1.   I denne afgørelse forstås ved:

a)   »aftale«: Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side

b)   »forordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (3), i den udgave, der er gældende for Den Europæiske Unions medlemsstater

c)   »gennemførelsesforordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (4)

d)   »medlemsstat«: en af Den Europæiske Unions medlemsstater

e)   »arbejdstager«:

f)   »familiemedlem«:

g)   »lovgivning«:

h)   »ydelser«:

i)   »ydelser, der kan eksporteres«:

2.   De øvrige udtryk, der anvendes i denne afgørelse, har samme betydning

1.   Arbejdstagere, som er marokkanske statsborgere og er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i de medlemsstater, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftiget.

2.   Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat og er lovligt beskæftiget i Marokko, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til marokkanske statsborgere.

1.   De ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, som de i artikel 2, litra a) og c), nævnte personer har ret til, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat

2.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra b), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i den berørte medlemsstat, når disse familiemedlemmer er bosiddende på Marokkos område.

3.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra d), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i Marokko, når disse familiemedlemmer er bosiddende på en medlemsstats område.

1.   Medlemsstaterne og Marokko underretter hinanden om alle ændringer i deres lovgivning, som kan berøre gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Medlemsstaternes og Marokkos myndigheder og institutioner yder med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse hinanden bistand, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes i princippet vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Marokko kan dog aftale, at visse udgifter skal være genstand for refusion.

3.   Medlemsstaternes og Marokkos myndigheder og institutioner kan med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse forhandle direkte med hinanden samt med de involverede personer eller deres repræsentanter.

4.   De institutioner og personer, der er omfattet af denne afgørelse, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne afgørelse gennemføres efter hensigten.

5.   De pågældende personer underretter hurtigst muligt institutionerne i den kompetente medlemsstat eller Marokko, hvis sidstnævnte er den kompetente stat, og bopælsmedlemsstaten eller Marokko, hvis sidstnævnte er bopælsstaten, om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge denne afgørelse.

6.   Manglende opfyldelse af den i stk. 5 omhandlede oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal ikke desto mindre svare til dem, der finder anvendelse i lignende situationer, der henhører under national lovgivning, ligesom de ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt de berørte ved denne afgørelse.

7.   Medlemsstaterne og Marokko kan udstede nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for kontrollen af ret til ydelser, for at tage hensyn til det forhold, at modtagerne opholder sig eller er bosat uden for den stats område, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Sådanne bestemmelser skal være forholdsmæssige, udelukke enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet og være i overensstemmelse med principperne i denne afgørelse. Sådanne bestemmelser skal meddeles associeringsrådet.

1.   Denne artikel finder anvendelse på de i artikel 2 nævnte personer, som modtager ydelser, der kan eksporteres, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), samt på de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Marokko, eller i Marokko, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages lægeundersøgelsen efter denne institutions anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i den lovgivning, som gælder for denne institution.

Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke eventuelle særlige krav der om nødvendigt skal overholdes, og hvilke punkter lægeundersøgelsen skal omfatte.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om lægeundersøgelsen.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den udpeget læge enten på det område, hvor personen, der modtager eller ansøger om ydelser, opholder sig eller er bosat, eller i det land, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

3.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Marokko, eller i Marokko, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages den administrative kontrol efter debitorinstitutionens anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages administrativ kontrol.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtagerens situation undersøge af en af den udpeget sagkyndig. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

4.   En eller flere medlemsstater og Marokko kan vedtage andre administrative bestemmelser, forudsat at de underretter associeringsrådet herom.

5.   Som en undtagelse fra princippet om, at gensidig administrativ bistand ydes vederlagsfrit, jf. artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse, refunderes de reelle udgifter i forbindelse med kontrollen, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3, til den institution, som blev anmodet om at udføre den, af den debitorinstitution, som anmodede herom.

1.   Denne afgørelse giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens ikrafttræden.

2.   Rettigheder erhverves i medfør af denne afgørelse, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for denne afgørelses ikrafttræden, jf. dog stk. 1.

3.   Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet tildelt eller er blevet stillet i bero, skal efter den pågældendes anmodning tildeles eller udbetales på ny fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder til ydelser har givet anledning til udbetaling af et engangsbeløb.

4.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes inden udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettighederne i medfør af denne afgørelse med virkning fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser eller lovbestemmelser i Marokko om fortabelse eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for de pågældende personer.

5.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes efter udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettigheder, som ikke er fortabt eller forældet, med virkning fra datoen for anmodningens fremsættelse, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning eller efter lovgivningen i Marokko gælder mere fordelagtige regler.

1.   Bilagene til denne afgørelse udgør en integrerende del heraf.

2.   Efter anmodning fra Marokko kan bilagene ændres ved en afgørelse, der træffes af associeringsrådet.

1.   I denne afgørelse forstås ved:

a)   »aftale«: Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side

b)   »forordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (3), i den udgave, der er gældende for Den Europæiske Unions medlemsstater

c)   »gennemførelsesforordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (4)

d)   »medlemsstat«: en af Den Europæiske Unions medlemsstater

e)   »arbejdstager«:

f)   »familiemedlem«:

g)   »lovgivning«:

h)   »ydelser«:

i)   »ydelser, der kan eksporteres«:

2.   De øvrige udtryk, der anvendes i denne afgørelse, har samme betydning

1.   Arbejdstagere, som er tunesiske statsborgere og er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i de medlemsstater, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftiget.

2.   Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat og er lovligt beskæftiget i Tunesien, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til tunesiske statsborgere.

1.   De ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, som de i artikel 2, litra a) og c), nævnte personer har ret til, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat

2.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra b), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i den berørte medlemsstat, når disse familiemedlemmer er bosiddende på Tunesiens område.

3.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra d), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i Tunesien, når disse familiemedlemmer er bosiddende på en medlemsstats område.

1.   Medlemsstaterne og Tunesien underretter hinanden om alle ændringer i deres lovgivning, som kan berøre gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Medlemsstaternes og Tunesiens myndigheder og institutioner yder med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse hinanden bistand, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes i princippet vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Tunesien kan dog aftale, at visse udgifter skal være genstand for refusion.

3.   Medlemsstaternes og Tunesiens myndigheder og institutioner kan med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse forhandle direkte med hinanden samt med de involverede personer eller deres repræsentanter.

4.   De institutioner og personer, der er omfattet af denne afgørelse, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne afgørelse gennemføres efter hensigten.

5.   De pågældende personer underretter hurtigst muligt institutionerne i den kompetente medlemsstat eller Tunesien, hvis sidstnævnte er den kompetente stat, og bopælsmedlemsstaten eller Tunesien, hvis sidstnævnte er bopælsstaten, om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge denne afgørelse.

6.   Manglende opfyldelse af den i stk. 5 omhandlede oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal ikke desto mindre svare til dem, der finder anvendelse i lignende situationer, der henhører under national lovgivning, ligesom de ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt de berørte ved denne afgørelse.

7.   Medlemsstaterne og Tunesien kan udstede nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for kontrollen af ret til ydelser, for at tage hensyn til det forhold, at modtagerne opholder sig eller er bosat uden for den stats område, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Sådanne bestemmelser skal være forholdsmæssige, udelukke enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet og være i overensstemmelse med principperne i denne afgørelse. Sådanne bestemmelser skal meddeles associeringsrådet.

1.   Denne artikel finder anvendelse på de i artikel 2 nævnte personer, som modtager ydelser, der kan eksporteres, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), samt på de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Tunesien, eller i Tunesien, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages lægeundersøgelsen efter denne institutions anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i den lovgivning, som gælder for denne institution.

Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke eventuelle særlige krav, der om nødvendigt skal overholdes, og hvilke punkter lægeundersøgelsen skal omfatte.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om lægeundersøgelsen.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den udpeget læge enten på det område, hvor personen, der modtager eller ansøger om ydelser, opholder sig eller er bosat, eller i det land, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

3.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Tunesien, eller i Tunesien, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages den administrative kontrol efter debitorinstitutionens anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages administrativ kontrol.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtagerens situation undersøge af en af den udpeget sagkyndig. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

4.   En eller flere medlemsstater og Tunesien kan vedtage andre administrative bestemmelser, forudsat at de underretter associeringsrådet herom.

5.   Som en undtagelse fra princippet om, at gensidig administrativ bistand ydes vederlagsfrit, jf. artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse, refunderes de reelle udgifter i forbindelse med kontrollen, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3, til den institution, som blev anmodet om at udføre den, af den debitorinstitution, som anmodede herom.

1.   Denne afgørelse giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens ikrafttræden.

2.   Rettigheder erhverves i medfør af denne afgørelse, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for denne afgørelses ikrafttræden, jf. dog stk. 1.

3.   Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet tildelt eller er blevet stillet i bero, skal efter den pågældendes anmodning tildeles eller udbetales på ny fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder til ydelser har givet anledning til udbetaling af et engangsbeløb.

4.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes inden udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettighederne i medfør af denne afgørelse med virkning fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser eller lovbestemmelser i Tunesien om fortabelse eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for de pågældende personer.

5.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes efter udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettigheder, som ikke er fortabt eller forældet, med virkning fra datoen for anmodningens fremsættelse, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning eller efter lovgivningen i Tunesien gælder mere fordelagtige regler.

1.   Bilagene til denne afgørelse udgør en integrerende del heraf.

2.   Efter anmodning fra Tunesien kan bilagene ændres ved en afgørelse, der træffes af associeringsrådet.

1.   I denne afgørelse forstås ved:

a)   »aftale«: Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side

b)   »forordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (3), i den udgave, der er gældende for Den Europæiske Unions medlemsstater

c)   »gennemførelsesforordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (4)

d)   »medlemsstat«: en af Den Europæiske Unions medlemsstater

e)   »arbejdstager«:

f)   »familiemedlem«:

g)   »lovgivning«:

h)   »ydelser«:

i)   »ydelser, der kan eksporteres«:

2.   De øvrige udtryk, der anvendes i denne afgørelse, har samme betydning

1.   Arbejdstagere, som er algeriske statsborgere og er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i de medlemsstater, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftiget.

2.   Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat og er lovligt beskæftiget i Algeriet, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til algeriske statsborgere.

1.   De ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, som de i artikel 2, litra a) og c), nævnte personer har ret til, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat

2.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra b), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i den berørte medlemsstat, når disse familiemedlemmer er bosiddende på Algeriets område.

3.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra d), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i Algeriet, når disse familiemedlemmer er bosiddende på en medlemsstats område.

1.   Medlemsstaterne og Algeriet underretter hinanden om alle ændringer i deres lovgivning, som kan berøre gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Medlemsstaternes og Algeriets myndigheder og institutioner yder med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse hinanden bistand, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes i princippet vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Algeriet kan dog aftale, at visse udgifter skal være genstand for refusion.

3.   Medlemsstaternes og Algeriets myndigheder og institutioner kan med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse forhandle direkte med hinanden samt med de involverede personer eller deres repræsentanter.

4.   De institutioner og personer, der er omfattet af denne afgørelse, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne afgørelse gennemføres efter hensigten.

5.   De pågældende personer underretter hurtigst muligt institutionerne i den kompetente medlemsstat eller Algeriet, hvis sidstnævnte er den kompetente stat, og bopælsmedlemsstaten eller Algeriet, hvis sidstnævnte er bopælsstaten, om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge denne afgørelse.

6.   Manglende opfyldelse af den i stk. 5 omhandlede oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal ikke desto mindre svare til dem, der finder anvendelse i lignende situationer, der henhører under national lovgivning, ligesom de ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt de berørte ved denne afgørelse.

7.   Medlemsstaterne og Algeriet kan udstede nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for kontrollen af ret til ydelser, for at tage hensyn til det forhold, at modtagerne opholder sig eller er bosat uden for den stats område, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Sådanne bestemmelser skal være forholdsmæssige, udelukke enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet og være i overensstemmelse med principperne i denne afgørelse. Sådanne bestemmelser skal meddeles associeringsrådet.

1.   Denne artikel finder anvendelse på de i artikel 2 nævnte personer, som modtager ydelser, der kan eksporteres, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), samt på de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Algeriet, eller i Algeriet, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages lægeundersøgelsen efter denne institutions anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i den lovgivning, som gælder for denne institution.

Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke eventuelle særlige krav der om nødvendigt skal overholdes, og hvilke punkter lægeundersøgelsen skal omfatte.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om lægeundersøgelsen.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den udpeget læge enten på det område, hvor personen, der modtager eller ansøger om ydelser, opholder sig eller er bosat, eller i det land, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

3.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Algeriet, eller i Algeriet, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages den administrative kontrol efter debitorinstitutionens anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages administrativ kontrol.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtagerens situation undersøge af en af den udpeget sagkyndig. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

4.   En eller flere medlemsstater og Algeriet kan vedtage andre administrative bestemmelser, forudsat at de underretter associeringsrådet herom.

5.   Som en undtagelse fra princippet om, at gensidig administrativ bistand ydes vederlagsfrit, jf. artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse, refunderes de reelle udgifter i forbindelse med kontrollen, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3, til den institution, som blev anmodet om at udføre den, af den debitorinstitution, som anmodede herom.

1.   Denne afgørelse giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens ikrafttræden.

2.   Rettigheder erhverves i medfør af denne afgørelse, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for denne afgørelses ikrafttræden, jf. dog stk. 1.

3.   Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet tildelt eller er blevet stillet i bero, skal efter den pågældendes anmodning tildeles eller udbetales på ny fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder til ydelser har givet anledning til udbetaling af et engangsbeløb.

4.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes inden udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttrædelse, erhverves rettighederne i medfør af denne afgørelse med virkning fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser eller lovbestemmelser i Algeriet om fortabelse eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for de pågældende personer.

5.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes efter udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettigheder, som ikke er fortabt eller forældet, med virkning fra datoen for anmodningens fremsættelse, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning eller efter lovgivningen i Algeriet gælder mere fordelagtige regler.

1.   Bilagene til denne afgørelse udgør en integrerende del heraf.

2.   Efter anmodning fra Algeriet kan bilagene ændres ved en afgørelse, der træffes af associeringsrådet.

1.   I denne afgørelse forstås ved:

a)   »aftale«: Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side

b)   »forordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (3), i den udgave, der er gældende for Den Europæiske Unions medlemsstater

c)   »gennemførelsesforordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (4)

d)   »medlemsstat«: en af Den Europæiske Unions medlemsstater

e)   »arbejdstager«:

f)   »familiemedlem«:

g)   »lovgivning«:

h)   »ydelser«:

i)   »ydelser, der kan eksporteres«:

2.   De øvrige udtryk, der anvendes i denne afgørelse, har samme betydning

1.   Arbejdstagere, som er israelske statsborgere og er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i de medlemsstater, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftiget.

2.   Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat og er lovligt beskæftiget i Israel, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til israelske statsborgere.

1.   De ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, som de i artikel 2, litra a) og c), nævnte personer har ret til, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat

2.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra b), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i den berørte medlemsstat, når disse familiemedlemmer er bosiddende på Israels område.

3.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra d), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i Israel, når disse familiemedlemmer er bosiddende på en medlemsstats område.

1.   Medlemsstaterne og Israel underretter hinanden om ændringer i deres lovgivning, som kan berøre gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Medlemsstaternes og Israels myndigheder og institutioner yder med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse hinanden bistand, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes i princippet vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Israel kan dog aftale, at visse udgifter skal være genstand for refusion.

3.   Medlemsstaternes og Israels myndigheder og institutioner kan med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse forhandle direkte med hinanden samt med de involverede personer eller deres repræsentanter.

4.   De institutioner og personer, der er omfattet af denne afgørelse, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne afgørelse gennemføres efter hensigten.

5.   De pågældende personer underretter hurtigst muligt institutionerne i den kompetente medlemsstat eller Israel, hvis sidstnævnte er den kompetente stat, og bopælsmedlemsstaten eller Israel, hvis sidstnævnte er bopælsstaten, om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge denne afgørelse.

6.   Manglende opfyldelse af den i stk. 5 omhandlede oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal ikke desto mindre svare til dem, der finder anvendelse i lignende situationer, der henhører under national lovgivning, ligesom de ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt de berørte ved denne afgørelse.

7.   Medlemsstaterne og Israel kan udstede nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for kontrollen af ret til ydelser, for at tage hensyn til det forhold, at modtagerne opholder sig eller er bosat uden for den stats område, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Sådanne bestemmelser skal være forholdsmæssige, udelukke enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet og være i overensstemmelse med principperne i denne afgørelse. Sådanne bestemmelser skal meddeles associeringsrådet.

1.   Denne artikel finder anvendelse på de i artikel 2 nævnte personer, som modtager ydelser, der kan eksporteres, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), samt på de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Israel, eller i Israel, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages lægeundersøgelsen efter denne institutions anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i den lovgivning, som gælder for denne institution.

Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke eventuelle særlige krav der om nødvendigt skal overholdes, og hvilke punkter lægeundersøgelsen skal omfatte.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om lægeundersøgelsen.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den udpeget læge enten på det område, hvor personen, der modtager eller ansøger om ydelser, opholder sig eller er bosat, eller i det land, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

3.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Israel, eller i Israel, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages den administrative kontrol efter debitorinstitutionens anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages administrativ kontrol.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtagerens situation undersøge af en af den udpeget sagkyndig. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

4.   En eller flere medlemsstater og Israel kan vedtage andre administrative bestemmelser, forudsat at de underretter associeringsrådet herom.

5.   Som en undtagelse fra princippet om, at gensidig administrativ bistand ydes vederlagsfrit, jf. artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse, refunderes de reelle udgifter i forbindelse med kontrollen, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3, til den institution, som blev anmodet om at udføre den, af den debitorinstitution, som anmodede herom.

1.   Denne afgørelse giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens ikrafttræden.

2.   Rettigheder erhverves i medfør af denne afgørelse, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for denne afgørelses ikrafttræden, jf. dog stk. 1.

3.   Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet tildelt eller er blevet stillet i bero, skal efter den pågældendes anmodning tildeles eller udbetales på ny fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder til ydelser har givet anledning til udbetaling af et engangsbeløb.

4.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes inden udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttrædelse, erhverves rettighederne i medfør af denne afgørelse med virkning fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser eller lovbestemmelser i Israel om fortabelse eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for de pågældende personer.

5.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes efter udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettigheder, som ikke er fortabt eller forældet, med virkning fra datoen for anmodningens fremsættelse, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning eller efter lovgivningen i Israel gælder mere fordelagtige regler.

1.   Bilagene til denne afgørelse udgør en integrerende del heraf.

2.   Efter anmodning fra Israel kan bilagene ændres ved en afgørelse, der træffes af associeringsrådet.

1.   I denne afgørelse forstås ved:

a)   »aftale«: stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side

b)   »forordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (3), i den udgave, der er gældende for Den Europæiske Unions medlemsstater

c)   »gennemførelsesforordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (4)

d)   »medlemsstat«: en af Den Europæiske Unions medlemsstater

e)   »arbejdstager«:

f)   »familiemedlem«:

g)   »lovgivning«:

h)   »ydelser«:

i)   »ydelser, der kan eksporteres«:

2.   De øvrige udtryk, der anvendes i denne afgørelse, har samme betydning

1.   Arbejdstagere, som er statsborgere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i de medlemsstater, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftiget.

2.   Arbejdstagere, som er statsborgere i en medlemsstat og er lovligt beskæftiget i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

1.   De ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, som de i artikel 2, litra a) og c), nævnte personer har ret til, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat

2.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra b), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i den berørte medlemsstat, når disse familiemedlemmer er bosiddende på Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens område.

3.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra d), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, når disse familiemedlemmer er bosiddende på en medlemsstats område.

1.   Medlemsstaterne og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien underretter hinanden om alle ændringer i deres lovgivning, som kan berøre gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Medlemsstaternes og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens myndigheder og institutioner yder med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse hinanden bistand, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes i princippet vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan dog aftale, at visse udgifter skal være genstand for refusion.

3.   Medlemsstaternes og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens myndigheder og institutioner kan med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse forhandle direkte med hinanden samt med de involverede personer eller deres repræsentanter.

4.   De institutioner og personer, der er omfattet af denne afgørelse, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne afgørelse gennemføres efter hensigten.

5.   De pågældende personer underretter hurtigst muligt institutionerne i den kompetente medlemsstat eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvis sidstnævnte er den kompetente stat, og bopælsmedlemsstaten eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvis sidstnævnte er bopælsstaten, om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge denne afgørelse.

6.   Manglende opfyldelse af den i stk. 5 omhandlede oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal ikke desto mindre svare til dem, der finder anvendelse i lignende situationer, der henhører under national lovgivning, ligesom de ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt de berørte ved denne afgørelse.

7.   Medlemsstaterne og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan udstede nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for kontrollen af ret til ydelser, for at tage hensyn til det forhold, at modtagerne opholder sig eller er bosat uden for den stats område, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Sådanne bestemmelser skal være forholdsmæssige, udelukke enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet og være i overensstemmelse med principperne i denne afgørelse. Sådanne bestemmelser skal meddeles stabiliserings- og associeringsrådet.

1.   Denne artikel finder anvendelse på de i artikel 2 nævnte personer, som modtager ydelser, der kan eksporteres som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), samt på de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, eller i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages lægeundersøgelsen efter denne institutions anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i den lovgivning, som gælder for denne institution.

Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke eventuelle særlige krav der om nødvendigt skal overholdes, og hvilke punkter lægeundersøgelsen skal omfatte.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om lægeundersøgelsen.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den udpeget læge enten på det område, hvor personen, der modtager eller ansøger om ydelser, opholder sig eller er bosat, eller i det land, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

3.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, eller i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages den administrative kontrol efter debitorinstitutionens anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages administrativ kontrol.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtagerens situation undersøge af en af institutionen udpeget sagkyndig. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

4.   En eller flere medlemsstater og Den Tidligere Jugoslaviske Republik kan vedtage andre administrative bestemmelser, forudsat at de underretter stabiliserings- og associeringsrådet herom.

5.   Som en undtagelse fra princippet om, at gensidig administrativ bistand ydes vederlagsfrit, jf. artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse, refunderes de reelle udgifter i forbindelse med kontrollen, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3, til den institution, som var blevet anmodet om at udføre den, af den debitorinstitution, som havde anmodet herom.

1.   Denne afgørelse giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens ikrafttræden.

2.   Rettigheder erhverves i medfør af denne afgørelse, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for denne afgørelses ikrafttræden, jf. dog stk. 1.

3.   Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet tildelt eller er blevet stillet i bero, skal efter den pågældendes anmodning tildeles eller udbetales på ny fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder til ydelser har givet anledning til udbetaling af et engangsbeløb.

4.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes inden udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettighederne i medfør af denne afgørelse med virkning fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser eller lovbestemmelser i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om fortabelse eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for de pågældende personer.

5.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes efter udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettigheder, som ikke er fortabt eller forældet med virkning fra datoen for anmodningens fremsættelse, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning eller efter lovgivningen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien gælder mere fordelagtige regler.

1.   Bilagene til denne afgørelse udgør en integrerende del heraf.

2.   Efter anmodning fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan bilagene ændres ved en afgørelse, der træffes af stabiliserings- og associeringsrådet.

1.   I denne afgørelse forstås ved:

a)   »aftale«: stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side

b)   »forordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (3), i den udgave, der er gældende for Den Europæiske Unions medlemsstater

c)   »gennemførelsesforordning«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (4)

d)   »medlemsstat«: en af Den Europæiske Unions medlemsstater

e)   »arbejdstager«:

f)   »familiemedlem«:

g)   »lovgivning«:

h)   »ydelser«:

i)   »ydelser, der kan eksporteres«:

2.   De øvrige udtryk, der anvendes i denne afgørelse, har samme betydning

1.   Arbejdstagere, som er kroatiske statsborgere og er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i de medlemsstater, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftiget

2.   Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat og er lovligt beskæftiget i Kroatien, og ethvert familiemedlem, der er lovligt bosiddende sammen med dem, behandles med hensyn til ydelser i henhold til artikel 1, stk. 1, litra h), på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til kroatiske statsborgere.

1.   De ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, som de i artikel 2, litra a) og c), nævnte personer har ret til, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat

2.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra b), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i den berørte medlemsstat, når disse familiemedlemmer er bosiddende på Kroatiens område.

3.   Familiemedlemmer til en arbejdstager som omhandlet i artikel 2, litra d), har ret til ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, på samme måde som familiemedlemmer til en arbejdstager, der er statsborger i Kroatien, når disse familiemedlemmer er bosiddende på en medlemsstats område.

1.   Medlemsstaterne og Kroatien underretter hinanden om alle ændringer i deres lovgivning, som kan berøre gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Medlemsstaternes og Kroatiens myndigheder og institutioner yder med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse hinanden bistand, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes i princippet vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Kroatien kan dog aftale, at visse udgifter skal være genstand for refusion.

3.   Medlemsstaternes og Kroatiens myndigheder og institutioner kan med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse forhandle direkte med hinanden samt med de involverede personer eller deres repræsentanter.

4.   De institutioner og personer, der er omfattet af denne afgørelse, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne afgørelse gennemføres efter hensigten.

5.   De pågældende personer underretter hurtigst muligt institutionerne i den kompetente medlemsstat eller Kroatien, hvis sidstnævnte er den kompetente stat, og bopælsmedlemsstaten eller Kroatien, hvis sidstnævnte er bopælsstaten, om enhver ændring i deres personlige forhold eller familiemæssige situation, der har betydning for deres ret til ydelser ifølge denne afgørelse.

6.   Manglende opfyldelse af den i stk. 5 omhandlede oplysningspligt kan give anledning til foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Disse foranstaltninger skal ikke desto mindre svare til dem, der finder anvendelse i lignende situationer, der henhører under national lovgivning, ligesom de ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt de berørte ved denne afgørelse.

7.   Medlemsstaterne og Kroatien kan udstede nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for kontrollen af ret til ydelser, for at tage hensyn til det forhold, at modtagerne opholder sig eller er bosat uden for den stats område, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Sådanne bestemmelser skal være forholdsmæssige, udelukke enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet og være i overensstemmelse med principperne i denne afgørelse. Sådanne bestemmelser skal meddeles stabiliserings- og associeringsrådet.

1.   Denne artikel finder anvendelse på de i artikel 2 nævnte personer, som modtager ydelser, der kan eksporteres, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra i), samt på de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Kroatien, eller i Kroatien, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages lægeundersøgelsen efter denne institutions anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i den lovgivning, som gælder for denne institution.

Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke eventuelle særlige krav der om nødvendigt skal overholdes, og hvilke punkter lægeundersøgelsen skal omfatte.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om lægeundersøgelsen.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den udpeget læge enten på det område, hvor personen, der modtager eller ansøger om ydelser, opholder sig eller er bosat, eller i det land, hvor debitorinstitutionen er beliggende. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

3.   Hvis en person, der modtager eller ansøger om ydelser, eller et medlem af den pågældendes familie opholder sig eller er bosat på en medlemsstats område, når debitorinstitutionen er beliggende i Kroatien, eller i Kroatien, når debitorinstitutionen er beliggende i en medlemsstat, foretages den administrative kontrol efter debitorinstitutionens anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted.

Opholds- eller bopælsstedets institution sender en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages administrativ kontrol.

Debitorinstitutionen bevarer retten til at lade ydelsesmodtagerens situation undersøge af en af den udpeget sagkyndig. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens stat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.

4.   En eller flere medlemsstater og Kroatien kan vedtage andre administrative bestemmelser, forudsat at de underretter stabiliserings- og associeringsrådet herom.

5.   Som en undtagelse fra princippet om, at gensidig administrativ bistand ydes vederlagsfrit, jf. artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse, refunderes de reelle udgifter i forbindelse med kontrollen, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3, til den institution, som blev anmodet om at udføre den, af den debitorinstitution, som anmodede herom.

1.   Denne afgørelse giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for datoen for dens ikrafttræden.

2.   Rettigheder erhverves i medfør af denne afgørelse, selv om de vedrører en begivenhed, der er indtruffet forud for datoen for denne afgørelses ikrafttræden, jf. dog stk. 1.

3.   Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet tildelt eller er blevet stillet i bero, skal efter den pågældendes anmodning tildeles eller udbetales på ny fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder til ydelser har givet anledning til udbetaling af et engangsbeløb.

4.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes inden udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettighederne i medfør af denne afgørelse med virkning fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser eller lovbestemmelser i Kroatien om fortabelse eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for de pågældende personer.

5.   Såfremt en anmodning som omhandlet i stk. 3 fremsættes efter udløbet af to år efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden, erhverves rettigheder, som ikke er fortabt eller forældet, med virkning fra datoen for anmodningens fremsættelse, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning eller efter lovgivningen i Kroatien gælder mere fordelagtige regler.

1.   Bilagene til denne afgørelse udgør en integrerende del heraf.

2.   Efter anmodning fra Kroatien kan bilagene ændres ved en afgørelse, der træffes af stabiliserings- og associeringsrådet.