17.7.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/1

Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 28 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter vedrørende godkendelse af lydsignalapparater og af motorkøretøjer hvad angår lydsignalapparater

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 3 til den oprindelige udgave af regulativet — Ikrafttrædelsesdato: 28. december 2000

INDHOLD

REGULATIV

Anvendelsesområde

I. LYDSIGNALAPPARATER

Definitioner

Ansøgning om godkendelse

Mærkning

Godkendelse

Forskrifter

Ændring af typen af lydsignalapparat af udvidelse af godkendelsen

Produktionens overensstemmelse

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.

Endelig ophør af produktionen

II. MOTORKØRETØJERS LYDSIGNALER

11.

Definitioner

12.

Ansøgning om godkendelse

13.

Godkendelse

14.

Forskrifter

15.

Ændring af en køretøjstype og udvidelse af godkendelsen

16.

Produktionens overensstemmelse

17.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

18.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningen, og på de administrative myndigheder

BILAG

Bilag 1 —

Meddelelse vedrørende meddelelse af godkendelse (eller nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller om endelig ophør af produktionen eller udvidelse af godkendelse) af en type lydsignalapparat til motorkøretøjer i henhold til regulativ nr. 28

Bilag 2 —

Meddelelse vedrørende meddelelse af godkendelse (eller nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller om endelig ophør af produktionen eller udvidelse af godkendelse) af en type køretøj hvad angår dets lydsignaler i henhold til regulativ nr. 28

Bilag 3 —

I.	Udformning af godkendelsesmærket for lydsignalapparatet

II.	Udformning af et køretøjs godkendelsesmærke med hensyn til lydsignalapparatet

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på:

1.1.	lydsignalapparater (AWD) (1) leveret med jævnstrøms eller vekselstrøm eller trykluft til montering i motorkøretøjer i klasse L3-L5, M og N, undtagen knallerter (klasse L1 og L2) (2)

1.2.	lydsignaler (3) på motorkøretøjer med undtagelse af motorcykler.

I. LYDSIGNALAPPARATER

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved forskellige »typer« af lydsignalapparater (AWD) apparater, der indbyrdes frembyder forskelle med hensyn til følgende væsentlige punkter:

2.1.	fabrikat og handelsbetegnelse

2.2.

virkemåde

2.3	energikilde (jævnstrøm eller vekselstrøm)

2.4.	husets ydre form

2.5.	membranernes form og dimensioner

2.6.	lydåbningernes udformning og art

2.7.	lydens nominelle frekvens(er)

2.8.	mærkespænding

2.9.	nominelt driftstryk, hvis lydsignalapparatet er koblet direkte til en trykluftkilde.

2.10.

Lydsignalapparatet er hovedsageligt beregnet til:

2.10.1.

motorcykler med en effekt på højst 7 kW (kategori I)

2.10.2.

køretøjer i klasse M og N og motorcykler med en effekt på over 7kW (kategori II).

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1

Ansøgning om godkendelse af en type lydsignalapparat indgives af indehaveren af handelsnavnet eller mærket eller af dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2.

Ansøgningen skal ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende:

3.2.1.

en beskrivelse af lydsignalapparattypen med særlig vægt på de under punkt 2 anførte punkter

3.2.2.

en tegning, der bl.a. viser et tværsnit af lydsignalapparatet

3.2.3.

en liste over de komponenter, der anvendes ved fremstillingen, tydeligt identificeret og med angivelse af de anvendte materialer

3.2.4.

detaljerede tegninger af samtlige komponenter, der anvendes ved fremstillingen. Tegningerne skal vise den påtænkte placering af godkendelsesnummer i forhold til cirklen i godkendelsesmærket.

3.3.

Desuden vedlægges ansøgningen om godkendelse to prøver af lydsignalapparattypen.

3.4.

Før typegodkendelse meddeles, kontrollerer den kompetente myndighed, at der findes tilfredsstillende ordninger til sikring af effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

4. MÆRKNING

4.1.

Lydsignalapparatprøverne, som indsendes til godkendelse, skal være forsynet med fabrikantens firmanavn eller –mærke, som skal være let læseligt og ikke må kunne fjernes.

4.2.

På hver prøve skal være afsat plads til påføring af godkendelsesmærke. Pladsen skal være anført på den i punkt 3.2.2 angivne tegning.

5. GODKENDELSE

5.1.

Såfremt de prøver, som er indleveret til godkendelse, opfylder forskrifterne i punkt 6 og 7 i dette regulativ, udstedes godkendelse af den pågældende type lydsignalapparat.

5.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Dette nummers første to cifre (på nuværende tidspunkt 00 for regulativet i dets oprindelige version) angiver den ændringsserie, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme kontraherende part må ikke tildele det samme nummer til en anden type lydsignalapparat.

5.3.

Det samme godkendelsesnummer kan tildeles typer af lydsignalapparater, som afviger alene hvad angår nominel spænding, nominel(le) frekvens(er) eller for apparater, som anført under punkt 2.8 ovenfor, nominelt driftstryk.

5.4.

Meddelelse om godkendelse, udvidelse af eller nægtelse af godkendelse af en køretøjstype efter dette regulativ, skal overgives de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ, vedlagt tegninger af lydsignalapparatet (indsendes af ansøgeren til godkendelse), i et format på højst A4 (210 × 297 mm) eller foldet til dette format og i forholdet 1:1.

5.5.

Alle lydsignalapparater, som er af en type godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et synligt og let tilgængeligt sted, som er angivet på godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

5.5.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummer for det land, der har foretaget godkendelsen (4)

5.5.2.

et godkendelsesnummer

5.5.3.

et tillægssymbol bestående af romertal til angivelse af lydsignalapparatets klasse.

5.6.

Godkendelsesmærket og tillægssymbolet skal være tydelige og må ikke kunne fjernes.

5.7.

Bilag 3, del I, til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets udformning.

6. FORSKRIFTER

6.1. Generelle forskrifter

6.1.1.

Et lydsignalapparat skal afgive lyd med konstant styrke og med en frekvens, der ikke varierer hørligt i aktiveringsperioden.

For lydsignalapparater, der er tilsluttet vekselstrøm, skal denne bestemmelse kun være opfyldt, når generatoren kører med konstant hastighed, jf. punkt 6.2.3.2.

6.1.2.

Et lydsignalapparat skal have sådanne akustiske egenskaber (lydenergiens fordeling over spektret og styrke af lydtryk) og mekaniske egenskaber, at det holder følgende prøver, der udføres i den anførte rækkefølge.

6.2. Måling af lydegenskaber

6.2.1.

Prøvning af lydsignalapparatet finder fortrinsvis sted i lyddødt rum.

Alternativt kan den ske i delvis lyddødt rum eller på åbent område i det fri (5). I sidstnævnte tilfælde skal der træffes passende foranstaltninger mod tilbagekastning af lyden fra jordoverfladen inden for målefeltet (f.eks. ved opstilling af lydabsorberende skærme). Det kontrolleres, at afvigelsen fra kugleform er mindre end 1 dB i en halvkugle med radius mindst 5 m op til højeste målefrekvens, især i måleretningen og i højde med apparatet og mikrofonen.

Støjniveauet fra omgivelserne skal være mindst 10 dB lavere end det lydtryk, der skal måles.

Den anordning, der skal prøves, og mikrofonen skal være anbragt i samme højde. Denne højde skal være mellem 1,15 og 1,25 m. Den retning, hvor mikrofonens følsomhed er størst, skal falde sammen med den retning, hvor lydsignalapparatet har størst lydstyrke.

Mikrofonen anbringes med membranen i en afstand af 2,00 ± 0,01 m fra det plan, hvor apparatets lydåbning findes. For apparater med flere lydåbninger er det afstanden til den nærmeste åbning, der er bestemmende.

6.2.2.

Måling af lydtrykket finder sted med en præcisionslydmåler (klasse 1), der opfylder bestemmelserne i IEC-publikation nr. 651, første udgave (1979). Alle målinger foretages med tidskonstant »F«. Ved måling af det samlede lydtryk benyttes frekvensvejning »A«. Spektret af den udsendte lyd bestemmes ved Fouriertransformation af det akustiske signal. Alternativt kan der benyttes filtre på 1/3 oktav som anført i IEC-publikation nr. 225, første udgave (1966):

I så fald bestemmes lydtryksniveauet i det frekvensbånd, der har 2 500 Hz som median, som den kvadratiske middelværdi af lydtryksniveauet for de frekvensbånd, der er 1/3 oktav brede og har medianerne 2 000, 2 500 og 3 150 Hz.

Under alle omstændigheder kan kun metoden med Fouriertransformation betragtes som referencemetode.

6.2.3.

Lydsignalapparaterne tilsluttes en af følgende prøvespændingskilder:

6.2.3.1

for lydsignalapparater til jævnstrøm: en spænding målt ved spændingskildens poler svarende til 13/12 af den nominelle spænding

6.2.3.2

for lydsignalapparater til vekselstrøm: en el-generator af den type, der normalt anvendes til sådanne lydsignalapparater. Apparatets lydkarakteristika optegnes ved generatorhastigheder på 50, 75 og 100 % af den hastighed, som generatorfabrikanten anbefaler som den maksimale ved kontinuerlig drift. Under prøvningen belastes generatoren ikke med andre forbrugere. Holdbarhedsprøven under punkt 6.3 foretages ved den hastighed, fabrikanten foreskriver, inden for ovennævnte intervaller.

6.2.4.

Benyttes der ensrettet strøm ved prøvning af et lydsignalapparat til jævnstrøm, må forskellen mellem spændingspolerne, målt fra top til top ved strømkildens poler, ikke være større end 0,1 V, når lydsignalapparatet er i funktion.

6.2.5.

For lydsignalapparater til jævnstrøm skal tilledningernes modstand målt i ohm, herunder modstanden i klemme og kontakter, ligge så nær som muligt på (0,10/12) × mærkespændingen i V.

6.2.6.

Ved hjælp af de af fabrikanten foreskrevne beslag fastgøres lydsignalapparatet stift til en sokkel med en masse på mindst 10 gange lydsignalapparatets, dog mindst 30 kg. Soklen skal være udformet på en sådan måde, at refleksionerne fra dens sider og vibrationer fra den er uden nævneværdig indflydelse på måleresultaterne.

6.2.7.

Under iagttagelse af ovenstående bestemmelser må det A-vejede lydtryk ikke overstige følgende værdier:

a)	115 dB(A) for lydsignalapparater hovedsageligt beregnet til motorcykler med en effekt på 7kW eller mindre

b)	118 dB(A) for lydsignalapparater hovedsageligt beregnet for køretøjer af i klasse M og N samt motorcykler med en effekt på over 7 kW.

6.2.7.1

Endvidere skal lydtrykket i frekvensbåndet fra 1 800 til 3 550 Hz være større end lydtrykket fra alle frekvenser over 3 550 Hz og under alle omstændigheder mindst:

a)	95 dB(A) for lydsignalapparater hovedsageligt beregnet til motorcykler med en effekt på 7kW eller mindre

b)	105 dB(A) for lydsignalapparater hovedsageligt beregnet for køretøjer i klasse M og N samt motorcykler med en effekt på over 7 kW.

6.2.7.2

Lydsignalapparater, der opfylder de under b) beskrevne lydkarakteristika, kan anvendes i de under a) nævnte køretøjer.

6.2.8.

Også lydsignalapparater, der har været underkastet den i punkt 6.3 nedenfor angivne holdbarhedsprøve, skal overholde ovennævnte specifikationer, når fødespændingen for lydsignalapparater til jævnstrøm varierer mellem 115 og 95 % af mærkespændingen, og for lydsignalapparater til vekselstrøm mellem 50 og 100 % af den hastighed, generatorfabrikanten anbefaler som den maksimale ved kontinuerlig drift.

6.2.9.

Fra det tidspunkt, hvor lydsignalapparatet aktiveres, til lyden når op på det i punkt 6.2.7 ovenfor foreskrevne minimum, må der højst forløbe 0,2 sekunder ved en temperatur på 20 ± 5 °C. Denne bestemmelse gælder bl.a. for lydsignalapparater, der virker ved trykluft eller elektrisk kompressor.

6.2.10.

Lydsignalapparater, der virker ved trykluft eller elektrisk kompressor skal med den af fabrikanten specificerede energitilførsel opfylde samme krav til lydafgivelse som elektriske lydsignalapparater.

6.2.11.

For flertoneapparater, hvor de enkelte lydgivere kan virke separat, skal ovennævnte minimumsværdier opnås med hver enkelt lydgiver for sig. Maksimalværdien for det samlede lydtryk skal overholdes, når alle lydgivere er i funktion samtidig.

6.3. Holdbarhedsprøvning

6.3.1.

Gennem tilledninger med den specificerede modstand tilsluttes lydsignalapparatet en strømkilde med mærkespændingen, jf. punkt 6.2.3 til 6.2.5 ovenfor, og aktiveres hhv.:

10 000 gange for lydsignalapparater hovedsageligt beregnet til motorcykler med en effekt på 7kW eller mindre

50 000 gange for lydsignalapparater hovedsageligt beregnet for køretøjer i klasse M og N samt motorcykler med en effekt på over 7 kW, hver gang i 1 sekund og med 4 sekunders mellemrum. Under prøvningen ledes der køleluft forbi lydsignalapparatet med en hastighed på ca. 10 m/s.

6.3.2.

Finder prøvningen sted i lyddødt rum, skal dette være tilstrækkeligt stort til, at den udviklede varme kan bortledes normalt.

6.3.3.

Temperaturen i prøvehallen skal ligge i intervallet + 15 til + 30 °C.

6.3.4.

Har lydstyrken efter halvdelen af de foreskrevne aktiveringer ændret sig i forhold til lydstyrken før prøvningen, kan lydsignalapparatet justeres. Efter det foreskrevne antal aktiveringer skal lydsignalapparatet opfylde bestemmelserne i punkt 6.2 ovenfor, eventuelt efter justering.

6.3.5.

For lydsignalapparater med elektrisk kompressor tillades for hver 10 000 aktiveringer smøring med den af fabrikanten anbefalede olie.

7. ÆNDRING AF TYPEN AF LYDSIGNALAPPARAT OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

7.1.

Enhver ændring af en lydsignalapparattype skal anmeldes til den administrative myndighed, som har godkendt lydsignalapparattypen. Denne myndighed kan da enten:

7.1.1.

anse ændringerne for ikke at have nogen nævneværdig negativ betydning

7.1.2.

eller anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

7.2.

Bekræftelse af godkendelse med angivelse af ændringerne, eller af nægtelse af godkendelse meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 5.4 ovenfor anførte procedure.

7.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende nummer på hver meddelelsesformular, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse.

8. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

8.1.	Lydsignalapparater, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6 ovenfor.

8.2.	Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Den normale hyppighed for disse kontroller skal være hvert andet år.

8.3.

Indehaveren af godkendelsen skal navnlig:

8.3.1.

sørge for procedurer til effektiv kontrol af produkternes kvalitet

8.3.2.

råde over det nødvendige udstyr til kontrol af overensstemmelsen af hver godkendt type

8.3.3.

drage omsorg for, at prøvningsdata registreres, og at de vedføjede dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der aftales med den administrative myndighed

8.3.4.

analysere resultaterne af hver type prøvning, så det kontrolleres og sikres, at produktets karakteristika holdes konstante inden for den normale variation i en industriproduktion

8.3.5.

sørge for, at der for hver lydsignalapparattype gennemføres tilstrækkelige prøver således, at alle lydsignalapparater i produktion opfylder specifikationerne for de lydsignalapparater, der indgives til typegodkendelse

8.3.6.

drage omsorg for, at ethvert prøveeksemplar eller prøveemne, der bærer vidnesbyrd om manglende overholdelse af den pågældende type prøve, medfører endnu en prøveudtagning og endnu en afprøvning. Der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af overensstemmelsen af den pågældende produktion.

8.4.

Den kompetente myndighed, der har udstedt typegodkendelse, kan til enhver tid efterprøve de metoder til overensstemmelseskontrol, som anvendes på hvert produktionsanlæg.

8.4.1.

Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

8.4.2.

Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes ud fra resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

8.4.3.

Forekommer kvalitetsniveauet utilfredsstillende, eller er det nødvendigt at kontrollere gyldigheden af prøver, der er udført i henhold til punkt 8.4.2, udtager inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har forestået typegodkendelsesprøvningerne.

8.4.4.

Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ.

8.4.5.

Den normale inspektionshyppighed, der fastsættes af de kompetente myndigheder, er en gang årligt. Fås der negative resultater, sikrer den kompetente myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til, at produktionens overensstemmelse snarest muligt genoprettes.

9. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1.

En godkendelse af en lydsignalapparattype i henhold til dette regulativ kan inddrages, hvis de i punkt 8.1 ovenfor fastsatte krav ikke opfyldes, eller hvis lydsignalapparatet ikke har bestået den i punkt 8.2 foreskrevne prøvning.

9.2.

Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en tidligere udstedt godkendelse, skal den straks underrette de andre kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift »GODKENDELSE INDDRAGET«.

10. ENDELIG OPHØRT PRODUKTION

Ophører indehaveren af godkendelsen fuldstændig med at fremstille en type lydsignalapparat, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han meddele dette til den myndighed, som har meddelt godkendelsen. Ved modtagelse af denne meddelelse underretter myndigheden de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en kopi af godkendelsesformularen, som i slutningen med store typer er forsynet med den underskrevne og daterede påskrift »ENDELIG OPHØRT PRODUKTION«.

II. MOTORKØRETØJERS LYDSIGNALER

11. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

11.1. »godkendelse af motorkøretøj«: godkendelse af køretøjstypen hvad angår dets lydsignal

11.2. »køretøjstype«: køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle med hensyn til bl.a.:

11.2.1.

antallet og typen(typerne) af lydsignalapparater monteret på køretøjet

11.2.2.

ophæng til fastgøring af lydsignalapparaterne på køretøjet

11.2.3.

lydsignalapparaternes placering på køretøjet

11.2.4.

afstivningen af dele af konstruktionen, hvorpå lydsignalapparatet(apparaterne) er monteret

11.2.5.

udformning af og materialer til karrosseriet på den forreste del af køretøjet, som kan påvirke det lydniveau, der udsendes af lydsignalapparatet(apparaterne) og kan have en maskerende effekt.

12. ANSØGNING OM GODKENDELSE

12.1.

Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår lydsignaler indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

12.2.

Den skal vedlægges følgende dokumenter i tre eksemplarer samt følgende oplysninger:

12.2.1.

en beskrivelse af køretøjstypen hvad angår de i punkt 11.2 ovenfor foreskrevne punkter

12.2.2.

en liste over de komponenter, der er nødvendige for at identificere de(t) apparat(er), der skal monteres på køretøjet

12.2.3.

tegninger med angivelse af signalapparatets/apparaternes og tilhørende ophængs placering på køretøjet.

12.3.

Et køretøj, som er repræsentativt for den type, der skal godkendes, indleveres til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningerne.

13. GODKENDELSE

13.1.

Når den køretøjstype, der er forelagt til godkendelse efter dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 14 og 15 nedenfor, meddeles godkendelse for køretøjstypen.

13.2.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Dette nummers første to cifre (på nuværende tidspunkt 00 for regulativet i dets oprindelige version) angiver den ændringsserie, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

13.3.

Underretning om godkendelse, nægtelse, udvidelse eller inddragelse af godkendelse eller om endelig ophør af produktionen af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal gives til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en blanket svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ vedlagt tegninger (indsendes af ansøgeren til godkendelse), i et format på højst A4 (210 × 297 mm) eller foldet til dette format og i et passende målestoksforhold.

13.4.

Alle køretøjer, som er af en type godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et synligt og let tilgængeligt sted, som er angivet på godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

13.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummer for det land, der har foretaget godkendelsen

13.4.2.

dette regulativs nummer til højre for cirklen, som angivet i punkt 13.4.1.

13.5.

Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten knyttede regulativer godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 13.4 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal yderligere godkendelsesnumre og symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, anbringes i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 13.4.

13.6.

Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

13.7.

Godkendelsesmærket placeres ved siden af køretøjets dataplade og kan også fastgøres på denne dataplade.

13.8.

Bilag 3, del II, til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets udformning.

13.9.

Før typegodkendelse meddeles, kontrollerer den kompetente myndighed, at der findes tilfredsstillende ordninger til sikring af effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

14. FORSKRIFTER

Køretøjet skal være i overensstemmelse med følgende specifikationer:

14.1.

Lydsignalapparatet/-apparaterne (ellers systemet), som er monteret på køretøjet, skal være af en type, der er godkendt efter dette regulativ.

Lydsignalapparater af klasse II, som er godkendt efter regulativet i dets oprindelige form, og som derfor ikke er påført symbolet II i godkendelsesmærket, kan fortsat monteres på køretøjstyper, som søges godkendt efter dette regulativ.

14.2.

Prøvespændingen skal være i overensstemmelse med regulativets punkt 6.2.3.

14.3.

Måling af lydtrykket finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i regulativets punkt 6.2.2.

14.4.

Det A-vægtede lydtryk, som fremkaldes af det på køretøjet monterede apparat, måles på en afstand af 7 m foran køretøjet, som anbringes på et åbent område på så jævn grund som muligt, og for apparater med jævnstrøm, gennemføres prøven med motoren stoppet.

14.5.

Mikrofonen på måleapparatet placeres omtrent i køretøjets langsgående midterplan.

14.6.

Lydtryksniveauet fra baggrundsstøj og vind skal være mindst 10 dB lavere end det lydtryk, der måles.

14.7.

Det maksimale lydtryk skal ligge mellem 0,5 og 1,5 m over jorden.

14.8.

Målt i henhold til bestemmelserne i punkt 14.2. til 14.7, skal det maksimale lydtryk (14.7) af det afprøvede lydsignal være:

a)	mindst 83 dB(A) og højst 112 dB(A) for signaler fra motorcykler med en effekt på 7kW eller mindre

b)	mindst 93 dB(A) og højst 112 dB(A) for signaler fra køretøjer i klasse M og N og motorcykler med en effekt på over 7 kW.

15. ÆNDRING AF EN KØRETØJSTYPE OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

15.1.

Enhver ændring af køretøjstypen skal anmeldes til den administrative myndighed, som har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan da enten:

15.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil få mærkbar negativ virkning, og at køretøjet stadig opfylder kravene, eller

15.1.2.

anmode om en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

15.2.

Bekræftelse af godkendelse med angivelse af ændringerne, eller af nægtelse af godkendelse meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 13.3 ovenfor anførte procedure.

15.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af godkendelsen, påfører et fortløbende nummer på hver meddelelsesformular, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse.

16. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

16.1.

Et køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de krav, der er fastlagt i punkt 14 ovenfor.

16.2.

Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Den normale hyppighed for disse kontroller skal være hvert andet år.

16.3.

Indehaveren af godkendelsen skal navnlig:

16.3.1.

sørge for procedurer til effektiv kontrol af køretøjernes kvalitet, for så vidt angår alle aspekter, der er relevante for overensstemmelse med kravene i punkt 14 ovenfor

16.3.2.

sørge for, at der for hver type køretøj gennemføres tilstrækkelige kontroller, for så vidt angår lydsignalapparattype og typenummer, således at alle køretøjer i produktion opfylder specifikationerne for de køretøjer, der indgives til typegodkendelse

16.3.3.

sørge for, at der tages alle nødvendige forholdsregler for at genoprette produktionens overensstemmelse, hvis de kontroller, der gennemføres i henhold til punkt 16.3.2, viser, at et eller flere køretøjer ikke opfylder kravene i punkt 14.

16.4.

De kompetente myndigheder, som udstedte typegodkendelsen, kan på et hvilket som helst tidspunkt kontrollere de overensstemmelseskontrolmetoder, som benyttes i de enkelte produktionsenheder. Myndighederne kan desuden foretage stikprøver på seriefremstillede køretøjer i overensstemmelse med de krav, som er fastlagt i punkt 14 ovenfor.

16.5.

Hvis der findes utilfredsstillende resultater under kontrollerne i henhold til punkt 16.4 ovenfor, skal den kompetente myndighed sikre, at alle nødvendige foranstaltninger træffes for at genoprette produktionens overensstemmelse så hurtigt som muligt.

17. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

17.1.

Godkendelsen af en køretøjstype efter dette regulativ kan inddrages, hvis kravene i punkt 16.1 ikke er opfyldt, eller køretøjet ikke består de i punkt 16.2 foreskrevne kontroller.

17.2.

18. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal oplyse FN's sekretariat om navne og adresser på tekniske tjenester, der udfører godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, der udsteder godkendelse, og hvortil formularer til attestering af godkendelse af eller nægtelse eller udvidelse eller inddragelse af godkendelser, der er udstedt i andre lande, sendes.

(1) Et lydsignalapparat bestående af flere lydåbninger, der betjenes af samme drivmekanisme, betragtes som ét lydsignalapparat.

(2) Jf. den konsoliderede resolution (R.E.3).

(3) Et lydsignalapparat, der består af flere dele, som hver afgiver et lydsignal, og som aktiveres samtidig af samme betjeningsorgan, betragtes som ét lydsignalapparat.

(4) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Rusland, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35-36 (ubenyttet) 37 for Tyrkiet, 38-39 (ubenyttet), 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine og 47 for Sydafrika. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, og vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

(5) Som målingssted egner sig for eksempel et frit areal med en radius af 50 m, hvis midterste del med en radius af mindst 20 m er praktisk taget horisontal og forsynet med en belægning af beton, asfalt eller lignende materiale; pladsen må ikke være dækket med let frostsne, løs jord eller aske eller være bevokset med højt græs. Målingerne foretages på en dag med klart vejr. Der må ikke opholde sig andre i nærheden af lydsignalapparatet eller mikrofonen end den, der aflæser måleapparatet, da tilstedeværelsen af andre personer kan påvirke aflæsningerne i betydelig grad, navnlig når de opholder sig i nærheden af apparatet eller mikrofonen. Der skal ses bort fra eventuelle målinger, som er foretaget under indvirkning af en lydtop, der synes at være uden forbindelse med apparatets almindelige lydkarakteristik.

BILAG 1

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

Tekst af billedet

BILAG 2

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

Tekst af billedet

BILAG 3

I. UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKET FOR LYDSIGNALAPPARATET

(se punkt 5.5 i dette regulativ)

a = 8 mm min.

Overnævnte godkendelsesmærke, som er påført et lydsignalapparat, viser, at den pågældende lydsignalapparattype er godkendt i Nederlandene (E 4), med godkendelsesnummer 002439. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er udstedt i overensstemmelse med kravene i regulativ nr. 28 i den oprindelige form.

Note: Godkendelsesnummeret skal placeres tæt på cirklen og enten over, under, til venstre eller til højre for bogstavet »E«. Godkendelsesnummerets cifre skal placeres på samme side af bogstavet »E« og vende i samme retning. Brug af romertal som godkendelsesnummer bør undgås for at undgå forveksling med andre symboler.

II. UDFORMNING AF ET KØRETØJS GODKENDELSESMÆRKE MED HENSYN TIL LYDSIGNALAPPARATET

(se punkt 13.4 i dette regulativ)

MODEL A

a = 8 mm min.

Det ovennævnte godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype med hensyn til lydsignalapparater er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 28.

MODEL B

a = 8 mm min.

Det ovennævnte godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, angiver, at den pågældende køretøjstype med hensyn til lydsignalapparater og emission af forurenende gasser og partikler fra dieselmotorer godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 28 og 24. For så vidt angår sidstnævnte regulativ er den korrigerede energioptagende faktor 1.30 m-1.

17.7.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/15

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 31 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af halogen sealed-beam-forlygter (HSB) til motordrevne køretøjer, som afgiver europæisk asymmetrisk nærlys og/eller fjernlys

Revision 2

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 7 til ændringsserie 02 — ikrafttrædelsesdato: 15. oktober 2008

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

Anvendelsesområde

Definitioner

Ansøgning om godkendelse

Mærkning

Godkendelse

Generelle forskrifter

Nominelle værdier og prøvningsværdier

Belysningsstyrke

Farve

10.

Måling af ulempe

11.

Produktionens overensstemmelse

12.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

13.

Ændring af en type halogen sealed beam-forlygteenhed (HSB-enhed) og udvidelse af godkendelsen

14.

Endeligt ophør af produktionen

15.

Overgangsbestemmelser

16.

Navne og adresser på tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de administrative myndigheder

BILAG

Bilag 1 —

Meddelelse om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type halogen sealed beam-forlygteenhed (HSB-enhed) i henhold til regulativ nr. 31

Bilag 2 —

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker

Bilag 3 —

Elektriske tilslutninger for HSB-enheder

Bilag 4 —

Måleskærm

Bilag 5 —

Mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

Bilag 6 —

Prøvning for stabilitet af fotometriske præstationer af forlygter i brug

Bilag 7 —

Forskrifter for lygter med lygteglas af plast — prøvning af lygteglas eller materialeprøver samt af komplette lygter

Bilag 8 —

Mindstekrav til prøvetagning ved en inspektør

1. ANVENDELSESOMRÅDE (1)

Dette regulativ finder anvendelse på forlygter til køretøjer i klasse M, N, O og T (2).

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.

»Halogen sealed-beam forlygteenhed« (herefter benævnt »HSB-enhed«): en forlygte, hvis komponenter, herunder en reflektor af glas, metal eller andet materiale, et optisk system og en eller flere halogene lyskilder, udgør et hele, der ikke kan skilles ad, uden at hele enheden bliver fuldstændig ubrugelig. Sådanne enheder inddeles i følgende kategorier:

2.1.1.

»kategori 1«, hvis de kun afgiver fjernlys

2.1.2.

»kategori 21«, hvis de kun afgiver nærlys

2.1.3.

»kategori 22«, hvis de efter brugerens valg afgiver enten fjernlys eller nærlys.

2.2.

»Lygteglas«: forlygtens (enhedens) yderste del, som afgiver lys gennem den lysende overflade

2.3.

»Coating«: et eller flere produkter, som er påført i et eller flere lag på ydersiden af lygteglasset

2.4.

»Forskellig typer af HSB-enheder«: enheder, som er forskellige på væsentlige punkter som:

2.4.1.

fabriks- eller varemærke

2.4.2.

det optiske systems kendetegn

2.4.3.

montering eller afmontering af komponenter, som under funktion er i stand til at ændre de optiske virkninger ved refleksion, brydning, absorption og/eller deformation. Montering eller afmontering af filtre, der alene har til formål at ændre lysstrålens farve men ikke lysfordelingen, betragtes ikke som en ændring af typen

2.4.4.

den nominelle spænding

2.4.5.

glødetrådens eller glødetrådenes form

2.4.6.

den frembragte lysstråles art (nærlys eller fjernlys eller både nær- og fjernlys)

2.4.7.

de materialer, som lygteglassene og eventuel coating består af.

2.5.

»Farven af det lys, som anordningen afgiver.« Definitionerne på farven af det afgivne lys i regulativ nr. 48 og de ændringer dertil, som er i kraft på tidspunktet for ansøgning om typegodkendelse, finder anvendelse i dette regulativ.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.

Ansøgningen om godkendelse skal indgives af indehaveren af fabriks- eller firmamærket eller af dennes bemyndigede repræsentant. I ansøgningen skal angives:

3.1.1.

om HSB-enheden er bestemt til at afgive både fjernlys og nærlys eller kun fjernlys eller nærlys;

3.1.2.

hvis HSB-enheden er bestemt til at afgive nærlys, om den er bestemt for både venstre- og højrekørsel eller kun enten venstre- eller højrekørsel

3.2.

Hver ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af:

3.2.1.

tegninger i tre eksemplarer, som er tilstrækkeligt detaljerede til, at typen kan identificeres, og som viser HSB-enheden forfra (i givet fald med detaljer af lygteglassets støbning) samt i tværsnit; også glødetråd(e) og skærm(e) skal være vist på tegningerne i målestoksforhold 2:1 set både forfra og fra siden; tegningen skal vise den påtænkte placering af godkendelsesnummer og tillægssymboler i forhold til cirklen i godkendelsesmærket

3.2.2.

en kortfattet teknisk beskrivelse

3.2.3.

prøvemateriale som følger:

3.2.3.1.

til godkendelse af HSB-enheder, der afgiver ufarvet lys: fem prøveeksemplarer

3.2.3.2.

til godkendelse af HSB-enheder, som afgiver farvet lys: to prøveeksemplarer, som afgiver farvet lys, samt fem prøveeksemplarer, som afgiver hvidt lys og kun adskiller sig fra den ansøgte type ved, at lygteglas eller filter er ufarvet.

3.2.3.3.

for HSB-enheder, som afgiver farvet lys, og som kun adskiller sig fra enheder med ufarvet lys for så vidt angår farven af det lys, der afgives, gælder det, hvis de allerede har opfyldt kravene i punkt 6, 7 og 8 nedenfor, at det kun er nødvendigt at indsende ét prøveeksemplar af enheden med farvet lys, der skal prøves i henhold til punkt 9 nedenfor.

3.2.4.

Til afprøvning af det plastmateriale, som lygteglasset er fremstillet af:

3.2.4.1.

tretten lygteglas.

3.2.4.1.1.

seks af disse lygteglas kan erstattes af seks materialeprøver, som måler mindst 60 × 80 mm og har flad eller konveks ydre overflade og i midten et omtrent fladt areal (krumningsradius mindst 300 mm), som måler mindst 15 × 15 mm.

3.2.4.1.2.

Hver(t) sådan(t) lygteglas eller materialeprøve skal være fremstillet ved den metode, som vil blive anvendes til massefabrikation.

3.2.4.2.

en reflektor, hvorpå lygteglassene kan monteres efter fabrikantens anvisninger.

3.3.

De materialer, der er anvendt til lygteglas og eventuel coating skal, hvis de allerede er afprøvet være ledsaget af prøverapporten over egenskaberne af sådanne materialer og coating.

3.4.

Den kompetente myndighed skal verificere, at der findes tilstrækkelige ordninger til sikring af en effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse, før typegodkendelse meddeles.

4. MÆRKNING (3)

4.1.

HSB-enheder, som forelægges til godkendelse, skal være påført ansøgerens firmanavn eller mærke.

4.2.

De skal på lygteglasset omfatte et areal af tilstrækkelig størrelse til anbringelse af godkendelsesmærket og de i punkt 5 nedenfor foreskrevne tillægssymboler; dette areal skal vises på de i punkt 3.2.1 ovenfor omhandlede tegninger.

4.3.

På lygteglasset eller på husetskal de være påført den nominelle spænding og det nominelle wattforbrug af fjernlysglødetråden efterfulgt af det nominelle wattforbrug af nærlysglødetråden, hvis relevant.

5. GODKENDELSE

5.1. Generelt

5.1.1.

Er dette regulativs forskrifter opfyldt af alle de i henhold til punkt 3 ovenfor indleverede prøveeksemplarer af en type HSB-enhed, meddeles godkendelse.

5.1.2.

Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder forskrifterne i flere end ét regulativ, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, forudsat at hver enkel af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter opfylder de forskrifter, som finder anvendelse på den.

5.1.3.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 02) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme aftalepart kan ikke tildele samme nummer til en anden type HSB-enhed, som er omfattet af dette regulativ, bortset fra udvidelse af godkendelsen til en anordning, som afviger alene hvad angår farven af det udsendte lys.

5.1.4.

Underretning om godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af en godkendelse, eller endeligt ophør af produktionen af en type optiske enheder i henhold til dette regulativ, skal gives parterne i 1958-overenskomsten om dette regulativ ved brug af en formular svarende til modellen i bilag 1.

5.1.5.

Hver forlygte, som er i overensstemmelse med en type HSB-enhed, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal ud over det i punkt 4.1 foreskrevne mærke påføres et godkendelsesmærke, som svarer til beskrivelsen i punkt 5.2 og 5.3 nedenfor, på de i punkt 4.2 ovenfor omhandlede arealer.

5.2. Godkendelsesmærkets opbygning

Godkendelsesmærket består af:

5.2.1.

et internationalt godkendelsesmærke, der omfatter:

5.2.1.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummer for det land, der har foretaget godkendelsen (4).

5.2.1.2.

det i punkt 5.1.3 ovenfor foreskrevne godkendelsesnummer

5.2.2.

følgende tillægssymbol(er):

5.2.2.1.

På optiske HSB-enheder, som alene opfylder forskrifterne for venstrekørsel, en vandret pil, der for en iagttager vendt mod den optiske HSB-enhed peger mod højre, dvs. mod den side af vejen, hvor der køres

5.2.2.2.

på optiske HSB-enheder, der opfylder dette regulativs forskrifter alene hvad angår nærlyset, bogstaverne »HSC«

5.2.2.3.

på optiske HSB-enheder, der opfylder dette regulativs forskrifter alene hvad angår fjernlyset, bogstaverne »HSR«

5.2.2.4.

på optiske HSB-enheder, der opfylder dette regulativs forskrifter hvad angår både nær- og fjernlyset, bogstaverne »HSCR«

5.2.2.5.

på optiske HSB-enheder, der opfylder dette regulativs forskrifter med hensyn til fjernlyset, en angivelse af største lysstyrke i form af et referencemærke, som defineret i 8.3.2.1.2 nedenfor, i nærheden af cirklen rundt om bogstavet »E«.

5.2.2.6.

på HSB-enheder med lygteglas af plast, bogstaverne »PL«, som påføres nær de symboler, som foreskrives i punkt 5.2.2.3 til 5.2.2.5 ovenfor.

5.2.2.7.

de to cifre i godkendelsesnummeret (i øjeblikket 02), som angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt, og om nødvendigt kan den påkrævede pil være angivet nær ovenstående tillægssymboler.

5.2.2.8.

I hvert tilfælde skal den pågældende arbejdsfunktion i henhold til punkt 1.1.1.1 i bilag 6 og de(n) tilladte spænding(er) i henhold til punkt 1.1.1.2 i bilag 6 være fastlagt på godkendelsesattesterne og på de anmeldelsesformularer, som fremsendes til de stater, som er parter i aftalen og anvender dette regulativ.

I de pågældende tilfælde skal anordningen være mærket som følger:

På enheder, som opfylder forskrifterne i dette regulativ og er konstrueret således, at nærlysets glødetråd ikke tænder samtidig med nogen anden lygtefunktion, i hvilken den er gensidigt indbygget:

anføres en skråstreg (/) bag nærlyslygtesymbolet i godkendelsesmærket.

5.2.2.9.

De i punkt 5.2.1 og 5.2.2 ovenfor omhandlede mærker og symboler skal være let læselige og uudslettelige, også når den optiske enhed er monteret i køretøjet.

5.3. Godkendelsesmærkets opbygning

5.3.1. Uafhængige lygter

Eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning med ovennævnte tillægssymboler findes i bilag 2, fig. 1 til 7, i dette regulativ.

5.3.2. Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

5.3.2.1.

Når sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter er fundet i overensstemmelse med forskrifterne i flere forskellige regulativer, kan der påføres ét enkelt internationalt godkendelsesmærke, bestående af en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt typegodkendelsen, samt et godkendelsesnummer. Dette godkendelsesmærke kan være placeret et vilkårligt sted på de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, forudsat at:

5.3.2.1.1.

det er synligt efter at lygterne er monteret

5.3.2.1.2.

ingen del af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter kan fjernes, uden at godkendelsesmærket samtidig fjernes.

5.3.2.2.

Identifikationssymbolet skal for hver lygte svarende til hvert regulativ, i henhold til hvilket der er meddelt godkendelse, sammen med den tilsvarende ændringsserie, som indeholder de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen og, om nødvendigt, den foreskrevne pil, være påført:

5.3.2.2.1.

Enten på den pågældende lysemitterende overflade

5.3.2.2.2.

eller i en gruppe, på en sådan måde, at hver af de sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter tydeligt kan identificeres (fire eksempler herpå er givet i bilag 2).

5.3.2.3.

Komponenterne i et enkelt godkendelsesmærke må ikke være mindre end den mindstestørrelse, som for det mindste af de enkelte mærker foreskrives i det regulativ, i henhold til hvilket godkendelsen er udstedt.

5.3.2.4.

Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. Samme aftalepart kan ikke tildele samme nummer til en anden type sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter, som omfattes af dette regulativ.

5.3.2.5.

I fig. 8 i bilag 2 til dette regulativ findes eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker for sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter med alle ovennævnte tillægssymboler.

5.3.3. Lygter, hvis lygteglas anvendes til forskellige lygtetyper, som kan være indbygget i hinanden eller sammenbygget med andre lygter

Bestemmelserne i punkt 5.3.2 ovenfor finder anvendelse.

5.3.3.1.

Når samme lygteglas anvendes, kan dette endvidere være påført forskellige godkendelsesmærker vedrørende de forskellige typer forlygter eller lygteenheder, forudsat at HSB-enhedens hus, uanset at det ikke kan adskilles fra lygteglasset, desuden omfatter den i punkt 4.2 ovenfor beskrevne plads og er påført godkendelsesmærker for de faktiske funktioner.

Anvendes samme lygtehus til forskellige typer HSB-enheder, kan de forskellige godkendelsesmærker være påført dette.

5.3.3.2.

I bilag 2, fig. 9, i dette regulativ er givet eksempler på godkendelsesmærkets sammensætning i forbindelse med ovennævnte tilfælde.

6. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

6.1.

Hvert prøveeksemplarskal være i overensstemmelse med forskrifterne i dette punkt 6 og i punkt 7 og 8 nedenfor, samt, om nødvendigt, i punkt 9.

6.2.

HSB-enheder skal være konstrueret og fremstillet således, at de ved normal brug og til trods for de rystelser, de derved kan blive udsat for, forbliver funktionssikre og bevarer de i dette regulativ påbudte karakteristika.

6.2.1.

Optiske HSB-enheder skal være udstyret med en anordning, som bevirker, at de kan justeres således på køretøjerne, at de opfylder de forskrifter, som finder anvendelse på dem. Dog behøver en sådan anordning ikke være monteret på optiske HSB-enhedsindsatser, såfremt brugen af sådanne indsatser begrænses til køretøjer, på hvilke justering af forlygterne kan finde sted på anden måde.

Når en optisk HSB-enhed til fjernlys og en optisk HSB-enhed til nærlys som udskiftelige underenheder udgør en sammensat enhed, skal justeranordningen give mulighed for korrekt justering af hver HSB-enhed for sig.

6.2.2.

Dog finder denne bestemmelse ikke anvendelse på forlygteenheder med udelelig reflektor. For en sådan type enhed finder forskrifterne i punkt 8.3 i dette regulativ anvendelse. Anvendes flere end én lyskilde til frembringelse af fjernlyset, benyttes de kombinerede fjernlysfunktioner til bestemmelse af belysningsstyrkens maksimale værdi (EM).

6.3.

Klemmerne skal alene være i elektrisk forbindelse med de(n) pågældende glødetråd(e) og skal være solidt fastgjort på HSB-enheden.

6.4.

HSB-enheder skal omfatte elektriske tilslutninger i overensstemmelse med dem, der er vist i en af modellerne i bilag 3 til dette regulativ, og de skal have de dimensioner, der er specificeret i bilaget.

6.5.

Supplerende prøvninger skal udføres efter forskrifterne i bilag 6 således at det sikres, at de fotometriske præstationer ikke ændres for meget under brug.

6.6.

Er HSB-enhedens lygteglas af plast, sker prøvning efter forskrifterne i bilag 7.

7. NOMINELLE VÆRDIER OG PRØVNINGSVÆRDIER

7.1.

Den nominelle spænding er 12 volt (5)

7.2.

Det nominelle wattforbrug må ikke overstige 75 watt i fjernlysets glødetråd og 68 watt i nærlysets glødetråd, målt ved en prøvespænding på 13,2 volt.

8. BELYSNINGSSTYRKE (6)

8.1. Generelle forskrifter

8.1.1.

HSB-enheder skal være udført således, at de giver tilstrækkelig belysning uden at blænde, når de afgiver nærlys, og god belysningsstyrke, når de afgiver fjernlys.

8.1.2.

Den belysningsstyrke, der frembringes af HSB-enheden, kontrolleres på en lodret skærm, som opstilles 25 m foran enheden, som vist i bilag 4 til dette regulativ (7).

8.1.3.

På denne skærm skal de i punkt 8.2.5, 8.2.6 og 8.3 nedenfor angivne skærmbelysningsstyrker måles ved hjælp af en fotoreceptor, hvis effektive arbejdsflade skal være indeholdt i et kvadrat med sidelængde 65 mm.

8.2. Forskrifter vedrørende nærlyset

8.2.1.

Nærlysets lysbundt skal være tilstrækkeligt skarpt afskåret til, at det kan benyttes til at udføre en tilfredsstillende justering. Afskæringen skal være en vandret, ret linje i siden modsat den færdselsretning, som enheden er bestemt til. På den anden side må det ikke gå ud over den stiplede linje HV H1 H4, der udgøres af den rette linje HV H1, der danner en vinkel på 45° med den horisontale rette linje H1 H4 beliggende 25 cm over den rette linje hh, eller den rette linje HV H3, der danner en vinkel på 15° med den horisontale linje (se bilag 4 i dette regulativ). En afskæring, der overskrider både linjen HV H2 og linjen H2 H4, og som er forårsaget af en kombination af de to ovenstående muligheder, vil under ingen omstændigheder være tilladt.

8.2.2.

HSB-enheden skal være indstillet sådan, at der ved nærlys gælder følgende:

8.2.2.1.

for HSB-enheder bestemt til at opfylde kravene ved højrekørsel, at afskæringen på skærmens venstre halvdel (8) er vandret, og, for HSB-enheder bestemt til at opfylde kravene ved venstrekørsel, at afskæringen på skærmens højre halvdel er vandret

8.2.2.2.

at den vandrette del af afskæringen befinder sig på skærmen 25 cm under niveauet hh (se bilag 4 i dette regulativ)

8.2.2.3.

at afskæringens »knæk« befinder sig på linjen vv (9).

8.2.3.

En HSB-enhed, der er indstillet på denne måde, behøver kun opfylde de krav, der er fastsat i punkt 8.2.5 og 8.2.6 nedenfor, hvis der udelukkende ansøges om godkendelse for nærlys (10). Er den bestemt til at afgive både nærlys og fjernlys, skal den opfylde de forskrifter, som der er fastsat i punkt 8.2.5, 8.2.6 og 8.3.

8.2.4.

Hvis en således indstillet HSB-enhed ikke svarer til forskrifterne i punkt 8.2.5, 8.2.6 og 8.3, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 1°(= 44 cm) til højre eller venstre (11). For at lette indstilling ved hjælp af afskæringen kan enheden delvis tildækkes for at gøre afskæringen skarpere.

8.2.5.

Det lys, som nærlyset frembringer på skærmen, skal opfylde følgende forskrifter:

PUNKT PÅ MÅLESKÆRM		FORESKREVET BELYSNINGSSTYRKE, LUX
HSB-ENHED TIL HØJREKØRSEL	HSB-ENHED TIL VENSTREKØRSEL	FORESKREVET BELYSNINGSSTYRKE, LUX
B 50 L	B 50 L	≤ 0,4
75 L	75 L	≥ 12
75 L	75 R	≤ 12
50 L	50 R	≥ 12
50 R	50 L	≤ 15
50 V	20 V	≥ 6
25 L	25 R	≥ 2
25 R	25 L	≥ 2
		≤ 0,7
		≥ 3
Et vilkårligt punkt i område III Et vilkårligt punkt i område IV Et vilkårligt punkt i område I		≤ 2 × (E50 R eller (*1) E50 L)

8.2.6.

I sideretningen må ikke være afvigelser, som forringer synligheden i noget af områderne I, II, III eller IV.

8.3. Forskrifter vedrørende fjernlyset

8.3.1.

For HSB-enheder, som er bestemt til at afgive fjernlys og nærlys, skal måling af den belysningsstyrke, som frembringes på skærmen af fjernlyset, finde sted ved samme indstilling af enheden og samme spænding som ved målingerne i henhold til punkt 8.2.5 og 8.2.6 ovenfor. Er HSB-enheden bestemt til alene at afgive fjernlys, skal den være justeret således, at området med størst belysningsstyrke er centreret omkring skæringspunktet HV mellem linjerne hh og vv. En sådan HSB-enhed behøver alene opfylde de i punkt 8.9 fastsatte forskrifter.

8.3.2.

Det lys, som fjernlyset frembringer på skærmen, skal opfylde følgende forskrifter:

8.3.2.1.

Skæringspunktet (HV) mellem linjerne hh og vv skal ligge inden for isoluxkurven svarende til 80 % af den maksimale belysningsstyrke. Den maksimale værdi (EM) skal være mindst 48 lux. Den største værdi (EM) må ikke være over 240 lux. Hvis der er tale om en HSB-enhed med kombineret nær- og fjernlys, må denne værdi heller ikke være mere end 16 gange større end den belysningsstyrke, der er målt for nærlyset i punkt 75 R (eller 75 L).

8.3.2.1.1.

Fjernlysets maksimale lysstyrke (IM) udtrykt i tusinde candela beregnes efter følgende formel:

IM = 0,625 EM

8.3.2.1.2.

Referencemærket (I'M) for denne maksimale lysstyrke, der er omhandlet i punkt 5.2.2.5, beregnes efter følgende forhold: IM = IM/3 = 0, 208 EM

Denne værdi afrundes til den nærmeste af værdierne: 7,5-10-12,5-17,5-20-25-27,5-30-37,5-40-45-50.

8.3.2.2.

Fra punktet HV vandret mod højre og venstre skal belysningsstyrken være mindst 24 lux indtil en afstand af 1,125 meter og mindst 6 lux indtil en afstand af 2,25 meter.

9. FARVE

9.1.

HSB-enheder skal afgive hvidt lys.

10. MÅLING AF ULEMPE

Den ulempe, som nærlyset fra en HSB-enhed forvolder, skal måles (12).

11. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

11.1.

Forlygter, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 8 og 9.

11.2.

Til efterprøvning af, at forskrifterne i punkt 11.1 er opfyldt, skal foretages passende kontrol af produktionen.

11.3.

Indehaveren af godkendelsen skal især:

11.3.1.

sørge for, at der findes procedurer til effektiv kontrol af produkternes kvalitet

11.3.2.

råde over det nødvendige udstyr til kontrol af overensstemmelsen af hver godkendt type

11.3.3.

sikre, at prøvningsresultater registreres, og at de tilhørende dokumenter er til rådighed i et tidsrum, der aftales med de administrative myndigheder

11.3.4.

analysere resultaterne af hver type prøvning, så det kontrolleres og sikres, at produktets karakteristika er stabile inden for den normale variation i en industriproduktion

11.3.5.

sikre, at der for hver produkttype mindst udføres de i dette regulativs bilag 5 foreskrevne prøvninger

11.3.6.

sørge for, at enhver stikprøve, der udviser tegn på manglende overensstemmelse ved den pågældende type prøvning, foranlediger udtagelse af endnu en stikprøve og endnu en kontrol. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til genetablering af produktionens overensstemmelse.

11.4.

De kompetente myndigheder, som har meddelt typegodkendelsen, kan på et hvilket som helst tidspunkt kontrollere de overensstemmelseskontrolmetoder, som benyttes i de enkelte produktionsenheder.

11.4.1.

Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

11.4.2.

Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

11.4.3.

Såfremt kvalitetsniveauet synes at være utilfredsstillende, eller det synes nødvendigt at kontrollere validiteten af de tests, der er udført i henhold til punkt 11.4.2 ovenfor, udtager inspektøren stikprøver til kontrol hos den tekniske tjeneste, der har foretaget typegodkendelsesprøvningen, under anvendelse af kriterierne i bilag 8.

11.4.4.

Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ. Sådan prøvning finder sted på stikprøver, som udtages på tilfældig måde, uden at det medfører forvridning af fabrikantens leveringsforpligtelser, og i overensstemmelse med kriterierne i bilag 8.

11.4.5.

Den kompetente myndighed skal tilstræbe en inspektionshyppighed på én gang hvert andet år. Dette er imidlertid op til den kompetente myndigheds skøn og dens tillid til de arrangementer, der skal sikre effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse. Fås der negative resultater, sikrer den kompetente myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til, at produktionens overensstemmelse snarest muligt genoprettes.

11.5.

Der ses bort fra forlygter med åbenbare fejl.

11.6.

Der ses bort fra referencemærket.

12. SANKTIONER FOR MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE I PRODUKTIONEN

12.1.

En godkendelse, som er meddelt for en type HSB-enhed i henhold til dette regulativ, kan inddrages, såfremt ovenstående forskrifter ikke opfyldes, eller såfremt en HSB-enhed, som bærer godkendelsesmærket, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

12.2.

Hvis en part i aftalen vedrørende dette regulativ inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige parter i aftalen om dette regulativ herom ved hjælp af en anmeldelsesblanket, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

13. ÆNDRING AF EN TYPE HALOGEN SEALED BEAM-FORLYGTEENHED (HSB-ENHED) OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

13.1.

Enhver ændring af HSB-enhedens type skal anmeldes til den administrative myndighed, som har godkendt den pågældende type HSB-enhed. Denne myndighed kan da enten:

13.1.1.

Skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at HSB-enheden stadig opfylder forskrifterne, eller

13.1.2.

rekvirere en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

13.2.

Underretning om nægtelse eller godkendelse skal med angivelse af ændringer gives efter proceduren i punkt 5.1.4 ovenfor til parterne i aftalen om dette regulativ.

13.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i overenskomsten fra 1958, som anvender dette regulativ, i form af en meddelelse i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

14. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Ophører indehaveren af godkendelsen fuldstændig med at fremstille en type HSB-enhed, som er godkendt efter dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har meddelt godkendelsen. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige aftaleparter i 1958-overenskomsten vedrørende dette regulativ herom ved benyttelse af en anmeldelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

15. OVERGANGSBESTEMMELSER

15.1.

Efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 til dette regulativ kan ingen af parterne i aftalen om anvendelsen af regulativet nægte at udstede godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

15.2.

Regnet fra 24 måneder efter den i punkt 15.1 ovenfor omhandlede ikrafttrædelsesdato kan parterne i aftalen om dette regulativ ikke meddele godkendelse, medmindre typen af HSB-enhed opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

15.3.

Foreliggende godkendelser, som er meddelt i henhold til dette regulativ før den i punkt 15.2 ovenfor nævnte dato, er fortsat gyldige. Parterne i aftalen om dette regulativ kan dog forbyde montering af HSB-enheder, som ikke opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02:

15.3.1.

på køretøjer, for hvilke der meddeles typegodkendelse eller individuel godkendelse mere end 24 måneder efter den i punkt 15.1 ovenfor omhandlede ikrafttrædelsesdato;

15.3.2.

på køretøjer, der første gang indregistreres mere end fem år efter den i punkt 15.1 ovenfor omhandlede ikrafttrædelsesdato.

16. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

Parterne i 1958-overenskomsten om dette regulativ meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningen, og på de administrative enheder, som udsteder godkendelse, og til hvem de i andre stater udstedte skemaer med attestering af godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen skal fremsendes.

(1) Der er i dette regulativ intet til hinder for, at en deltager i overenskomsten, som anvender dette regulativ, kan forbyde, at en HSB-enhed med glas af et plastmateriale, der er godkendt i henhold til regulativet, kombineres med en mekanisk rudevasker (med visker).

(2) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, som senest ændret ved Amend. 4).

(3) På enheder, der er konstrueret til kun at opfylde kravene ved færdsel i den ene side af vejen (højre eller venstre), anbefales det desuden, at det område på lygteglasset, der kan tildækkes for at undgå gener for de øvrige trafikanter i lande, hvor færdslen foregår i den anden side af vejen, markeres blivende. Denne mærkning er dog overflødig, hvis det pågældende område klart fremgår af konstruktionen.

(4) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Den Tjekkiske Republik, 9 for Spanien, 10 for Serbien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symboler), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika, 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malaysia, 53 for Thailand, 54 og 55 (ubenyttet) og 56 for Montenegro, 57 (ubenyttet) og 58 for Tunesien. De efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.

(5) Forskrifter for HSB-enheder med en nominel spænding på 24 volt er under overvejelse.

(6) Alle fotometriske målinger skal foretages ved den nominelle spænding, der er fastsat i punkt 7.1.

(7) Hvis det for en HSB-enhed, der er konstrueret til alene at opfylde regulativets krav til nærlys, konstateres, at aksen gennem brændpunktet afviger kendeligt fra lysbundtets generelle retning, justeres der i vandret retning på en sådan måde, at kravene til belysning i punkt 75 R og 50 R opfyldes bedst muligt for enheder til højrekørsel og i punkt 75 L og 50 L for enheder til venstrekørsel.

(8) Afprøvningsskærmen skal være tilstrækkelig bred til, at afskæringen kan kontrolleres over en vinkel på mindst 5° på hver side af linjen vv.

(9) Hvis lysbundet ikke er »afskåret« med et tydeligt »knæk«, skal den sideværts justering foretages på den måde, der bedst opfylder kravene til belysningsstyrke ved punkt 75 R og 50 R for så vidt angår enheder til højrekørsel, og ved punkt 75 L og 50 L for så vidt angår enheder til venstrekørsel.

(10) En HSB-enhed, der er bestemt til at afgive nærlys, kan også omfatte et fjernlys, der ikke er underlagt denne specifikation.

(11) Grænseværdien på 1° for justering mod højre eller venstre er ikke uforenelig med lodret justering opad eller nedad. Sidstnævnte er kun begrænset af de i punkt 8.3 fastsatte forskrifter. Den vandrette del af »afskæringen« må ikke overskride linjen hh (bestemmelserne i punkt 8.3 gælder imidlertid ikke for HSB-enheder, der kun er bestemt til at opfylde forskrifterne i dette regulativ med hensyn til nærlys).

(*1) E50R og E50L er de faktisk målte belysningsstyrker.

(12) Dette krav vil blive genstand for en anbefaling til støtte for forvaltningerne.

BILAG 1

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

Tekst af billedet

Tekst af billedet

BILAG 2

EKSEMPLER PÅ UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

Figur 1

En optisk HSB-enhed, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, er godkendt i Nederlandene (E4) under nummer 2439, opfylder forskrifterne for både fjern- og nærlys i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02 og er bestemt alene til højrekørsel.

Tallet 30 angiver, at den største lysstyrke af fjernlyset er mellem 86 250 og 101 250 candela.

Bemærkning: Godkendelsesnummeret og tillægssymboler dertil skal være placeret tæt ved cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til højre eller til venstre for dette. Godkendelsesnummerets cifre skal være på samme side af bogstavet »E« og vende samme vej. Brug af romertal som godkendelsesnummer bør undgås for at undgå forveksling med andre symboler.

Figur 2

En optisk HSB-enhed, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder forskrifterne for både fjern- og nærlys i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02 og er bestemt alene til venstrekørsel.

Figur 3a

En optisk HSB-enhed, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, opfylder alene forskrifterne for nærlys i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02 og er bestemt alene til højrekørsel.

Figur 3b

Figur 4	Figur 5
En optisk HSB-enhed, som bærer ovenstående godkendelsesmærke, har lygteglas af plast og opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02:
Alene hvad angår nærlys og kun beregnet til venstrekørsel	Alene hvad angår fjernlys.
	Tallet 30 angiver, at den største lysstyrke af fjernlyset er mellem 82 500 og 101 250 candela.
Figur 6	Figur 7
En HSB-enhed, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 31:
Hvad angår både nærlys og fjernlys og alene bestemt til højrekørsel	Alene hvad angår nærlys og bestemt til højrekørsel
Nærlysets glødetråd kan/kan ikke være tændt samtidig med fjernlysets glødetråd og/eller en anden gensidigt indbygget lygte

Figur 8

Forenklet mærkning af sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter

(De lodrette og vandrette linjer angiver lyssignalanordningens form skematisk. De hører ikke med til godkendelsesmærket).

MODEL A

MODEL B

MODEL C

MODEL D

Bemærkning: Fire ovenstående eksempler svarer til en lygte, som er påført godkendelsesmærke angående:

en forreste positionslygte, godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 7

en optisk HSB-enhed med nærlys beregnet til højre- og venstrekørsel og fjernlys med maksimal styrke mellem 86 250 og 101 250 candela (angivet ved tallet 30), godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 31 og med lygteglas af plast

en tågeforlygte, som er godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 19 og har lygteglas af plast

en forreste retningsviserblinklygte af kategori 1a, som er godkendt i henhold til ændringsserie 02 til regulativ nr. 6.

Figur 9

Lygte gensidigt indbygget med en HSB-enhed.

Eksempel 1:

Ovenstående eksempel svarer til mærkningen af et lygteglas, som er af plast og er bestemt til anvendelse i forskellige typer HSB-enheder, nemlig:

Enten	:	en HSB-enhed, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys, og som er godkendt i Tyskland (E1) efter forskrifterne i regulativ nr. 5 som ændret ved ændringsserie 02 og er gensidigt indbygget i en positionslygte, der er godkendt i henhold til ændringsserie 01 til regulativ nr. 7
eller	:	en HSB-enhed, som har nærlys bestemt til begge færdselsretninger og fjernlys med maksimal lysstyrke mellem 86 250 og 101 250 candela, og som er godkendt i Tyskland (E1) efter forskrifterne i regulativ nr. 31 som ændret ved ændringsserie 02 og er gensidigt indbygget i samme positionslygte som ovennævnte
eller	:	en af ovennævnte HSB-enheder, godkendt som enkeltlygte.

Den optiske enheds hus skal være påført det eneste gældende godkendelsesnummer, for eksempel:

Eksempel 2

Ovenstående eksempel svarer til mærkning af et lygteglas, der er bestemt til brug i en enhed, der omfatter 2 optiske HSB-enheder og er godkendt i Nederlandene, og som består af en forlygte, som afgiver nærlys bestemt til begge færdselsretninger samt fjernlys, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 1, samt en forlygte med fjernlys, som opfylder forskrifterne i regulativ nr. 31.

BILAG 3

ELEKTRISKE TILSLUTNINGER FOR HSB-ENHEDER

Figur 1

Kategori 1 (kun fjernlys)

Figur 2

Kategori 21 (kun nærlys)

Figur 3

Kategori 22 (nærlys og fjernlys)

BILAG 4

MÅLESKÆRM

HSB-enhed til højrekørsel

(Mål i mm)

h-h: horisontalplan

v-v: vertikalplan

gennem HSB-enhedens brændpunkt

HSB-enhed til venstrekørsel

(Mål i mm)

h-h: horisontalplan

v-v: vertikalplan

gennem HSB-enhedens brændpunkt

BILAG 5

Mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse

1. GENERELT

1.1.

Overensstemmelseskravene anses for opfyldt i både mekanisk og geometrisk henseende i henhold til forskrifterne i dette regulativ, hvis forskellene ikke overstiger uundgåelige fremstillingsvariationer.

1.2.

Hvad angår fotometriske præstationer anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt ved prøvning af de fotometriske præstationer af enhver på tilfældig måde udtaget forlygte:

1.2.1.

ingen målt værdi afviger i ugunstig retning med mere end 20 % fra de værdier, som foreskrives i dette regulativ. For værdierne B 50 L (eller R) og område III kan den maksimale afvigelse i ugunstig retning være henholdsvis:

B 50 L (eller R):	0,2	lx svarende til 20 %
B 50 L (eller R):	0,3	lx svarende til 30 %
Område III	0,3	lx svarende til 20 %
Område III	0,45	lx svarende til 30 %

1.2.2.

eller, hvis

1.2.2.1.

for nærlyset, de i dette regulativ foreskrevne værdier er opfyldt i HV (med en tolerance på +0,2 lx) og, knyttet til denne indstilling, i mindst ét punkt i hvert område, som på måleskærmen (i en afstand af 25 m) begrænses af en cirkel med radius 15 cm omkring punkterne B 50 L (eller R) (med en tolerance på + 0,1 lx), 75 R (eller L) (1), 50 V, 25 R, 25 L, samt i hele den del af område IV, som højst er 22,5 cm over linje 25 R og 25 L

1.2.2.2.

og såfremt der for fjernlyset, med HV beliggende inden for isoluxkurven svarende til 0,75 Emax, er overholdt en tolerance på + 20 % for maksimalværdierne og-20 % for minimumværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 8.3 i dette regulativ.

1.2.3.

Hvis resultaterne af den ovenfor beskrevne prøvning ikke opfylder forskrifterne, kan forlygtens indstilling ændres, forudsat at lysbundtets akse ikke forskydes sideværts mere end 1° til højre eller venstre (2).

1.3.

Til efterprøvning af den lodrette ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

En af de udtagne forlygter prøves med den i bilag 6, punkt 2.1 beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 6, punkt 2.2.2 beskrevne cyklus.

Forlygten anses for acceptabel, såfremt Δr ikke er over 1,5 mrad.

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad, prøves endnu et eksemplar, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøver ikke må være over 1,5 mrad.

1.4.

Kromaticitetskoordinaterne skal være overholdt.

2. MINDSTEKRAV TIL DEN AF FABRIKANTEN FORETAGNE KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

For hver type forlygte skal indehaveren af godkendelsesmærket gennemføre mindst følgende prøvninger med passende intervaller. Prøvningerne skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette regulativ.

Konstateres der ved nogen prøvetagning manglende overensstemmelse hvad angår den pågældende type prøvning, udtages yderligere prøveeksemplarer, som prøves. Fabrikanten skal træffe foranstaltninger til sikring af overensstemmelsen af den pågældende produktion.

2.1. Prøvningernes art

Prøvning for overensstemmelse med dette regulativ skal omfatte fotometriske egenskaber og efterprøvning af den lodrette ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme.

2.2. Metoder, som anvendes ved prøvningen

2.2.1.

Prøvningerne skal i almindelighed udføres i overensstemmelse med de i dette regulativ fastlagte metoder.

2.2.2.

I enhver overensstemmelsesprøvning, som udføres af fabrikanten, kan tilsvarende metoder anvendes med samtykke fra den kompetente myndighed, som forestår godkendelsesprøvningen. Det påhviler fabrikanten at godtgøre, at de anvendte metoder er ækvivalente med dem, som er fastlagt i dette regulativ.

2.2.3.

Anvendelse af punkt 2.2.1 og 2.2.2 forudsætter jævnlig kalibrering af prøvningsapparaturet og dets overensstemmelse med målinger foretaget af en kompetent myndighed.

2.2.4.

I alle tilfælde skal anvendes samme referencemetoder som i dette regulativ, navnlig til administrativ kontrol og prøveudtagning.

2.3. Prøvetagningens art

Der udtages på tilfældig måde prøver af forlygter fra en ensartet produktionsbatch. Ved en ensartet batch forstås et sæt forlygter af samme type, defineret i henhold til fabrikantens produktionsmetoder.

Bedømmelsen skal sædvanligvis dække serieproduktion fra de enkelte fabrikker. En fabrikant kan dog behandle resultaterne fra flere fabrikker vedrørende samme type som én gruppe, forudsat at fabrikkerne anvender samme kvalitetsstyringssystem.

2.4. Målte og registrerede fotometriske egenskaber

Der foretages fotometrisk måling på den udtagede forlygteprøve i de i regulativet fastlagte punkter, idet aflæsningen begrænses til punkterne Emax, HV (3), HL, HR (4) for fjernlys, og til punkterne B 50 L (eller R) HV, 50 V, 75 R (eller L) og 25 L (eller R) for nærlys (se figuren i bilag 4).

2.5. Acceptkriterier

Det påhviler fabrikanten at foretage en statistisk analyse af prøvningsresultaterne og i enighed med de kompetente myndigheder fastlægge sådanne acceptkriterier for produkterne, som opfylder forskrifterne for prøvning af produktionens overensstemmelse i punkt 11.1 i dette regulativ.

Acceptkriterierne skal være fastlagt således, at der med en konfidensgrænse på 95 % er en sandsynlighed på mindst 0,95 for at bestå kontrollen i overensstemmelse med bilag 8 (første prøveudtagning).

(1) Bogstaverne i parentes gælder for forlygter til venstrekørsel.

(2) Grænseværdien på 1° for justering mod højre eller venstre er ikke uforenelig med lodret justering opad eller nedad. Sidstnævnte er kun begrænset af de i punkt 8.3 fastsatte forskrifter. Den vandrette del af »afskæringen« må imidlertid ikke overskride linjen hh (bestemmelserne i punkt 8.3 gælder imidlertid ikke for HSB-enheder, der kun er bestemt til at opfylde forskrifterne i dette regulativ med hensyn til nærlys).

(3) Hvis fjernlyslygte og nærlyslygte er indbygget i hinanden, skal HV for fjernlys være samme målepunkt som for nærlys.

(4) HL og HR: punkt på »hh« beliggende 1,125 m henholdsvis til venstre og højre for punkt HV.

BILAG 6

Prøvning for stabilitet af fotometriske præstationer af forlygter i brug

PRØVNINGER PÅ KOMPLETTE FORLYGTER

Efter at de fotometriske værdier er målt i henhold til dette regulativs forskrifter i punktet svarende til Emax for fjernlys og i punkterne HV, 50 R, B 50 L for nærlys (eller, for forlygter bestemt til venstrekørsel, HV, 50 L, B 50 R), skal et komplet prøveeksemplar af en forlygte prøves for stabilitet af fotometriske præstationer under brug. Ved »komplet forlygte« forstås selve den komplette lygte, herunder sådanne omgivende karrosseridele og lygter, som kan påvirke dens varmeafledning.

1. PRØVNING FOR STABILITET AF FOTOMETRISKE PRÆSTATIONER

Prøvningen finder sted i tør, stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 °C ± 5 °C med den komplette forlygte fastgjort på et underlag, som repræsenterer korrekt montering på køretøjet.

1.1. Ren forlygte

Forlygten bringes til at fungere i 12 timer som beskrevet i punkt 1.1.1 og kontrolleres som beskrevet i punkt 1.1.2.

1.1.1. Prøveprocedure

Forlygten bringes til at fungere i det foreskrevne tidsrum, således at:

1.1.1.1.

a)	i tilfælde, hvor kun én lygtefunktion (fjernlys eller nærlys) skal godkendes, er den tilsvarende glødetråd tændt i den foreskrevne tid (1)

for fjernlys- og nærlyslygter, som er indbygget i hinanden (dobbeltråds HSB-forlygte):

Hvis ansøgeren erklærer, at forlygten er bestemt til anvendelse med en enkelt glødetråd tændt ad gangen (2), gennemføres prøvningen i overensstemmelse hermed, således at hver af de specificerede funktioner successivt bringes til at fungere (1) i halvdelen af den i punkt 1.1 foreskrevne tid

I alle andre tilfælde (1) (2) skal forlygten underkastes følgende cyklus i det foreskrevne tidsrum:

15 minutter med nærlysets glødetråd tændt

5 minutter med alle glødetråde tændt.

(c)	ved sammenbyggede lygtefunktioner skal alle enkeltfunktioner være tændt samtidig i den tid, der foreskrives for de enkelte lygtefunktioner (a), idet der også tages hensyn til brugen af i hinanden indbyggede lygtefunktioner (b) i henhold til fabrikantens forskrifter.

1.1.1.2. Prøvespænding

Spændingen indstilles således, at wattforbruget er 90 % af det maksimale wattforbrug, som foreskrives i dette regulativ for de pågældende type(r) HSB-forlygter.

1.1.2. Prøvningsresultater

1.1.2.1. Besigtigelse

Når forlygten er stabiliseret ved rumtemperatur, skal forlygtens lygteglas og et eventuelt udvendigt glas rengøres med en ren, fugtig bomuldsklud. Lygten inspiceres derefter visuelt; der må ikke være synlig skævhed, deformation, revnedannelse eller farveændring hverken i lygteglasset eller i et eventuelt udvendigt glas.

1.1.2.2. Fotometrisk prøvning

For at efterkomme dette regulativs forskrifter skal de fotometriske værdier efterprøves i følgende punkter:

Nærlys:

50 R-B 50 L-HV for forlygter bestemt til højrekørsel

50 L-B 50 R-HV for forlygter bestemt til venstrekørsel.

Fjernlys:

Punktet svarende til Emax

Der kan foretages endnu en indstilling til korrektion for eventuel varmeforårsaget deformation af forlygtens sokkel (ændringen i afskæringslinjens position er omhandlet i punkt 2 i dette bilag). Mellem de fotometriske egenskaber og værdierne målt inden prøvningen kan tillades en afvigelse på 10 %, heri medregnet tolerancerne for den fotometriske metode.

1.2. Tilsmudset forlygte

Efter at være prøvet som beskrevet i punkt 1.1 ovenfor bringes forlygten til at fungere i én time som beskrevet i punkt 1.1.1 efter at være forberedt som foreskrevet i punkt 1.2.1 og kontrolleret som foreskrevet i punkt 1.1.2.

1.2.1. Klargøring af forlygten

1.2.1.1. Prøveblanding

1.2.1.1.1.

Til forlygter med udvendigt lygteglas af glas:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, består af:

9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm

0,2 vægtdel NaCMC (3), og

en passende mængde destilleret vand med specifik ledningsevne ≤ 1 mS/m.

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.1.2.

For forlygter med udvendigt lygteglas i plastmateriale:

Blandingen af vand og forurenende stof, som skal påføres forlygten, består af:

9 vægtdele kvartssand med kornstørrelse 0-100 μm

1 vægtdel vegetabilsk kulstøv (bøgetræ) med kornstørrelse 0-100 μm

0,2 vægtdel NaCMC (3),

13 vægtdele destilleret vand med specifik ledningsevne ≤ 1 mS/m, og

2 ± 1 vægtdele overfladeaktivt stof (4).

Blandingen må højst være 14 dage gammel.

1.2.1.2. Påføring af prøveblandingen på forlygten

Prøveblandingen påføres jævnt på hele forlygtens lysende overflade, hvorefter man lader den tørre. Denne procedure gentages, indtil lysstyrken er faldet til 15-20 % af de værdier, som er målt for hvert af følgende punkter under de i punkt 1 ovenfor beskrevne betingelser:

For en fjernlys-/nærlyslygte, punktet svarende til Emax ved fotometrisk fordeling svarende til fjernlys,

for en lygte, som alene afgiver fjernlys, punktet svarende til Emax ved fotometrisk fordeling svarende til fjernlys,

50 R og 50 V (5) for en lygte, som alene afgiver nærlys og er bestemt til højrekørsel,

50 L og 50 V (5) for en lygte, som alene afgiver nærlys og er bestemt til venstrekørsel.

1.2.1.3. Måleudstyr

Det anvendte måleudstyr skal svare til det, som anvendes til godkendelsesprøvning af forlygter.

2. PRØVNING FOR ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS LODRETTE BELIGGENHED UNDER VARMEINDVIRKNING

Denne prøvning består i at kontrollere, at afskæringslinjens lodrette flytning under indvirkning af varme ikke overstiger en foreskreven værdi for en nærlyslygte i brug.

Efter at forlygten er prøvet i henhold til punkt 1.1, underkastes lygten den i punkt 2.1 i dette bilag beskrevne prøvning uden at fjernes fra eller flyttes i forhold til prøveopspændingen.

2.1. Prøvning

Prøvningen udføres i tør og stillestående luft ved en lufttemperatur på 23 °C ± 5 °C.

Ved hjælp af en masseproduceret HSB-forlygte, som er ældet i mindst én time, bringes forlygten til at fungere med nærlys uden at fjernes fra eller efterjusteres i forhold til prøveopspændingen. (Til denne prøvning indstilles spændingen som foreskrevet i punkt 1.1.1.2). Positionen af afskæringslinjens vandrette del (mellem vv og en lodret linje gennem punktet B 50 L for højrekørsel hhv. B 50 R for venstrekørsel) kontrolleres hhv. 3 minutter (r3) og 60 minutter (r6o) efter at lygten har været i funktion.

Måling af ændringen i afskæringslinjens position som beskrevet ovenfor kan udføres med enhver metode, som giver acceptabel nøjagtighed og reproducerbare resultater.

2.2. Prøvningsresultater

2.2.1.

Resultatet, målt i milliradianer (mrad) anses for acceptabelt, når den numeriske værdi Δ rI = | r3-r60 | målt på forlygten, ikke er over 1,0 mrad (Δ rI ≤ 1,0 mrad).

2.2.2.

Er denne størrelse imidlertid over 1,0 mrad, men ikke over 1,5 mrad (1,0 mrad Δ rI ≤ 1,5 mrad) prøves endnu en forlygte som beskrevet i punkt 2.1 efter tre på hinanden følgende gange at have været underkastet den nedenfor beskrevne cyklus for at stabilisere positionen af forlygtens mekaniske dele på et underlag, som er repræsentativt for korrekt montering på køretøjet:

Nærlyset bringes til at fungere i én time (spændingen indstilles som foreskrevet i punkt 1.1.1.2).

Én times pause.

Forlygtetypen anses for acceptabel, såfremt gennemsnitsværdien af den numeriske værdi Δ rI målt på første prøve, og Δ rII, målt på den anden prøve, ikke er over 1,0 mrad.

(1) Hvis den undersøgte forlygte er sammenbygget med lygter til signalgivning, eller hvis de er indbygget i hinanden, skal lygterne til signalgivning være tændt under prøvningen. Er der tale om retningsviserblinklygter skal de være tændt med blink og have et tændt/slukket-forhold på ca. 1 til 1.

(2) Hvis to glødetråde er tændt samtidig ved blink med forlygterne, skal dette ikke anses for normal brug af begge glødetrådene samtidig.

(3) NaCMC står for natriumsaltet af carboxymethylcellulose, også betegnet CMC. Den NaCMC, der indgår i smudsblandingen, skal have en substitutionsgrad (DS) på 0,6-0,7 og en viskositet på 200-300 cP i en 2 % opløsning ved 20 °C.

(4) Tolerancen på mængdeangivelsen er nødvendig for, at smudsblandingen spreder sig korrekt over hele lygteglasset.

(5) 50 V er beliggende 375 mm under HV på den lodrette linje v-v på måleskærmen, der befinder sig i en afstand af 25 m.

BILAG 7

Forskrifter for lygter med lygteglas af plast — prøvning af lygteglas eller materialeprøver samt af komplette lygter

1. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1.

Prøvningsemner indleveret i henhold til punkt 3.2.4 i dette regulativskal opfylde forskrifterne i punkt 2.1 til 2.5 nedenfor.

1.2.

To ud af de fem prøver af komplette forlygter, som indleveres i henhold til punkt 3.2.3 i dette regulativ og har lygteglas af plast, skal opfylde forskrifterne i punkt 2.6 nedenfor hvad angår lygteglassets materiale.

1.3.

Prøverne af lygteglas af plast eller materialeprøverne skal, med den eventuelle reflektor, som de er bestemt til anvendelse sammen med, underkastes godkendelsesprøvning i den kronologiske rækkefølge, som er angivet i tabel A i tillæg 1 til dette bilag.

1.4.

Kan lygtefabrikanten imidlertid godtgøre, at produktet allerede har bestået de i punkt 2.1-2.5 nedenfor foreskrevne prøvninger eller tilsvarende prøvninger i henhold til et andet regulativ, behøver de pågældende prøvninger ikke gentages kun de i tillæg 1, tabel B, foreskrevne prøvninger er påbudt.

2. PRØVNINGER

2.1. Bestandighed mod temperaturændringer

2.1.1. Prøvninger

Tre nye prøver (lygteglas) gennemgår fem cykliske forløb af temperatur- og fugtighedsændringer (RH = relativ fugtighed) i henhold til følgende program:

3 timer ved 40 °C ± 2 °C og 85-95 % RH

1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH

15 timer ved -30 °C ± 2 °C

1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH; 3 timer ved 80 °C ± 2 °C

1 time ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH.

Inden denne prøvning skal prøverne opbevares ved 23 °C ± 5 °C og 60-75 % RH i mindst fire timer.

Bemærkning: Perioderne på én time ved 23 °C ± 5 °C skal indbefatte de overgangsperioder fra den ene temperatur til den anden, som er nødvendige for at undgå temperaturchok.

2.1.2. Fotometriske målinger

2.1.2.1. Metode

Der foretages fotometriske målinger på prøverne før og efter prøvningen.

Disse målinger finder sted med brug af en standardlygte i følgende punkter:

B 50 L og 50 R for nærlyset fra en nærlyslygte eller en nærlys-/fjernlyslygte (B 50 R og 50 L for forlygter bestemt til venstrekørsel)

Punktet svarende til Emax for fjernlyset fra fjernlyslygte eller fra nærlys-/fjernlyslygte;

2.1.2.2. Resultater

Afvigelsen mellem de fotometriske værdier, målt på hver prøve før og efter prøvning, må ikke være over 10 %, heri medregnet tolerancerne på den fotometriske metode.

2.2. Bestandighed mod stoffer i atmosfæren og kemiske stoffer

2.2.1. Bestandighed mod stoffer i atmosfæren

Tre nye prøver (lygteglas eller materialeprøver) udsættes for bestråling fra en kilde med spektral energifordeling svarende til et sort legeme med en temperatur mellem 5 500 K og 6 000 K. Mellem kilden og prøverne anbringes passende filtre, som giver størst mulig reduktion af stråling med bølgelængde under 295 nm og over 2 500 nm. Prøverne udsættes for en belysningseffekt på 1 200 W/m2 ± 200 W/m2 i et tidsrum, som bevirker, at de modtager en lysenergi på 4 500 MJ/m2 ± 200 MJ/m2. Inden for afdækningen skal temperaturen, målt på det sorte panel, som er anbragt i niveau med prøverne, være 50 °C ± 5 °C. For at sikre ensartet udsættelse skal prøverne rotere omkring strålingskilderne med mellem 1 og 5 o./min.

Prøverne overbruses med destilleret vand med specifik ledningsevne mindre end 1 mS/m ved en temperatur på 23 °C ± 5 °C i henhold til følgende cyklus:

overbrusning	:	5 minutter
tørring	:	25 minutter.

2.2.2. Bestandighed mod kemiske stoffer

Efter udførelse af den i punkt 2.2.1 ovenfor beskrevne prøvning og den i punkt 2.2.3.1 nedenfor beskrevne måling behandles den ydre overflade af de tre nævnte prøver som beskrevet i punkt 2.2.2.2 med den i punkt 2.2.2.1 nedenfor foreskrevne blanding.

2.2.2.1. Prøveblanding

Prøveblandingen består af 61,5 % n-heptan, 12,5 % toluen, 7,5 % tetrachlorethan, 12,5 % trichlorethen and 6 % xylen (% v/v).

2.2.2.2. Påføring af prøveblandingen

Et stykke bomuldsklud (ifølge ISO 105) gennemvædes til mætning med den i punkt 2.2.2.1 ovenfor angivne blanding og lægges efter højst 10 sekunder på prøvens ydre overflade i et tidsrum af 10 minutter med et tryk på 50 N/cm2, svarende til en kraft på 100 N på et prøveareal på 14 × 14 mm.

Inden for denne 10 minutters periode gennemvædes stofpuden igen med blandingen, således at sammensætningen af den påførte væske til stadighed er identisk med den foreskrevne prøveblanding.

I påføringsperioden er det tilladt at kompensere for tryk, der påføres prøven, for at forebygge revnedannelse.

2.2.2.3. Rengøring

Efter afslutning af påføringen af prøveblandingen tørres prøverne i fri luft og vaskes derefter med den i punkt 2.3 beskrevne opløsning (Bestandighed mod detergenter) ved 23 °C ± 5 °C. Derefter skylles prøverne grundigt med destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,2 % ved 23 °C ± 5 °C og aftørres derefter med en blød klud.

2.2.3. Resultater

2.2.3.1.

Efter prøvning for bestandighed mod stoffer i atmosfæren skal prøvernes ydre overflade være uden revner, ridser, skår og deformation, og den gennemsnitlige afvigelse i transmission

Δ t = (T2-T3)/ T2, målt på de tre prøver efter den i tillæg 2 til dette bilag beskrevne metode, må ikke være større end 0,020

(Δ tm ≤ 0,020).

2.2.3.2.

Efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer må prøverne ikke frembyde spor af kemisk misfarvning, som kan forventes at ville påvirke fluxspredningen, af hvilken middelafvigelsen, Δ d = (T5-T4)/T2, målt på de tre prøver efter den i tillæg 2 til dette bilag beskrevne metode, ikke må være større end 0,020 (Δ dm ≤ 0,020).

2.3. Bestandighed mod detergenter og carbonhydrider

2.3.1. Bestandighed mod detergenter

Den ydre overflade af de tre prøver (lygteglas eller materialeprøver) opvarmes til 50 °C ± 5 °C og nedsænkes derefter i fem minutter i en blanding, hvis temperatur holdes på 23 °C ± 5 °C, og som består af 99 dele destilleret vand med et indhold af urenheder på højst 0,02 %, og én del alkylarylsulfonat.

Efter udførelse af prøvningen tørres prøverne ved 50 °C ± 5 °C. Prøvernes overflade rengøres med en fugtig klud.

2.3.2. Bestandighed mod carbonhydrider

Den ydre overflade af disse tre prøver indgnides derefter let i ét minut med en bomuldsklud gennemvædet med en blanding af 70 % n-heptan og 30 % toluen (% v/v) og tørrer derefter i fri luft.

2.3.3. Resultater

Efter successiv udførelse af ovenstående to prøvninger må den gennemsnitlige afvigelse i transmission, Δ t = (T2-T3)/ T2, målt på de tre prøver efter den i tillæg 2 til dette bilag beskrevne metode, må ikke være større end 0,010 (Δ tm ≤ 0,010).

2.4. Bestandighed mod mekanisk nedbrydning

2.4.1. Metode til mekanisk nedbrydning

Ydersiden af de tre nye prøver (lygteglas) udsættes for ensartet mekanisk nedbrydning med den i tillæg 3 til dette bilag beskrevne metode.

2.4.2. Resultater

Efter denne prøvning måles afvigelserne:

i transmission: Δ t = (T2-T3)/T2,

og i spredning: Δ t = (T5-T4)/T2,

med den i tillæg 2 beskrevne metode i det område, der foreskrives i punkt 3.2.4.1.1 i dette regulativ. Gennemsnitsværdien for de tre prøveeksemplarer skal være således, at: Δ tm ≤ 0,100; Δ dm ≤ 0,050.

2.5. Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

2.5.1. Klargøring af prøvningen

I et areal på 20 mm x 20 mm af lygteglassets coatede overflade indridses med barberblad eller nål en inddeling bestående af kvadrater på ca. 2 mm x 2 mm. Trykket på barberblad eller nål skal være tilstrækkeligt til i det mindste at gennemskære coatingen

2.5.2. Beskrivelse af prøvningen

Der benyttes klæbebånd med en vedhæftningsstyrke på 2 N/(cm bredde) ± 20 %, målt under de standardbetingelser, der foreskrives i tillæg 4 til dette bilag. Klæbebåndet, hvis bredde er mindst 25 mm, trykkes i mindst fem minutter mod den overflade, der er klargjort som foreskrevet i punkt 2.5.1.

Derefter belastes enden af klæbebåndet på en sådan måde, at vedhæftningskraften til overfladen afbalanceres af en kraft vinkelret på denne overflade. På dette stadium skal klæbebåndet afrives med en konstant hastighed af 1,5 m/s ± 0,2 m/s.

2.5.3. Resultater

Der må ikke være væsentlig beskadigelse af det inddelte areal. Der tillades beskadigelse af skæringspunkterne mellem kvadraterne eller ved kanterne af udskæringen, forudsat at det beskadigede område ikke udgør mere end 15 % af det inddelte område.

2.6. Prøvning af komplet lygte med lygteglas af plast

2.6.1. Bestandighed mod mekanisk nedbrydning af lygteglassets overflade

2.6.1.1. Prøvninger

Lygteglasset i lygteprøve nr. 1 underkastes den i punkt 2.4.1 ovenfor beskrevne prøvning.

2.6.1.2. Resultater

Efter prøvningen må resultaterne af de fotometriske målinger, som er udført på forlygten i overensstemmelse med dette regulativ, højst være 30 % over de maksimalværdier, der foreskrives for punkterne B 50 L og HV, og højst 10 % under de minimumværdier, der foreskrives for punkt 75 R (for forlygter bestemt til venstrekørsel tages punkterne B 50 R, HV og 75 L i betragtning).

2.6.2. Prøvning for vedhæftning af eventuel coating

Lygteglasset i lygteprøve nr. 2 underkastes den i punkt 2.5 ovenfor beskrevne prøvning.

3. KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

3.1.

Hvad angår de til lygteglassene anvendte materialer anses lygterne i en serie for at opfylde forskrifterne i dette regulativ, såfremt:

3.1.1.

prøvernes yderside efter prøvning for bestandighed mod kemiske stoffer og prøvning for bestandighed mod detergenter og carbonhydrider ikke frembyder revner, skår eller deformation, som er synlig for det blotte øje (se punkt 2.2.2, 2.3.1 og 2.3.2.)

3.1.2.

de fotometriske værdier i de i punkt 2.6.1.2 beskrevne målepunkter efter udførelse af prøvningen i punkt 2.6.1.1 er inden for de i dette regulativ foreskrevne grænser for produktionens overensstemmelse.

3.2.

Opfylder prøvningsresultaterne ikke forskrifterne, gentages prøvningen på endnu en prøve af forlygter, udtaget på tilfældig måde.

TILLÆG 1

KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE

Prøvning af plastmaterialer (lygteglas eller materialeprøver, som er indleveret i henhold til punkt 3.2.4 i dette regulativ).

Prøveeksemplarer Prøvninger

Lygteglas eller materialeprøver

Lygteglas

1.1.	Begrænset fotometri (punkt 2.1.2)

1.1.1.

Temperaturændring (punkt 2.1.1)

1.1.2.

Begrænset fotometri (punkt 2.1.2)

1.2.1.

Transmissionsmåling

1.2.2.

Spredningsmåling

1.3.	Atmosfæriske stoffer (punkt 2.2.1)

1.3.1.

Transmissionsmåling

1.4.	Kemiske stoffer (punkt 2.2.2)

1.4.1.

Spredningsmåling

1.5.	Detergenter (punkt 2.3.1)

1.6.	Carbonhydrider (punkt 2.3.2)

1.6.1.

Transmissionsmåling

1.7.	Nedbrydning (punkt 2.4.1)

1.7.1.

Transmissionsmåling

1.7.2.

Spredningsmåling

1.8.	Vedhæftning (punkt 2.5)

Prøvning af komplette forlygter (indleveret i henhold til punkt 3.2.3.i dette regulativ).

Prøvninger

Komplet forlygte

Prøveeksemplar nr.

2.1.	Ældning (punkt 2.6.1.1)

2.2.	Fotometri (punkt 2.6.1.2)

2.3.	Vedhæftning (punkt 2.6.2)

TILLÆG 2

Metode til måling af lysspredning og -transmission

1. APPARATUR (se illustration)

Lysstrålen fra en kollimator K, hvis halve divergens β/2 = 17,4 × 10-4 rd begrænses af en blænder DT med en åbning på 6 mm, op mod hvilken prøveholderen anbringes.

En konvergent akromatisk linse L2, korrigeret for sfærisk aberration, forbinder blænderen DT med modtageren R; diameteren af linsen L2 skal være således, at den ikke afblænder det fra prøven spredte lys inden for en kegle, hvis halve topvinkel er β/2 = 14°.

En ringblænde DD med vinkler α0/2 = 1° and αmax/2 = 12° anbringes i et billedbrændplan af linsen L2.

Den uigennemsigtige centrale del af blænderen er nødvendig for at eliminere lys, som kommer direkte fra lyskilden. Blænderens centrale del skal kunne fjernes fra lysstrålen på en sådan måde, at den kan føres tilbage nøjagtigt i udgangsstillingen.

Afstanden L2 DT og brændvidden F2 af linsen L2 skal være valgt således, at billedet af DT fuldstændig dækker modtageren R.

Sættes den initiale indfaldende flux til 1 000 enheder, skal den absolutte præcision af hver aflæsning være bedre end 1 enhed.

2. MÅLINGER

Der foretages følgende aflæsninger:

Aflæsning	Med prøve	Med den centrale del af DD	Repræsenteret størrelse
T1	nej	nej	Indfaldende flux i første aflæsning
T2	ja (før prøvning)	nej	Flux afgivet af det nye materiale i et felt på 24 °C
T3	ja (før prøvning)	nej	Flux afgivet af det afprøvede materiale i et felt på 24 °C
T4	ja (før prøvning)	ja	Flux spredt af det nye materiale
T5	ja (før prøvning)	ja	Flux spredt af det prøvede materiale

TILLÆG 3

METODE TIL PRØVNING VED PÅSPRØJTNING

1 PRØVNINGSUDSTYR

1.1 Sprøjtepistol

Den anvendte sprøjtepistol skal være udstyret med en dyse Ø 1,3 mm, som giver mulighed for en væskestrømningshastighed på 0,24 ± 0,02 l/min. ved et arbejdstryk på 6,0 bar – 0, + 0,5 bar.

Under disse arbejdsbetingelser skal der på den overflade, der udsættes for nedbrydning, fremkomme et blæsemønster med en diameter på 170 mm ± 50 mm i en afstand af 380 mm ± 10 mm fra dysen.

1.2 Prøveblanding

Prøveblandingens sammensætning er følgende:

Kvartssand med hårdhed 7 på Mohr-skalaen og kornstørrelse mellem 0 og 0,2 mm samt tilnærmelsesvis normal fordeling, samt skarpkantethedsfaktor 1,8 til 2

Vand med hårdhed ikke over 205 g/m3 til en blanding indeholdende 25 g sand pr. liter vand.

2 PRØVNING

Lygteglassets ydre overflade udsættes én eller flere gange for den sandstråle, der frembringes som ovenfor beskrevet. Sandstrålen rettes omtrent vinkelret mod den overflade, som skal prøves.

Nedbrydningen kontrolleres ved hjælp af en eller flere glasprøver, der anbringes som reference tæt ved de prøvede lygteglas. Blandingen påsprøjtes, indtil ændringen i lysspredning på prøven (prøverne), målt ved den i tillæg 2 beskrevne metode, er sådan, at:

Δd = (T5-T4)/T2 = 0,0250 ± 0,0025

Der kan anvendes flere referenceprøver til kontrol af, at hele den afprøvede overflade er ensartet nedbrudt.

TILLÆG 4

PRØVNING AF KLÆBEBÅNDETS VEDHÆFTNING

1. FORMÅL

Med metoden bestemmes den lineære vedhæftningskraft af et klæbebånd til en glasplade under standardbetingelser.

2. PRINCIP

Måling af den kraft, det kræver at løsrive et klæbebånd fra en glasplade i en vinkel på 90°.

3. FORESKREVNE ATMOSFÆREBETINGELSER

Den omgivende luft skal have en temperatur på 23 °C ± 5 °C og 65 ± 15 % relativ fugtighed (RH).

4. PRØVEEMNER

Inden prøvning skal prøverullen af klæbebånd konditioneres i 24 timer i den foreskrevne atmosfære (se punkt 3 ovenfor).

Fra hver rulle prøves fem prøveobjekter, hver med længde 400 mm. Før prøveobjekterne aftages, kasseres de tre første vindinger på rullen.

5. FREMGANGSMÅDE

Prøvning finder sted i de i punkt 3 foreskrevne omgivelser.

De fem prøveobjekter udtages ved, at klæbebåndet udrulles radialt med en hastighed på ca. 300 mm/s, hvorefter de inden for 15 sekunder påføres på følgende måde:

Klæbebåndet anbringes gradvis på glasset, idet det påføres med en langsgående let gnidende bevægelse af fingeren uden overdrevent tryk, således at der ikke efterlades luftbobler mellem klæbebåndet og glaspladen.

Prøven henligger i 10 minutter under de foreskrevne atmosfæriske betingelser.

Træk ca. 25 mm af prøveobjektet fri af pladen i et plan vinkelret på prøveobjektets akse. Fastgør pladen og fold den frie ende af klæbebåndet tilbage i en vinkel på 90°. Påfør en sådan kraft, at skillelinjen mellem klæbebånd og plade er vinkelret på denne kraft og vinkelret på pladen.

Træk, så klæbebåndet løsnes med en hastighed på 300 mm/s ± 30 mm/s, og registrér den kraft, som kræves dertil.

6. RESULTATER

De fem målte værdier ordnes i rækkefølge, og medianværdien tages som måleresultat. Denne værdi udtrykkes i Newton pr. cm bredde af klæbebåndet.

BILAG 8

MINDSTEKRAV TIL PRØVETAGNING VED EN INSPEKTØR

1. GENERELT

1.1.

1.2.

1.2.1.

B 50 L (eller R):	0,2	lx svarende til 20 %
B 50 L (eller R):	0,3	lx svarende til 30 %
Område III	0,3	lx svarende til 20 %
Område III	0,45	lx svarende til 30 %

1.2.2.

eller, hvis

1.2.2.1.

for nærlyset, de i dette regulativ foreskrevne værdier er opfyldt i HV (med en tolerance på 0,2 lx) og, knyttet til denne indstilling, i mindst ét punkt i hvert område, som på måleskærmen (i en afstand af 25 m) begrænses af en cirkel med radius 15 cm omkring punkterne B 50 L (eller R) (med en tolerance på 0,1 lx), 75 R (eller L) (1), 50 V, 25 R, 25 L, samt i hele den del af område IV, som højst er 22,5 cm over linje 25 R og 25 L

1.2.2.2.

og såfremt der for fjernlyset, med HV beliggende inden for isoluxkurven svarende til 0,75 Emax, er overholdt en tolerance på + 20 % for maksimalværdierne og –20 % for minimumværdierne af de fotometriske værdier i ethvert målepunkt angivet i punkt 8.3 i dette regulativ. Der ses bort fra referencemærket.

1.2.3.

1.2.4.

Der ses bort fra forlygter med åbenbare fejl.

1.2.5.

Der ses bort fra referencemærket.

1.3.

Kromaticitetskoordinaterne skal være overholdt.

2. FØRSTE PRØVEUDTAGNING

Ved den første prøveudtagning udtages fire forlygter på tilfældig måde. Den første prøve på to eksemplarer mærkes A, den anden prøve på to eksemplarer mærkes B.

2.1. Produktionen ikke uoverensstemmende

2.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne i ugunstig retning er:

2.1.1.1.

for prøve A

A1	én forlygte		0 %
A1	én forlygte	ikke over	20 %
A2	begge forlygter	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	gå til prøve B

2.1.1.2.

for prøve B

begge forlygter

0 %

2.1.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A er opfyldt.

2.2. Produktionen anses for uoverensstemmende

2.2.1.

Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter for uoverensstemmende og anmodes fabrikanten om at bringe sin produktion i overensstemmelse med forskrifterne (justering), såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

2.2.1.1.

for prøve A

A3	én forlygte	ikke over	20 %
	én forlygte	over	20 %
	men	ikke over	30 %

2.2.1.2.

for prøve B

B2	i tilfælde A2
	én forlygte	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	én forlygte	ikke over	20 %
B3	i tilfælde A2
	én forlygte		0 %
	én forlygte	over	20 %
	men	ikke over	30 %

2.2.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A ikke er opfyldt.

2.3. Godkendelse inddrages

Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses prøverne for uoverensstemmende, og punkt 12 vil blive bragt i anvendelse, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

2.3.1.

for prøve A

A4	én forlygte	ikke over	20 %
A4	én forlygte	over	30 %
A5	begge forlygter	over	20 %

2.3.2.

for prøve B

B4	i tilfælde A2
	én forlygte	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	én forlygte	ikke over	20 %
B5	i tilfælde A2
B5	begge forlygter	over	20 %
B6	i tilfælde A2
	én forlygte		0 %
	én forlygte	over	30 %

2.3.3.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve A og B ikke er opfyldt.

3. GENTAGELSE AF PRØVEUDTAGNING

I tilfælde A3, B2 og B3 skal prøveudtagningen senest to måneder efter anmeldelsen gentages ved udtagning af en tredje prøve C bestående af to forlygter og en fjerde prøve D bestående af to forlygter, fra beholdningen af enheder, som er produceret efter justering.

3.1. Produktionen ikke uoverensstemmende

3.1.1.

Efter udtagning af prøver ved den i fig. 1 i dette bilag viste procedure anses masseproducerede forlygter ikke for uoverensstemmende, såfremt afvigelserne af de målte værdier for forlygterne er:

3.1.1.1.

for prøve C

C1	én forlygte		0 %
C1	én forlygte	ikke over	20 %
C2	begge forlygter	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	gå til prøve D

3.1.1.2.

for prøve D

D1	i tilfælde C2
	begge forlygter		0 %

3.1.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C er opfyldt.

3.2. Produktionen anses for uoverensstemmende

3.2.1.

3.2.1.1.

for prøve D

D2	i tilfælde C2
	én forlygte	over	0 %
	men	ikke over	20 %
	én forlygte	ikke over	20 %

3.2.1.2.

eller såfremt betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C ikke er opfyldt:

3.3. Godkendelse inddrages

3.3.1.

for prøve C

C3	én forlygte	ikke over	20 %
C3	én forlygte	over	20 %
C4	begge forlygter	over	20 %

3.3.2.

for prøve D

D3	i tilfælde C2
	én forlygte	0 eller over	0 %
	én forlygte	over	20 %

3.3.3.

eller hvis betingelserne i punkt 1.2.2 for prøve C og D ikke er opfyldt.

4. ÆNDRING I AFSKÆRINGSLINJENS LODRETTE POSITION

Til efterprøvning af den lodrette ændring i afskæringslinjens beliggenhed under indvirkning af varme anvendes følgende metode:

Efter udtagning af prøver som angivet i fig. 1 i dette bilag afprøves en af forlygterne i prøve A med den i bilag 6, punkt 2.1 beskrevne metode efter tre på hinanden følgende gange at have gennemgået den i bilag 6, punkt 2.2.2 beskrevne cyklus.

Forlygten anses for acceptabel, såfremt Δr ikke er over 1,5 mrad.

Er denne værdi over 1,5 mrad, men ikke over 2,0 mrad, skal den anden forlygte i prøve A underkastes prøvning, hvorefter gennemsnittet af de numeriske værdier for de to prøver ikke må være over 1,5 mrad. Er værdien 1,5 mrad for prøve A imidlertid ikke overholdt, underkastes begge forlygter i prøve B samme procedure, og for hver af disse må værdien af Δr ikke være over 1,5 mrad.

Figur 1

(1) Bogstaverne i parentes gælder for forlygter til venstrekørsel.

(2) Grænseværdien på 1° for justering mod højre eller venstre er ikke uforenelig med lodret justering opad eller nedad. Sidstnævnte er kun begrænset af de i punkt 8.3 fastsatte forskrifter. Den vandrette del af »afskæringen« må ikke overskride linjen hh (bestemmelserne i punkt 8.3. gælder imidlertid ikke for HSB-enheder, der kun er bestemt til at opfylde forskrifterne i dette regulativ med hensyn til nærlys).

17.7.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/56

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 93 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af:

I.	Anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)

II.	Køretøjer for så vidt angår påmontering af en godkendt type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)

III.	Køretøjer for så vidt angår deres afskærmning fortil mod underkøring (FUP)

Ikrafttrædelsesdato: 27. februar 1994

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

Anvendelsesområde

Formål

Definitioner

Ansøgning om godkendelse

Del I — Godkendelse af anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)

Godkendelse af en anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)

Forskrifter for anordninger til askærmning fortil mod underkøring (FUPD)

Del II — Godkendelse af et køretøj for så vidt angår montering af en godkendt type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)

Godkendelse af monteringen af en godkendt anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)

Forskrifter for montering af en godkendt anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)

Del III — Godkendelse af et køretøj for så vidt angår dets afskærmning fortil mod underkøring (FUP)

Godkendelse af et køretøj med afskærmning fortil mod underkøring (FUP)

10.

Forskrifter for et køretøj med afskærmning fortil mod underkøring (FUP)

BILAG

Bilag 1 —

Meddelelse vedrørende meddelelse af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) i henhold til regulativ nr. 93 (Del I)

Bilag 2 —

Meddelelse vedrørende meddelelse af godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type køretøj for så vidt angår påmontering af en typegodkendt anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) i henhold til regulativ nr. 93 (Del II)

Bilag 3 —

Meddelelse vedrørende meddelelse af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af et køretøj for så vidt angår dets afskærmning fortil mod underkøring (FUP) i henhold til regulativ nr. 93 (Del III)

Bilag 4 —

Udformning af godkendelsesmærkerne

Bilag 5 —

Prøvningsbetingelser og -procedurer

Bilag 6 —

Produktionens overensstemmelse og andre administrative procedurer

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.

Denne forordning finder anvendelse på:

1.1.1.

Del I: anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) beregnet til montering på køretøjer i klasse N2 og N3 (1)

1.1.2.

DEL II: montering på køretøjer i klasse N2 og N3 (1) af anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), som er typegodkendt i henhold til dette regulativs del I.

1.1.3.

DEL III: køretøjer i klasse N2 og N3 for så vidt angår afskærmning fortil mod underkøring (FUP), der er udstyret med en anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), som ikke er godkendt separat i henhold til dette regulativs del I, eller hvis køretøjet er konstrueret og/eller udstyret på en sådan måde, at dets dele kan anses for at yde afskærmning fortil mod underkøring.

1.2.

Køretøjer i klasse N2 med en masse på højst 7,5 tons skal kun opfylde kravet om frihøjde på 400 mm som fastsat i dette regulativ.

1.3.

Forskrifterne i dette regulativ finder ikke anvendelse på:

1.3.1.

terrængående køretøjer i klasse N2G og N3G (1)

1.3.2.

køretøjer, hvis anvendelse er uforenelig med forskrifterne for afskærmning fortil mod underkøring.

2. FORMÅL

Formålet med dette regulativ er effektivt at beskytte køretøjer i klasse M1og N1 (1) mod underkøring af de køretøjer, der er omtalt under punkt 1, i tilfælde af et frontalt sammenstød.

3. DEFINITIONER

3.1.

I dette regulativ forstås ved:

3.1.1. »totalmasse«: den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalmasse (denne kan være højere end den af de nationale myndigheder fastsatte »tilladte totalmasse«)

3.1.2. »totalvægt«: den lodrette kraft (i newton), som skal til for at understøtte samme køretøj læsset til dens totalmasse

3.1.3. »ulastet køretøj«: køretøjet i køreklar stand, uden personer eller last, men med brændstof, kølemidler, smøremidler, samt med værktøjssæt og reservehjul (såfremt sådanne leveres som standardudstyr af køretøjsfabrikanten).

3.1.4. »godkendelse af en anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)«: godkendelse af en type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), der opfylder forskrifterne i punkt 7 nedenfor.

3.1.5. »type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)«: en anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), der ikke afviger væsentligt med hensyn til de vigtigste karakteristika såsom form, mål, fastgørelse, materialer og de identitetsmærker, der er nævnt i punkt 4.2 nedenfor.

3.1.6. »afskærmning fortil mod underkøring (FUP)«: at der foran på køretøjet findes enten:

3.1.6.1.

en særlig anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) eller

3.1.6.2.

karrosseri, chassisdele eller andre komponenter, som i kraft af deres form og egenskaber kan anses for at opfylde de samme funktioner som en anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD).

3.1.7. »godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype:

for så vidt angår dette regulativs del II - montering af en anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), som er typegodkendt i henhold til dette regulativs del I, eller

for så vidt angår dette regulativs del III - køretøjets afskærmning fortil mod underkøring (FUP).

3.1.8. »køretøjstype«: køretøjer, der indbyrdes ikke er væsentligt forskellige med hensyn til følgende:

bredde af forreste aksel målt ved dækkenes yderste kant, eksklusive en eventuel udbuling af dækkene ved vejbanen

konstruktion, dimensioner, form og materialer af køretøjets forparti i det omfang, disse har betydning for forskrifterne i de relevante dele af dette regulativ

de godkendte anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), der er monteret på køretøjet i overensstemmelse med dette regulativs del II

køretøjstypens totalmasse.

4. ANSØGNING OM GODKENDELSE

4.1.

Ansøgningen om godkendelse i henhold til en del af dette regulativ indgives af fabrikanten af en type køretøj/anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) eller dennes bemyndigede repræsentant.

4.2.

Ansøgningen ledsages for hver type af:

4.2.1.

dokumentation i tre kopier, der beskriver typens (køretøj/anordning til afskærmning fortil mod underkørsel (FUPD)) tekniske specifikationer: dimensioner, form og materiale i det omfang, der er påkrævet i henhold til dette regulativ.

4.2.2.

hvis der er tale om en anordning til afskærmning fortil mod underkørsel (FUPD), et prøveeksemplar af typen: alle prøveeksemplarets vigtigste dele, der har relevans med hensyn til underkørsel, skal være mærket tydeligt og ikke-sletbart med fabrikantens handelsnavn eller varemærke samt typebetegnelsen.

4.2.3.

Til hver prøve indleveres et repræsentativt eksemplar af den type anordning eller køretøj, der søges godkendt, til den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af godkendelsesprøvningerne.

4.2.4.

I forbindelse med ansøgninger i henhold til dette regulativs del II eller III, kan et køretøj, som ikke omfatter alle komponenter, der hører til typen, godkendes som prøveeksemplar, forudsat at dette ikke har en negativ virkning på afskærmningen fortil mod underkøring.

4.2.5.

Identifikation af anbringelsesstederne for punkterne P1, P2 og P3, som fastsat i bilag 5. Ansøgninger i henhold til dette regulativs del I bør tage hensyn til forskrifterne i del II.

4.3.

Ansøgninger i henhold til dette regulativs del II skal være ledsaget af:

4.3.1.

en liste over de anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), der tænkes monteret på denne køretøjstype

4.3.2.

efter anmodning fra den godkendende myndighed skal meddelelse om typegodkendelse i overensstemmelse med dette regulativs bilag I også forelægges for hver type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD).

4.4.

Ansøgninger i henhold til dette regulativs del II og III skal være ledsaget af oplysninger om køretøjstypen som fastsat i punkt 3.1.8.

4.5.

Den kompetente myndighed anvender følgende administrative procedurer i henhold til bilag 6 for at dække følgende situationer:

4.5.1.

verifikation af, at der findes tilstrækkelige ordninger til sikring af en effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse, før typegodkendelse meddeles

4.5.2.

sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

4.5.3.

ændring eller udvidelse af en typegodkendelse

4.5.4.

endeligt ophør af produktionen.

DEL I

GODKENDELSE AF ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUPD)

5. GODKENDELSE AF EN ANORDNING TIL AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUPD)

5.1.

Hvis den anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUDP), der søges godkendt i henhold til dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 6 nedenfor, godkendes denne type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) i henhold til fremgangsmåden i bilag 4.

5.2.

Meddelelse om typegodkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) i henhold til dette regulativ meddeles parterne i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

6. FORSKRIFTER FOR ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUPD)

6.1.

Anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) skal være tilstrækkelig modstandsdygtig mod kræfter i køretøjets længderetning og skal tillige opfylde visse dimensionskrav. Dette skal godtgøres ved hjælp af de i bilag 5 til dette regulativ anførte prøvningsforskrifter.

6.2.

Tværsnitshøjden på anordningens (FUPD) travers skal være mindst 100 mm for køretøjer i klasse N2 og 120 mm for køretøjer i klasse N3. Enderne af traversen i siderne må ikke være fremadbøjet og må ikke have skarpe yderkanter; dette krav anses for opfyldt, når endernes udadvendende kanter er afrundet med rundingsradius mindst 2,5 mm.

6.3.

Afskærmningen kan være udformet således, at dens position på køretøjets forende kan ændres. I så tilfælde skal den kunne fastgøres sikkert i brugsstilling, således at utilsigtet ændring af dens position er udelukket. Afskærmningens position skal kunne ændres ved brug af en kraft på højst 40 daN.

6.4.

Anordningens udvendige flade skal være overvejende glat eller vandret bølget, dog kan afrundede hoveder på bolte og nitter rage ud over overfladen med højst 10 mm.

DEL II

GODKENDELSE AF ET KØRETØJ FOR SÅ VIDT ANGÅR MONTERING AF EN GODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUPD)

7. GODKENDELSE AF MONTERINGEN AF EN GODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUPD)

7.1.

Hvis det køretøj, der søges godkendt i henhold til denne del af regulativet, er forsynet med en godkendt anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) og opfylder forskrifterne i punkt 8, godkendes denne køretøjstype i henhold til fremgangsmåden i bilag 4.

7.2.

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af køretøjstypen i henhold til dette regulativ meddeles parterne i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 2 til dette regulativ.

8. FORSKRIFTER FOR MONTERING AF EN GODKENDT ANORDNING TIL AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUPD)

8.1.

Totalmassen af en køretøjstype, for hvilken der søges godkendelse, må ikke overstige den værdi, der er angivet i typegodkendelsesattesten for hver af de godkendte anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), der agtes monteret på det pågældende køretøj.

8.2.

Køretøjet med anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) monteret skal opfylde visse dimensionskrav, som er fastsat i bilag 5, under hensyntagen til prøvningsbetingelserne og oplysningerne i meddelelsen i bilag 1, som er udstedt for den pågældende anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD).

8.3.

Anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) skal monteres således på køretøjet, at den vandrette afstand målt bagud fra køretøjets forreste del til forsiden af afskærmningen ikke overstiger 400 mm mindsket med den målte deformation (bilag 1, punkt 9) målt i et hvilket som helst af de punkter, hvor prøvningskræfterne har påvirket anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) ved typegodkendelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i dette regulativs del I og angivet på meddelelsen om typegodkendelse (jf. figur 1 og 2).

8.4.

Ved måling af disse afstande ses der bort fra alle køretøjsdele mere end 2 m over vejbanen.

8.5.

Når anordningen er monteret, må den største frihøjde regnet fra anordningens (FUPD) underside højst være 400 mm, jf. bilag 5, punkt 3, mellem de to P1-punkter. Fra hvert punkt P1 ud mod køretøjssiden må denne højde være større end 400 mm, dog må undersiden ikke være over et plan, der går gennem anordningens (FUPD) underside direkte under P1 og danner en vinkel på 15° opad med vandret (jf. figur 3).

8.6.

Højden over vejbanen af de punkter, hvor prøvningskræfterne påvirker anordningen (FUPD) i henhold til dette regulativs del I og angivet på meddelelsen om typegodkendelse (bilag 1, punkt 8), må ikke overstige 445 mm, som fastsat i punkt 3 i bilag 5.

8.7.

Den største frihøjde regnet fra anordningens (FUPD) underside må højst være 450 mm mellem de to P1-punkter, når der tages hensyn til punkternes bevægelse under påvirkningen med prøvningskraften, jf. del I.

8.8.

Anordningen (FUPD) må ikke i noget punkt overstige bredden af skærmene over hjulene på den forreste aksel eller være mere end 100 mm smallere i hver side end den forreste aksel, målt ved dækkenes yderste kant fraregnet en eventuel udbuling ved vejbanen (jf. figur 1), eller være mere end 200 mm smallere i hver side i forhold til det yderste punkt af trinnene op til førerhuset.

DEL III

GODKENDELSE AF ET KØRETØJ FOR SÅ VIDT ANGÅR DETS AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUP)

9. GODKENDELSE AF ET KØRETØJ MED AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUP)

9.1.

Hvis det køretøj, der søges godkendt i henhold til dette regulativ, er forsynet med en afskærmning (FUP), der opfylder kravene i punkt 10, godkendes denne køretøjstype i henhold til fremgangsmåden i bilag 4.

9.2.

10. FORSKRIFTER FOR ET KØRETØJ MED AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUP)

10.1.

Køretøjer i klasse N2 og N3 anses for at opfylde kravet i punkt 2, hvis køretøjet er udstyret med en anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD), der ikke er særskilt godkendt i henhold til dette regulativs del I, eller hvis køretøjet fortil er således konstrueret og/eller udstyret, at dets dele ved deres form og egenskaber kan anses for at erstatte anordningen til afskærmning fortil mod underkøring. Dele, der funktionsmæssigt tilsammen opfylder nedenstående krav, anses for at udgøre en afskærmning fortil mod underkøring.

10.2.

Afskærmningen (FUP) skal være tilstrækkelig modstandsdygtig mod kræfter parallelt med køretøjets længdeakse. Afskærmningen (FUP) skal også opfylde visse dimensionskrav. Dette skal godtgøres ved hjælp af de i bilag 5 til dette regulativ anførte prøvningsforskrifter.

10.3.

I forbindelse med ansøgning i henhold til del III, skal tværsnitshøjden på anordningens (FUPD) travers (ikke godkendt separat i henhold til del I) være mindst 100 mm for køretøjer i klasse N2 og 120 mm for køretøjer i klasse N3.

10.4.

Anordningen kan være udformet således, at dens position på køretøjets forende kan ændres. I så tilfælde skal den kunne fastgøres sikkert i brugsstilling, således at utilsigtet ændring af dens position er udelukket. Afskærmningens position skal kunne ændres ved brug af en kraft på højst 40 daN.

10.5.

Afskærmningen (FUP) skal være så modstandsdygtig, at den vandrette afstand mellem køretøjets forreste kant efter påvirkning med prøvningskræfterne (jf. nærværende bilag) og prøvestemplets berøringsflade er højst 400 mm.

10.6.

Ved måling af disse afstande ses der bort fra alle køretøjsdele mere end 2 m over vejbanen.

10.7.

Den største frihøjde regnet fra afskærmningens (FUP) underside må højst være 400 mm, jf. bilag 5, punkt 2, mellem de to P1-punkter. Fra hvert punkt P1 ud mod køretøjssiden må denne højde være større end 400 mm, dog må undersiden ikke være over et plan, der går gennem afskærmningens (FUP) underside direkte under P1 og danner en vinkel på 15° opad med vandret (jf. figur 3).

10.8.

Den største frihøjde regnet fra afskærmningens (FUP) underside må højst være 450 mm mellem de to P1-punkter, når der tages hensyn til punkternes bevægelse under påvirkningen med prøvningskraften.

10.9.

Afskærmningen (FUP) må ikke i noget punkt i tværretningen rage længere ud end skærmene over hjulene på den forreste aksel eller være mere end 100 mm smallere i hver side end den forreste aksel, målt ved dækkenes yderste kant fraregnet en eventuel udbuling ved vejbanen (jf. figur 1), eller være mere end 200 mm smallere i hver side i forhold til det yderste punkt af trinnene op til førerhuset.

Figur 1

Afskærmningen (FUP) består normalt af en travers og forbindelsesstykker til chassiset eller anden konstruktionsdel

Bemærk: Anordningens (FUPD) udformning er blot et eksempel.

Figur 2

Figur 3

(1) Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3, bilag 7) (TRANS/SC1/WP29/78/Amend.3).

BILAG 1

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

Tekst af billedet

Tekst af billedet

BILAG 2

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm)

Tekst af billedet

BILAG 3

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

Tekst af billedet

BILAG 4

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKERNE

1. GODKENDELSESNUMMER

1.1.

Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (på nuværende tidspunkt 00) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. En kontraherende part må ikke tildele en anden type det samme nummer.

1.2.

Meddelelse om typegodkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type i henhold til dette regulativ meddeles parterne i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til en af modellerne i bilag 1, 2 eller 3 til dette regulativ.

1.3.

På hver teknisk enhed i en serie af en type, der er typegodkendt i henhold til dette regulativ, skal der anbringes et internationalt typegodkendelsesmærke, som anbringes på et synligt sted, og som, når enheden er monteret, er nemt tilgængeligt samt anført på meddelelsen om typegodkendelse. Mærket skal bestå af:

1.3.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (1)

1.3.2.

nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der er foreskrevet i punkt 1.3.1

1.3.3.

et yderligere tegn, som adskilles fra dette regulativs nummer med en lodret linje, og som består af romertallet for den af regulativets dele (dvs. I, II eller III), i henhold til hvilken anordningen eller køretøjet er godkendt.

1.4.

Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt typegodkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 1.3.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere tegn for alle regulativer i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette søjler til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 1.3.1 i dette bilag.

1.5.

Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

2. UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKERNE

2.1. Model A

a ≥ 8 mm

2.1.1.

Det ovenfor viste typegodkendelsesmærke for et køretøj viser, at køretøjstypen for så vidt angår dets afskærmning fortil mod underkøring i tilfælde af sammenstød er godkendt i Det Forenede Kongerige (E11) i henhold til regulativ nr. 93, del II (montering af en godkendt type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD)) med godkendelsesnummer 002439. Godkendelsesnummerets første to cifre viser, at godkendelsen er meddelt i henhold til bestemmelserne i regulativ nr. 93, del II, i regulativets oprindelige version.

2.2. Model B

a ≥ 8 mm

2.2.1.

Ovenstående godkendelsesmærke, der er anbragt på et køretøj, viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Det Forenede Kongerige (E 11) i henhold til regulativ nr. 93 (Del II) og regulativ nr. 31 (2). Godkendelsesnumrene angiver, at regulativ nr. 93 på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser var i sin oprindelige version, og at regulativ nr. 31 omfattede ændringsserien 02.

(1) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Jugoslavien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (fri), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24, 25 (fri), 26 for Slovenien og 27 for Slovakiet. Følgende numre tildeles andre lande i den rækkefølge, de ratificerer eller tiltræder aftalen om gensidig anerkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer, og FN's generalsekretær meddeler de kontraherende parter de således tildelte numre.

(2) Det sidstnævnte nummer er kun et eksempel.

BILAG 5

PRØVNINGSBETINGELSER OG -PROCEDURER

1. PRØVNINGSBETINGELSER FOR ANORDNINGER TIL AFSKÆRMNING FORTIL MOD UNDERKØRING (FUPD)

1.1.

På fabrikantens anmodning kan prøvningen foretages enten:

1.1.1.

På den køretøjstype, som anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) er beregnet til; i dette tilfælde skal betingelserne i afsnit 2 være opfyldt; eller

1.1.2.

på en del af chassiset på den køretøjstype, som anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) er beregnet til; denne del skal være repræsentativ for den/de pågældende køretøjstype/køretøjstyper; eller

1.1.3.

på en stiv prøvebænk.

1.2.

I de i afsnit 1.1.2 og 1.1.3 omhandlede tilfælde, skal de dele, der anvendes til at forbinde anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) til dele af køretøjschassiset eller til den stive prøvebænk, svare til dem, der anvendes til at fastgøre anordningen til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) på køretøjet.

1.3.

Efter anmodning fra fabrikanten og med den tekniske tjenestes samtykke kan prøvningsforskrifterne i punkt 3 nedenfor erstattes af en simulering ved beregning eller en anden hermed ækvivalent metode.

2. PRØVNINGSBETINGELSER FOR KØRETØJER

2.1.

Køretøjet kan, hvis det er nødvendigt for at nå de prøvningskræfter, der kræves i henhold til afsnit 3.1 nedenfor, fastgøres ved hjælp af en hvilken som helst metode, som foreskrives af køretøjsfabrikanten.

2.2.

Ved bestemmelse af dimensioner forudsættes køretøjet at være i følgende stand:

2.2.1.

ubelæsset

2.2.2.

holdende stille på en vandret, plan, stiv og jævn overflade

2.2.3.

forhjulene i stilling til kørsel lige ud

2.2.4.

dækkene oppumpet til det af køretøjsfabrikanten anbefalede tryk

2.2.5.

normal køreposition som angivet af fabrikanten for køretøjer med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk affjedring eller anordning til automatisk niveauregulering alt efter belæsning.

3. PRØVNINGFORSKRIFTER

3.1.

Der defineres to punkter P1 i en afstand af højst 200 mm fra de langsgående planer, der tangerer de udvendige kanter på dækkene på forakslen, idet der ses bort fra dækkenes udbuling lige over vejbanen; de to punkter P2 er beliggende symmetrisk om køretøjets midterplan i længderetningen og har en indbyrdes afstand på 700-1 200 mm. De nøjagtige positioner angives af fabrikanten.

3.2.

Højden over vejbanen af P1- og P2-punkterne fastsættes af køretøjets fabrikant inden for de linjer, der begrænser anordningens forside. Højden må dog ikke være over 445 mm på det ubelæssede køretøj. P3 er i køretøjets midterplan i længderetningen (jf. regulativets figur 1).

3.3.

De nedenfor anførte prøvningskræfter påføres de enkelte prøvepunkter i særskilte prøvninger på samme køretøj efter anordning eller, hvis fabrikanten/agenten ønsker det, på forskellige prøver af køretøjer eller anordninger.

3.3.1.

Hvis køretøjets konstruktion og komponenter, som er relevante for afskærmningen fortil mod underkøring, i det væsentlige er symmetriske om dets midterplan i længderetningen, udføres prøverne i punkt P1 og P2 kun på den ene side.

3.3.2.

Ved prøvningen skal kræfterne påføres så hurtigt som muligt, og køretøjet eller afskærmningen skal kunne modstå kræfterne i nedenstående punkter i mindst 0,2 sekunder.

3.3.3.

De to P1-punkter påvirkes, det ene efter det andet, med en vandret kraft svarende til 50 % af køretøjets eller den påregnede køretøjstypens teknisk tilladte totalvægt, dog højst 80 × 103 N.

3.3.4.

De to P1-punkter påvirkes, det ene efter det andet, med en vandret kraft svarende til 100 % af køretøjets eller den påregnede køretøjstypens teknisk tilladte totalvægt, dog højst 160 × 103 N. Hvis anordningen ikke er kontinuerlig og har et nedsat tværsnitsareal mellem de to punkter P2, fortsættes prøvningen ved at påvirke punkt P3 med en vandret kraft svarende til den, der blev påført punkt P1.

3.4.

Hver enkelt prøvepunkts vandrette og lodrette forskydning som følge af påvirkningen med ovennævnte kræfter optegnes, og den største værdi anføres i typegodkendelsesmeddelelsen.

3.5.

Ved enhver praktisk prøvning til kontrol af overensstemmelsen med ovennævnte krav skal følgende betingelser være overholdt:

3.5.1.

Ved påvirkning i henhold til del III af en anordning (FUPD) (som ikke er godkendt separat i henhold til del I) skal denne fastgøres til køretøjets chassislængdevanger, eller hvad der erstatter disse eller en konstruktion med godtgjorte ækvivalente egenskaber.

3.5.2.

De angivne kræfter påføres ved hjælp af stempler, der er passende leddelt (f.eks. ved hjælp af kardanled) og parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, med en overflade, hvis højde ikke er over 250 mm (den nøjagtige højde og bredde angives af fabrikanten), hvis bredde ikke er over 400 mm, og hvis lodrette kanter har en rundingsradius på 5 mm ± 1 mm; denne overflades centrum anbringes successivt ved P1, P2 og P3.

BILAG 6

Produktionens overensstemmelse og andre administrative procedurer

1. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1.1.

Anordninger (FUPD) og køretøjer, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være fremstillet således, at de svarer til den godkendte type for så vidt angår opfyldelsen af de krav, der er fastlagt i dette regulativ.

1.2.

Til efterprøvning af, at forskrifterne i punkt 1.1 ovenfor er opfyldt, skal foretages passende kontrol af produktionen.

1.3.

Indehaveren af godkendelsen skal især:

1.3.1.

indføre procedurer til effektiv kvalitetskontrol af køretøjer og anordninger (FUPD)

1.3.2.

have adgang til det udstyr, som er nødvendigt for at kunne kontrollere overensstemmelsen med hver enkelt godkendt type

1.3.3.

sikre, at prøvningsresultater registreres, og at ledsagedokumenter er tilgængelige i en periode, der aftales med de administrative myndigheder

1.3.4.

analysere resultaterne af hver prøvningstype med henblik på at kontrollere og sikre, at produkternes kvalitet er konstant under hensyntagen til variationer, som kan forekomme ved industriel produktion

1.3.5.

sikre, at der for hver køretøjstype eller anordning udføres tilstrækkelige kontroller af dimensioner, materiale og ydeevne af komponenter, der indgår i afskærmningen fortil (FUP), samt af de komponenter, der anvendes til montering på køretøjet

1.3.6.

sikre, at ethvert prøveeksemplar eller prøveemne, der bærer vidnesbyrd om manglende overholdelse af den pågældende type prøvning, medfører endnu en prøveudtagning og endnu en prøvning. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til genetablering af produktionens overensstemmelse.

1.4.

Den kompetente myndighed, der har meddelt typegodkendelse, kan til enhver tid kontrollere de overensstemmelseskontrolmetoder, der anvendes i hver produktionsenhed.

1.4.1.

Ved hver inspektion skal prøvningsoptegnelser og produktionsjournaler forelægges den besøgende inspektør.

1.4.2.

Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium. Det minimale antal prøver kan være afhængigt af resultatet af fabrikantens egen kontrol.

1.4.3.

Forekommer kvalitetsniveauet utilfredsstillende, eller er det nødvendigt at kontrollere gyldigheden af prøvninger, der er udført i henhold til punkt 1.4.2 ovenfor, udtager inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har forestået typegodkendelsesprøvningerne.

1.4.4.

Den kompetente myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ.

1.4.5.

Den normale inspektionshyppighed, der fastsættes af de kompetente myndigheder, er en gang hvert andet år. Hvis der i løbet af en af disse inspektioner konstateres utilfredsstillende resultater, træffer den kompetente myndighed alle nødvendige foranstaltninger for hurtigst muligt at genetablere produktionens overensstemmelse.

2. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

2.1.

En typegodkendelse for en type anordning (FUPD) eller køretøj i henhold til dette regulativ kan inddrages, hvis ovennævnte krav ikke opfyldes, eller hvis anordningen ikke godkendes efter prøvning i henhold til dette regulativ.

2.2.

Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som han tidligere har meddelt, skal han straks underrette de øvrige kontraherende parter, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1, 2 eller 3 til dette regulativ.

3. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF EN TYPEGODKENDELSE

3.1.

Alle ændringer af en type anordning (FUPD) eller køretøj meddeles den myndighed, der har meddelt typegodkendelse. Denne instans kan derefter:

3.1.1.

vurdere, at de foretagne ændringer ikke har en væsentlig negativ virkning, og at anordningen (FUPD) eller køretøjet under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne eller

3.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

3.2.

Meddelelse om eller inddragelse af en typegodkendelse med angivelse af ændringerne, meddeles de parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til en af modellerne i bilag 1, 2 eller 3 til dette regulativ.

3.3.

Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1, 2 eller 3 til dette regulativ.

4. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af en typegodkendelse fuldstændig ophører med at producere en type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) eller et køretøj med afskærmning fortil mod underkøring (FUP), der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den godkendende myndighed herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter den kompetente myndighed de andre parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse i overensstemmelse med en af modellerne i bilag 1, 2 eller 3 til dette regulativ.

5. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som udfører godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler typegodkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af typegodkendelse eller fuldstændig ophør af produktion skal sendes.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.185.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 185

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 17. juli 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Regulativ nr. 28 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter vedrørende godkendelse af lydsignalapparater og af motorkøretøjer hvad angår lydsignalapparater	1
	*	Regulativ nr. 31 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af halogen sealed-beam-forlygter (HSB) til motordrevne køretøjer, som afgiver europæisk asymmetrisk nærlys og/eller fjernlys	15
	*	Regulativ nr. 93 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af: I. Anordninger til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) — II. Køretøjer for så vidt angår påmontering af en godkendt type anordning til afskærmning fortil mod underkøring (FUPD) — III. Køretøjer for så vidt angår deres afskærmning fortil mod underkøring (FUP)	56