A.

der henviser til, at »borgerne har ret til at vide, hvad deres skatter bliver brugt til, og hvordan de politiske organer forvalter den magt, de får betroet« (9),

B.

der henviser til, at princippet om »checks and balances« er af grundlæggende betydning i institutioner, der er karakteriseret ved decentral økonomisk forvaltning, og at dette princip skal sikres ved hjælp af et tilstrækkelig udbygget centralt ansvar for det interne kontrolsystems og ledelsesstrukturens systemisk hensigtsmæssige opbygning,

C.

der henviser til, at det er en betingelse for effektiv og fornuftig ansvarliggørelse — pligten til at redegøre for, hvordan offentlige midler er blevet anvendt — at Unionens borgere har adgang til relevante og objektive oplysninger,

D.

der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure henviser til, at der blev sendt et spørgeskema til Parlamentets administration, og svar blev modtaget og drøftet af Budgetkontroludvalget i næstformanden, som er ansvarlig for budgettet, og generalsekretærens tilstedeværelse,

1.

konstaterer med største tilfredshed, at dechargebetænkningerne om Parlamentets gennemførelse af budgettet inden for de seneste ti år har spillet en vigtig rolle og har resulteret i en meget positiv udvikling i Parlamentets økonomiske forvaltning i form af f.eks. medlemmernes statut, assistenternes statut og EMAS-processen; er fast besluttet på at fortsætte denne lovende udvikling hen imod ekspertise i offentlig økonomisk forvaltning;

2.

noterer sig, at »virksomhedsledelse« generelt opfattes som et sæt af processer, sædvaner, politikker og regler, der har indflydelse på, hvordan et selskab eller en institution ledes, administreres og kontrolleres, og som tager sigte på at mindske omkostningerne og forbedre resultaterne;

3.

minder om, at et udkast til betænkning om Parlamentets kontrol med gennemførelse af budgettet af Temaafdelingen for Budgetanliggender blev udsendt den 12. marts 2009 og henstiller til, at et sæt bedste praksis vedtages af Parlamentet;

4.

understreger, at de centrale karakteristika ved god virksomhedsledelse omfatter gennemsigtighed og åbenhed, ansvarlighed og ansvarliggørelse hos de personer, der står for virksomhedsledelsen i en organisation;

5.

definerer ansvarliggørelse som erkendelse og overtagelse af ansvaret for handlinger, afgørelser og politikker samt forpligtelse til at aflægge rapport, fremsætte redegørelser og stå til ansvar for konsekvenserne;

6.

konstaterer, at Parlamentet er en kompleks organisation, hvor grænsen mellem politiske og administrative afgørelser ikke altid er klar, fordi dets ledelsesstruktur består af mange lag;

7.

er af den opfattelse, at der inden for et effektivt og produktivt virksomhedsledelsessystem skal lægges behørig vægt på ledelsens rolle; mener, at generaldirektører, direktører og afdelingschefer bør udvælges på grundlag af fortjeneste, idet der tages hensyn til ligestillingsaspektet og geografisk balance, erfaring og lederevner;

8.

mener, at mere avancerede interne kontrol- og risikostyringssystemer vil forbedre ansvarliggørelsen og beskytte den politiske ledelse og de administrative ledere mod økonomiske og ikke-økonomiske risici;

9.

opfordrer derfor de ansvarlige tjenestegrene til at revidere og om nødvendigt styrke minimumsstandarderne for intern kontrol for at tage højde for de indhøstede erfaringer og holde trit med udviklingen inden for risikostyring og virksomhedsledelse; gør opmærksom på, at de anvisningsberettigede afdelinger har pligt til at overholde standarderne, når de udvikler deres interne kontrolsystemer og gennemførelsesforanstaltninger; opfordrer de ansvarlige tjenestegrene til at indhente en udtalelse fra Budgetkontroludvalget, inden de reviderede minimumsstandarder for intern kontrol sendes til Præsidiet til revision og godkendelse;

10.

noterer sig generalsekretærens målsætninger for 2008-2009 som følger:

11.

gør opmærksom på, at Parlamentets indtægter bl.a. består af skatteydernes penge, og at enhver institution, der anvender offentlige midler, har pligt til at redegøre for, hvordan disse midler er blevet anvendt, og give omfattende, objektive og relevante oplysninger om, i hvilket omfang midlerne er blevet anvendt til de planlagte formål i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet) og gennemsigtighed;

12.

minder om, at alle tilskud skal overholde principperne om klarhed og åbenhed og ligebehandling, navnlig artikel 109, stk. 1, og artikel 110, stk. 2, i finansforordningen og artikel 169 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (10) (gennemførelsesbestemmelserne); understreger, at dette gælder for alle modtagere af Unionsmidler, herunder Parlamentsansatte og deres slægtninge, som modtager tilskud til private udflugter (skiture eller andet); anmoder administrationen om at følge op på undersøgelsen af disse betalinger;

13.

understreger, at nogle imagerisici er langt farligere end økonomiske risici, og opfordrer generalsekretæren til sammen med de anvisningsberettigede at evaluere Parlamentets risikoprofil fuldt ud;

14.

hilser oprettelsen af en stilling som risikoforvalter den 24. februar 2010 velkommen og anmoder den nyudnævnte risikoforvalter om ved førstgivne lejlighed at informere de ansvarlige udvalg om modellen for en risikotilgang og -strategi, som skal anvendes i fremtiden;

15.

konstaterer, at en specifik risikoforvalters rolle og funktion bør være at bistå de anvisningsberettigede i deres risikoforvaltning med vejledning og koordinering;

16.

understreger, at risikoforvalterens uafhængighed, rolle og funktion er vigtig; er indforstået med, at risikoforvalteren knyttes direkte til generalsekretærens kontor;

17.

opfordrer generalsekretæren til som et integreret led i dechargeproceduren at sende en årlig beretning om risikoforvalterens virksomhed til Budgetkontroludvalget;

18.

understreger, at Lissabontraktatens ikrafttræden har givet Parlamentet større beføjelser og øget arbejdsmængde for dets medlemmer og deres hjælpeansatte; mener, at arbejdsbetingelserne på alle arbejdspladser i tilstrækkelig grad skulle afspejle det øgede behov for arbejdskraft og materiel;

19.

minder i den forbindelse om sine undersøgelser vedrørende istandsættelsesarbejderne på grund af asbest og beder generalsekretæren om at redegøre for de driftsmæssige og finansielle resultater af arbejderne og eventuelle fremtidige behov for deraf følgende afhjælpende foranstaltninger;

20.

henleder opmærksomheden på, at reparationerne på bygningen i Strasbourg efter hændelsen den 7. august 2008 ikke skal betales af de europæiske skatteydere;

21.

foreslår, at Budgetkontroludvalget modtager bygningsspørgeskemaet og svarene herpå samtidig med Budgetudvalget;

22.

understreger, at der er meget lidt merværdi af parlaments-tv, fordi dets seertal er ringe; mener, at finansieringen af parlaments-tv samt hele projektet bør revideres;

23.

understreger, at den ekstra gevinst ved den parlamentariske og offentlige procedure, der fører frem til Parlamentets meddelelse af decharge til sig selv, er den mulighed, der samtidig er for offentligt at foretage en kritisk analyse af institutionens økonomiske forvaltning og i den forbindelse forbedre EU-borgernes forståelse for Parlamentets særlige opbygning, ledelsesstruktur og arbejdsmetoder;

24.

henleder opmærksomheden på behovet for en yderligere reduktion af risikoen i Parlamentets økonomiske forvaltning, hvor selv ubetydelige mangler kan resultere i et alvorligt imagetab og overskygge Parlamentets samlede politiske resultater, og minder Parlamentets medlemmer og ansatte om deres personlige ansvar med hensyn til den korrekte økonomiske forvaltning af Parlamentet;

25.

understreger, at kritisk analyse er nødvendig for at sikre, at Parlamentets økonomiske aktører holdes fuldt ansvarlige, da kun fuldstændig åbenhed kan give EU-borgerne indblik i Parlamentets økonomiske forvaltning og anvendelsen af skatteydernes penge;

26.

understreger, at Parlamentet som institution har en grundlæggende interesse i, at den økonomiske forvaltning er fuldt gennemsigtig; forventer derfor, at Budgetkontroludvalget til fulde opfylder sin særlige og meget vigtige parlamentariske rolle ved klart at påpege, hvor der kan foretages forbedringer, ligesom det gør med hensyn til andre institutioner;

27.

har fuld forståelse for, at en objektiv, professionel og omfattende analyse af komplekse strukturer og procedurer for beslutningstagning og forvaltning er vanskelig og tidskrævende, og anbefaler, at dets Budgetkontroludvalg udrustes bedre til at varetage sine stadig mere krævende opgaver igennem en kraftig udvidelse af stillingsfortegnelsen for udvalgets sekretariat;

28.

understreger, at ordlyden af artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (som kom ind med Lissabontraktaten) udgør meget krævende opgaver for Parlamentets kontrolaktiviteter;

29.

understreger, at styrkelsen af udvalgssekretariaterne ikke kan ske på grundlag af rent kvantitative parametre, og opfordrer generalsekretæren til at inddrage veldefinerede kvalitative parametre;

30.

understreger desuden, at traditionelle parlamentsaktiviteter som f.eks. den kritiske analyse af anvendelsen af de offentlige midler skal være en fuldt integreret del af Parlamentets centrale funktioner på alle niveauer;

31.

konstaterer, at Budgetkontroludvalget traditionelt anmoder administrationen om oplysninger om forskellige emner i sine dechargebetænkninger; anbefaler, at disse betænkninger sendes direkte til Budgetkontroludvalgets formand og — til orientering for udvalgets medlemmer og Unionens borgere — offentliggøres på udvalgets hjemmeside, så snart formanden har modtaget dem;

32.

så gerne, at generalsekretæren stillede sig til rådighed for en drøftelse med det ansvarlige udvalg om administrationens svar på anmodningerne i dechargebeslutningerne på det ansvarlige udvalgs ordinære møde i hvert år i september;

33.

noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2008:

34.

konstaterer, at de samlede betalinger vedrørende 2008-bevillingerne, herunder automatiske og ikke-automatiske fremførsler til 2009, svarer til 94 % af de samlede bevillinger for 2008;

35.

konstaterer, at Den Europæiske Unions budget for 2008 beløb sig til i alt 129 150 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvoraf Parlamentets budget udgjorde 1 453 mio. EUR; konstaterer desuden, at dette beløb udgør lidt over 1 % af EU's budget og 19,48 % af de 7 282 mio. EUR, der er afsat til administrative udgifter for EU-institutionerne tilsammen;

36.

konstaterer, at den belgiske regering har betalt 85 896 389 EUR tilbage til Parlamentet i begyndelsen af 2010; opfordrer generalsekretæren til i rette tid at underrette Budgetkontroludvalget om, hvad disse penge vil blive brugt til;

37.

konstaterer, at Enheden for Intern Revision gennemførte en omfattende revision af forvaltnings- og kontrolprocessen i forbindelse med udbudsprocedurer i Parlamentet i 2004 og 2005, og at den afsluttende rapport, der blev vedtaget den 31. marts 2006, indeholdt 144 særlige foranstaltninger til gennemførelse i perioden frem til den 31. marts 2008;

38.

glæder sig over, at Enheden for Intern Revision i 2008 påbegyndte en ny række revisioner med henblik på at nyvurdere gennemførelsesniveauet for de 144 særlige foranstaltninger, og konstaterer, at disse nye revisioner stadig var i gang ved udgangen af 2009;

39.

henleder opmærksomheden på, at udbudsproceduren som berøringsflade mellem den offentlige og den private sektor udgør et højrisikoområde, der til stadighed kræver meget opmærksomhed;

40.

gør opmærksom på, at der på hvert enkelt trin i udbudsproceduren — indledningsvis vurdering af behov, forberedelse af indkaldelsen af bud, udarbejdelse af indkaldelsen af bud og udbudsbetingelserne, kontakt med de bydende, åbning af buddene, evaluering af buddene, afgørelse om tildeling af kontrakten, indgåelse af kontrakten — er store risici forbundet med opfyldelse af ovennævnte målsætninger som følge af komplekse retlige rammer og faktiske nødvendigheder;

41.

opfordrer generalsekretæren til at sørge for, at de særlige kurser i udbudsprocedurer fortsætter, og at alle ansatte, der beskæftiger sig med udbudsprocedurer, deltager heri, at udbudsprocedurer anerkendes som en specialistopgave i Parlamentets register over faglige kvalifikationer for det interne personale, og at en stilling der involverer behandling af udbud, betragtes som en »følsom stilling«, der kræver passende rotation og/eller ekstra kontrolforanstaltninger;

42.

opfordrer generalsekretæren til at tage aktivt del i den forestående treårlige revision af finansforordningen og give administrative råd på områder, hvor der er behov for en reform;

43.

konstaterer, at de centrale tjenestegrene på basis af oplysninger fra de anvisningsberettigede afdelinger har udarbejdet den årlige rapport (11) til budgetmyndigheden om tildelte kontrakter i 2008 og nedenstående tabel over samtlige tildelte kontrakter i 2008 og 2007:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2008, s. 4)

44.

noterer sig følgende fordeling efter procedure for tildelte kontrakter i 2008 og 2007:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2008, s. 6)

45.

konstaterer, at 140 kontrakter til en værdi af 485,2 mio. EUR ud af i alt 358 kontrakter, der blev tildelt i 2008, var baseret på en offentlig eller begrænset udbudsprocedure, mens 218 kontrakter til en værdi af 197 mio. EUR var baseret på en udbudsprocedure efter forhandling;

46.

konstaterer navnlig, at antallet af særlige tilfælde af udbud efter forhandling steg kraftigt i 2008, således som det fremgår af følgende tabel:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2008, s. 9)

47.

konstaterer, at andelen af særlige tilfælde af udbud efter forhandling steg i antal og procent for så vidt angår seks ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede;

48.

gør opmærksom på artikel 54 i gennemførelsesbestemmelserne, hvori det hedder: »Hvis andelen af procedurer med forhandling set i forhold til antallet af kontrakter indgået af samme ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede er steget væsentligt i forhold til tidligere regnskabsår, eller hvis denne andel er betydelig større end det gennemsnit, der er registreret i institutionen, aflægger den kompetente anvisningsberettigede rapport til den pågældende institution og redegør for, hvilke foranstaltninger der i givet fald er truffet for at ændre på denne tendens«;

49.

mener, at den stigning, der er registreret fra 2007 til 2008, klart forpligter den anvisningsberettigede til at træffe foranstaltninger for at »ændre på denne tendens«; opfordrer generalsekretæren til at indberette foranstaltninger, der træffes før den 1. september 2010, til Budgetkontroludvalget;

50.

opfordrer de anvisningsberettigede til — for regnskabsåret 2009 og fremefter — at forelægge dechargemyndigheden flere oplysninger, så det bliver muligt at føre grundigere kontrol med Parlamentets anvendelse af »særlige tilfælde af udbud efter forhandling« (artikel 126 og 127 i gennemførelsesbestemmelserne), ved i deres årsberetninger at indføje et bilag med præcise oplysninger om:

51.

opfordrer desuden Den Centrale Finansenhed til at forbedre de oplysninger, der skal indgå i det nye bilag til den årlige rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet;

52.

gør opmærksom på, at generalsekretæren som den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede i henhold til artikel 8, stk. 9-11, i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget udfærdiger en erklæring, hvoraf det fremgår, om Parlamentets budget er gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og om de anvendte kontrolforanstaltninger giver den nødvendige garanti med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

53.

gør desuden opmærksom på, at erklæringen fra den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede er baseret på de erklæringer, generaldirektørerne har udfærdiget i deres egenskab af ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede;

54.

konstaterer, at den forrige generalsekretær i sin erklæring af 4. marts 2009 (13)

55.

konstaterer desuden, at den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede også fastslog, at erklæringen var baseret på hans egen vurdering, de modtagne interne revisionsrapporter, den centrale kontrol med og støtte til den økonomiske forvaltning på hans vegne og efter hans anvisninger og alle andre til rådighed stående oplysninger;

56.

konstaterer, at det fastsættes i finansforordningens artikel 60, stk. 4, at enhver ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget skal etablere (de) »interne forvaltnings- og kontrolsystemer og -procedurer, der er tilpasset opgaverne«, og i finansforordningens artikel 60, stk. 7, andet afsnit, at samme ansvarshavende i den økonomiske forvaltning skal redegøre for »effektivitet og produktivitet« i de systemer, som han/hun har etableret; er af den opfattelse, at de to funktioner er uforenelige, og at de bør varetages af forskellige aktører;

57.

noterer sig desuden, at kun nogle af generaldirektørerne berettede om risici i forbindelse med deres transaktioner eller oplyste, hvordan deres interne kontrolsystemer fungerede (svar på spørgsmål 4.2.1), selv om det tydeligt fremgår af finansforordningens artikel 60, stk. 7, andet afsnit, at de anvisningsberettigede i årsberetningen skal redegøre for »det interne kontrolsystems effektivitet og produktivitet«;

58.

konstaterer, at denne mangel uden tvivl skyldtes, at instrukserne vedrørende udarbejdelse af årsberetningerne for 2008 gav de delegerede anvisningsberettigede større spillerum for, hvordan beretningen skulle udformes, navnlig med hensyn til deres interne kontrolsystemer (svar på spørgsmål 4.2); glæder sig imidlertid over at kunne konstatere, at instrukserne vedrørende 2009-beretningerne var strengere i denne henseende, og forventer, at alle generaldirektører handler i overensstemmelse hermed;

59.

gør opmærksom på, at formålet med et internt kontrolsystem er at sikre korrekte udgifter i overensstemmelse med finansforordningerne;

60.

understreger, at der i ethvert økonomisk forvaltningssystem skal være passende kontrolsystemer, når udgifterne godkendes;

61.

anmoder derfor generalsekretæren om snarest muligt og senest den 31. december 2010 at underrette dechargemyndigheden om, hvilke konkrete foranstaltninger — med hvilke gennemførelsesfrister — han har truffet eller agter at træffe med henblik på at styrke det interne kontrolsystem, navnlig med hensyn til:

62.

konstaterer, at Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fortsat anvender tjenestemandsvedtægtens bestemmelser om multiplikationsfaktoren som i tidligere år i afventning af Domstolens endelige afgørelse i de sager, der er anlagt herom af ansatte i de to institutioner;

63.

konstaterer, at Revisionsretten siden regnskabsåret 2004 har opfordret Parlamentet til at sikre, at tjenesterejsendes opholdsudgifter godtgøres i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten; anerkender den indsats, GD Personale har gjort for at forenkle og rationalisere forvaltningen af tjenesterejser;

64.

noterer sig administrationens svar og henleder opmærksomheden på, at et budgetmæssigt argument ikke kan anvendes til at afskaffe de gældende regler; mener, at dette spørgsmål fortjener særlig opmærksomhed i forbindelse med den kommende revision af tjenestemandsvedtægten;

65.

forventer, at dets primære beslutningstagere på dette område — Præsidiet, generalsekretæren og generaldirektøren for personale — snarest muligt, efter at der er truffet afgørelse, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at Parlamentets interne regler og procedurer med hensyn til tjenesterejser bliver bragt i fuld overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og tjenestemandsvedtægten;

66.

komplimenterer tjenestegrenene for det store arbejde, der er gjort med endelig afregning af udgifterne til assistentbistand udbetalt i årene 2004 til 2008;

67.

opfordrer generalsekretæren, generaldirektøren for personale og generaldirektøren for innovation og teknologisk støtte til at undersøge, i hvilket omfang nye teknologier med hensyn til videokonferencer kan anvendes med henblik på at spare på udgifterne til tjenesterejser; henviser specielt til muligheden for at benytte Open Source-software til sikring og billig afholdelse af videokonferencer;

68.

konstaterer endvidere, at den nye ordning, som trådte i kraft den 14. juli 2009, forventes at sikre tilstrækkelig overensstemmelse med de relevante regler og principper og give den bedste garanti for gennemsigtighed, lovlighed og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med godtgørelse til assistentbistand;

69.

støtter skatteydernes ret til at undersøge, hvordan medlemmerne, som offentlige personer, yder deres bidrag, og opfordrer medlemmerne til at være særligt opmærksomme på offentlighedens interesse i, hvordan de anvender offentlige EU-midler;

70.

anmoder — i betragtning af den betydelige imagerisiko inden for dette område af den offentlige politik — såvel den interne revisor som Revisionsretten om nøje at overvåge de nye rammebestemmelsers funktion og effektivitet og påpege eventuelle mangler og/eller muligheder for forbedring af offentlig adgang til information om betalinger til medlemmerne, herunder udgifter til assistentbistand;

71.

henviser til Revisionsrettens bemærkninger i årsberetningerne for 2006 og 2007 om behovet for at fastlægge klare regler for ansvar og hæftelse for Parlamentet og medlemmerne af fonden i tilfælde af underskud; opfordrer generalsekretæren til at stille et forslag senest den 31. december 2010 til løsning af dette under overholdelse af plenumafgørelsen om, at der ikke vil blive brugt yderligere skattepenge til dækning af underskuddet;

72.

konstaterer, at fonden den 31. december 2008 udviste et aktuarmæssigt underskud på 121 844 000 EUR, og at den samme dag skønnede, at de resterende udbetalinger til de tilsluttede medlemmer androg 276 984 000 EUR (Revisionsrettens årsberetning for 2008, bilag 11.2);

73.

bemærker, at Parlamentets passiver fremgår af regnskaberne pr. 31. december 2008;

74.

noterer sig den uafhængige revisors rapport, ifølge hvilken bevillingerne til pensioner og lignende forpligtelser er beregnet på basis af et årligt investeringsudbytte på 6,5 %, hvilket er et urealistisk tal;

75.

understreger behovet for fuld gennemsigtighed i forbindelse med afgørelser, der træffes af de ledende organer, dvs. formanden, Præsidiet, kvæstorerne og Formandskonferencen;

76.

opfordrer Præsidiet til at overveje muligheden for at gøre de informationer, som Budgetudvalget får om afgørelser med store budgetmæssige konsekvenser, lettere tilgængelige for Budgetkontroludvalget, så man bedre kan imødekomme dechargemyndighedens og de europæiske skatteyderes informationsbehov;

77.

mener, at Præsidiet, som det organ i Parlamentet, der har ansvar for finansielle og administrative afgørelser, der vedrører medlemmerne og institutionens drift, har et særligt ansvar for at fremme demokratisk kontrol;

78.

mener, at forslag til ændringsbudget, der kun dækker det aktuelle regnskabsår, er utilstrækkelige som styringsredskab, og opfordrer Præsidiet til at forelægge et femårs-overslag over de forventede konsekvenser af større økonomiske afgørelser;

79.

henleder opmærksomheden på, at spørgsmål i forbindelse med ansvarliggørelse i offentlig politik og forvaltning af offentlige institutioners imagerisici hverken kan eller bør reduceres til juridiske overvejelser;

80.

konstaterer, at Enheden for Intern Revision siden oprettelsen har været en del af Generaldirektoratet for Finans, som tegner sig for 30 % af Parlamentets budget, og glæder sig over, at Enheden for Intern Revision nu siden den 1. september 2009 har været direkte tilknyttet generalsekretæren efter en afgørelse truffet af denne, fordi både den interne revisions effektivitet og opfattelsen af dens rolle som uafhængig og objektiv i forhold til de reviderede afdelinger vil blive forbedret ved denne flytning;

81.

understreger, at den tidligere placering af Enheden for Intern Revision inden for strukturen ikke forhindrede, at den kunne udøve sine funktioner i overensstemmelse med de faglige og formelle krav; hilser dens nye placering velkommen og forventer, at den vil føre til en forbedring af strømmen af vigtige informationer om risikospørgsmål fra generalsekretæren og dermed gøre det lettere for den interne revisor at rådgive Parlamentet om risikoforvaltning;

82.

konstaterer med tilfredshed, at Den Interne Revisionsenhed har prioriteret overvågning og rådgivning i forbindelse med gennemførelsen af de nye decentraliserede interne kontrolsystemer, der indførtes ved den finansforordning, som trådte i kraft den 1. januar 2003;

83.

konstaterer endvidere, at den oprindelige revision af strukturen for intern kontrol i 2003 og 2004 resulterede i 14 revisionsrapporter, der dækkede samtlige afdelinger og centrale tjenestegrene og omfattede 452 godkendte aktioner;

84.

konstaterer, at en række første opfølgningsrevisioner i 2005 og 2006 viste, at ledelsen havde gennemført 225 af de 452 oprindelige aktioner, og at de 227 uafsluttede aktioner omfattede 20, som ansås for »kritiske«, fordi de vedrørte højrisikoområder og krævede hurtig korrektion fra de involverede tjenestegrene;

85.

konstaterer også, at resultatet ved udgangen af 2008 efter en anden række af opfølgningsrevisioner i 2007 viste, at 88 af de oprindelige 452 aktioner stadig var uafsluttede, og at disse aktioner var fordelt mellem de forskellige generaldirektorater som følger:

86.

glæder sig over forbedringerne i generaldirektoraternes forvaltning og interne kontrolsystemer, men sætter spørgsmålstegn ved det antal uafsluttede aktioner, der resulterer i en samlet gennemførelsesrate på kun 80,53 % over en forholdsvis lang periode, som skulle have givet de ansvarlige tjenestegrene tilstrækkelig tid til at foretage korrektioner;

87.

er helt klar over, at nogle afdelinger er blevet flyttet til andre generaldirektorater i den relevante periode; gør opmærksom på, at »Institutionen sørger for, at henstillinger på baggrund af revisionsarbejdet følges op« i medfør af finansforordningens artikel 83, stk. 3, og finder det utilfredsstillende, at revisorens henstillinger fra 2003 og 2004 endnu ikke er blevet efterlevet i 2008;

88.

understreger, at de 88 uafsluttede aktioner tyder på, at der stadig eksisterer nogle risici inden for specifikke områder, og anbefaler kraftigt, at der hurtigt træffes passende foranstaltninger med henblik på at følge de udestående henstillinger op snarest muligt; opfordrer generalsekretæren til at underrette det ansvarlige udvalg om de fremskridt, der er sket;

89.

mener, at der bør gennemføres en revision af Parlamentets interne revisionskontor med henblik på at styrke denne tjeneste og derved yderligere forbedre de økonomiske undersøgelser, og alle instrumenter, der garanterer opfyldelse af opgaverne af Budgetkontroludvalget, bør tilvejebringes;

90.

kræver, at Parlamentet — den 30. september 2010 — modtager en udtømmende forklaring og præcise svar på, hvorfor det nye besøgscenter stadig ikke er åbnet;

91.

mener, at det er upassende, at Parlamentet uddeler en pris for journalistik, da det ikke bør uddele priser til journalister, hvis arbejde består i kritisk analyse af EU-institutionerne og deres virksomhed;

92.

bemærker, at bevillingerne i 2008 på konto 4000 blev gennemført som følger:

93.

gør opmærksom på, at Præsidiet på mødet den 19. november 2008 besluttede at opføre en ekstrabevilling på 6 mio. EUR på konto 4000 til finansiering af en oplysningskampagne om valget til Europa-Parlamentet i 2009 (D(2009)28076 af 15. juni 2009);

94.

konstaterer, at Præsidiet den 15. december 2008 besluttede:

95.

gør opmærksom på, at formanden på Præsidiets møde den 16. juni 2009»beklagede det generelle fald i valgdeltagelsen ved dette valg til 43,2 %, som (…) var noget, det nye Præsidium måtte tænke alvorligt over« (PE 426.193/BUR);

96.

konstaterer, at formanden i medfør af punkt 2.7.3. i regulativet om anvendelse af bevillingerne på konto 4000  (18) fremsendte de reviderede beretninger fra de politiske grupper om anvendelsen af bevillingerne til Budgetkontroludvalget den 8. juli 2009 (skrivelse 311812);

97.

påpeger, at generalsekretæren i sit notat af 15. juni 2009 til medlemmerne af Præsidiet (D(2009)28076) fastslog, at revisorerne i samtlige beretninger uden forbehold havde attesteret, at de forelagte regnskaber var i overensstemmelse med reglerne;

98.

konstaterer, at Præsidiet på mødet den 16. juni 2009 (protokol fra mødet den 16. juni 2009, PE 426.193/BUR):

99.

gør opmærksom på, at hver enkelt gruppe i henhold til punkt 2.2.3. i regulativet om anvendelse af bevillingerne på konto 4000 er forpligtet til at opretholde et internt kontrolsystem;

100.

bemærker, at bevillingerne i 2008 på konto 4020 blev gennemført som følger:

101.

konstaterer, at Præsidiet på mødet den 17. juni 2009 uden forhandling godkendte de endelige beretninger om gennemførelsen af syv af de ti europæiske politiske partiers respektive aktivitetsprogrammer og deres årsregnskaber (protokol fra mødet den 17. juni 2009, PE 426.231/BUR);

102.

konstaterer endvidere, at generalsekretæren i sit notat til Præsidiets medlemmer — D(2009)30444 af 15. juni 2009) — gav følgende oplysninger:

103.

konstaterer, at Præsidiet på mødet den 14. september 2009 godkendte de endelige beretninger om gennemførelsen af aktivitetsprogrammerne samt årsregnskaberne for tre europæiske politiske partier, hvis beretninger ikke forelå på Præsidiets møde den 17. juni 2009, dvs. ADIE (Alliancen af Uafhængige Demokrater i Europa), AEN (Union for Nationernes Europa) og EUD (EUDemokraterne) (protokollen fra mødet en 14. september 2009, PE 426.393/BUR);

104.

konstaterer endvidere, at Præsidiet fastslog, at den anvisningsberettigede skulle geninddrive en saldo på 90 604,58 EUR fra de tre berørte partier (ADIE, AEN and EUD), under hensyntagen til det endelige støttebeløb, der var blevet tildelt disse partier;

105.

noterer sig generalsekretærens svar på punkt 96 i beslutningen af 23. april 2009 (19) om opfølgning af den interne revisors beretning om gennemførelsen af reglerne om bidrag til politiske partier på europæisk plan (20) og henvisningen til tre aktioner, som var blevet opgivet;

106.

gør opmærksom på, at det, som det fremgår af betragtning 11 i forordning (EF) nr. 2004/2003 (21)»er nødvendigt at sikre størst mulig gennemsigtighed i og finansiel kontrol med de politiske partier på europæisk plan, som modtager finansiering over Den Europæiske Unions almindelige budget«;

107.

understreger, at der ikke kan opnås »størst mulig gennemsigtighed«, uden i) omhyggelig opfølgning, især gennem indførelse af en model for beskrivelse af programaktiviteter og for de endelige aktivitetsrapporter og ii) et tilstrækkeligt antal eks. post-kontroller af disse tilskud foretaget på stedet af den anvisningsberettigede;

108.

er ude af stand til at forstå, hvordan Præsidiet kan varetage sit ansvar i henhold til forretningsordenens artikel 209, stk. 2 (»træffe afgørelse om suspension eller reduktion af finansieringen og om tilbagesøgning af beløb, der er modtaget uberettiget«), og artikel 209, stk. 3 (godkende »den endelige årsberetning og det endelige regnskab fra de politiske partier, der har modtaget midler«), uden indførelse af ovennævnte modeller, som er af afgørende betydning for opnåelse af en gennemsigtig evaluering af betalingsprocessen;

109.

bemærker, at bevillingerne i 2008 på konto 4030 blev gennemført som følger:

110.

konstaterer, at Præsidiet på mødet den 17. juni 2009 godkendte de endelige beretninger om gennemførelsen af aktivitetsprogrammerne samt årsregnskaberne for seks af de ti fonde og fastslog, at den anvisningsberettigede skulle geninddrive de overskydende 85 437,44 EUR fra Institute of European Democrats og betale en saldo på 482 544,35 EUR til de øvrige fem fonde (protokollen fra mødet den 17. juni 2009, PE 426.231/BUR);

111.

konstaterer endvidere, at generalsekretæren i sit notat til Præsidiets medlemmer — D(2009)31289 af 15. juni 2009) — gav følgende oplysninger:

112.

konstaterer, at Præsidiet på mødet den 14. september 2009 godkendte de endelige beretninger om gennemførelsen af aktivitetsprogrammerne og årsregnskaberne for tre af de fire europæiske politiske fonde, hvis beretninger ikke forelå på Præsidiets møde den 17. juni 2009 (Europæisk Liberalt Forum — ELF, Transform Europe — TE og Fondation Politique Européenne Pour La Démocratie — FPED) (protokollen fra mødet den 14. september 2009 og notat til medlemmerne af Præsidiet (D(2009)40444 af 9. september 2009);

113.

konstaterer endvidere, at Præsidiet desuden fastslog, at den anvisningsberettigede skulle geninddrive de overskydende 15 144,39 EUR fra ELF og 32 178,58 EUR fra FPED samt betale en saldo på 21 965,56 EUR til TE, og udskød sin afgørelse om afslutningen af FEUD's regnskaber for dette regnskabsår til et senere møde;

114.

støtter fuldt ud oprettelsen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde og deres aktiviteter; mener, at det er af stor vigtighed for Unionens borgere, at der sikres fuld gennemsigtighed hvad angår den økonomiske forvaltning af partier og fonde og opfyldelse af deres målsætninger;

115.

mener ikke, at de oplysninger, dechargemyndigheden har fået forelagt, er tilstrækkelige til at overbevise den om, at forvaltningssystemer og interne kontrolsystemer fungerer effektivt, eller at de oplysninger og den dokumentation, der er indgivet af partier og fonde, er tilstrækkelige til at opfylde borgernes og skatteydernes berettigede forventninger om gennemsigtighed; forventer, at de anvisningsberettigede opstiller et program for ex post-kontroller, hvilket er den vigtigste forudsætning for at opnå sikkerhed;

116.

glæder sig over, at Enheden for Intern Revision har indledt en opfølgning af gennemførelsen af sine henstillinger fra 2007, og at denne nye beretning også vil omfatte en undersøgelse af de europæiske politiske fonde;

117.

konstaterer, at Præsidiet med afgørelse af 14. september 2009 nedsatte en midlertidig evalueringsgruppe til at undersøge eventuelle praktiske problemer i forbindelse med gennemførelsen af statutten for medlemmerne og statutten for medlemmernes assistenter med næstformand i Parlamentet, Dagmar Roth-Behrendt som formand;

118.

glæder sig over dette initiativ og gør opmærksom på nødvendigheden af at foretage eventuelle tilpasninger af de administrative procedurer og nuværende bestemmelser under passende hensyntagen til mulige imagerisici og økonomiske risici og uden at skabe unødige yderligere omkostninger;

119.

forventer, at generalsekretæren har afdækket de risici, der er forbundet med de nye planer, og udgifterne til den administration og kontrol, der er nødvendig for at begrænse disse risici;

120.

forventer, at generalsekretæren træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse varigheden af stillingernes ledighed til den absolut mindst mulige periode, som højst må udgøre tre måneder, og i den forbindelse bidrager væsentligt til at forbedre servicen til medlemmerne ved at give personalet mulighed for at levere den forventede arbejdskvalitet;

121.

opfordrer generalsekretæren til at sikre, at opslåede kontorchefstillinger og højere stillinger kan søges af tjenestemænd fra andre EU-institutioner;

122.

gentager sit krav om en langsigtet ejendoms- og bygningsstrategi for Parlamentet; minder om sit krav i punkt 30 i beslutningen af 22. oktober 2009 i forbindelse med udkastet til EU's almindelige budget for regnskabsåret 2010, sektion I — Europa-Parlamentet, sektion II — Rådet, sektion IV — Domstolen, sektion V — Revisionsretten, sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, sektion VII — Regionsudvalget, sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand, sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (23); understreger specielt, at der også inden for rammerne af denne ejendoms- og bygningsstrategi skal tages hensyn til, at købet af bygninger medfører stigende vedligeholdelsesomkostninger og et på længere sigt øget behov for renovering; henviser til, at bygnings- og ejendomsstrategien skal tilstræbe økonomisk bæredygtighed i Parlamentets budget; understreger, at der også skal tages hensyn til de krav, der er opstået som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, og forventer at blive informeret om resultaterne;

123.

kræver med hensyn til informationskontorerne, at Parlamentet og Kommissionen indgår en aftale om en middel- og langfristet ejendomspolitik med en fremtidsorienteret planlægning, som klart definerer købsbetingelser, de pågældende institutioners roller samt tilbagebetalingsfrister; understreger, at en sådan aftale er endnu mere nødvendig, idet Parlamentet og Kommissionen i øjeblikket foretrækker forskellige finansieringsformer med hensyn til informationskontorerne;

124.

konstaterer med tilfredshed, at Den Internationale Standardiseringsorganisation har tildelt Parlamentet et ISO-certifikat — ISO 14001:2004 — for dets miljøforvaltningssystemer på de tre sædvanlige arbejdssteder;

125.

glæder sig over, at Parlamentet

126.

opfordrer generalsekretæren til at gøre en indsats for — på alle niveauer — at skabe større forståelse for nødvendigheden af at undgå unødigt affald generelt og i særdeleshed i forbindelse med de mange papirdossierer, der udarbejdes til forskellige møder uden at blive brugt, især i lyset af de mange bestræbelser på området for økonomi og finanser i forbindelse med udviklingen af den digitale infrastruktur; foreslår derfor, at anvendelsen af Parlamentets nuværende digitale udstyr forbedres;

127.

forventer generelt, at alle beslutningstagende organer prioriterer miljøhensynet højt i forbindelse med alle afgørelser vedrørende bl.a. bygninger (herunder isolering, jordvarme, biobrændsel og fotovoltaiske paneler), transport og kontorartikler;

128.

anbefaler, at Parlamentet — i lighed med praksis i nogle medlemsstater — bidrager til de ansattes udgifter til offentlig transport mellem deres hjem og arbejdsplads, mod at de giver afkald på adgang til Parlamentets parkeringsfaciliteter, fordi en sådan ordning ville begrænse antallet af biler, der kører ind til Bruxelles hver morgen, og de dermed forbundne kuldioxidudledninger;

129.

støtter fuldt ud princippet om flersprogethed og noterer sig Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2007 (24) om at genindføre oversættelse af det fuldstændige forhandlingsreferat til alle officielle sprog og de dermed forbundne ekstra udgifter på 14 840 000 EUR; opfordrer til, at der udarbejdes analyser af, hvordan det kan fastslås, i hvilket omfang de forskellige sprogversioner af det fuldstændige forhandlingsreferat anvendes;

130.

er af den opfattelse, at EMAS-teamet bør være arbejdsmæssigt uafhængigt og råde over tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at gennemføre sine aktiviteter; opfordrer EMAS-teamet til at fremsende sin årsrapport til Budgetkontroludvalgets formand;

131.

udtrykker bekymring over gentagne tilfælde af småkriminalitet i Parlamentets lokaliteter; anmoder om, at generalsekretæren tager sig specielt af denne sag for at reducere tilfældene af småkriminalitet;

132.

konstaterer, at alle biler, der blev købt af Parlamentet i 2009, havde CO2-udledninger, der oversteg gennemsnittet fra de nye biler, der blev markedsført i Unionen det år; er bevidst om det stigende antal af biler med høj ydeevne og udledninger under gennemsnittet, herunder hybrider, som nu kan købes;

133.

opfordrer de ansvarlige myndigheder til senest den 31. december 2010 at forny hele Parlamentets egen sedanbilpark til protokollariske og repræsentative formål med biler, hvis CO2-udledninger ikke overstiger Unionens gennemsnit for det seneste år, for hvilket Kommissionens tal er tilgængelige, at reservere brugen af disse biler til formanden, de politiske gruppers formænd og fremtrædende gæster og at sikre, at de biler, der er til rådighed for medlemmerne i Bruxelles og Strasbourg, senest på denne dato er i overensstemmelse med de europæiske emissionsstandarder 5;

134.

er overrasket over, at størstedelen af de biler, der blev købt i 2008, blev betragtet som de mest miljøvenlige biler, der passer til brugernes behov; opfordrer Parlamentet til at støtte medlemmernes brug af offentlig transport og vurdere sin cykeltjeneste til transport i Bruxelles med henblik på at udvide denne tjeneste; opfordrer endvidere til, at Parlamentet opretter sin egen cykeltjeneste under plenarmøderne i Strasbourg med et tilstrækkeligt antal cykler til rådighed;

135.

konstaterer, at GD IPOL i 2008 forpligtede 7,1 mio. EUR og GD EXPO 449 423 EUR til eksterne undersøgelser (svar på spørgsmål 24); opfordrer de ansvarlige tjenestegrene til — før de bestiller en ny undersøgelse — at undersøge, om der allerede foreligger en lignende undersøgelse, eventuelt udarbejdet af en anden EU-institution;

136.

opfordrer generalsekretæren til at kontakte de øvrige EU-institutioner med henblik på at få oprettet en central database for gennemførte undersøgelser, som også kan konsulteres af et bredere publikum;

137.

konstaterer, at de samlede udgifter til abonnementer på kommercielle elektroniske informationstjenester var på 804 987 EUR i 2008 og på 970 484 EUR i 2009; opfordrer de ansvarlige tjenestegrene til, når de fornyr kontrakterne, at forbedre adgangsbetingelserne og på den måde give et større antal brugere — herunder medlemmerne — mulighed for at drage nytte af disse informationstjenester;

138.

anmoder om, at godtgørelse til gruppelederen af udgifter i forbindelse med besøg fra en medlemssponsoreret gruppe altid sker via bankoverførsel og ikke med kontantbetaling; anmoder endvidere om, at Parlamentet foretager en undersøgelse af, om ordningen med en enhedssats for godtgørelse af rejseudgifter i forbindelse med officielle gruppers besøg er rimelig i lyset af deres forskellige afrejsesteder og besøgsdestinationer, eller om en ordning med godtgørelse af de reelle udgifter — inden for et vist loft — ville være mere passende for sådanne grupper.

A.

der henviser til, at Rådet, repræsenteret ved det spanske formandskab, har indvilliget i at tage den såkaldte gentlemanaftale, der stammer helt tilbage fra 1970, op til fornyet vurdering,

B.

der henviser til, at borgerne har ret til at vide, hvordan deres skatter bruges, og hvordan de politiske organers beføjelser håndteres (9),

C.

der henviser til, at der i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Köln den 3. og 4. juni 1999 tilskyndes til at give Rådet kapacitet til at handle med henblik på at styrke den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (FESFP),

D.

der henviser til, at der med Rådets afgørelse 2004/197/FUSP (10) blev oprettet en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, benævnt Athena, og at denne afgørelse sammen med afgørelse 2004/582/EF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 28. april 2004, om privilegier og immuniteter for Athena (11), tildeler den privilegier og immuniteter og giver Rådet kapacitet til at handle,

E.

der henviser til, at det fastsættes i Rådets afgørelse 2000/178/FUSP af 28. februar 2000 om ordningen for nationale eksperter på det militære område, som udstationeres ved Generalsekretariatet for Rådet i en overgangsperiode (12), og Rådets afgørelse 2001/80/FUSP af 22. januar 2001 om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab (13), at udgifter hidrørende fra udstationering af militære eksperter afholdes over Rådets budget,

1.

bemærker, at Rådets disponible forpligtelsesbevillinger i 2008 beløb sig til i alt 743 mio. EUR (2007: 650 mio. EUR) med en udnyttelsesgrad på 93,31 %, hvilket er væsentligt højere end i 2007 (81,89 %), men stadig under gennemsnittet for de øvrige institutioner (95,67 %);

2.

bekræfter under henvisning til problemerne i forbindelse med dechargeproceduren for 2007 og 2008 den holdning, det gav udtryk for i sin beslutning af 25. april 2002 om decharge for regnskabsåret 2000 (14), hvori det henviser til, at »[…] Parlamentet og Rådet ikke tidligere har foretaget en kritisk gennemgang af gennemførelsen af deres respektive sektioner i budgettet; henviser til, at de udgifter, der finansieres over Rådets driftsbudget på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område og på området retlige og indre anliggender, i stadig stigende grad antager form af aktionsudgifter, og mener, at de pågældende bestemmelser derfor bør afklares med henblik på at sondre mellem traditionelle driftsudgifter og udgifter til aktioner på disse nye politikområder«;

3.

mener i betragtning af stigningerne i de administrative udgifter og navnlig på grund af en eventuel forekomst af aktionsudgifter, at Rådets udgifter burde gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners som led i dechargeproceduren i artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.

mener, at en sådan gennemgang skal være baseret på følgende skriftlige dokumenter, som forelægges af alle institutioner:

samt en mundtlig redegørelse på mødet i det udvalg, der er ansvarligt for dechargeproceduren;

5.

forventer, at alle institutioner fremover vil være repræsenteret på passende niveau på plenarmødet under forhandlingerne om decharge;

6.

afviser Rådets påstand om, at det skyldes en gentlemanaftale (beslutning registreret i Rådets protokol for mødet den 22. april 1970), at Parlamentet og Rådet ikke tidligere har foretaget en kritisk gennemgang af gennemførelsen af deres respektive sektioner i budgettet; anser ikke gentlemanaftalen for at være et bindende dokument, og mener, at Rådet fortolker det alt for bredt;

7.

mener, at udarbejdelsen af budgettet og decharge for budgettet er to særskilte procedurer, og at gentlemanaftalen mellem og Rådet og Parlamentet om udarbejdelsen af deres respektive sektioner af budgettet ikke må fritage Rådet for ansvaret for fuldt ud at stå til regnskab over for offentligheden for de midler, der stilles til dets rådighed;

8.

mener, at dechargen for 2008 finder sted på et afgørende tidspunkt, hvor en formel aftale om dechargeproceduren for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten) skal udformes klart for at sikre troværdigheden gennem fuld gennemsigtighed, og opfordrer Rådet til at sikre, at det før afslutningen af dechargeproceduren for 2008 fremsender konkrete, detaljerede og altomfattende planer til Parlamentet for bemanding, organisationsstruktur og kontrolstruktur for EU-udenrigstjenesten, herunder for EU's militære personale, GSR's Direktorat for Krisestyring og Planlægning, Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og det personale i Generalsekretariatet, der beskæftiger sig med udenrigs- og sikkerhedspolitik, som navnlig viser stigninger i og fordeling af personale og de forventede virkninger for budgettet, og til omgående at deltage i forhandlingerne med budgetmyndigheden på grundlag af de fremsendte forslag;

9.

understreger, at dette års meddelelse af decharge ikke må ses som udtryk for, at der også vil blive meddelt decharge i årene fremover, medmindre Rådet gør betydelige fremskridt på de områder, der er omhandlet i punkt 5 i Parlamentets ovennævnte beslutning af 25. november 2009;

10.

gentager, at Rådet hvert år bør være til stede i Parlamentet under fremlæggelsen af Revisionsrettens årsberetning og debatten om decharge for budgettets gennemførelse;

11.

opfordrer Rådet til sammen med Europa-Parlamentet, i de to institutioners egenskab af budgetmyndighed — med henblik på at forbedre informationsudvekslingen om de respektive budgetter — at fastlægge en årlig procedure inden for rammerne af dechargeproceduren; mener, at Rådets formandskab, ledsaget af Rådets generalsekretær, i henhold til denne procedure officielt skal mødes med Budgetkontroludvalget eller en delegation heraf bestående af formanden, koordinatorerne og ordføreren, med henblik på at give alle de nødvendige oplysninger vedrørende gennemførelsen af Rådets budget; foreslår desuden, at formanden for det kompetente udvalg systematisk og på en passende måde informerer nævnte udvalg om disse drøftelser;

12.

tilskynder det spanske formandskab til at foretage en revision af den uformelle ordning for decharge for gennemførelsen af Rådets budget, og opfordrer til, at en sådan aftale indgår i revisionen af finansforordningen og er på plads inden den nye finansieringsperiode efter 2013, og opfordrer til, at drøftelserne afsluttes inden den 15. oktober 2010;

13.

minder Rådet om den holdning, det gav udtryk for i punkt 12 i beslutningen af 24. april 2007 (15) om decharge for regnskabsåret 2005, hvori det: »kræver den størst mulige åbenhed inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); anmoder Rådet om at sikre, at der ifølge punkt 42 i den interinstitutionelle aftale […] ikke må forekomme nogen aktionsbevillinger inden for området FUSP i Rådets budget; forbeholder sig ret til i tilfælde af en overtrædelse af aftalen at træffe de nødvendige forholdsregler«;

14.

anerkender, at Rådet har stillet forskellige formater for høring og information vedrørende udviklingen af FUSP til Parlamentets disposition; mener imidlertid, at årsrapporten fra Rådet vedrørende de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, som forelægges for Parlamentet i medfør af punkt 43 i IIA, er begrænset til en beskrivelse af FUSP's fælles holdninger, fælles aktioner og gennemførelsesafgørelser, men at der i årene fremover bør forelægges mere omfattende informationer i dechargesammenhæng;

15.

gentager sit krav om, at Rådet angiver udgifternes præcise karakter, inden for afsnit 3 (Udgifter ved institutionens udførelse af særlige opgaver), for at give Parlamentet mulighed for i overensstemmelse med IIA at kontrollere, om nogle af udgifterne er aktionsudgifter;

16.

er bekymret over den manglende gennemsigtighed i de afholdte udgifter til aktiviteterne, navnlig de særlige repræsentanters missioner, og anmoder om en detaljeret opgørelse af de særlige repræsentanters udgifter og budgettet for deres missioner til offentliggørelse på internettet;

17.

spørger Revisionsretten, hvorfor de uløste problemer, som blev påpeget i Parlamentets ovennævnte beslutning af 25. november 2009, ikke nævnes i årsberetningen for 2008 vedrørende Rådet;

18.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning i punkt 11.10 i årsberetningen for 2008 om manglende overholdelse af finansforordningens artikel 5, stk. 3, hvad angår den vedvarende (2005-2008) overbudgettering af SESAME-systemet (Secured European System for Automatic Messaging); bemærker Rådets svar, og at det har til hensigt at forbedre koordineringen af strukturerne for styring af større it-projekter;

19.

bifalder de revisioner, Rådets interne revisionstjeneste har gennemført i 2008 (8 finansielle revisioner og 1 blandet revision), samt den betragtelige andel af anbefalinger, der er blevet accepteret; understreger dog, at det notat om dette spørgsmål, der fremsendtes til dechargemyndigheden, var af ret generel natur, og anmoder om mere detaljerede informationer om gennemførelsen af revisionshenstillinger;

20.

glæder sig over det nye integrerede system for forvaltning og finanskontrol (SAP), som har været anvendt siden den 1. januar 2008, og som indebærer betydelige budgetbesparelser og effektivitetsgevinster i de tre involverede institutioner (Rådet, Revisionsretten og Domstolen);

21.

glæder sig over resultaterne i forbindelse med konsolideringen af organisationen efter EU-udvidelserne i 2004 og 2007, navnlig centraliseringen af oversættelsesenhederne og ansættelsen af tjenestemænd fra de nye medlemsstater; glæder sig endvidere over indførelsen af en flekstidsordning, der bidrager til en bedre balance mellem arbejds- og privatliv; bemærker dog den lave besættelsesgrad for stillinger på stillingsfortegnelsen (i gennemsnit 90 %; i 2007: 86 %);

22.

bemærker, at den voldsomme stigning i forskudsbetalinger for Residence Palace (70 mio. EUR i stedet for de forventede 15 mio. EUR med det formål at sikre en efterfølgende reduktion af den samlede købesum) var mulig på grund af den globale underudnyttelse af budgettet (udnyttelsesgrad på 85,7 %) og kræver, at bygningspolitikken fremgår af de fremtidige årsberetninger, så der kan foretages en egentlig kontrol under dechargeproceduren;

23.

er af den opfattelse, at det årlige budget for Det Europæiske Råds faste formand bør skilles ud fra Rådets budget og fra og med 2012 opstilles i en ny budgetsektion;

24.

glæder sig over det spanske formandskabs initiativer med henblik på at skabe klarhed omkring dechargeproceduren, så det fremgår, at Rådet i fuld udstrækning skal stå til regnskab over for Parlamentet for sit administrative budget, og anmoder om, at de kommende formandskaber forpligter sig til at fortsætte dette arbejde i samme ånd.

A.

der henviser til, at det i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påhviler Kommissionen at gennemføre EU-budgettet i samarbejde med medlemsstaterne, der samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

B.

der henviser til, at Revisionsretten i henhold til artikel 287, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, idet det tilføjes, at erklæringen kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Unionens større aktivitetsområder;

C.

der henviser til, at gennemførelsen af EU's største politikker er karakteriseret ved såkaldt delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne, hvilket betyder, at 80 % af Fællesskabets udgifter administreres af medlemsstaterne,

D.

der henviser til, at forbedringen af den økonomiske forvaltning i EU bør understøttes af en omhyggelig kontrol med fremskridtene i Kommissionen og medlemsstaterne, og at medlemsstaterne bør påtage sig ansvaret for forvaltningen af EU-midler og sikre, at der indføres en integreret struktur for intern kontrol med henblik på at opnå en positiv revisionserklæring,

E.

der henviser til, at Parlamentet i de sidste fem års dechargebeslutninger har påpeget det presserende behov for at indføre nationale erklæringer på et passende politisk niveau, for så vidt angår alle fællesskabsmidler under delt forvaltning, så de enkelte medlemsstater kan påtage sig ansvaret for forvaltningen af de modtagne EU-midler,

F.

der henviser til, at gennemførelsen af punkt 44 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (9) (IIA) og artikel 53b, stk. 3 i finansforordningen for så vidt angår oversigter over tilgængelige revisioner og erklæringer, burde bidrage kraftigt til en forbedret forvaltning af EU-budgettet,

G.

der henviser til, at Revisionsretten i ovennævnte udtalelse nr. 6/2007 også påpeger, at nationale erklæringer kan betragtes som et supplerende element i den interne kontrol med EU-midler på områder med delt forvaltning;

H.

der henviser til, at Budgetkontroludvalgets arbejde i almindelighed og dechargeproceduren i særdeleshed er en del af en proces, der tager sigte på at sikre fuld ansvarliggørelse af Kommissionen som helhed og de enkelte kommissærer samt alle andre relevante aktører, hvoraf de vigtigste er medlemsstaterne, med hensyn til den økonomiske forvaltning i EU — i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — og på den måde skabe et solidt beslutningsgrundlag,

I.

der henviser til, at Budgetudvalget bør tage behørigt hensyn til dechargeresultaterne og henstillingerne for regnskabsåret 2008 i forbindelse med den næste budgetprocedure,

J.

der henviser til, at Rådets dechargehenstilling, hvis den skal virke konstruktivt, bør tage sigte på at styrke reformbestræbelserne og medlemsstaternes ansvar for at afhjælpe de problemer, Revisionsretten har påpeget, og sikre bedre økonomisk forvaltning i Den Europæiske Union,

K.

der henviser til, at den nuværende tidsplan for decharge er alt for lang, i betragtning af at det er nødvendigt snarest muligt at iværksætte de ændringer og reformer, som Europa-Parlamentet har anmodet om som led i sine kontrolbeføjelser; der henviser til, at årsregnskabet skal udfærdiges inden udgangen af første kvartal i det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres, således at Revisionsretten kan afgive sin erklæring inden udgangen af andet kvartal i det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres;

L.

der henviser til, at artikel 83 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber (10) fastsætter, at betalingen af pensioner afholdes over Fællesskabernes budget, og at medlemsstaterne i fællesskab garanterer for betalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat til finansiering af disse udgifter; der henviser til, at de ansatte overfører en andel af deres løn til det almindelige budget for at deltage i finansieringen af pensionsordningen;

M.

der henviser til, at artikel 83 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 indfører en fælles garanti fra medlemsstaterne, hvilket betyder, at denne garanti kan anvendes, hvis en eller flere medlemsstater ikke opfylder sin forpligtelse, og at den giver EU en fordring i forhold til de medlemsstater, som har indgået denne forpligtelse;

1.

er ved begyndelsen af den nye Kommissions mandatperiode stadig bekymret over de ophobede problemer fra den tidligere Kommission, navnlig:

2.

glæder sig over begyndende tegn på en kollegial tilgang fra den nye Kommission, som det ses af tilsagnene fra kommissær László Andor, Johannes Hahn og Algirdas Šemeta under drøftelserne med Parlamentets Budgetkontroludvalg, og forventer en klar udmelding fra kommissær Janusz Lewandowski og Algirdas Šemetamed med et løfte om foranstaltninger inden for følgende områder: medlemsstaternes revisionserklæringer, forslag vedrørende en acceptabel fejlrisiko, forenkling og gennemsigtighed og forvaltningsfonde, der dækker eksterne foranstaltninger, og mener endvidere, at dette skal dække yderligere tiltag inden for korrektioner og inddrivelser og interne kontrolsystemer;

3.

mener, at fejl i forbindelse med udgifter hindrer effektiviteten i forbindelse med at nå EU's politiske mål, og gentager, at politikområder med en fejlprocent på under 2 % stadig kun tegner sig for 47 % af EU's budget, hvilket er en stigning på blot 9 % fra 2005 til 2008; mener, at dette stadig er en utilstrækkelig forbedring på årsbasis, og påpeger, at der trods forbedringer af nogle områder fortsat er en fejlprocent på over 5 % i politikområder, der tegner sig for 31 % af budgettet, og en fejlprocent på mellem 2 % og 5 % for yderligere 22 %;

4.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og forelægge Parlamentet en ny handlingsplan for 2010 og fremefter, der indebærer en hurtigere nedbringelse af fejlprocenten, for at sikre at yderligere 20 % af budgettet kan få Revisionsrettens såkaldt grønne klassifikation senest i 2014, og som indeholder midlertidige ændringer krævet af Revisionsretten med henblik på en ny metode, der kan vise specifikke fejlprocenter inden for kapitlet vedrørende samhørighedspolitikken, og som kan sondre mellem betalinger foretaget under lovgivning fra hhv. 2000-2006 og 2007-2013; mener, at opfyldelsen af dette mål er vigtig for at få fuldt udbytte af EU's udgifter i fremtiden og gøre fremskridt med hensyn til en positiv revisionserklæring;

5.

opfordrer Kommissionens formand til at orientere Parlamentet om, hvordan Kommissionen vil arbejde mere koordineret med henblik på at rette op på de resterende svagheder i økonomisystemerne og reducere fejlprocenterne betydeligt, som nævnt ovenfor;

6.

noterer sig med tilfredshed Revisionsrettens positive udtalelse om rigtigheden af det endelige årsregnskab og dens konstatering af, at det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber i alt væsentligt giver et retvisende billede af Fællesskabernes finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme pr. 31. december 2008;

7.

er af den opfattelse, at det er unormalt, at årsregnskabet fremlægges med en negativ egenkapital på 51 400 000 000 EUR og spørger sig selv, om de beløb, der skal kræves af medlemsstaterne, ikke burde figurere under aktiver, da det bl.a. drejer sig om en sikker forpligtelsesbevilling vedrørende de pensioner, der er skyldige til personalet, og som anslås til 37 000 000 000 EUR; noterer sig forklaringerne fra Kommissionens regnskabsfører, i henhold til hvilke der er anvendt internationale regnskabsstandarder, som gælder for den offentlige sektor; foreslår, at man overvejer at oprette en fællesskabspensionsfond for at eksternalisere disse finansielle forpligtelser med hensyn til personalet;

8.

er dog foruroliget over Revisionsrettens bemærkninger om konstaterede svagheder i visse organer og generaldirektorater i Kommissionen i regnskabssystemet for fakturaer/omkostningsopgørelser og forfinansiering, hvilket skaber usikkerhed om kvaliteten af de finansielle oplysninger;

9.

glæder sig over Revisionsrettens uforbeholdne opfattelse af, at indtægterne, forpligtelserne vedrørende samtlige grupper af politikområder og de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, for så vidt angår gruppen uddannelse og medborgerskab og gruppen administrationsudgifter og andre udgifter, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

10.

opfordrer Revisionsretten til i forbindelse med den næste decharge at fremlægge den erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der er fastsat i artikel 287, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på samme måde som den gør med hensyn til regnskabernes rigtighed;

11.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fremme og anvende forbedrede kontrol- og forvaltningsprocedurer, der medfører forbedringer i forhold til tidligere regnskabsår og en tilsvarende nedgang i det fejlniveau, Revisionsretten har konstateret i forbindelse med de underliggende transaktioner inden for visse udgiftsområder (gruppen landbrug og naturressourcer, gruppen forskning, energi og transport og gruppen uddannelse og medborgerskab);

12.

beklager, at der i revisionserklæringen stadig tages (negativt) forbehold på vigtige fællesskabsudgiftsområder i budgettet for regnskabsåret 2008 (udvikling af landdistrikter, strukturforanstaltninger, forskning, energi og transport, eksterne foranstaltninger på forvaltningsorganniveau og udvidelse), hvor betalingerne fortsat er behæftet med væsentlige fejl;

13.

anerkender, at Kommissionen i sin meddelelse om virkningen af handlingsplanen til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger oplyser, at de foranstaltninger, der er beskrevet i den, er gennemført; bemærker, at foreløbige resultater viser en fejlprocent for udgifterne på ca. 5 % i perioden 2007-2013; afventer dog de videre fordele for samhørighedspolitikken, hvor der stadig er meget store problemer til trods for de fremskridt, Kommissionen har gjort i retning af en mere effektiv udnyttelse af EU-midler og det generelle kontrolmiljø;

14.

mener tilsvarende, hvad angår forskning, energi og transport samt bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse, at Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol allerede burde have en gavnlig virkning, og at Kommissionen burde være i stand til anvende en række indikatorer og deskriptorer til at måle og vurdere handlingsplanens virkninger;

15.

noterer sig imidlertid Revisionsrettens bemærkning om, at det endnu ikke er muligt at fastslå, om handlingsplanen har haft en målbar effekt på overvågnings- og kontrolsystemerne og i sidste ende på transaktionernes formelle rigtighed (punkt 2.28 i årsberetningen for 2008), og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der med henblik på decharge for 2009 bliver fastsat indikatorer til at måle virkningen af denne handlingsplan;

16.

opfordrer Kommissionen til at stille forslag om at forkorte fristerne i forbindelse med dechargeproceduren, således at afstemningen på plenarmødet kan finde sted i løbet af det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres;

17.

glæder sig over det arbejde, Revisionsretten har udført for yderligere at gøre DAS mere gennemskuelig, for så vidt angår de faktorer, der bidrager til mere effektive og produktive kontrolsystemer inden for de enkelte sektorer fra år til år, og kvaliteten af specifikke dele af Revisionsrettens årsberetning, som f.eks. den del, der vedrører strukturforanstaltninger, og opfordrer Revisionsretten til fortsat at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet;

18.

mener, at den årlige vurdering, som Revisionsretten siden Maastrichttraktatens ikrafttræden har udarbejdet om Kommissionens forvaltning af EU-midler, har vist sig at være nyttig med henblik på en forbedring af forvaltningen af disse midler, og erkender, at Kommissionen har gjort en stor indsats for at forbedre forvaltningen; opfordrer dog medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at forbedre anvendelsen af midlerne;

19.

henviser til de forbedringer, der er sket siden Nicetraktatens ikrafttræden, for så vidt som Revisionsrettens revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert af EU's større aktivitetsområder (EUF-traktatens artikel 287, stk. 1);

20.

mener ikke desto mindre, at kun én samlet årlig vurdering ikke genspejler den komplekse struktur i EU's finanser, og mener endvidere, at en fortsat negativ vurdering i 15 på hinanden følgende år kunne få negative følger blandt borgerne, der ikke forstår, hvorfor Revisionsretten altid afgiver negative udtalelser;

21.

bemærker, at Parlamentet i henhold til EU-traktatens artikel 48, stk. 2, som ændret ved Lissabontraktaten spiller en større rolle i forbindelse med en revision af traktaterne, da det har fået initiativret og kan forelægge Rådet forslag til ændring af traktaterne, dvs. af revisionserklæringen;

22.

anmoder om, at muligheden for særskilte revisionserklæringer i fremtiden for både sektor/politikområde og flerårige programmer overvejes, så der er større overensstemmelse mellem Revisionsrettens metodologi og EU-finansernes flerårige og sektormæssige karakter;

23.

bemærker, at Kommissionen vedvarende har hævdet, at de pågældende udgifters flerårige karakter betyder, at de fleste fejl kan konstateres og korrigeres før afslutningen af de relevante programmer; bemærker endvidere, at Revisionsretten mener, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkelige oplysninger til at støtte denne påstand;

24.

er foruroliget over, at de uindfriede budgetforpligtelser (uudnyttede forpligtelser, der fremføres med henblik på anvendelse i senere år), som hovedsagelig vedrører flerårige programmer, i 2008 steg med 16,4 mia. EUR (11,8 %) til 155,0 mia. EUR (punkt 3.9 i årsberetningen for 2008), men anerkender, at dette i visse tilfælde skyldes forsinkelser i opstarten af nye programmer, mens det i andre tilfælde afspejler en dårlig budgetplanlægningsproces; er endvidere foruroliget over, at uudnyttede midler hvert år betyder tab af muligheder for at gennemføre EU-politikker og -programmer;

25.

bemærker imidlertid, at Revisionsretten, selv om de uindfriede budgetforpligtelser vedrørende opdelte bevillinger fortsat lå på et meget højt niveau og oversteg de samlede forpligtelsesbevillinger for 2008, også understreger, at de fleste af de uindfriede budgetforpligtelser nu er fra 2007 og 2008 og derfor vedrører den nuværende finansielle ramme (punkt 3.15 i årsberetningen for 2008);

26.

glæder sig over, at automatiske frigørelser skulle forhindre dette problem i den aktuelle støtteperiode, men er fortsat foruroliget over, at den største andel af uindfriede forpligtelser vedrører samhørighedsområdet som følge af en total mangel på frigørelsesprocedurer i perioden 2000-2006;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at indsende de resterende overensstemmelsesvurderinger af deres forvaltnings- og kontrolsystemer så hurtigt som muligt og i en tilfredsstillende kvalitet, så man kan undgå yderligere forsinkelser af de mellemliggende betalinger og en yderligere stigning i de uindfriede forpligtelser;

28.

opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet et overblik over budgetstøtte, der er ydet af lande og fonde i perioden 2005-2009;

29.

bemærker visse forbedringer, for så vidt angår inddrivelser, men er fortsat bekymret over de problemer, der er med inddrivelse af EU-midler, som er blevet udbetalt uretmæssigt, og den dårlige kvalitet af de indleverede data vedrørende de anvendte korrektionsmekanismer på medlemsstatsniveau; gør opmærksom på det presserende behov for at stræbe efter en inddrivelsesprocent på 100 % for midler, som er blevet uretmæssigt udbetalt;

30.

glæder sig over Kommissionens oplysninger om finansielle korrektioner for hver medlemsstat frem til september 2009, men er foruroliget over, at den årlige karakter af Revisionsrettens beretning betyder et misforhold i forhold til Kommissionens akkumulerede data, således at en samlet vurdering af præstationerne i referenceåret 2008 er umulig;

31.

anmoder Kommissionen om at forbedre de flerårige inddrivelsessystemers produktivitet og effektivitet, herunder på medlemsstatsniveau, og konsolidere de data, der vedrører inddrivelser og de finansielle korrektioner, med det formål at kunne levere pålidelige og sammenlignelige tal mellem de forskellige politikområder og bevillingsforvaltningsprocedurer; anmoder Kommissionen om at aflægge beretning til Parlamentet i noterne til årsregnskabet for at skabe overblik;

32.

anmoder Kommissionen om at forelægge fuldstændige og pålidelige tal for finansielle korrektioner og navnlig inddrivelser med nøjagtig angivelse af budgetpost og år for hvert enkelt inddrevet beløb (som allerede anført i betænkningen om decharge for 2006 (11)), da enhver anden præsentation gør det umuligt at foretage en seriøs kontrol;

33.

gentager sin anmodning til Kommissionen om at foretage en årlig klassificering af medlemsstaterne for hver enkelt europæisk fond, med den konstaterede fejlfrekvens — både med og uden virkningen af korrektionsmekanismerne — og fremsende denne til Parlamentet på en aktiv, gennemskuelig og lettilgængelig måde;

34.

opfordrer Revisionsretten til at kommentere en sådan liste med udgangspunkt i sine egne konstateringer;

35.

understreger vigtigheden af de endelige beslutninger og tiltag vedrørende korrektioner, der har til formål at undtage udgifter, som ikke er afholdt i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, fra EU-støtte, og anmoder på ny om at få specificeret den nøjagtige budgetpost og det år, som de enkelte inddrivelser vedrører;

36.

støtter fuldt ud Kommissionen i dennes strenge anvendelse af lovgivningen vedrørende suspension af betalinger og er tilfreds med de iværksatte tiltag med ikke at overføre midler, når Kommissionen ikke råder over en fuldstændig garanti, hvad angår troværdigheden af forvaltnings- og kontrolsystemerne i de medlemsstater, som modtager de pågældende midler;

37.

gør f.eks. opmærksom på Grækenland, hvor væsentlige finansielle korrektioner, som Kommissionen traf afgørelse om, synes at have forbedret præstationerne på nogle områder; opfordrer Kommissionen til at identificere disse områder og minder om, at der med hensyn til det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) ikke er fremlagt dokumentation for, at den handlingsplan, der blev fastlagt og gennemført af de græske myndigheder, var effektiv (årsberetning for 2008, punkt 2.5);

38.

mener, at suspension af betalinger som pressionsmiddel i tilfælde, hvor der flere gange er taget forbehold over for en bestemt medlemsstat i forbindelse med udgiftskrævende programmer, i højere grad vil tilskynde medlemsstaterne til korrekt anvendelse af de modtagne EU-midler;

39.

opfordrer Kommissionen til at forenkle reglerne og anvende de gældende bestemmelser om suspension af betalinger i de tilfælde, hvor det måtte være nødvendigt, og til i god tid at informere Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om sådanne suspensioner og om resultaterne heraf;

40.

mener, at de årsoversigter, som medlemsstaterne skal fremlægge hvert år sammen med en opgørelse over regnskabskontrol og tilgængelige erklæringer, i henhold IIA og finansforordningens artikel 53b, stk. 3, skal være det først skridt mod indførelsen af nationale forvaltningserklæringer i alle medlemsstater;

41.

glæder sig over erklæringen fra den interparlamentariske konference om forbedring af den nationale ansvarlighed i forbindelse med EU-midler i Haag den 28.-29. januar 2010, der anbefaler, at nationale politiske instrumenter gennemføres eller styrkes for at bidrage til forbedringen af kontrollen og forvaltningen af EU's udgifter i medlemsstater, og at instrumenter, der anvendes til forvaltning af og ansvarlighed i forbindelse med EU-midler, f.eks. årsberetningerne, bør indeholde elementer af en fælles EU-ramme, så man kan foretage sammenligninger og identificere bedste praksis samt gå skridtet videre til nationale forvaltningserklæringer;

42.

understreger, at det er nødvendigt at styrke de årlige oversigters rolle i forbindelse med den kommende revision af finansforordningen, samt forbedre kvaliteten, ensartetheden og sammenligneligheden af data, som medlemsstaterne forelægger, for at sikre en værditilvækst inden for kontrol med EU-midler;

43.

glæder sig over de oplysninger, Parlamentet har fået af Kommissionen, om de årlige oversigter indgået i 2009, og opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle årlige oversigter fra alle medlemsstater for at forbedre gennemsigtigheden og den offentlige ansvarlighed; opfordrer Kommissionen til på grundlag af de indgåede årlige oversigter at analysere de nationale systemers stærke og svage sider for hver enkelt medlemsstat med hensyn til forvaltning af og kontrol med EU-midler;

44.

mener, at det er af allerstørste betydning, at Kommissionen aflægger beretning om disse årlige oversigters kvalitet og gør processen endnu mere nyttig ved at identificere fælles problemer, mulige løsninger eller bedste praksis og anvende disse oplysninger i sin overvågning;

45.

mener, at en komparativ analyse bør fremsendes til Parlamentet, Rådet og Revisionsretten inden udgangen af 2010 og offentliggøres kort tid herefter;

46.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den generelle vejledning om årlige oversigter stiller krav til medlemsstaterne om ensartet metodologi og analyseomfang; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at revidere vejledningen, på en sådan måde at indberetningskravene forenkles, og give mere vejledning om bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at benytte lejligheden til i vejledningen at indarbejde en struktur for nationale forvaltningserklæringer fra de medlemsstater, der har besluttet at indgive dem, og udvikle denne incitamentsbaserede tilgang;

47.

glæder sig over det initiativ, som Danmark, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, og Sverige har truffet til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer; bemærker dog den store forskel mellem de fire nationale initiativer; glæder sig meget over skrivelsen fra den nederlandske og svenske regering med en opfordring til Kommissionen om at udarbejde vejledninger til definitionen af centrale aspekter i nationale erklæringer, som også kunne være en værdifuld informationskilde for andre medlemsstater; ser med bekymring på, at de fleste andre medlemsstater på trods af dette initiativ endnu ikke har indført dem;

48.

minder om sin opfordring til at indføre nationale forvaltningserklæringer (punkt 32 i beslutning af 23. april 2009 (12) med bemærkninger til dechargeafgørelsen for 2007);

49.

henleder opmærksomheden på EUF-traktatens artikel 317, stk. 1 (tidligere EF-traktatens artikel 274), der nu fastlægger, at Kommissionen skal gennemføre budgettet i samarbejde med medlemsstaterne, og er fortsat overbevist om, at der vil ske fremskridt, såfremt der udarbejdes nationale forvaltningserklæringer for alle EU-midler under delt forvaltning, således som Parlamentet har krævet det i de sidste fem års dechargebeslutninger;

50.

henviser til EUF-traktatens artikel 317, stk. 2, der fastsætter visse endnu ikke definerede kontrol- og revisionsforpligtelser for medlemsstaterne og et deraf følgende ansvar; opfordrer Kommissionen til at anvende den nye ordlyd af artikel 317 til at indføre obligatoriske nationale forvaltningserklæringer hurtigst muligt; henviser også til EUF-traktatens artikel 291, der giver Kommissionen nye værktøjer til sikring af ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk bindende EU-retsakter;

51.

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af en revision af finansforordningen at foreslå, at medlemsstaterne får pligt til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer, der undertegnes på et passende politisk niveau og attesteres af det øverste nationale revisionsorgan, med henblik på en forvaltningsmæssig aflastning samt en forbedret forvaltning af midler under delt forvaltning;

52.

anmoder i medfør af EUF-traktatens artikel 287, stk. 3, om, at samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Revisionsretten om kontrol i forbindelse med delt forvaltning forstærkes;

53.

foreslår, at det overvejes at lade de nationale revisionsorganer — som uafhængige eksterne revisorer og under overholdelse af de internationale revisionsstandarder — udstede nationale revisionsattesteringer for forvaltningen af EU-midler; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at ændre og vedtage tidsplanen for decharge med henblik på at give de (nationale) eksterne revisorer mulighed for rettidig revision af disse nationale forvaltningserklæringer;

54.

er dybt foruroliget over den påviste manipulation med økonomiske statistikker og skatteunddragelse i Grækenland; noterer sig den generelle korruption i hele den offentlige sektors administration, herunder inden for offentlige indkøb, hvilket den græske statsminister har anerkendt; gør opmærksom på den markante omkostningseffekt, som dette har på Grækenlands budget; opfordrer Kommissionen til som en prioriteret opgave at undersøge de omstændigheder, hvorunder Kommissionen modtog og rent faktisk godtog forkerte makroøkonomiske data i så lang en periode;

55.

er foruroliget over Revisionsrettens gentagne kritik af den utilstrækkelige kvalitet af kontrollen i medlemsstaterne, og mener, at det skader EU's omdømme, såfremt de enkelte medlemsstater kan anvende hver deres kontrolstandarder;

56.

er uanset de stadige forbedringer af DAS siden 2003 (56 % af udgifterne fik positive revisionspåtegninger af Revisionsretten i 2008 sammenlignet med 6 % i 2003), foruroliget over Revisionsrettens vurdering af, at det endnu ikke er muligt at fastslå, om handlingsplanen har haft en målbar effekt på overvågnings- og kontrolsystemerne, og at Kommissionen ikke kan dokumentere, at dens aktioner til forbedring af overvågnings- og kontrolsystemerne har mindsket risikoen for fejl på en række budgetområder (punkt 2.28 og 2.33 i årsberetning for 2008);

57.

opfordrer Kommissionen til fortsat at forelægge regelmæssige vurderinger af det integrerede interne kontrolsystem og kræver bedre og mere eksplicit dækning — i de årlige aktivitetsrapporter og den sammenfattende rapport — af den delte forvaltning mellem Kommissionens afdelinger og medlemsstaterne, som Kommissionens GD Regionalpolitik allerede gør i sin årlige aktivitetsrapport;

58.

henleder i denne forbindelse opmærksomheden på betydningen af aktion nr. 10 i førnævnte handlingsplan, som vedrører udarbejdelse af et foreløbigt overslag over kontroludgifterne, eftersom det er nødvendigt at opnå en passende balance mellem omkostninger og fordele ved kontrollerne;

59.

opfordrer Kommissionen til i 2010 at gennemføre en mere omfattende og udtømmende evaluering af de ressourcer, der anvendes på kontrolsystemer inden for områderne forskning, energi, transport, udvikling af landdistrikter, bistand til tredjelande og administrationsomkostninger, således som Parlamentet har krævet i tidligere beslutninger med bemærkninger til dechargeafgørelserne;

60.

mener, at dette vil være afgørende for en vurdering af, hvilke fremtidige forbedringer der kan opnås, og til hvilken pris, som forslået af Revisionsretten i årsberetningen for 2008 (punkt 2.35a), og for at opnå fremskridt på området acceptabel fejlrisiko;

61.

noterer sig overnævnte meddelelse af 16. december 2008 fra Kommissionen om fælles forståelse af begrebet acceptabel fejlrisiko som et sundt metodologisk grundlag for en økonomisk analyse af acceptable risikoniveauer; minder om sin tvivl vedrørende medlemsstaternes tal for kontrolomkostninger og opfordrer Kommissionen til at opdatere og fuldstændiggøre de tal, der anvendes i kommunikationen; opfordrer Kommissionen til at rette op på alle svagheder og mangler, som Revisionsretten har påpeget, og understreger følgende:

62.

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en detaljeret analyse af de mangler og svagheder, som Revisionsretten har påpeget (13), især med hensyn til kvaliteten af de tilgængelige data fra medlemsstaterne;

63.

henleder opmærksomheden på aktion 4 i ovennævnte handlingsplan, som i tråd med Parlamentets anbefalinger slår til lyd for, at der indledes en interinstitutionel dialog om de risici, der bør tolereres i forbindelse med de underliggende transaktioner; konstaterer imidlertid, at iværksættelsen af denne aktion dårligt nok er påbegyndt;

64.

mener derfor, at Kommissionen i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og omkostningseffektivitet (valuta for pengene) i kontrolsystemerne bør vurdere forholdet mellem på den ene side de midler, der er til rådighed til de enkelte politikker, og på den anden side den del af disse midler, som anvendes i kontrolsystemerne for hvert enkelt udgiftsområde;

65.

anmoder Kommissionen om at identificere politisk følsomme områder (med stor imagerisiko), hvor der bør anvendes en kvalitetstilgang til fejlfrekvenser (og ikke en økonomisk tilgang);

66.

mener, at de EU-midler, der er behæftet med en risiko på grund af fejl, også bør tages i betragtning, når det acceptable risikoniveau skal bestemmes;

67.

er også af den opfattelse, at det nuværende cost-benefit-forhold mellem de midler, der anvendes til kontrolaktiviteter, og resultatet af disse kontroller er en vigtig faktor, som Revisionsretten bør tage med i betragtning, når den udarbejder sin DAS;

68.

beklager, at Kommissionen lægger større vægt på at overbevise Parlamentet om behovet for at indføre en acceptabel fejlrisiko end på at overbevise medlemsstaterne om behovet for obligatoriske nationale forvaltningserklæringer;

69.

fastholder, at kontrolsystemerne afspejler komplekse forskrifter og regler på forskellige og ind imellem overlappende niveauer; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at fremskynde forenklingen og fuldt ud inddrage Parlamentet, og anmoder medlemsstaterne og regionerne om at gøre en tilsvarende indsats;

70.

opfordrer Kommissionen til i første omgang at tilrettelægge interinstitutionelle drøftelser på højeste plan med deltagelse af repræsentanter for Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Parlamentet, og i anden omgang med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale parlamenter og de øverste revisionsinstitutioner, med henblik på at indlede en omfattende debat om den nuværende dechargeprocedureordning;

71.

foreslår, at Kommissionen i den kommende budgetprocedure får stillet de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed til at tilrettelægge sådanne drøftelser;

72.

beklager, at Revisionsretten i årsberetningen for 2008 endnu en gang understreger, at nogle af de årlige aktivitetsrapporter endnu ikke kan anvendes som tilstrækkeligt revisionsbevis for dens DAS; opfordrer Revisionsretten til at medtage en detaljeret analyse af de tilsvarende årlige aktivitetsrapporter i de forskellige kapitler af årsberetningen;

73.

finder det foruroligende, at Revisionsretten fortsat finder svagheder ved overvågnings- og kontrolsystemernes funktion og i forbindelse med de relevante forbehold angående sikkerheden i erklæringerne fra Kommissionens generaldirektører, f.eks. hvad angår deres betydning for sikkerheden for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, og minder medlemsstaterne og Kommissionen om deres respektive ansvar på dette område;

74.

kræver offentlig adgang til oplysninger om alle medlemmer af ekspert- og arbejdsgrupper, der samarbejder med Kommissionen, samt fuld åbenhed omkring modtagere af EU-midler;

75.

understreger, at det er Kommissionens ansvar at sikre, at oplysningerne om modtagerne af EU-midler er fuldstændige, tilgængelige og sammenlignelige, herunder oplysninger om modtagerne og deres projekter;

76.

glæder sig over, at oplysningerne om modtagerne af EU-støtte skal offentliggøres mere bredt og på en lettilgængelig og brugervenlig hjemmeside, og opfordrer til standardisering af strukturen for og præsentationen af nationale, regionale og internationale sider med adgang fra en central portal;

77.

understreger endnu en gang, at det er nødvendigt at revidere den aktuelle adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen for at afhjælpe de seneste mangler som f.eks.: a) den manglende definition af begrebet »interessekonflikt«, b) manglende regler for, hvad der skal ske i tilfælde af interessekonflikt, c) manglende klarhed omkring modtagelse af gaver og erkendtligheder og d) manglende klageinstans, der kan se på klager og fritage formanden for (eventuelt) at skulle vurdere sig selv;

78.

forventer, at Kommissionen påbegynder høringen af Parlamentet om revisionen af den aktuelle adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået den 27. januar 2010 mellem Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og Parlamentets arbejdsgruppe om revision af rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen, og vedtager den reviderede udgave af adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen inden august 2010; bemærker i denne sammenhæng, at en sådan revision burde have været gennemført forud for udnævnelsen af den nye Kommission;

79.

gør opmærksom på betydningen af, at der hersker fuldstændig gennemsigtighed og åbenhed med hensyn til personale i kommissærernes kabinetter, som ikke er ansat i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten;

80.

minder endvidere om, at den bindende adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen bør indeholde de nødvendige etiske regler og de principielle retningslinjer, som kommissionsmedlemmerne skal overhold under udøvelsen af deres hverv, navnlig når de udnævner kolleger, i særdeleshed til deres kabinetter;

81.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle ansatte er godt uddannede og ordentlig orienteret om deres forpligtelser og rettigheder i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 22a og 22b;

82.

bemærker det lille fald (fra 31,8 % i 2007 til 30,9 % i 2009) i personale til »administrativ bistand og koordinerende funktioner«, der kun er en del af de samlede generalomkostninger; minder om sine tidligere krav om en reduktionssats på 20 % på dette område (punkt 217 i ovennævnte beslutning af 23. april 2009);

83.

henstiller indtrængende til Kommissionen sammen med de forberedende dokumenter til 2011-budgettet (tidligere arbejdsdokumenter vedrørende det foreløbige budgetforslag) at forelægge en stillingsfortegnelse med en reduktion på 3 % på dette område som et første skridt i retning af de 20 % inden udgangen af mandatet for Barroso II-Kommissionen;

84.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og forelægge alternative metoder med henblik på at tilpasse vederlagene til tjenestemænd og øvrige ansatte på et fuldstændig retligt og aktuarmæssigt grundlag forud for revisionen af tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte; mener, at der hermed bør tilvejebringes et bredere beregningsgrundlag for den årlige tilpasning samt en mere tidssvarende tilpasning af vederlagene og dermed også en mere rimelig afspejling af den samfundsøkonomiske udvikling i medlemsstaterne;

85.

opfordrer Kommissionen til at evaluere værdien af en indplacering af kandidater i de første lønklasser udelukkende i overensstemmelse med disses evner og fremsætte forslag om ansættelse af kvalificeret personale i højere lønklasser; forventer som en del af evalueringen også en rapport om anvendelsen af kabinetsmedlemmer efter deres fratrædelse og om de adgangskrav, der blev stillet til dem;

86.

opfordrer Kommissionen til at tage stilling til, om de sparemål, der blev fastlagt ved reformen af vedtægten i 2004, rent faktisk er nået, især med hensyn til forhøjelsen af tjenestemænds og øvrige ansattes egenbetaling i forbindelse med sygeforsikring og pensioner;

87.

opfordrer Kommissionen til at ophæve den hierarkiske opdeling mellem personer med ansvar for regnskabsføring og personer med ansvar for at overføre midler i overensstemmelse med de sædvanlige sikkerhedsregler for intern kontrol med forvaltningen af likvide midler;

88.

minder om sit krav (punkt 254 og 255 i ovennævnte beslutning af 23. april 2009) om udvikling og gennemførelse af et overordnet forvaltningssystem for forvaltningsorganerne samt indførelse af et effektivt overvågningssystem for Unionens agenturer;

89.

understreger i den henseende, uanset visse agenturers uafhængige juridiske status, at Kommissionen fortsat er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet (i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 317, stk. 1, artikel 54, 55 og 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og artikel 37 og artikel 41, stk. 2 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002;

90.

er foruroliget over det store antal undersøgelser, der tager længere end ni måneder, og de nationale retsvæseners manglende opfølgning af sager, der undersøges af OLAF, og mener, at der bør foretages en evaluering af personaleressourcerne i OLAF for at se, om et øget personaletal kunne give forbedringer på disse to områder;

91.

bifalder den nye Kommissions løfte af 15. januar 2010 om at iværksætte drøftelser i Rådet om en reform af OLAF og senest i juli måned 2010 forelægge det meget forsinkede refleksionspapir fra Kommissionen som grundlag for forhandlinger i Rådet;

92.

understreger betydningen af Parlamentets holdning ved førstebehandlingen af 20. november 2008 om forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (14), og ønsker at understrege, at OLAF af hensyn til sin styrke bør forblive inden for Kommissionen, men bevare sin uafhængighed; minder om, at EUF-traktatens artikel 317 placerer et større ansvar hos medlemsstaterne og således støtter Parlamentets vedvarende opfordring til et forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne og OLAF;

93.

ønsker tidligst muligt at få forelagt et forslag til oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) som forudset i EUF-traktatens artikel 86; ønsker at deltage i drøftelserne om etableringen af EPPO;

94.

kræver, at Kommissionen snarest muligt forelægger det lovede og længe ventede refleksionspapir, og gentager betydningen af Parlamentets ovennævnte holdning til emnet ved førstebehandlingen af 20. november 2008; vil gerne understrege, at OLAF af hensyn til sin fremtidige styrke bør forblive inden for Kommissionen, men bevare sin uafhængighed; understreger sine forslag vedrørende stillingen som generaldirektør for OLAF indeholdt i overnævnte holdning og opfordrer til, at der meget hurtigt udpeges en egnet kandidat; er af den opfattelse, at udvælgelsesproceduren skal gennemføres i en interinstitutionel ramme under fuld hensyntagen til Parlamentets beføjelser;

95.

bekræfter sin opfattelse af, at bestemmelserne i den retsakt, der udgør retsgrundlaget for OLAF skal finde tilsvarende anvendelse på proceduren for udnævnelse af den midlertidige generaldirektør for OLAF, nærmere bestemt artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (15); ser med beklagelse på Kommissionens generelle anvendelse af personalevedtægten og er bekymret for, at Kommissionens holdning kan påvirke OLAF’s effektivitet;

96.

glæder sig over, at Revisionsretten konstaterede, at de opgørelser, medlemsstaterne havde sendt til Kommissionen, samlet set var uden væsentlige fejl, og også at de moms- og BNI-baserede egne indtægter var korrekt beregnet og korrekt opkrævet og opført på regnskaberne af Kommissionen;

97.

noterer sig med stor bekymring Kommissionens rapport om den græske regerings underskuds- og gældsstatistik (KOM(2010) 1), der rejser alvorlig tvivl om pålideligheden af de data, der er leveret af de græske myndigheder; opfordrer Kommissionen til på baggrund af sine egne undersøgelser at fastslå gyldigheden af de data, der blev gjort tilgængelige i 2008, og at bekræfte den formelle rigtighed og lovligheden af beregningen og bidraget fra egne indtægter, der er stillet til rådighed;

98.

anmoder Kommissionen om at fremlægge sine planer for den fremtidige håndtering af transaktioner med de græske myndigheder; understreger, at det personale, der er involveret i forvaltningen af europæiske midler, skal undtages fra omkostningsreducerende foranstaltninger for at sikre opretholdelsen og integriteten af forvaltningsstrukturerne;

99.

bemærker imidlertid, hvad angår de momsbaserede egne indtægter, at der fortsat eksisterer forbehold helt tilbage fra 1989, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at disse forbehold ophæves inden for en overskuelig tidsramme;

100.

anmoder, hvad angår BNI-baserede egne indtægter, Kommissionen om at følge Revisionsrettens henstilling i punkt 4.36 i årsberetningen for 2008 og oplyse Parlamentet om detaljerne for de fremskridt, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af direkte verifikation og vurdering af overvågnings- og kontrolsystemer hos medlemsstaters nationale statistiske institutter;

101.

glæder sig over Revisionsrettens positive vurdering af, at når der ses bort fra udvikling af landdistrikter, var betalingerne for gruppen landbrug og naturressourcer i det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2008, uden væsentlig fejlforekomst; glæder sig over at notere, at den gennemsnitlige EU27-fejlforekomst ligger under tærsklen på 2 %, som Revisionsretten tolererer;

102.

er foruroliget over den meget store spredning i de konstaterede fejlforekomster i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af arealstøtte (Frankrig 0,20 %, Det Forenede Kongerige 0,24 %, Tyskland 0,3 %, Grækenland 3,70 %, Rumænien 12,57 % og Bulgarien ca. 6 %) og fastholder, at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved systemets generelle troværdighed; kræver målrettede, øjeblikkelige foranstaltninger, der både giver forvaltningsmæssig aflastning til medlemsstater, der ligger uden for gennemsnittet, og effektive modforanstaltninger;

103.

beklager Revisionsrettens konstateringer vedrørende udgifter til udvikling af landdistrikter, der stadig er behæftet med et stort antal fejl, selv om de anslåede fejlforekomster var lavere end i de foregående år;

104.

glæder sig over Kommissionens evaluering af kvaliteten af opgørelserne og de årlige oversigter fra medlemsstaterne vedrørende landbrugsudgifter, hvor det konkluderedes, at flertallet af medlemsstaterne i 2008 opfyldte deres retlige forpligtelser og generelt fulgte de retningslinjer, der var fastlagt af Kommissionens tjenestegrene;

105.

gentager, som tidligere, at IFKS generelt er et effektivt kontrolsystem til begrænsning af risikoen for fejl eller uregelmæssige betalinger, men beklager alligevel, at Revisionsretten fandt væsentlige svagheder i udvalgte betalingsorganer i tre medlemsstater: Bulgarien, Rumænien og Det Forenede Kongerige (Skotland) (punkt 5.32 i årsberetningen for 2008); anerkender dog, at der er truffet foranstaltninger for at rette op på disse svagheder;

106.

kræver en forenkling af de komplicerede regler og en mere præcis definition af støttekriterierne, navnlig for landbrugsmiljøordningerne, først og fremmest på kommissionsniveau, men også nationalt, i forbindelse med planerne for udvikling af landdistrikter, og kræver endvidere, at alle aktører får mere omfattende og tydeligere instrukser og retningslinjer, samt at der afholdes uddannelsesforanstaltninger;

107.

beklager, at markidentifikationssystemet (LPIS), der anvendes af nationale myndigheder, stadig ikke er korrekt i visse medlemsstater, hvor Revisionsretten har konstateret væsentlige mangler (Bulgarien, Spanien, Polen og Det Forenede Kongerige); bemærker, at der er truffet forskellige foranstaltninger på nationalt plan for at rette op på manglerne;

108.

er også foruroliget over de fejl, der er konstateret i forbindelse med udgifter under Sapard-programmet i Bulgarien og Rumænien, hvilket fik Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til at tage forbehold i den årlige aktivitetsrapport; noterer sig de handlingsplaner, der allerede findes, med hensyn til Kommissionens anbefalinger;

109.

understreger betydningen af hurtige og grundige efterfølgende revisioner for at afsløre ikke-støtteberettigede udgifter og/eller utilstrækkelig tilhørende dokumentation for at give mulighed for de nødvendige korrektioner;

110.

er bekymret over de mangler, Revisionsretten har konstateret, med hensyn til definitionen af, hvad der kræves for at bevare jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand, hvilket betyder, at nogle støttemodtagere får udbetalt støtte under SPS eller SAPS, uden at de foretager sig noget med den pågældende jord (punkt 5.49 i årsberetningen for 2008);

111.

mener, at disse svagheder, herunder spørgsmålet om modtagere, der ikke lever op til definitionen »landbrugere«, som påpeget i Revisionsrettens beretning for 2008, bør løses af Kommissionen for at opnå en højere grad af sikkerhed gennem det arbejde, der udføres af godkendelsesorganerne;

112.

tager Revisionsrettens konklusioner til efterretning, og opfordrer på baggrund heraf indtrængende Kommissionen til at forbedre kontrollen i de medlemsstater, som ikke har overholdt fællesskabslovgivningen i forbindelse tildelingen af betalingsrettigheder ud over den ramme, der er fastsat i forordningerne;

113.

bemærker, at Kommissionen har peget på mangler med hensyn til en fjerdedel af betalingsorganernes debitorregnskaber og har stillet forslag om finansielle korrektioner til et beløb på ca. 25,3 mio. EUR; bemærker endvidere, at disse korrektioner svarer til ca. 1,95 % af de 1 295 mio. EUR, som skal inddrives pr. udgangen af regnskabsåret 2008; understreger, at selv om det er lige under væsentlighedstærsklen på 2 %, viser det, at der er risiko for væsentlige fejl i debitorregnskabet generelt;

114.

anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret opfølgning for at sikre, at gælden opføres korrekt og behørigt på EU-budgettet;

115.

noterer sig, at de mellemliggende betalinger for perioden 2007-2013, der blev gennemført i 2008, kun udgør 32 % af udgifterne, og at Revisionsrettens bemærkninger navnlig vedrører udgifter i programmeringsperioden 2000-2006, som udgjorde 68 % af betalingerne under Samhørighedsfonden i 2008; påpeger derfor, at virkningerne af styrkelsen af den lovgivningsmæssige ramme for 2007-2013 og de forenklingsforanstaltninger, der blev vedtaget i 2008 og 2009, endnu ikke kan være synlige;

116.

understreger, at det er absolut nødvendigt at reducere de samlede fejlforekomster, der har været høje inden for dette udgiftsområde i 2008, og forbedre Kommissionens kontrol og inddrivelsessystemet;

117.

er bekymret, fordi fejl i forbindelse med samhørighedsstøtte viser, at mindst 11 % af det samlede godtgjorte beløb ikke skulle have været godtgjort, og fordi der ikke er sket nogen forbedring siden 2007; beklager, at finansielle korrektioner og inddrivelser kun fungerer delvist; bemærker, at der er foretaget følgende finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2000-2006: Spanien 1 535,07 mio. EUR, Grækenland 881,24 mio. EUR, Italien 693,90 mio. EUR, Frankrig 248,48 mio. EUR, Det Forenede Kongerige 155,94 mio. EUR, Portugal 128,24 mio. EUR, Polen 88,99 mio. EUR, Ungarn 40,62 mio. EUR, Den Slovakiske Republik 39,16 mio. EUR, Irland 25,55 mio. EUR, Tyskland 19,33 mio. EUR, Sverige 11,30 mio. EUR;

118.

bemærker med bekymring de vanskeligheder, som myndighederne i medlemsstater står over for med hensyn til både gennemførelse af lovgivningskravene for perioden 2007-2013 (f.eks. uoverensstemmelse mellem EU og nationale niveauer, forsinkelser i etableringen af reglerne og uklare regler) samt etablering af de nye forvaltnings- og kontrolsystemer (opgavefordeling i forbindelse med de nye institutioner, dvs. forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndighederne);

119.

beklager, at systemet med sanktioner for de medlemsstater, der har en høj fejlprocent og modtager en stor andel af strukturfondene, er ineffektivt, eftersom de kun tilbagebetaler mellem 3 % og 5 % af de samlede bevillinger til inddrivelser; er bekymret over, at omkostningerne ved opretholdelsen af velfungerende kontrolsystemer klart overstiger dette beløb, hvorfor dette er et negativt incitament;

120.

gentager sit krav om yderligere forenkling af de regler, Kommissionen foreslår, samt samtidig indførelse af mere effektive kontrolforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan, med henblik på en effektiv gennemførelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden; er af den opfattelse, at en objektiv evaluering af konsekvenserne af de forenklingsforanstaltninger, der indførtes i 2008-2009, er vigtig, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sådan evaluering inden udgangen af 2010;

121.

bemærker Revisionsrettens bekymring for så vidt angår vanskelighederne ved i årsberetningen at give et endeligt og uforanderligt billede af den ændrede og progressive realitet, som følger af samhørighedspolitikkens budget, da dette er underlagt flerårige dynamiske programmer, hvor de endelige fejl og uregelmæssigheder, disses konsekvenser og de reelle tal, der skal genoprettes, først kan vurderes på et meget senere tidspunkt (Kommissionen har netop afsluttet perioden 94-99); opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i samarbejde med Revisionsretten at fremlægge et forslag, der supplerer den nuværende handlingsplan, og som foreslår løsninger på uoverensstemmelserne mellem den flerårige budgetramme og det årlige kontrolsystem; bemærker, at dette forslag ligeledes vil kunne sikre en mere effektiv kontrol af store europæiske projekter, herunder Galileo;

122.

bemærker, at handlingsplanen til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger, som blev forelagt i 2008, ikke i fuldt omfang blev gennemført i 2008, og at den ikke ville have afhjulpet hovedproblemet, nemlig alt for komplicerede regler kombineret med gennemførelseskrav, der skifter fra medlemsstat til medlemsstat og til tider fra region til region; anmoder Kommissionen om at sørge for oversættelse af retningslinjerne for offentlige myndigheder i medlemsstaterne, når det skønnes hensigtsmæssigt; understreger endvidere, at det endnu ikke er muligt at vurdere handlingsplanens effekt, eftersom fejl begået i tidligere år fortsat indvirker på de udgifter, der godtgøres af Kommissionen, hvilket Revisionsretten så rigtigt påpeger i sin årsberetning (punkt 6.34);

123.

mener, at det på trods af den markante forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne, der blev indført med handlingsplanen fra 2008, som styrkede Kommissionens tilsynsrolle i strukturforanstaltningerne, er utilfredsstillende, at kun 31 % af systemerne fungerer godt, og at mere end 60 % skal forbedres, som konstateret af Kommissionen; opfordrer derfor de ansvarlige medlemsstater, regionale myndigheder og forvaltningsmyndigheder til at samarbejde med Kommissionen med henblik på at vende disse statistikker;

124.

noterer sig resultatet af revisionen, som viser en foreløbig fejlprocent på 5 %, der afspejler det positive resultat af forenklingen indført for programmeringsperioden 2007-2013;

125.

bemærker, at Kommissionens handlingsplan har gjort det muligt for den at træffe foranstaltninger i henhold til de retningslinjer, som Revisionsretten anbefaler; glæder sig over Kommissionens indsats for at tilvejebringe uddannelse og vejledning til programmyndighederne med henblik på at forbedre den måde, det delte forvaltningssystem, der anvendes i forbindelse med udgifter til samhørighedspolitikken, fungerer på; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats yderligere ved at stille vejledning til rådighed for medlemsstaterne og opfordre dem til at styrke inddrivelsesprocedurerne og rapporteringen;

126.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at 43 % af projekterne i den repræsentative statistiske stikprøve var behæftet med fejl, og at der for en lang række projekter var godtgjort for store udgiftsbeløb; mener imidlertid, at denne bemærkning afbødes af Kommissionens forsikring om, at den var bekendt med, at der var underskud i fem af de seks berørte programmer, og at den har truffet afhjælpende foranstaltninger; påpeger Kommissionens anden forsikring, som underbygges af Revisionsrettens bemærkning i punkt 6.20 i dennes årsberetning om, at 58 % af fejlene vedrører overensstemmelsesfejl, og at de ikke ville have haft nogen virkning på godtgørelsen af udgifter;

127.

gør opmærksom på, at overtrædelse af reglerne om offentlige indkøb er en af de hyppigste årsager til uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvad der ligger til grund for denne manglende overholdelse af EU's regler om offentlige indkøb; glæder sig i denne forbindelse over Revisionsrettens resultater og de initiativer, som Kommissionen har taget, med henblik på at forenkle forvaltningen af strukturfondene, og er af den opfattelse, at disse initiativer vil medvirke til at nedbringe fejlprocenterne;

128.

opfordrer Kommissionen til senest i 2011 at forelægge et forslag om acceptabel fejlrisiko på samhørighedspolitikområdet, der er det mest fejlbehæftede område;

129.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at foretage en indledende analyse af cost-benefit-forholdet mellem de midler, der anvendes til kontrolaktiviteter i GD REGIO og GD EMPL, og resultatet af disse kontroller;

130.

bemærker, at de første positive følger af den styrkede kontrol- og retsstruktur og Kommissionens handlingsplan for fejlforekomsterne i programmeringsperioden 2007-2013 sandsynligvis først vil kunne ses fra udgangen af 2010;

131.

er bekymret for, at de nationale myndigheder, eftersom programmeringsperioden 2000-2006 er ved at være slut, er under pres for at absorbere de EU-midler, der er indgået forpligtelser for, og derfor kan have indsendt et stigende antal uforudsete projekter; understreger behovet for at sikre, at denne situation ikke gentager sig i indeværende programmeringsperiode, og opfordrer Kommissionen til strengt at anvende korrigerende og afskrækkende foranstaltninger (udsættelse af betalinger og finansielle korrektioner) mod medlemsstater, hvor dette er påkrævet;

132.

beklager i den sammenhæng den langsommelige opstart af programmer i tilknytning til programmeringsperioden 2007-2013 på grund af medlemsstaternes sene indsendelse af rapporterne om bestemmelsernes overholdelse og revisionsstrategierne; er enig med Revisionsretten og er bekymret for, at denne forsinkelse øger sandsynligheden for, at kontrolsystemerne ikke forhindrer og afslører fejl i opstartsfasen; opfordrer igen Kommissionen til at udøve sine kontrolbeføjelser med den yderste stringens;

133.

anmoder Kommissionen om at identificere og udbrede bedste praksis blandt medlemsstaterne for at muliggøre en øget absorption af midlerne og en forbedret modtagerpengestrøm ved at ændre og forenkle gennemførelsesforordningerne for strukturfondene på nationalt plan;

134.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at kontrolbestemmelserne i forbindelse med programmeringsperioden 2007-2013 er blevet skærpet, og at Kommissionens og medlemsstaternes respektive ansvar er blevet præciseret; glæder sig i den forbindelse over den merværdi, som er forbundet med den revisionsmyndighed, der oprettes for hvert program, og deler Kommissionens forventning om, at den årlige rapport og udtalelse fra revisionsmyndigheden bør styrke den sikkerhed, de nationale kontrolsystemer giver;

135.

anmoder Kommissionen om i den kommende sammenfattende rapport og GD'ernes aktivitetsrapporter at komme med klare oplysninger, der identificerer de medlemsstater, hvis kontrolsystemer er mindst effektive, og udarbejde en årlig gradueret oversigt over medlemsstaterne for hver fond; opfordrer endvidere Revisionsretten til at udarbejde den samme list på grundlag af sine revisioner;

136.

henleder opmærksomheden på Revisionsrettens konstatering af, at omfanget og rækkevidden af forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter lige som i 2007 undervurderer, hvor alvorligt et problem uregelmæssigheder og ineffektive kontrolsystemer er; er derfor af den opfattelse, at GD'ernes tilgang bør være mere forsigtig, og omfanget af forbehold derfor større;

137.

gør opmærksom på, at udgifterne til samhørighedspolitikken er af særlig karakter som følge af det flerårige forvaltningssystem; understreger, at de finansielle korrektioner foretages i de efterfølgende år og også ved programmeringsperiodens afslutning, hvilket generelt gør det muligt for Kommissionen at opdage og rette mange uregelmæssigheder;

138.

glæder sig over de kvartalsrapporter, Kommissionen forelægger vedrørende finansielle korrektioner og intensiveringen af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i 2008 og 2009; beklager dog, at ordningen med finansielle korrektioner ikke har nogen særlig afskrækkende virkning på medlemsstaterne, eftersom samtlige ikke-støtteberettigede udgifter, Kommissionen eller Revisionsretten kan påpege, kan erstattes med støtteberettigede udgifter af en medlemsstat; mener, at Kommissionen bør sikre, at det fremover kun er uregelmæssigheder, som medlemsstaterne selv har påvist, der kan erstattes med andre udgifter, uden at det medfører tab af støtte for den pågældende medlemsstat;

139.

beklager den ringe kvalitet af indberetninger fra visse medlemsstater til Kommissionen om inddrivelser og finansielle korrektioner, hvilket begrænser nytteværdien og fuldstændigheden af Kommissionens kvartalsrapporter til Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til sikring af, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser ved helt stringent at kontrollere og vurdere de indberettede datas pålidelighed og fuldstændighed, og ser frem til at modtage det nye notat med retningslinjer til godkendelsesmyndighederne, herunder Kommissionens henstillinger til forbedring af indberetningsprocedurerne; anmoder Kommissionen om i den kommende sammenfattende rapport at identificere de medlemsstater, der ikke i fuldt omfang overholder indberetningskravene;

140.

bemærker, at antallet af uregelmæssigheder, der er blevet indberettet af medlemsstaterne til OLAF for regnskabsåret 2008, varierer meget: Italien 802, Spanien 488, Det Forenede Kongerige 483, Portugal 403, Tyskland 372, Polen 329, Nederlandene 262, Sverige 146, Frankrig 98, Grækenland 96, Den Tjekkiske Republik 80, Den Slovakiske Republik 62, Ungarn 39, Østrig 37, Belgien 35, Estland 28, Finland 28, Litauen 26, Letland 22, Slovenien 13, Cypern 4, Bulgarien 4, Irland 2, Malta 1 og Rumænien 0; udtrykker sin bekymring over disse tal, der ikke peger i retning af et samordnet indberetningssystem;

141.

bemærker, at der ingen bedragerisager blev indberettet til Kommissionen i forbindelse med de reviderede projekter; understreger, at de fejl, der nævnes i Revisionsrettens beretning, ikke nødvendigvis omfatter bedrageri;

142.

anmoder Kommissionen om løbende at overvåge pålideligheden af de indberettede tal og om på grundlag af sine egne undersøgelser at kontrollere indberetningssystemets effektivitet i de tilfælde, hvor det indberettede antal uregelmæssigheder forekommer usædvanligt lavt;

143.

opfordrer Kommissionen til at informere detaljeret om tallene for gennemførelse af og fordelingsordninger for de udbetalinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, der er foretaget af de græske myndigheder efter de ødelæggende skovbrande; opfordrer endvidere Kommissionen til at informere om de efterfølgende kontroller og resultaterne heraf;

144.

glæder sig over, at Revisionsretten i sit årlige arbejdsprogram for 2010 har besluttet at inkludere revisionen af ESF og EFRU inden for områderne turisme, erhvervsuddannelse til kvinder og offentlig drikkevandsforsyning, som har særlig stor betydning for udviklingen af lokalsamfund;

145.

opfordrer Revisionsretten til at vurdere, hvordan de eksterne evalueringer af strukturfondene og Samhørighedsfonden foretages af de forvaltende myndigheder, og til at være særlig opmærksom på evalueringens uafhængighed, når den betales af evalueringsmodtageren;

146.

opfordrer Revisionsretten til med hensyn til menneskelige ressourcer at vurdere kapaciteten i medlemsstaternes revisionsmyndigheder til at foretage revisioner samt disses uafhængighed ved udførelse af overensstemmelsesvurderinger af forvaltningskontrolsystemet;

147.

fremhæver det som positivt, at bevillingerne til Den Europæiske Socialfond (ESF) på 10,6 mia. EUR til forpligtelser blev udnyttet 100 %, og de 8,8 mia. EUR til betalinger 97,7 %; anerkender Kommissionens bestræbelser på at sikre en forbedring af den økonomiske forvaltning;

148.

konstaterer en laverer fejlprocent for ESF end de 11 %, der er indberettet for strukturfondene generelt; tilskynder Kommissionen til at oplyse sin egen fejlprocent og til at undersøge mulighederne for at styrke ESF's autonomi i næste finansieringsperiode;

149.

erindrer om, at det tilkommer Generaldirektoratet for Beskæftigelse, der forvalter bevillingerne, at træffe passende foranstaltninger til at hindre svig og korruption; glæder sig over det tætte samarbejde med OLAF; kræver forsikringer om, at svig med ESF-midler også retsforfølges af de nationale retslige myndigheder;

150.

bemærker, at fejlprocenterne ikke nødvendigvis er udtryk for svig, og anmoder derfor om, at der i fremtiden skelnes klart imellem svig og fejlprocenter;