11.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 194/2009 (2) en midlertidig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA«).

(2)

Ved forordning (EF) nr. 598/2009 (3) (»forordningen om endelig udligningstold«) indførte Rådet en endelig udligningstold på mellem 211,2 EUR og 237 EUR pr. ton på importen af biodiesel, jf. artikel 1, stk. 1, i nævnte forordning (»den pågældende vare«), med oprindelse i USA (»de gældende foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den endelige forordning, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

Det bør også bemærkes, at Rådet ved forordning (EF) nr. 599/2009 (4) indførte en endelig antidumpingtold på mellem 0 EUR og 198 EUR pr. ton på importen af den pågældende vare.

(4)

Den 30. juni 2010 modtog Kommissionen en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 4, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af de udligningsforanstaltninger, der er indført for importen af den pågældende vare. Anmodningen blev indgivet af European Diesel Board (»EBB«) på vegne af EU-producenterne af biodiesel.

(5)

Det hævdedes i anmodningen, at udligningsforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare blev omgået ved omladning via Canada og Singapore og gennem eksporten af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel.

(6)

Det hævdedes i anmodningen, at der er sket en betydelig ændring i handelsmønstret med hensyn til eksporten fra USA, Canada og Singapore efter indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare, og at der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller begrundelse for denne ændring ud over indførelsen af tolden. Ændringen i handelsmønstret skyldtes angiveligt omladning af den pågældende vare via Canada og Singapore.

(7)

Det hævdedes yderligere, at eksporten af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel fra USA til Unionen var begyndt efter indførelsen af foranstaltningerne, og at der angiveligt blev draget fordel af grænseværdien for indholdet af biodiesel, der er fastsat i beskrivelsen af den pågældende vare.

(8)

Endvidere hævdedes det, at de afhjælpende virkninger af de nuværende udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare undergravedes i henseende til både mængder og pris. Det hævdedes, at betydelige importmængder dels af biodiesel i ren form eller i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent biodiesel fra Canada og Singapore, dels af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel syntes at have erstattet importen af den pågældende vare. Der var desuden tilstrækkelige beviser for, at denne stigning i importen fandt sted til priser, der ligger betydeligt under den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat ved den undersøgelse, som førte til de gældende foranstaltninger.

(9)

Endelig hævdedes det i anmodningen, at priserne på den pågældende vare stadig bliver subsidieret som tidligere fastslået.

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 23, og den indledte en undersøgelse ved forordning (EU) nr. 721/2010 (5) (»indledningsforordningen«). I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5, pålagde Kommissionen ved indledningsforordningen desuden toldmyndighederne at registrere importen afsendt fra Canada og Singapore samt importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(11)

Kommissionen indledte desuden en sideløbende undersøgelse ved forordning (EU) nr. 720/2010 (6) vedrørende den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af biodiesel med oprindelse i USA gennem import af biodiesel afsendt fra Canada og Singapore og gennem import af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel med oprindelse i USA.

(12)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i USA, Canada og Singapore. Der blev sendt spørgeskemaer til kendte eksportører og producenter i USA, Canada og Singapore. De berørte parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsforordningen.

(13)

Følgende virksomheder besvarede spørgeskemaet, og der blev efterfølgende aflagt kontrolbesøg hos dem:

(14)

Derudover blev der aflagt besøg hos de pågældende kompetente myndigheder i Canada og Singapore.

(15)

Undersøgelsesperioden omfattede tidsrummet fra 1. april 2009 til 30. juni 2010 (i det følgende benævnt »UP« eller »undersøgelsesperioden«). Der blev indsamlet oplysninger for perioden fra 2008 til udgangen af UP med henblik på at undersøge den påståelige ændring i handelsmønstret.

(16)

Den vare, der muligvis er genstand for omgåelse, dvs. den vare, der er genstand for den oprindelige undersøgelse, er fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 41, 3824 90 91 og ex 3824 90 97 og med oprindelse i USA.

(17)

Varen, som er genstand for omgåelsesundersøgelsen, er todelt. I forbindelse med påstanden om omladning via Canada og Singapore er varen identisk med den vare, der er genstand for den oprindelige undersøgelse, som beskrevet i det foregående afsnit. For så vidt angår forsendelser direkte fra USA, er den af undersøgelsen omfattede vare biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(18)

Efter indførelsen af midlertidige udligningsforanstaltninger i marts 2009 er importen af den pågældende vare næsten ophørt. Nedenstående skema sammenfatter situationen:

Import af biodiesel og visse blandinger af biodiesel til Unionen

under KN-kode 3824 90 91 (i ton)

(19)

Ovennævnte Eurostat-data omfatter alle typer biodiesel indeholdende mindst 96,5 % estere.

(20)

Til sammenligning rapporterer USA om eksport af biodiesel og blandinger af biodiesel under toldposition 3824 90 40 00 (blandinger af fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse), hvilket fremgår af følgende tabel:

Eksport fra USA af biodiesel og blandinger af biodiesel

under toldposition 3824 90 40 (i ton)

(21)

Ved sammenligning af de to ovennævnte tabeller kan det konkluderes, at de 358 291 ton, som blev eksporteret til Unionen i undersøgelsesperioden, er blandinger af biodiesel med et biodieselindhold på 96,5 % og derunder.

(22)

Samarbejdsviljen var høj hos producenter og eksportører i Canada. To producenter, som tegner sig for ca. 90 % af den canadiske produktion af biodiesel, indsendte en besvarelse af spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Desuden samarbejdede interesseorganisationen Canadian Renewable Fuels Association og de relevante canadiske myndigheder i forbindelse med undersøgelsen.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, bør vurderingen af, om der forekom omgåelse, foretages ved at analysere, om der er sket en ændring i mønstret for handelen mellem USA, Canada og Unionen, om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af samme vare, og om der fortsat ydes subsidier til de indførte mængder af samme vare.

(24)

Importen af biodiesel fra USA faldt fra 1 487 790 ton i 2008 til 381 227 ton i 2009 og var tæt ved nul i løbet af undersøgelsesperioden.

(25)

Til gengæld steg den samlede import af biodiesel fra Canada til Unionen ifølge Eurostats data betydeligt mellem 2008 og undersøgelsesperioden, fra 1 725 ton i 2008 til 140 043 ton i 2009 og 197 772 ton i undersøgelsesperioden.

(26)

Der findes ingen told på salget af biodiesel mellem USA og Canada eller andre former for importrestriktioner.

(27)

Ifølge USA’s statistikker steg importen af biodiesel fra USA til Canada fra 967 ton i 2008 til 128 233 ton i 2009 og til 161 841 ton i undersøgelsesperioden.

(28)

En sammenligning mellem eksportstatistikkerne, som de amerikanske myndigheder fremlagde, og de importstatistikker, som de canadiske myndigheder fremlagde uanmeldt, viste væsentlige uoverensstemmelser opgjort efter måned. Ifølge de canadiske statistikker steg importen af biodiesel fra USA fra 11 757 ton i 2008 til 18 673 ton i 2009 og til 174 574 ton i undersøgelsesperioden.

(29)

Ifølge de canadiske myndigheder findes der ingen specifik kode, som biodiesel skal angives under. De bemærkede, at Canada og USA udveksler importdata til anvendelse som deres respektive eksportdata. Således bør de canadiske importdata og de amerikanske eksportdata stemme overens, når det gælder sekscifrede koder, hvilket i høj grad er tilfældet under toldposition 38.24.90. Ud over de sekscifrede koder har de imidlertid hver især deres egne klassifikationssystemer. Det bør også bemærkes, at de canadiske statistikker kun omfatter import, som er blevet fortoldet i Canada, og ikke omladede varer.

(30)

Som konklusion er det på trods af uoverensstemmelserne mellem de to datakilder klart, at eksporten af biodiesel fra USA til Canada steg mellem 2008 og undersøgelsesperioden, og navnlig efter indførelsen af udligningsforanstaltninger. Det canadiske marked for biodiesel er for øjeblikket ikke i stand til at aftage sådanne mængder biodiesel. De egentlige producenter af biodiesel i Canada er rent faktisk eksportorienteret.

(31)

De to samarbejdende producenter i Canada købte ikke biodiesel fra USA eller fra andre kilder i løbet af undersøgelsesperioden.

(32)

Produktionen af biodiesel i Canada er en nyoprettet industri. Omkring seks produktionsfaciliteter var i brug i undersøgelsesperioden, men de to faciliteter i det østlige Canada, som ejes og drives af de to samarbejdsvillige producenter, tegner sig alene for ca. 90 % af den samlede produktion.

(33)

Ud fra den produktionsmængde, der blev solgt af de samarbejdsvillige producenter, fastsattes salgsmængden, hvor det var sikkert, at slutkunderne befandt sig i USA eller Canada. Resten af salget gik til kunder, der enten handlede med varerne og/eller blandede dem med andre typer biodiesel. De to virksomheder vidste ikke, om kunderne solgte varerne til Unionen som canadisk biodiesel, om de blandede den, eller om biodieselen blev solgt til slutkunder i USA eller Canada.

(34)

Selv hvis det i en ekstrem situation blev antaget, at al »ægte« canadisk biodiesel endte i Unionen, ville dette kun udgøre 20 % af den samlede import fra Canada til Unionen i undersøgelsesperioden.

(35)

Afstemningen af statistikkerne med dataene fra de samarbejdsvillige producenter viste, at canadiske biodieselproducenter ikke kunne have produceret den mængde, der blev eksporteret fra Canada til Unionen. Dette tyder derfor kraftigt på, at stigningen i importen fra Canada til Unionen er forbundet med eksporten af amerikansk biodiesel afsendt fra Canada.

(36)

Det samlede fald i den amerikanske eksport til Unionen fra 2008 og den samtidige stigning i både eksporten fra Canada til Unionen og eksporten fra USA til Canada efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger kan således betragtes om en ændring i handelsmønstret.

(37)

Undersøgelsen afslørede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for omladning end unddragelse af betaling af den gældende udligningstold på biodiesel med oprindelse i USA.

(38)

Eurostat-data blev anvendt til at vurdere, om de importerede varer mængdemæssigt havde undergravet de afhjælpende virkninger af de gældende udligningsforanstaltninger i forbindelse med import af biodiesel fra USA. Mængden af og priserne på eksport fra Canada blev sammenlignet med den skadestærskel, der blev fastsat under den oprindelige undersøgelse.

(39)

Som nævnt ovenfor steg importen fra Canada til Unionen fra 1 725 ton i 2008 til 197 772 ton i løbet af undersøgelsesperioden, idet sidstnævnte udgør 9,2 % af importen. Stigningen i importen fra Canada kunne ikke anses for ubetydelig under iagttagelse af EU-markedets størrelse, som fastsat i den oprindelige undersøgelse. På baggrund af den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, blev der i forbindelse med den canadiske import til Unionen i undersøgelsesperioden konstateret et prisunderbud på ca. 50 %, mens EU-producenternes salgspriser blev underbudt med ca. 40 %.

(40)

Det konkluderedes derfor, at foranstaltningerne undergraves for så vidt angår mængde og priser.

(41)

For så vidt angår subsidiering bør det bemærkes, at den amerikanske fritagelse i forbindelse med biodiesel, den vigtigste subsidieordning ifølge den oprindelige undersøgelse, blev genindført retroaktivt i december 2010. Derfor konkluderes det, at der fortsat blev ydet subsidier til de importerede mængder af samme vare i undersøgelsesperioden.

(42)

På grundlag af undersøgelsesresultaterne konkluderedes det, at den endelige udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved omladning via Canada, jf. grundforordningens artikel 23.

(43)

To forhandlere i Singapore samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derudover blev der udvist samarbejdsvilje fra de relevante statslige myndigheder i Singapore.

(44)

Kriterierne for vurderingen af, om der forekom omgåelse, er beskrevet i betragtning 23.

(45)

Ifølge Eurostats data steg den samlede eksport af biodiesel fra Singapore til Unionen fra 179 ton i 2008 til 20 486 ton i 2009 og til 32 078 ton i undersøgelsesperioden. Eksporten fra USA til Singapore er også steget inden for samme periode.

(46)

Ifølge de relevante statslige myndigheder i Singapore sælges lokaltproduceret biodiesel hovedsagelig i Singapore for at efterkomme den indenlandske efterspørgsel. De nævner imidlertid også den voksende industri i Singapore med det seneste byggeri af nye produktionsfaciliteter.

(47)

Traditionelt har eksporten fra Singapore været lav. Importen af biodiesel til Unionen blev undersøgt i detaljer i databasen i artikel 14, stk. 6, og er blevet kontrolleret hos de relevante nationale toldmyndigheder. Tilsyneladende er importmængderne ankommet punktvist. Det fremgik af analysen, at størsteparten af denne import var af egentlig singaporeansk oprindelse. Al importen er imidlertid ikke medregnet.

(48)

Sammenlignet med EU-forbruget, som blev opgjort i den oprindelige undersøgelse, ansås den ikke medregnede importmængde fra Singapore til Unionen for at være ekstremt lav. Derudover ville dennes andel af EU-forbruget, under hensyntagen til EBB's vurdering af den betydelige stigning i EU-forbruget siden den oprindelige undersøgelse, være ubetydelig.

(49)

På denne baggrund kan det konkluderes, at de afhjælpende virkninger af udligningsforanstaltningerne ikke er blevet undergravet i henseende til mængderne fra Singapore.

(50)

I forbindelse med omladning er det velkendt, at Singapore er et vigtigt knudepunkt for rederier i Asien, hvor regionale skibe ankommer og losser gods, der senere lastes på skibe, som bl.a. sejler til Europa. I denne undersøgelse omladede en af de samarbejdsvillige forhandlere biodiesel af malaysisk eller indonesisk oprindelse via Singapore med et endeligt bestemmelsessted i Unionen. I undersøgelsesperioden eksporterede denne forhandler alene en væsentlig mængde biodiesel til Unionen via omladning i Singapore og opgav ved toldbehandlingen i Unionen, at biodieselen var af malaysisk eller indonesisk oprindelse. I forbindelse med kontrollen blev der ikke sat spørgsmålstegn ved, at varerne var angivet med oprindelse i Indonesien eller Malaysia.

(51)

På denne baggrund bør undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af udligningsforanstaltningerne gennem import af biodiesel afsendt fra Singapore afsluttes.

(52)

Fem amerikanske producenter af biodiesel eller blandinger af biodiesel samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, hvoraf tre indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse. Den amerikanske regering samarbejdede gennem formidling af eksportstatistikker og fortolkning af statistikkerne.

(53)

Alle tre producenter, som indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, havde standset eksporten af biodiesel efter indførelsen af endelige foranstaltninger.

(54)

Kun en af de fem samarbejdsvillige virksomheder, BP North America, som ikke samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, eksporterede biodieselblandinger med et indhold af biodiesel på 20 vægtprocent eller derunder (»B20 og derunder«) til Unionen i undersøgelsesperioden.

(55)

National Biodiesel Board (»NBB«), der repræsenterer biodieselindustrien i USA, hævdede, at en vare, der efter deres opfattelse tydeligvis ikke var omfattet af varedækningen for de eksisterende foranstaltninger, ikke kan gøres til genstand for udligningsforanstaltninger uden en ny antisubsidieundersøgelse. NBB hævdede, at det i den endelige forordning udtrykkeligt var fastsat, at »den pågældende vare« og »den samme vare« er biodiesel eller biodiesel i blandinger, der indeholder mere end 20 vægtprocent biodiesel. Ifølge NBB var dette ikke en kunstig tærskel, men svarede til markedsrealiteterne, som blev konstateret under den oprindelige undersøgelse. Det blev eksempelvis vurderet, at tærsklen på 20 vægtprocent gør det muligt at foretage en klar sondring mellem de forskellige blandingstyper, som findes på markedet i USA.

(56)

NBB og andre berørte parter mente, at en antiomgåelsesundersøgelse kun kan udvide udligningsforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare til at omfatte samme vare i let ændret stand i forhold til den pågældende vare. NBB hævdede, at Rådet i den endelige forordning havde fastslået, at biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel ikke er samme vare. Ifølge NBB giver bestemmelserne i grundforordningen derfor ikke anden mulighed end at indlede en ny undersøgelse med henblik på at afgøre, hvorvidt disse blandinger bør være underlagt foranstaltninger.

(57)

Som svar på disse argumenter bør det først og fremmest påpeges, at formålet med bestemmelserne om modvirkning af omgåelse i grundforordningens artikel 23 er at modvirke påståede forsøg på at omgå de gældende foranstaltninger. Hvis der findes tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at omgåelse finder sted, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 3, vil Kommissionen indlede en undersøgelse for at fastslå, om der finder omgåelse sted. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, bør vurderingen af, om der forekom omgåelse, foretages ved eksempelvis at analysere, om der er sket en ændring i mønstret for handelen mellem USA og Unionen, om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, og om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne og/eller mængderne.

(58)

Det skal også bemærkes, at en antiomgåelsesundersøgelse ikke er en fornyet undersøgelse af varedækningen på grundlag af grundforordningens artikel 19 og ikke ændrer definitionen af den pågældende vare og samme vare. Bestemmelserne i grundforordningens artikel 23 udgør retsgrundlaget for en undersøgelse af, hvorvidt der foregår omgåelse vedrørende en vare, der er omfattet af foranstaltningerne.

(59)

I denne forbindelse hævdedes det i anmodningen, som Kommissionen modtog i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 4, at eksporten af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel fra USA til Unionen var begyndt efter indførelsen af foranstaltningerne, og at der angiveligt blev draget fordel af grænseværdien for indholdet af biodiesel, der er fastsat i beskrivelsen af den pågældende vare og samme vare. I undersøgelsen så man på, om denne praksis kunne anses for at indebære omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 23. Endelig bør det bemærkes, at den påståede omgåelse kun kan undersøges i henhold til grundforordningens artikel 23.

(60)

Som nævnt i betragtning 20 omfatter den amerikanske toldposition 3824 90 40 00 også blandinger af biodiesel med et biodieselindhold på højst 96,5 %. Ifølge de amerikanske eksportstatistikker blev der eksporteret sammenlagt 358 291 ton af denne type blanding til Unionen i undersøgelsesperioden.

(61)

BP Products North America (»BPNA«) eksporterede en betydelig andel af denne mængde i løbet af undersøgelsesperioden.

(62)

BPNA deltog ikke i den oprindelige undersøgelse, eftersom virksomheden først påbegyndte sine biodieselaktiviteter i starten af 2009 i forventning om et voksende marked for biodiesel i fremtiden og som reaktion på offentlige bemyndigelser i både USA og udlandet. BPNA påbegyndte eksporten til Unionen i december 2009. Det skal i den forbindelse erindres, at der blev indført endelige foranstaltninger i juli 2009.

(63)

I Unionen solgte BP blandinger af biodiesel med oprindelse i USA, som indeholdt biodiesel på 15 vægtprocent eller derunder (»B15«), i Det Forenede Kongerige, Frankrig og Nederlandene. I samtlige tilfælde blandes varen yderligere for at overholde lovgivningen i visse medlemsstater med henblik på at fremme anvendelsen af pumpe-biobrændstoffer, da disse for øjeblikket anses for at være miljøvenlige.

(64)

BPNA hævdede, at blandinger under 15 % ikke er samme vare som den pågældende vare. Egenskaberne og markedsrealiteterne er meget forskellige. Logistikken (herunder skibsfartsrestriktioner) ved fremstilling og import af blandinger med lavere koncentration afviger betydeligt i forhold til blandinger med højere koncentration. Ifølge BPNA klassificeres blandinger under 15 % som et olieprodukt ved transport i stedet for et kemisk produkt, hvilket gør transporten billigere. BPNA hævdede endvidere, at biodieselblandinger med henholdsvis højere og lavere koncentration har forskellig ydeevne ved anvendelse i dieselmotorer.

(65)

Formålet med en omgåelsesundersøgelse er at fastslå, om de gældende foranstaltninger omgås i forbindelse med biodiesel i blandinger med indhold af biodiesel på 20 vægtprocent eller derunder. Det kan let være tilfældet, at blandinger med lavere koncentration er billigere at transportere. Det bør imidlertid bemærkes, at en blanding på B20 og derunder i praksis blot er en anden sammensætning af blandingen sammenlignet med processen ved fremstilling af biodiesel i en blanding over B20. At ændre en blandings sammensætning er en simpel proces. At fremstille B20 og derunder anses blot for at være en mindre ændring af den pågældende vare, eftersom den eneste forskel er biodieselandelen i blandingen. Det bør ligeledes bemærkes, at den pågældende vare samt B20 og derunder i sidste ende skal anvendes til samme formål i Unionen. Desuden har biodiesel i blandinger på B20 og derunder og biodiesel i blandinger over B20 de samme grundlæggende egenskaber.

(66)

Importen af den pågældende vare fra USA faldt fra 1 487 790 ton i 2008 til 381 227 ton i 2009 og var tæt ved nul i løbet af undersøgelsesperioden.

(67)

Her bør det påpeges, at selv om eksempelvis B5-blandinger var obligatoriske i Unionen under den oprindelige undersøgelse, begyndte eksporten af B20 og derunder fra USA til Unionen først efter indførelsen af endelige foranstaltninger. Under den oprindelige undersøgelse blev der hovedsagelig eksporteret B99,9 til Unionen ifølge de data, som er indhentet fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven. Årsagen var, at det maksimerede subsidierne til eksporten af varerne (afgiftsfritagelse på 1 USD pr. gallon biodiesel).

(68)

Det er derfor vanskeligt at finde nogen økonomisk begrundelse for at påbegynde eksport af B20 og derunder ud over undgåelse af de gældende udligningsforanstaltninger.

(69)

Andelen af biodiesel i blandingen subsidieres fortsat, og importøren undgår at betale den udligningstold, som normalt skal betales. Det bør i den forbindelse bemærkes, at udligningstolden på blandinger finder anvendelse i forhold til biodieselindholdet i blandingen, hvilket ved import af B15 betyder, at den udligningstold, som ikke betales, udgør ca. 35 EUR pr. ton.

(70)

Ifølge BNPA blev biodieselblandinger under B15 ikke skabt specifikt for at undgå told. Virksomheden hævdede, at den ikke deltog i den oprindelige undersøgelse, fordi den først påbegyndte sin biodieselaktivitet i starten af 2009 i forventning om et aktivt marked for biodiesel i fremtiden og som reaktion på offentlige bemyndigelser i både USA og udlandet. Virksomhedens specifikke struktur, dens aktivitet som olieselskab og de logistiske aktiviteter i USA gjorde, at blanding i USA og eksport til Unionen var en logisk forretningsafgørelse. De eksporterede blandinger var altid B15 og derunder på grund af de mindre strenge sikkerhedskrav, eftersom blandinger op til B15 ikke anses for at være et kemisk produkt i henhold til søfartsbestemmelserne.

(71)

Det skal bemærkes, at virksomhedens eksport til Unionen først startede efter foranstaltningernes indførelse. Det konkluderes, at der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over unddragelsen af betaling af den gældende udligningstold på biodiesel med oprindelse i USA.

(72)

I betragtning af det ikke-skadevoldende prisniveau, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, viste importen af B20 og derunder fra USA til Unionen i løbet af undersøgelsesperioden, at der var tale om både prisunderbud og målprisunderbud. Importen af B20 og derunder startede først efter indførelsen af endelige foranstaltninger, og mængderne er ikke ubetydelige.

(73)

Det konkluderedes derfor, at foranstaltningerne undergraves for så vidt angår mængde og priser.

(74)

For så vidt angår subsidiering bør det bemærkes, at den amerikanske afgiftsfritagelse for biodiesel, den vigtigste subsidieordning, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, blev genindført retroaktivt i december 2010. Derfor konkluderes det, at der fortsat blev ydet subsidier til de importerede mængder af samme vare i undersøgelsesperioden.

(75)

På grundlag af undersøgelsesresultaterne konkluderedes det, at den endelige udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved import til Unionen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel.

(76)

Det blev konkluderet, at den eneste økonomiske begrundelse for eksport af blandinger af B20 og derunder var dels anvendelsen af subsidier i USA, dels unddragelsen af betaling af udligningstold ved import til Unionen.

(77)

BPNA anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger. Eftersom det tydeligt fremgik af undersøgelsen, at importen af B20 og derunder kun fandt sted med henblik på at omgå de gældende foranstaltninger, kan der imidlertid ikke indrømmes fritagelse. I henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 23, stk. 6, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, som kan påvise, at de ikke er forbundet til nogen af de af foranstaltningerne omfattede producenter, og for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse. Det fremgik af disse undersøgelser, at BPNA er involveret i omgåelse, eftersom virksomheden begyndte at eksportere B20 og derunder efter indførelsen af antidumping- og udligningsforanstaltninger uden tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af foranstaltningerne. Der foreligger desuden bevis for, at virkningerne af foranstaltningerne undergraves for så vidt angår mængde og priser, og at der fortsat ydes subsidier til den importerede vare.

(78)

En række biodieselproducenter, som samarbejdede i forbindelse med de oprindelige undersøgelser, anmodede om fritagelse fra eventuelle udvidede foranstaltninger som følge af omgåelse. Det konstateredes, at disse amerikanske producenter ikke producerede eller solgte B20 og derunder. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 6, overvejes kun anmodninger om fritagelser fra producenter inden for rammerne af en antiomgåelsesundersøgelse. Det bør imidlertid bemærkes, at artikel 23 i grundforordningen indeholder bestemmelser vedrørende nye producenter.

(79)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at den endelige udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved omladning via Canada, jf. grundforordningens artikel 23.

(80)

I henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i USA derfor udvides til at gælde for import af samme vare afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej.

(81)

For at undgå toldunddragelse ved hjælp af ikke-verificerbare påstande om, at varen, som er omladet via Canada, er blevet produceret af en virksomhed, der er omfattet af en individuel told i henhold til den endelige forordning, bør den foranstaltning, der skal udvides, være foranstaltningen fastsat for »Alle andre virksomheder« i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 598/2009, dvs. en endelig udligningstold på 237 EUR pr. ton.

(82)

Udligningstolden på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

(83)

Der bør opkræves told på den registrerede import af biodiesel afsendt fra Canada i overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(84)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at den endelige udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved import til Unionen af B20 og derunder i henhold til grundforordningens artikel 23.

(85)

I henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i USA derfor udvides til at gælde for import af B20 og derunder.

(86)

De foranstaltninger, som skal udvides, bør være foranstaltningerne fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 598/2009.

(87)

Den udvidede udligningstold på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

(88)

Der bør opkræves told på den registrerede import af B20 og derunder med oprindelse i USA i overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(89)

I betragtning af konklusionerne vedrørende Singapore bør undersøgelsen af den mulige omgåelse af udligningsforanstaltningerne ved import af biodiesel afsendt fra Singapore afsluttes, og den registrering af importen af biodiesel afsendt fra Singapore, der blev indført ved indledningsforordningen, bør ophøre.

(90)

De to samarbejdsvillige virksomheder i Canada, som indsendte en spørgeskemabesvarelse, anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 6.

(91)

Det blev konstateret, at de to samarbejdsvillige canadiske producenter ikke har været involveret i den omgåelsespraksis, som er genstand for denne undersøgelse. Derudover kunne disse producenter påvise, at de ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de amerikanske producenter/eksportører af biodiesel. Derfor kan deres anmodninger om fritagelse imødekommes.

(92)

Kommissionen er af den opfattelse, at der er behov for særlige foranstaltninger i dette tilfælde for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af sådanne fritagelser. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den udvidede udligningstold.

(93)

En af de samarbejdsvillige virksomheder i USA, som indsendte en spørgeskemabesvarelse, anmodede ligeledes om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 6.

(94)

Som nævnt i betragtning 77 fremgik det tydeligt af undersøgelsen, at denne part var involveret i omgåelse gennem import af B20 og derunder. Følgelig kan der ikke indrømmes fritagelse.

(95)

Det bør imidlertid understreges, at berørte eksporterende producenter, som ikke længere modtager subsidier, kan anmode om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19.

(96)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/92

1049 Bruxelles

BELGIEN

Fax + 32 22956505

11.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/12

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 193/2009 (2) en midlertidig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA«).

(2)

Ved forordning (EF) nr. 599/2009 (3) (»forordningen om endelig antidumpingtold«) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 0 EUR og 198 EUR pr. ton på importen af biodiesel, jf. artikel 1, stk. 1, i nævnte forordning (»den pågældende vare«) med oprindelse i USA (»de gældende foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den endelige forordning, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

Det bør også bemærkes, at Rådet ved forordning (EF) nr. 598/2009 (4) indførte en endelig udligningstold på mellem 211,2 EUR og 237 EUR pr. ton på importen af den pågældende vare.

(4)

Den 30. juni 2010 modtog Kommissionen en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der er indført for importen af den pågældende vare. Anmodningen blev indgivet af European Diesel Board (»EBB«) på vegne af EU-producenterne af biodiesel.

(5)

Det hævdedes i anmodningen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare blev omgået ved omladning via Canada og Singapore og gennem eksporten af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel.

(6)

Det hævdedes i anmodningen, at der er sket en betydelig ændring i handelsmønstret med hensyn til eksporten fra USA, Canada og Singapore efter indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare, og at der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller begrundelse for denne ændring ud over indførelsen af tolden. Ændringen i handelsmønstret skyldtes angiveligt omladning af den pågældende vare via Canada og Singapore.

(7)

Det hævdedes yderligere, at eksporten af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel fra USA til Unionen var begyndt efter indførelsen af foranstaltningerne, og at der angiveligt blev draget fordel af grænseværdien for indholdet af biodiesel, der er fastsat i beskrivelsen af den pågældende vare.

(8)

Endvidere hævdedes det, at de afhjælpende virkninger af de nuværende antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare undergravedes i henseende til både mængder og pris. Det hævdedes, at betydelige importmængder dels af biodiesel i ren form eller i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent biodiesel fra Canada og Singapore, dels af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel syntes at have erstattet importen af den pågældende vare. Der var desuden tilstrækkelige beviser for, at denne stigning i importen fandt sted til priser, der ligger betydeligt under den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat ved den undersøgelse, som førte til de gældende foranstaltninger.

(9)

Endelig hævdedes det i anmodningen, at priserne på den pågældende vare stadig bliver subsidieret som tidligere fastslået.

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, og den indledte en undersøgelse ved forordning (EU) nr. 720/2010 (5) (»indledningsforordningen«). I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagde Kommissionen ved indledningsforordningen desuden toldmyndighederne at registrere importen afsendt fra Canada og Singapore samt importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(11)

Kommissionen indledte desuden en sideløbende undersøgelse ved forordning (EU) nr. 721/2010 (6) vedrørende den mulige omgåelse af udligningsforanstaltningerne over for importen af biodiesel med oprindelse i USA gennem import af biodiesel afsendt fra Canada og Singapore og gennem import af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel med oprindelse i USA.

(12)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i USA, Canada og Singapore. Der blev sendt spørgeskemaer til kendte eksportører og producenter i USA, Canada og Singapore. De berørte parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsforordningen.

(13)

Følgende virksomheder besvarede spørgeskemaet, og der blev efterfølgende aflagt kontrolbesøg hos dem:

(14)

Derudover blev der aflagt besøg hos de pågældende kompetente myndigheder i Canada og Singapore.

(15)

Undersøgelsesperioden omfattede tidsrummet fra 1. april 2009 til 30. juni 2010 (i det følgende benævnt »UP« eller »undersøgelsesperioden«). Der blev indsamlet oplysninger for perioden fra 2008 til udgangen af UP med henblik på at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret.

(16)

Den vare, der muligvis er genstand for omgåelse, dvs. den vare, der er genstand for den oprindelige undersøgelse, er fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 41, 3824 90 91 og ex 3824 90 97 og med oprindelse i USA.

(17)

Varen, som er genstand for omgåelsesundersøgelsen, er todelt. I forbindelse med påstanden om omladning via Canada og Singapore er varen identisk med den vare, der er genstand for den oprindelige undersøgelse, som beskrevet i det foregående afsnit. For så vidt angår forsendelser direkte fra USA, er den af undersøgelsen omfattede vare biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(18)

Efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger i marts 2009 er importen af den pågældende vare næsten ophørt. Nedenstående skema sammenfatter situationen:

Import af biodiesel og visse blandinger af biodiesel til Unionen

under KN-kode 3824 90 91 (i ton)

(19)

Ovennævnte Eurostat-data omfatter alle typer biodiesel indeholdende mindst 96,5 % estere.

(20)

Til sammenligning rapporterer USA om eksport af biodiesel og blandinger af biodiesel under toldposition HTS 3824 90 40 00 (blandinger af fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse), hvilket fremgår af følgende tabel:

Eksport fra USA af biodiesel og blandinger af biodiesel

under toldposition 3824 90 40 00 (i ton)

(21)

Ved sammenligning af de to ovennævnte tabeller kan det konkluderes, at de 358 291 ton, som blev eksporteret til Unionen i undersøgelsesperioden, er blandinger af biodiesel med et biodieselindhold på 96,5 % og derunder.

(22)

Samarbejdsviljen var høj hos producenter og eksportører i Canada. To producenter, som tegner sig for ca. 90 % af den canadiske produktion af biodiesel, indsendte en besvarelse af spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Desuden samarbejdede interesseorganisationen Canadian Renewable Fuels Association og de relevante canadiske myndigheder i forbindelse med undersøgelsen.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør vurderingen af, om der forekom omgåelse, foretages ved at analysere, om der var sket en ændring i mønstret for handelen mellem USA, Canada og Unionen, om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af samme vare, og om der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme vare.

(24)

Importen af biodiesel fra USA faldt fra 1 487 790 ton i 2008 til 381 227 ton i 2009 og var tæt ved nul i løbet af undersøgelsesperioden.

(25)

Til gengæld steg den samlede import af biodiesel fra Canada til Unionen ifølge Eurostats data betydeligt mellem 2008 og undersøgelsesperioden, fra 1 725 ton i 2008 til 140 043 ton i 2009 og 197 772 ton i undersøgelsesperioden.

(26)

Der findes ingen told på salget af biodiesel mellem USA og Canada eller andre former for importrestriktioner.

(27)

Ifølge USA’s statistikker steg importen af biodiesel fra USA til Canada fra 967 ton i 2008 til 128 233 ton i 2009 og til 161 841 ton i undersøgelsesperioden.

(28)

En sammenligning mellem eksportstatistikkerne, som de amerikanske myndigheder fremlagde, og de importstatistikker, som de canadiske myndigheder fremlagde uanmeldt, viste væsentlige uoverensstemmelser opgjort efter måned. Ifølge de canadiske statistikker steg importen af biodiesel fra USA fra 11 757 ton i 2008 til 18 673 ton i 2009 og til 174 574 ton i undersøgelsesperioden.

(29)

Ifølge de canadiske myndigheder findes der ingen specifik kode, som biodiesel skal angives under. De bemærkede, at Canada og USA udveksler importdata til anvendelse som deres respektive eksportdata. Således bør de canadiske importdata og de amerikanske eksportdata stemme overens, når det gælder sekscifrede koder, hvilket i høj grad er tilfældet under toldposition 38.24.90. Ud over de sekscifrede koder har de imidlertid hver især deres egne klassifikationssystemer. Det bør også bemærkes, at de canadiske statistikker kun omfatter import, som er blevet fortoldet i Canada, og ikke omladede varer.

(30)

Som konklusion er det på trods af uoverensstemmelserne mellem de to datakilder klart, at eksporten af biodiesel fra USA til Canada steg mellem 2008 og undersøgelsesperioden, og navnlig efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Det canadiske marked for biodiesel er for øjeblikket ikke i stand til at aftage sådanne mængder biodiesel. De egentlige producenter af biodiesel i Canada er rent faktisk eksportorienteret.

(31)

De to samarbejdende producenter i Canada købte ikke biodiesel fra USA eller fra andre kilder i løbet af undersøgelsesperioden.

(32)

Produktionen af biodiesel i Canada er en nyoprettet industri. Omkring seks produktionsfaciliteter var i brug i undersøgelsesperioden, men de to faciliteter i det østlige Canada, som ejes og drives af de to samarbejdsvillige producenter, tegner sig alene for ca. 90 % af den samlede produktion.

(33)

Ud fra den produktionsmængde, der blev solgt af de samarbejdsvillige producenter, fastsattes salgsmængden, hvor det var sikkert, at slutkunderne befandt sig i USA eller Canada. Resten af salget gik til kunder, der enten handlede med varerne og/eller blandede dem med andre typer biodiesel. De to virksomheder vidste ikke, om kunderne solgte varerne til Unionen som canadisk biodiesel, om de blandede den, eller om biodieselen blev solgt til slutkunder i USA eller Canada.

(34)

Selv hvis det i en ekstrem situation blev antaget, at al »ægte« canadisk biodiesel endte i Unionen, ville dette kun udgøre 20 % af den samlede import fra Canada til Unionen i undersøgelsesperioden.

(35)

Afstemningen af statistikkerne med dataene fra de samarbejdsvillige producenter viste, at canadiske biodieselproducenter ikke kunne have produceret den mængde, der blev eksporteret fra Canada til Unionen. Dette tyder derfor kraftigt på, at stigningen i importen fra Canada til Unionen er forbundet med eksporten af amerikansk biodiesel afsendt fra Canada.

(36)

Det samlede fald i den amerikanske eksport til Unionen fra 2008 og den samtidige stigning i både eksporten fra Canada til Unionen og eksporten fra USA til Canada efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger kan således betragtes om en ændring i handelsmønstret.

(37)

Undersøgelsen afslørede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for omladning end unddragelse af betaling af den gældende antidumpingtold på biodiesel med oprindelse i USA.

(38)

Eurostat-data blev anvendt til at vurdere, om de importerede varer mængdemæssigt havde undergravet de afhjælpende virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import af biodiesel fra USA. Eksportmængden og -priserne fra Canada blev sammenlignet med den skadestærskel, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(39)

Som nævnt ovenfor steg importen fra Canada til Unionen fra 1 725 ton i 2008 til 197 772 ton i løbet af undersøgelsesperioden, idet sidstnævnte udgør 9,2 % af importen. Stigningen i importen fra Canada kunne ikke anses for ubetydelig under iagttagelse af EU-markedets størrelse, som fastsat i den oprindelige undersøgelse. På baggrund af den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, blev der i forbindelse med den canadiske import til Unionen i undersøgelsesperioden konstateret et prisunderbud på ca. 50 %, mens EU-producenternes salgspriser blev underbudt med ca. 40 %.

(40)

Det konkluderedes derfor, at foranstaltningerne undergraves for så vidt angår mængde og priser.

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, blev det undersøgt, om der var bevis for dumping i forhold til den normale værdi, som blev fastslået i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(42)

I den oprindelige undersøgelse blev den normale værdi fastsat ud fra hjemmemarkedspriser ved normal handel og beregnet på grundlag af produktionsomkostninger plus en rimelig fortjeneste, når der ikke var noget hjemmemarkedssalg, eller salget ikke fandt sted i normal handel.

(43)

Eksportpriserne fra Canada blev fastsat på grundlag af den gennemsnitlige importpris på biodiesel under undersøgelsesperioden ifølge oplysninger fra Eurostat.

(44)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. På grund af manglende oplysninger om en række omkostninger, blev de oplyste cif-priser fra Eurostat således kun fratrukket transportomkostninger og forsikringsomkostninger ud fra de gennemsnitlige omkostninger ved skibstransport af biodiesel fra USA til Unionen under den oprindelige undersøgelsesperiode med henblik på at nå frem til fob-priserne ved den canadiske grænse.

(45)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi som fastsat i den oprindelige undersøgelse og de vejede gennemsnitlige eksportpriser i undersøgelsesperioden, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(46)

Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom dumping.

(47)

På grundlag af undersøgelsesresultaterne konkluderedes det, at den endelige antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved omladning via Canada, jf. grundforordningens artikel 13.

(48)

To forhandlere i Singapore samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derudover blev der udvist samarbejdsvilje fra de relevante statslige myndigheder i Singapore.

(49)

Kriterierne for vurderingen af, om der forekom omgåelse, er beskrevet i betragtning 23.

(50)

Ifølge Eurostats data steg den samlede eksport af biodiesel fra Singapore til Unionen fra 179 ton i 2008 til 20 486 ton i 2009 og til 32 078 ton i undersøgelsesperioden. Eksporten fra USA til Singapore er også steget inden for samme periode.

(51)

Ifølge de relevante statslige myndigheder i Singapore sælges lokaltproduceret biodiesel hovedsagelig i Singapore for at efterkomme den indenlandske efterspørgsel. De nævner imidlertid også den voksende industri i Singapore med det seneste byggeri af nye produktionsfaciliteter.

(52)

Traditionelt har eksporten fra Singapore været lav. Importen af biodiesel til Unionen blev undersøgt i detaljer i databasen i artikel 14, stk. 6, og er blevet kontrolleret hos de relevante nationale toldmyndigheder. Tilsyneladende er importmængderne ankommet punktvist. Det fremgik af analysen, at størsteparten af denne import var af egentlig singaporeansk oprindelse. Al importen er imidlertid ikke medregnet.

(53)

Sammenlignet med EU-forbruget, som blev opgjort i den oprindelige undersøgelse, ansås den ikke medregnede importmængde fra Singapore til Unionen for at være ekstremt lav. Derudover ville dennes andel af EU-forbruget, under hensyntagen til EBB's vurdering af den betydelige stigning i EU-forbruget siden den oprindelige undersøgelse, være ubetydelig.

(54)

På denne baggrund kan det konkluderes, at de afhjælpende virkninger af antidumpingforanstaltningerne ikke er blevet undergravet i henseende til mængderne afsendt fra Singapore.

(55)

I forbindelse med omladning er det velkendt, at Singapore er et vigtigt knudepunkt for rederier i Asien, hvor regionale skibe ankommer og losser gods, der senere lastes på skibe, som bl.a. sejler til Europa. I denne undersøgelse omladede en af de samarbejdsvillige forhandlere biodiesel af malaysisk eller indonesisk oprindelse via Singapore med et endeligt bestemmelsessted i Unionen. I undersøgelsesperioden eksporterede denne forhandler alene en væsentlig mængde biodiesel til Unionen via omladning i Singapore og opgav ved toldbehandlingen i Unionen, at biodieselen var af malaysisk eller indonesisk oprindelse. I forbindelse med kontrollen blev der ikke sat spørgsmålstegn ved, at varerne var angivet med oprindelse i Indonesien eller Malaysia.

(56)

På denne baggrund bør undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne gennem import af biodiesel afsendt fra Singapore afsluttes.

(57)

Fem amerikanske producenter af biodiesel eller blandinger af biodiesel samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, hvoraf tre indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse. Den amerikanske regering samarbejdede gennem formidling af eksportstatistikker og fortolkning af statistikkerne.

(58)

Alle tre producenter, som indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, havde standset eksporten af biodiesel efter indførelsen af endelige foranstaltninger.

(59)

Kun en af de fem samarbejdsvillige virksomheder, BP North America, som ikke samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, eksporterede biodieselblandinger med et indhold af biodiesel på 20 vægtprocent eller derunder (»B20 og derunder«) til Unionen i undersøgelsesperioden.

(60)

National Biodiesel Board (»NBB«), der repræsenterer biodieselindustrien i USA, hævdede, at en vare, der efter deres opfattelse tydeligvis ikke var omfattet af varedækningen for de eksisterende foranstaltninger, ikke kan gøres til genstand for antidumpingforanstaltninger uden en ny antidumpingundersøgelse. NBB hævdede, at det i den endelige forordning udtrykkeligt var fastsat, at »den pågældende vare« og »den samme vare« er biodiesel eller biodiesel i blandinger, der indeholder mere end 20 vægtprocent biodiesel. Ifølge NBB var dette ikke en kunstig tærskel, men svarede til markedsrealiteterne, som blev konstateret under den oprindelige undersøgelse. Det blev eksempelvis vurderet, at tærsklen på 20 vægtprocent gør det muligt at foretage en klar sondring mellem de forskellige blandingstyper, som findes på markedet i USA.

(61)

NBB og andre berørte parter mente, at en antiomgåelsesundersøgelse kun kan udvide antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare til at omfatte samme vare i let ændret stand i forhold til den pågældende vare. NBB hævdede, at Rådet i den endelige forordning havde fastslået, at biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel ikke er samme vare. Ifølge NBB giver bestemmelserne i grundforordningen derfor ikke anden mulighed end at indlede en ny undersøgelse med henblik på at afgøre, hvorvidt disse blandinger bør være underlagt foranstaltninger.

(62)

Som svar på disse argumenter bør det først og fremmest påpeges, at formålet med bestemmelserne om modvirkning af omgåelse i grundforordningens artikel 13 er at modvirke påståede forsøg på at omgå de gældende foranstaltninger. Hvis der findes tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at omgåelse finder sted, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, vil Kommissionen indlede en undersøgelse for at fastslå, om der finder omgåelse sted. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør vurderingen af, om der forekommer omgåelse, foretages ved eksempelvis at analysere, om der er sket en ændring i mønstret for handelen mellem USA og Unionen, om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, og om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne og/eller mængderne.

(63)

Det skal også bemærkes, at en antiomgåelsesundersøgelse ikke er en fornyet undersøgelse af varedækningen på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 3, og ikke ændrer definitionen af den pågældende vare og samme vare. Bestemmelserne i grundforordningens artikel 13 udgør retsgrundlaget for en undersøgelse af, hvorvidt der foregår omgåelse vedrørende en vare, der er omfattet af foranstaltningerne.

(64)

I denne forbindelse hævdedes det i anmodningen, som Kommissionen modtog i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, at eksporten af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel fra USA til Unionen var begyndt efter indførelsen af foranstaltningerne, og at der angiveligt blev draget fordel af grænseværdien for indholdet af biodiesel, der er fastsat i beskrivelsen af den pågældende vare og samme vare. I undersøgelsen så man på, om denne praksis kunne anses for at indebære omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 13. Endelig bør det bemærkes, at den påståede omgåelse kun kan undersøges i henhold til grundforordningens artikel 13.

(65)

Som nævnt i betragtning 20 ovenfor omfatter den amerikanske toldposition 3824 90 40 00 også blandinger af biodiesel med et biodieselindhold på højst 96,5 %. Ifølge de amerikanske eksportstatistikker blev der eksporteret sammenlagt 358 291 ton af denne type blanding til Unionen i undersøgelsesperioden.

(66)

BP Products North America (»BPNA«) eksporterede en betydelig andel af denne mængde i løbet af undersøgelsesperioden.

(67)

BPNA deltog ikke i den oprindelige undersøgelse, eftersom virksomheden først påbegyndte sine biodieselaktiviteter i starten af 2009 i forventning om et voksende marked for biodiesel i fremtiden og som reaktion på offentlige bemyndigelser i både USA og udlandet. BPNA påbegyndte eksporten til Unionen i december 2009. Det skal i den forbindelse erindres, at der blev indført endelige foranstaltninger i juli 2009.

(68)

I Unionen solgte BP blandinger af biodiesel med oprindelse i USA, som indeholdt biodiesel på 15 vægtprocent eller derunder (»B15«), i Det Forenede Kongerige, Frankrig og Nederlandene. I samtlige tilfælde blandes varen yderligere for at overholde lovgivningen i visse medlemsstater med henblik på at fremme anvendelsen af pumpe-biobrændstoffer, da disse for øjeblikket anses for at være miljøvenlige.

(69)

BPNA hævdede, at blandinger under 15 % ikke er samme vare som den pågældende vare. Egenskaberne og markedsrealiteterne er meget forskellige. Logistikken (herunder skibsfartsrestriktioner) ved fremstilling og import af blandinger med lavere koncentration afviger betydeligt i forhold til blandinger med højere koncentration. Ifølge BPNA klassificeres blandinger under 15 % som et olieprodukt ved transport i stedet for et kemisk produkt, hvilket gør transporten billigere. BPNA hævdede endvidere, at biodieselblandinger med henholdsvis højere og lavere koncentration har forskellig ydeevne ved anvendelse i dieselmotorer.

(70)

Formålet med en omgåelsesundersøgelse er at fastslå, om de gældende foranstaltninger omgås i forbindelse med biodiesel i blandinger med indhold af biodiesel på 20 vægtprocent og derunder. Det kan let være tilfældet, at blandinger med lavere koncentration er billigere at transportere. Det bør imidlertid bemærkes, at en blanding på B20 og derunder i praksis blot er en anden sammensætning af blandingen sammenlignet med processen ved fremstilling af biodiesel i en blanding over B20. At ændre en blandings sammensætning er en simpel proces. At fremstille B20 og derunder anses blot for at være en mindre ændring af den pågældende vare, eftersom den eneste forskel er biodieselandelen i blandingen. Det bør ligeledes bemærkes, at den pågældende vare samt B20 og derunder i sidste ende skal anvendes til samme formål i Unionen. Desuden har biodiesel i blandinger på B20 og derunder og biodiesel i blandinger over B20 de samme grundlæggende egenskaber.

(71)

Importen af den pågældende vare fra USA faldt fra 1 487 790 ton i 2008 til 381 227 ton i 2009 og var tæt ved nul i løbet af undersøgelsesperioden.

(72)

Her bør det påpeges, at selv om eksempelvis B5-blandinger var obligatoriske i Unionen under den oprindelige undersøgelse, begyndte eksporten af B20 eller derunder fra USA til Unionen først efter indførelsen af endelige foranstaltninger. Under den oprindelige undersøgelse blev der hovedsagelig eksporteret B99,9 til Unionen ifølge de data, som er indhentet fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven. Årsagen var, at det maksimerede subsidierne til eksporten af varerne (afgiftsfritagelse på 1 USD pr. gallon biodiesel).

(73)

Det er derfor vanskeligt at finde nogen økonomisk begrundelse for at påbegynde eksport af B20 og derunder ud over undgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(74)

Andelen af biodiesel i blandingen subsidieres fortsat, og importøren undgår at betale den antidumpingtold, som normalt skal betales. Det bør i den forbindelse bemærkes, at antidumpingtolden på blandinger finder anvendelse i forhold til biodieselindholdet i blandingen, hvilket ved import af B15 betyder, at den antidumpingtold, som ikke betales, udgør ca. 26 EUR pr. ton.

(75)

Ifølge BNPA blev biodieselblandinger under B15 ikke skabt specifikt for at undgå told. Virksomheden hævdede, at den ikke deltog ikke i den oprindelige undersøgelse, fordi den først påbegyndte sin biodieselaktivitet i starten af 2009 i forventning om et aktivt marked for biodiesel i fremtiden og som reaktion på offentlige bemyndigelser i både USA og udlandet. Virksomhedens specifikke struktur, dens aktivitet som olieselskab og de logistiske aktiviteter i USA gjorde, at blanding i USA og eksport til Unionen var en logisk forretningsafgørelse. De eksporterede blandinger var altid B15 eller derunder på grund af de mindre strenge sikkerhedskrav, eftersom blandinger op til B15 ikke anses for at være et kemisk produkt i henhold til søfartsbestemmelserne.

(76)

Det skal bemærkes, at virksomhedens eksport til Unionen først startede efter foranstaltningernes indførelse. Det konkluderes, at der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over unddragelsen af betaling af den gældende antidumpingtold på biodiesel med oprindelse i USA.

(77)

I betragtning af det ikke-skadevoldende prisniveau, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, viste importen af B20 og derunder fra USA til Unionen i løbet af undersøgelsesperioden, at der var tale om både prisunderbud og målprisunderbud. Importen af B20 og derunder startede først efter indførelsen af endelige foranstaltninger, og mængderne er ikke ubetydelige.

(78)

Det konkluderedes derfor, at foranstaltningerne undergraves for så vidt angår mængde og priser.

(79)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, blev det undersøgt, om der var bevis for dumping i forhold til den normale værdi, som blev fastslået i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

(80)

På grundlag af undersøgelsesresultaterne konkluderedes det, at den endelige antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved import til Unionen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre biodiesel.

(81)

Det blev konkluderet, at den eneste økonomiske begrundelse for eksport af blandinger af B20 og derunder var dels anvendelsen af subsidier i USA, dels unddragelsen af betaling af antidumpingtold ved import til Unionen.

(82)

BPNA anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger. Eftersom det tydeligt fremgik af undersøgelsen, at importen af B20 og derunder kun fandt sted med henblik på at omgå de gældende foranstaltninger, kan der imidlertid ikke indrømmes fritagelse. I henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 4, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, som kan påvise, at de ikke er forbundet til nogen af de af foranstaltningerne omfattede producenter, og for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse. Det fremgik af disse undersøgelser, at BPNA er involveret i omgåelse, eftersom virksomheden begyndte at eksportere B20 og derunder efter indførelsen af antidumping- og udligningsforanstaltninger uden tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af foranstaltningerne. Der foreligger desuden bevis for, at virkningerne af foranstaltningerne undergraves, for så vidt angår mængde og priser, og for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normalværdier.

(83)

En række biodieselproducenter, som samarbejdede i forbindelse med de oprindelige undersøgelser, anmodede om fritagelse fra eventuelle udvidede foranstaltninger som følge af omgåelse. Det konstateredes, at disse amerikanske producenter ikke producerede eller solgte biodiesel B20 og derunder. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, overvejes kun anmodninger om fritagelser fra producenter inden for rammerne af en antiomgåelsesundersøgelse. Det bør imidlertid bemærkes, at artikel 13 i grundforordningen indeholder bestemmelser vedrørende nye producenter.

(84)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at den endelige antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved omladning via Canada, jf. grundforordningens artikel 13.

(85)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i USA derfor udvides til at gælde for import af samme vare afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej.

(86)

For at undgå toldunddragelse ved hjælp af ikke-verificerbare påstande om, at varen, som er omladet via Canada, er blevet produceret af en virksomhed, der er omfattet af en individuel told i henhold til den endelige forordning, bør den foranstaltning, der skal udvides, være foranstaltningen fastsat for »Alle andre virksomheder« i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 599/2009, dvs. en endelig antidumpingtold på 172,2 EUR pr. ton.

(87)

Antidumpingtolden på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

(88)

Der bør opkræves told på den registrerede import af biodiesel afsendt fra Canada i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(89)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at den endelige antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i USA blev omgået ved import til Unionen af B20 og derunder i henhold til grundforordningens artikel 13.

(90)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i USA derfor udvides til at gælde for import af B20 og derunder.

(91)

De foranstaltninger, som skal udvides, er foranstaltningerne fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 599/2009.

(92)

Den udvidede antidumpingtold på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

(93)

Der bør opkræves told på den registrerede import af B20 og derunder med oprindelse i USA i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(94)

I betragtning af konklusionerne vedrørende Singapore bør undersøgelsen af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne ved import af biodiesel afsendt fra Singapore afsluttes, og den registrering af importen af biodiesel afsendt fra Singapore, der blev indført ved indledningsforordningen, bør ophøre.

(95)

De to samarbejdsvillige virksomheder i Canada, som indsendte en spørgeskemabesvarelse, anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4.

(96)

Det blev konstateret, at de to samarbejdsvillige canadiske producenter ikke har været involveret i den omgåelsespraksis, som er genstand for denne undersøgelse. Derudover kunne disse producenter påvise, at de ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de amerikanske producenter/eksportører af biodiesel. Derfor kan deres anmodninger om fritagelse imødekommes.

(97)

Kommissionen er af den opfattelse, at der er behov for særlige foranstaltninger i dette tilfælde for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af sådanne fritagelser. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den udvidede antidumpingtold.

(98)

En af de samarbejdsvillige virksomheder i USA, som indsendte en spørgeskemabesvarelse, anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4.

(99)

Som nævnt i betragtning 82 fremgik det tydeligt af undersøgelsen, at denne part var involveret i omgåelse gennem import af B20 og derunder. Følgelig kan der ikke indrømmes fritagelse.

(100)

Det bør imidlertid understreges, at berørte eksporterende producenter, som ikke længere foretager dumping, kan anmode om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(101)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/92

1049 Bruxelles

BELGIEN

Fax + 32 2 2956505

11.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/22

(1)

Formålet med direktiv 2004/49/EF er at forbedre adgangen til markedet for jernbanetransportydelser ved at fastsætte fælles principper for forvaltningen og reguleringen af og tilsynet med jernbanesikkerheden. Direktiv 2004/49/EF skaber også en ramme, der skal indføres for at sikre lige betingelser for alle enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne gennem anvendelsen af de samme certificeringskrav i hele EU.

(2)

Formålet med certificeringsordningen er at skabe en ramme for harmoniseringen af kravene og metoderne til vurdering af egnetheden af enheder med ansvar for vedligeholdelse i EU.

(3)

Uden at det berører jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres ansvar for sikker drift af tog, sikrer enheden med ansvar for vedligeholdelse ved hjælp af et vedligeholdelsessystem, at de godsvogne, som den vedligeholder, er i en sikker driftstilstand. I betragtning af de mange forskellige konstruktions- og vedligeholdelsesmetoder bør dette vedligeholdelsessystem være et procesorienteret system.

(4)

Infrastrukturforvaltere er nødt til at anvende godsvogne til transport af materialer til byggearbejde eller til vedligeholdelse af infrastrukturer. Når infrastrukturforvaltere anvender godsvogne til dette formål, gør de det som jernbanevirksomhed. Vurderingen af en infrastrukturforvalters kapacitet til at drive godsvogne til dette formål bør indgå i vurderingen af sikkerhedsgodkendelsen i henhold til artikel 11 i direktiv 2004/49/EF.

(5)

Tilsyn og overvågning før et togs afgang eller under transporten gennemføres normalt af jernbanevirksomhedens driftspersonale eller infrastrukturforvaltere i henhold til den procedure, der er fastlagt i deres sikkerhedsledelsessystem, jf. artikel 4, stk. 3, i direktiv 2004/49/EF.

(6)

Jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere skal gennem deres sikkerhedsledelsessystem sikre, at alle risici relateret til deres aktivitet, herunder anvendelsen af kontrahenter, kontrolleres. I den forbindelse skal en jernbanevirksomhed gøre brug af kontraktlige aftaler med de enheder, der står for vedligeholdelsen af alle de vogne, den anvender. Det kan være en kontrakt mellem jernbanevirksomheden og enheden med ansvar for vedligeholdelse eller en aftalekæde med andre parter, f.eks. ihændehaveren. Disse kontrakter skal være i overensstemmelse med de procedurer, som en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter har beskrevet i sit sikkerhedsledelsessystem, herunder for udveksling af oplysninger.

(7)

I henhold til direktiv 2004/49/EF er et certifikat til en enhed med ansvar for vedligeholdelse (ECM-certifikat) gyldigt i hele EU. Certifikater udstedt af organer i tredjelande, som er udpeget i henhold til kriterier, og som opfylder krav, der svarer til dem, der er fastsat i denne forordning, bør normalt godkendes som svarende til ECM-certifikater udstedt i EU.

(8)

Et certificeringsorgans vurdering af en ansøgning om et ECM-certifikat er en vurdering af ansøgerens egnethed til at forvalte vedligeholdelsesaktiviteter og til at yde de driftsmæssige vedligeholdelsesopgaver enten selv eller gennem kontrakter med andre organer, som f.eks. vedligeholdelsesværksteder, der står for leveringen af disse opgaver eller en del af dem.

(9)

En akkrediteringsordning bør tilvejebringe et redskab til risikostyring ved at sikre, at de akkrediterede organer er kompetente til at gennemføre det arbejde, de påtager sig. Endvidere menes akkreditering at sikre national og international anerkendelse af ECM-certifikater udstedt af akkrediterede organer.

(10)

For at opnå en ordning, som gør det muligt for certificeringsorganer at foretage kontroller af certificerede enheder med ansvar for vedligeholdelse i EU, er det vigtigt, at alle organer, som kan udstede certifikater til en enhed med ansvar for vedligeholdelse (»certificeringsorganerne«), samarbejder med henblik på at harmonisere certificeringsmetoderne. Der bør udarbejdes og vedtages særlige akkrediteringskrav i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (2).

(11)

For at kunne evaluere den certificeringsproces, der er fastsat i denne forordning, er det vigtigt, at Det Europæiske Jernbaneagentur (agenturet) overvåger udviklingen af certificeringsordningen. Derfor skal agenturet indsamle oplysninger om karakteren af de certificeringsorganer, der er aktive på dette område, og antallet af certifikater udstedt til enheder med ansvar for vedligeholdelse. Det er også vigtigt, at agenturet gør koordinationen af certificeringsorganerne lettere.

(12)

Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007 af 13. juni 2007 om anvendelse af et fælles europæisk format for sikkerhedscertifikater og ansøgningsdokumenter i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF og om gyldigheden af sikkerhedscertifikater udstedt efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF (3) fastsætter standardformatet for sikkerhedscertifikater. Dette format skal ajourføres, således at det omfatter flere oplysninger om enheder med ansvar for vedligeholdelse. Forordning (EF) nr. 653/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Indtil den certificeringsordning for enheder med ansvar for vedligeholdelse, som er omhandlet i denne forordning, er fuldt indført, bør den gældende praksis for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse og vedligeholdelsesværksteder stadig være anerkendt i en overgangsperiode for at sikre en jernbanegodstransport uden afbrydelse, særlig på internationalt plan. I den periode bør de nationale sikkerhedsmyndigheder være særlig opmærksomme på de forskellige certificeringsmetoders ækvivalens og konsekvens.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 27 i direktiv 2004/49/EF —

a)

ledelsesfunktionen, som overvåger og koordinerer de vedligeholdelsesopgaver, der er nævnt i litra b)-d), og sikrer, at en godsvogn er i sikker driftstilstand i jernbanesystemet

b)

vedligeholdelsesudviklingsfunktionen, som har ansvar for styringen af vedligeholdelsesdokumentationen, herunder konfigurationsstyringen, på grundlag af oplysninger om udformning og drift samt ydelse og udbyttet af erfaring

c)

funktionen for styring af flådevedligeholdelsen, som forvalter fjernelsen af en godsvogn, når den skal vedligeholdes, og dens genindsættelse i drift efter vedligeholdelsen, og

d)

vedligeholdelsesleveringsfunktionen, hvor der ydes den nødvendige tekniske vedligeholdelse af en godsvogn eller dele af den, herunder dokumentation for frigivelsen til tjeneste.

a)

Hvis godsvognene vedligeholdes af ansøgeren, gælder det, at ansøgeren skal vedlægge et gyldigt ECM-certifikat til ansøgningen (hvis det foreligger), eller at ansøgerens evne som enhed med ansvar for vedligeholdelse skal vurderes som led i ansøgningen om et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.

b)

Hvis godsvognene vedligeholdes af andre parter end ansøgeren, skal ansøgeren gennem sit sikkerhedsledelsessystem sikre kontrol af alle risici relateret til den pågældendes aktivitet, herunder anvendelsen af godsvogne, idet særlig bestemmelserne i artikel 5 finder anvendelse.

11.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/47

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 13. august 2010 en meddelelse (2) (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til EU af visse fedtalkoholer og blandinger heraf (»den undersøgte vare«) med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia (»de pågældende lande«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt, efter at to EU-producenter, Cognis GmbH og Sasol Olefins & Surfactants GmbH (»de klagende«), indgav en klage den 30. juni 2010. Begge virksomheder er selskaber stiftet i henhold til tysk lovgivning med produktionsanlæg i Tyskland, Frankrig og Italien. De to virksomheder tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af den undersøgte vare. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der foregik dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og at dette havde medført væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende, andre kendte EU-producenter, importører/forhandlere og brugere, som den vidste, var berørt af sagen, de kendte eksporterende producenter og repræsentanter for de pågældende eksporterende lande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Fire importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det lave antal importører, der gav sig selv til kende, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver.

(6)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter, EU-producenter, importører og til alle brugere og leverandører, som den vidste, var berørt af sagen, samt til alle andre parter, som anmodede om det inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Der indkom svar på spørgeskemaerne fra fem EU-producenter, to importører, 21 brugere i EU, to eksporterende producenter i Indien, to eksporterende producenter i Indonesien og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere og tre eksporterende producenter i Malaysia og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig afgørelse af, om der er tale om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2009 til 30. juni 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(10)

Den pågældende vare er mættede fedtalkoholer med en carbonkædelængde på C8, C10, C12, C14, C16 eller C18 (ekskl. forgrenede isomerer), herunder rene mættede fedtalkoholer (også benævnt »single cuts«), blandinger, der hovedsageligt indeholder en kombination af carbonkædelængderne C6-C8, C6-C10, C8-C10, C10-C12 (normalt klassificeret som C8-C10), blandinger, der hovedsagelig indeholder en kombination af carbonkædelængderne C12-C14, C12-C16, C12-C18, C14-C16 (normalt klassificeret som C12-C14), og blandinger, der hovedsageligt indeholder en kombination af carbonkædelængderne C16-C18, med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia (»den pågældende vare«), som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 2905 16 85, 2905 17 00, ex 2905 19 00 og ex 3823 70 00.

(11)

Den undersøgte vare er et mellemprodukt fremstillet af naturlige (oliekemiske) eller syntetiske (petrokemiske) materialer, f.eks. naturlige fedtstoffer og olier, råolie, naturgas, flydende naturgas og kul. Den anvendes hovedsageligt som tilført materiale ved fremstilling af fedtalkoholsulfater, fedtalkoholethoxylater og fedtalkoholethersulfater (såkaldte overfladeaktive stoffer). Overfladeaktive stoffer anvendes til fremstilling af vaskemidler, husholdnings- og rengøringsmidler samt produkter til personlig pleje.

(12)

Den vare, der blev eksporteret til Unionen fra Indien, Indonesien og Malaysia, og den vare, der blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i disse lande, og også den vare, der blev fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter, blev anset for at have de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber såvel som de samme anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(13)

I forbindelse med undersøgelsen hævdede visse parter, at en af de klagende på et af sine produktionsanlæg fremstillede en vare, der indeholder forgrenede isomerer, som ikke er omfattet af varedefinitionen, og at denne produktion derfor ikke burde anses for at henhøre under samme vare. Det fastslås foreløbigt, at denne påstand er berettiget, og derfor blev data vedrørende denne producent ikke anvendt i forbindelse med skadesanalysen. Det bør bemærkes, at to andre virksomheder, hvoraf den ene samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, af samme grund blev udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(14)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver af de eksporterende producenter fastslået, om det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til EU. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at det samlede salg for hver af de eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt.

(15)

For hver varetype, som en eksporterende producent solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype solgt af den berørte eksporterende producent på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(16)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP der var fortjenstgivende.

(17)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på den type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(18)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(19)

De eksporterende producenter i Indien eksporterede begge den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af disse uafhængige kunder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(20)

Den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(21)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til afgifter, transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

(22)

De eksporterende producenter hævdede begge, at der burde ses bort fra deres salg til en af de klagende i Unionen i UP ved beregning af dumpingmargenen, fordi salget omfattede betydelige mængder og foregik til priser fastsat efter hårde forhandlinger. Der er dog ikke ingen retlige forhold, som kan begrunde, at der bør ses bort fra en sådan eksport af den pågældende vare ved beregning af dumpingmargenen. Begge de eksporterende producenters påstande afvises derfor.

(23)

De eksporterende producenter krævede begge en justering for valutaomregning og hævdede, at en længerevarende opskrivning af den indiske rupee (INR) i forhold til euroen (EUR) fra november 2009 ville fordreje dumpingberegningerne. Kravet vedrørte salget i euro fra januar 2010 og fremefter, og producenterne anmodede om, at man ved omregning af salgsværdien til indiske rupeer ikke anvendte vekselkursen i den måned, hvor salget foregik, men i stedet vekselkursen fra to måneder tidligere. Artikel 2, stk. 10, litra j), indeholder faktisk bestemmelser om justering for valutaomregninger under visse omstændigheder. Det skal dog bemærkes, at opskrivningen af den indiske rupee først fandt sted i den anden halvdel af UP. Endvidere skal det bemærkes, at begge de indiske virksomheder gentagne gange hævede deres priser til de største kunder i Unionen i den pågældende periode efter et ret ensartet mønster, og at de klagendes priser i Unionen også steg støt i den anden halvdel af UP. Der er ikke noget entydigt bevis for, at opskrivningen af den indiske rupee ikke i rette tid blev afspejlet i de priser, som de indiske eksporterende producenter forlangte af deres kunder i EU, eller at opskrivningen havde en ubehørig negativ indvirkning på dumpingberegningen. Begge virksomheders påstande blev derfor afvist.

(24)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(25)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien og oplysningerne i klagen og i betragtning af de forhåndenværende statistiske oplysninger er der ingen andre producenter af den pågældende vare i Indien. Derfor blev den landsdækkende dumpingmargen for Indien fastsat på det samme niveau som den højeste margen, der var blevet fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(26)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(27)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver af de eksporterende producenter fastslået, om det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til EU. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at det samlede salg for hver af de eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt.

(28)

For hver varetype, som en eksporterende producent solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype solgt af den berørte eksporterende producent på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(29)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP, der var fortjenstgivende.

(30)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på den type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(31)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(32)

I de tilfælde, hvor en eksporterende producent ikke solgte en bestemt varetype på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(33)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare for den eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, hovedet.

(34)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder beliggende i Singapore og Unionen.

(35)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen enten gik direkte til uafhængige kunder i Unionen eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Singapore, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(36)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(37)

Den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(38)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til afgifter, transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

(39)

En virksomhed krævede justering for forskellige fysiske egenskaber med den begrundelse, at virksomheden eksporterer den undersøgte vare til EU i både flydende og fast form, mens den kun sælger varen i fast form på hjemmemarkedet, og at priserne for varen i flydende form er lavere end priserne for den undersøgte vare i fast form. Men virksomheden forelagde ikke en beregning af justeringen. En sammenligning af eksportpriserne på den undersøgte vare i fast og flydende form er ikke i sig selv nok til at begrunde en justering for forskellige fysiske egenskaber. Virksomhedens regnskabssystem gør det heller ikke muligt at skelne behørigt mellem omkostninger til varen i fast og flydende form. Derfor kunne en eventuel justering ikke beregnes på pålidelig vis, og kravet måtte afvises.

(40)

De klagende påstod, at energiomkostningerne i Indonesien blev fordrejet på grund af lave, subsidierede energipriser. De har dog ikke indgivet dokumentation for, hvordan de fordrejede omkostninger til energi, som anvendes til produktion med henblik på hjemmemarkedet og eksport, kan påvirke dumpingberegningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(41)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indonesien blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(42)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indonesien og oplysningerne i klagen og i betragtning af de forhåndenværende statistiske oplysninger er der ingen andre producenter af den pågældende vare i Indonesien. Derfor blev den landsdækkende dumpingmargen for Indonesien fastsat på det samme niveau som den højeste margen, der var blevet fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(43)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(44)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver af de eksporterende producenter fastslået, om det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til EU. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at det samlede salg for to af de samarbejdsvillige eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt. For den resterende samarbejdsvillige eksporterende producent konstateredes der ikke salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP.

(45)

For hver varetype, som en eksporterende producent solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype solgt af den berørte eksporterende producent på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(46)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP der var fortjenstgivende.

(47)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på den type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(48)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(49)

I de tilfælde, hvor en eksporterende producent ikke solgte en bestemt varetype på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(50)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske beløb, som påløber i forbindelse med produktion og salg i normal handel af samme vare for den eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, hovedet.

(51)

For den eksporterende producent uden hjemmemarkedssalg i UP bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), på det vejede gennemsnit af de faktiske beløb, der er fastsat for de to andre eksporterende producenter, som er omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår produktion og salg af samme vare på det malaysiske marked.

(52)

De eksporterende producenters eksportsalg til Unionen fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Unionen.

(53)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik direkte til uafhængige kunder i EU, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(54)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Unionen gik gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne virksomheders første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(55)

Den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(56)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering og kreditter, når dette var relevant og berettiget.

(57)

En malaysisk eksporterende producent hævdede, at virksomhedens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Unionen faktisk er producentens eksportafdeling. Virksomheden hævdede derfor, at fradraget i forbindelse med beregningen af prisen ab fabrik ville blive for stort i tilfælde af justeringer for samtlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I den forbindelse kunne det konstateres, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed havde udstedt fakturaer til kunder i Unionen, og at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed havde modtaget betalinger fra kunder i Unionen. Desuden skal det bemærkes, at der var en avance på denne forretningsmæssigt forbundne virksomheds salg. Endvidere fremgik det af forhandlerens regnskaber, at virksomheden havde almindelige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger mellem import og videresalg. Meget tyder derfor på, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed rent faktisk varetager typiske importørfunktioner. Virksomhedens påstand blev derfor afvist.

(58)

For så vidt angår Malaysia, fremsatte de klagende den samme påstand vedrørende energiomkostninger, jf. betragtning 40, som for Indonesien. Denne påstand blev også afvist af samme grunde.

(59)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Malaysia blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(60)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Malaysia og oplysningerne i klagen og i betragtning af de forhåndenværende statistiske oplysninger er der ingen andre producenter af den pågældende vare i Malaysia. Derfor blev den landsdækkende dumpingmargen for Malaysia fastsat på det samme niveau som den højeste margen, der var blevet fastsat for en samarbejdsvillig eksporterende producent.

(61)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(62)

I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet af to kendte og en række andre meget små producenter i EU. Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet hos EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion. På det grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til mellem 400 000 og 500 000 tons i UP. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(63)

Visse interesserede parter hævdede, at en af de klagende ikke burde betragtes som en del af EU-erhvervsgrenen, fordi virksomheden importerede den pågældende vare i UP. Det blev dog ved kontrol fastlagt, at den vare, som virksomheden importerede fra de pågældende lande i UP, svarede til en ret begrænset, og derfor ikke en væsentlig, procentdel af virksomhedens produktion af samme vare. Endvidere var importen overvejende af midlertidig karakter. Det kan derfor bekræftes, at virksomhedens vigtigste aktiviteter er produktion og salg af den undersøgte vare i EU, og at dens hovedinteresser svarer til en EU-producents. Derfor fastslås det foreløbigt, at denne påstand ikke er berettiget.

(64)

Forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, den bundne anvendelse og den samlede import (ifølge Eurostat). Eurostats data omfatter også andre varer end den pågældende, og derfor blev der foretaget passende justeringer. Oplysningerne er angivet i indekseret form (2007 = 100) af fortrolighedshensyn.

(65)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-forbruget en anelse med 2 %. Først steg forbruget fra 2007 til 2008 med 2,2 %, og derefter faldt det fra 2008 til 2009 med 4,8 %. Fra 2009 til udgangen af UP steg forbruget igen med 4,6 %.

(66)

Den økonomiske nedtur har bidraget til nedgangen i forbruget siden 2008, da brugerne af den pågældende vare oplevede et fald i efterspørgslen efter deres varer. I begyndelsen af UP begyndte markedssituationen at bedres en anelse, hvilket førte til en stigning i efterspørgslen efter den pågældende vare i forhold til første halvdel af 2009.

(67)

Kommissionen overvejede, om virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande burde vurderes kumulativt, idet der blev taget hensyn til kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4. Ifølge denne artikel vurderes følgevirkningerne af indførsel fra mere end ét land, der samtidig er omfattet af antidumpingundersøgelser, kun kumulativt, hvis det fastslås, at a) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at den importerede mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og b) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af importen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede samme vare.

(68)

De dumpingmargener, der er fastsat i forbindelse med importen fra hvert af de pågældende lande, ligger over den ubetydelighedsgrænse, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3, dvs. 2 % af eksportpriserne, og den importerede mængde fra hvert af de pågældende lande ligger over den tærskel for markedsandelen på 1 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(69)

Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at konkurrencebetingelserne både mellem de dumpingimporterede varer indbyrdes og mellem de dumpingimporterede varer og samme vare var sammenlignelige. Det kunne konstateres, at gennemsnitspriserne på import fra alle de pågældende lande faldt i den betragtede periode og fulgte den samme tendens. Endvidere var den undersøgte vare importeret fra de pågældende lande identisk i enhver henseende, den er indbyrdes udskiftelig og sælges i Unionen gennem sammenlignelige salgskanaler og på ensartede kommercielle vilkår, således at den konkurrerer indbyrdes og med den undersøgte vare fremstillet i Unionen.

(70)

På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at alle betingelserne for at foretage kumulativ vurdering er opfyldt, og at virkningerne af dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande derfor bør vurderes samlet i forbindelse med skadesanalysen.

(71)

Udtrykt i mængde steg importen fra de pågældende lande væsentligt med 57 % i den betragtede periode. Den største stigning registreredes mellem 2007 og 2008, hvor importen steg med 58 %. Derefter faldt importen en anelse i 2009 og steg igen til niveauet i 2008 i UP.

(72)

Gennemsnitspriserne på import fra de pågældende lande svingede voldsomt i den betragtede periode, svarende til et samlet fald på 6 %. I hele den betragtede periode var gennemsnitspriserne på import fra de pågældende lande konstant lavere end de priser, der blev fastsat i resten af verden og af EU-erhvervsgrenen, svarende til en stigning i de pågældende landes markedsandel.

(73)

De pågældende landes markedsandel steg væsentligt med 54 % i den betragtede periode. Den største stigning fandt sted mellem 2007 og 2008. Der kunne konstateres en begrænset nedgang i importen under den økonomiske krise, og derfor faldt de pågældende landes markedsandel med 2 % mellem 2008 og 2009, men de genvandt dog denne markedsandel inden udgangen af den betragtede periode.

(74)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-erhvervsgrenen solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen. Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og efter fradrag af nedslag og rabatter. Sammenligningen viste, at der forekom betydelige prisunderbudsmargener, udtryk i procent af EU-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden (op til 16 %). Disse prisunderbudsmargener tyder på, at importen fra de pågældende lande udøvede et pristryk på EU-markedet.

(75)

Underbudsmargenerne for de pågældende lande var som følger:

(76)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2007 til udgangen af UP.

(77)

Fra 2007 til 2009 faldt EU-produktionen væsentligt med 23 %, men steg en anelse mellem 2009 og udgangen af UP, svarende til et samlet fald på 17 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at selv om EU-forbruget faldt med ca. 5 % mellem 2008 og 2009, faldt EU-erhvervsgrenens produktion langt mere, med 15 %, og at produktionen ikke formåede at drage fordel af stigningen i EU-forbruget i UP.

(78)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med ca. 2 % i den betragtede periode. Efter en stigning på ca. 9 % i 2008 blev kapaciteten reduceret i de følgende år, svarende til en samlet reduktion på 2 % i den betragtede periode.

(79)

Men i lighed med de faldende produktionsmængder blev kapacitetsudnyttelsen reduceret med 15 % i den betragtede periode. Den største nedgang fandt sted i 2009 under den generelle økonomiske krise og blev udlignet en anelse i UP.

(80)

Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører salget udtrykt i mængde og værdi til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde på EU-markedet.

(81)

Salgsmængderne og markedsandelen faldt mellem 2007 og UP med henholdsvis 18 % og 12 %. I begyndelsen af den betragtede periode, dvs. fra 2007 til 2008, faldt EU-erhvervsgrenens salgsvolumen med 15 % til trods for en stigning i EU-forbruget, og den mistede 12 % af markedsandelen. I 2009 faldt EU-forbruget, hvilket førte til en yderligere nedgang i EU-erhvervsgrenens salgsvolumen på 6,5 %. I UP steg EU-salget en anelse i tråd med det øgede EU-forbrug. Markedsandelen forblev dog konstant fra 2008 til udgangen af UP.

(82)

Priserne steg betydeligt fra 2007 til 2008, med 20 %. Det skal bemærkes, at de eksporterende producenter også øgede deres priser i denne periode, selv om det var med langt mindre end EU-erhvervsgrenen.

(83)

I 2009 blev EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere priserne for at imødegå presset fra den øgede import fra de pågældende lande. I 2008 steg importen fra disse lande med 57 %, og priserne var væsentligt lavere end EU-erhvervsgrenens. EU-erhvervsgrenen kunne dog ikke reducere sine priser til det samme niveau som de eksporterende producenter.

(84)

I UP fastholdt EU-erhvervsgrenen prisniveauet fra 2009, svarende til en samlet prisstigning i den betragtede periode på 7 %.

(85)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger faldt med 33 % i den betragtede periode. Lagerbeholdningerne faldt navnlig meget mellem 2008 og UP med 51 %.

(86)

Som følge af en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen blev antallet af ansatte reduceret i overensstemmelse hermed, dvs. med 13 %, i den betragtede periode. Arbejdskraftomkostningerne pr. ansat steg en anelse i den betragtede periode med 6 %. Dette betragtes som en naturlig stigning, som ligger under inflationsraten for den betragtede periode.

(87)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet (i dette tilfælde tabet) før skat ved salg af samme vare udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Det kunne konstateres, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet har været negativ siden begyndelsen af den berørte periode i 2007, og i den betragtede periode øgedes tabene væsentligt. Efter en nedgang i tabene i 2008 steg de igen betydeligt i 2009 under den generelle økonomiske krise. Det økonomiske opsving i UP gjorde det dog muligt for EU-erhvervsgrenen at mindske sine tab i forhold til omsætningen, men det lykkedes dog langt fra at vende tilbage til positive overskudstal.

(88)

Tendensen, som fremgår af likviditeten, der er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Likviditeten var negativ i 2007 og udviste en væsentlig forringelse i den betragtede periode. Det samme kan siges om investeringsafkastet, som udviste en tilsvarende negativ udvikling i tråd med de negative resultater, som EU-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode.

(89)

Af ovenstående fremgår det, at EU-erhvervsgrenens evne til at investere blev begrænset, da likviditeten forværredes markant i den betragtede periode. Derfor faldt investeringerne med ca. 35 % i den betragtede periode.

(90)

EU-forbruget forblev ret stabilt i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens salgsvolumen og markedsandel faldt dog i denne periode med henholdsvis 18 % og 12 %.

(91)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på de pågældende landes dumpingimport kan den faktiske dumpingmargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig.

(92)

Undersøgelsen har vist, at de fleste skadesindikatorer såsom produktion (– 17 %), kapacitetsudnyttelse (– 13 %), salgsmængde (– 18 %), markedsandel (– 12 %) og beskæftigelse (– 14 %) forværredes i den betragtede periode. Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, som f.eks. likviditet og rentabilitet, påvirket i alvorlig grad. Dette betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blev undermineret, navnlig i UP.

(93)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(94)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kunne betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne være skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(95)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget forblev ret stabilt i den betragtede periode, hvorimod de dumpede importmængder fra de pågældende lande steg betydeligt, dvs. med 57 %.

(96)

Dumpingimporten fra de pågældende lande udøvede pres på EU-erhvervsgrenen, særlig i 2008, da importen steg med 58 %. I det år var de pågældende landes priser ifølge Eurostat meget lavere end EU-erhvervsgrenens. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med ca. 12 %, mens de pågældende lande øgede deres markedsandel med 54 %.

(97)

For at imødegå presset sænkede EU-erhvervsgrenen sine priser i 2009. Selv om importmængderne fra de pågældende lande faldt (– 6,7 %) i tråd med den økonomiske nedgang og EU-markedets indskrænkning, faldt importpriserne mere end EU-erhvervsgrenens priser, og det forhindrede EU-erhvervsgrenen i at genvinde den tabte markedsandel.

(98)

I UP blev EU-erhvervsgrenen nødt til at reducere priserne yderligere, men de pågældende landes underbud, baseret på kontrollerede eksporttal, lå fortsat på 3 %. EU-erhvervsgrenens salg steg igen en anelse udtrykt i mængde (+ 4,3 %) og værdi (+ 3,9 %), men selv om prisforskellen i forhold til de pågældende landes importpriser mindskedes, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at drage fordel af stigningen i forbruget, og markedsandelen forblev uændret. Samtidig kunne der konstateres en yderligere stigning i importmængderne fra de pågældende lande (6,6 %) og i markedsandelen (2 %) i UP.

(99)

De andre faktorer, som blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhæng, er import fra andre lande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og den økonomiske krises indvirkning.

(100)

Ifølge Eurostat faldt importen udtrykt i mængde til Unionen af den undersøgte vare med oprindelse i visse tredjelande, der ikke er berørt af undersøgelsen, med 7 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel for disse lande faldt med 9 %.

(101)

Gennemsnitspriserne for disse importerede varer lå over de pågældende landes eksporterende producenters priser og over EU-erhvervsgrenens priser.

(102)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at importen fra disse tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen.

(103)

EU-erhvervsgrenens eksportsalg udtrykt i mængde faldt med 55 % i den betragtede periode. Følgerne af nedgangen blev dog til dels udlignet af en stigning i den gennemsnitlige enhedssalgspris på 71 % i den samme periode, hvorved faldet i eksportsalget udtrykt i værdi blev begrænset til 24 %. Da eksportsalget kun tegnede sig for 5 % af det samlede salg i UP, har de beskrevne forhold ført til den foreløbige konklusion, at eksportresultaterne ikke bryder årsagssammenhængen mellem den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, og importen fra de pågældende lande.

(104)

Den økonomiske krise bidrog til indskrænkningen i EU-forbruget og til pristrykket. Den lave efterspørgsel efter den undersøgte vare medførte et fald i EU-erhvervsgrenens produktion og bidrog delvis til trykket på salgspriserne.

(105)

Under normale økonomiske forhold uden et kraftigt pristryk og øget dumpingimport ville Unionen muligvis have haft svært ved at klare nedgangen i forbruget og stigningen i de faste omkostninger pr. enhed på grund af reduceret kapacitetsudnyttelse mellem 2007 og UP. Dumpingimporten har dog forværret virkningerne af den økonomiske nedgang og gjort det umuligt at sælge til priser, som ligger over kostprisen.

(106)

Ud fra ovenstående har faldet i EU-efterspørgslen i tilknytning til den økonomiske krise bidraget til den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Det bryder dog ikke årsagssammenhængen med dumpingimporten til lave priser fra de pågældende lande.

(107)

Ovennævnte analyse har vist, at dumpingimporten til lave priser fra de pågældende lande steg kraftigt i mængde og markedsandel i den betragtede periode. Desuden konstateredes det, at importen skete til dumpingpriser, der lå under EU-erhvervsgrenens priser for tilsvarende varetyper på EU-markedet.

(108)

Denne stigning i mængde og markedsandel for dumpingimporten til lave priser fra de pågældende lande var sammenfaldende med en generel vedvarende stigning i forbruget i Unionen i den betragtede periode, men også sammenfaldende med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel i samme periode. Endvidere lykkedes det til trods for den generelle økonomiske afmatning og faldet i EU-forbruget fra 2008 og fremefter for eksportørerne fra de pågældende lande at bevare deres markedsandel ved at reducere priserne, der fortsat underbød EU-priserne. Samtidig blev der observeret endnu en negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel og i de vigtigste indikatorer for dennes økonomiske situation. Den kraftige stigning i dumpingimporten fra Indien, Indonesien og Malaysia til lave priser, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, førte rent faktisk til et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet i den betragtede periode og dermed til svære tab i UP.

(109)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(110)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der behørigt blev skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Indien, Indonesien og Malaysia har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(111)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(112)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Indien, Indonesien og Malaysia. Der mindes om, at hovedparten af skadesindikatorerne udviste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet, investeringsafkast og rentabilitet, blev påvirket i alvorlig grad. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(113)

Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på den undersøgte vare, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for den økonomiske situation og rentabiliteten.

(114)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(115)

Der blev udsendt spørgeskemaer til 21 importører i Unionen. Kun to importører, begge fra Det Forenede Kongerige, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og tegnede sig tilsammen for 0,3 % af den samlede import fra de pågældende lande i UP. Der blev kun aflagt besøg hos den største importør. Under besøget på virksomheden nægtede importøren dog at give adgang til regnskabet, og de relevante oplysninger kunne derfor ikke kontrolleres. Selv om det stod klart, at eventuelle antidumpingforanstaltninger ville påføre virksomheden større omkostninger, ville sådanne foranstaltninger ikke afstedkomme alvorlige problemer for virksomhedens aktiviteter, selv med de samme kunder, eller om nødvendigt ved omlægning af forretningsområdet.

(116)

Ud fra de tilgængelige oplysninger blev det konkluderet, at denne importør burde være i en situation, hvor virksomheden kan videregive i det mindste en del af omkostningsstigningen til sine kunder og/eller skifte til andre forsyningskilder, selv om eventuelle midlertidige antidumpingforanstaltninger ville få en negativ indvirkning på ovennævnte importør. Derfor formodes indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke at have en negativ indvirkning på importørerne.

(117)

Brugerne af den undersøgte vare har udvist stor interesse i denne sag. Ud af de 97 brugere, der blev kontaktet, har 21 samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. De samarbejdsvillige brugere tegnede sig for ca. 25 % af importen til EU af den pågældende vare i UP. Virksomhederne befinder sig spredt i hele Unionen og inden for sektorer, som beskæftiger sig med produkter til personlig pleje, husholdningsvaskemidler og vaskemidler til industrielt brug.

(118)

Der blev aflagt besøg på 5 af de 21 virksomheder, og de tegnede sig for 18 % af den samlede EU-import af den undersøgte vare fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden. De efterprøvede oplysninger viser, at den undersøgte vare udgør en betydelig del af virksomhedernes udgifter til produktionsstrukturer, dvs. mellem 10 % og 20 %, afhængigt af slutproduktet.

(119)

I tre af de fem besøgte virksomheder arbejder ca. 15 % af det samlede antal ansatte inden for sektorer, som bruger den pågældende vare, i en virksomhed var der tale om ca. 70 %, mens den sidste ikke lå inde med sådanne oplysninger på grund af den komplicerede selskabsstruktur og varesortimentet.

(120)

I undersøgelsesperioden svarede den del af forretningsaktiviteterne, hvor der blev gjort brug af den undersøgte vare, for de besøgte virksomheder til 22 % i gennemsnit af de samlede aktiviteter, mens fortjenstmargenen inden for disse forretningsaktiviteter udgjorde ca. 6 %. Da de foreslåede foranstaltninger er af relativt beskedent omfang skønnedes det derfor, at midlertidig antidumpingtold på importen fra de pågældende lande generelt vil få en ret begrænset virkning. Visse brugere hævdede, at antidumpingforanstaltninger ville føre til mangel på den undersøgte vare i Unionen, i og med at der kun findes to store EU-producenter, og at efterspørgslen efter den undersøgte vare stiger mere og mere. Det skal dog bemærkes, at de foreslåede foranstaltninger er af så relativt begrænset omfang, at de ikke burde udelukke muligheden for at importere den undersøgte vare fra de pågældende lande. Endvidere udnyttede de to EU-producenter ikke deres kapacitet fuldt ud i den betragtede periode. Ydermere er import fra andre tredjelande, som ikke er genstand for foranstaltninger, også altid en mulighed. Derfor blev denne påstand afvist.

(121)

Selv om de fleste brugere sandsynligvis vil blive påvirket negativt af foranstaltningerne over for importen fra de pågældende lande, forekommer indvirkningen således generelt begrænset. Derfor blev det ud fra de tilgængelige oplysninger foreløbigt konkluderet, at virkningen af antidumpingforanstaltningerne på importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne af den pågældende vare.

(122)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande.

(123)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.