24.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 549/2010

af 23. juni 2010

om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 1272/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra a), d) og j), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, i nævnte forordning, standse offentlig intervention for oksekød og kalvekød, når de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra c), i nævnte forordning ikke har været opfyldt i en repræsentativ periode. Det er nødvendigt at fastsætte den repræsentative periode for standsning af offentlig intervention for oksekød ved licitation, og at disse beføjelser, som Kommissionen har, kommer til at fremgå af artikel 16 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 (2).

(2)

I artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1272/2009 er der blevet vedtaget forskellige, fejlagtige bestemmelser i de forskellige sprogudgaver for så vidt angår de regler, der skal anvendes, når interventionsorganet ændrer det oplagringssted, som tilbudsgiveren eller den bydende har udpeget. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at i dette tilfælde skal alle yderligere transportomkostninger afholdes af interventionsorganet, dog ikke for de første 20 km, og at tilføje, at såfremt artikel 38, stk. 3, finder anvendelse, så skal nedsættelsen ikke overstige transportomkostninger ud over 100 km.

(3)

I afsnit IX i bilag III til forordning (EU) nr. 1272/2009 fastsættes bestemmelser vedrørende kartoner til emballering af oksekød, der er opkøbt til intervention. Det er nødvendigt at tilpasse forseglingskravene i punkt 6 for at bringe dem på linje med kravene i afsnit I i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (3).

(4)	I forbindelse med denne ændring af forordning (EU) nr. 1272/2009 er det hensigtsmæssigt at korrigere en udeladelse i artikel 25 i nævnte forordning.

(5)	Forordning (EU) nr. 1272/2009 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1272/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 16, stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

licitation med henblik på opkøb af oksekød pr. kategori og medlemsstat eller område i en medlemsstat på grundlag af de to seneste ugentlige noteringer af markedspriserne, jf. artikel 12, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007. Kommissionen standser nævnte licitation efter samme procedure pr. kategori og medlemsstat eller område i en medlemsstat på grundlag af den seneste ugentlige notering af markedspriserne.«

2)	I artikel 16, stk. 6, første afsnit, affattes den indledende tekst således: »Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra c), artikel 12, stk. 2, og artikel 18, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 gælder følgende bestemmelser:«.

Artikel 25, stk. 1, affattes således:

»Når det er kontrolleret, om tilbuddet eller buddet kan antages, jf. artikel 11, stk. 1, og efter den meddelelse, der er nævnt i artikel 20, stk. 3, udsteder interventionsorganet et leveringsbevis, jf. dog de foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 14, stk. 1, og artikel 19, stk. 1. Leveringsbeviset dateres og nummereres og skal indeholde oplysning om:

a)	den mængde, der skal leveres

b)	fristen for produkternes levering

c)	det oplagringssted, produkterne skal leveres til

d)	den pris, som tilbuddet eller buddet er accepteret til.«

Artikel 29, stk. 2, affattes således:

»2. Udpeger interventionsorganet et andet oplagringssted end det, som tilbudsgiveren eller den bydende har udpeget, jf. artikel 26, stk. 1, afholdes de yderligere transportomkostninger af interventionsorganet, dog ikke for de første 20 km. Alle transportomkostninger ud over 100 km afholdes dog af interventionsorganet. Dette stykke anvendes ikke, hvis artikel 31, stk. 2, finder anvendelse.«

Artikel 38, stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

omkostningerne ved transport mellem det faktiske overtagelsessted, som interventionsorganet har udpeget, og det oplagringssted, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, litra a), nr. iv), hvortil produkterne skulle have været leveret med de laveste omkostninger, men uden at den i artikel 29, stk. 1, nævnte grænse på 100 km overskrides, og«

Afsnit IX, punkt 6, i bilag III affattes således:

»6.

Hvert karton skal forsegles:

a)	med et mærke, der er i overensstemmelse med afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004, samt

b)	ved hver af enderne med en etiket fra interventionsorganet forsynet med et løbenummer og påsat på en sådan måde, at forseglingen brydes, når kartonen åbnes.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes:

a)	fra den 1. juli 2010 for oksekød og kalvekød, smør, skummetmælkspulver og korn og

b)	fra den 1. september 2010 for ris.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1.

(3) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

24.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 550/2010

af 23. juni 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 1

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 23. juli 2009 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS (herefter benævnt »ændringer til IFRS 1«). I henhold til ændringerne til IFRS 1 har virksomheder med olie- og gasaktiviteter, der overgår til IFRS, ret til at benytte regnskabsmæssige værdier for olie- og gasaktiver som fastsat i henhold til deres tidligere regnskabsregler. Virksomheder, der ønsker at udnytte denne undtagelse, skal være forpligtet til at måle forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, retablering samt tilsvarende forpligtelser i relation til olie- og gasaktiver i overensstemmelse med IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver og til at indregne forpligtelsen i det overførte resultat. Ændringerne til IFRS 1 berører også den fornyede vurdering af, om en aftale indeholder en leasingkontrakt.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IFRS 1 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse nr. 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 ændres IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne til IFRS 1 som anført i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2009.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 1

Ændringer til IFRS 1, Supplerende undtagelser for virksomheder, der anvender IFRS for første gang

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org

Ændringer til IFRS 1

Førstegangsanvendelse af IFRS

En overskrift og afsnit 31A og 39A er tilføjet.

PRÆSENTATION OG OPLYSNING

Forklaring af overgangen til IFRS

Anvendelse af fast kostpris for olie- og gasaktiver

31A	Hvis en virksomhed udnytter undtagelsen i afsnit D8A(b) for olie- og gasaktiver, skal den give oplysninger herom og om det grundlag, på hvilket de regnskabsmæssige værdier som fastsat i henhold til tidligere regnskabsmæssige principper blev fordelt.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

39A

Supplerende undtagelser for førstegangsaflæggere (ændringer til IFRS 1), der blev udsendt i juli 2009, tilføjede afsnit 31A, D8A, D9A og D21A og ændrede afsnit D1(c), D1(d) og D1(l). Virksomhederne skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den oplyse dette.

UNDTAGELSER FRA ANDRE IFRS-STANDARDER

I appendiks D er afsnit D1(c), D1(d) og D1(l) ændret. Afsnit D8A, D9A og D21A er tilføjet.

En virksomhed kan vælge at udnytte en eller flere af følgende undtagelser:

(a)

…

(c)	fastsat kostpris (afsnit D5-D8A)

(d)	leasingkontrakter (afsnit D9 og D9A)

(e)

…

(l)	forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, som er medtaget i kostprisen for materielle anlægsaktiver (afsnit D21 og D21A)

(m)

…

Fastsat kostpris

D8A

I henhold til visse nationale regnskabsregler behandles efterforsknings- og udviklingsomkostninger i forbindelse med gas- og olieforekomster i udviklings- eller produktionsfasen regnskabsmæssigt i omkostningscentre, der omfatter alle forekomster inden for et stort geografisk område. En førstegangsanvender, der benytter en sådan regnskabsføring i henhold til tidligere regnskabsmæssige principper, kan vælge at måle olie- og gasaktiver på datoen for overgangen til IFRS på følgende basis:

(a)	efterforsknings- og vurderingsaktiver til det beløb, der blev beregnet efter virksomhedens tidligere regnskabsmæssige principper, og

(b)

aktiver i udviklings- og produktionsfasen til det beløb, der blev beregnet for omkostningscentret efter virksomhedens tidligere regnskabsmæssige principper. Virksomheden skal på pro rata-grundlag henføre dette beløb til omkostningscentrets underliggende aktiver med udgangspunkt i mængden eller værdien af reserver på den pågældende dato.

Virksomheden skal teste efterforsknings- og vurderingsaktiver samt aktiver i udviklings- og produktionsfasen for værdiforringelse på datoen for overgangen til IFRS i overensstemmelse med henholdsvis IFRS 6 Efterforskning og vurdering af mineralressourcer eller IAS 36 og om nødvendigt reducere det i henhold til (a) eller (b) ovenfor fastsatte beløb. Med henblik på dette afsnit omfatter olie- og gasaktiver kun de aktiver, der anvendes til efterforskning efter samt vurdering, udvikling eller produktion af olie og gas.

Leasingkontrakter

D9A

Hvis en førstegangsanvender foretager samme vurdering af, om en aftale indeholder en leasingkontrakt i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper, som den, der er foreskrevet i IFRIC 4, men på en anden dato end den, der er foreskrevet i IFRIC 4, behøver førstegangsanvenderen ikke at foretage en ny vurdering heraf ved overgangen til IFRS. En virksomhed anses for at være nået til samme resultat med hensyn til, om en aftale i henhold til tidligere regnskabsprincipper indeholder en leasingkontrakt, hvis resultatet ville have været identisk ved anvendelse af IAS 17 Leasingkontrakter og IFRIC 4.

Forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, som er medtaget i kostprisen for materielle anlægsaktiver

D21A

En virksomhed, der udnytter undtagelsen i afsnit D8A(b) (for olie- og gasaktiver i udviklings- eller produktionsfasen, der efter tidligere regnskabsprincipper behandles regnskabsmæssigt i omkostningscentre, der omfatter alle forekomster inden for et stort geografisk område), skal i stedet for at anvende afsnit D21 eller IFRIC 1:

(a)	måle forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, retablering samt tilsvarende forpligtelser på datoen for overgangen til IFRS i overensstemmelse med IAS 37 og

(b)	indregne direkte i det overførte resultat enhver forskel mellem dette beløb og den regnskabsmæssige værdi af disse forpligtelser på datoen for overgangen til IFRS som fastsat i henhold til virksomhedens tidligere regnskabsprincipper.

24.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 551/2010

af 23. juni 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 24. juni 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	44,4
	MK	41,0
	TR	59,4
	ZZ	48,3
0707 00 05	MK	36,4
	TR	117,9
	ZZ	77,2
0709 90 70	TR	102,5
0709 90 70	ZZ	102,5
0805 50 10	AR	92,5
	BR	112,1
	TR	97,3
	ZA	104,2
	ZZ	101,5
0808 10 80	AR	98,5
	BR	85,1
	CA	68,4
	CL	99,7
	CN	46,9
	NZ	119,5
	US	154,2
	UY	160,6
	ZA	100,0
	ZZ	103,7
0809 10 00	TR	233,1
	US	396,9
	ZZ	315,0
0809 20 95	SY	178,6
	TR	302,4
	US	700,6
	ZZ	393,9
0809 30	TR	149,8
0809 30	ZZ	149,8
0809 40 05	AU	185,7
	EG	218,2
	IL	235,2
	US	373,2
	ZZ	253,1

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

24.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/9

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 552/2010

af 23. juni 2010

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2009/10 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2009 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 545/2010 (4).

(2)	De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 24. juni 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3) EUT L 253 af 25.9.2009, s. 3.

(4) EUT L 155 af 22.6.2010, s. 31.

BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 24. juni 2010

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10 (1)	40,91	0,00
1701 11 90 (1)	40,91	2,63
1701 12 10 (1)	40,91	0,00
1701 12 90 (1)	40,91	2,33
1701 91 00 (2)	42,37	4,76
1701 99 10 (2)	42,37	1,63
1701 99 90 (2)	42,37	1,63
1702 90 95 (3)	0,42	0,27

(1) Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2) Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3) Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.

24.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/12

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 492/09/KOL

af 2. december 2009

Klage indgivet af Norsk Lotteridrift ASA over påstået statsstøtte til Norsk Tipping AS, (NORGE)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (1) HAR —

UNDER HENVISNING TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Område (2), særlig artikel 61-63, samt protokol 26 til denne aftale,

UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (3), særlig artikel 24,

UNDER HENVISNING TIL artikel 1, stk. 3, del I, i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (4),

UNDER HENVISNING TIL Tilsynsmyndighedens retningslinjer for anvendelsen og fortolkningen af EØS-aftalens artikel 61 og 62 (5), og

UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

I. BAGGRUND

1. Sagsforløb

Tilsynsmyndigheden modtog den 12. oktober 2004 en klage fra Norsk Lotteridrift ASA over påstået statsstøtte til Norsk Tipping AS (ref. nr. 295765).

VED BREV af 22. oktober 2004 (ref. nr. 296715) anmodede Tilsynsmyndigheden klageren om at indsende yderligere oplysninger om visse specifikke forhold.

VED BREV af 15. november 2004 (ref. nr. 299345) sendte klageren Tilsynsmyndigheden svar på de stillede spørgsmål.

VED BREV af 8. december 2004 (ref. nr. 300861) tilsendte Tilsynsmyndigheden de norske myndigheder en kopi af klagen og anmodede dem om at indsende kommentarer og supplerende oplysninger.

VED BREV af 10. februar 2005 (ref. nr. 308469) tilsendte de norske myndigheder Tilsynsmyndigheden deres kommentarer og supplerende oplysninger.

Efter denne dato har der ikke fundet brevudveksling sted.

VED BREV af 12. marts 2008 (ref. nr. 469510) underrettede den advokat, der repræsenterede klageren, Tilsynsmyndigheden om, at Norsk Lotteridrift ASA var opløst og ikke ønskede at gå videre med klagen, som derfor blev trukket tilbage.

2. Grunde til at klage

Norsk Lotteridrift ASA var den største virksomhed i Norge, som drev Amusement With Price-spillemaskiner (i det følgende benævnt »AWP-maskiner«). Norsk Tipping AS er Norges største spillevirksomhed og ejes fuldt ud af den norske stat. Indtil 2003 opererede Norsk Tipping AS ikke på markedet for AWP-maskiner.

I juni 2003 blev der vedtaget lovgivning, som gav Norsk Tipping AS eneret til at drive denne type maskiner. Norsk Tipping AS har siden 1. januar 2006 været den eneste virksomhed, der driver AWP-maskiner i Norge.

I overgangsperioden fra juni 2003 til 1. januar 2006 begyndte Norsk Tipping at ibrugtage sine første AWP-maskiner, mens de eksisterende operatører var tvunget til at trække sig fra markedet, efterhånden som licenserne til at drive disse maskiner udløb. I løbet af overgangsperioden konkurrerede Norsk Lotteridrift ASA og Norsk Tipping AS derfor på det samme marked. På nuværende tidspunkt har Norsk Tipping AS eneret til at drive AWP-maskiner i Norge (6).

Norsk Lotteridrift ASA klagede over, at der i en situation, hvor Norsk Tipping AS konkurrerede med andre virksomheder, som drev AWP-maskiner, var indført to foranstaltninger til fordel for Norsk Tipping AS, som fordrejede konkurrencen og påvirkede handelen mellem de kontraherende parter.

Klageren henviste til følgende to forhold:

—	For det første betalte Norsk Tipping AS ikke selskabsskat, hvilket de private virksomheder gjorde (2.1).

—

For det andet havde Norsk Tipping AS meget mere fleksibilitet med hensyn til at bestemme, hvor store indtægter virksomheden gav til velgørenhed, eftersom den betalte sine bidrag til velgørenhed ud af sit nettooverskud, mens de private virksomheder var nødt til at betale 40 % af indtægterne for hver maskine til velgørenhed (2.2).

2.1. Fritagelse for selskabsskat

§ 2-30, litra g), stk. 3 (tidligere 5), i Lov om skatt av formue og intekt (lov nr. 14) af 26. marts 1999 fastsætter, at Norsk Tipping AS er fritaget for selskabsskat. Bestemmelsen skal sammenholdes med Lov om pengespill (lov nr. 103) af 28. august 1992 (i det følgende benævnt »pengespilloven«), som fastsætter, at Norsk Tipping skal betale al fortjeneste efter hensættelse til reserve til en investeringsfond (7).

Klageren, som var pligtig til at betale selskabsskat, hævdede at Norsk Tipping AS' mulighed for at nyde godt af en sådan fritagelse udgjorde statsstøtte.

2.2. Norsk Tipping AS' mulighed for selv at fastsætte sin fortjeneste

Forskrift nr. 960 af 22. september 2000 om tilladelse til at opstille AWP-maskiner fastsatte, at sådanne tilladelser kunne gives på følgende vilkår: Mindst 40 % af overskuddet fra hver enkelt maskine skulle gå til velgørenhed, højst 20 % skulle betales til ejeren af de lokaler, hvor maskinerne var opstillet, og operatøren måtte højst beholde 40 % af overskuddet. Denne forskrift fandt ikke anvendelse på Norsk Tipping AS (8).

Norsk Tipping AS' aktiviteter blev reguleret af pengespilloven, som fastsatte, at Norsk Tipping AS' fortjeneste, efter hensættelse til reserve, skulle betales til velgørenhed.

Klageren hævdede, at Norsk Tipping AS nød meget større fleksibilitet end sine konkurrenter. Den klagende virksomhed fremførte således, at »det er en helt anden sag at betale dele af sit nettooverskud fra en virksomheds kombinerede aktiviteter til velgørenhed end at betale en fast procentsats af overskuddet fra hver maskine til velgørenhed, uanset virksomhedens generelle rentabilitet«. Norsk Lotteridrift ASA mente, at Norsk Tipping AS nød godt af større fleksibilitet ved fastlæggelsen af sit budget og navnlig, når der skulle træffes beslutninger om nødvendige investeringer i en situation, hvor der var behov for nye investeringer. Lovgivningen omfattede ikke begrænsninger med hensyn til størrelsen af reserverne til investeringsfonden eller et minimumskrav med hensyn til, hvor stor en del af betalingerne, der skal gå til velgørenhed. Norsk Tipping AS havde mulighed for at foretage de nødvendige hensættelser til reserve med henblik på sådanne investeringer, mens konkurrenter som Lotteridrift ASA havde færre muligheder herfor.

Klageren fremførte, at en sådan fordel udgjorde støtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61.

II. VURDERING

1. Statsstøtte

EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af EF-medlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.«

Ved sin vurdering af klagen vil Tilsynsmyndigheden undersøge de to klagegrunde successivt.

2. Fritagelse for selskabsskat

Foranstaltningen skal finansieres af staten eller gennem statsmidler.

Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse gav den norske stat som følge af fritagelsen afkald på skatteindtægter, som den under normale omstændigheder ville have modtaget. Hermed belastes statsmidlerne af byrder, som normalt indgår i virksomhedernes budgetter (9). Et tab af skatteindtægter svarer til forbruget af statsmidler i form af skatteudgifter (10). Tilsynsmyndigheden mener derfor, at det forhold, at Norsk Tipping AS fra starten var fritaget fra indkomstskat, indebar anvendelse af statsressourcer.

Støtteforanstaltningen skal endvidere være selektiv, i og med at den begunstiger »visse virksomheder eller visse produktioner«. For at vurdere, om den pågældende foranstaltning er selektiv, vil Tilsynsmyndigheden undersøge, om den omhandlede foranstaltning inden for rammerne af en given retsorden udgør en fordel for virksomheden set i forhold til andre virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation. Det er i den forbindelse nødvendigt først at identificere den almindelige ordning under det gældende skattesystem, som udgør referencerammen.

Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse er referencerammerne til vurdering af selektiviteten den norske skattelov, hvis § 2.30, litra g), stk. 3, udtrykkeligt indrømmer Norsk Tipping AS skattefritagelse.

Det er i forhold til den »normale« skatteordning, at Tilsynsmyndigheden for det andet skal vurdere og fastslå den eventuelle selektive karakter af den fordel, der indrømmes ved den pågældende skattemæssige foranstaltning, ved at godtgøre, at denne foranstaltning udgør en undtagelse fra den almindelige ordning, fordi der hermed foretages en differentiering mellem økonomiske operatører, som i forhold til det formål, der forfølges med den pågældende medlemsstats skattesystem, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation.

Tilsynsmyndigheden mener som udgangspunkt, at fritagelsen forekommer at være selektiv, eftersom Norsk Tipping indrømmes individuel fritagelse.

Som nævnt ovenfor er Norsk Tipping AS og hele spilsektoren i Norge omfattet af særlig lovgivning. Der er fastsat restriktioner både for, hvem der har tilladelse til at udbyde spilletjenester, hvad tjenesterne som sådan skal omfatte samt for anvendelsen af de indtægter, der hidrører fra spilleaktiviteter. Ingen anden operatør har således nu tilladelse til at tilbyde de samme spil som Norsk Tipping AS, eftersom virksomheden har eneret til at udbyde en række forskellige pengespil. Sådanne lovgivningsmæssige restriktioner — både med hensyn til markedsadgang og serviceydelsernes art — er tidligere blevet godkendt af Domstolen og EFTA-Domstolen med henvisning til etiske, religiøse og kulturelle faktorer samt til moralsk og økonomisk skadelige konsekvenser, som spil kan have for den enkelte og for samfundet (11).

Inden indførelsen af ordningen med eneret for AWP-maskiner opererede klageren, Norsk Lotteridrift ASA og andre private virksomheder, der drev spillemaskiner, på markedet og var pligtige til regelmæssigt at betale indkomstskat ud over den særlige AWP-ordning, ifølge hvilken de kunne beholde op til 40 % af overskuddet fra maskinerne (12).

Udbydere af spilletjenester, f.eks. Norsk Rikstoto, som arrangerer væddemål vedrørende hestevæddeløb, og velgørende organisationer, som arrangerer forskellige former for lotterier, er underlagt anden lovgivning. Det er fælles for disse andre spiludbydere, at alle indtægter hidrørende fra spilletjenesterne skal kanaliseres videre til specifikke velgørende formål. Den tidligere AWP-virksomhed var således enestående i den forstand, at den gjorde det muligt for private operatører at beholde overskud hidrørende fra pengespil.

Norsk Tipping AS' fortjeneste inddrives og er øremærket til sport, kultur og, siden 2006, også til humanitære og sociale formål, jf. § 10 i Lov om pengespill af 28. august 1992. For Norsk Tipping AS er fritagelsen fra almindelig indkomstskat således erstattet af en anden form for »beskatning«.

Mens Norsk Tipping er fritaget fra indkomstskat, er dens fortjeneste således underlagt en anden form for beskatning, og virksomheden kan derfor ikke beholde den. Tilsynsmyndigheden vurderer i den foreliggende sag, at forskelsbehandlingen af Norsk Tipping er berettiget med henvisning til logikken i systemet med omfordeling af fortjeneste hidrørende fra denne spilvirksomhed, som har monopolstatus.

I betragtning af spilletjenesternes særlige art og den gældende lovgivning herfor vurderer Tilsynsmyndigheden derfor, at Norsk Tipping AS ikke befinder sig i en faktisk og retlig situation, der kan sammenlignes med situationen for virksomheder, der er underlagt almindelig indkomstskat, hverken de tidligere private virksomheder, der drev spillemaskiner, eller andre erhvervsvirksomheder. Norsk Tipping AS' fritagelse for almindelig indkomstskat udgør derfor ikke statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61.

3. Norsk Tipping AS' mulighed for selv at fastsætte sin fortjeneste

Det andet forhold, der blev rejst i klagen, var, at Norsk Tipping AS nød større frihed med hensyn til sin fortjeneste end de private AWP-operatører. Mens den private virksomhed skulle betale 40 % af AWP-fortjenesten til velgørenhed, skulle Norsk Tipping AS betale hele sin fortjeneste til velgørenhed. Størrelsen af denne fortjeneste afhang imidlertid i vid udstrækning af Norsk Tipping AS' beslutning om at hensætte penge til investeringsfonden eller generelt af, hvordan virksomheden brugte sine penge. Klageren fremførte således, at private virksomheder ikke havde denne mulighed, eftersom deres andel til velgørenhed fastsattes på et ikke-fleksibelt grundlag.

Tilsynsmyndigheden kan ikke se, at der er tale om statsmidler som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. I overensstemmelse med Domstolens konklusioner i Preussen Elektra (13) vurderer Tilsynsmyndigheden, at forpligtelsen til at hensætte en vis fortjeneste til velgørenhed ganske vist er en statslig intervention i medfør af Forskrift nr. 797 av 8. juni 1998 om retningslinjer for fondene under Norsk Tipping AS, men at den ikke fører til indtægtstab for den norske stat (14). De samme overvejelser er gældende i denne kontekst for så vidt angår selektivitet, herunder, at der som nævnt ovenfor ikke er grundlag for at sammenligne private spillemaskineoperatører og Norsk Tipping AS.

4. Konklusion

Tilsynsmyndigheden finder på grundlag af ovenstående, at Norsk Tipping AS' fritagelse for almindelig indkomstskat og virksomhedens mulighed for at bestemme sin egen fortjeneste ikke udgør statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Skattefritagelsen for Norsk Tipping AS, som er omhandlet i § 2.30, litra g), stk. 3, i Lov om skatt av formue og inntekt, og Norsk Tipping AS' mulighed for selv at bestemme sin fortjeneste udgør ikke statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 3

Kun den engelske udgave er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2009.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Per SANDERUD

Formand

Kristján A. STEFÁNSSON

Medlem af Kollegiet

(1) I det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«.

(2) I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(3) I det følgende benævnt »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«.

(4) I det følgende benævnt »Protokol 3«.

(5) Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen vedtaget og udstedt af Tilsynsmyndigheden den 19.1.1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, s. 1, og EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994, s. 1. Herefter benævnt »retningslinjer for statsstøtte«. Der findes en opdateret version af retningslinjerne for statsstøtte på Tilsynsmyndighedens websted: http://www.eftasurv.int/state-aid/legal-framework/state-aid-guidelines/.

(6) Indførelsen af eneretten blev stadfæstet af EFTA-Domstolen i sag E-1/06, EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Norge, EFTA Court Report 2007, s. 20.

(7) Formålet med denne investering er at sikre, at virksomhedens investeringsbehov kan dækkes med den nødvendige kapital.

(8) Forskriften har undergået betydelige ændringer, siden klagen blev indgivet, men Tilsynsmyndigheden mener ikke, at det i den foreliggende sag er nødvendigt at redegøre for disse ændringer.

(9) Sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 6857, præmis 26.

(10) Se bl.a. andet punkt 3(3) i retningslinjerne for statsstøtte om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne.

(11) Se sag E-1/06, EFTA-tilsynsmyndigheden mod Norge, som er nævnt ovenfor; præmis 29 med yderligere henvisninger.

(12) De resterende 60 % blev fordelt på velgørenhed og ejeren af de lokaler, hvor maskinerne var opstillet; se ovenfor.

(13) Sag C-379/98, Preussen Elektra AG mod Schleswag AG, Sml. 2001 I, s. 2099, præmis 54-67.

(14) Retsgrundlaget for denne forskrift er § 10 i Lov om pengespill.

24.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/16

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 02/10/KOL

af 5. januar 2010

om Norges status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og viral hæmoragisk virusseptikæmi og om ophævelse af EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 302/08/KOL af 21. maj 2008

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

UNDER HENVISNING til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 109 og protokol 1,

UNDER HENVISNING til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, særlig artikel 5, stk. 2, litra d), og protokol 1 dertil,

UNDER HENVISNING til den retsakt, der er omhandlet i kapitel I, punkt 4.1.5a, i bilag I til EØS-aftalen,

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1),

som tilpasset ved protokol 1 til EØS-aftalen, særlig artikel 50 i retsakten, og

ud fra følgende betragtninger:

Norge forelagde ved brev af 3. maj 1994 behørige begrundelser for, at dets territorium får status som godkendt zone for så vidt angår infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) og viral hæmoragisk virusseptikæmi (VHS), samt de nationale bestemmelser, der sikrer overholdelsen af de betingelser, der skal være opfyldt for at bevare den godkendte status.

Ved Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 71/94/KOL blev Norge anerkendt som godkendt kontinentalzone og godkendt kystzone for fisk med hensyn til IHN og VHS. Efter anmeldelse af et udbrud af VHS i Møre og Romsdal amt i Norge den 26. november 2007 blev beslutning nr. 71/94/KOL af 27. juni 1994, senest ændret ved EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 244/02/KOL, ophævet ved beslutning nr. 302/08/KOL, som fastslog, at de dele af Norge, der var omhandlet i bilaget til beslutningen, blev anerkendt som godkendt kontinentalzone og godkendt kystzone for fisk med hensyn til IHN og VHS.

Den 11. juli 2008 blev et udbrud af VHS bekræftet i kystområderne ved Storfjorden i Norge. Den kompetente myndighed i Norge har underrettet Tilsynsmyndigheden om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at udrydde sygdommen og forhindre, at den spredes.

Tilsynsmyndigheden har gennemgået oplysningerne fra den kompetente myndighed, og det ser på nuværende tidspunkt ud til, at der er truffet passende foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden har endvidere drøftet sagen med Europa-Kommissionen, og situationen i Norge er uændret med hensyn til IHN.

Det er Tilsynsmyndighedens opfattelse, at Norge med undtagelse af de områder, der er omtalt i bilaget, stadig bør anerkendes som godkendt kontinentalzone og godkendt kystzone for fisk med hensyn til IHN og VHS.

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Norge anerkendes med undtagelse af de områder, der er omtalt i bilaget, som godkendt kontinentalzone og som godkendt kystzone for fisk med hensyn til IHN og VHS.

Artikel 2

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 302/08/KOL om Norges status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og viral hæmoragisk virusseptikæmi ophæves hermed.

Artikel 3

Denne beslutning træder i kraft den 5. januar 2010.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 5

Kun den engelske udgave er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. januar 2010.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Kurt JÄGER

Medlem af Kollegiet

Xavier LEWIS

Direktør

(1) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

BILAG

IHN

Norge med undtagelse af den norske del af afvandingsområderne for Grense Jakobslev og Pasvikelv og elvene mellem disse og det tilliggende kystområde.

VHS

Norge med undtagelse af:

1.	den norske del af afvandingsområderne for Grense Jakobslev og Pasvikelv og elvene mellem disse og det tilliggende kystområde

kystområderne i Storfjorden (i kommunerne Ørskog, Sykkylven, Stordal, Stranda og Norddal) afgrænset i vest af en linje trukket mellem Røneset i Sykkylven og Giljeneset i Ørskog. Hele fjorden øst for linjen er undtaget, herunder tidevandslinjen, landbaserede akvakulturbrug, der bruger havvand i produktionen, og de landbaser og kajer, der hører til akvakulturbrugene i fjorden. De dele af afvandingsområderne, som har deres flodmunding i afspærringszonen, og som har opstrøms vandring af anadrome fisk, samt alle opdrætsanlæg i den anadrome del af afvandingen er ligeledes undtaget fra anerkendelsen som godkendt zone.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.157.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 157

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 24. juni 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 549/2010 af 23. juni 2010 om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 1272/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention	1
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 550/2010 af 23. juni 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 1 ( 1 )	3
		Kommissionens forordning (EU) nr. 551/2010 af 23. juni 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	7
		Kommissionens forordning (EU) nr. 552/2010 af 23. juni 2010 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10	9
		Kommissionens forordning (EU) nr. 553/2010 af 23. juni 2010 om tildeling af importrettigheder på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i perioden fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011 inden for rammerne af det toldkontingent for import af frosset oksekød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 431/2008	11

	III Andre retsakter
	DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
*	EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 492/09/KOL af 2. december 2009 Klage indgivet af Norsk Lotteridrift ASA over påstået statsstøtte til Norsk Tipping AS, (NORGE)	12
*	EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 02/10/KOL af 5. januar 2010 om Norges status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og viral hæmoragisk virusseptikæmi og om ophævelse af EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 302/08/KOL af 21. maj 2008	16