ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2011.191.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 191

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

54. årgang
22. juli 2011


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

 

2011/443/EU

 

*

Rådets afgørelse af 20. juni 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

1

Aftale om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

3

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 715/2011 af 19. juli 2011 om 15. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

19

 

 

AFGØRELSER

 

 

2011/444/EU

 

*

Rådets afgørelse af 12. juli 2011 om fastsættelse af ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter, for Generalsekretariatet for Rådet og om ophævelse af afgørelse 2006/491/EF, Euratom

21

 

 

2011/445/EU

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse af 12. juli 2011 om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en reduceret elafgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i en havn (strøm fra land), i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2003/96/EF

22

 

 

2011/446/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. juli 2011 om EU's finansielle bidrag til 15 medlemsstaters (Bulgarien, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Finland) nationale programmer i 2011 for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren (meddelt under nummer K(2011) 4918)

23

 

 

2011/447/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 20. juli 2011 om berigtigelse af afgørelse 2010/152/EU om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter afholdt af medlemsstaterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer K(2011) 5139)

25

 

 

INTERINSTITUTIONELLE AFTALER

 

*

Aftale mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om oprettelse af et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker

29

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 20. juni 2011

om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

(2011/443/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union har beføjelse til at vedtage bevarelses-, forvaltnings- og kontrolforanstaltninger for fiskeressourcer; Unionen har ligeledes beføjelse til at indgå aftaler med tredjelande og inden for rammerne af internationale organisationer.

(2)

Den Europæiske Union er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, der bl.a. forpligter alle medlemmer af det internationale samfund til at samarbejde om at bevare og forvalte de levende marine ressourcer.

(3)

Den Europæiske Union og dens medlemmer er kontraherende parter i 1995-aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, der trådte i kraft af den 11. december 2001.

(4)

På Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationens (FAO's) 36. konference i Rom den 18.-23. november 2009 blev aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendt i overensstemmelse med artikel XIV, stk. 1, i FAO's statutter til fremsendelse til FAO's medlemmer.

(5)

Aftalen blev undertegnet den 22. november 2009 på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af senere indgåelse.

(6)

Unionen er en vigtig aktør i internationalt fiskeri og ét af de største globale markeder for fiskevarer, og det er i EU's interesse at spille en effektiv rolle i aftalens gennemførelse og at godkende aftalen.

(7)

Aftalen bør derfor godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (i det følgende benævnt »aftalen«), godkendes hermed på Unionens vegne.

Teksten til aftalen og erklæringen om Unionens kompetence er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at deponere godkendelsesinstrumentet hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, der er depositar for aftalen, jf. artikel 26 i aftalen, og erklæringen om Unionens kompetence.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 20. juni 2011.

På Rådets vegne

MATOLCSY Gy.

Formand


OVERSÆTTELSE

AFTALE

om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

PRÆAMBEL

PARTERNE I DENNE AFTALE,

SOM ER DYBT FORUROLIGET over det fortsatte ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskeri og dets skadelige indvirkning på fiskebestande og marine økosystemer samt på eksistensgrundlaget for de fiskere, der overholder reglerne, og det voksende globale behov for fødevareforsyningssikkerhed,

DER ER BEVISTE om den rolle, som havnestaterne spiller i vedtagelsen af effektive foranstaltninger til fremme af bæredygtig udnyttelse og langsigtet bevarelse af de levende marine ressourcer,

SOM ERKENDER, at foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri bør baseres på, at det er flagstaterne, der er de hovedansvarlige, og at al eksisterende jurisdiktion i henhold til folkeretten udnyttes, herunder havnestatsforanstaltninger, kyststatsforanstaltninger, markedsrelaterede foranstaltninger og foranstaltninger, der skal sikre, at statsborgere fra de berørte lande ikke støtter eller udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,

SOM ERKENDER, at havnestatsforanstaltninger er et effektivt og omkostningseffektivt middel til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,

SOM ER BEVISTE om behovet for at forbedre koordineringen på regionalt og tværregionalt plan for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ved hjælp af havnestatsforanstaltninger,

SOM ER VIDENDE om den hastige udvikling inden for kommunikationsteknologi, databaser, netværk og globale registre til støtte af havnestatsforanstaltninger,

SOM ERKENDER behovet for, at der ydes støtte til udviklingslande til vedtagelse og gennemførelse af havnestatsforanstaltninger,

SOM MÆRKER SIG opfordringerne fra det internationale samfund via FN's instanser, herunder FN's Generalforsamling og Fiskeriudvalget under FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, i det følgende benævnt FAO, til at udvikle et bindende internationalt instrument for minimumsstandarder for havnestatsforanstaltninger baseret på FAO' internationale 2001-handlingsplan for at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og FAO's 2005-model for havnestatsforanstaltninger med henblik på at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri,

SOM TAGER HENSYN TIL, at lande, når de udøver deres suverænitet over havne på deres territorium, kan træffe endnu skrappere foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten,

SOM HENVISER TIL de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, i det følgende benævnt »konventionen«,

SOM HENVISER TIL aftalen af 4. december 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, aftalen af 24. november 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav og FAO's 1995-adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri,

SOM ERKENDER behovet for, at der indgås en international aftale under FAO i henhold til artikel XIV i FAO's statutter,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

DEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)   »bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger«: foranstaltninger, der skal bevare og forvalte levende marine ressourcer, og som træffes og anvendes efter de relevante regler i folkeretten, herunder reglerne i konventionen

b)   »fisk«: alle arter levende marine ressourcer, også forarbejdede

c)   »fiskeri«: søgning efter og tiltrækning, lokalisering, fangst eller høst af fisk eller enhver aktivitet, der med rimelighed kan forventes at resultere i tiltrækning, lokalisering, fangst eller høst af fisk

d)   »fiskerirelateret aktivitet«: enhver aktivitet til støtte eller forberedelse af fiskeri, herunder landing, emballering, forarbejdning, omladning eller transport af fisk, der ikke tidligere har været landet i en havn, samt forsyning med mandskab, brændstof, udstyr og andet på havet

e)   »ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri«: aktiviteter som fastsat i stk. 3 i FAO's internationale 2001-handlingsplan, der tager sigte på at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, i det følgende benævnt IUU-fiskeri

f)   »part«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, der har indvilget i at være bundet af denne aftale, og for hvilken denne aftale er trådt i kraft

g)   »havn«: omfatter også offshoreterminaler og andre anlæg til landing, omladning, emballering, forarbejdning eller bunkring og anden forsyning

h)   »regional organisation for økonomisk integration«: en regional organisation for økonomisk integration, hvis medlemsstater har overdraget kompetence til den i spørgsmål, der er omfattet af denne aftale, herunder beføjelse til i sådanne spørgsmål at træffe beslutninger, der er bindende for dens medlemsstater

i)   »regional fiskeriforvaltningsorganisation«: en mellemstatslig fiskeriorganisation eller -ordning, alt efter tilfældet, der har beføjelse til at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

j)   »fartøj«: ethvert fartøj eller skib eller enhver anden type båd, der anvendes til, er udstyret til eller påtænkes anvendt til fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter.

Artikel 2

Formål

Formålet med denne aftale er at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri ved at gennemføre effektive havnestatsforanstaltninger og derved sikre, at de levende marine ressourcer og marine økosystemer bevares og udnyttes bæredygtigt på lang sigt.

Artikel 3

Anvendelse

1.   Hver part skal i sin egenskab af havnestat anvende denne aftale på fartøjer, der ikke er berettiget til at føre dens flag, og som anmoder om at anløbe eller allerede befinder sig i en af dens havne, undtagen:

a)

fartøjer fra nabolande, der udøver selvforsyningsfiskeri, forudsat at havnestaten og flagstaten samarbejder om at sikre, at sådanne fartøjer ikke driver IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri

b)

containerskibe, der ikke transporterer fisk, eller, hvis de transporterer fisk, så udelukkende transporterer tidligere landet fisk, forudsat at der ikke er alvorlig grund til at mistænke sådanne skibe for at have udøvet fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af IUU-fiskeri.

2.   En part kan i sin egenskab af havnestat beslutte ikke at anvende denne aftale for fartøjer, som dens statsborgere har chartret udelukkende til fiskeri i områder under dens nationale jurisdiktion, og som fisker i sådanne områder under dens myndighed. Den pågældende par skal for sådanne fartøjer træffe foranstaltninger, der er lige så effektive som de foranstaltninger, der anvendes for fartøjer, der er berettiget til at føre dens flag.

3.   Denne aftale gælder for ulovligt, urapporteret eller ureguleret havfiskeri, jf. artikel 1, litra e), i denne aftale, og fiskerirelaterede aktiviteter til støtte for sådant fiskeri.

4.   Denne aftale anvendes på en retfærdig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde efter folkeretten.

5.   Eftersom dette er en global aftale, der gælder for alle havne, skal parterne tilskynde alle andre enheder til at anvende foranstaltninger, der er i tråd med bestemmelserne i aftalen. Enheder, der ikke kan blive parter i denne aftale, kan forpligte sig til at handle i tråd med bestemmelserne i aftalen.

Artikel 4

Sammenhæng med folkeretten og andre internationale instrumenter

1.   Bestemmelserne i denne aftale indskrænker på ingen måde parternes rettigheder, jurisdiktion og forpligtelser efter folkeretten. Der er frem for alt intet i denne aftale, der påvirker:

a)

parternes suverænitet over deres indre farvande, arkipelagfarvande og territorialfarvande eller deres suveræne rettigheder over deres kontinentalsokkel og i deres eksklusive økonomiske zoner

b)

parternes udøvelse af suverænitet over havne på deres territorium efter folkeretten, herunder parternes ret til at nægte fartøjer at anløbe deres havne og til at vedtage havnestatsforanstaltninger, der er skrappere end dem, der er fastsat i denne aftale, herunder foranstaltninger truffet i henhold til regionale fiskeriforvaltningsorganisationers beslutninger.

2.   Det forhold, at en part anvender denne aftale, betyder ikke, at den bliver bundet af foranstaltninger eller beslutninger truffet af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som den ikke er medlem af, ligesom anvendelsen heller ikke betyder, at den anerkender sådanne organisationer.

3.   En part i denne aftale er under ingen omstændigheder forpligtet til at iværksætte foranstaltninger eller beslutninger, som en regional fiskeriforvaltningsorganisation har vedtaget, hvis sådanne foranstaltninger ikke er vedtaget i tråd med folkeretten.

4.   Denne aftale skal fortolkes og anvendes efter folkeretten under hensyntagen til gældende internationale regler og standarder, herunder regler og standarder fastsat gennem Den Internationale Søfartsorganisation og andre internationale instrumenter.

5.   Parterne skal i god tro opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til denne aftale, og udøve de rettigheder, der anerkendes i denne aftale, på en måde, som ikke kan betragtes som misbrug af rettigheder.

Artikel 5

National integration og koordination

Parterne skal i størst mulig udstrækning:

a)

integrere eller koordinere fiskerirelaterede havnestatsforanstaltninger med den mere vidtspændende ordning for havnestatskontrol

b)

integrere havnestatsforanstaltninger med andre foranstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri under behørig hensyntagen til FAO's internationale 2001-handlingsplan for at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

c)

træffe foranstaltninger til udveksling af oplysninger mellem relevante nationale organer og koordinere sådanne organers aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 6

Samarbejde og udveksling af oplysninger

1.   Med henblik på effektiv gennemførelse af denne aftale og under behørig hensyntagen til diverse fortrolighedskrav skal parterne samarbejde og udveksle oplysninger med relevante lande, FAO, andre internationale organisationer og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, herunder oplysninger om de foranstaltninger, som sådanne regionale fiskeriforvaltningsorganisationer har truffet for at nå denne aftales mål.

2.   Parterne skal i størst muligt omfang træffe foranstaltninger til støtte af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger truffet af andre lande og andre relevante internationale organisationer.

3.   Parterne skal samarbejde på subregionalt, regionalt og globalt plan om effektiv gennemførelse af denne aftale, i givet fald også gennem FAO eller regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og -ordninger.

DEL 2

ANLØB AF HAVN

Artikel 7

Udpegning af havne

1.   Hver part skal udpege og offentliggøre de havne, som fartøjer kan anmode om at anløbe i henhold til denne aftale. Hver part skal sende en liste over de havne, den har udpeget, til FAO, som sørger for behørig offentliggørelse af den.

2.   Hver part skal i størst muligt omfang sikre, at alle havne, der er udpeget og offentliggjort i henhold til denne artikels stk. 1, har den fornødne kapacitet til at udføre inspektioner i henhold til denne aftale.

Artikel 8

Forhåndsanmodning om anløb af havn

1.   Hver part skal som en minimumsstandard kræve at få de oplysninger, der er omhandlet i bilag A, inden den giver et fartøj tilladelse til at anløbe sine havne.

2.   Hver part skal kræve, at de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, meddeles tilstrækkeligt lang tid i forvejen til, at havnestaten har tilstrækkelig tid til undersøge dem.

Artikel 9

Tilladelse til eller afslag på anløb af havn

1.   Hver part skal, efter at have modtaget de relevante oplysninger, jf. artikel 8, og andre oplysninger, som måtte være nødvendige for at afgøre, om et fartøj, der anmoder om at anløbe en af deres havne, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af IUU-fiskeri, beslutte, om den vil give det pågældende fartøj tilladelse til eller afslag på at anløbe dens havne og skal meddele en sådan beslutning til fartøjet eller dens repræsentant.

2.   Hvis fartøjet får tilladelse til at anløbe havn, skal fartøjsføreren eller fartøjsrepræsentanten fremlægge anløbstilladelsen for partens kompetente myndigheder ved fartøjets ankomst i havn.

3.   Hvis fartøjet får afslag på at anløbe havn, skal hver part meddele fartøjets flagstat og i givet fald om muligt de relevante kyststater, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og internationale organisationer sin beslutning truffet efter denne artikels stk. 1.

4.   Uden at det i øvrigt berører denne artikels stk. 1, skal en part, hvis den har tilstrækkeligt bevis for, at et fartøj, der ønsker at anløbe en af dens havne, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri, især hvis det pågældende fartøj er opført på en liste, som en relevant fiskeriforvaltningsorganisation efter egne regler og procedurer og i overensstemmelse med folkeretten har opstillet over fartøjer, der har udøvet sådant fiskeri eller sådanne fiskerirelaterede aktiviteter, nægte det pågældende fartøj at anløbe dens havne under behørig hensyntagen til artikel 4, stk. 2 og 3 i denne aftale.

5.   Uanset stk. 3 og 4 i denne artikel kan en part tillade, at et fartøj som omhandlet i de pågældende stykker anløber dens havne udelukkende for, at den pågældende part kan inspicere det og træffe andre relevante foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten, der er mindst lige så effektive som nægtet havneanløb til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri.

6.   Hvis et fartøj som omhandlet i stk. 4 eller 5 i denne artikel af en eller anden grund har anløbet havn, skal en part nægte et sådant fartøj at benytte dens havne til landing, omladning, emballering og forarbejdning af fisk og nægte det adgang til benytte andre havnefaciliteter som fx bunkring, proviantering, vedligeholdelse og tørdok. Artikel 11, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse i sådanne tilfælde. Afslag på sådan anvendelse af havne skal være i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 10

Force majeure eller skib i nød

Det er intet i denne aftale, der hindrer fartøjer i at anløbe havn i overensstemmelse med folkeretten i tilfælde af force majeure eller en nødsituation, eller som hindrer en havnestat i at tillade, at et fartøj anløber havn, når det udelukkende sker for, at der kan ydes assistance til personer, fartøjer eller fly, der er i fare eller nød.

DEL 3

BENYTTELSE AF HAVNE

Artikel 11

Benyttelse af havne

1.   Hvis et fartøj har anløbet en af partens havne, skal den pågældende part efter egne love og forskrifter og i overensstemmelse med folkeretten, herunder denne aftale, nægte det pågældende fartøj at benytte havnen til landing, omladning, emballering og forarbejdning af fisk, der ikke tidligere har været landet, og til andre havnefaciliteter som fx bunkring og proviantering, vedligeholdelse og tørdok, hvis:

a)

parten konstaterer, at fartøjet ikke har gyldig og behørig tilladelse til at udøve fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter, sådan som fartøjets flagstat kræver

b)

parten konstaterer, at fartøjet ikke har gyldig og behørig tilladelse til at udøve fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter, sådan som en kyststat kræver, for så vidt angår områder under den pågældende stats nationale jurisdiktion

c)

parten får klart bevis for, at den ombordværende fisk er fanget under tilsidesættelse af de krav, som en kyststat har fastsat, for så vidt angår områder under den pågældende stats jurisdiktion

d)

flagstaten på anmodning af havnestaten ikke inden for en rimelig frist bekræfter, at den ombordværende fisk er fanget under overholdelse af de krav, som en relevant regional fiskeriforvaltningsorganisation har fastsat, jf. dog artikel 4, stk. 2 og 3

e)

parten har rimelig grund til at antage, at fartøjet på anden måde har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri, herunder til støtte af et fartøj som omhandlet i artikel 9, stk. 4, medmindre fartøjet kan godtgøre:

i)

at det har handlet på en måde, der er forenelig med de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, eller

ii)

i tilfælde af forsyning af fartøjet på havet med besætningsmedlemmer, brændstof, redskaber mv., at fartøjet på forsyningstidspunktet ikke var et fartøj som omhandlet i artikel 9, stk. 4.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 må en part ikke nægte et fartøj som omhandlet i det pågældende stykke at benytte havnefaciliteter såsom:

a)

faciliteter, der er af afgørende betydning for besætningens sikkerhed og sundhed eller fartøjets sikkerhed, forudsat at sådanne behov er behørigt godtgjort, eller

b)

i givet fald faciliteter til ophugning af fartøjet.

3.   Hvis en part har nægtet et fartøj at benytte sine havne i overensstemmelse med denne artikel, skal den straks give flagstaten og i givet fald relevante kyststater, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og andre relevante internationale organisationer meddelelse om sin beslutning.

4.   En part, der har nægtet et fartøj at benytte sine havne i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, skal kun trække sit afslag tilbage, hvis der er tilstrækkeligt bevis for, at de årsager, som lå til grund for afslaget, var utilstrækkelige eller fejlagtige eller ikke længere består.

5.   Hvis en part har trukket sit afslag tilbage, jf. denne artikels stk. 4, skal den straks underrette dem, der har modtaget en meddelelse i henhold til denne artikels stk. 3.

DEL 4

INSPEKTION OG OPFØLGNING

Artikel 12

Inspektionsniveau og -prioritering

1.   Hver part skal inspicere så mange fartøjer i sine havne, som det er nødvendigt for at nå et årligt inspektionsniveau der er tilstrækkeligt højt til, at målet med denne aftale nås.

2.   Parterne skal tilstræbe at opnå enighed om minimumsniveauet for inspektion af fartøjer via regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller FAO eller på anden måde.

3.   Ved bestemmelse af, hvilke fartøjer der skal inspiceres, skal en part give forrang til:

a)

fartøjer, der er blevet nægtet anløb eller benyttelse af en havn i overensstemmelse med denne aftale

b)

anmodninger fra andre relevante parter, stater eller regionale fiskeriforvaltningsorganisationer om inspektion af specifikke fartøjer, især hvis sådanne anmodninger underbygges af bevis for, at det pågældende fartøj har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri

c)

andre fartøjer, for hvilke der er alvorlig grund til at antage, at de har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri.

Artikel 13

Gennemførelse af inspektion

1.   Hver part skal sørge for, at dens kontrollører mindst udfører de opgaver, der er fastsat som minimumsstandard i bilag B.

2.   Hver part skal, når den foretager inspektion i sine havne:

a)

sikre, at inspektioner foretages af behørigt kvalificerede kontrollører, der er godkendt til at foretage sådanne inspektioner under hensyntagen især til artikel 17

b)

sikre, at kontrollører, før de foretager inspektion, skal forevise relevante id-papirer for fartøjets fører

c)

sikre, at kontrollører undersøger alle relevante områder på fartøjet, ombordværende fangst, net og andre redskaber, udstyr og alle dokumenter eller registre om bord, der er relevante for at kunne kontrollere, om relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger er overholdt

d)

kræve, at fartøjsføreren giver kontrollørerne al nødvendig bistand og alle nødvendige oplysninger og fremlægger relevant materiale og dokumentation i det omfang, det er nødvendigt, eller bekræftede kopier deraf

e)

opfordre flagstaten til at deltage i inspektionen, hvis der findes en relevant ordning med fartøjets flagstat

f)

gøre alt, for at fortøjet ikke forsinkes unødigt, for at være til mindst mulig gene og ulejlighed, herunder al unødvendig tilstedeværelse af kontrollører om bord, og for at undgå enhver handling, der går ud over kvaliteten af den ombordværende fisk

g)

gøre alt for at lette kommunikationen med fartøjets fører eller overordnede besætningsmedlemmer, herunder, hvis det er muligt eller nødvendigt, at lade kontrolløren være ledsaget af en tolk

h)

sikre, at inspektioner foretages på en retfærdig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, så fartøjer ikke chikaneres

i)

sikre, at fartøjsførerens muligheder i henhold til folkeretten for at kommunikere med flagstatens myndigheder ikke indskrænkes.

Artikel 14

Inspektionsresultater

Hver part skal mindst give de oplysninger, der er fastsat i bilag C, i den skriftlige rapport om resultaterne af hver inspektion.

Artikel 15

Overførsel af inspektionsresultater

Hver part skal overføre resultaterne af hver inspektion til det inspicerede fartøjs flagstat og alt efter tilfældet også til:

a)

relevante parter og stater, herunder:

i)

de stater, for hvilke det ved inspektion er godtgjort, at fartøjet har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri i farvande under deres nationale jurisdiktion

ii)

den stat, som fartøjsføreren er statsborger i

b)

relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

c)

FAO og andre relevante internationale organisationer.

Artikel 16

Elektronisk dataudveksling

1.   For at lette gennemførelsen af denne aftale skal hver part om muligt indføre en kommunikationsmekanisme, der muliggør direkte elektronisk udveksling af oplysninger under behørig hensyntagen til relevante fortrolighedskrav.

2.   Parterne bør i størst muligt omfang og under behørig hensyntagen til relevante fortrolighedskrav samarbejde om at indføre en relevant mekanisme for udveksling af oplysninger, om muligt koordineret af FAO, sammen med andre relevante multilaterale og mellemstatslige initiativer, og om at lette udvekslingen af oplysninger med eksisterende databaser, der er relevante for denne aftale.

3.   Hver part skal udpege en myndighed, der skal være kontraktpunkt for udveksling af oplysninger i henhold til denne aftale. Hver part skal give FAO meddelelse om det udpegede kontaktpunkt.

4.   Hver part skal forvalte oplysninger, som skal overføres via en mekanisme oprettet i henhold til denne artikels stk. 1, i overensstemmelse med bilag D.

5.   FAO skal anmode relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer om at meddele oplysninger om de foranstaltninger eller beslutninger, de har truffet og gennemført, og som vedrører denne aftale, med henblik på integrering af sådanne oplysninger i den mekanisme for udveksling af oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, i det omfang, det er muligt, og under behørig hensyntagen til relevante fortrolighedskrav.

Artikel 17

Uddannelse af kontrollører

Hver part skal sikre, at dens kontrollører er behørigt uddannet under hensyntagen til retningslinjerne for uddannelse af kontrollører i bilag E. Parterne skal tilstræbe at samarbejde herom.

Artikel 18

Havnestatsforanstaltninger til opfølgning af inspektion

1.   Hvis der efter inspektion er alvorlig grund til at formode, at et fartøj har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri, skal den inspicerende part:

a)

straks underrette flagstaten og i givet fald relevante kyststater, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og andre internationale organisationer samt den stat, som fartøjsføreren er statsborger i, om resultaterne

b)

nægte fartøjet at benytte dens havne til landing, omladning, emballering og forarbejdning af fisk, der ikke tidligere har været landet, og at benytte andre havnefaciliteter, herunder f.eks. bunkring og forsyning, vedligeholdelse og tørdok, hvis der ikke allerede er blevet truffet sådanne foranstaltninger over for fartøjet, på en måde, der er forenelig med aftalen, herunder artikel 4.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 må en part ikke nægte et fartøj som omhandlet i det pågældende stykke at benytte havnefaciliteter, der er af afgørende betydning besætningens sikkerhed og sundhed eller fartøjets sikkerhed.

3.   Der er intet i denne aftale, der forhindrer en part i at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten, ud over dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, herunder foranstaltninger, som fartøjets flagstat udtrykkeligt har anmodet om at få truffet, eller som den har givet sit samtykke til.

Artikel 19

Information om ankemuligheder i havnestaten

1.   Hver part stiller relevante oplysninger til rådighed for offentligheden og oplyser efter skriftlig anmodning sådanne oplysninger til fartøjsejeren, -operatøren, -føreren eller -repræsentanten om, hvilke ankemuligheder den pågældende part efter sine nationale love og forskrifter kan gøre brug af for så vidt angår havnestatsforanstaltninger, som parten har truffet i henhold til artikel 9, 11, 13 eller 18, herunder oplysninger om offentlige myndigheder eller retsinstitutioner, der er relevante i den forbindelse, samt oplysninger om, hvorvidt der efter partens nationale love og forskrifter er mulighed for at søge kompensation i tilfælde af et eventuelt tab eller en eventuel skade lidt som følge af, at den pågældende part hævdedes at have udført ulovlige aktiviteter.

2.   Parten skal meddele flagstaten og i givet fald ejeren, operatøren, føreren eller repræsentanten om resultatet af en sådan anke. Hvis andre parter, stater eller internationale organisationer er blevet underrettet om den tidligere beslutning, jf. artikel 9, 11, 13 og 18, skal parten meddele dem enhver ændring af en sådan beslutning.

DEL 5

FLAGSTATERS ROLLE

Artikel 20

Flagstaters rolle

1.   Hver part skal kræve, at fartøjer, der har ret til at føre dens flag, samarbejder med havnestaten under inspektioner i henhold til denne aftale.

2.   Hvis en part har alvorlig grund til at formode, at et fartøj, der har ret til at føre dens flag, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri, og et sådant fartøj forsøger at anløbe eller allerede har anløbet havn i en anden stat, skal den pågældende part, alt efter tilfældet, anmode den pågældende stat om at inspicere fartøjet eller at træffe andre foranstaltninger, der er forenelige med denne aftale.

3.   Hver part skal tilskynde fartøjer, der har ret til at føre dens flag, til at lande, omlade, emballere og forarbejde fisk og til at benytte andre havnefaciliteter i havne i stater, der agerer i overensstemmelse med eller på en måde, der er forenelig med denne aftale. Parterne tilskyndes til at bl.a. via regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og FAO at indføre retfærdige, gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer for identificering af ethvert land, der ikke agerer i overensstemmelse med eller på en måde, der er forenelig med denne aftale.

4.   Hvis en flagstatspart efter en havnestatsinspektion modtager en inspektionsrapport, hvoraf det fremgår, at der er alvorlig grund til at formode, at et fartøj, der har ret til at føre dens flag, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri, skal den straks foretage en tilbundsgående undersøgelse af sagen og, hvis der foreligger tilstrækkeligt bevis, straks træffe håndhævelsesforanstaltninger efter egne love og forskrifter.

5.   Hver part skal i sin egenskab af flagstat meddele andre parter, relevante havnestater og, alt efter tilfældet, andre relevante lande, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og FAO, hvilke foranstaltninger den har truffet over for fartøjer, der har ret til at føre dens flag, og for hvilke det som følge af havnestatsforanstaltninger truffet i henhold til denne aftale er fastslået, at de har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri.

6.   Hver part skal sikre, at foranstaltninger, der anvendes for fartøjer, som har ret til at føre dens flag, er mindst lige så effektive, som de foranstaltninger, der anvendes for fartøjer som omhandlet i artikel 3, stk. 1, til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri.

DEL 6

UDVIKLINGSLANDENES BEHOV

Artikel 21

Udviklingslandenes behov

1.   Kommissionen anerkender fuldt ud udviklingslandes særlige behov i forbindelse med gennemførelse af havnestatsforanstaltninger, der er forenelige med denne aftale. I den forbindelse skal parterne enten direkte eller via FAO, andre FN-særorganisationer eller andre relevante internationale organisationer og organer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, bistå parter, der er udviklingslande, for bl.a.:

a)

navnlig at styrke deres evne, især for så vidt angår i de mindst udviklede af disse lande og små udviklingsøstater, til at skabe et retsgrundlag for og kapacitet til at gennemføre effektive havnestatsforanstaltninger

b)

at gøre det lettere for dem at deltage i internationale organisationer, som fremmer effektiv udvikling og gennemførelse af havnestatsforanstaltninger

c)

at give dem lettere adgang til teknisk bistand for at styrke deres udvikling og gennemførelse af havnestatsforanstaltninger koordineret med relevante internationale mekanismer.

2.   Parterne skal tage behørigt hensyn til de særlige behov, som parter, der er udviklingslande, især de mindst udviklede af disse lande og små udviklingsøstater, har, for at sikre, at sådanne lande og stater hverken direkte eller indirekte pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. I de tilfælde, hvor det er godtgjort, at parter, der er udviklingslande, er blevet pålagt en uforholdsmæssig stor byrde, skal parterne samarbejde om at gøre det lettere for parter, der er udviklingslande, at gennemføre specifikke forpligtelser, der følger af denne aftale.

3.   Parterne skal enten direkte eller via FAO vurdere de særlige behov, som parter, der er udviklingslande, har med hensyn til gennemførelsen af denne aftale.

4.   Parterne skal samarbejde om at indføre passende finansieringsmekanismer for at bistå udviklingslande med at gennemføre aftalen. Formålet med sådanne mekanismer er bl.a. specifikt:

a)

at udvikle nationale og internationale havnestatsforanstaltninger

b)

at udvikle og øge kapaciteten med hensyn til bl.a. overvågning, kontrol og inspektion samt uddannelse på nationalt og regionalt plan af havnedirektører, kontrollører og personale med ansvar for håndhævelse og retlige spørgsmål

c)

at udføre overvågnings-, kontrol-, inspektions- og efterlevelsesaktiviteter, der er relevante for havnestatsforanstaltninger, herunder adgang til teknologi og udstyr

d)

at opstille lister over parter, som er udviklingslande, med angivelse af udgifter til eventuelle procedurer til bilæggelse af tvister, der skyldes foranstaltninger, som sådanne parter har truffet i henhold til denne aftale.

5.   Samarbejdet med og mellem parter, der er udviklingslande, om de mål, der er opstillet i denne artikel, kan omfatte ydelse af teknisk og finansiel bistand ad bilaterale, multilaterale og regionale kanaler, herunder syd-syd-samarbejde.

6.   Parterne skal nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper, der regelmæssigt skal rapportere og fremsætte henstillinger til parterne om etablering af finansieringsmekanismer, herunder en bidragsordning, identificering og tilvejebringelse af midler, opstilling af gennemførelseskriterier og -procedurer og fremskridt med hensyn til gennemførelse af finansieringsmekanismer. Ud over de elementer, der er omhandlet i denne artikel, skal ad hoc-arbejdsgruppen tage hensyn til bl.a.:

a)

vurdering af de behov, som parter, der er udviklingslande, især de mindst udviklede af disse lande og små udviklingsøstater, har

b)

de disponible midler og rettidig udbetaling heraf

c)

gennemsigtighed i beslutnings- og forvaltningsprocessen med hensyn til tilvejebringelse og tildeling af midler

d)

de modtagende udviklingslandsparters ansvar for, at midlerne anvendes som aftalt.

Parterne skal tage hensyn til rapporterne og enhver henstilling fra ad hoc-arbejdsgruppen og træffe de fornødne foranstaltninger.

DEL 7

BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 22

Fredelig bilæggelse af tvister

1.   Enhver part kan holde samråd med én eller flere andre parter om enhver tvist om fortolkning eller anvendelse af bestemmelserne i denne aftale med henblik på hurtigst muligt at finde en for alle parter tilfredsstillende løsning.

2.   Hvis en tvist ikke kan løses gennem sådant samråd inden for rimelig tid, skal de involverede parter holde samråd med hinanden hurtigst muligt med henblik på at få bilagt tvisten ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, domstolsafgørelse eller andre fredelige midler efter eget valg.

3.   Enhver tvist af denne art, der ikke er blevet løst på denne måde, indbringes med parternes samtykke for Den Internationale Domstol, Den Internationale Havretsdomstol eller en voldgiftsdomstol. Hvis parterne ikke kan blive enige om at indbringe tvisten for Den Internationale Domstol, Den Internationale Havretsdomstol eller en voldgiftsdomstol, fortsætter de deres samråd og samarbejde med henblik på at bilægge tvisten efter folkerettens regler om bevarelse af de levende marine ressourcer.

DEL 8

IKKEPARTER

Artikel 23

Ikkeparter i denne aftale

1.   Parterne skal tilskynde ikkeparter i denne aftale til at blive parter i den og/eller til at vedtage love og forskrifter og gennemføre foranstaltninger, der er forenelige med aftalens bestemmelser.

2.   Parterne skal træffe retfærdige, ikkediskriminerende og gennemsigtige foranstaltninger, der er forenelige med denne aftale og andre relevante bestemmelser i folkeretten, for at hindre ikkeparter i at udøve aktiviteter, der underminerer en effektiv gennemførelse af denne aftale.

DEL 9

OVERVÅGNING, UNDERSØGELSE OG VURDERING

Artikel 24

Overvågning, undersøgelse og vurdering

1.   Parterne skal inden for rammerne af FAO og dens relevante organer sørge for, at gennemførelsen af denne aftale overvåges og undersøges regelmæssigt og systematisk, ligesom de skal vurdere, hvilke fremskridt der gøres med hensyn til at nå aftalens mål.

2.   Fire år efter denne aftales ikrafttræden skal FAO indkalde parterne til et møde for at undersøge og vurdere, hvor effektiv aftalen har været med hensyn til at nå de deri fastsatte mål. Parterne afgør, om der er behov for yderligere sådanne møder.

DEL 10

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Undertegnelse

Denne aftale er åben for undertegnelse i FAO fra den toogtyvende dag i november 2009 til den enogtyvende dag i november 2010 for alle lande og regionale organisationer for økonomisk integration.

Artikel 26

Ratifikation, accept eller godkendelse

1.   Denne aftale skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne.

2.   Ratifikations-, accept- og godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos depositaren.

Artikel 27

Tiltrædelse

1.   Efter den periode, hvor denne aftale er åben for undertegnelse, vil den fortsat være åben for tiltrædelse af ethvert land eller enhver regional organisation for økonomisk integration.

2.   Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren.

Artikel 28

Deltagelse af regionale organisationer for økonomisk integration

1.   I de tilfælde, hvor en regional organisation for økonomisk integration, som er en international organisation, jf. artikel 1 i bilag IX til konventionen, ikke har kompetence i alle spørgsmål, som denne aftale regulerer, anvendes bilag IX til konventionen tilsvarende, hvis en sådan regional organisation for økonomisk integration deltager i aftalen, idet følgende bestemmelser i det pågældende bilag dog ikke anvendes:

a)

artikel 2, første punktum

b)

artikel 3, stk. 1.

2.   I de tilfælde, hvor en regional organisation for økonomisk integration, som er en international organisation, jf. artikel 1 i bilag IX til konventionen, har kompetence i alle spørgsmål, som denne aftale regulerer, anvendes følgende bestemmelser, hvis en sådan regional organisation for økonomisk integration deltager i aftalen:

a)

ved undertegnelsen eller tiltrædelsen skal en sådan organisation fremsætte en erklæring, hvori det meddeles:

i)

at den har kompetence i alle spørgsmål, som denne aftale regulerer

ii)

at dens medlemsstater derfor ikke bliver parter i aftalen som enkeltstater, bortset fra deres territorier, hvor organisationen ikke har nogen kompetence

iii)

at den anerkender staters rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale

b)

en sådan organisations deltagelse betyder under ingen omstændigheder, at rettigheder i henhold til denne aftale overdrages til stater, der er medlem af den pågældende organisation

c)

i tilfælde af konflikt mellem en sådan organisations forpligtelser i henhold til denne aftale og organisationens forpligtelser i henhold til den aftale, hvorved organisationen blev oprettet, eller andre retsakter i forbindelse hermed har forpligtelserne i henhold til denne aftale forrang.

Artikel 29

Ikrafttræden

1.   Denne aftale træder i kraft tredive dage efter datoen for deponering hos depositaren af det femogtyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, jf. artikel 26 og 27.

2.   For hver signatar, som ratificerer, accepterer eller godkender denne aftale efter aftalens ikrafttræden, træder aftalen i kraft tredive dage efter, at den pågældende signatar har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3.   For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der tiltræder denne aftale efter aftalens ikrafttræden, træder aftalen i kraft tredive dage efter, at en sådan stat eller regional organisation for økonomisk integration har deponeret sit tiltrædelsesinstrument.

4.   Med henblik på anvendelsen af denne artikel tælles et instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, ikke med oven i de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 30

Forbehold og undtagelser

Der kan ikke tages forbehold over for eller indrømmes undtagelser fra denne aftale.

Artikel 31

Erklæringer og udtalelser

Artikel 30 afskærer ikke en stat eller en regional organisation for økonomisk integration fra i forbindelse med undertegnelsen, ratifikationen, accepten eller tiltrædelsen af denne aftale at fremsætte erklæringer eller udtalelser, uanset disses formulering eller betegnelse, bl.a. med henblik på at harmonisere dens love og forskrifter med bestemmelserne i denne aftale, forudsat at sådanne erklæringer og udtalelser ikke tager sigte på at udelukke eller ændre denne aftales retsvirkning i forhold til den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration.

Artikel 32

Foreløbig anvendelse

1.   Denne aftale anvendes foreløbigt af stater eller regionale organisationer for økonomisk integration, som indvilliger i at anvende den foreløbigt ved at give depositaren skriftlig meddelelse herom. En sådan foreløbig anvendelse får virkning fra datoen for modtagelse af meddelelsen.

2.   For stater eller regionale organisationer for økonomisk integration ophører den foreløbige anvendelse ved denne aftales ikrafttræden for de pågældende stater eller regionale organisationer for økonomisk integration eller ved en skriftlig meddelelse fra de pågældende stater eller regionale organisationer for økonomisk integration til depositaren om, at de agter at ophøre med at anvende aftalen foreløbigt.

Artikel 33

Ændringer

1.   Enhver part kan foreslå ændringer af denne aftale efter en periode på to år fra denne aftales ikrafttrædelsesdato.

2.   Enhver foreslået ændring af denne aftale skal sendes skriftligt til depositaren sammen med en anmodning om, at der indkaldes til et møde mellem parterne med henblik på drøftelse af den pågældende ændring. Depositaren rundsender en sådan meddelelse til alle parter, og det samme gælder parternes svar på anmodningen. Medmindre halvdelen af parterne senest seks måneder efter datoen for rundsendelse af meddelelsen gør indsigelse mod anmodningen, indkalder depositaren til et møde mellem parterne med henblik på drøftelse af den foreslåede ændring.

3.   Ændringer til denne aftale kan udelukkende vedtages ved konsensus mellem de parter, der deltager i det møde, hvor den pågældende ændring forelægges med henblik på vedtagelse, jf. dog artikel 34.

4.   Enhver ændring, der vedtages på mødet mellem parterne, træder i kraft for de parter, der har ratificeret, accepteret eller godkendt den, på den halvfemsindstyvende dag efter, at to tredjedele af parterne i denne aftale, baseret på antallet af parter på datoen for vedtagelse af ændringen, har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument. For alle andre parter træder ændringen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato, hvor sådanne parter har deponeret deres instrument til ratifikation, accept eller godkendelse af ændringen.

5.   Med henblik på anvendelsen af denne artikel tælles et instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, ikke med oven i de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 34

Bilag

1.   Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale, og henvisninger til aftalen skal betragtes som henvisninger til bilagene.

2.   En ændring af bilaget til denne aftale kan vedtages med totredjedeles flertal blandt de parter, der deltager i et møde, hvor den foreslåede ændring af bilaget drøftes med henblik på vedtagelse. Det skal dog i størst muligt omfang tilstræbes at opnå konsensus om enhver ændring af et bilag. En ændring af et bilag indarbejdes i denne aftale og træder i kraft for de parter, der har godkendt ændringen, fra den dato, hvor depositaren fra to tredjedele af parterne i denne aftale, baseret på antallet af parter på datoen for vedtagelse af ændringen, har fået meddelelse om, at de har godkendt ændringen. Ændringen træder i kraft for alle øvrige parter, efterhånden som depositaren modtager deres godkendelse af ændringen.

Artikel 35

Opsigelse

Enhver part kan opsige denne aftale fra ét år efter den dato, hvor aftalen trådte i kraft for den pågældende part, ved at sende en skriftlig meddelelse om opsigelse til depositaren. Opsigelsen får virkning fra ét år efter, at depositaren har modtaget meddelelsen om opsigelse.

Artikel 36

Depositar

FAO's generaldirektør er depositar for denne aftale. Depositaren skal:

a)

sende en bekræftet kopi af denne aftale til hver signatar og part

b)

når aftalen er trådt i kraft, registrere den hos generalsekretæren for De Forenede Nationer i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt

c)

straks underrette hver signatar af og part i denne aftale om:

i)

alle undertegnelser og ratifikations-, accept-, godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter, der er deponeret i henhold til artikel 25, 26 og 27

ii)

datoen for denne aftales ikrafttræden, jf. artikel 29

iii)

forslag til ændringer af denne aftale og deres vedtagelse og ikrafttræden, jf. artikel 33

iv)

forslag til ændringer af bilagene og deres vedtagelse og ikrafttræden, jf. artikel 34

v)

opsigelser af denne aftale, jf. artikel 35.

Artikel 37

Autentiske tekster

Den arabiske, den engelske, den franske, den kinesiske, den russiske og den spanske tekst til denne aftale har samme gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne aftale.

UDFÆRDIGET i Rom, den toogtyvende dag i november to tusind og ni.

BILAG A

Oplysninger, som fartøjer, der anmoder om anløb af havn, skal give på forhånd

Image

BILAG B

Procedurer for havnestatsinspektion

Kontrollører skal:

a)

i det omfang, det er muligt, kontrollere, at fartøjets ombordværende id-dokumentation og informationen om fartøjsejeren er ægte, fuldstændig og korrekt, om nødvendigt også via relevant kontakt med flagstaten eller internationale skibsregistre

b)

kontrollere, at fartøjets flag og mærkninger (fx navn, havnekendingsnummer, IMO-identifikationsnummer, internationalt radiokaldesignal og andre mærkninger samt hoveddimensioner) svarer til oplysningerne i dokumentationen

c)

i det omfang, det er muligt, kontrollere, at tilladelserne til fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter er ægte, fuldstændige, korrekte og i overensstemmelse med oplysningerne meddelt i henhold til bilag A

d)

kontrollere alle andre former for relevant dokumentation og relevante registre om bord, herunder i det omfang, det er muligt, dokumentation og registre i elektronisk form og FOS-data (FOS = fartøjsovervågningssystem) fra flagstaten eller relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Relevant dokumentation kan være logbøger, fangst-, omladnings- og handelsdokumenter, besætningslister, stuveplaner og –tegninger, beskrivelse af fiskelastrum samt dokumenter, der kræves i henhold til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter

e)

i det omfang, det er muligt, undersøge alle relevante fiskeredskaber om bord, herunder ethvert redskab, der er stuvet væk, og anordninger i tilknytning hertil, og kontrollere, at de opfylder betingelserne i tilladelserne. Fiskeredskaberne skal i det omfang, det er muligt, også kontrolleres for at sikre, at karakteristika såsom maskestørrelse og trådtykkelse, anordninger, der er fastgjort på redskaber, netdimensioner og -konstruktion, tejner, skrabere og krogstørrelse og -antal er i overensstemmelse med gældende forskrifter, og at redskabernes mærkning svarer til den mærkning, der er godkendt for fartøjet

f)

i det omfang, det er muligt, fastslå, om fisken om bord er blevet fanget efter gældende tilladelser

g)

undersøge fisken, bl.a. ved stikprøvekontrol, for at fastslå mængde og sammensætning. I forbindelse med denne kontrol kan kontrollørerne åbne kasser, der er pakket med fisk, og flytte fisk eller kasser for at sikre sig, at lastens indhold er korrekt. En sådan undersøgelse kan omfatte inspektion af varetype og bestemmelse af nominel vægt

h)

vurdere, om der er alvorlig grund til at antage, at et fartøj har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte af sådant fiskeri

i)

forelægge fartøjsføreren rapporten med inspektionsresultatet og angivelse af, hvilke foranstaltninger der kunne træffes, med henblik på kontrollørens og førerens underskrift. Fartøjsførerens underskift på rapporten er blot en bekræftelse af, at han har fået en kopi af rapporten. Fartøjsføreren skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til rapporten eller gøre indsigelse mod den, og, alt efter tilfældet, have mulighed for at kontakte relevante myndigheder i flagstaten, især hvis fartøjsføreren har alvorlige vanskeligheder med at forstå rapportens indhold. Fartøjsføreren skal have udleveret en kopi af rapporten

j)

om nødvendigt og muligt sørge for, at relevant dokumentation bliver oversat.

BILAG C

Rapport om inspektionsresultater

Image

Image

BILAG D

INFORMATIONSSYSTEMER I FORBINDELSE MED HAVNESTATSFORANSTALTNINGER

Ved gennemførelsen af denne aftale skal hver part:

a)

tilstræbe at etablere elektronisk kommunikation, jf. artikel 16

b)

i det omfang, det er muligt, oprette websteder med henblik på offentliggørelse af lister over udpegede havne, jf. artikel 7, og over foranstaltninger truffet efter de relevante bestemmelser i denne aftale

c)

i det omfang, det er muligt, identificere hver inspektionsrapport ved hjælp af et entydigt referencenummer, der starter med havnestatens alfa-3-kode og det udstedende organs identifikation

d)

i det omfang, det er muligt, anvende nedenstående internationale kodesystem i bilag A og C og omsætte ethvert andet kodesystem til det internationale system.

lande/territorier

:

ISO-3166 alfa 3-landekode

arter

:

ASFIS alfa-3-kode (og kaldet FAO alfa-3-kode)

fartøjstyper

:

ISSCFV-kode (også kaldet FAO alfa-kode)

redskabstyper

:

ISSCFG-kode (også kaldet FAO alfa-kode)

BILAG E

Retningslinjer for uddannelse af kontrollører

Uddannelsesprogrammer for havnestatskontrollører bør indeholde oplæring i følgende:

1.

Etik

2.

Sundhed og sikkerhed

3.

Gældende nationale love og forskrifter, kompetenceområder og relevante RFFO'ers bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger samt gældende folkeret

4.

Indsamling, evaluering og registrering af bevismateriale

5.

Generelle inspektionsprocedurer såsom rapportskrivning og interviews

6.

Analyse af oplysninger såsom logbøger, elektronisk dokumentation og fartøjers historie (navn, ejerskab og flagstat), der er nødvendige for validering af oplysningerne fra fartøjsføreren

7.

Bording og inspektion af fartøjer, herunder inspektion af lastrum og beregning af lastrumsvolumen

8.

Kontrol og validering af oplysninger om landinger, omladninger, forarbejdning og fisk om bord, herunder anvendelse af omregningsfaktorer for de forskellige arter og varer

9.

Identificering af fiskearter og måling af længde og andre biologiske parametre

10.

Identificering af fartøjer og redskaber samt metoder til inspektion og måling af redskaber

11.

FOS-udstyr og dets anvendelse og andre elektroniske sporingssystemer og deres anvendelse

12.

Foranstaltninger, som skal træffes til opfølgning af inspektion.


ERKLÆRING OM DEN EUROPÆISKE UNIONS KOMPETENCE I SPØRGSMÅL, DER REGULERES AF AFTALEN OM HAVNESTATSFORANSTALTNINGER, SOM SKAL FOREBYGGE, AFVÆRGE OG STANDSE ULOVLIGT, URAPPORTERET OG UREGULERET FISKERI

(Erklæring i henhold til artikel 28, stk. 2, litra a), i aftalen)

1.

Ifølge artikel 28, stk. 2, litra a), i aftalen skal en regional organisation for økonomisk integration, hvis den har kompetence i alle spørgsmål, der reguleres af denne aftale, fremsætte en erklæring herom ved undertegnelsen eller tiltrædelsen.

2.

Ifølge artikel 1, litra h), i aftalen er en »regional organisation for økonomisk integration« en regional organisation for økonomisk integration, til hvilken medlemsstaterne har overdraget kompetence i spørgsmål, der reguleres af aftalen, herunder beføjelsen til at gøre beslutninger om sådanne spørgsmål bindende for dens medlemsstater.

3.

Den Europæiske Union betragtes som en regional organisation for økonomisk integration, jf. de ovenfor nævnte artikler.

4.

Som følge heraf erklærer Den Europæiske Union hermed:

i)

at den har kompetence i alle spørgsmål, som aftalen regulerer

ii)

at EU-medlemsstaterne derfor ikke bliver parter i aftalen som enkeltstater, bortset fra deres territorier, hvor EU ingen kompetence har.

Den Europæiske Union består for øjeblikket af følgende medlemsstater: Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

iii)

at Den Europæiske Union anerkender staters rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen.

5.

Den Europæiske Union erklærer, at den i tilfælde af en konflikt som omhandlet i artikel 28, stk. 2, litra c), i aftalen vil opfylde de forpligtelser, der følger af den pågældende bestemmelse, i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som fortolket af EF-Domstolen.


FORORDNINGER

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/19


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 715/2011

af 19. juli 2011

om 15. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 af 11. oktober 2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) (1), særlig artikel 10, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 indeholder en liste over personer, der i henhold til forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Kommissionen har beføjelse til at ændre nævnte bilag under hensyntagen til Rådets afgørelser om gennemførelse af Rådets fælles holdning 2004/694/FUSP af 11. oktober 2004 om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for ICTY (2). Fælles holdning 2004/694/FUSP er erstattet af Rådets afgørelse 2010/603/FUSP af 7. oktober 2010 om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til ICTY (3). Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/422/FUSP (4) gennemfører afgørelse 2010/603/FUSP.

(3)

Afgørelse 2010/603/FUSP får virkning ved forordning (EF) nr. 1763/2004, for så vidt der kræves en indsats på EU-plan. Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2011.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 14.

(2)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 52.

(3)  EUT L 265 af 8.10.2010, s. 15.

(4)  EUT L 188 af 19.7.2011, s. 19.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 udgår følgende punkt:

»14.

Mladić, Ratko. Fødselsdato: 12.3.1942. Fødested: Bozanovici, kommunen Kalinovik, Bosnien-Hercegovina. Nationalitet: a) Bosnien-Hercegovina, b) Serbien og Montenegro.«


AFGØRELSER

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/21


RÅDETS AFGØRELSE

af 12. juli 2011

om fastsættelse af ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter, for Generalsekretariatet for Rådet og om ophævelse af afgørelse 2006/491/EF, Euratom

(2011/444/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), særlig vedtægtens artikel 2 og ansættelsesvilkårenes artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 240, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ledes Generalsekretariatet for Rådet af en generalsekretær.

(2)

Der bør vedtages en ny afgørelse om fastsættelse af ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter, for Generalsekretariatet for Rådet, og Rådets afgørelse 2006/491/EF, Euratom (2) bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De beføjelser, som ifølge vedtægten for tjenestemænd er tillagt ansættelsesmyndigheden og ifølge ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte den myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter, udøves for så vidt angår Generalsekretariatet for Rådet af:

a)

Rådet, når det drejer sig om generalsekretæren

b)

Rådet, på forslag af generalsekretæren, ved anvendelse af vedtægtens artikel 1a, 30, 34, 41, 49, 50 og 51 på generaldirektører

c)

generalsekretæren i alle andre tilfælde.

Generalsekretæren kan helt eller delvis overdrage sine beføjelser til generaldirektøren for administrationen for så vidt angår anvendelsen af ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte samt anvendelsen af vedtægten på tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST med undtagelse af beføjelser med hensyn til tjenestemænds udnævnelse og udtræden af tjenesten og med hensyn til ansættelse af øvrige ansatte.

Artikel 2

Afgørelse 2006/491/EF, Euratom ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2011.

På Rådets vegne

J. VINCENT-ROSTOWSKI

Formand


(1)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse af 27. juni 2006 om fastsættelse af ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter, for Generalsekretariatet for Rådet (EUT L 194 af 14.7.2006, s. 29).


22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/22


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 12. juli 2011

om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en reduceret elafgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i en havn (»strøm fra land«), i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2003/96/EF

(2011/445/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (1), særlig artikel 19,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved brev af 27. december 2010 anmodede Tyskland i henhold til artikel 19 i direktiv 2003/96/EF om tilladelse til at anvende en reduceret elafgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i en havn (»strøm fra land«).

(2)

Med den ønskede afgiftslempelse tilstræber Tyskland at fremme en mere udbredt anvendelse af strøm fra land som en mere miljøvenlig måde, hvorpå skibe kan dække deres behov for elektricitet, mens de ligger ved kaj i havne, i forhold til forbrænding af bunker fuel om bord på fartøjerne.

(3)

For så vidt som anvendelsen af strøm fra land forhindrer emissioner af luftforurenende stoffer fra forbrænding af bunker fuel om bord på fartøjer, der ligger ved kaj, bidrager den til en forbedring af den lokale luftkvalitet i havnebyer. Foranstaltningen forventes derfor at bidrage til Unionens miljø- og sundhedspolitiske målsætninger.

(4)

At give Tyskland tilladelse til at anvende en reduceret elafgiftssats på strøm fra land går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå ovennævnte målsætning, idet produktion om bord fortsat vil være det mest konkurrencedygtige alternativ i de fleste tilfælde. Af samme årsag, og på grund af teknologiens nuværende forholdsvis lave markedsindtrængningsgrad, vil foranstaltningen sandsynligvis ikke resultere i væsentlige konkurrencefordrejninger i sin levetid og vil således ikke have en negativ indvirkning på det indre markeds rette funktion.

(5)

Det følger af artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF, at hver tilladelse, der gives i henhold til denne bestemmelse, skal være strengt tidsbegrænset. Eftersom der er behov for en periode, der er tilstrækkelig lang til ikke at afholde havneoperatørerne fra at foretage de nødvendige investeringer, men også fordi der er behov for til sin tid at gennemgå situationen i Tyskland, og fordi der er behov for ikke at underminere den fremtidige udvikling af de eksisterende retlige rammer, er det hensigtsmæssigt at give den ønskede tilladelse for en periode på tre år, dog med forbehold for, at der på et tidspunkt før den planlagte udløbsdato træder generelle bestemmelser i kraft på området —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det tillades herved Tyskland at anvende en reduceret elafgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, bortset fra fritidsfartøjer, som ligger ved kaj i havne (»strøm fra land«), forudsat at minimumsafgiftssatserne i henhold til artikel 10 i direktiv 2003/96/EF overholdes.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Den udløber den 16. juli 2014.

Skulle Rådet, som handler på grundlag af traktatens artikel 113, imidlertid fastsætte generelle regler om skattemæssige fordele for strøm fra land, udløber denne afgørelse på den dag, hvor disse generelle regler finder anvendelse.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2011.

På Rådets vegne

J. VINCENT-ROSTOWSKI

Formand


(1)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.


22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 11. juli 2011

om EU's finansielle bidrag til 15 medlemsstaters (Bulgarien, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Finland) nationale programmer i 2011 for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren

(meddelt under nummer K(2011) 4918)

(Kun den bulgarske, den estiske, den engelske, den finske, den franske, den italienske, den græske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovenske, den svenske og den tyske udgave er autentiske)

(2011/446/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten (1), særlig artikel 24, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 861/2006 fastsættes det, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan få et bidrag fra EU til dækning af udgifter til deres nationale programmer for indsamling og forvaltning af data. Sådanne programmer skal opstilles i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008 af 14. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (3).

Bulgarien, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Finland har indsendt nationale programmer for 2011-2013, jf. artikel 4, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 199/2008. Disse programmer blev godkendt i 2011 efter artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 199/2008.

De pågældende medlemsstater har indsendt årlige budgetoverslag for perioden 2011-2013, jf. artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1078/2008 af 3. november 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 for så vidt angår de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt til imdsamling og forvaltning af grunddata om fiskeri (4). Kommissionen har evalueret de årlige budgetoverslag, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1078/2008, under hensyntagen til de godkendte ændringer i de nationale programmer.

(2)

Ifølge artikel 5 i forordning (EF) nr. 1078/2008 skal Kommissionen godkende det årlige budgetoverslag og træffe afgørelse om det årlige EU-tilskud til hvert nationalt program efter proceduren i artikel 24 i forordning (EF) nr. 861/2006 og på basis af resultatet af evalueringen af de årlige budgetoverslag, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1078/2008.

Ifølge artikel 24, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 861/2006 fastsættes tilskudssatsen ved en kommissionsafgørelse. Efter artikel 16 i den pågældende forordning kan EU-medfinansieringssatsen for foranstaltninger til indsamling af grunddata ikke overstige 50 % af medlemsstaternes udgifter til gennemførelse af programmet for indsamling, forvaltning og anvendelse af fiskeridata.

(3)

Denne afgørelse er en finansieringsafgørelse efter artikel 75, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

EU's maksimale finansielle bidrag i 2011 til hver medlemsstat til indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskeriet og satsen for EU's finansielle bidrag er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Malta, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien og Republikken Finland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2011.

På Kommissionens vegne

Maria DAMANAKI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 160 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.

(3)  EUT L 186 af 15.7.2008, s. 3.

(4)  EUT L 295 af 4.11.2008, s. 24.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.


BILAG

NATIONALE PROGRAMMER 2011-2013

STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER OG MAKSIMALT EU-BIDRAG FOR 2011

(EUR)

Medlemsstat

Støtteberettigede udgifter

Maksimalt EU-bidrag

(Sats: 50 %))

Bulgarien

366 500,00

183 250,00

Tyskland

6 615 835,00

3 307 917,50

Estland

626 997,00

313 498,50

Irland

5 831 252,00

2 915 626,00

Frankrig

14 408 590,00

7 204 295,00

Italien

7 799 304,00

3 899 652,00

Cypern

489 211,00

244 605,50

Letland

309 381,00

154 690,50

Litauen

279 742,00

139 871,00

Malta

576 570,00

288 285,00

Polen

1 046 307,00

523 153,50

Portugal

4 289 311,00

2 144 655,50

Rumænien

634 469,00

317 234,50

Slovenien

207 349,00

103 674,50

Finland

1 736 460,00

868 230,00

I alt

45 217 278,00

22 608 639,00


22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/25


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 20. juli 2011

om berigtigelse af afgørelse 2010/152/EU om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter afholdt af medlemsstaterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(meddelt under nummer K(2011) 5139)

(Kun den polske udgave er autentisk)

(2011/447/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 7, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2), særlig artikel 31,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2010/152/EU (3) udelukkede Kommissionen fra EU-finansiering et samlet beløb på 279 794 442,15 PLN og 25 583 996,81 EUR, herunder navnlig 180 448 032,62 PLN, som Polen har afholdt for arealrelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i programperioden 2000-2006. I bilaget til afgørelsen var det dog fejlagtigt anført, at beløbet vedrørte budgetpost 6701»Afslutning af EGFL's regnskaber — formålsbestemte indtægter«. Da korrektionen vedrørte udgifter under det midlertidige instrument for udvikling af landdistrikter (TRDI), burde udgifterne have være debiteret budgetpost 6500»Finansielle korrektioner i forbindelse med strukturfondene, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond«.

(2)

I henhold til artikel 11, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og afslutning af EGFL's og ELFUL's regnskaber (4) trækkes de beløb, der udelukkes fra EU-finansiering, fra de månedlige betalinger for afholdte udgifter i den anden måned efter afgørelsen, for så vidt angår EGFL. Beløbet 180 448 032,62 PLN blev derfor omregnet til euro ved anvendelse af vekselkursen pr. 29. april 2010, svarende til 46 087 919,86 EUR.

(3)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 27/2004 af 5. januar 2004 om midlertidige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 for så vidt angår EUGFL, Garantisektionens finansiering af foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (5) skal beløbene i Kommissionens afgørelser vedrørende udvikling af landdistrikter i Polen udtrykkes i euro. Korrektioner vedrørende TRDI, der er udtrykt i nationale valutaer i afgørelserne, bør derfor omregnes til euro. Omregning sker til den gennemsnitlige vekselkurs for regnskabsåret for de TRDI-udgifter, der skal korrigeres. Efter disse regler svarer det beløb på 180 448 032,62 PLN, der udgør en korrektion af TRDI-udgifterne i regnskabsårene 2005, 2006 og 2007, derfor til 46 430 682,69 EUR.

(4)

Afgørelse 2010/152/EU bør derfor berigtiges —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Alle oplysninger vedrørende Polen i bilaget til afgørelse 2010/152/EU affattes som anført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Af regnskabsmæssige grunde anmelder Polen beløbet 46 087 919,86 EUR som tilbagebetaling på budgetpost 6701»Afslutning af EGFL's regnskaber — formålsbestemte indtægter«.

Kommissionen udsteder en tilbagebetalingsordre på beløbet 46 430 682,69 EUR for at gennemføre de finansielle korrektioner vedrørende TRDI fra budgetpost 6500»Finansielle korrektioner i forbindelse med strukturfondene, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond«.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2011.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOŞ

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(2)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(3)  EUT L 63 af 12.3.2010, s. 7.

(4)  EUT L 171 af 23.6.2006, s. 90.

(5)  EUT L 5 af 9.1.2004, s. 36.


BILAG

BUDGETPOST 6701

MS

Foranstaltning

Grund

Type

%

Valuta

Beløb

Foretagne fradrag

Finansiel indvirkning

»PL

Direkte betalinger

2006

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætlig manglende overholdelse

punktvis

 

PLN

–87 534 475,32

0,00

–87 534 475,32

PL

Direkte betalinger

2006

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætning manglende overholdelse

fast sats

5,00

PLN

–11 811 934,21

0,00

–11 811 934,21

PL

Direkte betalinger

2007

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætning manglende overholdelse

fast sats

5,00

EUR

–2 293 418,87

0,00

–2 293 418,87

PL

Direkte betalinger

2007

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætning manglende overholdelse

punktvis

 

EUR

–23 290 577,94

0,00

–23 290 577,94

PL

Finansiel revision — overskridelser

2008

Overskridelse af finansielle lofter

punktvis

 

EUR

0,00

–1 894 213,61

1 894 213,61

I alt PL (PLN)

–99 346 409,53

0,00

–99 346 409,53

I alt PL (EUR)

–25 583 996,81

–1 894 213,61

–23 689 783,20«


BUDGETPOST 6500

MS

Foranstaltning

Grund

Type

%

Valuta

Beløb

Foretagne fradrag

Finansiel indvirkning

»PL

Udvikling af landdistrikter EUGFL — Overgangsinstrument (2000-2006)

2005

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætlig manglende overholdelse

fast sats

5,00

PLN

–1 408 667,08

0,00

–1 408 667,08

PL

Udvikling af landdistrikter EUGFL — Overgangsinstrument (2000-2006)

2006

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætlig manglende overholdelse

punktvis

 

PLN

–18 510 167,85

0,00

–18 510 167,85

PL

Udvikling af landdistrikter EUGFL — Overgangsinstrument (2000-2006)

2006

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætlig manglende overholdelse

fast sats

5,00

PLN

–69 151 379,37

0,00

–69 151 379,37

PL

Udvikling af landdistrikter EUGFL — Overgangsinstrument (2000-2006)

2007

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætlig manglende overholdelse

punktvis

 

PLN

–12 943 389,24

0,00

–12 943 389,24

PL

Udvikling af landdistrikter EUGFL — Overgangsinstrument (2000-2006)

2007

Markidentifikationssystemet er ikke helt vektoriseret.

Ikke-støtteberettigede arealer accepteres for betalinger.

Antallet af kontroller på stedet er for lavt i områder med høje fejlprocenter. Forkert anvendelse af bestemmelser om forsætlig manglende overholdelse

fast sats

5,00

PLN

–78 434 429,08

0,00

–78 434 429,08

I alt PL (PLN)

– 180 448 032,62

0,00

– 180 448 032,62


Tilsammen (PLN)

– 279 794 442,15

0,00

– 279 794 442,15

Tilsammen (EUR)

–25 583 996,81

–1 894 213,61

–23 689 783,20«


INTERINSTITUTIONELLE AFTALER

22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/29


Aftale mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om oprettelse af et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker

EUROPA-PARLAMENTET OG EUROPA-KOMMISSIONEN (herefter benævnt »parterne«) har —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 11, stk. 1 og 2, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 295, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (herefter samlet benævnt »traktaterne«),

ud fra følgende betragtning: Europæiske beslutningstagere opererer ikke isoleret fra civilsamfundet, men fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative foreninger og civilsamfundet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

I.   OPRETTELSE AF ÅBENHEDSREGISTRET

1.

I overensstemmelse med deres tilsagn om åbenhed er parterne enige om at oprette og føre et fælles »åbenhedsregister« (herefter benævnt »registret«) — til registrering og kontrol af organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker.

II.   PRINCIPPER FOR REGISTRET

2.

Registret oprettes og føres på grundlag af de eksisterende registreringssystemer, der er etableret og taget i brug af Europa-Parlamentet i 1996 og af Europa-Kommissionen i juni 2008, suppleret af det arbejde, der er udført af Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens relevante fælles arbejdsgruppe og af forskellige tilpasninger foretaget på grundlag af erfaringerne og input fra berørte parter som beskrevet i Europa-Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009, »Det Europæiske åbenhedsinitiativ: registeret over interesserepræsentanter et år efter« (1). Denne tilgang hverken berører eller foregriber Europa-Parlamentets målsætninger, således som de er kommet til udtryk i Parlamentets beslutning af 8. maj 2008 om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne (2).

3.

Registret oprettes og føres i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

4.

Registret oprettes og føres med respekt for Europa-Parlamentets medlemmers ret til at udøve deres parlamentariske mandat uden begrænsninger og uden at medlemmernes vælgere hindres i at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger.

5.

Registret oprettes og føres uden at det griber ind i parternes kompetencer eller prærogativer eller berører deres respektive organisatoriske beføjelser.

6.

Parterne søger at behandle alle aktører, der er involveret i lignende aktiviteter, ens og at muliggøre lige vilkår for registrering af organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker.

III.   REGISTRETS STRUKTUR

7.

Registret omfatter følgende:

a)

et sæt retningslinjer vedrørende:

registrets anvendelsesområde, berørte aktiviteter og undtagelser

registreringskategorier (bilag I)

oplysninger, som registrerede skal give, herunder finansielle oplysninger (bilag II)

b)

en adfærdskodeks (bilag III)

c)

en klageordning og foranstaltninger, der skal træffes ved tilsidesættelse af adfærdskodeksen, herunder proceduren for undersøgelse og behandling af klager (bilag IV).

IV.   REGISTRETS ANVENDELSESOMRÅDE

Aktiviteter, der er omfattet

8.

Registret omfatter alle de aktiviteter, der ikke er undtaget i afsnit IV, og som udføres med det formål at øve direkte eller indirekte indflydelse på EU-institutionernes udformning eller gennemførelse af politikker og deres beslutningsproces, uanset hvilke kommunikationskanaler eller -midler der benyttes, f.eks. outsourcing, medier, kontrakter med professionelle mellemmænd, tænketanke, »platforme«, fora, kampagner eller græsrodsinitiativer. Aktiviteterne består bl.a. i at kontakte medlemmer, tjenestemænd eller øvrige ansatte i EU-institutionerne, udarbejde, udsprede og viderebringe breve, informationsmateriale eller diskussionsoplæg og høringssvar, samt organisere begivenheder, møder eller pr-aktiviteter og sociale arrangementer eller konferencer, hvortil der er sendt indbydelser til medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i EU-institutionerne. Frivillige bidrag og deltagelse i formelle høringer om planlagte lovgivningsmæssige eller andre EU-retsakter og andre åbne høringer er også omfattet.

9.

Alle organisationer og selvstændige, uanset deres retlige status, hvis aktiviteter er omfattet af registret forventes at lade sig registrere (3).

Aktiviteter, der ikke er omfattet

10.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af registret:

a)

aktiviteter, der drejer sig om juridisk og anden professionel rådgivning, for så vidt som de vedrører udøvelse af en klients grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, herunder kontradiktionsretten i administrative sager, som føres af advokater eller andre fagfolk, der er involveret heri. Følgende er ikke omfattet af registret (uanset hvilke parter der er tale om): rådgivende arbejde og kontakter med offentlige myndigheder for at informere klienter bedre om en generel retstilstand, om klienters særlige retlige stilling eller rådgivning om, hvorvidt et bestemt retligt eller administrativt skridt er hensigtsmæssigt eller tilladt efter gældende lov, rådgivning til klienter med henblik på at hjælpe dem med at sikre, at deres aktiviteter er lovlige, repræsentation i forbindelse med en forligs- eller mæglingsprocedure, der har til formål at forhindre, at en tvist bliver indbragt for domstolene eller en administrativ instans. Dette gælder for alle erhvervssektorer i EU og ikke kun for visse særlige procedurer (konkurrence). Hvis en virksomhed og dens rådgivere er involveret som part i en specifik retssag eller administrativ sag, er alle aktiviteter, der har direkte forbindelse med sagen og ikke som sådan tager sigte på at ændre gældende ret, ikke omfattet af registret

b)

aktiviteter, som udøves af arbejdsmarkedets parter i den sociale dialog (fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, osv.), når de handler inden for rammerne af den rolle, som de er tildelt ifølge traktaterne. Dette gælder tilsvarende for alle organer, der ifølge traktaterne specifikt er tildelt en institutionel rolle

c)

aktiviteter, som er et svar på en direkte og individuel henvendelse fra en EU-institution eller medlemmer af Europa-Parlamentet, f.eks. ad hoc-anmodninger eller løbende anmodninger om faktuelle oplysninger, data eller faglig viden og/eller individuelle indbydelser til deltagelse i offentlige høringer eller til deltagelse i rådgivende udvalg eller tilsvarende fora.

Særlige bestemmelser

11.

Kirker og trossamfund falder uden for registrets anvendelsesområde. Deres repræsentationskontorer eller retlige organer, kontorer og netværk oprettet med henblik på at repræsentere dem i deres kontakter med EU-institutionerne og sammenslutninger heraf forventes dog at lade sig registrere.

12.

Politiske partier falder uden for registrets anvendelsesområde. Enhver organisation, som de opretter eller støtter, og hvis aktiviteter falder inden for registrets anvendelsesområde, forventes dog at lade sig registrere.

13.

Lokale, regionale og kommunale myndigheder falder uden for registrets anvendelsesområde. Deres repræsentationskontorer eller retlige organer, kontorer og netværk oprettet med henblik på at repræsentere dem i deres kontakter med EU-institutionerne og sammenslutninger heraf forventes dog at lade sig registrere.

14.

Netværk, platforme eller andre former for kollektive aktiviteter, som ikke har retlig status eller er en juridisk person, men som de facto øver organiseret indflydelse, og hvis aktiviteter falder inden for registrets anvendelsesområde, forventes at lade sig registrere. Der bør i så fald udpeges et medlem som deres kontaktperson med ansvar for forbindelserne med registrets forvaltning.

15.

I forbindelse med erklæringen om økonomiske interesser i registret tages der hensyn til alle aktiviteter rettet mod EU's institutioner, agenturer og organer og disses medlemmer, tjenestemænd og øvrige ansatte. Dette omfatter også aktiviteter rettet mod medlemsstaternes organer, der opererer på EU-plan og er involveret i beslutningsprocessen i EU.

16.

Europæiske netværk, forbund, sammenslutninger eller platforme opfordres til at udarbejde fælles, gennemsigtige retningslinjer for deres medlemmer, der nævner de aktiviteter, der falder ind under registerets anvendelsesområde. De forventes at offentliggøre disse retningslinjer.

V.   REGLER FOR REGISTREREDE

17.

Registrering indebærer, at de pågældende organisationer og enkeltpersoner:

accepterer, at de oplysninger, de afgiver med henblik på optagelse i registeret, bliver offentliggjort

accepterer at handle i overensstemmelse med adfærdskodeksen og fremlægge eventuelle faglige adfærdskodekser, de måtte være bundet af

garanterer, at de afgivne oplysninger med henblik på optagelse i registeret er korrekte

accepterer, at klager over dem vil blive behandlet på grundlag af bestemmelserne i den adfærdskodeks, der gælder for registret

accepterer at rette sig efter de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen, og anerkender, at foranstaltningerne i bilag IV kan blive anvendt over for dem, hvis de ikke overholder reglerne i adfærdskodeksen

tager til efterretning, at parterne efter anmodning og i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (4) kan blive nødsaget til at fremlægge korrespondance og andre dokumenter vedrørende registreredes aktiviteter.

VI.   FORANSTALTNINGER I TILFÆLDE AF TILSIDESÆTTELSE AF ADFÆRDSKODEKSEN

18.

Registreredes eller deres repræsentanters tilsidesættelse af adfærdskodeksen kan på grundlag af en undersøgelse foretaget under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet og retten til kontradiktion føre til anvendelse af foranstaltninger som fastlagt i bilag IV, såsom suspension eller udelukkelse fra registret og eventuelt inddragelse af de adgangskort til Europa-Parlamentet, der er udleveret til de pågældende personer eller i givet fald til deres organisationer. En beslutning om at anvende sådanne foranstaltninger kan offentliggøres på registrets websted.

19.

Alle kan indgive en klage til parterne, underbygget af materielle kendsgerninger, hvis de har mistanke om, at adfærdskodeksen er overtrådt, efter proceduren i bilag IV.

VII.   GENNEMFØRELSE

20.

Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens generalsekretærer har ansvaret for at føre tilsyn med systemet og for alle vigtige driftsmæssige aspekter og træffer efter fælles overenskomst de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne aftale.

21.

Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens tjenestegrene opretter med henblik på at gennemføre systemet en fælles driftsstruktur benævnt »det fælles åbenhedsregistersekretariat«. Det vil bestå af en gruppe tjenestemænd fra Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen efter en aftale mellem de kompetente tjenestegrene. Det fælles åbenhedsregistersekretariats arbejde koordineres af en kontorchef i Europa-Kommissionens Generalsekretariat. Det vil bl.a. have til opgave at gennemføre foranstaltninger, der kan være med til at sikre kvaliteten af registrets indhold.

22.

Europa-Parlamentet vil fortsat stå for udstedelsen af og kontrollen med permanente adgangskort til denne institutions bygninger. Der vil kun blive udstedt sådanne kort til enkeltpersoner, der repræsenterer eller arbejder for organisationer, som falder inden for registrets anvendelsesområde, hvis de pågældende organisationer eller enkeltpersoner har ladet sig registrere. Registrering giver dog ikke automatisk ret til et sådant kort.

23.

Selv om systemet drives i fællesskab, kan parterne hver især frit anvende registret til deres egne specifikke formål, herunder tilbyde incitamenter som f.eks. underretning af registrerede, når der indledes offentlige høringer eller arrangeres begivenheder.

24.

Parterne sørger for passende undervisning og intern kommunikation med henblik på at øge bevidstheden om registeret og klageproceduren hos deres medlemmer og personale.

25.

Parterne træffer passende foranstaltninger eksternt for at øge bevidstheden om registret og fremme brugen heraf.

26.

En række grundlæggende statistiske oplysninger fra databasen offentliggøres regelmæssigt på Europa-webstedet og gøres tilgængelige ved hjælp af en brugervenlig søgemaskine. Databasens offentlige indhold vil være tilgængeligt efter anmodning i elektroniske, maskinlæsbare formater.

27.

Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens generalsekretærer forelægger de ansvarlige næstformænd for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen en årsrapport om, hvordan registret fungerer, efter høring af de berørte parter.

VIII.   ANDRE INSTITUTIONERS OG ORGANERS DELTAGELSE

28.

Det Europæiske Råd og Rådet opfordres til at tilslutte sig registret. Andre EU-institutioner, -organer og -agenturer opfordres til selv at benytte systemet som et referenceinstrument for deres eget samarbejde med organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker.

IX.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

29.

Overgangen fra parternes eksisterende registre til det nye fælles register vil ske i løbet af en overgangsperiode på 12 måneder fra datoen for iværksættelsen af det fælles register. Organisationer og enkeltpersoner registreret i et af systemerne opfordres til at forny deres registrering i det fælles system.

Efter iværksættelsen af det fælles register:

har registrerede mulighed for at ændre deres eksisterende registrering til det fælles register på en dato efter eget valg, men senest på datoen for fornyelse af deres registrering i Europa-Kommissionens register eller, for dem, der kun er registreret i Europa-Parlamentet, senest ved udgangen af en periode på 12 måneder fra denne iværksættelse

vil enhver ny registrering eller ajourføring af eksisterende data kun være mulig i det fælles register.

30.

Det fælles register tages op til revision senest to år efter dets iværksættelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2011.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

Europa-Kommissionen

M. ŠEFČOVIČ

Næstformand


(1)  KOM(2009) 612.

(2)  EFT C 271 E, af 12.11.2009, s. 48.

(3)  Regeringer i medlemsstater, regeringer i tredjelande, internationale mellemstatslige organisationer og deres diplomatiske missioner skal ikke lade sig registrere.

(4)  EUT L 145 af 31.5.2001, s. 43.


BILAG I

"Åbenhedsregister"

Organisationer og selvstændige, der deltager i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker

Kategorier

Særlige kendetegn/bemærkninger

I —   Konsulentfirmaer/advokatfirmaer/selvstændige konsulenter

Underkategori

Konsulentfirmaer

Firmaer, der i henhold til en kontrakt udfører aktiviteter inden for lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder.

Underkategori

Advokatfirmaer

Advokatfirmaer, der i henhold til en kontrakt udfører aktiviteter inden for lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder.

Underkategori

Selvstændige konsulenter

Selvstændige konsulenter eller advokater, der i henhold til en kontrakt udfører aktiviteter inden for lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder.

II —   Internt ansatte lobbyister og brancheforeninger

Underkategori

Virksomheder og koncerner

Virksomheder eller koncerner af virksomheder (med eller uden retlig status), der på egne vegne udfører aktiviteter inden for lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder.

Underkategori

Brancheforeninger

 

Underkategori

Fagforeninger

 

Underkategori

Andre lignende foreninger

 

III —   Ikke-statslige organisationer

Underkategori

Ikke-statslige organisationer, platforme og netværk og lignende.

Almennyttige organisationer (med eller uden retlig status), der er uafhængige af offentlige myndigheder, politiske partier og kommercielle organisationer. Omfatter stiftelser, velgørende organisationer osv.

IV —   Tænketanke, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner

Underkategori

Tænketanke og forskningsinstitutioner

Specialiserede tænketanke og forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med EU’s aktiviteter og politikker.

Underkategori

Akademiske institutioner

Institutioner, hvis hovedformål er uddannelse, men som beskæftiger sig med EU’s aktiviteter og politikker.

V —

Organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund

NB: Kirker i sig selv er ikke berørt af registret.

Underkategori

Organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund.

Juridiske enheder, kontorer eller netværk oprettet med henblik på repræsentation.

VI —

Organisationer, som repræsenterer lokale, regionale og kommunale myndigheder, andre offentlige eller blandede organer osv.

NB: Offentlige myndigheder i sig selv er ikke berørt af registret.

Underkategori

Lokale, regionale og kommunale myndigheder (på subnationalt plan)

Juridiske enheder, repræsentationskontorer, foreninger eller netværk oprettet med henblik på at repræsentere lokale, regionale og kommunale myndigheder (på subnationalt plan)

Underkategori

Andre offentlige eller blandede organer osv.

Omfatter andre organisationer med offentlig eller blandet (offentlig/privat) status.


BILAG II

OPLYSNINGER, SOM REGISTREREDE SKAL GIVE

I.   Generelle og grundlæggende oplysninger

organisationens navn(e), adresse, telefonnummer, e-mail-adresse, websted

a) identiteten på den person, der er juridisk ansvarlig for organisationen, og b) navnet på organisationens direktør eller ledende partner, eller, hvis det er relevant, vigtigste kontaktperson med hensyn til aktiviteter omfattet af registret; navnene på de personer, til hvem der anmodes om adgangskort til Europa-Parlamentets bygninger (1)

antal personer (medlemmer, personale osv.), der er involveret i aktiviteter, som falder inden for registrets anvendelsesområde

mål/opgave — interesseområde — aktiviteter — lande, hvori der udføres aktiviteter — tilhørsforhold til netværk — generelle oplysninger, der falder inden for registrets anvendelsesområde

hvis det er relevant, antal medlemmer (enkeltpersoner eller organisationer).

II.   Specifikke oplysninger

A.   Aktiviteter

Vigtigste lovgivningsmæssige forslag i det foregående år omfattet af den registreredes aktiviteter, som falder inden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde.

B.   Finansielle oplysninger

Alle afgivne finansielle oplysninger bør dække et fuldt forretningsår og angå det senest afsluttede regnskabsår på datoen for registreringen eller fornyelsen.

Dobbelt indberetning er ikke udelukket. Konsulentfirmaers, advokatfirmaers og selvstændige konsulenters erklæring om økonomiske interesser for deres klienter (liste og skala) fritager ikke klienterne fra selv at medtage disse kontraktlige aktiviteter i deres egen erklæring, således at deres erklærede finansielle bidrag ikke undervurderes.

Konsulentfirmaer/advokatfirmaer/selvstændige konsulenter (kategori I i bilag I): Der skal angives nærmere oplysninger om den omsætning, der kan tilskrives aktiviteter, der falder inden for registrets anvendelsesområde, og om de enkelte kunders del heri efter følgende skala:

(EUR)

Omsætning

Tranche

0 – 499 999

50 000

500 000 – 1 000 000

100 000

> 1 000 000

250 000

Internt ansatte lobbyister og brancheforeninger (kategori II i bilag I): Der skal angives et skøn over omkostningerne til aktiviteter, der falder inden for registrets anvendelsesområde.

Ikke-statslige organisationer, tænketanke, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner — organisationer, som repræsenterer kirker og trossamfund — organisationer, som repræsenterer lokale, regionale og kommunale myndigheder, andre offentlige eller blandede organer osv. (kategori III-VI i bilag I): Det samlede budget skal anføres sammen med en oversigt over de væsentligste finansieringskilder.

Endvidere for alle registrerede: Størrelsen af og kilden til finansiering modtaget fra EU-institutionerne i det senest afsluttede regnskabsår forud for datoen for registreringen eller fornyelsen.


(1)  De registrerede vil blive anmodet om afgive disse oplysninger ved afslutningen af registreringsprocessen med henblik på forelæggelse for Europa-Parlamentet. Navnene på de enkeltpersoner, der har fået adgangskort, vil herefter automatisk blive indsat af systemet på grundlag af Europa-Parlamentets opdateringer og oplysninger, efter at Europa-Parlamentet har truffet afgørelse om at tildele kortene. Registreringen giver ikke automatisk ret til et adgangskort til Europa-Parlamentet.


BILAG III

ADFÆRDSKODEKS

I deres forbindelser med EU-institutionerne og disses medlemmer, tjenestemænd og øvrige ansatte skal registrerede:

a)

altid opgive deres navn, og hvilket eller hvilke organer de arbejder for eller repræsenterer; de skal opgive, hvilke interesser eller mål og i givet fald hvilke klienter eller medlemmer, de repræsenterer

b)

ikke på uhæderlig vis eller ved hjælp af upassende pression eller utilbørlig optræden forsøge at indhente oplysninger eller indvirke på beslutninger

c)

ikke påberåbe sig et formelt tilknytningsforhold til EU eller en EU-institution over for tredjemand eller give falske oplysninger om registreringen på en sådan måde, at tredjeparter eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i EU vildledes

d)

sikre, at de oplysninger, de giver ved registreringen og senere inden for rammerne af deres aktiviteter, der falder ind under registrets anvendelsesområde, er fuldstændige, opdaterede og ikke misvisende

e)

ikke sælge kopier af dokumenter indhentet fra en EU-institution til tredjemand

f)

ikke forlede EU-institutioners medlemmer, tjenestemænd eller øvrige ansatte eller medlemmers assistenter eller praktikanter til at bryde regler og adfærdsnormer, som gælder for dem

g)

ved ansættelse af tidligere tjenestemænd eller øvrige ansatte i EU eller tidligere assistenter eller praktikanter for EU-institutionernes medlemmer respektere disses forpligtelse til at rette sig efter regler og krav om fortrolighed, som er gældende for dem

h)

overholde alle bestemmelser om Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens tidligere medlemmers rettigheder og ansvar

i)

orientere dem, de repræsenterer, om deres forpligtelser over for EU-institutionerne.

Enkeltpersoner, der repræsenterer eller arbejder for enheder, som har ladet sig registrere ved Europa-Parlamentet med henblik på at få udstedt et personligt adgangskort, som ikke kan overdrages, til Europa-Parlamentets bygninger, skal:

j)

nøje overholde bestemmelserne i artikel 9 i, og bilag X til, samt artikel 2, stk. 2, i bilag I til Europa-Parlamentets forretningsorden

k)

sikre sig, at enhver form for bistand, der ydes inden for rammerne af artikel 2 i bilag I til Europa-Parlamentets forretningsorden, opføres i det pågældende register

l)

med henblik på at undgå mulige interessekonflikter, på forhånd indhente tilladelse fra det eller de pågældende medlemmer af Europa-Parlamentet til ethvert kontrakt- eller ansættelsesforhold for medlemmers assistenter og efterfølgende give oplysninger derom i registeret.


BILAG IV

PROCEDURE FOR UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF KLAGER

Fase 1:   Indgivelse af en klage

1.

Der kan indgives klager ved udfyldelse af en standardformular på det fælles registers websted. Formularen indeholder oplysninger om den registrerede, der klages over, klagerens navn og kontaktoplysninger og nærmere oplysninger om klagen, herunder, som udgangspunkt, dokumenter eller andet materiale til støtte for klagen. Anonyme klager behandles ikke.

2.

Klagen skal angive en eller flere bestemmelser i adfærdskodeksen, som klageren påstår, er blevet tilsidesat. Klager over oplysninger, der er indført i registret, behandles som påståede overtrædelser af adfærdskodeksens litra d) (1).

3.

Klagerne skal som udgangspunkt fremlægge dokumentation og andet materiale til støtte for deres klage.

Fase 2:   Afgørelse om, hvorvidt klagen kan behandles

4.

Det fælles åbenhedsregistersekretariatet skal:

a)

kontrollere, at der er fremlagt tilstrækkeligt bevismateriale til støtte for klagen, enten i form af dokumenter, andet skriftligt materiale eller personlige erklæringer; for at kunne behandles bør bevismateriale som udgangspunkt stamme enten fra den registrerede, der klages over, eller fra dokumenter udstedt af tredjemand

b)

på grundlag af denne kontrol afgøre, om klagen kan behandles

c)

hvis det mener, at klagen kan behandles, registrere klagen og fastsætte en frist (20 arbejdsdage) for afgørelsen om klagens berettigelse.

5.

Besluttes det, at klagen ikke kan behandles, underrettes klageren skriftligt herom med angivelse af begrundelsen for afgørelsen. Hvis klagen kan behandles, undersøges den efter proceduren nedenfor.

Fase 3:   Undersøgelse

6.

Efter at have registreret klagen underretter det fælles åbenhedsregistersekretariatet skriftligt den registrerede, der er klaget over, om klagen og dens indhold og opfordrer den registrerede til at fremlægge forklaringer, argumenter eller andre elementer til sit forsvar inden for ti arbejdsdage.

7.

Alle oplysninger, der indhentes i forbindelse med undersøgelsen, kontrolleres af det fælles åbenhedsregistersekretariat.

8.

Det fælles åbenhedsregistersekretariat kan beslutte at høre den registrerede, der er klaget over, eller klageren.

Fase 4:   Afgørelse om klagen

9.

Viser undersøgelsen, at klagen er ubegrundet, underretter det fælles åbenhedsregistersekretariat begge parter om denne afgørelse. Gives der medhold i klagen, kan den registrerede blive midlertidigt suspenderet fra registret med henblik på at få løst problemet (jf. punkt 11-14 nedenfor) eller blive gjort til genstand for foranstaltninger fra en længerevarende suspension fra registret til udelukkelse fra registret og eventuel inddragelse af adgangskort til Europa-Parlamentet (jf. fase 6 og 7 nedenfor).

Fase 5:   Foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen

10.

De foranstaltninger, der kan anvendes i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen, spænder fra midlertidig suspension til sletning fra registret (jf. skemaet nedenfor).

11.

Konstateres det, at der er indført forkerte eller ufuldstændige oplysninger i registret, anmodes den pågældende registrerede om at berigtige oplysningerne inden for otte uger, og registreringen af den pågældende registrerede suspenderes i denne periode. Eventuelle adgangskort til Europa-Parlamentet inddrages ikke i perioden.

12.

Berigtiger den registrerede oplysningerne indenfor perioden på otte uger, jf. punkt 11, genoptages registreringen af den registrerede. Hvis den registrerede ikke handler inden for perioden på otte uger, jf. punkt 11, kan der pålægges en foranstaltning.

13.

Anmoder den registrerede om mere tid til at berigtige oplysningerne, jf. punkt 11, og begrundes denne anmodning tilstrækkeligt, kan suspensionsperioden forlænges.

14.

I tilfælde af andre overtrædelser af adfærdskodeksen suspenderes den pågældende registreredes registrering i en periode på otte uger, inden for hvilken Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen træffer endelig afgørelse om at pålægge eventuelle foranstaltninger.

15.

Alle afgørelser om at slette en registreret fra registret indebærer også udelukkelse fra fornyet registrering i en periode på et eller to år.

Fase 6:   Afgørelse om, hvilken foranstaltning der skal anvendes

16.

Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens kompetente tjenestegrene udarbejder i fællesskab et udkast til afgørelse om, hvilken foranstaltning der skal anvendes, og forelægger det for disse institutioners generalsekretærer til endelig afgørelse. De ansvarlige næstformænd i Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen underrettes.

17.

Det fælles åbenhedsregistersekretariat underretter straks begge parter (klageren og den registrerede, der er klaget over) om afgørelsen om foranstaltningen og gennemfører foranstaltningen.

Fase 7:   Eventuel inddragelse af adgangskort til Europa-Parlamentet

18.

Træffes der afgørelse om slettelse fra registeret, som indebærer inddragelse af adgangskort til Europa-Parlamentet, giver Europa-Parlamentets generalsekretær meddelelse herom til den ansvarlige kvæstor, som anmodes om at tillade, at alle adgangskort udstedt til den pågældende organisation eller enkeltperson inddrages.

19.

Den registrerede anmodes om at returnere alle eller nogle af sine adgangskort inden for 15 dage.

Skema over mulige foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen

 

Form for tilsidesættelse

Foranstaltning

Anmærkning om foranstaltningen i registret

Inddragelse af EP-adgangskort

1

Uforsætlig tilsidesættelse, som straks afhjælpes

Skriftlig meddelelse med anerkendelse af de faktiske omstændigheder og afhjælpningen

Nej

Nej

2

Forsætlig tilsidesættelse af kodeksen, der gør det nødvendigt at ændre adfærd eller berigtige oplysninger i registret inden for den fastsatte frist

Midlertidig suspension i op til seks måneder, eller indtil den berigtigelse, der er anmodet om, er gennemført inden for den fastsatte frist

Ja, i suspensions perioden

Nej

3

Vedvarende tilsidesættelse af kodeksen

Ingen adfærdsændring

Undladelse af at berigtige oplysninger inden for den fastsatte frist

Slettelse fra registeret i et år

Ja

Ja

4

Alvorlig, forsætlig tilsidesættelse af kodeksen

Slettelse fra registret i to år

Ja

Ja


(1)  Ifølge litra d) skal registrerede i deres forbindelser med EU-institutionerne og disses medlemmer, tjenestemænd og øvrige ansatte »sikre, at de oplysninger, de giver ved registreringen og senere inden for rammerne af deres aktiviteter, der falder ind under registrets anvendelsesområde, er fuldstændige, opdaterede og ikke misvisende«.