4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/1

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«.

(3)

Efter at have modtaget en ansøgning skal autoriteten straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen og desuden afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som opfølgning på en ansøgning, som PROBI AB indgav den 22. december 2008 i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af Lactobacillus plantarum 299v på forbedret optagelse af jern (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-785) (2). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Lactobacillus plantarum 299v (DSM 9843) forbedrer optagelsen af jern«.

(6)

Den 6. april 2009 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som konkluderede, at der ikke på grundlag af de fremlagte oplysninger var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af Lactobacillus plantarum 299v (DSM 9843) og den anpriste virkning. Eftersom anprisningen ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(7)

De bemærkninger fra ansøgerne og medlemmer af offentligheden, som Kommissionen har modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved fastsættelsen af foranstaltningerne i nærværende forordning.

(8)

Sundhedsanprisninger som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006 er kun omfattet af de i samme forordnings artikel 28, stk. 5, fastsatte overgangsforanstaltninger, hvis de opfylder de sammesteds angivne betingelser, hvilket blandt andet indebærer, at de skal være i overensstemmelse med forordningen. Eftersom autoriteten konkluderede, at der ikke var fastslået en årsagssammenhæng mellem indtagelse af Lactobacillus plantarum 299v (DSM 9843) og den anpriste virkning, er anprisningen ikke i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006, og den i artikel 28, stk. 5, i samme forordning fastsatte overgangsperiode finder derfor ikke anvendelse. Der fastsættes en overgangsperiode på seks måneder for at give lederne af fødevarevirksomheder tid til at tilpasse sig kravene i nærværende forordning.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/3

(1)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006 skal en positiv udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«, hvorefter en sundhedsanprisning kan godkendes, indeholde bestemte oplysninger. Disse oplysninger bør således angives i bilaget med godkendte anprisninger til de forordninger, hvorved sundhedsanprisninger af fødevarer godkendes og/eller afvises, og de bør alt efter tilfældet omfatte en ændret formulering af anprisningen, særlige betingelser for anvendelsen af anprisningen og, hvor det er relevant, betingelser eller begrænsninger for anvendelsen af fødevaren og/eller supplerende erklæringer eller advarsler, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1924/2006 og i tråd med autoritetens udtalelser.

(2)

På grundlag af to udtalelser fra autoriteten om plantestanoler og plantesteroler og sænkning/reduktion af LDL-kolesterolet i blodet (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-085 og spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-118) (2) godkendte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 983/2009 (3) sundhedsanprisninger, hvori der henvises til, at det er dokumenteret, at plantesteroler/plantestanolestere »sænker/reducerer kolesterolindholdet i blodet. Et højt kolesteroltal er en risikofaktor i forhold til udvikling af koronar hjertesygdom«, med den særlige betingelse for anvendelsen af anprisningen, at forbrugerne informeres om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på mindst 2 g plantesteroler/plantestanoler.

(3)

Som led i proceduren for godkendelse af sundhedsanprisninger i henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 konkluderede Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed på sit møde den 20. februar 2009 med hensyn til angivelse af en målbar effekt i sundhedsanprisninger, at der var behov for videnskabelig rådgivning fra autoriteten for at sikre, at sådanne sundhedsanprisninger godkendes i en form, der ikke vildleder forbrugerne, og at de relevante anvendelsesbetingelser bliver sammenhængende. I det øjemed forelagde Kommissionen autoriteten en anmodning om rådgivning i henhold til artikel 19, stk. 2, i samme forordning.

(4)

Den 3. august 2009 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten (spørgsmål nr. EFSA-Q-2009-00530 og EFSA-Q-2009-00718) (4), hvori autoriteten konkluderede, at der ved et dagligt indtag på 1,5-2,4 g plantesteroler/plantestanoler, tilsat til fødevarer såsom smørbare gule fedtstoffer, mejeriprodukter, mayonnaise og salatdressinger, kan forventes en gennemsnitlig reduktion på mellem 7 og 10,5 %, og at en sådan reduktion har biologisk signifikans. Autoriteten anførte tillige, at effekten i form af sænkning af LDL-kolesterolet i blodet normalt opnås inden for 2-3 uger og kan fastholdes ved fortsat indtag af plantesteroler/plantestanoler.

(5)

Under hensyntagen til den videnskabelige udtalelse fra autoriteten og for at sikre, at sådanne sundhedsanprisninger, der henviser til omfanget af den anpriste virkning, godkendes i en form, der ikke vildleder forbrugerne, og at de relevante anvendelsesbetingelser bliver sammenhængende, bør de anvendelsesbetingelser, der er fastsat for de to godkendte sundhedsanprisninger vedrørende virkningerne af plantesteroler og plantestanolestere på sænkning af kolesterolindholdet i blodet, derfor ændres.

(6)

På grundlag af en udtalelse fra autoriteten om essentielle fedtsyrer og især α-linolensyre (ALA) og linolsyre (LA) og en normal vækst og udvikling hos børn (spørgsmål nr. EFSA-Q-2008-079) (5) godkendte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 983/2009 følgende sundhedsanprisning: »Essentielle fedtsyrer er nødvendige for barnets normale vækst og udvikling«, idet der fastsattes følgende særlige betingelser for anvendelsen af anprisningen: »Forbrugerne informeres om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag af linolsyre på 1 % af det samlede energiindtag og et dagligt indtag af α-linolensyre på 0,2 % af det samlede energiindtag«.

(7)

Som led i proceduren for godkendelse af sundhedsanprisninger i henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 konkluderede Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed på sit møde den 20. februar 2009, at autoriteten i henhold til artikel 19, stk. 2, i samme forordning skulle anmodes om generel rådgivning om referenceværdier til mærkning vedrørende fedtsyrer med henblik på at gøre det muligt at revurdere betingelserne for anvendelsen af den pågældende godkendte sundhedsanprisning. Den 3. august 2009 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten (spørgsmål nr. EFSA-Q-2009-00548) (6), hvori autoriteten konkluderede, at den foreslåede referenceværdi for den flerumættede n-3-fedtsyre ALA på 2 g i mærkning er i overensstemmelse med de anbefalede indtag for enkeltpersoner i den brede befolkning i de europæiske lande. Autoriteten foreslog desuden en referenceindtagsværdi for den flerumættede n-6-fedtsyre LA på 10 g i mærkning.

(8)

Under hensyntagen til den videnskabelige udtalelse fra autoriteten og for at sikre passende betingelser for anvendelsen af sundhedsanprisningerne vedrørende effekten af fedtsyrer bør de fastsatte betingelser for anvendelsen af den godkendte sundhedsanprisning vedrørende virkningerne af essentielle fedtsyrer på en normal vækst og udvikling hos børn ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

1)

Teksten i første række under kolonneoverskrifterne, femte kolonne (Betingelser for anvendelsen af anprisningen), affattes således:

»Forbrugerne informeres om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 1,5-2,4 g plantesteroler. Kun for følgende kategorier af fødevarer må der henvises til omfanget af den anpriste virkning: smørbare gule fedtstoffer, mejeriprodukter, mayonnaise og salatdressinger. Hvor der henvises til omfanget af den anpriste virkning, skal forbrugerne oplyses om hele spektret herfor, dvs. »7-10 %«, samt om, at der går »2-3 uger«, inden virkningen opnås.«

2)

Teksten i anden række under kolonneoverskrifterne, femte kolonne (Betingelser for anvendelsen af anprisningen), affattes således:

»Forbrugerne informeres om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 1,5-2,4 g plantestanoler. Kun for følgende kategorier af fødevarer må der henvises til omfanget af den anpriste virkning: smørbare gule fedtstoffer, mejeriprodukter, mayonnaise og salatdressinger. Hvor der henvises til omfanget af den anpriste virkning, skal forbrugerne oplyses om hele spektret herfor, dvs. »7-10 %«, samt om, at der går »2-3 uger«, inden virkningen opnås.«

3)

Teksten i tredje række under kolonneoverskrifterne, femte kolonne (Betingelser for anvendelsen af anprisningen), affattes således:

»Forbrugerne informeres om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 2 g α-linolensyre (ALA) og et dagligt indtag på 10 g linolsyre (LA)«.

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/5

(1)

Den 30. juni 2009 modtog Kommissionen en klage vedrørende import af natriumgluconat i tør form med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter benævnt »Kina«), indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 af European Chemical Industry Council (CEFIC) (herefter benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af natriumgluconat i tør form.

(2)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, og at der forvoldtes væsentlig skade på grund af dumpingimporten, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en antidumpingprocedure.

(3)

Proceduren blev indledt den 11. august 2009 efter offentliggørelse af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, myndighederne i Kina og de klagende EU-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til myndighederne i Kina. En eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, og en anden eksporterende producent, herunder to forretningsmæssigt forbundne virksomheder, anmodede om individuel behandling i henhold til samme forordnings artikel 9, stk. 5.

(7)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina samt importører i EU anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøver for disse parter, jf. grundforordningens artikel 17.

(8)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende kinesiske producenter og EU-importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2008 til 30. juni 2009).

(9)

I betragtning af det begrænsede antal eksportører, der besvarede spørgeskemaet vedrørende stikprøven, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver af de eksporterende kinesiske producenter eller af importører i EU.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle virksomheder i Kina og importører i EU, som besvarede stikprøveundersøgelsen, til EU-producenterne og til alle kendte importører og brugere i EU. Der blev modtaget besvarelser fra to eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Kina, to EU-producenter og fire importører/brugere.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige til en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og EU's interesser og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(12)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, som måske ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der med henblik på fastsættelse af en normal værdi på grundlag af oplysningerne fra et referenceland, i dette tilfælde USA, aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed:

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (herefter benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (herefter benævnt »den betragtede periode«).

(14)

Den pågældende vare er natriumgluconat i tør form med Customs Union and Statistics (CUS) nummer 0023277-9 og Chemical Abstracts Service (CAS) registreringsnummer 527-07-1, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter benævnt »den pågældende vare«), der normalt tariferes under KN-kode ex 2918 16 00.

(15)

Natriumgluconat i tør form anvendes hovedsagelig i bygge- og anlægssektoren som set retarder eller til blødgøring af beton og i andre sektorer til overfladebehandling af metal (fjernelse af rust, oxider og fedt) og til rensning af flasker og industriudstyr. Varen kan endvidere anvendes i fødevare- og lægemiddelindustrien.

(16)

Undersøgelsen har vist, at natriumgluconat i tør form, der produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen i EU, natriumgluconat i tør form, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i USA, som blev valgt som referenceland, natriumgluconat i tør form, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og natriumgluconat i tør form, der produceres i Kina og sælges til EU, stort set har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber.

(17)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(18)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(19)

Til orientering er kriterierne for at opnå markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(20)

Efter indledningen af proceduren anmodede en eksporterende kinesisk producent, Shandong Kaison Biochemical Co., Ltd., om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og udfyldte rettidigt den pågældende ansøgningsformular.

(21)

Virksomheden dokumenterede, at den opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og kunne således indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(22)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde, hvor virksomhederne beviser, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for at blive indrømmet individuel behandling.

(23)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(24)

Efter indledningen af proceduren anmodede en eksporterende kinesisk producent, Qingdao Kehai Biochemistry Co., Ltd., om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra b), og udfyldte rettidigt den pågældende ansøgningsformular.

(25)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det, at den eksporterende producent fra Kina opfyldte alle kravene for individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(26)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter i lande med overgangsøkonomier, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (herefter benævnt »referenceland«).

(27)

I indledningsmeddelelsen blev USA foreslået som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til dette forslag.

(28)

De interesserede parter indsendte ingen bemærkninger.

(29)

Uden for EU produceres natriumgluconat i tør form kun i få lande, nemlig USA, Kina og Sydkorea. Det eneste mulige alternativ til USA var derfor Sydkorea. Kommissionen kontaktede de kendte virksomheder, der producerer natriumgluconat i tør form i Sydkorea, men disse producenter besvarede dog ikke henvendelsen.

(30)

Producenten i USA samarbejdede fuldt ud under undersøgelsen, idet den udfyldte et spørgeskema og accepterede et kontrolbesøg.

(31)

Kommissionen vurderede, at USA opfyldte kriterierne for at blive udvalgt som referenceland, da salgsmængderne på dette marked var tilstrækkeligt store, og der var betydelig konkurrence på markedet med både hjemmemarkedsproduktion og import fra andre lande, nemlig Kina, Italien og Frankrig. Desuden havde USA ingen antidumpingtold på den pågældende vare.

(32)

I lyset af ovenstående konkluderes det derfor foreløbigt, at USA vil være et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først for den virksomhed, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, hvorvidt den pågældende virksomheds salg af natriumgluconat i tør form til uafhængige kunder på hjemmemarkedet var repræsentativt i UP, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af det kinesiske eksportsalg af den pågældende vare til EU.

(34)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til EU.

(35)

For hver type, der solgtes af den eksporterende producent på hjemmemarkedet og fandtes at være umiddelbart sammenlignelig med den type natriumgluconat i tør form, der solgtes med henblik på eksport til EU, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende varetype på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af det samlede salg ved eksport til EU af en sammenlignelig varetype.

(36)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget af natriumgluconat i tør form, der var solgt i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(37)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris, der svarede til eller var højere end produktionsomkostningerne, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(38)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som det vejede gennemsnit af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af alene den varetype.

(39)

Da det af undersøgelsen fremgik, at hjemmemarkedssalget både var repræsentativt og foregik i almindelig handel, blev den normale værdi således baseret på den faktiske hjemmemarkedspris for samtlige transaktioner i undersøgelsesperioden.

(40)

Den normale værdi for Kina blev fastsat på grundlag af verificerede oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Den amerikanske producents hjemmemarkedssalg af samme vare blev fundet repræsentativt i forhold til den pågældende vare, der blev eksporteret til EU af den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Kina.

(41)

Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder. Den normale værdi blev derfor baseret på den faktiske hjemmemarkedspris for hver varetype, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(42)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportsalg af den pågældende vare fandt sted direkte til uafhængige kunder i EU, og eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare i UP, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(43)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik.

(44)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle virksomheder (samarbejdsvillige eksporterende producenter og producenten i referencelandet) i undersøgelsen blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, fragt og forsikring, moms og afgifter, bankgebyrer og emballerings- og kreditomkostninger samt provision, når dette var relevant og berettiget.

(45)

Dumpingmargenen for den virksomhed, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(46)

For den virksomhed, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til EU, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(47)

De foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit EU's grænse, ufortoldet er følgende:

(48)

For alle de andre kinesiske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i de samarbejdende eksporterende producenters besvarelser af spørgeskemaet, blev sammenlignet med den samlede import fra Kina ifølge Eurostats importstatistikker.

(49)

Da samarbejdsgraden var lav, dvs. 56 %, og da der ikke forelå passende prisdata fra Eurostat, idet de omfattede andre dyrere varer, som ikke kunne udtrækkes nøjagtigt, blev den landsdækkende dumpingmargen beregnet ved hjælp af data fra klageren, som blev ajourført til UP.

(50)

På det grundlag blev dumping for hele landet foreløbigt fastsat til 79,2 % af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet.

(51)

De samarbejdsvillige industrigrupper Jungbunzlauer (JBL) og Roquette Frères (RF) tegnede sig for 100 % af EU-produktionen.

(52)

De anses derfor for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(53)

Da EU-erhvervsgrenen således kun består af to producenter, måtte alle tal vedrørende følsomme oplysninger indekseres eller gives inden for et interval af fortrolighedshensyn.

(54)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet plus import til EU, jf. Eurostats data. Da sidstnævnte data ikke kun omfatter den pågældende vare, men også visse andre varer end natriumgluconat i tør form, blev der foretaget passende justeringer af Eurostats tal med henblik på at foretage et rimeligt skøn over importmængderne af den pågældende vare til EU.

(55)

Forbruget på EU-markedet steg med 12 % mellem 2005 og 2007. Derefter faldt forbruget med 21 % indtil UP og lå under 2005-niveauet. Generelt faldt forbruget med 8 % i den betragtede periode.

Tabel 1

(56)

Importmængden fra Kina steg betydeligt fra ca. 2 300 tons i 2005 til ca. 4 000 tons i UP, altså med 77 %, og var på sit højeste med ca. 5 300 tons i 2008. Den tilsvarende kinesiske markedsandel fordobledes næsten fra 12,8 % i 2005 til 24,8 % i UP. Det skal bemærkes, at markedsandelen for den kinesiske import var på 28,6 % i 2008 lige inden UP og derefter faldt til 24,8 % i UP.

Tabel 2

(57)

De gennemsnitlige priser på import fra Kina var på 482 EUR pr. tons i 2005. Priserne steg støt og nåede et niveau på 524 EUR pr. tons i 2008 og faldt derefter til 502 EUR pr. tons i UP. I løbet af den betragtede periode steg priserne samlet med 4 %.

Tabel 3

(58)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype, som EU-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for den pågældende import, der var fastsat på cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter.

(59)

Ved anvendelse af denne metode viste forskellen mellem ovennævnte priser, udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspris (ab fabrik), en prisunderbudsmargenen på mellem 13 og 29 %, hvor den højeste procentsats blev tildelt ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter.

(60)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en undersøgelse af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(61)

Produktionskapaciteten steg med 4 % i perioden fra 2005 til 2007 og forblev på dette niveau indtil udgangen af den betragtede periode.

(62)

Produktionen af den pågældende vare steg mellem 2005 og 2007, før den faldt i den betragtede periode indtil UP. Samlet set faldt produktionen med 12 % i den betragtede periode. Den samlede produktion i UP var på mellem 30 000 og 40 000 tons.

(63)

Som følge af nedgangen i produktionsmængderne faldt kapacitetsudnyttelsen 15 % i den betragtede periode.

Tabel 4

(64)

EU-erhvervsgrenens salg af den pågældende vare til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet lå på omtrent samme niveau fra 2005 til 2007 og faldt derefter med 13 procentpoint. Salgsmængderne faldt med 21 % i den betragtede periode.

(65)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt i den betragtede periode fra 74,9 % i 2005 til 64,7 % i UP.

(66)

De gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 12 % i den betragtede periode. Fra 2006 til 2008 var de gennemsnitlige salgspriser på et tilsvarende niveau, men faldt derefter med 9 % i UP.

Tabel 5

(67)

I løbet af den betragtede periode faldt lagerbeholdningerne med 37 %. Ved udgangen af UP var lagerbeholdningerne på mellem 1 000 og 5 000 tons.

Tabel 6

(68)

EU-erhvervsgrenens salg af den samme vare på EU-markedet var rentabelt i den betragtede periode, men rentabiliteten faldt drastisk fra 2005 til UP.

(69)

Selv om investeringerne fortsatte i perioden mellem 2005 og 2007, dog med en nedgang i 2006, faldt de drastisk i 2008 og i UP. I den betragtede periode faldt investeringerne med 76 %.

(70)

Investeringsafkastet af produktion og salg af den pågældende vare fulgte en tilsvarende tendens og var stabilt fra 2005 til 2007, men faldt i 2008 og i UP.

(71)

Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, faldt EU-erhvervsgrenens likviditet med 51 % i den betragtede periode.

Tabel 7

(72)

Beskæftigelsen steg lidt fra 2005 til 2007 og faldt derefter i 2008 og i UP. I den betragtede periode faldt beskæftigelsen med 13 %.

(73)

Lønningerne faldt med 6 % i 2006, men steg til 2005-niveauet i 2007, hvorefter de faldt igen i 2008 og i UP. I den betragtede periode steg lønningerne med 10 %.

(74)

Produktiviteten pr. medarbejder var stabil i den betragtede periode og steg med 1 % fra 2005 til UP.

Tabel 8

(75)

EU-forbruget faldt 9 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængder faldt 21 %. EU-erhvervsgrenen oplevede således et fald i markedsandelen på 10 procentpoint i den betragtede periode.

(76)

Dumpingmargenerne for Kina er, jf. afsnittet ovenfor om dumping, betydelige. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af dumpingmargenerne ikke anses for at være ubetydelige.

(77)

De fleste skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode. De finansielle indikatorer for EU-erhvervsgrenens resultater, herunder investeringsafkast, likviditet og rentabilitet, udviklede sig også negativt i den betragtede periode.

(78)

Undersøgelsen viste, at den kinesiske lavprisimport underbød EU-erhvervsgrenens priser med op til 29 % i UP. EU-erhvervsgrenen registrerede et fald i salgsmængder og markedsandel.

(79)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(80)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af natriumgluconat i tør form med oprindelse i Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EU-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(81)

I den betragtede periode steg dumpingimport til lave priser fra Kina udtrykt i mængder med 77 %, hvilket resulterede i en stigning i markedsandelen på EU-markedet for importen fra Kina med 94 % i samme periode. Nedgangen i importen fra Kina mellem 2008 og UP inklusive tabet af markedsandele anses ikke for væsentligt i forhold til den overordnede situation i den betragtede periode.

(82)

Stigningen i importen fra Kina i den betragtede periode faldt sammen med en negativ tendens i de fleste af EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer. EU-erhvervsgrenen oplevede et faldende salg, både i form af mængder og værdier, på EU-markedet, hvilket resulterede i et tab af markedsandele på 10 procentpoint i løbet af den betragtede periode, jf. betragtning 65. Den kinesiske dumpingimports prisunderbud forhindrede EU-erhvervsgrenen i at opretholde deres priser på EU-markedet. Dette medførte et betydeligt fald i rentabiliteten til under det niveau, der ville gøre de nødvendige investeringer mulige.

(83)

På baggrund af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at lavprisdumpingimporten fra Kina, som i høj grad underbød EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, har spillet en afgørende rolle for den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket afspejles i den dårlige finansielle situation og forringelsen af de øvrige skadesindikatorer i den betragtede periode, samt tab af markedsandele.

(84)

Importen fra tredjelande, der ikke er berørt af denne undersøgelse, faldt med 23 % i den betragtede periode, hvilket førte til et tab i markedsandele på 2 procentpoint i samme periode. Prisen på denne import steg med 102 % i den betragtede periode.

(85)

Udviklingen i importen fra tredjelande, både for så vidt angår mængder og priser, i den betragtede periode fremgår af følgende tabel:

Tabel 9

(86)

Mængden af import fra andre tredjelande faldt med 23 % i den betragtede periode, mens importpriserne fordobledes i samme periode. Prisen på import fra andre tredjelande lå langt over EU-erhvervsgrenens salgspriser i hele den betragtede periode. På denne baggrund konkluderes det foreløbigt, at importen fra andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem den konstaterede dumpingimport fra Kina og den væsentlige skade, som er påført EU-erhvervsgrenen.

(87)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens eksportsalg med 10 % og priserne steg med 8 %.

(88)

På baggrund af ovenstående fastslås det, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg til andre tredjelande ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(89)

I den betragtede periode steg den bundne anvendelse i EU-erhvervsgrenen med 56 % som vist i nedenstående tabel:

Tabel 10

(90)

Det skal dog bemærkes, at EU-erhvervsgrenen stadig havde en overskydende kapacitet på mellem 10 000 og 20 000 tons. Dette betyder, at en omlægning til bunden anvendelse kan ses som en reaktion på dumpingimporten fra Kina, da det kan være mere fordelagtigt at producere varer i de efterfølgende handelsled på grund af de lave priser på natriumgluconat. Den betydelige overskydende kapacitet af natriumgluconat antyder, at EU-erhvervsgrenen ikke definitivt søger at omlægge produktionen til varer i efterfølgende handelsled, og at produktionen af varer i efterfølgende handelsled kan anses for at være en forsvarsforanstaltning over for dumpingimporten.

(91)

Det konkluderes derfor, at denne stigning i bunden anvendelse ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(92)

Det skal bemærkes, at EU-forbruget faldt med 9 % i den betragtede periode, og dette kan ses som en konsekvens af den aktuelle økonomiske krise. Det blev derfor undersøgt, om det faldende forbrug kunne have indvirket på EU-erhvervsgrenens skade.

(93)

EU-erhvervsgrenens salgsmængder faldt dog i større omfang, nemlig med 21 %, mens importen fra Kina steg med 77 % i den samme periode. Markedsandelen fulgte samme udviklingstendens. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med ca. 10 procentpoint, mens markedsandelen for den kinesiske import næsten fordobledes fra 12,8 % i 2005 til 24,9 % i UP.

(94)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at nedgangen i EU-forbruget ikke i sig selv kan betragtes som en årsag til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(95)

Ovennævnte analyse har vist, at der i den betragtede periode fandt en betragtelig stigning sted, hvad angår mængde og markedsandele for importen med oprindelse i Kina, samtidig med et væsentligt prisunderbud. Stigningen i markedsandelen for lavprisimporten fra Kina faldt sammen med et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket sammen med pristrykket førte til en forværring af EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. På den anden side har undersøgelsen af andre faktorer, som kunne have påført EU-erhvervsgrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kunne have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(96)

På baggrund af ovennævnte analyse, hvor der er skelnet mellem alle kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det således foreløbigt, at importen fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(97)

Europa-Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i EU's interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. EU's interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(98)

Som det fremgår af det ovenstående, forvoldtes EU-erhvervsgrenen skade i form af en væsentlig nedgang i salgsmængder og -priser, hvilket førte til en forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Det forventes, at EU-erhvervsgrenen efter indførelsen af en antidumpingtold kan øge sine salgsmængder og -priser på natriumgluconat i tør form, og dette vil følgelig sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at opnå en acceptabel rentabilitet.

(99)

Ved indførelse af foranstaltninger antages det at være muligt at genskabe loyal konkurrence på markedet. Det bør bemærkes, at faldet i EU-erhvervsgrenens rentabilitet skyldes, at den har vanskeligt ved at konkurrere med lavprisdumpingimporten med oprindelse i Kina. Indføres der antidumpingforanstaltninger, vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis være i stand til at genvinde i det mindste en del af den tabte markedsandel med efterfølgende positive virkninger for rentabiliteten.

(100)

Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenens situation sandsynligvis yderligere forværres. De pristrykkende virkninger af dumpingimporten vil fortsat modvirke alle EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at genvinde et tilstrækkeligt rentabelt niveau. Træffes der ikke foranstaltninger, vil det bringe EU-erhvervsgrenens tilstedeværelse på lang sigt i fare.

(101)

Det kan konkluderes, at foranstaltninger forventes at være effektive med hensyn til at give EU-erhvervsgrenen mulighed for at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping, der er afdækket ved denne undersøgelse.

(102)

Der blev sendt spørgeskemaer til fem importører. Ingen af dem samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(103)

På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil blive væsentlige for importørerne/forhandlerne.

(104)

Der blev sendt spørgeskemaer til 23 brugere. Kun fire brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og kun tre af brugerne anvendte og importerede den pågældende vare direkte fra Kina. Disse tre samarbejdsvillige brugeres direkte import udgjorde 10 % af den samlede import af natriumgluconat i tør form fra Kina i UP. Den fjerde samarbejdsvillige bruger anvendte ikke den pågældende vare fra Kina.

(105)

De fire brugere i Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige er aktive i den kemiske industri og producerer en lang række varer, og enkelte brugere anvender natriumgluconat som råmateriale. Generelt udgør natriumgluconat ikke en væsentlig del af omkostningerne til råmaterialer. Det blev skønnet, at den samlede virkning af den foreslåede antidumpingtold ville være meget lav under forudsætning af, at prisstigningerne ikke kan væltes over på de endelige forbrugere. Det skal desuden bemærkes, at disse fire virksomheders omsætning af varer, hvortil der anvendes natriumgluconat, udgjorde mindre end 5 % af deres samlede omsætning.

(106)

På grundlag af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at på baggrund af de givne oplysninger vil eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke blive væsentlige for brugerne.

(107)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingtold i det foreliggende tilfælde.

(108)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(109)

Kommissionen har fastlagt foranstaltningernes niveau under hensyntagen til de fastlagte dumpingmargener og den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(110)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække produktionsomkostningerne og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i EU, som det med rimelighed kan forventes for virksomheder af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det blev vurderet, at den fortjenstmargen før skat, der var nævnt i klagen, var relevant, og den blev derfor anvendt til det formål.

(111)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen blev lagt til produktionsomkostningerne.

(112)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(113)

I forbindelse med fastsættelsen af niveauet for den landsdækkende skadestærskel for alle andre eksporterende producenter i Kina skal det erindres, at graden af samarbejdsvilje var lav. Skadesmargenen blev derfor beregnet ved hjælp af data fra klagen, som ajourførtes til UP.

(114)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(115)

Der foreslås følgende antidumpingtold:

(116)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(117)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(118)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til EU i undersøgelsesperioden.

(119)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende:

(120)

Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(121)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(122)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af antidumpingtold med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/17

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/19

(1)

Tjenesteperioden for Máire GEOGHEGAN-QUINN blev forlænget for perioden fra den 1. marts 2006 til den 29. februar 2012 ved Rådets afgørelse af 23. januar 2006 (1).

(2)

Ved skrivelse af 8. februar 2010 til formanden for Rådet meddelte Máire GEOGHEGAN-QUINN sin fratræden som medlem af Revisionsretten.

(3)

Efter hendes fratræden skal der udnævnes en efterfølger for resten af hendes tjenesteperiode —

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/20

(1)

Formålet med grænseovervågning er at forhindre ulovlig grænsepassage, at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og at pågribe eller træffe andre foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt. Grænseovervågning bør effektivt forhindre og modvirke, at personer omgår kontrollen ved grænseovergangsstederne, og afsløre ulovlig passage af de ydre grænser.

(2)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (i det følgende benævnt »agenturet«) er ansvarligt for samordningen af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at lette anvendelsen af EU-retten, bl.a. med hensyn til grænseovervågning. Der er behov for yderligere regler vedrørende den grænseovervågning, der udføres af en medlemsstats sø- eller luftværnsenheder ved andre medlemsstaters søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af agenturet, samt en yderligere styrkelse af dette samarbejde.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 562/2006 og de almindelige principper i EU-retten bør de foranstaltninger, som træffes under overvågningsoperationen, stå i rimeligt forhold til de forfulgte mål og fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder og flygtninges og asylansøgeres rettigheder, herunder særligt forbuddet mod refoulement. Medlemsstaterne er bundet af EU's regler om asyl og navnlig af Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (2), for så vidt angår asylansøgninger, der indgives på medlemsstaternes område, herunder ved grænsen og i transitområderne i medlemsstaterne.

(4)

Det Europæiske Råd understregede på møderne den 18.-19. juni 2009 og den 29.-30. oktober 2009 behovet for forstærkede grænsekontrolaktioner, der koordineres af agenturet, og for klare regler for operationer i forbindelse med fælles patruljering. Det Europæiske Råd understregede også på mødet i juni behovet for regler for ilandsætning af reddede personer.

(5)

Det bør tages i betragtning, at grænseovervågningsoperationer, der samordnes af agenturet, udføres efter en operativ plan, og i overensstemmelse med en tidsplan og instrukser fra et koordinationscenter, hvori de deltagende medlemsstater og agenturet er repræsenteret, og at der inden operationens start udpeges en eller flere værtsmedlemsstater, hvis grænse vil blive overvåget.

(6)

Gennemførelsen af denne afgørelse berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne og påvirker ikke medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og dens protokol om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og andre relevante internationale instrumenter.

(7)

I forbindelse med en grænseovervågningsoperation til søs kan der opstå en situation, hvor det er nødvendigt at komme nødstedte personer til undsætning.

(8)

I henhold til folkeretten skal enhver stat pålægge kaptajnen på et skib, som fører dens flag, at yde hjælp til enhver person i livsfare, som findes på havet, og hurtigst muligt komme nødstedte personer til undsætning, for så vidt det kan ske uden alvorlig fare for skibet, besætningen eller passagererne. Hjælpen bør ydes, uanset hvilken nationalitet og status de personer, der har behov for hjælp, har, og uanset under hvilke omstændigheder de bliver fundet.

(9)

For at sikre bedre koordinering mellem de medlemsstater, der deltager i operationerne, i sådanne situationer, og med henblik på at lette gennemførelsen af sådanne operationer, bør denne afgørelse indeholde ikke-bindende retningslinjer. Denne afgørelse bør ikke berøre eftersøgnings- og redningsmyndighedernes ansvar, herunder ansvaret for at sikre, at samordning og samarbejde finder sted på en sådan måde, at de reddede personer kan bringes til et sikkert sted.

(10)

Denne afgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der anerkendes navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til menneskelig værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder. Afgørelsen bør anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(11)

Målene for denne afgørelse, nemlig at vedtage supplerende regler om den overvågning af søgrænserne, som foretages af grænsevagter under agenturets samordning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af forskellene i deres love og praksis og kan derfor på grund af operationernes multinationale karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har vedtaget denne afgørelse til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i nævnte protokol.

(13)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (3), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4) af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(14)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (6) af 28. januar 2008 om indgåelse af nævnte aftale på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

(15)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. den protokol, der er undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein, om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF (7) af 28. februar 2008 om undertegnelse af nævnte protokol på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

(16)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (8). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(17)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (9). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(18)

Udvalget for Schengengrænsekodeksen, som blev hørt den 19. oktober 2009, afgav ikke nogen udtalelse, hvilket havde til følge, at Kommissionen i henhold til artikel 5a, stk. 4, litra a), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10), forelagde Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skulle træffes, og samtidig fremsendte det til Europa-Parlamentet —

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/27

(1)

Klimaforandringer udgør en alvorlig trussel for landbrugs- og skovbrugssektorerne, der er direkte afhængige af klimabetingelser, mens emissioner fra landbrug i Unionen udgør 14 % af de globale drivhusgasemissioner.

(2)

Klimaændringer udgør en af hovedudfordringerne for landbruget i forbindelse med brødfødning af verdens befolkning, der anslås til at nå 9 milliarder inden 2050.

(3)

Den globale efterspørgsel efter fødevarer vil formodentlig stige med 50 % inden 2030 og fordobles inden 2050 i en periode, hvor efterspørgslen efter biomasse til nonfoodformål forventes at stige kraftigt.

(4)

Landbruget og skovbruget står over for en betydeligt stigende efterspørgsel efter nonfoodprodukter i form af biomasse som følge af forebyggende foranstaltninger i andre sektorer og behovet for at skifte til en lavkulstoføkonomi.

(5)

Globale beholdninger af en række hovednæringsmidler er blevet mindre, og stigende fødevarepriser (f.eks. som dem i 2008) kommer i fremtiden sandsynligvis til at forekomme hyppigere, hvis den stigende efterspørgsel ikke konsekvent kan efterkommes gennem forsyninger.

(6)

Klimaændringer kan have konsekvenser for dyrkningsudbytte, husdyrproduktion og produktionsstedets placering og være afgørende for landbrugsbedrifters indtjening, arealanvendelsen og økonomien i landdistrikterne i visse dele af Unionen.

(7)

Landbrugssektoren i tropiske og subtropiske lande, navnlig i Afrika syd for Sahara, er meget sårbar over for klimaændringer, og enhver alvorlig fødevarekrise i disse regioner vil have konsekvenser for Europa.

(8)

Der er behov for samordnede aktioner til forhindring af, at disse kombinerede risici medfører varig skade, og med henblik på at opnå en bæredygtig fødevareforsyning under klimaforhold, der ændrer sig.

(9)

Dette initiativ til fælles programmering er også relevant i forbindelse med udviklingen af den fælles landbrugspolitik.

(10)

På et møde den 3. december 2009 anerkendte Rådet (konkurrenceevne) »Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer« som et område, hvor fælles programmering vil medføre en betydelig merværdi for medlemsstaternes nuværende fragmenterede forskningsprojekter. Der blev derfor vedtaget konklusioner om anerkendelse af behovet for at iværksætte et initiativ til fælles programmering på området, og Kommissionen blev opfordret til at deltage i udarbejdelsen af dette initiativ. Rådet understregede endvidere, at fælles programmering er en proces, der iværksættes af medlemsstaterne med Kommissionen som koordinerende instans.

(11)

Fælles programmering af forskning inden for landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer vil fremme samlingen af færdigheder, viden og ressourcer med henblik på at udvikle forskningen for at løfte udfordringen med fødevaresikkerhed og truslen fra klimaændringerne, den globale befolkningstilvækst og efterspørgslen efter fødevarer og nonfoodprodukter.

(12)

For at nå de mål, der opstilles i denne henstilling, bør medlemsstaterne samarbejde med Kommissionen om at udforske mulige initiativer fra Kommissionens side med henblik på at bistå medlemsstaterne med at udforme og gennemføre den strategiske forskningsdagsorden. Medlemsstaterne bør også samarbejde med Den Stående Komité for Landbrugsforskning for at sikre koordineringen af aktiviteterne under den fælles programmering med den bredere forskningsdagsorden inden for landbrug.

(13)

Medlemsstaterne bør jævnligt aflægge rapport til Kommissionen om, hvordan gennemførelsen af initiativet til fælles programmering skrider frem, således at Kommissionen kan aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet —

1.

Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde en fælles vision om, hvordan samarbejde og koordinering inden for forskning på EU-plan kan løfte udfordringen med fødevaresikkerhed og truslen fra klimaændringerne, den globale befolkningstilvækst og efterspørgslen efter fødevarer og nonfoodprodukter.

2.

Medlemsstaterne opfordres til at iværksætte en fælles strategisk forskningsdagsorden til fastsættelse af forskningsbehov og -mål på mellemlang og lang sigt inden for fødevaresikkerhed gennem tilpasning til og forebyggelse af klimaændringernes konsekvenser for landbruget. Den strategiske forskningsdagsorden bør indeholde en implementeringsplan til fastsættelse af prioriteter og tidsfrister og udformning af de foranstaltninger, instrumenter og ressourcer, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen heraf.

3.

Medlemsstaterne opfordres til at inddrage følgende foranstaltninger som del i den strategiske forskningsdagsorden og implementeringsplanen:

4.

Medlemsstaterne opfordres til at oprette et fælles forvaltningsorgan inden for landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer med mandat til at opstille fælles betingelser, regler og procedurer for samarbejde og koordinering og til at overvåge gennemførelsen af den strategiske forskningsdagsorden.

5.

Medlemsstaterne opfordres til i fællesskab at gennemføre den strategiske forskningsdagsorden, herunder gennem deres nationale forskningsprogrammer eller andre nationale forskningsaktiviteter.

6.

Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at udforske mulige initiativer fra Kommissionens side med det formål at bistå medlemsstaterne med at udforme og gennemføre den strategiske forskningsdagsorden og koordinere fælles programmering med andre EU-foranstaltninger på området.

7.

Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at finde frem til mulige måder at inddrage landbrugssamfundet og andre interesserede parter i anvendelsen af de opnåede resultater og overvejelser om, hvordan initiativet til fælles programmering integreres bedst muligt i udviklingen af den fælles landbrugspolitik.

8.

Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at anvende alle relevante innovationspolitiske instrumenter med henblik på at fremme overførsel af forskningsresultater til produkter og tjenesteydelser, navnlig at give små og mellemstore virksomheder, herunder landbrugsbedrifter, adgang til alle former for innovation.

9.

Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at udforske mulige former for samråd og samarbejde om dette emne med passende organer eller grupper på internationalt plan.

10.

Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde med Den Stående Komité for Landbrugsforskning for at sikre koordineringen af aktiviteterne under den fælles programmering med den bredere forskningsdagsorden inden for landbrug.

11.

Medlemsstaterne opfordres til jævnligt at aflægge rapport til Kommissionen om, hvordan gennemførelsen af initiativet til fælles programmering skrider frem.

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/30

(1)

Artikel 88 i aftalen giver samarbejdsrådet beføjelse til at nedsætte særlige udvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i varetagelsen af dets opgaver og fastlægge sådanne udvalgs eller arbejdsgruppers sammensætning og opgaver samt deres funktionsmåde.

(2)

Parterne i aftalen er på nuværende tidspunkt ved at forhandle en associeringsaftale, herunder en vidtgående og bred frihandelsaftale.

(3)

Parterne i aftalen er blevet enige om teksten til associeringsagendaen EU-Ukraine.

(4)

Der er behov for et udvalg, der kan undersøge, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af associeringsagendaen såvel som fremtidige prioriteter og eventuelle nødvendige tilpasninger. Dette blandede udvalg vil fungere på højt embedsmandsplan —

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/31

(1)

Artikel 85 i aftalen giver samarbejdsrådet beføjelser til at fremsætte passende henstillinger efter aftale mellem de to parter.

(2)

Efter artikel 102 i aftalen træffer parterne alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, og de drager omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres.

(3)

Parterne er på nuværende tidspunkt ved at forhandle en associeringsaftale, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde.

(4)

Parterne er blevet enige om teksten til associeringsagendaen EU-Ukraine.

(5)

Associeringsagendaen EU-Ukraine skal erstatte den nuværende handlingsplan EU-Ukraine og forberede og fremme den snarlige ikrafttræden af den fremtidige associeringsaftale EU-Ukraine gennem udarbejdelse og vedtagelse af konkrete tiltag, der kan tjene som praktisk vejledning for forberedelserne og gennemførelsen.

(6)

Associeringsagendaen har to formål, nemlig at udforme konkrete tiltag til forberedelse af associeringsaftalen og at skabe bredere rammer for det overordnede mål om, at Ukraine kan opnå en politisk associering og større økonomisk integration med Den Europæiske Union.

(7)

Associeringsagendaen er et operationelt dokument, som om nødvendigt revideres på grundlag af de fremskridtsrapporter, der er omhandlet i punkt 3.9 i associeringsagendaen, og med henblik på at opfylde dens generelle mål —