(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 20. maj 2010 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til EU af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 6. april 2010 af Saint-Gobain Vertex s.r.o., Tolnatex Fonalfeldolgozo es Muszakiszovetgyarto, Valmieras »Stikla Skiedra« AS og Vitrulan Technical Textiles GmbH (»klagerne«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af visse åben mesh-stoffer af glasfibre. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina og Kinas repræsentanter, kendte importører og brugere om indledningen af proceduren. Kommissionen underrettede også producenter i USA, Canada, Kroatien, Tyrkiet og Thailand, da disse lande påtænktes anvendt som referencelande. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(4)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og det store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenter blev stikprøver for disse parters vedkommende nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage stikprøver, blev alle kendte eksporterende producenter i Kina, importører og EU-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. april 2009 til 31. marts 2010. De kinesiske myndigheder blev også hørt.

(5)

Der blev modtaget 16 besvarelser af stikprøveundersøgelsen fra eksporterende producenter i Kina, hvilket dækker 86 % af importen i undersøgelsesperioden som defineret i nedenstående betragtning. Samarbejdsniveauet blev derfor betragtet som højt.

(6)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af to individuelle eksporterende producenter og én eksporterende producentgruppe, der bestod af fire forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som repræsenterede 42 % af EU-importen i undersøgelsesperioden (UP) som defineret i betragtning 13 nedenfor. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter og de kinesiske myndigheder hørt i forbindelse med udtagelsen af stikprøven og gjorde ikke indsigelse.

(7)

Med hensyn til EU-producenterne fremlagde 12 producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag heraf udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de fire største EU-producenter med hensyn til salg og produktion, som tegner for 70 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg som defineret i betragtning 59 nedenfor.

(8)

Kun fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremlagde de ønskede oplysninger inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Det blev derfor besluttet, at der ikke var behov for at udtage en stikprøve af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(9)

For at give de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen de relevante formularer til de stikprøveudvalgte eksporterende producenter. Alle de eksporterende producenter i stikprøven anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis undersøgelser skulle vise, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Desuden anmodede en eksporterende producent, der bestod af en gruppe forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, om en individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(10)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter i stikprøven og til de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, som havde anmodet om en individuel undersøgelse, samt til de fire EU-producenter i stikprøven, de fire samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører og alle de kendte brugere i EU. Der blev fremsendt spørgeskemaer til producenter i USA, der som nævnt i indledningsmeddelelsen var foreslået som referenceland, og til producenter i andre mulige referencelande. Der indkom besvarede spørgeskemaer fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven og fra den samarbejdsvillige producent, der havde anmodet om en individuel undersøgelse, fra en producent i USA og en producent i Canada, der som forklaret i betragtning 43 nedenfor var under overvejelse som referenceland, fra alle EU-producenterne i stikprøven og fra fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere forsynede Kommissionen med oplysninger eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på sine vurderinger i forbindelse med spørgsmålet markedsøkonomisk behandling/individuel behandling og med henblik på foreløbig fastsættelse af dumping, heraf følgende skade og EU's interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(12)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra Canada som referenceland:

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(14)

Den pågældende vare er åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2 og med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«), der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 40 00 , ex 7019 51 00 , ex 7019 59 00 , ex 7019 90 91 og ex 7019 90 99 .

(15)

Åben mesh-stoffer er lavet af glasfibergarn og findes i forskellig cellestørrelse og vægt pr. kvadratmeter. De anvendes for det meste som forstærkningsmateriale i byggesektoren (udvendig temperaturisolering, marmor/gulvforstærkning, vægreparationer).

(16)

Efter indledningen af proceduren anmodede en eksporterende producent i Kina, som fremstiller glasfiberskiver, om præcisering af, hvorvidt denne varetype er omfattet af varedefinitionen. EU-erhvervsgrenen blev hørt og var af den opfattelse, at sådanne skiver kan betragtes som varer i efterfølgende produktionsled og derfor ikke nødvendigvis er omfattet af varedefinitionen. Da de oplysninger, der er tilgængelige for Kommissionen, på dette stadie af proceduren endnu ikke muliggør en endegyldig konklusion om varens grundlæggende egenskaber, blev det besluttet foreløbigt at behandle glasfiberskiver som omfattet af definitionen af den pågældende vare, indtil indhentningen af yderligere oplysninger og tilkendegivelser fra de interesserede parter i forbindelse med resten af undersøgelsen er tilendebragt.

(17)

Undersøgelsen har vist, at åben mesh-stoffer af glasfibre, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i Canada, der midlertidigt blev valgt som referenceland, samt åben mesh-stoffer af glasfibre, der fremstilles og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, stort set har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(18)

Den i det efterfølgende beskrevne generelle metode er blevet anvendt på de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina med henblik på at fastslå, om de praktiserede dumping.

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(20)

I denne undersøgelse anmodede samtlige eksporterende producenter i stikprøven om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og indsendte ansøgningsformularen herom inden for tidsfristen.

(21)

For alle ovennævnte stikprøveudvalgte eksporterende producenter indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos nedennævnte virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, og alle andre oplysninger, den fandt nødvendige.

(22)

Indledningsvis blev det ved undersøgelsen fastslået, at to stikprøveudvalgte eksporterende producenter i Kina opfyldte alle kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), for at kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, mens den tredje stikprøveudvalgte eksporterende producent, der bestod af en gruppe forretningsmæssigt forbundne virksomheder, ikke opfyldte kriterium 2 vedrørende internationale standarder for regnskabsføring. Navnlig konstateredes det, at visse omkostninger, indtægter og regnskaber ikke nøjagtigt afspejlede den finansielle situation for virksomhederne i gruppen. Desuden var regnskabernes ufuldstændighed ikke nævnt i revisionsrapporten.

(23)

Kommissionen fremlagde officielt resultaterne af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling for de pågældende eksporterende producenter i Kina og klagerne. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(24)

Efter offentliggørelsen af resultaterne vedrørende markedsøkonomisk behandling indkom der kun bemærkninger fra den stikprøveudvalgte eksporterende producent/gruppe, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Disse bemærkninger kunne dog ikke foranledige en ændring af resultaterne på dette område, da de ikke kunne tilbagevise den fremførte kritik, men kun give generelle forklaringer, der gik ud på, at hele gruppen er kontrolleret af en person, og at virksomhederne i gruppen var på vej gennem en overgangsfase med henblik på integrering af forretningen.

(25)

Umiddelbart forud for kontrolbesøgene vedrørende dumping blev der for Kommissionen fremlagt en række påstande, som i et enkelt tilfælde kunne dokumenteres, vedrørende de to eksporterende producenter i Kina, som indledningsvis blev foreslået indrømmet markedsøkonomisk behandling. Disse påstande blev undersøgt i forbindelse med kontrolbesøgene vedrørende dumping.

(26)

For den første eksporterende producents vedkommende gik den fremsatte påstand specifikt ud på, at producenten havde fremlagt forfalskede vedtægter i sin ansøgning om markedsøkonomisk behandling og i løbet af kontrolbesøget vedrørende markedsøkonomisk behandling. Kommissionen modtog kopier af de angiveligt ægte vedtægter og den hertil svarende joint venture-kontrakt mellem virksomhedens aktionærer. Ved det første kontrolbesøg vedrørende dumping fremlagde den eksporterende producent en attesteret kopi af sine vedtægter registreret hos de lokale myndigheder; dette var det samme udaterede dokument som det, virksomheden havde vedlagt sin ansøgning om markedsøkonomisk behandling og fremlagt i forbindelse med kontrol på stedet vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(27)

Ved en sammenligning af dette dokument med det dokument, Kommissionen havde modtaget, jf. betragtning 25 og 26, blev der konstateret forskelle med hensyn til datering, involverede parter og visse bestemmelser om restriktioner vedrørende ansættelse af arbejdskraft. Der konstateredes desuden forskelle med hensyn til salgsrestriktioner ved sammenligning af den joint venture-kontrakt, der var vedlagt virksomhedens ansøgning om markedsøkonomisk behandling, og den Kommissionen havde modtaget.

(28)

Ved brev blev den eksporterende producent orienteret om, at disse oplysninger kunne danne grundlag for anvendelse af grundforordningens artikel 18, og producenten blev anmodet om at fremsætte bemærkninger hertil. Den eksporterende producent kunne i sit svar ikke tilstrækkeligt overbevisende forklare de pågældende forskelle og dermed ikke fjerne tvivlen om det første dokuments autenticitet og om de oplysninger, den eksporterende producent havde afgivet i sin ansøgning om markedsøkonomisk behandling.

(29)

Påstanden vedrørende den anden eksporterende producent omhandlede specifikt forfalskede reviderede regnskaber. Denne påstand blev undersøgt ved kontrol på stedet, og der konstateredes uoverensstemmelser med hensyn til de balancer, der var overført fra de ikke reviderede regnskaber for 2006 til de første reviderede årsregnskaber for 2007. Desuden var der ikke i virksomhedens regnskaber bogført revisionshonorarer og betalinger heraf for 2007 og 2008.

(30)

Ved brev blev den eksporterende producent orienteret om de uoverensstemmelser, der var konstateret ved kontrollen på stedet, og producenten blev anmodet om at fremsætte bemærkninger hertil. Producenten blev også orienteret om, at disse nye oplysninger kunne danne grundlag for anvendelse af grundforordningens artikel 18. Den eksporterende producents svar indeholdt ikke nye oplysninger, som kunne bortveje tvivlen vedrørende nøjagtigheden og fuldstændigheden af de tal, producenten havde fremlagt i sine årsregnskaber. Tværtimod indrømmede den eksporterende producent i sit svar, at der eksisterede to forskellige sæt regnskaber med forskellige tal for 2006, og at virksomhedens regnskaber for 2007 og 2008 indeholdt fejl, som ikke var kommenteret af revisor.

(31)

På baggrund af ovennævnte nye oplysninger fandt Kommissionen, at den første eksporterende producent havde afgivet vildledende oplysninger i forbindelse med undersøgelsen. På dette grundlag besluttedes det at anvende grundforordningens artikel 18 og at trække det oprindelige forslag om indrømmelse af markedsøkonomisk behandling tilbage.

(32)

For den anden eksporterende producents vedkommende blev det besluttet at nægte markedsøkonomisk behandling på grund af virksomhedens manglende opfyldelse af kriterie 2 i vurderingen vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(33)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde hvor virksomhederne kan bevise, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(34)

De tre stikprøveudvalgte eksporterende producenter, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, såfremt de ikke skulle blive indrømmet markedsøkonomisk behandling. Da grundforordningens artikel 18 fandt anvendelse på den første eksporterende producent, blev denne nægtet individuel behandling. Om den anden eksporterende producent konstateredes det, at virksomheden opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og derfor kunne indrømmes individuel behandling.

(35)

For den tredje eksporterende producent (gruppe af virksomheder), om hvem det konstateredes, at den ikke opfyldte kravene for markedsøkonomisk behandling, blev det besluttet at indrømme individuel behandling, da det fandtes, at virksomheden opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(36)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det foreløbigt, at følgende to eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, opfyldte alle kravene for indrømmelse af individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5:

(37)

Gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, og som anmodede om individuel undersøgelse, anmodede også om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, såfremt det ved undersøgelsen skulle blive fastslået, at de ikke opfyldte kravene for markedsøkonomisk behandling, og indsendte besvaret ansøgningsformular vedrørende markedsøkonomisk behandling inden for den fastsatte tidsfrist.

(38)

De oplysninger, som den virksomhed, der anmodede om individuel undersøgelse, havde angivet i ansøgningsformularen vedrørende markedsøkonomisk behandling, blev ikke verificeret. Dette vil efterfølgende blive undersøgt.

(39)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(40)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(41)

Fire samarbejdende eksporterende producenter meddelte, at USA ikke ville være et passende referenceland, eftersom det glasfibergarn, der anvendes her, og som er den vigtigste råvare ved produktionen af den pågældende vare, er af en anden type end det, der anvendes af de kinesiske eksporterende producenter, og dermed dyrere. De foreslog i stedet Tyrkiet eller Thailand anvendt som referenceland, da producenterne af den pågældende vare i disse to lande anvender den samme type glasfibergarn som de kinesiske eksporterende producenter.

(42)

Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt at anvende et andet land som referenceland, og der blev sendt spørgeskemaer til producenter af den pågældende vare i Canada, Kroatien, Tyrkiet og Thailand. Kun én af producenterne af den pågældende vare i USA og den eneste producent i Canada besvarede spørgeskemaet.

(43)

Både Canadas og USA's marked blev undersøgt med henblik på at fastslå, om disse lande var velegnede som referencelande. Med hensyn til Canada konstateredes det, at Canada, til trods for at der i landet kun findes en producent af den pågældende vare, har et åbent marked uden importtold, og at konkurrencen på markedet er sikret ved betragtelig import af den pågældende vare fra tredjelande. Desuden konstateredes det, at den canadiske producent fremstiller alle typer af den pågældende vare — til forskel fra producenten i USA, der kun fremstiller en enkelt type af samme vare — hvilket gør det muligt at beregne den normale værdi for hver type af den pågældende vare. Undersøgelsen viste, at Canada foreløbigt kunne anvendes som referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi.

(44)

Oplysningerne i den samarbejdsvillige canadiske producents besvarelse blev kontrolleret på stedet og fundet pålidelige med hensyn til beregning af den normale værdi.

(45)

Kommissionen konkluderer derfor foreløbigt, at Canada er et hensigtsmæssigt og rimeligt valg af referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(46)

Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. nedenfor.

(47)

Den canadiske producents hjemmemarkedssalg af samme vare blev, for så vidt angår mængde, fundet repræsentativt i forhold til den pågældende vare, der blev eksporteret til EU af de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(48)

Hjemmemarkedssalget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i løbet af undersøgelsesperioden kunne anses for at have fundet sted i normal handel for alle typer af samme vare fremstillet af den canadiske producent. På grund af kvalitetsforskel mellem samme vare produceret og solgt i Canada og den pågældende vare blev det vurderet mere hensigtsmæssigt at beregne den normale værdi for at kunne tage disse forskelle i betragtning og sikre en retfærdig sammenligning, jf. betragtning 52.

(49)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), blev SA&G og fortjeneste beregnet på basis af dataene for den canadiske producent.

(50)

For to af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, som blev indrømmet individuel behandling, og hvis eksportsalg til EU gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne således fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(51)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik.

(52)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Den normale værdi blev justeret for kvaliteten af input, såsom kemikalier, belægning og råmaterialer (type glasfibergarn). Der blev foretaget yderligere justeringer vedrørende indirekte skatter, søtransport, forsikrings- og håndteringsomkostninger og hermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(53)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for de to stikprøveudvalgte samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi for referencelandet og det vejede gennemsnit af eksportprisen for den pågældende vare til EU som fastlagt ovenfor.

(54)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit EU's grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(55)

Dumpingmargenen for de samarbejdende eksporterende producenter i Kina, som ikke indgik i stikprøven, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 6, beregnet som gennemsnittet af den dumpingmargen, der var fastsat for de to eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling.

(56)

For at beregne den landsdækkende dumpingmargen for alle andre ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og for den stikprøveudvalgte eksporterende producent, der var omfattet af grundforordningens artikel 18, blev graden af samarbejdsvilje først beregnet på grundlag af en sammenligning af den eksportmængde til EU, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde oplyst, med Eurostats tilsvarende statistikker.

(57)

På grund af det høje samarbejdsniveau i forbindelse med undersøgelsen, idet de samarbejdsvillige virksomheder tegnede sig for ca. 86 % af al import fra Kina i undersøgelsesperioden, blev den landsdækkende dumpingmargen fastsat ved at anvende den højeste dumpingmargen, der blev konstateret for de to eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling.

(58)

På det grundlag udgør den foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargen på basis af stikprøven og det landsdækkende dumpingniveau følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(59)

I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet af 19 producenter i EU. Disse producenter udgør den samlede EU-produktion, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Da der blev indsamlet oplysninger eller forelå oplysninger fra alle de 19 producenter, som støttede klagen, vil disse producenter i det følgende blive benævnt »EU-erhvervsgrenen«.

(60)

Som anført i betragtning 7 indsendte 12 EU-producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Der blev udtaget en stikprøve bestående af fire producenter, der repræsenterede ca. 70 % af den skønnede samlede EU-produktion.

(61)

Beregningen af EU-forbruget blev baseret på beløb nævnt i klagen og suppleret med efterprøvede tal fra producenter og importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. EU-forbruget blev således fastsat på grundlag af salget i Unionen af samme vare produceret af EU-erhvervsgrenen og importmængden af den pågældende vare fra Kina og fra tredjelande.

(62)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

(63)

Forbruget af den pågældende vare og samme vare i EU steg med 12 % i den betragtede periode. Det steg med 26 % mellem 2006 og 2008 og faldt med 17 % mellem 2008 og 2009. I løbet af UP steg forbruget igen en smule. Det midlertidige fald i 2009 kan tilskrives en afmatning på markedet for byggevarer.

(64)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare fra Kina med 48 % gennem hele den betragtede periode. I takt med udviklingen i forbruget og afmatningen i byggesektoren faldt den igen en smule i 2009. Ikke desto mindre foreligger der en klar langsigtet stigende tendens for denne import, og stigningen i importmængden var meget mere markant end stigningen i EU-forbruget.

(65)

Den øgede importmængde af den pågældende vare fra Kina blev ledsaget af et fald i den gennemsnitlige importpris, der således faldt med 12 % mellem 2006 og UP.

(66)

Markedsandelen for importen fra det pågældende land steg med 32 % i den betragtede periode, hvilket i dette tilfælde betyder en stigning på 13 procentpoint. I UP tegnede importen fra det pågældende land sig for en markedsandel på hele 51 %.

(67)

Med henblik på at analysere prisunderbuddet blev de samarbejdsvillige eksporterende kinesiske producenters gennemsnitlige importpriser sammenlignet med de stikprøveudvalgte EU-producenters gennemsnitspriser i UP. EU-erhvervsgrenens priser blev justeret til nettopriser, ab fabrik-niveau, og sammenlignet med cif-importprisen. Sidstnævnte priser blev justeret for importtold og omkostninger efter import. På grund af kvalitetsforskel mellem den pågældende vare importeret fra Kina og samme vare produceret af EU-industrien blev der desuden foretaget endnu en justering af priserne på importen fra Kina. Denne justering afspejler forskelle i parametre såsom maskinretning, retning på tværs af maskinretning, trækbrudstyrke og brudforlængelse, som ikke var fuldt dækket som parametre i forbindelse med varekontrolnummeret.

(68)

I betragtning af justeringen for kvalitet var den konstaterede vejede gennemsnitlige underbudsmargen udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens priser på mellem 29,5 % og 30,2 % i UP.

(69)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og indikatorer, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(70)

Det erindres, at Kommissionen som nævnt i betragtning 7 ovenfor udtog en stikprøve bestående af de fire største EU-producenter (efter salg og produktion).

(71)

Indikatorerne for makroøkonomiske data såsom produktion, kapacitet, salgsmængde og markedsandel er baseret på data vedrørende hele EU-erhvervsgrenen (nedenstående tabeller refererer til makrodata som kilde). De øvrige indikatorer er baseret på efterprøvede data fra producenterne i stikprøven. Der henvises til disse indikatorer som mikroøkonomiske data.

(72)

I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at en del af EU-erhvervsgrenens salg fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Virksomhederne hævdede, at disse transaktioner burde behandles som salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, da forbindelserne mellem virksomhederne angiveligt ikke var direkte, og salget fandt sted efter armslængdeprincippet. Imidlertid blev det besluttet foreløbigt at udelukke disse transaktioner fra beregningen af skadesmargenen og fra skadesindikatorerne, idet Kommissionen vil fortsætte sin analyse af disse specifikke salg. Der er gjort undtagelser for salg mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i forbindelse med to af de stikprøveudvalgte virksomheder, i forbindelse med hvilke der kunne redegøres for gensalgsmekanismen, og denne kunne verificeres.

(73)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 4 %. Generelt fulgte produktionen tendensen for forbruget, dvs. en stigning i årene 2006-2008 efterfulgt af et brat fald i 2009 og yderligere et mindre fald i UP. Til forskel fra forbruget forbedredes EU-erhvervsgrenens produktion således ikke i UP, men fortsatte med at falde.

(74)

EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesrate faldt i den betragtede periode med 10 procentpoint fra 77 % i 2006 til 67 % i UP. Det bør imidlertid bemærkes, at dette delvist kan tilskrives den omstændighed, at selve kapaciteten steg en smule som følge af EU-producenternes investeringer.

Lagerbeholdninger

(75)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger tredobledes næsten i den betragtede periode. Denne tendens falder sammen med faldende mængder for salg og produktion. I forhold til produktionsmængden øgedes lagerbeholdningerne mindre end 4 % i 2006 til over 11 % i UP.

Salgsmængde og markedsandel

(76)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt i løbet af den betragtede periode med 11 %, hvilket resulterede i et tab af markedsandele på 12 procentpoint fra 58 % til 46 % af det samlede EU-forbrug.

(77)

Salgspriser

(78)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris til ikkeforretningsmæssigt forbundne parter i EU faldt med 3 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen sænkede ikke sine salgspriser i nævneværdigt omfang med henblik på at konkurrere med dumpingimporten. Dette bidrog imidlertid til et betydeligt tab af markedsandele i løbet af den betragtede periode.

Rentabilitet

Investeringer, investeringsafkast, likviditet og evnen til at rejse kapital

(79)

Som beskrevet i betragtning 68 ovenfor udøvede importen fra Kina et betydeligt pres på EU-markedet i den betragtede periode. Ikke desto mindre lykkedes det EU-erhvervsgrenen at opretholde en god finansiel situation mellem 2006 og 2007, hvor rentabiliteten steg fra 6 % til 18 %. Rentabiliteten, der derefter begyndte at falde, var i UP på 12 %. Andre finansielle indikatorer, såsom afkastet af aktiver og likviditeten, forblev også positive. EU-erhvervsgrenen indgik med andre ord ikke i aggressiv priskonkurrence med den kinesiske import. I stedet valgte man at påbegynde en omstruktureringsproces, hvor der investeredes i produktionsteknologier med henblik på langsigtet at øge produktets kvalitet og reducere produktionsomkostningerne. Dette skete imidlertid på baggrund af faldende salgsmængder og tab af markedsandele til de kinesiske konkurrenter. Det bør nævnes, at der i forbindelse med ovennævnte beregning af fortjenester ikke blev taget hensyn til visse stikprøveudvalgte producenters ekstraordinært høje omstruktureringsomkostninger. Hvis disse omkostninger blev inddraget, ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet være betragteligt lavere. Dette ville påvirke ovennævnte øvrige finansielle indikatorer negativt.

(80)

I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen stadig i stand til at opretholde et højt investeringsniveau med henblik på at reducere produktionsomkostningerne og udvikle mere effektive produktionsmetoder. Investeringerne i UP mere end tredobledes i forhold til tallene for 2006.

(81)

EU-erhvervsgrenen fandt ikke evnen til at rejse kapital problematisk i den betragtede periode.

(82)

Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(83)

Antallet af arbejdstagere i den del af EU-erhvervsgrenen, der fremstiller samme vare, faldt betragteligt (med 21 %) i den betragtede periode. Til trods for det høje lønningsniveau fik EU-erhvevsgrenen fra og med 2008 yderligere reduceret de gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat. Som følge heraf steg produktiviteten, udtrykt som produceret mængde pr. ansat, i løbet af den betragtede periode.

(84)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra det pågældende land kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EU-markedet ikke anses for at være ubetydelige i UP.

(85)

Som det klart fremgår af skadesanalysen ovenfor, led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den betragtede periode med hensyn til salg, produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse og markedsandele samt antallet af ansatte, der faldt betydeligt med 21 % som følge af erhvervets omstruktureringsbestræbelser. Derfor kunne EU-erhvervsgrenen ikke drage fordel af væksten på markedet, der blev fuldstændigt overtaget af den kinesiske import. Stigningen på 48 % i importmængden i den betragtede periode var da også meget højere end stigningen på 12 % i EU-forbruget.

(86)

Det vurderes, at hvis den kinesiske dumpingimport fortsat i væsentlig grad underbyder EU-erhvervsgrenens priser, vil dette fortsat påvirke salgsmængden negativt og dermed uundgåeligt også forværre EU-erhvervsgrenens finansielle og økonomiske situation. På mellemlang sigt forventes de europæiske virksomheders rentabilitet og andre finansielle indikatorer at forværres.

(87)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(88)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(89)

I den betragtede periode steg dumpingimporten fra Kina af den pågældende vare med næsten 50 % og opnåede en betydelig andel af EU-markedet. Sideløbende var der en direkte og sammenlignelig forværring af den økonomiske situation i EU-erhvervsgrenen, som er den eneste anden væsentlige aktør på EU-markedet, da importen fra andre lande er ubetydelig.

(90)

Den fortsatte stigning i mængden af dumpingimport blev ledsaget af et betydeligt underbud af EU-erhvervsgrenens priser. I den betragtede periode var den gennemsnitlige pris for importen fra Kina ifølge Eurostats importstatistikker ca. 50 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris. Selv efter justering for forskelle i kvalitet var de beregnede underbudsmargener for de kinesiske eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, på ca. 35 % i løbet af UP. Det kan derfor med rimelighed konkluderes, at dumpingimporten var årsag til et vist pristryk i 2009 og i UP, og især til det betragtelige tab af markedsandele, som EU-erhvevsgrenen led i løbet af den betragtede periode.

(91)

I betragtning af det tidsmæssige sammenfald mellem på den ene side den kraftige vækst i dumpingimporten, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, og på den anden side EU-erhvervsgrenens tab af salgs- og produktionsmængde og faldet i markedsandele, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten volder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(92)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde faldt i den betragtede periode med 25 %, men udgjorde i gennemsnit kun ca. 8 % af det samlede salg. Betydningen af faldet i eksporten for EU-erhvervsgrenens samlede resultater var således begrænset.

(93)

Importen fra tredjelande var ubetydelig i den betragtede periode og kan ikke have bidraget til den væsentlige skade, som påførtes EU-erhvervsgrenen.

(94)

Virkningerne af den økonomiske krise i byggesektoren kan klart observeres i dataene vedrørende forbruget fra 2009 og frem. Krisen burde imidlertid have påvirket EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksportører i samme omfang. I forbindelse med skadesundersøgelsen konstateredes det imidlertid, at importen fra Kina fortsat — også under krisen — fratog EU-erhvervsgrenen markedsandele.

(95)

Desuden strakte krisens negative virkninger på EU-markedet sig kun over en relativt kort periode, idet der allerede i UP var tegn på bedring.

(96)

Således bryder virkningerne af krisen ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(97)

Ud fra ovenstående bekræftes det foreløbigt, at den pågældende dumpingimport forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(98)

En række andre faktorer end dumpingimporten blev undersøgt, men ingen af disse kunne forklare de alvorlige tab af markedsandele og produktions- og salgsmængder, som fandt sted i den betragtede periode og især i UP. Disse tab, som EU-erhvervsgrenen har lidt, falder sammen med stigningen i mængden af dumpingimport af den pågældende vare fra Kina.

(99)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(100)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i det foreliggende tilfælde. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, vurderede Kommissionen derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(101)

Skadesanalysen har tydeligt vist, at EU-erhvervsgrenen har lidt under dumpingimporten. Den øgede tilstedeværelse af dumpingimport de senere år medførte et fald i salget på EU-markedet og et betydeligt tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen.

(102)

Undersøgelsen har vist, at en stigning i markedsandelen for dumpingimporten fra det pågældende land er sket direkte på EU-erhvervsgrenens bekostning. Det skal understreges, at den pågældende vare er en vigtig vare for omsætningen hos de stikprøveudvalgte EU-producenter, da den udgør indtil 40 % af deres omsætning i forbindelse med salg. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens situation meget sandsynlig på grund af det langvarige pristryk, der er udøvet af dumpingimporten fra Kina på EU-markedet. Ydermere vil de bestræbelser, EU-erhvervsgrenen har udfoldet med henblik på at omstrukturere og forbedre kvaliteten af deres produkt blive fuldstændigt undermineret. Indførelsen af foranstaltninger vil genetablere importprisen på et ikkeskadevoldende niveau, hvilket vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at konkurrere på rimelige handelsvilkår.

(103)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at det klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger.

(104)

De sandsynlige virkninger af foranstaltningerne for importører skal behandles i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 2. I denne forbindelse skal det bemærkes, at fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører har samarbejdet med undersøgelsen; deres samlede import af den pågældende vare udgjorde 15 % af importen fra Kina i UP.

(105)

På baggrund af data verificeret ved kontrol på stedet for den største af de samarbejdsvillige importørers vedkommende forventes virkningerne af foranstaltningerne for denne virksomhed ikke at blive væsentlige, da den pågældende vare kun udgør en mindre del af virksomhedens omsætning.

(106)

Virksomheden påpegede imidlertid, at EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet er lavere end den nuværende efterspørgsel, som angiveligt forventes at vokse. Virksomheden påpegede også, at mulighederne for forsyninger fra tredjelande er begrænsede. Derfor forventer virksomheden forstyrrelser af forsyningen, hvis toldniveauet bliver for højt. I denne henseende bør det bemærkes, at det foreslåede niveau for foranstaltningerne, der tager højde for kvalitetsforskelle mellem den pågældende vare importeret fra Kina og samme vare produceret af EU-erhvervsgrenen, i betragtning af det betydelige prisunderbud ikke forventes at eliminere importen af den pågældende vare fra Kina til EU.

(107)

Der blev sendt spørgeskemaer til 13 kendte brugere. Ingen af disse indsendte imidlertid besvarelser eller besluttede at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra forbrugerorganisationer, efter at meddelelsen om indledning af denne procedure var blevet offentliggjort.

(108)

I betragtning af de manglende oplysninger vedrørende den pågældende vares andel af produktionsomkostningerne for varer i efterfølgende produktionsled eller vedrørende andelen af salget af varer i efterfølgende produktionsled i brugernes samlede omsætning, er det ikke muligt på dette stadie af undersøgelsen at bedømme foranstaltningernes virkninger for disse virksomheder. Det manglende samarbejde kan imidlertid ses som et tegn på, at virkningerne er begrænsede for brugerne.

(109)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina.

(110)

I betragtning af konklusionerne ovenfor vedrørende dumping, heraf følgende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der træffes midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina for at hindre, at dumpingimporten forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(111)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen, men uden at overstige de konstaterede dumpingmargener.

(112)

Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 12 % af omsætningen. Der er tale om den gennemsnitlige fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede i årene 2006-2007. Rentabiliteten for den pågældende vare blev påvirket af dumpingimporten, og det er derfor klart, at dette rentabilitetsniveau er formålstjenstligt og ikke alt for stort. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Da målfortjenesten er lig EU-erhvervsgrenens faktiske fortjeneste i UP, blev den vejede gennemsnitlige pris ab fabrik anvendt som reference.

(113)

Den nødvendige prisforhøjelse blev så fastsat for hver af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af denne virksomheds importpris som fastsat i forbindelse med beregningen af underbud og den gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris på varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet. De forskelle, der var resultatet af denne sammenligning, blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

(114)

På dette grundlag blev de foreløbige skadesmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit EU's grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(115)

I overensstemmelse den metode, der anvendtes til beregning af dumpingmargenen, beregnedes skadesmargenen for de samarbejdende eksporterende producenter i Kina, der ikke indgik i stikprøven, som et vejet gennemsnit af den, der var fastsat for de to stikprøveudvalgte eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling.

(116)

I overensstemmelse med metoden til beregning af dumpingmargenen blev den landsdækkende skadesmargen for alle andre ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina samt for den stikprøveudvalgte eksporterende producent, der var underlagt artikel 18, beregnet ved at anvende den højeste af de margener, der var beregnet for de to eksporterende producenter, der var indrømmet individuel behandling.

(117)

På dette grundlag udgør den foreløbige vejede gennemsnitlige skadesmargen på basis af stikprøven og den landsdækkende skadesmargen følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(118)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(119)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundne med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(120)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(121)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttolden ikke blot anvendes på de ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(122)

De fastlagte dumping- og skadesmargener og den midlertidige antidumpingtold er som følger:

(123)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —