ISSN 1725-2520
doi:10.3000/17252520.L_2010.151.dan
Den Europæiske Unions
Tidende
L 151
Dansk udgave
Retsforskrifter
53. årgang
17. juni 2010
|
ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.151.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
53. årgang |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
17.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 519/2010
af 16. juni 2010
om vedtagelse af programmet for de statistiske data og metadata vedrørende folke- og boligtællingen, der er foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger (1), særlig artikel 5, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 763/2008 bør Kommissionen vedtage et program for de statistiske data og metadata, som skal indberettes til Kommissionen i forbindelse med folke- og boligtællingerne. |
|
(2) |
For at sikre, at folke- og boligtællingsdataene fra medlemsstaterne er sammenlignelige, og for at kunne udarbejde pålidelige oversigter for hele EU bør alle medlemsstater anvende samme program. |
|
(3) |
Især er det nødvendigt at fastlægge hyperkubusser, som er ens i alle medlemsstater, de specielle celleværdier og flag/markører, som medlemsstaterne kan anvende i hyperkubusserne, samt metadata vedrørende variablerne. |
|
(4) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009 af 30. november 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 om folke- og boligtællinger for så vidt angår variablernes tekniske specifikationer samt deres opdelinger (2) fastlægges de tekniske specifikationer for tællingsvariablerne og opdelingen heraf, som anvendes i forbindelse med de data, som skal indberettes til Kommissionen for referenceåret 2011. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastlægges programmet for de statistiske data og metadata vedrørende folke- og boligtællingerne, som skal indberettes til Kommissionen (Eurostat) for referenceåret 2011.
Artikel 2
Definitioner
Med henblik på anvendelsen af denne forordning finder definitionerne og specifikationerne i bilaget til forordning (EF) nr. 1201/2009 anvendelse. Herudover forstås ved:
1) »samlet befolkning«: i et veldefineret geografisk område alle personer, hvis sædvanlige bopæl, jf. definitionen i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 763/2008, er i dette geografiske område
2) »hyperkubus«: en flerdimensionel krydstabel med opdelinger, som indeholder en celleværdi til måling af hver kategori af hver opdeling, der krydstabuleres med hver kategori af enhver anden opdeling i hyperkubussen
3) »hovedmarginalfordeling«: en delmængde af en given hyperkubus, som er resultatet af krydstabuleringen af nogle, men ikke alle opdelinger i hyperkubussen
4) »primær celle«: enhver celle, som er en del af mindst en hovedmarginalfordeling i en given hyperkubus. I hyperkubusser, for hvilke der ikke er defineret nogen hovedmarginalfordeling, er alle celler primære celler
5) »sekundær celle«: en hyperkubuscelle, som ikke er en primær celle i en given hyperkubus
6) »celleværdi«: den information, som er indeholdt i en hyperkubuscelle. En celleværdi kan enten være en »numerisk celleværdi« eller en »speciel celleværdi«
7) »numerisk celleværdi«: en numerisk værdi, som er indeholdt i en celle, og som er den statistiske information om observationen for denne celle
8) »fortrolig celleværdi«: en numerisk værdi, som ikke må videregives for at beskytte den statistiske fortrolighed i overensstemmelse med medlemsstaternes kontrol med videregivelse af fortrolige statistiske oplysninger
9) »ikke-fortrolig celleværdi«: en numerisk celleværdi, som ikke er en fortrolig celleværdi
10) »upålidelig celleværdi«: en numerisk celleværdi, som er upålidelig i henhold til medlemsstaternes kvalitetskontrol
11) »speciel celleværdi«: et symbol i en hyperkubuscelle i stedet for en numerisk celleværdi
12) »flag«: en kode, som kan ledsage en bestemt celleværdi for at beskrive en bestemt egenskab ved denne celleværdi.
Artikel 3
Program for de statistiske data
1. Programmet for de statistiske data, som skal indberettes til Kommissionen (Eurostat) for referenceåret 2011, skal omfatte hyperkubusserne i bilag I.
2. Den specielle celleværdi »ikke relevant« indberetter medlemsstaterne kun i følgende tilfælde:
|
a) |
når en celle refererer til kategorien »ikke relevant« i mindst en opdeling, eller |
|
b) |
når en celle beskriver en observation, som ikke findes i den pågældende medlemsstat. |
3. Medlemsstaterne erstatter en fortrolig celleværdi med den specielle celleværdi »foreligger ikke«.
4. Medlemsstaterne kan kun erstatte en ikke-fortrolig celleværdi med den specielle celleværdi »foreligger ikke«, hvis celleværdien forekommer i en sekundær celle.
5. Efter anmodning fra en medlemsstat videregiver Kommissionen (Eurostat) ikke en upålidelig celleværdi, som medlemsstaten har indberettet.
Artikel 4
Metadata om celleværdierne
1. Efter behov markerer medlemsstaterne en hyperkubuscelle med følgende flag:
|
a) |
»fortrolig« |
|
b) |
»upålidelig« |
|
c) |
»revideret efter første dataindberetning« |
|
d) |
»se vedlagte oplysninger«. |
2. Hver celle, hvis fortrolige celleværdi er blevet erstattet af den specielle værdi »foreligger ikke«, forsynes med flaget »fortrolig«.
3. Hver celle, hvis numeriske celleværdi er upålidelig, forsynes med flaget »upålidelig«, uanset om den numeriske celleværdi eller den specielle celleværdi »foreligger ikke« er blevet indberettet for denne celle eller ikke.
4. For hver celle, der er forsynet med mindst et af flagene »upålidelig«, »revideret efter første datatransmission« eller »se vedlagte oplysninger«, anføres en forklarende note.
Artikel 5
Metadata om variablerne
Medlemsstaterne sender Kommissionen (Eurostat) de metadata om variablerne, som er indeholdt i bilag II.
Artikel 6
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14.
(2) EUT L 329 af 15.12.2009, s. 29.
BILAG I
Program for statistiske data (hyperkubusser) for referenceåret 2011 i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 763/2008
|
Nr. (1) |
I alt (2) |
Opdelinger (3) |
|||||||||
|
1. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LMS. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
1.1. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LMS. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
1.2. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LMS. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
|||
|
1.3. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LMS. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
|||
|
1.4. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
1.5. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
1.6. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
2. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
2.1. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
EDU. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
2.2. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
|||
|
2.3. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
EDU. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
|||
|
2.4. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
2.5. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
2.6. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
3. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
SIE. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
3.1. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
SIE. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
3.2. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
SIE. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
|||
|
3.3. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
SIE. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
|||
|
3.4. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
CAS.L |
|
|
AGE.M. |
|||
|
3.5. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
3.6. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
4. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LOC. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
4.1. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LOC. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
4.2. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LOC. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
|||
|
4.3. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
LOC. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
|||
|
4.4. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
4.5. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
4.6. |
GEO.L. |
SEX. |
HST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
5. |
Samlet antal private husstande (6) |
GEO.L. |
TPH.H. |
SPH.H. |
TSH. |
|
|
|
|
||
|
6. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LMS. |
CAS.L. |
POB.M. |
COC.M. |
AGE.M. |
||
|
6.1. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LMS. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
6.2. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LMS. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
|
|||
|
6.3. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LMS. |
CAS.L. |
|
COC.M. |
|
|||
|
6.4. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
6.5. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
6.6. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
7. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
||
|
7.1. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
EDU. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
7.2. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
|||
|
7.3. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
EDU. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
|||
|
7.4. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
7.5. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
7.6. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
8. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
SIE. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
||
|
8.1. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
SIE. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
8.2. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
SIE. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
|||
|
8.3. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
SIE. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
|||
|
8.4. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
8.5. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
8.6. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
9. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LOC. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
||
|
9.1. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LOC. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
9.2. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LOC. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
|||
|
9.3. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
LOC. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
|||
|
9.4. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
9.5. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
POB.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
9.6. |
GEO.L. |
SEX. |
FST.H. |
|
|
|
COC.L. |
AGE.M. |
|||
|
10. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
OCC. |
IND.H. |
CAS.H. |
EDU. |
AGE.M. |
|
||
|
10.1. |
GEO.L. |
SEX. |
OCC. |
|
CAS.H. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
10.2. |
GEO.L. |
SEX. |
OCC. |
|
CAS.H. |
EDU. |
|
|
|||
|
10.3. |
GEO.L. |
SEX. |
|
IND.H. |
CAS.L. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
10.4. |
GEO.L. |
SEX. |
|
IND.H. |
CAS.L. |
EDU. |
|
|
|||
|
10.5. |
GEO.L. |
SEX. |
OCC. |
IND.H. |
|
|
AGE.L. |
|
|||
|
10.6. |
GEO.L. |
SEX. |
OCC. |
IND.H. |
CAS.L. |
|
|
|
|||
|
10.7. |
GEO.L. |
SEX. |
OCC. |
IND.H. |
|
EDU. |
|
|
|||
|
11. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
SIE. |
OCC. |
IND.H. |
CAS.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
||
|
11.1. |
GEO.L. |
SEX. |
SIE. |
OCC. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
11.2. |
GEO.L. |
SEX. |
SIE. |
OCC. |
|
CAS.L. |
COC.L. |
|
|||
|
11.3. |
GEO.L. |
SEX. |
SIE. |
|
IND.H. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
11.4. |
GEO.L. |
SEX. |
SIE. |
|
IND.H. |
CAS.L. |
COC.L. |
|
|||
|
12. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
LOC. |
SIE. |
ROY. |
CAS.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
||
|
12.1. |
GEO.L. |
SEX. |
LOC. |
SIE. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
12.2. |
GEO.L. |
SEX. |
LOC. |
SIE. |
|
CAS.L. |
COC.L. |
|
|||
|
12.3. |
GEO.L. |
SEX. |
LOC. |
SIE. |
ROY. |
CAS.L. |
|
|
|||
|
12.4. |
GEO.L. |
SEX. |
LOC. |
SIE. |
ROY. |
|
COC.L. |
|
|||
|
12.5. |
GEO.L. |
SEX. |
LOC. |
|
ROY. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
12.6. |
GEO.L. |
SEX. |
LOC. |
|
ROY. |
CAS.L. |
COC.L. |
|
|||
|
13. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
EDU. |
CAS.L. |
OCC. |
COC.L. |
AGE.M. |
|
||
|
13.1. |
GEO.L. |
SEX. |
EDU. |
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
13.2. |
GEO.L. |
SEX. |
EDU. |
CAS.L. |
OCC. |
COC.L. |
|
|
|||
|
14. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
EDU. |
CAS.L. |
IND.H. |
COC.L. |
AGE.M. |
|
||
|
14.1. |
GEO.L. |
SEX. |
EDU. |
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
14.2. |
GEO.L. |
SEX. |
EDU. |
CAS.L. |
IND.H. |
|
|
|
|||
|
14.3. |
GEO.L. |
|
EDU. |
CAS.L. |
IND.H. |
COC.L. |
|
|
|||
|
15. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
POB.M. |
OCC. |
IND.H. |
AGE.M. |
|
||
|
15.1. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
15.2. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
POB.M. |
OCC. |
|
|
|
|||
|
15.3. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
IND.H. |
|
|
|||
|
16. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
COC.M. |
OCC. |
IND.H. |
AGE.M. |
|
||
|
16.1. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
COC.M. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
16.2. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
COC.M. |
OCC. |
|
|
|
|||
|
16.3. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
COC.M. |
|
IND.H. |
|
|
|||
|
17. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
ROY. |
OCC. |
IND.H. |
COC.L. |
AGE.M. |
||
|
17.1. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
ROY. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
17.2. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
ROY. |
OCC. |
|
COC.L. |
|
|||
|
17.3. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.L. |
ROY. |
|
IND.H. |
|
|
|||
|
18. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.H. |
LMS. |
COC.L. |
AGE.M. |
|
|
||
|
18.1. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.H. |
LMS. |
|
AGE.M. |
|
|
|||
|
18.2. |
GEO.L. |
SEX. |
CAS.H. |
LMS. |
COC.L. |
|
|
|
|||
|
19. |
Samlet befolkning (4) |
LPW.L. |
SEX. |
OCC. |
IND.H. |
EDU. |
COC.L. |
AGE.M. |
|
||
|
19.1. |
LPW.L. |
SEX. |
OCC. |
|
EDU. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
19.2. |
LPW.L. |
SEX. |
OCC. |
|
EDU. |
COC.L. |
|
|
|||
|
19.3. |
LPW.L. |
SEX. |
|
IND.H. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
19.4. |
LPW.L. |
SEX. |
|
IND.H. |
EDU. |
COC.L. |
|
|
|||
|
19.5. |
LPW.L. |
SEX. |
OCC. |
IND.H. |
|
|
AGE.L. |
|
|||
|
19.6. |
LPW.L. |
SEX. |
OCC. |
IND.H. |
EDU |
|
|
|
|||
|
19.7. |
LPW.L. |
SEX. |
|
|
EDU |
COC.L. |
AGE.M. |
|
|||
|
20. |
Samlet befolkning (4) |
LPW.L. |
SEX. |
SIE. |
OCC. |
IND.H. |
EDU. |
COC.L. |
AGE.M. |
||
|
20.1. |
LPW.L. |
SEX. |
SIE. |
|
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
20.2. |
LPW.L. |
SEX. |
SIE. |
OCC. |
|
|
COC.L. |
|
|||
|
20.3. |
LPW.L. |
SEX. |
SIE. |
|
IND.H. |
|
COC.L. |
|
|||
|
20.4. |
LPW.L. |
SEX. |
SIE. |
|
|
EDU. |
COC.L. |
|
|||
|
21. |
Samlet befolkning (4) |
LPW.L. |
SEX. |
POB.M. |
OCC. |
IND.H. |
AGE.M. |
|
|
||
|
21.1. |
LPW.L. |
SEX. |
POB.M. |
|
|
AGE.M. |
|
|
|||
|
21.2. |
LPW.L. |
SEX. |
POB.M. |
OCC. |
|
|
|
|
|||
|
21.3. |
LPW.L. |
SEX. |
POB.M. |
|
IND.H. |
|
|
|
|||
|
22. |
Samlet befolkning (4) |
LPW.L. |
SEX. |
COC.M. |
OCC. |
IND.H. |
AGE.M. |
|
|
||
|
22.1. |
LPW.L. |
SEX. |
COC.M. |
|
|
AGE.M. |
|
|
|||
|
22.2. |
LPW.L. |
SEX. |
COC.M. |
OCC. |
|
|
|
|
|||
|
22.3. |
LPW.L. |
SEX. |
COC.M. |
|
IND.H. |
|
|
|
|||
|
23. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
OCC. |
POB.M. |
COC.M. |
AGE.M. |
||
|
23.1. |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
OCC. |
|
|
AGE.L. |
|||
|
23.2. |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
|
POB.M. |
|
AGE.L. |
|||
|
23.3. |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
|
|
COC.M. |
AGE.L. |
|||
|
24. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
IND.H. |
POB.M. |
COC.M. |
AGE.M. |
||
|
24.1. |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
IND.H. |
|
|
AGE.L. |
|||
|
24.2. |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
|
POB.M. |
|
AGE.L. |
|||
|
24.3. |
GEO.L. |
LPW.N. |
SEX. |
EDU. |
|
|
COC.M. |
AGE.L. |
|||
|
25. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.H. |
POB.M. |
COC.M. |
CAS.L. |
AGE.M. |
|
||
|
25.1. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
POB.M. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
25.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.H. |
POB.M. |
|
CAS.L. |
|
|
|||
|
25.3. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
|
COC.M. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
25.4. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.H. |
|
COC.M. |
CAS.L. |
|
|
|||
|
25.5. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
POB.L. |
COC.L. |
|
AGE.L. |
|
|||
|
25.6. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
POB.L. |
COC.L. |
CAS.L. |
|
|
|||
|
25.7. |
GEO.L. |
SEX. |
|
POB.M. |
COC.M. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
25.8. |
GEO.L. |
SEX. |
|
POB.M. |
COC.M. |
CAS.L. |
|
|
|||
|
25.9. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.H. |
|
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
26. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.N. |
SEX. |
POB.H. |
CAS.L. |
YAT. |
AGE.M. |
|
|
||
|
26.1. |
GEO.N. |
SEX. |
POB.H. |
|
|
AGE.M. |
|
|
|||
|
26.2. |
GEO.N. |
SEX. |
POB.H. |
CAS.L. |
YAT. |
|
|
|
|||
|
27. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.N. |
SEX. |
COC.H. |
CAS.L. |
YAT. |
AGE.M. |
|
|
||
|
27.1. |
GEO.N. |
SEX. |
COC.H. |
|
|
AGE.M. |
|
|
|||
|
27.2. |
GEO.N. |
SEX. |
COC.H. |
CAS.L. |
YAT. |
|
|
|
|||
|
28. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.N. |
SEX. |
POB.H. |
COC.L. |
CAS.L. |
AGE.M. |
|
|
||
|
28.1. |
GEO.N. |
SEX. |
POB.H. |
COC.L. |
|
AGE.M. |
|
|
|||
|
28.2. |
GEO.N. |
SEX. |
POB.H. |
COC.L. |
CAS.L. |
|
|
|
|||
|
29. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
OCC. |
CAS.L. |
POB.M. |
AGE.M. |
|
||
|
29.1. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
OCC. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
29.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
OCC. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
|
|||
|
29.3. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
|
CAS.L. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
30. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
OCC. |
CAS.L. |
COC.M. |
AGE.M. |
|
||
|
30.1. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
OCC. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
30.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
OCC. |
CAS.L. |
COC.M. |
|
|
|||
|
30.3. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
|
CAS.L. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
31. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
IND.H. |
CAS.L. |
POB.M. |
AGE.M. |
|
||
|
31.1. |
GEO.L. |
|
YAE.L. |
IND.H. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
31.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
IND.H. |
|
|
AGE.L. |
|
|||
|
31.3. |
GEO.L. |
|
YAE.L. |
IND.H. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
|
|||
|
31.4. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
IND.H. |
|
POB.M. |
|
|
|||
|
32. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
IND.H. |
CAS.L. |
COC.M. |
AGE.M. |
|
||
|
32.1. |
GEO.L. |
|
YAE.L. |
IND.H. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
32.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
IND.H. |
|
|
AGE.L. |
|
|||
|
32.3. |
GEO.L. |
|
YAE.L. |
IND.H. |
CAS.L. |
COC.M. |
|
|
|||
|
32.4. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
IND.H. |
|
COC.M. |
|
|
|||
|
33. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
SIE. |
CAS.L. |
POB.M. |
COC.M. |
AGE.M. |
||
|
33.1. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
SIE. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
33.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
SIE. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
|
|||
|
33.3. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
SIE. |
CAS.L. |
|
COC.M. |
|
|||
|
33.4. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
|
CAS.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
34. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.M. |
AGE.M. |
|
||
|
34.1. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
EDU. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
34.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
|
|||
|
34.3. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
|
CAS.L. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
35. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
EDU. |
CAS.L. |
COC.M. |
AGE.M. |
|
||
|
35.1. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
EDU. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
35.2. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
EDU. |
CAS.L. |
COC.M. |
|
|
|||
|
35.3. |
GEO.L. |
SEX. |
YAE.L. |
|
CAS.L. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
36. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.N. |
SEX. |
YAT. |
OCC. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.M. |
AGE.M. |
||
|
36.1. |
GEO.N. |
SEX. |
YAT. |
OCC. |
EDU. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
36.2. |
GEO.N. |
SEX. |
YAT. |
OCC. |
EDU. |
CAS.L. |
POB.M. |
|
|||
|
37. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.N. |
SEX. |
YAT. |
OCC. |
EDU. |
CAS.L. |
COC.M. |
AGE.M. |
||
|
37.1. |
GEO.N. |
SEX. |
YAT. |
OCC. |
EDU. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
37.2. |
GEO.N. |
SEX. |
YAT. |
OCC. |
EDU. |
CAS.L. |
COC.M. |
|
|||
|
38. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
CAS.L. |
POB.L. |
COC.L. |
ROY. |
AGE.M. |
||
|
38.1. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
|
AGE.M. |
|||
|
38.2. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
|
AGE.M. |
|||
|
38.3. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
CAS.L. |
POB.L. |
|
ROY. |
|
|||
|
38.4. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
CAS.L. |
|
COC.L. |
ROY. |
|
|||
|
39. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
LOC. |
ROY. |
POB.M. |
COC.M. |
AGE.M. |
||
|
39.1. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
LOC. |
|
|
|
AGE.M. |
|||
|
39.2. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
LOC. |
ROY. |
POB.M. |
|
|
|||
|
39.3. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.L. |
LOC. |
ROY. |
|
COC.M. |
|
|||
|
40. |
Samlet befolkning (4) (fakultativ) |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.H. |
LOC. |
AGE.M. |
|
|
|
||
|
40.1. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.H. |
|
AGE.M. |
|
|
|
|||
|
40.2. |
GEO.L. |
SEX. |
HAR.H. |
LOC. |
|
|
|
|
|||
|
41. |
Samlet antal beboede konventionelle boliger (7) |
GEO.L. |
OWS. |
NOC.H. |
TOB. |
(UFS. eller NOR.) |
(DFS. eller DRM.) |
WSS. |
TOI. |
BAT. |
TOH. |
|
41.1. |
GEO.L. |
OWS. |
NOC.H. |
TOB. |
(UFS. eller NOR.) |
|
|
|
|
|
|
|
41.2. |
GEO.L. |
OWS. |
NOC.H. |
TOB. |
|
(DFS. eller DRM.) |
|
|
|
|
|
|
41.3. |
GEO.L. |
OWS. |
NOC.H. |
TOB. |
|
|
WSS. |
|
|
|
|
|
41.4. |
GEO.L. |
OWS. |
NOC.H. |
TOB. |
|
|
|
TOI. |
|
|
|
|
41.5. |
GEO.L. |
OWS. |
NOC.H. |
TOB. |
|
|
|
|
BAT. |
|
|
|
41.6. |
GEO.L. |
OWS. |
NOC.H. |
TOB. |
|
|
|
|
|
TOH. |
|
|
42. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
HST.M. |
FST.H. |
|
|
|
|||
|
42.1. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
HST.M. |
|
|
|
|
|||
|
42.2. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
|
FST.H. |
|
|
|
|||
|
43. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
CAS.H. |
OCC. |
IND.H. |
|
|
||
|
43.1. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
CAS.H. |
|
|
|
|
|||
|
43.2. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
|
OCC. |
|
|
|
|||
|
43.3. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
|
|
IND.H. |
|
|
|||
|
44. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
CAS.L. |
SIE. |
EDU. |
LOC. |
|
||
|
44.1. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
CAS.L. |
SIE. |
|
|
|
|||
|
44.2. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
CAS.L. |
|
EDU. |
|
|
|||
|
44.3. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
|
|
|
LOC. |
|
|||
|
45. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
POB.M. |
COC.M. |
|
|
|
||
|
45.1. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
POB.M. |
|
|
|
|
|||
|
45.2. |
GEO.L. |
SEX. |
AGE.H. |
|
COC.M. |
|
|
|
|||
|
46. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.M. |
SEX. |
LMS. |
ROY. |
POB.M. |
COC.M. |
AGE.M. |
|
||
|
46.1. |
GEO.M. |
SEX. |
|
|
POB.M. |
|
AGE.M. |
|
|||
|
46.2. |
GEO.M. |
SEX. |
|
|
|
COC.M. |
AGE.M. |
|
|||
|
46.3. |
GEO.M. |
SEX. |
LMS. |
|
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
46.4. |
GEO.M. |
SEX. |
LMS. |
|
POB.L. |
|
|
|
|||
|
46.5. |
GEO.M. |
SEX. |
LMS. |
|
|
COC.L. |
|
|
|||
|
46.6. |
GEO.M. |
SEX. |
|
ROY. |
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
46.7. |
GEO.M. |
SEX. |
|
ROY. |
POB.M. |
|
|
|
|||
|
46.8. |
GEO.M. |
SEX. |
|
ROY. |
|
COC.M. |
|
|
|||
|
46.9. |
GEO.M. |
SEX. |
LMS. |
ROY. |
|
|
|
|
|||
|
47. |
GEO.M. |
SEX. |
HST.M. |
LMS. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
|
|||
|
47.1. |
GEO.M. |
SEX. |
HST.M. |
|
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
47.2. |
GEO.M. |
SEX. |
HST.M. |
LMS. |
|
|
|
|
|||
|
47.3. |
GEO.M. |
SEX. |
HST.M. |
|
POB.L. |
|
|
|
|||
|
47.4. |
GEO.M. |
SEX. |
HST.M. |
|
|
COC.L. |
|
|
|||
|
48. |
GEO.M. |
SEX. |
AGE.M. |
HST.H. |
|
|
|
|
|||
|
49. |
Samlet antal private husstande (6) |
GEO.M. |
TPH.H. |
SPH.H. |
|
|
|
|
|
||
|
50. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.M. |
SEX. |
FST.L. |
LMS. |
POB.L. |
COC.L. |
AGE.M. |
|
||
|
50.1. |
GEO.M. |
SEX. |
FST.L. |
|
|
|
AGE.M. |
|
|||
|
50.2. |
GEO.M. |
SEX. |
FST.L. |
LMS. |
|
|
|
|
|||
|
50.3. |
GEO.M. |
SEX. |
FST.L. |
|
POB.L. |
|
|
|
|||
|
50.4. |
GEO.M. |
SEX. |
FST.L. |
|
|
COC.L. |
|
|
|||
|
51. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.M. |
SEX. |
AGE.M. |
FST.H. |
|
|
|
|
||
|
52. |
Samlet antal familier (8) |
GEO.M. |
TFN.H. |
SFN.H. |
|
|
|
|
|
||
|
53. |
Samlet antal beboede konventionelle boliger (9) |
GEO.M. |
TOB. |
OCS. |
POC. |
|
|
|
|
||
|
54. |
Samlet antal beboede konventionelle boliger (7) |
GEO.M. |
TOB. |
(DFS. eller DRM.) |
(UFS. eller NOR.) |
NOC.H. |
|
||||
|
54.1. |
GEO.M. |
TOB. |
(DFS. eller DRM.) |
(UFS. eller NOR.) |
|
|
|||||
|
54.2. |
GEO.M. |
TOB. |
(DFS. eller DRM.) |
|
NOC.H. |
|
|||||
|
55. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.M. |
SEX. |
AGE.H. |
|
|
|
|
|
||
|
56. |
Samlet befolkning (4) |
GEO.H. |
SEX. |
AGE.M. |
|
|
|
|
|
||
|
57. |
Samlet antal private husstande (6) |
GEO.H. |
TPH.L. |
SPH.L. |
|
|
|
|
|
||
|
58. |
Samlet antal familier (8) |
GEO.H. |
TFN.L. |
SFN.L. |
|
|
|
|
|
||
|
59. |
Samlet antal boliger (10) |
GEO.H. |
TLQ. |
|
|
|
|
|
|
||
|
60. |
Samlet antal konventionelle boliger (9) |
GEO.H. |
OCS. |
TOB. |
|
|
|
|
|
||
(1) I en tabelpost for en bestemt hyperkubus angiver det etcifrede tal i første række fra toppen (med fede typer) hyperkubussen, jf. artikel 2, nr. 2), i nærværende forordning. Et tocifret tal derunder (med almindelige typer) angiver en »hovedmarginalfordeling«, jf. artikel 2, nr. 3), i nærværende forordning.
(2) Den samlede total for hver hyperkubus refererer til hele det indberettende land.
(3) I en tabelpost for en bestemt hyperkubus angiver den første række fra toppen (med fede typer) alle de opdelinger, der anvendes i denne hyperkubus, jf. artikel 2, nr. 2), i nærværende forordning. Enhver yderligere linje derunder (med almindelige typer) angiver en »hovedmarginalfordeling«, jf. artikel 2, nr. 3), i nærværende forordning. Koden angiver den opdeling, som er specificeret under denne kode i bilaget til forordning (EF) nr. 1201/2009.
(4) Hjemløshed: Almindeligvis omfatter dataene om den samlede befolkning antallet af alle primært hjemløse (personer, der bor på gaden uden at have tag over hovedet) og sekundært hjemløse (personer, som ofte flytter mellem midlertidige indkvarteringer). Det står dog medlemsstaterne frit for ikke at inkludere antallet af hjemløse i den samlede befolkning eller inkludere antallet af hjemløse uden at henføre dem til en bestemt opdeling eller kategori (tallet medregnes kun i den samlede total og/eller opføres i kategorien »ikke oplyst«). Hvis medlemsstaterne ikke inkluderer antallet af hjemløse i den samlede befolkning, indberetter de det bedst mulige estimat af antallet af alle primært hjemløse og antallet af alle sekundært hjemløse i hele medlemsstaten.
(5) For »personer, der bor i en privat husstand, hvor kategorien ikke er angivet« (kategori HST.M.1.3. eller HST.H.1.3.), »primært hjemløse personer« (HST.M.2.2. eller HST.H.2.2.) og »personer, der bor i en privat husstand, hvor kategorien ikke er angivet« (HST.M.2.3. eller HST.H.2.3.) kræves ikke nogen hovedmarginalfordeling (anbefales: GEO.L. x SEX. x AGE.L. x HST.M. eller GEO.L. x SEX. x AGE.L. x HST.H.).
(6) Som angivet under variablen »husstandsstatus« i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009.
(7) Som angivet under variablen »beboede/ikke-beboede konventionelle boliger« og »boligforhold« i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009.
(8) Angivet som »kernefamilie« under variablen »familiestatus« i bilag til Kommissionen forordning (EF) nr. 1201/2009.
(9) Som angivet under variablen »boligforhold« i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009.
(10) Som angivet under variablen »boligtype« i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1201/2009.
BILAG II
METADATA OM VARIABLERNE
Medlemsstaterne indberetter definitionerne vedrørende tællingsvariablerne til Kommissionen (Eurostat).
For hver variabel skal metadataene indeholde oplysninger om
|
— |
den/de anvendte datakilde(r) til indberetning af de statistiske data om den pågældende variabel |
|
— |
den anvendte metodologi til estimering af data vedrørende variablen |
|
— |
grundene til eventuelle upålidelige data om variablen. |
Derudover skal medlemsstaterne levere følgende metadata:
Sædvanlig bopæl
I metadataene gøres der rede for, på hvilken måde definitionen af »sædvanlig bopæl«, jf. artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 763/2008, har været anvendt, navnlig i hvilket omfang den lovlige eller registrerede bopæl er blevet anført i stedet for den sædvanlige bopæl i henhold til 12 månederskriteriet samt en klar definition af begrebet befolkning med fast bopæl.
Det skal i metadataene oplyses, om studerende på videregående uddannelser, som opholder sig uden for hjemmet i studieåret, anses for at have deres sædvanlige bopæl i familiens hjem.
Det skal i metadataene oplyses, om dataene om den samlede befolkning omfatter/ikke omfatter primært hjemløse (personer, som bor på gaden uden tag over hovedet) og/eller sekundært hjemløse (personer, som hyppigt flytter mellem midlertidige indkvarteringer).
Det skal i metadataene oplyses, om der forekommer en eventuel anden landespecifik anvendelse af reglerne for »særlige tilfælde«, der er opført i de tekniske specifikationer vedrørende variablen »sædvanlig bopæl« i bilaget til forordning (EF) nr. 1201/2009.
Civilstand/partnerskaber
Metadataene skal indeholde oplysninger om det i medlemsstaten gældende retsgrundlag for ægteskaber mellem personer af modsatte køn og samme køn, mindstealderen for indgåelse af ægteskab, registrerede partnerskaber mellem personer af modsatte køn og samme køn og muligheden for skilsmisse eller registreret separation.
Økonomiske variabler
Metadataene skal indeholde oplysninger om en eventuel anden landespecifik anvendelse af reglerne i de tekniske specifikationer vedrørende variablen »nuværende erhvervssituation« i bilaget til forordning (EF) nr. 1201/2009. Det oplyses, om dataene vedrørende den nuværende erhvervssituation er registerbaserede, og i bekræftende fald anføres det, hvilke definitioner der er anvendt i dette register.
Metadataene skal indeholde oplysninger om mindstealderen for udøvelse af erhvervsaktivitet i det pågældende land og om retsgrundlaget herfor.
Afdækker tællingen i medlemsstaten personer, som har mere end ét job, skal det i metadataene oplyses, hvilken metode der lægges til grund for henførelsen til deres hovedjob (f.eks. på grundlag af den tid, der anvendes på jobbet, eller indkomstens størrelse).
Metadataene skal indeholde oplysninger om en eventuel landespecifik anvendelse af reglerne i de tekniske specifikationer for variablen »jobniveau« i bilaget til forordning (EF) nr. 1201/2009. Afdækker tællingen i medlemsstaten personer, som både er arbejdsgivere og arbejdstagere, skal det i metadataene oplyses, hvilken metode der lægges til grund for henførelsen til en af de to kategorier.
Fødeland/fødested
Såfremt der kun foreligger mangelfulde eller slet ingen oplysninger om fødeland i henhold til de internationale grænser, der var gældende ved tællingens gennemførelse, skal det i metadataene oplyses, hvilken metode der er lagt til grund for klassificeringen af personer inden for opdelingen af variablen »fødeland/fødested«.
Det skal i metadataene oplyses, om moderens sædvanlige bopæl blev erstattet af det sted, hvor fødslen fandt sted.
Statsborgerskabsland
I lande, hvor en del af befolkningen er »anerkendte ikke-statsborgere« (personer, som hverken er statsborgere i et land eller statsløse, og som har nogle, men ikke alle de rettigheder og forpligtelser, som er forbundet med statsborgerskab), skal metadataene indeholde de relevante oplysninger.
Sædvanlig bopæl et år før tællingen
Såfremt en medlemsstat indsamler oplysninger om variablen »tidligere sædvanlig bopæl og dato for ankomst til nuværende bopæl«, skal det af metadataene fremgå, hvilken metode der er anvendt til oplysningerne om sædvanlig bopæl et år før tællingen.
Variabler om husstand og familie
I metadataene skal det angives, om medlemsstaten anvender »husholdningsbegrebet« eller »husstandsbopælsbegrebet« til identificering af private husstande. I metadaene skal det oplyses, hvilken metode der anvendes til generering af husstande og familier.
Endvidere oplyses det, hvordan relationerne mellem husstandsmedlemmerne fastslås (f.eks. relationsmatrice, relation til referencepersonen).
Endelig skal det oplyses, hvilken metodologi der anvendes vedrørende data om primært hjemløse.
Beboede/ikke-beboede konventionelle boliger
Såfremt en medlemsstat indsamler oplysninger om variablen »boliger forbeholdt årstidsbestemt eller sekundær anvendelse« og »tomme boliger«, skal metadataene indeholde oplysninger om den metodologi, der anvendes vedrørende data om disse kategorier.
Ejerform
Metadataene skal indeholde oplysninger om, hvilken definition af »andelsboliger« der anvendes ved tællingen i den pågældende medlemsstat, og om det relevante retsgrundlag.
Metadataene skal indeholde data om boliger, som typisk er blevet klassificeret under »boliger med andre ejerformer«.
Udnyttet areal og/eller antal rum i boligenheder, beboelsestæthed
Metadataene skal indeholde oplysninger om anvendelsen af begrebet »udnyttet areal« eller »antal rum« og den anvendte definition af den tilsvarende måling af beboelsestætheden.
|
17.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 520/2010
af 16. juni 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 831/2002 vedrørende adgang til fortrolige data til videnskabelige formål for så vidt angår tilgængelige undersøgelser og statistiske datakilder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (1), særlig artikel 23, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 (2) er det fastlagt, på hvilke betingelser der med henblik på at drage statistiske konklusioner til videnskabelige formål kan gives adgang til fortrolige data, der indberettes til EF-myndigheden. Forordningen indeholder en liste over de forskellige undersøgelser og datakilder, som den finder anvendelse på. |
|
(2) |
Der er et voksende behov hos forskere og i videnskabelige kredse generelt for til videnskabelige formål at få adgang til fortrolige data fra interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU, EF-statistikkerne om informationssamfundet, husholdningsbudgetundersøgelserne og den statistiske registrering af vejgodstrafikken. |
|
(3) |
Interviewundersøgelsen vedrørende sundhed sigter mod på et harmoniseret grundlag og med en høj grad af sammenlignelighed mellem EU-medlemsstaterne at tilvejebringe data om EU-borgernes sundhedsstatus, livsstil (sundhedsdeterminanter) og benyttelse af sundhedsydelser. Spørgsmålene i spørgeskemaet tjener til at opfylde både politikbestemte behov og videnskabelige formål. Råder forskerne over individuelle datasæt, vil de kunne foretage undersøgelser af bestemte befolkningsgrupper (eksempelvis ældre mennesker) for bedre at kunne vurdere deres sundhedstilstand, og i hvilket omfang sundhedssystemerne opfylder deres behov. Resultaterne af sådanne forskningsundersøgelser vil kunne anvendes til at udforme specifikke programmer for forskellige befolkningsgrupper eller til at vurdere europæiske og/eller nationale forebyggelsesprogrammer. |
|
(4) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (3) danner grundlag for tilvejebringelse af harmoniserede statistiske data om husstandes og privatpersoners benyttelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt). Adgang til individuelle datasæt vil i stort omfang kunne gavne forskningsarbejdet vedrørende ikt-anvendelsens indflydelse på de europæiske samfund og inddragelsen i informationssamfundet. Resultaterne kan anvendes til at evaluere eksisterende politikker og til at udforme relevante nye politikker på nationalt og europæisk plan, f.eks. i2010-strategien. |
|
(5) |
I husholdningsbudgetundersøgelserne fordeles udgifterne efter husstandens karakteristika og referencepersonen samt efter husstandsindkomsten. Denne kildes ensartethed gør det muligt at udarbejde mikrosimulationsmodeller for at teste hypoteser for hele EU og hjælpe de politiske beslutningstagere med at træffe velunderbyggede beslutninger. |
|
(6) |
I Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 af 25. maj 1998 om statistisk registrering af vejgodstrafikken (4) kræves det, at de indberettende lande forsyner Eurostat med kvartalsvise mikrodata om de køretøjer, der er udvalgt til stikprøven, køretøjernes ture og det gods, som befordres på turene mellem regionerne. Forskeres adgang til disse data vil kunne forbedre analyserne af transportpolitikken og udarbejdelsen af transportmodeller, bl.a. med henblik på EU's regionalpolitik, en passende fordeling på forskellige transportmåder og udviklingen af transeuropæiske transportnet i EU. |
|
(7) |
Interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU, EF-statistikkerne om informationssamfundet — modul 2: privatpersoner, husstande og informationssamfundet, husholdningsbudgetundersøgelserne og den statistiske registrering af vejgodstrafikken bør derfor indgå i listen over de undersøgelser og statistiske datakilder, som er indeholdt i forordning (EF) nr. 831/2002. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 831/2002 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 5, stk. 1, affattes således: »1. EF-myndigheden kan i sine lokaler give adgang til fortrolige data fra følgende undersøgelser eller statistiske datakilder:
Adgang til data til brug for et bestemt forskningsprojekt nægtes dog, hvis den nationale myndighed, der har indberettet dataene, anmoder herom.« |
|
2) |
Artikel 6, stk. 1, affattes således: »1. EF-myndigheden kan frigive anonymiserede mikrodatasæt fra følgende undersøgelser eller statistiske datakilder:
Adgang til data til brug for et bestemt forskningsprojekt nægtes dog, hvis den nationale myndighed, der har indberettet dataene, anmoder herom.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.
(2) EFT L 133 af 18.5.2002, s. 7.
(3) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49.
(4) EFT L 163 af 6.6.1998, s. 1.
|
17.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151/16 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 521/2010
af 16. juni 2010
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 17. juni 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
IL |
132,1 |
|
MA |
44,4 |
|
|
MK |
45,6 |
|
|
TR |
50,2 |
|
|
ZZ |
68,1 |
|
|
0707 00 05 |
MA |
37,3 |
|
MK |
45,6 |
|
|
TR |
119,1 |
|
|
ZZ |
67,3 |
|
|
0709 90 70 |
TR |
101,8 |
|
ZZ |
101,8 |
|
|
0805 50 10 |
AR |
83,9 |
|
BR |
112,1 |
|
|
TR |
94,3 |
|
|
US |
83,2 |
|
|
ZA |
93,7 |
|
|
ZZ |
93,4 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
106,2 |
|
BR |
77,3 |
|
|
CA |
127,1 |
|
|
CL |
97,4 |
|
|
CN |
53,8 |
|
|
NZ |
126,0 |
|
|
US |
123,5 |
|
|
UY |
123,8 |
|
|
ZA |
111,6 |
|
|
ZZ |
105,2 |
|
|
0809 10 00 |
TR |
228,7 |
|
ZZ |
228,7 |
|
|
0809 20 95 |
SY |
245,9 |
|
TR |
345,1 |
|
|
US |
576,0 |
|
|
ZZ |
389,0 |
|
|
0809 30 |
TR |
158,2 |
|
ZZ |
158,2 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
|
17.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151/18 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EU SSR GUINEA-BISSAU/1/2010
af 15. juni 2010
om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Republikken Guinea-Bissau (EU SSR GUINEA-BISSAU)
(2010/334/FUSP)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/112/FUSP af 12. februar 2008 om Den Europæiske Unions mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Republikken Guinea-Bissau (EU SSR GUINEA-BISSAU) (1), særlig artikel 8, stk. 1, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 8, stk. 1, i fælles aktion 2008/112/FUSP har Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 38 bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (i det følgende benævnt »PSC«) til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af missionen EU SSR GUINEA-BISSAU, herunder afgørelsen om at udnævne en missionschef. |
|
(2) |
Den 5. marts 2008 udnævnte PSC efter indstilling fra Rådets generalsekretær, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ved afgørelse EU SSR GUINEA-BISSAU/1/2008 (2) Juan Esteban VERASTEGUI til missionschef for Den Europæiske Unions mission EU SSR GUINEA-BISSAU. |
|
(3) |
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har indstillet Fernando AFONSO til efterfølger for Juan Esteban VERASTEGUI som missionschef for Den Europæiske Unions mission EU SSR GUINEA-BISSAU fra den 1. juli 2010 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Fernando AFONSO udnævnes til missionschef for Den Europæiske Unions mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Republikken Guinea-Bissau (EU SSR GUINEA-BISSAU) fra den 1. juli 2010.
Artikel 2
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EU SSR GUINEA-BISSAU/1/2008 af 5. marts 2008 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes, indtil Rådets fælles aktion 2008/112/FUSP udløber.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juni 2010.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
C. FERNÁNDEZ-ARIAS
Formand
(1) EUT L 40 af 14.2.2008, s. 11.
(2) EUT L 73 af 15.3.2008, s. 34.
|
17.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151/19 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 10. juni 2010
om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF
(meddelt under nummer K(2010) 3751)
(2010/335/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1), særlig bilag V, del C, punkt 10, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Direktiv 2009/28/EF fastsætter regler for beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de tilsvarende fossile brændstoffer, der sammenlignes med, som tager højde for emissioner fra ændringer i kulstoflagre forårsaget af ændringer i arealanvendelsen. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (2) indeholder tilsvarende regler for biobrændstoffer. |
|
(2) |
Kommissionen bør udarbejde sine retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med udgangspunkt i retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser af 2006 fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer, IPCC. De retningslinjer vedrørte nationale drivhusgasopgørelser og har ikke en form, som er let at forstå for de økonomiske aktører. Hvis der i IPCC’s retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser mangler de nødvendige oplysninger for produktion af biobrændstof og flydende biobrændsel, eller hvis sådanne oplysninger ikke er tilgængelige, er det derfor passende at trække på andre videnskabelige datakilder. |
|
(3) |
Ved beregning af kulstoflagrene i organisk materiale i jorden bør der tages højde for klima, jordtype, arealdække, arealforvaltning og kulstoftilførsel. For mineraljord er IPCC’s Tier 1-metodologi for organisk kulstof i jorden en passende metode til formålet, da den kan anvendes globalt. For organisk jord tages der i IPCC’s metodologi navnlig højde for kulstoftab efter jorddræning, men kun udtrykt som årlige tab. Da jorddræning normalt fører til stort tab af kulstofbeholdning, som ikke kan opvejes af drivhusgasbesparelsen for biobrændstoffer eller flydende biobrændsler, og da afvanding af tørvebundsarealer er forbudt i henhold til bæredygtighedskriterierne i direktiv 2009/28/EF, er det tilstrækkeligt at fastsætte generelle regler for bestemmelse af organisk kulstof i jorden eller kulstoftab for organisk jord. |
|
(4) |
Til beregning af kulstoflageret i levende biomasse og dødt organisk materiale vil en metode med lav kompleksitet svarende til IPCC’s Tier 1-metodologi for vegetation være passende. Ifølge den metodologi er det rimeligt at antage, at hele kulstoflageret i levende biomasse og dødt organisk materiale går tabt, når et areal omlægges. Dødt organisk materiale har sædvanligvis kun mindre betydning ved arealomlægning til dyrkning af afgrøder til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, men der bør i det mindste for lukkede skove tages højde for det. |
|
(5) |
Ved beregning af drivhusgaseffekten ved arealomlægning bør de økonomiske aktører kunne benytte faktiske værdier for kulstoflagre i forbindelse med referencearealanvendelsen og arealanvendelsen efter omlægningen. De bør også kunne anvende faste værdier, som bør stilles til rådighed i disse retningslinjer. Det er dog ikke nødvendigt at stille faste værdier for usandsynlige kombinationer af klima og jordtype til rådighed. |
|
(6) |
Bilag V til direktiv 2009/28/EF beskriver metoden til beregning af drivhusgaseffekt og omfatter regler for beregning af de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen. De retningslinjer, der er knyttet som bilag til denne afgørelse, fastlægger regler for beregning af kulstoflagre i jorden, som supplerer reglerne i bilag V — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Retningslinjerne for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF findes i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 2010.
På Kommissionens vegne
Günther OETTINGER
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(2) EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.
BILAG
Retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF
INDHOLD
|
1. |
Indledning |
|
2. |
Ensartet repræsentation af kulstoflagre i jorden |
|
3. |
Beregning af kulstoflagre |
|
4. |
Lager af organisk kulstof i jorden |
|
5. |
Kulstoflageret i vegetationen over og under jorden |
|
6. |
Fast værdi for kulstoflageret i jorden for mineraljord |
|
7. |
Faktorer, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden og den faste værdi for organisk kulstof i jorden |
|
8. |
Værdier for kulstoflageret i vegetationen over og under jorden |
1. INDLEDNING
Disse retningslinjer fastlægger reglerne for beregning af kulstoflagre i jorden, både for referencearealanvendelsen (CSR , som defineret i punkt 7 i bilag V til direktiv 2009/28/EF) og den faktiske arealanvendelse (CSA , som defineret i punkt 7 i bilag V til direktiv 2009/28/EF).
Punkt 2 indeholder regler, hvis formål er at sikre ensartet bestemmelse af kulstoflagre i jorden. Punkt 3 indeholder den generelle regel for beregning af kulstoflagre med to bestanddele: organisk kulstof i jorden og kulstoflageret i vegetationen over og under jorden.
Punkt 4 indeholder detaljerede regler for bestemmelse af lageret af organisk kulstof i jorden. For mineraljord er der i henhold til dette punkt mulighed for at benytte en metode, som tillader brug af værdier fra retningslinjerne, ligesom det også er muligt at benytte alternative metoder. For organisk jord er der beskrevet metoder, men retningslinjerne indeholder ikke værdier til bestemmelse af lageret af organisk kulstof i jorden for organisk jord.
Punkt 5 indeholder detaljerede regler for kulstoflageret i vegetationen, men er kun relevant, hvis det besluttes ikke at anvende værdier for kulstoflageret i vegetationen over og under jorden fra punkt 8 i retningslinjerne (anvendelse af værdier fra punkt 8 er ikke obligatorisk, og i visse tilfælde indeholder det måske ikke de rette værdier).
Punkt 6 indeholder regler for valg af passende værdier til brug i de tilfælde, hvor det vælges at anvende retningslinjernes værdier for organisk kulstof i jorden for mineraljord (værdierne findes i punkt 6 og 7). I reglerne henvises der til datalag om klimaområder og jordtype, som er tilgængelige via den online gennemsigtighedsplatform, som er etableret i henhold til direktiv 2009/28/EF. Disse datalag er detaljerede lag, som udgør grundlaget for figur 1 og 2 nedenfor.
Punkt 8 indeholder værdier for kulstoflageret i vegetationen over og under jorden og hertil knyttede parametre. Punkt 7 og 8 indeholder værdier for fire forskellige kategorier af arealanvendelse: dyrkede arealer, flerårige afgrøder, græsarealer og skovarealer.
Figur 1
Klimaområder
Figur 2
Geografisk fordeling af jordtyper
2. ENSARTET REPRÆSENTATION AF KULSTOFLAGRE I JORDEN
Ved bestemmelse af det kulstoflager pr. arealenhed, der skal benyttes som CSR og CSA , gælder følgende regler:
|
(1) |
Det areal, som kulstoflagrene i jorden beregnes for, skal i hele sin udstrækning have samme
|
|
(2) |
Det kulstoflager, der svarer til den faktiske arealanvendelse, CSA , skal forstås som
|
3. BEREGNING AF KULSTOFLAGRE
Ved beregning af CSR og CSA gælder følgende relation:
CSi = (SOC + CVEG ) × A
Hvor:
CSI= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til arealanvendelsen i (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. både jord og vegetation
SOC= organisk kulstof i jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 4
CVEG= kulstoflageret i vegetationen over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5 eller valgt passende blandt værdierne i punkt 8
A= faktor, som skalerer til det areal, det drejer sig om (målt i hektar pr. arealenhed).
4. LAGER AF ORGANISK KULSTOF I JORDEN
4.1. Mineraljord
Ved beregning af SOC kan følgende relation anvendes:
SOC = SOCST × FLU × FMG × FI
Hvor:
SOC= organisk kulstof i jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar),
SOCST= fast værdi for organisk kulstof i jorden for det øverste jordlag ned til en dybde på 30 centimeter (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)
FLU= arealanvendelsesfaktor, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden ved den faktiske arealanvendelse og den faste værdi for organisk kulstof i jorden
FMG= forvaltningsfaktor, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden ved den væsentligste forvaltningspraksis og den faste værdi for organisk kulstof i jorden
FI= tilførselsfaktor, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden ved forskellige niveauer af kulstoftilførsel til jorden og den faste værdi for organisk kulstof i jorden.
For SOCST anvendes der værdier fra punkt 6.
For FLU , FMG and FI anvendes der værdier fra punkt 7.
Som alternativ til ovennævnte relation kan der benyttes andre egnede metoder, herunder målinger, til at bestemme SOC. Hvis sådanne metoder ikke er baseret på målinger, skal de tage højde for klima, jordtype, arealdække, arealforvaltning og tilførsler.
4.2. Organisk jord (histosoler)
Der skal anvendes egnede metoder til bestemmelse af SOC. Sådanne metoder skal tage højde for hele dybden af det organiske jordlag såvel som klima, arealdække, arealforvaltning og tilførsel. Sådanne metoder kan omfatte målinger.
For kulstoflagre, som er påvirket af jorddræning, skal der tages højde for tab af kulstof efter dræning med passende metoder. Sådanne metoder kan være baseret på årlige tab af kulstof efter dræning.
5. KULSTOFLAGERET I VEGETATIONEN OVER OG UNDER JORDEN
Når der ikke anvendes en værdi for CVEG fra punkt 8, skal CVEG beregnes ud fra følgende relation:
CVEG = CBM + CDOM
Hvor:
CVEG= kulstoflageret i vegetationen over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)
CBM= kulstoflageret i den levende biomasse over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.1
CDOM= kulstoflageret i det døde organiske materiale over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.2.
Der kan for CDOM anvendes værdien 0, dog ikke for skovarealer — bortset fra skovplantager — med en kronedækningsgrad på mere end 30 %.
5.1. Levende biomasse
Ved beregning af CBM anvendes følgende relation:
CBM = BAGB + CBGB
Hvor:
CBM= kulstoflageret i den levende biomasse over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)
CAGB= kulstoflageret i den levende biomasse over jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.1.1
CBGB= kulstoflageret i den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.1.2.
5.1.1. Levende biomasse over jorden
Ved beregning af CAGB anvendes følgende relation:
CAGB = BAGB × CFB
Hvor:
CAGB= kulstoflageret i den levende biomasse over jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)
BAGB= vægten af den levende biomasse oker jorden (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar)
CFB= kulstoffraktionen af tørstoffet i den levende biomasse (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof).
For dyrkede arealer, flerårige afgrøder og skovplantager skal værdien af BAGB være gennemsnitsvægten af den levende biomasse over jorden under hele produktionscyklussen
For CFB kan værdien 0,47 anvendes.
5.1.2. Levende biomasse under jorden
Ved beregning af CBGB skal der anvendes en af følgende to relationer:
|
(1) |
CBGB = BBGB × CFB Hvor: CBGB= kulstoflageret i den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) BBGB= vægten af den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar) CFB= kulstoffraktionen af tørstoffet i den levende biomasse (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof). For dyrkede arealer, flerårige afgrøder og skovplantager skal værdien af BBGB være gennemsnitsvægten af den levende biomasse under jorden under hele produktionscyklussen. For CFB kan værdien 0,47 anvendes. |
|
(2) |
CBGB = CAGB × R Hvor: CBGB= kulstoflageret i den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) CAGB= kulstoflageret i den levende biomasse over jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) R= forholdet mellem kulstoflageret i den levende biomasse under jorden og kulstoflageret i den levende biomasse over jorden. Der kan anvendes passende værdier af R fra punkt 8. |
5.2. Dødt organisk materiale
Ved beregning af CDOM anvendes følgende relation:
CDOM = CDW + CLI
Hvor:
CDOM= kulstoflageret i det døde organiske materiale over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)
CDW= kulstoflageret i den døde træmasse (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.2.1
CLI= kulstoflageret i førnen (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.2.2.
5.2.1. Kulstoflageret i den døde træmasse
Ved beregning af CDW anvendes følgende relation:
CDW = DOMDW × CFDW
Hvor:
CDW= kulstoflageret i den døde træmasse (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)
DOMDW= vægten af den døde træmasse (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar)
CFDW= kulstoffraktionen af tørstoffet i den døde træmasse (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof).
For CFDW kan værdien 0,5 anvendes.
5.2.2. Kulstoflageret i førnen
Ved beregning af CLI anvendes følgende relation:
CLI = DOMLI × CFLI
Hvor:
CLI= kulstoflageret i førnen (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)
DOMLI= vægten af førnen (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar)
CFLI= kulstoffraktionen af tørstoffet i førnen (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof).
For CFLI kan værdien 0,4 anvendes.
6. FAST VÆRDI FOR KULSTOFLAGERET I JORDEN FOR MINERALJORD
Der vælges fra tabel 1 en værdi af SOCST svarende til klimaområde og jordtype for det pågældende areal, som beskrevet i punkt 6.1 og 6.2.
Tabel 1
SOCST , fast værdi for organisk kulstof i jorden for det øverste jordlag ned til en dybde på 30 centimeter
|
(ton kulstof pr. hektar) |
||||||
|
Klimaområde |
Jordtype |
|||||
|
|
Højaktiv lerjord |
Lavaktiv lerjord |
Sandjord |
Spodisk jord |
Vulkansk jord |
Vådområdejord |
|
Borealt |
68 |
— |
10 |
117 |
20 |
146 |
|
Koldt tempereret, tørt |
50 |
33 |
34 |
— |
20 |
87 |
|
Koldt tempereret, fugtigt |
95 |
85 |
71 |
115 |
130 |
87 |
|
Varmt tempereret, tørt |
38 |
24 |
19 |
— |
70 |
88 |
|
Varmt tempereret, fugtigt |
88 |
63 |
34 |
— |
80 |
88 |
|
Tropisk, tørt |
38 |
35 |
31 |
— |
50 |
86 |
|
Tropisk, fugtigt |
65 |
47 |
39 |
— |
70 |
86 |
|
Tropisk, vådt |
44 |
60 |
66 |
— |
130 |
86 |
|
Tropisk, montant |
88 |
63 |
34 |
— |
80 |
86 |
6.1. Klimaområde
For hvilket klimaområde der skal vælges en værdi af SOCST, bestemmes ud fra de datalag om klimaområder, som er tilgængelige via den gennemsigtighedsplatform, som er etableret i henhold til artikel 24 i direktiv 2009/28/EF.
6.2. Jordtype
Den korrekte jordtype bestemmes ved hjælp af figur 3. De datalag om jordtype, som er tilgængelige via den gennemsigtighedsplatform, som er etableret i henhold til artikel 24 i direktiv 2009/28/EF, kan benyttes som rettesnor til bestemmelse af den korrekte jordtype.
Figur 3
Klassificering af jordtyper
7. FAKTORER, SOM AFSPEJLER FORSKELLEN MELLEM ORGANISK KULSTOF I JORDEN OG DEN FASTE VÆRDI FOR ORGANISK KULSTOF I JORDEN
Passende værdier af FLU , FMG og FI skal vælges fra tabellerne i dette punkt. Ved beregning af CSR er passende forvaltnings- og tilførselsfaktorer dem, der var gældende i januar 2008. Ved beregning af CSA er passende forvaltnings- og tilførselsfaktorer dem, der vil blive anvendt og fører til det pågældende ligevægtskulstoflager.
7.1. Dyrkede arealer
Tabel 2
Faktorer for dyrkede arealer
|
Klimaområde |
Arealanv. (F LU) |
Forvaltning (F MG) |
Tilførsel (F I) |
FLU |
FMG |
FI |
|
Temper./borealt, tørt |
Dyrket |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
0,8 |
1 |
0,95 |
|
Mellemstor |
0,8 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,8 |
1 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn. |
0,8 |
1 |
1,04 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
0,8 |
1,02 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
0,8 |
1,02 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,8 |
1,02 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn. |
0,8 |
1,02 |
1,04 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
0,8 |
1,1 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
0,8 |
1,1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,8 |
1,1 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn. |
0,8 |
1,1 |
1,04 |
|||
|
Temper./borealt, fugtigt/vådt |
Dyrket |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
0,69 |
1 |
0,92 |
|
Mellemstor |
0,69 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,69 |
1 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,69 |
1 |
1,11 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
0,69 |
1,08 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
0,69 |
1,08 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,69 |
1,08 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,69 |
1,08 |
1,11 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
0,69 |
1,15 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
0,69 |
1,15 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,69 |
1,15 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,69 |
1,15 |
1,11 |
|||
|
Tropisk, tørt |
Dyrket |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
0,58 |
1 |
0,95 |
|
Mellemstor |
0,58 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,58 |
1 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,58 |
1 |
1,04 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
0,58 |
1,09 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
0,58 |
1,09 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,58 |
1,09 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,58 |
1,09 |
1,04 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
0,58 |
1,17 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
0,58 |
1,17 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,58 |
1,17 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,58 |
1,17 |
1,04 |
|||
|
Tropisk, fugtigt/vådt |
Dyrket |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
0,48 |
1 |
0,92 |
|
Mellemstor |
0,48 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,48 |
1 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,48 |
1 |
1,11 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
0,48 |
1,15 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
0,48 |
1,15 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,48 |
1,15 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,48 |
1,15 |
1,11 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
0,48 |
1,22 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
0,48 |
1,22 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,48 |
1,22 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,48 |
1,22 |
1,11 |
|||
|
Tropisk, montant |
Dyrket |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
0,64 |
1 |
0,94 |
|
Mellemstor |
0,64 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,64 |
1 |
1,41 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,64 |
1 |
1,08 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
0,64 |
1,09 |
0,94 |
||
|
Mellemstor |
0,64 |
1,09 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,64 |
1,09 |
1,41 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,64 |
1,09 |
1,08 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
0,64 |
1,16 |
0,94 |
||
|
Mellemstor |
0,64 |
1,16 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
0,64 |
1,16 |
1,41 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
0,64 |
1,16 |
1,08 |
Tabel 3 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 2 og 4.
Tabel 3
Vejledende oplysninger om forvaltning og tilførsel for dyrkede arealer og flerårige afgrøder
|
Forvaltning/tilførsel |
Vejledende oplysninger |
|
Fuld jordbearbejdning |
Væsentlig forstyrrelse af jorden med fuldstændig vending og/eller hyppige (mere end 1 gang om året) jordbearbejdninger. På plantetidspunktet er kun en lille del (f.eks. < 30 %) af overfladen dækket af planterester. |
|
Reduceret jordbearbejdning |
Primær og/eller sekundær jordbearbejdning, men med reduceret forstyrrelse af jorden (sædvanligvis overfladisk og uden fuldstændig vending af jorden). Efter en sådan bearbejdning vil overfladen normalt være > 30 % dækket af planterester ved plantningen. |
|
Ingen jordbearbejdning |
Direkte såning uden primær jordbearbejdning og kun med minimal forstyrrelse af jorden i såningszonen. Der anvendes typisk herbicider til ukrudtsbekæmpelse. |
|
Lav |
Lav tilbageføring af afgrøderester forekommer, når der som følge af fjernelse af disse (via indsamling eller afbrænding) er hyppig renbrakning, når der produceres afgrøder, hvor mængden af afgrøderester er lav (f.eks. grønsager, tobak, bomuld), og når der ikke anvendes mineralgødskning eller kvælstofbindende afgrøder. |
|
Ml.stor |
Repræsentativ for årlig dyrkning af korn, hvor alle afgrøderester føres tilbage til marken. Hvis der fjernes afgrøderester, tilføres der supplerende organisk materiale (f.eks. husdyrgødning). Der er også behov for mineralgødskning eller kvælstofbindende afgrøde i vekseldrift. |
|
Stor med husdyrgødning |
Repræsenterer betydeligt større kulstoftilførsel end for dyrkningssystemer med mellemstor kulstoftilførsel som følge af en yderligere praksis med regelmæssig tilførsel af husdyrgødning. |
|
Stor uden husdyrgødning |
Repræsenterer betydeligt større tilførsler fra afgrøderester end for dyrkningssystemer med mellemstor kulstoftilførsel som følge af yderligere praksis, såsom produktion af afgrøder, hvor mængden af afgrøderester er høj, anvendelse af grøngødning, dækafgrøder, brakmarker med forbedret vegetation, kunstvanding, hyppig anvendelse af flerårige græsser i enårig vekseldrift, men uden tilførsel af husdyrgødning (se rækken ovenfor). |
7.2. Flerårige afgrøder
Tabel 4
Faktorer for flerårige afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigtvoksende stævningsskov og oliepalmer
|
Klimaområde |
Arealanv. (F LU) |
Forvaltning (F MG) |
Tilførsel (F I) |
FLU |
FMG |
FI |
|
Temper./borealt, tørt |
Flerårig afgrøde |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1 |
0,95 |
|
Mellemstor |
1 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1 |
1,04 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
1 |
1,02 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,02 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,02 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,02 |
1,04 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1,1 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,1 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,1 |
1,04 |
|||
|
Temper./borealt, fugtigt/vådt |
Flerårig afgrøde |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1 |
0,92 |
|
Mellemstor |
1 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1 |
1,11 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
1 |
1,08 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,08 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,08 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,08 |
1,11 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1,15 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,15 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,15 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,15 |
1,11 |
|||
|
Tropisk, tørt |
Flerårig afgrøde |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1 |
0,95 |
|
Mellemstor |
1 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1 |
1,04 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
1 |
1,09 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,09 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,09 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,09 |
1,04 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1,17 |
0,95 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,17 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,17 |
1,37 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,17 |
1,04 |
|||
|
Tropisk, fugtigt/vådt |
Flerårig afgrøde |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1 |
0,92 |
|
Mellemstor |
1 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1 |
1,11 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
1 |
1,15 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,15 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,15 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,15 |
1,11 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1,22 |
0,92 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,22 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,22 |
1,44 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,22 |
1,11 |
|||
|
Tropisk, montant |
Flerårig afgrøde |
Fuld jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1 |
0,94 |
|
Mellemstor |
1 |
1 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1 |
1,41 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1 |
1,08 |
|||
|
Reduceret jordbearb. |
Lav |
1 |
1,09 |
0,94 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,09 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,09 |
1,41 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,09 |
1,08 |
|||
|
Ingen jordbearbejdning |
Lav |
1 |
1,16 |
0,94 |
||
|
Mellemstor |
1 |
1,16 |
1 |
|||
|
Stor m. husdyrgødn. |
1 |
1,16 |
1,41 |
|||
|
Stor u. husdyrgødn |
1 |
1,16 |
1,08 |
Tabel 3 i punkt 7.1 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 4.
7.3. Græsarealer
Tabel 5
Faktorer for græsarealer, herunder savanner
|
Klimaområde |
Arealanv. (F LU) |
Forvaltning (F MG) |
Tilførsel (F I) |
FLU |
FMG |
FI |
|
Temper./borealt, tørt |
Græsareal |
Forbedret |
Ml.stor. |
1 |
1,14 |
1 |
|
Stor |
1 |
1,14 |
1,11 |
|||
|
Minimalt forvaltet |
Ml.stor |
1 |
1 |
1 |
||
|
Moderat nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,95 |
1 |
||
|
Stærkt nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,7 |
1 |
||
|
Temper./borealt, fugtigt/vådt |
Græsareal |
Forbedret |
Ml.stor |
1 |
1,14 |
1 |
|
Stor |
1 |
1,14 |
1,11 |
|||
|
Minimalt forvaltet |
Ml.stor |
1 |
1 |
1 |
||
|
Moderat nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,95 |
1 |
||
|
Stærkt nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,7 |
1 |
||
|
Tropisk, tørt |
Græsareal |
Forbedret |
Ml.stor |
1 |
1,17 |
1 |
|
Stor |
1 |
1,17 |
1,11 |
|||
|
Minimalt forvaltet |
Ml.stor |
1 |
1 |
1 |
||
|
Moderat nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,97 |
1 |
||
|
Stærkt nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,7 |
1 |
||
|
Tropisk, fugtigt/vådt |
Savanne |
Forbedret |
Ml.stor |
1 |
1,17 |
1 |
|
Stor |
1 |
1,17 |
1,11 |
|||
|
Minimalt forvaltet |
Ml.stor |
1 |
1 |
1 |
||
|
Moderat nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,97 |
1 |
||
|
Stærkt nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,7 |
1 |
||
|
Tropisk, montant, tørt |
Græsareal |
Forbedret |
Ml.stor |
1 |
1,16 |
1 |
|
Stor |
1 |
1,16 |
1,11 |
|||
|
Minimalt forvaltet |
Ml.stor |
1 |
1 |
1 |
||
|
Moderat nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,96 |
1 |
||
|
Stærkt nedbrudt |
Ml.stor |
1 |
0,7 |
1 |
Tabel 6 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 5.
Tabel 6
Vejledende oplysninger om forvaltning og tilførsel for græsarealer
|
Forvaltning/Tilførsel |
Vejledende oplysninger |
|
Forbedret |
Repræsenterer græsareal, som forvaltes bæredygtigt med moderat græsningstryk, og som modtager mindst én forbedring (f.eks. gødskning, artsforbedring, kunstvanding). |
|
Minimalt forvaltet |
Repræsenterer ikke-nedbrudt og bæredygtigt forvaltet græsareal, men uden væsentlige forvaltningsforbedringer. |
|
Moderat nedbrudt |
Repræsenterer overgræsset eller moderat nedbrudt græsareal med noget nedsat produktivitet (i forhold til naturligt eller minimalt forvaltet græsareal), som ikke modtager forvaltningstilførsler. |
|
Stærkt nedbrudt |
Indebærer på lang sigt stort tab af produktivitet og vegetationsdække som følge af alvorlig mekanisk beskadigelse af vegetationen og/eller kraftig jorderosion. |
|
Mellemstor |
Gælder, når der ikke er foretaget yderligere forvaltningstilførsler. |
|
Stor |
Gælder for forbedret græsareal, hvor der er foretaget en eller flere yderligere forvaltningstilførsler/forbedringer (ud over det, der er en forudsætning for klassificering som forbedret græsareal). |
7.4. Skovarealer
Tabel 7
Faktorer for skovarealer med mindst 10 % kronedækningsgrad
|
Klimaområde |
Arealanv. (F LU) |
Forvaltning (F MG) |
Tilførsel (F I) |
FLU |
FMG |
FI |
|
Alle |
Naturlig skov (ikke-nedbrudt) |
n/a (1) |
n/a |
1 |
|
|
|
Alle |
Forvaltet skov |
Alt |
Alt |
1 |
1 |
1 |
|
Tropisk, fugtigt/tørt |
Flyttemarksbrug — afkortet braktid |
n/a |
n/a |
0,64 |
|
|
|
Flyttemarksbrug — fuld braktid |
n/a |
n/a |
0,8 |
|
|
|
|
Temper./borealt, fugtigt/tørt |
Flyttemarksbrug — afkortet braktid |
n/a |
n/a |
1 |
|
|
|
Flyttemarksbrug — fuld braktid |
n/a |
n/a |
1 |
|
|
Tabel 8 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 7.
Tabel 8
Vejledende oplysninger om arealanvendelse for skovarealer
|
Arealanv. |
Vejledende oplysninger |
|
Naturlig skov (ikke-nedbrudt) |
Repræsenterer naturlig eller langsigtet, ikke-nedbrudt og bæredygtigt forvaltet skov. |
|
Flyttemarksbrug |
Permanent flyttemarksbrug, hvor tropisk skov eller skovareal ryddes til fordel for plantning af enårige afgrøder i en kort periode (f.eks. 3-5 år) og derefter forlades med henblik på genvækst. |
|
Fuld braktid |
Permanent flyttemarksbrug, hvor tropisk skov eller skovareal ryddes til fordel for plantning af enårige afgrøder i en kort periode (f.eks. 3-5 år) og derefter forlades med henblik på genvækst. |
|
Afkortet braktid |
Repræsenterer situationer, hvor skovvegetationen ikke opnår fuld genvinding, inden den ryddes igen. |
8. VÆRDIER FOR KULSTOFLAGERET I VEGETATIONEN OVER OG UNDER JORDEN
For C VEG og R kan der anvendes passende værdier fra dette punkt.
8.1. Dyrkede arealer
Tabel 9
Vegetationsværdier for dyrkede arealer (generelt)
|
Klimaområde |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Alle |
0 |
Tabel 10
Vegetationsværdier for sukkerrør (specifikt)
|
Domæne |
Klimaområde |
Miljøzone |
Kontinent |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Tropisk |
Tropisk, tørt |
Tropisk tørskov |
Afrika |
4,2 |
|
Asien (kontinentalt, insulært) |
4 |
|||
|
Tropisk kratområde |
Asien (kontinentalt, insulært) |
4 |
||
|
Tropisk, fugtigt |
Tropisk, fugtig løvfældende skov |
Afrika |
4,2 |
|
|
Central- og Sydamerika |
5 |
|||
|
Tropisk, vådt |
Tropisk regnskov |
Asien (kontinentalt, insulært) |
4 |
|
|
Central- og Sydamerika |
5 |
|||
|
Subtropisk |
Varmt tempereret, tørt |
Subtropisk steppe |
Nordamerika |
4,8 |
|
Varmt tempereret, fugtigt |
Subtropisk fugtig skov |
Central- og Sydamerika |
5 |
|
|
Nordamerika |
4,8 |
8.2. Flerårige afgrøder, dvs. flerårige afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigtvoksende stævningsskov og oliepalmer
Tabel 11
Vegetationsværdier for flerårige afgrøder (generelt)
|
Klimaområde |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Tempereret (alle fugtighedsgrader) |
43,2 |
|
Tropisk, tørt |
6,2 |
|
Tropisk, fugtigt |
14,4 |
|
Tropisk, vådt |
34,3 |
Tabel 12
Vegetationsværdier for specifikke flerårige afgrøder
|
Klimaområde |
Afgrødetype |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Alle |
Kokosnødder |
75 |
|
Jatropha |
17,5 |
|
|
Jojoba |
2,4 |
|
|
Oliepalmer |
60 |
8.3. Græsareal
Tabel 13
Vegetationsværdier for græsarealer — bortset fra kratområder (generelt)
|
Klimaområde |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Borealt, tørt og vådt |
4,3 |
|
Koldt tempereret, tørt |
3,3 |
|
Koldt tempereret, vådt |
6,8 |
|
Varmt tempereret, tørt |
3,1 |
|
Varmt tempereret, vådt |
6,8 |
|
Tropisk, tørt |
4,4 |
|
Tropisk, fugtigt og vådt |
8,1 |
Tabel 14
Vegetationsværdier for Miscanthus (specifikt)
|
Domæne |
Klimaområde |
Miljøzone |
Kontinent |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Subtropisk |
Varmt tempereret, tørt |
Subtropisk tørskov |
Europa |
10 |
|
Nordamerika |
14,9 |
|||
|
Subtropisk steppe |
Nordamerika |
14,9 |
Tabel 15
Vegetationsværdier for kratområder, dvs. områder med vegetation, der hovedsagelig består af træagtige planter med en højde på mindre end 5 meter, som ikke klart har træers fysiognomiske træk
|
Domæne |
Kontinent |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Tropisk |
Afrika |
46 |
|
Nord- og Sydamerika |
53 |
|
|
Asien (kontinentalt) |
39 |
|
|
Asien (insulært) |
46 |
|
|
Australien |
46 |
|
|
Subtropisk |
Afrika |
43 |
|
Nord- og Sydamerika |
50 |
|
|
Asien (kontinentalt) |
37 |
|
|
Europa |
37 |
|
|
Asien (insulært) |
43 |
|
|
Tempereret |
Globalt |
7,4 |
8.4. Skovarealer
Tabel 16
Vegetationsværdier for skovarealer — bortset fra skovplantager — med mellem 10 % og 30 % kronedækningsgrad
|
Domæne |
Miljøzone |
Kontinent |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
R |
|
Tropisk |
Tropisk regnskov |
Afrika |
40 |
0,37 |
|
Nord- og Sydamerika |
39 |
0,37 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
36 |
0,37 |
||
|
Asien (insulært) |
45 |
0,37 |
||
|
Tropisk, fugtig skov |
Afrika |
30 |
0,24 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
26 |
0,24 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
21 |
0,24 |
||
|
Asien (insulært) |
34 |
0,24 |
||
|
Tropisk tørskov |
Afrika |
14 |
0,28 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
25 |
0,28 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
16 |
0,28 |
||
|
Asien (insulært) |
19 |
0,28 |
||
|
Tropiske bjergområder |
Afrika |
13 |
0,24 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
17 |
0,24 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
16 |
0,24 |
||
|
Asien (insulært) |
26 |
0,28 |
||
|
Subtropisk |
Subtropisk fugtig skov |
Nord- og Sydamerika |
26 |
0,28 |
|
Asien (kontinentalt) |
22 |
0,28 |
||
|
Asien (insulært) |
35 |
0,28 |
||
|
Subtropisk tørskov |
Afrika |
17 |
0,28 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
26 |
0,32 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
16 |
0,32 |
||
|
Asien (insulært) |
20 |
0,32 |
||
|
Subtropisk steppe |
Afrika |
9 |
0,32 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
10 |
0,32 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
7 |
0,32 |
||
|
Asien (insulært) |
9 |
0,32 |
||
|
Tempereret |
Tempereret oceanisk skov |
Europa |
14 |
0,27 |
|
Nordamerika |
79 |
0,27 |
||
|
New Zealand |
43 |
0,27 |
||
|
Sydamerika |
21 |
0,27 |
||
|
Tempereret kontinental skov |
Asien, Europa (≤ 20 år) |
2 |
0,27 |
|
|
Asien, Europa (> 20 år) |
14 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydamerika (≤ 20 år) |
7 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydamerika (> 20 år) |
16 |
0,27 |
||
|
Tempererede bjergområder |
Asien, Europa (≤ 20 år) |
12 |
0,27 |
|
|
Asien, Europa (> 20 år) |
16 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydamerika (≤ 20 år) |
6 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydamerika (> 20 år) |
6 |
0,27 |
||
|
Borealt |
Boreal nåleskov |
Asien, Europa, Nordamerika |
12 |
0,24 |
|
Borealt tundra-skovareal |
Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år) |
0 |
0,24 |
|
|
Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år) |
2 |
0,24 |
||
|
Boreale bjergområder |
Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år) |
2 |
0,24 |
|
|
Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år) |
6 |
0,24 |
Tabel 17
Vegetationsværdier for skovarealer — bortset fra skovplantager — med mere end 30 % kronedækningsgrad
|
Domæne |
Miljøzone |
Kontinent |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
|
Tropisk |
Tropisk regnskov |
Afrika |
204 |
|
Nord- og Sydamerika |
198 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
185 |
||
|
Asien (insulært) |
230 |
||
|
Tropisk fugtig løvfældende skov |
Afrika |
156 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
133 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
110 |
||
|
Asien (insulært) |
174 |
||
|
Tropisk tørskov |
Afrika |
77 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
131 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
83 |
||
|
Asien (insulært) |
101 |
||
|
Tropiske bjergområder |
Afrika |
77 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
94 |
||
|
Asien (kontinentalt) |
88 |
||
|
Asien (insulært) |
130 |
||
|
Subtropisk |
Subtropisk fugtig skov |
Nord- og Sydamerika |
132 |
|
Asien (kontinentalt) |
109 |
||
|
Asien (insulært) |
173 |
||
|
Subtropisk tørskov |
Afrika |
88 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
130 |
||
|
Asien (kontinental) |
82 |
||
|
Asien (insulært) |
100 |
||
|
Subtropisk steppe |
Afrika |
46 |
|
|
Nord- og Sydamerika |
53 |
||
|
Asien (kontinental) |
41 |
||
|
Asien (insulært) |
47 |
||
|
Tempereret |
Tempereret oceanisk skov |
Europa |
84 |
|
Nordamerika |
406 |
||
|
New Zealand |
227 |
||
|
Sydamerika |
120 |
||
|
Tempereret kontinental skov |
Asien, Europa (≤ 20 år) |
27 |
|
|
Asien, Europa (> 20 år) |
87 |
||
|
Nord- og Sydamerika (≤ 20 år) |
51 |
||
|
Nord- og Sydamerika (> 20 år) |
93 |
||
|
Tempererede bjergområder |
Asien, Europa (≤ 20 år) |
75 |
|
|
Asien, Europa (> 20 år) |
93 |
||
|
Nord- og Sydamerika (≤ 20 år) |
45 |
||
|
Nord- og Sydamerika (> 20 år) |
93 |
||
|
Borealt |
Boreal nåleskov |
Asien, Europa, Nordamerika |
53 |
|
Borealt tundra-skovareal |
Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år) |
26 |
|
|
Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år) |
35 |
||
|
Boreale bjergområder |
Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år) |
32 |
|
|
Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år) |
53 |
Tabel 18
Vegetationsværdier for skovplantager
|
Domæne |
Miljøzone |
Kontinent |
CVEG (ton kulstof pr. hektar) |
R |
|
Tropisk |
Tropisk regnskov |
Afrika, løvtræer > 20 år |
87 |
0,24 |
|
Afrika, løvtræer ≤ 20 år |
29 |
0,24 |
||
|
Afrika, Pinus sp. > 20 år |
58 |
0,24 |
||
|
Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år |
17 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Eucalyptus sp. |
58 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Pinus sp. |
87 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Tectona grandis |
70 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., andre løvtræer |
44 |
0,24 |
||
|
Asien, løvtræer |
64 |
0,24 |
||
|
Asien, andet |
38 |
0,24 |
||
|
Tropisk fugtig løvfældende skov |
Afrika, løvtræer > 20 år |
44 |
0,24 |
|
|
Afrika, løvtræer ≤ 20 år |
23 |
0,24 |
||
|
Afrika, Pinus sp. > 20 år |
35 |
0,24 |
||
|
Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år |
12 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Eucalyptus sp. |
26 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Pinus sp. |
79 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Tectona grandis |
35 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., andre løvtræer |
29 |
0,24 |
||
|
Asien, løvtræer |
52 |
0,24 |
||
|
Asien, andet |
29 |
0,24 |
||
|
Tropisk tørskov |
Afrika, løvtræer > 20 år |
21 |
0,28 |
|
|
Afrika, løvtræer ≤ 20 år |
9 |
0,28 |
||
|
Afrika, Pinus sp. > 20 år |
18 |
0,28 |
||
|
Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år |
6 |
0,28 |
||
|
Nord- og Sydam., Eucalyptus sp. |
27 |
0,28 |
||
|
Nord- og Sydam., Pinus sp. |
33 |
0,28 |
||
|
Nord- og Sydam., Tectona grandis |
27 |
0,28 |
||
|
Nord- og Sydam., andre løvtræer |
18 |
0,28 |
||
|
Asien, løvtræer |
27 |
0,28 |
||
|
Asien, andet |
18 |
0,28 |
||
|
Tropisk kratområde |
Afrika, løvtræer |
6 |
0,27 |
|
|
Afrika, Pinus sp. > 20 år |
6 |
0,27 |
||
|
Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år |
4 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydam., Eucalyptus sp. |
18 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydam., Pinus sp. |
18 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydam., Tectona grandis |
15 |
0,27 |
||
|
Nord- og Sydam., andre løvtræer |
9 |
0,27 |
||
|
Asien, løvtræer |
12 |
0,27 |
||
|
Asien, andet |
9 |
0,27 |
||
|
Tropiske bjergområder |
Afrika, løvtræer > 20 år |
31 |
0,24 |
|
|
Afrika, løvtræer ≤ 20 år |
20 |
0,24 |
||
|
Afrika, Pinus sp. > 20 år |
19 |
0,24 |
||
|
Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år |
7 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Eucalyptus sp. |
22 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Pinus sp. |
29 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., Tectona grandis |
23 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam., andre løvtræer |
16 |
0,24 |
||
|
Asien, løvtræer |
28 |
0,24 |
||
|
Asien, andet |
15 |
0,24 |
||
|
Subtropisk |
Subtropisk fugtig skov |
Nord- og Sydam., Eucalyptus sp. |
42 |
0,28 |
|
Nord- og Sydam., Pinus sp. |
81 |
0,28 |
||
|
Nord- og Sydam., Tectona grandis |
36 |
0,28 |
||
|
Nord- og Sydam., andre løvtræer |
30 |
0,28 |
||
|
Asien, løvtræer |
54 |
0,28 |
||
|
Asien, andet |
30 |
0,28 |
||
|
Subtropisk tørskov |
Afrika, løvtræer > 20 år |
21 |
0,28 |
|
|
Afrika, løvtræer ≤ 20 år |
9 |
0,32 |
||
|
Afrika Pinus sp. > 20 år |
19 |
0,32 |
||
|
Afrika Pinus sp. ≤ 20 år |
6 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. Eucalyptus sp. |
34 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. Pinus sp. |
34 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. Tectona grandis |
28 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. andre løvtræer |
19 |
0,32 |
||
|
Asien, løvtræer |
28 |
0,32 |
||
|
Asien, andet |
19 |
0,32 |
||
|
Subtropisk steppe |
Afrika, løvtræer |
6 |
0,32 |
|
|
Afrika Pinus sp. > 20 år |
6 |
0,32 |
||
|
Afrika Pinus sp. ≤ 20 år |
5 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. Eucalyptus sp. |
19 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. Pinus sp. |
19 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. Tectona grandis |
16 |
0,32 |
||
|
Nord- og Sydam. andre løvtræer |
9 |
0,32 |
||
|
Asien, løvtræer > 20 år |
25 |
0,32 |
||
|
Asien, løvtræer ≤ 20 år |
3 |
0,32 |
||
|
Asien nåletræer > 20 år |
6 |
0,32 |
||
|
Asien nåletræer ≤ 20 år |
34 |
0,32 |
||
|
Subtropiske bjergområder |
Afrika, løvtræer > 20 år |
31 |
0,24 |
|
|
Afrika, løvtræer ≤ 20 år |
20 |
0,24 |
||
|
Afrika Pinus sp. > 20 år |
19 |
0,24 |
||
|
Afrika Pinus sp. ≤ 20 år |
7 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam. Eucalyptus sp. |
22 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam. Pinus sp. |
34 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam. Tectona grandis |
23 |
0,24 |
||
|
Nord- og Sydam. andre løvtræer |
16 |
0,24 |
||
|
Asien, løvtræer |
28 |
0,24 |
||
|
Asien, andet |
15 |
0,24 |
||
|
Tempereret |
Tempereret oceanisk skov |
Asien, Europa, løvtræer > 20 år |
60 |
0,27 |
|
Asien, Europa, løvtræer ≤ 20 år |
9 |
0,27 |
||
|
Asien, Europa, nåletræer > 20 år |
60 |
0,27 |
||
|
Asien, Europa, nåletræer ≤ 20 år |
12 |
0,27 |
||
|
Nordamerika |
52 |
0,27 |
||
|
New Zealand |
75 |
0,27 |
||
|
Sydamerika |
31 |
0,27 |
||
|
Tempereret kontinental skov og tempererede bjergområder |
Asien, Europa, løvtræer > 20 år |
60 |
0,27 |
|
|
Asien, Europa, løvtræer ≤ 20 år |
4 |
0,27 |
||
|
Asien, Europa, nåletræer > 20 år |
52 |
0,27 |
||
|
Asien, Europa, nåletræer ≤ 20 år |
7 |
0,27 |
||
|
Nordamerika |
52 |
0,27 |
||
|
Sydamerika |
31 |
0,27 |
||
|
Borealt |
Boreal nåleskov og boreale bjergområder |
Asien, Europa > 20 år |
12 |
0,24 |
|
Asien, Europa ≤ 20 år |
1 |
0,24 |
||
|
Nordamerika |
13 |
0,24 |
||
|
Borealt tundraskovareal |
Asien, Europa > 20 år |
7 |
0,24 |
|
|
Asien, Europa ≤ 20 år |
1 |
0,24 |
||
|
Nordamerika |
7 |
0,24 |
(1) n/a = ikke relevant. I disse tilfælde anvendes F MG og FI ikke, og der kan anvendes følgende relation til beregning af SOC: SOC = SOCST × FLU .
Berigtigelser
|
17.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 151/42 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/2009 af 26. november 2009 om ændring eller ophævelse af visse forordninger om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
( Den Europæiske Unions Tidende L 317 af 3. december 2009 )
Side 2, bilag I, teksten over skemaet:
I stedet for:
»I nedenstående skema erstattes for forordningerne i kolonne 2 de KN-koder, -bestemmelser, -vendinger eller -sætninger, der er anført i kolonne 3, med de KN-koder, -bestemmelser, -vendinger eller -sætninger, der er angivet i kolonne 4.«
læses:
»I nedenstående skema erstattes for forordningerne i kolonne 2 de KN-koder, bestemmelser, vendinger eller sætninger, der er anført i kolonne 3, med de KN-koder, bestemmelser, vendinger eller sætninger, der er angivet i kolonne 4.«
Side 4, punkt 24, kolonne 4:
I stedet for:
»(se også forklarende bemærkning til KN-kode 2008 11 10 til 2008 19 99, andet afsnit, nr. 2)«
læses:
»(se også Forklarende Bemærkning til KN, pos. 2008 11 10 til 2008 19 99, andet afsnit, nr. 2)«.
Side 5, punkt 33, kolonne 4:
I stedet for:
»bestemmelse 2.A og underpositionsbestemmelse 1.b) I) til afsnit XI samt …«
læses:
»underpositionsbestemmelse 1 b) I) og 2 A til afsnit XI samt …«.
Side 5, punkt 34, kolonne 4:
I stedet for:
»bestemmelse 2.A og underpositionsbestemmelse 1.b) I) til afsnit XI samt …«
læses:
»underpositionsbestemmelse 1 b) I) og 2 A til afsnit XI samt …«.
Side 5, punkt 35, kolonne 4:
I stedet for:
»bestemmelse 2.A og underpositionsbestemmelse 1.b) I) til afsnit XI samt …«
læses:
»underpositionsbestemmelse 1 b) I) og 2 A til afsnit XI samt …«.
Side 8, punkt 62, kolonne 3 og 4:
I stedet for:
»Tarifering i henhold til bestemmelse 1 og 6«
læses:
»Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6«.
Side 8, punkt 62, kolonne 4:
I stedet for:
»se også de forklarende bemærkninger til HS«
læses:
»se også Forklarende Bemærkninger til HS«.
Side 9, punkt 71, kolonne 4:
I stedet for:
»Da det analoge signal ikke tjener noget formål efter fremstillingen, kan et sådant signal ikke anses som indspilning i den i denne position omhandlede forstand.«
læses:
»Da det analoge signal ikke tjener noget formål efter fremstillingen, kan et sådant signal ikke anses som indspilning i den i denne underposition omhandlede forstand.«
Side 13, punkt 104, kolonne 4:
I stedet for:
»underpositionsbestemmelse«
læses:
»pos.«.
Side 16, punkt 127, kolonne 4:
I stedet for:
»(underpositionsbestemmelse 2 til kapitel 85)«
læses:
»(supplerende bestemmelse 2 til kapitel 85)«.
Side 22, punkt 182, kolonne 2:
I stedet for:
»i pkt. 1 i skemaet i bilaget,«
læses:
»i varepost 1 i skemaet i bilaget«.
Side 25, punkt 23, kolonne 2:
I stedet for:
»Kommissionens forordning (EØF) nr. 754/94«
læses:
»Kommissionens forordning (EF) nr. 754/94«.