16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1242/2009 (3) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse systemer til scanning af fragt med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 2. februar 2009 af Smiths Detection Group Limited (»klageren«) på vegne af en producent, der tegner sig for mere end 80 % af den samlede EU-produktion af visse systemer til scanning af fragt. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at der blev forvoldt væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen fortsatte navnlig sin undersøgelse vedrørende aspekter i forbindelse med EU-forbruget. Kommissionen kontaktede i den forbindelse de interesserede parter, navnlig brugere og producenter af den pågældende vare, med henblik på at efterprøve de påstande, parterne var fremkommet med angående en række transaktioner.

(5)

Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), jf. betragtning 9 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(6)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Kina (»den kinesiske producent«) påstod, at der ikke er belæg for at anvende en undersøgelsesperiode på 18 måneder i stedet for de 12 måneder, der normalt anvendes i antidumpingundersøgelser. Den kinesiske producent påstod, at undersøgelsesperioden blot skulle have omfattet kalenderåret 2008.

(7)

Det skal indledningsvis bemærkes, at den kinesiske producent ikke anfægtede brugen af en UP på 18 måneder i forbindelse med den midlertidige fase af undersøgelsen. Påstanden blev først fremsat efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Undersøgelsesperioden var dog allerede angivet i meddelelsen om indledning af proceduren og i spørgeskemaerne, dvs. ved undersøgelsens start. De særlige årsager til at vælge en UP på 18 måneder fremgår af betragtning 9 i forordningen om midlertidig told. Parten fremlagde ingen argumenter, der rejste tvivl om begrundelsen vedrørende de relativt få transaktioner på dette marked.

(8)

For at sikre fuld sammenlignelighed mellem tallene for UP og tallene for de foregående år, er alle parternes oplysninger om skade og årsagssammenhæng for UP dog blevet udregnet på årsbasis.

(9)

Den kinesiske producent påstod desuden, at valget af UP var foretaget med henblik på at manipulere skadesfaktorerne. Denne påstand må afvises.

(10)

Kommissionen havde ved undersøgelsens indledning ikke, og kunne ikke have, kendskab til det komplekse sæt af data og tal, der vedrører skadesindikatorerne. Disse data blev først beregnet i løbet af undersøgelsen.

(11)

Endelig skal det bemærkes, at det ikke er første gang, der fastsættes en UP, der er længere end 12 måneder (f.eks. 16 måneder i forbindelse med calciummetal med oprindelse i Kina og Rusland, fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 892/94 (4), eller en UP på 18 måneder i forbindelse med dinatriumcarbonat med oprindelse i USA, fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 823/95 (5).

(12)

Den kinesiske producent påstod desuden, at underskrivelsen af en kontrakt omfatter alle transaktioner på et bestemt tidspunkt, uanset om salget foregår gennem en udbudsprocedure, og at der dermed ikke er behov for en udvidet UP. Denne påstand er ikke overbevisende, da den ikke vedrører det grundlæggende problem med relativt få transaktioner på dette marked. Datoen for undertegnelsen af kontrakten blev udelukkende anvendt for at få en tilstrækkelig klar viden om de væsentlige elementer af salget samt at få en veldefineret dato med henblik på at skelne mellem de transaktioner, der skulle indgå i henholdsvis UP og i de forudgående perioder, og hvad der skulle udelades.

(13)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende UP, bekræftes betragtning 9 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse systemer til scanning af fragt med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(15)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(16)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev varedefinitionen taget op til ny behandling i lyset af bemærkningerne fra den kinesiske producent og en detaljeret gennemgang af de påstande, som EU-erhvervsgrenen var fremkommet med. Denne gennemgang førte til den konklusion, at varer baseret på alfa- og betateknologi ikke kan anvendes til scanning af fragt. Det anses derfor for berettiget at udelukke disse to typer teknologier fra varedækningen. Der fremkom ikke andre indlæg, der kunne anfægte den foreløbige konklusion om, at de resterende teknologier (bortset fra alfa og beta), der indgår i varedækningen, kan anvendes til scanning af fragt, og at alle varetyper kan anvendes til det samme formål, nemlig at scanne fragt ved hjælp af det samme væsentlige aspekt, nemlig emission af stråler i forbindelse med scanning af fragt. I UP blev der i alt fald i EU solgt enheder af den pågældende vare baseret på gammastråler.

(17)

Ud fra det ovenstående konkluderes det, at alle typer systemer til scanning af fragt, der bygger på anvendelse af neutronteknologi, af røntgenstråler med en røntgenkilde på 250 KeV eller derover eller af gammastråler, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 9022 19 00, ex 9022 29 00, ex 9027 80 17 and ex 9030 10 00, og motorkøretøjer, der er udstyret med sådanne systemer, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8705 90 90, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, de samme grundlæggende anvendelsesformål og konkurrerer med hinanden på EU- markedet. På denne baggrund bekræftes konklusionerne i betragtning 10 til 15 i forordningen om midlertidig told, for så vidt at de ikke refererer til alfa- eller betastråleteknologier.

(18)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende samme vare, bekræftes betragtning 16 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Ud fra ovenstående konkluderes det derfor endeligt, at alle de ovenfor omhandlede typer systemer til scanning af fragt anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

Den kinesiske producent anmodede ikke om markedsøkonomisk behandling og anmodede kun om individuel behandling. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 19 og 20 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til individuel behandling, bekræftes betragtning 21til 25 i forordningen om midlertidig told hermed.

(22)

Ingen af parterne anfægtede valget af USA som referenceland.

(23)

Den kinesiske producent gentog sine bemærkninger om manglende samarbejdsvilje fra en virksomhed i Amerikas Forenede Stater (»USA«), som er forretningsmæssigt forbundet med klageren. Det blev påstået, at klageren anvendte data vedrørende den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i USA til at beregne den normale værdi i klagen, mens klageren som led i undersøgelsen påstod, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed ikke producerer den samme vare. Den eksporterende kinesiske producent påstod, at klagerens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i USA burde have været forpligtet til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og at manglende samarbejdsvilje burde anses for en begrundelse for at behandle klageren som ikke-samarbejdsvillig, og dermed for at afslutte proceduren. Det blev desuden påstået, at Kommissionen burde have afklaret og efterprøvet, om den amerikanske virksomhed producerer den samme vare. Endelig anfægtede den eksporterende kinesiske producent brugen af EU's ikke-præferentielle oprindelsesregler som indikator for, om en erhvervsdrivende kan betragtes som producent af en vare.

(24)

Hvad angår bemærkningerne om, at der i klagen anvendtes data fra klagerens forretningsmæssigt forbundne amerikanske virksomhed, skal det bemærkes, at oplysningerne om den normale værdi i klagen var baserede på generelle priser i USA, som er offentligt tilgængelige på den amerikanske regerings websted om GSA Advantages. For to typer af den samme vare forelå der ingen offentligt tilgængelige priser, og klageren skulle derfor beregne den normale værdi på grundlag af oplysningerne om produktionsomkostningerne i EU justeret til USA-niveau på grundlag af klagerens kendskab til det amerikanske marked.

(25)

Den kinesiske producent fremlagde desuden ingen beviser, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i betragtning 32 i forordningen om midlertidig told.

(26)

EU's antidumpinglovgivning indeholder på ingen måde en regel om, at en procedure skal afsluttes, fordi en producent i referencelandet har besluttet ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. En producent kan være forretningsmæssigt forbundet med klageren, uden at dette ændrer denne konklusion. Den retssag, som den kinesiske producent fremhæver, nemlig T-249/06 (Interpipe), er ikke relevant i denne sammenhæng, da der i den pågældende sag var tale om, i hvilket omfang en EU-producents datterselskab var forpligtet til at samarbejde i forbindelse med fastlæggelsen af skade. Dette adskiller sig fra indgivelsen af data til fastlæggelse af den normale værdi i referencelandet.

(27)

Hvad angår påstanden om definitionen af begrebet producent, skal det bemærkes, at det af undersøgelsen fremgik, at klageren producerer den samme vare i EU, og at denne fremstillingsaktivitet giver oprindelsesstatus i henhold til EU's ikke-præferentielle oprindelsesregler. Der findes ingen lovkrav om at fremsætte en konklusion vedrørende status for de juridiske enheder, der ikke er omfattet af den nuværende undersøgelse, ikke er etableret i EU, eller hvis data ikke blev anvendt i forbindelse med undersøgelsen til at fastlægge eventuelle konklusioner.

(28)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende valget af referenceland, bekræftes konklusionerne i betragtning 26 til 37 i forordningen om midlertidig told.

(29)

Der mindes om, at den normale værdi blev beregnet på grundlag af data fra den eneste samarbejdsvillige producent i referencelandet (dvs. USA) og EU-erhvervsgrenen. Den normale værdi for en varetype, der importeredes til EU, blev således fastsat på grundlag af den amerikanske producents hjemmemarkedssalg af den samme vare produceret i USA. Den samarbejdsvillige amerikanske producent fremstillede ikke andre varetyper, der kunne sammenlignes med de varetyper, der importeres fra Kina til EU. For at opnå et bredere grundlag for den normale værdi undersøgte Kommissionen også, om den normale værdi for andre varetyper kunne fastsættes på andet grundlag, jf. grundforordningens bestemmelser i artikel 2, stk. 7, litra a) (»et andet rimeligt grundlag«). Det blev i den foreløbige fase konkluderet, at efterprøvede oplysninger om EU-erhvervsgrenens omkostninger kunne anvendes for visse varetyper.

(30)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger indsendte den kinesiske producent bemærkninger vedrørende den normale værdi.

(31)

Den kinesiske producent påstod, at den normale værdi burde nedjusteres med et beløb svarende til omkostningsforskellen mellem egenproducerede og eksternt indkøbte acceleratorer, idet den kinesiske virksomhed producerer acceleratorer, mens den amerikanske producent og EU-erhvervsgrenen køber dem.

(32)

Vedrørende denne påstand skal det bemærkes, at den ikke var ledsaget af dokumentation, selv om Kommissionen anmodede om sådan dokumentation i forbindelse med undersøgelsen.

(33)

Den kinesiske producent anmodede Kommissionen om at fremlægge den nøjagtige specifikation for de specifikke modeltyper, der anvendtes til at beregne den normale værdi. Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-erhvervsgrenen og producenten i referencelandet betragter sådanne oplysninger som fortrolige. Hvis man fremlægger det nøjagtige navn på modellerne, vil de parter, der modtager disse oplysninger kunne beregne de priser, der faktisk blev opkrævet, for de specifikke modeltyper eller de omkostninger og priser, som blev lagt til grund for beregningen af den normale værdi for en række modeltyper, idet modellerne indgik i en enkelt serie, og de specifikke kendetegn for denne serie allerede var blevet oplyst, og da der kun anvendtes et begrænset antal modeltyper til beregningen af den normale værdi. Sådanne oplysninger er ganske rigtigt fortrolige, og påstanden blev derfor afvist.

(34)

Den kinesiske producent rejste tvivl om den måde, hvorpå Kommissionen havde fastsat den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data. Producenten påstod, at de faktiske salgspriser burde anvendes i stedet for pristilbud i forbindelse med udbud. Det skal indledningsvist erindres, at EU-erhvervsgrenens data blev anvendt med henblik på at opnå en større repræsentativitet i sammenligningen af den normale værdi og den kinesiske producents eksportsalg. Den normale værdi for de typer af den pågældende vare, for hvilke der ikke kunne beregnes en normal værdi på grundlag af de tilgængelige oplysninger i USA, blev derfor, i det omfang det var muligt, fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra EU-erhvervsgrenen for de samme varetyper, der var importeret fra Kina.

(35)

Den beregnede normale værdi blev således beregnet for en række varetyper (andre end mobile systemer til scanning af fragt) på grundlag af standardomkostninger uden hensyntagen til anlægsarbejder og installation på stedet, og ved at tilføje en procentsats for fortjeneste, som i alle tilfælde var betydeligt lavere end den målfortjeneste, der blev anvendt ved fastsættelsen af skadesmargenen. Undersøgelsen fastslog, EU-erhvervsgrenen anvendte standardomkostninger for alle de varetyper, den udbyder. Optegnelserne vedrørende beregningen af disse standardomkostninger, beregningsmetoden og sammenligningen med de faktiske omkostninger som led i beregningen af standardomkostninger blev efterprøvet og fundet i orden.

(36)

EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur blev desuden sammenlignet med omkostningsstrukturen hos den amerikanske producent af den samme vare. Det blev konstateret, i) at den amerikanske producents fortjenstmargen var højere end den fortjenstmargen, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi på grundlag af data fra EU-erhvervsgrenen, og ii) at EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur i store træk ligner omkostningsstrukturen hos producenten i referencelandet (den nøjagtige forskel kan ikke formidles af fortrolighedshensyn). EU-erhvervsgrenens data til fastsættelse af den normale værdi er således helt på linje med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(37)

Den kinesiske producent fremsatte også bemærkninger til det udbud, som lå til grund for, at den amerikanske producent af den samme vare solgte mobile systemer til scanning af fragt på det amerikanske marked. Det blev påstået, at hvis Kommissionen anvendte en normal værdi på grundlag af et udbud, der fandt sted i 2005, og sammenlignede med eksportpriser for UP, kunne en sådan sammenligning ikke betragtes som rimelig. Denne påstand understøttes ikke af de kendsgerninger, der blev fastslået som led i undersøgelsen. I USA tilrettelægges udbud med henblik på at tildele en rammekontrakt, inden for hvilken vinderen af udbuddet kan sælge sine varer i en bestemt periode. Rammekontrakten indeholder dog ikke prisangivelser. En sådan kontrakt blev ganske rigtigt indgået i 2005, men de respektive individuelle pristilbud og underskrivelsen af kontrakterne fandt først sted i 2007, dvs. i UP. Kommissionen vurderede derfor, at dette udbud skulle tages i betragtning i UP og indgå i de data, der lå til grund for beregning af dumpingmargenen.

(38)

Den kinesiske producent anmodede desuden om en forklaring på, hvorfor den normale værdi for det flytbare system som det, den solgte i Letland, ikke blev beregnet ud fra den amerikanske producents salg men EU-erhvervsgrenens data. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen ikke kunne anvende data fra referencelandet, da der ikke blev fremlagt sådanne oplysninger fra den samarbejdsvillige producent fra referencelandet.

(39)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 38-42 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger indsendte den kinesiske producent bemærkninger vedrørende eksportprisen.

(41)

Disse bemærkninger vedrørte transaktioner i Nederlandene, Finland og Polen angående specifikke udgiftsposter. De bemærkninger, der kunne bekræftes med efterprøvede data, blev accepteret, og beregningen af dumpingmargenen blev tilsvarende justeret. Bemærkninger vedrørende visse installationsomkostninger måtte afvises. Selv om Kommissionen anmodede om aktuelle data vedrørende prisen for de forskellige elementer af den pågældende vare på forskellige tidspunkter i undersøgelsen, søgte virksomheden aldrig at fremlægge forslag til en overbevisende fordeling. De oplysninger om beløb, der blev indsendt efter fremlæggelsen af de foreløbige undersøgelsesresultater, udgør nye oplysninger, som ikke er understøttet af regnskabsoplysninger eller anden dokumentation, der kan efterprøves.

(42)

Den kinesiske producent meddelte desuden, at den har gennemført en salgstransaktion uden for udbud. Disse oplysninger bekræftes. Det fremgik dog af undersøgelsen, at dette salg ikke foregik i normal handel. Der var tale om en erstatningsvare, og den pris, der henvises til, var aftalt en række år inden UP. Erstatningsvaren var en ganske anden type vare end den oprindelige vare. Denne transaktion indgår derfor ikke i UP, men er en gennemførelse af en kontrakt, der var indgået tidligere. Eksportprisen vedrørende denne transaktion kunne derfor ikke medtages i beregningen.

(43)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 43-46 i forordningen om midlertidig told.

(44)

Den kinesiske producent påstod, at sammenligningen var foretaget på grundlag af afkortede varekontrolnumre, som ikke tager højde for de fysiske forskelle mellem de varer, der sammenlignes. Den kinesiske virksomhed hævdede desuden, at prissammenligningen burde have taget højde for acceleratorer, forskelle i chassistyper og energiniveau.

(45)

Hvad angår den første påstand, skal følgende punkter påpeges: Vedrørende de data, der blev indhentet hos EU-erhvervsgrenen, mindes der om, at beregningerne blev foretaget med data, der havde direkte forbindelse til de respektive bud i udbudsprocedurerne, altså for de varetyper, der konkurrerede på samme handelsled og på samme tid, og at udbudsmyndighederne betragtede disse som sammenlignelige. Hvad angår de data, der blev afledt af oplysninger fra den amerikanske producent af den samme vare, fastslog undersøgelsen, at den sammenlignede varetype opfyldte de strenge regler i grundforordningens artikel 1, stk. 4, og at der i alle henseender er tale om den samme vare som den pågældende vare. Selv om der ikke tages højde for alle fysiske forskelle i et varekontrolnummer eller et afkortet varekontrolnummer, forhindrer dette ikke Kommissionen i af foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen. Endnu vigtigere er det, at der blev taget hensyn til forskelle, der kunne påvirke prissammenligneligheden. De foreliggende oplysninger indikerer, at varer leveret af den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Kina ofte indeholder supplerende elementer i forhold til de varer, der anvendtes som grundlag for den normale værdi. Den normale værdi blev derfor beregnet konservativt.

(46)

Hvad angår acceleratorer, chassistyper og energiniveauer, skal det bemærkes, at de krævede justeringer falder under grundforordningens artikel 2, stk. 10, men de påståede forskelle mellem faktorerne har ikke vist sig at påvirke prisen og prissammenligneligheden, idet den kinesiske producent ikke fremlagde oplysninger, der kunne berettige en justering.

(47)

Den kinesiske producent påstod, at acceleratoren er en vigtig bestanddel af den pågældende vare og burde have været inkluderet i varekontrolnummerets struktur. Kommissionen inkluderede ikke acceleratoren i varekontrolnummerets struktur, da ingen af parterne fremlagde dokumentation, der antydede, at acceleratoren var en faktor, der gør det muligt at skelne mellem de forskellige varetyper.

(48)

Den kinesiske producent anmodede også om en afgrænsning og kvantificering af de justeringer, der blev foretaget af den normale værdi med henblik på at beregne den ab fabrik. Der blev foretaget justeringer for garanti- og kreditomkostninger af den normale værdi på grundlag af salgsprisen på hjemmemarkedet hos den eneste amerikanske producent af den samme vare. Den normale værdi blev justeret for omkostninger til transport, garantier, uddannelse, dokumentation og agenter grundlag af data fra EU-erhvervsgrenen. Hvad angår anmodningen om en kvantificering af disse justeringer, kan Kommissionen ikke fremlægge disse data, da de betragtes som fortrolige. Det skal bemærkes, at de tilsvarende data ved beregningen af eksportprisen ab fabrik, på samme vis heller ikke blev fremlagt for EU-erhvervsgrenen.

(49)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told.

(50)

Den kinesiske producent kritiserede det forhold, at visse salgstransaktioner blev udelukket fra dumpingberegningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at salgsværdien af de pågældende transaktioner oprindeligt blev taget i betragtning ved fastsættelsen af eksportpriserne. Der kunne imidlertid ikke fastsættes en normal værdi for disse transaktioner. Der kunne derfor ikke foretages en sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen.

(51)

Den kinesiske producent påstod desuden, at cif-værdien af de i betragtning 50 omhandlede salgstransaktioner burde have været inkluderet i den samlede cif-værdi, der blev anvendt som nævner i dumpingberegningen. Denne påstand kan ikke accepteres. Beregningen af den samlede dumping er et resultat af en division af summen af den konstaterede dumping (hvor der kan foretages en prissammenligning) med summen af de tilsvarende cif-værdier. Hvis man i beregningen inkluderede cif-værdierne for salg, hvor der ikke kunne foretages en sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, idet der ikke var fastsat en normal værdi, ville dette medføre en regnefejl i beregningerne, da tælleren og nævneren ikke længere refererer til sammenlignelige transaktioner.

(52)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 49 og 50 i forordningen om midlertidig told.

(53)

Ud fra ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet, til 38,8 %.

(54)

Kun den kinesiske producent indsendte bemærkninger til konklusionerne om skade, hvoraf nogle var en gentagelse af bemærkninger i forordningen om midlertidig told.

(55)

Påstande med bemærkninger, der allerede blev behandlet i forordningen om midlertidig told, er ikke medtaget i denne forordning.

(56)

Det erindres, at der i denne procedure er fremlagt oplysninger vedrørende to EU-producenter og en eksporterende producent, som i alt væsentligt udgør EU-markedet. Der kan derfor ikke anføres præcise tal af hensyn til beskyttelse af virksomhedernes fortrolige oplysninger. Indikatorerne er således anført ved hjælp af indekstal.

(57)

I sit svar til fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod den kinesiske producent, at skadesanalysen måtte foretages på årsbasis. Selv om dette ikke ændrer substansen af disse data, men kun fremstillingen, blev påstanden betragtet som berettiget, og analysen herunder er fortaget på årsbasis.

(58)

Den kinesiske producent anfægtede de data, der var anvendt i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af de foreløbige konklusioner om virksomhedens salgsmængder i den betragtede periode (fra 2004 til udgangen af UP). Det skal bemærkes, at Kommissionen fremlagde en omfattende og fuldstændig opgørelse over de samlede data til den kinesiske producent. Al feedback fra den kinesiske producent blev derfor krydstjekket med de foreliggende oplysninger fra medlemsstaternes myndigheder i deres egenskab af brugere af den pågældende vare og fra EU-producenterne. De nærmere oplysninger om den kinesiske virksomheds salg til EU og salgets virkninger var således kendt i den endelige fase af undersøgelsen.

(59)

Den kinesiske producent påstod, at EU-erhvervsgrenens salg bør udelukkes fra analysen af skade og årsagssammenhæng, i de tilfælde hvor EU-erhvervsgrenen ikke afgav bud. Det skal dog bemærkes, at institutionerne ikke kan gøre gældende, at EU-erhvervsgrenen påførte sig selv skade, idet den i UP ikke afgav bud i et specifikt udbud og idet den kinesiske eksporterende producent afgav bud, i et sådant omfang, at det brød årsagssammenhængen mellem skade og dumping. Deltagelse i et udbud er desuden ikke omkostningsfrit (oversættelse, agenter, i visse tilfælde betaling for at afgive bud), så virksomhederne afgiver ikke bud, hvis de ikke er sikre på at have en chance.

(60)

Det blev endvidere påstået, at hvis klageren (Smiths Detection Group Limited) afgav bud, der oversteg prisloftet i udbuddene, burde det udelukkes fra analysen af skade og årsagssammenhæng. Undersøgelsen har dog ikke afsløret verificerbare oplysninger, der bekræfter sådanne bud.

(61)

Den kinesiske producent påstod, at der er en asymmetri i skadesdataene. Dette skyldes, at salgsmængder, markedsandele og fortjeneste refererer til salg pr. kontraktdato, mens andre skadesfaktorer blev udledt af klagerens finansielle regnskaber og derfor ikke nødvendigvis svarer til det samme tidspunkt. Ved indledningen af denne undersøgelse satte Kommissionens tjenestegrene en nøjagtig skæringsdato for salg, som kunne anvendes for alle samarbejdsvillige virksomheder i undersøgelsen. Det blev besluttet, at kontraktdatoen var den bedste skæringsdato, idet der ofte er et stort tidsrum mellem datoen for indledningen af udbudsproceduren og kontraktdatoen, samt mellem kontraktdatoen og den endelige fakturadato. Flere fakturaer indgår ofte i en kontrakt, og en kontrakt kan omfatte flere år.

(62)

Idet kontraktdatoen blev anvendt som skæringsdato, var det ikke praktisk muligt at anmode EU-producenterne om at opstille deres spørgeskemabesvarelser på grundlag af kontraktdatoerne. Dette ville have betydet, at de skulle opstille deres regnskaber på en måde, som ikke er normal praksis, og som ville have medført tvetydige oplysninger med deraf følgende negativ indvirkning på kvaliteten af sådanne oplysninger. Da det som sagt ikke var realistisk at anvende fakturadatoerne som skæringsdato, blev skadesdataene i dette tilfælde suppleret bedst muligt for denne vare.

(63)

I løbet af de ti måneder, undersøgelsen har stået på, dvs. i svaret på fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, anfægtede den kinesiske producent også det forhold, at UP omfattede en periode på 18 måneder, og udtalte, at den burde have været begrænset til kalenderåret 2008. Denne påstand blev afvist med henvisning til begrundelsen for at anvende en periode på 18 måneder, jf. forordningen om midlertidig told, og betragtning 5–11. En sådan ændring ville desuden have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen, idet det ville betyde, at samtlige samarbejdsvillige virksomheder skulle genindsende deres spørgeskemabesvarelser på grundlag af en revideret UP.

(64)

Den kinesiske producent rejste desuden tvivl om, hvorvidt de mange EU-virksomheder, som var forretningsmæssigt forbundne med klageren, var korrekt inkluderet i Kommissionens skadesanalyse. Efterprøvningen af klagerens spørgeskemabesvarelse blev gennemført i samarbejde med hele gruppen, og Kommissionen forvissede sig om, at skadesindikatorerne og beregningerne blev analyseret korrekt for hele gruppen. Som det blev indskærpet over for den kinesiske producent før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, spiller de EU-virksomheder, der henvises til, en ubetydelig rolle, om nogen, i fremstillingen og markedsføringen af den pågældende vare. Deres rolle er nemlig begrænset til visse funktioner i forbindelse med salg af den pågældende vare (dvs. eftersyn) og salg af varer, der ikke falder under denne forordnings anvendelsesområde.

(65)

Den eneste kinesiske producent påstod endelig, at for så vidt EU-erhvervsgrenen ikke kunne opfylde de tekniske krav i visse udbud eller slet ikke deltog i udbud, medførte disse transaktioner ikke dumping og deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. Dette krav kunne ikke godtages.

(66)

Det skal først og fremmest bemærkes, at det forhold, at der for visse eksporttransaktioner ikke kan fastsættes en normal værdi, ikke rejser tvivl om konklusionerne vedrørende skadevoldende dumping, så længe grundlaget for beregningen kan betragtes som repræsentativt. Dette var afgjort tilfældet her (jf. betragtning 50 ovenfor). For de pågældende specifikke transaktioner skal følgende bemærkes. Transaktionen vedrørende problemer med de tekniske krav vedrører en varetype, der sælges på grundlag af et udbud. Den kinesiske producent og de to EU-producenter fortolkede udbuddet vidt forskelligt. Den kinesiske producent påstod ved udgangen af undersøgelsen, at den pågældende varetype adskilte sig fra en mobil scanner, mens EU-erhvervsgrenen var af en anden mening. Det er derfor indlysende, at EU-erhvervsgrenen deltog i dette udbud ud fra den overbevisning, at den skulle tilbyde en bestemt varetype. Det er endnu vigtigere at bemærke, at deltagelsen medførte omkostninger (oversættelse, agenter, betaling for at afgive bud osv.). Den endelige konklusion i udbudsprocessen var, at EU-erhvervsgrenen ikke afgav bud på samme betingelser, hvilket dog ikke indebærer, at denne import ikke automatisk har bidraget til skaden.

(67)

Hvad angår de resterende transaktioner, henviser den kinesiske producent til en transaktion, der ligger uden for UP, som, jf. betragtning 42, i virkeligheden var udførelsen af en kontrakt, der blev indgået tidligere. Den henviste også til en transaktion, hvor EU-erhvervsgrenen ikke deltog i udbuddet. Hvad angår den første transaktion, var der ingen konklusion om skade. Hvad angår den sidste transaktion, gælder konklusionerne i betragtning 59.

(68)

I den ellevte måned af undersøgelsen påstod en rumænsk virksomhed, at den var en EU-producent af visse systemer til scanning af fragt i UP. Kommissionen indhentede og efterprøvede oplysningerne vedrørende denne virksomheds status. Ifølge oplysningerne fra virksomheden og fra andre aktører i denne sektor, herunder den kinesiske producent, er virksomhedens engagement i den pågældende vare tæt forbundet med produktionsaktiviteterne i en veletableret EU-producent af systemer til scanning af fragt. I forbindelse med denne undersøgelse betragtes den rumænske virksomheds eneste salg i UP som salg foretaget af EU-producenten af systemer til scanning af fragt, som virksomheden har samarbejdet med.

(69)

Hvad angår de makroøkonomiske indikatorer såsom forbrug, produktion, kapacitetsudnyttelse, lagerbeholdning, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og lønninger samt eksportsalg skal det bemærkes, at de er blevet analyseret for alle EU-producenter.

(70)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes resultaterne i betragtning 52–56 i forordningen om midlertidig told.

(71)

Den kinesiske producent påstod, at det niveau for EU-forbruget, som var fastsat i forordningen om midlertidig told, ikke var nøjagtigt. Kommissionen kontaktede i den forbindelse de interesserede parter, navnlig brugere, med henblik på at indsamle yderligere oplysninger om EU-forbruget i den betragtede periode. På baggrund af de supplerede oplysninger fra parterne konkluderes det, at EU-forbruget udviklede sig således:

(72)

Forbruget af den pågældende vare og den samme vare i EU steg med 11 % i den betragtede periode.

(73)

Den kinesiske producent påstod, at de faktiske forbrugsdata burde fremlægges i stedet for de indekserede oplysninger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det allerede klart fremgår af betragtning 54 i forordningen om midlertidig told, at der er et meget begrænset antal parter involveret i produktionen af visse systemer til scanning af fragt i EU, og at enhver fremlæggelse af de faktiske forbrugstal ville afsløre parternes faktiske salg, som betragtes som fortrolige oplysninger.

(74)

Det blev også påstået, at der i forbindelse med forbruget skal tages højde for alle enheder af den pågældende vare, der blev solgt på EU-markedet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i tallene for EU-forbruget tages højde for alt salg af den pågældende vare (uanset om salget er et resultat af en udbudsprocedure eller ej) fra alle parter (i det omfang, Kommissionen er bekendt med dem). Disse data blev krydstjekket og efterprøvet på grundlag af de forskellige tilgængelige kilder. Forbrugstallene omfatter dog kun faktisk salg og ikke det mindre antal transaktioner, der er indberettet til Kommissionen og omfattede leasede eller donerede varer. Hvis disse transaktioner var blevet inkluderet, ville markedsandelen for Kina have været endnu højere.

(75)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 57 og 58 i forordningen om midlertidig told, som ændret ved betragtning 71–74 ovenfor.

(76)

Som det fremgår af betragtning 57 og 58, blev mængder og markedsandele for dumpingimporten af den pågældende vare revideret. Udregningen på årsbasis af data og opdateringen af mængderne bekræftede konklusionerne i forordningen om midlertidig told om, at importen og den tilsvarende markedsandel var steget markant siden 2004. Den kinesiske part satte spørgsmålstegn ved den metode, der anvendtes til at indeksere disse data. Det er vigtigt at fremhæve, at de faktiske data, der blev anvendt i indekseret form, både i den foreløbige og den endelige fase, viser en markant stigning i mængder og markedsandel for importen fra det pågældende land.

(77)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare med mere end 150 % i hele den betragtede periode.

(78)

Som anført i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told varierede eksportprisen betydeligt alt afhængigt af den type fragtscanner, der importeredes, og der kunne ikke udledes relevante konklusioner på denne baggrund.

(79)

Markedsandelen for importen fra det pågældende land blev mere end fordoblet i den betragtede periode.

(80)

Den kinesiske producent påstod, at mængderne efter UP (i form af vundne udbud i UP, som førte til underskrivelsen af kontrakter efter UP) også burde undersøges. I overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser tages begivenheder indtruffet efter undersøgelsesperioden ikke i betragtning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Den kinesiske producent påberåbte sig ikke sådanne særlige omstændigheder. Desuden ville det af hensyn til sammenligneligheden også have været nødvendigt at omfordele salget i perioder efter UP. Påstanden blev derfor ikke accepteret. Når der tages hensyn til stigningerne i importen udtrykt i mængde og markedsandel, havde denne beslutning alligevel ingen indvirkning på de undersøgte faktorer i dette tilfælde.

(81)

Den kinesiske producent påstod, at den metode til beregning af underbud, der anvendtes i den midlertidige fase, var fejlagtig. Virksomheden mente, at det ikke var muligt at sammenligne dens faktiske salgspriser med EU-erhvervsgrenens udbudspriser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne metode blev betragtet for den mest egnede, idet der er behov for en rimelig sammenligning, der involverer en vare, som er meget kompleks og indgår i offentlige udbud. De interesserede parter foreslog ikke andre brugbare metoder.

(82)

Selv om der anvendtes den samme metode som beskrevet oven for, blev der dog foretaget mindre justeringer i beregningen, hvilket reducerede EU-erhvervsgrenens priser, og disse oplysninger blev fremlagt for de interesserede parter.

(83)

Den reviderede sammenligning viser, at importen af den pågældende vare i UP blev solgt i EU til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem 15 og 20 %. Det skal bemærkes, at den kinesiske producent i sine redegørelser påstod, at en af grundene til, at den vandt kontrakterne, var at den tilbød en bedre varespecifikation. Hvad angår underbuddet, kunne dette have ført til justeringer og en beregning af højere skadesmargener. Der blev ikke foretaget sådanne justeringer, da påstanden ikke blev fundet gyldig og ikke var dokumenteret.

(84)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes resten af oplysningerne i betragtning 59-62 i forordningen om midlertidig told, som ændret ved betragtning 76-83 ovenfor.

(85)

Det skal bemærkes, at data for skadesindikatorerne præsenteres anderledes i forordningen om endelig told for at tage højde for to henvendelser, jf. betragtning 57 og 69, nemlig anmodningen fra den kinesiske producent om at udregne data på årsbasis for undersøgelsesperiodens 18 måneder og om at opstille en oversigt i analysen af de makroøkonomiske indikatorer over de data, der er udledt fra den anden EU-producent.

(86)

I løbet af den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 51 %. Denne positive tendens skyldes hovedsagelig det gode eksportsalg af samme vare. Af samme årsag fordoblede EU-erhvervsgrenen sin produktionskapacitet i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse faldt med 24 % i den betragtede periode.

(87)

Det skal erindres, at ovenstående oplysninger vedrører produktionen, og en stor del heraf sælges på markeder uden for EU, hvorfor disse oplysninger ikke betragtes som vigtige indikatorer i dette tilfælde.

(88)

EU-erhvervsgrenens lagre viste en stigende og svingende tendens i hele den betragtede periode. Dette blev dog ikke betragtet som en vigtig indikator, idet denne erhvervsgren producerer på ordrebasis, hvorfor lagrene altid holdes på et meget lavt niveau, og en stor del af disse lagre var øremærkede til eksportmarkedet.

(89)

EU-erhvervsgrenens salg faldt i den betragtede periode og var i undersøgelsesperioden næsten 25 % mindre den oprindelige mængde. EU-erhvervsgrenen mistede 20 procentpoint af sin markedsandel mellem 2004 og udgangen af undersøgelsesperioden.

(90)

Dette bekræfter konklusionerne vedrørende salgspriser i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told.

(91)

Den kinesiske producent gentog sin anmodning om at modtage oplysninger om offentlige kontrakter, der var blevet tildelt klageren, og om i hvilket omfang visse kontrakter var blevet taget i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse. Fremlæggelse af sådanne oplysninger blev dog af fortrolighedshensyn ikke fundet relevant. Den kinesiske producent ønskede desuden at få bekræftet, at datoen for underskrivelsen af salgskontrakterne i udbrudsprocedurerne blev anvendt som skæringsdato for beregningen af EU-forbruget. Institutionerne bekræfter i den forbindelse, at den metode, der beskrives i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told blev anvendt for alle parter. Samme part ønskede også at få klarlagt, om klagerens data vedrørte begge produktionsanlæg. Det bekræftes i den forbindelse, jf. betragtning 7, litra a), i forordningen om midlertidig told, at de data, som klageren indberettede, blev indhentet fra begge produktionsanlæg.

(92)

EU-erhvervsgrenen led tab i den betragtede periode. Situationen var særlig dårlig i undersøgelsesperioden.

(93)

Investeringerne forblev lave i den betragtede periode. En stor del af investeringerne blev anvendt til at opretholde EU-erhvervsgrenens produktionsanlæg. Det høje investeringsniveau i 2007 vedrører et nyt patent med henblik på en forbedring af den pågældende vares effektivitet. Det skal erindres, at denne aktivitet er know how-intensiv og ikke investeringsintensiv.

(94)

Investeringsafkastet, udtrykt som EU-erhvervsgrenens nettofortjeneste og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, udviste et fald i den betragtede periode, men er ikke en god skadesindikator, da det hovedsagelig afspejler aktiver, der allerede er afskrevet.

(95)

EU-erhvervsgrenens likviditet blev drastisk forringet i den betragtede periode.

(96)

Da produktionen af systemer til scanning af fragt udgjorde en lille del af klagerens aktivitet, blev evnen til at rejse kapital ikke betragtet som en væsentlig indikator i dette tilfælde.

(97)

Beskæftigelsen, de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat og produktiviteten pr. ansat steg i den betragtede periode. Disse indikatorer betragtes dog ikke som væsentlige indikatorer i dette tilfælde, da størstedelen af de ansatte er beskæftigede med produktion af visse systemer til scanning af fragt, som sælges på eksportmarkedet.

(98)

Konklusionerne i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(99)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes resten af oplysningerne i betragtning 64-76 i forordningen om midlertidig told, som ændret i betragtning 76-83 ovenfor.

(100)

Konklusionerne i forordningen om midlertidig told vedrørende skadesindikatorernes varierende indvirkning i denne procedure finder stadig anvendelse. De væsentligste skadesfaktorer er rentabilitet, markedsandel og underbud, da de direkte afspejler EU-erhvervsgrenens situation i forbindelse med dens aktiviteter på EU-markedet. Det uddybes ovenfor, hvorfor visse andre indikatorer er mindre relevante.

(101)

Hvad angår rentabiliteten, led EU-erhvervsgrenen tab i den betragtede periode, og EU-producenternes markedsandel faldt med 24 %. Den kinesiske producent underbød desuden klageren med mellem 15 og 20 %.

(102)

Markedsandelen for den pågældende vare fra Kina i EU steg nemlig med 140 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenen havde et markant fald i salgsmængden (– 24 %) og markedsandel (20 procentpoint).

(103)

Som det fremgår af de generelle bemærkninger til skadesanalysen, præsenteres data anderledes end i forordningen om midlertidig told. Hvorvidt de forskellige data præsenteres på årsbasis eller ej ændrer tydeligvis ikke substansen af disse data, men kun præsentationen. Ovenstående data om skade (i forbindelse med de makroøkonomiske indikatorer) omfatter også data fra den anden EU-producent. Det konkluderes således, at de reviderede data ovenfor bekræfter konklusionerne i forordningen om midlertidig told, dvs., at der var en skadevoldende situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(104)

Det konkluderes ud fra ovenstående, at konklusionerne vedrørende den væsentlige skade, som blev forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. forordningen om midlertidig told, ikke ændres af den ændrede præsentation, som er omtalt i betragtning 85. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne henseende, bekræftes betragtning 77-80 i forordningen om midlertidig told, som ændret ved betragtning 100-103 ovenfor.

(105)

Der blev kun modtaget bemærkninger om konklusionerne vedrørende årsagssammenhæng fra den kinesiske producent.

(106)

Der mindes om, at virkningerne af dumpingimporten og andre faktorer er blevet udregnet på årsbasis, jf. betragtning 85.

(107)

Dumpingimportens markedsandel steg med 140 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 32 %. Disse negative ændringer for EU-erhvervsgrenen satte ind på et tidspunkt, hvor EU-forbruget steg med 11 % mellem 2004 og UP (på årsbasis).

(108)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde steg i løbet af den betragtede periode. Eksporten udgjorde langt størstedelen (mellem 85 og 95 %) af den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden.

(109)

Den kinesiske producent påstod, at Kommissionen ikke havde analyseret importen fra USA, og at amerikanske virksomheder havde solgt langt flere fragtscannere til EU end kinesiske virksomheder i UP, men denne påstand var ikke understøttet af faktiske tal og konkret verificerbar dokumentation.

(110)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger søgte Kommissionen aktivt at indhente flere oplysninger om importen fra USA, men bekræftede i sidste ende tallene for mængden af import fra USA, som var blevet fastslået i den foreløbige fase.

(111)

Den kinesiske producent kritiserede konsekvenserne af EU-erhvervsgrenens manglende deltagelse i visse udbud. Det skal i den forbindelse bemærkes, at undersøgelsen gjorde status over det forhold, at ikke alle parter (EU-erhvervsgrenen, den kinesiske producent og andre producenter af visse systemer til scanning af fragt) afgav bud i forbindelse med alle udbudsprocedurer. Der blev ikke konstateret tvingende faktorer, der kunne antyde, at den konstaterede skade i den betragtede periode skyldtes, at EU-erhvervsgrenen ikke deltog i udbud, der ikke blev skønnet at være rimelige handelsmuligheder. Tilstedeværelsen af rimelige handelsmuligheder som en afgørende faktor i forbindelse med udbud bekræftes ved, at deltagelse i et udbud ikke omkostningsfrit (oversættelse, agenter og i visse tilfælde betaling for at afgive bud), så virksomhederne afgiver ikke bud, hvis de ikke er sikre på at have en chance.

(112)

Den kinesiske producent påstod igen, at den skadevoldende virkning af ikke-prisrelaterede faktorer såsom andre tekniske faktorer burde undersøges nøjere i forbindelse med årsagssammenhængen.

(113)

EU-erhvervsgrenen kunne teknisk set have tilbudt de samme specifikationer som den kinesiske producent. Dette ville dog have betydet, at EU-erhvervsgrenen skulle udbyde sine varer til en højere pris. Dette spørgsmål viser i grunden den samlede indvirkning, som den kinesiske producent har. Dele af den aktuelle dumping skyldes, at den kinesiske producent udelukkende udbyder en vare med flere egenskaber. Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (6) kun giver mulighed for at anvende to tildelingskriterier: »den laveste pris« og »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« tildeles kontrakten nærmest automatisk til den kinesiske producent, der foretager dumping. Tilbuddene fra den kinesiske producent ville ikke være økonomisk fordelagtige, hvis de ikke var dumpede, dvs. hvis de havde været højere med henblik på at afspejle de supplerende egenskaber.

(114)

Endelig skal det påpeges, at undersøgelsen viste, at klageren opfyldte alle tekniske specifikationer i de udbud, hvor både klageren og den kinesiske producent afgav bud på samme vilkår.

(115)

Den kinesiske producent påstod også, at kontrakterne i visse tilfælde var blevet tildelt den kinesiske producent, selv om den faktisk tilbød en højere pris end klageren. Disse transaktioner burde derfor ikke anses for at have forårsaget skade.

(116)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen kun er fundet et udbud, hvor det umiddelbart så ud til, at den eneste samarbejdsvillige kinesiske producent havde fået tildelt kontrakt, selv om virksomheden tilbød en højere pris end klageren. Undersøgelsen viste dog, at dette reelt ikke var tilfældet, da den pris, som den kinesiske virksomhed tilbød, omfattede en række supplerende egenskaber for den samme pris. Hvis der skulle foretages justeringer for alle disse supplerende egenskaber, ville eksportpriserne også blive lavere og medføre en højere dumpingmargen. Der blev ikke fremlagt andre verificerbare oplysninger til støtte for denne påstand end, at den kinesiske virksomhed i andre udbud også havde tilbudt en højere pris end klageren.

(117)

Den kinesiske producent påstod, at den anden EU-producent førte en aggressiv prispolitik og dermed forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, og at denne part ikke led skade på grund af importen fra Kina, da den ikke længere aktivt samarbejder.

(118)

For det første mindes der om, at den anden EU-producent har fremlagt oplysninger vedrørende denne procedure, og at skadesanalysen vedrører EU-erhvervsgrenen som helhed. Det er desuden relevant at bemærke, at den kinesiske producents påstand om aggressiv prispolitik ikke er understøttet af nogen form dokumentation og ikke kan ændre undersøgelsesresultaterne i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 81-95 i forordningen om midlertidig told, som ændret i betragtning 105–118 ovenfor.

(120)

Ud fra ovenstående bekræftes de foreløbige konklusioner om, at dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(121)

To brugere, der allerede havde indsendt redegørelser i den midlertidige fase, gentog deres oprindelige bemærkninger. De fremhævede deres bekymringer vedrørende konkurrence og teknologisk udvikling, hvis det besluttes at indføre foranstaltninger. Begge disse spørgsmål blev dog behandlet i forordningen om midlertidig told, og der blev ikke fremlagt nye oplysninger, der kunne bekræfte, at konkurrencen og den teknologiske udvikling ville blive forværret i hvert fald på kort til mellemlag sigt, hvis der indføres en endelig told.

(122)

De to ovennævnte indlæg har ikke ændret de foreløbige konklusioner. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 96-113 i forordningen om midlertidig told.

(123)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Kina fremsatte bemærkninger til underbudsberegningen. Hvor det var berettiget, blev justeringerne foretaget i den endelige fase.

(124)

Den kinesiske producent fremsatte en påstand vedrørende skadesmargenen i lighed med påstanden i denne forordnings betragtning 51. Denne påstand må afvises af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 51.

(125)

Den kinesiske producent anmodede desuden om at få uddybet den metode, der var anvendt til at fastlægge fortjenstmargenen før skat og især at få uddybet, hvilket år, fortjenesten henviser til. Det skal i den forbindelse bemærkes, at fastsættelsen af fortjenesten før skat var resultatet af en analyse af data for regnskabsårene 2006 og 2007.

(126)

Beregningerne af den endelige dumpingmargen og den endelige skadestærskel viste, at sidstnævnte var lavere end førstnævnte Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 114-117 i forordningen om midlertidig told som ændret i denne forordnings betragtning 123-126.

(127)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og EU's interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadestærskel Den blev beregnet til 34 % med et væsentligt fald i forhold til den foreløbige fase, hvor tolden blev fastsat på samme niveau som den konstaterede dumping.

(128)

I betragtning af ovenstående fastsættes den endelige antidumpingtold for Kina til 34 %.

(129)

I overensstemmelse med betragtning 120 i forordningen om midlertidig told og med henblik på bedre overvågning af foranstaltningernes virkning skal medlemsstaternes relevante myndigheder regelmæssigt og i al fortrolighed forelægge Kommissionen oplysninger om tildeling af kontrakter, der indebærer salg af systemer til scanning af fragt.

(130)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret, og af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningens om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige told, frigives —

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/17

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1247/2009 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af molybdæn med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt efter en klage indgivet af European Association of Metals (EUROMETAUX) (»klageren«) på vegne en producent, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af visse typer af tråd af molybdæn.

(3)

Som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. april 2008 til 31. marts 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra marts 2005 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger, (»fremlæggelse af de foreløbige oplysninger«) indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(5)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af molybdæn med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(6)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til konklusionerne vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 14 til 17 i forordningen om midlertidig told.

(7)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 18 til 23 i forordningen om midlertidig told.

(8)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendelsen af priserne på eksport fra USA til andre lande (herunder Unionen) som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi for Kina. I stedet foreslog den samarbejdsvillige eksporterende producent at anvende den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, fordi denne var af den opfattelse, at en normal værdi fastsat på dette grundlag ville give en lavere dumpingmargen for Kina.

(9)

Den samme producent hævdede, at den normale værdi skulle justeres i nedadgående retning for at tage højde for de effektivitetsfordele, denne nyder godt af som vertikalt integreret producent i forhold til klageren eller producenten i referencelandet, som ikke har adgang til miner med det vigtigste råmateriale: molybdænmalm.

(10)

For så vidt angår den første påstand, bemærkes det, at anvendelsen af de priser, der er betalt eller skal betales i Unionen, er en mulighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), som kun tages i brug, når de andre muligheder i samme artikel ikke kan finde anvendelse. Eftersom der i denne procedure var en producent i et tredjeland, som var samarbejdsvillig, og det derfor var muligt at anvende en pris fra et tredjeland med markedsøkonomi til andre lande, er der ingen lovlig begrundelse for at anvende den anden mulighed i artikel 2, stk. 7, litra a). Påstanden blev derfor afvist.

(11)

For så vidt angår den anden påstand, bemærkes det, at den samarbejdsvillige producent ikke kunne dokumentere, at producenternes integrationsniveau er en faktor, der påvirker priser og prissammenlignelighed. Påstanden blev derfor afvist.

(12)

Visse parter rejste tvivl om valget af producent i referencelandet, i betragtning af at virksomheden i USA er et datterselskab af klageren. I den forbindelse bemærkes det, at den kendsgerning, at en virksomhed i et foreslået referenceland er en forretningsmæssigt forbundet virksomhed til klageren, ikke udelukker, at de afgivne oplysninger er pålidelige og kan efterprøves.

(13)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende den normale værdi, som kunne ændre de foreløbige konklusioner, bekræftes konklusionerne i betragtning 24 til 25 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes konklusionen i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Det bemærkes, at justeringen for indirekte skatter, jf. betragtning 27 i forordningen om midlertidig told, er på 5 % og udgør forskellen mellem den moms, der skal betales på salg på hjemmemarkedet, og den moms, der skal betales på eksportsalgstransaktioner, idet der tages behørigt hensyn til momsrefusion på eksportsalg. Den samarbejdsvillige eksporterende producent anfægtede den måde, denne justering blev anvendt på, og hævdede, at den snarere skulle beregnes som en faktor, der nedbringer eksportprisen.

(16)

For så vidt angår denne påstand, bemærkes det, at justeringen byggede på bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), som vedrører en justering af den normale værdi for importafgifter og indirekte skatter — en kategori, der omfatter moms. Påstanden blev derfor afvist.

(17)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, der kunne ændre de foreløbige konklusioner, bekræftes konklusionerne i betragtning 27 i forordningen om midlertidig told.

(18)

På grundlag af ovenstående bekræftes den landsdækkende dumpingmargen i betragtning 28 og 29 i forordningen om midlertidig told på 68,4 %.

(19)

Der mindes om, at af fortrolighedshensyn over for den eneste EU-producent, som samarbejdede fuldt ud, opgives alle nedenstående tal vedrørende følsomme oplysninger i indeks- eller intervalform.

(20)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 30 og 31 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 32 i forordningen om midlertidig told.

(22)

For så vidt angår betragtning 33 i forordningen om midlertidig told, bemærkes det, at på grundlag af bemærkninger fra en interesseret part blev der fundet en skrivefejl. Skatteåret (»SÅ«) 2005 for EU-producenten dækker perioden fra 1. marts 2005 til 28. februar 2006 og ikke perioden fra 1. marts 2004 til 28. februar 2005, som anført i den betragtning. Derfor var starttidspunktet for skadesvurderingen rent faktisk marts 2005.

(23)

Der mindes om, at EU-forbruget blev fastsat ved at lægge de kendte producenters salg i Unionen sammen med den samlede import fra tredjelande, som den fremgår af Eurostat-tallene. Der mindes også om, at eftersom den KN-kode, som den pågældende vare henhører under, også omfatter andre varer, som ligger uden for denne undersøgelses anvendelsesområde, og i betragtning af at der ikke findes specifikke importstatistikker kun for den pågældende vare, blev Eurostat-tallene justeret i overensstemmelse med den i klagen foreslåede metode. Denne metode bygger på en sammenligning af importværdien fra Kina og EU-producentens salgsværdier.

(24)

I den midlertidige fase svarede de anvendte importdata imidlertid til kalenderårene, hvorimod de kendte producenters salgsmængde byggede på skatteårene. En interesseret part anfægtede denne forskel i, hvilken periode der blev brugt til at fastsætte forbruget, og hævdede, at importen også skulle baseres på skatteårene.

(25)

Denne påstand blev fundet gyldig, og derfor blev Eurostat-tallene justeret, så de svarede til de samme perioder, nemlig skatteår. Derfor blev tallene for EU-forbruget i tabel 1 i forordningen om midlertidig told ændret: de nye tal fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 1

(26)

EU-forbruget af molybdæntråd faldt alt i alt med 11 % i den betragtede periode. Efterspørgslen faldt lidt, med 2 %, i 2006 og voksede i 2007 med 9 %, hvorefter den dalede i 2008 og i UP i forbindelse med den økonomiske krises negative indvirkning.

(27)

I nedenstående tabel ses den reviderede samlede importmængde, markedsandel og pris på kinesisk molybdæntråd til EU-markedet i den betragtede periode, efter at det i betragtning 25 nævnte argument blev accepteret. Det bemærkes, at denne revision ikke påvirkede importmængderne fra det pågældende land i UP.

Tabel 2

(28)

De reviderede tal i tabel 2 viste, at tendenserne for importmængderne og markedsandelene for det pågældende land i tabellen i betragtning 36 i forordningen om midlertidig told i det store og hele forblev uændrede. Dumpingimporten fra Kina steg betydeligt fra 42 tons i 2005 til 100 tons i 2008, dvs. importen mere end fordobledes. Importen toppede i 2008, hvorefter den dalede i UP i overensstemmelse med udviklingen i EU-forbruget. Endvidere mere end fordobledes markedsandelen for dumpingimport i den betragtede periode.

(29)

De reviderede tal vedrørende de gennemsnitlige importpriser udviser imidlertid en faldende tendens mellem 2005 og UP. Det konstateredes, at i den betragtede periode faldt de gennemsnitlige priser på import fra Kina med 4 %.

(30)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende prisunderbud, bekræftes konklusionerne i betragtning 39 og 40 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Der mindes om, at som nævnt i betragtning 41 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra marts 2005 til UP's afslutning.

(32)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, bekræftes de midlertidige konklusioner i betragtning 41 til 43 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Efter forordningen om midlertidig told og den mindre revision af EU-forbruget i tabel 1 er EU-erhvervsgrenens markedsandel blevet revideret som følger, mens salgsmængden og de gennemsnitlige salgspriser er forblevet uændret:

Tabel 3

(34)

Som nævnt i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde til uafhængige kunder på EU-markedet betydeligt, med 32 %, i den betragtede periode. Dette fald var betydeligt større end faldet i forbruget, der som vist i tabel 2 faldt med 11 % i samme periode. Dette medførte et betydeligt fald på 23 % i EU-erhvervsgrenens markedsandel i samme periode.

(35)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser, lagre, beskæftigelse og finansielle resultatindikatorer, bekræftes konklusionerne i betragtning 46 til 57 i forordningen om midlertidig told.

(36)

Det bekræftes endvidere, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. konklusionerne i betragtning 58 til 61 i forordningen om midlertidig told.

(37)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det i den midlertidige fase undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina forvoldte EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betragtes som væsentligt.

(38)

Der mindes om, at forværringen i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation faldt sammen med den voksende dumpingimport fra Kina. Efter de midlertidige foranstaltninger og revisionen af tallene for importen med oprindelse i Kina, jf. betragtning 25, mere end fordobledes de kinesiske eksportørers importmængde og markedsandel mellem 2005 og UP.

(39)

Som følge af revisionerne faldt priserne på dumpingimporten i den betragtede periode med 4 %. De lå konstant under EU-erhvervsgrenens priser og underbød dem med 30 % til 35 % i UP. Derfor var EU-erhvervsgrenen udsat for et vedvarende pristryk fra de kinesiske eksportører, hvilket medvirkede til, at de forblev konkurrencedygtige på EU-markedet.

(40)

En interesseret part anfægtede, at der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. Denne part fremførte det argument, at der ikke er nogen sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens finansielle resultater og den voksende dumpingimport. Denne understregede også, at importen fra Kina ganske vist var vokset betydeligt i 2007 i forhold til i tidligere perioder, men at EU-erhvervsgrenen det år bevægede sig fra en tabsgivende situation til en rentabel situation.

(41)

I den forbindelse skal det først bemærkes, at mellem 2005 og UP mere end fordobledes importen, hvorimod EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt betydeligt — med 32 % — med tab af markedsandele på 33 % til følge i samme periode. Samtidig udviste alle andre skadesindikatorer som f.eks. produktion, kapacitetsudnyttelse, investeringer, rentabilitet og likviditet en betydelig faldende tendens i samme periode. Dernæst viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens dårlige resultater hang sammen med, at den satte priserne ned i et forsøg på at vinde de vigtige kunder tilbage, som den havde mistet til de kinesiske eksportører. For så vidt angår 2007, fortsatte EU-erhvervsgrenen sine forsøg på at vinde sine kunder tilbage ved rationaliseringsbestræbelser for at holde kostpriserne nede og for at være konkurrencedygtig i forhold til lavprisdumpingimporten. Som følge heraf betragtes konklusionerne i betragtning 63 til 66 i forordningen om midlertidig told som værende gyldige, og påstanden måtte derfor afvises.

(42)

Som følge af ovenstående bekræftes det, at den voksende lavprisdumpingimport fra Kina har haft en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i UP.

(43)

Der mindes om, at der også var andre faktorer, som blev inddraget i årsagssammenhængsanalysen, nemlig udviklingen i efterspørgslen, udviklingen i EU-erhvervsgrenens omkostninger, dens eksportresultater og endelig den mulige indvirkning af import fra andre lande.

(44)

En interesseret part hævdede, at den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes andre faktorer end dumpingimporten, nemlig i) faldende efterspørgsel som følge af den økonomiske krise og ændret teknologi og ii) EU-erhvervsgrenens eksportresultater.

(45)

For så vidt angår faldet i forbruget, bemærkes det, at EU-erhvervsgrenens salgsmængder faldt betydeligt mere (–32 %) end faldet i EU-forbruget (–11 %), hvilket førte til et fald i markedsandele på 33 %. Samtidig voksede de kinesiske eksportørers markedsandel betydeligt, den mere end fordobledes. Konklusionen i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told betragtes derfor som værende gyldig, og påstanden måtte afvises.

(46)

Hvad angår eksportresultaterne, var der ganske rigtigt en faldende tendens i EU-erhvervsgrenens eksportsalg af de årsager, der er angivet i betragtning 72 i forordningen om midlertidig told (dvs. i tråd med motorkøretøjssektorens negative situation verden over siden 2008). Undersøgelsen viste imidlertid, at eksportsalget ikke var EU-erhvervsgrenens hovedaktivitet, da dette salg aldrig oversteg 17 % af dens EU-salg i den betragtede periode. Ud over betragtning 71 og 72 i forordningen om midlertidig told er det imidlertid vigtigere at bemærke, at dens salgspriser på eksportmarkedet lå over salgspriserne i Unionen. Derfor betragtes den negative virkning af faldet i eksportsalgsmængde som værende meget begrænset. Denne påstand måtte derfor afvises.

(47)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 67 til 80 i forordningen om midlertidig told.

(48)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 83 til 86 i forordningen om midlertidig told.

(49)

Der mindes om, at selv om en lang række parter blev kontaktet, var importørernes, forhandlernes og forbrugernes samarbejdsniveau i den foreløbige fase af undersøgelsen meget lavt. Der mindes om, at kun en forhandler, i Tyskland, og en bruger, i Italien, havde samarbejdet fuldt ud i den foreløbige fase.

(50)

Den samarbejdsvillige bruger fremførte det argument, at den negative indvirkning af antidumpingforanstaltningerne på denne virksomheds aktivitet blev undervurderet i den analyse af Unionens interesser, som blev foretaget i den foreløbige fase, og hævdede, at den ville have vanskeligt ved at overvælte omkostningsstigningen på sine kunder.

(51)

Der mindes om, at den pågældende vares andel af denne brugers samlede erhvervsaktivitet udgør mellem 15 % og 25 %. En yderligere analyse efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger bekræftede, at indvirkningen på virksomhedens samlede fortjeneste ville blive begrænset. Denne bruger indtager en stærk position i det erhvervssegment, som omfatter den pågældende vare, navnlig for så vidt angår pålidelighed og forsyningssikkerhed over for sine kunder. Dette element tyder på, at denne bruger sandsynligvis kan overvælte i det mindste en del af omkostningsstigningen på sine kunder. Derfor måtte påstanden afvises.

(52)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told stod to brugere og en importør frem og hævdede, at indførelsen af antidumpingtold vil få en negativ indvirkning på deres aktivitet.

(53)

Ifølge de oplysninger, der er blevet indberettet af en af disse to brugere, udgør det erhvervssegment, som omfatter molybdæntråd, mellem 10 % og 20 % af dennes samlede aktivitet. De indberettede elementer tyder på, at indførelsen af antidumpingtold ganske vist sandsynligvis vil få en negativ indvirkning på den del af aktiviteten, som omfatter molybdæntråd, men at denne bruger stadig vil være rentabel. For så vidt angår den anden bruger, fremkom der ingen oplysninger, der kunne dokumentere dennes påstand.

(54)

For så vidt angår importøren, bemærkes det, at denne kun indgav samlede grundoplysninger, ifølge hvilke det fremgik, at importen af molybdæntråd fra Kina ville tegne sig for mellem 10 % og 20 % af den samlede import fra Kina i UP. Andelen af molybdænvirksomhed i forhold til virksomhedens samlede aktivitet ligger på under 7 %. Ud fra de foreliggende oplysninger kunne det derfor konkluderes, at skønt antidumpingforanstaltningerne ville have en negativ indvirkning på det erhvervssegment, som omfattede molybdæntråd, ville den samlede indvirkning på virksomhedens samlede aktivitet være begrænset.

(55)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 93 til 96 i forordningen om midlertidig told.

(56)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told stod en række parter frem og fremførte det argument, at antidumpingforanstaltningerne ville føre til begrænset konkurrence på EU-markedet.

(57)

For så vidt angår denne påstand, bør det gentages, at eftersom antidumpingtolden ville genskabe lige konkurrencevilkår, ville den kinesiske import til EU-markedet sandsynligvis fortsætte, om end til ikke-skadevoldende priser. Endvidere mindes der om, at der findes alternative forsyningskilder. Der blev ikke fremsendt dokumenterede beviser, der kunne afkræfte denne konklusion, og derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 97 til 99 i forordningen om midlertidig told.

(58)

På baggrund af ovenstående bekræftes det, at der i det foreliggende tilfælde ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en antidumpingtold på importen af molybdæntråd med oprindelse i Kina.

(59)

Da der ikke er fremsat dokumenterede bemærkninger, der ville kunne ændre konklusionen vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 101 til 104 i forordningen om midlertidig told.

(60)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, som er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadesmargen, dvs. på 64,3 %.

(61)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

(62)

Den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent gav udtryk for, at han var villig til at afgive et pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(63)

Denne virksomhed blev imidlertid hverken indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og i sådanne tilfælde er det Kommissionens almindelige praksis ikke at godtage tilsagn, eftersom der ikke kan fastlægges nogen individuel toldmargen. På det grundlag blev pristilsagn ikke overvejet yderligere.

(64)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt —

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/24

(1)

Ved forordning (EF) nr. 132/2001 (3) indførte Rådet den 22. januar 2001 en endelig antidumpingtold (i det følgende benævnt »de gældende foranstaltninger«) på 33,25 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat (i det følgende benævnt »AN«) henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i bl.a. Ukraine. Den undersøgelse, som førte til disse foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den 17. maj 2004 fritog Rådet ved forordning (EF) nr. 993/2004 (4) efter en delvis interimsundersøgelse import til Unionen af AN produceret af virksomheder, hvis tilsagn Kommissionen ville acceptere, fra den antidumpingtold, som indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 132/2001. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1001/2004 (5), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1996/2004 (6), blev der godtaget tilsagn i en periode, der løb indtil 20. maj 2005. Formålet med disse tilsagn var at tage hensyn til visse følger af, at EU blev udvidet til at omfatte 25 medlemsstater.

(3)

Efter en interimsundersøgelse, der var begrænset til at omfatte definitionen af den pågældende vare, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 945/2005 (7), at definitionen af den pågældende vare skulle præciseres, og at de gældende foranstaltninger skulle gælde for den pågældende vare, når den sammen med andre marginale stoffer og næringsstoffer indgik i andre gødninger, i forhold til deres indhold af ammoniumnitrat.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 442/2007 (8) at forlænge de gældende foranstaltninger, som præciseret ved forordning (EF) nr. 945/2005, i en periode på to år.

(5)

Ved forordning (EF) nr. 661/2008 (9) indførte Rådet efter en udløbsundersøgelse endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af AN med oprindelse i Rusland.

(6)

Ved forordning (EF) nr. 662/2008 (10) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 442/2007 ved at godtage det pristilsagn, som en af de eksporterende producenter afgav.

(7)

Den 22. januar 2009 blev der indsendt en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb den 17. oktober 2008 (11). Anmodningen blev indgivet af European Fertilizer Manufacturers' Association (EFMA — i det følgende benævnt »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af AN.

(8)

Ansøgeren hævdede og fremlagde tilstrækkeligt umiddelbart bevis for, at der er sandsynlighed for, at der igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen på grund af import af AN med oprindelse i Ukraine (i det følgende benævnt »det pågældende land«).

(9)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og offentliggjorde den 23. april 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(10)

Undersøgelsen af sandsynligheden for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted, omfattede perioden fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2009 (i det følgende benævnt »nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2005 til udløbet af NUP (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(11)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt disses sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandet, ansøgeren og EU-producenterne om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(12)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

I betragtning af det store antal EU-producenter og EU-importører blev det fundet passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og indberette de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(14)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af, at 12 EU-producenter gav udtryk for samarbejdsvilje, besluttet, at det var nødvendigt at udtage en stikprøve blandt disse. Ingen importører gav sig til kende og indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(15)

Tolv EU-producenter, der tegnede sig for ca. 80 % af den samlede EU-produktion i NUP, besvarede stikprøveskemaet korrekt inden for den fastsatte frist og indvilligede formelt i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. På dette grundlag udtog Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 17 en repræsentativ stikprøve ud fra de største produktions- og salgsmængder af AN, som kunne anses for at være repræsentative i Unionen, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Fem EU-producenter, som tegnede sig for 57 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i NUP, blev udtaget til stikprøven.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt i forbindelse med stikprøven og gjorde ikke indsigelse.

(17)

Der blev sendt spørgeskemaer til de fem udtagne EF-producenter og til alle kendte eksporterende producenter i det pågældende land.

(18)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fem udtagne EU-producenter og fra tre eksporterende producenter i det pågældende land.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(20)

Den pågældende vare er gødning i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent med oprindelse i Ukraine, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91. AN er et nitrogenholdigt gødningsstof i fast form, der er almindeligt anvendt i landbruget. Det fremstilles af ammoniak og salpetersyre og har et nitrogenindhold på over 28 vægtprocent i pilleform eller i granulatform.

(21)

Det bør bemærkes, at definitionen af den pågældende vare blev præciseret i forordning (EF) nr. 945/2005.

(22)

Som den oprindelige undersøgelse bekræftede også denne undersøgelse, at AN er en ren råvare, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. Den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter på deres hjemmemarked og i tredjelande, såvel som varer, der fremstilles og sælges af EU-producenterne på markedet i Unionen, har således samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i al væsentlighed samme anvendelsesformål og må derfor betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(23)

Tre ukrainske eksporterende producenter indvilligede i at samarbejde i forbindelse med proceduren. En fjerde kendt eksporterende producent samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(24)

Sammenligningen af de tre samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde og den samlede eksportmængde til Unionen fra Ukraine viste, at de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for over 90 % af Unionens import fra Ukraine i NUP. Samarbejdsviljen blev derfor anset for at være stor.

(25)

Den samlede import af den pågældende vare fra Ukraine var beskeden og repræsenterede i NUP en markedsandel på 1,1 % set i forhold til størrelsen af markedet i Unionen som helhed.

(26)

Der mindes om, at Ukraine i forbindelse med den foregående udløbsundersøgelse endnu ikke blev betragtet som et land med markedsøkonomi, og den normale værdi blev derfor baseret på oplysninger fra en samarbejdsvillig producent i USA, som var referenceland.

(27)

I den nuværende undersøgelse blev den normale værdi baseret på oplysninger, der blev indhentet og efterprøvet hos de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter i Ukraine. Kommissionen undersøgte, om deres salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. I den forbindelse blev produktionsomkostningerne for den vare, som blev fremstillet og solgt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter på hjemmemarkedet, undersøgt.

(28)

Hvad angår gasomkostningerne, blev det konstateret, at Ukraine importerede hovedparten af den gas, der benyttes til fremstilling af AN, fra Rusland. Alle de oplysninger, der foreligger og er blevet efterprøvet i forbindelse med undersøgelsen, viste, at Ukraine importerede naturgas fra Rusland til en pris, som i NUP lå ca. 40 % under prisen på naturgas fra Rusland ved eksport til Unionen. Det blev dog konstateret, at priserne var ensartede i den nuværende undersøgelsesperiodes sidste kvartal.

(29)

Det blev konstateret, at hjemmemarkedssalget, med undtagelse af én varetype, som eksporteres af en af producenterne, blev foretaget i normal handel i NUP. Den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af den pris, som ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på hjemmemarkedet i Ukraine betalte eller skulle betale, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, eller på grundlag af den beregnede normale værdi for den varetype, som ikke blev solgt i normal handel. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag eksportørens produktionsomkostninger for den eksporterede type plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G«) og en rimelig fortjenstmargen. Beløbene til dækning af SA&G samt fortjeneste fastsattes på grundlag af de faktiske omkostninger, der påløber i forbindelse med den af undersøgelsen omfattede producents produktion og salg i normal handel af samme vare.

(30)

Det bør bemærkes, at den normale værdi blev fastsat uden justering for de ukrainske eksporterende producenters udgifter til gas, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Som beskrevet i betragtning 32-34 skyldes dette brugen af ikke-justerede omkostninger og priser på hjemmemarkedet for de ukrainske eksporterende producenter, på trods af at de tilsyneladende fordrejede gaspriser allerede klart viser, at der fandt dumping sted i NUP. Fordi formålet med en udløbsundersøgelse er at undersøge, om det er sandsynligt, at der fortsat eller igen vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, med henblik på at afgøre, om de foranstaltninger, som finder anvendelse på nuværende tidspunkt bør opretholdes eller ophæves, blev det som følge heraf konstateret, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om en justering i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 5, var berettiget i dette tilfælde.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet. Hele de tre samarbejdsvillige eksporterende producenters salg fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen.

(32)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således, hvor dette var påkrævet og støttet af dokumentation, justeret for forskelle i transport-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, forsikringsomkostninger, provisioner og emballeringsomkostninger.

(33)

Dumpingmargenen blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(34)

Der blev fastsat en landsdækkende, vejet, gennemsnitlig dumpingmargen på 6-7 % for de pågældende tre samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(35)

De tre samarbejdsvillige eksporterende producenters salg på hjemmemarkedet i NUP repræsenterede i gennemsnit 46 % af produktionskapaciteten.

(36)

Selv om de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte en stor andel af deres produktion på hjemmemarkedet, var de også afhængige af eksport til tredjelande. I NUP havde de en overskydende kapacitet, der svarede til ca. 6 % af forbruget i Unionen.

(37)

På grundlag af oplysninger om den fjerde kendte ukrainske producent, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, i anmodningen om en fornyet undersøgelse blev det anslået, at den samlede uudnyttede kapacitet i Ukraine i NUP var på ca. 9 % af forbruget i Unionen.

(38)

Visse ukrainske samarbejdsvillige eksporterende producenter hævdede, at de i stigende grad tabte markedsandele på hjemmemarkedet til russiske producenter, som på grund af de meget lavere udgifter til gas i Rusland kan tilbyde meget lave priser. Man kan derfor vanskeligt forestille sig, at hjemmemarkedet i Ukraine kan absorbere den uudnyttede produktionskapacitet, og enhver produktionsstigning vil sandsynligvis medføre øget eksport.

(39)

De tre samarbejdsvillige virksomheder eksporterede AN til mange andre tredjelande på forskellige kontinenter i NUP. Det bør dog bemærkes, at visse traditionelle tredjelandsmarkeder er lukket for eksport fra Ukraine, fordi der er indført antidumpingforanstaltninger (f.eks. i USA med antidumpingforanstaltninger på over 100 %), og/eller fordi der findes sikkerhedsrestriktioner (f.eks. i Folkerepublikken Kina og Australien). Unionen er under alle omstændigheder det største og mest tiltrækkende eksportmarked, som samtidig er geografisk nærmest. Desuden fremmes markedets tiltrækningskraft på grund af de logistiske fordele, som lave udgifter til jernbanetransport i Ukraine medfører.

(40)

På grundlag af ovenstående kan det ikke udelukkes, at en stor del af den uudnyttede kapacitet i Ukraine uden antidumpingforanstaltninger kunne blive udnyttet til at øge eksporten til Unionen

(41)

En analyse af de tre samarbejdsvillige ukrainske eksporterende producenters eksportsalg til tredjelande viste, at priserne ved eksport til tredjelande, når de blev fastsat på cif-niveau ved hjælp af de i anmodningen om en fornyet undersøgelse omhandlede internationale fragtpriser, var op til 25 % lavere end den fremherskende markedspris i Unionen i NUP.

(42)

Det følger heraf, at der ville være et incitament til at omdirigere ukrainsk eksport til tredjelande til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. De højere priser på EU-markedet vil gøre det muligt for de ukrainske eksportører at opnå højere fortjenstmargener.

(43)

På grundlag af tallene fra de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter kunne det også konstateres, at eksporten fra Ukraine til andre tredjelande på landsdækkende plan blev foretaget til dumpingpriser i NUP.

(44)

På grundlag af ovenstående resultater kan det konkluderes, at eksporten fra Ukraine stadig dumpes, og at der er sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger ophæves. Når der tages hensyn til den nuværende uudnyttede kapacitet i Ukraine og EU-markedets tiltrækningskraft, ser det rent faktisk ud til, at i de mindste to af de ukrainske eksporterende producenter har et incitament til at i) øge deres eksport til EU-markedet og ii) omdirigere eksporten af AN fra andre tredjelandsmarkeder til EU-markedet til dumpingpriser.

(45)

Ydermere blev det konstateret, at de samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitspris ved eksport til tredjelande også er betydeligt lavere end de fremherskende priser i Unionen. Dette øger sandsynligheden for øget eksport fra Ukraine til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(46)

Samme vare fremstilles i Unionen af 16 virksomheder eller virksomhedskoncerner, der tegner sig for den samlede produktion i Unionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(47)

12 EU-producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen:

(48)

Da disse 12 EU-producenter tegnede sig for ca. 80 % af den samlede EU-produktion i NUP, anses de for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De vil i det følgende blive benævnt »EU-erhvervsgrenen«.

(49)

Som anført i betragtning 14 og 15 blev der udtaget en stikprøve bestående af fem EU-producenter blandt disse 12 producenter. Alle de udvalgte producenter samarbejdede og besvarede spørgeskemaerne inden for de fastsatte frister. Desuden fremlagde de resterende syv samarbejdsvillige producenter visse generelle oplysninger til analysen af spørgsmålet om skade.

(50)

Det synlige forbrug i Unionen blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg på markedet i Unionen, de øvrige EU-producenters salg på markedet i Unionen, Eurostattal for den samlede import til Unionen og oplysninger fra de samarbejdsvillige virksomheders spørgeskemabesvarelser vedrørende importen af den pågældende vare fra Ukraine. Som følge af, at Den Europæiske Union i 2007 blev udvidet til at omfatte 27 medlemsstater, og af hensyn til analysens klarhed og sammenhæng blev alle skadesindikatorer fastsat ud fra markedet for EU-27 i den betragtede periode.

(51)

Mellem 2005 og NUP faldt forbruget i Unionen med 10 %.

(52)

I tabellen nedenfor findes en beskrivelse af udviklingen i mængderne, markedsandelene og de gennemsnitlige priser ved import fra Ukraine. Mængden og pristendenserne blev baseret på oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenters spørgeskemabesvarelser, importstatistikker (Eurostat) og ukrainske eksportstatistikker.

(53)

Importmængden fra Ukraine faldt løbende indtil 2007, men var i NUP på næsten samme niveau som i 2005. Den ukrainske markedsandel steg lidt fra 1 % i 2005 til 1,1 % i NUP. Der var en positiv udvikling i enhedspriserne, idet de steg fra 123 til 230 EUR pr. ton i den betragtede periode. Denne stigning i NUP skal ses i sammenhæng med prisudviklingen på verdensplan og også i sammenhæng med prisen på den vigtigste råvare.

(54)

Med henblik på beregning af prisunderbuddet i NUP blev EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med importpriserne, cif Unionens grænse, for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, behørigt justeret for at afspejle hjemtagelsesprisen. På dette grundlag viste sammenligningen, at importen fra Ukraine underbød EU-erhvervsgrenens priser med i gennemsnit 22,5 % i NUP. Det blev konstateret, at de ukrainske eksportørers underbudsmargen stadig var på 11 %, når antidumpingtolden blev lagt til deres priser ved salg til Unionen.

(55)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Følgende mængde- og pristendenser er baseret på oplysninger fra Eurostat.

(56)

I 2008 og NUP var der en betydelig prisstigning på eksport til EU-markedet fra alle tredjelande. Det fremgik, at alle de i ovenstående tabel nævnte lande med undtagelse af Rusland øgede deres eksportmængde til Unionen i den betragtede periode. Den russiske import, som er pålagt en antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton, blev i lighed med den ukrainske import foretaget til den laveste pris set i forhold til alle andre eksporterende lande.

(57)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(58)

Da der blev anvendt stikprøver til undersøgelsen af skade, blev visse skadesindikatorer som f.eks. produktion, produktionskapacitet, salg, markedsandel, produktivitet og beskæftigelse analyseret for EU-erhvervsgrenen som helhed (benævnt »Union(en)« eller »EU« i tabellerne nedenfor). Andre skadesindikatorer vedrørende de enkelte virksomheders resultater, herunder f.eks. priser, lagre, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital, blev undersøgt med udgangspunkt i oplysninger indhentet hos EU-producenterne i stikprøven (benævnt »P.S.« i tabellerne nedenfor).

(59)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 18 % mellem 2005 og NUP, dvs. fra ca. 7 mio. ton i 2005 til ca. 5,8 mio. ton i NUP. Produktionen til det bundne marked forblev beskeden i hele den betragtede periode og påvirkede ikke EU-erhvervsgrenens situation nævneværdigt i NUP.

(60)

Produktionskapaciteten var stort set stabil i den betragtede periode. I overensstemmelse med faldet i produktionen faldt kapacitetsudnyttelsen som følge heraf fra 55 % i 2005 til 45 % i NUP. Som allerede anført i den oprindelige undersøgelse kan kapacitetsudnyttelsen for AN påvirkes af produktionen af andre varer, som kan fremstilles på det samme produktionsudstyr. Tendensen i kapacitetsudnyttelsen er derfor mindre relevant for vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(61)

EU-erhvervsgrenens salg på markedet i Unionen faldt med 14 % mellem 2005 og NUP. Denne udvikling skal ses på baggrund af et faldende forbrug på markedet i Unionen i samme periode.

(62)

EU-erhvervsgrenens markedsandel var stabil fra 2005 til 2008, men faldt med tre procentpoint mellem 2008 og NUP.

(63)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 8 % mellem 2005 og NUP.

(64)

Den gennemsnitlige produktion pr. ansat i EU-erhvervsgrenen faldt med 11 % i den betragtede periode. Dette skyldes, at det relative fald i produktionen gik hurtigere end det relative fald i beskæftigelsen.

(65)

På grund af den på nuværende tidspunkt beskedne importmængde fra Ukraine anses den faktiske dumpingmargens virkninger ikke for at være betydelige, og denne indikator er ikke relevant for skadesanalysen.

(66)

Den gennemsnitlige nettosalgspris hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, steg betydeligt i 2008 og i NUP og afspejlede således de fremherskende gunstige internationale markedsvilkår for AN i denne periode.

(67)

EU-erhvervsgrenens slutlagre blev formindsket med 26 % fra 2005 til NUP. Den markante stigning, som blev registreret i 2006, skyldtes et drastisk fald i salgsmængden mellem 2005 og 2006.

(68)

Mellem 2005 og NUP steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 6 %, som vist i nedenstående tabel. På baggrund af inflationen og det overordnede fald i beskæftigelsen betragtes denne lønstigning som moderat.

(69)

De fem udtagne producenters årlige investeringer i samme vare udviklede sig positivt i den betragtede periode og steg med 70 %. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt modernisering af visse maskiner. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen er villig til at forbedre sin konkurrenceevne løbende.

(70)

Rentabiliteten for producenterne i stikprøven er blevet markant forbedret, især siden 2006, og nåede op på 28,1 % af omsætningen i NUP. Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk den positive tendens i rentabiliteten i den betragtede periode.

(71)

Likviditeten er blevet betragteligt forbedret i den betragtede periode og er i overensstemmelse med udviklingen i den overordnede rentabilitet i denne periode.

(72)

Undersøgelsen afslørede, at EU-producenterne i stikprøven ikke havde vanskeligheder med at rejse kapital. I den henseende bør det bemærkes, at en række af disse virksomheder indgår i store koncerner, og derfor finansierer de deres aktiviteter inden for den koncern, de tilhører, enten ved cash-pooling-ordninger eller ved lån inden for koncernen, som bevilges af moderselskaberne.

(73)

Mellem 2005 og NUP udviklede de fleste skadesindikatorer sig i positiv retning: Enhedssalgspriserne og rentabiliteten blev markant forbedret, og sidstnævnte nåede op på 28,1 % i NUP. Investeringerne, investeringsafkastet og likviditeten udviklede sig også positivt.

(74)

Produktionen og salgsmængderne faldt ganske vist betragteligt i den betragtede periode, men dette skal ses på baggrund af et fald i efterspørgslen på EU-markedet på ca. 10 %.

(75)

Generelt set er EU-erhvervsgrenens situation blevet betydelig bedre sammenlignet med situationen før indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på importen af AN fra det pågældende land i 2001.

(76)

I forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade blev to hovedparametre analyseret: i) det pågældende lands sandsynlige eksportmængder og priser og ii) den sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen af det pågældende lands planlagte eksportmængder og priser.

(77)

Der er en kendt uudnyttet kapacitet på ca. 650 000 ton til rådighed for de samarbejdsvillige ukrainske producenter, hvilket svarer til 9 % af EU-markedet, jf. betragtning 37. Denne uudnyttede kapacitet tyder på, at de ukrainske producenter har mulighed for hurtigt at øge deres nuværende produktion og således også deres AN-eksport.

(78)

På grund af et relativt lille hjemmemarked er de ukrainske producenter ydermere stærkt afhængige af eksport til tredjelande. Denne eksport blev foretaget til priser, som var betydeligt lavere end de fremherskende priser i Unionen, jf. betragtning 41.

(79)

På baggrund af ovenstående kendsgerninger og betragtninger ser det ud til, at EU-markedet, hvad angår priser, er attraktivt for de ukrainske eksporterende producenter set i forhold til alle andre eksportmarkeder. Det kan således med rimelighed forventes, at en betydelig del af de mængder, der eksporteres til tredjelande, vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. EU-markedets relative nærhed set i forhold til andre eksportmarkeder vil også gøre dette marked mere attraktivt, og derfor øges sandsynligheden for, at de ukrainske producenters nuværende eksport til tredjelande bliver omdirigeret til Unionen.

(80)

På baggrund af den svage position, som ukrainske varer på nuværende tidspunkt har på markedet i Unionen, vil de ukrainske eksportører dog have behov for at vinde markedsandele eller at udvide deres kundegrundlag, hvilket de sandsynligvis kan gøre ved at tilbyde AN til dumpingpriser, som det blev fastslået i NUP.

(81)

På baggrund af ovenstående er det derfor sandsynligt, at betydelige mængder AN produceret i Ukraine vil blive omdirigeret til EU-markedet til dumpingpriser, som i betragteligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(82)

Undersøgelsen har vist, at AN er en råvare, hvis pris i betydelig grad kan blive påvirket af lavprisimport, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser. EU-markedet for AN er med andre ord relativt volatilt. De gunstige markedsvilkår for AN på verdensplan, som har været fremherskende i den betragtede periode, spillede en væsentlig rolle for opretholdelsen af et højt prisniveau, og de gældende antidumpingforanstaltninger mindskede risikoen for prisfordrejning på EU-markedet. I denne periode var der nøje overensstemmelse mellem udbuddet og efterspørgslen, hvilket medførte højere priser på alle nitrogenholdige gødningsstoffer, som er råvarer. AN er også en råvare, hvis prisfastsættelse er påvirket af en lang række faktorer som f.eks. gasprisen, som har en betydelig indvirkning på udbuddet, da den er den væsentligste omkostningsfaktor, vejrforhold, afgrøder og kornlagre, som tilsammen medfører reduceret eller forøget efterspørgsel efter gødningsstoffer.

(83)

Særlig hvad angår EU-markedet, kan det forventes, at efterspørgslen efter AN vil stige lidt i forhold til det niveau, der blev konstateret i NUP. Da de ukrainske eksporterende producenters priser i betydelig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser, vil den sandsynlige stigning i importmængderne fra Ukraine tvinge EU-erhvervsgrenen til enten at sænke sine priser og dermed fortjenesten betragteligt eller at miste store markedsandele og dermed indtægter eller begge dele. EU-erhvervsgrenens vellykkede omstruktureringsproces vil sandsynligvis kun delvist kunne udligne virkningerne af det sandsynlige prisfald, og hele genrejsningsprocessen kunne blive bragt i fare. Følgelig vil en forringelse af EU-erhvervsgrenens overordnede økonomiske situation være den sandsynlige konsekvens af en ophævelse af foranstaltningerne.

(84)

Ovenstående kendsgerninger og betragtninger fører til den konklusion, at der sandsynligvis vil finde en betydelig eksport sted fra det pågældende land til dumpingpriser, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe. Dette vil med al sandsynlighed medføre en prisdæmpende tendens på markedet med en forventet negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Dette vil især være en hindring for det økonomiske opsving, som blev opnået i den betragtede periode, og sandsynligvis medføre fornyet skade.

(85)

Det blev undersøgt, om der var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at forny de gældende antidumpingforanstaltninger. Til dette formål og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev virkningerne af en fornyelse af foranstaltningerne for alle involverede parter i proceduren og følgerne af foranstaltningernes udløb undersøgt på grundlag af alle forelagte beviser.

(86)

For at vurdere virkningen af en eventuel opretholdelse af foranstaltningerne fik alle interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(87)

Det bør erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at stride imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(88)

EU-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Dette bekræftes af den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2001. EU-erhvervsgrenen forbedrede især sin fortjeneste betragteligt mellem 2005 og NUP og foretog en vellykket omstrukturering.

(89)

Det kan således med rimelighed forventes, at EU-erhvervsgrenen vil fortsætte med at drage fordel af de nuværende foranstaltninger og komme yderligere på fode ved at opretholde og stabilisere rentabiliteten. Hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, er det sandsynligt, at der vil komme øget import til dumpingpriser fra det pågældende land, som vil skade EU-erhvervsgrenen ved at presse salgspriserne nedad og dermed have negative virkninger for den nuværende positive økonomiske situation.

(90)

Som anført i betragtning 14 erklærede ingen importører sig rede til at indgå i stikprøven og at forelægge de ønskede oplysninger i stikprøveskemaet. Der mindes om, at det i tidligere undersøgelser blev konstateret, at indvirkningen af foranstaltningerne ikke ville være stor, da importørerne som regel ikke kun handler med AN, men også i betydeligt omfang med andre typer gødningsstoffer. Bortfald af antidumpingforanstaltninger på andre former for gødning kan kun bekræfte ovennævnte. I den forbindelse kan det nævnes, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Rusland og Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine blev ophævet i henholdsvis august 2007 og marts 2008 (13). Da importørerne ikke udviste samarbejdsvilje, og der således ikke forelå entydige beviser, der gjorde det muligt at konstatere betydelige negative følger, blev det dog konkluderet, at der ikke var nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(91)

Der foreligger ikke pålidelige oplysninger, som viser, at det vil have store negative virkninger for importørerne eller forhandlerne, hvis foranstaltningerne opretholdes.

(92)

AN-brugerne i Unionen er landmænd. Konklusionen i den oprindelige undersøgelse var, at i betragtning af AN-prisens ringe betydning for landmændene ville en stigning i udgifterne til AN sandsynligvis ikke have store negative indvirkninger for dem.

(93)

I forbindelse med denne undersøgelse fremsatte to landbrugssammenslutninger bemærkninger om, at de går ind for, at foranstaltningerne ophæves. De hævdede hovedsagelig, at reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 mindskede brugen af markedsinterventionsmekanismen og brød sammenhængen mellem EU-støtte og produktion. Denne liberaliseringsproces tvang derfor landmændene til at drive forretning på verdensmarkedsvilkårene. Kun frit valg af AN-leverandør kan forhindre, at priserne på landbrugsprodukter stiger markant.

(94)

Den eventuelle opretholdelse af de nuværende antidumpingforanstaltninger vil dog ikke forhindre brugerne i frit at vælge AN-leverandør, men blot sikre retfærdige vilkår på EU-markedet, hvor effektiv konkurrence vil få gunstige vilkår. På grundlag af ovenstående kan det derfor konkluderes, at opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne over for Ukraine ikke vil have betydelige negative virkninger for brugerne af den pågældende vare.

(95)

Kommissionen drager den konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(96)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til relevante bemærkninger.

(97)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af AN med oprindelse i Ukraine bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Der mindes om, at foranstaltningerne består af specifikke toldsatser.

(98)

Som omhandlet i betragtning 28 har de ukrainske importpriser for naturgas nærmet sig de fremherskende gaspriser på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiodes sidste kvartal. De potentielt skadevoldende virkninger af dumping kan derfor blive påvirket af den udvikling i eksportpriserne, som stigningerne i produktionsomkostningerne forårsaget af udviklingen i gaspriserne på hjemmemarkedet måtte medføre, hvis sidstnævnte viser sig at være af varig karakter. Det anses derfor for formålstjenligt at begrænse opretholdelsen af foranstaltningerne til to år.

(99)

De tilsagn, som er accepteret ved Kommissionens afgørelse 2008/577/EF (14) er fortsat gældende —

—

de er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af den eksporterende producent til den første uafhængige kunde i Unionen, og

—

sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til nærværende forordning, og

—

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

—

hvis det i forbindelse med den import, der er beskrevet i stk. 2, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

—

hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige.

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/40

(1)

I bilag VI til forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsættes nationale og regionale kvoter for produktion af sukker, isoglucose og inulinsirup. For produktionsåret 2010/11 bør kvoterne justeres under hensyntagen til de franske myndigheders beslutning om at anvende artikel 60 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)

Bilag VI til forordning (EF) nr. 1234/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/42

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af Pediococcus pentosaceus (DSM 16244) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter.

(4)

Det fremgår af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af 3. februar 2010 (2), at Pediococcus pentosaceus (DSM 16244) ikke har skadelige virkninger på dyrs og menneskers sundhed eller på miljøet, og at dette præparat kan forbedre ensilageproduktionen. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af Pediococcus pentosaceus (DSM 16244) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af tilsætningsstoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/44

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan godkendelsen af et fodertilsætningsstof ændres efter anmodning fra indehaveren af godkendelsen og efter udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

(3)

Mikroorganismepræparatet af Bacillus subtilis DSM 17299 blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1137/2007 af 1. oktober 2007 om godkendelse af Bacillus subtilis (O35) som fodertilsætningsstof (2) tilladt anvendt i ti år til slagtekyllinger

(4)

Indehaveren af godkendelsen har forelagt en anmodning om ændring af godkendelsen af dette tilsætningsstof til også at omfatte anvendelse i foder, der indeholder coccidiostatikaene lasalocidnatrium, maduramycinammonium, monensinnatrium, narasin, salinomycinnatrium og semduramycinnatrium, til slagtekyllinger. Indehaveren af godkendelsen har forelagt de relevante oplysninger til støtte for sin anmodning.

(5)

EFSA konkluderede i sin udtalelse af 10. marts 2010, at tilsætningsstoffet Bacillus subtilis DSM 17299 er kompatibelt med lasalocidnatrium, maduramycinammonium, monensinnatrium, narasin, salinomycinnatrium og semduramycinnatrium (3).

(6)

Betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er opfyldt.

(7)

Forordning (EF) nr. 1137/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/46

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

(2)

Ved artikel 25 i forordning (EF) nr. 1831/2003 fastsættes overgangsforanstaltninger for ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer, som er indgivet i henhold til direktiv 70/524/EØF inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen om godkendelse af det tilsætningsstof, der er opført i bilaget til nærværende forordning, blev indsendt inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Indledende bemærkninger til denne ansøgning, jf. artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/524/EØF, blev fremsendt til Kommissionen inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003. Ansøgningen skal derfor fortsat behandles i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 70/524/EØF.

(5)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2005 (3) blev der givet foreløbig tilladelse til at anvende enzympræparatet af endo-1,3(4)-beta-glucanase produceret af Aspergillus aculeatus (CBS 589.94), endo-1,4-beta-glucanase produceret af Trichoderma longibrachiatum (CBS 592.94), alpha-amylase produceret af Bacillus amyloliquefaciens (DSM 9553) og endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma viride (NIBH FERM BP 4842) til æglæggende høner. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2005 (4) blev tilsætningsstoffet tilladt anvendt uden tidsbegrænsning til slagtekyllinger og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1284/2006 (5) til slagtekalkuner.

(6)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tidsubegrænset godkendelse af det pågældende enzympræparat til æglæggende høner.

(7)

Vurderingen viser, at betingelserne for en sådan tilladelse i henhold til artikel 3a i direktiv 70/524/EØF er opfyldt. Anvendelse af det pågældende enzympræparat, jf. bilaget til nærværende forordning, bør derfor tillades uden tidsbegrænsning.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/48

16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/50

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. juni 2010 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft —