17.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 574/2011

af 16. juni 2011

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/32/EF for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for nitrit, melamin, Ambrosia spp., om overslæb af visse coccidiostatika og histomonostatika og om konsolidering af direktivets bilag I og II

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, første led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I. For visse uønskede stoffer skal medlemsstaterne foretage undersøgelser til fastlæggelse af kilderne for de pågældende stoffer, hvis tærsklen i direktivets bilag II er overskredet.

(2)

Hvad angår nitrit, er det blevet konstateret, at produkter og biprodukter hidrørende fra sukkerroer og sukkerrør og fra stivelsesproduktion under visse forhold indeholder større mængder end de maksimalgrænseværdier, der for nylig er blevet fastsat i bilag I til direktiv 2002/32/EF. Det har ligeledes vist sig, at analysemetoden til bestemmelse af nitrit i foder ikke altid giver pålidelige analyseresultater med hensyn til produkter og biprodukter hidrørende fra sukkerroer og sukkerrør og fra stivelsesproduktion. Eftersom Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i sin udtalelse af 25. marts 2009 (2) konkluderede, at tilstedeværelsen af nitrit i animalske produkter ikke giver anledning til bekymring for menneskers sundhed, bør de pågældende produkter foreløbig undtages fra maksimalgrænseværdien for nitrit i foder, mens der foretages en nærmere undersøgelse vedrørende nitritmængden i de pågældende produkter og hensigtsmæssige analysemetoder.

(3)

Hvad angår melamin, vedtog EFSA den 18. marts 2010 en videnskabelig udtalelse om melamin i fødevarer og foder (3). EFSA's undersøgelsesresultater viser, at eksponering for melamin kan føre til dannelse af krystaller i urinvejene. Krystallerne forårsager proksimale tubulære skader og er blevet set hos dyr og børn som følge af hændelser, hvor foder og modermælkserstatning er blevet bevidst forurenet med melamin, hvilket i nogle tilfælde har medført dødsfald. Codex Alimentarius-kommissionen har fastsat maksimalgrænseværdier for melamin i fødevarer og foder (4). Disse maksimalgrænseværdier bør optages i bilag I til direktiv 2002/32/EF for at beskytte dyresundheden og folkesundheden, da disse grænser er i overensstemmelse med konklusionerne i EFSA's udtalelse. Visse fodertilsætningsstoffer bør undtages fra maksimalgrænseværdierne, da de som følge af den normale produktionsproces uundgåeligt indeholder melamin i mængder, der ligger over maksimalgrænseværdien.

(4)

Hvad angår Ambrosia spp., konkluderede EFSA i sin udtalelse af 4. juni 2010 (5), at fuglefoder kan være en vigtig kilde til spredning af Ambrosia spp., navnlig i områder, der ikke tidligere har været angrebet, da fuglefoder ofte indeholder betydelige mængder af ubehandlede frø af Ambrosia spp. Ved at undgå at anvende fuglefoder, der er forurenet med ubehandlede frø af Ambrosia spp., kan man derfor sandsynligvis afværge yderligere spredning af Ambrosia spp. i Unionen. Ambrosia spp. er folkesundhedsmæssigt problematisk på grund af de allergene egenskaber ved pollen deraf. Indånding af plantepollen kan bl.a. fremkalde høfeber og astma. Det er også dokumenteret, at pollen fra Ambrosia spp. har allergifremkaldende egenskaber hos dyr. Tilstedeværelsen af frø af Ambrosia spp. bør derfor begrænses i fodermidler og foderblandinger, der indeholder umalede kerner og frø, og der bør fastsættes et maksimumsindhold af frø af Ambrosia spp. i umalede kerner og frø i henhold til ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable — så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt) i overensstemmelse med god landbrugspraksis og gode rensningsteknikker.

(5)

Hvad angår coccidiostatika og histomonostatika, kan der ske overslæb fra et produktionsparti til et andet, når sådanne stoffer anvendes som tilladte fodertilsætningsstoffer. Et sådant overslæb kan medføre forurening af senere fremstillet foder, idet der kan være teknisk uundgåelige spor af disse stoffer, også kaldet uundgåeligt overslæb eller krydskontaminering, i foder, hvori coccidiostatika og histomonostatika ikke er tilladt, også kaldet foder, hvortil stofferne ikke er beregnet. Under hensyntagen til god fremstillingspraksis bør der fastsættes maksimalgrænseværdier for uundgåeligt overslæb af coccidiostatika eller histomonostatika til foder, hvortil disse stoffer ikke er beregnet, i henhold til ALARA-princippet (As Low As Reasonably Achievable — så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt). For at gøre det muligt for foderfabrikanten at styre uundgåelige overslæb bør det overvejes at acceptere en overslæbsmængde på ca. 3 % af den tilladte maksimumsmængde i foder til mindre følsomme dyrearter, som tilsætningsstofferne ikke er tiltænkt, mens det bør overvejes at acceptere en overslæbsmængde på 1 % af den tilladte maksimumsmængde i foder beregnet til følsomme dyrearter, som tilsætningsstofferne ikke er tiltænkt, og i tilbageholdelsesfoder, dvs. foder, der gives i perioden inden slagtning. Det bør ligeledes overvejes at acceptere en overslæbsmængde på 1 % for krydskontaminering af andet foder, der er tiltænkt bestemte dyrearter, men som ikke er tilsat coccidiostatika eller histomonostatika, og af foder, hvortil stofferne ikke er beregnet, og som anvendes til dyr, der kontinuerligt producerer fødevarer, f.eks. malkekøer eller æglæggende høner, hvis der er tegn på overførsel fra foder til fødevarer af animalsk oprindelse. Hvis fodermidlerne gives direkte til dyrene, eller hvis der anvendes tilskudsfoder, bør dette ikke medføre, at dyrene eksponeres for højere værdier af et coccidiostatikum eller histomonostatikum end de tilsvarende maksimalgrænseværdier for eksponering, hvis der kun anvendes fuldfoder i dagsrationen.

(6)

Hvad angår coccidiostatikaene narasin, nicarbazin og lasalocidnatrium, bør bilag I til direktiv 2002/32/EF ændres således, at der tages hensyn til de nyeste ændringer af godkendelserne af de pågældende stoffer, ligesom Kommissionens forordning (EF) nr. 124/2009 af 10. februar 2009 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika i fødevarer som følge af uundgåeligt overslæb af disse stoffer til foder, som de ikke er beregnet til (6) bør ændres.

(7)

Bilag I og II til direktiv 2002/32/EF er allerede mange gange tidligere blevet tilpasset i væsentligt omfang. Disse bilag bør derfor konsolideres. Af hensyn til klarheden i bilagene og for at gøre dem lettere at læse bør de omstruktureres, og terminologien bør harmoniseres. Da bestemmelserne i bilagene gælder umiddelbart og er bindende i alle enkeltheder, bør bilagene fastlægges ved en forordning.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til direktiv 2002/32/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2011.

Bestemmelserne vedrørende Ambrosia spp. anvendes fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.

(2) EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden, videnskabelig udtalelse om nitrit som uønsket stof i dyrefoder, EFSA Journal (2009) 1017, 1-47. Foreligger online: http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/1017.pdf.

(3) EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM) og EFSA's Ekspertpanel for Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, Enzymer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer (CEF), videnskabelig udtalelse om melamin i fødevarer og foder. EFSA Journal 2010; 8(4):1573. [145 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1573. Foreligger online: http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/1573.pdf.

(4) Rapport om det 33. møde i det fælles FAO/WHO-program for fødevarestandarder, Codex Alimentarius-kommissionen, Genève, Schweiz, den 5.-9.7.2010 (ALINORM 10/33/REP).

(5) EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM), EFSA's Ekspertpanel for Diætetiske Produkter, Ernæring og Allergier (NDA) og EFSA's Ekspertpanel for Plantesundhed (PLH), videnskabelig udtalelse om virkningen på folkesundheden eller dyresundheden eller miljøet af tilstedeværelsen af frø af Ambrosia spp. i foder. EFSA Journal 2010; 8(6):1566 [37 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1566. Foreligger online: http://www.efsa.europa.eu/en/scdocs/doc/1566.pdf.

(6) EUT L 140 af 11.2.2009, s. 7.

BILAG

Bilag I og II til direktiv 2002/32/EF affattes således:

»BILAG I

MAKSIMUMSINDHOLD AF UØNSKEDE STOFFER, JF. ARTIKEL 3, STK. 2

DEL I: UORGANISKE KONTAMINANTER OG KVÆLSTOFFORBINDELSER

Uønsket stof

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

Arsen (1)

Fodermidler,

undtagen:

—	mel af græs, mel af tørret lucerne og tørret kløver samt tørrede sukkerroesnitter og tørrede molasserede sukkerroesnitter

—

palmekage

4 (2)

—	fosfater og kulsur algekalk

—	calciumcarbonat

—	magnesiumoxid og magnesiumcarbonat

—	fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf

25 (2)

—	mel af tang og fodermidler fremstillet af tang

40 (2)

Jernpartikler anvendt som sporstof

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer,

undtagen:

—	kobbersulfatpentahydrat og kobbercarbonat

—	zinkoxid, manganoxid og kobberoxid

100

Tilskudsfoder,

undtagen:

—	mineralsk foder

Fuldfoder,

undtagen:

—	fuldfoder til fisk og pelsdyr

10 (2)

Calcium

Vegetabilske fodermidler

Animalske fodermidler

Mineralske fodermidler,

undtagen:

—

fosfater

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer,

undtagen:

—	kobberoxid, manganoxid, zinkoxid og mangansulfatmonohydrat

Fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

Forblandinger (6)

Tilskudsfoder,

0,5

undtagen:

—	mineralsk foder

- -	der indeholder under 7 % fosfor (8)

- -	der indeholder 7 % fosfor eller derover (8)

0,75 pr. 1 % fosfor (8), dog højst 7,5

—	tilskudsfoderblandinger til selskabsdyr

Fuldfoder,

0,5

undtagen:

—	fuldfoder til kvæg (undtagen kalve), får (undtagen lam), geder (undtagen gedekid) og fisk

—	fuldfoder til selskabsdyr

Fluor (7)

Fodermidler,

150

undtagen:

—	animalske fodermidler, undtagen havkrebsdyr som f.eks. krill

500

—	havkrebsdyr, f.eks. krill

3 000

—

fosfater

2 000

—	calciumcarbonat

350

—	magnesiumoxid

600

—	kulsur algekalk

1 000

Vermiculit (E 561)

3 000

Tilskudsfoder

—	der indeholder 4 % fosfor eller derunder (8)

500

—	der indeholder over 4 % fosfor (8)

125 pr. 1 % fosfor (8)

Fuldfoder,

150

undtagen:

—	fuldfoder til svin

100

—	fuldfoder til fjerkræ (undtagen daggamle kyllinger) og fisk

350

—	fuldfoder til daggamle kyllinger

250

—	fuldfoder til kvæg, får og geder

– –	lakterende

– –

andre

Bly

Fodermidler,

undtagen:

—	grønfoder (3)

—	fosfater og kulsur algekalk

—	calciumcarbonat

—

gær

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer,

100

undtagen:

—

zinkoxid

400

—	manganoxid, jerncarbonat, kobbercarbonat

200

Fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler,

undtagen:

—	clinoptilolit af vulkansk oprindelse

Forblandinger (6)

200

Tilskudsfoder,

undtagen:

—	mineralsk foder

Fuldfoder

5.	Kviksølv (4)

Fodermidler,

0,1

undtagen:

—	fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf

0,5

—	calciumcarbonat

0,3

Foderblandinger,

0,1

undtagen:

—	mineralsk foder

0,2

—	foderblandinger til fisk

0,2

—	foderblandinger til hunde, katte og pelsdyr

0,3

6.	Nitrit (5)

Fodermidler,

undtagen:

—

fiskemel

—

ensilage

—

—	produkter og biprodukter hidrørende fra sukkerroer og sukkerrør og fra stivelsesproduktion

—

Fuldfoder,

undtagen:

—	fuldfoder til hunde og katte med et vandindhold på over 20 %

—

7.	Melamin (9)

Foder,

2,5

undtagen fodertilsætningsstofferne:

—	guanidineddikesyre

—

urea

—

biuret

—

DEL II: MYKOTOKSINER

Uønsket stof

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

1.	Aflatoxin B1

Fodermidler

0,02

Tilskudsfoder og fuldfoder,

0,01

undtagen:

—	foderblandinger til malkekvæg og kalve, malkefår og lam, malkegeder og gedekid, smågrise og ungfjerkræ

0,005

—	foderblandinger til kvæg (undtagen malkekvæg og kalve), får (undtagen malkefår og lam), geder (undtagen malkegeder og gedekid), svin (undtagen smågrise) og fjerkræ (undtagen unge dyr)

0,02

2.	Meldrøje (Claviceps purpurea)

Fodermidler og foderblandinger, der indeholder umalet korn

1 000

DEL III: NATURLIGE PLANTETOKSINER

Uønsket stof

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

1.	Fri gossypol

Fodermidler,

undtagen:

—	bomuldsfrø

5 000

—	bomuldsfrøkager og bomuldsfrømel

1 200

Fuldfoder,

undtagen:

—	fuldfoder til kvæg (undtagen kalve)

500

—	fuldfoder til får (undtagen lam) og geder (undtagen gedekid)

300

—	fuldfoder til fjerkræ (undtagen æglæggende høner) og kalve

100

—	fuldfoder til kaniner, lam, gedekid og svin (undtagen smågrise)

Blåsyre

Fodermidler,

undtagen:

—

hørfrø

250

—

hørkager

350

—	maniokprodukter og mandelkager

100

Fuldfoder,

undtagen:

—	fuldfoder til kyllinger (under 6 uger gamle)

3.	Theobromin

Fuldfoder,

300

undtagen:

—	fuldfoder til svin

200

—	fuldfoder til hunde, kaniner, heste og pelsdyr

4.	Vinylthiooxazolidon (5-vinyloxazolidin-2-thion)

Fuldfoder til fjerkræ,

1 000

undtagen:

—	fuldfoder til æglæggende høner

500

5.	Flygtig sennepsolie (10)

Fodermidler,

100

undtagen:

—

rapskager

4 000

Fuldfoder,

150

undtagen:

—	fuldfoder til kvæg (undtagen kalve), får (undtagen lam) og geder (undtagen gedekid)

1 000

—	fuldfoder til svin (undtagen smågrise) og fjerkræ

500

DEL IV: ORGANISKE CHLORFORBINDELSER (UNDTAGEN DIOXINER OG PCB'ER)

Uønsket stof

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

1.	Aldrin (11)

Fodermidler og foderblandinger,

0,01 (12)

2.	Dieldrin (11)

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,1 (12)

—	foderblandinger til fisk

0,02 (12)

3.	Camphechlor (toxaphen) — summen af indikatorkongenerne CHB 26, 50 og 62 (13)

Fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf,

0,02

undtagen:

—

fiskeolie

0,2

Fuldfoder til fisk

0,05

4.	Chlordan (summen af cis- og transisomererne og af oxichlordan, udtrykt som chlordan)

Fodermidler og foderblandinger,

0,02

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,05

5.	DDT (summen af DDT-, DDD- (eller TDE-) og DDE-isomerer, udtrykt som DDT)

Fodermidler og foderblandinger,

0,05

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,5

6.	Endosulfan (summen af alfa- og beta-isomerer og af endosulfansulfat, udtrykt som endosulfan)

Fodermidler og foderblandinger,

0,1

undtagen:

—	majs og majsbiprodukter fra fremstillingen heraf

0,2

—	oliefrø og biprodukter fra fremstillingen heraf, undtagen rå vegetabilsk olie

0,5

—	rå vegetabilsk olie

1,0

—	fuldfoder til fisk

0,005

7.	Endrin (summen af endrin og deltacetoendrin, udtrykt som endrin)

Fodermidler og foderblandinger,

0,01

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,05

8.	Heptachlor (summen af heptachlor og heptachlorepoxid, udtrykt som heptachlor)

Fodermidler og foderblandinger,

0,01

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,2

9.	Hexachlorbenzen (HCB)

Fodermidler og foderblandinger,

0,01

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,2

10.

Hexachlorcyclohexan (HCH)

—	alfa-isomerer

Fodermidler og foderblandinger,

0,02

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,2

—	beta-isomerer

Fodermidler,

0,01

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

0,1

Foderblandinger,

0,01

undtagen:

—	foderblandinger til malkekvæg

0,005

—	gamma-isomerer

Fodermidler og foderblandinger,

0,2

undtagen:

—	fedtstoffer og olier

2,0

DEL V: DIOXINER OG PCB'ER

Uønsket stof

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (ppt)( (14), (15)) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

1.	Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF)), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997 (17))

Vegetabilske fodermidler,

0,75

undtagen:

—	vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,75

Mineralske fodermidler

1,0

Animalske fodermidler:

—	animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

2,0

—	andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

0,75

—

fiskeolie

6,0

—	fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (16)

1,25

—	fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

2,25

Fodertilsætningsstofferne kaolinler, calciumsulfatdihydrat, vermiculit, natrolitphonolit, syntetisk calciumaluminat og clinoptilolit af sedimentær oprindelse, der tilhører de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

0,75

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer,

1,0

Forblandinger

1,0

Foderblandinger,

0,75

undtagen:

—	foderblandinger til selskabsdyr og fisk

2,25

—	foderblandinger til pelsdyr

—

2.	Summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD), polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) og polychlorerede biphenyler (PCB)), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997 (17))

Vegetabilske fodermidler,

1,25

undtagen:

—	vegetabilske olier og biprodukter heraf

1,5

Mineralske fodermidler

1,5

Animalske fodermidler:

—	animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

3,0

—	andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

1,25

—

fiskeolie

24,0

—	fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (16)

4,5

—	fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

11,0

1,5

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

1,5

Forblandinger

1,5

Foderblandinger,

1,5

undtagen:

—	foderblandinger til selskabsdyr og fisk

7,0

—	foderblandinger til pelsdyr

—

DEL VI: SKADELIGE BOTANISKE URENHEDER

Uønsket stof

Produkter til foderbrug

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

1.	Ukrudtsfrø og frugter, ikke malede eller knuste, som indeholder alkaloider, glykosider eller andre toksiske stoffer, enkeltvis eller sammen, herunder:

Fodermidler og foderblandinger

3 000

—	Datura sp.

1 000

2.	Crotalaria spp.

Fodermidler og foderblandinger

100

3.	Frø og skaller af Ricinus communis L., Croton tiglium L. og Abrus precatorius L. samt derivater fra forarbejdningen (18), enkeltvis eller sammen

Fodermidler og foderblandinger

10 (19)

4.	Bog, uafskallet — Fagus silvatica (L.)

5.	Purgérbusk — Jatropha curcas L.

6.	Indisk sennep — Brassica juncea (L.) Czern. And Coss. ssp. integrifolia (West.) Thell.

7.	Sareptasennep — Brassica juncea (L.) Czern. And Coss. ssp. juncea

8.	Kinesisk sennep — Brassica juncea (L.) Czern. And Coss. ssp. juncea var. lutea Batalin

9.	Sort sennep — Brassica nigra (L.) Koch

10.	Etiopisk sennep — Brassica carinata A. Braun

Fodermidler og foderblandinger

Frø og frugter af disse plantearter samt derivater fra forarbejdningen må kun forekomme i foder i form af sporstoffer, som ikke lader sig bestemme kvantitativt

11.	Frø af Ambrosia spp.

Fodermidler,

undtagen:

—	hirse (kerner af Panicum miliaceum L.) og sorghum (kerner af Sorghum bicolor (L) Moench s.l.), der ikke gives direkte til dyr som foder

200

Foderblandinger, der indeholder umalede kerner og frø

DEL VII: GODKENDTE FODERTILSÆTNINGSSTOFFER, DER EFTER ET UUNDGÅELIGT OVERSLÆB FOREKOMMER I FODER, HVORTIL DE IKKE ER BEREGNET

Coccidiostatikum

Produkter til foderbrug (20)

Maksimumsindhold i mg/kg (ppm) foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

1.	Decoquinat

Fodermidler

0,4

Foderblandinger til

—	læggefugle og hønniker (> 16 uger)

0,4

—	slagtekyllinger i perioden inden slagtning, hvor brugen af decoquinat er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

0,4

—	andre dyrearter

1,2

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af decoquinat ikke er tilladt

(21)

2.	Diclazuril

Fodermidler

0,01

Foderblandinger til

—	læggefugle, hønniker (> 16 uger) og slagtekalkuner (> 12 uger)

0,01

—	slagte- og avlskaniner i perioden inden slagtning, hvor brugen af diclazuril er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

0,01

—	andre dyrearter end hønniker (< 16 uger), slagtekyllinger, perlehøns og slagtekalkuner (< 12 uger)

0,03

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af diclazuril ikke er tilladt

(21)

3.	Halofuginonhydrobromid

Fodermidler

0,03

Foderblandinger til

—	læggefugle, hønniker og kalkuner (> 12 uger)

0,03

—	slagtekyllinger og kalkuner (< 12 uger) i perioden inden slagtning, hvor brugen af halofuginonhydrobromid er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

0,03

—	andre dyrearter

0,09

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af halofuginonhydrobromid ikke er tilladt

(21)

4.	Lasalocidnatrium

Fodermidler

1,25

Foderblandinger til

—	hunde, kalve, kaniner, dyr af hestefamilien, dyr, der anvendes til mælkeproduktion, læggefugle, kalkuner (> 16 uger) og hønniker (> 16 uger)

1,25

—	slagtekyllinger, hønniker (< 16 uger) og kalkuner (< 16 uger) i perioden inden slagtning, hvor brugen af lasalocidnatrium er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

1,25

—	andre dyrearter

3,75

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af lasalocidnatrium ikke er tilladt

(21)

5.	Alphamaduramicinammonium

Fodermidler

0,05

Foderblandinger til

—	dyr af hestefamilien, kaniner, kalkuner (> 16 uger), læggefugle og hønniker (> 16 uger)

0,05

—	slagtekyllinger og kalkuner (< 16 uger) i perioden inden slagtning, hvor brugen af alphamaduramicinammonium er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

0,05

—	andre dyrearter

0,15

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af alphamaduramicinammonium ikke er tilladt

(21)

6.	Monensinnatrium

Fodermidler

1,25

Foderblandinger til

—	dyr af hestefamilien, hunde, mindre drøvtyggere (får og geder), ænder, kvæg, malkekvæg, læggefugle, hønniker (> 16 uger) og kalkuner (> 16 uger)

1,25

—	slagtekyllinger, hønniker (< 16 uger) og kalkuner (< 16 uger) i perioden inden slagtning, hvor brugen af monensinnatrium er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

1,25

—	andre dyrearter

3,75

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af monensinnatrium ikke er tilladt

(21)

Narasin

Fodermidler

0,7

Foderblandinger til

—	kalkuner, kaniner, dyr af hestefamilien, læggefugle og hønniker (> 16 uger)

0,7

—	andre dyrearter

2,1

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af narasin ikke er tilladt

(21)

8.	Nicarbazin

Fodermidler

1,25

Foderblandinger til

—	dyr af hestefamilien, læggefugle og hønniker (> 16 uger)

1,25

—	andre dyrearter

3,75

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af nicarbazin (alene eller kombineret med narasin) ikke er tilladt

(21)

9.	Robenidinhydrochlorid

Fodermidler

0,7

Foderblandinger til

—	læggefugle og hønniker (> 16 uger)

0,7

—	slagtekyllinger, slagte- og avlskaniner og kalkuner i perioden inden slagtning, hvor brugen af robenidinhydrochlorid er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

0,7

—	andre dyrearter

2,1

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af robenidinhydrochlorid ikke er tilladt

(21)

10.	Salinomycinnatrium

Fodermidler

0,7

Foderblandinger til

—	dyr af hestefamilien, kalkuner, læggefugle og hønniker (> 12 uger)

0,7

—	slagtekyllinger, hønniker (< 12 uger) og slagtekaniner i perioden inden slagtning, hvor brugen af salinomycinnatrium er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

0,7

—	andre dyrearter

2,1

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af salinomycinnatrium ikke er tilladt

(21)

11.	Semduramicinnatrium

Fodermidler

0,25

Foderblandinger til

—	læggefugle og hønniker (> 16 uger)

0,25

—	slagtekyllinger i perioden inden slagtning, hvor brugen af semduramicinnatrium er forbudt (tilbageholdelsesfoder)

0,25

—	andre dyrearter

0,75

Forblandinger til brug i foder, hvor brugen af semduramicinnatrium ikke er tilladt

(21)

»BILAG II

INDGREBSTÆRSKLER, DER UDLØSER UNDERSØGELSER, SOM FORETAGES AF MEDLEMSSTATERNE, JF. ARTIKEL 4, STK. 2

DEL:	DIOXINER OG PCB'ER

Uønskede stoffer

Produkter til foderbrug

Indgrebstærskel i ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (ppt) (23), (24) foder, beregnet ved et vandindhold på 12 %

Bemærkninger og yderligere oplysninger (f.eks. arten af de undersøgelser, der skal gennemføres)

1.	Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF)) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997 (22))

Vegetabilske fodermidler,

0,5

(25)

undtagen:

—	vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,5

(25)

Mineralske fodermidler

0,5

(25)

Animalske fodermidler:

—	animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

1,0

(25)

—	andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

0,5

(25)

—

fiskeolie

5,0

(26)

—	fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (24)

1,0

(26)

—	fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

1,75

(26)

Fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

0,5

(26)

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

0,5

(25)

Forblandinger

0,5

(25)

Foderblandinger,

0,5

(25)

undtagen:

—	foderblandinger til selskabsdyr og fisk

1,75

(26)

—	foderblandinger til pelsdyr

—

2.	Dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede biphenyler (PCB)) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors), 1997 (22))

Vegetabilske fodermidler,

0,35

(25)

undtagen:

—	vegetabilske olier og biprodukter heraf

0,5

(25)

Mineralske fodermidler

0,35

(25)

Animalske fodermidler:

—	animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

0,75

(25)

—	andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

0,35

(25)

—

fiskeolie

14,0

(26)

—	fisk, andre vanddyr og produkter fremstillet heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (24)

2,5

(26)

—	fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

7,0

(26)

Fodertilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

0,5

(25)

Fodertilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

0,35

(25)

Forblandinger

0,35

(25)

Foderblandinger,

0,5

(25)

undtagen:

—	foderblandinger til selskabsdyr og fisk

3,5

(26)

—	foderblandinger til pelsdyr

—

(1) Maksimumsindholdet henviser til det samlede arsenindhold.

(2) Den ansvarlige virksomhedsleder skal efter anmodning fra de kompetente myndigheder gennemføre en analyse med henblik på at godtgøre, at indholdet af uorganisk arsen er mindre end 2 ppm. En sådan analyse er særlig vigtig i forbindelse med tangarten Hizikia fusiforme.

(3) Ved grønfoder forstås produkter til foderbrug som hø, ensilage, græs osv.

(4) Maksimumsindholdet henviser til det samlede kviksølvindhold.

(5) Maksimumsindholdet udtrykkes som natriumnitrit.

(6) Det maksimumsindhold, der er fastsat for forblandinger, tager hensyn til tilsætningsstofferne med det højeste indhold af bly og cadmium og ikke til de enkelte dyrearters følsomhed for bly og cadmium. For at beskytte dyrs sundhed og folkesundheden er det som fastsat i artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29) producenten af forblandinger, der har ansvaret for at sikre, at de maksimumsindhold, der er fastsat for forblandinger, bliver overholdt, og at brugsvejledningen på forblandingen er i overensstemmelse med de maksimumsindhold, der er fastsat for tilskudsfoder og fuldfoder.

(7) Maksimumsindholdet henviser til en analytisk bestemmelse af fluorindholdet, hvor ekstraktion foretages med saltsyre 1 N i 20 minutter ved omgivelsestemperatur. Der kan anvendes tilsvarende ekstraktionsmetoder, for hvilke det kan dokumenteres, at den anvendte ekstraktionsmetode har en ekstraktionseffektivitet af samme omfang.

(8) Procentdelen af fosfor gælder for foder med et vandindhold på 12 %.

(9) Maksimumsindholdet henviser udelukkende til melaminindholdet. Det vil på et senere tidspunkt blive overvejet at lade de strukturelt beslægtede forbindelser cyanursyre, ammelin og ammelid indgå i maksimumsindholdet.

(10) Maksimumsindholdet udtrykkes som allylisothiocyanat.

(11) Isoleret eller sammen, udtrykt som dieldrin.

(12) Maksimumsindhold af aldrin og dieldrin, isoleret eller sammen, udtrykt som dieldrin.

(13) Nummerering i henhold til Parlar, foran nummeret skrives enten »CHB« eller »Parlar«:

CHB 26: 2-endo,3-exo,5-endo,6-exo,8,8,10,10-octochlorbornan

CHB 50: 2-endo,3-exo,5-endo,6-exo,8,8,9,10,10-nonachlorbornan

CHB 62: 2,2,5,5,8,9,9,10,10-nonachlorbornan.

(14) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(15) Den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner (PCDD/F), gælder fortsat i en tidsbegrænset periode. De produkter bestemt til foder, der er omhandlet i punkt 1, skal i denne tidsbegrænsede periode overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(16) Fersk fisk og andre vanddyr, der leveres direkte og anvendes uden mellemliggende forarbejdning til fremstilling af foder til pelsdyr, er ikke omfattet af grænseværdierne, mens der gælder grænseværdier på 4,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg produkt og 8,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg produkt for fersk fisk og en grænseværdi på 25,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg produkt for fiskelever, der anvendes til direkte fodring af selskabsdyr, dyr fra zoologiske haver og cirkusdyr, eller som anvendes som fodermidler til fremstilling af foder til selskabsdyr. Produkterne eller forarbejdede animalske proteiner fremstillet af disse dyr (pelsdyr, selskabsdyr, dyr fra zoologiske haver og cirkusdyr) må ikke komme ind i fødevarekæden, og de må ikke anvendes som foder til husdyr, der holdes, opfedes eller opdrættes med henblik på produktion af fødevarer.

(17) WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18.6.1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

Kongener	TEF-værdi
Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD«) og dibenzofuraner (»PCDF«)
2,3,7,8-TCDD	1
1,2,3,7,8-PeCDD	1
1,2,3,4,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01
OCDD	0,0001
2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDF	0,05
2,3,4,7,8-PeCDF	0,5
1,2,3,4,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDF	0,1
2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDF	0,01
1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01
OCDF	0,0001
»Dioxinlignende« PCB'er: non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er

Non-ortho-PCB'er
PCB 77	0,0001
PCB 81	0,0001
PCB 126	0,1
PCB 169	0,01
Mono-ortho-PCB'er
PCB 105	0,0001
PCB 114	0,0005
PCB 118	0,0001
PCB 123	0,0001
PCB 156	0,0005
PCB 157	0,0005
PCB 167	0,00001
PCB 189	0,0001


Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzodioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

(18) For så vidt indholdet kan bestemmes ved analytisk mikroskopi.

(19) Omfatter også partikler af frøskaller.

(20) Berører ikke de tilladte mængder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29).

(21) Maksimalgrænseværdien for stoffet i forblandingen er den koncentration, som ikke medfører et indhold af stoffet på over 50 % af de fastsatte maksimalgrænseværdier i foderet, når brugsanvisningen for forblandingen følges.

(22) WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18.6.1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

(23) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(24) Kommissionen tager disse indgrebsværdier op til revision, samtidig med at den gør det samme med grænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(25) Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

(26) I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

Kongener	TEF-værdi
Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD«) og diobenzofuraner (»PCDF«)
2,3,7,8-TCDD	1
1,2,3,7,8-PeCDD	1
1,2,3,4,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01
OCDD	0,0001
2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDF	0,05
2,3,4,7,8-PeCDF	0,5
1,2,3,4,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDF	0,1
2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDF	0,01
1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01
OCDF	0,0001
»Dioxinlignende« PCB'er: non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er

Non-ortho-PCB'er
PCB 77	0,0001
PCB 81	0,0001
PCB 126	0,1
PCB 169	0,01
Mono-ortho-PCB'er
PCB 105	0,0001
PCB 114	0,0005
PCB 118	0,0001
PCB 123	0,0001
PCB 156	0,0005
PCB 157	0,0005
PCB 167	0,00001
PCB 189	0,0001


Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlorodibenzodioxin; »CDF« = chlorodibenzofuran; »CB« = chlorobiphenyl.

17.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/25

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 575/2011

af 16. juni 2011

om fortegnelsen over fodermidler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (1), særlig artikel 26, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 242/2010 af 19. marts 2010 om udarbejdelse af en fortegnelse over fodermidler (2) blev den første udgave af fortegnelsen udarbejdet. Den består af listen over fodermidler, som allerede er opført i del B i bilaget til direktiv 96/25/EF, og spalte 2, 3 og 4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF og en ordliste, der afløser punkt IV i del A i bilaget til direktiv 96/25/EF.

(2)

De relevante repræsentanter for de europæiske foderstofbrancher har i samråd med andre interesserede parter, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder og under hensyntagen til erfaringerne fra udtalelser afgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet samt til den videnskabelige og teknologiske udvikling udarbejdet ændringer til forordning (EU) nr. 242/2010. Disse ændringer vedrører nye angivelser og forbedringer af eksisterende angivelser.

(3)	Kommissionen har vurderet de forelagte ændringer, kontrolleret, at proceduren og betingelserne i artikel 26 i forordning (EF) nr. 767/2009 er henholdvis fulgt og opfyldt, og er enig i ændringerne som ændret under vurderingen.

(4)	Som følge af det meget store antal ændringer af forordning (EU) nr. 242/2010 bør forordningen af hensyn til sammenhæng, klarhed og forenkling ophæves og afløses.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den i artikel 24 i forordning (EF) nr. 767/2009 omhandlede fortegnelse over fodermidler udarbejdes som fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EU) nr. 242/2010 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1.

(2) EUT L 77 af 24.3.2010, s. 17.

BILAG

FORTEGNELSE OVER FODERMIDLER

DEL A

Generelle bestemmelser

Foderstofvirksomhedslederes brug af denne fortegnelse er frivillig. Det navn på et fodermiddel, der er opført i del C, må imidlertid kun anvendes for et fodermiddel, der opfylder alle krav i den pågældende angivelse.

Alle angivelserne i fortegnelsen over fodermidler i del C skal overholde restriktionerne vedrørende anvendelse af fodermidler i henhold til de relevante EU-bestemmelser. Foderstofvirksomhedsledere, der anvender et fodermiddel, der er opført i fortegnelsen, skal sikre, at det opfylder kravene i artikel 4 i forordning (EF) nr. 767/2009.

I overensstemmelse med god praksis som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 183/2005 skal fodermidler være frie for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer, medmindre der er fastsat en maksimumsgrænse for indholdet heraf i fortegnelsen.

Et fodermiddels botaniske renhed må ikke være mindre end 95 %. Indholdet af botaniske urenheder såsom rester af andre olieholdige frø eller frugter fra en tidligere fremstillingsproces må dog ikke overstige 0,5 % for hver type olieholdige frø eller frugter. Fraviges disse generelle regler, skal der fastsættes et specifikt niveau i listen over fodermidler i del C.

Det almindelige navn eller udtryk for en eller flere af processerne, som er opført i sidste spalte i ordlisten over processer i del B, kan føjes til fodermidlets navn for at vise, at det har undergået den eller de pågældende processer.

Hvis fremstillingsprocessen for et fodermiddel adskiller sig fra beskrivelsen af den pågældende proces som anført i ordlisten over processer i del B, skal fremstillingsprocessen fremgå af beskrivelsen af det pågældende fodermiddel.

For en række fodermidler kan der anvendes synonymer. Disse synonymer er anført i skarpe parenteser i spalten »navn« for angivelsen vedrørende det pågældende fodermidler i listen over fodermidler i del C.

I beskrivelsen af fodermidler i listen over fodermidler i del C anvendes ordet »produkt« i stedet for »biprodukt« for at afspejle markedssituationen og sprogbrugen hos fodervirksomhedslederne og fremhæve fodermidlernes kommercielle værdi.

En plantes botaniske navn er kun medtaget i beskrivelsen i den første angivelse på listen over fodermidler i del C vedrørende den pågældende plante.

10)

Det grundlæggende princip for den obligatoriske mærkning af analytiske bestanddele af visse fodermidler i fortegnelsen er, om et bestemt produkt indeholder høje koncentrationer af en særlig bestanddel, eller om fremstillingsprocessen har ændret produktets ernæringsmæssige egenskaber.

11)

I artikel 15, litra g), i forordning (EF) nr. 767/2009 sammenholdt med punkt 6 i bilag I til samme forordning fastsættes mærkningskrav for så vidt angår vandindhold. I artikel 16, stk. 1, litra b), i forordningen sammenholdt med bilag V til samme forordning fastsættes mærkningskrav for så vidt angår andre analytiske bestanddele. I henhold til punkt 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 767/2009 skal indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, desuden angives, hvis indholdet overstiger 2,2 % generelt, eller for visse fodermidler, hvis det overstiger det indhold, der er fastsat i det relevante afsnit i bilag V til forordningen. Nogle af angivelserne i listen over fodermidler i del C afviger imidlertid fra disse regler:

a)	De obligatoriske angivelser vedrørende analytiske bestanddele i listen over fodermidler i del C erstatter de obligatoriske angivelser, der er fastlagt i det relevante afsnit i bilag V til forordning (EF) nr. 767/2009.

Hvis der i spalten vedrørende obligatoriske angivelser i listen over fodermidler i del C ikke angives analytiske bestanddele, som skulle være angivet i overensstemmelse med det relevante afsnit i bilag i V til forordning (EF) nr. 767/2009, er det ikke nødvendigt at angive disse bestanddele. Hvis der for aske, der er uopløselig i saltsyre, ikke er fastsat et indhold i listen over fodermidler i del C, skal indholdet dog angives, hvis det overstiger 2,2 %.

Hvis en eller flere specifikke værdier for vandindhold er fastsat i spalten »obligatoriske angivelser« i listen over fodermidler i del C, gælder disse værdier i stedet for værdierne i punkt 6 i bilag I til forordning (EF) nr. 767/2009. Hvis vandindholdet er under 14 %, er en angivelse heraf ikke obligatorisk. Hvis der ikke er fastsat et specifikt vandindhold i denne spalte, finder punkt 6 i bilag I til forordning (EF) nr. 767/2009 anvendelse.

12)

»Teknisk kvalitet« betyder, at et stof er fremstillet i en kontrolleret kemisk eller fysisk proces, der opfylder de relevante krav i henhold til Unionens foderstoflovgivning.

13)

En foderstofvirksomhedsleder, der gør gældende, at et fodermiddel har flere egenskaber end dem, der er angivet i spalten »beskrivelse« i listen over fodermidler i del C, skal opfylde betingelserne i artikel 13 i forordning (EF) nr. 767/2009. Fodermidler kan desuden opfylde et særligt ernæringsbehov, jf. artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 767/2009.

DEL B

Ordliste over processer

	Proces	Definition	Almindeligt navn/udtryk
1	Luftseparering	Adskillelse af partikler ved hjælp af en luftstrøm	Luftsepareret
2	Aspiration	Proces, som fra korn –ved hjælp af en luftstrøm - fjerner støv, fine partikler og andre kornpartikler, der holdes svævende	Aspireret
3	Blanchering	En proces, der består af varmebehandling af et organisk stof ved kogning eller dampning for at denaturere naturlige enzymer, blødgøre vævet og fjerne den rå aroma, efterfulgt af nedsænkning i koldt vand for at standse kogeprocessen	Blancheret
4	Blegning	Fjernelse af den naturligt forekommende farve	Bleget
5	Nedkøling	Sænkning af temperaturen til under omgivelsestemperaturen men over frysepunktet for at fremme konserveringen	Nedkølet
6	Hakning	Reduktion af partikelstørrelse ved hjælp af en eller flere knive	Hakket
7	Rensning	Fjernelse af genstande (urenheder, f.eks. sten) eller vegetative dele af planten, f.eks. løse stråpartikler og skaller eller ukrudt	Renset/sorteret
8	Koncentrering (1)	Forøgelse af visse indhold ved fjernelse af vand eller andre bestanddele	Koncentreret/koncentrat
9	Kondensering	Et stofs overgang fra luftformig til flydende tilstand	Kondenseret
10	Kogning	Ændring af fodermidlers kemiske egenskaber ved tilførsel af varme	Kogt
11	Knusning	Mekanisk reduktion af partikelstørrelse	Knust
12	Krystallisering	Rensning ved dannelse af faste krystaller ud af en flydende opløsning. Urenheder i væsken bindes normalt ikke til krystallets gitterstruktur	Krystalliseret
13	Afskalning (2)	Hel eller delvis fjernelse af ydre lag fra korn, frø, frugter, nødder mv.	Afskallet, delvist afskallet
14	Bælgning/afskalning	Fjernelse af bælge af bønner eller af de ydre lag fra korn eller af skaldele af frø ad fysisk vej	Bælget eller afskallet
15	Afpektinering	Ekstraktion af pektiner fra et fodermiddel	Afpektineret
16	Udtørring	Proces hvorved fugt trækkes ud	Udtørret
17	Afslimning	Fjernelse af overfladens slimlag	Afslimet
18	Afsukring	Hel eller delvis ekstraktion ved kemiske eller fysiske processer af mono- og disaccharider af melasse og andre stoffer, der indeholder sukker.	Afsukret, delvist afsukret
19	Afgiftning	Proces, hvorved toksiske stoffer ødelægges, eller koncentrationen heraf reduceres	Afgiftet
20	Destillation	Fraktionering af væsker ved kogning og opsamling af den kondenserede damp i en separat beholder	Destilleret
21	Tørring	Naturlig eller kunstig tørring	Tørret (soltørret eller kunsttørret)
22	Ensilering	Opbevaring af fodermidler i en silo evt. med tilsætning af konserveringsmidler eller under anaerobe betingelser evt. med ensileringstilsætningsstoffer	Ensileret
23	Afdampning	Reducering af vandindhold	Afdampet
24	Ekspansion	Termisk proces, hvor kraftig fordampning af vandindholdet i et produkt fører til en opsplitning af produktet	Ekspanderet
25	Olieudvinding ved presning	Fjernelse af olie/fedt ved presning	Expeller/kage og olie/fedt
26	Ekstraktion	Fjernelse af olie eller fedt fra nogle plantematerialer ved hjælp af organisk opløsningsmiddel eller fjernelse af sukker og andre vandopløselige bestanddele ved hjælp af et vandigt opløsningsmiddel.	Ekstraheret/mel/skrå og fedt/olie, melasse/pulp og sukker eller andre vandopløselige bestanddele
27	Ekstrudering	Termisk proces, hvor kraftig fordampning af vandindholdet i et produkt fører til en opsplitning af produktet, samtidig med at produktet formgives ved passage gennem en dyse	Ekstruderet
28	Fermentering	Proces, hvorunder mikroorganismer, f.eks. bakterier, svampe eller gær, fremstilles eller anvendes til at ændre materialers kemiske sammensætning/egenskaber	Fermenteret
29	Filtrering	Adskillelse af en blanding af faste og flydende materialer ved at lade væsken løbe igennem et porøst medium eller en porøs membran	Filtreret
30	Flagefremstilling	Valsning af dampbehandlet vare	Flager
31	Melfremstilling	Fysisk bearbejdning af tørret korn for at reducere partikelstørrelsen og lette adskillelsen af de fraktioner, som kornet består af (navnlig mel, klid og strømel/fodermel)	Mel, klid, strømel (3), fodermel
32	Fraktionering	Adskillelse af fragmenter af fodermidler ved sigtning og/eller adskillelse ved hjælp af en luftstrøm, der fjerner de lette skaldele	Fraktioneret
33	Fragmentering	Opdeling af fodermidler i fragmenter	Fragmenteret
34	Stegning	Stegning af fodermidler i olie eller fedt	Stegt
35	Gelering	Dannelse af en gel, et fast gelélignende materiale, der kan have egenskaber, der varierer fra blød og tynd til hård og sej, normalt ved hjælp af geleringsmidler	Geleret
36	Granulering	Behandling af fodermidler for at opnå en specifik partikelstørrelse og konsistens	Granuleret
37	Formaling	Reduktion af faste fodermidlers partikelstørrelse ved tør- eller vådbehandling	Formalet
38	Varmebehandling	Varmebehandling, der foretages under bestemte betingelser	Varmebehandlet
39	Hydrogenering	Omdannelse - ved hjælp af en katalysator - af umættede glycerider til mættede glycerider (olie og fedtstoffer) eller frie fedtsyrer eller af reducerende sukker til de tilsvarende polyoler	Hydrogeneret, delvist hydrogeneret
40	Hydrolyse	Reduktion af molekylestørrelsen ved passende behandling med vand og enten enzymer eller syre/lud	Hydrolyseret
41	Flydendegørelse	Omdannelse af et fast eller gasformigt stof til en væske	Flydendegjort
42	Maceration	Mekanisk reduktion af fodermidlernes størrelse ofte under tilsætning af vand eller andre væsker	Macereret
43	Maltning	Korn bringes til spiring for at aktivere de naturligt forekommende enzymer, der kan nedbryde stivelse til forgærbare kulhydrater og proteiner til aminosyrer og peptider	Maltet
44	Smeltning	Omdannelse fra fast til flydende form under tilførsel af varme	Smeltet
45	Mikronisering	Formindskelse af et fast stofs gennemsnitlige partikelstørrelse til mikrometerstørrelse	Mikroniseret
46	Parboiling	Give et opkog i kort tid	Parboiled
47	Pasteurisering	Opvarmning til en bestemt temperatur i et nærmere fastsat tidsrum for at eliminere skadelige organismer	Pasteuriseret
48	Skrælning	Fjernelse af skræl/skal fra frugt og grønsager	Skrællet
49	Pelletering	Presning gennem en matrice	Piller, pelleteret
50	Polering	Polering af afskallet korn, f.eks. ris, ved rotering i tromle, hvilket gør kornet lyst og blankt	Poleret
51	Prægelatinering	Modificering af stivelse for at få væsentligt bedre kvældningsegenskaber i koldt vand	Prægelatineret (4), puffed
52	Presning (5)	Fysisk fjernelse af væsker som fedt, olie, vand eller saft fra faste stoffer	Expeller/kage (olieholdige plantematerialer) Kvas (frugt mv.) Pressede roesnitter (sukkerroer)
53	Raffinering	Hel eller delvis fjernelse af urenheder og uønskede bestanddele ved kemisk/fysisk behandling	Raffineret, delvist raffineret
54	Ristning	Opvarmning af fodermidler i tør tilstand for at opnå en bedre fordøjelighed, øge farven og/eller reducere naturligt forekommende næringshæmmende faktorer	Ristet
55	Valsning	Reduktion af partikelstørrelsen ved at lade fodermidlet, f.eks. korn, passere gennem valsepar	Valset
56	Vombeskyttelse	Proces, der ved en fysisk behandling under anvendelse af varme, tryk, damp eller en kombination heraf og/eller ved hjælp af tekniske hjælpestoffer beskytter næringsstoffer mod nedbrydning i vommen	Vombeskyttet
57	Sigtning	Adskillelse af partikler af forskellig størrelse ved at lade fodermidler passere gennem en eller flere sigter, mens de strømmer henover og rystes	Sigtet
58	Skumning	Mekanisk fjernelse af det øverste flydende lag af en væske, f.eks. mælkefedt	Skummet
59	Skiveskæring/snitning	Skæring af fodermidler i flade stykker	Skiveskåret/snittet
60	Udblødning	Fugtning og blødgøring af fodermidler, som regel frø, for at reducere kogetiden, lette fjernelse af frøskaller, fremme vandoptaget for at aktivere spiringsprocessen eller reducere koncentrationen af naturligt forekommende næringshæmmende faktorer	Udblødt
61	Spraytørring	Mindskelse af en fodermiddelholdig væskes vandindhold ved at forstøve den ind i en varm luftstrøm. Ved forstøvningen øges overfladen i forhold til vægten.	Spraytørret
62	Dampbehandling	Anvendelse af damp under tryk til opvarmning og kogning for at forbedre fordøjeligheden	Dampet
63	Toastning	Opvarmning ved tør varme, anvendes normalt til olieholdige frø, f.eks. for at reducere eller fjerne naturligt forekommende næringshæmmende faktorer	Toastet
64	Ultrafiltrering	Filtrering af væsker gennem en membran, der kun er gennemtrængelig for små molekyler	Ultrafiltreret

DEL C

Liste over fodermidler

1. Korn og produkter heraf

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

1.1.1

Byg

Korn af Hordeum vulgare L. Varen kan være vombeskyttet

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.1.2

Byg, puffed

Produkt fremkommet ved behandling af formalet eller knækket byg under fugtige, varme betingelser og under tryk

Stivelse

1.1.3

Byg, ristet

Produkt fremkommet ved ristning af byg. Varen er delvist ristet og har en lys farve.

Stivelse, hvis > 10 %

Råprotein, hvis > 15 %

1.1.4

Dampvalset byg

Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallet byg. Varen kan have et ringe indhold af skaldele Produktet kan være vombeskyttet

Stivelse

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.1.5

Bygfibre

Produkt fra fremstilling af bygstivelse. Varen består af dele af endosperm og hovedsagelig af fibre

Træstof

Råprotein, hvis > 10 %

1.1.6

Bygskaller

Produkt fra fremstilling af ethanol af stivelse efter tørformaling, rensning og afskalning af bygkorn

Træstof

Råprotein, hvis > 10 %

1.1.7

Bygfodermel

Produkt fremkommet ved fremstilling af perlegryn, semuljegryn eller mel af renset, afskallet byg. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm, fine skaldele og enkelte frasigtede kornpartikler

Træstof

Stivelse

1.1.8

Bygprotein

Bygprodukt fremkommet efter udskillelse af stivelse og klid. Varen består hovedsagelig af protein

Råprotein

Stivelse

1.1.9

Bygproteinfoder

Bygprodukt fremkommet efter udskillelse af stivelse. Varen består hovedsagelig af protein og dele af endosperm. Varen kan være tørret

Vand, hvis < 45 % eller > 60 %

Hvis vand < 45 %:

—

Råprotein

—

Stivelse

1.1.10

Bygpulp

Bygprodukt fremkommet efter våd ekstraktion af stivelse og klid

Råprotein

1.1.11

Bygklid

Produkt fra melfremstilling af renset korn af afskallet byg. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra størsteparten af endospermen er fjernet

Træstof

1.1.12

Flydende bygstivelse

Sekundær stivelsesfraktion fra fremstilling af stivelse af byg

Hvis vand < 50 %:

—

Stivelse

1.1.13

Maltbygsigterest

Produkt fra rensning af maltbyg bestående af små maltbygkorn og fraktioner af knuste maltbygkorn, der er adskilt inden maltning

Træstof

Råaske, hvis > 2,2 %

1.1.14

Maltafrens

Kornpartikler, der er aspireret under håndtering af korn

Træstof

1.1.15

Maltbygskaller

Produkt fra rensning af maltbyg bestående af fraktioner af skaller og andre fine kornpartikler

Træstof

1.1.16

Bygbærme, fast

Produkt fra fremstilling af ethanol af byg. Varen indeholder fast foderfraktion fra destillering

Vand, hvis < 65 % eller > 88 %

Hvis vand < 65 %:

—

Råprotein

1.1.17

Bygbærme, flydende

Produkt fra fremstilling af ethanol af byg. Varen indeholder opløselig foderfraktion fra destillering

Vand, hvis < 45 % eller > 70 %

Hvis vand < 45 %

—

Råprotein

1.1.18

Malt (6)

Spiret korn, som er tørret, formalet og/eller ekstraheret

1.1.19

Maltspirer (6)

Produkt fra spiring af maltkorn og rensning af malt. Varen består af rodspirer, fine kornpartikler, skaller og små maltede kornstykker. Varen kan være formalet

1.2.1

Majs (7)

Korn af Zea mays L. ssp. mays. Produktet kan være vombeskyttet

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.2.2

Majsflager

Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallet majs. Varen kan have et ringe indhold af skaldele

Stivelse

1.2.3

Majsfodermel

Produkt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endospermen end for majsklids vedkommende

Træstof

Stivelse

1.2.4

Majsklid

Produkt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af majskim samt en mindre mængde af endospermen

Træstof

1.2.5

Kolbemajs [CCM-majs]

Den kødfulde del af et majsaks. Varen omfatter skaft, kerner og svøb

Træstof

Stivelse

1.2.6

Majssigterest

Majsfraktion, der er tilbage efter sigtning

1.2.7

Majsfibre

Produkt fra fremstilling af majsstivelse. Varen består hovedsagelig af fibre

Vand, hvis < 50 % eller > 70 %

Hvis vand < 50 %:

—

Træstof

1.2.8

Majsgluten

Produkt fra fremstilling af majsstivelse. Varen består hovedsagelig af gluten fremkommet ved udskillelse af stivelsen

Råprotein

Vand, hvis < 70 % eller > 90 %

1.2.9

Majsglutenfoder

Produkt fra fremstilling af majsstivelse. Varen består af klid og vandopløselige rester fra bearbejdningen af majs. Varen kan desuden indeholde knækket majs og rester fra ekstraktion af olie af majskim. Andre stivelsesprodukter og produkter fra raffinering eller fermentering af stivelse kan tilsættes. Varen kan være tørret.

Vand, hvis < 40 % eller > 65 %

Hvis vand < 40 %:

—

Råprotein

—

Træstof

—

Stivelse

—

Råfedt

1.2.10

Majskim

Produkt fra fremstilling af gryn, mel eller stivelse af majs. Varen består hovedsagelig af majskim, skaldele og dele af endosperm.

Vand, hvis < 40 % eller > 60 %

Hvis vand < 40 %:

—

Råprotein

—

Råfedt

1.2.11

Majskimkage

Produkt fra olieudvinding ved presning af forarbejdet majskim, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller

Råprotein

Råfedt

1.2.12

Majskimskrå

Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af forarbejdet majskim

Råprotein

1.2.13

Rå majskimolie

Produkt fremstillet af majskim

Råfedt

1.2.14

Majs, puffed

Produkt fremstillet af formalet eller knækket majs ved behandling under fugtige, varme betingelser og under tryk

Stivelse

1.2.15

Majskvældevand

Flydende koncentreret fraktion fra iblødsætning af majskerner

Vand, hvis < 45 % eller > 65 %

Hvis vand < 45 %:

—

Råprotein

1.2.16

Sukkermajsensilage

Biprodukt fra sukkermajsforarbejdningsindustrien bestående af majskolber og svøb, der er snittet og drænet eller presset. Fremkommet ved snitning af kolber, svøb, blade og kerner fra sukkermajs

Træstof

1.3.1

Hirse

Korn af Panicum miliaceum L.

1.4.1

Havre

Korn af Avena sativa L. og andre dyrkede arter af havre

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.4.2

Afskallet havre

Afskallet korn af havre. Varen kan være dampbehandlet.

1.4.3

Havreflager

Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallet havre. Varen kan have et ringe indhold af skaldele

Stivelse

1.4.4

Havrefodermel

Produkt fremkommet ved fremstilling af havregryn og -mel af renset, afskallet havre. Varen består hovedsagelig af havreklid og dele af endosperm

Træstof

Stivelse

1.4.5

Havreklid

Produkt fra melfremstilling af rensede kerner af afskallet havre. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra størsteparten af endospermen er fjernet

Træstof

1.4.6

Havreskaller

Produkt fra afskalning af havrekorn

Træstof

1.4.7

Havre, puffed

Produkt fremstillet af formalet eller knækket havre ved behandling under fugtige, varme betingelser og under tryk

Stivelse

1.4.8

Havregryn

Renset havre befriet for skaller

Træstof

Stivelse

1.4.9

Havremel

Produkt fremkommet ved formaling af havrekerner

Træstof

Stivelse

1.4.10

Havrestrømel

Havreprodukt med stort indhold af stivelse, efter afskalning

Træstof

1.4.11

Havreskalmel

Produkt fremkommet ved fremstilling af havregryn og -mel af renset, afskallet havre. Varen består hovedsagelig af havreklid og dele af endosperm

Træstof

1.5.1

Quinoaskrå

Rensede hele frø af quinoaplanten (Chenopodium quinoa Willd.), hvorfra saponinen i frøenes ydre lag er fjernet.

1.6.1

Brudris

Produkt fra slibning af ris (Oryza sativa L.) hovedsagelig bestående af små og/eller brudte korn

Stivelse

1.6.2

Ris, sleben

Afskallet ris, hvor kliden og kimen er helt eller delvist fjernet ved slibning

Stivelse

1.6.3

Ris, prægelatineret

Produkt fremstillet af formalet ris eller brudris ved behandling under fugtige, varme betingelser og under tryk

Stivelse

1.6.4

Ris, ekstruderet

Produkt fremstillet ved ekstrudering af rismel

Stivelse

1.6.5

Risflager,

prægelatineret

Produkt fremkommet ved flagefremstilling af prægelatineret ris eller brudris

Stivelse

1.6.6

Ris, afskallet/hinderis

Ris, hvorfra kun skallerne er fjernet.

Stivelse

Træstof

1.6.7

Foderris, formalet

Produkt fremstillet ved formaling af foderris, der enten består af grønne, kridtagtige eller umodne korn, som er sigtet fra ved forarbejdning af afskallet ris, eller af normale afskallede ris, som er gule eller plettede

Stivelse

1.6.8

Rismel

Produkt fremstillet ved formaling af sleben ris

Stivelse

1.6.9

Brunt rismel

Produkt fremstillet ved formaling af hinderis

Træstof

Stivelse

1.6.10

Risklid

Produkt fra slibning af afskallet ris bestående af de ydre lag af kornet (sølvhinder, frøskal, endosperm, aleuronlag) og med en del af kimen

Træstof

1.6.11

Risfodermel med calciumcarbonat

Produkt fra polering af afskallet ris hovedsagelig bestående af sølvhinder, dele af aleuronlaget, endospermen og kimen samt varierende mængder af calciumcarbonat, der stammer fra poleringsprocessen

Træstof

Calciumcarbonat

1.6.12

Affedtet risklid

Risklid fra udvinding af olie

Træstof

1.6.13

Risklidolie

Olie, der er ekstraheret af stabiliseret risklid

Råfedt

1.6.14

Risfodermel

Produkt fra fremstilling af rismel og -stivelse ved tør- eller vådformaling og sigtning. Varen består hovedsagelig af stivelse, protein, fedt og fibre.

Stivelse, hvis > 20 %

Råprotein, hvis > 10 %

Råfedt, hvis > 5 %

Træstof

1.6.15

Fodermel af parboiled ris

Produkt fra polering af afskallet parboiled ris hovedsagelig bestående af sølvhinder, dele af aleuronlaget, endospermen og kimen samt varierende mængder af calciumcarbonat, der stammer fra poleringsprocessen

Træstof

Calciumcarbonat

1.6.16

Risgrits

De mindste knuste fragmenter fra slibning af ris. Længden er normalt en fjerdedel af et helt korns længde

Stivelse

1.6.17

Riskim

Produkt, som hovedsagelig består af kimen, der er fjernet ved slibning af risen og adskilt fra kliden

Råfedt

Råprotein

1.6.18

Riskimkage

Produkt fra olieudvinding ved presning af riskim og dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller

Råprotein

Råfedt

Træstof

1.6.19

Riskimskrå

Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af riskim og dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller

Råprotein

1.6.20

Risprotein

Produkt fra fremstilling af risstivelse af brudris ved vådformaling, sigtning, udskillelse, koncentrering og tørring

Råprotein

1.6.21

Ris-solubles [Risvand]

Koncentreret flydende produkt af vådformalet, sigtet ris

Stivelse

1.7.1

Rug

Korn af Secale cereale L.

1.7.2

Rugstrømel

Produkt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm og finere skaldele samt forskellige kornbestanddele

Stivelse

Træstof

1.7.3

Rugklid, fine

Produkt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af skaldele og andre kornbestanddele, hvorfra er fjernet mindre mængder af endospermen end for rugklids vedkommende

Stivelse

Træstof

1.7.4

Rugklid

Produkt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af skaldele og andre kornbestanddele, hvorfra størstedelen af endospermen er fjernet

Stivelse

Træstof

1.8.1

Almindelig durra; [Milokorn]

Korn/frø af Sorghum bicolor (L.) Moench

1.8.2

Durra, hvid

Korn af hvid durra

1.8.3

Durraglutenfoder

Tørret produkt fremkommet ved udskillelse af stivelse fra durra. Varen består hovedsagelig af klid og en mindre mængde af gluten. Varen kan også indeholde tørrede rester af macerationsvandet, og der kan tilsættes kim

Råprotein

1.9.1

Spelt

Korn af spelt Triticum spelta L., Triticum dicoccum Schrank, Triticum monococcum

1.9.2

Speltklid

Produkt fra fremstilling af speltmel. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af speltkim samt en mindre mængde af endospermen

Træstof

1.9.3

Speltskaller

Produkt fra afskalning af speltkorn

Træstof

1.9.4

Speltfodermel

Produkt fremkommet ved fremstilling af speltmel af renset, afskallet spelt. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm, fine skaldele og enkelte frasigtede kornbestanddele

Træstof

Stivelse

1.10.1

Triticale

Korn af hybrid af Triticum X Secale cereale L.

1.11.1

Hvede

Korn af Triticum aestivum L., Triticum durum Desf. samt andre dyrkede arter af hvede. Produktet kan være vombeskyttet

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.11.2

Hvedespirer

Produkt fra spiring af malthvede og rensning af malt. Varen består af rodspirer, fine kornpartikler, skaller og små, knækkede, maltede hvedekorn.

1.11.3

Hvede, prægelatineret

Produkt fremstillet af formalet eller knækket hvede ved behandling under fugtige, varme betingelser og under tryk

Stivelse

1.11.4

Hvedestrømel

Produkt fra melfremstilling af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm, fine skaldele og enkelte frasigtede kornbestanddele

Træstof

Stivelse

1.11.5

Dampvalset hvede

Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallet hvede. Varen kan have et ringe indhold af skaldele. Produktet kan være vombeskyttet

Træstof

Stivelse

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.11.6

Hvedeklid, fine

Produkt fra melfremstilling eller maltning af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endosperm end for hvedeklids vedkommende

Træstof

1.11.7

Hvedeklid (8)

Produkt fra melfremstilling eller maltning af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra størsteparten af endospermen er fjernet

Træstof

1.11.8

Hvedebærme

Produkt fremstillet ved en proces, der kombinerer maltning og fermentering af hvede og hvedeklid. Produktet bliver derefter tørret og malet.

Stivelse

Træstof

1.11.10

Hvedefibre

Produkt fra forarbejdning af hvede. Varen består hovedsagelig af fibre

Vand, hvis < 60 % eller > 80 %

Hvis vand < 60 %:

—

Træstof

1.11.11

Hvedekim

Produkt fra melfremstilling bestående hovedsagelig af hvedekim, valset eller i anden form, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af skaller

Råprotein

Råfedt

1.11.12

Hvedekim, fermenteret

Produkt fra fermentering af hvedekim, med inaktiverede mikroorganismer

Råprotein

Råfedt

1.11.13

Hvedekimkage

Produkt fra olieudvinding ved presning af hvedekim (Triticum aestivum L., Triticum durum Desf. og andre dyrkede arter af hvede og afskallet spelt (Triticum spelta L., Triticum dicoccum Schrank, Triticum monococcum L.)) og dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskal

Råprotein

1.11.15

Hvedeprotein

Hvedeprotein udvundet ved fremstilling af stivelse eller ethanol. Varen kan være delvist hydrolyseret

Råprotein

1.11.16

Hvedeglutenfoder

Produkt fra fremstilling af hvedestivelse og hvedegluten. Varen består af klid, hvorfra kimen kan være delvist fjernet. Vandopløselige rester fra bearbejdningen af hvede, knust hvede og andre stivelsesprodukter og produkter fra raffinering af stivelsesprodukter kan tilsættes.

Vand, hvis < 45 % eller > 60 %

Hvis vand < 45 %:

—

Råprotein

—

Stivelse

1.11.18

Hvedegluten

Hvedeprotein kendetegnet ved en høj viskoelasticitet, når det er hydreret, med mindst 80 % protein (Nx6.25) og højst 2 % aske i tørstof.

Råprotein

1.11.19

Flydende hvedestivelse

Produkt fra fremstilling af stivelse/glukose og gluten af hvede

Vand, hvis < 65 % eller > 85 %

Hvis vand < 65 %:

—

Stivelse

1.11.20

Delvist afsukret hvedestivelse med protein

Produkt fra fremstilling af hvedestivelse hovedsagelig bestående af delvist afsukret stivelse, de opløselige proteiner og andre opløselige dele af endospermen

Råprotein

Stivelse

Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose

1.11.21

Hvedepulp

Produkt af hvede fremkommet efter vådekstraktion af stivelse og klid. Kan være hydrolyseret

Vand, hvis < 55 % eller > 85 %

Hvis vand < 55 %:

—

Råprotein

1.11.22

Hvedebærme

Vådt biprodukt, der udskilles efter fermentering af hvedestivelse til fremstilling af alkohol

Vand, hvis < 60 % eller > 80 %

Hvis vand < 60 %:

—

Råprotein

1.11.23

Malthvedesigterest

Produkt fra sigtning af malthvede, der består af små korn af malthvede og fraktioner af knækkede korn af malthvede, der er udskilt inden maltning

Træstof

1.11.24

Kornafrens

Kornpartikler, der er aspireret under håndtering af korn

Træstof

1.11.25

Malthvedeskaller

Produkt fra rensning af malthvede bestående af fraktioner af skaller og andre fine maltpartikler

Træstof

1.12.2

Mel (9)

Mel fra formaling af korn

Stivelse

Træstof

1.12.3

Kornproteinkoncentrat (9)

Koncentreret og tørret produkt af korn, der er fremkommet ved fermentering med gær efter fjernelse af stivelsen

Råprotein

1.12.4

Kornsigterest (9)

Rester fra sigtning af korn og malt

Træstof

1.12.5

Kornkim (9)

Produkt fra melfremstilling og fremstilling af stivelse bestående hovedsagelig af kornkim, valset eller i anden form, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og skaldele

Råprotein

Råfedt

1.12.6

Kornbærmesirup (9)

Kornprodukt fremkommet ved afdampning af koncentratet af kvældevandet fra fermentering og destillering af korn, der anvendes til fremstilling af kornspiritus

Vand, hvis < 45 % eller > 70 %

Hvis vand < 45 %:

—

Råprotein

1.12.7

Kornbærme, våd (9)

Våd, fast fraktion, fremkommet ved centrifugering af og/eller ved filtrering af kvældevandet fra fermenteret og destilleret korn, der anvendes til fremstilling af kornspiritus

Vand, hvis < 65 % eller > 88 %

Hvis vand < 65 %:

—

Råprotein

1.12.8

Kornbærme, flydende (9)

Fugtigt produkt fra fremstilling af alkohol ved destillering af mæsk af hvede og sukkersirup efter adskillelse af klid og gluten

Vand, hvis < 65 % eller > 88 %

Hvis vand < 65 %:

—	Råprotein, hvis > 10 %

1.12.9

Kornbærme (9)

Produkt fra fremstilling af alkohol ved destillering af mæsk af korn og/eller andre stivelses- eller sukkerholdige produkter. Produktet kan være vombeskyttet

Vand, hvis < 60 % eller > 80 %

Hvis vand < 60 %:

—

Råprotein

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.12.10

Kornbærme, tørret (9)

Produkt fra spritfremstilling fremkommet ved tørring af faste rester af fermenteret korn. Produktet kan være vombeskyttet

Råprotein

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.12.11

Kornbærme, tørret, tilsat kornbærmesirup (9)

Produkt fra spritfremstilling fremkommet ved tørring af faste rester af fermenteret korn, hvortil er tilsat kornbærmesirup. Produktet kan være vombeskyttet

Råprotein

Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant

1.12.12

Mask fra ølfremstilling

Produkt fra ølbrygning, der består af rester af maltet og umaltet korn og andre stivelsesprodukter, som kan indeholde humle. Markedsføres typisk i våd form, men sælges også i tørret form.

Vand, hvis < 65 % eller > 88 %

Hvis vand < 65 %:

—

Råprotein

1.12.13

Maltwhiskymask

Fast produkt fra fremstilling af maltwhisky. Varen består af rester fra varmtvandsekstraktion af maltbyg. Markedsføres typisk i våd form, efter at ekstrakten er fjernet ved hjælp af tyngdekraften.

Vand, hvis < 65 % eller > 88 %

Hvis vand < 65 %:

—

Råprotein

1.12.14

Mask

Fast produkt fra fremstilling af øl, maltekstrakt og whisky. Det består af rester fra varmtvandsekstraktion af malet malt og evt. anden sukker- eller stivelsesrig råfrugt. Markedsføres typisk i våd form, efter at ekstrakten er fjernet ved presning.

Vand, hvis < 65 % eller > 88 %

Hvis vand < 65 %:

—

Råprotein

1.12.15

Pot ale

Det produkt, der er tilbage i kedlen efter første destillering i et maltdestilleri

Råprotein, hvis > 10 %

1.12.16

Pot ale-sirup

Produkt fra første destillering i et maltdestilleri fremstillet ved at inddampe den pot ale, der er tilbage i kedlen

Vand, hvis < 45 % eller > 70 %

Hvis vand < 45 %:

Råprotein

2. Olieholdige frø og frugter og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
2.1.1	Babassukage	Produkt fra olieudvinding ved presning af nødder fra babassupalmen og andre Orbignya-arter	Råprotein Råfedt Træstof
2.2.1	Sæddodderfrø	Frø af Camelina sativa L. Crantz.
2.2.2	Sæddodderkage	Produkt fra olieudvinding ved presning af sæddodderfrø	Råprotein Råfedt Træstof
2.2.3	Sæddodderskrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion og passende varmebehandling af sæddodderfrøkage	Råprotein
2.3.1	Kakaoskaller	Tørrede, ristede skaller af kakaobønner (Theobroma cacao L.)	Træstof
2.3.2	Kakaofrugtskal	Produkt fremkommet ved forarbejdning af kakaobønner	Træstof Råprotein
2.3.3	Kakaoskrå, delvist afskallet	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af tørrede, ristede kakaobønner (Theobroma cacao L.), hvorfra en del af skallerne er fjernet	Råprotein Træstof
2.4.1	Kokoskage	Produkt fra olieudvinding ved presning af den tørrede kerne (endosperm) og frøskal (tegument) af frø af kokospalmen Cocos nucifera L.	Råprotein Råfedt Træstof
2.4.2	Kokoskage, hydrolyseret	Produkt fra olieudvinding ved presning og enzymatisk hydrolysering af den tørrede kerne (endosperm) og frøskal (tegument) af frø af kokospalmen (Cocos nucifera L.)	Råprotein Råfedt Træstof
2.4.3	Kokosskrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af den tørrede kerne (endosperm) og frøskal (tegument) af frø af kokospalmen	Råprotein
2.5.1	Bomuldsfrø	Frø af bomuldsplanten (Gossypium ssp.), hvorfra frøulden er fjernet. Varen kan være vombeskyttet	Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.5.2	Bomuldsfrøskrå, delvist afskallet	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af bomuldsfrø, hvorfra frøulden og en del af skallerne er fjernet (Maksimumsindhold af træstof: 22,5 % i tørstof). Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Træstof Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.5.3	Bomuldsfrøkage	Produkt fra olieudvinding ved presning af bomuldsfrø, hvorfra frøulden er fjernet	Råprotein Træstof Råfedt
2.6.1	Jordnødkage, delvist afskallet	Produkt fra olieudvinding ved presning af delvist afskallede jordnødder (Arachis hypogaea L. og andre Arachis-arter) (MMakksiimumsindhold af træstof: 16 % i tørstof)	Råprotein Råfedt Træstof
2.6.2	Jordnødskrå, delvist afskallet	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af delvist afskallet jordnødkage (Maksimumsindhold af træstof: 16 % i tørstof)	Råprotein Træstof
2.6.3	Jordnødkage, afskallet	Produkt fra olieudvinding ved presning af afskallede jordnødder	Råprotein Råfedt Træstof
2.6.4	Jordnødskrå, afskallet	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af jordnødkage, afskallet	Råprotein Træstof
2.7.1	Kapokkage	Produkt fra olieudvinding ved presning af kapokfrø (Ceiba pentadra L. Gaertn.)	Råprotein Træstof
2.8.1	Hørfrø	Frø af hør (Linum usitatissimum L.) (Mindste botaniske renhed 93 %), som hele, valsede eller formalede hørfrø. Varen kan være vombeskyttet	Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.8.2	Hørfrøkage	Produkt fra olieudvinding ved presning af hørfrø (Mindste botaniske renhed 93 %)	Råprotein Råfedt Træstof
2.8.3	Hørfrøskrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion og passende varmebehandling af hørfrøkage. Kan indeholde op til højst 1 % blegejord fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg eller filtreringsproces. Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.9.1	Sennepsskaller	Produkt fra fremstilling af sennep (Brassica juncea L.). Varen består af skaldele og dele af frø	Træstof
2.9.2	Sennepsskrå	Produkt fra ekstraktion af flygtig sennepsolie fra sennepsfrø.	Råprotein
2.10.1	Nigerfrø	Frø af nigerplanten Guizotia abyssinica L.F. Cass.
2.10.2	Nigerkage	Produkt fra olieudvinding ved presning af frø af nigerplanten (Aske, der er uopløselig i HCl: maksimalt 3,4 %)	Råprotein Råfedt Træstof
2.11.1	Olivenkvas	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion efter presning af oliven (Olea europaea L.), der så vidt muligt er befriet for kernedele	Råprotein Træstof Råfedt
2.12.1	Palmekage	Produkt fra olieudvinding ved presning af frø af oliepalmearterne Elaeis guineensis Jacq., Corozo oleifera (HBK) L. H. Bailey (Elaeis melanococca auct.). Frøene skal så vidt muligt være befriet for deres hårde skaller	Råprotein Træstof Råfedt
2.12.2	Palmeskrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af frø af oliepalmer. Frøene skal så vidt muligt være befriet for deres hårde skaller	Råprotein Træstof
2.13.1	Græskarkerner	Frø af Cucurbita pepo L. og andre planter af slægten Cucurbita
2.13.2	Græskarkernekage	Produkt fra olieudvinding ved presning af frø af Cucurbita pepo L. og andre planter af slægten Cucurbita	Råprotein Råfedt
2.14.1	Rapsfrø (10)	Frø af raps Brassica napus L. ssp. oleifera (Metzg.) Sinsk., af indisk raps Brassica napus L. var. glauca (Roxb.) O.E. Schulz og af rybs Brassica rapa ssp. oleifera (Metzg.) Sinsk. (Mindste botaniske renhed 94 %). Varen kan være vombeskyttet	Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.14.2	Rapskage	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af rapsfrø. Kan indeholde op til højst 1 % blegejord fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg eller filtreringsproces. Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Råfedt Træstof Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.14.3	Rapsskrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion og passende varmebehandling af rapskage. Kan indeholde op til højst 1 % blegejord fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg eller filtreringsproces. Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.14.4	Rapsfrø, ekstruderet	Produkt fremstillet af hel raps. Ved behandling under fugtige, varme betingelser og under tryk øges gelatineringen af stivelsen. Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Råfedt Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.14.5	Rapsfrøproteinkoncentrat	Produkt fra olieudvinding ved udskillelse af proteindelen af rapskager eller rapsfrø	Råprotein
2.15.1	Saflorfrø	Frø af saflor Carthamus tinctorius L.
2.15.2	Saflorskrå, delvist afskallet	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af delvist afskallede frø af saflor	Råprotein Træstof
2.15.3	Saflorskaller	Produkt fremkommet ved afskalning af frø af Saflor	Træstof
2.16.1	Sesamfrø	Frø af Sesamum indicum L.
2.17.1	Sesamfrø, delvist afskallet	Produkt fra olieudvinding fremkommet ved delvis fjernelse af skallerne	Råprotein Træstof
2.17.2	Sesamskaller	Produkt fremkommet ved afskalning af sesamfrø	Træstof
2.17.3	Sesamkage	Produkt fra olieudvinding ved presning af sesamfrø (Aske, der er uopløselig i HCl: maksimalt 5 %)	Råprotein Træstof Råfedt
2.18.1	Soja(bønner), toastet	Sojabønner (Glycine max L. Merr.), som er passende varmebehandlet (Ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g × min.). Varen kan være vombeskyttet	Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.18.2	Soja(bønne)kage	Produkt fra olieudvinding ved presning af sojabønner	Råprotein Råfedt Træstof
2.18.3	Soja(bønne)skrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af sojabønner og passende varmebehandling (Ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g × min.). Kan indeholde op til højst 1 % blegejord fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg eller filtreringsproces. Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Træstof hvis > 8 % i tørstof Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.18.4	Soja(bønne)skrå, afskallet	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af afskallede sojabønner og passende varmebehandling. Kan indeholde op til højst 1 % blegejord fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg eller filtreringsproces (Ureaseaktivitet maksimalt 0,5 mg N/g × min). Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.18.5	Soja(bønne)skaller	Produkt fremkommet ved afskalning af sojabønner	Træstof
2.18.6	Sojabønner, ekstruderet	Produkt fremstillet af sojabønner. Ved behandling under fugtige, varme betingelser og under tryk øges gelatineringen af stivelsen. Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Råfedt Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.18.7	Soja(bønne)proteinkoncentrat	Produkt af afskallede, ekstraherede sojabønner, der er fermenteret eller er ekstraheret anden gang for at reducere indholdet af kvælstoffri ekstrakt.	Råprotein
2.18.8	Sojabønnepulp; [Sojabønnepasta]	Produkt fremkommet ved ekstraktion af sojabønner til fødevarer	Råprotein
2.18.9	Sojabønnemelasse	Produkt fremkommet ved forarbejdning af sojabønner	Råprotein Råfedt
2.18.10	Biprodukt fra forarbejdning af sojabønner	Produkt fremkommet ved forarbejdning af sojabønner til fødevarer med indhold af sojabønner	Råprotein
2.19.1	Solsikkefrø	Frø af solsikkeplanten (Helianthus annuus L.). Varen kan være vombeskyttet	Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.19.2	Solsikkekage	Produkt fra olieudvinding ved presning af solsikkefrø	Råprotein Råfedt Træstof
2.19.3	Solsikkeskrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion og passende varmebehandling af solsikkekage. Kan indeholde op til højst 1 % blegejord fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg eller filtreringsproces. Varen kan være vombeskyttet	Råprotein Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
2.19.4	Solsikkeskrå, afskallet	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion og passende varmebehandling af solsikkekage, hvorfra skaller er helt eller delvist fjernet. Kan indeholde op til højst 1 % blegejord fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg eller filtreringsproces (Maksimumsindhold af træstof: 27,5 % i tørstof)	Råprotein Træstof
2.19.5	Solsikkefrøskaller	Produkt fremkommet ved afskalning af solsikkefrø	Træstof
2.20.1	Vegetabilsk olie og fedtstof (11)	Olie og fedtstoffer fra planter (undtagen ricinusolie). Varen kan være afslimet, raffineret og/eller hydrogeneret	Vand, hvis > 1 %
2.21.1	Lecithin	Phospholipider fremkommet ved afslimning af rå olie fra olieholdige frø og frugter
2.22.1	Hampefrø	Kontrollerede hampefrø fra Cannabis sativa L. med et maksimumsindhold af THC i henhold til EU-lovgivningen
2.22.2	Hampekage	Produkt fra olieudvinding ved presning af hampefrø	Råprotein Træstof
2.22.3	Hampeolie	Produkt fra olieudvinding ved presning af hampeplante og -frø	Råprotein Råfedt Træstof
2.23.1	Valmuefrø	Frø af Papaver somniferum L.
2.23.2	Valmueskrå	Produkt fra olieudvinding ved ekstraktion af valmuefrøkage	Råprotein

3. Bælgplantefrø og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
3.1.1	Bønner, toastet	Frø af Phaseolus spp. eller Vigna spp., der har gennemgået en passende varmebehandling. Varen kan være vombeskyttet	Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
3.1.2	Bønneproteinkoncentrat	Produkt fra fremstilling af stivelse fremkommet af det udskilte bønnefrugtvand	Råprotein
3.2.1	Johannesbrød, tørret	Tørrede frugter af johannesbrødtræet Ceratonia siliqua L.	Træstof
3.2.3	Johannesbrødbælge, tørrede	Produkt fremkommet ved formaling af tørrede frugter (bælge) af johannesbrødtræet, hvorfra kernerne er fjernet	Træstof
3.2.4	Johannesbrødsmel, tørret, mikroniseret	Produkt fremkommet ved mikronisering af tørrede frugter af johannesbrødtræet, hvorfra kernerne er fjernet	Træstof Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose
3.2.5	Johannesbrødkim	Kim af kerner af johannesbrødtræet	Råprotein
3.2.6	Johannesbrødkimkage	Produkt fra olieudvinding ved presning af johannesbrødkim	Råprotein
3.2.7	Johannesbrødkerner (frø)	Kerner af johannesbrødtræet	Træstof
3.3.1	Kikærter	Frø af Cicer arietinum L.
3.4.1	Perlebælg	Frø af Ervum ervilia L.
3.5.1	Bukkehornsfrø	Frø af bukkehorn (Trigonella foenum-graecum)
3.6.1	Guarmel	Produkt fra udvinding af guargummi fra frø af Cyamopsis tetragonoloba (L) Taub.	Råprotein
3.6.2	Guarkimmel	Produkt fra udvinding af guargummi fra kimen af guarfrø.	Råprotein
3.7.1	Hestebønner	Frø af Vicia faba L. ssp. faba var. equina Pers. og var. minuta. (Alef.)
3.7.2	Hestebønneflager	Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallede hestebønner.	Stivelse Råprotein
3.7.3	Hestebønneskaller	Produkt fra afskalning af hestebønner hovedsagelig bestående af skaller	Træstof Råprotein
3.7.4	Hestebønner, afskallede	Produkt fra afskalning af hestebønner hovedsagelig bestående af hestebønnekerner	Råprotein Træstof
3.7.5	Hestebønneprotein	Produkt fremkommet ved formaling og luftseparering af hestebønner	Råprotein
3.8.1	Linser	Frø af Lens culinaris a.o. Medik.
3.8.2	Linseskaller	Produkt fra afskalning af linsefrø	Træstof
3.9.1	Sødlupiner	Frø af Lupinus ssp., med lavt indhold af bitre frø
3.9.2	Sødlupiner, afskallede	Afskallede lupinfrø	Råprotein
3.9.3	Lupinskaller	Produkt fra afskalning af lupinfrø hovedsagelig bestående af skaller	Råprotein Træstof
3.9.4	Lupinpulp	Produkt fra ekstraktion af lupinbestanddele	Træstof
3.9.5	Lupinfodermel	Produkt fra fremstilling af lupinmel af lupin. Varen består hovedsagelig af dele af kimbladene og enkelte skaldele	Råprotein Træstof
3.9.6	Lupinprotein	Produkt fra fremstilling af stivelse fremkommet af det udskilte lupinfrugtvand eller efter formaling og luftseparering	Råprotein
3.9.7	Lupinproteinmel	Produkt fra forarbejdning af lupin med henblik på fremstilling af mel med højt proteinindhold	Råprotein
3.10.1	Mungbønner	Bønner af Vigna radiata L.
3.11.1	Ærter	Frø af Pisum spp. Varen kan være vombeskyttet	Vombeskyttelsesmetode, hvis det er relevant
3.11.2	Ærteklid	Produkt fra fremstilling af ærtemel. Varen består hovedsagelig af skaller fremkommet ved afskalning og rensning af ærter	Træstof
3.11.3	Ærteflager	Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallede ærtefrø	Stivelse
3.11.4	Ærtemel	Produkt fremkommet ved formaling af ærter	Råprotein
3.11.5	Ærteskaller	Produkt fra fremstilling af ærtemel af ærter. Varen består hovedsagelig af skaller fremkommet ved afskalning og rensning af ærter og i mindre omfang af endosperm	Træstof
3.11.6	Ærter, afskallet	Afskallede ærter	Råprotein Træstof
3.11.7	Ærtefodermel	Produkt fra fremstilling af ærtemel. Varen består hovedsagelig af dele af kimbladene og enkelte skaldele	Råprotein Træstof
3.11.8	Ærtesigterest	Ærtefraktion efter sigtning	Træstof
3.11.9	Ærteprotein	Produkt fra fremstilling af stivelse fremkommet af det udskilte ærtefrugtvand eller efter formaling og luftseparering	Råprotein
3.11.10	Ærtepulp	Produkt fra vådekstraktion af stivelse og protein af ærter. Varen består hovedsagelig af indre fibre og stivelse.	Vand, hvis < 70 % eller > 85 % Stivelse Træstof Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
3.11.11	Ærterester, vandopløselige	Produkt fra vådekstraktion af stivelse og protein fra ærter. Varen består hovedsagelig af opløseligt protein og oligosaccharider.	Vand, hvis < 60 % eller > 85 % Samlet sukkerindhold Råprotein
3.11.12	Ærtefibre	Produkt fremkommet ved ekstraktion efter formaling og sigtning af afskallede ærter	Træstof
3.12.1	Vikker	Frø af Vicia sativa L. var. sativa og andre arter
3.13.1	Fladbælg (12)	Frø af Lathyrus sativus L., der har gennemgået passende varmebehandling
3.14.1	Linsevikke	Frø af Vicia monanthos Desf.

4. Knolde, rodfrugter og produkter heraf

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

4.1.1

Sukkerroer

Rod af Beta vulgaris L. ssp. vulgaris var. altissima Doell.

4.1.2

Sukkerroetoppe og –rødder

Frisk produkt fra sukkerfremstilling, som hovedsagelig består af rensede stykker af sukkerroer med eller uden dele af roeblade

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 % i tørstof

Vand, hvis > 50 %

4.1.3

Roe(sukker); [saccharose]

Sukker ekstraheret fra sukkerroer ved hjælp af vand

Saccharose

4.1.4

(Sukker)roemelasse

Sirupsagtigt produkt fra fremstilling eller raffinering af sukker fra sukkerroer

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

Vand, hvis > 28 %

4.1.5

(Sukker)roemelasse, delvist afsukret og/eller uden betain

Produkt fra yderligere ekstrakation af saccharose og/eller betain fra sukkerroemelasse ved hjælp af vand

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

Vand, hvis > 28 %

4.1.6

Isomaltulosemelasse

Ikke-krystalliseret fraktion fra fremstilling af isomaltulose ved enzymatisk omdannelse af saccharose fra sukkerroer

Vand, hvis > 40 %

4.1.7

Våde (sukker)roesnitter

Produkt fra fremstilling af sukker bestående af vandekstraherede snitter af sukkerroer. Vandindhold: minimum 82 %. Sukkerindholdet er lavt og nærmer sig nul som følge af (mælkesyre)fermentering

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 % i tørstof

Vand, hvis < 82 % eller > 92 %

4.1.8

Pressede (sukker)roesnitter

Produkt fra fremstilling af sukker bestående af vandekstraherede og mekanisk pressede snitter af sukkerroer. Maksimalt vandindhold: 82 %. Sukkerindholdet er lavt og nærmer sig nul som følge af (mælkesyre)fermentering

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 % i tørstof

Vand, hvis < 65 % eller > 82 %

4.1.9

Pressede (sukker)roesnitter, tilsat melasse

Produkt fra fremstilling af sukker bestående af vandekstraherede og mekanisk pressede snitter af sukkerroer, hvortil der er tilsat melasse. Maksimalt vandindhold: 82 %. Sukkerindholdet er faldende som følge af (mælkesyre)fermentering

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 % i tørstof

Vand, hvis < 65 % eller > 82 %

4.1.10

Tørrede (sukker)roesnitter

Produkt fra fremstilling af sukker bestående af vandekstraherede og tørrede snitter af sukkerroer

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Samlet sukkerindhold udtrykt som saccharose, hvis >10,5 %

4.1.11

Tørrede (sukker)roesnitter, tilsat melasse

Produkt fra fremstilling af sukker bestående af vandekstraherede og tørrede snitter af sukkerroer, hvortil der er tilsat melasse

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

4.1.12

Sukkersirup

Produkt fremkommet ved forarbejdning af sukker og/eller melasse

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

Vand, hvis > 35 %

4.1.13

(Sukker)roestykker, kogte

Produkt fra fremstilling af sirup til konsum fra sukkerroer. Varen kan være presset eller tørret.

Hvis tørret:

indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Hvis presset:

indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 % i tørstof

Vand, hvis < 50 %

4.1.14

Fructo-oligosaccharider

Produkt fremstillet ved en enzymatisk proces af sukker fra sukkerroer

Vand, hvis > 28 %

4.2.1

Rødbedesaft

Saft fra presning af rødbeder (Beta vulgaris convar. crassa var. conditiva), der efterfølgende er koncentreret og pasteuriseret, hvorved den typiske grønsagsagtige smag og aroma bevares

Vand, hvis < 50 % eller > 60 %

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.3.1

Gulerødder

Rødder af gule eller røde gulerødder Daucus carota L.

4.3.2

Gulerodsskræller, dampede

Fugtigt produkt fra gulerodsforarbejdningsindustrien bestående af skræller, der med damp er fjernet fra gulerødderne, og hvortil der kan tilsættes gelatinøs gulerodsstivelse. Maksimalt vandindhold: 97 %.

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Vand, hvis < 87 % eller > 97 %

4.3.3

Gulerodsafskrab

Fugtigt produkt, der adskilles mekanisk ved forarbejdning af gulerødder, og som næsten udelukkende består af tørrede gulerødder og gulerodsrester. Varen kan være varmebehandlet. Maksimalt vandindhold: 97 %.

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Vand, hvis < 87 % eller > 97 %

4.3.4

Gulerodsflager

Produkt fremkommet ved at skære rødder af gule eller røde gulerødder i flager, som efterfølgende tørres

4.3.5

Gulerødder, tørrede

Tørrede rødder af gule eller røde gulerødder, uanset præsentationsform

Træstof

4.3.6

Gulerodsfoder, tørrede

Produkt, der består af gulerodskvas og ydre lag, der er tørret

Træstof

4.4.1

Cikorierødder

Rødder af Cichorium intybus L.

4.4.2

Cikorietoppe- og rødder

Frisk produkt fra forarbejdning af cikorier. Varen består hovedsagelig af rensede stykker af cikorie og dele af bladene.

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Vand, hvis < 50 %

4.4.3

Cikoriefrø

Frø af Cichorium intybus L.

4.4.4

Presset cikoriekvas

Produkt fra fremstilling af inulin fra rødder af Cichorium intybus L. bestående af ekstraherede og mekanisk pressede snitter af cikorie. De (opløselige) cikoriekulhydrater og vand er delvist fjernet

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Vand, hvis < 65 % eller > 82 %

4.4.5

Tørret cikoriekvas

Produkt fra fremstilling af inulin fra rødder af Cichorium intybus L. bestående af ekstraherede og mekanisk pressede snitter af cikorie, der efterfølgende er tørret. De (opløselige) cikoriekulhydrater er delvist ekstraheret.

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.4.6

Pulver af cikorierødder

Produkt fremkommet ved snitning, tørring og formaling af cikorierødder

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.4.7

Cikoriemelasse

Produkt fra forarbejdning af cikorie, fremkommet ved fremstilling af inulin og oligofructose

Råprotein

Vand, hvis < 20 % eller > 30 %

4.4.8

Cikorievinasse

Produkt fra forarbejdning af cikorie, fremkommet ved raffinering af inulin og oligofructose

Råprotein

Vand, hvis < 30 % eller > 40 %

4.4.9

Cikorieinulin

Inulin er et fructan, der er ekstraheret fra rødderne af Cichorium intybus L.

4.4.10

Oligofructosesirup

Produkt fremkommet ved delvis hydrolyse af inulin fra Cichorium intybus L.

Vand, hvis < 20 % eller > 30 %

4.4.11

Oligofructose, tørret

Produkt fremkommet ved delvis hydrolyse af inulin fra Cichorium intybus L. og efterfølgende tørring

4.5.1

Hvidløg, tørret

Hvidt til gulligt pulver af rent, formalet hvidløg Allium sativum L

4.6.1

Maniok; [tapioka]; [kassava]

Rødder af Manihot esculenta Crantz, uanset præsentationsform

Vand, hvis < 60 % eller > 70 %

4.6.2

Maniok, tørret

Tørrede rødder af maniok, uanset præsentationsform

Stivelse

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.7.1

Løgkvas

Fugtigt produkt, der udskilles ved forarbejdning af løg (slægten Allium), bestående af både skaller og hele løg. Hvis produktet stammer fra fremstilling af løgolie, består det mest af kogte løgrester

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.7.2

Løg, stegt

Afskallede løgstykker, der er vendt i rasp og stegt

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

Råfedt

4.8.1

Kartofler

Knolde af Solanum tuberosum L.

Vand, hvis < 72 % eller > 88 %

4.8.2

Kartofler, skrællede

Kartofler, hvor skrællen er fjernet med damp.

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.8.3

Kartoffelskræller, dampede

Fugtigt produkt fra kartoffelforarbejdningsindustrien bestående af skræller, der med damp er fjernet fra kartoflerne, og hvortil der kan være tilsat gelatinøs kartoffelstivelse. Varen kan være moset

Vand, hvis < 82 % eller > 93 %

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.8.4

Kartoffelstykker, rå

Produkt fra tilberedning af kartoffelprodukter til konsum. Kartoflerne kan være skrællet.

Vand, hvis < 72 % eller > 88 %

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.8.5

Kartoffelafskrab

Produkt, der adskilles mekanisk ved forarbejdning af kartofler, og som næsten udelukkende består af tørrede kartofler og kartoffelrester. Varen kan være varmebehandlet

Vand, hvis < 82 % eller > 93 %

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.8.6

Kartofler, moset

Produkt af kartofler, der er blancheret eller kogt og derefter moset

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.8.7

Kartoffelflager

Produkt fremkommet ved tromletørring af vaskede, skrællede eller uskrællede dampbehandlede kartofler

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.8.8

Kartoffelkvas

Produkt fra fremstilling af kartoffelstivelse bestående af ekstraherede, formalede kartofler

Vand, hvis < 77 % eller > 88 %

4.8.9

Kartoffelkvas, tørret

Tørret produkt fra fremstilling af kartoffelstivelse bestående af ekstraherede, formalede kartofler

4.8.10

Kartoffelprotein

Produkt fra fremstilling af kartoffelstivelse. Varen består hovedsagelig af proteinholdige bestanddele fremkommet ved udskillelse af stivelsen

Råprotein

4.8.11

Kartoffelprotein, hydrolyseret

Produkt fremkommet ved en kontrolleret enzymatisk hydrolyse af kartoffelprotein

Råprotein

4.8.12

Kartoffelprotein, fermenteret

Produkt fremkommet ved fermentering af kartoffelprotein og efterfølgende spraytørring

Råprotein

4.8.13

Kartoffelprotein, fermenteret, flydende

Flydende produkt fremkommet ved fermentering af kartoffelprotein

Råprotein

4.8.14

Kartoffelsaft, koncentreret

Koncentreret produkt fra fremstilling af kartoffelstivelse bestående af restsubstansen efter delvis fjernelse af fibre, protein og stivelse fra kartoffelkvaset og afdampning af en del af vandet

Vand, hvis < 50 % eller > 60 %

Hvis vand < 50 %:

—

Råprotein

—

Råaske

4.8.15

Kartoffelgranulat

Tørrede kartofler (kartofler efter vask, skrælning, findeling - i stykker eller i flager mv. - og fjernelse af vandindholdet)

4.9.1

Batat

Knolde af Ipomoea batatas L. uanset præsentationsform

Vand, hvis < 57 % eller > 78 %

4.10.1

Jordskokker; [Topinambur]

Knolde af Helianthus tuberosus L. uanset præsentationsform

Vand, hvis < 75 % eller > 80 %

5. Andre frø og frugter og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
5.1.1	Agern	Hele frugter af stilkeg Quercus robur L., vintereg Quercus petraea (Matt.) Liebl., korkeg Quercus suber L., eller andre egearter
5.1.2	Agern, afskallet	Produkt fremkommet ved afskalning af agern	Råprotein Træstof
5.2.1	Mandler	Hel eller knækket frugt af Prunus dulcis, med eller uden skaller
5.2.2	Mandelskaller	Malede mandelskaller fra afskallede mandelfrø efter mekanisk adskillelse fra kernen	Træstof
5.3.1	Anisfrø	Frø af Pimpinella anisum.
5.4.1	Æblekvas, tørret	Produkt fra fremstilling af æblesaft af Malus domestica eller fra fremstilling af æblecider. Varen består hovedsagelig af frugtkød og skræller, der er tørret. Varen kan være afpektineret	Træstof
5.4.2	Æblekvas, presset	Fugtigt produkt fra fremstilling af æblesaft eller –cider. Varen består hovedsagelig af frugtkød og skræller, der er presset. Varen kan være afpektineret.	Træstof
5.4.3	Æblemelasse	Produkt fremkommet ved fremstilling af pektin fra æblepulp. Varen kan være afpektineret.	Råprotein Træstof Råfedt, hvis > 10 %
5.5.1	Sukkerroefrø	Frø af sukkeroer
5.6.1	Boghvede	Frø af Fagopyrum esculentum
5.6.2	Boghvedeskalmel	Produkt fremkommet ved formaling af boghvedekerner	Træstof
5.6.3	Boghvedefodermel	Produkt fra melfremstilling af renset boghvede. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm og finere skaldele samt forskellige kornbestanddele. Varen må højst indeholde 10 % træstof.	Træstof Stivelse
5.7.1	Rødkålsfrø	Frø af Brassica oleracea var. capitata f. Rubra.
5.8.1	Kanariegræsfrø	Frø af Phalaris canariensis.
5.9.1	Kommenfrø	Frø af Carum carvi L.
5.12.1	Knækkede kastanjer	Produkt fra fremstilling af kastanjemel hovedsagelig bestående af dele af endosperm med finere skaldele og få rester af kastanje (Castanea spp.).	Råprotein Træstof
5.13.1	Citruskvas	Produkt fremkommet ved presning af citrusfrugter Citrus (L.) spp. eller ved fremstilling af citronsaft. Varen kan være afpektineret	Træstof
5.13.2	Citruskvas, tørret	Produkt fremkommet ved presning af citrusfrugter eller ved fremstilling af citronsaft med efterfølgende tørring. Varen kan være afpektineret	Træstof
5.14.1	Rødkløverfrø	Frø af Trifolium pratense L.
5.14.2	Hvidkløverfrø	Frø af Trifolium repens L.
5.15.1	Kaffefrøskaller	Produkt af afskallede frø af Coffea-planten	Træstof
5.16.1	Kornblomstfrø	Frø af Centaurea cyanus L.
5.17.1	Agurkefrø	Frø af Cucumis sativus L.
5.18.1	Cypresfrø	Frø af Cupressus L.
5.19.1	Dadler	Frugter af Phoenix dactylifera L. Varen kan være tørret.
5.19.2	Daddelfrø	Hele frø af daddelplanten	Træstof
5.20.1	Fennikelfrø	Frø af Foeniculum vulgare Mill.
5.21.1	Figner	Frugter af Ficus carica L. Varen kan være tørret
5.22.1	Frugtkerner (13)	Produkt bestående af de indre spiselige frø af en nød eller frugtsten
5.22.2	Frugtkvas (13)	Produkt fra fremstilling af frugtsaft eller frugtpuré. Varen kan være afpektineret.	Træstof
5.22.3	Frugtkvas, tørret (13)	Produkt fra fremstilling af frugtsaft eller frugtpuré med efterfølgende tørring. Varen kan være afpektineret	Træstof
5.23.1	Havekarse	Frø af Lepidium sativum L.	Træstof
5.24.1	Græsfrø	Frø af familierne Poaceae, Cyperaceae og Juncaceae
5.25.1	Druekerner	Kerner, der er adskilt fra druekvas, ikke-affedtet	Råfedt Træstof
5.25.2	Druekerneskrå	Produkt fra ekstraktion af olie fra druekerner	Træstof
5.25.3	Druekvas [presserester fra druer]	Presserester fra vindruer, tørret hurtigt efter alkoholudvinding og i størst mulig omfang fri for druestilke og -kerner	Træstof
5.26.1	Hasselnødder	Hel eller knækket frugt af Corylus (L.) spp., med eller uden skaller
5.27.1	Pektin	Pektin ekstraheret fra egnet plantemateriale
5.28.1	Bladmyntefrø	Frø af Perilla frutescens L. og formalede produkter heraf
5.29.1	Pinjekerner	Frø af Pinus (L.) spp.
5.30.1	Pistacienødder	Frugt af Pistacia vera L.
5.31.1	Vejbredfrø	Frø af Plantago (L.) spp.
5.32.1	Radisefrø	Frø af Raphanus sativus L.
5.33.1	Spinatfrø	Frø af Spinacia oleracea L.
5.34.1	Almindelig marietidselfrø	Frø af Carduus marianus L.
5.35.1	Tomatkvas [tomatpresserest]	Produkt fremkommet ved presning af tomater Solanum lycopersicum L. ved fremstilling af tomatsaft. Varen består hovedsagelig af tomatskaller og -frø	Træstof
5.36.1	Røllikefrø	Frø af Achillea millefolium L.

6. Tørrede planteprodukter og grovfoder og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
6.1.1	Roeblade	Blade af Beta spp.
6.2.1	Kornplanter (14)	Hele kornplanter eller dele heraf. Varen kan være tørret, frisk eller ensileret.
6.3.1	Kornhalm (14)	Halm af korn
6.3.2	Kornhalm, ludet (14) (15)	Produkt fremkommet ved ludning af kornhalm	Natrium ved behandling med NaOH
6.4.1	Kløvergrønmel	Produkt fremstillet ved tørring og formaling af kløver Trifolium spp. Varen kan indeholde op til 20 % lucerne (Medicago sativa L. og Medicago var. Martyn) eller andre foderafgrøder, der er tørret og formalet sammen med kløveren.	Råprotein Træstof Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.5.1	Græsgrønmel (16); [Grønmel] (16)	Produkt fremstillet ved tørring, formaling og i nogle tilfælde sammenpresning af foderplanter	Råprotein Træstof Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.6.1	Græs, marktørret, [hø]	Alle græsarter, marktørret	Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.6.2	Græs, tørret ved høj temperatur	Produkt fremkommet af græs (alle sorter), som er kunsttørret (alle former)	Råprotein Fiber Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.6.3	Græs, urter, bælgplanter, [grønfoder]	Friske, ensilerede eller tørrede markafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller urter, der ofte benævnes ensilage, græsensilage, hø eller grønfoder	Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.7.1	Hampemel	Mel af formalede tørrede blade af Cannabis sativa L.	Råprotein
6.7.2	Hampefibre	Produkt fremkommet ved fremstilling af hamp, grønt, tørret, fiberrigt
6.8.1	Hestebønnehalm	Halm af hestebønner
6.9.1	Hørhalm	Halm af hør (Linum usitatissimum L.).
6.10.1	Lucerne; [Alfalfa]	Medicago sativa L. og Medicago var. Martyn eller dele heraf	Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.10.2	Lucerne, marktørret; [Alfalfa, marktørret]	Lucerne, marktørret	Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.10.3	Lucerne, tørret ved høj temperatur [Alfalfa, tørret ved høj temperatur]	Lucerne, kunsttørret, alle former	Råprotein Træstof Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.10.4	Lucerne, ekstruderet; [Alfalfa, ekstruderet]	Lucernepiller, der er blevet ekstruderet
6.10.5	Lucernegrønmel [Alfalfagrønmel] (17)	Produkt fremstillet ved tørring og formaling af lucerne. Varen kan indeholde op til 20 % kløver eller andre foderafgrøder, der er tørret og formalet sammen med lucernen	Råprotein Træstof Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof
6.10.6	Lucernepresserest [Alfalfapresserest]	Produkt fremkommet ved presning af saft af lucerne	Råprotein Træstof
6.10.7	Lucerneproteinkoncentrat; [Alfalfaproteinkoncentrat]	Produkt fremkommet ved kunsttørring af fraktioner af lucernepressesaft efter centrifugering og varmebehandling med henblik på udfældning af proteiner	Råprotein Karoten
6.10.8	Lucernesaftrest	Produkt fremkommet efter ekstraktion af protein fra lucernesaft. Varen kan være tørret.	Råprotein
6.11.1	Majsensilage	Ensilerede planter af Zea mays L. ssp. mays eller dele heraf
6.12.1	Ærtehalm	Halm af Pisum spp.

7. Andre planter, alger og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
7.1.1	Alger (18)	Alger, levende eller forarbejdede, uanset præsentationsform, herunder friske, kølede eller frosne alger	Råprotein Råfedt Råaske
7.1.2	Tørrede alger (18)	Produkt fremkommet ved tørring af alger. Varen kan være vasket for at reducere jodindholdet	Råprotein Råfedt Råaske
7.1.3	Algeskrå (18)	Produkt fra udvinding af algeolie ved ekstraktion af alger	Råprotein Råfedt Råaske
7.1.4	Algeolie (18)	Produkt fra udvinding af olie fra alger ved ekstraktion	Råfedt Vand, hvis > 1 %
7.1.5	Algeekstrakt (18); [Algefraktion] (18)	Vandigt eller alkoholisk ekstrakt af alger, der hovedsagelig indeholder kulhydrater
7.2.6	Tangmel	Produkt fremkommet ved tørring og knusning af makroalger, især brunalger. Varen kan være vasket for at reducere jodindholdet	Råaske
7.3.1	Bark (11)	Renset og tørret bark fra træer og buske	Træstof
7.4.1	Blomster (11), tørrede	Alle dele af tørrede blomster af spiselige planter og fraktioner heraf	Træstof
7.5.1	Broccoli, tørret	Produkt fremkommet ved tørring af planten Brassica oleracea L. efter vask, findeling (i stykker eller flager mv.) og fjernelse af vandindhold
7.6.1	Sukkerrørsmelasse Rørmelasse	Sirupsagtigt produkt fra fremstilling eller raffinering af sukker fra Saccharum L.	Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose Vand, hvis > 30 %
7.6.2	Sukkerrørsmelasse,delvist afsukret Rørmelasse, delvist afsukret	Produkt fra yderligere ekstraktion af saccharose fra sukkerrørsmelasse ved hjælp af vand	Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose Vand, hvis > 28 %
7.6.3	(Rør)sukker [saccharose]	Sukker ekstraheret fra sukkerrør ved hjælp af vand	Saccharose
7.6.4	Bagasse	Produkt fra ekstraktion af sukker fra sukkerrør ved hjælp af vand. Varen består hovedsagelig af fibre.	Træstof
7.7.1	Blade, tørrede (11)	Tørrede blade af spiselige planter og fraktioner heraf	Træstof
7.8.1	Lignocellulose (11)	Produkt, som er fremkommet ved mekanisk forarbejdning af ubehandlet naturtørret træ, og som hovedsagelig består af lignocellulose	Træstof
7.9.1	Lakridsrod	Rod af Glycyrrhiza L.
7.10.1	Mynte	Produkt fremkommet ved tørring af de overjordiske plantedele af planterne Mentha apicata, Mentha piperita eller Mentha viridis (L.), uanset præsentationsform
7.11.1	Spinat, tørret	Produkt fremkommet ved tørring af planten Spinacia oleracea L., uanset præsentationsform
7.12.1	Yucca shidegera	Pulveriseret Yucca schidigera Roezl.	Træstof
7.13.1	Vegetabilsk kul; [trækul]	Produkt fremkommet ved karbonisering af vegetabilsk materiale	Træstof
7.14.1	Træ (11)	Kemisk ubehandlet udvokset træ eller træfibre	Træstof

8. Mejeriprodukter og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
8.1.1	Smør og smørprodukter	Smør og produkter fremkommet ved fremstilling eller forarbejdning af smør (f.eks. smørserum), medmindre disse produkter er opført særskilt	Råprotein Råfedt Lactose Vand, hvis > 6 %
8.2.1	Kærnemælk/kærnemælkskoncentrat/kærnemælkspulver (19)	Produkt fremkommet ved at kærne smør af fløde eller lignende processer. Koncentrering eller tørring kan anvendes	Råprotein Råfedt Lactose Vand, hvis > 6 %
8.3.1	Kasein	Produkt fremstillet af skummetmælk eller kærnemælk ved tørring af mælkekasein udfældet ved hjælp af syre eller løbe	Råprotein Vand, hvis > 10 %
8.4.1	Kaseinat	Produkt udskilt fra ostemasse eller kasein ved hjælp af neutraliserende stoffer og tørring	Råprotein Vand, hvis > 10 %
8.5.1	Ost og osteprodukter	Ost og produkter fremstillet af ost og af mælkebaserede produkter	Råprotein Råfedt
8.6.1	Råmælk	Væske, der udskilles fra mælkeproducerende dyrs mælkekirtler i op til 5 dage efter fødsel.	Råprotein
8.7.1	Mejeribiprodukter	Produkt fra fremstilling af mejeriprodukter (herunder, men ikke begrænset til: tidligere mejerifremstillede fødevarer, centrifuge- og separatorslam, skyllemælk, mælkemineraler)	Vandindhold Råprotein Råfedt Samlet sukkerindhold
8.8.1	Fermenterede mejeriprodukter	Produkter fremstillet ved fermentering af mælk (f.eks. yoghurt mv.).	Råprotein Råfedt
8.9.1	Lactose	Sukker udskilt af mælk eller valle ved udfældning og tørring	Lactose Vand, hvis > 5 %
8.10.1	Mælk/Mælkekoncentrat/mælkepulver (19)	Normal yversekretion opnået ved en eller flere malkninger. Koncentrering eller tørring kan anvendes	Råprotein Råfedt Vand, hvis > 5 %
8.11.1	Skummetmælk/Skummetmælkskoncentrat/Skummetmælkspulver (19)	Mælk, hvis fedtindhold er blevet reduceret ved udskilning. Koncentrering eller tørring kan anvendes	Råprotein Vand, hvis > 5 %
8.12.1	Mælkefedt	Produkt fremkommet ved skumning af mælk	Råfedt
8.13.1	Mælkeproteinpulver	Produkt fremkommet ved tørring af proteinforbindelser udskilt af mælk ved kemisk eller fysisk behandling	Råprotein Vand, hvis > 8 %
8.14.1	Kondenseret og inddampet mælk og produkter heraf	Kondenseret og inddampet mælk og produkter fremkommet ved fremstilling eller forarbejdning af disse produkter	Råprotein Råfedt Vand, hvis > 5 %
8.15.1	Mælkepermeat/mælkepermeatpulver (19)	Produkt fremkommet ved (ultra-, nano- eller mikro-) filtrering af mælk (der har passeret en membran), og hvor lactosen kan være delvist fjernet. Omvendt osmose og tørring kan anvendes	Råaske Råprotein Lactose Vand, hvis > 8 %
8.16.1	Mælkeretentat/mælkeretentatpulver (19)	Produkt fremstillet ved (ultra-, nano- eller mikro-) filtrering af mælk (tilbageholdt af membranen). Tørring kan anvendes	Råprotein Råaske Lactose Vand, hvis > 8 %
8.17.1	Valle/vallekoncentrat/vallepulver (19)	Produkt fra fremstilling af ost, kvark eller kasein eller lignende. Koncentrering eller tørring kan anvendes	Råprotein Lactose Vand, hvis > 8 % Råaske
8.18.1	Laktosereduceret valle/laktosereduceret vallepulver (19)	Valle, hvorfra lactosen er delvist fjernet. Tørring kan anvendes	Råprotein Lactose Vand, hvis > 8 % Råaske
8.19.1	Valleprotein/valleproteinpulver (19)	Produkt fremkommet ved tørring af valleproteinforbindelser udskilt af valle ved kemisk eller fysisk behandling. Tørring kan anvendes	Råprotein Vand, hvis > 8 %
8.20.1	Demineraliseret, laktosereduceret valle/demineraliseret, laktosereduceret vallepulver (19)	Valle, hvorfra lactose og mineraler er delvist fjernet. Tørring kan anvendes	Råprotein Lactose Råaske Vand, hvis > 8 %
8.21.1	Vallepermeat/vallepermeatpulver (19)	Produkt, der er fremstillet ved (ultra-, nano- eller mikro-) filtrering af valle (der har passeret igennem en membran), og hvor laktosen kan være delvist fjernet. Omvendt osmose og tørring kan anvendes	Råaske Råprotein Lactose Vand, hvis > 8 %
8.22.1	Valleretentat/valleretentatpulver (19)	Produkt fremstillet ved (ultra-, nano- eller mikro-) filtrering af valle (tilbageholdt af membranen). Tørring kan anvendes	Råprotein Råaske Lactose Vand, hvis > 8 %

9. Produkter af landdyr og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
9.1.1	Animalske biprodukter (20)	Hele eller dele af varmblodede landdyr, fersk, frosset, kogt, syrebehandlet eller tørret	Råprotein Råfedt Vand, hvis > 8 %
9.2.1	Animalsk fedtstof (20)	Produkt bestående af fedt fra varmblodede landdyr	Råfedt Vand, hvis > 1 %
9.3.1	Biprodukter fra biavl	Honning, bivoks, gelée royale, propolis, pollen, forarbejdet eller uforarbejdet	Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose
9.4.1	Forarbejdet animalsk protein (20)	Produkt fremstillet ved opvarmning, tørring og formaling af hele eller dele af slagtede varmblodede landdyr, eventuelt delvist affedtet ad fysisk eller kemisk vej	Råprotein Råfedt Råaske Vand, hvis > 8 %
9.5.1	Proteiner fra gelatinefremstilling (20)	Tørrede animalske proteiner af konsumkvalitet fra fremstilling af gelatine	Råprotein Råfedt Råaske Vand, hvis > 8 %
9.6.1	Hydrolyseret animalsk protein (20)	Hydrolyseret protein fremkommet ved kemisk, mikrobiologisk eller enzymatisk hydrolyse af animalsk protein	Råprotein Vand, hvis > 8 %
9.7.1	Blodmel (20)	Produkt fremstillet ved varmebehandling af blod fra slagtede varmblodede dyr	Råprotein Vand, hvis > 8 %
9.8.1	Blodprodukter (20)	Produkter fremstillet af blod eller blodfraktioner fra slagtede varmblodede dyr. Produkterne omfatter tørret/frosset/flydende plasma, tørret fuldblod, tørrede/frosne/flydende røde blodlegemer eller fraktioner heraf og blandinger	Råprotein Vand, hvis > 8 %
9.9.1	Genanvendt køkken- og madaffald	Alle affaldsfødevarer med materiale af animalsk oprindelse, herunder brugt madolie, med oprindelse i restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, herunder centralkøkkener og husholdningskøkkener	Råprotein Råfedt Råaske Vand, hvis > 8 %
9.10.1	Kollagen (20)	Proteinbaseret fremstillet af knogler, huder, skind og sener fra dyr	Råprotein Vand, hvis > 8 %
9.11.1	Fjermel	Produkt fremstillet ved tørring og formaling af fjer fra slagtede dyr. Varen kan være hydrolyseret	Råprotein Vand, hvis > 8 %
9.12.1	Gelatine (20)	Naturligt, opløseligt protein, også geldannende, som er fremkommet ved delvis hydrolyse af kollagen fremstillet af knogler, huder og skind og sener fra dyr	Råprotein Vand, hvis > 8 %
9.13.1	Grever (20)	Produkt fra fremstilling af talg, svinefedt eller andet fedtvæv af animalsk oprindelse, hvorfra fedtet er ekstraheret eller fjernet fysisk, ferskt, frossent eller tørret	Råprotein Råfedt Råaske Vand, hvis > 8 %
9.14.1	Produkter af animalsk oprindelse (20)	Produkter, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle grunde eller på grund af fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke indebærer nogen risiko for folke- eller dyresundheden; forarbejdede eller uforarbejdede, f.eks. ferske, frosne, tørrede	Råprotein Råfedt Vand, hvis > 8 %
9.15.1	Æg	Hele æg af Gallus gallus L. med eller uden skaller
9.15.2	Æggehvide	Produkt fremkommet efter adskillelse af skaller og blommer fra æg, pasteuriseret og evt. denatureret	Råprotein Denatureringsmetode, hvis det er relevant
9.15.3	Ægprodukter, tørrede	Produkter bestående af pasteuriserede tørrede æg uden skaller eller af en blanding med forskellige mængder af tørret æggehvide og tørret æggeblomme	Råprotein Råfedt Vand, hvis > 5 %
9.15.4	Æggepulver, sukret	Tørrede hele æg eller dele heraf, hvortil der er tilsat sukker	Råprotein Råfedt Vand, hvis > 5 %
9.15.5	Æggeskaller, tørrede	Produkt fra æg af fjerkræ, efter at indholdet (blomme og hvide) er fjernet. Skallerne er tørret	Råaske
9.16.1	Hvirvelløse landdyr (20)	Hele eller dele af hvirvelløse landdyr, uanset udviklingstrin; forarbejdede eller uforarbejdede, f.eks. ferske, frosne, tørrede, bortset fra arter, der er patogene for mennesker eller dyr

10. Fiske, andre vanddyr og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
10.1.1	Hvirvelløse vanddyr (21)	Hele hvirvelløse vanddyr eller dele heraf, uanset udviklingstrin; forarbejdede eller uforarbejdede, f.eks. ferske, frosne, tørrede, bortset fra arter, der er patogene for mennesker eller dyr
10.2.1	Biprodukter fra vanddyr (21)	Med oprindelse på virksomheder eller anlæg, der forbereder eller fremstiller produkter til konsum; forarbejdede eller uforarbejdede, f.eks. ferske, frosne, tørrede	Råprotein Råfedt Råaske
10.3.1	Krebsdyrmel	Produkt fremstillet ved opvarmning, presning og tørring af hele krebsdyr eller dele heraf, herunder vilde og opdrættede rejer	Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %
10.4.1	Fisk (22)	Hele fisk eller dele heraf: ferske, frosne, kogte, syrebehandlede eller tørrede	Råprotein Vand, hvis > 8 %
10.4.2	Fiskemel (22)	Produkt fremstillet ved opvarmning, presning og tørring af hele fisk eller dele heraf, hvortil der før tørring kan være gentilsat fiskesolubel	Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %
10.4.3	Fiskesolubel	Kondenseret produkt, der er fremkommet ved fremstilling af fiskemel, og som er blevet udskilt og stabiliseret ved syrning eller tørring	Råprotein Råfedt Vand, hvis > 5 %
10.4.4	Fiskeprotein, hydrolyseret	Produkt fremstillet ved syrehydrolyse af hele fisk eller dele heraf og ofte koncentreret ved tørring	Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %
10.4.5	Fiskebensmel	Produkt fremstillet ved opvarmning, presning og tørring af dele af fisk. Varen består hovedsagelig af fiskeben	Råaske
10.4.6	Fiskeolie	Olie, som er fremstillet af fisk eller dele heraf, og som centrifugeres for at fjerne vandindholdet (evt. med oplysninger om dyreart, f.eks. torskeleverolie)	Råfedt Vand, hvis > 1 %
10.4.7	Fiskeolie, hydrogeneret	Olie fremstillet ved hydrogenering af fiskeolie	Vand, hvis > 1 %
10.5.1	Krillolie	Olie fremstillet af kogt og presset marint plankton krill, der centrifugeres for at fjerne vandindholdet	Vand, hvis > 1 %
10.5.2	Krillproteinkoncentrat, hydrolyseret	Produkt, der er fremstillet ved enzymatisk hydrolyse af krill eller krilldele, og som ofte er koncentreret ved tørring	Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %
10.6.1	Mel af marine ledorme	Produkt fremstillet ved opvarmning og tørring af hele marine ledorme eller dele heraf, herunder Nereis virens. M. Sars.	Fedt Aske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %
10.7.1	Mel af marint dyreplankton	Produkt fremstillet ved opvarmning, presning og tørring af marint dyreplankton, f.eks. krill	Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %
10.7.2	Olie af marint dyreplankton	Olie fremstillet af kogt og presset marint dyreplankton, der centrifugeres for at fjerne vandindholdet	Vand, hvis > 1 %
10.8.1	Bløddyrmel	Produkt fremstillet ved opvarmning og tørring af hele bløddyr eller dele heraf, herunder blæksprutter og toskallede bløddyr	Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %
10.9.1	Blækspruttemel	Produkt fremstillet ved opvarmning, presning og tørring af blæksprutter eller blækspruttedele	Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 %

11. Mineralstoffer og produkter heraf

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
11.1.1	Calciumcarbonat (23); [Kalksten]; [Kridt]	Produkt fremstillet ved formaling af f.eks. kalksten eller ved udfældning fra syreopløsning	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.2	Kalkholdige marine skaller	Naturligt forekommende produkt af marine skaller, formalet eller granuleret, f.eks. østers- eller muslingeskaller	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.3	Calciummagnesiumcarbonat	Naturlig forbindelse af calciumcarbonat og magnesiumcarbonat	Calcium Magnesium, indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.4	Kulsur algekalk	Naturligt forekommende produkt af kalkalger, formalet eller granuleret	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.5	Lithothamnium	Naturligt forekommende produkt af koralskorpealger (Phymatolithon calcareum (Pall.)), formalet eller granuleret	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.6	Calciumklorid	Calciumklorid, teknisk kvalitet	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.7	Calciumhydroxid	Calciumhydroxid, teknisk kvalitet	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.8	Calciumsulfat, vandfrit	Vandfrit calciumsulfat, teknisk kvalitet, fremkommet ved formaling af vandfrit calciumsulfat eller vandafgivelse fra calciumsulfatdihydrat	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.9	Calciumsulfathemihydrat	Calciumsulfathemihydrat, teknisk rent, fremkommet ved delvis vandafgivelse fra calciumsulfatdihydrat	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.10	Calciumsulfatdihydrat	Calciumsulfatdihydrat, teknisk kvalitet, fremstillet ved formaling af calciumsulfatdihydrat eller vandtilførsel til calciumsulfathemihydrat	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.11	Calciumsalte af organiske syrer (24)	Calciumsalte af spiselige organiske syrer med mindst fire kulstofatomer	Calcium Organisk syre
11.1.12	Calciumoxid	Calciumoxid, teknisk kvalitet, fremstillet ved opvarmning af naturligt forekommende kalksten	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.13	Calciumgluconat	Calciumsalt af gluconsyre almindeligvis udtrykt som Ca(C6H11O7)2 og hydratformer heraf	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.15	Calciumsulfat/carbonat	Produkt fremkommet ved fremstilling af natriumcarbonat	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.1.16	Calciumpidolat	L-calciumpidolat, teknisk kvalitet	Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.2.1	Magnesiumoxid	Kalcineret magnesiumoxid (MgO) mindst 70 % MgO	Magnesium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 15 %
11.2.2	Magnesiumsulfatheptahydrat	Magnesiumsulfat (MgSO4 × 7 H2O), teknisk kvalitet	Magnesium Svovl Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 15 %
11.2.3	Mangansulfatmonohydrat	Magnesiumsulfat (MgSO4 × H2O), teknisk kvalitet	Magnesium Svovl Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 15 %
11.2.4	Magnesiumsulfat, vandfrit	Vandfrit magnesiumsulfat (MgSO4), teknisk kvalitet	Magnesium Svovl Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.2.5	Magnesiumpropionat	Magnesiumpropionat, teknisk kvalitet	Magnesium
11.2.6	Magnesiumklorid	Magnesiumklorid, teknisk kvalitet, eller opløsning, der er fremkommet ved naturlig koncentrering af havvand efter aflejring af natriumklorid	Magnesium Klor Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.2.7	Magnesiumcarbonat	Naturligt magnesiumcarbonat	Magnesium, indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.2.8	Magnesiumhydroxid	Magnesiumhydroxid, teknisk kvalitet	Magnesium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.2.9	Kaliummagnesiumsulfat	Kaliummagnesiumsulfat, teknisk kvalitet	Magnesium Kalium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.2.10	Magnesiumsalte af organiske syrer (24)	Magnesiumsalte af spiselige organiske syrer med mindst fire kulstofatomer	Magnesium Organisk syre
11.3.1	Dicalciumfosfat (25) [Calciumhydrogenorthofosfat]	Calciummonohydrogenfosfat, teknisk kvalitet, fra ben eller af uorganisk oprindelse (CaHPO4 × H2O) Ca/P > 1,2	Calcium, Samlet fosforindhold Indhold af fosfor der er uopløselig i 2 % citronsyre, hvis > 10 %, aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.3.2	Monodicalciumfosfat	Kemisk fremstillet produkt, som består af dicalciumfosfat og monocalciumfosfat (CaHPO4. Ca(H2PO4)2 × H2O) 0,8 < Ca/P < 1,3	Samlet fosforindhold Calcium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.3	Monocalciumfosfat; [Calciumtetrahydrogendiorthofosfat]	Calciumbisdihydrogenfosfat (Ca(H2PO4)2 × H2O), teknisk kvalitet Ca/P < 0,9	Samlet fosforindhold Calcium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.4	Tricalciumfosfat; [Tricalciumorthofosfat]	Tricalciumfosfat, teknisk kvalitet, fra ben eller af uorganisk oprindelse (Ca3(PO4)2 × H2O) Ca/P > 1,3	Calcium Samlet fosforindhold, Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.5	Calciummagnesiumfosfat	Calciummagnesiumfosfat, teknisk kvalitet	Calcium Magnesium Samlet fosforindhold Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.6	Defluoriseret fosfat	Naturligt fosfat, brændt eller varmebehandlet på en mere omfattende måde end nødvendig for fjernelse af urenheder	Samlet fosforindhold Calcium Natrium Indhold af fosfor der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %, aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 5 %
11.3.7	Dicalciumpyrofosfat; [Dicalciumdifosfat]	Dicalciumpyrofosfat, teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Calcium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.8	Magnesiumfosfat	Monobasisk og/eller dibasisk og/eller tribasisk magnesiumfosfat, teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Magnesium Indhold af fosfor der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %, aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.3.9	Natriumcalciummagnesiumfosfat	Natriumcalciummagnesiumfosfat, teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Magnesium Calcium Natrium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.10	Mononatriumfosfat; [Natriumdihydrogenorthofosfat]	Mononatirumfosfat (NaH2PO4 × H2O), teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Natrium, indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.11	Dinatriumfosfat; [Dinatriumhydrogenorthofosfat]	Dinatriumfosfat (Na2HPO4 × H2O), teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Natrium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.12	Trinatriumfosfat; [Trinatriumorthofosfat]	Trinatriumfosfat (Na3PO4)	Samlet fosforindhold Natrium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.13	Natriumpyrofosfat; [Tetranatriumdifosfat]	Natriumpyrofosfat, teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Natrium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.14	Monokaliumfosfat; [Kaliumdihydrogenorthofosfat]	Monokaliumfosfat (KH2PO4 × H2O), teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Kalium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.15	Dikaliumfosfat; [Dikaliumhydrogenorthofosfat]	Dikaliumfosfat (K2HPO4 × H2O), teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Kalium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.16	Calciumnatriumfosfat	Calciumnatriumfosfat, teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Calcium Natrium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.17	Monoammoniumfosfat [Ammoniumdihydrogenorthofosfat]	Monoammoniumfosfat (NH4H2PO4), teknisk kvalitet	Samlet kvælstofindhold Samlet fosforindhold Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.18	Diammoniumfosfat; [Diammoniumhydrogenorthofosfat]	Diammoniumfosfat ((NH4)2HPO4), teknisk kvalitet	Samlet kvælstofindhold Samlet fosforindhold Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.19	Natriumtripolyfosfat; [Pentanatriumtrifosfat]	Natriumtripolyfosfat, teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Natrium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.20	Natriummagnesiumfosfat	Natriummagnesiumfosfat, teknisk kvalitet	Samlet fosforindhold Magnesium Natrium Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.21	Magnesiumhypofosfit	Magnesiumhypopfosfit (Mg(H2PO2)2 × 6H2O), teknisk kvalitet	Magnesium Samlet fosforindhold Indhold af fosfor, der er uopløseligt i 2 % citronsyre, hvis > 10 %
11.3.22	Benmel, aflimet	Aflimede, autoklaverede og formalede ben, hvorfra fedtet er fjernet	Samlet fosforindhold Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.3.23	Benaske	Mineralrester fra forbrænding, brænding eller forgasning af animalske biprodukter	Samlet fosforindhold Calcium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.4.1	Natriumklorid (23)	Natriumklorid, teknisk kvalitet, eller produkt fremkommet ved fordampning og udkrystallisering af saltlage (vakuumsalt), afdampning af havvand (havsalt) eller formaling af stensalt	Natrium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.4.2	Natriumbicarbonat [Natriumhydrogencarbonat]	Natriumbicarbonat (NaHCO3), teknisk kvalitet	Natrium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.4.3	Natrium/ammonium(bi)carbonat [Natrium/ammonium(hydrogen)carbonat]	Produkt fra fremstilling af natriumcarbonat og natriumbicarbonat, med spor af ammoniumbicarbonat (ammoniumbicarbonat højst 5 %).	Natrium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.4.4	Natriumcarbonat	Natriumcarbonat (Na2CO3), teknisk kvalitet	Natrium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.4.5	Natriumsesquicarbonat [Trinatriumhydrogendicarbonat]	Natriumsesquicarbonat (Na3H(CO3)2), teknisk kvalitet	Natrium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.4.6	Natriumsulfat	Natriumsulphat, teknisk kvalitet	Natrium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.4.7	Natriumsalte af organiske syrer	Natriumsalte af spiselige organiske syrer med mindst fire kulstofatomer	Natrium Organisk syre
11.5.1	Kaliumklorid	Kaliumklorid, teknisk kvalitet, eller produkt fremstillet ved formaling af naturligt forekommende kaliumklorid.	Kalium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.5.2	Kaliumsulfat	Kaliumsulfat (K2SO4), teknisk kvalitet	Kalium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.5.3	Kaliumcarbonat	Kaliumcarbonat (K2CO3), teknisk kvalitet	Kalium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.5.4	Kaliumbicarbonat [Kaliumhydrogencarbonat]	Kaliumbicarbonat (KHCO3), teknisk kvalitet	Kalium Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 10 %
11.5.5	Kaliumsalte af organiske syrer (24)	Kaliumsalte af spiselige organiske syrer med mindst fire kulstofatomer	Kalium, organisk syre
11.6.1	Svovlblomme	Pulver, teknisk kvalitet, fra naturlige forekomster af mineralet. Også et produkt fra olieraffinering foretaget af svovlproducenter.	Svovl
11.7.1	Attapulgit	Naturligt forekommende mineral indeholdende magnesium, aluminium og silicium	Magnesium
11.7.2	Kvarts	Naturligt forekommende mineral fremstillet ved formaling af kvartsholdige kilder
11.7.3	Cristobalit	Siliciumdioxid fra rekrystallisering af kvarts
11.8.1	Ammoniumsulfat	Ammoniumsulfat ((NH4)2SO4), teknisk kvalitet, fremstillet ved kemisk syntese	Kvælstof udtrykt som råprotein, svovl
11.8.2	Ammoniumsulfatopløsning	Ammoniumsulfat i vandig opløsning, indeholder mindst 35 % ammoniumsulfat	Kvælstof udtrykt som råprotein
11.8.3	Ammoniumsalte af organiske syrer	Ammoniumsalte af spiselige organiske syrer med mindst fire kulstofatomer	Kvælstof udtrykt som råprotein, organisk syre
11.8.4	Ammoniumlactat	Ammoniumlactat (CH3CHOHCOONH4), omfatter ammoniumlactat fremstillet ved fermentering af valle med Lactobacillus delbrueckii ssp. bulgaricus, indeholder mindst 44 % kvælstof udtrykt som råprotein	Kvælstof udtrykt som råprotein, svovl, råaske
11.8.5	Ammoniumacetat	Ammoniumacetat (CH3COONH4) i vandig opløsning, indeholder mindst 55 % ammoniumsulfat	Kvælstof udtrykt som råprotein

12. Gærings(bi)produkter fra mikroorganismer, hvis celler er blevet inaktiveret eller dræbt

Nummer	Navn	Beskrivelse	Obligatoriske angivelser
12.1	Produkter fremstillet af biomassen af særlige mikroorganismer, der dyrkes på visse substrater
12.1.1	Protein fra Methylophilus methylotrophus	Proteinholdigt gæringsprodukt, der er fremstillet ved dyrkning af Methylophilus methylotrophus (stamme NCIMB 10.515) på methanol, indholdet af råprotein er mindst 68 % og reflektionstallet mindst 50.	Råprotein Råaske Råfedt
12.1.2	Protein fra Methylococcus capsulatus (Bath), Alca ligenes acidovorans, Bacillus brevis og Bacillus firmus	Proteinholdigt gæringsprodukt, der er fremstillet ved dyrkning på naturgas (ca. 91 % methan, 5 % ethan, 2 % propan, 0,5 % isobutan og 0,5 % n-butan), ammoniak og mineralsalte af: Methylococcus capsulatus (Bath) (stamme NCIMB 11132), Alcaligenes acidovorans (stamme NCIMB 12387), Bacillus brevis (stamme NCIMB 13288) og Bacillus firmus (stamme NCIMB 13280), hvorefter cellerne er dræbt; indholdet af råprotein er mindst 65 %	Råprotein Råaske Råfedt
12.1.3	Bakterielt protein fra Escherichia coli	Proteinholdigt produkt, biprodukt fra fremstilling af aminosyrer ved dyrkning af Escherichia coli K12 på substrater af vegetabilsk eller kemisk oprindelse, ammoniak eller mineralsalte. Varen kan være hydrolyseret	Råprotein
12.1.4	Bakterielt protein fra Corynebacterium glutamicum	Proteinholdigt produkt, biprodukt fra fremstilling af aminosyrer ved dyrkning af Corynebacterium glutamicum på substrater af vegetabilsk eller kemisk oprindelse, ammoniak eller mineralsalte. Varen kan være hydrolyseret	Råprotein
12.1.5	Gær og lignende produkter [Ølgær] [Gærprodukt]	Alle gærsorter og dele heraf fremstillet på grundlag af Saccharomyces cerevisiae, Saccharomyces carlsbergiensis, Kluyveromyces lactis, Kluyveromyces fragilis, Torulaspora delbrueckii, Candida utilis/Pichia jadinii, Saccharomyces uvarum, Saccharomyces ludwigii eller Brettanomyces ssp. (26), der er dyrket på substrater hovedsagelig af vegetabilsk oprindelse, som f.eks. melasse, sukkersirup, alkohol, vinasse, korn og stivelsesholdige produkter, frugtsaft, valle, mælkesyre, sukker, hydrolysen af vegetabilske fibre og gæringsnæringsstoffer som f.eks. ammoniak eller mineralsalte	Vand, hvis < 75 % eller > 97 % Hvis vand < 75 %: Råprotein
12.1.6	Ensilage af mycelium frembragt ved fremstillingen af penicillin	Mycelium (kvælstofforbindelser), vådt biprodukt fra fremstillingen af penicillin fremstillet ved dyrkning af Penicillium chrysogenum (stamme ATCC 48271) på forskellige kulhydrater og hydrolysater heraf, varmebehandlet og ensileret ved hjælp af Lactobacillus brevis, plantarum, sake, collenoid og Streptoccocus lactis for at inaktivere penicillinet; kvælstof udtrykt som råprotein mindst 7 %	Kvælstof udtrykt som råprotein Råaske
12.2	Andre gæringsbiprodukter
12.2.1	Vinasse	Biprodukter fra industriel forarbejdning af most/urt fra gæringsprocesser som f.eks. fremstilling af alkohol, organiske syrer og gær. De består af den flydende/pastaagtige fraktion fremkommet ved udskillelse af gæringsmosten/urten.De kan også omfatte døde celler og/eller dele fra de mikroorganismer, der er anvendt ved gæringen. Substraterne er hovedsagelig af vegetabilsk oprindelse, f.eks. melasse, sukkersirup, alkohol, vinasse, korn og stivelsesholdige produkter, frugtsaft, valle, mælkesyre, sukker, hydrolysen af vegetabilske fibre og gæringsnæringsstoffer som f.eks. ammoniak eller mineralsalte	Råprotein Substrat og angivelse af fremstillingsproces, hvis det er relevant
12.2.2	Biprodukter fra fremstilling af L-glutaminsyre	Flydende koncentrerede biprodukter fra fremstilling af L-glutaminsyre ved fermentering med Corynebacterium melassecola af saccharose, melasse, stivelsesprodukter og hydrolysater heraf, ammoniumsalte og andre kvælstofforbindelser	Råprotein
12.2.3	Biprodukter fra fremstilling af L-lysinmonohydroklorid med Brevibacterium lactofermentum	Flydende koncentrerede biprodukter fra fremstilling af L-Lysin-monohydroklorid ved fermentering med Brevibacterium lactofermentum af saccharose, melasse, stivelsesprodukter og hydrolysater heraf, ammoniumsalte og andre kvælstofforbindelser	Råprotein
12.2.4	Biprodukter fra fremstilling af aminosyrer med Corynbacterium glutamicum	Flydende biprodukter fra fremstilling af aminosyrer ved fermentering med Corynbacterium glutamicum af substrater af vegetabilsk eller kemisk oprindelse, ammoniak eller mineralsalte	Råprotein Råaske
12.2.5	Biprodukter fra fremstilling af aminosyrer med Escherichia coli K12	Flydende biprodukter fra fremstilling af aminosyrer ved fermentering med Escherichia coli K12 af substrater af vegetabilsk eller kemisk oprindelse, ammoniak eller mineralsalte	Råprotein Råaske
12.2.6	Biprodukt fra enzymfremstilling med Aspergillus niger	Biprodukt fra fermentering af hvede og malt med Aspergillus niger til enzymfremstilling	Råprotein

13. Diverse produkter

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

13.1.1

Produkter fra bageri- og pastaindustrien

Produkter fremkommet ved og under fremstilling af brød, kiks, vafler og pastaprodukter. Produkterne kan være tørrede

Stivelse

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

Råfedt, hvis > 5 %

13.1.2

Produkter fra kageindustrien

Produkter fremkommet ved og under fremstilling af wienerbrød og kager. Produkterne kan være tørrede

Stivelse

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

Råfedt, hvis > 5 %

13.1.3

Produkter fra fremstilling af morgenmadscerealier

Stoffer eller produkter, som uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvist forarbejdede er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker. Produkterne kan være tørrede

Råprotein, hvis > 10 %

Træstof

Råfedt, hvis > 10 %

Stivelse, hvis > 30 %

Samlet sukkerindhold udtrykt som saccharose, hvis >10 %

13.1.4

Produkter fra konfektureindustrien

Produkter, som er fremkommet ved og under fremstilling af sukkervarer, herunder chokolade. Produkterne kan være tørrede

Stivelse

Råfedt, hvis > 5 %

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

13.1.5

Produkter fra iscremeindustrien

Produkter fremkommet ved fremstilling af iscreme. Produkterne kan være tørrede

Stivelse

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

Råfedt

13.1.6

Produkter og biprodukter fra forarbejdning af friske frugter og grøntsager (27)

Produkter fra forarbejdning af friske frugter og grønsager (herunder skræl, hele stykker frugt/grønsager og blandinger heraf). Produkterne kan være tørrede eller frosne

Stivelse

Træstof

Råfedt, hvis > 5 %

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 %

13.1.7

Produkter fra forarbejdning af planter (27)

Produkter fremkommet ved frysning eller tørring af hele planter eller dele heraf

Træstof

13.1.8

Produkter fra forarbejdning af krydderier og krydderiblandinger (27)

Produkter fremkommet ved frysning eller tørring af krydderier og krydderiblandinger eller dele heraf

Råprotein, hvis > 10 %

Træstof

Råfedt, hvis > 10 %

Stivelse, hvis > 30 %

Samlet sukkerindhold udtrykt som saccharose, hvis >10 %

13.1.9

Produkter fra forarbejdning af urter (27)

Produkter fremkommet ved frysning eller tørring af hele urter eller dele heraf

Træstof

13.1.10

Produkter fra kartoffelforarbejdningsindustrien

Produkter fremkommet ved forarbejdning af kartofler. Produkterne kan være tørrede eller frosne

Stivelse

Træstof

Råfedt, hvis > 5 %

Indhold af aske, der er uopløselig i HCl, hvis > 3,5 %

13.1.11

Produkter og biprodukter fra fremstilling af sovs

Stoffer fra sovsefremstilling, som uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvist forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker. Produkterne kan være tørrede

Råfedt

13.1.12

Produkter og biprodukter fra snackindustrien

Produkter og biprodukter fra snackindustrien fremkommet ved og under fremstilling af snacks - kartoffelchips, snacks på basis af kartofler og/eller korn (direkte ekstruderet, på dejbasis og pelleteret) og nødder

Råfedt

13.1.13

Produkter fra fremstilling af spiseklare fødevarer

Produkter fremkommet ved fremstilling af spiseklare fødevarer. Produkterne kan være tørrede

Råfedt, hvis > 5 %

13.1.14

Plantebiprodukter fra spiritusfremstilling

Faste produkter af planter (herunder bær og frø, f.eks. anis) fremkommet efter disse planters maceration i en alkoholisk opløsning eller efter afdampning/destillering af alkohol eller begge dele ved udvikling af aromaer til spiritusfremstilling. Disse produkter skal destilleres for at fjerne alkoholresterne

Råprotein, hvis > 10 %

Træstof

Råfedt, hvis > 10 %

13.1.15

Foderøl

Produkt fra ølbrygning, som ikke kan sælges som drikkevarer til mennesker

Alkoholindhold

13.2.1

Karamelliseret sukker

Produkt fremkommet ved kontrolleret opvarmning af sukker

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

13.2.2

Dextrose

Produkt fremkommet ved hydrolyse af stivelse, og som består af renset, krystalliseret glucose med eller uden krystalvand

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

13.2.3

Fructose

Fructose som renset krystallinsk pulver. Det er fremstillet af glucose i glucosesirup ved hjælp af glucoseisomerase og inversion af saccharose

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

13.2.4

Glucosesirup

Glucosesirup er en renset og koncentreret vandig opløsning af saccharider til fødevarer fremkommet ved hydrolyse af stivelse

Samlet sukkerindhold

Vand, hvis > 30 %

13.2.5

Glucosemelasse

Produkt fra raffinering af glucosesirup

Samlet sukkerindhold

13.2.6

Xylose

Sukker ekstraheret fra træ

13.2.7

Lactulose

Semisyntetisk disaccharid (disaccharid (4-O-D-galactopyranosyl-D-fructose), som er fremstillet af lactose ved isomerisering af glucose til fruktose. Forekommer i varmebehandlet mælk og varmebehandlede mælkeprodukter

Lactulose

13.2.8

Glucosamin (chitosamin)

Aminosukker (monosaccharid) som en bestanddel af polysacchariderne chitosan og chitin. Det er fremstillet ved hydrolyse af krebsdyr og andre leddyrs exoskeletter eller ved fermentering af korn, f.eks. majs eller hvede

Natrium eller kalium, alt efter hvad der er relevant

13.3.1

Stivelse (28)

Stivelse, teknisk kvalitet

Stivelse

13.3.2

Stivelse (28), prægelatineret

Produkt, der består af stivelse, som er opsvulmet ved varmebehandling

Stivelse

13.3.3

Stivelsesblanding (28)

Produkt, der består af naturlig og/eller modificeret stivelse fra forskellige botaniske kilder

Stivelse

13.3.4

Stivelseshydrolysater (28), kage

Produkt fra hydrolyse af stivelse. Det består af protein, fedt og filterhjælpestoffer (f.eks. diatoméjord, træfibre).

Vand, hvis < 25 % eller > 45 %

Hvis vand < 25 %:

—

Råfedt

—

Råprotein

13.3.5

Dextrin

Dextrin er delvist syrehydrolyseret stivelse

13.3.6

Maltodextrin

Maltodextrin er delvist hydrolyseret stivelse.

13.4.1

Polydextrose

Vilkårligt sammenbundne glucosepolymerer fremstillet ved termisk polymerisation af D-glucose

13.5.1

Polyoler

Produkt fremkommet ved hydrogenering eller fermentering. Det består af reducerede mono-, di- eller oligosaccharider eller polysaccharider

13.5.2

Isomalt

Sukkeralkohol fremkommet ved enzymatisk omdannelse og hydrogenering af saccharose

13.5.3

Mannitol

Produkt fremkommet ved hydrogenering eller fermentering. Det består af reduceret glucose og/eller fructose

13.5.4

Xylitol

Produkt fremkommet ved hydrogenering og fermentering af xylose

13.5.5

Sorbitol

Produkt fremkommet ved hydrogenering af glucose

13.6.1

Fedtsyrer (29)

Produkt fremstillet ved neutralisering med lud eller ved destillering af olie og fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse uden nærmere angivelse. Fremstilles også af fedtsyreproducenter ved forskellige forarbejdningsmetoder af fedtstoffer og olie

Råfedt

Vand, hvis > 1 %

13.6.2

Fedtsyrer esterificeret med glycerol (29)

Glycerider fremkommet ved esterificering af glycerol af vegetabilsk oprindelse med fedtsyrer

Vand, hvis > 1 %

Råfedt

13.6.3

Mono- og diglycerider af fedtsyrer (29)

Mono- og diglycerider af spisefedtsyrer består af blandinger af mono-, di- og triestere af glycerol og fedtsyrer, der forekommer i spiseolier og spisefedt.

De kan indeholde små mængde frie fedtsyrer og glycerol

Råfedt

13.6.4

Salte af fedtsyrer (29)

Produkt fremkommet ved reaktion af fedtsyrer med mindst fire kulstofatomer med calcium-, magnesium, natrium- eller kaliumforbindelser.

Råfedt (efter hydrolyse)

Vandindhold

Ca eller Na eller K eller Mg (alt efter omstændighederne)

13.7.1

Chondroitinsulfat

Produkt fremkommet ved ekstraktion fra sener, knogler og andet dyrevæv, der indeholder brusk og blødt bindevæv

Natrium

13.8.1

Glycerin, rå

Produkt fra biodieselproduktion (methyl- eller ethylestere af fedtsyrer) fremkommet ved omesterificering af olie og fedtstoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse uden nærmere angivelse. Der kan stadig være mineralske eller organiske salte i glycerinen. (Maksimumindhold af methanol: 0,2 %).

Også et produkt fra den oliekemiske forarbejdning af mineralsk fedt og olie, herunder omesterificering, hydrolyse eller forsæbning

Glycerol

Kalium

Natrium

13.8.2

Glycerin

Produkt fra biodieselproduktion (methyl- eller ethylestere af fedtsyrer) fremkommet ved omesterificering af olie og fedtstoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse uden nærmere angivelse med efterfølgende raffinering af glycerinen. (Minimumsindhold af glycerol: 99 % i tørstof).

Også et produkt fra den oliekemiske forarbejdning af mineralsk fedt og olie, herunder omesterificering, hydrolyse eller forsæbning

Glycerol

Kalium

Natrium

13.9.1

Methylsulfonylmethan

Organisk svovlforbindelse ((CH3)2SO2), som er syntetisk fremstillet og identisk med naturligt forekommende methylsulfonylmethan i planter.

Svovl

13.10.1

Tørv

Produkt fra naturlig nedbrydning af planter (hovedsagelig spagnum) i anaerobt og oligotroft miljø

Træstof

13.11.1

Propylenglycol

En organisk forbindelse (en diol eller divalent alkohol) med formlen C3H8O2, kaldes også 1,2-propandiol eller propan-1,2-diol Det er en tyktflydende, svagt sødelig væske, som er hygroskopisk og blandbar med vand, acetone og kloroform.

Propylenglycol

(1) I den tyske udgave kan »Konzentrieren« ændres til »Eindicken«, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det almindelige udtryk skal i så fald være »eingedickt«.

(2) »Afskalning« kan ændres til »skrælning«, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det almindelige udtryk skal i så fald være »skrællet«.

(3) I den franske udgave kan udtrykket »issues« anvendes.

(4) I den tyske udgave kan udtrykket »aufgeschlossen« og navnet »Quellwasser« (i forbindelse med stivelse) anvendes. I den danske udgave kan udtrykket »kvældning« og navnet »kvældet« (i forbindelse med stivelse) anvendes.

(5) I den franske udgave kan »Pressage« ændres til »Extraction mécanique«, hvor dette er hensigtsmæssigt.

(6) Navnet kan suppleres med kornarten.

(7) Bemærk, at varen også kan benævnes »corn«. Dette gælder for alle produkter af majs.

(8) Såfremt varen har været underkastet en finere formaling, kan ordet »fine« føjes til varens navn eller erstattes af en tilsvarende benævnelse.

(9) Varens navn kan suppleres med kornarten.

(10) Benævnelsen kan eventuel suppleres med »lavt glukosinatindhold«. Lavt glukosatindhold er defineret i EU-retsforskrifterne. Dette gælder for alle produkter af rapsfrø.

(11) Navnet skal suppleres med plantearten.

(12) Det skal tilføjes, hvilken varmebehandling der er anvendt.

(13) Navnet skal suppleres med en nærmere beskrivelse af frugten.

(14) Plantearten skal angives.

(15) Det skal tilføjes, hvilken behandling der er anvendt.

(16) Navnet kan suppleres med foderplantearten.

(17) Varen kan benævnes »piller« i stedet for »mel«. Desuden kan navnet suppleres med tørringsmetoden.

(18) Navnet skal suppleres med arten.

(19) Betegnelserne er ikke synonyme, forskellen går hovedsagelig på vandindholdet. Valg af betegnelse afhænger af sammenhængen.

(20) Navnet skal suppleres med

—	dyrearten og/eller

—	delen af det animalske produkter og/eller

—	den forarbejdede dyreart (f.eks. svin, drøvtygger, fjerkræ), og/eller

—	navnet på den dyreart, der ikke er forarbejdet på grund af forbuddet mod genanvendelse inden for samme art (f.eks. indeholder ikke fjerkræ), og/eller

—	det forarbejdede materiale (f.eks. ben, med lavt eller højt askeindhold) og/eller den anvendte proces (f.eks. affedtet, raffineret).

(21) Navnet skal suppleres med arten.

(22) Arten skal tilføjes, hvis det drejer sig om opdrættede fisk.

(23) Navnet kan erstattes af eller suppleres med angivelse af produktets oprindelse.

(24) Navnet ændres eller suppleres, så det fremgår, hvilken organisk syre det drejer sig om.

(25) Fremstillingsmåden kan angives i benævnelsen.

(26) De almindeligt anvendte navne for gærstammerne kan afvige fra den videnskabelige taksonomi, derfor kan synonymer for de anførte gærstamme også bruges.

(27) Navnet skal suppleres med angivelse af frugtens, grønsagens, plantens, krydderiets eller urtens art.

(28) Navnet skal suppleres med angivelse af botanisk oprindelse.

(29) Navnet ændres eller suppleres, så det fremgår, hvilke fedtsyrer det drejer sig om.

17.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/69

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 577/2011

af 16. juni 2011

om 149. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)	Den 26. maj 2011 besluttede Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd at fjerne to fysiske personer fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, og den 12. maj ændrede den 70 punkter på listen.

(3)

Derudover skal der foretages en yderligere ændring som følge af Sanktionskomitéens beslutning af 20. april 2011 om at ændre tre punkter på listen over personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Kommissionen vedtog forordning (EU) nr. 480/2011 (2) for at give Sanktionskomitéens beslutning af 20. april 2011 virkning. Ud over ændringen af punktet »Benevolence International Foundation« bør det separate punkt »Stichting Benevolence International Nederland« udgå af bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002.

(4)	Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter

(1) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.

(2) EUT L 132 af 19.5.2011, s. 6.

BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

(1)

Følgende punkt under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« udgår:

(a)	» Stichting Benevolence International Nederland (alias Benevolence International Nederland, alias BIN) Raderborg 14B, 6228 CV Maastricht, Nederlandene. Handelskammerregistrering: 14063277.«

(2)

Følgende punkter under overskriften »Fysiske personer« udgår:

(a)

»Ahmad Fadil Nazal Al-Khalayleh (alias a) Abu Musab Al-Zarqawi, b) Muhannad, c) Al-Muhajer, d) Garib, e) Abou Musaab El Zarquawi, f) Ahmed Fad Al Nazzar Khalaylah Said, g) Al Zarqawi Abu Musa'ab, h) Al Zarqawi Abu Musab, i) Al Zarqawi Ahmed Fad Al Nazzar Khalaylah Said Abu Musab, j) Alkhalayleh Ahmed, k) Azzarkaoui Abou Moussab, l) El Zarquawi Abu Musaab, m) Zarkaoui Abou Moussaab, n) Abu Ahmad, o) Abu Ibrahim). Fødselsdato: a) 30.10.1966, b) 20.10.1966. Fødested: a) Al-Zarqaa, Jordan, b) Al Zarqa, Jordan c) Al Zarquaa, Jordan. Pasnr.: a) Z 264958 (jordansk pas udstedt den 4.4.1999 i Al Zarqaa, Jordan), b) 1433038 (jordansk identitetskort udstedt den 4.4.1999 i Al Zarqaa, Jordan). Andre oplysninger: angiveligt død i juni 2006.«

(b)

»Mohamed Moumou (alias a) Mohamed Mumu, b) Abu Shrayda, c) Abu Amina, d) Abu Abdallah, e) Abou Abderrahman, f) Abu Qaswarah g) Abu Sara). Adresse: a) Storvretsvagen 92, 7 TR. C/O Drioua, 142 31 Skogas, Sverige; b) Jungfruns Gata 413; Postadresse Box 3027, 13603 Haninge, Sverige; c) Dobelnsgatan 97, 7 TR C/O Lamrabet, 113 52 Stockholm, Sverige; d) Trodheimsgatan 6, 164 32 Kista, Sverige. Fødselsdato: a) 30.7.1965, b) 30.9.1965. Fødselssted: Fez, Marokko. Nationalitet: a) Marokkansk, b) svensk. Pasnummer: 9817619 (svensk pas, udløber den 14.12.2009). Andre oplysninger: Angiveligt død i det nordlige Irak i oktober 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 7.12.2006.«

(3)

Punktet »Sa’d Abdullah Hussein Al-Sharif. Fødselsdato: a) 1969, b) 1963, c) 11.2.1964. Fødested: Al-Medinah, Saudi-Arabien. Nationalitet: saudiarabisk. Pas: a) B 960789, b) G 649385 (udstedt den 8.9.2006, udløber den 17.7.2011). Andre oplysninger: Usama Bin Ladens svoger og nære medarbejder. Angiveligt chef for Usama Bin Ladens finansielle organisation.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Sa’d Abdullah Hussein Al-Sharif (alias Sa’d al-Sharif). Fødselsdato: 11.2.1964. Fødested: Al-Medina, Saudi-Arabien. Nationalitet: Saudiarabisk. Pasnr.: a) B 960789, b) G 649385 (udstedt den 8.9.2006, udløber den 17.7.2011). Andre oplysninger: Usama Bin Ladens svoger og nære medarbejder. Angiveligt chef for Usama Bin Ladens finansielle organisation Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.1.2001.«

(4)

Punktet »Sobhi Abd Al Aziz Mohamed El Gohary Abu Sinna (alias a) Mohamed Atef, b) Sheik Taysir Abdullah, c) Abu Hafs Al Masri, d) Abu Hafs Al Masri El Khabir, e) Taysir). Fødselsdato: 17.1.1958. Fødselssted: El Behira (Egypten). Nationalitet: Menes at have egyptisk statsborgerskab. Andre oplysninger: Angiveligt død i Afghanistan november 2001. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.1.2001.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Sobhi Abdel Aziz Mohamed El Gohary Abu Sinna (alias a) Sobhi Abdel Aziz Mohamed Gohary Abou Senah, b) Mohamed Atef, c) Sheik Taysir Abdullah, d) Abu Hafs Al Masri, e) Abu Hafs Al Masri El Khabir, f) Taysir). Fødselsdato: 17.1.1958. Fødested: El Behira (Egypten). Nationalitet: Egyptisk. Andre oplysninger: Bekræftet død i Pakistan i 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.1.2001.«

(5)

Punktet »Mustapha Ahmed Mohamed Osman Abu El Yazeed (alias a) Mustapha Mohamed Ahmed, b) Shaykh Sai’id). Fødselsdato: 27.2.1955. Fødested: El Sharkiya, Egypten« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mustapha Ahmed Mohamed Osman Abu El Yazeed (alias a) Mustapha Mohamed Ahmed, b) Shaykh Sai’id). Fødselsdato: 27.2.1955. Fødested: El Sharkiya, Egypten. Nationalitet: Egyptisk. Andre oplysninger: Bekræftet død i Afghanistan i maj 2010. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 6.10.2001.«

(6)

Punktet »Tariq Anwar El Sayed Ahmed (alias a) Hamdi Ahmad Farag, b) Amr Al-Fatih Fathi). Fødselsdato: 15.3.1963. Fødested: Alexandria, Egypten. Andre oplysninger: angiveligt død i oktober 2001.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Tariq Anwar El Sayed Ahmed (alias a) Hamdi Ahmad Farag, b) Amr Al-Fatih Fathi, c) Tarek Anwar El Sayed Ahmad). Fødselsdato: 15.3.1963. Fødested: Alexandria, Egypten. Nationalitet: Egyptisk. Andre oplysninger: Angiveligt død i oktober 2001. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 6.10.2001.«

(7)

Punktet »Nasr Fahmi Nasr Hasannein (alias a) Muhammad Salah, b) Naser Fahmi Naser Hussein). Fødselsdato: 30.10.1962. Fødested: Kairo, Egypten.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Nasr Fahmi Nasr Hassannein (alias a) Muhammad Salah, b) Naser Fahmi Naser Hussein). Fødselsdato: 30.10.1962. Fødested: Kairo, Egypten. Nationalitet: Egyptisk. Andre oplysninger: Angiveligt død. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 6.10.2001.«

(8)

Punktet »Muhsin Moussa Matwalli Atwah Dewedar (alias a) Al-Muhajir, Abdul Rahman, b) Al-Namer, Mohammed K.A., c) Abdel Rahman, d) Abdul Rahman). Fødselsdato: 19.6.1964. Fødested: Dakahliya, Egypten. Nationalitet: egyptisk. Andre oplysninger: angiveligt død i april 2006.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Muhsin Moussa Matwalli Atwah Dewedar (alias a) Al-Muhajir, Abdul Rahman, b) Al-Namer, Mohammed K.A., c) Mohsen Moussa Metwaly Atwa Dwedar, d) Abdel Rahman, e) Abdul Rahman). Fødselsdato: 19.6.1964. Fødested: Dakahliya, Egypten. Nationalitet: Egyptisk. Andre oplysninger: Bekræftet død i Pakistan i april 2006. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

(9)

Punktet »Ri'ad (Raed) Muhammad Hasan Muhammad Hijazi (alias a) Hijazi, Raed M. b) Al-Hawen, Abu-Ahmad c) Al-Shahid, Abu-Ahmad d) Al-Maghribi, Rashid (The Moroccan) e) Al-Amriki, Abu-Ahmad (The American)); født den 30.12.1968; fødested: Californien, USA; nationalitet: jordansk statsborger, nationalt identitetsnr.: SSN: 548-91-5411, nationalt nr. 9681029476; øvrige oplysninger: oprindeligt fra Ramlah; bopæl i Jordan — al-Shumaysani (Sheisani) (Amman-området), bag fagforeningernes kompleks« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Ri'ad Muhammad Hasan Muhammad Hijazi (alias a) Hijazi, Raed M. b) Al-Hawen, Abu-Ahmad c) Al-Shahid, Abu-Ahmad d) Raed Muhammad Hasan Muhammad Hijazi, e) Al-Maghribi, Rashid (the Moroccan) f) Al-Amriki, Abu-Ahmad (the American)). Fødselsdato: 30.12.1968. Fødested: Californien, USA. Nationalitet: jordansk. Nationalt identifikationsnr.: 9681029476. Andre oplysninger: a) amerikansk socialsikringsnummer 548-91-5411; b) fængslet i Jordan siden marts 2010; c) Faderens navn er Mohammad Hijazi. Moderens navn er Sakina. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

(10)

Punktet »Ladehyanoy, Mufti Rashid Ahmad (alias Ludhianvi, Mufti Rashid Ahmad; alias Ahmad, Mufti Rasheed; alias Wadehyanoy, Mufti Rashid Ahmad); Karachi, Pakistan« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mufti Rashid Ahmad Ladehyanoy (alias a) Ludhianvi, Mufti Rashid Ahmad, b) Ahmad, Mufti Rasheed, c) Wadehyanoy, Mufti Rashid Ahmad). Nationalitet: Pakistansk. Andre oplysninger: a) Grundlægger af Al-Rashid Trust; b) Angiveligt død i Pakistan den 18. februar 2002. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

(11)

Punktet »Fazul Abdullah Mohammed (alias a) Abdalla, Fazul, b) Abdallah, Fazul, c) Ali, Fadel Abdallah Mohammed, d) Fazul, Abdalla, e) Fazul, Abdallah, f) Fazul, Abdallah Mohammed, g) Fazul, Haroon, h) Fazul, Harun, i) Haroun, Fadhil, j) Mohammed, Fazul, k) Mohammed, Fazul Abdilahi, l) Mohammed, Fouad, m) Muhamad, Fadil Abdallah, n) Abdullah Fazhl, o) Fazhl Haroun, p) Fazil Haroun, q) Faziul Abdallah, r) Fazul Abdalahi Mohammed, s) Haroun Fazil, t) Harun Fazul, u) Khan Fazhl, v) Farun Fahdl, w) Harun Fahdl, x) Abdulah Mohamed Fadl, y) Fadil Abdallah Muhammad, z) Abdallah Muhammad Fadhul, aa) Fedel Abdullah Mohammad Fazul, ab) Fadl Allah Abd Allah, ac) Haroon Fadl Abd Allah, ad) Mohamed Fadl, ae) Abu Aisha, af) Abu Seif Al Sudani, ag) Haroon, ah) Harun, (ai) Abu Luqman, aj) Haroun, ak) Harun Al-Qamry, al) Abu Al-Fazul Al-Qamari, am) Haji Kassim Fumu, an) Yacub). Fødselsdato: a) 25.8.1972, b) 25.12.1974, c) 25.2.1974, d) 1976, e) februar 1971. Fødested: Moroni, Comorerne. Nationalitet: a) Comororne, b) Kenya. Andre oplysninger: a) Har efter sigende opereret i det sydlige Somalia siden november 2007. b) Besidder efter sigende kenyansk og comorisk pas. c) Antages at have været involveret i angrebene på den amerikanske ambassade i Nairobi og Dar es Salaam i august 1998 og yderligere angreb i Kenya i 2002. d) Siges at have undergået plastikkirurgi.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Fazul Abdullah Mohammed (alias a) Abdalla, Fazul, b) Abdallah, Fazul, c) Ali, Fadel Abdallah Mohammed, d) Fazul, Abdalla, e) Fazul, Abdallah, f) Fazul, Abdallah Mohammed, g) Fazul, Haroon, h) Fazul, Harun, i) Haroun, Fadhil, j) Mohammed, Fazul, k) Mohammed, Fazul Abdilahi, l) Mohammed, Fouad, m) Muhamad, Fadil Abdallah, n) Abdullah Fazhl, o) Fazhl Haroun, p) Fazil Haroun, q) Faziul Abdallah, r) Fazul Abdalahi Mohammed, s) Haroun Fazil, t) Harun Fazul, u) Khan Fazhl, v) Farun Fahdl, w) Harun Fahdl, x) Abdulah Mohamed Fadl, y) Fadil Abdallah Muhammad, z) Abdallah Muhammad Fadhul, aa) Fedel Abdullah Mohammad Fazul, ab) Fadl Allah Abd Allah, ac) Haroon Fadl Abd Allah, ad) Mohamed Fadl, ae) Abu Aisha, af) Abu Seif Al Sudani, ag) Haroon, ah) Harun, ai) Abu Luqman, aj) Haroun, ak) Harun Al-Qamry, al) Abu Al-Fazul Al-Qamari, am) Haji Kassim Fumu, an) Yacub). Adresse: Kenya. Fødselsdato: a) 25.8.1972, b) 25.12.1974, c) 25.2.1974, d) 1976, e) februar 1971. Fødested: Moroni, Comorerne. Nationalitet: Comorisk. Andre oplysninger: a) Har angiveligt opereret i det sydlige Somalia siden november 2007; b) Operativ leder af Al-Quaida med ansvar for Al-Quaida i Østafrika siden 2009; c) Besidder efter sigende kenyansk og comorisk pas; d) Menes at have været involveret i angrebene på den amerikanske ambassade i Nairobi og Dar es Salaam i august 1998 og yderligere angreb i Kenya i 2002; e) Har angiveligt undergået plastikkirurgi. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

(12)

Punktet »Fahid Mohammed Ally Msalam (alias a) Fahid Mohammed Ally, b), Fahad Ally Msalam, c), Fahid Mohammed Ali Msalam, d), Mohammed Ally Msalam, e), Fahid Mohammed Ali Musalaam, f), Fahid Muhamad Ali Salem, g) Fahid Mohammed Aly, h) Ahmed Fahad, i) Ali Fahid Mohammed, j) Fahad Mohammad Ally, k) Fahad Mohammed Ally, l) Fahid Mohamed Ally, m) Msalam Fahad Mohammed Ally, n) Msalam Fahid Mohammad Ally, o) Msalam Fahid Mohammed Ali, p) Msalm Fahid Mohammed Ally, q) Usama Al-Kini, r) Mohammed Ally Mohammed, s) Ally Fahid M). Adresse: Mombasa, Kenya. Fødselsdato: 19.2.1976. Fødselssted: Mombasa, Kenya. Nationalitet: kenyansk. Pasnummer: a) A260592 (kenyansk pas), b) A056086 (kenyansk pas), c) A435712 (kenyansk pas), d) A324812 (kenyansk pas), e) 356095 (kenyansk pas). Nationalt identitetsnr.: 12771069 (kenyansk identitetskort). Andre oplysninger: død i Pakistan i den 1.1.2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Fahid Mohammed Ally Msalaam (alias a) Fahid Mohammed Ally, b), Fahad Ally Msalam, c), Fahid Mohammed Ali Msalam, d), Mohammed Ally Msalam, e), Fahid Mohammed Ali Musalaam, f), Fahid Muhamad Ali Salem, g) Fahid Mohammed Aly, h) Ahmed Fahad, i) Ali Fahid Mohammed, j) Fahad Mohammad Ally, k) Fahad Mohammed Ally, l) Fahid Mohamed Ally, m) Msalam Fahad Mohammed Ally, n) Msalam Fahid Mohammad Ally, o) Msalam Fahid Mohammed Ali, p) Msalm Fahid Mohammed Ally, q) Usama Al-Kini, r) Mohammed Ally Mohammed, s) Ally Fahid M). Fødselsdato: 9.4.1976. Fødested: Mombasa, Kenya. Nationalitet: Kenyansk. Pasnr.: a) A260592 (kenyansk pas), b) A056086 (kenyansk pas), c) A435712 (kenyansk pas), d) A324812 (kenyansk pas), e) 356095 (kenyansk pas). Nationalt identifikationsnr.: 12771069 (kenyansk identitetskort). Andre oplysninger: a) Faderens navn er Mohamed Ally. Moderens navn er Fauzia Mbarak; b) Bekræftet død i Pakistan den 1.1.2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

(13)

Punktet »Sheikh Ahmed Salim Swedan (alias a) Ahmed Ally, b), Sheikh Ahmad Salem Suweidan, c) Sheikh Swedan, d) Sheikh Ahmed Salem Swedan, e) Ally Ahmad, f) Muhamed Sultan, g) Sheik Ahmed Salim Sweden, h) Sleyum Salum, i) Sheikh Ahmed Salam, j) Ahmed The Tall, k) Bahamad, l) Sheik Bahamad, m) Sheikh Bahamadi, n) Sheikh Bahamad). Titel: Sheikh. Fødselsdato: a) 9.4.1969, b) 9.4.1960, c) 4.9.1969. Fødselssted: Mombasa, Kenya. Nationalitet: Kenyansk. Pasnummer: A163012 (kenyansk pas). Nationalt identitetsnr.: 8534714 (kenyansk identitetskort udstedt den 14.11.1996). Andre oplysninger: død den 1.1.2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Sheikh Ahmed Salim Swedan (alias a) Ahmed Ally, b) Sheikh Ahmad Salem Suweidan, c) Sheikh Swedan, d) Sheikh Ahmed Salem Swedan, e) Ally Ahmad, f) Muhamed Sultan, g) Sheik Ahmed Salim Sweden, h) Sleyum Salum, i) Sheikh Ahmed Salam, j) Ahmed The Tall, k) Bahamad, l) Sheik Bahamad, m) Sheikh Bahamadi, n) Sheikh Bahamad). Titel: Sheikh. Fødselsdato: 9.4.1960. Fødested: Mombasa, Kenya. Nationalitet: Kenyansk. Pasnr.: A163012 (kenyansk pas). Nationalt identifikationsnr.: 8534714 (kenyansk identitetskort udstedt den 14.11.1996). Andre oplysninger: Bekræftet død i Pakistan den 1.1.2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

(14)

Punktet »Yuldashev, Tohir (alias Yuldashev, Takhir), Usbekistan« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Tohir Abdulkhalilovich Yuldashev (alias a) Юлдашев Тахир Абдулхалилович b) Yuldashev, Takhir). Fødselsdato: 1967. Fødested: Namangan, Usbekistan. Nationalitet: Usbeker. Andre oplysninger: a) Tidligere leder af den islamiske bevægelse i Usbekistan; b) Bekræftet død i Pakistan i august 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

(15)	Punktet »Ali, Abbas Abdi, Mogadishu, Somalia« under overskriften »Fysiske personer« affattes således: »Abbas Abdi Ali (alias Ali, Abbas Abdi) Andre oplysninger: a) Tilknytning til Ali Nur Jim’ale; b) Angiveligt død i 2004. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.«

(16)

Punktet »Ali Ahmed Nur Jim'ale (alias a) Ahmed Ali Jimale, b) Ahmad Nur Ali Jim'ale, c) Ahmed Nur Jumale, d) Ahmed Ali Jumali, e) Ahmed Ali Jumale, f) Sheikh Ahmed Jimale). Titel: Sheikh. Adresse: a) P.O. Box 3312, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, b) P.O. Box 3313, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater (tidligere adresse), c) Djibouti, Republikken Djibouti. Fødselsdato: 1954. Fødselssted: Eilbur, Somalia. Nationalitet: a) Somalisk, b) Bosiddende i Djibouti; Pasnummer: A0181988 (pas udstedt af Den demokratiske republik Somalia den 1.10.2001 i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater og fornyet den 24.1.2008 i Djibouti, udløber den 22.1.2011). Andre oplysninger: a) Opholder sig i øjeblikket i Mogadishu, Somalia; b) Erhverv: Revisor og forretningsmand; c) Faderens navn er Ali Jumale, moderens navn er Enab Raghe; d) Ejer eller kontrollerer angiveligt Al Baraka Exchange L.L.C., Barakaat Telecommunications Co. Somalia Ltd., Barakaat Bank of Somalia og Barako Trading Company, LLC. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Ali Ahmed Nur Jim'ale (alias a) Ahmed Ali Jimale, b) Ahmad Nur Ali Jim'ale, c) Ahmed Nur Jumale, d) Ahmed Ali Jumali, e) Ahmed Ali Jumale, f) Sheikh Ahmed Jimale, g) Ahmad Ali Jimale h) Shaykh Ahmed Nur Jimale). Titel: Sheikh. Adresse: Djibouti, Republikken Djibouti (siden maj 2007). Fødselsdato: 1954. Fødested: Somalia. Nationalitet: Somalisk. Pasnr.: A0181988 (pas udstedt af Den demokratiske republik Somalia den 1.10.2001 i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, fornyet den 24.1.2008 i Djibouti og udløbet den 22.1.2011). Andre oplysninger: a) Erhverv: Revisor og forretningsmand; b) Faderens navn er Ali Jumale, moderens navn er Enab Raghe; c) Grundlægger af Barakaat-netværket af firmaer, herunder Barakaat-koncernen. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.«

(17)

Punktet »Hassan Dahir Aweys (alias a) Ali, Sheikh Hassan Dahir Aweys, b) Awes, Shaykh Hassan Dahir, c) Hassen Dahir Aweyes, d) Ahmed Dahir Aweys, e) Mohammed Hassan Ibrahim, f) Aweys Hassan Dahir, g) Hassan Tahir Oais, h) Hassan Tahir Uways, i) Hassan Dahir Awes, j) Sheikh Aweys, k) Sheikh Hassan, l) Sheikh Hassan Dahir Aweys). Titel: a) Sheikh, b) oberst. Fødselsdato: 1935. Nationalitet: Somalisk. Andre oplysninger: a) Har efter sigende opholdt sig i Eritrea siden den 12. november 2007. b) Familiebaggrund: fra Hawiya, Habergdir, Ayr-klanen. c) medlem af den øverste ledelse i Al-Itihaad Al-Islamiya (AIAI). d) Omfattet af foranstaltningerne i forordning (EU) nr. 356/2010 angående Somalia. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Hassan Dahir Aweys (alias a) Ali, Sheikh Hassan Dahir Aweys, b) Awes, Shaykh Hassan Dahir, c) Hassen Dahir Aweyes, d) Ahmed Dahir Aweys, e) Mohammed Hassan Ibrahim, f) Aweys Hassan Dahir, g) Hassan Tahir Oais, h) Hassan Tahir Uways, i) Hassan Dahir Awes, j) Sheikh Aweys, k) Sheikh Hassan, l) Sheikh Hassan Dahir Aweys). Titel: a) Sheikh, b) Oberst. Adresse: Somalia. Fødselsdato: 1935. Fødested: Somalia. Nationalitet: Somalisk. Andre oplysninger: a) Har efter sigende opholdt sig i Eritrea siden november 2007; b) Familiebaggrund: Fra Hawiya, Habergdir, Ayr-klanen; c) Medlem af den øverste ledelse i Al-Itihaad Al-Islamiya (AIAI) og Hizbul Islam i Somalia; d); Har siden den 12. april 2010 også været omfattet af foranstaltningerne i forordning (EU) nr. 356/2010 vedrørende Somalia og Eritrea. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.«

(18)

Punktet »Kahie, Abdullahi Hussein, Bakara Market, Dar Salaam Buildings, Mogadishu, Somalia.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Abdullahi Hussein Kahie. Adresse: 26 Urtegata Street, Oslo 0187 Norge. Fødselsdato: 22.9.1959. Fødested: Mogadishu, Somalia. Nationalitet: Norsk. Pasnr.: a) 26941812 (norsk pas udstedt den 23.11.2008, b) 27781924 (norsk pas udstedt den 11.5.2010, som er gyldigt indtil den 11.5.2020. Nationalt identifikationsnr.: 22095919778. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.«

(19)

Punktet »Ibrahim Ali Abu Bakr Tantoush (alias a) Abd al-Muhsin, b) Ibrahim Ali Muhammad Abu Bakr, c) Abdul Rahman, d) Abu Anas, e) Ibrahim Abubaker Tantouche, f) Ibrahim Abubaker Tantoush, g) Abd al-Muhsi, h) Abd al-Rahman, i) Al-Libi). Adresse: Ganzour Sayad Mehala Al Far district. Fødselsdato: 1966. Fødested: al Aziziyya, Libyen. Nationalitet: libysk. Pasnr.: 203037 (libysk pas udstedt i Tripoli). Andre oplysninger: a) tilsluttet Afghan Support Committee (ASC) og Revival of Islamic Heritage Society (RIHS). b) civilstand: fraskilt (fraskilt algerisk hustru Manuba Bukifa).« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Ibrahim Ali Abu Bakr Tantoush (alias a) Abd al-Muhsin, b) Ibrahim Ali Muhammad Abu Bakr, c) Abdul Rahman, d) Abu Anas, e) Ibrahim Abubaker Tantouche, f) Ibrahim Abubaker Tantoush, g) Abd al-Muhsi, h) Abd al-Rahman, i) Al-Libi). Adresse: Johannesburg, South Africa. Fødselsdato: 1966. Fødested: al Aziziyya, Libyen. Nationalitet: Libysk. Pasnr.: 203037 (libysk pas udstedt i Tripoli). Andre oplysninger: a) Tilknytning til Afghan Support Committee (ASC), Revival of Islamic Heritage Society (RIHS) og Libyan Islamic Fighting Group (LIFG). Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 11.1.2002.«

(20)

Punktet »Abu Bakr Al-Jaziri (alias Yasir Al-Jazari). Nationalitet: a) algerisk, b) palæstenensisk. Adresse: Peshawar, Pakistan. Andre oplysninger: a) tilsluttet den afghanske støttekomité (ASC), b) Al-Qaida-støtte og kommunikationsekspert, c) arresteret i april 2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Abu Bakr Al-Jaziri (alias Yasir Al-Jazari). Nationalitet: a) Algerisk, b) Pakistansk. Andre oplysninger: a) Økonomisk leder af den afghanske støttekomité (ASC), b) Al-Quaida-støtte og kommunikationsekspert, c) Menes at være i Algeriet pr. april 2010. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 11.1.2002.«

(21)

Punktet »Abd El Kader Mahmoud Mohamed El Sayed (alias Es Sayed, Kader). Adresse: Via del Fosso di Centocelle 66, Rom, Italien. Fødselsdato: 26.12.1962. Fødested: Egypten. Andre oplysninger: a) italiensk skatteregistreringsnr.: SSYBLK62T26Z336L, b) idømt 8 års fængel i Italien den 2.2.2004, flygtet.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Abd El Kader Mahmoud Mohamed El Sayed (alias a) Es Sayed, Kader, b) Abdel Khader Mahmoud Mohamed el Sayed. Fødselsdato: 26.12.1962. Fødested: Egypten. Nationalitet: Egyptisk. Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: SSYBLK62T26Z336L, b) Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 24.4.2002.«

(22)

Punktet »Samir Abd El Latif El Sayed Kishk. Fødselsdato: 14.5.1955. Fødested: Gharbia, Egypten. Andre oplysninger: idømt 1 år og 11 måneders fængsel i Italien den 20.3.2002. Udvist til Egypten den 2.7.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Samir Abd El Latif El Sayed Kishk (alias Samir Abdellatif el Sayed Keshk). Fødselsdato: 14.5.1955. Fødested: Gharbia, Egypten. Nationalitet: Egyptisk. Andre oplysninger: Udvist fra Italien til Egypten den 2.7.2003. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 3.9.2002.«

(23)

Punktet »Habib Ben Ali Ben Said Al-Wadhani. Adresse: Via unica Borighero 1, San Donato M.se (MI), Italien. Fødselsdato: 1.6.1970. Fødested: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L550681 (Tunesisk pas udstedt den 23.9.1997, som udløb den 22.9.2002. Andre oplysninger: Italiensk skatteregisteringsnr.: WDDHBB70H10Z352O.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Habib Ben Ali Ben Said Al-Wadhani. Fødselsdato: 1.6.1970. Fødested: Tunis, Tunisien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L550681 (tunesisk pas udstedt den 23.9.1997, udløbet den 22.9.2002). Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: WDDHBB70H10Z352O; b) Medlem af Tunisian Combatant Group; c) Angiveligt død; d) Moderens navn er Aisha bint Mohamed. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 3.9.2002.«

(24)

Punktet »Mohamad Iqbal Abdurrahman (alias a) Rahman, Mohamad Iqbal; b) A Rahman, Mohamad Iqbal; c) Abu Jibril Abdurrahman; d) Fikiruddin Muqti; e) Fihiruddin Muqti, f) »Abu Jibril«). Fødselsdato: 17.8.1958. Fødested: Tirpas-Selong Village, ØstLombok, Indonesien. Nationalitet: indonesisk. Andre oplysninger: i december 2003 blev det rapporteret, at han var tilbageholdt i Malaysia.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mohamad Iqbal Abdurrahman (alias a) Rahman, Mohamad Iqbal; b) A Rahman, Mohamad Iqbal; c) Abu Jibril Abdurrahman; d) Fikiruddin Muqti; e) Fihiruddin Muqti). Fødselsdato: 17.8.1958. Fødested: Tirpas-Selong Village, Østlombok, Indonesien. Nationalitet: Indonesisk. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 28.1.2003.«

(25)

Punktet »Nurjaman Riduan Isamuddin (alias a) Hambali, b) Nurjaman, c) Isomuddin, Nurjaman Riduan, d) Hambali Bin Ending, e) Encep Nurjaman, f) Hambali Ending Hambali, g) Isamuddin Riduan, h) Isamudin Ridwan). Fødselsdato: 4.4.1964. Fødested: Cianjur, Vestjava, Indonesien. Nationalitet: indonesisk. Andre oplysninger: a) født: Encep Nurjaman, b) har siden juli 2007 været varetægtsfængslet af USA.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Nurjaman Riduan Isamuddin (alias a) Hambali, b) Nurjaman, c) Isomuddin, Nurjaman Riduan, d) Hambali Bin Ending, e) Encep Nurjaman (fødenavn), f) Hambali Ending Hambali, g) Isamuddin Riduan, h) Isamudin Ridwan). Fødselsdato: 4.4.1964. Fødested: Cianjur, Vestjava, Indonesien. Nationalitet: Indonesisk. Andre oplysninger: a) Medlem af den øverste ledelse af Jemaah Islamiyah, b) Bror til Gun Gun Rusman Gunawan; c) Har siden juli 2007 været varetægtsfængslet i USA. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 28.1.2003.«

(26)

Punktet »Hekmatyar, Gulbuddin (alias Gulabudin Hekmatyar, Golboddin Hikmetyar, Gulbuddin Khekmatiyar, Gulbuddin Hekmatiar, Gulbuddin Hekhmartyar, Gulbudin Hekmetyar), fødselsdato: 1. august 1949, fødested: Konduz provinsen, Afghanistan.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Gulbuddin Hekmatyar (alias a) Gulabudin Hekmatyar, b) Golboddin Hikmetyar, c) Gulbuddin Khekmatiyar, d) Gulbuddin Hekmatiar, e) Gulbuddin Hekhmartyar, f) Gulbudin Hekmetyar). Fødselsdato: 1.8.1949. Fødested: Kunduz-provinsen, Afghanistan. Nationalitet: Afghansk. Andre oplysninger: a) Tilhører Kharoti-stammen; b) Menes at opholde sig i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan pr. januar 2011; c) Faderens navn er Ghulam Qader. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 20.2.2003.«

(27)

Punktet »Youssef Ben Abdul Baki Ben Youcef Abdaoui (alias a) Abu Abdullah, b) Abdellah, c) Abdullah, d) Abou Abdullah, e) Abdullah Youssef). Adresse: a) via Romagnosi 6, Varese, Italien; b) Piazza Giovane Italia 2, Varese, Italien; c) Via Torino 8/B, Cassano Magnago (VA), Italien; d) Jabal Al-Rayhan, Al-Waslatiyyah, Kairouan, Tunisien. Fødselsdato: 4.9.1966. Fødested: Kairouan, Tunesien. Nationalitet: tunesisk. Pasnr.: G025057 (tunesisk pas udstedt den 23.6.1999, som udløb den 5.2.2004). Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: BDA YSF 66P04 Z352Q; b) Indrejseforbud i Schengenområdet; c) Opholdt sig i Italien pr. juni 2009; d) Moderens navn: Fatima Abdaoui. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Youssef Ben Abdul Baki Ben Youcef Abdaoui (alias a) Abu Abdullah, b) Abdellah, c) Abdullah, d) Abou Abdullah, e) Abdullah Youssef). Adresse: Via Torino 8/B, Cassano Magnago (VA), Italien; Fødselsdato: 4.9.1966. Fødested: Kairouan, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: G025057 (tunesisk pas udstedt den 23.6.1999, som udløb den 5.2.2004). Nationalt identitetsnr.: AO 2879097 (Italiensk identitetskort gyldig indtil den 30.10.2012. Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: BDA YSF 66P04 Z352Q; b) Indrejseforbud i Schengenområdet; c) Moderens navn er Fatima Abdaoui; d) Medlem af en organisation i Italien, som har direkte tilknytning til Al-Quaida-organisationen i det islamiske Magreb. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(28)

Punktet »Mohamed Amine Akli (alias a) Akli Amine Mohamed, b) Killech Shamir, c) Kali Sami, d) Elias). Adresse: ingen fast bopæl i Italien. Fødested: Bordj el Kiffane, Algeriet. Fødselsdato: 30.3.1972. Andre oplysninger: blev i januar 2003 idømt 4 års fængsel i Italien.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mohamed Amine Akli (alias a) Akli Amine Mohamed, b) Killech Shamir, c) Kali Sami, d) Elias). Adresse: Algeriet. Fødested: Bordj el Kiffane, Algeriet. Fødselsdato: 30.3.1972. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Faderens navn er Lounes; b) Moderens navn er Kadidja; c) Indrejseforbud i Schengenområdet; d) Udvist fra Spanien til Algeriet i august 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(29)

Punktet »Mehrez Ben Mahmoud Ben Sassi Al-Amdouni (alias a) Fabio Fusco, b) Mohamed Hassan, c) Abu Thale). Adresse: ingen fast bopæl i Italien. Fødselsdato: 18.12.1969. Fødested: Asima-Tunis, Tunesien. Nationalitet: tunesisk. Pasnr.: G737411 (tunesisk pas udstedt den 24.10.1990, som udløb den 20.9.1997). Andre oplysninger: angiveligt arresteret i Istanbul, Tyrkiet og overført til Italien. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mehrez Ben Mahmoud Ben Sassi Al-Amdouni (alias a) Fabio Fusco, b) Mohamed Hassan, c) Meherez Hamdouni, d) Amdouni Mehrez ben Tah, e) Meherez ben Ahdoud ben Amdouni, f) Abu Thale). Adresse: Italien. Fødselsdato: a) 18.12.1969, b) 25.5.1968, c) 18.12.1968, d) 14.7.1969. Fødested: a) Asima-Tunis, Tunesien. b) Napoli, Italien; c) Tunesien; d) Algeriet. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: G737411 (tunesisk pas udstedt den 24.10.1990, som udløb den 20.9.1997). Andre oplysninger: a) Faderens navn er Mahmoud ben Sasi, b) Moderens navn er Maryam bint al-Tijani, c) Indrejseforbud i Schengenområdet. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(30)

Punktet »Chiheb Ben Mohamed Ben Mokhtar Al-Ayari (alias Hichem Abu Hchem). Adresse: Via di Saliceto 51/9, Bologna, Italien. Fødselsdato: 19.12.1965. Fødselssted: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: L246084 (tunesisk pas udstedt den 10.6.1996, udløbet den 9.6.2001). Andre oplysninger: Blev udleveret til Tunesien den 13.3.2006. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Chiheb Ben Mohamed Ben Mokhtar Al-Ayari (alias a) Hichem Abu Hchem, b) Ayari Chihbe, c) Ayari Chied, d) Adam Hussainy, e) Hichem, f) Abu Hichem, g) Moktar). Adresse: Via Bardo, Tunis, Tunesien. Fødselsdato: 19.12.1965. Fødested: a) Tunis, Tunesien; b) Grækenland. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L246084 (tunesisk pas udstedt den 10.6.1996, som udløb den 9.6.2001). Andre oplysninger: a) Udleveret fra Italien til Tunesien den 13. april 2006; b) Moderens navn er Fatima al-Tumi, c) Indrejseforbud i Schengenområdet. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(31)

Punktet »Moussa Ben Omar Ben Ali Essaadi (alias a) Dah Dah, b) Abdelrahmman, c) Bechir). Adresse: Via Milano 108, Brescia, Italien. Fødselsdato: 4.12.1964. Fødselssted: Tabarka, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: L335915 (tunesisk pas udstedt den 8.11.1996, udløbet den 7.11.2001). Andre oplysninger: Bosiddende i Sudan siden 2001. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Moussa Ben Omar Ben Ali Essaadi (alias a) Dah Dah, b) Abdelrahmman, c) Bechir). Adresse: Sudan. Fødselsdato: 4.12.1964. Fødested: Tabarka, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L335915 (tunesisk pas udstedt den 8.11.1996, som udløb den 7.11.2001). Andre oplysninger: Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse (siden november 2009). Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(32)

Punktet »Rachid Fettar (alias a) Amine del Belgio, b) Djaffar). Adresse: Via degli Apuli 5, Milano, Italien (seneste kendte adresse). Fødselsdato: 16.4.1969. Fødselssted: Boulogin, Algeriet. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Rachid Fettar (alias a) Amine del Belgio, b) Amine di Napoli, c) Djaffar, d) Taleb, e) Abu Chahid). Adresse: 30 Abdul Rahman Street, Mirat Bab Al-Wadi, Algeriet. Fødselsdato: 16.4.1969. Fødested: Boulogin, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: Udleveret fra Italien til Algeriet. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(33)

Punktet »Ibrahim Ben Hedhili Ben Mohamed Al-Hamami. Adresse: via de’ Carracci 15, Casalecchio di Reno (Bologna) Italien. Fødselsdato: 20.11.1971. Fødested: Koubellat, Tunesien. Nationalitet: tunesisk. Pasnr.: Z106861 (tunesisk pas udstedt den 18.2.2004, som udløber den 17.2.2009). Andre oplysninger: blev i januar 2003 idømt 3 års fængsel i Italien.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Ibrahim Ben Hedhili Ben Mohamed Al-Hamami. Adresse: Via Vistarini nr. 3, Frazione Zorlesco, Casal Pusterlengo, Lodi, Italien. Fødselsdato: 20.11.1971. Fødested: Koubellat, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: Z106861 (tunesisk pas udstedt den 18.2.2004, som udløb den 17.2.2009). Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(34)

Punktet »Mounir Ben Habib Ben Al-Taher Jarraya (alias Yarraya). Adresse: a) via Mirasole 11, Bologna, Italien, b) via Ariosto 8, Casalecchio di Reno (Bologna), Italien. Fødselsdato: 25.10.1963. Fødested: Sfax, Tunesien. Nationalitet: tunesisk. Pasnr.: L065947 (tunesisk pas udstedt den 28.10.1995, som udløb den 27.10.2000). Andre oplysninger: blev i januar 2003 idømt 2 år og 6 måneders fængsel i Italien. Han blev den 10. maj 2004 idømt 3 år og 6 måneders fængsel af appelretten i Italien.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mounir Ben Habib Ben Al-Taher Jarraya (alias a) Mounir Jarraya, b) Yarraya). Adresse: a) Via Mirasole 11, Bologna, Italien, b) Via Ariosto 8, Casalecchio di Reno (Bologna), Italien. Fødselsdato: a) 25.10.1963, b) 15.10.1963. Fødested: a) Sfax, Tunisien, b) Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L065947 (Tunesisk pas udstedt den 28.10.1995, som udløb den 27.10.2000). Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(35)

Punktet »Faouzi Ben Mohamed Ben Ahmed Al-Jendoubi (alias a) Said, b) Samir). Adresse: a) via Agucchi 250, Bologna, Italien, b) via di Saliceto 51/9, Bologna, Italien. Fødselsdato: 30.1.1966. Fødested: Beja, Tunesien. Nationalitet: tunesisk. Pasnr.: K459698 (tunesisk pas udstedt den 6.3.1999, som udløb den 5.3.2004). Andre oplysninger: blev i januar 2003 idømt 2 års fængsel i Italien.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Faouzi Ben Mohamed Ben Ahmed Al-Jendoubi (alias a) Jendoubi Faouzi, b) Said, c) Samir). Fødselsdato: 30.1.1966. Fødested: a) Tunis, Tunesien; b) Marokko. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: K459698 (Tunesisk pas udstedt den 6.3.1999, som udløb den 5.3.2004). Andre oplysninger: a) Moderens navn er Um Hani al-Tujani; b) Indrejseforbud i Schengenområdet; c) Ifølge de italienske myndigheder har det ikke været muligt at opspore ham siden juni 2002. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(36)

Punktet »Najib Ben Mohamed Ben Salem Al-Waz (alias Ouaz Najib). Adresse: Vicolo dei Prati 2/2, Bologna, Italien. Fødselsdato: 12.4.1960. Fødselssted: Hekaima Al-Mehdiya, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: K815205 (tunesisk pas udstedt den 17.9.1994, udløbet den 16.9.1999). Andre oplysninger: Tilknytning til Al-Haramain Islamic Foundation. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Najib Ben Mohamed Ben Salem Al-Waz (alias a) Ouaz Najib, b) Ouaz Nagib). Adresse: Via Tovaglie 26, Bologna, Italien. Fødselsdato: 12.4.1960. Fødested: Al Haka’imah, Mahdia-guvernorat, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: K815205 (tunesisk pas udstedt den 17.9.1994, som udløb den 16.9.1999). Andre oplysninger: a) Moderens navn er Salihah Amir; b) Indrejseforbud i Schengenområdet; Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«

(37)

Punktet »Shamil Salmanovich Basayev (Басаев Шамиль Салманович) (alias a) Abdullakh Shamil Abu-Idris, b) Shamil Basaev, c) Basaev Chamil, d) Basaev Shamil Shikhanovic, e) Terek, f) Lysy, g) Idris, h) Besznogy, i) Amir, j) Rasul, k) Spartak, l) Pantera-05, m) Hamzat, n) General, o) Baisangur I, p) Walid, q)Al-Aqra, r) Rizvan, s) Berkut, t) Assadula). Fødselsdato: 14.1.1965. Fødested: a) Dyshni-Vedeno, Vedensk distrikt, Den Socialistiske Sovjetrepublik Tjetjeno-Ingusj, b) Vedensk distrikt, Republikken Tjetjenien, Den Russiske Føderation. Nationalitet: russisk. Pasnr.: 623334 (russisk pas, januar 2002). Nationalt identitetsnr.: IY-OZH No 623334 (udstedt den 9.6.1989 af det vedenske disktrikt). Andre oplysninger: bekræftes at være afgået ved døden i 2006. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.8.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Shamil Salmanovich Basayev (Басаев Шамиль Салманович) (alias a) Abdullakh Shamil Abu-Idris, b) Shamil Basaev, c) Basaev Chamil, d) Basaev Shamil Shikhanovic, e) Terek, f) Lysy, g) Idris, h) Besznogy, i) Amir, j) Rasul, k) Spartak, l) Pantera-05, m) Hamzat, n) General, o) Baisangur I, p) Walid, q)Al-Aqra, r) Rizvan, s) Berkut, t) Assadula). Fødselsdato: 14.1.1965. Fødested: a) Dyshni-Vedeno, Vedensk distrikt, Den Socialistiske Sovjetrepublik Tjetjeno-Ingusj, b) Vedensk distrikt, Republikken Tjetjenien, Den Russiske Føderation. Nationalitet: Russisk. Pasnr.: 623334 (russisk pas, januar 2002). Nationalt identifikationsnr.: IY-OZH No 623334 (udstedt den 9.6.1989 af det vedenske disktrikt). Andre oplysninger: Bekræftes at være afgået ved døden i 2006. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.8.2003.«

(38)

Punktet »Zulkepli Bin Marzuki. Adresse: Taman Puchong Perdana, staten Selangor, Malaysia. Fødselsdato: 3.7.1968. Fødselssted: Selangor, Malaysia. Nationalitet: Malaysisk. Pasnummer: A 5983063. Nationalt identitetsnr.: 680703-10-5821. Andre oplysninger: a) Tilbageholdt af de malaysiske myndigheder den 3. februar 2007 og stadig tilbageholdt i april 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Zulkepli Bin Marzuki. Adresse: Taman Puchong Perdana, staten Selangor, Malaysia. Fødselsdato: 3.7.1968. Fødested: Selangor, Malaysia. Nationalitet: Malaysisk. Pasnr.: A 5983063. Nationalt identifikationsnr.: 680703-10-5821. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.«

(39)

Punktet » Abdul Hakim MURAD (alias a) Murad, Abdul Hakim Hasim, b) Murad, Abdul Hakim Ali Hashim, c) Murad, Abdul Hakim Al Hashim, d) Saeed Akman, e) Saeed Ahmed), født den 4. januar 1968, fødested: Kuwait, nationalitet: pakistansk.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Abdul Hakim Murad (alias a) Murad, Abdul Hakim Hasim, b) Murad, Abdul Hakim Ali Hashim, c) Murad, Abdul Hakim al Hashim, d) Saeed Akman, e) Saeed Ahmed, f) Abdul Hakim Ali al-Hashem Murad). Fødselsdato: 11.4.1968. Fødested: Kuwait. Nationalitet: Pakistansk. Pasnr.: a) 665334 (pakistansk pas udstedt i Kuwait), b) 917739 (pakistansk pas udstedt i Pakistan den 8.9.1991, som udløb den 7.8.1996). Andre oplysninger: a) Moderens navn er Aminah Ahmad Sher al-Baloushi, b) Varetægtsfængslet i USA. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.«

(40)

Punktet »Yazid Sufaat (alias a) Joe, b) Abu Zufar). Adresse: Taman Bukit Ampang, Selangor, Malaysia Fødselsdato: 20.1.1964. Fødselssted: Johor, Malaysia. Nationalitet: Malaysisk. Pasnummer: A 10472263. Nationalt identitetsnr.: 640120-01-5529. Andre oplysninger: Tilbageholdt af de malaysiske myndigheder i december 2001 og løsladt den 24.11.2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Yazid Sufaat (alias a) Joe, b) Abu Zufar). Adresse: Taman Bukit Ampang, Selangor, Malaysia. Fødselsdato: 20.1.1964. Fødested: Johor, Malaysia. Nationalitet: Malaysisk. Pasnr.: A 10472263. Nationalt identifikationsnr.: 640120-01-5529. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.«

(41)

Punktet »Yunos Umpara Moklis (alias a) Muklis Yunos, b) Mukhlis Yunos, c) Saifullah Mukhlis Yunos, d) Saifulla Moklis Yunos; e) Hadji Onos). Fødselsdato: 7.7.1966. Fødselssted: Sandsynligvis Lanao del Sur, Filippinerne. Nationalitet: Filippinsk. Andre oplysninger: I fængsel i Filippinerne pr. april 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Yunos Umpara Moklis (alias a) Muklis Yunos, b) Mukhlis Yunos, c) Saifullah Mukhlis Yunos, d) Saifulla Moklis Yunos; e) Hadji Onos). Adresse: Filippinerne. Fødselsdato: 7.7.1966. Fødested: Lanao del Sur, Filippinerne. Nationalitet: Filippinsk. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.«

(42)

Punktet »Zaini Zakaria (alias Ahmad). Adresse: Kota Bharu, Kelantan, Malaysia. Fødselsdato: 16.5.1967. Fødselssted: Kelantan, Malaysia. Nationalitet: Malaysisk. Pasnummer: A11457974. Nationalt identitetsnr.: 670516-03-5283. Andre oplysninger: Arresteret af de malaysiske myndigheder den 18. december 2002 og tilbageholdt indtil den 12. februar 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Zaini Zakaria (alias Ahmad). Adresse: Kota Bharu, Kelantan, Malaysia. Fødselsdato: 16.5.1967. Fødested: Kelantan, Malaysia. Nationalitet: Malaysisk. Pasnr.: A11457974. Nationalt identifikationsnr.: 670516-03-5283. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.9.2003.«

(43)

Punktet »Djamel Moustfa (alias a) Ali Barkani (Fødselsdato: 22.8.1973; Fødested: Marokko); b) Kalad Belkasam (Fødselsdato: 31.12.1979); c) Mostafa Djamel (fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Mascara, Algeriet); d) Mostafa Djamel (fødselsdato: 26.9.1973. Fødested: Mahdia, Algeriet); e) Mustafa Djamel (Fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Mascara, Algeriet); f) Balkasam Kalad (Fødselsdato: 26.8.1973. Fødested: Algier, Algeriet); g) Bekasam Kalad (Fødselsdato: 26.8.1973. Fødested: Algier, Algeriet); h) Belkasam Kalad (Fødselsdato: 26.8.1973. Fødested: Algier, Algeriet); i) Damel Mostafa (Fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Algier, Algeriet); j) Djamal Mostafa. Fødselsdato 31.12.1979 i Mascara, Algeriet; k) Djamal Mostafa (Fødselsdato 10.6.1982); l) Djamel Mostafa (Fødselsdato 31.12.1979; Fødested: Maskara, Algeriet); m) Djamel Mostafa (Fødselsdato a) 31.12.1979 b) 22.12.1973; Fødested: Algier, Algeriet); n) Fjamel Moustfa (Fødselsdato 28.9.1973; Fødested: Tiaret, Algeriet); o) Djamel Mustafa (Fødselsdato: 31.12.1979); p) Djamel Mustafa (Fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Mascara, Algeriet); q) Mustafa). Adresse: Algeriet. Fødselsdato: 28.9.1973. Fødested: Tiaret, Algeriet. Nationalitet: algerisk. Andre oplysninger: a) Faderens navn: Djelalli Moustfa; b) Moderens navn: Kadeja Mansore; c) Algerisk fødselsattest, udstedt til Djamel Mostefa, fødselsdato 25.9.1973 i Mehdia, Tiaret-provinsen, Algeriet; d) Kørekort nr. 20645897 (forfalsket dansk kørekort udstedt til Ali Barkani, født den 22.8.1973 i Marokko); e) Har siddet i fængsel i Tyskland siden august 2006; f) Udvist til Algeriet i september 2007. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 23.9.2003.« under overskriften «Fysiske personer" affattes således:

»Djamel Moustfa (alias a) Ali Barkani (Fødselsdato: 22.08.1973. Fødested: Marokko); b) Kalad Belkasam (Fødselsdato: 31.12.1979); c) Mostafa Djamel (fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Mascara, Algeriet); d) Mostafa Djamel (fødselsdato: 26.9.1973; Fødested: Mahdia, Algeriet); e) Mustafa Djamel (Fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Mascara, Algeriet); f) Balkasam Kalad (Fødselsdato: 26.8.1973. Fødested: Algier, Algeriet); g) Bekasam Kalad (Fødselsdato: 26.8.1973. Fødested: Algier, Algeriet); h) Belkasam Kalad (Fødselsdato: 26.8.1973. Fødested: Algier, Algeriet); i) Damel Mostafa (Fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Algier, Algeriet); j) Djamal Mostafa, Fødselsdato 31.12.1979 i Mascara, Algeriet; k) Djamal Mostafa (Fødselsdato 10.6.1982); l) Djamel Mostafa (Fødselsdato 31.12.1979; Fødested: Maskara, Algeriet); m) Djamel Mostafa (Fødselsdato a) 31.12.1979 b) 22.12.1973; Fødested: Algier, Algeriet); n) Fjamel Moustfa (Fødselsdato 28.9.1973; Fødested: Tiaret, Algeriet); o) Djamel Mustafa (Fødselsdato: 31.12.1979); p) Djamel Mustafa (Fødselsdato: 31.12.1979. Fødested: Mascara, Algeriet); q) Mustafa). Adresse: Algeriet. Fødselsdato: 28.9.1973. Fødested: Tiaret, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Faderens navn er Djelalli Moustfa; b) Moderens navn er Kadeja Mansore; c) Algerisk fødselsattest, udstedt til Djamel Mostefa, fødselsdato 25.9.1973 i Mehdia, Tiaret-provinsen, Algeriet; d) Kørekort nr. 20645897 (forfalsket dansk kørekort udstedt til Ali Barkani, født den 22.8.1973 i Marokko); e) Tilknyttet Ismail Abdallah Sbaitan Shalabi, Mohamed Abu Dhess og Aschraf Al-Dagma; f) Udvist fra Tyskland til Algeriet i september 2007. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 23.9.2003.«

(44)

Punktet »Mokhtar Belmokhtar (alias a) Belaouar Khaled Abou El Abass, b) Belaouer Khaled Abou El Abass, c) Belmokhtar Khaled Abou El Abes, d) Khaled Abou El Abass, e) Khaled Abou El Abbes, f) Khaled Abou El Abes, g) Khaled Abulabbas Na Oor, h) Mukhtar Belmukhtar, i) Abou Abbes Khaled, j) Belaoua, k) Belaour). Fødselsdato: 1.6.1972. Fødested: Ghardaia, Algeriet. Nationalitet: algerisk. Andre oplysninger: søn af Mohamed og Zohra Chemkha, b) aktiv i Nordmali. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 11.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mokhtar Belmokhtar (alias a) Belaouar Khaled Abou El Abass, b) Belaouer Khaled Abou El Abass, c) Belmokhtar Khaled Abou El Abes, d) Khaled Abou El Abass, e) Khaled Abou El Abbes, f) Khaled Abou El Abes, g) Khaled Abulabbas Na Oor, h) Mukhtar Belmukhtar, i) Abou Abbes Khaled, j) Belaoua, k) Belaour). Fødselsdato: 1.6.1972. Fødested: Ghardaia, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Faderens navn er Mohamed og moderens navn er Zohra Chemkha, b) Medlem af rådet for Al-Qaida-organisationen i det islamiske Magreb (AQIM); c) Leder af Katibat el Moulathamoune, som er aktiv i AQIM's 4. region (Sahel/Sahara). Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 11.11.2003.«

(45)

Punktet »Said Ben Abdelhakim Ben Omar Al-Cherif (alias a) Djallal, b) Youcef, c) Abou Salman). Adresse: Corso Lodi 59, Milano, Italien. Fødselsdato: 25.1.1970. Fødselssted: Menzel Temime, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: M307968 (tunesisk pas udstedt den 8.9.2001, udløbet den 7.9.2006). Andre oplysninger: Tilbageholdt i Italien siden februar 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Said Ben Abdelhakim Ben Omar Al-Cherif (alias a) Cherif Said, b) Binhamoda Hokri, c) Hcrif Ataf, d) Bin Homoda Chokri, e) Atef Cherif, f) Sherif Ataf, g) Ataf Cherif Said, h) Cherif Said, i) Cherif Said, j) Djallal, k) Youcef, l) Abou Salman, m) Said Tmimi). Adresse: Corso Lodi 59, Milano, Italien. Fødselsdato: a) 25.1.1970, b) 25.1.1971, c) 12.12.1973. Fødested: a) Menzel Temime, Tunesien. b) Tunesien; c) Sosa, Tunesien; d) Solisse, Tunesien; e) Tunis, Tunesien; f) Algeriet. g) Aras, Algeriet. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: M307968 (tunesisk pas udstedt den 8.9.2001, som udløb den 7.9.2006). Andre oplysninger: Moderens navn er Radhiyah Makki. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(46)

Punktet »Imad Ben Al-Mekki Ben Al-Akhdar Al-Zarkaoui (alias a) Zarga, b) Nadra). Adresse: Aprosio 588, Vallecrosia (IM), Italien. Fødselsdato: 15.1.1973. Fødselssted: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: M174950 (tunesisk pas udstedt den 27.4.1999, udløbet den 26.4.2004). Andre oplysninger: Tilbageholdt i Italien siden 11.4.2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Imed Ben Mekki Zarkaoui (alias a) Dour Nadre, b) Dour Nadre, c) Daour Nadre, d) Imad ben al-Mekki ben al-Akhdar al-Zarkaoui, f) Zarga, g) Nadra). Adresse: 41-45, Rue Estienne d’Orves, Pré Saint Gervais, Frankrig. Fødselsdato: a) 15.1.1973, b) 15.1.1974, c) 31.3.1975. Fødested: a) Tunis, Tunesien; b) Marokko; e) Algeriet. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: M174950 (tunesisk pas udstedt den 27.4.1999, som udløb den 26.4.2004). Andre oplysninger: Moderens navn er Zina al-Zarkaoui. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(47)

Punktet »Kamal Ben Maoeldi Ben Hassan Al-Hamraoui (alias a) Kamel, b) Kimo). Adresse: a) Via Bertesi 27, Cremona, Italien, b) Via Plebiscito 3, Cremona, Italien. Fødselsdato: 21.10.1977. Fødested: Beja, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: P229856 (Tunesisk pas udstedt den 1.11.2002, udløbet den 31.10.2007. Andre oplysninger: Idømt 3 år og 4 måneders fængsel i Brescia den 13.7.2005. Omfattet af en udvisningsordre, suspenderet den 17.4.2007 af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Fri siden september 2007.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Kamal Ben Maoeldi Ben Hassan Al-Hamraoui (alias a) Hamroui Kamel ben Mouldi, b) Hamraoui Kamel, c) Kamel, d) Kimo). Adresse: a) Via Bertesi 27, Cremona, Italien, b) Via Plebiscito 3, Cremona, Italien. Fødselsdato: a) 21.10.1977, b) 21.11.1977. Fødested: a) Beja, Tunesien; b) Marokko; c) Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: P229856 (tunesisk pas udstedt den 1.11.2002, som udløb den 31.10.2007). Andre oplysninger: a) Moderens navn er Khamisah al-Kathiri; b) Omfattet af en udvisningsordre, som blev suspenderet den 17.4.2007 af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; c) Arresteret igen i Italien den 20. maj 2008; d) Indrejseforbud i Schengenområdet. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(48)

Punktet »Radi Abd El Samie Abou El Yazid El Ayashi, (alias Mera’l). Adresse: Via Cilea 40, Milano, Italien (bopæl). Fødselsdato: 2.1.1972. Fødested: El Gharbia (Egypten). Andre oplysninger: Idømt 10 års fængsel ved førsteinstansretten i Milano den 21.9.2006. Tilbageholdt i Italien siden september 2007.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Radi Abd El Samie Abou El Yazid El Ayashi, (alias Mera’i). Adresse: Via Cilea 40, Milano, Italien (bopæl). Fødselsdato: 2.1.1972. Fødested: El Gharbia, Egypten. Andre oplysninger: a) Fængslet i Italien, skal løslades den 6.1.2012; b) Vil blive udvist fra Italien efter afsoning af dommen. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(49)

Punktet »Hamadi Ben Abdul Azis Ben Ali Bouyehia (alias Gamel Mohamed). Adresse: Corso XXII Marzo 39, Milano, Italien. Fødselsdato: a) 29.5.1966, b) 25.5.1966 (Gamel Mohamed). Fødselssted: a) Tunisien, b) Marokko (Gamel Mohamed). Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: L723315 (tunesisk pas udstedt den 5.5.1998, udløbet den 4.5.2003). Andre oplysninger: Tilbageholdt i Italien siden juli 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Hamadi Ben Abdul Azis Ben Ali Bouyehia (alias a) Gamel Mohamed, b) Abd el Wanis Abd Gawwad Abd el Latif Bahaa, c) Mahmoud Hamid). Adresse: Corso XXII Marzo 39, Milano, Italien. Fødselsdato: a) 29.5.1966, b) 25.5.1966 (Gamel Mohamed), c) 9.5.1986 (Abd el Wanis Abd Gawwad Abd el Latif Bahaa). Fødested: a) Tunis, Tunesien, b) Marokko (Gamel Mohamed), c) Egypt (Abd el Wanis Abd Gawwad Abd el Latif Bahaa). Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L723315 (tunesisk pas udstedt den 5.5.1998, som udløb den 4.5.2003). Andre oplysninger: Fængslet i Italien indtil den 28. juli 2011. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(50)

Punktet »Mohammad Tahir Hammid (alias Abdelhamid Al Kurdi). Titel: Imam. Adresse: Via della Martinella 132, Parma, Italien. Fødselsdato: 1.11.1975. Fødested: Poshok, Irak. Andre oplysninger: Idømt 1 år og 11 måneders års fængsel ved retten i Italien den 19.4.2004. Løsladt den 15.10.2004. Der blev den 18.10.2004 udstedt en udvisningsordre. På flugt siden september 2007.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mohammad Tahir Hammid (alias Abdelhamid Al Kurdi). Titel: Imam. Fødselsdato: 1.11.1975. Fødested: Poshok, Irak. Andre oplysninger: a) De italienske myndigheder udstedte en udvisningsordre den 18.10.2004; b) Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse siden september 2007. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(51)

Punktet »Lotfi Ben Abdul Hamid Ben Ali Al-Rihani (alias a) Abderrahmane, b) Lofti Ben Abdul Hamid Ben Ali Al-Rihani). Adresse: Via Bolgeri 4, Barni (Como), Italien (tidligere adresse fra medio 2002). Fødselsdato: 1.7.1977. Fødselssted: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: L886177 (tunesisk pas udstedt den 14.12.1998, udløbet den 13.12.2003). Andre oplysninger: Opholdssted og status ukendt siden medio 2002. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Lotfi Ben Abdul Hamid Ben Ali Al-Rihani (alias a) Lofti ben Abdul Hamid ben Ali al-Rihani, b) Abderrahmane). Fødselsdato: 1.7.1977. Fødested: Tunis, Tunisien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L886177 (tunesisk pas udstedt den 14.12.1998, som udløb den 13.12.2003). Andre oplysninger: Moderens navn er Habibah al-Sahrawi. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(52)

Punktet »Daki Mohammed. Adresse: Via Melato 11, Reggio Emilia, Italien. Fødselsdato: 29.3.1965. Fødested: Marokko. Andre oplysninger: udvist fra Italien til Marokko den 10.12.2005.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mohammed Daki. Adresse: Casablanca, Marokko. Fødselsdato: 29.3.1965. Fødested: Casablanca, Marokko. Nationalitet: Marokkansk. Pasnr.: a) G 482731 (marokkansk pas), b) L446524 (marokkansk pas). Nationalt identifikationsnr.: BE-400989 (marokkansk nationalt identitetskort). Andre oplysninger: a) Faderens navn er Lahcen; b) Moderens navn er Izza Brahim; e) Udleveret fra Italien til Marokko den 10.12.2005. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(53)

Punktet »Mohamed Amin Mostafa. Adresse: Via della Martinella 132, Parma, Italien. Fødselsdato: 11.10.1975. Fødested: Kirkuk, Irak. Andre oplysninger: idømt 7 års fængsel den 21.9.2006. I øjeblikket tilbageholdt i Italien.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mohamed Amin Mostafa. Adresse: Via della Martinella 132, Parma, Italien. Fødselsdato: 11.10.1975. Fødested: Kirkuk, Irak. Andre oplysninger: under administrativ kontrol i Italien, som forventes at udløbe den 15. januar 2012. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(54)

Punktet »Nessim Ben Mohamed Al-Cherif Ben Mohamed Saleh Al-Saadi (alias a) Nassim Saadi Nassim, b) Abou Anis). Adresse: a) Via Monte Grappa 15, Arluno (Milano), Italien; b) Via Cefalonia 11, Milano, Italien (bopæl, seneste kendte adresse). Fødselsdato: 30.11.1974. Fødselssted: Haidra Al-Qasreen, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: M788331 (tunesisk pas udstedt den 28.9.2001, udløbet den 27.9.2006). Andre oplysninger: a) I fængsel i Italien siden april 2009; a) Faderens navn er Mohamed Sharif; c) Moderens navn er Fatima. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Nessim Ben Mohamed Al-Cherif Ben Mohamed Saleh Al-Saadi (alias a) Nassim Saadi, b) Dia el Haak George, c) Diael Haak George, d) El Dia Haak George, e) Abou Anis, f) Abu Anis). Adresse: a) Via Monte Grappa 15, Arluno (Milano), Italien; b) Via Cefalonia 11, Milano, Italien (bopæl, seneste kendte adresse). Fødselsdato: a) 30.11.1974, b) 20.11.1974. Fødested: a) Haidra Al-Qasreen, Tunesien; b) Libanon; c) Algeriet. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: M788331 (tunesisk pas udstedt den 28.9.2001, som udløb den 27.9.2006). Andre oplysninger: a) Frihedsberøvet i Italien indtil den 27.4.2012; b) Faderens navn er Mohamed Sharif; c) Moderens navn er Fatima. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(55)

Punktet »Noureddine Ben Ali Ben Belkassem Al-Drissi. Adresse: Via Plebiscito 3, Cremona, Italien. Fødselsdato: 30.4.1964. Fødested: Tunis, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L851940 (Tunesisk pas udstedt den 9.9.1998, udløbet den 8.9.2003). Andre oplysninger: Idømt 7½ års fængsel ved førsteinstansretten i Cremona den 15.7.2006. Dommen blev anket, og det vil blive afholdt en ny retssag ved ankeretten i Brescia. Tilbageholdt i Italien siden september 2007.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Noureddine Ben Ali Ben Belkassem Al-Drissi (alias a) Drissi Noureddine, b) Abou Ali, c) Faycal). Adresse: Via Plebiscito 3, Cremona, Italien. Fødselsdato: 30.4.1964. Fødested: Tunis, Tunisien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L851940 (tunesisk pas udstedt den 9.9.1998, som udløb den 8.9.2003). Andre oplysninger: a) Under administrativ kontrol i Italien indtil den 5. maj 2010; b) Indrejseforbud i Schengenområdet; c) Moderens navn er Khadijah al-Drissi. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(56)

Punktet »Al-Azhar Ben Khalifa Ben Ahmed Rouine (alias a) Salmane, b) Lazhar). Adresse: Vicolo S. Giovanni, Rimini, Italien (bopæl). Fødselsdato: 20.11.1975. Fødselssted: Sfax, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: P182583 (tunesisk pas udstedt den 13.9.2003, udløbet den 12.9.2007). Andre oplysninger: Ukendt opholdssted siden juli 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Al-Azhar Ben Khalifa Ben Ahmed Rouine (alias a) Salmane, b) Lazhar). Adresse: Tunesien. Fødselsdato: 20.11.1975. Fødested: Sfax, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: P182583 (tunesisk pas udstedt den 13.9.2003, som udløb den 12.9.2007). Andre oplysninger: a) Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse siden juli 2008. b) Under administrativ kontrol i Tunesien pr. 2010. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(57)

Punktet »Mourad Ben Ali Ben Al-Basheer Al-Trabelsi (alias Abou Djarrah). Adresse: Via Geromini 15, Cremona, Italien. Fødselsdato: Fødselssted: Menzel Temime, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnummer: G827238 (tunesisk pas udstedt den 1.6.1996, udløbet den 31.5.2001). Andre oplysninger: Blev udleveret til Tunesien den 13.12.2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Mourad Ben Ali Ben Al-Basheer Al-Trabelsi (alias a) Aboue Chiba Brahim, b) Arouri Taoufik, c) Ben Salah Adnan, d) Sassi Adel, e) Salam Kamel, f) Salah Adnan, g) Arouri Faisel, h) Bentaib Amour, i) Adnan Salah, j) Hasnaoui Mellit, k) Arouri Taoufik ben Taieb, l) Abouechiba Brahim, m) Farid Arouri, n) Ben Magid, o) Maci Ssassi, p) Salah ben Anan, q) Hasnaui Mellit, r) Abou Djarrah). Adresse: Libya Street Number 9, Manzil Tmim, Nabeul, Tunesien. Fødselsdato: a) 20.5.1969, b) 2.9.1966, c) 2.9.1964, d) 2.4.1966, e) 2.2.1963, f) 4.2.1965, g) 2.3.1965, h) 9.2.1965, i) 1.4.1966, j) 1972, k) 9.2.1964, l) 2.6.1964, m) 2.6.1966, n) 2.6.1972. Fødested: a) Manzil Tmim, Tunesien; b) Libyen; c) Tunesien; d) Algeriet; e) Marokko; f) Libanon. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: G827238 (tunesisk pas udstedt den 1.6.1996, som udløb den 31.5.2001). Andre oplysninger: a) Udleveret fra Italien til Tunesien den 13.12.2008; b) Indrejseforbud i Schengenområdet; c) Moderens navn er Mabrukah al-Yazidi. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 12.11.2003.«

(58)

Punktet »Saifi Ammari (alias a) El Para (kampnavn), b) Abderrezak Le Para, c) Abou Haidara, d) El Ourassi, e) Abderrezak Zaimeche, f) Abdul Rasak Ammane Abu Haidra, g) Abdalarak). Fødselsdato: 1.1.1968. Fødested: a) Kef Rih, Algeriet, b) Guelma, Algeriet. Nationalitet: algerisk. Andre oplysninger: har siddet i fængsel i Algeriet siden oktober 2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Saifi Ammari (alias a) El Para (kampnavn), b) Abderrezak Le Para, c) Abou Haidara, d) El Ourassi, e) Abderrezak Zaimeche, f) Abdul Rasak Ammane Abu Haidra, g) Abdalarak). Adresse: Algeriet. Fødselsdato: a) 1.1.1968, b) 24.4.1968. Fødested: a) Kef Rih, Algeriet, b) Guelma, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: Tidligere medlem af GSPC, der er opført som Al-Quaida-organisationen i det islamiske Magreb. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 4.12.2003.«

(59)

Punktet »Safet Ekrem Durguti. Adresse: 175 Bosanska Street, Travnik, Bosnien-Hercegovina. Fødselsdato: 10.5.1967. Fødselssted: Orahovac, Kosovo. Nationalitet: Bosnien-Hercegovina. Pasnummer: 4725900 (bosnisk-hercegovinsk pas, udstedt i Travnik den 20.10.2005 og gyldigt indtil den 20.10.2009). Nationalt identitetsnr.: a) JMB 1005967953038 (bosnisk-hercegovinsk nationalt identitetsnr.), b) 04DFC71259 (bosnisk-hercegovinsk identitetskort), c) 04DFA8802 bosnisk-hercegovinsk kørekort udstedt af indenrigsministeriet i den centrale bosniske kanton, Travnik, Bosnien-Hercegovina. Andre oplysninger: a) Faderens navn: Ekrem; b) Grundlægger og leder af Al-Haramain Islamic Foundation fra 1998 til 2002; c) Har angiveligt opholdt sig i Bosnien-Hercegovina siden december 2008, rejser angiveligt også ofte i Kosovoområdet; d) Arbejder som lærer i Elci Ibrahim Pasha's Madrasah, Travnik, Bosnien-Hercegovina. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 26.12.2003.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Safet Ekrem Durguti. Adresse: 175 Bosanska Street, Travnik, Bosnien-Hercegovina. Fødselsdato: 10.5.1967. Fødested: Orahovac, Kosovo. Nationalitet: fra Bosnien-Hercegovina. Pasnr.: 6371551 (bosnisk pas, som er udstedt i Travnik den 9.4.2009 og gyldigt indtil den 4.9.2014). Nationalt identitetsnr.: a) JMB 1005967953038 (bosnisk personligt identifikationsnr.), b) 04DFC71259 (bosnisk identitetskort), c) 04DFA8802 bosnisk-hercegovinsk kørekort udstedt af indenrigsministeriet i den centrale bosniske kanton, Travnik, Bosnien-Hercegovina. Andre oplysninger: a) Faderens navn er Ekrem; b) Grundlægger og leder af Al-Haramain Islamic Foundation fra 1998 til 2002; c) Arbejder som lærer i Elci Ibrahim Pasha's Madrasah, Travnik, Bosnien-Hercegovina. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 26.12.2003.«

(60)

Punktet »Djamel Lounici (alias Jamal Lounici). Fødselsdato: 1.2.1962. Fødselssted: Algier, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Søn af Abdelkader og Johra Birouh; b) Løsladt fra fængsel i Italien den 23.5.2008; c) Bosiddende i Algeriet fra november 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 16.1.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Djamel Lounici (alias Jamal Lounici). Adresse: Algeriet. Fødselsdato: 1.2.1962. Fødested: Algier, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Faderens navn er Abdelkader og moderens navn er Johra Birouh; b) Vendt tilbage fra Italien til Algeriet, hvor han har boet siden november 2008; c) Othman Deramchis svigersøn. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 16.1.2004.«

(61)

Punktet »Abd Al Wahab Abd Al Hafiz (alias a) Ferdjani Mouloud, b) Mourad, c) Rabah Di Roma, d) Abdel Wahab Abdelhafid e) Said). Adresse: Via Lungotevere Dante, Rom, Italien (bopæl). Fødselsdato: a) 7.9.1967, b) 30.10.1958 c) 30.10.1968. Fødested: Algier, Algeriet. Andre oplysninger: På flugt siden juni 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Abd Al Wahab Abd Al Hafiz alias a) Ferdjani Mouloud, b) Mourad, c) Rabah Di Roma). Fødselsdato: 7.9.1967, b) 30.10.1968. Fødested: a) Algier, Algeriet; b) Algeriet. Andre oplysninger: a) Arrestordre udstedt af de italienske myndigheder; b) Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse siden juni 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(62)

Punktet »Abderrahmane Kifane. Adresse: via Padre Massimiliano Kolbe 25, Sant’Anastasia (Na), Italien. Fødselsdato: 7.3.1963. Fødested: Casablanca, Marokko. Nationalitet: marokkansk. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Abderrahmane Kifane. Adresse: 25 via Padre Massimiliano Kolbe, Sant'Anastasia (NA), Italien. Fødselsdato: 7.3.1963. Fødested: Casablanca, Marokko. Nationalitet: marokkansk. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.03.2004.«

(63)

Punktet »Ali Mohamed El Heit (alias a) Kamel Mohamed, b) Ali Di Roma c) Ali Il Barbuto). Fødselsdato: a) 20.3.1970, b) 30.1.1971. Fødested: Rouiba, Algeriet. Adresse: a) via D. Fringuello 20, Rom, Italien, b) 3 via Ajraghi Milan, Italien (bopæl). Andre oplysninger: (a) Bosat i Algeriet pr. maj 2009, (b) Moderens navn er Hamadche Zoulicha. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Ali Mohamed El Heit (alias a) Kamel Mohamed, b) Ali Di Roma, c) Ali Il Barbuto). Fødselsdato: a) 20.3.1970, b) 30.1.1971. Fødested: Rouiba, Algeriet. Adresse: 3 Via Masina 3, Milano, Italien. Andre oplysninger: Moderens navn er Hamadche Zoulicha. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(64)

Punktet »Fethi Ben Hassen Ben Salem Al-Haddad (alias a) Fethi ben Assen Haddad, b) Fathy Hassan Al Haddad). Adresse: a) Via Fulvio Testi 184, Cinisello Balsamo (MI), Italien, b) Via Porte Giove 1, Mortara (PV), Italien (bopæl). Fødselsdato: a) 28.6.1963. b) 28.3.1963. Fødested: Tataouene, Tunesien. Nationalitet: tunesisk. Pasnr.: L183017 (tunesisk pas udstedt den 14.2.1996, udløbet den 13.2.2001). Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr.: HDDFTH63H28Z352V, b) Arresteret den 16.12.2006. Løsladt den 22.3.2007. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer» affattes således:

"Fethi Ben Hassen Ben Salem Al-Haddad (alias a) Fethi ben Assen Haddad, b) Fathy Hassan al Haddad). Adresse: a) Via Fulvio Testi 184, Cinisello Balsamo (MI), Italien, b) Via Porte Giove 1, Mortara (PV), Italien (bopæl). Fødselsdato: a) 28.6.1963, b) 28.3.1963. Fødested: Tataouene, Tunesien. Nationalitet: Tunesisk. Pasnr.: L183017 (tunesisk pas udstedt den 14.2.1996, som udløb den 13.2.2001). Andre oplysninger: Italiensk skatteregistreringsnr.: HDDFTH63H28Z352V. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004 «

(65)

Punktet »Farid Aider (alias Achour Ali). Adresse: a) Via Milanese, 5 — 20099 Sesto San Giovanni (MI), Italien, b) via Italia 89/A, Paderno Dungano (MI), Italien (bopæl), c) via Provinciale S. Maria Cubito 790, Marano di Napoli (Na), Italien (bopæl). Fødselsdato: 12.10.1964. Fødested: Algier, Algeriet. Andre oplysninger: Skatteregistreringsnr.: DRAFRD64R12Z301. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Farid Aider (alias a) Achour Ali, b) Terfi Farid, c) Abdallah). Fødselsdato: 12.10.1964. Fødested: Algier, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr. DRAFRD64R12Z301; b) Arrestordre udstedt af de italienske myndigheder den 16.11.2007; c) Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse siden 14.12.2007. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(66)

Punktet »Abdelhadi Ben Debka (alias a) L'Hadi Bendebka, b) El Hadj Ben Debka, c) Abd Al Hadi, d) Hadi). Adresse: a) Via Garibaldi 70, San Zenone al Po (PV), Italien, (tidligere adresse pr. 17.12.2001.); b) Via Manzoni 33, Cinisello Balsamo (MI); Italien (tidligere adresse fra marts 2004). Fødselsdato: 17.11.1963. Fødselssted: Algier, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Tilbageholdt i Italien siden september 2007, b) Bosiddende i Algeriet fra november 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Abdelhadi Ben Debka (alias a) L'Hadi Bendebka, b) El Hadj Ben Debka, c) Abd Al Hadi, d) Hadi). Adresse: Algeriet. Fødselsdato: 17.11.1963. Fødested: Algier, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: Udvist fra Italien til Algeriet den 13.9.2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(67)

Punktet »Moustafa Abbes (alias a) Mostafa Abbes, b) Mostafa Abbas, c) Mustafa Abbas d) Moustapha Abbes) Adresse: Via Padova 82, Milano, Italien (tidligere adresse pr. marts 2004). Fødselsdato: 5.2.1962. Fødested: a) Osniers, Algeriet, b) Frankrig. Nationalitet: algerisk. Andre oplysninger: a) Løsladt den 30.1.2006 fra fængsel i Italien; b) Bosiddende i Algeriet pr. november 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Moustafa Abbes (alias a) Mostafa Abbes, b) Mostafa Abbas, c) Mustafa Abbas d) Moustapha Abbes). Adresse: Algeriet. Fødselsdato: 5.2.1962. Fødested: a) Osniers, Algeriet, b) Frankrig. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: Bror til Youcef Abbes. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(68)

Punktet »Othman Deramchi (alias Abou Youssef). Adresse: a) Via Milanese 5, 20099 Sesto San Giovanni (MI), Italien, (tidligere adresse pr. marts 2004); b) Piazza Trieste 11, Mortara, Italien (tidligere adresse pr. oktober 2002). Fødselsdato: 7.6.1954. Fødested: Tighennif, Algeriet. Nationalitet: algerisk. Italiensk skatteregistreringsnr.: DRMTMN54H07Z301T. Andre oplysninger: Bosiddende i Algeriet pr. november 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Othman Deramchi (alias Abou Youssef). Adresse: Algeriet. Fødselsdato: 7.6.1954. Fødested: Tighennif, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Italiensk skatteregistreringsnr. DRMTMN54H07Z301T; b) Udvist fra Italien til Algeriet den 22.8. 2008, c) Djamel Lounicis svigerfar. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(69)

Punktet »Yacine Ahmed Nacer (alias a) Yacine Di Annaba, b) Il Lungo, c) Naslano). Fødselsdato: 2.12.1967. Fødested: Annaba, Algeriet. Adresse:a) rue Mohamed Khemisti 6, Annaba, Algeriet, b) vicolo Duchessa 16, Napoli, Italien, c) via Genova 121, Napoli, Italien (bopæl), d) via San Bartolomeo, 12 Carvano (Va), Italien. Andre oplysninger: (a) Bosat i Algeriet pr. maj 2009, (b) Faderens navn er Ahmed Nacer Abderrahmane, moderens navn er Hafsi Mabrouka. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Yacine Ahmed Nacer (alias a) Yacine Di Annaba, b) Il Lungo, c) Naslano). Adresse: 6 rue Mohamed Khemisti, Annaba, Algeriet. Fødselsdato: 2.12.1967. Fødested: Annaba, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Har angiveligt boet i Algeriet siden 2009; b) Faderens navn er Ahmed Nacer Abderrahmane og Moderens navn er Hafsi Mabrouka. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(70)

Punktet »Youcef Abbes (alias Giuseppe). Adresse: a) Via Padova 82, Milano, Italien, b) Via Manzoni 33, Cinisello Balsamo (MI), Italien. Fødselsdato: 5.1.1965. Fødested: Bab el Oued, Algeriet. Nationalitet: algerisk. Andre oplysninger: efter forlydender død i 2000.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Youcef Abbes (alias Giuseppe). Fødselsdato: 5.1.1965. Fødested: Bab el Oued, Algier, Algeriet. Nationalitet: Algerisk. Andre oplysninger: a) Anses af de italienske myndigheder for at have unddraget sig retsforfølgelse; b) Angiveligt død i 2000; c) Faderens navn er Mokhtar; d) Moderens navn er Abbou Aicha; e) Bror til Moustafa Abbes. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.3.2004.«

(71)

Punktet »Sajid Mohammed Badat (alias a) Abu Issa, b) Saajid Badat, c) Sajid Badat, d) Muhammed Badat, e) Sajid Muhammad Badat, f) Saajid Mohammad Badet, g) Muhammed Badet, h) Sajid Muhammad Badet, i) Sajid Mahomed Badat). Fødselsdato: a) 28.3.1979, b) 8.3.1976. Fødested: Gloucester, Det Forenede Kongerige. Pas: a) 703114075 (britisk pas), b) 026725401 (britisk pas). Andre oplysninger: I øjeblikket varetægtsfængslet i Det Forenede Kongerige. Den forrige adresse var i Gloucester, Det Forenede Kongerige.« under overskriften »Fysiske personer« affattes således:

»Sajid Mohammed Badat (alias a) Abu Issa, b) Saajid Badat, c) Sajid Badat, d) Muhammed Badat, e) Sajid Muhammad Badat, f) Saajid Mohammad Badet, g) Muhammed Badet, h) Sajid Muhammad Badet, i) Sajid Mahomed Badat). Fødselsdato: 28.3.1979. Fødested: Gloucester, Det Forenede Kongerige. Nationalitet: Britisk. Pasnr.: a) 703114075 (britisk pas), b) 026725401 (britisk pas, som udløb den 22.4.2007), c) 0103211414 (britisk pas). Andre oplysninger: Løsladt fra fængsel i Det Forenede Kongerige i november 2010 Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 15.12.2005.«

17.6.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/95

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 20. juli 2010

om statsstøtte C 33/09 (ex NN 57/09, CP 191/09) iværksat af Portugal i form af en statsgaranti til fordel for BPP

(meddelt under nummer K(2010) 4932)

(Kun den portugisiske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2011/346/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger i henhold til ovennævnte bestemmelser (1) og under hensyntagen til deres bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Nærværende afgørelse vedrører statsstøtte tildelt af Portugal i form af en statsgaranti til fordel for Banco Privado Português (i det følgende benævnt »BPP«).

1. SAGSFORLØB

(2)

Den 13. marts 2009 godkendte Kommissionen ved beslutning (i det følgende benævnt »beslutningen om redningsstøtten«) (2) en statsgaranti for et lån på 450 mio. EUR, som seks portugisiske banker den 5. december 2008 havde ydet til BPP. Foranstaltningen blev godkendt på basis af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b) (nu artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), i seks måneder under forudsætning af, at de portugisiske myndigheder efterlevede deres tilsagn om at forelægge en omstruktureringsplan inden seks måneder (dvs. indtil den 5. juni 2009).

(3)

Den 15. juli 2009 anmodede Kommissionen de portugisiske myndigheder om snarest muligt at fremsende omstruktureringsplanen for BPP. Da den ikke modtog den krævede plan, sendte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 88) (3), en formel rykkerskrivelse til Portugal ved brev af 6. oktober 2009.

(4)	Den 10. november 2009 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure over for den påståede statsstøtte. Med samme beslutning udstedte Kommissionen et påbud om oplysninger med krav om, at de portugisiske myndigheder fremlagde en omstruktureringsplan inden den 22. december 2009.

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 6. marts 2010 (4). Kommissionen har anmodet interesserede parter om at fremsætte deres bemærkninger til støtteforanstaltningen. En interesseret part, der ønskede at forblive anonym, fremsatte sine bemærkninger ved brev af 6. april 2010.

(6)	Ved brev af 12. marts 2010 udbad Kommissionen sig oplysninger, som de portugisiske myndigheder sendte med brev af 13. april 2010, som blev registreret hos Kommissionen den 14. april 2010.

(7)	Bemærkningerne fra interesserede parter blev videresendt til Portugal i brev af 15. april 2010. De portugisiske myndigheder fremsendte deres kommentarer til disse bemærkninger i brev af 13. maj 2010, som blev registreret hos Kommissionen den 14. maj 2010.

(8)	Kommissionen anmodede den 29. april 2010 om yderligere oplysninger, som de portugisiske myndigheder fremlagde i brev af 13. maj 2010. De portugisiske myndigheder fremlagde nye oplysninger den 15. og 21. juni 2010.

2. STØTTEMODTAGEREN OG STØTTEFORANSTALTNINGEN

2.1. Støttemodtageren

(9)

BPP er et pengeinstitut med base i Portugal, der udbyder tjenester inden for private banking, corporate advisor og private equity. Blandt BPP's kunder er private og institutionelle investorer, herunder fem selvejende landmandssparekasser, en postsparbank, en række pensionsfonde, forsikringsselskaber og andre. BPP har afdelinger i Portugal, Spanien og i mindre omfang i Brasilien og i Sydafrika.

(10)

BPP's aktier er ikke børsnoterede, hvorfor det ikke er muligt at følge markedsværdien. De samlede aktiver på BPP's balance beløb sig den 30. juni 2008 til 2,9 mia. EUR og tegner sig dermed for mindre end 1 % af de samlede aktiver i den portugisiske banksektor. BPP ejes 100 % af koncernen Privado Holding SGPS (sociedade gestora de participações sociais) S.A. (porteføljeadministrationsselskab). Tolv aktionærer besad den 30. juni 2008 aktiemajoriteten i dette porteføljeadministrationsselskab (51,5 %). Koncernen Privado Holding havde i 2009 187 ansatte, hvoraf 148 var beskæftiget i BPP.

2.2. Bankens finansielle vanskeligheder

(11)	Ifølge de portugisiske myndigheder kom BPP i likviditetsproblemer på grund af forværringen af den globale økonomiske situation, som i vidt omfang reducerede bankens muligheder for at styre sin likviditet.

(12)	BPP meddelte den 24. november 2008 den portugisiske centralbank (Banco de Portugal), at den risikerede ikke at være i stand til at betale sine udeståender. BPP fik derefter tilladelse til at gå i betalingsstandsning fra og med den 1. december 2008.

(13)

BPP modtog den 5. december 2008 et lån på 450 mio. EUR ledsaget af en statsgaranti på de vilkår, der er beskrevet i det følgende. Lånet og garantien dækker knapt nok BPP's passiver på balancen pr. 24. november 2008, og lånet skulle kun anvendes til godtgørelse af indlånere og andre kreditorer, da det ikke ville kunne dække de øvrige koncernheders gæld.

2.3. Redningsstøtten

(14)

BPP undertegnede den 5. december 2008 en låneaftale (i det følgende benævnt »låneaftalen«) ledsaget af en statsgaranti på et beløb af 450 mio. EUR med seks større portugisiske banker (Banco Comercial Português, S.A., Caixa Geral de Depósitos, S.A., Banco Espírito Santo, S.A., Banco BPI, S.A., Banco Santander Totta, S.A., Caixa Central — Caixa Central de Crédito Agrícola Mútuo CRL, i det følgende benævnt »bankkonsortiet«). Lånet havde en løbetid på seks måneder, som kunne forlænges med indtil to år, til en rente svarende til EURIBOR + 100 basispoints. Forrentningen af lånet blev beregnet på grundlag af finansieringsomkostningerne for kreditorbankerne på transaktionstidspunktet.

(15)

I henhold til de portugisiske myndigheder ville ingen långiver i lyset af BPP's finansielle forhold være indstillet på at finansiere BPP til en rimelig rente uden statsgarantien. Den statsgaranti, der ledsagede lånet, blev udstedt i overensstemmelse med lov nr. 112/97, dvs. uden tilknytning til den portugisiske garantiordning (lov nr. 60-A/2008), godkendt af Kommissionen den 29. oktober 2008 (5). Især bekræftede de portugisiske myndigheder, at den generelle garantiordning var beregnet på solvente banker og ikke udgjorde det rette grundlag for statslig indgriben til fordel for BPP på baggrund af bankens konstante forværring og de særlige risici, der var forbundet med transaktionen.

(16)	Statsgarantiens forrentning blev fastsat til 20 basispoints under hensyntagen til de modgarantier, som BPP havde tilvejebragt.

(17)

Modgarantierne består af følgende: i) krav med forrang i forhold til forskellige aktiver, der er opstillet i den aftale, der er indgået mellem Portugal, BPP og Banco de Portugal, og ii) første pant i forhold til BPP's anlægsaktiver. Disse modgarantier beløb sig efter de portugisiske myndigheders skøn til ca. 672 mio. EUR på tidspunktet for låneaftalens og garantiens undertegnelse (6). De nærmere vilkår for modgarantierne er indeholdt i en aftale indgået mellem det portugisiske Finansministeriums generaldirektorat, BPP og Banco de Portugal, hvori sidstnævnte er udpeget til depositar og administrator af modgarantierne på Finansministeriets generaldirektorats vegne. Ifølge de portugisiske myndigheder har den portugisiske stat i overensstemmelse med national lovgivning krav med forrang og første pant i forhold til de pågældende modgarantier.

(18)	BPP forpligtede sig til i det garanterede låns løbetid ikke at sælge eller stille sikkerhed i sine nuværende eller fremtidige aktiver eller på anden måde disponere over dem.

(19)	På baggrund af Kommissionens analyse af redningsstøtten forpligtede de portugisiske myndigheder sig til at fremlægge en omstruktureringsplan for BPP inden en frist på seks måneder efter tidspunktet for statens indgriben (dvs. inden den 5. juni 2009).

(20)

Kommissionen godkendte i sin beslutning af 13. marts 2009 foranstaltningen for et tidsrum på seks måneder at regne fra udstedelsen af statsgarantien, dvs. indtil den 5. juni 2009. Kommissionen var endvidere af den mening, at fremlæggelsen af en omstruktureringsplan inden den 5. juni 2009 var nødvendig på grund af den usædvanligt lave rente.

(21)	For at forlænge garantien ud over den oprindelige frist på seks måneder forpligtede de portugisiske myndigheder sig til at foretage en specifik anmeldelse til Kommissionen.

(22)	De portugisiske myndigheder efterkom ikke deres ovennævnte forpligtelser.

2.4. Forlængelse af redningsstøtten

(23)

Ved e-mail modtaget den 23. juni 2009 meddelte de portugisiske myndigheder Kommissionen, at de havde besluttet at forlænge statsgarantien i yderligere seks måneder (note nr. 13364-A/2009 fra Finansministeriet af 5. juni 2009). De portugisiske myndigheder anmeldte imidlertid ikke forlængelsen og anmodede ikke om Kommissionens godkendelse.

(24)	Kommissionen godkendte således ved en beslutning støtten indtil den 5. juni 2009, men allerede den 6. juni 2009 var redningsstøtten ulovlig.

(25)	BPP's ledelse fremlagde den 24. april 2009 en omstruktureringsplan for Banco de Portugal.

(26)	De portugisiske myndigheder forklarede i brev af 5. juni 2009 Kommissionen, at den forsinkede fremlæggelse af omstruktureringsplanen for BPP skyldtes, at den af BPP foreslåede saneringsplan ikke var blevet accepteret af Banco de Portugal.

(27)

Den 9. juni 2009 offentliggjorde det portugisiske Finans- og Administrationsministerium et dokument med betegnelsen »Redegørelse fra Finans- og Administrationsministeriet — Afgørelse vedrørende Banco Privado Português« (i det følgende benævnt »dokumentet af 9. juni 2009«), hvori det bekræftes, at den saneringsplan, som BPP havde fremlagt for Banco de Portugal den 24. april 2009, især indeholdt et forslag om en rekapitalisering med et statsligt bidrag på mellem 150 og 200 mio. EUR i form af A-aktier, præferenceaktier og andre ydelser uden forrentning. Denne plan blev ikke accepteret ud fra den betragtning, at den hverken overholdt »reglerne for rekapitaliseringer indeholdt i lov nr. 63-A/2008 eller EU's retningslinjer på området, som har til formål at sikre overholdelse af Fællesskabets konkurrenceregler, da der er tale om statsstøtte«.

(28)

Dokumentet af 9. juni 2009 omtalte også, at et stort antal kunder i BPP havde placeret deres opsparing til forvaltning af banken, som havde investeret dem i finansielle instrumenter, der var fordelt på mange investeringsselskaber med offshore-aktiviteter. På trods af de iboende risici ved sådanne investeringer (investeringer med såkaldt »Absolut Afkast«) sikrede BPP et vist afkast og en garanti for hele den investerede kapital ved udløbsdatoen for disse kunder. Denne garanti blev aldrig meddelt til tilsynsmyndighederne, selv om den blev opført på bankens balance. Ved at vælge dette ansvar kunne banken undgå, at aktionærerne skulle tilføre ny kapital for at opfylde de gældende lovkrav. Bortset herfra afslørede den undersøgelse, som den portugisiske værdipapirkommission og Banco de Portugal foretog, diverse uregelmæssigheder, sågar strafbare handlinger fra BPP's side.

2.5. Omstændighederne omkring investeringsprodukterne med Absolut Afkast

(29)

I dokumentet af 9. juni 2009 bekræfter de portugisiske myndigheder, at de var i færd med sammen med tilsynsmyndighederne at kortlægge en løsning, som ville minimere eventuelle tab for BPP's kunder, der havde investeret i papirer med »Absolut Afkast«, og som måtte anse deres investering for at være risikabel. Regeringen valgte en løsning, der navnlig bestod i følgende: 1) indførelse af et nyt finansielt instrument svarende til porteføljen med indirekte absolut afkast for at erstatte investorernes porteføljer 2) udstedelse af et finansielt instrument forvaltet af en enhed uafhængig af BPP, ejet og forvaltet af nationale pengeinstitutter.

2.6. Den formelle undersøgelsesprocedure og den anden forlængelse af redningsstøtten

(30)	Kommissionen opfordrede den 15. juli 2009 de portugisiske myndigheder til øjeblikkeligt at fremlægge omstruktureringsplanen for BPP, selv en foreløbig plan, idet Kommissionen erindrede om, at redningsstøtten var blevet ulovlig fra og med den 6. juni 2009.

(31)	Da planen ikke blev fremlagt, fremsendte Kommissionen en formel rykkerskrivelse den 6. oktober 2009 i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999.

(32)

Kommissionen indledte den 10. november 2009 den formelle undersøgelsesprocedure over for den påståede statsstøtteforanstaltning. I denne beslutning udstedte Kommissionen et påbud om oplysninger med krav til de portugisiske myndigheder om at fremlægge en omstruktureringsplan inden den 22. december 2009.

(33)	Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (7). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremlægge deres bemærkninger til støtteforanstaltningen.

(34)

De portugisiske myndigheder meddelte den 3. december 2009 Kommissionen, at statsgarantien ville blive forlænget med endnu seks måneder. I henhold til de portugisiske myndigheder var staten tvunget til at forny garantien, idet en umiddelbar forstyrrelse af BPP's aktiviteter klart ville underminere den løsning, der var under overvejelse. Da det først stod klart, at BPP ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, gav de banker, der havde stillet sikkerhed for lånet til BPP, en forlænget løbetid på seks måneder uden at ændre de gældende vilkår og uden yderligere finansiering på betingelse af, at den tilsvarende statsgaranti også blev forlænget.

(35)	Den 5. december 2009 blev statsgarantien således forlænget i endnu seks måneder. Forlængelsen blev ikke anmeldt til Kommissionen, idet de portugisiske myndigheder blot meddelte Kommissionen, at lånegarantien blev forlænget.

(36)	De portugisiske myndigheder fremsendte den 25. februar 2010 et brev, hvori de forklarede de faktorer, som staten mente skulle danne grundlag for en løsning på de problemer, BPP havde skabt for en stor del af sine kunder, navnlig dem der havde investeret i produkter med »Absolut Afkast«.

(37)

I samme brev meddelte de portugisiske myndigheder Kommissionen, at regeringen den 11. december 2009 havde besluttet følgende:

oprettelse af en særlig investeringsfond, lukket og ikke-harmoniseret (Fundo Especial de Investimento — FEI), bestående af de midler (bruttoaktiver og –passiver), der indgår i investeringsprodukter med absolut afkast, og med følgende egenskaber: a) passiv forvaltning af den særlige investeringsfond, b) andele tegnet i naturalier, c) forfaldsfrist på fire år, som kan forlænges til højst ti år ved beslutning truffet af andelshaverforsamlingen (1 andel = 1 stemme), d) frivilligt medlemskab for kunderne

ii)	fornyelse af statsgarantien for lånet på 450 mio. EUR indtil oprettelsen af den særlige investeringsfond

iii)	mobilisering af indlånsgarantifonden, som sikrer fuld tilbagebetaling til indlånerne af deres kontante tilgodehavender indtil 100 000 EUR, og af investorernes erstatningssystem, som sikrer erstatning indtil højst 25 000 EUR pr. investor på de i loven fastsatte vilkår uden anvendelse af statsmidler

iv)

garanteret dækning fra statens side indtil 250 000 EUR til kunder, der tiltræder den særlige investeringsfond og er omfattet af kriterierne for indlånsgarantifonden og erstatningssystemet. I tilfælde af negativ difference mellem kundens afkast fra den særlige investeringsfond — i form af udbetalinger fra indlånsgarantifonden og erstatsningssystemet — og investeringens nominelle værdi indtil loftet på 250 000 EUR sikres således af staten fra og med den 24. november 2008.

(38)	Den portugisiske stats forpligtelser over for investorerne i den særlige investeringsfond, som det fremgår af retsgrundlaget, vil kun finde anvendelse fra og med fondens udløb, dvs. fire år efter oprettelsen — den 30. marts 2014 (8).

(39)

Den portugisiske værdipapirkommission gav den 1. februar 2010 tilladelse til at oprette den særlige investeringsfond som beskrevet ovenfor med Privado Fundos — Sociedade Gestora de Fundos de Investimento, S.A. som ansvarlig for fondens forvaltning og med Banif — Banco de Investimento, S.A. som fondens depositar.

(40)	Den særlige investeringsfond blev oprettet den 30. marts 2010.

(41)

Banco de Portugal bekendtgjorde den 16. april 2010, at BPP's licens til at drive bankvirksomhed er blevet trukket tilbage ved beslutning truffet den 15. april 2010, da det ikke var muligt at omstrukturere eller rekapitalisere banken. Banco de Portugal indbragte den 22. april 2010 en begæring til den kompetente retsinstans (Handelsretten i Lissabon) om BPP's afvikling med forslag om udpegelse af en kurator for afviklingen. BPP's afvikling sker efter de særlige portugisiske regler om afvikling af pengeinstitutter. De portugisiske myndigheder mener, at de forskellige lovhjemlede forholdsregler gør, at afviklingen vil tage ca. et år.

(42)

De portugisiske myndigheder meddelte den 13. maj 2010 Kommissionen, at garantien i medfør af låneaftalen (9) var blevet mobiliseret af bankkonsortiet, at garantien var udløst den 7. maj 2010, da den portugisiske stat havde tilbagebetalt de seks banker 450 mio. EUR. De portugisiske myndigheder erklærede, at staten allerede har truffet forholdsregler for at udøve sine rettigheder som følge af sit krav med forrang og førstepantet i forhold til de modgarantier, der er knyttet til garantien, som er ydet af staten, og at staten har indbragt sine fordringer over for den kompetente retsinstans (10).

3. KOMMISSIONENS BESLUTNING INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(43)

Kommissionen fremsatte i sin beslutning af 10. november 2009 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure sin foreløbige vurdering og gav udtryk for sin tvivl vedrørende de undersøgte foranstaltningers forenelighed med det indre marked. Tvivlsspørgsmålene var som følger:

—

Garantiens forrentning var lavere end det niveau, der normalt kræves i henhold til bankmeddelelsen (11). Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt forrentningen var hensigtsmæssig i forhold til risikoen. Kommissionen godkendte kun denne forrentning på grundlag af lovningen fra de portugisiske myndigheder om at fremlægge en omstruktureringsplan, der på længere sigt i passende grad kompenserede for denne fordel.

—	Det forhold, at der ikke er fremlagt en omstruktureringsplan, selv om de portugisiske myndigheder formelt er blevet pålagt at fremlægge den ved brev af 6. oktober 2009.

—	Garantiens forlængelse (den 5. juni 2009) ud over de seks måneder, der oprindeligt var godkendt af Kommissionen.

4. PORTUGALS BEMÆRKNINGER

(44)

De portugisiske myndigheder bekræfter i deres bemærkninger til den formelle undersøgelsesprocedures indledning, at de er bekendte med, at de over for Kommissionen har forpligtet sig til at fremlægge en omstruktureringsplan for BPP. I henhold til dokumentet af 13. april 2010 var det dog i sidste ende BPP's ansvar at fremlægge omstruktureringsplanen (godkendt af Banco de Portugal), og de portugisiske myndigheder skulle blot videresende planen til Kommissionen. De portugisiske myndigheder forelagde ikke omstruktureringsplanen for Kommissionen på grund af det forhold, at den plan, som BPP havde udarbejdet, ikke var blevet godkendt af Banco de Portugal. Det påbud, der var indeholdt i Kommissionens beslutning af 10. november 2009, kunne derfor ikke efterleves på trods af den portugisiske stats politiske bestræbelser på at få BPP til at opfylde sine forpligtelser over for Banco de Portugal, over for staten og i sidste ende over for Kommissionen.

(45)

For så vidt angår statsstøtte til BPP, gør de portugisiske myndigheder gældende, at en sådan støtte var forenelig med det indre marked i medfør af artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i den udstrækning, at støtten blev tildelt for at sikre stabiliteten for det portugisiske finanssystem i lighed med, hvad der skete andre steder i Europa.

(46)

For så vidt angår forlængelserne af statsgarantien på 450 mio. EUR, gør de portugisiske myndigheder gældende, at det ikke udgør ny støtte i den udstrækning, at omstændighederne der førte til støtteforanstaltningens godkendelse af Kommissionen var uændrede. Statsgarantien, der blev forlænget to gange, forblev uændret med hensyn til betingelserne: i) lånebeløbet blev ikke forhøjet, ii) der var ikke tale om ændringer af vilkårene for lånet (12), iii) i overensstemmelse med garantiaftalen udløb denne kun 30 dage efter sidste tilbagebetaling af hovedstol og renter, og Kommissionen havde kendskab til, at låneaftalen havde en løbetid på to år (13).

(47)

For så vidt angår anmeldelse af forlængelserne af statsgarantien, gør de portugisiske myndigheder gældende, at fornyelsen af låneaftalen ikke afhang af den portugisiske stat, men af bankkonsortiets og BPP's beslutning, og at en manglende forlængelse af garantien ville have haft de samme negative virkninger for det portugisiske finanssystem, som lå til grund for Kommissionens godkendelse af statsstøtteforanstaltningen. Herud over mener de portugisiske myndigheder, at fornyelserne af garantien var automatiske i medfør af den aftale, der regulerede låneaftalen, men at de alligevel blev formaliseret af hensyn til retssikkerheden over for bankkonsortiet.

(48)

I øvrigt mener de portugisiske myndigheder, at forlængelser (selv hvis de skulle udgøre ny støtte) ikke giver nogen økonomisk fordel, idet BPP i praksis ikke var aktiv, i det mindste ikke fra og med den 1. december 2008. Foranstaltningen, med eller uden forlængelser, gav således ikke »BPP nogen økonomisk fordel, ligesom BPP's markedsstilling over for konkurrenterne heller ikke blev styrket af den enkle årsag, at BPP allerede ikke var operationel på markedet og dermed ikke befandt sig i konkurrence med andre banker« (14). De portugisiske myndigheder mener derfor, at foranstaltningen ikke påvirkede hverken konkurrencevilkårene eller samhandelen mellem medlemsstaterne.

(49)	I deres kommentarer til bemærkningerne fra interesserede parter (se nedenfor) bekræfter de portugisiske myndigheder, at lånet på 450 mio. EUR blev anvendt på gennemsigtig vis for at undgå systemisk afsmitning og for at imødekomme BPP's gæld, som opført på balancen den 24. november 2008.

(50)

De portugisiske myndigheder bemærker ligeledes, at den portugisiske stat vil gøre sine rettigheder i tilknytning til modgarantierne gældende inden for rammerne af BPP's afvikling. I betragtning af statens status som BPP's førstekreditor er de portugisiske myndigheder overbeviste om, at staten vil være i stand til at få godtgjort hele beløbet på 450 mio. EUR, som staten udbetalte til kreditorbankerne. I denne henseende bemærker de portugisiske myndigheder, at værdien af modgarantierne den 7. maj 2010 oversteg det garanterede lånebeløb med mere end 20 %.

(51)

For så vidt angår statens forpligtelse til at kompensere tab på indtil 250 000 EUR for indehavere af konti med absolut afkast, der tiltræder den særlige investeringsfond, mener de portugisiske myndigheder, at denne forpligtelse ikke udgør statsstøtte i den udstrækning, at den: i) ikke indebærer overførsel af nogen statsmidler til det selskab, der forestår forvaltningen af den særlige investeringsfond, eller til nogen anden enhed, der er aktiv på markedet, ii) er en lovmæssig mekanisme, som er en naturlig forlængelse af erstatningssystemet for investorer, iii) ikke indebærer nogen form for økonomisk fordel for investorerne, som tiltaget er rettet imod på almindelige og eksklusive vilkår i overensstemmelse med nationale og europæiske forskrifter, og heller ikke nogen fordrejning af konkurrencevilkårene eller af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(52)

Desuden mener de portugisiske myndigheder, at de faktiske udbetalinger til kunder i den særlige investeringsfond som følge af denne forpligtelse bliver beskedne, om nogen overhovedet. De portugisiske myndigheder mener, at sikkerheden på 250 000 EUR udgør en foranstaltning, der har til formål at skabe tillid blandt den særlige investeringsfonds kunder, og at den i de fleste tilfælde ikke vil føre til nogen faktiske udbetalinger. I et konservativt scenarie med udgangspunkt i en hypotese om, at investeringsfondens aktiver vil tabe værdi i forhold til oktober 2009 i løbet af de kommende fire år, regner de portugisiske myndigheder med, at det maksimale udbetalingsniveau per kunde vil være ca. 68 000 EUR. I mere gunstige scenarier vil der ikke blive tale om udbetalinger overhovedet.

5. BEMÆRKNINGER FOR ANDRE INTERESSEREDE PARTER

(53)

I overensstemmelse med betragtning 6 i beslutningen af 10. november 2009 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure modtog Kommissionen den 6. april 2010 bemærkninger fra interesserede parter, som behørigt har identificeret sig, men ønsker at forblive anonyme. Disse interesserede parter understreger i deres bemærkninger til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, at ingen af de betingelser, som statsgarantien for lånet blev udstedt på (maksimal løbetid på seks måneder og fremlæggelse af en omstruktureringsplan) har været overholdt. I henhold til de indkomne bemærkninger er støtten derfor ulovlig, og Kommissionen bør pålægge de portugisiske myndigheder at indstille garantien. Desuden er beløbet på 450 mio. EUR anvendt til at tilbagebetale visse af BPP's kunder og ikke alle de andre, i stedet for at blive anvendt til en omstrukturering af banken.

6. VURDERING

6.1. Klassificering af foranstaltningerne som statsstøtte

(54)

Artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastlægger følgende:

»Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

(55)

For at artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde kan bringes i anvendelse, skal en statsstøtteforanstaltning kunne tilskrives staten, være ydet ved hjælp af statsmidler, påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencevilkårene i det indre marked ved at give visse virksomheder en selektiv fordel.

6.1.1. Statsgarantien for lånet på 450 mio. EUR

(56)

Kommissionen erindrer om, at det allerede i beslutningen af 13. marts 2009 om redningsstøtte var fastlagt, at en statsgaranti udgør statsstøtte (15). Foranstaltningen finansieres ved hjælp af statsmidler i den udstrækning, at den består i en garanti, der er ydet af den portugisiske stat. Statens tilbagebetaling til bankkonsortien den 13. maj 2010 (se betragtning 42) viser således klart, at der blev anvendt statsmidler.

(57)

Som det også blev fastlagt i beslutningen af 13. maj 2009 om redningsstøtte (16), satte statsgarantien BPP i stand til at opnå mere favorable finansielle vilkår for lånet, end normalt ville være tilfældet på markedet for virksomheder i en tilsvarende situation, i det usandsynlige tilfælde, at sådanne lån skulle være tilgængelige, hvilket de portugisiske myndigheder da også medgiver. I denne henseende blev det allerede i beslutningen om redningsstøtte fastlagt, at en forrentning på 20 basispoints er meget lavere end den forrentning, der følger af Den Europæiske Centralbanks anbefaling af 20. oktober 2008. På trods af den store sikkerhed konkluderede Kommissionen, at forrentningen af statsgarantien var betydeligt lavere end det, der i almindelighed ville blive anset for hensigtsmæssigt for kriseramte banker. Nævnte forrentning blev kun anset for at være hensigtsmæssig i redningsfasen og på betingelse af, at der blev fremlagt en omstruktureringsplan inden den 5. juni 2009.

(58)	I modsætning til andre pengeinstitutter, der ikke var begunstiget af en statsgaranti, opnåede BPP en økonomisk fordel i den udstrækning, at forrentningen for statsgarantien var klart lavere en markedsprisen.

(59)

De portugisiske myndigheders argument om, at BPP udtrådte af markedet fra og med den 1. december 2008, kan ikke godtages. I betragtning af at BPP's licens til at drive bankvirksomhed først blev trukket tilbage af Banco de Portugal den 15. april 2010, kunne BPP have indtrådt på markedet på ny med kort varsel. Faktisk fremlagde BPP omstruktureringsplaner mellem december 2008 og april 2009, hvilket viser, at banken potentielt ville have kunnet fortsætte en økonomisk aktivitet takket være redningsstøtten. I betragtning af BPP's aktiviteter og bankens stilling på de nationale og internationale finansmarkeder er det sandsynligt, at denne fordel kunne påvirke konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Først fra og med den 15. april 2010 med tilbagetrækningen af banklicensen tabte BPP sin mulighed for at indtræde på markedet på ny og potentielt påvirke konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne.

(60)

I lyset af ovenstående betragtninger konkluderer Kommissionen, at statsgarantien gav BPP en økonomisk fordel gennem anvendelsen af statsmidler, der kunne tilskrives Portugal. Det er sandsynligt, at fordelen påvirker konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Derfor udgør foranstaltningen statsstøtte.

6.1.2. Garantien på 250 000 EUR til den særlige investeringsfonds kunder

(61)

Som beskrevet ovenfor er modtagerne af denne foranstaltning BPP's kunder, som investerede i produkterne med Absolut Afkast, og som valgte at gå med i den særlige investeringsfond. Uden den løsning, som den portugisiske stat satte i værk, risikerede kunderne i den særlige investeringsfond ikke at blive tilbagebetalt eller — mere sandsynligt — at blive tilbagebetalt et lavere beløb end under garantien. De af de portugisiske myndigheder udarbejdede skøn viser, at det er sandsynligt, at afkastet for den særlige investeringsfonds kunder vil være højere som følge af garantien. Den særlige investeringsfonds kunder fik således en fordel med denne foranstaltning.

(62)

Det forhold alene at foretage et indlån udgør dog ikke nødvendigvis en erhvervsaktivitet som omhandlet i statsstøttereglerne, og som det fremgår af det dokument, som de portugisiske myndigheder har fremlagt, er størstedelen af den særlige investeringsfonds kunder da også privatpersoner og ikke erhvervsvirksomheder. I den udstrækning fondens beløb omfattet af en statsgaranti er til fordel for virksomheder, kan det dog udgøre statsstøtte.

(63)

Oplysningerne fra de portugisiske myndigheder viser imidlertid klart, at statens udbetaling i et forsigtigt scenarie bliver langt mindre end de minimis-loftet på 200 000 EUR over tre år (17), hvis dækningen fra erstatningssystemet og indlånsgarantifonden tages med i betragtning, og der tages hensyn til de sandsynlige beløb, som investorerne vil kunne få godtgjort via de underliggende aktiver.

6.2. Forenelighed med artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

6.2.1. Statsgarantien for lånet på 450 mio. EUR

(64)

De portugisiske myndigheder gør opmærksom på, at støtteelementet bør vurderes i lyset af artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne artikel fastlægger, at Kommissionen kan erklære støtte for at være forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at afhjælpe »en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«. Kommissionen erindrer om, at Retten har understreget, at artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør anvendes restriktivt og bør afhjælpe en forstyrrelse af økonomien som helhed i en medlemsstat (18).

(65)

Kommissionen har allerede anerkendt, at den nuværende krise på finansmarkederne kan skabe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, og at støtteforanstaltninger til bankerne kan anses for egnede for at afhjælpe sådanne forstyrrelser. Denne analyse bekræftedes i bankmeddelelsen (19), i meddelelsen om rekapitalisering af pengeinstitutter (20), i meddelelsen om værdiforringede aktiver (21) og i meddelelsen om omstrukturering af banker (22). Artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan således under disse omstændigheder tjene som retsgrundlag for statsstøtteforanstaltninger, der vedtages for at bekæmpe denne systemiske krise. For så vidt angår Portugals økonomi mere specifikt, er dette også det passende retsgrundlag for flere af Kommissionens beslutninger om godkendelse af foranstaltninger iværksat af de portugisiske myndigheder for at bekæmpe finanskrisen, f.eks. beslutningerne om godkendelse og efterfølgende forlængelse af ordningen for rekapitalisering af pengeinstitutter i Portugal, senest i marts måned 2010 (23).

(66)

Vedrørende nærværende sag bemærker Kommissionen ligeledes, at den i sin beslutning om godkendelse af redningsstøtten vurderede, hvorvidt artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kunne anvendes, og konkluderede, at bestemmelsen kunne finde anvendelse, idet BPP's eventuelle misligholdelse af finansielle forpligtelser kunne have negative virkninger for den portugisiske finanssektor (se betragtning 33-45 i beslutningen om redningsstøtte).

(67)

Uanset det forhold, at der ikke var fremlagt nogen omstruktureringsplan, og på trods af diverse anmodninger og sågar også et påbud med krav om at fremlægge oplysninger, som beskrevet under betragtning 30-32, forlængede de portugisiske myndigheder garantien to gange uden forudgående anmeldelse til og godkendelse af Kommissionen.

(68)

De portugisiske myndigheders argumenter om, at Kommissionen havde kendskab til, at garantien i henhold til aftalen kunne forlænges til to år, og at der ikke var tale om signifikante ændringer af statsgarantien, kan ikke godtages. Beslutningen om redningsstøtten lader godkendelsen af statsgarantien være betinget af, at de portugisiske myndigheder som lovet fremlægger en omstruktureringsplan inden for en frist på seks måneder. De portugisiske myndigheder har ikke efterlevet denne forpligtelse.

(69)

Desuden kan en aftalemæssig bestemmelse om fornyelse af statsgarantien på grundlag en af beslutning truffet af bankkonsortiet og BPP ikke frigøre de portugisiske myndigheder fra deres specifikke forpligtelser, som dels følger af tilsagn, de har afgivet over for Kommissionen, og som tjener som grundlag for beslutningen om redningsstøtte, dels følger af artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(70)

De portugisiske myndigheders synspunkt, hvorefter forpligtelsen til at fremlægge en omstruktureringsplan blot bestod i en videresendelse af planen til Kommissionen, kan heller ikke godtages i lyset af de tilsagn, som beslutningen om redningsstøtten baseredes på. Under alle omstændigheder står det klart, at omstruktureringsplanen aldrig blev fremlagt inden for den frist, der var fastlagt i beslutningen om redningsstøtte, hvorfor den formodning, der lå til grund for godkendelsen af støtteforanstaltningen ikke er opfyldt.

(71)

Præmien for garantien var lavere end det sædvanlige krav i bankmeddelelsen for at kunne anses for at være forenelig støtte, og Kommissionen godkendte udelukkende dette renteniveau i beslutningen om redningsstøtte ud fra den formodning, at Portugal ville fremlægge en omstruktureringsplan eller en plan for en afvikling, der i behørigt omfang ville minimere konkurrencefordrejningerne. Eftersom der ikke er fremlagt nogen sådan plan inden den 5. juni 2009, må Kommissionen følgelig konstatere, at den af Portugal udstedte garanti af 5. december 2008 samt forlængelsen af samme ud over den 5. juni 2009 er uforenelig med det indre marked.

(72)

Selv om de portugisiske myndigheder ikke har fremlagt nogen omstruktureringsplan for BPP, har de fremlagt oplysninger, der beviser, at afviklingen af BPP, indledt den 15. april 2010 med tilbagetrækningen af banklicensen, vil føre til en endelig afvikling. Der vil endvidere ikke kunne tildeles BPP's aktionærer nogen form for kompensation, bortset fra eventuelle beløb, der fremkommer som følge af selve afviklingsforløbet. På baggrund af disse oplysninger mener Kommissionen, at der ikke er nogen risiko for fremtidig fordrejning af konkurrencevilkårene i tilknytning til BPP. Dette ændrer imidlertid ikke det forhold, at Portugals foranstaltning som ydet mellem den 5. december 2008 og den 15. april 2010 er uforenelig.

Støttebeløb

(73)

I sin fastsættelse af markedsrenten for lånet har Kommissionen taget udgangspunkt i sin egen analyse i »Meddelelsen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten« (24). Kommissionen fastlægger de referencesatser, der bør afspejle gennemsnitsniveauet for markedsrenterne for mellem- og langfristede lån, hvortil der er knyttet normal sikkerhedsstillelse. Denne referencesats er en minimumssats, der kan forhøjes i tilfælde af særlige risici (f.eks. en virksomhed i vanskeligheder, tilfælde, hvor den sikkerhed, bankerne normalt kræver, ikke er stillet osv.). Under særlige omstændigheder kan støtteelementet svare til det beløb, som garantien faktisk dækker.

(74)

Garantien satte BPP i stand til at opnå finansieringsbetingelser for lånet, som var bedre, end hvad der normalt kunne opnås på finansmarkederne. Kommissionen mener, at garantiens støtteelement kan beregnes som differencen mellem den rentesats, som BPP skulle have betalt for et lån på markedsvilkår, dvs. uden en garanti, og den rentesats, som det garanterede lån blev givet med. Denne difference kan anses for at tilsvare den præmie, som en garant ville have krævet for sådanne garantier på markedsøkonomiske vilkår.

(75)

I nærværende sag er det Kommissionens synspunkt, at BPP uden garantien ville skulle have betalt en rente, der mindst er lig med referencesatsen forhøjet med 400 basispoints, da det drejer sig om en kriseramt virksomhed, der yder et højt niveau af sikkerhed i form af modgarantier. Kommissionen finder en margen på 400 basispoints passende i betragtning af den store sikkerhed for lånet (se betragtning 17), hvilket øger sandsynligheden for, at långiver i hvert fald ville kunne få tilbagebetalt en del af lånet på trods af BPP's meget vanskelige situation. Garantiens støtteelement består derfor i differencen mellem referencesatsen forhøjet med 400 basispoints og den rentesats, som det garanterede lån blev ydet til (dvs. EURIBOR + 100 basispoints), efter fradrag af den pris, som der rent faktisk skulle betales for garantien, dvs. 20 basispoints.

(76)

I denne henseende bemærker Kommissionen ligeledes, at de portugisiske myndigheder har gjort gældende, at de allerede har truffet de nødvendige forholdsregler for at udøve deres forrangsrettigheder i forhold til de modgarantier, de har over for BPP, og at de fortsætter med det, indtil de har inddrevet hele lånebeløbet (25). Kommissionen mener, at dette er en forpligtelse, der påhviler de portugisiske myndigheder for at gennemføre garantiaftalens bestemmelser. Hvis de portugisiske myndigheder ikke udøver deres rettigheder over modgarantierne med henblik på at inddrive lånebeløbet, vil det udgøre statsstøtte til fordel for BPP.

6.3. BPP's anvendelse af lånet på 450 mio. EUR

(77)

Den interesserede part, der indgav bemærkninger til Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, har fremført, at lånet på 450 mio. EUR blev anvendt til at tilbagebetale visse af BPP's kunder og ikke alle de andre, i stedet for at blive anvendt til en omstrukturering af banken. Kommissionen har fra de portugisiske myndigheder modtaget oplysninger, der viser, at lånet blev anvendt til at godtgøre de af BPP's kreditorer, hvis fordringer var forfaldet, eller hvis kreditlinjer stod for at ville udløbe, og som havde besluttet, at de ikke ville forlænge fordringerne eller forny kreditlinjerne. Kommissionen er ikke stødt på noget bestyrket belæg for, at den interesserede part skulle have ret i sin påstand.

7. KONKLUSION:

(78)	I lyset af ovenstående betragtninger konkluderer Kommissionen, at statsgarantien til fordel for BPP udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og ikke kan erklæres forenelig med det indre marked.

8. TILBAGESØGNING

(79)

I negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren, jf. artikel 1, stk. 14, i forordning (EF) nr. 659/1999. Kun den støtte, der er uforenelig med det indre marked, skal tilbagesøges.

(80)

Formålet med tilbagebetaling er at genskabe den situation, der bestod, før støtten blev ydet. Det formål vil være opfyldt, når den uforenelige støtte er tilbagebetalt af BPP, som på denne vis mister den fordel, banken har haft i forhold til konkurrenterne på markedet. Det beløb, der skal tilbagebetales, bør kunne fjerne den økonomiske fordel, som BPP har nydt.

(81)

I henhold til punkt 3.1 i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (i det følgende benævnt »garantimeddelelsen«) (26) skal støtteelementet i tilfælde af en individuel statsgaranti vurderes i forhold til de betingelser, der er knyttet til garantien og til lånet. I lyset af de alvorlige finansielle vanskeligheder, som BPP befandt sig i på tidspunktet for garantiens udstedelse, var det meget lidt sandsynligt, at denne virksomhed ville have været i stand til at opnå et banklån på markedet uden indgriben fra statens side.

(82)

Da det ikke er muligt at fastlægge en markedspris for en rimelig forrentning af statsgarantien, må der med henblik på en kvantificering af det præcise støttebeløb fastsættes en rimelig referenceværdi. Som fastlagt i første afsnit i punkt 3.2 i Kommissionens garantimeddelelse kan »subventionsækvivalenten« for en lånegaranti i et givet år beregnes på samme måde, som subventionsækvivalenten for et lån på lempelige vilkår. I så fald kan støtteelementet beregnes som forskellen mellem den teoretiske markedsrente og den rente, der er opnået som følge af statsgarantien, efter fradrag af eventuelle betalte præmier.

(83)

I nærværende sag skulle BPP på grund af sine finansielle vanskeligheder og i betragtning af de modgarantier, som banken stillede, for et lån på markedsvilkår, dvs. uden garanti, have betalt en rente svarende til referencesatsen forhøjet med en risikopræmie på 400 basispoint. Støttebeløbet bør derfor beregnes som differencen mellem denne teoretiske markedsrente og den rentesats, det garanterede lån blev ydet til (dvs. EURIBOR + 100 basispoint), efter fradrag af den pris, der faktisk blev betalt for garantien, dvs. 20 basispoints.

(84)

For så vidt angår det samlede lånebeløb, har den portugisiske stat i henhold til de portugisiske myndigheder truffet alle de nødvendige forholdsregler og foranstaltninger til at udøve sine krav med forrang på BPP's modgarantier (som blev ansat til en værdi, der var betydeligt højere end lånebeløbet) (27). Kommissionen formoder, at den portugisiske stat fortsætter med at udøve sine rettigheder for på denne måde at få det samlede lånebeløb tilbagebetalt i forbindelse med afviklingsproceduren, som det forklares i svaret af 15. juni 2010 (28).

(85)

Det beløb, der skal tilbagesøges, er det beløb, der er nævnt i betragtning 83, plus de faktisk påløbne renter på beløbet at regne fra det tidspunkt, hvor støtten blev stillet til rådighed for modtageren (den 5. december 2008), indtil beløbet faktisk er tilbagebetalt. Renterne kan ikke være mindre end den værdi, der fremkommer ved beregning i overensstemmelse med artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (29) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den statsstøtte i form af en garanti for et lån på 450 mio. EUR, som Portugal ulovligt har ydet til Banco Privado Português i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

1. Portugal skal tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede støtte fra støttemodtageren.

2. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, hvor den blev udbetalt til støttemodtageren, og indtil den er tilbagebetalt.

3. Beløbet beregnes med renters rente i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EF) nr. 794/2004.

Artikel 3

1. Tilbagebetaling af den støtte, der henvises til i artikel 1, skal være øjeblikkelig og effektiv.

2. Portugal efterkommer denne afgørelse senest fire måneder efter meddelelsen deraf.

Artikel 4

1. Portugal forelægger senest to måneder efter meddelelsen af denne afgørelse Kommissionen følgende oplysninger:

a)	det samlede beløb (hovedstol og påløbne renter), som støttemodtageren skal tilbagebetale

b)	en detaljeret beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme afgørelsen

c)	dokumenter, der viser, at den portugisiske stat har udøvet sine forrangsrettigheder i forhold til de modgarantier, som Banco Privado Português har stillet i tilknytning til statsgarantiens udstedelse.

2. Portugal skal holde Kommissionen underrettet om fremskridt med hensyn til de trufne nationale foranstaltninger med henblik på gennemførelse af denne afgørelse, indtil tilbagebetalingen af den støtte, der henvises til i artikel 1, er tilendebragt. Portugal indsender på Kommissionens anmodning straks oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet eller planlagt for at efterkomme denne afgørelse. Portugal giver tillige detaljerede oplysninger om de støttebeløb og renter, støttemodtageren allerede har tilbagebetalt som følge af tilbagesøgningen.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2010.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand

(1) EUT C 56 af 6.3.2010, s. 10.

(2) EUT C 174 af 28.7.2009, s. 1.

(3) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1

(4) Se fodnote 1.

(5) Beslutning vedtaget den 29.10.2008 i sag NN 60/2008 — Garantiordning for kreditinstitutter i Portugal.

(6) De portugisiske myndigheder fremlagde et nyt skøn fra Banco de Portugal den 7. maj 2010, hvorefter modgarantierne vurderedes til 582 mio. EUR.

(7) Se fodnote 1.

(8) I henhold til de portugisiske myndigheder kan denne frist forlænges til højst ti år efter den særlige investeringsfonds oprettelse.

(9) Låneaftalen fastsætter, at BPP's opløsning eller insolvens medfører BPP's tilbagebetaling af det garanterede beløb (artikel 16). I henhold til de portugisiske myndigheder indebærer Banco de Portugals tilbagetrækning af BPP's licens til at drive bankvirksomhed en sådan opløsning og dermed forfalder lånebeløbet til betaling ifølge aftalen, og Banco de Portugal udløser garantien i sin egenskab af agent også ifølge aftalen.

(10) Se side 8 i svaret af 15. juni 2010.

(11) Meddelelse fra Kommissionen — Statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (bankmeddelelsen) (EUT C 270 af 25.10.2008, s. 8).

(12) Svar II – 1 og 2 af 15. juni 2010.

(13) Svar II – 1.2 af 13. april 2010.

(14) Svar af 15. juni 2010.

(15) Betragtning 21-24 i beslutningen.

(16) Betragtning 34, 38 og 39.

(17) Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15.12.2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5).

(18) Med hensyn til principperne henvises til forenede sager T-132/96 og T-143/96, Freistaat Sachsen og Volkswagen AG mod Kommissionen, Sml. 1999, s. II-3663, præmis 167, som inspirerede Kommissionens beslutning af 20. maj 1998 i sag C 47/1996, Crédit Lyonnais (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 28, betragtning 10.1), Kommissionens beslutning af 18. februar 2004 i sag C28/2002, Bankgesellschaft Berlin (EUT L 116 af 4.5.2005, s. 1, betragtning 153 f.f.), og Kommissionens beslutning af 27. juni 2007 i sag C50/2006, BAWAG (EUT L 83 af 26.3.2008, s. 7, betragtning 166. Se også Kommissionens beslutning af 5. december 2007 i sag NN 70/2007, Northern Rock, EUT C 43 af 16.2.2008, s. 1, Kommissionens beslutning af 30.4.2008 i sag NN 25/2008, Redningsstøtte til WestLB (EUT C 189 af 26.7.2008, s. 3), og Kommissionens beslutning af 4. juni 2008 i sag C9/2008 SachsenLB (EUT L 104 af 23.4.2009, s. 34).

(19) Meddelelse fra Kommissionen — Statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (EUT C 270 af 25.10.2008, s. 8).

(20) Kommissionens meddelelse — Rekapitalisering af pengeinstitutter under den aktuelle finanskrise: Støttens begrænsning til det nødvendige minimum og sikkerhedsforanstaltninger mod uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger (EUT C 10 af 15.1.2010, s. 2).

(21) Kommissionens meddelelse om behandlingen af værdiforringede aktiver i Fællesskabets banksektor (EUT C 72 af 26.3.2009, s. 1).

(22) Meddelelse fra Kommissionen om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (EUT C 195 af 19.8.2009, s. 9).

(23) Se godkendelse af ordningen for rekapitalisering af pengeinstitutter i Portugal i Kommissionens beslutning af 20. maj 2009 i sag N 556/08 (EUT C 152 af 7.7.2009, s. 4, navnlig betragtning 65-67), samt forlængelsen af samme ordning ved Kommissionens afgørelse af 17. marts 2010 i sag N 80/10, (EUT C 119 af 7.5.2010, s. 2).

(24) EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.

(25) Se side 8 og 13 i svar af 15. juni 2010.

(26) EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10.

(27) Se side 8 i de portugisiske myndigheders svar af 15. juni 2010.

(28) Se side 13.

(29) EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2011.159.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 159

Dansk udgave	Retsforskrifter	54. årgang 17. juni 2011

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
		2011/343/EU
	*	Rådets afgørelse af 9. marts 2011 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde	1
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) nr. 572/2011 af 16. juni 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen	2
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 573/2011 af 16. juni 2011 om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen	5
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 574/2011 af 16. juni 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2002/32/EF for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for nitrit, melamin, Ambrosia spp., om overslæb af visse coccidiostatika og histomonostatika og om konsolidering af direktivets bilag I og II ( 1 )	7
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 575/2011 af 16. juni 2011 om fortegnelsen over fodermidler ( 1 )	25
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 576/2011 af 16. juni 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 543/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød	66
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2011 af 16. juni 2011 om 149. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban	69
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 578/2011 af 16. juni 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	86
		AFGØRELSER
		2011/344/EU
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse af 30. maj 2011 om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal	88
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/345/FUSP af 16. juni 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen	93
		2011/346/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 20. juli 2010 om statsstøtte C 33/09 (ex NN 57/09, CP 191/09) iværksat af Portugal i form af en statsgaranti til fordel for BPP (meddelt under nummer K(2010) 4932) ( 1 )	95
		2011/347/EU
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16. juni 2011 om fastsættelse af EU-tilskuddet til gennemførelse af en epidemiologisk undersøgelse og foranstaltninger til overvågning af bluetongue som led i aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af denne sygdom i Nederlandene i 2006 og 2007 (meddelt under nummer K(2011) 4146)	105

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	31,8
	TR	54,0
	ZZ	42,9
0707 00 05	TR	97,3
0707 00 05	ZZ	97,3
0709 90 70	TR	115,7
0709 90 70	ZZ	115,7
0805 50 10	AR	78,8
	BR	40,6
	CL	79,9
	TR	76,6
	ZA	78,8
	ZZ	70,9
0808 10 80	AR	108,0
	BR	77,2
	CL	89,5
	CN	84,6
	NZ	106,4
	US	178,7
	UY	55,4
	ZA	90,6
	ZZ	98,8
0809 10 00	TR	158,2
0809 10 00	ZZ	158,2
0809 20 95	TR	383,4
	XS	175,4
	ZZ	279,4

	IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten
	2011/348/EF
*	Rådets afgørelse af 10. november 2009 om undertegnelse på Fællesskabets vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde	107
	Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde	108


	(1) EØS-relevant tekst