8.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/1

(1)

Hajbruskpulver, der foreligger i gelatinekapsler og anvendes som kosttilskud, blev tariferet under pos. 0305 i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1858/98 af 27. august 1998 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (2). Tilberedt olie (indeholdende olie af frø af kæmpenatlys, mælkefedt og vitamin E), der foreligger i gelatinekapsler og anvendes som kosttilskud, blev tariferet under pos. 1517 i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 3513/92 af 3. december 1992 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (3).

(2)

I de forenede sager C-410/08 til C-412/08, Swiss Caps AG mod Hauptzollamt Singen  (4), afgjorde Den Europæiske Unions Domstol, at produkter, der foreligger i gelatinekapsler og skal anvendes som kosttilskud, bør tariferes under pos. 2106 som tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet.

(3)

Forordning (EF) nr. 1858/98 og (EØF) nr. 3513/92 bør derfor tilpasses for at undgå divergerende tarifering og sikre ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur i EU.

(4)

Forordning (EF) nr. 1858/98 og (EØF) nr. 3513/92 bør derfor ændres.

(5)

Ud over nævnte ændringer er det nødvendigt at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/2009 af 26. november 2009 om ændring eller ophævelse af visse forordninger om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur (5). De forordninger, der er ændret (henholdsvis ved ændring af KN-koden, fjernelse af en varepost i forordningen eller ophævelse af selve forordningen), er opført i skemaerne i bilag I, II og III til forordningen. Der bliver henvist til Kommissionens forordning (EØF) nr. 484/79 af 13. marts 1979 (6) både i nr. (1) i nævnte bilag I og i nr. (3) i nævnte bilag III. Ligeledes bliver der henvist til varepost 3 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2696/95 af 21. november 1995 (7) både i nr. 79 i nævnte bilag I og i nr. 31 i nævnte bilag II.

(6)

Med henblik på en berigtigelse bør bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/2009 ændres, hvorved nr. (1) og (79) i bilaget udgår.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

8.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/3

8.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/5

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2010/11 er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 867/2010 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 8/2011 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

8.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/7

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 1490/2002 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der opstilles en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfattede myclobutanil.

(2)

Anmelderen har i overensstemmelse med artikel 11e i forordning (EF) nr. 1490/2002 trukket sin støtte til optagelsen af aktivstoffet i bilag I til direktiv 91/414/EØF tilbage inden for to måneder efter modtagelsen af udkastet til vurderingsrapport. Derfor blev det ved Kommissionens beslutning 2008/934/EF af 5. december 2008 om afvisning af at optage visse aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer (4) vedtaget, at myclobutanil ikke skulle optages i det pågældende bilag

(3)

Den oprindelige anmelder (i det følgende benævnt »ansøgeren«) har i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF indgivet en ny ansøgning og anmodet om, at den blev behandlet efter den fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 14-19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (5).

(4)

Ansøgningen blev indgivet til Belgien, der blev udpeget som rapporterende medlemsstat ved forordning (EF) nr. 451/2000. Tidsfristen for den fremskyndede procedure er overholdt. Aktivstoffets specifikation og de anvendelsesformål, der er fremlagt dokumentation for, er de samme som i beslutning 2008/934/EF. Ansøgningen opfylder ligeledes de øvrige indholdsmæssige og proceduremæssige krav i artikel 15 i forordning (EF) nr. 33/2008.

(5)

Belgien har evalueret de supplerende data, som ansøgeren har forelagt, og har udarbejdet en supplerende rapport. Belgien sendte den 22. oktober 2009 rapporten til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Kommissionen. EFSA underrettede de øvrige medlemsstater og ansøgeren om den supplerende rapport, med henblik på at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og sendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 33/2008 og på Kommissionens anmodning forelagde EFSA sin konklusion om myclobutanil for Kommissionen den 11. juli 2010 (6). Udkastet til vurderingsrapport, den supplerende rapport og EFSA's konklusion er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 23. november 2010 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om myclobutanil.

(6)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder myclobutanil, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Myclobutanil bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet.

(7)

Uden at det berører denne konklusion, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF kan der fastsættes betingelser for optagelsen af et stof i bilag I. Det bør derfor kræves, at ansøgeren fremlægger yderligere oplysninger om restkoncentrationerne af myclobutanil og metabolitterne heraf i efterfølgende vækstsæsoner samt oplysninger til bekræftelse af, at de foreliggende data om restkoncentrationerne omfatter alle varianter af restkoncentrationsdefinitionen.

(8)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(9)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder myclobutanil, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF.

(10)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(11)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Det blev ved beslutning 2008/934/EF vedtaget, at myclobutanil ikke skulle optages i bilag I, og at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende stof, skulle tilbagekaldes senest den 31. december 2011. Det er nødvendigt at slette rækken vedrørende myclobutanil i beslutningens bilag.

(13)

Beslutning 2008/934/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(14)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder myclobutanil som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2015, eller

b)

hvis det drejer sig om et produkt, der indeholder myclobutanil som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagetrækning i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

8.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/11

(1)

Som følge af en klage anmodede Europa-Kommissionen ved brev af 20. januar 2003 de portugisiske myndigheder om oplysninger vedrørende en skattelignende afgift til salgsfremstød for vin, opkrævet af det portugisiske vininstitut (Instituto da Vinha e do Vinho, i det følgende benævnt »Vininstituttet«), og foranstaltningerne for samme produkt finansieret over afgiften.

(2)

Portugals faste repræsentant ved Den Europæiske Union svarede Kommissionen ved brev af 14. marts 2003. Som svar på spørgsmål fremsat af Kommissionen ved telefax af 14. maj og 22. december 2003, blev der fremsendt yderligere oplysninger ved brev af 4. august og 2. september 2003 samt af 24. februar og 15. juli 2004.

(3)

Da de pågældende foranstaltninger blev iværksat i 1995 uden forudgående godkendelse fra Kommissionens side, blev sagen registreret som ikke-anmeldt støtte. Portugals foranstaltninger udgør således ny støtte, som ikke er anmeldt til Kommissionen, og dermed er ulovlig i medfør af artikel 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999, der fastlægger reglerne for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (nuværende artikel 108 i EUF-traktaten) (3).

(4)

Ved brev af 6. december 2004 med reference C(2004)4522 meddelte Kommissionen Portugal sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, i EUF-traktaten over for den pågældende støtte. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den omhandlede støtteforanstaltning.

(5)

De portugisiske myndigheder fremsatte bemærkninger ved brev af 11. og 13. januar 2005. De supplerede deres bemærkninger ved brev af 24. maj 2006. Kommissionen modtog ikke bemærkninger fra andre interesserede parter.

(6)

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af baggrunden for og det vigtigste forhold ved de foranstaltninger, der undersøges i denne afgørelse. De nærmere forhold er beskrevet i den i punkt 4 nævnte beslutning om at indlede proceduren.

(7)

Vininstituttet er et offentligt organ grundlagt i 1986 for at sikre tilsyn og almindelig koordinering af vinsektoren i Portugal. I henhold til bestemmelserne i lovdekret nr. 99/97 af 26. april 1997, hvori Vininstituttets vedtægter stadfæstes (5), har instituttet fået overdraget forvaltningen vedrørende ledsagelse af, undersøgelser af, kontrol med, tilsyn med og fremme af produktion og salg af vin og afledte produkter, og blev i denne henseende stiftet som en administrativt og økonomisk selvejende institution.

(8)

Instituttet udøver sine beføjelser i medfør af national og europæisk lovgivning for vinsektoren og udgør især Portugals offentlige nationale instans med ansvar for kontrol med efterlevelsen af de fællesskabsretlige bestemmelser (6) for vinsektoren som omhandlet i artikel 72, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (7).

(9)

Ved den generelle koordinering af vinsektoren udøver Vininstituttet to typer aktiviteter:

(10)

Vininstituttet fungerer tillige som udbyder af visse tjenesteydelser til tredjemand, herunder især: i) tilrettelæggelse og fremme af uddannelsestiltag for erhvervsdrivende, faglige sammenslutninger og brancheforeninger inden for vinsektoren samt for instituttets eget personale ii) tilvejebringelse for erhvervsdrivende i sektoren af lagerkapacitet via instituttets egen infrastruktur og iii) tjenesteydelser ydet af instituttets laboratorium samt uddannelse af eget personale samt andre operatører inden for vinsektoren (i stort omfang finansieret af fællesskabsretlige eller nationale støtteprogrammer).

(11)

Vininstituttet beskæftiger sig tillige med tilrettelæggelsen af salgsfremstød for vin. Instituttet udøver denne funktion gennem støtte til brancheforeninger i vinsektoren, der ønsker at foretage salgsfremstød og reklamere for vin og vinprodukter. Denne støtte finansieres over en del af indtægterne fra salgsfremmeafgifterne, der opkræves på nationale og importerede produkter, en procentandel der fastsættes årligt af de portugisiske myndigheder, som samtidigt fastlægger kriterierne for udvælgelse af de enheder, der er berettiget til støtten (8).

(12)

Fra 1997 blev støtten til salgsfremme af generisk vin og generiske vinprodukter ved åbent udbud tildelt en portugisisk brancheforening, der er repræsentativ for den portugisiske vinsektor, »Viniportugal«. Viniportugal, der har været eneste ansøger siden 1997, har således modtaget det samlede provenu af den skattelignende afgift beregnet til disse formål.

(13)

Denne procentdel af afgiften skulle finansiere to forskellige former for salgsfremstød:

(14)

For så vidt angår generiske salgsfremstød for vin i Portugal, fastholder de portugisiske myndigheder, at Viniportugal understøtter og forestår afviklingen af salgsfremstød for vin og andre vinprodukter og også kulturelle og videnskabelige salgsfremmende tiltag i tilknytning til vinsektoren. I denne henseende fremmer Viniportugal vinkulturen gennem tilrettelæggelsen af messer og udstillinger om vin, udgivelser om samme emne, kommunikationstiltag og reklamekampagner ud fra den betragtning, at fremme af vin i almindelighed har en direkte virkning for vinforbruget i Portugal.

(15)

De portugisiske myndigheder anfører, at Viniportugals salgs- og reklamefremstød under ingen omstændigheder har til formål hverken at tilskynde forbrugerne til ikke at købe vinprodukter fra andre medlemsstater eller at forklejne sådanne produkter. Fremstødene begunstiger ikke et mærke fra en bestemt virksomhed eller en bestemt enkeltproducent.

(16)

De nationale reklamekampagner har først og fremmest til formål at tiltrække yngre voksne forbrugere af begge køn til et sundt forbrug af vin som alternativ til øl eller andre alkoholholdige drikkevarer.

(17)

Viniportugal fremmer også udgivelsen af bøger, brochurer og praktiske vinguider for yderligere at udbrede vinkulturen. Viniportugal indgår aftaler med institutioner for videregående uddannelse for at fremme uddannelsen til vin- og restaurationserhvervene. Viniportugal støtter den portugisiske vinkyperforening for at øge kvaliteten af de vine, der udskænkes i restauranter og caféer, og sikre kendskabet til vinens egenskaber generelt. Endelig fremmer Viniportugal et moderat og ansvarligt vinforbrug i samarbejde med sundhedsinstitutioner gennem tilrettelæggelse af seminarer om bekæmpelse af spritkørsel og om trafiksikkerhed og har foreslået et regelsæt bestående af bedste praksis for reklamering for vin for dermed at fremme vinen med værdighed og undgå reklamer, der tilskynder til forbrug af alkohol inden voksenalderen. De portugisiske myndigheder har tillige fremlagt reklamemateriale, der viser, at ovennævnte principper overholdes.

(18)

For så vidt angår salgsfremstød for portugisiske vine på andre medlemsstaters og tredjelandes områder, anfører de portugisiske myndigheder på den anden side, at aktiviteterne på andre medlemsstaters og tredjelandes markeder sigter på at fremme portugisisk vin og består i offentliggørelse af annoncer i fagblade, udsendelse af oplysningsblade (nyhedsbreve), deltagelse i fagmesser og fremme af vinjournalisters besøg i Portugal. De portugisiske myndigheder forsikrer om, at disse kampagner ikke har til formål hverken at tilskynde forbrugerne til ikke at købe produkter fra andre medlemsstater eller at forklejne samme produkter, og at de ikke er til fordel for et mærke fra en bestemt virksomhed eller for en bestemt enkeltproducent. De portugisiske myndigheder har desangående fremlagt eksempler og diverse materiale for reklamefremstød i udenlandsk fagpresse.

(19)

Vininstituttet er ansvarlig for fremme og iværksættelse af tekniske uddannelsestiltag samt oplysningstiltag rettet mod erhvervsdrivende inden for vinsektoren med henblik på at sikre vin og vinprodukter af høj kvalitet. I tidsrummet fra 1997 til 2002 tilrettelagde instituttet diverse uddannelsestiltag for egne medarbejdere (1 449 embedsmænd), andre offentligt ansatte og i mindre omfang (135 erhvervsdrivende) aktører i vinsektoren.

(20)

De portugisiske myndigheder understreger, at udgifterne til uddannelsestiltag tilrettelagt af Vininstituttet i denne periode fuldt ud blev afholdt af støtteprogrammerne Programas de Apoio à Modernização Agrícola e Florestal (PAMAF) 6 og Agro/Medida 7, begge samfinansieret af Den Europæiske Socialfond, bortset fra et uddannelsestiltag af almen interesse, Sistema de Informação e Gestão Vitivinícola 2000, hvis samlede udgifter beløb sig til 367,12 EUR. De portugisiske myndigheder har præciseret, at hverken Vininstituttet eller de erhvervsdrivende af denne årsag skulle bidrage til finansieringen af de nævnte tiltag.

(21)

Den her undersøgte foranstaltning vedrører anvendelsen af provenuet fra en skattelignende afgift, som Vininstituttet siden 1995 har opkrævet hos sektorens erhvervsdrivende (9). Afgiftens formål er at tilvejebringe nævnte offentlige instans tilstrækkelige ressourcer til udøvelsen af dens opgaver med koordinering af vinsektoren i Portugal, og afgiftsprovenuet udgør mere end 62 % af vininstituttets driftsbudget.

(22)

I henhold til artikel 1, stk. 1, i lovdekret nr. 119/97 pålægges vine og vinprodukter, der produceres på portugisisk område, samt vine og vinprodukter, der produceres i andre lande og afsættes i Portugal, en salgsfremmeafgift som en modydelse for Vininstituttets tjenesteydelser i tilknytning til generiske salgsfremstød og generel koordinering af vinsektoren, eller i de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira for de respektive regionale tjenesteydelser.

(23)

Salgsfremmeafgiften pålægges ikke blot vinprodukter, der produceres og afsættes i Portugal, men også produkter, der produceres i Portugal og afsættes enten i de øvrige medlemsstater eller i tredjelande (eksport), og vinprodukter med oprindelse i andre medlemsstater eller tredjelande, der afsættes i Portugal (import).

(24)

Afgiftsbeløbet fastsættes årligt af de kompetente myndigheder under det portugisiske Landbrugsministerium. Afgiftsbeløbet varierer i forhold til produktets emballage og beholderens størrelse (10).

(25)

Provenuet fra salgsfremmeafgiften anvendes uanset navnet først og fremmet til finansiering af generelle koordineringsydelser for vinsektoren fra Vininstituttets side, og dernæst til salgsfremstød for vin og vinprodukter.

(26)

På tidspunktet for procedurens indledning mente Kommissionen, at når Vininstituttet foretager den generelle koordinering af vinsektoren, som EU-lovgivningen og den nationale lovgivning har overdraget det, og når det tildeler støtte til salgsfremstød for vin, handler det ikke som en privat erhvervsdrivende, men som en offentlig myndighed, hvorfor der ikke er tale om statsstøtte for Vininstituttets vedkommende (se punkt 66 i beslutningen om at indlede proceduren).

(27)

For så vidt angår de tjenesteydelser, som Vininstituttet yder til tredjemand på markedsvilkår (se punkt 15 ovenfor), syntes der ikke at være tale om en økonomisk fordel for Vininstituttet som følge af markedsstillingen, hvorfor der ikke er tale om statsstøtte for Vininstituttets vedkommende (se betragtning 70 i beslutningen om at indlede proceduren).

(28)

På grundlag af de foreliggende oplysninger mente Kommissionen heller ikke, at der var tale om en økonomisk fordel og dermed heller ikke statsstøtte til fordel for Viniportugal. Denne brancheforening yder kun tjenester og er blevet udvalgt ifølge objektive kriterier og efter en åben, gennemskuelig og ikke-diskriminerende procedure for at yde disse tjenester (se punkt 87 i beslutningen om at indlede proceduren).

(29)

På tidspunktet for undersøgelsesprocedurens indledning mente Kommissionen imidlertid, at der var tale om statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i EUF-traktaten til fordel for de erhvervsdrivende inden for vinsektoren, for så vidt angår finansieringen af salgs- og reklamefremstød for vin og vinprodukter (se punkt 80 i beslutningen om at indlede proceduren).

(30)

For så vidt angår uddannelsestiltag, mente Kommissionen også, at der var tale om statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i EUF-traktaten (se punkt 79 og 80 i beslutningen om at indlede proceduren).

(31)

Kommissionen indledte proceduren efter artikel 108, stk. 2, i EUF-traktaten, idet den nærede tvivl om de to former for støttes forenelighed med det indre marked.

(32)

Med hensyn til støtte til reklame for portugisisk vin på markedet i andre medlemsstater og i tredjelande rådede Kommissionen på tidspunktet for procedurens indledning ikke over tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at disse salgsfremstød, selv om vinens oprindelse nævnes, kun omfatter oplysninger om de pågældende produkters objektive egenskaber og ikke rummer subjektive påstande om produkternes kvalitet i kraft af alene deres oprindelse (se betragtning 119 i beslutningen om at indlede proceduren).

(33)

Med hensyn til finansiering af støtten til salgsfremstød og uddannelse mente Kommissionen, i overensstemmelse med EU-domstolens retspraksis, at støtte til de nationale producenter kun kan finansieres over skattelignende afgifter, der også pålægges producenternes indførsler af samme produkt fra andre medlemsstater, for så vidt der er sikkerhed for, at de udenlandske producenter kan nyde godt af de pågældende fordele på samme måde som de indenlandske producenter. Men Kommissionen rådede på tidspunktet for procedurens indledning ikke over tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at der i det foreliggende tilfælde ikke skulle være tale om forskelsbehandling mellem indenlandske produkter og indførte produkter. Kommissionen kunne således heller ikke konkludere, at produkter fra andre medlemsstater, der også har måttet erlægge afgiften, således på samme måde og i samme omfang som de indenlandske produkter nød godt af de fordele, som afgiften afføder (se punkt 135 i beslutningen om at indlede proceduren).

(34)

Kommissionen anmodede således de portugisiske myndigheder om at tilvejebringe alle oplysninger, der kunne være til nytte i Kommissionens vurdering af de pågældende foranstaltninger, navnlig hvorvidt støttens finansieringsmetode er ikke-diskriminerende (dvs. støtten til salgs- og reklamefremstød for vin og vinprodukter, såvel i Portugal som i andre medlemsstater og tredjelande og støtten til uddannelsestiltag), og hvorvidt reklamekampagner på andre medlemsstaters og tredjelandes markeder er af objektiv karakter.

(35)

Denne afgørelse begrænser sig til en undersøgelse af anvendelsen af den skattelignende afgift fra dens ikrafttræden til den 31. december 2006, da de nye EF-rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 trådte i kraft, og foregriber på ingen måde Kommissionens stillingtagen, for så vidt angår anvendelse af salgsfremmeafgiften udover denne dato.

(36)

Som følge af beslutningen om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i EUF-traktaten fremsendte de portugisiske myndigheder deres bemærkninger ved brev af henholdsvis 11. og 13. januar 2005. De supplerede deres bemærkninger ved brev af 24. maj 2006.

(37)

Vedrørende uddannelsesstøtte præciserede de portugisiske myndigheder følgende forhold.

(38)

Vininstituttet forestod mellem 1997 og 2000 uddannelsestiltag vedrørende grundlæggende spørgsmål for vinsektoren i Portugal, hvor målgruppen især var instituttets egne medarbejdere og medarbejdere fra andre offentlige instanser og i mindre omfang erhvervsdrivende fra vinsektoren.

(39)

Udgifterne til alle disse tiltag, som blev tilrettelagt af Vininstituttet i det pågældende tidsrum, blev afholdt i deres helhed af programmerne Programas de Apoio à Modernização Agrícola e Florestal (PAMAF) 6, Agro/Medida 7, der er samfinansieret af Fællesskabet gennem Den Europæiske Socialfond, og Plano de Investimento e Despesas de Desenvolvimento da Administração Central (PIDDAC).

(40)

Den eneste foranstaltning, hvis udgifter i det undersøgte tidsrum faktisk blev afholdt over Vininstituttets budget, var et uddannelsestiltag af almen interesse, Sistema de Informação e Gestão Vitivinícola 2000, gennemført i 2000 til et samlet udgiftsbeløb på 367,12 EUR, hvis målgruppe var medarbejdere ved de regionale landbrugsdirektorater, Direcções Regionais da Agricultura (regionalafdelinger under Landbrugsministeriet), og medarbejdere ved de regionale vinkontrolkommissioner, Comissões Vitivinícolas Regionais, som er de kompetente enheder med hensyn til at garantere oprindelse og kvalitet af vine fra de enkelte distrikter.

(41)

De portugisiske myndigheder mente det slutteligt nødvendigt at understrege, at udgifterne til den pågældende foranstaltning — kun 367,12 EUR — ingen indvirkning havde for konkurrencen i det indre marked, eller i bedste fald kun de minimis-virkning.

(42)

For så vidt angår den tvivl, som Kommissionen nærede med hensyn til støtten til reklame for portugisisk vin på de øvrige medlemsstaters og tredjelandes markeder, tilvejebragte de portugisiske myndigheder følgende oplysninger.

(43)

De salgs- og reklamefremstød, som Viniportugal har forestået i Portugal og på de øvrige medlemsstaters og tredjelandes områder, er af generisk karakter, vedrører ikke specifikke mærker, og har ikke til formål at fremme en bestemt virksomhed eller enkeltproducent.

(44)

Sådanne kampagner har ikke til formål at forklejne vinprodukter fra andre medlemsstater eller at tilskynde forbrugerne til ikke at købe vinprodukter fra andre medlemsstater, og er i overensstemmelse med gældende EU-ret (dvs. lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler). De portugisiske myndigheder mener således, at Viniportugals reklametiltag i andre EU-medlemsstater og tredjelande overholder de negative kriterier, der er fastlagt i punkt 18 til 30 i de EF-rammebestemmelser for statsstøtte til reklame for produkter opført i EF-traktatens bilag I og visse produkter uden for bilag I (11) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame«), der var gældende på tidspunktet for den pågældende støttes tildeling.

(45)

På lignende vis overholder tiltagene de positive kriterier, der er beskrevet i punkt 31 ff. i rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame. Disse tiltag havde nemlig til formål at udbrede kendskabet til portugisiske vine blandt forbrugere i de øvrige medlemsstater og dermed begunstige udviklingen af aktiviteterne i den portugisiske vinsektor i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra c), i EUF-traktaten.

(46)

Viniportugals kampagner uden for Portugal havde til formål at oplyse om portugisisk vins generiske egenskaber og give forbrugerne i andre medlemsstater og tredjelande mulighed for at smage disse for dem ukendte produkter. Kampagnerne indebar ingen subjektiv erklæring om produkternes kvalitet alene i kraft af deres oprindelse, hvilket er i overensstemmelse med rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame.

(47)

De portugisiske myndigheder mener således, at Viniportugals reklametiltag i andre EU-medlemsstater og i tredjelande bør anses for at være forenelige med det indre marked i medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), i EUF-traktaten og rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame.

(48)

De portugisiske myndigheder har som støtte for deres bemærkninger fremlagt eksempler på og diverse materiale for reklamefremstød i udenlandsk fagpresse.

(49)

Med hensyn til den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for vedrørende finansieringen af salgs- og reklamefremstød for vin i andre medlemsstater og i tredjelande, understregede de portugisiske myndigheder, at afgiftsprovenuet i tidsrummet 1997-2005 fra afgiftens opkrævning på produkter med oprindelse i andre medlemsstater knapt udgjorde 15 % af det samlede afgiftsprovenu.

Årligt provenu fra salgsfremmeafgiften (årligt gennemsnit for 1998-2005  (12))

(50)

De portugisiske myndigheder mener desangående, at indførte produkter kun bidrager til betalingen af en del af de generiske salgsfremstød for vin og vinprodukter i Portugal, som også indenlandske produkter og produkter fra de øvrige medlemsstater drager fordel af. I henhold til de portugisiske myndigheder finansieres resten af de generiske salgsfremstød af den del af afgiften, der opkræves på indenlandske produkter, som ligeledes nyder godt af de fordele, som afgiften afføder. På den anden side præciserer de portugisiske myndigheder, at de gennemsnitlige omkostninger ved generiske salgsfremstød for vin og vinprodukter er langt højere end det beløb, der er tildelt Viniportugal via den salgsfremmeafgift, der opkræves på produkter fra de øvrige medlemsstater. I henhold til de portugisiske myndigheder udgjorde den årlige støtte til Viniportugal i det undersøgte tidsrum mellem 25 og 45 % af provenuet fra salgsfremmeafgiften på vin (se betragtning 15 ovenfor). Heraf hidrørte kun 15 % fra opkrævning af afgiften på produkter indført fra andre medlemsstater. De resterende 85 % hidrørte fra opkrævning af afgiften på indenlandske produkter (13). Viniportugals aktiviteter finansieres således hovedsageligt af det afgiftsprovenu, der stammer fra opkrævningen på indenlandske produkter.

(51)

De portugisiske myndigheder tilføjer, at Viniportugals omkostninger i tilknytning til generiske salgsfremstød for vin i samme tidsrum i Portugal gennemsnitligt udgjorde 32 % af brancheforeningens samlede udgifter.

Viniportugals udgifter (årligt gennemsnit i tidsrummet 1998-2005  (14))

(52)

I betragtning af at bidraget til Viniportugals aktiviteter hidrørende fra produkterne fra de øvrige medlemsstater kun udgjorde 15 % af brancheforeningens samlede indtægter fra salgsfremmeafgiften, konkluderede de portugisiske myndigheder, at disse produkters bidrag finansierede en begrænset andel af de generiske salgsfremstød, som Viniportugal gennemførte i Portugal.

(53)

Disse foranstaltninger kommer efter de portugisiske myndigheders mening sandsynligvis såvel indenlandske produkter som produkter indført fra de øvrige medlemsstater til gode, og de blev således finansieret dels af bidraget fra de øvrige medlemsstaters produkter, dels af bidraget fra de indenlandske produkter.

(54)

Resten af det bidrag til Viniportugals aktiviteter, der blev opkrævet på de indenlandske produkter, medgik til finansieringen af samtlige salgs- og reklamefremstød for portugisiske vine i de øvrige medlemsstater og i tredjelande, og udgjorde således den eneste finansieringskilde for disse foranstaltninger.

(55)

Sluttelig erklærede de portugisiske myndigheder, at der ikke er tale om nogen forskelsbehandling mellem indenlandske og udenlandske vine og vinprodukter, idet i) begge bidrager til finansieringen af generiske salgsfremstød for vin og vinprodukter, og sådanne foranstaltninger er til fordel for såvel indenlandske produkter som produkter indført fra de øvrige medlemsstater, og idet ii) Viniportugals salgs- og reklamefremstød gennemført i de øvrige medlemsstater og i tredjelande, udelukkende til fordel for portugisisk vin, i fuld udstrækning blev finansieret af den del af afgiftsprovenuet, der var opkrævet på indenlandske vine og vinprodukter.

(56)

I henhold til de portugisiske myndigheder bør mekanismen til finansiering af den pågældende støtte anses for at være forenelig med artikel 107 og 110 i EUF-traktaten.

(57)

Det er i artikel 71 i forordning (EF) nr. 1493/99 (15) om den fælles markedsordning for vin fastlagt, at EUF-traktatens artikel 107-109 finder anvendelse på produktion af og handel med produkter fra vinsektoren.

(58)

Det hedder i artikel 107, stk. 1, i EUF-traktaten, at bortset fra de i traktaten hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(59)

En foranstaltning er omfattet af anvendelsesområdet for traktatens artikel 107, stk. 1, når alle følgende fire betingelser er opfyldt: 1) foranstaltningen er finansieret af staten eller ved hjælp af statsmidler, 2) den vedrører på selektiv vis visse virksomheder eller produktionssektorer, 3) den sikrer modtagervirksomhederne en økonomisk fordel, og 4) den påvirker samhandelen inden for Fællesskabet og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene.

(60)

Kommissionen udtrykte i sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure tvivl om følgende spørgsmål: For det første hvorvidt foranstaltningerne til salgsfremme på markederne i de øvrige medlemsstater og i tredjelande kunne være forenelige med EUF-traktatens artikel 107. For det andet hvorvidt de uddannelsestiltag, som Vininstituttet tilrettelægger, kunne være forenelige med EUF-traktatens artikel 107, og for det tredje hvorvidt finansiering gennem den skattelignende afgift af salgsfremmetiltag på markederne i de øvrige medlemsstater og i tredjelande kunne være forenelig med EUF-traktatens artikel 110. Kommissionen begrænser derfor sin undersøgelse til disse spørgsmål.

(61)

Den støtte, der undersøges i nærværende procedure, blev finansieret ved en skattelignende afgift til fremme af vin.

(62)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt provenuet fra skattelignende afgifter kan anses for at være statsmidler, bør det erindres, at der ikke er grund til at sondre mellem tilfælde, hvor støtten er ydet direkte af staten, og tilfælde, hvor støtte er ydet gennem offentlige eller private organer, der er udpeget eller oprettet af staten (16).

(63)

EF-domstolen erklærede den 15. juli 2004 i sin dom i Pearle-sagen (17), at obligatoriske bidrag, der opkræves af en formidlende organisation til samtlige virksomheder i en erhvervssektor, ikke skal anses for at være statsmidler, hvis de opfylder alle følgende fire betingelser:

(64)

Den anmeldte foranstaltning synes ikke at opfylde disse betingelser. Salgsfremmeafgiften for vin er fastlagt af den portugisiske myndighed gennem et lovdekret (se betragtning 11) som instrument for gennemførelsen af en politik fastsat af den portugisiske regering, nemlig fremme af salget af vin. Den portugisiske myndighed har desuden som lovgiver mulighed for indflydelse på foranstaltningens nærmere finansieringsvilkår og anvendelsen af bidragene. Den portugisiske stats sådanne indgriben i nærværende sag fremgår tydeligt af bestemmelserne i lovdekret nr. 137/95 af 14. juni 1995 og lovdekret nr. 119/97 af 15. maj 1997.

(65)

I betragtning af, at betingelserne under punkt a), c) og d) fra Pearle-dommen ikke er opfyldt, bør provenuet fra salgsfremmeafgiften for vin således anses for at være »statsmidler«.

(66)

Dernæst bør det undersøges, om mekanismen »fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner«. Det skal afgøres, hvorvidt mulige modtagere har draget fordel af støtten til fremme af vin og finansieringen heraf.

(67)

For at udgøre støtte, skal den tildelte kompensation ved hjælp af statsmidler nemlig i henhold til EUF-traktatens artikel 107 give en økonomisk fordel, som ikke ville have været til stede under normale markedsvilkår, og denne fordel skal være selektiv. Selektivitetskriteriet er opfyldt for nærværende støttes vedkommende, idet den er forbeholdt visse virksomheder eller en aktivitetssektor. Denne betingelse er klart opfyldt i denne sag, som tydeligvis angår vinsektoren og vinprodukter.

(68)

På tidspunktet for den formelle undersøgelsesprocedures indledning kunne Kommissionen som modtagere af støtten angive de erhvervsdrivende, der har draget fordel af Vininstituttets og Viniportugals tjenesteydelser. Udover vurderingen af hvorvidt finansieringen af Vininstituttets aktiviteter udgør statsstøtte til Vininstituttet, bør det endvidere vurderes, hvorvidt de tjenesteydelser, som Vininstituttet har leveret til vinsektoren, tillige kan betegnes som statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Der er ikke tvivl om, at aktørerne i den pågældende sektor (producenter, forarbejdningsvirksomheder, lagervirksomheder, detailhandlende osv.) udgør virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet.

(69)

Som støtte betragtes ifølge Domstolens praksis indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt tynger en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger (18).

(70)

Hvis det fastlægges, at der er tale om støtte, skal det således dernæst vurderes, hvorvidt de aktiviteter, der er finansieret med disse statsmidler, dvs. de tjenesteydelser, som Vininstituttet har ydes til sektoren, og de salgsfremstød, som Viniportugal har tilrettelagt, udgør en økonomisk fordel for sektorens erhvervsdrivende.

(71)

For så vidt angår Vininstituttets ydelser skal det i så fald på den ene side afgøres, hvorvidt de erhvervsdrivende i vinsektoren i Portugal uden ydelserne fra Vininstituttet ville have afholdt omkostningerne ved de nævnte ydelser, og hvorvidt ydelserne udgør byrder, som normalt tynger en virksomheds budget. Der skal i denne henseende sondres mellem tre forskellige former for ydelser:

(72)

Kommissionen finder, at Vininstituttets ydelser og aktiviteter i dets egenskab af generel koordinator for vinsektoren, navnlig funktioner som tilsyn, kontrol, certificering, inspektion og styring af markedsmekanismerne, er en følge af anvendelsen af lovbestemte krav såvel på nationalt plan som EU-plan, og derfor udgør de ikke aktiviteter, der normalt vil skulle afholdes over en virksomheds budget, men er aktiviteter, der henhører under statens væsentlige funktioner.

(73)

For så vidt angår finansieringen af tilrettelæggelsen af uddannelsestiltag for sektorens erhvervsdrivende, synes det fortsat klart, at der er tale om en fordel, der begunstiger disse, idet uddannelse normalt er en aktivitet, som afholdes over virksomhedernes budget.

(74)

I henhold til de oplysninger, som de portugisiske myndigheder fremlagde på tidspunktet for procedurens indledning, var samtlige uddannelsestiltag tilrettelagt af Vininstituttet samfinansieret med Den Europæiske Socialfond og dermed ikke finansieret med provenuet fra den skattelignende afgift, bortset fra et uddannelsestiltag af almen interesse, Sistema de Informação e Gestão Vitivinícola 2000, hvis samlede udgifter beløb sig til 367,12 EUR. De førstnævnte uddannelsestiltag er derfor ikke genstand for denne undersøgelsesprocedure.

(75)

For så vidt angår det eneste uddannelsestiltag, der blev finansieret med provenuet fra salgsfremmeafgiften for vin, dvs. uddannelsestiltaget af almen interesse, Sistema de Informação e Gestão Vitivinícola 2000, bekræfter Kommissionen, at en ny oplysning ændrer ved dennes status som statsstøtte. I henhold til de nye indsendte oplysninger var dette uddannelsestiltag udelukkende rettet mod medarbejdere ved de regionale landbrugsdirektorater, Direcções Regionais da Agricultura, og medarbejdere ved de regionale vinkontrolkommissioner, Comissões Vitivinícolas Regionais, som er de kompetente enheder med hensyn til at kontrollere og garantere oprindelse og kvalitet af vine fra de pågældende regioner. Det fremgår af disse oplysninger, at der ikke er tale om en støtteforanstaltning til fordel for modtagerne af Vininstituttets øvrige ydelser, men om en intern uddannelsesforanstaltning i den offentlige forvaltning.

(76)

Denne uddannelsesforanstaltning udgør således ikke statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(77)

For så vidt angår Viniportugals tilrettelæggelse af salgsfremstød for vin og vinprodukter, er der faktisk tale om en økonomisk fordel for de erhvervsdrivende i den portugisiske vinsektor. Tilrettelæggelsen af salgsfremstød for disse produkter udgør en byrde, som normalt tynger en virksomheds budget.

(78)

Kommissionen konkluderer derfor, at leveringen af tjenesteydelser, der består i at tilrettelægge salgsfremstød, udgør en selektiv fordel betalt ved hjælp af statsmidler for de erhvervsdrivende i den portugisiske vinsektor.

(79)

For af afgøre, hvorvidt den pågældende støtte er omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal det sluttelig fastlægges, om den kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.

(80)

Domstolen har slået fast, at når en fordel, som ydes af en medlemsstat, styrker en kategori af virksomheders stilling i forhold til andre virksomheder, som de konkurrerer med i samhandelen inden for Fællesskabet, må det antages, at denne samhandel påvirkes af fordelen (19).

(81)

Den her undersøgte støtte kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, fordi den fremmer indenlandsk produktion på bekostning af produktionen i andre medlemsstater. Vinsektoren er nemlig ekstremt følsom over for konkurrence på fællesskabsplan og dermed meget sårbar over for enhver foranstaltning til fordel for produktionen i hvilken som helst medlemsstat.

(82)

Det forhold, at der er samhandel mellem medlemsstaterne inden for sektoren for vin og vinprodukter, synes at være påvist i og med, at der findes en fælles markedsordning for sektoren.

(83)

Følgende tabel viser eksempelvis niveauet for samhandelen inden for Fællesskabet med disse produkter i tidsrummet 1999-2004 (20).

(84)

For så vidt angår finansieringen af salgs- og reklamefremstød for vin og vinprodukter over en del af provenuet fra salgsfremmeafgiften for vin, bekræfter Kommissionen derfor sit synspunkt om, at der er tale om statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, til fordel for de erhvervsdrivende i sektoren for vin og vinprodukter.

(85)

I lyset af ovenstående mener Kommissionen, at foranstaltninger for erhvervsdrivende i sektoren for vin og vinprodukter giver disse en fordel, der er finansieret med statsmidler, og som andre erhvervsdrivende ikke kan drage fordel af. Denne fordel fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder og visse produktioner, idet den kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen må derfor konkludere, at foranstaltningerne er omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(86)

I strid med EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, anmeldte de portugisiske myndigheder ikke de bestemmelser, hvorved den pågældende skattelignende afgift blev indført, og heller ikke finansieringen af foranstaltningerne til fordel for vinsektoren.

(87)

Der er dog undtagelser til det princip om uforenelighed, der er omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(88)

Ifølge EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan navnlig støtteordninger betragtes som forenelige med det indre marked, når de har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, og de ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(89)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte skal ulovlig statsstøtte som omhandlet i artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 vurderes efter de gældende regler på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

(90)

Foreneligheden af støtte ydet før den 1. januar 2002 bør derfor vurderes i lyset af Rammeordningen for statsstøtte til reklame for landbrugsprodukter og visse varer, der ikke henhører under EF-traktatens bilag II (21), og støtte ydet efter denne dato skal vurderes efter ovennævnte EF-rammebestemmelser for statsstøtte til reklame, jf. dog rammebestemmelsernes særlige regler for anvendelsen over tid.

(91)

Rammeordningen fra 1987 og de nævnte rammebestemmelser tager dog i al væsentlighed udgangspunkt i de samme principper. Instrumenterne indeholder negative og positive kriterier, der bør overholdes for samtlige nationale støtteordninger. Støtteordningerne bør således ikke omfatte reklamekampagner, der er i strid med traktatens artikel 28 (nu EUF-traktatens artikel 34) eller afledt EU-ret, og de bør heller ikke omfatte støtte til reklame for bestemte virksomheder.

(92)

I henhold til de oplysninger, som de portugisiske myndigheder har fremsendt, kan det konkluderes, at de pågældende foranstaltninger tjener formål, der opfylder de forskellige positive kriterier i ovennævnte bestemmelser, idet de har til formål dels at udvikle små og mellemstore virksomheder og visse regioner, dels at fremme produkter af høj kvalitet og sunde fødevarer.

(93)

De portugisiske myndigheder har forklaret, at selv om budskaberne i salgs- og reklamefremstødene er af generel karakter, består de først og fremmest i tilrettelæggelsen af udstillinger, deltagelse i messer, udgivelse af kataloger og andet støttemateriale, som ikke har til formål at tilskynde forbrugerne til ikke at købe produkter fra andre medlemsstater eller at forklejne samme produkter, og at de ikke begunstiger et mærke fra en bestemt virksomhed eller en bestemt enkeltproducent.

(94)

I beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (punkt 108) gav Kommissionen udtryk for sin opfattelse af, at den offentlige støtte til finansiering af salgsfremstød i nærværende sag indtil den 1. januar 2002 opfyldte kriterierne i de gældende fællesskabsbestemmelser på området.

(95)

For så vidt angår perioden fra og med den 1. januar 2002, er det i punkt 8 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame for produkter opført i EF-traktatens bilag I og visse produkter uden for bilag I fastlagt, at salgsfremmende foranstaltninger i form af formidling af videnskabelig viden, afholdelse af handelsmesser og -udstillinger, deltagelse i sådanne arrangementer og lignende PR-foranstaltninger, herunder analyser og markedsundersøgelser, ikke betragtes som reklame. Statsstøtte til denne form for salgsfremme i bredere forstand er omfattet af punkt 13 og 14 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren.

(96)

Punkt 13.2 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren tillader støtte til konsulentbistand og lignende bistand, herunder tekniske undersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, designundersøgelser og markedsforskning i forbindelse med aktiviteter vedrørende udvikling af kvalitetslandbrugsprodukter. Punkt 14 tillader endvidere støtte, der har til formål at yde teknisk bistand i landbrugssektoren. Især støtte til formidling af nye teknikker er tilladt.

(97)

De støtteforanstaltninger, der er beskrevet ovenfor, kan indgå i flere af disse kategorier, idet de i sidste ende har til formål at yde teknisk bistand til den pågældende produktion gennem støtte til markedsføring af kvalitetslandbrugsprodukter og til formidling af produkternes generiske egenskaber.

(98)

I sådanne tilfælde er det muligt at støtte indtil 100 % af omkostningerne. For at undgå at store virksomheder ydes betydelige støttebeløb, kan det samlede støttebeløb, der betales efter disse to punkter, ikke overstige 100 000 EUR pr. støttemodtager i løbet af en treårig periode eller, når der er tale om støtte til virksomheder, som er omfattet af Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder, 50 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis dette beløb er større. Ved beregning af støttebeløbet anses modtageren at være den person, der modtager ydelserne.

(99)

De portugisiske myndigheder har forklaret, at idet det drejer sig om generiske fremstød af generel interesse er den faktiske modtager spredt ud over samtlige aktører i vinbranchen, hvorfor støtteniveauet pr. støttemodtager holder sig under loftet på 100 000 EUR over tre år.

(100)

I beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (punkt 114) gav Kommissionen udtryk for sin opfattelse af, at den offentlige støtte til finansiering af salgsfremstød i nærværende sag efter den 1. januar 2002 opfyldte kriterierne i de gældende fællesskabsbestemmelser på området.

(101)

I betragtning af de oplysninger, som de portugisiske myndigheder har tilvejebragt under hele undersøgelsesforløbet, og i fraværet af modstridende bemærkninger fra tredjemand efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure (22), bekræfter Kommissionen sin daværende opfattelse med hensyn til, at generiske salgsfremstød for vin tilrettelagt af Viniportugal i Portugal er forenelige med de gældende EU-bestemmelser.

(102)

For så vidt angår salgs- og reklamefremstød for portugisisk vin på de øvrige medlemsstaters og tredjelandes markeder tilrettelagt af Viniportugal, navnlig efter den 1. januar 2002, nærer Kommissionen tvivl om foranstaltningernes forenelighed med EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame.

(103)

I overensstemmelse med afsnit 4.1 i rammebestemmelserne kan reklamekampagner, som direkte eller indirekte gennemføres af en medlemsstat på markedet i en anden medlemsstat, som har til formål at præsentere forbrugerne for landbrugsprodukter fra en bestemt medlemsstat eller region, eller sågar en bred vifte af produkter fra en medlemsstat, accepteres. Sådanne fremstød bør dog oplyse om de pågældende produkters objektive egenskaber og ikke rumme subjektive henvisninger til produkternes kvalitet i kraft af alene deres oprindelse.

(104)

På tidspunktet for procedurens indledning rådede Kommissionen imidlertid ikke over tilstrækkelige oplysninger til at kunne konkludere, at de pågældende salgsfremstød, selv om de nævner vinenes oprindelse, kun oplyste om de pågældende produkters objektive egenskaber og ikke rummede subjektive henvisninger til produkternes kvalitet i kraft af alene deres oprindelse. Kommissionen anmodede således de portugisiske myndigheder om at påvise, at den eventuelle henvisning til produkternes oprindelse opfyldte betingelserne.

(105)

Kommissionen noterer sig de garantier, som de portugisiske myndigheder har tilvejebragt vedrørende i) den generiske karakter af Viniportugals generiske salgsfremstød (se betragtning 37), ii) det forhold, at de salgs- og reklamefremstød, som Viniportugal har forestået i Portugal og på de øvrige medlemsstaters og tredjelandes områder, ikke vedrørte specifikke mærker og havde ikke til formål at fremme en bestemt virksomhed eller enkeltproducent (se betragtning 37), iii) det forhold, at de pågældende salgsfremstød ikke havde til formål at forklejne vinprodukter fra andre medlemsstater eller at tilskynde forbrugerne til ikke at købe disse, og at de var i overensstemmelse med gældende EU-ret (dvs. lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler) (se betragtning 38), iv) det forhold, at tiltagene havde til formål at udbrede kendskabet til portugisiske vine blandt forbrugere i de øvrige medlemsstater og dermed begunstige udviklingen af aktiviteterne i den portugisiske vinsektor i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra c), i EUF-traktaten (se betragtning 39), og endelig, v) det forhold, at Viniportugals fremstød uden for Portugal havde til formål at oplyse om portugisiske vines grundlæggende egenskaber og give forbrugerne i andre medlemsstater og tredjelande mulighed for at smage disse for dem ukendte produkter samt det forhold, at de ikke omfattede nogen som helst subjektiv henvisning til produkternes kvalitet i kraft af alene deres oprindelse (se betragtning 40).

(106)

På grundlag af de yderligere oplysninger, som de portugisiske myndigheder har tilvejebragt, og i fraværet af modstridende bemærkninger fra tredjemand efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, er Kommissionen i stand til at konkludere, at den tvivl, som den gav udtryk for på tidspunktet for procedurens indledning vedrørende salgs- og reklamefremstødenes objektive karakter på de andre medlemsstaters og tredjelandes markeder, er fjernet.

(107)

I lyset af ovenstående mener Kommissionen, at støtten til generiske salgsfremstød for vin i Portugal samt støtten til salgs- og reklamefremstød for portugisisk vin på markederne i de øvrige medlemsstater og i tredjelande er forenelig med de positive og negative kriterier i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame.

(108)

Da det drejer sig om statsstøtte finansieret gennem en skattelignende afgift, skal Kommissionen ikke blot undersøge de foranstaltninger, der er finansieret med støtten, men også selve støttens finansiering. Statsstøttens finansierings eventuelle uforenelighed med det indre marked vil nemlig gøre selve støtten uforenelig også, selv i tilfælde hvor tildelingen af støtten overholder de gældende konkurrenceregler.

(109)

I henhold til fast retspraksis omfattes afgifter ikke af anvendelsesområdet for traktatens bestemmelser om statsstøtte, medmindre de udgør den måde, hvorved en støtteforanstaltning finansieres, således at afgifterne er en integrerende del af denne foranstaltning (23). For at det kan antages, at en afgift eller en del af en afgift udgør en integrerende del af en støtteforanstaltning, skal der nødvendigvis bestå en tvungen forbindelse mellem afgiften og støtten i henhold til den relevante nationale lovgivning (24), således at afgiftsprovenuet nødvendigvis anvendes til at finansiere støtten. Såfremt der er en sådan forbindelse, har afgiftsprovenuet direkte indvirkning på støttens størrelse (25) og dermed på bedømmelsen af denne støttes forenelighed med fællesmarkedet (26).

(110)

Det skal derfor undersøges, om salgsfremmeafgiften for vin opfylder ovennævnte betingelser.

(111)

Først skal det undersøges, om provenuet fra afgiften nødvendigvis anvendes til at finansiere støtten. Det skal i denne henseende bemærkes, at såvel lovdekret nr. 137/95 og lovdekret nr. 119/97, som undtager herfra, fastlægger, at »en procentdel af provenuet fra den opkrævede salgsfremmeafgift, som årligt fastsættes af Ministeriet for Landbrug, Udvikling af Landdistrikter og Fiskeri, dog ikke mindre end 25 %, anvendes til generiske salgsfremstød for vin og vinprodukter« (artikel 11, stk. 2, i lovdekret nr. 119/97). På dette grundlag anvendes en del af afgiftsprovenuet nødvendigvis — i kraft af den relevante nationale forskrift — til finansieringen af de salgsfremmeforanstaltninger, der er genstand for støtten.

(112)

Det hedder endvidere i artikel 1, stk. 1, i lovdekret nr. 119/97, som fastlægger anvendelsesområdet for afgiften, at »vin og vinprodukter […] pålægges en salgsfremmeafgift som en modydelse for Instituto da Vinha e do Vinho (IVV) (Vininstituttets) tjenesteydelser i tilknytning til generiske salgsfremstød og generel koordinering af vinsektoren«. Dernæst skal det undersøges, om provenuet fra afgiften har direkte indvirkning på støttens størrelse. Det skal i denne henseende bemærkes, at salgsfremmeafgiften udgør den eneste kilde til finansiering af den her undersøgte støtte til salgs- og reklamefremstød, hvorfor et eventuelt fald i provenuet fra afgiften ville indebære, at færre midler var til rådighed til finansiering af salgsfremmetiltagene.

(113)

Kommissionen mener som følge heraf, at salgsprovenuet i den foreliggende sag nødvendigvis anvendes til finansiering af støtte, og at provenuet har direkte indvirkning på støttens størrelse. Det kan derfor i overensstemmelse med Domstolens retspraksis konkluderes, at der består en tvungen forbindelse mellem afgiften og støtten i henhold til den relevante nationale lovgivning, og at provenuet fra salgsfremmeafgiften på vin udgør en integrerende del af den her undersøgte støtte. Som følge heraf bør finansieringen af foranstaltningerne med afgiften også undersøges af Kommissionen.

(114)

Som anført i betragtning 9 ovenfor opkræves afgiften såvel på portugisiske produkter til forbrug i Portugal som på produkter til udførsel.

(115)

I beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (se punkt 143) anførte Kommissionen imidlertid, at der ikke så ud til at være forskelsbehandling mellem indenlandske produkter til det indenlandske marked og produkter til udførsel i de salgs- og reklamefremstød, der var gennemført uden for det portugisiske område.

(116)

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt produkterne til udførsel i lige så stort omfang drog fordel af de generiske salgsfremstød i Portugal, konkluderer Kommissionen, på grundlag af de yderligere oplysninger, som de portugisiske myndigheder har tilvejebragt, og i fraværet af modstridende bemærkninger fra tredjemand efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, dels at denne sidste kategori af produkter i stort omfang har nydt godt af alle fordele affødt af afgiften, dels at de i vidt omfang har draget fordel af salgsfremstød i de øvrige medlemsstater og i tredjelande.

(117)

I overensstemmelse med Domstolens praksis (27) finder Kommissionen normalt, at når en statsstøtte finansieres gennem obligatoriske afgifter, kan dette få en indvirkning på støtten ved at have en beskyttende virkning, der går længere end den egentlige støtte. Den her undersøgte afgift udgør helt klart en obligatorisk afgift. I henhold til samme retspraksis mener Kommissionen, at en støtte til de nationale producenter kun kan finansieres over skattelignende afgifter, der også pålægges producenternes indførsler af samme produkt fra andre medlemsstater, for så vidt der er sikkerhed for, at de udenlandske producenter kan nyde godt af alle disse fordele på samme måde som de indenlandske producenter.

(118)

På tidspunktet for indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure anførte Kommissionen således, at i og med at produkterne fra de øvrige medlemsstater også skulle erlægge afgiften, skulle de portugisiske myndigheder påvise, at der ikke på nogen måde var tale om forskelsbehandling mellem de indenlandske og de indførte produkter, hvorfor produkterne fra de øvrige medlemsstater, som også skulle betale afgiften, på samme måde og i samme omfang som de indenlandske produkter drog fordel af alle de af afgiften hidrørende fordele (28).

(119)

Det er allerede fastslået, at salgs- og reklamefremstødene for vin og vinprodukter tilrettelagt af Viniportugal blev finansieret af en del af provenuet fra salgsfremmeafgiften på vin.

(120)

De portugisiske myndigheder forsikrede i deres bemærkninger og i de yderligere oplysninger om, at bidraget fra de indførte produkter til afgiftsprovenuet begrænsede sig til udelukkende at finansiere en del af udgifterne til de generiske salgsfremstød, som Viniportugal tilrettelagde i Portugal. De bekræfter, at salgs- og reklamefremstød på markederne i de øvrige medlemsstater og i tredjelande for vin og vinprodukter fra Portugal udelukkende finansieres over provenuet fra den afgift, der opkræves på indenlandske produkter.

(121)

De oplysninger, som de portugisiske myndigheder har tilvejebragt, påviser, at generiske salgsfremstød i Portugal forholdsmæssigt også begunstigede indførte produkter. Som anført i betragtning 16 og 17 havde de nationale reklamekampagner først og fremmest til formål at tiltrække yngre voksne forbrugere af begge køn til et sundt forbrug af vin som alternativ til øl eller andre alkoholholdige drikkevarer. De portugisiske myndigheder har tillige fremlagt materiale fra reklamekampagner og udgivelsesprojekter finansieret over afgiften. I det omfang, at salgsfremstødene har til formål at fremme forbruget af vin i almindelighed, drager de indførte produkter også fordel af foranstaltningerne i samme omfang.

(122)

De tilvejebragte oplysninger er imidlertid ikke tilstrækkelige til at påvise, at provenuet fra afgiften opkrævet på indførte produkter ikke bidrog til finansieringen af salgs- og reklamefremstød gennemført på markeder i de øvrige medlemsstater og i tredjelande, som for deres vedkommende udelukkende var til fordel for portugisisk vin. Navnlig fremgår det af de tal, som de portugisiske myndigheder har fremlagt, at de gennemsnitlige indtægter fra opkrævningen af afgiften på indførte produkter i tidsrummet 1998-2005 var 1 293 169 EUR, hvorimod Viniportugal i samme tidsrum årligt anvendte gennemsnitligt 525 698 EUR til generiske salgsfremstød i Portugal (se betragtning 36 og 38).

(123)

Selv om den nationale lovgivning fordrer, at en procentdel, mindst 25 %, af provenuet fra afgiften anvendes til generiske salgsfremstød for vin og vinprodukter, findes der endvidere ikke nogen særskilt bogføring for de to andele af afgiftsprovenuet. De portugisiske myndigheder har kun kunnet fremvise anslåelser af andelen af provenuet hidrørende fra opkrævning på indførte produkter anvendt til generiske salgsfremstød.

(124)

I betragtning af den i betragtning 116 nævnte retspraksis samt det forhold, at de af afgiften finansierede foranstaltninger udgør statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, og at afgiften er af diskriminerende karakter, hvilket strider mod EUF-traktatens artikel 110, og det forhold, at produkter med oprindelse i andre medlemsstater også skulle betale uden i øvrigt at kunne udnytte fordelene derved, mener Kommissionen imidlertid, at provenuet fra afgiften pålagt produkter indført fra de øvrige medlemsstater med henblik på at finansiere de salgsfremstød, som Viniportugal tilrettelagde på markederne i de øvrige medlemsstater og i tredjelande, udgør en finansiering af støtten, som er uforenelig med reglerne om varernes fri bevægelighed, og dermed at den statsstøtte, der er finansieret på denne måde, på lignende vis er uforenelig med traktaten.

(125)

Kommissionen kan på grundlag af de oplysninger og garantier, som de portugisiske myndigheder har tilvejebragt (se betragtning 104 i denne afgørelse), konkludere, at producenter og forhandlere i de øvrige medlemsstater i lige så høj grad som de portugisiske producenter nød godt af støtten til generiske salgsfremstød i Portugal.

(126)

De portugisiske myndigheder anfægter derimod ikke, at producenter og forhandlere i de øvrige medlemsstater ikke kunne nyde godt af støtten til salgs- og reklamefremstød uden for Portugal, som udelukkende blev tilrettelagt til fordel for portugisiske vine.

(127)

Det er Domstolens faste retspraksis, at når provenuet af en afgift pålagt indenlandske og indførte produkter ud fra identiske kriterier er bestemt til at finansiere aktiviteter, der i særlig grad er til fordel for de indenlandske afgiftsbelagte produkter, kan dette medføre, at afgiften, der opkræves efter de samme kriterier, alligevel er en diskriminerende beskatning i det omfang, den afgiftsbyrde, der påhviler de indenlandske produkter, opvejes af de fordele, som afgiften skal finansiere, hvorimod afgiftsbyrden for produkter, der indføres, ikke opvejes på nogen måde (29).

(128)

Det kan således ikke udelukkes, at de indførte produkter i dette tilfælde er blevet forskelsbehandlet. Det fremgår derimod af de oplysninger, som de portugisiske myndigheder har fremlagt, at de indførte produkter i samme omfang var pålagt afgiften som de indenlandske produkter, men at de ikke nød godt af de fordele, der blev finansieret, i samme omfang som de indenlandske produkter. Som anført i betragtning 122 ovenfor fremgår det af de tal, som de portugisiske myndigheder har fremlagt, at de gennemsnitlige indtægter fra opkrævningen af afgiften på indførte produkter i tidsrummet 1998-2005 var 1 293 169 EUR, hvorimod Viniportugal i samme tidsrum årligt anvendte gennemsnitligt 525 698 EUR til generiske salgsfremstød i Portugal. Der findes ingen særskilt bogføring, der gør det muligt at sikre, at provenuet fra afgiften fra de indførte produkter udelukkende har været anvendt til generiske salgsfremstød i Portugal. De skattelignende afgifter og provenuet fra afgifterne strider som følge heraf mod EUF-traktatens artikel 110.

(129)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen fik tilsendt efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, er Kommissionen ikke i stand til at konkludere, at støtten til salgsfremstød for vin og vinprodukter fra Portugal på markederne i de øvrige medlemsstater og i tredjelande ikke er — i hvert fald delvis — finansieret med provenuet fra salgsfremmeafgiften opkrævet på indførte produkter. Det tilfalder ikke Kommissionen systematisk at undersøge, hvilke elementer der ellers ville kunne forelægges den, men Kommissionen er forpligtet til dels at indhente alle nødvendige synspunkter, dels at basere sig på de oplysninger, den har til sin rådighed på det tidspunkt, hvor den vedtager sin afgørelse (30). Det er derfor Kommissionens mening og konklusion, at finansieringen af støtteforanstaltningerne bør anses for at være uforenelig med det indre marked.

(130)

Når finansieringen af statsstøtte anses for at være uforenelig med de gældende regler i traktaten, skal Kommissionen også anse den sådan finansierede støtte for at være uforenelig i lige så lang tid, som den ulovlige finansiering opretholdes, idet en lovlig finansiering af statsstøtte er en nødvendig betingelse for at erklære støtten for forenelig (31).

(131)

Kommissionen beklager, at Portugal har iværksat de nævnte foranstaltninger i strid med EUF-traktatens artikel 108, stk. 3.

(132)

Kommissionen konkluderer, at:

(133)

Denne afgørelse begrænser sig til en undersøgelse af anvendelsen af den skattelignende afgift fra dens ikrafttræden til den 31. december 2006, da de nye EF-rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 trådte i kraft, og foregriber på ingen måde Kommissionens stillingtagen, for så vidt angår anvendelse af salgsfremmeafgiften udover denne dato.

(134)

Kommissionen finder det behørigt i denne sag at vedtage en betinget afgørelse under brug af muligheden i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 659/1999. Heri hedder det, at Kommissionen til en positiv beslutning kan knytte betingelser, hvorved støtte anses for at være forenelig med fællesmarkedet, og påbud, hvorved den kan overvåge, om beslutningen overholdes.

(135)

For at afhjælpe overtrædelsen af artikel 110 og således med tilbagevirkende kraft at fjerne forskelsbehandlingen bør Portugal tilbagebetale den del af afgiften, der er opkrævet for produkter med oprindelse i de øvrige medlemsstater, i forhold til en tidsplan og de betingelser, som Kommissionen fastlægger. Når overtrædelsen er afhjulpet, vil de pågældende støtteforanstaltninger være forenelige med EUF-traktatens artikel 107.

(136)

Kommissionen fastlægger betingelserne for den nævnte tilbagebetaling. Portugal bør således foretage en tilbagebetaling til de personer, der har erlagt afgiften, af den del, der er opkrævet på produkter fra de øvrige medlemsstater mellem tidspunktet for iværksættelsen af afgiften og den 31. december 2006, under streng iagttagelse af følgende betingelser:

—

personer, der har betalt afgiften, kan, hvis de kan fremlægge bevis på, at salgsfremmeafgiften blev opkrævet på indførte produkter, anmode om tilbagebetaling af en forholdsmæssig andel af det afgiftsprovenu, der skulle finansiere salgsfremmeforanstaltninger, som kun er til fordel for de indenlandske produkter, inden for en frist, der fastsættes i henhold til national lovgivning, men ikke under seks måneder, at regne fra datoen for meddelelsen af denne afgørelse

—

Portugal fastlægger omfanget af den eventuelle forskelsbehandling, som indførte produkter har været underlagt. Portugal skal med henblik herpå i en bestemt referenceperiode efterprøve, om det fulde provenu af den pågældende afgift på de indenlandske varer opgjort i penge svarer til de fordele, der udelukkende kommer disse varer til gode

—

tilbagebetalingen skal være tilendebragt senest seks måneder efter indgivelsen af en anmodning

—

de tilbagebetalte beløb skal være med påløbne renter beregnet fra datoen for opkrævningen til datoen for den egentlige tilbagebetaling. Renterne beregnes på basis af Kommissionens referencesats ved hjælp af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (33)

—

de portugisiske myndigheder skal godtage ethvert rimeligt bevis, der fremlægges af de personer, der har erlagt afgiften, for betaling af den del af afgiften, der blev pålagt produkter med oprindelse i de øvrige medlemsstater

—

retten til tilbagebetaling kan ikke underlægges andre betingelser, navnlig at den ikke er væltet over på forbrugerne

—

for de personers vedkommende, der endnu ikke har foretaget betalingen af afgiften, giver de portugisiske myndigheder formelt afkald på opkrævningen, inklusive eventuelle morarenter

—

hvis Kommissionen anmoder herom, fremlægger de portugisiske myndigheder en fyldestgørende rapport, der påviser, at tilbagebetalingen er gennemført tilfredsstillende

—

hvis der i en anden medlemsstat er pålagt en afgift på de samme produkter, som var pligtige til salgsfremmeafgiften på vin i Portugal, forpligter de portugisiske myndigheder sig til at tilbagebetale personer, der har erlagt afgiften, den del, der er pålagt produkter med oprindelse i denne medlemsstat

—

Portugal forpligter sig til at gøre alle mulige betalere af afgiften bekendt med denne afgørelse.

8.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/27

(1)

Ved direktiv 2003/85/EF er der fastsat bestemmelser om minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved udbrud af mund- og klovesyge, og visse forebyggende foranstaltninger, der skal give de kompetente myndigheder og landbrugsbefolkningen mere viden om og gøre dem bedre forberedt på mund- og klovesyge.

(2)

Disse forebyggende foranstaltninger omfatter en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal sikre, at håndtering af mund- og klovesygevirus med henblik på forskning og diagnosticering kun finder sted på de godkendte laboratorier, der er opført i del A i bilag XI til direktiv 2003/85/EF.

(3)

Frankrig har givet Kommissionen officiel meddelelse om, at navnet på landets nationale laboratorium, som er opført i del A i bilag XI til direktiv 2003/85/EF, og som ligger i Frankrig, er blevet ændret.

(4)

Af hensyn til retssikkerheden er det vigtigt, at listen over laboratorier i del A i nævnte bilag holdes ajour. Det er derfor nødvendigt at lade oplysningerne vedrørende Frankrig i listen over laboratorier i del A i bilag XI til direktiv 2003/85/EF udskifte.

(5)

Bilag XI til direktiv 2003/85/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —