåndbogen (og andet relevant videnskabeligt materiale), og endog med samme naturtype på andre områder, skulle der ved hjælp af det bedst mulige skøn kunne anvendes følgende karaktersystem:

I.	:	meget god struktur
II.	:	god struktur
III.	:	middelgod eller delvis ødelagt struktur.

Når strukturen vurderes som »meget god«, bør kriteriet A.c) som helhed klassificeres som »A: meget god bevaringsstatus«, uafhængigt af hvorledes de øvrige to delkriterier vurderes.

Når strukturen af naturtypen på den pågældende lokalitet ikke vurderes som meget god, vurderes også de øvrige to delkriterier.

ii)   Bevaringsgrad af funktioner

Det kan være vanskeligt at definere og måle naturtypens funktioner i området og deres bevaringsstatus, herunder at gøre dette uafhængigt af andre naturtyper. Bedømmelsen af bevaringsgrad af funktioner kan derfor med fordel ske på grundlag af udsigterne (kapacitet og sandsynlighed) til, hvorvidt naturtypen i det pågældende område kan bevare sin struktur i fremtiden, under hensyntagen både til mulige ugunstige påvirkninger og til alle rimelige og mulige bevaringsaktioner.

I.	:	meget gode udsigter
II.	:	gode udsigter
III.	:	middelgode eller dårlige udsigter

Når elementer vurderes som »I: meget gode« eller »II: gode«, kombineres med bedømmelsen »II: god bevaringsgrad« i første delkriterium, klassificeres kriteriet A.c) som helhed som henholdsvis »A: meget god bevaringsstatus« eller »B: god bevaringsgrad«, uafhængigt af bedømmelsen af tredje delkriterium, som ikke skal behandles yderligere.

Når »III: middelgode eller dårlige udsigter« kombineres med »III: middelgod eller delvis ødelagt struktur« i første delkriterium, klassificeres kriterium A.c) som helhed »C: middelgod eller begrænset bevaringsgrad«, uafhængigt af bedømmelsen af tredje delkriterium, som ikke skal behandles yderligere.

iii)   Retableringsmuligheder

Dette delkriterium anvendes ved bedømmelse af, hvorvidt den pågældende naturtype på lokaliteten kan retableres.

Først skal gennemførligheden vurderes ud fra et videnskabeligt synspunkt. Giver den nuværende videnstand svar på »hvad skal der gøres, og hvordan skal det gøres?«-spørgsmålene? Spørgsmålet kan kun besvares ud fra en omfattende forståelse af naturtypens struktur og funktioner og de konkrete forvaltningsplaner og bestemmelser, der skal til for at retablere området, dvs. stabilisere eller øge den del af lokaliteten, naturtypen dækker, retablere den særlige struktur og de særlige funktioner, som er nødvendige for, at lokaliteten på lang sigt kan bevares, og bevare eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de typiske arter.

Næste spørgsmål, der kan stilles, er om det ud fra et bevaringsmæssigt synspunkt er en omkostningseffektiv løsning. Denne vurdering baseres på graden af trusler mod og sjældenheden af den pågældende naturtype.

Ved anvendelse af det bedst mulige skøn kan følgende karaktersystem anvendes:

I.	:	retablering kan let gennemføres
II.	:	retablering er mulig med en vis indsats
III.	:	retablering er vanskelig eller umulig.

Sammenfatning: vedrørende den samlede vurdering af de tre delkriterier

A: meget god bevaringsstatus

=	meget god struktur, uafhængigt af vurderingen af de to andre delkriterier

=	velbevaret struktur og meget gode udsigter, uafhængigt af vurderingen af tredje delkriterium.

B: god bevaringsstatus

=	god bevaring og gode udsigter, uafhængigt af vurderingen af tredje delkriterium

=	god bevaring og middelgode/eventuelt dårlige udsigter, retablering er let eller mulig at gennemføre med en vis indsats

=	middelgod/delvis ødelagt struktur, meget gode udsigter, retablering er let eller mulig at gennemføre med en vis indsats

=	middelgod/delvis ødelagt struktur, gode udsigter, retablering kan let gennemføres.

C: middelgod eller begrænset bevaring

=	alle andre kombinationer

—   SAMLET VURDERING = A.d) i bilag III: samlet vurdering af lokalitetens værdi for bevaring af den pågældende naturtype

Dette kriterium henviser til den samlede vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende naturtype. Dette kriterium anvendes til en integreret vurdering af de ovennævnte kriterier, under hensyntagen til den betydning, de kan have for den pågældende naturtype. Også andre aspekter kan inddrages i vurderingen af de mest betydningsfulde elementer med henblik på en samlet vurdering af deres gunstige eller ugunstige indvirkning på bevaringen af naturtypen. De »mest betydningsfulde« elementer kan være forskellige fra naturtype til naturtype, både inden for lokaliteten og i tilgrænsende områder, som vil kunne indvirke på naturtypens bevaringsstatus, ejerforhold, gældende retsstatus i området, økologiske relationer mellem de forskellige naturtyper og arter mv.

Ved bedst mulige skøn kan følgende karaktersystem anvendes til en vurdering af naturtypens samlede værdi:

A:

meget god værdi

B:

god værdi

C:

vis værdi.

Det skal bemærkes, at standardformularen har til formål at vurdere bevaringen af et habitat eller en art på en specifik lokalitet, mens vurderinger i henhold til artikel 17 vedrører status på tværs af alle lokaliteter i et biogeografisk område i medlemsstaten. Ordet »bevaringsstatus« er defineret i artikel 1, litra e, og 1, litra i, i habitatdirektivet som det begreb, der beskriver den overordnede status for en naturtype eller en art i et biogeografisk område. Denne bevaringsstatus vurderes nu jævnligt inden for rammerne af en 6-årig fremskridtsrapport i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet. Vurderingen af lokaliteterne i henhold til kriterierne i bilag III til habitatdirektivet omfatter en vurdering af »bevaringsgraden« for naturtypen eller arten på en specifik lokalitet.

Figur 2

Eksempel på data om naturtyper på lokaliteten og vurdering af lokaliteten i relation hertil (3.1)

Bilag I Naturtyper						Vurdering af lokaliteten
Kode	PF	NP	Areal [ha]	Huler	Oplysningernes kvalitet	A | B | C |D	A | B | C
						Repræsenterbarhed	Relativt areal	Bevarelse	Samlet
7130	x		2 212,70		G	B	B	B	B
8310			0	3	P	C	C	C	C
3150			921		G	A	C	B	C
1110			1 700		P	C	A	A	B

Figur 3

Eksempel på data om arter som angivet i artikel 4 i fugledirektivet eller anført i bilag II til habitatdirektivet og vurdering af lokaliteten i relation hertil (3.2)

Arter

Bestand på lokaliteten

Vurdering af lokaliteten

Group

Kode

Navn

S

NP

Type

Størrelse

Enhed

Kat.

Data

A|B|C|D

A|B|C

Min

Maks

C|R|V|P

G|M|P|DD

Pop.

Bev.

Isol.

Saml

B

A038

Cygnus cygnus

w

800

1 000

I

M

B

B

C

B

B

A038

Cygnus cygnus

c

1 500

1 500

I

P

A

B

A

B

P

1903

Liparis loeselii

p

20

30

I

G

C

A

C

A

I

1014

Vertigo angustior

p

R

DD

C

B

B

B

3.2.   Arter omfattet af direktiv 2009/147/EF, artikel 4, og arter omfattet af direktiv 92/43/EØF, samt vurdering af lokaliteten i relation hertil

i)   Data vedrørende arters kode, navn og bestand

For lokaliteterne angives gruppen, koden og det latinske navn på alle fuglearter omfattet af direktiv 2/147/EØF, artikel 4, stk. 1 og 2, og på alle plante- og dyrearter omfattet af bilag II til direktiv 92/43/EØF, som findes inden for lokaliteten, med angivelse af bestand på lokaliteten (se nedenfor).

Gruppe: A = Amfibier, B = Fugle, F = Fisk, I = Hvirvelløse dyr, M = Pattedyr, P = Planter, R = Krybdyr

Kode: Koden bestående af fire tegn for hver art findes i referenceportalen.

Følsomhed (S): I dette felt angives, hvorvidt den offentlige tilgængelighed til informationen vedrørende en specifik art kan være til fare for bevaringen heraf, eksempelvis fordi den er genstand for ulovlig indsamling, og den offentlige tilgængelighed af informationen i SDF'en ville øge denne trussel. Indtast »ja« i dette felt, hvis det er tilfældet. Hvis en art angives som følsom, vises tilstedeværelsen af arten på lokaliteten af Kommissionen ikke for offentligheden (eksempelvis ved at offentliggøre denne information i en offentligt tilgængelig database eller på en internetbaseret side). Hvis informationen om tilstedeværelsen af denne art i et specifikt område allerede er tilgængelig for offentligheden, f.eks. onlineinformation, kan angivelsen af arten som følsom ikke retfærdiggøres.

Ingen tilstedeværelse (NP) (valgfrit): Hvis en art, som lokaliteten oprindeligt blev udpeget for (dvs. som tidligere var til stede), ikke længere eksisterer på lokaliteten, anbefales det på det kraftigste at angive dette ved at indtaste »x« i kolonnen »NP« (alternativ til at slette informationen for denne art fra SDF'en). Arter, som ikke har været til stede på lokaliteten, siden direktivet trådte i kraft, samt »historiske forekomster« skal angives.

Bemærk: Arter anses for ikke længere at være til stede på lokaliteten, f.eks. hvis de ikke er blevet observeret på lokaliteten i en længere periode. Tidsperioden kan variere fra art til art. En manglende forekomst på fem år for en art, der er nem at observere, indikerer sandsynligvis, at arten ikke længere forekommer, mens arter, der er svært observerbare, såsom bryofytter eller nogle former for insekter betyder en flerårig manglende observation ikke nødvendigvis en manglende forekomst, såfremt habitatet ikke har ændret sig.

Type: Der anvendes følgende kategorier:

Fast (p)	:	forekommer hele året på lokaliteten (ikkevandrende arter eller planter, stationær bestand af vandrende arter)
Reproducerende (r)	:	bruger lokaliteten til at opfostre (f.eks. yngle, redebygning)
Koncentration (c)	:	lokaliteten anvendes som mellemstation eller kort anvendelse eller vandrestop eller til at skifte fjer uden for yngleområdet og uden overvintring
Overvintring (w)	:	bruger lokaliteten i vinterperioden.

Hvis en ikkestationær bestand findes på lokaliteten i mere end én sæson, udfyldes de relevante felter for disse »bestandstyper« (se eksempel i figur 3). Da mange dyrearter, navnlig mange fuglearter, eksempelvis er migrerende, kan området have betydning for forskellige aspekter af arternes livscyklus.

Hvis det ikke er muligt at indtaste data for de forskellige årstider, indtastes data for de vigtigste (enten overvintring eller koncentration).

Størrelse: Med hensyn til tætheden oplyses så vidt muligt bestandsdataene. Hvis bestandstørrelsen er kendt, udfyldes begge felter (min og maks) med samme værdi. Hvis det er mere passende at angive et bestandsinterval, udfyldes de anslåede værdier for den lave grænse (min) og den øvre grænse (maks) i dette interval. Hvis et bestandsinterval ikke kendes, men man dog kender dens mindste eller største bestandstørrelse, angives den manglende værdi for intervallet som et skøn. Bemærk, at min- og maks-værdierne skal være et gennemsnit set over en flerårig periode i stedet for yderværdierne.

Hvis det end ikke er muligt at give et nogenlunde skøn over bestandstørrelsen, indtastes bestandstypen (f.eks. fast), og i datakvalitetsfeltet indtastes værdien DD (mangelfulde data). I dette tilfælde kan værdierne for bestandstørrelsen stå tomme, og feltet for tæthedskategorierne kan anvendes i stedet (almindelig (C), sjælden (R), meget sjælden (V) eller til stede (P). Bestandens karakteristika på lokaliteten kan beskrives yderligere i tekstfeltet »Kvalitet og betydning« (4.2), som præciserer arten af bestanden (f.eks. tæt, spredt eller isoleret). Tæthedskategorierne kan anvendes som supplement til bestandstørrelsen.

Bemærk: Hvis det skal angives, at en art anses som en kandidat for introduktion på lokaliteten, indtastes »-1« i feltet »størrelse«.

Enhed: Angiv enheden for bestandsværdien i det relevante felt. De anbefalede enheder er enkelt (= i) eller par (= p). Ellers anvendes de mest præcise enheder, der er til rådighed, i henhold til den standardiserede liste over bestandsenheder og koder som udarbejdet i henhold til artikel 12 og 17 (se referenceportal).

Tæthedskategori (Kat.): se forklaringen ovenfor under »størrelse« – C = almindelig, R = sjælden, V = meget sjælden, P = til stede — dette felt udfyldes, hvis dataene er mangelfulde (DD), eller det ikke er muligt at angive et skøn over bestandstørrelsen, eller som supplement til oplysningen om bestandstørrelsen.

Oplysningernes kvalitet: Angiv datakvaliteten ved hjælp af følgende kode: G = »God« (f.eks. baseret på undersøgelser); M = »Moderat« (f.eks. baseret på deldata med en vis grad af ekstrapolering); P = Dårlig (f.eks. anslået); DD = Mangelfulde data (brug kun denne kategori, hvis der ikke engang kan udledes et skøn over bestandstørrelsen).

ii)   Kriterier for vurdering af området for en given art i artikel 4 i direktiv 2009/147/EF og arter som anført i bilag II til direktiv 92/43/EØF (i overensstemmelse med bilag III, afsnit B)

—   BESTAND: = B.a) i bilag III: Størrelse og tæthed af den bestand af arten, der findes på lokaliteten, i forhold til de bestande, der findes på det nationale område.

Kriteriet indgår i vurderingen af den relative størrelse og tæthed af bestanden i området i forhold til den nationale bestand.

Dette forhold kan være vanskeligt at vurdere. Den bedste løsning er at anføre en procent, som angiver forholdet mellem bestanden i området og bestanden på det nationale område. Som ved kriterium A.b) bør vurderingen bygge på følgende progressive model:

A	:	100 % ≥ p > 15 %
B	:	15 % ≥ p > 2 %
C	:	2 % ≥ p > 0 %.

Når bestande af arten i det pågældende område ikke er væsentlige, bruges en fjerde kategori:

D:

ikke væsentlig bestand

Hvis en art sjældent observeres på en lokalitet, eksempelvis kun en vandrende art, anses dette ikke som en væsentlig bestand og skal markeres som »D«.

Når bestandens repræsentativitet klassificeres som »D: ikke væsentlig«, skal de øvrige vurderingskriterier for denne naturtype på området ikke udfyldes. I så fald skal kriterierne »Bevaringsgrad«, »Isolation i området« og »Samlet vurdering« ikke udfyldes.

—   BEVARINGSGRAD: = B.b) i bilag III: Bevaringsgraden af og retableringsmuligheder for de habitatelementer, der er vigtige for den pågældende art.

Dette kriterium består af to delkriterier:

i)	bevaringsgrad af habitatelementer af betydning for den pågældende art

ii)	retableringsmuligheder.

i)   Bevaringsgrad af habitatelementer af betydning for den pågældende art

Kriterium i) baseres på en samlet vurdering af habitatelementer i forbindelse med de biologiske krav fra hver art. For både plante- og dyrearter er elementer i relation til bestandsdynamik mest væsentlige. Der bør foretages en vurdering af naturtypens struktur og visse abiotiske elementer.

Ud fra det bedst mulige skøn vurderes kriteriet som:

I.	:	meget velbevarede elementer
II.	:	velbevarede elementer
III.	:	middelgodt bevarede eller delvist ødelagte elementer.

Når elementer vurderes som »I: meget velbevarede« eller »II: velbevarede«, klassificeres kriterium B.b) som helhed som henholdsvis »A: meget god bevaringsstatus« eller »B: god bevaringsstatus«, uafhængigt af vurderingen af andre delkriterier.

ii)   Retableringsmuligheder

Vurderingen af dette delkriterium, som kun skal inddrages, når elementernes retableringsmuligheder vurderes som middelgode eller delvist ødelagte, bygger på samme fremgangsmåde som kriterium A.c) iii), med tilføjelse af en vurdering af bestandens levedygtighed. Vurderingen baseres på følgende karaktersystem:

I.	:	retablering kan let gennemføres,
II.	:	retablering er mulig med en vis indsats,
III.	:	retablering er vanskelig eller umulig.

Sammenfatning vedrørende klassificering af de to delkriterier

A: meget god bevaringsstatus

=	elementer i meget god bevaringsstatus, uafhængigt af vurderingen af retableringsmulighederne

B: god bevaringsstatus

=	elementerne i god bevaringsstatus, uafhængigt af vurderingen af retableringsmulighederne

=	elementer i middelgod eller delvist ødelagt bevaringsstatus, retablering kan let gennemføres

C: middelgod eller begrænset bevaring

=	alle andre kombinationer

—   ISOLERING: = B.c) i bilag III: Isolationsgrad af den bestand, der findes på området, i forhold til artens naturlige udbredelsesområde

Kriteriet fortolkes som et omtrentligt mål dels for en given bestands bidrag til artens genetiske diversitet, dels for bestandens sårbarhed. Lidt forenklet sagt er det således, at jo mere isoleret en bestand er (i forhold til artens naturlige udbredelsesområde), jo større er dens bidrag til artens genetiske diversitet. Udtrykket »isolation« skal således forstås bredt, som omhandlende både endemiske forhold, underarter/varieteter/racer, samt underbestande af en samlet bestand. Her anvendes følgende karaktersystem:

A:

bestanden er (næsten helt) isoleret

B:

bestanden er ikke isoleret, men i udkanten af sit udbredelsesområde

C:

bestanden er ikke isoleret inden for et udvidet udbredelsesområde

—   SAMLET = B.d) i bilag III: Samlet vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende art.

Kriteriet henviser til den samlede vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende art Den kan anvendes til en opsummering af de tidligere kriterier samt til at vurdere andre elementer i området, som anses for at være af betydning for en given art. Elementerne kan være forskellige fra art til art og kan også omfatte menneskelige aktiviteter i lokaliteten eller i nærliggende områder, som kan påvirke artens bevaringsstatus, forvaltningen af området, den lovfæstede beskyttelse af området, de økologiske sammenhænge mellem forskellige naturtyper og arter mv..

Ved anvendelse af »bedst mulige skøn« kan den samlede vurdering bygge på følgende værdier:

A:

meget god værdi

B:

god værdi

C:

vis værdi.

Det skal bemærkes, at standardformularen har til formål at vurdere bevaringen af et habitat eller en art på en specifik lokalitet, mens vurderinger i henhold til artikel 17 vedrører status på tværs af alle lokaliteter i et biogeografisk område i medlemsstaten. Ordet »bevaringsstatus« er defineret i artikel 1, litra e), og litra i), i habitatdirektivet som det begreb, der beskriver den overordnede status for en naturtype eller en art i et biogeografisk område. Denne bevaringsstatus vurderes nu jævnligt inden for rammerne af en 6-årig fremskridtsrapport i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet. Vurderingen af lokaliteterne i henhold til kriterierne i bilag III til habitatdirektivet omfatter en vurdering af »bevaringsgraden« for naturtypen eller arten på en specifik lokalitet.

3.3.   Andre vigtige plante- og dyrearter (valgfrit)

Herefter kan anføres alle andre vigtige plante- og dyrearter, som er af betydning for bevaring og forvaltning af området. Der bruges følgende fremgangsmåde:

—	Gruppe: Indtast koden for den relevante artgruppe (A = Amfibier, B = Fugle, F = Fisk, Fu = Svampe, I = Hvirvelløse dyr, L = Lavarter, M = Pattedyr, P = Planter, R = Krybdyr).

—	Navn og kode: Angiv det latinske navn for arten. For fugle, bilag IV og V-arter, skal koden som angivet i referenceportalen anvendes som supplement til det latinske navn.

—

Følsomhed (S): I dette felt angives, hvorvidt den offentlige tilgængelighed til informationen vedrørende en specifik art kan være til fare for bevaringen heraf, eksempelvis fordi den er genstand for ulovlig indsamling, og den offentlige tilgængelighed af informationen i SDF'en ville øge denne trussel. Indtast »ja« i dette felt, hvis det er tilfældet. Hvis en art angives som følsom, vises tilstedeværelsen af arten på lokaliteten af Kommissionen ikke for offentligheden (eksempelvis ved at offentliggøre denne information i en offentligt tilgængelig database eller på en internetbaseret side). Hvis informationen om tilstedeværelsen af denne art i et specifikt område allerede er tilgængelig for offentligheden, f.eks. offentliggørelser eller onlineinformation, kan angivelsen af arten som følsom ikke retfærdiggøres.

—

Ingen tilstedeværelse (NP) (valgfrit): Hvis en art, som tidligere var til stede på lokaliteten, ikke længere eksisterer på lokaliteten, angives dette ved at indtaste »x« i kolonnen »NP« (alternativ til at slette informationen for denne art fra SDF'en). Bemærk: Arter anses for ikke længere at være til stede på lokaliteten, f.eks. hvis de ikke er blevet observeret på lokaliteten i en længere periode. Tidsperioden kan variere fra art til art. En manglende forekomst på fem år for en art, der er nem at observere, indikerer sandsynligvis, at arten ikke længere forekommer, mens arter, der er svært observerbare, såsom bryofytter eller nogle former for insekter betyder en flerårig manglende observation ikke nødvendigvis en manglende forekomst, såfremt habitatet ikke har ændret sig.

—

Størrelse: Angiv information om bestandstørrelsen. Hvis det præcise tal ikke kendes, gives om muligt et bestandsinterval. Udfyld værdierne for den lave grænse (min) og den øvre grænse (maks) i dette interval. Hvis et bestandsinterval ikke kendes, men man dog kender dens mindste eller største bestandstørrelse, angives den manglende værdi for intervallet som et skøn. Angiv enheden for bestandsværdien i det relevante felt. Enheder skal være par (= p) eller enkelte (= i). Ellers følges standardlisten over bestandsenheder og -koder som anført i henhold til artikel 17 (se referenceportal). Der kan om nødvendigt indtastes andre enheder end dem, der er anvendt i artikel 17.

—	Kategori: Hvis der ikke foreligger kvantitative data, oplyses, om arten er almindelig (C), sjælden (R) eller meget sjælden (V). Hvis bestandsdata slet ikke foreligger, udfyldes feltet med (P), til stede (se figur 4 for et eksempel).

Begrundelsen for at oplyse om arterne angives ved hjælp af følgende kategorier:

—	IV. Arter i bilag IV (habitatdirektiv)

—	V. Arter i bilag V (habitatdirektiv)

—	A: Nationale rødlistedata

—	B: Endemisk

—	C: Internationale konventioner (herunder Bern, Bonn, Biodiversitet)

—	D: Andre årsager

Flere indtastninger for kategorier er muligt. Yderligere begrundelse, navnlig vedrørende D, kan anføres i afsnit 4.2, som er et fritekstfelt til beskrivelse af områdets kvalitet og betydning.

Koderne for arternes betegnelser i fugledirektivet, bilag IV og V-arter, skal anvendes (se referenceportal). Der foreligger ikke nogen vurdering af lokaliteten for arterne.

Figur 4

Eksempel på data om andre arter (3.3)

Arter

Bestand på lokaliteten

Begrundelse

Group

Kode

Navn

S

NP

Størrelse

Enhed

Kat.

Arter

Andre

Min

Maks

C|R|V|P

IV

V

A

B

C

D

P

Acer heldreichii

51

100

I

x

P

Accipter nisus

2

4

I

x

M

Eptesicus

150

200

I

x

x

I

Ectemnius

R

x

R

Elaphe

C

x

x

P

Campanula

C

x

x

4.   BESKRIVELSE AF LOKALITETEN

4.1.   Generelle lokalitetskarakteristika

Dette felt giver et overordnet »billede« af lokaliteten. Det er en opsummering af de generelle træk. Først inddeles området groft i klasser af habitater, og der skønnes så vidt muligt over deres procentvise udstrækning (habitatklasserne er anført sammen med deres kode i referenceportalen). Habitaternes udstrækning skal tilsammen være 100 % og svare til lokalitetens samlede areal. Det forventes, at oplysningerne i dette afsnit ikke altid er i overensstemmelse med oplysningerne under afsnit 3.1 (bilag I naturtyper) grundet anvendelsen af forskellige datakilder.

»Andre lokalitetskarakteristika«: De væsentlige geologiske, geomorfologiske og landskabsmæssige funktioner af betydning skal beskrives i fritekstfeltet til 4.1. Eventuelt anføres de vigtigste vegetationstyper. Der oplyses ligeledes andre habitater, der ikke er omhandlet i bilag I, eller arter, der ikke er omhandlet i bilaget, af betydning for bevaringen af lokaliteten. Hvis det er vigtigt med yderligere detaljerede oplysninger om habitatklassen med henblik på bevaringen af området (f.eks. vingårde) gives disse i fritekstfeltet. Her kan også oplyses om mindre skovområder (f.eks. kratskov, levende hegn osv.).

4.2.   Kvalitet og betydning

Her anføres områdets kvalitet og betydning, under hensyn til direktivernes bevaringsmålsætning.

For vådområder af international betydning, hvor der regelmæssigt befinder sig mere end 20 000 vandfugle, skal dette oplyses her.

Arter anført i afsnit 3.3 med begrundelse D begrundes yderligere her.

4.3.   Trusler, pres og aktiviteter med indvirkning på lokaliteten

Her anføres indvirkninger fra alle menneskelige aktiviteter og naturlige processer, som kan have en gunstig eller ugunstig virkning på bevaringen og forvaltningen af lokaliteten. Det anerkendes, at en indvirkning kan være negativ for et habitat eller en art på lokaliteten, mens den er positiv for en anden. Det er dog formålet med dette felt at indsamle information om de største trusler, det største pres og de vigtigste aktiviteter for lokaliteten helt generelt i stedet for angivelsen af alt som helhed. Trusler, pres og aktiviteter i lokalitetens omgivelser skal ligeledes tages i betragtning, hvis de påvirker lokaliteten som helhed. Hvorvidt dette er tilfældet, afhænger blandt andet af faktorer såsom den lokale topografi, størrelsen og arten af lokaliteten og typen af den menneskelige aktivitet. Informationen skal afspejle den seneste situation. Det forstås, at trusler, pres og aktiviteter med negative indvirkninger kan holdes nede ved hjælp af forvaltningsforanstaltninger. Informationen om disse skal derfor læses og forstås i forbindelse med eksempelvis forvaltningsplaner for denne lokalitet.

Se den gældende referenceliste over trusler, pres og aktiviteter i referenceportalen. I henhold til de mest relevante trusler, pres og aktiviteter med indvirkning på lokaliteten som sådan indtastes den passende kode for niveau 3-kategorier. Niveau 2 kan bruges, hvis niveau 3-kategorierne ikke finder anvendelse. Kodelisten er den samme, som bruges til indberetning af indvirkninger og aktiviteter i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet.

Den relative indvirkning for en trussel, et pres eller en aktivitet skal inddeles i tre kategorier:

H:	Stor betydning/indvirkning:	stor direkte eller umiddelbar indflydelse og/eller påvirkning på stort område
M:	Middel betydning/indvirkning:	Middel direkte eller umiddelbar indflydelse, navnlig indirekte indflydelse og/eller påvirkning på et moderat område/kun regionalt
L:	Lav betydning/indvirkning:	Lav direkte eller umiddelbar indflydelse, indirekte indflydelse og/eller påvirkning på et lille område/kun lokalt

Dataene for den højeste kategori begrænses til et maksimum på 5 negative og 5 positive indvirkninger. Det mindste antal indtastninger for hver tabel er én indvirkning. Hvis der ikke findes nogen indvirkninger, indtastes »x«. Der er ikke nogen kategorisering inden for en kategori (H eller M eller L). Dataene for indvirkninger og aktiviteter med middel eller lav betydning kan anføres som op til 20 indtastninger. Det anbefales dog at fokusere på de mest relevante indvirkninger og aktiviteter for lokaliteten.

Forureningskvalifikator (valgfrit)

Da forurening kan have meget forskellige effekter alt efter de involverede stoffer og kan have meget forskellige kilder, eksempelvis spørgsmålet om nitrogen- eller fosfatinput i akvatiske økosystemer eller atmosfærisk nitrogen i jordbundne næringsfattige habitater, kan der anvendes en yderligere kvalifikator for den specifikke slags forurenende stof.

Der kan anvendes følgende kvalifikatorer:

N : Nitrogeninput P : Fosfor/Fosfatinput A : Syreinput/syrning

T : Giftige uorganiske kemikalier O : Giftige organiske kemikalier X : Blandede forureninger

Intern/ekstern kvalifikator

Angiv, om truslen, presset eller aktiviteten forekommer/har virkning inden for eller uden for lokaliteten eller begge dele.

4.4.   Ejerforhold (valgfrit)

Indtast en generel beskrivelse af lokalitetens ejerskab under anvendelse af de givne ejerskabsklasser. Den skønsmæssige andel under hver ejerskabsklasse anføres. Brug ejerskabsklasserne som anvendt inden for verdensdatabasen for beskyttede områder.

Offentlig:

—	National/føderal: Arealet tilhører alle borgere, forvaltes af den nationale/føderale regering

—	Stat/provins: Arealet tilhører alle borgere, forvaltes af delstats-/provinsregeringen

—	Lokal/kommunal: Arealet tilhører alle borgere, forvaltes af den lokale/kommunale regering

Fælles eller samejerskab: Fælles/samejerskab af to eller flere enheder (f.eks. offentlig og privat)

Privat: Areal ikke under offentligt ejerskab, f.eks. ngo, personer, selskaber

4.5.   Dokumentation (valgfrit)

For hver lokalitet henvises til relevante publikationer og/eller videnskabelige data om lokaliteten. Oplysningerne bør gives i overensstemmelse med vedtagne videnskabelige referencer. Der oplyses om fornødent om upublicerede papirer eller meddelelser vedrørende oplysningerne i kodefelterne. For links til onlineressourcer gøres der opmærksom på, at URL-adresser ofte ændres. Det skal således undgås at indtaste ustabile URL-adresser. Feltet kan også bruges til anden information af betydning for dokumentationen for lokaliteten.

5.   LOKALITETENS BESKYTTELSESMÆSSIGE STATUS (VALGFRIT)

5.1.   Beskyttelsesmæssig status på nationalt og regionalt plan

I referenceportalen findes for hver medlemsstat en sekventiel liste over de relevante former for naturbeskyttelse, som har lovfæstet beskyttelse, og deres definition på national/regional plan forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og findes i referenceportalen. Tre lister over udpegede områder omfatter følgende tre kategorier:

A:	Beskyttelse af fauna, flora, levesteder og landskaber (sidstnævnte for så vidt det er af betydning for beskyttelsen af fauna, flora og habitater).

B:	Love og administrative bestemmelser for særlige sektorer, navnlig skovbrug, af betydning for bevaringen af fauna, flora og habitater.

C:	Private vedtægter om varig beskyttelse af fauna, flora eller habitater.

De udpegede områder er anført i rækkefølge efter grad af beskyttelse, med den strengeste først.

Hvis lokaliteten ikke er beskyttet, er det vigtigt at markere dette ved at bruge den nationale kode, der svarer til »ikke-beskyttet«.

For hvert område oplyses de relevante udpegninger, sammen med deres procentvise udstrækning på lokaliteten. Oplysningerne i dette felt gives for hver udpegning. Hvis den pågældende lokalitet eksempelvis omfatter flere delområder med samme naturtype, anføres den procentdel af det samlede areal, hver enkelt type dækker.

Der oplyses særskilt om de enkelte områders relationer på lokaliteten (se afsnit 5.2).

5.2.   Relation mellem lokaliteten og andre lokaliteter (tilgrænsende lokaliteter og lokaliteter, som hører til andre udpegede typer)

Her oplyses om tilgrænsende lokaliteter eller lokaliteter, som hører til andre udpegede lokaliteter, som overlapper eller grænser op til hinanden. Den indbyrdes relation anføres tillige ved krydshenvisninger. Der anvendes en af følgende koder:

—	lokaliteter er ens (=)

—	det beskrevne område omfatter et andet område i sin helhed (+)

—	det andet område indeholder det beskrevne område i sin helhed (-)

—	de to områder overlapper delvis hinanden (*).

Ud over disse koder anføres, hvor stor en procentdel af den pågældende lokalitet der overlapper den anden lokalitet.

—	tilgrænsende lokaliteter markeres med »/«.

Formularen giver desuden mulighed for at oplyse om eventuelle udpegede typer på internationalt plan: Ramsar-lokalitet, biogenetiske reserver, Eurodiplom-lokaliteter, lokalitet iht. Barcelona-konvention, biosfærisk reserve, Verdensnaturarvslokalitet, OSPAR-lokalitet, HELCOM-lokalitet, lokalitet iht. Bukarest-konvention, beskyttet havområde osv..

Indtast de nationale betegnelser med navnet på lokaliteten og relationstypen (se ovenfor) og den procentvise overlapning med henvisning til den beskrevne lokalitet.

5.3.   Udpegning af lokalitet

I fritekst oplyses om andre aspekter af lokalitetens udpegning, som ikke dækkes tilstrækkeligt af kodefelterne i afsnit 5.1 eller 5.2.

6.   FORVALTNING AF LOKALITET

6.1.   Instans ansvarlig for forvaltningen af lokaliteten

Indtast information om instansen/instanserne med ansvar for forvaltningen af lokaliteten.

Her anføres alle oplysninger, herunder navn, adresse, telefon-/faxnummer, e-mail-adresse på den myndighed og/eller den person, som er ansvarlig for forvaltningen af lokaliteten.

Det er muligt at indtaste alle oplysninger for mere end én instans.

6.2.   Forvaltningsplan

Angiv, hvorvidt en specifik og reel forvaltningsplan foreligger for lokaliteten, eller om der er én under udarbejdelse. Det bemærkes, at forvaltningsplaner ikke er et krav i henhold til direktivet. Men denne information er af særlig interesse for at kunne forstå medlemsstaternes instrumenter til forvaltning af deres net og ligeledes med henblik på om nødvendigt at finde mere præcise oplysninger.

Hvis der foreligger en reel forvaltningsplan, angives navnet, og der henvises til de relevante onlineressourcer (f.eks. link til webstedet for et nationalt informationssystem). Vær opmærksom på, at URL-adresser helt generelt ofte ændres. Undgå derfor at indtaste ustabile URL-adresser.

6.3.   Bevaringsforanstaltninger (valgfrit)

Information om de bevaringsforanstaltninger, der er truffet eller nødvendige for lokaliteten, kan indtastes i fritekstfeltet.

7.   KORT OVER LOKALITETEN

Adgangen til georefererede, digitale grænser for lokaliteten er en forudsætning for denne revidere udgave af standardformularen. De relevante oplysninger til eksempelvis statiske formål tages fra kombinationen med andre digitale geodata. Indsendelsen af georefererede, digitale grænser for lokaliteten er derfor af afgørende betydning.

Lokaliteternes grænser tages fra offentliggjorte topografiske kort eller datasæt i målestoksforholdet 1:50 000 eller mindre. Nøjagtigheden af geodataene på kortet må ikke være mindre end 1,0 mm ved 1:50 000, hvilket svarer til 50 m på jorden, hvis dette sammenlignes med originalen. De jordbundne geodata skal omfatte metadata i henhold til INSPIRE-metadataforordningen i den senest godkendte udgave.

INSPIRE ID: Dette id er en identifikator for et eksternt, unikt objekt for en beskyttet lokalitet, som offentliggøres af den ansvarlige instans. Denne identifikator anvendes af eksterne applikationer til henvisning til geoobjektet. INSPIRE-ID'en er obligatorisk, så snart den relevante INSPIRE-gennemførelsesforordning er trådt i kraft.

PDF: En medlemsstat kan som supplement til de elektroniske grænser indsende et elektronisk kort, som er i overensstemmelse med ISO 19005-1: Dokumentstyring — Elektronisk dokument i filformat for langsigtet opbevaring. Identifikatoren for lokaliteterne (lokalitetskode) og oprettelsesdatoen for kortet skal være indeholdt i pdf'en på en måde, så dokumentet kan sorteres elektronisk efter lokalitetskode og oprettelsesdato (valgfrit).

Reference(r) (valgfrit): Her indtastes de nationale referencer til det originalkort, der blev anvendt til digitalisering af de elektroniske grænser. Referencen kan f.eks. være de officielle identificeringsnumre og navne på de topografiske kort.

---

(1)  Med undtagelse af mindre ændringer på webstedet såsom stavefejl og tilpasninger til de seneste tekniske standarder.

(2)  Undtagelse: UK anvendes i stedet for GB for at fastholde den eksisterende kode for lokalitetsidentifikatorer.

(3)  Det meste GIS-software har en automatisk funktion til beregning af centerkoordinaten inden for lokalitetens største funktion.

(4)   EFT L 154 af 21.6.2003, s. 1.