|
ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.320.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
53. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
|
||
|
|
|
DIREKTIVER |
|
|
|
* |
Kommissionens direktiv 2010/89/EU af 6. november 2010 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage quinmerac som aktivstof og om ændring af beslutning 2008/934/EF ( 1 ) |
|
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
|
2010/752/EU |
|
|
|
* |
||
|
|
|
2010/753/FUSP |
|
|
|
* |
||
|
|
|
2010/754/FUSP |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
|
2010/756/EU |
|
|
|
* |
||
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1136/2010
af 6. december 2010
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 7. december 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2010.
På Kommissionens vegne For formanden
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
AL |
39,4 |
|
MA |
94,7 |
|
|
MK |
66,1 |
|
|
TR |
132,6 |
|
|
ZZ |
83,2 |
|
|
0707 00 05 |
EG |
145,5 |
|
JO |
182,1 |
|
|
TR |
87,4 |
|
|
ZZ |
138,3 |
|
|
0709 90 70 |
MA |
77,7 |
|
TR |
108,7 |
|
|
ZZ |
93,2 |
|
|
0805 10 20 |
AR |
50,8 |
|
BR |
57,8 |
|
|
MA |
54,9 |
|
|
TR |
51,5 |
|
|
ZA |
52,1 |
|
|
ZW |
48,4 |
|
|
ZZ |
52,6 |
|
|
0805 20 10 |
MA |
67,2 |
|
ZZ |
67,2 |
|
|
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90 |
HR |
60,9 |
|
IL |
72,2 |
|
|
TR |
62,2 |
|
|
ZZ |
65,1 |
|
|
0805 50 10 |
AR |
45,9 |
|
TR |
57,6 |
|
|
UY |
57,1 |
|
|
ZZ |
53,5 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
74,9 |
|
AU |
164,5 |
|
|
BR |
50,3 |
|
|
CA |
87,1 |
|
|
CL |
84,2 |
|
|
CN |
86,4 |
|
|
MK |
26,7 |
|
|
NZ |
99,2 |
|
|
US |
92,5 |
|
|
ZA |
116,6 |
|
|
ZZ |
88,2 |
|
|
0808 20 50 |
CN |
68,9 |
|
US |
112,9 |
|
|
ZZ |
90,9 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.
DIREKTIVER
|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/3 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2010/89/EU
af 6. november 2010
om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage quinmerac som aktivstof og om ændring af beslutning 2008/934/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 6, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 1490/2002 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Den liste omfatter quinmerac. |
|
(2) |
I henhold til artikel 11e i forordning (EF) nr. 1490/2002 trak anmelderen sin støtte til optagelse af det aktive stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF tilbage inden for to måneder efter modtagelsen af udkastet til vurderingsrapport. Derfor blev det ved Kommissionens beslutning 2008/934/EF af 5. december 2008 om afvisning af at optage visse aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer (4), vedtaget at afvise at optage quinmerac. |
|
(3) |
Den oprindelige anmelder (»ansøgeren«) har i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF indgivet en ny ansøgning og anmodet om, at den blev behandlet efter den fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 14-19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (5). |
|
(4) |
Ansøgningen blev indgivet til Det Forenede Kongerige, der blev udpeget som rapporterende medlemsstat ved forordning (EF) nr. 451/2000. Tidsfristen for den fremskyndede procedure er overholdt. Aktivstoffets specifikation og de anvendelsesformål, der er fremlagt dokumentation for, er de samme som i beslutning 2008/934/EF. Ansøgningen opfylder ligeledes de øvrige indholdsmæssige og proceduremæssige krav i artikel 15 i forordning (EF) nr. 33/2008. |
|
(5) |
Det Forenede Kongerige har evalueret de supplerende data, som ansøgeren har forelagt, og har udarbejdet en supplerende rapport. Det Forenede Kongerige sendte den 18. juni 2009 rapporten til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«) og Kommissionen. EFSA underrettede de øvrige medlemsstater og ansøgeren om den supplerende rapport, med henblik på at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og sendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 33/2008 og på Kommissionens anmodning forelagde EFSA sin konklusion om quinmerac for Kommissionen den 26. februar 2010 (6). Udkastet til vurderingsrapport, den supplerende rapport og EFSA's konklusion er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 28. oktober 2010 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om quinmerac. |
|
(6) |
Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder quinmerac, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Quinmerac bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet. |
|
(7) |
Uden at denne konklusion derved tilsidesættes, bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EF kan der fastsættes betingelser for optagelsen af et stof i bilag I. Det bør derfor kræves, at ansøgeren fremlægger yderligere oplysninger for at bekræfte resultaterne af risikovurderingen ud fra den nyeste videnskabelige viden, for så vidt angår plantemetabolismes evne til at føre til en åbning af quinolinringen, restkoncentrationer i vekselafgrøder og risikoen på langt sigt for regnorme på grund af metabolitten BH 518-5. |
|
(8) |
Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører. |
|
(9) |
Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder quinmerac, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF. |
|
(10) |
Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (7), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I. |
|
(11) |
Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(12) |
Kommissionens beslutning 2008/934/EF af 5. december 2008 om afvisning af at optage visse aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer, indeholder bestemmelser om afvisning af at optage quinmerac og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det stof, senest den 31. december 2011. Det er nødvendigt at slette den linje, som vedrører quinmerac i bilaget til den beslutning. |
|
(13) |
Derfor bør beslutning 2008/934/EF ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 91/414/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
Linjen om quinmerac i bilaget til beslutning 2008/934/EF udgår.
Artikel 3
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. oktober 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. november 2011.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 4
1. Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til direktiv 91/414/EØF senest den 1. november 2011 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder quinmerac som aktivt stof.
Inden da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til det direktiv vedrørende quinmerac er overholdt, dog ikke betingelserne i del B vedrørende dette aktivstof, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til det direktiv, jf. betingelserne i direktivets artikel 13.
2. Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder quinmerac, enten som eneste aktive stof eller som ét af flere aktive stoffer, som alle er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF pr. 30. april 2011, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i bilag VI til direktiv 91/414/EØF på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til nævnte direktiv, idet der samtidig tages højde for del B i bilag I til direktivet vedrørende quinmerac. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i artikel 4, stk. 1, litra b)-e), i direktiv 91/414/EØF.
Derefter skal medlemsstaterne:
|
a) |
hvis det drejer sig om et produkt, der indeholder quinmerac som eneste aktive stof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. april 2015, eller |
|
b) |
hvis det drejer sig om et middel, der indeholder quinmerac som ét af flere aktive stoffer, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 30. april 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt. |
Artikel 5
Dette direktiv træder i kraft den 1. maj 2011.
Artikel 6
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
(2) EFT L 55 af 29.2.2000, s. 25.
(3) EFT L 224 af 21.8.2002, s. 23.
(4) EUT L 333 af 11.12.2008, s. 11.
(5) EUT L 15 af 18.1.2008, s. 5.
(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed: "Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance quinmerac". EFSA Journal 2010; 8(3):1523. [68 ss.]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1523. Foreligger online: www.efsa.europa.eu
BILAG
Følgende indsættes sidst i tabellen i bilag I til direktiv 91/414/EØF:
|
Nr. |
Almindeligt anvendt navn Identifikations-nummer |
IUPAC-navn |
Renhed (1) |
Ikraft-trædelse |
Udløbsdato for stoffets optagelse i listen |
Særlige bestemmelser |
||||||||||
|
»316 |
Quinmerac CAS-nr.: 90717-03-6 CIPAC-nr.: 563 |
7-chlor-3-methylquinolin-8- carboxylsyre |
≥ 980 g/kg |
1. maj 2011 |
30. april 2021 |
DEL A Må kun tillades anvendt som herbicid. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om quinmerac, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 28. oktober 2010. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne:
Anvendelsesbetingelserne bør omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. De berørte medlemsstater anmoder om fremlæggelse af oplysninger om:
De sørger for, at ansøgeren fremlægger disse verifikationsoplysninger for Kommissionen senest den 30. april 2013.« |
(1) Yderligere oplysninger om aktivstoffernes identitet og specifikationer fremgår af den reviderede vurderingsrapport.
AFGØRELSER
|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/7 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 2. december 2010
om beskikkelse af et nederlandsk medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(2010/752/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 302,
under henvisning til indstilling fra den nederlandske regering,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 13. september 2010 afgørelse 2010/570/EU om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015 (1). |
|
(2) |
Der er blevet en plads ledig som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, efter at Melanie BOUWKNEGTs mandat er udløbet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Leon MEIJER, senior beleidsadviseur Europese Zaken, beskikkes som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 20. september 2015.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2010.
På Rådets vegne
M. WATHELET
Formand
|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/8 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE ATALANTA/5/2010
af 26. november 2010
om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)
(2010/753/FUSP)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1) (Atalanta), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet har i medfør af artikel 6 i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken. |
|
(2) |
Den 19. juli 2010 vedtog PSC afgørelse Atalanta/4/2010 (2) om udnævnelse af kontreadmiral Philippe COINDREAU til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster. |
|
(3) |
Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet kontreadmiral Juan RODRÍGUEZ GARAT som ny øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster. |
|
(4) |
EU's Militærkomité støtter denne indstilling. |
|
(5) |
I medfør af artikel 5 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kontreadmiral Juan RODRÍGUEZ GARAT udnævnes til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den 14. december 2010.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2010.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
W. STEVENS
Formand
|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/9 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUPM/1/2010
af 30. november 2010
om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina
(2010/754/FUSP)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8. december 2009 om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH) (1), særlig artikel 10, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 10, stk. 1, i afgørelse 2009/906/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med traktatens artikel 38, stk. 3, at træffe de relevante afgørelser med henblik på politisk kontrol med og strategisk ledelse af Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina (EUPM BiH), herunder især at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef. |
|
(2) |
Den 15. december 2009 forlængede PSC efter forslag fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant ved afgørelse EUPM/1/2009 (2) mandatet for Stefan FELLER som missionschef for EUPM BiH indtil den 31. december 2010. |
|
(3) |
Den 15. november 2010 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, at PSC forlænger mandatet for Stefan FELLER som missionschef for EUPM BiH med yderligere et år indtil den 31. december 2011 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mandatet for Stefan FELLER som missionschef for Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina forlænges hermed indtil den 31. december 2011.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes indtil den 31. december 2011.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2010.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
W. STEVENS
Formand
|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/10 |
RÅDETS AFGØRELSE 2010/755/FUSP
af 6. december 2010
om ændring af afgørelse 2009/906/FUSP om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28 og artikel 43, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 8. december 2009 vedtog Rådet afgørelse 2009/906/FUSP (1) om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH). Afgørelsen udløber den 31. december 2011. |
|
(2) |
EUPM gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten. |
|
(3) |
Efter Lissabontraktatens ikrafttræden udøver Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) med referat til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) den politiske kontrol med og den strategiske styring af Den Europæiske Unions politimissioner. |
|
(4) |
Afgørelse 2009/906/FUSP bør ændres for at fastsætte et finansielt referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2009/906/FUSP foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 9, stk. 2, affattes således: »2. PSC udøver med referat til Rådet og HR den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM.« |
|
2) |
Artikel 10, stk. 1, første punktum, affattes således: »1. Med referat til Rådet og HR udøver PSC den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM.« |
|
3) |
I artikel 12, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011 er på 17 600 000 EUR.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2010.
På Rådets vegne
J. MILQUET
Formand
|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/11 |
EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
af 7. oktober 2010
om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008
(2010/756/EU)
EUROPA-PARLAMENTET,
der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008,
der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008 med akademiets svar (1),
der henviser til Rådets henstilling af 16. februar 2010 (5827/2010 — C7-0061/2010),
der henviser til sin afgørelse af 5. maj 2010 (2) om udsættelse af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008 og svarene fra direktøren for Det Europæiske Politiakademi,
der henviser til EF-traktatens artikel 276 og EUF-traktatens artikel 319,
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), særlig artikel 185,
der henviser til Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005 om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) (4), særlig artikel 16,
der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 94,
der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,
der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0253/2010),
|
1. |
nægter at meddele direktøren for Det Europæiske Politiakademi decharge for gennemførelsen af akademiets budget for regnskabsåret 2008 (6); |
|
2. |
fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Politiakademi, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). |
Jerzy BUZEK
Formand
Klaus WELLE
Generalsekretær
(1) EUT C 304 af 15.12.2009, s. 124.
(2) EUT L 252 af 25.9.2010, s. 232.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) Afgørelsen om afslutning af Det Europæiske Politiakademis regnskaber for regnskabsåret 2008 tages under en senere mødeperiode, jf. artikel 5, stk. 2, litra b), første afsnit i bilag VI til Parlamentets forretningsorden.
EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
af 7. oktober 2010
med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008
EUROPA-PARLAMENTET,
der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008,
der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2008 med akademiets svar (1),
der henviser til Rådets henstilling af 16. februar 2010 (5827/2010 — C7-0061/2010),
der henviser til sin afgørelse af 5. maj 2010 (2) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2008 og svarene fra direktøren for Det Europæiske Politiakademi,
der henviser til EF-traktatens artikel 276 og EUF-traktatens artikel 319,
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), særlig artikel 185,
der henviser til Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005 om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) (4), særlig artikel 16,
der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 94,
der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,
der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0253/2010),
|
A. |
der henviser til, at akademiet blev oprettet i 2001, og at det med virkning fra 1. januar 2006 blev ændret til et fællesskabsorgan som omhandlet i finansforordningens artikel 185, for hvilke rammefinansforordningen for agenturer gælder, |
|
B. |
der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om akademiets årsregnskab for regnskabsåret 2006 afgav en erklæring med forbehold, for så vidt angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed med den begrundelse, at udbudsprocedurerne ikke levede op til finansforordningens bestemmelser, |
|
C. |
der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om akademiets årsregnskab for regnskabsåret 2007 afgav en revisionserklæring med forbehold, for så vidt angår regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, |
|
D. |
der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om akademiets årsregnskab for regnskabsåret 2008 føjede en henvisning til specialforhold til sin erklæring om regnskabernes pålidelighed uden udtrykkeligt at fremsætte forbehold, og afgav en erklæring med forbehold, for så vidt angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, |
|
E. |
der henviser til, at Parlamentet i ovennævnte afgørelse af 5. maj 2010 vedtog at udsætte afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2008, |
Generelle betragtninger
Akademiets gentagne og omfattende underskud
|
1. |
finder det uacceptabelt, at Cepol/akademiet, siden det fik status som agentur (2006), har haft vanskeligt ved at opfylde de krav til god forvaltningsskik, der stilles til et reguleringsagentur; understreger, at siden 2006 har gentagne revisioner afdækket problemer i forbindelse med akademiets overholdelse af finansforordningen, personalevedtægten og regnskabssystemet såvel som overtrædelser af reglerne om budgetforvaltning, personale, udbud og udgifter til afholdelse af kurser; er opmærksom på, at de forbedringer, akademiet har gennemført, først vil være afsluttet fra 2014, hvor Cepols flerårige plan (godkendt af bestyrelsen i maj 2010) skal være gennemført fuldt ud; kan derfor ikke godtage, at det skal tage akademiet ni år (2006-2014) at nå et acceptabelt niveau for opfyldelse af de krav til god forvaltningsskik, der stilles til et reguleringsagentur; |
Akademiets forvaltning i perioden 2006-2009
|
2. |
finder den manglende ansvarlighed og professionalisme, som den tidligere direktør med ansvar over for Parlamentet for 2008-budgettets gennemførelse har udvist, uacceptabel; påpeger, at det tjekkiske formandskab den 18. maj 2009 forelagde følgende konklusioner:
|
|
3. |
beklager, at akademiets bestyrelse for ikke at skade agenturets image ikke håndterede den tidligere direktørs ledelsesmæssige fejl på en hensigtsmæssig måde; |
|
4. |
finder det uacceptabelt, at bestyrelsen besluttede ikke at træffe disciplinære sanktioner, navnlig på grund af den ankemulighed, som den tidligere direktør havde kunnet benytte sig af; |
|
5. |
insisterer derfor på, at akademiets bestyrelse holdes ansvarligt, og foreslår, at der foretages ændringer, så denne situation ikke gentager sig i fremtiden; opfordrer til at genoverveje Kommissionens holdning og give den stemmeret og ret til at udgøre et blokerende mindretal ved beslutninger vedrørende den budgetmæssige, økonomiske og administrative forvaltning af agenturet inden for akademiets bestyrelse og af andre EU-agenturer; |
Strukturelle problemer
|
6. |
stiller endvidere spørgsmålstegn ved akademiets evne til fuldt ud at overvinde sine strukturelle problemer som følge af:
|
|
7. |
foreslår derfor at undersøge muligheden for, at akademiet tilknyttes Europol som en konkret løsning på akademiets strukturelle og vedvarende problemer; foreslår også, at Revisionsretten foretager en omfattende revision af reguleringsagenturerne med henblik på blandt andet at vurdere omfanget af udgifterne til drift og forvaltning og metoder til håndtering af strukturelle problemer og andre spørgsmål som supplement til Kommissionens egen evaluering af reguleringsagenturerne; |
Revisionsrettens holdning
|
8. |
bemærker, at Revisionsretten ikke er parat til hurtigt at sende en udtalelse i form af en skrivelse med en vurdering af fastsættelsen af akademiets handlingsplan i overensstemmelse med anmodningen i punkt 23 i Parlamentets beslutning (6), der er en integrerende del af dets afgørelse af 5. maj 2010 om decharge for regnskabsåret 2008; noterer sig dog Revisionsrettens erklæring om, at den allerede har foretaget en indgående behandling af de problemer, den har konstateret i akademiet, i sine særlige årsberetninger fra 2006 til 2008; |
Akademiets handlingsplan for 2010-2014
|
9. |
bemærker, at akademiets nye direktør rettidigt har forelagt den handlingsplan, der anmodes om i punkt 22 i Parlamentets ovennævnte beslutning af 5. maj 2010; beklager dog den manglende præcision i beskrivelsen af de specifikke foranstaltninger, akademiet skal træffe; beklager også, at de fleste af de indikatorer, akademiet foreslår, er vage og ikke altid klart vil bidrage til at vurdere, hvorvidt akademiet når de fastsatte mål; |
|
10. |
bemærker, at akademiets direktør og bestyrelse efter Parlamentets anmodning om vedtagelse af en handlingsplan har skønnet, at det realistisk set vil kræve en periode på fire år (fra 2010 til 2014) at gennemføre de målsætninger, der er angivet i bilaget til ovennævnte beslutning af 5. maj 2010; kan derfor ikke godtage, at akademiet har behov for yderligere fire år til at nå et acceptabelt niveau for opfyldelse af de krav til god forvaltningsskik, der stilles til et reguleringsagentur; |
|
11. |
henstiller, at akademiets direktør underretter dechargemyndigheden om udviklingen i handlingsplanens gennemførelse hver sjette måned; |
Specifikke bemærkninger
Validering af de finansielle procedurer og det nye regnskabssystem (artikel 43 i rammefinansforordningen)
|
12. |
er foruroliget over vanskelighederne i 2008 i forbindelse med overgangen fra det gamle regnskabssystem til ABAC og den forsinkede indførelse af et egentligt regnskabssystem, som stadig skaber usikkerhed om kvaliteten af de finansielle oplysninger om fremførsler fra det foregående år, anvendelsen af formålsbestemte indtægter og sammenhængen med visse tal i balancen for 2007; er dybt foruroliget over det forhold, at akademiets foranstaltninger nu er udskudt til 2011, fordi to hovedaktører på det finansielle område er fratrådt, nemlig regnskabsføreren og den økonomi- og budgetansvarlige; |
|
13. |
understreger, at Revisionsrettens revision af et udsnit af forpligtelserne (jf. Revisionsrettens bemærkning om akademiets årsregnskaber, punkt 15) viste, at der i tre tilfælde ikke fandtes revisionsspor, der kunne vise den finansielle gennemførelse, og at det var derfor ikke muligt at afstemme slutsaldiene i regnskabet pr. 31. december 2008; |
|
14. |
understreger, at Revisionsretten allerede i sin særlige årsberetning for 2006 anførte, at akademiet ikke havde indført de nødvendige systemer og procedurer, som kunne sætte det i stand til at forberede en beretning om den finansielle forvaltning i overensstemmelse med kravene i rammefinansforordningen for agenturerne; |
Budgetprogrammering og -overvågning
|
15. |
er bekymret over svagheder i akademiets programmering og overvågning af budgetgennemførelsen; bemærker i særdeleshed, at 31 % af akademiets samlede budget måtte fremføres i 2008; mener, at de foranstaltninger, akademiet har foreslået i denne forbindelse, er utilstrækkelige og vage; |
|
16. |
bemærker, at allerede for regnskabsåret 2007 bortfaldt over 20 % (0,5 mio. EUR) af akademiets bevillinger, som var fremført fra det foregående år; |
Den finansielle forvaltning af akademiets aktiviteter
|
17. |
er bekymret over akademiets finansielle forvaltning af sine aktiviteter; noterer sig især, at Revisionsretten, hvad angår regnskabsåret 2008, har konstateret
og mener, at de foranstaltninger, akademiet har foreslået i denne forbindelse, er utilstrækkelige og vage; |
Kontrolsystemet for offentlige indkøb
|
18. |
er foruroliget over akademiets fortsatte tilsidesættelse af finansforordningen, hvad angår reglerne om offentlige indkøb; bemærker især uregelmæssigheder i udbudsproceduren for en kontrakt med en leverandør til en værdi af ca. 2 % af aktionsudgifterne i 2008; |
|
19. |
understreger, at Revisionsretten i de særlige årsberetninger for 2006 og 2007 allerede kritiserede akademiet for ikke at kunne dokumentere behovet for indkøb af bestemte varer og anvendelse af en bestemt leverandør; |
Kontrolsystemet for udgifter
|
20. |
påpeger, at Revisionsretten har konstateret et stort antal overtrædelser i 2008 af de gældende administrative og finansielle bestemmelser for udgifter til afholdelse af kurser og seminarer, der tegner sig for en væsentlig del (64 %) af akademiets driftsudgifter; noterer sig, at disse uregelmæssigheder primært vedrørte manglende begrundelse for de påløbne omkostninger, manglende tilstedeværelseslister ved kurser samt de originale fakturaer og dokumenter, der var nødvendige for, at man kunne godtgøre opholdsudgifter, samt manglende anmodning om oplysninger om eksperters rejseudgifter; anmoder akademiet om at træffe foranstaltninger til sikring af en passende kapacitet til forudgående og efterfølgende kontrol; |
|
21. |
finder det bekymrende, at Revisionsretten allerede i sine særlige årsberetninger for 2006 og 2007 bemærkede, at budgetbevillingerne ikke blev anvendt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig finansiel forvaltning (artikel 25 i akademiets finansforordning); |
Bevillinger anvendt til finansiering af private udgifter
|
22. |
beklager, at den eksterne revision af anvendelsen af bevillinger til finansiering af private udgifter, som akademiet har meddelt vil blive foretaget af et eksternt firma, endnu ikke er påbegyndt; er således bekymret over denne forsinkelse, som givet ikke vil lette det eksterne firmas arbejde; |
|
23. |
bemærker, at den daværende direktør i sit svar efter høringen den 25. januar 2010 meddelte Budgetkontroludvalgets medlemmer, at nogle af midlerne var blevet tilbagebetalt; bemærker dog, at omkostninger i 2007 til transport og taxakørsel for 2 320,77 GBP øjensynligt endnu ikke er blevet tilbagebetalt; |
|
24. |
bemærker desuden, at der stadig ikke er klarhed over udgifterne til medarbejdernes brug af mobiltelefoner og biler; |
|
25. |
understreger, at Revisionsretten allerede i sin særlige årsberetning for 2007 påpegede, at revisorerne ikke kunne gennemgå alle betalinger i 2007, eftersom det ikke var muligt at opgøre, hvor stort et beløb der uretmæssigt blev anvendt til private formål, og hvor mange forskellige typer private udgifter der blev afholdt; |
Personaleforvaltning: vikaransatte i følsomme stillinger
|
26. |
er bekymret over, at det finansielle arbejde hidtil er blevet varetaget af vikaransatte; bemærker, at akademiet først i 2009 udarbejdede et stillingsopslag med henblik på ansættelse af en intern kontrolkoordinator, og at der forventedes at blive afholdt samtaler til denne stilling i begyndelsen af 2010; er bekymret over, at to hovedaktører på det finansielle område (regnskabsføreren og den økonomi- og budgetansvarlige) er fratrådt for nylig; |
|
27. |
henviser vedrørende de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 5. maj 2010 (7) om præstationer, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer. |
(1) EUT C 304 af 15.12.2009, s. 124.
(2) EUT L 252 af 25.9.2010, s. 232.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.