(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 20. maj 2010 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse ringmekanismer med oprindelse i Thailand (»det pågældende land«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 6. april 2010 af Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Unionen af visse ringmekanismer. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen meddelte officielt klageren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Thailand, repræsentanter for det pågældende land, kendte importører og kendte brugere, at proceduren var indledt. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(4)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til alle andre parter, der anmodede herom inden for fristerne i indledningsmeddelelsen, nemlig klageren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Thailand, repræsentanter for det pågældende land, kendte importører og kendte brugere. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser og andre bemærkninger fra en eksporterende producent i Thailand, den klagende EU-producent, fem ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere (herunder en, der også producerer i Unionen) og en bruger.

(6)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(7)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»skadesundersøgelsesperioden«).

(8)

Den pågældende vare er ringmekanismer bestående af mindst to stålplader eller -bånd, hvortil der er fastgjort mindst fire halvringe af stål, og som holdes sammen af en dækplade af stål og kan åbnes enten ved at trække i halvringene eller med en lille triggermekanisme af stål, der er fastgjort til ringmekanismen med oprindelse i Thailand (»den pågældende vare«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8305 10 00 . Bueformede ringmekanismer, der tariferes under samme KN-kode, er ikke omfattet af denne undersøgelse.

(9)

Ringmekanismer anvendes til at arkivere forskellige dokumenter eller papirer. De anvendes bl.a. af producenter af ringbind, tekniske manualer, foto- og frimærkealbum, kataloger og brochurer.

(10)

Der blev solgt et stort antal af forskellige modeller af ringmekanismer i Unionen i UP. Modellerne varierede i størrelse, form og antal ringe, størrelsen på grundpladen og ringenes åbningssystem (enten ved at trække eller med en triggermekanisme). Da alle modeller har samme fysiske og tekniske egenskaber, og de kan erstatte hinanden inden for visse intervaller, fastslog Kommissionen, at alle ringmekanismer udgør en og samme vare med henblik på denne procedure.

(11)

Den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Thailand, og den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(12)

På grund af det tilsyneladende store antal ikke-forretningsmæssigt forbundne importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle kendte ikke-forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (jf. afsnit 2.1 ovenfor) i perioden 1. april 2009 til 31. marts 2010.

(13)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det lave antal importører, der gav udtryk for samarbejdsvilje, besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøveudtagning.

(14)

En virksomhed i Thailand besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter. En virksomhed, der er involveret i salg af den pågældende vare, beliggende i Hongkong og forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent, besvarede også spørgeskemaet. På grundlag af Eurostats oplysninger om import tegnede den eksporterende producent (sammen med den forretningsmæssigt forbundne virksomhed) sig for den samlede eksport fra Thailand til Unionen.

(15)

Undersøgelsen viste, at den eksporterende producent indsendte ufuldstændige og ukorrekte oplysninger vedrørende væsentlige elementer af virksomhedens produktionsomkostninger såsom det åbenbare forbrug af nikkel og af andre råmaterialer. Der var desuden uoverensstemmelser mellem oplysningerne vedrørende produktionsomkostninger og produktionskapacitet, som ikke kunne afstemmes. Endelig viste undersøgelsen, at en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Folkerepublikken Kina, i strid med den eksporterende producents oprindelige oplysninger, var involveret i salg og administration af den pågældende vare. De angivne omkostninger omfattede ikke de relevante omkostninger fra denne forretningsmæssigt forbundne virksomhed og blev derfor betragtet som ufuldstændige.

(16)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at de indsendte oplysninger vedrørende omkostningerne ikke var tilstrækkeligt nøjagtige til at danne grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. Konklusionerne blev derfor delvis baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, som fastsat i grundforordningens artikel 18.

(17)

Virksomheden fik meddelelse herom og fik lejlighed til at fremlægge yderligere forklaringer i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 4. Virksomhedens forklaringer var dog utilfredsstillende, idet den ikke kastede lys over de konstaterede uoverensstemmelser. Virksomheden kunne desuden ikke tilbagevise den dokumentation, som viste, at den havde forelagt ufuldstændige, ukorrekte og vildledende oplysninger. Derudover indsendte virksomheden ikke vigtige oplysninger om ovennævnte forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Folkerepublikken Kina, som er involveret i produktion og salg af den pågældende vare.

(18)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at den normale værdi for den eksporterende producent foreløbigt skulle fastlægges på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(19)

Da der ikke forelå mere pålidelige oplysninger, blev den normale værdi foreløbigt fastlagt på grundlag af de oplysninger vedrørende produktionsomkostningerne i Thailand, som fremgik af klagen. Disse oplysninger blev, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 5, krydstjekket med verificerede oplysninger, som blev indhentet i forbindelse med undersøgelsen, herunder oplysninger vedrørende personale- og energiomkostninger i Thailand. Oplysningerne i klagen blev, hvor det var relevant, korrigeret med de verificerede oplysninger, som blev indhentet under undersøgelsen.

(20)

Et rimeligt beløb for SA&G og fortjeneste, hhv. 16 % og 8 %, blev lagt til produktionsomkostningerne, jf. ovenfor, på grundlag af oplysningerne i klagen.

(21)

Den eksporterende producent solgte varer til eksport til Unionen gennem sin forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed, som er etableret uden for Unionen.

(22)

Eksportpriserne blev fastsat på grundlag af priserne på den pågældende vare, når den blev solgt af den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed til Unionen, dvs. til en uafhængig kunde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

(23)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(24)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev justeret for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger og kreditomkostninger, hvor det var relevant og berettiget.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi pr. varetype og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastsat ovenfor.

(26)

På grundlag af ovenstående metodologi udgør de foreløbige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(27)

Da den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for den samlede eksport af den pågældende vare fra Thailand til Unionen, blev det konkluderet, at restdumpingmargenen skulle fastsættes til den dumpingmargen, der var fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent, altså 17,2 %.

(28)

I undersøgelsesperioden blev ringmekanismer fremstillet i Unionen af følgende producenter:

(29)

Den første producent er ansøgeren, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen fastslog, at ansøgeren tegnede sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af ringmekanismer i undersøgelsesperioden.

(30)

Den anden (mindre) producent er også importør af ringmekanismer fra Thailand og var imod undersøgelsen. På grundlag af virksomhedens oplysninger blev det konkluderet, at virksomhedens købsmængde af varer fra Thailand i den periode, der blev taget i betragtning ved skadesanalysen, i gennemsnit svarede til virksomhedens egen produktionsmængde.

(31)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at den anden producent, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), skal udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, og at kun den ansøgende producent derfor udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Den er i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«.

(32)

Det bør bemærkes, at EU-erhvervsgrenen tidligere var sammensat af to forskellige producenter (Koloman Handler — Østrig og Robert Krause — Tyskland), som gik konkurs og blev overtaget af en østrigsk koncern. Disse virksomheder gennemgik en omfattende omstrukturering, og den nuværende struktur »Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH« blev oprettet i 2003. Hovedkontorerne befinder sig i Østrig, mens produktionen finder sted i Ungarn.

(33)

Forbruget blev fastslået på følgende grundlag:

(34)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget af ringmekanismer sig således:

(35)

Forbruget faldt med 5 % i den samlede skadesundersøgelsesperiode (3). Det skal dog bemærkes, at forbruget efter en stigning på ca. 10 % mellem 2006 og 2008 faldt med 15 % i den efterfølgende periode.

(36)

Importen fra Thailand for perioden 2008-UP er baseret på spørgeskemabesvarelsen fra den samarbejdsvillige eksporterende producent — den eneste kendte thailandske eksportør — og på Eurostats data for de øvrige år. På dette grundlag blev det fastslået, at den samlede importmængde af ringmekanismer fra Thailand steg med næsten 20 % mellem 2006 og UP. Importmængderne viste dog udsving i denne periode, og den største stigning fandt sted mellem 2007 og 2008, hvor importen mere end fordobledes.

(37)

Den thailandske markedsandel fulgte en generelt stigende tendens og steg med 3 point mellem 2006 og UP. Markedsandel nåede ligesom salgsmængden sit højeste i 2008, nemlig 16,5 %.

(38)

Importpriserne steg i starten med mere end 20 % mellem 2006 og 2008 og faldt derefter.

(39)

Til trods for en generel stigning på 13 % i skadesundersøgelsesperioden underbød de thailandske priser i væsentlig grad EU-producenternes priser i UP. Prissammenligningen for tilsvarende modeller, evt. justeret, viste ganske rigtigt, at importpriserne i gennemsnit lå over 30 % under EU-erhvervsgrenens salgspriser i UP. En sammenligning af det gennemsnitlige prisniveau i de øvrige år viser et lignende underbud for 2006-2009.

(40)

Det absolutte niveau for de thailandske importpriser lå også systematisk under prisen for varer fra andre lande og — i vidt omfang — under den anden EU-producents priser.

(41)

I den samlede periode faldt både produktionen og produktionskapaciteten med hhv. næsten 20 % og 25 %. Den stigende kapacitetsudnyttelse skal kun ses som resultatet af en nedgang i produktionskapaciteten på 25 % i samme periode. Dette skyldes hovedsagelig afskedigelser (se afsnittet om beskæftigelse nedenfor).

(42)

Det skal dog bemærkes, at produktionsmængden og -kapaciteten indledningsvis forbedredes indtil 2008, hvorefter begge faldt markant.

(43)

I skadesundersøgelsesperioden steg EU-erhvervsgrenens lagre generelt med 26 %. En betydelig andel af produktionen af ringmekanismer består af standardvarer, og EU-erhvervsgrenen skal opretholde et vist lagerniveau for hurtigt at kunne efterkomme kundernes efterspørgsel. Enhver stigning i slutlagrene ud over det gennemsnitlige niveau betyder vanskeligheder med at sælge varerne.

(44)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 23 % i den analyserede periode, hvilket svarer til et fald i markedsandelen fra 29,6 % til 24,0 %, altså et fald på mere end 5 procentpoint. Salgsmængden og markedsandelen forværredes fra 2008.

(45)

Udviklingen ovenfor viser en situation med manglende vækst i EU-erhvervsgrenen mellem 2006 og UP.

(46)

EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspris var relativt stabil indtil 2008. Derefter steg den med 10 % i 2009 for siden at falde med 3 procentpoint i UP. Denne prisstigning skyldes en kombination af to faktorer, nemlig en ændring i varesortimentet som følge af faldende salgsmængder af de mere standardiserede — og billigere — varer og EU-erhvervsgrenens forsøg på at kompensere for tab i 2008. Sidstnævnte var dog uden succes, idet EU-erhvervsgrenen fortsat opererede med tab i den efterfølgende periode (se nedenfor).

(47)

EU-erhvervsgrenen opererede med tab i den samlede skadesundersøgelsesperiode, og ovenstående tendenser viser en generel forværring af tabene. Situationen forbedredes en anelse i 2007 (tæt på breakeven-niveau), men forværredes dog igen fra 2008. Faldet i likviditeten kunne i nogen grad begrænses, men var dog negativt fra 2007. Afkastet af nettoaktiverne var også negativt i perioden som helhed og faldt konstant mellem 2006 og UP.

(48)

Investeringerne viste en markant faldende tendens, nemlig – 75 % i alt i skadesundersøgelsesperioden.

(49)

Som nævnt ovenfor kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens evne til at tilvejebringe kapital fra uafhængige kilder var alvorligt påvirket i kraft af dens svage finansielle situation.

(50)

I den samlede periode faldt beskæftigelsen (fuldtidsækvivalenter) med 13 %, og det største fald fandt sted efter 2008, hvor beskæftigelsen var på sit laveste. Lønningerne fulgte den samme tendens.

(51)

Produktiviteten, målt i tusind stk. produceret pr. ansat i perioden, fulgte generelt den samme tendens som beskæftigelsen, men faldet var dog begrænset i UP.

(52)

Undersøgelsen har vist på baggrund af de foreliggende omstændigheder, at der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden på 17,2 %, hvilket er betydeligt.

(53)

EU-erhvervsgrenen har lidt under virkningerne af tidligere dumpingimport i adskillige år. Erhvervsgrenen var dog i stand til at udnytte de relativt effektive foranstaltninger indtil 2008, hvorefter situationen igen forværredes. Dette uddybes nærmere i afsnittet nedenfor om Unionens interesser.

(54)

EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes tydeligt mellem 2006 og UP. Dette kendetegnedes især ved et markant fald i produktionen og salgsmængden (hhv. – 17 % og – 13 %), hvilket endvidere resulterede i et fald i markedsandelen fra 29,6 % til 24 %. EU-erhvervsgrenens finansielle situation blev også påvirket. Virksomhedens tab forværredes, og både likviditeten og afkastet af nettoaktiverne fulgte samme negative tendens. EU-erhvervsgrenens forsøg på at begrænse sine tab ved at øge sine priser i 2009 var uden succes, og situationen forværredes endda.

(55)

Investeringerne blev følgelig reduceret til et minimum, og virksomheden måtte afskedige en lang række medarbejdere for at tackle situationen.

(56)

Det skal dog bemærkes, at EU-erhvervsgrenens situation i den samlede skadesundersøgelsesperiode forbedredes en anelse mellem 2006 og 2008. I denne periode viste produktion, salgsmængde og beskæftigelse en stigende tendens. Disse indikatorer er dog faldet markant siden 2009. Rentabilitetsindikatorerne var derimod negative i hele perioden, selv om rentabiliteten var tæt på breakeven i 2007.

(57)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(58)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(59)

Det skal bemærkes, at EU-markedet er kendetegnet ved et relativt lille antal forsyningskilder (to i Unionen, en i Indien, en i Thailand og nogle enkelte i Kina) og ved at markedet derfor har en forholdsvis stor prisgennemsigtighed som følge af pristilbud. Desuden vedrører en markant del af efterspørgslen i Unionen standardtyper af ringmekanismer, for hvilke prisen er langt den mest afgørende faktor ved køb af varen.

(60)

I den sammenhæng viste undersøgelsen, at mængden af importerede ringmekanismer fra Thailand steg med næsten 20 % i skadesundersøgelsesperioden og udgjorde en markedsandel på 15 % i UP. EU-erhvervsgrenens salgsmængder faldt betydeligt i samme periode. Det blev desuden konstateret, at ringmekanismer fra Thailand i UP underbød EU-erhvervsgrenens priser med mere end 30 %, hvilket er betydeligt for denne type varer.

(61)

Kombinationen af store importmængder og lave priser førte til et betydeligt pristryk på EU-markedet. Uden dumping ville de thailandske priser — i hvert fald i UP — have været næsten 20 % højere end det faktiske niveau, og dette kunne have medført en generelt højere markedspris på EU-markedet.

(62)

På grund af mængden og priserne på disse importerede varer konkluderes det således, at dumpingimporten underminerede EU-erhvervsgrenens forsøg på at opnå fortjeneste, eller i det mindste at begrænse sit tab, ved at øge salgsmængderne og/eller -priserne til et mere passende niveau i perioden 2009-UP. Det vedvarende pres fra lavprisdumpingimporten fra Thailand på EU-markedet medførte således et tab i salgsmængde og markedsandel, pressede priser og deraf følgende tab i fortjeneste for EU-erhvervsgrenen.

(63)

Det skal erindres, at det i en nylig udløbsundersøgelse (5) blev konkluderet, at EU-erhvervsgrenen stadig befandt sig i en meget udsat situation i 2008 og stadig var yderst sårbar over for yderligere dumpingimport.

(64)

I lyset af ovenstående blev det derfor foreløbigt konkluderet, at dumpingimporten fra Thailand havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(65)

Efterspørgslen på EU-markedet steg med 10 % i 2008, men faldt derefter markant det efterfølgende år med næsten 15 %. Dette skal ses i sammenhæng med finanskrisen og mange virksomheders beslutninger om at nedbringe generalomkostningerne, herunder omkostninger til kontorartikler. Ringbindssektoren har som helhed lidt under denne situation. Importen fra Indien og Thailand faldt i absolutte mængder ligesom EU-erhvervsgrenens salg.

(66)

Det skal dog bemærkes, at EU-erhvervsgrenen i relative tal har lidt mere end andre aktører, idet erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 30,2 % til 25,2 % mellem 2008 og 2009. Da de faste omkostninger i ringbindsindustrien er meget høje, havde et tab i salgsmængder en negative indvirkning på ansøgerens finansielle situation. Faldet i forbruget skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i dumpingimporten fra Thailand. Markedsandelen for importen fra Thailand var markant og udgjorde næsten tre gange den mængde, der svarede til faldet i forbruget.

(67)

Ud fra denne synsvinkel kan det konkluderes, at faldet i forbruget, som var forårsaget af den økonomiske krise, kan have bidraget til den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen. Hvis der var en virkning, var denne virkning med sikkerhed blevet forstærket af importen af de varer, der er genstand for undersøgelsen.

(68)

Ringmekanismer produceres og eksporteres ligeledes fra Indien og Kina. Importen fra disse lande udviklede sig som følger:

(69)

Der er kun en eksporterende producent af ringmekanismer i Indien, og virksomhedens importmængde faldt med næsten 10 % i skadesundersøgelsesperioden. Indien tegner sig ikke desto mindre for en væsentlig del af EU-markedet, idet Indien i gennemsnit havde 45 % af markedsandelene i skadesundersøgelsesperioden. Desuden steg priserne på importen fra Indien i alt med 13 % til et niveau lige over de thailandske priser. Indien er på grund af sin position på EU-markedet og i lyset af Indiens konkurrencedygtige importpris en væsentlig konkurrent for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af ovennævnte tendens, altså faldende mængder til stigende priser, er der dog ingen indikation for, at Indien skulle have bidraget til forværringen af EU-erhvervsgrenens situation i UP. Endelig skal det bemærkes, at en vis andel af den indiske import, dvs. ca. en tredjedel, blev købt direkte og solgt på EU-markedet af en distributør, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen.

(70)

Importen fra Kina har været pålagt antidumpingtold varierende fra 51,2 % til 78,8 % siden 2004. Mængden af den kinesiske import steg med ca. 50 % mellem 2006 og UP, dvs. en stigning i markedsandelen på 2 procentpoint fra 3,5 % til 5,5 %. Selv om de kinesiske importpriser fulgte en faldende tendens i hele skadesundersøgelsesperioden, lå det generelle niveau dog langt over de thailandske priser. Dette er endda tilfældet uden at tage anvendelsen af antidumpingtold i betragtning. Det konkluderes således, at denne import ikke bidrog til forværringen af EU-erhvervsgrenens situation i UP.

(71)

På grundlag af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at importen fra disse tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen, og under alle omstændigheder kun i marginalt omfang.

(72)

Eksportresultaterne blev også undersøgt som en af de kendte faktorer ud over dumpingimporten, der samtidig kunne have påført EU-erhvervsgrenen skade.

(73)

EU-erhvervsgrenens eksport repræsenterede ca. 5 % af det samlede salg af ringmekanismer i skadesundersøgelsesperioden og var forholdsvis stabil. Det konkluderes derfor foreløbigt, at eksporten ikke kan have påført EU-erhvervsgrenen nogen skade.

(74)

Af ovenstående analyse fremgår det, at importen fra Thailand forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i UP som følge af importmængden og prisniveauet. Importen steg nemlig i absolutte tal, og det blev konstateret, at der fandt dumping sted, og prisniveauet var væsentligt under EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet for lignende varetyper. På et så prisfølsomt marked, hvor antallet af leverandører er relativt begrænset og markedet er meget gennemsigtigt, havde en underbudsmargen på over 30 % afgjort en væsentlig indvirkning på markedspriserne.

(75)

Gennemgangen af andre kendte faktorer, der kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, viste, at den faldende efterspørgsel kunne have haft betydning. Til trods for den negative virkning af den faldende efterspørgsel på EU-markedet blev det foreløbigt konkluderet, at denne faktor ikke var af et omfang, der kunne bryde den årsagssammenhæng, der var etableret mellem dumpingimporten fra Thailand og den væsentlige skade, som blev påført EU-erhvervsgrenen. Den faldende efterspørgsel skal nemlig ses i sammenhæng med virkningen af dumpingimporten, som faktisk forværrede finanskrisens negative indvirkning.

(76)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Thailand har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(77)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, vurderede Kommissionen derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger de sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt de sandsynlige følger af ikke at træffe foranstaltninger.

(78)

For at vurdere den sandsynlige virkning af foranstaltningerne fik alle interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2. Den ansøgende EU-producent og fire ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet. Den anden EU-producent, som også er importør, fremlagde en række oplysninger, og en bruger indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(79)

For at få et bedre overblik over de forskellige interesser, der står på spil, er det vigtigt først at beskrive markedets vigtigste kendetegn.

(80)

Der blev første gang indført antidumpingforanstaltninger over for importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Kina i 1997 (6). Den oprindelige told blev hævet tre år senere som følge af en interimsundersøgelse. Disse foranstaltninger blev for nylig udvidet for anden gang som følge af en udløbsundersøgelse, hvori det blev fastslået, at dumping og skadevoldende import ellers ville blive genoptaget (7).

(81)

Adskillige undersøgelser har fastslået, at foranstaltningerne over for Kina blev omgået, og de blev derfor udvidet til at omfatte Vietnam og Den Demokratiske Folkerepublik Laos i hhv. 2004 og 2006, og anvendelsesområdet for foranstaltningerne blev ligeledes udvidet til visse let ændrede ringmekanismer (8). Endelig skal det bemærkes, at importen af ringmekanismer fra Thailand var genstand for to forskellige omgåelsesundersøgelser i 2004 og 2008 og for en ny antidumpingundersøgelse i 2008. Disse undersøgelser førte ikke til indførelsen af foranstaltninger, men den nuværende undersøgelse har dog klart fastslået, at den thailandske eksportør anførte urigtige oplysninger i spørgeskemabesvarelsen.

(82)

Det skal bemærkes, at ringmekanismer importeres til Unionen af enten distributører, handelsagenter eller direkte af brugerne, dvs. virksomheder, der producerer ringbind.

(83)

Endelig skal det erindres, at antallet af producenter af ringmekanismer, der forsyner EU-markedet, er forholdsvis begrænset. Ud over de to producenter i Unionen findes der nemlig kun en kendt producent i Thailand, en i Indien og nogle enkelte i Kina, og sidstnævnte er genstand for antidumpingforanstaltninger, jf. ovenfor. Både den eksporterende producent i Thailand og i Indien ejes af Hongkong-baserede virksomheder, hhv. Wah Hing Stationary, en forhandler af ringmekanismer med et produktionsanlæg i Kina, og World Wide Stationary, som har en leveringsaftale med Bensons, en distributør ejet af EU-erhvervsgrenen.

(84)

Det skal nævnes, at EU-erhvervsgrenen allerede for nogle år siden havde alvorlige økonomiske vanskeligheder, som bl.a. skyldtes import på urimelige vilkår, og måtte omstrukturere for at sikre virksomhedens videre eksistens, jf. ovenfor.

(85)

EU-erhvervsgrenen bestod nemlig af to producenter, da den første antidumpingklage blev indgivet i 1995: Koloman Handler GmbH, en østrigsk virksomhed, og Robert Krause GmbH & Co., en tysk virksomhed. Disse to virksomheder havde allerede været til stede på det europæiske marked for ringmekanismer i lang tid, men deres økonomiske situation blev så dårlig, at de begge var nødt til at indgive konkursbegæring. Robert Krause GmbH indgav konkursbegæring i 1998, og dennes efterfølger var nødt til at gøre det samme i 2002; Koloman Handler blev insolvent i 2001. Begge virksomheder blev overtaget af en anden virksomhed, SX Bürowaren Produktions- und Handels GmbH, som til gengæld blev opkøbt af Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH, der er ansøgeren i denne undersøgelse.

(86)

Derefter er aktiviteten blevet omstruktureret for bedre at kunne konkurrere på verdensplan, og især på ansøgerens kernemarked, dvs. EU-markedet. Denne omstrukturering omfattede erhvervelsen af Bensons, der er en veletableret forhandler af ringmekanismer med virksomheder beliggende i Nederlandene, Singapore, Det Forenede Kongerige og USA.

(87)

Erhvervsgrenens bestræbelser på at forbedre situationen er imidlertid blevet undermineret, da foranstaltningernes positive indvirkning på import på urimelige vilkår er blevet udvandet af overvæltnings- og omgåelsespraksis, jf. ovenfor. Til trods for en væsentlig forbedring indtil 2008 forblev erhvervsgrenens situation sårbar, således som det blev konkluderet i den undersøgelse, der førte til en forlængelse af antidumpingforanstaltningerne overfor Kina.

(88)

Det fastslås i den nuværende undersøgelse, at EU-erhvervsgrenen i de senere år igen har lidt væsentligt skade, og at dette skyldtes dumpingimporten fra Thailand.

(89)

EU-erhvervsgrenen beviste via sine omstruktureringsbestræbelser, at den er en levedygtig erhvervsgren, som stadig kan forsyne en vigtig andel af EU-markedet. Erhvervsgrenen har imidlertid brug for yderligere og effektiv beskyttelse mod dumpingimport fra alle kilder for at kunne nå frem til en solid og sund situation. Næsten 60 arbejdspladser gik tabt mellem 2008 og UP, og EU-erhvervsgrenen har haft store tab i de senere år. Uden foranstaltninger over for import på urimelige vilkår fra Thailand kan det ikke udelukkes, at ansøgeren ville være nødsaget til at standse sine aktiviteter, og endnu 160 arbejdspladser vil være i fare.

(90)

Da importen fra Thailand har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, og EU-erhvervsgrenen har foretaget alle nødvendige omstruktureringsbestræbelser og er i stand til at konkurrere på et marked, hvor der importeres på urimelige vilkår, konkluderes det, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af ringmekanismer fra Thailand.

(91)

Efter indledningen af undersøgelsen gav fem importører, herunder den anden EU-producent, sig til kende og fremlagde enten en spørgeskemabesvarelser eller andre oplysninger. Disse virksomheder tegnede sig for 75 % af importen af ringmekanismer fra Thailand i undersøgelsesperioden.

(92)

En af ovennævnte importører, som tegnede sig for ca. 20 % af den samlede import fra Thailand, besluttede at standse sine aktiviteter vedrørende ringmekanismer efter undersøgelsesperioden. For en anden importør blev salgsmængden af ringmekanismer reduceret til en tredjedel i den samlede skadesundersøgelsesperiode og udgjorde kun en mindre del af virksomhedens samlede omsætning i UP (ca. 1 %). Desuden ophørte sidstnævnte med at indkøbe fra Thailand i 2008 og skiftede til en EU-distributør. Det blev således konkluderet, at en eventuel indførelse af foranstaltninger ikke ville påvirke disse to importørers situation.

(93)

En anden importør, som tegnede sig for under 10 % af den samlede import fra Thailand, påstod, at hvis der indføres foranstaltninger over for Thailand, vil virksomheden ikke længere have alternative leverandører og være nødsaget til at standse sine aktiviteter med ringmekanismer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hensigten med antidumpingforanstaltningerne ikke er at udelukke nogen import til EU-markedet, men derimod at tillade fortsat import, dog til ikke-dumpede priser. Importøren kan således fortsat importere ringmekanismer fra Thailand, dog efter betaling af antidumpingtold, og kan helt eller delvist vælte denne omkostningsstigning over på sine kunder.

(94)

Det skal dog erkendes, at dette måske ikke vil være så nemt i lyset af varens prisfølsomhed og konkurrencen fra import fra andre lande såsom Indien. I betragtning af strukturen på EU-markedet og det begrænsede antal producenter på verdensplan er det ganske sandsynligt, at denne importør kan få vanskeligt ved at skifte til andre leverandører. Det skal dog bemærkes, at andelen af salget af ringmekanismer i forhold til virksomhedens samlede omsætning faldt i skadesundersøgelsesperioden fra ca. 40 % til 25 %, og endnu vigtigere viste undersøgelsen, at aktiviteterne i forbindelse med ringmekanismer har givet store tab i de senere år. Der er med andre ord allerede nu tvivl om levedygtigheden af aktiviteterne i forbindelse med ringmekanismer hos denne importør.

(95)

Den fjerde importør påstod også, at virksomheden i tilfælde af, at der indføres foranstaltninger, vil være nødsaget til at indstille handelen med ringmekanismer på grund af mangel på alternative forsyningskilder. Salget af ringmekanismer udgjorde i dette tilfælde dog kun en meget lille del af virksomhedens samlede omsætning i UP, og kun en person var beskæftiget med den pågældende vare, hvorfor det er meget sandsynligt, at virksomheden forholdsvist nemt vil kunne bibeholde den overordnede aktivitet selv uden handel med ringmekanismer, hvis indførelsen af foranstaltninger skulle gøre dette uundgåeligt.

(96)

Det kan således konkluderes, at selv hvis indførelsen af foranstaltninger påvirker de to ovennævnte importørers situation i negativ retning, vil det dog ikke i væsentlig grad påvirke deres samlede økonomiske aktiviteter.

(97)

Situationen hos den sidste importør er mere vanskelig, da ca. halvdelen af salget af ringmekanismer er thailandske varer (de udgør en væsentlig del af den samlede import til Unionen af ringmekanismer fra Thailand), og den anden halvdel produceres i Unionen. Selv om virksomheden desuden overvejende sælger bueformede ringmekanismer, udgør salget af ringmekanismer en ikke ubetydelig del af virksomhedens samlede omsætning (ca. 15 %). Dette salg vurderes desuden som afgørende, da kunderne ofte forlanger, at leverandørerne kan levere et helt varesortiment.

(98)

En væsentlig del af virksomhedens aktivitet beror således på import af ringmekanismer fra Thailand og især mindre sofistikerede varer, som er nødvendige for at kunne tilbyde et helt varesortiment, hvilket er en afgørende betingelse for at bibeholde et tilstrækkeligt antal kunder. Virksomheden påstår, at en eventuel indførelse af foranstaltninger vil betyde, at virksomheden stopper sin samlede aktivitet, og der dermed går 170 arbejdspladser tabt. Det skal dog bemærkes, at dette tal er virksomhedens samlede antal medarbejdere, og at det anslås, at ringmekanismer udgør mindre end 30 personer.

(99)

Det skal i den forbindelse først understreges, at denne virksomhed var i stand til at forbedre sin situation på markedet for ringmekanismer i de senere år — virksomhedens samlede markedsandel af importerede varer og egenproduktion steg fra 9 % til 15 % i skadesundersøgelsesperioden — da den havde fordel af billig dumpingimport.

(100)

Det kan dernæst fremføres, at virksomheden — i hvert fald delvist — stadig vil kunne importere fra Thailand, dog til ikke-dumpede priser, eller endda se foranstaltningerne som en mulighed for at øge sin egenproduktion og/eller produktionskapacitet og salget af egenproducerede ringmekanismer. Virksomheden erkendte selv denne mulighed, dog med den nuance, at den stadig ville stå over for stærk konkurrence fra de indiske varer, der dog importeres af en lang række virksomheder og ikke kun af den forhandler, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen.

(101)

Det er klart, at virksomheden vil stå over for stærk konkurrence fra de indiske varer, der i gennemsnit kun var lidt dyrere i UP end de importerede varer fra Thailand (+ 6 %). Så længe det ikke er påvist, at importen fra Indien er dumpet, kan dette kun betragtes som et resultat af loyal konkurrence.

(102)

Den negative indvirkning af foranstaltningerne over for Thailand kan dog i et vist omfang begrænses, hvis virksomhederne er i stand til at nå en balance mellem en stigning i egenproduktionen og et vist importniveau, dog til ikke-dumpede priser. Det erindres samtidig, at 75 % af virksomhedens omsætning stammer fra salg af andre varer.

(103)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger kun vil få en væsentlig negativ indvirkning på situationen hos den sidste importør, dvs. den anden EU-producent, som dog i vidt omfang har haft fordel af dumpingimport til lave priser fra Thailand i de senere år, og den negative indvirkning vil i alt væsentligt være et resultat af konkurrence fra importerede varer fra Indien, hvilket ikke kan betragtes som illoyal konkurrence.

(104)

En bruger indsendte en spørgeskemabesvarelse, hvoraf det fremgik at ca. tre fjerdedele af brugerens indkøb af ringmekanismer blev importeret fra andre lande end Thailand, og resten var nogenlunde ligeligt fordelt mellem EU-erhvervsgrenen og Thailand.

(105)

Brugeren påstod, at forsyningskilderne ville blive begrænsede, hvis der indførtes foranstaltninger, og der ville dermed opstå en monopolsituation. Dette er baseret på en påstand om, at EU-erhvervsgrenen og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler Bensons, en importør af varer fra Indien, på det nærmeste vil blive den eneste forsyningskilde på EU-markedet. En række importører fremførte samme argumenter.

(106)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at der på EU-markedet er et begrænset antal leverandører, ikke i sig selv er en tilstrækkelig årsag til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger for at dæmme op for illoyal handel. Det vurderes, at EU-erhvervsgrenen uden foranstaltninger sandsynligvis vil forsvinde, og at denne producent stadig tegner sig for 25 % af salget på EU-markedet og kan levere specialiserede og standardvarer i Unionen. Det vil altså være i brugerens interesse, at denne erhvervsgren fortsat opererer på markedet.

(107)

Til trods for indførelsen af foranstaltninger kan det dernæst ikke udelukkes, at importen fra Thailand, selv med faldende mængder, fortsat vil være til stede på EU-markedet. Som forklaret ovenfor vil den anden producent i Unionen sandsynligvis også være i stand til at opretholde eller endda udvide sine aktiviteter i forbindelse med ringmekanismer.

(108)

Endelig vil importen fra Indien fortsætte, og brugere, herunder den eneste samarbejdsvillige bruger, vil fortsat kunne købe ringmekanismer fra dette land. Selv om EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne forhandler har en leveringskontrakt med de indiske producenter, betyder dette ikke, at det er den eneste importør/distributør af indiske varer. Tværtimod. Andre virksomheder distribuerer nemlig også indiske ringmekanismer på EU-markedet, og brugerne kan købe ringmekanismer direkte fra Indien. Det skal i den forbindelse understreges, at ca. to tredjedele af den indiske eksport til Unionen forhandles eller købes af andre virksomheder end Bensons, EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne forhandler.

(109)

Ud fra ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at virkningen af antidumpingforanstaltningerne på importen af ringmekanismer fra Thailand sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne af den pågældende vare.

(110)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af ringmekanismer med oprindelse i Thailand. Selv om indførelsen af foranstaltninger kan få negative konsekvenser for den anden EU-producent (jf. ovenfor i afsnittet om importører), som tidligere havde fordel af dumpingimporten, konkluderes det, at dette ikke ophæver behovet for at udligne den negative effekt af unfair import på EU-erhvervsgrenens situation.

(111)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(112)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-producenterne har befundet sig i, til ophør.

(113)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for producenter af denne type varer i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det blev foreløbigt konstateret, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. Samme procentdel blev anvendt i tidligere procedurer vedrørende samme vare, og ingen oplysninger tyder på, at omstændighederne har ændret sig i den henseende, og at dette niveau ikke skulle være relevant i denne procedure. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-producenterne på samme vare.

(114)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype hos den eksporterende producent fra Thailand og den ikke-skadevoldende pris på varer, der solgtes af EU-producenten på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi for de sammenlignede typer. Den beregnede skadesmargen var højere end dumpingmargenen.

(115)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på import af varer med oprindelse i Thailand svarende til enten dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede dumpingmargen.

(116)

Derfor gælder følgende skadestærskel og dumpingmargenerne samt følgende foreslåede satser for den midlertidige antidumpingtold for Thailand udtrykt i cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(117)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —