|
ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.308.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
53. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
|
|
2010/706/EU |
|
|
|
* |
||
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
|
||
|
|
|
DIREKTIVER |
|
|
|
* |
Kommissionens direktiv 2010/80/EU af 22. november 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF, for så vidt angår listen over forsvarsrelaterede produkter ( 1 ) |
|
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
|
2010/707/EU |
|
|
|
* |
Rådets afgørelse af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker |
|
|
|
|
2010/708/EU |
|
|
|
* |
||
|
|
|
2010/709/EU |
|
|
|
* |
Kommissionens afgørelse af 22. november 2010 om oprettelse af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn (meddelt under nummer K(2010) 7961) ( 1 ) |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 3. juni 2010
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lettelse af udstedelsen af visa
(2010/706/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 27. november 2008 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Georgien om en aftale mellem Den Europæiske Union og Georgien om lettelse af udstedelsen af visa (i det følgende benævnt »aftalen«). Forhandlingerne blev afsluttet med et positivt resultat, og aftalen blev paraferet den 25. november 2009. |
|
(2) |
Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (1); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
|
(3) |
Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (2); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(4) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. |
|
(5) |
Aftalen bør undertegnes med forbehold af dens indgåelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undertegnelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om lettelse af udstedelsen af visa (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne med forbehold af indgåelse af aftalen (3).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 3. juni 2010.
På Rådets vegne
A. PÉREZ RUBALCABA
Formand
(1) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
(2) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
(3) Teksterne til aftalen, protokollen og erklæringerne vil blive offentliggjort sammen med afgørelsen om indgåelse af aftalen.
FORORDNINGER
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1076/2010
af 22. november 2010
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2010.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
|
(1) |
(2) |
(3) |
|
En vare (såkaldt »common mode choke«), af størrelse ca. 3 × 3 × 2 cm (inkl. basispladen), som består af to spoler af isoleret kobbertråd snoet omkring en cirkelrund ferritkerne, i forholdet 1:1. En differentialstrøm (signalet) løber gennem spolerne i modsatte retninger og skaber lige store og modsatrettede magnetfelter, der udligner hinanden. Det indebærer, at varen fremstår med nulimpedans i forhold til differentialstrømmen, der passerer igennem uændret. En common mode strøm (interferens) løber gennem spolerne i samme retning og skaber lige store magnetfelter, der er i fase og forstærker hinanden. Det indebærer, at varen fremstår med høj impedans i forhold til common mode strømmen, der passerer igennem i svækket form. |
8504 50 95 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8504 , 8504 50 og 8504 50 95 . Tarifering under pos. 8504 31 som en transformator er udelukket, da varen, selv om den er udformet som en transformator, ikke kan omforme en vekselstrøm til en anden vekselstrøm. Den kan kun overføre vekselstrøm i forholdet 1:1 (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8504 ). Varen udgør i kraft af sin funktion en induktionsspole i pos. 8504 50 , da den anvendes til at begrænse eller forhindre common mode strøm (interferens), mens differentialstrøm (signal) ikke ændres. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8504 50 95 som en induktionsspole. |
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1077/2010
af 23. november 2010
om forbud mod fiskeri efter rødspætter i Skagerak fra fartøjer, der fører nederlandsk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 53/2010 af 14. januar 2010 om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2), fastsættes der kvoter for 2010. |
|
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2010 er opbrugt. |
|
(3) |
Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2010 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.
Artikel 2
Forbud
Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag. Navnlig er det forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2010.
På Kommissionens vegne For formanden
Lowri EVANS
Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri
BILAG
|
Nr. |
38/T&Q |
|
Medlemsstat |
Nederlandene |
|
Bestand |
PLE/03AN |
|
Art |
Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
|
Zone |
Skagerrak |
|
Dato |
18.9.2010 |
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1078/2010
af 23. november 2010
om forbud mod fiskeri efter rokker og glashvarre i II a og IV (EU-farvande) fra fartøjer, der fører tysk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 53/2010 af 14. januar 2010 om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2), fastsættes der kvoter for 2010. |
|
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2010 er opbrugt. |
|
(3) |
Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2010 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.
Artikel 2
Forbud
Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag. Navnlig er det forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2010.
På Kommissionens vegne For formanden
Fokion FOTIADIS
Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri
BILAG
|
Nr. |
10/T&Q |
|
Medlemsstat |
Tyskland |
|
Bestand |
SRX/2AC4-C |
|
Art |
Rokker (Rajidae) |
|
Zone |
EU-farvande i II a og IV |
|
Dato |
29.5.2010 |
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/9 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1079/2010
af 23. november 2010
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 24. november 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2010.
På Kommissionens vegne For formanden
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
AL |
48,4 |
|
EC |
92,0 |
|
|
IL |
95,1 |
|
|
MA |
70,3 |
|
|
MK |
57,4 |
|
|
ZZ |
72,6 |
|
|
0707 00 05 |
AL |
54,8 |
|
EG |
150,8 |
|
|
JO |
182,1 |
|
|
TR |
68,3 |
|
|
ZZ |
114,0 |
|
|
0709 90 70 |
MA |
68,2 |
|
TR |
104,9 |
|
|
ZZ |
86,6 |
|
|
0805 20 10 |
MA |
69,9 |
|
ZA |
141,4 |
|
|
ZZ |
105,7 |
|
|
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90 |
HR |
60,1 |
|
IL |
75,7 |
|
|
MA |
61,9 |
|
|
TR |
65,6 |
|
|
UY |
58,1 |
|
|
ZZ |
64,3 |
|
|
0805 50 10 |
AR |
51,5 |
|
CL |
79,2 |
|
|
MA |
68,0 |
|
|
TR |
63,7 |
|
|
UY |
57,1 |
|
|
ZA |
51,7 |
|
|
ZZ |
61,9 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
83,1 |
|
AU |
167,8 |
|
|
BR |
49,6 |
|
|
CA |
113,1 |
|
|
CL |
74,6 |
|
|
CN |
66,3 |
|
|
MK |
24,7 |
|
|
NZ |
99,3 |
|
|
US |
123,0 |
|
|
ZA |
104,4 |
|
|
ZZ |
90,6 |
|
|
0808 20 50 |
CL |
78,3 |
|
CN |
105,1 |
|
|
US |
160,9 |
|
|
ZZ |
114,8 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.
DIREKTIVER
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/11 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2010/80/EU
af 22. november 2010
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF, for så vidt angår listen over forsvarsrelaterede produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 13, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Direktiv 2009/43/EF omfatter alle de forsvarsrelaterede produkter, der svarer til dem, som er opført på EU's fælles liste over militært udstyr, der blev vedtaget af Rådet den 19. marts 2007. |
|
(2) |
Den 15. februar 2010 vedtog Rådet en ajourført fælles EU-liste over militært udstyr (2). |
|
(3) |
Det er derfor nødvendigt at ændre bilaget til direktiv 2009/43/EF med listen over forsvarsrelaterede produkter. |
|
(4) |
Af hensyn til sammenhængen bør medlemsstaterne gennemføre de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, fra samme dato som de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv 2009/43/EF. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det i artikel 14 i direktiv 2009/43/EF omhandlede udvalg — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilaget til direktiv 2009/43/EF erstattes af teksten i bilaget til dette direktiv.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.
Bestemmelserne anvendes fra den 30. juni 2012.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
BILAG
LISTE OVER FORSVARSRELATEREDE PRODUKTER
|
Note 1: |
Udtryk i »citationstegn« er definerede udtryk. Henviser til »Definitioner af udtryk« i bilaget til denne liste. |
|
Note 2: |
I nogle tilfælde opføres kemiske stoffer ved navn og CAS-nummer. Listen omfatter kemiske stoffer med samme konstitutionsformel (herunder hydrater) uanset navn eller CAS-nummer. CAS-numrene anføres for at gøre det lettere at identificere et bestemt kemisk stof eller en bestemt blanding uanset nomenklatur. CAS-numrene kan ikke anvendes som de eneste identifikatorer, fordi nogle former af de opførte kemiske stoffer har forskellige CAS-numre, og blandinger, der indeholder et kemisk stof, der er opført på listen, også kan have forskellige CAS-numre. |
ML1
Glatløbede våben med en kaliber på under 20 mm, andre våben og automatiske våben med en kaliber på 12,7 mm (0,50 tommer) eller herunder samt tilbehør som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
a. |
Rifler, karabiner, revolvere, pistoler, maskinpistoler og maskingeværer
|
|
b. |
Glatløbede våben som følger:
|
|
c. |
Våben til ammunition uden hylster |
|
d. |
Lyddæmpere, specielle affutager, clips, sigteanordninger og flammeskjulere til våben, der er nævnt i ML1.a., ML1.b. eller ML1.c
|
ML2
Glatløbede våben med en kaliber på 20 mm eller derover, andre våben eller andet forsvarsmateriel med en kaliber på over 12,7 mm (0,50 tommer), lavetter samt tilbehør som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
a. |
Kanoner, haubitser, skyts, morterer, antitankvåben, affyringsanordninger (launchers), militære flammekastere, rifler, rekylfri rifler, glatløbede våben og sløringsanordninger (signature reduction devices) hertil
|
|
b. |
Røg- og gaslavetter, pyrotekniske lavetter eller generatorer, der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse
|
|
c. |
Sigteanordninger til våben |
|
d. |
Monteringsanordninger, der er specielt designet til de våben, der er nævnt i ML2.a |
ML3
Ammunition og tempereringsanordninger som følger samt specielt designede komponenter hertil:
|
a. |
Ammunition til våben, der er nævnt i ML1, ML2 eller ML12 |
|
b. |
Tempereringsanordninger, der er specielt designet til ammunition, der er nævnt i ML3.a
|
ML4
Bomber, torpedoer, raketter, missiler, andre eksplosive anordninger og sprængladninger samt tilhørende udstyr og tilbehør som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
NB 1: |
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11. |
|
NB 2: |
Vedrørende systemer i fly til beskyttelse mod missiler (AMPS) se ML4.c. |
|
a. |
Bomber, torpedoer, granater, røggeneratorer, raketter, miner, missiler, dybdebomber, sprænganordninger og sprængudstyr, »pyrotekniske« anordninger, hylstre og simulatorer (dvs. udstyr, der simulerer disse genstande) specielt designet til militær anvendelse
|
|
b. |
Udstyr, der er:
|
|
c. |
Systemer i fly til beskyttelse mod missiler (AMPS)
|
ML5
Ildkontrol og tilhørende alarm- og varslingsudstyr samt tilhørende systemer, prøve- og indstillingsudstyr og udstyr til modforanstaltninger som følger, der er specielt designet til militær anvendelse, og specielt designede komponenter og tilbehør hertil:
|
a. |
Sigteanordninger til våben, bombecomputere, kanonopstillingsudstyr og våbenkontrolsystemer |
|
b. |
Måludpegnings-, designations-, afstandsmålings-, overvågnings- eller sporingssystemer, detekterings-, datafusions-, rekognoscerings- eller identifikationsudstyr samt sensorintegrationsudstyr |
|
c. |
Udstyr til modforanstaltninger til genstande, der er nævnt i ML5.a eller ML5.b
|
|
d. |
Feltprøve- og indstillingsudstyr, der er specielt designet til genstande, der er nævnt i ML5.a, ML5.b eller ML5.c |
ML6
Landkøretøjer og komponenter som følger:
|
NB: |
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11. |
|
a. |
Landkøretøjer og komponenter hertil, der specielt er designet eller modificeret til militær anvendelse. Teknisk note Med henblik på ML6.a er påhængsvogne omfattet af betegnelsen landkøretøjer. |
|
b. |
Køretøjer med træk på alle hjul, der kan anvendes i terræn, og som er fremstillet eller udstyret med materialer til ballistisk beskyttelse svarende til niveau III (NIJ 0108.01 af september 1985 eller tilsvarende nationale standarder) eller derover. |
|
NB: |
Se også ML13.a |
|
Note 1: |
ML6.a omfatter følgende:
|
|
Note 2: |
Ændring af et landkøretøj til militær anvendelse, der er nævnt i ML6.a, medfører en strukturel, elektrisk eller mekanisk ændring, som omfatter en eller flere komponenter, der er specielt designet til militær anvendelse. Disse komponenter omfatter følgende:
|
|
Note 3: |
ML6 omfatter ikke civile køretøjer eller lastvogne, der er armerede eller forsynet med ballistisk beskyttelse, og som er designet eller modificeret til transport af penge eller værdigenstande. |
ML7
Kemiske eller biologiske toksiske midler (agents), »kemikalier til oprørskontrol«, radioaktivt materiale, tilhørende udstyr, komponenter og materialer som følger:
|
a. |
Biologiske midler (agents) og radioaktivt materiale, der er »modificeret til krigsbrug« for at forvolde tab blandt mennesker og dyr, beskadige udstyr eller volde skade på afgrøder eller miljø |
|
b. |
Kemiske kampmidler, herunder:
|
|
c. |
Binære prækursorer og nøgleprækursorer til kemiske kampmidler som følger:
|
|
d. |
»Kemikalier til oprørskontrol«, kemiske aktivstoffer og blandinger heraf, herunder:
|
|
e. |
Udstyr, der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, designet eller modificeret til spredning af følgende materialer eller midler og specielt designede komponenter hertil:
|
|
f. |
Beskyttelses- og dekontamineringsudstyr, der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, komponenter og kemiske blandinger som følger:
|
|
g. |
Udstyr, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, designet eller modificeret til detektering eller identificering af materialer, der er nævnt i ML7.a, ML7.b eller ML7.d, samt specielt designede komponenter hertil
|
|
h. |
»Biopolymerer«, der er specielt designet eller oparbejdet til detektering eller identificering af kemiske kampmidler, der er nævnt i ML7.b, samt specifikke cellekulturer, der bruges til at fremstille dem |
|
i. |
»Biokatalysatorer« til dekontaminering eller nedbrydning af kemiske kampmidler samt biologiske systemer hertil som følger:
|
|
Note 1: |
ML7.b og ML7.d omfatter ikke følgende:
|
|
Note 2: |
De cellekulturer og biologiske systemer, der er nævnt i ML7.h og ML7.i.2, er udtømmende, og disse underpunkter omfatter ikke celler eller biologiske systemer til civile formål, som f.eks. landbrugsformål, farmaceutiske, medicinske og veterinære formål, miljø- og affaldshåndteringsformål eller i fødevareindustrien. |
ML8
»Energimaterialer« samt beslægtede stoffer som følger:
|
NB 1: |
Se også 1C011 på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. |
|
NB 2: |
Vedrørende sprængladninger og eksplosive anordninger se ML4 og 1A008 i EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. |
Tekniske noter
|
1. |
Med henblik på ML8 forstås der ved blanding en sammensætning af to eller flere stoffer, hvoraf mindst et stof er opført under underpunkterne i ML8. |
|
2. |
Ethvert stof, der er opført under underpunkterne i ML8, er omfattet af denne liste, også hvis det anvendes til et andet formål end det anførte. (f.eks. anvendes TAGN hovedsagelig som sprængstof, men kan også anvendes som brændstof eller som iltningsmiddel). |
|
a. |
»Sprængstoffer« som følger og blandinger heraf:
|
|
b. |
»Drivmidler« som følger:
|
|
c. |
»Pyrotekniske stoffer«, brændstoffer og beslægtede stoffer som følger samt blandinger heraf:
|
|
d. |
Iltningsmidler som følger og blandinger heraf:
|
|
e. |
Bindemidler, blødgørere, monomerer og polymerer som følger:
|
|
f. |
»Tilsætningsstoffer« som følger:
|
|
g. |
»Prækursorer« som følger:
|
|
Note 5: |
Ikke anvendt siden 2009. |
|
Note 6: |
ML8 omfatter ikke følgende stoffer, hvis de ikke indgår i forbindelser eller blandinger med »energimaterialer«, der er nævnt i ML8.a, eller pulveriserede metaller, der er nævnt i ML8.c:
|
ML9
Krigsskibe (overflade- eller undervandsfartøjer), særligt udstyr til skibe, tilbehør, komponenter og andre overfladefartøjer som følger:
|
NB: |
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11. |
|
a. |
Fartøjer og komponenter som følger:
|
|
b. |
Motorer og fremdriftssystemer som følger, der er specielt designet til militær anvendelse, og komponenter hertil, der er specielt designet til militær anvendelse:
|
|
c. |
Undervandsdetektionsudstyr, der er specielt designet til militær anvendelse, styreanordninger hertil og komponenter hertil, der er specielt designet til militær anvendelse |
|
d. |
Antiubåds- og antitorpedonet, der er specielt designet til militæranvendelse |
|
e. |
Har ikke været anvendt siden 2003 |
|
f. |
Skibsskrogspenetratorer og konnektorer, der er specielt designet til militær anvendelse, og som muliggør forbindelse med udstyr uden for et skib, og komponenter hertil, der er specielt designet til militær anvendelse
|
|
g. |
Lydløse lejer med udstyr af følgende typer, komponenter hertil og udstyr, der indeholder sådanne lejer, der er specielt designet til militær anvendelse:
|
ML10
»Fly«, »lettere end luft-fartøjer«, ubemandede luftfartøjer, flymotorer og udstyr til »fly« samt tilhørende udstyr og komponenter, der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, som følger:
|
NB: |
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11. |
|
a. |
Kamp »fly« og specielt designede komponenter hertil |
|
b. |
Andre »fly« og »lettere end luft-fartøjer«, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, herunder militær rekognoscering, angreb, militær uddannelse, transport og nedkastning af tropper eller militært udstyr fra fly, logistisk støtte og specielt designede komponenter hertil |
|
c. |
Ubemandede luftfartøjer og tilhørende udstyr, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
|
d. |
Flymotorer, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, og specielt designede komponenter hertil |
|
e. |
Luftbåret udstyr, herunder luftbåret brændstofpåfyldningsudstyr, der er specielt designet til anvendelse i forbindelse med de »fly«, der er nævnt i ML10.a og ML10.b, eller flymotorer, der er nævnt i ML10.d, og specielt designede komponenter hertil |
|
f. |
Tankvogne til tryktankning, herunder udstyr til tryktankning, udstyr, som er specielt designet til at muliggøre operationer i afgrænsede områder, og jordbaseret udstyr, som er specielt udviklet til »fly«, der er nævnt i ML10.a og ML10.b, eller til flymotorer, der er nævnt i ML10.d |
|
g. |
Militære styrthjelme og beskyttelsesmasker samt specielt designede komponenter hertil, tryksat åndedrætsudstyr og partielle trykdragter beregnet til anvendelse i »fly«, anti-G dragter, konvertere til flydende oxygen, der anvendes til »fly« eller missiler, og katapulter og patronstartere til evakuering af personel fra »fly« |
|
h. |
Faldskærme, drageglidere og beslægtet udstyr som følger samt specielt designede komponenter hertil:
|
|
i. |
Automatiske styresystemer til laster, som kastes ned med faldskærm, udstyr, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse i forbindelse med kontrollerede åbningsudspring ved enhver højde, herunder iltanlæg |
|
Note 1: |
ML10.b omfatter ikke »fly« eller varianter af disse »fly«, der er specielt designet til militær anvendelse, og som alle er af følgende type:
|
|
Note 2: |
ML10.d omfatter ikke:
|
|
Note 3: |
ML10.b og ML10.d omfatter for så vidt angår specielt designede komponenter og beslægtet udstyr til ikke-militære »fly« eller flymotorer, som er modificeret til militær anvendelse, kun militære komponenter og militært beslægtet udstyr, som er nødvendige for modifikationen til militær anvendelse. |
ML11
Elektronisk udstyr, der ikke er nævnt i andre punkter på EU's fælles liste over militært udstyr, som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
a. |
Elektronisk udstyr, som er specielt designet til militær anvendelse
|
|
b. |
Støjsenderudstyr til globale satellitnavigationssystemer (GNSS). |
ML12
Våbensystemer med høj kinetisk energi og tilhørende udstyr som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
a. |
Våbensystemer med høj kinetisk energi, der er specielt designet til at ødelægge et mål eller afbryde et angreb fra et sådant |
|
b. |
Specielt designede test- og evalueringsfaciliteter og testmodeller, herunder diagnoseinstrumenter og diagnosemål, med henblik på dynamisk afprøvning af projektiler og systemer med kinetisk energi |
|
NB: |
Vedrørende våbensystemer, der benytter underkaliberammunition eller udelukkende kemisk fremdrift samt ammunition hertil se ML1-ML4. |
|
Note 1: |
ML12 omfatter følgende udstyr, når det er specielt designet til våbensystemer med kinetisk energi:
|
|
Note 2: |
ML12 omfatter våbensystemer, som benytter en af følgende fremdriftsmetoder:
|
ML13
Panser- eller beskyttelsesudstyr samt konstruktioner og komponenter som følger:
|
a. |
Panserplader, der er:
|
|
b. |
Konstruktioner af metalliske eller ikke-metalliske materialer eller kombinationer heraf, der er specielt designet til ballistisk beskyttelse af militære systemer, og specielt designede komponenter hertil |
|
c. |
Hjelme, der er fremstillet efter militære standarder eller specifikationer eller tilsvarende nationale standarder, og specielt designede komponenter hertil, dvs. hjelmskal, polstring og komfortpuder |
|
d. |
Armerede beskyttelsesdragter og beskyttelsesbeklædning, der er fremstillet efter militære standarder eller specifikationer, og specielt designede komponenter hertil. |
|
Note 1: |
ML13.b omfatter materialer, der er specielt designet til at danne et eksplosionsreaktivt panser eller til bygning af militære beskyttelsesrum. |
|
Note 2: |
ML13.c omfatter ikke konventionelle stålhjelme, der ikke er designet eller modificeret til påsætning af nogen form for tilbehør, og som heller ikke er udstyret hermed. |
|
Note 3: |
ML13.c og d omfatter ikke hjelme, armerede beskyttelsesdragter og beskyttelsesbeklædning, når de ledsager brugerne med henblik på personlig beskyttelse. |
|
Note 4: |
De eneste hjelme, der er specielt designet til ammunitionsrydningspersonel, og som er nævnt i ML 13, er hjelme, der er specielt designet til militær anvendelse. |
|
NB 1: |
Se også 1A005 på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. |
|
NB 2: |
Vedrørende »fiber- og trådmaterialer«, der benyttes til fremstilling af armerede beskyttelsesdragter og hjelme se 1C010 på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. |
ML14
»Specialudstyr til militær træning« eller til simulering af militære scenarier, simulatorer, der er specielt designet til oplæring i brugen af skydevåben eller våben, der er nævnt i ML1 eller ML2, samt specielt designede komponenter og tilbehør hertil:
Teknisk note
Udtrykket »specialudstyr til militær træning« omfatter militære udgaver af angrebssimulatorer, operationelt flyvetræningsudstyr, radarmålssimulatorer, radarmålsgeneratorer, udstyr til træning i artilleriskydning, simulatorer til antiubådskrigsførelse, flyvesimulatorer (herunder centrifuger til træning af piloter og astronauter), udstyr til træning i radarbetjening, instrumentflyvningstrænere, navigationstræningsudstyr, øvelsesudstyr til missilaffyring, målsøgningsudstyr, droner, våbenøvelsesudstyr, udstyr til øvelser med ubemandede »fly«, mobile øvelsesenheder og udstyr til træning i landmilitære operationer.
|
Note 1: |
ML14 omfatter systemer til billedfremstilling og interaktive miljøsystemer for simulatorer, når de er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse. |
|
Note 2: |
ML14 omfatter ikke udstyr, der er specielt designet til oplæring i brugen af jagt- eller sportsvåben. |
ML15
Billedudstyr eller udstyr til modforanstaltninger som følger, der er specielt designet til militær anvendelse, og specielt designede komponenter og tilbehør hertil:
|
a. |
Optagere og udstyr til billedforarbejdning |
|
b. |
Kameraer, fotografisk udstyr og filmfremkaldelsesudstyr |
|
c. |
Billedforstærkningsudstyr |
|
d. |
Infrarødt eller termisk observationsudstyr |
|
e. |
Billeddannende radarsensorudstyr |
|
f. |
Udstyr til modforanstaltninger (ECM) eller forholdsregler mod fjendtlig anvendelse af modforanstaltninger (ECCM) designet til det udstyr, der er nævnt i ML15.a-ML15.e.
|
ML16
Smedede, støbte eller andre ufærdige produkter, hvis anvendelse i et produkt, der er nævnt, kan påvises ved materialets sammensætning, form eller funktion, og som er specielt designet til produkter, der er nævnt i ML1-ML4, ML6, ML9, ML10, ML12 eller ML19.
ML17
Diverse udstyr, materialer og »arkiver« som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
a. |
Autonome apparater til dykning og undervandssvømning som følger:
|
|
b. |
Byggemateriel, der er specielt designet til militær anvendelse |
|
c. |
Beslag, belægninger og behandlinger, der har til formål at fjerne materiellets signatur, og som er specielt designet til militær anvendelse |
|
d. |
Feltmæssigt ingeniørmateriel, som er specielt designet til anvendelse i kampzoner |
|
e. |
»Robotter«, »robot« styremekanismer og »robot«»effektorer«, der er:
|
|
f. |
»Arkiver« (parametriske tekniske databaser), der er specielt designet til militær anvendelse med udstyr, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr |
|
g. |
Kernekraftproduktionsudstyr eller fremdriftsudstyr, herunder »atomreaktorer«, der er specielt designet til militær anvendelse, og komponenter hertil, som er specielt designet eller »modificeret« til militær anvendelse |
|
h. |
Udstyr og materiale, der er belagt eller behandlet med henblik på at fjerne materialets signatur, og som er specielt designet til militær anvendelse, bortset fra udstyr og materiale, der er nævnt andre steder i EU's fælles liste over militært udstyr |
|
i. |
Simulatorer, der er specielt designet til militære »atomreaktorer« |
|
j. |
Mobile reparationsværksteder, der er specielt designet eller »modificeret« til vedligeholdelse af militært udstyr |
|
k. |
Feltgeneratorer, der er specielt designet eller »modificeret« til militær anvendelse |
|
l. |
Beholdere, der er specielt designet eller »modificeret« til militær anvendelse |
|
m. |
Færger bortset fra færger, der er nævnt andre steder i EU's fælles liste over militært udstyr, broer og pontoner, der er specielt designet til militær anvendelse |
|
n. |
Testmodeller, der er specielt designet til »udvikling« af genstande, der er nævnt i ML4, ML6, ML9 eller ML10 |
|
o. |
Laserbeskyttelsesudstyr (f.eks. øjen- og sensorbeskyttelse), der er specielt designet til militær anvendelse |
|
p. |
»Brændstofceller«, der ikke er nævnt andre steder i EU's liste over militært udstyr, og som er specielt designet eller »modificeret« til militær anvendelse. |
Tekniske noter
|
1. |
Med henblik på ML17 forstås der ved »arkiv« (parametrisk teknisk database) en samling tekniske oplysninger af militær karakter, hvis udnyttelse kan forbedre militært udstyrs eller militære systemers ydeevne. |
|
2. |
Med henblik på ML17 forstås der ved »modificeret« enhver strukturel, elektrisk, mekanisk eller anden form for ændring, der giver en ikke-militær genstand militær kapacitet svarende til en genstand, der er specielt designet til militær anvendelse. |
ML18
Produktionsudstyr og komponenter som følger:
|
a. |
Specielt designet eller modificeret »produktion« sudstyr til »produktion« af produkter, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr, og specielt designede komponenter hertil |
|
b. |
Specielt designede miljøtestanlæg og specielt designet udstyr hertil til certificering, godkendelse eller prøvning af produkter, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr |
Teknisk note
Med henblik på ML18 omfatter udtrykket »produktion« design, undersøgelse, fabrikation, afprøvning og kontrol.
|
Note: |
ML18.a og ML18.b omfatter følgende udstyr:
|
ML19
Dirigerede energivåbensystemer, tilhørende udstyr, udstyr til modforanstaltninger og testmodeller som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
a. |
»Laser« systemer, der er specielt designet til at ødelægge et mål eller afbryde et angreb fra et sådant |
|
b. |
Partikelstrålesystemer, der kan ødelægge et mål eller afbryde et angreb fra et sådant |
|
c. |
HF-systemer med høj effekt, der kan ødelægge et mål eller afbryde et angreb fra et sådant |
|
d. |
Udstyr specielt designet til at spore, identificere eller yde forsvar mod systemer, der er nævnt i ML19.a - ML19.c |
|
e. |
Fysiske testmodeller vedrørende systemer, udstyr og komponenter, der er nævnt i ML19 |
|
f. |
»Laser« systemer med kontinuert bølge- eller impulseffekt, der er specifikt designet til at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne, dvs. det blotte øje eller øjne med korrigerende synshjælpemidler |
|
Note 1: |
Dirigerede energivåbensystemer, der er nævnt i ML19, omfatter systemer, hvis kapacitet er afledt af den kontrollerede anvendelse af:
|
|
Note 2: |
ML19 omfatter følgende, når det er specielt designet til dirigerede energivåbensystemer:
|
ML20
Kryogenisk og »superledende« udstyr som følger samt specielt designede komponenter og tilbehør hertil:
|
a. |
Udstyr specielt designet eller konfigureret til montering i et køretøj/fartøj til militær anvendelse på landjorden, til søs, i luften eller i rummet, og som kan fungere i bevægelse og frembringe eller opretholde temperaturer under 103 K (– 170 °C)
|
|
b. |
»Superledende« elektrisk udstyr (roterende maskiner og transformatorer) specielt designet eller konfigureret til montering i et køretøj/fartøj til militær anvendelse på landjorden, til søs, i luften eller i rummet, og som kan fungere i bevægelse.
|
ML21
»Software« som følger:
|
a. |
»Software« specielt designet eller modificeret til »udvikling«, »produktion« eller »brug« af udstyr, materialer eller »software«, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr |
|
b. |
Speciel »software« bortset fra den, der er nævnt i ML21.a, som følger:
|
|
c. |
»Software«, der ikke er nævnt i ML21.a eller b, og som er specielt designet eller modificeret til at gøre det muligt for udstyr, der ikke er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr, at udøve de samme militære funktioner som udstyr, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr. |
ML22
»Teknologi« som følger:
|
a. |
»Teknologi« bortset fra den, der er nævnt i ML22.b, som er »krævet« til »udvikling«, »produktion« eller »brug« af genstande, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr |
|
b. |
»Teknologi« som følger:
|
|
Note 1: |
»Teknologi«, som er »krævet« til »udvikling«, »produktion« eller »brug« af genstande, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr, forbliver under kontrol, også når den kan anvendes på en genstand, der ikke nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr. |
|
Note 2: |
ML22 omfatter ikke følgende:
|
DEFINITIONER AF UDTRYK, DER ANVENDES I DENNE LISTE
Nedenfor følger i alfabetisk orden definitioner af de udtryk, der anvendes i denne liste.
|
Note 1: |
Definitionerne gælder for hele listen. Henvisningerne er kun vejledende og påvirker ikke den universelle anvendelse af de definerede udtryk gennem hele listen. |
|
Note 2: |
Ord og udtryk på listen over definitioner har kun den definerede betydning, hvor dette er angivet ved »dobbelte anførselstegn«. Definitioner af udtryk i »enkelte anførselstegn« findes i tekniske noter til de relevante genstande. I andre tilfælde har ord og udtryk deres normalt accepterede betydning (som defineret i ordbøger). |
ML17 »Atomreaktor«
Omfatter hvad der direkte er knyttet til reaktortanken, det udstyr, der styrer effektniveauet i kernen, og de komponenter, der normalt indeholder eller kommer i direkte berøring med eller styrer reaktorkernens primære kølemiddel.
ML11 »Automatiske kommando- og kontrolsystemer«
Elektroniske systemer, hvorigennem der indgår, behandles og fremsendes oplysninger, som er vigtige for den operative effektivitet af gruppen, den overordnede formation, den taktiske formation, enheden, skibet, underenheden eller våben under kommando. Dette sker ved hjælp af en computer og andet specialiseret hardware, der er designet til at støtte en militær kommando- og kontrolorganisations funktioner. De vigtigste funktioner i et automatisk kommando- og kontrolsystem er: en effektiv automatisk indsamling, samling, lagring og behandling af oplysninger; visning af den pågældende situation og de omstændigheder, der indvirker på forberedelsen og gennemførelsen af kampoperationer; operative og taktiske beregninger for fordelingen af ressourcer mellem kampgrupper eller elementer i den operative kampplan eller kampdeployeringen i overensstemmelse med den pågældende opgave eller operationsfase; forberedelse af data til vurdering af den pågældende situation og beslutningstagning på et hvilket som helst tidspunkt under en operation eller kamp; computersimulering af operationer.
ML15 »Billedforstærkerrør af 1. generation«
Elektrostatisk fokuserede billedrør, der anvender fiberoptik til input og output eller glasforplader, multialkali-fotokatoder (S-20 eller S-25), men ikke mikrokanalplader til billedforstærkning.
ML7, 22 »Biokatalysatorer«
Enzymer til specifikke kemiske eller biokemiske reaktioner eller andre biologiske forbindelser, som binder til og fremskynder nedbrydningen af CW-agenser.
Teknisk note
»Enzymer« er »biokatalysatorer« til specifikke kemiske eller biokemiske reaktioner.
ML7, 22 »Biopolymerer«
Følgende biologiske makromolekyler:
|
a. |
Enzymer til specifikke kemiske eller biokemiske reaktioner |
|
b. |
Monoklonale, polyklonale eller antiidiotypiske antistoffer |
|
c. |
Specielt designede eller oparbejdede receptorer. |
Tekniske noter
|
1. |
»Antiidiotypiske antistoffer« er antistoffer, som binder til de specifikke antigene bindesteder på andre antistoffer. |
|
2. |
»Monoklonale antistoffer« er proteiner, som binder til et antigent sted, og som produceres af en enkelt klon af celler. |
|
3. |
»Polyklonale antistoffer« er en blanding af proteiner, som binder til det specifikke antigen, og som produceres af mere end en klon af celler. |
|
4. |
»Receptorer« er biologiske makromolekylære strukturer, som kan binde ligander, hvilket påvirker de fysiologiske funktioner. |
ML21, 22 »Brug«
Drift, installation (herunder installation på brugsstedet), vedligeholdelse (eftersyn), reparation, hovedreparation og renovering.
ML 17 »Brændstofcelle«
En elektrokemisk anordning, der konverterer kemisk energi direkte til jævnstrømselektricitet ved forbrug af brændstof fra en ekstern kilde.
ML10 »Civile fly«
De »fly«, som er opført med typeangivelse i lister over fly med godkendt luftdygtighed, som er offentliggjort af de civile luftfartsmyndigheder, til at flyve på kommercielle civile nationale eller internationale ruter eller til lovlig civil, privat eller forretningsmæssig brug.
ML8 »Drivmidler«
Stoffer eller blandinger, som reagerer kemisk for at producere store mængder af varme gasarter i kontrolleret omfang med henblik på at udføre mekanisk arbejde.
ML17 »Effektorer«
Gribere, aktive værktøjsenheder og ethvert andet værktøj, der er anbragt på montagepladen på enden af robottens manipulatorarm.
Teknisk note
»Aktiv værktøjsenhed« er en indretning til at anvende bevægelseskraft, procesenergi eller føleevne på arbejdsemnet.
ML7 »Ekspressionsvektorer«
Bærestoffer (f.eks. plasmid eller virus), der anvendes til at indføre genetisk materiale i værtsceller.
ML4, 8 »Energimaterialer«
Stoffer eller blandinger, som reagerer kemisk for at frigive den energi, der er nødvendig for deres påtænkte anvendelse. »Sprængstoffer«, »pyrotekniske stoffer« og »drivmidler« er underklasser af energimaterialer.
ML13 »Fiber- og trådmaterialer«
Omfatter:
|
a. |
Kontinuerlige monofilamenter. |
|
b. |
Kontinuerlige garner og forgarner. |
|
c. |
Tape, væv, måtter med tilfældig fiberorientering og flettede bånd. |
|
d. |
Skårne fibre, stabelfibre og sammenhængende fibertæpper. |
|
e. |
Whiskers, enten monokrystallinske eller polykristallinske, af enhver længde. |
|
f. |
Aromatisk polyamidmasse. |
ML8, ML9 og ML10 »Fly«
Et luftfartøj med faste vinger, drejelige vinger, roterende vinger (helikopter), kipbar rotor eller kipbar vinge.
ML22 »Fri, offentlig anvendelse«
»Teknologi« eller »software«, som er stillet til disposition uden begrænsninger for den videre udbredelse heraf.
|
Note: |
Begrænsninger i ophavsret undtager ikke »teknologi« eller »software« fra at være »til fri offentlig anvendelse« . |
ML7 »Kemikalier til oprørskontrol«
Stoffer, som — under de forventede anvendelsesbetingelser med henblik på oprørskontrol — hos mennesker hurtigt fremkalder sensorisk irritation eller invaliderende fysiske virkninger, som forsvinder kort tid efter eksponeringens ophør. (Tåregas er et af flere »kemikalier til oprørskontrol«)
ML22 »Krævet«
I forbindelse med »teknologi« bruges udtrykket kun om den del af »teknologien«, der især er ansvarlig for opnåelse eller overskridelse af de kontrolpålagte ydelsesniveauer, egenskaber eller funktioner. »Krævet« »teknologi« kan være fælles for forskellige produkter.
ML5, 19 »Laser«
En samling komponenter, der frembringer både rumligt og tidsligt kohærent lys, der forstærkes ved stimuleret stråling.
ML10 »Lettere end luft-fartøjer«
Balloner og luftskibe, der kræver varm luft eller gasarter, der er lettere end luften, f.eks. helium eller brint, for at kunne lette.
ML7 »Modificeret til krigsbrug«
Enhver ændring eller udvælgelse (som f.eks. ændring af renhed, holdbarhedstid, virulens, spredningsegenskaber eller modstandskraft over for UV-stråling), der har til formål at øge effektiviteten med henblik på at dræbe mennesker eller dyr, ødelægge udstyr eller skade afgrøder eller miljøet.
ML21, 22 »Produktion«
Alle produktionsstadier som f.eks.: produktionsforberedelse, fremstilling, integrering, samling (montage), inspektion, afprøvning og kvalitetssikring.
ML8 »Prækursorer«
Særlige kemikalier, der anvendes ved fremstilling af sprængstoffer.
ML4, 8 »Pyrotekniske stoffer/Pyroteknisk«
Blandinger af faste eller flydende brændstoffer og oxydanter, som ved antændelse undergår en kontrolleret energetisk kemisk reaktion for at skabe en specifik forsinkelse eller specifikke mængder af varme, støj, røg, synligt lys eller infrarød stråling. Pyroforiske stoffer er en underklasse af pyrotekniske stoffer, som ikke indeholder oxydanter, men som antændes spontant ved kontakt med luften.
ML17 »Robot«
En manipuleringsmekanisme, som kan være af banestyrings- eller punktstyringstypen, som eventuelt bruger følere, og som har alle følgende egenskaber:
|
a. |
Er multifunktionel |
|
b. |
Er i stand til at placere eller orientere materialer, dele, værktøjer eller specielle komponenter med variable bevægelser i tredimensionelt rum |
|
c. |
Omfatter tre eller flere servoindretninger med åben eller lukket sløjfe, som kan omfatte trinmotorer, og |
|
d. |
Har brugertilgængelig programmerbarhed ved hjælp af lære/play-back-metoden eller ved hjælp af en elektronisk computer, der kan være en programmerbar logikcontroller, dvs. uden mekanisk mellemkomst. |
|
Note: |
Ovenstående definition omfatter ikke følgende indretninger:
|
ML19 »Rumkvalificeret«
Produkter, der er designet, fremstillet og prøvet med det formål at overholde de specielle elektriske, mekaniske eller omgivelsesmæssige krav ved opsendelse og placering af satellitter eller fartøjer til store højder, der opererer i en højde af 100 km eller derover.
ML21 »Software«
Samling af et eller flere »programmer« eller »mikroprogrammer«, der er lejret i et konkret udtryksmedie.
ML8, 18 »Sprængstoffer«
Faste, flydende eller gasformige stoffer eller blandinger af stoffer, der anvendt som primærladninger, boosterladninger eller hovedladninger i sprænghoveder, sprænganordninger og andre anordninger, er nødvendige for at fremkalde en detonation.
ML18, 20 »Superledende«
Materialer (dvs. metaller, legeringer eller forbindelser), der kan tabe al elektrisk modstand (dvs. som kan opnå uendelig elektrisk ledeevne og føre meget store elektriske strømme uden Joule-opvarmning).
Teknisk note
Et materiales »superledende« tilstand karakteriseres individuelt af en »kritisk temperatur«, et kritisk magnetfelt, som er en funktion af temperaturen, og en kritisk strømtæthed, som imidlertid er en funktion af både magnetfelt og temperatur.
ML22 »Teknologi«
Konkret information, der er nødvendig til »udvikling«, »produktion« eller »brug« af et produkt. Informationen har form af »tekniske data« eller »teknisk assistance«.
Tekniske noter
|
1. |
»Tekniske data« kan have form af tegninger, planer, diagrammer, modeller, formler, tabeller, konstruktionsplaner og specifikationer, manualer og instruktioner skrevet eller lagret på andre medier eller apparater som f.eks. disketter, bånd eller rom. |
|
2. |
»Teknisk assistance« kan have forskellige former, som f.eks. instruktion, færdigheder, uddannelse, praktisk erfaring og konsulenttjeneste. »Teknisk assistance« kan omfatte overførsel af »tekniske data« . |
ML8 »Tilsætningsstoffer«
Stoffer, der anvendes i sprængstofformuleringer, til forbedring af deres egenskaber.
ML21, 22 »Udvikling«
Vedrørende alle faser inden for masseproduktion, f.eks. design, designresearch, designanalyser, designprincipper, samling og afprøvning af prototyper, forsøgsproduktionsplaner, designdata, omsætning af designdata i produkt, formdesign, integrationsdesign, layout.
ML22 »Videnskabelig grundforskning«
Eksperimentelt eller teoretisk arbejde, der i hovedsagen udføres for at skaffe ny viden om de grundlæggende principper for fænomener eller observerbare kendsgerninger, og som ikke primært er rettet mod et konkret, praktisk mål.
AFGØRELSER
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/46 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 21. oktober 2010
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
(2010/707/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 148, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),
under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (4), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det fastslås i artikel 145 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at medlemsstaterne og Unionen skal arbejde på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke så vel som arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Under hensyn til national praksis for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar betragter medlemsstaterne beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres indsats i den henseende i Rådet i overensstemmelse med artikel 148 i TEUF. |
|
(2) |
Artikel 3, stk. 3, i TEU fastslår, at Unionen skal tilstræbe fuld beskæftigelse og bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling, fremme social retfærdighed og beskyttelse og foreskriver Unionens initiativ til samordning af medlemsstaternes sociale politikker. Det foreskrives i artikel 8 i TEUF, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Ifølge artikel 9 i samme traktat skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse. |
|
(3) |
TEUF foreskriver, at Rådet skal vedtage beskæftigelsesretningslinjer og overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som skal være retningsgivende for medlemsstaternes politikker. |
|
(4) |
Lissabonstrategien, der blev iværksat i 2000, var baseret på en erkendelse af, at Unionen havde behov for at øge sin beskæftigelse, produktivitet og konkurrenceevne og samtidig styrke den sociale samhørighed i betragtning af den globale konkurrence, teknologiske ændringer, miljømæssige udfordringer og en aldrende befolkning. Lissabonstrategien blev relanceret i 2005 efter en midtvejsrapport, som førte til større fokus på vækst og flere og bedre job. |
|
(5) |
Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse bidrog til at skabe konsensus om det overordnede mål for Unionens politikker på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område. Inden for rammerne af denne strategi blev overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjer vedtaget ved Rådets beslutning 2005/600/EF (5), som blev revideret ved Rådets beslutning 2008/618/EF (6). De 24 retningslinjer udgjorde grundlaget for de nationale reformprogrammer, der fastlagde de vigtigste makroøkonomiske, mikroøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede prioriteter for Unionen generelt. Erfaringen viser imidlertid, at retningslinjerne ikke fastsatte tilstrækkelig klare prioriteter, og at forbindelsen mellem dem kunne have været stærkere. Det begrænsede deres virkning på den nationale politikformulering. |
|
(6) |
Den finansielle og økonomiske krise, der startede i 2008, førte til et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser og potentielt output og har ført til en dramatisk forværring af de offentlige finanser. Den europæiske økonomiske genopretningsplan har imidlertid hjulpet medlemsstaterne med at tackle krisen, bl.a. gennem en samordnet finanspolitisk stimulering med euroen som garant for makroøkonomisk stabilitet. Krisen viste således, at når samordningen af de økonomiske politikker på EU-niveau styrkes og gøres effektiv kan det give væsentlige resultater. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater. |
|
(7) |
Kommissionen foreslog at udarbejde en ny strategi for det næste årti, »Europa 2020-strategien«, for at sætte Unionen i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitetsniveauer og et højt niveau af social samhørighed. Fem overordnede mål, der er nævnt i de relevante retningslinjer, udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes indsats, idet der tages hensyn til deres relative udgangssituationer og nationale forhold, og som også skal være retningsgivende for Unionens indsats. Medlemsstaterne bør endvidere anstrenge sig for at opfylde de nationale mål og fjerne de flaskehalse, der hæmmer væksten. |
|
(8) |
Som led i en samlet exitstrategi bør medlemsstaterne gennemføre ambitiøse reformer for at sikre makroøkonomisk stabilitet, fremme flere og bedre job og bæredygtige offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten, nedbringe makroøkonomiske ubalancer og styrke arbejdsmarkedets effektivitet. Afviklingen af den finanspolitiske stimulering bør gennemføres og samordnes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. |
|
(9) |
Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne og Den Europæiske Union gennemføre reformer, der tager sigte på »intelligent vækst«, dvs. vækst drevet frem af viden og innovation. Reformerne bør tage sigte på at forbedre kvaliteten af uddannelse og sikre adgang for alle så vel som styrke forskningens og erhvervslivets præstationer og forbedre rammerne yderligere for at fremme innovation og videnoverførsel i hele Unionen. Reformerne bør opmuntre iværksættervirksomhed, udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og bidrage til at omsætte kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, bæredygtige kvalitetsjob og geografisk, økonomisk og social samhørighed, og mere effektivt tackle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er det vigtigt at få fuldt udbytte af informations- og kommunikationsteknologierne. |
|
(10) |
Unionens og medlemsstaternes politikker, herunder deres reformprogrammer, bør tage sigte på »bæredygtig vækst«. Bæredygtig vækst indebærer en energi- og ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, en rimelig fordeling af udgifter og goder og udnyttelse af Europas førende rolle i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier, herunder grønne teknologier. Medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre de nødvendige reformer for at nedbringe drivhusgasemissioner og sikre en effektiv ressourceudnyttelse, som også vil medvirke til at forebygge miljøforringelse og tab af biodiversitet. De bør tillige forbedre erhvervslivets rammer, stimulere skabelse af grønne job og hjælpe virksomhederne til at modernisere deres industrigrundlag. |
|
(11) |
Unionens politikker og medlemsstaternes reformprogrammer bør også tage sigte på »inklusiv vækst«. Inklusiv vækst indebærer opbygning af et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og dermed deltage aktivt i samfundet og økonomien. Medlemsstaternes reformer bør derfor sikre adgang og muligheder for alle i hele deres livscyklus og på den måde nedbringe fattigdom og social udstødelse ved at fjerne hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handicappede og lovlige migranter. De bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner, og støtte beskæftigelsesfremmende vækst baseret på ordentligt arbejde. Kernen i medlemsstaternes reformprogrammer bør derfor være at sikre effektive arbejdsmarkeder ved at investere i vellykkede overgange og uddannelsessystemerne, udvikle de nødvendige færdigheder, øge jobkvaliteten og bekæmpe segmentering, strukturel arbejdsløshed, ungdomsarbejdsløshed og inaktivitet, samtidig med at der sikres en passende og holdbar social beskyttelse og aktiv inklusion for at forebygge og reducere fattigdom med særlig vægt på at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde og reducere fattigdom blandt de grupper, der er mest udsatte for social udstødelse, herunder børn og unge, og samtidig fastholde en vedtaget finanspolitisk konsolidering. |
|
(12) |
Kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet er en forudsætning for at fremme væksten og for at tackle de demografiske udfordringer. Et synligt ligestillingsperspektiv, der integreres i alle relevante politikområder, er derfor af afgørende betydning for gennemførelsen af alle aspekter af retningslinjerne i medlemsstaterne. Der bør skabes betingelser, der støtter udbuddet af passende, økonomisk overkommelige børnepasningsydelser af høj kvalitet for børn i førskolealderen. Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi bør finde anvendelse. |
|
(13) |
Unionens og medlemsstaternes strukturreformer kan bidrage effektivt til vækst og beskæftigelse, hvis de fremmer Unionens konkurrenceevne i den globale økonomi, åbner nye muligheder for Europas eksportører og giver konkurrencedygtig adgang til vital import. Der bør derfor tages højde for, hvordan reformerne påvirker den eksterne konkurrenceevne, så det sikres, at de fremmer europæisk vækst og deltagelse på åbne og fair markeder i hele verden. |
|
(14) |
Europa 2020-strategien bør baseres på en række integrerede europæiske og nationale politikker, som medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre fuldt ud og rettidigt, for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer og et mere konsekvent bidrag fra de europæiske politikker til strategiens mål. Retningslinjerne danner rammen omkring medlemsstaternes udformning, gennemførelse og overvågning af de nationale politikker som led i den samlede EU-strategi. De overordnede mål for Europa 2020 under de relevante retningslinjer bør være retningsgivende for medlemsstaterne, når de fastlægger deres egne nationale mål og eventuelle delmål, under hensyn til deres relative udgangssituationer og nationale forhold og i overensstemmelse med deres nationale beslutningsprocedurer. I forbindelse hermed vil medlemsstaterne kunne trække på de indikatorer, der er udviklet af henholdsvis Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse. Det overordnede beskæftigelsesmål tilstræber nedbringelse af arbejdsløsheden blandt sårbare grupper, herunder unge. |
|
(15) |
Samhørighedspolitikken og strukturfondene er blandt en række vigtige mekanismer for at nå de prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i medlemsstaterne og regionerne. Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 17. juni 2010 vigtigheden af at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed for at bidrage til, at den nye Europa 2020-strategi bliver vellykket. |
|
(16) |
Medlemsstaterne bør i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af deres nationale reformprogrammer, der tager hensyn til disse retningslinjer, sikre en effektiv forvaltning af beskæftigelsespolitikkerne. Disse retningslinjer er ganske vist rettet til medlemsstaterne, men Europa 2020-strategien bør alt efter omstændighederne gennemføres, overvåges og evalueres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder i tæt samarbejde med parlamenter så vel som arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer, gennemførelsen heraf og den overordnede kommunikation om strategien. |
|
(17) |
Europa 2020-strategien er baseret på et mindre sæt retningslinjer, der erstatter de tidligere 24 retningslinjer, og omhandler beskæftigelse og overordnede økonomiske politikker på sammenhængende vis. Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er knyttet som bilag til denne afgørelse, hænger nøje sammen med retningslinjerne for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er knyttet som bilag til Rådets henstilling af 13. juli 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (7). De udgør tilsammen de integrerede retningslinjer for Europa 2020. |
|
(18) |
Disse nye integrerede retningslinjer er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd. De giver præcis vejledning til medlemsstaterne om fastlæggelsen af deres nationale reformprogrammer og gennemførelsen af reformer under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed og i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Beskæftigelsesretningslinjerne bør danne grundlag for alle landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF parallelt med de landespecifikke henstillinger, der rettes til medlemsstaterne i henhold til artikel 121, stk. 4, i samme traktat, således at der bliver tale om en sammenhængende pakke af henstillinger. Beskæftigelsesretningslinjerne bør også danne grundlag for udarbejdelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen, som Rådet og Europa-Kommissionen fremlægger for Det Europæiske Råd én gang om året. |
|
(19) |
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør overvåge fremskridtene med hensyn til de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af beskæftigelsesretningslinjerne i overensstemmelse med deres respektive traktatbaserede mandater. Dette bør især bygge på aktiviteterne under den åbne koordinationsmetode på områder som beskæftigelse og social beskyttelse og social inklusion. Endvidere bør Beskæftigelsesudvalget bevare tæt kontakt med Rådets andre relevante forberedende organer, herunder på uddannelsesområdet. |
|
(20) |
Selv om disse retningslinjer skal udarbejdes hvert år, bør de være stabile indtil 2014, således at der kan fokuseres på gennemførelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som fastlagt i bilaget, vedtages hermed.
Artikel 2
Retningslinjerne tages i betragtning i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som der rapporteres om i de nationale reformprogrammer.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 21. oktober 2010.
På Rådets vegne
J. MILQUET
Formand
(1) Udtalelse af 8.9.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Udtalelse af 27.5.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Udtalelse af 10.6.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(4) Udtalelse af 20.5.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(5) EUT L 205 af 6.8.2005, s. 21.
BILAG
RETNINGSLINJER FOR MEDLEMSSTATERNES BESKÆFTIGELSESPOLITIKKER
Retningslinje 7: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder og mænd, reducere strukturel arbejdsløshed og fremme jobkvalitet
Aktivering er afgørende for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Medlemsstaterne bør integrere de flexicurityprincipper, som Det Europæiske Råd har godkendt, i deres arbejdsmarkedspolitikker og anvende dem, idet de gør passende brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og bekæmpe segmentering, inaktivitet og ulighed mellem kønnene, samtidig med at den strukturelle arbejdsløshed nedbringes. Foranstaltninger til fremme af fleksibilitet og sikkerhed bør være både afbalancerede og gensidigt forstærkende. Medlemsstaterne bør derfor indføre en kombination af fleksible og troværdige aftalesystemer, aktive arbejdsmarkedspolitikker, effektiv livslang læring, politikker til fremme af arbejdstagernes mobilitet og hensigtsmæssige sociale sikringssystemer i forbindelse med arbejdsmarkedsskift ledsaget af klare rettigheder og forpligtelser for arbejdsløse til aktivt at søge arbejde. Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter sikre, at flexicurity på arbejdspladsen får særlig bevågenhed.
Medlemsstaterne bør fremme den sociale dialog og tackle segmenteringen af arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger vedrørende usikre ansættelsesforhold, underbeskæftigelse og sort arbejde. Jobmobilitet bør belønnes. Jobkvalitet og beskæftigelsesvilkår bør tackles. Medlemsstaterne bør bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde og fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der bør også sikres passende social sikring for arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og selvstændige. Arbejdsformidlingstjenesterne spiller en vigtig rolle i aktiveringen og matchningen, og de bør derfor styrkes med individualiserede tjenester og aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger på et tidligt stadium. Sådanne tjenester og foranstaltninger bør være åbne for alle, herunder for unge og for arbejdstagere, der trues af arbejdsløshed, samt dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet.
Det er stadig vigtigt at skabe politikker, der bevirker, at det kan betale sig at arbejde. For at øge konkurrenceevnen og erhvervsfrekvensen, navnlig for de lavt uddannede, og i overensstemmelse med retningslinje 2 for den økonomiske politik bør medlemsstaterne fremme de rette rammer for lønforhandlinger og udvikling af arbejdskraftomkostninger, der er forenelige med prisstabilitet og produktivitetstendenser. Medlemsstaterne bør revurdere skatte- og overførselssystemerne og den offentlige sektors mulighed for at give den nødvendige støtte med henblik på at øge erhvervsfrekvensen og stimulere efterspørgslen efter arbejdskraft. De bør fremme aktiv aldring, ligestilling mellem kønnene, herunder lige løn, og integration på arbejdsmarkedet af unge, handicappede, lovlige migranter og andre sårbare grupper. Politikker, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv, med økonomisk overkommelige pasningsordninger og nye former for tilrettelæggelse af arbejdet, bør indrettes på at øge beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder. Medlemsstaterne bør også fjerne hindringer for nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet, fremme selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksættervirksomhed og jobskabelse på alle områder, bl.a. inden for grøn beskæftigelse og på plejeområdet, og fremme social innovation.
EU's overordnede mål, som vil danne grundlag for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål under hensyntagen til deres relative udgangssituationer og nationale forhold, er at sigte mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år op på 75 % inden 2020, bl.a. ved øget deltagelse af unge, ældre og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige migranter.
Retningslinje 8: Udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, og fremme livslang læring
Medlemsstaterne bør fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilpasset den nuværende og kommende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En grunduddannelse af høj kvalitet og attraktiv videreuddannelse skal suppleres med effektive incitamenter til livslang læring for såvel beskæftigede som arbejdsløse og således sikre, at alle voksne har mulighed for at blive omskolet eller forbedre deres kvalifikationer og overvinde kønsstereotyperne, og med initiativer, der giver nye chancer for læring og målrettede migrations- og integrationspolitikker. Medlemsstaterne bør udvikle systemer, der anerkender erhvervede kompetencer, og bør fjerne hindringerne for arbejdstagernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet og fremme erhvervelse af tværfaglige kompetencer med henblik på at støtte kreativitet, innovation og iværksættervirksomhed. Der bør især fokuseres på at støtte arbejdstagere med en lav og forældet uddannelse og øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, idet uddannelse, færdigheder og erfaring styrkes for de højt uddannede arbejdstagere, herunder forskere og kvinder på det videnskabelige, matematiske og teknologiske område.
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og virksomheder bør medlemsstaterne forbedre adgangen til faglig uddannelse, forbedre uddannelses- og erhvervsvejledningen. Disse forbedringer bør kombineres med systematisk information om nye jobmuligheder, fremme af iværksættervirksomhed og opmærksomhed på fremtidige kvalifikationsbehov. Investeringer i udviklingen af menneskelige ressourcer, opkvalificering og deltagelse i livslange læringsordninger bør fremmes gennem fælles finansielle bidrag fra det offentlige, privatpersoner og arbejdsgivere. For at støtte unge og navnlig unge, der er arbejdsløse eller under uddannelse, bør medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indføre ordninger, der hjælper disse personer med at finde deres første arbejde, få erhvervserfaring eller videreuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og bør hurtigt gribe ind, når unge bliver arbejdsløse.
En regelmæssig overvågning af politikkerne til opkvalificering og forudsigelse af fremtidige behov bør bidrage til at identificere områder, der kan forbedres, og øge uddannelsessystemernes muligheder for at tilpasse sig arbejdsmarkedets nuværende og nye behov, som f.eks. en lavemissions- og ressourceeffektiv økonomi. For at opfylde disse mål bør medlemsstaterne i relevant omfang mobilisere ESF og andre EU-midler. Politikker, der stimulerer efterspørgslen efter arbejdskraft, kan supplere investeringer i menneskelig kapital.
Retningslinje 9: Sikre effektive kvalitetsuddannelsessystemer på alle niveauer og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse
For at give alle adgang til faglig og almen uddannelse af høj kvalitet og forbedre de uddannelsesmæssige resultater bør medlemsstaterne investere effektivt i faglige og almene uddannelsessystemer, bl.a. ved at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, så den får mulighed for at tilpasse sig de hurtige forandringer på moderne arbejdsmarkeder og i samfundet som helhed. I tråd med principperne om livslang læring bør foranstaltningerne dække alle sektorer (fra uddannelse af små børn til højere uddannelse, faglig uddannelse samt voksenuddannelse), også under inddragelse af læring i uformelle og ikke-formelle sammenhænge. Reformer bør tage sigte på at erhverve de nøglekompetencer, som er nødvendige for enhver borger i en videnbaseret økonomi, navnlig hvad angår beskæftigelsesegnethed i overensstemmelse med de prioriteter, der nævnes i retningslinje 4. Der bør opfordres til international mobilitet for brugere og lærere. Der bør også tages skridt til at sikre, at læringsmobilitet bliver almindelig for unge mennesker og lærere. Medlemsstaterne bør gøre de almene og faglige uddannelsessystemer mere åbne og relevante, navnlig ved at anvende nationale kvalifikationsrammer, der giver fleksible læringsforløb, og udvikle partnerskaber mellem uddannelse og arbejde. Lærererhvervet bør gøres mere attraktivt, og der bør lægges vægt på grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling af lærere. De højere uddannelser bør være mere åbne over for utraditionelle lærende, og deltagelsen i videregående uddannelse eller tilsvarende bør øges. For at nedbringe antallet af unge mennesker, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige skridt til at forebygge skolefrafald.
EU's overordnede mål, som vil danne grundlag for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål under hensyntagen til deres relative udgangssituationer og nationale forhold, er at nedbringe skolefrafaldet til mindre end 10 % og øge den andel af 30-34-årige, der afslutter en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % (1).
Retningslinje 10: Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom
Udvidelsen af beskæftigelsesmulighederne er et afgørende aspekt i medlemsstaternes integrerede strategier til at forebygge og reducere fattigdom og fremme fuld deltagelse i samfundet og økonomien. Med henblik herpå bør der gøres en hensigtsmæssig brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-midler. Der bør også gøres en indsats for at sikre lige muligheder, herunder gennem adgang for alle til overkommelige, bæredygtige og kvalitetsprægede tjenester, navnlig på det sociale område. Offentlige tjenester (herunder onlinetjenester i overensstemmelse med retningslinje 4) spiller en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. At inddrage borgerne og fremme arbejdsmarkedsdeltagelse for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, idet fattigdom blandt personer i arbejde bør forebygges, vil være med til at bekæmpe social eksklusion. Dette vil kræve en styrkelse af de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og omfattende aktive politikker til fremme af inklusion for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for eksklusion, med særlig opmærksomhed på kvinder. De sociale sikringssystemer, herunder pensioner og adgang til sundhedsvæsenet, bør moderniseres og udnyttes fuldt ud til at sikre passende indkomststøtte og tjenester — og således skabe social samhørighed — samtidig med, at de forbliver finansielt holdbare og opfordrer til deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet.
Overførselssystemerne bør fokusere på at sikre indkomst i overgangssituationer og nedbringe fattigdom, navnlig blandt de grupper, der er mest udsatte for social udelukkelse, som f.eks. eneforsørgerfamilier, minoriteter, herunder romaer, handicappede, børn og unge, ældre kvinder og mænd, lovlige migranter samt hjemløse. Medlemsstaterne bør også aktivt fremme den sociale økonomi og den sociale innovation til støtte for de mest sårbare. Alle foranstaltninger bør også sigte på at fremme ligestilling mellem kønnene.
EU's overordnede mål, som vil danne grundlag for medlemsstaternes fastsættelse af deres nationale mål under hensyntagen til deres relative udgangssituationer og nationale forhold, vil sigte på at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, idet det tilstræbes at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker (2).
(1) Det Europæiske Råd fremhæver medlemsstaternes beføjelser med hensyn til at fastsætte og gennemføre kvantitative mål på uddannelsesområdet.
(2) Gruppen defineres som det antal personer, der er udsat for risiko for fattigdom og udstødelse på grundlag af tre indikatorer (udsat for fattigdomsrisiko, materielle afsavn, arbejdsløs husstand), idet det er op til medlemsstaterne at fastsætte deres nationale mål på grundlag af de mest hensigtsmæssige indikatorer under hensyntagen til deres nationale forhold og prioriteter.
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/52 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 22. november 2010
om beskikkelse af et østrigsk medlem af og to østrigske suppleanter til Regionsudvalget
(2010/708/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den østrigske regering, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015. |
|
(2) |
Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Johannes PEINSTEINERs mandat er udløbet. |
|
(3) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant efter beskikkelsen af Markus LINHART som medlem af Regionsudvalget. |
|
(4) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Marianne FÜGLs mandat er udløbet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Til Regionsudvalget beskikkes for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:
|
a) |
som medlem:
og |
|
b) |
som suppleanter:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2010.
På Rådets vegne
S. VANACKERE
Formand
|
24.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 308/53 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 22. november 2010
om oprettelse af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn
(meddelt under nummer K(2010) 7961)
(EØS-relevant tekst)
(2010/709/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 fastlægges EU-miljømærkekriterierne med bistand fra Den Europæiske Unions Miljømærkenævn (i det følgende benævnt »Miljømærkenævnet«). |
|
(2) |
Af hensyn til den brede offentligheds accept af EF-miljømærkeordningen er det vigtigt, at Miljømærkenævnets medlemmer udgøres af ikke-statslige organisationer på miljøområdet og forbrugerorganisationer sammen med de ansvarlige organer i medlemsstaterne. |
|
(3) |
Kommissionens beslutning 2000/730/EF af 10. november 2000 om oprettelse af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og dets forretningsorden (2) bør erstattes af en ny afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, i det følgende benævnt »Miljømærkenævnet«, oprettes hermed.
Artikel 2
1. Miljømærkenævnets medlemmer udnævnes af Kommissionen.
2. Miljømærkenævnet sammensættes af medlemsstaternes ansvarlige organer, repræsentanter fra medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og repræsentanter fra følgende organisationer:
|
a) |
Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) |
|
b) |
Det Europæiske Fællesskab af Brugsforeninger (EUROCOOP) |
|
c) |
Det Europæiske Miljøkontor (EEB) |
|
d) |
Business Europe |
|
e) |
Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder (UEAPME) |
|
f) |
EUROCOMMERCE. |
3. Kommissionen kan om nødvendigt ændre sammensætningen af Miljømærkenævnet.
Artikel 3
1. Hvert medlem af Miljømærkenævnet udpeger en kontaktperson.
2. Miljømærkenævnets møder ledes af formanden.
3. Miljømærkenævnet vedtager sin forretningsorden i samråd med Kommissionen.
4. Kommissionen godtgør rejseudgifter og eventuelt opholdsudgifter for medlemmerne i forbindelse med Miljømærkenævnets arbejde inden for det årlige budget, der er fastlagt for sådanne udgifter.
Artikel 4
Beslutning 2000/730/EF ophæves.
Artikel 5
Denne afgørelse anvendes fra den 1. oktober 2010.
Artikel 6
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2010.
På Kommissionens vegne
Janez POTOČNIK
Medlem af Kommissionen