1.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/1

(1)

I overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007 er der i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (2) opstillet en liste over tredjelande, hvis produktionssystemer og kontrolforanstaltninger for økologisk produktion af landbrugsprodukter er anerkendt som ligestillede med dem i forordningen. Eftersom Kommissionen har modtaget en ny anmodning og nye oplysninger fra tredjelande siden sidste gang, listen blev offentliggjort, bør listen ændres og suppleres på visse punkter.

(2)

De australske myndigheder har meddelt Kommissionen, at et af kontrolorganerne har gennemgået en omstrukturering og skiftet navn. De australske myndigheder har givet Kommissionen de fornødne garantier for, at det omstrukturerede kontrolorgan opfylder betingelserne i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1235/2008.

(3)

Visse landbrugsprodukter, der importeres fra Japan, markedsføres for øjeblikket i EU efter overgangsbestemmelserne i artikel 19 i forordning (EF) nr. 1235/2008. Japan har forelagt Kommissionen en anmodning om at blive opført på listen i bilag III til forordningen og forelagt de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 7 og 8 i forordningen. På grundlag af en gennemgang af disse oplysninger og efterfølgende drøftelse med de japanske myndigheder kan det konkluderes, at landets regler for produktion og kontrol af økologiske produkter kan ligestilles med reglerne i forordning (EF) nr. 834/2007. Kommissionen har foretaget undersøgelse på stedet af de produktionsregler og kontrolforanstaltninger, der for øjeblikket anvendes i Japan, jf. artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007. Derfor bør Japan opføres på den liste, der er opstillet i bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008.

(4)

Forordning (EF) nr. 1235/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

1.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/4

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 3. september 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelse«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»de pågældende lande«).

(2)

Proceduren blev indledt, efter at Polyethylene Terephthalate Committee of Plastics Europe (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af Unionens samlede produktion af visse typer polyethylenterephthalat, den 20. juli 2009 havde indgivet en klage. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der foregik dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og at dette havde medført væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende producenter, andre kendte EU-producenter, importører og forhandlere samt brugere, som den vidste var berørt af proceduren, eksporterende producenter og repræsentanter for de pågældende eksportlande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter og -importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle EU-producenter og -importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den undersøgte vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2008 til 30. juni 2009).

(6)

14 EU-producenter afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter har forelagt, udtog Kommissionen fem EU-producenter, der tegner sig for 65 % af alle de samarbejdsvillige EU-producenters salg, til en stikprøve.

(7)

Otte EU-importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige importører har forelagt, udtog Kommissionen to importører, der tegner sig for 83 % af alle de samarbejdsvillige importørers import og 48 % af al import fra De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Pakistan, til en stikprøve.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter, EU-producenter i stikprøven, importører i stikprøven og til alle brugere og leverandører, som den vidste var berørt af sagen, samt til parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra fem EU-producenter i stikprøven, en importør i stikprøven, ti brugere i Unionen, tre leverandører af råmaterialer, en eksporterende producent i Iran og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler, en eksporterende producent i Pakistan og en eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater. Desuden forelagde syv samarbejdsvillige EU-producenter de nødvendige generelle oplysninger til analysen af spørgsmålet om skade.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig afgørelse af, om der er tale om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(12)

Den pågældende vare er polyethylenterephthalat med et viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»den pågældende vare«), henhørende under KN-kode 3907 60 20.

(13)

PET er et kemisk produkt, der normalt anvendes i plastindustrien til fremstilling af flasker og plader. Da denne type PET er en homogen vare, blev den ikke underopdelt yderligere i forskellige varetyper.

(14)

Undersøgelsen viste, at den type PET, som EU-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Unionen, og den type PET, som fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og sælges til Unionen, har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(15)

På grund af de betragtelige udsving i råmaterialepriserne og markedspriserne på PET, der er blevet konstateret i UP, blev det anset for passende at anvende kvartalsvise oplysninger ved fastsættelsen af den normale værdi og eksportprisen. Denne metode kunne dog ikke anvendes for Iran, fordi den eneste iranske producent ikke kunne forelægge fuldstændige kvartalsvise oplysninger om omkostningerne.

(16)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først, om den eneste iranske producents hjemmemarkedssalg var tilstrækkeligt repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev konstateret, at den eneste iranske producent havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(17)

Kommissionen undersøgte så, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Iran, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(18)

Da det fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for det fortjenstgivende salg.

(19)

Da eksportsalget til Unionen blev foretaget gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Iran, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af denne forretningsmæssigt forbundne virksomheds priser ved salg til uafhængige kunder i Unionen.

(20)

Den normale værdi og eksportprisen for den eneste eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik.

(21)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i handelsled, omkostninger til transport, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og andre faktorer (bankgebyrer), når dette var relevant og berettiget.

(22)

Virksomheden krævede justeringer for forskelle i handelsled på grund af forskelle med hensyn til salgsmønstret mellem henholdsvis kunderne på hjemmemarkedet og kunderne på markedet i EU. Virksomheden blev indrømmet disse justeringer i de tilfælde, hvor den kunne godtgøre sit krav.

(23)

Den iranske eksporterende producent fremsatte desuden et bestemt krav, som vedrørte de påståede virkninger af de internationale sanktioner over for Iran. Virksomheden hævdede, at visse store amerikanske PET-kunder som f.eks. Coca-Cola og Pepsi ikke må købe PET fra Iran og følgelig ikke udsteder kvalitetscertifikater for PET fra Iran. Dette har angiveligt også virkninger for andre europæiske kunder, som kræver, at prisen for PET, der ikke er blevet certificeret af Coca-Cola eller Pepsi, er lavere. Den iranske eksporterende producent kunne dog ikke kvantificere sanktionernes påståede virkninger ved hjælp af dokumentation. Sluttelig mødte virksomheden tilsvarende problemer på hjemmemarkedet, hvor lokale Coca-Cola- og Pepsi-licenshavere ikke må købe PET fra iranske producenter og må importere fra andre lande. Følgelig burde sanktionerne også medføre et pres i nedadgående retning for priserne på hjemmemarkedet, og der findes således ingen indlysende forskelle, som er af relevans for prissammenligningen. Det blev derfor konkluderet, at der ikke var nogen grund til at foretage justeringer som følge af sanktionerne over for Iran.

(24)

Dumpingmargenen for den eneste iranske producent blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(25)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra den samarbejdsvillige iranske eksporterende producent og oplysningerne i klagen er der ingen andre kendte producenter af den pågældende vare i Iran. Den landsdækkende dumpingmargen, der fastsættes for Iran, bør derfor svare til den dumpingmargen, der fastsættes for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran.

(26)

Den foreløbige dumpingmargen for Iran, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til 28,6 %.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den eneste pakistanske producents hjemmemarkedssalg var tilstrækkeligt repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev konstateret, at den eneste pakistanske producent havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(28)

Kommissionen undersøgte så, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Pakistan, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(29)

Da det fortjenstgivende salg af samme vare på hjemmemarkedet udgjorde over 80 % af det samlede salg, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit af priserne ved alt salg af samme vare på hjemmemarkedet.

(30)

Den eneste eksporterende producent i Pakistan eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af disse uafhængige kunder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(31)

De normale værdier og eksportprisen for den eneste eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik.

(32)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i afgifter ved import, rabatter, afslag, omkostninger til transport, forsikring, lastning og håndtering og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, omkostninger ved kundeservice (teknisk bistand og tjenesteydelser), provisioner samt andre faktorer (bankgebyrer), når dette var relevant og berettiget.

(33)

Dumpingmargenen for den eneste pakistanske producent blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(34)

Den foreløbige dumpingmargen for den eneste pakistanske eksporterende producent, Novatex Limited, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, er fastsat til 1,5 %, dvs. under bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(35)

Da der ikke findes andre producenter af den pågældende vare i Pakistan, bør der ikke indføres foreløbige foranstaltninger.

(36)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først, om hjemmemarkedssalget for den eneste producent i De Forenede Arabiske Emirater var tilstrækkeligt repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev konstateret, at den eneste producent i De Forenede Arabiske Emirater havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(37)

Kommissionen undersøgte så, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for samme vare, som blev solgt på markedet i De Forenede Arabiske Emirater, at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(38)

Da det fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for det fortjenstgivende salg.

(39)

Den eneste eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales af disse uafhængige kunder for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(40)

Den normale værdi og eksportprisen for den eneste eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik.

(41)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. På den baggrund blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

(42)

Dumpingmargenen for den eneste producent i De Forenede Arabiske Emirater blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(43)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater og oplysningerne i klagen er der ingen andre kendte producenter af den pågældende vare i De Forenede Arabiske Emirater. Den landsdækkende dumpingmargen, der fastsættes for De Forenede Arabiske Emirater, bør derfor svare til den dumpingmargen, der fastsættes for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater.

(44)

Den foreløbige dumpingmargen for De Forenede Arabiske Emirater, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til 6,6 %.

(45)

I UP blev samme vare fremstillet af 17 producenter i Unionen. Disse producenters produktion (fastsat på grundlag af oplysninger indsamlet hos de samarbejdsvillige producenter og for de øvrige EU-producenters vedkommende fastsat på grundlag oplysninger i klagen) anses derfor for at udgøre EU-produktionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(46)

12 af disse 17 producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse 12 producenter tegnede sig for en betydelig del af EU-produktionen — i dette tilfælde mere end 80 % — af samme vare. De 12 samarbejdsvillige producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU (i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De resterende EU-producenter vil herefter blive omtalt som »de øvrige EU-producenter«. Disse øvrige EU-producenter har ikke aktivt støttet eller modsat sig klagen.

(47)

Det skal bemærkes, at EU-markedet for PET er præget af et relativt stort antal producenter, som normalt indgår i større koncerner med hovedkvarter uden for EU. Markedet er i en konsolideringsproces, og en række virksomheder er blevet overtaget eller lukket i den senere tid. Siden 2009 er f.eks. PET-produktionsanlæggene tilhørende Tergal Fibers (Frankrig), Invista (Tyskland) og Artenius (Det Forenede Kongerige) blevet lukket, mens Indorama har overtaget Eastmans anlæg i Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

(48)

Som nævnt i betragtning 6 blev der udtaget fem individuelle producenter, som tegner sig for 65 % af alle samarbejdsvillige EU-producenters salg, til en stikprøve. En af virksomhederne var ikke i stand til at forelægge alle de ønskede oplysninger, og stikprøven måtte følgelig begrænses til fire virksomheder, som tegner sig for 47 % af alle samarbejdsvillige producenters salg.

(49)

EU-forbruget blev beregnet ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, Eurostats oplysninger om importmængden til EU-markedet og for de øvrige EU-producenters vedkommende på basis af skøn foretaget på grundlag af oplysninger i klagen.

(50)

EU-forbruget af den undersøgte vare steg med 11 % mellem 2006 og UP. Mere nøjagtigt steg den tilsyneladende efterspørgsel med 8 % i 2007, faldt lidt mellem 2007 og 2008 (med to procentpoint) og steg med yderligere fem procentpoint mellem 2008 og UP.

Tabel 1

(51)

Kommissionen undersøgte, om importen af PET med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(52)

Da den dumpingmargen, der er konstateret for Pakistan, er under bagatelgrænsen, anses det, at virkningerne af denne import ikke kan vurderes sammen med dumpingimporten fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater.

(53)

Hvad angår virkningerne af importen med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater og Iran, viste undersøgelsen, at dumpingmargenerne var over bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3, og mængden af dumpingimport fra disse to lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(54)

Hvad angår vilkårene for konkurrence mellem henholdsvis import fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater og samme vare, afslørede undersøgelsen, at producenterne fra disse lande bruger de samme salgskanaler og sælger til de samme kategorier af kunder. Undersøgelsen viste desuden også, at der var en stigende tendens i importen fra begge disse lande i den betragtede periode.

(55)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, opfyldes, og at importen fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater bør undersøges kumulativt.

(56)

Mængdemæssigt blev dumpingimporten af den pågældende vare til EU næsten tyvedoblet mellem 2006 og UP og nåede op på 212 198 ton i UP. Mere specifikt blev importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran næsten tredoblet mellem 2006 og 2007, og den blev desuden firedoblet mellem 2007 og 2008 og næsten fordoblet mellem 2008 og UP.

Tabel 2

(57)

Markedsandelen for dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran var på 0,4 % i 2006 og steg støt med næsten 7 procentpoint i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 0,8 procentpoint mellem 2006 og 2007, med yderligere 3,4 procentpoint mellem 2007 og 2008 og med 2,5 procentpoint mellem 2008 og UP. Markedsandelen for dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran var på 7,1 % i UP.

(58)

Det skal bemærkes, at De Forenede Arabiske Emirater først kom ind på markedet i 2007, men hurtigt havde held til at vinde betydelige markedsandele.

(59)

Den gennemsnitlige importpris faldt med 15 % i den betragtede periode, og det mest markante fald indtraf mellem 2008 og UP. Mere specifikt faldt gennemsnitsprisen med 1 % i 2007 og med yderligere et procentpoint i 2008, hvorefter den faldt med yderligere 13 procentpoint i UP.

Tabel 3

(60)

Da priserne på og omkostningerne til den pågældende vare var genstand for betragtelige udsving i UP, blev der på grundlag af de indsamlede oplysninger beregnet gennemsnitlige salgspriser og omkostninger pr. kvartal, og der blev foretaget en kvartalsopdelt beregning af underbud og målprisunderbud.

(61)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Unionen, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran ved salg til den første uafhængige kunde på markedet i EU, fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen og forskelle i handelsled.

(62)

Sammenligningen viste, at dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater ved salg i Unionen underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3,9 %. Ved salg i Unionen af dumpingvarer med oprindelse i Iran blev EU-erhvervsgrenens priser underbudt med 3,2 %. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for begge lande var på 3,8 % i UP.

(63)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(64)

Som beskrevet ovenfor måtte der anvendes stikprøver på grund af det store antal EU-producenter. Med henblik på skadesanalysen er der blevet fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(65)

EU-produktionen faldt med 4 % mellem 2006 og UP. Mere specifikt steg den i 2007 med 5 % til ca. 2 570 000 ton, men faldt drastisk med 10 procentpoint mellem 2007 og 2008 og steg med 1 procentpoint mellem 2008 og UP, hvor den nåede op på ca. 2 300 000 ton.

Tabel 4

(66)

EU-producenternes produktionskapacitet steg med 15 % i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 1 % i 2007, med yderligere 5 procentpoint i 2008 og med endnu 9 procentpoint i UP.

Tabel 5

(67)

Kapacitetsudnyttelsen var på 83 % i 2006, steg til 87 % i 2007, men faldt senere til 75 % i 2008 og til kun 69 % i UP. Faldet i kapacitetsudnyttelsesgraden i 2008 og UP afspejler et fald i produktionen og en stigning i produktionskapaciteten i denne periode.

(68)

EU-producenternes salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet udviste et beskedent fald i den betragtede periode. Salget steg med 5 % i 2007, men faldt lidt det følgende år til lige under niveauet for 2006, og i UP var det 3 % lavere end i 2006, dvs. ca. 2 100 000 ton. På baggrund af de beskedne varelagre er der nøje sammenhæng mellem udviklingen i salget og udviklingen i produktionen.

Tabel 6

(69)

I den betragtede periode faldt EU-producenternes markedsandel med 10 procentpoint, og den faldt således fra 85 % i 2006 til 75 % i UP. Dette fald i markedsandelen afspejler, at EU-industriens salg faldt med 3 % i den betragtede periode på trods af en stigning i forbruget. Det skal bemærkes, at denne faldende tendens også kunne konstateres for EU-producenterne i stikprøven.

Tabel 7

(70)

Mens EU-forbruget steg med 11 %, faldt EU-producenternes salg med 3 % mellem 2006 og UP, og EU-producenternes markedsandel faldt med 10 procentpoint. På den anden side steg dumpingimportens markedsandel fra 0,4 % til 7,1 % i samme periode. Det konkluderes derfor, at EU-producenterne ikke kunne udnytte væksten på markedet.

(71)

EU-producenternes beskæftigelse faldt med 15 % mellem 2006 og UP. Mere specifikt faldt antallet af ansatte betragteligt fra 2 400 i 2006 til 2 100 i 2007, dvs. med 13 %, og forblev på dette niveau i 2008 og UP. Faldet i 2007 afspejler en række EU-producenters omstruktureringsbestræbelser.

Tabel 8

(72)

Produktiviteten for EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, steg med 12 % i den betragtede periode. Dette afspejler, at produktionen faldt langsommere end beskæftigelsen, og viser en øget effektivitet blandt EU-producenterne. Dette er navnlig tydeligt i 2007, hvor produktionen steg, mens beskæftigelsen faldt, og produktiviteten var 21 % højere end i 2006.

Tabel 9

(73)

EU-producenternes årlige gennemsnitspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet forblev stabile på ca. 1 100 EUR pr. ton mellem 2006 og 2008. I UP faldt den årlige gennemsnitspris med 12 %, og den nåede ned på 977 EUR pr. ton. De årlige gennemsnitlige salgspriser afspejler hverken månedlige eller daglige prisudsving for PET på det europæiske marked og verdensmarkedet, men de anses for at være tilstrækkelige til at vise tendensen i den betragtede periode. Salgspriserne for PET følger normalt pristendenserne for de vigtigste råmaterialer (hovedsageligt PTA og MEG), da de tegner sig for op til 80 % af de samlede omkostninger til PET.

Tabel 10

(74)

Som anført ovenfor blev EU-erhvervsgrenens salgspriser underbudt ved hjælp af dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran.

(75)

På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på import fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelige. Det er vigtigt at huske på, at der siden 2000 har været indført antidumpingforanstaltninger over for importen af PET fra Indien, Indonesien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan, Thailand og siden 2004 Folkerepublikken Kina. Da EU-erhvervsgrenen i den periode, som er genstand for denne undersøgelse, mistede markedsandele og oplevede større tab, kan der ikke påvises nogen genrejsning efter tidligere dumping, og det konkluderes, at EU-produktionen stadig er sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(76)

Slutlagrene for producenterne i stikprøven faldt med 22 % mellem 2006 og UP. Det skal bemærkes, at lagrene udgør mindre end 5 % af den årlige produktion, og denne indikators relevans for skadesanalysen er derfor begrænset.

Tabel 11

(77)

De årlige arbejdskraftomkostninger steg med 11 % mellem 2006 og 2007, før de faldt med 2 procentpoint mellem 2007 og 2008 og med yderligere 9 procentpoint mellem 2008 og UP og således nåede ned på samme niveau som i 2006. Overordnet set forblev arbejdskraftomkostningerne altså stabile.

Tabel 12

(78)

Rentabiliteten for det salg af samme vare, som producenterne i stikprøven havde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, udtrykt som procentdel af nettosalget, forblev i den betragtede periode negativ, og den faldt endog fra –6,9 % til –7,5 %. Mere specifikt forbedredes rentabiliteten for producenterne i stikprøven i 2007, hvor nettotabene kun udgjorde –1,5 % af nettosalget, men tabene blev markant større i 2008, dvs. –9,3 %. Situationen forbedredes lidt i UP.

Tabel 13

(79)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg fra –9,6 % i 2006 til –3,1 % i 2007. Det faldt til –16,8 % i 2008 og steg igen til –12,3 % i UP. Generelt forblev investeringsafkastet negativt og faldt med 2,7 procentpoint i den betragtede periode.

(80)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var negativ (–18,5 mio. EUR) i 2006. Den blev forbedret betydeligt i 2007, hvor den blev positiv (19,5 mio. EUR), men blev stærkt forringet i 2008 (–42 mio. EUR), før den endte på –11 mio. EUR i UP. Overordnet set blev likviditeten forbedret i den betragtede periode, selv om den forblev negativ.

(81)

Der var ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligheder med at rejse kapital, hvilket hovedsagelig skyldes, at en række producenter indgår i større koncerner.

Tabel 14

(82)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare foretaget af virksomhederne i stikprøven faldt med 34 % mellem 2006 og 2007, med yderligere 59 procentpoint mellem 2007 og 2008 og derefter kun lidt mellem 2008 og UP. Det samlede fald i investeringerne var på 96 % i den betragtede periode. Dette markante fald i investeringerne kan i et vist omfang forklares med, at der i 2006 og 2007 blev etableret nye produktionslinjer med henblik på at øge kapaciteten.

Tabel 15

(83)

Analysen af de makroøkonomiske data viser et fald i EU-producenternes produktion og salg i den betragtede periode. Selv om det konstaterede fald ikke var dramatisk som sådan, skal det ses i sammenhæng med stigningen i efterspørgslen mellem 2006 og UP, som resulterede i, at EU-producenternes markedsandel faldt med 10 procentpoint til 75 %.

(84)

De relevante mikroøkonomiske indikatorer viser samtidig en klar forværring af den økonomiske situation for EU-producenterne i stikprøven. Rentabiliteten og investeringsafkastet forblev negative, og overordnet set blev situationen, hvad angår disse to indikatorer, yderligere forværret mellem 2006 og UP. På trods af en generelt positiv udvikling forblev likviditeten også negativ i UP.

(85)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(86)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(87)

Mellem 2006 og UP næsten tyvedobledes dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater og Iran til 212 200 ton, og deres markedsandel steg med næsten 7 procentpoint (fra 0,4 % til 7,1 %). Samtidig oplevede EU-erhvervsgrenen et fald i markedsandelen på ca. 10 procentpoint (fra 84,9 % til 75,1 %). Den gennemsnitlige pris på denne import faldt mellem 2006 og UP og forblev lavere end gennemsnitsprisen for EU-producenterne.

(88)

Som anført i betragtning 62 var prisunderbuddet i forbindelse med dumpingimporten på 3,9 % for De Forenede Arabiske Emiraters vedkommende og på 3,2 % for Irans vedkommende. Selv om prisunderbuddet var på under 4 %, kan det ikke betragtes som ubetydeligt, da PET er en råvare, og der hovedsageligt konkurreres på prisen.

(89)

Den iranske eksportør hævdede, at den iranske import af PET ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, da denne import kun oversteg bagatelgrænsen for import marginalt. I UP oversteg importen fra Iran, som havde en markedsandel på 1,9 %, ikke desto mindre den bagatelgrænse, der er fastsat i grundforordningen. De iranske importpriser underbød desuden EU-erhvervsgrenens salgspriser. Den iranske eksportørs argument afvises på denne baggrund.

(90)

Da EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt af importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran, finder Kommissionen, at denne dumpingimport medførte et negativt pres på priserne, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at bevare sine salgspriser på det niveau, der var nødvendigt for at dække omkostningerne og opnå fortjeneste. Det konkluderes derfor, at der er årsagssammenhæng mellem denne import og den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(91)

En af de interesserede parter hævdede, at en eventuel skade kunne tilskrives EU-producenternes dårlige resultater på eksportmarkedet. Som det fremgår af nedenstående tabel, steg EU-erhvervsgrenens eksportmængde med 11 % i den betragtede periode. Eksportpriserne faldt i samme periode med 10 %, hvilket medførte, at værdien af eksportsalget forblev stabil i den betragtede periode. Følgelig er der ikke tegn på, at eksportresultaterne bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led.

Tabel 16

(92)

En anden interesseret part hævdede, at EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet var kunstigt høje. Ifølge den interesserede part fremgår dette af, at priserne på EU-markedet forblev stabile, hvorimod eksportsalgspriserne faldt. Undersøgelsen har dog vist, at EU-erhvervsgrenens årlige gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet faldt med 12 % i den betragtede periode, hvilket er i overensstemmelse med faldet i eksportpriserne i samme periode. Argumentet afvises derfor.

(93)

Selv om det blev konstateret, at importen fra Pakistan ikke blev dumpet, er det nødvendigt at analysere, om denne import ikke desto mindre bidrog til den skade, som EU-producenterne led. Importen fra Pakistan blev fordoblet i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt faldt den med 25 % mellem 2006 og 2007 for derefter at stige betragteligt — med 117 procentpoint — mellem 2007 og 2008 og med yderligere 16 procentpoint mellem 2008 og UP, hvorved den nåede op på 92 000 ton. Den tilsvarende markedsandel, som importen fra disse lande udgør, steg fra 1,6 % i 2006 til 3,1 % i UP.

Tabel 17

(94)

Gennemsnitsprisen for importen fra Pakistan forblev generelt lavere end EU-producenternes gennemsnitspris. Den detaljerede analyse af prisoplysningerne fra den samarbejdsvillige eksportør i Pakistan viste dog, at dennes priser underbød EU-producenternes priser med under 1,5 %, dvs. under halvdelen af det underbudsniveau, der er blevet fastsat for importen fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater. Selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra Pakistan bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var denne imports bidrag således kun begrænset og kan ikke have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(95)

Republikken Korea har siden 2000 været pålagt antidumpingtold. To koreanske virksomheder er dog pålagt en nultold, og undersøgelsen viste, at importen fra Republikken Korea stadig er omfattende og steg betragteligt i den betragtede periode. Den koreanske import steg med næsten 150 % mellem 2006 og UP, og den tilsvarende markedsandel steg fra 3,5 % i 2006 til 7,7 % i UP.

Tabel 18

(96)

Gennemsnitsprisen for importen fra Korea forblev generelt lidt lavere end EU-producenternes gennemsnitspris. De koreanske priser var dog højere end De Forenede Arabiske Emiraters og Irans gennemsnitspriser, og de var også højere end Pakistans gennemsnitspriser. Selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra Republikken Korea bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var denne imports bidrag således kun begrænset, og det konstateres, at den ikke kan have brudt den årsagssammenhæng, der er konstateret for dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran.

(97)

Den iranske eksportør hævdede, at en eventuel stigning i importen fra Iran skyldtes et fald i importen fra Sydkorea og derfor ikke var sket på de europæiske producenters bekostning. Eurostats oplysninger viser dog, at importmængderne fra begge lande er steget støt og parallelt med hinanden i den betragtede periode. Det kan således ikke konkluderes, at importen fra Iran blot har erstattet importen fra Sydkorea.

(98)

Priserne på importen fra andre lande var generelt væsentligt højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Dertil kommer, at der var et fald i markedsandelen for denne import i den betragtede periode. Derfor anses denne import ikke for at være en mulig kilde til skade for EU-erhvervsgrenen.

Tabel 19

(99)

Visse interesserede parter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, kan tilskrives konkurrence fra de ikke-samarbejdsvillige producenter i Unionen. Fem EU-producenter samarbejdede ikke i forbindelse med denne procedure. En af dem stoppede sin produktion allerede i UP, mens to andre stoppede produktionen kort efter. Der er blevet foretaget et skøn over de ikke-samarbejdsvillige producenters salgsmængde på grundlag af oplysningerne i klagen. Vurderet på grundlag af de foreliggende oplysninger fremgår det, at disse producenters markedsandel i den betragtede periode faldt fra 20,5 % i 2006 til 16 % i UP. Undersøgelsen har ikke givet bevis for, at disse producenters adfærd har brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som det er blevet konstateret, at EU-erhvervsgrenen har lidt.

Tabel 20

(100)

Den finansielle og økonomiske krise i 2008 medførte en markedsvækst, som var lavere end forventet og usædvanlig i forhold til de første år efter årtusindskiftet, hvor der kunne konstateres årlige vækstrater på ca. 10 %. I 2008 var der for første gang et fald i efterspørgslen efter PET. Dette havde tydeligvis virkninger for EU-erhvervsgrenens samlede resultater.

(101)

De negative virkninger af den økonomiske afmatning og faldet i efterspørgslen blev dog forværret af den øgede mængde dumpingimport fra Iran og De Forenede Arabiske Emirater, som underbød EU-erhvervsgrenens priser. Selv om det således kan konstateres, at den økonomiske afmatning bidrog til den skade, som blev forvoldt fra sidste kvartal i 2008, kan dette dog på ingen måde formindske de skadevoldende virkninger af dumpingimport til lave priser på EU-markedet i hele den betragtede periode. Selv i en situation med et faldende salg burde EU-erhvervsgrenen være i stand til opretholde et acceptabelt prisniveau og således begrænse de negative virkninger af et eventuelt fald i væksten i forbruget, hvis der ikke var tale om en situation med urimelig konkurrence i form af dumpingimport til lave priser på markedet.

(102)

Den økonomiske afmatning har heller ikke haft nogen virkninger for den skade, som er blevet forvoldt og konstateret allerede før sidste kvartal i 2008.

(103)

Følgelig må den økonomiske afmatning betragtes som et element, som kun har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, fra og med sidste kvartal i 2008, og da den er verdensomspændende, kan den ikke betragtes som en årsag, der bryder årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran.

(104)

En række interesserede parter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt er blevet forvoldt, først og fremmest skyldes, at i det mindste en del af EU-producenterne har en ugunstig geografisk placering (dvs. langt fra en havn, hvilket indebærer yderligere omkostninger til transport af råmaterialerne og højere priser for færdigvaren).

(105)

Det anerkendes i den forbindelse, at en placering, som er sværttilgængelig for relativt set billigere transportmidler, indebærer visse ulemper, både hvad angår leverandørernes leverancer af råmaterialer og leverancer af færdigvaren til kunderne. Undersøgelsen og efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven (to af dem med geografisk placering tæt på en havn og to andre med en placering længere inde i landet) viste dog ingen tegn på nogen nærmere sammenhæng mellem den geografiske placering og EU-producenternes økonomiske resultater. Det blev rent faktisk konstateret, at producenter med geografisk placering tæt på en havn også havde lidt skade.

(106)

Følgelig konkluderes det, at den geografiske placering ikke i noget væsentligt omfang bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(107)

En række interesserede parter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har lidt, skyldes, at mange EU-producenter ikke er vertikalt integrerede (hvad angår produktion af PTA) og således er betydeligt dårligere stillet end integrerede eksportører, hvad angår omkostninger. De efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne viste ingen signifikant sammenhæng mellem vertikal integration i PTA-produktionen og EU-producenternes økonomiske resultater.

(108)

Følgelig konkluderes det, at fraværet af vertikal integration i PTA-produktionen ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(109)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og forringelsen af EU-producenternes situation på den anden side fører til den konklusion, at dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(110)

Andre faktorer blev også undersøgt, men det blev konstateret, at de ikke brød årsagssammenhængen mellem virkningerne af dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen led. Hvad angår Pakistan, konkluderes det, at importen ikke i noget væsentligt omfang bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen led, da underbuddet var meget begrænset. Importen fra Republikken Korea kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen led, men på grund af den beskedne prisforskel mellem priserne på denne import og EU-producenternes priser anses det, at denne import ikke har brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran og EU-erhvervsgrenens situation. På baggrund af den faldende markedsandel og det høje prisniveau foreligger der ikke bevis for, at importen fra andre tredjelande har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Desuden har ingen andre kendte faktorer — dvs. EU-erhvervsgrenens eksportresultater, konkurrence fra de øvrige EU-producenter, den økonomiske afmatning, den geografiske placering og fraværet af vertikal integration — bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, i et omfang, som bryder årsagssammenhængen.

(111)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EU-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(112)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af eventuelle foranstaltninger for de berørte parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

(113)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til uafhængige importører, leverandører af råmaterialer, brugere og deres sammenslutninger. I alt blev der udsendt mere end 50 spørgeskemaer, men der blev kun modtaget 13 besvarelser inden for de fastsatte frister. Desuden gav 22 brugere sig til kende senere i proceduren og fremsendte skrivelser, hvori de giver udtryk for deres modstand mod indførelsen af eventuelle foranstaltninger i dette tilfælde.

(114)

Det forventes, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran vil forhindre yderligere markedsfordrejninger og pristryk og genskabe redelige konkurrencevilkår. Dette vil til gengæld give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin situation gennem øgede priser, salgsmængder og markedsandele.

(115)

Uden foranstaltninger forventes det, at lavprisimporten fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran fortsat vil stige og underbyde EU-erhvervsgrenens priser. EU-erhvervsgrenen vil i så fald ikke have mulighed for at forbedre sin situation. På baggrund af EU-erhvervsgrenens vanskelige økonomiske situation vil der kunne forventes flere lukninger og dermed en nedgang i beskæftigelsen.

(116)

Der er ingen tegn på, at de andre EU-producenter, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, har andre interesser end EU-erhvervsgrenens interesser.

(117)

Den iranske virksomhed hævdede, at indførelse af foranstaltninger ikke ville hjælpe EU-erhvervsgrenen, da det kun ville føre til nye investeringer i andre eksportlande. Dette argument kan ikke accepteres, da dette i yderste logiske konsekvens ville betyde, at der ikke kan indføres antidumpingforanstaltninger over for varer, hvis investeringerne i de pågældende varer kan flyttes til andre lande. Det ville også betyde, at der ikke indføres beskyttelsesforanstaltninger som en reaktion på illoyal handelspraksis, fordi der kan komme konkurrence fra andre tredjelande.

(118)

Samme interesserede part hævdede, at eventuelle foranstaltninger ikke kan afhjælpe de strukturelle konkurrencemæssige ulemper, som præger EU's PET-fremstillingsindustri set i forhold til PET-fremstillingsindustrien i Asien og Mellemøsten. Der blev imidlertid ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for denne påstand. Det skal bemærkes, at en række EU-producenter i stikprøven, som er vertikalt integrerede, også er i en vanskelig finansiel situation. Selv om der eventuelt var tale om konkurrencemæssige fordele (f.eks. billigere adgang til råmaterialer), blev det desuden stadig konstateret, at de eksporterende producenter foretog dumping.

(119)

Den foreløbige konklusion er, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(120)

Som anført ovenfor blev der udtaget stikprøver blandt de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, og af de to virksomheder i stikprøven har kun en importerende agent (Global Services International, »G.S.I.«) samarbejdet fuldt ud i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Den import, som den samarbejdsvillige agent har anført, udgør en væsentlig andel af den samlede import fra de pågældende lande i UP. Provision for import af PET tegner sig for størstedelen af G.S.I.'s omsætning. Da agenten arbejder på provisionsbasis, forventes eventuel indførelse af told ikke at få betydelige virkninger for hans resultater, da en eventuel stigning i importprisen sandsynligvis vil blive overvæltet på hans kunder.

(121)

Ingen andre importører forelagde relevante oplysninger. Da importen fra andre lande, som for øjeblikket er pålagt antidumpingforanstaltninger, ikke stoppede, og der er adgang til import fra lande, som ikke er pålagt antidumpingforanstaltninger (f.eks. Oman, USA og Brasilien), konkluderes det, at importørerne kan importere fra disse lande.

(122)

Den foreløbige konklusion er derfor, at det ikke vil have væsentlige negative virkninger for EU-importørernes interesser, hvis der indføres foreløbige foranstaltninger.

(123)

Tre råvareleverandører (to leverandører af PTA og en leverandør af MEG) samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelser inden for den fastsatte frist. Ca. 700 ansatte i deres europæiske anlæg var involveret i produktionen af PTA/MEG.

(124)

De samarbejdsvillige PTA-producenter tegner sig for ca. 50 % af det samlede salg af PTA til EU-producenterne i stikprøven. PTA-producenterne er stærkt afhængige af PET-producenternes situation, da PET-producenterne er deres vigtigste kunder. Lave priser på PET betyder lavere priser på PTA og lavere fortjenstmargener for PTA-producenterne. Det skal bemærkes, at en antidumping- og en antisubsidieundersøgelse vedrørende import af PTA med oprindelse i Thailand er i gang, hvilket betyder, at PTA-producenterne i EU måske også er udsat for urimelig konkurrence fra import fra Thailand. Følgelig konkluderes det, at indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten af PET vil være til fordel for PTA-producenterne.

(125)

MEG tegner sig for under 10 % af den samarbejdsvillige MEG-leverandørs samlede omsætning. Det skal bemærkes, at PET ikke er den eneste eller vigtigste anvendelsesmulighed for MEG, og MEG-producenterne er mindre påvirkede af PET-industriens situation. Ikke desto mindre kan vanskelighederne i PET-industrien have en række begrænsede virkninger for MEG-leverandørerne, i det mindste på kort og mellemlang sigt.

(126)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimport fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran vil være i råvareleverandørernes interesse.

(127)

Den type PET, der er genstand for denne undersøgelse (dvs. med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover, den såkaldte »flaskekvalitet«), anvendes mest til fremstilling af flasker til vand og andre drikkevarer. Den anvendes i stigende, om end stadig begrænset, omfang til fremstilling af andre emballagetyper (til fødevarer i fast form eller rengøringsmidler) og plader. PET-flasker fremstilles i to faser: i) der fremstilles først en præform ved hjælp af indsprøjtning af PET i forme, og ii) senere opvarmes denne præform og blæses til en flaske. Flaskefremstillingen kan være en integreret proces (dvs. at samme virksomhed køber PET, fremstiller en præform og blæser den til en flaske) eller være begrænset til anden fase, hvor præformen blæses til en flaske. Præforme kan forholdsvis let transporteres, fordi de er små og tætte, mens tomme flasker er ustabile og meget dyre at transportere på grund af deres størrelse.

(128)

Aftapningsvirksomhederne (»tapperierne«) fylder PET-flaskerne med vand og/eller andre drikkevarer. Aftapningsvirksomhederne er ofte involveret i PET-branchen enten gennem integrerede flaskefremstillingsaktiviteter eller gennem forarbejdningsaftaler med konverteringsvirksomheder, der har fået opgaven i underentreprise, og/eller flaskeproducenter, på hvis vegne de forhandler om PET-prisen med producenten (»soft tolling«) eller endog køber PET til deres egne flasker (»hard tolling«).

(129)

Følgelig kan der sondres mellem to brugergrupper:

(130)

De vigtigste brugere af PET i flaskekvalitet er producenterne af præforme. Fire konverteringsvirksomheder, der tegner sig for 16 % af EU-forbruget i UP, samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen (dvs. at de fremsendte fuldstændige spørgeskemabesvarelser inden for fristerne). Som nævnt ovenfor gav et betragteligt antal konverteringsvirksomheder sig også til kende senere i proceduren og gav udtryk for deres modstand, men de forelagde ikke verificerbare oplysninger om deres forbrug. Den samarbejdsvillige importerende agent hævdede under en høring, at over 80 % af EU-brugerne er imod foranstaltningerne. Der forelå dog ikke tilstrækkelig dokumentation for denne påstand, og den kunne ikke efterprøves.

(131)

En sammenslutning, som repræsenterer de europæiske plastikkonverteringsvirksomheder (EuPC), tilkendegav under en høring, at den forholder sig neutralt til denne procedure. Selv om nogle af sammenslutningens medlemmer vil være imod nogen form for foranstaltninger, er det ikke holdbart med de nuværende priser på PET på det europæiske marked for de virksomheder, som genanvender PET. Virksomheder, som genanvender PET (og som også repræsenteres af EuPC), vil gå ind for foranstaltninger. I en senere fase af undersøgelsen ændrede sammenslutningen dog holdning og gav udtryk for, at den var imod indførelsen af foranstaltninger. Sammenslutningen hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville medføre omkostninger, der ligger ud over det sædvanlige, for plastikkonverteringsindustrien i EU, som hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Sammenslutningen hævdede, at disse SMV'er ikke ville være i stand til at absorbere højere PET-priser, og de vil blive tvunget til enten at stoppe deres aktiviteter eller tilskyndet til at flytte uden for EU. Der blev ikke forelagt dokumentation for disse påstande i denne fase.

(132)

De samarbejdsvillige konverteringsvirksomheder har i alt 1 300 ansatte, mens de konverteringsvirksomheder, som gav sig til kende senere i proceduren, har anført, at de har yderligere 6 000 ansatte. Den importerende agent og hans kunder anførte under høringen, at konverteringsvirksomhederne har ca. 20 000 ansatte. Disse oplysninger om beskæftigelsen er endnu ikke blevet efterprøvet.

(133)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at PET, der anvendes til produktion af præforme, tegner sig for 70-80 % af konverteringsvirksomhedernes samlede produktionsomkostninger Der er således tale om en væsentlig omkostningskomponent for disse virksomheder. Indtil videre har undersøgelsen vist, at de samarbejdsvillige konverteringsvirksomheder overordnet set lider tab i et vist omfang. Da størstedelen af konverteringsvirksomhederne er små og mellemstore lokale virksomheder, har de på kort og mellemlang sigt muligvis kun begrænsede muligheder for at overvælte eventuelle omkostningsstigninger på deres kunder, navnlig hvis disse (aftapningsvirksomhederne) er større aktører, som er i en meget bedre forhandlingsposition. Kontrakterne (som normalt forhandles en gang om året) vedrørende salg af præforme og/eller flasker omfatter dog ofte en mekanisme, som skal sikre, at der tages hensyn til udsvingene i PET-priserne.

(134)

Konverteringsvirksomhederne og den samarbejdsvillige importerende agent hævdede, at foranstaltninger vil medføre, at visse større producenter af præforme vil flytte deres standardiserede produktionslinjer til EU's nabolande. Da omkostningerne for transport af præforme over en begrænset afstand er relativt lave, sker dette allerede i et vist omfang. Indtil videre synes overvejelser vedrørende en placering tæt på kunderne og leverancer dog stadig at kompensere for de fordele, som nabolandene eventuelt kan tilbyde. Da der foreslås foranstaltninger af et beskedent omfang, konkluderes det foreløbigt, at fordelene ved at fremstille præforme uden for EU ikke vil opveje de nuværende ulemper. På grund af transportomkostningerne forventes udflytning desuden kun at være et alternativ for virksomheder, hvis kunder befinder sig tæt på EU's grænser, men ikke for konverteringsvirksomheder, hvis kunder befinder sig i andre dele af EU.

(135)

Konverteringsvirksomhederne og den samarbejdsvillige importerende agent hævdede også, at foranstaltningerne kun kan give PET-producenterne en lettelse på kort sigt. De hævdede, at på mellemlang til lang sigt, når producenterne af præforme flytter ud af EU, vil der være utilstrækkelig efterspørgsel på EU-markedet for PET-producenterne, og de faldende priser vil i sidste ende tvinge PET-producenterne til at lukke eller flytte ud af EU. På baggrund af overvejelserne i den foregående betragtning, og da det blev foreløbigt konkluderet, at producenterne af præforme endnu ikke er tvunget til at flytte ud af EU af økonomiske årsager, synes et sådant scenario at være usandsynligt.

(136)

Foreløbigt kan det således ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltninger vil få betydelige virkninger for konverteringsvirksomhedernes produktionsomkostninger. På grund af usikkerheden med hensyn til præform- og flaskeproducenternes muligheder for at overvælte de øgede omkostninger på kunderne er det umuligt at drage klare konklusioner om virkningerne for konverteringsvirksomhedernes rentabilitet og overordnede resultater i denne indledende fase.

(137)

Seks tapperier, herunder afdelinger af Coca-Cola Co., Nestle Waters, Danone og Orangina, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, dvs. at de fremsendte fuldstændige spørgeskemabesvarelser inden for fristerne. De tegnede sig for ca. 11 % af EU-forbruget af PET i UP. Arten af de forelagte oplysninger gør det vanskeligt at fastlægge, hvor mange ansatte der er direkte involveret i den produktion, hvor der anvendes PET. Det anslås dog foreløbigt, at der er tale om 6 000 ansatte. På grundlag af de foreliggende oplysninger skønnes det, at den samlede tapperibranche i Unionen har 40 000-60 000 ansatte, som er direkte involveret i den produktion, hvor der anvendes PET.

(138)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at de samarbejdsvillige tapperiers omkostninger til PET udgør 1-14 % af de samlede omkostninger, alt afhængigt af omkostningerne til de andre komponenter, der indgår i produktionen af deres forskellige varer. De foreliggende oplysninger tyder på, at PET ofte er en større omkostningsfaktor for mineralvandsproducenter (navnlig når der ikke er tale om mærkevarer), mens disse omkostninger kun er af marginal betydning for en række sodavandstapperier. Sagens oplysninger viser, at omkostningerne til PET i visse tilfælde kan udgøre op til 20 % af den slutpris, som kunderne skal betale for mineralvand. Det anslås, at omkostningerne til PET i gennemsnit kan udgøre op til 10 % af tapperiernes samlede omkostninger.

(139)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at en eventuel stigning i prisen på PET efter indførelsen af de foreslåede foranstaltninger kun vil have begrænsede virkninger (en omkostningsstigning på under 2 %) for tapperiernes overordnede situation, selv hvis de, som det hævdes, skulle få vanskeligheder med at overvælte de øgede omkostninger på deres kunder, hvilket i det mindste på mellemlang sigt er usandsynligt.

(140)

En lang række interesserede parter hævdede, at indførelsen af foranstaltninger vil medføre mangel på PET på EU-markedet, og at EU-producenterne ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække den nuværende efterspørgsel.

(141)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-producenterne kun udnyttede 69 % af deres kapacitet i UP og har tilstrækkelig overskydende kapacitet til at erstatte importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran, hvis det bliver nødvendigt. Toldens formål bør dog ikke være at modvirke import, men blot at genetablere rimelige konkurrencevilkår på markedet. Der er desuden også adgang til andre forsyningskilder.

(142)

Derudover forventes det, at PET-genbrugsindustrien vil øge produktionen, hvis prisen på ny PET i EU fastholdes på et rimeligt niveau og ikke får lov at falde som følge af urimelig konkurrence.

(143)

Den iranske eksportør hævdede, at indførelsen af foranstaltninger over for iransk PET vil få uforholdsmæssigt store negative virkninger, fordi landet har status som udviklingsland, og fordi de iranske eksportører allerede oplever alvorlige ulemper på grund af internationale sanktioner. Det er Kommissionens konsekvente praksis at træffe antidumpingforanstaltninger over for både udviklings- og industrilande, hvis der er retsgrundlag for sådanne foranstaltninger. I henhold til de gældende antidumpingregler er det desuden irrelevant, at der er indført sanktioner over for Iran.

(144)

Det konkluderes, at det forventes, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra De Forenede Arabiske Emirater og Iran vil give EU-erhvervsgrenen og andre EU-producenter mulighed for at forbedre deres situation gennem en forøgelse af salgsmængderne og –priserne samt markedsandelene. Der kan ganske vist optræde en række negative virkninger i form af omkostningsstigninger for brugerne (hovedsagelig konverteringsvirksomhederne), men disse vil sandsynligvis blive opvejet af de forventede fordele for producenterne og deres leverandører.

(145)

Genetablering af rimelige konkurrencevilkår og opretholdelse af et rimeligt prisniveau i EU vil tilskynde til genanvendelse af PET og således bidrage til beskyttelse af miljøet. I lyset af ovenstående har Kommissionen foreløbig konkluderet, at der overordnet set ikke er nogen tvingende grunde, som taler imod indførelsen af foranstaltninger i det foreliggende tilfælde. Denne foreløbige vurdering skal muligvis revideres senere efter kontrol af brugernes spørgeskemabesvarelser og yderligere undersøgelser.

(146)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger over for import af den pågældende vare med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(147)

For så vidt angår import af den pågældende vare med oprindelse i Pakistan, konstateredes der ikke dumping, se ovenfor. Derfor bør der ikke indføres nogen midlertidige foranstaltninger.

(148)

De midlertidige foranstaltninger i forbindelse med import med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater og Iran bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargin. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, findes det, at enhver foranstaltning bør gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(149)

Unionen krævede samme målfortjeneste, som blev anvendt i proceduren mod Folkerepublikken Kina, dvs. 7,5 %. EU-erhvervsgrenen opnåede dog aldrig en sådan fortjeneste i den betragtede periode (den opnåede rent faktisk aldrig en fortjeneste), og den bemærkede mere overordnet, at den normalt har en relativt begrænset fortjenstmargen. Den højeste fortjeneste, som blev opnået af de to virksomheder i stikprøven i løbet af en periode på et år i den betragtede periode, var på 3 %. Under disse omstændigheder blev 5 % foreløbigt anset som den mest passende målfortjeneste.

(150)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at fratrække prisen, ab fabrik, den faktiske fortjenstmargen og at lægge ovennævnte målfortjenstmargen til den således beregnede nulpunktspris.

(151)

Da der i UP var betydelige udsving i råvarepriserne og dermed PET-priserne på EU-markedet, blev det anset for passende at beregne skadestærskelen ved hjælp af kvartalsvise oplysninger.

(152)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Iran og De Forenede Arabiske Emirater svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadestærskel i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(153)

På grundlag af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, konkluderes det, at den foreslåede toldsats for den pågældende vare med oprindelse i Iran bør baseres på skadestærskelen på 17 %. Desuden bør den foreslåede toldsats for den pågældende vare med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater baseres på dumpingsatsen på 6,6 %. Der bør ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Pakistan.

(154)

Det skal bemærkes, at der samtidig med antidumpingundersøgelsen blev gennemført en antisubsidieundersøgelse vedrørende import af PET for Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater. Da det er fastsat i grundforordningens artikel 14, stk. 1, at ingen vare må pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering, blev det anset for nødvendigt at fastslå, hvorvidt og i hvilket omfang subsidiebeløbene og dumpingmargenerne skyldes samme situation.

(155)

Hvad angår de subsidieordninger, der udgjorde eksportsubsidier i henhold til artikel 4, stk. 4, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (3), kan de midlertidige dumpingmargener, der er fastsat for den eksporterende producent i Iran, til dels forklares med, at der er tale om udligningsberettigede eksportsubsidier. Da der anvendes samme skadestærskel i både antidumping- og antisubsidieundersøgelsen, foreslås der dog ingen midlertidig antidumpingtold over for Iran.

(156)

Som nævnt i betragtning 15 har der været betydelige udsving i omkostningerne til og prisen på PET over en relativt kort periode. Det ansås derfor for passende at indføre told i form af et specifikt beløb pr. ton. Dette beløb følger af den anvendelse af antidumpingtolden på cif-eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen af dumpingmargenen.

(157)

På grundlag af ovenstående og under hensyntagen til de i forordningen om indførelse af en midlertidig udligningstold omhandlede resultater (Kommissionens forordning (EU) nr. 473/2010) (4) fastsættes den foreslåede antidumpingtold, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, midlertidigt til følgende:

(158)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

1.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/25

(1)

Den 3. september 2009 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til EU af visse typer polyethylenterephthalat (»PET«) med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»de pågældende lande«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til EU af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og indledte en særskilt undersøgelse (»AD-proceduren«).

(3)

Antisubsidieproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 20. juli 2009 af Polyethylene Terephthalate Committee of Plastics Europe (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af EU's samlede produktion af visse typer polyethylenterephthalat. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der forekom subsidiering i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en antisubsidieprocedure.

(4)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen Irans, Pakistans og De Forenede Arabiske Emiraters regeringer om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af PET med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater forvolder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. De respektive regeringer blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Samtlige regeringer tog imod tilbuddet om konsultationer, og der blev efterfølgende gennemført konsultationer. Det var ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning i forbindelse med konsultationerne. Der blev dog taget behørigt hensyn til bemærkningerne fra de pågældende landes myndigheder til påstandene i klagen om, at ordningerne ikke var udligningsberettigede. Under eller efter konsultationerne indsendte Pakistans og De Forenede Arabiske Emiraters regeringer redegørelser.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de klagende producenter, andre kendte EU-producenter, importører/forhandlere og brugere, som den vidste var berørt af sagen, de eksporterende producenter og repræsentanter for de pågældende eksporterende lande om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

I betragtning af det tilsyneladende store antal EU-producenter og importører blev det overvejet at anvende stikprøver i forbindelse med skadesundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 27. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle EU-producenter og importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2008-30. juni 2009).

(8)

14 EU-producenter indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter udtog Kommissionen en stikprøve på fem EU-producenter, der tegner sig for 65 % af samtlige samarbejdsvillige EU-producenters salg.

(9)

8 importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. På grundlag af oplysningerne fra de samarbejdsvillige importører udtog Kommissionen en stikprøve på 2 importører, der tegner sig for 83 % af samtlige samarbejdsvillige importørers import og 48 % af al import fra De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Pakistan.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til myndighederne i de pågældende lande, de eksporterende producenter, EU-producenterne i stikprøven, importører i stikprøven og til alle brugere og leverandører, som den vidste, var berørt af sagen, samt til alle, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(11)

Der blev indsendt spørgeskemabesvarelser fra myndighederne i de pågældende lande, en eksporterende producent i Iran og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler, en eksporterende producent i Pakistan og en eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater, fem EU-producenter i stikprøven, en importør i stikprøven, ti brugere i EU og tre leverandører af råvarer. Desuden fremlagde syv samarbejdsvillige EU-producenter de nødvendige oplysninger til skadesanalysen.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de basisoplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(13)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende statslige myndigheder:

(14)

Der blev også aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(15)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(16)

Den pågældende vare er polyethylenterephthalat med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 3907 60 20.

(17)

PET er et kemisk produkt, som almindeligvis anvendes i plastindustrien, til fremstilling af flasker og plader. Da denne type PET er en homogen vare, blev den ikke yderligere opdelt i underkategorier.

(18)

Undersøgelsen viste, at det PET, der produceres og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, og det PET, der produceres og sælges på hjemmemarkederne i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og eksporteres til EU stort set har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

(19)

På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at en offentlig myndighed yder subsidier:

(20)

I henhold til de retlige bestemmelser indrømmes en virksomhed, der er etableret i et særligt økonomisk område, fordelen ved toldfri import af råvarer, forudsat at de anvendes til produktion af en vare med henblik på eksport. Under verificeringen blev det desuden konkluderet, at virksomheder i særlige økonomiske områder også har fordel af toldfri import af kapitalgoder.

(21)

Den fuldstændige beskrivelse af ordningen for særlige økonomiske områder findes på nuværende tidspunkt i følgende love og forskrifter: »The Law for Establishment and Management of the Special Economic Zones in the Islamic Republic of Iran« No. 257/184168, iværksat den 19. maj 2005; Kommissionens godkendelse af art. 138 i Constitutional Act Secretariat of High Council of Free Industrial-Trade Zones af 27. maj 2007; Executive By-law for Establishment and Management of Special Economic Zone of the Islamic Republic of Iran; godkendt af Board of Ministers den 29. april 2006.

(22)

De særlige petrokemiske økonomiske områder blev grundlagt den 30. april 1997 (år 1376 ifølge den persiske kalender) ved lov nr. 58548, som blev offentliggjort i Irans statstidende nr. 15275 den 25. maj 1997.

(23)

Der findes ingen særlige regler om støtteberettigelse i de love/administrative bestemmelser, som den iranske regering har indsendt i forbindelse med undersøgelsen. Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Iran har sit produktionsanlæg i det petrokemiske SEZ i Mahshahr, Bandar Imam Khomeini. Ifølge oplysningerne fra de iranske myndigheder er dette område det eneste petrokemiske SEZ i Iran.

(24)

Et SEZ betragtes som beliggende uden for landets toldområde. Al import er derfor toldfri på betingelse af, at de importerede råvarer anvendes til produktion af varer, der eksporteres.

(25)

Med henblik på at overvåge mængden af toldfrit importerede råvarer, der anvendes i produktionen af den efterfølgende eksportvare, registrerer toldkontorerne både importtilladelsen og eksportforpligtelsen på tidspunktet for import og eksport på grundlag af standard input-output normer, som fremgår af et certifikat med titlen »produktionstilladelse«, som udstedes af Ministry of Health, General Department og er gyldigt i fem år. For hver transaktion udsteder toldkontorerne efter anmodning et kodenummer (B-Jack), som virksomhederne skal bruge til toldbehandling af deres varer.

(26)

Desuden indsender virksomheden regelmæssigt statistikker over påtænkt eksport- og hjemmemarkedssalg i det følgende år til den relevante myndighed. Ud fra ovenstående oplysninger overvåger toldkontorerne den korrekte brug af de fordele, virksomheden har benyttet.

(27)

Hvad angår hjemmemarkedssalg, altså salg fra SEZ til hovedlandet, lægges der told på en del af den toldfri import af råvarer, som er indarbejdet i den endelige vare i henhold til standard input/output-normer.

(28)

Under kontrolbesøget blev det konstateret, at der ikke foreligger konkrete, påkrævede og offentligt tilgængelige kriterier for den kompetente myndigheds beslutninger om, hvem der kan etablere sig i den petrokemiske SEZ. En virksomhed, der ønsker at etablere sig i det område, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed, men der findes ingen retningslinjer, der viser grundlaget for accept af eller afslag på en ansøgning. Retsakten om oprettelse af det petrokemiske SEZ giver National Petrochemical Company (»NPC«) (aktionær i den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent) ret til at forvalte og organisere dette område med henblik på petrokemiske aktiviteter.

(29)

Der er konstateret alvorlige forskelle og fejl i systemet. De iranske myndigheder etablerede ikke en egentlig verifikationsordning til kontrol af mængden af toldfrit importerede råvarer, der anvendes til produktion af den efterfølgende eksportvare. STPC, den eneste samarbejdsvillige producent i Iran, indberettede ikke det faktiske afkast af råvarerne, og NPC har ikke gennemført en verifikationsordning med henblik på at bekræfte, at de råvarer der er fritaget for told, er blevet anvendt i produktionen af eksportvaren, og i hvilke mængder. Standard input/output-normerne er produktionskvoter, der foreslås af virksomheden og accepteres af regeringen på grundlag af den standard, der anvendes i den petrokemiske sektor.

(30)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent har haft fordel af ovennævnte ordning og af en toldfri import af kapitalgoder.

(31)

Ud fra ovenstående betragtes den toldfri import af råvarer i SEZ som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den iranske regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør.

(32)

Ordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til dette område til kun at omfatte visse virksomheder i den petrokemiske produktionssektor.

(33)

Endvidere er ordningen retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(34)

Ordningen kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), idet den ikke overholder de regler, der er fastsat i bilag I, særlig punkt i), bilag II og bilag III til grundforordningen.

(35)

Den iranske regering har navnlig ingen verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, om der blev forbrugt råvarer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4 samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). Standard input/output-normerne kan ikke i sig selv betragtes som virksomhedsspecifikke standarder eller som en verifikationsordning vedrørende det faktiske forbrug. Denne type proces sætter ikke regeringen i stand til med tilstrækkelig præcision at verificere, hvilke mængder råvarer der er forbrugt i forbindelse med produktionen til eksport, og med hvilken standard input/output-norm de skal sammenlignes. Regeringen udøvedes desuden ikke effektiv kontrol på grundlag af en korrekt og ajourført fortegnelse over det faktiske forbrug. Den iranske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (jf. grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og for substitutionsgodtgørelsesordninger bilag III, del II, punkt 3).

(36)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told for import af kapitalgoder udgør også et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den iranske regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør. Endvidere er ordningen retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(37)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da kapitalgoderne ikke forbruges i produktionsprocessen og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger i grundforordningens bilag I, punkt i).

(38)

Ud fra ovenstående betragtes de pågældende subsidier som udligningsberettigede.

(39)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, består fordelen i eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt betales ved import af råvarer. Det skal i denne henseende bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at eftergivelse af overskydende afgifter alene kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, punkt i), til grundforordningen kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder den normale regel om, at det er de ubetalte afgifter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget.

(40)

Subsidiebeløbet for eksportøren i forbindelse med den toldfri import af råvarer blev beregnet på grundlag af de importafgifter, der var givet afkald på (basistold) på de varer, der blev importeret til den pågældende vare i løbet af UP (tæller). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning for den pågældende vare i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(41)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 1,13 %.

(42)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told på import af kapitalgoder kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da den vedrører kapitalgoder, der ikke forbruges i produktionsprocessen. Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode på 15 år, der afspejler den normale minimumsafskrivningsperiode for de tre lande, der er involveret i denne undersøgelse, i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for UP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i UP i Iran blev anset for passende i den forbindelse.

(43)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder. Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under dette subsidie i løbet af UP beløber sig til 0,93 %.

(44)

Den samlede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 2,06 %.

(45)

Denne ordning består af en direkte overførsel af ikke-tilbagebetalingspligtige midler fra NPC til den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran.

(46)

Undersøgelsen slog fast, at NPC er den største aktionær i STPC og ejer 75 % af aktierne. De resterende aktionærer er Petroleum Ministry Retirement & Welfare Fund, som ejer 15 % af aktierne, og Justice Shares Broker Co., som ejer 10 % af aktierne. Det blev under kontrolbesøget konstateret, at NPC har finansieret en betydelig del af STPC's kapitalomkostninger og driftskapitalen samt STPC's afdrag på banklån på betalingsdatoen. De reviderede regnskaber for det regnskabsår, der dækker UP, viser da også klart, at den samarbejdsvillige eksporterende producents fortsatte aktivitet afhænger af den finansielle støtte fra hovedaktionæren, som ejes 100 % af National Iranian Oil Company, som hører under det iranske Ministry of Petroleum.

(47)

Desuden fremgår disse indskud af likviditet i STPC ikke af virksomhedens regnskaber som lån.

(48)

STPC's gæld til NPC, som af STPC's reviderede regnskaber fremgår som afsluttet pr. 20. marts 2009, udgør 51 % af virksomhedens samlede aktiver. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af artikel 141 i den iranske lov om ændring af handelsretten fremgår, at aktionæren skal træffe beslutning om opløsning eller videreførelse af virksomheden, når en virksomhed afsætter mindst halvdelen af sin kapital til dækning af tab.

(49)

NPC har i sin egenskab af hovedaktionær i STPC endnu ikke truffet beslutning om at øge STPC's kapital på grund af den finansielle situation, selv om det på generalforsamlingen den 3. juni 2009 blev besluttet, at virksomhedens gæld til NPC skulle afklares.

(50)

Undersøgelsen fastslog endvidere, at ovennævnte overførsel af midler er en tilbagevendende praksis, der har fundet sted i en årrække. STPC's reviderede regnskaber viser, at de ikke-tilbagebetalingspligtige midler er akkumuleret siden virksomhedens start, hvilket fremgår af de reviderede regnskaber siden regnskabsåret 2004.

(51)

Ud fra ovenstående kan den finansielle støtte fra NPC betragtes som et subsidie, da det er en statslig praksis, der yder et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), dvs. en direkte overførsel af midler i form af indsprøjtning af driftskapital og tilskud til at dække afdrag på lån. De ikke-tilbagebetalingspligtige midler er akkumuleret siden 2004, hvilket bekræfter, at dette er et tilbagevendende subsidie, som har til formål at opretholde driften hos den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran.

(52)

NPC skal desuden betragtes som et offentligt organ på grund af følgende faktorer: 1) statsligt ejerskab: NPC er 100 % statsejet, et datterselskab af National Iranian Oil Company, som fuldt ud ejes af Ministry of Petroleum; 2) NPC's vedtægter trådte i kraft som følge af en lovgivningsmæssig procedure; 3) generalforsamlingen af repræsentanter for aktionærerne består af seks ministre, inkl. statsministeren, og to af direktørerne fra National Iranian Oil Company, som vælges af bestyrelsesformanden og den administrerende direktør for National Iranian Oil Company. Regeringen har med andre ord fuld kontrol over NPC; 4) NPC har ansvaret for udvikling og drift af landets petrokemiske sektor og har derfor fået ansvar for forvaltning af Petrochemical Special Economic Zone.

(53)

Hvad angår den fordel, som modtagervirksomheden fik tildelt, viste undersøgelsen, at STPC i sin nuværende form ikke kunne fortsætte driften uden den finansielle støtte fra NPC. Denne praksis er i strid med private investorers sædvanlige investeringspraksis, da ingen handelsvirksomhed vil fortsætte med at indsprøjte ikke-tilbagebetalingspligtige midler i dette omfang.

(54)

NPC's finansieringsindgreb er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den subsidieydende myndighed udtrykkeligt begrænser adgangen til dette subsidie til STPC i henhold til politikken om udvikling af den petrokemiske sektor.

(55)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(56)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. Den fordel, som modtageren har opnået, betragtes som det samlede beløb af de ikke-tilbagebetalingspligtige midler, som er indberettet i den samarbejdsvillige eksporterende producents regnskaber. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(57)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den samarbejdsvillige eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 51,02 %.

(58)

I overensstemmelse med grundforordningen er det foreløbige udligningsberettigede subsidiebeløb for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Iran 53,08 %, udtrykt i værdi.

(59)

På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at en offentlig myndighed yder subsidier:

(60)

Denne ordning tillader toldfri import af råvarer, forudsat at de anvendes til produktion af en vare med henblik på eksport.

(61)

Ordningen er baseret på Customs Act 1969, som ændret den 30. juni 2008. I afsnit 219 (kapitel XX) i Customs Act bemyndiges Central Board of Revenue til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitik. Kapitel XV i Customs Rules 2001 (SRO 450(I)/2001, offentliggjort den 18. juni 2001) indeholder detaljerede regler for toldfritagelse for varer, der importeres til et manufacturing bond warehouse (produktionstoldlager).

(62)

For at anvende denne ordning skal ansøgere (person eller virksomhed )indhente en tilladelse hos Customs College, jf. proceduren i artikel 343 i Customs Rules 2001, kapitel XV.

(63)

Ved importen af råvarerne skal produktionsvirksomheden anføre SRO-nummer 450/(I)/2001 på toldangivelsesformularen, dvs. »vareangivelsen«. En tabskaution og efterdaterede checks, der svarer til toldbeløbet og omsætningsafgiften, deponeres hos Customs Department og er gyldige i en periode på tre år. Denne garanti frigøres af toldmyndighederne, når virksomheder har fremlagt bevis for eksport af de færdige varer.

(64)

Færdige varer, der fremstilles af importerede råvarer, optages i toldregistret (Bond Register) og råvarerne justeres i henhold til de råmaterialekvoter, der er certificeret i analysecertifikatet (Analysis Certificate). Dette certifikat udstedes af Customs Department og attesterer input/output-kvoterne for alle råvarer til fremstilling af 1 000 kg af den pågældende vare. Disse input/output-kvoter foreslås af virksomheden og accepteres af regeringen på grundlag af den standard, der anvendes i den petrokemiske sektor.

(65)

I forbindelse med eksporten udstedes en erklæring om vareangivelsen, hvoraf det fremgår, at eksporten sker fra Manufacturing Bond, og et forbrugsskema over råvarer, der er anvendt til fremstilling af de færdige varer til eksport, vedlægges vareangivelsen. Efter gennemgang af samtlige aspekter i vareangivelsen, giver den pågældende toldmedarbejder tilladelse til eksport af de færdige varer.

(66)

Når de importerede råvarer anvendes til den respektive eksport af færdige varer, som er opført i Bond Register, indsender virksomheden en skrivelse til Customs Department med en kopi af vareangivelsen til import og eksportforsendelsesdokumenterne med en oversigt over forbruget af råvarer og eksport heraf i form af færdige varer under Manufacturing Bond-ordningen. Toldmedarbejderen frigiver derefter tabskautionen og de efterdaterede checks, der blev deponeret i forbindelse med importen af råvarerne.

(67)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede fordele under Manufacturing Bond-ordningen.

(68)

Under kontrolbesøget fremgik det, at de pakistanske myndigheder ikke anvendte en passende verifikationsordning til at føre kontrol med mængden af toldfrit importerede råvarer, der forbruges til produktion af den efterfølgende eksportvare. Der er konstateret alvorlige forskelle og fejl i systemet i sammenligning med den godtgørelsesordning, der er oprettet ved lov (kapitel XV i Customs Rules 2001).

(69)

I manufacturing bond (produktionstoldlageret) var produktionsområdet og de særskilte lagre for færdige varer, kasserede materialer og affald ikke klart afmærkede. Kun de toldfrit importerede råvarer var adskilt fra de lokalt indkøbte varer. Lageret, dvs. toldlageret og produktionslageret, lå ikke i et område med en selvstændig indgang eller udgang og adskilt fra det offentlige område, og indgang og udgange var ikke korrekte i henhold til artikel 349 i førnævnte kapitel XV.

(70)

Den relevante fortegnelse over modtagne, fremstillede og eksporterede råvarer blev ikke ført på grundlag af det faktiske forbrug. Kun det teoretiske forbrug blev registreret i henhold til et analysecertifikat med input/output-kvoter for alle råvarer, der anvendes til fremstilling af 1 000 kg færdige varer. Disse input/output-normer fastsættes af myndighederne og revideres regelmæssigt, men der findes ingen klare regler eller dokumentation for, hvordan normerne revideres.

(71)

Desuden har Pakistans regering ikke gennemført en effektiv verifikationsordning. Myndighederne påstod, at de gennemfører revision af den dokumentation, som virksomhederne opbevarer, men dette sker ved at gennemgå virksomhedernes indberetninger pr. standard input/output-norm og ikke ved at se på det faktiske afkast af råvarerne.

(72)

Myndighederne påstod, at de relevante PET-analysecertifikater for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent blev revideret fra 2002 (da det første analysecertifikat blev udstedt) og indtil UP. Til støtte for denne påstand fremlagde myndighederne et eksemplar af en revision fra 2004. Denne revision resulterede ganske vist i en restriktion af mængden af råvarer, der kunne importeres toldfrit, men der blev ikke ført kontrol med eventuel for stor eftergivelse af importafgifter, som der var givet afkald på. Efter justeringen af analysecertifikater tilpassede den samarbejdsvillige eksporterende producent blot registreringen af mængder i toldregistret (Bond Register) i henhold til analysecertifikatet. Siden 2004 har der ikke været gennemført revision af analysecertifikatet eller undersøgelser af det faktiske forbrug af råvarer forbrugt af den samarbejdsvillige eksporterende producent, selv om det er indlysende, at produktionsprocessen kunne føre til bedre udbytte af råvarerne (og dermed for stor eftergivelse af told).

(73)

Ud fra ovenstående betragtes Manufacturing Bond Scheme som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(74)

Denne subsidieordning kan desuden betragtes som specifik, da den indrømmes virksomheder, der fremstiller varer i produktionstoldlagre og efterfølgende eksporterer varer, og ordningen er således retligt betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(75)

Ordningen kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den opfylder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II og bilag III.

(76)

Den pakistanske regering anvendte navnlig ikke sin verifikationsordning eller -procedure til at bekræfte, om der blev forbrugt råvarer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4 samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). Input/output-kvoterne kan ikke betragtes som virksomhedsspecifikke standarder eller som en verifikationsordning vedrørende det faktiske forbrug. Sådanne procedurer giver ikke regeringen mulighed for at verificere med tilstrækkelig nøjagtighed, hvilke mængder råvare, der forbruges i forbindelse med eksportproduktionen. Endvidere fører regeringen ikke effektiv kontrol på grundlag af korrekte registre over det faktiske forbrug. Den pakistanske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(77)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(78)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, består fordelen i eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt betales ved import af råvarer. Det skal i denne henseende bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at eftergivelse af overskydende afgifter alene kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder derfor den normale regel om, at det er de ubetalte afgifter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget.

(79)

Subsidiebeløbet for eksportøren under Manufacturing Bond-ordningen, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold) for de varer, der var importeret i henhold til den underordning, som blev benyttet for den pågældende vare i undersøgelsesperioden (tæller). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(80)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 2,57 %.

(81)

Med denne ordning kunne der toldfrit importeres anlæg og maskiner til Manufacturing Bond inden 30. juni 2004. Maskiner og reservedele, som ikke fremstilles lokalt, måtte importeres til etablering af en fremstillingsenhed eller til udvidelse, justering, modernisering og udskiftning af eksisterende enheder i toldlagre.

(82)

Ordningen er fastlagt i SRO nr. 554(I)/98 af 12. juni 1998.

(83)

For at anvende denne ordning skulle importøren overfor toldmyndighederne erklære, at maskinerne var blevet behørigt installeret eller anvendt i toldlageret.

(84)

Importøren skulle i forbindelse med importen bevise for toldmyndigheden, at maskinerne eller reservedelene var blevet importeret med henblik på etablering af en fremstillingsenhed i toldlageret og fremlægge en tabskaution på et beløb svarende til toldbeløbet. Denne tabskaution blev frigjort ved fremlæggelse af et installationscertifikat for de importerede maskiner.

(85)

Ordningen blev anvendt indtil juni 2004, og den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent udnyttede fordelene til import af en del af virksomhedens anlæg mellem 2002 og 2003.

(86)

Ud fra ovenstående betragtes ordningen som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(87)

Denne subsidieordning kan betragtes som specifik, da den indrømmes virksomheder, der fremstiller varer i produktionstoldlagre og efterfølgende eksporterer varer, og ordningen er således retligt betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(88)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told for import på kapitalgoder kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da kapitalgoderne ikke forbruges i produktionsprocessen og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger i grundforordningens bilag I, punkt i).

(89)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(90)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode på 15 år, der afspejler den normale minimumsafskrivningsperiode for de tre lande, der er involveret i denne undersøgelse, i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for UP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i UP i Pakistan blev anset for passende i den forbindelse.

(91)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(92)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 0,01 %.

(93)

Med ordningen ydes der en finansiel refusion for køb på hjemmemarkedet af PTA (det vigtigste råmateriale til fremstilling af PET) produceret i Pakistan på 7,5 % af fakturasalgsprisen.

(94)

Ordningen er fastlagt på grundlag af SRO nr. 1045(I)/2008 af 9. september 2008 og ændret ved SRO nr. 1299(I)/2008 af 22. december 2008 og giver alle forbrugere og brugere af PTA mulighed for at opnå en refusion på 7,5 % af deres køb af PTA på hjemmemarkedet.

(95)

Denne ordning er en kompensation til brugere eller forbrugere af PTA, som er opført i førnævnte SRO, og til andre brugere, der godkendes af Ministry of Textile Industry, som dermed bliver støtteberettigede i fremtiden. Kompensationsordningen skal udligne virkningen af lokalt købt eller importeret PTA gennem Pakistans nationalbank. Ansøgningsskemaerne til denne ordning findes i bilagene til SRO'erne. En liste over modtagervirksomheder under denne ordning findes desuden også i SRO nr. 1045(I)/2008.

(96)

Denne refusion er en kompensationsstøtte/toldbeskyttelse for polyesterindustrien og administreres af Pakistans nationalbank. Ved import af PTA opkræves der en told på 7,5 %.

(97)

Købes PTA fra en pakistansk fremstiller, der producerer PTA lokalt, fremgår en priskomponent på 7,5 % af den faktura, som PTA-producenten på hjemmemarkedet sender til køberen. Køberen opnår derefter efter anmodning en refusion på 7,5 %.

(98)

Undersøgelsen fastslog, at denne ordning i praksis udgør en direkte finansiering til polyesterindustrien i Pakistan. SRO'erne har til formål af gøre det lettere at anskaffe lokalt produceret PTA. Denne støtte til lokalt produceret PTA betragtes som en direkte finansiering til køberen. Undersøgelsen fastslog, at den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent udtrykkeligt fremgik af listen i den relevante SRO som modtager under denne ordning. Kun otte virksomheder fremgik af den relevante SRO som støtteberettigede parter under denne ordning. Den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede således fordele af PTA-kompensationsordningen.

(99)

Ud fra ovenstående betragtes ordningen som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag i form af en direkte overførsel af midler, hvilket har medført en klar fordel for modtagervirksomheden.

(100)

Ordningen er desuden specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra b), idet subsidiet er betinget af anvendelsen af indenlandske varer frem for importerede varer.

(101)

Dette subsidie kan desuden også betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), idet lovgivningen udtrykkeligt begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte visse virksomheder i polyesterindustrien.

(102)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(103)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. Den fordel, som modtageren har opnået, betragtes som det samlede beløb af den finansielle refusion, som er indberettet i den samarbejdsvillige eksporterende producents regnskaber.

(104)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(105)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den samarbejdsvillige eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 2,38 %.

(106)

Under denne ordning kan en virksomhed få fordel af en særlig afgiftsordning for virksomhedens eksportomsætning.

(107)

Ordningen er fastlagt på grundlag af afsnit 154 og 169 i Income Tax Ordinance, 2001 (ITO) og afsnit IV af del III af First Schedule til ITO 2001.

(108)

Denne ordning er et system til opkrævning af indtægter på grundlag af eksportomsætning og er tilgængelig for alle eksportører i forbindelse med indtægter ved salg af varer.

(109)

En kildeskat på 1 % trækkes af en autoriseret bank fra værdien af eksporttransaktionen i forbindelse med indtjeningen i udenlandsk valuta, uanset om virksomheden opnår fortjeneste. Samtidig er virksomhedernes skattepligtige indkomst i forbindelse med deres hjemmemarkedsaktiviteter underlagt en indkomstskat på 35 %.

(110)

Dette skattefradrag, som anvendes direkte på indtjeningen i udenlandsk valuta, betragtes som en endelig indkomstskat som følge af eksporttransaktioner. Eventuelle udgifter i forbindelse med eksportomsætningen kan ikke fradrages.

(111)

Undersøgelsen fastslog, at ordningen i praksis giver eksportørerne en speciel og favorabel skattebehandling. Selv om andelen af udgifter i forbindelse med eksportomsætningen ikke kan trækkes fra, udgør den lave skattesats på 1 % af den samlede eksportomsætning en fordelagtig skatteordning i sammenligning med den normale skatteordning, hvor der anvendes en højere skattesats på 35 % på den normale indkomst, forudsat at fortjenesten fra eksport beskattes lavere end fortjenesten på hjemmemarkedssalg. Den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede fordele under FTR-ordningen.

(112)

For så vidt, at denne skatteordning resulterer i fortjeneste, idet eksporten beskattes lavere end hjemmemarkedssalg, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, betragtes denne ordning som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(113)

Subsidiet kan desuden betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da subsidiet er betinget af eksportresultater.

(114)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(115)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. Den fordel, som modtageren har opnået, betragtes som det samlede beløb af den samlede skat, der skal betales, i henhold til indkomsten vedrørende de indtægter, der er underlagt FTR (eksport), efter fradrag af den FTR, der er betalt (1 % af eksportomsætningen). Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(116)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 1,95 %.

(117)

Formålet med langtidsfinansieringen for eksportorienterede projekter (LTF-EOP) er at give finansieringsinstitutter, der kan få adgang til ordningen, mulighed for at yde finansieringsmuligheder på attraktive vilkår til lånere til import af maskiner, anlæg og udstyr samt dertil.

(118)

Retsgrundlaget findes i afsnit 12(2)(a)/12(4)(c) og afsnit 22 sammenholdt med 7(2)(d) i State Bank of Pakistan Act fra 1956. De nærmere detaljer om ordningen findes i State Bank of Pakistan (»SBP«) Circular nr. 14 af 18. maj 2004.

(119)

Det fremgår udtrykkeligt af SBP Circular nr. 14 af 18. maj 2004, at virksomheder, der direkte eller indirekte eksporterer mindst 50 % af deres årlige produktion, er støtteberettigede til finansiering under denne ordning.

(120)

Deltagende finansieringsinstitutter, som er godkendt til FTF-EOP-ordningen, opfylder SBP's kapitaltilstrækkelighedskrav. Sådanne institutter kan yde langtidsfinansiering i indtil 7½ år til deres lånere.

(121)

Kreditter, der ydes til disse virksomheder, kan derefter anvendes til forskellige formål (modernisering af fabrikker, køb af lokalt fremstillede anlæg og maskiner, import af maskiner mv.).

(122)

Bankerne kan kræve en rente af låneren på op til 3 % over den rente, der er meddelt af SBP. Renterne ved finansiering under LTF-EOP-ordningen er benchmarkede med det vejede gennemsnitlige udbytte af 12-måneders statsgældsbeviser og treårige samt femårige pakistanske obligationer, afhængigt af finansieringsperioden.

(123)

Efter udbetaling af lånet kan bankerne henvende sig til det pågældende kontor i SBP og opnå refinansiering af det udbetalte lånebeløb.

(124)

Selv om denne ordning ophørte i juni 2007, har den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent stadig fordel af ordningen, da der er tale om en langtidsfinansiering, og fordelen blev anvendt i april 2005 for en periode på 7½ år.

(125)

Under denne ordning fastsætter SBP et obligatorisk loft for rentesatser, der gælder for langtidslån.

(126)

Eksportører kan således opnå langfristede lån til præferentielle rentesatser, der er gunstigere end rentesatserne for almindelige kommercielle kreditter, der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(127)

Denne ordning skal betragtes som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 3, stk. 2, da den omfatter et finansielt bidrag i form af en statslig praksis, der omfatter en offentlig myndighed (dvs. SBP), som altså er en del af regeringen, som instruerer forretningsbanker i at udføre de funktioner, der er opført i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), (dvs. direkte overførsel af midler i form af lån). Modtagervirksomheden opnår en fordel i form af præferentielle rentesatser.

(128)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at SBP falder under definitionen af en »regering«, jf. grundforordningens artikel 2, litra b). Den er 100 % statsejet og forfølger mål for den offentlige politik. SBP udfører alle de funktioner, der tildeles centralbanker, herunder udstedelse af pengesedler, forskrifter og tilsyn med det finansielle system, optræder som bankernes bank, udlåner i sidste instans, regeringens bank, fører valutapolitik, forvaltning af den offentlige gæld, forvalter udenlandsk valuta, udvikling af de finansielle rammer, institutionalisering af opsparing og investeringer, tilbyder uddannelsesmuligheder til bankerne og yder kredit til prioriterede sektorer.

(129)

Dette subsidie kan i betragtning af ovenstående betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da lovgivningen, hvad angår kriterierne for støtteberettigelse, udtrykkeligt yder et subsidie, der er betinget af eksportresultater.

(130)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(131)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, litra b), beregnes modtagerens fordel ved at tage højde for forskellen mellem centralbankens (State Bank of Pakistan) kreditloft og rentesatserne for kommercielle kreditter.

(132)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning af den pågældende vare i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(133)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,60 %.

(134)

Med korttidsfinansiering under EFS-ordningen får eksportørerne finansieringsmuligheder via forretningsbanker til eksport af alle fremstillede varer. Denne ordning er primært en kortsigtet facilitet for driftskapital i en periode på højst 180 dage

(135)

Retsgrundlaget findes i afsnit 7(2)(a)/7(4)(c) og afsnit 22 sammenholdt med 7(2)(d) i State Bank of Pakistan Act fra 1956. De nærmere detaljer er fastlagt i SBP Circular nr. 35 af 28. september 2001 og Circular nr. 44 af 17. december 1998.

(136)

Eksportører kan få fordel under EFS-ordningen ved at ansøge en forretningsbank herom og opfylde de øvrige krav, som stilles af finansieringsinstituttet. Lånebeslutningen træffes af banken i henhold til dens interne lånepolitik.

(137)

Denne fordel kan indrømmes på grundlag af både eksporttransaktioner og eksportresultater.

(138)

Under denne transaktionsbaserede facilitet yder banken finansiering til en eksportør på grundlag af en fast eksportordre/-remburs for en periode på højst 180 dage. Finansieringsfaciliteten kan anvendes før forsendelse til anskaffelse af råvarer og til fremstilling af de varer, der skal eksporteres. Finansiering efter forsendelse kan ydes til varer, der allerede er sendt til importøren i udlandet, indtil de eksporterede varer bliver betalt eller i 180 dage, hvis dette er tidligere.

(139)

Under den resultatbaserede facilitet ydes denne revolverende finansiering til eksportører for indtil 50 % af virksomhedens eksportresultater i det foregående år. Eksportørerne kan gøre brug af denne finansieringsmulighed i en periode på 180 dage. Hele beløbet af faciliteten skal tilbagebetales efter anvendelse.

(140)

Denne ordning omfatter en kortfristet eksportkredit fra forretningsbanker til præferentielle rentesatser, som fastsættes af State Bank of Pakistan. Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent har fordel af denne ordning både i forbindelse med salg på hjemmemarkedet og til eksport.

(141)

Ordningens forhøjede sats benchmarkes med det vejede gennemsnitlige udbytte af 6-måneders pakistanske statsgældsbeviser.

(142)

Eksportører kan således opnå finansieringsfaciliteter til præferentielle rentesatser, der er gunstigere end rentesatserne for almindelige kortfristede kommercielle kreditter, der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(143)

Denne ordning skal betragtes som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 3, stk. 2, da den omfatter et finansielt bidrag i form af en statslig praksis, der omfatter en offentlig myndighed (dvs. SBP), som instruerer forretningsbanker i at udføre de funktioner, der er opført i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), (dvs. direkte overførsel af midler i form af lån). Modtagervirksomheden opnår en fordel i form af præferentielle rentesatser.

(144)

Dette subsidie kan i betragtning af ovenstående desuden betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da lovgivningen vedrørende kriterierne for støtteberettigelse udtrykkeligt yder et subsidie, der er betinget af eksportresultater.

(145)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(146)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, litra b), beregnes modtagerens fordel ved at tage højde for forskellen mellem centralbankens (State Bank of Pakistan) kreditloft og rentesatserne for kommercielle kreditter.

(147)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(148)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 2,22 %.

(149)

Denne ordning omfatter en kortfristet finansieringsfacilitet til eksport og import, som ydes af forretningsbanker til præferentielle rentesatser, som fastsættes af State Bank of Pakistan.

(150)

Denne finansieringsfacilitet reguleres af F.E. Circular nr. 25 af 20. juni 1998, som ændret ved F.E. Circular nr. 05 af 23. august 2002.

(151)

Alle eksportører og importører kan gøre brug af denne kortfristede finansiering.

(152)

Under denne ordning kan bankerne bruge/investere dollarbeholdning til at finansiere importører og eksportører. Dette lån ydes ud af dollarbeholdninger/interbankinvesteringer i dollar, men udbetales i et tilsvarende beløb i rupees. Banker yder finansieringen i henhold til F.E. Circular nr. 25 (»F.E. 25«) på grundlag af dokumentation for handelstransaktioner.

(153)

Som det fremgår af F.E. Circular nr. 05 af 23. august 2002 er det i tilfælde af lån til eksportører muligt at tilpasse indtægterne i udenlandsk valuta fra eksport til tilbagebetaling af lånet og fortjenesten/renten i denne forbindelse, hvis eksportøren har afleveret hele låneprovenuet til en bank mod udbetaling i rupees. Den kommercielle lånefacilitet under F.E. 25-ordningen er fuldstændig selvlikviderende med indtægter fra eksporttransaktioner.

(154)

Som det fremgår af F.E. Circular nr. 05 af 23. august 2002 kan finansieringsfaciliteten for import kun anvendes fra datoen for den faktiske gennemførelse af importbetalingen i udenlandsk valuta ved at oprette et lån i udenlandsk valuta til importøren. Sådanne lån kan ikke overstige seks måneder fra datoen for udbetalingen til importøren.

(155)

Denne ordning omfatter en kortfristet eksportkredit fra forretningsbanker til præferentielle rentesatser, som fastsættes af State Bank of Pakistan.

(156)

Renten/den forhøjede sats for denne finansiering benchmarkes til LIBOR-renten plus en margen, som bankerne fastsætter.

(157)

Eksportører kan således opnå finansieringsfaciliteter til præferentielle rentesatser, der er gunstigere end rentesatserne for almindelige kortfristede kommercielle kreditter, der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(158)

Denne ordning skal betragtes som et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 3, stk. 2, da den omfatter et finansielt bidrag i form af en statslig praksis, der omfatter en offentlig myndighed (dvs. SBP), som instruerer forretningsbanker i at udføre de funktioner, der er opført i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), (dvs. direkte overførsel af midler i form af lån). Modtagervirksomheden opnår en fordel i form af præferentielle rentesatser.

(159)

Dette subsidie kan i betragtning af ovenstående desuden betragtes som specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da lovgivningen, hvad angår kriterierne for støtteberettigelse, udtrykkeligt yder et subsidie, der er betinget af eksportresultater.

(160)

Subsidiet betragtes derfor som udligningsberettiget.

(161)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, litra b), beregnes modtagerens fordel ved at tage højde for forskellen mellem centralbankens (State Bank of Pakistan) kreditloft og rentesatserne for kommercielle kreditter.

(162)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over virksomhedens samlede eksportomsætning i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(163)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for den eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,06 %.

(164)

I overensstemmelse med grundforordningen er det foreløbige udligningsberettigede subsidiebeløb for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Pakistan 9,79 %, udtrykt i værdi.

(165)

På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at en offentlig myndighed yder subsidier:

(166)

Denne ordning giver mulighed for toldfri import af råvarer, pakningsmaterialer og kapitalgoder til nultold.

(167)

Ordningen er fastlagt på grundlag af Federal Law Nr. 1 af 1979, Organising Industrial Affairs.

(168)

For at gøre brug af fordele under ovennævnte Federal Law skal der indhentes en Industrial Licence (erhvervslicens), som udstedes af Ministry of Finance and Industry (finans- og erhvervsministeriet).

(169)

Licenser til erhvervsprojekter kan i henhold til artikel 8 i Federal Law udelukkende udstedes til borgere i De Forenede Arabiske Emirater eller til virksomheder, hvor mindst 51 % af aktiekapitalen er lokalt ejet, og forudsat at direktøren er fra De Forenede Arabiske Emirater, eller at bestyrelsen overvejende består af lokale borgere.

(170)

Samme Federal Law indeholder desuden en række andre krav til støtteberettigelse, som parterne skal opfylde: Anlægskapitalen skal mindst udgøre 250 000 Dirhams, der skal mindst være 10 medarbejdere, og den indsatte drivkraft skal overstige 5 hestekræfter (artikel 2). Et andet krav er, at 25 % af medarbejderne skal være lokale, men ministeren kan træffe beslutning om undtagelser herfor eller nedsætte procentsatsen (artikel 33). I henhold til artikel 13 vurderes ansøgningen om erhvervsprojekter ud fra følgende: erhvervsprojekter under programmet for erhvervsudvikling i De Forende Arabiske Emirater og aftaler med arabiske lande, krav om lokalt forbrug. Projekter, der opfylder kravene i artikel 13 og er konkurrencedygtige og eksportorienterede, får under artikel 21 særlig prioritet i forbindelse med tildeling af privilegier.

(171)

Ud fra ansøgningen og den medfølgende dokumentation anbefaler et relevant udvalg under finans- og erhvervsministeriet ministeren af godkende eller afvise ansøgningen. Ministeren træffer i henhold til artikel 12 i Federal Law No. 1 beslutning om at udstede tilladelsen.

(172)

Ansøgeren skal for at falde under anvendelsesområdet for ordningen overholde følgende procedure: Ansøgningen om erhvervslicens sendes til finans- og erhvervsministeriet; ministeriet udsteder erhvervslicensen; godkendelse af toldfri import gennem online-ansøgning.

(173)

Det pågældende ministerium har iværksat et Electronic Industrial System (»EIS«) til denne ordning og udgivet en brugermanual som vejledning for brugere af ordningen. EIS er et onlinesystem iværksat af ministeriet. Brugerne får direkte adgang til deres respektive licenser. Samtidig kan Industrial Development Department under ministeriet føre overordnet tilsyn med ordningen og kontrollere brugen af de fordele, som virksomhederne har fået tildelt.

(174)

Brugere af ordningen har særlig adgang til EIS, hvor de kan se lister over de respektive råvarer, de anvender i virksomhedens produktionsproces (varenavn, HS-kode, måleenhed, samlet mængde – dvs. varens mængde – og resterende mængde, dvs. resterende mængde af denne vare, som virksomheden kan få toldfritagelse for). Der skal indgives en onlineansøgning for hver importtransaktion for at få en særlig kode, der giver ret til at få varerne toldfrit gennem tolden. Industrial Development Department kan afvise ansøgninger om toldfritagelse for råvarer, hvis den ansøgte mængde overstiger den resterende mængde af denne vare. Industrial Development Department kan desuden afvise toldfritagelsen for kapitalgoder, der ikke indgår i erhvervsprojektet. I sidstnævnte tilfælde baseres beslutningen på de oplysninger, som virksomheden indsendte, da den tilmeldtes ordningen. Efter et afslag kan virksomheden i systemet gennemgå alle oplysninger og begrundelsen for afslaget og kan således anmode om yderligere begrundelser.

(175)

Under kontrolbesøget blev det konstateret, at den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent har fordel af en generel toldfritagelse på import af råvarer, pakningsmaterialer og kapitalgoder uden særlige betingelser som f.eks. eksport af den endelige vare. Virksomheden er ikke ifølge en national eller lokal bestemmelse forpligtet til at føre en fortegnelse med henblik på efterfølgende kontrol, som udføres af de kompetente myndigheder.

(176)

Virksomheden skal indgive sine ansøgninger gennem onlinesystemet EIS med henblik på toldfri import, men der er dog ikke fundet retningslinjer, der viser på hvilket grundlag ansøgninger afvises eller godtages.

(177)

De subsidieydende myndigheder har desuden ikke kendskab til det faktiske forbrug af toldfrit importerede råvarer. Virksomheden har kun indberettet det teoretiske forbrug via EIS. Siden virksomheden blev registeret i systemet, er de subsidieydende myndigheders kontrol udelukkende blevet udført elektronisk. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at input/output-materialeudbyttet fra den første registrering kontrolleres og verificeres i alle tilfælde. Desuden har De Forende Arabiske Emiraters regering ikke gennemført en effektiv verifikationsordning. Myndighederne påstod, at de gennemfører kontrol via EIS og på grundlag af den dokumentation, som alle virksomheder skal indsende hvert år med henblik på fornyelse af deres licenser (oplysninger vedrørende den lokale erhvervslicens, reviderede regnskaber, produktions- og salgsdata mv.). Dette sker ikke desto mindre ved at se på virksomhedernes årlige indberetninger og sammenligne med deres første registrering og ikke den faktiske produktion. Der blev ikke fremlagt oplysninger, der kunne bekræfte, at myndighederne på noget tidspunkt i proceduren har kendskab til faktiske produktionsudbytte af råvarerne hos den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, der har fordel af denne ordning.

(178)

Ud fra ovenstående betragtes ordningen som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden, som får mulighed for toldfri import. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke kan afvises at betragte denne ordning som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, idet den ikke overholder de regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, særlig punkt i), bilag II og bilag III. De Forenede Arabiske Emiraters regering har påstået, at der ikke findes bestemmelser for toldgodtgørelsesordninger i De Forenede Arabiske Emirater.

(179)

Ordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet adgangen er begrænset til visse virksomheder, og der ikke findes nogen objektive kriterier til begrænsning af støtteberettigelsen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Hvad angår onlineansøgningerne, er den subsidieydende myndigheds kriterier for støtteberettigelse og udvælgelse af modtagere under ordningen en blanding af klare og objektive, men dog diskriminerende, kriterier (dvs. licenser kan kun udstedes til borgere fra De Forenede Arabiske Emirater, eller til virksomheder, hvor mindst 51 % af aktiekapitalen er lokalt ejet, og forudsat at direktøren er fra De Forenede Arabiske Emirater eller at bestyrelsen overvejende består af lokale borgere, 25 % af de ansatte skal være lokale borgere) og en række betingelser, som ikke er klart definerede (dvs. virksomhederne skal være etablerede i områder, som fastlægges af regeringen, opfylde betingelser i programmet for erhvervsudvikling i De Forende Arabiske Emirater og aftaler med arabiske lande, opfylde krav om lokalt forbrug, være konkurrencedygtige og eksportorienterede). Der findes ingen regler, der uddyber Industrial Development Departments rolle, som udelukkende er nævnt i ministeriets brugermanual og ikke i den Federal Law, som danner grundlag for ordningen.

(180)

Der foreligger desuden ikke bevis for, at tildelingen af subsidier ikke er automatisk. I den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, får ministeren beføjelser til at træffe den endelige afgørelse om udstedelse af erhvervslicens uden nogen form for dokumentation, der viser, på hvilket grundlag ansøgningerne accepteres eller afvises. Myndighederne står desuden altid i en position, hvor de efter skøn kan tildele eller afvise de ønskede toldfritagelser.

(181)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(182)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden, dvs. den ubetalte told på importen af råvarer i undersøgelsesperioden. Dette subsidiebeløb (tæller) er blevet fordelt over virksomhedens samlede salgsomsætning af den pågældende vare i UP.

(183)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 5,02 %.

(184)

Den eksporterende producent opererede under ordningen for Free Trade Zone of Ras Al Khaimah (frihandelsområde) fra oprettelsen og indtil maj 2008 og gjorde brug af fordelene ved toldfri import af kapitalgoder.

(185)

Der findes ingen lovgivning vedrørende etableringen og forvaltningen af frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater. Hvert emirat udsteder sin egen lovgivning og sine egne regler og har ansvaret for gennem toldmyndighederne at føre tilsyn med frihandelsområderne.

(186)

Der findes ingen særlige regler eller begrænsninger for støtteberettigelse med henblik på at etablere virksomhed i frihandelsområdet Ras Al Khaimah: alle nationale eller fuldt ejede udenlandske virksomheder kan etablere sig i frihandelsområdet.

(187)

De vigtigste fordele ved at etablere virksomhed i et frihandelsområde er, at man kan importere alle varer toldfrit (råvarer og andre vigtige materialer, hjælpematerialer, halvfabrikata, kapitalgoder) og træffe beslutning om virksomhedens ejerforhold uden statsligt indførte forudsætninger herfor. Varer, der fremstilles i et frihandelsområde, betragtes vedrørende oprindelse som varer fra De Forenede Arabiske Emirater. Når varerne udføres fra et frihandelsområde til hjemmemarkedet i De Forenede Arabiske Emirater, behandles de ikke desto mindre som udenlandske varer, dvs. der pålægges importafgifter ved varernes overgang til fri omsætning.

(188)

Selv om en virksomhed i et frihandelsområde har fordel af toldfri import og eksport, skal der indsendes toldangivelser til det kompetente toldkontor i forbindelse med importen. Virksomheden skal forsyne toldmyndigheden på importstedet med en bankgaranti. De importerede varer toldbehandles af myndighederne via en indgangs-/udgangsformular. Ved modtagelse af varerne på frihandelsområdets indgangs-/importsted inspicerer toldmyndighederne i området de modtagne varer og undertegner derefter indgangs-/udgangsformularen, hvis alt er i orden. Denne formular, som er underskrevet af det modtagende toldkontrolsted, sendes tilbage til toldmyndighederne på indgangsstedet med henblik på at frigive bankgarantien.

(189)

Under kontrolbesøget blev det konstateret, at der ikke findes konkrete, obligatoriske og offentligt tilgængelige kriterier, som lægges til grund for den subsidieydende myndigheds beslutning om, hvem der kan etablere virksomhed i frihandelsområdet. En virksomhed, der ønsker at etablere sig i dette område, skal indgive en ansøgning til myndighederne i Emiratet Ras Al Khaimah, men der findes ingen lovgivning eller retningslinjer for, på hvilket grundlag en ansøgning accepteres eller afvises.

(190)

Hvad angår de forskellige frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater, fastslog undersøgelsen, at der ikke findes ensartede lovbestemte kriterier for etablering og forvaltning af frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater. Der blev ikke fundet dokumentation for, at alle frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater fungerer inden for de samme lovgivningsmæssig rammer og følger de samme driftsmæssige regler. Der blev desuden rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt berettigelsen til at etablere virksomhed i et frihandelsområde kunne begrænses til visse typer erhverv. Ud fra de foreliggende oplysninger fremgår det nemlig, at visse frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater udelukkende er åbne for visse typer erhverv (dvs. Dudai Auto Free Zone, International Media Production Free Zone, Dubai Flower Centre Free Zone etc.).

(191)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent havde fordel af toldfri import af kapitalgoder.

(192)

Ud fra ovenstående må ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, da der ydes et finansielt bidrag, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomheden.

(193)

Ordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da disse fordele kun er tilgængelige for virksomheder i frihandelsområder, dvs., at adgangen til subsidiet er begrænset til virksomheder i visse områder, der opererer under ordningen for frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater. Undersøgelsen fastslog desuden, at frihandelsområder oprettes efter skøn og ikke følger neutrale eller objektive kriterier, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). I mangel af federal lovgivning vedrørende etablering og forvaltning af frihandelsområder i De Forenede Arabiske Emirater giver de subsidieydende myndigheder i hvert af de syv emirater, der udgør De Forenede Arabiske Emirater, adgang til frihandelsområder efter deres egne regler. Da der ikke findes lovgivning eller retningslinjer i emiratet Ras Al Khaimah, træffer den relevante myndighed beslutninger efter skøn om, hvilke virksomheder der kan få adgang til frihandelsområdet.

(194)

Fordelen i forbindelse med den ikke betalte told på import af kapitalgoder kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning, da kapitalgoderne ikke forbruges i produktionsprocessen og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger i grundforordningens bilag I, punkt i).

(195)

Ud fra ovenstående betragtes dette subsidie som udligningsberettiget.

(196)

Da virksomheden var etableret i frihandelsområdet fra starten og indtil maj 2008, men produktionsprocessen for PET først startede i september 2007 og virksomheden siden januar 2008 producerede på en midlertidig erhvervslicens i henhold til Federal Law nr. 1 af 1979, må det subsidie, der blev gjort brug af i UP, betragtes udelukkende som den toldfri import af kapitalgoder.

(197)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode på 15 år, der afspejler den normale minimumsafskrivningsperiode for de tre lande, der er involveret i denne undersøgelse, i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for UP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i UP i De Forenede Arabiske Emirater blev anset for passende i den forbindelse.

(198)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den samlede omsætning i undersøgelsesperioden, da tildelingen af fordelen ikke er betinget af eksportresultater

(199)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i løbet af UP beløber sig til 0,11 %.

(200)

I overensstemmelse med grundforordningen er det foreløbige udligningsberettigede subsidiebeløb for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i De Forenede Arabiske Emirater 5,13 %, udtrykt i værdi.

(201)

I UP blev den samme vare produceret af 17 producenter i EU. Disse EU-producenters produktion anses således for at udgøre Unionens samlede produktion i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(202)

Ud af disse 17 producenter samarbejdede 12 producenter i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse 12 producenter tegnede sig for en stor del af EU-produktionen — i dette tilfælde mere end 80 % — af samme vare. De 12 samarbejdsvillige producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen og vil i det følgende omtales som »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 6. De resterende EU-producenter vil herefter blive omtalt som »de andre EU-producenter«. Disse andre EU-producenter har ikke aktivt støttet eller modsat sig klagen.

(203)

Det skal bemærkes, at EU-markedet for PET er kendetegnet ved et forholdsvis stort antal producenter, der generelt tilhører større grupper med hovedsæde uden for EU. Der foregår på markedet en konsolidering, der indebærer en række nylige virksomhedsovertagelser og –lukninger. Eksempelvis er PET-produktionsanlæggene i Tergal Fibers (Frankrig), Invista (Tyskland) og Artenius (Det Forenede Kongerige) blevet lukket, mens Indorama overtog de tidligere Eastman-fabrikker i Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

(204)

Som det fremgår af betragtning 8, blev der udtaget en stikprøve af fem individuelle producenter, som tegnede sig for 65 % af alle samarbejdsvillige EU-producenters salg. En virksomhed var ikke i stand til at fremlægge de ønskede oplysninger, og stikprøven blev derfor reduceret til fire virksomheder, der tegnede sig for 47 % af alle samarbejdsvillige producenters salg.

(205)

EU-forbruget blev beregnet ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, Eurostatoplysninger om importmængden til EU-markedet og for de andre EU-producenters vedkommende på basis af skøn ud fra klagen.

(206)

EU-forbruget af den pågældende vare steg i perioden mellem 2006 og UP med 11 %. Den tilsyneladende efterspørgsel steg nærmere beskrevet i 2007 med 8 %, faldt let mellem 2007 og 2008 (2 procentpoint) og steg derefter med yderligere 5 procentpoint mellem 2008 og UP.

Tabel 1

(207)

Kommissionen undersøgte, om importen af PET med oprindelse i Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 3.

(208)

Hvad angår virkningerne af importen fra De Forenede Arabiske Emirater, Iran og Pakistan, viste undersøgelsen, at subsidiemargenerne lå over bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, og at mængden af subsidieret import fra disse lande ikke var ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 9.

(209)

Hvad angår konkurrencevilkårene mellem importen fra Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og den samme vare, viste undersøgelsen, at producenterne fra disse lande anvender de samme salgskanaler og sælger til lignende kundekategorier. Undersøgelsen viste desuden også, at importen fra de pågældende lande fulgte en stigende tendens i den betragtede periode.

(210)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen derfor foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 8, stk. 3, var opfyldt, og at importen fra Iran, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater burde undersøges kumulativt.

(211)

Mængden af subsidieret import af den pågældende vare til EU mere end femdobledes i perioden mellem 2006 og UP og udgjorde 304 202 tons i UP. Importen fra de pågældende lande steg mere specifikt med 20 % mellem 2006 og 2007, før den steg med yderligere 270 procentpoint i 2008 i forhold til 2007 og igen med 154 procentpoint mellem 2008 og UP.

Tabel 2

(212)

Markedsandelen for den subsidierede import fra de pågældende lande var på 2,1 % i 2006 og voksede støt med 8 procentpoint i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt steg den med 0,2 procentpoint mellem 2006 og 2007, yderligere 5,3 procentpoint mellem 2007 og 2008, og med 2,6 procentpoint mellem 2008 og UP. I UP var markedsandelen for den subsidierede import fra de pågældende lande 10,2 %.

(213)

Det skal bemærkes, at De Forenede Arabiske Emirater først trængte ind på markedet i 2007, men hurtigt opnåede en betydelig markedsandel.

(214)

Den gennemsnitlige importpris faldt med 14 % i den betragtede periode, og faldet var mest markant mellem 2008 og UP. Den gennemsnitlige pris faldt mere specifikt med 1 % i 2007 og lå tæt på samme niveau i 2008, før den faldt med yderligere 13 procentpoint i UP.

Tabel 3

(215)

Da priserne på og omkostningerne til den pågældende vare var udsat for store udsving i UP, blev salgspriserne og omkostningerne indsamlet på kvartalsbasis, og underbudsberegningerne blev foretaget på kvartalsbasis.

(216)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspriser for ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitspriser på import fra de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen og forskelle i handelsled.

(217)

Sammenligningen viste, at den subsidierede import fra De Forenede Arabiske Emirater, som i UP blev solgt i EU, underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3,9 %. Den subsidierede import fra Iran, som blev solgt i EU, underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3,2 %. Den subsidierede import fra Pakistan, som blev solgt i EU, underbød EU-erhvervsgrenens priser med 1,4 %. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for de pågældende lande var i UP på 3,2 %.

(218)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(219)

I betragtning af det store antal EU-producenter måtte der, som nævnt ovenfor, anvendes stikprøver. Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(220)

EU-produktionen faldt med 4 % i perioden mellem 2006 og UP. Mere specifikt steg den med 5 % i 2007 til ca. 2 570 000 tons, men faldt markant med 10 procentpoint i 2008 sammenlignet med 2007 og steg svagt med 1 procentpoint mellem 2008 og UP, hvor den var på ca. 23 000 000 tons.

Tabel 4

(221)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg med 15 % i løbet af den betragtede periode. Produktionskapaciteten steg med 1 % i 2007, med yderligere 5 procentpoint i 2008 og endelig med 9 procentpoint i UP.

Tabel 5

(222)

Kapacitetsudnyttelsen var på 83 % i 2006, steg til 87 % i 2007, men faldt efterfølgende til 75 % i 2008 og til kun 69 % i UP. Den faldende kapacitetsudnyttelse i 2008 og UP afspejler den faldende produktion og den stigende produktionskapacitet i denne periode.

(223)

EU-producenternes salgsmængde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt let i den betragtede periode. Salget steg med 5 % i 2007, men faldt i det efterfølgende år til lige under 2006-niveauet, og i UP var salget 3 % lavere end i 2006, nemlig ca. 2 100 000 tons. Da lagerbeholdningerne var begrænsede, afspejler udviklingen i salget udviklingen i produktionen.

Tabel 6

(224)

I den betragtede periode mistede EU-producenterne 10 procentpoint af deres markedsandel, som faldt fra 85 % i 2006 til 75 % i UP. Dette tab af markedsandele viser, at EU-erhvervsgrenens salg faldt med 3 % i den betragtede periode til trods for en stigning i forbruget. Det skal bemærkes, at den faldende tendens også gjaldt for EU-producenterne i stikprøven.

Tabel 7

(225)

Mellem 2006 og UP, hvor EU-forbruget steg med 11 %, steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet med kun 3 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 10 procentpoint. Samtidig steg markedsandelen for den subsidierede import fra 2,1 % til 10,2 % i samme periode. Det konkluderedes således, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af væksten på markedet.

(226)

Beskæftigelsesniveauet hos EU-producenterne faldt med 15 % mellem 2006 og UP. Antallet af ansatte faldt betydeligt fra 2 400 i 2006 til 2 100 i 2007, altså med 13 %, og lå tæt på dette niveau i 2008 og UP. Faldet i 2007 skyldes omstruktureringsbestræbelser hos en række EU-producenter.

Tabel 8

(227)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion (i tons) pr. ansat steg med 12 % i den betragtede periode. Dette skyldes, at produktionen faldt i et langsommere tempo end beskæftigelsesniveauet og viser EU-producenternes øgede effektivitet. Dette ses især tydeligt i 2007, hvor produktionen steg, mens beskæftigelsesniveauet faldt, og produktiviteten var 21 % højere end i 2006.

Tabel 9

(228)

EU-producenternes årlige gennemsnitssalgspriser på EU-markedet til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder var stabile i perioden mellem 2006 og 2008 og lå på ca. 1 100 EUR pr. ton. I UP faldt de årlige gennemsnitssalgspriser med 12 % og lå på 977 EUR pr. ton. De årlige gennemsnitssalgspriser afspejler ikke de månedlige eller endda daglige udsving for PET på EU-markedet (og verdensmarkedet), men betragtes som tilstrækkelige til at vise tendensen i den betragtede periode. Salgspriserne for PET følger sædvanligvis pristendensen for de vigtige råvarer (hovedsagelig PTA og MEG), da de udgør op til 80 % af de samlede omkostninger til PET.

Tabel 10

(229)

Som det fremgår af ovenstående blev EU-erhvervsgrenen underbudt af den subsidierede import fra de pågældende lande.

(230)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på de pågældende landes import kan den faktiske subsidiemargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig. Der skal mindes om, at der siden 2000 har været indført antidumpingforanstaltninger over for importen af PET fra Indien, Indonesien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan og Thailand, og siden 2004 fra Folkerepublikken Kina. Der har desuden siden 2000 været indført udligningsforanstaltninger over for importen fra Indien. Da EU-erhvervsgrenen i den periode, der betragtes i denne undersøgelse, mistede markedsandele og forværrede sit tab, kan der ikke drages konklusioner om egentlig genrejsning efter tidligere dumping og subsidiering, og det konkluderes, at EU-produktionen fortsat er udsat for den skadevoldende virkning af enhver subsidieret import til EU-markedet.

(231)

Slutlagrene hos EU-producenterne i stikprøven faldt med 22 % mellem 2006 og UP. Det skal bemærkes, at lagrene udgør mindre end 5 % af den årlige produktion, og denne indikators relevans for skadesanalysen er derfor begrænset.

Tabel 11

(232)

De årlige arbejdskraftomkostninger steg med 11 % mellem 2006 og 2007, før de faldt med 2 procentpoint i 2008 sammenlignet med 2007 og yderligere 9 procentpoint i UP sammenlignet med 2008 og var på samme niveau som i 2006. Overordnet set var arbejdskraftomkostningerne altså stabile.

Tabel 12

(233)

Rentabiliten for det salg af samme vare, som producenterne i stikprøven havde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, udtrykt som procentdel af nettosalget, forblev i den betragtede periode negativ, og den faldt endda fra -6,9 % til -7,5 %. Rentabilitetssituationen hos producenterne i stikprøven forbedredes i 2007, hvor nettotabet kun var på -1,5 % af nettosalget, men faldt markant i 2008 til -9,3 %. Situationen forbedredes en anelse i UP.

Tabel 13

(234)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg fra –9,6 % i 2006 til –3,1 % i 2007. Det faldt til –16,8 % i 2008 og steg igen i UP til –12,3 %. Generelt forblev investeringsafkastet negativt og forværredes med 2,7 procentpoint i den betragtede periode.

(235)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var negativ og lå på 18,5 mio. EUR i 2006. Den forbedredes betydeligt i 2007, hvor den blev positiv med 19,5 % mio. EUR, men forværredes drastisk i 2008 (-42 mio. EUR), før den nåede et negativt niveau på –11 mio. EUR i UP. Overordnet set forbedredes likviditeten i den betragtede periode, selv om den forblev negativ.

(236)

Der var ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligt ved at rejse kapital, hvilket især skyldes, at visse af producenterne indgår i større koncerner.

Tabel 14

(237)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare foretaget af virksomhederne i stikprøven faldt med 34 % mellem 2006 og 2007, med yderligere 59 procentpoint mellem 2007 og 2008 og faldt derefter kun lidt mellem UP og 2008. Det samlede fald i investeringerne var på 96 % i den betragtede periode. Dette markante fald i investeringerne kan i et vist omfang forklares ved, at der i 2006 og 2007 blev etableret nye produktionslinjer med henblik på at øge kapaciteten.

Tabel 15

(238)

Analysen af de makroøkonomiske data viser, at EU-producenterne havde et fald i produktion og salg i den betragtede periode. Selv om det konstaterede fald ikke i sig selv var dramatisk, skal det ses i sammenhæng med den øgede efterspørgsel i perioden mellem 2006 og UP, som resulterede i et fald i EU-producenternes markedsandel på 10 procentpoint til 75 %.

(239)

Samtidig viser de relevante mikroøkonomiske indikatorer en tydelig forværring af den økonomiske situation hos EU-producenterne i stikprøven. Rentabiliteten og investeringsafkastet var hele tiden negative og faldt yderligere mellem 2006 og UP. Likviditeten var også negativ i UP til trods for en generelt positiv udvikling.

(240)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4.

(241)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 5 og 6, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

(242)

Mellem 2006 og UP mere end femdobledes mængden af subsidieret import af den pågældende vare til 304 200 tons, og markedsandelen steg med næsten 8 procentpoint (fra 2,1 % til 10,2 %). Samtidig mistede EU-erhvervsgrenen næsten 10 procentpoint af sin markedsandel (fra 84,9 % til 72,1 %). Den gennemsnitlige pris på denne import faldt mellem 2006 og UP og forblev betydeligt lavere end EU-producenternes gennemsnitspris.

(243)

Prisunderbuddet som følge af den subsidierede import var, jf. betragtning 217, på 3,2 % i gennemsnit. Selv om prisunderbuddet var på under 4 %, kan det ikke betragtes som ubetydeligt, da PET er en råvare, og da der især konkurreres på prisen.

(244)

Den iranske eksportør påstod, at importen af PET fra Iran ikke kunne have forårsaget EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, da omfanget af denne import kun lå en anelse over bagatelgrænsen for import. Importen fra Iran i UP svarede imidlertid til en markedsandel på 1,9 % og oversteg derfor bagatelgrænsen i grundforordningen. De iranske importpriser underbød desuden EU-erhvervsgrenens salgspriser. På denne baggrund afvises den iranske eksportørs påstand.

(245)

Da EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt af importen fra de pågældende lande, konkluderes det, at denne subsidierede import medførte et negativt pres på priserne, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at bevare sine salgspriser på det niveau, der var nødvendigt for at dække omkostningerne og opnå fortjeneste. Det konkluderes derfor, at der er en klar årsagssammenhæng mellem denne import og den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(246)

En interesseret part påstod, at eventuel skade skyldtes EU-producenternes ringe eksportaktivitet. Som det fremgår af nedenstående tabel, steg EU-erhvervsgrenens eksportmængde i den betragtede periode med 11 %. Eksportpriserne faldt i samme periode med 10 %, hvilket medførte, at værdien af eksportsalget var stabil i hele den betragtede periode. Der er således intet, der tyder på, at eksportaktiviteterne bidrog til EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

Tabel 16

(247)

En anden interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet var kunstigt høje. Den interesserede part påstod, at dette især sås ved, at priserne på EU-markedet var stabile, mens eksportsalgspriserne faldt. Undersøgelsen har dog vist, at EU-erhvervsgrenens årlige gennemsnitssalgspriser på EU-markedet faldt med 12 % i løbet af den betragtede periode i takt med faldet i eksportpriserne i samme periode. Påstanden afvises derfor.

(248)

Republikken Korea har siden 2000 været pålagt antidumpingtold. To koreanske virksomheder er dog pålagt nultold, og undersøgelsen viste, at importen fra Republikken Korea fortsat var omfattende og steg betydeligt i den betragtede periode. Importen fra Korea steg med næsten 150 % mellem 2006 og UP, og den tilsvarende markedsandel steg fra 3,5 % i 2006 til 7,7 % i UP.

Tabel 17

(249)

Gennemsnitsprisen for importen fra Korea var generelt en anelse lavere end EU-producenternes gennemsnitspriser. De koreanske priser var dog højere end gennemsnitspriserne for importen fra de pågældende lande. Selv om det ikke kan udelukkes, at importen fra Republikken Korea bidrog til den skade, EU-erhvervsgrenens har lidt, bidrog denne import kun i begrænset omfang, og det konkluderes, at den ikke har brudt årsagssammenhængen, hvad angår den subsidierede import fra de pågældende lande

(250)

Den iranske eksportør påstod, at en eventuel stigning i importen fra Iran skyldtes et fald i importen fra Sydkorea, og at denne derfor ikke skete på bekostning af EU-producenterne. Eurostats oplysninger fra den betragtede periode viser dog, at importmængderne fra begge lande steg støt. Det kan derfor ikke konkluderes, at importen fra Iran udelukkende erstattede importen fra Sydkorea.

(251)

Priserne på import fra andre lande var generelt væsentligt højere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser. Dertil kommer, at der var et fald i markedsandelen for denne import i den betragtede periode. Denne import betragtes derfor ikke som en mulig årsag til EU-erhvervsgrenens skade

Tabel 18