ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.196.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 196

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
28. juli 2010


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) nr. 670/2010 af 13. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Estland

1

 

*

Rådets forordning (EU) nr. 671/2010 af 13. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 med hensyn til euro-omregningskursen for Estland

4

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 672/2010 af 27. juli 2010 om krav til typegodkendelse af forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger for visse motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

5

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 673/2010 af 27. juli 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

21

 

*

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 674/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2010/7)

23

 

 

AFGØRELSER

 

 

2010/416/EU

 

*

Rådets afgørelse af 13. juli 2010 i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011

24

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

28.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/1


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 670/2010

af 13. juli 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Estland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), særlig artikel 140, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) træder euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af euroen på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2596/2000 (2) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Grækenlands nationale valuta.

(3)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2169/2005 (3) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at forberede efterfølgende indførelser af euroen i medlemsstater, som endnu ikke har indført euroen som fælles valuta.

(4)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1647/2006 (4) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Sloveniens nationale valuta.

(5)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 835/2007 (5) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Cyperns nationale valuta.

(6)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 836/2007 (6) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Maltas nationale valuta.

(7)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 693/2008 (7) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Slovakiets nationale valuta.

(8)

I henhold til artikel 4 i tiltrædelsesakten af 2003 er Estland en medlemsstat med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1.

(9)

I henhold til Rådets afgørelse 2010/416/EU af 13. juli 2010 i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011 (8) opfylder Estland de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen til fordel for Estland ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.

(10)

Indførelsen af euroen i Estland er betinget af, at de gældende bestemmelser om indførelse af euroen i forordning (EF) nr. 974/98 udvides til at gælde for Estland.

(11)

Estlands plan for overgang til euroen fastsætter, at eurosedler og -mønter bør blive lovligt betalingsmiddel i denne medlemsstat på datoen for indførelse af euroen som dens valuta. Som følge heraf bør datoen for indførelse af euroen og datoen for indførelse af eurosedler og -mønter være den 1. januar 2011. Ingen »udfasningsperiode« bør finde anvendelse.

(12)

Forordning (EF) nr. 974/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2010.

På Rådets vegne

D. REYNDERS

Formand


(1)   EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.

(2)   EFT L 300 af 29.11.2000, s. 2.

(3)   EUT L 346 af 29.12.2005, s. 1.

(4)   EUT L 309 af 9.11.2006, s. 2.

(5)   EUT L 186 af 18.7.2007, s. 1.

(6)   EUT L 186 af 18.7.2007, s. 3.

(7)   EUT L 195 af 24.7.2008, s. 1.

(8)  Se side 24 i denne EUT.


BILAG

I bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 indsættes følgende linje mellem dataene for Tyskland og Grækenland.

Medlemsstat

Dato for indførelse af euroen

Dato for indførelse af eurosedler og -mønter

Medlemsstat med »udfasningsperiode«

 

»Estland

1. januar 2011

1. januar 2011

Nej«


28.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/4


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 671/2010

af 13. juli 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 2866/98 med hensyn til euro-omregningskursen for Estland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 140, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 2866/98 af 31. december 1998 om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen (2), fastsætter omregningskurserne fra og med den 1. januar 1999.

(2)

I henhold til artikel 4 i tiltrædelsesakten fra 2003 er Estland en medlemsstat med dispensation som defineret i artikel 139, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »traktaten«).

(3)

I henhold til Rådets afgørelse 2010/416/EU af 13. juli 2010 i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011 (3) opfylder Estland de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen til fordel for Estland ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.

(4)

Indførelsen af euroen i Estland er betinget af, at der vedtages en omregningskurs mellem euroen og den estiske kroon. Denne omregningskurs fastsættes til 15,6466 estiske kroon pr. 1 euro, hvilket svarer til den nuværende centralkurs for kroon i valutakursmekanismen (ERM II).

(5)

Forordning (EF) nr. 2866/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1 i forordning (EF) nr. 2866/98 indsættes følgende linje mellem omregningskurserne for den tyske mark og den græske drakme:

»= 15,6466 estiske kroon«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2010.

På Rådets vegne

D. REYNDERS

Formand


(1)  Udtalelse af 5.7.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)   EFT L 359 af 31.12.1998, s. 1.

(3)  Se side 24 i denne EUT.


28.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 672/2010

af 27. juli 2010

om krav til typegodkendelse af forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger for visse motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (1), navnlig artikel 14, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 661/2009 er en særskilt forordning, som vedrører typegodkendelsesproceduren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (2).

(2)

Forordning (EF) nr. 661/2009 ophæver Rådets direktiv 78/317/EØF af 21. december 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende afrimnings- og afdugningsanordninger til ruder i biler (3). De i nævnte direktiv fastsatte krav bør videreføres til nærværende forordning og, om nødvendigt, ændres med henblik på at tilpasse dem til udviklingen inden for det tekniske og videnskabelige område, navnlig for at tage højde for hybridkøretøjers og elektriske køretøjers særlige egenskaber.

(3)

Anvendelsesområdet for denne forordning svarer til anvendelsesområdet for direktiv 78/317/EØF og er således begrænset til køretøjer i klasse M1.

(4)

I forordning (EF) nr. 661/2009 fastlægges de grundlæggende bestemmelser for krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger. Derfor bør der også fastsættes særlige procedurer, prøvninger og krav til sådanne typegodkendelser.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M1, jf. definitionen i bilag II til direktiv 2007/46/EF, som er udstyret med forrude.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »køretøjstype for så vidt angår forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger«: køretøjer, som ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som:

afrimnings- og afdugningsanordningernes kendetegn

den ydre og indre form og anbringelse inden for førerens 180°-synsfelt fremad, som kan påvirke synligheden

forrudens form, størrelse, tykkelse og egenskaber og dens fastgøring

det maksimale antal siddepladser

2)   »motor«: en forbrændingsmotor, der enten kører på flydende eller gasformigt brændstof

3)   »afrimningsanordning«: en anordning til eliminering af rim eller is på den udvendige side af forrudens overflade

4)   »afrimet område«: det område af forruden, der frembyder en overflade, der er tør eller dækket af smeltet eller delvis smeltet (fugtig) rim, der kan fjernes af køretøjets forrudeviskeranordning

5)   »afdugningsanordning«: en anordning til eliminering af dug fra indvendige side af forrudens overflade

6)   »dug«: et lag kondensat på den indvendige side af forrudens overflade

7)   »afdugget område«: det område af forruden, som, efter tidligere at have været dækket af dug, frembyder en tør indvendig overflade uden dråber eller spor af vand

8)   »synsfelt A«: prøveområde A som defineret i punkt 2.2 i bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43 (4)

9)   »synsfelt B«: det reducerede prøveområde B som defineret i punkt 2.4 i bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43 uden udelukkelse af det i nævnte regulativs punkt 2.4.1 definerede område

10)   »konstruktivt bestemt torsovinkel«: vinklen mellem en lodret linje gennem R-punktet eller sædets referencepunk og torsolinjen i en position svarende til ryglænets konstruktivt bestemte placering, som er fastlagt af køretøjets fabrikant

11)   »R-punkt« eller sædets referencepunkt: et konstruktivt bestemt punkt, som fastlægges af køretøjsfabrikanten for hver siddeplads, i forhold til det tredimensionale referencesystem

12)   »tredimensionalt referencesystem«: et referencesystem, som består af et lodret længdeplan X-Z, et vandret plan X-Y og et lodret tværplan Y-Z, i overensstemmelse med bestemmelserne i tillæg 2 til bilag II

13)   »primære referencemærker«: huller, flader, mærker eller andre identificerende mærker på køretøjets karrosseri eller chassis, hvoraf koordinaterne X, Y og Z inden for det tredimensionale referencesystem er angivet af køretøjsfabrikanten

14)   »køretøjets hovedkontakt«: den anordning, hvormed køretøjets indbyggede elektroniske system bringes fra at være slukket, som når køretøjet er parkeret uden fører, til normal driftsfunktion.

Artikel 3

Bestemmelser vedrørende EF-typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår afrimnings- og afdugningsanordninger

1.   Fabrikanten eller dennes repræsentant skal til den typegodkendende myndighed indsende ansøgningen om EF-typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger.

2.   Ansøgningen udformes i overensstemmelse med den model af oplysningsskemaet, som er angivet i del 1 i bilag I.

3.   Hvis alle relevante krav i bilag II er opfyldt, meddeler godkendelsesmyndigheden EF-typegodkendelse og udsteder et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.

En medlemsstat må ikke tildele samme nummer til en anden køretøjstype.

4.   Ved anvendelse af stk. 3 udsteder den typegodkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest i overensstemmelse med den model, som er angivet i del 2 i bilag I.

Artikel 4

Gyldighed og udvidelse af godkendelser meddelt i henhold til direktiv 78/317/EØF

De nationale myndigheder skal tillade salg og ibrugtagning af køretøjer, som er typegodkendt før den dato, som er angivet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 661/2009, og fortsat meddele udvidelse af godkendelser for disse køretøjer i henhold til direktiv 78/317/EØF.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.

(2)   EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(3)   EFT L 81 af 28.3.1978, s. 27.

(4)  Endnu ikke offentliggjort. Ventes offentliggjort inden august 2010.


BILAG I

Administrative dokumenter vedrørende EF-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger

DEL 1

Oplysningsskema

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse af et motorkøretøj for så vidt angår forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A 4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkelig detaljerede. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis de i dette bilag omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.   GENERELT

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, såfremt disse er markeret på køretøjet (b): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.4.   Køretøjets klasse (c): …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

1.   KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1.   Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: …

1.6.   Motorens placering og arrangement:…

1.8.   Højre- eller venstrestyring: venstre/højre (1).

3.   MOTOR (k)

3.1.   Motorfabrikant: …

3.1.1.   Fabrikantens motorkode (som markeret på motoren, eller andre identifikationsformer): …

3.2.   Forbrændingsmotor

3.2.1.   Specifikke motoroplysninger

3.2.1.1.   Funktionsprincip: styret tænding/kompressionstænding (1) Funktionsprincip: firtakts/totakts/rotation (1)

3.2.1.2.   Antal og arrangement af cylindre: …

3.2.1.3.   Slagvolumen (m): …cm3

3.2.1.6.   Normal tomgangshastighed (2): … min–1

3.2.1.8.   Største nettoeffekt (n): … kW ved … min–1 (som oplyst af fabrikanten)

3.2.2.   Brændstof

3.2.2.1.   Lette erhvervskøretøjer: Diesel/benzin/LPG/NG eller biogas/ethanol (E85)/biodiesel/brint (1)  (6)

3.2.5.   Elektrisk system

3.2.5.1.   Nominel spænding: … V, positiv/negativ tilslutning til stel (1)

3.2.5.2.   Generator

3.2.5.2.1.   Type: …

3.2.5.2.2.   Nominel effekt: … VA

3.2.7.   Kølesystem: væske/luft (1)

3.2.7.1.   Nominel indstilling af motortemperaturstyringsmekanisme: …

3.2.7.2.   Væskekøling

3.2.7.2.1.   Væskens art: …

3.2.7.2.2.   Cirkulationspumpe(r): ja/nej (1)

3.2.7.2.3.   Karakteristika: … eller

3.2.7.2.3.1.   Fabrikat(er): …

3.2.7.2.3.2.   Type(r): …

3.2.7.2.4.   Udvekslingsforhold: …

3.2.7.2.5.   Beskrivelse af ventilator og dennes drivmekanisme: …

3.2.7.3.   Luft

3.2.7.3.1.   Ventilator: ja/nej (1)

3.2.7.3.2.   Karakteristika: … eller

3.2.7.3.2.1.   Fabrikat(er): …

3.2.7.3.2.2.   Type(r): …

3.3.   Elektrisk motor

3.3.1.   Type (vinding, magnetisering): …

3.3.1.1.   Maksimal timeeffekt: …kW

3.3.1.2.   Driftsspænding: … V

3.3.2.   Batteri

3.3.2.1.   Antal celler: …

3.3.2.2.   Masse: … kg

3.3.2.3.   Kapacitet: …Ah (amperetimer)

3.3.2.4.   Placering: …

3.4.   Motorkombination

3.4.1.   Hybridelektrisk køretøj: ja/nej (1)

3.4.2.   Kategori af hybridelektrisk køretøj: med ekstern opladning/ikke-ekstern opladning: (1)

3.4.3.   Omskifter for funktionsmåde: med/uden (1)

3.4.3.1.   Valgbare indstillinger

3.4.3.1.1.   Udelukkende elektrisk drift: ja/nej (1)

3.4.3.1.2.   Udelukkende brændstofdrift: ja/nej (1)

3.4.3.1.3.   Hybridfunktionsmåder: ja/nej (1) (i givet fald gives en kort beskrivelse): …

3.4.4.   Beskrivelse af anordningen til energilagring: (batteri, kondensator, svinghjul/generator osv.)

3.4.4.1.   Fabrikat(er): …

3.4.4.2.   Type(r): …

3.4.4.3.   Identifikationsnr.: …

3.4.4.4.   Type elektrokemisk element: …

3.4.4.5.   Energi: … (ved batteri: spænding og kapacitet Ah i 2 h, ved kondensator: J, …)

3.4.4.6.   Lader: indbygget/ekstern/ingen (1)

3.6.   De af fabrikanten tilladte temperaturer

3.6.1.   Kølesystem

3.6.1.1.   Væskekøling, højeste temperatur ved fraløb: … K

3.6.1.2.   Luftkøling

3.6.1.2.1.   Referencepunkt: …

3.6.1.2.2.   Højeste temperatur ved referencepunkt: … K

3.6.2.   Højeste afgangstemperatur i ladeluft fra ladeluftkøler: … K

3.6.3.   Største udstødningstemperatur ved det punkt i udstødningsrøret (-rørene), der støder op til udstødningsmanifoldens afgangsflange(r) eller turboladeren: … K

9.   KARROSSERI

9.1.   Karrosseriets art (anføres ved hjælp af koderne i del C i bilag II til direktiv 2007/46/EF): …

9.2.   Materialer og konstruktion: …

9.3.   Døre, låse og hængsler

9.3.1.   Dørudformning og antal døre: …

9.4.   Synsfelt

9.4.1.   Nærmere oplysninger om de primære referencemærker, som er tilstrækkelig detaljerede til, at mærkerne nemt kan identificeres, samt hvert enkelt mærkes placering i forhold til de andre og i forhold til det referencepunkt, der skal kontrolleres: …

9.4.2.   Tegning(er) eller fotografi(er), der viser, hvor komponenter er placeret inden for synsfeltet fremad på 180 grader: …

9.5.   Forrude og andre ruder

9.5.1.   Forrude

9.5.1.1.   Anvendte materialer: …

9.5.1.2.   Monteringsmåde: …

9.5.1.3.   Hældning: …

9.5.1.4.   Typegodkendelsesnummer (-numre): …

9.5.1.5.   Forrudeudstyr og dets placering samt en kort beskrivelse af eventuelle elektriske/elektroniske komponenter i forbindelse hermed: …

9.6.   Forrudevisker(e)

9.6.1.   Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger): …

9.7.   Forrudevasker

9.7.1.   Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger) eller godkendelsesnummer, hvis typegodkendt som separat teknisk enhed: …

9.8.   Afrimning og afdugning

9.8.1.   Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger): …

9.8.2.   Største elforbrug: …kW

9.10.   Indvendig indretning

9.10.1.   Beskyttelse af fører og passagerer

9.10.1.1.   Oversigtsplan eller fotografier, der viser placeringen af vedlagte snit eller projektioner: …

9.10.1.3.   Fotografier, tegninger og/eller eksploderet afbildning af indvendigt udstyr, som viser kabinens dele og de anvendte materialer (med undtagelse af indvendige førerspejle), betjeningsorganernes udformning, tag og skydetag, ryglæn, sæder og sædebagsider: …

9.10.3.   Sæder

9.10.3.1.   Antal placeringsmuligheder for sæderne (s): …

9.10.3.1.1.   Placering og arrangement: …

9.10.3.5.   Koordinater eller tegning af R-punktet

9.10.3.5.1.   Førersædet: …

9.10.3.6.   Ryglænets vinkel

9.10.3.6.1.   Førersædet: …

Forklarende bemærkninger

DEL 2

EF-typegodkendelsesattest

MODEL

Format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Den typegodkendende myndigheds stempel

Meddelelse vedrørende:

EF-typegodkendelse (3)

udvidelse af EF-typegodkendelse (3)

nægtelse af EF-typegodkendelse (3)

inddragelse af EF-typegodkendelse (3)

af et køretøjstype for så vidt angår forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger

i henhold til forordning (EU) nr 672/2010, senest ændret ved forordning (EU) nr. …/… (3)

EF-typegodkendelsesnummer: …

Årsag til udvidelse: …

AFSNIT I

0.1.   Fabriksmærke (firmabetegnelse): …

0.2.   Type: …

0.2.1.   Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …

0.3.   Typeidentifikationsmærker, såfremt disse er markeret på køretøjet (4): …

0.3.1.   Mærkningens placering: …

0.4.   Køretøjets klasse (5): …

0.5.   Fabrikantens navn og adresse: …

0.8.   Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …

0.9.   Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …

AFSNIT II

1.   Supplerende oplysninger: se addendum

2.   Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne: …

3.   Prøvningsrapportens dato: …

4.   Prøvningsrapportens nummer: …

5.   Bemærkninger (eventuelt): se addendum

6.   Sted: …

7.   Dato: …

8.   Underskrift: …

Bilag

:

Informationspakke

Prøvningsrapport


(b)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøj, komponent eller separat teknisk enhed, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(c)  Angivelse i henhold til definitionerne i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF.

(1)  Det ikke relevante slettes.

(k)  For køretøjer, som kan køre på enten benzin, diesel osv., eventuelt kombineret med andet brændstof, gentages punkterne. For ikke-konventionelle motorer og systemer skal fabrikanten give nærmere oplysninger svarende til dem, der er nævnt her.

(m)  Denne værdi skal beregnes med π = 3,1416 og afrundes til nærmeste hele cm3.

(2)  Tolerance angives.

(n)  Bestemmes i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 80/1269/EØF (EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46).

(6)  Køretøjerne kan være drevet af både benzin og gasformigt brændstof, men hvis benzinsystemet kun er monteret som nødhjælp ved start, og hvis benzintanken højst kan rumme 15 liter, vil sådanne køretøjer for så vidt angår prøvningen blive anset for køretøjer, der udelukkende kører på gasholdige brændstoffer.

(s)  Det anførte antal siddepladser skal gælde for køretøjer i bevægelse. Der kan anføres et interval, hvis der er tale om en modulopdelt indretning.

(3)  Det ikke relevante slettes.

(4)  Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøj, komponent eller separat teknisk enhed, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).

(5)  Som defineret i bilag II, afsnit A, til direktiv 2007/46/EF.

Addendum

til EF-typegodkendelsesattest nr. …

1.   

Supplerende oplysninger:

1.1.

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning: …

1.2.

Beskrivelse af afrimnings- og afdugningsanordningerne: …

1.3.

Beskrivelse af indvendig indretning og udrustning, som kan påvirke prøvningsresultaterne: …

1.4.

Højeste antal siddepladser: …

1.5.

Forrudens egenskaber: … komponenternes tykkelse (mm): …

1.6.

Den elektriske installations nominelle spænding (V): …

2.   

Højre- eller venstrestyring: venstre/højre (1)

3.   

Motor: styret tænding/kompressionstænding/elektrisk/hybridelektrisk/ … (1)

4.   

Prøvningstemperatur ved afrimning: – 8 °C/– 18 °C (1)

5.   

Bemærkninger: …


(1)  Det ikke relevante slettes.


BILAG II

Forskrifter for forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger

1.   SÆRLIGE FORSKRIFTER

1.1.   Afrimning af forruden

1.1.1.   Ethvert køretøj skal være udstyret med en anordning, som gør det muligt at fjerne rim og is fra forrudens udvendige overflade. Afrimningsanordningen skal være virkningsfuld nok til at sikre et tilstrækkeligt udsyn gennem forruden i koldt vejr.

1.1.2.   Anordningens effektivitet kontrolleres ved efter start af køretøjet med bestemte mellemrum at bestemme forrudens afrimede overflade, efter at køretøjet i forvejen har været hensat i et kølerum i en vis tid.

1.1.3.   Afprøvningen efter forskrifterne i punkt 1.1.1 og 1.1.2 foretages efter den metode, der er beskrevet i punkt 2.1.

1.1.4.   Følgende forskrifter skal være opfyldt:

1.1.4.1.   20 minutter efter prøvningsperiodens begyndelse skal synsfelt A, jf.tillæg 3 til bilag II, være afrimet 80 %.

1.1.4.2.   25 minutter efter prøvningsperiodens begyndelse skal forrudens afrimede område på passagersiden være som det, der er i specificeret i punkt 1.1.4.1 for førersiden.

1.1.4.3.   40 minutter efter prøvningsperiodens begyndelse skal synsfelt B, jf.tillæg 3 til bilag II, være afrimet 95 %.

1.2.   Afdugning af forruden

1.2.1.   Ethvert køretøj skal være udstyret med en anordning, som gør det muligt at fjerne dug fra forrudens indvendige overflade.

1.2.2.   Afdugningsanordningen, skal være virkningsfuld nok til at genskabe udsynet gennem forruden, når den er tildugget. Dens effektivitet kontrolleres efter fremgangsmåden i punkt 2.2 i dette bilag.

1.2.3.   Følgende forskrifter skal være opfyldt:

1.2.3.1.   Synsfelt A, jf. tillæg 3 til bilag II, skal efter 10 minutter være afdugget 90 %.

1.2.3.2.   Synsfelt B, jf. tillæg 3 til bilag II, skal efter 10 minutter være afdugget 80 %.

2.   PRØVNINGFORSKRIFTER

2.1.   Afrimning af forruden

2.1.1.   Prøvningen udføres ved en temperatur på – 8 ± 2 °C eller – 18 ± 3 °C som valgt af fabrikanten.

2.1.2.   Prøvningen skal udføres i et kølerum, som er stort nok til at rumme det komplette køretøj, og som er udstyret til at holde en af de i punkt 2.1.1 angivne temperaturer i rummet under hele prøvningen og cirkulere kold luft. I kølerummet skal den foreskrevne prøvningstemperatur (eller en lavere temperatur) holdes i mindst 24 timer før den prøvningsperiode, hvorunder køretøjet eksponeres for kulde, påbegyndes.

2.1.3.   Før prøvningen affedtes de indvendige og udvendige overflader af forruden grundigt med denatureret sprit eller et tilsvarende affedtningsmiddel. Når ruden er tør, påføres en ammoniakopløsning på mindst 3 % og højst 10 %. Når ruden atter er tør, tørres den efter med en tør bomuldsklud.

2.1.4.   Køretøjet skal være slukket og opbevares ved prøvningstemperaturen i mindst 10 timer før prøvningens påbegyndelse.

2.1.4.1.   Denne periode kan afkortes, hvis det er muligt at fastslå, at temperaturerne i motorens kølervæske og i smøreolien er stabiliseret ved den foreskrevne prøvningstemperatur.

2.1.5.   Efter den i punkt 2.1.4 foreskrevne eksponeringsperiode, påføres et ensartet lag is på 0,044 g/cm2 over hele forrudens udvendige overflade ved hjælp af en vandpistol ved et arbejdstryk på 3,5 ± 0,2.

2.1.5.1.   Pistoldysen, der er indstillet til en så udbredt og kraftig stråling som muligt, holdes vinkelret på glasoverfladen i en afstand af 200-250 mm fra denne og føres således, at der dannes et ensartet lag is fra den ene side til den anden af forruden.

2.1.5.1.1.   For at opfylde forskrifterne i punkt 2.1.5 kan der benyttes en vandpistol med en dyse med en diameter på 1,7 mm og en kapacitet på 0,395 l/min, som kan frembringe en stråle på 300 mm i diameter på glasoverfladen fra en afstand af 200 mm fra denne. Ethvert andet apparat, som sikrer opfyldelse af disse forskrifter, kan ligeledes anvendes.

2.1.6.   Efter at der er dannet is på forruden, skal køretøjet forblive i kølerummet i mindst 30 minutter og i højst 40 minutter.

2.1.7.   Efter den i punkt 2.1.6 foreskrevne periode skal en eller to observatører tage plads i køretøjet, hvorefter køretøjets hovedkontakt drejes til positionen »on« og en eventuel motor startes, om nødvendigt ved ydre midler. Prøvningsperioden begynder i det øjeblik, køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret.

2.1.7.1.   Hvis køretøjet er monteret med motor, skal motorens omdrejningstal i de første fem minutter af prøvningsperioden tilpasses i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger for opvarmning ved start i koldt vejr.

2.1.7.2.   Under de sidste 35 minutter af afprøvningsperioden (eller under hele dens varighed, hvis opvarmningsperioden på fem minutter ikke anvendes):

2.1.7.2.1.   skal en eventuel motor køre med et omdrejningstal på højst 50 % af det omdrejningstal, hvorved den yder sin maksimale effekt. Hvis dette viser sig at være praktisk umuligt pga. særlige motorstyringsstrategier, f.eks. ved hybridelektriske køretøjer, fastsættes et realistisk værste fald-scenarie. I scenariet skal indgå omdrejningstal, periodisk eller fuldstændigt fravær af en motor i drift under normale kørselsforhold ved en omgivende temperatur på – 8 °C eller – 18 °C, afhængigt af hvilken prøvningstemperatur fabrikanten har valgt. Hvis systemet kan opfylde forskrifterne for afrimning uden en motor i drift, behøver motoren ikke være i drift.

2.1.7.3.   Alle batterier skal være fuldt opladt ved prøvningens påbegyndelse.

2.1.7.4.   Under prøvningen må spændingen på afrimningsanordningens klemmer højst være 20 % højere end systemets nominelle spænding.

2.1.7.5.   Temperaturen i prøvningslokalet måles i højde med midten af forruden og på et sådant sted, at den ikke bliver mærkbart påvirket af varmen fra det prøvede køretøj.

2.1.7.6.   Den horisontale hastighed af den luft, der afkøler rummet, skal være så svag som muligt, og i alle tilfælde under 8 km/t foran forruden, målt umiddelbart før prøvningen på et punkt i køretøjets midterplan, 300 mm foran forrudens nederste kant og i højde med forrudens midte.

2.1.7.7.   Motorhjelm, tag, alle døre, vinduer og dyser, skal, med undtagelse af indtag og afgange for varme- og ventilationssystemet, være lukkede; på fabrikantens anmodning kan et eller to vinduer være åbne i en samlet højde på højst 25 mm.

2.1.7.8.   Betjeningsenheden til køretøjets afrimningsanordning indstilles efter de anvisninger, som køretøjsfabrikanten har givet for den pågældende afprøvningstemperatur.

2.1.7.9.   Vinduesviskerne må benyttes under prøvningen, men dette skal ske uden andet manuelt indgreb end aktivering af eventuelle betjeningsenheder indvendigt i køretøjet.

2.1.8.   Hvert femte minut at regne fra prøvningens begyndelse afmærker observatøren/observatørerne det afrimede område på forrudens indvendige overflade.

2.1.9.   Når prøvningen er afsluttet i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.1.8, skal det afrimede områdes omrids på forrudens indvendige overflade registreres og markeres med henblik på angivelse af synsfelt A og B.

2.2.   Afdugning af forruden

2.2.1.   Før prøvningen affedtes forrudens indvendige overflade grundigt med denatureret sprit eller et tilsvarende affedtningsmiddel. Når ruden er tør, påføres en ammoniakopløsning på mindst 3 % og højst 10 %. Når ruden atter er tør, tørres den efter med en tør bomuldsklud.

2.2.2.   Afprøvningen foretages i et konditioneringsrum, der er stort nok til at rumme det komplette køretøj og i stand til at frembringe og holde en prøvningstemperatur på – 3 ± 1 °C under hele prøvningsperioden.

2.2.2.1.   Temperaturen i prøvningslokalet måles i højde med midten af forruden og på et sådant sted, at den ikke bliver mærkbart påvirket af varmen fra det prøvede køretøj.

2.2.2.2.   Den horisontale hastighed af den luft, der afkøler rummet, skal være så svag som muligt, og i alle tilfælde under 8 km/t foran forruden, målt umiddelbart før prøvningen på et punkt i køretøjets midterplan, 300 mm foran forrudens nederste kant og i højde med forrudens midte.

2.2.2.3.   Motorhjelm, tag, alle døre, vinduer og dyser, skal, med undtagelse af indtag og afgange for varme- og ventilationssystemet, være lukkede; på fabrikantens anmodning kan et eller to vinduer fra afdugningsprøvningens begyndelse være åbne i en samlet højde på højst 25 mm.

2.2.3.   Duggen frembringes ved hjælp af den i bilag II, tillæg 4, beskrevne dampgenerator. Generatoren skal indeholde vand nok til at frembringe mindst 70 ± 5 g/h damp for hver af fabrikanten angivne siddeplads ved en omgivende temperatur på – 3 °C.

2.2.4.   Forrudens indvendige overflade renses som foreskrevet i punkt 2.2.1, efter at køretøjet er blevet anbragt i konditioneringsrummet. Den omgivende lufttemperatur sænkes og stabiliseres ved – 3 ± 1 °C. Køretøjet skal være slukket og opbevares ved prøvningstemperaturen i mindst 10 timer før prøvningens påbegyndelse. Denne periode kan afkortes, hvis det er muligt at fastslå, at temperaturerne i motorens kølervæske og i smøreolien er stabiliseret ved den foreskrevne prøvningstemperatur.

2.2.5.   Dampgeneratoren anbringes således, at dens udblæsningsåbninger befinder sig i køretøjets midterplan i længderetningen i en højde af 580 ± 80 mm over førersædets »R«-punkt eller referencepunkt. Den placeres normalt umiddelbart bag forsæderyglænene med sæderne i den af fabrikanten angivne position og ryglænene indstillet i overensstemmelse med de konstruktivt bestemte torsovinkler. Hvis dette ikke er muligt som følge af køretøjets udformning, kan generatoren anbringes foran ryglænene i en hensigtsmæssig stilling så lig den ovenfor beskrevne som muligt.

2.2.6.   Efter at generatoren har fungeret i fem minutter inde i køretøjet, skal en eller to observatører hurtigt stige ind i køretøjet, idet adgangsdørene ikke må være åbne i mere end sammenlagt 8 sekunder, og tage plads på forsædet/forsæderne, hvorefter generatorens udstrømning reduceres med 70 ± 5 g/h pr. observatør.

2.2.7.   Et minut efter, at observatøren/observatørerne er steget ind i køretøjet, må køretøjets hovedkontakt drejes til positionen »on« og en eventuel motor startes, om nødvendigt ved ydre midler. Prøvningsperioden begynder i det øjeblik køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret.

2.2.7.1.   Hvis køretøjet er monteret med en motor, skal denne køres med et omdrejningstal på højst 50 % af det omdrejningstal, hvorved den yder sin maksimale effekt. Hvis dette viser sig at være praktisk umuligt pga. særlige motorstyringsstrategier, f.eks. ved hybridelektriske køretøjer, fastsættes et realistisk værste fald-scenarie. I scenariet skal indgå omdrejningstal, periodisk eller fuldstændigt fravær af en motor i drift under normale kørselsforhold ved en omgivende temperatur på – 1 °C. Hvis systemet kan opfylde forskrifterne for afdugning uden en motor i drift, behøver motoren ikke være i drift.

2.2.7.2.   Betjeningsenheden til køretøjets afdugningsanordning indstilles efter de anvisninger, som køretøjsfabrikanten har givet for den pågældende afprøvningstemperatur.

2.2.7.3.   Alle batterier skal være fuldt opladt ved prøvningens påbegyndelse.

2.2.7.4.   Spændingen på afdugningsanordningens klemmer må højst være 20 % højere end systemets nominelle spænding.

2.2.8.   Ved prøvningens afslutning registreres det afduggede område og markeres med henblik på angivelse af synsfelt A og B.

Tillæg 1

Fremgangsmåde for kontrol af R-punkt eller sædets referencepunkt

R-punktet eller sædets referencepunkt bestemmes i henhold til bilag 3 til FN/ECE-regulativ nr. 17 (1).


(1)   EUT L 373 af 27.12.2006, s. 1.

Tillæg 2

Fremgangsmåde for bestemmelse af primære referencemærker i det tredimensionale referencesystem

De dimensionelle forhold mellem primære referencemærker på tegninger og deres placering på det faktiske køretøj bestemmes i henhold til bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 125 (1).


(1)  Endnu ikke offentliggjort. Ventes offentliggjort inden august 2010.

Tillæg 3

Fremgangsmåde for bestemmelser af synsfelterne gennem køretøjers forruder

Synsfelt A og B bestemmes i henhold til bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43.

Tillæg 4

Krav til dampgeneratoren

1.   EGENSKABER

1.1.   Den dampgenerator, der anvendes ved prøvningen, skal have følgende generelle egenskaber:

1.1.1.   Vandbeholderen skal have en kapacitet på mindst 2,25 l.

1.1.2.   Varmetabet ved kogepunktet må højst være 75 W ved en omgivende temperatur på – 3 ± 1 °C.

1.1.3.   Blæseren skal have en kapacitet på 0,07 til 0,10 m3/min ved 0,5 mbar statisk tryk.

1.1.4.   Rundt om generatorens top skal der, med lige stor afstand, være placeret seks dampafgangshuller (se figur 1).

1.1.5.   Generatoren skal kalibreres ved – 3 ± 1 °C, således at der foretages aflæsning for hver 70 ± 5 g/h-udstrømning op til højst n gange dette tal, hvor n er det højeste antal siddepladser angivet af fabrikanten.

Figur 1

Diagram over dampgenerator

Image 1

1.2.   De angivne dele skal have følgende dimensioner og materielle egenskaber:

1.2.1.   Dyse

1.2.1.1.   Dimensioner:

1.2.1.1.1.   Længde 100 mm

1.2.1.1.2.   Indvendig diameter 15 mm

1.2.1.2.   Materiale:

1.2.1.2.1.   Messing

1.2.2.   Dispersionskammer

1.2.2.1.   Dimensioner:

1.2.2.1.1.   Rørets udvendige diameter 75 mm

1.2.2.1.2.   Pladetykkelse 0,38 mm

1.2.2.1.3.   Længde 115 mm

1.2.2.1.4.   Seks huller med diameter 6,3 mm placeret med lige stor afstand, 25 mm over dispersionskammerets bund

1.2.2.2.   Materiale:

1.2.2.2.1.   Messing.


28.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 673/2010

af 27. juli 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 28. juli 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

30,3

TR

105,8

ZZ

68,1

0707 00 05

TR

95,6

ZZ

95,6

0709 90 70

TR

85,8

ZZ

85,8

0805 50 10

AR

107,4

UY

133,9

ZA

100,7

ZZ

114,0

0806 10 10

AR

137,6

CL

86,1

EG

145,2

IL

126,4

MA

161,5

TR

154,8

ZA

130,8

ZZ

134,6

0808 10 80

AR

143,2

BR

77,2

CA

98,9

CL

102,3

CN

82,1

MA

54,2

NZ

110,3

US

132,3

UY

111,6

ZA

97,9

ZZ

101,0

0808 20 50

AR

74,3

CL

183,5

NZ

130,0

ZA

106,0

ZZ

123,5

0809 10 00

TR

192,5

ZZ

192,5

0809 20 95

TR

228,0

US

520,8

ZZ

374,4

0809 30

TR

193,7

ZZ

193,7

0809 40 05

BA

63,7

TR

126,3

XS

82,8

ZZ

90,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.


28.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/23


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 674/2010

af 23. juli 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber

(ECB/2010/7)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk.1, og artikel 6, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kvaliteten af mindstekravet til den nationale stikprøvestørrelse, som defineret ved kriterierne, skal vurderes nærmere, og derfor er en forlængelse af den relevante overgangsperiode nødvendig for at undersøge dette forhold.

(2)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (2), bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det indledende punktum i første afsnit i bilag IV til forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) erstattes af følgende:

»Indtil udgangen af referencemåneden december 2013 affattes afsnit 10 i bilag I som følger:«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 23. juli 2010.

For ECB’s Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)   EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)   EFT L 10 af 12.1.2002, s. 24.


AFGØRELSER

28.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/24


RÅDETS AFGØRELSE

af 13. juli 2010

i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011

(2010/416/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), særlig artikel 140, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til beretning fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til beretning fra Den Europæiske Centralbank,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til drøftelser i Det Europæiske Råd,

under henvisning til henstilling fra de af Rådets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (»ØMU«) blev indledt den 1. januar 1999. Ved afgørelse 98/317/EF (1) traf Rådet, på sit møde i Bruxelles, i sin sammensætning af stats- og regeringschefer afgørelse om, at Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 1999.

(2)

Rådet besluttede ved beslutning 2000/427/EF (2), at Grækenland opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2001. Rådet besluttede ved beslutning 2006/495/EF (3), at Slovenien opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2007. Rådet besluttede ved beslutning 2007/503/EF (4) og 2007/504/EF (5), at henholdsvis Cypern og Malta opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2008. Rådet besluttede ved beslutning 2008/608/EF (6), at Slovakiet opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2009.

(3)

I overensstemmelse med punkt 1 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Det Forenede Kongerige Rådet, at det ikke agtede at gå over til tredje fase af ØMU den 1. januar 1999. Denne meddelelse er ikke blevet ændret siden hen. I overensstemmelse med punkt 1 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Danmark, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne i Edinburgh i december 1992 meddelte Danmark Rådet, at det ikke vil deltage i tredje fase af ØMU. Danmark har ikke anmodet om, at proceduren i artikel 140, stk. 2, i traktaten indledes.

(4)

I henhold til beslutning 98/317/EF er Sverige en medlemsstat med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1. I overensstemmelse med artikel 4 i tiltrædelsesakten af 2003 er Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn og Polen medlemsstater med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1. I henhold til artikel 5 i tiltrædelsesakten af 2005 er Bulgarien og Rumænien medlemsstater med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1.

(5)

Den Europæiske Centralbank (»ECB«) blev oprettet den 1. juli 1998. Det Europæiske Monetære System er blevet erstattet af en valutakursmekanisme, som blev indført ved Det Europæiske Råds resolution af 16. juni 1997 om oprettelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (7). Procedurerne for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ERM II) blev fastlagt i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (8).

(6)

I traktatens artikel 140, stk. 2, er procedurerne for ophævelse af de pågældende medlemsstaters dispensation fastsat. Mindst én gang hvert andet år, eller på anmodning fra en medlemsstat med dispensation, aflægger Kommissionen og ECB beretning til Rådet efter fremgangsmåden i traktatens artikel 140, stk. 1. De seneste regelmæssige konvergensberetninger fra Kommissionen og ECB blev vedtaget i maj 2010.

(7)

Medlemsstaternes nationale lovgivninger, herunder de nationale centralbankers statutter, tilpasses om nødvendigt for at gøre dem forenelige med traktatens artikel 130 og 131 samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (»statutten for ESCB og ECB«). Kommissionens og ECB's beretninger indeholder en detaljeret vurdering af foreneligheden af Estlands lovgivning med traktatens artikel 130 og 131 samt med statutten for ESCB og ECB.

(8)

I henhold til artikel 1 i protokol nr. 13 om konvergenskriterierne (»protokollen«) betyder kriteriet vedrørende prisstabilitet som omhandlet i traktatens artikel 140, stk. 1, første led, at en medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Med henblik på dette kriterium måles inflationen ved harmoniserede forbrugerprisindekser (HICP) som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (9). Med henblik på at vurdere prisstabilitetskriteriet er en medlemsstats inflation blevet målt ved den procentvise ændring i det aritmetiske gennemsnit af de sidste 12 månedlige indekser i forhold til det aritmetiske gennemsnit af de 12 månedlige indekser i den foregående periode. I deres beretninger har Kommissionen og ECB taget udgangspunkt i en referenceværdi beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit af inflationstakterne i de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, plus 1,5 procentpoint.

I den etårige periode, der udløb i marts 2010, blev referenceværdien for inflation beregnet til 1,0 %, hvor Portugal, Estland og Belgien var de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med en inflationstakt på henholdsvis – 0,8 %, – 0,7 % og – 0,1 %. Under de nuværende økonomiske omstændigheder, der er karakteriseret ved en stor samlet nedgang, hvor et væsentligt antal lande står over for forløb med en negativ inflationstakt, virker det berettiget, at de lande, hvis gennemsnitlige inflationstakt adskiller sig væsentligt fra euroområdets gennemsnitlige inflation (0,3 % i marts 2010), i overensstemmelse med præcedens fra 2004-konvergensberetningen udelukkes fra dem, der har nået de bedste resultater, eftersom disse yderligt placerede lande ikke rimeligvis kan anses for prisstabilitetsmæssigt at være blandt dem, der har nået de bedste resultater, og eftersom det ville påvirke referenceværdien og dermed kriteriets retfærdighed alvorligt, såfremt de blev medregnet. I marts 2010 indebærer dette, at Irland udelukkes som det eneste land, hvis 12-måneders inflationstakt (på – 2,3 % i marts 2010) væsentligt adskiller sig fra euroområdets og de øvrige medlemsstaters takt, hvilket hovedsagelig afspejler det alvorlige økonomiske tilbageslag.

(9)

I henhold til artikel 2 i protokollen betyder kriteriet om den offentlige budgetstilling, der henvises til i traktatens artikel 140, stk. 1, andet led, at medlemsstaten på tidspunktet for undersøgelsen ikke er genstand for en rådsafgørelse i henhold til traktatens artikel 126, stk. 6, om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

(10)

I henhold til artikel 3 i protokollen betyder kriteriet i traktatens artikel 140, stk. 1, tredje led, om deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme, at en medlemsstat har overholdt de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år forud for undersøgelsen uden alvorlige spændinger. Medlemsstaterne må navnlig ikke have devalueret deres valutas bilaterale centralkurs i forhold til euroen på eget initiativ i denne periode. Siden den 1. januar 1999 har ERM II udgjort rammerne for vurderingen af opfyldelsen af valutakurskriteriet. Ved vurderingen af opfyldelsen af dette kriterium i deres beretninger har Kommissionen og ECB undersøgt den toårige periode, der udløb den 23. april 2010.

(11)

I henhold til artikel 4 i protokollen betyder kriteriet vedrørende konvergens i rentesatserne som nævnt i traktatens artikel 140, stk. 1, fjerde led, at en medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end to procentpoint. Med henblik på vurderingen af rentekonvergenskriteriet er der blevet anvendt sammenlignelige rentesatser på tiårige toneangivende statsobligationer. Estland, som var en af de medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet i marts 2010, har ikke harmoniserede toneangivende statsobligationer eller en lignende garanti, der kan anvendes til beregningen af referenceværdien. I overensstemmelse med protokollen (hvori der henvises til »de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater«) er der med henblik på at vurdere opfyldelsen af rentesatskriteriet i Kommissionens og ECB's beretninger taget udgangspunkt i en referenceværdi beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit af den langfristede nominelle rentesats i de to andre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, plus to procentpoint. På dette grundlag var referenceværdien i den etårsperiode, der udløb i marts 2010, på 6,0 %, dvs. den gennemsnitlige rentesats i Portugal (4,2 %) og Belgien (3,8 %) plus to procentpoint.

(12)

I overensstemmelse med artikel 5 i protokollen skal Kommissionen tilvejebringe de statistiske data, der bruges til den aktuelle vurdering af, om konvergenskriterierne er opfyldt. Kommissionen har tilvejebragt data med henblik på udarbejdelsen af denne afgørelse. Budgetdataene har Kommissionen tilvejebragt efter indberetning fra medlemsstaterne pr. 1. april 2010 i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (10).

(13)

På grundlag af beretningerne fra Kommissionen og ECB om de fremskridt, Estland har gjort med opfyldelsen af sine forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af ØMU, har Kommissionen konkluderet følgende:

a)

Estlands lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med traktatens artikel 130 og 131 samt med statutten for ESCB og ECB.

b)

Estland opfylder de konvergenskriterier, der er nævnt i de fire led i traktatens artikel 140, stk. 1, idet:

den gennemsnitlige inflationstakt i Estland i det år, der udløb i marts 2010, var på – 0,7 %, hvilket er et godt stykke under referenceværdien, og det er sandsynligt, at den vil holde sig under referenceværdien i månederne fremover

Estland er med et offentligt underskud på 1,7 % af BNP i 2009 ikke genstand for en afgørelse fra Rådet om et uforholdsmæssigt stort underskud

Estland har været medlem af ERM II siden den 28. juni 2004. I den toårige periode, der udløb den 23. april 2010, har den estiske kroon (EEK) ikke været udsat for alvorlige spændinger, og der har ikke været nogen afvigelser fra ERM II's centralkurs fra tidspunktet for EEK's deltagelse

som følge af Estlands meget lave offentlige bruttogæld findes der ingen langfristede benchmark-statsobligationer eller andre passende garantier, som kan anvendes til at vurdere holdbarheden af konvergensen, der afspejles i de langfristede rentesatser. Mens finansmarkedets opfattelse af Estlands risikoprofil blev forværret under krisens højdepunkt, understøtter udviklingen af risikoprofilen under referenceperioden samt en bredere vurdering af den varige karakter af konvergensen, herunder Estlands finanspolitiske resultater og forholdsvis fleksible økonomi, en positiv vurdering af Estlands opfyldelse af kriteriet vedrørende de langfristede rentesatser.

c)

På baggrund af vurderingen af den lovgivningsmæssige forenelighed og opfyldelsen af konvergenskriterierne samt de øvrige forhold opfylder Estland de nødvendige betingelser for indførelse af euroen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Estland opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen. Dispensationen til fordel for Estland, jf. artikel 4 i tiltrædelsesakten af 2003, ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2010.

På Rådets vegne

D. REYNDERS

Formand


(1)   EFT L 139 af 11.5.1998, s. 30.

(2)   EFT L 167 af 7.7.2000, s. 19.

(3)   EUT L 195 af 15.7.2006, s. 25.

(4)   EUT L 186 af 18.7.2007, s. 29.

(5)   EUT L 186 af 18.7.2007, s. 32.

(6)   EFT L 195 af 24.7.2008, s. 24.

(7)   EFT C 236 af 2.8.1997, s. 5.

(8)   EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21.

(9)   EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1.

(10)   EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.