(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (2) fastsætter nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter på basis af den kombinerede nomenklatur.

(2)

I henhold til restitutionsnomenklaturen kan der ydes eksportrestitutioner for oste, hvis de opfylder visse minimumskrav for så vidt angår mælketørstof og mælkefedt. Nogle af de nye medlemsstater fremstiller en særlig type ost, der måske opfylder de nødvendige krav, men som der ikke kan ydes restitutioner for, fordi den ikke er omfattet af den gældende eksportrestitutionsnomenklaturs klassifikationssystem. På grund af denne særlige osts betydning for mejerisektoren er det hensigtsmæssigt at tilføje produktkoder, der gør det muligt at klassificere denne ost under eksportrestitutionsnomenklaturen.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 af 27. november 2009 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (3) har ophævet forordning (EF) nr. 1282/2006 af 17. august 2006 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (4). Henvisningerne i fodnote 4 og 14 i sektor 9 i bilag I til forordning (EØF) nr. 3846/87 bør derfor ajourføres.

(4)

Forordning (EØF) nr. 3846/87 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af 3-fytase, et enzympræparat produceret af Aspergillus niger (CBS 101.672) som tilsætningsstof til foder til mindre fuglearter og prydfugle.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 243/2007 (2) blev det tilladt at anvende dette præparat til fravænnede smågrise, slagtesvin og slagtekyllinger, ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1142/2007 (3) blev det tilladt at anvende det til æglæggende høner og slagtekalkuner, ved Kommissionens forordning (EF) nr. 165/2008 (4) blev det tilladt at anvende det til ænder, og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 505/2008 (5) blev det tilladt at anvende det til søer.

(5)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for ansøgningen om tilladelse til at anvende præparatet til mindre fuglearter og prydfugle. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 9. december 2009 (6), at 3-fytase ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller miljøet, og at dette tilsætningsstof effektivt forbedrer foderets fordøjelighed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af 3-fytase viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (2) skelnes der mellem traditionelle og nye importører, der kan ansøge om importlicenser for hvidløg i henhold til de toldkontingenter, der åbnes og forvaltes i overensstemmelse med nævnte forordning.

(2)

For at sikre lige muligheder for alle erhvervsdrivende bør eksportører af hvidløg til tredjelande indlemmes i importørkategorierne, der kan ansøge om importlicenser i henhold til toldkontingentordningen.

(3)

Den sikkerhedsstillelse, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (3), bør fastsættes til 5 % af den tillægstold, der gælder for importører af hvidløg, nemlig 60 EUR/t, hvilket er et rimeligt niveau.

(4)

Ifølge artikel 8 i forordning (EF) nr. 341/2007 beregnes traditionelle importørers referencemængder på grundlag af de største mængder hvidløg, der er importeret i tidligere kalenderår eller importkontingentperioder. For at undgå, at disse referencemængder beregnes på grundlag af historiske data, som ikke længere afspejler ægte økonomisk virksomhed, bør referencemængden svare til gennemsnittet af de mængder hvidløg, som en traditionel importør reelt har importeret i de tre år, som går forud for den pågældende importkontingentperiode.

(5)

For at opnå en effektiv markedsstyring bør der fastsættes en periode, inden for hvilken der kan indsendes A-licensansøgninger, og som ligger umiddelbart før den delperiode, som ansøgningerne indsendes for.

(6)

For at forbedre kontrollen, og for at give myndighederne mulighed for at reagere hurtigt, hvis der er fejl i ordningen, eller den ikke fungerer ordentligt, bør medlemsstaterne give Kommissionen meddelelse om, for hvor store mængder der er indsendt licensansøgninger for den pågældende delperiode.

(7)

Henvises der til arbejdsdage ved beregningen af perioder, kan det resultere i forskelle medlemsstaterne imellem. Der bør derfor i stedet anvendes kalenderdage.

(8)

Forordning (EF) nr. 341/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Nærværende forordning bør anvendes fra den 1. maj 2010. For at give importørerne tid nok til at tilpasse sig de nye regler bør de nye bestemmelser om beregning af referenceperioden og fremlæggelse af bevis for den reelt importerede mængde hvidløg dog først anvendes fra den 1. februar 2011.

(10)

Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

1)

Artikel 4, stk. 2, litra b), første afsnit, affattes således:

(*1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.« "

2)

Artikel 4, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Ved »nye importører« forstås andre importører end dem, der er omhandlet i stk. 2, som i hver af de to foregående afsluttede importkontingentperioder eller i hvert af de to kalenderår før deres ansøgning importerede mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 1, nr. i) i forordning (EF) nr. 1234/2007 til EU eller eksporterede mindst 50 t hvidløg til tredjelande.«

3)

I artikel 4, stk. 4, foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 8 affattes således:

6)

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

7)

I artikel 10, stk. 1, indsættes som andet afsnit:

»Importørerne skal første gang, de ansøger om importlicens for en given importkontingentperiode i henhold til denne forordning, fremlægge bevis for de mængder hvidløg, de reelt har importeret for de år, som er nævnt i artikel 8.«.

8)

Artikel 11 affattes således:

9)

Artikel 12, stk. 1, første og andet afsnit, affattes således:

»Senest den 14. i hver måned, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de samlede mængder (kg), som der for den pågældende delperiode er indgivet A-licensansøgninger for, herunder også at der ingen ansøgninger er indgivet.

Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de mængder, der er nævnt i artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra b), i nævnte forordning, senest den 10. maj for den første delperiode, senest den 10. august for den anden delperiode, senest den 10. november for den tredje delperiode og senest den 10. februar for den fjerde delperiode.«

10)

Artikel 14, stk. 1, affattes således:

»Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de samlede mængder, der er indgivet B-licensansøgninger for, herunder også at der ingen ansøgninger er indgivet, senest onsdag i hver uge, for så vidt angår ansøgninger modtaget den foregående uge.«

11)

Artikel 15, litra a), affattes således:

(1)

I 1994 indgav Tyskland en lang række ansøgninger om registrering af mineralvand i henhold til artikel 17, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (2), og i 108 tilfælde har Kommissionen endnu ikke truffet endelig afgørelse.

(2)

I denne afgørelses bilag I opregnes 31 betegnelser, som foreslås registreret, men som ikke er optaget på listen over naturligt mineralvand, der anerkendes som sådant af medlemsstaterne (3) i overensstemmelse med artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (4). Derfor bør produkter med de pågældende betegnelser ikke anses for eller markedsføres som mineralvand på det indre marked og betegnelsen derfor heller ikke registreres.

(3)

I denne afgørelses bilag II opregnes 7 tilfælde, hvor der kun er fremsendt betegnelser, men ingen yderligere oplysninger, hvorfor Kommissionen er afskåret fra at underkaste betegnelserne den gennemgang, som ifølge artikel 6 i forordning (EF) nr. 510/2006 er nødvendig for at vurdere, om de pågældende betegnelser opfylder betingelserne for registrering. Derfor bør de pågældende betegnelser ikke registres.

(4)

I denne afgørelses bilag III opregnes 70 betegnelser, som Kommissionen i brev af 20. juli 2004 anmodede de tyske myndigheder om at indgive yderligere oplysninger om, særligt enkeltheder om kontrolorganer, producenternes villighed til at dække udgifter til kontrol samt strukturer til sikring af, at de pågældende mineralvand markedsføres under én og samme betegnelse. Den 15. maj 2006 og igen den 22. maj 2007 anmodede Europa-Kommissionen de tyske myndigheder om enten at besvare brevet af 20. juli 2004 eller at trække de ansøgninger tilbage, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om, idet Europa-Kommissionen i modsat fald måtte overveje at afvise ansøgningerne. Da der ikke er fremkommet yderligere oplysninger, bør de pågældende betegnelser ikke registreres.

(5)

I lyset af ovenstående bør ansøgningerne om registrering af de betegnelser, der opregnes i denne afgørelses bilag, afvises.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

(1)

Ved brev af 4. juni 2009 foreslog Nederlandene, at den begrænsning vedrørende korte chlorparaffiner, der er anført i punkt 42 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, genundersøges, og forelagde dokumentation herfor, jf. nævnte forordnings artikel 69, stk. 5. Nederlandene anfører, at disse stoffer indebærer en risiko for miljøet, navnlig når de inkorporeres i varer, herunder gummivarer, byggematerialer (fugemasser), tekstiler og varer, der er behandlet med maling eller coating, på grund af fordampning, lækage og erosion i løbet af deres livscyklus.

(2)

I det seneste tillæg til EU-risikovurderingsrapporten (2), der er udarbejdet i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (3), konkluderes det, at korte chlorparaffiner opfylder kriterierne for et persistent, bioakkumulerende og toksisk stof, og der udpeges også yderligere miljørisici forbundet med bagsidebehandling af tekstiler og blanding/forarbejdning af gummi. På grund af deres egenskaber som persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer blev korte chlorparaffiner udpeget som stoffer, der giver særlig anledning til bekymring, og optaget på kandidatlisten i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

(3)

Ved Kommissionens beslutning af 7. juni 2007 om de nationale bestemmelser om anvendelsen af korte chlorparaffiner, som Kongeriget Nederlandene har givet meddelelse om i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4 (4), gav Kommissionen Nederlandene tilladelse til at opretholde deres nationale bestemmelser om korte chlorparaffiner, som var strengere end bestemmelserne om korte chlorparaffiner i bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (5). De eksisterende og strengere begrænsninger for korte chlorparaffiner er opført i Kommissionens meddelelse i henhold til artikel 67, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6), og Nederlandene kan opretholde dem indtil den 1. juni 2013.

(4)

Korte chlorparaffiner er blevet foreslået optaget i protokollen om persistente organiske miljøgifte under UNECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande og Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte. Da en sådan optagelse endnu ikke er opnået, er det passende at indlede genundersøgelsen af begrænsningen vedrørende korte chlorparaffiner i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 for ikke at forsinke den eventuelle vedtagelse af tilstrækkelige risikobegrænsende foranstaltninger.

(5)

I henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006 bør Nederlandene udarbejde et dossier, der er i overensstemmelse med kravene i bilag XV i nævnte forordning —