26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/1

(1)

I afventning af ikrafttrædelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, der etablerer et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Turkmenistan på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 25. maj 1998, er det nødvendigt at godkende interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 10. november 1999 (»interimsaftalen«) (1).

(2)

Artikel 31 i interimsaftalen bør ændres for at tage højde for de nye officielle sprog, som Unionen har fået siden undertegnelsen af interimsaftalen, ved indgåelse af brevvekslingen mellem Det Europæiske Fællesskab og Turkmenistan om ændring af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side med hensyn til de autentiske sprogudgaver (»brevvekslingen«) (2).

(3)

Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af interimsaftalen sammen med bilagene hertil, protokollen og erklæringerne samt brevvekslingen bør godkendes —

26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/2

(1)

Afgørelse 2011/178/CFSP fastsætter blandt andet yderligere restriktive foranstaltninger over for Libyen, herunder et forbud mod flyvninger i det libyske luftrum, et forbud mod libyske luftfartøjer i Unionens luftrum og yderligere bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der blev indført ved Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (2), herunder en bestemmelse for at sikre, at disse foranstaltninger ikke påvirker humanitære aktioner i Libyen.

(2)

Da nogle af foranstaltningerne falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan nødvendige for at kunne gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender dem på samme måde.

(3)

Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 (3) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Det er forbudt:

2.   Uanset stk. 1 finder de forbud, der er omhandlet heri, ikke anvendelse på ydelse af teknisk bistand, finansieringsbistand og finansiel bistand vedrørende ikke-dødbringende militærudstyr, der udelukkende er bestemt til humanitære formål eller beskyttelsesformål, eller på salg og levering af våben og tilknyttet materiel som godkendt på forhånd af Sanktionskomitéen.

3.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag IV, tillade ydelse af teknisk bistand, finansieringsbistand og finansiel bistand i tilknytning til udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse på sådanne betingelser, som de skønner hensigtsmæssige efter at have konstateret, at det pågældende udstyr udelukkende er bestemt til humanitære formål eller beskyttelsesformål.

4.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag IV, tillade ydelse af teknisk bistand, finansieringsbistand og finansiel bistand i tilknytning til de varer og den teknologi, der er opført på den fælles liste over militært udstyr, eller i tilknytning til udstyr, som kan bruges til intern undertrykkelse, til personer, enheder og organer, hvis den kompetente myndighed skønner, at en sådan tilladelse er nødvendig for at beskytte civile og civilt befolkede områder i Libyen, som trues af angreb, forudsat at den pågældende medlemsstat, i tilfælde vedrørende levering af bistand relateret til varer eller teknologi opført på den fælles liste over militært udstyr, har givet FN's Generalsekretær forudgående meddelelse herom.

5.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og hjelme, der midlertidigt eksporteres til Libyen af FN-personel, personale fra Unionen eller dens medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale, udelukkende til deres personlige brug.

2)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

1.   Det er forbudt for alle luftfartøjer eller luftfartsselskaber, der er registrerede i Libyen eller ejes eller drives af libyske statsborgere eller enheder, at:

medmindre den pågældende flyvning på forhånd er blevet godkendt af Sanktionskomitéen, eller der er tale om nødlanding.

2.   Bevidst eller forsætlig deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå forbuddet i stk. 1, er forbudt.

Artikel 4b

1.   Det er forbudt for alle luftfartøjer og luftfartsselskaber i Unionen, eller som ejes eller drives af unionsborgere eller af enheder, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning, at:

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på flyvninger:

3.   Bevidst eller forsætlig deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå forbuddet i stk. 1, er forbudt.«

3)

Artikel 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Bilag II omfatter fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som er optaget på listen af FN's Sikkerhedsråd eller Sanktionskomitéen i overensstemmelse med punkt 22 i UNSCR 1970 (2011) eller punkt 19, 22 eller 23 i UNSCR 1973 (2011).

2.   Bilag III indeholder fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som ikke er omfattet af bilag II, men som i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b), i afgørelse 2011/137/FUSP er blevet identificeret af Rådet som værende personer, der er involveret i eller medvirkende til at beordre, kontrollere eller på anden måde styre de alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Libyen, herunder ved i strid med folkeretten at være involveret i eller medvirkende til at planlægge, styre, beordre eller gennemføre angreb, herunder luftbombardementer, mod civilbefolkningen og -faciliteter, eller som værende personer, enheder eller organer, der er libyske myndigheder, eller som værende personer, enheder eller organer, der har krænket eller bidraget til at krænke bestemmelserne i UNSCR 1970 (2011) eller UNSCR 1973 (2011) eller i denne forordning, eller som værende personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller på ordre af nogen af ovennævnte, eller enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem, eller af personer, enheder eller organer opført i bilag II.«

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

For så vidt angår personer, enheder og organer, der ikke er udpegede i bilag II og III, hvori en person eller enhed eller et organ, der er udpeget i disse bilag har en andel, forhindrer forpligtelsen til at indefryse den udpegede persons eller enheds eller det udpegede organs pengemidler og økonomiske ressourcer ikke sådanne ikke-udpegede personer, enheder eller organer i fortsat at drive lovlig virksomhed, for så vidt som denne virksomhed ikke indebærer at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Uanset artikel 5 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag IV, tillade frigivelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, som tilhører personer, enheder eller organer, der er opført i bilag III, eller rådighedsstillelse af visse pengemidler eller økonomiske ressourcer til personer, enheder eller organer, der er opført i bilag III, på betingelser, som de finder hensigtsmæssige, såfremt de finder det nødvendigt til humanitære formål, såsom at levere eller at lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer, levering af elektricitet, humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand eller evakueringer fra Libyen. Den berørte medlemsstat underretter de andre medlemsstater og Kommissionen om tilladelser, der gives i henhold til denne artikel.«

6)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Der ydes ikke kompensation, herunder erstatning eller nogen anden tilsvarende kompensation, såsom modregning eller erstatning i henhold til garanti i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af foranstaltninger truffet i medfør af UNSCR 1970 (2011) eller UNSCR 1973 (2011), herunder foranstaltninger truffet af Unionen eller af enhver medlemsstat i overensstemmelse med, som krævet i eller i forbindelse med gennemførelsen af de relevante afgørelser fra FN's Sikkerhedsråd eller foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, til de libyske myndigheder eller til nogen person eller enhed eller noget organ, som rejser fordringer på deres vegne eller til deres fordel.

Fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, ifalder ikke erstatningsansvar for handlinger foretaget af dem i god tro til implementering af forpligtelserne fastsat i denne forordning.«

7)

I artikel 13, stk. 1, litra a), erstattes henvisningen til artikel 4 med en henvisning til artikel 5.

26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/5

(1)

I henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002 kan der vedtages relevante EU-beredskabsforanstaltninger vedrørende fødevarer og foder, der er importeret fra et tredjeland, for at beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, hvis denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne hver for sig.

(2)

Efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima den 11. marts 2011 blev Kommissionen orienteret om, at indholdet af radionukleider i visse fødevarer med oprindelse i Japan, f.eks. mælk og spinat, oversteg de indgrebsværdier for fødevarer, der gælder i Japan. En sådan kontaminering kan udgøre en trussel mod folke- og dyresundheden i Unionen, og der bør derfor som en forsigtighedsforanstaltning omgående træffes foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at foder og fødevarer, herunder fisk og fiskevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan, er sikre. Eftersom ulykken endnu ikke er under kontrol, bør den krævede testning forud for eksport i denne fase gælde for foder og fødevarer, der har oprindelse i de berørte præfekturer plus en bufferzone, og der bør foretages stikprøveundersøgelser af foder og fødevarer ved import med oprindelse i hele Japans område.

(3)

Der er fastsat maksimumsniveauer ved Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (2), Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 af 12. april 1989 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i mindre vigtige levnedsmidler som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (3) og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90 af 29. marts 1990 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (4).

(4)

Disse maksimumsniveauer kan bringes i anvendelse, efter at Kommissionen har modtaget oplysninger om en nuklear ulykke, der godtgør, at de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering af foder og fødevarer må antages at blive nået eller er nået, jf. Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare (5) eller IAEA-konventionen af 26. september 1986 om hurtig anmeldelse af et kernekraftuheld. I mellemtiden bør disse forudfastsatte maksimumsniveauer anvendes som referenceværdier til vurdering af, om markedsføring af foder og fødevarer kan accepteres.

(5)

De japanske myndigheder har underrettet Kommissionens tjenestegrene om, at der foretages relevant testning af fødevarer fra det berørte område, som eksporteres fra Japan.

(6)

Som supplement til denne testning foretaget af de japanske myndigheder bør der indføres stikprøvekontrol af sådan import.

(7)

Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle analyseresultater via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) og EU-systemet til udveksling af presserende radiologiske informationer (Ecurie). Foranstaltningerne tages op til revision på grundlag af analyseresultaterne.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

—

at produktet er blevet høstet og/eller forarbejdet inden den 11. marts 2011, eller

—

at produktet har oprindelse i andre præfekturer end Fukushima, Gunma, Ibaraki, Tochigi, Miyagi, Yamagata, Niigata, Nagano, Yamanashi, Saitama, Tokyo og Chiba, eller

—

hvis produktet har oprindelse i præfekturerne Fukushima, Gunma, Ibaraki, Tochigi, Miyagi, Yamagata, Niigata, Nagano, Yamanashi, Saitama, Tokyo og Chiba, at produkternes indhold af radionukleiderne jod-131, cæsium-134 og cæsium-137 ikke overstiger de maksimumsniveauer, der er fastsat i Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987, Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 af 12. april 1989 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90 af 29. marts 1990.

26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/9

26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/11

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2010/11 er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 867/2010 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 295/2011 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/13

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2010 (2) blev der indledt en licitation med henblik på salg af korn i henhold til betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (3).

(2)

Ifølge artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1272/2009 og artikel 4 i forordning (EU) nr. 1017/2010 fastsætter Kommissionen på grundlag af de bud, der modtages ved hver særlig licitation, en minimumssalgspris for hver kornart og medlemsstat eller beslutter ikke at fastsætte en minimumssalgspris.

(3)

På grundlag af de bud, der er modtaget ved den 9. særlige licitation, er det besluttet at fastsætte en minimumssalgspris for nogle kornarter og medlemsstater og ikke at fastsætte en minimumssalgspris for andre kornarter og medlemsstater.

(4)

For at give et hurtigt signal til markedet og sikre en effektiv forvaltning af foranstaltningen bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/15

(1)

Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (2) giver visse medlemsstater mulighed for, med henblik på at forebygge indslæbning af visse sygdomme i deres område, at stille særlige krav til markedsføring og import af sendinger af disse dyr, såfremt de enten har påvist, at hele deres område eller visse afgrænsede områder er frie for sådanne sygdomme eller har etableret et udryddelsesprogram i dette øjemed.

(2)

Siden 2008 er der opstået øget dødelighed hos stillehavsøsters (Crassostrea gigas) i en række områder i Irland, Frankrig og Det Forenede Kongerige. Epidemiologiske undersøgelser foretaget i 2009 tydede på, at en nyligt beskrevet stamme af ostreid herpesvirus 1 (OsHV-1), nemlig OsHV-1μνar, spillede en afgørende rolle i den øgede dødelighed.

(3)

Kommissionens forordning (EU) nr. 175/2010 af 2. marts 2010 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår foranstaltninger til bekæmpelse af øget dødelighed hos østers af arten Crassostrea gigas i tilfælde af påvisning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) (3) blev vedtaget med det formål at forebygge yderligere spredning af OsHV-1 μνar. Den indførte foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af spredningen, og den anvendes indtil den 30. april 2011.

(4)

Den 27. oktober 2010 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om de øgede tilfælde af dødelighed hos stillehavsøsters, Crassostrea gigas  (4) (EFSA's udtalelse). I den udtalelse konkluderer EFSA, at OsHV-1, både referencestammen og den nye μ-variant (μνar) af denne østersherpesvirus, er blevet forbundet med høje dødelighedsniveauer hos stillehavsøstersyngel, og at tilgængelige oplysninger tyder på, at en infektion med OsHV-1 er en nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig årsag, da der også lader til at være andre vigtige faktorer. I EFSA's udtalelse konkluderes det endvidere, at OsHV-1 μνar lader til at være den dominerende virusstamme i forbindelse med udbruddene med øget dødelighed i 2008-2010, skønt det ikke fremgår, om dette skyldes øget virulens eller andre epidemiologiske faktorer.

(5)

I 2010 indførte Irland, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige programmer for tidlig påvisning af OsHV-1 μνar og anvendte de relevante restriktioner for flytning, jf. forordning (EU) nr. 175/2010. Resultatet af den overvågning, som disse medlemsstater iværksatte i forbindelse med disse programmer, tyder på, at dele af EU er fri for OsHV-1 μνar.

(6)

Irland og Det Forenede Kongerige har forelagt Kommissionen deres overvågningsprogrammer til godkendelse, jf. direktiv 2006/88/EF (overvågningsprogrammer). Overvågningsprogrammerne tilsigter at godtgøre, at de områder, hvor OsHV-1 μνar ikke er blevet påvist, er fri for det pågældende virus, og at forebygge dens indslæbning i de områder.

(7)

I henhold til overvågningsprogrammerne anvender Irland og Det Forenede Kongerige grundlæggende biosikkerhedsforanstaltninger over for OsHV-1 μνar, der svarer til dem i direktiv 2006/88/EF, og målrettet overvågning. Desuden anvender de restriktioner for flytning af stillehavsøsters til alle områder, der er omfattet af overvågningsprogrammerne.

(8)

Restriktionerne for flytning i overvågningsprogrammerne begrænser sig til stillehavsøsters bestemt til opdræt og genudlægningsområder og til ekspeditionscentre, rensningsanlæg eller lignende anlæg, der ikke er udstyret med spildevandsrensningssystemer, som nedbringer risikoen for sygdomsoverførsel til naturlige vandområder til et acceptabelt niveau.

(9)

Konklusionerne i EFSA's udtalelse og de epidemiologiske data fra 2010 tyder på, at spredningen af OsHV-1 μνar til virusfri områder sandsynligvis vil føre til øget dødelighed og deraf følgende store tab for stillehavsøstersindustrien.

(10)

Derfor er det hensigtsmæssigt at anvende restriktioner for flytning af stillehavsøsters til områder, der er omfattet af overvågningsprogrammerne, for at forebygge indslæbning af OsHV-1 μνar i disse områder. Af hensyn til klarheden i og forenklingen af EU-lovgivningen skal de respektive markedsføringskrav være omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (5).

(11)

Overvågningsprogrammerne bør derfor godkendes.

(12)

Da OsHV-1 μνar er en ny sygdom, der stadig er omgærdet med megen usikkerhed, bør restriktionerne for flytning i de overvågningsprogrammer, der godkendes ved denne afgørelse, revurderes, og deres hensigtsmæssighed og nødvendighed bør med tiden genevalueres. Derfor bør markedsføringskravene i denne afgørelse kun anvendes i en begrænset tidsperiode. Endvidere bør Irland og Det Forenede Kongerige sende årsrapporter til Kommissionen om, hvordan de iværksatte restriktioner for flytning og den iværksatte overvågning fungerer.

(13)

Enhver mistanke om tilstedeværelse af OsHV-1 μνar i områder, der er omfattet af overvågningsprogrammerne, bør undersøges, og mens undersøgelsen står på, bør visse restriktioner for flytning, jf. direktiv 2006/88/EF, finde anvendelse for at beskytte andre medlemsstater med godkendte nationale foranstaltninger, for så vidt angår OsHV-1 μνar. Desuden bør en eventuel efterfølgende bekræftelse af sygdomsforekomsten meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater for at lette revurderingen af de godkendte nationale foranstaltninger.

(14)

Afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne afgørelse godkendes de nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne og spredningen af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr, som er truffet af de i bilag I, II og III opførte medlemsstater, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF.«

2)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Godkendelse af nationale programmer for overvågning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar)

1.   De programmer, der er indført af de i anden kolonne af tabellen i bilag III opførte medlemsstater, for overvågning af ostreid herpes virus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i de områder, der er anført i fjerde kolonne (overvågningsprogrammer), godkendes.

2.   Indtil den 30. april 2013 kan de medlemsstater, der er opført i tabellen i bilag III, kræve, at følgende sendinger ved indførsel til et område, der er anført i fjerde kolonne i bilaget, opfylder følgende krav:

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Rapporter

1.   Senest den 30. april hvert år forelægger de i bilag I og II opførte medlemsstater en rapport for Kommissionen om de godkendte nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 og 3.

2.   Senest den 31. december hvert år forelægger de i bilag III opførte medlemsstater en rapport for Kommissionen om de godkendte nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3a.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte rapporter skal mindst indeholde ajourførte oplysninger om:

4)

Som artikel 5a indsættes:

»Artikel 5a

Mistanke om og påvisning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i områder med overvågningsprogrammer

1.   Har en i bilag III opført medlemsstat mistanke om forekomst af OsHV-1 μνar i et område, der i samme bilag er anført i fjerde kolonne, træffer den pågældende medlemsstat foranstaltninger, som mindst svarer til dem, der er fastlagt i artikel 28, artikel 29, stk. 2, 3 og 4, og artikel 30 i direktiv 2006/88/EF.

2.   Bekræfter den epizootiske undersøgelse forekomsten af OsHV-1 μνar i de i stk. 1 omhandlede områder, underretter den berørte medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom samt om eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at begrænse sygdommen.«

5)

Teksten i bilaget til nærværende afgørelse indsættes som bilag III.

26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/19

(1)

I afventning af ikrafttrædelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Turkmenistan på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 25. maj 1998, er det nødvendigt på Det Europæiske Fællesskabs vegne at godkende interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side om handel og handelsanliggender, som blev undertegnet i Bruxelles den 10. november 1999.

(2)

Artikel 31 i denne interimsaftale om handel og handelsanliggender bør ændres for at tage højde for de nye officielle sprog, Fællesskabet har fået siden undertegnelsen af aftalen ved indgåelse af brevvekslingen mellem Det Europæiske Fællesskab og Turkmenistan om ændring af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side om handel og handelsanliggender med hensyn til de autentiske sprogudgaver —