25.9.2010

DA XM

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/8

RÅDETS AFGØRELSE

af 13. september 2010

om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015

(2010/570/EU, Euratom)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 300, stk. 2, og artikel 302, sammenholdt med artikel 7 i protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til indstillingerne fra hver enkelt medlemsstat,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Mandatet for de nuværende medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udløber den 20. september 2010 (1). Der bør derfor beskikkes medlemmer af udvalget for en periode på fem år fra den 21. september 2010.

(2)

Hver medlemsstat har forelagt en liste, der indeholder et antal kandidater, som er lig med det antal pladser, der ifølge traktaten er tildelt dem, idet alle disse kandidater er repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område. Den rumænske regering vil dog på et senere tidspunkt indstille en yderligere kandidat for at fuldende listen i overensstemmelse med antallet af pladser, som traktaten tildeler —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Som medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg beskikkes for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015 de personer, hvis navne er opført på de lister, der er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. september 2010.

På Rådets vegne

S. VANACKERE

Formand

(1) Afgørelse 2006/524/EF, Euratom af 11. juli 2006 om beskikkelse af de tjekkiske, tyske, estiske, spanske, franske, italienske, lettiske, litauiske, luxembourgske, ungarske, maltesiske, østrigske, slovenske og slovakiske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 207 af 28.7.2006, s. 30); afgørelse 2006/651/EF, Euratom af 15. september 2006 om beskikkelse af de belgiske, græske, irske, cypriotiske, nederlandske, polske, portugisiske, finske, svenske og britiske medlemmer samt af to italienske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 269 af 28.9.2006, s. 13); afgørelse 2006/703/EF, Euratom af 16. oktober 2006 om beskikkelse af de danske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 291 af 21.10.2006, s. 33); og afgørelse 2007/3/EF, Euratom af 1. januar 2007 om beskikkelse af de bulgarske og rumænske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 1 af 4.1.2007, s. 6).

ПРИЛОЖЕНИЕ — ANEXO — PŘÍLOHA — BILAG — ANHANG — LISA — ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ — ANNEX — ANNEXE — ALLEGATO — PIELIKUMS — PRIEDAS — MELLÉKLET — ANNESS — BIJLAGE — ZAŁĄCZNIK — ANEXO — ANEXĂ — PRÍLOHA — PRILOGA — LIITE — BILAGA

Членове / Miembros / Členové / Medlemmer / Mitglieder / Liikmed / Μέλη / Members / Membres / Membri / Locekļi / Nariai / Tagok / Membri / Leden / Członkowie / Membros / Membri / Členovia / Člani / Jäsenet / Ledamöter

BELGIEN

M. Tony VANDEPUTTE

Administrateur délégué honoraire et conseiller général de la Fédération des entreprises de Belgique (FEB)

M. Robert de MÛELENAERE

Administrateur délégué à la Confédération de la construction

M. Yves VERSCHUEREN

Administrateur délégué d’Essenscia

M. Daniel MAREELS

Directeur général de Febelfin

M. Bernard NOËL

Secrétaire national de la CGSLB, syndicat libéral

M. Claude ROLIN

Secrétaire général ACV-CSC

Mme Bérengère DUPUIS

Conseiller — Services d’études, Confédération des syndicats chrétiens (CSC)

M. André MORDANT

Président honoraire de la Fédération générale du travail de Belgique (FGTB)

Dhr. Xavier VERBOVEN

Gewezen Algemeen Secretaris van het Algemeen Belgisch Vakverbond (ABVV)

M. Jean-François HOFFELT

Secrétaire général de la Fédération belge de l’économie sociale et des coopératives (Febecoop), président du Conseil national belge de la coopération et président du service externe pour la prévention et la protection au travail Arista

M. Yves SOMVILLE

Directeur du service d’études de la Fédération wallonne de l’agriculture (FWA)

Dhr. Ronny LANNOO

Adviseur-generaal UNIZO

BULGARIEN

Ms Milena ANGELOVA

Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), Bureau member of the European Economic and Social Committee, Secretary-General of the Асоциация на индустриалния капитал в България (АИКБ) (Bulgarian Industrial Capital Association, BICA)

Mr Bojidar DANEV

Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Chairman of the Българска стопанска камара (БСК) (Bulgarian Industrial Association, BIA)

Ms Lena RUSENOVA

Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Head Economist at the Конфедерацията на работодателите и индустриалците в България (КРИБ) (Confederation of Employers and Industrialists in Bulgaria, CEIB)

Mr Georgi STOEV

Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), Deputy-Chairman of the Българска търговско-промишлена палата (БТПП) (Bulgarian Chamber of Commerce and Industry, BCCI)

Mr Plamen DIMITROV

Chairman of the постоянната комисия по труд, доходи, жизнено равнище и индустриални отношения на ИСС (Standing Committee on Labour, Incomes, Standard of Living and Industrial Relations of the Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Vice-President of КНСБ (CITUB, Confederation of Independent Trade Unions of Bulgaria)

Mr Dimiter MANOLOV

Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Vice-President of КТ „Подкрепа“ (Confederation of Labour »Podkrepa«)

Mr Veselin MITOV

Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Confederate Secretary of КТ „Подкрепа“ (Confederation of Labour »Podkrepa«)

Mr Jeliazko CHRISTOV

Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, President of КНСБ (CITUB, Confederation of Independent Trade Unions of Bulgaria)

Mr Lalko DULEVSKI

President of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), Head of the катедра в Университета за национално и световно стопанство (Human Resources and Social Protection Department at the University of National and World Economy)

Mr Plamen ZACHARIEV

Vice-President of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), President of the Национален център за социална рехабилитация (НЦСР) (National Centre for Social Rehabilitation, NCSR)

Mr Lyubomir HADJIYSKI

Member of the European Economic and Social Committee, Marketing Manager for the auditing firm Grant Thornton Bulgaria

Ms Diliana SLAVOVA

Executive Director of the Национален млечен борд (National Milk Board) and the Национална асоциация на млекопреработвателите (National Association of Milk Producers), member of the European Commission High-Level Group on Milk

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Vladimíra DRBALOVÁ

Ředitelka Sekce mezinárodních organizací a evropských záležitosti Svazu průmyslu a dopravy ČR

Josef ZBOŘIL

Člen představenstva Svazu průmyslu a dopravy ČR

Marie ZVOLSKÁ

Specialistka odboru poradenských služeb Svazu českých a moravských výrobních družstev

Ivan VOLEŠ

Poradce prezidenta Hospodářské komory ČR pro mezinárodní vztahy

Helena ČORNEJOVÁ

Vedoucí sociálně-ekonomického oddělení Českomoravské konfederace odborových svazů

Zdeněk MÁLEK

Manažer ČMKOS pro sociální dialog a poradce ČMKOS

Lucie STUDNIČNÁ

Mezinárodní tajemnice Odborového svazu KOVO

Dana ŠTECHOVÁ

Poradkyně, Oddělení ČMKOS pro evropské a další mezinárodní vztahy

Roman HAKEN

Místopředseda Rady vlády ČR pro nestátní neziskové organizace a předseda jejího Výboru pro spolupráci s regiony

Ludvík JÍROVEC

Člen Hospodářské komory ČR, člen Agrární komory ČR, expert v COPA-COGEGA/Brusel

Jaroslav NĚMEC

Ředitel Arcidiecézní charity Praha

Pavel TRANTINA

Manažer projektů a spolupráce s EU v České radě dětí a mládeže, expert UNDP pro tvorbu zákona o dobrovolnictví v Bosně a Hercegovině

DANMARK

Ms Dorthe ANDERSEN

Director EU policy, Confederation of Danish Employers

Ms Sinne Alsing CONAN

Director of European Affairs, Confederation of Danish Industry

Mr Nils Juhl ANDREASEN

Managing Director, Danish Confederation of Employers’ Associations in Agriculture (SALA)

Ms Marie-Louise KNUPPERT

Secretary of International Relations, Danish Confederation of Trade Unions

Mr Peder Munch HANSEN

EU-Advisor, Danish Confederation of Trade Unions

Mr Søren KARGAARD

International Consultant, FTF — Confederation of Professionals in Denmark

Mr Ask Abildgaard ANDERSEN

Policy Officer, Disabled Peoples Organisations Denmark

Ms Benedicte FEDERSPIEL

Senior Advisor, Danish Consumer Council

Ms Mette Pia KINDBERG

Vice Chair Person, Women’s Council in Denmark

TYSKLAND

Mr Peter CLEVER

Mitglied der Hauptgeschäftsführung der Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (BDA)

(Member of the Executive Board of the National Union of German Employers’ Associations (BDA))

Mr Bernd DITTMANN

Bereichsleiter Europa, Bundesverband der Deutschen Industrie (BDI)

(Vice President and Executive Director Europe — Federation of German Industries (BDI))

Mr Göke FRERICHS

Präsidiumsmitglied im Bundesverband des Deutschen Großhandel, Außenhandel, Dienstleistungen (BGA)

(Board member, German Federation for Wholesale and Foreign Trade (BGA))

Mr Thomas ILKA

Leiter der Vertretung des Deutschen Industrie- und Handelskammertages (DIHK) bei der EU

(Director of the Representation to the EU of the Federation of German Chambers of Industry and Commerce (DIHK))

Mr Adalbert KIENLE

Stellvertretender Generalsekretär des Deutschen Bauernverbandes (DBV)

(Deputy General Secretary, German Farmers’ Association (DBV))

Mr Volker PETERSEN

Stellvertretender Generalsekretär im Deutschen Raiffeisenverband e.V. (DRV)

(Deputy Secretary-General of the Association of German Agricultural Credit Cooperatives (DRV))

Mr Joachim WÜRMELING

Mitglied der Hauptgeschäftsführung des Gesamtverbandes der deutschen Versicherungswirtschaft e.V. (GDV)

(Member of the Executive Board of the German Insurance Association (GDV))

Mr Joachim FRIED

Leiter Wirtschaft, Politik und Regulierung bei der Deutschen Bahn

(Director of Economics, Policy and Regulation, German Railways)

Ms Gabriele BISCHOFF

Bereichsleiterin Europapolitik beim Bundesvorstand des Deutschen Gewerkschaftsbundes (DGB)

(Director of European Policy — Federal Executive of the German Trade Union Confederation (DGB))

Mr Claus MATECKI

Mitglied des Geschäftsführenden Bundesvorstandes des Deutschen Gewerkschaftsbundes (DGB)

(Member of the National Executive of the German Trade Union Confederation (DGB))

Mr Armin DUTTINÉ

Leiter des EU-Verbindungsbüros ver.di

(Director of the EU liaison office, German United Services Union (ver.di))

Mr Horst MUND

Bereichsleiter Internationales IG Metall

(Director of International Department, IG Metall)

Mr Alexander GRAF VON SCHWERIN

Berater Europäische Angelegenheiten beim Konzern Duisburger Versorgungs- und Verkehrsgesellschaft mbH (DVV Konzern)

(European Affairs Adviser, DVV Konzern)

Mr Hans-Joachim WILMS

Europabeauftragter bei der IG Bauen — Agrar — Umwelt (IG Bau)

(European Affairs Officer, German Trade Union for Construction, Agriculture and the Environment (IG BAU))

Mr Egbert BIERMANN

Mitglied des Geschäftsführenden Hauptvorstandes der IG Bergbau, Chemie, Energie (IG BCE)

(Member of the Executive Board of German Mining, Chemical and Energy Industrial Union (IG BCE))

Ms Michaela ROSENBERGER

Stellvertretende Vorsitzende Gewerkschaft Nahrung — Genuss — Gaststätten

(Deputy Chair of the German Trade Union of Food, Beverages, Tobacco, Hotel and Catering and Allied Workers)

Mr Jürgen KEßLER

Vorstandsvorsitzender Verbraucherzentrale Berlin

(Chairman of the Board, Berlin Consumers’ Association)

Mr Bernd SCHLÜTER

Berater bei der Bundesarbeitsgemeinschaft der Freien Wohlfahrtspflege (BAGFW)

(Advisor, Federal Association of Non-Statutory Welfare Services (BAGFW))

Ms Renate HEINISCH

Mitglied im Bundesvorstand der Senioren-Organisationen (BAGSO)

(Member of the Federal Association of German Senior Citizens’ Organisations (BAGSO))

Mr Frank STÖHR

Zweiter Bundesvorsitzender dbb Beamtenbund und Tarifunion

(Vice-President, Federal Board of Management, German Civil Service Federation)

Mr Lutz RIBBE

Direktor, Stiftung Europäisches Naturerbe (Euronatur)

(Director, European Nature Heritage Fund (Euronatur))

Mr Prof. Dr Gerd WOLF

Beauftragter der Helmholtz-Gemeinschaft Deutscher Forschungszentren (HGF)

(Representative of the Helmholtz Association of German Research Centres (HGF))

Mr Holger SCHWANNECKE

Generalsekretär des Zentralverbandes des Deutschen Handwerks (ZDH)

(General Secretary, Central Association of German Craft Trades (ZDH))

Mr Arno METZLER

Hauptgeschäftsführer des Bundesverbandes der Freien Berufe (BFB)

(Chief Executive and Head of Brussels Office, German National Association of Liberal Professions (BFB))

ESTLAND

Ms Eve PÄÄRENDSON

Estonian Employers’ Confederation, Director of International Relations

Ms Reet TEDER

Estonian Chamber of Commerce and Industry, policy director

Ms Mare VIIES

Estonian Employees’ Unions’ Confederation; Tallinn University of Technology, Researcher at Centre for Economic Research at TUT

Ms Liina CARR

Estonian Trade Union Confederation, International Secretary

Mr Kaul NURM

Estonian Farmers’ Federation, managing director

Ms Mall HELLAM

NGO Network of Estonian Nonprofit Organizations, member of the supervisory board; Executive Director of Open Estonia Foundation

Mr Meelis JOOST

Estonian Chamber of Disabled People, Foreign relations and European policy officer

IRLAND

Ms Heidi LOUGHEED

Head of IBEC Europe

Mr David CROUGHAN

Head of Economics and Taxation, IBEC

Mr Thomas McDONOGH

Chairman, Thomas McDonogh and Sons Ltd

Mr Jim McCUSKER

Previously General Secretary of NIPSA

Mr Manus O’RIORDAN

Head of Research, SIPTU (rtd)

Ms Sally Anne KINAHAN

Assistant General Secretary, ICTU

Ms Jillian VAN TURNHOUT

Chief Executive, Children’s Rights Alliance, Former President National Youth Council of Ireland

Mr Padraig WALSHE

COPA President and former IFA President

Ms Siobhán EGAN

Policy and Advocacy Officer, BirdWatch Ireland

GRÆKENLAND

Mme Irini Ivoni PARI

Fédération des industries grecques (SEB)

M. Dimitris DIMITRIADIS

Confédération nationale de commerce hellénique (ESEE)

Μ. Georgios DRAKOPOULOS

Association des entreprises helléniques de tourisme (SETE)

Mme Anna BREDIMA

Association des armateurs grecs (Ε.Ε.Ε.)

M. Christos POLΥΖΟGOPOULOS

Confédération générale grecque des ouvriers (GE.S.E.E.)

M. Eleftherios PAPADOPOULOS

Confédération générale grecque des ouvriers (GE.S.E.E.)

M. Georgios DASSIS

Confédération générale grecque des ouvriers (GE.S.E.E.)

M. Spyridon PAPASΡΥROS

Fédération des fonctionnaires

M. Nikolaos LIOLIOS

Confédération hellénique des coopératives agricoles (PASEGES)

Mme Evangelia KEKELEKI

Centre de protection des consommateurs (KEPKA)

M. Panagiotis GKOFAS

Confédération générale grecque de commerçants et artisans (GSBEE)

M. Ioannis VARDAKASTANIS

Confédération nationale de personnes handicapées (ESAmeA)

SPANIEN

Sr. Rafael BARBADILLO LÓPEZ

Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE)

Sra. Lourdes CAVERO MESTRE

Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE)

Sr. José María ESPUNY MOYANO

Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE)

Sra. Margarita LÓPEZ ALMENDÁRIZ

Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE)

Sr. Ángel PANERO FLÓREZ

Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE)

Sr. José Isaías RODRÍGUEZ GARCÍA-CARO

Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE)

Sr. José SARTORIOUS ÁLVAREZ DE BOHORQUES

Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE)

Sr. José María ZUFIAUR

Presidente de la Fundación Educación y Trabajo

Sra. Isabel CAÑO AGUILAR

Directora de la Oficina de UGT en Bruselas

Sr. Juan MENDOZA CASTRO

Colaborador de UGT para Asuntos Internacionales

Sra. Joana AGUDO

Presidenta del Comité Coordinador de los Consejos Sindicales Interregionales de Comisiones Obreras (CC.OO.)

Sr. Juan MORENO PRECIADO

Responsable de la Oficina de la Confederación Sindical de Comisiones Obreras (CC.OO.) en Bruselas

Sr. Luis Miguel PARIZA CASTAÑOS

Secretaría de Política Internacional de la Confederación sindical de Comisiones Obreras (CC.OO.)

Sra. Laura GONZÁLEZ TXABARRI

Miembro del Comité Ejecutivo de ELA

Sr. Javier SÁNCHEZ ANSÓ

Responsable de Relaciones Internacionales, Estructuras Agrarias y Desarrollo Rural de la Comisión Ejecutiva de la Coordinadora de Organizaciones de Agricultores y Ganaderos (COAG)

Sr. Miguel Ángel CABRA DE LUNA

Función ejercida: Vocal de Relaciones Internacionales de la Confederación Empresarial Española de la Economía Social (CEPES)

Sr. Gabriel SARRÓ IPARRAGUIRRE

Director de la Organización de Productores Asociados de Grandes Atuneros Congeladores (OPAGAC)

Sr. José Manuel ROCHE RAMO

Secretario de Relaciones Internacionales de UPA

Sr. Pedro Raúl NARRO SÁNCHEZ

Director de Asuntos Europeos de ASAJA

Sr. Carlos TRÍAS PINTO

Director en la Asociación General de Consumidores (ASGECO); Director en la Unión de Cooperativas de Consumidores y Usuarios de España (UNCCUE)

Sr. Bernardo HERNÁNDEZ BATALLER

Secretario General de la Asociación de Usuarios de la Comunicación (AUC)

FRANKRIG

Mme Emmanuelle BUTAUD-STUBBS

Déléguée générale de l’Union des industries textiles (UIT)

M. Bernard HUVELIN

Vice-président de la Fédération française du bâtiment (FFB)

M. Stéphane BUFFETAUT

Directeur chargé des relations institutionnelles, Veolia Environnement

M. Henri MALOSSE

Directeur, conseiller institutionnel pour les affaires européennes auprès de la présidence de l’ACFCI

M. Philippe de BRAUER

Président de la commission internationale de la Confédération générale des petites et moyennes entreprises (CGPME)

M. Jean-Pierre CROUZET

Vice-président de la CGAD, président de la Confédération nationale de la boulangerie française, membre du conseil national de l’Union professionnelle artisanale (UPA)

M. Henri BRICHART

Président de la Fédération nationale des producteurs de lait

M. Éric PIGAL

Délégué national de la Confédération française de l’encadrement/Confédération générale des cadres (CFE-CGC), en charge de la coordination du Comité économique et social européen, du CESE français et du Conseil économique et social régional

M. Jacques LEMERCIER

Président de l’international UNI Europa Poste&logistique — membre de la commission exécutive confédérale, Force ouvrière (FO)

Mme Laure BATUT

Assistante confédérale au secteur international et Europe, Force ouvrière (FO)

M. Jean-Pierre COULON

Secrétaire confédéral en charge des affaires européennes et internationales de la Confédération française des travailleurs chrétiens (CFTC)

Mme Béatrice OUIN

Chargée de mission au sein du service international et Europe de la Confédération française démocratique du travail (CFDT)

M. Gérard DANTIN

Chargé de mission au sein du service international et Europe de la Confédération française démocratique du travail (CFDT)

Mme An LENOUAIL-MARLIERE

Conseillère à l’espace Europe/international de la Confédération générale du travail (CGT)

M. Denis MEYNENT

Conseiller à l’espace Europe/international de la Confédération générale du travail (CGT)

Mme Reine-Claude MADER-SAUSSAYE

Présidente de la Confédération de la consommation, du logement et du cadre de vie (CLCV)

M. Édouard de LAMAZE

Avocat à la Cour, ancien délégué interministériel aux professions libérales, ancien membre du CEC, Union nationale des professions libérales (UNAPLE)

M. Julien VALENTIN

Agriculteur, responsable des nouvelles technologies de l’information et de la communication (NTIC), Centre national des jeunes agriculteurs (CNJA)

M. Gilbert BROS

Vice-président de l’Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA)

Président de la Chambre d’agriculture de Haute-Loire

Mme Évelyne PICHENOT

Présidente de la délégation pour l’Union européenne du Conseil économique, social et environnemental (CESE) français

Membre du CESE français

M. Joseph GUIMET

Administrateur de l’Union nationale des associations familiales (UNAF), président du groupe de l’UNAF au CESE français

M. Jean-Paul PANZANI

Membre du comité exécutif, président de la Fédération nationale de la mutualité française (FNMF)

M. Georges CINGAL

Administrateur de France nature environnement

M. Thierry LIBAERT

Professeur, université de Louvain, maître de conférences en communication à l’Institut d'études politiques (IEP) catholique de Paris, membre de la commission gouvernance au Grenelle de l’environnement

ITALIEN

Mr Mario CAMPLI

Coordinatore politiche europee Legacoop

Mr Luigi CAPRIOGLIO

Consigliere nazionale della Confederazione Italiana Dirigenti e Alte Professionalità (CIDA)

Mr Francesco CAVALLARO

Segretario generale della CISAL (Confederazione Italiana Sindacati Autonomi Lavoratori)

Mr Carmelo CEDRONE

Professore incaricato di Politica Economica Europea, Univ. La Sapienza Roma — Componente del «Team Europe» — Collaboratore del Dipartimento Europeo ed Internazionale UIL (Unione Italiana del Lavoro) — Membro del Comitato Centrale UIL — Componente del Consiglio Direttivo del Movimento Europeo

Mr Franco CHIRIACO

Presidente del Sindacato Unitario Nazionale Inquilini ed Assegnatari (SUNIA) — Confederazione Generale Italiana del Lavoro (CGIL)

Mr Roberto CONFALONIERI

Segretario generale CONFEDIR (Confederazione dei Dirigenti Italiani e delle Alte Professionalità) — Consigliere CNEL (Consiglio Nazionale dell’Economia e del Lavoro)

Mr Gianfranco DELL’ALBA

Direttore della Delegazione di Confindustria presso l’Unione Europea

Mr Pietro Francesco DE LOTTO

Direttore Generale di Confartigianato Vicenza

Mr Giancarlo DURANTE

Direttore Centrale dell’Associazione Bancaria Italiana, Responsabile dell’area Sindacale e del Lavoro

Mr Emilio FATOVIC

Vice Segretario Generale CONFSAL

(Confederazione Generale dei Sindacati Autonomi dei Lavoratori) con delega al privato

Mr Giuseppe GUERINI

Presidente Nazionale Federsolidarietà

Mr Edgardo Maria IOZIA

Segretario Nazionale Unione Italiana Lavoratori Credito Esattorie e Assicurazioni (UILCA) — Presidente UNI Europa Finanza

Mr Giuseppe Antonio Maria IULIANO

Dipartimento Politiche internazionali CISL (Confederazione Italiana Sindacati Lavoratori), Coordinatore di aree — Responsabile per l’Europa centro-orientale e per l’America latina

Mr Luca JAHIER

Presidente del Consiglio nazionale delle Associazioni Cristiane Lavoratori Italiani (ACLI) e responsabile relazioni internazionali

Mr Antonio LONGO

Presidente dell’Associazione Movimento Difesa del Cittadino — Direttore della testata giornalistica «Diritti & Consumi»

Mr Sandro MASCIA

Responsabile Ufficio di Rappresentanza della Confagricoltura di Bruxelles

Mr Stefano PALMIERI

Responsabile dell’Ufficio Europa della CGIL (Confederazione Generale Italiana del Lavoro) a Bruxelles

Mr Antonello PEZZINI

Imprenditore tessile-tecnico. Confindustria Bergamo

Mr Antonio POLICA

Dirigente Confederale UGL (Unione Generale del Lavoro)

Mr Virgilio RANOCCHIARI

Responsabile della Delegazione Fiat per l’Europa

Mr Maurizio REALE

Responsabile della Rappresentanza per le Relazioni con le Istituzioni Comunitarie — Coldiretti

Ms Daniela RONDINELLI

Responsabile Ufficio Internazionale FISASCAT CISL (Federazione Italiana Sindacati Addetti Commerciali Affitti Turismo — Confederazione Italiana Sindacati dei Lavoratori)

Mr Corrado ROSSITTO

Presidente Nazionale della Confederazione Italiana di Unione delle Professioni Intellettuali (CIU)

Mr Claudio ROTTI

Presidente AICE (Associazione Italiana Commercio Estero)

CYPERN

Μιχάλης Αντωνίου (Mr Michalis ANTONIOU)

Βοηθός Γενικός Διευθυντής (Deputy Director General)

Ομοσπονδία Εργοδοτών και Βιομηχάνων (ΟΕΒ) (Cyprus Employers and Industrialists Federation)

Ανδρέας Λουρουτζιάτης (Mr Andreas LOUROUTZIATIS)

Αντιπρόεδρος Κυπριακού Εμπορικού και Βιομηχανικού Επιμελητηρίου (ΚΕΒΕ) (Vice-President, Cyprus Chamber of Commerce and Industry)

Κυπριακό Εμπορικό και Βιομηχανικό Επιμελητήριο (ΚΕΒΕ) (Cyprus Chamber of Commerce and Industry)

Ανδρέας Παυλικκάς (Mr Andreas PAVLIKKAS)

Υπεύθυνος Γραφείου Ερευνών και Μελετών (Head of Research and Studies Department)

Παγκύπρια Εργατική Ομοσπονδία (ΠΕΟ) (Pancyprian Federation of Labour)

Δημήτρης Κιττένης (Mr Dimitris KITTENIS)

Τέως Γενικός Γραμματέας (Former Secretary-General)

Συνομοσπονδία Εργαζομένων Κύπρου (ΣΕΚ) (Cyprus Workers’ Confederation)

Κωστάκης Κωνσταντινíδης (Mr Costakis CONSTANTINIDES)

Μέλος Κυπριακού Συνδέσμου Καταναλωτών (Member, Cyprus Consumers’ Association)

Μηχάλης Λύτρας (Mr Michalis LITRAS)

Γενικός Γραμματέας (Secretary-General)

Παναγροτικής Ένωσης Κύπρου (Panagrarian Union of Cyprus)

LETLAND

Mr Vitālijs GAVRILOVS

Latvijas Darba devēju konfederācijas (LDDK) prezidents

Mr Gundars STRAUTMANIS

Latvijas Tirdzniecības un rūpniecības kameras (LTRK) viceprezidents un LTRK Padomes loceklis

Mr Pēteris KRĪGERS

Latvijas Brīvo arodbiedrību savienības (LBAS) priekšsēdētājs

Ms Ariadna ĀBELTIŅA

Latvijas Brīvo arodbiedrību savienības (LBAS) ārējo sakaru koordinētāja starptautiskos jautājumos

Mr Armands KRAUZE

Lauksaimnieku organizāciju sadarbības padomes (LOSP) valdes priekšsēdētājs

Ms Gunta ANČA

Latvijas Cilvēku ar īpašām vajadzībām sadarbības organizācijas SUSTENTO valdes priekšsēdētāja

Mr Andris GOBIŅŠ

Eiropas Kustības Latvijā (EKL) prezidents

LITAUEN

Mr Alfredas JONUŠKA

Director General, Siauliai Chamber of Commerce, Industry and Crafts

Mr Stasys KROPAS

President, Association of Lithuania Banks; Vice-president, Lithuanian business confederation ICC Lithuania

Mr Gintaras MORKIS

Deputy Director General, Lithuanian Confederation of Industrialists

Ms Gražina GRUZDIENĖ

Chairman, Trade Union of Lithuanian Food Producers

Ms Daiva KVEDARAITĖ

Head of Information Centre, Lithuanian Trade Union Solidarumas

Ms Inga PREIDIENĖ

Vice-chairperson, Youth Organization, Lithuanian Labour Federation

Mr Mindaugas MACIULEVIČIUS

Director, Agricultural cooperative »Lietuviško ūkio kokybė«

Mr Zenonas Rokas RUDZIKAS

Member, Lithuanian Academy of Sciences; Leading researcher, Institute of Theoretical Physics and Astronomy, Vilnius University

Ms Indrė VAREIKYTĖ

Member, Lithuanian Board of Education; Member, Youth Committee in the Tripartite Council of the Republic of Lithuania

LUXEMBOURG

Mme Viviane GOERGEN

Secrétaire générale adjointe de la Confédération luxembourgeoise des syndicats chrétiens (LCGB)

M. Raymond HENCKS

Membre du comité exécutif de la Confédération générale de la fonction publique (CGFP)

M. Paul RECKINGER

Président honoraire de la Chambre des métiers du Grand-Duché de Luxembourg

M. Jean-Claude REDING

Président de la Confédération syndicale indépendante du Luxembourg (OGBL)

Mme Josiane WILLEMS

Directrice de la Centrale paysanne luxembourgeoise (CPL)

M. Christian ZEYEN

General Manager d’ArcelorMittal

UNGARN

Antal CSUPORT

Managing director, National Association of Strategic and Public Utility Companies

Tamás NAGY

Chairman, National Federation of Agricultural Cooperatives and Producers

Dr. Péter VADÁSZ

Co-chairman, Confederation of Hungarian Employers and Industrialists

János VÉRTES

Co-chairman in charge of international relations, National Federation of Traders and Caterers

József KAPUVÁRI

Member of the Board, National Confederation of Hungarian Trade Unions

Dr. Ágnes CSER

Co-chairman, LIGA Confederation

Dr. Miklós PÁSZTOR

Expert, National Federation of Workers’ Council

Dr. János WELTNER

Expert, Trade Union Block of Intellectual Employers

Dr. Etele BARÁTH

Hon. university professor, Hungarian Society for Urban Planning

Kinga JOÓ

Expert, HÖOK a Hallgatókért Foundation

Dr. Lajos MIKULA

Expert, Agricultural and Rural Youth Association

Ákos TOPOLÁNSZKY

Expert, »SOURCE« Mental Helpers Association

MALTA

Ms Grace ATTARD

President, National Council of Women (NCW)

Ms Anna Maria DARMANIN

Council Member, Confederation of Malta Trade Unions (CMTU)

Mr Vincent FARRUGIA

Director General, Malta Chamber of Small and Medium Enterprises (GRTU)

Mr Stefano MALLIA

Vice President, Malta Chamber of Commerce, Enterprise and Industry (MCCEI)

Mr Michael PARNIS

Deputy General Secretary, General Workers Union

NEDERLANDENE

Ms Johanna Anna VAN DEN BANDT-STEL

Head of the Brussels Office of VNO-NCW and MKB-Nederland

Ms Melanie Irmgard BOUWKNEGT

Economic Policy Advisor at CNV

Ms Marjolijn BULK

Policy Advisor International Affairs at FNV

Mr Joost Peter VAN IERSEL

Member of the EESC

Mr Willem Wolter MULLER

Advisor International Affairs at MHP

Mr Nicolaas Clemens Maria VAN NIEKERK

Freelance management advisor/supervisor

Mr Frank VAN OORSCHOT

Senior Specialist International Affairs at LTO

Mr Ullrich SCHRÖDER

Permanent Delegate Brussels at MKB-Nederland

Mr Martin SIECKER

International Manager at FNV

Mr Joannes Gertrudis Wilhelmina SIMONS

Emeritus Professor Transport Economics Free University of Amsterdam, Member of the EESC

Mr Dick WESTENDORP

Emeritus General Director Consumers Union

Ms Anna Antonia Maria VAN WEZEL

Member of the EESC

ØSTRIG

Ms Waltraud KLASNIC

Landeshauptmann a. D.

Dr Johannes KLEEMANN

Mitglied des Wirtschafts- und Sozialausschusses in den Mandatsperioden 2002-2006 und 2006-2010

Mag. Dipl. Ing. Johann KÖLTRINGER

Hauptabteilungsleiter des Österreichischen Raiffeisenverbandes

Mag. Christa SCHWENG

Referentin der Wirtschaftskammer Österreich, Abteilung für Sozialpolitik und Gesundheit

Mag. Thomas DELAPINA

Geschäftsführer des Beirats für Wirtschafts- und Sozialfragen; Sekretär in der Kammer für Arbeiter und Angestellte für Wien

Mag. Wolfgang GREIF

Gewerkschaft der Privatangestellten, Druck, Journalismus, Papier; Bereichsleiter Europa, Konzerne und internationale Beziehungen

Mr Thomas KATTNIG

Gewerkschaft der Gemeindebediensteten; Leiter des Referats für Internationale Verbindungen

Dr Christoph LECHNER

Leiter der Abteilung Verfassungsrecht und Allgemeine und Internationale Sozialpolitik in der Kammer für Arbeiter und Angestellte für Niederösterreich

Mag. Oliver RÖPKE

Leiter des Europabüros des ÖGB

Mr Alfred GAJDOSIK

Vorsitzender-Stellvertreter der Gewerkschaft VIDA

Mag. Gerfried GRUBER

Referent der Landwirtschaftskammer Österreich

Dr Anne-Marie SIGMUND

Europabeauftragte des Bundeskomitees Freie Berufe Österreichs

POLEN

Mr Krzysztof OSTROWSKI

Consultant, Business Centre Club — Association of Employers

Mr Andrzej MALINOWSKI

President, Confederation of Polish Employers

Ms Anna NIETYKSZA

Member, Confederation of Polish Employers

Mr Marek KOMOROWSKI

Counsellor, Polish Confederation of Private Employers Lewiatan

Mr Jacek Piotr KRAWCZYK

Vice-president, Polish Confederation of Private Employers Lewiatan

Mr Jan KLIMEK

Vice-president, Polish Craft Association

Mr Tadeusz KLIŚ

Vice-president, Polish Craft Association

Ms Dorota GARDIAS

Secretary General, Trade Union Forum

Mr Wiesław SIEWIERSKI

President, Trade Union Forum

Mr Andrzej ADAMCZYK

Secretary of the international affairs, Independent and Self-Governing Trade Union Solidarność

Mr Marian KRZAKLEWSKI

Member of the National Commission, Independent and Self-Governing Trade Union Solidarność

Mr Andrzej CHWILUK

Vice-president of the Trade Unions of Miners, All-Poland Alliance of Trade Unions

Mr Tomasz Dariusz JASIŃSKI

Specialist of the international affairs, All-Poland Alliance of Trade Unions

Mr Stanisław Józef RÓŻYCKI

Vice-president of the Council of Education and Science of the Polish Teachers’ Union, All-Poland Alliance of Trade Unions

Mr Krzysztof BALON

Secretary of the Research programme Council, Working Community of Associations of Social Organisations WRZOS

Mr Krzysztof KAMIENIECKI

Vice-president, Institute for Sustainable Development Foundation

Ms Marzena MENDZA-DROZD

Member of the Board, Forum of Non-Government Initiatives’ Association, All-Poland Federation of Non-Governmental Organisations

Mr Krzysztof PATER

Member of the Scout Court, Polish Scouting and Guiding Association

Ms Jolanta PLAKWICZ

Member, Polish Women’s Lobby

Mr Władysław SERAFIN

President, National Union of Farmers, Circles and Agricultural Organizations

Ms Teresa TISZBIEREK

Vice-president, Association of the Voluntary Fire Brigades of the Republic of Poland

PORTUGAL

Mr Manuel Eugénio PIMENTEL CAVALEIRO BRANDÃO

Confederação da Indústria Portuguesa (CIP)

(Confederation of Portuguese Industry)

Mr Luís Miguel CORREIA MIRA

Confederação dos Agricultores de Portugal (CAP)

(Portuguse Farmers’ Confederation)

Mr Pedro D’ALMEIDA FREIRE

Confederação do Comércio e Serviços de Portugal (CCP)

(Portuguese Trade and Services Confederation)

Mr Paulo BARROS VALE

Associação Empresarial de Portugal (AEP)

(Portuguese Business Association)

Mr Mário David FERREIRINHA SOARES

Confederação Geral dos trabalhadores Portugueses (CGTP)

(General Confederation of Portuguese Workers)

Mr Carlos Manuel ALVES TRINDADE

Confederação Geral dos Trabalhadores Portugueses (CGTP)

(General Confederation of Portuguese Workers)

Mr Alfredo Manuel VIEIRA CORREIA

União Geral de Trabalhadores (UGT)

(General Workers’ Union)

Mr Victor Hugo DE JESUS SEQUEIRA

União Geral de Trabalhadores (UGT)

(General Workers’ Union)

Mr Jorge PEGADO LIZ

Associação Portuguesa para a Defesa do Consumidor (DECO)

(Portuguese Consumer Protection Association)

Mr Carlos Alberto PEREIRA MARTINS

Conselho Nacional das Ordens Profissionais (CNOP)

(National Council of Professional Bodies)

Mr Francisco João BERNARDINO DA SILVA

Confederação Nacional das Cooperativas Agrícolas e do Crédito Agrícola de Portugal, CCRL (CONFAGRI)

(Portuguese National Confederation of Agricultural Coperatives and Agricultural Credit, limited-liability cooperative confederation)

Rev. Vítor José MELÍCIAS LOPES

União das Misericórdias Portuguesas (UMP)

(Union of Portuguese Charitable Institutions)

RUMÆNIEN

Dl Petru Sorin DANDEA

Vicepreședinte, Confederația Națională Sindicală „Cartel ALFA”

(Vice-President of the National Trade Union Confederation »Cartel ALFA«)

Dl Dumitru FORNEA

Secretar confederal, Confederația Sindicală Națională MERIDIAN

(Confederal secretary of the National Trade Union Confederation — Meridian)

Dl Minel IVAȘCU

Secretar general, Blocul Național Sindical

(Secretary-General of the National Trade Union Bloc (BNS))

Dl Sorin Cristian STAN

Secretar general, Confederația Națională a Sindicatelor Libere din România (FRĂȚIA)

(Secretary-General of the National Confederation of Romanian Free Trade Unions (FRĂȚIA))

Dl Sabin RUSU

Secretar general, Confederația Sindicatelor Democratice din România

(Secretary-General of the Confederation of Romanian Democratic Trade Unions)

Dl Eugen Mircea BURADA

Președinte executiv, Consiliul Național al Patronatului Român

(Executive President, National Council of Romanian Employers)

Dna Ana BONTEA

Director, Departamentul Juridic și Dialog Social — Consiliul Național al Întreprinderilor Private Mici și Mijlocii din România

(Director of the Legislative and Social Dialogue Department, National Council of Small and Medium-Sized Private Enterprises in Romania)

Dl Mihai MANOLIU

Secretar general, Alianța Confederațiilor Patronale din România

(Secretary-General, Alliance of Romanian Employers’ Confederations)

Dl Aurel Laurențiu PLOSCEANU

Președinte, Asociația Română a Antreprenorilor de Construcții

(President of the Romanian Construction Entrepreneurship Association)

Dl Ștefan VARFALVI

Președinte executiv, UGIR

(Executive President of UGIR)

Dl Cristian PÂRVULESCU

Președinte, Asociația Pro Democrația

(President of the Pro-Democracy Association)

Dl Ionuț SIBIAN

Director, Fundația pentru Dezvoltarea Societății Civile

(Director, Civil Society Development Foundation)

Dl Sorin IONIȚĂ

Director de cercetare, Societatea Academică din România

(Director of research, Academic Society of Romania)

Dl Radu NICOSEVICI

Președinte, Academia de Advocacy

(Chairman of the Advocacy Academy)

SLOVENIEN

Mr Cveto STANTIČ

Predstavnik velikega gospodarstva (representative of large business)

Mr Dare STOJAN

Predstavnik malega gospodarstva (representative of small business)

Mr Andrej ZORKO

Izvršni sekretar Zveze svobodnih sindikatov Slovenije (Executive Secretary of the ZSSS (Free Trade Unions of Slovenia))

Mr Dušan REBOLJ

Predsednik Konfederacije sindikatov Pergam Slovenije (President of Pergam Trade Union Federation (KSS Pergam))

Mr Bojan HRIBAR

Predstavnik sindikatov javnega sektorja (representative of the public sector trade unions)

Mr Igor HROVATIČ

Direktor Kmetijsko gozdarske zbornice Slovenije (Director of the Agriculture and Forestry Federation)

Mr Primož ŠPORAR

Predstavnik organizacije SKUP – Skupnost privatnih zavodov (representative of SKUP — Community of Private Institutes)

SLOVAKIET

Ján ORAVEC

Prezident Združenia podnikateľov Slovenska (ZPS)

Michal PINTÉR

Člen Republikovej únie zamestnávateľov (RÚZ), riaditeľ, U.S. Steel Košice, s.r.o.

Igor ŠARMÍR

Riaditeľ odboru potravinárstva a obchodu Slovenskej poľnohospodárskej a potravinárskej komory, tajomník Únie potravinárov SR

Vladimír MOJŠ

Predseda Hospodárskeho a sociálneho výboru (HSV), viceprezident Konfederácie odborových zväzov SR

Dušan BARČÍK

Viceprezident Konfederácie odborových zväzov SR pre výrobné OZ, predseda Integrovaného odborového zväzu

Ján GAŠPERAN

Viceprezident Konfederácie odborových zväzov SR pre nevýrobné OZ, predseda OZ pracovníkov školstva a vedy na Slovensku

Juraj STERN

Prezident Slovenskej spoločnosti pre zahraničnú politiku (SFPA)

Viliam PÁLENÍK

Prezident Inštitútu zamestnanosti

Tomáš DOMONKOS

Vedecký pracovník Ekonomického ústavu Slovenskej akadémie vied (SAV)

FINLAND

Mr Filip Mikael HAMRO-DROTZ

asiantuntija Elinkeinoelämän keskusliitto EK

Ms Ulla SIRKEINEN

erityisasiantuntija Elinkeinoelämän keskusliitto EK

Ms Marja-Liisa PELTOLA

osastopäällikkö Keskuskauppakamari

Mr Simo Markus PENTTINEN

kansainvälisten asioiden päällikkö Akava ry

Mr Reijo Veli Erik PAANANEN

EU-asiantuntija Suomen Ammattiliittojen Keskusjärjestö SAK ry

Ms Leila KURKI

työllisyyspoliittinen asiantuntija Toimihenkilökeskusjärjestö STTK ry

Ms Pirkko Marjatta RAUNEMAA

kuluttajaekonomisti ja elintarvikeasiantuntija Kotitalous- ja kuluttaja-asioiden neuvottelukunta/Kuluttajat — Konsumenterna ry

Mr Seppo Ilmari KALLIO

johtaja Maa- ja metsätaloustuottajain Keskusliitto MTK ry

Mr Thomas PALMGREN

kansainvälisten asioiden asiamies Suomen yrittäjät

SVERIGE

Ms Ellen Paula NYGREN

Ombudsman, Landsorganisation i Sverige (LO) (Swedish Trade Union Confederation)

Mr Frank Thomas ABRAHAMSSON

Vice-president, Landsorganisation i Sverige (LO) (Swedish Trade Union Confederation)

Mr Thomas Mikael JANSON

International Secretary, Tjänstemännens centralorganisation (TCO) (Swedish Confederation of Professional Employees)

Mr Paul Henrik LIDEHÄLL

International Secretary, Sveriges akademikers centralorganisation (SACO) (Swedish Confederation of Professional Associations)

Mr Ulf Christian ARDHE

Director, Svenskt näringsliv (Confederation of Swedish Enterprise)

Ms Annika Kristina BRÖMS

Deputy Director, Svenskt näringsliv (Confederation of Swedish Enterprise)

Mr Thord Stefan BACK

Manager Sustainable Logistics, Transportgruppen (The Transport Group)

Mr Erik SVENSSON

Director, ALMEGA

Mr Staffan Mats Vilhelm NILSSON

Member of the EESC, President Group III

Lantbrukarnas riksförbund (LRF) (Federation of Swedish Farmers)

Ms Ingrid Eva-Britt KÖSSLER

President, The Swedish Breastcancer Association

Handikappförbundens samarbetsorgan (Swedish Disability Federation)

Ms Inger Kristina Elisabeth PERSSON

Chairman, Sveriges konsumenter (Swedish Consumers’ Association)

Ms Ariane Elisabeth RODERT

EU Policy Advisor, Forum for frivilligt socialt arbete (National Forum for Voluntary Social Work)

DET FORENEDE KONGERIGE

Mr George LYON

Legal Counsel — Northgate Information Solutions UK Ltd

Ms Brenda KING

Chief Executive, ACDiversity

Mr David SEARS

Consultant

Mr Jonathan PEEL

Director, Jonathan Peel EU Communications Ltd

Mr Bryan CASSIDY

Consultant

Mr Peter MORGAN

Chairman, Association of Lloyd’s Members

Ms Madi SHARMA

Entrepreneur

Mr Brendan BURNS

Management Consultant & Financial Investor

Mr Peter COLDRICK

Part-time adviser to General Secretary, ETUC

Mr Brian CURTIS

Retired; Former Regional Organiser; National Union of Rail, Maritime & Transport Workers (RMT)

Ms Sandy BOYLE

Retired; Former Director, AMICUS (Trade Union)

Ms Christine BLOWER

General Secretary, National Union of Teachers (NUT)

Ms Monica TAYLOR

Member of UNITE (Trade Union) Executive Council

Mr Nicholas CROOK

International Officer, UNISON (Trade Union)

Ms Judy McKNIGHT

Retired; Former General Secretary NAPO (Trade Union)

Ms Kathleen Walker SHAW

Head of European Office, Britain’s General Union (GMB)

Ms Rose D’SA

Consultant in EU, Commonwealth and International Law

Ms Jane MORRICE

Deputy Chief Equality Commissioner; Equality Commission Northern Ireland

Ms Maureen O’NEILL

Director, Faith in Older People

Mr Michael SMYTH

Economist, University of Ulster

Mr Richard ADAMS

Senior Partner, Community Viewfinders Ltd

Mr Stuart ETHERINGTON

Chief Executive Officer, National Council for Voluntary Organisations

Mr Tom JONES

Self-employed Farmer

Mr Sukhdev SHARMA

Chairman of Board of Directors, Calderdale and Huddersfield Hospitals NHS Foundation Trust

25.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/28

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 24. september 2010

om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF for så vidt angår undtagede anvendelser af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler og polybromerede diphenylethere

(meddelt under nummer K(2010) 6403)

(EØS-relevant tekst)

(2010/571/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (1), særlig artikel 5, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2002/95/EF forbyder anvendelse af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE) i elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres fra den 1. juli 2006. Direktivets bilag indeholder en liste med undtagelser fra forbuddet. Undtagelserne skal tages op til revision med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling.

(2)

Gennemgangen af undtagelserne har vist, at visse anvendelser af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom fortsat bør være undtaget fra forbuddet, da det stadig ikke er videnskabeligt og teknisk gennemførligt at eliminere disse farlige stoffer ved de specifikke anvendelser. Disse undtagelser bør derfor bibeholdes.

(3)	Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det er blevet videnskabeligt og teknisk gennemførligt at eliminere eller substituere bly, kviksølv og cadmium ved visse anvendelser. Disse undtagelser bør derfor udgå.

(4)	Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det inden for en overskuelig fremtid bliver videnskabeligt og teknisk gennemførligt at eliminere eller substituere bly, kviksølv og cadmium ved visse anvendelser. Derfor bør der fastsættes en udløbsdato for disse undtagelser.

(5)	Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det er blevet videnskabeligt og teknisk gennemførligt delvis at eliminere eller substituere kviksølv ved visse anvendelser. Den mængde kviksølv, der tillades til disse anvendelser, bør derfor sættes ned.

(6)	Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det inden for en overskuelig fremtid bliver videnskabeligt og teknisk gennemførligt delvis eller gradvis at eliminere eller substituere kviksølv ved visse anvendelser. Den mængde kviksølv, der tillades til disse anvendelser, bør derfor gradvis sættes ned.

(7)

I nogle tilfælde er det teknisk umuligt at reparere elektrisk og elektronisk udstyr med andre reservedele end de originale. Anvendelse af reservedele, der indeholder bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom eller polybromerede diphenylethere og er omfattet af en undtagelse, bør derfor tillades alene til reparation af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden undtagelsens udløb eller ophævelse.

(8)

Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF (3) indeholder vejledende referenceværdier for indholdet af kviksølv i lyskilder. Selv om lyskilders kviksølvindhold blev anset for at være en væsentlig miljøparameter i forordning (EF) nr. 244/2009 og (EF) nr. 245/2009, fandtes det mere hensigtsmæssigt at regulere det under direktiv 2002/95/EF, som også gælder for de lyskildetyper, der er undtaget fra de nævnte forordninger.

(9)

Analysen bag foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 244/2009 har vist, at det er blevet videnskabeligt og teknisk gennemførligt delvis at eliminere eller substituere kviksølv ved visse anvendelser uden negative miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige belastninger, der er større end fordelene ved substitutionen. Kviksølvindholdet ved disse anvendelser bør derfor sættes ned i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 244/2009.

(10)	Der er behov for omfattende ændringer af bilaget til direktiv 2002/95/EF. Derfor bør hele bilaget udskiftes af hensyn til klarheden.

(11)	Kommissionen har hørt de berørte parter i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/95/EF.

(12)	Direktiv 2002/95/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(13)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat ved artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF (4) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 2002/95/EF erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2010.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

(2) EUT L 76 af 24.3.2009, s. 3.

(3) EUT L 76 af 24.3.2009, s. 17.

(4) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.

BILAG

»BILAG

Anvendelser undtaget fra forbuddet i artikel 4, stk. 1

Undtagelse		Udstrækning og gyldighedsdatoer
1.	Kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sokkel, højst (pr. brænder):
1.a	til almenbelysning < 30 W: 5 mg	Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. brænder efter 31. december 2011 og indtil 31. december 2012; der må anvendes 2,5 mg pr. brænder efter 31. december 2012
1.b	til almenbelysning ≥ 30 W, men < 50 W: 5 mg	Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. brænder efter 31. december 2011
1.c	til almenbelysning ≥ 50 W, men < 150 W: 5 mg
1.d	til almenbelysning ≥ 150 W: 15 mg
1.e	til almenbelysning, af cirkulær eller kvadratisk form og med rørdiameter ≤ 17 mm	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 7 mg pr. brænder efter 31. december 2011
1.f	til specialformål: 5 mg
2.a	Kviksølv i lineære lysstofrør med to sokler til almen belysning, højst (pr. rør):
2.a.1	trepulverrør med normal levetid og rørdiameter < 9 mm (fx T2): 5 mg	Udløber 31. december 2011; der må anvendes 4 mg pr. rør efter 31. december 2011
2.a.2	trepulverrør med normal levetid og rørdiameter ≥ 9 mm, men ≤ 17 mm (fx T5): 5 mg	Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3 mg pr. rør efter 31. december 2011
2.a.3	trepulverrør med normal levetid og rørdiameter > 17 mm, men ≤ 28 mm (fx T8): 5 mg	Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2011
2.a.4	trepulverrør med normal levetid og rørdiameter > 28 mm (fx T12): 5 mg	Udløber 31. december 2012; der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2012
2.a.5	trepulverrør med lang levetid (≥ 25 000 timer): 8 mg	Udløber 31. december 2011; der må anvendes 5 mg pr. rør efter 31. december 2011
2.b	Kviksølv i andre lysstofrør, højst (pr. rør):
2.b.1	lineære halofosfatrør med rørdiameter > 28 mm (fx T10 og T12): 10 mg	Udløber 13. april 2012
2.b.2	ikke-lineære halofosfatrør (alle rørdiametre): 15 mg	Udløber 13. april 2016
2.b.3	ikke-lineære trepulverrør med rørdiameter > 17 mm (fx T9)	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011
2.b.4	lyskilder til anden almenbelysning og specialformål (fx induktionslyskilder)	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011
3.	Kviksølv i koldkatodelysstofrør (CCFL) eller lysstofrør med eksterne elektroder (EEFL) til specialformål, højst (pr. rør):
3.a	korte (≤ 500 mm)	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2011
3.b	middel (> 500 mm og ≤ 1 500 mm)	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 5 mg pr. rør efter 31. december 2011
3.c	lange (> 1 500 mm)	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 13 mg pr. rør efter 31. december 2011
4.a	Kviksølv i andre lavtryksudladningsrør (pr. rør)	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011
4.b	Kviksølv i højtryksnatriumlamper til almenbelysning ikke over (pr. brænder) i lyskilder med forbedret farvegengivelse Ra > 60:
4.b.I	P ≤ 155 W	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 30 mg pr. brænder efter 31. december 2011
4.b.II	155 W < P ≤ 405 W	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011
4.b.III	P > 405 W	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011
4.c	Kviksølv i andre højtryksnatriumlamper til almenbelysning ikke over (pr. brænder):
4.c.I	P ≤ 155 W	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 25 mg pr. brænder efter 31. december 2011
4.c.II	155 W < P ≤ 405 W	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 30 mg pr. brænder efter 31. december 2011
4.c.III	P > 405 W	Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011
4.d	Kviksølv i højtrykskviksølvlamper (HPMV)	Udløber 13. april 2015
4.e	Kviksølv i metalhalogenlamper (MH)
4.f	Kviksølv i andre udladningslamper til specialformål, som ikke udtrykkeligt er nævnt i dette bilag
5.a	Bly i glasset til billedrør
5.b	Bly i glasset til lysstofrør, højst 0,2 vægtprocent
6.a	Bly som legeringselement i stål til spåntagende forarbejdning og i galvaniseret stål, højst 0,35 vægtprocent bly
6.b	Bly som legeringselement i aluminium, højst 0,4 vægtprocent bly
6.c	Kobberlegeringer med et blyindhold på op til 4 vægtprocent
7.a	Bly i loddemateriale med højt smeltepunkt (dvs. blylegeringer med 85 vægtprocent bly eller mere)
7.b	Bly i loddemateriale til servere, lagringssystemer og array-lagringssystemer, netinfrastrukturudstyr til kobling, signalering, transmission og netkontrol til telekommunikation
7.c.I	Elektriske og elektroniske komponenter, der indeholder bly i glas, anden keramik end dielektrisk keramik i kondensatorer, fx piezoelektriske komponenter, eller en glas- eller keramikmatrix
7.c.II	Bly i dielektrisk keramik i kondensatorer med en mærkespænding på 125 V AC eller 250 V DC og derover
7.c.III	Bly i dielektrisk keramik i kondensatorer med en mærkespænding på mindre end 125 V AC eller 250 V DC	Udløber 1. januar 2013 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2013
8.a	Cadmium og cadmiumforbindelser i termosikringer (smeltesikringer)	Udløber 1. januar 2012 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2012
8.b	Cadmium og cadmiumforbindelser i elektriske kontakter
9.	Hexavalent chrom til korrosionsbeskyttelse af kulstofstål-kølesystemet i absorptionskøleskabe, højst 0,75 vægtprocent i kølemidlet
9.b	Bly i lejebøsninger og lejepander til kølemiddelkompressorer til anvendelse inden for opvarmning, ventilation, luftkonditionering og køling
11.a	Bly anvendt i »C-press« konnektorsystemer med deformerbare ben (compliant pins)	Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010
11.b	Bly anvendt i andre konnektorsystemer med deformerbare ben (compliant pins) end »C-press«	Udløber 1. januar 2013 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2013
12.	Bly anvendt som belægningsmateriale til C-ring i varmeledende modul	Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010
13.a	Bly i hvidt glas til optiske anvendelser
13.b	Cadmium og bly i filterglas og glas til brug som reflektansstandarder
14.	Bly i loddemateriale, der består af mere end to grundstoffer, til etablering af forbindelse mellem benene og pakken af mikroprocessorer, og som har et blyindhold på over 80 og under 85 vægtprocent	Udløber 1. januar 2011 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2011
15.	Bly i loddemateriale til etablering af elektrisk forbindelse mellem halvlederskive og bæresubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip
16	Bly i lineære glødelamper med silicatbelagte rør	Udløber 1. september 2013
17	Blyhalogenid som strålingsmodificerende tilsætning i højtryksdamplamper til professionel anvendelse inden for reprografi
18.a	Bly som aktivator i lyspulver (højst 1 vægtprocent bly) i udladningslamper til brug som speciallamper til lyskopiering, reprografi, litografi, insektfælder samt fotokemiske processer og hærdningsprocesser, når de som lysstof indeholder f.eks. indeholder SMS ((Sr,Ba)2MgSi2O7:Pb)	Udløber 1. januar 2011
18.b	Bly som aktivator i lyspulver (højst 1 vægtprocent bly) i udladningslamper til brug som solarielamper, der som lysstof indeholder f.eks. BSP (BaSi2O5:Pb)
19	Bly i særlige sammensætninger som PbBiSn-Hg og PbInSn-Hg som hovedamalgam og PbSn-Hg som hjælpeamalgam i kompaktlysstofrør	Udløber 1. juni 2011
20	Blyoxid i glas, der anvendes til glaslodning af for- og bagplade i flade lysstofrør til anvendelse i flydende krystaldisplays (LCD)	Udløber 1. juni 2011
21	Bly og cadmium i printerblæk til påføring af emaljetryk på glas, fx borsilikatglas og natronkalkglas
23	Bly til overfladebelægning af andre fine-pitch komponenter end konnektorer med en pitch på højst 0,65 mm	Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010
24	Bly i loddemateriale til lodning af gennempletterede huller i skiveformede og »planar array« flerlags keramiske kondensatorer
25	Blyoxid i overfladeledende elektronemitterende displays (SED-skærme) indeholdt i komponentstrukturen, herunder især i forseglingsglasfritter og glasfritteringe
26	Blyoxid i glasindkapslinger i black-light blue lysstofrør	Udløber 1. juni 2011
27	Blylegeringer som loddemateriale til transducere til brug i højeffekthøjttalere (konstrueret til at kunne anvendes i adskillige timer ved akustiske lydtrykniveauer på 125 dB SPL eller derover)	Udløber 24. september 2010
29	Bly, der er bundet i krystalglas som defineret i bilag I (kategori 1, 2, 3 og 4) i Rådets direktiv 69/943/EØF (1)
30	Cadmiumlegeringer som loddemetal i den elektrisk/mekaniske forbindelse til elektriske ledere direkte på spolen i transducere til højttalere, der skal præstere et lydtryk på 100 dB(A) eller højere
31	Bly i loddematerialer i kviksølvfrie flade lysstofrør (fx til brug i flydende krystaldisplays, designbelysning og industribelysning)
32	Blyoxid i forseglingsfritte til brug ved fremstilling af vinduer til argon- og kryptonlaserrør
33	Bly i loddemateriale til lodning af tynde kobbertråde med en diameter på 100 μm eller mindre i effekttransformatorer
34	Bly i cermetbaserede komponenter til trimmerpotentiometre
36	Kviksølv anvendt som katodeforstøvningsinhibitor i jævnstrømsplasmaskærme, op til 30 mg pr. skærm	Udløb 1. juli 2010
37	Bly i overfladebehandling af højspændingsdioder på en basis af zinkboratglas
38	Cadmium og cadmiumoxid i tykfilmpasta anvendt på aluminiumbundet berylliumoxid
39	Cadmium i farvekonverterende II-VI-lysdioder (< 10 μg Cd pr. mm2 lysemitterende areal) til brug i halvlederbaserede belysnings- og displaysystemer	Udløber 1. juli 2014

Anm.: Ved anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2002/95/EF, tolereres et maksimalt indhold af bly, kviksølv, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE) i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og et indhold af cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent.«

(1) EFT L 326 af 29.12.1969, s. 36.

25.9.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 251/35

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 20. september 2010

om reguleret adgang til næste generation af accesnet (NGA-net)

(EØS-relevant tekst)

(2010/572/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1), særlig artikel 19, stk. 1,

under henvisning til udtalelse fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Kommunikationsudvalget (COCOM) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

EU's indre marked for elektroniske kommunikationstjenester og navnlig udviklingen af højhastighedsbredbåndstjenester er afgørende for at skabe økonomisk vækst og nå målene i EU 2020-strategien. Telekommunikationens og bredbåndsudrulningens grundlæggende betydning i henseende til EU's investeringer, jobskabelse og overordnede økonomisk genopretning blev især understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2009. Et af de syv flagskibsinitiativer i EU 2020 er udformningen af »En digital dagsorden for Europa«, der blev præsenteret i maj 2010.

(2)

Den digitale dagsorden for Europa rummer mål for udrulning og udnyttelse af hurtigt bredbånd og højhastighedsbredbånd og en række foranstaltninger til udrulning af næste generation af accesnet (NGA) på basis af optiske fibre og understøttelse af de massive investeringer, dette vil kræve i de kommende år. Sigtet med nærværende henstilling, der skal ses i denne sammenhæng, er at fremme effektive investeringer og innovation inden for nye og forbedrede infrastrukturer under skyldig hensyntagen til de risici, som enhver investerende virksomheder løber, og behovet for at opretholde en effektiv konkurrence, som er en vigtig drivkraft for investeringer over tid.

(3)

De nationale tilsynsmyndigheder udarbejder i henhold til artikel 16, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF regulerende løsninger på de udfordringer, der opstår som følge af overgangen fra kobbernet til fibernet. De relevante markeder i denne forbindelse er engrosmarkederne for henholdsvis fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og bredbåndstilslutninger (marked 5). De nationale tilsynsmyndigheders regulerende indgriben har afgørende betydning for at undgå forvridninger af det indre marked og for at skabe retssikkerhed for alle investerende udbydere. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbyde de nationale tilsynsmyndigheder vejledning for at hindre uhensigtsmæssige forskelle i deres regulerende indgriben og samtidig give dem mulighed for at tage skyldigt hensyn til nationale omstændigheder, når de udformer egnede forpligtelser. Udvalget af egnede forpligtelser, som en national tilsynsmyndighed pålægger markedet, bør afspejle en proportional anvendelse af princippet om investeringsstigen.

(4)

Denne henstilling er primært afgrænset til forpligtelser, der skal pålægges virksomheder med stærk markedsposition, såkaldte SMP-udbydere, på grundlag af en markedsanalyseprocedure i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF. Hvis det er berettiget ud fra den betragtning, at dobbeltforsyning med infrastruktur er økonomisk ineffektiv eller fysisk umulig, kan medlemsstaterne imidlertid også pålægge virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, i overensstemmelse med artikel 12 i direktivet en pligt til delt brug af faciliteter, fordi det vil være en egnet løsning til at undgå flaskehalse i anlægsinfrastrukturen og de terminerende segmenter.

(5)

Udbuds- og efterspørgselsvilkårene forventes at ændre sig betydeligt på både engros- og detailniveau efter udrulningen af NGA-nettene. Derfor skal der måske tages nye forpligtelser i brug, og det kan blive nødvendigt med en ny kombination af forpligtelser vedrørende aktiv og passiv adgang til marked 4 og 5.

(6)

Vished angående lovgivningen betyder alt for virksomhedernes lyst til at investere effektivt. Det er vigtigt at anvende en konsekvent regulerende tilgang for at indgyde investorerne tillid i forbindelse med udformningen af deres forretningsplaner. For at mindske den usikkerhed, der er forbundet med periodiske markedsundersøgelser, bør de nationale tilsynsmyndigheder i så vidt omfang som muligt klarlægge, hvordan forudsigelige forandringer i markedsvilkårene kan påvirke forpligtelserne.

(7)	Når der lægges nye fibernet i uopdyrkede områder, bør de nationale tilsynsmyndigheder gennemgå og om nødvendigt justere de eksisterende lovfæstede forpligtelser for at sikre, at de gælder uafhængigt af den udrullede netteknologi.

(8)	Udrulningen af NGA-net vil sandsynligvis medføre store forandringer på den økonomiske side af tjenesteudbud og i konkurrencesituationen.

(9)

I den sammenhæng bør de nationale tilsynsmyndigheder nøje undersøge de konkurrencevilkår, der spirer frem som følge af udrulningen af NGA-net. De nationale tilsynsmyndigheder definerer subnationale geografiske markeder i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2007/879/EF af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2), hvis de tydeligt kan identificere væsentlige og objektivt set forskellige konkurrencevilkår, som er stabile over tid. I situationer, hvor det ikke kan konkluderes, at de forskellige konkurrencevilkår ville berettige definitionen af subnationale geografiske markeder, kunne det alligevel være hensigtsmæssigt for de nationale tilsynsmyndigheder at reagere på divergerende konkurrencevilkår på forskellige områder inden for et geografisk defineret marked, f.eks. på grund af tilstedeværelsen af flere alternative infrastrukturer eller infrastrukturbaserede virksomheder, ved at pålægge virksomhederne differentierede forpligtelser og accesprodukter.

(10)

Overgangen fra kobbernet til fibernet kan ændre konkurrencevilkårene på forskellige geografiske områder og nødvendiggøre en undersøgelse af den geografiske afgrænsning af, marked 4 og 5 eller af forpligtelserne, der er pålagt marked 4 og 5, i tilfælde af at disse markeder eller forpligtelser er blevet segmenteret på grundlag af konkurrence fra ubundtet adgang til accesnettet.

(11)	Hvis der forekommer en stærk markedsposition på marked 4, bør der pålægges et sæt egnede forpligtelser.

(12)

Adgang til anlægsinfrastruktur er afgørende for udrulningen af parallelle fibernet. Det er derfor vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder får den nødvendige information, så de kan vurdere, om og hvor der findes tilgængelige kabelkanaler og lokale accesnet til udrulningen af NGA-net. De nationale tilsynsmyndigheder bør udnytte deres beføjelser i henhold til direktiv 2002/21/EF til at indhente alle relevante oplysninger om sådanne faciliteters placering, kapacitet og tilgængelighed. Alternative udbydere bør ideelt set have mulighed for at udrulle deres fibernet samtidig med SMP-udbyderen, idet de deles om anlægsomkostningerne.

(13)

Der bliver kun tale om at give adgang til anlægsinfrastruktur, hvis SMP-udbyderen giver adgang på samme vilkår til tredjeparter, der søger adgang, som til sit eget efterfølgende omsætningsled. De nationale tilsynsmyndigheder bør bygge på deres erfaring med at udvikle procedurer og redskaber vedrørende ubundtet adgang til accesnettet med det formål at få indført de nødvendige forretningsprocesser for bestilling og drift af adgangen til anlægsfaciliteter. Kravet om, at SMP-udbyderen offentliggør et dækkende standardtilbud så hurtigt som muligt, efter at en adgangssøgende har anmodet om det, er proportionalt med målsætningen om at tilskynde til effektive investeringer og konkurrence på infrastrukturområdet. Et sådant standardtilbud skal indeholde betingelser og procedurer for adgang til anlægsinfrastruktur, herunder adgangspriser.

(14)

Omkostningsbaserede priser indebærer et rimeligt afkast af den investerede kapital. Når investeringer i fysiske aktiver, der ikke kan erstattes af andet, såsom anlægsinfrastruktur, ikke er specifikke for udrulningen af NGA-net (og ikke medfører en lignende markedsrisiko), bør deres risikoprofil ikke betragtes som anderledes end risikoprofilen for den eksisterende kobberinfrastruktur.

(15)	Når det er muligt, bør de nationale tilsynsmyndigheder arbejde på at sikre, at SMP-udbyderens nyanlagte faciliteter er konstrueret til at lade flere udbydere udrulle deres fiberlinjer.

(16)

I forbindelse med FTH (fiber-til-hjemmet) vil et ekstra terminerende segment i fiberaccesnettet normalt være bekosteligt og ineffektivt. En vedvarende konkurrence på området for infrastruktur kræver derfor, at der sikres adgang til det terminerende segment i den fiberinfrastruktur, som udrulles af SMP-udbyderen. For at sikre en effektiv adgang til SMP-udbyderens net er det vigtigt, at adgangen gives på et niveau, der gør den nytilkomne udbyder i stand til at opnå mindste effektive størrelse (MES) for at understøtte en effektiv og vedvarende konkurrence. Om nødvendigt kunne der kræves specifikke grænseflader til at sikre effektiv adgang.

(17)

Der skal stilles krav om gennemsigtighed og ikke-diskrimination for at sikre effektiv adgang til det terminerende segment. Når der efterspørges et standardtilbud, er det nødvendigt, at SMP-udbyderen offentliggør et dækkende standardtilbud inden for en kort frist, hvis de adgangssøgende skal kunne træffe beslutninger om investering.

(18)	De nationale tilsynsmyndigheder skal sikre, at adgangspriserne afspejler de omkostninger, som faktisk bæres af SMP-udbyderen, og at der tages hensyn til investeringsrisikoen.

(19)

Net med flere fiberlinjer kan udrulles til en marginalt højere omkostning end net med en enkelt fiber, samtidig med at alternative udbydere hver kan kontrollere deres egen forbindelse frem til slutkunden. Disse net vil sandsynligvis virke befordrende for den vedvarende konkurrence på lang sigt i overensstemmelse med målene for EU's lovgivning. Det er derfor ønskeligt, at de nationale tilsynsmyndigheder udnytter deres beføjelser til at lette udrulningen af flere fiberlinjer i det terminerende segment under hensyntagen til navnlig efterspørgsel og omkostningerne derved.

(20)

Alternative udbydere, hvoraf nogle allerede har udrullet deres egne net til at opnå ubundtet adgang til SMP-udbyderens kobberaccesnet, skal forsynes med egnede accesprodukter for fortsat at kunne konkurrere i NGA-sammenhæng. Med hensyn til FTH kan der være tale om adgang til anlægsinfrastrukturen, adgang til det terminerende segment, ubundtet adgang til fiberaccesnettet (herunder ubestykket fiber) eller engrossalg af bredbåndstilslutning alt efter omstændighederne. Hvis forpligtelser, der pålægges marked 4, fører til effektiv konkurrence i dette markeds senere omsætningsled, på verdensmarkedet eller i visse geografiske områder, kan andre forpligtelser ophæves for det pågældende marked eller område. En sådan ophævelse ville f.eks. være hensigtsmæssig, hvis en vellykket indførelse af forpligtelser til fysisk adgang skulle have gjort yderligere bitstrømsforpligtelser overflødige. Desuden kunne de nationale tilsynsmyndigheder under ekstraordinære omstændigheder undlade at pålægge ubundtet adgang til fiberaccesnettet i geografiske områder, hvor tilstedeværelsen af flere alternative infrastrukturer såsom FTH-net og/eller kabelnet kombineret med konkurrencedygtige adgangstilbud på basis af ubundtet adgang sandsynligvis vil medføre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled.

(21)

Forpligtelser, der er pålagt i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF, bygger på arten af det identificerede problem, uden at der er taget hensyn til en SMP-udbyders teknologi eller arkitektur. Om en SMP-udbyder udruller et net med en punkt-til-multipunkt- eller punkt-til-punkt-topologi, bør derfor ikke påvirke valget af forpligtelser, idet det skal erindres, at der findes nye teknologier til ubundtet adgang, der kan afhjælpe eventuelle tekniske problemer i den henseende. De nationale tilsynsmyndigheder bør i en overgangsperiode kunne indføre krav om, at der udbydes alternative accesprodukter, der svarer til en erstatning for fysisk adskilt eller ubundtet adgang, forudsat at disse accesprodukter ledsages af de bedst egnede forholdsregler til at sikre lige adgang og effektiv konkurrence (3). Under alle omstændigheder bør de nationale tilsynsmyndigheder i sådanne tilfælde kræve fysisk ubundtet adgang så hurtigt, som det er teknisk og kommercielt muligt.

(22)

Når der pålægges ubundtet adgang til fiberaccesnettet, skal det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang ændres, så det inkluderer alle relevante adgangsbetingelser, herunder finansielle vilkår for ubundtet adgang til fiberaccesnettet, i henhold til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (4). En sådan ændring skal offentliggøres uden unødig forsinkelse for at skabe den nødvendige gennemsigtighed og planlægningssikkerhed for de adgangssøgende.

(23)

Udrulningen af FTH vil normalt medføre betydelige risici på grund af den høje udrulningsomkostning pr. hjem og det fortsat begrænsede antal detailtjenester, der kræver forstærkede egenskaber (såsom højere hastighed), og som kun kan leveres via fiber. Afskrivningen af investeringerne i fiber afhænger af udnyttelsen af nye tjenester, der leveres over NGA-net på kort og mellemlang sigt. SMP-udbyderens kapitalomkostninger, der bruges til fastsættelse af adgangspriser, bør afspejle den højere investeringsrisiko i forhold til risikoen ved investering i de bestående kobbernet.

(24)	En diversificering af risikoen ved udrulning kan føre til en mere rettidig og effektiv udrulning af NGA-net. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor vurdere de prissætningsordninger, som SMP-udbyderen foreslår til at diversificere investeringsrisikoen.

(25)

Hvis SMP-udbyderne tilbyder lavere priser for ubundtet adgang til fiberaccesnettet til gengæld for indgåelse af forhåndsforpligtelser i langsigtede kontrakter eller mængdekontrakter, bør disse ikke betragtes som unødigt diskriminerende, hvis de nationale tilsynsmyndigheder finder det godtgjort, at de lavere priser korrekt afspejler en reel formindskelse af investeringsrisikoen. Imidlertid bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at sådanne prissætningsordninger ikke fører til avancepres (margin squeeze), der hindrer effektiv markedsadgang.

(26)

Der foreligger avancepres, hvis man kan påvise, at SMP-udbyderens egne senere omsætningsled ikke kan drives rentabelt på grund af den pris, deres konkurrenter skal betale i det foregående omsætningsled for ydelserne (»lige så effektiv konkurrent«-testen). Alternativt kan avancepres påvises ved, at marginen mellem den adgangspris, der opkræves hos konkurrenterne i det foregående omsætningsled, og den pris, som SMP-udbyderens eget senere omsætningsled tager i sit marked, er utilstrækkelig til, at en rimeligt effektiv tjenesteudbyder i dette senere omsætningsled kan opnå en normal indtjening (»rimelig effektiv konkurrent«-testen). I forbindelse med de forudgående priskontroller, der skal opretholde effektiv konkurrence mellem udbydere, der ikke har samme stordriftsfordele og anvendelsesområde og forskellige netenhedsomkostninger, vil en test for »rimelig effektiv konkurrent« normalt være bedst egnet. Desuden bør vurderingen af ethvert tilfælde af avancepres foregå over et hensigtsmæssigt tidsrum. For at fremme forudsigeligheden bør de nationale tilsynsmyndigheder på forhånd korrekt specificere den metodologi, de vil bruge til prissætningstesten, og de parametre og korrigerende foranstaltninger, de vil tage i anvendelse, når der påvises avancepres.

(27)

Net med flere fiberlinjer sikrer, at adgangssøgende kan opnå fuld kontrol over fiberlinjerne uden at skulle foretage dyre dobbeltinvesteringer eller risikere diskriminerende behandling i tilfælde af krav om ubundtet adgang til enkeltfiberlinjer. Net med flere fiberlinjer kan derfor sandsynligvis føre til mere rettidig og skærpet konkurrence i det senere omsætningsled. Saminvestering i NGA-net kan mindske både omkostninger og risici for en investerende udbyder og dermed føre til mere udbredt udrulning af FTH.

(28)

Ordninger for saminvestering i FTH baseret på flere fiberlinjer kan under visse betingelser føre til en situation med effektiv konkurrence i de geografiske områder, der er omfattet af saminvesteringen. Disse betingelser kan f.eks. være antallet af involverede udbydere, strukturen i det fælles kontrollerede net og andre ordninger mellem saminvestorerne, som skal sikre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled. I en sådan situation, og såfremt konkurrencevilkårene i de berørte områder adskiller sig væsentligt og objektivt fra dem, der hersker andre steder, kunne det være berettiget at definere et separat marked, hvor der ifølge en markedsanalyse udført i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF ikke findes en SMP-udbyder.

(29)

De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere omkostningerne ved ubundtet adgang til abonnentstrækninger. De nationale tilsynsmyndigheder bør i relevant omfang høre de alternative udbydere, som er potentielt interesserede i at dele gadeskabe, og på den baggrund fastslå, hvilke gadeskabe der skal tilpasses, og hvordan omkostninger skal fordeles.

(30)

Når de nationale tilsynsmyndigheder pålægger forpligtelser med henblik på ubundtet adgang til abonnentstrækninger, bør de træffe egnede foranstaltninger vedrørende backhaul for at gøre disse forpligtelser effektive. Adgangssøgende bør kunne vælge den løsning, der passer bedst til deres behov, f.eks. ubestykket fiber (og kobber, hvis relevant), Ethernet-backhaul eller adgang til kabelkanaler. De nationale tilsynsmyndigheder kunne om nødvendigt træffe foranstaltninger vedrørende den rette størrelse af gadeskabene, som SMP-udbyderen ejer.

(31)

Gennemsigtigheden i adgangsbetingelserne for abonnentstrækninger kan bedst sikres ved at indarbejde betingelserne i det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang. Det er vigtigt, at dette gennemsigtighedskrav gælder alle nødvendige elementer i leveringen af ubundtet adgang til abonnentstrækninger, herunder backhaul og hjælpetjenester, for at sikre fortsat konkurrencedygtige tilbud. Standardtilbuddet bør indeholde alle prissætningsbetingelser, så tilkommende udbydere kan beregne deres business case for ubundtet adgang til abonnentstrækninger.

(32)

I tråd med prissætningen på ubundtet adgang til accesnettet skal prissætningen på alle nødvendige elementer i leveringen af ubundtet adgang til abonnentstrækninger være omkostningsbaseret og i overensstemmelse med gængse metodologier til prissætning af ubundtet adgang til kobberaccesnet. Erstatningen af kobberet med fibre frem til et fordelingspunkt udgør en vigtig investering med tilhørende risiko, om end risikoen bedømmes til at være lavere end ved FTH-net, i hvert fald i tætbefolkede områder, set i lyset af de relativt større udrulningsomkostninger pr. hjem og usikkerheden om efterspørgslen efter bedre eller opgraderede tjenester.

(33)

De nationale tilsynsmyndigheder bør anvende principper om ikke-diskrimination for at undgå at give SMP-udbyderens detailled en tidsmæssig fordel. SMP-udbyderen bør forpligtes til at opdatere sit tilbud på engrossalg af en bitstrøm før lancering af nye detailtjenester baseret på fiber, så de udbydere, der har adgang, får en rimelig periode til at reagere på lanceringen af sådanne produkter. Seks måneder anses for at være en rimelig periode til at foretage de nødvendige justeringer, medmindre der findes andre effektive forholdsregler mod diskrimination.

(34)

Det forventes, at fiberbaserede accesprodukter til bredbåndstilslutning på engrosmarkedet kan være teknisk konfigureret til at give mere fleksibilitet og forstærkede egenskaber sammenlignet med kobberbaserede bitstrømsprodukter. For at befordre konkurrencen på detailprodukter er det vigtigt, at egenskaber, der er så forskellige for den pågældende tjeneste, afspejles i forskellige regulerede NGA-baserede produkter, herunder tjenester til forretningsformål.

(35)	Forskellige bitstrømsprodukter, der i senere omsætningsled kan skelnes fra hinanden med hensyn til f.eks. båndbredde, pålidelighed, tjenesternes kvalitet og andre parametre, kan måske leveres via et givet NGA-net.

(36)

Nye adgangsforpligtelser skal specificeres nøje, f.eks. med hensyn til tekniske protokoller og grænseflader til brug ved sammenkobling mellem optiske net eller med hensyn til afgrænsning og nærmere bestemmelser for nye bitstrømsforpligtelser. De nationale tilsynsmyndigheder bør samarbejde med hinanden, de internationale standardiseringsorganer og erhvervets interessenter om at udvikle fælles tekniske standarder i den henseende.

(37)

Når der anvendes forudgående prisregulering, bør engrosadgangspriserne på bitstrøm være omkostningsbaserede. De nationale tilsynsmyndigheder kan eventuelt anvende andre hensigtsmæssige priskontrolmetoder, herunder f.eks. »retail-minus«, hvis SMP-udbyderens senere omsætningsled er underlagt tilstrækkelige konkurrencebegrænsninger. De nationale tilsynsmyndigheder bør fastsætte forskellige priser for forskellige bitstrømsprodukter, når sådanne prisforskelle kan begrundes i de underliggende omkostninger ved leveringen af tjenesten, for at lade alle udbydere få gavn af vedvarende prisdifferentiering på både engros- og detailniveauet. Den risiko, som SMP-udbyderen løber, bør tages i betragtning ved fastsættelsen af adgangsprisen.

(38)

Effektive forpligtelser til fysisk adgang kan i visse tilfælde gøre indførelsen af en forpligtelse til engrossalg af bredbåndstilslutning overflødig med hensyn til at opnå effektiv konkurrence i de senere omsætningsled. Hvis SMP-udbyderen har udrullet et FTH-net, og alternative udbydere har effektiv ubundtet adgang til fiberaccesnettet (især i tilfælde af punkt-til-punkt), kan en national tilsynsmyndighed f.eks. vurdere, at en sådan adgang er tilstrækkelig til at sikre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled, specielt i tætbefolkede områder. At undlade at pålægge en forpligtelse til engrossalg af bredbåndstilslutning under sådanne omstændigheder kan give bedre investeringsincitamenter for alle udbydere og befordre en rettidig udrulning.

(39)

I tilfælde, hvor der findes godtgjorte erfaringer for, at funktionel adskillelse eller lignende ordninger har givet fuldstændig ensartet adgang til NGA-net for alternative udbydere såvel som SMP-udbyderens senere omsætningsled, og hvor sidstnævnte er pålagt tilstrækkelige konkurrencebegrænsninger, har de nationale tilsynsmyndigheder større fleksibilitet med hensyn til at udforme forpligtelser til engrossalget af bredbåndstilslutning. Navnlig kunne prissætningen på bitstrømsproduktet overlades til markedet. Imidlertid ville nøje overvågning og udførelse af en egnet test for avancepres som ovenfor beskrevet være afgørende, hvis man skal undgå konkurrencehæmmende resultater.

(40)

Udbydere med aktuel adgang har en legitim interesse i at få en passende frist til at forberede sig på de forandringer, der i væsentlig grad berører deres investeringer og deres business case. I mangel af en kommerciel aftale bør de nationale tilsynsmyndigheder sørge for, at der er tilrettelagt en hensigtsmæssig migration. En sådan migrationsplan bør være gennemsigtig og udformet i den nødvendige detaljeringsgrad, så udbydere med adgang i øjeblikket kan forberede sig på ændringerne, herunder regler for de adgangssøgendes og SMP-udbyderens eventuelle nødvendige fælles indsats samt præcise betingelser for afvikling af sammenkoblingspunkter. Eksisterende SMP-forpligtelser bør fastholdes i en passende overgangsperiode. Denne overgangsperiode bør afpasses efter standardinvesteringsperioden for ubundtet adgang til accesnettet eller til abonnentstrækninger, som normalt er på fem år. I tilfælde af at SMP-udbyderen leverer ensartet adgang i centralen (MDF), kan den nationale tilsynsmyndighed beslutte at fastsætte en kortere periode.

(41)

Hvis SMP-udbyderen har planer om at erstatte en del af sit eksisterende kobberaccesnet med fibre og at afvikle sammenkoblingspunkter, der er i brug i øjeblikket, bør de nationale tilsynsmyndigheder indhente relevant information fra SMP-udbyderen og i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF sikre, at udbydere med adgang til SMP-udbyderens net får alle nødvendige oplysninger tilsendt i så god tid, at de kan tilpasse deres egne net og netudbygningsplaner derefter. De nationale tilsynsmyndigheder bør definere disse oplysningers form og detaljeringsgrad og sørge for, at oplysningerne kun bruges til det tiltænkte formål, og at fortroligheden garanteres under hele processen —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Formål og anvendelsesområde

1)	Målet med denne henstilling er at befordre udviklingen af det indre marked gennem styrkelse af retssikkerheden og fremme af investeringer, konkurrence og innovation på markedet for bredbåndstjenester, navnlig i overgangen til næste generation af accesnet (NGA-net).

2)	I henstillingen skitseres en fælles tilgang til fremme af ensartet anvendelse af forpligtelser med hensyn til NGA-net på baggrund af en markedsanalyseprocedure i henhold til direktiv 2002/19/EF og 2002/21/EF.

Når de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med markedsanalyseprocedurerne, som de udfører i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF, overvejer at indføre regulerende forpligtelser, bør de udforme effektive forpligtelser i overensstemmelse med førnævnte direktiver og den fælles tilgang, der skitseres i denne henstilling. De nationale tilsynsmyndigheder har ifølge lovgivningen mulighed for at pålægge en række forpligtelser og udforme egnede foranstaltninger til at afhjælpe markedsmæssige mangler og indfri de lovgivningsmæssige mål, som hver medlemsstat har fastsat. De nationale tilsynsmyndigheder bør tage hensyn til ordninger for udbydere, som har til formål at diversificere risikoen ved udrulning af optiske fibernet til opkobling af hjem eller bygninger og at fremme konkurrencen.

Ensartet tilgang

De nationale tilsynsmyndigheder bør udnytte deres beføjelser i medfør af artikel 5 i direktiv 2002/21/EF til at sørge for, at SMP-udbyderen tilvejebringer alle de oplysninger, der er nødvendige for myndighedens udformning af passende regulerende forpligtelser i overgangen til NGA-net, f.eks. oplysninger om udbyderens planlagte ændringer af nettopologien eller tilgængeligheden af kabelkanaler.

Ved gennemgangen af marked 4 og 5 i henstilling 2007/879/EF bør der tages hensyn til NGA-net, og den bør derfor udføres på en koordineret og rettidig måde af hver national tilsynsmyndighed. De nationale tilsynsmyndigheder bør sørge for, at de forpligtelser, det er nødvendigt at pålægge marked 4 og 5, stemmer overens med hinanden.

Når de relevante markedsanalyser indikerer, at markedsvilkårene i store træk forbliver konstante, bør de nationale tilsynsmyndigheder anvende en ensartet regulerende tilgang over passende analyseperioder. Om muligt bør de nationale tilsynsmyndigheder i deres afgørelser forklare, hvordan de agter at tilpasse forpligtelserne i marked 4 og 5 i forbindelse med de fremtidige markedsanalyser som svar på sandsynlige ændringer i markedsvilkårene.

7)	Når de nationale tilsynsmyndigheder anvender symmetriske foranstaltninger i henhold til artikel 12 i direktiv 2002/21/EF for at give adgang til en udbyders anlægsinfrastruktur og terminerende segment, bør de træffe gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 5 i direktiv 2002/19/EF.

Når der udrulles fibre i accesnettet i uopdyrkede områder, bør de nationale tilsynsmyndigheder ikke kræve, at SMP-udbyderen tillige udruller et parallelt kobbernet for at opfylde sine eksisterende forpligtelser, herunder forsyningspligtydelser, men gøre det muligt for udbyderen at levere eksisterende regulerede produkter eller tjenester ved hjælp af funktionelt tilsvarende produkter eller tjenester over fibernettet.

Geografisk variation

De nationale tilsynsmyndigheder bør undersøge forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske områder for at fastslå, om det er berettiget at definere subnationale geografiske markeder eller indføre differentierede forpligtelser. Når forskellene i konkurrencevilkårene er stabile og væsentlige, bør de nationale tilsynsmyndigheder definere subnationale geografiske markeder i overensstemmelse med henstilling 2007/879/EF. I andre tilfælde bør de nationale tilsynsmyndigheder overvåge, om udrulningen af NGA-net og den måde, hvorpå konkurrencevilkårene udvikler sig inden for et geografisk defineret område, berettiger til at indføre differentierede forpligtelser.

10)	Hvor der tidligere er defineret subnationale geografiske markeder eller forpligtelser i marked 5, som afhænger af accesprodukter i marked 4, der måske bliver overflødige på grund af NGA-udrulning, bør sådanne segmenteringer eller forpligtelser gennemgås.

Definitioner

11)

I denne henstilling forstås ved:

»næste generation af accesnet (NGA-net)«: kablede accesnet, som består helt eller delvis af optiske elementer, og som kan levere bredbåndstilslutningstjenester med forstærkede egenskaber (f.eks. højere hastighed) sammenlignet med dem, der leveres over eksisterende kobbernet. I de fleste tilfælde er NGA-net resultatet af en opgradering af et allerede eksisterende kobberaccesnet eller koaksialt kabelnet

»anlægsinfrastruktur«: fysisk anlæg anlagt af en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester til husning af kabler i et accesnet, f.eks. kobbertråde, optiske fibre eller koaksiale kabler. Det er typisk, men ikke begrænset til over- eller underjordiske elementer som rør, kabelkanaler, mandehuller og master

»kabelkanal«: et underjordisk rør til føring af kabler (fiber-, kobber- eller koaksialkabler) i enten basis- eller accesnet

»mandehuller«: huller, sædvanligvis dækket af et dæksel, hvorigennem en person kan gå ned i et underjordisk anlæg eller hulrum, der anvendes til husning af et accespunkt, og hvor man kan udføre arbejde som sammenkobling af net og vedligeholdelse på underjordiske elektroniske kommunikationskabler

»Metropolitan Point of Presence (MPoP)«: lokalt opkoblingspunkt mellem en NGA-udbyders acces- og basisnet. Det svarer til en central eller MDF (Main Distribution Frame) for et kobberaccesnet. Alle NGA-abonnenternes tilslutninger i et givet område (normalt en by eller en bydel) er samlet på en MPoP i en Optical Distribution Frame (ODF). Fra ODF'en forbindes NGA-nettene med NGA-udbyderens eller en anden udbyders basisnetudstyr, eventuelt via mellemliggende backhaulforbindelser i tilfælde af, at udstyret ikke også er placeret i MPoP'en

»fordelingspunkt«: et knudepunkt (af noder) i et NGA-net, hvor et eller flere fiberkabler, der kommer fra MPoP'en (fremførende segment eller feedersegmentet), splittes op og fordeles ud til slutkundens indgang i dennes lokaler (terminerende segment eller dropsegmentet). Et fordelingspunkt betjener normalt flere bygninger eller huse. Det kan være placeret enten ved foden af bygningen (etagebyggeri) eller på gaden (i et gadeskab). Et fordelingspunkt huser et krydsfelt, hvor dropkablerne er samlet, og eventuelt ikke-elektrisk udstyr som optiske splittere

»terminerende segment«: segment i et NGA-net, som forbinder en slutkundes lokaler med det første fordelingspunkt. Det terminerende segment omfatter således vertikal kabling inde i bygninger og eventuel horisontal kabling frem til en optisk splitter placeret i en bygnings kælder eller i et nærliggende mandehul

»FTH« eller »fiber til hjemmet«: et accesnet bestående af optiske fiberlinjer i både feeder- og dropsegmentet af accesnettet, sådan at kundens hjem (hus eller lejlighed) forbindes til MPoP'en ved hjælp af en optisk fiber. I denne henstilling dækker FTH både »fiber til hjemmet« og »fiber til bygningen« (FTB)

»FTH med flere fibre«: en form for fiberudrulning, hvor den investerende udbyder udruller flere fiberlinjer end nødvendigt til egne formål i både feeder- og dropsegmentet af accesnettet for at sælge adgang til de ekstra fiberlinjer til andre udbydere, især i form af brugerrettigheder (indefeasible rights of use — IRU)

»saminvestering i FTH«: en ordning mellem uafhængige udbydere af elektroniske kommunikationstjenester med henblik på at udrulle FTH-net i fællesskab, navnlig i mindre tæt befolkede områder. Saminvestering dækker forskellige juridiske konstruktioner, men typisk vil saminvestorerne anlægge netinfrastruktur og dele fysisk adgang til denne infrastruktur.

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4)

12)	Hvis der forekommer en stærk markedsposition på marked 4, bør de nationale tilsynsmyndigheder pålægge et sæt egnede forpligtelser under hensyntagen til især nedenstående principper.

Adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur

13)	Når der er tilgængelig kapacitet i kabelkanalerne, bør de nationale tilsynsmyndigheder stille krav om adgang til anlægsinfrastrukturen. Der skal gives adgang i overensstemmelse med ækvivalensprincippet, der er beskrevet i bilag II.

14)	De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at der gives adgang til eksisterende anlægsinfrastruktur til omkostningsbaserede priser i overensstemmelse med bilag I.

15)	Når der anmodes om et standardtilbud på adgang til anlægsinfrastruktur, bør de nationale tilsynsmyndigheder stille krav om fremsættelse af et sådant tilbud hurtigst muligt. Standardtilbuddet bør være fremsat senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat.

16)

De nationale tilsynsmyndigheder bør i overensstemmelse med efterspørgslen i markedet anspore eller, hvor det er muligt ifølge national lov, forpligte SMP-udbyderen til i forbindelse med anlæggelse af anlægsinfrastruktur at indbygge tilstrækkelig kapacitet til, at andre udbydere kan benytte disse faciliteter.

17)

De nationale tilsynsmyndigheder bør arbejde sammen med andre myndigheder med henblik på at etablere en database med oplysninger om geografisk placering, ledig kapacitet og andre fysiske egenskaber i alle anlægsinfrastrukturer, som kunne benyttes til udrulning af optiske fibernet i et givet marked eller markedssegment. Denne database bør være tilgængelig for alle udbydere.

Adgang til det terminerende segment i FTH-sammenhæng

18)

Når en SMP-udbyder udruller FTH, bør de nationale tilsynsmyndigheder foruden at kræve adgang til anlægsinfrastrukturen stille krav om adgang til det terminerende segment i SMP-udbyderens accesnet, herunder kablingen inde i bygningerne. Til dette formål bør de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF forpligte SMP-udbyderen til at tilvejebringe detaljerede oplysninger om arkitekturen i sit accesnet og efter høring af potentielle adgangssøgende om realistiske accespunkter fastlægge, hvor fordelingspunkterne for det terminerende segment i accesnettet bør placeres af hensyn til adgangsforpligtelsen. Når de nationale tilsynsmyndigheder fastlægger dette, bør de tage hensyn til det forhold, at ethvert fordelingspunkt skal huse et tilstrækkeligt antal slutkundetilslutninger for at være kommercielt rentabelt for den adgangssøgende.

19)

SMP-udbyderen bør være forpligtet til at give adgang til fordelingspunkterne i overensstemmelse med ækvivalensprincippet, der er beskrevet i bilag II. Når der anmodes om et standardtilbud på adgang til det terminerende segment, bør de nationale tilsynsmyndigheder stille krav om fremsættelse af et sådant tilbud hurtigst muligt. Standardtilbuddet bør være fremsat senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat.

20)	De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at der gives adgang til det terminerende segment til omkostningsbaserede priser i overensstemmelse med bilag I.

21)	De nationale tilsynsmyndigheder bør i overensstemmelse med efterspørgslen i markedet anspore eller, hvor det er muligt ifølge national lov, forpligte SMP-udbyderen til at udrulle flere fiberlinjer i det terminerende segment.

Ubundtet adgang til fiberaccesnettet i FTH-sammenhæng

22)

I overensstemmelse med principperne i direktiv 2002/19/EF (5) bør de nationale tilsynsmyndigheder, såfremt SMP-udbyderen udruller FTH, i princippet stille krav om ubundtet adgang til fiberaccesnettet. Der kan kun gøres berettigede undtagelser i geografiske områder, hvor tilstedeværelsen af flere alternative infrastrukturer såsom FTH-net og/eller kabelnet kombineret med konkurrencedygtige adgangstilbud sandsynligvis vil medføre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled. Pålæg om ubundtet adgang til fiberaccesnettet bør ledsages af passende foranstaltninger til sikring af samhusning og backhaul. Der bør gives adgang på det bedst egnede sted i nettet, hvilket normalt er Metropolitan Point of Presence (MPoP).

23)	De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om ubundtet adgang til fiberaccesnettet uanset netarkitekturen og den teknologi, som SMP-udbyderen har anvendt.

24)

Det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang bør suppleres snarest muligt med hensyn til ubundtet adgang til fiberaccesnettet. I bilag II til direktiv 2002/19/EF findes der er en minimumsliste over vilkår, der skal være med i et standardtilbud over ubundtet adgang, og som skal finde tilsvarende anvendelse på ubundtet adgang til fiberaccesnettet. Standardtilbuddet bør være fremsat så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter, at en national tilsynsmyndighed har pålagt adgangsforpligtelser.

25)

Prisen på ubundtet adgang til fiberaccesnettet bør være omkostningsbaseret. De nationale tilsynsmyndigheder bør tage skyldigt hensyn til yderligere og kvantificerbare investeringsrisici, som SMP-udbyderen løber, når prisen på ubundtet adgang til fiberaccesnettet skal fastsættes. I princippet bør denne risiko afspejles i en præmie, der er indregnet i kapitalomkostningen for den pågældende investering som beskrevet i bilag I.

26)

De nationale tilsynsmyndigheder bør også vurdere de prissætningsordninger, som SMP-udbyderen foreslår til at diversificere investeringsrisikoen. De nationale tilsynsmyndigheder bør kun godkende sådanne ordninger, hvis de finder det godtgjort, at SMP-udbyderen har tilvejebragt alle relevante oplysninger om investeringen, og kun hvis sådanne ordninger ikke har en diskriminerende eller ekskluderende virkning. Kriterierne for vurdering af sådanne prissætningsordninger er beskrevet i bilag I.

27)

I sådanne tilfælde bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at der fortsat er en tilstrækkelig margin mellem engros- og detailpriserne, så en effektiv konkurrent kan trænge ind på markedet. De nationale tilsynsmyndigheder bør således kontrollere SMP-udbyderens prissætningsadfærd ved at udføre en korrekt specificeret test for avancepres igennem et passende tidsrum. De nationale tilsynsmyndigheder bør på forhånd specificere den metodologi, de vil bruge til takseringstesten, parametrene til avanceprestesten og de korrigerende foranstaltninger, de vil tage i anvendelse i tilfælde af påvist avancepres.

28)

Hvis konkurrencevilkårene i det område, der er dækket af flere saminvestorers fælles udrulning af FTH-net baseret på flere fiberlinjer, er forskellige i væsentlig grad, dvs. så det berettiger til en definition af separate geografiske markeder, bør de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med deres markedsanalyse undersøge, om det er berettiget at konstatere en stærk markedsposition i dette marked set i lyset af den infrastrukturkonkurrence, der er resultatet af saminvesteringen. I den forbindelse bør de nationale tilsynsmyndigheder navnlig undersøge, om de enkelte saminvestorer har nøjagtig ens og omkostningsbaseret adgang til den fælles infrastruktur, og om saminvestorerne reelt konkurrerer i det senere omsætningsled. De bør også undersøge, om saminvestorerne installerer tilstrækkelig kabelkanalkapacitet til tredjeparters brug og giver omkostningsbaseret adgang til denne kapacitet.

Adgangsforpligtelser i forbindelse med FTN (fiber til noden)

29)

De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om ubundtet adgang til kobberet i abonnentstrækningerne. En sådan forpligtelse bør suppleres af backhaulforanstaltninger, herunder fiber- og Ethernet-backhaul alt efter omstændighederne, og ledsageforanstaltninger til sikring af effektivitet og rentabilitet, f.eks. ikke-diskriminerende adgang til faciliteter med henblik på samhusning eller ækvivalent samhusning, hvis der ikke findes faciliteter til det. Standardtilbuddet bør være fremsat så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter, at en national tilsynsmyndighed har pålagt adgangsforpligtelser.

30)

Når de nationale tilsynsmyndigheder stiller krav om ubundtet adgang til kobberet i abonnentstrækninger, bør SMP-udbyderen pålægges at supplere det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang med alle nødvendige elementer. Prisen på adgang til alle elementer bør være omkostningsbaseret i overensstemmelse med bilag I.

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

31)

Hvis der forekommer en stærk markedsposition i marked 5, bør forpligtelserne til engrosbredbåndsadgang opretholdes eller ændres for eksisterende tjenester og deres erstatninger i kæden. De nationale tilsynsmyndigheder bør betragte engrosbredbåndsadgang via VDSL som kædens erstatning for den eksisterende engrosbredbåndsadgang via rene kobberaccesnet.

32)

De nationale tilsynsmyndigheder bør forpligte SMP-udbyderen til principielt at gøre nye accesprodukter til engrosbredbåndsadgang tilgængelige, mindst seks måneder før SMP-udbyderen eller dennes detailselskab markedsfører sine egne tilsvarende NGA-detailtjenester, medmindre der findes andre effektive forholdsregler mod diskrimination.

33)

De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om levering af forskellige engrosprodukter, som med hensyn til båndbredde og kvalitet bedst afspejler de teknologiske egenskaber, der ligger i NGA-infrastrukturen, således at alternative udbydere reelt kan konkurrere, herunder på tjenester til forretningsformål.

34)

De nationale tilsynsmyndigheder bør samarbejde med hinanden for at definere egnede tekniske specifikationer for accesprodukter til engrosbredbåndsadgang leveret via NGA-net og tilvejebringe oplysninger til internationale standardiseringsorganer for at lette udarbejdelsen af relevante industristandarder.

35)	De nationale tilsynsmyndigheder bør i princippet pålægge udbyderne omkostningsbaseret prissætning på accesprodukter til tvungen engrosbredbåndsadgang i overensstemmelse med bilag I under hensyntagen til forskelle i båndbredde og kvalitet i de forskellige engrostilbud.

36)

De nationale tilsynsmyndigheder bør analysere, om en pligt til omkostningsbasering på tvungen engrosbredbåndsadgang er nødvendig for at opnå effektiv konkurrence i tilfælde af, at funktionel adskillelse eller andre former for adskillelse har vist sig at være effektive med hensyn til at garantere ensartet adgang. I mangel af omkostningsbasering bør de nationale tilsynsmyndigheder overvåge SMP-udbyderens prissætningsadfærd ved at udføre en korrekt specificeret test for avancepres.

37)

Når de nationale tilsynsmyndigheder vurderer, at der i et givet geografisk område er reel ubundtet adgang til fiberaccesnettet i SMP-udbyderens net, og at denne adgang sandsynligvis vil medføre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled, bør de nationale tilsynsmyndigheder overveje at fjerne kravet om engrosbitstrømsadgang i det pågældende område.

38)	Når de nationale tilsynsmyndigheder undersøger, om der forekommer en stærk markedsposition, bør de i tilfælde af saminvestering lade sig lede af principperne i punkt 28.

Migration

39)

Eksisterende SMP-forpligtelser i marked 4 og 5 bør fortsætte og ikke ophæves i kraft af ændringer af den eksisterende netarkitektur og teknologi, medmindre der aftales en egnet migrationsplan mellem SMP-udbyderen og de udbydere, der aktuelt har adgang til SMP-udbyderens net. I fravær af en sådan aftale bør de nationale tilsynsmyndigheder sørge for, at alternative udbydere informeres mindst fem år, alt efter de nationale omstændigheder, inden afviklingen af sammenkoblingspunkter som f.eks. en lokalcentral. Denne periode kan være mindre end fem år, hvis der gives fuldstændig ens adgang til sammenkoblingspunktet.

40)

De nationale tilsynsmyndigheder bør indføre en åben ramme for migration fra kobber- til fiberbaserede net. De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at systemer og procedurer, som SMP-udbyderen har indført, herunder driftssupportsystemer, er udformet, så de kan lette alternative udbyderes skift til NGA-baserede accesprodukter.

41)

De nationale tilsynsmyndigheder bør udnytte deres beføjelser i medfør af artikel 5 i direktiv 2002/21/EF til at indhente oplysninger fra SMP-udbyderen om eventuelle netændringsplaner, der vil kunne berøre konkurrencevilkårene i et givet marked eller submarked. Hvis SMP-udbyderen har planer om at erstatte en del af sit eksisterende kobberaccesnet med fibre og at afvikle sammenkoblingspunkter, der er i brug i øjeblikket, bør de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF sikre, at udbydere med adgang til SMP-udbyderens net får alle nødvendige oplysninger tilsendt i så god tid, at de kan tilpasse deres egne net og netudbygningsplaner derefter. De nationale tilsynsmyndigheder bør definere disse oplysningers form og detaljeringsgrad og sørge for, at de fremsendte oplysningers fortrolighed nøje respekteres.

42)	Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2010.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Næstformand

(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(2) EUT L 344 af 28.12.2007, s. 65.

(3) Se også betragtning 60 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF (EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37).

(4) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.

(5) Se navnlig betragtning 19.

BILAG I

Prissætningsprincipper og risici

1. FÆLLES PRINCIPPER FOR PRISSÆTNING AF ADGANG TIL NGA-NET

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 2002/21/EF skal de nationale tilsynsmyndigheder fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester ved bl.a. at tilskynde til effektiv investering i infrastruktur. Ved fastlæggelsen af omkostningsgrundlaget for omkostningsbaserede forpligtelser bør de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF vurdere, om dobbeltforsyning med den relevante NGA-netinfrastruktur er økonomisk rentabel og effektiv. Hvis det ikke er tilfældet, skal det primære sigte være at skabe ægte ensartede spilleregler for SMP-udbyderens senere omsætningsled og de alternative netudbydere. En ensartet regulerende tilgang kan derfor betyde, at de nationale tilsynsmyndigheder benytter forskellige omkostningsgrundlag til beregning af omkostningsbaserede priser på aktiver, der kan erstattes henholdsvis ikke erstattes, eller i det mindste justerer de underliggende parametre for omkostningsmetoderne for sidstnævntes vedkommende.

I tilfælde, hvor rentabiliteten af en investering i NGA-net afhænger af usikre faktorer såsom antagelser om en betydelig højere gennemsnitlig indtjening pr. bruger (ARPU) eller forøgede markedsandele, bør de nationale tilsynsmyndigheder vurdere, om kapitalomkostningen afspejler den højere investeringsrisiko i forhold til risikoen ved investering i bestående kobberbaserede net. Supplerende mekanismer til fordeling af investeringsrisikoen mellem investorer og adgangssøgende og til forøgelse af markedsandele kunne også tages i brug, f.eks. langsigtet prissætning på adgang eller mængderabatter. Sådanne prissætningsmekanismer bør gennemgås af den nationale tilsynsmyndighed i henhold til de kriterier, der er beskrevet i nedenstående afsnit 7 og 8.

For at håndhæve omkostningsbaserede forpligtelser bør de nationale tilsynsmyndigheder pålægge regnskabsmæssig opsplitning i medfør af artikel 11 i direktiv 2002/19/EF. Adskilte regnskaber for NGA-infrastruktur og/eller tjenesteelementer, hvortil der stilles adgangskrav, bør opstilles på en sådan måde, at den nationale tilsynsmyndighed kan i) identificere omkostningen ved alle relevante aktiver med henblik på fastsættelsen af adgangsprisen (herunder afskrivning og værdiændringer) og ii) overvåge effektivt, om SMP-udbyderen giver adgang på samme vilkår og til samme priser til andre markedsaktører som til sit eget senere omsætningsled. Denne overvågning bør omfatte udførelse af en test for avancepres. Omkostningerne bør for at undgå dobbelttælling fordeles på basis af objektive kriterier blandt de forskellige engros- og detailprodukter, der er afhængige af disse input.

De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere den påløbne omkostning ved at levere adgang til de berørte faciliteter. Sådanne omkostninger vedrører bestilling og levering af adgang til anlægsinfrastruktur eller fiber, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved it-systemer og driftsudgifter forbundet med håndtering af engrossalg af produkter. Disse omkostninger bør fordeles proportionalt mellem alle udbydere med adgang, herunder SMP-udbyderens eget senere omsætningsled.

2. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL ANLÆGSINFRASTRUKTUR

Der bør stilles krav om adgang til SMP-udbyderens bestående anlægsinfrastruktur i marked 4 til omkostningsbaserede priser. De nationale tilsynsmyndigheder bør regulere adgangsprisen til anlægsinfrastruktur i tråd med metoden til prissætning af ubundtet adgang til kobberaccesnettet. De nationale tilsynsmyndigheder bør sørge for, at adgangspriserne afspejler de omkostninger, der faktisk bæres af SMP-udbyderen. De nationale tilsynsmyndigheder bør især tage hensyn til den relevante infrastrukturs faktiske levetid og SMP-udbyderens eventuelle udrulningsbesparelser. Adgangspriserne bør afspejle den berørte infrastrukturs rette værdi, herunder afskrivningen.

Ved prissætningen på adgang til anlægsinfrastruktur bør de nationale tilsynsmyndigheder ikke anse risikoprofilen for anderledes end for kobberinfrastrukturen, undtagen når SMP-udbyderen har måttet afholde specifikke anlægsomkostninger ud over normal vedligeholdelse for at udrulle et NGA-net.

3. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL DET TERMINERENDE SEGMENT I FTH-SAMMENHÆNG

De nationale tilsynsmyndigheder bør fastsætte adgangsprisen til fordelingspunktet i tråd med metoden til prissætning af ubundtet adgang til kobberaccesnettet. De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at adgangspriserne afspejler de omkostninger, der reelt bæres af SMP-udbyderen, herunder i relevant omfang en højere risikopræmie for at afspejle eventuelle yderligere og kvantificerbare risici for SMP-udbyderen.

4. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL FIBER I MPoP'EN I FTH-SAMMENHÆNG (UBUNDTET ADGANG TIL FIBERACCESNETTET)

Ved prissætningen på ubundtet adgang til fiberaccesnettet bør de nationale tilsynsmyndigheder indregne en højere risikopræmie for at afspejle eventuelle yderligere og kvantificerbare risici for SMP-udbyderen. Risikopræmien bør vurderes i overensstemmelse med metoden i afsnit 6 nedenfor. Der kan bevilges yderligere prisfleksibilitet i overensstemmelse med afsnit 7 og 8 nedenfor.

I henhold til princippet om ikke-diskrimination bør den pris, der opkræves hos SMP-udbyderens eget senere omsætningsled, være den samme som den pris, tredjeparter betaler.

5. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL KOBBERET I ABONNENTSTRÆKNINGERNE I FTN-SAMMENHÆNG

De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om omkostningsbaseret adgang til alle elementer, der er nødvendige for at muliggøre ubundtet adgang til abonnentstrækninger, herunder backhaulforanstaltninger og ledsageforanstaltninger som f.eks. ikke-diskriminerende adgang til faciliteter med henblik på samhusning eller ækvivalent samhusning, hvis der ikke findes faciliteter til det.

De regulerede adgangspriser bør ikke være højere end den omkostning, som en effektiv udbyder påføres. Til det formål kan de nationale tilsynsmyndigheder overveje at vurdere disse omkostninger ved hjælp af bottom up-modellering eller benchmarks, når der er adgang til det.

Ved prissætningen på adgang til kobberet i abonnentstrækninger bør de nationale tilsynsmyndigheder ikke anse risikoprofilen for anderledes end for kobberinfrastrukturen.

6. KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF RISIKOPRÆMIE

En investeringsrisiko bør belønnes ved hjælp af en risikopræmie indarbejdet i kapitalomkostningen. Det på forhånd tilladte kapitalafkast af investering i NGA-net bør balancere mellem, at der på den ene side gives tilstrækkelige incitamenter til, at udbyderne vil investere (hvilket kræver et tilstrækkeligt højt afkast), og at man på en anden side fremmer allokativ effektivitet, vedvarende konkurrence og maksimal forbrugernytte (hvilket kræver et behersket afkast). Til det formål bør de nationale tilsynsmyndigheder, når det er berettiget, inddrage et supplement hen over investeringens tilbagebetalingsperiode, der afspejler investeringsrisikoen, i den beregning af de vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC), som tilsynsmyndighederne i øjeblikket udfører med henblik på at fastsætte prisen på ubundtet adgang til kobberaccesnettet. Ved kalibrering af indtægtsstrømme til beregning af WACC bør der tages hensyn til alle dimensioner af den anvendte kapital, herunder passende omkostninger til arbejde og byggeri, forventede effektiviseringsgevinster og værdien af det terminerende aktiv, i overensstemmelse med betragtning 20 i direktiv 2002/19/EF.

De nationale tilsynsmyndigheder bør bl.a. vurdere investeringsrisikoen ved at tage hensyn til følgende usikkerhedsfaktorer: i) usikkerhed vedrørende detail- og engrosefterspørgslen, ii) usikkerhed vedrørende omkostningerne ved udrulning, anlægsarbejde og ledelsesmæssige funktioner, iii) usikkerhed vedrørende teknologiske fremskridt, iv) usikkerhed med hensyn til markedets dynamik og konkurrencesituationens udvikling med hensyn til f.eks. graden af infrastrukturbaseret og/eller kabelbaseret konkurrence samt v) makroøkonomisk usikkerhed. Disse faktorer kan ændre sig med tiden, især på grund af den gradvise stigning i opfyldelsen af behovet på detail- og engrosområdet. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor gennemgå situationen med jævne mellemrum og justere risikopræmien med tiden under hensyntagen til variationerne i førnævnte faktorer.

Kriterier som forekomsten af stordriftsfordele (særligt hvis investeringen foretages i byområder alene), høje detailmarkedsandele, kontrol med væsentlige infrastrukturer, driftsudgiftsbesparelser, provenu fra salg af ejendom samt privilegeret adgang til markedet for aktier og gældsbeviser kan sandsynligvis mindske risikoen ved NGA-investering for SMP-udbyderen. Disse aspekter bør også revurderes periodisk af de nationale tilsynsmyndigheder, når de gennemgår risikopræmien.

Ovenstående betragtninger gælder især for investering i FTH. Investering i FTN (fiber til noden), som er en delvis opgradering af et eksisterende accesnet (f.eks. VDSL), har på den anden side normalt en betydelig lavere risikoprofil end investering i FTH, i det mindste i tætbefolkede områder. Navnlig er der mindre usikkerhed forbundet med efterspørgslen efter båndbredde til levering via FTN/VDSL, og det samlede kapitalkrav er mindre. Derfor bør denne risiko, selv om de regulerede priser på engrosbredbåndsadgang baseret på FTN/VDSL bør afspejle enhver investeringsrisiko, ikke anses for at være lige så stor som risikoen ved FTH-baserede engrosaccesprodukter. Ved fastsættelsen af risikopræmien for engrosbredbåndsadgang baseret på FTN/VDSL bør de nationale tilsynsmyndigheder tage skyldigt hensyn til disse faktorer og i princippet ikke godkende de prissætningsordninger, der er beskrevet i afsnit 7 og 8 nedenfor. De nationale tilsynsmyndigheder bør foretage en offentlig høring af deres metode til fastsættelse af risikopræmien.

7. KRITERIER FOR VURDERING AF LANGSIGTET PRISSÆTNING I FTH-SAMMENHÆNG

De risikojusterede adgangspriser baseret på langsigtet adgang kan variere alt efter det tidsrum, hvori adgangsforpligtelsen er indgået. Langsigtede adgangskontrakter ville blive prissat lavere pr. acceslinje end kortsigtede adgangskontrakter. Langsigtede adgangspriser bør kun afspejle den mindre risiko for investor og kan derfor ikke være lavere end den omkostningsbaserede pris, hvor der ikke er tilføjet nogen præmie for højere risiko, der afspejler investeringens markedsrisiko. I henhold til langsigtede kontrakter ville tilkommende udbydere erhverve fuld kontrol over fysiske aktiver, der også giver dem mulighed for at drive sekundær handel. Kortsigtede kontrakter ville blive tilbudt uden langsigtede forpligtelser og dermed normalt være prissat højere pr. acceslinje med adgangspriser, der afspejler den potentielle værdi, der er forbundet med fleksibiliteten ved denne form for adgang, som kommer den adgangssøgende til gode.

Langsigtet prissætning på adgang kan imidlertid misbruges af SMP-udbyderen til med tiden at sælge sine detailtjenester til lavere priser end dem, der gælder for vedkommendes regulerede engrostjenester (eftersom SMP-udbyderen ville afkræve sit eget senere omsætningsled lave langsigtede forpligtelsespriser), og dermed reelt lukke markedet. Endvidere har alternative udbydere med mindre kundeunderlag og uklare forretningsudsigter højere risikoniveauer. De er måske ikke i stand til at forpligte sig til et køb over en lang periode. Derfor kan de blive nødt til at udskyde deres investering og købe reguleret adgang på et senere tidspunkt.

Af disse grunde ville langsigtet adgangsprissætning kun være acceptabel, hvis de nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at følgende betingelser er opfyldt:

a)	langsigtede forpligtelsespriser afspejler kun den mindre risiko for investor, og

b)	der er en tilstrækkelig margin mellem engros- og detailpriserne igennem et passende tidsrum, så en effektiv konkurrent i det senere omsætningsled kan trænge ind på markedet.

8. KRITERIER FOR VURDERING AF MÆNGDERABATTER I FTH-SAMMENHÆNG

De risikojusterede adgangspriser baseret på mængderabatter afspejler det forhold, at investeringsrisikoen falder med det samlede antal fiberaccesnet, der allerede er solgt i et givet område. Investeringsrisikoen er tæt forbundet med antallet af fiberaccesnet, der ligger ubenyttede hen. Jo højere andelen af anvendte fiberaccesnet er, jo lavere er risikoen. Adgangspriserne kunne derfor variere i overensstemmelse med den købte mængde. Der bør tillades et enkelt rabatniveau, der er tilgængeligt til en ensartet pris pr. linje for alle berettigede udbydere. De nationale tilsynsmyndigheder bør identificere det antal linjer, som skal købes for at få adgang til denne mængderabat, idet de tager hensyn til den anslåede mindste driftsstørrelse, der er nødvendig for en adgangssøgende, som effektivt skal konkurrere i markedet, og til behovet for at opretholde en markedsstruktur med et tilstrækkeligt antal rabatberettigede udbydere til at sikre effektiv konkurrence. Mængderabatterne bør kun afspejle den mindre risiko for investor og kan derfor ikke udløse adgangspriser, der er lavere end den omkostningsbaserede pris, hvor der ikke er tilføjet nogen præmie for højere risiko, der afspejler investeringens markedsrisiko. I betragtning af, at risikopræmien normalt bør falde efter en samlet stigning i opfyldelsen af behovet på detail- og engrosområdet, bør mængderabatten også falde tilsvarende og er måske ikke længere berettiget, når detail- og engrosefterspørgslen bliver dækket på et højt niveau.

En mængderabat bør kun accepteres af de nationale tilsynsmyndigheder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

der beregnes et enkelt mængderabatniveau pr. område, hvis størrelse fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed under hensyntagen til de nationale forhold og netarkitekturen, og dette mængderabatniveau gælder ligeligt for alle adgangssøgende, som i det pågældende område er villige til at købe mindst det antal linjer, der adgang til rabatten, og

b)	mængderabatten afspejler kun den mindre risiko for investor, og

c)	der er en tilstrækkelig margin mellem engros- og detailpriserne igennem et passende tidsrum, så en effektiv konkurrent kan trænge ind på markedet.

BILAG II

Anvendelse af ækvivalensprincippet på adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur med henblik på udrulning af NGA-net

1. ÆKVIVALENSPRINCIPPET

Adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur kan udgøre et vigtigt element i udrulningen af NGA-net. For at skabe ensartede spilleregler for de tilkommende udbydere og SMP-udbyderen er det vigtigt, at denne adgang gives på et strengt ensartet grundlag. De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav til SMP-udbyderen om at give adgang til sin anlægsinfrastruktur på samme vilkår til interne adgangssøgende som til tredjeparter. Navnlig bør SMP-udbyderen opgive alle nødvendige oplysninger om infrastrukturens egenskaber og anvende de samme procedurer for bestilling og levering af adgang. Standardtilbud og aftaler om serviceniveau er afgørende for at sikre en korrekt anvendelse af ækvivalensprincippet. Omvendt er det vigtigt, at enhver asymmetrisk viden, som SMP-udbyderen besidder om adgangssøgende tredjeparters udrulningsplaner, ikke anvendes af SMP-udbyderen til uretmæssigt at skaffe sig en kommerciel fordel.

2. INFORMATION OM ANLÆGSINFRASTRUKTUR OG FORDELINGSPUNKTER

SMP-udbyderen bør give adgangssøgende tredjeparter samme mængde information om sin anlægsinfrastruktur og fordelingspunkter, som står til rådighed internt. Denne information bør omfatte tilrettelæggelsen af anlægsinfrastrukturen samt de tekniske egenskaber for de forskellige elementer, som infrastrukturen består af. Den geografiske placering af disse elementer, herunder kabelkanaler, master og andre fysiske aktiver (f.eks. vedligeholdelsesrum), bør oplyses, hvis de findes, sammen med tilgængelig plads i kabelkanalerne. Den geografiske placering af fordelingspunkterne og en liste over tilsluttede bygninger bør også oplyses.

SMP-udbyderen bør specificere alle regler vedrørende indgriben og tekniske betingelser for adgang og anvendelse af udbyderens anlægsinfrastruktur og fordelingspunkter og for de forskellige elementer, infrastrukturen består af. De samme regler og vilkår bør gælde både interne adgangssøgende og tredjeparter.

SMP-udbyderen bør tilvejebringe redskaberne til at sikre ordentlig adgang til informationen, f.eks. lettilgængelige kataloger, databaser eller webportaler. Informationen bør ajourføres med jævne mellemrum, så der tages hensyn til, hvordan infrastrukturen udvikles og udvikler sig, og til yderligere information, der indsamles, f.eks. i forbindelse med fiberudrulningsprojekter, som SMP-udbyderen eller andre adgangssøgende gennemfører.

3. BESTILLING OG PROVISIONERING AF ADGANG

SMP-udbyderen bør indføre de procedurer og redskaber, der er nødvendige for at sikre effektiv adgang og anvendelse af sin anlægsinfrastruktur og sine fordelingspunkter, og for de forskellige elementer, infrastrukturen består af. Navnlig bør SMP-udbyderen forsyne adgangssøgende tredjeparter med såkaldte end-to-end-systemer til bestilling, levering og fejlretning, der svarer til dem, de interne adgangssøgende får stillet til rådighed. De bør også indeholde foranstaltninger til afhjælpning af overbelastning af kabelkanaler, der aktuelt er i brug.

Adgangssøgende tredjeparters anmodninger om information, adgang til og anvendelse af anlægsinfrastrukturen, fordelingspunkterne og de forskellige elementer, som infrastrukturen består af, bør behandles lige så hurtigt som tilsvarende anmodninger fra interne adgangssøgende. Begge typer adgangssøgende har ret til samme grad af gennemsigtighed i behandlingen af anmodningerne, og negative svar bør begrundes objektivt.

SMP-udbyderen bør registrere behandlingen af anmodningerne i sine informationssystemer, som de nationale tilsynsmyndigheder bør have adgang til.

4. INDIKATORER FOR SERVICENIVEAUET

For at sikre, at adgang til og anvendelse af SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur gives på et ensartet grundlag, bør der defineres indikatorer for serviceniveauet for både interne adgangssøgende og tredjeparter og beregnes resultater heraf. Indikatorerne for serviceniveauet bør vise SMP-udbyderens parathed til at foretage de nødvendige handlinger for at give adgang til sin anlægsinfrastruktur. Målene for serviceniveauet bør aftales med de adgangssøgende.

Indikatorerne for serviceniveau bør omfatte forsinkelser i svar på anmodninger om information om tilgængelige infrastrukturelementer, herunder kabelkanaler, master, andre fysiske aktiver (f.eks. mandehuller) og fordelingspunkter, forsinkelser i svar på en anmodning om mulighed for at bruge elementer i infrastrukturen, et mål for paratheden til at behandle anmodninger om adgang til og anvendelse af elementer i infrastrukturen samt et mål for parathed til at indføre fejlretningsprocedurer.

Beregningen af indikatorer for serviceniveau bør udføres med fastsatte intervaller og forelægges adgangssøgende tredjeparter. Den nationale tilsynsmyndighed bør kontrollere, at de serviceniveauer, som tilbydes adgangssøgende tredjeparter, er de samme som dem, der leveres internt af SMP-udbyderen. SMP-udbyderen bør forpligte sig til at yde en tilstrækkelig kompensation for manglende opfyldelse af de servicemål, der er aftalte med adgangssøgende tredjeparter.

5. STANDARDTILBUD

De forskellige elementer, der er påkrævet for at give ensartet adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur, bør offentliggøres i et standardtilbud, hvis en adgangssøgende har fremsat anmodning om et sådant tilbud. Som minimum bør standardtilbuddet indeholde de relevante procedurer og redskaber til at indhente information om anlægsaktiver, beskrive adgangs- og anvendelsesbetingelser for de forskellige elementer, der udgør anlægsinfrastrukturen, beskrive procedurer og redskaber for bestilling og levering af adgang og fejlretning samt fastsætte servicemål og sanktioner for manglende opfyldelse af disse mål. Intern adgang bør leveres på de samme vilkår og betingelser som dem, der gælder adgangssøgende tredjeparter i standardtilbuddet.

6. DEN NATIONALE TILSYNSMYNDIGHEDS OVERVÅGNING

De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at ækvivalensprincippet faktisk anvendes. Derfor bør de sikre sig, at adgangssøgende tredjeparter på anmodning får et standardtilbud på adgang til anlægsinfrastruktur i ordentlig tid. Desuden bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre sig, at SMP-udbyderen foruden servicerapporter registrerer alle elementer, der er nødvendige for at overvåge overholdelsen af kravene om ensartet adgang. Informationen bør sætte de nationale tilsynsmyndigheder i stand til at foretage regelmæssig kontrol af, at det påkrævede informationsniveau overholdes af SMP-udbyderen over for adgangssøgende tredjeparter, og at procedurerne for bestilling og levering af adgang er korrekt gennemført.

Desuden bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre sig, at der findes en efterfølgende lynprocedure for tvistbilæggelse.

7. ASYMMETRISK INFORMATION

Den etablerede udbyder har forhåndsviden om adgangssøgende tredjeparters udrulningsplaner. For at hindre, at SMP-udbyderen, der har ansvaret for at drive anlægsinfrastrukturen, bruger denne information til uretmæssigt at skaffe sig konkurrencefordele, bør SMP-udbyderen ikke dele denne information med sit senere omsætningsled.

De nationale tilsynsmyndigheder bør som minimum sikre, at de personer, der arbejder i SMP-udbyderens detailled, ikke også kan arbejde i de organisatoriske enheder hos SMP-udbyderen, som har det direkte eller indirekte ansvar for styring af adgang til anlægsinfrastrukturen.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.251.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 251

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 25. september 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 845/2010 af 23. september 2010 om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører portugisisk flag	1
		Kommissionens forordning (EU) nr. 846/2010 af 24. september 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	3
		Kommissionens forordning (EU) nr. 847/2010 af 24. september 2010 om udstedelse af importlicenser for ris inden for rammerne af de toldkontingenter, der er åbnet for delperioden september 2010 ved forordning (EF) nr. 327/98	5
		AFGØRELSER
		2010/570/EU, Euratom
	*	Rådets afgørelse af 13. september 2010 om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015	8
		2010/571/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 24. september 2010 om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF for så vidt angår undtagede anvendelser af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler og polybromerede diphenylethere (meddelt under nummer K(2010) 6403) ( 1 )	28
		HENSTILLINGER
		2010/572/EU
	*	Kommissionens henstilling af 20. september 2010 om reguleret adgang til næste generation af accesnet (NGA-net) ( 1 )	35

Nr.	27/T&Q
Medlemsstat	Portugal
Bestand	BFT/AE045W
Art	Almindelig tun (Thunnus thynnus)
Område	Atlanterhavet, øst for 45° V, og Middelhavet
Dato	23.7.2010

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	82,9
	MK	47,2
	TR	50,2
	XS	58,9
	ZZ	59,8
0707 00 05	TR	127,9
0707 00 05	ZZ	127,9
0709 90 70	TR	116,5
0709 90 70	ZZ	116,5
0805 50 10	AR	100,5
	CL	118,6
	IL	127,5
	TR	104,9
	UY	139,0
	ZA	106,2
	ZZ	116,1
0806 10 10	TR	120,9
0806 10 10	ZZ	120,9
0808 10 80	AR	63,5
	BR	68,3
	CL	91,6
	NZ	103,2
	US	128,5
	ZA	92,8
	ZZ	91,3
0808 20 50	CN	54,1
	ZA	88,6
	ZZ	71,4
0809 30	TR	149,8
0809 30	ZZ	149,8
0809 40 05	BA	53,5
	MK	45,0
	ZZ	49,3

Oprindelse	Løbenummer	Tildelingskoefficient for delperioden september 2010	Samlede disponible mængder for delperioden oktober 2010 (kg)
USA	09.4127	— (1)
Thailand	09.4128	— (1)
Australien	09.4129	— (1)
Andre oprindelser	09.4130	— (2)
Alle lande	09.4138		4 127 145


	(1) EØS-relevant tekst