BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	41,0
	ZZ	41,0
0707 00 05	TR	141,2
	ZZ	141,2
0709 90 70	TR	126,2
	ZZ	126,2
0805 50 10	AR	107,0
	CL	159,0
	TR	153,5
	UY	75,6
	ZA	133,6
	ZZ	125,7
0806 10 10	BA	91,2
	EG	131,2
	IL	123,0
	TR	112,7
	ZA	147,0
	ZZ	121,0
0808 10 80	AR	92,9
	BR	69,6
	CL	103,2
	CN	65,6
	NZ	89,6
	US	95,6
	ZA	88,5
	ZZ	86,4
0808 20 50	AR	115,4
	CL	96,6
	CN	70,5
	TR	133,1
	ZA	100,4
	ZZ	103,2
0809 30	TR	143,9
	ZZ	143,9
0809 40 05	BA	53,2
	IL	161,0
	XS	52,3
	ZZ	88,8

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG I

BILAG II

BILAG

BILAG

KRITERIER OG METODISKE STANDARDER FOR GOD MILJØTILSTAND

DEL A

Almindelige betingelser for anvendelse af kriterierne for god miljøtilstand

1.

Kriterierne for vurdering af, i hvilket omfang der opnås god miljøtilstand, behandles og nummereres i del B for hver af de elleve deskriptorer for god miljøtilstand, jf. bilag I til direktiv 2008/56/EF. Kriterierne ledsages af en liste over forbundne indikatorer for at gøre sådanne kriterier operationelle og muliggøre yderligere fremskridt. I del B ledsages kriterierne af referencer til gældende metodiske standarder, hvor sådanne foreligger. For en del af disse kriterier og de dermed forbundne indikatorer peges der på et behov for videreudvikling og yderligere oplysninger, som skal tages op til behandling i den videre proces med revision af denne afgørelse (1). Denne del behandler de almindelige betingelser for anvendelse af sådanne kriterier og forbundne indikatorer.

2.

For de fleste kriterier skal de nødvendige vurderinger og metoder tage hensyn til og, hvor det er relevant, udgangspunkt i de gældende vurderinger og metoder i henhold til gældende EU-ret, særlig direktiv 2000/60/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF (2), direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og anden relevant EU-lovgivning (herunder i henhold til den fælles fiskeripolitik, f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 199/2008) (3), idet der ligeledes tages højde for rapporterne fra de arbejdsgrupper, som er nedsat af Det Fælles Forskningscenter og Det Internationale Havundersøgelsesråd (4), og, hvor det er relevant, de oplysninger og den viden, der er samlet, og de tilgange, der er udviklet inden for rammerne af regionale havkonventioner.

3.

God miljøtilstand forudsætter, at alle relevante menneskelige aktiviteter gennemføres i overensstemmelse med kravet om at beskytte og bevare havmiljøet og med princippet om at nuværende og fremtidige generationer skal kunne udnytte havets goder og ydelser på bæredygtig vis, jf. artikel 1 i direktiv 2008/56/EF. Kriterierne for god miljøtilstand skal således anvendes under iagttagelse af behovet for at målrette vurderingen og overvågningen og prioritere foranstaltningerne ud fra omfanget af de belastninger og trusler, de marine økosystemer og deres komponenter udsættes for. Det er dog vigtigt, at vurderingen også tager hensyn til de vigtigste kumulative og synergetiske virkninger af belastninger af det marine økosystem, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), nr. ii, i direktiv 2008/56/EF.

4.

I en række tilfælde kan det imidlertid, særlig i betragtning af forholdet mellem behovet for viden og det geografiske omfang af de pågældende havområder, være passende i første omgang at anvende nogle udvalgte kriterier og forbundne indikatorer med henblik på en overordnet screening af den miljømæssige tilstand i en større skala og først derefter udpege tilfælde og særlige områder, hvor der under hensyn til de miljømæssige forhold og/eller menneskeskabte belastninger er behov for en nøjere vurdering, der omfatter alle relevante indikatorer forbundet med kriterierne.

5.

Belastningernes omfang i tid og rum varierer betydeligt alt efter typen af belastninger og de berørte økosystemkomponenters følsomhed. Nogle kriterier og indikatorer er af en sådan art, at de kræver, at der anvendes forskellige tidsskalaer for registrering af en række forskellige processer. I tilfælde, hvor en vurdering må indledes i et forholdsvis begrænset geografisk område for at være økologisk meningsfuld (eksempelvis fordi belastningerne er lokale), kan det være nødvendigt at opskalere vurderingerne, f.eks. til underopdelinger, subregioner og regioner.

6.

En kombineret vurdering af belastningernes omfang, fordeling og intensitet og de forskellige økosystemkomponenters udbredelse, sårbarhed og robusthed, herunder om muligt kortlægning af dem, gør det muligt at identificere områder, hvor marine økosystemer er blevet påvirket negativt. Dette er også et nyttigt grundlag for vurdering af omfanget af faktiske eller potentielle påvirkninger af havøkosystemer. Denne fremgangsmåde, som tager hensyn til risikobaserede overvejelser, giver også grundlag for udvælgelse af de mest relevante indikatorer for kriterierne for vurdering af fremskridtene hen imod god miljøtilstand. Den gør det også muligt at udvikle særlige redskaber til støtte for en økosystembaseret tilgang til den forvaltning af menneskelige aktiviteter, der er nødvendig for at opnå god miljøtilstand, ved hjælp af identifikation af kilder til belastninger og påvirkninger, herunder disses kumulative og synergetiske virkninger. Sådanne redskaber omfatter rumlige beskyttelsesforanstaltninger og foranstaltninger, der er opført på listen i bilag VI til direktiv 2008/56/EF, bl.a. styring af den rumlige og tidsmæssige fordeling, f.eks. fysisk planlægning på havet.

7.

Der findes en mangfoldighed af miljøforhold på havet og af menneskelige aktiviteter med indflydelse på det. Der er navnlig forskelle mellem regioner, men også inden for havregioner, subregioner og underopdelinger. Derfor kommer anvendelsen af specifikke indikatorer forbundet med kriterierne ofte an på, om de er økologisk relevante for hver vurderingssituation.

8.

Medlemsstaterne skal tage alle kriterierne og de dermed forbundne indikatorer som anført i dette bilag i betragtning med henblik på at identificere dem, der skal anvendes for at fastsætte god miljøtilstand. Når en medlemsstat på grundlag af den første vurdering ikke mener, at det er passende at anvende et eller flere af kriterierne, skal den forelægge Kommissionen en begrundelse inden for rammerne af meddelelsen i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/56/EF, når det er relevant af hensyn til sammenhæng og sammenligningsmulighed mellem regioner og subregioner. I denne forbindelse påhviler der medlemsstaterne en forpligtelse til regionalt samarbejde som fastsat i artikel 5 og 6 i direktiv 2008/56/EF og navnlig til at sikre, at de forskellige elementer i havstrategierne er sammenhængende og koordinerede i den berørte havregion og subregion.

9.

Det er vigtigt, at anvendelsen af kriterierne tager hensyn til resultaterne af den første vurdering i henhold til artikel 8 i og bilag III til direktiv 2008/56/EF, og at de ikke gennemføres uafhængigt af hinanden. Den første vurdering er hovedprocessen med henblik på at identificere de havmiljøets væsentlige træk og egenskaber og de dominerende belastninger og påvirkninger, det udsættes for, forudsat at den opdateres jævnligt og overvåges systematisk. Den første vurdering skal være gennemført inden datoen som angivet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2008/56/EF på grundlag af de vejledende lister over komponenter i bilag III til dette direktiv, og idet der tages højde for de eksisterende data. Der skal tages hensyn til, at nogle kriterier og forbundne indikatorer anses som værende under udvikling i denne indledende periode.

10.

Opnåelsen af god miljøtilstand sker i forbindelse med kontinuerlige, omfattende ændringer i havmiljøet. Klimaændringer har allerede følger for havmiljøet, herunder økosystemprocesser og -funktioner. Under tilrettelæggelsen af deres havstrategier skal medlemsstaterne, når det er relevant, specificere ethvert tegn på følger af klimaændringer. Tilpasningsegnet forvaltning på grundlag af den økosystembaserede tilgang omfatter jævnlig opdatering af beskrivelsen af god miljøtilstand.

DEL B

Kriterier for god miljøtilstand, der er relevante for deskriptorerne i bilag I til direktiv 2008/56/EF

Deskriptor 1:   Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.

Der kræves vurdering på en række økologiske niveauer: økosystemer, habitater (herunder deres tilknyttede samfund i biotopisk forstand) og arter, som er gengivet i dette afsnits struktur, idet punkt 2 i del A tages i betragtning. For visse aspekter af denne deskriptor er der behov for yderligere videnskabelig og teknisk støtte (5). For at håndtere deskriptorens betydelige omfang er det nødvendigt i henhold til bilag III til direktiv 2008/56/EF at prioritere blandt biodiversitetstrækkene på arts-, habitat- og økosystemniveau. Dette gør det muligt at identificere de biodiversitetstræk og de områder, hvor der opstår påvirkninger og trusler, og det støtter også identificeringen af passende indikatorer blandt de udvalgte kriterier, som passer til de pågældende områder og træk (6). Kravet om regionalt samarbejde som indeholdt i artikel 5 og 6 i direktiv 2008/56/EF har direkte betydning for processen med udvælgelse af biodiversitetstræk inden for regioner, subregioner og underopdelinger, herunder om nødvendigt fastsættelsen af referenceforhold i henhold til bilag IV til direktiv 2008/56/EF. Modeller, der bygger på et geografisk informationssystem, kan være et brugbart grundlag for at kortlægge forskellige biodiversitetstræk og menneskelige aktiviteter og deres belastninger, forudsat at involverede fejl af enhver art vurderes og beskrives rigtigt, når resultaterne anvendes. Denne type data er nødvendig for en økosystembaseret forvaltning af menneskelige aktiviteter og for udvikling af dertil hørende planlægningsværktøjer (7).

Artsniveau

For hver region, subregion eller underopdeling er det nødvendigt at opstille et sæt relevante arter og funktionelle grupper i henhold til punkt 2 i del A, idet der tages højde for de forskellige arter og samfund (f.eks. for planteplankton og dyreplankton) indeholdt i den vejledende liste i tabel 1 i bilag III til direktiv 2008/56/EF. De tre kriterier for vurdering af alle arter er artsudbredelse, populationsstørrelse og populationsstruktur. Hvad angår sidstnævnte er der tilfælde, hvor der ligeledes er brug for en forståelse af populationssundhed og af inter- og intraspecifikke relationer. Det er også nødvendigt separat at vurdere underarter og populationer, hvis den første vurdering eller nye oplysninger viser påvirkninger og potentielle trusler mod tilstanden for nogen af dem. Vurderingen af arter kræver også en integreret forståelse af deres habitaters udbredelse, omfang og tilstand, der er i overensstemmelse med kravene i direktiv 92/43/EØF (8) og direktiv 2009/147/EF, for at sikre, at habitatet er stort nok til at populationen kan bevares, idet der tages højde for alle trusler om forringelser eller tab af sådanne habitater. For så vidt angår biodiversitet på artsniveau, fastsættes følgende tre kriterier for vurdering af fremskridtene hen imod god miljøtilstand og følgende dermed forbundne indikatorer:

1.1.   Artsudbredelse

—	Udbredelsesområde (1.1.1)

—	Udbredelsesmønster inden for sidstnævnte, hvor dette er relevant (1.1.2)

—	Areal, der er dækket af arterne (fastsiddende/bentiske arter) (1.1.3)

1.2.   Populationsstørrelse

—	Populationstæthed og/eller biomasse afhængigt af situationen (1.2.1)

1.3.   Populationsstruktur

—	Populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelses- eller aldersklassestruktur, kønsfordeling, reproduktionsrater, overlevelsesrater/dødelighed) (1.3.1)

—	Populationsgenetisk struktur, hvor dette er relevant (1.3.2).

Habitatniveau

I direktiv 2008/56/EF forstås ved begrebet habitat både de abiotiske kendetegn og det forbundne biologiske samfund, idet begge elementer behandles sammen i betydningen af begrebet biotop. Der skal opstilles et sæt habitattyper for hver region, subregion eller underopdeling, idet der tages hensyn til de forskellige habitater, der er indeholdt i den vejledende liste i tabel 1 i bilag III og under hensyntagen til de instrumenter, der er omhandlet i del A, punkt 2. Sådanne instrumenter henviser også til en række habitatkomplekser (hvilket indebærer, at der, hvor det er relevant, foretages en vurdering af sammensætningen, omfanget og de relative andele af habitater inden for sådanne komplekser) og til funktionelle habitater (f.eks. gyde-, yngle- og fourageringsområder samt vandreruter). Det er vigtigt at gøre en yderligere indsats for at tilvejebringe en sammenhængende klassificering af marine habitater understøttet af en passende kortlægning, med henblik på at kunne foretage vurderinger på habitatniveau, idet der tages højde for, hvordan habitatsammensætningen varierer med afstanden fra kyst og dybden (f.eks. kystvande, fladsø og dybhav). De tre kriterier for vurdering af habitater er deres udbredelse, omfang og tilstand (i forbindelse med sidstnævnte navnlig tilstanden for almindelige arter og samfund), med dertil hørende indikatorer. Vurderingen af habitaternes struktur nødvendiggør en integreret forståelse af tilstanden for forbundne samfund og arter, der er i overensstemmelse med kravene i direktiv 92/43/EØF (9) og direktiv 2009/147/EF, herunder, hvor det er relevant, en vurdering af deres funktionelle træk.

1.4.   Habitatudbredelse

—	Udbredelsesområde (1.4.1)

—	Udbredelsesmønster (1.4.2)

1.5.   Habitatomfang

—	Habitatområde (1.5.1)

—	Habitatvolumen, hvor det er relevant (1.5.2)

1.6.   Habitattilstand

—	Tilstand for de typiske arter og samfund (1.6.1)

—	Relativ tæthed og/eller biomasse alt efter tilfældet (1.6.2)

—	Fysisk, hydrologisk og kemisk tilstand (1.6.3)

Økosystemniveau

1.7.   Økosystemstruktur

—	Økosystemkomponenters sammensætning og relative størrelser (habitater og arter) (1.7.1)

Endvidere er interaktionerne mellem strukturkomponenterne i økosystemet grundlæggende for at vurdere økosystemprocesser og -funktioner med henblik på den overordnede fastlæggelse af god miljøtilstand, idet der blandt andet tages højde for artikel 1, 3, stk. 5, og 9, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF. Andre funktionelle aspekter, der behandles gennem andre deskriptorer for god miljøtilstand (såsom deskriptor 4 og 6), samt sammenhæng og robusthed er ligeledes vigtige i forbindelse med vurderingen af økosystemprocesser og -funktioner.

Deskriptor 2:   Ikke hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemet i negativ retning.

Identificeringen og vurderingen af veje og vektorer for spredning af ikke hjemmehørende arter som følge af menneskelige aktiviteter er en forudsætning for at hindre sådanne arter, der er indført som følge af menneskelige aktiviteter, i at nå op på niveauer, der skader økosystemerne, og for at begrænse påvirkningerne. Den indledende vurdering skal tage højde for, at nogle indførsler på grund af menneskelige aktiviteter allerede reguleres på EU-plan (10) med henblik på at vurdere og minimere deres mulige påvirkning af vandøkosystemer, og at nogle ikke hjemmehørende arter almindeligvis er blevet anvendt i akvakulturer i en lang periode og allerede er genstand for særlig tilladelsesbehandling i eksisterende forordninger (11). Der findes endnu kun begrænset viden om virkningerne af ikke hjemmehørende arter på miljøet. Der er brug for yderligere videnskabelig og teknisk udvikling med henblik på at udvikle potentielt brugbare indikatorer (12), navnlig for påvirkninger fra invasive, ikke hjemmehørende arter (såsom bioforureningsindekser), som fortsat er hovedbekymringen i forbindelse med opnåelsen af god miljøtilstand. Prioriteten i forbindelse med vurdering og overvågning (13) lægges på tilstandskarakteriseringen, som er en forudsætning for vurdering af påvirkningsgraden, men som ikke i sig selv fastsætter opnåelsen af god miljøtilstand for denne deskriptor.

2.1.   Tætheds- og tilstandskendetegn for ikke hjemmehørende arter, navnlig invasive arter

—	Tendenser inden for tæthed, tidsmæssig forekomst og rumlig udbredelse for ikke hjemmehørende arter i naturen, navnlig invasive ikke hjemmehørende arter og især i risikoområder i forbindelse med hovedvektorer og -veje for spredning af sådanne arter (2.1.1)

2.2.   Invasive, ikke hjemmehørende arters miljøpåvirkning

—	Det talmæssige forhold mellem invasive, ikke hjemmehørende arter og hjemmehørende arter i velundersøgte taxonomiske grupper (eksempelvis fisk, makroalger, bløddyr), der kan benyttes ved måling af ændringer i artssammensætningen (f.eks. som følge af fortrængning af hjemmehørende arter) (2.2.1)

—	Ikke hjemmehørende, invasive arters påvirkninger på arts-, habitat- og økosystemniveau, hvor dette kan registreres (2.2.2).

Deskriptor 3:   Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.

Dette afsnit finder anvendelse på alle bestande, der er omfattet af forordning (EF) nr. 199/2008 (inden for det geografiske anvendelsesområde for direktiv 2008/56/EF) og af lignende forpligtelser i henhold til den fælles fiskeripolitik. For disse såvel som for andre bestande vil det afhænge af de til rådighed stående data (under hensyntagen til bestemmelserne om dataindsamling i forordning (EF) nr. 199/2008), hvilke indikatorer det vil være mest passende at anvende. For denne deskriptor fastsættes følgende tre kriterier for vurdering af fremskridtene hen imod god miljøtilstand og følgende dermed forbundne indikatorer:

3.1.   Omfanget af belastningen fra fiskeri

Primær indikator. Den primære indikator for fiskeriaktiviteters belastningsgrad er: — Fiskeridødelighed (F) (3.1.1) For at opnå eller opretholde en god miljøtilstand kræves det, at F-værdierne er lig med eller mindre end FMSY, der er det niveau, der frembringer det maksimale bæredygtige udbytte (Maximum Sustainable Yield: MSY). Det betyder, at langtidsforvaltningsplaner i blandede fiskerier, og i tilfælde hvor økosysteminteraktioner er vigtige, kan medføre, at nogle bestande udnyttes mildere end FMSY-niveauet med henblik på ikke at skade udnyttelsen af andre arter på FMSY-niveau (14). F vurderes ud fra passende analytiske vurderinger baseret på fangstanalysen (forstået som alle fjernelser fra bestanden, herunder genudsætninger og ikke registreret fangst) i forhold til alder eller længde samt supplerende oplysninger. Hvis viden om populationsdynamikker i bestanden ikke tillader gennemførelse af simuleringer, kan der anvendes en videnskabelig vurdering af F-værdier i forhold til kurven for udbytte per rekrut (yield-per-recruit, Y/R) kombineret med andre oplysninger om fiskeriets historiske ydeevne eller om lignende bestandes populationsdynamikker.

Sekundære indikatorer (hvis der ikke foreligger analytiske vurderinger, som resulterer i F-værdier): — Indeks for forholdet mellem fangst og biomasse (fangst/biomasse-forholdet) (3.1.2) Værdien for den indikator, der afspejler FMSY, skal være bestemt ved videnskabelig vurdering efter analyse af de observerede historiske udviklingslinjer for indikatoren sammenholdt med andre oplysninger om fiskeriets historiske ydeevne. Hvis der findes produktionsbaserede vurderinger for bestande, kan et fangst/biomasse-indeks, der resulterer i MSY, anvendes som indikativ reference. Som alternativ til fangst/biomasse-indekset kan der udarbejdes sekundære indikatorer ud fra andre egnede referencer for fiskeridødelighed, der er tilstrækkelig velbegrundede.

3.2.   Bestandens reproduktionsevne

Primær indikator. Den primære indikator for bestandens reproduktionsevne er: — Gydebiomasse (Spawning Stock Biomass, SSB) (3.2.1) Denne anslås ud fra passende analytiske vurderinger baseret på fangstanalysen i forhold til alder eller længde samt supplerende oplysninger. Hvis en analytisk vurdering muliggør vurdering af SSB, udgør referenceværdien for fuldstændig reproduktionsevne SSBMSY, dvs. den gydebiomasse, der ville opnå MSY i henhold til en fiskeridødelighed på FMSY. Alle observerede SSB-værdier, der er lig med eller større end SSBMSY, anses for at opfylde kriteriet. Der er behov for yderligere forskning i den omstændighed, at en SSB, der svarer til MSY, ikke nødvendigvis opnås for alle bestande samtidig på grund af forskellige interaktioner mellem dem. Hvis simuleringsmodeller ikke muliggør vurdering af en pålidelig værdi for SSBMSY, anvendes SSBpa som reference for dette kriterium. SSBpa er den mindste SSB-værdi, for hvilken sandsynligheden for, at bestanden kan reproducere sig under de givne udnyttelsesvilkår, er høj.

Sekundære indikatorer (hvis der ikke foreligger analytiske vurderinger, som resulterer i SSB-værdier): — Biomasseindekser (3.2.2) Sådanne indekser kan anvendes, hvis de kan fås for den kønsmodne andel af populationen. De skal i så fald anvendes, når den videnskabelige vurdering på grundlag af en detaljeret analyse af de historiske udviklingslinjer for indikatoren sammenholdt med andre oplysninger om fiskeriets historiske ydeevne fastslår, at sandsynligheden for, at bestanden kan reproducere sig under de givne udnyttelsesvilkår, er høj.

3.3.   Populationens alders- og størrelsesfordeling

Primære indikatorer: Sunde bestande er karakteriseret ved en stor andel af gamle, store individer. Følgende er indikatorer, der bygger på relativ tæthed af store fisk: — Andelen af fisk, der er større end gennemsnitsstørrelsen ved første kønsmodning (3.3.1) — Den gennemsnitlige maksimallængde for alle arter fundet ved undersøgelser foretaget af forskningsfartøjer (3.3.2) — 95 %-percentil af fiskelængdefordelingen fundet ved undersøgelser foretaget af forskningsfartøjer (3.3.3)

Sekundær indikator: — Størrelse ved første kønsmodning, der kan være et tegn på omfanget af uønskede genetiske følger af udnyttelsen. (3.3.4) For de to indikatorsæt (andelen af gamle fisk og størrelse ved første kønsmodning) kræver det ekspertvurderinger at fastslå, om der er høj sandsynlighed for, at den bestandsspecifikke genetiske mangfoldighed ikke undermineres. Ekspertvurderingen udarbejdes på grundlag af en analyse af de tidsserier, der er til rådighed for indikatoren, sammen med andre oplysninger om arternes biologi.

Deskriptor 4:   Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.

Denne deskriptor omhandler vigtige funktionelle forhold såsom energistrømme og strukturen af fødenet (størrelse og tæthed). Der er på dette stadie behov for yderligere videnskabelig og teknisk materiale til den videre udvikling af kriterier og potentielt brugbare indikatorer for relationerne inden for fødenettet (15).

4.1.   Produktivitet (produktion per biomasseenhed) af vigtige arter og trofiske grupper

Med henblik på at behandle energistrømme i fødenet skal der videreudvikles passende indikatorer for at vurdere ydeevnen af de grundlæggende processer mellem rov- og byttedyr, der afspejler lang levedygtighed for komponenter i den del af fødenettet, hvor de har deres plads. Dette bygger på erfaringer fra en række subregioner ved udvalg af egnede arter (f.eks. pattedyr, havfugle).

—	Ydeevne hos centrale prædatorarter på grundlag af deres produktion pr. biomasseenhed (produktivitet) (4.1.1)

4.2.   Andelen af udvalgte arter i toppen af fødenettet

For at behandle strukturen af fødenet, komponenternes størrelse og tæthed er det nødvendigt at vurdere andelen af udvalgte arter i toppen af fødenettet. Indikatorerne skal videreudvikles på grundlag af erfaringer fra en række subregioner. For store fisk foreligger der data fra fiskeovervågningsundersøgelser.

—	Store fisk (efter vægt) (4.2.1)

4.3.   Tæthed/udbredelse af vigtige trofiske grupper/arter

—	Tidsmæssig udvikling i tætheden af udvalgte funktionelt vigtige grupper/arter (4.3.1)

Det er nødvendigt at finde frem til ændringer i populationstilstanden, der kan påvirke fødenetstrukturen. Der skal yderligere fastlægges detaljerede indikatorer, der tager højde for deres betydning for fødenettene, på grundlag af passende grupper/arter i en region, subregion eller underopdeling, herunder hvor det er relevant:

—	grupper med hurtig omsætning (f.eks. planteplankton, dyreplankton, vandmænd, toskallede bløddyr, korttidslevende pelagiske fisk), der reagerer hurtigt på ændringer i økosystemet og kan anvendes som forvarselsindikatorer

—	grupper/arter, der er mål for menneskelige aktiviteter, eller som berøres indirekte af dem (navnlig bifangst og genudsætninger)

—	habitatdefinerende grupper/arter

—	grupper/arter i toppen af fødenettet

—	langdistanceanadrome og -katadrome vandrende arter

—	grupper/arter, der er tæt forbundet med særlige grupper/arter på et andet trofisk niveau.

Deskriptor 5:   Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden.

Ved vurderingen af eutrofiering i havområder skal der tages hensyn til vurderingen af kystvande og overgangsvande i henhold til direktiv 2000/60/EF (bilag V, 1.2.3 og 1.2.4) og de dertil hørende retningslinjer (16) på en måde, der sikrer sammenligneligheden, idet der ligeledes tages hensyn til de oplysninger og den viden, der er samlet, og de tilgange, der er udviklet inden for rammerne af regionale havkonventioner. På grundlag af en screeningprocedure som led i den første vurdering kan der tages højde for risikobaserede betragtninger for at vurdere eutrofiering på effektiv vis (17). Vurderingen skal kombinere information om næringsstofindholdet og om en række af sådanne primære virkninger og sekundære virkninger, der er økologisk relevante (18), idet der tages hensyn til relevante tidsmæssige målestokke. I betragtning af at indholdet af næringsstoffer er forbundet med belastningen af næringsstoffer fra floder i afvandingsområdet, er samarbejde med indlandsmedlemsstater, der anvender etablerede samarbejdsstrukturer, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, nr. 3, i direktiv 2008/56/EF af væsentlig betydning.

5.1.   Næringsstofindhold

—	Næringsstofindhold i vandsøjlen (5.1.1)

—	Næringsstofsammensætning (kiselsyre, kvælstof og fosfor), hvor det er relevant (5.1.2)

5.2.   Direkte følger af næringsstofberigelse

—	Chlorophylindhold i vandsøjlen (5.2.1)

—	Vandgennemsigtighed forbundet med øget algekoncentration, når det er relevant (5.2.2)

—	Tætheden af opportunistiske makroalger (5.2.3)

—	Artsforskydninger i florasammensætningen, f.eks. forskydninger i forholdet mellem diatomer og flagellater eller mellem bentiske og pelagiske arter, samt generende/giftige algeopblomstringer (f.eks. blågrønalger) som følge af menneskelige aktiviteter (5.2.4)

5.3.   Indirekte følger af næringsstofberigelse

—	Tætheden af flerårige alger og søgræs (f.eks. Fucus sp., ålegræs og Posidonia oceanica) der påvirkes negativt af mindsket vandgennemsigtighed (5.3.1)

—	Opløst ilt, dvs. ændringer på grund af øget nedbrydning af organisk materiale og størrelse af det berørte område (5.3.2).

Deskriptor 6:   Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.

Formålet er at undgå, at menneskelige belastninger af havbunden hindrer økosystemkomponenterne i at bevare deres naturlige diversitet, produktivitet og dynamiske økologiske processer under hensyntagen til økosystemets robusthed. Vurderingsskalaen for denne deskriptor kan være særligt udfordrende på grund af den ufuldstændige karakter af nogle af de bentiske økosystemer og en række menneskelige belastninger. Der skal gennemføres vurdering og overvågning i forlængelse af en første screening af påvirkninger og trusler mod biodiversitetstræk og menneskelige belastninger samt efter inddragelse af vurderingsresultater fra mindre til større skala, der i givet fald dækker en underopdeling, subregion eller region (19).

6.1.   Fysiske skader og substrategenskaber

Det forvaltningsmæssige hovedproblem er størrelsen af de menneskelige aktiviteters påvirkninger af de havbundssubstrater, som de bentiske habitater bygger på. Blandt substrattyperne varetager de biogene substrater, der er de mest følsomme for fysiske forstyrrelser, en række funktioner, som understøtter bentiske habitater og samfund.

—	Type, tæthed, biomasse og areal for relevante biogene substrater (6.1.1)

—	Størrelsen af det havbundsareal, der påvirkes væsentligt af menneskelige aktiviteter for forskellige substrattyper (6.1.2)

6.2.   Det bentiske samfunds tilstand

Det bentiske samfunds kendetegn såsom artssammensætning, størrelsessammensætning og funktionelle træk udgør en vigtig indikator for økosystemets potentiale for at fungere godt. Information om samfunds struktur og dynamikker opnås alt efter forholdene gennem målinger af artdiversitet, produktivitet (tæthed eller biomasse), tolerante eller miljøfølsomme taxa og taksonomisk dominans samt størrelsessammensætning for et samfund, der afspejles ved andelen af små og store individer.

—	Forekomst af særlig miljøfølsomme og/eller tolerante arter (6.2.1)

—	Multimetriske indekser til vurdering af det bentiske samfunds tilstand og funktionsevne såsom artdiversitet og -rigdom, forholdet mellem opportunistiske og miljøfølsomme arter (6.2.2)

—	Andelen af biomasse eller antal individer i makrobentos over en fastsat længde/størrelse (6.2.3)

—	Parametre, der beskriver karakteristika (form, hældning og akseafskæring) for det bentiske samfunds størrelsesspektrum (6.2.4).

Deskriptor 7:   Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning.

Permanente ændringer i de hydrografiske betingelser som følge af menneskelige aktiviteter kan blandt andet bestå i ændringer i tidevandsmønsteret, transport af sediment og ferskvand, strøm- og bølgepåvirkninger, hvilket kan medføre forandringer i de fysiske og kemiske karakteristika i tabel 1 i bilag III til direktiv 2008/56/EF. Sådanne ændringer kan være af særlig betydning, når de har potentialet til at påvirke marine økosystemer i større omfang, og ved at vurdere dem kan man få et forvarsel om mulige påvirkninger på økosystemet. Direktiv 2000/60/EF fastsætter hydromorfologiske mål for kystvande. Disse skal gennemføres ved foranstaltninger i forbindelse med vandområdeplaner. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i hvert enkelt tilfælde, for at vurdere aktiviteternes virkninger. Redskaber såsom miljøkonsekvensvurderinger, strategiske miljøvurderinger og havområdeplanlægning kan være med til at evaluere og vurdere omfanget og de kumulative aspekter af sådanne aktiviteters påvirkninger. Det er dog vigtig at sikre, at alle disse redskaber omfatter passende elementer til vurdering af potentielle påvirkninger af havmiljøet, herunder grænseoverskridende betragtninger.

7.1.   Permanente ændringers arealmæssige omfang

—	Udstrækningen af det areal, der berøres af permanente ændringer (7.1.1)

7.2.   Påvirkning fra permanente hydrografiske ændringer

—	Rumlig udstrækning af habitater, der berøres af den permanente ændring (7.2.1)

—	Ændringer i habitater, navnlig de givne funktioner (f.eks. gyde-, yngle- og fourageringsområder samt vandreruter for fisk, fugle og pattedyr) på grund af ændrede hydrografiske vilkår (7.2.2).

Deskriptor 8:   Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger.

Koncentrationen af forurenende stoffer i havmiljøet og deres følgevirkninger skal vurderes under hensyntagen til påvirkningerne af og truslerne mod økosystemet (20). Der skal tages højde for relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF inden for territorial- og/eller kystfarvande for at sikre korrekt koordinering af gennemførelsen af de to juridiske rammer, idet der ligeledes tages hensyn til de oplysninger og den viden, der er samlet, og de tilgange, der er udviklet inden for rammerne af regionale havkonventioner. Medlemsstaterne skal, når det er relevant for havmiljøet, tage stilling til de stoffer eller grupper af stoffer, der:

i)	overstiger de relevante miljøkvalitetskrav som fastsat i henhold til i direktiv 2000/60/EF, artikel 2, stk. 35, og bilag V, i kyst- eller territorialfarvande, der støder op til havregionen eller subregionen, hvad enten det er i vandet, sedimenter eller biota, og/eller

ii)	er anført som prioriterede stoffer i bilag X til direktiv 2000/60/EF og yderligere reguleret i direktiv 2008/105/EF og udledes i den pågældende havregion, subregion eller underopdeling og/eller

iii)

er forurenende stoffer med samlede udslip (herunder tab, udledninger og emissioner), der kan medføre alvorlige risici for havmiljøet fra tidligere og nuværende forurening i den pågældende havregion, subregion eller underopdeling, herunder som følge af akutte forureningsbegivenheder som følge af hændelser, der f.eks. involverer farlige og skadelige stoffer.

Om der gøres fremskridt hen imod god miljøtilstand afhænger af, om forureningen gradvis udfases, dvs. at tilstedeværelsen af forurenende stoffer i havmiljøet og deres biologiske virkninger holdes inden for acceptable grænser, så det sikres, at havmiljøet ikke udsættes for alvorlige påvirkninger eller risici.

8.1.   Forureningskoncentration

—	Indholdet af forurenende stoffer som nævnt ovenfor målt i den relevante matrix (f.eks. biota, sedimenter eller vand), således at det bliver sammenligneligt med vurderingerne i henhold til direktiv 2000/60/EF (8.1.1)

8.2.   Virkninger af forurenende stoffer

—	Niveauer af forureningsvirkninger på de pågældende økosystemkomponenter under hensyn til de valgte biologiske processer og taksonomiske grupper dér, hvor der skal konstateres et årsag/virknings-forhold, som skal overvåges (8.2.1)

—	Forekomst, oprindelse (når det er muligt), omfang af væsentlige akutte forureningsbegivenheder (f.eks. udslip af olie og olieprodukter) og deres indvirkning på biota, der påvirkes fysisk af denne forurening (8.2.2)

Deskriptor 9:   Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder.

I de forskellige regioner eller subregioner skal medlemsstaterne overvåge spiseligt væv (muskel, lever, rogn, kød, bløddele) af fisk, krebsdyr, bløddyr og pighuder samt indfanget eller høstet vildt tang for mulig tilstedeværelse af stoffer, for hvilke der er fastsat maksimumsværdier på EU-plan, regionalt eller nationalt plan for varer til konsum.

9.1.   Niveauer, antal og hyppighed af forurenende stoffer

—	Faktisk registrerede niveauer af forurenende stoffer og antal forurenende stoffer, der har oversteget de fastsatte maksimumsgrænser (9.1.1)

—	Hyppigheden, hvormed de fastsatte grænser overskrides (9.1.2).

Deskriptor 10:   Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.

Der er stor forskel på udbredelsen af affald, og det må der tages hensyn til i overvågningsprogrammerne. Det er nødvendigt at fastsætte den aktivitet, som affaldet er forbundet med, herunder så vidt muligt dets oprindelse. Der er stadig behov for videreudvikling af flere indikatorer, navnlig dem, der vedrører biologiske virkninger og mikropartikler, samt for bedre vurdering af deres potentielle giftighed (21).

10.1.   Affaldskarakteristika i hav- og kystmiljøet

—	Tidsmæssig udvikling i mængden af affald, der skylles i land og/eller deponeres langs kysten, herunder analyse af dets sammensætning, rumlige udbredelse og så vidt muligt kilde (10.1.1)

—	Tidsmæssig udvikling i mængden af affald i vandsøjlen (også det, der flyder på overfladen) og af affald, der deponeres på havbunden, herunder analyse af dets sammensætning, rumlige udbredelse og så vidt muligt kilde (10.1.2)

—	Tidsmæssig udvikling i mængden, udbredelsen og så vidt muligt sammensætningen af mikropartikler (navnlig mikroplast) (10.1.3).

10.2.   Affaldets virkninger for livet i havet

—	Udviklingslinjer for mængden og sammensætningen af affald, der indtages af havdyr (f.eks. maveanalyse) (10.2.1).

Indikatoren skal videreudvikles på grundlag af erfaringerne fra en række subregioner (f.eks. Nordsøen), og tilpasses til andre regioner.

Deskriptor 11:   Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning.

Sammen med undervandsstøj, der behandles i direktiv 2008/56/EF, kan andre former for energitilførsel også påvirke komponenter i marine økosystemer, f.eks. varmeenergi, elektromagnetiske felter og lys. Der er brug for yderligere videnskabelige og tekniske fremskridt for at støtte videreudviklingen af kriterier for denne deskriptor (22), herunder hvad angår energitilførslens påvirkning af marine organismer samt relevante støj- og frekvensniveauer (som eventuelt må tilpasses inden for rammerne af det påkrævede regionale samarbejde). På nuværende tidspunkt har hovedretningslinjer for målinger af undervandsstøj fået førsteprioritet i forbindelse med vurdering og overvågning (23), med forbehold af den videre udvikling, herunder inden for kortlægning. Menneskeskabte lyde kan enten være kortvarige (f.eks. impulslyde fra seismiske undersøgelser og pilotering til vindmølleparker og platforme samt eksplosioner) eller langvarige (f.eks. kontinuerlige lyde fra opmudring, sejlads og energiinstallationer) med forskellig virkninger for organismerne. De fleste kommercielle aktiviteter, der medfører høje støjniveauer i forholdsvis store områder, gennemføres i henhold til fastsatte betingelser og kræver godkendelse. Dette giver mulighed for at koordinere sammenhængende krav om måling af sådanne høje impulslyde.

11.1.   Udbredelse i tid og rum af høj-, lav- og mellemfrekvente impulslyde

—

Andelen af dage og deres fordeling over et kalenderår i områder med et bestemt areal samt deres rumlige udbredelse, hvor menneskeskabte lydkilder overstiger niveauer, der sandsynligvis vil have væsentlige virkninger for marine organismer, målt som støjdosis (i dB re 1μPa2.s) eller som maksimalt lydtrykniveau (i dB re 1μPapeak) i en meters afstand, målt på frekvensbåndet 10 Hz til 10 kHz (11.1.1)

11.2.   Vedvarende lavfrekvenslyd

—	Udviklingslinjer i baggrundsstøjniveauet inden for 1/3-oktavbåndene 63 og 125 Hz (midtfrekvens) (re 1μΡa RMS, gennemsnitligt støjniveau i disse oktavbånd set over et år) målt af observationsstationer og/eller i givet fald under anvendelse af modeller (11.2.1).

---

(1)  Se betragtning 3 og 4.

(2)  EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84.

(3)  EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.

(4)  Se betragtning 2.

(5)  Se betragtning 3 og 4.

(6)  Se punkt 3 til 6 i del A.

(7)  Se punkt 6 i del A.

(8)  »Assessment, monitoring and reporting of conservation status — Preparing the 2001-2006 report under Article 17 of the Habitats Directive«15.3.2005, godkendt af Habitat-Udvalget den 20.4.2005.

(9)  Se fodnote 18.

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11.6.2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (EUT L 168 af 28.6.2007, s. 1).

(11)  Se bilag IV til forordning (EF) nr. 708/2007.

(12)  Se betragtning 3 og 4.

(13)  Se punkt 9 i del A.

(14)  Meddelelse om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte, KOM(2006) 360 endelig.

(15)  Se betragtning 3 og 4.

(16)  Europa-Kommissionens vejledende dokument om eutrofieringsvurdering inden for rammerne af den europæiske vandpolitik, dokument nr. 23 (2009). Se http://circa.europa.eu/Public/irc/env/wfd/library

(17)  Se punkt 3 til 6 i del A.

(18)  Se punkt 7 i del A.

(19)  Se punkt 3 til 6 i del A.

(20)  Se punkt 3 og 4 i del A.

(21)  Se betragtning 3 og 4.

(22)  Se betragtning 3 og 4.

(23)  Se punkt 9 i del A.