ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.311.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 311

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
26. november 2010


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1080/2010 af 24. november 2010 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1081/2010 af 24. november 2010 om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

9

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

26.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1080/2010

af 24. november 2010

om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 336,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen forelagt efter høring af Vedtægtsudvalget,

efter fremsendelse af udkast til retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Domstolen (1),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 27 i traktaten om Den Europæiske Union bistås Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) af en tjeneste for EU's optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten). Denne tjeneste arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og omfatter tjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester. Den kommer til at indgå som en del af EU’s åbne, effektive og uafhængige europæiske forvaltning, jf. artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

EU-Udenrigstjenesten bør med henvisning til dens særlige opgaver tildeles selvstændighed i forhold til tjenestemandsvedtægten. I forbindelse med vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte (4) (i det følgende benævnt henholdsvis »tjenestemandsvedtægten« og »ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte«) bør EU-Udenrigstjenesten derfor behandles som en EU-institution.

(3)

Den højtstående repræsentant bør fungere som ansættelsesmyndighed og myndighed for indgåelse af kontrakter for EU-Udenrigstjenestens personale med mulighed for i sin egenskab heraf at delegere beføjelser til EU-Udenrigstjenesten. Eftersom delegationslederne, som led i deres normale arbejde skal varetage opgaver for Kommissionen, bør det fastsættes, hvordan Kommissionen deltager i visse beslutninger vedrørende dette personale.

(4)

Tjenestemænd i Unionen og midlertidigt ansatte fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester bør have samme rettigheder og forpligtelser og bør behandles på samme måde, især med hensyn til deres adgang til alle stillinger på lige vilkår. Der bør ikke skelnes mellem midlertidigt ansatte fra nationale diplomatiske tjenester og tjenestemænd i Unionen med hensyn til tildeling af de opgaver, som skal udføres på alle EU-Udenrigstjenestens aktivitets- og politikområder.

(5)

Det bør gøres klart, at ansatte i EU-Udenrigstjenesten, der som led i deres arbejde udfører opgaver for Kommissionen, bør følge ordrer udstedt af Kommissionen, jf. artikel 221, stk. 2, i TEUF. Tilsvarende bør Kommissionens tjenestemænd, som arbejder i EU-delegationerne, tage imod ordrer fra delegationslederen.

(6)

For at undgå tvivl bør det bekræftes, at tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som er ansat i en stilling i en organisatorisk enhed, som overføres fra Generalsekretariatet for Rådet eller Kommissionen til EU-Udenrigstjenesten i henhold til Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (5), anses for at blive overført med deres stillinger. Dette bør gælde tilsvarende for kontraktansatte og lokalt ansatte, som er ansat i en sådan organisatorisk enhed. De ansatte, der berøres af en sådan overførsel, vil blive underrettet på forhånd.

(7)

Tjenestemænd fra andre institutioner end EU-Udenrigstjenesten, som er tiltrådt en stilling i EU-Udenrigstjenesten bør have mulighed for at søge ledige stillinger i deres oprindelige institution på lige fod med interne ansøgere fra denne institution.

(8)

Indtil den 30. juni 2013 bør det, for at sikre en fleksibel håndtering af særlige situationer (f.eks. som følge af et behov for fremtidige overførsler af tekniske støttefunktioner fra Generalsekretariatet for Rådet eller fra Kommissionen til EU-Udenrigstjenesten) i behørigt begrundede tilfælde undtagelsesvist og uden forudgående stillingsopslag være muligt at overføre tjenestemænd i tjenestens interesse og med deres stillinger fra Rådet eller Kommissionen til EU-Udenrigstjenesten.

(9)

De tjenestemænd fra EU-Udenrigstjenesten, der som tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet eller fra Kommissionen i opstartsfasen blev overført til EU-Udenrigstjenesten, bør indtil den 30. juni 2014 i tjenestens interesse kunne overføres uden deres stilling fra EU-Udenrigstjenesten til Rådet eller til Kommissionen.

(10)

Med henblik på gennemførelsen af artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, hvoraf det fremgår, at EU-Udenrigstjenestens ansatte kommer fra tre forskellige steder, bør det bestemmes, at EU-Udenrigstjenesten indtil den 30. juni 2013 udelukkende vil ansætte tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester. I denne periode er det nødvendigt at sikre, at såvel personale fra de nationale diplomatiske tjenester som ansøgere fra Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen og interne ansøgere kan søge stillinger i EU-Udenrigstjenesten på lige fod. I samme periode bør det imidlertid, undtagelsesvist og efter at mulighederne for at ansætte fra en af de tre anførte steder er udtømt, være muligt at ansætte personale på administratorniveau (AD-niveau) fra andre steder, som kan yde den tekniske støtte, der er nødvendig, for at EU-Udenrigstjenesten kan fungere tilfredsstillende, såsom specialister inden for områder som krisestyring, sikkerhed og IT. Senest den 1. juli 2013 bør tjenestemænd fra de øvrige institutioner også kunne få adgang til stillinger i EU-Udenrigstjenesten.

(11)

Med henblik på at nå målet om, at ansatte fra de nationale diplomatiske tjenester bør udgøre mindst en tredjedel af samtlige ansatte på AD-niveau i EU-Udenrigstjenesten, er det nødvendigt at fastsætte en midlertidig undtagelse fra tjenestemandsvedtægtens artikel 98, stk. 1, gældende indtil den 30. juni 2013, hvorefter den højtstående repræsentant, ved besættelsen af visse stillinger i ansættelsesgruppe AD, kan prioritere kandidater fra de nationale diplomatiske tjenester, hvis de har tilsvarende kvalifikationer.

(12)

For at sikre, at sammensætningen af EU-Udenrigstjenestens personale er afbalanceret og i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU, bør, når EU-Udenrigstjenesten er nået op på fuld kapacitet, midlertidigt ansatte fra nationale diplomatiske tjenester udgøre mindst en tredjedel af EU-Udenrigstjenestens samlede personale på AD-niveau og EU-tjenestemænd udgøre mindst 60 % af alt personale i EU-Udenrigstjenesten på AD-niveau. Dette bør omfatte personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester, der er blevet fastansatte EU-tjenestemænd i overensstemmelse med bestemmelserne i tjenestemandsvedtægten.

(13)

Udvalgte ansøgere, som udstationeres af medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, bør ansættes som midlertidigt ansatte og således ligestilles med tjenestemænd. De bør ansættes på grundlag af en objektiv og gennemsigtig procedure, og gennemførelsesbestemmelserne, som skal vedtages af EU-Udenrigstjenesten, bør sikre samme karrieremuligheder for midlertidigt ansatte og tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten.

(14)

I overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 27 og artikel 12, stk. 1, første afsnit, og artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal det ved ansættelsen tilstræbes, at EU-Udenrigstjenesten får tjenestemænd og midlertidigt ansatte af højeste standard med hensyn til kvalifikationer, effektivitet og integritet, samt at de er udvalgt på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i EU-medlemsstaterne. Dette gælder for EU-Udenrigstjenesten som helhed og for de forskellige dele af dens personale, herunder midlertidigt ansatte, der er omhandlet i artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. EU-Udenrigstjenestens personale bør endvidere være sammensat af et passende og fornuftigt antal statsborgere fra alle medlemsstater.

(15)

Den højtstående repræsentant fastlægger i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 2 og 3, relevante foranstaltninger til fremme af lige muligheder for det underrepræsenterede køn inden for visse ansættelsesgrupper og navnlig inden for ansættelsesgruppe AD.

(16)

For at undgå unødvendige begrænsninger for ansættelsen af personale fra de nationale diplomatiske tjenester i EU-Udenrigstjenesten, bør der vedtages særlige regler om kontrakternes længde samt en garanti for genansættelse efter tjenesteperioden i overensstemmelse med de relevante bestemmelser. For denne særlige kategori af midlertidigt ansatte bør bestemmelserne om seneste pensionsalder tilpasses til bestemmelserne for tjenestemænd.

(17)

Disse særlige bestemmelser bør efter aftale med den højtstående repræsentant og den berørte nationale diplomatiske tjeneste også udvides til at gælde for midlertidigt ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, som før EU-Udenrigstjenestens oprettelse, men efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse enten blev ansat i de relevante afdelinger i Generalsekretariatet for Rådet eller Kommissionen, eller hvis kontrakter blev ændret.

(18)

EU-Udenrigstjenesten kan i særlige tilfælde anvende et begrænset antal højt specialiserede nationale eksperter, der udstationeres med henblik på under den højtstående repræsentants myndighed at udføre særlige opgaver, navnlig opgaver i forbindelse med krisestyring og militære opgaver. Disse udstationerede personer bør ikke medregnes i den tredjedel af EU-Udenrigstjenestens samlede personale på AD-niveau, som personale fra medlemsstaterne bør udgøre, når EU-Udenrigstjenesten kommer op på fuld kapacitet.

(19)

For at lette den administrative byrde for EU-Udenrigstjenesten bør det disciplinærudvalg, der er oprettet i Kommissionen, også fungere som disciplinærudvalg for EU-Udenrigstjenesten indtil den højtstående repræsentant beslutter at oprette et disciplinærudvalg for EU-Udenrigstjenesten. Den højtstående repræsentants beslutning bør træffes senest den 31. december 2011.

(20)

Indtil der er oprettet et personaleudvalg i EU-Udenrigstjenesten i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 9, stk. 1, litra a), første led, hvilket senest bør ske den 31. december 2011, bør det fastsættes, at Kommissionens personaleudvalg også repræsenterer EU-Udenrigstjenestens personale, som således vil være stemme- og opstillingsberettiget ved valg hertil.

(21)

Eftersom de særlige bestemmelser, der er fastsat i bilag X til tjenestemandsvedtægten, for tjenestemænd, der gør tjeneste i tredjelande, ikke gælder under forældre- eller familieorlov, er det i praksis vanskeligt for tjenestemænd, der arbejder i en delegation, at tage denne form for orlov. Det strider mod det generelle mål om at gøre det lettere at forene privat- og arbejdsliv, og det er især en hindring for kvinder, som ellers ville være interesseret i at arbejde i en EU-delegation. Bestemmelserne i bilaget bør derfor i begrænset omfang fortsat også gælde under forældre- og familieorlov.

(22)

På baggrund af de erfaringer, der er gjort siden 2004, synes det ikke at være berettiget at opretholde de begrænsninger, der for øjeblikket gælder for anvendelsen af bilag X til vedtægten på kontraktansatte. Det betyder navnlig, at kontraktansatte fuldt ud bør deltage i mobilitetsproceduren i henhold til artikel 2 og 3 i bilaget. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastslå, at kontraktansatte, som er ansat i en delegation, og som er omfattet af artikel 3a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, midlertidigt kan overføres til institutionens hovedsæde.

(23)

Med hensyn til social sikring for lokalt ansatte henvises der i artikel 121 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte til socialsikringsbidragene i henhold til de gældende bestemmelser på det sted, hvor den ansatte gør tjeneste. Eftersom der i visse lande ikke findes socialsikringsordninger, eller de er utilstrækkelige, bør der etableres et retsgrundlag for at indføre en selvstændig eller supplerende socialsikringsordning.

(24)

For at gøre det lettere for personale, der som led i deres arbejde foretager rejser uden for Den Europæiske Union, bør det være muligt at udstede passersedler, såfremt det er i tjenestens interesse, og særlige rådgivere bør være omfattet af denne mulighed.

(25)

Terminologien i tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte bør tilpasses traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som ændret ved Lissabontraktaten.

(26)

Denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt, eftersom ændringerne af tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er en forudsætning for, at EU-Udenrigstjenesten kan fungere efter hensigten —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber ændres således:

1)

Titlen ændres til »Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union«.

2)

Ordlyden »De Europæiske Fællesskaber« ændres til »Den Europæiske Union«, dog ikke i artikel 66a.

Med undtagelse af henvisningerne til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i artikel 68 og henvisningerne til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab i artikel 83 ændres ordene »Fællesskab« og »Fællesskaber« til »Union« og orddelen »fællesskabs-« erstattes af »EU-« og de nødvendige grammatiske ændringer foretages,

Ordlyden »de tre Europæiske Fællesskaber« og »et af de tre Europæiske Fællesskaber« ændres til »Den Europæiske Union«.

3)

I artikel 64, stk. 2, og artikel 65, stk. 3, ændres ordlyden »i henhold til artikel 148, stk. 2, andet afsnit, første led, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og til artikel 118 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab« til »i henhold til artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«. I artikel 13, stk. 1, andet punktum, i bilag X ændres ordlyden »i henhold til artikel 148, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og til artikel 118 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab« til »i henhold til artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«.

I artikel 83a, stk. 5, bilag XII, artikel 14, stk. 2, og bilag XIII artikel 22, stk. 3, ændres ordlyden »jf. EF-traktatens artikel 205, stk. 2, første led« til »jf. artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«. I artikel 13, stk. 3, i bilag VII ændres ordlyden »jf. EF-traktatens artikel 205, stk. 2, andet afsnit, første led« til »jf. artikel 16, stk. 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union«.

I artikel 45, stk. 2, ændres ordlyden »EF-traktatens artikel 314« til »artikel 55 i traktaten om Den Europæiske Union«.

4)

I artikel 7, stk. 1, i bilag III ændres ordlyden »De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor« til »Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor«.

I artikel 7, stk. 3, i bilag VII ændres ordlyden »i bilag IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab« til »i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

I artikel 40 i bilag VIII ændres ordlyden »Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber« til »Europa-Kommissionen«.

5)

Artikel 6, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

I artikel 9, stk. 2, i bilag VIII og i artikel 15, stk. 2, i bilag XI, ændres »EF-traktatens artikel 283« til »artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

I artikel 10 i bilag XI ændres »Rådet, der træffer afgørelse efter proceduren i EF-traktatens artikel 283« til »Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse i overensstemmelse med artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

6)

Artikel 1b ændres således:

a)

Følgende litra indsættes:

»a)

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende benævnt EU-Udenrigstjenesten)«

b)

Litra a) - d) ændres til litra b) - e).

7)

Artikel 23, stk. 3, affattes således:

»De i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter nævnte passersedler udstedes til kontorchefer, tjenestemænd i lønklasserne AD 12 til AD 16, tjenestemænd med tjenestested uden for Den Europæiske Unions område og andre tjenestemænd, for hvem det er nødvendigt i tjenestens interesse.«

8)

Artikel 77, stk. 3, affattes således:

»For tjenestemænd, der har gjort tjeneste hos en person, der udfører et hverv i henhold til traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hos en valgt formand for en af Unionens institutioner eller organer eller hos en valgt formand for en af Det Europæiske Parlaments politiske grupper, beregnes de krav på pension for de ved udøvelse af de nævnte funktioner erhvervede pensionsgivende tjenesteår dog efter den grundløn, der sidst er oppebåret i udøvelsen af disse funktioner, såfremt denne grundløn er højere end den, der kommer i betragtning i henhold til bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel.«

9)

Afsnit VIIIa ændres til Afsnit VIIIb. Efter Afsnit VIII indsættes følgende afsnit:

»AFSNIT VIIIa

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR EU-UDENRIGSTJENESTEN

Artikel 95

1.   De beføjelser, som denne vedtægt tillægger ansættelsesmyndigheden, udøves for EU-Udenrigstjenestens personale af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt den højtstående repræsentant). Den højtstående repræsentant kan afgøre, hvem der i EU-Udenrigstjenesten skal varetage disse beføjelser. Artikel 2, stk. 2, finder anvendelse.

2.   Beføjelsen til at udnævne delegationschefer udøves, under anvendelse af en grundig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste og under hensyntagen til den geografiske balance og balancen mellem kønnene, på grundlag af en kandidatliste, som Kommissionen har godkendt i henhold til de beføjelser, som den er tillagt i traktaterne. Dette gælder tilsvarende ved en overførsel i tjenestens interesse til en stilling som delegationschef, som undtagelsesvis kan finde sted for en begrænset periode.

3.   Hvis Kommissionen anmoder om det, indleder ansættelsesmyndigheden administrative undersøgelser og disciplinærsager mod delegationschefer i de tilfælde, hvor de som en del af deres arbejde udfører opgaver for Kommissionen, jf. artikel 22 og 86 og bilag IX.

Med henblik på anvendelse af artikel 43 høres Kommissionen.

Artikel 96

Uanset artikel 11 tager Kommissionens tjenestemænd, som arbejder i en EU-delegation, imod ordrer fra delegationschefen i overensstemmelse med sidstnævntes rolle i henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (6).

EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd, der som led i deres arbejde udfører opgaver for Kommissionen, tager imod ordrer fra Kommissionen, for så vidt disse opgaver angår, jf. artikel 221, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

De nærmere bestemmelser for denne artikels gennemførelse aftales mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 97

Indtil den 30. juni 2014 kan ansættelsesmyndigheden i de berørte institutioner, for så vidt angår de tjenestemænd, der er blevet overført til EU-Udenrigstjenesten i henhold til afgørelse 2010/427/EU, uanset vedtægtens artikel 4 og 29 og på de betingelser, der er fastsat i dennes artikel 7, stk. 1, undtagelsesvist og efter fælles aftale og udelukkende i tjenestens interesse, overføre en sådan tjenestemand, efter først at have hørt den pågældende, fra EU-Udenrigstjenesten til en ledig stilling i samme lønklasse i Generalsekretariatet for Rådet eller i Kommissionen uden at slå den ledige stilling op.

Artikel 98

1.   Med henblik på anvendelse af artikel 29, stk. 1, litra a), tager ansættelsesmyndigheden ved besættelse af en ledig stilling i EU-Udenrigstjenesten hensyn til ansøgninger fra tjenestemænd i Generalsekretariatet for Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, fra midlertidigt ansatte omfattet af artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte og ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester uden at give forrang til nogen af disse kategorier. Indtil den 30. juni 2013 ansætter EU-Udenrigstjenesten, for så vidt angår ansættelse af personale der ikke er fra institutionen, uanset artikel 29, udelukkende tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet og fra Kommissionen samt personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

Ansættelsesmyndigheden kan dog undtagelsesvis, og efter at have udtømt mulighederne for ansættelse i henhold til disse bestemmelser, beslutte at ansætte personale på AD-niveau fra andre steder end de i første punktum i første afsnit nævnte, som kan yde den tekniske støtte, der er nødvendig, for at EU-Udenrigstjenesten kan fungere tilfredsstillende, såsom specialister inden for områder som krisestyring, sikkerhed og IT.

Fra den 1. juli 2013 tager ansættelsesmyndigheden hensyn til ansøgninger fra tjenestemænd fra andre institutioner end de i første afsnit nævnte uden dog at give forrang til nogen af disse kategorier.

2.   Med henblik på anvendelse af artikel 29, stk. 1, litra a), og uanset artikel 97 tager ansættelsesmyndigheden i andre institutioner end EU-Udenrigstjenesten ved besættelse af en ledig stilling hensyn til ansøgninger fra interne ansøgere og tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, som var tjenestemænd i den berørte institution, indtil de blev tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, uden at der gives forrang til nogen af disse kategorier.

Artikel 99

1.   Indtil den højtstående repræsentant beslutter at oprette et disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten, fungerer Kommissionens disciplinærråd også som disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten Den høje repræsentant træffer en afgørelse senest den 31. december 2011.

Indtil disciplinærrådet for EU-Udenrigstjenesten er oprettet, udnævnes de to supplerende medlemmer, der nævnes i artikel 5, stk. 2, i bilag IX, blandt EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd. Ansættelsesmyndigheden og personaleudvalget, som nævnes i artikel 5, stk. 5, og 6, stk. 4, i bilag IX er EU-Udenrigstjenestens ansættelsesmyndighed og personaleudvalg.

2.   Indtil der er oprettet et personaleudvalg i EU-Udenrigstjenesten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), første led, hvilket senest skal ske den 31. december 2011, repræsenterer Kommissionens personaleudvalg, uanset bestemmelsen i nævnte led, også EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd og øvrige ansatte.«

10)

I kapitel 3 i bilag X tilføjes følgende som artikel 9a:

»Artikel 9a

Under forældre- og familieorlov, jf. artikel 42a og 42b i vedtægten, anvendes artikel 5, 23 og 24 i dette bilag fortsat i en periode på sammenlagt højst seks måneder inden for hver toårs periode under tjeneste i et tredjeland, og artikel 15 i dette bilag anvendes fortsat i en periode på sammenlagt højst ni måneder inden for hver toårs periode under tjeneste i et tredjeland.«.

Artikel 2

Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne ændres således:

1)

Titlen ændres til »Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union«.

2)

Ordlyden »De Europæiske Fællesskaber« ændres til »Den Europæiske Union«. Bortset fra i artikel 28a, stk. 8, ændres ordene »Fællesskab« og »Fællesskaber« til »Union«, og orddelen »fællesskabs-« erstattes af »EU-« og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

3)

I artikel 12, stk. 3, og artikel 82, stk. 5, ændres ordlyden »De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor« til »Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor«.

4)

I artikel 39, stk. 1, ændres »EF-traktatens artikel 283« til »artikel 336 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

5)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

i litra c) ændres ordene »traktaterne om oprettelse af Fællesskaberne eller traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber fastsat hverv, en valgt formand for en af Fællesskabernes institutioner eller organer« til »traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsat hverv, en valgt formand for en af Unionens institutioner eller organer«.

b)

følgende tilføjes som litra e):

»e)

den, der udstationeres fra en national diplomatisk tjeneste i en af medlemsstaterne med det formål midlertidigt at udfylde en fast stilling i EU-Udenrigstjenesten.«

6)

I artikel 3a, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Den, der ansættes for at arbejde på del- eller heltidsbasis i en EU-delegation, kan midlertidigt forflyttes til institutionens hovedsæde i henhold til den mobilitetsprocedure, der er fastsat i artikel 2 og 3 i bilag X til vedtægten.«

7)

Artikel 3b, stk. 2, affattes således:

»Med undtagelse af de tilfælde, der henvises til i artikel 3a, stk. 1, andet afsnit, er brug af kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner udelukket, hvis artikel 3a finder anvendelse.«

8)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

de fire eksisterende stykker nummereres

b)

sidste punktum i stk. 4 udgår

c)

følgende stykke tilføjes:

»5.   Artikel 95, 96 og 99 i vedtægten finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte. Afsnit VIIIb i vedtægten finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i et tredjeland.«.

9)

Artikel 47, litra a), affattes således:

»a)

ved udgangen af den måned, i hvilken den ansatte fylder 65 år, eller i givet fald på et tidspunkt fastsat i henhold til artikel 50c, stk. 2, eller«

10)

Følgende kapitel tilføjes i afsnit II:

»KAPITEL 10

Særlige bestemmelser for midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra e)

Artikel 50b

1.   Ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, som udvælges ved den i vedtægtens artikel 98, stk. 1, fastsatte procedure, og som udstationeres af deres nationale diplomatiske tjenester, ansættes som midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra e).

2.   De kan højst ansættes for en periode på fire år. Kontrakten kan forlænges for en periode på højst fire år. Den samlede varighed af ansættelsen bør ikke overstige otte år. Under ekstraordinære omstændigheder og i tjenestens interesse kan kontrakten dog ved udgangen af den otteårige periode forlænges for en periode på højst to år. Hver medlemsstat giver sine embedsmænd, som er blevet midlertidigt ansatte i EU-Udenrigstjenesten, en garanti for øjeblikkelig genansættelse efter deres tjenesteperiode i EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i national ret.

3.   Medlemsstaterne bistår Unionen ved håndhævelsen af enhver forpligtelse, der ifølge vedtægtens artikel 22 måtte påhvile den midlertidigt ansatte i EU-Udenrigstjenesten, som omhandlet i artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene.

Artikel 50c

1.   Vedtægtens artikel 37, 38 og 39 finder tilsvarende anvendelse. Udstationeringen må ikke overskride kontraktperioden.

2.   Vedtægtens artikel 52, litra b), andet afsnit, finder tilsvarende anvendelse.«.

11)

I artikel 80 tilføjes følgende stykke:

»5.   Vedtægtens artikel 95, 96 og 99 finder tilsvarende anvendelse.«

12)

Artikel 118 affattes således:

»Artikel 118

Bilag X til vedtægten finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i et tredjeland. Artikel 21 i samme bilag finder dog kun anvendelse, såfremt kontraktens varighed ikke er på under et år.«.

13)

Artikel 121 affattes således:

»Artikel 121

Institutionen bærer de udgifter til social sikring, der påhviler arbejdsgiveren i henhold til de gældende ordninger på tjenestestedet, medmindre andet er bestemt i aftalen om sæde. Institutionen indfører en selvstændig eller supplerende socialsikringsordning for lande, hvor den lokale ordning ikke giver nogen dækning eller er utilstrækkelig.«

14)

I artikel 124 ændres ordene »artikel 23, stk. 1 og 2« til »artikel 23«.

Artikel 3

1.   Tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som er ansat i en stilling i en organisatorisk enhed, som overføres fra Generalsekretariatet for Rådet eller Kommissionen til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i henhold til afgørelse 2010/427/EU, anses for overført til EU-Udenrigstjenesten fra den berørte institution på den i afgørelsens artikel 7 fastsatte dato. Dette gælder tilsvarende for kontraktansatte og lokalt ansatte i en sådan organisatorisk enhed, uden at det medfører ændringer i deres kontraktbetingelser. Den relevante ansættelsesmyndighed i enten Rådet eller Kommissionen informerer på forhånd den ansatte, der berøres af en sådan overførsel.

2.   Efter aftale med den højtstående repræsentant og den berørte nationale diplomatiske tjeneste ændres kontrakterne for midlertidigt ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, som er ansat, eller hvis kontrakt er ændret, efter den 30. november 2009, og som beklæder en stilling i en organisatorisk enhed, der overføres fra Generalsekretariatet for Rådet eller Kommissionen til EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU, uden en ny udvælgelsesprocedure til en kontrakt i henhold til artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. De øvrige kontraktbetingelser forbliver uændrede.

3.   Indtil den 30. juni 2013 kan tjenestemænd og øvrige ansatte i Generalsekretariatet for Rådet eller i Kommissionen, der udøver tekniske støtteopgaver for EU-Udenrigstjenesten, uanset tjenestemandsvedtægtens artikel 7 og efter at være blevet hørt, overføres til EU-Udenrigstjenesten efter fælles aftale mellem de berørte institutioner og under iagttagelse af budgetmyndighedens beføjelser. Overførslen får virkning fra den dato, der er fastsat i den relevante afgørelse vedrørende budgettet, som opretter et tilsvarende antal stillinger EU-Udenrigstjenesten og afsætter bevillingerne hertil.

4.   I overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 27 og artikel 12, stk. 1, første afsnit, og artikel 82 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal det ved ansættelsen tilstræbes, at EU-Udenrigstjenesten får tjenestemænd og midlertidigt ansatte af højeste standard med hensyn til kvalifikationer, effektivitet og integritet, som er udvalgt på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Unionens medlemsstater. Dette gælder for EU-Udenrigstjenesten som helhed og for de forskellige dele af dens personale, herunder midlertidigt ansatte, der er omhandlet i artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. EU-Udenrigstjenestens personale skal endvidere være sammensat af et passende og fornuftigt antal statsborgere fra alle medlemsstater.

5.   I overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 2 og 3, fastlægger den højtstående repræsentant relevante foranstaltninger til fremme af lige muligheder for det underrepræsenterede køn inden for visse ansættelsesgrupper og navnlig inden for AD-ansættelsesgruppen.

6.   For at sikre personalet fra de nationale diplomatiske tjenester passende repræsentation i EU-Udenrigstjenesten skal den højtstående repræsentant, uanset tjenestemandsvedtægtens artikel 29 og 98, stk. 1, første afsnit, beslutte, at der indtil den 30. juni 2013 i forbindelse med visse stillinger i AD-ansættelsesgruppen i EU-Udenrigstjenesten gives forrang til kandidater fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, hvis de har tilsvarende kvalifikationer.

Artikel 4

I midten af 2013 forelægger den højtstående repræsentant Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om forordningens gennemførelse med særlig vægt på den geografiske balance og balancen mellem kønnene i EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 24. november 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

O. CHASTEL

Formand


(1)  Udtalelse af 7.7.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse nr. 5/2010 af 28.9.2010 (EUT C 291 af 27.10.2010, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 20.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.11.2010.

(4)  Vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(5)  EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.

(6)  EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30


26.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/9


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1081/2010

af 24. november 2010

om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) fastsætter de budgetprincipper og finansielle regler, der bør overholdes i forbindelse med alle retsakter. Det er nødvendigt at ændre visse bestemmelser i finansforordningen for at tage hensyn til de ændringer, der er gennemført ved Lissabontraktaten, og til oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, jf. Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (4).

(2)

Ved Lissabontraktaten oprettes Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende benævnt »EU-Udenrigstjenesten«). Ifølge afgørelse 2010/427/EU er EU-Udenrigstjenesten en sui generis-tjeneste og bør behandles som en institution for så vidt angår finansforordningen.

(3)

I forbindelse med meddelelse af decharge bør EU-Udenrigstjenesten, eftersom den bør behandles som en institution for så vidt angår finansforordningen, fuldt ud være underlagt procedurerne i artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 145-147 i finansforordningen. EU-Udenrigstjenesten bør samarbejde fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringe de nødvendige supplerende oplysninger, hvor det er relevant, herunder ved at deltage i møder med de relevante organer. Kommissionen bør fortsat i overensstemmelse med artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde være ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, herunder for driftsbevillinger, som er forvaltet af EU-delegationschefer, der er Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation. For at gøre det muligt for Kommissionen at varetage sit ansvar bør EU-delegationscheferne fremlægge de nødvendige oplysninger. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt »den højtstående repræsentant«) bør samtidig underrettes og bør femme samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene. Eftersom denne struktur er ny, er det nødvendigt at anvende bestemmelser af høj standard om gennemsigtighed og budgetmæssig og finansiel ansvarlighed.

(4)

I EU-Udenrigstjenesten bør en generaldirektør for budget og administration være ansvarlig over for den højtstående repræsentant, for så vidt angår EU-Udenrigstjenestens administrative og interne budgetforvaltning. Generaldirektøren bør arbejde inden for den eksisterende ramme og følge de samme administrative bestemmelser som dem, der er gældende for den del af EU-budgettets sektion III, der henhører under udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme.

(5)

Oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten bør være baseret på de principper, der blev opstillet af Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009, særligt princippet om omkostningseffektivitet med henblik på budgetneutralitet.

(6)

Kommissionens delegationer bliver i henhold til traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde en del af EU-Udenrigstjenesten som EU-delegationer. For at sikre disse delegationers effektive forvaltning bør alle deres administrations- og støtteudgifter til finansiering af fælles omkostninger afholdes af én støttetjeneste. Finansforordningen bør derfor åbne mulighed for at fastsætte mere detaljerede ordninger i enighed med Kommissionen med henblik på at lette gennemførelsen af EU-delegationernes administrative bevillinger.

(7)

Det er nødvendigt at sikre den fortsatte drift af EU-delegationerne og navnlig kontinuiteten og effektiviteten i delegationernes forvaltning af ekstern bistand. Kommissionen bør derfor bemyndiges til ved subdelegation at give EU-delegationschefer beføjelse til at forvalte budgetgennemførelsen af driftsudgifter for delegationer, der hører ind under EU-Udenrigstjenesten som en særskilt institution. Hvis Kommissionen gennemfører budgettet inden for rammerne af direkte centraliseret forvaltning, bør den desuden have tilladelse til også at gøre dette gennem bemyndigelse af EU-delegationscheferne ved subdelegation. De anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, bør fortsat være ansvarlige for fastlæggelse af interne forvaltnings- og kontrolsystemer, mens EU-delegationscheferne bør være ansvarlige for hensigtsmæssig etablering og anvendelse af interne forvaltnings- og kontrolsystemer samt for forvaltning af delegationernes midler og indsats. De bør aflægge rapport herom to gange om året. En sådan uddelegering kan trækkes tilbage i henhold til de bestemmelser, der finder anvendelse på Kommissionen.

(8)

For at efterleve princippet om forsvarlig finansiel forvaltning bør EU-delegationscheferne, når de fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation, anvende Kommissionens regler og være underlagt de samme pligter, forpligtelser og ansvarlighed som andre anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved subdelegation. Til det formål bør de også referere til Kommissionen som deres institution.

(9)

Kommissionens anvisningsberettigede bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved subdelegation forvaltes af EU-delegationscheferne. Det er derfor nødvendigt at klarlægge, at ansvaret for EU-Udenrigstjenestens ansvarsberettigede kun bør vedrøre budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, således at der undgås ansvarsoverlapning. Kommissionens regnskabsfører bør også fungere som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som skal tages op til revision.

(10)

For at sikre kohærens og lige behandling af medarbejdere i EU-Udenrigstjenesten, der er anvisningsberettigede ved subdelegation, og Kommissionens anvisningsberettigede, samt for at sikre at Kommissionen bliver passende informeret, bør Kommissionens instans vedrørende finansielle uregelmæssigheder også være ansvarlig for at behandle uregelmæssigheder inden for EU-Udenrigstjenesten, hvis Kommissionen har overdraget EU-delegationscheferne gennemførelsesbeføjelser ved subdelegation. For at opretholde forbindelsen mellem ansvar for finansiel forvaltning og disciplinære foranstaltninger bør Kommissionen imidlertid have mulighed for at anmode den højtstående repræsentant om at indlede procedurer, hvis instansen konstaterer uregelmæssigheder vedrørende nævnte beføjelser, som Kommissionen ved subdelegation har overdraget EU-delegationscheferne. I sådanne tilfælde bør den højtstående repræsentant træffe passende foranstaltninger i henhold til tjenestemandsvedtægten (5).

(11)

Kommissionens interne revisor bør fungere som intern revisor for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af både Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens budgetsektion, der skal tages op til revision.

(12)

For at sikre demokratisk kontrol med gennemførelsen af Unionens budget bør EU-delegationscheferne afgive en erklæring sammen med en rapport, der indeholder oplysninger om dels effektiviteten af de interne forvaltnings- og kontrolsystemer i deres delegation, dels forvaltningen af de opgaver, de varetager ved subdelegation. EU-delegationschefernes rapporter bør vedlægges som bilag til årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og forelægges for budgetmyndigheden.

(13)

Betegnelsen »Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik« bør i finansforordningen fortolkes i overensstemmelse med den højtstående repræsentants forskellige funktioner i henhold til artikel 18 i EU-traktaten.

(14)

Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   Denne forordning fastsætter regler for opstilling og gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget (i det følgende benævnt »budgettet«), og for aflæggelse og revision af regnskaber.

2.   I denne forordning forstås ved:

»institution«: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende benævnt »EU-Udenrigstjenesten«)

Den Europæiske Centralbank anses ikke for at være en EU-institution.

3.   Enhver henvisning til »Fællesskaberne« eller til »Unionen« forstås som en henvisning til Den Europæiske Union og/eller Det Europæiske Atomenergifællesskab, alt efter tilfældet.«

2)

I artikel 16, stk. 2, erstattes ordene »Kommissionens delegationstjeneste« af »Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten«.

3)

Artikel 28, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Ethvert forslag eller initiativ, som Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt »den højtstående repræsentant«) eller en medlemsstat forelægger lovgivningsmyndigheden, og som kan få budgetmæssige følger, herunder for antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt og af en evaluering som omhandlet i artikel 27, stk. 4.«

4)

Artikel 30, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   Kommissionen stiller på en hensigtsmæssig måde de oplysninger om modtagerne af midler fra budgettet til rådighed, som den ligger inde med, når budgettet gennemføres centralt og direkte af dens tjenestegrene eller af EU-delegationer i henhold til artikel 51, stk. 2, samt oplysningerne om modtagerne af midler fra de enheder, som opgaver i forbindelse med budgettets gennemførelse er uddelegeret til, når der er tale om andre forvaltningsmetoder.«

5)

I artikel 31, stk. 1, indsættes ordene »Det Europæiske Råd og« foran ordet »Rådet« og ordene »og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil« indsættes foran ordet »opstiller«.

6)

I artikel 31 indsættes følgende stykke efter stk. 1:

»EU-Udenrigstjenesten udarbejder et overslag over sine indtægter og udgifter og fremsender dette til Kommissionen inden 1. juli hvert år. Den højtstående repræsentant afholder konsultationer med de medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlig for henholdsvis udvikling, naboskabspolitik og internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring om deres respektive ansvarsområder.«

7)

I artikel 33 tilføjes følgende stykke:

»2a.   I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (6) og med henblik på at sikre budgetmæssig gennemsigtighed på området EU's optræden udadtil sender Kommissionen budgetmyndigheden et arbejdsdokument sammen med budgetforslaget, hvori følgende er udførligt beskrevet:

alle administrations- og aktionsudgifter i forbindelse med EU's optræden udadtil, herunder opgaver vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik / den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP-/FSFP)-opgaver, finansieret over Unionens budget

EU-Udenrigstjenestens samlede administrative udgifter for det foregående år opdelt på hver enkelt EU-delegation og udgifter for EU-Udenrigstjenestens centrale administration samt aktionsudgifter opdelt efter geografisk område (regioner, lande), tematisk område, EU-delegation og mission.

Desuden skal følgende fremgå af arbejdsdokumentet:

antallet af stillinger for hver lønklasse i hver kategori og det antal af faste og midlertidige stillinger, herunder kontraktansat og lokalt ansat personale, som er godkendt inden for rammerne af budgetbevillingerne i hver af EU-delegationerne og i EU-Udenrigstjenestens centrale administration

enhver forhøjelse eller nedskæring af antallet af stillinger, opdelt efter lønklasse og kategori, i EU-Udenrigstjenestens centrale administration og samtlige EU-delegationer i forhold til det foregående år

antallet af stillinger, der er godkendt for det pågældende regnskabsår, antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår såvel som antallet af stillinger, der er besat af diplomater udsendt fra medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen; en detaljeret oversigt over samtlige ansatte i EU-delegationerne på tidspunktet for fremlæggelsen af budgetforslaget, herunder en oversigt opdelt efter geografisk område, land og mission, hvori der sondres mellem stillinger i stillingsfortegnelsen, kontraktansatte, lokalt ansatte og udsendte nationale eksperter, og bevillinger, der er anmodet om i budgetforslaget, til andre personaletyper, med dertil svarende overslag omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede, som kan ansættes inden for rammerne af de bevillinger, der er anmodet om.

8)

I artikel 46, stk. 1, tilføjes følgende nr.:

»(6)

de samlede udgifter vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) opført under ét og samme kapitel i budgettet med overskriften FUSP og fordelt på specifikke artikler. Disse artikler omfatter FUSP's udgifter og indeholder specifikke budgetposter, der som minimum anfører de enkelte større missioner.«

9)

I artikel 50, stk. 1, tilføjes følgende punktummer:

»Der kan imidlertid aftales mere detaljerede ordninger med Kommissionen med henblik på at lette gennemførelsen af EU-delegationernes administrative bevillinger. Disse ordninger må ikke indeholde nogen form for undtagelse fra bestemmelserne i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.«

10)

I artikel 51 tilføjes følgende stykker:

»Kommissionen kan imidlertid uddelegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under sin egen budgetsektion til EU-delegationscheferne. Den underretter samtidig den højtstående repræsentant herom. Når EU-delegationscheferne fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation, anvender de Kommissionens budgetgennemførelsesbestemmelser og har samme pligter, forpligtelser og ansvar som alle andre, der ved subdelegation fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede.

Kommissionen kan trække denne delegation tilbage i overensstemmelse med dens egne regler.

Hvad angår stk. 2, træffer den højtstående repræsentant de nødvendige foranstaltninger til at lette samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene.«

11)

Artikel 53a affattes således:

»Artikel 53a

Når Kommissionen gennemfører budgettet centralt, udføres gennemførelsesopgaverne enten direkte af dens tjenestegrene eller af EU-delegationerne efter artikel 51, stk. 2, eller indirekte efter artikel 54-57.«

12)

I artikel 59 tilføjes følgende stykke:

»5.   Hvis EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 51, stk. 2, er de underlagt Kommissionen som den institution, der er ansvarlig for at definere, udøve, kontrollere og vurdere deres forpligtelser og beføjelser som anvisningsberettigede ved subdelegation. Kommissionen underretter samtidig den højtstående repræsentant herom.«

13)

I slutningen af artikel 60, stk. 7, andet afsnit, tilføjes følgende punktum:

»Årsberetningerne fra de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede stilles også til rådighed for budgetmyndigheden.«

14)

I afdeling 2 tilføjes følgende artikel:

»Artikel 60a

1.   Hvor EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 51, stk. 2, samarbejder de tæt med Kommissionen om korrekt anvendelse af midlerne, navnlig med henblik på at sikre de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, respekt for princippet for forsvarlig økonomisk forvaltning ved forvaltning af midlerne og effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

De træffer til det formål de nødvendige foranstaltninger for at forhindre dels enhver situation, som kan få konsekvenser for Kommissionens ansvar for gennemførelsen af det budget, de er pålagt ved subdelegation, dels enhver konflikt mellem prioriteter, der med en vis sandsynlighed kan få indflydelse på de finansielle forvaltningsopgaver, de varetager ved subdelegation.

Opstår der en situation eller en konflikt af en art som omhandlet i andet afsnit, underretter EU-delegationscheferne straks Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens ansvarlige generaldirektører herom. Disse generaldirektører træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

2.   EU-delegationschefer, der befinder sig i en situation som den, der er beskrevet i artikel 60, stk. 6, henviser spørgsmålet til den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, der er oprettet efter artikel 66, stk. 4. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller bestikkelse, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter delegationschefen de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

3.   EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 51, stk. 2, aflægger rapport til deres anvisningsberettigede, som er bemyndiget ved delegation, således at sidstnævnte kan indføje rapporterne i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 60, stk. 7. Rapporterne udarbejdet af EU-delegationscheferne skal indeholde oplysninger om dels effektiviteten af interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er etableret i deres delegation, dels forvaltningen af opgaver, de varetager ved subdelegation, samt den i artikel 66, stk. 3a, nævnte erklæring. Disse rapporter vedføjes årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som bilag og stilles til rådighed for budgetmyndigheden, i givet fald under hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter.

EU-delegationscheferne samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer i givet fald nødvendige supplerende oplysninger. I den forbindelse kan de blive anmodet om at deltage i møder i de relevante organer og bistå den ansvarlige ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede.

4.   EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 51, stk. 2, besvarer enhver anmodning fra den anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved delegation, på dennes egen foranledning eller, som led i dechargeproceduren, efter anmodning fra Europa-Parlamentet.

5.   Kommissionen sikrer, at subdelegering af beføjelser ikke er til skade for dechargeproceduren i henhold til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

15)

I artikel 61, stk. 1, tilføjes følgende afsnit af litra f):

»Ansvaret for regnskabsføreren for EU-Udenrigstjenesten er begrænset til budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som gennemføres af EU-Udenrigstjenesten. Kommissionens regnskabsfører bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved subdelegation forvaltes af EU-delegationscheferne.

Kommissionens regnskabsfører fungerer også som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, jf. bestemmelserne i artikel 186a.«

16)

I artikel 66 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende stykke tilføjes:

»3a.   I tilfælde af bemyndigelse af EU-delegationscheferne ved subdelegation har den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, ansvaret for fastlæggelse af de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der anvendes, og for deres effektivitet. EU-delegationscheferne har ansvaret for hensigtsmæssig tilrettelæggelse og anvendelse af disse systemer i overensstemmelse med instrukserne fra den ansvarsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, og for forvaltning af de af EU-delegationens midler og opgaver, der henhører under deres ansvar. Før deres tiltrædelse gennemfører de specifikke uddannelseskurser vedrørende de opgaver og beføjelser, som påhviler anvisningsberettigede, og vedrørende gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 50 i gennemførelsesbestemmelserne.

EU-delegationscheferne aflægger rapport om varetagelsen af deres ansvar som omhandlet i dette stykkes første afsnit, jf. artikel 60a, stk. 3.

Hvert år fremlægger EU-delegationscheferne for den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, erklæringen om de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er etableret i deres delegationer, og om forvaltningen af de opgaver, de varetager ved subdelegation, samt resultaterne heraf, med henblik på at den anvisningsberettigedes kan fastlægge sin egen erklæring, jf. artikel 60, stk. 7.«

b)

følgende stykke tilføjes:

»5.   Hvis EU-delegationscheferne fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 51, stk. 2, er den særlige instans til behandling af økonomiske uregelmæssigheder, der er oprettet af Kommissionen efter stk. 4 i nærværende artikel, kompetent i sager, der henvises til i sidstnævnte stykke.

Hvis instansen påviser systemrelaterede problemer, sender den en rapport med henstillinger til den højtstående repræsentant og til den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, hvis førstnævnte ikke er berørt, samt til den interne revisor.

Kommissionen kan på grundlag af instansens udtalelse anmode den højtstående repræsentant om i sin egenskab af ansættelsesmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at fastslå, om disciplinært eller økonomisk ansvar kan gøres gældende over for anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, hvis uregelmæssighederne vedrører beføjelser, som Kommissionen har overdraget dem ved subdelegation. I et sådant tilfælde træffer den højtstående repræsentant passende foranstaltninger i henhold til tjenestemandsvedtægten for at håndhæve afgørelser om disciplinære foranstaltninger og/eller kompensationsbetaling som anbefalet af Kommissionen.

Medlemsstaterne bistår i fuldt omfang Unionen ved håndhævelsen af ethvert ansvar, som måtte følge af artikel 22 i ansættelsesvilkårene for midlertidigt ansatte, for hvilke artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber finder anvendelse.«

17)

I artikel 85 tilføjes følgende stykker:

»Hvad angår intern revision af EU-Udenrigstjenesten, er EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 51, stk. 2, underlagt kontrolbeføjelserne for Kommissionens interne revisor med hensyn til den finansielle forvaltning, de varetager ved subdelegation.

Kommissionens interne revisor fungerer også som intern revisor for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, jf. bestemmelserne i artikel 186a.«

18)

Følgende artikel tilføjes:

»Artikel 147a

EU-Udenrigstjenesten er fuldt ud underlagt procedurerne i artikel 319 i EUF-traktaten og i artikel 145-147 i denne forordning. EU-Udenrigstjenesten samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer de nødvendige supplerende oplysninger, hvor det er relevant, herunder ved at deltage i møder med de relevante organer.«

19)

Artikel 163, første punktum, affattes således:

»De i dette afsnit omhandlede foranstaltninger kan gennemføres centralt af Kommissionen i henhold til artikel 53a ved delt forvaltning, decentralt af det eller de pågældende modtagertredjelande eller sammen med internationale organisationer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 53-57.«

20)

Artikel 165, første punktum, affattes således:

»Modtagertredjelandenes og de internationale organisationers gennemførelse af foranstaltningerne kontrolleres af Kommissionen og EU-delegationerne i henhold til artikel 51.«

21)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 186a

Artikel 61, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 85, tredje afsnit, vil blive taget op til revision i 2013, hvor der tages behørigt hensyn til de specifikke forhold, der gør sig gældende for EU-Udenrigstjenesten og især for EU-delegationerne, og i givet fald til behovet for en passende finansiel forvaltningskapacitet for EU-Udenrigstjenesten.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 24. november 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

O. CHASTEL

Formand


(1)  EUT C 145 af 3.6.2010, s. 4.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 20.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.11.2010.

(3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4)  EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.

(5)  Vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(6)  EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30