7.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 119/1

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 815/2008 (3) blev Kap Verde indrømmet en undtagelse fra de oprindelsesregler, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2454/93, så visse fiskevarer, der er fremstillet i Kap Verde af fisk uden oprindelsesstatus, kan anses for at have oprindelse i Kap Verde. Undtagelsen udløb den 31. december 2010.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 894/2010 (4) blev Kap Verde indrømmet en forhøjelse af de mængder, der blev tildelt i 2010 med hensyn til to af de tre kategorier af fiskevarer, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 815/2008. De af undtagelsen omfattede mængder blev forhøjet til 2 500 tons for tilberedte eller konserverede makrelfileter og til 875 tons for tilberedte eller konserverede fileter af fregattun eller fregatmakrel.

(3)

Ved brev af 21. oktober 2010 anmodede Kap Verde om en videreførelse af undtagelsen. Ved brev af 3. og 21. december 2010 og 14. januar 2011 sendte Kap Verde yderligere oplysninger til støtte for sin anmodning.

(4)

Kap Verde anmoder om videreførelse i et år og om en mængde på 2 500 tons for tilberedte eller konserverede makrelfileter og 875 tons tilberedte eller konserverede fileter af fregattun eller fregatmakrel.

(5)

Mellem 2008 og 2010 har de samlede årlige mængder, der oprindeligt blev indrømmet, i væsentlig grad bidraget til at forbedre situationen for fiskeforarbejdningssektoren og til en vis grad sat nyt liv i Kap Verdes ikke-industrielle flåde, der er af afgørende betydning for landet. Det ser dog ud til, at den fuldstændige genopbygning af fiskerflåden til det planlagte niveau fordrer en yderligere forhøjelse af den disponible kapacitet til at kunne forsyne Kap Verdes fiskeforarbejdningssektor med tilstrækkelige råvarer med oprindelsesstatus.

(6)

Anmodningen påpeger, at uden undtagelsen vil den kapverdiske fiskeforarbejdningssektors muligheder for at fortsætte eksporten til EU blive hårdt ramt, hvilket vil kunne hindre en yderligere udvikling af den kapverdiske fiskerflådes kapacitet inden for mindre pelagisk fiskeri.

(7)

Undtagelsen giver Kap Verde tilstrækkelig tid til at forberede sig på at overholde reglerne for opnåelse af præferenceoprindelse. Tid er nødvendig for at kunne sikre, at bestræbelserne på at genopbygge den lokale fiskerflåde fortsætter, så Kap Verde kan forbedre sine muligheder for at forsyne den lokale fiskeforarbejdningssektor med fisk med oprindelsesstatus.

(8)

Da der anmodes om videreførelse med virkning fra den 1. januar 2011 for at sikre den fortsatte import fra Kap Verde til EU, bør en ny videreførelse indrømmes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2011.

(9)

For at begrænse den midlertidige videreførelse til den periode, som er nødvendig for, at Kap Verde kan opfylde bestemmelserne, bør undtagelsen indrømmes for en periode på et år og for 2 500 tons tilberedte eller konserverede makrelfileter og 875 tons tilberedte eller konserverede fileter af fregattun eller fregatmakrel.

(10)

I forordning (EØF) nr. 2454/93 er der fastsat bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. For at sikre en effektiv forvaltning i tæt samarbejde mellem de kapverdiske myndigheder, toldmyndighederne i EU og Kommissionen bør disse regler finde tilsvarende anvendelse på de mængder, som importeres inden for rammerne af den undtagelse, der er indrømmet ved nærværende forordning.

(11)

Med henblik på en mere effektiv overvågning af anvendelsen af undtagelsen bør myndighederne i Kap Verde, jf. artikel 89, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2454/93, regelmæssigt meddele Kommissionen oplysninger om de oprindelsescertifikater, formular A, de har udstedt.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

7.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 119/4

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den kompetente nationale myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«.

(3)

Efter at have modtaget en ansøgning skal autoriteten straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og desuden afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse. Enhver beslutning om at ændre listerne over tilladte sundhedsanprisninger skal indeholde de oplysninger, der er anført i artikel 16, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006, herunder bl.a. specifikke betingelser for anvendelsen, hvor det er relevant.

(5)

De otte udtalelser, der henvises til i nærværende forordning, vedrører ansøgninger om sundhedsanprisninger, der henviser til virkningerne af essentielle fedtsyrer på børns udvikling og sundhed, som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006.

(6)

Som opfølgning på tre ansøgninger, som Mead Johnson & Company indgav den 19. januar 2008 i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, med anmodning om beskyttelse af data, som er omfattet af ejendomsrettigheder, vedrørende 19 undersøgelser, skulle autoriteten afgive tre udtalelser om sundhedsanprisninger vedrørende virkningerne af docosahexaensyre (DHA) og arachidonsyre (ARA) på udviklingen af synet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-211) (2), EFSA-Q-2008-688 (3) og EFSA-Q-2008-689 (4)). De af ansøgeren foreslåede anprisninger lød henholdsvis som følger: »DHA og ARA bidrager til en optimal udvikling af synet hos spædbørn og småbørn«, »Lipil® bidrager til en optimal udvikling af synet hos spædbørn og småbørn«, og »Enfamil® Premium bidrager til en optimal udvikling af synet hos spædbørn«. Lipil® og Enfamil® Premium indeholder, således som anført af ansøgeren, specifikke mængder DHA og ARA i et særligt forhold.

(7)

På grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede autoriteten i sine udtalelser, som Kommissionen modtog henholdsvis den 13. februar 2009 og den 23. marts 2009, at der var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn tilsat DHA og udviklingen af synet hos spædbørn, der enten var blevet ammet indtil fravænning eller havde fået DHA-berigede modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger, hvor DHA-indholdet udgør 0,3 % af fedtsyremængden, fra fødsel til fravænning. Autoriteten bemærkede, at den ikke ville have kunnet drage denne konklusion uden at have taget syv undersøgelser, som ansøgeren havde angivet som værende omfattet af ejendomsrettigheder, i betragtning. Derudover konkluderede autoriteten, at der ikke var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtag af ARA og den anpriste virkning.

(8)

I autoritetens svar af 3. september 2009 på bemærkninger modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006 og dens svar af 3. december 2009 på Kommissionens anmodning om rådgivning, bl.a. vedrørende ansøgningerne omhandlet i spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-211, EFSA-Q-2008-688 og EFSA-Q-2008-689, konkluderedes det, at den anpriste virkning kunne udvides til levnedsmidler til spædbørn under fravænning, som defineret i Kommissionens direktiv 2006/125/EF (5). Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF (6) og specifikke direktiver, der skal gælde for visse grupper af fødevarer bestemt til særlig ernæring, bør en sundhedsanprisning, der er i overensstemmelse med denne konklusion og ledsages af specifikke anvendelsesbetingelser, følgelig anses for at opfylde kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, og den bør optages på EU-listen over tilladte anprisninger.

(9)

Efter at have modtaget autoritetens udtalelser om de ansøgninger, der omhandles i spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-211, EFSA-Q-2008-688 og EFSA-Q-2008-689, henvendte Kommissionen sig til ansøgeren igen for at få uddybet den begrundelse, der var givet vedrørende de syv undersøgelser, som var angivet som værende omfattet af ejendomsrettigheder, navnlig vedrørende den »eneret på at kunne henvise«, der henvises til i artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006. Alle oplysninger, der er fremlagt af ansøgeren til begrundelse af anmodningen, er blevet gennemgået. Da alle syv undersøgelser var blevet offentliggjort forud for indgivelsen af ansøgningerne om godkendelse af sundhedsanprisningerne, er der ikke grundlag for at anmode om beskyttelse af dem i henhold til målene med forordning (EF) nr. 1924/2006, som blandt andet er at beskytte den investering, som produktudviklere foretager ved indsamling af oplysninger og data til støtte for en ansøgning, der indgives i henhold til samme forordning, og anmodningen bør derfor ikke imødekommes.

(10)

Som opfølgning på en ansøgning, som Merck Selbstmedikation GmbH indgav den 16. januar 2008 i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af DHA på udviklingen af synet hos det ufødte barn og hos spædbørn, der ammes (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-675) (7). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »DHA er vigtig for tidlig udvikling af øjnene hos fosteret (det ufødte barn) og hos spædbørn. Tilførsel af DHA fra moderen bidrager til udviklingen af barnets syn«.

(11)

På grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede autoriteten i sin udtalelse, som Kommissionen modtog den 23. april 2009, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation til at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtag af DHA-tilskud under graviditet og amning og udviklingen af synet hos det ufødte barn eller hos spædbørn, der ammes.

(12)

Som opfølgning på en ansøgning, som Merck Selbstmedikation GmbH indgav den 16. januar 2008 i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af DHA på den kognitive udvikling (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-773) (8). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »DHA er vigtig for tidlig udvikling af hjernen hos fosteret (det ufødte barn) og hos spædbørn. Tilførsel af DHA fra moderen bidrager til barnets kognitive udvikling«.

(13)

På grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede autoriteten i sin udtalelse, som Kommissionen modtog den 23. april 2009, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation til at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtag af DHA-tilskud under graviditet og amning og den kognitive udvikling hos det ufødte barn eller hos spædbørn, der ammes.

(14)

I autoritetens svar af 4. august 2009 på bemærkninger modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006 og dens svar af 3. december 2009 på Kommissionens anmodning om rådgivning, bl.a. vedrørende ansøgningerne omhandlet i spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-675 og EFSA-Q-2008-773, konkluderedes det, at eftersom DHA er en vigtig strukturel og funktionel langkædet, flerumættet fedtsyre, kan den bidrage til normal udvikling af hjernen og normal udvikling af øjet hos fosteret og spædbørn, der ammes. Det blev desuden præciseret, at spædbørn, der ammes, får tilført hovedparten af deres DHA gennem brystmælken, hvor DHA-koncentrationen afhænger både af moderens indtag af DHA fra kosten og moderens depot af DHA. Sundhedsanprisninger, der er i overensstemmelse med disse konklusioner og ledsages af specifikke anvendelsesbetingelser, bør følgelig anses for at opfylde kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, og de bør optages på EU-listen over tilladte anprisninger.

(15)

Artikel 16, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver, at en positiv udtalelse, hvorefter en sundhedsanprisning kan godkendes, skal indeholde bestemte oplysninger. Disse oplysninger bør således angives i bilaget til nærværende forordning for den anprisning, der godkendes, og de bør alt efter tilfældet omfatte en ændret formulering af anprisningen, særlige betingelser for anvendelsen af anprisningen og, hvor det er relevant, betingelser eller begrænsninger for anvendelsen af fødevaren og/eller supplerende erklæringer eller advarsler, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006 og i tråd med autoritetens udtalelser.

(16)

Et af målene med forordning (EF) nr. 1924/2006 er at sikre, at sundhedsanprisninger er sandfærdige, klare, pålidelige og anvendelige for forbrugeren, og i den forbindelse at formuleringen og præsentationen af sundhedsanprisninger tages i betragtning. Anprisninger, der i kraft af deres formulering har samme betydning for forbrugerne som en godkendt sundhedsanprisning, idet de viser den samme sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed, bør derfor også være omfattet af de samme anvendelsesbetingelser, jf. bilaget til denne forordning.

(17)

Som opfølgning på tre ansøgninger, som Mead Johnson & Company indgav den 19. januar 2008 i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive tre udtalelser om sundhedsanprisninger vedrørende virkningerne af DHA og ARA på hjernens udvikling (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-212 (9), EFSA-Q-2008-690 (10) og EFSA-Q-2008-691 (11)). De af ansøgeren foreslåede anprisninger lød henholdsvis som følger: »DHA og ARA bidrager til en optimal udvikling af hjernen hos spædbørn og småbørn«, »Lipil® bidrager til en optimal udvikling af hjernen hos spædbørn og småbørn«, og »Enfamil® Premium bidrager til en optimal udvikling af hjernen hos spædbørn og småbørn«. Lipil® og Enfamil® Premium indeholder, således som anført af ansøgeren, specifikke mængder DHA og ARA i et særligt forhold.

(18)

På grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede autoriteten i sin udtalelse, som Kommissionen modtog den 23. marts 2009, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation til at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtag af henholdsvis DHA og ARA, Lipil® og Enfamil® Premium og den anpriste virkning.

(19)

I autoritetens svar af 3. september 2009 på bemærkninger modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006 og dens svar af 3. december 2009 på Kommissionens anmodning om rådgivning, bl.a. vedrørende ansøgningerne omhandlet i spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-690, EFSA-Q-2008-691 og EFSA-Q-2008-212, konkluderedes det, at eftersom DHA er en vigtig strukturel og funktionel langkædet, flerumættet fedtsyre, kan den bidrage til normal udvikling af hjernen hos fosteret, spædbørn og småbørn. Derfor overvejede Kommissionen og medlemsstaterne, om en sundhedsanprisning, der er i overensstemmelse med denne konklusion, bør godkendes. På baggrund af de oplysninger, som er fremlagt i de tre ansøgninger, og den foreliggende videnskabelige viden kunne autoriteten dog ikke formidle specifik rådgivning om de relevante anvendelsesbetingelser, der bør ledsage sundhedsanprisningen. Da de ansvarlige beslutningstagere i risikostyringsprocessen ikke kunne fastsætte særlige betingelser for anvendelsen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006, og eftersom manglen på særlige anvendelsesbetingelser betyder, at produktets gavnlige virkning ikke kan garanteres, hvilket medfører vildledning af forbrugeren, bør denne sundhedsanprisning ikke opføres på listerne over tilladte sundhedsanprisninger.

(20)

De bemærkninger fra ansøgerne og medlemmer af offentligheden, som Kommissionen har modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved fastsættelsen af foranstaltningerne i nærværende forordning. Kommissionen tog også højde for relevant rådgivning fra autoriteten, herunder udtalelser om referenceindtagsværdier for flerumættede n-3- og n-6-fedtsyrer i mærkning (spørgsmål nr. EFSA-Q-2009-00548 (12)) og om referenceværdier for kost med hensyn til fedt, inklusive mættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, transfedtsyrer og kolesterol (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-466 (13)).

(21)

I overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006 kan sundhedsanprisninger som omhandlet i samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra b), der ikke er godkendt ved en beslutning i henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006, fortsat anvendes indtil seks måneder efter vedtagelsen af nærværende forordning, forudsat at der var indgivet en ansøgning før den 19. januar 2008. Den i samme artikel fastsatte overgangsperiode finder således anvendelse på sundhedsanprisningerne i bilag II til nævnte forordning.

(22)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

7.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 119/10

7.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 119/12

(1)

Den 10. juni 1999 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 1244.

(2)

Den 15. september 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/623/FUSP (2) om oprettelse af en gruppe, som skal medvirke til at forberede et eventuelt internationalt civilt kontor i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant (ICO/EUSR-forberedelsesgruppe).

(3)

Den 13-14. december 2007 understregede Det Europæiske Råd, at Unionen er parat til at spille en førende rolle i forbindelse med styrkelsen af stabiliteten i regionen og gennemførelsen af en løsning, der fastlægger Kosovos fremtidige status. Det anførte, at Unionen er parat til at bistå Kosovo på vejen mod bæredygtig stabilitet, bl.a. gennem en mission under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) og et bidrag til et internationalt civilt kontor som en del af den internationale tilstedeværelse.

(4)

Den 4. februar 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/123/FUSP (3) om udnævnelse af Pieter FEITH til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo med mandat til den 30. april 2011.

(5)

Fernando GENTILINI bør udnævnes til EUSR i Kosovo fra den 1. maj 2011 til den 31. juli 2011.

(6)

Stabiliserings- og associeringsprocessen er den strategiske ramme for Unionens politik over for den vestlige Balkanregion, og dens instrumenter anvendes på Kosovo, herunder et europæisk partnerskab, politisk og teknisk dialog under SAP-kontrolmekanismen og beslægtede EU-bistandsprogrammer.

(7)

Mandatet for EUSR bør gennemføres i samråd med Kommissionen for at sikre sammenhæng med andre relevante aktiviteter, som falder ind under Unionens kompetence.

(8)

EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

a)

at tilbyde råd og støtte fra Unionen i den politiske proces

b)

at fremme Unionens overordnede politiske samordning i Kosovo

c)

at vejlede chefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX Kosovo) om lokale politiske forhold, bl.a. om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar

d)

at sikre overensstemmelse og sammenhæng i EU-aktionen i forhold til offentligheden. EUSR's talsmand skal være det vigtigste EU-kontaktpunkt for medierne i Kosovo i spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik/den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP/FSFP). Alle aktiviteter med hensyn til presse og information af offentligheden gennemføres i tæt og fortsat koordinering med talsmanden for HR/Rådssekretariatets Pressetjeneste

e)

at bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Kosovo, bl.a. med hensyn til kvinder og børn, i overensstemmelse med Unionens menneskerettighedspolitik og Unionens retningslinjer vedrørende menneskerettigheder.

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan, der bl.a. omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sørge for, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for missionsområdet

d)

at sørge for, at alle vedtagne henstillinger, som udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til HR, Rådet og Kommissionen.

7.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 119/15

(1)

I henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 afslutter Kommissionen regnskaberne for de i artikel 6 i nævnte forordning omhandlede betalingsorganer på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de for deres regnskabsafslutning nødvendige oplysninger, af attester om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af godkendelsesorganernes rapporter.

(2)

Ifølge artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (2) begynder EGFL-regnskabsåret den 16. oktober år N-1 og ender den 15. oktober år N. Ved regnskabsafslutningen for 2010 bør der for at bringe regnskabsperioden for ELFUL i overensstemmelse med EGFL-regnskabsperioden tages hensyn til udgifter afholdt af medlemsstaterne mellem den 16. oktober 2009 og den 15. oktober 2010.

(3)

I artikel 10, stk. 2, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og afslutning af EGFL's og ELFUL's regnskaber (3) er det fastsat, at de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til hver medlemsstat i henhold til den beslutning om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning, fastlægges ved at trække de mellemliggende betalinger for det pågældende regnskabsår fra de udgifter, der for samme år er anerkendt i henhold til stk. 1. Kommissionen fratrækker beløbet eller lægger beløbet til den følgende mellemliggende betaling.

(4)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 31. marts 2011 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(5)

Kommissionen kan på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne for nogle af betalingsorganernes vedkommende træffer afgørelse om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. I bilag I er anført de beløb, som medlemsstater har afsluttet, og de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til medlemsstaterne.

(6)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganerne har fremsendt, kræver yderligere undersøgelser, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende afgørelse. De pågældende betalingsorganer er anført i bilag II.

(7)

I henhold til artikel 33, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat, hvis inddrivelsen ikke har fundet sted enten inden for en frist på fire år efter det første led i en administrativ eller retslig konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole eller ved afslutningen af programmet, hvis disse frister udløber før afslutningen. Artikel 33, stk. 4, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der findes detaljerede bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indberette de beløb, der skal inddrives, i forordning (EF) nr. 885/2006. I bilag III til nævnte forordning er der fastsat en tabel, som medlemsstaterne skulle fremlægge i 2010. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, vedtage en afgørelse om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesafgørelser efter artikel 33, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(8)

Medlemsstaten kan i henhold til artikel 33, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1290/2005 beslutte at indstille inddrivelsesproceduren, efter at programmet for udvikling af landdistrikterne er afsluttet. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påbeløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelsen ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis beslutningen er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse fuldt ud af EU-budgettet. I den sammenfattende oversigt, der omhandles i artikel 33, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor EU-budgettet. Denne afgørelse foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesafgørelser efter artikel 33, stk. 5, i nævnte forordning.

(9)

Efter artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne afgørelse ikke Kommissionens senere afgørelser om afvisning af EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i henhold til EU-bestemmelserne —