ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2011.035.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 35 |
|
![]() |
||
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
54. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
2011/65/EU |
|
|
* |
||
|
|
2011/66/EU |
|
|
* |
||
|
|
2011/67/EU |
|
|
* |
Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (ECB/2010/29) |
|
|
|
RETNINGSLINJER |
|
|
|
2011/68/EU |
|
|
* |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
AFGØRELSER
9.2.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 35/1 |
DEN EUROPÆISKE BANKS AFGØRELSE
af 11. november 2010
om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab
(omarbejdning)
(ECB/2010/21)
(2011/65/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 26,2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2006/17 af 10. november 2006 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskaber (1) har flere gange undergået betydelige ændringer. Da der skal foretages yderligere ændringer, især vedrørende afdækning af renterisiko bør den af hensyn til klarheden omarbejdes. |
(2) |
Retningslinje ECB/2006/16 af 10. november 2006 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (2), som afgørelse ECB/2006/17 henviser til, er blevet omarbejdet og ophævet ved retningslinje ECB/2010/20 af 11. november 2010 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (3) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
1. Udtrykkene som defineret i artikel 1 i retningslinje ECB/2010/20 har samme betydning i denne afgørelse.
2. Andre tekniske begreber, der er anvendt i denne afgørelse, er de samme som i bilag II til retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 2
Anvendelsesområde
De regler, der er fastsat i denne afgørelse, finder anvendelse på Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsregnskab, som består af balancen, ikke-balanceførte poster i ECB's regnskaber, resultatopgørelsen og noter til ECB's årsregnskab.
Artikel 3
Grundlæggende regnskabsprincipper
De grundlæggende regnskabsprincipper, som er defineret i artikel 3 i retningslinje ECB/2010/20, finder også anvendelse på denne afgørelse.
Artikel 4
Medtagelse af aktiver og passiver
Et finansielt aktiv/passiv eller andet aktiv/passiv medtages kun i ECB’s balance i overensstemmelse med artikel 4 i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 5
Periodiseringsprincippet og kontant-/afviklingsprincippet
Artikel 5 i retningslinje ECB/2010/20 finder anvendelse på denne afgørelse.
KAPITEL II
REGLER FOR SAMMENSÆTNING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF BALANCEN
Artikel 6
Balancens sammensætning
Sammensætningen af balancen baseres på opstillingen i bilag I.
Artikel 7
Hensættelse for valutakurs-, rente, kredit- og guldprisrisiko
Med behørig hensyntagen til beskaffenheden af ECB’s opgaver kan Styrelsesrådet oprette en hensættelse for valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisiko i ECB’s balance. Styrelsesrådet træffer afgørelse om størrelsen og anvendelsen af hensættelsen på grundlag af et begrundet skøn over ECB’s risikoeksponering.
Artikel 8
Regler for værdiansættelse af balanceposter
1. Medmindre andet er angivet i bilag I, anvendes gældende markedskurser og -priser ved værdiansættelsen af balancens poster.
2. Revalueringen af guld, valutainstrumenter, værdipapirer andre end dem, der klassificeres som holdt-til-udløb og ikke-omsættelige værdipapirer, samt finansielle instrumenter såvel balanceførte som ikke-balanceførte, foretages ved årets slutning ved anvendelse af middelkurser og -priser.
3. Der skelnes ikke mellem forskel i pris- og valutakursregulering for guld, men en enkel forskel i guldrevalueringsbeløb begrundes, baseret på europrisen pr. defineret vægtenhed guld, som afledt af EUR/USD-kursen på den kvartalsvise revalueringsdato. Beholdninger i fremmed valuta revalueres pr. valuta (såvel balanceførte som ikke-balanceførte transaktioner). Med henblik på denne artikel skal beholdninger af særlige trækningsrettigheder, herunder udvalgte individuelle valutabeholdninger, der ligger til grund for SDR-kurven, behandles som én beholdning. Vedrørende værdipapirer skal revalueringen foretages pr. fondskode, dvs. samme ISIN-nummer/type. Værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, eller som indgår i posten »Andre finansielle aktiver« eller i posten »Øvrige«, skal behandles som særskilte beholdninger.
4. Værdipapirer, som er klassificeret som holdt-til-udløb, behandles som særskilte beholdninger og værdiansættes til den amortiserede anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Samme behandling gælder for ikke-omsættelige værdipapirer. Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, kan sælges før udløbsdatoen i et af følgende tilfælde:
a) |
hvis den solgte mængde anses for ubetydelig i sammenligning med den samlede mængde i beholdningen af værdipapirer holdt-til-udløb, eller |
b) |
hvis værdipapirerne er solgt i løbet af den måned, hvor udløbsdatoen falder, eller |
c) |
under særlige omstændigheder, såsom en betydelig forringelse af udstederens kreditværdighed eller efter en udtrykkelig pengepolitisk beslutning i Styrelsesrådet. |
Artikel 9
Tilbageførselsforretninger
Tilbageførselsforretninger bogføres i overensstemmelse med artikel 8 i retningslinje ECB/2010/20
Artikel 10
Omsættelige kapitalandele
Omsættelige kapitalandele bogføres i overensstemmelse med artikel 9 i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 11
Afdækning af renterisiko på værdipapirer med derivater
Afdækning af renterisiko bogføres i overensstemmelse med artikel 10 i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 12
Syntetiske instrumenter
Syntetiske instrumenter bogføres i overensstemmelse med artikel 11 i retningslinje ECB/2010/20.
KAPITEL III
RESULTATSFØRING
Artikel 13
Resultatføring
1. Artikel 13, stk. 1, 2, 3, 5 og 7, i retningslinje ECB/2010/20 finder anvendelse på resultatføring.
2. Indeståender på særlige revalueringskonti, hidrørende fra bidrag i medfør af ESCB-statuttens artikel 48.2 vedrørende centralbanker i medlemsstater, hvis dispensation er blevet ophævet, anvendes til at udligne urealiserede tab, når disse overstiger tidligere revalueringsgevinster, som er bogført på den modsvarende standard revalueringskonto som beskrevet i artikel 13, stk. 1, litra c) i retningslinje ECB/2010/20, førend sådanne tab udlignes i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 33.2. Indeståender på særlige kursrevalueringskonti for guld, valuta og værdipapirer reduceres pro rata i tilfælde af nedgang i beholdningen af de pågældende aktiver.
Artikel 14
Transaktionsomkostninger
Artikel 14 i retningslinje ECB/2010/20 finder anvendelse på denne afgørelse.
KAPITEL IV
BOGFØRINGSREGLER FOR IKKE-BALANCEFØRTE INSTRUMENTER
Artikel 15
Almindelige regler
Artikel 15 i retningslinje ECB/2010/20 finder anvendelse på denne afgørelse.
Artikel 16
Valutaterminsforretninger
Valutaterminsforretninger bogføres i overensstemmelse med artikel 16 i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 17
Valutaswaps
Valutaswaps bogføres i overensstemmelse med artikel 17 i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 18
Futureskontrakter
Futureskontrakter bogføres i overensstemmelse med artikel 18 i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 19
Renteswaps
Renteswaps bogføres i overensstemmelse med artikel 19 i retningslinje ECB/2010/20. Urealiserede tab medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning afskrives i de efterfølgende år efter den lineære metode Med hensyn til renteswap-futures begynder amortisationen fra transaktionens valideringsdato.
Artikel 20
FRA (forward rate agreements)
FRA’er bogføres i overensstemmelse med artikel 20 i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 21
Terminsforretninger i værdipapirer
Terminsforretninger i værdipapirer bogføres i overensstemmelse med metode A i artikel 21, stk. 1, i retningslinje ECB/2010/20.
Artikel 22
Optioner
Optioner bogføres i overensstemmelse med artikel 22 i retningslinje ECB/2010/20.
KAPITEL V
ÅRLIG OFFENTLIGGJORT BALANCE OG RESULTATOPGØRELSE
Artikel 23
Formater
1. Formatet for ECB’s offentliggjorte årsbalance er angivet i bilag II.
2. Formatet for ECB’s offentliggjorte resultatopgørelse er angivet i bilag III.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24
Udvikling, anvendelse og fortolkning af reglerne
1. Ved fortolkningen af denne afgørelse skal der tages hensyn til det forberedende arbejde, de regnskabsprincipper, der er harmoniseret i Unionslovgivningen, og til almindeligt anerkendte internationale regnskabsstandarder.
2. Hvis en bestemt regnskabsmæssig behandling ikke fremgår af denne afgørelse, og Styrelsesrådet ikke har truffet anden beslutning, følger ECB de principper for værdiansættelse, der stemmer overens med internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Den Europæiske Union, og som er relevante for ECB’s aktiviteter og regnskaber.
Artikel 25
Ophævelse
Afgørelse ECB/2006/17 ophæves hermed. Henvisninger til de ophævede afgørelser gælder som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.
Artikel 26
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft den 31. december 2010.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. november 2010.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EUT L 348 aft 11.12.2006, s. 38.
(2) EUT L 348 af 11.12.2006, s. 1.
(3) Se side 31 i denne EUT.
BILAG I
REGLER FOR SAMMENSÆTNING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF BALANCEN
Bemærk: Nummereringen henviser til det balanceformat, der er vist i bilag II.
AKTIVER
Balancepost |
Kategorisering af indholdet af balanceposterne |
Værdiansættelsesprincip |
||||||||||||||||||||||
|
Fysisk guld, dvs. barrer, mønter, plader, klumper, i depot eller »undervejs«. Ikke-fysisk guld, såsom tilgodehavender på anfordringskonti i guld (kollektive konti), tidsindskud og tilgodehavender i guld fra følgende transaktioner: i) op- og nedklassificeringstransaktioner og ii) guldplacerings- og purity swaps, hvor der er en forskel på mere end én bankdag mellem frigørelse og modtagelse |
Markedsværdi |
||||||||||||||||||||||
|
Tilgodehavender i fremmed valuta hos modparter uden for euroområdet, herunder internationale og supranationale institutioner og centralbanker uden for euroområdet |
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
Lånoptagelse i henhold til ERM II-betingelserne |
Nominel værdi |
||||||||||||||||||||||
|
Post 5.1 til 5.5: Forretninger i overensstemmelse med de pengepolitiske instrumenter, der er beskrevet i bilag I til retningslinje ECB/2000/7 af 31. august 2000 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (1) |
|
||||||||||||||||||||||
|
Regelmæssige likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der udføres ved ugentlige auktioner, som regel med en løbetid på en uge |
Nominel værdi eller repopris |
||||||||||||||||||||||
|
Regelmæssige likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der udføres ved månedligt, som regel med en løbetid på tre måneder |
Nominel værdi eller repopris |
||||||||||||||||||||||
|
Tilbageførselsforretninger, der udføres ad hoc til finjusteringsformål |
Nominel værdi eller repopris |
||||||||||||||||||||||
|
Tilbageførselsforretninger, der justerer Eurosystemets strukturelle stilling i forhold til den finansielle sektor |
Nominel værdi eller repopris |
||||||||||||||||||||||
|
Facilitet for dag-til-dag likviditet til en forud fastsat rente mod godkendt sikkerhed (stående facilitet) |
Nominel værdi eller repopris |
||||||||||||||||||||||
|
Supplerende udlån til kreditinstitutter i forbindelse med værdistigninger i underliggende aktiver, der vedrører andre lån til disse kreditinstitutter |
Nominel værdi eller anskaffelsespris |
||||||||||||||||||||||
|
Anfordringskonti, tidsindskud, dag-til-dag indskud, omvendte repoforretninger i tilknytning til forvaltningen af værdipapirbeholdninger under aktivpost 7, »Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet«, herunder transaktioner i forbindelse med omdannelsen af euroområdets tidligere reserver i fremmed valuta og andre tilgodehavender. Korrespondentkonti i ikke-indenlandske kreditinstitutter i euroområdet. Andre tilgodehavender og operationer, som ikke angår Eurosystemets pengepolitiske operationer. |
Nominel værdi eller anskaffelsespris |
||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
Værdipapirer udstedt i euroområdet til pengepolitiske formål ECB gældsbeviser købt til finjusteringsformål |
|
||||||||||||||||||||||
|
Andre værdipapirer end dem under post 7.1 »Værdipapirer til pengepolitiske formål« og under aktivpost 11.3 »Andre finansielle aktiver«: gældsbeviser og obligationer, veksler, ikke-rentebærende obligationer, pengemarkedspapirer holdt direkte, herunder statspapirer fra før ØMU, denomineret i euro. Kapitalandele |
|
||||||||||||||||||||||
|
Tilgodehavender hos den offentlige sektor, opstået i tiden før ØMU (ikke-omsættelige værdipapirer, lån) |
Indskud/lån til nominel værdi, ikke-omsættelige værdipapirer til anskaffelsespris |
||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
Eurosystem-interne tilgodehavender over for nationale centralbanker, opstået som følge af udstedelse af ECB-gældsbeviser |
Anskaffelsesprisen. |
||||||||||||||||||||||
|
Tilgodehavender i forbindelse med ECB’s udstedelse af sedler i henhold til afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (2) |
Nominel værdi |
||||||||||||||||||||||
|
Nettoposition for følgende delposter: |
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
Afviklingskonti (tilgodehavender), herunder checks under inkasso |
Nominel værdi |
||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
Euromønter |
Nominel værdi |
||||||||||||||||||||||
|
Grunde og bygninger, inventar og udstyr, herunder computerudstyr, software. |
Anskaffelsespris minus afskrivninger Afskrivning er den systematiske allokering af et aktivs afskrivningsberettigede beløb over dets brugstid. Brugstiden er den periode, i hvilken et anlægsaktiv forventes at være disponibelt til enhedens brug. Der kan foretages systematisk revision af individuelle materielle anlægsaktivers brugstid, hvis forventningerne afviger fra tidligere skøn. Større aktiver kan indeholde komponenter med forskellige brugstider. Disse komponenters brugstid bør vurderes individuelt. Anskaffelsesprisen for immaterielle aktiver omfatter prisen for erhvervelsen af det immaterielle aktiv. Andre direkte eller indirekte omkostninger bogføres som udgift Kapitalisering af omkostninger: Grænse (under EUR 10 000 ekskl. moms: Ingen kapitalisering) |
||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
Resultater af værdiregulering af valutaterminsforretninger, valutaswaps, renteswaps, FRA’er, terminsforretninger i værdipapirer, spotforretninger i fremmed valuta fra handelsdagen til afviklingsdagen |
Nettoposition mellem termin og spot, til valutakursen |
||||||||||||||||||||||
|
Indtægter, som ikke er modtaget, men som vedrører indberetningsperioden. Forudbetalte omkostninger og betalte påløbne renter, dvs. renter købt sammen med et værdipapir |
Nominel værdi, valuta omregnet til markedskurs |
||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||
|
|
Nominel værdi |
PASSIVER
Balancepost |
Kategorisering af indholdet af balanceposterne |
Værdiansættelsesprincip |
||||||
|
Eurosedler udstedt af ECB i henhold til afgørelse ECB/2010/29 |
Nominel værdi |
||||||
|
Post 2.1, 2.2, 2.3, og 2.5: indskud i euro som beskrevet i bilag I til retningslinje ECB/2000/7 |
|
||||||
|
Konti i euro, som indehaves af kreditinstitutter, der er opført på listen over finansielle institutioner, som er omfattet af reservekravsordningen i henhold til statutten. Denne post viser primært konti til reservekrav |
Nominel værdi |
||||||
|
Dag-til-dag indskud til en forud fastsat rente (stående facilitet) |
Nominel værdi |
||||||
|
Indskud med henblik på opsugning af likviditet som led i finjusterende markedsoperationer |
Nominel værdi |
||||||
|
Pengepolitiske operationer, der har til formål at opsuge likviditet |
Nominel værdi eller repopris |
||||||
|
Indlån fra kreditinstitutter, opstået i forbindelse med værditab i underliggende aktiver stillet til rådighed mod lån til disse kreditinstitutter |
Nominel værdi |
||||||
|
Repoforretninger i tilknytning til samtidige omvendte repoforretninger som led i forvaltningen af værdipapirbeholdningerne under aktivpost 7, »Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet« Andre transaktioner, som ikke er relateret til Eurosystemets pengepolitik. Ingen anfordringskonti fra kreditinstitutter. |
Nominel værdi eller repopris |
||||||
|
Gældsbeviser som beskrevet i bilag I til retningslinje ECB/2000/7. Ikke-rentebærende værdipapirer, der udstedes med henblik på at opsuge likviditet |
Anskaffelsespris Evt. underkurser amortiseres |
||||||
|
|
|
||||||
|
Løbende konti, tidsindskud, anfordringsindlån |
Nominel værdi |
||||||
|
Løbende konti, som indehaves af personale, virksomheder og kunder (herunder finansielle institutioner, som er opført som værende fritaget for forpligtelsen til at holde mindstereserver, jf. passivpost 2.1), m.m.; tidsindskud, anfordringsindlån |
Nominel værdi |
||||||
|
Løbende konti, tidsindskud, anfordringskonti, herunder konti til betalingsformål og konti til forvaltning af valutareserver, som indehaves af andre banker, centralbanker, internationale/supranationale institutioner, herunder Europa-Kommissionen, løbende konti, som indehaves af andre indlånere. Repoforretninger i tilknytning til samtidige omvendte repoforretninger som led i forvaltningen af værdipapirer i euro. Saldi på TARGET2-konti, der tilhører centralbanker i medlemsstater, der ikke har indført euro |
Nominel værdi eller repopris |
||||||
|
Løbende konti. Forpligtelser i henhold til repoforretninger; som regel investeringstransaktioner, der anvender valutaaktiver eller guld |
Nominel værdi, omregning til markedskurs ultimo året |
||||||
|
|
|
||||||
|
Løbende konti. Forpligtelser i henhold til repoforretninger; som regel investeringstransaktioner, der anvender valutaaktiver eller guld |
Nominel værdi, omregning til markedskurs ultimo året |
||||||
|
Lånoptagelse i henhold til ERM II-betingelserne |
Nominel værdi, omregning til markedskurs ultimo året |
||||||
|
SDR-denomineret post, som viser det SDR-beløb, der oprindeligt blev tildelt det pågældende land/den pågældende nationale centralbank |
Nominel værdi, omregning til markedskurs ultimo året |
||||||
|
|
|
||||||
|
Kun en ECB-balancepost, denomineret i euro |
Nominel værdi |
||||||
|
Nettoposition for følgende delposter: |
|
||||||
|
|
|||||||
|
|
|||||||
|
Saldi på afviklingskonti (forpligtelser), herunder girotransaktioner under afvikling |
Nominel værdi |
||||||
|
|
|
||||||
|
Resultater af værdiregulering af valutaterminsforretninger, valutaswaps, renteswaps, FRA’er, terminsforretninger i værdipapirer, spotforretninger i fremmed valuta fra handelsdagen til afviklingsdagen |
Nettoposition mellem termin og spot, til valutakursen |
||||||
|
Udgifter, som forfalder i fremtiden, men som vedrører rapporteringsperioden. Indtægter modtaget i rapporteringsperioden, men som vedrører fremtiden |
Nominel værdi, valuta omregnet til markedskurs |
||||||
|
|
|
||||||
|
|
|||||||
|
|
|||||||
|
|
|
||||||
|
|
|||||||
|
|
Revalueringsdifference mellem gennemsnitlig anskaffelsespris og markedsværdi, valuta omregnet til markedskurs. |
||||||
|
|
|
||||||
|
Indbetalt kapital |
Nominel værdi |
||||||
|
Lovpligtige reserver i henhold til artikel 33 i ESCB-statutten og bidrag i henhold til artikel 48.2 i statutten for så vidt angår centralbanker i medlemsstater, hvis dispensation er ophævet |
Nominel værdi |
||||||
|
|
Nominel værdi |
(1) EFT L 310 af 11.12.2000, s. 1.
(2) Se side 26 i denne EUT. Afgørelse ECB/2010/29 vedtaget før offentliggørelse af afgørelse ECB/2010/21,
BILAG II
ECB's ÅRSBALANCE
(millioner EUR) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver (2) |
Rapporteringsår |
Foregående år |
Passiver |
Rapporteringsår |
Foregående år |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver i alt |
Passiver i alt |
|
|
(1) ECB kan angive enten nøjagtige eurobeløb eller beløb afrundet på anden måde.
(2) Tabellen med aktiver kan også offentliggøres over tabellen med passiver.
BILAG III
ECB'S OFFENTLIGGJORTE RESULTATOPGØRELSE
(millioner EUR) |
||||
Resultatopgørelse for året, som slutter den 31. december … |
Rapportering år |
Foregående år |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
Nettoindtægter i alt |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
Årets overskud/(tab) |
|
|
(1) ECB kan angive enten nøjagtige eurobeløb eller beløb afrundet på anden måde
(2) Opdelingen i indtægter og udgifter kan i stedet fremgå af de forklarende noter til årsregnskabet
(3) Dette omfatter administrative hensættelser.
(4) Denne post anvendes i forbindelse med udlicitering af seddelproduktion (omkostninger i forbindelse med tjenesteydelser leveret af eksterne virksomheder, der har fået til opgave at producere pengesedler på centralbankernes vegne). Det anbefales, at omkostninger i forbindelse med udstedelse af eurosedler opføres i resultatopgørelsen, når de er faktureret eller i øvrigt pådraget, jf. også retningslinje ECB/2010/20.
BILAG IV
OPHÆVET AFGØRELSE MED EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER
Afgørelse ECB/2006/17 |
|
Afgørelse ECB/2007/21 |
|
Afgørelse ECB/2008/22 |
|
Afgørelse ECB/2009/19 |
|
Afgørelse ECB/2009/29 |
BILAG V
SAMMENLIGNINGSTABEL
Afgørelse ECB/2006/17 |
Denne afgørelse |
— |
Artikel 11 |
Artikel 10a |
Artikel 12 |
Artikel 11 |
Artikel 13 |
Artikel 12 |
Artikel 14 |
Artikel 13 |
Artikel 15 |
Artikel 14 |
Artikel 16 |
Artikel 15 |
Artikel 17 |
Artikel 16 |
Artikel 18 |
Artikel 17 |
Artikel 19 |
Artikel 18 |
Artikel 20 |
Artikel 19 |
Artikel 21 |
Artikel 20 |
Artikel 22 |
Artikel 21 |
Artikel 23 |
Artikel 22 |
Artikel 24 |
Artikel 23 |
Artikel 25 |
Artikel 24 |
Artikel 26 |
9.2.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 35/17 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 25. november 2010
om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta
(omarbejdning)
(ECB/2010/23)
(2011/66/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 32, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2001/16 af 6. december 2001 om fordelingen af de deltagende medlemsstaters nationale centralbankers monetære indtægter fra regnskabsåret 2002 (1) har undergået væsentlige ændringer flere gange (2). Da der skal foretages yderligere ændringer, er det for at sikre klarhed hensigtsmæssigt, at den omarbejdes. |
(2) |
De monetære indtægter er i følge artikel 32.1 i ESCB-statutten de indtægter, som tilfalder de nationale centralbanker i forbindelse med udførelse af de pengepolitiske opgaver. I henhold til artikel 32.2 i ESCB-statutten er størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter identisk med den årlige indtægt, som den har af de aktiver, den besidder som modværdi for seddelomløbet samt for forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. Disse aktiver øremærkes af de nationale centralbanker i overensstemmelse med de retningslinjer, som Styrelsesrådet fastsætter. De nationale centralbanker skal øremærke de aktiver, der er et led i udførelsen af de pengepolitiske opgaver, som aktiver, de besidder som modværdi for seddelomløbet samt for forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. I henhold til artikel 32.4 i ESCB-statutten reduceres den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter med et beløb svarende til den pågældende nationale centralbanks rentebetalinger på forpligtelser i forbindelse med kreditinstitutters indlån i overensstemmelse med artikel 19. |
(3) |
I medfør af artikel 32.5 i ESCB-statutten fordeles summen af de nationale centralbankers monetære indtægter mellem dem indbyrdes i forhold til deres indbetalte andele af Den Europæiske Centralbanks (ECB) kapital. |
(4) |
I henhold til artikel 32.6 og 32.7 i ESCB-statutten har Styrelsesrådet hjemmel til at fastsætte retningslinjer for ECB's udligning og betaling vedrørende saldi hidrørende fra fordelingen af de monetære indtægter og til at træffe alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 32. |
(5) |
I overensstemmelse med artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (3) sætter ECB og de nationale centralbanker eurosedler i omløb. I henhold til artikel 15 i denne forordning vedbliver pengesedler denomineret i en national valutaenhed at være lovlige betalingsmidler inden for deres respektive territoriale grænser i højst seks måneder efter den pågældende indførelse af eurosedler og -mønter. Året for indførelse af eurosedler og -mønter må således anses for et særligt år, idet pengesedler i nationale valutaenheder, som er i omløb, fortsat kan udgøre en betydelig andel af de pengesedler, som er i omløb. |
(6) |
I henhold til artikel 15, stk. 1, i retningslinje ECB/2006/9 af 14. juli 2006 om visse forberedelser til overgangen til eurosedler og -mønter og om forhåndsudsendelse og forhåndsvideresendelse af eurosedler og -mønter uden for euroområdet (4) debiteres eurosedler, som er forhåndsudsendt til godkendte modparter, disse modparters konto hos den nationale centralbank til pålydende værdi, i overensstemmelse med følgende »lineære debiteringsmodel«: Det samlede beløb af forhåndsudsendte eurosedler debiteres i tre lige store dele, på afviklingsdagen for Eurosystemets første, fjerde og femte primære markedsoperationer efter datoen for indførelse af euroen. Beregningen af de monetære indtægter for året for indførelse af eurosedler og -mønter skal tage hensyn til denne »lineære debiteringsmodel«. |
(7) |
Denne afgørelse er knyttet til afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (5), hvori det fastsættes, at ECB og de nationale centralbanker udsteder eurosedler. Afgørelse ECB/2010/29 fastsætter fordelingen af eurosedler i omløb blandt de nationale centralbanker i forhold til deres indbetalte andele i ECB's kapital. Desuden tildeles ECB 8 % af det samlede beløb af eurosedler i omløb. Fordelingen af eurosedler blandt Eurosystemets medlemmer indebærer, at der opstår saldi inden for Eurosystemet. Forrentningen af disse Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet har direkte betydning for indtægterne for alle medlemmer af Eurosystemet og bør derfor reguleres i denne afgørelse. De indtægter, som tilfalder ECB ved forrentning af dens Eurosystem-interne tilgodehavender hos de nationale centralbanker, svarende til dens andel af euroseddelomløbet, bør principielt fordeles til de nationale centralbanker i overensstemmelse med afgørelse ECB/2010/24 af 25. november 2010 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedler i omløb og fra værdipapirer købt i henhold til programmet vedrørende værdipapirmarkederne (6) i forhold til deres andele af kapitalindskudsnøglen i det regnskabsår, hvor indtægten falder. |
(8) |
Forrentningen af Eurosystem-interne nettosaldi for tilgodehavender og forpligtelser med hensyn til euroseddelomløbet bør foretages på grundlag af et objektivt kriterium, som definerer prisen på penge. Renten på primære markedsoperationer, som anvendes af Eurosystemet i dets auktioner i de primære markedsoperationer, anses i denne sammenhæng for hensigtsmæssig. |
(9) |
Ved beregningen af de nationale centralbankers monetære indtægter i henhold til artikel 32.2 i ESCB-statutten bør Eurosystem-interne nettoforpligtelser vedrørende euroseddelomløbet medtages i passivgrundlaget, da de svarer til seddelomløbet. Betaling af renter på Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet vil derfor give anledning til en fordeling af betydelige beløb af Eurosystemets monetære indtægter blandt de nationale centralbanker i forhold til deres indbetalte andele af ECB's kapital. Disse Eurosystem-interne saldi bør justeres af hensyn til en gradvis tilpasning af de nationale centralbankers balancer og resultatopgørelser. Justeringerne bør baseres på beløbet af pengesedler i omløb for hver national centralbank i en periode forud for indførelsen af eurosedler. Disse justeringer bør anvendes på årsbasis i henhold til en fast formel i en periode på ikke over fem år derefter. |
(10) |
Justeringerne af de Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet er beregnet med henblik på at yde kompensation for alle væsentlige ændringer i de nationale centralbankers indkomstpositioner, der er en følge af indførelsen af eurosedler og den efterfølgende fordeling af monetære indtægter. |
(11) |
De generelle regler, der er fastlagt i artikel 32 i ESCB-statutten, gælder også for indtægter, der følger af afskrivning på eurosedler, der er taget ud af omløb. |
(12) |
Ifølge artikel 32.5 i ESCB-statutten fordeles summen af de nationale centralbankers monetære indtægter mellem dem indbyrdes i forhold til deres indbetalte andele af ECB's kapital. I henhold til artikel 32.7 i ESCB-statutten har Styrelsesrådet kompetence til at træffe alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 32. Denne kompetence omfatter kompetence til at tage højde for andre faktorer ved en beslutning vedrørende fordelingen af indtægter, som følger af afskrivning på eurosedler, som er taget ud af omløb. I denne sammenhæng kræver principperne om ligebehandling og rimelighed, at der tages hensyn til den periode, hvor de inddragne eurosedler blev udstedt. Fordelingsnøglen for disse specifikke indtægter skal derfor afspejle både den relevante andel af ECB's kapital og varigheden af udstedelsesperioden. |
(13) |
Inddragelsen af eurosedler skal reguleres af særskilte afgørelser, som træffes efter artikel 5 i beslutning ECB/2003/4 af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (7) — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
a) »national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta
b) »passivgrundlag«: summen af de særligt angivne passiver i de nationale centralbankers balance, som nærmere specificeret i bilag I
c) »aktiver som kan øremærkes«: aktivbeløb, opført som modværdi til passivgrundlaget på de nationale centralbankers balance, som specificeret i overensstemmelse med bilag II
d) »Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet«: tilgodehavender og forpligtelser, som opstår mellem en national centralbank og ECB og mellem to nationale centralbanker, som følge af anvendelse af artikel 4 i afgørelse ECB/2010/29
e) »kapitalindskudsnøgle«: de nationale centralbankers andele, udtrykt i procent, af den i ECB indskudte kapital, som fås ved på de nationale centralbanker at anvende de vægte i den i artikel 29.1 i ESCB-statutten omhandlede fordelingsnøgle, som er gældende for det relevante regnskabsår
f) »kreditinstitut«: enten a) et kreditinstitut som defineret i artikel 2 og artikel 4, stk.1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (8), som gennemført i national lovgivning, der er underlagt tilsyn af en kompetent national myndighed, eller b) et andet kreditinstitut som defineret i artikel 123, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, som er underlagt kontrol efter normer, som er sammenlignelige med tilsyn af en kompetent national myndighed
g) »HB«: den harmoniserede balance som angivet i bilag VIII til retningslinje ECB/2010/20 af 11. november 2010 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (9)
h) »referencerente«: den senest foreliggende marginale rentesats, som anvendes af Eurosystemet i forbindelse med auktioner vedrørende primære markedsoperationer i henhold til punkt 3.1.2 i bilag I til retningslinje ECB/2000/7 af 31. august 2000 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (10). I tilfælde, hvor flere primære markedsoperationer afvikles samme dag, anvendes et simpelt gennemsnit af de marginale renter af samtidig udførte operationer
i) »dato for indførelse af eurosedler og -mønter«: den dato, hvor eurosedler og -mønter opnår status som lovligt betalingsmiddel i en medlemsstat, som har indført euroen
j) »referenceperiode«: en periode på 24 måneder, som begynder 30 måneder før datoen for indførelse af eurosedler og -mønter
k) »året for indførelse af eurosedler og -mønter«: en 12-måneders periode, som begynder på datoen for indførelse af eurosedler og -mønter
l) »daglige referencekurs«: den daglige referencekurs, som er baseret på den normale daglige koncertationsprocedure mellem centralbankerne inden for og uden for Det Europæiske System af Centralbanker, som normalt finder sted kl.14.15 centraleuropæisk tid
m) »inddragne eurosedler«: en euroseddeltype eller -serie, som ved Styrelsesrådets beslutning er inddraget fra omløb i medfør af artikel 5 i beslutning ECB/2003/4
n) »udstedelsesnøgle«: den gennemsnitlige kapitalindskudsnøgle i udstedelsesperioden for den inddragne type eller serie af eurosedler
o) »udstedelsesperiode«: i forbindelse med euroseddeltyper eller -serier den periode, som begynder med den dato, hvor for den første udstedelse af en euroseddel af den pågældende type eller serie er bogført i passivgrundlaget, og som slutter med den dato, hvor den sidste udstedelse af en euroseddel af denne type eller serie er bogført i passivgrundlaget
p) »afskrive«: at fjerne inddragne eurosedler fra balanceposten »seddelomløbet«.
Artikel 2
Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet
1. Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet beregnes månedligt og optages i ECB's og de nationale centralbankers regnskaber den første bankdag i måneden, med valørdato den sidste bankdag i foregående måned.
Når en medlemsstat indfører euroen, optages beregningen af Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet i ECB's og de nationale centralbankers regnskaber med valørdato for indførelsen af eurosedler og -mønter.
De Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet beregnes for perioden fra 1. januar til 31. januar i det første år, med virkning fra hvilket hver enkelt femårig justering i henhold til artikel 29.3 i ESCB-statutten finder anvendelse, på grundlag af den justerede kapitalindskudsnøgle, som er anvendt på det samlede euroseddelomløb den 31. december i det foregående år.
2. Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet, herunder sådanne som er et resultat af anvendelsen af artikel 4, forrentes med referencerenten.
3. Den i stk. 2 nævnte rentebetaling afvikles kvartalsvis ved betalinger gennem TARGET2.
Artikel 3
Metode til beregning af de monetære indtægter
1. Størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter fastsættes ved beregning af den faktiske indtægt, som hidrører fra de aktiver, der kan øremærkes, og som angivet i regnskaberne. Som undtagelse hertil skal guld ikke anses for at skabe indtægt, og værdipapirer, der besiddes med henblik på pengepolitiske formål i henhold til afgørelse ECB/2009/16 af 2. juli 2009 om indførelse af programmet om køb af særligt dækkede obligationer (11) skal anses for at skabe indkomst til referencerenten.
2. Hvis en national centralbanks aktiver, som kan øremærkes, er større eller mindre end værdien af dens passivgrundlag, udlignes forskellen ved at anvende referencerenten på værdien af forskellen.
Artikel 4
Justeringer af Eurosystem-interne saldi
1. Til brug for beregningen af monetære indtægter justeres hver national centralbank Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet med et udligningsbeløb, som bestemmes ved følgende formel:
C = (K – A) × S
hvor:
C |
er udligningsbeløbet |
||||||||||||||
K |
er det eurobeløb, som fremkommer for den enkelte nationale centralbank ved at anvende kapitalindskudsnøglen på gennemsnitsbeløbsværdien af pengesedler i omløb i referenceperioden, idet beløbet af pengesedler i omløb denomineret i den nationale valuta i den medlemsstat, som indfører euroen, omsættes til euro til den daglige referencekurs i referenceperioden |
||||||||||||||
A |
er den gennemsnitlige beløbsværdi i euro for hver national centralbank for pengesedler i omløb i referenceperioden, omsat til euro til den daglige referencekurs i referenceperioden |
||||||||||||||
S |
er følgende koefficient for hvert regnskabsår, begyndende på datoen for indførelse af euro:
|
2. Summen af alle nationale centralbankers udligningsbeløb skal være nul.
3. Der beregnes udligningsbeløb, hver gang en medlemsstat indfører euroen eller ECB's kapitalindskudsnøgle ændres.
4. Når en national centralbank indtræder i Eurosystemet, fordeles dens udligningsbeløb til de øvrige nationale centralbanker i forhold til de øvrige nationale centralbankers respektive andele i kapitalindskudsnøglen, med modsat tegn (+/–), og tillægges eventuelle udligningsbeløb, som allerede består for de øvrige nationale centralbanker.
5. Udligningsbeløbene og regnskabsposteringerne, som modsvarer disse udligningsbeløb, bogføres på særlige Eurosystem-interne konti i regnskaberne hos hver national centralbank, med valørdato på datoen for indførelse af eurosedler og -mønter og samme valørdato i hvert følgende år i tilpasningsperioden. Regnskabsposterne, som modsvarer udligningsbeløbene, forrentes ikke.
6. I særlige situationer i forbindelse med ændringer i mønstrene for pengesedler i omløb som angivet i bilag III, foretages uanset bestemmelsen i stk. 1 en justering af den enkelte nationale centralbanks Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet, som angivet i bilagets bestemmelser.
7. Tilpasningerne af Eurosystem-interne saldi som bestemt i denne artikel ophører med virkning fra første dag i det 6. år efter det pågældende år for indførelse af eurosedler og -mønter.
Artikel 5
Beregning og fordeling af de monetære indtægter
1. Beregningen af hver national centralbanks monetære indtægter foretages dagligt af ECB. Beregningen sker på grundlag af regnskabsoplysninger, som de nationale centralbanker har indberettet til ECB. ECB underretter hvert kvartal de nationale centralbanker om størrelsen af de akkumulerede beløb.
2. Hver national centralbanks monetære indtægter reduceres med et beløb svarende til påløbne eller betalte renter på de passiver, der indgår i passivgrundlaget, og i overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger truffet i medfør af ESCB-statuttens artikel 32.4, andet led.
3. Fordelingen af summen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter i forhold til kapitalindskudsnøglen foretages ved udgangen af hvert regnskabsår.
Artikel 6
Opgørelse og fordeling af indtægter som følge af afskrivning på eurosedler
1. Inddragne eurosedler forbliver en del af passivgrundlaget, indtil de er ombyttede eller afskrevne, afhængigt af, hvad der forekommer først.
2. Styrelsesrådet kan beslutte at afskrive inddragne eurosedler og skal i givet fald angive afskrivningsdatoen og det samlede beløb for den hensættelse, der skal foretages for så vidt angår de inddragne eurosedler, som endnu forventes ombyttet.
3. Inddragne eurosedler afskrives som følger:
a) |
På afskrivningsdatoen nedsættes balanceposten »seddelomløbet« i ECB's og de nationale centralbankers balancer med det samlede beløb af inddragne eurosedler, som stadig er i omløb. Til brug herfor justeres de faktiske beløb af inddragne eurosedler, som var sat i omløb, i forhold til deres pro-rata beløb, beregnet i overensstemmelse med udstedelsesnøglen, og forskellene afvikles blandt ECB og de nationale centralbanker indbyrdes. |
b) |
Det justerede beløb for inddragne eurosedler afskrives på balance-posten »seddelomløbet« over de nationale centralbankers resultatopgørelser. |
c) |
Alle nationale centralbanker skal oprette en hensættelse til inddragne eurosedler, som endnu forventes ombyttet. Denne hensættelse skal svare til den pågældende nationale centralbanks andel i det samlede beløb for hensættelsen beregnet ved anvendelse af udstedelsesnøglen. |
4. Inddragne eurosedler, som ombyttes efter afskrivningsdatoen, bogføres hos den nationale centralbank, som har modtaget dem. Indgangen af inddragne eurosedler skal omfordeles blandt de nationale centralbanker mindst én gang årligt ved anvendelse af udstedelsesnøglen, og forskellene skal afvikles mellem dem. De nationale centralbanker skal hensætte pro-rata beløbet på hensættelsen eller, såfremt indgangen overstiger hensættelsen, bogføre en tilsvarende udgift i resultatopgørelsen.
5. Styrelsesrådet vurderer årligt det samlede beløb for hensættelsen.
Artikel 7
Ophævelse
Afgørelse ECB/2001/16 ophæves hermed. Henvisninger til den ophævede afgørelse skal forstås som henvisninger til denne afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft den 31. december 2010.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 25. november 2010.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EFT L 337 af 20.12.2001, s. 55.
(2) Jf. bilag IV.
(3) EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.
(4) EUT L 207 af 28.7.2006, s. 39.
(5) Se side 26 i denne EUT. Afgørelse ECB/2010/29 vedtaget før offentliggørelse af afgørelse ECB/2010/23.
(6) Endnu ikke offentliggjort i EUT. Afgørelse ECB/2010/29 vedtaget før offentliggørelse af afgørelse ECB/2010/23.
(7) EUT L 78 af 25.3.2003, s. 16.
(8) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
(9) Se side 31 i denne EUT.
(10) EFT L 310 af 11.12.2000, s. 1.
(11) EUT L 175 af 4.7.2009, s. 18.
BILAG I
PASSIVGRUNDLAGETS SAMMENSÆTNING
A |
Passivgrundlaget omfatter udelukkende:
|
B |
Størrelsen af hver national centralbanks passivgrundlag beregnes i overensstemmelse med de harmoniserede regnskabsprincipper og -regler, som er fastsat i retningslinje ECB/2010/20. |
BILAG II
AKTIVER, SOM KAN ØREMÆRKES
A |
Aktiver, der kan øremærkes, omfatter udelukkende:
|
B |
Størrelsen af den enkelte nationale centralbanks aktiver, som kan øremærkes, beregnes i overensstemmelse med de harmoniserede regnskabsprincipper og -regler, som er fastsat i retningslinje ECB/2010/20. |
BILAG III
A Første eventualjustering
Hvis det gennemsnitlige samlede beløb af pengesedler i omløb i året for indførelse af eurosedler og -mønter er mindre end det gennemsnitlige samlede eurobeløb af pengesedler i omløb i referenceperioden (inkl. pengesedler denomineret i den nationale valuta i den medlemsstat, som har indført eurosedler og -mønter, omsat til euro til den daglige referencekurs i referenceperioden), reduceres koefficient »S«, som anvendes for året for indførelse af eurosedler og -mønter i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, med tilbagevirkende kraft i samme forhold, som faldet i den gennemsnitlige sum af pengesedler i omløb.
Reduktionen må ikke føre til en koefficient, som er mindre end 0,8606735. Hvis denne undtagelse anvendes, tillægges en fjerdedel af den deraf følgende reduktion i den nationale centralbanks udligningsbeløb (»C«), som gælder for året for indførelse af eurosedler og -mønter, til hver national centralbanks udligningsbeløb for 2.-5. år efter året for indførelse af eurosedler og -mønter i henhold til artikel 4, stk. 1.
B Anden eventualjustering
Såfremt de nationale centralbanker, hvor udligningsbeløbet i medfør af artikel 4, stk. 1 er positivt, betaler nettorenter på Eurosystem-interne saldi for pengesedler i omløb, som sammenlagt med posten »nettoresultat af sammenlægning af monetære indtægter« i deres resultatopgørelse ultimo året giver en nettoudgift, reduceres koefficienten »S«, som efter artikel 4, stk. 1, gælder for året for indførelse af eurosedler og -mønter, i nødvendigt omfang for at undgå dette.
Reduktionen må ikke føre til en koefficient, som er mindre end 0,8606735. Hvis denne undtagelse anvendes, tillægges en fjerdedel af den modsvarende nedsættelse af den nationale centralbanks udligningsbeløb (»C«), som gælder for året for indførelse af eurosedler og -mønter, til hver national centralbanks udligningsbeløb for 2.-5. år efter året for indførelse af eurosedler og -mønter i henhold til artikel 4, stk. 1.
BILAG IV
OPHÆVET AFGØRELSE OG ÆNDRINGER
Afgørelse ECB/2001/16 |
|
Afgørelse ECB/2003/22 |
|
Afgørelse ECB/2006/7 |
|
Afgørelse ECB/2007/15 |
|
Afgørelse ECB/2009/27 |
BILAG V
SAMMENLIGNINGSTABEL
Afgørelse ECB/2001/16 |
Nærværende afgørelse |
Artikel 5a |
Artikel 6 |
Artikel 6 |
Artikel 7 |
9.2.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 35/26 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 13. december 2010
om udstedelse af eurosedler
(omarbejdning)
(ECB/2010/29)
(2011/67/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB-statutten«), særlig artikel 16, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 128, stk. 1, i traktaten og artikel 16 i ESCB-statutten har Den Europæiske Centralbank (ECB) eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. I henhold til disse bestemmelser kan ECB og de nationale centralbanker udstede sedler, der er de eneste sedler, der har status som lovligt betalingsmiddel i de medlemsstater, der har euroen som valuta. Unionsretten åbner mulighed for et system med en flerhed af udstedere af pengesedler. ECB og de nationale centralbanker udsteder eurosedler. |
(2) |
I overensstemmelse med artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) satte ECB og de nationale centralbanker pengesedler denomineret i euro i omløb fra den 1. januar 2002. Eurosedler er udtryk for den samme fælles valuta og undergivet et fælles retligt system. |
(3) |
Udstedelse af eurosedler behøver ikke være underlagt kvantitative eller andre begrænsninger, da det er en efterspørgselsdrevet proces at sætte sedler i omløb. |
(4) |
Beslutning ECB/2003/4 af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (2) indeholder fælles regler om eurosedler. ECB har vedtaget fælles tekniske specifikationer for eurosedler samt foranstaltninger til kvalitetskontrol til sikring af, at eurosedlerne opfylder specifikationerne. Som følge heraf har alle eurosedler samme fysiske udseende og kvalitet, og der er ingen forskel mellem pengesedler af samme pålydende værdi. |
(5) |
Alle eurosedler bør være underlagt de samme krav til accept og håndtering fra Eurosystemets medlemmers side, uanset hvilket medlem der har sat dem i omløb. Den praksis, hvorefter pengesedler denomineret i en national valutaenhed sendes tilbage til den udstedende centralbank, gælder derfor ikke for eurosedler. Systemet for udstedelse af eurosedler bygger på et princip om, at eurosedler ikke sendes tilbage til udstederen. |
(6) |
I henhold til artikel 29.1 i ESCB-statutten tildeles hvert medlem af Det Europæiske System af Centralbanker en vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i ECB, som fastlagt i afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskuddet i ECB (3). Denne vægt er baseret på de enkelte medlemsstaters befolkningstal og bruttonationalprodukt og regulerer bidragene til ECB's egenkapital, overførslen af de nationale centralbankers valutareserveaktiver til ECB, fordelingen af de nationale centralbankers monetære indtægter samt fordelingen af ECB's overskud og dækning af dens tab. |
(7) |
Eurosedler er lovligt betalingsmiddel i alle de medlemsstater, der har euroen som valuta, og cirkulerer frit inden for euroområdet og genudstedes af medlemmer af Eurosystemet. De kan også opbevares og anvendes uden for euroområdet. Passiverne svarende til udstedelsen vedrørende den samlede værdi af eurosedler i omløb bør derfor fordeles blandt medlemmerne af Eurosystemet efter et objektivt kriterium. Et hensigtsmæssigt kriterium er den enkelte nationale centralbanks andel af ECB's indbetalte kapital. Denne andel kan udledes ved en forholdsmæssig anvendelse på de nationale centralbanker af den fordelingsnøgle, som fremgår af ESCB-statuttens artikel 29.1. Da dette kriterium ikke kan finde anvendelse på ECB, bestemmer Styrelsesrådet den andel af eurosedler, som skal udstedes af ECB. |
(8) |
I medfør af artikel 9.2 og 12.1 i ESCB-statutten, der fastslår princippet om decentralisering af Eurosystemets transaktioner, overlades det til de nationale centralbanker at sætte eurosedler i omløb og tage eurosedler ud af omløb, herunder sedler udstedt af ECB. I overensstemmelse med dette princip udføres den fysiske håndtering af eurosedler ligeledes af de nationale centralbanker. |
(9) |
På grund af forskellen mellem værdien af de eurosedler, som hver national centralbank tildeles i henhold til fordelingsnøglen for pengesedler, og værdien af de eurosedler, som den pågældende nationale centralbank sætter i omløb, vil der opstå Eurosystem-interne saldi. Da ECB ikke sætter eurosedler i omløb, vil den inden for Eurosystemet have tilgodehavender hos de nationale centralbanker til en værdi svarende til den andel af eurosedlerne, som den udsteder. Forrentningen af disse Eurosystem-interne saldi påvirker de nationale centralbankers indkomstpositioner, og reguleres derfor i afgørelse ECB/2010/23 af 25. november 2010 om fordelingen af de nationale centralbankers monetære indtægter i medlemsstater, der har euroen som valuta (4), med hjemmel i ESCB-statuttens artikel 32. |
(10) |
Ifølge artikel 1 i Rådets afgørelse 2010/416/EU af 13. juli 2010 i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011 (5) opfylder Estland de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Estland i henhold til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten af 2003 (6), ophæves med virkning fra den 1. januar 2011. |
(11) |
I og med at Estland vil indføre euroen den 1. januar 2011, må afgørelse ECB/2001/15 af 6. december 2001 om udstedelse af eurosedler (7) ændres med henblik på at bestemme den seddelfordelingsnøgle, som er gældende fra den 1. januar 2011. Da afgørelse ECB/2001/15 allerede er ændret flere gange, bør den omskrives af hensyn til klarhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
a) »national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta
b) »eurosedler«: de pengesedler, som opfylder betingelserne i beslutning ECB/2003/4 samt de tekniske specifikationer, som Styrelsesrådet har fastlagt
c) »kapitalindskudsnøgle«: de nationale centralbankers andele (udtrykt i procent) af den i ECB indskudte kapital, som fås ved på de nationale centralbanker at anvende vægtene i den i artikel 29.1 i ESCB-statutten omhandlede fordelingsnøgle, som er gældende for det relevante regnskabsår
d) »seddelfordelingsnøgle«: de procentsatser, som fås ved at medtage ECB’s andel af summen af udstedte eurosedler og ved at anvende kapitalindskudsnøglen (afrundet til nærmeste multiplum af 0,0005 procentpoint) på de nationale centralbankers andel af den nævnte sum. Hvis disse procentsatser ikke sammenlagt udgør 100 %, udlignes forskellen på følgende måde i) hvis det samlede tal er under 100 %, lægges 0,0005 procentpoint til de mindste andele i stigende orden, indtil præcis 100 % er nået; eller ii) hvis det samlede tal er over 100 %, trækkes 0,0005 procentpoint fra de største andele i faldende orden, indtil præcis 100 % er nået. Bilag I til denne afgørelse fastlægger seddelfordelingsnøglen gældende fra den 1. januar 2011.
Artikel 2
Udstedelse af eurosedler
ECB og de nationale centralbanker udsteder eurosedler.
Artikel 3
Udstederes forpligtelser
1. De nationale centralbanker sætter eurosedler i omløb og tager eurosedler ud af omløb og udfører enhver form for fysisk håndtering af alle eurosedler, herunder sedler udstedt af ECB.
2. De nationale centralbanker skal på indehaverens forlangende acceptere alle eurosedler til ombytning til eurosedler af samme værdi, eller for kontohaveres vedkommende til kreditering på konti hos den modtagende nationale centralbank.
3. De nationale centralbanker skal behandle alle de af dem accepterede eurosedler som forpligtelser og behandle dem på samme måde.
4. De nationale centralbanker må ikke overføre de af dem accepterede eurosedler til andre nationale centralbanker og skal holde sådanne eurosedler til rådighed for genudstedelse. Som undtagelse herfra og i overensstemmelse med regler vedtaget af Styrelsesrådet gælder:
a) |
den modtagende nationale centralbank kan destruere ødelagte, beskadigede, slidte eller inddragne eurosedler, og |
b) |
eurosedler hos de nationale centralbanker kan af logistiske årsager fordeles på ny i store mængder inden for Eurosystemet. |
Artikel 4
Fordeling af eurosedler inden for Eurosystemet
1. Den samlede værdi af eurosedler i omløb fordeles til medlemmerne af Eurosystemet under anvendelse af seddelfordelingsnøglen.
2. På grund af forskellen mellem værdien af de eurosedler, som hver enkelt national centralbank tildeles i henhold til seddelfordelingsnøglen, og værdien af de eurosedler, som den pågældende nationale centralbank sætter i omløb, opstår Eurosystem-interne saldi. ECB har Eurosystem-interne tilgodehavender hos nationale centralbanker i forhold til deres andele af kapitalindskudsnøglen til en værdi svarende til værdien af de eurosedler, som ECB udsteder.
Artikel 5
Ophævelse
Afgørelse ECB/2001/15 ophæves. Henvisninger til den ophævede afgørelse skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.
Artikel 6
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2011.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 13. december 2010.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.
(2) EUT L 78 af 25.3.2003, s. 16.
(3) EUT L 21 af 24.1.2009, s. 66.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(5) EUT L 196 af 28.7.2010, s. 24.
(6) Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).
(7) EUT L 337 af 20.12.2001, s. 52.
BILAG I
SEDDELFORDELINGSNØGLE FRA DEN 1. JANUAR 2011
Den Europæiske Centralbank |
8,0000 % |
Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique |
3,1895 % |
Deutsche Bundesbank |
24,8995 % |
Eesti Pank |
0,2355 % |
Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland |
1,4605 % |
Bank of Greece |
2,5835 % |
Banco de España |
10,9185 % |
Banque de France |
18,6985 % |
Banca d’Italia |
16,4310 % |
Central Bank of Cyprus |
0,1800 % |
Banque centrale du Luxembourg |
0,2295 % |
Bank Centrali ta’ Malta/Central Bank of Malta |
0,0830 % |
De Nederlandsche Bank |
5,2440 % |
Oesterreichische Nationalbank |
2,5530 % |
Banco de Portugal |
2,3015 % |
Banka Slovenije |
0,4325 % |
Národná banka Slovenska |
0,9115 % |
Suomen Pankki |
1,6485 % |
I ALT |
100,0000 % |
BILAG II
OPHÆVET AFGØRELSE MED EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER
Afgørelse ECB/2001/15 |
|
Afgørelse ECB/2003/23 |
|
Afgørelse ECB/2004/9 |
|
Afgørelse ECB/2006/25 |
|
Afgørelse ECB/2007/19 |
|
Afgørelse ECB/2008/26 |
RETNINGSLINJER
9.2.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 35/31 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE
af 11. november 2010
om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker
(omarbejdning)
(ECB/2010/20)
(2011/68/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 12.1, 14.3 og 26.4,
under henvisning til bidrag fra Den Europæiske Centralbanks (ECB) Generelle Råd i henhold til ESCB-statuttens artikel 46,2, andet og tredje led, og
ud fra følgende betragtninger:
1) |
Retningslinje ECB/2006/16 af 10. november 2006 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (1) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, især vedrørende afdækning af renterisiko og revaluering af beholdninger af særlige trækningsrettigheder, bør den af hensyn til klarheden omarbejdes. |
2) |
Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) har pligt til at aflægge beretninger i medfør af ESCB-statuttens artikel 15. |
3) |
I henhold til ESCB-statuttens artikel 26.3 skal ECB’s Direktion til analytiske og operationelle formål udfærdige en konsolideret balance for ESCB. |
4) |
I henhold til artikel 26.4 i ESCB-statutten fastsætter ECB’s Styrelsesråd med henblik på anvendelsen af statuttens artikel 26 de nødvendige regler for en standardisering af bogføringen og indberetningen af de transaktioner, der er foretaget af de nationale centralbanker. |
5) |
Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af eurosedlers fordeling i Eurosystemet og monetære indtægter bør harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber — |
VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
1. I denne retningslinje forstås ved:
a) »national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta
b) »Eurosystemets bogførings- og regnskabsrapporteringsformål«: de formål, med henblik på hvilke ECB udarbejder de i bilag I anførte balancer i overensstemmelse med artikel 15 og 26 i ESCB-statutten
c) »den rapporterende enhed«: ECB eller en national centralbank
d) »den kvartalsvise revalueringsdato«: datoen for sidste kalenderdag i kvartalet
e) »konsolidering«: den regnskabsmetode, hvorved regnskabstal for flere selvstændige juridiske enheder aggregeres, som om de udgjorde en enhed
f) »året, hvor der indføres eurosedler og -mønter«: en periode på 12 måneder fra den dato, hvor eurosedler og -mønter opnår status som lovligt betalingsmiddel i en medlemsstat, der har euroen som valuta
g) »seddelfordelingsnøglen«: de procentsatser, som fås ved at medtage ECB’s andel af summen af udstedte eurosedler, og anvende kapitalindskudsnøglen på de nationale centralbankers andel i den nævnte sum i overensstemmelse med afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (2).
h) »kreditinstitut«: enten a) et kreditinstitut som defineret i artikel 2 og i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (3), som gennemført i national lovgivning, der er underlagt tilsyn af en kompetent national myndighed, eller b) et andet kreditinstitut som defineret i artikel 123, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er underlagt kontrol efter normer, som er sammenlignelige med tilsyn af en kompetent national myndighed.
2. Yderligere definitioner af tekniske termer, der anvendes i denne retningslinje, findes i bilag II.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne retningslinje anvendes af ECB og de nationale centralbanker til Eurosystemets bogførings- og regnskabsrapporteringsformål.
2. Denne retningslinjes anvendelsesområde er begrænset til Eurosystemets ordning for bogføring og regnskabsrapportering som foreskrevet i ESCB-statutten. Den finder derfor ikke anvendelse på de nationale centralbankers nationale beretninger og regnskaber. For at opnå sammenhæng og sammenlignelighed mellem Eurosystemets ordning og de nationale ordninger henstilles, at de nationale centralbanker i deres nationale beretninger og regnskaber i videst mulig udstrækning følger de regler, der er fastsat i denne retningslinje.
Artikel 3
Grundlæggende regnskabsprincipper
Der gælder følgende grundlæggende regnskabsprincipper:
a) Økonomisk realitet og gennemsigtighed: Bogføringsmetoderne og regnskabsrapporteringen skal afspejle de reelle økonomiske forhold, være gennemsigtige og opfylde de kvalitative krav til forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Transaktioner behandles og præsenteres i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke kun efter juridisk form
b) Forsigtighed: Værdiansættelsen af aktiver og passiver og resultatføringen foretages i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Dette indebærer i denne retningslinje, at urealiserede gevinster ikke indregnes som indtægter i resultatopgørelsen, men registreres direkte på en revalueringskonto, og at urealiserede tab ultimo året indgår i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster opført på den tilsvarende revalueringskonto. Skjulte reserver eller bevidst urigtig angivelse af poster i balancen eller resultatopgørelsen er ikke i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet
c) Begivenheder efter balancetidspunktet: Aktiver og passiver korrigeres for begivenheder, der finder sted mellem årsbalancetidspunktet og den dag, hvor regnskaberne godkendes af de kompetente organer, såfremt de pågældende begivenheder påvirker størrelsen af aktiverne eller passiverne på balancetidspunktet. Der foretages ikke justeringer af aktiver og passiver, men gives oplysning om begivenheder efter balancetidspunktet, hvis de ikke påvirker størrelsen af aktiverne eller passiverne på balancetidspunktet, men er af en sådan betydning, at manglende oplysning vil forringe muligheden for, at brugerne af de finansielle opgørelser kan foretage behørige vurderinger og træffe hensigtsmæssige beslutninger
d) Væsentlighed: Afvigelser fra bogføringsreglerne, herunder sådanne, som påvirker de enkelte nationale centralbankers og ECB's resultatopgørelse, er ikke tilladt, medmindre de med rimelighed kan betragtes som uvæsentlige i den overordnede sammenhæng og i præsentationen af den rapporterende institutions regnskaber
e) Going concern-princippet: Regnskabet udfærdiges efter going concern-princippet
f) Periodiseringsprincippet: Indtægter og udgifter medtages i den regnskabsperiode, hvor de optjenes eller påløber, og ikke i den periode, hvor de modtages eller betales
g) Konsistens og sammenlignelighed: Kriterierne for værdiansættelse af balanceposter og bogføring af indtægter anvendes konsekvent, for så vidt angår ensartethed og kontinuitet i opstillingen inden for Eurosystemet for at sikre, at dataene i regnskabsopgørelserne er sammenlignelige.
Artikel 4
Medtagelse af aktiver og passiver
Et finansielt eller andet aktiv/passiv medtages kun i den rapporterende enheds balance, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Det er sandsynligt, at enhver fremtidig økonomisk værdi i tilknytning til aktiv- eller passivposten vil tilgå henholdsvis fragå den rapporterende enhed. |
b) |
Alle risici og indtjeningsmuligheder i tilknytning til aktivet eller passivet er principielt blevet overført til den rapporterende enhed. |
c) |
Aktivets anskaffelsespris eller værdi for den rapporterende enhed eller forpligtelsens størrelse kan opgøres med sikkerhed. |
Artikel 5
Periodiseringsprincippet og kontant-/afviklingsprincippet
1. Periodiseringsprincippet anvendes som grundlag for registreringen af valutatransaktioner, finansielle instrumenter i fremmed valuta og relaterede periodiseringsafgrænsningsposter. Der er udviklet to forskellige teknikker til gennemførelse af dette princip:
a) |
den »almindelige metode«, der er angivet i kapitel III og IV og bilag III, og |
b) |
den »alternative metode«, der er angivet i bilag III. |
2. Værdipapirtransaktioner omfattende kapitalandele i fremmed valuta kan fortsat bogføres i overensstemmelse med kontant-/afviklingsprincippet. De relaterede påløbne renter, herunder over- og underkurs, bogføres dagligt fra spotafviklingsdatoen.
3. De nationale centralbanker kan anvende enten periodiseringsprincippet eller kontant-/afviklingsprincippet til at registrere specifikke transaktioner, finansielle instrumenter og relaterede påløbne renter i euro.
4. Med undtagelse af regnskabsjusteringer ultimo kvartalet og året og poster under »Andre aktiver« og »Andre passiver« skal beløb opgjort som en del af den daglige regnskabsrapportering til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering kun vise kontantbevægelser i balanceposter.
KAPITEL II
REGLER FOR SAMMENSÆTNING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF BALANCEN
Artikel 6
Balancens sammensætning
Sammensætningen af ECB’s og de nationale centralbankers balance til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering baseres på opstillingen i bilag IV.
Artikel 7
Regler for værdiansættelse af balanceposter
1. Gældende markedskurser og -priser anvendes ved værdiansættelsen af balancens poster, medmindre andet er angivet i bilag IV.
2. Revalueringen af guld, valutainstrumenter, værdipapirer undtagen dem, der klassificeres som holdt-til-udløb og ikke-omsættelige værdipapirer, samt finansielle instrumenter såvel balanceførte som ikke-balanceførte, foretages på den kvartalsvise revalueringsdato ved anvendelse af middelkurser og -priser. Dette er ikke til hinder for, at de rapporterende enheder kan foretage hyppigere revalueringer af deres porteføljer til interne formål, forudsat at de i løbet af kvartalet kun indberetter poster i deres balance til transaktionsværdien.
3. Der skelnes ikke mellem forskel i pris- og valutakursregulering for guld, men en enkel forskel i guldrevalueringsbeløb begrundes, baseret på europrisen pr. defineret vægtenhed guld, som afledt af EUR/USD-kursen på den kvartalsvise revalueringsdato. Beholdninger i fremmed valuta revalueres pr. valuta (såvel balanceførte som ikke-balanceførte transaktioner). Med henblik på denne artikel skal beholdninger af særlige trækningsrettigheder, herunder udvalgte individuelle valutabeholdninger, der ligger til grund for SDR-kurven, behandles som én beholdning. Vedrørende værdipapirer skal revalueringen foretages pr. fondskode, dvs. samme ISIN-nummer/type. Værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, eller som indgår i posten »Andre finansielle aktiver« eller i posten »Øvrige«, skal behandles som særskilte beholdninger.
4. Revalueringsposteringer tilbageføres ved udgangen af det efterfølgende kvartal, med undtagelse af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning. I løbet af kvartalet rapporteres alle transaktioner til transaktionsprisen og -kursen.
5. Værdipapirer, som er klassificeret som holdt-til-udløb, behandles som særskilte beholdninger og værdiansættes til den amortiserede anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Samme behandling gælder for ikke-omsættelige værdipapirer. Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, kan sælges før udløbsdatoen i et af følgende tilfælde:
a) |
hvis den solgte mængde anses for ubetydelig i sammenligning med den samlede mængde i beholdningen af værdipapirer holdt-til-udløb, eller |
b) |
hvis værdipapirerne er solgt i løbet af den måned, hvor udløbsdatoen falder, eller |
c) |
under særlige omstændigheder, såsom en betydelig forringelse af udstederens kreditværdighed eller efter en udtrykkelig pengepolitisk beslutning i Styrelsesrådet. |
Artikel 8
Tilbageførselsforretninger
1. En tilbageførselsforretning udført under en genkøbsforretning registreres på balancens passivside som et indlån mod sikkerhedsstillelse, medens den post, der er stillet som sikkerhed, forbliver opført på balancens aktivside. Solgte værdipapirer, som skal tilbagekøbes som led i en genkøbsforretning, behandles af den rapporterende enhed, der skal tilbagekøbe dem, som om de pågældende aktiver stadig var en del af den værdipapirbeholdning, hvorfra de er solgt.
2. En tilbageførselsforretning under en omvendt tilbagekøbsforretning registreres som et udlån mod sikkerhedsstillelse og opføres på balancens aktivside med lånets værdi. Værdipapirer, der erhverves som led i en omvendt tilbagekøbsforretning, revalueres ikke, og gevinster og tab, som opstår i forbindelse med dem, medtages ikke i resultatopgørelsen af den rapporterende enhed, der foretager udlånet.
3. I forbindelse med værdipapirudlån forbliver værdipapirerne opført på overdragerens balance. Sådanne transaktioner bogføres på samme måde som gælder for genkøbsforretninger. Hvis værdipapirer, som den rapporterende enhed, der optræder som erhverver, har lånt, ikke opbevares på dennes depotkonto ved årets udgang, hensætter erhverver et beløb til dækning af tab, hvis de underliggende værdipapirers markedsværdi er steget siden datoen for indgåelse af låneforretningen. Erhververen skal opføre en passivpost for tilbageførslen af værdipapirerne, hvis disse i mellemtiden er blevet solgt.
4. Forretninger mod sikkerhed i guld behandles som genkøbsforretninger. Guldbetalinger i tilknytning til sådanne forretninger med sikkerhed registreres ikke i regnskaberne, og differencen mellem forretningens spotpris og terminspris periodiseres.
5. Tilbageførselsforretninger, herunder forretninger med udlån af værdipapirer, udført under et automatisk værdipapirudlånsprogram, bogføres kun på balancen, hvis der er stillet kontant sikkerhed i hele forretningens løbetid i form af kontante midler på en konto hos den relevante nationale centralbank eller ECB.
Artikel 9
Omsættelige kapitalandele
1. Denne artikel finder anvendelse på omsættelige kapitalandele, dvs. aktier eller aktieafdelinger (equity funds), uanset om forretningen udføres direkte af en rapporterende enhed eller dennes befuldmægtigede, bortset fra aktiviteter udført for pensionsfonde, kapitalandele, investering i dattervirksomheder eller betydelige interesser.
2. Kapitalandele i fremmed valuta og angivet under »andre aktiver« optages ikke som en del af den samlede valutaposition, men af en særlig valutabeholdning. Beregningen af valutagevinst eller -tab i tilknytning hertil kan ske enten på grundlag af netto gennemsnitlige anskaffelsespriser eller gennemsnitlige anskaffelsespriser.
3. Reguleringer af porteføljeinvesteringer foretages i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2. Regulering foretages post for post. For aktieafdelinger (equity funds) foretages prisregulering på nettobasis, og ikke individuelt aktie-for-aktie. Der foretages ikke netting mellem forskellige aktier eller mellem forskellige aktieafdelinger (equity funds).
4. Transaktioner registreres på balancen til transaktionsprisen.
5. Mæglerkommission kan registreres enten som en transaktionsomkostning, som indregnes i aktivets pris, eller som en udgift i resultatopgørelsen.
6. Dividendebeløbet ved køb indregnes i anskaffelsesprisen for kapitalandele. På dividendedagen kan dividendebeløbet ved køb, så længe dividendebetalingen ikke er modtaget, behandles som en selvstændig post.
7. Periodeafgrænsning for dividende bogføres ikke ved udgangen af perioden, da den allerede er afspejlet i markedsprisen for aktierne, bortset fra kapitalandele, som noteres uden dividende.
8. Emissioner på basis af tegningsretter behandles som et selvstændigt aktiv på emissionstidspunktet. Anskaffelsesprisen opgøres med udgangspunkt i kapitalandelens eksisterende gennemsnitspris, nyanskaffelsens strike-pris og den forholdsmæssige andel af eksisterende og nye kapitalandele. Alternativt kan prisen for tegningsretten opgøres med udgangspunkt i værdien i markedet, kapitalandelens eksisterende gennemsnitspris og kapitalandelens markedspris før emissionen.
Artikel 10
Afdækning af renterisiko på værdipapirer med derivater
1. Afdækning af renterisiko på et værdipapir med et derivat betyder at anvende et derivat, således at ændringen i dets dagsværdi opvejer den forventede ændring i dagsværdien af det afdækkede værdipapir, som følger af rentebevægelser.
2. Afdækkede instrumenter og afdækningsinstrumenter opføres og behandles i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser, værdiansættelsesregler, resultatsføring og instrumentspecifikke krav, der er opstillet i denne retningslinje.
3. Uanset artikel 3, litra b), artikel 7, stk. 3, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 1, litra b), artikel 14, stk. 2, litra d), og artikel 15, stk. 2, kan følgende alternative behandling anvendes på værdiansættelsen af et afdækket værdipapir og et afdækningsderivat:
a) |
Værdipapiret og derivatet skal begge revalueres og angives til deres markedsværdi på balancen ved slutningen af hvert kvartal. Følgende asymmetriske værdiansættelsesmetode skal anvendes på nettobeløbet af urealiserede gevinster/tab på de afdækkede instrumenter og afdækningsinstrumenterne:
|
b) |
Afdækning af et allerede ejet værdipapir: Hvis den gennemsnitlige anskaffelsespris for et afdækket værdipapir afviger fra værdipapirets markedspris ved afdækningens indgåelse, anvendes følgende behandling:
|
c) |
Det anbefales, at saldoen af ikke-amortiserede over- og underkurser pr. datoen for afdækningens oprettelse amortiseres over det afdækkede instruments restløbetid. |
4. Når »hedge accounting« ophører, skal det værdipapir og det derivat, der stadig optræder i den rapporterende enheds regnskab, værdiansættes som selvstændige instrumenter pr. datoen for dette ophør i henhold til de almindelige regler i denne retningslinje.
5. Den alternative behandling, der er nævnt i stk. 3, kan alene benyttes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
a) |
Ved afdækningens indgåelse foreligger der formel dokumentation for afdækningsforholdet og risikostyringsmålet og -strategien for afdækningens iværksættelse. Denne dokumentation skal uden undtagelse indeholde: i) angivelse af det derivat, som er anvendt som afdækningsinstrument, ii) angivelse af det relaterede afdækkede værdipapir og iii) en vurdering af derivatets effektivitet med hensyn til udligning af den eksponering for ændringer i værdipapirets dagsværdi, som kan tilskrives renterisikoen. |
b) |
Afdækningen forventes at være meget effektiv, og afdækningens effektivitet kan måles med et pålideligt resultat. Vurderingen skal omfatte både den fremtidige og tilbageskuende effektivitet. Det anbefales,
|
6. Følgende gælder for afdækningen af en gruppe af værdipapirer: Værdipapirer med samme rente kan kun aggregeres og afdækkes som gruppe, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
a) |
Værdipapirerne har samme løbetid. |
b) |
Gruppen af værdipapirer består effektivitetstesten både fremadrettet og tilbageskuende. |
c) |
Den ændring i dagsværdien, som kan tilskrives den afdækkede risiko for hvert enkelt af gruppens værdipapirer, forventes at være tilnærmelsesvis proportionel med den samlede ændring i dagsværdien, som kan tilskrives den afdækkede risiko på gruppen af værdipapirer. |
Artikel 11
Syntetiske instrumenter
1. Instrumenter, der kombineres til dannelse af et syntetisk instrument, skal anerkendes og behandles separat fra andre instrumenter, i overensstemmelse med de generelle bestemmelser, værdiansættelsesregler, resultatsføring og de instrument-specifikke krav, der er fastsat i denne retningslinje.
2. Som undtagelse til artikel 3(b), og artikel 7, stk. 3, artikel 13, stk.1, og artikel 15, stk. 2, kan benyttes følgende alternative behandling ved værdiansættelse af syntetiske instrumenter:
a) |
Ikke-realiserede gevinster og tab på instrumenter, der er kombineret til at danne syntetiske instrumenter nettes ultimo året. I dette tilfælde bogføres netto urealiserede gevinster på en revalueringskonto. Netto urealiserede tab optages i resultatopgørelsen, såfremt de overstiger tidligere netto revalueringsgevinster bogført på den tilsvarende revalueringskonto. |
b) |
Værdipapirer, der besiddes som en del af et syntetisk instrument, udgør ikke en del af den samlede beholdning af disse værdipapirer, men skal være en del af en selvstændig beholdning. |
c) |
Urealiserede tab, som er opført på resultatopgørelsen ultimo året og de tilsvarende urealiserede gevinster amortiseres separat over de følgende år. |
3. Såfremt et af de kombinerede instrumenter udløber, sælges, opsiges eller indfries, skal rapporteringsenheden fremtidigt ophøre med den alternative behandling angivet i stk. 2, og eventuelle uamortiserede værdireguleringsgevinster bogført i resultatopgørelsen i foregående år skal straks tilbageføres.
4. Den alternative behandling, der er nævnt i stk. 2, kan alene benyttes, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
a) |
De individuelle instrumenter administreres og deres afkast vurderes som et kombineret instrument, på grundlag af enten en risikostyrings- eller en investeringsstrategi. |
b) |
Ved første indregning er de individuelle instrumenter struktureret og betegnet som et syntetisk instrument. |
c) |
Benyttelse af den alternative behandling fjerner eller reducerer betydeligt uoverensstemmelse i værdiansættelse (værdiansættelsesmisforhold), som ville opstå ved anvendelse af denne retningslinjes generelle regler på enkeltinstrument niveau. |
d) |
Adgang til formel dokumentation giver mulighed for verifikation af opfyldelse af betingelserne i punkt a, b, og c. |
Artikel 12
Pengesedler
1. Med henblik på gennemførelsen af ESCB-statuttens artikel 49 bogføres en national centralbanks beholdning af pengesedler fra andre medlemsstater, der har euro som valuta, ikke som seddelomløb, men som Eurosystem-interne mellemværender. Der anvendes følgende fremgangsmåde ved bogføring af sedler fra medlemsstater, der har euro som valuta:
a) |
En national centralbank, der modtager sedler i nationale valutaenheder i euroområdet, som er udstedt af en anden national centralbank, skal på daglig basis underrette den udstedende nationale centralbank om værdien af de pengesedler, der er indbetalt til omveksling, medmindre en given daglig mængde er ubetydelig. Den udstedende nationale centralbank overfører den tilsvarende betaling til den modtagende nationale centralbank via TARGET2, og |
b) |
tallene i posten »seddelomløb« reguleres i den udstedende nationale centralbanks konti ved modtagelsen af ovennævnte underretning. |
2. Tallet for »seddelomløb« på de nationale centralbankers balance består af tre elementer:
a) |
den uregulerede værdi af euroseddelomløbet, herunder — i det år, hvor der indføres eurosedler og -mønter — pengesedler i nationale valutaenheder i euroområdet for de nationale centralbankers vedkommende, der indfører euro, som beregnes efter en af følgende to metoder:
hvor:
|
b) |
minus det uforrentede tilgodehavende over for ECI-banken relateret til Extended Custodial Inventory (ECI)-programmet ved overførsel af ejendomsretten til pengesedler relateret til ECI-programmet |
c) |
plus/minus reguleringerne ved anvendelse af seddelfordelingsnøglen. |
KAPITEL III
RESULTATFØRING
Artikel 13
Resultatføring
1. Der gælder følgende regler for resultatføring:
a) |
Realiserede gevinster og realiserede tab medtages i resultatopgørelsen. |
b) |
Urealiserede gevinster resultatsføres ikke, men overføres direkte til en revalueringskonto. |
c) |
Ultimo året medtages urealiserede tab i resultatopgørelsen, såfremt de overstiger tidligere revalueringsgevinster på den tilsvarende revalueringskonto. |
d) |
Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med nye urealiserede gevinster. |
e) |
Urealiserede tab på et værdipapir, på en valuta eller på guldbeholdningen modregnes ikke i urealiserede gevinster i andre værdipapirer, valutaer eller i guldbeholdningen. |
f) |
Værdiforringelser ultimo året optages i resultatopgørelsen og tilbageføres ikke i de følgende år, medmindre værdiforringelsen ophører og nedgangen kan relateres til en observerbar hændelse, der indtraf efter værdiforringelsen blev bogført første gang. |
2. Over- og underkurs på udstedte og købte værdipapirer beregnes og medtages som en del af renteindtægten og amortiseres over værdipapirernes resterende løbetid, enten lineært eller efter den interne rentes (IR) metode. IR-metoden er dog obligatorisk for nulkupon værdipapirer, der har en restløbetid på mere end et år på anskaffelsestidspunktet.
3. Periodeafgrænsningsposter vedrørende finansielle aktiver og passiver, f.eks. skyldig rente og amortiserede overkurser/underkurser i fremmed valuta, beregnes og bogføres dagligt på grundlag af den senest foreliggende rente. Periodeafgrænsningsposter vedrørende finansielle aktiver og passiver i euro beregnes og bogføres mindst én gang i kvartalet. Periodiserede beløb vedrørende andre poster beregnes og bogføres mindst en gang om året.
4. Uanset hyppigheden af beregningen af periodeafgrænsningsposter, men med forbehold af de i artikel 5, stk. 4, omhandlede undtagelser, indberetter de rapporterende enheder i løbet af kvartalet data til transaktionsværdi.
5. Periodeafgrænsningsposter i fremmed valuta omregnes til kursen på registreringsdatoen og har indflydelse på valutapositionen.
6. Generelt, vedrørende beregning af periodeafgrænsningsposter i løbet af året, kan lokal praksis anvendes, f.eks. opgørelse enten indtil sidste forretningsdag eller sidste kalenderdag i kvartalet. Ultimo året er den obligatoriske referencedato dog den 31. december.
7. Valutaudstrømning, der bevirker ændringer i beholdningen af en given valuta, kan medføre realiserede valutagevinster eller -tab.
Artikel 14
Transaktionsomkostninger
1. Der gælder følgende generelle regler for transaktionsomkostninger:
a) |
Gennemsnitsomkostningsmetoden anvendes på daglig basis på beholdninger af guld, valutainstrumenter og værdipapirer ved beregning af anskaffelsesprisen for solgte poster, under hensyntagen til virkningerne af valutakurs- og/eller prisbevægelser. |
b) |
Aktivets/passivets gennemsnitlige anskaffelsespris/kurs nedsættes/forhøjes som følge af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning. |
c) |
Ved anskaffelse af rentebærende værdipapirer opføres købte kuponindtægter som en særskilt post. Ved anskaffelse af værdipapirer i fremmed valuta medtages kuponindtægter i beholdningen af den pågældende valuta, men påvirker hverken aktivets anskaffelsespris/kurs ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsespris eller den pågældende valutas pris. |
2. Der gælder følgende særlige regler for værdipapirer:
a) |
Transaktioner registreres til transaktionsprisen og bogføres til prisen eksklusive vedhængende renter (clean price). |
b) |
Depot- og administrationsgebyrer, gebyrer i forbindelse med anfordringskonti og andre indirekte omkostninger betragtes ikke som transaktionsomkostninger og medtages i resultatopgørelsen. De behandles ikke som en del af et givet aktivs gennemsnitspris. |
c) |
Indtægter registreres til bruttoværdien, idet kilde- og andre skatter og afgifter, som kan fås refunderet, bogføres særskilt. |
d) |
Til beregning af et værdipapirs gennemsnitlige anskaffelsespris kan enten i) alle køb foretaget i løbet af dagen — til anskaffelsespris — lægges til den foregående dags beholdning, således at der tilvejebringes en ny vejet gennemsnitspris, før der tages hensyn til salgene for den samme dag, eller ii) de enkelte værdipapirkøb og -salg behandles i den rækkefølge, hvori de har fundet sted i løbet af dagen, med henblik på beregning af den korrigerede gennemsnitspris. |
3. Der gælder følgende særlige regler for guld og fremmed valuta:
a) |
Forretninger i fremmed valuta, som ikke medfører ændringer i beholdningen af den pågældende valuta, omregnes til euro ved anvendelse af valutakursen på enten kontrakt- eller afviklingsdagen og påvirker ikke den pågældende beholdnings anskaffelsespris. |
b) |
Forretninger i fremmed valuta, som medfører ændringer i beholdningen af den pågældende valuta, omregnes til euro ved anvendelse af valutakursen på kontraktdagen. |
c) |
Afvikling af hovedstolen som følge af tilbageførselsforretninger i værdipapirer i en fremmed valuta eller guld anses ikke for at medføre ændringer i beholdningen af den pågældende valuta eller i guldbeholdningen. |
d) |
Rene ind- og udbetalinger omregnes til kursen på afviklingsdagen. |
e) |
I tilfælde af en lang position, tillægges nettoanskaffelser af valuta og guld foretaget i løbet af dagen ved anvendelse af dagens gennemsnitlige anskaffelsespris for hvert enkelt valuta- og guldkøb, den foregående dags beholdning til beregning af en ny vejet gennemsnitlig kurs/guldpris. Ved nettosalg baseres beregningen af realiserede gevinster og tab på den gennemsnitlige anskaffelsespris for den pågældende valuta- eller guldbeholdning den foregående dag, således at den gennemsnitlige anskaffelsespris forbliver uændret. Forskelle i den gennemsnitlige kurs/guldpris mellem købs- og salgsforretninger, der har fundet sted i løbet af dagen, behandles også som realiserede gevinster eller tab. Hvis en valuta- eller guldposition er negativ, anvendes den ovenfor beskrevne fremgangsmåde omvendt. Således påvirkes den negative positions gennemsnitlige anskaffelsespris af nettosalg, medens nettokøb reducerer positionen til den eksisterende vejede gennemsnitlige kurs/guldpris og medfører realiserede gevinster eller tab. |
f) |
Omkostninger i forbindelse med valutaforretninger og andre generelle omkostninger medtages i resultatopgørelsen. |
KAPITEL IV
BOGFØRINGSREGLER FOR IKKE-BALANCEFØRTE INSTRUMENTER
Artikel 15
Almindelige regler
1. Valutaterminsforretninger, forward ben af valutaswaps samt andre valutainstrumenter, der indebærer omveksling af valutaer på en fremtidig dato, medtages i nettovalutapositionerne ved beregning af gennemsnitlige anskaffelsespriser og valutagevinster og -tab.
2. Renteswaps, futures, FRA’er (forward rate agreements), andre renteinstrumenter og optioner bogføres og revalueres post for post. Disse instrumenter behandles særskilt i forhold til balanceførte poster.
3. Gevinster og tab opstået i forbindelse med ikke-balanceførte instrumenter opgøres og bogføres på samme måde som balanceførte mellemværender.
Artikel 16
Valutaterminsforretninger
1. Terminskøb og -salg registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til terminsforretningens spotkurs. Realiserede gevinster og tab på salgsforretninger beregnes ved anvendelse af valutapositionens gennemsnitspris på handelsdagen i overensstemmelse med den daglige netting af køb og salg.
2. Differencen mellem spotkursen og terminskursen behandles som periodiserede skyldige eller tilgodehavende renter.
3. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti.
4. Valutapositionen påvirkes af terminsforretninger fra handelsdagen til spotkursen.
5. Terminspositionerne værdiansættes sammen med den pågældende valutas spotposition, under modregning af eventuelle gevinster og tab inden for en enkelt valutaposition. Et nettotab debiteres resultatopgørelsen, hvis det overstiger tidligere revalueringsgevinster opført på reguleringskontoen. En nettofortjeneste krediteres reguleringskontoen.
Artikel 17
Valutaswaps
1. Termins- og spotkøb og -salg registreres på balanceførte konti på afviklingsdagen.
2. Termins- og spotkøb og -salg registreres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til afviklingsdagen til forretningernes spotkurs.
3. Salgsforretninger opføres til forretningens spotkurs. Der opstår således ikke gevinster eller tab.
4. Differencen mellem spotkursen og terminskursen behandles som periodiserede skyldige eller tilgodehavende renter ved både køb og salg.
5. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte konti.
6. Valutapositionen ændres kun som resultat af periodeafgrænsningsposter i fremmed valuta.
7. Terminspositionen værdiansættes sammen med den relaterede spotposition.
Artikel 18
Futureskontrakter
1. Futureskontrakter bogføres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.
2. Den initiale marginbetaling registreres som et særskilt aktiv, hvis den erlægges i kontanter. Hvis den deponeres i form af værdipapirer, forbliver disse uændret i balancen.
3. De løbende marginbetalinger medtages i resultatopgørelsen og påvirker valutapositionen. Den samme procedure anvendes på den åbne positions lukkedag, uanset om levering finder sted eller ej. Hvis levering finder sted, bogføres køb og salg til markedspris.
4. Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.
Artikel 19
Renteswaps
1. Renteswaps registreres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.
2. Løbende rentebetalinger, såvel modtagne som afholdte, periodiseres. Betalinger kan afvikles netto pr. renteswaps, men indtægter og udgifter som følge af påløbne renter indberettes brutto.
3. Renteswaps værdiansættes hver for sig og omregnes i givet fald til euro til spotkursen. Det henstilles, at urealiserede tab, der optages i resultatopgørelsen ultimo året, amortiseres i de følgende år, at amortisationen i forbindelse med renteswap-futures begynder fra transaktionens valideringsdato, og at amortisationen er lineær. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto.
4. Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.
Artikel 20
FRA’er (forward rate agreements)
1. FRA’er registreres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti.
2. Den kompensationsbetaling, som den ene part skal betale til den anden på afviklingsdagen, medtages i resultatopgørelsen på afviklingsdagen. Disse betalinger periodiseres ikke.
3. Hvis en FRA er i fremmed valuta, påvirkes valutapositionen af kompensationsbetalingen. Kompensationsbetalingerne omregnes til euro til spotkursen på afviklingsdagen.
4. Alle FRA’er værdiansættes individuelt og omregnes i givet fald til euro til spotkursen. Urealiserede tab medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster, medmindre forretningen er lukket eller afviklet. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto.
5. Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.
Artikel 21
Terminsforretninger i værdipapirer
Terminsforretninger i værdipapirer bogføres efter en af de følgende to metoder:
1. |
Metode A:
|
2. |
Metode B:
|
Artikel 22
Optioner
1. Optioner opføres på ikke-balanceførte konti fra handelsdagen til udnyttelses- eller udløbstidspunktet til det underliggende instruments strike-pris.
2. Præmier i fremmed valuta omregnes til euro til kursen på kontrakt- eller afviklingsdagen. Den betalte præmie opføres som et særskilt aktiv, mens den modtagne præmie opføres som et særskilt passiv.
3. Udnyttes optionen, opføres det underliggende instrument på balancen til strike-prisen plus eller minus den oprindelige værdi af præmien. Optionspræmiens oprindelige beløb justeres på grundlag af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ultimo året.
4. Udnyttes optionen ikke, medtages optionspræmien, justeret på grundlag af tidligere års urealiserede tab, på resultatopgørelsen omregnet til kursen på udløbsdagen.
5. Valutapositionen påvirkes af den løbende variationsmargin for futures-lignende optioner, af alle nedskrivninger ultimo året af optionspræmien, af den underliggende handel på udnyttelsesdagen eller, på udløbsdagen, af optionspræmien. De løbende marginbetalinger medtages i resultatopgørelsen.
6. Alle optionskontrakter revalueres enkeltvis. Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto. Urealiserede tab på en option modregnes ikke i urealiserede gevinster på en anden option.
7. Med henblik på anvendelsen af stk. 6 er markedsværdierne de børsnoterede priser, såfremt disse priser foreligger fra en børs, valutahandler, mægler eller lignende enheder. Hvis børsnoterede priser ikke foreligger, fastsættes markedsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik. En sådan værdiansættelsesteknik anvendes konsekvent på længere sigt og det skal kunne påvises, at den tilvejebringer pålidelige estimater med hensyn til, hvilke priser der ville opnås i rigtige markedstransaktioner.
8. Gebyrer medtages i resultatopgørelsen.
KAPITEL V
RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER
Artikel 23
Formater for rapportering
1. Til brug for Eurosystemets regnskabsrapportering indberetter de nationale centralbanker data til ECB i overensstemmelse med denne retningslinje.
2. Eurosystemets rapporteringsformater skal omfatte alle de poster, der er angivet i bilag IV. Indholdet af de poster, der medtages i de forskellige balanceformater, er ligeledes beskrevet i bilag IV.
3. Formaterne for de forskellige offentliggjorte balancer er angivet i følgende bilag:
a) Bilag V: Eurosystemets offentliggjorte konsoliderede ugentlige balance efter udgangen af et kvartal
b) Bilag VI: Eurosystemets offentliggjorte konsoliderede ugentlige balance efter udgangen af et kvartal
c) Bilag VII: Eurosystemets konsoliderede årsbalance.
KAPITEL VI
ÅRLIG OFFENTLIGGJORT BALANCE OG RESULTATOPGØRELSE
Artikel 24
Offentliggjorte balancer og resultatopgørelser
Det henstilles, at de nationale centralbanker opstiller deres offentliggjorte årlige balancer og resultatopgørelser i overensstemmelse med henholdsvis bilag VIII og bilag IX.
KAPITEL VII
KONSOLIDERINGSREGLER
Artikel 25
Generelle konsolideringsregler
1. Eurosystemets konsoliderede balancer omfatter alle posterne i ECB’s og de nationale centralbankers balancer.
2. Rapporterne i forbindelse med konsolideringen skal være konsistente. Alle Eurosystemets balancer udarbejdes på et ensartet grundlag med anvendelse af identiske konsolideringsteknikker og -metoder.
3. ECB udarbejder Eurosystemets konsoliderede balancer. Der tages i disse balancer hensyn til kravet om ensartede regnskabsprincipper og -teknikker, sammenfaldende finansielle referenceperioder i Eurosystemet samt konsolideringsreguleringer hidrørende fra Eurosystem-interne transaktioner og - positioner, ligesom der tages højde for ændringer i sammensætningen af Eurosystemet.
4. De enkelte balanceposter, med undtagelse af de nationale centralbankers og ECB's Eurosystem-interne balancer, aggregeres med henblik på konsolidering.
5. De nationale centralbankers og ECB’s balancer med tredjeparter registreres efter bruttoværdi i forbindelse med konsolideringsprocessen.
6. Eurosystem-interne balancer vises i ECB’s og de nationale centralbankers balancer som angivet i bilag IV.
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 26
Udvikling, anvendelse og fortolkning af reglerne
1. ESCB’s Regnskabskomité (AMICO) rapporterer til Styrelsesrådet, via direktionen, om udviklingen, indførelsen og anvendelsen af ESCB’s regnskabs- og rapporteringsprincipper.
2. Ved fortolkningen af denne retningslinje tages hensyn til det forberedende arbejde og de regnskabsprincipper, der er harmoniseret af unionslovgivningen, samt til almindeligt anerkendte internationale regnskabsstandarder.
Artikel 27
Overgangsregler
1. De nationale centralbanker revaluerer alle finansielle aktiver og passiver på den dato, hvor de bliver medlemmer af Eurosystemet. Urealiserede gevinster, som er opstået før eller på denne dato, skal holdes adskilt fra urealiserede værdireguleringsgevinster, som måtte opstå herefter, og skal forblive hos de nationale centralbanker. De markedspriser og -kurser, som de nationale centralbanker anvendte i åbningsbalancerne ved starten af deres deltagelse i Eurosystemet, skal anses for gennemsnitsprisen for disse nationale centralbankers aktiver og passiver.
2. Det henstilles, at urealiserede gevinster, som er opstået før eller ved påbegyndelsen af en national centralbanks medlemskab af Eurosystemet, ikke anses for at kunne udloddes på overgangstidspunktet, og at de kun anses for at kunne realiseres/udloddes i forbindelse med transaktioner, der finder sted efter optagelsen i Eurosystemet.
3. Gevinster og tab på valuta, guld og priser, som skyldes overførsel af aktiver fra nationale centralbanker til ECB, betragtes som realiseret.
4. Denne artikel berører ikke beslutninger, der måtte blive truffet i henhold til statuttens artikel 30.
Artikel 28
Ophævelse
Retningslinie ECB/2006/16 ophæves hermed. Henvisninger til den ophævede retningslinje skal forstås som henvisninger til denne retningslinje og læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.
Artikel 29
Ikrafttræden
Denne retningslinje træder i kraft den 31. december 2010.
Artikel 30
Adressater
Denne retningslinje finder anvendelse for alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. november 2010.
For ECB's Styrelsesråd
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EUT L 348 af 11.12.2006, s. 1
(2) Se side 26 i denne EUT. Afgørelse ECB/2010/29 blev vedtaget inden offentliggørelse af retningslinje ECB/2010/20.
(3) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
BILAG I
EUROSYSTEMETS BALANCER
Type beretning |
Intern/offentliggjort |
Retsgrundlag |
Beretningens formål |
||
|
Intern |
Ingen |
Primært med henblik på likviditetsforvaltning til gennemførelse af ESCB-statuttens artikel 12.1 Nogle af dataene fra den daglige balance anvendes til opgørelse af monetære indtægter |
||
|
Intern |
Ingen |
Grundlaget for udarbejdelse af Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance |
||
|
Offentliggjort |
ESCB-statuttens artikel 15.2 |
Konsolideret balance til analyse af den monetære og økonomiske udvikling. Eurosystemets ugentlige balance udledes af rapporteringsdagens daglige balance. |
||
|
Offentliggjort og intern (1) |
Statistiske forordninger om MFI'ers forpligtelse til at tilvejebringe data |
Statistisk analyse |
||
|
Offentliggjort |
ESCB-statuttens artikel 26.3 |
Konsolideret balance til brug for analytiske og operationelle formål |
(1) De månedlige data, der indgår i de offentliggjorte (aggregerede) statistiske data, som monetære finansielle institutioner (MFI’er) i EU skal fremsende. I deres egenskab af MFI’er skal centralbankerne desuden tilvejebringe mere detaljerede kvartalsvise oplysninger, end der gives i de månedlige data.
BILAG II
ORDLISTE
— Afvikling: Indfrielse af forpligtelser ved overførsel af kontanter eller aktiver mellem to eller flere parter. I forbindelse med Eurosystem-interne transaktioner er afvikling lig med overførsel af aktiver til afregning af nettosaldi opstået i forbindelse med Eurosystem-interne transaktioner.
— Afviklingsdato: Den dag, hvor en endelig og uigenkaldelig værdioverførsel bogføres i den relevante clearinginstitution. Afviklingen kan ske med det samme (realtid), samme dag (end-of-day) eller på en fastsat dato efter den dag, hvor forpligtelsen er indgået.
— Aktier/kapitalandele: Udbyttegivende værdipapirer, dvs. aktier i virksomheder og værdipapirer, som repræsenterer investering i en aktieafdeling (equity fund).
— Aktiv: En ressource, som en rapporteringsenhed kontrollerer som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå rapporteringsenheden
— Amortisation: Systematisk regnskabsmæssig reduktion af en overkurs/underkurs eller af et aktivs værdi over en given periode.
— Automatisk værdipapirudlån (ASLP): En finansiel transaktion, der kombinerer en repoforretning og en omvendt repoforretning, hvor en speciel sikkerhed udlånes mod en generel sikkerhedsstillelse. Som følge af disse udlåns- og lånetransaktioner opstår en indtægt som følge af forskellige reporenter på de to transaktioner, dvs. den modtagne margin. Transaktionen kan udføres under et program baseret på en hovedmand, f.eks. hvor den bank, der udbyder programmet, anses for den egentlige modpart, eller under et program baseret på formidler, f.eks. hvor den bank, der udbyder programmet, handler som formidler, og den egentlige modpart er den institution, med hvilken værdipapirudlånene egentlig foretages.
— Clean price: Transaktionspris eksklusive vedhængende renter, men inklusive de transaktionsomkostninger, der udgør en del af prisen.
— Extended Custodial Inventory (ECI)-program: Et program bestående af et depot uden for euroområdet, som forvaltes af en forretningsbank, hvor eurosedler opbevares i depot på Eurosystemets vegne med henblik på udsendelse og modtagelse af eurosedler.
— Finansielt aktiv (financial asset): Et aktiv i form af: a) kontanter, b) en kontraktlig ret til at modtage kontanter eller et andet finansielt instrument fra en anden virksomhed, c) en kontraktlig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden virksomhed på potentielt gunstige betingelser, eller d) en kapitalandel i en anden virksomhed.
— Finansielt passiv: Et passiv i form af en juridisk forpligtelse til at levere kontanter eller andre finansielle instrumenter til en anden virksomhed eller til at udveksle finansielle instrumenter med en anden virksomhed på potentielt ugunstige betingelser
— Forfaldsdato: Den dag, hvor den nominelle værdi/hovedstolen forfalder til fuld betaling til indehaveren.
— FRA (forward rate agreement): Aftale mellem to parter om fastsættelse af en bestemt rentesats, som på en aftalt fremtidig dato skal betales for et underliggende indlån. På afviklingsdatoen skal den ene part betale et kompensationsbeløb til den anden baseret på forskellen mellem den aftalte rentesats og markedsrenten på afviklingstidspunktet.
— Future-lignende option: Børsnoterede optioner, hvor der dagligt betales eller modtages variationsmargin.
— Gennemsnitspris: (Vejet gennemsnit), en metode, hvorved anskaffelsesprisen for hvert enkelt køb lægges til den eksisterende bogførte værdi og derved frembringer en ny vejet gennemsnitspris.
— Hensættelser: Beløb, der hensættes før fremkomsten af resultatbeløbet til dækning af kendte eller forventede forpligtelser eller risici, hvis størrelse ikke kan bestemmes præcist (se også »reserver«) Hensættelser til dækning af forpligtelser og risici må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.
— Intern rente: Den diskonteringsrente, der indebærer, at et værdipapirs regnskabsmæssige værdi er lig med nutidsværdien af en fremtidig betalingsstrøm.
— Internationale regnskabsstandarder: International Accounting Standards (IAS), International Financial Reporting Standards (IFRS) og tilhørende fortolkninger (SIC-IFRIC fortolkninger), senere ændringer af disse standarder og tilhørende fortolkninger samt fremtidige standarder og tilhørende fortolkninger, vedtaget af EU.
— ISIN (International securities identification number): Fondskodenummer udstedt af den relevante kompetente udstedende myndighed.
— Kontantprincip/afviklingsprincip: En regnskabsmetode, der indebærer, at transaktioner m.v. bogføres på afviklingsdatoen.
— Lineær afskrivning/amortisation: En afskrivningsmetode, hvorefter afskrivning/amortisation over en given periode fastsættes ved at dividere et aktivs anskaffelsespris, fratrukket dets anslåede restværdi, med dets anslåede levetid (pro rata temporis).
— Markedspris: Den pris, hvortil et givet guld-, valuta- eller værdipapirinstrument noteres, som regel eksklusive vedhængende renter, enten på et organiseret marked (f.eks. en børs) eller et ikke-organiseret marked (f.eks. over-the-counter markedet).
— Middelkurser: Euroreferencekursen, som generelt er baseret på den normale koncertationsprocedure mellem centralbankerne inden for og uden for ESCB, som normalt finder sted kl. 14.15 centraleuropæisk tid, og som anvendes til den kvartårlige revalueringsprocedure.
— Middelpris: En pris, som ligger midt imellem køber- og sælgerkursen for et givet værdipapir, baseret på godkendte market-makers eller godkendte børsers noterede priser for forretninger af normal markedsstørrelse, som anvendes i forbindelse med kvartalsvis revaluering.
— Nulkupon værdipapir: Et aktiv, hvor der ikke betales kuponrente, og hvor afkastet opnås ved kapitalappreciering, fordi aktivet emitteres eller købes under pari til nominel værdi eller pariværdi.
— Omvendt genkøbsforretning/omvendt repo: En aftale, hvorved en indehaver af kontanter køber et aktiv og samtidig forpligter sig til at tilbagesælge aktivet til en på forhånd aftalt pris efter påkrav, på et aftalt fremtidigt tidspunkt eller hvis bestemte omstændigheder indtræffer. I nogle tilfælde indgås aftaler om genkøbsforretninger via en tredjepart (»treparts-genkøbsaftaler«).
— Option: En aftale, som giver indehaveren en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge et konkret beløb af en given beholdning, råvare, valuta, et indeks eller en gæld til en bestemt pris i løbet af en bestemt tidsperiode eller på udløbsdatoen.
— Overkurs: Differencen mellem værdipapirets pariværdi, når et værdipapir handles under pari.
— Passiv: En virksomheds nuværende forpligtelse opstået som følge af tidligere begivenheder, og hvis afvikling forventes at føre til en afgang af ressourcer, der repræsenterer økonomiske fordele.
— Realiserede gevinster/tab: Gevinster/tab hidrørende fra differencen mellem en balanceposts salgspris og dens justerede anskaffelsespris
— Rentefuture: Børshandlet terminskontrakt. I en sådan kontrakt indgås på kontraktdagen aftale om fremtidig levering af et renteinstrument til en på forhånd aftalt pris. Sædvanligvis sker ingen faktisk levering, men kontrakten lukkes normalt før den aftalte udløbsdag.
— Renteswap: En aftale med en modpart om at bytte betalingsstrømme, der udregnes som periodiske rentebetalinger, enten i én valuta eller, i ved krydsvalutatransaktioner, i to valutaer.
— Reserver: Et beløb, der henlægges af det overskud, der kan udloddes, og som ikke er bestemt til at dække bestemte forpligtelser, eventualforpligtelser eller værdiforringelser af aktiver, som er kendte på balancetidspunktet.
— Revalueringskonti: Balancekonti til bogføring af differencen i et aktivs eller et passivs værdi mellem dets justerede anskaffelsespris og dets værdi beregnet på grundlag af markedsprisen ultimo perioden, når markedsprisen er højere end anskaffelsesprisen for aktivers vedkommende og lavere for passivers vedkommende. Det omfatter forskelle i såvel prisnoteringer som markedsvalutakurser.
— Spotafviklingsdag: Den dag, hvor en spotforretning i et finansielt instrument afvikles i overensstemmelse med gældende markedskonventioner for det pågældende finansielle instrument.
— Spotkurs: Kursen, som en transaktion afvikles til på spotafviklingsdagen. I forbindelse med valutaterminsforretninger er spotkursen den kurs, som ved brug af terminspoint anvendes til at udlede terminsprisen.
— Strike-pris: den angivne pris på en optionskontrakt, til hvilken kontrakten kan udnyttes.
— Syntetiske instrumenter: Et finansielt instrument skabt kunstigt ved at forbinde to eller flere instrumenter med det formål at afspejle pengestrømmen og værdiansættelsesmønstret fra et andet instrument. Dette foretages almindeligvis gennem en finansiel formidler.
— Særlige trækningsrettigheder (SDR): Et rentebærende internationalt reserveaktiv, der etableredes af IMF i 1969 til at supplere andre reserveaktiver fra medlemslandene.
— TARGET2: Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer systemet i henhold til retningslinje ECB/2007/2 af 26. april 2007 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system (1).
— Terminsforretninger i værdipapirer: Over-the-counter (OTC) kontrakter, hvor der på kontraktdagen indgås aftale om fremtidig levering af et renteinstrument, som regel en obligation, til en på forhånd aftalt pris.
— Tilbageførselsforretning: En transaktion, hvorved rapporteringsenheden køber (omvendt repo) eller sælger (repo) aktiver under en genkøbsforretning eller udfører kreditdispositioner mod sikkerhedsstillelse.
— Tilegnelse: Overtagelsen af ejendomsretten til værdipapirer, lån eller andre aktiver, som en rapporteringsenhed har modtaget som middel til tvangsopfyldelse af en oprindelig fordring.
— Transaktionsomkostninger: Omkostninger, de kan identificeres som værende relateret til en given transaktion.
— Transaktionspris: Den pris, som parterne fastsætter ved indgåelsen af en aftale.
— Underkurs: Differencen mellem værdipapirets pariværdi, når et værdipapir handles under pari.
— Urealiseret gevinst/tab: Gevinst/tab opstået i forbindelse med revaluering af et aktiv i forhold til den justerede anskaffelsespris.
— Valutabeholdning: Nettoposition i den pågældende valuta. I denne definition betragtes særlige trækningsrettigheder (SDR) som en særskilt valuta. Transaktioner som indebærer en ændring i nettopositionen af SDR er enten transaktioner, som er denomineret i SDR, eller transaktioner i fremmed valuta, der afspejler sammensætningen af kurven i SDR (i henhold til den respektive definition af kurven og vægtene).
— Valutakurs: En valutas værdi, når den skal veksles til en anden valuta.
— Valutakursmekanismen 2 (ERM II): Proceduren for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).
— Valutaswap: Spotkøb/-salg af én valuta mod en anden (short leg) og et samtidigt terminssalg/-køb af det samme beløb i den pågældende valuta mod den anden valuta (long leg)
— Valutaterminsforretning: Aftale mellem to parter om køb eller salg af et bestemt beløb i fremmed valuta mod en anden valuta, som regel den indenlandske valuta, på en fremtidig fastsat dato, mere end to bankdage efter indgåelsesdagen, til en på forhånd aftalt pris. Terminsprisen fastsættes som spotkursen plus/minus et aftalt tillæg/fradrag.
— Værdiforringelse: Et fald i genindvindingsværdien til under den regnskabsmæssige værdi.
— Værdipapirbeholdninger, der indehaves som en øremærket portefølje: Øremærkede investeringer, der indehaves som modpartsmidler, bestående af værdipapirer, kapitalandele, kapitalinteresser og/eller investeringer i datterselskaber, og som svarer til en identificerbar post på balancens passivside, uanset om der er en retlig, vedtægtsmæssig eller anden begrænsning, f.eks. pensionsfonde, fratrædelsesordninger, hensættelser, kapital eller reserver.
— Værdipapirer holdt-til-udløb: Værdipapirer med faste eller beregnelige betalinger og fast løbetid, som rapporteringsenheden har til hensigt at holde til udløb.
— Økonomisk baseret princip/periodiseringsprincip: En regnskabsmetode, der indebærer, at handler registreres på transaktionsdagen.
— Øremærket portefølje: Øremærkede investeringer opført på aktivsiden i balancen som modpostpulje bestående af værdipapirer, kapitalandele, tidsindskud og løbende konti, kapitalindskud og investeringer i datterselskaber. Den modsvarer en identificerbar post på passivsiden af balancen, uanset om der består nogen juridisk eller anden begrænsning.
BILAG III
BESKRIVELSE AF DET ØKONOMISKE PRINCIP (PERIODISERINGSPRINCIPPET)
(inklusive den »almindelige metode« og den »alternative metode« i artikel 5)
1. Bogføring på handelsdagen
1.1. Bogføring på handelsdagen kan gennemføres enten ved den »almindelige metode« eller den »alternative metode«.
1.2. Artikel 5, stk. 1, litra a), henviser til den »almindelige metode«.
1.2.1. Forretninger registreres på handelsdagen på ikke-balanceførte konti. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og forretningerne bogføres på balancekonti.
1.2.2. Valutapositionerne påvirkes på handelsdagen. Realiserede gevinster og tab i forbindelse med nettosalg beregnes derfor også på handelsdagen. Nettokøb af valuta påvirker gennemsnitsprisen for bestående beholdning på handelsdagen.
1.3. Artikel 5, stk. 1, litra b), henviser til den »alternative metode«.
1.3.1. I modsætning til »den almindelige metode« foretages ingen daglig ikke-balanceført bogføring af de indgåede forretninger, som afvikles på et senere tidspunkt. Bogføring af realiseret indtægt og beregning af en ny gennemsnitspris (for valutakøb) og gennemsnitspriser (for køb af værdipapirer) foretages på afviklingsdagen (1).
1.3.2. For forretninger, som aftales i ét år, men som først udløber et efterfølgende år, foretages resultatsføring i overensstemmelse med »den almindelige metode«. Dette indebærer, at realiserede virkninger af salg vil påvirke resultatopgørelsen for det år, i hvilket forretningen blev indgået, og køb vil ændre gennemsnitsrenten på en beholdning i det år, hvor aftalen blev indgået.
1.4. Nedenstående tabel viser de vigtigste træk i de to teknikker for enkelte valutainstrumenter og værdipapirer.
BOGFØRING PÅ HANDELSDAGEN |
|||||||
»Den almindelige metode« |
»Den alternative metode« |
||||||
Valutaspothandler — behandling i løbet af året |
|||||||
Køb af valuta bogføres uden for balancen på handelsdagen og påvirker gennemsnitsprisen på valutapositionen fra denne dato Gevinster og tab ved salg betragtes som realiseret på transaktions-/handelsdagen. På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte posteringer, og der foretages posteringer på balancen |
Valutakøb bogføres på balancen på afviklingsdagen og påvirker gennemsnitsprisen på valutapositionen fra denne dato Gevinster og tab ved salg betragtes som realiseret på afviklingsdagen. På handelsdagen foretages ingen postering på balancen |
||||||
Valutaterminsforretninger — behandling i løbet af året |
|||||||
Behandles på samme måde som beskrevet ovenfor for spothandler, og registreres til handlens spotkurs |
Køb af valuta bogføres uden for balancen på datoen for spothandlen og påvirker gennemsnitsprisen for valutapositionen fra denne dato og til handlens spotkurs Salg af valuta opføres uden for balancen på spotafviklingsdagen for handlen. Gevinst og tab betragtes som realiseret på afviklingsdagen for spothandlen På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte posteringer, og der foretages posteringer på balancen Mht. behandling ved periodeafslutning jf. nedenfor. |
||||||
Valutaspothandler og -terminsforretninger påbegyndt i år 1 med afviklingsdato for spothandlen i år 2 |
|||||||
En særlig behandling er ikke påkrævet, idet handlen bogføres på handelsdagen, og gevinst og tab bogføres på denne dato |
Bør behandles som under »den almindelige metode« (2):
|
||||||
Behandling af værdipapirhandler inden for året |
|||||||
Køb og salg bogføres uden for balancen på handelsdagen. Gevinst og tab bogføres også på denne dato. På afviklingsdagen tilbageføres ikke-balanceførte posteringer, og der foretages posteringer på balancen (dvs. samme behandling som for valutaspothandler) |
Alle handler registreres på afviklingsdagen, jf. dog nedenfor om behandling ved periodeafslutninger. Påvirkningen af de gennemsnitlige købspriser (ved køb) og gevinst/tab (ved salg) bogføres derfor på afviklingsdagen |
||||||
Værdipapirhandler påbegyndt i år 1 med spotafviklingsdato for handlen i år 2 |
|||||||
Ingen særlig behandling er påkrævet, da handler og konsekvenser heraf allerede er bogført på handelsdagen |
Realiseret gevinst og tab bogføres i år 1 ved periodeslutning (dvs. samme behandling som valutaspothandler), og køb indgår i revalueringen ultimo året (3) |
2. Daglig bogføring af påløbne renter, herunder over- og underkurs
2.1. Påløbne renter, over- og underkurs i forbindelse med finansielle instrumenter i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt, uafhængigt af de faktiske pengestrømme. Dette betyder, at valutapositionen påvirkes, når disse påløbne renter bogføres, i modsætning til tidspunktet hvor renterne modtages eller betales (4).
2.2. Kuponrente og amortisering af over- eller underkurs beregnes og bogføres fra afviklingsdagen for købet af værdipapiret indtil afviklingsdagen for salg eller indtil forfaldsdato.
2.3. Nedenstående tabel giver hovedtræk af påvirkningen af den daglige bogføring af periodiseringer vedrørende valutabeholdningen (f.eks. skyldig rente og amortiseret over-/underkurs):
Daglig bogføring af påløbne renter som led i periodiseringsprincippet
Periodisering vedrørende instrumenter denomineret i fremmed valuta beregnes og bogføres dagligt til rentesatsen på registreringsdagen
Påvirkning af beholdningen af valuta
Periodisering påvirker valutapositionen på bogføringstidspunktet og tilbageføres ikke senere. Periodiseringen udlignes når den faktiske betaling modtages eller foretages. På afviklingsdagen er der således ingen påvirkning af valutapositionen, da periodisering er sket for positionen i forbindelse med revalueringen ved slutningen af perioden
(1) Ved valutaterminsforretninger påvirkes valutabeholdningen på spotafviklingsdagen (dvs. sædvanligvis handelsdagen + to dage).
(2) Som sædvanlig kan princippet om væsentlighed anvendes, når disse handler ikke har nogen væsentlig indflydelse på valutapositionen og/eller resultatopgørelsen.
(3) Som sædvanlig kan princippet om væsentlighed anvendes, når disse handler ikke har nogen væsentlig indflydelse på valutapositionen og/eller resultatopgørelsen.
(4) Der gælder to forskellige metoder for periodisering. Den første metode er »kalenderdagsmetoden«, hvor periodisering registreres på alle kalenderdage, uafhængigt af om det er en lørdag eller søndag, en helligdag, eller en forretningsdag. Den anden metode er »forretningsdagsmetoden«, hvor periodisering kun bogføres på forretningsdage. Der er ingen præference for nogen metode. Men hvis årets sidste dag ikke er en forretningsdag, skal den medtages ved beregningen efter begge metoder.
BILAG IV
REGLER FOR SAMMENSÆTNING OG VÆRDIANSÆTTELSE AF BALANCEN (1)
AKTIVER
Balancepost (3) |
Kategorisering af indholdet af balanceposterne |
Værdiansættelsesprincip |
Anvendelsesområde (4) |
||||||||||
1 |
1 |
Guld og tilgodehavender i guld |
Fysisk guld, dvs. barrer, mønter, plader, klumper, i depot eller »undervejs«. Ikke-fysisk guld, såsom tilgodehavender på anfordringskonti i guld (kollektive konti), tidsindskud og tilgodehavender i guld fra følgende transaktionsformer: i) op- og nedklassificeringstransaktioner og ii) guldplacerings- og purity swaps, hvor der er en forskel på mere end én bankdag mellem frigørelse og modtagelse |
Kursværdi |
Obligatorisk |
||||||||
2 |
2 |
Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet |
Tilgodehavender i fremmed valuta hos modparter uden for euroområdet, herunder internationale og supranationale institutioner og centralbanker uden for euroområdet |
|
|
||||||||
2.1 |
2.1 |
Tilgodehavender hos IMF (Den Internationale Valutafond) |
|
|
Obligatorisk |
||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
2.2 |
2.2 |
Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver |
|
|
Obligatorisk |
||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
3 |
3 |
Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet |
|
|
Obligatorisk |
||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
4 |
4 |
Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet |
|
|
|
||||||||
4.1 |
4.1 |
Banktilgodehavender, værdipapirer og lån |
|
|
Obligatorisk |
||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
4.2 |
4.2 |
Tilgodehavender opstået i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II |
Udlån i overensstemmelse med ERM II-betingelserne |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||||||
5 |
5 |
Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer |
Post 5.1 til 5..5: Forretninger i overensstemmelse med de pengepolitiske instrumenter, der er beskrevet i bilag I til retningslinje ECB/2000/7 af 31. august 2000 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (5) |
|
|
||||||||
5.1 |
5.1 |
Primære markedsoperationer |
Regelmæssige likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der udføres ugentligt, som regel med en løbetid på en uge |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||||||
5.2 |
5.2 |
Langfristede markedsoperationer |
Regelmæssige likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der udføres ved månedligt, som regel med en løbetid på tre måneder |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||||||
5.3 |
5.3 |
Finjusterende markedsoperationer |
Tilbageførselsforretninger, der udføres ad hoc til finjusteringsformål |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||||||
5.4 |
5.4 |
Strukturelle markedsoperationer |
Tilbageførselsforretninger, der justerer Eurosystemets strukturelle stilling i forhold til den finansielle sektor |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||||||
5.5 |
5.5 |
Marginal udlånsfacilitet |
Facilitet for dag-til-dag likviditet til en forud fastsat rente mod godkendt sikkerhed (stående facilitet) |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||||||
5.6 |
5.6 |
Udlån i forbindelse med marginbetalinger |
Supplerende udlån til kreditinstitutter i forbindelse med værdistigninger i underliggende aktiver, der vedrører andre lån til disse kreditinstitutter |
Nominel værdi eller pris |
Obligatorisk |
||||||||
6 |
6 |
Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet |
Anfordringskonti, tidsindskud, dag-til-dag indskud, omvendte repoforretninger i tilknytning til forvaltningen af værdipapirbeholdninger under aktivpost 7, »værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet«, herunder transaktioner i forbindelse med omdannelsen af euroområdets tidligere reserver i fremmed valuta og andre tilgodehavender. Korrespondentkonti i ikke-indenlandske kreditinstitutter i euroområdet. Andre tilgodehavender og operationer, som ikke angår Eurosystemets pengepolitiske operationer. Alle tilgodehavender hidrørende fra pengepolitiske operationer, som er påbegyndt af en national centralbank før deltagelse i Eurosystemet. |
Nominel værdi eller pris |
Obligatorisk |
||||||||
7 |
7 |
Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet |
|
|
|
||||||||
7.1 |
7.1 |
Værdipapirer til pengepolitiske formål |
Værdipapirer udstedt i euroområdet til pengepolitiske formål ECB gældsbeviser købt til finjusteringsformål |
|
Obligatorisk |
||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
7.2 |
7.2 |
Andre værdipapirer |
Andre værdipapirer end under post 7.1 »Værdipapirer til pengepolitiske formål« og under post 11.3 »Andre finansielle aktiver«; gældsbeviser og obligationer, veksler, ikke-rentebærende obligationer, pengemarkedspapirer holdt direkte, herunder offentlige gældsbeviser fra tiden før ØMU, denomineret i euro. Kapitalandele |
|
Obligatorisk |
||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
|
Obligatorisk |
||||||||||||
8 |
8 |
Offentlig gæld i euro |
Tilgodehavender hos den offentlige sektor, opstået i tiden før ØMU (ikke-omsættelige værdipapirer, lån) |
Indskud/lån til nominel værdi, ikke-omsættelige værdipapirer til anskaffelsespris |
Obligatorisk |
||||||||
— |
9 |
Eurosystem-interne tilgodehavender+) |
|
|
|
||||||||
— |
9.1 |
Kapitalinteresser i ECB+) |
Kun en balancepost for nationale centralbanker Den enkelte nationale centralbanks kapitalandel i ECB i henhold til traktaten og den respektive fordelingsnøgle samt bidrag i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten |
Anskaffelsespris |
Obligatorisk |
||||||||
— |
9.2 |
Tilgodehavender svarende til overførslen af valutareserver+) |
Kun en balancepost for nationale centralbanker Euro-denominerede tilgodehavender hos ECB vedrørende initiale og yderligere overførsel af valutareserver i henhold til artikel 30 i ESCB-statutten |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||||||
— |
9.3 |
Tilgodehavender i tilknytning til udstedelse af ECB-gældsbeviser+) |
Kun en ECB-balancepost. EUR tilgodehavender over for nationale centralbanker, opstået som følge af udstedelse af ECB-gældsbeviser |
Anskaffelsespris |
Obligatorisk |
||||||||
— |
9.4 |
Andre tilgodehavender i Eurosystemet (netto)+), (2) |
For de nationale centralbanker: Nettotilgodehavender i forbindelse med anvendelse af seddelfordelingsnøglen, dvs. herunder ECB’sudstedelse af sedler i forbindelse med Eurosystem-interne tilgodehavender, kompensationsbeløbet og dets balancemæssige regnskabspostering, som defineret i afgørelse ECB/2010/23 af 25. november 2010 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (6) For ECB: Tilgodehavender i forbindelse med ECB’sudstedelse af sedler i henhold til afgørelse ECB/2010/29 |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||||||
— |
9.5 |
Andre tilgodehavender i Eurosystemet (netto)+) |
Nettoposition for følgende delposter: |
|
|
||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||||||
9 |
10 |
Poster under afvikling |
Afviklingskonti (tilgodehavender), herunder checks under inkasso |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||||||
9 |
11 |
Andre aktiver |
|
|
|
||||||||
9 |
11.1 |
Mønter fra euroområdet |
Euromønter hvis en national centralbank ikke retligt er udsteder |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||||||
9 |
11.2 |
Materielle og immaterielle anlægsaktiver |
Grunde og bygninger, møbler og inventar, herunder computerudstyr, software. |
Anskaffelsespris minus afskrivninger Afskrivningssatser:
Kapitalisering af omkostninger: Grænse (under 10 000 EUR ekskl. moms: ingen kapitalisering) |
Anbefalet |
||||||||
9 |
11.3 |
Andre finansielle aktiver |
|
|
Anbefalet |
||||||||
|
Anbefalet |
||||||||||||
|
Anbefalet |
||||||||||||
|
Anbefalet |
||||||||||||
|
Anbefalet |
||||||||||||
|
Anbefalet |
||||||||||||
|
Anbefalet |
||||||||||||
9 |
11.4 |
Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførte instrumenter |
Resultater af værdiregulering af valutaterminsforretninger, valutaswaps, renteswaps, FRA’er, terminsforretninger i værdipapirer, spotforretninger i fremmed valuta fra handelsdagen til afviklingsdagen |
Nettoposition mellem termin og spot, til valutakursen |
Obligatorisk |
||||||||
9 |
11.5 |
Periodeafgrænsningsposter |
Indtægter, som ikke er modtaget, men som vedrører indberetningsperioden. Forudbetalte omkostninger og betalte påløbne renter (dvs. renter købt sammen med et værdipapir) |
Nominel værdi, valuta omregnet til markedskurs |
Obligatorisk |
||||||||
9 |
11.6 |
Øvrige poster |
Forskud, lån og andre mindre poster. Revaluerings-interimskonto (kun balancepost i løbet af året: urealiserede tab på revalueringsdatoer i løbet af året, som ikke dækkes af de respektive revalueringskonti under passivposten »Revalueringskonti«). Lån på forvaltningsbasis. Investeringer i forbindelse med kunders deponering af guld. Mønter i nationale euroområde-valutaenheder. Løbende udgifter (akkumuleret nettootab), foregående års tab før dækning. Netto pensionsaktiver |
Nominel værdi eller pris |
Anbefalet |
||||||||
Revalueringsinterimkonti Revalueringsdifference mellem gennemsnitlig anskaffelsespris og markedsværdi, valuta omregnet til markedskurs. |
Obligatorisk |
||||||||||||
Investering baseret på kunders deponering af guld Kursværdi |
Obligatorisk |
||||||||||||
Udestående tilgodehavender opstået pga. Eurosystemets modparters misligholdelse i forbindelse med kreditoperationer i Eurosystemet |
Udestående tilgodehavender (pga. misligholdelse) Nominel/refunderbar værdi (før/efter afvikling af tab) |
Obligatorisk |
|||||||||||
Aktiver eller tilgodehavender (over for tredjemand), tilegnet eller erhvervet i forbindelse med realisation af sikkerhed, stillet af Eurosystemets modparter i misligholdelse |
Aktiver eller tilgodehavender (pga. misligholdelse) Omkostninger (omregnet til markedsværdien på tidspunktet for erhvervelsen, hvis finansielle aktiver er denomineret i udenlandske valutaer) |
Obligatorisk |
|||||||||||
— |
12 |
Årets tab |
|
Nominel værdi |
Obligatorisk |
PASSIVER
Balancepost (8) |
Kategorisering af indholdet af balanceposterne |
Værdiansættelsesprincip |
Anvendelsesområde (9) |
||||||
1 |
1 |
Seddelomløb (7) |
|
|
Obligatorisk |
||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||
2 |
2 |
Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer |
Post 2.1, 2.2, 2.3, og 2.5: indskud i euro som beskrevet i bilag I til retningslinje ECB/2000/7 |
|
|
||||
2.1 |
2.1 |
Anfordringskonti (herunder reservekravssystemet) |
Konti i euro, som indehaves af kreditinstitutter, der er opført på listen over finansielle institutioner, som er omfattet af reservekravssystemet i henhold til statutten. Denne post viser primært konti til reservekrav |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
2.2 |
2.2 |
Indlånsfacilitet |
Dag-til-dag indskud til en forud fastsat rente (stående facilitet) |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
2.3 |
2.3 |
Tidsindskud |
Indskud med henblik på opsugning af likviditet som led i finjusterende markedsoperationer |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
2.4 |
2.4 |
Finjusterende markedsoperationer |
Pengepolitiske operationer, der har til formål at opsuge likviditet |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||
2.5 |
2.5 |
Indlån i forbindelse med marginbetalinger |
Indlån fra kreditinstitutter, opstået i forbindelse med værditab i underliggende aktiver stillet til rådighed mod lån til disse kreditinstitutter |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
3 |
3 |
Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet |
Repoforretninger i tilknytning til samtidige omvendte repoforretninger som led i forvaltningen af værdipapirbeholdningerne under aktivpost 7, »Værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet«. Andre transaktioner, som ikke er relateret til Eurosystemets pengepolitik. Ingen anfordringskonti fra kreditinstitutter. Alle passiver/indlån hidrørende fra pengepolitiske operationer, som er påbegyndt af en national centralbank før deltagelse i Eurosystemet. |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||
4 |
4 |
Udstedte gældsbeviser |
Kun en ECB-balancepost — for de nationale centralbanker en overgangsbalancepost Gældsbeviser som beskrevet i bilag I til retningslinje ECB/2000/7. Ikke-rentebærende værdipapirer, der udstedes med henblik på at opsuge likviditet |
Anskaffelsesprisen. Evt. underkurser amortiseres |
Obligatorisk |
||||
5 |
5 |
Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet |
|
|
|
||||
5.1 |
5.1 |
Offentlig forvaltning og service |
Løbende konti, tidsindskud, anfordringsindlån |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
5.2 |
5.2 |
Andre forpligtelser |
Løbende konti, som indehaves af personale, virksomheder og kunder herunder finansielle institutioner, som er opført som værende fritaget for forpligtelsen til at holde mindstereserver (jf. passivpost 2.1, »Anfordringskonti«), tidsindskud, anfordringsindlån |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
6 |
6 |
Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet |
Løbende konti, tidsindskud, anfordringskonti, herunder konti til betalingsformål og konti til forvaltning af valutareserver, som indehaves af andre banker, centralbanker, internationale/supranationale institutioner, herunder Europa-Kommissionen, løbende konti, som indehaves af andre indlånere. Repoforretninger i tilknytning til samtidige omvendte repoforretninger som led i forvaltningen af værdipapirer i euro. Saldi på TARGET2-konti, der tilhører centralbanker i medlemsstater, der ikke har indført euro |
Nominel værdi eller repopris |
Obligatorisk |
||||
7 |
7 |
Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet |
Løbende konti. Forpligtelser i henhold til repoforretninger; som regel investeringstransaktioner, der anvender valutaaktiver eller guld |
Nominel værdi, omregnet til markedskurs |
Obligatorisk |
||||
8 |
8 |
Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet |
|
|
|
||||
8.1 |
8.1 |
Indlån og andre forpligtelser |
Løbende konti. Forpligtelser i henhold til repoforretninger; som regel investeringstransaktioner, der anvender valutaaktiver eller guld |
Nominel værdi, omregnet til markedskurs |
Obligatorisk |
||||
8.2 |
8.2 |
Forpligtelser opstået i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM II |
Lånoptagelse i henhold til ERM II-betingelserne |
Nominel værdi, omregnet til markedskurs |
Obligatorisk |
||||
9 |
9 |
Modpost til tildelte særlige træknings-rettigheder i IMF |
SDR-denomineret post, som viser det SDR-beløb, der oprindeligt blev tildelt det pågældende land/den pågældende nationale centralbank |
Nominel værdi, omregnet til markedskurs |
Obligatorisk |
||||
— |
10 |
Eurosystem-interne forpligtelser+) |
|
|
|
||||
— |
10.1 |
Forpligtelser svarende til overførslen af valutareserver+) |
Kun en ECB-balancepost, denomineret i euro |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
— |
10.2 |
Forpligtelser i tilknytning til udstedelse af ECB-gældsbeviser+) |
Kun en balancepost for nationale centralbanker Eurosystem-interne forpligtelser over for nationale centralbanker, opstået som følge af udstedelse af ECB-gældsbeviser |
Anskaffelsesprisen. |
Obligatorisk |
||||
— |
10.3 |
Forpligtelser (netto) i forbindelse med fordelingen af eurosedler i Eurosystemet+), (7) |
Kun en balancepost for de nationale centralbanker. For de nationale centralbanker: nettoforpligtelser i forbindelse med anvendelse af seddelfordelingsnøglen, dvs. inklusive ECB’sudstedelse af sedler i forbindelse med Eurosystem-interne-tilgodehavender, kompensationsbeløbet og dets balancemæssige regnskabspostering som defineret i afgørelse ECB/2010/23 |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
— |
10.4 |
Andre forpligtelser i Eurosystemet (netto)+) |
Nettoposition for følgende delposter: |
|
|
||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||
10 |
11 |
Poster under afvikling |
Saldi på afviklingskonti (forpligtelser), herunder girotransaktioner under afvikling |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
10 |
12 |
Andre forpligtelser |
|
|
|
||||
10 |
12.1 |
Revalueringsdifferencer på ikkebalanceførte instrumenter |
Resultater af værdiregulering af valutaterminsforretninger, valutaswaps, renteswaps, FRA’er, terminsforretninger i værdipapirer, spotforretninger i fremmed valuta fra handelsdagen til afviklingsdagen |
Nettoposition mellem termin og spot, til valutakursen |
Obligatorisk |
||||
10 |
12.2 |
Periodeafgrænsningsposter |
Udgifter, som forfalder i fremtiden, men som vedrører rapporteringsperioden. Indtægter modtaget i rapporteringsperioden, men som vedrører fremtiden |
Nominel værdi, valuta omregnet til markedskurs |
Obligatorisk |
||||
10 |
12.3 |
Øvrige poster |
Skatterelaterede interimskonti. Sikringskonti i fremmed valuta til sikkerhed for en kredit eller en garanti. Repoforretninger med kreditinstitutter i tilknytning til samtidige omvendte repoforretninger som led i forvaltningen af værdipapirbeholdningerne under aktivpost 11.3, »Andre finansielle aktiver«. Andre obligatoriske indskud end reservekrav. Andre mindre poster. Løbende indtægter (akkumuleret nettooverskud), foregående års overskud før udlodning. Forpligtelser på forvaltningsbasis. Kunders deponering af guld. Mønter i omløb, hvor en national centralbank er lovmæssig udsteder. Sedler i omløb i nationale euroområde-valutaenheder, som er ophørt med at være lovligt betalingsmiddel, men stadig i er omløb efter året, hvor der er indført eurosedler- og mønter, medmindre medtaget under passivposten »Hensættelser«. Netto pensionsforpligtelser |
Nominel værdi eller (repo)pris |
Anbefalet |
||||
Kunders deponering af guld Kursværdi |
Kunders deponering af guld: obligatorisk |
||||||||
10 |
13 |
Hensættelser |
|
|
Anbefalet |
||||
|
|
Obligatorisk |
|||||||
11 |
14 |
Revalueringskonti |
Revalueringskonti vedrørende prisbevægelser for guld, alle typer af euro-denominerede værdipapirer og alle typer af værdipapirer i fremmed valuta, optioner, værdireguleringsdifferencer i tilknytning til renterisikoderivater; revalueringskonti vedrørende valutakursbevægelser for hver nettovalutaposition, herunder valutaswaps/terminsforretninger og SDR De nationale centralbankers bidrag til ECB i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten er konsolideret med de tilsvarende beløb under aktivpost 9.1, »Kapitalinteresser i ECB«+) |
Revalueringsdifference mellem gennemsnitlig anskaffelsespris og markedsværdi, valuta omregnet til markedskurs. |
Obligatorisk |
||||
12 |
15 |
Kapital og reserver |
|
|
|
||||
12 |
15.1 |
Kapital |
Indbetalt kapital — ECB’skapital er konsolideret med de deltagende nationale centralbankers kapitalandele. |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
12 |
15.2 |
Reserver |
Lovmæssige reserver og andre reserver. Overført resultat. De nationale centralbankers bidrag til ECB i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten er konsolideret med de tilsvarende beløb under aktivpost 9.1, »Kapitalinteresser i ECB«+) |
Nominel værdi |
Obligatorisk |
||||
10 |
16 |
Årets overskud |
|
Nominel værdi |
Obligatorisk |
(1) Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og monetære indtægter harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber. De poster, som skal harmoniseres, er angivet med stjerne i bilag IV, VIII og IX.
(2) Poster, der skal harmoniseres. Se betragtning 5 i denne retningslinje.
(3) Nummereringen i den første kolonne vedrører de balanceformater, der er angivet i bilag V, VI og VII (ugentlige balancer og Eurosystemets konsoliderede årsbalance). Nummereringen i den anden kolonne vedrører balanceformatet i bilag VIII (årsbalance for en centralbank). Poster markeret med »+)« konsolideres i Eurosystemets ugentlige balancer.
(4) De regler for sammensætning og værdiansættelse, der er angivet i dette bilag, betragtes som obligatoriske for ECB's regnskaber og for alle aktiver og passiver i de nationale centralbankers regnskaber, som er væsentlige for Eurosystemets formål, dvs. væsentlige for Eurosystemets funktion.
(5) EUT L 310 af 11.12.2000, s. 1.
(6) Se side 17 i denne EUT. Afgørelse ECB/2010/23 blev vedtaget inden offentliggørelse af retningslinje ECB/2010/20.
(7) Poster, der skal harmoniseres. Se betragtning 5 i denne retningslinje.
(8) Nummereringen i den første kolonne vedrører de balanceformater, der er angivet i bilag V, VI og VII (ugentlige balancer og Eurosystemets konsoliderede årsbalance). Nummereringen i den anden kolonne vedrører balanceformatet i bilag VIII (årsbalance for en centralbank). Poster markeret med »+)« konsolideres i Eurosystemets ugentlige balancer.
(9) De regler for sammensætning og værdiansættelse, der er angivet i dette bilag, betragtes som obligatoriske for ECB's regnskaber og for alle aktiver og passiver i de nationale centralbankers regnskaber, som er væsentlige for Eurosystemets formål, dvs. væsentlige for Eurosystemets funktion.
BILAG V
Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance: format der skal anvendes ved offentliggørelse efter udgangen af et kvartal
(millioner EUR) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver (1) |
Balance pr. … |
Ændring i forhold til ugen før pga. |
Passiver |
Balance pr. … |
Ændring i forhold til ugen før pga. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
transaktioner |
reguleringer ultimo kvartalet |
transaktioner |
reguleringer ultimo kvartalet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver i alt |
|
|
|
Passiver i alt |
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. |
(1) Tabellen med aktiver kan også offentliggøres over tabellen med passiver.
BILAG VI
Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance: format, der skal anvendes ved offentliggørelse i løbet af et kvartal
(millioner EUR) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver (1) |
Balance pr. |
Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner |
Passiver |
Balance pr. … |
Ændring i forhold til ugen før pga..transaktioner |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver i alt |
|
|
Passiver i alt |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. |
(1) Tabellen med aktiver kan også offentliggøres over tabellen med passiver.
BILAG VII
Eurosystemets konsoliderede årsbalance
(millioner EUR) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver (1) |
Rapporteringsår |
Foregående år |
Passiver |
Rapporteringsår |
Foregående år |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver i alt |
|
|
Passiver i alt |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. |
(1) Tabellen med aktiver kan også offentliggøres over tabellen med passiver.
BILAG VIII
Årsbalance for en centralbank (2)
(millioner EUR) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver (4) |
Rapporteringsår |
Foregående år |
Passiver |
Rapporteringsår |
Foregående år |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktiver i alt |
|
|
Passiver i alt |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. |
(1) Poster, der skal harmoniseres. Se betragtning 5 i denne retningslinje.
(2) Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og monetære indtægter harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber. De poster, som skal harmoniseres, er angivet med stjerne i bilag IV, VIII og IX.
(3) Centralbanker kan enten angive nøjagtige eurobeløb, eller beløb afrundet på anden måde.
(4) Tabellen med aktiver kan også offentliggøres over tabellen med passiver.
BILAG IX
En centralbanks resultatsopgørelse (2) (3)
(millioner EUR) |
||||
Resultatopgørelse for året, som slutter den 31. december… |
Rapportering år |
Foregående år |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
Nettoindtægter i alt |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
Årets overskud/(tab) |
|
|
(1) Poster, der skal harmoniseres. Se betragtning 5 i denne retningslinje.
(2) Formatet for ECB’s resultatopgørelse er lidt anderledes. Jf. bilag IV til afgørelse ECB/2010/21.
(3) Oplysninger om eurosedler i omløb, renter af Eurosystem-interne nettotilgodehavender/-forpligtelser som følge af fordelingen af eurosedler inden for Eurosystemet og monetære indtægter harmoniseres i de nationale centralbankers offentliggjorte årsregnskaber. De poster, som skal harmoniseres, er angivet med stjerne i bilag IV, VIII og IX.
(4) Centralbanker kan enten angive nøjagtige eurobeløb, eller beløb afrundet på anden måde.
(5) Herunder administrative hensættelser.
(6) Denne post anvendes i forbindelse med udlicitering af seddelproduktion (omkostninger i forbindelse med tjenesteydelser leveret af eksterne virksomheder, der har fået til opgave at producere pengesedler på centralbankernes vegne). Det anbefales, at omkostninger i forbindelse med udstedelse af eurosedler opføres i resultatopgørelsen, når de er faktureret eller i øvrigt pådraget.
BILAG X
Ophævet retningslinje med liste over dens efterfølgende ændringer
Retningslinje ECB/2006/16 |
|
Retningslinje ECB/2007/20 |
|
Retningslinje ECB/2008/21 |
|
Retningslinje ECB/2009/18 |
|
Retningslinje ECB/2009/28 |
BILAG XI
SAMMENLIGNINGSTABEL
Retningslinje ECB/2006/16 |
Denne retningslinje |
— |
Artikel 10 |
Artikel 9a |
Artikel 11 |
Artikel 10 |
Artikel 12 |
Artikel 11 |
Artikel 13 |
Artikel 12 |
Artikel 14 |
Artikel 13 |
Artikel 15 |
Artikel 14 |
Artikel 16 |
Artikel 15 |
Artikel 17 |
Artikel 16 |
Artikel 18 |
Artikel 17 |
Artikel 19 |
Artikel 18 |
Artikel 20 |
Artikel 19 |
Artikel 21 |
Artikel 20 |
Artikel 22 |
Artikel 21 |
Artikel 23 |
Artikel 22 |
Artikel 24 |
Artikel 23 |
Artikel 25 |
Artikel 24 |
Artikel 26 |
Artikel 25 |
Artikel 27 |
Artikel 26 |
Artikel 28 |
Artikel 27 |
Artikel 29 |