(1)

Som følge af en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Ukraine (»den første undersøgelse«) indførte Rådet antidumpingforanstaltninger ved forordning (EF) nr. 452/2007 af 23. april 2007 (2). Forordningen trådte i kraft den 27. april 2007.

(2)

Det skal erindres, at den endelige antidumpingtold på strygebrætter produceret af den eksporterende producent fra Kina, Since Hardware (Guangzhou) Co., Ltd. (»Since Hardware«), var på 0 %, mens tolden varierede mellem 18,1 % og 38,1 % for de øvrige eksporterende producenter fra Kina. Efter en interimsundersøgelse blev disse toldsatser opjusteret til indtil 42,3 % ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 270/2010 af 29. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 (3).

(3)

Kommissionen offentliggjorde den 2. oktober 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingundersøgelse i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«) (5) vedrørende importen til Unionen af strygebrætter med oprindelse i Kina, som var begrænset til Since Hardware. Kommissionen offentliggjorde ved samme lejlighed indledningen af en fornyet undersøgelse, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1515/2001 med henblik på for så vidt angår forordning (EF) nr. 452/2007 at foretage de ændringer, som er nødvendige i lyset af rapporten fra WTO-appelorganet med titlen »Mexico — Definitive Anti-dumping Measures on Beef and Rice« (AB-2005-6) (6). Det fremgår af rapportens pkt. 305 og 306, at en eksporterende producent, som ikke viste sig at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, skal udelukkes fra anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger, der indføres som følge af en sådan undersøgelse, og ikke kan gøres til genstand for administrative undersøgelse og undersøgelser vedrørende ændrede omstændigheder.

(4)

Since Hardware bør udelukkes fra de endelige antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 452/2007, for at undgå, at Since Hardware er omfattet af to antidumpingforordninger samtidig —

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1312/98 af 24. juni 1998 (2) indførte Rådet efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold (»de oprindelige foranstaltninger«) på importen af tovværk af syntetiske fibre med oprindelse i Indien. Den indførte told var på 53 % for en eksporterende producent fra Indien og 82 % for den resterende import fra Indien (»det pågældende land«).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»den tidligere udløbsundersøgelse«) opretholdt Rådet foranstaltningerne ved forordning (EF) nr. 1736/2004 af 4. oktober 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk af syntetiske fibre med oprindelse i Indien (3).

(3)

Anmodningen om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev indgivet den 4. maj 2009 af forbindelsesudvalget for EU Twine, Cordage and Netting Industries (Eurocord) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af tovværk af syntetiske fibre.

(4)

Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 7. oktober 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. oktober 2008 til 30. september 2009 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2006 til afslutningen af NUP (»den betragtede periode«).

(7)

Kommissionen underrettede officielt de kendte EU-producenter, eksportører og eksporterende producenter i det pågældende land, repræsentanterne for det pågældende land, importører og en brugersammenslutning, som, den vidste, var berørt af sagen, om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(8)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(9)

I betragtning af det tilsyneladende store antal EU-producenter og eksporterende producenter i Indien blev det fundet passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage stikprøver, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(10)

I alt fem indiske producenter, hvoraf to tilhører den samme gruppe, gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist og indvilligede i at indgå i stikprøven. Fire af de fem virksomheder producerede og eksporterede den pågældende vare til EU-markedet i NUP. Den femte virksomhed eksporterede ikke den pågældende vare til EU-markedet i NUP. Alle fem virksomheder blev betragtet som samarbejdsvillige og blev taget i betragtning til stikprøven. Graden af samarbejdsvilje i Indien, dvs. de indiske samarbejdsvillige virksomheders andel i procent af den samlede indiske eksport til Unionen, kunne ikke beregnes, da den samlede eksport til Unionen i NUP, som blev indberettet af de fem samarbejdsvillige virksomheder, var betydeligt højere end den mængde, der var registreret i Eurostat for den samlede eksport fra Indien, jf. betragtning 21-23.

(11)

Stikprøven blev udtaget i samarbejde med de indiske myndigheder og omfattede de fire virksomheder, som indberettede eksportsalg til Unionen. To af de fire virksomheder var forretningsmæssigt forbundne. Det skal erindres, at kun en eksporterende producent samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og den pågældende virksomhed er pålagt en individuel antidumpingtold. Det skal desuden erindres, at ingen af de eksporterende producenter fra Indien samarbejdede i den tidligere udløbsundersøgelse, og konklusionerne blev derfor baseret på de foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1.

(12)

18 EU-producenter (de 15 klagere og yderligere tre producenter, som tilsammen tegner sig for 78 % af den samlede EU-produktion) fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Ud fra de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter indsendte, udtog Kommissionen en stikprøve på fem EU-producenter, der repræsenterer ca. 40 % af EU-erhvervsgrenen, jf. definitionen i betragtning 40, og ca. halvdelen af samtlige samarbejdsvillige EU-producenters salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Stikprøven blev udtaget på grundlag af den største repræsentative salgsmængde og producenternes geografiske dækning i Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. En af de fem EU-producenter i stikprøven startede produktionen i den betragtede periode, og virksomhedens oplysninger blev derfor ikke anvendt til analysen af tendenser i skadesindikatorerne for at undgå fordrejninger i den forbindelse. Tallene fra de andre fire EU-producenter i stikprøven, som blev anvendt til analysen af disse tendenser, var ikke desto mindre repræsentative.

(13)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fem EU-producenter i stikprøven og til de fire eksporterende producenter fra Indien i stikprøven.

(14)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra alle fem EU-producenter i stikprøven. En af de fire eksporterende producenter fra Indien, som indgik i stikprøven, afsluttede samarbejdet, mens de tre andre (hvoraf to er forretningsmæssigt forbundne) besvarede spørgeskemaet inden for den fastsatte frist. Stikprøven af eksporterende producenter fra Indien bestod således af de tre indiske virksomheder, der besvarede spørgeskemaet.

(15)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå om, der fortsat finder dumping sted, eller om der er sandsynlighed for fornyet dumping og skade og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

—

Axiom Imex International Ltd., Boisar,

—

Tufropes Private Limited, Silvassa,

—

India Nets, Indore;

—

Cordoaria Oliveira SÁ (Portugal),

—

Eurorope SA (Grækenland),

—

Lanex A.S. (Tjekkiet),

—

Lankhorst Euronete Ropes (Portugal),

—

Teufelberger Ges.m.b.H. (Østrig).

(16)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og defineres som følger: sejlgarn, reb og tovværk, flettet eller ikke, også imprægneret, overtrukket, belagt eller beklædt med gummi eller plast, af polyethylen eller polypropylen, bortset fra binde- og pressegarn, af finhed over 50 000 decitex (5 g/m), og af andre syntetiske fibre af nylon eller andre polyamider eller af polyestere, af finhed over 50 000 decitex (5 g/m). Varen tariferes for øjeblikket under KN-kode 5607 49 11 , 5607 49 19 , 5607 50 11 og 5607 50 19 . Den pågældende vare har en lang række anvendelsesformål inden for søfart og industri, navnlig skibsfart (især til fortøjning) og fiskeindustri.

(17)

En interesseret part påstod, at fortøjningstovværk, som omtales ovenfor, ikke falder under varedækningen for den pågældende vare, da sådant tovværk pga. af de splejsninger, der er fastgjort hertil, burde tariferes som »varer til tovværk«, som hører under en anden KN-kode (se også betragtning 23). Det skal dog bemærkes, at henvisningen til fortøjningstovværk udelukkende foretages i forbindelse med anvendelsesformålet for de forskellige typer af den pågældende vare, som alle defineres som tovværk af syntetiske fibre, jf. betragtning 16.

(18)

Den pågældende vare og det tovværk af syntetiske fibre, der produceres og sælges af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet i Indien, og det tovværk af syntetiske fibre, der produceres og sælges af EU-producenterne i Unionen, er i alle henseender identiske og har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber, hvilket også fremgik af den oprindelige undersøgelse og blev bekræftet i den nuværende undersøgelse. De blev derfor anset for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

En interesseret part har påstået, at den vare, der produceres af EU-erhvervsgrenen, ikke kan sammenlignes med den pågældende vare, da EU-producenterne er begyndt at bruge en ny type råvarer, der kaldes Dyneema, som er væsentligt dyrere end andre råvarer, da varer med Dyneema er mere resistente. De indiske producenter i stikprøven anvender ganske rigtigt ikke denne type råvare. Det skal dog først bemærkes, at de pågældende varer kun udgør en lille del af de varer, som EU-producenterne sælger. Selv om det er korrekt, at denne type fiber i stigende grad anvendes af visse EU-producenter, udgør Dyneema kun en mindre del af EU-produktionen. Selv om den væsentlige forskel i omkostningerne til råvaren (potentielt mellem 25-30 gange dyrere) kan have en vis indvirkning på især skadesindikatoren vedrørende EU-erhvervsgrenens gennemsnitssalgspriser, er indvirkningen af tovværk af Dyneema på den generelle analyse alligevel begrænset på grund af den overvældende mængde af »standard« tovværk, der produceres i Unionen. Dernæst blev alle beregninger i denne udløbsundersøgelse baseret på en sammenligning mellem sammenlignelige varetyper, hvor der tages hensyn til forskellige råvarer. Beregningerne kan således ikke fordrejes på grund af en forskel i produktmix. De varer, hvortil der anvendes råvarer såsom Dyneema, har under alle omstændigheder de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber som den pågældende vare. Påstanden blev derfor afvist.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger over for Indien udløber.

(21)

På grundlag af Eurostats data var importmængden af den pågældende vare fra Indien ubetydelig i hele den betragtede periode. I NUP var importmængden fra Indien på 31 tons, dvs. mindre end 0,1 % af EU-forbruget i NUP:

(22)

I henhold til de efterprøvede data afsendte de tre virksomheder i stikprøven betydeligt større mængder af den pågældende vare til Unionen i NUP, end det fremgik af Eurostats oplysninger. Det skal i den forbindelse erindres, at importørerne i den oprindelige undersøgelse fremlagde oplysninger, der viste, at visse mængder af den pågældende vare indkøbt fra Indien ikke var overgået til fri omsætning på EU-markedet, men var blevet oplagt på frilagre og solgt til søgående skibe eller offshoreplatforme. En klagende producent gentog dette argument i den nuværende undersøgelse. Da havnevirksomhederne ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, kunne denne påstand ikke efterprøves. På grundlag af den kundeliste, som de eksporterende producenter i stikprøven indsendte, stod det dog klart, at de fleste kunder var leverandører til shipping, søfart og offshore i EU-havnene. Ud fra det ovenstående skyldes forskellen mellem de statistiske data og de indberettede tal denne form for salg.

(23)

Det skal desuden medtages, at anmodningen om en udløbsundersøgelse indeholdt påstande om omgåelsespraksis. Ansøgeren påstod i den sammenhæng, at visse mængder af tovværk af syntetiske fibre fra Indien indførtes til Unionen under KN-kode 5609 (Varer […] sejlgarn, reb og tovværk), som ikke er underlagt foranstaltningerne. Der blev dog ikke fundet oplysninger i forbindelse med den nuværende undersøgelse, som kunne understøtte denne påstand.

(24)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der faktisk importeredes 31 tons af den pågældende vare fra Indien til Unionens toldområde i NUP. Hvad angår det efterprøvede eksportsalg fra de tre indiske producenter i stikprøven til EU-havnene, som ikke var overgået til fri omsætning på EU-markedet, blev de pågældende varer betragtet som en del af Indiens eksport til andre tredjelande.

(25)

Da der ikke importeredes en væsentlig mængde fra Indien til Unionen, dannede denne mængde ikke grundlag for en repræsentativ analyse af sandsynligheden for fortsat dumping og skade. Ud fra den begrænsede faktiske importmængde kan det derfor ikke konkluderes, at der fandt skadevoldende dumping sted fra Indien i NUP. Analysen fokuseredes derfor på sandsynligheden for fornyet dumping og skade, hvis foranstaltninger får lov at udløbe.

(26)

Det blev undersøgt, om der er uudnyttet produktionskapacitet i det pågældende land, som kunne skabe grundlag for en genoptagelse af dumpingeksporten, hvis foranstaltningerne ophæves.

(27)

Det blev konstateret, at produktionskapaciteten hos de tre eksporterende producenter i stikprøven steg markant mellem 2007 og NUP, samtidig med at kapacitetsudnyttelsen faldt. De tre virksomheders uudnyttede kapacitet var på ca. 75 % af EU-forbruget i NUP. Dette tyder på en sandsynlig stigning i eksportmængderne til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(28)

Hvad angår de øvrige producenter af tovværk af syntetiske fibre i Indien, er Garware, den virksomhed der indstillede samarbejdet efter stikprøveundersøgelsen, kendt som er en stor producent, som i henhold til virksomhedens officielle websted har en betydelig produktionskapacitet. Desuden anføres fire andre store indiske producenter i anmodningen om udløbsundersøgelsen. Der findes desuden en række små og mellemstore indiske producenter, som hovedsagelig sælger på hjemmemarkedet. Da disse indiske producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, er deres produktionskapacitet ikke kendt, men det kan antages, at situationen kan sammenlignes med tendensen hos de samarbejdsvillige virksomheder, og at disse producenter således har yderligere uudnyttet kapacitet.

(29)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede de indiske producenter i stikprøven oplysningerne vedrørende deres samlede uudnyttede kapacitet. Disse oplysninger blev dog indberettet af virksomhederne selv og efterprøvet under kontrolbesøgene. Disse påstande blev derfor afvist.

(30)

Mængden af eksporterede varer fra de tre eksporterende producenter i stikprøven til andre tredjelande, herunder salg til EU-havne, som ikke importeres til Unionens toldområde, steg markant med ca. 80 % i den betragtede periode og udgjorde næsten halvdelen af de eksporterende producenters samlede salg i NUP.

(31)

Den faktiske import til Unionen ophørte praktisk talt efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Det skal dog bemærkes, at stikprøveproducenternes eksportsalg til EU-havne steg markant i den betragtede periode, nemlig fra 61 til 785 tons. Da det faktiske importsalg til Unionen delvis foregår via de samme salgskanaler som de varer, der sælges til EU-havne, kunne denne stigende tilstedeværelse ved tærsklen til EU-markedet indikere, at de indiske producenter i stikprøven – og eventuelt også andre – kunne begynde at sælge betydelige mængder af den pågældende vare på EU-markedet inden for kort tid, hvis foranstaltningerne ophæves.

(32)

Ud fra de indiske producenters eksportaktiviteter og den stigende tilstedeværelse i EU-havne kan det konkluderes, at det er yderst sandsynligt, at de indiske eksportmængder til Unionen vil øges markant, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(33)

Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne påpegede en indisk eksportør, at den indiske eksport er meget diversificeret i verden på markeder med vækstpotentiale, og derfor vil eksporten til Unionen ikke blive genoptaget i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne udløber. Det erkendes, at visse indiske producenter kan have diversificeret eksportsalget til forskellige markeder; men dette kan dog ikke betragtes som tilstrækkeligt til at ændre de konklusioner, som er truffet på grundlag af ovenstående resultater.

(34)

Der blev foretaget en vejledende dumpingberegning på grundlag af det efterprøvede salg til EU-havne fra de tre eksporterende producenter i stikprøven, som, til trods for at det betragtes som en del af eksportsalget til andre tredjelande, giver en god antydning af prisniveauet for tovværk af syntetiske fibre fra Indien, hvis der ikke var indført told. Den normale værdi blev baseret på den indiske hjemmemarkedspris. På grundlag af disse oplysninger blev der konstateret dumping for to af de tre indiske producenter i stikprøven. De konstaterede dumpingmargener var i gennemsnit på 10 %, hvilket kan betragtes som en væsentlig margen, selv om de er betydeligt lavere end i den oprindelige undersøgelse.

(35)

En sammenligning mellem de priser, som de tre eksporterende producenter i stikprøven anvendte på andre tredjelandsmarkeder (undtagen ved salg til EU-havne), og deres hjemmemarkedspriser viste et lignende resultat, selv om de konstaterede dumpingmargener var lavere på dette grundlag.

(36)

Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne påstod en indisk producent, at der ikke fandt dumping sted, for så vidt angår den indiske import til Unionen. Der var dog praktisk talt næsten heller ingen reel import. Desuden blev det konstateret, at der fandt dumping sted ved salg til både EU-havne og til andre tredjelande. Påstanden blev derfor afvist.

(37)

En anden interesseret part påstod, at de fastslåede dumpingmargener i denne undersøgelse ikke kunne betragtes som væsentlige i forhold til den eksisterende tolds niveau i betragtning af den markant forskel i arbejdskraftomkostninger mellem Unionen og Asien. Det skal dog bemærkes, at arbejdskraftomkostningerne i Unionen er irrelevante for beregningen af dumpingmargenen.

(38)

På grundlag af ovennævnte analyse konkluderes det, at de eksporterende producenter har et omfattende produktionspotentiale til på ny at kunne eksportere til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Hvad angår priserne, blev det konstateret, at to producenter i stikprøven solgte deres varer til dumpingpriser til andre tredjelande. Hvis man medregner Garware, som indstillede samarbejdet, er der anført fem andre store eksporterende producenter i klagen, som ud fra de foreliggende oplysninger kan forventes at følge tendensen i de virksomheder, for hvilke det konstateredes, at de solgte til dumpingpriser til andre tredjelande.

(39)

Antydningen af, at de eksporterende producenter i Indien har en strategisk interesse i EU-markedet, hvilket bevistes ved deres stigende mængder af eksportsalg til EU-havne, og den omfattende uudnyttede kapacitet gør det sandsynligt, at de vil genoptage eksporten til Unionen i omfattende mængder, hvis foranstaltningerne udløber. I betragtning af de indiske eksportører prisadfærd på tredjelandsmarkederne er det yderst sandsynligt, at eksporten til dumpingpriser vil blive genoptaget. Det konkluderes derfor, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil føre til fornyet dumping.

(40)

De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Antallet af EU-producenter kan anslås til ca. fyrre.

(41)

De 15 EU-producenter, på hvis vegne anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet af den klagende sammenslutning, og tre andre EU-producenter indgav oplysninger med henblik på udtagelsen af stikprøven, jf. indledningsmeddelelsen. Som nævnt i betragtning 12 blev en stikprøve på fem producenter, der tegner sig for ca. 40 % af EU-erhvervsgrenen, undersøgt nærmere. Stikprøven omfattede følgende virksomheder:

(42)

De 18 samarbejdsvillige EU-producenter tegnede sig, jf. betragtning 12, for 78 % af den samlede EU-produktion i NUP.

(43)

EU-forbruget af tovværk af syntetiske fibre blev fastslået på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet (inkl. ikke-samarbejdsvillige EU-producenters salg som anslået af klagerne) plus al import til Unionen baseret på Eurostats oplysninger.

(44)

På dette grundlag kan det fastslås, at EU-forbruget i den betragtede periode faldt med 7 %. Efter en stigning på 16 % mellem 2006 og 2007 faldt forbruget med 20 % mellem 2007 og NUP.

(45)

Den faktiske import fra Indien til Unionen var, jf. betragtning 21, ubetydelig i hele den betragtede periode som følge af de effektive gældende antidumpingforanstaltninger.

(46)

De indiske producenter er dog, jf. betragtning 22, i stigende grad tilstede ved tærsklen til EU-markedet, med eksportsalg til EU-havne, der ikke er underlagt toldbehandling og således undgår førnævnte antidumpingtold.

(47)

Da den faktiske import fra Indien til Unionen var ubetydelig, blev der foretaget en prissammenligning mellem de indiske priser ved eksport til andre tredjelande (herunder eksport til EU-havne, der ikke er pålagt antidumpingtold) og EU-producenterne i stikprøvens priser ved salg i Unionen.

(48)

På dette grundlag blev det konstateret, at den indiske eksport til andre tredjelande blev solgt til priser, der lå væsentligt under EU-erhvervsgrenens priser. Den således beregnede prisforskel var på 46 % og var i gennemsnit på 18 %.

(49)

Værdien af det indiske eksportsalg til andre tredjelande steg med over 30 % i den betragtede periode. Dette salg udgjorde næsten halvdelen af den samlede omsætning i NUP hos de eksporterende producenter fra Indien, som indgik i stikprøven.

(50)

Til trods for tilbagegangen i forbruget på 7 % på EU-markedet steg importen fra andre tredjelande i den betragtede periode med 18 %. Markedsandelen for denne import steg således fra 17 % til 22 %.

(51)

Det skal bemærkes, at importen fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) steg med 46 % i den betragtede periode og nåede en markedsandel på 8,6 % (en stigning fra 5,5 % i 2006). Selv om der ikke kan foretages en præcis sammenligning på grund af Eurostats data, som ikke er opdelt pr. varetype, ses det, at gennemsnitsprisen for den kinesiske import til Unionen er væsentligt højere end gennemsnitsprisen for eksporten fra Indien. De gennemsnitlige kinesiske importpriser synes desuden at være på linje med EU-erhvervsgrenens priser.

(52)

Importen fra Republikken Korea (»Korea«) til Unionen havde en konstant markedsandel på omkring 3 % i den betragtede periode. Mængden af denne import faldt desuden med 6 % i takt med tilbagegangen i forbruget.

(53)

Importen fra andre tredjelande udgjorde en markedsandel på under 2 % af på EU-markedet for tovværk af syntetiske fibre i NUP.

(54)

Alle skadesindikatorer i grundforordningens artikel 3, stk. 5, er blevet analyseret. Hvad angår indikatorerne for EU-producenternes salgsmængder og markedsandele, blev disse analyseret på basis af data indsamlet for alle EU-producenter, altså EU-erhvervsgrenen. Hvad angår de øvrige skadesindikatorer, blev behandlingen heraf baseret på de oplysninger indsendt af EU-producenterne i stikprøven, som blev efterprøvet ved kontrolbesøg, jf. betragtning 15. Som allerede anført i betragtning 12 startede en af EU-producenterne produktionen i den betragtede periode, og virksomhedens data blev derfor ikke anvendt i analysen af tendensen for skadesindikatorer med henblik på at undgå fordrejninger i tendenserne.

(55)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt væsentligt med 12 % i den betragtede periode. EU-forbruget faldt med 7 % i den betragtede periode, jf. betragtning 44, med et markant fald startende fra 2007. Det skal fremhæves, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt i et hurtigere tempo end faldet i forbruget.

(56)

Udviklingen i forrige betragtning og nedenstående tabel medførte et tab af markedsandel for EU-erhvervsgrenen mellem 2006 og NUP. Faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel var konstant og udgjorde 4,6 procentpoint:

(57)

Det skal bemærkes, at førnævnte tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen for en stor del skyldtes de kinesiske importvarers øgede markedsandel (jf. betragtning 50).

(58)

Produktionsmængden hos EU-producenterne i stikprøven faldt i takt med udviklingen i salgsmængden, nemlig med 17 % i den betragtede periode. Produktionskapaciteten steg med 5 % i den samme periode. Dette førte til et fald på 20 % i kapacitetsudnyttelsen mellem 2008 og NUP:

(59)

Hvad angår lagrene, holder producenter af tovværk af syntetiske fibre generelt deres lagerniveau så lavt som muligt, da produktionen som regel sker efter ordre. Der konstateredes i den betragtede periode et fald i gennemsnitslagrene, navnlig i NUP, som i vidt omfang skyldtes nedgangen i produktionen af tovværk af syntetiske fibre.

(60)

Gennemsnitsprisen for den samme vare, som solgtes i Unionen af EU-producenterne, steg i et vist omfang i den betragtede periode, navnlig mellem 2007 og NUP.

(61)

Det skal dog bemærkes, at ovenstående gennemsnitssalgspris er beregnet på basis af alle varetyper inkl. tovværk af syntetiske fibre af højeste værdi, f.eks. tovværk af syntetiske fibre baseret på den råvare, der kaldes Dyneema. Der var markante prisudsving mellem de forskellige varetyper (jf. betragtning 19). I de senere år har EU-erhvervsgrenen øget produktionen af varer af højere værdi. Sådanne tovværk af syntetiske fibre udgør derfor en stigende andel af erhvervsgrenens produktmix. Sådanne ændringer i produktmixet er en af årsagerne til stigningen i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser.

(62)

EU-producenterne i stikprøven var pga. af de effektive gældende foranstaltninger og til dels diversifikationen af produktmixet i stand til at opretholde en stabil og sund rentabilitet i hele den betragtede periode:

(63)

Investeringerne var relativt høje i 2006 og 2007, hvorefter de faldt til halvdelen af det tidligere beløb. I løbet af NUP blev der praktisk talt ikke foretaget investeringer.

(64)

Investeringsafkastet faldt i takt med den stabile rentabilitetstendens i hele den betragtede periode.

(65)

Likviditeten hos EU-producenterne i stikprøven var forholdsvis stabil i den betragtede periode:

(66)

Beskæftigelsessituationen hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig positivt mellem 2006 og 2008. Mellem 2008 og NUP var der dog et fald i beskæftigelsen, som skyldtes den faldende efterspørgsel på markedet. Faldet i efterspørgslen førte til en lavere produktion og til et fald i produktiviteten mellem 2008 og NUP. De årlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg indtil 2008 efterfulgt af et let fald i NUP.

(67)

Mellem 2006 og NUP faldt EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet med 12 % og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 6 procentpoint (jf. betragtning 55 og 56), samtidig med at EU-forbruget faldt med 7 % (jf. betragtning 44). Mens mængden af den faktiske import fra Indien forblev ubetydelig som følge af de gældende foranstaltninger, steg mængden af importen fra andre lande på den anden side med 18 % (hovedsagelig import fra Kina) med en stigning i markedsandelen på 5 procentpoint til følge (jf. betragtning 50). Det konkluderes således, at EU-erhvervsgrenen blev mere påvirket end de øvrige aktører på markedet af faldet i forbruget og derfor oplevede et væsentligt tab i salgsmængden.

(68)

Da importen af den pågældende vare fra Indien var ubetydelig i NUP, kunne der ikke fastlægges en dumpingmargen for den faktiske import fra Indien. Det skal dog bemærkes, at Indiens eksport til EU-havne, som ikke er underlagt toldbehandling, steg markant, og det konstateredes, at en del af dette salg fandt sted til dumpingpriser.

(69)

Det blev undersøgt, om EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en proces med genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping. Det blev konkluderet, at EU-erhvervsgrenen allerede i vidt omfang havde genrejst sig efter disse virkninger, idet de effektive antidumpingforanstaltninger havde været gældende i en længere periode.

(70)

På grund af de effektive antidumpingforanstaltninger på importen af tovværk af syntetiske fibre fra Indien har EU-erhvervsgrenen tilsyneladende været i stand til i vidt omfang at genrejse sig efter virkningen af tidligere skadevoldende dumping.

(71)

Det kan dog ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation er sikret. Selv om visse skadesindikatorer vedrørende EU-producenternes økonomiske resultater – navnlig rentabilitet, investeringsafkast og likviditet – tilsyneladende viser et forholdsvis stabilt billede, antyder andre skadesindikatorer – især salgsmængde og markedsandel, produktion og kapacitetsudnyttelse samt investeringer – klart, at EU-erhvervsgrenen stadig befandt sig i en temmelig udsat situation ved udgangen af NUP. Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne påstod en indisk producent, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i NUP. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i NUP. Konklusionen af undersøgelsen var derimod, at en række af indikatorerne viste et stabilt billede, mens der ved andre indikatorer var tegn på skade.

(72)

Visse parter påstod, at den negative tendens i visse skadesindikatorer ikke forvoldtes af den indiske import, men derimod skyldes den globale økonomiske krise og den øgede markedsandel for den kinesiske import. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den negative udvikling i visse indikatorer ikke blev tilskrevet den næsten ikke-eksisterende indiske import. Stigningen i den kinesiske import blev desuden undersøgt, og den havde ingen indvirkning på analysen af sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping.

(73)

Hvad angår EU-erhvervsgrenens levedygtighed generelt, skal det bemærkes, at den gradvise indførelse af forskellige varer af høj værdi på markedet - både i Unionen og på tredjelandsmarkeder - tilsyneladende sætter EU-erhvervsgrenens langsigtede konkurrenceevne i et positivt perspektiv, idet antallet af producenter, der fremstiller dette tovværk af syntetiske fibre af høj kvalitet, for øjeblikket er begrænset på det globale marked.

(74)

Da der i NUP importeredes ubetydelige mængder af den pågældende vare fra Indien, fokuseredes analysen, jf. betragtning 25, på sandsynligheden for fornyet dumping og skade.

(75)

Som allerede omtalt i betragtning 26-28 har de eksporterende producenter i Indien omfattende uudnyttet kapacitet. De indiske producenter har, jf. betragtning 30-32, desuden en stærk orientering og et incitament til at sælge deres varer i store mængder på eksportmarkederne. De indiske producenter er desuden i stigende grad tilstede i EU-havnene, jf. betragtning 31. Det kan således konkluderes, at importen fra Indien til Unionen højst sandsynligt vil udgøre betydelige mængder på kort tid, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(76)

Importen fra Indien vil sandsynligvis blive genoptaget til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber, jf. betragtning 34 og 35. Det blev, jf. betragtning 47 og 48, også konstateret, at den kendsgerning at de indiske producenters salgspriser i gennemsnit er 18 % lavere end EU-erhvervsgrenens (prisforskellen kan endda udgøre 46 %) tilsyneladende antyder, at de indiske producenter, hvis foranstaltningerne udløber, sandsynligvis vil eksportere den pågældende vare til EU-markedet til priser, der ligger betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser, dvs. at de sandsynligvis vil underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(77)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at hvis foranstaltningerne udløber, er det højst sandsynligt, at importen fra Indien af den pågældende vare vil genoptages i betydelige mængder og til priser, der i væsentligt omfang underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

(78)

Ud fra EU-erhvervsgrenens forholdsvis sårbare situation, jf. betragtning 71 og 72, vil en potentielt massiv fornyet dumpingimport fra Indien til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens, sandsynligvis have en skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation. En omfattende genoptagelse af dumpingimporten vil især kunne resultere i yderligere tab af markedsandel og salgsmængde for EU-erhvervsgrenen og føre til nedskæringer i produktionen og i beskæftigelsen. Sammen med et væsentligt pristryk som følge af en import, der underbyder EU-producenternes salgspriser, vil føre til en hurtig og alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(79)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er sandsynlighed for fornyet skade som følge af fornyet dumpingimport af den pågældende vare fra Indien.

(80)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville stride imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(81)

Fastlæggelsen af Unionens interesser blev baseret på en vurdering af alle de forskellige parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes, grossisternes og de industrielle brugeres interesser, hvad angår den pågældende vare.

(82)

Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Det skal desuden bemærkes, at den foreliggende undersøgelse er en udløbsundersøgelse og således en analyse af en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger.

(83)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for, at man var nået til den konklusion, at der er sandsynlighed for fornyet dumping og fornyet skade, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(84)

EU-erhvervsgrenen var, jf. betragtning 56 og 73, i stand til at opretholde en væsentlig men dog faldende markedsandel, samtidig med at den diversificerede sit produktmix ved at indføre flere dyrere typer tovværk af syntetiske fibre. Det kan således konkluderes, at EU-erhvervsgrenen forblev strukturelt levedygtig.

(85)

Ud fra konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 70-72 og som følge af argumenterne om analysen af sandsynligheden for fornyet skade, jf. betragtning 74-79, kan det således konkluderes, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af sin økonomiske situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe, hvilket vil føre til fornyet væsentlig skade.

(86)

I betragtning af de forventede mængder og priser for importen af den pågældende vare fra Indien vil EU-erhvervsgrenen blive bragt i alvorlig fare. Denne import vil, jf. betragtning 78, føre til et yderligere tab af markedsandele, salgsmængder og beskæftigelse i EU-erhvervsgrenen og vil desuden trykke priserne, hvilket i det lange løb vil føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet i stil med de negative tal, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(87)

Ud fra ovenstående og da der ikke blev fremlagt oplysninger, der tydede på det modsatte, konkluderes det, at opretholdelsen af de eksisterende foranstaltninger ikke vil stride mod EU-erhvervsgrenens interesser.

(88)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til 10 ikke forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere. Kun en af disse virksomheder indsendte en besvarelse og fremsatte indvendinger mod sagen. Da virksomheden er forretningsmæssigt forbundet med en indisk producent af tovværk af syntetiske fibre, kan den dog ikke betragtes som en ikke forretningsmæssigt forbundet importør. Da virksomheden er en forretningsmæssigt forbundet importør, er dens interesser uløseligt forbundet med den forretningsmæssigt forbundene indiske producents interesser.

(89)

Under disse omstændigheder konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende årsager, der antyder, at opretholdelsen af foranstaltningerne i vidt omfang vil påvirke de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser negativt.

(90)

Kommissionen sendte en skrivelse til en industriel sammenslutninger af brugere af den pågældende vare. Ingen brugere indsendte en komplet spørgeskemabesvarelse, og der blev heller ikke modtaget skriftlige indlæg fra sammenslutningen.

(91)

Da brugerne ikke samarbejdede, og da antidumpingforanstaltningernes virkning forventes at blive ubetydelig i forhold til andre omkostninger, der afholdes af de vigtigste brugerindustrier såsom værftsindustrien, maskinindustrien og drift af offshoreplatforme, konkluderes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke vil få væsentlige negative virkninger for disse brugere.

(92)

Opretholdelsen af foranstaltningerne kan forventes at sikre, at dumpingimporten fra Indien ikke genoptages på EU-markedet i betydelige mængder over en kortere periode. EU-erhvervsgrenen vil dermed fortsat have fordel af konkurrencevilkårene på EU-markedet og den mindre trussel om lukninger og et fald i beskæftigelsen. De fordelagtige virkninger forventes også at sikre gode betingelser for EU-erhvervsgrenen til at udvikle nyskabende højteknologiske produkter til nye og specialiserede anvendelsesformål.

(93)

Det skal desuden bemærkes, at der i betragtning af importørernes/forhandlernes samt brugernes interesser i Unionen ikke forekommer at være nogen tvingende årsager, der indikerer, at opretholdelsen af foranstaltningerne skulle få en overvejende negativ indvirkning.

(94)

Ud fra ovenstående konklusioner om virkningerne for de forskellige aktører på EU-markedet, hvis foranstaltningerne opretholdes, konkluderes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke strider imod Unionens interesser.

(95)

Ud fra ovenstående, dvs. bl.a. den omfattende uudnyttede kapacitet hos de indiske producenter, deres stærke eksportorientering og stigende tilstedeværelse ved tærsklen til EU-markedet, deres priser ved eksportsalg til andre tredjelandsmarkeder, som blev fundet under den normale værdi og også langt under EU-erhvervsgrenens priser i NUP, samt EU-erhvervsgrenens forholdsvis sårbare situation, er det sandsynligt, at den skadevoldende dumping fra Indien vil genoptages, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(96)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes i den nuværende form. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger, men ingen fremsatte bemærkninger, der kunne have ændret ovenstående konklusioner. Påstande vedrørende fremlæggelsen af disse oplysninger er blevet behandlet i de respektive betragtninger i denne forordning.

(97)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 1736/2004, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(98)

Den nuværende undersøgelse er dog ikke desto mindre og uden at tilsidesætte det forhold, at der konstateredes en sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping, kendetegnet ved en række særlige forhold, navnlig de gældende foranstaltningers lange varighed, idet de allerede er blevet forlænget én gang, og den meget begrænsede mængde af reel import fra Indien, jf. betragtning 21-24. Disse forhold bør også afspejles i varigheden af de forlængede antidumpingforanstaltninger, som bør være tre år. Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte ansøgeren, at foranstaltningerne burde forlænges for fem år, og at argumenterne for en kortere forlængelse ikke var berettigede.

(99)

En forlængelse af foranstaltningerne gælder normalt for en periode på fem år, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det konkluderes dog i undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen stadig befandt sig i en sårbar situation ved afslutningen af NUP; den har i en længere periode haft økonomiske vanskeligheder, hvilket også blev fastslået i den oprindelse undersøgelse. EU-erhvervsgrenen har således endnu ikke rejst sig efter den skadevoldende dumping. En række skadesindikatorer viste dog, at indførelsen af foranstaltningerne allerede har medført en række omfattende forbedringer. Efter analysen af denne komplekse situation konkluderes det, at en fuld og solid genrejsning efter virkningen af tidligere skadevoldende dumping sandsynligvis vil finde sted inden for en kortere periode end de normale fem år. I betragtning af den overordnede skadesanalyse og de sandsynlige markedsudviklinger med de gældende foranstaltninger blev det vurderet, at en periode på tre år burde være tilstrækkeligt for at give EU-erhvervsgrenen tid til at afslutte sin økonomiske og finansielle genrejsning. Det synes derfor ikke nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for en længere periode.

(100)

Det vurderes derfor, at en forlængelse af foranstaltningerne for den fulde femårsperiode ikke understøttes fuldt ud af de kendsgerninger, der er fastslået i undersøgelsen, og at foranstaltningernes varighed derfor burde begrænses til tre år.

(101)

Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, er beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret for den pågældende virksomhed under denne undersøgelse. Denne toldsats (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for »alle andre virksomheder«) finder således udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien, som er fremstillet af den pågældende virksomhed og således af den nævnte specifikke retlige enhed. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i artikel 1, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af den landsdækkende told.

(102)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil denne forordning blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told —

(1)

Som følge af en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) og Ukraine (»den første undersøgelse«) indførte Rådet antidumpingforanstaltninger ved forordning (EF) nr. 452/2007 af 23. april 2007 (2). Forordningen trådte i kraft den 27. april 2007.

(2)

Det skal erindres, at den endelige antidumpingtold på strygebrætter produceret af den eksporterende producent fra Kina, Since Hardware (Guangzhou) Co., Ltd. (»Since Hardware«), var på 0 %, mens tolden varierede mellem 18,1 % og 38,1 % for de øvrige eksporterende producenter fra Kina. Efter en interimsundersøgelse blev disse toldsatser opjusteret til indtil 42,3 % i henhold til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 270/2010 af 29. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 (3).

(3)

Kommissionen offentliggjorde den 2. oktober 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 vedrørende importen til Unionen af strygebrætter med oprindelse i Kina ), som var begrænset til Since Hardware. Kommissionen offentliggjorde ved samme lejlighed indledningen af en fornyet undersøgelse, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1515/2001 (»fornyet undersøgelse i henhold til forordning (EF) nr. 1515/2001«) med henblik på for så vidt angår forordning (EF) nr. 452/2007at foretage de ændringer, som er nødvendige i lyset af rapporten fra WTO-appelorganet med titlen »Mexico - Definitive Anti-dumping Measures on Beef and Rice« (AB-2005-6) (5) (»rapporten fra WTO-appelorganet«).

(4)

Antidumpingundersøgelsen blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 20. august 2009, af tre EU-producenter, Colombo New Scal S.p.A., Pirola S.p.A. og Vale Mill (Rochdale) Ltd. (»klagerne«), der tegner sig for en væsentlig del af den samlede EU-produktion af strygebrætter.

(5)

Det skal bemærkes, at der i lyset af rapporten fra WTO-appelorganet indledtes en ny antidumpingundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 5 overfor Since Hardware og ikke en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Det fremgår af punkt 305 og 306 i rapporten, at en eksporterende producent, som ikke viste sig at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, skal udelukkes fra anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger, der indføres som følge af en sådan undersøgelse, og ikke kan gøres til genstand for administrative undersøgelse og undersøgelser vedrørende ændrede omstændigheder.

(6)

Since Hardware påstod, at Kommissionen ikke kunne indlede en ny antidumpingundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 5 vedrørende en enkelt virksomhed, da den dermed handler i strid med det generelle princip, som er knæsat i GATT-aftalens artikel VI, i WTO’s antidumpingaftale samt i grundforordningen, nemlig at antidumpingundersøgelser vedrører importen fra lande og ikke individuelle virksomheder. Since Hardware påstod navnlig, at Kommissionen havde overtrådt grundforordningens artikel 9, stk. 3, og artikel 11, stk. 6, ved at indlede en antidumpingundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 5 i stedet for artikel 11, stk. 3. Da WTO-reglerne ikke havde direkte virkning på Unionens retssystem, påstod Since Hardware desuden, at Kommissionen ikke tilsidesætte grundforordningens bestemmelser for at efterleve WTO’s afgørelse automatisk, hvis Rådet ikke forudgående har ændret grundforordningen.

(7)

Det erkendes i den forbindelse, at antidumpingundersøgelser normalt indledes overfor importen fra et land og ikke fra individuelle virksomheder. Denne undersøgelse er dog en undtagelse for ovennævnte regel, hvilket skyldes følgende særlige omstændigheder. Det fremgår af punkt 216-218 i rapporten fra WTO-appelorganet, at artikel 5.8 i WTO’s antidumpingaftale forudsætter, at den undersøgende myndighed afslutter undersøgelsen vedrørende en eksportør, der ikke har en margen over bagatelgrænsen i en oprindelig undersøgelse, og af punkt 305 at eksportøren derfor skal udelukkes fra de endelige antidumpingforanstaltninger, og ikke kan gøres til genstand for administrative undersøgelser og undersøgelser vedrørende ændrede omstændigheder. WTO’s regler har ganske rigtigt ikke direkte virkning på EU’s retssystem, hvilket betyder, at foranstaltninger vedtaget af EU-institutionerne (»institutionerne«) normalt ikke kan ændres på baggrund af WTO’s aftaler. Det betyder dog ikke, at institutionerne i dette konkrete tilfælde skal tilsidesætte WTO-reglerne, navnlig rapporten fra WTO-appelorganet. Forordning (EF) nr. 1515/2001 blev specifikt vedtaget for at give institutionerne mulighed for at bringe en foranstaltning, der er truffet i henhold til grundforordningen i overensstemmelse med de kendelser, der er indeholdt i en rapport vedtaget af Tvistbilæggelsesorganet, jf. betragtning 4 i forordning (EF) nr. 1515/2001 uden forudgående ændring af grundforordningen. Forordning (EF) nr. 1515/2001 giver således institutionerne mulighed for formelt at udelukke eksportører, om hvilke det i en tidligere oprindelige undersøgelse blev konstateret, at de ikke have foretaget dumping, fra anvendelsesområdet for forordningen, som blev vedtaget ved nævnte undersøgelses udløb. Der blev således i henhold til forordning (EF) nr. 1515/2001 indledt en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 452/2007, jf. nærværende forordnings betragtning 3, andet punktum.

(8)

Ingen af bestemmelserne i grundforordningen udelukker desuden indledningen af en ny antidumpingundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 5 vedrørende en virksomhed. EU-lovgivningen skal derfor, så vidt muligt, fortolkes i sammenhæng med international lov, især når de pågældende bestemmelser efter hensigten skal gennemføre en international aftale, som Unionen har undertegnet. WTO-aftalen om antidumping giver på den ene side medlemmerne ret til at indføre told for at imødegå skadelige dumping, men samtidig har appelorganet i rapporten fra WTO-appelorganet fortolket aftalen således, at der ikke kan indledes en fornyet undersøgelse af virksomheder, som ikke har foretaget dumping i en oprindelig undersøgelse, og derfor skal grundforordningen fortolkes således, at Unionen kan indlede en undersøgelse på basis af grundforordningens artikel 5 i sager som den foreliggende.

(9)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1241/2010 af 20. december 2010 (*1) blev Since Hardware udelukket fra anvendelsesområdet af forordning (EF) nr. 452/2007.

(10)

I lyset af de særlige omstændigheder i denne sag er indledningen af en antidumpingundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 5 vedrørende Since Hardware således lovlig.

(11)

Kommissionen underrettede officielt Since Hardware, importører og EU-producenter, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for det pågældende land og producenter i potentielle referencelande om indledningen af undersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(12)

For at give Since Hardware mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis virksomheden måtte ønske det, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til den eksporterende producent. Kommissionen fremsendte ligeledes et spørgeskema til Since Hardware. Den eksporterende producent udfyldte og indsendte en anmodning om markedsøkonomisk/individuel behandling og besvarede spørgeskemaet.

(13)

På baggrund af det store antal EU-producenter, blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte bidraget til skaden, jf. grundforordningens artikel 17. Fem EU-producenter gav sig til kende og indgav de nødvendige oplysninger med henblik på stikprøveudtagning inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(14)

Af de fem ovennævnte EU-producenter indgik kun de tre klagere i EU-erhvervsgrenen i den første undersøgelse. I lyset af de særlige omstændigheder i denne sag, jf. betragtning 57-60, blev det besluttet kun at sende spørgeskemaer til disse tre EU-producenter, mens de to andre EU-producenter blev anmodet om at indsende eventuelle andre bemærkninger, som kunne være nyttige for Kommissionen i arbejdet med at fastlægge, om importen af strygebrætter fremstillet af Since Hardware havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Alle tre klagende EU-producenter indsendte spørgeskemabesvarelser. De to andre EU-producenter indsendte ikke yderligere bemærkninger til undersøgelsen.

(15)

Kommissionen sendte desuden spørgeskemaer til alle kendte producenter i potentielle referencelande og til alle importører, som den vidste var berørt af sagen, og som ikke er forretningsmæssigt forbundet med Since Hardware. Hvad angår ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, var der oprindeligt to virksomheder, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Den ene af de to virksomheder var dog ikke længere i stand til at fortsætte samarbejdet. Den anden importør var den samme virksomhed som en af de ikke-klagende EU-producenter. Virksomheden indsendte en besvarelse af spørgeskemaet for importører. Derudover samarbejdede en handelssammenslutning også i forbindelse med undersøgelsen og indsendte bemærkninger.

(16)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe afgørelse om markedsøkonomisk behandling og for fastlæggelse af dumpingen, bidrag til skaden og Unionens interesser. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos Since Hardware i Guangzhou i Kina og hos Vale Mill (Rochdale) Ltd. i Det Forenede Kongerige.

(17)

Kommissionen underrettede interesserede parter om, at det i lyset af den komplekse juridiske baggrund i den nuværende undersøgelse (jf. betragtning 3 ff.) ikke fandtes hensigtsmæssigt at indføre midlertidige foranstaltninger i denne sag, men derimod hensigtsmæssigt at fortsætte undersøgelsen. Parterne gjorde ikke indsigelser i denne henseende.

(18)

De interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen havde til hensigt at anbefale indførelsen af en endelig antidumpingtold, og de fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til parternes bemærkninger, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(19)

Undersøgelsen af dumping og prisunderbud omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af importmængder fra Since Hardware af relevans for vurderingen af bidraget til skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af UP (»den betragtede periode«). På baggrund af de særlige forhold i denne sag, nemlig at en anden oprindelig undersøgelse vedrørende den samme vare og det samme tredjeland fandt sted for nogle få år siden, og da den told, der blev fastsat i nævnte undersøgelse stadig er gældende, vil der i skadesanalysen også blive refereret til undersøgelsesperioden i den tidligere undersøgelse (»UP i den første undersøgelse«).

(20)

Den pågældende vare er strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, med oprindelse i Kina og produceret af Since Hardware (Guanghzou) Co., Ltd. (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 3924 90 00 , ex 4421 90 98 , ex 7323 93 90 , ex 7323 99 91 , ex 7323 99 99 , ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00 .

(21)

Undersøgelsen viste, at der findes forskellige typer strygebrætter, og deres væsentligste dele afhænger hovedsagelig af deres udformning og størrelse, materialer og tilbehør. Alle de forskellige typer har imidlertid samme grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål.

(22)

Den eksporterende producent påstod, at de væsentligste dele til strygebrætter ikke bør medtages i undersøgelsen, da strygebrætter og de væsentligste dele dertil (dvs. ben, bræt og strygejernsholder) ikke udgør en enkelt vare og derfor ikke kan indgå i den pågældende vare i en undersøgelse. Denne påstand blev ikke bekræftet under undersøgelsen. Det blev i den nuværende undersøgelse konstateret, at de væsentligste dele til strygebrætter bør indgå i undersøgelse, idet ben, bræt og strygejernsholder bestemmer det færdige produkts egenskaber og ikke kan have andre anvendelsesformål end at blive indarbejdet i det endelige produkt (altså strygebrættet) og udgør således ikke en særskilt vare. Dette er i tråd med en række andre undersøgelse, hvor de endelige produkter og de væsentligste dele blev betragtet som en og samme vare. Alle eksisterende typer strygebrætter og de væsentligste dele dertil betragtes derfor, som i den første undersøgelse, som en og samme vare med henblik på denne undersøgelse.

(23)

Der blev ikke konstateret forskelle mellem den pågældende vare og strygebrætter og de væsentligste dele dertil produceret af klagerne og de øvrige samarbejdsvillige EU-producenter og solgt på EU-markedet, som i sidste ende også blev brugt som referenceland. Disse varer har samme fysiske egenskaber og anvendelsesformål og er indbyrdes udskiftelige.

(24)

Strygebrætter og de væsentligste dele dertil produceret og solgt i Unionen anses derfor for at være identiske med den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import med oprindelse i Kina fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1 til 6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(26)

Since Hardware anmodede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), om markedsøkonomisk behandling og blev opfordret til at udfylde et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling.

(27)

Ved undersøgelsen blev det fastslået, at Since Hardware ikke opfyldte det kriterium for markedsøkonomisk behandling, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led (kriterium 1), for så vidt angår udgifterne til de vigtigste inputs. Ved undersøgelsen blev det desuden fastslået, at Since Hardware ikke opfyldte det kriterium for markedsøkonomisk behandling, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led (kriterium 2). De vigtigste konklusioner vedrørende markedsøkonomisk behandling er anført nedenfor.

(28)

Hvad angår kriterium 1, altså at erhvervsmæssige beslutninger træffes som reaktion på markedssignaler uden væsentlig statslig indgriben, og omkostningerne afspejler markedspriserne, skal det bemærkes, at Since Hardware fremførte, at virksomheden var begyndt af indkøbe sine råvarer (stålprodukter) på det kinesiske hjemmemarked, og ikke importerede dem, hvilket var tilfældet i undersøgelsesperioden i den første undersøgelse. Det blev derfor undersøgt, om det kunne konkluderes, at det kinesiske hjemmemarked for de vigtigste råvarer afspejler markedsvilkårene.

(29)

Det blev fastslået, at efter staten UP i den første undersøgelse, dvs. efter 2005, indførte eksportrestriktioner på en række stålvarer, herunder de vigtigste råvarer til fremstilling af strygebrætter, dvs. stålplader, stålrør og stålwire. Det bemærkes, at udgifterne til disse råvarer udgør en betydelig del af de samlede udgifter til råvarer til den pågældende vare. Indførelsen af eksportafgifter gjorde incitamentet til at eksportere mindre og øgede derved mængderne på hjemmemarkedet med lavere priser til følge. I juni 2009 (ved udløbet af UP) lod den kinesiske politik for stålsektoren dog til at blive ændret igen: Eksportafgiften blev ophævet, og der indførtes en ny momsrabat på stålprodukter, som skabte mere favorable betingelser for eksport. Den nye politik, som ikke længere modvirker eksport, falder sammen med et fald i stålpriserne på andre internationale markeder og en udligning i priserne mellem det kinesiske hjemmemarked og de internationale stålpriser, dvs. en situation, hvor der ikke var risiko for øgede priser på hjemmemarkedet. Disse gentagne ændringer i eksportafgiften på stål/momsordningen blev tilsyneladende foretaget med henblik på at regulere det kinesiske hjemmemarked for stål og priserne på stål. Staten udøvede således fortsat væsentlig indflydelse på det hjemlige stålmarked, og stålpriserne i Kina på disse væsentlige råvarer fulgte således ikke frit tendenserne på verdensmarkedet.

(30)

En række undersøgelser og rapporter samt offentligt tilgængelige regnskaber fra en række stålproducenter (6) bekræfter, at den kinesiske stat aktivt støtter udviklingen i den kinesiske stålsektor.

(31)

Følgelig lå hjemmemarkedspriserne på stål i Kina i den første halvdel af UP langt under priserne på andre betydelige markeder, som f.eks. priserne på stål i Nordamerika og Nordeuropa (7), og disse prisforskelle kan ikke forklares ved nogen konkurrencefordel i stålproduktionen. I anden halvdel af UP faldt verdensmarkedspriserne på stål markant i Europa og Nordamerika, mens hjemmemarkedspriserne i Kina faldt i mindre grad. Forskellen mellem de kinesiske og internationale stålpriser udlignedes således praktisk talt ve udgangen af UP. De kinesiske myndigheders foranstaltninger til regulering af det kinesiske stålmarked har dog medført en situation, hvor råvarepriserne fortsat bestemmes ved statslig indgriben, hvilket har en direkte indflydelse på virksomhedernes beslutninger om indkøb af råvarer.

(32)

Da Since Hardware i denne UP købte sine råvarer på det kinesiske hjemmemarked, drog virksomheden fordel af disse kunstigt lave og fordrejede stålpriser i UP.

(33)

Det konkluderedes derfor, at en stor del af Since Hardwarens inputs ikke i alt væsentligt afspejler markedsværdierne. Følgelig blev det konkluderet, at Since Hardware ikke har dokumenteret, at kriterium 1 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, og virksomheden kunne dermed ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(34)

Virksomheden kunne desuden ikke bevise, at den har et klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i henhold til IAS og anvendes til alle formål, idet regnskaberne, og navnlig rapporten om kapitalkontrol, ikke indeholdt oplysninger om en vigtig transaktion, der fandt sted i UP. Revisorerne kommenterede desuden ikke denne vigtige transaktion. Der blev derudover fundet en bogføring af et betydeligt beløb, som ikke var i overensstemmelse med princippet om præsentation af årsregnskaber under IAS. Revisoren fremsatte heller ikke bemærkninger i denne henseende. Det blev således konkluderet, at virksomheder heller ikke havde kunnet bevise, at den opfylder kriterium 2 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(35)

Since Hardware og myndighederne i det pågældende land samt EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte konklusioner. Since Hardware og EU-erhvervsgrenen fremsatte bemærkninger.

(36)

Since Hardware fremsatte følgende tre påstande vedrørende konklusionerne om markedsøkonomisk behandling. Virksomheden påstod for det første, at Kommissionen først traf sin beslutning om markedsøkonomisk behandling, da den havde anmodet og modtaget oplysninger om virksomhedens hjemmemarkedssalgs og omkostninger, hvilket skulle være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led. Virksomheden var for det andet ikke uenig i udviklingen i stålpriserne som sådan, men påstod dog, at de kinesiske råvarepriser lå på linje med priserne i andre lande, og at den pris, som Since Hardware havde betalt på de kinesiske marked, lå langt over priserne på en række andre stålmarkeder i lande med markedsøkonomi i resten af verden. I den forbindelse anfægtede virksomheden også relevansen af de nordeuropæiske og nordamerikanske markedspriser på stål, som der blev sammenlignet med. Since Hardware fremførte, at priserne på andre internationale markeder, som f.eks. de tyrkiske og ukrainske eksportpriser også var tilgængelige, og at de var lavere end hjemmemarkedspriserne i Kina. For det tredje påstod Since Hardware, at en virksomhed, som er aktiv i en erhvervsgren (strygebrætter) ikke kunne nægtes markedsøkonomisk behandling som følge af en række forhold, der udelukkende vedrører en anden erhvervsgren (stål), og at Kommissionen ikke kunne udligne subsidier i leverandørindustrien ved at afslå markedsøkonomisk behandling på afsætningsmarkedet. Since Hardware påstod desuden, at det for en lille strygebræt-virksomhed var en urimelig byrde at skulle fremlægge bevis for, at den kinesiske stålindustri ikke er subsidieret.

(37)

Hvad angår Since Hardwares første påstand, skal det bemærkes, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), træffes afgørelse om, hvorvidt Since Hardware opfylder de fem relevante kriterier, og denne afgørelse er gyldig under hele undersøgelsesforløbet. Da denne undersøgelse er begrænset til én eksporterende producent, efterprøvede Kommissionen anmodningen om markedsøkonomisk behandling og antidumping-spørgeskemaet samtidig i forbindelse med det samme kontrolbesøg hos virksomheden. Anmodningen om markedsøkonomisk behandling blev behandlet alene uafhængigt af, hvilke virkninger den måtte få for beregningen af dumpingmargenen. Der kunne nemlig ikke foretages detaljerede dumpingberegninger for Since Hardware, før der forelå en afgørelse om markedsøkonomisk behandling, idet der ikke forelå oplysninger fra et egnet land med markedsøkonomi. Dette er således ikke i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(38)

Vedrørende Since Hardwares anden påstand bekræfter undersøgelsen, at denne udligning mellem de kinesiske priser og de internationale markedspriser også skyldtes statslig indgriben, selv om prisforskellen mindskedes i anden halvdel af UP og praktisk taget var udlignet ved udløbet af UP. Da priserne på de internationale stålmarkeder styrtdykkede i 2009 som følge af den finansielle og økonomiske krise, ophævede staten den eksportafgift, der var blevet indført tidligere, og gav dermed mulighed for en udligning mellem de hjemlige priser og de internationale priser uden fare for en betydelig prisstigning på disse vigtige råvarer på hjemmemarkedet. Dette viser, at markedet for de råvarer, der er nødvendige til at producere den pågældende vare, fortsat også var genstand for statslig indgriben i anden halvdel af UP.

(39)

Det bemærkes, at de yderligere prisoplysninger, som Since Hardware fremkom med, understøttede konklusionerne om, at de vigtigste råvarer til fremstillingen af strygebrætter i første halvdel af UP i gennemsnit var væsentlig billigere på det kinesiske hjemmemarked end på andre betydelige markeder i verden. Der blev foretaget en sammenligning mellem stålpriserne på det kinesiske hjemmemarked og hjemmemarkedspriserne på andre markeder, som kan sammenlignes med det kinesiske marked, hvad angår størrelsen (EU, USA og Canada), da der på disse markeder er et stort forbrug af stål og en række aktive producenter. Andre markeder, som blev foreslået af Since Hardware, såsom Tyrkiet og Ukraine (hjemmemarked og eksportmarked) blev ikke fundet repræsentative, hvad angår størrelsen og/eller antallet af producenter af disse særlige råvarer, og kunne dermed ikke sammenlignes med det kinesiske hjemmemarked.

(40)

Det skal desuden erindres, at den virksomhed, der anmoder om markedsøkonomisk behandling iflg. grundforordningen har bevisbyrden og altså skal bevise, at den opfylder de relevante kriterier. Da Kommissionen konstaterede en række elementer, der peger i retning af, at udgifterne til de vigtigste input ikke afspejler markedsværdierne, skal virksomheden fremlægge oplysninger, der kan afvise dette.

(41)

Desuden gives der i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), udtrykkeligt mulighed for at undersøge, om virksomheders beslutninger vedrørende bl.a. inputs træffes som reaktion på markedssignaler, der afspejler udbuds- og efterspørgselsforholdene, og uden nogen omfattende statslig indgriben, og om udgifterne til de vigtigste inputs i alt væsentligt afspejler markedsværdierne. Hvis en virksomhed ikke opfylder ovennævnte betingelser, kan Kommissionen afslå markedsøkonomisk behandling. Det skal også bemærkes, at Since Hardware importerede sine råvarer i den første undersøgelse, men senere besluttede at købe råvarerne på det kinesiske hjemmemarked på grund af de lavere priser på det kinesiske marked.

(42)

Hvad angår de konstaterede regnskabsspørgsmål, påstod Since Hardware, at de ikke vedrørte Since Hardwares regnskaber og i øvrigt ikke betød, at virksomheden ikke opfylder de internationale regnskabsstandarder. Since Hardware påstod desuden, at den pågældende regnskabsfejl var uden betydning.

(43)

Selv om kinesiske virksomheder i henhold til lokal lovgivning eventuelt ikke skal følge visse regnskabsstandarder, har dette ingen indflydelse på, om deres regnskaber skal gennemgås i henhold til disse standarder i forbindelse med en beslutning om markedsøkonomisk behandling. Præsentation af regnskaber er et grundlæggende IAS-princip, og det er virksomhedens opgave at bevise, at eventuelle brud på disse standarder ikke udgør et brud på det andet kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Dette er ikke sket hverken for den pågældende transaktion eller den fejlagtige bogføring. Sidstnævnte kan under ingen omstændigheder betragtes som ubetydelig, da der er tale om en væsentlig procentdel af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(44)

Det konkluderes, at ingen af Since Hardwares argumenter førte til en anden vurdering af konklusionerne. På grundlag af ovenstående bekræftes resultaterne samt den konklusion, at Since Hardware ikke bør indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det konkluderes således endeligt, at Since Hardware ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(45)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, indføres der om nødvendigt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterier for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(46)

Ud over den markedsøkonomiske behandling anmodede Since Hardware også om individuel behandling for det tilfælde, at virksomheden ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(47)

Undersøgelsen viste, at Since Hardware opfyldte alle ovennævnte kriterier, og det konkluderes, at Since Hardware bør indrømmes individuel behandling.

(48)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi i tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi og — i det omfang, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — lande som anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (referenceland).

(49)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte Amerikas Forenede Stater (»USA«) som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, men ingen producenter fra USA samarbejdede i undersøgelsen. Derefter henvendte Kommissionen sig til tyrkiske og ukrainske virksomheder, men disse ønskede heller ikke at samarbejde.

(50)

Da ingen producenter fra tredjelande samarbejdede, henvendte Kommissionen sig på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), til EU-producenterne, og en af dem samarbejdede.

(51)

Since Hardware indsendte ingen kommentarer til anvendelsen af de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde afgivet med henblik på at fastsætte den normale værdi. Den normale værdi blev således fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), på grundlag af efterprøvede oplysninger fra den samarbejdsvillige EU-producent.

(52)

EU-producentens hjemmemarkedssalg af samme vare blev anset for at være repræsentativt udtrykt i mængde sammenlignet med den pågældende vare eksporteret til EU af Since Hardware.

(53)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for Since Hardware fastsat ud fra de efterprøvede oplysninger, som den eneste samarbejdsvillige EU-producent indsendte, dvs. på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales på EU-markedet for sammenlignelige varetyper, da salget blev anset for at have fundet sted i normal handel, eller på grundlag af den beregnede normale værdi, når der ikke er konstateret noget hjemmemarkedssalg i normal handel for sammenlignelige varetyper, dvs. ud fra omkostningerne ved fremstilling af strygebrætter, der er produceret af EU-producenten, plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (i det følgende benævnt »SG&A-omkostninger«) og til fortjeneste. Den anvendte fortjenstmargen er i tråd med den, der blev anvendt i den første undersøgelse.

(54)

Den pågældende vare blev i alle tilfælde solgt direkte til eksport til uafhængige kunder i Unionen, og derfor blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, nemlig på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges til eksport til Unionen.

(55)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. På dette grundlag blev der foretaget justeringer for transportudgifter, omkostninger til forsikring og håndtering, kreditomkostninger og indirekte skatter, når dette var relevant og berettiget.

(56)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted.

(57)

Det blev konstateret, at Since Hardware dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit Unionens grænse, var på 51,7 %.

(58)

Undersøgelsen af den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, baseres normalt på den samlede dumpingimport fra et eller flere eksportlande, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(59)

I dette tilfælde blev der dog allerede foretaget en fuldstændig skadesanalyse for så vidt angår den samlede import af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Kina som led i den første undersøgelse. I den undersøgelse konstaterede Kommissionen, at dumpingimporten af strygebrætter med oprindelige i bl.a. Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Disse konklusioner blev nået i henhold til bestemmelser i grundforordningens artikel 3 og var baseret på en analyse af virkningerne af den samlede dumpingimport med oprindelse i Kina og Ukraine, med undtagelse dog af importen af strygebrætter produceret af Since Hardware, som iflg. undersøgelsen ikke havde solgt til dumpingpriser.

(60)

Importen fra de to lande i UP blev efterfølgende pålagt en antidumpingtold (kun Since Hardware blev pålagt en nultold). Da EU-erhvervsgrenen allerede var beskyttet mod de skadelige virkninger af denne import i UP, var det ikke muligt at gennemføre en normal skadesanalyse. Der blev derfor anvendt en særlig tilgang, som er tilpasset de særlige forhold i denne undersøgelse, hvor institutionerne fokuserede på særlige skadesindikatorer. De oplysninger, EU-erhvervsgrenen blev anmodet om at fremlægge, vedrørte især spørgsmålet om, hvorvidt Since Hardware havde underbudt EU-erhvervsgrenens priser, og prisernes rentabilitetsniveau. EU-erhvervsgrenen blev desuden anmodet om at fremlægge alle andre oplysninger, der kunne antyde, at Since Hardwares eksport til Unionen havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(61)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen i) udviklingen i dumpingimporten af strygebrætter produceret af Since Hardware; ii) om importen var foretaget til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, og rentabiliteten af EU-erhvervsgrenens priser; og iii) andre oplysninger fra EU-erhvervsgrenen, der antydede, at Since Hardwares eksport til Unionen havde forvoldt erhvervsgrenen skade, f.eks. vedrørende EU-erhvervsgrenens tab af kunder og ordrer til Since Hardware og rentabiliteten af EU-erhvervsgrenens EU-salg i UP.

(62)

Klagen blev indgivet af tre EU-producenter, der tegner sig for en væsentlig del af den samlede EU-produktion af strygebrætter, dvs. i dette tilfælde ca. 40 % af den anslåede EU-produktion. Ingen af de andre EU-producenter modsatte sig indledningen af denne undersøgelse.

(63)

Kun tre af de fem producenter, der besvarede stikprøvespørgsmålene jf. betragtning 14, indgik i EU-erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse. Som det fremgår af det ovenstående blev der på grund af de særlige forhold ved denne sag kun sendt spørgeskemaer til de tre udvalgte EU-producenter, der også indgik i EU-erhvervsgrenen i den første undersøgelse.

(64)

På grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen fremgår det, at forbruget af strygebrætter i Unionen generelt har været stabilt siden offentliggørelsen af forordning (EF) nr. 452/2007 med kun en let stigning i andelen, da befolkningen i Unionen steg som følge af den seneste udvidelse af Unionen i 2007. Det anslåede EU-forbrug udgjorde således mellem 8,5 og 9 mio. enheder i den betragtede periode.

(65)

Der er strygebrætproducenter i mange medlemsstater, f.eks. Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige. Den samlede årlige EU-produktion af strygebrætter kan anslås til over 5 mio. enheder.

(66)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 25–57, at importen fra Since Hardware blev dumpet på EU-markedet.

(67)

I den betragtede periode øgedes Since Hardware eksport til Unionen markant med 64 % (8). Importen fra andre kinesiske og ukrainske producenter faldt derimod efter indførelsen af den midlertidige told i 2006 (fortrolige data baseret på medlemsstaternes indberetninger i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6):

Mængden af importerede strygebrætter produceret af Since Hardware

(68)

Da EU-forbruget generelt var stabilt i den betragtede periode med undtagelse af den lille stigning mellem 2006 og 2007, jf. betragtning 64, udviklede Since Hardwares markedsandel sig i tråd med importmængden, jf. ovenfor. Det skal bemærkes, at Since Hardwares andel på EU-markedet i 2006 udgjorde ca. en femtedel af de øvrige kinesiske og ukrainske producenters samlede markedsandel, hvorimod Since Hardwares markedsandel i UP udgjorde næsten halvdelen af de øvrige kinesiske og ukrainske producenters samlede markedsandel. Både den markante stigning i importmængden fra Since Hardware og i virksomhedens markedsandel kan forklares ved, at virksomheden var den eneste kinesiske producent, der var pålagt en nultold, og derfor forbedredes virksomhedens markedsmuligheder efter indførelsen af den midlertidige told i 2006. Dette bekræftes endvidere af den markante, positive udvikling i deres importmængder i forhold til den forværrede tendens i importmængderne fra de øvrige kinesiske og ukrainske producenter. Hvad angår den betragtede periode, ses følgende modsatrettede udviklinger i markedsandele:

Markedsandel for importerede strygebrætter produceret af Since Hardware

(69)

Det fremgår tydeligt af ovenstående tabeller, at Since Hardware havde en væsentlig stigning i importmængden og markedsandelen (9).

(70)

Derudover påstod EU-erhvervsgrenen, at den havde miste mange kundeordrer til Since Hardware i de senere år. Der er ganske rigtigt tydelige tegn på, at visse af EU-erhvervsgrenens store kunder har skiftet leverandør og nu overvejende køber varer fra Since Hardware og mindre fra EU-erhvervsgrenen end tidligere.

(71)

Eksempelvis fremgår det af data, som Kommissionen indhentede i den første undersøgelse, at en EU-producent solgte et betydeligt antal strygebrætter til en EU-kunde i UP i den oprindelige undersøgelse (2005), mens den nuværende undersøgelse viste, at den pågældende producent solgte betydeligt færre strygebrætter (mellem 10 og 30 % af den pågældende mængde) til den samme kunder i den nuværende UP. Til sammenligning solgte Since Hardware et lille antal strygebrætter til denne EU-kunde i den første UP, men solgte langt flere (mellem 300 og 500 % af den pågældende mængde) til samme kunde i UP i den nuværende undersøgelse.

(72)

De data, som Kommissionen indhentede i den første undersøgelse, viser desuden, at en EU-producents salg til en anden EU-kunde i UP i den første undersøgelse faldt markant (mellem 30 og 50 %) i den nuværende UP. Til sammenligning solgte Since Hardware intet til denne kunde i den første UP, men solgte en væsentlig mængde i den nuværende UP. Denne mængde er på mellem 60 og 80 % af den mængde, som udgjorde faldet i EU-producentens salg til den pågældende kunde mellem UP i den første undersøgelse og den nuværende UP.

(73)

Med henblik på en analyse af prisunderbuddet blev Since Hardwares importpriser sammenlignet med EU-erhvervsgrenens priser på grundlag af et vejet gennemsnit for sammenlignelige varetyper i UP. EU-erhvervsgrenens priser blev justeret til ab fabrik-niveau og sammenlignet med cif-importpriser, Unionens grænse plus eventuelle toldafgifter. Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og efter fradrag af rabatter og dekorter.

(74)

Den gennemsnitlige underbudsmargen, der blev konstateret for Since Hardware, er på 16,1 %, udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens priser.

(75)

Det skal bemærkes, at EU-erhvervsgrenen generelt led tab på sine priser i UP.

(76)

Ovenstående kendsgerninger viser, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af dumpingimporterede varer solgt af Since Hardware på EU-markedet, som ellers ville være blevet leveret af EU-erhvervsgrenen.

(77)

Since Hardware solgte, jf. ovenfor, i UP ofte sine varer til stærkt dumpede priser, som markant underbød EU-erhvervsgrenens priser. Det lykkedes således virksomheden at sælge endnu større mængder i UP end i f.eks. 2005 eller 2006. Since Hardware forvoldte således den skade, der er konstateret ovenfor.

(78)

En importør anførte, at valutakursen mellem euro og dollar var årsagen til den markante tilstedeværelse af Since Hardwares strygebrætter på EU-markedet, og ikke dumpingpraksis. Hvis dette var sandt, ville al import faktureret i dollar have været fordelagtig i konkurrence med varer faktureret i euro. Tværtimod faldt importen fra andre kinesiske og ukrainske producenter, jf. betragtning 67 og 68, konstant mellem 2006 og UP, dvs. i den periode, hvor der var store udsving i valutakursen mellem euro og dollar, i modsætning til stigningen i importen fra Since Hardware i samme periode. Denne påstand blev derfor afvist.

(79)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger. Det konkluderes derfor, at ingen faktorer tilsyneladende kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Since Hardware og dennes bidrag til den skade, der blev konstateret ovenfor.

(80)

En erhvervssammenslutning samarbejdede, jf. betragtning 15, også i forbindelse med undersøgelsen. De samarbejdsvillige EU-producenter og importører blev desuden også anmodet om at fremsætte bemærkninger til, om indførelsen af en eventuel antidumpingtold på Since Hardwares varer efter deres opfattelse ville ændre konklusionen vedrørende Unionens interesser, jf. betragtning 51-62 i forordning (EF) nr. 452/2007.

(81)

EU-producenterne mente ikke, at indførelsen af en eventuel antidumpingtold på Since Hardwares varer ville ændre konklusionerne vedrørende Unionens interesser i forordning (EF) nr. 452/2007.

(82)

Den samarbejdsvillige erhvervssammenslutning anførte, at en antidumpingtold på Since Hardwares varer normalt ville have en negativ virkning på importørernes og detailhandlernes eller distributørernes rentabilitet. Erhvervssammenslutningen anførte dog også, at medlemmerne – herunder store detailforretninger – bekræftede, at prisstigninger på den pågældende vare såsom prisstigninger som følge af antidumpingforanstaltninger kan overføres uden væsentlige virkninger for forbrugernes opfattelse. Der blev derfor ikke fremlagt konkrete oplysninger, der kunne ændre konklusionerne om Unionens interesse, jf. de to ovennævnte forordninger.

(83)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at indførelsen af en antidumpingtold på Since Hardwares varer i alt væsentlig ikke vil ændre konklusionerne vedrørende Unionens interesser i betragtning 51-62 i forordning (EF) nr. 452/2007. Der blev ikke fremlagt begrundelser for, hvorfor denne analyse ikke skulle finde tilsvarende anvendelse på indførelsen af en antidumpingtold på Since Hardware.

(84)

Både EU-erhvervsgrenen og Since Hardware fremsatte skriftlige og mundtlige bemærkninger til den endelige fremlæggelse af undersøgelsesresultaterne. EU-erhvervsgrenen var enig i de fremlagte undersøgelsesresultater. Since Hardwares bemærkninger blev undersøgt, men ingen af dem ændrede dog ovenstående konklusioner. De vigtigste påstande fra Since Hardware er behandlet herunder.

(85)

Since Hardware gentog sine tidligere påstande, nemlig at det angiveligt skulle være ulovligt at indlede en oprindelig undersøgelsen mod én virksomhed og om de angiveligt ukorrekte resultater af analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling. Disse påstande er behandlet og afvist i betragtning 6-10 og 36-44. Vedrørende en række detaljerede punkter, som Since Hardware fremførte (en række af disse blev fremført under en høring) kan følgende bemærkes:

(86)

(87)

(88)

(89)

(90)

(91)

(92)

(93)

Hvad angår konklusionerne om markedsøkonomisk behandling, påstod Since Hardware, at virksomheden var pålagt en urimelig byrde for at bevise, at den opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling for så vidt angår statens indgriben i priserne på den vigtigste råvare. Markedsøkonomisk behandling er dog en undtagelse for den generelle regel, og enhver afvigelse eller undtagelse fra den generelle regel skal fortolkes strengt. Markedsøkonomisk behandling kan udelukkende indrømmes, hvis godtgøres, at den pågældende eksporterende procent arbejder på markedsøkonomiske vilkår. Bevisbyrden påhviler, jf. betragtning 40, den eksporterende producent, der ønsker at gøre brug af markedsøkonomisk status. Anmodningen skal indeholde tilstrækkelige beviser for. Kommissionen er på ingen måde forpligtet til at bevise, at den eksporterende producent ikke opfylder kriterier for markedsøkonomisk behandling. Kommissionen skal vurdere, om de beviser, som de eksporterende producent indsender, er tilstrækkelige til at godtgøre, at kriterierne for markedsøkonomisk behandling er opfyldt. Da Kommissionen konstaterede en række elementer, der pegede i retning af væsentlig statslig indgriben vedrørende omkostningerne til de vigtigste input, skal virksomheden følgelig bevise, at denne statslige indgriben ikke forefindes og/eller at den ikke påvirkede virksomhedens beslutninger (første kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c)). Under alle omstændigheder forelagde Since Hardware, jf. betragtning 34 og 43, heller ingen beviser for, at den opfylder kriterium 2 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), vedrørende regnskaberne, og påstod igen, at det var en urimelig byrde at bevise dette.

(94)

I tillæg til ovenstående fremsatte Since Hardware to nye påstande i sine bemærkninger til fremlæggelse af de endelige undersøgelsesresultater. Først påstod Since Hardware, at den normale værdi skulle have været justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), idet priserne på råvarerne (stålprodukter) i Kina er lavere end på referencelandets marked. Denne påstand kan ikke accepteres. Det skal bemærkes, at Since Hardware ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Den normale værdi fastlægges følgelig i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Dette indebærer nødvendigvis, at priser og omkostningerne i Kina betragtes som upålidelige til etablering af den normale værdi og ikke kan anvendes til at fastlægge eller på anden måde justere denne. Det skal desuden bemærkes, at en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), som påstået af Since Hardware ikke kan foretages, hvis det ikke godtgøres, at kunderne konsekvent betaler andre priser for den samme vare på hjemmemarkedet, i dette tilfælde referencelandets marked, på grund af en forskel i råvarepriserne. Since Hardware påviste ikke denne prisforskel.

(95)

Dernæst påstod Since Hardware, at Kommissionen ikke gennemførte en tilstrækkeligt grundig skadesanalyse i den nuværende undersøgelse. Virksomheden påstod desuden, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 3, skulle have undersøgt samtlige skadesindikatorer. Det skal dog bemærkes, at Kommissionen konstaterede (jf. afsnit D), at dumpingimporten fra Since Hardware øgedes væsentligt i den betragtede periode, samtidig med at salgspriserne i vidt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser. Denne konklusion er baseret på en objektiv gennemgang af positivt bevismateriale. Undersøgelsen opfylder således kravene i grundforordningens artikel 3.

(96)

Det er ikke sandt, at Kommissionen ikke undersøgte samtlige faktorer i grundforordningens artikel 3, stk. 5. Det skal dog erindres, at i en situation, hvor der ikke var konstateret dumping for Since Hardwares vedkommende, nemlig den første undersøgelsen, blev det ved gennemgangen af disse faktorer allerede konstateret, at dumpingimporten fra Kina forvoldte skade. En ny undersøgelse af disse faktorer ville være nyttesløs, selv hvis det antages, at disse faktorer nu ville være blevet positive, hvilket (i hvert fald delvist) ville skyldes, at EU-erhvervsgrenen nu er beskyttet mod al (12) dumpingeksport fra Kina og Ukraine (undtagen fra Since Hardware). Der blev desuden ikke konstateret nogen faktorer, der kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Since Hardware og de negative virkninger for EU-erhvervsgrenen. Endelig ville det være diskriminerende over for de eksporterende producenter, der er pålagt en told som følge af den første undersøgelse, hvis der ikke indføres foranstaltninger over for Since Hardware.

(97)

Ud fra ovenstående konklusioner om dumping, deraf følgende bidrag til skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige foranstaltninger på importen af den pågældende vare fra Kina produceret af Since Hardware.

(98)

De endelige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Det blev konstateret, jf. betragtning 75, at EU-erhvervsgrenen generelt led tab på sine priser i UP.

(99)

Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 7 % af omsætningen. Det fremgår af betragtning 63 i forordning (EF9 nr. 452/2007, at det i den første undersøgelse blev bevist, at dette var den fortjenstmargen, der med rimelighed kunne forventes i en situation uden skadevoldende dumping. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen. Der blev i den forbindelse indhentet oplysninger fra EU-erhvervsgrenen med henblik på beregningen af det vejede gennemsnit af deres faktisk fortjenstmargen/tabsmargen i den nuværende UP. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at trække EU-erhvervsgrenens således beregnede faktiske fortjenstmargen/tabsmargen fra deres salgspriser og ved at tilføje førnævnte målfortjenstmargen på 7 %.

(100)

Den nødvendige prisforhøjelse blev så fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af importprisen som fastsat i forbindelse med beregningen af underbud og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Der blev således fastlagt en skadestærskel på 35,8 %, hvilket var under dumpingmargenen for Since Hardware.

(101)

I forbindelse med den fornyede undersøgelse i henhold til forordning (EF) nr. 1515/2001 og i lyset af rapporten fra WTO-appelorganet, som blev vedtaget af WTO’s Tvistbilæggelsesorgan, og især punkt 305 og 306, udelukkede gennemførelsesforordning (EU) nr. 1241/2010 Since Hardware fra de endelige antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 452/2007.

(102)

Der kan derfor nu indføres en ny foranstaltning vedrørende Since Hardware.

(103)

I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på import af den pågældende vare med oprindelse i Kina og produceret af Since Hardware på et niveau svarende til skadestærsklen.

(104)

På grundlag af ovenstående bør den endelige toldsats være 35,8 %.

(105)

Forlængelsen af foranstaltningerne vil i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, normalt gælde for fem år, medmindre der er særlige grunde eller omstændigheder til at fastsætte en kortere periode. I det foreliggende tilfælde findes det hensigtsmæssigt at begrænse foranstaltningens varighed, således at den varer indtil udløbet af de gældende antidumpingforanstaltninger på importen af den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Kina, som indførtes ved forordning (EF) nr. 452/2007. Således bliver der mulighed for samtidig at behandle en eventuel anmodning om en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger på al import med oprindelse i bl.a. Kina. De berørte virksomheder, navnlig Since Hardware og/eller EU-erhvervsgrenen, kan naturligvis inden den 27. april 2012 anmode om andre undersøgelser, f.eks. en interimsundersøgelse, af denne forordning, forudsat at alle betingelser herfor er opfyldt.

(106)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle toldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (13) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Denne forordning ændres i så fald tilsvarende —