ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.343.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
53. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
* |
||
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
2010/813/EU |
|
|
* |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/1 |
Oplysning om ikrafttrædelsesdatoen for aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager (1), der blev undertegnet den 30. november 2009 i Bruxelles og den 15. december 2009 i Tokyo, træder i kraft den 2. januar 2011 i overensstemmelse med aftalens artikel 31.
(1) EUT L 39 af 12.2.2010, s. 20.
FORORDNINGER
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/2 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1256/2010
af 17. december 2010
om fastsættelse for 2011 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande i Sortehavet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder. |
(2) |
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1) træffes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri. |
(3) |
Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002. |
(4) |
Den samlede tilladte fangstmængde (TAC) bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter. |
(5) |
Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (2), særlig artikel 33 og 34 i nævnte forordning, om registrering af fangster og fiskeriindsats og indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at specificere de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning. |
(6) |
I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (3) er det nødvendigt at fastslå, hvilke bestande der omfattes af de forskellige foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordning. |
(7) |
For at undgå afbrydelser i fiskeriet og for at sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2011. På grund af dens hastende karakter bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes fiskerimulighederne for 2011 for visse fiskebestande i Sortehavet.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning gælder for EU-fartøjer, der fisker i Sortehavet.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »GFCM«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet
b) »Sortehavet«: det geografiske GFCM-underområde som defineret i resolution GFCM/33/2009/2
c) »EU-fartøj«: et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen
d) »samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand
e) »kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland.
KAPITEL II
FISKERIMULIGHEDER
Artikel 4
TAC'er og kvoter
TAC'erne og fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt i givet fald de dertil knyttede betingelser er fastsat i bilaget.
Artikel 5
Særlige fordelingsbestemmelser
Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:
a) |
udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002 |
b) |
omfordeling, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009 |
c) |
supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 |
d) |
tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 |
e) |
nedsættelser, jf. artikel 37, 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009. |
Artikel 6
Betingelser for landing af fangster og bifangster
Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fiskerimuligheder i henhold til denne forordning, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:
a) |
fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller |
b) |
fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt. |
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 7
Dataindberetning
Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2010.
På Rådets vegne
S. VANACKERE
Formand
(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
(2) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(3) EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.
BILAG
TAC'er FOR EU-FARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'er, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE
I nedenstående skemaer fastsættes TAC'er og kvoter (i tons levende vægt) for hver bestand og funktionelt dertil knyttede betingelser, hvor det er relevant.
Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. Nedenfor gives en oversigt over sammenhængen mellem de almindeligt anvendte navne og de latinske navne til brug i forbindelse med denne forordning.
Videnskabeligt navn |
3-alfa-kode |
Almindeligt anvendt navn |
Psetta maxima |
TUR |
Pighvar |
Sprattus sprattus |
SPR |
Brisling |
|
|
|||||||
Bulgarien |
43,2 (1) |
|
||||||
Rumænien |
43,2 (1) |
|
||||||
EU |
86,4 (1) |
|
||||||
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |
|
|
|||||||
Bulgarien |
8 032,5 |
|
||||||
Rumænien |
3 442,5 |
|
||||||
EU |
11 475 |
|
||||||
TAC |
Ikke relevant |
Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |
(1) Fiskeri tillades ikke fra den 15. april til den 15. juni 2011.
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/5 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1257/2010
af 20. december 2010
om forlængelse af de midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, der er indført ved forordning (EF) nr. 920/2005
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 342, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 af 13. juni 2005 om ændring af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, og om indførelse af midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra disse forordninger (1) har givet irsk status som officielt sprog og arbejdssprog for EU-institutionerne. |
(2) |
Forordning (EF) nr. 920/2005 bestemmer, at EU-institutionerne af praktiske årsager og som en overgangsforanstaltning ikke er bundet af forpligtelsen til at affatte alle retsakter, herunder Domstolens afgørelser, på irsk eller oversætte dem til dette sprog, med undtagelse af forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab. Rådet skal inden fire år efter datoen for anvendelse af forordning (EF) nr. 920/2005 og derefter hvert femte år bestemme, om den skal ophæves. |
(3) |
EU-institutionerne tager fortsat initiativer til at forbedre borgernes adgang til oplysninger på irsk om Unionens arbejde. Det er fortsat vanskeligt at få ansat tilstrækkelig mange irsksprogede oversættere, jurist-lingvister, tolke og assistenter. Undtagelsen i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 920/2005 bør derfor forlænges for en periode på fem år fra den 1. januar 2012 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Undtagelsen i artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 forlænges for en periode på fem år fra den 1. januar 2012.
Denne artikel finder ikke anvendelse på forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2010.
På Rådets vegne
J. SCHAUVLIEGE
Formand
(1) EUT L 156 af 18.6.2005, s. 3.
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/6 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1258/2010
af 20. december 2010
om fastsættelse for fangståret 2011 af orienteringspriser og EU-producentpriser for visse fiskevarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser. |
(2) |
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1) skal der for hvert fangstår fastsættes orienteringspriser og EU-producentpriser med henblik på at fastlægge de prisniveauer, der udløser intervention for visse fiskevarer. |
(3) |
Det påhviler Rådet at fastsætte orienteringspriser for hver af de varer og varegrupper, der er opført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 104/2000, og EU-producentpriser for de varer, der er opført i bilag III til nævnte forordning. |
(4) |
På grundlag af de foreliggende prisdata om de pågældende varer og kriterierne i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000 bør orienteringspriserne for fangståret 2011 forhøjes, opretholdes eller nedsættes alt efter fiskeart. |
(5) |
Der bør fastsættes en EU-producentpris for én af varerne i bilag III til forordning (EF) nr. 104/2000, og EU-producentpriser for de øvrige varer bør beregnes ved hjælp af de tilpasningskoefficienter, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2006 af 30. maj 2006 om fastsættelse af tilpasningskoefficienter for fisk af slægterne Thunnus og Euthynnus (2). |
(6) |
På grundlag af kriterierne i artikel 18, stk. 2, første og andet led, og artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000 bør EU-producentprisen for fangstsåret 2011 justeres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
For fangståret 1. januar til 31. december 2011 fastsættes orienteringspriserne, jf. artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000, som angivet i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
For fangståret 1. januar til 31. december 2011 fastsættes EU-producentpriserne, jf. artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000, som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2010.
På Rådets vegne
J. SCHAUVLIEGE
Formand
(1) EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.
(2) EUT L 144 af 31.5.2006, s. 15.
BILAG I
Bilag |
Art Varer opført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 104/2000 |
Præsentationsform |
Orienteringspris (EUR/t) |
||
I |
|
Hel |
274 |
||
|
Hel |
574 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
1 090 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
704 |
|||
|
Hel |
1 212 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
1 589 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
799 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
956 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
889 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
1 153 |
|||
|
Hel |
320 |
|||
|
Hel |
285 |
|||
|
Hel |
1 274 |
|||
|
Hel eller renset med hoved fra 1.1.2011 til 30.4.2011 |
1 026 |
|||
Hel eller renset med hoved fra 1.5.2011 til 31.12.2011 |
1 425 |
||||
|
Hel eller renset med hoved |
3 318 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
2 342 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
803 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
486 |
|||
|
Hel |
2 308 |
|||
Renset med hoved |
2 437 |
||||
|
Hel |
1 781 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
2 923 |
|||
Hovedskåret |
6 015 |
||||
|
Kun kogt i vand |
2 423 |
|||
|
Kun kogt i vand |
6 668 |
|||
Fersk eller kølet |
1 614 |
||||
|
Hel |
1 676 |
|||
|
Hel |
5 119 |
|||
Haler |
3 979 |
||||
|
Hel eller renset med hoved |
6 843 |
|||
II |
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 916 |
||
|
Frosset, hel, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 232 |
|||
Frosset, fileteret, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 498 |
||||
|
Frosset, i partier eller i originalpakninger med ensartet indhold |
1 447 |
|||
|
Frosset, hel, i originalpakninger med ensartet indhold |
4 058 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 915 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
2 161 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 173 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
961 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
873 |
|||
|
|
|
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
4 072 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
7 813 |
BILAG II
Art Varer opført i bilag III til forordning (EF) nr. 104/2000 |
Vægt |
Handelsmæssige oplysninger |
EU-producentpris (EUR/t) |
Gulfinnet tun (Thunnus albacares) |
med en stykvægt på over 10 kg |
Hel |
1 200 |
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
med en stykvægt på højst 10 kg |
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
Hvid tun (Thunnus alalunga) |
med en stykvægt på over 10 kg |
Hel |
|
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
med en stykvægt på højst 10 kg |
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
Bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) |
|
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
|
|
Andet |
|
|
Almindelig tun (Thunnus thynnus) |
|
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
|
|
Andet |
|
|
Andre arter af slægterne Thunnus og Euthynnus |
|
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
|
|
Andet |
|
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/10 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1259/2010
af 20. december 2010
om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 3,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/405/EU af 12. juli 2010 om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (1),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at etablere et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion. |
(2) |
I henhold til artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal disse foranstaltninger omfatte foranstaltninger, der har til formål at sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. |
(3) |
Kommissionen vedtog den 14. marts 2005 en grønbog om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. Med denne grønbog blev der indledt en bred offentlig høring om, hvordan de problemer, der kan opstå i den aktuelle situation, kan løses. |
(4) |
Kommissionen fremsatte den 17. juli 2006 forslag til en forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (2) for så vidt angår kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager. |
(5) |
Rådet konkluderede på sin samling den 5.-6. juni 2008 i Luxembourg, at der ikke var enstemmighed om dette forslag, og at der var uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at opnå enstemmighed på daværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid. Rådet fastslog, at forslagets målsætninger ikke kunne opfyldes inden for en rimelig frist under anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. |
(6) |
Belgien, Bulgarien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovenien rettede efterfølgende en anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de havde til hensigt at indføre et indbyrdes forstærket samarbejde om lovvalg i ægteskabssager. Den 3. marts 2010 trak Grækenland sin anmodning tilbage. |
(7) |
Rådet vedtog den 12. juli 2010 afgørelse 2010/405/EU om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. |
(8) |
Ifølge artikel 328, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er et forstærket samarbejde åbent for alle medlemsstater, når det indføres, forudsat at medlemsstaterne opfylder de eventuelle betingelser for deltagelse, der er fastsat i den bemyndigende afgørelse. Det er ligeledes åbent for dem når som helst derefter, forudsat at medlemsstaterne foruden de nævnte betingelser efterkommer de retsakter, der allerede er vedtaget i henhold dertil. Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, skal tilskynde til det størst mulige antal medlemsstaters deltagelse heri. Denne forordning bør være bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaterne. |
(9) |
Denne forordning bør skabe klare og omfattende retlige rammer for lovvalg vedrørende skilsmisse og separation i de deltagende medlemsstater, sikre borgerne løsninger, der giver retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet, og forhindre en situation, hvor den ene ægtefælle begærer skilsmisse før den anden, for at sikre sig, at sagen behandles efter en lov, som vedkommende mener i højere grad tilgodeser hans eller hendes interesser. |
(10) |
Denne forordnings materielle anvendelsesområde og bestemmelser bør stemme overens med forordning (EF) nr. 2201/2003. Forordningen bør dog ikke finde anvendelse på omstødelse af ægteskab. Denne forordning bør kun finde anvendelse på opløsning af ægteskab eller lempelse af de ægteskabelige forbindelser. Den lov, som er udpeget efter denne forordnings lovvalgsregler, bør finde anvendelse på skilsmisse- og separationsgrundene. Præjudicielle spørgsmål såsom rets- og handleevne og ægteskabets gyldighed eller spørgsmål såsom virkningerne af skilsmisse eller separation på formueforhold, navn, forældreansvar, underholdspligt eller andre accessoriske spørgsmål bør afgøres efter de lovvalgsregler, som finder anvendelse i den pågældende deltagende medlemsstat. |
(11) |
For klart at afgrænse det geografiske anvendelsesområde for denne forordning bør det fastsættes, hvilke medlemsstater der deltager i det forstærkede samarbejde. |
(12) |
Denne forordning bør finde universel anvendelse, dvs. at det bør være muligt for forordningens ensartede lovvalgsregler at udpege loven i en deltagende medlemsstat, loven i en ikke-deltagende medlemsstat eller loven i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. |
(13) |
Denne forordning bør finde anvendelse uanset domsmyndighedens art. En sag bør, hvor det er relevant, anses for at være anlagt ved en ret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2201/2003. |
(14) |
For at give ægtefællerne mulighed for at vælge en lov, som de har tæt tilknytning til, og for at sørge for, at denne lov finder anvendelse på deres skilsmisse- eller separationssag, når de ikke har truffet et sådant valg, bør den lov, som de har tæt tilknytning til, kunne anvendes, også når der ikke er tale om en deltagende medlemsstats lov. Er det en anden medlemsstats lov, der skal anvendes, vil det netværk, der er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område (3), kunne bistå retterne og vejlede dem om indholdet af reglerne i fremmed ret. |
(15) |
Det kræver både større fleksibilitet og større retssikkerhed at øge borgernes mobilitet. For at nå dette mål bør denne forordning styrke partsautonomien i forbindelse med skilsmisse og separation og give parterne en begrænset mulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation. |
(16) |
Ægtefællerne bør kunne vælge loven i et land, som de har en særlig tilknytning til, eller loven i domstolslandet som den lov, der finder anvendelse på skilsmisse og separation. Den lov, ægtefællerne vælger, skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(17) |
Før ægtefællerne vælger, hvilken lov der skal finde anvendelse, er det vigtigt, at de har adgang til ajourførte oplysninger om de væsentlige aspekter i den nationale ret og EU-retten og procedurerne for skilsmisse og separation. For at sikre en sådan adgang til relevante oplysninger af god kvalitet ajourfører Kommissionen regelmæssigt det offentlige internetbaserede informationssystem, der blev oprettet ved Rådets beslutning nr. 2001/470/EF. |
(18) |
Et oplyst valg for begge ægtefællers vedkommende er et grundlæggende princip i denne forordning. Begge ægtefæller bør have et præcist kendskab til de retlige og sociale konsekvenser af lovvalget. Det, at der er mulighed for i fællesskab at foretage lovvalg, bør ikke berøre ægtefællernes rettigheder og ligestilling. I den forbindelse bør dommerne i de deltagende medlemsstater være bevidste om betydningen af, at begge ægtefæller træffer et oplyst valg, hvad angår de retlige konsekvenser af aftalen om lovvalg. |
(19) |
Regler om materiel og formel gyldighed bør fastsættes, så det bliver lettere for ægtefællerne at træffe et oplyst valg, og så deres samtykke respekteres for at sikre retssikkerheden og bedre adgang til retlig prøvelse. For så vidt angår den formelle gyldighed bør der indføres visse garantier for at sikre, at ægtefællerne er klar over konsekvenserne af deres valg. Aftalen om lovvalg bør i det mindste være indgået skriftligt og være dateret og underskrevet af begge parter. Hvis loven i den deltagende medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, imidlertid indeholder yderligere formkrav, bør disse krav overholdes. Sådanne yderligere formkrav kan f.eks. gælde i en deltagende medlemsstat, hvor aftalen skal indføjes i en ægtepagt. Hvis ægtefællerne på tidspunktet for aftalens indgåelse har deres sædvanlige opholdssted i forskellige deltagende medlemsstater, hvor der gælder forskellige formkrav, er det tilstrækkeligt, at formkravene i en af disse stater er opfyldt. Hvis kun en af ægtefællerne på tidspunktet for aftalens indgåelse har sit sædvanlige opholdssted i en deltagende medlemsstat, hvor der gælder yderligere formkrav, bør disse krav opfyldes. |
(20) |
En aftale om lovvalg bør kunne indgås og ændres, senest på det tidspunkt, hvor sagen indbringes for en domstol, og også under sagens behandling, hvis loven i domstolslandet giver mulighed for det. I det tilfælde er det tilstrækkeligt, at lovvalget optages i rettens protokol i overensstemmelse med loven i domstolslandet. |
(21) |
Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniserede lovvalgsregler baseret på en række på hinanden følgende tilknytningsfaktorer, der sikrer en tæt tilknytning mellem ægtefællerne og den omhandlede lov, og som tilgodeser kravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og forebygger en situation, hvor en af ægtefællerne begærer skilsmisse før den anden for at sikre sig, at sagen behandles efter en bestemt lov, som vedkommende mener i højere grad tilgodeser hans eller hendes interesser. De tilknytningsfaktorer, der fastsættes, bør sikre, at skilsmisse- og separationssager behandles efter en lov, som ægtefællerne har tæt tilknytning til. |
(22) |
Når der i denne forordning i forbindelse med anvendelse af en stats lovgivning henvises til nationalitet som tilknytningsfaktor, bør spørgsmålet om, hvorledes sager, hvori der indgår flere nationaliteter, skal behandles, overlades til national lovgivning i fuld overholdelse af Den Europæiske Unions almindelige principper. |
(23) |
Hvis sagen indbringes for en ret for at ændre en separation til skilsmisse, og hvis parterne ikke har indgået aftale om lovvalg, bør den lov, der fandt anvendelse på separationen, også anvendes på skilsmissen. En sådan kontinuitet vil fremme forudsigeligheden for parterne og styrke retssikkerheden. Hvis den lov, der fandt anvendelse på separationen, ikke giver mulighed for ændring af separation til skilsmisse, bør skilsmissen følge de lovvalgsregler, der gælder, når parterne ikke har indgået aftale om lovvalg. Det bør ikke forhindre parterne i at søge skilsmisse på grundlag af andre regler i denne forordning. |
(24) |
I visse situationer, hvor den valgte lov ikke giver mulighed for skilsmisse eller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse eller separation på grund af deres køn, bør domstolslandets lov dog finde anvendelse. Dette bør imidlertid ikke anfægte bestemmelsen om ordre public. |
(25) |
Når det er begrundet i almene hensyn, bør det i ekstraordinære tilfælde være muligt for medlemsstaternes retter at undlade at anvende en bestemmelse fra fremmed ret i en konkret sag, når det ville være klart i strid med ordre public i domstolslandet at anvende den. Retterne bør imidlertid ikke kunne anvende ordre public-undtagelsen for at undlade at anvende en bestemmelse i en anden stats lov, når dette er i strid med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 21, som forbyder enhver forskelsbehandling. |
(26) |
Hvis denne forordning henviser til, at loven i den deltagende medlemsstat, for hvis ret sagen indbringes, ikke åbner mulighed for skilsmisse, bør dette fortolkes sådan, at denne medlemsstats lov ikke anerkender skilsmisse som institution. I det tilfælde bør retten ikke være forpligtet til at bevilge skilsmisse i medfør af denne forordning. Hvis denne forordning henviser til, at loven i den deltagende medlemsstat, for hvis ret sagen indbringes, ikke anser det pågældende ægteskab for at være gyldigt med henblik på en skilsmissesag, bør dette bl.a. fortolkes sådan, at et sådant ægteskab ikke findes i denne medlemsstats lov. I det tilfælde bør retten ikke være forpligtet til at bevilge skilsmisse eller separation i medfør af denne forordning. |
(27) |
Da der i nogle stater og deltagende medlemsstater findes to eller flere retssystemer eller regelsæt angående de spørgsmål, som er reguleret af denne forordning, bør det fastsættes, i hvilket omfang bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse i de forskellige territoriale enheder i disse stater og deltagende medlemsstater, eller på forskellige personkategorier i disse stater og deltagende medlemsstater. |
(28) |
Hvis der ikke findes regler om lovvalg, bør parter, der vælger loven i den stat, hvis nationalitet én af dem har, samtidig angive, hvilken territorial enheds lov de er blevet enige om, hvis den stat, hvis lov vælges, består af flere territoriale enheder med hver sit retssystem eller regelsæt angående skilsmisse. |
(29) |
Målene i denne forordning, nemlig en styrkelse af retssikkerheden, forudsigeligheden og fleksibiliteten i internationale ægteskabssager og dermed fremme af den frie bevægelighed for personer i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger, hvor det er relevant gennem forstærket samarbejde, i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(30) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 21, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering, er forbudt. Denne forordning bør anvendes af de deltagende medlemsstaters retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE, FORHOLDET TIL FORORDNING (EF) NR. 2201/2003, DEFINITIONER OG UNIVERSEL ANVENDELSE
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på skilsmisse og separation i situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende spørgsmål, også selv om de udelukkende rejses som et præjudicielt spørgsmål i forbindelse med skilsmisse- eller separationssager:
a) |
fysiske personers rets- eller handleevne |
b) |
ægteskabets eksistens, gyldighed eller anerkendelse |
c) |
omstødelse af ægteskab |
d) |
ægtefællernes navn |
e) |
ægteskabets virkninger på formueforhold |
f) |
forældreansvar |
g) |
underholdspligt |
h) |
truster eller arv. |
Artikel 2
Forholdet til forordning (EF) nr. 2201/2003
Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EF) nr. 2201/2003.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1. »deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der deltager i det forstærkede samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation i medfør af afgørelse 2010/405/EU eller ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 331, stk. 1, andet eller tredje afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
2. »ret«: alle myndigheder i de deltagende medlemsstater med kompetence i spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.
Artikel 4
Universel anvendelse
Den lov, som skal anvendes i henhold til denne forordning, finder anvendelse, selv om det ikke er en deltagende medlemsstats lov.
KAPITEL II
ENSARTEDE REGLER FOR LOVVALG I FORBINDELSE MED SKILSMISSE OG SEPARATION
Artikel 5
Parternes lovvalg
1. Ægtefællerne kan aftale lovvalg i tilfælde af skilsmisse og separation, forudsat at en af følgende lovgivninger finder anvendelse:
a) |
loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller |
b) |
loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sig dér på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller |
c) |
loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller |
d) |
loven i domstolslandet. |
2. Med forbehold af stk. 3 kan en aftale om lovvalg indgås og ændres på et hvilket som helst tidspunkt, dog senest på det tidspunkt, hvor sagen indbringes for en ret.
3. Hvis loven i domstolslandet giver mulighed for det, kan ægtefællerne også aftale lovvalget i retten under behandlingen af sagen. Det er da tilstrækkeligt, at lovvalget optages i rettens protokol i overensstemmelse med loven i domstolslandet.
Artikel 6
Samtykke og materiel gyldighed
1. Spørgsmål om eksistensen og gyldigheden af en aftale om lovvalg eller en bestemmelse herom er underlagt den lov, der ville finde anvendelse i henhold til denne forordning, hvis aftalen eller bestemmelsen var gyldig.
2. En ægtefælle kan dog, for at godtgøre, at han eller hun ikke har samtykket i aftalen eller bestemmelsen, påberåbe sig loven i det land, hvor han eller hun har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen indbringes for en ret, såfremt det af omstændighederne fremgår, at det ikke ville være rimeligt at bestemme virkningen af hans eller hendes adfærd efter den i stk. 1 angivne lov.
Artikel 7
Formel gyldighed
1. Den i artikel 5, stk. 1 og 2, nævnte aftale skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægtefæller. Elektroniske meddelelser, som varigt dokumenterer aftalen, anses for at have samme værdi som skriftlige.
2. Hvis loven i den deltagende medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, indeholder yderligere formkrav, finder disse krav dog anvendelse.
3. Hvis ægtefællerne på tidspunktet for aftalens indgåelse har deres sædvanlige opholdssted i forskellige deltagende medlemsstater, og loven i disse stater indeholder forskellige formkrav, er aftalen gyldig med hensyn til sin form, hvis den opfylder betingelserne i loven i en af disse stater.
4. Hvis kun en af ægtefællerne på tidspunktet for aftalens indgåelse har sit sædvanlige opholdssted i en deltagende medlemsstat, og der i denne stat gælder yderligere formkrav for denne type aftale, finder disse krav anvendelse.
Artikel 8
Lovvalg i mangel af aftale mellem parterne
I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 5 behandles skilsmisse- og separationssager efter loven i:
a) |
den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf, |
b) |
den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted, forudsat at opholdet ikke er ophørt mere end et år før sagsanlægget, og at en af dem stadig opholder sig i denne medlemsstat ved sagsanlægget, eller i mangel heraf, |
c) |
den stat, hvis nationalitet begge ægtefæller har ved sagsanlægget, eller i mangel heraf, |
d) |
domstolslandet. |
Artikel 9
Ændring af separation til skilsmisse
1. Ved ændring af en separation til skilsmisse behandles skilsmissen efter den lov, der fandt anvendelse på separationen, medmindre parterne har aftalt andet i overensstemmelse med artikel 5.
2. Hvis den lov, der fandt anvendelse på separationen, ikke giver mulighed for ændring af separation til skilsmisse, finder artikel 8 dog anvendelse, medmindre parterne har aftalt andet i overensstemmelse med artikel 5.
Artikel 10
Anvendelse af loven i domstolslandet
Når den lov, der skal anvendes i henhold til artikel 5 og 8, ikke giver mulighed for skilsmisse eller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse eller separation på grund af dennes køn, finder loven i domstolslandet anvendelse.
Artikel 11
Udelukkelse af renvoi
Når denne forordning bestemmer, at loven i en bestemt stat skal anvendes, skal dette forstås som en henvisning til de gældende retsregler i den pågældende stat med undtagelse af statens internationalprivatretlige regler.
Artikel 12
Ordre public
Anvendelsen af en bestemmelse i en lov, som er udpeget efter denne forordning, kan kun undlades, hvis en sådan anvendelse er åbenbart uforenelig med ordre public i domstolslandet.
Artikel 13
Forskelle i den nationale lovgivning
Intet i denne forordning forpligter retterne i en deltagende medlemsstat, hvis lovgivning ikke giver mulighed for skilsmisse eller ikke anerkender det pågældende ægteskab som gyldigt med henblik på en skilsmissesag, til at bevilge skilsmisse i medfør af denne forordning.
Artikel 14
Stater med to eller flere retssystemer — territorialt lovvalg
Hvis en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sit retssystem eller regelsæt angående de spørgsmål, som er reguleret af denne forordning,
a) |
forstås en henvisning til en sådan stats lovgivning ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes i henhold til denne forordning, som en henvisning til gældende lov i den pågældende territoriale enhed |
b) |
forstås en henvisning til sædvanligt opholdssted på denne stats område som en henvisning til sædvanligt opholdssted på en territorial enheds område |
c) |
forstås en henvisning til nationalitet som en henvisning til en territorial enhed som fastsat efter den pågældende stats lovgivning eller i mangel af relevante regler som en henvisning til den territoriale enhed, parterne har valgt, eller i mangel af lovvalg som en henvisning til den territoriale enhed, som ægtefællen eller ægtefællerne har det tætteste tilhørsforhold til. |
Artikel 15
Stater med to eller flere retssystemer — lovvalg mellem personer
I forhold til en stat, som har to eller flere retssystemer eller regelsæt, der finder anvendelse på forskellige personkategorier, angående de spørgsmål, som er reguleret af denne forordning, forstås en henvisning til en sådan stats lovgivning som en henvisning til det retssystem, der er fastlagt ved de gældende regler i den pågældende stat. I mangel af sådanne regler finder det retssystem eller regelsæt, som ægtefællen eller ægtefællerne har det tætteste tilhørsforhold til, anvendelse.
Artikel 16
Ikke-anvendelse af denne forordning på interne lovvalg
En deltagende medlemsstat, hvor forskellige retssystemer eller regelsæt finder anvendelse angående spørgsmål, der er reguleret af denne forordning, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning på lovvalg, der alene skyldes sådanne forskellige retssystemer eller regelsæt.
KAPITEL III
ØVRIGE BESTEMMELSER
Artikel 17
Oplysninger fra de deltagende medlemsstater
1. Senest den 21. september 2011 underretter de deltagende medlemsstater Kommissionen om eventuelle nationale bestemmelser om:
a) |
formkravene til aftaler om lovvalg i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2-4, og |
b) |
muligheden for lovvalg i henhold til artikel 5, stk. 3. |
De deltagende medlemsstater informerer Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse bestemmelser.
2. Kommissionen stiller de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, til rådighed for offentligheden ved hjælp af passende metoder, bl.a. på webstedet for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.
Artikel 18
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning finder kun anvendelse på retssager, der er anlagt fra den 21. juni 2012 og på de i artikel 5 nævnte aftaler, der er indgået fra denne dato.
En aftale om lovvalg, der er indgået inden den 21. juni 2012, får dog også virkning, hvis den er i overensstemmelse med artikel 6 og 7.
2. Denne forordning berører ikke aftaler om lovvalg, der er indgået i overensstemmelse med loven i den deltagende medlemsstat, hvor sagen er indbragt inden den 21. juni 2012.
Artikel 19
Forhold til gældende internationale konventioner
1. Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale konventioner, som en eller flere deltagende medlemsstater er parter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse eller for vedtagelsen af en afgørelse i medfør af artikel 331, stk. 1, andet eller tredje afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som fastsætter lovvalgsregler i skilsmisse- og separationssager, jf. dog de deltagende medlemsstaters forpligtelser i henhold til artikel 351 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
2. Denne forordning har dog i forbindelserne mellem de deltagende medlemsstater forrang for konventioner, der udelukkende er indgået mellem to eller flere af dem, for så vidt sådanne konventioner vedrører områder, der er omfattet af denne forordning.
Artikel 20
Revision
1. Senest den 31. december 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag om tilpasning af denne forordning.
2. Med henblik herpå meddeler de deltagende medlemsstater Kommissionen relevante oplysninger om deres retters anvendelse af denne forordning.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 21. juni 2012, undtagen artikel 17, som anvendes fra den 21. juni 2011.
For de deltagende medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i medfør af en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 331, stk. 1, andet eller tredje afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder forordningen anvendelse fra den dato, der er angivet i den pågældende afgørelse.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2010.
På Rådets vegne
J. SCHAUVLIEGE
Formand
(1) EUT L 189 af 22.7.2010, s. 12.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).
(3) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1260/2010
af 22. december 2010
om offentliggørelse for 2011 af den nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 3846/87
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (2), særlig artikel 3, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Nomenklaturen over eksportrestitutioner bør offentliggøres i den pr. 1. januar 2011 gældende fuldstændige udgave, som den følger af forordningerne om eksportordninger for landbrugsprodukter. |
(2) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1298/2009 af 18. december 2009 om offentliggørelse for 2010 af den nomenklatur over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 3846/87 (3), bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EØF) nr. 3846/87 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning. |
2) |
Bilag II erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Forordning (EU) nr. 1298/2009 ophæves.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2011.
Den udløber den 31. december 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.
(3) EUT L 353 af 31.12.2009, s. 9.
BILAG I
»BILAG 1
NOMENKLATUREN OVER EKSPORTRESTITUTIONER FOR LANDBRUGSPRODUKTER
INDHOLD
Sektor
1. |
Korn, hvedemel og rugmel, gryn og groft mel |
2. |
Ris og brudris |
3. |
Produkter forarbejdet på basis af korn og ris |
4. |
Kornfoderblandinger |
5. |
Oksekød |
6. |
Svinekød |
7. |
Fjerkræ |
8. |
Æg |
9. |
Mælk og mejeriprodukter |
10. |
Hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand |
11. |
Sirup og andre produkter inden for sukkersektoren |
1. Korn, hvedemel og rugmel, gryn og groft mel
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
1001 |
Hvede og blandsæd af hvede og rug: |
|
||
1001 10 00 |
|
|
||
|
1001 10 00 9200 |
|||
|
1001 10 00 9400 |
|||
ex 1001 90 |
|
|
||
|
|
|
||
1001 90 91 |
|
1001 90 91 9000 |
||
1001 90 99 |
|
1001 90 99 9000 |
||
1002 00 00 |
Rug |
1002 00 00 9000 |
||
1003 00 |
Byg: |
|
||
1003 00 10 |
|
1003 00 10 9000 |
||
1003 00 90 |
|
1003 00 90 9000 |
||
1004 00 00 |
Havre: |
|
||
|
1004 00 00 9200 |
|||
|
1004 00 00 9400 |
|||
1005 |
Majs: |
|
||
ex 1005 10 |
|
|
||
1005 10 90 |
|
1005 10 90 9000 |
||
1005 90 00 |
|
1005 90 00 9000 |
||
1007 00 |
Sorghum: |
|
||
1007 00 90 |
|
1007 00 90 9000 |
||
ex 1008 |
Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter: |
|
||
1008 20 00 |
|
1008 20 00 9000 |
||
1101 00 |
Hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug: |
|
||
|
|
|
||
1101 00 11 |
|
1101 00 11 9000 |
||
1101 00 15 |
|
|
||
|
1101 00 15 9100 |
|||
|
1101 00 15 9130 |
|||
|
1101 00 15 9150 |
|||
|
1101 00 15 9170 |
|||
|
1101 00 15 9180 |
|||
|
1101 00 15 9190 |
|||
1101 00 90 |
|
1101 00 90 9000 |
||
ex 1102 |
Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug: |
|
||
1102 10 00 |
|
|
||
|
1102 10 00 9500 |
|||
|
1102 10 00 9700 |
|||
|
1102 10 00 9900 |
|||
ex 1103 |
Gryn og groft mel samt pellets af korn: |
|
||
|
|
|
||
1103 11 |
|
|
||
1103 11 10 |
|
|
||
|
|
|||
|
1103 11 10 9200 |
|||
|
1103 11 10 9400 |
|||
|
1103 11 10 9900 |
|||
1103 11 90 |
|
|
||
|
1103 11 90 9200 |
|||
|
1103 11 90 9800 |
2. Ris og brudris
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
1006 |
Ris: |
|
||
1006 20 |
|
|
||
|
|
|
||
1006 20 11 |
|
1006 20 11 9000 |
||
1006 20 13 |
|
1006 20 13 9000 |
||
|
|
|
||
1006 20 15 |
|
1006 20 15 9000 |
||
1006 20 17 |
|
1006 20 17 9000 |
||
|
|
|
||
1006 20 92 |
|
1006 20 92 9000 |
||
1006 20 94 |
|
1006 20 94 9000 |
||
|
|
|
||
1006 20 96 |
|
1006 20 96 9000 |
||
1006 20 98 |
|
1006 20 98 9000 |
||
1006 30 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
1006 30 21 |
|
1006 30 21 9000 |
||
1006 30 23 |
|
1006 30 23 9000 |
||
|
|
|
||
1006 30 25 |
|
1006 30 25 9000 |
||
1006 30 27 |
|
1006 30 27 9000 |
||
|
|
|
||
1006 30 42 |
|
1006 30 42 9000 |
||
1006 30 44 |
|
1006 30 44 9000 |
||
|
|
|
||
1006 30 46 |
|
1006 30 46 9000 |
||
1006 30 48 |
|
1006 30 48 9000 |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
1006 30 61 |
|
|
||
|
1006 30 61 9100 |
|||
|
1006 30 61 9900 |
|||
1006 30 63 |
|
|
||
|
1006 30 63 9100 |
|||
|
1006 30 63 9900 |
|||
|
|
|
||
1006 30 65 |
|
|
||
|
1006 30 65 9100 |
|||
|
1006 30 65 9900 |
|||
1006 30 67 |
|
|
||
|
1006 30 67 9100 |
|||
|
1006 30 67 9900 |
|||
|
|
|
||
1006 30 92 |
|
|
||
|
1006 30 92 9100 |
|||
|
1006 30 92 9900 |
|||
1006 30 94 |
|
|
||
|
1006 30 94 9100 |
|||
|
1006 30 94 9900 |
|||
|
|
|
||
1006 30 96 |
|
|
||
|
1006 30 96 9100 |
|||
|
1006 30 96 9900 |
|||
1006 30 98 |
|
|
||
|
1006 30 98 9100 |
|||
|
1006 30 98 9900 |
|||
1006 40 00 |
|
1006 40 00 9000 |
3. Produkter forarbejdet på basis af korn og ris
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
ex 1102 |
Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug: |
|
||
ex 1102 20 |
|
|
||
ex 1102 20 10 |
|
|
||
|
1102 20 10 9200 |
|||
|
1102 20 10 9400 |
|||
ex 1102 20 90 |
|
|
||
|
1102 20 90 9200 |
|||
ex 1102 90 |
|
|
||
1102 90 10 |
|
|
||
|
1102 90 10 9100 |
|||
|
1102 90 10 9900 |
|||
ex 1102 90 30 |
|
|
||
|
1102 90 30 9100 |
|||
ex 1103 |
Gryn og groft mel samt pellets af korn: |
|
||
|
|
|
||
ex 1103 13 |
|
|
||
ex 1103 13 10 |
|
|
||
|
1103 13 10 9100 |
|||
|
1103 13 10 9300 |
|||
|
1103 13 10 9500 |
|||
ex 1103 13 90 |
|
|
||
|
1103 13 90 9100 |
|||
ex 1103 19 |
|
|
||
1103 19 10 |
|
1103 19 10 9000 |
||
ex 1103 19 30 |
|
|
||
|
1103 19 30 9100 |
|||
ex 1103 19 40 |
|
|
||
|
1103 19 40 9100 |
|||
ex 1103 20 |
|
|
||
1103 20 20 |
|
1103 20 20 9000 |
||
1103 20 60 |
|
1103 20 60 9000 |
||
ex 1104 |
Korn, bearbejdet på anden måde (f.eks. afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust), undtagen ris henhørende under pos. 1006; kim af korn, hele, valset, i flager eller formalet: |
|
||
|
|
|
||
ex 1104 12 |
|
|
||
ex 1104 12 90 |
|
|
||
|
1104 12 90 9100 |
|||
|
1104 12 90 9300 |
|||
ex 1104 19 |
|
|
||
1104 19 10 |
|
1104 19 10 9000 |
||
ex 1104 19 50 |
|
|
||
|
|
|||
|
1104 19 50 9110 |
|||
|
1104 19 50 9130 |
|||
|
|
|
||
ex 1104 19 69 |
|
|
||
|
1104 19 69 9100 |
|||
|
|
|
||
ex 1104 22 |
|
|
||
ex 1104 22 20 |
|
|
||
|
1104 22 20 9100 |
|||
ex 1104 22 30 |
|
|
||
|
1104 22 30 9100 |
|||
ex 1104 23 |
|
|
||
ex 1104 23 10 |
|
|
||
|
1104 23 10 9100 |
|||
|
1104 23 10 9300 |
|||
1104 29 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 1104 29 01 |
|
|
||
|
1104 29 01 9100 |
|||
ex 1104 29 03 |
|
|
||
|
1104 29 03 9100 |
|||
ex 1104 29 05 |
|
|
||
|
|
|||
|
1104 29 05 9100 |
|||
|
1104 29 05 9300 |
|||
|
|
|
||
|
|
|
||
ex 1104 29 11 |
|
1104 29 11 9000 |
||
|
|
|
||
1104 29 51 |
|
1104 29 51 9000 |
||
1104 29 55 |
|
1104 29 55 9000 |
||
1104 30 |
|
|
||
1104 30 10 |
|
1104 30 10 9000 |
||
1104 30 90 |
|
1104 30 90 9000 |
||
1107 |
Malt, også brændt: |
|
||
1107 10 |
|
|
||
|
|
|
||
1107 10 11 |
|
1107 10 11 9000 |
||
1107 10 19 |
|
1107 10 19 9000 |
||
|
|
|
||
1107 10 91 |
|
1107 10 91 9000 |
||
1107 10 99 |
|
1107 10 99 9000 |
||
1107 20 00 |
|
1107 20 00 9000 |
||
ex 1108 |
Stivelse; inulin: |
|
||
|
|
|
||
ex 1108 11 00 |
|
|
||
|
1108 11 00 9200 |
|||
|
1108 11 00 9300 |
|||
ex 1108 12 00 |
|
|
||
|
1108 12 00 9200 |
|||
|
1108 12 00 9300 |
|||
ex 1108 13 00 |
|
|
||
|
1108 13 00 9200 |
|||
|
1108 13 00 9300 |
|||
ex 1108 19 |
|
|
||
ex 1108 19 10 |
|
|
||
|
1108 19 10 9200 |
|||
|
1108 19 10 9300 |
|||
ex 1109 00 00 |
Hvedegluten, også tørret: |
|
||
|
1109 00 00 9100 |
|||
ex 1702 |
Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeroplysninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel: |
|
||
ex 1702 30 |
|
|
||
|
|
|
||
1702 30 50 |
|
1702 30 50 9000 |
||
1702 30 90 |
|
1702 30 90 9000 |
||
ex 1702 40 |
|
|
||
1702 40 90 |
|
1702 40 90 9000 |
||
ex 1702 90 |
|
|
||
1702 90 50 |
|
|
||
|
1702 90 50 9100 |
|||
|
1702 90 50 9900 |
|||
|
|
|
||
|
|
|
||
1702 90 75 |
|
1702 90 75 9000 |
||
1702 90 79 |
|
1702 90 79 9000 |
||
2106 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet: |
|
||
ex 2106 90 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
2106 90 55 |
|
2106 90 55 9000 |
4. Kornfoderblandinger
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
2309 |
Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder (7): |
|
||
ex 2309 10 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
2309 10 11 |
|
2309 10 11 9000 |
||
2309 10 13 |
|
2309 10 13 9000 |
||
|
|
|
||
2309 10 31 |
|
2309 10 31 9000 |
||
2309 10 33 |
|
2309 10 33 9000 |
||
|
|
|
||
2309 10 51 |
|
2309 10 51 9000 |
||
2309 10 53 |
|
2309 10 53 9000 |
||
ex 2309 90 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
2309 90 31 |
|
2309 90 31 9000 |
||
2309 90 33 |
|
2309 90 33 9000 |
||
|
|
|
||
2309 90 41 |
|
2309 90 41 9000 |
||
2309 90 43 |
|
2309 90 43 9000 |
||
|
|
|
||
2309 90 51 |
|
2309 90 51 9000 |
||
2309 90 53 |
|
2309 90 53 9000 |
5. Oksekød
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
ex 0102 |
Hornkvæg, levende: |
|
||
ex 0102 10 |
|
|
||
ex 0102 10 10 |
|
|
||
|
|
|||
|
0102 10 10 9140 |
|||
|
0102 10 10 9150 |
|||
ex 0102 10 30 |
|
|
||
|
|
|||
|
0102 10 30 9140 |
|||
|
0102 10 30 9150 |
|||
ex 0102 10 90 |
|
|
||
|
0102 10 90 9120 |
|||
ex 0102 90 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
ex 0102 90 41 |
|
|
||
|
0102 90 41 9100 |
|||
|
|
|
||
|
|
|
||
0102 90 51 |
|
0102 90 51 9000 |
||
0102 90 59 |
|
0102 90 59 9000 |
||
|
|
|
||
0102 90 61 |
|
0102 90 61 9000 |
||
0102 90 69 |
|
0102 90 69 9000 |
||
|
|
|
||
0102 90 71 |
|
0102 90 71 9000 |
||
0102 90 79 |
|
0102 90 79 9000 |
||
0201 |
Kød af hornkvæg, fersk eller kølet: |
|
||
0201 10 00 |
|
|
||
|
|
|||
|
0201 10 00 9110 |
|||
|
0201 10 00 9120 |
|||
|
|
|||
|
0201 10 00 9130 |
|||
|
0201 10 00 9140 |
|||
0201 20 |
|
|
||
0201 20 20 |
|
|
||
|
0201 20 20 9110 |
|||
|
0201 20 20 9120 |
|||
0201 20 30 |
|
|
||
|
0201 20 30 9110 |
|||
|
0201 20 30 9120 |
|||
0201 20 50 |
|
|
||
|
|
|||
|
0201 20 50 9110 |
|||
|
0201 20 50 9120 |
|||
|
|
|||
|
0201 20 50 9130 |
|||
|
0201 20 50 9140 |
|||
ex 0201 20 90 |
|
|
||
|
0201 20 90 9700 |
|||
0201 30 00 |
|
|
||
|
0201 30 00 9050 |
|||
|
0201 30 00 9060 |
|||
|
|
|||
|
0201 30 00 9100 |
|||
|
0201 30 00 9120 |
|||
|
0201 30 00 9140 |
|||
ex 0202 |
Kød af hornkvæg, frosset: |
|
||
0202 10 00 |
|
|
||
|
0202 10 00 9100 |
|||
|
0202 10 00 9900 |
|||
ex 0202 20 |
|
|
||
0202 20 10 |
|
0202 20 10 9000 |
||
0202 20 30 |
|
0202 20 30 9000 |
||
0202 20 50 |
|
|
||
|
0202 20 50 9100 |
|||
|
0202 20 50 9900 |
|||
ex 0202 20 90 |
|
|
||
|
0202 20 90 9100 |
|||
0202 30 |
|
|
||
0202 30 90 |
|
|
||
|
0202 30 90 9100 |
|||
|
0202 30 90 9200 |
|||
|
0202 30 90 9900 |
|||
0206 |
Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, svin, får, geder, heste, æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset: |
|
||
0206 10 |
|
|
||
|
|
|
||
0206 10 95 |
|
0206 10 95 9000 |
||
|
|
|
||
0206 29 |
|
|
||
|
|
|
||
0206 29 91 |
|
0206 29 91 9000 |
||
ex 0210 |
Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget, spiseligt mel og pulver af kød eller slagteaffald: |
|
||
ex 0210 20 |
|
|
||
ex 0210 20 90 |
|
|
||
|
0210 20 90 9100 |
|||
ex 1602 |
Andre varer af kød, slagtebiprodukter eller blod, tilberedt eller konserverede: |
|
||
ex 1602 50 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 1602 50 31 |
|
|
||
|
|
|||
|
|
|||
|
1602 50 31 9125 |
|||
|
|
|||
|
1602 50 31 9325 |
|||
ex 1602 50 95 |
|
|
||
|
|
|||
|
|
|||
|
|
|||
|
1602 50 95 9125 |
|||
|
|
|||
|
1602 50 95 9325 |
6. Svinekød
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
ex 0103 |
Svin, levende: |
|
||
|
|
|
||
ex 0103 91 |
|
|
||
0103 91 10 |
|
0103 91 10 9000 |
||
ex 0103 92 |
|
|
||
|
|
|
||
0103 92 19 |
|
0103 92 19 9000 |
||
ex 0203 |
Svinekød, fersk, kølet eller frosset: |
|
||
|
|
|
||
ex 0203 11 |
|
|
||
0203 11 10 |
|
0203 11 10 9000 |
||
ex 0203 12 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 0203 12 11 |
|
|
||
|
0203 12 11 9100 |
|||
ex 0203 12 19 |
|
|
||
|
0203 12 19 9100 |
|||
ex 0203 19 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 0203 19 11 |
|
|
||
|
0203 19 11 9100 |
|||
ex 0203 19 13 |
|
|
||
|
0203 19 13 9100 |
|||
ex 0203 19 15 |
|
|
||
|
0203 19 15 9100 |
|||
|
|
|
||
ex 0203 19 55 |
|
|
||
|
0203 19 55 9110 |
|||
|
0203 19 55 9310 |
|||
|
|
|
||
ex 0203 21 |
|
|
||
0203 21 10 |
|
0203 21 10 9000 |
||
ex 0203 22 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 0203 22 11 |
|
|
||
|
0203 22 11 9100 |
|||
ex 0203 22 19 |
|
|
||
|
0203 22 19 9100 |
|||
ex 0203 29 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 0203 29 11 |
|
|
||
|
0203 29 11 9100 |
|||
ex 0203 29 13 |
|
|
||
|
0203 29 13 9100 |
|||
ex 0203 29 15 |
|
|
||
|
0203 29 15 9100 |
|||
|
|
|
||
ex 0203 29 55 |
|
|
||
|
0203 29 55 9110 |
|||
ex 0210 |
Kød og spiseligt slagteaffald, saltet, i saltlage, tørret eller røget, spiseligt mel og pulver af kød eller slagteaffald: |
|
||
|
|
|
||
ex 0210 11 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
ex 0210 11 11 |
|
|
||
|
0210 11 11 9100 |
|||
|
|
|
||
ex 0210 11 31 |
|
|
||
|
|
|||
|
0210 11 31 9110 |
|||
|
|
|||
|
0210 11 31 9910 |
|||
ex 0210 12 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 0210 12 11 |
|
|
||
|
0210 12 11 9100 |
|||
ex 0210 12 19 |
|
|
||
|
0210 12 19 9100 |
|||
ex 0210 19 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
ex 0210 19 40 |
|
|
||
|
0210 19 40 9100 |
|||
ex 0210 19 50 |
|
|
||
|
|
|
||
|
0210 19 50 9100 |
|||
|
|
|||
|
0210 19 50 9310 |
|||
|
|
|
||
|
|
|
||
ex 0210 19 81 |
|
|
||
|
0210 19 81 9100 |
|||
|
0210 19 81 9300 |
|||
ex 1601 00 |
Pølser og lignende varer af kød, slagteaffald eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf: |
|
||
|
|
|
||
1601 00 91 |
|
|
||
|
1601 00 91 9120 |
|||
|
1601 00 91 9190 |
|||
1601 00 99 |
|
|
||
|
1601 00 99 9110 |
|||
|
1601 00 99 9190 |
|||
ex 1602 |
Andre varer af kød, slagteaffald eller blod, tilberedt eller konserverede: |
|
||
|
|
|
||
ex 1602 41 |
|
|
||
ex 1602 41 10 |
|
|
||
|
|
|||
|
1602 41 10 9110 |
|||
|
1602 41 10 9130 |
|||
ex 1602 42 |
|
|
||
ex 1602 42 10 |
|
|
||
|
|
|||
|
1602 42 10 9110 |
|||
|
1602 42 10 9130 |
|||
ex 1602 49 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
ex 1602 49 19 |
|
|
||
|
|
|||
|
|
|||
|
1602 49 19 9130 |
7. Fjerkræ
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
ex 0105 |
Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende: |
|
||
|
|
|
||
0105 11 |
|
|
||
|
|
|
||
0105 11 11 |
|
0105 11 11 9000 |
||
0105 11 19 |
|
0105 11 19 9000 |
||
|
|
|
||
0105 11 91 |
|
0105 11 91 9000 |
||
0105 11 99 |
|
0105 11 99 9000 |
||
0105 12 00 |
|
0105 12 00 9000 |
||
ex 0105 19 |
|
|
||
0105 19 20 |
|
0105 19 20 9000 |
||
ex 0207 |
Kød og spiseligt slagteaffald, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105: |
|
||
|
|
|
||
ex 0207 12 |
|
|
||
ex 0207 12 10 |
|
|
||
|
|
|||
|
0207 12 10 9900 |
|||
ex 0207 12 90 |
|
|
||
|
|
|||
|
|
|||
|
0207 12 90 9190 |
|||
|
|
|||
|
|
|||
|
0207 12 90 9990 |
|||
ex 0207 14 |
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
ex 0207 14 20 |
|
|
||
|
|
|||
|
0207 14 20 9900 |
|||
ex 0207 14 60 |
|
|
||
|
|
|||
|
0207 14 60 9900 |
|||
ex 0207 14 70 |
|
|
||
|
|
|||
|
|
|||
|
0207 14 70 9190 |
|||
|
|
|||
|
|
|||
|
0207 14 70 9290 |
|||
|
|
|
||
0207 25 |
|
|
||
0207 25 10 |
|
0207 25 10 9000 |
||
0207 25 90 |
|
0207 25 90 9000 |
||
ex 0207 27 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 0207 27 10 |
|
|
||
|
|
|||
|
|
|||
|
0207 27 10 9990 |
|||
|
|
|
||
|
|
|
||
0207 27 60 |
|
0207 27 60 9000 |
||
0207 27 70 |
|
0207 27 70 9000 |
8. Æg
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
ex 0407 00 |
Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte: |
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
0407 00 11 |
|
0407 00 11 9000 |
||
0407 00 19 |
|
0407 00 19 9000 |
||
0407 00 30 |
|
0407 00 30 9000 |
||
0408 |
Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne, eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler: |
|
||
|
|
|
||
ex 0408 11 |
|
|
||
ex 0408 11 80 |
|
|
||
|
0408 11 80 9100 |
|||
ex 0408 19 |
|
|
||
|
|
|
||
ex 0408 19 81 |
|
|
||
|
0408 19 81 9100 |
|||
ex 0408 19 89 |
|
|
||
|
|
0408 19 89 9100 |
||
|
|
|
||
ex 0408 91 |
|
|
||
ex 0408 91 80 |
|
|
||
|
0408 91 80 9100 |
|||
ex 0408 99 |
|
|
||
ex 0408 99 80 |
|
|
||
|
0408 99 80 9100 |
9. Mælk og mejeriprodukter
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||||
0401 |
Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler (50): |
|
||||
0401 10 |
|
|
||||
0401 10 10 |
|
0401 10 10 9000 |
||||
0401 10 90 |
|
0401 10 90 9000 |
||||
0401 20 |
|
|
||||
|
|
|
||||
0401 20 11 |
|
|
||||
|
0401 20 11 9100 |
|||||
|
0401 20 11 9500 |
|||||
0401 20 19 |
|
|
||||
|
0401 20 19 9100 |
|||||
|
0401 20 19 9500 |
|||||
|
|
|
||||
0401 20 91 |
|
0401 20 91 9000 |
||||
0401 20 99 |
|
0401 20 99 9000 |
||||
0401 30 |
|
|
||||
|
|
|
||||
0401 30 11 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0401 30 11 9400 |
|||||
|
0401 30 11 9700 |
|||||
0401 30 19 |
|
|
||||
|
0401 30 19 9700 |
|||||
|
|
|
||||
0401 30 31 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0401 30 31 9100 |
|||||
|
0401 30 31 9400 |
|||||
|
0401 30 31 9700 |
|||||
0401 30 39 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0401 30 39 9100 |
|||||
|
0401 30 39 9400 |
|||||
|
0401 30 39 9700 |
|||||
|
|
|
||||
0401 30 91 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0401 30 91 9100 |
|||||
|
0401 30 91 9500 |
|||||
0401 30 99 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0401 30 99 9100 |
|||||
|
0401 30 99 9500 |
|||||
0402 |
Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler (43): |
|
||||
ex 0402 10 |
|
|
||||
|
|
|
||||
0402 10 11 |
|
0402 10 11 9000 |
||||
0402 10 19 |
|
0402 10 19 9000 |
||||
|
|
|
||||
0402 10 91 |
|
0402 10 91 9000 |
||||
0402 10 99 |
|
0402 10 99 9000 |
||||
|
|
|
||||
ex 0402 21 |
|
|
||||
|
|
|
||||
0402 21 11 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0402 21 11 9200 |
|||||
|
0402 21 11 9300 |
|||||
|
0402 21 11 9500 |
|||||
|
0402 21 11 9900 |
|||||
|
|
|
||||
0402 21 17 |
|
0402 21 17 9000 |
||||
0402 21 19 |
|
|
||||
|
0402 21 19 9300 |
|||||
|
0402 21 19 9500 |
|||||
|
0402 21 19 9900 |
|||||
|
|
|
||||
0402 21 91 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0402 21 91 9100 |
|||||
|
0402 21 91 9200 |
|||||
|
0402 21 91 9350 |
|||||
|
0402 21 91 9500 |
|||||
0402 21 99 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0402 21 99 9100 |
|||||
|
0402 21 99 9200 |
|||||
|
0402 21 99 9300 |
|||||
|
0402 21 99 9400 |
|||||
|
0402 21 99 9500 |
|||||
|
0402 21 99 9600 |
|||||
|
0402 21 99 9700 |
|||||
|
0402 21 99 9900 |
|||||
ex 0402 29 |
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
0402 29 15 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0402 29 15 9200 |
|||||
|
0402 29 15 9300 |
|||||
|
0402 29 15 9500 |
|||||
|
0402 29 15 9900 |
|||||
0402 29 19 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0402 29 19 9300 |
|||||
|
0402 29 19 9500 |
|||||
|
0402 29 19 9900 |
|||||
|
|
|
||||
0402 29 91 |
|
0402 29 91 9000 |
||||
0402 29 99 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0402 29 99 9100 |
|||||
|
0402 29 99 9500 |
|||||
|
|
|
||||
0402 91 |
|
|
||||
0402 91 10 |
|
|
||||
|
|
0402 91 10 9370 |
||||
0402 91 30 |
|
|
||||
|
|
0402 91 30 9300 |
||||
|
|
|
||||
0402 91 99 |
|
0402 91 99 9000 |
||||
0402 99 |
|
|
||||
0402 99 10 |
|
|
||||
|
|
0402 99 10 9350 |
||||
|
|
|
||||
0402 99 31 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0402 99 31 9150 |
|||||
|
0402 99 31 9300 |
|||||
|
0402 99 31 9500 |
|||||
0402 99 39 |
|
|
||||
|
0402 99 39 9150 |
|||||
ex 0403 |
Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao: |
|
||||
ex 0403 90 |
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
0403 90 11 |
|
0403 90 11 9000 |
||||
0403 90 13 |
|
|
||||
|
0403 90 13 9200 |
|||||
|
0403 90 13 9300 |
|||||
|
0403 90 13 9500 |
|||||
|
0403 90 13 9900 |
|||||
0403 90 19 |
|
0403 90 19 9000 |
||||
|
|
|
||||
0403 90 33 |
|
|
||||
|
0403 90 33 9400 |
|||||
|
0403 90 33 9900 |
|||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
0403 90 51 |
|
|
||||
|
0403 90 51 9100 |
|||||
0403 90 59 |
|
|
||||
|
0403 90 59 9170 |
|||||
|
0403 90 59 9310 |
|||||
|
0403 90 59 9340 |
|||||
|
0403 90 59 9370 |
|||||
|
0403 90 59 9510 |
|||||
ex 0404 |
Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet: |
|
||||
0404 90 |
|
|
||||
|
|
|
||||
ex 0404 90 21 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0404 90 21 9120 |
|||||
|
0404 90 21 9160 |
|||||
0404 90 23 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
0404 90 23 9120 |
|||||
|
0404 90 23 9130 |
|||||
|
0404 90 23 9140 |
|||||
|
0404 90 23 9150 |
|||||
ex 0404 90 29 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0404 90 29 9110 |
|||||
|
0404 90 29 9115 |
|||||
|
0404 90 29 9125 |
|||||
|
0404 90 29 9140 |
|||||
|
|
|
||||
0404 90 81 |
|
|
||||
|
0404 90 81 9100 |
|||||
ex 0404 90 83 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
0404 90 83 9110 |
|||||
|
0404 90 83 9130 |
|||||
|
0404 90 83 9150 |
|||||
|
0404 90 83 9170 |
|||||
|
|
|||||
|
0404 90 83 9936 |
|||||
ex 0405 |
Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter: |
|
||||
0405 10 |
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
0405 10 11 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0405 10 11 9500 |
|||||
|
0405 10 11 9700 |
|||||
0405 10 19 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0405 10 19 9500 |
|||||
|
0405 10 19 9700 |
|||||
0405 10 30 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
0405 10 30 9100 |
|||||
|
0405 10 30 9300 |
|||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
0405 10 30 9700 |
|||||
0405 10 50 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
0405 10 50 9300 |
|||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
0405 10 50 9500 |
|||||
|
0405 10 50 9700 |
|||||
0405 10 90 |
|
0405 10 90 9000 |
||||
ex 0405 20 |
|
|
||||
0405 20 90 |
|
|
||||
|
|
|||||
|
0405 20 90 9500 |
|||||
|
0405 20 90 9700 |
|||||
0405 90 |
|
|
||||
0405 90 10 |
|
0405 90 10 9000 |
||||
0405 90 90 |
|
0405 90 90 9000 |
||||
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Supplerende krav ved anvendelse af produktkode |
Produktkode |
|||
Maksimalt vandindhold i produktet (%) |
Mindste fedtindhold i tørstoffet (%) |
|||||
ex 0406 |
|
|
|
|||
ex 0406 10 |
|
|
|
|
||
ex 0406 10 20 |
|
|
|
|
||
|
|
|
0406 10 20 9100 |
|||
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
|
55 |
45 |
0406 10 20 9230 |
|||
|
55 |
39 |
0406 10 20 9290 |
|||
|
60 |
|
0406 10 20 9300 |
|||
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
|
60 |
|
0406 10 20 9610 |
|||
|
60 |
5 |
0406 10 20 9620 |
|||
|
57 |
19 |
0406 10 20 9630 |
|||
|
|
|
|
|||
|
40 |
39 |
0406 10 20 9640 |
|||
|
50 |
39 |
0406 10 20 9650 |
|||
|
|
|
0406 10 20 9660 |
|||
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
|
60 |
60 |
0406 10 20 9830 |
|||
|
59 |
69 |
0406 10 20 9850 |
|||
|
|
|
0406 10 20 9870 |
|||
|
|
|
0406 10 20 9900 |
|||
ex 0406 20 |
|
|
|
|
||
ex 0406 20 90 |
|
|
|
|
||
|
|
|
0406 20 90 9100 |
|||
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
|
40 |
34 |
0406 20 90 9913 |
|||
|
20 |
30 |
0406 20 90 9915 |
|||
|
15 |
30 |
0406 20 90 9917 |
|||
|
5 |
30 |
0406 20 90 9919 |
|||
|
|
|
0406 20 90 9990 |
|||
ex 0406 30 |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
ex 0406 30 31 |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
|
60 |
|
0406 30 31 9710 |
|||
|
60 |
20 |
0406 30 31 9730 |
|||
|
|
|
|
|||
|
57 |
|
0406 30 31 9910 |
|||
|
57 |
20 |
0406 30 31 9930 |
|||
|
57 |
40 |
0406 30 31 9950 |
|||
ex 0406 30 39 |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|||
|
60 |
48 |
0406 30 39 9500 |
|||
|
57 |
48 |
0406 30 39 9700 |
|||
|
|
|
|
|||
|
54 |
48 |
0406 30 39 9930 |
|||
|
54 |
55 |
0406 30 39 9950 |
|||
ex 0406 30 90 |
|
54 |
79 |
0406 30 90 9000 |
||
ex 0406 40 |
|
|
|
|
||
ex 0406 40 50 |
|
53 |
48 |
0406 40 50 9000 |
||
ex 0406 40 90 |
|
50 |
40 |
0406 40 90 9000 |
||
ex 0406 90 |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
ex 0406 90 13 |
|
40 |
45 |
0406 90 13 9000 |
||
ex 0406 90 15 |
|
|
|
|
||
|
38 |
45 |
0406 90 15 9100 |
|||
ex 0406 90 17 |
|
|
|
|
||
|
38 |
45 |
0406 90 17 9100 |
|||
ex 0406 90 21 |
|
39 |
48 |
0406 90 21 9900 |
||
ex 0406 90 23 |
|
47 |
40 |
0406 90 23 9900 |
||
ex 0406 90 25 |
|
47 |
45 |
0406 90 25 9900 |
||
ex 0406 90 27 |
|
52 |
45 |
0406 90 27 9900 |
||
ex 0406 90 29 |
|
|
|
|
||
|
|
42 |
50 |
0406 90 29 9100 |
||
|
|
44 |
45 |
0406 90 29 9300 |
||
ex 0406 90 32 |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
56 |
43 |
0406 90 32 9119 |
|||
ex 0406 90 35 |
|
|
|
|
||
|
38 |
40 |
0406 90 35 9190 |
|||
|
38 |
40 |
0406 90 35 9990 |
|||
ex 0406 90 37 |
|
40 |
45 |
0406 90 37 9000 |
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
||
ex 0406 90 61 |
|
35 |
32 |
0406 90 61 9000 |
||
ex 0406 90 63 |
|
|
|
|
||
|
35 |
36 |
0406 90 63 9100 |
|||
|
35 |
36 |
0406 90 63 9900 |
|||
ex 0406 90 69 |
|
|
|
|
||
|
|
|
0406 90 69 9100 |
|||
|
38 |
30 |
0406 90 69 9910 |
|||
|
|
|
|
|
||
ex 0406 90 73 |
|
45 |
44 |
0406 90 73 9900 |
||
ex 0406 90 75 |
|
45 |
39 |
0406 90 75 9900 |
||
ex 0406 90 76 |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|||
|
50 |
45 |
0406 90 76 9300 |
|||
|
44 |
45 |
0406 90 76 9400 |
|||
|
46 |
55 |
0406 90 76 9500 |
|||
ex 0406 90 78 |
|
|
|
|
||
|
50 |
20 |
0406 90 78 9100 |
|||
|
45 |
48 |
0406 90 78 9300 |
|||
|
45 |
55 |
0406 90 78 9500 |
|||
ex 0406 90 79 |
|
56 |
40 |
0406 90 79 9900 |
||
ex 0406 90 81 |
|
44 |
45 |
0406 90 81 9900 |
||
ex 0406 90 85 |
|
|
|
|
||
|
40 |
39 |
0406 90 85 9930 |
|||
|
45 |
39 |
0406 90 85 9970 |
|||
|
|
|
0406 90 85 9999 |
|||
|
|
|
|
|
||
ex 0406 90 86 |
|
|
|
|
||
|
|
|
0406 90 86 9100 |
|||
|
|
|
|
|||
|
52 |
|
0406 90 86 9200 |
|||
|
51 |
5 |
0406 90 86 9300 |
|||
|
47 |
19 |
0406 90 86 9400 |
|||
|
40 |
39 |
0406 90 86 9900 |
|||
ex 0406 90 87 |
|
|
|
|
||
|
|
|
0406 90 87 9100 |
|||
|
|
|
|
|||
|
60 |
|
0406 90 87 9200 |
|||
|
55 |
5 |
0406 90 87 9300 |
|||
|
53 |
19 |
0406 90 87 9400 |
|||
|
|
|
|
|||
|
45 |
45 |
0406 90 87 9951 |
|||
|
45 |
45 |
0406 90 87 9971 |
|||
|
43 |
53 |
0406 90 87 9972 |
|||
|
46 |
45 |
0406 90 87 9973 |
|||
|
41 |
50 |
0406 90 87 9974 |
|||
|
39 |
60 |
0406 90 87 9975 |
|||
|
47 |
40 |
0406 90 87 9979 |
|||
ex 0406 90 88 |
|
|
|
|
||
|
|
|
0406 90 88 9100 |
|||
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|||
|
60 |
10 |
0406 90 88 9300 |
|||
|
||||||
|
55 |
40 |
0406 90 88 9500 |
10. Hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
ex 1701 |
Rør– og roesukker samt kemisk ren saccharose, i fast form: |
|
||
|
|
|
||
ex 1701 11 |
|
|
||
ex 1701 11 90 |
|
|
||
|
1701 11 90 9100 |
|||
|
|
|||
|
1701 11 90 9910 |
|||
ex 1701 12 |
|
|
||
ex 1701 12 90 |
|
|
||
|
1701 12 90 9100 |
|||
|
|
|||
|
1701 12 90 9910 |
|||
|
|
|
||
1701 91 00 |
|
1701 91 00 9000 |
||
ex 1701 99 |
|
|
||
1701 99 10 |
|
|
||
|
1701 99 10 9100 |
|||
|
|
|||
|
1701 99 10 9910 |
|||
|
1701 99 10 9950 |
|||
ex 1701 99 90 |
|
|
||
|
1701 99 90 9100 |
11. Sirup og andre produkter inden for sukkersektoren
KN–kode |
Varebeskrivelse |
Produktkode |
||
ex 1702 |
Andet sukker, herunder kemisk ren lactose, maltose, glucose og fructose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel: |
|
||
ex 1702 40 |
|
|
||
ex 1702 40 10 |
|
|
||
|
1702 40 10 9100 |
|||
1702 60 |
|
|
||
1702 60 10 |
|
1702 60 10 9000 |
||
1702 60 95 |
|
1702 60 95 9000 |
||
ex 1702 90 |
|
|
||
1702 90 30 |
|
1702 90 30 9000 |
||
|
|
|
||
1702 90 71 |
|
1702 90 71 9000 |
||
ex 1702 90 95 |
|
|
||
|
1702 90 95 9100 |
|||
|
1702 90 95 9900 |
|||
2106 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet: |
|
||
ex 2106 90 |
|
|
||
|
|
|
||
2106 90 30 |
|
2106 90 30 9000 |
||
|
|
|
||
2106 90 59 |
|
2106 90 59 9000« |
(1) EFT L 149 af 7.6.2008, s. 55.
(2) Analysemetoden til fastsættelse af fedtstofindholdet er anført i bilag I (metode A) til Kommissionens direktiv 84/4/EØF (EFT L 15 af 18.1.1984, s. 28).
(3) Metoden, der skal anvendes til fastsættelse af fedtstofindholdet, er som følger:
— |
prøven skal knuses således, at 90 vægtprocent eller mere kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på 500 mikron og 100 vægtprocent kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på 1 000 mikron |
— |
analysemetoden, der skal anvendes herefter, er anført i bilag I (metode A) til direktiv 84/4/EØF. |
(4) Stivelsens tørstofindhold fastslås ved hjælp af metoden i bilag IV til Kommissionens forordning (EØF) nr. 687/2008 (EFT L 192 af 19.7.2008, s. 20). Stivelsens renhedsgrad fastslås ved hjælp af Ewers modificerede polarimetriske metode, der er offentliggjort i bilag III, del L, i Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 (EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1).
(5) Eksportrestitutionen for stivelse justeres efter følgende formel:
1. |
Kartoffelstivelse: ((virkelig % tørstof)/80) × eksportrestitution. |
2. |
Alle andre typer stivelse: ((virkelig % tørstof)/87) × eksportrestitution. |
Ansøgeren angiver, når toldformaliteterne gennemføres, produktets tørstofindhold i den erklæring, der anvendes til dette formål.
(6) Eksportrestitutionen ydes for produkter med et tørstofindhold på mindst 78 %. Den eksportrestitution, der skal betales for produkter med et tørstofindhold på under 78 %, justeres efter følgende formel:
((virkeligt tørstofindhold)/78) × eksportrestitution.
Tørstofindholdet bestemmes efter metode 2 i bilag II til Kommissionens direktiv 79/796/EØF (EFT L 239 af 22.9.1979, s. 24) eller ved enhver anden egnet analysemetode, der mindst giver de samme garantier.
(7) Som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1517/95 (EFT L 147 af 30.6.1995, s. 51).
(8) Med henblik på restitutionsydelse tages der kun hensyn til stivelse fra kornprodukter. Som kornprodukter anses produkter henhørende under KN–kode 0709 90 60 og 0712 90 19, kapitel 10 og 1101, 1102, 1103 og 1104 (i uforandret stand og ikke rekonstitueret) bortset fra 1104 30 og kornindholdet i produkter under KN–kode 1904 10 10 og 1904 10 90. Kornindholdet i produkter i pos. 1904 10 10 and 1904 10 90 i den kombinerede nomenklatur anses at være lig med vægten af det færdige produkt. Der ydes ikke restitution for korn, for hvilket stivelsens oprindelse ikke klart kan fastslås ved analyse.
(9) Der betales kun restitution for produkter med et stivelsesindhold på 5 vægtprocent og derover.
(10) Dette restitutionsbeløb er betinget af fremlæggelse af den attest, som er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 433/2007 (EFT L 104 af 21.4.2007, s. 3,.
(11) Ydelse af restitution er betinget af overholdelse af de i Kommissionens forordning (EF) nr. 1359/2007 (EFT L 304 af 22.11.2007, s. 21) og, hvis det er relevant, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1741/2006 (EUT L 329 af 25.11.2006, s. 7).
(12) EFT L 308 af 8.11.2006, s. 7.
(13) EFT L 281, 24.10.2008, s. 3
(14) EFT L 325 af 24.11.2006, s. 12.
(15) Indholdet af magert oksekød eksklusive fedt bestemmes efter analysemetoden i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2429/86 (EFT L 210 af 1.8.1986, s. 39). Ved udtrykket »gennemsnitligt indhold« forstås den prøvemængde, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2002 (EFT L 117 af 4.5.2002, s. 6). Prøven udtages fra den del af partiet, der indebærer den største risiko.
(16) Bestemmelse af kollagenindholdet:
Det med faktoren 8 multiplicerede hydroxyprolinindhold anses som indholdet af kollagen. Hydroxyprolinindholdet skal bestemmes efter ISO–metoden 3496–1978.
(17) Varer og stykker deraf henhørende under denne position, hvis de på grundlag af det sammenhængende muskelvævs mål og karakteristika kan identificeres som hidrørende fra de nævnte primære udskæringer. Udtrykket »stykker deraf« gælder for varer med en netto stykvægt på mindst 100 g eller varer, der er skåret i ensartede skiver, som klart kan identificeres som hidrørende fra den nævnte primære udskæring, og emballeret sammen med en samlet nettovægt på mindst 100 g.
(18) Denne restitution vil kun blive givet til produkter, hvis betegnelse er attesteret af de kompetente myndigheder i det producerende medlemsland.
(19) Ved anvendelse af restitution på pølser i emballage, som også indeholder konserverende væske, lægges kun pølsernes vægt til grund.
(20) Vægten af et lag paraffin svarende til, hvad der er normalt i handelen, betragtes som en del af pølsernes nettovægt.
(21) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2333/97 (EFT L 323 af 26.11.1997, s. 25).
(22) Hvis tilberedte sammensatte næringsmidler (inklusive færdige middagsretter) tariferes under pos. 1601 på grund af deres sammensætning, ydes restitutionen kun for nettovægten af disse næringsmidlers indhold af pølser, kød og slagteaffald (herunder spæk og fedt af enhver art og oprindelse).
(23) Ved anvendelse af restitution på produkter, som også indeholder ben, lægges kun produkternes nettovægt efter fradrag for vægt af ben til grund.
(24) Ydelse af restitutionen er betinget af, at de i Kommissionens forordning (EF) nr.903/2008 (EFT L 249 af 18.9.2008, s. 3) fastsatte betingelser overholdes. Ved gennemførelsen af udførselstoldformaliteterne angiver eksportøren skriftligt, at de pågældende produkter opfylder disse betingelser.
(25) Indholdet af kød og fedt bestemmes efter den analyseprocedure, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2004/2002 (EFT L 308 af 9.11.2002, s. 22).
(26) Indholdet af kød eller slagteaffald af enhver art (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) bestemmes efter den analyseprocedure, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 226/89 (EFT L 29 af 31.1.1989, s. 11).
(27) Frysning af produkter i henhold til artikel 7, stk. 3, første afsnit i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (EFT L 186 af 17.7.2009, s. 1) er ikke tilladt.
(28) Hele og halve kroppe kan frembydes med eller uden kæbe– og halssnitte.
(29) Boven kan frembydes med eller uden kæbe– og halssnitte.
(30) Forenden kan frembydes med eller uden kæbe– og halssnitte.
(31) Bovsnitte, kæbe– og halssnitte eller kæbe–, hals– og bovsnitte samlet, der foreligger særskilt, er ikke berettiget til denne restitution.
(32) Udbenet nakke, der foreligger særskilt, er ikke berettiget til denne restitution.
(33) I tilfælde af, at tarifering af produkter som skinke eller stykker af skinke i pos. 1602 41 10 9110 ikke er berettiget ud fra punkt 2 i de supplerende bestemmelser til kapitel 16 i KN, kan der ydes restitution for produktkode 1602 42 10 9110 eller i givet fald for produktkode 1602 49 19 9130, uden at dette berører anvendelsen af artikel 48 i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009.
(34) I tilfælde af, at tarifering af produkter som bov eller stykker af bov i pos. 1602 42 10 9110 ikke er berettiget ud fra punkt 2 i de supplerende bestemmelser til kapitel 16 i KN, kan der ydes restitution for produktkode 1602 49 19 9130, uden at dette berører anvendelsen af artikel 48 i forordning (EF) nr. 612/2009.
(35) Herunder hører kun æg af fjerkræ, som svarer til de betingelser, der er fastsat af de kompetente myndigheder i De Europæiske Fællesskaber, og på hvilke er påtrykt produktionsvirksomhedens registreringsnummer og/eller andre angivelser som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 617/2008 (EFT L 168 af 28.6.2008, s. 5).
(36) Når et produkt henhørende under denne position er tilsat valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, tages der ved beregning af restitutionsbeløbet ikke hensyn til den andel, som svarer til valle– eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter.
Hvad angår tilsætninger af ikke–mælkeprodukter, kan de omhandlede produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen.
Hvis et produkt henhørende under denne position består af permeat, ydes der ingen restitution.
Ved afslutning af toldformaliteterne angives det i den dertil foreskrevne erklæring, om produktet består af permeat, eller om der er tilsat ikke–mælkeprodukter og/eller valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, og i bekræftende fald angives:
— |
det maksimale vægtindhold af tilsætning af ikke–mælkeprodukter og/eller valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter pr. 100 kg af det færdige produkt, og navnlig |
— |
den tilsatte valles indhold af laktose. |
(37) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2287/2000 (EFT L 260 af 14.10.2000, s. 22).
(38) Når dette produkt indeholder kasein og/eller kaseinater, der er tilsat før eller under fremstillingen, ydes der ingen restitutioner. Ved afslutning af toldformaliteterne angives i den dertil foreskrevne erklæring, om der er tilsat kasein og/eller kaseinater.
(39) Restitutionsbeløbet pr. 100 kg af produktet henhørende under denne position er lig med summen af følgende elementer:
a) |
det anførte beløb pr. 100 kg multipliceret med procenten af de mælkeprodukter, der er indeholdt i 100 kg af produktet. Med hensyn til tilsætninger af ikke–mælkeprodukter kan de omtalte produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling eller konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen. Såfremt produktet er tilsat valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein– og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, multipliceres de anførte beløb pr. kg med vægten af de mælkeprodukter, med undtagelse af valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, der er indeholdt i 100 kg af produktet |
b) |
et element, der er beregnet i henhold til artikel 14 , stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 (EFT L 318 af 4.12.2009, , s. 1). Ved afslutning af toldformaliteterne angives det i den dertil foreskrevne erklæring, om produktet består af permeat, eller om der er tilsat ikke–mælkeprodukter og/eller valle og/eller laktoseprodukter og/eller kasein og/eller kaseinater og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN–kode 3504 og/eller valleprodukter, og i bekræftende fald angives:
|
Hvis produktets andel af mælkepulver består af permeat, ydes der ingen restitution.
(40) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 707/98 (EFT L 98 af 30.6.1995, s. 11).
(41) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 823/96 (EFT L 111 af 30.6.1995, s. 9).
a) |
Restitutionen for oste, hvis emballering indeholder flydende væske, især saltlage, beregnes på grundlag af ostens nettovægt, efter at vægten af den flydende væske er fratrukket. |
b) |
Plastfolie, paraffin, aske eller voks betragtes ikke som en del af produktets nettovægt ved beregningen af restitutionen. |
c) |
Hvis osten er emballeret i plastfolie, og vægten af plastfolien er inkluderet i den anførte nettovægt, nedsættes restitutionen med 0,5 %. Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren angive, om osten er emballeret i plastfolie, og om den anførte nettovægt inkluderer plastfoliens vægt. |
d) |
Hvis osten er omsluttet af paraffin eller aske, og vægten af paraffinen eller asken er inkluderet i den anførte nettovægt, nedsættes restitutionen med 2 %. Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren angive, om osten er omsluttet af paraffin eller aske, og om den anførte nettovægt inkluderer askens eller paraffinens vægt. |
e) |
Hvis osten er omsluttet af voks, skal ansøgeren ved afslutning af toldformaliteterne på erklæringen anføre ostens nettovægt eksklusiv voksens vægt. |
(43) Hvis indholdet af mælkeproteiner (kvælstofindhold × 6,38) i det fedtfrie mælketørstof i et produkt, der henhører under denne position, er på under 34 %, ydes der ikke restitution. For varer i pulverform, der henhører under denne position, ydes der ikke restitution. hvis varen indeholder mere end 5 % vand efter vægt.
Når toldformaliteterne gennemføres, skal importøren i sin angivelse anføre mindsteindholdet af mælkeproteiner i den fedtfri tørstofmasse og, for varer i pulverform, det maksimale vandindhold.
(44) Slettet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2287/2000 (EFT L 260 af 14.10.2000, s. 22).
a) |
Hvis produktet, bortset fra krydderier og krydderurter, er tilsat ikke-mælkeprodukter, herunder navnlig skinke, nødder, rejer, laks, oliven eller rosiner, nedsættes restitutionen med 10 %. Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren på den dertil foreskrevne erklæring angive, om osten indeholder sådanne ikke-mælkeprodukter. |
b) |
Hvis produktet indeholder krydderier eller krydderurter, herunder navnlig sennep, basilikum, hvidløg eller oregano, nedsættes restitutionen med 1 %. Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren på den dertil foreskrevne erklæring angive, om osten indeholder krydderier eller krydderurter. |
c) |
Hvis produktet er tilsat kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504, tages der ved beregning af restitutionsbeløbet ikke hensyn til den andel, som udgøres af kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter (bortset fra vallesmør henhørende under KN-kode 0405 10 50) og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504. Ved afslutning af toldformaliteterne skal ansøgeren i den dertil foreskrevne erklæring angive, om der er tilsat kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504, og i bekræftende fald angive det maksimale vægtindhold af kasein og/eller kaseinater og/eller valle og/eller valleprodukter (evt. med angivelse af indholdet af vallesmør) og/eller laktose og/eller permeat og/eller produkter henhørende under KN-kode 3504, pr. 100 kg af det færdige produkt. |
d) |
De omhandlede produkter kan indeholde tilsætninger af ikke-mælkeprodukter, såsom salt, osteløbe eller skimmel, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter. |
(46) Restitutionssatsen for kondenseret frossen mælk er den samme som den, der anvendes for henholdsvis pos. 0402 91 eller 0402 99.
(47) Restitutionssatserne for produkter i frossen tilstand henhørende under KN–kode 0403 90 11 til 0403 90 39 er de samme som dem, der anvendes for KN–kode 0403 90 51 til 0403 90 69.
(48) Hvad angår tilsætninger af ikke–mælkeprodukter, kan de omhandlede produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen. Ved afslutning af toldformaliteterne angives det i den dertil foreskrevne erklæring, om der er tilsat ikke–mælkeprodukter, og i bekræftende fald angives det maksimale vægtindhold af tilsætninger af ikke–mælkeprodukter pr. 100 kg af det færdige produkt.
(49) Restitutionsbeløbet for 100 kg af produktet henhørende under denne position er lig med summen af følgende elementer:
a) |
det anførte beløb pr. 100 kg multipliceret med procenten af de mælkeprodukter, der er indeholdt i 100 kg af produktet. Hvad angår tilsætninger af ikke–mælkeprodukter, kan de omhandlede produkter indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling og konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ved beregning af restitutionen |
b) |
et element, der er beregnet i henhold til artikel 14 , stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 (EFT L 318 af 4.12.2009, s. 1). Ved afslutning af toldformaliteterne angives i den dertil foreskrevne erklæring det maksimale vægtindhold af saccharose, og om der er tilsat ikke–mælkeprodukter, og i bekræftende fald det maksimale vægtindhold af tilsætninger af ikke–mælkeprodukter pr. 100 kg af det færdige produkt. |
(50) De omhandlede produkter kan indeholde svage tilsætninger, der er nødvendige ved fremstilling eller konservering af disse produkter. Når mængden af disse tilsætninger ikke udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes de ikke ved beregning af restitutionen. Når tilsætningerne i alt udgør over 0,5 % af hele produktets vægt, udelukkes hele mængden af tilsætninger ved beregning af restitutionen. Når toldformaliteterne gennemføres, skal importøren i sin angivelse anføre, om der er tilsat produkter, og i bekræftende fald, den maksimalt tilsatte mængde.
BILAG II
»BILAG II
KODE FOR BESTEMMELSESSTED VED EKSPORTRESTITUTIONER
A00 |
Alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre territorier, proviantering og bestemmelsessteder, som er ligestillet med eksport fra Fællesskabet) |
A01 |
Andre bestemmelsessteder |
A02 |
Alle bestemmelsessteder, ekskl. Amerikas Forenede Stater |
A03 |
Alle bestemmelsessteder, ekskl. Schweiz |
A04 |
Alle tredjelande |
A05 |
Andre tredjelande |
A10 |
EFTA–lande (Den Europæiske Frihandelssammenslutning) Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz |
A11 |
AVS–lande (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet, som har undertegnet Lomé–konventionen) Angola, Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Comorerne (ekskl. Mayotte), Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Côte d'Ivoire, Djibouti, Dominica, Etiopien, Fijiøerne, Gabon, Gambia, Ghana, Grenada, Guinea, Guinea–Bissau, Ækvatorialguinea, Guyana, Haiti, Jamaica, Kenya, Kiribati, Lesotho, Liberia, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauritius, Mauretanien, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Uganda, Papua Ny Guinea, Dominikanske Republik, Rwanda, Saint Christopher og Nevis, Saint Vincent og Grenadinerne, Saint Lucia, Salomonøerne, Samoa, São Tomé og Principe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Swaziland, Tanzania, Tchad, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tuvalu, Vanuatu, Zambia, Zimbabwe |
A12 |
Lande og territorier i Middelhavsområdet Ceuta og Melilla, Gibraltar, Tyrkiet, Albanien, Kroatien, Bosnien–Hercegovina, Serbien samt Kosovo som omhandlet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Libanon, Syrien, Israel, Vestbredden/Gazastriben, Jordan |
A13 |
OPEC–lande (Organisationen af Olieeksporterende Lande) Algeriet, Libyen, Nigeria, Gabon, Venezuela, Irak, Iran, Saudi–Arabien, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Indonesien |
A14 |
ASEAN–lande (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien) Myanmar, Thailand, Laos, Vietnam, Indonesien, Malaysia, Brunei, Singapore, Philippinerne |
A15 |
Lande i Latinamerika Mexico, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia, Venezuela, Ecuador, Peru, Brasilien, Chile, Bolivia, Paraguay, Uruguay, Argentina |
A16 |
SAARC–lande (Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde) Pakistan, Indien, Bangladesh, Maldiverne, Sri Lanka, Nepal, Bhutan |
A17 |
EØS–lande (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), ekskl. Den Europæiske Union Island, Norge, Liechtenstein |
A18 |
Central– og Østeuropæiske lande og territorier Albanien, Kroatien, Bosnien–Hercegovina, Serbien samt Kosovo som omhandlet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien |
A19 |
NAFTA–lande (Den Nordamerikanske Frihandelsaftale) Amerikas Forenede Stater, Canada, Mexico |
A20 |
Mercosur–lande (Det Sydamerikanske Fællesmarked) Brasilien, Paraguay, Uruguay, Argentina |
A21 |
NIC–lande (nyligt industrialiserede lande i Asien) Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hongkong |
A22 |
DAE–lande (dynamiske asiatiske økonomier) Thailand, Malaysia, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hongkong |
A23 |
APEC–lande (økonomisk samarbejde i Asien og Stillehavsregionen) Amerikas Forenede Stater, Canada, Mexico, Chile, Thailand, Indonesien, Malaysia, Brunei, Singapore, Philippinerne, Kina, Sydkorea, Japan, Taiwan, Hongkong, Australien, Papua Ny Guinea, New Zealand |
A24 |
SNG–lande (Samfundet af Uafhængige Stater) Ukraine, Belarus, Moldova, Rusland, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan |
A25 |
OECD–lande, ekskl. EU (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) Island, Norge, Schweiz, Tyrkiet, Amerikas Forenede Stater, Canada, Mexico, Sydkorea, Japan, Australien, Australsk Oceanien, New Zealand, New Zealandsk Oceanien |
A26 |
Europæiske lande og territorier, ekskl. Den Europæiske Union Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz, Færøerne, Andorra, Gibraltar, Vatikanstaten, Tyrkiet, Albanien, Ukraine, Belarus, Moldova, Rusland, Kroatien, Bosnien–Hercegovina, Serbien samt Kosovo som omhandlet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. |
A27 |
Afrika (A28) (A29) Lande og territorier i Nordafrika, andre afrikanske lande |
A28 |
Lande og territorier i Nordafrika Ceuta og Melilla, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten |
A29 |
Andre afrikanske lande Sudan, Mauretanien, Mali, Burkina Faso, Niger, Tchad, Kap Verde, Senegal, Gambia, Guinea–Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Côte d'Ivoire, Ghana, Togo, Benin, Nigeria, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Ækvatorialguinea, São Tomé og Principe, Gabon, Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda, Burundi, Saint Helena og tilhørende områder, Angola, Etiopien, Eritrea, Djibouti, Somalia, Kenya, Uganda, Tanzania, Seychellerne og tilhørende områder, Britisk Territorium i Det Indiske Ocean, Mozambique, Madagaskar, Mauritius, Comorerne, Mayotte, Zambia, Zimbabwe, Malawi, Sydafrika, Namibia, Botswana, Swaziland, Lesotho |
A30 |
Amerika (A31) (A32) (A33) Nordamerika, Mellemamerika og Antillerne, Sydamerika |
A31 |
Nordamerika Amerikas Forenede Stater, Canada, Grønland, Saint Pierre og Miquelon |
A32 |
Mellemamerika og Antillerne Mexico, Bermuda, Guatemala, Belize, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Anguilla, Cuba, Saint Christopher og Nevis, Haiti, Bahamas, Turks– og Caicosøerne, Den Dominikanske Republik, De Amerikanske Jomfruøer, Antigua og Barbuda, Dominica, Caymanøerne, Jamaica, Saint Lucia, Saint Vincent, De Britiske Jomfruøer, Barbados, Montserrat, Trinidad og Tobago, Grenada, Aruba, De Nederlandske Antiller |
A33 |
Sydamerika Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam, Ecuador, Peru, Brasilien, Chile, Bolivia, Paraguay, Uruguay, Argentina, Falklandsøerne |
A34 |
Asien (A35) (A36) Mellemøsten og øvrige asiatiske lande |
A35 |
Mellemøsten Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Libanon, Syrien, Irak, Iran, Israel, Vestbredden/Gazastriben, Jordan, Saudi–Arabien, Kuwait, Bahrain, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Yemen |
A36 |
Øvrige asiatiske lande Kasakhstan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh, Maldiverne, Sri Lanka, Nepal, Bhutan, Myanmar, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Indonesien, Malaysia, Brunei, Singapore, Philippinerne, Mongoliet, Kina, Nordkorea, Sydkorea, Japan, Taiwan, Hongkong, Macao |
A37 |
Oceanien og Polarområderne (A38) (A39) Australien og New Zealand, øvrige lande i Oceanien og Polarområderne |
A38 |
Australien og New Zealand Australien, Australsk Oceanien, New Zealand, New Zealandsk Oceanien |
A39 |
Øvrige lande i Oceanien og Polarområderne Papua Ny Guinea, Nauru, Salomonøerne, Tuvalu, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Amerikansk Oceanien, Wallis og Futunaøerne, Kiribati, Pitcairn, Fijiøerne, Vanuatu, Tonga, Samoa, Nordmarianerne, Fransk Polynesien, Mikronesiens Forenede Stater (Yap, Kosrae, Truk, Pohnpei), Marshalløerne, Palau, Polarområderne |
A40 |
Oversøiske lande og territorier Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og tilhørende områder, Wallis og Futunaøerne, Det Sydlige Indiske Ocean og Antarktis, Saint Pierre og Miquelon, Mayotte, De Nederlandske Antiller, Aruba, Grønland, Anguilla, Caymanøerne, Falklandsøerne, De Sydlige Sandwichøer og tilhørende områder, Turks– og Caicosøerne, De Britiske Jomfruøer, Montserrat, Pitcairn, Saint Helena og tilhørende områder, De Britiske Antarktiske Territorier, De Britiske Territorier i Det Indiske Ocean |
A96 |
Kommunerne Livigno og Campione d'Italia, Helgoland |
A97 |
Proviantering og bestemmelsessteder, som er ligestillet med eksport fra Fællesskabet Bestemmelsessteder, som er fastsat i artikel 33, 41 og 42 i forordning (EF) nr. 612/2009 (EFT L 186 af 17.7.2009, s. 1).« |
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/57 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1261/2010
af 22. december 2010
om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 12,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
1. PROCEDURE
1.1. Indledning
(1) |
Kommissionen offentliggjorde den 1. april 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antisubsidieprocedure (»AS-proceduren«) vedrørende import til Unionen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien (»Indien« eller »det pågældende land«). |
(2) |
Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse stænger af rustfrit stål og indledte en separat undersøgelse (»AD-proceduren«). |
(3) |
AS-proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 15. februar 2010 af European Federation of Iron and Steel Industries (Eurofer) (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af visse stænger af rustfrit stål. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt subsidiering sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse. |
(4) |
Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen Indiens regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien forvolder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Indiens regering blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Konsultationerne førte i dette tilfælde ikke til nogen gensidigt acceptabel løsning. |
1.2. Parter, som er berørt af proceduren
(5) |
Kommissionen underrettede officielt de klagende EU-producenter, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, importører, brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt Indiens myndigheder om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. |
(6) |
Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. |
1.2.1. Stikprøver af eksporterende producenter i Indien
(7) |
I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Indien påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte subsidieringens omfang, jf. grundforordningens artikel 27. |
(8) |
For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksporterende producenter i Indien anmodet om at give sig til kende senest 15 dage fra datoen for indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter i perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010. |
(9) |
De relevante indiske myndigheder blev også hørt i forbindelse udtagelsen af en repræsentativ stikprøve. |
(10) |
I alt 22 eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Indien, gav sig til kende og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. 20 af disse samarbejdsvillige virksomheder eller grupper angav eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Stikprøven blev således udtaget på grundlag af de oplysninger, der blev indgivet af disse 20 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter. |
(11) |
Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist eller ikke afgav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Sammenligningen mellem Eurostats importdata og mængden af eksport til Unionen af den pågældende vare, som blev opgivet for undersøgelsesperioden af de 20 samarbejdsvillige virksomheder eller grupper med eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, tyder på, at samarbejdsgraden blandt de eksporterende producenter i Indien var meget høj. |
1.2.2. Udtagelse af stikprøven af samarbejdsvillige virksomheder i Indien
(12) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, udtog Kommissionen en stikprøve ud fra den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af to individuelle virksomheder og en virksomhedsgruppe bestående af fire forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der tilsammen tegnede sig for mere end 63 % af den samlede eksportmængde til Unionen af den pågældende vare. |
1.2.3. Individuel undersøgelse af de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven
(13) |
En eksporterende producent, som ikke indgik i stikprøven, da den ikke opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 27, stk. 1, anmodede om fastsættelsen af en individuel subsidiemargen, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3, og indsendte en besvarelse af spørgeskemaet. |
(14) |
Som nævnt i betragtning 12 blev stikprøven begrænset til et antal virksomheder, som med rimelighed kunne undersøges inden for den afsatte tid. De virksomheder, der blev undersøgt i forbindelse med undersøgelsen af subsidiering, er anført i betragtning 22. I betragtning af det antal kontrolbesøg, der skulle gennemføres hos disse virksomheder, blev det konkluderet, at en individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og hindre, at undersøgelsen kunne afsluttes rettidigt. |
(15) |
Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at de to anmodninger om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes. |
1.2.4. Stikprøve af EU-producenter
(16) |
På baggrund af det store antal EU-producenter, blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 27. |
(17) |
Ingen andre producenter end de otte klagere gav sig til kende og fremlagde de oplysninger, der blev anmodet om indledningsmeddelelsen, nemlig grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Ud af disse otte blev der udtaget en stikprøve på fire virksomheder på grundlag af repræsentativiteten af deres salgsmængder, de forskellige varetyper og deres beliggenhed i Unionen. Klageren og de pågældende producenter blev hørt om udtagelsen af stikprøven. |
(18) |
De fire EU-producenter i stikprøven tegnede sig for 62 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i undersøgelsesperioden. |
1.2.5. Stikprøve af importører
(19) |
I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27. Fire importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det lave antal importører, der gav sig selv til kende, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver. |
(20) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev således sendt spørgeskemaer til den indiske regering, de eksporterende producenter fra Indien, der indgik i stikprøven, EU-producenterne i stikprøven, til de fire importører i Unionen, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, og til alle brugere, som man vidste, var berørt af undersøgelsen. |
(21) |
Der blev modtaget besvarelser fra Indiens regering, de eksporterende producenter i stikprøven, den eksporterende producent, som anmodede om en individuel undersøgelse, EU-producenterne i stikprøven og fra en importør. Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra brugere eller andre interesserede parter i undersøgelsen. Desuden fremlagde en væsentlig del af EU-producenterne de nødvendige generelle oplysninger til skadesanalysen. |
(22) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, der blev indsendt af de interesserede parter, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos Indiens regering i Delhi, Maharashtras regering i Mumbai, den indiske regerings regionale kontor i Mumbai og følgende virksomheder:
|
1.3. Undersøgelsesperiode
(23) |
Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den pågældende vare
(24) |
Den pågældende vare er stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89. |
2.2. Samme vare
(25) |
Undersøgelsen viste, at de varer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og som er omfattet af denne undersøgelse, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra dette land til EU-markedet. Ligeledes har varer produceret af EU-erhvervsgrenen og solgt på EU-markedet samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til Unionen fra det pågældende land. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c). |
3. SUBSIDIERING
3.1. Indledning
(26) |
På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:
|
(27) |
De under punkt a) til d) nævnte ordninger er baseret på loven om udenrigshandel (»Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992«) (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7. august 1992 (»Foreign Trade Act«). Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. To »Foreign Trade Policy«-dokumenter er relevante for UP i denne undersøgelse, nemlig FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014. Desuden fastsætter Indiens regering også procedurer for FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 i »Handbook of Procedures, volume I« (»Procedurehåndbogen«) (henholdsvis »Procedurehåndbogen I 2004-2009« og »Procedurehåndbogen I 2009-2014«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt. |
(28) |
Den under punkt e) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bankloven af 1949 (»Banking Regulation Act 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet. |
3.2. Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPBS) (toldgodtgørelsesordning)
a) Retsgrundlag
(29) |
DEPBS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 4.3 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 samt i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014. |
b) Støtteberettigelse
(30) |
Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning. |
c) Praktisk gennemførelse af DEPBS
(31) |
En eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af Standard Input/Output-normer (SION-normer) under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse formodede importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej. |
(32) |
For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan blive eksporteret, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument under forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt niveauet af den fordel, denne vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelsen af en DEPBS-kredit. |
(33) |
Det konstateredes, at DEPBS-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, undtagen investeringsgoder og varer, som er underlagt importrestriktioner. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPB-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. |
(34) |
Ansøgninger om DEPBS-kreditter indsendes elektronisk og kan omfatte en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister for DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de ansøgningsfrister, der er nævnt i kapitel 4.47 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og 2009-2014. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og 2009-2014 — kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen). |
(35) |
Det blev konstateret, at to virksomheder i stikprøven, nemlig Chandan Steel og virksomhederne i Venus-gruppen, gjorde brug af denne ordning i UP. |
d) Konklusioner vedrørende DEPBS
(36) |
DEPBS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske stat, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter og dermed reducere de toldindtægter, som den indiske stat ellers ville have haft. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres. |
(37) |
Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). |
(38) |
Ordningen kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), idet den ikke overholder de regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III til grundforordningen (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er navnlig ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS. |
e) Beregning af subsidiebeløbet
(39) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i UP. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen på den DEPBS-kredit, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS-ordningen som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i UP. |
(40) |
Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbet som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. |
(41) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for de pågældende virksomheder i forbindelse med denne ordning i UP, er på mellem 1,5 % og 3,4 %. |
3.3. Advance Authorisation Scheme (»AAS«) (forhåndstilladelsesordningen)
a) Retsgrundlag
(42) |
Ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.1.1-4.1.14 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 og i kapitel 4.1 – 4.30 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og i Procedurehåndbogen I 2009-2014. |
b) Støtteberettigelse
(43) |
AAS består af seks underordninger, der er nærmere beskrevet i betragtning 44. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-underordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 8.2 i FT-policy 2004-2009, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-underordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for »ARO« (Advance Release Order — attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs. |
c) Praktisk gennemførelse
(44) |
Der kan udstedes AAS for: i) : Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk territorium. Tilladelsen til import og forpligtelsen til eksport (herunder eksportvarens type) er specificeret i licensen.ii) : En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne varer). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, der fastsættes efter tidligere eksportresultater — toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til fremstilling af enhver vare, der henhører under den relevante varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.iii) : Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan importere toldfri råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-ordning for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.iv) : Denne underordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for produktionen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført i stk. 8.2.b) til f), g), i) og j) i FT-policy 2004-2009. Ifølge den indiske regering forstås der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske områder.v) : En AAS-licensindehaver, der ønsker at købe råmaterialerne af indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af ARO. I sådanne tilfælde godkendes AAS-licenserne som ARO og påtegnes til den indenlandske leverandør ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af ARO giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i FT-policy 2004-2009 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter). Ved ARO-mekanismen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Skatter og afgifter kan refunderes for både lokale og importerede råmaterialer.vi) : Denne underordning dækker også indenlandske leverancer til en AAS-licensindehaver. Denne kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken gyldiggør tilladelsen til direkte import for den værdi og de varemængder, der købes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. stk. 8.3 i FT-policy 2004-2009 (dvs. forhåndstilladelse for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter). |
(45) |
To virksomheder modtog indrømmelser under AAS-ordningen i forbindelse med den pågældende vare i UP. Disse virksomheder gjorde brug af en underordning, nemlig AAS for fysisk eksport. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede. |
(46) |
Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre en korrekt og behørig fortegnelse over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014 samt bilag 23), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Dette register skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest om, at den foreskrevne fortegnelse og relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende. |
(47) |
For så vidt angår den underordning, som de pågældende virksomheder anvendte i UP, dvs. fysisk eksport, fastsætter den indiske regering den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af den indiske regering på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (»SION«), som findes for de fleste varer, herunder den pågældende vare. |
(48) |
Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal anvendes til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver 6 måneder). |
(49) |
I undersøgelsen blev det også fastslået, at kravene til kontrol, som de indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet afprøvet i praksis. |
(50) |
En af de undersøgte virksomheder ajourførte ikke et system, så det kunne kontrolleres, hvilke råmaterialer der blev brugt til fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder, jf. FT-policy 2004 til 2009 (Tillæg 23) og bilag II, punkt II, stk. 4, til grundforordningen. Der fandtes ingen fortegnelse over det faktiske forbrug. Ændringer i administrationen af FT-policy 2004-2009, som blev gennemført i efteråret 2005 (obligatorisk indsendelse af forbrugsfortegnelse til de indiske myndigheder i forbindelse med indfrielsesproceduren), havde endnu ikke fundet anvendelse på denne virksomhed. Derfor kunne den faktiske gennemførelse af denne bestemmelse ikke kontrolleres på dette tidspunkt. |
(51) |
Hvad angår den anden virksomhed, ajourførte den heller ikke en bestemt fortegnelse over produktion og forbrug. Forbrugsfortegnelse for UP forelå dog ikke, og det var derfor ikke muligt at kontrollere bl.a. forbrugsfortegnelsen med henblik på at afgøre, hvilke råmaterialer der var blevet anvendt i produktionen af eksportvaren og i hvilke mængder, jf. FT-policy (Tillæg 23). Hvad angår kravene til kontrol, jf. betragtning 46, førte virksomheden ingen fortegnelser over, hvorledes denne kontrol fandt sted. Der forelå ingen revisionsplan eller dokumentation for den udførte revision (f.eks. en revisionsrapport), ingen optegnelser over den anvendte metode og de specifikke krav i forbindelse med en så kritisk gennemgang, der kræver detaljeret teknisk viden om produktionsprocesser. Kort sagt blev det konkluderet, at den undersøgte eksportør ikke var i stand til at påvise, at de relevante FT-betingelser var blevet opfyldt. |
d) Konklusion vedrørende AAS
(52) |
Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs., at den udgør et finansielt bidrag fra den indiske stat, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører. |
(53) |
Desuden er forhåndslicenserne for fysisk eksport helt klart retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til disse ordninger. |
(54) |
Den underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Den indiske regering anvendte ikke en verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4, til grundforordningen samt for substitutionsgodtgørelsesordninger bilag III, del II, punkt 2, i grundforordningen). Det konkluderes desuden, at SION-normerne for den pågældende vare i sig selv ikke kan anses for tilstrækkeligt præcise og for at udgøre et system til verifikation af det faktiske forbrug, fordi disse standardnormer er udformet således, at den indiske regering ikke med tilstrækkelig præcision kan kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i produktionen til eksport. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til grundforordningen). |
(55) |
Denne underordning er derfor udligningsberettiget. |
e) Beregning af subsidiebeløbet
(56) |
Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I denne henseende skal det bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i denne sag. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den undersøgende myndighed ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at imødegå det hensigtsmæssige i en angivelig kontrolordning. |
(57) |
Subsidiebeløbet for de virksomheder, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til underordningen i UP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i undersøgelsesperioden som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. |
(58) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for de pågældende virksomheder i forbindelse med denne ordning i UP, er på hhv. 0,8 % og 1,5 %. |
3.4. Export Promotion Capital Goods Scheme (»EPCGS«) (eksportfremmeordning for investeringsgoder)
(59) |
Undersøgelsen viste, at to virksomheder eller grupper af virksomheder i stikprøven anvendte denne ordning i UP. Det blev dog konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige. Det blev derfor konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om ordningen er udligningsberettiget i forbindelse med denne undersøgelse. |
3.5. Export Oriented Units Scheme (»EOUS«) (ordning for eksportorienterede virksomheder)
(60) |
Det blev konstateret, at en af virksomhederne i stikprøven havde status som eksportorienteret virksomhed og modtog subsidier i UP. |
a) Retsgrundlag
(61) |
EOUS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 6 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014samt i kapitel 6 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014. |
b) Støtteberettigelse
(62) |
Med undtagelse af rene handelsvirksomheder kan enhver virksomhed, der i princippet forpligter sig til at eksportere hele sin produktion af varer eller tjenesteydelser, etableres under EOUS. Industrivirksomheder skal imidlertid opfylde et krav om minimumsinvesteringer i anlægsaktiver for at være berettigede til EOUS. |
c) Praktisk gennemførelse
(63) |
Eksportorienterede virksomheder kan findes og etableres overalt i Indien. |
(64) |
Ansøgninger om EOUS-status skal indeholde nærmere oplysninger for en periode på fem år om bl.a. planlagte produktionsmængder, forventet værdi af eksporten, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis myndighederne godtager virksomhedens ansøgning, vil den blive underrettet om de vilkår og betingelser, der er knyttet til godtagelsen. Aftalen om at blive godkendt som EOUS-virksomhed er gyldig i fem år. Aftalen kan fornyes i yderligere perioder. |
(65) |
En EOUS-virksomhed har ifølge FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 en central forpligtelse til at opnå en nettoindtjening i udenlandsk valuta, hvilket vil sige, at den samlede værdi af eksporten i en referenceperiode på fem år skal være højere end den samlede værdi af de importerede varer. |
(66) |
Eksportorienterede virksomheder er berettiget til følgende fordele:
|
(67) |
Virksomheder under disse ordninger betragtes som virksomheder i toldzoner under toldmyndighedernes tilsyn. |
(68) |
De er retligt forpligtede til at føre en nøjagtig fortegnelse over alle importerede varer og med forbrug og anvendelse af alle importerede materialer og den eksport, der foretages i henhold til det relevante afsnit i Procedurehåndbogen I 2009-2014. Disse dokumenter skal regelmæssigt fremlægges for de kompetente indiske myndigheder i form af kvartalsvise og årlige statusrapporter. |
(69) |
På intet tidspunkt stilles der dog krav om, at EOUS-virksomheder skal redegøre for den indbyrdes forbindelse mellem enhver importtransaktion og deres eksport, salg til andre virksomheder, salg på hjemmemarkedet eller lagre som anført i afsnit 6.11.2 i Procedurehåndbogen I 2009-2014. |
(70) |
Hjemmemarkedssalget forsendes og registreres ved selvcertificering. Ekspeditionen af EOUS-virksomheders eksportforsendelser overvåges af en embedsmand fra told- og punktafgiftsmyndighederne. |
(71) |
I det aktuelle tilfælde blev EOUS-ordningen benyttet af en af de samarbejdsvillige eksportører i stikprøven. Den samarbejdsvillige eksportør benyttede ordningen til toldfrit at importere råmaterialer, forbrugsgoder og investeringsgoder, til punktafgiftsfrit at købe varer på hjemmemarkedet og opnå godtgørelse af omsætningsafgifter samt til at sælge en del af sin produktion på hjemmemarkedet. Virksomhederne opnåede således alle de fordele, der er beskrevet i betragtning 66 under nr. i)-vi). Hvad angår fritagelsen fra indkomstskat i henhold til afsnit 10B i indkomstskatteloven, viste undersøgelsen, at virksomheden fra 1. april 2010 ikke længere var berettiget til denne fritagelse. Bestemmelserne om indkomstskattefritagelser for eksportorienterede virksomheder blev derfor ikke taget yderligere i betragtning som led i denne undersøgelse. |
d) Konklusioner om EOUS-ordningen
(72) |
Fritagelsen af eksportorienterede virksomheder for tre typer importafgifter (basistold, »education cess on customs duty« og »higher secondary education cess« hhv. uddannelsesbidrag og uddannelsesbidrag på gymnasieniveau) og godtgørelsen af omsætningsafgift er finansielle bidrag fra den indiske regering, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, således at EOUS-virksomheden opnår en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, da den forbedrer likviditet ved ikke at skulle betale afgifter, der normalt ville påløbe, og ved at opnå godtgørelse af omsætningsafgift. |
(73) |
Fritagelsen fra forbrugsafgiften og den tilsvarende importafgift (»EED« tillægstold) fører imidlertid ikke til, at der gives afkald på indtægter, der ellers ville være påløbet. Forbrugsafgifter og tillægstold kan, hvis de betales, benyttes som kredit for fremtidige afgiftsforpligtelser (den såkaldte »CENVAT-mekanisme«), som kan sammenlignes med moms-ordningen og giver indiske virksomheder mulighed for at udligne afgifter på anskaffelser med omsætningsafgifter. Disse afgifter er derfor ikke endelige. Ved anvendelse af »CENVAT«-kreditter er der kun en endelig afgift på værditilvæksten og ikke på råmaterialerne. |
(74) |
Det er således kun fritagelsen fra basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess« og godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift, der udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3. De er retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Det er en ufravigelig betingelse for at opnå fordelene, at en EOUS-virksomhed har eksport som mål, jf. kapitel. 6.1 i FT-policy 2009-2014. |
e) Beregning af subsidiebeløbet
(75) |
Den udligningsberettigede fordel er derfor eftergivelsen af de samlede importafgifter, basistold, uddannelsesbidrag og uddannelsesbidrag på gymnasieniveau, der normalt skal betales ved import, samt godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift i UP. |
i)
(76) |
Subsidiebeløbet for den eksportør, der er en eksportorienteret virksomhed, blev beregnet på grundlag af den importtold (basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess«), som der var givet afkald på i UP for de materialer, som den eksportorienterede virksomhed importerede som helhed, og den godtgjorte omsætningsafgift i UP. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet som tæller. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den relevante eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den pågældende virksomhed havde en samlet subsidiemargen på 4,3 % under EOUS-ordningen. |
ii)
(77) |
Investeringsgoder indgår ikke fysisk i de færdige varer. Fordelen for den undersøgte virksomhed er derfor beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke betalte told på importen af investeringsgoder fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningstid for sådanne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 3. Det således beregnede beløb, der kan tildeles UP, er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode for at afspejle værdien af fordelen over tid og derved bestemme den fulde fordel af denne ordning for modtageren. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den relevante eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den pågældende virksomhed havde således en ubetydelig subsidiemargen. |
3.6. Export Credit Scheme (ECS) (eksportkreditordning)
a) Retsgrundlag:
(78) |
Ordningen er detaljeret beskrevet i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 01/04.02.02/2007-08 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) og i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 09/04.02.02/2008-09 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) fra Reserve Bank of India (»RBI«), der er rettet til alle forretningsbanker i Indien. |
b) Støtteberettigelse
(79) |
Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører. |
c) Praktisk gennemførelse
(80) |
Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (»pakkekredit«), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. |
(81) |
Som følge af sådanne Master Circulars fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår. |
(82) |
Det blev konstateret, at en af virksomhederne brugte denne ordning i UP. |
d) Konklusion vedrørende ECS
(83) |
De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i de i betragtning 78 nævnte Master Circulars fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til kreditomkostninger, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI's metode til at fastsætte individuelle maksimale udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank. |
(84) |
Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — f.eks. godtgørelse fra Indiens regering til forretningsbankerne — for at der er tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, st. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 2, litra b). Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circulars fra RBI, samt RBI's bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes i forbindelse med finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). |
e) Beregning af subsidiebeløbet
(85) |
Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i UP, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af den pågældende virksomhed. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de producerede, eksporterede eller transporterede mængder. |
(86) |
Den subsidiesats, der blev fastsat for virksomheden i forbindelse med denne ordning i UP, er på 0,4 %. |
3.7. Udligningsberettigede subsidiebeløb
(87) |
Ud fra konklusionerne, jf. nedenstående tabel, ligger det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt som værditold på mellem 3,3 % og 4,3 %.
|
(88) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, udgør subsidiemargenen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, 4,0 %, hvilket beregnedes på grundlag af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven. |
(89) |
For alle de andre indiske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. Sammenligningen mellem Eurostats importdata og mængden af eksport til Unionen af den pågældende vare, som blev opgivet for undersøgelsesperioden af de 20 samarbejdsvillige virksomheder eller grupper med eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, tyder på, at samarbejdsgraden blandt de eksporterende producenter i Indien var meget høj, jf. betragtning 10. I betragtning af dette høje samarbejdsniveau blev subsidiemargenen for alle selskaber, der ikke samarbejdede, fastsat til satsen for den virksomhed, der havde den højeste individuelle margen, dvs. 4,3 %. |
4. EU-ERHVERVSGRENEN
4.1. EU-produktion
(90) |
Følgende EU-producenters produktion blev taget i betragtning ved fastlæggelse af EU-produktionens omfang:
|
(91) |
EU-erhvervsgrenen består således af disse 24 virksomheder i forbindelse med skadesanalysen som helhed. |
4.2. Stikprøve af EU-producenter
(92) |
Der blev, jf. betragtning 17, udtaget en stikprøve på fire virksomheder ud af de virksomheder, der gav sig til kende over for Kommissionen og indsendte de grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden, som de blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. |
(93) |
Disse fire EU-producenter i stikprøven tegnede sig for 62 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i UP. |
5. SKADE
5.1. Indledende bemærkninger
(94) |
Skaden blev vurderet på grundlag af tendenser vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel og vækst, som blev indsamlet for hele EU-erhvervsgrenen, og tendenser vedrørende priser, beskæftigelse, produktivitet, rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagre, investeringsafkast og lønninger, som blev indsamlet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. |
5.2. EU-forbrug
(95) |
EU-forbruget blev fastlagt på grundlag af salgsmængden hos EU-producenterne i stikprøven, salgsdata om de andre EU-producenter, som fremgik af klagen, Eurostats importdata for EU-markedet for perioden 2007-2009 og besvarelserne af stikprøvespørgsmålene for UP.
|
(96) |
I løbet af den betragtede periode faldt forbruget med 36 %. Mellem 2007 og 2009 faldt forbruget med 41 %, men steg en anelse med 5 procentpoint mellem 2009 og UP. |
(97) |
Den økonomiske afmatning har bidraget til faldet i forbruget fra 2008, en periode hvor brugerne af den pågældende vare såsom bilindustrien, virksomheder, der producerer husholdningsapparater, den kemiske industri og byggeindustrien, oplevede et alvorligt fald i efterspørgslen på deres varer. I anden halvdel af UP begyndte markedssituationen at bedres en anelse, hvilket førte til en lille stigning i efterspørgslen efter den pågældende vare i forhold til første halvdel af UP. |
5.3. Importen til Unionen fra det pågældende land
5.3.1. Importens omfang og markedsandel
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
Import fra Indien i tons |
32 754 |
31 962 |
18 759 |
23 792 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
98 |
57 |
73 |
Markedsandel for importen |
10,39 % |
11,19 % |
10,07 % |
11,78 % |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
108 |
97 |
113 |
(98) |
På grundlag af Eurostats oplysninger for perioden 2007-2009 og besvarelserne af stikprøvespørgeskemaet for UP fulgte importen af den pågældende vare fra Indien den nedadgående tendens i EU-forbruget og faldt med 27 % i den betragtede periode. Det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, hvor importen faldt med 41 procentpoint. Importen steg derefter med 16 procentpoint mellem 2009 og UP. |
(99) |
Da dette fald er lavere end faldet i EU-forbruget, steg de indiske producenters markedsandel en anelse fra 10,39 % i 2007 til 11,78 % i UP. |
5.3.2. Importpriser og prisunderbud
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
Gennemsnitlig pris på import fra Indien (EUR/ton) |
3 504 |
2 908 |
2 138 |
1 971 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
83 |
61 |
56 |
(100) |
Den gennemsnitlige pris på import af den pågældende vare fra Indien faldt med 44 %, og det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, hvor priserne faldt med 22 procentpoint. Selv om dette fald fulgte den nedadgående tendens for råmaterialepriserne, skal det bemærkes, at den gennemsnitlige importpris pr. enhed fra Indien i hele den betragtede periode var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser, hvilket medførte et kraftigt pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser. |
(101) |
En sammenligning for UP mellem EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik til uafhængige kunder på EU-markedet, uden rabatter og skatter, og de indiske eksporterende producenters cif-priser, Unionens grænse, justeret for omkostninger til losning og toldbehandling, viste et underbud på mellem 16,7 % og 18,2 %. |
5.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
(102) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den indiske subsidierede imports indvirkning på EU-erhvervsgrenen også en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer, der havde indflydelse på erhvervsgrenens situation fra 2007 til undersøgelsesperioden. |
5.4.1. Oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen som helhed
a)
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
Produktionsmængde i tons |
296 576 |
262 882 |
159 397 |
170 557 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
89 |
54 |
58 |
Produktionskapacitet (ton) |
478 174 |
491 016 |
486 755 |
476 764 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
103 |
102 |
100 |
Kapacitetsudnyttelse |
62 % |
54 % |
33 % |
36 % |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
86 |
53 |
58 |
(103) |
Mellem 2007 og UP faldt EU-erhvervsgrenens samlede produktion med 42 %, mens produktionskapaciteten forblev stabil, hvilket forårsagede et fald i kapacitetsudnyttelsesgraden på 26 procentpoint. Faldet i produktionen var større end faldet i EU-forbruget, som var på 36 % i den betragtede periode. |
b)
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
EU-salg (tons) |
255 300 |
230 344 |
154 602 |
164 191 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
90 |
61 |
64 |
Markedsandel (% af EU-forbruget) |
81 % |
81 % |
83 % |
81 % |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
100 |
102 |
100 |
(104) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde af den samme vare ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet faldt med 36 % i den betragtede periode, og det største fald fandt sted mellem 2008 og 2009, hvor salget faldt med 29 procentpoint. Salget steg efterfølgende svagt med 3 procentpoint mellem 2009 og UP. |
(105) |
EU-erhvervsgrenens markedsandel var stabil på omkring 81 % i den betragtede periode. |
c)
(106) |
Da både EU-forbruget og EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 36 % i den betragtede periode, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel stabil på 81 %. |
d)
(107) |
I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på den subsidierede import fra Indien kan den faktiske subsidiemargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig. |
5.4.2. Oplysninger vedrørende EU-producenterne i stikprøven
a)
(108) |
EU-erhvervsgrenen producerer hovedsagelig efter ordre, og lagerbeholdningerne kan derfor ikke betragtes som en relevant skadesindikator. Tendensen i lagerbeholdningerne er kun angivet til orientering. Nedenstående tal viser kun lagerbeholdningernes størrelse i de virksomheder, der indgik i stikprøven, ved udgangen af hver periode.
|
(109) |
Lagerbeholdningerne faldt med 22 % i den betragtede periode, men angivet i procent af produktionen steg lagerbeholdningerne med mellem 16 % og 19,5 %. |
b)
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser (EUR) |
4 478 |
3 615 |
2 507 |
2 521 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
81 |
56 |
56 |
Produktionsomkostninger pr. enhed |
4 003 |
3 408 |
2 900 |
2 773 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
85 |
72 |
69 |
(110) |
EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 44 % mellem 2007 og UP, og det største fald fandt sted mellem 2008 og 2009, hvor priserne faldt med 25 procentpoint. Dette fald skyldtes dog til dels et fald i produktionsomkostningerne pr. enhed af den pågældende vare, som faldt med 31 % i den betragtede periode. Faldet i enhedsomkostningerne skyldtes hovedsagelig faldet i råmaterialepriserne. Faldet blev dog afbødet en anelse som følge af stigningen i andelen af faste omkostninger pr. produceret enhed, hvilket skyldtes den lavere kapacitetsudnyttelse. |
c)
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
Antal medarbejdere |
1 044 |
1 007 |
947 |
885 |
Indeks |
100 |
97 |
91 |
85 |
Produktivitet (tons/ansat) |
149 |
141 |
97 |
115 |
Indeks |
100 |
94 |
65 |
77 |
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat |
47 686 |
48 062 |
47 131 |
49 972 |
Indeks |
100 |
101 |
99 |
105 |
(111) |
Antallet af medarbejdere faldt med 15 % i den betragtede periode som følge af indskrænkninger i EU-erhvervsgrenens aktiviteter. |
(112) |
For så vidt angår de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. medarbejder, steg de kun lidt med 5 % i den betragtede periode. Dette betragtes som en naturlig stigning, som ligger under inflationsraten for den betragtede periode. Det skal endvidere bemærkes, at arbejdskraftomkostningerne ikke udgør en væsentlig del af de samlede produktionsomkostninger til stænger af rustfrit stål. |
d)
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
Rentabilitet ved EU-salget (% af nettosalget) |
9,5 % |
3,5 % |
–12,8 % |
–7,9 % |
Indeks |
100 |
37 |
– 135 |
–83 |
Likviditet (EUR) |
44 464 193 |
13 280 433 |
–12 678 708 |
–3 063 190 |
Indeks |
100 |
30 |
–29 |
–7 |
Investeringer (1 000 EUR) |
18 085 847 |
15 714 829 |
4 341 909 |
4 198 607 |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
87 |
24 |
23 |
Investeringsafkast |
101 % |
25 % |
–50 % |
–33 % |
Indeks (2007 = 100) |
100 |
25 |
–49 |
–32 |
(113) |
EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten faldt betydeligt i den betragtede periode og vendtes fra en fortjeneste på over 9 % i 2007 til et tab på næsten 8 % i UP. Det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, nemlig mere end 16 procentpoint. |
(114) |
Nettolikviditeten fra den samme vare faldt med 107 % mellem 2007 og UP. |
(115) |
De årlige investeringer i produktionen af den samme vare faldt med 77 % i den betragtede periode. |
(116) |
Investeringsafkastet, udtrykt som fortjeneste i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte samme negative tendens som rentabiliteten og faldt med 134 procentpoint. |
(117) |
Der var ingen antydninger af, at erhvervsgrenens evne til at tilvejebringe kapital formindskedes i den betragtede periode. |
5.5. Konklusion om skade
(118) |
Næsten alle skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode. |
(119) |
EU-forbruget faldt med 36 %, EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 36 % og kapacitetsudnyttelsen faldt med 42 %. Enhedssalgspriserne hos EU-producenterne i stikprøven faldt med 44 % til et niveau under produktionsomkostningerne. Enhedssalgspriserne fulgte faldet i priserne på de importerede varer fra Indien for at opretholde en vis salgs- og produktionsmængde og dermed dække de faste omkostninger. |
(120) |
Rentabiliteten faldt fra en fortjeneste på 9,5 % i 2007 til et tab på næsten 8 % i UP. Investeringerne, likviditeten og investeringsafkastet fulgte samme negative tendens og faldt med hhv. 77 %, 107 % og 246 procentpoint i den betragtede periode. |
(121) |
Kun en indikator, nemlig EU-erhvervsgrenens markedsandel, var stabil på 81 %. |
(122) |
I lyset af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5. |
6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
6.1. Indledning
(123) |
I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 5 og 6, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import fra Indien havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import. |
6.2. Virkningerne af den subsidierede import
(124) |
Faldet på 44 % i importpriserne i den betragtede periode og de store underbudsmargener i UP på mellem 16,7 % og 18,2 % faldt sammen med forværringen i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
(125) |
I lyset af subsidieringens omfang hos de samarbejdsvillige eksportører, det lave prisniveau for den subsidierede import, som i betydelig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser, spillede deres tilstedeværelse på EU-markedet en væsentlig rolle i forbindelse med forværringen af den negative tendens i salgspriserne på EU-markedet. Den væsentlige skade, som blev påført EU-erhvervsgrenen, ses tydeligst i de lave salgspriser og de betydelige finansielle tab i erhvervsgrenen. |
(126) |
De gennemsnitlige priser på importen fra Indien faldt betydeligt, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke priserne for at bibeholde en vis omsætning men dog til tabsgivende priser for i det mindste at dække de faste omkostninger. Som følge heraf forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske situation markant fra 2008. |
(127) |
På baggrund af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at den subsidierede import fra Indien, som i høj grad underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP, har spillet en afgørende rolle for den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket afspejles i den dårlige finansielle situation og forringelsen af næsten samtlige skadesindikatorer. |
6.3. Andre faktorers indvirkning
(128) |
De øvrige faktorer, der blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhængen, er den økonomiske krise, udviklingen i EU-forbruget, produktionsomkostningerne, importen fra andre tredjelande og eksportresultaterne hos EU-producenterne i stikprøven. |
6.3.1. Den økonomiske krise, udviklingen i EU-forbruget og produktionsomkostningerne
(129) |
Den økonomiske afmatning bidrog til indskrænkningen i forbruget og til pristrykket. Den lave efterspørgsel efter visse stænger af rustfrit stål medførte et fald i EU-erhvervsgrenens produktion og bidrog delvis til trykket på salgspriserne. |
(130) |
Under normale økonomiske vilkår og uden et kraftigt pristryk fra den subsidierede import ville EU-erhvervsgrenen sandsynligvis have haft vanskeligt ved at klare faldet i forbruget og den deraf følgende stigning i de faste produktionsomkostninger, der skyldtes den lave kapacitetsudnyttelse i perioden mellem 2007 og UP. Den subsidierede import forværrede dog virkningerne af den økonomiske afmatning og gjorde det umuligt at sælge til eller over omkostningsprisen mellem 2009 og UP. |
(131) |
Ud fra ovenstående er faldet i EU-efterspørgslen tilsyneladende knyttet til den økonomiske krise i sektoren og har bidraget til den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Det konkluderes dog, at den ikke bryder den årsagssammenhæng, der er etableret mellem den subsidierede lavprisimport fra Indien og EU-erhvervsgrenens situation. |
6.3.2. Import fra andre tredjelande
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
Importen fra andre tredjelande i tons |
27 089 |
23 242 |
12 837 |
14 036 |
Indeks |
100 |
86 |
47 |
52 |
Markedsandel for andre tredjelande |
8,60 % |
8,14 % |
6,89 % |
6,95 % |
Indeks |
100 |
95 |
80 |
81 |
Gennemsnitlig importpris |
4 820 |
4 487 |
3 756 |
3 501 |
Indeks |
100 |
93 |
78 |
73 |
(132) |
På grundlag af Eurostats data faldt mængden af import til Unionen af visse stænger af rustfrit stål til fra visse tredjelande, der ikke er berørt af undersøgelsen, med 48 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel for andre tredjelande faldt med 19 %. |
(133) |
Gennemsnitspriserne for disse importerede varer lå langt over de indiske eksporterende producenters priser og endda EU-erhvervsgrenens priser. Det konkluderes derfor foreløbigt, at importen fra de andre tredjelande ikke havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt. |
6.3.3. Eksportresultater hos EU-producenterne i stikprøven
|
2007 |
2008 |
2009 |
UP |
Eksportsalg i tons |
10 850 |
9 158 |
5 440 |
6 299 |
Indeks |
100 |
84 |
50 |
58 |
Salgspris pr. enhed i euro |
4 452 |
3 728 |
2 495 |
2 388 |
Indeks |
100 |
84 |
56 |
54 |
(134) |
I den betragtede periode faldt eksportmængden hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 42 % og enhedssalgspriserne med 46 %. Selv om eksporten kun udgjorde 6 % af det samlede salg i UP, kan det ikke udelukkes, at resultaterne har haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Det konkluderes dog på grundlag af de begrænsede eksportmængder, at virkningen ikke er nok til at bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den konstaterede skade. |
6.4. Konklusion om årsagssammenhæng
(135) |
Undersøgelsen viste, at de andre kendte faktorer, såsom importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksport og faldet i forbruget ikke var en afgørende årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
(136) |
På baggrund af det tidsmæssige sammenfald mellem den øgede subsidierede import fra Indien og det konstaterede underbud på den ene side og EU-erhvervsgrenens tydeligt forværrede situation på den anden side kan det konkluderes, at den subsidierede import er årsag til den væsentlige skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5. |
7. UNIONENS INTERESSER
7.1. Generelle overvejelser
(137) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 31 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger til trods for den foreløbige konklusion om, at der er tale om skadevoldende subsidiering. Det er blevet overvejet, hvilke virkninger eventuelle foranstaltninger vil have for alle parter i proceduren, og hvilke følger det vil få, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger. |
7.2. EU-erhvervsgrenens interesser
(138) |
EU-erhvervsgrenen har lidt under skadevoldende subsidieret import af den pågældende vare fra Indien. Som bekendt viste de økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen en negativ tendens i den betragtede periode. I betragtning af skadens art (dvs. betydelige tab) er det tilsyneladende umuligt at undgå en yderligere forværring af situationen for EU-erhvervsgrenen uden foranstaltninger. |
(139) |
Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere fordrejninger og genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet. |
(140) |
Hvis foranstaltningerne ikke indføres, vil priserne fortsat ligge under produktionsomkostningerne og EU-producenternes fortjeneste vil forværres yderligere. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. I betragtning af det påførte tab og de store investeringer, der er foretaget i produktionen, kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at få dækket deres investeringer, hvis der ikke indføres foranstaltninger. |
(141) |
Da EU-erhvervsgrenen består af mellemstore og store virksomheder fordelt i hele Unionen, vil indførelsen af udligningsforanstaltninger desuden bidrage til at opretholde beskæftigelsen i disse områder. |
(142) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres udligningsforanstaltninger. |
7.3. Importørernes interesser
(143) |
Kommissionen anmodede alle kendte importører om at give sig til kende og indsende grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare. Fire importører besvarede stikprøveundersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til alle fire importører, og kun en importør indsendte en spørgeskemabesvarelse. Der er planlagt et kontrolbesøg hos virksomheden i Tyskland på et senere tidspunkt i undersøgelsen. |
(144) |
Indføres der udligningstold, kan det ikke udelukkes, at importen fra det pågældende land vil falde, hvilket kan påvirke importørernes økonomiske situation. En stigning i importpriserne for det pågældende produkt bør dog kun have den virkning for importørerne, at konkurrencen på EU-markedet genoprettes og bør ikke forhindre importørerne i at sælge produktet. Den pågældende vares lave andel af slutbrugernes samlede omkostninger bør desuden gøre det lettere for importørerne at lægge en eventuel prisstigning over på deres kunder. På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at en indførelse af udligningstold sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative følger for importører i Unionen. |
7.4. Brugernes interesser
(145) |
Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, der er nævnt som brugere i klagen. Ingen af de 22 virksomheder indsendte besvarelser. |
(146) |
Den pågældende vare anvendes som kendt til en lang række anvendelsesformål såsom bilindustrien, husholdningsapparater, medicinsk og laboratorieinstrumenter mv. Brugerne i denne undersøgelse er dog mellemleverandører, der producerer og leverer dele til førnævnte anvendelsesformål. Det forventes på dette grundlag, at brugerne vil kunne overføre hele eller dele af prisstigningen, som skyldes indførelsen af udligningstold, til de slutbrugere, samtidig med at det bør huskes, at indførelsen af sådanne foranstaltninger vil få ubetydelige virkninger for sidstnævnte. |
(147) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af en udligningstold vil få en ubetydelig virkning for brugernes omkostninger. |
7.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(148) |
På baggrund af ovenstående er den foreløbige konklusion, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien. |
8. FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER
8.1. Skadestærskel
(149) |
I betragtning af konklusionerne om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige udligningsforanstaltninger for at hindre, at den subsidierede import forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen. |
(150) |
For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede subsidiemargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør, uden dog at overstige den konstaterede subsidiemargen. |
(151) |
Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende subsidiering, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import. Det konkluderes, at den fortjeneste, der kunne opnås uden subsidieret import, skal baseres på den gennemsnitlige fortjenstmargen før skat hos EU-producenterne i stikprøven i 2007. Der er tale om det sidste år inden UP, hvor EU-erhvervsgrenen var i stand til at opnå en normal fortjenstmargen. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 9,5 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende subsidiering. |
(152) |
På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen på 9,5 % blev lagt til produktionsomkostningerne. |
(153) |
Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige indiske eksportørers vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud, jf. betragtning 101, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. |
8.2. Midlertidige foranstaltninger
(154) |
Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1, indføres en midlertidig udligningstold på importen med oprindelse i Indien svarende til enten subsidie- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. |
(155) |
Udligningstolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og subsidiemargenerne. Udligningstolden bør derfor være følgende:
|
(156) |
De individuelle udligningstoldsatser i denne forordning er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. |
(157) |
Alle anmodninger om anvendelse af en individuel udligningstoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (6) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told. |
9. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER
(158) |
Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af udligningstold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres hermed en midlertidig udligningstold på importen af stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere med oprindelse i Indien, som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89.
2. Den midlertidige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder:
Virksomhed |
Told (%) |
Taric-tillægskode |
Chandan Steel Ltd., Mumbai, Maharashtra |
3,4 |
AXXX |
Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Mumbai, Maharashtra |
3,3 |
AXXX |
Precision Metals, Mumbai, Maharashtra |
3,3 |
AXXX |
Hindustan Inox Ltd., Mumbai, Maharashtra |
3,3 |
AXXX |
Sieves Manufacturer India Pvt. Ltd., Mumbai. Maharashtra |
3,3 |
AXXX |
Viraj Profiles Vpl. Ltd., Thane, Maharashtra |
4,3 |
AXXX |
Virksomheder opført i bilaget |
4,0 |
AXXX |
Alle andre virksomheder |
4,3 |
AXXX |
3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
1. Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 30 i forordning (EF) nr. 597/2009.
2. De interesserede parter kan i henhold til artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 597/2009 fremsætte bemærkninger til anvendelsen af denne forordning inden for en frist på en måned efter datoen for dens ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på fire måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.
(2) EUT C 87 af 1.4.2010, s. 17.
(3) EUT C 87 A af 1.4.2010, s. 1.
(4) Subsidier markeret med en asterisk er eksportsubsidier.
(5) Vejet gennemsnit for gruppen.
(6) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.
BILAG
Indiske samarbejdsvillige eksporterende producenter uden for stikprøven
Taric-tillægskode AXXX
Virksomhedens navn |
By |
Ambica Steel Ltd. |
New-Delhi |
Bhansali Bright Bars Pvt. Ltd. |
Navi-Mumbai |
Chase Bright Steel Ltd. |
Navi-Mumbai |
D.H. Exports Pvt. Ltd. |
Mumbai |
Facor Steels Ltd. |
Nagpur |
Global smelters Ltd. |
Kanpur |
Indian Steel Works Ltd. |
Navi-Mumbai |
Jyoti Steel Industries Ltd. |
Mumbai |
Laxcon Steels Ltd. |
Ahmedabad |
Meltroll Engineering Pvt. Ltd. |
Mumbai |
Mukand Ltd. |
Thane |
Nevatia Steel & Alloys Pvt. Ltd. |
Mumbai |
Panchmahal Steel Ltd. |
Kalol |
Raajratna Metal Industries Ltd. |
Ahmedabad |
Rimjhim Ispat Ltd. |
Kanpur |
Sindia Steels Ltd. |
Mumbai |
SKM Steels Ltd. |
Mumbai |
Parekh Bright Bars Pvt. Ltd. |
Thane |
Shah Alloys Ltd. |
Gandhinagar |
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/76 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1262/2010
af 22. december 2010
om ændring af forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 for så vidt angår slutdatoen for licitationerne over nedsættelsen af importtolden for majs til Spanien og Portugal og for sorghum til Spanien for kontingentåret 2010 samt udløbsdatoen for disse forordninger
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 462/2010 (2), (EU) nr. 463/2010 (3) og (EU) nr. 464/2010 (4) har åbnet licitationer over nedsættelsen af importtolden i henhold til artikel 136 i forordning (EF) nr. 1234/2007 for henholdsvis majs, der importeres til Spanien, majs, der importeres til Portugal, og sorghum, der importeres til Spanien. |
(2) |
Mellem licitationernes åbningsdato og den 28. oktober 2010 omfatter den til Spanien indførte majsmængde, der kan bogføres under kontingentet til nedsat importtold efter fraregning af mængderne af kornsubstitutionsprodukter, jf. artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1296/2008 af 18. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og af majs til Portugal (5), blot 37 % af kontingentet. Den til Portugal indførte majsmængde, der kan bogføres under kontingentet til nedsat importtold, omfatter 72 % af kontingentet. Den til Spanien indførte sorghummængde, der kan bogføres under kontingentet til nedsat importtold, omfatter blot 15 % af kontingentet. På baggrund af markedsvilkårene i Spanien og Portugal vil åbningen af licitationerne indtil den 16. december 2010 ikke muliggøre import af tilstrækkelige mængder til at dække kontingenterne. |
(3) |
Derfor bør licitationerne over nedsættelsen af importtolden for majs og sorghum i Spanien og for majs i Portugal forlænges, indtil kontingenterne for 2010 er udnyttet fuldt ud, dog senest indtil udgangen af maj 2011, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1296/2008. Derfor bør udløbsdatoen for forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 ændres. |
(4) |
Forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) nr. 462/2010
I forordning (EU) nr. 462/2010 foretages følgende ændringer:
a) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Licitationen løber, indtil kontingentet er opbrugt, dog senest indtil den 31. maj 2011. Så længe licitationen løber, afholdes der dellicitationer, og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.« |
b) |
Artikel 5, stk. 3, affattes således: »Den udløber den 31. maj 2011.« |
Artikel 2
Ændring af forordning (EU) nr. 463/2010
I forordning (EU) nr. 463/2010 foretages følgende ændringer:
a) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Licitationen løber, indtil kontingentet er opbrugt, dog senest indtil den 31. maj 2011. Så længe licitationen løber, afholdes der dellicitationer, og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.« |
b) |
Artikel 5, stk. 3, affattes således: »Den udløber den 31. maj 2011.« |
Artikel 3
Ændring af forordning (EU) nr. 464/2010
I forordning (EU) nr. 464/2010 foretages følgende ændringer:
a) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Licitationen løber, indtil kontingentet er opbrugt, dog senest indtil den 31. maj 2011. Så længe licitationen løber, afholdes der dellicitationer, og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.« |
b) |
Artikel 5, stk. 3, affattes således: »Den udløber den 31. maj 2011.« |
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2010.
På Kommissionens vegne For formanden
Dacian CIOLOŞ
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 129 af 28.5.2010, s. 58.
(3) EUT L 129 af 28.5.2010, s. 60.
(4) EUT L 129 af 28.5.2010, s. 62.
(5) EUT L 340 af 19.12.2008, s. 57.
AFGØRELSER
29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/78 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 22. december 2010
om ændring af afgørelse ECB/2009/25 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2010
(ECB/2010/32)
(2010/813/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af udstedelse af mønter for de medlemsstater, hvis valuta er euroen (herefter de »deltagende medlemsstater«). |
(2) |
På grundlag af de skøn for efterspørgslen efter euromønter i 2010, som de deltagende medlemsstater forelagde ECB, godkendte ECB det samlede omfang af euromønter bestemt til at sættes i omløb og euromønter til samlerbrug ikke bestemt til at sættes i omløb for 2010, ved afgørelse ECB/2009/25 af 10. december 2009 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2010 (1). |
(3) |
Det belgiske finansministerium anmodede den 26. november 2010 om, at omfanget af euromønter, som Belgien kan udstede i 2010 blev forøget med 20 mio. EUR, for således at gøre det muligt at imødekomme en uventet efterspørgsel efter mønter, og ECB har godkendt denne anmodning. Som følge heraf skal tabellen i artikel 1 i afgørelse ECB/2009/25 erstattes af nedenstående tabel — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Tabellen i afgørelse ECB/2009/25, artikel 1, erstattes af nedenstående tabel:
(millioner EUR) |
|
|
Udstedelse af mønter bestemt til at sættes i omløb og udstedelse af mønter til samlerbrug (ikke bestemt til at sættes i omløb) i 2010 |
Belgien |
125,2 |
Tyskland |
668,0 |
Irland |
43,0 |
Grækenland |
55,0 |
Spanien |
210,0 |
Frankrig |
290,0 |
Italien |
283,0 |
Cypern |
18,1 |
Luxembourg |
40,0 |
Malta |
10,5 |
Holland |
54,0 |
Østrig |
306,0 |
Portugal |
50,0 |
Slovenien |
30,0 |
Slovakiet |
62,0 |
Finland |
60,0« |
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til de deltagende medlemsstater.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. december 2010.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EUT L 7 af 12.1.2010, s. 21.