20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/1

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 4. november 2009 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) en ændret udgave af IAS 24 Oplysning om nærtstående parter (herefter benævnt »den ændrede IAS 24«). Ændringerne til IAS 24 tjener til at forenkle definitionen af nærtstående parter og samtidig rette op på visse tilfælde af manglende konsekvens, og de medfører endvidere visse undtagelser for offentlige virksomheder med hensyn til de oplysninger, de skal fremlægge om deres transaktioner med nærtstående parter.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at den ændrede IAS 24 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse nr. 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)

Vedtagelsen af den ændrede IAS 24 indebærer, at IFRS 8 også skal ændres for at sikre, at der er sammenhæng mellem de internationale regnskabsstandarder.

(5)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

1)

IAS 24 erstattes af den ændrede IAS 24 som angivet i bilaget til denne forordning.

2)

IFRS 8 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/10

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 15. november 2009 vedtog International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) ændringer til IFRIC-fortolkningsbidrag 14 Forudbetalinger af et minimumskrav til afdækning (herefter benævnt »ændringer til IFRIC 14«). Formålet med ændringerne til IFRIC 14 er at rette op på en utilsigtet følge af IFRIC 14, når en virksomhed, der er underkastet et minimumskrav til afdækning og foretager en forudbetaling af bidrag, under visse omstændigheder skal indregne forudbetalingen som en udgift. Når der i forbindelse med en ydelsesbaseret ordning stilles et minimumskrav til afdækning, skal denne forudbetaling i henhold til ændringen til IFRIC 14 regnskabsmæssigt behandles som enhver anden forudbetaling, dvs. som et aktiv.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IFRIC 14 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse nr. 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/14

(1)

I medfør af artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Ricotta di Bufala Campana« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/16

(1)

I henhold til kapitel III, afdeling 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 af 27. november 2009 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (2) kan eksportlicenser for ost, der eksporteres til Amerikas Forenede Stater under de kontingenter, der følger af aftaler indgået under multilaterale handelsforhandlinger, tildeles efter en særlig procedure, som gør det muligt at udpege foretrukne importører i USA.

(2)

Proceduren bør åbnes for eksport i 2011, og de supplerende bestemmelser hertil bør fastsættes.

(3)

Ved importforvaltningen skelner myndighederne i USA mellem det supplerende kontingent, som EF blev indrømmet under Uruguayrunden, og de kontingenter, der var et resultat af Tokyorunden. Eksportlicenserne bør tildeles under hensyn til, om produkterne kommer i betragtning for det pågældende USA-kontingent som beskrevet i »Harmonised Tariff Schedule of the United States of America«.

(4)

Med henblik på at få eksporteret den størst mulige mængde under de kontingenter, som der er en beskeden interesse for, bør der tillades ansøgninger, der omfatter hele kontingentmængden.

(5)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør det fastsættes, at foranstaltningerne i denne forordning vil ophøre med at finde anvendelse ved udgangen af 2011.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

en liste over ansøgere

b)

de mængder, som hver ansøger har ansøgt om, opdelt efter produktkode i den kombinerede nomenklatur, samt deres kode i »Harmonised Tariff Schedule of the United States of America (2010)«

c)

navn og adresse på den af ansøgeren udpegede importør.

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/22

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/24

(1)

De mængder, der er ansøgt om i de ansøgninger om importlicenser, som er indsendt til myndighederne fra den 1. til den 7. juli 2010 i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009, svarer til den disponible mængde under løbenummer 09.4325.

(2)

Indsendelse af yderligere ansøgninger om licenser for løbenummer 09.4325 bør derfor i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009 suspenderes indtil produktionsårets udgang —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/26

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 620/2009 af 13. juli 2009 om forvaltning af et toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet (3) fastsætter nærmere regler for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser.

(2)

Ifølge artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør der i tilfælde, hvor de mængder, licensansøgningerne gælder, er større end de mængder, der står til rådighed i den pågældende kontingentperiode, fastsættes en fordelingskoefficient, som skal benyttes på de mængder, de enkelte licensansøgninger gælder. De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 620/2009 mellem 1. og 7. juli 2010, er større end de mængder, der står til rådighed. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en fordelingskoefficient —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/27

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2009/10 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2009 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2010 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/29

(1)

I henhold til traktaterne finder der hvert tredje år en delvis nybesættelse af dommerembederne ved Retten sted. Der skal udnævnes 14 dommere til Retten for perioden fra den 1. september 2010 til den 31. august 2016.

(2)

Den 23. juni 2010 udnævnte konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer ti dommere til Retten for ovennævnte periode (1).

(3)

For at afslutte den delvise nybesættelse af dommerembederne ved Retten bør medlemsstaternes regeringer udnævne yderligere fire dommere til de resterende stillinger.

(4)

De pågældende medlemsstaters regeringer har foreslået en fornyelse af embedsperioden som dommer ved Retten for Ottó CZÚCZ samt udnævnelse af Marc van der WOUDE. Det udvalg, der er nedsat ved artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har afgivet udtalelse om disse to kandidaters kvalifikationer til at udøve embederne som dommere ved Retten. Ottó CZÚCZ's ansøgning var blevet trukket tilbage, men den pågældende medlemsstats regering har nu meddelt, at den indstiller ham til en ny embedsperiode som dommer ved Retten.

(5)

Der bør således ske udnævnelse af to medlemmer af Retten for perioden fra den 1. september 2010 til den 31. august 2016; udnævnelsen af dommerne til de to resterende stillinger vil ske på et senere tidspunkt —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/30

(1)

I henhold til artikel 126, stk. 1, i traktaten skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 126, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal der vedtages en afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (2) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i nævnte protokol.

(4)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget fuldt ud hensyn til den økonomiske og budgetmæssige situation i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde udgør stabilitets- og vækstpagten den ramme, der kan benyttes som støtte for offentlige politikker, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde offentlige finanser under hensyntagen til den økonomiske situation.

(5)

Ifølge traktatens artikel 126, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til artikel 126, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til artikel 126, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern. Kommissionen afgav derfor en sådan udtalelse til Rådet vedrørende Cypern den 15. juni 2010 (3).

(6)

Traktatens artikel 126, stk. 6, fastsætter, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. For Cypern fører den generelle vurdering til følgende konklusioner.

(7)

Ifølge de oplysninger, som de cypriotiske myndigheder indberettede i april 2010, udgjorde det offentlige underskud i Cypern 6,1 % af BNP i 2009 og overskred således referenceværdien på 3 % af BNP. Underskuddet lå ikke tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, men overskridelsen af referenceværdien kan betegnes som exceptionel i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand. Den er navnlig resultatet af et alvorligt økonomisk tilbageslag i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand. I henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2010 forventes det reale BNP i Cypern at skrumpe yderligere, om end i mindre omfang, nemlig med næsten ½ % i 2010 i forhold til 1¾ % i 2009. Den forventede overskridelse af referenceværdien kan imidlertid ikke betegnes som midlertidig. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2010 forventes budgetunderskuddet at nå ca. 7¾ % af BNP i 2011 ud fra en antagelse om en uændret politik. Traktatens underskudskriterium er ikke opfyldt.

(8)

Ifølge de oplysninger, som de cypriotiske myndigheder indberettede i april 2010, ligger den offentlige bruttogæld fortsat under referenceværdien på 60 % af BNP, og i 2009 lå den på 56,2 % af BNP. For 2010 indberettede Cypern en forventet gæld på 62 % af BNP, hvilket overskrider traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2010 vil gælden stige yderligere til 62,3 % af BNP i 2010 og 67,6 % i 2011 som følge af en forværret primær saldo. På baggrund af denne udvikling kan gældskvoten ikke anses for at falde tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens forstand. Traktatens gældskriterium er ikke opfyldt.

(9)

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der kun tages hensyn til »relevante faktorer« i de faser, der fører frem til Rådets afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud efter artikel 126, stk. 6, hvis den dobbelte betingelse, nemlig at underskuddet fortsat ligger tæt på referenceværdien, og at overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, er fuldstændig opfyldt. I Cyperns tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Derfor tages der ikke hensyn til andre relevante faktorer i de faser, der fører frem til denne afgørelse —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/32

(1)

Ved brev af 24. april 2008 gav Nederlandene meddelelse om, at man havde til hensigt at indføre en fritagelse for energiafgifter på naturgas for keramiske produkter. Ved brev af 6. juni 2008 anmodede Kommissionen om nærmere oplysninger, og Nederlandene svarede herpå ved brev af 16. september 2008. Den 16. oktober 2008 afholdtes et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og repræsentanter for Nederlandene. Kommissionen stillede ved brev af 17. november 2008 en række supplerende spørgsmål, som Nederlandene besvarede ved brev af 19. december 2008.

(2)

Ved brev af 11. februar 2009 meddelte Kommissionen Nederlandene, at den havde besluttet at indlede proceduren, jf. artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2), med hensyn til denne støtteforanstaltning.

(3)

Kommissionens afgørelse om at indlede en procedure blev offentliggjort den 25. april 2009 i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen anmodede de interesserede parter om at fremsætte deres bemærkninger om den pågældende støtteforanstaltning.

(4)

Nederlandene fremsendte sine bemærkninger den 26. maj 2009 om Kommissionens afgørelse om at indlede en procedure.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra de interesserede parter. Den sendte disse bemærkninger til Nederlandene, som blev anmodet om at fremsætte sine bemærkninger. Bemærkningerne fra Nederlandene blev modtaget ved brev af 7. juli 2009.

(6)

Den 7. oktober 2009 blev der sendt et brev til Nederlandene for at gøre status over situationen med hensyn til proceduren, hvor Nederlandene blev anmodet om senest den 13. oktober 2009 at fremsende de bemærkninger, som man ønskede, at Kommissionen skulle tage hensyn til ved den endelige afgørelse.

(7)

Efter en anmodning fra Nederlandene om udsættelse blev denne frist forlænget til 1. november 2009 ved brev af 16. oktober 2009. Nederlandene svarede Kommissionen ved brev af 30. oktober 2009.

(8)

Nederlandene har en afgift på forbrug af energiprodukter, jf. loven om miljøafgifter (Wet belastingen op milieugrondslag) (4), hvor der anvendes en degressiv sats på grundlag af niveauet for virksomhedens forbrug (5).

(9)

Støtteforanstaltningen vedrører indførelse af en afgiftsfritagelse fra nederlandsk side for levering af naturgas, som anvendes i anlæg til fremstilling af keramiske produkter. Den planlagte fritagelse for energiafgifter vedrører kun gas, som anvendes af den nederlandske keramiske industri til produktion, og finder ikke anvendelse på gas, som anvendes til andre mineralogiske processer (6) i Nederlandene.

(10)

Den planlagte fritagelse gennemføres ved hjælp af en ændring af den nuværende lov om miljøafgifter.

(11)

I henhold til meddelelsen udgør budgetmidlerne 4 mio. EUR pr. år i tidsrummet 2008-2013.

(12)

Foranstaltningens varighed er ikke tidsbegrænset, da denne foranstaltning ifølge Nederlandene ikke indebærer statsstøtte.

(13)

Støttemodtagerne i forbindelse med denne foranstaltning er de virksomheder, som opererer i den keramiske industri i Nederlandene (7).

(14)

Nederlandene mener, at afgiftsfritagelsen er nødvendig for at genoprette lige konkurrencevilkår for den nederlandske keramiske industri i det indre marked. I den forbindelse har Nederlandene henvist til den nederlandske keramiske sektors særlige situation i forhold til konkurrenterne i nabolandene. På grund af den geografiske placering bruger den nederlandske keramiske industri vådt ler i modsætning til det tørre ler, som anvendes i de omliggende lande, hvorved der kræves mere energi for at nå samme slutresultat. Endvidere er konkurrenterne i f.eks. Belgien, Tyskland og Sverige fritaget for en tilsvarende energiafgift.

(15)

Nederlandene har bekræftet, at foranstaltningen først vil træde i kraft, når Kommissionen har godkendt den.

(16)

Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt den planlagte støtteforanstaltning var forenelig med det indre marked, fordi Kommissionen i første instans mente, at afgiftsfritagelsen til fordel for den nederlandske keramiske industri ikke var berettiget på grundlag af det nationale afgiftssystems karakter og opbygning. Foranstaltningen blev vurderet som værende selektiv, fordi kun den keramiske industri i Nederlandene ville nyde godt heraf, og fordi fritagelsen ville blive betalt med statsmidler. Endvidere mente Kommissionen, at foranstaltningen fordrejede konkurrencen eller truede med at fordreje konkurrencen, og at handelen mellem medlemsstaterne ville blive påvirket negativt, eftersom den planlagte afgiftsfritagelse har direkte følger for produktionsomkostningerne og følgelig for de støtteberettigedes konkurrencestilling på de relevante produktmarkeder inden for den keramiske sektor, hvor de opererer, og hvor handelen mellem medlemsstaterne finder sted. Eftersom Kommissionen mente, at foranstaltningen indebar statsstøtte til den nederlandske keramiske industri, konstaterede man, at en sådan støtte kun kunne godkendes, hvis den er i overensstemmelse med kapitel 4 (»støtte i form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser«) i EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (8), i det følgende omtalt som »EF-retningslinjer«. Eftersom Nederlandene ikke havde fremlagt de oplysninger, der var nødvendige for at kunne bedømme foranstaltningen ud fra dette kapitel, kunne Kommissionen ikke bekræfte foranstaltningens forenelighed og gav Nederlandene meddelelse om sin afgørelse om at indlede en procedure.

(17)

Nederlandene har først og fremmest givet meddelelse om foranstaltningen af hensyn til retssikkerheden og har anmodet Kommissionen om at træffe en afgørelse, hvor man vurderer, at der ikke er tale om statsstøtte.

(18)

Nederlandene mener, at fritagelsens selektive karakter er berettiget som følge af det nationale afgiftssystems karakter og opbygning.

(19)

Nederlandene har forklaret, at energiafgiften har til formål at beskatte elektricitet og energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Nederlandene mener da også, at det er i overensstemmelse med den tilgrundliggende referencerammes karakter og opbygning, nemlig det gældende energiafgiftssystem, at man indfører en afgiftsfritagelse i en proces, hvor naturgassen ikke anvendes til opvarmning eller motorbrændstof. Derfor omfatter lovgivningen vedrørende energiafgifter en fritagelse for levering af naturgas, der anvendes til andre formål end som brændstof til opvarmning (9). Endvidere er levering af elektricitet til processer til dobbelt anvendelse, såsom kemisk reduktion og elektrolytiske og metallurgiske processer fritaget for energiafgifter (10). Endvidere har Nederlandene oplyst, at den nederlandske lovgivning vedrørende kulafgifter omfatter en fritagelse for kul, der ikke anvendes som brændstof eller dualt (11). Nederlandene mener, at det er rimeligt at tilføje en afgiftsfritagelse for levering af naturgas, som anvendes i installationer til fremstilling af keramiske produkter. Den keramiske proces kan ifølge Nederlandene sammenlignes med en blandet proces, fordi naturgassen ikke kun anvendes som brændstof til opvarmning eller motorbrændstof. Endvidere har Nederlandene henvist til, at afgiftsfritagelsen for levering af naturgas, som anvendes i installationer til fremstilling af keramiske produkter, vil indgå i en ændret version af artikel 64 af loven om miljøafgifter (Wet belastingen op milieugrondslag), som også omfatter fritagelse for andre former for dobbelt anvendelse.

(20)

Under henvisning til artikel 2, stk. 4, litra b) i energibeskatningsdirektivet og til referatet af Rådets møde vedrørende dette direktiv (12) har Nederlandene argumenteret, at man mener, at det er i overensstemmelse med det nederlandske energibeskatningssystems karakter og opbygning, at der tilføjes en bestemmelse til den nationale lovgivning om fritagelse for afgifter ved levering af naturgas, som anvendes til den pågældende mineralogiske proces, nemlig fremstilling af keramiske produkter.

(21)

Ifølge Nederlandene vil det være rimeligt kun at indføre en fritagelse for keramiske processer og ikke for alle mineralogiske processer, fordi den traditionelle keramiske proces adskiller sig fra andre mineralogiske processer ved at være irreversibel (leret ændret til keramik).

(22)

Endvidere henviste Nederlandene til den nederlandske keramikproduktions særlige stilling sammenlignet med konkurrenterne i nabolandene. På grund af den geografiske placering anvender den nederlandske keramiske industri vådt ler (som oprindeligt kommer fra Alperne og som aflejres i floderne i Nederlandene) i modsætning til det tørre ler, som anvendes i de omkringliggende lande, hvorved man har brug for mere energi for at nå samme slutresultat (13).

(23)

Ifølge Nederlandene er konkurrenter i f.eks. Belgien, Tyskland og Sverige desuden fritaget for energibeskatning. Endvidere er satserne for naturgas høje i Nederlandene. Også i denne sammenhæng er den nederlandske keramiske industri dårligt stillet sammenlignet med keramikproducenterne i de omkringliggende lande.

(24)

Ifølge Nederlandene fremgår det af ovenstående, at den selektive karakter af fritagelsen er berettiget som følge af det nationale energibeskatningssystems karakter og opbygning. Derfor er det Nederlandenes opfattelse, at den pågældende afgiftsfritagelse ikke udgør en støtteforanstaltning, jf. artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(25)

Med den planlagte afgiftsfritagelse vil den formodede ulempe for den nederlandske keramiske industri ifølge Nederlandene i en vis udstrækning blive afhjulpet, således at man til dels kan genoprette lige konkurrencevilkår for denne industri i det indre marked.

(26)

Alternativt har Nederlandene anmodet om godkendelse af støtteforanstaltningen på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Foranstaltningen anses for at være nødvendig på grund af de ulige konkurrencevilkår i det indre marked. Foranstaltningen kan betegnes som proportional, da den kun gælder for naturgas, som anvendes i installationer, og ikke for elektricitet, som anvendes til fremstilling af keramiske produkter. At sektoren er dårligt stillet, vil derfor kun delvist blive kompenseret, og derfor anses foranstaltningen for at være proportional. Endelig vil støtten ifølge Nederlandene ikke føre til en konkurrenceforvridning i det indre marked, som er uforenelig med bestemmelserne.

(27)

Ud over ovenstående henviste Nederlandene til, at energibeskatningsdirektivet ikke finder anvendelse på mineralogiske processer, eftersom beskatningssystemets karakter og opbygning udelukker de mineralogiske processer fra dette direktivs dækningsområde. Som følge heraf er medlemsstaterne ifølge Nederlandene frit stillet, i deres afgørelse om at beskatte disse former for energianvendelse eller ej. Den forslåede foranstaltning vil ikke føre til en forvridning af konkurrencevilkårene, men til en større harmonisering af beskatningen af energiprodukter og vil være i Fællesskabets interesse.

(28)

Brancheorganisationen VKO har fremsat bemærkninger om Kommissionens afgørelse om at indlede en procedure. VKO har samme opfattelse som Nederlandene, at afgiftsfritagelsen er begrundet ud fra det nationale beskatningssystem karakter og opbygning, og at foranstaltningen ikke omfatter statsstøtte. Bemærkningerne fra VKO svarer til bemærkningerne fra Nederlandene. Ligesom Nederlandene mener VKO, at afgiftsfritagelsen ikke kan anses for at være en miljøforanstaltning, fordi målet ikke sigter på miljøet. Derfor vil det ifølge VKO ikke være korrekt at bedømme foranstaltningen ud fra EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(29)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

(30)

Ifølge Nederlandene indebærer foranstaltningen ikke nogen fordel, men ulemperne for den nederlandske keramiske industri begrænses af foranstaltningen.

(31)

Kommissionen mener, at afgiftsfritagelsen udgør en fordel for de virksomheder, som opererer i den keramiske sektor i Nederlandene, og som vil nyde godt af afgiftsnedsættelsen, fordi de omkostninger, som normalt udgør en del af de pågældende virksomheders driftsudgifter, mindskes (14).

(32)

Nederlandene mener ikke, at foranstaltningen finansieres med statslige midler, fordi finansieringen af fritagelsen vil være budgetneutral (15). Der vil derfor ikke blive gjort brug af statslige midler. Et lignende argument blev fremført af VKO.

(33)

Ifølge Kommissionen må foranstaltningen ses som et tab af statslige midler, eftersom foranstaltningen vedrører en afgiftsfordel, der finansieres af den nederlandske stat. Med andre ord fører den planlagte afgiftsfritagelse til et tab af afgiftsindtægter for den nederlandske stat. Selv hvis finansieringen af fritagelsen indirekte kompenseres af en forhøjelse af satsen for energiafgiften på naturgas i den højeste klasse, rokker det ikke ved denne konklusion. Kommissionen konstaterer, at Nederlandene selv har erkendt, at foranstaltningen giver en anslået fordel i sammenligning med det nuværende afgiftssystem på 4 mio. EUR pr. år, uden at dette modsvares af en kompensation fra støttemodtagernes side (16). Den foreslåede foranstaltning må tilskrives Nederlandene, da den direkte er en følge af ændringen af den gældende nationale lovgivning.

(34)

Da energiforbruget til mineralogiske processer og en række andre former for anvendelse af energiprodukter og elektricitet er udelukket fra energibeskatningsdirektivets anvendelsesområde, jf. artikel 2, stk. 1, er det op til medlemsstaterne selv at beslutte, om de vil beskatte sådanne processer, og hvis dette er tilfældet, om de vil beskatte disse processer fuldstændigt eller delvist. Under alle omstændigheder og uanset bestemmelserne i direktivet er medlemsstaterne bundet af »gældende EU-lovgivning« inden for området statsstøtte. Dette betyder, at den foreliggende foranstaltnings selektive karakter og dermed også forekomsten af statsstøtte skal bedømmes ud fra den nationale lovgivning om energibeskatning.

(35)

Der findes nyere retspraksis vedrørende fortolkningen af selektivitet (17). I Gibraltar-dommen anerkendte man en standardiseret statsstøtteanalyse i sager vedrørende beskatning. Retten gjorde klart, at denne analyse skal bestå af: i) fastlæggelse af en referenceramme, ii) fastlæggelse af afvigelser fra referencerammen og iii) eventuel begrundelse for afvigelsen på grund af systemets karakter og generelle opbygning (og især om afvigelsen følger direkte af grund- eller hovedprincipperne i den pågældende medlemsstats beskatningssystem).

(36)

Nederlandene har oplyst, at det nederlandske energibeskatningssystem (referencerammen) har til formål at beskatte elektricitet og energiprodukter, der anvendes til opvarmning eller motorbrændstof. Derfor mener Nederlandene, at en fritagelse for beskatning af visse former for forbrug er i overensstemmelse med det nederlandske energibeskatningssystems karakter og opbygning, sådan som man allerede har anført i betragtning 19. Den planlagte supplerende fritagelse for keramiske processer er ifølge Nederlandene i overensstemmelse med denne opbygning.

(37)

Endvidere har Nederlandene argumenteret, at afvigelsen fra referencerammen, dvs. den afvigende skattemæssige behandling til fordel for den keramiske sektor, er berettiget på grund af den objektive forskel mellem de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af keramiske produkter, og de stoffer, som anvendes ved andre mineralogiske processer. I modsætning til andre mineralogiske processer er den traditionelle keramiske proces irreversibel.

(38)

Kommissionen har allerede tidligere givet en bedømmelse af fritagelser for energibeskatning ved mineralogiske processer, således i afgørelsen vedrørende statsstøttesag N 820/2006 af 7. februar 2007 om afgiftsfritagelse for visse energiintensive processer i Tyskland. Kommissionen vurderede, at foranstaltningen ikke udgjorde en statsstøtte. Kommissionen undersøgte især den tilgrundliggende opbygning af det tyske energibeskatningssystem, som var i overensstemmelse med opbygningen i energibeskatningsdirektivet, at kun brændstof, som anvendes til opvarmning eller motorbrændstof, blev beskattet. Tyskland gav konsekvent fritagelse til alle former for dobbelt anvendelse og til alle gængse mineralogiske processer som defineret i direktivet og fulgte den samme opbygning i hele sit energibeskatningssystem. Af den grund mente Kommissionen, at afgiftsfritagelsen var i overensstemmelse med det nationale energibeskatningssystems karakter og opbygning.

(39)

Eftersom meddelelsen om afgiftsfritagelsen kun finder anvendelse på den nederlandske keramiske industri og i modsætning til den tyske foranstaltning ikke gælder for alle mineralogiske processer, er Kommissionen ikke overbevist om, at den planlagte afgiftsfritagelse direkte følger grund- eller hovedprincipperne i det gældende nederlandske energibeskatningssystem. Forklaringen fra Nederlandene — og fra VKO — om, at der er en objektiv forskel mellem de råstoffer, som anvendes til fremstilling af keramiske produkter, og de stoffer, som anvendes i andre mineralogiske processer (18), og i forbindelse hermed processens irreversibilitet, kan med udgangspunkt i opbygningen af det tilgrundliggende nationale energibeskatningssystem ikke begrundes, hvorfor andre mineralogiske processer, hvor der under produktionsprocessen også anvendes naturgas — såsom fremstilling af glas — ikke kommer i betragtning i forbindelse med afgiftsfritagelse. Som anført i betragtning 22 i energibeskatningsdirektivet bør energiprodukter endvidere være underlagt fællesskabsregler, når de anvendes til opvarmning eller motorbrændstof. Mineralogiske processer, jf. artikel 2, stk. 4, er i den forbindelse udelukket fra direktivets dækningsområde. Ved disse processer anvendes brændstoffet ikke til motorbrændstof eller opvarmning, men for at støtte den kemiske proces. Det fælles element vedrørende udelukkelse af alle mineralogiske processer fra energibeskatningsdirektivets dækningsområde er da også, at brændstoffet anvendes til den kemiske proces og ikke til opvarmning eller motorbrændstof. En afgiftsfritagelse for de involverede processer (19) kan kun begrundes, hvis denne finder anvendelse på alle mineralogiske processer »over hele linjen«, hvorved man sikrer en ensartet behandling af alle mineralogiske processer (20). Som anført er dette i overensstemmelse med den begrundelse, Kommissionen gav i sag N 820/06. Spørgsmålet, om der ved forskellige mineralogiske processer anvendes forskellige råstoffer, og det, at den keramiske proces er irreversibel, ændrer i den forbindelse ikke noget ved sagen.

(40)

Det fremgår endvidere af lovgivningens parlamentariske historie, at sigtet med den planlagte foranstaltning er at forbedre den nederlandske keramiske industris konkurrencestilling (21). Det fremgår af Domstolens retspraksis, at det, at en foranstaltning medfører en tilpasning af omkostningerne for virksomheder i den pågældende sektor i forhold til konkurrenterne i andre medlemsstater, ikke betyder, at foranstaltningen ikke udgør en støtteforanstaltning (22).

(41)

Kommissionen konstaterer da også, at afgiftsfritagelsen har en selektiv karakter, fordi den begunstiger visse former for produktion og de facto visse virksomheder, og fordi den ikke kan begrundes med opbygningen af det nationale energibeskatningssystem.

(42)

VKO har anfægtet Kommissionens konklusion, at den planlagte foranstaltning fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på de relevante markeder inden for den keramiske sektor, fordi en stor del af driftsomkostningerne hermed dækkes, hvorved de støtteberettigede vil kunne kræve en lavere pris for deres keramiske produkter. Ifølge VKO udgør omkostningerne til levering og brug af energi langt mere end omkostningerne til energibeskatningen.

(43)

Kommissionen mener, at dette argument er irrelevant. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at i henhold til Domstolens retspraksis indebærer en forbedring af en virksomheds konkurrencestilling som følge af statsstøtte normalt, at der sker en forvridning af konkurrencen med andre virksomheder, som ikke har modtaget en sådan støtte (23). Desuden falder en foranstaltning ind under artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis en sådan foranstaltning »truer med at fordreje konkurrencevilkårene«. Den pågældende afgiftsfritagelse kan fordreje konkurrencen på markedet for keramiske produkter, fordi den medfører en mindskelse af de støtteberettigedes driftsomkostninger. Endvidere henviser man til, at det netop er hensigten med den foreslåede foranstaltning at forbedre den internationale konkurrencestilling for den keramiske industri i Nederlandene. Nederlandene har argumenteret, at afgiftsfritagelsen i det mindste i en vis udstrækning vil genoprette »lige konkurrencevilkår« for denne sektor på det indre marked. Logisk set må man så konkludere, at foranstaltningen, selv uden detaljerede data til underbygning af foranstaltningens virkninger for konkurrencen inden for den keramiske sektor kan fordreje konkurrencen på for de relevante keramiske markeder.

(44)

Nederlandene har oplyst, at teglindustrien i Nederlandene, som står for 85-90 % af naturgas- og energiforbruget i den nederlandske keramikindustri, giver arbejde til ca. 1 500 mennesker. Denne delsektor havde i 2008 en omsætning på ca. 370 mio. EUR. Den nederlandske teglindustri eksporterer ca. 20 % af årsproduktionen, mens importen udgør 8 % af den årlige nederlandske produktion. Som følge af teglprodukternes vægt begrænses det relevante marked til en cirkel ca. 250 km rundt om teglværket. De relevante konkurrerende markeder i denne delsektor ligger derfor i Det Forenede Kongerige, Tyskland og Belgien.

(45)

Ved brev af 26. maj 2009 har Nederlandene anmodet Kommissionen om at kvantificere og underbygge sin konklusion, at den planlagte foranstaltning fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på de relevante markeder inden for den keramiske sektor, med henvisning til de data fra Det Centrale Statistiske Kontor (CBS), som Nederlandene i første fase af undersøgelsen havde fremlagt for Kommissionen. Dette vedrører især dataene i tabel 1 og 2 for import og eksport af teglprodukter.

Tabel 1

Eksport af nederlandske mursten til Tyskland og Belgien

(46)

Ifølge Nederlandene skal der i forbindelse med de tal, der er anført i tabel 1, tages hensyn til følgende omstændigheder. I begyndelsen af århundredet var der en stærk stagnation på markedet for opførelse af nye boliger i Tyskland og Nederlandene (i 2000/2001 havde den tyske teglværksindustri et fald i omsætningen og salget på 20 %). Herefter forbedrede situationen sig på markedet for opførelse af nye boliger i Nederlandene og Tyskland, hvilket kulminerede i 2006 og 2007. Ifølge Nederlandene fremgår det af dataene fra det tyske Ziegelverband, at den tyske industri begyndte at gå frem fra 2004/2005. Men det fremgår ifølge Nederlandene af de indgivne CBS-data (Det Centrale Statistiske kontor), at eksporten af nederlandske mursten til Tyskland er gået tilbage siden da. Trods de betragtelige tab både for den tyske og den nederlandske industri på det tyske marked i begyndelse af århundredet har den tyske teglværksindustri nydt godt af bedringen på det tyske husmarked i modsætning til de nederlandske teglproducenter. Ifølge Nederlandene bekræftes dette af de tal, som er anført i tabel 2 om importen fra Tyskland.

Tabel 2

Import til Nederlandene fra Tyskland

(47)

Nederlandene har henvist til, at det fremgår af tallene i tabel 2, at der har været en stærk vækst i importen af tyske mursten til Nederlandene fra 2006/2007. Det fremgår af de tal, som Nederlandene har fremlagt vedrørende første kvartal af 2008, at denne udvikling fortsætter. Ifølge Nederlandene har den tyske keramiske sektor siden august 2006 nydt godt af en fritagelse for energibeskatning, som trådte i kraft pr. 1. januar 2004.

Tabel 3

Eksport fra Nederlandene til andre markeder end Belgien og Tyskland (først og fremmest Det Forenede Kongerige og Irland)

(48)

Med hensyn til de tal, der er anført i tabel 3, har Nederlandene bemærket, at den særligt gunstige valutakurs (pund sterling/EUR) udgør den vigtigste forklaring på stigningen i eksporten til disse lande. Denne faktor har også kompenseret for de høje transportomkostninger.

(49)

Kommissionen erkender, at det fremgår af disse data, at Tyskland og Belgiens betydning som eksportmål for nederlandske mursten er faldet i årene 1998-2007, at omfanget af importen af tyske mursten til Nederlandene i årene 2000-2007 er steget, og at eksporten til andre lande end Tyskland og Belgien (især Det Forenede Kongerige og Irland) er steget i perioden 2001-2007. Med hensyn til de tal, som er anført for andre lande, især vedrørende Det Forenede Kongerige og Irland, forklares stigningen i eksporten især med den gunstige valutakurs.

(50)

Selv om disse data er informative med hensyn til samhandelen mellem Nederlandene og nabolandene Tyskland, Belgien og Det Forenede Kongerige inden for murstenssegmentet, kan man ikke udlede heraf, at støtteforanstaltningen ikke vil kunne fordreje konkurrencen på de relevante markeder i den keramiske industri. Som anført falder en foranstaltning ind under artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis den kan føre til en fordrejning af konkurrencevilkårene.

(51)

Foranstaltningen vil sandsynligvis påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne negativt, fordi keramiske produkter handles internationalt, hvilket de statistiske data i tabel 1, 2 og 3, fra Nederlandene bekræfter.

(52)

På grundlag af ovenstående mener Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning skal opfattes som statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(53)

Nederlandene har overholdt sine forpligtelser, jf. artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ved at anmelde støtteforanstaltningen inden dennes ikrafttræden.

(54)

Kommissionen mener, at den planlagte fritagelse skal bedømmes på grundlag af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Afsnit 4 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse — »støtte i form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser« — omhandler eksplicit den form for fritagelse for miljøbeskatning, som nærværende anmeldelse vedrører. Afsnit 4 i retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse må anses for at være udtømmende i forbindelse med bedømmelsen af den planlagte afgiftsfritagelse. Foranstaltningen kan derfor ikke bedømmes på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sådan som Nederlandene har argumenteret.

(55)

Nederlandene er enig med Kommissionen i, at den planlagte foranstaltning skal ses som en fritagelse for en miljøbeskatning, jf. retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (24). Nederlandene mener dog ikke, at foranstaltningen hermed falder ind under anvendelsesområdet for retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Ifølge Nederlandene er betingelsen i punkt 151 i retningslinjerne ikke opfyldt, nemlig at foranstaltningen »i det mindste indirekte bidrager til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet«, fordi dette ikke er målet for den planlagte fritagelse.

(56)

Denne argumentation kan ikke accepteres. Det fremgår både af titlen på kapitel 4 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (»Støtte i form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser«) og af første del af punkt 151, (støtte i form af lempelser eller fritagelser for miljøafgiften) at dette kapitel finder anvendelse på den planlagte støtteforanstaltning. I kapitlet fastsættes nøje, under hvilke betingelser fritagelser for miljøbeskatning kan anses for forenelige med det indre marked. Punkt 151 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøstøtte er en generel betingelse for foreneligheden af fritagelser for miljøbeskatninger, jf. kapitel 4 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøstøtte. Som anført i punkt 151 kan en støtteforanstaltning kun anses for forenelig, hvis denne »i det mindste indirekte bidrager til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet«.

(57)

For at tydeliggøre den grundlæggende tanke bag punkt 151 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse fastslår Kommissionen, at en planlagt fritagelse for miljøbeskatning giver mulighed for at indføre eller opretholde højere nationale miljøafgifter for andre virksomheder, hvorved der i det mindste indirekte opnås en positiv miljøeffekt (25). Kommissionen forstår ikke nogen af argumenterne fra Nederlandene og VKO, hvor de argumenterer for, at den planlagte fritagelse vil medvirke til en videreførelse af den pågældende nederlandske miljøbeskatning. Nederlandene argumenterer ganske vist for, at beskatningssatsen i den højeste kategori vil blive forhøjet samtidig med den planlagte fritagelses ikrafttræden, men henviser til dette, som om det skulle fremgå heraf, at den planlagte fritagelse ikke fører til et tab af statslige midler, og synes ikke at ville hævde, at den planlagte fritagelse er nødvendig for at kunne gennemføre en sådan forhøjelse. Man har derfor ikke påvist, at forudsætningerne i punkt 151 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse er opfyldt.

(58)

Nederlandene anmodes om at fremlægge relevante oplysninger for at give Kommissionen mulighed for at bedømme, om støtten er forenelig på grundlag af de relevante kriterier i kapitel 4 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, især med hensyn til støttens nødvendighed og forenelighed og følgerne heraf for den keramiske sektor, som krævet i punkt 155-159 i retningslinjerne (26).

(59)

Hvad støttens nødvendighed angår, har Kommissionen stillet en række specifikke spørgsmål for at kunne undersøge, om en større stigning i den nederlandske keramikindustris produktionsomkostninger (som følge af miljøafgiften) kan videregives til kunderne, uden at dette fører til et stort fald i salget. Endvidere anmodede man blandt andet om følgende informationer: den keramiske industris salgstal på de relevante markeder inden for de seneste 10 år, energiafgiftssatsen samt det samlede betalte afgiftsbeløb, de samlede energiomkostninger pr. virksomhed inden for de seneste 10 år, skøn over fleksibiliteten i sektorens priser på de relevante markeder, skøn over dalende omsætning og/eller dalende overskud, oplysninger om udviklingen i samhandelen med den nederlandske keramiske industri, både fra og til Nederlandene og fra og til relevante geografiske markeder, de støtteberettigedes markedsandele på de relevante geografiske markeder samt nogle andre elementer, som kan være af betydning ved bedømmelsen af muligheden for videregivelse af omkostningerne. Derudover har Kommissionen stillet Nederlandene spørgsmål om støttens proportionalitet, under henvisning til punkt 159 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(60)

Som svar på Kommissionens brev af 7. oktober 2009 har Nederlandene fremlagt oplysninger om en hypotetisk gennemsnitlig murstensproducent i Nederlandene (27). Nederlandene har oplyst, at det ikke var muligt at besvare Kommissionens spørgsmål for alle delsektorer i den nederlandske keramiske industri, fordi der inden for visse delsektorer kun findes én nederlandsk leverandør (f.eks. tegl, keramiske rør eller keramiske sanitetsartikler). I betragtning af at der i øjeblikket findes 13 murstensproducenter i Nederlandene med ca. 40 produktionssteder, var det muligt at gives en repræsentativ beskrivelse af denne gruppes situation. I andre tilfælde anså Nederlandene det ikke for muligt inden for den korte frist at få tilstrækkelig indsigt i de relevante delsektorer, f.eks. sektoren stentøj til dekorative formål.

(61)

Kommissionen vil gerne minde om, at man allerede i beslutningen om indledningen af proceduren af 11. februar 2009 havde anført, at man allerede i den første fase af undersøgelsen havde anmodet om disse supplerende oplysninger (herunder oplysninger om den keramiske industris forskellige segmenter, som opdelt af Nederlandene), men at man ikke havde modtaget disse oplysninger.

(62)

Kommissionen mener ikke, at oplysninger om en hypotetisk gennemsnitlig murstensproducent er tilstrækkeligt til at kunne bedømme, om den planlagte afgiftsfritagelse er forenelig i forbindelse med den keramiske industri i Nederlandene som helhed, eftersom én bestemt gennemsnitlig producent ikke kan anses for at være repræsentativ for hele industrien. Som fremhævet af Nederlandene selv i sammenhæng med de fremlagte data om im- og eksport vedrører de relevante oplysninger kun murstensindustrien, og denne sektor kan ikke automatisk anvendes som en model for udviklingstendenser inden for andre keramiske segmenter, eftersom hver enkelt segment er kendetegnet ved specifikke produkt/markedskombinationer, hvor andre økonomiske fakta eventuelt kan spille en rolle. VKO kom i sin erklæring af 24. maj 2009 til en lignende konklusion (28). Også argumentet om, at der ikke kan fremlægges oplysninger for delsektorer, hvor der kun findes én aktiv støtteberettiget, er ikke overbevisende. Tværtimod ville det have være nemmere at få oplysninger om en enkelt virksomhed (sådan som det for nylig er påvist i en sag vedrørende Danmark (29).

(63)

Desuden er en del af de krævede oplysninger ikke blevet fremlagt. Der blev f.eks. som anført i betragtning 59 anmodet om oplysninger vedrørende støttens nødvendighed og proportionalitet. Hvad angår støttens nødvendighed, har Kommissionen anmodet om skøn over fleksibiliteten ved produkternes priser inden for sektoren på de relevante markeder, skøn over omsætningsnedgang og/eller dalende overskud, de støtteberettigedes markedsandele på de relevante geografiske markeder og udviklingen med hensyn til de nederlandske producenters markedsandele på de relevante geografiske markeder. Selv om Nederlandene ved brev af 9. oktober 2009 fik endnu en mulighed for at fremlægge de manglende oplysninger, blev de relevante oplysninger ikke givet.

(64)

På grundlag af de oplysninger, man råder over, kan følgende analyse udarbejdes for murstenssegmentet.

(65)

Med henvisning til punkt 155 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse vil Kommissionen ved analyser af afgiftsordninger, der involverer elementer af statsstøtte i form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser, navnlig analysere støttens nødvendighed og proportionalitet og dens virkninger for de berørte økonomiske sektorer.

(66)

I henhold til punkt 158 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse skal følgende tre kumulative betingelser være opfyldt for at sikre, at støtten er nødvendig. For det første skal valget af støttemodtagere baseres på objektive og klare kriterier, og støtten skal ydes på samme måde for alle konkurrenter i samme sektor, hvis de er i samme faktuelle situation (punkt 158, litra a)). For det andet skal afgiften uden lempelser føre til en betydelig stigning i produktionsomkostningerne (punkt 158, litra b)). For det tredje skal det sikres, at den betydelige stigning i produktionsomkostningerne ikke kan væltes over på forbrugerne, uden at det fører til betydelig salgsnedgang (punkt 158, litra c)). I denne sammenhæng kan medlemsstaten fremlægge skøn over bl.a. priseelasticiteten for produkterne i den relevante sektor på det relevante geografiske marked samt skøn over mistet salg og/eller lavere fortjeneste for virksomhederne i den berørte sektor/kategori.

(67)

Nederlandene har anført, at fritagelsen vedrører den keramiske proces, således at alle producenter af keramiske produkter og alle konkurrenter i den keramiske sektor (eller på det samme relevante marked, når konkurrenterne er i den samme faktuelle situation), kommer i betragtning til fritagelsen, såfremt de opfylder følgende kriterier:

(68)

Disse kriterier er medtaget i udkastet til lovgivningen (30). Kriterierne for valget af støtteberettigede forekommer derfor både at være objektive og klare.

(69)

Kravet om at afgiften uden lempelse skal føre til en betydelig stigning i produktionsomkostningerne anses med henvisning til fodnote 55 i retningslinjerne for at være opfyldt, når den støtteberettigede anses for at være en energiintensiv virksomhed som defineret i artikel 17, stk. 1, litra a), i direktivet om energibeskatning, dvs. når købet af energiprodukter og elektricitet mindst udgør 3,0 % af produktionsværdien (31), eller hvor den skyldige nationale energiudgift udgør mindst 0,5 % af værditilvæksten.

(70)

Nederlandene har anført, at murstensproducenter hører til gruppen af energiintensive brugere, fordi deres energiomkostninger udgør 20-30 % af de samlede produktionsomkostninger. Selv om Nederlandene ikke har oplyst noget nærmere om, hvorledes de samlede produktionsomkostninger forholder sig til produktionsværdien, kan man gå ud fra, at produktionsomkostningerne under normale forretningsmæssige forhold, nemlig når produkternes salgsværdi overstiger produktionsomkostningerne, er lavere end produktionsværdien, fordi produktionsværdien er relateret til omsætningen og således til prisen for det solgte produkt. Derfor vil energiomkostningernes andel sammenlignet med produktionsværdien under normale forretningsmæssige forhold være lavere end den andel af produktionsomkostningerne, som energiomkostningerne udgør, og som er angivet af Nederlandene. Endvidere kan man gå ud fra, at produktionsværdien ikke er så meget større end produktionsomkostningerne, at energiomkostningernes andel på 20-30 %, hvis produktionsomkostningerne inddrages som nævner, falder til mindre end 3 %, hvis produktionsværdien anvendes som nævner. Derfor går Kommissionen ud fra, at det i forbindelse med virksomheder i den nederlandske keramiske industri drejer sig om »energiintensive virksomheder,« jf. energibeskatningsdirektivet, og at kriteriet om en væsentlig stigning i produktionsomkostningerne, jf. nr. 158, litra b), i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, er opfyldt. Kommissionen baserer således sin bedømmelse på den juridiske formodning, som er anført i fodnote 55 til retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(71)

Med hensyn til kravet i punkt 158, litra c), i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse stillede man en række detaljerede spørgsmål for at undersøge, om en betydelig stigning i produktionsomkostningerne kan væltes over på forbrugerne, uden at det fører til en betydelig salgsnedgang. Nærmere bestemt anmodede man Nederlandene om at fremlægge oplysninger om den keramiske industris salgstal på de relevante markeder inden for de seneste ti år, om satsen for energiafgiften samt det samlede betalte afgiftsbeløb, de samlede energiomkostninger pr. virksomhed inden for de seneste 10 år, skøn over fleksibiliteten i den pågældende sektors produktpriser på de relevante markeder, skøn over mistet salg og/eller lavere fortjeneste, oplysninger om udviklingen i samhandelen i den nederlandske keramiske industri, både fra og til Nederlandene og fra og til de relevante geografiske markeder, de støtteberettigedes markedsandele på de relevante geografiske markeder og nogle andre faktorer, som kan have betydning ved bedømmelsen af muligheden for at videregive omkostninger (som beskrevet i betragtning 59 og 67).

(72)

Nederlandene har bekræftet, at det i princippet er muligt, at de relevante omkostninger væltes over på forbrugerne, men anfører, at dette bliver stadig mere vanskeligt. Producenter, som ikke har kunne gøre dette, har i de forløbne år indstillet deres forretningsaktiviteter eller er gået konkurs. Nederlandene har dog ikke fremlagt noget bevis, hvoraf der fremgår en kausal sammenhæng mellem omkostningerne ved afgiften og indstillingen af disse virksomheders forretningsaktiviteter. Kommissionen konstaterer, at det er op til medlemsstaten at fremlægge den nødvendige information til dokumentation for medlemsstatens påstande.

(73)

Nederlandene har endvidere anført, at priselasticiteten i forbindelse med efterspørgslen efter mursten er meget ringe, uden at dette er dokumenteret med konkrete data.

(74)

Nederlandene har meddelt, at der er en jævnt stigende konkurrence inden for murstenssektoren som følge af import af lignende produkter fra konkurrenter fra andre medlemsstater, og at de nederlandske murstens markedsandel er faldende. I den sammenhæng har Nederlandene fremlagt data vedrørende im- og eksport som bilag til et brev af 30. oktober 2009 (32), hvoraf det fremgår, at importen fra Tyskland i de sidste år er steget, og at eksporten fra Nederlandene til Tyskland og Belgien er faldet. Som vigtigste årsag nævner Nederlandene, at de udenlandske murstensproducenter i modsætning til de nederlandske producenter nyder godt af fritagelse for energiafgifter.

(75)

I princippet kan statsstøtte, herunder afgiftsfritagelse, dog ikke udelukkende begrundes ved, at der findes lignende foranstaltninger i andre medlemsstater. Blev en sådan begrundelse accepteret, ville dette indebære, at det offentliges foranstaltninger i en medlemsstat ville give mulighed for andre medlemsstater til at gennemføre kompenserende foranstaltninger for at begrænse de skadelige virkninger heraf for deres egen industri. Sådanne gengældelsesforanstaltninger kan ikke accepteres i sammenhæng med statsstøtte. Håndhævelsen af bestemmelserne vedrørende statsstøtte, herunder bestemmelserne i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, er — i modsætning til støttekapløb — det virkelig effektive middel til at bekæmpe de skadelige følger af statsstøtte. Derfor kan den anmeldte foranstaltning ikke på nogen måde kun begrundes med at være et legitimt middel mod støtte, hvor man formoder, at en sådan gives andetsteds, men godkendelsen heraf må gøres afhængig af, at det bevises, at der er en væsentlig stigning i omkostningerne, og at der ikke er mulighed for at videregive disse omkostninger til kunderne.

(76)

På grundlag af de fremlagte oplysninger kan Kommissionen konkludere, at der i teglindustrien trods begrænsningerne i form af transportomkostninger, som begrænser det geografiske marked for mursten til en radius på 250 km, er tale om samhandel mellem medlemsstaterne. Nederlandene har anført, at 20 % af den årlige murstensproduktion eksporteres. De fremlagte data gjorde det muligt for Kommissionen at beregne en anslået værdi for handelsintensiteten (33), som udgør 75 %. Da der mangler sammenhængende data, blev denne handelsintensitet dog beregnet på grundlag af data fra 2007 for samhandlen og på grundlag af data fra 2008 for omsætningen. Dette kunne tyde på, at industrien har vanskeligheder med at videregive den afgiftsbyrde, som pålægges af Nederlandene. Redegørelsen fra Nederlandene om, at beskatningen hidtil er blevet væltet over på forbrugerne, og den kendsgerning, at den nederlandske murstenssektors eksport i perioden, som de fremlagte data vedrører, er steget — eksporten androg i 2001 189 mio. EUR og steg i 2007 til 255 mio. EUR — er ganske vist i modstrid med antagelsen af, at industrien har problemer med at vælte stigningen i omkostningerne over på forbrugerne. Eftersom der mangler nærmere oplysninger og data, er det ikke muligt at udarbejde en mere definitiv analyse af problemet.

(77)

Endvidere er der ikke blevet fremlagt flerårige markedsdata til dokumentation af Nederlandenes anførelse af, at den nederlandske murstensindustris markedsandel falder, på trods af Kommissionens udtrykkelige anmodning om også at oplyse, hvilke markedsandele støtteberettigede har på de relevante geografiske markeder.

(78)

Andre krævede, men ikke fremlagte data til bedømmelse af muligheden for en videregivelse af omkostninger, vedrører salgstal for keramiske produkter, med hensyn til omfang og værdi pr. år for en gennemsnitlig virksomhed på ethvert relevant marked inden for de seneste 10 år (for murstenssegmentet blev der ganske vist anført en årlig omsætning på 370 mio. EUR i Nederlandene, men der blev ikke givet nogen data vedrørende omfanget; i den forbindelse blev den årlige omsætning på grundlag af historiske oplysninger inden for segmentet dekorativt stentøj anslået til 7-10 mio. EUR); det samlede årlige beløb i energibeskatning, som blev betalt af en virksomhed på det relevante marked inden for de seneste 10 år (Nederlandene fremlagde kun data for en gennemsnitlig murstensvirksomhed i 2009); energiomkostningerne for en virksomhed på det relevante marked inden for de seneste ti år (Nederlandene gav kun data vedrørende en gennemsnitlig murstensvirksomhed i 2009), skøn over fleksibilitet i produktpriser på de relevante produktmarkeder og geografiske markeder, skøn over faldende omsætning og/eller dalende overskud for virksomhederne på disse markeder samt udviklingen i de nederlandske producenters markedsandele på de relevante geografiske markeder. Med hensyn til Kommissionens anmodning om fremlæggelse af data vedrørende udviklingen i samhandlen i den nederlandske keramiske industri, dvs. import til Nederlandene fra de relevante geografiske markeder og eksport fra Nederlandene til disse markeder, blev der heller ikke fremlagt flerårige oplysninger om den keramiske industris samlede im- og eksport (heller ikke oplysninger vedrørende udviklingen igennem årene med hensyn til den samlede omsætning inden for denne sektor). Derfor er det ikke muligt at drage en entydig konklusion med hensyn til niveauet for handelssamkvemmet i den keramiske sektor og i murstenssektoren kan man kun henvise til den anslåede værdi, som er gengivet i betragtning 76.

(79)

Hvad angår de andre segmenter, som er nævnt af Nederlandene, såsom tagsten, kloakrør, sanitetsartikler, keramiske væg- og gulvfliser, brandsikkert materiale og porcelæn samt stentøj til dekorative formål, henviser Nederlandene til de oplysninger, som blev givet vedrørende den gennemsnitlige virksomhed i murstensmarkedet. Desuden blev der kun givet en meget begrænset mængde oplysninger pr. segment. Ved brev af 16. september 2008 har Nederlandene specificeret omfanget af det relevante geografiske marked (for alle segmenter) og givet meddelelse om den andel af den nationale produktion, som importeres, henholdsvis eksporteres, udtrykt i procentpoint med angivelse af de forskellige eksportmål (34). De detaljerede oplysninger pr. segment, som Kommissionen havde anmodet om, som anført i betragtning 78, blev heller ikke fremlagt.

(80)

På grundlag af de forelæggende oplysninger kan Kommissionen ikke konkludere, at en stigning i produktionsomkostningerne for de nederlandske keramiske producenter ikke kan videregives til kunderne, uden at dette fører til en betydelig salgsnedgang. Derfor må man konkludere, at Nederlandene ikke har påvist, at kravet i punkt 158, litra c), i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse er opfyldt.

(81)

Kommissionen mener derfor ikke, at de fremlagte oplysninger giver grund til at konkludere, at den foreslåede støtteforanstaltning er nødvendig for den nederlandske keramiske industri. Alene af disse grunde må man endvidere konkludere, at støtteforanstaltningen er uforenelig med det indre marked.

(82)

Med hensyn til proportionalitet skal enhver støttemodtager i henhold til punkt 159 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse opfylde et af følgende krav:

(83)

Nederlandene har bekræftet, at det i litra a) anførte krav ikke er opfyldt. Nederlandene er ikke gået ind på det i litra c) anførte krav. Med hensyn til kravet i litra b), nemlig at en støttemodtager skal betale mindst 20 % af den nationale afgift, medmindre en lavere sats kan begrundes, har Nederlandene fremført, at alle støttemodtagere samlet ikke betaler mindst 20 % af den nationale (energi)afgift (indtægterne stammer f.eks. fra elektricitetsafgiften, som virksomheder fortsat betaler). Ifølge Nederlandene betales der faktisk langt mindre, sektorens omfang taget i betragtning. Nederlandene har i den forbindelse endnu en gang henledt opmærksomheden på, at anvendelsen af fritagelsen for energiafgiften på naturgas fjerner konkurrenceforvridningen, eftersom dette skaber »lige konkurrencevilkår« for alle keramiske virksomheder på det indre marked.

(84)

I punkt b) henvises der til satsen for den nationale energiafgift og ikke til de 20 % af det samlede beløb for denne afgift, som betales af dem, der betaler afgift i forbindelse med forskellige energiprodukter. Den anmeldte foranstaltning vedrører en fuldstændig fritagelse for den nationale afgiftssats på naturgas, hvilket betyder, at den minimumsprocentsats, som er omtalt i punkt 159, litra b), i retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse, ikke nås. Desuden har Nederlandene ikke påvist, at der kun skulle være tale om en »begrænset konkurrenceforvridning« som begrundelse for en lavere sats, ganske enkelt fordi de krævede markedsdata vedrørende konkurrencesituationen for denne industri ikke er blevet fremlagt. På grundlag af de fremlagte oplysninger kan man derfor ikke konkludere, at dette krav er opfyldt.

(85)

Kommissionen mener derfor, at de fremlagte oplysninger ikke giver mulighed for at konkludere, at den foreslåede støtteforanstaltning for den nederlandske keramiske industri er proportional.

(86)

Kommissionen konstaterer, at den foreslåede afgiftsfritagelse, som udgør en driftsstøtte, ikke kommer i betragtning som en undtagelse fra det generelle forbud mod statsstøtte, jf. traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, og er derfor ikke forenelig med det indre marked. Støtteforanstaltningen må derfor ikke gennemføres —

20.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/44

(1)

Den 15. februar 2010 indgav CVA pr. e-mail en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF. Kommissionen anmodede om supplerende oplysninger pr. e-mail af den 15. april 2010 til de italienske myndigheder, og pr. e-mail af 15. april 2010 til CVA. De italienske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger pr. e-mail af 10. maj 2010 og af 20. maj 2010, og efter en forlængelse af den oprindelige frist indsendte CVA oplysningerne den 7. maj 2010.

(2)

Anmodningen fra CVA, en offentlig virksomhed jf. direktiv 2004/17/EF, vedrører følgende aktiviteter, som beskrevet i anmodningen:

(3)

Artikel 30 i direktiv 2004/17/EF foreskriver, at kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke er underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning, som åbner en given sektor eller en del af den for konkurrence. Denne lovgivning er anført i bilag XI til direktiv 2004/17/EF, som for så vidt angår elektricitetssektoren henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (3). Direktiv 96/92/EF er afløst af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (4).

(4)

Italien har gennemført og anvender ikke blot direktiv 96/92/EF, men også direktiv 2003/54/EF, og har valgt selskabsretlig og funktionel ejerskabsmæssig adskillelse for transmissions- og distributionsnettene, undtagen for de mindste selskaber, der er undtaget fra kravene om funktionel adskillelse. Følgelig og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, bør adgangen til markedet betragtes som fri på hele Den Italienske Republiks område.

(5)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på grundlag af forskellige indikatorer, hvoraf ingen er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af nærværende afgørelse, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder. På grund af de særlige kendetegn ved markederne bør der også tages hensyn til andre kriterier som f.eks. balancemarkedets virkemåde, priskonkurrencen og omfanget af leverandørskift blandt kunderne.

(6)

Nærværende afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(7)

På grundlag af Kommissionens tidligere sager (5) skelnes der mellem følgende relevante produktmarkeder i elektricitetssektoren: i) produktion og engrossalg; ii) transmission; iii) distribution og iv) detailsalg. CVA's anmodning bør derfor analyseres uafhængigt hvad angår såvel produktion som engrossalg af detailsalg.

(8)

CVA's anmodning vedrører, jf. betragtning 2 ovenfor, produktion og engrossalg af elektricitet i hele Italien, eller alternativt i makrozone nord.

(9)

På grund af flaksehalse på forbindelse mellem forskellige zoner, hvis priser er næsten helt forbundne bør Italiens nationale område i henhold til de foreliggende oplysninger (6) betragtes som bestående af fire regionale geografiske markeder for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet, nemlig: Macro-zone North, Macro-zone Centre South (7), Macro-zone Sicilien (8) og Sardinien. De italienske myndigheder har bekræftet, at afgrænsningen af makrozone nord stadig bør betragtes som et relevant marked; men det skal dog tilføjes, at der konstant sker ændringer, således at afgrænsningen mellem resten af makrozonerne ikke på nuværende tidspunkt ligger fast, i afventning af en række omfattende undersøgelser, og en definitiv evaluering af konkurrenceforholdene på disse geografiske markeder er derfor ikke mulig på nuværende tidspunkt. Ud fra ovenstående, og i betragtning af at CVA's kraftværker tilfældigvis er beliggende i makrozone nord, begrænses denne afgørelse i forbindelse med evalueringen af betingelserne i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF til en undersøgelse af konkurrencesituationen i makrozone nord for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet. Selv om makrozone nord alene udgør et relevant marked, kan den dog ikke betragtes som fuldstændig isoleret fra de omkringliggende lande og de øvrige regioner.

(10)

Som det er fast praksis (9) i forbindelse med Kommissionens beslutninger i henhold til artikel 30 mente Kommissionen for elektricitetsproduktionens vedkommende, at »én indikator for omfanget af konkurrencen på de nationale markeder er den markedsandel, som de tre største producenter råder over«. Markedsandelen for de tre største elproducenter i makrozone nord er ifølge. de italienske myndigheder på 49,7 %. Denne koncentrationsgrad, som omfatter markedsandelen for de tre største producenter, er lavere end niveauet (52,2 %) i beslutning 2008/585/EF vedrørende Østrig, lavere end niveauet (58 % af bruttoproduktionen) i beslutning 2008/741/EF vedrørende Polen og meget lavere end niveauerne i beslutning 2006/422/EF og 2007/706/EF vedrørende hhv. Finland (73,6 %) og Sverige (86,7 %). Det skal dog bemærkes, at det er en stærkere koncentration end de 39 % der refereres til i beslutning 2006/211/EF og 2007/141/EF vedr. Det Forenede Kongerige. Koncentrationen betragtes dog som tilfredsstillende lav og kan derfor anvendes som indikator for, at produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord i et vist omfang er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(11)

Desuden importerer Italien betydelige mænger af elektricitet, som i 2008 udgjorde over 42 997 GWh. Italien er nettoimportør og importerede ca. 13,43 % af landets samlede elektricitetsbehov (10). De italienske myndigheder (11) har bekræftet, at importen har en gavnlig virkning på konkurrencen, navnlig i makrozone nord. Selv om denne virkning skyldes den tekniske begrænsning af samkøringskapaciteten med andre lande, forventes det, at situation vil forbedres som følge af ny lovgivning (12). Der findes derfor et vist mål af begrænsninger for de førende producenters prisfastsættelsesadfærd i makrozone nord i form af import af elektricitet til det italienske område. Disse faktorer bør derfor opfattes som en indikator for, at produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord i et vist omfang er direkte undergivet konkurrence fra andre EU-medlemsstater.

(12)

Kommissionens meddelelse af 11. marts 2010»Rapport om udviklingen med hensyn til realisering af det indre marked for gas og elektricitet« fra 2010 (13) viste, at de tre største elproducenter stadig har kontrol over mere end 75 % af produktionskapaciteten i 14 medlemsstater. Rapporten placerer dog det italienske elektricitetsmarked i kategorien af markeder med »moderat koncentration« (14), og Herfindahl-Hirchman-indexet (HHI) er lavere end for andre kategorier. Da konkurrencepresset er mere udtalt i makrozone nord end i de øvrige zoner, kan koncentrationsgraden betragtes som en indikator for, at produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(13)

Derudover bør balanceringsmekanismernes virkemåde også tages i betragtning som en yderligere indikator, skønt de kun udgør en lille del af den samlede producerede og/eller forbrugte elektricitetsmængde i en medlemsstat. I henhold til de foreliggende oplysninger forhindrer balanceringsmekanismen — navnlig den markedsbaserede prisfastsættelse og det veludviklede »intra-day-market« — ikke elproduktionen i at være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(14)

Hvad angår detailsalget, kan der foretages en yderligere opdeling af det relevante produktmarked: A) detailsalg til industrikunder, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet og B) detailsalg til mindre industri-, erhvervs- og privatkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet. Der foretages en yderligere analyse af begge disse markeder.

(15)

Som de italienske myndigheder har bekræftet, er markedet for detailsalg af elektricitet til slutkunder, forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet af nationalt omfang.

(16)

I henhold til de foreliggende oplysninger (15) udgør den samlede markedsandel for de tre største detailleverandører af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet, på 43,89 %, hvilket er en tilfredsstillende lav markedsandel (16), og kan således tages i betragtning som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(17)

På grund af de særlige kendetegn ved det pågældende produkt (elektricitet) og det begrænsede udbud af eller manglen på passende erstatningsprodukter eller -ydelser tillægges konkurrence på prisen og prisdannelse større betydning i forbindelse med en vurdering af konkurrencesituationen på elektricitetsmarkederne. Antallet af kunder, der skifter leverandør, kan således være en indikator for reel konkurrence på prisen og således indirekte »en naturlig indikator« for konkurrencens effektivitet. Hvis kun få kunder skifter leverandør, fungerer markedet sandsynligvis ikke optimalt, selv om der ikke bør ses bort fra fordelene ved at kunne genforhandle aftalen med den hidtidige leverandør (17).

(18)

I henhold til de nyeste oplysninger (18) udgjorde andelen, der skifter leverandør pr. målersted 32,50 % for store industrikunder og 32,80 % for mellemstore virksomheder i Italien. Selv om leverandørskiftet er lavere end i f.eks. Østrig, hvor andelen af store og meget store industrikunder, der skifter leverandør, udgør 41,5 % (19), er leverandørskiftet dog betydeligt i Italien og omfatter næsten en tredjedel af de store og mellemstore industrikunder. Priserne på detailmarkedet for slutkunder, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet, er desuden ikke regulerede. Situationen i Italien er derfor tilfredsstillende, hvad angår leverandørskifte og kontrol af slutbrugerprisen, og bør ses som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(19)

Hvad angår det relevante geografiske marked for detailsalg, er dette traditionelt blevet betragtet som det nationale marked. CVA anvender i sin anmodning det nationale marked som det relevante marked for detailsalg af elektricitet.

(20)

Ud fra en antagelse af, at det geografiske marked er af nationalt omfang, og ud fra de oplysninger, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige (20), er koncentrationsgraden på det italienske marked for detailsalg af elektricitet meget høj. Den samlede markedsandel for de tre største detailleverandører til kunder, der er forbundet til lavspændingsnettet, er på 79,44 %, hvoraf den største leverandør alene har en markedsandel på 71,11 %. I denne forbindelse henvises der også til fast retspraksis (21), ifølge hvilken »store markedsandele i sig selv, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder, udgør et bevis for, at der foreligger en dominerende stilling. Dette er tilfældet med hensyn til en markedsandel på 50 %«.

(21)

Det italienske detailmarked er desuden opdelt i tre underkategorier, hvoraf de to første er prisregulerede:

(22)

Disse markeder kan dog ikke betragtes som selvstændige, relevante markeder med henblik på denne afgørelse, idet kunderne kan skifte mellem underkategorierne, og da priserne i alle tre underkategorier er markedsbaserede (22). I henhold til årsrapporten for 2009 fra de italienske myndigheder for elektricitet og gas (AEEG) udgør det såkaldte »konkurrenceneutraliserede marked«, som omfatter »den forstærkede beskyttelsestjeneste« og »tilbagefaldstjenesten«, ca. 36 % af det samlede detailmarked. I henhold til samme rapport er den forstærkede beskyttelsestjeneste desuden kendetegnet ved en specifik leverandørs meget stærke tilstedeværelse (84,3 %), som også er aktiv på det frie marked. Ifølge de italienske myndigheder mente kunderne, at omkostningerne ved leverandørskifte var høje og at der kun var få fordele ved et leverandørskifte. Dette kombineret med lave priser i forbindelse med den forbedrede beskyttelsestjeneste gjorde det meget vanskeligt for nye operatører at opnå et tilstrækkeligt kundegrundlag i denne underkategori. Dette resulterer grundlæggende i en konkurrencemæssig fordel for operatører under den forstærkede beskyttelsestjeneste, som også opererer på det frie marked, idet kunder, der ønsker at skifte fra en forstærket beskyttelsestjeneste til det frie marked eller omvendt ofte gør det uden at skifte leverandør.

(23)

Ud fra oplysningerne fra de relevante italienske myndigheder (23) kan det dog med henblik på nærværende afgørelse konkluderes, at det geografiske marked for detailsalg af elektricitet i Italien ikke er det nationale marked, som traditionelt antaget og formodet af ansøgeren, men derimod det lokale marked med et område, der som oftest ikke går ud over kommunegrænsen.

(24)

I mangel af oplysninger om konkurrenceniveauet på hvert af de således definerede lokale markeder for detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet, og i betragtning af ovennævnte tvivlsspørgsmål vedrørende konkurrenceniveauet på detailmarkedet for kunder, der er forbundet til lavspændingsnettet, både globalt og lokalt, jf. betragtning 19 22, er det ikke muligt at konkludere, om betingelserne for at indrømme undtagelser i henhold til artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF til detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet i Italien, er opfyldt.

(25)

Direktiv 2004/17/EF finder derfor fortsat anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet i Italien, og når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelse af en sådan aktivitet i Italien.

(26)

Situationen med hensyn til produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord kan derfor kort gengives som følger: Den samlede markedsandel for de tre største producenter er forholdsvis lav, og den betydelige import af elektricitet har en gavnlig virkning på konkurrencen i denne zone. Som anført i betragtning 13 har balanceringsmekanismen ikke forhindret elektricitetsproduktionen i at være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår. Det kan derfor konkluderes, at alle ovenstående faktorer er indikatorer for, at produktionen er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i makrozone nord.

(27)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 8-13, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord.

(28)

Da betingelsen om fri adgang til markedet endvidere må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter med henblik på at muliggøre produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i det geografiske område.

(29)

Situationen med hensyn til detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet i Italien, kan derfor kort gengives som følger: Den samlede markedsandel for de tre største detailleverandører er lav, omfanget af leverandørskiftet er tilfredsstillende, og der er ingen kontrol af slutbrugerprisen. Disse konklusioner svarer overens med de relevante italienske myndigheder konklusioner om, at markedet har været undergivet konkurrence i mange år, og at konkurrenceniveauet er tilfredsstillende.

(30)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået i betragtning 15-18, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet i Italien.

(31)

Da betingelsen om fri adgang til markedet endvidere må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter med henblik på at muliggøre detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet i Italien, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i det geografiske område.

(32)

Ud fra de faktorer, der er undersøgt i betragtning 19-25, og i betragtning af ovennævnte tvivlsspørgsmål vedrørende konkurrenceniveauet på det nationale marked for detailsalg til slutkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet, og da der desuden ikke foreligger oplysninger om samtlige relevante lokale markeder, jf. de italienske myndigheders definition, er det ikke muligt at konkludere, om betingelserne for at indrømme undtagelser i henhold til direktivets artikel 30, stk. 1, til detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet i Italien, er opfyldt. Direktiv 2004/17/EF finder derfor fortsat anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter, der har til formål at muliggøre detailsalg i Italien af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelse af en sådan aktivitet i Italien. Da de statistiske forpligtelser i artikel 67 fortsat finder anvendelse, kan det vise sig nødvendigt at tilse, om de berørte ordregivere træffer hensigtsmæssige foranstaltninger såsom ledelses- og/eller regnskabsmæssige adskillelse, således at de kan indgive korrekte rapporter om indgåelse af kontrakter med henblik på udførelse af de relevante aktiviteter, som ikke er blevet undtaget i medfør af denne afgørelse.

(33)

Det skal erindres, at kontrakter om udøvelse af flere aktiviteter skal behandles i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2004/17/EF. I foreliggende tilfælde betyder dette, at en ordregivende myndighed, der udøver »blandede« kontrakter, dvs. kontrakter om udøvelse af både aktiviteter, der er undtaget fra anvendelsen af direktiv 2004/17/EF, og aktiviteter, der ikke er undtaget, skal der tages hensyn til de aktiviteter, som kontrakten først og fremmest tager sigte på. I forbindelse med sådanne blandede kontrakter, der først og fremmest tager sigte på at støtte detailsalg af elektricitet til slutkunder, der er forbundet til lavspændingsnettet, finder direktiv 2004/47/EF anvendelse. Hvis det ikke er muligt objektivt at afgøre, hvilken aktivitet der udgør kontraktens hovedgenstand, skal kontrakten tildeles efter reglerne i artikel 9, stk. 2 og 3.

(34)

Denne afgørelse er baseret på de retlige og faktiske forhold i februar-maj 2010, som de fremgår af de oplysninger, som Den Italienske Republik og CVA har indsendt, rapporten fra 2005 og 2010 og de tekniske bilag samt arbejdsdokumentet af 2007, den endelige rapport og årsrapporten for 2009 fra de italienske myndigheder for elektricitet og gas (AEEG). Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF på engrossalg af elektricitet i makrozone nord og detailsalg til slutkunder, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet, ikke længere er opfyldt —

a)

produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord

b)

detailsalg af elektricitet til slutkunder forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet på Den Italienske Republiks territorium.