15.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 677/2011

af 7. juli 2011

om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (1), særlig artikel 11,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 551/2004 har til formål at understøtte konceptet om et gradvist mere integreret operativt luftrum som led i den fælles transportpolitik og at fastlægge fælles procedurer for udformning, planlægning og styring, så lufttrafikstyringen kan foregå effektivt og sikkert. Netfunktionerne er beregnet på at støtte initiativer på nationalt plan og i funktionelle luftrumsblokke.

(2)

Netfunktionerne bør være en forsyningspligtydelse, der leveres til det europæiske luftfartsnet og bidrager til en bæredygtig udvikling af lufttransportsystemet ved at sikre den krævede ydelse, kompatibilitet og koordinering af aktiviteterne, herunder for at sikre den optimale anvendelse af sparsomme ressourcer.

(3)

Udformningen af det europæiske rutenet og koordineringen af sparsomme ressourcer, jf. forordning (EF) nr. 551/2004, berører ikke medlemsstaternes suverænitet over deres luftrum og medlemsstaternes krav vedrørende den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsanliggender, jf. forordning (EF) nr. 549/2004.

(4)	Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (3) skaber en politisk og juridisk ramme for dette område.

(5)	Der oprettes et upartisk og ansvarligt organ (netadministratoren), der skal udføre de opgaver, der er nødvendige for udøvelsen af netfunktionerne, jf. forordning (EF) nr. 551/2004.

(6)	Det europæiske rutenet bør udformes med henblik på at optimere ruterne ud fra et gate til gate-perspektiv i alle faser af flyvningen under særlig hensyntagen til flyvningernes effektivitet og miljøaspekter.

(7)	Arbejdet inden for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Eurocontrol med udformning af ruter og forvaltning af frekvenser og transponderkoder til sekundære overvågningsradarer (SSR) anerkendes og skal anvendes som grundlag for optimering og drift af nettet på EU-niveau.

(8)	Medlemsstaternes forpligtelser over for ICAO med hensyn til ruteudformning og forvaltning af SSR-transponderkoder skal overholdes og gennemføres mere effektivt for netværket, idet koordinering og bistand varetages af netadministratoren.

(9)	Tildelingen af frekvenser sker inden for Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU). Medlemsstaterne har et ansvar for at fremhæve behovene hos den civile luftfart og derefter anvende de ressourcer, der er bevilget til lufttrafikken i almindelighed, optimalt.

(10)	ICAO har udviklet vejledninger, der er relevante for SSR-transponderkode- og radiofrekvensfunktionerne og driver et system til registrering af frekvenstildelingerne til lufttrafik i almindelighed i ICAO's Europa-region, som i øjeblikket forvaltes af Eurocontrol.

(11)

I henhold til forordning (EF) nr. 551/2004 skal der vedtages detaljerede gennemførelsesbestemmelser for at koordinere og harmonisere processer og procedurer med henblik på at forbedre effektiviteten af frekvensforvaltningen inden for luftfarten og en central funktion til koordinering af hurtig identifikation og afhjælpning af frekvensbehov for at understøtte nettets udformning og drift.

(12)	Eftersom lufttrafikregulering (ATFM) er en integrerende del af nettets funktioner, er der behov for en hensigtsmæssig henvisning til Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fælles regler for lufttrafikregulering (4).

(13)	Idet netforvaltningens effektivitet afhænger af, at netfunktionerne kan tages i brug øjeblikkelig, har medlemsstaterne allerede overdraget driften af ATFM til Eurocontrol.

(14)

Det er gavnligt at lade et enkelt organ koordinere de forskellige netfunktioner med henblik på at udvikle konsekvente kort- og langsigtede optimeringsløsninger på netniveau i henhold til præstationsmålene. Men netfunktionerne bør leveres af netadministratoren og på medlemsstatsniveau og inden for de funktionelle luftrumsblokke i henhold til ansvarsfordelingen i denne forordning.

(15)	Netadministratoren skal inddrages i aspekter vedrørende lufttrafikstyring (ATM) -planer, -foranstaltninger og -præstationer i medlemsstaterne eller i de funktionelle luftrumsblokke, navnlig når det kan forventes, at det vil have eller vil kunne have betydelige følger for nettets præstationer.

(16)

Begivenhederne i forbindelse med Eyjafjallajökull-vulkanens udbrud i april 2010 har vist behovet for at oprette en central enhed, der kan gå i spidsen og koordinere forvaltningen af afbødningsforanstaltninger på lokalt og regionalt plan og på netværksplan for at sikre, at man kan reagere rettidigt på fremtidige krisesituationer, der påvirker lufttrafikken.

(17)	Der skal foregå koordinering mellem netfunktionerne og de operationer, der tilrettelægges inden for de funktionelle luftrumsblokke.

(18)	Der skal gennemføres effektive høringer af interessenter på nationalt plan, inden for de funktionelle luftrumsblokke og på netniveau.

(19)

Lufthavnene er indgange og udgange i nettet og yder dermed et centralt bidrag til nettets generelle præstationer, og derfor bør netfunktionerne via EU's observationscenter for lufthavnskapacitet kobles til lufthavnsoperatører, der fungerer som koordinatorer for flytrafikken på jorden med henblik på at optimere kapaciteten på jorden og dermed forbedre nettets samlede kapacitet.

(20)	Gennemførelsen af netfunktionerne berører ikke gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (5).

(21)

Med behørig hensyntagen til effektiviteten af militære operationer er det civile/militære samarbejde og den civile/militære koordination af største vigtighed for at nå de krævede mål. Selvom beslutninger vedrørende indhold, omfang og gennemførelse af militæroperationer og uddannelse inden for den operationelle flyvekontrolordning ikke hører under EU's kompetence, er det vigtigt at dække grænsefladerne mellem disse operationer og operationer, der er omfattet af denne forordning, af hensyn til sikkerheden og den gensidige effektivitet.

(22)	Netfunktionerne påvirkes ikke af artikel 13 i forordning (EF) nr. 549/2004, der har til formål at beskytte væsentlige sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser eller en fleksibel anvendelse af luftrummet, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 551/2004.

(23)

Netfunktionerne skal stilles til rådighed på en omkostningseffektiv måde, idet man navnlig skal undgå dobbeltarbejde og dermed gøre det muligt at levere disse funktioner til reducerede eller i det mindste ikke højere krav i form af finansiering eller menneskelige ressourcer i medlemsstaterne inden for rammerne af denne forordning sammenlignet med situationen inden udnævnelsen af en netadministrator.

(24)	Kommissionen bør sikre det fornødne tilsyn med netadministratoren.

(25)	Sikkerhedskravene for netfunktionerne skal være på et niveau, der er sammenligneligt med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (agenturet) krav til levering af tjenester til flytrafikken. Disse krav samt kravene til sikkerhedstilsyn bør fastlægges.

(26)	Hensynet til og inddragelsen af tredjelande i udformningen og gennemførelsen af netfunktionerne bør bidrage til at styrke den fælleseuropæiske dimension af det fælles europæiske luftrum.

(27)	Netfunktionerne kan udvides i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 551/2004.

(28)

Gennemførelsen af netfunktionerne skal være omfattet af specifikke præstationsmål. Derfor skal Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (6) ændres i overensstemmelse hermed. Disse præstationsmål kan videreudvikles ud fra de praktiske erfaringer med anvendelsen af præstationsordningen.

(29)	Forordning (EF) nr. 691/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(30)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Denne forordning indeholder detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 551/2004 for at sikre en optimal udnyttelse af luftrummet i det fælles europæiske luftrum og sikre, at brugerne af luftrummet kan benytte deres foretrukne ruter og samtidig sikre maksimal adgang til luftrummet og luftfartstjenesterne.

2. I forbindelse med netadministration finder denne forordning navnlig anvendelse på medlemsstaterne, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (agenturet), brugere af luftrummet, udbydere af luftfartstjenester, lufthavnsoperatører, slot-koordinatorer i lufthavne og -driftsorganisationer på nationalt plan eller inden for funktionelle luftrumsblokke.

3. I henhold til artikel, 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 551/2004 og med forbehold af statslige flyoperationer i henhold til artikel 3 i Chicago-konventionen om international civil luftfart skal medlemsstaterne anvende denne forordning i luftrum, der hører under deres ansvarsområde i ICAO EUR- og AFI-regioner.

4. I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 549/2004 forhindrer denne forordning ikke medlemsstaterne i at gennemføre foranstaltninger i det omfang, dette er nødvendigt for at sikre væsentlige sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004 anvendelse.

Endvidere forstås ved:

1) »lufthavnsoperatør«: »lufthavnsdriftsorganet« som defineret i artikel 2, litra j), i forordning (EØF) nr. 95/93

2) »slot-koordinatorer i lufthavn«: den stilling, der oprettes i koordinerede lufthavne i medfør af forordning (EØF) nr. 95/93

3) »udformning af luftrum«: proces, der bidrager til opnåelse af netrelaterede præstationsmål og varetagelse af luftrumsbrugernes behov samt til at sikre eller øge det opnåede sikkerhedsniveau og øge luftrummets kapacitet og miljøresultater gennem udvikling og gennemførelse af avancerede navigationsfunktioner og teknikker, forbedrede rutenet og tilhørende sektoropdeling, optimerede luftrumsstrukturer og kapacitetsforbedrende ATM-procedurer

4) »reservering af luftrum«: midlertidig reservering af et nærmere afgrænset udsnit af luftrummet udelukkende eller særligt til brug for bestemte kategorier af brugere

5) »luftrumsrestriktion«: et nærmere afgrænset udsnit af luftrummet, hvor der på bestemte tidspunkter kan udføres aktiviteter, der er farlige for flyvninger (et »fareområde«), eller et sådant luftrum over en stats landområder eller territorialfarvande, inden for hvilke flyvning kun må foregå på visse nærmere angivne betingelser (et »restriktionsområde«), eller et luftrum over en stats landområder eller territorialfarvande, inden for hvilket flyvning er forbudt (»forbudt område«)

6) »luftrumsstruktur«: et bestemt udsnit af luftrummet, der skal sikre, at luftfartøjer kan operere sikkert og optimalt

7) »luftrumsudnyttelse«: måden, luftrummet anvendes på operativt

8) »repræsentant for luftrumsbrugerne«: enhver juridisk person eller enhed, der repræsenterer interesserne hos en eller flere kategorier af luftfartstjenestebrugere

9) »frekvensbånd til flytrafik«: post i tabellen over frekvenstildelinger i ITU's radioreglement for et givet frekvensbånd, hvor der tildeles frekvenser til lufttrafikken i almindelighed

10) »ATC-sektor«: en afgrænset del af luftrummet, som en tilknyttet flyveleder har ATC-ansvar for på et givet tidspunkt

11) »ATS-rute«: en specificeret del af luftrumsstrukturen, der er udformet med henblik på at kanalisere den trafikstrøm, der er nødvendig for levering af luftfartstjenester

12) »civil/militær koordination«: interaktion mellem civile og militære myndigheder og komponenter af lufttrafikregulering, der er nødvendige for at garantere en sikker, effektiv og harmonisk udnyttelse af luftrummet

13) »betinget rute (CDR)«: ATS-rute, der kun er tilgængelig for planlægning af flyvninger og brug på bestemte betingelser

14) »fælles beslutningstagning«: proces, hvor beslutninger træffes i løbende interaktion og høring med medlemsstaterne, operationelle interessenter og eventuelle andre aktører

15) »netkrise«: situation, hvor der ikke kan leveres luftfartstjenester på det nødvendige niveau, hvilket medfører et større tab af netkapacitet eller en større ubalance mellem nettets kapacitet og efterspørgsel eller en større fejl i informationsstrømmen i en eller flere dele af nettet som følge af en usædvanlig og uforudset situation

16) »plan for forbedring af det europæiske rutenet«: plan udarbejdet af netadministratoren i samarbejde med de operationelle interessenter, som omfatter resultatet af dets operationelle aktiviteter i forbindelse med udformning af rutenet på kort og mellemlang sigt i henhold til de vejledende principper i strategiplanen for nettet

17) »Free Route Airspace«: specifikt luftrum, inden for hvilket brugerne frit kan planlægge deres ruter mellem et indgangspunkt og et udgangspunkt uden henvisning til ATS-rutenettet

18) »frekvenstildeling«: tilladelse fra en medlemsstat til at benytte en radiofrekvens eller radiofrekvenskanal under bestemte omstændigheder

19) »påvirkning af nettet«: i forbindelse med radiofrekvensfunktionen, der er fastsat i bilag II, en situation, hvor tildelingen af en radiofrekvens vil forstyrre, forhindre eller afbryde funktionen af en eller flere radiofrekvenstildelinger på nettet eller vil forhindre den optimale udnyttelse af luftfartens frekvensbånd som beskrevet i denne forordning

20) »flere rutemuligheder«: muligheden for, at luftrumsbrugeren kan benytte mere end én rutemulighed på ATS-rutenettet

21) »tredjelande«: ikke-medlemsstater, der er medlemmer af Eurocontrol eller har indgået en aftale med EU om gennemførelse af det fælles europæiske luftrum eller deltager i en funktionel luftrumsblok

22) »netadministrator«: organ oprettet i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 551/2004 til at udføre de opgaver, der beskrives i denne artikel og i denne forordning

23) »netoperationsplan«: plan, som netadministratoren udarbejder i samarbejde med de operationelle interessenter for at tilrettelægge sine operationelle aktiviteter på kort og mellemlang sigt i henhold til de vejledende principper i strategiplanen for nettet. For så vidt angår udformningen af det europæiske rutenet, den (ERND)-specifikke del af netoperationsplanen, omfatter den planen for forbedring af det europæiske rutenet

24) »netstrategiplan«: plan udarbejdet af netadministratoren i overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan i samarbejde med medlemsstaterne og de operationelle interessenter, hvori man fastlægger de styrende principper for nettets drift og dets langsigtede perspektiv

25) »driftsorganisation«: en organisation, der er ansvarlig for de tekniske tjenester, som støtter lufttrafik-, kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester

26) »operationelle krav«: nettets krav med hensyn til sikkerhed, kapacitet og effektivitet

27) »operationelle interessenter«: civile og militære brugere af luftrummet, civile og militære udbydere af luftfartstjenester, lufthavnsoperatører, slot-koordinatorer i lufthavne og driftsorganisationer og eventuelle andre interessentgrupper, der betragtes som relevante for de individuelle funktioner

28) »sektorkonfiguration«: ordning, der kombinerer de sektorer, der er udformet og bedst egnede til at opfylde de operationelle krav og adgangen til luftrummet

29) »brugerønsket rute«: ønsket rute, som flyoperatørerne på tidspunktet for udformning af luftrummet erklærer opfylder deres behov.

KAPITEL II

TILRETTELÆGGELSE OG FORVALTNING AF NETFUNKTIONER

Artikel 3

Oprettelse af netadministrator

1. Der oprettes et upartisk og ansvarligt organ (netadministratoren), der skal udføre de opgaver, der er nødvendige for udøvelsen af netfunktionerne, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 551/2004 og bilagene til denne forordning.

2. Netadministratoren udnævnes for en periode, der er sammenfaldende med referenceperioderne for præstationsordningen, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 691/2010. Perioden skal være tilstrækkelig lang til, at netadministratoren kan opbygge erfaring i udøvelsen af disse funktioner. Den må ikke være kortere end to referenceperioder og kan forlænges.

3. Udnævnelsen af netadministratoren sker ved Kommissionens afgørelse efter høring af Udvalget for Det Fælles Luftrum i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 og senest tre måneder efter vedtagelsen af denne forordning. Denne afgørelse skal indeholde kravene til udnævnelsen, herunder finansiering og betingelser for ophævelsen. Kommissionen skal ved udgangen af den i stk. 2 omtalte referenceperiode vurdere, hvorvidt disse betingelser er overholdt.

4. Netadministratoren har til opgave at:

a)	udforme det europæiske rutenet, jf. bilag I

koordinere de sparsomme ressourcer, navnlig:

i)	radiofrekvenser inden for frekvensbånd til luftfarten, som anvendes af lufttrafikken i almindelighed, jf. bilag II, og

ii)	SSR-transponderkoder, jf. bilag III.

Kommissionen kan overdrage andre funktioner til netadministratoren, jf. artikel 6, stk. 3, eller stk. 4, litra c), i forordning (EF) nr. 551/2004.

5. Netadministratoren skal ligeledes varetage ATFM-funktionen, jf. artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 551/2004 og forordning (EU) nr. 255/2010.

Artikel 4

Netadministratorens opgaver

1. Til støtte for udførelsen af funktionerne i artikel 3 skal netadministratoren udføre følgende opgaver med henblik på at sikre en løbende forbedring af netoperationerne i det fælles europæiske luftrum for at bidrage til opnåelse af de EU-dækkende præstationsmål, jf. forordning (EU) nr. 691/2010, og navnlig:

a)	udvikle, vedligeholde og gennemføre en netstrategiplan som defineret i artikel 5 i overensstemmelse med præstationsordningen i forordning (EU) nr. 691/2010 og den europæiske ATM-masterplan samt under hensyntagen til relevante ICAO-luftfartsplaner

b)	fastlægge de nærmere detaljer i netstrategiplanen gennem en netoperationsplan, som beskrives nærmere i artikel 6, under hensyntagen til særlige EU-dækkende præstationsmål, der vedrører tre- til femårige, årlige, sæsonbestemte, ugentlige og daglige perioder

c)	udvikle et integreret europæisk rutenetdesign som beskrevet i bilag I

d)	varetage den centrale funktion med koordination af radiofrekvenser i henhold til artikel 6, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 551/2004 og som beskrevet i bilag II til denne forordning

e)	koordinere forbedringen af tildelingsprocessen for SSR-transponderkoder som beskrevet i bilag III

f)	tilrettelægge forvaltningen og anvendelsen af funktionerne og navnlig varetage forpligtelserne som den centrale enhed for ATFM

g)	anvende en konsolideret og koordineret fremgangsmåde for alle planlægningsmæssige og operationelle aktiviteter på nettet, herunder overvågning og forbedring af dets samlede ydeevne

h)	yde støtte til krisestyring i nettet

i)	støtte de forskellige operationelle interessenter med de forpligtelser, de er pålagt, i forbindelse med udøvelsen af lufttrafikreguleringssystemer (ATM) og/eller luftfartstjenestesystemer (ANS) og procedurer i henhold til den europæiske ATM-masterplan

j)	yde støtte til enheder, der har til opgave at efterforske ulykker og hændelser inden for civil luftfart eller at analysere situationer efter anmodning fra disse enheder inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (7)

k)	sikre koordination med andre regioner og tredjelande, som ikke deltager i netadministratorens arbejde.

2. Netadministratoren bidrager til gennemførelsen af præstationsordningen i henhold til forordning (EU) nr. 691/2010.

3. Med henblik på udførelsen af sine opgaver skal netadministratoren sikre følgende:

a)	adgang til, drift af og deling af værktøjer, processer og konsekvente data, der kan anvendes i den samarbejdsbaserede beslutningsproces på netniveau, herunder, men ikke begrænset til, systemer til behandling af flyveplaner og dataadministration

b)	fremme og koordinering af samarbejdet mellem operationelle interessenter og støtte til disse interessenter i forbindelse med udrulning og gennemførelse af planerne og de tilhørende netforanstaltninger efter en samarbejdsbaseret beslutningsproces

c)	en hensigtsmæssig operationel koordination, samt optimering, interoperabilitet og sammenkobling inden for sit ansvarsområde

d)	koordinering af ændringsforslag til relevante ICAO-dokumenter vedrørende netfunktionerne

e)	rapportering i henhold til artikel 20 af alle operationelle præstationsaspekter, herunder sparsomme ressourcer

f)	en hensigtsmæssig forbindelse til andre transportformer.

4. Netadministratoren skal efterkomme ad hoc-anmodninger om information, rådgivning, analyse eller andre tilsvarende hjælpeopgaver i forbindelse med de forskellige funktioner på anmodning af Kommissionen eller agenturet.

Artikel 5

Netstrategiplan

1. Som retningslinjer på længere sigt skal netadministratoren udvikle, vedligeholde og gennemføre en netstrategiplan, der skal være sammenfaldende med referenceperioden som defineret i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 691/2010. Den skal indeholde præstationsplanens mål for den næste referenceperiode og en oversigt over fremtidige referenceperioder.

2. Netstrategiplanen skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag IV.

3. Netstrategiplanen skal sigte mod at opfylde præstationsmålene for netfunktioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 691/2010.

4. Netstrategiplanen skal om nødvendigt ajourføres.

Artikel 6

Netoperationsplan

1. Med henblik på at gennemføre netstrategiplanen på operationelt niveau udarbejder netadministratoren en detaljeret netoperationsplan.

2. Netoperationsplanen skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag V.

3. Netoperationsplanen skal navnlig fastsætte foranstaltninger til opnåelse af de EU-dækkende præstationsmål, der er fastsat i forordning (EU) nr. 691/2010, der omfatter en tre- til femårig, årlig, sæsonbestemt, ugentlig og daglig periode.

4. Netoperationsplanen skal omfatte militære krav, hvis disse stilles til rådighed af medlemsstaterne.

5. Netoperationsplanen skal omfatte planen for forbedring af det europæiske rutenet og tilsvarende for radiofrekvenser og SSR-transponderkoder.

6. I netoperationsplanen identificeres operationelle begrænsninger, flaskehalse, forbedringer og løsninger til genopretning eller afhjælpning.

7. Luftfartstjenesteudøvere, funktionelle luftrumsblokke og lufthavnsoperatører skal sikre, at deres operationsplaner er i overensstemmelse med netoperationsplanen. Netadministratoren sikrer konsekvensen i netoperationsplanen.

8. Netoperationsplanen ajourføres regelmæssigt under hensyntagen til enhver relevant udvikling i netfunktionernes krav og behov.

Artikel 7

Netadministratorens kompetencer

1. Med forbehold af medlemsstaternes ansvar skal netadministratoren ved udførelsen af sine opgaver indføre individuelle foranstaltninger, der udspringer af den samarbejdsbaserede beslutningsproces. De parter, der berøres af disse foranstaltninger, skal gennemføre dem.

2. Når en medlemsstats ansvar forhindrer indførelsen af sådanne individuelle foranstaltninger, fremsender netadministratoren sagen til Kommissionen med henblik på yderligere behandling.

3. Netadministratoren anbefaler også foranstaltninger om andre spørgsmål, der er nødvendige af hensyn til nettets præstationer.

4. Netadministratoren træffer inden for sit ansvarsområde foranstaltninger med henblik på at sikre opfyldelsen af de gældende EU-dækkende præstationsmål, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 691/2010.

5. Netadministratoren indsamler, konsoliderer og analyserer alle relevante data, som identificeres i bilag I-VI. Disse data skal fremsendes til Kommissionen, agenturet eller evalueringsorganet som anført i forordning (EU) nr. 691/2010.

Artikel 8

Forbindelser med operationelle interessenter

1. Med henblik på at udføre sine opgaver med overvågning og forbedring af nettets overordnede præstationer udvikler netadministratoren hensigtsmæssige samarbejdsformer, jf. artikel 15, med de operationelle interessenter.

2. De operationelle interessenter sikrer, at de foranstaltninger, der gennemføres på lokalt plan eller inden for funktionelle luftrumsblokke, er forenelige med dem, der via den samarbejdsorienterede beslutningsproces gennemføres på netniveau.

3. De operationelle interessenter stiller de relevante data, der står opført i bilag I til VI, til rådighed for netadministratoren, idet alle frister, fuldstændighedskrav eller præcisionskrav, som er aftalt med netadministratoren i forbindelse med levering af de pågældende data, overholdes.

4. Operationelle interessenter, der berøres af de individuelle foranstaltninger, som netadministratoren træffer i henhold til artikel 7, stk. 1, kan anmode om en revision af sådanne foranstaltninger senest fem hverdage efter deres vedtagelse. Anmodningen om revision medfører ikke suspendering af de individuelle foranstaltninger.

5. Netadministratoren bekræfter eller ændrer de pågældende foranstaltninger inden for fem hverdage eller inden for 48 timer i tilfælde af en netkrise.

Artikel 9

Forbindelser med medlemsstaterne

1. Ved udførelsen af sine opgaver tager netadministratoren behørigt hensyn til medlemsstaternes ansvar.

2. Medlemsstaterne skal underrette netadministratoren, hvis deres suverænitet og ansvar forhindrer indførelsen af individuelle foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 1.

3. Når medlemsstaterne er involveret i operationelle problemer vedrørende netfunktionerne, skal disse være en del af den samarbejdsbaserede beslutningsproces og implementere de resultater, der aftales i denne proces på nationalt plan.

Artikel 10

Relationer med funktionelle luftrumsblokke

1. Medlemsstaterne skal sikre et tæt samarbejde og koordinering mellem den funktionelle luftrumsblok og netadministratoren, f.eks. på strategisk planlægningsniveau og den taktiske daglige trafik- og kapacitetsforvaltning.

2. Med henblik på at lette den operationelle sammenkobling mellem funktionelle luftrumsblokke indfører netadministratoren i tæt samarbejde med alle de funktionelle luftrumsblokke harmoniserede processer, procedurer og grænseflader, herunder ændringer af aspekter vedrørende netadministratorens aktiviteter.

3. Medlemsstater, der samarbejder i en funktionel luftrumsblok, skal sørge for, at der formuleres konsoliderede synspunkter vedrørende netfunktionerne.

4. Luftfartstjenesteudøvere, der samarbejder i en funktionel luftrumsblok, skal sørge for, at der formuleres konsoliderede synspunkter vedrørende de operationelle aspekter af netfunktionerne.

5. Forud for etableringen af en funktionel luftrumsblok skal medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøverne samarbejde med henblik på at formulere konsoliderede synspunkter om aspekter vedrørende netadministratorens aktiviteter.

Artikel 11

Civilt-militært samarbejde

1. Netadministratoren sikrer, at der findes hensigtsmæssige ordninger, der giver mulighed for og understøtter en hensigtsmæssig koordinering med de nationale militære myndigheder.

2. Medlemsstaterne skal sikre, at militæret inddrages på en hensigtsmæssig måde i alle aktiviteter vedrørende netfunktionerne.

3. Medlemsstaterne sikrer en hensigtsmæssig repræsentation af de militære luftfartstjenesteudøvere og militære brugere af luftrummet i alle operationelle og høringsrelaterede ordninger, som netadministratoren etablerer.

4. Funktionen for europæisk rutenetdesign skal udøves med forbehold af reservationerne eller restriktionerne for en del af luftrummet til eksklusiv eller specifik brug af medlemsstaterne. Netadministratoren tilskynder til og koordinerer adgangen til betingede ruter gennem disse områder i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 (8).

Artikel 12

Generelle krav til netfunktioner

Netadministratoren sikrer opfyldelse af de generelle krav til netfunktioner som beskrevet i bilag VI. Disse krav er gældende fra datoen for vedtagelsen af udnævnelsesbeslutningen, og netadministratoren skal overholde dem inden for 12 måneder fra denne dato.

KAPITEL III

FORVALTNING AF NETFUNKTIONER

Artikel 13

Samarbejdsbaseret beslutningstagning

1. Netfunktionerne forvaltes gennem samarbejdsbaseret beslutningstagning.

2. En samarbejdsbaseret beslutningsproces skal omfatte:

a)	en høringsproces i henhold til artikel 14

b)	detaljerede samarbejdsformer og processer for de i artikel 15 beskrevne operationer.

3. Med henblik på at vedtage foranstaltninger vedrørende forvaltningen af netfunktionerne og overvåge deres præstationer opretter netadministratoren et netadministrationsorgan, jf. artikel 16.

4. Når netadministratoren konstaterer, at hans handlinger forhindres af en eller flere parter, henvises sagen til løsning i netadministrationsorganet.

Artikel 14

Høringsproces

1. Der indføres en proces for afholdelse af hensigtsmæssige og regelmæssige høringer af medlemsstater og operationelle interessenter.

2. Høringen skal være fokuseret på de detaljerede samarbejdsformer, jf. artikel 15, netstrategiplanen, netoperationsplanen, fremskridt med gennemførelse af planerne, rapporter til Kommissionen samt eventuelle operationelle spørgsmål.

3. Høringsprocessen kan variere afhængig af de individuelle netfunktioners karakter. Med henblik på at sikre, at de lovgivningsmæssige spørgsmål kan løses, skal medlemsstaterne inddrages, når dette er nødvendigt.

4. Når interessenterne ikke er tilfredse med høringen, henvises spørgsmålet først til den relevante høringsordning på det individuelle funktionsniveau. Når problemet ikke kan løses på det individuelle funktionsniveau, henvises det til netadministrationsorganet med henblik på løsning.

Artikel 15

Detaljerede samarbejdsformer og processer for operationer

1. Netadministratoren udarbejder detaljerede samarbejdsformer og processer for operationer med henblik på at løse planlægningsmæssige og operationelle aspekter, navnlig under hensyntagen til de individuelle netfunktioners særtræk og behov som specificeret i bilag I-VI.

2. Netadministratoren sikrer, at de detaljerede samarbejdsformer og processer for operationer indeholder regler for underretning af de berørte parter.

3. Disse detaljerede samarbejdsformer og processer for operationer skal overholde adskillelsen mellem levering af tjenester og reguleringsspørgsmål samt sikre, at medlemsstaterne inddrages efter behov.

Artikel 16

Netadministrationsorgan

1. Netadministrationsorganet er ansvarligt for følgende:

a)	godkendelse af netstrategiplanen forud for vedtagelsen i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004

b)	godkendelse af de tre- til femårige og de årlige netoperationsplaner

c)	godkendelse af de samarbejdsbaserede beslutningsprocesser, høringsprocesserne samt de detaljerede samarbejdsformer og processer for operationer for netfunktionerne efter en positiv udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum

d)	godkendelse af forretningsordenen for krisekoordineringscellen for europæisk luftfart, jf. artikel 18, stk. 4, efter en positiv udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum

e)	overvågning af fremskridtene med gennemførelsen af planerne og behandling af eventuelle afvigelser fra de oprindelige planer

f)	overvågning af høringsprocessen med operationelle interessenter

g)	overvågning af aktiviteter vedrørende forvaltningen af netfunktionerne

h)	overvågning af netadministratorens aktiviteter i forbindelse med netkriser

i)	godkendelse af årsrapporten, jf. artikel 20. Denne rapport skal omfatte, men er ikke begrænset til gennemførelse af netstrategiplanen og netoperationsplanen

j)	løsning af problemer, der ikke er løst på det individuelle netfunktionsniveau

k)	vurdering af, hvorvidt netadministratoren besidder de nødvendige kompetencer, ressourcer og upartiskhed til på en selvstændig måde at udføre de opgaver, som denne har fået tildelt, herunder ordninger for sikkerhed, ansvar og nødplaner

l)	godkendelse af netadministratorens årlige budget efter en positiv udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum

m)	godkendelse af forretningsordenen efter en positiv udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum

n)	behandling af eventuelle andre spørgsmål, som det finder relevante.

2. Følgende medlemmer har stemmeret i netadministrationsorganet:

a)	en repræsentant for luftfartstjenesteudøverne for hver funktionel luftrumsblok, som er oprettet eller under oprettelse, med i alt fire stemmer til alle luftfartstjenesteudøvere

b)	fire repræsentanter for kommercielle og ikkekommercielle civile brugere af luftrummet

c)	to repræsentanter for lufthavnsoperatørerne og

d)	to repræsentanter for militæret som luftfartstjenesteudøvere og brugere af luftrummet.

3. Følgende er også medlemmer af netadministrationsorganet:

a)	formanden, som udnævnes på grundlag af sin tekniske kompetence og ekspertise efter forslag fra Kommissionen, især på grundlag af forslag fra de stemmeberettigede medlemmer af netadministrationsorganet og efter en positiv udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum

b)	en repræsentant for Kommissionen

c)	en repræsentant fra Eurocontrol og

d)	en repræsentant for netadministratoren.

4. Medlemmerne skal have en stedfortræder.

5. De stemmeberettigede medlemmer af netadministrationsorganet udnævnes efter forslag fra deres organisationer og efter en positiv udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum.

6. Kommissionen kan udpege uafhængige og anerkendte eksperter som rådgivere. Disse fungerer som privatpersoner og repræsenterer en bred vifte af fagområder, der vedrører væsentlige aspekter af netfunktionerne. Stater, der deltager i netadministratorens arbejde, skal fremsætte forslag til kandidater.

7. De medlemmer, der er anført i stk. 3, litra a), b) og c), skal have ret til at afvise forslag, der påvirker:

a)	medlemsstaternes suverænitet og ansvar, navnlig vedrørende den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsanliggender som beskrevet i artikel 13 i forordning (EF) nr. 549/2004

b)	netadministrationsorganets aktiviteters forenelighed med målene og målsætningerne for denne forordning

c)	netadministrationsorganets upartiskhed og ligevægt.

8. De i stk. 1 nævnte dokumenter vedtages af netadministrationsorganet med simpelt flertal blandt de stemmeafgivende medlemmer.

9. Når det ikke kan nå til enighed om spørgsmål af stor betydning for nettet, henviser netadministrationsorganet sagen til Kommissionen med henblik på videre foranstaltninger. Kommissionen underretter Udvalget for Det Fælles Luftrum.

Artikel 17

Udvalget for Det Fælles Luftrums rolle

1. Netadministratoren forelægger reguleringsspørgsmål for Kommissionen, som underretter Udvalget for Det Fælles Luftrum om disse spørgsmål.

2. Udvalget for Det Fælles Luftrum afgiver udtalelse om:

a)	udnævnelse af netadministratoren

b)	udnævnelse af formanden for netadministrationsorganet

c)	udnævnelse af de stemmeberettigede medlemmer af netadministrationsorganet

d)	netadministrationsorganets forretningsorden

e)	netstrategiplanen og navnlig planens målsætninger i de tidlige faser

f)	udnævnelse af netadministratoren

g)	forretningsordenen for krisekoordineringscellen for europæisk luftfart og

h)	de samarbejdsbaserede beslutningsprocesser, høringsprocesserne samt de detaljerede samarbejdsformer og processer for operationer vedrørende netfunktionerne.

3. Udvalget for Det Fælles Luftrum kan underrette Kommissionen, når det ikke kan nå til enighed om spørgsmål af stor betydning for nettet.

KAPITEL IV

STYRING AF NETKRISER

Artikel 18

Oprettelse af krisekoordineringscellen for europæisk luftfart

1. Forvaltningen af netkriser fremmes gennem oprettelse af en krisekoordineringscelle for europæisk luftfart (EACCC).

2. De faste medlemmer af EACCC bliver en repræsentant for den medlemsstat, der har formandskabet for Rådet, en repræsentant for Kommissionen, en repræsentant for agenturet, en repræsentant for Eurocontrol, en repræsentant for militæret, en repræsentant for luftfartstjenesteudøverne, en repræsentant for lufthavnene og en repræsentant for luftrumsbrugerne.

3. EACCC's sammensætning kan udvides fra sag til sag med eksperter afhængigt af arten af den pågældende krise.

4. EACCC udformer sin egen forretningsorden, som skal godkendes af netadministrationsorganet.

5. Netadministratoren stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for EACCC's oprettelse og drift.

Artikel 19

Netadministratorens og EACCC's ansvar

1. Netadministratoren er sammen med EACCC's medlemmer ansvarlig for at aktivere og deaktivere EACCC.

2. Netadministratoren har ansvaret for følgende med støtte fra EACCC:

a)	koordinering af forvaltningen af reaktionen på netkrisen i henhold til EACCC's forretningsorden, herunder et tæt samarbejde med tilsvarende strukturer i medlemsstaterne

b)	støtte til aktivering og koordinering af nødplaner på medlemsstatsniveau

udarbejdelse af afbødningsforanstaltninger på netniveau for at sikre en rettidig reaktion på sådanne netkriser for at beskytte og sikre nettets fortsatte og sikre funktion. Med henblik herpå skal netadministratoren gøre følgende:

i)	overvåge netsituationen for netkriser døgnet rundt

ii)	sikre en effektiv informationsforvaltning og -formidling gennem videresendelse af præcise, rettidige og konsekvente data til støtte for indførelsen af risikoforvaltningsprincipper og -processer i beslutningsprocesserne

iii)	lette en organiseret indsamling og centraliseret lagring af disse data

d)	når det er hensigtsmæssigt, gøre Kommissionen, agenturet eller medlemsstaterne opmærksom på mulighederne for yderligere støtte for at afhjælpe krisen, herunder kontakter til operatører for andre transportformer, der kan identificere og gennemføre intermodale løsninger, og

e)	overvågning og rapportering om løsning af netkriser og bæredygtighed.

KAPITEL V

OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG TILSYN

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1. Netadministratoren indfører en procedure for løbende overvågning af følgende:

a)	nettets operationelle præstationer

b)	indførte foranstaltninger og præstationsresultater opnået af de operationelle interessenter og stater

c)	effektiviteten af de enkelte funktioner, der er omfattet af denne forordning.

2. Den løbende overvågning skal identificere enhver potentiel afvigelse fra netstrategiplanen og netoperationsplanerne. De operationelle interessenter skal bistå netadministratoren i denne overvågningsopgave ved at udføre visse opgaver, herunder men ikke begrænset til levering af data.

3. Netadministratoren fremsender hvert år en rapport til Kommissionen og agenturet om de foranstaltninger, han har truffet med henblik på at udføre sine opgaver. Rapporten skal omhandle individuelle netfunktioner samt den samlede situation for nettet og hænge nøje sammen med indholdet i netstrategiplanen og netoperationsplanen. Kommissionen underretter Udvalget for Det Fælles Luftrum.

Artikel 21

Netadministratorens opgaver

Kommissionen skal med bistand fra agenturet, for så vidt angår sikkerhedsmæssige spørgsmål, føre tilsyn med netadministratoren, navnlig med hensyn til kravene i denne forordning og den øvrige EU-lovgivning. Kommissionen aflægger en årlig rapport til Udvalget for Det Fælles Luftrum, eller når den specifikt anmodes om det.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Forbindelser med tredjelande

Tredjelande kan deltage i netadministratorens arbejde sammen med deres operationelle interessenter.

Artikel 23

Finansiering af netadministratoren

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til finansiering af de netfunktioner, der er overdraget til netadministratoren baseret på luftfartsafgifter. Netadministratoren fastlægger sine udgifter på en gennemsigtig måde.

Artikel 24

Ansvar

Netadministratoren indfører ordninger, der dækker hans ansvar ved udførelsen af hans opgaver. Den metode, der anvendes til at sikre denne dækning, skal stå i rimeligt forhold til det potentielle tab og de potentielle skader under hensyntagen til netadministratorens juridiske status og den gældende kommercielle forsikringsdækning.

Artikel 25

Revision

Kommissionen reviderer effektiviteten ved udøvelsen af netfunktionerne senest den 31. december 2013 og herefter med regelmæssige mellemrum under hensigtsmæssig hensyntagen til præstationsordningens referenceperiode, jf. forordning (EU) nr. 691/2010.

Artikel 26

Ændring af forordning (EU) nr. 691/2010

Forordning (EU) nr. 691/2010 ændres således:

I artikel 3, stk. 3, indsættes som litra m):

»m)	vurdering af netadministratorens præstationsplan, herunder dens overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål.«

Som artikel 5a indsættes:

»Artikel 5a

Netadministrator

1. Netadministratoren, oprettet i henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (9), skal udføre følgende opgaver i forbindelse med præstationsordningen:

bistå Kommissionen med at levere relevant input til udarbejdelsen af EU-dækkende præstationsmål forud for referenceperioden og til overvågning i løbet af referenceperioden. Netadministratoren henleder navnlig Kommissionens opmærksomhed på eventuelle betydelige og vedvarende fald i den operationelle præstation

b)	i medfør af artikel 20, stk. 5, give Kommissionen adgang til alle data som anført i bilag IV

c)	bistå medlemsstater og luftfartstjenesteudøvere med at nå deres præstationsmål i referenceperioderne

udarbejde en præstationsplan, der skal vedtages som led i netstrategiplanen inden udgangen af de enkelte referenceperioder. Præstationsplanen offentliggøres og skal:

i)	indeholde et præstationsmål på miljøområdet, der stemmer overens med de EU-dækkende præstationsmål for hele referenceperioden med årlige værdier, der skal anvendes til overvågningsformål

ii)	indeholde præstationsmål for andre relevante og centrale præstationsområder, der stemmer overens med de EU-dækkende præstationsmål for hele referenceperioden med årlige værdier, der skal anvendes til overvågningsformål

iii)	indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på at nå målene

iv)	om nødvendigt, eller når dette besluttes af Kommissionen, indeholde supplerende nøgleindikatorer og mål.

I artikel 17 indsættes følgende stk. 2a:

»2a. Kommissionen overvåger netadministratorens gennemførelse af præstationsplanen. Hvis målene ikke nås inden for referenceperioden, iværksætter Kommissionen de passende foranstaltninger, der er fastlagt i præstationsplanen, med henblik på at afhjælpe situationen. Til dette formål anvendes de årlige værdier i præstationsplanen.«

Punkt 3 og 4 i bilag III affattes således:

»3. Miljø

Ruteføring: Finder ikke anvendelse i den første referenceperiode. I den anden referenceperiode vurdering af den proces for ruteføring, der er anvendt i præstationsplanen, og dennes overensstemmelse med netadministratorens udarbejdelse af planen for forbedring af det europæiske rutenet.

4. Kapacitet

Forsinkelsesgrad: Sammenligning af den forventede grad af ATFM-forsinkelse en route, som anvendes i præstationsplanerne, med en referenceværdi hentet fra kapacitetsplanlægningsprocessen i Eurocontrol og i netadministratorens netoperationsplan.«

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(2) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(3) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(4) EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10.

(5) EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1.

(6) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 1.

(7) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.

(8) EUT L 342 af 24.12.2005, s. 20.

(9) EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1«

BILAG I

FUNKTIONEN FOR UDFORMNING AF DET EUROPÆISKE RUTENET (ERND)

DEL A

Mål

Funktionen for udformning af det europæiske rutenet (ERND) skal varetage følgende:

a)	udforme en plan for forbedring af det europæiske rutenet for at opnå en sikker og effektiv afvikling af flytrafikken under skyldig hensyntagen til miljøpåvirkningen

inden for planen for forbedring af det europæiske rutenet lette udviklingen af en luftrumsstruktur, der sikrer det nødvendige niveau for sikkerhed, kapacitet, fleksibilitet, tilpasningsevne, miljøpræstationer og problemfri levering af hurtige luftfartstjenester under skyldig hensyntagen til de sikkerhedsmæssige behov og forsvarets behov

c)	sikre regional sammenkobling og interoperabilitet inden for det europæiske rutenet i ICAO EUR-regionen og de tilstødende ICAO-regioner.

Udarbejdelsen af en plan for forbedringen af det europæiske rutenet skal ske i henhold til en samarbejdsbaseret beslutningsproces. Planen for forbedring af det europæiske rutenet skal udgøre den ERND-specifikke del af netoperationsplanen og indeholde detaljerede regler for gennemførelsen af ERND-delen af netstrategiplanen.

3.	Medlemsstaterne bærer fortsat ansvaret for den detaljerede udvikling, godkendelse og indførelse af luftrumsstrukturerne for det luftrum, de har ansvaret for.

DEL B

Planlægningsprincipper

Med forbehold af medlemsstaternes suverænitet over luftrummet og medlemsstaternes krav vedrørende den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsanliggender udarbejder netadministratoren, medlemsstaterne, tredjelande, luftrumsbrugerne, funktionelle luftrumsblokke og luftfartstjenesteudøvere som en del af de funktionelle luftrumsblokke eller individuelt ved hjælp af en samarbejdsbaseret beslutningsproces planen for forbedring af det europæiske rutenet med anvendelse af de principper for udformning af luftrummet, der er fastsat i dette bilag. Planen for forbedring af det europæiske rutenet skal opfylde de præstationsmål, der fastsættes for netadministratoren i præstationsordningen.

Den samarbejdsbaserede beslutningsproces skal understøttes af hensigtsmæssige permanente, detaljerede samarbejdsformer, som netadministratoren fastlægger på ekspertniveau med deltagelse af alle interessenter. Høringerne vil blive afholdt med mellemrum, der afspejler behovene i funktionen for udformning af det europæiske rutenet.

For at sikre den hensigtsmæssige sammenhæng i planen for forbedring af det europæiske rutenet skal netadministratoren og medlemsstaterne medtage tredjelande i den samarbejdsbaserede beslutningsproces i henhold til artikel 22. Der skal sikres et hensigtsmæssigt samarbejde mellem, på den ene side, netadministratoren og de detaljerede samarbejdsformer på ekspertniveau, der understøtter udviklingen af planen for forbedring af det europæiske rutenet og, på den anden side, de relevante samarbejdsaftaler på ICAO-ekspertniveau, der dækker forbedringer af rutenettet i grænsefladen.

4.	Planen for forbedring af det europæiske rutenet er en rullende plan, der skal afspejle alle de elementer, der er nødvendige for at sikre, at det europæiske luftrum udformes som en samlet enhed og opfylder de gældende præstationsmål.

Planen skal omfatte følgende:

a)	fælles overordnede principper suppleret med tekniske specifikationer for udformning af luftrummet

b)	militære krav til luftrummet

c)	et aftalt europæisk rutenet og, hvor det er muligt, en luftrumsstruktur med fri ruteføring med henblik på at opfylde alle brugerkrav med detaljer vedrørende alle projekter for ændring af luftrummet

d)	brugsregler og tilgængelighed for rutenet og luftrum med fri ruteføring

e)	angivelser af den anbefalede ATC-sektoropdeling som støtte for den ATS-luftrumsstruktur, der skal udformes, besluttes og gennemføres af medlemsstaterne

f)	retningslinjer for luftrumsadministration

g)	en defineret tidsplan for udviklingen

h)	tidsplan for en fælles publikations- og gennemførelsescyklus gennem netoperationsplanen og

i)	en oversigt over den nuværende og forventede netsituation, herunder forventede præstationer baseret på nuværende og aftalte planer.

6.	Netadministratoren sikrer indførelsen af hensigtsmæssige ordninger inden for alle aktiviteter for at give mulighed for civil/militær koordinering inden for den samarbejdsbaserede beslutningsproces.

Netadministratoren, medlemsstaterne, de funktionelle luftrumsblokke og luftfartstjenesteudøvere som en del af de funktionelle luftrumsblokke eller individuelt sikrer en konsekvent integration af de projekter for udformning af luftrummet, der er aftalt via den samarbejdsbaserede beslutningsproces, i planen for forbedring af det europæiske rutenet.

Medlemsstaterne og de funktionelle luftrumsblokke skal forud for gennemførelsen af nationale og funktionelle luftrumsblokke sikre, at projekterne for udformning af luftrummet er forenelige og i overensstemmelse med planen for forbedring af det europæiske rutenet og koordineres med de stater, der påvirkes af dem, og netadministratoren.

Oplysningerne om de ændringer til projekter, der kræver overensstemmelseskontrol, og som skal stilles til rådighed for netadministratoren, omfatter, men er ikke begrænset til:

a)	ændringer af ruteføringen

b)	ændringer af ruteretningen

c)	ændringer af ruteformål

d)	beskrivelse af luftrum med fri ruteføring, herunder tilhørende brugsregler

e)	regler for og tilgængelighed af ruteanvendelsen

f)	ændringer i vertikale eller horisontale sektorafgrænsninger

g)	tilføjelse eller fjernelse af betydende punkter

h)	ændringer af luftrumsanvendelsen på tværs af grænserne

i)	ændringer af koordinaterne for betydende punkter

j)	ændringer, der påvirker dataoverførsel

k)	ændringer, der påvirker data, der offentliggøres i luftfartspublikationer

l)	ændringer af godkendelser vedrørende udformning og anvendelse af luftrummet.

10.

I forbindelse med dette bilag skal netadministratoren og medlemsstaterne gennem den samarbejdsbaserede beslutningsproces udarbejde fælles forslag til ændring af de relevante ICAO-dokumenter. Ved ændringer af ICAO-dokumenter vedrørende ATS-ruter over åbent hav skal medlemsstaterne navnlig anvende de gældende ICAO-koordineringsprocedurer.

11.

Netadministrator, medlemsstater, luftrumsbrugere, lufthavnsoperatører, funktionelle luftrumsblokke og luftfartstjenesteudøvere som en del af funktionelle luftrumsblokke eller individuelt skal gennem den samarbejdsbaserede beslutningsproces løbende revidere planen for forbedring af det europæiske rutenet for at tage højde for nye eller ændrede krav til luftrummet. Der vil blive sikret løbende koordinering med de militære myndigheder.

DEL C

Principper for udformning af luftrum

Ved udarbejdelsen af planen for forbedring af det europæiske rutenet skal netadministratoren, medlemsstaterne, tredjelande, funktionelle luftrumsblokke og luftfartstjenesteudøvere som en del af funktionelle luftrumsblokke eller individuelt inden for den samarbejdsbaserede beslutningsproces overholde følgende principper for udformning af luftrummet:

a)	oprettelse og konfigurering af luftrumsstrukturer skal baseres på operationelle krav uanset nationale grænser eller grænser for de funktionelle luftrumsblokke eller FIR-grænser og skal ikke nødvendigvis følge skillelinjen mellem det øvre og det nedre luftrum

udformningen af luftrumsstrukturerne skal være en gennemsigtig proces, hvor man fremlægger de trufne beslutninger og begrundelsen for disse, idet man tager hensyn til kravene fra alle brugere og kombinerer sikkerheds-, kapacitets- og miljømæssige aspekter samt tager skyldigt hensyn til militære behov og behov i forbindelse med den nationale sikkerhed

c)	det nuværende og fremtidige trafikbehov på netniveau og lokalt niveau og præstationsmålene udgør inputtet til planen for forbedring af det europæiske rutenet med henblik på at tilfredsstille behovet hos de vigtigste trafikstrømme og lufthavne

d)	sikre vertikale og horisontale forbindelser, herunder terminalluftrum og luftrumsstrukturen ved grænsefladen

e)	muligheden for, at flyvninger kan afvikles ad eller så tæt som muligt på brugerens ønskede ruter og flyveprofiler i flyvningens en route-fase

f)	accept af vurdering og mulig udarbejdelse af alle forslag til luftrumsstrukturer, herunder luftrum med fri ruteføring, flere rutemuligheder og CDR, der modtages fra interessenter, der har operationelle krav i det pågældende område

ved udformningen af luftrumsstrukturer, herunder luftrum med fri ruteføring og ATC-sektorer skal der tages hensyn til eksisterende eller foreslåede luftrumsstrukturer, der er udpeget til aktiviteter, der kræver reservering eller begrænsninger af luftrummet. I den forbindelse oprettes der udelukkende strukturer, der er i overensstemmelse med FUA. Sådanne strukturer harmoniseres og gøres så vidt muligt konsekvente over hele det europæiske net

h)	udarbejdelsen af ATC-sektorudformningen indledes med den krævede rute eller justeringer af trafikstrømme inden for en løbende proces, der kan sikre kompatibilitet mellem ruter eller trafikstrømme og sektorer

i)	ATC-sektorer skal udformes med henblik på at muliggøre sektorkonfigurationer, der opfylder trafikstrømmenes behov og kan tilpasses en variabel trafikefterspørgsel

j)	der indgås aftaler om levering af tjenester i de tilfælde, hvor ATC-sektorerne af operationelle grunde skal udformes, så de overskrider landegrænser eller grænser for funktionelle luftrumsblokke eller FIR-grænser.

Netadministratoren, medlemsstaterne, funktionelle luftrumsblokke og luftfartstjenesteudøvere som en del af funktionelle luftrumsblokke eller individuelt skal gennem den samarbejdsbaserede beslutningsproces sikre, at følgende principper finder anvendelse i forbindelse med udnyttelsen af luftrummet og kapacitetsforvaltningen:

a)	luftrumsstrukturerne skal planlægges med henblik på at lette en fleksibel og relevant udnyttelse og administration af luftrummet, for så vidt angår ruteføringsmuligheder, sektorkonfigurationsordninger og konfiguration af andre luftrumsstrukturer

b)	luftrumsstrukturerne skal give mulighed for indførelse af yderligere ruteføringsmuligheder, idet man samtidig sikrer deres kompatibilitet (kapacitetshensyn og begrænsninger på sektorudformning).

DEL D

Løbende overvågning af opfyldelsen af præstationsmål på netniveau

1.	For at sikre regelmæssige forbedringer af præstationerne gennemfører netadministrator i tæt samarbejde med stater, funktionelle luftrumsblokke og operationelle interessenter en regelmæssig revision af effektiviteten af gennemførelsen af luftrumsstrukturerne.

Denne revision skal omfatte, men er ikke begrænset til:

a)	udviklingen i trafikefterspørgsel

b)	præstationer og begrænsninger af kapacitet og flyvningernes effektivitet inden for stater, funktionelle luftrumsblokke eller på netniveau

c)	udviklingen af aspekter vedrørende udnyttelse af luftrummet fra både et civilt og militært perspektiv

d)	evaluering af sektoropdelingen og de anvendte sektorkonfigurationer

e)	evaluering af luftrumsstrukturernes integritet og kontinuitet

f)	at underrette Kommissionen i tilfælde, hvor de krævede afhjælpende foranstaltninger rækker ud over netadministratorens kompetencer.

BILAG II

RADIOFREKVENSFUNKTIONEN

DEL A

Krav til udøvelse af funktionen

Medlemsstaterne udnævner en ansvarlig person, myndighed eller organisation som national frekvensadministrator med ansvar for at sikre, at frekvenstildelinger foretages, ændres og frigives i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og netadministratoren om navn og adresse på disse personer senest fire måneder efter vedtagelsen af denne forordning.

Netadministratoren forbereder og koordinerer netrelaterede strategiske frekvensaspekter, der skal dokumenteres hensigtsmæssigt i netstrategiplanen og netoperationsplanen. Netadministratoren bistår Kommissionen og medlemsstaterne ved udarbejdelse af fælles synspunkter på luftfartsområdet for at sikre koordinerede bidrag fra medlemsstaterne i internationale fora og navnlig Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).

3.	Netadministratoren gennemfører efter anmodning fra de(n) nationale frekvensadministrator(er) foranstaltninger i samarbejde med Kommissionen og CEPT for at afhjælpe problemer med andre brancher.

De nationale frekvensadministratorer indberetter sager om radiointerferens, der påvirker det europæiske luftfartsnet, til netadministratoren. Netadministratoren registrerer, at de er forekommet og bistår ved vurderingen af dem. Netadministratoren skal på anmodning af de(n) nationale frekvensadministrator(er) koordinere eller yde den/dem nødvendig støtte til at løse eller afhjælpe sådanne sager, herunder foranstaltninger i samarbejde med Kommissionen og CEPT.

5.	Netadministratoren udarbejder og vedligeholder et centralt register, der er beregnet til lagring af alle oplysninger om tildeling af radiofrekvenser som beskrevet i punkt 14.

6.	Medlemsstaterne kan gøre brug af det centrale register til at overholde deres administrative forpligtelser til registrering af frekvenstildeling i forhold til ICAO.

Netadministratoren og de nationale frekvensadministratorer videreudvikler og forbedrer frekvensadministrationsprocedurer, planlægningskriterier, datasæt og processer til optimering af den almindelige lufttrafiks brug og udnyttelse af radiofrekvenserne. Netadministratoren foreslår videre disse på regionalt niveau efter anmodning fra medlemsstaterne.

8.	Når der er behov for en frekvenstildeling, skal ansøgeren indgive en ansøgning til den relevante nationale frekvensadministrator, herunder alle relevante data samt en begrundelse.

De nationale frekvensadministratorer og netadministratoren vurderer og prioriterer frekvensansøgninger ud fra operationelle krav og aftalte kriterier. Desuden skal deres indvirkning på nettet vurderes af netadministratoren i samarbejde med de nationale frekvensadministratorer. Netadministratoren udarbejder disse kriterier i samarbejde med de nationale frekvensadministratorer senest 12 måneder efter vedtagelsen af denne forordning og vedligeholder og ajourfører dem herefter efter behov.

10.

Hvis der er tale om påvirkning af nettet, skal netadministratoren identificere egnede frekvenser med henblik på at imødekomme ansøgningen under hensyntagen til følgende krav:

a)	behovet for at levere sikre kommunikations-, navigations- og overvågningsinfrastrukturtjenester

b)	behovet for at optimere anvendelsen af radiofrekvensressourcerne

c)	behovet for omkostningseffektiv, retfærdig og gennemsigtig adgang til radiofrekvenserne

d)	de operationelle krav fra ansøgeren/ansøgerne og operationelle interessenter

e)	den forventede fremtidige efterspørgsel efter radiofrekvenser og

f)	bestemmelserne i ICAO's European Frequency Management Manual.

11.	Hvis der er tale om påvirkning af nettet, skal de nationale frekvensadministratorer identificere egnede frekvenser med henblik på at imødekomme ansøgningen under hensyntagen til kravene i punkt 10.

12.

Når en frekvensanmodning ikke kan efterkommes, kan de nationale frekvensadministratorer anmode netadministratoren om at foretage en specifik frekvenssøgning. Med henblik på at identificere en løsning for de nationale frekvensadministratorer kan netadministratoren med bistand fra de nationale frekvensadministratorer foretage en specifik undersøgelse af frekvensanvendelsessituationen i det pågældende geografiske område.

13.	Den nationale frekvensadministrator tildeler de(n) egnede frekvens(er), som identificeres i punkt 10, 11 eller 12.

14.

Den nationale frekvensadministrator registrerer de enkelte tildelinger i det centrale register med følgende oplysninger:

a)	data som defineret i ICAO's European Frequency Management Manual, herunder relevante tilhørende tekniske og operationelle data

b)	skærpede datakrav, jf. punkt 7

c)	en beskrivelse af den operationelle anvendelse af frekvenstildelingen

d)	kontaktoplysninger for den operationelle interessent, der gør brug af tildelingen.

15.

Når ansøgeren tildeles en frekvens, skal den nationale frekvensadministrator medtage brugsvilkår. I disse vilkår skal det som minimum angives, at frekvenstildelingen:

a)	er gyldig, så længe den bliver anvendt til at opfylde de operationelle krav som beskrevet af ansøgeren

b)	kan blive genstand for anmodninger om frekvensskift, og at sådanne skift skal gennemføres inden for en begrænset tidsfrist

c)	kan ændres, når den operationelle brug som beskrevet af ansøgeren, ændrer sig.

16.

De(n) nationale frekvensadministrator(er) sikrer, at alle nødvendige skift, ændringer eller frigivelser af frekvensen udføres inden for den aftalte tidsramme, og at det centrale register ajourføres med de nye oplysninger. De(n) nationale frekvensadministrator(er) fremsender en hensigtsmæssig begrundelse til netadministratoren, når disse foranstaltninger ikke kan gennemføres.

17.	De nationale frekvensadministratorer sikrer, at de operationelle, tekniske og administrative oplysninger, jf. punkt 14, i alle frekvenstildelinger, som bruges på det europæiske luftfartsnet, findes i det centrale register senest den 31. december 2011.

18.

Netadministratoren og de(n) nationale frekvensadministrator(er) udfører overvågning og evalueringer af luftfartens frekvensbånd og frekvenstildelinger i henhold til gennemsigtige procedurer med henblik på at sikre en korrekt og effektiv anvendelse. Netadministratoren udarbejder sådanne kriterier i samråd med de nationale frekvensadministratorer senest 12 måneder efter vedtagelsen af denne forordning og vedligeholder og ajourfører dem herefter efter behov. Netadministratoren skal navnlig identificere enhver forskel mellem det centrale register, det operationelle formål og den faktiske anvendelse af den tildelte frekvens. Netadministratoren underretter den nationale frekvensadministrator om sådanne forskelle med henblik på at få dem afhjulpet inden for en aftalt frist.

19.

Netadministratoren sikrer, at der forefindes fælles værktøjer til støtte for en central og national planlægning, koordinering, registrering, revision og optimering. Der skal navnlig udvikles værktøjer til brug ved analysen af de centrale registeroplysninger med henblik på at overvåge funktionens effektivitet og for at tilrettelægge og gennemføre frekvensoptimeringsprocessen i henhold til punkt 7.

DEL B

Krav til anvendelsen af funktionen

Den samarbejdsbaserede beslutningstagning mellem de nationale frekvensadministratorer og netadministratoren baseres på ordninger, der skal godkendes af netadministrationsorganet, jf. artikel 16 til nærværende forordning efter en positiv udtalelse fra Udvalget for Det Fælles Luftrum, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004.

2.	I tilfælde af uenighed om de ordninger, der beskrives i del B, punkt 1, i dette bilag, skal netadministratoren eller de berørte medlemsstater forelægge sagen for Kommissionen, som skal gribe ind. Kommissionen handler i henhold til proceduren, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004.

I ordningerne skal der som minimum specificeres følgende:

a)	kriterierne for vurdering af operationelle krav og deres prioritering

b)	minimumsfrister for koordinering af nye eller ændrede radiofrekvenstildelinger

c)	mekanismer til sikring af, at de relevante EU-dækkende præstationsmål opfyldes af netadministratoren og de nationale frekvensadministratorer

d)	at forstærkede frekvensadministrationsprocedurer, -kriterier og -processer ikke har negative virkninger for de procedurer, der anvendes af andre lande inden for rammerne af ICAO's regionale procedurer og

e)	krav, der skal sikre at medlemsstaterne gennemfører relevante høringer om nye eller ændrede administrationsordninger over for alle berørte interessenter på nationalt plan og europæisk plan.

4.	De oprindelige ordninger for koordinering af radiofrekvenser skal være fuldt ud forenelige med de eksisterende. Den videre udvikling af disse ordninger fastlægges i samarbejde med de nationale frekvensadministratorer og med henblik på at undgå overlapning, så vidt det er praktisk muligt.

Koordinering af den strategiske og taktiske anvendelse af radiofrekvenser i forhold til tilstødende lande, der ikke deltager i netadministratorens arbejde, sker via ICAO's regionale samarbejdsformer. Denne deltagelse har ligeledes til formål at give tilstødende lande adgang til netadministratorens tjenester.

Netadministratoren og de nationale frekvensadministratorer aftaler de overordnede prioriteringer for funktionen med henblik på at forbedre udformningen og driften af det europæiske luftfartsnet. Disse prioriteringer dokumenteres i form af en frekvensrelateret del af netstrategiplanen og netoperationsplanen, der skal til høring hos interessenterne. Det bør navnlig prioriteres at medtage specifikke bånd, områder og tjenester.

7.	Medlemsstaterne sikrer, at militære brugeres anvendelse af frekvensbånd til luftfarten koordineres hensigtsmæssigt med de nationale frekvensadministratorer og netadministratoren.

BILAG III

TRANSPONDERKODEFUNKTIONEN

DEL A

Krav til transponderkodefunktionen

Funktionen har følgende formål:

a)	at forbedre kodetildelingsprocessens effektivitet gennem en klar rolle- og ansvarsfordeling for alle involverede interessenter med den samlede netpræstation som den centrale målsætning for kodetildelingen

b)	at skabe øget gennemsigtighed i kodetildelingen og den faktiske anvendelse af koderne for at sikre en bedre vurdering af nettets samlede effektivitet

c)	at sikre det nødvendige retsgrundlag for bedre håndhævelse og overblik gennem indskrivning i lovgivningen.

Netadministratoren tildeler SSR-transponderkoder til medlemsstater og luftfartstjenesteudøvere med henblik på at optimere en sikker og effektiv fordeling under hensyntagen til følgende:

a)	alle operationelle interessenters operationelle krav

b)	den faktiske og forventede lufttrafikmængde

c)	den krævede brug af SSR-transponderkoder i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i ICAO's Regional Air Navigation Plan, European Region, Facilities and Services Implementation Document samt vejledningsmateriale.

3.	Netadministratoren stiller til enhver tid en liste over SSR-transponderkodetildelinger med en beskrivelse af den fuldstændige og ajourførte tildeling af SSR-koder i luftrummet, jf. artikel 1, stk. 3, til rådighed for medlemsstaterne, luftfartstjenesteudøvere og tredjelande.

4.	Netadministratoren anvender en formel proces for udarbejdelse, vurdering og koordinering af kravene til SSR-transponderkodetildelinger under hensyntagen til alle de krævede civile og militære anvendelser af SSR-transponderkoder.

Den formelle proces, jf. punkt 4, skal som minimum omfatte relevante aftalte procedurer, tidsplaner og præstationsmål for gennemførelsen af følgende aktiviteter:

a)	indgivelse af ansøgninger om SSR-transponderkodetildelinger

b)	vurdering af ansøgninger om SSR-transponderkodetildelinger

c)	koordinering af foreslåede ændringer af SSR-transponderkodetildelinger med medlemsstater og tredjelande i henhold til kravene i Del B

d)	periodisk revision af SSR-kodetildelinger og -behov med henblik på optimering af situationen, herunder fornyelse af eksisterende kodetildelinger

e)	periodisk ændring, godkendelse og fordeling af den samlede liste over SSR-transponderkodetildelinger, jf. punkt 3

f)	anmeldelse, vurdering og løsning af ikkeplanlagte konflikter mellem tildelinger af SSR-transponderkoder

g)	anmeldelse, vurdering og løsning af fejlagtige tildelinger af SSR-transponderkoder, der identificeres ved kontroller af bevarede koder

h)	anmeldelse, vurdering og løsning af ikkeplanlagte mangler ved tildelinger af SSR-transponderkoder

i)	levering af data og information i henhold til kravene i Del C.

6.	Ansøgninger om SSR-transponderkodetildelinger, der er indkommet i henhold til processen i punkt 4, kontrolleres af netadministratoren, for så vidt angår overholdelsen af de formelle krav om format og datakonventioner, fuldstændighed, nøjagtighed, rettidighed og begrundelse.

7.	Medlemsstaterne sikrer, at SSR-transponderkoderne tildeles luftfartøjerne i henhold til listen over SSR-transponderkodetildelinger i punkt 3.

8.	Netadministratoren kan oprette et centralt system for tildeling og forvaltning af SSR-transponderkoder til automatisk tildeling af SSR-transponderkoder til lufttrafik i almindelighed på medlemsstaternes og luftfartstjenesteudøvernes vegne.

9.	Netadministratoren indfører procedurer og værktøjer til regelmæssig evaluering og vurdering af medlemsstaternes og luftfartstjenesteudøvernes faktiske brug af SSR-transponderkoderne.

10.

Planer og procedurer aftales mellem netadministratoren, medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøverne med henblik på at muliggøre en periodisk analyse og identifikation af fremtidige krav til SSR-transponderkoder. Denne analyse skal omfatte identificering af potentielle indvirkninger på præstationen som følge af forventede mangler ved tildelingen af SSR-transponderkoder.

11.

Driftsmanualer med de nødvendige instruktioner og oplysninger, som giver mulighed for at anvende netfunktionen i henhold til kravene i denne forordning, skal udarbejdes og vedligeholdes. Disse driftsmanualer distribueres og vedligeholdes i henhold til hensigtsmæssige administrationsprocesser for kvalitet og dokumentation.

DEL B

Krav til den specifikke høringsmekanisme

Netadministratoren opretter en specifik mekanisme til koordinering og høring af detaljerede SSR-transponderkodetildelingsordninger, som:

a)	gør det muligt at tage højde for brugen af SSR-transponderkoder i tredjelande gennem deltagelse i administrationssamarbejdet for SSR-transponderkode som beskrevet i de relevante bestemmelser i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region, Facilities and Services Implementation Document

b)	sikrer, at listen over SSR-transponderkodetildelinger, jf. punkt 3 i del A, er forenelig med kodeadministrationsplanen som beskrevet i de relevante bestemmelser i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region, Facilities and Services Implementation Document

c)	indeholder specifikke krav, der skal sikre gennemførelse af hensigtsmæssige høringer om nye eller ændrede ordninger for SSR-transponderkodeadministration med de berørte medlemsstater

d)	indeholder specifikke krav, der skal sikre, at medlemsstaterne gennemfører hensigtsmæssige høringer om nye eller ændrede ordninger for SSR-transponderkodeadministration med alle berørte interessenter på nationalt plan

sikrer koordineringen med tredjelande om den strategiske og taktiske brug af SSR-transponderkoder gennem administrationssamarbejdet for SSR-transponderkoder som beskrevet i de relevante bestemmelser i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region, Facilities and Services Implementation Document

f)	specificerer minimumsfrister for koordinering og høring af forslag til nye eller ændrede SSR-transponderkodetildelinger

g)	sikrer, at ændringer af listen over SSR-transponderkodetildelinger godkendes af de medlemsstater, der påvirkes af ændringen, og

h)	indeholder specifikke krav for at sikre, at ændringer af listen over SSR-transponderkodetildelinger formidles til alle interessenter straks efter godkendelse med forbehold af nationale procedurer for formidling af oplysninger om militære myndigheders brug af SSR-transponderkoder.

Netadministratoren sikrer i samarbejde med de nationale militære myndigheder, at der indføres de nødvendige foranstaltninger til vurdering af, at tildelingen og brugen af SSR-transponderkoder til militære behov ikke har negative virkninger for sikkerheden eller den effektive afvikling af lufttrafikken i almindelighed.

DEL C

Krav til levering af data

1.	Ansøgninger om nye eller ændrede tildelinger af SSR-transponderkoder skal overholde kravene til format og datakonventioner, fuldstændighed, præcision, rettidighed og begrundelse i processen, jf. punkt 4 i del A.

Medlemsstaterne leverer følgende data og oplysninger til netadministratoren efter behov inden for de aftalte frister, som fastlagt af netadministratoren til støtte for levering af netfunktionen for SSR-transponderkoder:

a)	et ajourført register over tildeling og brug af alle SSR-transponderkoder inden for deres ansvarsområde med forbehold af eventuelle sikkerhedsrelaterede begrænsninger på fuld offentliggørelse af specifikke tildelinger af militære koder, der ikke bruges til lufttrafikken i almindelighed

b)	begrundelser, der skal påvise, at de eksisterende og ønskede tildelinger af SSR-transponderkoder som minimum er nødvendige for at opfylde de operationelle krav

c)	detaljerede oplysninger om tildelinger af SSR-transponderkoder, der ikke længere er operationelt nødvendige, og som kan frigives til fornyet tildeling inden for nettet

d)	rapporter om eventuelle konkrete, uplanlagte mangler i SSR-transponderkodetildelingerne

e)	detaljerede oplysninger om ændringer i installationsplanlægningen eller i den operationelle status for systemer eller bestanddele, der kan påvirke tildelingen af SSR-transponderkoder til flyvninger.

Luftfartstjenesteudøverne leverer følgende data og oplysninger til netadministratoren efter behov inden for de aftalte frister, som fastlagt af netadministratoren til støtte for levering af netfunktionen for SSR-transponderkoder:

a)	forbedrede korrelerede positionsrapporter for det taktiske trafikadministrationssystem, der indeholder SSR-transponderkodetildelinger for lufttrafikken i almindelighed, der gennemfører flyvninger under reglerne for instrumentflyvning

b)	rapporter om eventuelle konkrete ikkeplanlagte konflikter eller farer som følge af en konkret operationel SSR-transponderkodetildeling, herunder oplysninger om, hvordan konflikten blev løst.

Reaktionerne fra medlemsstaterne om luftfartstjenesteudøvere på koordineringen af foreslåede ændringer af tildelinger af SSR-transponderkoder og ajourføringer af listen over SSR-transponderkodetildelinger skal som minimum:

a)	identificere, hvorvidt der forventes konflikter mellem SSR-transponderkodetildelinger eller farer i denne forbindelse

b)	bekræfte, hvorvidt de operationelle krav eller effektiviteten vil blive påvirket negativt

c)	bekræfte, at ændringer af SSR-transponderkodetildelingerne gennemføres i henhold til de krævede tidsplaner.

BILAG IV

SKABELON FOR NETSTRATEGIPLAN

Netstrategiplanen baseres på følgende struktur:

1. INDLEDNING

1.1.	Netstrategiplanens anvendelsesområde (geografisk og tidsrum)

1.2.	Udarbejdelse af planen og valideringsprocessen

2. OVERORDNET SAMMENHÆNG OG KRAV

2.1.	Beskrivelse af den aktuelle og planlagte netsituation, herunder ERND, ATFM, lufthavne og sparsomme ressourcer

2.2.	Udfordringer og muligheder i den tidsperiode, som planen vedrører (herunder prognoser for trafikefterspørgsel og udviklingen på verdensplan)

2.3.	Præstationsmål og forretningsmæssige krav som fremført af forskellige interessenter og de EU-dækkende præstationsmål

3. STRATEGISK VISION

3.1.	Beskrivelse af den strategiske måde, som nettet vil udvikle sig på og gøre fremskridt i retning af at opfylde præstationsmålene og de forretningsmæssige krav

3.2.	Overholdelse af præstationsordningen

3.3.	Overholdelse af den europæiske ATM-masterplan

4. STRATEGISKE MÅL

4.1. Beskrivelse af de strategiske mål for nettet:

—	herunder de samarbejdsbaserede aspekter af de deltagende operationelle interessenters roller og ansvar

—	angivelse af, hvordan de strategiske mål vil opfylde kravene

—	identificering af, hvor fremskridtene i retning af disse mål skal måles

—	angivelse af, hvordan de strategiske mål vil påvirke branchen og andre berørte områder.

5. PRÆSTATIONSPLANLÆGNING

Netstrategiplanen baseres på følgende struktur:

1. Indledning

1.1.	Beskrivelse af situationen (planens anvendelsesområde, funktioner osv.)

1.2.	Beskrivelse af det makroøkonomiske scenarie for referenceperioden, herunder generelle antagelser (trafikprognoser osv.)

1.3.	Beskrivelse af resultatet af høringen af interessenterne med henblik på udarbejdelse af præstationsplanen (deltagernes vigtigste spørgsmål og om muligt de indgåede kompromiser)

2. Præstationsmål for netadministratoren

2.1.	Præstationsmål inden for de enkelte relevante centrale præstationsområder opstillet med henvisning til de enkelte relevante centrale præstationsindikatorer for hele referenceperioden med årlige værdier, der kan anvendes til overvågningsformål og incitamenter

2.2.	Beskrivelse og forklaring af præstationsmålenes bidrag til og indvirkning på de fællesskabsdækkende præstationsmål for netadministratorer

3. De enkelte funktioners bidrag

3.1.	Individuelle præstationsmål for de enkelte funktioner (ATFM, ERND, SSR-transponderkoder, frekvenser)

4. Militær dimension

4.1.

Beskrivelse af planens civile/militære dimension, som beskriver præstationen med hensyn til den fleksible brug af luftrummet med henblik på at øge kapaciteten, idet der tages behørigt hensyn til effektiviteten af militære operationer og om nødvendigt til relevante præstationsindikatorer og -mål i overensstemmelse med præstationsplanens indikatorer og mål

5. Analyse af følsomhed og sammenligning med tidligere præstationsplan

5.1.	Følsomhed over for eksterne antagelser

5.2.	Sammenligning med tidligere præstationsplan

6. Gennemførelse af præstationsplanen

6.1.

Beskrivelse af de foranstaltninger, netadministrationsorganet har iværksat for at opfylde præstationsmålene, herunder:

—	overvågningsmekanismer for at sikre, at sikkerhedsaktiviteterne og forretningsplanerne gennemføres

—	foranstaltninger til overvågning og indberetning af præstationsplanernes gennemførelse, herunder hvordan situationen skal gribes an, hvis ikke målene opfyldes i referenceperioden.

6. STRATEGISK PLANLÆGNING

6.1.

Beskrivelse af planlægningen på kort/mellemlang sigt:

—	prioriteringer for de enkelte strategiske mål

—	gennemførelsen af de enkelte strategiske mål for indførelse af teknologi, arkitektonisk indvirkning, menneskelige aspekter, omkostninger, fordele samt den nødvendige styring, ressourcer og regulering

—	den krævede deltagelse af de operationelle interessenter i de enkelte dele af planen, herunder deres roller og ansvar

—	netadministratorens aftalte involvering i de enkelte dele af planen for de enkelte funktioner.

6.2.

Beskrivelse af planlægningen på lang sigt:

—	hensigten om at nå de enkelte strategiske mål med hensyn til den nødvendige teknologi og de tilhørende F&U-aspekter, arkitektoniske virkninger, menneskelige aspekter, sagsmateriale, styring og regulering samt den tilhørende sikkerhedsmæssige og økonomiske begrundelse for disse investeringer

—	de operationelle interessenters deltagelse i de enkelte dele af planen, herunder deres roller og ansvar.

7. RISIKOVURDERING

7.1.	Beskrivelse af risiciene ved gennemførelsen af planen

7.2.	Beskrivelse af overvågningsprocessen (herunder potentielle afvigelser fra de oprindelige mål)

8. HENSTILLINGER

8.1.	Identificering af de foranstaltninger, som Unionen og medlemsstaterne skal gennemføre for at understøtte planens gennemførelse

BILAG V

SKABELON FOR NETSTRATEGIPLAN

Netoperationsplanen baseres på følgende overordnede struktur (der skal skræddersyes ud fra de forskellige individuelle funktioner og tidshorisonten for netoperationsplanen for at afspejle dens rullende karakter og dens tre- til femårige, årlige, sæsonbaserede, ugentlige og daglige perioder):

1. INDLEDNING

1.1.	Netoperationsplanens anvendelsesområde (geografisk og tidsrum)

1.2.	Udarbejdelse af planen og valideringsprocessen.

2. BESKRIVELSE AF NETOPERATIONSPLANEN, OPERATIONELLE MÅL OG MÅLSÆTNINGER

—	herunder de samarbejdsbaserede aspekter af de deltagende operationelle interessenters roller og ansvar

—	angivelse af, hvordan de operationelle mål og målsætninger vil blive dækket i den taktiske, præ-taktiske, kortsigtede og mellemlangsigtede fase af netoperationsplanen samt andre præstationsmål, der fastlægges under præstationsforordningen

—	nødvendige prioriteringer og ressourcer i planlægningsperioden

—	angivelse af virkningerne for ATM-branchen og andre berørte områder.

3. DEN OVERORDNEDE PLANLÆGNINGSPROCES FOR NETOPERATIONER

—	beskrivelse af den overordnede planlægningsproces for netoperationer

—	beskrivelse af, hvordan netoperationsplanen vil udvikle sig strategisk og imødekomme de operationelle præstationskrav og andre præstationsmål i henhold til præstationsforordningen

—	beskrivelse af anvendte værktøjer og data.

4. OVERORDNET SAMMENHÆNG OG OPERATIONELLE KRAV

4.1.	Sammenfattende beskrivelse af nettets hidtidige operationelle præstationer

4.2.	Udfordringer og muligheder i forbindelse med tidsrammen for planen

4.3.

Trafikprognoser for nettet i henhold til Tillæg 1 og 2 nedenfor:

—	netprognose

—	prognose for luftfartstjenesteudøvere, funktionelle luftrumsblokke og ACC

—	prognose for de vigtigste lufthavne

—	analyse af trafikprognosen, herunder en række scenarier og

—	analyse af indvirkningen fra særlige begivenheder.

4.4.

Operationelle præstationskrav til netværket, herunder:

—	krav til samlet netkapacitet

—	kapacitetskrav for luftfartstjenesteudøvere, funktionelle luftrumsblokke og ACC

—	lufthavnskapacitet

—	analyse af kapacitetskrav

—	overordnede effektivitetskrav til netmiljø/flyvningernes effektivitet

—	overordnede krav til netsikkerhed

—	krav til nødplaner og kontinuitet af tjenester, der påvirker nettet.

4.5.	Operationelle behov som udtrykt af forskellige interessenter, herunder militære.

5. PLANER FOR FORBEDRING AF NETTETS OPERATIONELLE PRÆSTATIONER OG FORANSTALTNINGER PÅ NETNIVEAU

—	beskrivelse af de planer og foranstaltninger, der ventes gennemført på netniveau, herunder luftrum, sparsomme ressourcer og ATFM

—	beskrivelse af de enkelte planers og foranstaltningers bidrag til operationelle præstationer.

6. PLANER FOR FORBEDRING AF OPERATIONELLE PRÆSTATIONER OG FORANSTALTNINGER PÅ LOKALT PLAN

—	herunder beskrivelse af de enkelte planer og foranstaltninger, der forventes gennemført på lokalt plan

—	beskrivelse af de enkelte planers og foranstaltningers bidrag til operationelle præstationer

—	beskrivelse af forbindelser med tredjelande og arbejde vedrørende ICAO.

7. SÆRLIGE BEGIVENHEDER

—	oversigt over særlige begivenheder med betydelig indvirkning på ATM

—	individuelle særlige begivenheder og håndtering af disse ud fra et netperspektiv

—	større militærøvelser.

8. MILITÆRE KRAV TIL LUFTRUMMET

8.1.

Militære ATM-tjenesteleverandører med ansvar for områder med reserveret eller adskilt luftrum udveksler følgende oplysninger med netadministratoren gennem den relevante luftrumsstyringscelle i henhold til de nationale bestemmelser:

—	luftrummets tilgængelighed: standarddatoer/-tidspunkter, hvor det reserverede luftrum er tilgængeligt

—	ad hoc-anmodninger om ikkeplanlagt brug af reserveret luftrum

—	frigivelse af reserveret luftrum til civilt brug, når det ikke er i brug, med den længst mulige frist.

9. KONSOLIDEREDE PROGNOSER FOR OG ANALYSER AF NETTETS OPERATIONELLE PRÆSTATIONER

—	forsinkelses/kapacitetsmål og prognoser for nettet, luftfartstjenesteudøveren, funktionelle luftrumsblokke og ACC ATM

—	lufthavnenes operationelle præstationer

—	præstationsmål og prognoser for netmiljø/flyvningers effektivitet

—	indvirkning fra særlige begivenheder

—	analyser af operationelle præstationsmål og prognoser.

10. IDENTIFIKATION AF OPERATIONELLE FLASKEHALSE OG AFHJÆLPNINGSFORANSTALTNINGER PÅ NETNIVEAU OG LOKALT PLAN

—	identificering af operationelle (sikkerhed, kapacitet, flyvningernes effektivitet) flaskehalse og potentielle flaskehalse, deres årsager og aftalte løsninger eller afhjælpningsforanstaltninger, herunder muligheder for afbalancering af efterspørgsel og kapacitet (DCB).

Tillæg 1

Områdekontrolcentre (ACC)

Netoperationsplanen skal indeholde en detaljeret ACC-beskrivelse fra ACC for alle områder med en beskrivelse af deres planlagte operationelle forbedringer, prognoser for perioden, målsætning og prognoser for forsinkelser, betydningsfulde begivenheder, der kan påvirke trafikken, operationelle kontakter.

Netadministratoren skal for hver ACC medtage følgende:

—	trafikprognose

—	en analyse af den aktuelle operationelle præstation

—	en kvantificeret evaluering af den opnåede kapacitet (kapacitetsreferencepunkt)

—	en kvantificeret evaluering af den krævede kapacitet for forskellige trafikscenarier (krævet kapacitetsprofil)

—	en kvantificeret evaluering af de planlagte operationelle forbedringer på ACC-niveau efter aftale med luftfartstjenesteudøverne

—	målsætning og prognoser for forsinkelser

—	en analyse af den forventede operationelle præstation (sikkerhed, kapacitet, miljø).

De enkelte luftfartstjenesteudøvere fremsender følgende oplysninger til netadministratoren, som skal medtages i den individuelle ACC-beskrivelse:

—	lokale forsinkelsesmål

—	vurdering/bekræftelse af trafikprognoser under hensyntagen til den lokale viden

—	antal tilgængelige sektorer: sektorkonfiguration/åbningsordning pr. sæson/ugedag/tidspunkt

—	kapacitets/overvågningsværdier for de enkelte sektorer/trafikmængde pr. konfiguration/åbningsordning

—	planlagte eller kendte særlige begivenheder, herunder dato/klokkeslæt og indvirkning på den operationelle præstation

—	nærmere detaljer om planlagte foranstaltninger til operationelle forbedringer, gennemførelsesplan og tilknyttede negative/positive virkninger på kapacitet og/eller effektivitet

—	nærmere detaljer om foreslåede og bekræftede ændringer af luftrumsstruktur og udnyttelse

—	yderligere aftalte foranstaltninger med netadministratoren

—	operationelle kontakter med ACC.

Tillæg 2

Lufthavne

Netoperationsplanen skal indeholde en detaljeret beskrivelse for de vigtigste europæiske lufthavne af alle områder med en beskrivelse af deres planlagte operationelle forbedringer, prognoser for perioden, prognoser for trafik og forsinkelser, betydningsfulde begivenheder, der kan påvirke trafikken, operationelle kontakter.

Netadministratoren skal for hver af de vigtige lufthavne medtage følgende:

—	trafikprognose

—	en analyse af den forventede operationelle præstation (sikkerhed, kapacitet, miljø).

Alle lufthavne, der er omfattet af netoperationsplanen, skal fremsende følgende oplysninger til netadministratoren, der skal medtages i beskrivelsen af de enkelte lufthavne:

—	vurdering/bekræftelse af trafikprognoser under hensyntagen til den lokale viden

—	landingsbanekapacitet for hver landingsbanekonfiguration, nuværende og planlagte ankomster og afgange

—	eventuel kapacitetsspecifikation for og varighed af natteperiode

—	nærmere detaljer om planlagte foranstaltninger til operationelle forbedringer, gennemførelsesplan og tilknyttede negative/positive virkninger på kapacitet og/eller effektivitet

—	planlagte eller kendte særlige begivenheder, herunder dato/klokkeslæt og indvirkning på den operationelle præstation

—	andre planlagte kapacitetsforbedrende foranstaltninger

—	yderligere aftalte foranstaltninger med netadministratoren.

BILAG VI

GENERELLE KRAV TIL NETFUNKTIONER

1. ORGANISATIONSSTRUKTUR

Netadministratoren tilrettelægger og forvalter sin organisation i henhold til en struktur, der understøtter sikkerheden i netfunktionerne.

Ved den organisatoriske struktur fastlægges:

a)	de udpegede stillingsindehaveres beføjelser, pligter og ansvar, navnlig hvad angår det ledelsespersonale, som er ansvarligt for funktioner med tilknytning til flyvesikkerhed, kvalitet, sikkerhed (security) og menneskelige ressourcer

b)	forbindelserne og rapporteringslinjerne mellem organisationens forskellige dele og processer.

2. FLYVESIKKERHED

Netadministratoren skal have et flyvesikkerhedsforvaltningssystem, der omfatter alle de netfunktioner, den udfører i henhold til følgende principper. Det:

a)	beskriver de overordnede sikkerhedsmæssige filosofier og principper for organisationen på en måde, der opfylder behovet hos de relevante interessenter bedst muligt, (herefter politikken)

opretter en kvalitetssikringsfunktion, som indeholder procedurer til verifikation af, at alle funktioner fungerer i overensstemmelse med de relevante krav, standarder og procedurer. Kvalitetssikringen skal indeholde et system til tilbagemeldinger om resultater til det ansvarlige administrationspersonale med henblik på at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af eventuelle udbedrende foranstaltninger

c)	fremlægger dokumentation for administrationssystemets funktion ved hjælp af manualer og overvågningsdokumenter

d)	udpeger styringsrepræsentanter til at overvåge overholdelsen af procedurerne til betryggelse af sikre og effektive driftsmetoder samt at overvåge procedurernes relevans

e)	foretager undersøgelser af det oprettede administrationssystem og træffer i påkommende tilfælde afhjælpende foranstaltninger

forvalter sikkerheden ved alle de netfunktioner, den tildeles. Med henblik herpå etableres der formelle grænseflader med alle de relevante interessenter for at kunne identificere sikkerhedsrisici for luftfarten, der skyldes dens aktiviteter, evaluere dem og forvalte de tilhørende risici mest hensigtsmæssigt

g)	indeholder procedurer for administration af sikkerheden ved indførelse af nye funktionelle systemer eller ændring af eksisterende funktionelle systemer.

3. SIKKERHED (SECURITY)

Netadministratoren skal have et sikkerhedsforvaltningssystem, der omfatter alle de netfunktioner, den udfører i henhold til følgende principper. Den:

a)	garanterer sikkerheden på anlæg og for personalet med henblik på at forhindre ulovlig indgriben, der kan påvirke sikkerheden ved de netfunktioner, den forvalter

b)	garanterer sikkerheden af de operative data, som den modtager, frembringer eller på anden måde anvender, således at adgangen dertil strengt begrænses til dem, der er bemyndiget dertil

c)	definerer procedurer for vurdering og reduktion af sikkerhedsrisici, overvågning og forbedring af sikkerheden, sikkerhedsundersøgelser og videreformidling af indhøstede erfaringer

d)	definerer midler til påvisning af brud på sikkerheden og varsling af personalet ved hjælp af passende sikkerhedsalarmer

e)	definerer midler til begrænsning af virkningerne af brud på sikkerheden og til fastlæggelse af udbedrende foranstaltninger og risikoreducerende procedurer for at forhindre gentagelse.

4. DRIFTSMANUALER

Netadministratoren udarbejder og ajourfører driftsmanualer vedrørende sine operationer til brug for og vejledning af det operationelle personale. Den skal påse, at:

a)	driftsmanualerne indeholder de instrukser og oplysninger, der er nødvendige for, at det operative personale kan udføre sine opgaver

b)	relevante dele af driftsmanualerne står til rådighed for det berørte personale

c)	det operative personale hurtigt underrettes om ændringer i driftsmanualen vedrørende deres arbejdsopgaver samt disses ikrafttrædelsestidspunkt.

5. PERSONALEKRAV

Netadministratoren skal ansætte personale med hensigtsmæssige kvalifikationer for at sikre, at de netfunktioner, den har fået tildelt, udføres på en sikker, effektiv, vedvarende og bæredygtig måde. I den sammenhæng fastlægger den politikker for uddannelse af personale.

6. BEREDSKABSPLANER

Netadministratoren udarbejder beredskabsplaner for alle de funktioner, den udøver, til brug ved begivenheder, der medfører betydelig forringelse eller afbrydelse af dens operationer.

7. RAPPORTERINGSKRAV

Ifølge artikel 20 udarbejder netadministratoren en årsrapport over sine aktiviteter. Rapporten skal omfatte den operationelle præstation samt betydende aktiviteter og udviklingen navnlig på sikkerhedsområdet.

Årsrapporten skal mindst omfatte:

—	en vurdering af præstationerne for de netfunktioner, den administrerer

—	præstationerne sammenlignet med præstationsmålene i netstrategiplanen, idet den konkrete præstation sammenholdes med netoperationsplanen ved hjælp af præstationsindikatorer, der er defineret i netoperationsplanen

—	en forklaring af afvigelser fra målene og definition af foranstaltninger til afhjælpning af ethvert problem i referenceperioden, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004

—	udviklingen inden for drift og infrastruktur

—	oplysninger om den formelle høringsproces med brugerne og interessenterne

—	oplysninger om politikken for menneskelige ressourcer.

8. ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

Netadministratoren skal kunne dokumentere, at dens arbejdsmetoder og driftsprocedurer opfylder andre dele af EU-lovgivningen og navnlig forordning (EU) nr. 255/2010.

15.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/30

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 678/2011

af 14. juli 2011

om erstatning af bilag II og ændring af bilag IV, IX og XI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (1), særlig artikel 39, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2007/46/EF fastlægger en harmoniseret ramme med administrative bestemmelser og generelle tekniske krav for alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Især omfatter det de specifikke definitioner af køretøjer, der er nødvendige for, at det europæiske typegodkendelsessystem kan fungere ordentligt.

(2)

Et af målene med direktiv 2007/46/EF er at udvide det europæiske typegodkendelsessystem til at omfatte alle køretøjsklasser. Bilag II til direktiv 2007/46/EF, der indeholder de nødvendige specifikke definitioner, skal omstruktureres for at tage hensyn til den tekniske udvikling. Det er derfor nødvendigt at ændre eksisterende definitioner eller fastsætte nye definitioner.

(3)

Erfaringerne viser, at de nuværende kriterier for at bestemme, om en ny model af et køretøj skal anses for at være en ny type, er for uklare. Denne mangel på klarhed kan forsinke implementeringen af nye krav i EU-lovgivningen vedrørende nye typer af køretøjer. Erfaringen viser desuden, at det er muligt at omgå EU-lovgivningen om små serier ved at opdele en køretøjstype i flere undertyper under forskellige typegodkendelser. Antallet af nye køretøjer, der kan ibrugtages i EU under ordningen for små serier, kan derfor overstige det acceptable. Det er derfor vigtigt at fastlægge, hvilke tekniske karakteristika ved et køretøj der skal bruges til at afgøre, om der er tale om en ny type.

(4)

I overensstemmelse med principperne i Kommissionens meddelelser med titlerne »handlingsplan om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer« (2) og »handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union« (3) vil det være hensigtsmæssigt at genoverveje kriterierne for at definere varianter og versioner inden for en køretøjstype for at reducere de byrder, som køretøjsfabrikanter pålægges. Dette ville også gøre typegodkendelsesprocessen mere gennemsigtig for medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(5)

Som følge af globaliseringstendenserne i automobilsektoren er arbejdet i Verdensforum for Harmonisering af Køretøjsforskrifter — arbejdsgruppen »Working Party 29 (WP.29)« — af stadig større betydning. Da det er af afgørende betydning for at opfylde anbefalingerne fra CARS 21-ekspertgruppen om at indarbejde regulativer fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) i EU-retten, eller endda erstatte EU-direktiver eller forordninger med FN/ECE-regulativer, og om at indarbejde globale tekniske forskrifter i EU-retten, bør det sikres, at EU's lovgivning er konsistens med FN/ECE-regulativerne.

(6)

I betragtning af det igangværende arbejde i Verdensforum for Harmonisering af Køretøjsforskrifter er det afgørende at tage hensyn til den seneste udvikling som fastlagt i resolution R.E. 3 om klassificering og definition af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil inden for rammerne af FN/ECE's overenskomst om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse og godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (revideret 1958-overenskomst) samt i særresolution S.R.1 om fælles definitioner af køretøjsklasser, masser og dimensioner inden for rammerne af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (parallelaftalen eller 1998-aftalen). Kun ved at indarbejde denne udvikling i rammedirektivet kan det sikres, at det europæiske typegodkendelsessystem fungerer efter hensigten. Det er derfor nødvendigt at indføre nye kriterier for at bestemme, om en køretøjstype skal klassificeres i klasse M eller N.

(7)

I henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (4) skal medlemsstaterne registrere data, bl.a. vedrørende hvert køretøjs type, variant og version med hensyn til dets specifikke CO2-emissioner, for alle nye køretøjer, der registreres inden for deres område. Det er væsentligt at fastlægge de kriterier, efter hvilke lette erhvervskøretøjer skal typegodkendes i klasse M1 eller N1. Disse kriterier bør være objektive og udgøre en vejledning for køretøjsfabrikanterne samt for typegodkendelsesmyndighederne og indregistreringsmyndighederne. I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 skal tilstedeværelsen af innovative teknologier til yderligere reduktion af CO2-emissioner identificeres. Dette bør ske ved hjælp af en »kode«, som fabrikanten giver køretøjet, således at hver type/variant/version svarer til et unikt sæt innovative teknologier. Identifikationen af disse innovative teknologier bør således være mulig ud fra definitionen af typen/varianten/versionen. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje den tilsvarende oplysning i bilag II til direktiv 2007/46/EF.

(8)

Da typen af karrosseri skal angives i typeattesten, som har til formål at lette registreringen af nye køretøjer i medlemsstaterne, bør anvendelsen af harmoniserede koder for hver slags karrosseri udgøre en forenkling i registreringsprocessen. En liste af egnede koder bør tildeles de forskellige arter af karrosseri for at gøre det muligt at automatisere databehandlingen.

(9)

Da påhængskøretøjer, der er konstrueret specielt til transport af usædvanlige laster, ikke kan opfylde alle de bestemmelser i de retsakter, der er anført i bilag IV til direktiv 2007/46/EF, som skal opfyldes for at opnå europæisk typegodkendelse, vil det i betragtning af deres tekniske karakteristika være hensigtsmæssigt at lade disse påhængskøretøjer indgå i klassen køretøjer til særlig anvendelse. Med henblik på typegodkendelse bør der fastlægges et forenklet regelsæt for at muliggøre deres typegodkendelse på europæisk plan. Det er derfor nødvendigt at tilføje et nyt tillæg til bilag XI til direktiv 2007/46/EF.

(10)

Der finder i øjeblikket en ny teknisk udvikling sted for at imødekomme efterspørgslen efter nye løsninger inden for godstransport. Det er derfor nødvendigt at lade nye definitioner indgå i rammelovgivningen for at gøre det muligt efterfølgende at fastsætte egnede tekniske regler i de relevante retsakter, der er anført i bilag IV eller XI til direktiv 2007/46/EF. Det er vigtigt at gøre det klart, at der ikke bør meddeles EF-typegodkendelse for sådanne køretøjer, før typegodkendelseslovgivningen er blevet ændret med henblik herpå.

(11)

Der opstod en fejl ved vedtagelsen af Kommissionens direktiv 2010/19/EU af 9. marts 2010 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling inden for afskærmningssystemer til visse motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, af Rådets direktiv 91/226/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (5), idet bilag IV og XI til direktiv 2007/46/EF også blev ændret ved nævnte direktiv. Disse bilag var tidligere blevet erstattet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1060/2008 af 7. oktober 2008 om erstatning af bilag I, III, IV, VI, VII, XI og XV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (6). Af hensyn til retssikkerheden bør enhver delvis ændring af disse bilag fra nu af foretages ved hjælp af en forordning. Da den tilsvarende artikel 2 i direktiv 2010/19/EU udgik ved Kommissionens afgørelse 2011/415/EU af 14. juli 2011 om berigtigelse af direktiv 2010/19/EU om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling inden for afskærmningssystemer til visse motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, af Rådets direktiv 91/226/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår ændringen af bilagene til direktiv 2007/46/EF (7) vil det for at rette denne fejl være hensigtsmæssigt at foretage de ændringer, der før indgik i nævnte artikel, ved nærværende forordning.

(12)	For at sikre, at typegodkendelsessystemet fungerer tilfredsstillende, er det således hensigtsmæssigt at ajourføre bilagene til direktiv 2007/46/EF med henblik på at tilpasse dem til udviklingen inden for den videnskabelige og tekniske viden.

(13)	Det er også hensigtsmæssigt at ajourføre bilagene til direktiv 2007/46/EF for at fastlægge de tekniske krav til typegodkendelse af køretøjer til særlig anvendelse.

(14)

Da bestemmelserne i disse bilag er tilstrækkeligt detaljerede til ikke at kræve yderligere gennemførelsesforanstaltninger fra medlemsstaternes side, er det hensigtsmæssigt at erstatte bilag II og ændre bilag IV, IX og XI ved en forordning i overensstemmelse med artikel 39, stk. 8, i direktiv 2007/46/EF.

(15)	Bilag II bør erstattes, og bilag IV, IX og XI bør ændres i overensstemmelse hermed.

(16)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

1)	Bilag II erstattes af teksten i bilag I til denne forordning.

2)	Bilag IV ændres som angivet i bilag II til denne forordning.

3)	Bilag IX ændres som angivet i bilag III til denne forordning.

4)	Bilag XI ændres som angivet i bilag IV til denne forordning.

Artikel 2

Nærværende forordning ugyldiggør ingen køretøjstypegodkendelse meddelt før den 29. oktober 2012 og forhindrer ikke en udvidelse af sådanne godkendelser.

Artikel 3

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse på nye køretøjstyper, for hvilke der meddeles godkendelse fra og med den 29. oktober 2012.

Kravene i bilag II og i punkt 1 og 2 i bilag IV finder dog anvendelse fra den 9. april 2011.

2. Uanset stk. 1, andet afsnit, kan fabrikanter fra 4. august 2011 anvende enhver bestemmelse i nærværende forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(2) KOM(2002) 278 endelig.

(3) KOM(2007) 23 endelig.

(4) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.

(5) EUT L 72 af 20.3.2010, s. 17.

(6) EUT L 292 af 31.10.2008, s. 1.

(7) Se side 76 i denne EUT.

BILAG I

BILAG II

GENERELLE DEFINITIONER, KRITERIER FOR KLASSIFICERING, KØRETØJSTYPER OG KARROSSERITYPER

INDLEDENDE DEL

Generelle definitioner og almindelige bestemmelser

1. Definitioner

1.1. Ved »siddeplads« forstås enhver plads, hvor der kan sidde én person, der mindst er så stor som:

a)	En dukke svarende til en 50. percentil for en mand, hvis der er tale om føreren.

b)	En dukke svarende til den 5. percentil for en kvinde i alle andre tilfælde.

1.2. Ved »sæde« forstås en komplet konstruktion — uanset om den er en integreret del af køretøjets konstruktion eller ej — med sædeudstyr og beregnet til at tjene som siddeplads for en voksen person.

1.2.1. Betegnelsen »sæde« omfatter både et enkeltsæde og et bænkesæde.

1.2.2. Foldesæder og udtagelige sæder falder ind under denne definition.

1.3. Ved »gods« forstås først og fremmest alle ting, der kan flyttes.

Betegnelsen »gods« omfatter produkter i løs vægt, fremstillede varer, væsker, levende dyr, afgrøder og udelelig last.

1.4. Ved »totalmasse« forstås den »teknisk tilladt totalmasse«, som specificeret i punkt 2.8 i bilag I.

2. Almindelige bestemmelser

2.1. Antal siddepladser

2.1.1. Kravene med hensyn til antallet af siddepladser finder anvendelse på sæder, der er konstrueret til anvendelse, når køretøjet kører på vejen.

2.1.2. De finder ikke anvendelse på sæder, der er konstrueret til anvendelse, når køretøjet er stillestående, og som er tydeligt afmærket for brugerne, enten ved hjælp af et piktogram eller et skilt med en egnet tekst.

2.1.3. Følgende krav finder anvendelse ved tælling af siddepladser:

a)	Hvert enkeltsæde tælles som én siddeplads.

b)	Hvis der er tale om et bænkesæde, tælles enhver sektion af sædet med en bredde på mindst 400 mm målt i sædehyndens højde som en siddeplads. Denne betingelse er ikke til hinder for, at fabrikanten kan anvende de almindelige bestemmelser i punkt 1.1.

En sektion som omhandlet i punkt b) tælles ikke som en siddeplads, hvis:

i)	Bænkesædet omfatter dele, der forhindrer dukkens underside i at sidde på en naturlig måde — for eksempel: tilstedeværelsen af en fastgjort konsolboks, et ikke beklædt område eller indvendigt sædeudstyr, der bryder den nominelle sædeflade.

ii)	Vognbundens konstruktion umiddelbart foran en teoretisk siddeplads (f.eks. tilstedeværelsen af en kardantunnel) forhindrer, at dukkens fødder kan placeres på en naturlig måde.

2.1.4. For så vidt angår køretøjer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF (1) skal de dimensioner, der er omhandlet i punkt 2.1.3, litra b), afstemmes med den mindsteplads, der er påkrævet for én person i de forskellige klasser af køretøjer.

2.1.5. Når der i et køretøj findes sædeforankringer for et udtageligt sæde, tælles det udtagelige sæde med ved bestemmelsen af antallet af siddepladser.

2.1.6. Et område beregnet til kørestol med bruger anses for at være én siddeplads.

2.1.6.1. Denne bestemmelse berører ikke kravene i punkt 3.6.1 og punkt 3.7 i bilag VII til direktiv 2001/85/EF.

2.2. Totalmasse

2.2.1. Hvis der er tale om en sættevognstrækker, skal totalmassen ved klassificering af køretøjet omfatte den maksimale masse af sættevognen, som bæres af sættevognens skammelkobling.

2.2.2. Hvis et motorkøretøj kan trække en kærre eller et påhængskøretøj med trækstang, omfatter totalmassen til klassificering af motorkøretøjet den maksimale masse, der overføres af koblingen til det trækkende køretøj.

2.2.3. Hvis der er tale om en sættevogn, en kærre eller et påhængskøretøj med trækstang, skal den totalmasse, der anvendes ved klassificering af køretøjet, svare til den maksimale masse, der overføres til jorden af hjulene på en aksel eller gruppe af aksler, når påhængskøretøjet et koblet til det trækkende køretøj.

2.2.4. Hvis der anvendes en dolly, skal totalmassen ved klassificering af køretøjet omfatte den maksimale masse af sættevognen, som bæres af skammelkoblingen.

2.3. Særligt udstyr

2.3.1. Køretøjer, der fra starten er forsynet med fast udstyr som maskiner eller apparater, anses for at være i klasse N eller O.

2.4. Enheder

2.4.1. Medmindre andet er angivet, skal alle måleenheder og tilhørende symboler være i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 80/181/EØF (2).

3. Klassificering i køretøjsklasser

3.1. Fabrikanten er ansvarlig for klassificering af et køretøj i en bestemt klasse.

Med henblik herpå skal alle relevante kriterier beskrevet i dette bilag være opfyldt.

3.2. Den godkendende myndighed kan anmode fabrikanten om relevante yderligere oplysninger, der kan godtgøre, at en køretøjstype skal klassificeres som et køretøj til særlig anvendelse i den særlige gruppe (»SG-kode«).

DEL A

Kriterier for klassificering af køretøjer

1. Køretøjsklasser

Med hensyn til europæisk og national typegodkendelse samt individuel godkendelse klassificeres køretøjer efter følgende klassifikation:

(Det underforstås, at godkendelse kun kan meddeles for de klasser, der anført i punkt 1.1.1-1.1.3, 1.2.1-1.2.3 og 1.3.1-1.3.4).

1.1.	Klasse M	Motorkøretøjer konstrueret først og fremmest til befordring af personer og disses bagage.
1.1.1.	Klasse M1	Køretøjer i klasse M med højst otte siddepladser ud over førerens siddeplads. I køretøjer i klasse M1 må der ikke være afsat plads til stående passagerer. Antallet af siddepladser kan være begrænset til én (dvs. førerens siddeplads).
1.1.2.	Klasse M2	Køretøjer i klasse M med mere end otte siddepladser ud over førerens siddeplads og med en totalmasse på ikke over 5 tons. Køretøjer i klasse M2 kan ud over siddepladserne have plads afsat til stående passagerer.
1.1.3.	Klasse M3	Køretøjer i klasse M med mere end otte siddepladser ud over førerens siddeplads og med en totalmasse på over 5 tons. I køretøjer i klasse M3 kan der være afsat plads til stående passagerer.
1.2.	Klasse N	Motorkøretøjer konstrueret og fremstillet først og fremmest til transport af gods.
1.2.1.	Klasse N1	Køretøjer i klasse N med en totalmasse på ikke over 3,5 tons.
1.2.2.	Klasse N2	Køretøjer i klasse N med en totalmasse på over 3,5 tons, men ikke over 12 tons.
1.2.3.	Klasse N3	Køretøjer i klasse N med en totalmasse på over 12 tons.
1.3.	Klasse O	Påhængskøretøjer konstrueret og fremstillet til transport af gods eller personer samt til beboelse.
1.3.1.	Klasse O1	Køretøjer i klasse O med en totalmasse på ikke over 0,75 ton.
1.3.2.	Klasse O2	Køretøjer i klasse O med en totalmasse på over 0,75 ton, men ikke over 3,5 tons.
1.3.3.	Klasse O3	Køretøjer i klasse O med en totalmasse på over 3,5 tons, men ikke over 10 tons.
1.3.4	Klasse O4	Køretøjer i klasse O med en totalmasse på over 10 tons.

2. Underklasser

2.1. Terrængående (off road) køretøjer

Ved »terrængående (off road) køretøj« forstås et køretøj i enten klasse M eller N med særlige tekniske karakteristika, der gør det muligt at anvende det uden for de normale veje.

For disse klasser af køretøjer tilføjes bogstavet »G« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen.

Kriterierne for underopdeling af køretøjer som terrængående (off road) køretøjer angives nærmere i sektion 4 i del A til dette bilag.

2.2. Køretøjer til særlig anvendelse

2.2.1. Ved »køretøj til særlig anvendelse« forstås et køretøj i klasse M, N eller O med særlige tekniske karakteristika, der gør det muligt at udføre en funktion, som kræver særlige indretninger og/eller særligt udstyr.

For delvis opbyggede køretøjer, der er beregnet til senere at indgå i underklassen køretøjer til særlig anvendelse, tilføjes bogstavet »S« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen.

De forskellige typer af køretøjer til særlig anvendelse er defineret og opført i sektion 5.

2.3. Terrængående (off road) køretøjer til særlig anvendelse

2.3.1. Ved »terrængående (off road) køretøj til særlig anvendelse« forstås et køretøj, der hører ind under enten klasse M eller N, eller har de særlige tekniske karakteristika, der er omhandlet i punkt 2.1 og 2.2.

For disse klasser af køretøjer tilføjes bogstavet »G« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen.

Desuden tilføjes bogstavet »S« som andet suffiks for delvis opbyggede køretøjer, der er beregnet til senere at indgå i underklassen køretøjer til særlig anvendelse.

3. Kriterier for klassificering af køretøjer i klasse N

3.1. Klassificeringen af et køretøj i klasse N skal baseres på køretøjets tekniske karakteristika som omhandlet i punkt 3.2-3.6.

3.2. I princippet skal det eller de rum, hvor alle siddepladserne befinder sig, være fuldstændig adskilt fra lastarealet.

3.3. Som undtagelse fra kravene i punkt 3.2 kan personer og gods transporteres i samme rum, hvis lastarealet er udstyret med fastgørelsesanordninger konstrueret til at beskytte passagerer mod forskubning af lasten under kørslen, herunder ved hård opbremsning og svingning.

3.4. Fastgørelsesanordninger — fastsurringsanordninger — der er beregnet til fastgørelse af lasten som påkrævet i punkt 3.3 samt adskillelsesanordninger beregnet til køretøjer på indtil 7,5 tons, skal konstrueres i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3 og 4 i ISO-standard 27956: 2009 »Road vehicles — securing of cargo in delivery vans — Requirements and test methods« (motorkøretøjer — fastgørelse af last i varevogne — krav og prøvningsmetoder).

3.4.1. Kravene omhandlet i punkt 3.4 kan kontrolleres i form af en overensstemmelseserklæring afgivet af fabrikanten.

3.4.2. Som et alternativ til kravene i punkt 3.4 kan fabrikanten over for den godkendende myndighed på tilfredsstillende vis påvise, at de monterede fastgørelsesanordninger viser et ækvivalent beskyttelsesniveau i forhold til niveauet i nævnte standard.

3.5. Antallet af siddepladser, eksklusive førerens siddeplads, må ikke overstige:

a)	6, hvis der er tale om N1-køretøjer

b)	8, hvis der er tale om N2- eller N3-køretøjer.

3.6. Køretøjerne skal have en lastkapacitet svarende til eller større end passagerkapaciteten udtrykt i kg.

3.6.1. Med henblik herpå skal følgende ligninger være opfyldt i alle konfigurationer, især når alle siddepladser er besat:

a)	Når N = 0: P – M ≥ 100 kg

b)	Når 0 < N ≤ 2: P – (M + N × 68) ≥ 150 kg;

c)	Når N > 2: P – (M + N x 68) ≥ N x 68

Hvor bogstaverne har følgende betydning:

»P«	teknisk tilladt totalmasse
»M«	masse i køreklar stand
»N«	antal siddepladser foruden førerens.

3.6.2. Massen af udstyr monteret på køretøjet for at rumme gods (f.eks. tank, karrosseri osv.), for at håndtere gods (f.eks. kran, lift osv.) og for at fastgøre gods (f.eks. anordning til fastgørelse af last) skal være inkluderet i M.

Massen af udstyr, som ikke anvendes til ovenfor omhandlede formål (som f.eks. en kompressor, et spil, en elgenerator, sendeudstyr osv.) er ikke inkluderet i M for så vidt angår anvendelsen af ovenstående formler.

3.7. Kravene omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal være opfyldt for alle varianter og versioner inden for køretøjstypen.

3.8. Kriterier for klassificering af køretøjer i klasse N1.

3.8.1 Et køretøj klassificeres som N1, når alle de gældende kriterier er opfyldt.

Hvis et eller flere kriterier ikke er opfyldt, klassificeres køretøjet som M1.

3.8.2. Ud over de almindelige kriterier omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal de kriterier, der er angivet i punkt 3.8.2.1-3.8.2.3.5, opfyldes ved klassificering af køretøjer, hvor rummet, hvor føreren befinder sig, og lasten er placeret i samme enhed (dvs. karosseri »BB«).

3.8.2.1. Det forhold, at der er monteret en hel eller delvis væg eller adskillelse mellem en sæderække og lastarealet, ophæver ikke forpligtelsen til at opfylde de krævede kriterier.

3.8.2.2. Kriterierne er som følger:

a)	Indlæsning af gods skal kunne finde sted gennem en bagdør, en hækklap eller en sidedør, der er konstrueret og fremstillet til dette formål.

Hvis der er tale om en bagdør eller en hækklap, skal lasteåbningen opfylde følgende krav:

i)	Hvis køretøjet kun er udstyret med én række sæder eller kun med et førersæde, skal lasteåbningens højde være mindst 600 mm.

ii)	Hvis køretøjet er udstyret med to eller flere sæderækker skal lasteåbningens højde være mindst 800 mm, og åbningen areal skal mindst være 12 800 cm2.

Lastarealet skal opfylde følgende krav:

Ved »lastareal« forstås den del af køretøjet, der befinder sig bag ved sæderækken/sæderækkerne eller bag ved førersædet, hvis køretøjet kun er udstyret med et førersæde.

i)	Lastarealets overflade skal i det store og hele være plant.

ii)	Hvis køretøjet kun er udstyret én række sæder eller med et sæde, skal lastarealets længde være mindst 40 % af akselafstanden.

iii)

Hvis køretøjet er udstyret med to eller flere sæderækker, skal lastarealets længde være mindst 30 % af akselafstanden.

Hvis sæderne i den bageste sæderække let kan udtages af køretøjet uden brug af specialværktøj, skal kravene med hensyn til lastarealets længde være opfyldt med alle sæder monteret i køretøjet.

iv)	Kravene med hensyn til lastarealets længde skal være opfyldt, når sæderne i forreste eller i givet fald bageste sæderække, er opretstående i deres normale brugsposition.

3.8.2.3. Særlige betingelser for målinger

3.8.2.3.1 Definitioner

a)	Ved »lasteåbningens højde« forstås den lodrette afstand mellem to horisontale planer, der tangerer henholdsvis det højeste punkt i døråbningens underside og det laveste punkt i dens overside.

b)	Ved »lasteåbningens flade« forstås den største flade af den retvinklede projektion på et vertikalt plan vinkelret på køretøjets midterlinje af den størst mulige åbning, når bagdør(e) eller hækklap er helt åbne.

Ved »akselafstand« forstås for så vidt angår anvendelsen af formlerne i punkt 3.8.2.2 og 3.8.3.1 afstanden mellem:

i)	forakslens midterlinje og den anden aksels midterlinje, hvis der er tale om et køretøj med to aksler, eller

ii)	forakslens midterlinje og midterlinjen af en virtuel aksel med lige stor afstand til anden og tredje aksel, hvis der er tale om et køretøj med tre aksler.

3.8.2.3.2. Justering af sæder

a)	Sæderne justeres til deres bageste og yderste positioner.

b)	Ryglænet skal, hvis det er justerbart, justeres, så det passer til den tredimensionale H-punkt-maskine med en torsovinkel på 25 grader.

c)	Hvis ryglænet ikke kan justeres, skal det befinde sig i den af fabrikanten valgte position.

d)	Hvis sædet kan højdejusteres, justeres det til laveste stilling.

3.8.2.3.3. Forhold ved køretøjet

a)	Køretøjet skal være lastet til dets totalmasse.

b)	Køretøjets hjul skal vende lige fremad.

3.8.2.3.4. Kravene i punkt 3.8.2.3.2 finder ikke anvendelse, hvis køretøjet er udstyret med en væg eller adskillelse.

3.8.2.3.5. Måling af lastarealets længde

a)	Hvis køretøjet ikke er udstyret med en adskillelse eller en væg, måles længden fra et vertikalt plan, der tangerer det bageste, yderste punkt af ryglænets overside, til det bageste indvendige panel eller dør eller hækklap i lukket stilling.

b)	Hvis køretøjet er udstyret med en adskillelse eller en væg, måles længden fra et vertikalt plan, der tangerer det bageste, yderste punkt af adskillelsen eller væggen, til henholdsvis det bageste indvendige panel eller dør eller hækklap i lukket stilling.

c)	Kravene med hensyn til længde skal være opfyldt mindst langs en horisontal linje beliggende i det langsgående vertikale plan, der går gennem køretøjets midterlinje, i niveau med gulvet i lastarealet.

3.8.3. Ud over de almindelige kriterier omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal de kriterier, der er angivet i punkt 3.8.3.1-3.8.3.4, opfyldes ved klassificering af køretøjer, hvor rummet, hvor føreren befinder sig, og lasten ikke er placeret i samme enhed (dvs. karosseri »BE«).

3.8.3.1. Hvis køretøjet er udstyret med et lukket karrosseri, gælder følgende:

a)	Indlæsning af gods skal kunne finde sted gennem en bagdør, en hækklap eller et panel eller på anden måde.

b)	Lasteåbningens mindstehøjde skal være mindst 800 mm, og åbningen skal have en flade på mindst 12 800 cm2.

c)	Lastarealets mindstelængde skal være mindst 40 % af akselafstanden.

3.8.3.2. Hvis køretøjet er udstyret med et åbent lastareal, er det kun bestemmelserne i punkt 3.8.3.1, a) og c), der finder anvendelse.

3.8.3.3. For så vidt angår bestemmelserne omhandlet i punkt 3.8.3, finder definitionerne i punkt 3.8.2 tilsvarende anvendelse efter de nødvendige tilpasninger.

3.8.3.4. Kravene med hensyn til lastarealets længde skal dog være opfyldt langs en horisontal linje beliggende i det langsgående vertikale plan, der går gennem køretøjets midterlinje, i niveau med gulvet i lastarealet.

4. Kriterier for klassificering af køretøjer i underklassen terrængående (off road) køretøjer

4.1. Køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeres i underklassen terrængående (off road) køretøjer, hvis de samtidigt opfylder følgende betingelser:

a)	Mindst én foraksel og mindst én bagaksel er konstrueret til at trække samtidig, uanset om trækket på den ene aksel kan frakobles.

b)	Køretøjet er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med tilsvarende virkning.

c)	Køretøjet kan forcere en stigning på mindst 25 % som enkeltkøretøj.

Køretøjet skal opfylde fem af de seks følgende krav:

i)	en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader

ii)	en mindste frigangsvinkel bagtil på 20 grader

iii)	en rampevinkel på mindst 20 grader

iv)	en frihøjde under forakslen på mindst 180 mm

v)	en frihøjde under bagakslen på mindst 180 mm

vi)	en frihøjde mellem akslerne på mindst 200 mm.

4.2. Køretøjer i klasse M2, N2 eller M3 med en totalmasse på ikke over 12 tons klassificeres i underklassen terrængående (off road) køretøjer, hvis de opfylder betingelserne i a) eller begge betingelserne i b) og c):

a)	Alle køretøjets aksler trækker samtidigt, uanset om trækket på en eller flere drivaksler kan frakobles.

i)	Mindst én foraksel og mindst én bagaksel er konstrueret til at trække samtidig, uanset om trækket på den ene aksel kan frakobles.

ii)	Køretøjet er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med samme virkning.

iii)	Køretøjet kan forcere en stigning på 25 % som enkeltkøretøj.

Køretøjet opfylder mindst fem af følgende seks krav, hvis dets totalmasse ikke overstiger 7,5 tons, og mindst fire af kravene, hvis dets totalmasse er over 7,5 tons:

i)	en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader

ii)	en mindste frigangsvinkel bagtil på 25 grader

iii)	en rampevinkel på mindst 25 grader

iv)	en frihøjde under forakslen på mindst 250 mm

v)	en frihøjde mellem akslerne på mindst 300 mm

vi)	en frihøjde under bagakslen på mindst 250 mm.

4.3. Køretøjer i klasse M3 eller N3 med en totalmasse på over 12 tons klassificeres i underklassen terrængående (off road) køretøjer, hvis de opfylder betingelserne i a) eller begge betingelserne i b) og c):

a)	Alle køretøjets aksler trækker samtidigt, uanset om trækket på en eller flere drivaksler kan frakobles.

i)	Mindst halvdelen af akslerne (eller to ud af tre aksler, hvis køretøjet har tre aksler, og tre ud af fem aksler, hvis køretøjet fem aksler) er konstrueret til at trække samtidigt, uanset om trækket på en aksel kan frakobles.

ii)	Køretøjet er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med tilsvarende virkning.

iii)	Køretøjet kan forcere en stigning på 25 % som enkeltkøretøj.

Køretøjet skal opfylde fire af de seks følgende krav:

i)	en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader

ii)	en mindste frigangsvinkel bagtil på 25 grader

iii)	en rampevinkel på mindst 25 grader

iv)	en frihøjde under forakslen på mindst 250 mm

v)	en frihøjde mellem akslerne på mindst 300 mm

vi)	en frihøjde under bagakslen på mindst 250 mm.

4.4. Metoden til kontrol af overensstemmelse med de geometriske bestemmelser omhandlet i denne sektion er beskrevet i tillæg 1.

5. Køretøjer til særlig anvendelse

Betegnelse

Kode

Definition

5.1.

Campingbil

Et køretøj i klasse M, der er indrettet til beboelse og mindst har følgende udstyr:

a)	sæder og bord

b)	sovepladser, som også kan fremkomme ved omdannelse af sæderne

c)	madlavningsfaciliteter

d)	opbevaringsfaciliteter.

Dette tilbehør skal være stift fastgjort i opholdsrummet.

Bordet kan dog være udformet således, at det let kan nedtages.

5.2.

Pansret køretøj

Et køretøj bestemt til beskyttelse af de befordrede passagerer eller det medførte gods med kuglesikker panserbeklædning.

5.3.

Ambulance

Køretøj i klasse M, som er bestemt til befordring af syge eller tilskadekomne personer og er forsynet med særligt udstyr dertil.

Patientrummet skal opfylde de tekniske krav i standard EN 1789 : 2007 om »Medical vehicles and their equipment — Road ambulances« (ambulancer og ambulanceudstyr — ambulancer) med undtagelse af punkt 6.5 »List of equipment« (udstyrsliste).

5.4.

Rustvogn

Køretøj i klasse M, som er bestemt til befordring af døde personer og er forsynet med særligt udstyr dertil.

5.5.

Køretøj med adgang for kørestole

Et køretøj i klasse M1, der er fremstillet eller ombygget, så det kan rumme en eller flere personer, som sidder i deres kørestole under kørsel på vej.

5.6.

Campingvogn

Et køretøj i klasse O som defineret i term 3.2.1.3 i ISO-standard 3833 : 1977.

5.7.

Mobilkran

Et køretøj i klasse N3, som ikke er udstyret til godsbefordring, men som er forsynet med en kran med et løftemoment på mindst 400 kNm.

5.8.

Særlig gruppe

Et køretøj til særlige anvendelse, der ikke falder ind under en af definitionerne under denne sektion.

5.9.

Dolly

Et køretøj i kategori O, der er udstyret med skammelkobling til understøtning af sættevogn med henblik på at konvertere denne til en påhængsvogn.

5.10.

Påhængskøretøj til særtransport

Et køretøj i klasse O4, der er beregnet til transport af udelelige laster, der på grund af deres dimensioner er underlagt begrænsninger med hensyn til fart og kørsel.

Denne term omfatter også hydrauliske modulpåhængsvogne uanset antallet af moduler.

6. Bemærkninger

6.1. Der meddeles ikke typegodkendelse:

a)	til en dolly som defineret i sektion 5 i dette bilags del A

b)	til et påhængskøretøj med trækstang som defineret i sektion 4 i dette bilags del C

c)	til et påhængskøretøj, som kan transportere personer, når det kører på vej.

6.2. Punkt 6.1 berører ikke bestemmelserne i artikel 23 om nationale godkendelser af små serier.

DEL B

Kriterier for køretøjstyper, varianter og versioner

1. Klasse M1

1.1. Køretøjstype

1.1.1. En »køretøjstype« består af køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

b)	konstruktion og samling af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri. Det samme finder tilsvarende anvendelse efter de nødvendige tilpasninger på køretøjer, hvor karrosseriet er fastboltet eller påsvejst en separat ramme.

c)	hvis der er tale om etapevis opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet på den forudgående etape.

1.1.2 Som undtagelse fra kravene i punkt 1.1.1, b), når fabrikanten bruger gulvdelen af karrosserikonstruktionen samt de væsentlige elementer, der udgør den forreste del af karrosserikonstruktionen, der befinder sig umiddelbart foran forrudepanelet, til opbygningen af forskellige karrosserier (f.eks. sedan og coupe), kan disse køretøjer anses for at tilhøre samme type. Dette skal godtgøres af fabrikanten.

1.1.3. En type består af mindst én variant og én version.

1.2. Variant

1.2.1. En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

a)	antal sidedøre eller karrosseritype som defineret i sektion 1 i del C, når fabrikanten anvender kriterierne i punkt 1.1.2

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

i)	energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)	arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)	antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L4, V6 eller andet)

c)	antal aksler

d)	antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler

e)	antal styrede aksler

f)	opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget).

1.3. Version

1.3.1. En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	teknisk tilladt totalmasse

b)	motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor

c)	maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor)

d)	arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, dobbeltbrændstof eller andet)

e)	det maksimale antal siddepladser

f)	støjniveau ved forbikørsel

g)	niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro V, Euro VI eller andet)

h)	blandede eller vægtede, blandede CO2-emissioner

i)	elektrisk energiforbrug (vægtet, blandet)

j)	blandet eller vægtet, blandet brændstofforbrug

k)	tilstedeværelsen af et unikt sæt innovative teknologier som specificeret i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 (3).

2. Kategori M2 og M3

2.1. Køretøjstype

2.1.1. En »køretøjstype« består af køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

følgende konstruktionsaspekter:

i)	konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset

ii)	konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri

d)	antal dæk (enkelt- eller dobbeltdækker)

e)	antal sektioner (stiv/leddelt)

f)	antal aksler

g)	energitilførselsmåde (i køretøjet eller ekstern)

h)	hvis der er tale om etapevis opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet på den forudgående etape.

2.1.2. En type består af mindst én variant og én version.

2.2. Variant

2.2.1. En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

a)	karrosseritypen som defineret i sektion 2 i del C

b)	køretøjets gruppe eller kombination af grupper som defineret i punkt 2.1.1 i bilag I til direktiv 2001/85/EF (kun for færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)

c)	opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget/trinvis færdigopbygget)

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

i)	energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)	arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)	antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet).

2.3. Version

2.3.1. En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	teknisk tilladt totalmasse

b)	hvorvidt køretøjet kan trække et påhængskøretøj eller ej

c)	motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor

d)	maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor)

e)	arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, dobbeltbrændstof eller andet)

f)	støjniveau ved forbikørsel

g)	niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro IV, Euro V eller andet).

3. Klasse N1

3.1. Køretøjstype

3.1.1. En »køretøjstype« består af køretøjer, som alle følgende karakteristika til fælles:

a)	fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

b)	konstruktion og samling af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri

c)	konstruktionen af chassisets væsentlige dele, hvis der er tale om et ikke-selvbærende karrosseri

d)	hvis der er tale om etapevis opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet på den forudgående etape.

3.1.2. Som undtagelse fra kravene i punkt 3.1.1, b), når fabrikanten bruger gulvdelen af karrosserikonstruktionen samt de væsentlige elementer, der udgør den forreste del af karrosserikonstruktionen, der befinder sig umiddelbart foran forrudepanelet, til opbygningen af forskellige karrosserier (f.eks. en varevogn og chassis med førerhus, forskellige akselafstande og forskellige lofthøjder), kan disse køretøjer anses for at tilhøre samme type. Dette skal godtgøres af fabrikanten.

3.1.3. En type består af mindst én variant og én version.

3.2. Variant

3.2.1. En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

a)	antal sidedøre eller karrosseritype som defineret i sektion 3 i del C (for færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer), når fabrikanten anvender kriterierne i punkt 3.1.2

b)	opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget/trinvis færdigopbygget)

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

i)	energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)	arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)	antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet)

d)	antal aksler

e)	antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler

f)	antal styrede aksler.

3.3. Version

3.3.1. En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	teknisk tilladt totalmasse

b)	motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor

c)	maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor)

d)	arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, dobbeltbrændstof eller andet)

e)	det maksimale antal siddepladser

f)	støjniveau ved forbikørsel

g)	niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro V, Euro VI eller andet)

h)	blandede eller vægtede, blandede CO2-emissioner

i)	elektrisk energiforbrug (vægtet, blandet)

j)	blandet eller vægtet, blandet brændstofforbrug.

4. Klasse N2 og N3

4.1. Køretøjstype

4.1.1. En »køretøjstype« består af køretøjer, som har alle følgende væsentlige karakteristika til fælles:

a)	fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

c)	chassiskonstruktion, der er fælles for en enkelt produktionslinje

d)	antal aksler

e)	hvis der er tale om etapevis opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet på den forudgående etape.

4.1.2. En type består af mindst én variant og én version.

4.2. Variant

4.2.1. En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

a)	karrosseriets konstruktionskoncept som omhandlet i sektion 3 i del C og i tillæg 2 (kun for færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)

b)	opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget/trinvis færdigopbygget)

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

i)	energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)	arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)	antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet)

d)	antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler

e)	antal styrede aksler.

4.3. Version

4.3.1. En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	teknisk tilladt totalmasse

er i stand til eller er ikke i stand til at trække et påhængskøretøj som følger:

i)	et påhængskøretøj uden bremser

ii)	et påhængskøretøj med påløbsbremsning som defineret i punkt 2.12 i FN/ECE-regulativ nr. 13

iii)	et påhængskøretøj med kontinuert bremsning eller semi-kontinuert bremsning som defineret i punkt 2.9 og 2.10 i FN/ECE-regulativ nr. 13

iv)	et påhængskøretøj i klasse O4, som fører til en totalmasse for vogntoget på ikke over 44 tons

v)	et påhængskøretøj i klasse O4, som fører til en totalmasse for vogntoget på over 44 tons

c)	motorens slagvolumen

d)	maksimal motoreffekt

e)	arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, dobbeltbrændstof eller andet)

f)	støjniveau ved forbikørsel

g)	niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro IV, Euro V eller andet).

5. Klasse O1 og O2

5.1. Køretøjstype

5.1.1. En »køretøjstype« består af køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

c)	konceptet som defineret i sektion 4 i del C

følgende konstruktionsaspekter:

i)	konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset

ii)	konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri

e)	antal aksler

f)	hvis der er tale om etapevis opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet på den forudgående etape.

5.1.2. En type består af mindst én variant og én version.

5.2. Variant

5.2.1. En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

a)	arten af karrosseri som omhandlet i tillæg 2 (for færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)

b)	opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget/trinvis færdigopbygget)

c)	bremsesystemets type (f.eks. ubremset/påløbsbremse/servobremse).

5.3. Version

5.3.1. En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	teknisk tilladt totalmasse

b)	ophængningskoncept (luft, stål- eller gummiophæng, torsionsstang eller andet)

c)	trækstangskoncept (trekant, rør eller andet).

6. Klasse O3 og O4

6.1. Køretøjstype

6.1.1. En »køretøjstype« består af køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

c)	påhængskøretøjets koncept i henhold til definitionerne i sektion 4 i del C

følgende konstruktionsaspekter:

i)	konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset

ii)	konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et påhængskøretøj med selvbærende karrosseri

e)	antal aksler

f)	hvis der er tale om etapevis opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet på den forudgående etape.

6.1.2 En type består af mindst én variant og én version.

6.2. Varianter

6.2.1. En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

a)	arten af karrosseri som omhandlet i tillæg 2 (for færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)

b)	opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget/trinvis færdigopbygget)

c)	ophængningskoncept (stålophæng, luftophæng eller hydraulisk ophæng)

følgende tekniske karakteristika:

i)	kan chassiset forlænges eller ej

ii)	dækkets højde (normal, lavt lad, halvt sænket lad osv.).

6.3. Versioner

6.3.1. En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

a)	teknisk tilladt totalmasse

b)	de underinddelinger eller kombinationer af underinddelinger, der er omhandlet i punkt 3.2 og 3.3 i bilag I til direktiv 96/53/EF, som akselafstanden mellem to på hinanden følgende aksler hører ind under

definition af akslerne med hensyn til følgende:

i)	løftbare aksler (antal og placering)

ii)	belastbare aksler (antal og placering)

iii)	styrede aksler (antal og placering).

7. Fælleskrav for alle køretøjsklasser

7.1. Hvis et køretøj falder ind under flere klasser som følge af dets totalmasse eller antallet af siddepladser eller begge dele, kan fabrikanten vælge at bruge kriterierne fra enten den ene eller den anden køretøjsklasse til definition af varianter og versioner.

7.1.1. Eksempler:

a)	Et køretøj »A« kan typegodkendes som N1 (3,5 tons) og N2 (4,2 tons) ud fra dets totalmasse. I et sådant tilfælde kan de parametre, der er nævnt i klasse N1, også anvendes for det køretøj, der falder ind under klasse N2 (eller omvendt).

b)	Et køretøj »B« kan typegodkendes som M1 og M2 ud fra antallet af siddepladser (7+1 eller 10+1), og de parametre, der er nævnt i klasse M1 kan også anvendes for det køretøj, der falder ind under klasse M2 (eller omvendt).

7.2. Et køretøj i klasse N kan typegodkendes ud fra de bestemmelser, der er påkrævet for henholdsvis klasse M1 eller M2, når det er hensigten, at det skal konverteres til et køretøj i denne klasse i næste etape af en etapevis typegodkendelsesprocedure.

7.2.1. Denne mulighed kan kun anvendes på delvis opbyggede køretøjer.

Sådanne køretøjer skal være identificeret ved en særlig kode for varianten, som gives af fabrikanten af basiskøretøjet.

7.3. Betegnelser for typer, varianter og versioner

7.3.1. Fabrikanten tildeler en alfanumerisk kode til hver køretøjstype, variant og version, og denne består af latinske bogstaver og/eller arabiske tal.

Brug af parenteser og bindestreger er tilladt, hvis de ikke erstatter et bogstav eller et tal.

7.3.2. Hele koden betegnes: type-variant-version eller »TVV-kode«.

7.3.3. TVV-koden skal klart og utvetydigt identificere en unik kombination af tekniske karakteristika ud fra de kriterier, der er fastlagt i del B i nærværende bilag.

7.3.4. Samme fabrikant må ikke anvende samme kode til at definere en køretøjstype, hvis denne falder ind under to eller flere klasser.

7.3.5. Samme fabrikant må ikke anvende samme kode til at definere en køretøjstype i forbindelse med mere end én typegodkendelse inden for samme køretøjsklasse.

7.4. Tal og bogstaver i TVV-koden

7.4.1. Antallet af tegn må ikke overstige:

a)	15 for koden for køretøjstypen

b)	25 for koden for en variant

c)	35 for koden for en version.

7.4.2. Den fuldstændige »TVV-kode« må ikke indeholde mere end 75 tegn.

7.4.3. Når TVV-koden anvendes i sin helhed, skal der være et mellemrum mellem type, variant og version.

Eksempel på en sådan TVV-kode: 159AF[…mellemrum]0054[…mellemrum]977k(BE).

DEL C

Definition af karrosseriart

0. Generelt

0.1. Typen af karrosseri omhandlet i sektion 9 i bilag I og del 1 i bilag III samt koden for karrosseri som omhandlet i nr. 38 i bilag IX angives ved hjælp af koder.

Koderne finder som udgangspunkt anvendelse på færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer.

0.2. For så vidt angår køretøjer i klasse M skal karrosseritypen bestå af to bogstaver som nærmere angivet i sektion 1 og 2.

0.3. For så vidt angår køretøjer i klasse N og O skal karrosseritypen bestå af to bogstaver som nærmere angivet i sektion 3 og 4.

0.4. Hvis det er nødvendigt (især for de karrosserityper, der er omhandlet i henholdsvis punkt 3.1 og 3.6 samt i punkt 4.1-4.4), suppleres de med to tal.

0.4.1. Fortegnelsen over tal fastsættes i tillæg 2 til nærværende bilag.

0.5. For køretøjer til særlig anvendelse skal den type karrosseri, der skal anvendes, være relateret til køretøjets klasse.

1. Køretøjer i klasse M1

Ref.	Kode	Betegnelse	Definition
1.1.	AA	Sedan	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.1 i ISO-standard 3833-1977, med mindst fire sidevinduer
1.2.	AB	Hatchback	En sedan som defineret i 1.1, med vippedør i bagenden af køretøjet
1.3.	AC	Stationcar	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.4 i ISO-standard 3833-1977
1.4.	AD	Coupé	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.5 i ISO-standard 3833-1977
1.5.	AE	Cabriolet	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.6 i ISO-standard 3833-1977 En cabriolet kan dog være uden dør
1.6.	AF	Multifunktionelt køretøj	Et køretøj bortset fra AG og de i punkt AA-AE omhandlede, som er konstrueret til befordring af personer og disses bagage eller lejlighedsvis gods i et enkelt rum
1.7.	AG	Stationcar-pickup	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.4.1 i ISO-standard 3833-1977 Bagagerummet skal dog være fuldstændigt adskilt fra passagerrummet Desuden skal referencepunktet for førerens siddeplads befinde sig mindst 750 mm over den overflade, som køretøjet hviler på.

2. Motorkøretøjer i klasse M2 og M3

Ref.	Kode	Betegnelse	Definition
2.1.	CA	Enkeltdækkerbus	Et køretøj, hvor pladserne til passagerer er indrettet på et enkelt niveau eller på en måde, så de ikke udgør to niveauer oven på hinanden
2.2.	CB	Dobbeltdækkerbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.6 i bilag I til direktiv 2001/85/EF
2.3.	CC	Enkeltdækkerledbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.3 i bilag I til direktiv 2001/85/EF
2.4.	CD	Dobbeltdækkerledbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.3.1 i bilag I til direktiv 2001/85/EF
2.5.	CE	Enkeltdækker lavgulvsbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.4 i bilag I til direktiv 2001/85/EF med enkeltdæk
2.6.	CF	Dobbeltdækker-lavgulvsbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.4 i bilag I til direktiv 2001/85/EF med dobbeltdæk
2.7.	CG	Enkeltdækker leddelt lavgulvsbus	Et køretøj, der kombinerer de tekniske karakteristika i nr. 2.3 og 2.5
2.8.	CH	Dobbeltdækker leddelt lavgulvsbus	Et køretøj, der kombinerer de tekniske karakteristika i nr. 2.4 og 2.6
2.9.	CI	Åben enkeltdækkerbus	Et køretøj med delvis tag eller uden tag
2.10.	CJ	Åben dobbeltdækkerbus	Et køretøj uden tag over en del eller hele det øverste dæk
2.11.	CX	Buschassis	Et delvis opbygget køretøj kun med chassisramme af stænger eller rør, fremdriftssystem og aksler, som er beregnet til færdigopbygning med karrosseri tilpasset transportoperatørens behov.

3. Motorkøretøjer i klasse N1, N2 eller N3

Ref.	Kode	Betegnelse	Definition
3.1.	BA	Lastbil	Et køretøj konstrueret og fremstillet udelukkende eller først og fremmest til godstransport En lastbil kan også trække et påhængskøretøj
3.2.	BB	Kassevogn	En lastbil, hvor førerrummet og lastarealet befinder sig i en enkelt enhed
3.3.	BC	Sættevognstrækker	Et trækkøretøj konstrueret og fremstillet udelukkende eller først og fremmest til trækning af sættevogne
3.4.	BD	Trækker til påhængsvogn	Et trækkøretøj konstrueret og fremstillet udelukkende til trækning af andre påhængskøretøjer end sættevogne
3.5.	BE	Pickup	Et køretøj med en totalmasse på ikke over 3 500 kg, hvor siddepladser og lastareal ikke er placeret i et enkelt rum
3.6.	BX	Chassis med førerhus eller delvis førerhus	Et delvis opbygget køretøj kun med et førerhus (komplet eller delvis), chassisramme, fremdriftssystem og aksler, som er beregnet til færdigopbygning med karrosseri tilpasset transportoperatørens behov.

4. Køretøjer i klasse O

Ref.

Kode

Betegnelse

Definition

4.1.

Sættevogn

Et påhængskøretøj, der er konstrueret og fremstillet til tilkobling til en trækker eller en dolly og påføre trækkeren eller dollyen en betydelig vertikal belastning

Den kobling, der skal benyttes til et vogntog, skal bestå af hovedbolt og skammel

4.2.

Påhængsvogn med trækstang

Et påhængskøretøj med mindst to aksler, hvoraf mindst én er en styret aksel:

a)	udstyret med en trækanordning, som kan bevæges lodret (i forhold til påhængskøretøjet) og

b)	som overfører mindre end 100 daN i form af statisk vertikal belastning af det trækkende køretøj.

4.3.

Kærre

Et påhængskøretøj, hvor akslen (akslerne) er anbragt nær ved køretøjets tyngdepunkt (når det er ensartet lastet), således at kun en mindre statisk lodret belastning på ikke over 10 % af den belastning, der svarer til påhængskøretøjets totalmasse, eller en belastning på højst 1 000 daN (idet den laveste værdi anvendes) overføres til det trækkende køretøj

4.4.

Påhængskøretøj med stiv trækstang

Et påhængskøretøj med en aksel eller akselgruppe udstyret med en trækstang, som overfører en statisk belastning på ikke over 4 000 daN til det trækkende køretøj som følge af dets konstruktion, og som ikke opfylder definitionen for en kærre

Den kobling, der skal benyttes til et vogntog, må ikke bestå af hovedbolt og skammel.

Tillæg 1

Procedure til kontrol af, om et køretøj kan klassificeres som terrængående (off road)

0. Generelt

0.1. For så vidt angår klassificering af et køretøj som et terrængående (off road) køretøj finder den i dette tillæg beskrevne procedure anvendelse.

1. Prøvningsbetingelser ved geometriske målinger

1.1. Køretøjer i klasse M1 eller N1 skal være ulæsset med en 50-percentil mandlig dukke monteret i førersædet og med kølervæske, smøremidler, værktøj og reservehjul (hvis dette er monteret som originaludstyr (OEM-udstyr)).

Dukken kan erstattes af en lignende anordning med samme masse.

1.2. Andre køretøjer end de i punkt 1.1 omhandlede skal lastes til deres største teknisk tilladte totalmasse.

Fordelingen af masse på akslerne skal være den fordeling, der repræsenterer den mest ugunstige situation med hensyn til opfyldelse af de forskellige kriterier.

1.3. Et køretøj, der er repræsentativt for typen, indleveres til den tekniske tjeneste i den tilstand, der er specificeret i punkt 1.1 eller 1.2. Køretøjet skal være stationært, og dets hjul skal vende lige fremad.

Det underlag, som målingerne foretages på, skal være så plant og vandret (maks. 0,5 % hældning) som muligt.

2. Måling af frigangsvinkel fortil og bagtil samt af rampevinkel

2.1. Frigangsvinkel fortil måles i overensstemmelse med nr. 6.10 i ISO-standard 612 : 1978.

2.2. Frigangsvinkel bagtil måles i overensstemmelse med nr. 6.11 i ISO-standard 612 : 1978.

2.3. Rampevinkel måles i overensstemmelse med nr. 6.9 i ISO-standard 612 : 1978.

2.4. Ved måling af frigangsvinkel bagtil kan højdejusterbare beskyttelsesanordninger mod underkøring justeres til øverste position.

2.5. Forskriften i punkt 2.4 må ikke fortolkes som en forpligtelse for basiskøretøjet til at være udstyret med beskyttelse bagtil mod underkøring som originaludstyr. Fabrikanten af basiskøretøjet skal dog underrette fabrikanten i næste etape om, at køretøjet skal opfylde kravene til frigangsvinkel bagtil, når det udstyres med beskyttelse bagtil mod underkøring.

3. Måling af frihøjde

3.1. Frihøjde mellem akslerne

3.1.1.

Ved »frihøjde mellem akslerne« forstås den mindste afstand mellem jordplanet og det laveste faste punkt på køretøjet.

Ved anvendelsen af definitionen anvendes afstanden mellem den bageste aksel i den forreste akselgruppe og den forreste aksel i den bageste akselgruppe.

3.1.2.

Ingen fast del af køretøjet må rage ind i det skraverede område på tegningen.

3.2. Frihøjde under en aksel

3.2.1.

Ved »frihøjde under en aksel« forstås afstanden under det højeste punkt på en cirkelbue, der går gennem midten af dækkenes trædeflade på en aksels hjul (de indvendige hjul i tilfælde af tvillingdæk), og som rører det laveste faste punkt på køretøjet mellem hjulene.

3.2.2.

Hvis det er relevant, skal måling af frihøjde foretages for hver aksel i en gruppe aksler.

4. Stigeevne

4.1. Ved »stigeevne« forstås et køretøjs evne til at forcere en stigning.

4.2. For at kontrollere stigeevnen for et delvis opbygget og et færdigopbygget køretøj i klasse M2, M3, N2 og N3, skal der udføres en prøvning.

4.3. Prøvningen skal udføres af den tekniske tjeneste med et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal prøves.

4.4. På fabrikantens anmodning og på de betingelser, der er nærmere angivet i bilag XVI, kan et køretøjs stigeevne påvises ved virtuel prøvning.

5. Prøvningsbetingelser og godkendelses-/afvisningskriterium

5.1. Indtil den 31. oktober 2014 finder betingelserne i punkt 7.5 i bilag I til direktiv 97/27/EF anvendelse.

Fra den 1. november 2014 finder de prøvningsbetingelser, der er vedtaget under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (4) i henhold til artikel 14 i nævnte forordning, anvendelse.

5.2. Køretøjet skal forcere hældningen med en konstant hastighed, uden at hjulene skrider i hverken længderetning eller sideretning.

Tillæg 2

Tal til supplering af koderne for de forskellige karrosseriarter

Fladvogn

02	Nedklappelige sider

03	Lukket kasse

04	Konditioneret karrosseri med isolerede vægge og udstyr til opretholdelse af indvendig temperatur

05	Konditioneret karrosseri med isolerede vægge men uden udstyr til opretholdelse af indvendig temperatur

Gardin

07	Veksellad (overbygning kan udskiftes)

Container

09	Køretøjer med kroghejs

Tip

Tank

12	Tank til transport af farligt gods

13	Kreaturtransport

14	Biltransport

15	Cementblander

16	Køretøjer med cementpumpe

Tømmer

18	Renovationsvogn

19	Gadefejer, rengøring og afløbsrensning

20	Kompressor

21	Bådtransport

22	Svæveflytransport

23	Køretøjer til detailhandel eller fremvisning

24	Bjærgningskøretøj

Stigevogn

26	Kranbil (bortset fra en mobil kran som defineret i sektion 5 i del A i bilag II)

27	Køretøj med personlift

Borevogn

29	Påhængskøretøj med lavt lad

30	Glastransport

Brandbil

99	Karrosseri, der ikke indgår i denne liste.

(1) EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1.

(2) EFT L 39 af 15.2.1980, s. 40.

(3) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.

(4) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.

BILAG II

I bilag IV til direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

1)	Titlen på bilag IV ændres til »KRAV I FORBINDELSE MED EF-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER«.

Punkt 43, del I i bilag IV affattes således:

»43

Afskærmningssystemer

Direktiv 91/226/EØF

L 103 af 23.4.1991, s. 5

x«

3)	Titlen på tillægget til bilag IV ændres til »Krav i forbindelse med typegodkendelse af køretøjer i klasse M1, som er fremstillet i små serier i henhold til artikel 22«.

BILAG III

I bilag IX til direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse N2 (færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse N3 (færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse O1 og O2 (færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse O3 og O4 (færdigopbyggede og trinvis færdigopbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse N2 (delvis opbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse N3 (delvis opbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse O1 og O2 (delvis opbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

Teksten i nr. 31 i »Side 2 — Køretøjsklasse O3 og O4 (delvis opbyggede køretøjer)« i modellen for typeattesten udskiftes med følgende tekst:

»31.	Placering af løftbare aksler: …«

I teksten til de forklarende noter til bilag IX foretages følgende ændringer:

a)	Den sidste sætning i den forklarende note (a) slettes.

b)	Følgende sætning tilføjes til den forklarende note (e): »For en kærre med en enkelt aksel angives den horisontale afstand mellem koblingens vertikale akse og akslens midte.«

BILAG IV

I bilag XI til direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

Punkt 43 i tillæg 2 til bilag XI affattes således:

»43

Afskærmningssystemer

Direktiv 91/226/EØF

x«

Punkt 43 i tillæg 4 til bilag XI affattes således:

»43

Afskærmningssystemer

Direktiv 91/226/EØF

x«

Følgende tillæg 6 tilføjes efter tillæg 5 og før »Forklaring på bogstavsymboler«:

»Tillæg 6

Påhængskøretøjer til særtransport

Punkt	Emne	Retsaktens nummer	Påhængskøretøj i klasse O4
3	Brændstofbeholdere/afskærmning bagtil	Direktiv 70/221/EØF	X
4	Anbringelse af bagnummerplader	Direktiv 70/222/EØF	X
5	Aktiveringskraft (styreapparater)	Direktiv 70/311/EØF	X
9	Bremser	Direktiv 71/320/EØF	X
10	Radiointerferens (elektromagnetisk kompatibilitet)	Direktiv 72/245/EØF	X
18	Skilte og foreskrevne påskrifter	Direktiv 76/114/EØF	X
20	Montering af lygter og lyssignaler	Direktiv 76/756/EØF	A + N
21	Refleksanordninger	Direktiv 76/757/EØF	X
22	Markeringslygter, positionslygter, baglygter, stoplygter, sidemarkeringslygter, kørelyslygter	Direktiv 76/758/EØF	X
23	Retningsviserblinklygter	Direktiv 76/759/EØF	X
24	Bagnummerpladelygte	Direktiv 76/760/EØF	X
28	Tågebaglygter	Direktiv 77/538/EØF	X
29	Baklygter	Direktiv 77/539/EØF	X
36	Opvarmningsanlæg	Direktiv 2001/56/EF	N/A
42	Beskyttelse mod siderne	Direktiv 89/297/EØF	A
43	Afskærmningssystemer	Direktiv 91/226/EØF	A
46	Dæk	Direktiv 92/23/EØF	I
48	Masser og dimensioner	Direktiv 97/27/EF	X
50	Tilkoblingsanordninger	Direktiv 94/20/EF	X
63	Generel sikkerhed	Forordning (EF) nr. 661/2009	P/A«

Under »Forklaring på bogstavsymboler« foretages følgende ændringer:

Punkt L affattes således:

»L

Anvendelsen begrænset til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej. På de bageste siddepladser kræves som minimum forankringer til hofteseler. Sæder, der ikke er bestemt til anvendelse under kørsel på vej, skal være tydeligt afmærket for brugerne ved hjælp af et piktogram eller et skilt med egnet tekst.«

Følgende punkt indsættes efter punkt N/A:

»P/A

Denne retsakt finder delvis anvendelse. Det nøjagtige anvendelsesområde fastsættes i gennemførelsesforanstaltningerne til forordning (EF) nr. 661/2009«.

Følgende punkt indsættes efter punkt H

»I

Dæk skal typegodkendes efter forskrifterne i FN/ECE-regulativ nr. 54, også selv om køretøjets konstruktivt bestemt største hastighed er under 80 km/h.

Belastningstallet kan justeres i forhold til påhængskøretøjets konstruktivt bestemt største hastighed efter aftale med dækfabrikanten.«

15.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/62

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 680/2011

af 14. juli 2011

om fastsættelse for 2011 af budgetlofterne for visse ordninger for direkte støtte, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 51, stk. 2, første afsnit, artikel 69, stk. 3, artikel 87, stk. 3, artikel 123, stk. 1, artikel 128, stk. 1, andet afsnit, artikel 128, stk. 2, andet afsnit, og artikel 131, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For de medlemsstater, der i 2011 gennemfører enkeltbetalingsordningen som fastsat i afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009, bør budgetlofterne for hver af de betalinger, der er omhandlet i artikel 52, 53 og 54 i nævnte forordning, fastsættes for 2011.

(2)	For de medlemsstater, der i 2011 gør brug af valgmuligheden i artikel 87 i forordning (EF) nr. 73/2009, bør budgetlofterne for de direkte betalinger, der er udelukket fra enkeltbetalingsordningen, fastsættes for 2011.

(3)	For de medlemsstater, der i 2011 gør brug af valgmuligheden i artikel 69, stk. 1, eller artikel 131, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009, bør budgetlofterne for den særlige støtte, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 5, i forordning (EF) nr. 73/2009, fastsættes for 2011.

(4)

I henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EF) nr. 73/2009 er de midler, der kan anvendes til koblede foranstaltninger som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii) og iv), og i artikel 68, stk. 1, litra b) og e), begrænset til 3,5 % af det nationale loft, der henvises til i artikel 40 i samme forordning. Af klarhedshensyn bør Kommissionen offentliggøre de lofter, der følger af de beløb, der anmeldes af medlemsstaterne for de pågældende foranstaltninger.

(5)

I medfør af artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009 er de beløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 69, stk. 7, i samme forordning, fastsat i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (2). Af klarhedshensyn bør Kommissionen offentliggøre de af medlemsstaterne anmeldte beløb, som de agter at anvende i overensstemmelse med artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009.

(6)

Af klarhedshensyn bør budgetlofterne for 2011 for enkeltbetalingsordningen, efter at de lofter, der er fastsat for de betalinger, der er nævnt i artikel 52 53, 54, 68 og 87 i forordning (EF) nr. 73/2009, er fratrukket lofterne i bilag VIII til samme forordning, offentliggøres. Det beløb, der skal fratrækkes nævnte bilag VIII for at finansiere den særlige støtte som omhandlet i artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009, svarer til forskellen mellem det samlede beløb for den særlige støtte, som medlemsstaterne har anmeldt, og de beløb, der er anmeldt til finansiering af den særlige støtte i overensstemmelse med artikel 69, stk. 6, litra a), i samme forordning. Hvis en medlemsstat, der gennemfører enkeltbetalingsordningen, beslutter at yde den i artikel 68, stk. 1, litra c), nævnte støtte, skal det beløb, der anmeldes til Kommissionen, medregnes under loftet for enkeltbetalingsordningen, da denne støtte udgør en forhøjelse af enhedsværdien og/eller antallet af betalingsrettigheder for landbrugeren.

(7)	For de medlemsstater, der i 2011 gennemfører den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i afsnit V, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, bør de årlige rammebeløb fastsættes i overensstemmelse med forordningens artikel 123, stk. 1.

(8)

Af klarhedshensyn bør maksimumsbeløbet offentliggøres for de midler, der er fastsat på grundlag af medlemsstaternes anmeldelse, og som stilles til rådighed for de medlemsstater, der under den generelle arealbetalingsordning yder særskilte sukkerbetalinger i 2011 i henhold til artikel 126 i forordning (EF) nr. 73/2009.

(9)

Af klarhedshensyn bør maksimumsbeløbet offentliggøres for de midler, der er fastsat på grundlag af medlemsstaternes anmeldelse, og som stilles til rådighed for de medlemsstater, der under den generelle arealbetalingsordning yder særskilte frugt- og grøntsagsbetalinger i 2011 i henhold til artikel 127 i forordning (EF) nr. 73/2009.

(10)	For de medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, bør de i 2011 gældende budgetlofter for overgangsbetalinger for frugt og grøntsager, jf. artikel 128, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, offentliggøres på grundlag af deres anmeldelse.

(11)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Budgetlofterne for 2011 som omhandlet i artikel 51, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

2. Budgetlofterne for 2011 som omhandlet i artikel 87, stk. 3, i forordning (EF) nr. 73/2009 er fastsat i bilag II til nærværende forordning.

3. Budgetlofterne for 2011 som omhandlet i artikel 69, stk. 3, og artikel 131, stk. 4, i forordning (EF) nr. 73/2009 er fastsat i bilag III til nærværende forordning.

4. Budgetlofterne for 2011 for den støtte, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. 1), ii), iii) og iv), og i artikel 68, stk. 1, litra b) og e), i forordning (EF) nr. 73/2009 er fastsat i bilag IV til nærværende forordning.

5. De beløb, som medlemsstaterne i henhold til artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan anvende til dækning af den særlige støtte, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1, i samme forordning, er fastsat i bilag V til nærværende forordning.

6. Budgetlofterne for 2011 for enkeltbetalingsordningen, jf. afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009, er fastsat i bilag VI til nærværende forordning.

7. De årlige rammebeløb for 2011 som omhandlet i artikel 123, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 er fastsat i bilag VII til nærværende forordning.

8. Maksimumsbeløbene for de midler, som Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet får stillet til rådighed til den særskilte sukkerbetaling i 2011, jf. artikel 126 i forordning (EF) nr. 73/2009, er fastsat i bilag VIII til nærværende forordning.

9. Maksimumsbeløbene for de midler, som Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet får stillet til rådighed til den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling i 2011, jf. artikel 127 i forordning (EF) nr. 73/2009, er fastsat i bilag IX til nærværende forordning.

10. Budgetlofterne for 2011 som omhandlet i artikel 128, stk. 1, andet afsnit, og artikel 128, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009 er fastsat i bilag X til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(2) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 1.

BILAG I

Budgetlofter for direkte betalinger, jf. artikel 52, 53 og 54 i forordning (EF) nr. 73/2009

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
	BE	DK	ES	FR	IT	AT	PT	SI	FI	SE
Fåre- og gedepræmie		855					21 892		600
Supplerende fåre- og gedepræmie							7 184		200
Ammekopræmie	77 565		261 153	525 622		70 578	78 695
Supplement til ammekopræmien	19 389		26 000			99	9 462
Særlig oksekødspræmie		33 085						10 077		37 446
Slagtepræmie, voksent kvæg			47 175				8 657
Slagtepræmie, kalve	6 384		560				946
Tomater — artikel 54, stk. 1				4 017			16 667
Frugt og grøntsager, ekskl. tomater — artikel 54, stk. 2				33 025	850

BILAG II

Budgetlofter for direkte betalinger, jf. artikel 87 i forordning (EF) nr. 73/2009

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)

Spanien

Frankrig

Italien

Nederlandene

Portugal

Finland

—	Støtte til frø

10 347

2 310

13 321

726

272

1 150

BILAG III

Budgetlofter for særlig støtte, jf. artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009

Kalenderåret 2011

(1000 EUR))

Medlemsstat

Belgien

6 389

Bulgarien

19 326

Tjekkiet

31 826

Danmark

15 800

Tyskland

2 000

Estland

1 253

Irland

25 000

Grækenland

108 000

Spanien

247 865

Frankrig

456 600

Italien

316 950

Letland

5 130

Litauen

9 503

Ungarn

77 290

Nederlandene

21 965

Østrig

11 900

Polen

40 800

Portugal

32 411

Rumænien

25 545

Slovenien

11 699

Slovakiet

11 000

Finland

47 555

Sverige

3 434

Det Forenede Kongerige

29 800

Bemærk:

Beløb, som medlemsstaterne har anmeldt med henblik på tildeling af den støtte, der er nævnt i artikel 68, stk. 1, litra c), og som er omfattet af loftet for enkeltbetalingsordningen.

Grækenland: 30 000 000 EUR

Slovenien: 4 800 000 EUR

BILAG IV

Budgetlofter for den støtte, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), ii), iii) og iv), og i artikel 68, stk. 1, litra b) og e), i forordning (EF) nr. 73/2009

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
Medlemsstat
Belgien	6 389
Bulgarien	19 326
Tjekkiet	31 826
Danmark	4 300
Tyskland	2 000
Estland	1 253
Irland	25 000
Grækenland	78 000
Spanien	178 265
Frankrig	272 600
Italien	147 950
Letland	5 130
Litauen	9 503
Ungarn	46 164
Nederlandene	14 000
Østrig	11 900
Polen	40 800
Portugal	19 510
Rumænien	25 545
Slovenien	6 899
Slovakiet	11 000
Finland	47 555
Sverige	3 434
Det Forenede Kongerige	29 800

BILAG V

Beløb, som medlemsstaterne skal anvende i overensstemmelse med artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009 til dækning af den særlige støtte i henhold til artikel 68, stk. 1, i samme forordning

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
Medlemsstat
Belgien	6 389
Danmark	15 800
Irland	23 900
Grækenland	70 000
Spanien	144 200
Frankrig	74 000
Italien	144 900
Nederlandene	21 965
Østrig	11 900
Portugal	21 700
Slovenien	4 800
Finland	4 762

BILAG VI

Budgetlofter for enkeltbetalingsordningen

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
Medlemsstat
Belgien	508 479
Danmark	997 381
Tyskland	5 769 994
Irland	1 339 421
Grækenland	2 223 798
Spanien	4 676 132
Frankrig	7 477 752
Italien	4 048 143
Luxembourg	37 679
Malta	4 726
Nederlandene	852 443
Østrig	676 748
Portugal	435 505
Slovenien	105 247
Finland	521 080
Sverige	724 349
Det Forenede Kongerige	3 946 682

BILAG VII

Årlige rammebeløb for den generelle arealbetalingsordning

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
Medlemsstat
Bulgarien	400 035
Tjekkiet	667 365
Estland	80 656
Cypern	40 902
Letland	111 260
Litauen	289 729
Ungarn	958 593
Polen	2 280 455
Rumænien	877 278
Slovakiet	292 357

BILAG VIII

Maksimumsbeløb for de midler, medlemsstaterne får stillet til rådighed til den særskilte sukkerbetaling, jf. artikel 126 i forordning (EF) nr. 73/2009

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
Medlemsstat
Tjekkiet	44 245
Letland	3 308
Litauen	10 260
Ungarn	41 010
Polen	159 392
Rumænien	5 051
Slovakiet	19 289

BILAG IX

Maksimumsbeløb for de midler, medlemsstaterne får stillet til rådighed til den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling, jf. artikel 127 i forordning (EF) nr. 73/2009

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
Medlemsstat
Tjekkiet	414
Ungarn	4 756
Polen	6 715
Slovakiet	690

BILAG X

Budgetlofter for overgangsbetalingen for frugt og grøntsager, jf. artikel 128 i forordning (EF) nr. 73/2009

Kalenderåret 2011

(1000 EUR)
Medlemsstat	Cypern	Rumænien	Slovakiet
Tomater — artikel 128, stk. 1		869	335
Frugt og grøntsager, ekskl. tomater — artikel 128, stk. 2	3 359

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2011.185.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 185

Dansk udgave	Retsforskrifter	54. årgang 15. juli 2011

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 ( 1 )	1
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 678/2011 af 14. juli 2011 om erstatning af bilag II og ændring af bilag IV, IX og XI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) ( 1 )	30
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 679/2011 af 14. juli 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1974/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	57
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2011 af 14. juli 2011 om fastsættelse for 2011 af budgetlofterne for visse ordninger for direkte støtte, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009	62
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 681/2011 af 14. juli 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	72
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 682/2011 af 14. juli 2011 om den minimumstold, der skal fastsættes for den første dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 634/2011	74
		AFGØRELSER
		2011/415/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 14. juli 2011 om berigtigelse af Kommissionens direktiv 2010/19/EU om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling inden for afskærmningssystemer til visse motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, af Rådets direktiv 91/226/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår ændringen af bilagene til direktiv 2007/46/EF ( 1 )	76
		2011/416/EU
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 14. juli 2011 om godkendelse af visse ændrede programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser for 2011 og om ændring af afgørelse 2010/712/EU for så vidt angår EU-tilskuddet til programmer, der blev godkendt ved nævnte afgørelse (meddelt under nummer K(2011) 4993)	77

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	49,0
	AR	19,4
	EC	19,4
	MK	50,0
	ZZ	34,5
0707 00 05	AR	22,0
	TR	105,8
	ZZ	63,9
0709 90 70	AR	24,9
	EC	26,5
	TR	110,5
	ZZ	54,0
0805 50 10	AR	60,9
	TR	64,0
	UY	70,0
	ZA	76,3
	ZZ	67,8
0808 10 80	AR	132,6
	BR	78,0
	CA	106,0
	CL	95,5
	CN	87,0
	EC	60,7
	NZ	111,4
	US	170,2
	ZA	95,9
	ZZ	104,1
0808 20 50	AR	133,6
	AU	75,6
	CL	86,0
	CN	46,2
	NZ	118,4
	ZA	98,6
	ZZ	93,1
0809 10 00	AR	75,0
	TR	224,8
	XS	138,6
	ZZ	146,1
0809 20 95	TR	312,3
0809 20 95	ZZ	312,3
0809 40 05	BA	62,0
	EC	75,9
	ZZ	69,0

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Rådets afgørelse 2011/332/FUSP af 7. juni 2011 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 149 af 8.6.2011)	79


	(1) EØS-relevant tekst