20.11.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/2

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) nr. 1064/2010

af 17. november 2010

om afslutning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3 og 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (»antisubsidiegrundforordningen«), særlig artikel 19 og artikel 22, stk. 1, første punktum,

under henvisning til forslag fremsat af Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

1.1. Tidligere undersøgelser og gældende udligningsforanstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2597/1999 (3) indførte Rådet i december 1999 en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) (»den pågældende vare«) med oprindelse i Indien. Undersøgelsen, der førte til vedtagelsen af denne forordning, er i det følgende benævnt »den oprindelige antisubsidieundersøgelse«. Foranstaltningerne bestod i en udligningstold i form af en værditold på mellem 3,8 % og 19,1 % for import af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 19,1 % for import af varer fra alle andre virksomheder. Den oprindelige antisubsidieundersøgelse fandt sted i perioden fra 1. oktober 1997 til 30. september 1998.

(2)

Rådet fastholdt ved forordning (EF) nr. 367/2006 (4) i marts 2006 efter en udløbsundersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 18 den endelige udligningstold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2597/1999, på importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Den fornyede undersøgelse fandt sted i perioden fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004.

(3)	Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1288/2006 (5) i august 2006 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af en indisk PET-folieproducent, Garware Polyester Limited (»Garware«), den endelige udligningstold, der blev pålagt Garware ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(4)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1124/2007 (6) i september 2007 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af en anden indisk PET-folieproducent, Jindal Poly Films Limited, tidligere kendt som Jindal Polyester Ltd., (»Jindal«), den endelige udligningstold, der blev pålagt Jindal ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(5)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 15/2009 (7) i januar 2009 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af fem indiske PET-folieproducenter, som Kommissionen indledte på eget initiativ, den endelige udligningstold, der blev pålagt disse virksomheder ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(6)	Rådet ændrede ved forordning (EU) nr. 579/2010 (8) i juni 2010 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af Jindal den endelige udligningstold, der blev pålagt Jindal ved forordning (EF) nr. 367/2006.

1.2. Tidligere undersøgelser og gældende antidumpingforanstaltninger

(7)

Ved forordning (EF) nr. 1676/2001 (9) indførte Rådet i august 2001 en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i bl.a. Indien. Undersøgelsen, der førte til vedtagelsen af denne forordning, er i det følgende benævnt »den oprindelige antidumpingundersøgelse«. Foranstaltningerne bestod i en antidumpingtold i form af en værditold på mellem 0 % og 62,6 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksporterende producenter og en resttold på 53,3 % på importen af varer fra alle andre virksomheder.

(8)

Ved forordning (EF) nr. 366/2006 (10) ændrede Rådet i marts 2006 de foranstaltninger, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1676/2001. Den indførte antidumpingtold var på mellem 0 % og 18 % under hensyntagen til resultaterne af udløbsundersøgelsen af den endelige udligningstold, foretaget i medfør af forordning (EF) nr. 367/2006.

(9)	Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1288/2006 i august 2006 efter en interimsundersøgelse om subsidiering af en indisk PET-folieproducent, Garware, den endelige antidumpingtold, der blev pålagt Garware ved forordning (EF) nr. 1676/2001.

(10)

Ved forordning (EF) nr. 1424/2006 (11) ændrede Rådet i september 2006 efter en anmodning fra en ny eksporterende producent forordning (EF) nr. 1676/2001, for så vidt angår SRF Limited. I den ændrede forordning blev der fastsat en dumpingmargen på 15,5 % og en antidumpingtold på 3,5 % for den pågældende virksomhed under hensyntagen til virksomhedens eksportsubsidiemargen som fastslået i den antisubsidieundersøgelse, der førte til vedtagelsen af forordning (EF) nr. 367/2006. Eftersom virksomheden ikke var omfattet af en individuel udligningstold, anvendtes den told, som er fastsat for alle andre virksomheder.

(11)

Ved forordning (EF) nr. 1292/2007 (12) indførte Rådet i november 2007 efter en udløbsundersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 2, en endelig antidumpingtold på importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Ved samme forordning blev en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til en indisk eksporterende producent, bragt til ophør i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 3.

(12)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 15/2009 i januar 2009 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af fem indiske PET-folieproducenter, som Kommissionen indledte på eget initiativ, den endelige antidumpingtold, der blev pålagt disse virksomheder ved forordning (EF) nr. 1292/2007.

2. PROCEDURE

2.1. Begrundelse for den fornyede undersøgelse

(13)

Anmodningen om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i antidumpinggrundforordningen og artikel 19 i antisubsidiegrundforordningen blev indgivet af Polyplex Corporation Limited, der er en indisk eksporterende producent (»ansøgeren«). Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af varedækningen og en præcisering af, hvorvidt visse varetyper er omfattet af anvendelsesområdet for antidumpingforanstaltningerne og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af PET-folie.

(14)

Ansøgeren anmodede om, at »slipfolie af silikonebehandlet polyester« (»SPRL«), for så vidt den falder inden for definitionen af den pågældende vare, udelukkes fra anvendelsesområdet for de gældende antidumpingforanstaltninger og udligningsforanstaltninger vedrørende importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Ansøgeren forelagde umiddelbare beviser for, at de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber ved SPRL afviger væsentligt fra dem for den pågældende vare.

2.2. Indledning

(15)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 9. september 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (13) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i antidumpinggrundforordningen og artikel 19 i antisubsidiegrundforordningen, der er begrænset til en undersøgelse af varedækningen. Den fornyede undersøgelse skulle især afgøre, hvorvidt SPRL er en del af den pågældende vare som defineret i den oprindelige undersøgelse.

2.3. Fornyet undersøgelse

(16)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Republikken Indien (»det pågældende land«) og alle andre parter, som den vidste var berørt, dvs. eksporterende producenter i det pågældende land, brugere, importører og producenter i Unionen, om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der blev fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(17)	Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(18)	Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(19)	Kommissionen modtog besvarelser af spørgeskemaet fra ansøgeren, to andre indiske eksporterende producenter, fire EU-producenter og to EU-importører.

(20)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en vurdering af, hvorvidt der var behov for at ændre anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger og udligningsforanstaltninger, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

—	Garware Polyester Limited, Mumbai, Indien

—	Mitsubishi Polyester Film, Wiesbaden, Tyskland

—	Polyplex Corporation Limited, Noida, Indien.

(21)	Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«).

3. DEN PÅGÆLDENDE VARE

(22)	Den pågældende vare er samme vare som i forordning (EF) nr. 367/2006 og (EF) nr. 1292/2007, dvs. polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90 .

4. KONKLUSIONER AF DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE

4.1. Sagsforløb

(23)

PET-folie er en ikke-selvklæbende folie fremstillet af polyethylenterephthalat. PET-folie fremstilles udelukkende af PET-polymer og består af en grundfolie, der kan være genstand for yderligere behandling enten under eller efter produktionsprocessen. Denne behandling af grundfolien kan typisk omfatte koronabehandling, metallisering eller kemisk overfladebehandling.

(24)

PET-folie har særlige fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, der adskiller varen fra andre folier. Nogle af PET-foliens egenskaber er f.eks. dens høje brudstyrke, meget gode elektriske egenskaber, lave fugtighedsoptagelse og fugtighedsresistens, begrænsede krympning og gode spærreegenskaber. Skønt disse specifikke egenskaber er bestemmende for forskellige typer PET-folie, bevarer disse typer imidlertid PET-grundfoliens grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. PET-folie har fem brede endelige anvendelsesformål og falder ind under fem markedssegmenter, dvs. magnetiske medier, indpakning samt elektriske, afbildningsmæssige og industrielle anvendelsesformål.

4.2. Metodologi

(25)

For at vurdere om SPRL og andre typer PET-folie bør betragtes som en enkelt vare eller to forskellige varer, blev det undersøgt, om SPRL og andre typer PET-folie har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. Produktionsproces, forskelle i anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed samt forskelle i omkostninger og priser blev ligeledes undersøgt.

4.3. Parternes hovedargumenter

(26)

Ansøgeren hævdede, at de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber ved SPRL afviger fra dem for den pågældende vare. Det drejer sig især om SPRL's relativt lave vedhæftningsevne (release force) og lave overfladespænding, der gør folien glat og således overfladen inaktiv over for blæk, overfladebehandlinger, klæbemidler og metallisering. Ifølge ansøgeren udviser selv bagsiden af SPRL, som kun er overfladebehandlet på en enkelt side, betydelige forskelle i fysiske og tekniske egenskaber ved sammenligning med andre typer PET-folie på grund af migrationen af uhærdet silikone i SPRL. Disse træk hindrer angiveligt anvendelsen af SPRL i PET-grundfoliens industrisegmenter, som blev identificeret i den oprindelige undersøgelse, dvs. indpakning, magnetiske medier samt elektriske, afbildningsmæssige og industrielle anvendelsesformål. På den anden side gør den funktionelt aktive overflade i andre typer PET-folie det umuligt at anvende dem som slipfolie, eftersom de uhjælpeligt ville klistre til klæbende overflader. Ansøgeren hævdede derfor, at SPRL med henblik på dens anvendelsesformål ikke er udskiftelig med nogen anden type PET-folie.

(27)

EU-erhvervsgrenen hævdede, at ansøgerens argumenter er fremført på baggrund af to sæt kunstigt begrænsede sammenligninger. For det første sammenlignede ansøgeren SPRL med en begrænset gruppe PET-folier, dvs. PET-grundfolie, og ikke med andre typer overfladebehandlet PET-folie, som bedre kan sammenlignes med SPRL. For det andet blev denne angiveligt begrænsede sammenligning gennemført med en meget selektiv og begrænset gruppe af fysiske og kemiske egenskaber alene. EU-erhvervsgrenen hævdede, at når SPRL sammenlignes med en bred række andre typer PET-folie og med et repræsentativt antal kemiske og fysiske egenskaber, er det tydeligt, at SPRL er den samme vare som andre typer PET-folie og bør forblive omfattet af antidumpingforanstaltningerne og udligningsforanstaltningerne. Ifølge EU-erhvervsgrenen er SPRL således PET-folie, der efterfølgende er overfladebehandlet med silikone. SPRL adskiller sig ikke grundlæggende fra andre typer overfladebehandlet folie, såsom metalliseret folie eller folie med en antistatisk behandling eller folie med barrierecoating, og er således tydeligt den pågældende vare. Til støtte for sine påstande fremlagde EU-erhvervsgrenen en sammenligning af et antal forskellige fysiske og kemiske egenskaber i et antal forskellige typer PET-folie.

4.4. Undersøgelsesresultater

4.4.1. Fysiske og kemiske egenskaber

(28)

Undersøgelsen viste, at de to egenskaber, der nævnes i betragtning 27, dvs. SPRL's relativt lave vedhæftningsevne og lave overfladespænding, er yderligere træk sammenlignet med PET-foliens grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som identificeret i den oprindelige antidumpingundersøgelse (14) og nævnt i betragtning 24. Med henblik herpå bemærkes det, at de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber er de samme for SPRL som for enhver anden type PET-folie.

(29)

Hvad angår de to egenskaber, der er specifikke for SPRL, dvs. lav vedhæftningsevne og lav overfladespænding, viste undersøgelsen, at disse ikke som sådan er egenskaber ved PET-folie, men snarere egenskaber ved dens silikonebehandlede overflade eller faktisk egenskaberne ved silikone. Overfladebehandling med silikone såvel som med ethvert andet stof ændrer nogle af folieoverfladens træk men ikke PET-grundfoliens grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, som forbliver de samme under overfladelaget.

(30)

Skønt det er rigtigt, at en overfladebehandling af PET-folie med silikone giver en lav vedhæftningsevne og også lav overfladespænding, kan der fremsættes et lignende argument for andre typer overfladebehandling, dvs. at overfladen på PET-folie får andre særlige egenskaber, når den behandles med andre typer overfladebehandlingsmidler. I nogle tilfælde kan overfladebehandling frembringe egenskaber, som gør, at PET-folie kun kan anvendes til meget specifikke formål. I den henseende er overfladebehandling med silikone ikke enestående på nogen måde. Andre specialvarer med andre typer overfladebehandlinger omfatter bl.a. folie, der kan forsegles, antidugbehandlet folie, folie, der kan åbnes og lukkes og co-polyesterbehandlet folie. Alle disse typer har imidlertid de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, og hører under den pågældende vare som identificeret i den oprindelige undersøgelse.

(31)	På baggrund heraf anføres det, at der ikke er nogen grundlæggende forskel mellem SPRL og andre typer PET-folie, hvad angår de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, som vil kunne retfærdiggøre, at SPRL udelukkes fra varedækningen.

4.4.2. Sammenligning af andre kriterier

(32)	For fuldstændighedens skyld blev andre påstande, som ansøgeren fremsatte i sin anmodning om fornyet undersøgelse, og som angiveligt viste, at SPRL og PET-folie er forskellige varer, også undersøgt.

4.4.2.1. Produktionsprocessen

(33)	Ansøgeren hævdede, at der til SPRL skal anvendes separate produktionsanlæg sammenlignet med andre typer fremstillet PET-folie.

(34)

Som nævnt i betragtning 23 fremstilles PET-folie altid af PET-polymer og består af en grundfolie, der kan være genstand for yderligere behandling enten under eller efter produktionsprocessen. Denne behandling af grundfolien kan typisk omfatte koronabehandling, metallisering eller kemisk overfladebehandling.

(35)

SPRL er PET-folie med et silikonelag. Undersøgelsen viste, at der er to forskellige teknologier til fremstilling af SPRL. Den undersøgte EU-producent anvender en in-line-overfladebehandlingsteknologi. I denne proces overfladebehandles PET-folien under produktionsprocessen og før strækning. Overfladebehandlingsmodulet er blot en ekstra, aftagelig del af produktionslinjen. De indiske producenter, som var omfattet af undersøgelsen, bruger derimod en off-line-overfladebehandlingsteknologi. Under denne proces bliver PET-folien først produceret og overfladebehandles derefter i en separat produktionslinje.

(36)

Det blev konstateret, at valget mellem in-line- og off-line-overfladebehandlingsteknologi er et rent økonomisk spørgsmål, idet investeringsomkostningerne til aftagelige moduler i in-line-behandlingen er ca. 10 gange højere end omkostningerne til en off-line-behandlingslinje. Fordelen ved in-line-behandling er den meget højere linjehastighed, der muliggør betydelige produktionsmængder. In-line-behandling medfører også besparelser i silikoneomkostningerne pr. enhed, eftersom silikonelaget er tyndere end ved off-line-behandling.

(37)

Det skal bemærkes, at tilstedeværelsen af to forskellige overfladebehandlingsmetoder ikke ændrer SPRL's grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, som ved sammenligning forbliver de samme som egenskaberne ved andre typer PET-folie. Forskellige produktionsprocesser er ikke relevante i sig selv for at afgøre, hvorvidt en produkttype er en separat vare under forudsætning af, at de produkttyper, der fremstilles gennem disse processer, er de samme, hvad angår de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber.

4.4.2.2. Forskelle i endeligt anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed

(38)

Ansøgeren hævdede ligeledes, at der ikke foreligger indbyrdes udskiftelighed i anvendelsesformålene for SPRL og andre typer PET-folie. Denne påstand blev bekræftet af undersøgelsen. Dette er imidlertid, som fastslået af den oprindelige undersøgelse, også tilfældet for andre typer PET-folie med en speciel behandling.

(39)

Undersøgelsen bekræftede, at formålet med overfladebehandlingen eller enhver anden speciel behandling af PET-folie er at gøre den egnet til visse specifikke anvendelsesformål. Det stof, som vælges til overfladelag, har i hvert enkelt tilfælde særlige egenskaber, som tjener det relevante formål. Silikone giver f.eks. en lav vedhæftningsevne. Overfladebehandlingsstoffet kan have andre specielle træk (ved silikone drejer det sig om lav overfladespænding), som gør det umuligt at anvende den overfladebehandlede vare til andre formål. Der findes et antal andre typer PET-folie, der er overfladebehandlet med andre stoffer eller behandlet på en anden måde, som af ovennævnte grunde har specifikke og begrænsede anvendelsesformål.

(40)

Derfor er SPRL's grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber de samme som i andre typer PET-folie, skønt SPRL specifikt benyttes til bestemte anvendelsesformål. Som følge heraf er indbyrdes udskiftelighed og endeligt anvendelsesformål ikke relevante for at fastslå, hvorvidt SPRL udgør en anden vare.

4.4.2.3. Forskelle i omkostninger og priser

(41)	Endelig hævede ansøgeren, at processen for at silikonebehandle PET-grundfolie indebærer yderligere omkostninger.

(42)

Det blev faktisk konstateret, at de yderligere omkostninger for silikoneoverfladebehandling kan beløbe sig til op til 10 % af produktionsomkostningerne, afhængig af hvilken overfladebehandlingsmetode der vælges. Som beskrevet i betragtning 35 og 36 benytter ansøgeren en dyrere metode, hvad angår omkostningerne pr. enhed. Det skal imidlertid understreges, at dette er en yderligere omkostning i forhold til produktionsomkostningerne for PET-grundfolie. Ved at overfladebehandle PET-folien med andre stoffer, såvel som metalliseringsprocessen, øges produktionsomkostningerne og derved priserne.

(43)

Med henblik herpå betragtes de yderligere omkostninger forbundet med overfladebehandling af silikone imidlertid ikke som en afgørende faktor i sig selv ved en afgørelse af, om SPRL udgør en selvstændig vare. Således retfærdiggør forskelle i omkostninger og priser i sig selv ikke den konklusion, at en særlig produkttype skal betragtes som en anden vare, så længe denne type har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som den pågældende vare.

5. KONKLUSIONER OM VAREDÆKNINGEN

(44)

Undersøgelsens resultater bekræftede, at processen for overfladebehandling af PET-folie med silikone medfører en anden overflade i det endelige produkt sammenlignet med PET-grundfolien. Denne proces ændrer dog ikke produktets grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber. Undersøgelsen bekræftede faktisk, at der findes et antal specialbehandlede typer PET-folie på markedet, som falder ind under definitionen af den pågældende vare, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Desuden ændrede de andre kriterier, der blev analyseret, dvs. produktionsprocessen, indbyrdes udskiftelighed/endeligt anvendelsesformål og forskelle i omkostninger og priser, ikke denne konklusion.

(45)	Alle de berørte parter fik oplysninger om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke ovennævnte konklusioner blev draget. Parterne fik en tidsfrist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(46)	De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som blev fremsendt af parterne, blev behandlet behørigt, men har ikke givet anledning til at ændre konklusionen om ikke at ændre varedækningen for de gældende antidumpingforanstaltninger og udligningsforanstaltninger på import af PET-folie —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer PET-folie med oprindelse i Indien afsluttes, uden at de gældende foranstaltninger ændres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2010.

På Rådets vegne

D. REYNDERS

Formand

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(3) EFT L 316 af 10.12.1999, s. 1.

(4) EUT L 68 af 8.3.2006, s. 15.

(5) EUT L 236 af 31.8.2006, s. 1.

(6) EUT L 255 af 29.9.2007, s. 1.

(7) EUT L 6 af 10.1.2009, s. 1.

(8) EUT L 168 af 2.7.2010, s. 1.

(9) EFT L 277 af 23.8.2001, s. 1.

(10) EUT L 68 af 8.3.2006, s. 6.

(11) EUT L 270 af 29.9.2006, s. 1.

(12) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 1.

(13) EUT C 215 af 9.9.2009, s. 19.

(14) Betragtning 10 i forordning (EF) nr. 367/2001.

20.11.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/21

Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 29 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for beskyttelse af fører og passagerer i et erhvervskøretøjs førerhus

Omfattende al gældende tekst frem til:

Ændringsserie 03 — Trådt i kraft: 30. januar 2011

INDHOLD

REGULATIV

Anvendelsesområde

Definitioner

Ansøgning om godkendelse

Godkendelse

Forskrifter

Ændring og udvidelse af godkendelsen af en køretøjstype

Produktionens overensstemmelse

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelses

Endeligt ophør af produktionen

10.

Overgangsbestemmelser

11.

Navn og adresse på de tekniske tjenester, der udfører godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder

BILAG

Bilag 1 —

ECE-typegodkendelsesdokumentation

Del 1— Model for oplysningsskema

Del 2— Meddelelse

Bilag 2 —

Udformning af godkendelsesmærker

Bilag 3 —

Prøvningsmetode

Tillæg 1: Instruktioner for fastgørelse af køretøjer til prøvestand

Tillæg 2: Prøvedukke til brug ved kontrol af overlevelsesfrirum

Bilag 4 —

Metode til bestemmelse af »H-punkt« og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

Tillæg 1: Beskrivelse af den tredimensionale H-punkt-maskine

Tillæg 2: Tredimensionalt referencesystem

Bilag 5 —

Referencedata for siddepladser

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på køretøjer i klasse N (1) med separat førerhus for så vidt angår beskyttelsen af personer i førerhuset.

2. DEFINITIONER

I denne forordning forstås ved:

2.1. »godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype efter forskrifterne i dette regulativ for så vidt angår beskyttelsen af personer i et køretøjs førerhus ved frontalkollision eller væltning

2.2. »køretøjstype«: en klasse køretøjer, som ikke indbyrdes afviger på væsentlige punkter såsom:

2.2.1.

førerhuskomponenternes mål, former og materialer eller

2.2.2.

førerhusets fastgørelsesmåde til chassisrammen

2.3. »tværplan«: et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen

2.4. »længdeplan«: et plan, der er parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen

2.5. »køretøj med førerhus over motor«: en konfiguration, i hvilken over halvdelen af motorens længde er placeret bag det mest fremskudte punkt af forrudens underkant, og hvor ratnavet er placeret i den forreste fjerdedel af køretøjets længde

2.6. »R-punkt«: siddepladsens referencepunkt som defineret i bilag 4, punkt 2.4

2.7. »H-punkt«: det punkt, der defineres i bilag 4, punkt 2.3

2.8. »prøve A«: en frontal kollisionsprøvning, som skal vurdere kabinens modstandsdygtighed ved et frontalsammenstød

2.9. »prøve B«: en slagprøvning mod førerhusets A-stolper for at vurdere førerhusets modstandsdygtighed i uheld med væltning til 90° og efterfølgende stødpåvirkning

2.10. »prøve C«: en prøvning af tagets styrke, som skal vurdere kabinens modstandsdygtighed ved omrulning til 180°

2.11. »A-stolpe«: den forreste og yderste tagstøtte

2.12. »forrude«: køretøjets glasflade fortil mellem A-stolperne.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype med hensyn til beskyttelsen af personer i førerhuset indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2. Den skal vedlægges tegninger af køretøjer, der viser førerhusets placering på køretøjet og dets fastgørelsesmåde, og tilstrækkeligt detaljerede tegninger vedrørende førerhusets konstruktion, og alle disse tegninger skal fremsendes i tre eksemplarer. En model af oplysningsskemaet vedrørende konstruktionsspecifikationerne findes i bilag 1, del 1.

4. GODKENDELSE

4.1. Hvis det køretøj, der søges godkendt efter dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 5, meddeles godkendelse af den pågældende køretøjstype.

4.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 03, svarende til ændringsserie 03) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Den samme kontraherende part må ikke tildele det samme nummer til en anden køretøjstype i den i punkt 2.2 anvendte betydning.

4.3. Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse, eller endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal gives de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4. Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (2), og

4.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.5. Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 foreskrevne symbol ikke at gentages. I så tilfælde skal yderligere godkendelsesnumre og symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6. Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne fjernes.

4.7. Godkendelsesmærket skal være påført i nærheden af eller på køretøjets fabrikationsplade.

4.8. Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker.

5. FORSKRIFTER

5.1. Generelle forskrifter

5.1.1. Køretøjets førerhus skal være konstrueret og fastgjort på køretøjet på en sådan måde, at risikoen for kvæstelse af personer i førerhuset i tilfælde af en ulykke i videst muligt omfang fjernes.

5.1.2. Køretøjer i klasse N1 og køretøjer i klasse N2 med en bruttomasse for køretøjet på ikke over 7,5 t skal prøves med prøve A og C som beskrevet i bilag 3, punkt 5 og 7.

En køretøjstype, der er blevet godkendt efter regulativ nr. 33 eller regulativ nr. 94, kan formodes at have opfyldt forskrifterne med hensyn til frontalkollision (prøve A).

5.1.3. Køretøjer i klasse N3 og køretøjer i klasse N2 med en bruttomasse for køretøjet på over 7,5 t skal prøves med prøve A, B og C som beskrevet i bilag 3, punkt 5, 6 og 7.

5.1.4. Prøve A (frontalkollision) udføres kun med køretøjer med førerhus over motor.

5.1.5. En, to eller tre førerhuse kan efter fabrikantens valg bruges til at påvise overensstemmelse med punkt 5.1.2 eller 5.1.3. Begge faser i prøve C, hvis denne skal udføres, skal dog udføres på samme førerhus.

5.1.6. Hverken prøve A, B eller C behøves at udføres, hvis fabrikanten ved hjælp af en computersimulation eller beregninger af styrken af førerhusets bestanddele eller på anden måde kan påvise til den tekniske tjenestes tilfredshed, at førerhuset ikke blive udsat for en deformation, der er farlig for personer i førerhuset (gennemtrængning ind i overlevelsesfrirummet), hvis det udsættes for prøvningsbetingelserne.

5.2. Påkrævet overlevelsesfrirum efter en eller flere prøvninger

5.2.1. Efter at have gennemgået alle de prøvninger, der er omhandlet i punkt 5.1.2 eller 5.1.3, skal køretøjets førerhus have et overlevelsesfrirum, hvor den dukke, der er defineret i bilag 3, tillæg 2, kan være placeret på sædet, mens dette er i midterposition, uden at prøvedukken er i berøring med ikke-eftergivende dele med en Shore-hårdhed på 50 eller derover. Der tages ikke hensyn til ikke-eftergivende dele, som kan flyttes væk fra prøvedukken uden brug af værktøj og ved anvendelse af en kraft på under 100 N. For at lette monteringen, kan prøvedukken indføres i førerhuset i adskilt stand og derefter samles inde i førerhuset. Med henblik herpå justeres sædet til bageste position og prøvedukken samles fuldstændigt og placeres således, at dens H-punkt er sammenfaldende med R-punktet. Sædet flyttes derefter fremad til mellempositionen, så overlevelsesfrirummet kan vurderes der. Som alternativ til prøvedukken defineret i bilag 3, tillæg 2, kan der anvendes en 50-percentil hybrid II eller III mandlig dukke med eller uden måleinstrumenter som beskrevet i regulativ nr. 94.

5.2.2. Det således definerede rum kontrolleres for hvert sæde leveret af fabrikanten.

5.3. Andre betingelser

5.3.1. Under prøvningerne accepteres det, at de komponenter, med hvilke førerhuset er fastgjort til chassisrammen, deformeres eller knækker, forudsat at førerhuset forbliver på chassisrammen.

5.3.2. Ingen døre må være åbne under prøvningerne, men det er ikke påkrævet, at dørene kan åbnes efter prøvningen.

6. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN KØRETØJSTYPE

6.1. Enhver ændring af køretøjstypen skal meddeles den administrative myndighed, der har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan så enten:

6.1.1.

vurdere, at de foretagne ændringer ikke har en væsentlig negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne, eller

6.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne.

6.2. Godkendelse eller afslag på godkendelse skal sammen med detaljer om ændringerne meddeles i henhold til fremgangsmåden beskrevet i afsnit 4.3 til de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ.

6.3. Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

7. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende forskrifter:

7.1. Et køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de forskrifter, der er fastlagt i punkt 5.

7.2. Den kompetente myndighed, der har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder, der anvendes til kontrol af overensstemmelsen i de enkelte produktionsanlæg. Der foretages normalt en inspektion hvert andet år.

8. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

8.1. Godkendelser meddelt for en køretøjstype efter dette regulativ kan inddrages, hvis kravene i punkt 7.1 ikke er opfyldt.

8.2. Hvis en part i overenskomsten, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

9. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen helt ophører med at fremstille en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han meddele dette til den myndighed, der har meddelt godkendelsen. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en anmeldelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10. OVERGANGSBESTEMMELSER

10.1. Fra den officielle ikrafttrædelsesdato for 02-ændringsserien kan ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, nægte at meddele ECE-godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved 02-ændringsserien.

10.2. Fra den 1. oktober 2002 meddeler de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun ECE-godkendelser, såfremt dette regulativs forskrifter, som ændret ved ændringsserie 02, er overholdt.

10.3. Fra den 1. oktober 2006 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser, som ikke er udstedt i overensstemmelse med ændringsserie 02 til dette regulativ.

10.4. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 kan ingen af parterne i aftalen om anvendelsen af regulativet nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

10.5. Fra 72 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 til dette regulativ må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse af nye typer førerhuse efter dette regulativ, hvis de opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

10.6. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

10.7. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat udstede godkendelser for de typer køretøjer, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved den forudgående ændringsserie i en periode på 72 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 03.

10.8. Ingen kontraherende part, som anvender dette regulativ, kan nægte at meddele national eller regional typegodkendelse af en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

10.9. Selv efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 til dette regulativ skal godkendelser efter de forudgående ændringsserier til regulativet forblive gyldige, og de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem.

11. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, der udfører godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer om attestering af godkendelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

(1) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, som senest ændret ved Amend. 4).

(2) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Den Europæiske Union (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive UNECE-symboler), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika, 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malaysia, 53 for Thailand, 54 og 55 (ubenyttet) og 56 for Montenegro, 57 (ubenyttet) og 58 for Tunesien. De efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.

BILAG 1

ECE-TYPEGODKENDELSESDOKUMENTATION

Del 1

MODEL FOR OPLYSNINGSSKEMA

I henhold til regulativ nr. 29 om typegodkendelse af førerhus

Følgende oplysninger skal, såfremt det er relevant, indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkeligt detaljerede.

1. Generelt …

1.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

1.2. Type: …

1.3. Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet: …

1.3.3. Mærkets placering: …

1.4. Køretøjets klasse (1): …

1.5. Fabrikantens navn og adresse: …

1.6. Adresse(r) på samlefabrik(ker): …

2. Køretøjets almindelige specifikationer …

2.1. Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: …

2.2. Målskitse for hele køretøjet: …

2.3. Antal aksler og hjul: …

2.6. Motorens placering og arrangement: …

2.7. Førerhus (førerhus over motor (frembygget) eller med motorhjelm) (2): …

2.8. Højre- eller venstrestyring: …

3. Masse og dimensioner (i kg og mm); der henvises eventuelt til tegning …

3.1. Teknisk tilladt totalmasse som oplyst af fabrikanten: …

3.2. Teknisk tilladt totalmasse for køretøjets foraksel eller foraksler: …

4. Førerhus …

4.1. Type førerhus: (normalt/med soveplads/med soveplads over førerhus) (3):…

4.2. Materialer og konstruktion: …

4.3. Dørudformning og antal døre: …

4.4. Tegninger af dørhængsler og lukkemekanismer og deres placering i dørene: …

4.5. Antal sæder: …

4.6. R-punkter: …

4.7. Detaljeret beskrivelse af køretøjets førerhus, herunder mål, indretning og anvendte materialer samt fastgøring til en eventuel chassisramme: …

4.8. Tegninger af førerhuset og de dele i førerhusets indvendige indretning og udrustning, der har betydning for den tiloversværende plads: …

5. Styreapparat …

5.1. Skematisk(e) diagram(mer) over styreapparatets betjeningsorgan(er): …

5.2. Eventuelle indstillingsmuligheder og indstillingsmåde for styreapparatets betjeningsorgan: …

Del 2

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

Udstedt af

Myndighedens navn

…

vedrørende: (4)

Meddelelse af godkendelse

Udvidelse af godkendelse

Nægtelse af godkendelse

Inddragelse af godkendelse

Endeligt ophør af produktionen

for en køretøjstype for så vidt angår beskyttelse af personer i førerhuset i henhold til regulativ nr. 29.

Godkendelse nr. … Udvidelse nr. …

1. Køretøjets handelsbetegnelse eller mærke: …

2. Køretøjstype: …

3. Fabrikantens navn og adresse: …

4. Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant: …

5. Kort beskrivelse af førerhusets konstruktion og fastgørelsesmetode: …

6. Køretøjet indleveret til godkendelse den: …

7. Teknisk tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne: …

8. Prøvningsrapportens dato: …

9. Prøvningsrapportens nummer: …

10. Godkendelse meddelt/nægtet/udvidet/inddraget (4) …

11. Godkendelsesmærkets placering på køretøjet: …

12. Sted: …

13. Dato: …

14. Underskrift: …

Fortegnelsen over de dokumenter, som er indleveret til den administrative tjeneste, som har meddelt godkendelse, er vedføjet denne meddelelse og kan udleveres på anmodning.

(1) Som defineret i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3). TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, senest ændret ved Amend. 4).

(2) Ved førerhus over motor forstås en konfiguration, i hvilken over halvdelen af motorens længde er placeret bag det mest fremskudte punkt af forrudens underkant, og hvor ratnavet er placeret i den forreste fjerdedel af køretøjets længde.

(3) Det ikke gældende overstreges (i nogle tilfælde skal intet overstreges, f.eks. hvis flere muligheder er gældende).

(4) Det ikke gældende overstreges.

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

MODEL A

(jf. punkt 4.4 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke påført et køretøj viser, at køretøjstypen, hvad angår beskyttelsen af personer i et erhvervskøretøjs førerhus, er godkendt i Nederlandene (E 4) med godkendelsesnummeret 032439. De to første cifre i godkendelsesnummeret angiver, at regulativ nr. 29 allerede indeholdt ændringsserie 03 på godkendelsestidspunktet.

MODEL B

Ovennævnte godkendelsesmærke, der er påmonteret et køretøj, viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Nederlandene (E 4), i henhold til regulativ nr. 29 og 24 (1). (I sidstnævnte regulativ er den korrigerede værdi af absorptionskoefficienten 1,30 m–1 Godkendelsesnumrene angiver at regulativ 29 og 24 på godkendelsestidspunktet omfattede ændringsserie 03.

(1) Det andet tal er kun anført som et eksempel.

BILAG 3

PRØVNINGSMETODE

1. Døre

Før prøvningen skal førerhusets døre være lukkede, men ikke låste.

2. Motor

Ved prøve A monteres motoren, eller en model med tilsvarende masse, mål og monteringsmåde, i køretøjet.

3. Førerhus

Førerhuset skal være udstyret med styremekanisme, rat, instrumentbræt samt sæder til fører og passager. Rat og sæder skal være justeret til stillingen beregnet til normal brug som foreskrevet af fabrikanten.

4. Forankring af førerhuset

Ved prøve A skal førerhuset monteres på et køretøj. Ved prøve B og C skal førerhuset efter fabrikantens valg monteres enten på køretøjet eller på en separat ramme. Køretøjet eller rammen skal fastgøres på den måde, der er foreskrevet i tillæg 1 til dette bilag.

5. Frontalkollision (prøve A)

Figur 1

Frontalkollision (prøve A)

5.1. Slaganordningen skal være fremstillet af stål, og massen skal være jævnt fordelt; dens masse må ikke være under 1 500 kg. Anslagsfladen, der skal være rektangulær og flad, skal være 2 500 mm bred og 800 mm høj (se b og h i fig. 1). Kanterne skal være afrundede til en krumningsradius på 10 mm ± 5 mm.

5.2. Anslagsaggregatet skal have en stiv konstruktion. Slaganordningen skal være frit ophængt mellem to bjælker, der er stift fastgjort til den, og har en indbyrdes afstand på mindst 1 000 mm (se f i fig. 1). Stolperne må ikke have en længde på under 3 500 mm fra ophængningsaksen til slaganordningens geometriske centrum (L i fig. 1).

5.3. Slaganordningen skal være placeret således, at det i dens lodrette position gælder:

5.3.1.

at anslagsfladen er i berøring med den køretøjets forreste del

5.3.2.

at tyngdepunktet er c = 50 + 5/– 0 mm under førersædets R-punkt, og

5.3.3.

at tyngdepunktet befinder sig i køretøjets midterplan i længderetningen.

5.4. Slaganordningen skal ramme førerhuset forfra i retning mod førerhusets bagside. Slagretningen skal være horisontal og skal være parallel med køretøjets midterplan i længderetningen.

5.5. Anslagsenergien skal være:

5.5.1.

29,4 kJ for køretøjer i klasse N1 og for køretøjer i klasse N2 med en bruttomasse på ikke over 7,5 t.

5.5.2.

55 kJ for køretøjer i klasse N3 og for køretøjer i klasse N2 med en bruttomasse på over 7,5 t.

6. Slagprøve mod stolpe (prøve B)

Figur 2

Slagprøve mod stolpe (prøve B)

6.1. Slaganordningen skal være af stiv konstruktion, og massen skal være jævnt fordelt; dens masse skal være mindst 1 000 kg. Slaganordningen skal være cylindrisk med en cylinderdiamter på 600 ± 50 mm og have en længde b på mindst 2 500 mm. Kanterne skal være afrundede til en krumningsradius på mindst 1,5 mm.

6.2. Anslagsaggregatet skal have en stiv konstruktion. Slaganordningen skal være frit ophængt mellem to bjælker, der er stift fastgjort til den, og har en indbyrdes afstand f på mindst 1 000 mm. Stolperne må ikke have en længde L på under 3 500 mm fra ophængningsaksen til slaganordningens geometriske centrum.

6.3. Slaganordningen skal være placeret således, at det, når dens ophængning er i dens lodrette position, gælder at:

6.3.1.

anslagsfladen er i berøring med den førerhusets forreste del

6.3.2.

at midterlinjen i længderetningen er vandret og vinkelret på førerhusets vertikale midterplan i længderetningen

6.3.3.

at dens tyngdepunkt befinder sig midtvejs mellem den nederste og øverste forruderamme som målt langs forruden og langs førerhusets vertikale midterplan i længderetningen

6.3.4.

at tyngdepunktet befinder sig i førerhusets midterplan i længderetningen

6.3.5.

at dens længde er jævnt fordelt over køretøjets bredde og at den overlapper den fulde bredde af begge A-stolper.

6.4. Slaganordningen skal ramme førerhuset forfra i retning mod førerhusets bagside. Slagretningen skal være horisontal og skal være parallel med køretøjets midterplan i længderetningen.

6.5. Anslagsenergien skal være 29,4 kJ.

7. Prøvning af tagets styrke (prøve C)

Figur 3

Prøvning af tagets styrke (prøve C)

7.1. For køretøjer i klasse N2 med bruttomasse på over 7,5 t og for køretøjer i klasse N3 skal begge prøvninger som beskrevet i punkt 7.3 og 7.4 udføres på samme førerhus i nævnte rækkefølge.

7.2. For køretøjer i klasse N2 med en bruttomasse på ikke over 7,5 t og køretøjer i klasse N1 er det kun prøvningen beskrevet i punkt 7.4, der skal udføres.

7.3. Dynamisk forbelastning af køretøjer i klasse N2 med bruttomasse på over 7,5 t og køretøjer i klasse N3 (se P1 i fig. 3).

7.3.1. Slaganordningen skal være af stiv konstruktion, og massen skal være jævnt fordelt; dens masse skal være mindst 1 500 kg.

7.3.2. Slaganordningens slagflade skal være rektangulær og flad. Den skal være tilstrækkelig stor til, at der, når den er anbragt i henhold til punkt 7.3.3, ikke er nogen berøring mellem førerhuset og slaganordningens kanter.

7.3.3. Slaganordningen og/eller førerhuset skal være anbragt således, at det på anslagstidspunktet gælder:

7.3.3.1.

at slaganordningens anslagsflade befinder sig i en vinkel på 20° i forhold til førerhusets midterlinje i længderetningen. Enten slaganordningen eller førerhuset kan skråtstilles (tiltes)

7.3.3.2.

at slaganordningens anslagsflade skal dække førerhusets overside i hele længden

7.3.3.3.

at slaganordningens midterlinje i længderetningen er vandret og parallel med førerhusets midterplan i længderetningen.

7.3.4. Slaganordningen skal ramme førerhusets overside på en sådan måde, at forskrifterne i punkt 7.3.3 er opfyldt på anslagstidspunktet. Anslagsretningen skal være vinkelret på slaganordningens overflade og vinkelret på førerhusets midterlinje i længderetningen. Enten slaganordningen eller førerhuset kan være i bevægelse, hvis blot forskrifterne for positionering er opfyldt.

7.3.5. Anslagsenergien skal mindst være 17,6 kJ.

7.4. Prøvning af tagets styrke (se P2 i fig. 3)

7.4.1. Belastningsanordningen skal være fremstillet af stål, og massen skal være jævnt fordelt.

7.4.2. Anordningens belastningsflade skal være rektangulær og flad. Den skal være tilstrækkelig stor til at der, når den er anbragt i henhold til punkt 7.4.4, ikke er nogen berøring mellem førerhuset og anordningens kanter.

7.4.3. Der kan være et lineært lejesystem mellem anordningen og den konstruktion, der bærer den, for at muliggøre en sidelæns bevægelse af førerhusets tag væk fra den side, hvor anslaget fandt sted ved forbelastningen i henhold til punkt 6.3.

7.4.4. Belastningsanordningen skal være anbragt således, at det under prøvningen gælder:

7.4.4.1.

at den er parallel med chassiset x-y-plan

7.4.4.2.

at den bevæger sig parallelt med chassisets lodrette akse

7.4.4.3.

at dens belastningsflade dækker hele arealet af førerhusets tag.

7.4.5. Der påføres en statisk belastning af førerhusets af tag med belastningsanordningen svarende til den højest tilladte masse for køretøjets foraksel eller foraksler, dog mindst 98 kN.

Tillæg 1

INSTRUKTIONER FOR FASTGØRELSE AF KØRETØJER TIL PRØVESTAND

1. Frontalkollisioner

Prøve A udføres på et førerhus monteret på køretøjet på følgende måde (se fig. 1)

1.1. Forankringskæder eller -tove

Hver forankringskæde eller -tov skal være af stål og skal kunne modstå en trækkraft på mindst 10 tons.

1.2. Blokering af chassisrammen

Chassisrammens elementer i længderetningen skal hvile på træklodser i hele bredden og over en længde på mindst 150 mm. Klodsernes forkant må ikke befinde sig foran førerhusets bageste punkt eller bagved midterpunktet for akselafstanden. På fabrikantens anmodning skal chassisrammen opstilles i den stilling, den har, når den er belastet.

1.3. Fastgørelse i længderetningen

Chassisrammens bevægelse i bagudgående retning skal begrænses af kæder eller tove A fastgjort symmetrisk til chassisrammens forende i forhold til længdeaksen, idet fastgørelsespunkterne skal have en indbyrdes afstand på mindst 600 mm. Kæderne og tovene må, når de er spændt, ikke udgøre en vinkel på mere end 25° i forhold til vandret, og projiceringen af dem på et horisontalt plan må ikke udgøre en vinkel på mere end 10° med køretøjets længdeakse. Kæder og tove må ikke krydse hinanden.

1.4. Fastgørelse i sideretningen

Bevægelse i sideretningen skal begrænses af kæder eller tove B fastgjort symmetrisk til chassisrammen i forhold til dennes længdeakse. Fastgørelsespunkterne på chassiset må ikke befinde sig mere end 5 m eller mindre end 3 m fra køretøjets forende. Kæderne og tovene må, når de er spændt, ikke udgøre en vinkel på mere end 20° i forhold til vandret, og projiceringen af dem på et horisontalt plan må ikke udgøre en vinkel på under 25° eller over 45° med køretøjets længdeakse.

1.5. Tilspænding af kæder eller tove og fastgørelse bagtil

Kæden eller tovet C skal til at begynde med belastes med ca. 1 kN. De fire kæder eller tove A og B trækkes derefter stramme, og kæde eller tov C udsættes for en trækspænding på ikke under 10 kN. Kæde eller tov C's vinkel med vandret på ikke være over 15°. En lodret blokeringskraft på ikke under 500 N påføres i punkt D mellem chassisrammen og jorden.

1.6. Ækvivalent montering

På fabrikantens anmodning kan prøvningen foretages med førerhuset monteres på en speciel ramme, forudsat at denne metode påvises at være ækvivalent med en montering på køretøjet.

2. Slagprøve mod forstolpe

2.1. Førerhuset monteret på køretøj (se fig. 1)

2.2. Førerhus monteret på ramme

Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at førerhuset ikke forskubber sig mærkbart under prøvningen.

3. Tagets styrke

3.1. Førerhus monteret på køretøj

Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at køretøjet ikke forskubber sig mærkbart under prøvningen. Med henblik herpå trækkes håndbremsen, køretøjet sættes i gear og der fastkiles stopklodser ved forhjulene. Deformation af de forskellige affjedringskomponenter (fjedre, dæk osv.) skal forhindres ved hjælp af stive elementer.

3.2. Førerhus monteret på ramme

Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at rammen ikke forskubber sig mærkbart under prøvningen.

Figur 1

Frontalkollision

Tekst af billedet

Tillæg 2

PRØVEDUKKE TIL BRUG VED KONTROL AF OVERLEVELSESFRIRUM

BILAG 4

METODE TIL BESTEMMELSE AF »H-PUNKT« OG FAKTISK TORSOVINKEL FOR SIDDEPLADSER I MOTORKØRETØJER

1. Formål

Den i dette bilag beskrevne metode anvendes til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for en eller flere siddepladser i et motorkøretøj og til eftervisning af sammenhængen mellem målte data og de konstruktivt bestemte specifikationer, som er angivet af fabrikanten (1).

2. Definitioner

I dette bilag forstås ved:

2.1. »referencedata«: en eller flere af følgende specifikationer for siddepladsen:

2.1.1.

H-punktet og R-punktet og disses indbyrdes relation

2.1.2.

faktisk torsovinkel og konstruktivt bestemt torsovinkel og disses indbyrdes relation.

2.2. »3-D H-punkt-maskine«: den anordning, som anvendes til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel. Denne anordning beskrives i tillæg 1 til dette bilag

2.3. »H-punkt«: omdrejningscentrum for torso og lår i 3-D H-punkt-maskinen, når denne er anbragt i køretøjets sæde i overensstemmelse med punkt 4. H-punktet er beliggende i midtpunktet af anordningens centerlinje, som forbinder sigtepunkterne for H-punktet på hver side af 3-D H-punkt-maskinen. Punktet »H« svarer teoretisk til punktet »R« (med hensyn til tolerancer henvises til punkt 3.2.2). Når H-punktet er bestemt efter fremgangsmåden i punkt 4, betragtes H-punktet som fastliggende i forhold til sædehyndens konstruktion og flytter sammen med denne, når sædet justeres

2.4. »R-punktet« eller »sædets referencepunkt«: et konstruktivt bestemt punkt, som fastlægges af køretøjsfabrikanten for hver siddeplads, og er bestemt i forhold til det tredimensionale referencesystem

2.5. »torsolinje«: midteraksen af 3-D H-punkt-maskinens målestok, når denne er ført helt tilbage

2.6. »faktisk torsovinkel«: vinklen mellem en lodret linje gennem H-punktet og torsolinjen, målt med 3-D H-punkt-maskinens rygvinkelkvadrant. Den faktiske torsovinkel svarer teoretisk til den konstruktivt bestemte torsovinkel (vedrørende tolerancer henvises til punkt 3.2.2)

2.7. »konstruktivt bestemt torsovinkel«: vinklen mellem en lodret linje gennem R-punktet og torsolinjen i en position svarende til ryglænets konstruktivt bestemte placering, som er fastlagt af køretøjets fabrikant

2.8. »midterplan af passager/fører« (C/LO): midterplanet af 3-D H-punkt-maskinen, som er anbragt på hver af de foreskrevne siddepladser; det repræsenteres af H-punktets koordinat på Y-aksen. For enkeltsæder falder sædets midterplan sammen med passagerens/førerens midterplan. For de øvrige sæder angives førerens/passagerens midterplan af fabrikanten

2.9. »tredimensionalt referencesystem«: et system svarende til det, der er beskrevet i tillæg 2 til dette bilag

2.10. »referencemærker«: fysiske punkter (huller, overflader, mærker eller fordybninger) på karrosseriets overflade som defineret af fabrikanten

2.11. »køretøjets måleposition«: køretøjets stilling, bestemt ved referencepunkternes koordinater i det tredimensionale referencesystem.

3. Forskrifter

3.1. Datapræsentation

For hver siddeplads, for hvilken der kræves referencedata til at godtgøre overensstemmelsen med dette regulativs bestemmelser, skal alle nedenstående data eller et passende udvalg heraf forelægges i den form, der er angivet i tillæg 3 til dette bilag:

3.1.1.

koordinaterne for R-punktet i forhold til det tredimensionale referencesystem

3.1.2.

den konstruktivt bestemte torsovinkel

3.1.3.

alle angivelser, som er nødvendige for indstilling af sædet (såfremt det er indstilleligt) i den i punkt 4.3 fastlagte måleposition.

3.2. Forhold mellem måleværdier og konstruktivt bestemte specifikationer

3.2.1.

H-punktets koordinater og værdien af den faktiske torsovinkel, som fremkommer ved den i punkt 4 beskrevne fremgangsmåde, sammenholdes med henholdsvis R-punktets koordinater og værdien af den konstruktivt bestemte torsovinkel angivet af køretøjets fabrikant.

3.2.2.

For den pågældende siddeplads anses den indbyrdes beliggenhed af R-punktet og H-punktet og forholdet mellem den konstruktivt bestemte torsovinkel og den faktiske torsovinkel for tilfredsstillende, såfremt H-punktet, bestemt ved sine koordinater, ligger inden for et kvadrat, hvis sidelængde er 50 mm, og hvis diagonaler skærer hinanden i R-punktet, og såfremt den faktiske torsovinkel er inden for 5° fra den konstruktivt bestemte torsovinkel.

3.2.3.

Er disse betingelser opfyldt, anvendes R-punktet og den konstruktivt bestemte torsovinkel til påvisning af, at dette regulativs bestemmelser er overholdt.

3.2.4.

Opfylder H-punktet og den faktiske torsovinkel ikke forskrifterne i punkt 3.2.2, bestemmes H-punktet og den faktiske torsovinkel yderligere to gange (tre gange i alt). Hvis resultaterne af to af disse tre operationer opfylder kravene, finder bestemmelserne i punkt 3.2.3 anvendelse.

3.2.5.

Såfremt resultaterne af mindst to af de i punkt 3.2.4 beskrevne gennemførelser ikke opfylder forskrifterne i punkt 3.2.2, eller såfremt efterprøvning ikke kan finde sted, fordi køretøjets fabrikant har undladt at give oplysning om R-punktets beliggenhed eller om den konstruktivt bestemte torsovinkel, finder det geometriske tyngdepunkt af de tre målte punkter eller gennemsnittet af de tre målte vinkler anvendelse og anses for at gælde i alle tilfælde, hvor der henvises til R-punkt eller konstruktivt bestemt torsovinkel i dette regulativ.

4. Metode til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel

4.1. Køretøjets konditioneres efter fabrikantens skøn ved en temperatur på 20 ± 10 °C for at sikre, at sædematerialet har rumtemperatur. Har prøvesædet aldrig været benyttet, skal en 70 til 80 kg tung person eller genstand anbringes på sædet to gange ét minut for at komprimere dets sædehynde og ryglæn. Hvis fabrikanten anmoder herom, skal alle sæder være ubelastet i et tidsrum på mindst 30 minutter før montering af 3-D H-punkt-maskinen.

4.2. Køretøjet skal være i den i punkt 2.11 fastlagte måleposition.

4.3. Er sædet justerbart, indstilles det i den bageste normale køreposition, som angives af køretøjets fabrikant, idet kun sædets indstilling i længderetningen tages i betragtning, og idet der ses bort fra indstilling til andet formål end normal kørsel. Findes der andre former for indstilling af sædet (højde, vinkel, ryglæn osv.), vælges den indstilling, som foreskrives af køretøjets fabrikant. Affjedrede sæder skal i lodret retning være stift fastgjort i den normale kørestilling angivet af fabrikanten.

4.4. Det område af sædet, som berøres af 3-D H-punkt-maskinen, skal være dækket af bomuldsmusselin af tilstrækkelig størrelse og passende vævning, beskrevet som almindeligt bomuldsstof med 18,9 tråde pr. cm2 og vægt 0,228 kg/m2, eller af strikket eller uvævet stof med tilsvarende egenskaber.

Foretages prøvningen på et sæde uden for køretøjet, skal det gulv, som sædet er anbragt på, have samme væsentlige egenskaber (2) som bunden i det køretøj, hvor sædet påtænkes anvendt.

4.5. 3-D H-punkt-maskinens sæde og ryglæn anbringes således, at passagerens/førerens midterplan (C/LO) falder sammen med 3-D H-punkt-maskinens midterplan. På producentens anmodning kan 3-D H-punkt-maskinen flyttes, så den er inden for C/LO, hvis 3-D H-punkt-maskinen er anbragt så yderligt, at sædets kant ikke gør det muligt at bringe 3-D H-punkt-maskinen i niveau.

4.6. Fod-/underbensenhederne fastgøres til sædeskålen, enten enkeltvis eller ved hjælp af T-stykket med underben. En linje gennem sigtekornene for H-punktet skal være parallel med jorden og vinkelret på sædets langsgående midterplan.

4.7. 3-D H-punkt-maskinens fod- og benposition indstilles som følger:

4.7.1.

Omhandlet siddeplads: fører og den yderste forsædepassager

4.7.1.1.

De to fod-/benenheder føres fremad, så fødderne indtager deres naturlige stilling på gulvet, om nødvendigt mellem betjeningspedalerne. Den venstre fod skal om muligt anbringes omtrent lige så langt til venstre for 3-D H-punkt-maskinens midterplan, som den højre fod er til højre. Den libelle, som kontrollerer 3-D H-punkt-maskinens indstilling i tværretningen, bringes i vater, om nødvendigt ved efterindstilling af sædeskålen, eller ved at ben-/fodenhederne stilles bagud. Linjen gennem sigtekornene for H-punktet holdes vinkelret på sædets langsgående midterplan.

4.7.1.2.

Hvis det venstre ben ikke kan holdes parallelt med højre ben, og venstre fod ikke kan understøttes af konstruktionen, flyttes venstre fod, indtil den er understøttet. Sigtepunkternes indbyrdes indstilling skal bibeholdes.

4.7.2.

Omhandlet siddeplads: yderplads på bagsæde

For bagsæder og ekstrasæder anbringes benene som foreskrevet af fabrikanten. Hvis de dele af gulvet, som fødderne derved støtter mod, har forskellig højde, benyttes som reference den fod, som først kommer i berøring med forsædet, og den anden fod anbringes således, at libellen til angivelse af sædets indstilling i tværretningen er i vater.

4.7.3.

Andre omhandlede siddepladser

Hertil benyttes den generelle metode i punkt 4.7.1, bortset fra at fødderne anbringes som foreskrevet af køretøjets fabrikant.

4.8. Der påsættes vægtlodder for underben og lår, og 3-D H-punkt-maskinen bringes i vater.

4.9. Ryglænsskålen skubbes frem mod det forreste stop, og 3-D H-punkt-maskinen trækkes fri af ryglænet ved hjælp af T-stykket. 3-D H-punkt-maskinen justeres på sædet med en af følgende metoder:

4.9.1.

Hvis 3-D H-punkt-maskinen er tilbøjelig til at glide tilbage, benyttes følgende metode: Man lader 3-D H-punkt-maskinen glide tilbage, indtil T-stykket ikke længere behøver at belastes for at begrænse bevægelsen fremad-vandret, dvs. indtil sædets skål ligger an mod ryglænet. Om nødvendigt korrigeres underbenets position.

4.9.2.

Hvis 3-D H-punkt-maskinen ikke er tilbøjelig til at glide tilbage, benyttes følgende metode: 3-D H-punkt-maskinen skubbes tilbage med et bagudrettet vandret tryk på T-stykket, indtil sædeskålen ligger an mod ryglænet (se fig. 2 i tillæg 1 til dette bilag).

4.10. Der påføres en belastning på 100 ± 10 N på 3-D H-punkt-maskinens ryglænsskål og sædeskål i skæringspunktet mellem hoftevinkelkvadranten og T-stykkets hus. Belastningens retning holdes langs en linje mellem ovennævnte skæringspunkt og et punkt lige over lårbjælkens hus (se fig. 2 i tillæg 1 til dette bilag). Derefter føres rygskålen forsigtigt tilbage til ryglænet. Under den resterende del af proceduren skal man omhyggeligt forhindre 3-D H-punkt-maskinen i at glide fremad.

4.11. Vægtlodderne svarende til højre og venstre balde monteres, derefter skiftevis de otte torsovægtlodder. 3-D H-punkt-maskinen holdes i vater.

4.12. Rygskålen vippes frem, så ryglænet aflastes. 3-D H-punkt-maskinen rokkes fra side til side gennem en vinkel på 10° (5° på hver side af det lodrette midterplan) gennem tre hele cyklusser for at udløse eventuel opstået friktion mellem 3-D H-punkt-maskinen og sædet.

Under den rokkende bevægelse skal 3-D H-punkt-maskinens T-stykke være tilbøjeligt til at flytte sig fra den foreskrevne vandrette og lodrette indstilling. T-stykket må derfor fastholdes, ved at man påfører det en passende sideværts belastning under den rokkende bevægelse. Det må sikres, at der ved fastholdelse af T-stykket og den rokkende bevægelse af 3-D H-punkt-maskinen ikke utilsigtet påføres nogen udvendig lodret eller frem- og tilbagerettet belastning.

3-D H-punkt-maskinens fødder må ikke holdes tilbage eller blokeres under dette trin. Ændrer fødderne stilling, skal man foreløbig lade dem forblive i denne stilling.

Derefter føres rygskålen forsigtigt tilbage til ryglænet, og det kontrolleres, at begge libeller står i nulstilling. Har fødderne flyttet sig under den rokkende bevægelse af 3-D H-punkt-maskinen, skal de justeres på følgende måde:

Hver fod løftes skiftevis mindst muligt fri af bunden, indtil der ikke fremkommer nogen yderligere flytning af fødderne. Under denne løftning skal fødderne kunne dreje frit, og der må ikke påføres nogen fremadgående eller sideværts belastning. Når hver fod føres tilbage i sænket stilling, skal hælen være i berøring med den del af konstruktionen, der er beregnet til dette.

Kontrollér, at libellen for sideværts indstilling er i nulstilling. Om nødvendigt påføres rygskålen foroven en tilstrækkelig sideværts belastning til at bringe 3-D H-punkt-maskinens sædeskål i vater på sædet.

4.13. Idet T-stykket holdes for at undgå, at 3-D H-punkt-maskinen glider fremad på sædehynden, gør man således:

a)	rygskålen føres tilbage til ryglænet

der påføres en vekslende afbrudt vandret bagudrettet belastning på højst 25 N på rygvinkelstangen i en højde omtrent svarende til midten af torsovægtlodderne, indtil hoftevinkelkvadranten viser, at der er nået en stabil stilling efter ophør af belastningen. Det må nøje sikres, at 3-D H-punkt-maskinen ikke påføres nogen ydre nedadrettet eller sideværts belastning. Er det nødvendigt igen at bringe 3-D H-punkt-maskinen i niveau, drejer man rygskålen fremad og i vater og gentager proceduren fra punkt 4.12.

4.14. Foretag alle målinger:

4.14.1.

H-punktets koordinater måles i forhold til det tredimensionale referencesystem.

4.14.2.

Den faktiske torsovinkel aflæses på 3-D H-punkt-maskinens rygvinkelkvadrant med måleanordningen ført helt tilbage.

4.15. Ønskes installationen af 3-D H-punkt-maskinen gentaget, skal alle sæder være ubelastet i mindst 30 minutter, før geninstallation finder sted. 3-D H-punkt-maskinen må ikke efterlades i belastet stand på sædet længere end den tid, det tager at udføre prøvningen.

4.16. Hvis sæderne i samme række kan anses for at svare til hinanden (bænkesæde, identiske sæder osv.), bestemmes for hver sæderække kun ét H-punkt og én faktisk torsovinkel, idet den i dette bilags tillæg 1 beskrevne 3-D H-punkt-maskine anbringes på en siddeplads, som er repræsentativ for rækken. Denne plads skal være:

4.16.1.

for forreste sæderække: førersædet

4.16.2.

for bagsæderække(r): en yderplads.

(1) Hvis »H-punktet« for nogen siddeplads bortset fra forsæderne ikke kan bestemmes ved hjælp af den »tredimensionale H-punkt-maskine« eller dertil hørende metoder, kan det af fabrikanten angivne »R-punkt« efter den kompetente myndigheds skøn anvendes som referencepunkt.

(2) Hældning, højdeforskel med et sædebeslag, overfladestruktur osv.

Tillæg 1

BESKRIVELSE AF DEN TREDIMENSIONALE H-PUNKT-MASKINE (1)

(3-D H-punkt-maskine)

1. Ryglæns- og sædeskål

Ryglæns- og sædeskålene er udført i armeret plast og metal; de simulerer den menneskelige krops torso og lår og er mekanisk hængslet i H-punktet. Til måling af den faktiske torsovinkel er der til målestokken fastgjort en kvadrant, som er hængslet i H-punktet. En indstillelig lårbjælke, fastgjort til sædeskålen, fastlægger lårets centerlinje og fungerer som grundlinje for hoftevinkelkvadranten.

2. Krops- og benelementer

Underbenselementerne er forbundet med sædeskålen ved det T-stykke, som samler knæene og er en sideværts forlængelse af den indstillelige lårbjælke. Underbenselementerne er forsynet med kvadranter til måling af knævinklerne. Sko- og fodenhederne er kalibreret til måling af fodvinklen. Til den rumlige orientering af maskinen findes to libeller. Vægtlodder svarende til de forskellige kropselementer er anbragt i de respektive tyngdepunkter, så de giver samme indtrængning i sædet som den, der bevirkes af en mandsperson på 76 kg. Det kontrolleres, at alle 3-D H-punkt-maskinens led kan bevæge sig frit uden at støde på bemærkelsesværdig friktion.

Figur 1

Betegnelser for 3-D H-punkt-maskinens elementer

Figur 2

Dimensioner for 3-D H-punkt-maskinens elementer og vægtfordeling

(1) Vedrørende nærmere enkeltheder i konstruktionen af 3-D H-punkt-maskinen henvises til Society of Automobile Engineers (SAE), 400 Commonwealth Drive, Warrendale, Pennsylvania 15096, USA. Maskinen svarer til den, der er beskrevet i ISO Standard 6549: 1980.

Tillæg 2

TREDIMENSIONALT REFERENCESYSTEM

Det tredimensionale referencesystem er defineret ved tre ortogonale planer, som fastlægges af køretøjets fabrikant (jf. illustrationen) (1).

Køretøjets målestilling fastlægges ved, at køretøjet anbringes på underlaget, således at referencemærkernes koordinater svarer til de værdier, der angives af fabrikanten.

Koordinaterne til R-punktet og H-punktet fastlægges i forhold til de referencemærker, som angives af køretøjets fabrikant.

(1) Referencesystemet svarer til ISO-standard 4130:1978.

BILAG 5

REFERENCEDATA FOR SIDDEPLADSER

1. Kodning af referencedata

Referencedata er angivet fortløbende for hver siddeplads. Siddepositionerne identificeres med en tocifret kode. Det første tegn er et arabertal, som angiver sæderækken, regnet fra køretøjets forende til bagenden. Det andet tegn er et stort bogstav, som angiver sædets placering i rækken, set i køretøjets normale fremadrettede køreretning; der anvendes følgende bogstaver:

L	=	venstre
C	=	midt
R	=	højre

2. Beskrivelse af køretøjets målestilling

2.1. Referencemærkernes koordinater

X …

Y …

Z …

3. Fortegnelse over referencedata

3.1. Siddeplads: …

3.1.1. R-punktets koordinater

X …

Y …

Z …

3.1.2. Konstruktivt bestemt torsovinkel: …

3.1.3. Forskrifter for sædeindstilling (1)

vandret: …

lodret: …

vinkelindstilling: …

torsovinkel: …

Bemærkning: Referencedata for yderligere siddepladser angives under 3.2, 3.3, osv.

(1) Det ikke gældende overstreges.

20.11.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/47

Rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen

EUROPA-PARLAMENTET OG EUROPA-KOMMISSIONEN (i det følgende benævnt »de to institutioner«) har —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 295, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt »traktaterne«),

under henvisning til de interinstitutionelle aftaler og dokumenter, der regulerer forbindelserne mellem de to institutioner,

under henvisning til Parlamentets forretningsorden (1), særlig artikel 105, 106 og 127 samt bilag VIII og XIV,

under henvisning til de udstedte politiske retningslinjer og de relevante redegørelser, som den valgte formand for Kommissionen forelagde den 15. september 2009 og den 9. februar 2010, og til de redegørelser, de enkelte kandidater til posterne som medlem af Kommissionen afgav under deres høringer i parlamentsudvalgene, og ud fra følgende betragtninger:

A.	Lissabontraktaten styrker den demokratiske legitimitet i Unionens beslutningsproces.

B.	De to institutioner tillægger en effektiv gennemførelse og implementering af EU-retten den allerstørste betydning.

C.	Denne rammeaftale berører ikke de to institutioners eller nogen anden EU-institutions eller noget andet EU-organs kompetencer og prærogativer, men søger at sikre, at disse kompetencer og prærogativer udøves så effektivt og så gennemsigtigt som muligt.

D.	Denne rammeaftale bør fortolkes i overensstemmelse med de institutionelle rammer, der er fastlagt i traktaterne.

E.	Kommissionen vil tage behørigt hensyn til de roller, traktaterne tildeler henholdsvis Parlamentet og Rådet, især hvad angår det grundlæggende princip om ligebehandling, der er fastlagt i punkt 9.

F.	Det er hensigtsmæssigt at ajourføre rammeaftalen fra maj 2005 (2) og erstatte den med følgende tekst —

VEDTAGET FØLGENDE AFTALE:

I. ANVENDELSESOMRÅDE

Med henblik på bedre at afspejle det »særlige partnerskab« mellem Parlamentet og Kommissionen er de to institutioner enige om nedennævnte foranstaltninger, der skal styrke Kommissionens politiske ansvar og legitimitet, udvide den konstruktive dialog, forbedre udvekslingen af informationer mellem de to institutioner og forbedre samarbejdet om procedurer og planlægning.

De er også enige om specifikke bestemmelser om:

—	Kommissionens møder med nationale eksperter, jf. bilag I

—	tilsendelse af fortrolige oplysninger til Parlamentet, jf. bilag II

—	forhandling og indgåelse af internationale aftaler, jf. bilag III, og

—	tidsplan for Kommissionens arbejdsprogram, jf. bilag IV.

II. POLITISK ANSVAR

Efter at være blevet foreslået af Det Europæiske Råd forelægger den indstillede formand for Kommissionen de politiske retningslinjer for sin mandatperiode for Parlamentet, således at sagen kan forhandles på et velinformeret grundlag, inden Parlamentets afstemning om valg.

Parlamentet hører den valgte formand for Kommissionen i god tid før indledningen af procedurerne for godkendelse af den nye Kommission, jf. artikel 106 i Parlamentets forretningsorden. Parlamentet tager hensyn til den valgte kommissionsformands bemærkninger.

Kandidaterne til posterne som medlem af Kommissionen sikrer, at alle relevante oplysninger fremlægges i fuldt omfang, i overensstemmelse med uafhængighedsforpligtelsen i artikel 245 TEUF.

Procedurerne udformes således, at det sikres, at den samlede indstillede Kommission vurderes på en åben, retfærdig og konsekvent måde.

Hvert enkelt medlem af Kommissionen påtager sig det politiske ansvar for indsatsen inden for sit ansvarsområde, uden at dette berører princippet om Kommissionens kollegialitet.

Kommissionens formand har det fulde ansvar for at identificere enhver interessekonflikt, som bevirker, at et kommissionsmedlem ikke kan varetage sine opgaver.

Kommissionens formand er ligeledes ansvarlig for enhver efterfølgende foranstaltning, der træffes i denne anledning og underretter straks Parlamentets formand herom skriftligt.

Kommissionsmedlemmers deltagelse i valgkampagner er reguleret i adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen.

Kommissionsmedlemmer, der deltager aktivt i valgkampagner som kandidater til valg til Europa-Parlamentet, bør tage valgorlov uden løn med virkning fra slutningen af den sidste mødeperiode før valget.

Kommissionens formand underretter i god tid Parlamentet om sin beslutning om at bevilge en sådan orlov med angivelse af det medlem af Kommissionen, som vil overtage det relevante ansvarsområde i orlovsperioden.

Udtrykker Parlamentet over for Kommissionens formand mistillid til et bestemt medlem af Kommissionen, overvejer Kommissionens formand grundigt, om han/hun skal anmode det pågældende medlem om at træde tilbage i overensstemmelse med artikel 17, stk. 6, TEU. Formanden skal enten kræve, at medlemmet træder tilbage, eller under den følgende mødeperiode give Parlamentet sin begrundelse for at nægte dette.

Såfremt det bliver nødvendigt at udnævne en efterfølger for et kommissionsmedlem inden udløbet af den pågældendes tjenesteperiode, jf. artikel 246, stk. 2, TEUF, vil Kommissionens formand grundigt overveje resultatet af høringen af Parlamentet, inden der gives samtykke til Rådets afgørelse.

Parlamentet sikrer, at dets procedurer gennemføres hurtigst muligt, således at Kommissionens formand kan nå at overveje Parlamentets udtalelse grundigt, før kommissionsmedlemmet udnævnes.

I tilfælde, hvor der kun er kort tid tilbage af et kommissionsmedlems tjenesteperiode, jf. artikel 246, stk. 3, TEUF, vil Kommissionens formand ligeledes grundigt overveje Parlamentets holdning.

Agter Kommissionens formand at ændre fordelingen af ansvarsområder mellem Kommissionens medlemmer i løbet af dens mandatperiode, jf. artikel 248 TEUF, underretter han/hun Parlamentet i god tid inden den relevante høring i Parlamentet om disse ændringer. Formandens afgørelse om ændring af fordelingen af ansvarsområder kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Såfremt Kommissionen fremsætter forslag om en revision af adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen vedrørende interessekonflikter eller etisk adfærd, anmoder den om en udtalelse fra Parlamentet.

III. KONSTRUKTIV DIALOG OG INFORMATIONSUDVEKSLING

i) Almindelige bestemmelser

Kommissionen garanterer, at den vil overholde det grundlæggende princip om ligebehandling af Parlamentet og Rådet, navnlig hvad angår adgang til møder og udlevering af bidrag eller anden information, især om lovgivnings- og budgetmæssige spørgsmål.

10.

Kommissionen træffer inden for rammerne af sine beføjelser foranstaltninger til bedre at inddrage Parlamentet, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til Parlamentets synspunkter på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

11.

Der skal indføres en række ordninger med henblik på at udmønte det »særlige partnerskab« mellem Parlamentet og Kommissionen i praksis:

—	Kommissionens formand vil efter anmodning fra Parlamentet og mindst to gange om året mødes med Formandskonferencen for at drøfte spørgsmål af fælles interesse.

—	Kommissionens formand vil føre en løbende dialog med Parlamentets formand om centrale horisontale spørgsmål og større lovgivningsmæssige forslag. Denne dialog bør også omfatte indbydelse af Parlamentets formand til at deltage i kommissærkollegiets møder.

—

Kommissionens formand eller den næstformand, der er ansvarlig for interinstitutionelle forbindelser, skal indbydes til at deltage i Formandskonferencens og Udvalgsformandskonferencens møder, når der skal drøftes specifikke spørgsmål vedrørende fastlæggelse af dagsordener for plenarmøder, de interinstitutionelle forbindelser mellem Parlamentet og Kommissionen samt lovgivnings- og budgetmæssige spørgsmål.

—	Der afholdes årligt møder mellem Formandskonferencen, Udvalgsformandskonferencen og kommissærkollegiet med henblik på at drøfte relevante spørgsmål, herunder forberedelsen og gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram.

—

Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen underretter i god tid Kommissionen om resultaterne af deres drøftelser, når disse har en interinstitutionel dimension. Parlamentet holder endvidere Kommissionen fuldt og regelmæssigt underrettet om resultatet af dets møder vedrørende tilrettelæggelsen af mødeperioder under hensyntagen til Kommissionens synspunkter. Dette berører ikke punkt 45.

—	Med henblik på at sikre en regelmæssig udveksling af information mellem de to institutioner mødes Parlamentets og Kommissionens generalsekretærer med jævne mellemrum.

12.

De enkelte medlemmer af Kommissionen sikrer, at der foregår en regelmæssig og direkte udveksling af oplysninger mellem kommissionsmedlemmet og formanden for det relevante parlamentsudvalg.

13.

Kommissionen offentliggør ikke forslag til retsakter eller andre vigtige initiativer eller beslutninger, før den skriftligt har underrettet Parlamentet herom.

På grundlag af Kommissionens arbejdsprogram fastlægger de to institutioner på forhånd og efter fælles aftale, hvilke initiativer af særlig betydning, der skal forelægges plenarforsamlingen. Kommissionen vil principielt først forelægge plenarforsamlingen disse initiativer og først derefter offentligheden.

På samme måde fastlægger de, hvilke forslag og initiativer der skal orienteres om på Formandskonferencen eller formidles til det relevante parlamentsudvalg eller dets formand på passende måde.

Disse afgørelser træffes inden for rammerne af den løbende dialog mellem de to institutioner, jf. punkt 11 i denne aftale, og ajourføres regelmæssigt under behørig hensyntagen til enhver politisk udvikling.

14.

Såfremt et internt kommissionsdokument — som Parlamentet ikke er blevet orienteret om i henhold til denne rammeaftale — bringes i omløb uden for institutionerne, kan Parlamentets formand anmode om, at det straks oversendes til Parlamentet, således at det kan videregives til ethvert medlem af Parlamentet, der måtte anmode herom.

15.

Kommissionen vil i forbindelse med sit arbejde med at forberede og gennemføre EU-lovgivning, herunder »soft law« og delegerede retsakter, fremlægge fuldstændig information om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Såfremt Parlamentet anmoder herom, kan Kommissionen også indbyde Parlamentets eksperter til disse møder.

De relevante bestemmelser er fastlagt i bilag I.

16.

Senest tre måneder efter vedtagelsen af en parlamentsbeslutning skal Kommissionen skriftligt underrette Parlamentet om, hvordan den har reageret på specifikke anmodninger rettet til den i Parlamentets beslutninger, herunder i sager, hvor den ikke har været i stand til at følge Parlamentets synspunkter. Denne frist kan forkortes, såfremt en anmodning er af hastende karakter. Fristen kan forlænges med en måned, såfremt en anmodning kræver et mere omfattende forarbejde, og dette dokumenteres behørigt. Parlamentet vil sørge for, at denne underretning distribueres bredt inden for institutionen.

Parlamentet vil bestræbe sig på at undgå, at der stilles spørgsmål til mundtlig eller skriftlig besvarelse om emner, som Kommissionen i forvejen har taget stilling til i en skriftlig opfølgningsmeddelelse til Parlamentet.

Kommissionen forpligter sig til at aflægge rapport om den konkrete opfølgning af enhver anmodning om fremsættelse af forslag i henhold til artikel 225 TEUF (lovgivningsmæssig initiativbetænkning) inden for en frist på tre måneder fra vedtagelsen af den tilsvarende beslutning på plenarmødet. Senest efter ét år fremsætter Kommissionen et forslag til retsakt eller opfører forslaget i sit arbejdsprogram for det følgende år. Fremsætter Kommissionen ikke et forslag, giver den Parlamentet en detaljeret begrundelse herfor.

Kommissionen forpligter sig endvidere til at indlede et tæt og tidligt samarbejde med Parlamentet om enhver anmodning om lovgivningsinitiativer hidrørende fra borgerinitiativer.

For så vidt angår dechargeproceduren finder de specifikke bestemmelser i punkt 31 anvendelse.

17.

Såfremt der fremsættes forslag om lovgivningsmæssige retsakter på grundlag af initiativer, henstillinger eller begæringer efter artikel 289, stk. 4, TEUF, underretter Kommissionen efter anmodning Parlamentets relevante udvalg om sin holdning til disse forslag.

18.

De to institutioner er enige om at samarbejde på området for forbindelser med de nationale parlamenter.

Parlamentet og Kommissionen samarbejder om gennemførelsen af protokol nr. 2 til TEUF om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Dette samarbejde omfatter ordninger for eventuelle nødvendige oversættelser af begrundede udtalelser fra nationale parlamenter.

Når de i artikel 7 i protokol nr. 2 til TEUF omhandlede tærskler er nået, sørger Kommissionen for at få oversat alle de begrundede udtalelser, der er fremsat af nationale parlamenter, sammen med sin egen holdning hertil.

19.

Kommissionen underretter Parlamentet om listen over de ekspertgrupper, der er nedsat til at bistå Kommissionen under udøvelsen af dens initiativret. Listen skal ajourføres regelmæssigt og offentliggøres.

I denne sammenhæng underretter Kommissionen på passende måde det kompetente parlamentsudvalg på specifik og begrundet anmodning fra udvalgets formand om disse gruppers virksomhed og sammensætning.

20.

De to institutioner fører gennem passende kanaler en konstruktiv dialog om spørgsmål vedrørende vigtige administrative forhold, særlig spørgsmål, der har direkte virkninger for Parlamentets egen administration.

21.

Såfremt Parlamentet fremsætter forslag om en revision af bestemmelserne i sin forretningsorden vedrørende forbindelserne med Kommissionen, anmoder det om en udtalelse fra Kommissionen.

22.

Påberåbes der fortrolighed med hensyn til oplysninger, der videregives i henhold til denne rammeaftale, finder bestemmelserne i bilag II anvendelse.

ii) Internationale aftaler og udvidelse

23.

Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud i alle faser af forhandlingen om og indgåelsen af internationale aftaler, herunder ved fastlæggelsen af forhandlingsdirektiverne. Kommissionen handler på en måde, der giver dens forpligtelser i henhold til artikel 218 TEUF fuld virkning, samtidig med at hver institutions rolle i henhold til artikel 13, stk. 2, TEUF respekteres.

Kommissionen anvender de i bilag III fastlagte ordninger.

24.

Parlamentet skal modtage den i punkt 23 omhandlede underretning i så god tid, at det i givet fald kan udtrykke sine synspunkter, og således at Kommissionen er i stand til at tage hensyn til Parlamentets synspunkter i videst muligt omfang. Underretningen af Parlamentet skal som hovedregel ske via det kompetente parlamentsudvalg og i givet fald på et plenarmøde. I behørigt begrundede tilfælde kan underretningen gives til mere end ét parlamentsudvalg.

Parlamentet og Kommissionen påtager sig at fastsætte passende procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for tilsendelse af fortrolige oplysninger fra Kommissionen til Parlamentet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag II.

25.

De to institutioner anerkender, at det som følge af deres forskellige institutionelle roller er Kommissionen, der repræsenterer Den Europæiske Union i internationale forhandlinger, med undtagelse af forhandlinger om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre i traktaterne fastlagte tilfælde.

Når Kommissionen repræsenterer Unionen på internationale konferencer, giver den på Parlamentets anmodning en delegation af medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at deltage som observatører i EU-delegationer, således at Parlamentet straks kan underrettes fuldt ud om aktiviteterne på konferencen. Kommissionen påtager sig i påkommende fald systematisk at orientere parlamentsdelegationen om resultatet af forhandlingerne.

Medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke deltage direkte i disse forhandlinger. De kan dog, inden for rammerne af de juridiske, tekniske og diplomatiske muligheder, tildeles observatørstatus af Kommissionen. Afviser Kommissionen at gøre dette, oplyser den Parlamentet om grundene hertil.

Herudover giver Kommissionen medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at deltage som observatører i alle relevante møder under dens ansvar før og efter forhandlingsmøderne.

26.

Kommissionen holder på samme betingelser systematisk Parlamentet underrettet om møder i organer oprettet ved multilaterale internationale aftaler, der involverer Unionen, og letter adgangen for medlemmer af Europa-Parlamentet, der deltager i EU-delegationer som observatører, til sådanne møder, når de pågældende organer skal træffe afgørelser, der kræver Parlamentets godkendelse, eller hvis gennemførelse kan nødvendiggøre vedtagelse af retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure.

27.

Kommissionen giver endvidere parlamentsdelegationer, der indgår i EU-delegationer ved internationale konferencer, adgang til at benytte alle EU-delegationernes faciliteter ved sådanne lejligheder, i overensstemmelse med det overordnede princip om godt samarbejde mellem institutionerne inden for rammerne af den disponible logistik.

Parlamentets formand sender senest fire uger før en konferences begyndelse et forslag til Kommissionens formand om optagelse af en parlamentsdelegation i EU-delegationen med angivelse af parlamentsdelegationslederens navn og antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der ønskes optaget. Denne frist kan undtagelsesvist forkortes i behørigt begrundede tilfælde.

Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i parlamentsdelegationen og af disses medarbejdere skal være proportionalt med den samlede EU-delegations størrelse.

28.

Kommissionen holder Parlamentet fuldt orienteret om fremskridtene i tiltrædelsesforhandlinger og navnlig om vigtige aspekter og udviklinger, således at det i god tid kan udtrykke sine synspunkter gennem de relevante parlamentsprocedurer.

29.

Såfremt Parlamentet vedtager en henstilling i henhold til artikel 90, stk. 4, i sin forretningsorden om de forhold, der er omtalt i punkt 28, og såfremt Kommissionen af vægtige grunde beslutter, at den ikke kan støtte den pågældende henstilling, redegør den for grundene over for Parlamentet på et plenarmøde eller på det førstkommende møde i det relevante parlamentsudvalg.

iii) Gennemførelse af budgettet

30.

Inden Kommissionen på donorkonferencer giver tilsagn, som indebærer nye finansielle forpligtelser og kræver budgetmyndighedens samtykke, underretter den budgetmyndigheden og tager dennes bemærkninger under overvejelse.

31.

I forbindelse med den årlige dechargeprocedure i henhold til artikel 319 TEUF forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere gennemførelsen af budgettet for det pågældende år, og som formanden for det parlamentsudvalg, der er ansvarligt for dechargeproceduren i henhold til bilag VII i Parlamentets forretningsorden, anmoder om til dette formål.

Fremkommer der nye aspekter vedrørende tidligere år, der allerede er givet decharge for, forelægger Kommissionen alle nødvendige oplysninger om sagen med henblik på at nå frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter.

iv) Forholdet til reguleringsagenturer

32.

Kandidater til posten som administrerende direktør for reguleringsagenturer bør deltage i høringer i parlamentsudvalg.

Kommissionen og Parlamentet vil endvidere i forbindelse med drøftelserne i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om agenturer, der blev nedsat i marts 2009, sigte mod en fælles tilgang til spørgsmålet om de decentrale agenturers rolle og stilling i EU's institutionelle landskab, ledsaget af fælles retningslinjer for oprettelsen, opbygningen og driften af disse agenturer samt finansierings- budget-, tilsyns- og forvaltningsspørgsmål.

IV. SAMARBEJDE OM LOVGIVNINGSPROCEDURER OG -PLANLÆGNING

i) Kommissionens arbejdsprogram og Den Europæiske Unions programmering

33.

Kommissionen tager initiativ til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på at indgå interinstitutionelle aftaler.

34.

Kommissionen forelægger hvert år sit arbejdsprogram.

35.

De to institutioner samarbejder i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i bilag IV.

Kommissionen tager hensyn til Parlamentets prioriteringer.

Kommissionen giver tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om sine planer for hvert enkelt punkt i sit arbejdsprogram.

36.

Kommissionen skal give en forklaring, hvis den ikke er i stand til at fremsætte specifikke forslag i arbejdsprogrammet for det pågældende år, eller hvis den fraviger programmet. Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser forpligter sig til regelmæssigt at aflægge beretning til Udvalgsformandskonferencen om den politiske gennemførelse af Kommissionens arbejdsprogram for det pågældende år.

ii) Procedurer for vedtagelse af retsakter

37.

Kommissionen forpligter sig til omhyggeligt at gennemgå de ændringer, som Parlamentet vedtager til dets forslag til retsakter, med henblik på at tage hensyn til dem i et eventuelt ændret forslag.

Når Kommissionen i henhold til artikel 294 TEUF afgiver sin udtalelse om Parlamentets ændringer, forpligter den sig til at tage størst muligt hensyn til de ændringer, der er vedtaget ved andenbehandlingen; såfremt den af vægtige grunde og efter behandling i kollegiet beslutter ikke at vedtage eller støtte disse ændringer, skal den redegøre for sin beslutning over for Parlamentet og under alle omstændigheder i sin udtalelse om Parlamentets ændringer, jf. artikel 294, stk. 7, litra c), TEUF.

38.

Når der er tale om et initiativ forelagt af mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, jf. artikel 76 TEUF, forpligter Parlamentet sig til ikke at vedtage nogen betænkning i det relevante udvalg, før det har modtaget Kommissionens udtalelse om initiativet.

Kommissionen forpligter sig til at afgive sin udtalelse om et sådant initiativ senest 10 uger efter dets forelæggelse.

39.

Kommissionen giver en detaljeret begrundelse i god tid før den trækker et forslag tilbage, som Parlamentet allerede har vedtaget en holdning til ved førstebehandling.

Kommissionen indleder en ny mandatperiode med at gennemgå alle udestående forslag med henblik på enten at bekræfte dem politisk eller trække dem tilbage under behørig hensyntagen til de synspunkter, Parlamentet har udtrykt.

40.

Ved særlige lovgivningsprocedurer, der kræver høring af Parlamentet, herunder andre procedurer, som den i artikel 148 TEUF fastlagte, skal Kommissionen:

i)	træffe foranstaltninger til at forbedre inddragelsen af Parlamentet, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til Parlamentets synspunkter, navnlig ved at sikre, at Parlamentet får den fornødne tid til at behandle Kommissionens forslag

ii)

sørge for i god tid at minde Rådets organer om, at der ikke må indgås politiske aftaler om dens forslag, før Parlamentet har vedtaget sin udtalelse. Den anmoder om, at forhandlingerne afsluttes på ministerniveau, når medlemmerne af Rådet har haft et rimeligt tidsrum til at behandle Parlamentets udtalelse

iii)

sørge for, at Rådet følger de regler, som er udviklet i Den Europæiske Unions Domstols praksis, om at Parlamentet skal høres på ny, såfremt Rådet ændrer et kommissionsforslag væsentligt. Kommissionen skal orientere Parlamentet om eventuelle påmindelser til Rådet om, at der skal foretages fornyet høring

iv)	forpligte sig til i givet fald at trække et forslag til retsakt tilbage, som Parlamentet har forkastet. Såfremt Kommissionen af vægtige grunde efter behandling i kollegiet beslutter at fastholde forslaget, begrunder den dette i en redegørelse til Parlamentet.

41.

Med henblik på at forbedre planlægningen af lovgivningen forpligter Parlamentet sig på sin side til:

i)	at planlægge de lovgivningsmæssige afsnit af sine dagsordener således, at de bringes i overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram og de beslutninger, som det har vedtaget om programmet, navnlig med henblik på at forbedre planlægningen af de prioriterede forhandlinger

ii)	i det omfang det er hensigtsmæssigt for proceduren, at overholde rimelige frister ved vedtagelsen af sin holdning ved førstebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure og i forbindelse med høringsproceduren

iii)	i videst muligt omfang at udnævne ordførere for kommende forslag, så snart Kommissionens arbejdsprogram er vedtaget

iv)	at behandle anmodninger om fornyet høring som spørgsmål af absolut prioritet, forudsat at det har modtaget alle de nødvendige oplysninger.

iii) Spørgsmål i tilknytning til bedre lovgivning

42.

Kommissionen sikrer, at dens konsekvensanalyser gennemføres på dens ansvar ved en gennemsigtig procedure, der sikrer en uafhængig analyse. Konsekvensanalyserne offentliggøres rettidigt og tager højde for en række forskellige scenarier, herunder »undlade at handle«-løsningen, og forelægges i princippet det relevante parlamentsudvalg i løbet af fasen med information til de nationale parlamenter i henhold til protokol nr. 1 og 2 til TEUF.

43.

På områder, hvor Parlamentet normalt er inddraget i lovgivningsprocessen, anvender Kommissionen, hvor det er relevant og behørigt begrundet, »soft law« efter at have givet Parlamentet lejlighed til at give udtryk for sine synspunkter. Kommissionen giver, når den vedtager sit forslag, en grundig redegørelse for, hvordan Parlamentets synspunkter er blevet tilgodeset.

44.

For at sikre bedre overvågning af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten, bestræber Kommissionen og Parlamentet sig på at indføje obligatoriske sammenligningstabeller og fastlægge en bindende frist for gennemførelsen, som for direktivers vedkommende normalt ikke bør overstige to år.

Kommissionen stiller i tilgift til sine særberetninger og den årlige beretning om gennemførelsen af EU-retten oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen, til rådighed for Parlamentet, herunder — efter anmodning fra Parlamentet, på enkeltsagsbasis og under overholdelse af fortrolighedsreglerne, især dem, der er anerkendt af Den Europæiske Unions Domstol — oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren.

V. KOMMISISONENS DELTAGELSE I PARLAMENTETS FORHANDLINGER

45.

Er Kommissionens tilstedeværelse ved møder i plenarforsamlingen eller andre af Parlamentets organer påkrævet, prioriterer den denne tilstedeværelse i forhold til andre konkurrerende begivenheder eller indbydelser.

Kommissionen sikrer navnlig, at kommissionsmedlemmer er til stede på plenarmøderne under behandlingen af de dagsordenspunkter, der hører under deres ansvarsområde, når Parlamentet anmoder herom. Dette gælder for de foreløbige dagsordensforslag, som Formandskonferencen godkender under den foregående mødeperiode.

Parlamentet søger at sikre, at dagsordenspunkter for en mødeperiode, som hører under samme kommissionsmedlems ansvarsområder, som hovedregel opføres samlet.

46.

På Parlamentets anmodning vil der blive indført en fast spørgetid med Kommissionens formand. Denne spørgetid vil falde i to dele: Den første del, med deltagelse af de politiske gruppers ledere eller disses repræsentanter, afvikles på et rent spontant grundlag; den anden del skal dreje sig om et bestemt politisk emne, der vedtages på forhånd, senest torsdagen før den pågældende mødeperiode, men uden forberedte spørgsmål.

Desuden skal der indføres en spørgetid med medlemmer af Kommissionen, herunder næstformanden for eksterne forbindelser/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik efter samme mønster som spørgetiden med Kommissionens formand med henblik på at reformere den eksisterende spørgetid. Denne spørgetid skal vedrøre de enkelte kommissionsmedlemmers sagsområder.

47.

Kommissionsmedlemmer skal høres, hvis de anmoder om det.

Med forbehold af artikel 230 TEUF, vedtager de to institutioner generelle regler for fordelingen af taletid mellem sig.

De to institutioner er enige om, at deres vejledende tildeling af taletid bør respekteres.

48.

For at sikre, at kommissionsmedlemmerne kan være til stede, forpligter Parlamentet sig til at bestræbe sig på at fastholde sine endelige forslag til dagsorden.

Såfremt Parlamentet ændrer sit endelige forslag til dagsorden eller rækkefølgen af punkterne på dagsordenen for en mødeperiode, underretter det straks Kommissionen. Kommissionen gør sit bedste for at sikre, at det ansvarlige kommissionsmedlem kan være til stede.

49.

Kommissionen kan senest frem til Formandskonferencens vedtagelse af det endelige forslag til dagsorden for en mødeperiode foreslå medtagelse af punkter på dagsordenen. Parlamentet tager størst muligt hensyn til sådanne forslag.

50.

Parlamentsudvalg tilstræber at fastholde deres forslag til dagsorden og dagsordener.

Ændrer et parlamentsudvalg sit forslag til dagsorden eller sin dagsorden, underrettes Kommissionen straks herom. Parlamentsudvalgene bestræber sig navnlig på at overholde en rimelig frist med henblik på at muliggøre kommissionsmedlemmernes tilstedeværelse på deres møder.

Er der ikke udtrykkeligt anmodet om et kommissionsmedlems tilstedeværelse på et parlamentsudvalgsmøde, sikrer Kommissionen, at den er repræsenteret ved en kompetent embedsmand på et passende niveau.

Parlamentsudvalgene vil bestræbe sig på at samordne deres arbejde, herunder undgå afholdelse af parallelle møder om samme spørgsmål, og på ikke at afvige fra forslaget til dagsorden, således at Kommissionen kan sikre et passende repræsentationsniveau.

Er der på et udvalgsmøde vedrørende et kommissionsforslag blevet anmodet om tilstedeværelse af en højtstående tjenestemand (generaldirektør eller direktør), skal Kommissionens repræsentant kunne tage ordet.

VI. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

51.

Kommissionen bekræfter sit tilsagn om snarest muligt at undersøge de lovgivningsmæssige retsakter, som ikke blev tilpasset til forskriftsproceduren med kontrol inden Lissabontraktatens ikrafttræden, med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at tilpasse disse retsakter til ordningen med delegerede retsakter, der er indført ved artikel 290 TEUF.

Det endelige mål om et sammenhængende system af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er fuldt i overensstemmelse med traktaten, bør nås gennem en løbende vurdering af karakteren og indholdet af de foranstaltninger, som på nuværende tidspunkt er omfattet af forskriftsproceduren med kontrol, således at de efterhånden kan tilpasses ordningen i artikel 290 TEUF.

52.

Bestemmelserne i denne rammeaftale supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (3) uden at berøre den og foregriber ikke en eventuel yderligere revision af samme. Med forbehold af fremtidige forhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet forpligter de to institutioner sig til at nå til enighed om væsentlige ændringer som forberedelse til de kommende forhandlinger om tilpasning af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning til de nye bestemmelser, der er indført ved Lissabontraktaten, under hensyntagen til gældende praksis og denne rammeaftale.

De er i relation til målet om bedre lovgivning også enige om behovet for at forstærke den eksisterende interinstitutionelle kontaktmekanisme på politisk og på teknisk plan med henblik på at sikre et effektivt interinstitutionelt samarbejde mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

53.

Kommissionen forpligter sig til hurtigt at indlede Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på at indgå interinstitutionelle aftaler, jf. artikel 17 TEUF.

Kommissionens arbejdsprogram er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og flerårige programmering. Når det er blevet vedtaget af Kommissionen, bør der afholdes trepartsforhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at nå frem til en aftale om Unionens programmering.

De to institutioner tager i den forbindelse, og så snart Parlamentet, Rådet og Kommissionen er nået til enighed om Unionens programmering, denne rammeaftales bestemmelser om programmering op til revision.

Parlamentet og Kommissionen opfordrer Rådet til snarest muligt at påbegynde drøftelser om Unionens programmering i overensstemmelse med artikel 17 TEUF.

54.

De to institutioner foretager regelmæssigt en evaluering af den praktiske gennemførelse af denne rammeaftale og af dens bilag. Den tages op til revision ved udgangen af 2011 på grundlag af de praktiske erfaringer.

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. oktober 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Europa-Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 44 af 15.2.2005, s. 1.

(2) EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 125.

(3) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

BILAG I

Kommissionsmøder med nationale eksperter

Dette bilag fastlægger de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af rammeaftalens punkt 15.

1. Anvendelsesområde

Bestemmelserne i rammeaftalens punkt 15 vedrører følgende møder:

1)	kommissionsmøder inden for rammerne af de ekspertgrupper, Kommissionen har nedsat, hvortil nationale myndigheder fra samtlige medlemsstater indbydes, for så vidt som de vedrører forberedelse og gennemførelse af EU-lovgivning, herunder »soft law« og delegerede retsakter

2)	ad hoc-kommissionsmøder, hvortil nationale eksperter fra samtlige medlemsstater indbydes, for så vidt som de vedrører forberedelse og gennemførelse af EU-lovgivning, herunder »soft law« og delegerede retsakter.

Møder i komitologiudvalg er undtaget, dog uden at det berører nuværende og fremtidige særlige ordninger vedrørende underretning af Europa-Parlamentet om udøvelsen af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser (1).

2. Oplysninger, der skal fremsendes til Parlamentet

Kommissionen forpligter sig til at sende Parlamentet den samme dokumentation, som den sender til de nationale myndigheder i forbindelse med de ovennævnte møder. Kommissionen vil fremsende disse dokumenter, herunder dagsordener, til en særlig mailboks i Parlamentet samtidig med, at de sendes til de nationale eksperter.

3. Indbydelse af Parlamentets eksperter

Efter at være blevet anmodet herom af Parlamentet kan Kommissionen beslutte at opfordre Parlamentet til at sende parlamentseksperter med til Kommissionsmøder med nationale eksperter, jf. punkt 1.

(1) De oplysninger, der skal gives til Parlamentet vedrørende arbejdet i komitologiudvalgene, og Parlamentets prærogativer i forbindelse med udvalgsprocedurerne, er klart fastlagt i andre retsakter: 1) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23), 2) den interinstitutionelle aftale af 3. juni 2008 mellem Parlamentet og Kommissionen om komitologiprocedurerne og 3) de nødvendige retsakter til gennemførelse af artikel 291 TEUF.

BILAG II

Tilsendelse af fortrolige oplysninger til Parlamentet

1. Anvendelsesområde

1.1.

I dette bilag fastsættes bestemmelser om Kommissionens tilsendelse til Parlamentet af fortrolige oplysninger, jf. punkt 1.2, og disses behandling som led i udøvelsen af Parlamentets prærogativer og beføjelser. De to institutioner handler i overensstemmelse med deres gensidige pligt til loyalt samarbejde og med fuld gensidig tillid, samt under nøje overholdelse af relevante traktatbestemmelser.

1.2.

Ved »oplysninger« forstås alle skriftlige eller mundtlige oplysninger, uanset medium og ophavsmand.

1.2.1.

Ved »fortrolige oplysninger« forstås »EU-klassificerede oplysninger« og ikke-klassificerede »andre fortrolige oplysninger«.

1.2.2.

Ved »EU-klassificerede oplysninger« forstås enhver oplysning og ethvert materiale, der er klassificeret som »TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET«, »SECRET UE«, »CONFIDENTIEL UE« eller »RESTREINT UE«, eller som er mærket med en tilsvarende national eller international klassifikationsbetegnelse, der ved uberettiget videregivelse i forskellig grad kunne skade Unionens interesser eller en eller flere medlemsstater, uanset om sådanne oplysninger hidrører fra Unionen eller er modtaget fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer.

a) TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET: Denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser overordentlig alvorlig skade.

b) SECRET UE: Denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser alvorlig skade.

c) CONFIDENTIEL UE: Denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser skade.

d) RESTREINT UE: Denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne være uhensigtsmæssig for Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters interesser.

1.2.3

Ved »andre fortrolige oplysninger« forstås enhver anden fortrolig oplysning, herunder oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, som Parlamentet har anmodet om, og/eller som videregives af Kommissionen.

1.3.

Kommissionen sikrer, at Parlamentet får adgang til fortrolige oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag, når den fra et eller en af de i punkt 1.4 nævnte parlamentsorganer eller hvervsindehavere modtager en anmodning om tilsendelse af fortrolige oplysninger. Desuden kan Kommissionen på eget initiativ videregive enhver fortrolig oplysning i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag.

1.4.

I dette bilags forstand kan følgende anmode Kommissionen om fortrolige oplysninger:

—	Parlamentets formand

—	formændene for de berørte parlamentsudvalg

—	Præsidiet og Formandskonferencen, samt

—	ledere af Parlamentsdelegationer, som deltager i EU-delegationer på internationale konferencer.

1.5.

Dette bilags anvendelsesområde omfatter ikke oplysninger om traktatbrudsprocedurer og konkurrencesager, for så vidt der endnu ikke foreligger en endelig kommissionsafgørelse eller en dom fra Den Europæiske Unions Domstol på det tidspunkt, hvor anmodningen fra et eller en af de i punkt 1.4 nævnte parlamentsorganer eller hvervsindehavere modtages, eller der er tale om hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Dette berører ikke rammeaftalens punkt 44 og Parlamentets budgetkontrolbeføjelser.

1.6.

Disse bestemmelser berører ikke afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF truffet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (1) og de relevante bestemmelser i Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (2).

2. Generelle bestemmelser

2.1.

Efter anmodning fra et parlamentsorgan/en hvervsindehaver som nævnt i punkt 1.4 sender Kommissionen hurtigst muligt det pågældende parlamentsorgan/den pågældende hvervsindehaver alle de fortrolige oplysninger, der er nødvendige, for at Parlamentet kan udøve sine prærogativer og beføjelser. De to institutioner respekterer inden for deres respektive beføjelser og ansvarsområder:

—	grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til retfærdig rettergang og retten til beskyttelse af privatlivet

—	bestemmelser vedrørende retslige og disciplinære procedurer

—	beskyttelse af forretningshemmeligheder og kommercielle forbindelser

—	beskyttelse af Unionens interesser, særlig i tilknytning til offentlig sikkerhed, forsvar, internationale forbindelser, valutastabilitet og finansielle interesser.

I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet de to institutioners formænd, således at de kan bilægge tvisten.

Fortrolige oplysninger fra en stat, en institution eller en international organisation videregives kun med dennes samtykke.

2.2.

EU-klassificerede oplysninger videregives til og behandles og beskyttes af Parlamentet under overholdelse af de fælles minimumsstandarder for sikkerhed, som anvendes af de øvrige EU-institutioner, særlig Kommissionen.

Kommissionen sikrer ved klassificering af oplysninger, der hidrører fra den, at den anvender den relevante klassifikationsgrad i overensstemmelse med de internationale standarder og definitioner og sine interne bestemmelser under behørig hensyntagen til, at Parlamentet skal kunne få adgang til klassificerede dokumenter for effektivt at kunne udøve sine beføjelser og prærogativer.

2.3.

Hersker der tvivl om en oplysnings fortrolige karakter eller om den relevante klassifikationsgrad, eller er det nødvendigt at fastlægge de relevante nærmere betingelser for dens meddelelse i overensstemmelse med punkt 3.2, hører de to institutioner hinanden hurtigst muligt og forud for fremsendelsen af dokumentet. Under disse høringer repræsenteres Parlamentet af formanden for det berørte parlamentsorgan, om nødvendigt sammen med ordføreren, eller af den hvervsindehaver, der indgav anmodningen. Kommissionen repræsenteres af det ansvarlige kommissionsmedlem efter høring af medlemmet af Kommissionen med ansvar for sikkerhedsanliggender. I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet de to institutioners formænd, således at de kan bilægge tvisten.

2.4.

Er der efter afslutning af proceduren i punkt 2.3 ikke opnået enighed, opfordrer Parlamentets formand efter begrundet anmodning fra det berørte parlamentariske organ/den hvervsindehaver, som indgav anmodningen, Kommissionen til inden for den behørigt angivne passende frist at fremsende den pågældende fortrolige oplysning og angiver, hvilke af de nærmere betingelser i punkt 3.2 i dette bilag der skal opfyldes. Inden udløbet af denne frist meddeler Kommissionen skriftligt Parlamentet sin endelige holdning, som Parlamentet i givet fald forbeholder sig ret til at gøre indsigelse imod.

2.5.

Adgang til EU-klassificerede oplysninger gives i overensstemmelse med de gældende regler vedrørende personlig sikkerhedsgodkendelse.

2.5.1.

Adgang til oplysninger, der er klassificeret »TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET«, »SECRET UE« og »CONFIDENTIEL UE«, gives kun til Parlamentets tjenestemænd og ansatte ved Parlamentet, der arbejder for politiske grupper, for hvem de er strengt nødvendige, og som på forhånd er udpeget af det parlamentsorgan/hvervsindehaveren som personer, for hvem indsigt er tjenstlig nødvendig, og som er sikkerhedsgodkendt til den pågældende klassifikationsgrad.

2.5.2.

I kraft af Parlamentets prærogativer og beføjelser gives medlemmer, som ikke råder over en personlig sikkerhedsgodkendelse, adgang til dokumenter, der er klassificeret som »CONFIDENTIEL UE«, efter praktiske ordninger, der er fastlagt efter fælles overenskomst, herunder undertegnelse af en erklæring på tro og love om, at de ikke vil videregive indholdet af de pågældende dokumenter til tredjemand.

Adgang til dokumenter, der er klassificeret som »SECRET UE«, gives medlemmer, som har fået en passende personlig sikkerhedsgodkendelse.

2.5.3.

Der træffes foranstaltninger med støtte fra Kommissionen for at sikre, at de nationale myndigheders nødvendige bidrag til godkendelsesproceduren hurtigst muligt modtages af Parlamentet.

De nærmere oplysninger om kategorien eller kategorierne af personer, der skal have adgang til de fortrolige oplysninger, meddeles samtidig med anmodningen.

Forud for adgangen til disse oplysninger orienteres hver enkelt person om fortrolighedsgraden og de deraf følgende sikkerhedsforpligtelser.

I forbindelse med revisionen af dette bilag og de fremtidige sikkerhedsregler, jf. punkt 4.1 og punkt 4.2, tages spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse op til fornyet behandling

3. Nærmere regler for adgang til og behandling af fortrolige oplysninger

3.1.

De fortrolige oplysninger, der meddeles efter procedurerne i punkt 2.3 og i givet fald punkt 2.4, stilles på kommissionsformandens eller et kommissionsmedlems ansvar til rådighed for det parlamentsorgan/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, på følgende betingelser:

Parlamentet og Kommissionen sørger for den fortrolige oplysnings registrering og sporbarhed.

Mere specifikt fremsendes EU-klassificerede oplysninger klassificeret som »CONFIDENTIEL UE« og »SECRET UE« fra Kommissionens Generalsekretariats centralregister til den tilsvarende kompetente tjenestegren i Parlamentet, der vil være ansvarlig for efter de vedtagne regler at stille dem til rådighed for det parlamentsorgan/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen.

Fremsendelse af EU-klassificerede oplysninger klassificeret som »TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET« underkastes yderligere regler, der aftales mellem Kommissionen og det parlamentsorgan/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, med henblik på at sikre et beskyttelsesniveau svarende til klassifikationsgraden.

3.2.

Med forbehold af bestemmelserne i punkt 2.2 og 2.4 og de fremtidige sikkerhedsregler, som er omhandlet i punkt 4.1, fastsættes de nærmere regler for adgang til oplysningerne og bevarelse af deres fortrolige karakter efter fælles overenskomst forud for fremsendelsen af oplysningerne. I denne overenskomst mellem kommissionsmedlemmet med ansvar for det pågældende politikområde og det parlamentsorgan (repræsenteret ved sin formand)/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, skal en af de i punkt 3.2.1 og 3.2.2 nævnte muligheder være valgt med henblik på at sikre et passende fortrolighedsniveau.

3.2.1.

For så vidt angår de personer, de fortrolige oplysninger må udleveres til, bør en af følgende muligheder vælges:

—	oplysninger udelukkende forbeholdt Parlamentets formand (kun i absolutte undtagelsestilfælde)

—	Præsidiet og/eller Formandskonferencen

—	formanden og ordføreren for det relevante parlamentsudvalg

—	alle medlemmer (faste og stedfortrædende) af det relevante parlamentsudvalg

—	alle medlemmer af Europa-Parlamentet.

De pågældende fortrolige oplysninger må ikke offentliggøres eller videregives til nogen anden modtager uden Kommissionens samtykke.

3.2.2.

For så vidt ordningerne for behandling af fortrolige oplysninger bør der være følgende muligheder:

a)	gennemsyn af dokumenter i et sikkert læseværelse, hvis oplysningerne har klassifikationsgrad »CONFIDENTIEL UE« og derover

afholdelse af et møde for lukkede døre, kun med deltagelse af Præsidiets og Formandskonferencens medlemmer eller af faste og stedfortrædende medlemmer af det kompetente parlamentsudvalg samt af de tjenestemænd i Parlamentet og de medarbejdere, der arbejder for de politiske grupper, som formanden på forhånd har udpeget som havende behov for at blive informeret, og hvis tilstedeværelse er strengt nødvendig, forudsat at de har fået den krævede sikkerhedsgodkendelse, under hensyntagen til følgende betingelser:

—	alle dokumenter kan være nummererede, blive omdelt ved mødets begyndelse og indsamlet igen ved dets afslutning. Der må ikke tages noter eller fotokopier.

—	protokollen fra mødet må ikke omtale drøftelsen af det punkt, som er behandlet fortroligt.

Inden udleveringen kan alle personoplysninger fjernes fra dokumenterne.

Fortrolige oplysninger, som afgives mundtligt til modtagere i Parlamentet, skal være omfattet af det samme beskyttelsesniveau, som hvis de blev afgivet skriftligt. Dette kan omfatte en højtidelig erklæring fra modtagerne af oplysningerne om, at de ikke vil videregive oplysningernes indhold til tredjemand.

3.2.3

Når skriftlige oplysninger skal gennemses i et sikkert læseværelse, sikrer Parlamentet, at der rent faktisk forefindes:

—	et sikkert system for lagring af fortrolige oplysninger

—	et sikkert læseværelse uden fotokopimaskiner, telefoner, fax, scanner eller anden teknik til reproduktion eller videresendelse af dokumenter m.m.,

—	sikkerhedsregler for adgang til læseværelset med registrering i et adgangsregister og en højtidelig erklæring om, at de behandlede fortrolige oplysninger ikke vil blive videregivet.

3.2.4.

Ovenstående forhindrer ikke, at institutionerne kan aftale andre tilsvarende ordninger.

3.3.

Overholdes disse ordninger ikke, finder, for medlemmernes vedkommende, sanktionsbestemmelserne i bilag VIII til Parlamentets forretningsorden og for Parlamentets tjenestemænds og øvrige ansattes vedkommende, de relevante bestemmelser i artikel 86 i tjenestemandsvedtægten (3) eller artikel 49 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte anvendelse.

4. Afsluttende bestemmelser

4.1.

Kommissionen og Parlamentet træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag.

Kommissionens og Parlamentets kompetente tjenestegrene samarbejder med henblik herpå snævert om gennemførelsen af dette bilag. Dette omfatter kontrollen af fortrolige oplysningers sporbarhed og regelmæssig fælles kontrol af de anvendte sikkerhedsordninger og -standarder.

Parlamentet forpligter sig til om nødvendigt at tilpasse sine interne bestemmelser til gennemførelsen af de sikkerhedsregler for behandlingen af fortrolige oplysninger, der er fastlagt i dette bilag.

Parlamentet forpligter sig til hurtigst muligt at fastlægge sine fremtidige sikkerhedsordninger og kontrollere disse ved fælles overenskomst med Kommissionen med henblik på at fastslå at sikkerhedsstandarderne stemmer overens. Dette vil få virkning for dette bilag for så vidt angår:

—	tekniske sikkerhedsbestemmelser og -standarder vedrørende håndtering og lagring af fortrolige oplysninger, herunder sikkerhedsforanstaltninger inden for fysisk sikkerhed samt personale-, dokument- og it-sikkerhed

—	nedsættelse af et særligt tilsynsudvalg sammensat af medlemmer med den fornødne sikkerhedsgodkendelse til håndtering af EU-klassificerede oplysninger klassificeret som »TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET.«

4.2.

Parlamentet og Kommissionen vil gennemgå dette bilag og om fornødent tilpasse det senest på tidspunktet for den revision, der er omtalt i rammeaftalens punkt 54, for at tage højde for nye udviklinger i form af:

—	fremtidige sikkerhedsregler, der berører Parlamentet og Kommissionen

—	andre aftaler eller retsakter af relevans for fremsendelsen af oplysninger mellem institutionerne.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.

(2) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20.

(3) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen.

BILAG III

Forhandling og indgåelse af internationale aftaler

Dette bilag indeholder de nærmere bestemmelser for fremsendelse af oplysninger til Parlamentet om forhandling og indgåelse af internationale aftaler, jf. rammeaftalens punkt 23, 24 og 25:

1.	Kommissionen informerer Parlamentet om sine planer om at foreslå indledningen af forhandlinger på samme tid, som den informerer Rådet.

2.	I overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 24 skal Kommissionen, når den forelægger forslag til forhandlingsdirektiver for Rådet til vedtagelse, samtidig forelægge dem for Parlamentet.

3.	Kommissionen tager behørigt hensyn til Parlamentets bemærkninger under hele forhandlingsprocessen.

I overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 23 holder Kommissionen Parlamentet løbende og hurtigt underrettet om forhandlingsprocessen frem til det tidspunkt, hvor aftalen paraferes, og redegør for, om og i bekræftende fald hvordan Parlamentets bemærkninger er indarbejdet i den forhandlede tekst, samt i benægtende fald oplyse, hvorfor det ikke er sket.

I forbindelse med internationale aftaler, hvis indgåelse kræver Parlamentets godkendelse, giver Kommissionen i løbet af forhandlingsprocessen Parlamentet alle de relevante oplysninger, som den også giver Rådet (eller det særlige udvalg, Rådet har udpeget). Dette omfatter ændringsforslag til vedtagne forhandlingsdirektiver, forhandlingsoplæg, vedtagne artikler, den vedtagne dato for parafering af aftalen og den aftaletekst, der skal paraferes. Kommissionen skal endvidere sende ethvert relevant dokument modtaget fra en tredjepart til såvel Parlamentet som Rådet (eller det særlige udvalg, Rådet har udpeget), med forbehold af tredjepartens samtykke. Kommissionen skal holde det kompetente parlamentsudvalg underrettet om udviklingen i forhandlingerne og især redegøre for, hvordan Parlamentets synspunkter er blevet tilgodeset.

I forbindelse med internationale aftaler, der ikke kræver Parlamentets godkendelse, sørger Kommissionen for, at Parlamentet underrettes straks og fuldt ud, ved at forelægge det oplysninger, som mindst omfatter udkastene til forhandlingsdirektiver, de vedtagne forhandlingsdirektiver samt de efterfølgende forhandlinger og disses afslutning.

Kommissionen underretter i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 24 Parlamentet rettidigt og detaljeret, når en international aftale paraferes, og informerer Parlamentet så tidligt som muligt, når den agter at foreslå Rådet en midlertidig anvendelse af samme, herunder om begrundelsen herfor, medmindre sagens hastende karakter forhindrer Kommissionen heri.

8.	Kommissionen underretter Rådet og Parlamentet samtidigt og rettidigt, hvis den agter at foreslå Rådet at suspendere en international aftale, og anfører grundene hertil.

9.	For så vidt angår internationale aftaler, der henhører under godkendelsesproceduren i TEUF, holder Kommissionen også Parlamentet fuldt underrettet, inden den godkender ændringer af en aftale, som Rådet undtagelsesvis har bemyndiget, jf. artikel 218, stk. 7, TEUF.

BILAG IV

Tidsplan for Kommissionens arbejdsprogram

Kommissionens arbejdsprogram skal ledsages af en liste over lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag for de kommende år. Kommissionens arbejdsprogram dækker det kommende år og giver endvidere detaljerede oplysninger om Kommissionens prioriteter for de efterfølgende år. Kommissionens arbejdsprogram kan derfor danne grundlag for en struktureret dialog med Parlamentet med henblik på at nå frem til en fælles forståelse.

Kommissionens arbejdsprogram skal også omfatte planlagte initiativer om soft law, tilbagetrækning af forslag og forenkling.

Inden for den første halvdel af et givet år skal Kommissionens medlemmer føre en løbende dialog med de relevante parlamentsudvalg om gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram for det pågældende år og om forberedelsen af dens kommende arbejdsprogram. Hvert parlamentsudvalg skal på grundlag heraf aflægge beretning til Udvalgsformandskonferencen om resultatet af denne løbende dialog.

Udvalgsformandskonferencen skal sideløbende hermed føre drøftelser med Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser for at evaluere gennemførelsen af Kommissionens igangværende arbejdsprogram, drøfte forberedelsen af Kommissionens kommende arbejdsprogram og gøre status over resultaterne af den løbende bilaterale dialog mellem de berørte parlamentsudvalg og de relevante kommissionsmedlemmer.

Udvalgsformandskonferencen skal i juni fremlægge en sammenfattende rapport for Formandskonferencen, der bl.a. omfatter resultaterne af evalueringen af Kommissionens arbejdsprograms gennemførelse samt Parlamentets prioriteter for Kommissionens næste arbejdsprogram. Parlamentet underretter Kommissionen herom.

4.	På grundlag af denne sammenfattende rapport vedtager Parlamentet under mødeperioden i juli en beslutning, hvori det redegør for sin holdning, navnlig vedrørende anmodninger fremsat i lovgivningsmæssige initiativbetænkninger.

Hvert år under den første mødeperiode i september vil der blive afholdt en debat om Unionens tilstand, hvorunder Kommissionens formand holder en tale, hvori han gør status over det indeværende år og opstiller prioriteterne for de følgende år. Med henblik herpå vil Kommissionens formand give Parlamentet en skriftlig redegørelse for de vigtigste retningslinjer for udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram for det følgende år.

Fra begyndelsen af september kan de kompetente parlamentsudvalg og de relevante kommissionsmedlemmer mødes til en mere detaljeret drøftelse om fremtidige prioriteringer inden for hvert enkelt politikområde. Disse møder rundes af med et møde mellem Udvalgsformandskonferencen og kommissærkollegiet og i givet fald et møde mellem Formandskonferencen og Kommissionens formand.

7.	Hvert år i oktober vedtager Kommissionen sit arbejdsprogram for det følgende år. Derefter forelægger Kommissionens formand arbejdsprogrammet for Parlamentet på et passende plan.

8.	Parlamentet kan drøfte og vedtage en beslutning herom under mødeperioden i december.

9.	Denne tidsplan finder anvendelse på enhver regelmæssig programmeringscyklus, bortset fra parlamentsvalgår, som falder sammen med afslutningen af Kommissionens mandatperiode.

10.	Denne tidsplan foregriber ikke fremtidige aftaler om interinstitutionel programmering.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.304.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 304

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 20. november 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien	1
		FORORDNINGER
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1064/2010 af 17. november 2010 om afslutning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien	2
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 1065/2010 af 19. november 2010 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur	7
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 1066/2010 af 19. november 2010 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur	9
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 1067/2010 af 19. november 2010 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur	11
		Kommissionens forordning (EU) nr. 1068/2010 af 19. november 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	14
		Kommissionens forordning (EU) nr. 1069/2010 af 19. november 2010 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 867/2010 for produktionsåret 2010/11	16
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2010/79/EU af 19. november 2010 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser	18
		AFGØRELSER
		2010/696/EU
	*	Rådets afgørelse af 17. november 2010 om udnævnelse af et medlem af Revisionsretten	20
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Regulativ nr. 29 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for beskyttelse af fører og passagerer i et erhvervskøretøjs førerhus	21
		INTERINSTITUTIONELLE AFTALER
	*	Rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen	47

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	64,0
	EC	92,0
	IL	95,1
	MA	70,6
	MK	58,9
	ZZ	76,1
0707 00 05	AL	54,8
	EG	150,8
	JO	182,1
	MK	59,4
	TR	146,5
	ZZ	118,7
0709 90 70	MA	69,0
	TR	151,0
	ZZ	110,0
0805 20 10	MA	66,9
	ZA	141,4
	ZZ	104,2
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90	HR	42,1
	IL	75,3
	MA	61,9
	TN	78,6
	TR	58,9
	UY	58,6
	ZZ	62,6
0805 50 10	AR	39,6
	CL	79,2
	MA	68,0
	TR	65,7
	UY	57,1
	ZZ	61,9
0806 10 10	BR	251,8
	LB	196,9
	TR	141,7
	US	278,0
	ZA	79,2
	ZZ	189,5
0808 10 80	AR	74,9
	AU	187,8
	BR	49,6
	CL	75,0
	CN	82,6
	MK	24,7
	NZ	98,9
	US	121,8
	ZA	104,1
	ZZ	91,0
0808 20 50	CL	78,3
	CN	103,9
	US	160,9
	ZZ	114,4

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10 (1)	57,89	0,00
1701 11 90 (1)	57,89	0,00
1701 12 10 (1)	57,89	0,00
1701 12 90 (1)	57,89	0,00
1701 91 00 (2)	51,92	1,89
1701 99 10 (2)	51,92	0,00
1701 99 90 (2)	51,92	0,00
1702 90 95 (3)	0,52	0,21

Parameter	Enhed	Prøvning
		Metode	Offentliggørelsesdato
VOC-indhold	g/l	ISO 11890-2	2006