(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 53/2010 af 14. januar 2010 (1) fastsættes der for 2010 fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Inden for rammerne af fiskeriaftalen med Norge har Unionen fået adgang til yderligere 521 tons torsk i norske farvande i ICES-område I og II samt 150 tons hvilling og 100 tons rødspætte i Nordsøen. Endvidere er licensordningerne for EU-fiskerfartøjer, der fisker efter makrel i norske farvande, blevet ændret. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(3)

På sit årsmøde i 2009 besluttede Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) at genåbne torskefiskeriet i NAFO-afsnit 3 M og rødfiskfiskeriet i NAFO-afsnit 3 L og N efter at have fastsat et moratorium i over ti år. De bifangstregler, der i forordning (EU) nr. 53/2010 er fastsat for de to genåbnede fiskerier, bør ændres for at sikre sammenhæng med de generelle bifangstregler, der gælder i det NAFO-regulerede område i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1386/2007 af 22. oktober 2007 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (2).

(4)

Inden for rammerne af fiskeriaftalen med Grønland er betingelserne for fiskeri efter torsk i grønlandske farvande blevet ændret. Disse ændringer bør gennemføres i EU-retten.

(5)

På sit særlige møde i Madrid den 24-26. februar 2010 reducerede gennemførelseskomitéen, som er nedsat af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), den kvote for almindelig tun, der er tildelt Den Europæiske Union. Det er derfor nødvendigt at gennemføre disse nye bestemmelser i EU-retten.

(6)

Under henvisning til artikel 5, stk. 5 og 8, og artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (3) er det nødvendigt at fastsætte det maksimale antal fiskerfartøjer for hver medlemsstat og den dertil svarende samlede bruttotonnage, som må fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun, det maksimalt antal faststående tunfiskenet, som hver medlemsstat må tillade, den maksimale tunopdræts- og -opfedningskapacitet for hver medlemsstat og det maksimale input af fanget vild almindelig tun, som hver medlemsstat kan tildele sine akvakulturbrug.

(7)

I forbindelse med fastsættelsen af fiskerimuligheder og i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande (4) kan Rådet, baseret på information fra medlemsstaterne vurderet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), undtage visse grupper af fartøjer fra den fiskeriindsatsordning, der indføres ved nævnte forordning, forudsat at der foreligger relevante data om de pågældende fartøjers torskefangster og udsmid, at torskefangsternes andel ikke overstiger 1,5 % af fartøjsgruppens samlede fangster, og at medtagelsen af gruppen i indsatsordningen ville udgøre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde i forhold til dens samlede indvirkninger på torskebestandene. Tyskland har indsendt oplysninger om de torskefangster, der er taget af en gruppe fartøjer, der fisker efter sej i Nordsøen og i området vest for Skotland med bomtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm.

Irland har indsendt oplysninger om de torskefangster, der er taget af en gruppe fartøjer, der fisker efter jomfruhummer i Det Irske Hav med en sorteringsrist svarende til den, som er defineret i tillæg 2 til bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (5). Frankrig har indsendt oplysninger om de torskefangster, der er taget af en gruppe fartøjer, der fisker efter dybhavsarter i området vest for Skotland med bomtrawl med en maskestørrelse på over 110 mm. På grundlag af disse oplysninger, som STECF har vurderet, kan det fastslås, at de pågældende fartøjsgruppers torskefangster, herunder udsmid, ikke overstiger 1,5 % af deres samlede fangster. Når der desuden tages hensyn til de eksisterende kontrol- og overvågningsforanstaltninger, som sikrer overvågning og kontrol af det fiskeri, som disse fartøjsgrupper udøver, og at medtagelsen af disse grupper ville udgøre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde i forhold til de samlede indvirkninger af medtagelsen på torskebestandene, bør disse grupper af fartøjer undtages fra fiskeriindsatsordningen i kapitel III i forordning (EF) nr. 1342/2008, således at indsatsbegrænsningerne for de pågældende medlemsstater kan fastsættes i overensstemmelse hermed.

(8)

Artikel 16, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1342/2008 tillod medlemsstaterne at ændre deres indsatstildeling i 2009 ved at overføre deres fiskeriindsats og kapacitet mellem geografiske områder, forudsat at visse betingelser var opfyldt. På grundlag af Nederlandenes oplysninger om de overførsler af en vis indsats og kapacitet fra Nordsøen til Det Irske Hav, der blev foretaget i 2009, bør den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er tildelt Nederlandene, og som er anført i tillæg 1 til bilag II A til forordning (EU) nr. 53/2010, justeres.

(9)

Forordning (EU) nr. 53/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 754/2009 af27. juli 2009, der undtager visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsordningen i kapitel III i forordning (EF) nr. 1342/2008 (6) , bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Forordning (EU) nr. 53/2010 finder anvendelse fra den 1. januar 2010. Fiskeriindsatsbegrænsningerne fastsættes imidlertid for en etårig periode, der starter den 1. februar 2010. Med henblik på at følge ordningen for rapportering af fiskerimuligheder, der går fra år til år, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende fangstbegrænsninger og tildelinger anvendes fra den 1. januar 2010, mens bestemmelserne vedrørende fiskeriindsatsbegrænsningerne bør anvendes fra den 1. februar 2010. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft vil ikke berøre retssikkerhedsprincippet, idet de fiskerimuligheder, der skal reduceres, endnu ikke er opbrugt —

1)

Artikel 15 affattes således:

2)

I bilag I A foretages følgende ændringer:

3)

I bilag I B foretages følgende ændringer:

4)

I bilag I C foretages følgende ændringer:

5)

I bilag I D affattes afsnittet om tun i området Atlanterhavet, øst for 45° V, og Middelhavet således:

6)

I tillæg 1 til bilag II A foretages følgende ændringer:

7)

Bilag III affattes således:

8)

I bilag IV foretages følgende ændringer:

»f)

den gruppe højsøfartøjer under tysk flag, der deltager i det fiskeri, der er omhandlet i anmodningen fra Tyskland af 26. marts 2010, kompletteret ved brev af 9. april og20. maj 2010, og som fisker efter sej i Nordsøen, i EU-farvande i ICES-afsnit II a og i området vest for Skotland med bomtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm

g)

den gruppe fartøjer under irsk flag, der deltager i det fiskeri, der er omhandlet i anmodningen fra Irland af 26. marts 2010, og som fisker efter jomfruhummer i Det Irske Hav og i den forbindelse udelukkende fisker med en sorteringsrist svarende til den, der er defineret i tillæg 2 til bilag III til forordning (EF) nr. 43/2009

h)

den gruppe fartøjer under fransk flag, der deltager i det fiskeri, der er omhandlet i anmodningen fra Frankrig af 24. marts 2010, kompletteret ved brev af 25. marts, 29. marts, 8. april og 20. maj 2010, og som fisker efter dybhavsarter i området vest for Skotland med bomtrawl med en maskestørrelse på over 110 mm.«.

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 27. og 29. juli 2010 besluttede Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd at fjerne fem fysiske personer og otte enheder fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I bør ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Ved direktiv 2003/85/EF er der fastsat bestemmelser om minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved udbrud af mund- og klovesyge, og visse forebyggende foranstaltninger, der skal give de kompetente myndigheder og landbrugsbefolkningen mere viden om og gøre dem bedre forberedt på mund- og klovesyge.

(2)

Blandt disse forebyggende foranstaltninger er bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal sikre, at håndtering af levende mund- og klovesygevirus med henblik på forskning og diagnosticering kun finder sted på de godkendte laboratorier, der er opført i del A, og fremstilling af inaktiverede antigener til fremstilling af vacciner eller fremstilling af vacciner og dermed forbunden forskning kun finder sted på de godkendte virksomheder og laboratorier, der er opført i del B i bilag XI til direktiv 2003/85/EF.

(3)

Bulgarien har officielt underrettet Kommissionen om, at kontrol i henhold til artikel 66 i direktiv 2003/85/EF har resulteret i, at landets nationale referencelaboratorium ikke længere anses for at leve op til de biosikkerhedsstandarder, der er foreskrevet i artikel 65, litra d), i direktiv 2003/85/EF.

(4)

Nederlandene har officielt underrettet Kommissionen om visse ændringer i navnet på et laboratorium, der er opført i del B i bilag XI til direktiv 2003/85/EF, og som ligger i Nederlandene.

(5)

Af sikkerhedshensyn er det vigtigt at holde listen over laboratorier i bilag XI til direktiv 2003/85/EF ajourført.

(6)

Det er derfor nødvendigt at lade oplysningerne vedrørende Bulgarien i listen over laboratorier i del A udgå og erstatte oplysningerne vedrørende Nederlandene i listen over laboratorier i del B i bilag XI til direktiv 2003/85/EF. Bilag XI til direktiv 2003/85/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.

I bilag I udgår oplysningerne vedrørende Bulgarien.

2.

I del B affattes oplysningerne vedrørende Nederlandene således:

(1)

Ved beslutning 2000/258/EF blev laboratoriet Agence française de sécurité sanitaire des aliments i Nancy i Frankrig (herefter benævnt »AFSSA, Nancy«) udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. I nævnte beslutning fastsættes desuden laboratoriets opgaver.

(2)

AFSSA, Nancy, skal bl.a. evaluere laboratorierne i medlemsstaterne og i tredjelande med henblik på godkendelse af dem til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. AFSSA, Nancy, skal desuden tilrettelægge ringanalyser (godkendelsesprøvninger).

(3)

Med henblik på videreførelse af sådanne laboratoriers godkendelse har AFSSA, Nancy, siden 2000 tilrettelagt godkendelsesprøvning mindst én gang om året.

(4)

Erfaringerne har vist, at godkendelsesprøvningerne er et effektivt system til at kontrollere de laboratorier, der foretager serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(5)

Artikel 3 i beslutning 2000/258/EF indeholder ingen bestemmelser om videreførelse af eksisterende godkendelser af laboratorier i medlemsstaterne eller i tredjelande til at foretage sådanne serologiske test.

(6)

For at sikre en ensartet anvendelse af den pågældende artikel bør videreførelsen af sådanne godkendelser gøres betinget af evalueringsrapporter udarbejdet af AFSSA, Nancy, på grundlag af godkendelsesprøvningerne af de pågældende laboratorier.

(7)

Der bør derfor fastsættes bestemmelser om regelmæssig gennemførelse af godkendelsesprøvningerne ved AFSSA, Nancy, og om udarbejdelse af evalueringsrapporterne.

(8)

Gennemførelsen af godkendelsesprøvningerne, der varetages af AFSSA, Nancy, indgår for øjeblikket i laboratoriets årlige godkendte arbejdsprogram. Der ydes EU-tilskud til arbejdsprogrammet i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (2).

(9)

Fra den 1. januar 2011 bør de udgifter, AFSSA, Nancy, afholder til gennemførelse af godkendelsesprøvninger, ikke længere være omfattet af sådanne EU-tilskud. For at sikre, at AFSSA, Nancy, har tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre godkendelsesprøvninger, bør det imidlertid opkræve visse gebyrer fra de laboratorier, der deltager i testene.

(10)

Gebyrerne bør fastsættes af AFSSA, Nancy, på grundlag af kriterierne i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3).

(11)

De laboratorier i medlemsstaterne, der er godkendt til at gennemføre analyser for at kontrollere virkningen af rabiesvaccinationen af visse kødædende husdyr, har været anført i bilag I til Kommissionens beslutning 2004/233/EF (4).

(12)

I henhold til beslutning 2000/258/EF, som ændret ved direktiv 2008/73/EF (5), kan medlemsstaternes kompetente myndigheder fra den 1. januar 2010 dog godkende laboratorier til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. I henhold til nævnte beslutning skal medlemsstaterne endvidere udarbejde og ajourføre en liste over de laboratorier, som de har godkendt, og gøre listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

(13)

Beslutning 2004/233/EF er derfor blevet forældet og bør af hensyn til EU-lovgivningens klarhed ophæves.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —