IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten

10.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/1

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 500/08/KOL

af 16. juli 2008

om 65. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel om statsstøtte til miljøbeskyttelse

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (1),

SOM HENVISER til aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), særlig artikel 61 til 63 og protokol nr. 26 til aftalen,

SOM HENVISER til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (3), særlig artikel 24 og artikel 5, stk. 2, litra b),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at i henhold til artikel 24 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal Tilsynsmyndigheden sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal Tilsynsmyndigheden udstede meddelelser og retningslinjer på områder, der er omhandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, eller hvis Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at i henhold til artikel 1 i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (4) skal Tilsynsmyndigheden foretage en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i EFTA-staterne, og foreslå dem sådanne foranstaltninger, som EØS-aftalens funktion eller gradvise udvikling kræver,

SOM MINDER OM de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte vedtaget af Tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994 (5),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (herefter kaldet »Kommissionen«) den 23. januar 2008 vedtog EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (6),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at disse retningslinjer også er relevante for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der skal sikres en ensartet anvendelse af EØS-statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Tilsynsmyndigheden ifølge punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen efter høring af Kommissionen skal vedtage retsakter, der svarer til dem, som Kommissionen vedtager,

SOM HAR HØRT Kommissionen,

SOM MINDER OM, at Tilsynsmyndigheden ved brev af 30. juni 2008 opfordrede EFTA-staterne til at fremsætte deres bemærkninger,

HAR VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Retningslinjerne for statsstøtte ændres ved indsættelse af et nyt kapitel om statsstøtte til miljøbeskyttelse. Det nye kapitel findes i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Det nuværende kapitel om statsstøtte til miljøbeskyttelse udgår.

Artikel 3

Kun den engelske udgave er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles den 16. juli 2008.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Per SANDERUD

Formand

Kristján A. STEFÁNSSON

Medlem af kollegiet

(1) Herefter kaldet »Tilsynsmyndigheden«.

(2) Herefter kaldet »EØS-aftalen«.

(3) Herefter kaldet »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«.

(4) Herefter kaldet »protokol 3«.

(5) Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen vedtaget og udstedt af Tilsynsmyndigheden den 19.1.1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, s. 1, og EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994, s. 1. Retningslinjerne blev senest ændret den 19.12.2007. Herefter kaldet »retningslinjer for statsstøtte«. Den ajourførte version af retningslinjerne for statsstøtte findes på Tilsynsmyndighedens webside: http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(6) Offentliggjort i EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1.

BILAG

Følgende kapitel indsættes i retningslinjerne for statsstøtte:

» STATSSTØTTE TIL MILJØBESKYTTELSE (1)

1. Indledning

EFTA-Tilsynsmyndigheden (»Tilsynsmyndigheden«) vedtog i 1994 retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse. I 2001 vedtog Tilsynsmyndigheden nye retningslinjer (EFT L 21 af 24.1.2002, s. 32, EØS-tillæg nr. 6), som var gældende indtil udgangen af 2007, men hvis gyldighed blev forlænget, indtil der blev vedtaget nye retningslinjer.

Miljøpolitiske overvejelser bør indgå i betragtningerne ved vurderingen af foreneligheden af statsstøtte på miljøområdet, navnlig for at fremme en bæredygtig udvikling, jf. artikel 73-75 og betragtning 9 i EØS-aftalens præambel. Konkurrencepolitikken og miljøpolitikken står således ikke i modsætning til hinanden, men kravene til miljøbeskyttelse bør integreres i udformningen og iværksættelsen af konkurrencepolitikken, navnlig for at fremme en bæredygtig udvikling.

1.1. En statsstøttepolitik og en energipolitik for Europa

Kommissionen har vedtaget nye EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Retningslinjerne skal sikre gennemførelse af i) konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i foråret 2007, som opfordrede til at fortsætte indsatsen for at udvikle en bæredygtig integreret energipolitik for Europa, og ii) »Energihandlingsplanen«, som er en del af EU’s energipolitik.

Det Europæiske Råd fastslog bl.a.: »Da energiproduktion og energianvendelse er hovedkilderne til drivhusgasemissioner, er der behov for en integreret klima- og energipolitisk strategi for at nå dette mål. Integrationen bør opnås på basis af gensidig støtte. På den baggrund vil energipolitikken for Europa (EPE) forfølge nedennævnte tre mål under fuld respekt for medlemsstaternes valg af energimix og suverænitet over primære energikilder og understøttet af en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:

—	at øge forsyningssikkerheden

—	at sikre de europæiske økonomiers konkurrenceevne og disponibel energi til overkommelige priser

—	at fremme miljømæssig bæredygtighed og bekæmpe klimaændringer«.

Det Europæiske Råd støttede også en samlet energihandlingsplan for perioden 2007-2009 og opfordrede Kommissionen til bl.a. at fremlægge et forslag til revision af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

EFTA-staterne har indført mange foranstaltninger for at fremme miljøbeskyttelse. De indgår i den europæiske emissionshandelsordning og har bl.a. forpligtet sig til inden 2012 at opnå visse reduktioner af drivhusgasemissionerne i henhold til Kyotoprotokollen. Endvidere foregår der forhandlinger inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer for at fastsætte yderligere mål under Kyotoprotokollen.

1.2. Statsstøttepolitik og miljøbeskyttelse

Statsstøtteforanstaltninger kan undertiden være effektive midler til at nå mål af fælles interesse og derved korrigere markedssvigt og få markederne til at fungere bedre og fremme konkurrenceevnen. I »Handlingsplan på statsstøtteområdet — Mindre og bedre målrettet statsstøtte: En reformplan for 2005-2009« (2) forklares det, at statsstøtte kan bidrage til at nå miljøbeskyttelsesmål, der kan skabe muligheder for innovation, skabe nye markeder og øge konkurrenceevnen gennem en effektiv ressourceudnyttelse og nye investeringsmuligheder. Da EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse er baseret på denne »Handlingsplan på statsstøtteområdet«, vil sådanne overvejelser også indgå, når Tilsynsmyndigheden vurderer en statsstøtteforanstaltnings forenelighed med EØS-aftalen.

Grundlaget for de nuværende retningslinjer omfatter også Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (3) (herefter »det sjette miljøhandlingsprogram«), som er indarbejdet i EØS-aftalen ved artikel 3, punkt 7(d), i protokol 31, som fastsætter de prioriterede indsatsområder for miljøbeskyttelse (4).

Hovedformålet med statsstøttekontrol på miljøbeskyttelsesområdet er at sikre, at statsstøtteforanstaltninger medfører et højere miljøbeskyttelsesniveau, end der ville være uden støtten, og at de positive følger af støtten overstiger de negative følger, hvad angår konkurrenceforvridning, under hensyntagen til forureneren betaler-princippet som fastsat i EØS-aftalens artikel 73.

Økonomisk virksomhed kan skade miljøet, ikke mindst gennem forurening. I nogle tilfælde kan virksomhederne, hvis det offentlige ikke griber ind, slippe for at bære de fulde miljøomkostninger ved deres aktiviteter. Som følge heraf sikrer markedet ikke en effektiv ressourceallokering, da producenten ikke tager højde for de (negative) eksterne virkninger af produktionen, som i stedet bæres af hele samfundet.

Ifølge forureneren betaler-princippet kan disse negative eksternaliteter takles ved at sikre, at forureneren betaler for sin forurening, hvilket indebærer fuld internalisering af miljøomkostningerne hos forureneren. Det skal sikre, at de private omkostninger (der bæres af virksomheden) afspejler samfundets reelle omkostninger ved den økonomiske virksomhed. En fuldstændig gennemførelse af forureneren betaler-princippet vil således kunne korrigere markedssvigt. Forureneren betaler-princippet kan gennemføres enten ved at fastsætte bindende miljøstandarder eller ved markedsbaserede instrumenter (5). I nogle af de markedsbaserede instrumenter kan der indgå ydelse af statsstøtte til alle eller nogle af de virksomheder, der er omfattet af dem.

Selv om der på nuværende tidspunkt er grænser for anvendelsen af forureneren betaler-princippet, bør denne mangel ved reguleringen ikke forhindre EFTA-staterne i at indføre strengere miljøbeskyttelseskrav end Fællesskabets (6) og i så høj grad som muligt reducere de negative eksternaliteter.

10.

For at styrke miljøbeskyttelsen kan EFTA-staterne vælge at bruge statsstøtte til at skabe incitamenter på individuelt niveau (virksomhedsniveau) for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau end krævet i henhold til fællesskabsstandarderne eller forøge miljøbeskyttelsen, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder. De kan også indføre strengere nationale standarder eller højere miljøafgifter end krævet i fællesskabslovgivningen, eller de kan anvende miljøafgifter til ensidigt at gennemføre forureneren betaler-princippet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabslovgivning.

Ifølge EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse kan støtte til virksomheder, som går videre end fællesskabsstandarderne, være forenelig med fællesmarkedet på visse betingelser. På samme måde kan støtte i form af lempelser eller fritagelser for harmoniserede EF-afgifter være forenelig med fællesmarkedet på visse betingelser. Noget af den lovgivning, der indfører sådanne fællesskabsstandarder, er ikke indarbejdet i EØS-aftalen. Endvidere falder fællesskabslovgivning om afgiftsharmonisering som sådan uden for EØS-aftalens anvendelsesområde. For at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne om statsstøtte og ensartede konkurrencevilkår i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«) vil Tilsynsmyndigheden ikke desto mindre normalt anvende de samme referencepunkter som i EF-retningslinjerne ved vurderingen af, om miljøstøtte er forenelig med EØS-aftalen, og navnlig tage højde for gældende lovgivning i EFTA-staterne. Det betyder, at retningslinjerne henviser til relevante fællesskabsstandarder og foranstaltninger vedrørende harmonisering af EF-afgifter, når sådanne er vedtaget. Tilsynsmyndigheden understreger, at sådanne referencer til fællesskabslovgivning ikke betyder, at EFTA-staterne er forpligtet til at rette sig efter fællesskabslovgivningen, når lovgivningen ikke er indarbejdet i EØS-aftalen (7). De danner kun grundlag for vurderingen af støtteforanstaltningernes forenelighed med EØS-aftalen i medfør af aftalens artikel 61, stk. 3.

11.

Tilsynsmyndigheden mener, det er nødvendigt at revidere rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse for at opfylde målsætningerne i handlingsplanen på statsstøtteområdet og navnlig sikre en mere målrettet støtte, en bedre økonomisk analyse og mere effektive procedurer. Endvidere finder Tilsynsmyndigheden det nødvendigt at tage højde for udviklingen i miljøpolitikken og miljøteknologien og justere reglerne i lyset af erfaringerne.

12.

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse retningslinjer i sin vurdering af miljøstøtte og derved øge retssikkerheden og åbenheden om dens beslutningstagning. Støtte til miljøbeskyttelse vil først og fremmest kunne begrundes i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). Retningslinjerne erstatter EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, der trådte i kraft i 2001 (8).

13.

Der gives retningslinjer for to typer vurderinger: en standardvurdering for foranstaltninger vedrørende støtte under et vist loft eller støtte til anlæg med en produktionskapacitet under et vist loft (kapitel 3) og en detaljeret vurdering for foranstaltninger vedrørende støtte over dette loft eller støtte til anlæg med en produktionskapacitet over dette loft samt for støtte til nye anlæg, der producerer vedvarende energi, hvor støttebeløbet fremkommer ved en beregning af de sparede eksterne omkostninger (kapitel 5).

14.

Retningslinjerne vil blive anvendt på alle foranstaltninger, der anmeldes til Tilsynsmyndigheden (enten fordi foranstaltningen ikke er omfattet af en gruppefritagelsesforordning, eller der efter gruppefritagelsesforordningen er anmeldelsespligt for individuel støtte, eller fordi den pågældende EFTA-stat bestemmer sig for at anmelde en foranstaltning, der som udgangspunkt kunne være omfattet af en gruppefritagelsesforordning), samt for vurderinger af al uanmeldt støtte efter offentliggørelsen af disse retningslinjer.

1.3. Afvejningstesten og dens anvendelse på støtte til miljøbeskyttelse

1.3.1. Mindre og bedre målrettet statsstøtte, afvejningstest til vurdering af støtte

15.

I handlingsplanen på statsstøtteområdet bekendtgjorde Kommissionen, at den, når det er relevant, vil »styrke sin økonomiske indfaldsvinkel til statsstøtteanalysen«.

16.

Ved vurderingen af, om en støtteforanstaltning kan erklæres forenelig med EØS-aftalen, afvejer Tilsynsmyndigheden den positive virkning af støtteforanstaltningen med hensyn til at nå målet af fælles interesse mod potentielt negative bivirkninger i form af fordrejning af samhandels- og konkurrencevilkårene. Med handlingsplanen på statsstøtteområdet, der bygger på eksisterende praksis, er denne afvejning blevet formaliseret til det, der betegnes som en »afvejningstest« (9). Testen består af tre faser; i de to første vurderes de positive virkninger af statsstøtte, og i tredje fase vurderes de negative virkninger med efterfølgende afvejning af de positive og negative virkninger. Afvejningstesten er struktureret som følger:

1)	Har foranstaltningen et velafgrænset mål af fælles interesse? (f.eks. vækst, beskæftigelse, samhørighed, miljø, energisikkerhed). I relation til disse retningslinjer er det mest relevante mål af fælles interesse miljøbeskyttelse.

Er støtten velegnet til at virkeliggøre målet af fælles interesse, dvs. korrigerer den påtænkte støtte markedssvigtet, eller opfylder den et andet mål?

a)	Er statsstøtte et velegnet politisk instrument?

b)	Virker støtten som en tilskyndelse, dvs. ændrer den virksomhedernes adfærd?

c)	Er støtteforanstaltningen proportionel, dvs. kunne man opnå samme adfærdsændring med mindre støtte?

3)	Er konkurrenceforvridningen og påvirkningen af samhandelen så begrænset, at den overordnede afvejning er positiv?

17.

Afvejningstesten anvendes ved såvel udformning af statsstøtteregler som vurdering af konkrete sager.

1.3.2. Mål af fælles interesse ifølge retningslinjerne

18.

Betragtning 9 i EØS-aftalens præambel fastslår, at EFTA-staterne er fast besluttet på at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, og at en bæredygtig udvikling er en af deres målsætninger. Fremme af miljøbeskyttelse er derfor et vigtigt mål af fælles interesse. Endvidere nævnes det i EØS-aftalens artikel 73, stk. 2, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i alle EFTA-staternes politikker, og at politik på miljøområdet skal bygge på princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader (10) ved kilden og forureneren betaler-princippet.

19.

Disse retningslinjer fastlægger betingelserne for ydelse af statsstøtte til at korrigere markedssvigt, der medfører, at miljøbeskyttelsen ikke når et optimalt niveau.

20.

Det mest almindelige markedssvigt på miljøbeskyttelsesområdet hænger sammen med negative eksternaliteter. Virksomheder har ud fra deres egne interesser ingen incitamenter til at tage højde for de negative eksternaliteter som følge af deres produktion, hverken når de træffer beslutning om en bestemt produktionsteknologi, eller når de træffer beslutning om produktionsmængde. Med andre ord er virksomhedernes produktionsomkostninger lavere end de omkostninger, der bæres af samfundet. Virksomhederne har derfor intet incitament til at reducere deres forureningsniveau eller træffe individuelle foranstaltninger for at beskytte miljøet.

21.

Når de offentlige myndigheder står over for dette markedssvigt, vælger de oftest at lovgive for at sikre, at der tages højde for de negative eksternaliteter, der følger af produktionen. Gennem indførelse af standarder, afgifter, økonomiske instrumenter og anden regulering skal de forurenende virksomheder betale omkostningerne ved den forurening, de påfører samfundet i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet. Internalisering af disse negative eksternaliteter vil derfor medføre en stigning i de private omkostninger for virksomhederne, og dette vil påvirke deres indtjening negativt. Da forureningen er ujævnt fordelt på industrier og virksomheder, vil omkostningerne ved miljøvenlig regulering endvidere normalt kunne differentieres mellem både virksomhederne og EFTA-staterne. EFTA-staterne kan endvidere have forskellige opfattelser af behovet for at indføre høje miljømål.

22.

Hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder og markedsbaserede instrumenter, der fuldt ud afspejler forureneren betaler-princippet, (reguleringssvigt), kan EFTA-staterne derfor ensidigt beslutte at tilstræbe et højere miljøbeskyttelsesniveau. Det kan imidlertid medføre meromkostninger for virksomhederne på deres område. EFTA-staterne kan derfor ud over regulering anvende statsstøtte som et positivt incitament til at nå et højere miljøbeskyttelsesniveau. Det kan gøres på to måder:

—

positive individuelle incitamenter til at bekæmpe forureningen og andre negative virkninger for miljøet: For det første kan EFTA-staterne skabe positive incitamenter på individuelt niveau (virksomhedsniveau) for at gå videre end fællesskabsstandarderne (11). I det tilfælde nedbringer den støttemodtagende virksomhed forureningen, fordi den modtager støtte til at ændre adfærd, og ikke fordi den skal betale for omkostningerne ved forureningen. I dette tilfælde er formålet med statsstøtte direkte at korrigere markedssvigtet i forbindelse med forureningens negative virkninger.

—

positive incitamenter til at indføre en national miljøregulering, der er mere vidtgående end fællesskabsstandarderne: For det andet kan EFTA-staterne indføre nationale regler, der er mere vidtgående end fællesskabsstandarderne. Det kan imidlertid føre til meromkostninger for visse virksomheder og således påvirke deres konkurrencevilkår. Endvidere er disse omkostninger ikke nødvendigvis lige belastende for alle virksomheder, men kan afhænge af deres størrelse, markedsposition, teknologi og andre forhold. I dette tilfælde kan statsstøtte være nødvendig for at lette byrden for de mest belastede virksomheder og dermed give EFTA-staterne mulighed for at indføre en national miljølovgivning, der er strengere end fællesskabsstandarderne.

1.3.3. Egnet instrument

23.

Det er de offentlige myndigheders rolle at sikre en mere hensigtsmæssig miljøbeskyttelse. Regulering og markedsbaserede instrumenter er de vigtigste midler til at nå miljømål. Bløde instrumenter, som f.eks. frivillige økomærkninger og udbredelse af miljøvenlige teknologier kan også spille en vigtig rolle. Selv om det imidlertid kan være vanskeligt at finde den optimale kombination af politiske instrumenter, kan markedssvigt eller politiske målsætninger ikke automatisk begrunde statsstøtte.

24.

Ifølge forureneren betaler-princippet skal forureneren betale alle omkostninger som følge af sin forurening, herunder de indirekte omkostninger for samfundet. I den henseende kan miljøregulering være et nyttigt instrument til at pålægge forureneren større byrder. Overholdelse af forureneren betaler-princippet sikrer i teorien, at markedssvigt i forbindelse med negative eksternaliteter korrigeres. Det betyder, at hvis forureneren betaler-princippet blev gennemført fuldt ud, ville det ikke være nødvendigt med yderligere indgriben fra det offentlige for at sikre et markedseffektivt resultat. Forureneren betaler-princippet er fortsat hovedreglen, og statsstøtte er den næstbedste løsning. Anvendelse af statsstøtte i forbindelse med forureneren betaler-princippet betyder, at forureneren fritages for at betale omkostningerne ved sin forurening. Statsstøtte er derfor ikke et velegnet instrument i de tilfælde.

25.

Særligt på grund af en utilstrækkelig gennemførelse af forureneren betaler-princippet betragtes det nuværende miljøbeskyttelsesniveau imidlertid ofte som utilfredsstillende af følgende grunde:

For det første er det ikke let at fastslå de nøjagtige omkostninger ved forurening. Det er teknisk kompliceret at beregne meromkostningerne for samfundet for alle produktionsformer, og det kan nu og da være urentabelt at tage hensyn til, at forskellige producenter har forskellige forureningsniveauer, hvis de tilsvarende administrative omkostninger er meget høje. Forskellig følsomhed over for ændrede forbrugerpriser (priselasticitet) spiller også en rolle. Derudover vurderer forskellige individer og samfund forureningsomkostningerne forskelligt, afhængig af de samfundsmæssige valg, bl.a. hvad angår den førte politiks følger for kommende generationer. Endvidere kan nogle omkostninger vanskeligt udtrykkes økonomisk uden en vis usikkerhed, f.eks. kortere forventet levetid og miljøændringer. Der vil derfor altid være en vis usikkerhed ved beregningen af forureningsomkostningerne.

For det andet kan det, hvis priserne på en række (industri)produkter forhøjes for pludseligt for at internalisere omkostningerne ved forurening, give et eksternt chok, der skaber forstyrrelser for økonomien. De offentlige myndigheder kan derfor foretrække at gå forsigtigt frem med at indarbejde forureningens fulde pris i visse produktionsprocesser.

26.

Selv om statsstøtte ikke løser alle ovennævnte problemer, kan støtte i forbindelse med et utilfredsstillende miljøbeskyttelsesniveau skabe positive incitamenter for virksomheder til at gennemføre aktiviteter eller foretage investeringer, som ikke er lovpligtige, og som måske ikke ellers ville blive foretaget af virksomheder, der arbejder med gevinst for øje. Endvidere kan statsstøtte være et egnet instrument til at sætte EFTA-staterne i stand til at vedtage national miljølovgivning, der er mere vidtgående end fællesskabsstandarderne, da den letter byrden for de virksomheder, der er mest påvirket af lovgivningen, og dermed gør lovgivningen mulig.

1.3.4. Støttens virkning som tilskyndelse og nødvendigheden af støtten

27.

Statsstøtte til miljøbeskyttelse skal føre til, at støttemodtageren ændrer sin adfærd, således at miljøbeskyttelsesniveauet bliver højere, end hvis støtten ikke var ydet. Investeringer, der øger miljøbeskyttelsesniveauet, kan imidlertid samtidig øge indtjeningen (12) og/eller nedbringe omkostningerne (13) og dermed i sig selv være økonomisk attraktive. Det skal derfor sikres, at den pågældende investering ikke ville være blevet foretaget uden statsstøtte.

28.

Formålet er at forsikre sig om, at virksomhederne ikke uden støtte ville iværksætte de samme aktiviteter på grund af fordelene ved dem. At støtten virker som en tilskyndelse, kan påvises ved en kontrafaktisk analyse, hvor der foretages en sammenligning af den tilsigtede aktivitet med støtte og uden støtte. Det er vigtigt med en korrekt identifikation af det kontrafaktiske scenario for at afgøre, om statsstøtte virker som en tilskyndelse. Det er også vigtigt for beregningen af de ekstra investerings- eller produktionsomkostninger, der er medgået til at nå et højere miljøbeskyttelsesniveau.

29.

Det kan være nødvendigt at foretage investeringer for at opfylde de bindende fællesskabsstandarder. Da virksomheden under alle omstændigheder skal opfylde disse krav, kan der ikke ydes statsstøtte til at opfylde bindende fællesskabsstandarder, der allerede er i kraft.

1.3.5. Støttens proportionalitet

30.

En given støtte kan kun betragtes som proportionel, hvis samme resultat ikke ville kunne opnås med mindre støtte. Endvidere kan proportionalitet også hænge sammen med graden af selektivitet for en given foranstaltning.

31.

Særligt skal støttebeløbet begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den ønskede miljøbeskyttelse. De støtteberettigede omkostninger for investeringer er derfor baseret på de ekstra (netto)omkostninger, der er nødvendige for at opfylde miljømålene. Det betyder, at for at fastslå, hvor meget der kan ydes i støtte, skal alle de økonomiske fordele, som investeringen giver virksomheden, i princippet fratrækkes de ekstra investeringsomkostninger.

32.

Det er imidlertid vanskeligt i fuldt omfang at tage højde for alle økonomiske fordele, som en virksomhed vil få af en yderligere investering. Ifølge metoden til beregning af støtteberettigede omkostninger i punkt 80-84 tages der for eksempel ikke højde for driftsgevinster i en vis indledende periode efter investeringen. På samme måde tages der heller ikke i denne forbindelse højde for visse fordele, der ikke altid er lette at beregne — som f.eks. det »grønne image«, der følger af en miljøinvestering. For at støtten således kan betragtes som proportionel, mener Tilsynsmyndigheden, at støttebeløbet normalt skal være mindre end de støtteberettigede investeringsomkostninger, jf. bilaget. Det er kun i de tilfælde, hvor investeringsstøtte ydes efter en udbudsprocedure i egentlig konkurrence og på basis af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, der effektivt sikrer, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå miljømålet, at støttebeløbet kan udgøre 100 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger. Det skyldes, at det i den situation må formodes, at de respektive bud afspejler alle de mulige fordele, der kan følge af den pågældende ekstra investering.

33.

Endvidere er det for nogle foranstaltningers vedkommende ikke muligt at beregne støttebeløbet på basis af yderligere omkostninger; det gælder støtte i form af fritagelse for eller lempelser af miljøafgifter og støtte i form af handelsordninger for emissionstilladelser. I de tilfælde skal proportionaliteten sikres ved betingelser og kriterier for indrømmelse af fritagelser og lempelser, som sikrer, at modtageren ikke får for store fordele, og at foranstaltningens selektivitet begrænses til det strengt nødvendige minimum.

34.

Ofte er omkostningerne ved miljøbeskyttelse relativt større for små og mellemstore virksomheder i forhold til omfanget af deres aktiviteter. Endvidere er små og mellemstore virksomheders muligheder for at bære sådanne omkostninger ofte begrænset af kapitalmarkedets svagheder. Da der ikke er stor risiko for betydelig konkurrenceforvridning, når støtten ydes til en lille eller mellemstor virksomhed, kan der derfor ydes en bonus til sådanne virksomheder for nogle støtteformers vedkommende.

35.

Endvidere opfordres EFTA-staterne til at sikre omkostningseffektivitet ved opnåelse af miljøfordele, f.eks. ved at vælge foranstaltninger, hvor de sparede eksterne omkostninger er betydelige i forhold til støttebeløbet. Da der imidlertid ikke er en direkte forbindelse mellem de sparede eksterne omkostninger og de omkostninger, virksomheden har pådraget sig, kan de sparede eksterne omkostninger kun i særlige tilfælde danne grundlag for beregning af statsstøttebeløb. For at give virksomheden det nødvendige incitament til at ændre adfærd skal støttebeløbet normalt stå i direkte forbindelse med de omkostninger, virksomheden har pådraget sig.

1.3.6. De negative virkninger af miljøstøtte skal begrænses, så den samlede afvejning er positiv

36.

Hvis statsstøtte til miljøbeskyttelse er målrettet, således at den kun opvejer de faktiske meromkostninger ved et højere miljøbeskyttelsesniveau, er risikoen for, at støtten medfører unødvendig konkurrenceforvridning normalt ret begrænset. Det er derfor vigtigt, at statsstøtte på miljøområdet er målrettet. I de tilfælde, hvor støtten ikke er nødvendig eller proportionel for at nå det opstillede mål, kan støtten skade konkurrencen. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis støtten:

a)	holder ineffektive virksomheder i gang

b)	skader dynamiske incitamenter/crowding out

c)	skaber markedsstyrke eller ekskluderende adfærd

d)	kunstigt ændrer handelsstrømme eller produktionens placering.

37.

I nogle tilfælde er formålet med foranstaltningen at gribe ind i markedet og af hensyn til miljøet fremme visse miljøvenlige produktionsformer på bekostning af andre mere forurenende produktionsformer. Som følge af sådanne foranstaltninger vil producenterne af de pågældende miljøvenlige produkter kunne forbedre deres markedsposition i forhold til konkurrenter, der udbyder mindre miljøvenlige produkter. Tilsynsmyndigheden vil i de tilfælde tage højde for foranstaltningens samlede miljøvirkning, når den vurderer dens negative virkning for ikke-støttede virksomheders markedsposition og dermed for deres indtjening. Jo lavere den forventede miljømæssige virkning af den omhandlede foranstaltning er, jo vigtigere er det at undersøge, hvordan den påvirker konkurrerende produkters markedsandele og overskud.

1.4. Gennemførelse af afvejningstesten: retlige forudsætninger og behov for en mere detaljeret vurdering

38.

Uden at det berører artikel 4-7 i del II i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (herefter kaldet »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«), anvender Tilsynsmyndigheden forskellige retlige forudsætninger afhængig af, hvilken type statsstøtteforanstaltning der anmeldes.

39.

I kapitel 3 i disse retningslinjer har Tilsynsmyndigheden opstillet en række foranstaltninger, hvor den umiddelbart går ud fra, at statsstøtte vil korrigere et markedssvigt, der hindrer miljøbeskyttelse, eller forbedre miljøbeskyttelsesniveauet. Tilsynsmyndigheden opstiller endvidere en række betingelser og parametre for at sikre, at statsstøtte faktisk virker som en tilskyndelse, er proportionel og har en begrænset negativ virkning for konkurrencen og samhandelen. Kapitel 3 indeholder således parametre i forhold til den støttede aktivitet, støtteintensiteter og betingelser i tilknytning til foreneligheden med fællesmarkedet.

40.

For støttebeløb over visse lofter og støtte i visse specifikke tilfælde er det imidlertid nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser, da der er større risiko for at forvride konkurrencen og samhandelen. En sådan yderligere undersøgelse vil normalt bestå af en mere detaljeret faktuel analyse af foranstaltningen i overensstemmelse med kapitel 5. Foranstaltningerne vil blive erklæret for forenelige, hvis afvejningstesten ifølge kapitel 5 fører til en overordnet positiv vurdering. I forbindelse med denne analyse vil der ikke være nogen forhåndsformodning om, at betingelserne for forenelighed er opfyldt. Fritagelse for eller lempelser af miljøafgifter vil kun blive underlagt den vurdering, der er nævnt i kapitel 4 (14).

41.

Som følge af denne detaljerede vurdering kan Tilsynsmyndigheden godkende støtten, erklære den uforenelig med EØS-aftalen eller vedtage en beslutning om forenelighed på visse vilkår.

1.5. Grundene til, at bestemte foranstaltninger er omfattet af disse retningslinjer

42.

Tilsynsmyndigheden har identificeret en række foranstaltninger, hvortil statsstøtte på visse betingelser kan være forenelig med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

1.5.1. Støtte til virksomheder, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder

43.

Denne type støtte giver virksomhederne individuelle incitamenter til at indføre en højere miljøbeskyttelse. Normalt vil en virksomhed ikke have incitamenter til at gå videre end de bindende standarder, hvis de omkostninger, der er forbundet dermed, er større end virksomhedens fordele. I sådanne tilfælde kan der ydes statsstøtte for at give virksomhederne et incitament til at forbedre miljøbeskyttelsen. I overensstemmelse med Fællesskabets målsætning om at støtte økoinnovation kan der accepteres en mere favorabel behandling af projekter vedrørende økoinnovation, der takler det dobbelte markedssvigt som følge af større risici for innovation sammenholdt med projektets miljøaspekt. Støtte til økoinnovation tager således sigte på at fremme markedsudbredelsen af økoinnovation.

1.5.2. Støtte til erhvervelse af nye transportmidler, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder

44.

Transport er ansvarlig for en betydelig del af den samlede udledning af drivhusgasser (ca. 30 %) og for lokal forurening som følge af støv, partikler, NOx og SOx. Det er derfor vigtigt at opfordre til rene transportformer, både for at bekæmpe de globale klimaændringer og for at nedbringe lokal forurening, navnlig i byer. I den forbindelse er det særlig vigtigt at tilskynde til indkøb af rene køretøjer (og rene skibe).

1.5.3. Støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder

45.

Ifølge disse retningslinjer er det ikke tilladt at yde støtte til virksomheder til opfyldelse af allerede gældende fællesskabsstandarder, da en sådan støtte ikke vil medføre et højere miljøbeskyttelsesniveau. Statsstøtte kan imidlertid sikre en betydelig hurtigere gennemførelse af nyligt vedtagne fællesskabsstandarder, der endnu ikke er trådt i kraft, og derved bidrage til at nedbringe forureningen hurtigere, end det ville have været tilfældet uden støtte. I sådanne situationer kan statsstøtte derfor skabe individuelle incitamenter for virksomhederne og opveje virkningerne af de negative eksternaliteter i forbindelse med forurening.

1.5.4. Støtte til miljøundersøgelser

46.

Støtte til virksomheder med henblik på investeringer, der tager sigte på at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau end fællesskabsstandarderne eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, samt undersøgelser af energibesparelse og produktion af vedvarende energi korrigerer markedssvigt i forbindelse med asymmetrisk information. Ofte undervurderer virksomhederne de muligheder og fordele, der er knyttet til energibesparelse og vedvarende energi, hvilket fører til underinvestering.

1.5.5. Støtte til energibesparelser

47.

Denne støtte korrigerer markedssvigt i forbindelse med negative eksternaliteter ved at skabe individuelle incitamenter til at opfylde miljømål for energibesparelse og for nedbringelse af drivhusgasemissioner. Statsstøtte kan være hensigtsmæssig, når investeringer, der medfører energibesparelser, ikke er lovpligtige ifølge de gældende fællesskabsstandarder, og når de ikke er rentable, dvs. når omkostningerne ved energibesparelsen er højere end den tilsvarende økonomiske gevinst. Hvad angår små og mellemstore virksomheder, kan det være nødvendigt med en mere fordelagtig støtte for at tage hensyn til, at disse virksomheder ofte undervurderer de fordele, der følger af energibesparelser på lang sigt, hvilket fører til, at de underinvesterer i energibesparende foranstaltninger.

1.5.6. Støtte til vedvarende energikilder

48.

Denne støtte korrigerer markedssvigt i forbindelse med negative eksternaliteter ved at skabe individuelle incitamenter til at øge de vedvarende energikilders andel af den samlede energiproduktion. Øget brug af vedvarende energikilder forventes at spille en vigtig rolle for at nå de opstillede mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner. Statsstøtte kan være berettiget, hvis omkostningerne ved produktion af vedvarende energi er større end omkostningerne ved produktion baseret på mindre miljøvenlige kilder, og hvis der ikke findes bindende fællesskabsstandarder for andelen af energi fra vedvarende kilder for individuelle virksomheder. De høje produktionsomkostninger for nogle typer vedvarende energi betyder, at virksomhederne ikke kan udbyde til konkurrencedygtige priser på markedet, og det skaber en hindring for markedsadgangen for vedvarende energi. På grund af den teknologiske udvikling inden for vedvarende energi og den stadig stigende internalisering af miljøeksternaliteter (f.eks. som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (15), lovgivning om luftkvalitet og handel med emissioner) er omkostningsforskellene i de senere år blevet mindre, og behovet for støtte er derfor faldet.

49.

Endvidere bør fremme af biobrændsel (16) gavne både forsyningssikkerheden og klimapolitikken på en bæredygtig måde. Statsstøtte vil derfor kun være et velegnet instrument for de anvendelser af vedvarende energikilder, hvor det er oplagt, at der vil være en miljømæssig gevinst og bæredygtighed. Særligt vil der ikke kunne ydes statsstøtte til biobrændstoffer, der ikke opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 15 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af brug af energi fra vedvarende energikilder (17). Når EFTA-staterne udformer deres støtteordninger, kan de tilskynde til brug af biobrændstoffer, der giver yderligere fordele — herunder den diversitet, der følger af biobrændstoffer baseret på affald, rester, celluloseholdigt og ligno-cellulosisk materiale — ved at tage højde for forskellen i omkostninger ved at producere energi fra traditionelle biobrændstoffer på den ene side og fra biobrændstoffer, der giver yderligere fordele på den anden side.

50.

Hvad angår vandkraftanlæg, skal det bemærkes, at der kan indvirke på miljøet på to måder. Hvad angår lave drivhusgasemissioner, har sådanne anlæg klart et potentiale. De kan derfor spille en vigtig rolle i det samlede energimix. Omvendt kan sådanne anlæg også have en negativ virkning, f.eks. på vandsystemerne og biodiversiteten (18).

1.5.7. Støtte til kraftvarmeproduktion og støtte til fjernvarme

51.

Denne støtte korrigerer markedssvigt i forbindelse med negative eksternaliteter ved at skabe individuelle incitamenter til at nå miljømålene for energibesparelser. Kraftvarmeproduktion er den mest effektive måde til at producere elektricitet og varme samtidig. Ved samtidig at producere både elektricitet og varme spildes der mindre energi i produktionsprocessen. Betydningen af kraftvarmeproduktion for EU's energistrategi blev understreget med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF (19). Der kan også henvises til et kapitel om kraftvarmeproduktion i Kommissionens handlingsplan for energieffektivitet: Udnyttelse af potentialet (20). Sidstnævnte dokument understreger potentialet ved overskudsvarme, fra f.eks. industrien og forsyningssektoren, der med fordel kan anvendes, f.eks. til fjernvarme. Fjernvarme kan endvidere være mere energieffektiv end individuel opvarmning og kan bidrage væsentligt til at forbedre luftkvaliteten i byerne. Hvis fjernvarme således viser sig at være mindre forurenende og mere energieffektiv, hvad angår produktion og distribution af varme, men dyrere end individuel opvarmning, kan der derfor ydes statsstøtte for at give individuelle incitamenter til at nå miljømålene. Som det er tilfældet for vedvarende energi, må en gradvis internalisering af miljøeksternaliteter i omkostningerne ved andre teknologier imidlertid forventes at mindske behovet for støtte, da omkostningerne gradvist vil nærme sig omkostningerne for kraftvarme og fjernvarme.

1.5.8. Støtte til affaldshåndtering

52.

Støtte til affaldshåndtering tager sigte på at give individuelle incitamenter til at nå de miljømål, der gælder for affaldshåndtering (21). Det sjette miljøhandlingsprogram (22) identificerer affaldsforebyggelse og affaldshåndtering som et af de fire højest prioriterede områder. Hovedmålet er at bryde koblingen mellem affaldsproduktion og økonomisk vækst, således at EU's vækst ikke medfører stadig mere affald. I den forbindelse kan der ydes statsstøtte både til affaldsproducenten (ifølge afsnit 3.1.1) og til virksomheder, der håndterer eller genbruger affald produceret af andre virksomheder (ifølge afsnit 3.1.9). De positive virkninger for miljøet skal imidlertid sikres, forureneren betaler-princippet må ikke omgås, og konkurrencen på markedet for sekundære materialer må ikke forvrides.

1.5.9. Støtte til rensning af forurenede industrigrunde

53.

Denne støtte skal give et individuelt incitament til at opveje virkningerne af negative eksternaliteter, når det ikke er muligt at identificere forureneren og få denne til at betale for den miljøskade, de er forårsaget. I disse tilfælde kan statsstøtte være berettiget, hvis omkostningerne til rensning er højere end grundens tilsvarende værdistigning ved rensning.

1.5.10. Støtte til flytning af virksomheder

54.

Denne form for investeringsstøtte tager sigte på at skabe individuelle incitamenter for at nedbringe de negative eksternaliteter gennem flytning af stærkt forurenende virksomheder til områder, hvor en sådan forurening vil have færre skadelige virkninger, hvilket vil give færre eksterne omkostninger. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet giver disse retningslinjer mulighed for at yde støtte til flytning af stærkt risikobetonede anlæg i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (23) (herefter »Seveso II-direktivet«) (24). Tidligere uheld har vist, at beliggenheden af et anlæg, der er omfattet af Seveso II-direktivet, har afgørende betydning, både hvad angår forebyggelse af uheld og begrænsning af følgerne af uheld for befolkningen og miljøet. Statsstøtte kan derfor være berettiget, hvis flytningen foretages af hensyn til miljøet. For at sikre, at der ikke ydes støtte til flytning af andre grunde, kræves der en administrativ eller retslig afgørelse fra en kompetent offentlig myndighed eller en aftale mellem den kompetente offentlige myndighed og virksomheden om flytning af virksomheden. De støtteberettigede omkostninger skal tage højde for eventuelle fordele, virksomheden måtte opnå ved flytningen.

1.5.11. Støtte i form af handelsordninger for emissionstilladelser

55.

Handelsordninger for emissionstilladelser kan indebære statsstøtte på forskellig vis, f.eks. når EFTA-stater tildeler rettigheder under markedspris, og det kan tilskrives EFTA-staterne. Denne støtte kan bruges til indirekte at takle negative eksternaliteter ved at muliggøre indførelse af markedsbaserede instrumenter, der tager sigte på miljømål. Hvis det samlede antal rettigheder, som en EFTA-stat har tildelt, er lavere end virksomhedernes samlede forventede behov, vil den overordnede virkning på miljøbeskyttelsesniveauet være positiv. På virksomhedsniveau gælder det, at hvis rettighederne ikke dækker virksomhedens samlede forventede behov, må den enten nedbringe forureningen og dermed bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet eller købe supplerende rettigheder på markedet og således betale en kompensation for sin forurening. For at begrænse konkurrenceforvridningen må der ikke tildeles for mange rettigheder, og det skal sikres, at der ikke opstår unødvendige adgangshindringer.

56.

Kriterierne i punkt 55 danner grundlaget for Tilsynsmyndigheden vurdering af situationer, der opstår i handelsperioden frem til den 31. december 2012. Hvad angår situationer, der opstår i handelsperioden efter denne dato, vil Tilsynsmyndigheden vurdere foranstaltningerne, under hensyntagen til om de er både nødvendige og proportionelle.

1.5.12. Støtte i form af lempelser af eller fritagelser for miljøafgifter

57.

Lempelser af og fritagelser for miljøafgifter for visse sektorer eller kategorier af virksomheder kan gøre det muligt at indføre højere afgifter for andre virksomheder, hvilket samlet forbedrer internaliseringen af omkostninger, og at indføre flere incitamenter til at forbedre miljøbeskyttelsen. En sådan støtte kan derfor være nødvendig for indirekte at takle negative eksternaliteter ved at lette indførelsen eller opretholdelsen af relativt høje nationale miljøafgifter. For at støtten er forenelig, skal det påvises, at fritagelserne og lempelserne er nødvendige for alle de foreslåede kategorier af støttemodtagere, og at de er proportionelle. Dette formodes at være tilfældet, hvis støttemodtagerne betaler et beløb, der mindst svarer til minimumsafgiftssatsen i Fællesskabet i henhold til det gældende direktiv, hvis der er et sådant (25). I modsat fald vil nødvendigheden af støtten afhænge af, i hvilket omfang den nationale afgift påvirker produktionsomkostningerne, og af muligheden for at vælte afgifter over på forbrugerne og reducere overskudsmargenen. Proportionaliteten vil afhænge af, i hvilket omfang støttemodtagerne yderligere kan nedbringe deres forbrug eller emission, betale en del af den nationale afgift eller indgå miljøaftaler om at nedbringe forureningen (26).

2. Anvendelsesområde og definitioner

2.1. Retningslinjernes anvendelsesområde

58.

Retningslinjerne finder anvendelse på statsstøtte til miljøbeskyttelse. De vil blive anvendt i overensstemmelse med andre af EØS’s statsstøttepolitikker, andre bestemmelser i EØS-aftalen og lovgivning, der er vedtaget med hjemmel i EØS-aftalen. I retningslinjerne henvises der også til lovgivning, der ikke er indarbejdet i EØS-aftalen (27).

59.

Retningslinjerne finder anvendelse på støtte (28) til fordel for miljøbeskyttelse i alle sektorer, der er omfattet af EØS-aftalen. Retningslinjerne finder også anvendelse på sektorer, der er underlagt særlige EØS-regler om statsstøtte (stålforarbejdning, skibsbygnings-, motorkøretøjs- og kunstfiberindustrien, transport- og kulsektoren), medmindre andet er fastsat i disse særlige regler.

60.

Udvikling og fremstilling af miljøvenlige produkter, maskiner eller transportmidler med henblik på brug af færre naturressourcer, og foranstaltninger gennemført i fabrikker eller andre produktionsanlæg for at forbedre sikkerhed og sundhed er ikke omfattet af disse retningslinjer.

61.

Handel med landbrugsprodukter, fisk og andre produkter fra havet falder i vidt omfang uden for EØS-aftalens anvendelsesområde (29). Da Tilsynsmyndigheden ikke har kompetence til at revidere støtteforanstaltninger vedrørende miljøbeskyttelse, som på dette grundlag falder uden for EØS-aftalens anvendelsesområde, er de ikke omfattet af disse retningslinjer.

62.

Finansiering af miljøbeskyttelsesforanstaltninger vedrørende transportinfrastrukturer som lufthavne, vejnet, jernbanenet, indre vandveje og søhavne, herunder projekter af fælles interesse således som fastsat i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (30), er ikke omfattet af disse retningslinjer.

63.

Statsstøtte til forskning, udvikling og innovation på miljøområdet er underkastet reglerne i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (31). Markedsudbredelsen af økoinnovationer (erhvervelse af et økoinnovationsaktiv) er imidlertid omfattet af disse retningslinjer.

64.

Støtte til uddannelsesforanstaltninger på miljøområdet kræver ikke særlige regler ud over reglerne for uddannelsesstøtte generelt, og Tilsynsmyndigheden vil derfor undersøge sådanne støtteforanstaltninger på grundlag af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (32).

65.

Rådgivende konsulentbistand er vigtig for små og mellemstore virksomheder i deres indsats for at forbedre miljøbeskyttelsen. En sådan bistand kan bl.a. bruges til at foretage miljørevisioner eller evaluere virksomhedens økonomiske gevinst ved en miljøvenlig investering og således tilskynde små og mellemstore virksomheder til at foretage investeringer, der fremmer miljøbeskyttelse. Støtte til små og mellemstore virksomheder til rådgivning/konsulenttjenester på miljøområdet kan ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (33).

66.

Retningslinjerne finder ikke anvendelse på strandede omkostninger som defineret i retningslinjerne vedrørende en analysemetode for statsstøtte i forbindelse med strandede omkostninger (34).

67.

I det omfang bestemmelserne om energibesparelse i afsnit 3.1.5 ikke finder anvendelse, vil disse retningslinjer ikke finde anvendelse på statsstøtte til investeringer i infrastruktur i relation til fjernvarme, der vil blive behandlet efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

68.

I nogle EFTA-stater kan virksomhederne være pålagt miljøafgifter og samtidig deltage i handelsordninger for emissionstilladelser. Tilsynsmyndigheden har ikke tilstrækkelig erfaring med at vurdere, i hvilket omfang lempelser af miljøafgifter er forenelige i sådanne situationer. Tilsynsmyndigheden kan derfor endnu ikke give generelle retningslinjer herom. I stedet for vil vurderingen af sådanne sager, i det omfang der er tale om statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, ske på basis af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

69.

Endelig kan nogle af de måder, hvorpå EFTA-staterne har planlagt at støtte fossile kraftværker eller andre industrielle anlæg, der muliggør opsamling, transport og lagring af CO2, eller individuelle elementer i denne kæde, udgøre statsstøtte, men på grund af den manglende erfaring er det endnu for tidligt at fastsætte retningslinjer for godkendelse af en sådan støtte. Der skal tages højde for denne teknologis strategiske betydning for EØS, hvad angår energisikkerhed og reduktion af drivhusgasemissioner. Der kan også henvises til EU's langsigtede mål om at begrænse temperaturstigningen til højst 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og Kommissionens erklærede støtte til opførelsen af demonstrationsanlæg i industriel målestok frem til 2015 (35), forudsat at de er miljømæssigt sikre og bidrager til miljøbeskyttelse. På det grundlag vil Tilsynsmyndigheden generelt stille sig positivt til statsstøtte til sådanne projekter. Projekter kan vurderes i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), eller være støtteberettigede som vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), og punkt 147 i disse retningslinjer.

2.2. Definitioner

70.

I disse retningslinjer gælder følgende definitioner:

1) »miljøbeskyttelse«: foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe eller forebygge skade på de fysiske omgivelser eller naturressourcer forårsaget af en støttemodtagers egne aktiviteter, nedbringe risikoen for en sådan skade eller føre til mere effektiv anvendelse af naturressourcer, herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder (36)

2) »energibesparende foranstaltninger«: foranstaltninger, der sætter virksomheder i stand til at reducere energiforbruget, navnlig i deres produktionscyklus

3) »fællesskabsstandard«:

i)	en obligatorisk fællesskabsstandard for grænseværdier på miljøområdet, som den enkelte virksomhed skal overholde, og (37) eller

ii)	en forpligtelse i henhold til direktiv 2008/1/EF (38) til at anvende den bedste tilgængelige teknik, som fastslået i de seneste relevante oplysninger offentliggjort af Kommissionen i medfør af direktivets artikel 17, stk. 2

4) »økoinnovation«: alle former for innovation, der fører til eller tager sigte på i væsentlig grad at forbedre miljøbeskyttelsen. Økoinnovation omfatter nye produktionsprocesser, nye produkter eller tjenester og nye ledelses- og forretningsmetoder, hvis brug eller gennemførelse forventes at forebygge eller i væsentlig grad nedbringe miljørisici, forurening og andre negative følger af ressourceforbrug i løbet af de tilknyttede aktiviteters livscyklus.

Følgende betragtes ikke som innovationer:

i)	mindre ændringer eller forbedringer

ii)	en forøgelse af produktions- eller servicekapaciteten ved tilføjelse af produktions- eller logistiksystemer, der er meget lig dem, der allerede er i brug

iii)	ændringer i forretningspraksis, tilrettelæggelse af arbejdspladsen eller eksterne relationer, der er baseret på organisatoriske metoder, der allerede er i brug i virksomheden

iv)	ændret ledelsesstrategi

v)	fusioner og virksomhedsovertagelser

vi)	ophør med at anvende en proces

vii)	almindelig udskiftning eller udvidelse af kapitalapparatet

viii)

ændringer, der udelukkende skyldes ændrede faktorpriser, tilpasning, regelmæssige sæsonudsving eller andre konjunkturudsving

ix)	handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

5) »vedvarende energikilder«: følgende vedvarende, ikke-fossile energikilder: vind, sol, geotermisk varme, bølge- og tidevandsenergi, vandkraftanlæg, biomasse, gas fra deponeringsanlæg, gas fra rensningsanlæg og biogas

6) »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier samt den bionedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger

7) »biobrændstoffer«: flydende eller gasformigt brændstof til transport fremstillet på grundlag af biomasse

8) »bæredygtige biobrændstoffer«: biobrændstoffer, der opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 15 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af energi fra vedvarende energikilder (39)

9) »energi fra vedvarende energikilder«: energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes vedvarende energikilder, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder. Det omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, der benyttes til opfyldning af lagringssystemer, men udelukker elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer

10) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af varmeenergi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

11) »højeffektiv kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i bilag III til direktiv 2004/8/EF, og som opfylder de harmoniserede effektivitetskriterier i Kommissionens beslutning 2007/74/EF af 21. december 2006 om fastsættelse af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF (40)

12) »fjernvarme«: varmeforsyning enten i form af damp eller opvarmet vand fra en central produktionskilde gennem et transmissions- og distributionssystem til flere bygninger med henblik på opvarmning

13) »energieffektiv fjernvarme«: fjernvarme, der, hvad angår produktion, enten opfylder kriterierne for højeffektiv kraftvarmeproduktion, eller, hvis der er tale om varmekedler, opfylder referenceværdierne for separat varmeproduktion som fastsat i beslutning 2007/74/EF

14) »miljøafgift«: en afgift, hvis specifikke beregningsgrundlag har en klar negativ indvirkning på miljøet, eller som pålægges bestemte aktiviteter, varer eller tjenester, så miljøomkostningerne kan inkluderes i prisen, og/eller så producenter og forbrugere anspores til mere miljøvenlige aktiviteter

15) »minimumsafgiftssats i Fællesskabet«: de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. For energiprodukter og elektricitet er de gældende minimumsafgiftssatser de satser, der er foreskrevet i bilag I til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (41)

16) »små og mellemstore virksomheder« (herefter »SMV«), »små virksomheder« og »mellemstore virksomheder« (eller »virksomheder«): virksomheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 70/2001 eller andre forordninger, der måtte erstatte denne forordning (42)

17) »store virksomheder«: virksomheder, der ikke falder ind under definitionen af små og mellemstore virksomheder

18) »støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1

19) »støtteintensitet«: bruttostøttebeløb udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger. Alle anvendte tal opgøres inden eventuelt fradrag af skat eller andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, skal støttebeløbet være støttens subventionsækvivalent. Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til værdien på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskontering og til beregning af støttebeløbet i forbindelse med lån på lempelige vilkår, er den gældende referencesats på tildelingstidspunktet. Støtteintensiteten beregnes pr. støttemodtager

20) »driftsgevinst«: med henblik på beregning af støtteberettigede omkostninger, navnlig omkostningsbesparelser eller supplerende produktion, der er direkte knyttet til den ekstra investering i miljøbeskyttelse, og eventuelt overskud fra andre støtteforanstaltninger, uanset om der er tale om statsstøtte (driftsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, forsyningstakster eller andre støtteforanstaltninger). Derimod vil indtægter fra en virksomheds salg af emissionstilladelser udstedt ifølge den europæiske emissionshandelsordning ikke blive anset for at udgøre en driftsgevinst

21) »driftsomkostninger«: med henblik på beregning af støtteberettigede omkostninger, navnlig ekstra produktionsomkostninger som følge af den ekstra investering i miljøbeskyttelse

22) »materielle aktiver«: med henblik på beregning af støtteberettigede omkostninger, investeringer i jord, der er strengt nødvendige for at opfylde miljømål, eller i bygninger, anlæg og udstyr, der har til formål at reducere eller fjerne forurening og gener, og investeringer til at tilpasse produktionsmetoder for at beskytte miljøet

23) »immaterielle aktiver«: med henblik på beregning af støtteberettigede omkostninger, udgifter til teknologioverførsel i form af erhvervelse af licenser eller patenteret eller ikke-patenteret teknisk viden, hvis følgende betingelser er opfyldt:

i)	det immaterielle aktiv skal anses for at være et afskrivningsberettiget aktiv

ii)	det skal være erhvervet på markedsbetingelser fra en virksomhed, hvor køber ikke har nogen direkte eller indirekte kontrol

iii)

det skal indgå i virksomhedens aktiver, forblive og udnyttes i den støttemodtagende virksomhed i mindst fem år. Denne betingelse gælder ikke, hvis de immaterielle aktiver teknisk set er forældede. I tilfælde af videresalg i løbet af disse fem år skal salgsprovenuet fratrækkes de støtteberettigede omkostninger, og efter omstændighederne skal der ske delvis eller fuldstændig tilbagebetaling af støttebeløbet

24) »internalisering af omkostninger«: princippet om, at forurenende virksomheder skal indregne samtlige omkostninger til miljøbeskyttelse i deres produktionsomkostninger

25) »forureneren betaler-princippet«: princippet om, at omkostninger til forureningsbekæmpelse dækkes af den forurener, der forårsager forureningen, medmindre den person, der er ansvarlig for forureningen, ikke kan identificeres eller ikke kan holdes ansvarlig i henhold til de fællesskabsretlige regler eller national lovgivning eller ikke kan formås til at betale for rensningen. Forurening er i denne forbindelse den skade, som forureneren forårsager ved direkte eller indirekte at skade miljøet eller ved at skabe betingelser, der fører til beskadigelse af miljøet (43), de fysiske omgivelser eller naturressourcer.

26) »forurener«: den, der direkte eller indirekte påfører miljøet skade eller skaber betingelser, der fører til beskadigelse af miljøet (44)

27) »forurenet grund«: en grund, hvor der er konstateret tilstedeværelse af farlige stoffer forvoldt af mennesker i et sådant omfang, at de udgør en alvorlig fare for sundheden eller miljøet under hensyntagen til den nuværende og godkendte fremtidige brug af grunden.

3. Støttens forenelighed med EØS-aftalens 61, stk. 3

3.1. Støttens forenelighed med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c)

71.

Statsstøtte til miljøbeskyttelse er forenelig med fællesmarkedet som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis støtten på grundlag af afvejningstesten fører til øget aktivitet på miljøbeskyttelsesområdet uden at påvirke samhandelsvilkårene negativt i et omfang, der strider mod den fælles interesse. I den forbindelse bør varigheden af støtteordninger være rimelig, idet EFTA-staterne dog kan genanmelde en foranstaltning, når den i Tilsynsmyndighedens beslutning fastsatte varighed er udløbet. EFTA-staterne kan understøtte anmeldelser af støtteforanstaltninger med omhyggelige evalueringer af tidligere lignende støtteforanstaltninger, som påviser, at støtten virker som en tilskyndelse.

72.

De foranstaltninger, der er beskrevet i punkt 73-146, kan være forenelige med fællesmarkedet i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c).

3.1.1. Støtte til virksomheder, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder (45)

73.

Investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end fællesskabsstandarderne eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, vil blive anset for forenelig med EØS-aftalen i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis betingelserne i punkt 74-84 og afsnit 3.2 er opfyldt.

74.

Den investering, hvortil der ydes støtte, skal opfylde en af følgende to betingelser:

a)	Investeringen sætter den støttemodtagende virksomhed i stand til at øge miljøbeskyttelsesniveauet ved at gå videre end de gældende fællesskabsstandarder, uanset bindende nationale standarder, der er strengere end fællesskabsstandarderne, eller

b)	investeringen sætter den støttemodtagende virksomhed i stand til at øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder.

75.

Der kan ikke ydes støtte, hvis forbedringen skal bringe virksomhederne i overensstemmelse med fællesskabsstandarder, der allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft (46).

Støtteintensitet

76.

Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger som fastsat i punkt 80-84.

77.

Når investeringsstøtte ydes efter en egentlig udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, der effektivt sikrer, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå miljømålet, kan støtteintensiteten udgøre indtil 100 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger som defineret i punkt 80-84. En sådan udbudsprocedure skal være ikke-diskriminerende og sikre deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Endvidere skal budgettet i udbudsproceduren være bindende forstået på den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte. Endelig skal støtten ydes på basis af det første bud indgivet af tilbudsgiveren, således at efterfølgende forhandlinger udelukkes.

78.

Hvis investeringen vedrører erhvervelse af et aktiv i form af en økoinnovation eller lancering af et økoinnovationsprojekt, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint, hvis følgende betingelser er opfyldt:

økoinnovationsaktivet eller økoinnovationsprojektet skal være nyt eller væsentligt forbedret sammenlignet med den nyeste udvikling inden for det pågældende område i EØS. EFTA-staterne kan f.eks. påvise nyhedsværdien ved hjælp af en præcis beskrivelse af innovationen og af betingelserne for lancering eller udbredelse på markedet sammenlignet med de nyeste proces- eller organisationsteknikker, der i almindelighed anvendes af andre virksomheder inden for samme industri

b)	den forventede miljøfordel skal være mærkbart større end den forbedring, der følger af den generelle udvikling af den nyeste teknologi inden for sammenlignelige aktiviteter (47)

disse aktivers eller projekters innovative karakter medfører en klar risiko i teknologisk, markedsmæssig eller finansiel henseende, som er større end den risiko, der normalt forbindes med sammenlignelige ikke-innovative aktiver eller projekter. EFTA-staten kan påvise denne risiko for eksempel ved hjælp af: omkostninger i forhold til virksomhedens omsætning, den tid, der er nødvendig for udviklingen, forventede fordele ved økoinnovationen i forhold til omkostningerne, sandsynligheden for at slå fejl.

79.

Når investeringsstøtte til virksomheder, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget sådanne fællesskabsstandarder, ydes til små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Støtteintensitet for støtte til virksomheder, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder undtagen økoinnovation	Støtteintensitet for støtte til virksomheder, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder inden for økoinnovation
Små virksomheder	70 %	80 %
Mellemstore virksomheder	60 %	70 %
Store virksomheder	50 %	60 %

Beregning af støtteberettigede omkostninger — metode

80.

Støtteberettigede omkostninger skal begrænses til de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå et miljøbeskyttelsesniveau, der er højere end det niveau, der kræves ifølge fællesskabsstandarderne, og vil blive beregnet i to etaper. For det første vil de investeringsomkostninger, der er direkte knyttet til miljøbeskyttelsen, blive beregnet i forhold til den kontrafaktiske situation, hvis det er relevant. For det andet vil driftsgevinst blive fratrukket og driftsomkostninger lagt til.

81.

Identifikation af den del af investeringen, der er direkte relateret til miljøbeskyttelse:

a)	hvis omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse klart kan identificeres i forhold til de samlede investeringsomkostninger, udgør denne præcise miljøbeskyttelsesrelaterede omkostning de støtteberettigede omkostninger (48)

i alle andre tilfælde skal de ekstra investeringsomkostninger beregnes ved at sammenligne investeringen med den kontrafaktiske situation, hvis der ikke blev ydet statsstøtte. Den korrekte kontrafaktiske omkostning er omkostningen ved en teknisk sammenlignelig investering, der giver et lavere miljøbeskyttelsesniveau (svarende til obligatoriske fællesskabsstandarder, hvis de findes), og som realistisk set ville blive foretaget uden støtte (»referenceinvestering«). Ved en teknisk sammenlignelig investering forstås en investering, der giver samme produktionskapacitet og har alle andre tekniske karakteristika (bortset fra dem, der er direkte knyttet til den ekstra miljøinvestering). Endvidere skal en sådan referenceinvestering fra et forretningssynspunkt være et troværdigt alternativ til den investering, der er under vurdering.

82.

Identifikation af driftsgevinster/omkostninger: de støtteberettigede omkostninger skal, medmindre andet er bestemt i dette kapitel, beregnes med fradrag af eventuelle driftsgevinster og driftsomkostninger, der er knyttet til den supplerende miljøinvestering, og som er opstået i de første fem år af den pågældende investerings løbetid. Det vil sige, at driftsgevinster skal fratrækkes, og driftsomkostninger lægges til de ekstra investeringsomkostninger.

83.

De støtteberettigede investeringer kan tage form af investeringer i materielle aktiver og/eller immaterielle aktiver.

84.

Hvis der er tale om investeringer, der tager sigte på at nå et miljøbeskyttelsesniveau, der er højere end fællesskabsstandarderne, skal den kontrafaktiske situation vælges som følger:

hvis virksomheden tilpasser sig nationale standarder, der er vedtaget, hvor der ikke findes fællesskabsstandarder, omfatter de støtteberettigede omkostninger de supplerende investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå det miljøbeskyttelsesniveau, der kræves i henhold til de nationale standarder

hvis virksomheden tilpasser sig eller går videre end nationale standarder, som er strengere end de relevante fællesskabsstandarder, eller går videre end fællesskabsstandarderne, omfatter de støtteberettigede omkostninger de supplerende investeringsomkostninger, som er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau end krævet i henhold til fællesskabsstandarderne. Investeringsomkostninger, som er nødvendige for at nå det beskyttelsesniveau, der kræves i henhold til fællesskabsstandarderne, er ikke støtteberettigede

c)	når der ikke er fastsat standarder, omfatter de støtteberettigede omkostninger de investeringsomkostninger, som er nødvendige for at nå et højere miljøbeskyttelsesniveau end det, den eller de pågældende virksomheder ville nå uden miljøstøtte.

3.1.2. Støtte til erhvervelse af nye transportmidler, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder

85.

De generelle regler, som er fastlagt i punkt 73-84, gælder for støtte til virksomheder, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet i fravær af fællesskabsstandarder i transportsektoren. Som en undtagelse fra punkt 75 er støtte til erhvervelse af nye køretøjer og fartøjer til transport ad vej, jernbane og indre vandveje samt søtransport, der opfylder vedtagne fællesskabsstandarder, tilladt, hvis erhvervelsen sker før standarderne træder i kraft, og hvis de nye fællesskabsstandarder, når de bliver bindende, ikke anvendes med tilbagevirkende kraft på allerede erhvervede køretøjer.

86.

Støtteberettigede omkostninger i forbindelse med opdatering af udstyr med henblik på miljøbeskyttelse i transportsektoren er de samlede nettoomkostninger udregnet ifølge metoden til beregning af støtteberettigede omkostninger i punkt 80-84, hvis de eksisterende transportmidler opgraderes til miljøstandarder, der endnu ikke var trådt i kraft på datoen for disse transportmidlers idrifttagelse, eller hvis der endnu ikke gælder miljøstandarder for transportmidlerne.

3.1.3. Støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder

87.

Støtte med henblik på opfyldelse af nye fællesskabsstandarder, der forøger miljøbeskyttelsesniveauet, og som endnu ikke er trådt i kraft, vil blive anset for forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis fællesskabsstandarderne er vedtaget, forudsat at investeringen gennemføres og afsluttes mindst et år før standardens ikrafttrædelse.

Støtteintensitet

88.

De maksimale støtteintensiteter er 25 % for små virksomheder, 20 % for mellemstore virksomheder og 15 % for store virksomheder, hvis gennemførelsen og færdiggørelsen er foretaget mere end tre år før den obligatoriske gennemførelsesdato eller ikrafttrædelsesdato. Støtteintensiteten er 20 % for små virksomheder, 15 % for mellemstore virksomheder og 10 % for store virksomheder, hvis gennemførelsen og færdiggørelsen er foretaget mellem et og tre år før den obligatoriske gennemførelsesdato eller ikrafttrædelsesdato.

	Støtteintensitet for tidlig tilpasning til fællesskabsstandarder, når gennemførelsen og færdiggørelsen finder sted
	Mere end tre år før standardens ikrafttrædelse	Mellem et og tre år før standardens ikrafttrædelse
Små virksomheder	25 %	20 %
Mellemstore virksomheder	20 %	15 %
Store virksomheder	15 %	10 %

Støtteberettigede udgifter

89.

Støtteberettigede omkostninger skal begrænses til de supplerende investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå det miljøbeskyttelsesniveau, der kræves i henhold til fællesskabsstandarderne, sammenlignet med det eksisterende miljøbeskyttelsesniveau, der var krævet før den pågældende standards ikrafttrædelse.

90.

De støtteberettigede omkostninger skal beregnes med fradrag af en eventuel driftsgevinst og driftsomkostninger, der er knyttet til den ekstra investering, og som opstår i de første fem år af investeringens løbetid som fastsat i punkt 81, 82 og 83.

3.1.4. Støtte til miljøundersøgelser

91.

Støtte til virksomheder med henblik på undersøgelser, der er direkte knyttet til investeringer, der tager sigte på at opfylde standarder på betingelserne i afsnit 3.1.1, at opnå energibesparelser på betingelserne i afsnit 3.1.5 eller at producere vedvarende energi på betingelserne i afsnit 3.1.6, vil blive betragtet som forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt. Det vil også gælde, hvis den omhandlede investering som følge af resultatet af en indledende undersøgelse ikke foretages.

92.

Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af undersøgelsesomkostningerne.

93.

Hvis undersøgelsen gennemføres for en lille eller mellemstor virksomhed, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Miljøundersøgelser
Små virksomheder	70 %
Mellemstore virksomheder	60 %
Store virksomheder	50 %

3.1.5. Støtte til energibesparelser

94.

Investeringer i og/eller driftsstøtte, der sætter virksomhederne i stand til at spare energi, vil blive anset for forenelige med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis følgende betingelser er opfyldt:

3.1.5.1. Investeringsstøtte

Støtteintensitet

95.

Støtteintensiteten må ikke overstige 60 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

96.

Hvis investeringsstøtten til energibesparelser ydes til små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Støtteintensitet for energibesparelser
Små virksomheder	80 %
Mellemstore virksomheder	70 %
Store virksomheder	60 %

97.

Når investeringsstøtte ydes efter en egentlig udbudsprocedure på basis af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, der effektivt sikrer, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den størst mulige energibesparelse, kan støtteintensiteten udgøre 100 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger som defineret i punkt 98. En sådan udbudsprocedure skal være ikke-diskriminerende og sikre deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Endvidere skal budgettet i udbudsproceduren være bindende forstået på den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte. Endelig skal støtten ydes på basis af det første bud indgivet af tilbudsgiveren, således at efterfølgende forhandlinger udelukkes.

Støtteberettigede udgifter

98.

Støtteberettigede omkostninger skal begrænses til de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå energibesparelser, der ligger over det niveau, der kræves ifølge fællesskabsstandarderne.

Beregningen af de ekstra omkostninger skal overholde følgende regler:

a)	Den del af investeringen, der er direkte knyttet til energibesparelse, skal identificeres i overensstemmelse med reglerne i punkt 81 og 83 i disse retningslinjer.

b)	Et energibesparelsesniveau, der er højere end fællesskabsstandarderne, skal identificeres i overensstemmelse med reglerne i punkt 84 i disse retningslinjer.

Identifikation af driftsgevinster/omkostninger: de støtteberettigede omkostninger skal beregnes med fradrag af eventuelle driftsgevinster og driftsomkostninger, der er knyttet til den ekstra investering i energibesparelse, og som opstår i de første tre år af investeringens løbetid, hvis der er tale om små og mellemstore virksomheder, de første fire år, hvis der er tale om store virksomheder, der ikke indgår i EU's emissionshandelsordning, og de første fem år, hvis der er tale om store virksomheder, der indgår i EU's emissionshandelsordning. For store virksomheders vedkommende kan denne periode reduceres til de første tre år af investeringens løbetid, hvis det kan godtgøres, at investeringens afskrivning ikke overstiger tre år.

3.1.5.2. Driftsstøtte

99.

Der må kun ydes driftsstøtte til energibesparelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Støtten ydes udelukkende for at kompensere for ekstra nettoproduktionsomkostninger som følge af investeringen under hensyntagen til de fordele, der følger af energibesparelsen (49). Ved fastsættelsen af driftsstøtten skal en eventuel investeringsstøtte til den pågældende virksomhed i relation til det nye anlæg fratrækkes produktionsomkostningerne.

b)	Støtten har en begrænset varighed på fem år.

100.

Hvis der er tale om støtte, der nedbringes gradvist, må støtteintensiteten ikke overstige 100 % af meromkostningerne det første år, og den skal derefter falde lineært til en nulsats ved udgangen af det femte år. Hvis der er tale om støtte, der ikke nedbringes gradvist, må støtteintensiteten ikke overstige 50 % af meromkostningerne.

3.1.6. Støtte til vedvarende energikilder

101.

Miljøinvesteringer og driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder vil blive anset for forenelige med EØS-aftalen som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis betingelserne i punkt 102-111 er opfyldt. Statsstøtte kan være lovlig, hvis der ikke findes bindende fællesskabsstandarder vedrørende andelen af energi fra vedvarende energikilder for individuelle virksomheder. Støtte til investeringer og/eller driftsstøtte til produktion af biobrændstoffer kan kun være tilladt, hvis der er tale om bæredygtige biobrændstoffer.

3.1.6.1. Investeringsstøtte

Støtteintensitet

102.

Støtteintensiteten må ikke overstige 60 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

103.

Hvis investeringsstøtten til vedvarende energikilder ydes til små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Støtteintensitet for vedvarende energikilder
Små virksomheder	80 %
Mellemstore virksomheder	70 %
Store virksomheder	60 %

104.

Når investeringsstøtte ydes efter en egentlig udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, der effektivt sikrer, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at producere den maksimale mængde vedvarende energi, kan støtteintensiteten udgøre 100 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger som defineret i punkt 105 og 106. En sådan udbudsprocedure skal være ikke-diskriminerende og sikre deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Endvidere skal budgettet i udbudsproceduren være bindende forstået på den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte. Endelig skal støtten ydes på basis af det første bud indgivet af tilbudsgiveren, således at efterfølgende forhandlinger udelukkes.

Støtteberettigede udgifter

105.

Hvad angår vedvarende energi, skal de støtteberettigede investeringsomkostninger begrænses til de ekstra investeringsomkostninger, som pålægges støttemodtageren i forhold til et konventionelt kraftværk eller varmesystem, der har samme kapacitet med hensyn til effektiv energiproduktion.

106.

De støtteberettigede omkostninger skal beregnes med fradrag af en eventuel driftsgevinst og driftsomkostninger, der er knyttet til den ekstra investering i vedvarende energikilder, og som opstår i de første fem år af investeringens løbetid som fastsat i punkt 81, 82 og 83.

3.1.6.2. Driftsstøtte

107.

Driftsstøtte til produktion af vedvarende energi kan være berettiget for at dække forskellen mellem omkostningerne ved produktion af energi fra vedvarende energikilder og markedsprisen for den pågældende energiform. Det gælder produktion af vedvarende energi både med henblik på efterfølgende salg på markedet og med henblik på virksomhedens eget forbrug.

108.

EFTA-staterne kan yde støtte til vedvarende energi på følgende måder:

109.

Alternativ 1

EFTA-staterne kan yde driftsstøtte for at kompensere for forskellen mellem omkostningerne ved produktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder afskrivning af ekstra investeringer til miljøbeskyttelse, og markedsprisen for den pågældende energiform. Der kan ydes driftsstøtte, indtil anlægget er fuldt afskrevet ifølge de almindelige regnskabsregler. For energi, som anlægget producerer derudover, kan der ikke ydes støtte. Støtten kan dog også dække normal kapitalforrentning.

Hvis støtten ydes i overensstemmelse med litra a), skal en eventuel investeringsstøtte til den pågældende virksomhed i relation til det nye anlæg fratrækkes produktionsomkostningerne ved beregningen af driftsstøtten. De støtteordninger, der anmeldes til Tilsynsmyndigheden, skal indeholde en detaljeret redegørelse for EFTA-statens nærmere kriterier for tildeling af støtte, navnlig beregningsmetoden for støttebeløbet.

I modsætning til de fleste andre vedvarende energikilder kræver biomasse forholdsvis få investeringsomkostninger, men indebærer højere driftsomkostninger. Tilsynsmyndigheden vil derfor kunne godtage driftsstøtte til produktion af vedvarende energi fra biomasse, der overstiger investeringsbeløbet, hvis EFTA-staterne kan påvise, at virksomhedernes samlede omkostninger efter afskrivning af anlæg fortsat overstiger markedsprisen for energien.

110.

Alternativ 2

EFTA-staterne kan også tildele støtte til vedvarende energikilder ved at bruge markedsmekanismer, såsom grønne certifikater eller udbudsprocedurer. Disse markedsmekanismer giver alle producenter af vedvarende energi mulighed for indirekte at drage nytte af en garanteret efterspørgsel efter den energi, de producerer, til en højere pris end markedsprisen for konventionel energi. Prisen for grønne certifikater fastsættes ikke på forhånd, men afhænger af udbud og efterspørgsel.

Hvis markedsmekanismerne udgør statsstøtte, kan de godkendes af Tilsynsmyndigheden, når medlemsstaterne kan påvise, at støtten er afgørende for at sikre de pågældende vedvarende energikilders rentabilitet, at støtten ikke samlet set medfører overkompensation, og at den ikke afholder producenterne af vedvarende energi fra at øge deres konkurrenceevne. Tilsynsmyndigheden vil godkende en sådan støtte for en periode på ti år.

111.

Alternativ 3

Endvidere kan EFTA-staterne yde driftsstøtte i henhold til punkt 100.

3.1.7. Støtte til kraftvarmeproduktion

112.

Miljøinvesteringer og driftsstøtte til kraftvarmeproduktion vil blive anset for forenelige med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis kraftvarmeanlæggene er i overensstemmelse med definitionen af højeffektiv kraftvarmeproduktion i punkt 70(11), og hvis følgende er gældende for investeringsstøtten:

a)	en ny kraftvarmeenhed vil overordnet set medføre primærenergibesparelser i forhold til separat produktion som defineret i direktiv 2004/8/EF (50) og beslutning 2007/74/EF

b)	forbedring af en eksisterende kraftvarmeenhed eller omdannelse af et eksisterende kraftværk til en kraftvarmeenhed vil medføre primærenergibesparelser i forhold til den oprindelige situation.

113.

Hvad angår driftsstøtte, skal et eksisterende kraftvarmeanlæg opfylde både definitionen af højeffektiv kraftvarmeproduktion ifølge punkt 70(11), og kravet om, at der samlet er tale om primærenergibesparelser sammenlignet med separat produktion som defineret i direktiv 2004/8/EF (51) og beslutning 2007/74/EF.

3.1.7.1. Investeringsstøtte

Støtteintensitet

114.

Støtteintensiteten må ikke overstige 60 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

115.

Hvis investeringsstøtten til kraftvarme ydes til små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Støtteintensitet for højeffektiv kraftvarmeproduktion
Små virksomheder	80 %
Mellemstore virksomheder	70 %
Store virksomheder	60 %

116.

Når investeringsstøtte ydes efter en egentlig udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, der effektivt sikrer, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den størst mulige energibesparelse, kan støtteintensiteten udgøre 100 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger som defineret i punkt 117 og 118. En sådan udbudsprocedure skal være ikke-diskriminerende og sikre deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Endvidere skal budgettet i udbudsproceduren være bindende forstået på den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte. Endelig skal støtten ydes på basis af det første bud indgivet af tilbudsgiveren, således at efterfølgende forhandlinger udelukkes.

Støtteberettigede udgifter

117.

De støtteberettigede omkostninger skal begrænses til de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opnå et højeffektivt kraftvarmeanlæg sammenlignet med referenceinvesteringen.

118.

3.1.7.2. Driftsstøtte

119.

Driftsstøtte til højeffektiv kraftvarmeproduktion kan ydes i overensstemmelse med reglerne for driftsstøtte til vedvarende energikilder i afsnit 3.1.6.2:

til virksomheder, som forestår offentlig el- og varmeforsyning, når produktionsomkostningerne for denne elektricitet eller varme er højere end markedsprisen. Beslutningen om, hvorvidt støtten er nødvendig, træffes under hensyntagen til de omkostninger og indtægter, der fremkommer ved produktion og salg af varme og elektricitet

industriel anvendelse af kombineret el- og varmeproduktion, når det kan påvises, at produktionsomkostningerne for en energienhed ved brug af denne teknik er højere en markedsprisen for en konventionel energienhed. Produktionsomkostningerne kan omfatte normal forrentning af anlægget, men eventuelle gevinster for virksomheden i form af varmeproduktion skal fratrækkes produktionsomkostningerne.

3.1.8. Støtte til energieffektiv fjernvarme

120.

Støtte til miljøinvesteringer i energieffektive fjernvarmeanlæg (52) vil blive anset for forenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis støtten medfører primærenergibesparelser, og hvis det fjernvarmeanlæg, der modtager støtte, er i overensstemmelse med definitionen af energieffektiv fjernvarme i punkt 70(13), og hvis:

a)	kombinationen af varmeproduktion (og elektricitet, hvis der er tale om kraftvarme) og varmedistribution vil medføre primærenergibesparelser, eller

b)	formålet med investeringen er anvendelse og distribution af overskudsvarme til fjernvarmebrug.

Støtteintensitet

121.

Støtteintensiteten for fjernvarmeanlæg må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger. Hvis støtten kun ydes til produktionsdelen i et fjernvarmeanlæg, vil energieffektive fjernvarmeanlæg, der anvender vedvarende energikilder eller kraftvarme, være omfattet af reglerne i henholdsvis afsnit 3.1.6 og 3.1.7.

122.

Hvis investeringsstøtten til energieffektiv fjernvarme ydes til små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Støtteintensitet for energieffektiv fjernvarme baseret på konventionelle energikilder
Små virksomheder	70 %
Mellemstore virksomheder	60 %
Store virksomheder	50 %

123.

Når investeringsstøtte ydes efter en egentlig udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, der effektivt sikrer, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den størst mulige energibesparelse, kan støtteintensiteten udgøre 100 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger som defineret i punkt 124 og 125. En sådan udbudsprocedure skal være ikke-diskriminerende og sikre deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Endvidere skal budgettet i udbudsproceduren være bindende forstået på den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte. Endelig skal støtten ydes på basis af det første bud indgivet af tilbudsgiveren, således at efterfølgende forhandlinger udelukkes.

Støtteberettigede udgifter

124.

De støtteberettigede omkostninger skal være begrænset til de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opnå energieffektiv fjernvarme sammenlignet med referenceinvesteringen.

125.

3.1.9. Støtte til affaldshåndtering

126.

Støtte til miljøinvesteringer i håndtering af andre virksomheders affald, herunder genanvendelse, genbrug og genvinding, vil blive anset for forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis håndteringen er i overensstemmelse med den opstillede prioritering af principperne for affaldshåndtering (53) og betingelserne i punkt 127.

127.

Der må kun ydes investeringsstøtte til affaldshåndtering, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	investeringen tager sigte på at nedbringe den forurening, der forårsages af andre virksomheder (»forurenere«), og vedrører ikke forurening forårsaget af støttemodtageren

b)	støtten letter ikke indirekte forurenerne for en byrde, som de skal bære i henhold til fællesskabsretten, eller for en byrde, der bør betragtes som en almindelig virksomhedsomkostning for forurenerne

c)	investeringen går videre end det aktuelle tekniske niveau (54) eller anvender konventionelle teknologier på en innovativ måde

d)	de behandlede materialer ville i modsat fald blive bortskaffet eller behandlet på en mindre miljøvenlig måde

e)	investeringerne øger ikke blot efterspørgslen efter genbrugsmaterialer uden at øge indsamlingen af sådanne materialer.

Støtteintensitet

128.

Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

129.

Hvis investeringsstøtten til affaldshåndtering ydes til små og mellemstore virksomheder, kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Støtteintensitet for affaldshåndtering
Små virksomheder	70 %
Mellemstore virksomheder	60 %
Store virksomheder	50 %

Støtteberettigede udgifter

130.

Støtteberettigede omkostninger omfatter udelukkende de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at foretage en investering i affaldshåndtering, og som bæres af støttemodtageren, sammenlignet med referenceinvesteringen, dvs. en konventionel produktion med samme kapacitet, der ikke involverer affaldshåndtering. Omkostningerne ved en sådan referenceinvestering skal fratrækkes de støtteberettigede omkostninger.

131.

De støtteberettigede omkostninger skal beregnes med fradrag af eventuelle driftsgevinster og omkostninger, der er knyttet til den ekstra investering i affaldshåndtering, og som opstår i de første fem år af investeringens løbetid (55) som fastsat i punkt 81-83.

3.1.10. Støtte til rensning af forurenede industrigrunde

132.

Investeringsstøtte til virksomheder, der retter op på en miljøskade ved at rense forurenede grunde, vil blive anset for forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c) (56), forudsat at støtten medfører en bedre miljøbeskyttelse. Den pågældende miljøskade omfatter skader på jordkvalitet samt på overflade- og grundvandskvalitet.

Hvis forureneren er klart identificeret, skal denne finansiere genopretningen i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet, og der må ikke ydes statsstøtte. Begrebet »forureneren« henviser til den ansvarlige person efter gældende ret i den enkelte medlemsstat, uden at dette berører vedtagelse af EU-regler på området.

Hvis forureneren ikke kan identificeres eller ikke kan bringes til at bære omkostningerne, kan den person, der er ansvarlig for arbejdet, modtage støtte.

Støtteintensitet

133.

Støtte til rensning af forurenede grunde kan andrage indtil 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Det samlede støttebeløb kan under ingen omstændigheder overstige virksomhedens faktiske omkostninger.

Støtteberettigede udgifter

134.

De støtteberettigede omkostninger er lig med omkostningerne ved rensningen fratrukket grundens værdistigning. Alle udgifter, som en virksomhed måtte have i forbindelse med rensning af en forurenet grund, uanset om sådanne udgifter kan opføres som anlægsaktiver i regnskabet, udgør støtteberettigede investeringer i forbindelse med rensning af forurenede grunde.

3.1.11. Støtte til flytning af virksomheder

135.

Investeringsstøtte til flytning af virksomheder af miljøbeskyttelseshensyn vil blive anset for forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	Flytningen skal være begrundet i miljøbeskyttelse eller miljøforebyggelse og være pålagt ved en administrativ eller retslig afgørelse fra en kompetent offentlig myndighed eller aftalt mellem virksomheden og den offentlige myndighed.

b)	Virksomheden skal overholde de strengeste miljøkrav, der gælder i det nye etableringsområde.

136.

Støttemodtageren kan være:

en virksomhed, der er etableret i et byområde eller i et særligt bevaringsområde udpeget i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (57), som på lovlig vis (dvs. at den opfylder alle retlige krav, herunder gældende miljøstandarder) udøver en stærkt forurenende aktivitet, og som på grund af beliggenheden må flytte sit anlæg til et mere hensigtsmæssigt område, eller

b)	en virksomhed eller et anlæg, der er omfattet af Seveso II-direktivet (58).

Støtteintensitet

137.

Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoint for små virksomheder, som det fremgår af tabellen.

	Støtteintensitet for flytning af virksomheder
Små virksomheder	70 %
Mellemstore virksomheder	60 %
Store virksomheder	50 %

Støtteberettigede omkostninger

138.

Ved fastsættelsen af de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med støtte til flytning af virksomheder tager Tilsynsmyndigheden følgende i betragtning:

følgende fordele:

i)	indtægter fra salg eller udlejning af de fraflyttede anlæg og grunde

ii)	erstatning i tilfælde af ekspropriation

iii)	andre fordele i tilknytning til anlæggets flytning, navnlig fordele i form af bedre teknologi som følge af flytningen samt økonomiske fordele som følge af en bedre anvendelse af anlægget

iv)	investeringer i forbindelse med en eventuel kapacitetsforøgelse

følgende omkostninger:

i)	omkostninger i forbindelse med køb af jord eller opførelse eller køb af nyt anlæg med samme kapacitet som det fraflyttede anlæg

ii)	erstatningsbeløb, der pålægges virksomheden på grund af opsigelse af en lejekontrakt for grund eller bygninger, hvis den administrative eller retslige afgørelse om flyttepåbud indebærer utidig opsigelse af kontrakten.

3.1.12. Støtte i form af handelsordninger for emissionstilladelser

139.

Handelsordninger for emissionstilladelser kan indebære statsstøtte på forskellig vis, f.eks. hvis tilladelserne og kvoterne tildeles til under markedspris, og dette kan tilskrives EFTA-staterne.

140.

Støtte i forbindelse med handelsordninger for emissionstilladelser kan blive anset for forenelig med EØS-aftalen i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forudsat at betingelserne i litra a)-d) i dette punkt og punkt 141 er opfyldt. Som en fravigelse finder punkt 141 ikke anvendelse for den handelsperiode, der udløber den 31. december 2012 for ordninger for omsættelige tilladelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (59) (herefter »EU's emissionshandelsordning«):

a)	handelsordningerne for emissionstilladelser skal udformes med henblik på at nå miljømål, der går videre end dem, der skal nås på grundlag af fællesskabsstandarder, som er bindende for de pågældende virksomheder

tildelingen skal foregå i åbenhed og være baseret på objektive kriterier og datakilder af den højest tilgængelige kvalitet, og det samlede antal omsættelige emissionstilladelser og kvoter, der ydes til den enkelte virksomhed til under markedsprisen, må ikke være højere end virksomhedens forventede behov i en situation uden emissionshandelsordning

c)	tildelingsmetoden må ikke begunstige visse virksomheder eller visse sektorer, medmindre det kan begrundes med ordningens egen miljømæssige logik, eller de pågældende regler er nødvendige for at sikre overensstemmelse med andre miljøpolitikker

navnlig må nye markedsdeltagere i princippet ikke tildeles tilladelser eller kvoter på gunstigere betingelser end eksisterende virksomheder, der driver forretning på de samme markeder. Hvis der tildeles flere tilladelser eller højere kvoter til eksisterende anlæg end til nye markedsdeltagere, bør dette ikke føre til, at der skabes urimelige hindringer for markedsadgang.

141.

Tilsynsmyndigheden vil vurdere behovet for og proportionaliteten af den statsstøtte, der indgår i en handelsordning for emissionstilladelser ifølge følgende kriterier:

a)	Valget af støttemodtagere skal baseres på objektive og klare kriterier, og støtten skal i princippet ydes på samme måde for alle konkurrenter i samme sektor eller på samme relevante marked, hvis de er i samme faktuelle situation.

b)	Fuld bortauktionering skal føre til en betydelig stigning i produktionsomkostningerne for hver sektor eller kategori af individuelle støttemodtagere.

Den betydelige stigning i produktionsomkostningerne kan ikke væltes over på forbrugerne, uden at det fører til betydelig salgsnedgang. Denne analyse kan bl.a. gennemføres på basis af skøn over priselasticiteten for produkterne i den pågældende sektor. Disse skøn foretages på det relevante geografiske marked. For at vurdere, om omkostningsstigningen som følge af handelsordningen for emissionstilladelser ikke kan væltes over på forbrugerne, kan der anvendes skøn over salgsnedgang samt følgerne heraf for virksomhedens rentabilitet.

Det er ikke muligt for individuelle virksomheder i sektoren at nedbringe emissionsniveauet for at få prisen på certifikaterne til at blive overkommelig. At det ikke er muligt at nedsætte forbruget kan godtgøres ved at fremlægge emissionsniveauer opnået med den bedste teknik i EØS og bruge dem som benchmark. En virksomhed, der bruger den bedste teknik, kan højst bevilges en kvote, som svarer til stigningen i produktionsomkostninger som følge af handelsordningen for med emissionstilladelser under anvendelse af den bedste teknik, der ikke kan væltes over på forbrugerne. Virksomheder, der har dårligere miljøresultater, skal have tildelt en mindre kvote, der står i forhold til med deres miljøresultater.

3.2. Støttens virkning som tilskyndelse og nødvendigheden af støtten

142.

Statsstøtte skal virke som en tilskyndelse. Statsstøtte til miljøbeskyttelse skal få støttemodtageren til at ændre adfærd, således at miljøbeskyttelsesniveauet øges.

143.

Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse virker støtten ikke som en tilskyndelse for støttemodtageren i de tilfælde, hvor projektet allerede er påbegyndt, inden støttemodtageren har ansøgt om støtte hos de nationale myndigheder.

144.

Hvis det støttede projekt ikke er påbegyndt inden ansøgningen, formodes kravet om, at støtten skal virke som en tilskyndelse, automatisk at være opfyldt for alle støtteforanstaltninger til fordel for små og mellemstore virksomheder, bortset fra de tilfælde hvor støtten skal vurderes i overensstemmelse med den detaljerede vurdering i kapitel 5.

145.

For alle andre støttede projekter vil Tilsynsmyndigheden kræve, at den anmeldende EFTA-stat påviser en tilskyndelsesvirkning.

146.

For at påvise, at støtten virker som en tilskyndelse, skal den pågældende EFTA-stat godtgøre, at det mest miljøvenlige alternativ ikke ville være blevet valgt uden støtte, dvs. i den kontrafaktiske situation. Til det formål skal den pågældende EFTA-stat fremlægge oplysninger, der viser:

a)	at den kontrafaktiske situation er troværdig

b)	at de støtteberettigede omkostninger er beregnet i overensstemmelse med den metode, der er anført i punkt 81, 82 og 83 ovenfor, og

c)	at investeringen ikke ville være tilstrækkelig rentabel uden støtte under behørig hensyntagen til de fordele, der er knyttet til investeringen uden støtte, herunder værdien af omsættelige tilladelser, som den pågældende virksomhed kan få adgang til som følge af den miljøvenlige investering.

3.3. Støttens forenelighed med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b)

147.

Støtte, der fremmer virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, der har høj miljømæssig prioritet, kan i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), betragtes som forenelige med EØS-aftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	Den påtænkte støtte vedrører et specifikt projekt, der er klart defineret, hvad angår vilkårene for gennemførelsen, herunder deltagerne, målsætningerne, virkningerne og midlerne til at nå målsætningerne. Tilsynsmyndigheden kan også anse en gruppe projekter for at udgøre et samlet projekt.

Projektet skal være af fælleseuropæisk interesse: projektet skal bidrage konkret, klart og synligt til EU's målsætninger inden for miljøbeskyttelse, f.eks. ved at være af stor betydning for Den Europæiske Unions miljøstrategi. Den fordel, der følger af projektets målsætning, må ikke være begrænset til den eller de EFTA-stater, der gennemfører det, men skal gælde EØS som helhed. Projektet skal bidrage væsentligt til EØS's eller Fællesskabets målsætninger. Det forhold, at projektet gennemføres af virksomheder i forskellige medlemsstater, er ikke tilstrækkeligt.

c)	Støtten er nødvendig og virker som en tilskyndelse til at gennemføre projektet, som skal indebære en stor risiko.

d)	Projektet er af stor betydning på grund af dets omfang: det skal have et betydeligt omfang og have væsentlige miljømæssige virkninger.

148.

For at give Tilsynsmyndigheden mulighed for at foretage en korrekt vurdering af sådanne projekter, skal den fælleseuropæiske interesse påvises konkret: det skal f.eks. påvises, at projektet giver mulighed for at gøre betydelige fremskridt med virkeliggørelsen af EU's eller EØS's specifikke mål på miljøområdet.

149.

Tilsynsmyndigheden vil se mere positivt på anmeldte projekter, hvis de indebærer, at støttemodtageren selv yder et betragteligt bidrag til projektet. Kommissionen vil ligeledes se positivt på anmeldte projekter, der omfatter virksomheder fra flere EFTA-stater.

150.

Når en sådan støtte er forenelig med EØS-aftalen som omhandlet i EØS-aftalen artikel 61, stk. 3, litra c), kan Tilsynsmyndigheden godkende en højere støtteintensitet end normalt ifølge disse retningslinjer.

4. Støtte i form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser

151.

Støtte i form af lempelser eller fritagelser for miljøafgifter vil blive betragtet som forenelig med fællesmarkedet som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forudsat at støtten i det mindste indirekte bidrager til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet, og at afgiftslempelsen eller afgiftsfritagelsen ikke underminerer det overordnede mål.

152.

For at kunne godkendes efter EØS-aftalens artikel 61, skal sådanne lempelser eller fritagelser fra afgifter, der svarer til afgifter, der er harmoniseret i EU, navnlig harmoniserede afgifter ifølge direktiv 2003/96/EF, være tilladte ifølge gældende fællesskabslovgivning og være i overensstemmelse med de begrænsninger og betingelser, der er fastsat deri (60).

153.

Støtte i form af lempelser eller fritagelser fra afgifter, der svarer til miljøafgifter, der er harmoniseret i EU, betragtes som forenelig med fællesmarkedet som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), i en tiårig periode, forudsat at støttemodtagerne mindst betaler minimumsafgiftssatsen i Fællesskabet som fastsat i det relevante gældende direktiv (61).

154.

Støtte i form af lempelser eller fritagelser for miljøafgifter, ud over de afgifter der er nævnt i punkt 153 (62), betragtes som forenelig med EØS-aftalen som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), i en tiårig periode, forudsat at betingelserne i punkt 155-159 er opfyldt.

155.

Ved analyser af afgiftsordninger, der involverer elementer af statsstøtte i form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser, vil Tilsynsmyndigheden navnlig analysere støttens nødvendighed og proportionalitet og dens virkninger for de berørte økonomiske sektorer.

156.

Til det formål vil Tilsynsmyndigheden basere sig på oplysninger fra EFTA-staterne. Oplysningerne skal dels omfatte de respektive sektorer eller kategorier af støttemodtagere, der er omfattet af fritagelserne eller lempelserne, dels situationen for de væsentligste støttemodtagere i de berørte sektorer, samt en beskrivelse af, hvordan afgifterne kan bidrage til miljøbeskyttelse. De fritagne sektorer skal beskrives grundigt, og der skal fremlægges en liste med de største støttemodtagere i hver sektor (navnlig med oplysninger om omsætning, markedsandele og afgiftsgrundlagets størrelse). For hver sektor skal der oplyses om de bedste teknikker i EØS-området, hvad angår nedbringelse af den miljøskade, afgiften tager sigte på.

157.

Endvidere skal støtte i form af lempelser af eller fritagelser for miljøafgifter være nødvendig og proportionel.

158.

Tilsynsmyndigheden finder støtten nødvendig, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)	Valget af støttemodtagere skal baseres på objektive og klare kriterier, og støtten skal i princippet ydes på samme måde for alle konkurrenter i samme sektor/relevante marked (63), hvis de er i samme faktuelle situation.

b)	Miljøafgiften uden lempelser skal føre til en betydelig stigning i produktionsomkostningerne for alle sektorer eller kategorier af individuelle støttemodtagere (64).

Den betydelige stigning i produktionsomkostningerne kan ikke væltes over på forbrugerne, uden at det fører til en betydelig salgsnedgang. I den henseende kan medlemsstaterne fremlægge skøn over bl.a. priselasticiteten for produkterne i den berørte sektor på det relevante geografiske marked (65) samt skøn over mistet salg og/eller lavere fortjeneste for virksomhederne i den berørte sektor/kategori.

159.

Tilsynsmyndigheden finder støtten proportionel, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Ordningen fastlægger kriterier, der sikrer, at hver enkelt støttemodtager betaler en del af den nationale afgift, der stort set svarer til hver enkelt støttemodtagers miljøresultater sammenlignet med resultaterne for den bedste teknik inden for EØS-området. Ifølge støtteordningen kan enhver virksomhed, der bruger den bedste teknik, højst opnå en lempelse, der svarer til stigningen i produktionsomkostninger som følge af afgiften, med anvendelse af den bedste teknik, og som ikke kan væltes over på forbrugerne. Virksomheder, der har dårligere miljøresultater, skal indrømmes mindre lempelser, i forhold til deres miljøresultater.

b)	Støttemodtagerne betaler mindst 20 % af den nationale afgift, medmindre en lavere sats kan begrundes med henvisning til begrænset konkurrenceforvridning.

Lempelser eller fritagelser er betinget af, at der mellem den pågældende medlemsstat og de støttemodtagende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder indgås aftaler, hvorved virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder forpligter sig til at nå miljøbeskyttelsesmål, der har samme virkning, som hvis litra a) eller b) eller minimumsafgiftssatsen i Fællesskabet blev anvendt. Sådanne aftaler eller forpligtelser kan bl.a. gælde nedbringelse af energiforbrug, nedbringelse af emissioner eller andre miljøforanstaltninger, og de skal opfylde følgende betingelser:

i)	den enkelte EØS-stat forhandler om aftalernes indhold, der bl.a. skal præcisere målene og fastsætte en tidsramme for opnåelsen af målene

ii)	EFTA-staterne skal sikre en uafhængig (66) og rettidig kontrol af de forpligtelser, der følger af disse aftaler

iii)	aftalerne skal revideres løbende i lyset af den teknologiske udvikling og udviklingen generelt, og de skal sikre et effektivt sanktionssystem i tilfælde af manglende overholdelse af aftalerne.

5. Foreneligheden af støtte underlagt en detaljeret vurdering

5.1. Foranstaltninger underlagt en detaljeret vurdering

160.

For at give Tilsynsmyndigheden mulighed for at foretage en mere detaljeret vurdering af betydelige støttebeløb ydet inden for rammerne af allerede godkendte ordninger og afgøre, om støtten er forenelig med EØS-aftalen, skal EFTA-staterne forhåndsanmelde enhver investeringsstøtte eller driftsstøtte, der ydes ifølge en godkendt ordning eller individuelt, hvis støtten opfylder følgende betingelser (67):

a) foranstaltninger omfattet af en gruppefritagelsesforordning: alle sager, som anmeldes til Tilsynsmyndigheden på grund af en pligt til at anmelde støtte individuelt som foreskrevet i gruppefritagelsesforordningen

b) individuelle foranstaltninger omfattet af disse retningslinjer (68) : alle følgende tilfælde:

i) investeringsstøtte: når støtten overstiger 7,5 mio. EUR til én virksomhed (selv om støtten er led i en godkendt støtteordning)

ii) driftsstøtte til energibesparelse: når støtten overstiger 5 mio. EUR for hver virksomhed i en femårig periode

iii) driftsstøtte til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og/eller kombineret produktion af varme fra vedvarende energikilder: når støtten ydes til elværker baseret på vedvarende energikilder på steder, hvor kapaciteten til produktion af elektricitet baseret på vedvarende energikilder overstiger 125 MW

iv) driftsstøtte til produktion af biobrændstof: når støtten ydes til biobrændselsanlæg på steder, hvor produktionen overstiger 150 000 t pr. år

v) driftsstøtte til kraftvarmeproduktion: når støtten ydes til kraftvarmeanlæg med en deraf følgende elkapacitet baseret på kraftvarme, der overstiger 200 MW. Støtte til varmeproduktion i kraftvarmeværker vil blive vurderet i forbindelse med anmeldelsen baseret på elkapacitet.

161.

EFTA-staterne kan yde driftsstøtte til nye anlæg, der fremstiller vedvarende energi, på grundlag af en beregning af de eksterne omkostninger, der spares. Når denne metode anvendes til at fastsætte støttebeløbet, skal foranstaltningen anmeldes og underkastes en detaljeret vurdering uanset de lofter, der er nævnt i punkt 160, litra b), nr. iii). De sparede eksterne omkostninger er en økonomisk opgørelse over den yderligere miljøskade, som samfundet ville påføres, hvis den samme mængde energi blev produceret på et produktionsanlæg baseret på konventionelle energikilder. Omkostningerne beregnes på grundlag af forskellen mellem de producerede eksterne omkostninger, som ikke betales af producenterne af vedvarende energi, på den ene side og de producerede eksterne omkostninger, som ikke betales af producenterne af ikke-vedvarende energi, på den anden side. EFTA-staten skal ved disse beregninger anvende en internationalt anerkendt beregningsmetode, som Tilsynsmyndigheden har valideret. EFTA-staten skal navnlig forelægge en begrundet og kvantificeret komparativ omkostningsanalyse med en vurdering af konkurrerende energiproducenters eksterne omkostninger, så det kan påvises, at støtten faktisk udgør en kompensation for de sparede eksterne omkostninger.

162.

Under alle omstændigheder skal støttebeløb til producenter, som overstiger det støttebeløb, der følger af alternativ 1 (se punkt 109), for driftsstøtte til vedvarende energikilder, geninvesteres af virksomhederne i vedvarende energikilder i overensstemmelse med afsnit 3.1.6.1.

163.

Forudsat at EFTA-staterne er samarbejdsvillige og tilvejebringer tilstrækkelige oplysninger rettidigt, vil Tilsynsmyndigheden gøre sit bedste for at foretage undersøgelsen hurtigt. EFTA-staterne opfordres til at tilvejebringe alle de oplysninger, som de mener, kan være nyttige for vurderingen af sagen. EFTA-staterne kan navnlig tage hensyn til vurderinger af tidligere statsstøtteordninger eller -foranstaltninger, til den støttetildelende myndigheds konsekvensanalyser og til andre undersøgelser vedrørende miljøbeskyttelse.

164.

Den detaljerede vurdering er en forholdsmæssig vurdering og afhænger af den pågældende støttes eventuelle konkurrencefordrejende virkninger. Når der foretages en detaljeret vurdering, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der vil blive indledt en formel undersøgelsesprocedure, selvom det kan være tilfældet for visse foranstaltninger.

5.2. Kriterier for økonomisk vurdering af individuelle sager

165.

Den detaljerede vurdering foretages på grundlag af de positive og negative elementer, der er anført i afsnit 5.2.1 og 5.2.2, som vil bruge brugt i tillæg til kriterierne i kapitel 3. De deri fastsatte støtteintensiteter må under ingen omstændigheder overskrides. Endvidere vil den detaljerede vurdering blive gennemført på basis af de specifikke positive og negative elementer, når de er relevante for denne form for støtte.

5.2.1. Støttens positive virkninger

166.

Det forhold, at støtten tilskynder virksomheder til at gøre en miljøbeskyttelsesindsats, som de ellers ikke ville have gjort, udgør det væsentligste positive element, der skal tages i betragtning ved vurderingen af støttens forenelighed med fællesmarkedet.

5.2.1.1. Markedssvigt

167.

Tilsynsmyndigheden vil normalt ikke stille spørgsmålstegn ved, at der er negative eksternaliteter forbundet med visse former for adfærd eller brug af visse varer, der har skadelige virkninger for miljøet. Tilsynsmyndigheden vil imidlertid kontrollere, om statsstøtten er rettet mod dette markedssvigt og har en mærkbar virkning på miljøbeskyttelsen. I den forbindelse vil Tilsynsmyndigheden bl.a. være opmærksom på foranstaltningens (målelige) bidrag til miljøbeskyttelse og det tilstræbte miljøbeskyttelsesniveau i forhold til eksisterende fællesskabsstandarder og/eller standarder i andre EØS-stater.

168.

Tilsynsmyndigheden vil også se på forhold, der kan begrunde støtte til tilpasning til nationale standarder, der går videre end fællesskabsstandarder. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. tage hensyn til, hvem støttemodtagerens hovedkonkurrenter er, og hvor de er beliggende, hvilke omkostninger anvendelsen af de nationale standarder (eller handelsordninger for emissionstilladelser) indebærer for støttemodtageren, hvis der ikke bliver ydet støtte, og de sammenlignelige omkostninger ved opfyldelsen af disse standarder for de vigtigste konkurrenter til støttemodtageren.

5.2.1.2. Egnet instrument

169.

Der vil blive taget højde for, om statsstøtte er et velegnet instrument til at nå miljøbeskyttelsesmålet, da andre mindre konkurrenceforvridende instrumenter eventuelt kan give de samme resultater, og da statsstøtte kan bryde forureneren betaler-princippet.

170.

Ved forenelighedsanalysen vil Tilsynsmyndigheden tage højde for eventuelle konsekvensanalyser, som EFTA-staten måtte have foretaget for den påtænkte foranstaltning, herunder overvejelser om at bruge andre politiske løsninger end statsstøtte, og tage højde for beviser for, at forureneren betaler-princippet vil blive overholdt.

5.2.1.3. Støttens tilskyndelsesvirkning og nødvendighed

171.

Statsstøtte med henblik på miljøbeskyttelse skal altid virke som en tilskyndelse, dvs. den skal få støttemodtageren til at ændre adfærd for at øge miljøbeskyttelsesniveauet. Støtte kan ikke betragtes som nødvendig, udelukkende fordi miljøbeskyttelsen øges. Fordelene ved nye investeringer eller produktionsmetoder er normalt ikke begrænset til miljøvirkningerne.

172.

Ud over beregningen af ekstra omkostninger, der er nævnt i kapitel 3, vil Tilsynsmyndigheden tage højde for følgende forhold i sin analyse:

a) kontrafaktisk situation: det skal bevises, præcist hvilke foranstaltninger virksomheden ikke ville have truffet uden støtte, f.eks. en ny investering, en mere miljøvenlig produktionsproces og/eller et nyt produkt, der er mere miljøvenligt

b) forventet miljøvirkning af den ændrede adfærd: mindst et af følgende forhold skal kunne påvises:

i) øget miljøbeskyttelsesniveau: nedbringelse af en bestemt type forurening, der ikke ville være sket uden støtte

ii) hurtigere gennemførelse af nye standarder: nedbringelse af forureningen på et tidligere tidspunkt på grund af støtten.

c) produktionsfordele: hvis der er andre fordele ved investeringen i form af øget kapacitet, produktivitet, lavere omkostninger eller kvalitative fordele, virker støtten normalt i mindre grad som en tilskyndelse. Det er navnlig tilfældet, hvis fordelene i investeringens løbetid er betydelige, eventuelt i et sådant omfang at de ekstra investeringsomkostninger kan tjenes ind selv uden støtte

d) markedsvilkår: på nogle markeder kan der, navnlig på grund af produktimage og mærkning af produktionsmetoder, være et konkurrencemæssigt pres for at bevare et højt miljøbeskyttelsesniveau. Hvis det er godtgjort, at det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af støtten, er højere end normalt på markedet, er det mere sandsynligt, at støtten virker som en tilskyndelse

e) mulige nye bindende standarder: hvis der er forhandlinger på fællesskabsniveau om at indføre nye eller strengere bindende standarder, som den pågældende foranstaltning tager sigte på, virker støtten normalt i mindre grad som en tilskyndelse

f) risikoniveau: hvis der er en særlig risiko for, at investeringen bliver mindre produktiv end forventet, vil støtten normalt i højere grad virke som en tilskyndelse

g) rentabilitet: hvis foranstaltningens rentabilitet er negativ inden for den periode, hvor investeringen fuldt afskrives, eller driftsstøtten forventes at blive betalt, vil støtten under hensyntagen til alle de fordele og risici, der er nævnt i dette punkt, normalt virke som en tilskyndelse.

173.

Hvis en virksomhed tilpasser sig en national standard, der går videre end fællesskabsstandarderne eller indføres, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder, vil Tilsynsmyndigheden kontrollere, at støttemodtageren ville være blevet påvirket mærkbart, hvad angår øgede omkostninger, og ikke ville have været i stand til at bære omkostningerne ved en øjeblikkelig gennemførelse af nationale standarder.

5.2.1.4. Støttens proportionalitet

174.

EFTA-staterne skal godtgøre, at støtten er nødvendig, at beløbet holdes på et minimum, og at udvælgelsesproceduren er proportionel. Tilsynsmyndigheden vil i sin analyse tage følgende forhold i betragtning:

a) nøjagtig beregning af de støtteberettigede omkostninger: bevis for, at de støtteberettigede omkostninger er begrænset til de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå miljøbeskyttelsesniveauet

b) udvælgelsesprocedure: udvælgelsesproceduren skal foregå på en ikke-diskriminerende, klar og åben måde og må ikke unødvendigt udelukke virksomheder, der eventuelt konkurrerer med projekter med samme miljømål. Udvælgelsesproceduren bør føre til udvælgelse af støttemodtagere, der kan opfylde miljømålsætningen med det laveste støttebeløb eller på den mest omkostningseffektive måde

c) begrænsning af støtten til et minimum: bevis for, at støtten ikke overstiger den forventede manglende rentabilitet, herunder et normalt afkast i det tidsrum, hvor investeringen afskrives.

5.2.2. Analyse af forvridningen af konkurrence- og samhandelsvilkårene

175.

Når Tilsynsmyndigheden skal vurdere støtteforanstaltningens negative virkninger, vil den fokusere analysen af konkurrenceforvridningen på miljøstøttens forventede virkning for konkurrencen mellem virksomheder på de berørte produktmarkeder (69).

176.

Hvis støtten er proportionel, bl.a. hvis beregningen af ekstra investeringer eller driftsomkostninger tager højde for alle virksomhedens fordele, må den negative virkning forventes at blive begrænset. Selv støtte, der er nødvendig og proportionel, for at en given virksomhed kan øge miljøbeskyttelsesniveauet, kan imidlertid, som nævnt i afsnit 1.3.6, medføre en ændret adfærd hos støttemodtageren, der forvrider konkurrencen. En profitsøgende virksomhed vil normalt kun øge miljøbeskyttelsesniveauet ud over de bindende standarder, hvis den mener, at det i hvert fald marginalt vil give virksomheden en vis fordel.

177.

Indledningsvis vil Tilsynsmyndigheden vurdere, om det er sandsynligt, at støttemodtageren bliver i stand til at øge eller fastholde sin omsætning som følge af støtten. Tilsynsmyndigheden vil navnlig tage følgende forhold i betragtning:

a) reduktion af eller kompensation for produktionsomkostningerne pr.: enhed: hvis det nye udstyr (70) reducerer produktionsomkostningerne pr. enhed i forhold til en situation uden støtte, eller hvis støtten kompenserer for en del af driftsomkostningerne, er det sandsynligt, at støttemodtageren vil øge sin omsætning. Jo større priselasticitet for det pågældende produkt, jo større konkurrenceforvridning

b) mere miljøvenlige produktionsprocesser: hvis støttemodtageren opnår en mere miljøvenlig produktionsproces, og hvis det er normalt ved hjælp af mærkning og produktimage at foretage en produktdifferentiering i forhold til forbrugerne på grundlag af niveauet af miljøbeskyttelse, er det sandsynligt, at støttemodtageren vil kunne øge sin omsætning. Jo større forbrugernes præference for miljøvenlige produkter er, jo større vil konkurrenceforvridningen være

c) nyt produkt: hvis støttemodtageren opnår et produkt, der er nyt eller af bedre kvalitet, er det sandsynligt, at det vil øge virksomhedens omsætning og give en »first mover«-fordel. Jo større forbrugernes præference for miljøvenlige produkter er, jo større vil konkurrenceforvridningen være.

5.2.2.1. Dynamiske incitamenter/fortrængning

178.

Statsstøtte til miljøbeskyttelse kan bruges strategisk til at fremme innovative miljøvenlige teknologier med sigte på at give nationale producenter en »first mover«-fordel. Støtten kan derfor forvride de dynamiske incitamenter og fortrænge investeringer i den pågældende teknologi i andre EFTA-stater og føre til en koncentration af den pågældende teknologi i en enkelt EFTA-stat. Jo mere konkurrenterne reducerer deres innovative indsats i forhold til en kontrafaktisk situation uden støtte, jo større vil denne virkning være.

179.

Tilsynsmyndigheden vil i sin analyse tage følgende forhold i betragtning:

a) støttebeløbets størrelse: Jo højere støttebeløbet er, jo mere sandsynligt er det, at en del af støtten kan forvride konkurrencen. Det gælder navnlig, hvis støttebeløbet er højt i forhold til omfanget af støttemodtagerens normale virksomhed

b) støttens hyppighed: Hvis en virksomhed gentagne gange modtager støtte, er det mere sandsynligt, at det vil forvride dynamiske incitamenter

c) støttens varighed: Hvis der ydes driftsstøtte i en lang periode, øger det sandsynligheden for konkurrenceforvridning

d) gradvis nedsættelse af støtten: Hvis driftsstøtte nedsættes gradvist, vil virksomheden have et incitament til at forbedre effektiviteten, og forvridningen af de dynamiske incitamenter vil derfor blive reduceret med tiden

e) forberedelse til at opfylde nye standarder: Hvis støtten sætter den pågældende virksomhed i stand til at opfylde de nye fællesskabsstandarder, der forventes vedtaget i den nærmeste fremtid, vil den støttede investering nedbringe omkostningerne ved de investeringer, som virksomheden under alle omstændigheder skulle have foretaget

f) niveauet af de bindende standarder i forhold til miljømålene: Jo lavere niveauet for de bindende krav er, jo større er risikoen for, at det ikke er nødvendigt at yde støtte til at gå videre end de bindende krav, og at støtte vil fortrænge investeringer eller blive brugt på en måde, der forvrider de dynamiske incitamenter

g) risiko for krydssubsidiering: Hvis virksomheden fremstiller en lang række produkter eller fremstiller det samme produkt med en konventionel og en miljøvenlig produktionsproces, er risikoen for krydssubsidiering større

h) teknologisk neutralitet: Hvis en foranstaltning kun fokuserer på en enkelt teknologi, er risikoen for at forvride de dynamiske incitamenter større

i) konkurrerende innovation: Hvis udenlandske konkurrenter udvikler konkurrerende teknologier (konkurrerende innovation), er der større sandsynlighed for, at støtten vil forvride de dynamiske incitamenter.

5.2.2.2. Støtte til at holde ineffektive virksomheder i gang

180.

Statsstøtte til miljøbeskyttelse kan være berettiget som en overgangsmekanisme på vej mod en fuldstændig allokering af miljønegative eksternaliteter. Der bør ikke ydes unødvendig støtte til virksomheder, som ikke er i stand til at tilpasse sig mere miljøvenlige standarder og teknologier på grund af deres ringe effektivitet. Tilsynsmyndigheden vil i sin analyse tage følgende forhold i betragtning:

a) type støttemodtagere: Hvis støttemodtageren har et forholdsvis lavt produktivitetsniveau og er i en dårlig finansiel situation, er det mere sandsynligt, at støtten vil bidrage til kunstigt at fastholde virksomheden på markedet

b) overkapacitet i den sektor, støtten ydes til: I sektorer med overkapacitet er der større risiko for, at investeringsstøtte vil understøtte overkapaciteten og bevare ineffektive markedsstrukturer

c) normal adfærd i den sektor, støtten er rettet mod: Hvis andre virksomheder i sektoren har nået samme miljøbeskyttelsesniveau uden støtte, er det mere sandsynligt, at støtten vil tjene til at bevare ineffektive markedsstrukturer. Det vil sige, at jo ringere beviserne er for, at forureneren betaler-princippet overholdes af støttemodtageren, og jo større andelen af de eksterne miljøomkostninger, der internaliseres af støttemodtagerens konkurrenter, er, jo større vil konkurrenceforvridningen være

d) støttens relative betydning: Jo større reduktion/kompensation, hvad angår variable produktionsomkostninger, jo større vil konkurrenceforvridningen være

e) udvælgelsesprocedure: Hvis udvælgelsesproceduren foregår på en ikke-diskriminerende og åben måde, er det mindre sandsynligt, at støtten vil bidrage til kunstigt at holde virksomheder på markedet. Jo mere omfattende et tilskud er (hvad angår dækning af det relevante marked), og jo mere konkurrencepræget (hvad angår auktioner/udbud), jo mindre vil konkurrenceforvridningen være

f) selektivitet: Hvis den foranstaltning, der giver anledning til støtten, dækker et forholdsvis stort antal potentielle støttemodtagere, hvis den dækker alle virksomheder på det relevante marked, og hvis den ikke udelukker virksomheder, der kunne forfølge samme miljømål, er det mindre sandsynligt, at støtten vil holde ineffektive virksomheder på markedet.

5.2.2.3. Markedsstyrke/ekskluderende adfærd

181.

Støtte til miljøbeskyttelse til en støttemodtager kan bruges af støttemodtageren til at styrke eller opretholde markedsstyrken på det pågældende produktmarked. Tilsynsmyndigheden vil vurdere den pågældende støttemodtagers markedsstyrke, inden der ydes støtte, og den ændring i markedsstyrken, der kan forventes som følge af støtten. Støtte til miljøbeskyttelse til en støttemodtager med en betydelig markedsstyrke kan bruges af støttemodtageren til at styrke eller opretholde markedsstyrken gennem en yderligere differentiering af produkterne eller en udelukkelse af konkurrenter. For så vidt angår markedsstyrke, vil Tilsynsmyndigheden sandsynligvis ikke have konkurrencemæssige betænkeligheder på markeder, hvor den enkelte støttemodtagers markedsandel ikke overstiger 25 %, og på markeder, hvor markedskoncentrationen ifølge Herfindahl-Hirschman-indekset ikke overstiger 2 000.

182.

Tilsynsmyndigheden vil i sin analyse tage følgende forhold i betragtning:

a) støttemodtagerens markedsstyrke og markedsstrukturen: Når modtageren allerede har en dominerende stilling på det berørte marked (71), kan støtteforanstaltningen styrke denne dominans ved yderligere at svække det konkurrencemæssige pres, som konkurrenterne kan lægge på den støttemodtagende virksomhed

b) nye markedsdeltagere: Hvis støtten vedrører produktmarkeder eller teknologier, der konkurrerer med produkter, hvor støttemodtageren er en etableret virksomhed med markedsstyrke, kan støtten bruges strategisk til at forhindre nye markedsdeltagere. Hvis støtten således ikke er tilgængelig for potentielle nye markedsdeltagere, er der større risiko for konkurrenceforvridning

c) produktdifferentiering og prisdiskrimination: Støtten kan have den negative virkning, at den fremmer støttemodtagerens produktdifferentiering og prisdiskrimination til skade for forbrugerne

d) køberstyrke: Hvis der er stærke købere på markedet, er det mindre sandsynligt, at en støttemodtager med markedsstyrke kan øge priserne i forhold til stærke købere. Jo mere køberstyrke, jo mindre sandsynligt er det, at støtten vil skade forbrugerne.

5.2.2.4. Virkninger for samhandel og beliggenhed

183.

Statsstøtte til miljøbeskyttelse kan betyde, at nogle områder får gunstigere produktionsbetingelser, bl.a. på grund af forholdsvis lavere produktionsomkostninger som følge af støtten eller på grund af højere produktionsstandarder opnået gennem støtten. Det kan føre til, at virksomheder flytter til de støttede områder, eller at samhandelsstrømmene forskubbes til de støttede områder.

184.

På den måde vil støtten gavne EFTA-staten på det produktmarked, der er berørt af støtten, og på råvaremarkederne.

185.

Tilsynsmyndigheden vil i sin analyse tage højde for, om det er godtgjort, at støttemodtageren har overvejet andre beliggenheder for sin investering, i hvilket tilfælde det er mere sandsynligt, at støtten vil have betydelige konkurrenceforvridende virkninger.

5.2.3. Afvejning og beslutning

186.

I lyset af ovennævnte positive og negative elementer afvejer Tilsynsmyndigheden virkningerne af foranstaltningen og afgør, om de deraf følgende forvridninger påvirker samhandelsvilkårene negativt i et omfang, der strider mod den fælles interesse. De positive og negative virkninger bør helst udtrykkes ved hjælp af de samme referencetal (f.eks. sparede eksterne omkostninger sammenholdt med indtægtstab for konkurrenten udtrykt i valutaenhed).

187.

Generelt gælder det, at jo større miljøfordelen er, og jo mere klart det er fastslået, at støttebeløbet er begrænset til det minimum, der er nødvendigt, jo større er sandsynligheden for en positiv vurdering. Omvendt jo flere tegn der er på, at støtten vil forvride konkurrencen væsentligt, jo mindre er sandsynligheden for en positiv vurdering. Hvis de forventede positive virkninger er betydelige, og forvridningen forventes at blive meget væsentlig, vil vurderingen afhænge af, i hvilket omfang de positive virkninger anses for at opveje de negative virkninger.

188.

Tilsynsmyndigheden kan vælge ikke at gøre indsigelse over for den anmeldte støtteforanstaltning uden at iværksætte den formelle undersøgelsesprocedure eller kan efter den formelle undersøgelsesprocedure, der er fastsat i artikel 6 i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, afslutte proceduren med en beslutning i medfør af nævnte protokols artikel 7. Hvis Tilsynsmyndigheden vedtager en betinget beslutning som omhandlet i ovennævnte protokols artikel 7, stk. 4, vil den f.eks. kunne overveje at knytte følgende betingelser til beslutningen, der skal begrænse forvridningerne og virkningen for samhandelen og stå i et rimeligt forhold til formålet:

a)	lavere støtteintensiteter end de maksimumintensiteter, der er tilladt ifølge kapitel 3

b)	adskillelse af regnskaber for at undgå krydssubsidiering fra et marked til et andet, når støttemodtageren er aktiv på flere markeder

c)	yderligere krav for at forbedre miljøvirkningen af foranstaltningen

d)	ingen diskriminering af andre potentielle støttemodtagere (reduceret selektivitet).

6. Kumulering

189.

De støttelofter, der er fastsat i disse retningslinjer, finder anvendelse, uanset om støtten til det pågældende projekt udelukkende finansieres med statsmidler eller delvist finansieres af EU.

190.

Støtte, der godkendes i henhold til disse retningslinjer, kan ikke kumuleres med anden statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, eller med andre former for EU-finansiering, hvis en sådan kumulering fører til en støtteintensitet, der er højere end angivet i disse retningslinjer. Når udgifter, som er berettiget til støtte til miljøbeskyttelse, er helt eller delvis berettiget til støtte til andre formål, gælder det mest fordelagtige loft i henhold til gældende regler for den fælles del.

191.

Støtte til miljøbeskyttelse kan ikke kumuleres med de minimis-støtte, hvad angår de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil føre til en støtteintensitet, der er højere end tilladt ifølge disse retningslinjer.

7. Afsluttende bestemmelser

7.1. Årlige rapporter

192.

Ifølge protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 27 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, skal EFTA-staterne indgive årlige rapporter til Tilsynsmyndigheden.

193.

Ud over kravene i de nævnte bestemmelser, skal de årlige rapporter om støtte til miljøbeskyttelse for hver enkelt godkendt foranstaltning indeholde følgende oplysninger for store virksomheders vedkommende:

—	støttemodtagernes navn

—	støttebeløb pr. støttemodtager

—	støtteintensitet

—	en beskrivelse af foranstaltningens formål og den form for miljøbeskyttelse, den skal fremme

—	de aktivitetssektorer, hvor de støttede projekter er iværksat

—	en redegørelse for, hvordan kriteriet om støttens tilskyndelsesvirkning er blevet opfyldt, navnlig ved hjælp af de indikatorer og kriterier, der er nævnt i kapitel 5.

194.

I tilfælde af afgiftsfritagelser eller afgiftslempelser skal EFTA-staterne kun fremsende de relevante lovtekster om indførelse af støtten, og præcisere, hvilke kategorier af virksomheder der indrømmes afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser, og hvilke økonomiske sektorer der er mest berørt af disse afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser.

195.

De årlige rapporter offentliggøres på Tilsynsmyndighedens websted.

7.2. Åbenhed

196.

Tilsynsmyndigheden mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden omkring statsstøtte i EØS. Det er især nødvendigt at sikre, at EFTA-staterne, økonomiske beslutningstagere, de berørte parter og Tilsynsmyndigheden selv har nem adgang til den fulde ordlyd af alle gældende støtteordninger på miljøområdet.

197.

Dette vil nemt kunne lade sig gøre ved at etablere websteder med de relevante links. Når Tilsynsmyndigheden undersøger støtteordninger på miljøområdet, vil den derfor konsekvent kræve, at den pågældende EFTA-stat offentliggør den fulde ordlyd af alle endelige støtteordninger på internettet, og at EFTA-staten informerer Tilsynsmyndigheden om den relevante internetadresse. Ordningen må ikke gennemføres, før oplysningerne er offentliggjort på internettet.

7.3. Overvågning og evaluering

198.

EFTA-staterne skal føre detaljerede fortegnelser over tildeling af støtte til alle miljøforanstaltninger. Disse fortegnelser, der skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgøre, om den maksimalt tilladte støtteintensitet er overholdt, skal opbevares i ti år fra datoen for tildeling af støtte, og fremsendes til Tilsynsmyndigheden efter anmodning.

199.

Tilsynsmyndigheden vil anmode EFTA-staterne om disse oplysninger, så den kan foretage en evaluering af disse rammebestemmelser fire år efter deres offentliggørelse (72).

7.4. Egnede foranstaltninger

200.

På grundlag af artikel 1, stk. 1, i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen foreslår Tilsynsmyndigheden hermed EFTA-staterne følgende egnede foranstaltninger vedrørende deres respektive eksisterende støtteordninger på miljøområdet:

alle sager, som anmeldes til Tilsynsmyndigheden på grund af en pligt til at anmelde støtte individuelt som foreskrevet i gruppefritagelsesforordningen

i)	EFTA-staterne bør i nødvendigt omfang ændre støtteordninger i form af afgiftslempelser eller afgiftsfritagelser omfattet af direktiv 2003/96/EF inden den 31. december 2012.

ii)	De nye lofter i punkt 160 for individuelle projekter gælder fra den første dag efter kollegiets vedtagelse af disse retningslinjer.

iii)	Forpligtelsen til at fremlægge mere detaljerede årlige rapporter vil gælde for støtte ydet ifølge eksisterende støtteordninger fra 1. januar 2009.

201.

EFTA-staterne bedes give deres eksplicitte ubetingede samtykke til disse foreslåede egnede foranstaltninger senest en måned efter datoen for vedtagelsen af disse retningslinjer. Modtager Tilsynsmyndigheden ikke noget svar, vil den antage, at de pågældende EFTA-stater ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.

7.5. Anvendelse, gyldighed og revision

202.

Disse retningslinjer vil blive anvendt fra datoen for deres vedtagelse og erstatter retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse af 23. maj 2001 (73).

203.

Disse retningslinjer vil finde anvendelse indtil den 31. december 2014. Tilsynsmyndigheden kan efter høring af EFTA-staterne ændre retningslinjerne inden denne dato på grundlag af vigtige konkurrence- eller miljøpolitiske overvejelser eller under hensyntagen til andre fællesskabspolitikker eller internationale forpligtelser. Sådanne ændringer kan særligt være nødvendige i lyset af kommende internationale aftaler vedrørende klimaændringer og kommende europæisk lovgivning om klimaændringer. Tilsynsmyndigheden vil tage højde for Kommissionens planlagte evaluering (om fire år) baseret på faktuelle oplysninger og resultatet af omfattende høringer, bl.a. på grundlag af oplysninger fremsendt af EFTA-staterne.

204.

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse retningslinjer på alle anmeldte støtteforanstaltninger, hvorom den skal træffe afgørelse, når retningslinjerne er vedtaget, uanset om foranstaltningerne var anmeldt inden offentliggørelsen. Dette omfatter individuel støtte ydet ifølge godkendte støtteordninger, der er anmeldt til Tilsynsmyndigheden i medfør af en forpligtelse til at anmelde sådan støtte individuelt.

205.

I overensstemmelse med reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte vil Tilsynsmyndigheden i tilfælde af ikke-anmeldt støtte anvende:

a)	disse retningslinjer, hvis støtten er ydet efter deres vedtagelse

b)	de retningslinjer, der var gældende på tidspunktet for tildelingen af støtte, i alle andre tilfælde.

BILAG

Tabel over støtteintensiteter for investeringsstøtte som en del af de støtteberettigede omkostninger

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Støtte til virksomheder, der går videre end fællesskabsstandarderne eller øger miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder

70 %

60 %

50 %

80 % hvis økoinnovation

70 % hvis økoinnovation

60 % hvis økoinnovation

100 % hvis udbudsprocedure

Støtte til miljøundersøgelser

70 %

60 %

50 %

Støtte til tidlig tilpasning til nye fællesskabsstandarder

—	mere end 3 år

25 %

20 %

15 %

—	mellem 1 og 3 år

20 %

15 %

10 %

før ikrafttrædelse

Støtte til affaldshåndtering

70 %

60 %

50 %

Støtte til vedvarende energikilder

80 %

70 %

60 %

100 % hvis udbudsprocedure

Støtte til energibesparelser

Støtte til kraftvarmeproduktion

80 %

70 %

60 %

100 % hvis udbudsprocedure

Støtte til fjernvarme baseret på konventionel energi

70 %

60 %

50 %

100 % hvis udbudsprocedure

Støtte til rensning af forurenede grunde

100 %

Støtte til flytning af virksomheder

70 %

60 %

50 %

(1) Disse retningslinjer svarer til EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse, som blev vedtaget den 23.1.2008 (EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1).

(2) KOM(2005) 107 endelig.

(3) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(4) De prioriterede områder er: klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø og sundhed samt naturressourcer og affald. Sundhed er ikke omfattet af disse retningslinjer.

(5) Hvad angår sidstnævnte, henvises til grønbogen om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formål af 28.3.2007, KOM(2007) 140 endelig.

(6) Når sådanne krav eller standarder er indarbejdet i EØS-aftalen, bliver de EØS-standarder.

(7) F.eks. er Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51) ikke gennemført i EFTA-staterne.

(8) Se fodnote 1.

(9) Jf. handlingsplanen på statsstøtteområdet, punkt 11 og 20, nærmere forklaret i meddelelsen om innovation (KOM(2005) 436 endelig af 21.9.2005).

(10) Det kan omfatte aktiviteter som f.eks. udledning af forurenende kemiske stoffer i miljøet, eller fysisk ændring af vandmiljøet, der medfører skade på økosystemer, eller aktiviteter, der har en negativ virkning f.eks. på vandressourcerne.

(11) Som nævnt ovenfor vil sådanne standarder, når de er indarbejdet i EØS-aftalen, blive EØS-standarder.

(12) En mere miljøvenlig produktion kan f.eks. betyde større muligheder for at genbruge affaldsmaterialer og dermed skabe yderligere indtjening. Det kan også være muligt at øge prisen på eller salget af produkter, der opfattes som mere miljøvenlige og dermed mere tiltrækkende for forbrugerne.

(13) Mere miljøvenlig produktion kan navnlig medføre et lavere forbrug af energi og råvarer.

(14) Støtte ydet i form af skattemæssig støtte i medfør af kapitel 3 vil blive underlagt en detaljeret vurdering, hvis lofterne i kapitel 5 overskrides.

(15) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8. Dette direktiv er en kodificering af Rådets direktiv 96/61/EF af 24.9.1996, som er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 1(f) i bilag XX.

(16) Se statusrapport over biobrændstoffer, KOM(2006) 845 endelig, udarbejdet af Kommissionen.

(17) KOM(2008) 19 endelig. Når direktivet er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, vil Tilsynsmyndigheden anvende bæredygtighedskriterierne i den endelige tekst.

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.10.2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1). Særlig fastlægger artikel 4, stk. 7, kriterier vedrørende forandringer af vandforekomsters tilstand. Direktiv 2000/60/EF og beslutning nr. 2455/2001/EF er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 13(c)(a) i bilag XX.

(19) EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50, indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 24 i bilag IV.

(20) KOM(2006) 545 endelig.

(21) Affaldshåndtering omfatter genanvendelse, genbrug og genvinding.

(22) Det sjette miljøhandlingsprogram er indarbejdet i EØS-aftalen ved protokol 31, artikel 3, punkt 7(d).

(23) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

(24) Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 23(a) i bilag XX.

(25) Se punkt 10 ovenfor.

(26) Kommissionen kan revidere sin tilgang til denne type støtte, når direktiv 2003/96/EF revideres.

(27) Se punkt 10 ovenfor.

(28) Disse retningslinjer har ikke til formål at drøfte begrebet statsstøtte, der følger af EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, og retspraksis ved EFTA-Domstolen og De Europæiske Fællesskabers domstole.

(29) Se artikel 8, stk. 3, i EØS-aftalen.

(30) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1, indarbejdet i EØS-aftalen i bilag XIII.

(31) Proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte — Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, vedtaget og udstedt af Tilsynsmyndigheden den 19.1.1994 og offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, s. 1, og EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994, s. 1 (»retningslinjer for statsstøtte«). Den del i retningslinjerne for statsstøtte, der omhandler forskning, udvikling og innovation, er endnu ikke offentliggjort, men findes på Tilsynsmyndighedens websted: www.eftasurv.int

(32) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20, indarbejdet i EØS-aftalen i bilag XV. Når den nye gruppefritagelsesforordning for uddannelsesstøtte er vedtaget, vil den nye forordning finde anvendelse.

(33) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33, indarbejdet i EØS-aftalen i bilag XV. Når den nye gruppefritagelsesforordning for støtte til SMV er vedtaget, vil den nye forordning finde anvendelse.

(34) EFT L 139 af 25.5.2006, EØS-tillæg nr. 25 af 25.5.2006.

(35) Se Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid, KOM(2008) 18 endelig.

(36) Se bl.a. det sjette miljøhandlingsprogram, som er indarbejdet i EØS-aftalen ved protokol 31, artikel 3, punkt 7(d).

(37) Standarder eller mål fastsat på fællesskabsniveau, som er bindende nationalt, men ikke for individuelle virksomheder, anses således ikke for »fællesskabsstandarder«. Når fællesskabsstandarderne er indarbejdet i EØS-aftalen, bliver de EØS-standarder.

(38) Som nævnt i fodnote 14, er direktiv 2008/1/EF en kodificering af Rådets direktiv 96/61/EF af 24.9.1996, som er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 1(f) i bilag XX.

(39) KOM(2008) 19 endelig. Når direktivet er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, vil bæredygtighedskriterierne i den endelige tekst blive anvendt.

(40) EUT L 32 af 6.2.2007, s. 183, indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 24 i bilag IV.

(41) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(42) Forordningen er indarbejdet i EØS-aftalen ved bilag XV.

(43) Rådets henstilling af 3. marts 1975 om påligning af omkostninger og de offentlige myndigheders indgriben på miljøområdet (EFT L 194 af 25.7.1975, s. 1), indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 33 i bilag X.

(44) Se fodnote 43.

(45) Der henvises til punkt 10.

(46) Støtte til tidlig tilpasning til nye standarder og til erhvervelse af nye transportmidler er mulig ifølge de betingelser, der er opstillet i afsnit 3.1.3 og 3.1.2.

(47) Ved vurderingen af punkt 78 b) gælder det, at hvis der kan bruges kvantitative parametre til at sammenligne aktiviteter inden for økoinnovation med gængse ikke-innovative aktiviteter, betyder »mærkbart større«, at den forventede marginale forbedring af aktiviteter inden for økoinnovation, hvad angår nedsat miljørisiko eller forurening, eller bedre effektivitet for energi og ressourcer, bør være to gange så stor som den forventede marginale forbedring af den generelle udvikling af sammenlignelige ikke-innovative aktiviteter.

Hvis den foreslåede tilgang ikke er hensigtsmæssig i et givet tilfælde, eller hvis en kvantitativ sammenligning ikke er mulig, skal ansøgningen om statsstøtte indeholde en detaljeret beskrivelse af den metode, der bruges til at vurdere dette kriterium, der sikrer en standard svarende til den foreslåede metodes.

(48) Det kunne f.eks. være tilfældet, når en eksisterende produktionsproces opgraderes, og når de elementer, der forbedrer miljøresultatet, klart kan identificeres.

(49) Begrebet produktionsomkostninger skal forstås netto, uden støtte, men med en normal fortjeneste.

(50) Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 24 i bilag IV.

(51) Se fodnote 50.

(52) Med undtagelse af fjernvarmeinfrastruktur, hvis finansiering ikke falder ind under disse retningslinjers anvendelsesområde, og som udelukkende vil blive vurderet efter artikel 61, stk. 3, litra c).

(53) Prioritering ifølge meddelelse fra Kommissionen om Fællesskabets strategi for affaldshåndtering (KOM(96) 399 endelig af 30.7.1996). I meddelelsen understreger Kommissionen, at affaldshåndtering er et prioriteret mål for Fællesskabet for at nedbringe miljørisiciene. Begrebet affaldshåndtering skal anskues fra tre synsvinkler: genanvendelse, genbrug og genvinding. Affald, som det ikke kan undgås at producere, bør behandles og bortskaffes forsvarligt. I Kommissionens meddelelse om en temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse (KOM(2005) 666) har Kommissionen gentaget sin opbakning til disse principper og foreslår konkrete foranstaltninger til fremme af forebyggelse, som f.eks. økodesign af processer og produkter eller incitamenter for små og mellemstore virksomheder til at indføre foranstaltninger til affaldsforebyggelse, og genbrug.

(54) »Aktuelle tekniske niveau« er en proces, hvor brugen af et affaldsprodukt til fremstilling af et slutprodukt er en økonomisk rentabel normal praksis. Når det er relevant, skal begrebet »aktuelle tekniske niveau« fortolkes fra et EØS-relateret teknologisk og fællesmarkedsperspektiv.

(55) Hvis investeringerne udelukkende vedrører miljøbeskyttelse uden andre økonomiske fordele, vil der ikke blive anvendt yderligere nedsættelser ved fastsættelsen af de støtteberettigede omkostninger.

(56) Rensningsarbejde foretaget af de offentlige myndigheder på deres egne grunde er ikke som sådan omfattet af traktatens artikel 87. Der kan dog opstå problemer i forhold til statsstøttereglerne, hvis grundene efter rensning sælges under markedsværdien. I den henseende finder retningslinjerne vedrørende statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (EFT L 137 af 8.6.2000, s. 26) stadig anvendelse.

(57) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(58) Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 23(a) i bilag X.

(59) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32. Direktivet er indarbejdet i EØS-aftalen i punkt 21(a)(1) i bilag XX.

(60) Betingelsen om, at lempelserne/fritagelserne skal være forenelige med den relevante fællesskabslovgivning, er en betingelse, der kun gælder med henblik på at vurdere, om den pågældende foranstaltning er forenelig med disse retningslinjer. Se også punkt 10 ovenfor.

(61) Se punkt 70(15).

(62) F.eks. afgiftslempelser eller fritagelser, der ikke er dækket af fællesskabslovgivningen, eller som ligger under minimumsafgiftssatsen i Fællesskabet.

(63) Som defineret i Tilsynsmyndighedens meddelelse om definitionen af det relevante marked ved anvendelsen af konkurrencereglerne i EØS, EFT L 200 af 16.7.1998, s. 48, og EØS-tillæg til EFT nr. 28 af 16.7.1998, s. 3.

(64) Hvad angår energiprodukter og elektricitet, vil »energiintensive virksomheder« som defineret i artikel 17, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/96/EF blive anset for at opfylde dette kriterium, så længe den bestemmelse er i kraft.

(65) Som defineret i Tilsynsmyndighedens meddelelse om definitionen af det relevante marked ved anvendelsen af konkurrencereglerne i EØS, EFT L 200 af 16.7.1998, s. 48, og EØS-tillæg til EFT nr. 28 af 16.7.1998, s. 3.

(66) En uafhængig kontrol kan foretages af både et offentligt og et privat organ.

(67) Det gælder også, uanset om den pågældende støttemodtager samtidig indrømmes en afgiftsfritagelse eller lempelse ifølge kapitel 4.

(68) Der vil ikke blive foretaget en detaljeret vurdering af fritagelser for og lempelser af miljøafgifter, der er omfattet af kapitel 4 i disse retningslinjer. Derimod vil der blive foretaget en detaljeret vurdering af støtte ydet i overensstemmelse med kapitel 3 i form af skattemæssig støtte, hvis lofterne i dette punkt overskrides.

(69) En række markeder kan blive påvirket af støtten, da støttens virkning måske ikke kan begrænses til markedet for den aktivitet, der støttes, men spredes til andre tilknyttede markeder i forudgående, efterfølgende eller komplementære led, eller støttemodtageren allerede er aktiv eller forventes at blive aktiv på markedet i den nærmeste fremtid.

(70) Beregningen af ekstra omkostninger tager måske ikke fuldt ud højde for alle driftsgevinsterne, da driftsgevinsterne ikke fradrages i investeringens løbetid. Endvidere kan det være vanskeligt at tage højde for visse driftsgevinster f.eks. i forbindelse med øget produktivitet og øget produktion med uændret kapacitet.

(71) En række markeder kan blive påvirket af støtten, da støttens virkning måske ikke kan begrænses til markedet for den aktivitet, der støttes, men spredes til andre tilknyttede markeder i forudgående, efterfølgende eller komplementære led, eller støttemodtageren allerede er aktiv eller forventes at blive aktiv på markedet i den nærmeste fremtid.

(72) EFTA-staterne måtte eventuelt i det forløb ønske at fremlægge egne ex post-evalueringer af ordninger og individuelle foranstaltninger til støtte for Tilsynsmyndighedens analyse.

(73) EFT L 21 af 24.1.2002, EØS-tillæg nr. 6.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.144.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 144

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 10. juni 2010

Indhold		IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten	Side
	*	EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 500/08/KOL af 16. juli 2008 om 65. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel om statsstøtte til miljøbeskyttelse	1