12.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/10

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 411/2010

af 10. maj 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 194/2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådet forordning (EF) nr. 194/2008 af 25. februar 2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar og ophævelse af forordning (EF) nr. 817/2006 (1), særlig artikel 18, stk. 1, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bilag VI til forordning (EF) nr. 194/2008 indeholder en liste over personer, grupper eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)	Bilag VII til forordning (EF) nr. 194/2008 indeholder en liste over virksomheder, der ejes eller kontrolleres af Burmas/Myanmars regering eller dennes medlemmer eller hertil knyttede personer, og som ifølge forordningen er omfattet af investeringsrestriktioner.

(3)

Bilag II og III til Rådets afgørelse 2010/232/FUSP af 26. april 2010 (2) identificerer de fysiske og juridiske personer, som skal underlægges restriktioner i henhold til afgørelsens artikel 10, og med forordning (EF) nr. 194/2008 får afgørelsen virkning, for så vidt der kræves en indsats på EU-plan. Bilag VI og bilag VII til forordning (EF) nr. 194/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)	For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Bilag VI til forordning (EF) nr. 194/2008 affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2. Bilag VII til forordning (EF) nr. 194/2008 affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

João VALE DE ALMEIDA

Generaldirektør for eksterne forbindelser

(1) EUT L 66 af 10.3.2008, s. 1.

(2) EUT L 105 af 27.4.2010, s. 22.

BILAG I

»BILAG VI

Liste over medlemmerne af Burmas/Myanmars regering og de personer, enheder og organer, der er knyttet til dem, jf. artikel 11

Bemærkninger:

1)	Kaldenavne eller afvigende stavemåder angives ved »alias«

2)	Ikke relevant for den danske udgave

3)	Ikke relevant for den danske udgave

4)	Medmindre andet er anført, er alle pas og identitetskort fra Burma/Myanmar.

A. DET NATIONALE RÅD FOR FRED OG UDVIKLING (SPDC)

#	Navn (og eventuelle kaldenavne)	Identifikationsoplysninger (stilling/titel, fødselsdato og fødested, nummer i pas/id-kort, gift med eller søn/datter af …)	Køn (M/K)
A1a	Højtstående general Than Shwe	Formand; født d. 2.2.1933	M
A1b	Kyaing Kyaing	Gift med højtstående general Than Shwe	K
A1c	Thandar Shwe	Datter af højtstående general Than Shwe	K
A1d	Major Zaw Phyo Win	Gift med Thandar Shwe, vicedirektør i eksportsektionen, Handelsministeriet	M
A1e	Khin Pyone Shwe	Datter af højtstående general Than Shwe	K
A1f	Aye Aye Thit Shwe	Datter af højtstående general Than Shwe	K
A1g	Tun Naing Shwe alias Tun Tun Naing	Søn af højtstående general Than Shwe, ejer af J and J Company	M
A1h	Khin Thanda	Gift med Tun Naing Shwe	K
A1i	Kyaing San Shwe	Søn af højtstående general Than Shwe, ejer af J's Donuts	M
A1j	Dr. Khin Win Sein	Gift med Kyaing San Shwe	K
A1k	Thant Zaw Shwe alias Maung Maung	Søn af højtstående general Than Shwe	M
A1l	Dewar Shwe	Datter af højtstående general Than Shwe	K
A1m	Kyi Kyi Shwe alias Ma Aw	Datter af højtstående general Than Shwe	K
A1n	Oberstløjtnant Nay Soe Maung	Gift med Kyi Kyi Shwe	M
A1o	Pho La Pyae (Full Moon) alias Nay Shwe Thway Aung	Søn af Kyi Kyi Shwe og Nay Soe Maung, Direktør for Yadanabon Cybercity	M
A2a	Højtstående vicegeneral Maung Aye	Næstformand; født d. 25.12.1937	M
A2b	Mya Mya San	Gift med højtstående vicegeneral Maung Aye	K
A2c	Nandar Aye	Datter af højtstående vicegeneral Maung Aye, gift med major Pye Aung (D15g). Ejer af Queen Star Computer Co.	K
A3a	General Thura Shwe Mann	Stabschef og koordinator for særlige operationer (hæren, søværnet, flyvevåbnet); født d. 11.7.1947	M
A3b	Khin Lay Thet	Gift med general Thura Shwe Mann; født d. 19.6.1947	K
A3c	Aung Thet Mann alias Shwe Mann Ko Ko	Søn af general Thura Shwe Mann, virksomheden Ayeya Shwe War (Wah) Company, 5, Pyay Road, Hlaing Township, Yangon og medejer af RedLink Communications Co. Ltd, No. 20, Building B, Mya Yeik Nyo Royal Hotel, Pa-Le Road, Bahan Township, Yangon; født d. 19.6.1977	M
A3d	Khin Hnin Thandar	Gift med Aung Thet Mann	K
A3e	Toe Naing Mann	Søn af general Thura Shwe Mann; født d. 29.6.1978. Ejer af Global Net and Red Link Communications Co. Ltd, No. 20, Building B, Mya Yeik Nyo Royal Hotel, Pa-Le Road, Bahan Township, Yangon, internetudbydere	M
A3f	Zay Zin Latt	Gift med Toe Naing Mann, datter af Khin Shwe (J5a); født d. 24.3.1981	K
A4a	Generalløjtnant Thein Sein	Premierminister født d. 20.4.1945, Pathein	M
A4b	Khin Khin Win	Gift med generalløjtnant Thein Sein	K
A5a	Generalløjtnant (Thiha Thura) Tin Aung Myint Oo	(Thiha Thura er en titel). »Førstesekretær«; født d. 29.5.1950; formand for Myanmars Nationale Olympiske Råd (MNOC) og formand for Myanmar Economic Corporation (MEC)	M
A5b	Khin Saw Hnin	Gift med generalløjtnant Thiha Thura Tin Aung Myint Oo	K
A5c	Kaptajn Naing Lin Oo	Søn af generalløjtnant Thiha Thura Tin Aung Myint Oo	M
A5d	Hnin Yee Mon	Gift med kaptajn Naing Lin Oo	K
A6a	Generalmajor Min Aung Hlaing	Chef for Kontoret for Særlige Operationer 2 (Kayah Shan-staten). Fra 23.6.2008	M
A6b	Kyu Kyu Hla	Gift med generalmajor Min Aung Hlaing	K
A7a	Generalløjtnant Tin Aye	Chef for Forsvarsmaterieltjenesten, leder af UMEH	M
A7b	Kyi Kyi Ohn	Gift med generalløjtnant Tin Aye	K
A7c	Zaw Min Aye	Søn af generalløjtnant Tin Aye	M
A8a	Generalmajor Thar Aye alias Tha Aye	Chef for Kontoret for Særlige Operationer 1 (Kachin, Chin, fra 23.6.2008; født d. 16.2.1945 (Tidligere A11a)	M
A8b	Wai Wai Khaing alias Wei Wei Khaing	Gift med generalmajor Thar Aye. (Tidligere A11b)	K
A8c	See Thu Aye	Søn af generalmajor Thar Aye (tidligere A11c)	M
A9a	Generalmajor Hla Htay Win	Uddannelseschef i forsvaret, fra 23.6.2008. (Tidligere B1a). Ejer af Htay Co. (skovhugst og tømmer)	M
A9b	Mar Mar Wai	Gift med generalmajor Hla Htay Win	K
A10a	Generalmajor Ko Ko	Chef for Kontoret for Særlige Operationer 3 (Pegu, Irrawaddy, Arakan). Fra 23.6.2008.	M
A10b	Sao Nwan Khun Sum	Gift med generalmajor Ko Ko	K
A11a	Generalløjtnant Khin Zaw	Chef for Kontoret for Særlige Operationer 4 (Karen, Mon, Tenas serim), fra maj 2009, tidligere chef for Kontoret for Særlige Operationer 6 fra juni 2008 (tidligere G42a)	M
A11b	Khin Pyone Win	Gift med generalløjtnant Khin Zaw (Tidligere G42b)	K
A11c	Kyi Tha Khin Zaw	Søn af generalløjtnant Khin Zaw. (Tidligere G42c)	M
A11d	Su Khin Zaw	Datter af generalløjtnant Khin Zaw. (Tidligere G42d)	K
A12a	Generalløjtnant Myint Swe	Chef for Kontoret for Særlige Operationer 5 (Rangoon/Yangon)	M
A12b	Khin Thet Htay	Gift med generalløjtnant Myint Swe	K
A13a	Arnt Maung	Pensioneret generaldirektør, Direktoratet for Religiøse Anliggender	M
A14a	Generalløjtnant Ohn Myint	Chef for Kontoret for Særlige Operationer 6 (Naypyidaw og Mandalay). Fra maj 2009. (Tidligere A8a)	M
A14b	Nu Nu Swe	Gift med generalløjtnant Ohn Myint	K
A14c	Kyaw Thiha alias Kyaw Thura	Søn af generalløjtnant Ohn Myint	M
A14d	Nwe Ei Ei Zin	Gift med Kyaw Thiha	K

B. ØVERSTBEFALENDE FOR REGIONSKOMMANDOER

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder kommando)	Køn (M/K)
B1a	Generalmajor Win Myint	Rangoon (Yangon)	M
B1b	Kyin Myaing	Gift med generalmajorWin Myint	K
B2a	Generalmajor Yar Pyae alias Ya Pyae, Ya Pye, Ya Pyrit, Yar PyeogYar Pyrit	Regionskommando Øst (Shan-staten (syd))	M
B2b	Thinzar Win Sein	Gift med generalmajor Yar Pyae alias Ya Pyae, Ya Pye, Ya Pyrit, Yar Pye og Yar Pyrit	K
B3a	Generalmajor Myint Soe	Regionskommando Nordvest (Sagaing- divisionen) og regional minister uden portefølje	M
B4a	Generalmajor Khin Zaw Oo	Kystregionskommandoen (Tanintharyi-divisionen); født d. 24.6.1951	M
B5a	Generalmajor Aung Than Htut	Regionskommando Nordøst (Shan-staten (nord))	M
B5b	Cherry	Gift med generalmajor Aung Than Htut	K
B6a	Generalmajor Tin Ngwe	Centralregionskommandoen (Mandalay-divisionen)	M
B6b	Khin Thida	Gift med generalmajor Tin Ngwe	K
B7a	Generalmajor Thaung Aye	Regionskommando Vest (Rakhine-staten)	M
B7b	Thin Myo Myo Aung	Gift med generalmajor Thaung Aye	K
B8a	Generalmajor Kyaw Swe	Regionskommando Sydvest (Irrawaddy-divisionen) og regional minister uden portefølje	M
B8b	Win Win Maw	Gift med generalmajor Kyaw Swe	K
B9a	Generalmajor Soe Win	Regionskommando Nord (Kachin-staten)	M
B9b	Than Than Nwe	Gift med generalmajor Soe Win	K
B10a	Generalmajor Hla Min	Regionskommando Syd (Bago-divisionen)	M
B11a	Generalmajor Thet Naing Win	Regionskommando Sydøst (Mon-staten)	M
B12a	Generalmajor Kyaw Phyo	Trekantsregionskommandoen (Shan-staten (øst))	M
B13a	Generalmajor Wai Lwin	Naypyidaw	M
B13b	Swe Swe Oo	Gift med generalmajor Wai Lwin	K
B13c	Wai Phyo Aung	Søn af generalmajor Wai Lwin	M
B13d	Oanmar Kyaw Tun alias Ohnmar Kyaw Tun	Gift med Wai Phyo Aung	K
B13e	Wai Phyo	Søn af generalmajor Wai Lwin	M
B13f	Lwin Yamin	Datter af generalmajor Wai Lwin	K

C. NÆSTKOMMANDERENDE FOR REGIONSKOMMANDOER

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder kommando)	Køn (M/K)
C1a	Brigadegeneral Kyaw Kyaw Tun	Rangoon (Yangon)	M
C1b	Khin May Latt	Gift med brigadegeneral Kyaw Kyaw Tun	K
C2a	Brigadegeneral Than Htut Aung	Centralregionskommandoen	M
C2b	Moe Moe Nwe	Gift med brigadegeneral Than Htut Aung	K
C3a	Brigadegeneral Tin Maung Ohn	Regionskommando Nordvest	M
C4a	Brigadegeneral San Tun	Regionskommando Nord; født d. 2.3.1951, Rangoon/Yangon	M
C4b	Tin Sein	Gift med brigadegeneral San Tun; født d. 27.9.1950, Rangoon/Yangon	K
C4c	Ma Khin Ei Ei Tun	Datter af brigadegeneral San Tun; født d. 16.9.1979, direktør i Ar Let Yone Co. Ltd	K
C4d	Min Thant	Søn af brigadegeneral San Tun; født d. 11.11.1982, Rangoon/ Yangon, direktør i Ar Let Yone Co. Ltd	M
C4e	Khin Mi Mi Tun	Datter af brigadegeneral San Tun; født d. 25.10.1984, Rangoon/Yangon, direktør i Ar Let Yone Co. Ltd	K
C5a	Brigadegeneral Hla Myint	Regionskommando Nordøst	M
C5b	Su Su Hlaing	Gift med brigadegeneral Hla Myint	K
C6a	Brigadegeneral Wai Lin	Trekantskommandoen	M
C7a	Brigadegeneral Chit Oo	Regionskommando Øst	M
C7b	Kyin Myaing	Gift med brigadegeneral Chit Oo	K
C8a	Brigadegeneral Zaw Min	Regionskommando Sydøst	M
C8b	Nyunt Nyunt Wai	Gift med brigadegeneral Zaw Min	K
C9a	Brigadegeneral Hone Ngaing alias Hon Ngai	Kystregionskommandoen	M
C9b	Wah Wah	Gift med brigadegeneral Hone Ngaing alias Hon Ngai	K
C10a	Brigadegeneral Win Myint	Regionskommando Syd (tidligere C7a)	M
C10b	Mya Mya Aye	Gift med brigadegeneral Win Myint	K
C11a	Brigadegeneral Tint Swe	Regionskommando Sydvest	M
C11b	Khin Thaung	Gift med brigadegeneral Tint Swe	K
C11c	Ye Min alias Ye Kyaw Swar Swe	Søn af brigadegeneral Tint Swe	M
C11d	Su Mon Swe	Gift med Ye Min	K
C12a	Brigadegeneral Tin Hlaing	Regionskommando Vest	M
C12b	Hla Than Htay	Gift med brigadegeneral Tin Hlaing	K

D. MINISTRE

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder ministerium)	Køn (M/K)
D1a	Generalmajor Htay Oo	Ministeriet for Landbrug og Kunstvanding (fra 18.9.2004) (tidligere Ministeriet for Kooperativer fra 25.8.2003); generalsekretær for USDA; født d. 20.1.1950, Hintada; nr. i pas: DM 105413, nr. i identitetskort: 10/Khatana (N) 009325	M
D1b	Ni Ni Win	Gift med generalmajor Htay Oo	K
D1c	Thein Zaw Nyo	Yngste søn af generalmajor Htay Oo M	M
D2a	Brigadegeneral Tin Naing Thein	Handelsministeriet (fra 18.9.2004). Tidligere viceminister for skovbrug; født 1955	M
D2b	Aye Aye	Gift med brigadegeneral Tin Naing Thein	K
D3a	Generalmajor Khin Maung Myint	Ministeriet for Offentlige Arbejder, tillige Ministeriet for Elforsyning 2	M
D3b	Win Win Nu	Gift med generalmajor Khin Maung Myint	K
D4a	Generalmajor Tin Htut	Ministeriet for Kooperativer (fra 15.5.2006)	M
D4b	Tin Tin Nyunt	Gift med generalmajor Tin Htut	K
D5a	Generalmajor Khin Aung Myint	Kulturministeriet (fra 15.5.2006)	M
D5b	Khin Phyone	Gift med generalmajor Khin Aung Myint	K
D6a	Dr. Chan Nyein	Undervisningsministeriet (fra 10.8.2005). Tidligere viceminister for videnskab og teknologi, medlem af USDA's hovedbestyrelse; født d. 15.12.1944	M
D6b	Sandar Aung	Gift med Dr. Chan Nyein	K
D7a	Oberst Zaw Min	Ministeriet for Elforsyning 1 (fra 15.5.2006); født d. 10.1.1949	M
D7b	Khin Mi Mi	Gift med oberst Zaw Min	K
D8a	Brigadegeneral Lun Thi	Energiministeriet (fra 20.12.1997); født d. 18.7.1940	M
D8b	Khin Mar Aye	Gift med brigadegeneral Lun Thi	K
D8c	Mya Sein Aye	Datter af brigadegeneral Lun Thi	K
D8d	Zin Maung Lun	Søn af brigadegeneral Lun Thi	M
D8e	Zar Chi Ko	Gift med Zin Maung Lun	K
D9a	Generalmajor Hla Tun	Finansministeriet (fra 1.2.2003); født d. 11.7.1951	M
D9b	Khin Than Win	Gift med generalmajor Hla Tun	K
D10a	Nyan Win	Udenrigsministeriet (fra 18.9.2004), tidligere viceuddannelseschef i forsvaret; født d. 22.1.1953	M
D10b	Myint Myint Soe	Gift med Nyan Win; født d. 15.1.1953	K
D11a	Brigadegeneral Thein Aung	Ministeriet for Skovbrug (fra 25.8.2003)	M
D11b	Khin Htay Myint	Gift med brigadegeneral Thein Aung	K
D12a	Prof. dr. Kyaw Myint	Sundhedsministeriet (fra 1.2.2003); født 1940	M
D12b	Nilar Thaw	Gift med prof. dr. Kyaw Myint	K
D13a	Generalmajor Maung Oo	Indenrigsministeriet (fra 5.11.2004) og indvandrings- og befolkningsminister fra februar 2009; født 1952	M
D13b	Nyunt Nyunt Oo	Gift med generalmajor Maung Oo	K
D14a	Generalmajor Maung Maung Swe	Ministeriet for Social Velfærd, Hjælpearbejde og Genbosætning (fra 15.5.2006)	M
D14b	Tin Tin Nwe	Gift med generalmajor Maung Maung Swe	K
D14c	Ei Thet Thet Swe	Datter af generalmajor Maung Maung Swe	K
D14d	Kaung Kyaw Swe	Søn af generalmajor Maung Maung Swe	M
D15a	Aung Thaung	Industriministeriet 1 (fra 15.11.1997)	M
D15b	Khin Khin Yi	Gift med Aung Thaung	K
D15c	Major Moe Aung	Søn af Aung Thaung	M
D15d	Dr. Aye Khaing Nyunt	Gift med major Moe Aung	K
D15e	Nay Aung	Søn af Aung Thaung, forretningsmand, administrerende direktør for Aung Yee Phyoe Co. Ltd og direktør i IGE Co. Ltd	M
D15f	Khin Moe Nyunt	Gift med Nay Aung	K
D15g	Major Pyi Aung alias Pye Aung	Søn af Aung Thaung (gift med A2c). Direktør i IGE Co. Ltd	M
D15h	Khin Ngu Yi Phyo	Datter af Aung Thaung	K
D15i	Dr. Thu Nanda Aung	Datter af Aung Thaung	K
D15j	Aye Myat Po Aung	Datter af Aung Thaung	K
D16a	Viceadmiral Soe Thein	Industriministeriet 2 (fra juni 2008). (Tidligere G38a)	M
D16b	Khin Aye Kyin alias Aye Aye	Gift med viceadmiral Soe Thein	K
D16c	Yimon Aye	Datter af viceadmiral Soe Thein; født d. 12.7.1980, p.t. i USA	K
D16d	Aye Chan	Søn af viceadmiral Soe Thein; født d. 23.9.1973	M
D16e	Thida Aye	Datter af viceadmiral Soe Thein; født d. 23.3.1979	K
D17a	Brigadegeneral Kyaw Hsan	Informationsministeriet (fra 13.9.2002)	M
D17b	Kyi Kyi Win	Gift med brigadegeneral Kyaw Hsan. Chef for informationsafdelingen i Myanmar Women's Affairs Federation.	K
D18a	Brigadegeneral Maung Maung Thein	Ministeriet for Husdyravl og Fiskeri	M
D18b	Myint Myint Aye	Gift med brigadegeneral Maung Maung Thein	K
D18c	Min Thein alias Ko Pauk	Søn af brigadegeneral Maung Maung Thein	M
D19a	Brigadegeneral Ohn Myint	Ministeriet for Minedrift (fra 15.11.1997)	M
D19b	San San	Gift med brigadegeneral Ohn Myint	K
D19c	Thet Naing Oo	Søn af brigadegeneral Ohn Myint	M
D19d	Min Thet Oo	Søn af brigadegeneral Ohn Myint	M
D20a	Soe Tha	Ministeriet for National Planlægning og Økonomisk Udvikling (fra 20.12.1997); født d. 7.11.1944	M
D20b	Kyu Kyu Win	Gift med Soe Tha; født d. 3.11.1949	K
D20c	Kyaw Myat Soe alias Aung Myat Soe	Søn af Soe Tha; født d. 14.2.1973/7.10.1974, p.t. i Australien	M
D20d	Wei Wei Lay	Gift med Kyaw Myat Soe; født d. 12.9.1978/18.8.1975, p.t. i Australien	K
D20e	Aung Soe Tha	Søn af Soe Tha; født d. 5.10.1980	M
D20f	Myat Myitzu Soe	Datter af Soe Tha; født d. 14.2.1973	K
D20g	San Thida Soe	Datter af Soe Tha; født d. 12.9.1978	K
D20h	Phone Myat Soe	Søn af Soe Tha; født d. 3.3.1983	M
D21a	Oberst Thein Nyunt	Ministeriet for Fremskridt i Grænseegnene, Nationale Etniske Grupper og Udviklingsanliggender (fra 15.11.1997) og borgmester i Naypyidaw	M
D21b	Kyin Khaing alias Kyin Khine	Gift med oberst Thein Nyunt	K
D22a	Generalmajor Aung Min	Ministeriet for Jernbanetransport (fra 1.2.2003)	M
D22b	Wai Wai Thar alias Wai Wai Tha	Gift med generalmajor Aung Min	K
D22c	Aye Min Aung	Datter af generalmajor Aung Min	K
D22d	Htoo Char Aung	Søn af generalmajor Aung Min	M
D23a	Brigadegeneral Thura Myint Maung	Ministeriet for Religiøse Anliggender (fra 25.8.2003)	M
D23b	Aung Kyaw Soe	Søn af brigadegeneral Thura Myint Maung	M
D23c	Su Su Sandi	Gift med Aung Kyaw Soe	K
D23d	Zin Myint Maung	Datter af brigadegeneral Thura Myint Maung	K
D24a	Thaung	Ministeriet for Videnskab og Teknologi (fra 11.1998); født d. 6.7.1937, Kyaukse	M
D24b	May Kyi Sein	Gift med Thaung	K
D24c	Aung Kyi	Søn af Thaung; født 1971	M
D25a	Brigadegeneral Thura Aye Myint	Ministeriet for Sport (fra 29.10.1999)	M
D25b	Aye Aye	Gift med brigadegeneral Thura Aye Myint	K
D25c	Nay Linn	Søn af brigadegeneral Thura Aye Myint	M
D26a	Brigadegeneral Thein Zaw	Ministeriet for Telekommunikation, Post og Telegraf (fra 10.5.2001)	M
D26b	Mu Mu Win	Gift med brigadegeneral Thein Zaw	K
D27a	Generalmajor Thein Swe	Transportministeriet, fra 18.9.2004 (tidligere premierministerens kontor fra 25.8.2003)	M
D27b	Mya Theingi	Gift med generalmajor Thein Swe	K
D28a	Generalmajor Soe Naing	Ministeriet for Hoteller og Turisme (fra 15.5.2006)	M
D28b	Tin Tin Latt	Gift med generalmajor Soe Naing	K
D28c	Wut Yi Oo	Datter af generalmajor Soe Naing	K
D28d	Kaptajn Htun Zaw Win	Gift med Wut Yi Oo	M
D28e	Yin Thu Aye	Datter af generalmajor Soe Naing	K
D28f	Yi Phone Zaw	Søn af generalmajor Soe Naing	M
D29a	Aung Kyi	Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsministeriet (udnævnt til minister den 8.10.2007, ansvarlig for forbindelserne med Aung San Suu Kyi)	M
D29b	Thet Thet Swe	Gift med Aung Kyi	K
D30a	Kyaw Thu	Formand for bestyrelsen for udvælgelse og uddannelse i forbindelse med den offentlige administration; født d. 15.8.1949	M
D30b	Lei Lei Kyi	Gift med Kyaw Thu	K

E. VICEMINISTRE

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder ministerium)	Køn (M/K)
E1a	Ohn Myint	Ministeriet for Landbrug og Kunstvanding (fra 15.11.1997)	M
E1b	Thet War	Gift med Ohn Myint	K
E2a	Brigadegeneral Aung Tun	Handelsministeriet (fra 13.9.2003)	M
E3a	Brigadegeneral Myint Thein	Ministeriet for Offentlige Arbejder (fra 5.1.2000)	M
E3b	Mya Than	Gift med brigadegeneral Myint Thein	K
E4a	Tint Swe	Ministeriet for Offentlige Arbejder (fra 7.5.1998); født d. 7.11.1936	M
E5a	Generalmajor Aye Myint	Forsvarsministeriet (fra 15.5.2006)	M
E6a	Brigadegeneral Aung Myo Min	Undervisningsministeriet (fra 19.11.2003)	M
E6b	Thazin Nwe	Gift med brigadegeneral Aung Myo Min	K
E6c	Si Thun Aung	Søn af brigadegeneral Aung Myo Min	M
E7a	Myo Myint	Ministeriet for Elforsyning 1 (fra 29.10.1999)	M
E7b	Tin Tin Myint	Gift med Myo Myint	K
E8a	Brigadegeneral Than Htay	Energiministeriet (fra 25.8.2003)	M
E8b	Soe Wut Yi	Gift med brigadegeneral Than Htay	K
E9a	Oberst Hla Thein Swe	Født d. 8.3.1957; Finansministeriet (fra 25.8.2003)	M
E9b	Thida Win	Gift med oberst Hla Thein Swe	K
E10a	Brigadegeneral Win Myint	Ministeriet for Elforsyning 2	M
E10b	Tin Ma Ma Than	Gift med brigadegeneral Win Myint	K
E11a	Maung Myint	Udenrigsministeriet (fra 18.9.2004); født d. 21.5.1958, Mandalay	M
E11b	Dr. Khin Mya Win	født d. 21.1.1956, gift med Maung Myint	K
E12a	Prof. dr. Mya Oo	Sundhedsministeriet (fra 16.11.1997); født d. 25.1.1940	M
E12b	Tin Tin Mya	Gift med prof. dr. Mya Oo	K
E12c	Dr. Tun Tun Oo	Søn af prof. dr. Mya Oo; født d. 26.7.1965	M
E12d	Dr. Mya Thuzar	Datter af prof. dr. Mya Oo; født d. 23.9.1971	K
E12e	Mya Thidar	Datter af prof. dr. Mya Oo; født d. 10.6.1973	K
E12f	Mya Nandar	Datter af prof. dr. Mya Oo; født d. 29.5.1976	K
E13a	Brigadegeneral Phone Swe	Indenrigsministeriet (fra 25.8.2003)	M
E13b	San San Wai	Gift med brigadegeneral Phone Swe	K
E14a	Brigadegeneral Aye Myint Kyu	Ministeriet for Hoteller og Turisme (fra 16.11.1997)	M
E14b	Prof. Khin Swe Myint	Gift med brigadegeneral Aye Myint Kyu	K
E15a	Brigadegeneral Win Sein	Ministeriet for Indvandring og Befolkning (fra november 2006)	M
E15b	Wai Wai Linn	Gift med brigadegeneral Win Sein	K
E16a	Brigadegeneral Thein Tun	Industriministeriet 1 (supplerende viceminister)	M
E17a	Oberstløjtnant Khin Maung Kyaw	Industriministeriet 2 (fra 5.1.2000)	M
E17b	Mi Mi Wai	Gift med oberstløjtnant Khin Maung Kyaw	K
E18a	Generalmajor Kyaw Swa Khine	Industriministeriet 2 (fra 24.10.2007) (tidligere G29a), (supplerende viceminister)	M
E18b	Khin Phyu Mar	Gift med generalmajor Kyaw Swa Khine	K
E19a	Oberst Tin Ngwe	Ministeriet for Fremskridt i Grænseegnene, Nationale Etniske Grupper og Udviklingsanliggender (fra 25.8.2003)	M
E19b	Khin Mya Chit	Gift med oberst Tin Ngwe	K
E20a	Thaung Lwin	Ministeriet for Jernbanetransport (fra 16.11.1997)	M
E20b	Dr. Yi Yi Htwe	Gift med Thura Thaung Lwin	K
E21a	Brigadegeneral Aung Ko	Ministeriet for Religiøse Anliggender, medlem af USDA's hovedbestyrelse (fra 17.11.1997)	M
E21b	Myint Myint Yee alias Yi Yi Myint	Gift med brigadegeneral Thura Aung Ko	K
E22a	Kyaw Soe	Ministeriet for Videnskab og Teknologi (fra 15.11.2004)	M
E23a	Oberst Thurein Zaw	Ministeriet for National Planlægning og Økonomisk Udvikling (fra 10.8.2005)	M
E23b	Tin Ohn Myint	Gift med oberst Thurein Zaw	K
E24a	Brigadegeneral Kyaw Myin	Ministeriet for Social Velfærd, Hjælpearbejde og Genbosætning (fra 25.8.2003)	M
E24b	Khin Nwe Nwe	Gift med brigadegeneral Kyaw Myin	K
E25a	Pe Than	Ministeriet for Jernbanetransport (fra 14.11.1998)	M
E25b	Cho Cho Tun	Gift med Pe Than	K
E26a	Oberst Nyan Tun Aung	Transportministeriet (fra 25.8.2003)	M
E26b	Wai Wai	Gift med oberst Nyan Tun Aung	K
E27a	Dr. Paing Soe	Sundhedsministeriet (supplerende viceminister) (fra 15.5.2006)	M
E27b	Khin Mar Swe	Gift med dr. Paing Soe	K
E28a	Generalmajor Thein Tun	Viceminister i Ministeriet for telekommunikation, post og telegraf	M
E28b	Mya Mya Win	Gift med Thein Tun	K
E29a	Generalmajor Kyaw Swa Khaing	Viceminister i Industriministeriet 2	M
E29b	Khin Phyu Mar	Gift med Kyaw Swa Khaing	K
E30a	Generalmajor Thein Htay	Viceforsvarsminister	M
E30b	Myint Myint Khine	Gift med generalmajor Thein Htay	K
E31a	Brigadegeneral Tin Tun Aung	Vicearbejdsminister (fra 7.11.2007)	M

F. ANDRE MYNDIGHEDER PÅ TURISMEOMRÅDET

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
F1a	Hla Htay	Generaldirektør i Direktoratet for Hoteller og Turisme (administrerende direktør for Myanmars hotel- og turistmyndigheder indtil august 2004)	M
F2a	Tin Maung Shwe	Vicegeneraldirektør i Direktoratet for Hoteller og Turisme	M
F3a	Soe Thein	Administrerende direktør for Myanmars hotel- og turistmyndigheder fra oktober 2004 (tidligere direktør)	M
F4a	Khin Maung Soe	Direktør	M
F5a	Tint Swe	Direktør	M
F6a	Oberstløjtnant Yan Naing	Direktør, Ministeriet for Hoteller og Turisme	M
F7a	Kyi Kyi Aye	Direktør for fremme af turisme, Ministeriet for Hoteller og Turisme	K

G. HØJTSTÅENDE OFFICERER I MILITÆRET

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
G1a	Generalmajor Hla Shwe	Vicegeneraladjudant	M
G2a	Generalmajor Soe Maung	Generalauditør	M
G2b	Nang Phyu Phyu Aye	Gift med generalmajor Soe Maung	K
G3a	Generalmajor Thein Htaik alias Hteik	Generalinspektør	M
G4a	Generalmajor Saw Hla	Chef for militærpolitiet	M
G4b	Cho Cho Maw	Gift med generalmajor Saw Hla	K
G5a	Generalmajor Htin Aung Kyaw	Vicegeneralkvartermester	M
G5b	Khin Khin Maw	Gift med generalmajor Htin Aung Kyaw	K
G6a	Generalløjtnant Lun Maung	Generalauditør	M
G6b	May Mya Sein	Gift med generalløjtnant Lun Maung	K
G7a	Generalmajor Nay Win	Militærassistent for SPDC's formand	M
G8a	Generalmajor Hsan Hsint	Militære udnævnelser; født 1951	M
G8b	Khin Ma Lay	Gift med generalmajor Hsan Hsint	K
G8c	Okkar San Sint	Søn af generalmajor Hsan Hsint	M
G9a	Generalmajor Hla Aung Thein	Lejrkommandant, Rangoon	M
G9b	Amy Khaing	Gift med Hla Aung Thein	K
G10a	Generalløjtnant Ye Myint	Sikkerhedschef for militære anliggender	M
G10b	Myat Ngwe	Gift med generalløjtnant Ye Myint	K
G11a	Brigadegeneral Mya Win	Kommandant, Forsvarsakademiet	M
G12a	Brigadegeneral Maung Maung Aye	Kommandant, Generalstabsakademiet (fra juni 2008)	M
G12b	San San Yee	Gift med brigadegeneral Maung Maung Aye	K
G13a	Brigadegeneral Tun Tun Oo	Direktør for public relations og psykologisk krigsførelse	M
G14a	Generalmajor Thein Tun	Direktør for Signaltjenesten; medlem af forvaltningskomitéen for indkaldelse af det nationale konvent	M
G15a	Generalmajor Than Htay	Direktør for Forsynings- og Transporttjenesten	M
G15b	Nwe Nwe Win	Gift med generalmajor Than Htay	K
G16a	Generalmajor Khin Maung Tint	Direktør for Sikkerhedstrykkerierne	M
G17a	Generalmajor Sein Lin	Direktør, Forsvarsministeriet (Nøjagtig funktion kendes ikke). Tidligere direktør for Udrustningstjenesten	M
G18a	Generalmajor Kyi Win	Direktør for forsvarsmaterieltjeneste, bestyrelsesmedlem I UMEHL	M
G18b	Khin Mya Mon	Gift med generalmajor Kyi Win	K
G19a	Generalmajor Tin Tun	Direktør for den militære ingeniørtjeneste	M
G19b	Khin Myint Wai	Gift med generalmajor Tin Tun	K
G20a	Generalmajor Aung Thein	Direktør for genbosætning	M
G20b	Htwe Yi alias Htwe Htwe Yi	Gift med generalmajor Aung Thein	K
G21a	Brigadegeneral Than Maung	Vicekommandant, Forsvarsakademiet	M
G22a	Brigadegeneral Win Myint	Rektor for forsvarets tekniske akademi	M
G23a	Brigadegeneral Tun Nay Lin	Rektor/kommandant for forsvarets lægevidenskabelige akademi	M
G24a	Brigadegeneral Than Sein	Kommandant, forsvarets hospital i Mingaladon, født d. 1.2.1946 i Bago	M
G24b	Rosy Mya Than	Gift med brigadegeneral Than Sein	K
G25a	Brigadegeneral Win Than	Direktør for materieltjenesten og administrerende direktør for UMEH (Union of Myanmar Economic Holdings) (tidligere generalmajor Win Hlaing, K1a)	M
G26a	Brigadegeneral Than Maung	Direktør for folkemilitsen og grænsestyrkerne	M
G27a	Generalmajor Khin Maung Win	Direktør for forsvarsindustrierne	M
G28a	Brigadegeneral Win Aung	Medlem af bestyrelsen for udvælgelse og uddannelse i forbindelse med den offentlige administration	M
G29a	Brigadegeneral Soe Oo	Medlem af bestyrelsen for udvælgelse og uddannelse i forbindelse med den offentlige administration	M
G30a	Brigadegeneral Nyi Tun alias Nyi Htun	Medlem af bestyrelsen for udvælgelse og uddannelse i forbindelse med den offentlige administration	M
G31a	Brigadegeneral Kyaw Aung	Medlem af bestyrelsen for udvælgelse og uddannelse i forbindelse med den offentlige administration	M
G32a	Generalløjtnant Myint Hlaing	Stabschef (flyvevåbenet)	M
G32b	Khin Thant Sin	Gift med generalløjtnant Myint Hlaing	K
G32c	Hnin Nandar Hlaing	Datter af generalløjtnant Myint Hlaing	K
G32d	Thant Sin Hlaing	Søn af generalløjtnant Myint Hlaing	M
G33a	Generalmajor Mya Win	Direktør, artilleri, Forsvarsministeriet	M
G34a	Generalmajor Tin Soe	Direktør, panserkøretøjer, Forsvarsministeriet	M
G35a	Generalmajor Than Aung	Direktør, Direktoratet for Lægepersonale, Forsvarsministeriet,	M
G36a	Generalmajor Ngwe Thein	Forsvarsministeriet	M
G37a	Oberst Thant Shin	Generaldirektør, premierministerens kontor	M
G38a	Generalløjtnant Thura Myint Aung	Generaladjudant (tidligere B8a, forfremmet fra Regionskommando Sydvest)	M
G39a	Generalmajor Maung Shein	Forsvarsinspektionen og generalauditør	M
G40a	Generalmajor Tha Aye	Forsvarsministeriet	M
G41a	Oberst Myat Thu	Kommandant, Militærregion Rangoon 1	M
G42a	Oberst Nay Myo	Kommandant, Militærregion 2 (det østlige Rangoon)	M
G43a	Oberst Tin Hsan	Kommandant, Militærregion 3 (det vestlige Rangoon)	M
G44a	Oberst Khin Maung Htun	Kommandant, Militærregion 4 (det sydlige Rangoon)	M
G45a	Oberst Tint Wai	Kommandant for Operation Control Command 4 (Mawbi)	M
G46a	San Nyunt	Kommandant, Militær støtteenhed nr. 2, Militære Sikkerhedsanliggender	M
G47a	Oberstløjtnant Zaw Win	Kommandant, Lon Htein Batallionbase 3 Shwemyayar	M
G48a	Major Mya Thaung	Kommandant, Lon Htein Batallionbase 5 Mawbi	M
G49a	Major Aung San Win	Kommandant, Lon Htein Batallionbase 7 Thanlin Township	M

Søværnet

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
G50a	Kontreadmiral Nyan Tun	Øverstkommanderende (søværnet). Fra juni 2008. Bestyrelsesmedlem i UMEHL. (Tidligere G39a)	M
G50b	Khin Aye Myint	Gift med Nyan Tun	K
G51a	Flotilleadmiral Win Shein	Kommandant, hovedkvarteret for flådeuddannelse	M
G52a	Flotilleadmiral Brigadegeneral Thura Thet Swe	Kommandant, Flåderegion Taninthayi-kommandoen	M
G53a	Flotilleadmiral Myint Lwin	Kommandant, Flåderegion Irrawaddy-kommandoen	M

Flyvevåbnet

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
G54a	Generalløjtnant Myat Hein	Øverstkommanderende (flyvevåbnet)	M
G54b	Htwe Htwe Nyunt	Gift med generalløjtnant Myat Hein	K
G55a	Generalmajor Khin Aung Myint	Stabschef (flyvevåbnet)	M
G56a	Brigadegeneral Ye Chit Pe	Medarbejder under den øverstkommanderende for flyvevåbnet i Mingaladon	M
G57a	Brigadegeneral Khin Maung Tin	Medarbejder under den øverstkommanderende for flyvevåbnet i Mingaladon	M
G58a	Brigadegeneral Zin Yaw	Kommandant, flyvestation Pathein, stabschef (flyvevåbnet), bestyrelsesmedlem i UMEHL	M
G58b	Khin Thiri	Gift med brigadegeneral Zin Yaw	K
G58c	Zin Mon Aye	Datter af brigadegeneral Zin Yaw; født d. 26.3.1985	K
G58d	Htet Aung	Søn af brigadegeneral Zin Yaw; født d. 9.7.1988	M

Lette infanteridivisioner (LID)

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
G59a	Brigadegeneral Than Htut	11 LID	M
G60a	Brigadegeneral Tun Nay Lin	22 LID	M
G61a	Brigadegeneral Kyaw Htoo Lwin	33 LID, Sagaing	M
G62a	Brigadegeneral Taut Tun	44 LID	M
G63a	Brigadegeneral Aye Khin	55 LID, Lalaw	M
G64a	Brigadegeneral San Myint	66 LID, Pyi	M
G65a	Brigadegeneral Tun Than	77 LID, Bago	M
G66a	Brigadegeneral Aung Kyaw Hla	88 LID, Magwe	M
G67a	Brigadegeneral Tin Oo Lwin	99 LID, Meiktila	M
G68a	Brigadegeneral Sein Win	101 LID, Pakokku	M
G69a	Oberst Than Han	Let infanteridivision 66	M
G70a	Oberstløjtnant Htwe Hla	Let infanteridivision 66	M
G71a	Oberstløjtnant Han Nyunt	Let infanteridivision 66	M
G72a	Oberst Ohn Myint	Let infanteridivision 77	M
G73a	Oberstløjtnant Aung Kyaw Zaw	Let infanteridivision 77	M
G74a	Major Hla Phyo	Let infanteridivision 77	M
G75a	Oberst Myat Thu	Taktisk kommandant, 11. LID	M
G76a	Oberst Htein Lin	Taktisk kommandant, 11. LID	M
G77a	Oberstløjtnant Tun Hla Aung	Taktisk kommandant, 11. LID	M
G78a	Oberst. Aung Tun	Brigade 66	M
G79a	Kaptajn Thein Han	Brigade 66	M
G79b	Hnin Wutyi Aung	Gift med kaptajn Thein Han	K
G80a	Oberstløjtnant Mya Win	Taktisk kommandant, 77. LID	M
G81a	Oberst Win Te	Taktisk kommandant, 77. LID	M
G82a	Oberst Soe Htway	Taktisk kommandant, 77. LID	M
G83a	Oberstløjtnant Tun Aye	Kommandant, 702. lette infanteribataljon	M
G84a	Nyan Myint Kyaw	Kommandant, infanteribataljon 281 (østlige del af staten Mongyang Shan)	M

Andre brigadegeneraler

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
G85a	Brigadegeneral Htein Win	Taikkyi Station	M
G86a	Brigadegeneral Khin Maung Htay	Kommandant, Meiktila Station	M
G87a	Brigadegeneral Kyaw Oo Lwin	Kommandant, Kalay Station	M
G88a	Brigadegeneral Khin Zaw Win	Khamaukgyi Station	M
G89a	Brigadegeneral Kyaw Aung	Sydlige militærregion, kommandant for Toungoo Station	M
G90a	Brigadegeneral Myint Hein	Military Operations Command -3, Mogaung Station	M
G91a	Brigadegeneral Tin Ngwe	Forsvarsministeriet	M
G92a	Brigadegeneral Myo Lwin	Military Operations Command -7, Pekon Station	M
G93a	Brigadegeneral Myint Soe	Military Operations Command -5, Taungup Station	M
G94a	Brigadegeneral Myint Aye	Military Operations Command -9, Kyauktaw Station	M
G95a	Brigadegeneral Nyunt Hlaing	Military Operations Command -17, Mong Pan Station	M
G96a	Brigadegeneral Ohn Myint	Mon-staten, USDA, CEC-medlem	M
G97a	Brigadegeneral Soe Nwe	Military Operations Command -21 Bhamo Station	M
G98a	Brigadegeneral Than Tun	Kommandant for Kyaukpadaung Station	M
G99a	Brigadegeneral Than Tun Aung	Regional Operations Command -Sittwe	M
G100a	Brigadegeneral Thet Naing	Kommandant for Aungban Station	M
G101a	Brigadegeneral Thein Hteik	Military Operations Command -13, Bokpyin Station	M
G102a	Brigadegeneral Thura Myint Thein	Namhsan Tactical Operations Command, nu administrerende direktør i virksomheden Myanmar Economic Corporation (MEC)	M
G103a	Brigadegeneral Win Aung	Kommendant for Mong Hsat Station	M
G104a	Brigadegeneral Myo Tint	Medarbejder med særlig opgave, Transportministeriet	M
G105a	Brigadegeneral Thura Sein Thaung	Medarbejder med særlig opgave, Ministeriet for Social Velfærd	M
G106a	Brigadegeneral Phone Zaw Han	Borgmester i Mandalay fra februar 2005 og formand for Mandalay City Development Committee, tidligere kommandant i Kyaukme	M
G106b	Moe Thidar	Gift med brigadegeneral Phone Zaw Han	K
G107a	Brigadegeneral Win Myint	Kommandant for Pyinmana Station	M
G108a	Brigadegeneral Kyaw Swe	Kommandant for Pyin Oo Lwin Station	M
G109a	Brigadegeneral Soe Win	Kommandant for Bahtoo Station	M
G110a	Brigadegeneral Thein Htay	Vicechef, militærvåbenfremstilling, Forsvarsministeriet	M
G111a	Brigadegeneral Myint Soe	Kommandant for Rangoon Station	M
G112a	Brigadegeneral Myo Myint Thein	Kommandant for forsvarets hospital i Pyin Oo Lwin	M
G113a	Brigadegeneral Sein Myint	Formand i Peace and Development Council, Bago (Pegu) Division	M
G114a	Brigadegeneral Hong Ngai (Ngaing)	Formand for Peace and Development Council, staten Chin	M
G115a	Brigadegeneral Win Myint	Formand for Peace and Development Council, staten Kayah	M

H. OFFICERER I FÆNGSELSVÆSENET OG POLITIET

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
H1a	Brigadegeneral Khin Yi	Generaldirektør for politiet i Myanmar; født d. 29.12.1952	M
H1b	Khin May Soe	Gift med brigadegeneral Khin Yi	K
H2a	Zaw Win	Generaldirektør for Fængselsdirektoratet (Indenrigsministeriet) fra august 2004, tidligere vicegeneraldirektør for politiet i Myanmar og tidligere brigadegeneral. Tidligere i militæret	M
H2b	Nwe Ni San	Gift med Zaw Win	K
H3a	Aung Saw Win	Generaldirektør, Kontoret for Særlig Efterforskning	M
H4a	Politibrigadegeneral Khin Maung Si	Stabschef i politiet	M
H5a	Oberstløjtnant Tin Thaw	Kommandant for det statslige tekniske institut	M
H6a	Maung Maung Oo	Leder af efterforskningsgruppen vedrørende militære sikkerhedsanliggender i Inseinfængslet	M
H7a	Myo Aung	Direktør for Rangoons fængselsfaciliteter	M
H8a	Politibrigadegeneral Zaw Win	Vicepolitidirektør	M
H9a	Politioberstløjtnant Zaw Min Aung	Specialafdeling	M

I. UNION SOLIDARITY AND DEVELOPMENT ASSOCIATION (USDA)

(højtstående medlemmer af USDA, som ikke er medtaget i andre rubrikker)

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder funktion)	Køn (M/K)
I1a	Brigadegeneral Aung Thein Lin alias Aung Thein Lynn	Borgmester i Yangon og formand for Yangon City Development Committee (sekretær) og samt medlem af USDA's hovedbestyrelse; født 1952	M
I1b	Khin San Nwe	Gift med brigadegeneral Aung Thein Lin	K
I1c	Thidar Myo	Datter af brigadegeneral Aung Thein Lin	K
I2a	Oberst Maung Par alias Maung Pa	Viceborgmester i Yangon City Development I (medlem af den centrale eksekutivkomité I)	M
I2b	Khin Nyunt Myaing	Gift med oberst Maung Par	K
I2c	Naing Win Par	Søn af oberst Maung Par	M
I3a	Nyan Tun Aung	Medlem af den centrale eksekutivkomité	M
I4a	Aye Myint	Medlem af eksekutivkomitéen for byen Rangoon	M
I5a	Tin Hlaing	Medlem af eksekutivkomitéen for byen Rangoon	M
I6a	Soe Nyunt	Stabsofficer, Yangon East	M
I7a	Chit Ko Ko	Formand for Rådet for Fred og Udvikling i Mingala Taungnyunt Township	M
I8a	Soe Hlaing Oo	Sekretær for Rådet for Fred og Udvikling i Mingala Taungnyunt Township	M
I9a	Kaptajn Kan Win	Chef for politistyrken i Mingala Taungnyunt Township	M
I10a	That Zin Thein	Formand for Komitéen for Udviklingsanliggender, Mingala Taungnyunt	M
I11a	Khin Maung Myint	Formand for departementet for indvandring og befolkning, Mingala Taungnyunt	M
I12a	Zaw Lin	Sekretær, Mingala Taungnyunt Township USDA	M
I13a	Win Hlaing	Sekretær, Mingala Taungnyunt	M
I14a	San San Kyaw	Stabsofficer, Informations- og PR-departementet, Informationsministeriet i Mingala TaungnyuntTownship	K
I15a	Generalløjtnant Myint Hlaing	Forsvarsministeriet, USDA-medlem	M

J. PERSONER, DER DRAGER FORDEL AF REGERINGENS ØKONOMISKE POLITIK OG ANDRE PERSONER MED TILKNYTNING TIL REGIMET

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder firma)	Køn (M/K)
J1a	Tay Za	Administrerende direktør for Htoo Trading Co; Htoo Construction Co; født d. 18.7.1964; id-kort MYGN 006415. Ejer af Yangon United Football Club. Far: Myint Swe (født d. 6.11.1924). Mor: Ohn (født d. 12.8.1934)	M
J1b	Thidar Zaw	Gift med Tay Za; født d. 24.2.1964, id-kort KMYT 006865. Forældre: Zaw Nyunt (afgået ved døden), Htoo (afgået ved døden)	K
J1c	Pye Phyo Tay Za	Søn af Tay Za; født d. 29.1.1987	M
J1d	Ohn	Mor til Tay Za; født d. 12.8.1934	K
J2a	Thiha	Bror til Tay Za; født d. 24.6.1960. Direktør for Htoo Trading. Forhandler af London Cigarettes (Myawaddy Trading)	M
J2b	Shwe Shwe Lin	Gift med Thiha	K
J3a	Aung Ko Win alias Saya Kyaung	Kanbawza Bank og Myanmar Billion Group, Nilayoma Co, Ltd, East Yomaa Co. Ltd, og agent for London Cigarettes i staterne Shan og Kayah og ejer af Kanbawza Football Club	M
J3b	Nan Than Htwe alias Nan Than Htay	Gift med Aung Ko Win	K
J3c	Nang Lang Kham alias Nan Lan Khan	Datter af Aung Ko Win; født d. 1.6.1988	K
J4a	Tun Myint Naing alias Steven Law, Htun Myint Naing, Htoon Myint Naing	Asia World Co.; født d. 15.5.1958 eller 27.8.1960; ejer af Magway Football Club	M
J4b	Ng Seng Hong, alias Seng Hong, Cecilia Ng eller Ng Sor Hon	Gift med Tun Myint Naing. Administrerende direktør for Golden Aaron Pte Ltd (Singapore)	K
J4c	Lo Hsing-han	Far til Tun Myint Naing, alias Steven Law, Asia World Co.; født 1938 eller 1935	M
J5a	Khin Shwe	Zaykabar Co; født d. 21.1.1952. Jf. også A3f	M
J5b	San San Kywe	Gift med Khin Shwe	K
J5c	Zay Thiha	Søn af Khin Shwe; født d. 1.1.1977, administrerende direktør for Zaykabar Co. Ltd	M
J5d	Nandar Hlaing	Gift med Zay Thiha	K
J6a	Htay Myint	Yuzana Co.; født d. 6.2.1955, jf. også Yuzana Supermarket, Yuzana Hotel, Yuzana Oil Palm Project og ejer af Southern Myanmar United Football Club	M
J6b	Aye Aye Maw	Gift med Htay Myint; født d. 17.11.1957	K
J6c	Win Myint	Bror til Htay Myint; født d. 29.5.1952; direktør i Yuzana Co.	M
J6d	Lay Myint	Bror til Htay Myint; født d. 6.2.1955; direktør i Yuzana Co.	M
J6e	Kyin Toe	Bror til Htay Myint; født d. 29.4.1957; direktør i Yuzana Co.	M
J6f	Zar Chi Htay	Datter af Htay Myint, direktør for Yuzana Co.; født d. 17.2.1981	K
J6g	Khin Htay Lin	Direktør i Yuzana Co.; født d. 14.4.1969	M
J7a	Kyaw Win	Shwe Thanlwin Trading Co. (eneforhandlere af Thaton Tires under Industriministeriet 2)	M
J7b	Nan Mauk Loung Sai alias Nang Mauk Lao Hsai	Gift med Kyaw Win	K
J8a	Generalmajor (pensioneret) Nyunt Tin	Tidligere minister for landbrug og kunstvanding, pensioneret i september 2004	M
J8b	Khin Myo Oo	Gift med generalmajor (pensioneret) Nyunt Tin	K
J8c	Kyaw Myo Nyunt	Søn af generalmajor (pensioneret) Nyunt Tin	M
J8d	Thu Thu Ei Han	Datter af generalmajor (pensioneret) Nyunt Tin	K
J9a	Than Than Nwe	Gift med general Soe Win, tidl. premierminister (afgået ved døden)	K
J9b	Nay Soe	Søn af general Soe Win, tidl. premierminister (afgået ved døden)	M
J9c	Theint Theint Soe	Datter af general Soe Win, tidl. premierminister (afgået ved døden)	K
J9d	Sabai Myaing	Gift med Nay Soe	K
J9e	Htin Htut	Gift med Theint Theint Soe	M
J10a	Maung Maung Myint	Administrerende direktør for Myangon Myint Co. Ltd	M
J11a	Maung Ko	Direktør, Htarwara mining company	M
J12a	Zaw Zaw alias Phoe Zaw	Administrerende direktør for Max Myanmar; født d. 22.10.1966	M
J12b	Htay Htay Khine (Khaing)	Gift med Zaw Zaw	K
J13a	Chit Chit Khaing alias Chit Khine	Administrerende direktør for Eden Group of Companies og ejer af Delta United Football Club	M
J14a	Maung Weik	Maung Weik & Co Ltd	M
J15a	Aung Htwe	Administrerende direktør, Golden Flower Construction	M
J16a	Kyaw Thein	Direktør og partner i Htoo Trading; født d. 25.10.1947	M
J17a	Kyaw Myint	Indehaver af Golden Flower Co. Ltd, 214 Wardan Street, Lamadaw, Yangon	M
J18a	Nay Win Tun	Ruby Dragon Jade and Gems Co. Ltd	M
J19a	Win Myint	Præsident for Unionen Myanmars sammenslutning af handels- og industrikamre (UMFCCI), indehaver af Shwe Ngar Min Co. og indehaver af Zeya Shwe Myay Football Club	M
J20a	Eike (Eik) Htun alias Ayke Htun alias Aik Tun alias Patric Linn	Eike (Eik) Htun alias Ayke Htun alias Aik Tun alias Patric Linn; født d. 21.10.1948. Fødested: Mongkai. Administrerende direktør i Olympic Construction Co., Shwe Thaung Development Co. Ltd (584, 5F, High Tech Tower, Corner of 7th Street and Strand Road, Lanmadaw Township, Yangon) og Asia Wealth Bank	M
J20b	Sandar Tun	Datter af Eike Htun; født d. 23.8.1974, Yangon	K
J20c	Aung Zaw Naing	Søn af Eike Htun	M
J20d	Mi Mi Khaing	Søn af Eike Htun	M
J21a	»Dagon« Win Aung	Dagon International Co. Ltd, født d. 30.9.1953 i Pyay, id-kortnummer: PRE 127435	M
J21b	Moe Mya Mya	Gift med »Dagon« Win Aung; født d. 28.8.1958, Id-kort: B/RGN 021998	K
J21c	Ei Hnin Pwint alias Christabelle Aung	Datter af »Dagon« Win Aung; født d. 22.2.1981, direktør for Palm Beach Resort Ngwe Saung	K
J21d	Thurane Aung alias Christopher Aung, Thurein Aung	Søn af »Dagon« Win Aung; født d. 23.7.1982	M
J21e	Ei Hnin Khine alias Christina Aung	Datter af »Dagon« Win Aung; født d. 18.12.1983, p.t. i Det Forenede Kongerige	K
J22a	Aung Myat alias Aung Myint	Mother Trading	M
J23a	Win Lwin	Kyaw Tha Company	M
J24a	Dr. Sai Sam Tun	Loi Hein Co. Loi Hein Co. samarbejder med industriministeriet nr. 1; ejer af Yadanabon Football Club	M
J25a	San San Yee (Yi)	Super Super One Group of Companies	K
J26a	Aung Zaw Ye Myint	Ejer af Ejer af Yetagun Construction Co	M

Medlemmer af retsvæsenet

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder firma)	Køn (M/K)
J27a	Aung Toe	Landsretspræsident	M
J28a	Aye Maung	Statsadvokat	M
J29a	Thaung Nyunt	Juridisk rådgiver	M
J30a	Dr. Tun Shin	Født d. 2.10.1948, vicestatsadvokat	M
J31a	Tun Tun Oo alias Htun Htun Oo	Vicestatsadvokat	M
J32a	Tun Tun Oo	Vicelandsretspræsident	M
J33a	Thein Soe	Vicelandsretspræsident	M
J34a	Tin Aung Aye	Højesteretsdommer	M
J35a	Tin Aye	Højesteretsdommer	M
J36a	Myint Thein	Højesteretsdommer	M
J37a	Chit Lwin	Højesteretsdommer	M
J38a	Dommer Thaung Lwin	Domstolen, Kyauktada Township	M
J39a	Thaung Nyunt	Dommer ved den nordlige distriktsdomstol, samt sekretær, der indkalder Nationalkonventets arbejdsudvalg	M
J40a	Nyi Nyi Soe	Dommer ved den vestlige distriktsdomstol. Adresse: Ni-Gyaw-Da Street 39, (corner of Sake-Ta- Thu-Kha Street), Kyar-Kwet-Thit Ward, Tamway Township, Rangoon, Burma	M
J41a	Myint Kyine	Offentlig anklager ved den nordlige distriktsdomstol	M

K. VIRKSOMHEDER, DER EJES AF MILITÆRET

Enkeltpersoner

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder firma)	Køn (M/K)
K1a	Generalmajor (pensioneret) Win Hlaing	Tidligere administrerende direktør for UMEH (Union of Myanmar Economic Holdings), Myawaddy Bank	M
K1b	Ma Ngeh	Datter af generalmajor (pensioneret) Win Hlaing	K
K1c	Zaw Win Naing	Administrerende direktør for Kambawza (Kanbawza) Bank. Gift med Ma Ngeh (K1b), og nevø til Aung Ko Win (J3a)	M
K1d	Win Htway Hlaing	Søn af generalmajor (pensioneret) Win Hlaing, repræsentant for KESCO company	M
K2a	Oberst Myo Myint	Administrerende direktør, Union of Myanmar Economic Holding LTD (UMEHL)	M
K2b	Khin Htay Htay	Gift med oberst Myo Myint	K
K3a	Oberst Ye Htut	Myanmar Economic Corporation	M
K4a	Oberst Myint Aung	Administrerende direktør for Myawaddy Trading Co.; født d. 11.8.1949	M
K4b	Nu Nu Yee	Gift med Myint Aung, laborant; født d. 11.11.1954	K
K4c	Thiha Aung	Søn af Myint Aung, ansat hos Schlumberger; født d. 11.6.1982	M
K4d	Nay Linn Aung	Søn af Myint Aung, sømand; født d. 11.4.1981	M
K5a	Oberst Myo Myint	Administrerende direktør for Bandoola Transportation Co.	M
K6a	Oberst (pensioneret) Thant Zin	Administrerende direktør for Myanmar Land and Development	M
K7a	Oberstløjtnant (pensioneret) Maung Maung Aye	Administrerende direktør, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd (UMEHL)	M
K8a	Oberst Aung San	Administrerende direktør for Hsinmin Cement Plant Construction Project	M
K9a	Generalmajor Maung Nyo	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K10a	Generalmajor Kyaw Win	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K11a	Brigadegeneral Khin Aung Myint	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K12a	Oberst Nyun Tun (søværnet)	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K13a	Oberst Thein Htay (pensioneret)	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K14a	Oberstløjtnant Chit Swe (pensioneret)	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K15a	Myo Nyunt	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K16a	Myint Kyine	Bestyrelsen, Union of Myanmar Economic Holdings Ltd.	M
K17a	Oberstløjtnant Nay Wynn	Afdelingschef, Myawaddy trading	M

Finansielle institutioner, der ejes af regeringen

#	Navn	Identifikationsoplysninger (herunder firma)	Køn (M/K)
K18a	Than Nyein	Direktør i Myanmars centralbank (under Finansministeriet)	M
K19a	Maung Maung Win	Vicedirektør i Myanmars centralbank (under Finansministeriet)	M
K20a	Mya Than	Konstitueret administrerende direktør for Myanmar Investment and Commercial Bank (MICB)	M
K21a	Soe Min	Direktør i MICB	M

Virksomheder

Navn

Adresse

Direktør/ejer/yderligere oplysninger

Dato for optagelse på listen

I. UNION OF MYANMAR ECONOMIC HOLDINGS LTD. (UMEHL) ALIAS UNION OF MYANMA ECONOMIC HOLDINGS LTD.

K22a

Union Of Myanmar Economic Holdings Ltd. alias Union Of Myanma Economic Holdings Ltd. (UMEHL)

189/191 Mahabandoola Road Corner of 50th Street Yangon

Formand: generalløjtnant Tin Aye; administrerende direktør: generalmajor Win Than

13.8.2009

PRODUKTION

K22b

Myanmar Ruby Enterprise alias Mayanma Ruby Enterprise

24/26, 2ND fl, Sule Pagoda Road, Yangon (Midway Bank Building)

13.8.2009

K22c

Myanmar Imperial Jade Co. Ltd alias Myanma Imperial Jade Co.

Ltd 24/26, 2nd fl, Sule Pagoda Road, Yangon (Midway Bank Building)

13.8.2009

K22d

Myanmar Rubber Wood Co. Ltd. alias Myanma Rubber Wood Co. Ltd.

13.8.2009

K22e

Myanmar Pineapple Juice Production alias Myanma Pineapple Juice Production

13.8.2009

K22f

Myawaddy Clean Drinking Water Service

4/A, No. 3 Main Road, Mingalardon Tsp Yangon

13.8.2009

K22g

Sin Min (King Elephants) Cement Factory (Kyaukse)

189/191 Mahabandoola Road Corner of 50th Street, Yangon

Oberst Maung Maung Aye, administrerende direktør

13.8.2009

K22h

Tailoring Shop Service

13.8.2009

K22i

Ngwe Pin Le (Silver Sea) Livestock Breeding And Fishery Co.

1093, Shwe Taung Gyar Street, Industrial Zone Ii, Ward 63, South Dagon Tsp, Yangon

13.8.2009

K22j

Granite Tile Factory (Kyaikto)

189/191 Mahabandoola Road, Corner of 50th Street Yangon

13.8.2009

K22k

Soap Factory (Paung)

189/191 Mahabandoola Road, Corner of 50th Street Yangon

Oberst Myint Aung, administrerende direktør

13.8.2009

HANDEL

K22l

Myawaddy Trading Ltd

189/191 Mahabandoola Road, Corner of 50th Street Yangon

Oberst Myint Aung, administrerende direktør

13.8.2009

TJENESTEYDELSER

K22m

Bandoola Transportation Co. Ltd.

399, Thiri Mingalar Road, Insein Tsp. Yangon og/eller Parami Road, South Okkalapa, Yangon

Oberst. Myo Myint, administrerende direktør

13.8.2009

K22n

Myawaddy Travel Services

24-26 Sule Pagoda Road, Yangon

13.8.2009

K22o

Nawaday Hotel And Travel Services

335/357, Bogyoke Aung San Road, Pabedan Tsp. Yangon

Oberst (pensioneret) Maung Thaung, administrerende direktør

13.8.2009

K22p

Myawaddy Agriculture Services

189/191 Mahabandoola Road, Corner of 50th Street, Yangon

13.8.2009

K22q

Myanmar Ar (Power) Construction Services alias Myanma Ar (Power) Construction Services

189/191 Mahabandoola Road, Corner of 50th Street, Yangon

13.8.2009

JOINT VENTURES

PRODUKTION

Navn

Adresse

Direktør/ejer/yderligere oplysninger

Dato for optagelse på listen

K22r

Myanmar Segal International Ltd. alias Myanma Segal International Ltd.

Pyay Road, Pyinmabin Industrial Zone, Mingalardon Tsp Yangon

Be Aung, direktør

13.8.2009

K22s

Myanmar Daewoo International alias Myanma Daewoo International

Pyay Road, Pyinmabin Industrial Zone, Mingalardon Tsp Yangon

13.8.2009

K22t

Rothman Of Pall Mall

Myanmar Private Ltd. alias

Rothman Of Pall Mall

Myanma Private Ltd.

No. 38, Virginia Park, No. 3,

Trunk Road, Pyinmabin

Industrial Zone, Yangon

Administrerende direktør Lai Wei Chin

13.8.2009

K22u

Myanmar Brewery Ltd. alias

Myanma Brewery Ltd.

No 45, No 3, Trunk Road

Pyinmabin Industrial Zone,

Mingalardon Tsp, Yangon

Oberstløjtnant (pensioneret) Ne Win,

formand alias Nay Win

13.8.2009

K22v

Myanmar Posco Steel Co. Ltd.

alias Myanma Posco Steel Co.

Ltd.

Plot 22, No. 3, Trunk Road,

Pyinmabin Industrial Zone,

Mingalardon Tsp Yangon

13.8.2009

K22w

Myanmar Nouveau Steel Co.

Ltd. alias Myanma Nouveau

Steel Co. Ltd.

No. 3, Trunk Road,

Pyinmabin Industrial Zone,

Mingalardon Tsp Yangon

13.8.2009

K22x

Berger Paint Manufactoring

Co. Ltd.

Plot No. 34/A, Pyinmabin

Industrial Zone, Mingalardon

Tsp Yangon

13.8.2009

K22y

The First Automotive Co. Ltd.

Plot No. 47, Pyinmabin

Industrial Zone, Mingalardon

Tsp, Yangon

U Aye Cho og/eller oberstløjtnant Tun Myint, administrerende direktør

13.8.2009

TJENESTEYDELSER

K22z

National Development Corp.

3/A, Thamthumar Street, 7 Mile, Mayangone Tsp, Yangon

Dr. Khin Shwe, formand

13.8.2009

K22aa

Hantha Waddy Golf Resort

and Myodaw (City) Club Ltd.

No 1, Konemyinttha Street, 7

Mile, Mayangone Tsp, Yangon

and Thiri Mingalar Road,

Insein Tsp, Yangon

13.8.2009

II. MYANMAR ECONOMIC CORPORATION (MEC) ALIAS MYANMA ECONOMIC CORPORATION (MEC)

K23a

Myanmar Economic

Corporation (MEC) alias

Myanma Economic

Corporation (MEC)

Shwedagon Pagoda Road

Dagon Tsp, Yangon

Formand, generalløjtnant Tin Aung

Myint Oo,

oberst Ye Htut eller brigadegeneral

Kyaw Win,

administrerende direktør: brigadegeneral (pensioneret) Thura Myint Thein

13.8.2009

K23b

Myaing Galay (Rhino Brand

Cement Factory)

Factories Dept. Mec Head

Office, Shwedagon Pagoda

Road, Dagon Tsp, Yangon

Oberst Khin Maung Soe

13.8.2009

K23c

Dagon Brewery

555/B, No 4, Highway Road,

Hlaw Gar Ward, Shwe Pyi

Thar Tsp, Yangon

13.8.2009

K23d

Mec Steel Mills (Hmaw Bi/Pyi/ Ywama

Factories Dept. Mec Head

Office, Shwedagon Pagoda

Road, Dagon Tsp, Yangon

Oberst Khin Maung Soe

13.8.2009

K23e

Mec Sugar Mill

Kant Balu

13.8.2009

K23f

Mec Oxygen and Gases Factory

Mindama Road, Mingalardon Tsp, Yangon

13.8.2009

K23g

Mec Marble Mine

Pyinmanar

13.8.2009

K23h

Mec Marble Tiles Factory

Loikaw

13.8.2009

K23i

Mec Myanmar Cable Wire Factory alias Mec Myanma Cable Wire Factory

No 48, Bamaw A Twin Wun Road, Zone (4), Hlaing Thar Yar Industrial Zone, Yangon

13.8.2009

K23j

Mec Ship Breaking Service

Thilawar, Than Nyin Tsp

13.8.2009

K23k

Mec Disposable Syringe Factory

Factories Dept, Mec Head Office, Shwedagon Pagoda Road, Dagon Tsp, Yangon

13.8.2009

K23l

Gypsum Mine

Thibaw

13.8.2009

III. KOMMERCIELLE VIRKSOMHEDER, DER EJES AF REGERINGEN

K24a

Myanma Salt and Marine Chemicals Enterprise alias Myanmar Salt and Marine Chemicals Enterprise

Thakayta Township, Yangon

Administrerende direktør: Win Htain (Ministeriet for minedrift)

13.8.2009

K25a

Myanmar Defence Products Industry alias Myanma Defence Products Industry

Ngyaung Chay Dauk

(Forsvarsministeriet)

13.8.2009

K26a

Myanma Timber Enterprise alias Myanma Timber Enterprise

Myanma Timber Enterprise Head Office, Ahlone, Yangon og 504-506, Merchant Road, Kyauktada, Yangon

Administrerende direktør: Win Tun

13.8.2009

K27a

Myanmar Gems Enterprise alias Myanma Gems Enterprise

(Ministeriet for minedrift), Head Office Building 19, Naypyitaw

Administrerende direktør: Thein Swe

13.8.2009

K28a

Myanmar Pearls Enterprise alias Myanma Pearls Enterprise

(Ministeriet for minedrift), Head Office Building 19, Naypyitaw

Administrerende direktør: Maung Toe

13.8.2009

K29a

Myanmar Mining Enterprise Number 1 alias Myanma Mining Enterprise Number 1

(Ministeriet for minedrift), Head Office Building 19, Naypyitaw

Administrerende direktør: Saw Lwin

13.8.2009

K30a

Myanmar Mining Enterprise Number 2 alias Myanma Mining Enterprise Number 2

(Ministeriet for minedrift), Head Office Building 19, Naypyitaw

Administrerende direktør: Hla Theing

13.8.2009

K31a

Myanmar Mining Enterprise Number 3 alias Myanma Mining Enterprise Number 1

(Ministeriet for minedrift), Head Office Building 19, Naypyitaw

Administrerende direktør: San Tun

13.8.2009

K32a

Myanma Machine Tool and Electrical Industries (MTEI) alias Myanmar Machine Tool and Electrical Industries (MTEI)

Block No. (12), Parami Road, Hlaing Township Yangon, Myanmar Tlf.: 095-1-660437, 662324, 650822

Administrerende direktør: Kyaw Win

Direktør: Win Tint

13.8.2009

K33a

Myanmar Paper & Chemical Industries alias Myanma Paper & Chemical Industries

Administrerende direktør: Nyunt Aung

13.8.2009

K34a

Myanma General and Maintenance Industries alias Myanmar General and Maintenance Industries

Administrerende direktør: Aye Mauk

13.8.2009

K35a

Road Transport Enterprise

(Transportministeriet)

Administrerende direktør: Thein

Swe

13.8.2009

K36a

Inland Water Transport

No.50, Pansodan Street, Kyauktada Township, Yangon, Union of Myanmar

Administrerende direktør: Soe Tint

13.8.2009

K37a

Myanma Shipyards, alias Myanmar Shipyards, Sinmalike

Bayintnaung Road, Kamayut Township Yangon

Administrerende direktør: Kyi Soe

13.8.2009

K38a

Myanma Five Star Line, alias Myanmar Five Star Line

132-136, Theinbyu Road, P.O. Box, 1221,Yangon

Administrerende direktør: Maung Maung Nyein

13.8.2009

K39a

Myanma Automobile and Diesel Engine Industries alias Myanmar Automobile and Diesel Engine Industries

56, Kaba Aye Pagoda Road, Yankin Township, Yangon

Administrerende direktør: Hla Myint Thein

13.8.2009

K40a

Myanmar Infotech alias Myanma Infotech

(Ministeriet for Post og Telekommunikation)

13.8.2009

K41a

Myanma Industrial Construction Services alias Myanmar Industrial Construction Services

No. (1), Thitsa Road, Yankin

Township, Yangon, Myanmar

Administrerende direktør: Soe Win

13.8.2009

K42a

Myanmar Machinery and Electric Appliances Enterprise alias Myanma Machinery and Electric Appliances Enterprise

Hlaing Township, Yangon

13.8.2009

IV. STATSEJEDE MEDIESELSKABER, DER MEDVIRKER TIL AT FREMME REGIMETS POLITIKKER OG PROPAGANDA

K43a

Myanmar News and Periodicals Enterprise alias Myanma News and Periodicals Enterprise

212 Theinbyu Road, Botahtaung Township, Yangon (Tlf.: +95-1-200810, +95-1-200809)

Administrerende direktør: Soe Win (gift med: Than Than Aye, medlem af MWAF)

13.8.2009

K44a

Myanmar Radio and Television (MRTV) alias Myanma Radio and Television (MRTV)

Pyay Road, Kamayut Township, Yangon (Tlf.: +95-1-527122, +95-1-527119)

Generaldirektør: Khin Maung Htay (gift med: Nwe New, medlem af MWAF)

13.8.2009

K45a

Myawaddy Television, Tatmadaw Telecasting Unit

Hmawbi Township, Yangon

(Tlf.: +95-1-600294)

13.8.2009

K46a

Myanma Motion Picture Enterprise, alias Myanmar Motion Picture Enterprise

Administrerende direktør: Aung Myo Myint (gift med: Malar Win, medlem af MWAF)

13.8.2009«

BILAG II

»BILAG VII

Liste over virksomheder, som ejes eller kontrolleres af Burmas/Myanmars regering eller dens medlemmer eller personer, som er knyttet til dem, jf. artikel 115

Navn

Adresse

Direktør/ejer/yderligere oplysninger

Dato for optagelse på listen

I. UNION OF MYANMAR ECONOMIC HOLDING LTD. (UMEHL)

TJENESTEYDELSER

Myawaddy Bank Ltd

24-26 Sule Pagoda Road,

Yangon

Brigadegeneral Win Hlaing (K1a, Bilag II) og U Tun Kyi, administrerende direktører

25.10.2004

II. MYANMAR ECONOMIC CORPORATION (MEC)

Innwa Bank

554-556, Merchant Street,

Corner of 35th Street,

Kyauktada Tsp, Yangon

U Yin Sein, direktør

25.10.2004

III. KOMMERCIELLE VIRKSOMHEDER, DER EJES AF REGERINGEN

1.	Myanma Electric Power Enterprise

(Ministeriet for elforsyning 2)

Administrerende direktør: Dr. San Oo

29.4.2008

2.	Electric Power Distribution Enterprise

(Ministeriet for elforsyning 2),

Administrerende direktør: Tin Aung

27.4.2009

3.	Myanma Agricultural Produce Trading

Administrerende direktør: Kyaw Htoo (Handelsministeriet)

29.4.2008

4.	Myanmar Tyre and Rubber Industries

No. 30, Kaba Aye Pagoda Road, Mayangone Township, Yangon, Myanmar

(Industriministeriet 2), Administrerende direktør: Oo Zune

29.4.2008

5.	Co-Operative Import Export Enterprise

(Ministeriet for kooperativer),

Administrerende direktør: Hla Moe

29.4.2008

IV. ANDRE

1.	Htoo Trading Co

5 Pyay Road, Hlaing Township, Yangon

Tay Za (J1a, bilag II)

10.3.2008

2.	Htoo Group of Companies

5 Pyay Road, Hlaing Township Yangon

(*1)

3.	Htoo Transportation Services

Tay Za

10.3.2008

4.	Htoo Furniture, alias Htoo Wood Products, alias Htoo Wood based Industry, alias Htoo Wood

21 Thukha Waddy Rd, Yankin Township, Yangon And5 Pyay Road, Hlaing Township Yangon

Tay Za

29.4.2008

5.	Treasure Hotels and Resorts (herunder Myanmar Treasure Resort, Ngwe Saung; Myanmar Treasure Resort, Bagan; Myanmar Treasure Resort, Inle)

No. 41, Shwe Taung Gyar Street, Bahan Township, Yangon

Tay Za

10.3.2008

6.	Aureum Palace Hotels And Resorts (herunder Aureum Palace Hotel and Resort, Ngapali; Aureum Hotel-Resort, Naypyitaw; Aureum Palace Hotel and Resort, Bagan; Aureum Palace Hotel and Resort, Pyin Oo Lwin; Aureum Resort and Spa, Ngwe Saung)

No. 41, Shwe Taung Gyar Street, Bahan Township, Yangon

Tay Za

10.3.2008

7.	Malikha Lodge, Putao; Popa Mountain Resort; Kandawgyi Hill Resort, Pyin Oo Lwin

No 41 Shwe Taung Gyar Street, bahan Township, Yangon

Tay Za

(*1)

8.	Espace Avenir

523, Pyay Road Kamayut Township, Yangon

Tay Za

(*1)

9.	Yangon United Football Club

No. 718, Ywar Ma Kyaung Street, One Ward, Hlaing Township Yangon, Myanmar

Tay Za

(*1)

10.

Air Bagan

No. 56, Shwe Taung Gyar Street, Bahan Township, Yangon

10.3.2008

11.	Myanmar Avia Export

Tay Za

10.3.2008

12.	Pavo Aircraft Leasing PTE Ltd alias Pavo Trading Pte Ltd.

Tay Za

29.4.2008

13.	Kanbawza Bank

Head Office: 615/1 Pyay Road, Kamaryut, Township, Yangon

Aung Ko Win (J3a, bilag II)

10.3.2008

14.	Zaykabar Co

3 Main Road, Mingalardon Garden City, Mingalardon, Yangon

Formand: Khin Shwe (J5a, bilag II), Administrerende direktør: Zay Thiha (J5c, Bilag II)

10.3.2008

15.	Shwe Thanlwin Trading Co

262 Pazundaung Main Road Lower, Pazundaung, Yangon

Kyaw Win (J7a, bilag II)

10.3.2008

16.	Max Myanmar Co. Ltd (herunder Hotel Max, Chaungtha Beach; Royal Kumudra Hotel, Naypyitaw; Max Myanmar Construction Co. Ltd)

1 Ywama Curve, Bayint Naung Road, Blk (2), Hlaing Township, Yangon

U Zaw Zaw alias Phoe Zaw (J12a, bilag II), Daw Htay Htay Khaing (J12b, bilag II), gift med Zaw Zaw. Overordnet bestyrelsesmedlem, U Than Zaw

10.3.2008

17.	Hsinmin Cement Plant

Construction Project

Union of Myanmar Economic Holdings Ltd, Kyaukse

Oberst Aung San (K8a, bilag II)

10.3.2008

18.	Ayer Shwe Wa (Wah, War)

5 Pyay Road, Hlaing Township, Yangon

Aung Thet Mann alias Shwe Mann Ko Ko (A3c, bilag II) og Tay Za

10.3.2008

19.	Myanmar Land And Development

Oberst (pensioneret) Thant Zin (K6a, bilag II)

10.3.2008

20.	Eden Group of Companies

30-31 Shwe Padauk Yeikmon Bayint Naung Road Kamayut Tsp Yangon

Chit Khaing alias Chit Khine (J13a, bilag II)

10.3.2008

21.	Eden Hotels and Resorts (herunder Marina Residence, Kaba Aye Pagoda Road, Yangon; The Tingaha Hotel, Naypyitaw; Aye Thar Yar Golf Resort, Taunggyi; Signature Restaurant and Garden Café Bistro, Yangon; Eden BBB Restaurant, Bagan)

Unit 107, Marina Residence Kaba Aye Pagoda Road Yangon

Administrerende direktør: Chit Khaing alias Chit Khine (J13a, bilag II)

(*1)

22.	Golden Flower Co. Ltd

214 Wardan Street, Lamadaw, Yangon

Administrerende direktør: Aung Htwe (J15a, bilag II),

Ejer: Kyaw Myint (J17a, bilag II)

10.3.2008

23.	Maung Weik Et Co., Ltd.

334/344 2nd Floor, Anawratha Road, Bagan Bldg, Lamadaw, Yangon

Maung Weik (J14a, bilag II)

10.3.2008

24.	National Development

Company Ltd.

3/A Thathumar Rd, Cor of Waizayantar Road, Thingangyun, Yangon

10.3.2008

25.	A1 Construction And Trading Co. Ltd

41 Nawady St, Alfa Hotel Building, Dagon, Yangon

Tlf.: 00-95-1-241905/245323/254812

Fax: 00 95 1 252806

E-mail: aone@mptmail.net.mm

Administrerende direktør: U Yan Win

10.3.2008

26.	Asia World Co. Ltd

6062 Wardan Street, Bahosi Development, Lamadaw, Yangon og 61-62 Bahosi Development Housing, Wadan Street, Lanmadaw Township, Yangon

Tun Myint Naing alias Steven Law (J4a, bilag II)

10.3.2008

27.

Subsidiaries of Asia World:

Asia World Industries

Asia Light Co. Ltd.

Asia World Port

Management Co.

Ahlon Warves

61-62 Bahosi Development Housing, Wadan Street, Lanmadaw Township, Yangon

Formand/direktør: Tun Myint Naing alias Steven Law (J4a, bilag II)

29.4.2008

28.	Leo Express Bus

23/25 Upper Pansodan Street, Aung San Stadium (East Wing),

Mingalar Taungnyunt Township, Yangon

Formand/direktør: Tun Myint Naing alias Steven Law (J4a, bilag II)

(*1)

29.	Yuzana Co. Ltd

No 130 Yuzana Centre, Shwegondaing Road, Bahan Township, Yangon

Formand/direktør: Htay Myint (J6a, bilag II)

10.3.2008

30.	Yuzana Construction

No 130 Yuzana Centre, Shwegondaing Road, Bahan Township, Yangon

Formand/direktør: Htay Myint (J6a, bilag II)

10.3.2008

31.	Yuzana Hotels (herunder Yuzana Hotel, Yangon; Yuzana Garden Hotel, Yangon; Yuzana Resort Hotel, Ngwe Saung)

130, Shwegondine (Shwegondaing) Road

Bahan Township

Yangon

Formand/direktør: Htay Myint

(*1)

32.	Myangonmyint Co (virksomhed ejet af USDA)

10.3.2008

33.	Dagon International/Dagon Timber Ltd,

262-264 Pyay Road

Dagon Centre

Sanchaung

Yangon

Direktører: »Dagon« Win Aung (J21a, bilag II) og Daw Moe Mya Mya (J21b, bilag II)

29.4.2008

34.	Palm Beach Resort

Ngwe Saung

Ejet af Dagon International. Direktører: »Dagon« Win Aung (J21a, bilag II),

Daw Moe Mya Mya (J21b, nilag II) og Ei Hnin Pwint alias Chistabelle Aung (J21c, bilag II)

29.4.2008

35.	IGE Co Ltd

No. 27-B, Kaba Aye Pagoda

Road, Bahan Township

Yangon

Tlf.: 95-1-558266

Fax: 95-1-555369

No. H-11, Naypyitaw,

Naypuitaw

Tlf.: 95-67-41-4211

Direktører: Nay Aung (D15e, bilag II) og Pyi (Pye) Aung (D15g, bilag II) og

Administrerende direktør: Win Kyaing

29.4.2008

36.	Aung Yee Phyo Co.

Ejes af Aung Thaungs familie (Industriministeriet 1) (D15a, bilag II)

27.4.2009

37.	Queen Star Computer Company

Ejes af Nandar Aye (A2c, bilag II), datter af Maung Aye

27.4.2009

38.

Htay Co.

Ejes af generalmajor Hla Htay Win (A9a, bilag II)

27.4.2009

39.	Mother Trading and Construction

77/78, Wadan Street, Bahosi

Ward, Lanmadaw, Yangon

Tlf.: 95-1-21-0514

E-mail:

mother.trade@mptmail.net.mm

Direktør Aung Myat alias Aung Myint (J22a, bilag II)

29.4.2008

40.	Kyaw Tha Company og Kyaw Tha Construction Group

No. 98, 50th Street,

Pazundaung Township,

Yangon,

Tlf.: 95-1-296733

Fax: 95-1-296914

E-mail:

kyawtha.wl@mptmail.net.mm

Website: http://www.kyawtha.com

Direktør: U Win Lwin (J23a, bilag II),

Administrerende direktør: Maung Aye

29.4.2008

41.	Ye Ta Khun (Yetagun) Construction Group

Yuzana Plaza West,

Tamwe Township

Yangoon

Ejer: Aung Zaw Ye Myint (J26a, bilag II) søn af general Ye Myint (tidligere A9a)

29.4.2008

42.	J’s Donuts

26-28 Lanmadaw Street

Lanmadaw Tsp, Yangon

Tlf.: 95-1-710242

Junction 8 Shopping Centre 8th Mile Mayangon Tsp, Yangon

Tlf.: 95-1-650771

(2nd Floor.) Yuzana Plaza

Banyar Dala Road

Mingalar Taung Nyunt Tsp,

Yangon

Tlf.: 95-1-200747

173-175 Pansodan Street

Kyauktada Tsp, Yangon

Tlf.: 95-1-287525

381-383 Near Bogyoke Aung

San Market Shwebontha Street

Pabedan Tsp, Yangon

Tlf.: 95-1-243178

Ejer: Kyaing San Shwe (A1i, bilag II) søn af højtstående general Than Shwe (A1a, bilag II)

29.4.2008

43.	Sun Tac eller Sun Tec Suntac Int'l Trading Co. Ltd.

151 (B) Thiri Mingalar Lane

Mayangon Township

Yangon

Tlf.: 01- 650021 654463

Ejer: Sit Taing Aung, søn af Aung Phone (tidligere minister for skovbrug)

29.4.2008

44.	(MMS) Min Min Soe Group of Companies

23-A, Inya Myaing Street,

Bahan Tsp. Tlf.: 95-1-511098, 514262.

E-mail:

mms@mptmail.net.mm

Aktionær Kyaw Myo Nyunt (J8c, bilag II) søn af generalmajor Nyunt Tin, Landbrugsminister (pensioneret) (J8a, bilag II)

29.4.2008

45.	Myanmar Information and Communication Technology alias Myanmar Infotech

MICT Park, Hlaing University

Campus

Medejer: Aung Soe Tha (D20e, bilag II)

29.4.2008

46.	MNT (Myanmar New Technology)

Ejer: Yin Win Thu, Partner:

Nandar Aye (A2c, bilag II)

29.4.2008

47.	Forever Group

No (14 02/03), Olympic Tower I, Corner of Boaungkyaw

Street and Mahabandoola Street

Kyauktada Township.

Yangon.

Tlf.: 95-1-204013,

95-1-204107

E-mail:

forevergroup@mptmail.net.mm

Administrerende direktør: Daw Khin Khin Lay Bestyrelsesmedlem: Khin Maung Htay Direktør:

Kyaw Kyaw

29.4.2008

(*1) EUT: Dato for vedtagelse af afgørelsen indsættes.«

12.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/45

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 9. marts 2010

om støtte til Farm Dairy Flevoland (C 45/08)

(meddelt under nummer K(2010) 1240)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(2010/269/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (1), særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med denne artikel og under hensyntagen til disse bemærkninger og

ud fra følgende betragtninger:

I. Sagsforløb

(1)

I forbindelse med gennemgangen af et oplysningsskema, som blev fremsendt på baggrund af en anmodning om fritagelse i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (2), kom Kommissionen i besiddelse af oplysninger om en støtte, der var blevet ydet eller ville blive ydet til Farm Dairy Flevoland. Ved brev af 29. juni 2004 (ref. AGR/16887) anmodede Kommissionen Nederlandene om oplysninger vedrørende denne støtteforanstaltning.

(2)	De nederlandske myndigheder svarede ved brev af 28. november 2005, registreret den 29. november 2005.

(3)	Ved brev af 22. maj 2007 anmodede Kommissionen Nederlandene om yderligere oplysninger, og Nederlandene svarede ved brev af 22. juni 2007 registreret den 25. juni 2007.

(4)	Støtteforanstaltningen blev opført i registret over uanmeldt støtte under nummer NN 97/05.

(5)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev truffet den 26. november 2008 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3). Kommissionen opfordrede de øvrige medlemsstater og andre interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte.

(6)	Nederlandene sendte sine bemærkninger ved brev af 19. januar 2009 registreret samme dag.

(7)

Ved brev af 18. maj 2009 modtog Kommissionen bemærkninger fra Farm Dairy, som denne havde fremsendt i sin egenskab af interesseret part. Efter at have anmodet om forlængelse af fristen og under henvisning til særlige omstændigheder, som Farm Dairy redegjorde for, sendte virksomheden supplerende bilag til brev af 18. maj 2009 til Kommissionen ved brev af 15. juni 2009 registreret den 18. juni 2009. Disse bemærkninger blev sendt til de nederlandske myndigheder ved brev af 24. juni 2009. De nederlandske myndigheder svarede ved brev af 17. juli 2009 registreret samme dag.

(8)

Ved brev af 18. september 2009 stillede Kommissionen supplerende spørgsmål til Nederlandene. Nederlandene anmodede ved brev af 16. oktober 2009 om forlængelse af svarfristen til 18. november 2009. Denne nye frist blev tildelt ved brev af 10. november 2009. Ved brev af 23. november registreret samme dag fremsendte Nederlandene supplerende oplysninger.

II. Beskrivelse

II.1. Baggrund for støtten

(9)

Farm Dairy er en virksomhed, som fremstiller mejeriprodukter. Den flyttede til sin nuværende beliggenhed i Lelystad, Flevoland, der har status som mål 1-region. Den 24. august 1998 indgav Farm Dairy en anmodning om investeringsstøtte i henhold til punkt 3.3 i SPD (enhedsprogrammeringsdokument) for provinsen Flevoland. Etableringen af virksomheden skulle skabe direkte og indirekte beskæftigelse i regionen.

(10)

Den 23. september 1998 godkendte provinsen Flevoland anmodningen om støtte. Den begrundede bl.a. sin beslutning med de gunstige udsigter til jobskabelse, miljøperspektiver, lavere omkostninger til transport af mælk (tidligere blev den mælk, der produceredes i Flevoland, forarbejdet uden for Flevoland og endog i Belgien) samt virksomhedens indtjeningsudsigter. Farm Dairy forventede at indgå kontrakter med mælkeproducenterne i Flevoland samt aftaler med en anset supermarkedskæde, hvilket skulle sikre afsætningen af mejeriprodukterne. Farm Dairy forventede at forarbejde 48 mio. kg mælk om året.

(11)

Provinsen Flevoland indgav en anmodning om medfinansiering til landbrugsministeriet (Ministerie voor Landbouw, Natuur and Voedselkwaliteit — LNV) samt en anmodning om vurdering af projektet. Provinsen Flevoland og landbrugsministeriets »Directie Noordwest« var umiddelbart uenige med hensyn til anmodningen om medfinansiering, særlig hvad projektets fornyende karakter angik. IKC afgav derfor en ny udtalelse. I denne nye udtalelse, som blev fremsendt den 17. december 1998, redegøres der for projektets kvalitet i forhold til beskæftigelse, afsætningsmuligheder og rentabilitet. Det konkluderes imidlertid, at projektet ikke havde en væsentligt fornyende karakter. Produktionsprocessen var i sig selv ikke fornyende, om end der anvendtes de mest avancerede teknikker. Projektet ville dog skabe markedsinnovation. I den nye udtalelse tages flere kriterier i betragtning, bl.a. regionens udvikling og projektets finansielle perspektiver. I lyset af at projektet især ville være fordelagtigt for provinsen Flevoland (og i mindre grad på nationalt plan), blev den normale fordelingsnøgle for medfinansiering af støtte reguleret ned, i den forstand at provinsens andel blev hævet.

(12)

Efter at landbrugsministeriet havde indtaget denne holdning, besluttede provinsen Flevoland at yde en støtte til Farm Dairy på i alt 1 575 000 NLG, svarende til 715 909 EUR, og meddelte den 3. marts 1999 Farm Dairy, at den agtede at yde denne støtte. Støtten skulle finansieres med bidrag fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), staten og provinsen Flevoland.

(13)	Da der var tvivl om, hvorvidt det ville være muligt at opnå Kommissionens godkendelse, besluttede landbrugsministeriet ikke at yde offentlig støtte og meddelte provinsen Flevoland dette ved brev af 14. september 1999.

(14)	Generaldirektoratet for Landbrug afgjorde efter at have foretaget en kontrol, at projektet ikke kunne finansieres via SPD, og at den del af støtten, der skulle komme fra EUGFL, derfor ikke ville blive bevilget. Kommissionen meddelte provinsen Flevoland denne beslutning ved brev af 25. juni 1999.

(15)	Provinsen Flevoland besluttede imidlertid at finansiere projektet udelukkende med egne midler. Farm Dairy blev ved brev af 20. november 2000 underrettet om den endelige støttebevilling og om støttebetalingen.

(16)

Den 23. februar 2001 fandt et uformelt møde sted mellem embedsfolk fra Generaldirektoratet for Landbrug og repræsentanter fra provinsen Flevoland efter anmodning fra sidstnævnte. På dette møde skulle embedsmændene have antydet, at støtten til Farm Dairy ikke var forenelig med fællesmarkedet og skulle tilbagebetales, men at midlerne kunne anvendes i forbindelse med et andet projekt.

(17)

Provinsen Flevoland besluttede at yde støtte til Farm Dairy i form af erstatning for tab som følge af tilbagetrækning af beslutningen om at yde støtte. Erstatningen svarede til det beløb, som Farm Dairy ville have modtaget, hvis støtten var blevet godkendt. Provinsen Flevoland antog, at eftersom der i beslutningen om at yde støtte ikke var mulighed for at kalde støtten tilbage, var den bundet af denne beslutning og forpligtet til at yde støtte. I modsat fald kunne den forvente et sagsanlæg fra Farm Dairy. Provinsen Flevoland meddelte sit forslag til erstatning til Farm Dairy ved brev af 10. maj 2001. Farm Dairy accepterede forslaget ved brev af 21. maj 2001.

II.2. Retsgrundlag

(18)	Støtten blev oprindeligt ydet inden for rammerne af SPD for provinsen Flevoland i form af investeringsstøtte i henhold til punkt 3.3 i SPD. Støtten blev efterfølgende og af ovennævnte årsager ydet i form af erstatning for tab som følge af beslutningen om at kalde støtten tilbage.

II.3. Støttebeløb

(19)	Støtten beløber sig til 1 575 000 NLG, svarende til 715 909 EUR. Dette beløb svarer til 8,5 % af det samlede investeringsbeløb, som udgør 18 597 000 NLG, svarende til 8 438 951 EUR.

II.4. Støttemodtageren

(20)	Støttemodtageren er Farm Dairy Holding B.V. med hjemsted i Lelystad. Der er tale om en virksomhed, som fremstiller mejeriprodukter (bl.a. yoghurt og mælkebaserede desserter).

II.5. Støttens varighed

(21)	Støtten blev ydet i perioden 1. oktober 1998 til 1. maj 2000, svarende til start- og slutdatoen for projektet Farm Dairy. Selve beslutningen om at yde støtte blev truffet den 3. marts 1999.

III. Kommissionens argumenter i forbindelse med indledningen af undersøgelsesproceduren

(22)	Kommissionen indledte proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, da den var alvorligt i tvivl om, hvorvidt støtten var forenelig med det indre marked.

(23)	Kommissionen foretog en foreløbig undersøgelse af den pågældende støtteforanstaltnings forenelighed ud fra et investeringsstøtte- og erstatningsperspektiv.

(24)

Med hensyn til investeringsstøtte anvendte Kommissionen de gældende regler på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, dvs. rammebestemmelserne for statsstøtte til investeringer i sektoren for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (4) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«), eftersom det drejede sig om en investering. Disse rammebestemmelser udelukker generelt støtte til investeringer i sektoren for komælk og produkter heraf, medmindre en af undtagelserne i punkt 2.3 i bilaget til Kommissionens beslutning 94/173/EF af 22. marts 1994 om fastlæggelse af udvælgelseskriterier for investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter (5) finder anvendelse. Disse undtagelser vedrører bl.a. investeringer med et væsentligt fornyende aspekt. I den forbindelse konkluderede Kommissionen i sin beslutning om at indlede proceduren, at den ikke var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne afgøre, om den pågældende støtte opfyldte betingelserne for at være omfattet af en af undtagelserne. I henhold til punkt 3, litra d), i rammebestemmelserne kan visse støtteforanstaltninger betragtes som forenelige med fællesmarkedet, hvis de kan omfattes af en EF-medfinansiering. Kommissionen konkluderede i sin beslutning om at indlede proceduren, at denne mulighed ikke var til stede i den pågældende sag, eftersom Kommissionen i et brev af 25. juni 1999 til Nederlandene havde givet afslag på enhver form for finansiering via SPD.

(25)

Kommissionen undersøgte ligeledes de nederlandske myndigheders argument om, at støtten var blevet ydet som erstatning for tab som følge af en fejl begået af myndighederne, som i første omgang havde ydet en støtte, der efterfølgende viste sig at være ulovlig og muligvis uforenelig med fællesmarkedet. Kommissionen konkluderede, at støttemodtageren imidlertid ikke kunne have nogen berettiget forventning om, at støtten var lovlig, hvis den ikke var blevet ydet under iagttagelse af den fastsatte procedure. Den tvivlede derfor på, om argumentet om erstatning var tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at den pågældende foranstaltning ikke udgjorde støtte.

(26)	Da de nederlandske myndigheder ikke henviste til noget andet retsgrundlag, konkluderede Kommissionen, at der fortsat var tvivl om foranstaltningens forenelighed med fællesmarkedet, og vurderede, at det ikke kunne udelukkes, at der var tale om driftsstøtte.

IV. Bemærkninger fra andre interesserede parter

(27)

Farm Dairy udtrykte først overraskelse over offentliggørelsen af beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Farm Dairy var nemlig overbevist om, at sagen for længst var lukket. Farm Dairy beklagede sig efterfølgende over ikke at have haft mulighed for at blive inddraget i korrespondancen mellem provinsen Flevoland og Kommissionen, idet virksomheden først var blevet underrettet om Kommissionens foreløbige undersøgelse, da den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt.

(28)

Bemærkningerne fra Farm Dairy er inddelt i fire punkter: for det første den generelle baggrund for støtten og støttemodtagerens berettigede forventning, for det andet anvendelsen af støtte fra SPD for Flevoland, for det tredje vurderingen i henhold til Kommissionens beslutning 94/173/EF og for det fjerde anfægtelsen af anvendelsen af renters rente i tilfælde af et negativt udfald med krav om tilbagebetaling.

IV.1. Den generelle baggrund for støtten

(29)

I august 1998 indgav Farm Dairy en anmodning om støtte til provinsen Flevoland inden for rammerne af SPD for 1994-1999. I dette SPD var der lagt særlig vægt på nødvendigheden af at udvide mulighederne for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i provinsen Flevoland. Projektet Farm Dairy syntes i den forbindelse at være særlig lovende, da formålet var at opføre en fabrik med selvstændig forarbejdning af mælk i Lelystad.

(30)

Farm Dairy skaber efterfølgende positive resultater med opførelsen af fabrikken i Lelystad: øget konkurrence på det nederlandske marked for mejeriprodukter, som på daværende tidspunkt var domineret af Friesland Coberco og Campina Melkunie; beliggenhed i nærheden af mælkeleverandørerne; fornyende aspekter (ordrestyret produktion); lancering af tolitersbeholdere på det nederlandske marked; øget beskæftigelse i en mål 1-region; fremme af den økonomiske vækst i regionen. Farm Dairy havde dengang til hensigt at lancere en serie af nyskabende specialprodukter på det nederlandske marked.

(31)

Farm Dairy anfører, at anmodningen om støtte blev vurderet positivt af provinsen Flevoland og landbrugsministeriet (LNV) på grundlag af en uafhængig udtalelse fra IKC, som konkluderede, at projektet var delvist fornyende. Der blev efterfølgende den 24. februar 1999 indgået en aftale mellem provinsen Flevoland og Farm Dairy om bevilling af støtte i henhold til punkt 3.3 i SPD for Flevoland. Farm Dairy understreger, at provinsen Flevoland først i 2001 underrettede virksomheden om, at støtten ikke var blevet godkendt i henhold til statsstøttereglerne. For at undgå en retssag foreslog provinsen Flevoland at betale erstatning. Farm Dairy anfører, at det af beslutningen om at indlede proceduren fremgår, at støttens uforenelighed med fællesmarkedet var blevet nævnt i en samtale mellem provinsen Flevoland og Kommissionen. Provinsen Flevoland påpegede imidlertid over for Farm Dairy, at en embedsmand i Kommissionen skulle have antydet, at der ville kunne betales erstatning. Farm Dairy anførte under henvisning til disse forhold, at virksomheden kunne have en berettiget forventning om, at sagen var lukket.

(32)

Med hensyn til støtteintensiteten anførte Farm Dairy, at den endelige støtteintensitet var på […] (*1) % af de faktiske investeringsomkostninger i modsætning til de anslåede 8,5 % af investeringsomkostningerne. Denne procentsats er væsentligt lavere end de tilladte procentsatser (for f.eks. små og mellemstore virksomheder).

IV.2. Bemærkninger fra Farm Dairy vedrørende vurderingen i henhold til SPD for Flevoland

(33)

Provinsen Flevoland vurderede støtten i henhold til punkt 3.3 i SPD for Flevoland, som vedrører fremme af nye landbrugsaktiviteter, der skaber beskæftigelse og har miljømål. Farm Dairy udtrykker overraskelse over, at Kommissionen mener, at støtten skal vurderes i henhold til punkt 3.2 i SPD for Flevoland, som vedrører Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (6). En vurdering i det perspektiv medfører en forpligtelse til at overholde visse kriterier for de investeringer, der er omhandlet i punkt 2.3 i bilaget til beslutning 94/173/EF.

(34)

Farm Dairy anfører, at betingelserne i punkt 3.3 i SPD for Flevoland efter virksomhedens opfattelse er opfyldt, navnlig eftersom Farm Dairy skabte 61 job i 2000 (i stedet for 35 som oprindeligt forventet) og investerede i alt […] mio. NLG (i stedet for 18,5 mio. NLG som oprindeligt forventet). Investeringen har desuden haft positive miljøvirkninger, da CO2-udledningen og brændstofforbruget er blevet reduceret som følge af fabrikkens beliggenhed i nærheden af mælkeleverandørerne. Det nyskabende koncept med ordrestyret produktion har desuden reduceret behovet for kølekapacitet, som er meget energikrævende.

(35)	Som konklusion på dette punkt anførte Farm Dairy, at Kommissionen burde have godkendt støtten i henhold til punkt 3.3 i stedet for punkt 3.2 i SPD for Flevoland.

IV.3. Bemærkninger fra Farm Dairy vedrørende vurderingen i henhold til beslutning 94/173/EF

(36)

Farm Dairy finder for det første, at støtten er forenelig med kriterierne i punkt 1.1 i beslutning 94/173/EF. Som angivet ovenfor har investeringen været gavnlig for miljøet, og den har ført til teknologiske fornyelser. Fabrikkens beliggenhed i nærheden af mælkeleverandørerne har desuden gjort det muligt at nedbringe omkostningerne til afhentning af mælk, og idéen med at samle produktionskæden i én virksomhed har muliggjort direkte distribution.

(37)	Farm Dairy finder desuden, at den pågældende støtte overholder kravene i henhold til kriterierne i punkt 2.3 i bilaget til førnævnte beslutning 94/173/EF.

(38)

Farm Dairy fastholder navnlig, at investeringen har et væsentligt fornyende aspekt, og lægger følgende to årsager til grund. Den interne proces i virksomheden er for det første baseret på ordrestyret produktion. Det betyder, at råvaren, mælken, inden for virksomheden forarbejdes til et færdigt produkt, som emballeres på stedet og straks lastes på kølebiler. Det fjerner således behovet for at anvende et distributionscenter. Systemet sikrer ligeledes, at tilførslen af mælk svarer præcis til mængderne i de indeværende ordrer. Det medfører en kraftig reduktion af de køleomkostninger, der er forbundet med transport af mælk fra fabrikken. Farm Dairy understreger, at virksomheden har investeret i moderne pasteuriseringsanlæg med en høj ydeevne i forhold til energiforbrug. Denne fremstillingsproces har været med til at sikre den høje kvalitet af Farm Dairys produkter.

(39)

Farm Dairy anfører for det andet, at virksomheden desuden har skabt produktionsmæssige fornyelser ved at lancere tolitersbeholdere i polyethylen på det nederlandske marked. Farm Dairy var i 1999 den første mejerivirksomhed, som sendte sådanne beholdere på markedet. Det var dengang kun muligt at købe mælk i kartoner med et mindre indhold. Farm Dairy importerede i den forbindelse en speciel maskine fra USA til fremstilling af disse beholdere. I 1999 var efterspørgslen efter beholderne endnu ikke særlig stor. Det var først i 2004, at der kom en kraftig efterspørgsel efter disse beholdere. Farm Dairy har siden 2004 fyldt over […] mio. l mælk på tolitersbeholdere, svarende til […] % af virksomhedens samlede mælkeproduktion. Farm Dairy vedlægger som bilag til sine bemærkninger en avisartikel om dette fornyende aspekt samt statistikker fra virksomheden, som viser den stigende andel af mælk, der i perioden 1999-2008 blev solgt i tolitersbeholdere.

(40)

Farm Dairy vedlægger også en rapport om Farm Dairy-projektets fornyende aspekter på tidspunktet for anmodning om støtte fra SPD i 1998, som er udarbejdet af […], der dengang var […] hos konkurrenten […] Farm Dairy understreger, at det af denne uafhængige rapport fremgår, at lanceringen af tolitersbeholdere i polyethylen på det nederlandske marked var en så stor revolution, at de to dominerende markedsaktører (Friesland-Coberco og Campina Melkunie) forsøgte at bremse lanceringen af denne type emballage. Den havde talrige fordele i forhold til de kartoner, som kunne købes dengang. Farm Dairy var ganske rigtigt den første, der lancerede denne type beholder i Nederlandene. Virksomhedens logistiske koncept (samlet produktionskæde i én virksomhed) betød desuden, at mælken havde en længere holdbarhed, idet der ikke anvendtes centrale distributionscentre, og der ikke var behov for omfattende forsyningsanlæg.

(41)

Farm Dairy fremsendte ligeledes en oversigt over investeringsomkostningerne, hvor de specifikke omkostninger til investering i fremstillingen af tolitersbeholdere vises særskilt. I forbindelse med opførelsen af Farm Dairy blev der installeret fire tappeanlæg, hvoraf ét var specifikt beregnet til aftapning af tolitersbeholdere. Disse omkostninger vises også særskilt.

(42)	Farm Dairy anførte desuden, at virksomheden på tidspunktet for anmodning om investeringsstøtte planlagde at lancere en serie af specialprodukter, nemlig fløde i bæger, frugtyoghurt og fløde- og frugtbaserede desserter.

(43)

Som bemærkning til kriteriet i punkt 2.3 i bilaget til beslutning 94/173/EF vedrørende udviklingen i efterspørgslen anførte Farm Dairy, at efterspørgslen primært kommer fra supermarkeder, og at disse var meget begejstrede for tanken om en ny aktør på markedet. Farm Dairy havde fra starten indgået leveringskontrakter med de største supermarkeder i Nederlandene.

(44)

Med hensyn til undtagelsen vedrørende manglende kapacitet og reelle afsætningsmuligheder viser reaktionen fra de supermarkeder, der er nævnt i betragtning 43, helt tydeligt, at der var reelle afsætningsmuligheder. At der manglede kapacitet fremgår ifølge Farm Dairy af de nederlandske konkurrencemyndigheders (NMa) afgørelse af 23. december 1998 i forbindelse med Friesland Coberco Dairy Foods' overtagelse af mejerivirksomheden De Kievit. Nederlandene importerer mere mælk til forarbejdning, end landet eksporterer. Forholdet mellem import og eksport viser, at 2,5 % af den mælk, der forarbejdes i Nederlandene, er importeret. Farm Dairy udleder af alle disse oplysninger, at der ikke var en overkapacitet på markedet for frisk mælk i Nederlandene.

(45)

Farm Dairy anfører subsidiært, at mælkeleverandørerne i Flevoland havde valgt ikke længere at levere mælk til deres kunde Campina Melkunie og i stedet levere deres mælk til Comelco i Belgien. Campina Melkunies overtagelse af Comelco i 1991 og overtagelsens endelige gennemførelse i 1996 tvang imidlertid leverandørerne til at finde et andet alternativ. Dette andet alternativ blev etableringen af Farm Dairy i 1999.

(46)	Som konklusion på dette punkt anførte Farm Dairy, at det er vanskeligt at finde frem til præcise oplysninger ti år efter, at begivenhederne har fundet sted, og kritiserer varigheden af proceduren mellem Kommissionen og Nederlandene.

IV.4. Betaling af renters rente

(47)

Farm Dairy henviser i sin protest mod, at der pålægges renters rente fra tidspunktet for bevilling af støtten, til procedurens varighed og virksomhedens berettigede forventning om, at sagen var lukket. Farm Dairy kan ikke holdes ansvarlig for, at der i en lang periode ikke skete noget i sagen, alt imens der påløb renter. Farm Dairy anmoder af den grund om, at der anvendes en simpel rente, eftersom virksomheden, såfremt der havde været tegn på, at støtten var ulovlig, og såfremt den havde haft valget, ville have valgt at tilbagebetale beløbet tidligere.

(48)

Farm Dairy baserer sin anmodning på Kommissionens meddelelse af 8. maj 2003, hvoraf det fremgår, at det indtil da ikke var klart, hvilken type rente der skulle anvendes. Farm Dairy anmoder under henvisning til ligebehandlingsprincippet Kommissionen om, at der ikke beregnes renters rente i perioden før 8. maj. 2003.

V. Bemærkninger fra nederlandene

(49)

Ved brev af 19. januar 2009 fremsatte Nederlandene sine bemærkninger til Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF over for den uanmeldte støtte. Nederlandene nøjedes med at anføre, at de ikke havde yderligere oplysninger i sagen, da alt allerede var blevet fremsendt i forbindelse med den foreløbige undersøgelse.

(50)

Efter at have modtaget Farm Dairys bemærkninger ønskede Kommissionen imidlertid at få belyst flere forhold. Kommissionen anmodede i den henseende Nederlandene om at oplyse, hvorvidt lanceringen af tolitersbeholdere havde et fornyende aspekt, sådan som Farm Dairy havde anført, og om der var taget højde for dette aspekt i forbindelse med de nederlandske myndigheders vurdering af projektet. Med hensyn til den ordrestyrede produktion anmodede Kommissionen Nederlandene om at kommentere Farm Dairys oplysninger om, at denne proces havde et fornyende aspekt på tidspunktet for anmodning om investeringsstøtte. Endelig bad Kommissionen Nederlandene om at fremsætte bemærkninger til de reelle afsætningsmuligheder og den manglende kapacitet på tidspunktet for bevilling af støtten og i den forbindelse fremsende alle undersøgelser og dokumenter, der kunne vise sig at være nyttige.

(51)

Nederlandene anførte, at lanceringen af tolitersbeholdere reelt havde et fornyende aspekt i 1999. De underbyggede dette med undersøgelser foretaget af TNO (7), Nederlandse Zuivel Organisatie (NZO) og supermarkedskæden [x]. Nederlandene fremsendte TNO's rapport samt breve fra NZO og [x]. Det fremgår af disse oplysninger, at Farm Dairy ganske rigtigt var den første, der lancerede tolitersbeholdere på det nederlandske marked, og at disse beholdere havde et fornyende aspekt i 1999, eftersom mælk tidligere kun var blevet solgt i kartoner med en eller halvanden liter.

(52)

Der blev imidlertid ikke taget højde for dette aspekt, da IKC foretog sin vurdering, og provinsen Flevoland var ikke bekendt med aspektet. Nederlandene anførte, at dette aspekt uden tvivl ville have ændret IKC's udtalelse dengang for så vidt angår projektets fornyende karakter. Da IKC ikke længere eksisterer, er det imidlertid ikke muligt at anmode IKC om en ny udtalelse.

(53)

Nederlandene fremsendte efter anmodning fra Kommissionen en oversigt over de omkostninger, der udelukkende vedrørte den specifikke investering i lanceringen af tolitersbeholdere. Det fremgår af disse tal, at et beløb på 1 840 000 FL (svarende til 834 956 EUR) berørte den specifikke investering i tolitersbeholdere. Hertil føjede de nederlandske myndigheder en fjerdedel af omkostningerne til tappeanlæggene, eftersom ét ud af de fire tappeanlæg udelukkende skulle anvendes til aftapning af tolitersbeholdere. Disse omkostninger beløber sig til 2 936 250 FL (svarende til 1 332 412 EUR). Beløbet udgør således i alt 4 776 250 FL (svarende til 2 167 367 EUR).

(54)

Med hensyn til konceptet med ordrestyret produktion anmodede Kommissionen Nederlandene om at kommentere dets fornyende karakter og angive, om de bemærkninger, som Farm Dairy havde fremsat, kunne føre til en ændring af den tidligere vurdering, ifølge hvilken projektet ikke havde en væsentligt fornyende karakter. Nederlandene svarede, at projektet ifølge IKC's udtalelse var delvist fornyende, idet dets fornyende aspekt ikke vedrørte produktinnovation, men markedsinnovation. Vurderingen blev foretaget i forbindelse med en anmodning om medfinansiering fra landbrugsministeriet. Nederlandene henviste imidlertid til andre argumenter i sin begrundelse for projektets fornyende karakter. Den ordrestyrede produktion ville gøre leveringen af mælk mere effektiv og dermed forlænge mælkens holdbarhed, og det vel at mærke i et land, hvor der primært forbruges pasteuriseret mælk (i modsætning til steriliseret mælk, der kan holde sig længere). Nederlandene henviste ligeledes til TNO's undersøgelse af den fornyende karakter af ordrestyret produktion. Ifølge denne undersøgelse producerede virksomhederne dengang typisk til lager, hvor et vist lager opbevares med henblik på senere salg. Leveringstiden er kortere, men fleksibiliteten i forhold til kundernes behov, f.eks. supermarkeder, er til gengæld mindre. Ordrestyret produktion gør det i sig selv muligt at opfylde behovet for fleksibilitet. Nederlandene konkluderede på det grundlag, at dette koncept havde en fornyende karakter.

(55)

Med hensyn til reelle afsætningsmuligheder og manglende kapacitet henviser Nederlandene til en rapport fra Rabobank International fra april 1999, hvoraf det fremgår, at 2,5 % af den forarbejdede gårdmælk er importeret. Medregnes fabriksmælk (dvs. mælk, der er pasteuriseret med henblik på en længere transport), importeres i alt 10,5 % af den samlede forarbejdede mælk. Det viser ifølge Nederlandene, at der mangler kapacitet i Nederlandene. Med hensyn til de reelle afsætningsmuligheder bekræfter Nederlandene indholdet i den analyse, som Farm Dairy foretog (se betragtning 44 og 45). Afsætningsmulighederne fremgår i øvrigt af Farm Dairys statistikker. Det fremgår desuden af brevet fra [x], at salget af mælk i tolitersbeholdere fra Farm Dairy har øget supermarkedskædens omsætning.

VI. Vurdering

(56)

Kommissionen konstaterer, at artikel 92, 93 og 94 i EF-traktaten (nu artikel 107, 108 og 109 i TEUF) fandt anvendelse på fremstilling af mejeriprodukter og mælkebaserede desserter, jf. artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, på tidspunktet for bevilling af støtten (8).

VI.1. Statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF

(57)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(58)	Støtte ydet af staten: Denne betingelse er opfyldt for så vidt angår den støtte, som provinsen Flevoland ydede.

(59)

Støtte, som påvirker samhandelen og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene: Mejerisektoren er åben for konkurrence på fællesskabsniveau (9) og påvirkes derfor af enhver støtteforanstaltning til fordel for produktionen i en given medlemsstat. Hvor mælken tidligere delvist blev forarbejdet i Belgien, var målet i den foreliggende sag bl.a., at mælken skulle forarbejdes i provinsen Flevoland. Denne støtte risikerer derfor at fordreje konkurrencen på markedet for mælk og mejeriprodukter.

(60)	Støtte, som begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner: støtten ydes til fordel for en enkelt virksomhed, Farm Dairy.

(61)	Kommissionen konkluderer på den baggrund, at den pågældende støtte er omfattet af artikel 107, stk. 1, i TEUF og udgør statsstøtte. Dette anfægtes ikke i de bemærkninger, som Kommissionen har modtaget efter at have indledt proceduren.

VI.2. Betegnelse af støtten som ulovlig støtte

(62)	Da støtten blev ydet og udbetalt uden forudgående anmeldelse, udgør den en ulovlig støtte i henhold til artikel 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (10).

VI.3. Vurdering af støttens forenelighed

(63)

I ovennævnte beslutning om at indlede proceduren blev der taget højde for to forhold, som de nederlandske myndigheder havde fremført, og som muligvis kunne berettige støtten. I første omgang, dvs. i forbindelse med bevilling af støtten, anførte myndighederne, at der var tale om investeringsstøtte i henhold til SPD for Flevoland (se betragtning 9 ovenfor). Myndighederne i provinsen Flevoland ændrede efterfølgende denne investeringsstøtte til erstatning for tab som følge af, at der ikke blev ydet støtte. De oplysninger, som Farm Dairy fremsendte i forbindelse med indledningen af proceduren, analyseres i afsnittet om, hvorvidt støtten kan betragtes som investeringsstøtte. Undersøgelsen af støtteforanstaltningens forenelighed består af to dele, dels en undersøgelse af, om støtten kan betragtes som investeringsstøtte (VI.3.1.), dels en undersøgelse af, om støtten kan betragtes som erstatning (VI.3.2.).

(64)

Kommissionen ønsker imidlertid først at undersøge Farm Dairys argument for at anfægte Kommissionens vurdering af, at støtten falder ind under punkt 3.2 i SPD for Flevoland, selv om provinsen Flevoland over for Kommissionen havde beskrevet støtten som støtte, der falder ind under punkt 3.3 i SPD for Flevoland (se betragtning 33 ovenfor).

(65)

Kommissionen er for det første af den opfattelse, at denne diskussion vedrører bevilling af fællesskabsmidler, hvilket der ikke er tale om i nærværende afgørelse, hvor støtten alene undersøges på grundlag af midler fra provinsen Flevoland, efter at landbrugsministeriet havde taget Kommissionens afslag på bevilling af fællesskabsmidler til følge. Det er i forbindelse med nærværende afgørelse ikke relevant at vurdere årsagerne til, at Kommissionen gav afslag på at bevilge fællesskabsmidler, og afslaget skulle have været anfægtet rettidigt i henhold til de gældende procedurer for bevilling af fællesskabsmidler. Eftersom Kommissionens afslag på bevilling af fællesskabsmidler blev meddelt Nederlandene den 25. juni 1999, og sidstnævnte noterede sig dette uden at gøre indsigelse (11), skal denne beslutning ikke drages i tvivl nu i forbindelse med nærværende afgørelse.

(66)

Kommissionen bemærker imidlertid, at de kriterier, der blev anvendt til at vurdere støtten i henhold til statsstøttereglerne for så vidt angår investeringsstøtte, er de samme, som blev anvendt til at vurdere støtten i henhold til punkt 2.3 i SPD. De statsstøtteregler, der fandt anvendelse på tidspunktet for bevilling af støtten, findes i rammebestemmelserne, hvor der i punkt 3, litra b), henvises til punkt 1.2 og 2 i beslutning 94/173/EF. I denne beslutning behandles helt generelt Fællesskabets kriterier for udvælgelse af de investeringer, der kan finansieres af Fællesskabet i henhold til forordning (EØF) nr. 866/90 og Rådets forordning (EØF) nr. 867/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af skovbrugsprodukter (12). Formålet var at sikre overensstemmelse mellem fællesskabsstøtte og national støtte. Kommissionen understreger imidlertid, at den ikke anvender beslutning 94/173/EF som sådan, men alene i det omfang, at der i rammebestemmelserne henvises hertil.

VI.3.1. Investeringsstøtte

(67)	Kommissionen har undersøgt støtten i lyset af de gældende rammebestemmelser på tidspunktet for bevilling af støtten, dvs. den 3. marts 1999.

(68)

I henhold til punkt 3, litra b), i rammebestemmelserne kan støtte til den type investeringer, der er nævnt i punkt 1.2, andet og tredje led, i bilaget til beslutning 94/173/EF, ikke betragtes som forenelige med det indre marked. På samme måde betragtes investeringer, der udelukkes i henhold til punkt 2 i dette bilag, som uforenelige med fællesmarkedet, hvis de særlige betingelser, der er fastsat i dette punkt, ikke er opfyldt.

(69)

Af punkt 2.3 »Komælk og produkter heraf« i bilaget til beslutning 94/173/EF fremgår det, at »følgende investeringer udelukkes:

—

[…]

—	investeringer vedrørende følgende produkter: smør, vallepulver, mælkepulver, butteroil, laktose, kasein og kaseinat

—

investeringer i behandling af friske varer eller ost, undtagen produkter med et væsentligt fornyende aspekt, som stemmer overens med udviklingen i efterspørgslen, produkter, hvor der er konstateret manglende kapacitet eller reelle afsætningsmuligheder, samt produkter, der produceres efter traditionelle eller økologiske metoder i henhold til EU-bestemmelserne.

Følgende investeringer berøres ikke af de forbud, der er omhandlet i de foregående led, såfremt de ikke indebærer en kapacitetsforøgelse:

—	investeringer vedrørende overholdelse af EU-sundhedsnormerne

—	investeringer vedrørende miljøbeskyttelse.«

(70)

Det betyder a priori, at støtte til investering i behandling af friske varer eller ost — hvilket der er tale om i den foreliggende sag — ikke er forenelig med det indre marked, medmindre investeringen er omfattet af en af de undtagelser, der er omhandlet i punkt 2.3 i bilaget til beslutning 94/173/EF.

(71)

Spørgsmålet om, hvorvidt en af de undtagelser, der er omhandlet i punkt 2.3 i bilaget til beslutning 94/173/EF, finder anvendelse, var et af de primære spørgsmål i beslutningen om at indlede proceduren. De tre undtagelser undersøges derfor i nærværende afgørelse, og de vedrører produkter med et væsentligt fornyende aspekt, som stemmer overens med udviklingen i efterspørgslen, produkter, hvor der er konstateret manglende kapacitet eller reelle afsætningsmuligheder, samt produkter, der produceres efter traditionelle eller økologiske metoder i henhold til EU-bestemmelserne.

a) Kriteriet vedrørende et væsentligt fornyende aspekt, som stemmer overens med udviklingen i efterspørgslen

(72)

Det fremgår af de dokumenter, som Nederlandene sendte til Kommissionen i 2005, at produktionsprocessen i henhold til de daværende oplysninger ikke havde et fornyende aspekt. Som anført i beslutningen om at indlede proceduren anså IKC ikke projektet som helhed for at være fornyende. Projektet blev nærmere bestemt ikke anset for at være medvirkende til produktinnovation, men dog til markedsinnovation, og produktionsprocessen var ikke fornyende, blot anvendtes de mest moderne teknikker. I betragtning af at de øvrige kriterier, som IKC vurderede, var opfyldt, konkluderede IKC imidlertid, at projektet opfyldte kriterierne for at kunne modtage støtte, men reducerede støtteandelen (se betragtning 11 ovenfor).

(73)

Spørgsmålet er, hvorvidt de oplysninger, som Farm Dairy og Nederlandene fremsendte, da proceduren blev indledt, kan få indflydelse på den analyse, som dengang blev udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen af kriterierne for vurdering af SPD-støtte. Disse oplysninger (se betragtning 36 til 46) dokumenterede, at den del af investeringen, der vedrørte de nye tolitersbeholdere i polyethylen, var helt nyskabende, og at Farm Dairy var den første virksomhed, der fremstillede og lancerede dette produkt på det nederlandske marked. I den rapport, som Farm Dairy i den forbindelse fremsendte, redegøres der for projektets fornyende karakter, og rapporten virker troværdig, i den forstand at den er udarbejdet af en ekspert på området, som på daværende tidspunkt arbejdede for en af Farm Dairys konkurrenter. Den pågældende rapport anfægter ikke den analyse, som IKC og landbrugsministeriet dengang udarbejdede, men indeholder en oplysning, som Kommissionen ikke var blevet gjort bekendt med tidligere, inden den besluttede at indlede proceduren, og som ikke var nævnt i de dokumenter, der tidligere var blevet sendt til Kommissionen. De omtalte tolitersbeholdere var allerede en stor succes på det britiske og amerikanske marked. Farm Dairy var den første, der lancerede denne type beholder på det nederlandske marked. Farm Dairy viste sig siden hen at have været banebrydende, eftersom tolitersbeholdere i dag er almindeligt udbredt i Nederlandene.

(74)

Ifølge Domstolens retspraksis påhviler det Kommissionen at tage højde for de forskellige oplysninger, som den modtager, og efterprøve alle nødvendige synspunkter og navnlig indhente oplysninger fra støttemodtagerne for at kunne træffe afgørelse med fuldt kendskab til de faktiske omstændigheder, som var relevante på tidspunktet for beslutningens vedtagelse (13).

(75)

Kommissionen anmodede i den foreliggende sag Nederlandene om at bekræfte de oplysninger, som Farm Dairy havde fremsendt. Nederlandene bekræftede Farm Dairys oplysninger og fremsendte tre selvstændige dokumenter (se betragtning 51 til 53), som dokumenterede den fornyende karakter af investeringen i tolitersbeholdere. Af disse oplysninger fremgår det på den ene side, at Nederlandene i sin vurdering af projektets fornyende karakter ikke tog højde for den del af investeringen, der vedrørte tolitersbeholderne, hvilket uden tvivl skyldtes, at undersøgelsen blev foretaget på grundlag af SPD-kriterierne og ikke specifikt på grundlag af de omtalte rammebestemmelser. På den anden side henvendte Nederlandene sig til uafhængige eksperter med kendskab til markedet og markedsføring af mejeriprodukter. Ifølge de undersøgelser, som disse eksperter udførte, var Farm Dairy reelt den første virksomhed, som lancerede denne type beholder på det nederlandske marked.

(76)	Det er på grundlag af de nye oplysninger, som myndighederne og Farm Dairy fremsendte efter indledningen af produceren, Kommissionens opfattelse, at lanceringen og fremstillingen af tolitersbeholdere har en fornyende karakter.

(77)	Med hensyn til den ordrestyrede produktion rejser følgende lignende spørgsmål sig: Kan de supplerende oplysninger, som Farm Dairy og Nederlandene har fremsendt, ændre den vurdering, som Kommissionen anlagde, da den indledte proceduren?

(78)

I modsætning til det, der gjorde sig gældende for tolitersbeholderne, var ordrestyret produktion spirende i Nederlandene, da anmodningen om støtte blev vurderet i 1998. Det blev dengang konkluderet, at produktionsprocessen ikke i sig selv var fornyende, men at der blev anvendt de mest moderne teknikker, og at processen nedbragte energiforbruget og var mere miljøvenlig. Nederlandene og Farm Dairy havde allerede anvendt disse argumenter i den tidligere korrespondance. Der kunne ikke fastslås noget andet fornyende aspekt for så vidt angår ordrestyret produktion.

(79)

Det skal ligeledes undersøges, om produktionen stemmer overens med udviklingen i efterspørgslen, jf. den første undtagelse, der er omhandlet i beslutning 94/173/EF. Det fremgår af de oplysninger, som Kommissionen har modtaget (se betragtning 43), at efterspørgslen efter disse produkter primært kom fra supermarkeder, og at der var indgået kontrakter med mindst fem supermarkeder. Det er Kommissionens opfattelse, at dette klart antyder, at det fornyende aspekt stemmer overens med udviklingen i efterspørgslen. Det bekræftes også af den omstændighed, at [x] (*2), som Nederlandene henviser til (se betragtning 55), har øget sin omsætning betragteligt, takket være salget af mælk fra Farm Dairy.

(80)

Som konklusion vurderer Kommissionen, at betingelserne for den første undtagelse er opfyldt i den foreliggende sag for så vidt angår den del af investeringen, der vedrører tolitersbeholderne, eftersom investeringen har et fornyende aspekt, som stemmer overens med udviklingen i efterspørgslen. Kommissionen kan på grundlag af de oplysninger, som den har modtaget efter at have indledt den formelle undersøgelsesprocedure, ikke konkludere, at betingelserne for denne første undtagelse ikke skulle være opfyldt. Det påhviler ikke Kommissionen af egen drift at undersøge, hvilke oplysninger der kunne have været forelagt, men Kommissionen skal på den anden side dels efterprøve alle nødvendige synspunkter, dels støtte sig til de oplysninger, som den er i besiddelse af på tidspunktet for beslutningens vedtagelse (14). Kommissionen har i den foreliggende sag på den ene side indledt proceduren og ved brev af 18. september 2009 anmodet Nederlandene om at bekræfte visse oplysninger, som Farm Dairy nævner i sine bemærkninger. Kommissionen har således gjort alt i sin magt for at indhente oplysninger fra medlemsstaten og andre interesserede parter. På den anden side støtter Kommissionen sig i nærværende afgørelse til alle de oplysninger, som den modtog efter at have indledt proceduren. Der er imidlertid ikke fremsendt oplysninger om, at den del af investeringen, der vedrører tolitersbeholderne, ikke skulle have et fornyende aspekt, som stemmer overens med udviklingen i efterspørgslen.

(81)

Med hensyn til den omstændighed at kriterierne i rammebestemmelserne med forbindelse til beslutning 94/173/EF er opfyldt for så vidt angår den fornyende karakter af den del af investeringen, der vedrører tolitersbeholderne, men ikke resten af investeringen, skal omkostningerne til denne investering adskilles fra de øvrige omkostninger og den maksimale støtteintensitet beregnes på grundlag heraf.

(82)

De nederlandske myndigheder anførte, at et beløb på 1 840 000 FL (svarende til 834 956 EUR) berørte den specifikke investering i tolitersbeholdere. Hertil føjede de nederlandske myndigheder en fjerdedel af omkostningerne til tappeanlæggene, eftersom kun ét ud af de fire tappeanlæg udelukkende skulle anvendes til aftapning af tolitersbeholdere. Disse omkostninger beløber sig til 2 936 250 FL (svarende til 1 332 412 EUR). Beløbet udgør således i alt 4 776 250 FL (svarende til 2 167 367 EUR) (se betragtning 53). Ingen generelle omkostninger (såsom til bygninger og jord) er medtaget i dette samlede beløb.

(83)

Den maksimale støtteintensitet skal således beregnes på grundlag af disse støtteberettigede omkostninger. Da Flevoland var en mål 1-region på tidspunktet for anmodning om investeringsstøtte, kan der ydes en støtte på op til 75 % af de støtteberettigede omkostninger. Den ydede støtte på 715 909 EUR udgør under 75 % af de støtteberettigede omkostninger. Den påtænkte investeringsstøtte er således forenelig med statsstøttereglerne.

b) Reelle afsætningsmuligheder og manglende kapacitet

(84)	Eftersom betingelserne for den første undtagelse i punkt 2.3 i bilaget til beslutning 94/173/EF er opfyldt, og den samlede støtte derfor kan godkendes, er det ikke relevant at undersøge, om betingelserne for de øvrige undtagelser er opfyldt.

c) Fremstilling af produkter efter traditionelle eller økologiske metoder i henhold til EU-bestemmelserne

(85)

Ligesom det var tilfældet med litra b) ovenfor, er det ikke relevant at undersøge denne tredje undtagelse, eftersom det på grundlag af undersøgelsen af den første undtagelse kunne konkluderes, at den pågældende støtte er forenelig med fællesmarkedet. Dette punkt forekommer desuden ikke at være relevant i forbindelse med det pågældende investeringsprojekt, da det slet ikke vedrører fremstilling af produkter efter traditionelle eller økologiske metoder.

(86)

Kommissionen har i øvrigt undersøgt den pågældende støtte i henhold artikel 3, litra d), i ovennævnte rammebestemmelser, som foreskriver, at »Kommissionen i hvert enkelt tilfælde [undersøger], om støtteforanstaltninger, der ifølge disse rammebestemmelser og foranstaltninger principielt skulle udelukkes, kan omfattes af en EF-medfinansiering efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2328/91« (15). Det fremgår af det brev, som Kommissionen sendte til Nederlandene den 25. juni 1999, at projektet ikke kunne finansieres via SPD. Kommissionen vurderer derfor, at støtten ikke kan falde ind under de undtagelser, der er omhandlet i punkt 3, litra d), i ovennævnte rammebestemmelser.

VI.3.2. Andre argumenter vedrørende den samlede støttes forenelighed, som blev undersøgt i forbindelse med indledningen af proceduren

(87)

Da proceduren blev indledt, undersøgte Kommissionen om erstatning for tab som følge af, at der ikke blev ydet støtte, kunne anvendes som begrundelse for at godkende den samlede investeringsstøtte. I løbet af den indledende fase anførte de nederlandske myndigheder, at støtten var blevet ydet som erstatning for det tab, der var opstået som følge af en fejl begået af myndighederne, som i første omgang havde ydet en støtte, der efterfølgende viste sig at være ulovlig og muligvis uforenelig med fællesmarkedet.

(88)

Domstolen har fastslået, at betaling af erstatning ikke udgør støtte (16). Domstolen begrunder dette med, at statsstøtte i retlig henseende er afgørende forskellig fra erstatning, som de nationale myndigheder i givet fald måtte blive tilpligtet at betale til private for tab, som de har påført dem. Betaling af erstatning giver således i princippet ikke erstatningsmodtageren en fordel, eftersom der er tale om simpel erstatning i henhold til et retmæssigt krav.

(89)

Det er i den foreliggende sag vanskeligt at tale om støttemodtagerens ret til erstatning, eftersom denne påståede ret er opstået som følge af en ulovlig adfærd fra medlemsstatens side. Det fremgår dog klart af retspraksis, at eftersom den kontrol, som Kommissionen skal føre med statsstøtte i medfør af artikel 108 i TEUF, er ufravigelig, kan støttemodtagerne principielt ikke have en berettiget forventning om, at støtten er lovlig, medmindre den er blevet ydet under iagttagelse af proceduren i nævnte artikel. En erhvervsdrivende, der udviser den fornødne omhu, vil normalt kunne sikre sig, at proceduren er overholdt (17).

(90)

Det skal ligeledes påpeges, at tildelingen af erstatning i den foreliggende sag svarer til at omgå forbuddet mod at yde støtte uden Kommissionens godkendelse. Dette bekræftes også af den omstændighed, at da provinsen Flevoland oplyste, at den pågældende støtte var blevet tildelt som erstatning for tab som følge af en fejl begået af myndighederne, var den fuldt bevidst om, at støtten skulle have været godkendt af Kommissionen, før den blev ydet.

(91)	Kommissionen vurderer derfor ikke, at den samlede investeringsstøtte kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet på det anførte grundlag, at den pågældende støtte skulle udgøre en erstatning for tab, som støttemodtageren havde lidt.

VI.3.3. Andre argumenter fremført af Farm Dairy i forbindelse med indledningen af proceduren

(92)

Farm Dairy protesterede imod anvendelsen af renters rente i det tilfælde, at Kommissionens skulle beslutte at kræve tilbagebetaling (se betragtning 47 ovenfor). Eftersom det i nærværende afgørelse konkluderes, at støtten er forenelig med fællesmarkedet, vil der ikke blive krævet tilbagebetaling af den ulovlige støtte, og Farm Dairys bemærkninger er derfor ikke længere relevante.

VII. Konklusion

(93)

Den statsstøtte, som Nederlandene har ydet til Farm Dairy, er forenelig med fællesmarkedet for så vidt angår den del af investeringen, der vedrører de nye tolitersbeholdere. Det oprindelige støttebeløb er derfor blevet beregnet på ny på grundlag af denne del af den samlede investering, og det fremgår af denne beregning, at den ydede støtte er forenelig med kravene i rammebestemmelserne for statsstøtte til investeringer i sektoren for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

(94)	Kommissionen finder det dog beklageligt, at Nederlandene ydede den pågældende støtte i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Nederlandenes statsstøtte på 715 909 EUR til Farm Dairy er forenelig med det indre marked.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige og Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2010.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOŞ

Medlem af Kommissionen

(1) Med virkning fra 1. december 2009 erstattedes artikel 87 og 88 i EF-traktaten af henholdsvis artikel 107 og 108 i TEUF. Indholdet i de to sæt bestemmelser er identisk. Eventuelle henvisninger til artikel 107 og 108 i TEUF skal for så vidt angår nærværende afgørelse betragtes som en henvisning til henholdsvis artikel 87 og 88 i EF-traktaten.

(2) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20.

(3) EUT C 87 af 16.4.2009, s. 5.

(4) EFT C 29 af 2.2.1996, s. 4.

(5) EFT L 79 af 23.3.1994, s. 29.

(*1) Omfattet af tavshedspligt.

(6) EFT L 91 af 6.4.1990, s. 1.

(7) TNO er et uafhængigt konsulentfirma, som foretager videnskabelige undersøgelser, der kan anvendes til at øge virksomheders og offentlige myndigheders udviklingspotentiale (www.tno.nl).

(8) EFT L 148 af 28.6.1968, s. 13.

(9) Ifølge Domstolens retspraksis må det generelt antages, at konkurrencen fordrejes, når bevilling af statsstøtte styrker en virksomheds konkurrencesituation i forhold til andre virksomheder, som ikke har modtaget en lignende støtte (sag C-730/79, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11 og 12). Med hensyn til samhandelen inden for Fællesskabet på markedet for mælk (se ovenfor) anser Kommissionen betragtning 44, 45 og 55 for velbegrundede.

(10) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(11) Landbrugsministeriet anfører faktisk i sit brev af 15.7.1999 til provinsen Flevoland, at projektet ikke er blevet godkendt af Kommissionen, og giver på det grundlag afslag på enhver form for finansiering fra ministeriet.

(12) EFT L 91 af 6.4.1990, s. 7.

(13) Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9.9.2009, sag T-369/06, Holland Malt mod Kommissionen, præmis 195 (endnu ikke offentliggjort).

(*2) Omfattet af tavshedspligt.

(14) Dom afsagt af Retten i Første Instans, sag T-369/06, Holland Malt mod Kommissionen, præmis 195-198 (endnu ikke offentliggjort).

(15) EFT L 218 af 6.8.1991, s. 1.

(16) Domstolens dom, forenede sager 106-120/87, Asteris AE m.fl. mod Grækenland og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Sml. 1988, s. 5515.

(17) Domstolens dom, sag C-169/95, Kongeriget Spanien mod Kommissionen, sag C-169/95, Sml. 1997 I, s. 135.

12.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/65

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 21. april 2010

om TARGET2-securities

(ECB/2010/2)

(2010/272/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter benævnt »ESCB-statutten«), særlig artikel 3.1, 12.1, 17, 18 og 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) besluttede på sit møde den 6. juli 2006 sammen med værdipapircentraler og andre markedsaktører at undersøge muligheden for at oprette en ny tjeneste til værdipapirafvikling i centralbankpenge inden for rammerne af Eurosystemet, som skal benævnes TARGET2-Securities (T2S). Som en del af sine arbejdsopgaver ifølge artikel 17, 18 og 22 i ESCB-statutten ønsker Eurosystemet med T2S at fremme integrationen af efterhandlen ved at tilbyde en grundlæggende, neutral og grænseløs paneuropæisk kontant- og værdipapirafvikling i centralbankpenge, således at værdipapircentralerne kan tilbyde deres kunder harmoniserede og standardiserede afviklingstjenester med levering mod betaling (»delivery versus payment«) i et teknisk integreret miljø på tværs af landegrænser. Da det er en af Eurosystemets hovedopgaver at stille centralbankpenge til rådighed, er T2S at betragte som et public service-organ. De nationale centralbanker i euroområdet vil inden for rammerne af T2S tilvejebringe tjenester i forbindelse med forvaltning af sikkerhedsstillelse og afvikling i centralbankpenge.

(2)

Artikel 22 i ESCB-statutten giver Eurosystemet mandat til at »sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen«. Afvikling i centralbankpenge hindrer desuden likviditetsrisici og er derfor afgørende for en pålidelig efterhandel med værdipapirer og for det finansielle marked i almindelighed.

(3)

Styrelsesrådet besluttede den 17. juli 2008 at iværksætte T2S-projektet og at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til dets gennemførelse. På grundlag af et tilbud fra Deutsche Bundesbank, Banco de España, Banque de France og Banca d’Italia (i det følgende benævnt »4CB«) besluttede Styrelsesrådet også, at T2S skulle udvikles og drives af 4CB.

(4)

Styrelsesrådet vedtog afgørelse ECB/2009/6 af 19. marts 2009 om oprettelse af et programråd for TARGET2-Securities (1) som et effektivt ledelsesorgan inden for Eurosystemet, der har til opgave at udarbejde forslag til Styrelsesrådet om vigtige strategiske spørgsmål samt udføre opgaver af rent teknisk karakter. T2S-programrådets mandat, beskrevet i bilaget til afgørelse ECB/2009/6, udgør en af hjørnestenene i ledelsen af T2S. T2S-programrådet blev samtidig betroet visse gennemførelsesopgaver af centralbankerne i Eurosystemet, således at rådet kan være fuldt operationelt og handle på vegne af hele Eurosystemet.

(5)

Denne retningslinje fastsætter navnlig grundlaget for T2S-programmet i specifikations- og udviklingsfasen. Retningslinjen er resultatet af de tidligere nævnte beslutninger truffet af Styrelsesrådet og præciserer navnlig T2S-programrådets og 4CB’s roller og ansvarsområder samt deres indbyrdes forhold. Retningslinjen vil blive suppleret med yderligere retsakter og aftaler, for hvilke Styrelsesrådet har det endelige ansvar, i takt med at T2S-programmet videreudvikles.

(6)

I overensstemmelse med Styrelsesrådets tidligere nævnte beslutninger er ledelsen af T2S-programmet forankret på tre niveauer. På det første ledelsesniveau træffes de endelige beslutninger vedrørende T2S af Styrelsesrådet, som har det overordnede ansvar for T2S-programmet, og som i henhold til ESCB-statuttens artikel 8 er beslutningstager for hele Eurosystemet. På det andet ledelsesniveau blev T2S-programrådet oprettet med det formål at bistå ECB’s beslutningstagende organer med at sikre en vellykket og rettidig gennemførelse af T2S-programmet. Det tredje og sidste ledelsesniveau udgøres af 4CB.

(7)

Da T2S-tjenesterne tilbydes værdipapircentralerne, er det vigtigt at strukturere forholdet til disse gennem hele udviklingen af, overgangen til og den efterfølgende drift af T2S. Der vil blive nedsat en kontaktgruppe til dette formål. De nationale brugergrupper er forum for kommunikation og interaktion med leverandører og brugere af værdipapirafviklingstjenester på de nationale markeder. Den rådgivende T2S-gruppe er forum for kommunikation og interaktion mellem Eurosystemet og eksterne interessenter i T2S.

(8)

T2S er ikke et kommercielt foretagende og har ikke til formål at konkurrere med værdipapircentraler eller andre markedsaktører. T2S’s finansielle målsætning sigter mod fuld omkostningsdækning, men T2S-tjenesterne stilles ikke til rådighed med indtjening for øje. En afgørelse om Eurosystemets samlede investering i T2S vil blive truffet internt, mens afgørelsen om prisfastsættelse af T2S’s tjenesteydelser vil sigte mod fuld omkostningsdækning. Endvidere bør Eurosystemet nøje efterleve princippet om ikke at forskelsbehandle værdipapircentralerne og have som mål at sikre lige vilkår for de værdipapircentraler, som vælger at overføre deres afviklingsplatform til T2S.

(9)

T2S er en teknisk foranstaltning, som ikke kun kan anvendes til afvikling i euro. Den vil også være åben for nationale centralbanker uden for euroområdet og andre centralbanker, som ønsker at deltage ved at gøre deres valuta tilgængelig for afvikling i centralbankpenge i T2S i overensstemmelse med denne retningslinje —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. T2S er baseret på én fælles teknisk platform, som er integreret i centralbankernes realtids bruttoafviklingssystem (Real-Time Gross Settlement (RTGS)). Det er en tjenesteydelse, som Eurosystemet leverer til værdipapircentralerne, og som muliggør en grundlæggende, neutral og grænseløs afvikling af værdipapirhandler i centralbankpenge efter princippet levering mod betaling.

2. Denne retningslinje fastlægger reglerne for ledelse af T2S-programmet. Den fastlægger også hovedtrækkene i T2S-programmet, idet den definerer de respektive roller og ansvarsområder for T2S-programrådet og 4CB samt deres indbyrdes forhold i specifikations- og udviklingsfasen. Den præciserer også de vigtigste beslutninger, som skal træffes af Styrelsesrådet i forbindelse med T2S. Retningslinjen fastlægger endvidere de grundlæggende principper for T2S vedrørende: a) finansieringssystemet, rettigheder og garantier, b) hvordan værdipapircentralernes adgang og de kontraktmæssige forhold til værdipapircentralerne vil blive fastlagt, c) hvordan andre valutaer end euroen kan godkendes til brug i T2S, og d) udviklingen af T2S-programmet.

Artikel 2

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

— »værdipapircentral« (Central Securities Depository (CSD)): en enhed som: a) gør det muligt at behandle og afvikle værdipapirtransaktioner ved kontopostering, b) yder forvaltningstjenester, f.eks. administration af corporate actions og indfrielser og c) spiller en aktiv rolle i at sikre integriteten ved værdipapiremissioner

— »levering mod betaling« (delivery versus payment): en mekanisme, som knytter overførslen af værdipapirer og overførslen af betalingsmidlet sammen på en sådan måde, at levering af værdipapirer kun sker, hvis betaling erlægges

— »national centralbank inden for euroområdet«: en national centralbank i en medlemsstat, der har euroen som møntfod

— »centralbank inden for Eurosystemet«: alt efter omstændighederne en national centralbank inden for euroområdet eller ECB

— »rammeaftale«: en kontraktlig rammeaftale, som indgås mellem en værdipapircentral og Eurosystemet vedrørende udviklings- og driftsfasen

— »generelle funktionsspecifikationer« (General Functional Specifications (GFS)): en generel beskrivelse af den funktionsløsning, som skal udvikles for at leve op til brugerkravene til T2S. Den omfatter elementer som f.eks. den funktionelle arkitektur (domæner/moduler og interaktioner), begrebsmodellerne samt datamodellen eller de forskellige datastrømme

— »niveau 2/niveau 3-aftale«: leverings- og driftsaftale, som T2S-programrådet og 4CB har forhandlet sig frem til, og som er blevet godkendt af Styrelsesrådet og efterfølgende underskrevet af centralbankerne i Eurosystemet og 4CB. Den indeholder yderligere detaljer om arbejdsopgaver og ansvarsområder for 4CB, T2S-programrådet og centralbankerne i Eurosystemet

— »medlemsstat«: en stat som er medlem af den Europæiske Union

— »national centralbank uden for euroområdet«: en national centralbank i en medlemsstat, der ikke har euroen som møntfod

— »driftsfase«: det tidsrum som begynder, når den første værdipapircentral er overgået til at anvende T2S

— »anden centralbank«: centralbanken i en stat uden for Unionen

— »betalingsplan«: en plan, som viser betalingsrækkefølgen af de forskellige delbeløb, der udgør vederlaget til 4CB

— »serviceniveauaftale«: dels en aftale, som definerer niveauet for tjenesteydelser, som 4CB skal levere til Eurosystemet, dels en aftale, der definerer niveauet for tjenesteydelser, som Eurosystemet skal levere til værdipapircentralerne vedrørende T2S

— »specifikations- og udviklingsfase«: det tidsrum som begynder med Styrelsesrådets godkendelse af brugerkravsdokumentet, og som afsluttes med starten på driftsfasen

— »T2S-forretningsapplikation«: den software, der er udviklet, og som drives af 4CB på vegne af Eurosystemet, som gør det muligt for Eurosystemet at levere T2S-tjenesteydelser på T2S-platformen

— »T2S-styringsprocedure for ændringer og frigivelser«: et sæt af regler og procedurer, som finder anvendelse, når en ændring af T2S’s tjenesteydelser iværksættes

— »T2S-finansieringsramme«: den øvre grænse for de samlede omkostninger for T2S, som skal godtgøres. Finansieringsrammen fastsætter a) det maksimale beløb, som de deltagende nationale centralbanker skal betale for T2S og b) for 4CB det beløb, som de deltagende nationale centralbanker betaler 4CB ved leveringen på basis af den aftalte betalingsplan.

— »T2S-platform« (i denne retningslinje, uanset brugen af termen T2S-platform i andet dokumentationsmateriale om T2S): den hardware og alle de softwarekomponenter, (dvs. al software, undtagen T2S-forretningsapplikationen), som er nødvendige for at køre og drive T2S-forretningsapplikationen

— »T2S-program«: alle de foranstaltninger og resultater, som er nødvendige for udviklingen af T2S, indtil alle de værdipapircentraler, som har underskrevet rammeaftalen med Eurosystemet, er helt overgået til T2S

— »T2S-programrådet«: Eurosystemets ledelsesorgan, oprettet i henhold til afgørelse ECB/2009/6, som har til opgave at udarbejde forslag til Styrelsesrådet vedrørende vigtige strategiske spørgsmål og at udføre opgaver af rent teknisk karakter, som vedrører T2S

— T2S-projektkonto: den T2S-konto, som anvendes til inddrivelse og udbetaling af delbetalinger, vederlag og gebyrer. Projektkontoen kan have underkonti for at adskille forskellige typer af betalingsstrømme. Kontoen er ikke en budgetkonto.

— »T2S-tjenesteydelser«: de tjenesteydelser, som Eurosystemet skal levere til værdipapircentralerne på grundlag af T2S-rammeaftalen

— »T2S-brugere«: juridiske personer som inden for rammerne af T2S har indgået en aftale med en værdipapircentral, som har underskrevet rammeaftalen med Eurosystemet. Begrebet omfatter også betalingsbanker, som har indgået en aftale med en centralbank, og som stiller likviditet til rådighed på en særlig T2S-kontantkonto for likvide midler gennem en konto i et realtids bruttoafviklingssystem for en finansiel institution, som afvikler i T2S

— »detaljerede funktionsspecifikationer for brugerne« (User Detailed Functional Specifications (UDFS)): en detaljeret beskrivelse af de funktioner, som styrer T2S’s eksterne datastrøm (fra applikation til applikation). Specifikationerne skal omfatte de oplysninger, som er nødvendige, for at brugerne kan tilpasse eller udvikle deres eget interne informationssystem med henblik på tilslutningen til T2S

— »Brugerhåndbog«: det dokument, som beskriver den måde, hvorpå T2S-brugere kan gøre brug af en række T2S-softwarefunktioner, som er tilgængelige i et (skærmbaseret) bruger-til-applikation-modus

— »Brugerkravsdokument« (User Requirements Document (URD)): dokument, som fastsætter brugerkravene for T2S, som offentliggjort af ECB den 3. juli 2008, og som senere ændret inden for rammerne af styringsproceduren for ændringer og frigivelser.

AFSNIT II

LEDELSE AF T2S-PROGRAMMET

Artikel 3

Ledelsesniveauer

Ledelsen af T2S-programmet er forankret på tre niveauer, som beskrevet i dette afsnit af retningslinjen. Niveau 1 består af Styrelsesrådet, niveau 2 af T2S-programrådet og niveau 3 af 4CB.

Artikel 4

Styrelsesrådet

1. Styrelsesrådet har ansvar for ledelsen, den overordnede administration og kontrollen af T2S-programmet. Styrelsesrådet har også ansvar for den endelige beslutningstagning vedrørende T2S-programmet og træffer beslutning om fordelingen af arbejdsopgaver, som ikke specifikt er henført til niveau 2 og 3.

2. Styringsrådet har især følgende kompetencer:

ansvar for ledelsen af T2S-programmet i forbindelse med følgende aktiviteter:

i)	træffe afgørelse i alle spørgsmål, som vedrører ledelsen af T2S; ansvarlig for det overordnede T2S-program, hvilket betyder, at rådet har kompetence til at træffe den endelige afgørelse ved en eventuel tvist

ii)	træffe beslutninger ad hoc vedrørende arbejdsopgaver, som er henlagt til T2S-programrådet eller til 4CB

iii)	uddelegering af senere eller yderligere særlige arbejdsopgaver vedrørende T2S-programmet til T2S-programrådet og/eller 4CB samt fastlæggelse af, hvilke beslutninger i forbindelse hermed det er forbeholdt Styrelsesrådet at træffe

iv)	træffe alle beslutninger, som vedrører T2S-programrådets organisation

b)	behandling af forespørgsler fra medlemmer af den rådgivende T2S-gruppe fremsat i overensstemmelse med reglerne for denne rådgivende gruppe

fastlæggelse af det grundlæggende finansieringssystem for T2S, dvs.:

i)	prisfastsættelsespolitikken for T2S-tjenester

ii)	omkostningsmetodologien for T2S

iii)	de finansielle foranstaltninger i henhold til artikel 12

d)	fastlæggelse af adgangskriterierne for værdipapircentralerne

e)	validering og godkendelse af T2S-programplanen; overvåge udviklingen i T2S-programmet samt træffe beslutning om forholdsregler til imødegåelse af forsinkelser i gennemførelsen af T2S

fastlæggelse af de grundlæggende driftsmæssige aspekter ved T2S, dvs.:

i)	de driftsmæssige rammer for T2S, herunder strategien for styring ved driftsforstyrrelser og i krisesituationer

ii)	T2S-rammerne for datasikkerhed

iii)	T2S-styringsproceduren for ændringer og frigivelser

iv)	strategien for afprøvning af T2S

v)	strategien for overgang til T2S

vi)	T2S-rammerne for risikostyring

godkendelse af de grundlæggende aftaleretlige rammer, dvs.:

i)	aftalerne mellem niveau 2 og 3

ii)	serviceniveauaftalerne, som forhandles mellem T2S-programrådet, værdipapircentralerne og centralbankerne i Eurosystemet samt med 4CB

iii)	aftalerne med værdipapircentralerne, som forhandles mellem T2S-programrådet i fællesskab med centralbankerne i Eurosystemet på den ene side, og med værdipapircentralerne på den anden side

iv)	aftaler med nationale centralbanker uden for euro-området, andre centralbanker eller andre kompetente monetære myndigheder, herunder de respektive serviceniveauaftaler

h)	ansvarlig for at træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af, at overvågningsreglerne og -principperne overholdes

i)	træffe beslutning om datoen for påbegyndelse af værdipapircentralernes overgang til T2S.

Artikel 5

T2S-programrådet

1. T2S-programrådets sammensætning og mandat fremgår af afgørelse ECB/2009/6. T2S-programrådet er ansvarlig for arbejdsopgaver, som er henlagt til niveau 2 inden for den overordnede ramme, som Styrelsesrådet har fastlagt

2. T2S-programrådets mandat omfatter også:

a)	drøftelse og godkendelse af de generelle funktionsspecifikationer, de detaljerede funktionsspecifikationer til brugerne samt brugerhåndbøgerne

b)	gennemførelse af de driftsmæssige rammer for T2S, herunder strategien for styring ved driftsforstyrrelser og i krisesituationer inden for rammerne af de parametre, som Styringsrådet har fastlagt

c)	forhandling af de i artikel 18, stk. 1 og 2 omhandlede aftaler om deltagende valutaer

d)	tilvejebringelse af oplysninger til lovgivende myndigheder og/eller overvågningsmyndigheder

e)	forhandling af niveau 2/niveau 3-aftalen med 4CB, som skal godkendes af Styrelsesrådet.

Artikel 6

4CB

1. 4CB skal stå for udviklingen og driften af T2S og skal oplyse T2S-programrådet om deres interne organisation og fordeling af arbejdsopgaver

4CB skal især forestå følgende opgaver:

a)	på baggrund af brugerkravsdokumentet og T2S-programrådets vejledning udarbejde de generelle funktionsspecifikationer, de detaljerede funktionsspecifikationer for brugerne og brugerhåndbøgerne i overensstemmelse med T2S-programplanen

b)	udvikle og opbygge T2S på vegne af Eurosystemet og levere de tekniske komponenter til T2S i overensstemmelse med T2S-programplanen og brugerkravsdokumentet, de generelle funktionsspecifikationer, de detaljerede funktionsspecifikationer for brugerne samt andre specifikationer og serviceniveauer

c)	gøre T2S tilgængelig for T2S-programrådet i overensstemmelse med den godkendte tidsplan samt de godkendte specifikationer og serviceniveauer

indgive følgende til T2S-programrådet med henblik på de økonomiske foranstaltninger i henhold til artikel 12:

i)	et skøn over de omkostninger, der vil være forbundet med udvikling og drift af T2S, i en form, som kan vurderes og/eller revideres af de relevante komiteer inden for ESCB/Eurosystemet og/eller af eksterne revisorer

ii)	et økonomisk tilbud, herunder angivelse af type, betalingsplan samt hvilken tidsperiode det gælder

e)	tilvejebringe alle nødvendige licenser for at opbygge og drive T2S samt gøre det muligt for Eurosystemet at levere T2S-tjenesteydelser til værdipapircentralerne

f)	gennemføre ændringer af T2S i overensstemmelse med T2S-styringsproceduren for ændringer og frigivelser

g)	besvare forespørgsler inden for deres kompetenceområde fra Styrelsesrådet eller T2S-programrådet

h)	afholde uddannelsesforløb og yde teknisk og driftsmæssig support ved afprøvning og i forbindelse med overgang under T2S-programrådets koordination

i)	forhandling af niveau 2/niveau 3-aftalen med T2S-programrådet.

2. 4CB hæfter solidarisk over for Eurosystemet for opfyldelsen af deres forpligtelser. Erstatningsansvaret skal dække bedrageri, forsætlig forsømmelse og grov uagtsomhed. Erstatningsansvaret præciseres nærmere i niveau 2/niveau 3-aftalen.

3. Outsourcing eller underentreprise af ovennævnte opgaver til eksterne udbydere fra 4CB’s side berører ikke sidstnævntes forpligtelser over for Eurosystemet og andre interessenter og skal være gennemskuelig for T2S-programrådet.

Artikel 7

Forholdet til eksterne interessenter

1. Den rådgivende T2S-gruppe er forum for kommunikation og interaktion mellem Eurosystemet og T2S’s eksterne interessenter. Den rådgivende T2S-gruppe refererer til T2S-programrådet og kan i særlige tilfælde forelægge spørgsmål for Styrelsesrådet.

Den rådgivende T2S-gruppes formand er formanden for T2S-programrådet. Den rådgivende T2S-gruppes sammensætning og mandat fremgår af bilag I til denne retningslinje.

Den rådgivende T2S-gruppe udfører sin funktion i henhold til forretningsordenen, som Styrelsesrådet har godkendt.

2. Kontaktgruppen for værdipapircentraler er forum for kommunikation og interaktion med værdipapircentralerne. Kontaktgruppen skal bidrage til udarbejdelsen og forhandlingen af rammeaftalen mellem Eurosystemet på den ene side og de værdipapircentraler, som ønsker at deltage i T2S, på den anden side. Formand for kontaktgruppen for værdipapircentraler er formanden for T2S-programrådet. Værdipapircentral-kontaktgruppens sammensætning og mandat fremgår af bilaget.

3. De nationale brugergrupper er forum for kommunikation og interaktion med leverandører og brugere af værdipapirafviklingstjenester på deres nationale markeder for at støtte udviklingen og gennemførelsen af T2S samt vurdere, hvilken indflydelse T2S har på de nationale markeder. De nationale brugergrupper ledes af de respektive nationale centralbanker. De nationale brugergruppers sammensætning og mandat fremgår af bilaget.

Artikel 8

God ledelse

1. For at undgå interessekonflikter mellem Eurosystemets funktion som leverandør af T2S-tjenester og dets kontrollerende funktioner skal centralbankerne i Eurosystemet sikre, at:

medlemmerne af T2S-programrådet ikke deltager i nogen form for overvågning af deres centralbank i relation til T2S i overensstemmelse med forretningsordenen for T2S-programrådet, som er godkendt af Styrelsesrådet. De må ikke være medlemmer af Betalings- og Værdipapirafviklingsudvalget (Payment and Settlement Systems Committee (PSSC)), Informationsteknologikomiteen (Information Technology Committee (ITC)) eller Eurosystemets IT-styrekomité (Eurosystem IT Steering Committee (EISC)).

b)	overvågningen af T2S og driftsaktiviteterne inden for rammerne af T2S er adskilt.

2. T2S-programrådet er underlagt rapporteringskrav, kontrol og revision, som angivet i denne retningslinje. Revision af T2S’s udvikling, drift og omkostninger skal iværksættes og gennemføres ud fra de principper og bestemmelser, som er beskrevet i den af Styrelsesrådet fastsatte revisionspolitik for ESCB, som er i kraft på tidspunktet for den pågældende revision.

Artikel 9

Samarbejde og information

1. 4CB og T2S-programrådet skal samarbejde med hinanden, udveksle informationer og forsyne hinanden med teknisk og anden form for support under udviklingen af T2S-programmet.

2. 4CB, de andre centralbanker i Eurosystemet og T2S-programrådet skal omgående informere hinanden om ethvert anliggende, som kan påvirke udviklingen af T2S i væsentlig grad, og bestræbe sig på at afværge mulige risici i forbindelse hermed.

3. T2S-programrådet aflægger kvartalsvis rapport til Styrelsesrådet om udviklingen af T2S-programmet. Rapportudkast sendes til Værdipapirafviklingsudvalget (Payment and Settlement Systems Committee (PSSC)) og til Eurosystemets IT-styringskomité (Eurosystem IT Steering Committee (EISC)) for bemærkninger, før de sendes videre via direktionen til Styrelsesrådet.

4. T2S-programrådet videresender dagsordener, referater og anden relevant dokumentation fra sine møder til medlemmerne af Værdipapirafviklingsudvalget for at give disse mulighed for at fremsætte eventuelle synspunkter.

5. T2S-programrådet kan høre, og selv høres af, andre kompetente ESCB-komitéer om nødvendigt.

6. 4CB aflægger løbende rapport om T2S-programmet til T2S-programrådet.

7. Indholdet af og den detaljerede procedure for rapporteringskravene for T2S-programrådet og 4CB er præciseret i niveau 2/niveau 3-aftalen.

AFSNIT III

FINANSIERINGSSYSTEMET

Artikel 10

Prisfastsættelsespolitikken

1. T2S’s prisfastsættelsespolitik skal følge de grundlæggende principper om ikke-overskudsgivende virksomhed, fuld omkostningsdækning og ikke-forskelsbehandling af værdipapircentralerne.

2. Senest 6 måneder efter vedtagelsen af denne retningslinje skal T2S-programrådet indsende et forslag om prisfastsættelsespolitikken for T2S-tjenesteydelser til Styrelsesrådet, herunder de generelle procedurer samt en rapport om T2S’s overholdelse af målsætningen om ikke-overskudsgivende virksomhed og fuld omkostningsdækning, herunder en vurdering af eventuelle finansielle følgerisici, som Eurosystemet kan blive udsat for. Prisfastsættelsespolitikken vil blive drøftet med værdipapircentralerne og brugerne, før den forelægges for Styrelsesrådet.

Artikel 11

Omkostnings- og regnskabsmetodologi

1. T2S er underlagt Eurosystemets fælles omkostningsmetodologi og retningslinje ECB/2006/16 af 10. november 2006 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (2), medmindre Styrelsesrådet træffer anden beslutning.

2. T2S-programrådet skal i en meget tidlig fase inddrage de relevante ESCB/Eurosystem-komitéer i vurderingen af den korrekte gennemførelse af:

a)	Eurosystemets fælles omkostningsmetodologi i forbindelse med beregningen af overslaget over T2S-omkostningerne og beregningen af de årlige omkostninger for T2S, og

b)	ECB og 4CB’s gennemførelse af ECB’s retningslinje ECB/2006/16 i forbindelse med bogføringen af aktiver og passiver inden for rammerne af T2S.

Artikel 12

Finansielle foranstaltninger

1. T2S-programrådet fremlægger forslag til en finansieringsramme for T2S for Styrelsesrådet, som skal omfatte T2S’s omkostninger, dvs. 4CB og ECB’s omkostninger til udvikling, vedligeholdelse og drift af T2S.

2. Forslaget skal også omfatte:

a)	angivelse af tilbuddets type

b)	en betalingsplan

c)	den omfattede tidsperiode

d)	en mekanisme til omkostningsfordeling

e)	kapitalomkostningerne.

3. Styrelsesrådet træffer beslutning om de finansielle foranstaltninger.

Artikel 13

Betaling

1. En T2S-projektkonto føres hos ECB på vegne af Eurosystemet. Denne konto er ikke en budgetkonto, men skal anvendes til inddrivelse og udbetaling af alle forudbetalinger, delbetalinger og vederlag, som vedrører T2S-omkostningerne samt brugerafgifterne for T2S.

2. T2S-programrådet forvalter T2S-projektkontoen på vegne af Eurosystemet. Under forudsætning af at 4CB’s ydelser er valideret og godkendt, skal T2S-programrådet godkende udbetalingen af hver enkelt delbetaling til de fire centralbanker i overensstemmelse med den betalingsplan, som Styrelsesrådet har godkendt, og som fremgår af niveau 2/niveau 3-aftalen.

Artikel 14

Eurosystemets rettigheder i forhold til T2S

1. T2S’s forretningsapplikation er 100 % ejet af Eurosystemet.

2. Til dette formål skal 4CB tildele Eurosystemet de licenser vedrørende immaterielle rettigheder, som er nødvendige for, at Eurosystemet kan stille hele spektret af T2S-tjenester til rådighed for værdipapircentralerne inden for rammerne af de gældende regler, fælles serviceniveauer og princippet om lige vilkår. 4CB skal holde Eurosystemet skadesløs for enhver påstand fra tredjepart om krænkelse af de immaterielle rettigheder.

3. De nærmere detaljer om Eurosystemets rettigheder til T2S fastlægges efter aftale mellem 4CB og T2S-programrådet i niveau 2/niveau 3-aftalen. Rettighederne for de myndigheder, der har underskrevet en aftale om valutadeltagelse, som defineret i artikel 18, vil blive fastsat i en sådan aftale.

AFSNIT IV

VÆRDIPAPIRCENTRALERNE

Artikel 15

Adgangskriterier for værdipapircentraler

1. Værdipapircentraler er berettiget til at få adgang til T2S-tjenesteydelserne, såfremt de:

er blevet anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (3), eller, såfremt det drejer sig om en værdipapircentral uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), at den opererer inden for en retlig og lovgivningsmæssig ramme, som er sammenlignelig med den, der gælder i EU

b)	har fået en positiv vurdering af de kompetente myndigheder på grundlag af CESR/ESCB’s anbefalinger om et værdipapirafviklingssystem (Recommendations for Securities Settlement System)

c)	på anmodning gør ethvert værdipapir/ISIN, for hvilket den er udsteder-værdipapircentral (eller teknisk udsteder-værdipapircentral), tilgængeligt for andre værdipapircentraler i T2S

d)	forpligter sig til at tilbyde andre værdipapircentraler i T2S grundlæggende depottjenester uden forskelsbehandling

e)	forpligter sig til at tilbyde andre værdipapircentraler i T2S at udføre deres afvikling i centralbankpenge i T2S, hvis valutaen er tilgængelig i T2S.

2. Reglerne vedrørende adgangskriterierne for værdipapircentraler skal fremgå af de kontraktlige aftaler mellem centralbankerne i Eurosystemet og værdipapircentralerne.

3. ECB fører en liste på sin webside over de værdipapircentraler, der har fået tilladelse til at afvikle i T2S.

Artikel 16

De aftaleretlige forbindelser med værdipapircentralerne

1. Aftalerne mellem centralbankerne i Eurosystemet og værdipapircentralerne, herunder serviceniveau-aftalerne, skal være fuldstændigt harmoniserede.

2. T2S-programrådet skal sammen med centralbankerne i Eurosystemet forhandle aftalerne med værdipapircentralerne.

3. Aftalerne med værdipapircentralerne skal godkendes af Styrelsesrådet og efterfølgende underskrives af centralbanken i det euroland, hvor værdipapircentralen ligger, eller af ECB, hvis værdipapircentralen ligger uden for euroområdet. I begge tilfælde optræder de som og på vegne af alle centralbankerne i Eurosystemet. Hvad Irland angår, underskrives kontrakten af den centralbank i Eurosystemet, hvis medlemsstat har anmeldt værdipapirafviklingssystemet til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 10 i direktiv 98/26/EF.

Artikel 17

Efterlevelse af de forskriftsmæssige krav

1. T2S-programrådet skal bestræbe sig på at støtte værdipapircentralerne i deres efterlevelse af de relevante retlige, lovgivningsmæssige og overvågningsmæssige krav.

2. T2S-programrådet skal overveje, om ECB bør udstede anbefalinger med henblik på at fremme tilpasninger af lovgivningen med det formål at sikre værdipapircentralerne lige adgangsrettigheder til T2S-tjenesterne og fremsætte forslag herom over for Styrelsesrådet.

AFSNIT V

ANDRE VALUTAER END EUROEN

Artikel 18

Adgangsbetingelser for optagelse i T2S

1. Andre EØS-valutaer end euroen kan anvendes i T2S, såfremt den nationale centralbank uden for euro-området, en anden centralbank eller anden myndighed, som er ansvarlig for denne valuta, indgår en aftale med Eurosystemet om valutadeltagelse, og Styrelsesrådet har godkendt anvendelsen af denne valuta.

2. En valuta, som ikke er en EØS-valuta, kan anvendes i T2S, såfremt Styrelsesrådet har godkendt anvendelsen af denne valuta, og hvis:

a)	den retlige, lovgivningsmæssige og overvågningsmæssige ramme, som finder anvendelse på afvikling i den pågældende valuta, sikrer samme eller højere grad af retssikkerhed end den, der er gældende i Unionen

b)	optagelse af en sådan valuta i T2S vil have en positiv indflydelse på T2S’s bidrag til værdipapirafviklingsmarkedet i Unionen

c)	den anden centralbank eller anden myndighed, som er ansvarlig for en sådan valuta, indgår en gensidigt tilfredsstillende aftale med Eurosystemet om valutadeltagelse.

3. Ifølge T2S-programrådets mandat er det muligt for de nationale centralbanker uden for euroområdet at være repræsenteret i T2S-programrådet.

AFSNIT VI

UDVIKLINGEN AF T2S-PROGRAMMET

Artikel 19

T2S-programplanen

1. Efter vedtagelsen af denne retningslinje skal T2S-programrådet forelægge Styrelsesrådet forslag til en T2S-programplan, der er baseret på brugerkravsdokumentet, og som består af en struktureret liste over ydelser og aktiviteter i forbindelse med T2S-programmet samt deres indbyrdes afhængighed og forventede start- og slutdatoer.

2. På baggrund af forslag fra T2S-programrådet skal Styrelsesrådet bedømme, validere og godkende T2S-programplanen.

3. På grundlag af T2S-programplanen udarbejder T2S-programrådet en detaljeret tidsplan, som fastsætter delmålene i T2S-programmet. Tidsplanen offentliggøres og videregives til T2S’s interessenter.

4. Er der alvorlig risiko for, at et af delmålene i T2S-programmet ikke vil kunne opfyldes, skal T2S-programrådet omgående informere Styrelsesrådet herom og fremkomme med forslag til foranstaltninger, der kan begrænse eventuelle forsinkelser i gennemførelsen af T2S-programmet.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Niveau 2/niveau 3-aftale

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne retningslinje skal en niveau 2/niveau 3-aftale yderligere præcisere de opgaver og ansvarsområder, som henhører under 4CB, T2S-programrådet og centralbankerne i Eurosystemet.

2. Udkastet til niveau 2/niveau 3-aftalen forelægges Styrelsesrådet til godkendelse, hvorefter aftalen underskrives af Eurosystemet og 4CB.

Artikel 21

Tvistbilæggelse

1. Hvis en tvist vedrørende et spørgsmål, der er reguleret i denne retningslinje, ikke kan løses ved aftale mellem de berørte parter, kan enhver af de berørte parter forelægge sagen for Styrelsesrådet til afgørelse.

2. Det skal fremgå af niveau 2/niveau 3-aftalen, at T2S-programrådet eller 4CB kan henvise enhver tvist, der udspringer af niveau 2/niveau 3-aftalen til Styrelsesrådet.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne retningslinje træder i kraft den 1. maj 2010.

Artikel 23

Adressater og gennemførelsesbestemmelser

Denne retningslinje finder anvendelse på alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 21. april 2010.

For ECB's Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB

(1) EUT L 102 af 22.4.2009, s. 12.

(2) EUT L 348 af 11.12.2006, s. 1.

(3) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.

BILAG

DEN RÅDGIVENDE T2S-GRUPPE

Mandat og sammensætning

1. Mandat og kompetencer

Den rådgivende T2S-gruppe (TARGET2-Securities Advisory Group (AG) har følgende mandat:

a)	støtte Eurosystemets undersøgelse af de generelle specifikationer (General Specifications (GS)) og de detaljerede funktionsspecifikationer for brugerne (UDFS) for at sikre, at de overholder brugerkravsdokumentet (URD) fuldt ud

b)	støtte Eurosystemets undersøgelse af forespørgsler om ændring af brugerkravsdokumentet

c)	yde rådgivning i forbindelse med den videre definition af det retlige grundlag for de generelle specifikationer og de detaljerede funktionsspecifikationer for brugerne

d)	støtte Eurosystemet i den yderligere fastlæggelse af rammerne for prisfastsættelse

e)	fortsætte harmoniseringsarbejdet i forbindelse med værdipapirafvikling i T2S

f)	støtte gennemførelsesbestræbelserne på markedet

yde rådgivning om og støtte gennemførelsen af aftaler og politikker, der bidrager til at skabe en effektiv og omkostningseffektiv efterhandel i T2S-regi mellem T2S og værdipapircentralerne og derved fremme værdipapircentralernes og markedsdeltagernes overførsel af deres saldi og afviklingsaktiviteter til T2S

h)	yde rådgivning om spørgsmål vedrørende overgang og faser.

2. Sammensætning

2.1.

Den rådgivende T2S-gruppe består af formanden, sekretæren, de fulde medlemmer og observatørerne.

2.2.

Formanden kan efter eget skøn og fra møde til møde invitere yderligere eksperter til at deltage i den rådgivende T2S-gruppes møder og informere gruppen herom.

3. Fulde medlemmer

3.1.

Fulde medlemmer kan deltage i beslutninger truffet af den rådgivende T2S-gruppe.

3.2.

Hver gruppe, som er kvalificeret til fuldt medlemskab i henhold til stk. 3.3, tildeles det samme antal fulde medlemmer. Antallet af fulde medlemmer fra de enkelte øvrige interessentgrupper svarer til antallet af fulde medlemmer i centralbankens interessentgruppe.

3.3.

En repræsentant for følgende grupper er berettiget til fuldt medlemskab af den rådgivende T2S-gruppe:

Centralbanker — ECB og de nationale centralbanker i euroområdet repræsenteres af et fuldt medlem. Efter en medlemsstats indførelse af euroen deltager den pågældende nationale centralbank også som fuldt medlem af den rådgivende T2S-gruppe fra datoen for tiltrædelse af euroområdet. En centralbank uden for euroområdet, som har besluttet at lade sin valuta indgå i T2S, repræsenteres også ved ét fuldt medlem fra datoen for denne beslutning. Som en offentlig myndighed er Europa-Kommissionen fuldt medlem og regnes som medlem af centralbankgruppen.

Værdipapircentraler — hver gruppe af værdipapircentraler, som kan bestå af flere værdipapircentraler, eller hver enkelt værdipapircentral, alt efter omstændighederne, der afvikler sine transaktioner i euro og/eller sine transaktioner i andre nationale valutaer end euroen, og som opfylder følgende kriterier, er fuldt medlem af den rådgivende T2S-gruppe, og kan udpege én repræsentant:

—	har erklæret, at den støtter T2S

—	er villig til at indgå en aftale med Eurosystemet

—	har erklæret, at den ønsker at benytte T2S, når det er i sat i drift.

I overensstemmelse med stk. 3.2 og 3.3.a) svarer antallet af repræsentanter for værdipapircentralerne til antallet af repræsentanter for centralbankerne. Derfor har større grupper af værdipapircentraler og større værdipapircentraler et større antal repræsentanter alt afhængig af deres afviklingsvolumen. Antallet af yderligere repræsentanter fastsættes ud fra værdipapircentralerne, som er repræsenteret i den rådgivende T2S-gruppe og formanden i den rådgivende T2S-gruppe i overensstemmelse med d’Hondts metode til forholdsmæssig repræsentation.

Brugerne — nomineringskomitéen (Nomination Committee (NC)) udvælger medlemmer fra brugergruppen på grundlag af ansøgninger modtaget fra sekretæren ud fra en foruddefineret nøgle:

—	mindst elleve fulde medlemmer, som repræsenterer større erhvervsbanker, der driver virksomhed i værdipapirsektoren i valutaer, der er godkendt til afvikling i T2S, uanset hvor de har deres hjemsted

—	mindst to fulde medlemmer, som repræsenterer internationale investeringsbanker

—	mindst to fulde medlemmer, som repræsenterer banker, der driver virksomhed i værdipapirafviklingssektoren til betjening af deres lokale kunder

—	mindst et fuldt medlem, som repræsenterer en central modpart.

4. Observatører

4.1.

Observatører kan deltage i den rådgivende T2S-gruppes møder, men må ikke deltage i beslutningstagningsprocesen.

4.2.

En repræsentant for hver af følgende grupper/institutioner kan deltage som observatør i den rådgivende T2S-gruppe:

a)	Committee of European Securities Regulators (Udvalget af Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheder)

b)	European Banking Federation (Den Europæiske Banksammenslutning)

c)	European Savings Bank Group (Den Europæiske Sparekassegruppe)

d)	European Association of Co-operative Banks (Den Europæiske Forening af Andelskasser)

e)	European Securities Services Forum

f)	Federation of European Securities Exchanges

g)	værdipapircentraler, som støtter T2S, og som drives af en national centralbank

h)	formændene for undergrupper til den rådgivende T2S-gruppe.

4.3.

Centralbankerne i Eurosystemet, som ønsker at opbygge og benytte T2S-platformen (4CB), kan udpege en repræsentant for hver af disse centralbanker, som kan deltage som observatør i den rådgivende T2S-gruppe. Disse repræsentanter fremlægger deres synspunkter over for den rådgivende T2S-gruppe som en enhed.

5. Nomineringsprocedurer

5.1.

Følgende nomineringsprocedurer gælder for alle fulde medlemmer og observatører:

a)	repræsentanter for centralbankerne udpeges af formanden for centralbanken i overensstemmelse med statutten for den pågældende centralbank

b)	repræsentanter for værdipapircentralerne udpeges af formanden for den pågældende værdipapircentral

c)	repræsentanter for brugerne udpeges af de respektive organisationer på grundlag af personlige ansøgninger. De udpeges af nomineringskomitéen i overensstemmelse med de for nomineringskomitéen gældende procedurer og kriterier

d)	observatører udpeges af formanden for den pågældende gruppe/institution.

5.2.

Hver enkelt udpegede person skal have en passende anciennitet og relevant teknisk ekspertise. De nominerende enheder har ansvar for at sikre, at den udpegede person kan afsætte tilstrækkelig tid til at tage aktivt del i arbejdet i den rådgivende T2S-gruppe.

5.3.

Nomineringen skal bekræftes skriftligt over for sekretæren.

6. Deltagelse

6.1.

Fulde medlemmer og observatører i den rådgivende T2S-gruppe deltager på et strengt personligt grundlag. Deres deltagelse i den rådgivende T2S-gruppes møder betragtes som et udtryk for deres engagement i projektet.

6.2.

Fulde medlemmer og observatører har ret til at udpege en suppleant (med tilsvarende anciennitet og ekspertise), som undtagelsesvis kan deltage i den rådgivende T2S-gruppe ved førstnævntes fravær og udtrykke synspunkter, eller, såfremt det drejer sig om fulde medlemmer, stemme på hans/hendes vegne. De pågældende fulde medlemmer og observatører skal informere sekretæren herom i god tid.

6.3.

Forlader et fuldt medlem eller en observatør den enhed, som han/hun repræsenterer, ophører hans/hendes medlemsskab med omgående virkning.

6.4.

Træder et fuldt medlem eller en observatør tilbage, eller ophører vedkommendes medlemskab, anmoder formanden for den rådgivende T2S-gruppe den ansvarlige nominerende organisation eller nomineringskomitéen om at udpege et nyt medlem i overensstemmelse med nomineringsproceduren i artikel 5.

7. Formand

7.1.

Formanden skal være chef på højt niveau i ECB og udpeges af Styrelsesrådet. Formanden har ret til at udpege en suppleant, som kan repræsentere ham/hende i særlige tilfælde.

7.2.

Formanden har ansvar for at tilrettelægge møderne i den rådgivende T2S-gruppe og har forsæde på disse. Formanden træffer i denne funktion beslutning om dagsordenen på disse møder under hensyn til bidrag fra medlemmerne af den rådgivende T2S-gruppe og beslutter, hvilke dokumenter der skal fremsendes til den rådgivende T2S-gruppe.

7.3.

Formanden afgør, hvorvidt et anliggende henhører under den rådgivende T2S-gruppes kompetence (i henhold til artikel 1.2) og informerer den rådgivende T2S-gruppe, hvis han/hun finder, at det ikke falder ind under den rådgivende T2S-gruppes kompetenceområde.

7.4.

Formanden udøver alle de funktioner, som fremgår af Styrelsesrådets beslutning, samt alle øvrige funktioner, som den rådgivende T2S-gruppe senere måtte overdrage til denne.

7.5.

Formanden udpeger formændene og de almindelige medlemmer i de undergrupper, som oprettes i regi af den rådgivende T2S-gruppe.

7.6.

Formanden alene repræsenterer den rådgivende T2S-gruppe udadtil. Den rådgivende T2S-gruppe vil på passende måde blive informeret på forhånd i tilfælde, hvor formanden repræsenterer den rådgivende T2S-gruppe eksternt. Al ekstern kommunikation på vegne af den rådgivende T2S-gruppe vil blive bragt til den rådgivende T2S-gruppes kendskab i god tid i forvejen.

8. Sekretariat

8.1.

Sekretæren skal være en meget erfaren medarbejder hos ECB og udpeges af formanden. Formanden kan udpege en suppleant, som i særlige tilfælde kan repræsentere sekretæren.

8.2.

ECB yder drifts- og sekretariatsmæssig støtte til sekretæren.

8.3.

Sekretæren refererer til formanden. Sekretærens opgaver omfatter navnlig:

a)	bistå formanden i opfyldelsen af dennes forpligtelser

b)	tilrettelæggelse af møder og udarbejdelse af referat fra disse

c)	bistå med udarbejdelsen af udkast til dokumenter vedtaget af den rådgivende T2S-gruppe

d)	fungere som koordinator ved høringer

e)	organisering af ekstern kommunikation i forbindelse med den rådgivende T2S-gruppes og andre gruppers arbejde (f.eks. offentliggørelse af dokumenter fra den rådgivende T2S-gruppe)

f)	udøvelse af alle andre funktioner, som er tillagt denne i overensstemmelse med denne forretningsorden, den rådgivende T2S-gruppe eller formanden, alt efter omstændighederne.

8.4.

Sekretæren er født medlem af nomineringskomitéen. Sekretæren kan også deltage i den rådgivende T2S-gruppes undergrupper.

8.5.

Sekretæren har ikke ret til at deltage i den rådgivende T2S-gruppes beslutninger.

9. Arbejdsprocedurer

9.1.

Som en hovedregel mødes den rådgivende T2S-gruppe en gang i kvartalet. Formanden kan indkalde til yderligere møder og informerer den rådgivende T2S-gruppe om datoen for afholdelsen af disse i god tid forinden. Møderne afholdes principielt i ECB’s lokaler.

9.2.

Arbejdssproget er engelsk.

9.3.

Foreløbige konklusioner om de vigtigste resultater fra den rådgivende T2S-gruppes møder offentliggøres på ECB’s websted senest tre arbejdsdage efter mødet. Disse foreløbige konklusioner offentliggøres under formandens ansvar, og mærkes som sådan, uden inddragelse af den rådgivende T2S-gruppe. Sekretæren udarbejder også en handlingsplan efter hvert enkelt møde i den rådgivende T2S-gruppe, hvoraf de enkelte opgaver og tidsfrister, som blev aftalt på mødet, fremgår. Sekretæren udarbejder endvidere et referat fra møderne, som udsendes til medlemmerne af den rådgivende T2S-gruppe senest seks arbejdsdage efter mødet. Bemærkninger fra den rådgivende T2S-gruppes medlemmer til udkastet til referat skal indgives senest tre arbejdsdage efter mødet. Det endelige referat offentliggøres efter godkendelse af den rådgivende T2S-gruppe. Det erstatter formandens foreløbige konklusioner, som fjernes fra webstedet efter referatets offentliggørelse. Referatet redegør for, hvilke emner der blev drøftet på mødet samt resultatet heraf.

9.4.

Den rådgivende T2S-gruppe arbejder på en åben og gennemsigtig måde.

Dagsordenen for et møde, og de dokumenter, som skal drøftes, (herunder input fra den rådgivende T2S-gruppes undergrupper) udsendes til medlemmerne og offentliggøres på ECB’s websted mindst fem arbejdsdage før mødet. Den rådgivende T2S-gruppe kan efter eget skøn tage stilling til, om dokumenter, som er udsendt mindre end fem dage før et møde, skal drøftes på det pågældende møde. Bemærkninger og andre indlæg, som sekretæren har modtaget senest tre arbejdsdage før et møde, vil blive udsendt til den rådgivende T2S-gruppe og vil i princippet også blive offentliggjort på ECB’s websted. Fortrolige dokumenter (f.eks. dokumenter fra markedsdeltagere, som er fremsendt under forudsætning af, at de behandles fortroligt, eller dokumenter, som formanden vurderer er fortrolige) vil ikke blive offentliggjort.

9.5.

Beslutninger truffet af den rådgivende T2S-gruppe kan tage form af råd, som sendes direkte til ECB’s besluttende organer, dvs. Styrelsesrådet og direktionen, eller af beslutninger vedrørende organiseringen af den rådgivende T2S-gruppes arbejde eller undergruppernes arbejde.

9.6.

Som en hovedregel vedtages råd til ECB’s besluttende organer ved enstemmighed blandt de medlemmer af den rådgivende T2S-gruppe, som deltager i den rådgivende T2S-gruppes beslutninger. Kan der ikke opnås enighed, kan formanden beslutte at vurdere graden af støtte til et bestemt råd ved at spørge alle fulde medlemmer af den rådgivende T2S-gruppe, som deltager i den rådgivende T2S-gruppes beslutninger, om de stemmer for eller imod et forslag. ECB’s besluttende organer vil herefter blive informeret om graden af støtte. Er der flere forslag til råd om det samme emne, vil kun de forslag, som støttes af mindst syv fulde medlemmer af den rådgivende T2S-gruppe (eller deres suppleanter) blive meddelt til ECB’s besluttende organer. Fulde medlemmer må kun støtte ét forslag om et givent emne. I særligt vigtige anliggender kan syv fulde medlemmer kræve, at deres minoritetssynspunkt omgående fremsendes til ECB’s besluttende organer.

9.7.

Den rådgivende T2S-gruppe kan oprette undergrupper til støtte for sit arbejde vedrørende: a) den tekniske gennemførelse af brugerkravene, b) harmoniseringer i forbindelse med T2S, c) retlige anliggender i forbindelse med T2S, eller d) ethvert andet område, hvor den rådgivende T2S-gruppe mener, at særlig støtte er nødvendig. Disse undergruppers mandat fastlægges og vedtages af den rådgivende T2S-gruppe.

Den rådgivende T2S-gruppe kan oprette undergrupper, som omfatter alle den rådgivende T2S-gruppes interessegrupper, og som er af længere varighed. Endvidere kan den rådgivende T2S-gruppe oprette arbejdsgrupper, som ikke nødvendigvis omfatter alle den rådgivende T2S-gruppes interessenter, og/eller som er af kortere varighed. Endelig kan den rådgivende T2S-gruppe samt T2S-projektgruppen arrangere workshops, hvor særlige emner behandles løbende.

Beslutninger vedrørende organiseringen af arbejdet i undergrupperne træffes ved enstemmighed i den rådgivende T2S-gruppe eller ved simpelt flertal, hvis enighed ikke kan opnås.

9.8.

Den rådgivende T2S-gruppe skal sikre, at et bredt spektrum af markedsdeltagere og myndigheder får mulighed for at bidrage med input til den rådgivende T2S-gruppe, og at de informeres om gruppens drøftelser. Sekretæren fungerer som koordinator for sådanne høringer og støttes af ECB’s T2S-team og af andre ECB-medarbejdere efter behov.

Med dette formål oprettes der i hvert enkelt land en national brugergruppe (NUG) som bindeled mellem det nationale marked og den rådgivende T2S-gruppe. Brugergrupperne kan fremlægge forslag og beslutninger for den rådgivende T2S-gruppe via sekretæren.

Den rådgivende T2S-gruppe skal vælge passende midler til høring af markedsdeltagere og myndigheder samt alle andre interessenter og interesserede parter, f.eks. gennem de nationale brugergrupper, offentlige høringer, rundbordsdiskussioner, særlige møder og informationsforanstaltninger eller offentliggørelse af tilbagemeldinger efter høringer.

Alle høringer skal som en hovedregel efterfølges af en periode på ikke mindre end tre uger, hvor bemærkninger kan fremsættes, medmindre formanden for den rådgivende T2S-gruppe træffer en anden beslutning.

10. Rapporteringsveje og forholdet til Det Europæiske System af Centralbankers komitéer (ESCB)

10.1.

Styrelsesrådet kan på eget initiativ eller på anmodning yde generel vejledning til den rådgivende T2S-gruppe.

10.2.

Den rådgivende T2S-gruppe fremlægger sine råd direkte for ECB’s besluttende organer til disses overvejelse.

10.3.

Den rådgivende T2S-gruppe kan på eget initiativ eller på anmodning fra den pågældende gruppe yde vejledning direkte til en undergruppe via den respektive formand som arbejde, der skal udføres i henhold til mandatet.

10.4.

Den rådgivende T2S-gruppe kan gennem formanden høre en komité i ESCB eller dens undergruppe(r) om særlige tekniske spørgsmål, som falder inden for komitéens kompetenceområde og ekspertise (f.eks. retlige spørgsmål vedrørende T2S). Der afsættes som hovedregel mindst tre uger til høringer af denne art, medmindre særlige omstændigheder nødvendiggør en kortere periode. Formanden sikrer også, at den rådgivende T2S-gruppes arbejde ikke overlapper med ESCB-komitéens mandat.

KONTAKTGRUPPEN FOR VÆRDIPAPIRCENTRALER

Mandat og sammensætning

1. Mandat og kompetence

Kontaktgruppen for værdipapircentraler (CCG) bistår med udfærdigelse af og forhandlinger om rammeaftalen mellem Eurosystemet på den ene side og de værdipapircentraler, som ønsker at deltage i T2S, på den anden side. Rammeaftalen er et dokument, som Styrelsesrådet vil foreslå over for alle europæiske værdipapircentraler. Det skal omfatte udviklingen og de operationelle faser af T2S og underskrives af de enkelte værdipapircentraler.

2. Sammensætning

Kontaktgruppen for værdipapircentraler består af projektsponsorerne fra værdipapircentralerne og af medlemmerne og suppleanterne i T2S-programrådet.

Projektsponsorerne udpeges af ledelsen i de værdipapircentraler, som den 16. juli 2009 har underskrevet aftalememorandummet med Eurosystemet, eller som har afgivet en unilateral erklæring om at godkende det herefter. Hvert enkelt værdipapircentralmedlem kan udpege en stedfortræder, som kan repræsentere denne, hvis medlemmet er forhindret. Hvis hverken projektsponsoren eller hans/hendes suppleant kan deltage, er værdipapircentralen ikke repræsenteret. Hvis medlemmer af T2S-programrådet og disses suppleanter ikke kan deltage, kan de ikke repræsenteres af andre.

Formanden for kontaktgruppen for værdipapircentraler er formanden for T2S-programrådet. Formanden skal i koordination med værdipapircentralerne 1) træffe beslutning om hyppighed, format og dagsorden for møderne, og 2) invitere eksterne eksperter og/eller medlemmer af T2S-teamet til møder, hvor særlige emner drøftes. Ordføreren skal være medlem af T2S-teamet i ECB. Han/hun skal 1) koordinere tilrettelæggelsen af møderne og den rettidige fremsendelse af de relevante dokumenter, 2) støtte formanden i dennes forberedelse af gruppens møder, 3) udarbejde udkast til resultatet af møderne, og 4) støtte formanden i forvaltningen af forbindelserne til de relevante (under)grupper.

3. Arbejdsprocedurer, interaktion og støtte

Arbejdsprocedurer

Kontaktgruppen for værdipapircentraler skal tilstræbe at træffe sine beslutninger ved enstemmighed. Kan enstemmighed ikke opnås på to på hinanden følgende møder, skal meningsforskellene dokumenteres omhyggeligt. I så tilfælde er det T2S-programrådets ansvar at fremlægge et forslag for Styrelsesrådet. Værdipapircentraler, som ikke kan tilslutte sig T2S-programrådets forslag, skal have mulighed for at udtrykke deres afvigende holdning.

Interaktion mellem den rådgivende T2S-gruppe og kontaktgruppen for værdipapircentraler

Formanden for kontaktgruppen for værdipapircentraler skal regelmæssigt informere den rådgivende T2S-gruppe om, hvilke fremskridt der gøres i forhandlingsprocessen med hensyn til rammeaftalen.

Hvor det er relevant, modtager kontaktgruppen for værdipapircentraler (eventuelt via projektledernes undergruppe (PMSG) og arbejdsgruppen om aftaleretlige spørgsmål (TCI)) input fra den rådgivende T2S-gruppes forskellige undergrupper.

Støtte til kontaktgruppen for værdipapircentraler

Kontaktgruppen for værdipapircentraler støttes af:

—	De projektledere i undergrupperne, som har ansvar for at udarbejde det forretningsmæssige grundlag for forhandlingerne (herunder bl.a. funktionelle, tekniske og planlægningsmæssige forhold).

—	Arbejdsgruppen om aftaleretlige spørgsmål, som yder juridisk støtte til projektledernes undergruppe og i forbindelse hermed »oversætter« de input, som modtages fra kontaktgruppen for værdipapircentraler og projektledernes undergrupper til et korrekt juridisk sprog.

Kontaktgruppen for værdipapircentraler fastlægger disse to arbejdsgruppers mandat og udarbejder i store træk deres dagsorden.

DE NATIONALE BRUGERGRUPPER

Mandat og sammensætning

1. Indledning

De nationale brugergrupper består af leverandører og brugere af værdipapirafviklingstjenester på det nationale marked for at støtte udviklingen og gennemførelsen af T2S. De danner et forum, hvor nationale markedsdeltagere inddrages i den rådgivende T2S-gruppes arbejde og skaber en formel forbindelse mellem den rådgivende T2S-gruppe og det nationale marked. De fungerer både som sparringspartner for projektteamet for T2S og som leverandør af input til den rådgivende T2S-gruppe med hensyn til alle anliggender, som drøftes i gruppen. I denne funktion kan den også foreslå anliggender, som bør drøftes af den rådgivende T2S-gruppe.

De nationale brugergrupper kan inddrages i processen ved anmodning om ændringer i brugerkravsdokumentet og kan spille en vigtig rolle i vurderingen af sådanne anmodninger i forbindelse med driften af det nationale marked. De nationale brugergrupper bør følge T2S-princippet om at undgå indarbejdelse af særlige nationale hensyn i T2S og aktivt fremme harmonisering.

2. Mandat

De nationale brugergruppers mandat består i, at:

—	vurdere indflydelsen af T2S-funktionaliteten, navnlig ændringer i T2S-brugerkravene, på deres nationale marked og i forbindelse hermed vise behørigt hensyn til begrebet et »slankt T2S«, der har til formål at undgå særlige nationale hensyn og fremme harmonisering

—	gøre den rådgivende T2S-gruppe opmærksom på væsentlige bekymringer på det nationale marked

—	højne opmærksomheden på T2S inden for alle segmenter af den nationale værdipapirsektor

—	støtte medlemmerne af den rådgivende T2S-gruppe, som repræsenterer den nationale sektor.

3. Sammensætning

Den nationale brugergruppe består af formanden, sekretæren og medlemmerne.

Formanden for den nationale brugergruppe bør fortrinsvis være fuldt medlem eller observatør i den rådgivende T2S-gruppe. En ledende medarbejder i den pågældende nationale centralbank vil typisk indtage denne funktion. Hvis den pågældende centralbank ikke tilvejebringer eller udpeger formanden for den nationale brugergruppe, udpeges denne af formanden for den rådgivende T2S-gruppe, som vil tilstræbe at opnå enighed blandt de vigtigste deltagere på det pågældende marked. Er formanden ikke medlem af den rådgivende T2S-gruppe, bør et medlem af den rådgivende T2S-gruppe fungere som koordinator mellem den rådgivende T2S-gruppe og formanden for den nationale brugergruppe for at sikre tæt forbindelse mellem den rådgivende T2S-gruppe og den nationale brugergruppe.

Hvad angår eurolandene, kommer sekretæren i den nationale brugergruppe fra det pågældende lands centralbank. I andre lande udpeges sekretæren i den nationale brugergruppe af formanden for den nationale brugergruppe. Sekretæren forventes at deltage på de regelmæssige informationsmøder, som T2S-teamet arrangerer for de nationale brugergrupper.

Medlemmerne af de nationale brugergrupper omfatter de relevante medlemmer af den rådgivende T2S-gruppe og observatører (eller deres udpegede højt placerede repræsentanter, som kan accepteres af formanden for den nationale brugergruppe) og andre personer, som har den faglige viden og status, der kræves for at kunne repræsentere alle kategorier af brugere og leverandører på det nationale marked. Medlemmerne af de nationale brugergrupper kan derfor omfatte værdipapircentraler, brokere, banker, investeringsbanker, depotinstitutioner, udstedere og/eller deres befuldmægtigede, centrale modparter, børser og multilaterale handelssystemer, den relevante nationale centralbank, lovgivende myndigheder og de relevante bankforeninger.

4. Arbejdsprocedurer

De nationale brugergrupper behandler kun spørgsmål, som er relevante for T2S. De opfordres til aktivt at indhente informationer via T2S-teamet om aktuelle anliggender og at fremlægge nationale synspunkter rettidigt om spørgsmål, som sekretæren for den rådgivende T2S-gruppe har anmodet om, eller som den nationale brugergruppe har rejst. T2S-teamet informerer regelmæssigt de nationale brugergrupper og arrangerer møder med sekretærerne for de nationale brugergrupper for at fremme interaktionen mellem de nationale brugergrupper og T2S-teamet.

De nationale brugergrupper tilstræber at afholde regelmæssige møder, som er tilpasset til den rådgivende T2S-gruppes møder, således at de kan rådgive de nationale medlemmer af den rådgivende T2S-gruppe. Medlemmerne af den rådgivende T2S-gruppe er dog ikke bundet af sådanne råd. De nationale brugergrupper kan også fremsende skriftlige indlæg til den rådgivende T2S-gruppe via sekretæren for den rådgivende T2S-gruppe og bede et medlem af den rådgivende T2S-gruppe om at fremlægge det pågældende synspunkt.

Sekretærerne for de nationale brugergrupper tilstræber at rundsende dagsordenen og de relevante dokumenter, som skal drøftes på møderne i de nationale brugergrupper, senest fem forretningsdage før mødet. Et referat fra møderne i de nationale brugergrupper vil blive offentliggjort på T2S's websted og eventuelt på den pågældende nationale centralbanks websted på engelsk og eventuelt andre af Unionens sprog senest tre uger efter mødet.

Medlemmerne af de nationale brugergrupper vil blive offentliggjort på T2S's websted. De nationale brugergrupper offentliggør også en liste over medlemmerne af de nationale brugergrupper og disses e-mail-adresser på T2S's websted, således at deltagerne på de nationale markeder ved, hvem de skal kontakte, hvis de ønsker at udtrykke deres synspunkter.

IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten

12.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/81

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 24. marts 2009

om statsstøtte C 47/05 (ex NN 86/05) fra Grækenland til Hellenic Vehicle Industry A/S (E.L.V.O.)

(meddelt under nummer K(2009) 1476)

(Kun den græske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2010/273/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1)	Med brev af 27. maj 2002 modtog Kommissionen en klage, hvori det hævdedes, at de græske myndigheder havde ydet statsstøtte til E.L.V.O. — Hellenic Vehicle Industry A/S (herefter »ELVO«).

(2)	Efter en omfattende udveksling af synspunkter med de græske myndigheder underrettede Kommissionen, i et brev af 7. december 2005, Grækenland om sin beslutning om at indlede proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, hvad angår denne støtte.

(3)	Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger vedrørende den omhandlede støtte.

(4)	Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(5)

Grækenland fremsatte i brev af 1. marts 2006 sine bemærkninger til Kommissionens beslutning. Grækenland fremlagde yderligere oplysninger den 26. juli 2006, den 28. juli 2006, den 2. august 2006, den 22. juni 2007, den 2. juli 2007, den 31. august 2007, den 6. september 2007, den 18. oktober 2007, den 22. februar 2008 og den 20. august 2008.

(6)	Den 4. maj 2007 fandt et møde sted mellem ansatte i Kommissionen og de græske myndigheder, hvor repræsentanter for ELVO også var til stede.

2. DE RELEVANTE KENDSGERNINGER

2.1. Støttemodtageren

(7)	ELVO er en virksomhed, der producerer militærkøretøjer, civile køretøjer og reservedele. Virksomheden er beliggende i Thessaloniki i Grækenland og er den største leverandør af køretøjer til den græske hær.

(8)

Ifølge de foreliggende oplysninger producerer virksomheden følgende typer køretøjer: busser, elektrisk drevne busser (trolleybusser), dumpers, køretøjer til transport af tønder, tankvogne, brandbiler, snerydningskøretøjer, køretøjer til transport af fly, kraner, traktorer, lastbiler, påhængskøretøjer, terrængående køretøjer (jeep), tanks og pansrede køretøjer.

(9)	Virksomheden blev oprettet i 1972 under navnet STAGIER ELLAS A.B.E., der fremstillede traktorer, lastbiler, cykler og motorer. I 1987 ændrede virksomheden navn til ELVO med den græske offentlige sektor som hovedaktionær.

(10)	Ved en aftale af 29. august 2000 om salg af aktier erhvervede Mitilinaios-koncernen 43 % af aktierne i ELVO i et offentligt udbud (dette salg er i det følgende benævnt »delvis privatisering«). I dag ejer den græske stat 51 % af ELVO.

(11)	ELVO har i dag ca. 672 ansatte (tallet er fra 2007). Omsætningen var i 2007 på 84 mio. EUR.

2.2. Støtteforanstaltningerne

2.2.1. Skattefritagelse i henhold til lov nr. 2771/1999

(12)

Ved artikel 15, stk. 3, i lov nr. 2771/1999, der blev vedtaget den 16. december 1999, blev ELVO fritaget for alle sine forpligtelser over for det offentlige med hensyn til skatter og bøder vedrørende regnskabsårene 1988-1998 (herefter »skattefritagelse A«). Ifølge de græske myndigheder, svarer det til en fritagelse på 1 193 753 186 GRD (3 503 310,89 EUR) (3), som ELVO skyldte til det offentlige.

(13)	I de græske myndigheders bemærkninger vedrørende Kommissionens beslutning om at indlede proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, gjorde de Kommissionen opmærksom på yderligere to støtteforanstaltninger vedrørende ELVO.

2.2.2. Skattefritagelse i henhold til lov nr. 1892/90

(14)

Ved en beslutning (4) udstedt i medfør af artikel 49 i lov nr. 1892/90 eftergav de græske myndigheder ELVO en gæld på 3 546 407,89 EUR i skatter og afgifter (herefter »skattefritagelse Β«). Dette beløb svarede til ELVO's skattemæssige forpligtelser fra 1998 (året, hvor den foregående skattekontrol fandt sted) indtil salget til Mitilinaios-koncernen. Skattefritagelsen bestod i, at skattemyndigheden tilbagebetalte de skatter og afgifter til ELVO, som virksomheden tidligere havde erlagt. Beløbet er fordelt således:

—

2 912 380,90 EUR vedrørte moms, som ELVO havde betalt efter den delvise privatisering, men som skulle betales for perioden mellem 1. januar 2000 og 29. august 2000, da den delvise privatisering fandt sted. Dette beløb blev tilbagebetalt af de græske myndigheder i to rater den 7. november 2002 (900 000 EUR) og den 6. februar 2004 (2 012 318,90 EUR).

—	634 088,99 EUR svarer til den skat, som ELVO havde betalt for driftsårene 1998, 1999 og 2000 (indtil den delvise privatisering). Grækenland har ikke anført den præcise dato for tilbagebetalingen af disse beløb.

2.2.3. Lånegarantien

(15)

I 1997 optog ELVO et lån på 23 008 134,635 EUR i den tyske bank Bayerische Hypo og Vereinsbank AG. Den græske stat stillede garanti for lånet (herefter »lånegarantien«). ELVO stillede ikke sikkerhed til gengæld for garantien, men betalte staten en provision på 1 % af beløbet. De græske myndigheder meddelte Kommissionen, at lånet var blevet anvendt til finansiering af produktionen inden for rammerne af Forsvarsministeriets programmer for indkøb, og især til produktion af […] (*1) til den græske hær.

3. BAGGRUNDEN FOR AT INDLEDE PROCEDUREN I EF-TRAKTATENS ARTIKEL 88, STK. 2

(16)

Som nævnt ovenfor meddelte Kommissionen, i sit brev af 7. december 2005, Grækenland, at den havde indledt proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, hvad angår skattefritagelse A, som den anså for statsstøtte. Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt støtten var forenelig med fællesmarkedet. Tvivlen havde følgende årsager:

(17)

Under den udveksling af synspunkter, der var gået forud for beslutningen om at indlede proceduren, hævdede Grækenland, at hele ELVO's virksomhed var omfattet af EF-traktatens 296, eftersom ELVO hovedsagelig fremstillede militærkøretøjer til den græske hær. Kommissionen konstaterede dog, at ELVO desuden fremstillede køretøjer til civil anvendelse og køretøjer til både civil og militær anvendelse. Grækenland har ikke påvist, at skattefritagelsen kun vedrørte ELVO's militære produktion, og at den blev anset for nødvendig for Grækenlands væsentlige forsvarsinteresser.

(18)

Derfor vurderede Kommissionen, at kun en del af den økonomiske støtte, som var ydet til ELVO, begunstigede den militære produktion, som kan være omfattet af anvendelsesområdet for EF-traktatens artikel 296, og at den støtte, der blev ydet til den produktion, som ikke er omfattet heraf, burde undersøges inden for rammerne af proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

(19)

I det samme brev anmodede Kommissionen Grækenland om i henhold til artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (5) at fremlægge oplysninger om visse punkter, herunder:

—	oplysninger om enhver anden økonomisk støtte, der er ydet til ELVO fra offentlige midler

—	materiale, der viser, at der blev ført særskilte regnskaber over indtægter og udgifter vedrørende den civile produktion (herunder produkter til både militær og civil anvendelse) og den militære produktion, og at støtten kun kom den pågældende militære produktion til gavn

—	tal for omsætningens fordeling på de forskellige kategorier af produkter (produkter til civil anvendelse, produkter til både militær og civil anvendelse og militære produkter).

4. DE GRÆSKE MYNDIGHEDERS BEMÆRKNINGER

(20)	Efter Kommissionens beslutning om at indlede undersøgelsesproceduren fremkom Grækenland med følgende bemærkninger.

4.1. Andre støtteforanstaltninger

(21)	Efter Kommissionens brev underrettede Grækenland Kommissionen om skattefritagelse B og lånegarantien, jf. ovenfor. Grækenland erklærede, at ELVO ikke havde modtaget anden støtte fra offentlige midler.

4.2. EF-traktatens artikel 296's relevans

(22)

Grækenland har bekræftet, at ELVO ikke førte separate regnskaber for den civile og den militære del af produktionen. Grækenland har dog hævdet, at ELVO hovedsagelig producerede militært udstyr. I perioden fra 1987 til 1998 udgjorde de »militære programmer« således 85 % af virksomhedens salg. At den militære produktion udgjorde 54 % af salget i 1999, er helt ekstraordinært og skyldes en aftale fra 1997 om levering af busser og trolleybusser til forskellige offentlige instanser (i den efterfølgende periode 2000-2002 steg den militære del af salget således til det normale høje niveau, hhv. 64,61 %, 72,59 % og 98,40 %). Bortset fra i 1999 dækkede størstedelen af ELVO's produktion således militært materiel, som kan komme ind under anvendelsesområdet for EF-traktatens artikel 296.

4.3. Princippet om den private sælger

(23)

For så vidt som skattefritagelse A og B ikke er omfattet af EF-traktatens artikel 296, bør de undersøges inden for rammerne af den delvise privatisering af ELVO. Privatiseringen fandt sted ved en åben udbudsrunde, hvor otte græske og internationale koncerner tilkendegav interesse. Fire af disse indgav antagelige bud. Mitilinaios-koncernens bud blev anset for at være det bedste.

(24)

Som led i privatiseringsproceduren besluttede den græske stat, at ELVO skulle sælges fritaget for alle skatte- og afgiftsforpligtelser, som var kendt før gennemførelsen af salget, og at enhver skatte- og afgiftsforpligtelse, som måtte opstå før salget, men først ville forfalde til betaling senere, skulle påhvile den græske stat. Disse vilkår indgik i udbudsbetingelserne og var kendt af alle deltagerne (hvis bud afspejlede deres forventning om, at denne gæld ville blive slettet). Formålet var at sikre den højest mulige pris for aktierne (uden skattefordringerne).

(25)

Den græske stat hævder, at det er almindeligt anvendt forretningspraksis i lignende aftaler, at sælger påtager sig de økonomiske forpligtelser fra den solgte enhed, som ikke er opfyldt på det tidspunkt, hvor handelen finder sted. Endvidere hævder de græske myndigheder, at den pris, som Mitilinaios-koncernen betalte (12 179 071 EUR), udgjorde en betydelig nettomodydelse, også efter fraregning af den gæld, der blev eftergivet (netto 5 129 298,12 EUR).

(26)	Derfor hævder Grækenland, at staten handlede på tilsvarende måde som en privat sælger, der ønsker at optimere sin fortjeneste ved salg af et aktiv, og at skattefritagelse A og B derfor ikke indebærer statsstøtte.

4.4. Statsstøtteordning N 11/91

(27)

De græske myndigheder har desuden henvist til statsstøtteordning N 11/91, som Kommissionen godkendte ved sit brev af 11. juli 1991. Den pågældende ordning giver mulighed for at yde statsstøtte i form af eftergivelse af gæld eller konvertering af gæld til aktier i forbindelse med privatiseringen af 208 virksomheder i den offentlige sektor, herunder ELVO. Ordningen kræver dog, at en sådan støtte meddeles Kommissionen i to tilfælde:

—	hvis virksomhedssalget er gennemført med en anden procedure end et åbent udbud, dvs. med direkte salg til tredjemand

—	hvis virksomheden har haft aktiviteter inden for bestemte sektorer, herunder bilindustrien (6).

(28)

De græske myndigheder hævder, at eftergivelsen af gæld i medfør af lov nr. 1892/90 var omfattet af denne ordning. Eftergivelsen krævede ikke forudgående meddelelse til Kommissionen, da salget af 43 % af ELVO blev gennemført ved en åben udbudsrunde og ikke hørte under kategorien »bilproducenter« i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelserne om statsstøtte, da der var tale om en producent af militært udstyr.

5. VURDERING

5.1. EF-traktatens artikel 296

(29)	Før selve indholdet af støtteforanstaltningerne vurderes på grundlag af statsstøttereglerne, er det hensigtsmæssigt at undersøge Grækenlands påstand vedrørende konsekvenserne af EF-traktatens artikel 296.

(30)

På grundlag af artikel 296, stk. 1, litra b), er traktatens bestemmelser ikke til hinder for, at en medlemsstat kan træffe »de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål.« Denne bestemmelse anvendes i en liste over produkter, som Rådet udarbejdede i 1958 (jf. EF-traktatens artikel 296, stk. 2), og som bl.a. omfatter (listens punkt 6): »kampvogne og særlige kampkøretøjer: … b) militærlignende køretøjer, bevæbnede eller pansrede, herunder amfibiekøretøjer c) panservogne …«.

(31)

Dette betyder, hvad denne sag angår, at EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte ikke gælder for foranstaltninger i forbindelse med produkter, som indgår i listen fra 1958, på betingelse af at disse foranstaltninger anses for nødvendige til beskyttelse af den pågældende medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser.

(32)	Ifølge retspraksis skal en medlemsstat, der påberåber sig EF-traktatens artikel 296, fremlægge dokumentation for, at undtagelserne ikke overskrider grænserne for sådanne usædvanlige tilfælde (7).

(33)

Grækenland har for det første hævdet, at hele ELVO's produktion, eller i hvert fald en væsentlig del af den, vedrører militært materiel, der er omfattet af EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra b), hvor traktatens regler om statsstøtte ikke finder anvendelse, hvorfor det kan udelukkes, at der blev ydet ELVO statsstøtte.

(34)

Dette synspunkt kan ikke accepteres. Det fremgår tydeligt af oplysningerne i sagen, at ELVO's produktion ikke kun vedrører varer, som hører under anvendelsesområdet for EF-traktatens artikel 296, men også varer, som enten anvendes til både civile og militære formål eller udelukkende til civile formål (jf. ovenfor i betragtning 8 og 17). Alene af denne grund kan Kommissionen ikke acceptere den generelle påstand, at alle ELVO's aktiviteter er omfattet af EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra b). Anvendelsen af denne undtagelse bør vurderes separat for hver enkelt støtteforanstaltning ud fra dennes formål og anvendelsesområde.

(35)

For så vidt angår skattefritagelse A og B kan Kommissionen ikke acceptere påstanden om, at de er omfattet af EF-traktatens artikel 296. Da der ikke føres særskilte regnskaber for den civile og den militære produktion, er det nemlig ikke muligt at fastslå, om disse foranstaltninger udelukkende ville komme den militære produktion til gavn.

(36)

Det forholder sig anderledes med lånegarantien. Grækenland har oplyst, at garantien vedrørte et lån, som ELVO optog for at udføre bestillinger på køretøjer til den græske hær. Den første bestilling vedrørte […], som udtrykkeligt indgår i den liste over militært materiel, som er omfattet af EF-traktatens artikel 296. Den anden bestilling vedrørte […], som ved første øjekast kan anses for at være til både civil og militær anvendelse, og derfor kun er omfattet af EF-traktatens artikel 296, hvis der udelukkende er tale om varer til militær anvendelse. Grækenland har i denne forbindelse officielt erklæret, at […] blev fremstillet efter den græske hærs […] forskrifter. Kommissionen accepterer, at […] på grund af deres karakter indgår i den liste over varer, der er angivet ovenfor i betragtning 30, hovedsagelig listens punkt 6, litra b). Grækenland har desuden forsikret Kommissionen om, at alle […] var leveret til […] til anvendelse udelukkende til militære formål, hvilket bekræftes i et brev fra Forsvarsministeriet. Desuden har Grækenland erklæret, at […] skulle anvendes til udførelse og understøttelse af militæraktioner og vurderedes at være hensigtsmæssige til disse formål […]. Kommissionen accepterer, at køretøjerne er nødvendige til beskyttelse af Grækenlands væsentlige sikkerhedsinteresser.

(37)

Kommissionen accepterer, at den bestilling, som lånegarantien blev ydet i forbindelse med, vedrørte krigsmateriel i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra b), og at garantien var nødvendig for leveringen af dette materiel til den græske hær. Kommissionen accepterer derfor, at lånegarantien er undtaget fra EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte i medfør af undtagelsen i EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra b).

(38)	Nedenstående analyse på grundlag af reglerne om statsstøtte vedrører derfor kun skattefritagelse A og B.

5.2. Spørgsmålet, om der er tale om statsstøtte

5.2.1. Begreberne statsmidler, selektivitet, påvirkning af samhandelen og fordrejning af konkurrencevilkårene

(39)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, »[…] er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne«, medmindre støtten er tilladt i medfør af traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3. Begrebet statsstøtte dækker ikke kun direkte overførsler af statsmidler, f.eks. i form af tilskud, men også de tilfælde, hvor staten giver afkald på krav over for en begunstiget og således giver afkald på en indtægt.

(40)

Kommissionen mener, at skattefritagelse A og B udgør statsstøtte, da de vedrører skatter og afgifter, der er statsmidler og giver ELVO en klar selektiv fordel, idet virksomheden ellers skulle have betalt denne gæld. Desuden kan fritagelserne klart henføres til staten, da de er givet gennem foranstaltninger, som er fastsat af statslige organer (dvs. med en lov, hvad angår skattefritagelse A, og med en beslutning om tilbagebetaling af skatter og afgifter, som blev truffet af skatteforvaltningen, hvad angår skattefritagelse B). Eftersom der er konkurrence og foregår samhandel mellem medlemsstaterne inden for bilindustrien, fordrejer eller truer de økonomiske fordele, som ELVO får i forhold til virksomhedens konkurrenter, med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

5.2.2. Kriteriet om økonomisk fordel: Grækenlands påstand om, at staten handlede som en privat sælger

(41)

Grækenland har imidlertid hævdet, at skattefritagelse A og B ikke udgør statsstøtte, da de ikke giver ELVO nogen fordel, som virksomheden ikke ville have haft under normale markedsvilkår. Som det fremgår af denne beslutnings betragtning 23-26, hævder Grækenland således, at staten handlede, som en hvilken som helst privat sælger ville have handlet under lignende omstændigheder.

(42)	Denne påstand kan ikke accepteres.

(43)

For det første gør Kommissionen opmærksom på, at selv om Grækenland hævder, at staten handlede, som en privat sælger ville handle under lignende omstændigheder, gjorde den brug af beføjelser, som udelukkende er statslige beføjelser, til støtteforanstaltningerne til ELVO, nemlig en særlov i forbindelse med eftergivelsen af skatter og afgifter som led i skattefritagelse A og en beslutning truffet af skattemyndigheden i forbindelse med skattefritagelse B. Der er tale om beføjelser, som en privat sælger aldrig ville kunne gøre brug af. Det kan derfor pr. definition udelukkes, at den græske stat handlede, som en privat operatør ville handle under normale betingelser (8).

(44)

Endvidere supplerer Kommissionen med at påpege, at Grækenlands påstand om, at det forhold, at staten gav afkald på skattekrav, gav den mulighed for at få en højere nettopris (dvs. aktiernes salgspris minus den skatteindtægt, som den gav afkald på) for sine aktier i ELVO end den pris, den havde kunnet opnå, hvis den havde solgt aktierne uden at give afkald på skattekravene, blot er et argument, som ikke understøttes af nogen dokumentation (som f.eks. en sammenligning af den faktiske salgspris og den skønsmæssige aktiekurs i et alternativt scenarie). Da der ikke er det mindste, der taler for, at dette er tilfældet, kan Grækenlands udtalelse om, at skattefritagelserne udgjorde en korrekt virksomhedsforanstaltning, ikke accepteres.

(45)	Derfor afviser Kommissionen Grækenlands påstand om, at staten handlede som en sælger inden for en markedsøkonomi, og anser skattefritagelse A og B for at have givet ELVO en fordel, som virksomheden ikke ville have opnået under normale markedsvilkår.

5.2.3. Konklusion med hensyn til statsstøtte

(46)	Kommissionen må derfor konkludere, at skattefritagelse A og B udgør statsstøtte i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

5.3. Forenelighed med fællesmarkedet

5.3.1. Den påståede forenelighed inden for rammerne af statsstøtteordning N 11/91

(47)

I forbindelse med undersøgelsen hævdede Grækenland, at såfremt det fastslås, at skattefritagelse A og B udgør statsstøtte, er de under alle omstændigheder omfattet af ovennævnte ordning, som Kommissionen godkendte i sag N 11/91, og derfor også i overensstemmelse med fællesmarkedet. Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere Grækenlands argumenter, jf. ovenfor i betragtning 27 og 28.

(48)

Indledningsvis fastslår Kommissionen, at lov nr. 1892/90, som var genstand for Kommissionens beslutning N 11/91, kun finder anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse af virksomheder, enten af samtlige aktiver eller hovedparten af disse virksomheders kapitalandele (artikel 49 i lov nr. 1892/90). I denne sag blev imidlertid kun 43 % af ELVO's aktier solgt til en privat, mens den græske stat beholdt 51 % af aktierne. Allerede af denne årsag mener Kommissionen ikke, at den delvise privatisering af ELVO er omfattet af den pågældende ordning.

(49)	Selv om det, hypotetisk set, blev accepteret, at aftalen om aktiesalget hører ind under ordning N 11/91, er ordningens betingelser ikke opfyldt i den omstridte sag.

(50)

Selv om det blev accepteret — igen hypotetisk set — at fabrikation af militære køretøjer ikke var omfattet af ordningens definition af bilindustri, er det nemlig en kendsgerning, at ELVO, som det fremgår ovenfor, fremstiller et bredt spektrum af køretøjer til både civil og militær anvendelse samt køretøjer kun til civil anvendelse foruden virksomhedens rent militære produktion. Denne civile produktion er i sig selv tilstrækkeligt til, at ELVO kan klassificeres som bilproducent i henhold til ordningen.

(51)

Ved privatisering af bilindustrivirksomheder som ELVO er en forudgående anmeldelse til Kommissionen en grundlæggende forudsætning for, at der er forenelighed med fællesmarkedet inden for rammerne af ordningen (9). Grækenland anmeldte ikke den delvise privatisering af ELVO. Skattefritagelse A og B kan derfor ikke anses for at være forenelige med fællesmarkedet i medfør af ordningen.

5.3.2. Andre grunde til forenelighed

(52)	Grækenland har ikke fremført andre grunde til forenelighed, og Kommissionen mener ikke, der er noget andet retsgrundlag, som kan medføre, at støtten kan anses for at være forenelig med fællesmarkedet.

(53)	Der er derfor Kommissionens vurdering, at den statsstøtte, der er ydet til ELVO, ikke er forenelig med fællesmarkedet.

5.4. Fastsættelse af støttebeløbet

(54)

Den uforenelige statsstøtte skal inddrives fra ELVO. Som Kommissionen meddelte i sin beslutning om at indlede proceduren, kan den del af ELVO's produktion, der vedrører militært materiel, anses for at høre under anvendelsesområdet for EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra b). I det omfang støtten kom denne del af produktionen til gode, bør den ikke anses for statsstøtte, for så vidt støtten var nødvendig for beskyttelsen af Grækenlands væsentlige sikkerhedsinteresser. Dette rejser derfor spørgsmålet om, hvordan støtten er fordelt mellem de to dele af produktionen.

(55)

Den statsstøtte, der er omfattet af denne beslutning, vedrører ikke en konkret aktivitet, dvs. den er ikke ydet til finansiering af et konkret projekt. Derfor bør Kommissionen definere, i hvilket omfang den pågældende statsstøtte gavnede de militære aktiviteter, og i hvilket omfang den gavnede de civile aktiviteter. Denne udregning kompliceres af, at ELVO ikke har ført særskilte regnskaber for sine militære og civile aktiviteter. Under disse omstændigheder vil Kommissionen lægge de to forskellige aktiviteters relative omfang til grund for sin analyse, og den bør derfor vurdere hver enkelt aktivitets relative vægt. Kommissionen bemærker, at enhver statsstøtte, som er ydet til ELVO, og som ikke er blevet anvendt til finansiering af en konkret aktivitet, samtidig dækkede tidligere gæld og gav ELVO en fordel, hvad angår finansiering af fremtidige aktiviteter. Når Kommissionen skal fastsætte, i hvilket omfang statsstøtten kom henholdsvis de civile og de militære aktiviteter til gavn, mener den derfor ikke, at analysen kun bør vedrøre fordelingen mellem militære og civile aktiviteter (dvs. hver enkelt aktivitets relative vægt) i det år, hvor støtten blev ydet, men at den gennemsnitlige fordeling af de to forskellige aktiviteter bør beregnes for en tilstrækkelig lang tidsperiode. Det forhold, at de to aktiviteters relative vægt kan variere meget fra år til år, er endnu en årsag til, at der bør anvendes et gennemsnit, som dækker flere år. Et konkret år er muligvis ikke repræsentativt for den gennemsnitlige fordeling mellem de to typer af aktiviteter på længere sigt.

(56)

Da der ikke findes særskilte regnskaber for den civile og den militære produktion, må der anlægges en tilnærmelsesvis vurdering, der kan danne grundlag for denne fordeling. Kommissionen mener, at fordelingen af ELVO's salg til militære programmer og civile kunder, som Grækenland har gjort rede for, kan danne grundlag for en acceptabel tilnærmelsesvis vurdering af forholdet mellem civilt og militært materiel i ELVO's produktion, og at indtægterne fra skattefritagelse A og B bør fordeles i samme forhold (10).

(57)

Grækenland har indgivet oplysninger om ELVO's salg til henholdsvis militære programmer og civile kunder. I tidsrummet 1987-2000 (begge år inklusive), dvs. den periode, som skattefritagelserne dækkede, udgjorde den vægtede gennemsnitlige andel af salget til militære programmer 79,9 %. Den civile produktions andel udgjorde således 20,1 %.

(58)

Hvis dette forhold havde været anvendt i forbindelse med skattefritagelserne, ville den uforenelige støtte, som skal inddrives fra ELVO, idet samtlige beløb i beregningen er rundet op til nærmeste hele møntenhed, være 1 193 753 186 GDR x 0,201 = 239 944 390 GDR for skattefritagelse A og 3 546 407,89 EUR x 0,201 = 712 827,99 EUR for skattefritagelse B.

(59)

Hvis Kommissionen accepterer, at 79,9 % af alle modtagne statsmidler anvendes til ELVO's militære aktiviteter, må den også udlede heraf, at 79,9 % af alle midler, som bruges af virksomheden, vil svare til den militære del af dens aktiviteter. Da de fleste af ELVO's aktiviteter er af militær karakter, og ELVO ikke fører særskilte regnskaber for sine civile aktiviteter, er der en risiko for, at tilbagebetalingen af den støtte, der er ydet til de civile aktiviteter, hovedsagelig vil blive finansieret med kapital, som ellers skulle have finansieret de militære aktiviteter. For at genoprette den situation, som ville herske uden statsstøtten, og for at undgå, at der ydes anden støtte til civile aktiviteter, bør Grækenland sikre, at støtten udelukkende inddrives fra ELVO's indtægter fra de civile aktiviteter (11).

(60)	Denne beslutning vil ikke få indflydelse på den holdning, som Kommissionen kan indtage vedrørende de pågældende foranstaltningers forenelighed med bestemmelserne om det indre marked, især vedrørende offentlige indkøb og overdragelser —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Grækenland ulovligt tildelte statsstøtte på 239 944 390 GDR og 712 827,99 EUR til ELVO er i strid med traktatens artikel 88, stk. 3, og er uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

1. Grækenland inddriver den i artikel 1 nævnte støtte fra støttemodtageren. Støtten inddrives udelukkende fra de af ELVO's indtægter, der kommer fra virksomhedens civile aktiviteter.

2. De beløb, der skal inddrives, tilskrives rente fra den dato, hvor de blev stillet til rådighed for modtageren, indtil de er tilbagebetalt.

3. Renten beregnes som rentes rente i overensstemmelse med kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (12).

Artikel 3

1. Inddrivningen af den i artikel 1 nævnte støtte er øjeblikkelig og effektiv.

2. Grækenland gennemfører denne beslutning senest fire måneder efter, at den er blevet meddelt.

Artikel 4

1. Senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning fremsender Grækenland følgende oplysninger til Kommissionen:

a)	det samlede beløb (hovedstol og renter), som skal inddrives fra støttemodtageren (i dette tilfælde angiver Grækenland den nøjagtige dato for betalingen af de 634 088,99 EUR i forbindelse med skattefritagelse Β, jf. betragtning 14, andet afsnit)

b)	en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er iværksat og planlagt med henblik på efterlevelse af denne beslutning

c)	dokumenter, som viser, at støttemodtageren er blevet pålagt at tilbagebetale støtten.

2. Grækenland underretter løbende Kommissionen om resultaterne af gennemførelsen af de nationale foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til denne beslutning, indtil tilbagebetalingen af den i artikel 1 nævnte støtte er afsluttet. Grækenland fremlægger desuden på Kommissionens anmodning oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er iværksat og planlagt med henblik på efterlevelse af denne beslutning. Desuden fremlægger Grækenland detaljerede oplysninger om de støttebeløb og renter, som støttemodtageren allerede har tilbagebetalt.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen

(1) EUT C 34 af 10.2.2006, s. 24.

(2) Se fodnote 1.

(3) Beløb angivet i euro af de græske myndigheder.

(4) Denne beslutning blev kun gennemført i aftalen om salg af aktier af 29.8.2000 mellem den græske stat og Mitilinaios-koncernen.

(*1) Underlagt tavshedspligt.

(5) Forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).

(6) På fransk »automobiles«.

(7) Jf. i denne henseende EF-Domstolens dom af 8.4.2008, sag C-337/05, Kommissionen mod Italien (endnu ikke offentliggjort), præmis 42-49.

(8) Jf. Retten i Første Instans’ dom af 17.12.2008, sag T-196/04, Ryanair (endnu ikke offentliggjort), præmis 84, 85 og 90.

(9) Ifølge retspraksis gælder ved en godkendt støtteordning, der kræver anmeldelse af visse former for støtte (f.eks. til virksomheder i en konkret sektor), at denne støtte er undtaget fra den godkendelse, der indgår i ordningen, og kræver en særskilt anmeldelse. Denne anmeldelse er derfor en grundlæggende forudsætning og ikke blot et spørgsmål om underretning. Jf. forenede sager T-447/93, T-448/93 og T-449/93, AIETEC m.fl., Sml. 1995 II, s. 1971, præmis 129 og 135, sag C-169/95, Kommissionen mod Spanien, Sml. 1997 I, s. 135, præmis 28-29, forenede sager T-132/96 og T-143/96, Freistaat Sachsen, Sml. 1999 II, s. 3663, præmis 203, forenede sager C-57/00 P og C-61/00 P, Freistaat Sachsen, Sml. 2003 I, s. 9975, præmis 114 ff.

(10) Jf., vedrørende en lignende fremgangsmåde, Kommissionens beslutning af 2.7.08 i sag C-16/04 om statsstøtte ydet af Grækenland til græske redere (som endnu ikke er offentliggjort i EU-Tidende, men kan ses på http://ec.europa.eu/competition/state_aid/register/)

(11) Jf. beslutningen i sag C-16/2004, nævnt i fodnote 10, især betragtning 340 ff.

(12) Forordning (EF) nr. 794/2004 af 21.4.2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).

Oplysninger om de beløb, der er ydet, beløb, der skal tilbagesøges, og beløb, som er tilbagebetalt

Støttemodtager	Ydet støttebeløb, i alt (*1)	Tilbagesøgt støttebeløb, i alt (*1)	Tilbagebetalt beløb, i alt (*1)
Støttemodtager	Ydet støttebeløb, i alt (*1)	Tilbagesøgt støttebeløb, i alt (*1)	Hovedstol	Renter

(*1) Angivet i mio. (national valuta).

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.118.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 118

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 12. maj 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme	1
	*	Rådets forordning (EU) nr. 408/2010 af 11. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 194/2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar	5
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 409/2010 af 11. maj 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Castaña de Galicia (BGB))	6
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 410/2010 af 11. maj 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Εξαιρετικό Παρθένο Ελαιόλαδο Σέλινο Κρήτης (Exeretiko partheno eleolado Selino Kritis) (BOB))	8
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 411/2010 af 10. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 194/2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar	10
		Kommissionens forordning (EU) nr. 412/2010 af 11. maj 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	43
		AFGØRELSER
		2010/269/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 9. marts 2010 om støtte til Farm Dairy Flevoland (C 45/08) (meddelt under nummer K(2010) 1240)	45
		2010/270/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 6. maj 2010 om ændring af del 1 og 2 i bilag E til Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår standardsundhedscertifikaterne for dyr fra bedrifter og for bier og humlebier (meddelt under nummer K(2010) 2624) ( 1 )	56
		2010/271/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 11. maj 2010 om ændring af bilag II til beslutning 2008/185/EF for så vidt angår optagelse af Irland på listen over regioner, hvor der er iværksat godkendte nationale programmer for bekæmpelse af Aujeszkys sygdom (meddelt under nummer K(2010) 2983) ( 1 )	63
		RETNINGSLINJER
		2010/272/EU
	*	Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 21. april 2010 om TARGET2-securities (ECB/2010/2)	65

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	65,5
	TN	120,6
	TR	73,2
	ZZ	86,4
0707 00 05	EG	140,2
	MA	41,0
	MK	54,8
	TR	118,3
	ZZ	88,6
0709 90 70	TR	102,7
0709 90 70	ZZ	102,7
0805 10 20	EG	48,5
	IL	62,7
	MA	53,2
	TN	46,4
	TR	51,4
	US	67,7
	ZZ	55,0
0805 50 10	TR	68,2
	ZA	78,6
	ZZ	73,4
0808 10 80	AR	87,0
	BR	76,9
	CA	119,3
	CL	80,6
	CN	78,9
	CR	59,1
	MK	22,1
	NZ	113,0
	US	126,3
	UY	72,1
	ZA	86,3
	ZZ	83,8

	IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten
	2010/273/EF
*	Kommissionens beslutning af 24. marts 2009 om statsstøtte C 47/05 (ex NN 86/05) fra Grækenland til Hellenic Vehicle Industry A/S (E.L.V.O.) (meddelt under nummer K(2009) 1476) ( 1 )	81

ISO-kode	Medlemsstat	Region
BE	Belgien	Alle regioner
ES	Spanien	De selvstyrende regioner Galicia, País Vasco, Asturias, Cantabria, Navarra og La Rioja Provinserne León, Zamora, Palencia, Burgos, Valladolid og Ávila i den selvstyrende region Castilla y León Provinsen Las Palmas i den selvstyrende region De Kanariske Øer
HU	Ungarn	Alle regioner
IE	Irland	Alle regioner
IT	Italien	Provinsen Bolzano
UK	Det Forenede Kongerige	Alle regioner i Nordirland«


	(1) EØS-relevant tekst