31.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/1

(1)

For at sikre en sikker og fortsat forsyning af visse varer, der ikke produceres i tilstrækkelige mængder i Unionen, og for at undgå at forstyrre markederne for visse landbrugs- og industriprodukter blev der med Rådets forordning (EU) nr. 7/2010 (1) åbnet for autonome toldkontingenter. Produkter i disse toldkontingenter kan importeres til nulsats eller nedsat sats. Af de samme årsager bør nye toldkontingenter til nulsats for passende mængder af visse yderligere produkter åbnes med virkning fra den 1. januar 2011.

(2)

Kontingentmængderne for autonome toldkontingenter med løbenumrene 09.2977 og 09.2635 er utilstrækkelige til at opfylde EU-industriens behov i indeværende kontingentperiode, der udløber den 31. december 2010. Disse kontingentmængder bør derfor forhøjes med virkning fra den 1. juli 2010.

(3)

Det er ikke længere i Unionens interesse at anvende toldkontingenter i 2011 for visse produkter, for hvilke der blev åbnet sådanne kontingenter for 2010. Disse kontingenter bør derfor lukkes med virkning fra den 1. januar 2011, og de pågældende produkter bør fjernes fra listen i bilag til forordning (EU) nr. 7/2010.

(4)

I betragtning af de mange ændringer, der skal gennemføres, bør bilag til forordning (EU) nr. 7/10 af hensyn til klarheden udskiftes i sin helhed.

(5)

Forordning (EU) nr. 7/2010 bør derfor ændres.

(6)

Da toldkontingenterne skal have virkning fra den 1. januar 2011, bør denne forordning finde anvendelse fra samme dato og straks træde i kraft —

—

kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2977 fastsættes til 40 000 tons

—

kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2635 fastsættes til 1 300 000 km.

31.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/9

(1)

Det er i Unionens interesse helt at suspendere den fælles toldtarifs autonome toldsatser for en række nye produkter, der ikke er opført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1255/96 (1).

(2)

KN- og Taric-koderne 2805309010, 2805309020, 2825500010, 2933790040, 3908900020, 3920621988 og 8525801930 for syv produkter, der for tiden er opført i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96, bør slettes, da det ikke længere er i Unionens interesse at opretholde suspensionen af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for disse produkter.

(3)

Det er nødvendigt at ændre beskrivelsen af 18 suspensioner i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96 for at tage hensyn til den tekniske produktudvikling og den økonomiske udvikling på markedet. Disse suspensioner bør udgå af listen i bilaget og genindsættes som nye suspensioner med nye beskrivelser. Desuden bør KN-koderne for tyve produkter og Taric-koderne for elleve koder ændres.

(4)

De suspensioner, for hvilke de tekniske ændringer er nødvendige, bør udgå af listen over suspensioner i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96 og genindsættes på listen med nye varebeskrivelser, nye KN-koder eller nye Taric-koder.

(5)

Af hensyn til klarheden bør de ændrede oplysninger markeres med en asterisk i listerne over indsatte og udgåede suspensioner som anført i teksten til bilag I og bilag II til denne forordning.

(6)

Erfaringer har vist, at der bør fastsættes en udløbsdato for suspensionerne i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96 for at sikre, at der tages hensyn til den teknologiske og økonomiske udvikling. Det bør ikke udelukke, at visse foranstaltninger bringes til ophør før tiden eller videreføres efter udløbsdatoen, hvis der fremføres en økonomisk begrundelse herfor i overensstemmelse med principperne i Kommissionens meddelelse fra 1998 om autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (2).

(7)

Forordning (EF) nr. 1255/96 bør derfor ændres.

(8)

Da de i denne forordning fastsatte suspensioner skal have virkning fra den 1. januar 2011, bør forordningen anvendes fra samme dato og straks træde i kraft —

1)

rækkerne for de produkter, der er opført i bilag I til denne forordning, indsættes

2)

rækkerne for de produkter, for hvilke KN- og Taric-koderne er opført i bilag II, udgår.

31.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/27

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2007/68/EF (2) ændres listen i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF over fødevareingredienser, der skal anføres på mærkningen af fødevarer, da de kan forårsage uønskede reaktioner hos følsomme personer; der opstilles også en liste over visse ingredienser eller stoffer, der hidrører fra ingredienser opført i bilag IIIa, med hensyn til hvilke det er blevet videnskabeligt bevist, at de ikke under specifikke omstændigheder kan forventes at forårsage uønskede reaktioner, og de er derfor ikke omfattet af mærkningskravene. Endvidere ophæves Kommissionens direktiv 2005/26/EF af 21. marts 2005 om fastsættelse af en liste over levnedsmiddelingredienser og stoffer, der foreløbigt slettes af bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF (3).

(2)

Eftersom ændringer af mærkningsbestemmelser påvirker erhvervslivet, især små og mellemstore virksomheder, som har behov for en tilpasningsperiode, så overgangen til nye mærkningskrav bliver uden gnidninger, blev der i direktiv 2007/68/EF fastsat midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af de nye bestemmelser, idet det blev tilladt at markedsføre fødevarer, som var bragt i omsætning eller mærket inden den 31. maj 2009, og som opfyldte kravene i direktiv 2005/26/EF, indtil lagrene heraf var opbrugte.

(3)

Den overgangsperiode, der er fastsat ved disse overgangsforanstaltninger, blev forlænget til den 31. december 2010 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2009 (4) for vin som defineret i bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (5).

(4)

Efter at forordning (EF) nr. 479/2008 blev ophævet, er vin nu defineret i bilag XIb til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (6). Der bør derfor henvises til dette bilag.

(5)

I henhold til artikel 6, stk. 11, første afsnit, i direktiv 2000/13/EF bør listen i bilag IIIa systematisk tages op til revision og ajourføres om nødvendigt på grundlag af den seneste videnskabelige viden.

(6)

Vinsektoren har gennemført nye videnskabelige undersøgelser vedrørende allergenicitet af kasein og ægalbumin, der er fremstillet af henholdsvis mælk og æg, og som anvendes som klaringsmiddel i vinfremstillingen. Ifølge ansøgeren bygger disse undersøgelser på nye videnskabelige data, der viser, at vin, der er klaret med kasein og ægalbumin i overensstemmelse med god fremstillingspraksis, ikke kan forventes at forårsage uønskede reaktioner hos personer, der er allergiske over for mælk eller æg.

(7)

Den 8. juni og den 19. juli 2010 anmodede Den Internationale Vinorganisation om en mærkningsundtagelse for så vidt angår kasein og ægalbumin, der anvendes som klaringsmidler i fremstillingen af vin.

(8)

Den 14. og 30. juli 2010 anmodede Kommissionen EFSA om at afgive videnskabelige udtalelser om ovennævnte stoffer.

(9)

For at undgå unødvendige byrder for de erhvervsdrivende som følge af ændringer i mærkningsreglerne bør datoen for, hvornår direktiv 2007/68/EF finder anvendelse på vinsektoren, udsættes, indtil EFSA's videnskabelige vurdering foreligger.

(10)

Datoen i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2007/68/EF, som fastsætter en overgangsperiode, bør derfor være den 30. juni 2012 for vin, der er markedsført eller mærket inden denne dato, og indtil lagrene heraf er opbrugte, forudsat at de krav, som tidligere var gældende, dvs. kravene i direktiv 2005/26/EF, er opfyldt.

(11)

Direktiv 2007/68/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

31.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/29

(1)

Ved e-mail af 30. april 2004, anmeldte de polske myndigheder to støtteforanstaltninger til fordel for den polske postoperatør Państwowe Przedsiębiorstwo Użyteczności Publicznej Poczta Polska (herefter kaldet PP), i henhold til »overgangsordningen« i bilag IV.3 i tiltrædelsesakten, som udgør en del af Traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2)

De to støtteforanstaltninger er registreret under følgende numre: PL 45/04: Kompensation til PP for varetagelse af befordringspligten og PL 49/04: Støtte til Poczta Polska til investeringer i relation til varetagelse af befordringspligten.

(3)

Den 26. juli 2004, 26. november 2004 og 7. februar 2005 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. De polske myndigheder fremsendte disse oplysninger ved brev af 10. september 2004, 27. oktober 2004, 3. december 2004 og 29. marts 2005.

(4)

Der blev afholdt to møder mellem de polske myndigheder og Kommissionens tjenestegrene den 25. oktober 2004 og den 31. januar 2005. Den 20. juni 2005 modtog Kommissionen yderligere oplysninger fra de polske myndigheder.

(5)

Ved brev af 29. juni 2005 underrettede Kommissionen Polen om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende de to støtteforanstaltninger. De to støtteforanstaltninger blev registreret under følgende numre: C 21/05: Kompensation til PP for varetagelse af befordringspligten og C 22/05: Støtte til PP for investeringer i relation til varetagelse af befordringspligten.

(6)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(7)

Kommissionen modtog ikke bemærkninger fra interesserede parter.

(8)

Polen fremsendte sine bemærkninger ved brev af 9. august 2005. Der blev afholdt et møde mellem de polske myndigheder og Kommissionen den 10. januar 2006. Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger ved brev af 24. januar 2006.

(9)

Ved brev af 10. februar 2006 underrettede de polske myndigheder Kommissionen om deres planer om at trække anmeldelsen af støtteforanstaltning C 22/05 tilbage: Støtte til Poczta Polska til investeringer i relation til varetagelse af befordringspligten. Efter en anmodning fra Kommissionen den 27. februar 2006 meddelte de polske myndigheder ved brev af 13. marts 2006, at de ikke ønskede at gå videre med det af anmeldelsen omfattede støtteprojekt og ændrede de lovgivningsmæssige rammer for at fjerne muligheden for at yde investeringsstøtte (4).

(10)

Kommissionen besluttede den 27. april 2006 at afslutte proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende støtteforanstaltning C 22/05: Støtte til Poczta Polska til investeringer i relation til varetagelse af befordringspligten, fordi den ikke længere er begrundet (5), da støtten aldrig blev ydet.

(11)

Ved brev af 23. februar 2006 fremsendte de polske myndigheder yderligere oplysninger til Kommissionen vedrørende støtteforanstaltning C 21/05: Kompensation til Poczta Polska for varetagelse af befordringspligten. De anførte imidlertid, at der i 2004 og 2005 ikke var ydet kompensation til Poczta Polska for varetagelse af postbefordringspligten. Foranstaltningen var aldrig blevet finansieret og aldrig anvendt i 2004 og 2005.

(12)

Ved beslutning af 9. januar 2007 besluttede Kommissionen delvist at afslutte proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende støtteforanstaltning C 21/05: Kompensation til PP for varetagelse af befordringspligten i perioden 2004-2005, fordi den ikke længere er begrundet, da kompensationen ikke var blevet ydet i 2004 og 2005. Proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, var åben med hensyn til perioden fra 1. januar 2006 (6). Ved brev af 3. januar 2007 anmodede Kommissionen om oplysninger om den relevante støtteforanstaltning for perioden fra 2006 og fremefter. De polske myndigheder svarede ved brev af 1. februar 2007.

(13)

PP havde status som offentligt forsyningsselskab og drev virksomhed på basis af lov af 30. juli 1997 om det offentlige forsyningsselskab PP. I sin beslutning af 24. april 2007 om statsstøttesag E 12/05: Ubegrænset statsgaranti til Poczta Polska mente Kommissionen, at PP som følge af sin retlige stilling ikke kunne gå konkurs, og at virksomheden derfor havde en ubegrænset statsgaranti (7).

(14)

Ifølge den plan, som Ministerrådet vedtog den 11. april 2006, skulle omdannelsen af ejerskabet af Poczta Polska ske i to faser, nemlig kommercialisering og privatisering. Den 25. juni 2008 underrettede Polen Kommissionen om, at der den 25. april 2008 trådte en ny lov af 11. april 2008 i kraft om ændring af loven der fastsatte, at PP ikke kunne gøres til genstand for konkursbehandling. På grundlag af den nye lov fremgik det imidlertid ikke tydeligt for Kommissionen, hvilken foranstaltning der fandt anvendelse på PP, eftersom dets retsstilling ikke syntes at være ændret.

(15)

Første fase i omdannelsen blev gennemført i henhold til loven af 5. september 2008 om kommercialisering af det offentlige forsyningsselskab PP (8), hvorved PP blev omdannet fra en statslig virksomhed til et aktieselskab (Spółka akcyjna), som finansministeriet ejer 100 % af aktierne i. Som følge deraf mistede PP den retsstilling, som forhindrede det i at gå konkurs. PP's ubegrænsede statsgaranti er dermed afskaffet, og selskabet er nu underlagt almindelig konkursbehandling.

(16)

Der afholdtes flere møder mellem de polske myndigheder og Kommissionen den 27. juni 2007, 20. juli 2007, 26. september 2007 og 25. juli 2008.

(17)

Efter disse møder fremsendte de polske myndigheder yderligere oplysninger, som blev registreret af Kommissionen den 7. december 2007 (A/40109/a), 8. februar 2008 (A/2536), 15. april 2008 (A/7047), 28. april 2008 (A/8137), 18. juni 2008 (A/13261), 7. november 2008 (A/23609), 6. januar 2009 (A/191), 2. februar 2009 (A/2483), 29. april 2009 (A/10409), 15. juni 2009 (A/14530), 4. september 2009 (A/19121), 14. september 2009 (A/19796), 25. september 2009 (A/20558), 1. oktober 2009 (A/20997) og 2. november 2009 (A/23309).

(18)

PP er den nuværende nationale postoperatør, som blev etableret den 1. januar 1992 ved anordning fra ministeren for kommunikation af 4. december 1991, og som hidrører fra omdannelsen af post- og telekommunikationskontoret til post- og telekommunikationsenheder.

(19)

Ved »lov af 12. juni 2003 — postloven« (herefter kaldet »postloven«) (9), er PP blevet pålagt (10) en pligt til at varetage befordringspligten på hele Republikken Polens område.

(20)

Ved gennemførelsen af Strategien for udvikling af PP for 2004-2006 blev PP omdannet til et holdingselskab. Som følge af disse ændringer består den statsejede PP-koncern nu af følgende dattervirksomheder:

(21)

I 2007 tilbød selskabet sine tjenester gennem 8 692 postkontorer, hvoraf 53 % lå i landdistrikter, og 47 % i byområder. PP er den største arbejdsgiver i Polen. I 2006 beskæftigede selskabet over 95 000 medarbejdere.

(22)

PP er primært aktiv inden for postsektoren. Ud over befordringspligten (som er omfattet eller ikke omfattet af eneret) tilbyder selskabet gratis tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten, som f.eks. eksprestjenester, salg af frimærker og omdeling af tryksager eller direkte markedsføring.

(23)

Som følge af den fortsatte nedadgående tendens i omfanget af offentlige posttjenester, navnlig på kontorerne i landdistrikterne, har PP for at udnytte infrastruktur og menneskelige ressourcer optimalt og samtidig overholde de lovpligtige krav om tilgængelighed i flere år udviklet finansielle eller andre kommercielle aktiviteter samt samarbejdet med visse finans- eller forsikringsselskaber. Visse tabsgivende kommercielle tjenester fjernes i dag inden for rammerne af »afhjælpningsprogrammet«, som blev lanceret i slutningen af 2008. PP agter endvidere inden for den nærmeste fremtid at øge antallet og omfanget af de udbudte tjenester for Bank Pocztowy, PAUF og PTUW, som sammen med den igangværende genforhandling om interne afregningspriser ifølge Polens forventninger om nogle år bør medføre et tilfredsstillende afkast for PP-koncernen af de aktiviteter, som udføres på vegne af disse dattervirksomheder.

(24)

PP's finansielle aktiviteter omfatter salg af produkter tilhørende Bank Pocztowy (dattervirksomhed til PKO BP og PP), dvs. lån, konti og indlån, leasingtjenester (gennem PP's dattervirksomhed Post Media Serwis), forskellige finansielle tjenester, herunder pengeoverførsler til bankkonti, levering af kontanter til modtagerens hjem i form af en betalingsinstruks via post, opkrævning af radio- og tv-licens og behandling af bankchecks udstedt af forskellige banker og kassekreditter. PP er ligeledes aktiv på forsikringsmarkedet med distribution af forsikrings- og finansprodukter fra virksomheder, som har kapitalforbindelser til Poczta Polska, dvs. PAUF, OFE Pocztylion og TUW Pocztowe (12). PP forvalter ligeledes en pensionsfond ved navn Pocztylion -Arka PTE S.A.

(25)

Endelig tilbyder PP også it-tjenester gennem dattervirksomheden Postdata og e-handelstjenester.

(26)

Organisatorisk består PP (13) af

(27)

I regnskabsåret 2006 opnåede PP en omsætning på 6 289 mio. PLN (14), et driftsoverskud på 146 mio. PLN og et nettooverskud på 124 mio. PLN. Pr. 1. december 2006 udgjorde egenkapitalen 1 573 mio. PLN, og de samlede forpligtelser, inklusive hensættelser beløb sig til 2 597 mio. PLN, hvoraf de kortfristede forpligtelser udgjorde 1 525 mio. PLN.

(28)

Poczta Polska tilbyder tre forskellige aktivitetstyper:

(29)

I 2006 blev 99 % af PP's omsætning genereret af basisaktiviteter bestående af i) tjenester i forbindelse med befordringspligten (som er omfattet eller ikke omfattet af eneret), ii) kontrakttjenester (primært andre posttjenester, som ikke henhører under befordringspligten, finansielle tjenester som kontantbetalinger til bankkonti og forvaltning af Bank Pocztowys lån og indlån, forvaltning af radio- og tv-licenser og forsikringsmægling) og iii) handelstjenester (primært salg af varer, filateli, lærebøger pr. postordre og handel med fremmed valuta).

(30)

Ved artikel 46, stk. 2, i postloven af 12. juli 2003 (17) blev PP pålagt at varetage befordringspligten på hele Republikken Polens område.

(31)

I artikel 3, stk. 25, i postloven defineres befordringspligten som posttjenester omfattende:

som tilbydes i den nationale og internationale trafik på Republikken Polens område, konsekvent og på kompatible betingelser og til overkommelige priser med en kvalitet, som svarer til lovgivningen, samt sikring af tømning af postkasser og omdeling af postforsendelser mindst en gang hver arbejdsdag og mindst fem gange om ugen.

(32)

Betingelserne for varetagelse af befordringspligten defineres af anordningen fra ministeren for infrastruktur af 9. januar 2004 om betingelserne for varetagelse af befordringspligten (18).

(33)

Den tid, der medgår til befordringen, defineres som følger:

—   prioriterede breve: D + 1 82 %, D + 2 90 %, D + 3 94 %

—   ikke-prioriterede breve: D + 3 85 %, D + 5 97 %

—   prioriterede pakker: D + 1 80 %

—   ikke-prioriterede pakker: D + 3 90 %.

(34)

Der drives et postkontor:

(35)

Ligeledes bør alle distrikter (gmina) med over 2 500 indbyggere have mindst ét postkontor. Et distrikt med under 2 500 indbyggere kan betjenes af et nabodistrikts postkontor eller et mobilt postkontor, hvis dette sikrer en bedre kvalitet, eller de lokale myndigheder har godkendt det på forhånd. Alle kontorer bør være åbne mindst fem dage om ugen.

(36)

I artikel 47 i postloven defineres de tjenester, som er forbeholdt PP. Disse omfatter:

(37)

I henhold til artikel 47 i postloven skal der fastlægges gebyrer for varetagelse af befordringspligten med hensyn til omkostningerne i forbindelse med varetagelsen deraf, og disse gebyrer skal være ens for hele landets område, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.

(38)

Endvidere forbydes det udtrykkeligt i denne lov at støtte befordringspligt, som ikke er omfattet af eneret, med indtægter fra tjenester, som er omfattet af eneret.

(39)

Ifølge artikel 12 i »lov af 30. juli 1997 om det offentlige forsyningsselskab PP« skal PP drive sin virksomhed på grundlag af sine egne planer ifølge reglen om omkostningseffektivitet og økonomisk effektivitet.

(40)

På grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet har Polen til hensigt at forbyde lovbeskyttede monopoler på posttjenester senest den 31. december 2012.

(41)

På baggrund af artikel 17 i »lov af 30. juli 1997 om det offentlige forsyningsselskab PP« (19) samt på baggrund af »postloven«, »anordning fra ministeren for infrastruktur af 9. januar 2004 om betingelserne for varetagelse af befordringspligten« og »anordning fra finansministeren af 24. december 2003« agter de polske myndigheder at yde støtte til PP for at kompensere for de potentielle tab i forbindelse med varetagelsen af befordringspligten.

(42)

Denne støtte ydes efterfølgende på baggrund af de eventuelle registrerede tab i et bestemt regnskabsår. Støttebeløbet begrænses til beløbet for de lidte tab.

(43)

Kommissionen fokuserede i den indgående vurdering af foranstaltningen på, om foranstaltningen stemmer overens med kompatibilitetsbetingelserne i fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte i form at kompensation for offentlig tjeneste. En sådan undersøgelse fokuserede primært på at opnå rimelig sikkerhed for, at staten ikke overkompenserer for de ekstra nettoomkostninger (20), som Poczta Polska pådrager sig i forbindelse med afviklingen af befordringspligten.

(44)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(45)

Polen fremsendte sine bemærkninger i løbet af undersøgelsen (se betragtning 17 ovenfor).

(46)

Polen fremsendte oplysninger om PP's organisationsstruktur, aktiviteter og relevante markeder, hvor virksomheden er aktiv (se afsnit II.1), gældende lovgivning, relevante regnskabsregler og metoder, diverse relevante oplysninger og rapporter fra den nationale tilsynsmyndighed vedrørende omkostningsfordelingssystemets overensstemmelse med artikel 52 i postloven og anordningen fra finansministeren af 24. december 2003 (herefter kaldet »anordningen«).

(47)

Mere specifikt informerede Polen Kommissionen om relevant lovgivning, såsom loven af 30. juli 1997 om det offentlige forsyningsselskab PP, postloven af 12. juli 2003 med senere ændringer, anordningen fra finansministeren af 24. december 2003 og loven af 5. september 2008 om kommercialisering af det offentlige forsyningsselskab PP.

(48)

Polen fremsendte detaljerede oplysninger om postoperatørens brug af adskilte opgørelser og den anvendte omkostningsfordelingsmetode med henblik på at kvantificere omkostningerne i forbindelse med befordringspligten (21).

(49)

Polen fremsendte oplysninger om forskellige kategorier af omkostninger og indtægter, resultater for aktivitetsområder (22), detaljerede resultater for enkelte tjenester, regnskaber og andre typer finansielle oplysninger.

(50)

Alle tidligere rapporter (23), som udsendes årligt af den nationale tilsynsmyndighed, er blevet stillet til rådighed for Kommissionen.

(51)

De polske myndigheder anførte, at PP's interne regnskabssystem er baseret på anvendelse af ensartede og objektivt begrundede principper for produktøkonomiopgørelser i overensstemmelse med bestemmelserne i postloven, som gennemfører artikel 14, stk. 2, i direktiv 97/67/EF, som indfører adskilte opgørelser i befordringspligtige virksomheders interne regnskabssystem, i polsk lovgivning.

(52)

På grundlag af artikel 52, stk. 1 (24), og artikel 52, stk. 2 (25), i den polske postlov skal PP føre regnskaber på en sådan måde, at i) omkostninger kan beregnes særskilt for de enkelte tjenester, som er omfattet af eneret, og samlet for tjenester, som ikke er omfattet af eneret (både tjenester, som er omfattet af befordringspligten, og tjenester, som ikke er omfattet af heraf) samt ii) gør det muligt at beregne enhedsomkostninger. I overensstemmelse med postloven udstedte finansministeren den 24. december 2003 en anordning om den metode, som den befordringspligtige virksomhed (26) anvender til omkostningsfordeling. Denne anordning (27), som trådte i kraft den 1. januar 2004, gennemfører artikel 14, stk. 3, i direktiv 97/67/EF.

(53)

PP opdeler sit integrerede regnskabssystem i tre hovedkategorier:

(54)

Inden for det eksterne regnskabssystem (a) indregnes udgifter efter type (28).

(55)

Inden for det analytiske regnskabssystem (b) omfatter regnskabsposter med omkostninger og indtægter:

(56)

Inden for systemet med fordeling af omkostninger til tjenester (c) opdeles omkostninger i:

—   Direkte omkostninger: Disse omkostninger kan direkte tilskrives en bestemt tjeneste på grundlag af direkte målinger eller kildedokumenter. I 2006 udgjorde de […] (29) af PP's samlede omkostninger. Disse omkostninger omfatter bl.a. omkostninger i forbindelse med formularer til bestemte tjenester, endelig betaling til udenlandske postadministrationer eller omkostninger til drift af serviceenheder vedrørende RTV-abonnement.

—   Indirekte omkostninger: Disse omkostninger, som ikke direkte kan henføres til tjenester, henføres til opgørelserne for indirekte omkostninger og fordeles derefter mellem tjenesterne ved hjælp af bestemte fordelingsnøgler. I 2006 udgjorde de […] af PP's samlede omkostninger. De vigtigste kategorier af indirekte omkostninger (30) er:

a)   Driftsomkostninger (31): I 2006 udgjorde de […] af PP's samlede omkostninger. Disse omkostninger vedrører den teknologiske proces i forbindelse med varetagelse af tjenester som indsamling, sortering og omdeling af postforsendelser. Denne proces omfatter størstedelen af PP's arbejdsstyrke, hvilket forklarer de høje omkostninger. Endvidere kan disse omkostninger også omfatte afskrivninger og vedligeholdelse af det udstyr, som anvendes i den teknologiske proces, som sorteringsmaskiner, transportbånd, vægte m.v. Driftsomkostninger henføres til tjenester ved hjælp af nøgler baseret på den tid, som er nødvendig for at varetage tjenesten. Individuelle aktiviteter, som udøves på postkontorer, hovedkontorer og i omdelingsområder, er standardiserede (32). I 2006 talte PP omkring 600 standardiserede aktiviteter, som regelmæssigt opdateres. I 2006 omfattede vurderingen 5 577 postkontorer, 242 hovedkontorer og 23 800 omdelingsområder.

b)   Transportomkostninger (33): I 2006 udgjorde de […] af PP's samlede omkostninger. Disse omkostninger omfatter omkostninger i forbindelse med logistikcentrets transport af postfragt samt omkostninger i forbindelse med postfragt, som transporteres af udenlandske fragtmænd. Transportomkostninger henføres til tjenester ved hjælp af nøgler, primært baseret på vægten (34) af den transporterede postforsendelse.

c)   Omkostninger til vedligeholdelse af net (35): I 2006 udgjorde de […] af PP's samlede omkostninger. Disse omkostninger vedrører vedligeholdelse af postkontorer, f.eks. husleje, energi, udstyr, reparation og vedligeholdelse af bygninger, skatter og afgifter. Ifølge Polen fordeles disse omkostninger mellem alle typer tjenester og ikke kun de offentlige posttjenester, som nettet blev bygget til, og vedligeholdes for. De henføres til fungerende tjenester med summen af i) direkte omkostninger plus ii) indirekte driftsomkostninger plus iii) indirekte transportomkostninger, som allerede er henført til tjenester.

d)   Andre indirekte omkostninger (36): I 2006 udgjorde de […] af PP's samlede omkostninger. Disse omkostninger omfatter navnlig logistikcentrets omkostninger i forbindelse med omdeling af pakker og efterkravsforsendelser, omdeling og indsamling af eksprespost, telegrammer, omkostninger i forbindelse med tredjeparts tømning af postkasser, omdeling af post, adresseløs post og videresendelses- og sorteringstjenester, omkostninger i forbindelse med national lufttransport og tredjepartstjenester. Omkostninger i forbindelse med levering af disse tjenester fordeles til tjenester ved hjælp af nøgler, primært baseret på antal registrerede omdelte forsendelser.

—   Andre omkostninger (eller »generalomkostninger« (37)): Disse fællesomkostninger henføres til tjenester på grundlag af en generel fordelingsnøgle, dvs. de fordeles forholdsmæssigt og dermed ifølge det procentvise tillæg af tidligere henførte omkostninger. De vigtigste omkostningskategorier er:

a)   General-, administrations- og udviklingsomkostninger (38): I 2006 udgjorde de […] af de samlede omkostninger for alle tjenester. Disse omkostninger vedrører især udgifter til generel administration, regnskab og økonomi samt udviklingsomkostninger. De omfatter: Afskrivninger på bygninger, strukturer og lokaler samt maskiner og udstyr, både til almindelig brug og det udstyr, der anvendes på administrative arbejdspladser, omkostninger til drift og vedligeholdelse af administrationslokaler og udstyr hertil, personalelønninger og -bidrag, kontorartikler og kontorudstyr, som anvendes af de administrative medarbejdere, omkostninger i forbindelse med udviklings- og gennemførelsesprojekter og andre foranstaltninger, som gennemføres på centralt plan. Disse henføres til et produkt ved hjælp af »cost to cost«-metoden (39).

b)   Salgsomkostninger og handelsomkostninger: I 2006 udgjorde de […] af de samlede omkostninger for alle tjenester.

—   Salgsomkostninger (40): Disse omkostninger henføres til salg af tjenester og omfatter også omkostninger i forbindelse med salgsvedligeholdelse, markedsføringsomkostninger og reklameomkostninger. Salgsomkostninger henføres til tjenesterne ved hjælp af »cost to cost«-metoden.

—   Handelsomkostninger (41): Disse omkostninger afholdes i forbindelse med udøvelse af handelsaktiviteter, herunder markedsføring og distribution af handelsprodukter på postkontorer, benzinstationer, cafeterier og filatelistiske enheder. De omfatter primært omkostninger i forbindelse med opbevaring af handelsvarer samt personale- og materialeomkostninger i forbindelse med denne aktivitet. Disse omkostninger henføres til omkostninger i forbindelse med køb af varer og solgte materialer.

c)   Finansielle omkostninger: De finansielle omkostninger, som vedrører renter, valutakursforskelle samt leje af transportmidler og andre anlægsaktiver, er indarbejdet i beregningen af tjenesternes omkostninger. I 2006 udgjorde de […] af de samlede omkostninger for PP's tjenester.

(57)

PP's analytiske regnskab gennemføres i forbindelse med det generelle regnskab.

(58)

En betydelig del af omkostningerne i PP er indirekte omkostninger, hvor det er muligt at identificere omkostningsbærerne og målingen af disse. »Andre omkostninger«, som muligvis ikke er klassificeret som direkte eller indirekte, henføres til tjenesterne i forbindelse med beregning af enhedsomkostninger i forhold til de omkostninger, som tidligere er henført til de enkelte tjenester (42).

(59)

Metoden til beregning af enhedsomkostninger har været genstand for ændringer. Eksempelvis er fordelingsrækkefølgen for »andre omkostninger« afregnet ved et tillæg i forhold til de tidligere henførte direkte og indirekte omkostninger ændret (43). Beregningen af enhedsomkostninger i PP gennemføres af selskabets regnskabscenter.

PP's regnskabsmodel

(60)

Indtægter fra salg stammer fra post- og finansieringsaktiviteter og andre aktiviteter (44), som udøves af PP. Finansielle indtægter omfatter primært modtaget udbytte eller modtagne renter (dvs. på indlån, tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser). Andre driftsindtægter består primært af indtægter fra afhændelse af ikke-finansielle anlægsaktiver, skadeserstatning, afskrivninger af forfaldne forpligtelser, annullering af ubenyttede hensættelser og indtægter fra sociale velfærdsaktiviteter.

(61)

Indtægter fra salg kan typisk henføres direkte til tjenester. Finansielle indtægter og andre driftsindtægter, som kan henføres direkte til en bestemt gruppe tjenester, blev fordelt som følger:

—   Finansielle indtægter fra valutakursforskelle: hvoraf […] er positive valutakursforskelle som følge af afregninger mellem administrationer i postanliggender i udenlandsk omsætning, blev henført til gruppen af posttjenester (både tjenester, som er omfattet af befordringspligten, og tjenester, som ikke er omfattet af heraf), og de sidste […] af indtægterne, som er direkte forbundet med salg af valuta, henførtes til den tredje gruppe, »andre« (45).

—   Andre driftsindtægter fra støtte til tjenester, som er underlagt en lovpligtig afgiftsfritagelse: Disse henførtes fuldt ud til den befordringspligt, som fritagelsen henviste til.

(62)

Finansielle indtægter og andre driftsindtægter, som ikke kunne henføres direkte til tjenester, henførtes til grupper af tjenester efter det forhold, som blev anvendt til fordeling af finansielle omkostninger og andre driftsomkostninger til disse grupper af tjenester.

(63)

PP's 151 tjenester er fordelt på tre makrokategorier: Posttjenester, finansielle tjenester og andre. Hver af tjenesterne er opgjort adskilt. Fordelingen af omkostninger og indtægter for 2006 på PP's tre vigtigste kategorier af tjenester vises i bilag 1.

(64)

I postloven fastlægges det (46) på den ene side, at den nationale tilsynsmyndighed skal sikre, at PP fører regnskaber i overensstemmelse med postlovens bestemmelser og anordningen af 23. december 2003, og på den anden side, at det revisionsfirma, som er ansvarligt for at påtegne regnskaberne fra den befordringspligtige virksomhed, ligeledes skal kontrollere, at regnskaberne stemmer overens med ovennævnte regler om adskilte opgørelser.

(65)

Ifølge Polen har den nationale tilsynsmyndighed (UKE) blandt andet vurderet, i hvilket omfang PP opfyldte kravene i henhold til artikel 52 i postloven og anordningen fra finansministeren af 24. december 2003. I denne undersøgelse er det hele tiden blevet konkluderet, at i) enhedsomkostninger beregnes for hver enkelt tjeneste fra eneretsområdet, og ii) procedurerne for omkostningsberegning særskilt dækkede befordringspligten, som ikke er omfattet af eneret, og tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten, hvilket betyder, at PP udarbejdede sine regnskaber og sin omkostningsfordeling i overensstemmelse med kravene i artikel 52, stk. 1, i postloven. Endvidere fik revisorerne årligt rimelig sikkerhed for, at PP henførte omkostninger til tjenester på en direkte og indirekte måde, og at omkostningerne blev henført i henhold til den metode, som er defineret i anordningen fra finansministeren af 24. december 2003 om metoden til at dele omkostninger afholdt af den befordringspligtige operatør.

(66)

Som følge af den nationale tilsynsmyndigheds årlige kontrol stilles der en række forslag i rapporten. Ifølge Polen er der i de seneste år indført procedurer og retningslinjer for at forbedre kvaliteten eller gennemførelsen af de anvendte fordelingsnøgler. Eksempelvis blev der indført en procedure for direkte omkostningskontrol i PP, som ventes at omfatte følgende opgaver: a) revurdering af, om en vis type direkte omkostninger kan forekomme inden for en bestemt tjeneste, b) kontrol af korrekt fordeling af direkte omkostninger mellem tjenesterne, f.eks. tjenester, som er omfattet eller ikke omfattet af eneret, forretnings- og prioritetstjenester, c) overvågning af en ensartet tilgang til registrering af direkte omkostninger for tjenester i hver af regnskabscentrets regionale filialer og d) periodisk gennemgang af faste omkostninger for at identificere omkostninger, som ikke er forbundet med levering af posttjenester.

(67)

I henhold til artikel 52a, stk. 1 (47), i postloven har PP ret til at modtage kompensation for tabet på befordringspligten, men dette beløb kan ikke overstige forskellen mellem omkostningerne for varetagelse af befordringspligten og indtægter fra denne pligt (se artikel 52a, stk. 2 (48).

(68)

I artikel 52a.4 anføres følgende: »Støtte for det år, hvor tabet lides, ydes frem til den 31. december i hvert år efter det år, som støtten henviser til, på baggrund af det fremsendte fra formanden for UKE og frem til den 30. november i året efter det år, som støtten henviser til, til den kompetente minister for post og telekommunikation: 1) kopi af den offentlige operatørs regnskab, som er gennemgået af revisoren, i henhold til artikel 52, stk. 6, 2) oplysninger om, at betingelserne i henhold til lovgivningen, i henhold til hvilken befordringspligten er pålagt, er opfyldt, 3) oplysninger om verificerede krav til udarbejdelse af regnskaber og omkostningsfordeling i henhold til artikel 52, stk. 1 og 2, 5. Bestemmelserne i artikel 33a skal være gældende for støtten i henhold til stk. 1«.

(69)

De polske myndigheder anførte, at der ikke var lidt tab i forbindelse med varetagelsen af befordringspligten i perioden 1998-2008. Der fandt således ingen statslig kompensation sted i den pågældende periode.

(70)

En mere detaljeret opdeling af resultaterne for 2006 i posttjenesten findes i bilag 2.

(71)

Ifølge prognoserne for 2009-2011 forventes der et nettooverskud på posttjenesten. I hele foranstaltningens periode, dvs. 2006-2011, vil PP angiveligt ikke modtage kompensation for opfyldelse af befordringspligten (yderligere oplysninger om realiserede og forventede omkostninger og indtægter inden for befordringspligten findes i bilag 3).

Tabel 1

(72)

Polen kvantificerede omkostninger og indtægter i forbindelse med befordringspligten på baggrund af ovennævnte adskillelse af opgørelser og fordelingsmetode.

(73)

Polen anførte, at i lyset af i) oplysningerne fra Polen om omkostningsfordelingsmetoder og relaterede procedurer, ii) de fremsendte oplysninger, iii) de eksisterende lovbestemmelser om kompensation og iv) den manglende inddragelse af en rimelig fortjeneste i beregningsgrundlaget for kompensationsbeløbet, vil foranstaltningen ikke betyde, at PP overkompenseres for varetagelse af sin forpligtelse til offentlig tjeneste.

(74)

I traktatens (TEUF) artikel 107, stk. 1, fastsættes følgende: »Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(75)

For at blive klassificeret som statsstøtte skal fordele kunne tilskrives staten og ydes direkte eller indirekte ved hjælp af statsmidler.

(76)

I den aktuelle sag betales den kompensation, som ydes til PP for varetagelse af befordringspligten, af statens budget. Specifikke retlige instrumenter som »lov af 30. juli 1997 om det offentlige forsyningsselskab PP«, »postloven«, »anordningen fra ministeren for infrastruktur af 9. januar 2004 om betingelserne for varetagelse af befordringspligten« og »anordningen fra finansministeren af 24. december 2003« udgør retsgrundlaget for ydelsen af denne kompensation.

(77)

De to ovennævnte kumulative betingelser er derfor opfyldt i denne sag.

(78)

Endvidere forbydes støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, som begunstiger »visse virksomheder eller visse produktioner«, dvs. selektiv støtte.

(79)

Kompensationen ydes udelukkende til PP, og dermed er den selektiv.

(80)

For at udgøre statsstøtte skal en foranstaltning medføre en fordel for modtagerne.

(81)

Det fremgår tydeligt af Domstolens retspraksis, at kompensation for offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte i den i artikel 107, stk. 1, i TEUF anførte forstand, hvis den opfylder visse betingelser (50). Hvis kompensationen for den offentlige tjeneste ikke opfylder disse betingelser, og hvis de generelle kriterier for anvendelsen af artikel 107, stk. 1, i TEUF opfyldes, udgør en sådan kompensation statsstøtte.

(82)

I sin dom i Altmark fastlægger Domstolen betingelserne for, hvornår kompensation for offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte som følger:

(83)

Hvor disse fire kumulative kriterier er opfyldt, udgør kompensation for offentlig tjeneste ikke statsstøtte, fordi den ikke giver en økonomisk fordel, og artikel 107, stk. 1, og artikel 108 i TEUF finder ikke anvendelse. Hvis medlemsstaterne ikke opfylder disse kriterier, og hvis de generelle kriterier for anvendelsen af artikel 107, stk. 1, i TEUF opfyldes, udgør kompensation for offentlig tjeneste statsstøtte, som skal anmeldes i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(84)

I den foreliggende sag mener Kommissionen, at det fjerde kriterium ikke er opfyldt.

(85)

Først og fremmest blev den offentlige tjeneste ikke tildelt som følge af en åben procedure for tildeling af offentlige kontrakter.

(86)

For det andet har de polske myndigheder ikke argumenteret for, at PP modtager kompensation ifølge omkostningerne for en gennemsnitsvirksomhed i sektoren, ligesom Kommissionen ikke er i stand til at konkludere, at PP's omkostninger svarer til omkostningerne i en veldrevet gennemsnitsvirksomhed. Endvidere henviser den ventede støtte til lidte tab. Det kan således konkluderes, at den relevante selektive foranstaltning bør anses for at give PP en fordel, som kan klassificeres som en økonomisk fordel i den i artikel 107, stk. 1, i TEUF anførte forstand.

(87)

I artikel 107, stk. 1, i TEUF forbydes ligeledes støtte, som påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene.

(88)

I sin vurdering af disse to betingelser skal Kommissionen ikke fastslå, at støtten har en reel indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, og at konkurrencevilkårene rent faktisk fordrejes, men udelukkende undersøge, om den pågældende støtte vil påvirke en sådan handel og fordreje konkurrencevilkårene (51). Når en medlemsstat yder støtte, styrkes en virksomheds position sammenlignet med andre virksomheder, som konkurrerer om handelen internt i Unionen, og sidstnævnte anses for at blive påvirket af denne støtte.

(89)

Det er ikke nødvendigt for PP selv at blive involveret i Unionens interne handel. Støtte fra en medlemsstat til en virksomhed kan bidrage til at bevare eller øge nationale aktiviteter med det resultat, at virksomheder etableret i andre medlemsstater har en mindre chance for at komme ind på den pågældende medlemsstats marked. Endvidere kan styrkelsen af en virksomhed, som indtil da ikke var involveret i EU’s interne handel, give den pågældende virksomhed mulighed for at trænge ind på en anden medlemsstats marked.

(90)

Med hensyn til brevsegmentet uden for området, som er omfattet af eneret, har tre operatører licens til at varetage disse tjenester. Disse virksomheder er PP, »Dystrybucja Polska Sp. z o.o« og »Indesys Dominik Steinhaus«. Ifølge de polske myndigheder står Poczta Polska fortsat stærkt i dette segment, fordi en af konkurrenterne (»Dystrybucja Polska Sp. z o.o.«) koncentrerer sig om distribution af reklametryksager, og den anden begrænser sine aktiviteter til Masovia-regionen.

(91)

Segmentet med den polske pakke- og kurertjeneste er yderst konkurrencedygtigt. PP's markedsandel af pakkesegmentet udgør […], og dets markedsandel af kurersegmentet udgør […] (52). Aktive virksomheder på dette marked er virksomheder, som leverer tjenester af høj kvalitet til en høj pris (DHL, TNT, UPS), eller virksomheder, som leverer grundlæggende tjenester (f.eks. General logistic systems, Opek, Schenker, X-Press Couriers, Blyskawica).

(92)

PP's andel af segmentet med reklameforsendelser udgør ca. […], mens dets andel af segmentet med adresseløse trykte formularer er ca. […] (53). Trods PP's markedsandel på […] ses en aggressiv politik blandt det voksende antal konkurrenter.

(93)

Vedrørende finansielle tjenester minder Kommissionen om, at banksektoren har været åben for konkurrence i mange år. Progressiv liberalisering har forstærket den konkurrence, som måske allerede følger af fri bevægelighed for kapital i henhold til TEUF.

(94)

PP's finansielle aktiviteter omfatter salg af produkter tilhørende Bank Pocztowy (dattervirksomhed til PKO BP), dvs. lån, konti og indlån, leasingtjenester (gennem PP's dattervirksomhed Post Media Serwis), forskellige finansielle tjenester, herunder pengeoverførsler til bankkonti, levering af kontanter til modtagerens hjem i form af en betalingsinstruks via post, opkrævning af radio- og tv-licens og behandling af bankchecks udstedt af forskellige banker og kassekreditter. PP er ligeledes aktiv på forsikringsmarkedet med distribution af forsikrings- og finansprodukter fra virksomheder med kapitaltilknytning til Poczta Polska, dvs. PAUF, OFE Pocztylion og TUW Pocztowe. PP forvalter ligeledes en pensionsfond ved navn Pocztylion -Arka PTE S.A.

(95)

Da PP distribuerer forsikrings- og finansprodukter fra dattervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, konkurrerer det med andre banker, forsikringsselskaber og mæglere. I de seneste år har PP desuden udvidet sit udbud af betalingstjenester til kunderne betydeligt, idet virksomheden til de traditionelle postinstrumenter har føjet en række instrumenter, der tidligere kun blev udbudt af banker (betalings- og kreditkort, pengeoverførsler og stående debiteringsordrer for forbrugsregninger). Denne udvikling har øget muligheden for at udskifte de finansielle tjenester, som udbydes af PP, med dem, der udbydes af bankerne.

(96)

Finansielle institutioner fra forskellige medlemsstater driver virksomhed i Polen, enten direkte gennem filialer eller repræsentantskabskontorer eller indirekte gennem kontrol af polskbaserede banker og finansielle institutioner.

(97)

Som konklusion er der konkurrence blandt virksomheder fra forskellige medlemsstater inden for postsektoren og sektoren for finansielle tjenester. Kompensationen for offentlig tjeneste, som kan ydes til PP, ville styrke PP's position i forhold til post- og finansvirksomheder etableret i Polen eller andre medlemsstater, der som følge deraf kan få større problemer med at komme ind på det polske marked. Foranstaltningen kan derfor fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(98)

Enhver kompensation til PP i henhold til den nuværende foranstaltning ville udgøre statsstøtte i den i artikel 107, stk. 1, i TEUF anførte forstand.

(99)

Som nævnt i afsnit I ovenfor er sagen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, efter beslutningen af 9. januar 2007 stadig åben for perioden 1. januar 2006 og fremefter.

(100)

I punkt 25 i fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (54) fra 2005 (herefter kaldet »rammebestemmelserne«) anføres følgende: »Disse rammebestemmelser finder anvendelse i en periode på seks år fra datoen for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende«. I rammebestemmelsernes punkt 26 anføres følgende: »Kommissionen vil anvende disse rammebestemmelser på alle anmeldte statsstøtteprojekter og træffe en beslutning om projekterne efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, også selv om de pågældende projekter blev anmeldt forud for denne offentliggørelse«.

(101)

Den pågældende støtte er anmeldt til de polske myndigheder inden for proceduren for »overgangsordningen« (se beslutningen om at indlede proceduren i artikel 88, stk. 2, af 25. juni 2005). Det følger, at de gældende lovbestemmelser for vurdering af foranstaltningens forenelighed i perioden 2006-2011 er fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste.

(102)

Kommissionen finder, at »på fællesmarkedets nuværende udviklingsstade kan en sådan kompensation for offentlig tjeneste, som er statsstøtte i den i artikel 107, stk. 1, i TEUF anførte forstand, erklæres for forenelig med traktaten i henhold til artikel 106, stk. 2, hvis den er nødvendig for udførelsen af den pågældende tjeneste af almindelig økonomisk interesse og ikke påvirker udviklingen i samhandelen på en måde, der er i strid med Fællesskabets interesse«.

(103)

For at opnå en sådan balance anvender Kommissionen rammebestemmelserne til at vurdere den foreliggende sags forenelighed. I henhold til rammebestemmelserne er de tre grundlæggende kriterier for forenelighed, at i) den pågældende tjeneste er en ægte offentlig tjeneste (dvs. at det ikke er en fejl at klassificere den som en tjeneste af almindelig økonomisk interesse), at ii) udførelsen af tjenesten skal være overdraget virksomheden ved en officiel retsakt, som indeholder de i afsnit 2.3 i ovennævnte fællesskabsrammebestemmelser anførte elementer, og at iii) der ikke forekommer overkompensation af virksomheden for varetagelsen af den offentlige tjeneste (idet der tages højde for en rimelig fortjeneste).

(104)

Som anført i rammebestemmelserne har medlemsstaterne vide skønsbeføjelser, hvad angår arten af de tjenesteydelser, der kan betegnes som værende af almindelig økonomisk interesse. Det er derfor Kommissionens opgave at sikre, at disse skønsbeføjelser anvendes på en måde, der ikke er åbenlyst forkert, hvad angår definitionen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

(105)

Forpligtelsen til offentlig tjeneste, som er pålagt PP, er befordringspligten i overensstemmelse med postdirektivet (se afsnit II.2 ovenfor). Varetagelse af befordringspligten på hele det polske område med henblik på at tilbyde den polske befolkning samme grundlægende tjenester til samme pris, er et klassisk tilfælde af tjenester af almindelig økonomisk interesse.

(106)

Den befordringspligt, som er pålagt PP, klassificeres således som en tjeneste af almindelig økonomisk interesse i den i artikel 106 i TEUF anførte forstand.

(107)

Som anført i rammebestemmelserne indebærer begrebet tjeneste af almindelig økonomisk interesse i den i EF-traktatens artikel 86 anførte forstand, at den pågældende virksomhed har fået overdraget en særlig opgave. Ansvaret for driften af tjenesten af almindelig økonomisk interesse skal overdrages den pågældende virksomhed ved en eller flere officielle retsakter.

(108)

I den foreliggende sag udgør postloven af 12. juli 2003 og »anordningen fra ministeren for infrastruktur af 9. januar 2004 om betingelserne for varetagelse af befordringspligten« de retsinstrumenter, som definerer og overdrager tjenesten af almindelig økonomisk interesse repræsenteret ved befordringspligten (se afsnit II.2, II.3 og IV.4 ovenfor) til PP.

(109)

I overensstemmelse med afsnit 2.3 i ovennævnte fællesskabsrammebestemmelser angiver disse retsakter navnlig:

(110)

Selv om der i artikel 52 og 52a i postloven og anordningen fra finansministeren af 24. december 2003 allerede er fastlagt principper for kompensation (55), er disse utilstrækkelige i forhold til at anse kravene i punkt 12, litra d), og punkt 12, litra e), i rammebestemmelserne for at være opfyldt.

(111)

Ifølge punkt 2.2 i »anordningen« er den type resultater, som skal henføres til tjenesterne, begrænset til »Omkostninger i forbindelse med salg af produkter, varer og materialer«, »Salgsomkostninger«, »General- og administrationsomkostninger« og »Rente fra forpligtelser til finansiering af posttjenester, herunder valutakursforskelle«. Kommissionen mener derfor ikke, at alle parametre, som er relevante for beregningen af kompensationen, er anført i de nationale retsakter. Som følge af at visse omkostninger og indtægter (56) er helt udeladt i de nationale retsakter fra den liste over poster, som skal henføres til tjenester, er den efterfølgende kontrol og gennemgang ligeledes udeladt (se afsnit V.2.3.3 nedenfor).

(112)

I artikel 52a, stk. 4, fastlægges visse krav, som er indført for UKE med henblik på at fortsætte med godkendelsen af støtte, som kompenserer postoperatøren for varetagelsen af befordringspligten, dvs. tidligere fremsendelse af 1) den offentlige operatørs regnskab, som er gennemgået af revisoren, 2) oplysninger om opfyldelsen af betingelserne for overdragelse og 3) oplysninger om verificerede krav til udarbejdelse af regnskaber og omkostningsfordeling i henhold til artikel 52, stk. 1 og 2. Af samme årsag som anført ovenfor, da der i artikel 52, stk. 2, henvises direkte til anordningen, og dette kun angiver fordelingen af visse omkostninger til tjenester, mener Kommissionen ikke, at der i de(n) relevante nationale retsakt(er) er taget højde for alle parametre, som er relevante for beregningen af kompensationen. Hvis der således ikke blev taget højde for alle parametre, som er relevante for beregningen af kompensationen, skal kravet om præcisering i de relevante nationale retsakter af forholdsreglerne for undgåelse af overkompensation anses for ikke at være fuldt ud opfyldt. Den begrænsede anvendelse af de årlige verificeringer, som hvert år udføres, bekræfter denne påstand (se yderligere forklaringer i afsnit V.2.3.5 nedenfor). Analogt dermed synes de af Kommissionen undersøgte bestemmelser ikke at indeholde nogen forholdsregler for tilbagebetaling af eventuel overkompensation.

(113)

Kommissionen finder således, at kravene vedrørende præciseringen i de relevante nationale retsakter af i) parametrene for beregning, kontrol og revision af kompensationen (punkt 12, litra d), i rammebestemmelserne), og af ii) forholdsreglerne for undgåelse af og for tilbagebetaling af overkompensation (punkt 12, litra e), i rammebestemmelserne) ikke er fuldt ud opfyldt. Endvidere mener Kommissionen af ovennævnte årsager, at det er tilstrækkeligt tydeligt at præcisere målet for den årlige verificering i den relevante nationale retsakt, nemlig at sikre, at der ikke forekommer overkompensation.

(114)

Konkluderende, indeholder overdragelsen ikke alle de elementer, som kræves af rammebestemmelserne for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste, nemlig de elementer, som anføres i punkt 12, litra d), og punkt 12, litra e), i rammebestemmelserne. Det andet kriterium kan således kun anses for at være delvist opfyldt, og der er vedtaget passende foranstaltninger med henblik på at indarbejde de i punkt 128.i nævnte omkostninger og indtægter for at vurdere, om det er nødvendigt at yde kompensation til PP ifølge den relevante foranstaltning og sikre, at denne kompensation er forenelig.

(115)

Analysen af gennemførelsen af foranstaltningen i afsnit V.2.3 nedenfor viser mere tydeligt de praktiske konsekvenser af en ufuldstændig definition af parametre og forholdsregler til undgåelse af overkompensation.

(116)

I henhold til punkt 14 i rammebestemmelserne må kompensationen »ikke overstige, hvad der er nødvendigt til dækning af de omkostninger, der er forbundet med at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, under hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af disse forpligtelser.« Endvidere anføres det, at de »omkostninger, der skal tages hensyn til i den forbindelse, er alle omkostninger ved udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. (…) Har virksomheden andre aktiviteter ud over tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, kan kun de omkostninger, der er knyttet til denne tjenesteydelse, tages i betragtning (…)«.

(117)

PP's aktiviteter er ikke begrænset til tjenester af almindelig økonomisk interesse (se afsnit II.1 ovenfor).

(118)

For at kunne konkludere, at dette kriterium er opfyldt, er det i dette tilfælde nødvendigt at kvantificere omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste (befordringspligten), som er pålagt PP ved retsakterne om overdragelse, og derefter sammenligne dem med de fordele, som staten yder PP.

(119)

I artikel 52a i den polske postlov anføres det allerede tydeligt, at det ikke er tilladt at overkompensere: »1. Den polske operatør, som er pålagt varetagelsen af befordringspligten, modtager fra statens budget støtte til den varetagne befordringspligt, hvis den lider tab. 2. Støttebeløbet fastlægges i henhold til lovgivningen — budgetloven, under hensyntagen til princippet om, at det samlede støttebeløb ikke kan overstige forskellen mellem omkostningerne i forbindelse med varetagelse af befordringspligten og indtægter fra denne pligt…«.

(120)

Kommissionen fandt, at summen af visse kategorier af indtægter og omkostninger i det analytiske regnskab ligeledes var registreret i det egentlige regnskab. Som følge af, at der udarbejdes et analytisk regnskab inden for det eksterne regnskab (57), og dette hvert år er genstand for ekstern revision, som ikke medførte nogen væsentlige bemærkninger, har Kommissionen ingen grund til at tvivle på, at de interne indtægter og omkostninger rent faktisk påløb.

(121)

Eftersom PP ikke blot er leverandør af tjenester af almindelig økonomisk interesse, men også leverandør af andre kommercielle tjenester, medfører artikel 14, stk. 2, i direktiv 97/67/EF en forpligtelse for selskabet til at anvende adskilte opgørelser i det interne regnskab.

(122)

På baggrund af artikel 52, stk. 1, i postloven skal PP føre regnskab på en sådan måde, at omkostningerne kan beregnes særskilt for hver af de tjenester, som er omfattet af eneret, og samlet for tjenester, som ikke er omfattet af eneret, fordelt på tjenester, som er omfattet af befordringspligten, og tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten.

(123)

Kommissionen har kontrolleret, at der i det interne regnskabssystem klart skelnes mellem opgørelser for tjenester, som er omfattet af befordringspligten, (fordelt på tjenester, som er omfattet af eneret, og tjenester, som ikke er omfattet af eneret) og tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten. Polen har fremlagt dokumentation for en sådan adskillelse ved at fremvise resultater for de enkelte tjenesters opgørelser og samlede resultater for grupper af tjenester.

(124)

Som det fremgår af de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, og af den årlige undersøgelse udført af den nationale tilsynsmyndighed, beregnes PP's resultater særskilt for hver enkelt tjeneste, som er omfattet af eneret (58), og samlet for hver enkelt af følgende grupper i) tjenester, som er omfattet af befordringspligten, men som ikke er omfattet af eneret og ii) andre kommercielle tjenester (som ikke er tjenester af almindelig økonomisk interesse) i overensstemmelse med kravene i postlovens artikel 52, stk. 1.

(125)

Navnlig viser rapporterne fra den nationale tilsynsmyndighed for 2006 og 2007, at PP som offentlig befordringspligtig virksomhed, håndterede sin bogføring og omkostningsfordeling på en måde, som gør det muligt at adskille omkostninger for de enkelte tjenester, som er omfattet af eneret, og samlet for tjenester, som ikke er omfattet af eneret, idet der skelnes mellem tjenester, som er omfattet af befordringspligten, og tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligt, i overensstemmelse med kravene i artikel 52, stk. 1, i postloven.

(126)

På baggrund af de af Polen fremsendte oplysninger om PP's adskillelse af opgørelser, om dokumentationen for den gennemførte eksterne kontrol vedrørende den korrekte regnskabsmæssige fordeling af tjenester, som er omfattet af befordringspligten, og tjenester, som ikke er omfattet heraf, samt Kommissionens gennemførte kontrol kan det med rimelighed konkluderes, at den regnskabsmæssige opdeling mellem kommercielle aktiviteter og aktiviteter, som udøves af PP i henhold til forpligtelserne til offentlig tjeneste, er hensigtsmæssig. Kommissionen mener derfor, at PP i tilstrækkelig grad adskiller sine opgørelser på en måde, som gør det muligt at beregne omkostninger særskilt for hver enkelt af de tjenester, der er omfattet af eneret, og samlet for de tjenester, som ikke er omfattet af eneret, med en opdeling i tjenester, som er omfattet af befordringspligten, og tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten, som anført i artikel 14, stk. 2, i direktiv 97/67/EF.

(127)

Som led i undersøgelsen gennemførte Kommissionen en fuldstændighedstest af de finansielle oplysninger ved at afstemme PP's samlede oplysninger fra det analytiske regnskabssystem med resultatopgørelsen.

(128)

Kommissionen fandt, at i) omkostninger og indtægter fra visse kategorier, dvs. »andre driftsresultater« (59), »ekstraordinære resultater« og visse »finansielle resultater« ikke blev henført til tjenester, og at ii) anordningen fra finansministeren af 24. december 2003 omfattede en begrænsning af de typer af omkostninger, som skal henføres til tjenester, til »Omkostninger i forbindelse med salg af produkter, varer og materialer«, »Salgsomkostninger«, »General- og administrationsomkostninger« og »Rente fra forpligtelser til finansiering af posttjenester, herunder valutakursforskelle«. Betydningen af disse omkostninger og indtægter, hvis fordeling ikke er omfattet af de nationale bestemmelser, udgjorde 2,5 % og 1,5 % af det samlede tal i 2006. Selv om omkostninger og indtægter, som endnu ikke er henført til tjenester, kan anses for tidligere at være marginale i lyset af deres betydning, kan de få en væsentlig betydning i fremtiden.

(129)

Med hensyn til tidligere har Polen imidlertid fremsendt nye oplysninger, hvor sådanne »ikke-henførte resultater« efterfølgende blev henført til tjenester, som er omfattet af befordringspligten (tjenester, som er omfattet af eneret, og tjenester, som ikke er omfattet af eneret) og tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten (fordelt på posttjenester, finansielle tjenester og andre tjenester). Endvidere har Polen fremsendt en forklaring på den metode, som er anvendt til fordelingen. Alt dette viser, at PP har anvendt en rimelig metode til at fordele de pågældende resultater.

(130)

De andre kategorier af interne omkostninger og indtægter (60) kunne afstemmes med resultatopgørelsen.

(131)

Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt systematisk at henføre alle indtægter og omkostninger til tjenester som nævnt i punkt 128.i i overensstemmelse med princippet om fuld fordeling af resultater samt med betingelserne i rammebestemmelserne.

(132)

Som anført ovenfor kræves det i artikel 52, stk. 2, i postloven, at »den kompetente minister for offentlige finansielle anliggender i samråd med den kompetente minister for post og telekommunikation ved anordning fastlægger metoden til omkostningsfordeling på grundlag af princippet om, at en sådan metode skal muliggøre beregning af enhedsomkostninger under hensyntagen til stk. 1«.

(133)

I overensstemmelse med ovennævnte artikel 52, stk. 2, udstedte finansministeren den 24. december 2003 en anordning om den metode, som den befordringspligtige virksomhed anvender til omkostningsfordeling, som gennemfører direktivets artikel 14, stk. 3.

(134)

Rapporterne fra den nationale tilsynsmyndighed viser, at PP henførte omkostninger direkte eller indirekte til omkostningerne for de leverede tjenester og gennemførte denne fordeling i henhold til anordningen fra finansministeren af 24. december 2003 om metoden til fordeling af omkostninger for befordringspligtige virksomheder. Den nationale tilsynsmyndighed har årligt bekræftet, at PP's omkostninger blev fordelt på følgende måde:

(135)

Selv om det i 2006 kun var […] af omkostningerne, som blev anset for at være direkte omkostninger, fandt Kommissionen ingen grund til at betvivle, at omkostningerne var korrekt fordelt mellem direkte og indirekte omkostninger. Endvidere er det i den nationale tilsynsmyndigheds og revisorens kontroller konkluderet, at »den direkte omkostningskontrol er gennemført og fungerer effektivt«.

(136)

Med hensyn til indirekte omkostninger (se afsnit »IV.2.1. Omkostningsfordelingssystem« ovenfor) mener Kommissionen, at de nøgler, der anvendes til at fordele de forskellige vigtige kategorier af indirekte omkostninger (dvs. driftsomkostninger, transportomkostninger, omkostninger til vedligeholdelse af net og andre indirekte omkostninger) på tjenester, om end i begrænset omfang, ikke desto mindre er rimelige.

(137)

Det synes eksempelvis at være rimeligt, at den nøgle, som anvendes til at henføre »driftsomkostninger« er »arbejdstid i minutter, som anvendes til at udføre bestemte tjenester« (61) i lyset af, hvor vanskeligt det er at henføre omkostninger i forbindelse med indsamling, sortering og omdeling til tjenester præcist i forbindelse med varetagelse af bestemte tjenester. Kommissionen er bekendt med, at PP for nylig indførte en mere detaljeret opdeling af driftsomkostninger i sit regnskabssystem sammen med et større antal fordelingsnøgler for at gøre de interne regnskabsoplysninger mere præcise.

(138)

På samme måde synes »vægten af de omdelte postforsendelser« at være plausibel i forhold til fordeling af »transportomkostninger«. I forhold til at henføre transportomkostninger til tjenester accepterer Kommissionen således forudsætningen bag den etablerede nøgle om, at hvert kilo af enhver tjeneste optager omkostningselementet »transport« på samme måde.

(139)

For at PP kan henføre »andre indirekte omkostninger« til tjenester, har selskabet indsamlet data om i) vægten af de omdelte postforsendelser, ii) mængden/antallet af omdelte postforsendelser og iii) den medgåede arbejdstid til de forskellige aktiviteter. Disse oplysninger indsamles ved hjælp af henholdsvis »statistiske forskningsresultater« (62), »værdier for omfang af tjenester« (63) og »forskning i arbejdsbyrde« (64). Med hensyn til forskning i arbejdsbyrde gennemføres dette en gang om året i en måned og omfatter alle postkontorer, distributionscentre og omdelingsregioner. Varetagelsen af de enkelte tjenester er fordelt på meget detaljerede aktiviteter, som gennemføres af PP's medarbejdere, hvor standarden for arbejdstid vurderes på baggrund af denne forskning. Kommissionen har ingen grund til at betvivle, at de indsamlede oplysninger periodiseres korrekt.

(140)

Endelig synes fordelingen af tjenester for »omkostninger til vedligeholdelse af net« som et resultat af summen af i) direkte omkostninger plus ii) indirekte driftsomkostninger plus iii) indirekte transportomkostninger, som allerede er henført til tjenester, om end acceptabel, at være længere væk fra den årsagsmæssige sammenhæng end ovennævnte omkostningsfordelinger.

(141)

Som følge af arten af de fleste indtægter, som PP genererer, kan disse henføres direkte til tjenester. Kommissionen betvivler således ikke, at »indtægter fra salg« er korrekt henført til tjenester.

(142)

De polske myndigheder skulle på Kommissionens anmodning (65) fremlægge fordelingen af alle resultater efter tjenestekategori (tjenester, som er omfattet af befordringspligten, fordelt på tjenester, som er omfattet af eneret, og tjenester, som ikke er omfattet af eneret, og tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten, fordelt på posttjenester, finansielle tjenester og andre tjenester) samt en forklaring på den metode, som er anvendt til at henføre dem til tjenester. At de krævede oplysninger blev fremskaffet viser, at disse interne regnskabsoplysninger kan tilvejebringes med det krævede detaljeniveau. Kommissionen fandt ingen fejl i den anvendte metode til fordeling af »andre driftsresultater« (66), »ekstraordinære resultater« (67) og »finansielle resultater« (68) til grupper af tjenester.

(143)

Kommissionen bemærker endvidere, at en betydelig del af PP's omkostninger henføres til tjenester ved hjælp af en forholdsmæssig omkostningsmetode (omkring […] af alle omkostninger blev henført til tjenester i forhold til tidligere henførte omkostninger, navnlig de omkostninger, som tilhører kategorien »andre omkostninger«, dvs. »general-, administrations- og udviklingsomkostninger«, »salgsomkostninger« og »visse finansielle omkostninger« (69). Det bør derfor tilstræbes så vidt muligt at reducere betydningen af fordelingsmetoden i PP's omkostningsmetode, så der opnås en stærkere forbindelse mellem omkostninger og tjenester. Samlet set er fordelingsmetoden acceptabel, men kan forbedres, hvis de anvendte fordelingsnøgler så vidt muligt giver mulighed for en forbindelse mellem omkostningerne i forbindelse med anvendte ressourcer og de tjenester, som genereres af disse ressourcer.

(144)

I denne henseende har PP underrettet Kommissionen om den løbende indførelse af detaljerede bestemmelser og procedurer (70) samt mere detaljerede fordelingsnøgler for bedre at kunne afspejle den årsagsmæssige sammenhæng mellem de afholdte typer af omkostninger og deres fordeling på tjenester for at sikre en bedre og mere robust præcision i det interne regnskabssystem. Af samme grund bestræber PP sig også på at indføre aktivitetsbaseret omkostningsfordeling fuldt ud i sit interne regnskabssystem, hvilket helt sikkert ville forbedre sporbarheden af omkostninger til udøvelse af en aktivitet til tjenester.

(145)

På samme måde opdateres bestemte regler for fordeling af omkostninger på direkte og indirekte omkostninger samt regler for beregning af fordelingsnøgler regelmæssigt. Eksempelvis blev der i 2007 indført en procedure for direkte omkostningskontrol (71) med det formål at indføre mere utvetydige regler for kontrol af simple direkte omkostninger og fælles direkte omkostninger registreret på tjenesteopgørelser (72). At fordelingsnøglerne for indirekte omkostninger fastlægges centralt (73) bør endvidere bidrage til at sikre en mere homogen anvendelse af disse nøgler i hele selskabet. Endvidere har PP's organisationsenheder, som beregner fordelingsnøgler, siden den 1. januar 2007 været forpligtet til at fremsende nøgler til regnskabscentret. I denne henseende anerkender Kommissionen de forbedringer, som er sket inden for kontrolmiljøet i PP, nærmere bestemt med hensyn til kontrolprocedurer vedrørende registrering af direkte og indirekte omkostninger.

(146)

Endvidere har den nationale tilsynsmyndighed udstedt anbefalinger for også at fjerne nogle andre svagheder (74), som blev konstateret i den årlige kontrol. Ifølge de polske myndigheder er en række anbefalinger fra kontrollen i 2005 og 2006 allerede gennemført (75) eller er på vej til at blive gennemført. Kommissionen mener, at det er vigtigt, at alle åbne anbefalinger effektueres hurtigst muligt for at opnå et mere robust internt regnskabsinformationssystem.

(147)

På baggrund af oplysningerne fra Polen om den anvendte omkostningsfordelingsmetode mener Kommissionen derfor, at PP anvender fordelingsnøgler, som har en rimelig årsagsmæssig sammenhæng mellem de omkostninger, som henføres til en tjeneste, og kilden til denne omkostning. Kommissionen anerkender endvidere det arbejde, som PP har udført i) for at styrke kontrolmiljøet i forbindelse med ledelsens oplysninger og ii) for at forbedre omkostningsfordelingsmetoden, som danner grundlag for den fremtidige beregning af kompensationen.

(148)

Som allerede nævnt ovenfor i afsnit V.2.3.3 bør det, for at kunne foretage en korrekt beregning af nettoresultatet for varetagelse af befordringspligten samt resultaterne uden for befordringspligten, sikres, at der ikke udestår nogen omkostninger og indtægter, og at alle resultater (76) (indtægter og omkostninger) på passende vis henføres til hver af de tjenester, som er omfattet af eneret, og tjenester, som ikke er omfattet af eneret, under befordringspligten samt til tjenester, som ikke er omfattet af befordringspligten.

(149)

Ifølge postlovens artikel 52, stk. 3, skal den befordringspligtige virksomhed årligt sende formanden for UKE en erklæring om overensstemmelse med de krav, som der henvises til i afsnit 1, frem til den 31. marts hvert år med hensyn til det foregående år. Endvidere er formanden for UKE forpligtet til at kontrollere overensstemmelse med de krav, som er anført i afsnit 1 og 2 i artikel 52, stk. 4.

(150)

»Den offentlige operatør er forpligtet til senest den 31. juli hvert år at sende det af revisoren kontrollerede regnskab for det foregående år til formanden for UKE i et omfang svarende til det, som er anført i loven af 29. september 1994 om regnskabsføring (Lovtidende for 2002, nr. 76, pos. 694, og for 2003, nr. 60, pos. 535) og i overensstemmelse med afsnit 1 og 2.«

(151)

Som anført ovenfor har Kommissionen modtaget de detaljerede rapporter, som hvert år udarbejdes af den nationale tilsynsmyndighed i samarbejde med en uafhængig revisor om opfyldelse af kravene om adskilte opgørelser og omkostningsfordeling. Det konkluderedes i de pågældende rapporter, at PP's interne regnskabssystem var baseret på almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og dermed kunne anvendes til kvantificering af ekstraomkostningerne i forbindelse med den pålagte befordringspligt i overensstemmelse med postdirektivets artikel 14, stk. 3.

(152)

I lyset af, at det analytiske regnskabssystem udføres inden for det almindelige regnskabssystem er det vigtigt, at sidstnævnte også gennemgås. Hvert år er PP's regnskaber genstand for en uafhængig revision (se afsnit V.2.3.1 ovenfor). Endvidere overvåger revisoren ligeledes, at regnskabsposterne stemmer overens med de detaljerede krav i postloven (dvs. artikel 52).

(153)

I de årlige rapporter, som UKE udarbejdede i samarbejde med en uafhængig revisor, anføres det imidlertid altid, at omfanget af den uafhængige årlige kontrol er begrænset til en vurdering af i hvilket omfang den offentlige operatør opfyldte kravene i artikel 52 i postloven og »anordningen«, og at dette udelukkende er begrænset til en undersøgelse af visse typer omkostninger (77), hvilket viser, at de hidtidige forholdsregler til undgåelse af overkompensation ikke er tilstrækkelige, hvis de i afsnit V.2.3.3 ovenfor anførte midler ikke indføres. Kommissionen mener, at omfanget af en sådan kontrol er for begrænset til i tilstrækkelig grad at kunne garantere opfyldelse af målet om kontrol, dvs. sikre, at der ikke forekommer overkompensation (se punkt 20 i rammebestemmelserne og artikel 52a i postloven (78).

(154)

Som allerede anført ovenfor i afsnit V.2.2 mener Kommissionen således, at det er nødvendigt, at den årlige kontrol omfatter »Andre driftsindtægter«, »Andre driftsomkostninger«, »Finansielle indtægter«, »Finansielle omkostninger« og »Ekstraordinære resultater« samt »Indtægter fra salg«.

(155)

Konkluderende mener Kommissionen, at omfanget af regnskabskontrollen bør udvides for at sikre, at der tages højde for alle kategorier af omkostninger og indtægter, som er relevante for beregningen af kompensationsbeløbet.

(156)

Ifølge selskabets prognoser (se nedenstående tal) ventes PP endvidere ikke at lide nettotab for opfyldelsen af forpligtelsen til offentlig tjeneste i foranstaltningens kommende år (yderligere oplysninger findes i bilag 3). Der ventes således ingen overkompensation for den pågældende foranstaltning i perioden 2009-2011.

Tabel 2

(157)

Som vist ovenfor falder PP's nettooverskud fra befordringspligten konstant hvert år. Trods denne tendens viser PP's prognose en konstant forbedring af foranstaltningens regnskabsmæssige resultat i de kommende år. Årsagerne til ændringen i denne tendens er baseret på indførelsen af et program til omkostningsoptimering i slutningen af 2008, som bør medføre omkostningsbesparelser og dermed en gradvis forbedring i PP's regnskabsmæssige resultat. Dette program fokuserer ikke kun på tjenester af almindelig økonomisk interesse, men også på PP's forretningsområde uden for tjenester af almindelig økonomisk interesser. Eksempelvis vil visse tjenester, som varetages under den tabsgivende hjælpeaktivitet, ikke blive udbudt i fremtiden. Endvidere er der udviklet visse foranstaltninger med henblik på at øge indtægterne både i og uden for tjenester af almindelig økonomisk interesser, f.eks. salg af unødvendig fast ejendom, modernisering af visse finansielle tjenester for at forbedre PP's konkurrenceevne mv.