(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Prosciutto di Sauris« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres —

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2009/10 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2009 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2010 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2004/453/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 91/67/EØF for så vidt angår foranstaltninger mod visse sygdomme hos akvakulturdyr (2) godkendes visse medlemsstater og dele heraf som sygdomsfri med hensyn til forårsviræmi hos karper (SVC), bakteriel nyresygdom (BKD), infektiøs pankreasnekrose (IPN) og infektion med Gyrodactylus salaris (GS) (»godkendte sygdomsfrie områder«), ligesom visse medlemsstaters bekæmpelses- og udryddelsesprogrammer for SVC, BKD og IPN godkendes (»godkendte bekæmpelses- og udryddelsesprogrammer«).

(2)

Medlemsstater med godkendte sygdomsfrie områder eller godkendte bekæmpelses- og udryddelsesprogrammer i henhold til beslutning 2004/453/EF kan kræve supplerende garantier ved indførsel til disse områder af sendinger af levende akvakulturfisk af arter, der er modtagelige for de pågældende sygdomme, og som er bestemt til opdræt. De supplerende garantier består i, at de pågældende sendinger skal stamme fra et område med en sundhedsstatus, der svarer til bestemmelsesstedets.

(3)

Direktiv 2006/88/EF ophævede og afløste Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (3). I henhold til direktiv 2006/88/EF gælder beslutning 2004/453/EF dog fortsat med henblik på direktiv 2006/88/EF indtil vedtagelsen af de nødvendige bestemmelser i henhold til direktivet senest tre år efter direktivets ikrafttrædelse.

(4)

Det er i artikel 43 i direktiv 2006/88/EF fastsat, at en medlemsstat kan træffe foranstaltninger til at forebygge indslæbning af eller til at bekæmpe sygdomme, der ikke er opført i del II i direktivets bilag IV, og som udgør en betydelig risiko for sundhedssituationen for akvakulturdyr eller vildtlevende vanddyr i den pågældende medlemsstat. Disse foranstaltninger må ikke gå ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at forebygge indslæbning af eller til at bekæmpe de pågældende sygdomme.

(5)

De medlemsstater, der i henhold til beslutning 2004/453/EF kan kræve supplerende garantier, har givet Kommissionen oplysninger om sygdomssituationen for så vidt angår de sygdomme, for hvilke de har godkendte sygdomsfrie områder eller godkendte bekæmpelses- eller udryddelsesprogrammer. De har påvist det hensigtsmæssige og nødvendige i at opretholde nationale foranstaltninger i form af krav til markedsføring, import og transit i overensstemmelse med artikel 43 i direktiv 2006/88/EF.

(6)

Derfor bør medlemsstater, som i henhold til beslutning 2004/453/EF har ret til at kræve supplerende garantier i forbindelse med indførsel af akvakulturdyr af modtagelige arter til godkendte sygdomsfrie områder eller områder, der er omfattet af godkendte bekæmpelses- eller udryddelsesprogrammer, fortsat kunne anvende disse foranstaltninger som nationale foranstaltninger godkendt i overensstemmelse med artikel 43 i direktiv 2006/88/EF.

(7)

Herudover har Finland forelagt oplysninger, hvoraf det fremgår, at det ikke længere er nødvendigt at betragte visse afvandingsområder som stødpudezoner for at beskytte områder, der har status som sygdomsfrie med hensyn til SVC og IPN.

(8)

Af hensyn til forenklingen af EU-lovgivningen bør de specifikke markedsførings-, import- og transitkrav til sendinger af akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr bestemt til områder, for hvilke der er indført godkendte nationale foranstaltninger, omfattes af de bestemmelser og standarddyresundhedscertifikater, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (4).

(9)

De nationale foranstaltninger, der godkendes ved denne afgørelse, bør kun anvendes, så længe det er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Medlemsstaterne bør derfor sende en årlig rapport til Kommissionen om den måde, de nationale foranstaltninger fungerer på.

(10)

Enhver mistanke om forekomst af en relevant sygdom i områder, der er opført som sygdomsfri i bilag I til denne afgørelse, bør undersøges, og der bør under undersøgelsen gælde flytningsrestriktioner for at beskytte andre medlemsstater, der har godkendte nationale foranstaltninger vedrørende samme sygdom. Desuden bør en eventuel efterfølgende bekræftelse af sygdomsforekomsten meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater for at lette den nødvendige revurdering af de godkendte nationale foranstaltninger.

(11)

Udryddelsesprogrammerne burde føre til en forbedring af sygdomssituationen inden for en rimelig frist. I anden halvdel af 2011 bør sygdomssituationen i de områder, der er omfattet af sådanne programmer, revurderes, og de nationale foranstaltningers hensigtsmæssighed bør tages op til fornyet overvejelse. Det bør derfor i denne afgørelse fastsættes, at disse foranstaltninger kun gælder frem til den 31. december 2011.

(12)

Af hensyn til klarheden i EU-lovgivningen bør beslutning 2004/453/EF udtrykkeligt ophæves.

(13)

For at undgå handelsforstyrrelser bør sendinger af akvakulturdyr, der ledsages af et dyresundhedscertifikat udstedt i overensstemmelse med bilag III til beslutning 2004/453/EF, på visse betingelser kunne markedsføres indtil den 30. juni.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

EU har sat som mål i energisektoren at øge forsyningssikkerheden og mindske drivhusgasudslippet fra dets energianvendelse ved at øge anvendelsen af vedvarende energi. Bioenergi er en vigtig del af strategien for vedvarende energi. EU efterstræber en bæredygtig produktion af biomasse og har vedtaget bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsel.

(2)

I forbindelse med Kommissionens samarbejde med internationale partnere, herunder udviklingslande, deltager den aktivt i energidrøftelser og andre former for samarbejde om energispørgsmål. Fordelene ved bioenergi kan kun til fulde opnås, hvis andre lande også opstiller strategier for bioenergi og gennemfører dem på bæredygtig vis. Etableringen af bæredygtig energiproduktion kan fremskyndes betragteligt ved hjælp af passende internationale rammer.

(3)

I Gleneagles-handlingsplanen fra G8-topmødet i 2005 godkendte G8 oprettelsen af et globalt bioenergipartnerskab til at støtte en bredere, omkostningseffektiv anvendelse af biomasse og biobrændstof, særlig i udviklingslande. Det globale bioenergipartnerskab har nedsat arbejdsgrupper i drivhusgassystemer og bæredygtighed med henblik på at fremme bæredygtig brug af bioenergi.

(4)

Formanden for det globale bioenergipartnerskab skrev til Kommissionens formand Barroso den 12. april 2007 og inviterede Kommissionen til at tilslutte sig det globale bioenergipartnerskab, og han har efterfølgende gentaget denne invitation.

(5)

Kommissionen vil med sin deltagelse i det globale bioenergipartnerskab være bedre i stand til at koordinere sine internationale aktiviteter vedrørende bioenergi og andre bæredygtighedsspørgsmål i relation hertil.

(6)

Det globale bioenergipartnerskab er afhængig af bidrag fra sine medlemmer. Sådanne bidrag er frivillige, og beslutningen om at blive medlem forpligter ikke Kommissionen til at give finansielle bidrag til fælles budgetter —