(1)

I henhold til artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (1) skal Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug være åbent for deltagelse af tredjelande, som deler Unionens og medlemsstaternes interesse i centrets mål og arbejde.

(2)

Den 11. juli 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Kroatien om en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens deltagelse i arbejdet i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (i det følgende benævnt »aftalen«). Forhandlingerne blev afsluttet med parafering af aftalen.

(3)

Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse —

(1)

Når den gennemsnitlige EF-markedspris for slagtede svin bestemt efter de priser, som er blevet noteret i hver medlemsstat på Fællesskabets repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, som afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, ligger og forventes at blive ved med at ligge under 103 % af referenceprisen, kan Kommissionen ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutte at yde støtte til privat oplagring.

(2)

Markedspriserne er faldet til under dette niveau, og det kan forventes, at denne situation varer ved som følge af den sæsonbetingede og cykliske udvikling. Derfor bør der ydes støtte til privat oplagring.

(3)

Ifølge artikel 31 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der ydes støtte til privat oplagring af svinekød, og Kommissionen fastsætter støtten på forhånd eller ved licitation.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2) fastsættes der fælles bestemmelser til gennemførelse af støtteordningen for privat oplagring.

(5)

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 826/2008 skal der ydes forudfastsat støtte i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III i nævnte forordning.

(6)

For at gøre det lettere at forvalte foranstaltningen, inddeles svinekødsprodukterne i kategorier efter oplagringsomkostningernes størrelse.

(7)

Sidste frist for indgivelse af ansøgninger bør afhænge af markedssituationen og bør fastsættes efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(8)

For at lette administrationen og kontrollen i forbindelse med indgåelsen af kontrakter bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte.

(9)

Der bør fastsættes en sikkerhedsstillelse som garanti for, at de erhvervsdrivende opfylder deres kontraktlige forpligtelser, og at foranstaltningen får den ønskede virkning på markedet.

(10)

Eksporten af svinekødsprodukter bidrager til at genskabe ligevægt på markedet. Derfor bør artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, når oplagringsperioden afkortes for produkter, der udlagres for at blive eksporteret. Der bør fastsættes daglige beløb til nedsættelse af støtten som omhandlet i nævnte artikel.

(11)

Ved anvendelsen af artikel 28, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 bør den nævnte periode på to måneder udtrykkes i dage for at skabe sammenhæng og klarhed over for de erhvervsdrivende.

(12)

Ved artikel 35 i forordning (EF) nr. 826/2008 fastsættes det, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal meddele Kommissionen. Ved nærværende forordning bør det fastsættes, hvilke regler der gælder for meddelelserne.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2010/11 er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 867/2010 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 33/2011 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2010 (2) blev der indledt en licitation med henblik på salg af korn i henhold til betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (3).

(2)

Ifølge artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1272/2009 og artikel 4 i forordning (EU) nr. 1017/2010 fastsætter Kommissionen på grundlag af de bud, der modtages ved hver særlig licitation, en minimumssalgspris for hver kornart og medlemsstat eller beslutter ikke at fastsætte en minimumssalgspris.

(3)

På grundlag af de bud, der er modtaget ved den 5. særlige licitation, er det besluttet at fastsætte en minimumssalgspris for kornarterne og medlemsstaterne.

(4)

For at give et hurtigt signal til markedet og sikre en effektiv forvaltning af foranstaltningen bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2002/72/EF af 6. august 2002 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (2) tillades det at anvende 2,2-bis(4-hydroxyphenyl)propan, også kendt som bisphenol A (i det følgende benævnt »BPA«), som monomer til fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, hvilket er i overensstemmelse med udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (3) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) (4).

(2)

BPA anvendes som monomer til fremstilling af polycarbonatplast. Polycarbonatplast anvendes bl.a. til fremstilling af sutteflasker til spædbørn. Små mængder af BPA vil ved opvarmning under bestemte vilkår kunne afgives fra fødevarebeholdere til fødevarer og drikkevarer og dermed blive indtaget.

(3)

Den 29. marts 2010 meddelte den danske regering Kommissionen og de øvrige medlemsstater, at den havde besluttet at anvende beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1935/2004 og midlertidigt forbyde anvendelsen af BPA til fremstilling af plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer specielt rettet mod 0-3-årige (5).

(4)

Den danske regering baserede sin beskyttelsesforanstaltning på en risikovurdering fremlagt den 22. marts 2010 af Fødevareinstituttet under Danmarks Tekniske Universitet (i det følgende benævnt »DTU Fødevareinstituttet«). Risikovurderingen omfatter en evaluering af en omfattende undersøgelse på dyr eksponeret for BPA i lave doser vedrørende udviklingen af nervesystem og adfærd hos nyfødte rotter. DTU Fødevareinstituttet har endvidere evalueret, om de nye data foranlediger en ændring af dets tidligere evaluering af de eventuelle toksiske virkninger af BPA på udviklingen af nervesystem og adfærd.

(5)

I overensstemmelse med proceduren i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1935/2004 anmodede Kommissionen den 30. marts 2010 EFSA om at afgive udtalelse om de grunde, som Danmark har anført, til konklusionen om, at anvendelsen af det pågældende materiale udgør en fare for menneskers sundhed, på trods af at det overholder de relevante særlige bestemmelser.

(6)

Den franske regering meddelte Kommissionen den 6. juli 2010 og de øvrige medlemsstater den 9. juli 2010, at den havde besluttet at anvende beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1935/2004 og midlertidigt forbyde fremstilling, import, eksport og markedsføring af sutteflasker indeholdende BPA (6).

(7)

Den franske regering baserede sin beskyttelsesforanstaltning på to udtalelser afgivet af den franske fødevaresikkerhedsmyndighed (AFSSA) den 29. januar 2010 og den 7. juni 2010 og en rapport fra det nationale institut for sundheds- og lægevidenskabelig forskning (INSERM) offentliggjort den 3. juni 2010.

(8)

Den 23. september 2010 vedtog EFSA en udtalelse fra Ekspertpanelet for Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, Enzymer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«), efter anmodning af 30. marts 2010 fra Europa-Kommissionen, om BPA og om evaluering af den særlige neuroadfærdsundersøgelse, der blev evalueret i den danske risikovurdering, og en gennemgang og evaluering af andre nyligt offentliggjorte undersøgelser om BPA (7).

(9)

Ekspertpanelet konkluderer i sin udtalelse, at der ikke på grundlag af den omfattende evaluering af nyere data om toksicitet for mennesker og dyr kan peges på nogen nye undersøgelser, som kunne foranledige en ændring af det eksisterende tolerable daglige indtag (i det følgende benævnt »TDI«) på 0,05 mg/kg legemsvægt om dagen. Dette TDI er baseret på et nul-effekt-niveau på 5 mg/kg legemsvægt om dagen fra en flergenerationsundersøgelse af reproduktionstoksiciteten for rotter og anvendelse af en usikkerhedsfaktor på 100, som betragtes som konservativ set i lyset af samtlige oplysninger om BPA's toksikokinetik. Der var dog et medlem af ekspertpanelet, som i en mindretalsudtalelse konkluderede, at de virkninger, der var observeret i visse undersøgelser, gav anledning til usikkerhed, som det eksisterende TDI måske ikke tager højde for, således at det eksisterende TDI derfor burde anses for midlertidigt, indtil der foreligger mere solide data vedrørende denne usikkerhed.

(10)

Ekspertpanelet pegede på, at nogle dyreundersøgelser vedrørende dyr under udvikling tyder på andre BPA-relaterede virkninger af mulig toksikologisk relevans, især biokemiske forandringer i hjernen, immunmodulatoriske virkninger og øget modtagelighed for brystkræft. Der er mange mangler ved disse undersøgelser. Resultaternes relevans for menneskers sundhed kan for øjeblikket ikke vurderes. Hvis der skulle fremkomme nye relevante data på et senere tidspunkt, vil ekspertpanelet tage sin udtalelse op til revision.

(11)

Modermælkserstatninger eller brystmælk er den eneste ernæringskilde for spædbørn under fire måneder, og i yderligere nogle måneder er denne ernæringskilde den vigtigste. I sin udtalelse fra 2006 konkluderede EFSA, at spædbørn på tre til seks måneder, der ernæres ved anvendelse af polycarbonatsutteflasker har den største eksponering for BPA, som dog ligger under TDI. For denne gruppe af spædbørn falder eksponeringen for BPA, efterhånden som ernæringen via polycarbonatflasker udfases og andre ernæringskilder bliver fremherskende.

(12)

Selv hvis spædbarnet har tilstrækkelig kapacitet til at udskille BPA ved en worst case-eksponering, påpegedes det i EFSA's udtalelse, at et spædbarns system til udskilning af BPA ikke er så udviklet som en voksens, og at det kun gradvis i løbet af de første seks måneders opnår samme evne som voksne.

(13)

De potentielle toksikologiske virkninger kan have større betydning hos organismer under udvikling. Ifølge udtalelser fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fra 1997 (8) og 1998 (9) er visse virkninger, navnlig hormon- og reproduktionsforstyrrende virkninger, virkninger for immunsystemet og virkninger for udviklingen af nervesystemet, af særlig relevans for spædbørn. BPA's reproduktionsforstyrrende virkninger og virkninger for udviklingen af nervesystemet er blevet undersøgt i vidt omfang ved standardflergenerationsundersøgelser af toksicitet og andre undersøgelser, hvor der er taget hensyn til organismen under udvikling, og de har ikke påvist virkninger ved doser under TDI. Imidlertid viste undersøgelser, der på grund af mange mangler ikke kunne tages i betragtning ved fastsættelsen af TDI, BPA-relaterede virkninger af mulig toksikologisk relevans. Disse virkninger, navnlig virkningerne vedrørende de biokemiske forandringer i hjernen, som måske kan påvirke udviklingen af nervesystem og immunmodulation, afspejler den problemstilling af særlig relevans for spædbørn, der blev fremhævet i komitéens udtalelser fra 1997 og 1998. Endvidere nævnes i EFSA's udtalelse fra 2010 den forstærkende virkning af tidlig eksponering for BPA på tumordannelse senere i livet, hvis der er en eksponering for et kræftfremkaldende stof. Også i dette tilfælde er den følsomme fase organismen under udvikling. Det er således spædbarnet, der er den sårbare del af befolkningen, for så vidt angår de resultater, hvis relevans for menneskers sundhed endnu ikke fuldt ud kan vurderes.

(14)

Ifølge EFSA's udtalelse fra 2006 er sutteflasker af polycarbonat hovedkilden til spædbørns eksponering for BPA. På EU's marked findes der materialer, der er alternativ til polycarbonat, og som ikke indeholder BPA, bl.a. sutteflasker til spædbørn af glas eller andre plastmaterialer. Disse alternative materialer skal overholde de strenge sikkerhedskrav, der gælder for fødevarekontaktmaterialer. Det er derfor ikke nødvendigt fortsat at anvende polycarbonat indeholdende BPA til sutteflasker til spædbørn.

(15)

Eftersom der findes en mulig særlig sårbarhed hos spædbørn over for BPA's potentielle virkninger, skønt også et spædbarn anses for at kunne udskille BPA, og selv om der endnu ikke er påvist en fuldt ud dokumenteret risiko, herunder for menneskers sundhed, bør spædbørns eksponering for BPA reduceres så meget, som det med rimelighed er muligt, indtil der foreligger yderligere videnskabelige data, der præciserer den toksikologiske relevans af visse observerede virkninger af BPA, især biokemiske forandringer i hjernen, immunmodulatoriske virkninger og øget modtagelighed for brystkræft.

(16)

I henhold til forsigtighedsprincippet, jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (10) kan Unionen vedtage midlertidige foranstaltninger på grundlag af eksisterende relevante oplysninger, indtil der foreligger en supplerende risikovurdering og en revurdering af foranstaltningen inden for en rimelig tid.

(17)

Under hensyntagen til at der er visse usikkerhedselementer i den aktuelle videnskabelige forskning vedrørende de skadelige virkninger af spædbørns (11) eksponering for BPA fra polycarbonatsutteflasker, som burde afklares, har Kommissionen bemyndigelse til at træffe forebyggende foranstaltninger vedrørende anvendelse af BPA i polycarbonatsutteflasker på grundlag af forsigtighedsprincippet, som kan anvendes i tilfælde, hvor der er videnskabelig usikkerhed, også selv om risikoen for bl.a. menneskers sundhed endnu ikke er fuldt ud dokumenteret.

(18)

For at opfylde den grundlæggende målsætning om at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker er det derfor nødvendigt og relevant at imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og psykiske sundhed, og som kan ramme spædbørn som følge af eksponering for BPA via sutteflasker.

(19)

Kommissionen har evalueret markedet for sutteflasker til spædbørn og har af de relevante producenter fået oplyst, at erhvervslivet er i gang med en frivillig indsats for en substitution på markedet, og at de økonomiske konsekvenser af den foreslåede foranstaltning er begrænsede. Derfor bør alle sutteflasker til spædbørn, der indeholder BPA, udgå af EU's marked inden midten af 2011.

(20)

Indtil der foreligger yderligere videnskabelige data, der præciserer den toksikologiske relevans af visse observerede virkninger af BPA, især biokemiske forandringer i hjernen, immunmodulatoriske virkninger og øget modtagelighed for brystkræft, bør anvendelse af BPA til fremstilling af polycarbonatsutteflasker til spædbørn og markedsføring heraf midlertidigt forbydes. Direktiv 2002/72/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. EFSA har mandat til at følge med i nye undersøgelser, der kan afklare disse resultater.

(21)

Efter en evaluering af den tekniske og økonomiske gennemførlighed af den foreslåede foranstaltning kan det konkluderes, at foranstaltningen ikke er mere restriktiv for handelen end, hvad der er nødvendigt for at nå det ønskede høje sundhedsbeskyttelsesniveau i Unionen.

(22)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til artikel 136, stk. 1, litra a), i TEUF kan der vedtages specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin.

(2)

Artikel 126 i TEUF fastsætter, at medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, og fastlægger med henblik herpå proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Stabilitets- og vækstpagten, som i sin korrigerende del foreskriver gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, udgør den ramme, der kan benyttes som støtte for offentlige politikker med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger under hensyntagen til den økonomiske situation.

(3)

Den 27. april 2009 fastslog Rådet i henhold til artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland.

(4)

Den 10. maj 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/320/EU (1) (i det følgende benævnt »afgørelsen«) rettet til Grækenland i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF og artikel 136 i TEUF med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnedes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014. Ifølge den kurs, som Rådet lagde for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, måtte det ikke overstige 18 508 mio. EUR i 2010, 17 065 mio. EUR i 2011, 14 916 mio. EUR i 2012, 11 399 mio. EUR i 2013 og 6 385 mio. EUR i 2014.

(5)

Ifølge de prognoser, der forelå på det tidspunkt, hvor Rådet vedtog sin afgørelse, forventedes det reale BNP at falde med 4 % i 2010 og med 2,5 % i 2011 for derefter at stige igen med vækstrater på 1,1 % i 2012 og 2,1 % i 2013 og i 2014. BNP-deflatoren forventedes at udgøre 1,2 %, – 0,5 %, 1,0 %, 0,7 % og 1,0 % i årene 2010 til 2014. I betragtning af den økonomiske udvikling forventes det reale BNP nu at falde med 4,25 % i 2010 og 3 % i 2011 for derefter at stige igen med vækstrater på 1,1 % i 2012 og 2,1 % i 2013 og i 2014. BNP-deflatoren forventes nu at udgøre henholdsvis 3,0 %, 1,5 %, 0,4 %, 0,8 % og 1,2 % i årene 2010 til 2014.

(6)

Den 7. september 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/486/EU (2) om ændring af afgørelsen.

(7)

Den 15. november 2010 validerede Eurostat den græske regerings underskuds- og gældsstatistikker i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (3). Ved samme lejlighed blev underskuds- og gældsserierne for årene 2006-2009 opjusteret. Det offentlige underskuds andel af BNP i 2009 blev ændret fra 13,6 % til 15,4 %, mens gældskvoten blev ændret fra 115,1 % af BNP til 126,8 % af BNP.

(8)

Grækenland har gjort store fremskridt med gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev stillet krav om i afgørelsen, herunder med nedbringelsen af det offentlige underskud. Imidlertid medfører førnævnte ændring af de statistiske serier sammen med den utilfredsstillende skatteopkrævning og andre problemer med gennemførelsen af budgettet, herunder akkumuleringen af gældsforpligtelser, at den øvre grænse for det offentlige underskud i 2010 sandsynligvis vil blive overskredet. Der skal rettes op på denne situation i 2011.

(9)

Den 24. november 2010 forelagde Grækenland en rapport for Rådet og Kommissionen med en redegørelse for de politiske foranstaltninger, der var blevet truffet for at efterkomme afgørelsen. Efter at have gennemgået rapporten konkluderede Kommissionen, at Grækenland i tilfredsstillende grad efterlever afgørelsen.

(10)

I lyset af ovenstående betragtninger forekommer det hensigtsmæssigt at ændre afgørelsen på en række punkter, dog uden at ændre ved fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud eller ved tilpasningskursen for det offentlige underskud og stigningen i den nominelle offentlige gæld —

1)

Artikel 1, stk. 3, andet punktum, affattes således:

»På grundlag af BNP-fremskrivningerne fra november 2010 bør den tilsvarende udvikling i gældskvoten ikke overstige 143 % i 2010, 153 % i 2011, 157 % i 2012, 158 % i 2013 og 156 % i 2014.«

2)

Artikel 2, stk. 3, litra b), affattes således:

3)

Artikel 2, stk. 3, litra g), udgår

4)

Artikel 2, stk. 3, litra k), affattes således:

5)

Artikel 2, stk. 3, litra m), affattes således:

6)

Artikel 2, stk. 3, litra o), affattes således:

7)

I artikel 2, stk. 3, udgår litra p).

8)

I artikel 2, stk. 3, tilføjes følgende litraer:

9)

Artikel 2, stk. 4, litra a), udgår.

10)

I artikel 2, stk. 4, indsættes følgende litraer:

11)

Artikel 2, stk. 5, litra b), affattes således:

12)

I artikel 2, stk. 5, litra d), erstattes årene »2010-2060« med årene »2009-2060«.

13)

I artikel 2, stk. 5, tilføjes følgende litra:

14)

Artikel 2, stk. 6, litra a), affattes således:

15)

Artikel 2, stk. 7, litra c), udgår.

16)

I artikel 2, stk. 7, tilføjes følgende litraer: