1.4.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 275/2010

af 30. marts 2010

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (1), særlig artikel 11, stk. 2, litra j), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved forordning (EF) nr. 295/2008 blev der fastlagt en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af europæiske statistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i EU.

(2)

Med henblik på at sammenligne nytten af at kunne råde over dataene med udgifterne ved indsamlingen og byrden for virksomhederne, herunder navnlig de små virksomheder, bør der foretages en kvalitetsevaluering i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 295/2008. Det er derfor nødvendigt at fastlægge kvalitetsevalueringskriterierne og nøgleindikatorerne.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kriterierne for kvalitetsevaluering og indholdet af de kvalitetsrapporter, der skal aflægges af medlemsstaterne, er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Data og metadata i forbindelse med kvalitetsrapporter fremsendes eller uploades i elektronisk form til Kommissionens (Eurostats) centrale dataportal af de organisationer, som de nationale myndigheder har udpeget. Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

Artikel 3

Den første kvalitetsrapport (vedrørende data om referenceåret 2008) indsendes senest den 31. marts 2011. Belgien, Tyskland, Grækenland, Cypern, Luxembourg, Malta, Rumænien og Det Forenede Kongerige har fået tre måneder længere frist til at fremsende kvalitetsrapporterne for referenceåret 2008. Efterfølgende rapporter sendes til Kommissionen (Eurostat) senest 27 måneder efter udløbet af den referenceperiode, for hvilken der er indsamlet data.

Artikel 4

Kommissionen (Eurostat) evaluerer kvaliteten af de indberettede data og udarbejder og offentliggør rapporter om kvaliteten af europæiske statistikker.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13.

BILAG

Kvalitetsrapporter og kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer

AFSNIT I

Kvalitetsrapporter

Yderligere retningslinjer for fortolkningen af de fælles kvalitetskriterier er fastsat i håndbogen for statistik over erhvervsstrukturer (Structural Business Statistics Manual), der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) i samarbejde med medlemsstaterne. Kvalitetsrapporten skal indeholde både kvantitative og kvalitative oplysninger. Kommissionen (Eurostat) fremlægger resultaterne vedrørende de kvantitative indikatorer, som kan beregnes på grundlag af de data, medlemsstaterne har indberettet. Medlemsstaterne kommenterer indikatorerne og bistår Eurostat med at fortolke dem ud fra den metodologi, de har anvendt ved dataindsamlingen, og de leverer de resterende kvantitative indikatorer og kvalitative oplysninger.

Medlemsstaterne leverer følgende:

—	En rapport om kvalitetsaspekterne vedrørende bilag I-IV til forordning (EF) nr. 295/2008. Hvis det anses for nødvendigt, kan medlemsstaterne fremlægge særskilte rapporter om forordningens bilag I, II, III og IV.

—	En rapport om kvalitetsaspekterne vedrørende bilag V til forordning (EF) nr. 295/2008.

—	En rapport om kvalitetsaspekterne vedrørende bilag VI til forordning (EF) nr. 295/2008.

—	En rapport om kvalitetsaspekterne vedrørende bilag VII til forordning (EF) nr. 295/2008.

—

En rapport om kvalitetsaspekterne vedrørende bilag VIII til forordning (EF) nr. 295/2008. Hvis de oplysninger, der er nødvendige til udarbejdelse af statistik i henhold til forordningens bilag VIII, er indsamlet ved samme undersøgelse som anvendt til bilag I-IV, er det ikke obligatorisk at fremlægge en særskilt rapport om kvalitetsaspekterne vedrørende bilag VIII.

—	En rapport om kvalitetsaspekterne vedrørende bilag IX til forordning (EF) nr. 295/2008.

AFSNIT II

Tidsplan

Inden udgangen af januar hvert år (første gang i 2011) sender Kommissionen (Eurostat) medlemsstaterne kvalitetsrapporter om referenceår t-3, der allerede er delvist udfyldt med kvantitative indikatorer og andre data, som Kommissionen (Eurostat) er i besiddelse af.

Senest den 31. marts hvert år fremsender medlemsstaterne de udfyldte kvalitetsrapporter til Kommissionen.

AFSNIT III

Kvalitetskriterier

Data, som fremsendes af medlemsstaterne om de statistikker, der er omhandlet i bilag I-IX til forordning (EF) nr. 295/2008, evalueres på grundlag af de kvalitetskriterier, der er anført i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker (1), dvs. relevans, nøjagtighed, aktualitet, punktlighed, tilgængelighed, klarhed, sammenlignelighed og kohærens.

1. Relevans

»Relevans« henviser til, i hvor høj grad statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov.

2. Nøjagtighed

»Nøjagtighed« henviser til, hvor tæt skønnene ligger på de ikke kendte korrekte værdier.

3. Kohærens

»Kohærens« henviser til, i hvor høj grad dataene troværdigt kan kombineres på forskellige måder og til forskellige anvendelser.

4. Sammenlignelighed

»Sammenlignelighed« henviser til, hvor meget forskelle i anvendte statistiske koncepter, målingsværktøjer og -procedurer betyder ved sammenligning af statistikker mellem geografiske områder, sektorområder eller over tid.

5. Aktualitet og punktlighed

»Aktualitet« henviser til tidsrummet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver. »Punktlighed« henviser til tidsrummet mellem datoen for offentliggørelse af dataene og måldatoen (den dato, hvor dataene skulle have været offentliggjort).

6. Tilgængelighed og klarhed

»Tilgængelighed« og »klarhed« henviser til, på hvilke betingelser og hvordan brugerne kan indhente, anvende og fortolke data.

AFSNIT IV

Rækker af kvantitative indikatorer, som medlemsstaterne skal levere vedrørende nøjagtighed (og pålidelighed)

Det er kun obligatorisk at levere de kvantitative indikatorer som beskrevet i dette afsnit for de statistikker, der er omhandlet i bilag I-IV til forordning (EF) nr. 295/2008. Dataene skal fremsendes ved anvendelse af det tekniske format beskrevet i afsnit V i bilaget til nærværende forordning.

1. Variationskoefficienter

Det er kun obligatorisk at levere følgende oplysninger, hvis der anvendes stikprøveundersøgelser eller en kombination af stikprøveundersøgelser og administrative data:

Medlemsstaterne indberetter oplysninger om de variabler, niveauer og rækker, der er anført i det følgende. I samarbejde med medlemsstaterne fastlægges nærmere, hvilke aspekter der skal tages i betragtning ved beregning af variationskoefficienterne. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af den metode, der er anvendt ved beregning af variationskoefficienterne (herunder software).

For de årlige virksomhedsstatistikker over de aktiviteter, som er omfattet af hovedafdeling B-J og L-N samt hovedgruppe 95 i NACE rev. 2 (data leveret vedrørende række 1A, 2A, 3A og 4A, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 (2)), skal variationskoefficienten for følgende variabler (jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 250/2009 (3)) leveres på nedenstående aktivitetsopdelingsniveau:

—	Variabel 12110 på 3-cifret niveau (grupper) i NACE rev. 2

—	Variabel 11110, 12110, 12150, 13310, 15110 og 16110 på hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2 for hovedafdeling B-J og L-N og på 2-cifret niveau (hovedgrupper) i NACE rev. 2 for hovedgruppe 45-47 og 95.

For de årlige virksomhedsstatistikker opdelt i størrelseskategorier med hensyn til antal beskæftigede over de aktiviteter, som er omfattet af hovedafdeling C-J og L-N samt hovedgruppe 95 i NACE rev. 2 (data leveret vedrørende række 1B, 2B, 3B og 4B) skal variationskoefficienten leveres på nedenstående aktivitetsopdelingsniveau og for nedenstående størrelseskategorier med hensyn til antal beskæftigede:

—	Variabel 11110, 12110, 12150 og 16110

—	Hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2 for hovedafdeling B-J og L-N og 2-cifret niveau (hovedgrupper) i NACE rev. 2 for hovedgruppe 95

—	Størrelseskategori 0-9, 10-19, 20-49, 50-249 og 250 + for hovedafdeling B-F i NACE rev. 2, og 0-1, 2-9, 10-19, 20-49, 50-249 og 250 + for hovedafdeling G-J og L-N samt hovedgruppe 95 i NACE rev. 2.

2. Enhedsbortfald

Følgende oplysninger leveres, hvis der anvendes stikprøveundersøgelser, en kombination af stikprøveundersøgelser og administrative data eller udelukkende administrative data. I samarbejde med medlemsstaterne fastlægges nærmere, hvilke aspekter der skal tages i betragtning ved beregning af enhedsbortfald.

Medlemsstaterne indberetter på 3-cifret niveau i NACE rev. 2 det vægtede enhedsbortfald af oplysninger om de aktiviteter, som er omfattet af hovedafdeling B-J og L-N samt hovedgruppe 95 i NACE rev. 2. Hvis flere undersøgelser/administrative kilder anvendes til variabel 11110, 12110, 12150, 13310, 15110 og 16110, skal der fremsendes særskilte indikatorer for enhedsbortfald med angivelse variabelnummeret i det pågældende felt. Enhedsbortfald skal vægtes, helst efter antal beskæftigede. Alternativt kan omsætning anvendes.

AFSNIT V

Det tekniske format til fremsendelse af kvalitetsrapporten og kvalitetsindikatorer

Til fremsendelse af kvalitetsrapporten og rækkerne af kvalitetsindikatorer anvendes de relevante datasætidentifikatorer. I samarbejde med medlemsstaterne aftales det nærmere indhold af kvalitetsrapporterne. Medlemsstaterne udfylder de delvist udfyldte kvalitetsrapporter og returnerer dem til Kommissionen (Eurostat). Til indberetning af de to kvalitetsindikatorer (variationskoefficienter og enhedsbortfald) anvendes den nedenfor angivne poststruktur, som svarer til det tekniske format til fremsendelse af statistik over erhvervsstrukturer.

1. Datasætidentifikatorer

Følgende datasætidentifikatorer anvendes til indberetning af kvalitetskriterier for statistik over erhvervsstrukturer:

Rækketype	Betegnelse	Datasætidentifikator
Variationskoefficienter for variabel 12110 på 3-cifret niveau i NACE rev. 2, hovedafdeling B-J og L-N samt hovedgruppe 95	QAG	RSBSQUAL_QAG_A
Variationskoefficienter for variabel 11110, 12110, 12150, 13310, 15110 og 16110 på hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2 for hovedafdeling B-J og L-N og hovedgruppeniveau i NACE rev. 2 for hovedgruppe 45, 46, 47 og 95	QAS	RSBSQUAL_QAS_A
Variationskoefficienter for variabel 11110, 12110, 12150 og 16110 på hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2 for hovedafdeling H-J og L-N og hovedgruppeniveau i NACE rev. 2 for hovedgruppe 95 og efter størrelseskategori	Q1B	RSBSQUAL_ Q1B _A
Variationskoefficienter for variabel 11110, 12110, 12150 og 16110 på hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2, hovedafdeling B-E, med nærmere oplysninger opdelt efter NACE-hovedafdeling og efter størrelseskategori	Q2B	RSBSQUAL_ Q2B _A
Variationskoefficienter for variabel 11110, 12110, 12150 og 16110 på hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2, hovedafdeling G, med nærmere oplysninger opdelt efter NACE-hovedafdeling og efter størrelseskategori	Q3B	RSBSQUAL_ Q3B _A
Variationskoefficienter for variabel 11110, 12110, 12150 og 16110 på hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2, hovedafdeling F, med nærmere oplysninger opdelt efter NACE-hovedafdeling og efter størrelseskategori	Q4B	RSBSQUAL_ Q4B _A
Vægtede enhedsbortfaldsprocenter for hovedafdeling B-J og L-N i NACE rev. 2	QN	RSBSQUAL_QN_A
Kvalitetsrapport	QR	RSBSQUAL_QR_A

2. Datasætstruktur

I dette afsnit fastlægges strukturen for de poster, der skal indberettes. De koder, der skal anvendes, er dem, der er angivet i standardkodelisterne til referencedatabasen. Disse kodelister skal indarbejdes i håndbogen for statistik over erhvervsstrukturer (Structural Business Statistics Manual) senest to måneder før den første fremsendelse af data. Kodelisterne har udelukkende til formål at angive, hvilke koder der skal anvendes til fremsendelse af data, og ændringer kan under ingen omstændigheder medføre, at der skal leveres mere detaljerede data end krævet ved forordning (EF) nr. 251/2009. Det tekniske format for fremsendelse af de kvantitative data, der kræves i henhold til nærværende forordning, fastlægges ligeledes i håndbogen for statistik over erhvervsstrukturer (Structural Business Statistics Manual).

Felt	Beskrivelse
Datarækker	Kode for række QAG, QAS, Q1B, Q2B, Q3B, Q4B eller QN
År	Kode for referenceåret
Regional enhed	Svarer til landekoden
Størrelseskategori	Kode for størrelseskategorien
Økonomisk aktivitet	NACE rev. 2-kode: hovedafdelinger, hovedgrupper eller grupper
Variabel	Kode for den variabel, som kvalitetsindikatoren vedrører
Indikator	Kode for kvalitetsindikatoren
Indikatorværdi	Indikatorens numeriske værdi; kvalitetsindikatorens numeriske værdi ganget med 10 og derefter afrundet til nærmeste hele tal

(1) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

(2) EUT L 86 af 31.3.2009, s. 170.

(3) EUT L 86 af 31.3.2009, s. 1.

1.4.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 276/2010

af 31. marts 2010

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bilag XVII (dichlormethan, lampeolie og tændvæske samt organiske tinforbindelser)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 131, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (2) indeholder i bilag I bestemmelser om begrænsninger med hensyn til visse farlige stoffer og præparater. Forordning (EF) nr. 1907/2006 ophævede og erstattede direktiv 76/769/EØF med virkning fra den 1. juni 2009. Bilag XVII til nævnte forordning erstatter bilag I til direktiv 76/769/EØF.

(2)	Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 455/2009/EF om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af dichlormethan (3) blev vedtaget den 6. maj 2009.

(3)	Kommissionens beslutning 2009/424/EF om ændring og tilpasning med hensyn til de tekniske fremskridt af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af lampeolie og tændvæske (4) blev vedtaget den 28. maj 2009.

(4)	Kommissionens beslutning 2009/425/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser (5) blev vedtaget den 28. maj 2009.

(5)

I overensstemmelse med bestemmelserne om overgangsforanstaltninger i artikel 137 i REACH-forordningen vil det være hensigtsmæssigt at ændre bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 for at inkorporere de begrænsninger, der er truffet bestemmelser om i beslutning 455/2009/EF, 2009/424/EF og 2009/425/EF.

(6)	Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	Nærværende forordning bør træde i kraft hurtigt, således at disse begrænsninger indgår i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 så hurtigt som muligt.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201.

(3) EUT L 137 af 3.6.2009, s. 3.

(4) EUT L 138 af 4.6.2009, s. 8.

(5) EUT L 138 af 4.6.2009, s. 11.

BILAG

I bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres tabellen med betegnelser for stoffer, grupper af stoffer og blandinger samt begrænsninger som angivet:

Punkt 3 affattes således:

»3.	Flydende stoffer og blandinger, der anses for farlige i henhold til definitionerne i direktiv 67/548/EØF og direktiv 1999/45/EF

Må ikke anvendes i:

—	dekorationsartikler, der frembringer lys- eller farvevirkninger ved forskellige faser, f.eks. i hyggelamper og askebægre

—	spøg og skæmt-artikler

—	spil til en eller flere deltagere, samt alle artikler bestemt til sådanne formål, også selv om de også tjener dekorative formål.

2.	Artikler, der ikke er i overensstemmelse med stk. 1, må ikke markedsføres.

Må ikke markedsføres, hvis de indeholder et farvestof, undtagen hvor dette er nødvendigt af afgiftshensyn, eller parfume, eller begge, hvis de:

—	kan anvendes som brændstof i dekorative olielamper beregnet til private brugere, og

—	indebærer fare ved indånding og er mærket med R65 eller H304.

4.	Dekorative olielamper beregnet til private brugere må ikke markedsføres, medmindre de opfylder kravene i den europæiske standard for dekorative olielamper (EN 14059), som er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).

Uden at andre fællesskabsbestemmelser om klassificering, emballering og mærkning af farlige stoffer og blandinger derved indskrænkes, skal leverandører inden markedsføringen sikre, at følgende krav er opfyldt:

lampeolie, mærket med R65 eller H304 med henblik på levering til privat brug, skal være forsynet med følgende tekst, som skal være synlig, letlæselig og uudslettelig: »Hold lamper, som indeholder denne væske, uden for børns rækkevidde«; og fra 1. december 2010: »Indtagelse af blot en lille mængde lampeolie — eller endda blot det at sutte på vægen — kan medføre livstruende lungeskader«

b)	tændvæske, mærket med R65 eller H304 med henblik på levering til privat brug, skal inden 1. december 2010 være forsynet med følgende tekst, som skal være letlæselig og uudslettelig: »Indtagelse af blot en lille mængde tændvæske kan medføre livstruende lungeskader«

c)	lampeolie og tændvæsker, mærket med R65 eller H304 med henblik på levering til privat brug, skal inden 1. december 2010 emballeres i sorte uigennemsigtige beholdere på højst 1 liter.

Senest den 1. juni 2014 skal Kommissionen anmode Det Europæiske Kemikalieagentur om at udarbejde et dossier, jf. artikel 69 i nærværende forordning, med henblik på eventuelt at forbyde tændvæske og brændstof til dekorative olielamper, mærket med R65 eller H304, beregnet til levering til privat brug.

Fysiske eller juridiske personer, der for første gang markedsfører lampeolie og tændvæsker mærket med R65 eller H304, skal inden den 1. december 2011 og derefter en gang om året fremlægge oplysninger om alternativer til lampeolie og tændvæsker mærket med R65 eller H304 til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne forelægger disse oplysninger for Kommissionen.«

I punkt 20 tilføjes følgende stk. 4, 5 og 6 i anden kolonne:

»4.

Trisubstituerede organiske tinforbindelser:

a)	Trisubstituerede organiske tinforbindelser som tributyltinforbindelser (TBT-forbindelser) og triphenyltinforbindelser (TPT-forbindelser) må efter den 1. juli 2010 ikke anvendes i artikler, hvis koncentrationen i artiklen eller en del heraf er større end ækvivalenten af 0,1 vægtprocent tin.

b)	Artikler, der ikke opfylder litra a), må ikke markedsføres efter den 1. juli 2010, bortset fra artikler, der allerede var i brug i Fællesskabet før nævnte dato.

Dibutyltinforbindelser (DBT-forbindelser):

a)	Dibutyltinforbindelser (DBT-forbindelser) må efter den 1. januar 2012 ikke anvendes i blandinger og artikler, der leveres til privat brug, hvis koncentrationen i blandingen eller artiklen eller en del heraf er større end ækvivalenten af 0,1 vægtprocent tin.

b)	Artikler og blandinger, der ikke opfylder litra a), må ikke markedsføres efter den 1. januar 2012, bortset fra artikler, der allerede var i brug i Fællesskabet før nævnte dato.

Som undtagelse finder litra a) og b), først anvendelse fra den 1. januar 2015 for så vidt angår følgende artikler og blandinger bestemt til levering til privat brug:

—	enkomponent og tokomponent fugemasse og tape med vulkanisering ved stuetemperatur (RTV 1 og RTV 2-fugemasse og -tape)

—	malinger og overfladebehandlingsmidler indeholdende DBT-forbindelser som katalysatorer, der påføres artikler

—	bløde PVC-profiler, enten alene eller coekstruderet med hårdt PVC

—	stof med PVC-coating indeholdende DBT-forbindelser som stabilisatorer, når det er beregnet til udendørs anvendelser

—	udendørs nedløbsrør, tagrender og fittings samt beklædningsmateriale til tag og facader.

d)	Som undtagelse finder litra a) og b) ikke anvendelse på materialer og artikler, der er reguleret i henhold til forordning 1935/2004.

Dioctyltinforbindelser (DOT-forbindelser):

Dioctyltinforbindelser (DOT-forbindelser) må efter den 1. januar 2012 ikke anvendes i følgende artikler bestemt til levering til eller brug af private, hvis koncentrationen i blandingen eller artiklen eller en del heraf er større end ækvivalenten af 0,1 vægtprocent tin:

—	tekstilartikler, der er beregnet til at komme i berøring med huden

—

handsker

—	skotøj eller dele af skotøj, der beregnet til at komme i berøring med huden

—	væg- og guldbeklædninger

—	småbørnsartikler

—	hygiejneprodukter til kvinder

—

bleer

—	tokomponent støbesæt med vulkanisering ved stuetemperatur (RTV 2-støbesæt).

b)	Artikler, der ikke opfylder litra a), må ikke markedsføres efter den 1. januar 2012, bortset fra artikler, der allerede var i brug i Fællesskabet før nævnte dato.«

Følgende indsættes som punkt 59:

»59.	Dichlormethan CAS-nr. 75-09-2 EF nr. 200-838-9

Malingfjernere, der indeholder dichlormethan i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover, må ikke:

a)	markedsføres for første gang med henblik på levering til private eller erhvervsmæssige brugere efter den 6. december 2010

b)	markedsføres med henblik på levering til private eller erhvervsmæssige brugere efter den 6. december 2011

anvendes af erhvervsmæssige brugere efter den 6. juni 2012.

I dette punkt forstås ved:

i)	»erhvervsmæssige brugere« alle fysiske eller juridiske personer, herunder arbejdstagere og selvstændige, der som led i deres erhvervsaktivitet anvender malingfjernere uden for industrianlæg

ii)	»industrianlæg« et anlæg, der anvendes til fjernelse af maling.

Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne inden for deres område og til visse aktiviteter tillade anvendelse af malingfjernere, som indeholder dichlormethan, såfremt arbejdet udføres af specialuddannede erhvervsmæssige brugere, og medlemsstaterne kan tillade markedsføring af sådanne malingfjernere med henblik på levering til sådanne erhvervsmæssige brugere.

Medlemsstater, der bruger denne undtagelse, skal fastsætte hensigtsmæssige bestemmelser til beskyttelse af sundheden og sikkerheden for erhvervsmæssige brugere, som anvender dichlormethanholdige malingfjernere og skal give Kommissionen meddelelse herom.

Disse bestemmelser skal indeholde krav om, at erhvervsmæssige brugere som dokumentation for, at de er korrekt uddannede og kvalificerede til sikkert at anvende dichlormethanholdige malingfjernere, skal være i besiddelse af et certifikat, som er godkendt i den medlemsstat, i hvilken de udøver deres erhverv, eller skal kunne fremlægge anden dokumentation herfor eller skal på anden måde være godkendt af denne medlemsstat.

Kommissionen udarbejder en liste over medlemsstater, der har gjort brug af denne undtagelse, og gør den offentligt tilgængelig på internettet.

Erhvervsmæssige brugere, der er omfattet af den i stk. 2 nævnte undtagelse, må kun udøve dette erhverv i medlemsstater, der har gjort brug af denne undtagelse. Den i stk. 2 nævnte uddannelse skal mindst omfatte:

a)	viden om, evaluering og håndtering af sundhedsrisici, herunder information om eksisterende substitutionsmuligheder eller processer, som under de pågældende anvendelsesbetingelser er mindre farlige for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

b)	anvendelse af tilstrækkelig ventilation

c)	anvendelse af egnede personlige værnemidler, der opfylder kravene i direktiv 89/686/EØF.

Arbejdsgivere og selvstændige skal så vidt muligt substituere dichlormethan med en kemisk agens eller proces, som under de pågældende anvendelsesbetingelser ikke indebærer en risiko eller indebærer en lavere risiko for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

Den erhvervsmæssige skal anvende alle relevante sikkerhedsforanstaltninger, herunder brug af personlige værnemidler.

Uden at det berører anvendelsen af anden fællesskabslovgivning om beskyttelse af arbejdstagere, må malingfjernere, der indeholder dichlormethan i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover, kun anvendes i industrianlæg, når følgende minimumsbetingelser er opfyldt:

effektiv ventilation i alle produktionsområder, navnlig ved vådbehandling og tørring af artikler, der er behandlet med malingfjerner: lokal udsugning ved beholdere med malingfjerner suppleret med mekanisk ventilation i sådanne områder for at minimere eksponeringen og sikre overholdelse af de relevante grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, hvor det er teknisk muligt

foranstaltninger for at mindske fordampning fra beholdere med malingfjerner, herunder: låg til tildækning af beholdere, undtagen ved påfyldning og tømning heraf; hensigtsmæssige metoder til påfyldning og tømning af beholdere; og vask af beholdere med vand eller saltlage for at fjerne overskydende opløsningsmiddel efter tømning

c)	foranstaltninger til sikker håndtering af dichlormethan i beholdere til malingfjerner, herunder: pumper og rør til transport af malingfjerner til og fra beholdere og hensigtsmæssige metoder til sikker rengøring af beholdere og fjernelse af slam

d)	personlige værnemidler, der opfylder kravene i direktiv 89/686/EØF, herunder: egnede handsker, øjenværn og beskyttelsesdragt samt egnet åndedrætsværn, hvor det ikke er muligt på anden vis at sikre, at grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering overholdes

e)	tilstrækkelig information, instruktion og uddannelse af brugerne i brug af sådant udstyr.

Uden at dette berører anvendelsen af andre fællesskabsbestemmelser om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, skal malingfjernere, der indeholder dichlormethan i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover, fra 6. december 2011 forsynes med følgende synlige, tydelige og ikke-sletbare tekst:

»Må kun anvendes i industrianlæg og af erhvervsmæssige brugere, der er godkendt i visse EU-medlemsstater — kontroller, hvor sidstnævnte anvendelse er tilladt.« «

1.4.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/15

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 278/2010

af 31. marts 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 1276/2008 om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb, og forordning (EF) nr. 612/2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 170, litra c), og artikel 194, litra a), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 15 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1276/2008 (2) skal toldstedet i T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument anføre oplysninger om fysisk kontrol, fritagelse for fysisk kontrol, forseglingskontrol eller ombytningskontrol, jf. bilag III-VII til nævnte forordning.

(2)

Ifølge artikel 51 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (3), skal der for visse varer, der er anført i bilag IV, foretages en analyse, for at det kan fastslås, om de er restitutionsberettigede. Udførselstoldstedet bør anføre, at der er foretaget en analyse.

(3)

I henhold til artikel 5, stk. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (4) skal toldstedet visuelt kontrollere, om produkterne er i overensstemmelse med udførselsangivelserne, og i rubrik D i kontroleksemplar T5 eller det dertil svarende dokument ved hjælp af en af angivelserne i bilag II til nævnte forordning anføre, at der er foretaget sådan kontrol.

(4)	Det har vist sig, at myndighederne kan have svært ved at læse eller forstå de krævede, håndskrevne oplysninger på de forskellige sprog. Derfor bør procedurerne forenkles og håndskrevne oplysninger i T5-kontroleksemplaret afløses af ensartede koder.

(5)

De fysiske kontroller og ombytningskontrollerne bør udføres på grundlag af risikoforvaltning, hvilket indebærer, at eksportørens professionelle omdømme er et af de elementer, der skal tages i betragtning. De oplysninger, der i henhold til forordning (EF) nr. 1276/2008 og (EF) nr. 612/2009 kræves i T5-kontroleksemplaret, skal bl.a. bruges til at underrette udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, om de kontrolforanstaltninger, der er truffet. Det har vist sig, at toldstedets risikobaserede udvælgelse af kontrolforanstaltninger blev vanskeliggjort i de tilfælde, hvor et T5-kontroleksemplar ikke var korrekt udfyldt. Da et korrekt udfyldt T5-kontroleksemplar er en af de ting, der vidner om, at eksportøren har ekspertise på området og overholder de gældende regler, anses det derfor for nødvendigt at underrette de ansvarlige myndigheder om unøjagtigheder i T5-kontroleksemplaret, for at eksportørens risikoprofil kan blive justeret i den medlemsstat, hvor T5-kontroleksemplaret er udstedt.

(6)	Forordning (EF) nr. 1276/2008 og (EF) nr. 612/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1276/2008 foretages følgende ændringer:

1)	I artikel 2 indsættes som litra m): »m) »kontrolkode«: information udtrykt ved bogstavet »A« efterfulgt af fire cifre, som indsættes elektronisk, på maskine eller med letlæselig håndskrift.«

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Kontroleksemplar T5

1. Ved anvendelsen af artikel 912c, stk. 3 og 4, i forordning (EØF) nr. 2454/93 anfører toldmyndighederne i påkommende tilfælde de relevante kontrolkoder, der er nævnt i bilag IIa til nærværende forordning, i T5-kontroleksemplaret eller det dertil svarende dokument, som ledsager produkterne, i overensstemmelse med følgende regler:

Udførselstoldstedet anfører i rubrik D den relevante kontrolkode nævnt i bilag IIa, del 1, som svarer til, at:

i)	der er foretaget fysisk kontrol af eksportrestitutioner i henhold til artikel 4 i nærværende forordning

ii)	der er foretaget en analyse i henhold til artikel 51 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 (*1)

iii)	der er tale om eksport i form af fødevarehjælp, der er fritaget for fysisk kontrol, jf. forordning (EF) nr. 2298/2001.

Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, anfører efter at have foretaget den forseglingskontrol, der er nævnt i artikel 7 i nærværende forordning, i rubrik J den relevante kontrolkode nævnt i bilag IIa, del 2, som svarer til, at:

i)	forseglingen er intakt, eller at den manglende forsegling er begrundet, jf. artikel 5, stk. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (*2)

ii)	forseglingen mangler eller er brudt.

Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, anfører i rubrik J den relevante kontrolkode nævnt i bilag IIa, del 3, som svarer til, at:

i)	den ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 8 i nærværende forordning, viser, at reglerne er overholdt

ii)	der er udtaget en prøve i forbindelse med den ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 8, eller den særlige ombytningskontrol, som er nævnt i artikel 9 i nærværende forordning, men at resultaterne endnu ikke foreligger på grund af en igangværende laboratorieanalyse

iii)	den særlige ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 9, viser, at reglerne er overholdt

iv)	den ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 8, eller den særlige ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 9, viser, at reglerne ikke er overholdt.

2. Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, anfører i T5-kontroleksemplarets rubrik J sin toldstedsreference, jf. punkt 8 i bilag 37c til forordning (EØF) nr. 2454/93.

I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, litra c), nr. ii), anfører det pågældende toldsted, så snart kontrollen er afsluttet, kontrolresultaterne i rubrik J på en kopi af det tidligere sendte T5-kontroleksemplar ved hjælp af den relevante kontrolkode, jf. stk. 1, litra c).

I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, litra c), nr. iv), gør det toldsted, som er nået frem til resultaterne, følgende:

vedhæfter kopien af T5-kontroleksemplaret, som returneres til betalingsorganet efter proceduren i artikel 912c, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2454/93, en kopi af kontrolrapporten, jf. stk. 5 i nærværende artikel, med oplysning om, hvilken kontrol der er udført, og årsagerne til, at eksportrestitutionsreglerne eventuelt ikke er overholdt, og

b)	anmoder betalingsorganet om at få besked om, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet som følge resultaterne.

3. Hvis procedurerne for udvælgelse til forseglingskontrol, jf. artikel 7, eller ombytningskontrol, jf. artikel 8, eller særlig ombytningskontrol, jf. artikel 9, og dermed risikoforvaltningen vanskeliggøres som følge af ufuldstændige oplysninger i T5-kontroleksemplaret, anfører udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, i rubrik J som supplerende oplysning en af de kontrolkoder, der er nævnt i bilag IIa, del 4.

4. Udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til, sørger for, at Kommissionen til enhver tid kan få adgang til oplysninger om følgende:

a)	antal T5-kontroleksemplarer og tilsvarende dokumenter, der er taget hensyn til med henblik på forseglingskontrol, jf. artikel 7, ombytningskontrol, jf. artikel 8, og særlig ombytningskontrol, jf. artikel 9

b)	antal forseglingskontroller, der er udført, jf. artikel 7

c)	antal ombytningskontroller, der er udført, jf. artikel 8

d)	antal særlige ombytningskontroller, der er udført, jf. artikel 9.

Der opbevares en genpart eller en kopi af dokumentet på udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret eller i givet fald det tilsvarende dokument sendes til, og det skal kunne konsulteres.

5. Den toldembedsmand, som foretager kontrollen, udarbejder en kontrolrapport ved hver ombytningskontrol og særlig ombytningskontrol, jf. artikel 8 og 9.

Rapporten skal gøre det muligt at føre tilsyn med kontrollen, og den skal indeholde dato og den pågældende toldembedsmands navn. Rapporten skal opbevares og kunne konsulteres på det toldsted, der foretog kontrollen, eller på et andet sted i medlemsstaten i tre år fra eksportåret, jf. dog artikel 9 i forordning (EF) nr. 885/2006.

(*1) EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24."

(*2) EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1.« "

3)	Bilag III til VII udgår.

4)	Teksten i nærværende forordnings bilag I indsættes som nyt bilag IIa.

Artikel 2

I forordning (EF) nr. 612/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 5, stk. 8, andet afsnit, affattes således:

»Inden forseglingen kontrollerer udførselstoldstedet visuelt, at produkterne er i overensstemmelse med udførselsangivelserne. Antallet af visuelle overensstemmelseskontroller skal mindst udgøre 10 % af antallet af udførselsangivelser eksklusive udførselsangivelser for produkter, der er blevet fysisk kontrolleret eller udvalgt til fysisk kontrol, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 1276/2008. Toldstedet anfører denne kontrol i rubrik D i T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument ved hjælp af den kontrolkode, der er defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EF) nr. 1276/2008, og som er nævnt i bilag II til nærværende forordning.«

2)	Bilag II affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 339 af 18.12.2008, s. 53.

(3) EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24.

(4) EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1.

BILAG I

»BILAG IIa

Kontrolkoder for kontroller, som udføres af udførselstoldstedet, udgangstoldstedet eller det toldsted, som T5-kontroleksemplaret sendes til

DEL 1

Resultater af kontrol som nævnt i artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1276/2008	Kontrolkode
Der er foretaget fysisk kontrol af eksportrestitutioner i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1276/2008	A1000
Der er foretaget en analyse i henhold til artikel 51 i forordning (EF) nr. 1043/2005	A1100
Der er tale om eksport i form af fødevarehjælp, der er fritaget for fysisk kontrol, jf. forordning (EF) nr. 2298/2001	A1200

DEL 2

Resultater af kontrol som nævnt i artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1276/2008	Kontrolkode
Forseglingen er intakt, eller den manglende forsegling er begrundet, jf. artikel 5, stk. 8, i forordning (EF) nr. 612/2009	A2000
Forseglingen mangler eller er brudt	A2100

DEL 3

Resultater af kontrol som nævnt i artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1276/2008	Kontrolkode
Den ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1276/2008, viser, at reglerne er overholdt	A3000
Der er udtaget en prøve i forbindelse med den ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 8, eller den særlige ombytningskontrol, som er nævnt i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1276/2008, men resultaterne foreligger endnu ikke på grund af en igangværende laboratorieanalyse	A3100
Den særlige ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1276/2008, viser, at reglerne er overholdt	A3200
Den ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 8, eller den særlige ombytningskontrol, der er nævnt i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1276/2008, viser, at reglerne ikke er overholdt	A3300

DEL 4

Resultater af kontrol som nævnt i artikel 15, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1276/2008	Kontrolkode
Risikoforvaltningen vanskeliggøres, fordi restitutionssatsen ikke er nævnt i T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument, uden at eksportøren er fritaget i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 612/2009	A4000
Risikoforvaltningen vanskeliggøres, fordi T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument ikke indeholder den angivelse, der er nævnt i artikel 8 i forordning (EF) nr. 612/2009 og dens bilag III	A4100
Risikoforvaltningen vanskeliggøres, fordi T5-kontroleksemplaret eller det tilsvarende dokument ikke er korrekt eller fuldstændigt udfyldt i andre henseender	A4200«

BILAG II

»BILAG II

Kontroltype og resultater

Kontrolkode

Artikel 5, stk. 8, i forordning (EF) nr. 612/2009

Det er før forseglingen visuelt kontrolleret, jf. artikel 5, stk. 8, i forordning (EF) nr. 612/2009, at produkterne er i overensstemmelse med udførselsangivelsen

A1300«

1.4.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/29

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2010/26/EU

af 31. marts 2010

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (1), særlig artikel 14 og artikel 14a, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 14a i direktiv 97/68/EF fastsættes kriterierne og procedurerne for forlængelse af den periode, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 7, i samme direktiv. Undersøgelser gennemført i henhold til artikel 14a i direktiv 97/68/EF viser, at der er betydelige tekniske vanskeligheder med overholdelse af trin II-kravene for navnlig håndbårne mobile maskiner til erhvervsmæssig brug, som benyttes i flere positioner, i hvilke der er monteret motorer af klasse SH:2 og SH:3. Det er derfor nødvendigt at forlænge den periode, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 7, indtil den 31. juli 2013.

(2)

Siden ændringen af direktiv 97/68/EF i 2004 er der sket tekniske fremskridt med hensyn til konstruktion af dieselmotorer med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med grænseværdierne for udstødningsemissioner for trin III B og IV. Der er blevet udviklet elektronisk styrede motorer, der i vid udstrækning har erstattet mekanisk styrede brændstofindsprøjtnings- og styresystemer. De nuværende generelle typegodkendelseskrav i bilag I til direktiv 97/68/EF bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed, og der bør indføres generelle typegodkendelseskrav for trin III B og IV.

(3)

I bilag II til direktiv 97/68/EF specificeres de tekniske detaljer i de oplysningsdokumenter, som fabrikanten skal indsende til typegodkendelsesmyndigheden sammen med ansøgningen om typegodkendelse af motoren. De detaljerede oplysninger med hensyn til supplerende forureningsbegrænsende anordninger er generiske og bør tilpasses til de specifikke efterbehandlingssystemer, som det er nødvendigt at bruge for at sikre, at motorerne overholder udstødningsemissionsgrænserne for trin III B og IV. Mere detaljerede oplysninger om efterbehandlingsanordninger monteret på motorerne bør indsendes for at sætte typegodkendelsesmyndighederne i stand til at bedømme, om motoren kan opfylde kravene til trin III B og IV.

(4)

I bilag III til direktiv 97/68/EF beskrives metoden til prøvning af motorerne og bestemmelse af deres emission af forurenende luftarter og partikler. Prøvningsproceduren for motorer ved typegodkendelse med henblik på påvisning af overholdelse af udstødningsemissionsgrænserne for trin III B og IV bør sikre, at der på samme tid påvises overholdelse af emissionsgrænserne for luftarter (kulmonoxid, kulbrinter og kvælstofoxider) og for partikler. Den ikke-vejgående stabile cyklus (NRSC) og den ikke-vejgående overgangscyklus (NRTC) bør tilpasses i overensstemmelse hermed.

(5)

I henhold til punkt 1.3.2 i bilag III til direktiv 97/68/EF skal symbolerne (bilag I, punkt 2.18), prøvningssekvensen (bilag III) og beregningsligningerne (bilag III, tillæg 3) ændres inden indførelsen af den samlede prøvningssekvens for henholdsvis en ikke-opvarmet og en opvarmet motor. Den typegodkendelsesprocedure, der skal påvise overholdelse af udstødningsemissionsgrænserne for trin III B og IV kræver indførelse af en detaljeret beskrivelse af cyklussen for ikke-opvarmet motor.

(6)

I punkt 3.7.1 i bilag III til direktiv 97/68/EF beskrives testcyklussen for de forskellige udstyrsspecifikationer. Det er nødvendigt at tilpasse testcyklussen i punkt 3.7.1.1 (specifikation A) for at afklare, hvilken motorhastighed der skal anvendes i beregningsmetoden ved typegodkendelse. Det er også nødvendigt at tilpasse henvisningen til den opdaterede version af den internationale prøvningsstandard ISO 8178-4:2007.

(7)	I punkt 4.5 i bilag III til direktiv 97/68/EF beskrives emissionsprøvningens gennemførelse. Dette punkt skal tilpasses for at tage hensyn til cyklussen for ikke-opvarmet motor.

(8)

I tillæg 3 til bilag III til direktiv 97/68/EF beskrives kriterierne for dataevaluering og beregning af emissioner af luftarter og partikler for både NRSC-prøven og NRTC-prøven som beskrevet i bilag III. Typegodkendelsen af motorer i overensstemmelse med trin III B og IV kræver en tilpasning af beregningsmetoden for NRTC-prøven.

(9)

I bilag XIII til direktiv 97/68/EF fastsættes bestemmelser for motorer, der markedsføres under en »fleksibel ordning«. For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af trin III B kan det være nødvendigt at anvende denne fleksible ordning i større udstrækning. Det er nødvendigt, at tilpasningen til den tekniske udvikling for at muliggøre indførelsen af motorer i overensstemmelse med trin III B ledsages af foranstaltninger for at undgå, at anvendelsen af den fleksible ordning begrænses af notificeringskrav, der ikke længere er tilpasset indførelsen af sådanne motorer. Foranstaltningerne bør sigte mod at forenkle notificeringskravene og indberetningsforpligtelserne og gøre dem mere fokuserede og skræddersyede til markedstilsynsmyndighedernes behov for at håndtere den øgede anvendelse af den fleksible ordning, som vil opstå som følge af indførelsen af trin III B.

(10)	Da direktiv 97/68/EF indeholder bestemmelser om typegodkendelse af trin III B-motorer (kategori L) fra 1. januar 2010, er det nødvendigt at give mulighed for at meddele typegodkendelse fra denne dato.

(11)	Af hensyn til retssikkerheden bør nærværende direktiv træde i kraft så hurtigt som muligt.

(12)	De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det ved artikel 15, stk. 1, i direktiv 97/68/EF nedsatte udvalg —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 97/68/EF

I direktiv 97/68/EF foretages følgende ændringer:

I artikel 9a, stk. 7, indsættes følgende afsnit:

»Uanset bestemmelserne i første afsnit forlænges undtagelsesperioden indtil den 31. juli 2013 inden for kategorien maskiner med tophåndtag til erhvervsmæssig brug og til anvendelse i flere positioner for håndholdte hækkeklippere og kædesave til træ med tophåndtag, i hvilke der er monteret motorer i klasse SH:2 og SH:3.«

2)	Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende direktiv.

3)	Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

4)	Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende direktiv.

5)	Bilag V ændres som angivet i bilag IV til nærværende direktiv.

6)	Bilag XIII ændres som angivet i bilag V til nærværende direktiv.

Artikel 2

Overgangsbestemmelse

Med virkning fra dagen efter offentliggørelsen af nærværende direktiv i Den Europæiske Unions Tidende kan medlemsstaterne meddele typegodkendelse af elektronisk styrede motorer, som er i overensstemmelse med kravene i bilag I, II, III, V og XIII til direktiv 97/68/EF, som ændret ved nærværende direktiv.

Artikel 3

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 12 måneder efter offentliggørelsen af direktivet. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

De anvender disse bestemmelser fra den 31. marts 2011.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

BILAG I

I bilag I til direktiv 97/68/EF indsættes som punkt 8:

»8. TYPEGODKENDELSESKRAV FOR TRIN III B OG IV

8.1. Dette punkt finder anvendelse på typegodkendelse af elektronisk styrede motorer, som anvender elektronisk styring til bestemmelse af brændstofmængde og indsprøjtningstidspunkt (herefter »motor«). Dette punkt finder anvendelse, uanset hvilken teknologi der er anvendt i sådanne motorer for at overholde emissionsgrænseværdierne i punkt 4.1.2.5 og 4.1.2.6 i dette bilag.

8.2. Definitioner

I dette punkt forstås ved

8.2.1. » Emissionskontrolstrateg « en kombination af emissionskontrolsystemer med én grundlæggende emissionskontrolstrategi og et sæt understøttende emissionskontrolstrategier integreret i den generelle konstruktion af en motor eller den mobile ikke-vejgående maskine, som motoren er monteret på.

8.2.2. » Reagens « ethvert medium, der er nødvendig for og anvendes til at få systemet til efterbehandling af udstødningen til at fungere effektivt, og som forbruges eller ikke kan genvindes.

8.3. Generelle krav

8.3.1. Krav til den grundlæggende emissionskontrolstrategi

8.3.1.1. Den grundlæggende emissionskontrolstrategi, aktiveret inden for hele motorens driftsområde med hensyn til hastighed og drejningsmoment, skal være konstrueret således, at motoren kan opfylde kravene i dette direktiv

8.3.1.2. Enhver grundlæggende emissionskontrolstrategi, der kan skelne mellem motordrift i en standardiseret typegodkendelsesprøvning og under andre driftsbetingelser og derefter reducere emissionskontrolniveauet, når motoren ikke kører under driftsbetingelser, der i det væsentlige indgår i typegodkendelsesproceduren, er forbudt.

8.3.2. Krav til den understøttende emissionskontrolstrategi

8.3.2.1. Der må anvendes en understøttende emissionskontrolstrategi i en motor eller en mobil ikke-vejgående maskine, hvis den understøttende emissionskontrolstrategi, når den er aktiveret, ændrer den grundlæggende emissionskontrolstrategi som reaktion på et bestemt sæt omgivende forhold/driftsbetingelser, men ikke vedvarende reducerer emissionskontrolsystemets effektivitet.

a)	Hvis den understøttende emissionskontrolstrategi er aktiveret under typegodkendelsesprøvningen, finder punkt 8.3.2.2 og 8.3.2.3 ikke anvendelse.

b)	Hvis den understøttende emissionskontrolstrategi ikke er aktiveret under typegodkendelsesprøvningen, skal det påvises, at den understøttende emissionskontrolstrategi kun er aktiv så længe, som det er nødvendigt af de grunde, der er angivet i punkt 8.3.2.3.

8.3.2.2. De kontrolbetingelser, der er gældende i forbindelse med dette punkt, er følgende:

a)	en højde over havets overflade på højst 1 000 m (eller ækvivalent atmosfærisk tryk på 90 kPa)

b)	en omgivende temperatur inden for intervallet 275-303 K (2-30 °C)

c)	kølevæsketemperatur over 343 K (70 °C).

Hvis den understøttende emissionskontrolstrategi aktiveres, når motoren er i drift under de kontrolbetingelser, der er anført i a), b) og c), må strategien kun aktiveres undtagelsesvis.

8.3.2.3. En understøttende emissionskontrolstrategi må navnlig aktiveres af følgende grunde:

a)	af egendiagnosesignaler for at beskytte motoren (herunder beskyttelse af lufthåndteringsaggregat) og/eller den mobile ikke-vejgående maskine, som motoren er monteret i, mod skader

b)	af hensyn til driftsikkerhed og -strategier

c)	for at forebygge overdrevne emissioner i forbindelse med koldstart eller opvarmning af motoren og ved standsning af motoren

hvis den anvendes til at slække på kontrollen med ét forurenende stof under specifikke omgivende betingelser eller driftsbetingelser for at sikre, at alle andre forurenende stoffer fortsat overholder de grænseværdier, som gælder for den pågældende motor. Formålet er at kompensere for naturligt forekommende fænomener på en måde, der giver en acceptabel kontrol af alle bestanddele i emissionen.

8.3.2.4. Fabrikanten skal ved typegodkendelsesprøvningen over for den tekniske tjeneste påvise, at eventuelle understøttende emissionsstrategier er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 8.3.2. Påvisningen skal finde sted i form af en evaluering af den dokumentation, der er omhandlet i punkt 8.3.3.

8.3.2.5. Enhver anvendelse af en understøttende emissionskontrolstrategi, der ikke er i overensstemmelse med punkt 8.3.2, er forbudt.

8.3.3. Dokumentationskrav

8.3.3.1. Ved indgivelse af ansøgningen om typegodkendelse til den tekniske tjeneste skal fabrikanten vedlægge en informationsmappe, der sikrer, at der er adgang til alle konstruktionselementer og elementer i emissionskontrolstrategien og den måde, hvorpå den understøttende strategi direkte eller indirekte kontrollerer output-variablerne. Informationsmappen skal foreligge i to dele:

dokumentationspakken, vedlagt som bilag til ansøgningen om typegodkendelse, skal indeholde en fuld oversigt over emissionskontrolstrategien. Det skal bevises, at enhver form for output tilladt af en matrix inden for de individuelle inputenheders område er identificeret. Beviserne skal være vedlagt informationsmappen som omhandlet i bilag II

yderligere materiale, der forelægges den tekniske tjeneste, men som ikke udgør bilag til ansøgningen om typegodkendelse, skal omfatte de parametre, der ændres i en understøttende emissionskontrolstrategi, og de grænseforhold, som strategien fungerer under, herunder navnlig:

i)	en beskrivelse af styrelogikken og tidsindstillingsstrategier og omkoblingspunkter for alle driftsformer for brændstofsystemet og andre vigtige systemer, der sikrer en effektiv emissionskontrol (f.eks. udstødningsrecirkulationssystem (EGR) eller regagensdosering)

ii)	en begrundelse for anvendelse af enhver understøttende emissionskontrolstrategi for motoren, ledsaget af materiale og prøvningsdata, der påviser virkningen på udstødningsemissionerne. Denne begrundelse kan baseres på prøvningsdata, grundig teknisk analyse eller en kombination heraf

iii)	en detaljeret beskrivelse af de algoritmer eller følere (hvis relevant), der bruges til at identificere, analysere eller diagnosticere en fejlfunktion i NOx-kontrolsystemet

iv)	den tolerance, der er anvendt ved opfyldelse af kravene i punkt 8.4.7.2, uanset den anvendte metode.

8.3.3.2. Det yderligere materiale, der er omhandlet under b) i punkt 8.3.3.1, behandles som strengt fortroligt. Det stilles efter anmodning til rådighed for den typegodkendende myndighed. Den typegodkendende myndighed fortroligholder dette materiale.

8.4. Krav til sikring af NOx-kontrolforanstaltningernes korrekte funktion

8.4.1. Fabrikanten skal levere oplysninger, der fuldt ud beskriver NOx-kontrolforanstaltningernes funktionelle driftsdata ved hjælp af de dokumenter, der er angivet i punkt 2 i tillæg 1 til bilag II og i punkt 2 i tillæg 3 til bilag II.

8.4.2. Hvis emissionskontrolsystemet kræver et reagens, skal dets egenskaber, herunder type af reagens, oplysninger om koncentration i opløsning, forhold vedrørende driftstemperatur og referencer til internationale standarder for sammensætning og kvalitet angives af fabrikanten i punkt 2.2.1.13 i tillæg 1 og i punkt 2.2.1.13 i tillæg 3 til bilag II.

8.4.3. Motorens emissionskontrolstrategi skal være funktionsdygtig under alle miljøforhold, der regelmæssigt forekommer på Fællesskabets område, navnlig ved lave omgivelsestemperaturer.

8.4.4. Fabrikanten skal påvise, at emission af ammoniak i den gældende testcyklus i typegodkendelsesproceduren, når der anvendes et reagens, ikke overstiger en middelværdi på 25 ppm.

8.4.5. Hvis separate reagensbeholdere er monteret på eller tilsluttet en mobil ikke-vejgående maskine, skal der forefindes midler til udtagning af prøve af reagenset i beholderen. Prøveudtagningspunktet skal være let tilgængeligt uden brug af specialværktøj eller særlige anordninger.

8.4.6. Krav til anvendelse og vedligeholdelse

8.4.6.1. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, er typegodkendelsen betinget af, at enhver operatør af en mobil ikke-vejgående maskine modtager skriftlige anvisninger omfattende følgende:

a)	detaljerede advarsler, der forklarer mulige fejlfunktioner fremkaldt af ukorrekt betjening, anvendelse eller vedligeholdelse af den monterede motor, samt anvisninger til afhjælpning af fejlfunktionerne

b)	detaljerede advarsler om ukorrekt anvendelse af maskinen, der kan medføre fejlfunktioner i motoren, samt anvisninger til afhjælpning af fejlfunktionerne

c)	oplysninger om korrekt anvendelse af reagens samt anvisning vedrørende opfyldning af reagens mellem normale vedligeholdelsesintervaller

en klar advarsel om, at typegodkendelsesattesten for den pågældende type motor kun er gyldig, hvis følgende betingelser er opfyldt:

i)	motoren betjenes, anvendes og vedligeholdes i overensstemmelse med de medfølgende anvisninger

ii)	der er straks blevet grebet ind for at afhjælpe ukorrekt betjening, anvendelse eller vedligeholdelse i overensstemmelse med afhjælpningsforanstaltningerne angivet ved advarslerne omhandlet i a) og b)

iii)	motoren er ikke forsætligt blevet misbrugt, især ved deaktivering eller manglende vedligeholdelse af et udstødningsrecirkulationssystem (EGR-system) eller et reagensdoseringssystem.

Anvisningerne skal skrives på en klart og ikke-teknisk måde på samme sprog som i instruktionsbogen for den mobile ikke-vejgående maskine eller motoren.

8.4.7. Reagenskontrol (hvis relevant)

8.4.7.1. Typegodkendelsen gøres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, betinget af, at der findes indikatorer eller andre passende midler, afhængig af konfigurationen af den mobile ikke-vejgående maskine, der informerer operatøren:

a)	om mængden af reagens i reagensbeholderen samt, ved hjælp af en andet specifikt signal, om at reagensbeholderen er mindre en 10 % fuld

b)	om at reagensbeholderen er tom eller næsten tom

c)	om at beholderens reagens ikke opfylder de karakteristika, der er angivet og noteret i punkt 2.2.1.13 i tillæg 1 og punkt 2.2.1.13 i tillæg 3 til bilag II, afhængig af det udstyr, der er monteret til at kontrollere dette.

om at reagensdoseringsaktiviteten er afbrudt i andre tilfælde, end når motorens elektroniske styreenhed eller doseringsanordningen, der reagerer på driftsbetingelser for motoren, hvor dosering ikke er nødvendig, afbryder doseringen, forudsat at disse driftsbetingelser stilles til rådighed for den typegodkendende myndighed.

8.4.7.2. Efter fabrikantens valg kontrolleres reagensets overensstemmelse med de angivne karakteristika og de derved forbundne NOx-emissionstolerancer på en af følgende måder:

a)	direkte, f.eks. med sensor for reagenskvalitet

b)	indirekte, f.eks. ved hjælp af en NOx-sensor i udstødningen for at evaluere reagensets effektivitet

c)	ved en anden metode, forudsat at denne metode er mindst lige så effektiv, som effektiviteten af metoderne i a) og b), og de vigtigste krav i dette punkt opfyldes.«

BILAG II

I bilag II til direktiv 97/68/EF foretages følgende ændringer:

Punkt 2 i tillæg 1 affattes således:

»2. FORANSTALTNINGER MOD LUFTFORURENING

2.1. Anordning til recirkulation af krumtaphusgasser: ja/nej (*1) …

2.2. Supplerende forureningsbekæmpende anordninger (hvis sådanne forefindes og ikke er omfattet af en anden rubrik)

2.2.1. Katalysator: ja/nej (*1)

2.2.1.1. Fabrikat(er): …

2.2.1.2. Type(r): …

2.2.1.3. Antal katalysatorer og katalysatorelementer: …

2.2.1.4. Katalysatorens (katalysatorernes) dimensioner og volumen: …

2.2.1.5. Type katalytisk virkning: …

2.2.1.6. Samlet mængde ædelmetaller: …

2.2.1.7. Relativ koncentration: …

2.2.1.8. Substrat (struktur og materiale): …

2.2.1.9. Celletæthed: …

2.2.1.10. Katalysatorbeholdertype(r): …

2.2.1.11. Katalysatorens (katalysatorernes) placering (sted(er) og mindste/største afstand(e) fra motoren): …

2.2.1.12. Normalt driftstemperaturområde (K): …

2.2.1.13. Reagens, der forbruges (i givet fald): …

2.2.1.13.1. Reagenstype og -koncentration, som er nødvendig for den katalytiske virkning: …

2.2.1.13.2. Reagensets normale driftstemperaturområde: …

2.2.1.13.3. International standard (i givet fald): …

2.2.1.14. NOx-føler: ja/nej (*1)

2.2.2. Lambda-sonde: ja/nej (*1)

2.2.2.1. Fabrikat(er): …

2.2.2.2. Type: …

2.2.2.3. Placering: …

2.2.3. Lufttilførsel: ja/nej (*1)

2.2.3.1. Type (pulserende luft, luftpumpe, og lign.): …

2.2.4. Recirkulation af udstødningsgas (EGR): ja/nej (*1)

2.2.4.1. Karakteristika (kølet/ukølet, højtryk/lavtryk og lign.): …

2.2.5. Partikelfilter: ja/nej (*1)

2.2.5.1. Partikelfilterets dimensioner og volumen: …

2.2.5.2. Partikelfilterets type og konstruktion: …

2.2.5.3. Placering (sted(er) og mindste/største afstand(e) fra motoren): …

2.2.5.4. Regenereringsmetode eller -system, beskrivelse og/eller tegning: …

2.2.5.5. Normalt driftstemperaturområde (K) og trykområde (kPa): …

2.2.6. Andre systemer: ja/nej (*1)

2.2.6.1. Beskrivelse og funktionsmåde: …

(*1) Det ikke gældende overstreges.«."

Punkt 2 i tillæg 3 affattes således:

»2. FORANSTALTNINGER MOD LUFTFORURENING

2.1. Anordning til recirkulation af krumtaphusgasser: ja/nej (*2) …

2.2. Supplerende forureningsbekæmpende anordninger (hvis sådanne forefindes og ikke er omfattet af en anden rubrik)

2.2.1. Katalysator: ja/nej (*2)

2.2.1.1. Fabrikat(er): …

2.2.1.2. Type(r): …

2.2.1.3. Antal katalysatorer og katalysatorelementer: …

2.2.1.4. Katalysatorens (katalysatorernes) dimensioner og volumen: …

2.2.1.5. Type katalytisk virkning: …

2.2.1.6. Samlet mængde ædelmetaller: …

2.2.1.7. Relativ koncentration: …

2.2.1.8. Substrat (struktur og materiale): …

2.2.1.9. Celletæthed: …

2.2.1.10. Katalysatorbeholdertype(s): …

2.2.1.11. Katalysatorens (katalysatorernes) placering (sted(er) og mindste/største afstand(e) fra motoren): …

2.2.1.12. Normalt driftstemperaturområde (K): …

2.2.1.13. Reagens, der forbruges (i givet fald): …

2.2.1.13.1. Reagenstype og -koncentration, som er nødvendig for den katalytiske virkning: …

2.2.1.13.2. Reagensets normale driftstemperaturområde: …

2.2.1.13.3. International standard (i givet fald): …

2.2.1.14. NOx-føler: ja/nej (*2)

2.2.2. Lambda-sonde: ja/nej (*2)

2.2.2.1. Fabrikat(er): …

2.2.2.2. Type: …

2.2.2.3. Placering: …

2.2.3. Lufttilførsel: ja/nej (*2)

2.2.3.1. Type (pulserende luft, luftpumpe, og lign.): …

2.2.4. Recirkulation af udstødningsgas (EGR): ja/nej (*2)

2.2.4.1. Karakteristika (kølet/ukølet, højtryk/lavtryk og lign.): …

2.2.5. Partikelfilter: ja/nej (*2)

2.2.5.1. Partikelfilterets dimensioner og volumen: …

2.2.5.2. Partikelfilterets type og konstruktion: …

2.2.5.3. Placering (sted(er) og mindste/største afstand(e) fra motoren): …

2.2.5.4. Regenereringsmetode eller -system, beskrivelse og/eller tegning: …

2.2.5.5. Normalt driftstemperaturområde (K) og trykområde (kPa): …

2.2.6. Andre systemer: ja/nej (*2)

2.2.6.1. Beskrivelse og funktionsmåde: …

(*2) Det ikke gældende overstreges.«."

(*1) Det ikke gældende overstreges.«.

(*2) Det ikke gældende overstreges.«.«

BILAG III

bilag III til direktiv 97/68/EF foretages følgende ændringer:

Punkt 1.1 affattes således:

1.1. I dette bilag beskrives metoden til bestemmelse af emission af forurenende luftarter og partikler fra den afprøvede motor.

Følgende testcyklusser finder anvendelse:

—	NRSC: Ikke-vejgående, stabil cyklus (non-road steady cycle), som anvendes til måling af emissioner af kulmonoxid, kulbrinter, kvælstofoxider og partikler for trin I, II, III A, III B og IV for de motorer, der er beskrevet i punkt 1.A, i) og ii), i bilag I, og

—	NRTC: ikke-vejgående overgangscyklus (non-road transient cycle), som skal anvendes til måling af emissioner af kulmonoxid, kulbrinter, kvælstofoxider og partikler i partikelemission for trin III B og IV for alle motorer beskrevet i punkt 1.A, i), i bilag I

—	for motorer bestemt til brug i fartøjer på indre vandveje anvendes ISO prøvningsproceduren som foreskrevet ved ISO 8178-4:2002 og IMO (1) MARPOL (2) 73/78, bilag VI (NOx Code)

—	for motorer bestemt til fremdrift af motorvogne anvendes en NRSC til måling af forurenende luftarter og partikler for trin III A og III B

—	for motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver anvendes en NRSC til måling af forurenende luftarter og partikler for trin III A og trin III B.

(1) IMO: Den Internationale Søfartsorganisation."

(2) MARPOL: den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe« "

Punkt 1.3.2 affattes således:

»1.3.2. NRTC test

Overgangs-testcyklussen, der nøje er baseret på driftsforholdene for dieselmotorer i ikke-vejgående maskiner, skal gennemføres to gange:

—	Første gang (ikke-opvarmet motor) efter at motoren har opnået stuetemperatur og motorens kølemiddel- og olietemperatur, systemer til efterbehandling og alle hjælpe-anordninger til emissionskontrol har stabiliseret sig på et niveau mellem 20 og 30 °C.

—	Anden gang (opvarmet motor) efter en tyve minutters varm henståen (hot soak), der starter umiddelbart efter afslutningen af cyklussen for ikke-opvarmet motor.

Under denne prøvningssekvens bestemmes ovennævnte forurenende stoffer. Prøvningssekvensen består af en cyklus for ikke-opvarmet motor efterfulgt af naturlig eller kunstig nedkøling af motoren, en periode med fordampningsemission (hot soak) og en cyklus for opvarmet motor, der fører til en samlet emissionsberegning. Ved hjælp af værdierne for motordrejningsmoment og omdrejningstal registreret af motordynamometeret integreres effekten med hensyn til tiden for prøvningscyklussen. Resultatet er det arbejde, motoren har udført gennem prøvningscyklussen. Koncentrationerne af luftarterne bestemmes gennem hele cyklussen, enten i den rå udstødningsgas ved integration af signalet fra analysatoren efter tillæg 3 til dette bilag, eller i den fortyndede udstødningsgas i et CVS-fuldstrømssystem ved integration eller ved opsamling i sæk efter tillæg 3 til dette bilag. For partikler føres en proportional prøve af den fortyndede udstødningsgas gennem et filter af foreskreven type, enten ved delstrømfortynding eller fuldstrømfortynding. Alt efter den anvendte metode bestemmes strømningshastigheden af den fortyndede eller ufortyndede udstødningsgas gennem hele cyklussen med henblik på beregning af masseemissionen af forurenende stoffer. Sammen med det af motoren udførte arbejde benyttes masseemissionen af hvert forurenende stof til beregning af den emitterede mængde i gram pr. kilowatt-time.

Emissioner (g/kWh) måles gennem startcyklussen for både en ikke-opvarmet og en opvarmet motor. Emissioner, der vægtes sammen, beregnes ved at vægte resultaterne for en ikke-opvarmet motor med 10 % og resultaterne for en opvarmet motor med 90 %. Resultaterne fra de emissioner, der vægtes sammen, skal overholde grænseværdierne.«

Punkt 3.7.1 affattes således:

3.7.1. Specifikation af udstyr i henhold til bilag I, punkt 1.A:

3.7.1.1. Specifikation A

For motorer omfattet af punkt 1.A, i) og iv), i bilag I skal følgende 8-sekvensers-cyklus (3) følges ved betjening af dynamometeret på prøvemotoren:

Sekvens nr.	Motorhastighed (o/min)	Belastning (%)	Vægtningsfaktor
1	Nominel hastighed eller referencehastighed (*1)	100	0,15
2	Nominel hastighed eller referencehastighed (*1)	75	0,15
3	Nominel hastighed eller referencehastighed (*1)	50	0,15
4	Nominel hastighed eller referencehastighed (*1)	10	0,10
5	Mellemhastighed	100	0,10
6	Mellemhastighed	75	0,10
7	Mellemhastighed	50	0,10
8	Tomgang	—	0,15

3.7.1.2. Specifikation B

For motorer omfattet af punkt 1.A, ii), i bilag I skal følgende 5-sekvensers-cyklus (4) følges ved betjening af dynamometeret på prøvemotoren:

Sekvens nr.	Motorhastighed (o/min)	Belastning (%)	Vægtningsfaktor
1	Nominel	100	0,05
2	Nominel	75	0,25
3	Nominel	50	0,30
4	Nominel	25	0,30
5	Nominel	10	0,10

Belastningstallene er angivet som procent af drejningsmomentet svarende til den primæreffekt, der er til rådighed under en sekvens med varierende effekt og kan afgives i et ubegrænset antal timer årligt mellem de angivne vedligeholdelsesterminer og under de angivne omgivelsesbetingelser, når vedligeholdelse udføres som foreskrevet af fabrikanten.

3.7.1.3. Specifikation C

For motorer bestemt til fremdrift (5) af fartøjer på indre vandveje anvendes ISO prøvningsproceduren som foreskrevet ved ISO 8178-4:2002 og IMO MARPOL 73/78, Bilag VI (NOx Code).

Fremdriftsmotorer, der fungerer ud fra en linje, der afgrænser området med positivt drejningsmoment for rotor med fast bladindstilling, skal testes ved hjælp af et dynamometer ud fra følgende 4-sekvensers steady-state cyklus (6), som er udviklet til at være repræsentativ for kommercielle marine dieselmotorer i brug.

Sekvens nr.	Motorhastighed (o/min)	Belastning (%)	Vægtningsfaktor
1	100 % (nominel)	100	0,20
2	91 %	75	0,50
3	80 %	50	0,15
4	63 %	25	0,15

Motorer, der anvendes til fartøjer på indre vandveje, og som kører med konstant hastighed og har rotorer med variabel bladstigning eller elektrisk tilkoblede rotorer, skal testes ved hjælp af et dynamometer ud fra følgende 4-sekvensers steady-state cyklus (7), der indeholder samme belastnings- og vægtningsfaktorer som ovenstående cyklus, men har en nominel motorhastighed i hver sekvens.

Sekvens nr.	Motorhastighed (o/min)	Belastning (%)	Vægtningsfaktor
1	nominel	100	0,20
2	nominel	75	0,50
3	nominel	50	0,15
4	nominel	25	0,15

3.7.1.4. Specifikation D

For motorer omfattet af punkt 1.A, v), i bilag I skal følgende 3-sekvensers-cyklus (8) følges ved betjening af dynamometeret på prøvemotoren:

Sekvens nr.	Motorhastighed (o/min)	Belastning (%)	Vægtningsfaktor
1	Nominel	100	0,25
2	Mellemhastighed	50	0,15
3	Tomgang	—	0,60

(3) Identisk med C1-cyklus beskrevet i punkt 8.3.1.3 i standarden ISO 8178-4: 2007 (korrigeret version 2008-07-01)."

(4) Identisk med D2-cyklus beskrevet i punkt 8.4.1 i standarden ISO 8178-4: 2002(E)."

(5) Hjælpemotorer, der kører med fast hastighed, skal certificeres med ISO D2-driftscyklussen, dvs. den 5-sekvensers steady-state cyklus, der er specificeret i ovenstående punkt 3.7.1.2, mens hjælpemotorer, der kører med varierende hastighed, skal certificeres med ISO C1-driftscyklussen, dvs. den 8-sekvensers steady-state cyklus, der er specificeret i ovenstående punkt 3.7.1.1."

(6) Identisk med E3-cyklussen, der er beskrevet i punkt 8.5.1, 8.5.2 og 8.5.3 i ISO 8178-4: 2002(E). De fire sekvenser er baseret på en gennemsnitlig linje, der afgrænser området med positivt drejningsmoment, og er bestemt til målinger under brug."

(7) Identisk med E2-cyklussen, der er beskrevet i punkt 8.5.1, 8.5.2 og 8.5.3 i ISO 8178-4: 2002(E)."

(8) Identisk med F-cyklussen, der er beskrevet i ISO8178-4: 2002(E).« "

Punkt 4.3.1 affattes således:

»4.3.1. Referencehastighed

Referencehastigheden (nref) svarer til de 100 % normaliserede hastighedsværdier, der er angivet i dynamometerskemaet i bilag III, tillæg 4. Den faktiske motorcyklus, der resulterer af denormalisering af referencehastigheden, afhænger hovedsagelig af valget af en passende referencehastighed. Referencehastigheden bestemmes ved følgende formel:

nref = lav hastighed + 0,95 x (høj hastighed – lav hastighed)

(den høje hastighed defineres som den højeste motorhastighed, hvor motoren afgiver 70 % af mærkeeffekten, mens den lave hastighed defineres som den laveste motorhastighed, hvor motoren afgiver 50 % af mærkeeffekten).

Hvis den målte referencehastighed ikke afviger mere end +/–3 % fra den af fabrikanten angivne referencehastighed, anvendes den af fabrikanten angivne referencehastighed til emissionsprøvningen (9).

(9) Dette er i overensstemmelse med standarden ISO 8178-11:2006.« "

Punkt 4.5 affattes således:

»4.5. Emissionsprøvens gennemførelse

Følgende diagram viser prøvens gennemførelse:

Forberedelse af motor, målinger og kalibreringer før prøvning

↓

NRTC-cyklus

↓

Optegning af motorkarakteristik(maks. drejningsmoment) Generering af referenceprøvecyklussen

↓

En eller flere øvelsescyklusser efter behov for at kontrollere motor/prøveceller/emissionssystem

↓

Naturlig eller kunstig nedkøling

↓

Alle systemer klar til prøvetagning (inkl. analysatorkalibrering) & dataindsamling

↓

Fase med udstødningsemissioner ved ikke-opvarmet motor

↓

Varm henståen (hot soak)

↓

Fase med udstødningsemissioner ved opvarmet motor

Efter behov kan der gennemføres en eller flere øvelsescyklusser til kontrol af motor, prøvebænk og emissionssystemer før målecyklussen.

4.5.1. Klargøring af prøvetagningsfiltre

Mindst én time før prøvens gennemførelse anbringes hvert filter i en petriskål, som er beskyttet mod støvforurening og giver mulighed for luftskifte, og stilles til stabilisering i et vejerum. Efter forløbet af stabiliseringsperioden vejes hvert filter, og vægten noteres. Filteret opbevares derefter i en lukket petriskål eller tætsluttende filterholder, indtil det skal bruges til prøvning. Filteret skal anvendes senest otte timer efter udtagning af vejerummet. Taravægten noteres.

4.5.2. Montering af måleapparaturet

Instrumenter og prøvetagningssonder skal være monteret som angivet. Udstødningsrøret skal være tilsluttet totalstrømssystemet til fortynding, hvis et sådant system anvendes.

4.5.3. Start af fortyndingssystemet

Fortyndingssystemet sættes i gang. Totalstrømmen af fortyndet udstødningsgas for et totalstrømsfortyndingssystem eller den totale strømningshastighed af fortyndet udstødningsgas gennem et delstrømsfortyndingssystem skal indstilles således, at kondensation af vand i systemet undgås og temperaturen af filteroverfladen er mellem 315 K (42 °C) og 325 K (52 °C).

4.5.4. Start af partikelprøvetagningssystemet

Systemet til partikeludskillelse startes og køres med omføring (bypass). Fortyndingsluftens baggrundskoncentration af partikler kan bestemmes ved, at der tages prøve af fortyndingsluften, før der ledes udstødningsgas ind i fortyndingstunnelen. Baggrundspartikelprøven bør fortrinsvis indsamles under overgangscyklussen, hvis man råder over et ekstra partikelindsamlingssystem. Ellers kan man anvende det partikelindsamlingssystem, der er anvendt til indsamling af partikler i overgangscyklussen. Anvendes filtreret fortyndingsluft, kan der foretages en enkelt måling enten før eller efter prøvningens udførelse. Hvis fortyndingsluften ikke filtreres, skal der måles ved cyklussens begyndelse og afslutning, og gennemsnittet heraf beregnes.

4.5.5. Kontrol af analysatorerne

Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret. Anvendes sække til prøveudtagning, skal de være udsuget.

4.5.6. Krav til nedkøling

Der kan anvendes naturlig eller kunstig nedkøling. Ved kunstig nedkøling etableres i overensstemmelse med god teknisk praksis systemer til at sende køleluft hen over maskinen, sende køleolie gennem motorens smøresystem, bortlede varme fra kølemiddelet gennem motorens kølesystem og aflede varme fra udstødningens efterbehandlingssystem. Ved kunstig nedkøling af et efterbehandlingssystem, må køleluften først tilføres, når efterbehandlingssystemet er nedkølet til under den temperatur, hvor katalysen aktiveres. En køleprocedure, der fører til ikke-repræsentative emissioner er ikke tilladt.

Udstødningsemissionsprøvningen for cyklussen med ikke-opvarmet motor må efter en nedkøling først begynde, når temperaturen for motorolie, kølemiddel og efterbehandling har været stabiliseret mellem 20 og 30 °C i mindst 15 minutter.

4.5.7. Kørsel af cyklus

4.5.7.1. Cyklus for ikke-opvarmet motor

Prøvningsforløbet starter med cyklussen for ikke-opvarmet motor efter nedkøling, når alle kravene i punkt 4.5.6 er opfyldt.

Motoren startes efter den af fabrikanten i instruktionsbogen anbefalede fremgangsmåde, enten ved hjælp af en startmotor fra produktionen eller dynamometeret.

Så snart det er konstateret, at motoren er startet, startes timingen af »fri tomgang«. Man lader motoren køre frit i tomgang uden belastning i 23 ± 1 s. Den transiente motorcyklus begyndes, således at den første registrering efter tomgang finder sted ved 23 ± 1 s. Perioden med fri tomgang indgår i de 23 ± 1 s.

Prøvningen udføres i henhold til referencecyklussen beskrevet i bilag III, tillæg 4. Styresignalerne for indstilling af motorhastighed og drejningsmoment afsendes med 5 Hz (10 Hz anbefales) eller derover. Indstillingspunkterne beregnes ved lineær interpolation mellem referencecyklussens 1 Hz-indstillingspunkter. Feedbackværdierne for motorhastighed og drejningsmoment registreres mindst en gang i sekundet under testcyklussen, og signalerne kan filtreres elektronisk.

4.5.7.2. Analysatorernes respons

Måleudstyret skal starte samtidig med motoren:

—	start indsamling eller analyse af fortyndingsluft, hvis der anvendes et fuldstrømsfortyndingssystem

—	start indsamling eller analyse af ufortyndet eller fortyndet udstødningsgas, afhængig af den anvendte metode

—	start måling af mængden af fortyndet udstødningsgas og de nødvendige temperatur- og trykmålinger

—	start registrering af udstødningsgassens massestrømshastighed, hvis der anvendes analyse af den ufortyndede udstødningsgas

—	begynd registreringen af feedbackværdier for hastighed og drejningsmoment fra dynamometeret.

Hvis der anvendes målinger af ufortyndet udstødning, skal emissionskoncentrationerne (HC, CO and NOx) samt udstødningsgassens massestrømshastighed måles kontinuerligt og lagres ved mindst 2 Hz i et computersystem. Alle andre data kan registreres med en målefrekvens på mindst 1 Hz. For analoge analysatorer registreres responsen, og kalibreringsdata kan anvendes online eller offline under dataevalueringen.

Hvis der anvendes et fuldstrømsfortyndingssystem, skal HC og NOx måles kontinuerligt i fortyndingstunnelen med en frekvens på mindst 2 Hz. Gennemsnitskoncentrationerne bestemmes ved integration af signalerne fra analysatorerne gennem hele testcyklussen. Systemets responstid må ikke være over 20 s og skal om nødvendigt koordineres med svingninger i CVS-strømmen og prøvetagningstid/testcyklus. CO og CO2 bestemmes ved integration eller ved analyse af koncentrationerne i prøveopsamlingssækken, som er opsamlet gennem hele cyklussen. Koncentrationerne af forurenende luftarter i fortyndingsluften bestemmes ved integration eller ved opsamling i baggrundssækken. Alle andre parametre, der skal måles, registreres med mindst én måling i sekundet (1 Hz).

4.5.7.3. Udtagning af partikelprøver

Når motoren startes, skal partikelprøvetagningssystemet stilles om fra bypass til partikeludskillelse.

Hvis der anvendes et delstrømsfortyndingssystem, skal prøvetagningspumpen ( pumperne) indstilles således, at strømningshastigheden gennem prøvetagningssonden eller overføringsrøret holdes proportionalt med udstødningens massestrømshastighed.

Hvis der anvendes et fuldstrømsfortyndingssystem, skal prøvetagningspumpen ( pumperne) indstilles således, at strømningshastigheden gennem partikelprøvesonde eller overføringsrør holdes på en værdi, der højst afviger ± 5 % fra den indstillede strømningshastighed. Hvis der anvendes strømningskompensation (dvs. proportionalregulering af prøvestrømmen), skal det være godtgjort, at forholdet mellem gennemstrømningen i hovedtunnelen og partikelprøvestrømmen højst ændrer sig ± 5 % fra den indstillede værdi (bortset fra de første 10 sekunders prøvetagning).

BEMÆRKAnvendes dobbelt fortynding, er prøvestrømmen nettoforskellen mellem strømningshastigheden gennem prøvetagningsfiltre og strømmen af sekundær fortyndingsluft.

Gennemsnitstemperatur og tryk ved gasmåleren ( målerne) eller flowmeterindgang skal registreres. Hvis den indstillede strømningshastighed ikke kan holdes gennem hele cyklussen (med en nøjagtighed af ± 5 %) på grund af stor partikelbelastning af filteret, skal prøvningsresultaterne kasseres. Prøvningen skal så gentages med mindre gennemstrømningshastighed og/eller større filterdiameter.

4.5.7.4. Motorstop (stall) under cyklussen for ikke-opvarmet motor

Hvis motoren går i stå (staller), uanset hvor i cyklussen for ikke-opvarmet motor det sker, skal motoren forkonditioneres, og derefter skal nedkølingsproceduren gentages; til sidst startes motoren igen, og prøvningen gentages. Hvis der optræder fejl i noget af det foreskrevne prøvningsudstyr under testcyklussen, skal prøvningsresultaterne kasseres.

4.5.7.5. Operationer efter cyklussen med ikke-opvarmet motor

Efter gennemførelsen af cyklussen for ikke-opvarmet motor standses målingen af udstødningens massestrømshastighed, rumfanget af den fortyndede udstødningsgas, gastilførslen til opsamlingssækkene samt partikelprøvepumpen. For integrerende analysesystemer skal prøvetagningen fortsætte til udløb af systemets responstider.

Koncentrationerne i opsamlingssækkene skal, hvis de bruges, analyseres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 20 minutter efter afslutning af testcyklussen.

Efter emissionsprøvningen gentages kontrollen af analysatorerne med anvendelse af en nulstillingsgas og samme kalibreringsgas. Prøvningsresultatet regnes for acceptabelt, hvis forskellen mellem målingen før prøvningen og efter prøvningen er mindre end 2 % af værdien for kalibreringsgassen.

Partikelfilterne skal bringes tilbage til vejerummet senest én time efter afslutningen af prøvningen. De skal konditioneres i en petriskål, som er beskyttet mod støvkontaminering og tillader udskiftning af luft, i mindst 1 time og derefter vejes. Filternes bruttovægt registreres.

4.5.7.6. Henståen efter drift (hot soak)

Straks efter standsning af motoren, slukkes motorens køleventilator(er), hvis de er i brug, samt CVS-blæseren (eller udstødningssystemet kobles fra CVS), hvis den er i brug.

Motoren lades henstå i 20 ± 1 minutter. Motor og dynamometer gøres klar til prøvningen for opvarmet motor. Udsugede prøvetagningssække sættes til systemerne til prøvetagning af fortyndet udstødning og fortyndingsluft. CVS startes (hvis det bruges eller ikke allerede er tændt) eller udstødningssystemet tilsluttes til CVS (hvis frakoblet). Prøvetagningspumperne (bortset fra partikelprøvepumpen ( pumperne)), motorens køleventilator(er) og dataindsamlingssystemet startes.

CVS-prøveudtagerens varmeveksler (hvis i brug) og de opvarmede komponenter i eventuelle kontinuerlige prøvetagningssystemer (hvis relevant) forvarmes til deres angivne driftstemperaturer, før prøvningerne indledes.

Prøvestrømshastigheden justeres og CVS-systemets instrumenter til gasstrømmåling nulstilles. Der monteres omhyggeligt et rent partikelfilter i hver filterholder, og de samlede filterholdere monteres i prøvestrømslinjen.

4.5.7.7. Cyklus for opvarmet motor

Så snart det er konstateret, at motoren er startet, startes timingen af »fri tomgang«. Man lader motoren køre frit i tomgang uden belastning i 23 ± 1 s. Den transiente motorcyklus begyndes, således at den første registrering efter tomgang finder sted ved 23 ±1 s. Perioden med fri tomgang indgår i de 23 ± 1 s.

Proceduren beskrevet ovenfor i punkt 4.5.7.2 og 4.5.7.3 gentages derefter.

4.5.7.8. Motorstop (stall) under cyklussen for opvarmet motor

Hvis motoren stopper (staller) på et hvilket som helst sted i cyklussen for opvarmet motor, kan motoren slukkes og lades henstå i en ny periode på 20 minutter (re-soak). Cyklussen for opvarmet motor kan derefter køres på ny. Fornyet henståen (re-soak) og fornyet start af cyklussen for opvarmet motor må kun finde sted én gang.

4.5.7.9. Operationer efter cyklussen for opvarmet motor

Efter gennemførelse af cyklussen for opvarmet motor standses målingen af udstødningens massestrømshastighed, rumfanget af den fortyndede udstødningsgas, gastilførslen til opsamlingssækkene samt partikelprøvepumpen. For integrerende analysesystemer skal prøvetagningen fortsætte til udløb af systemets responstider.

Koncentrationerne i opsamlingssækkene skal, hvis de bruges, analyseres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 20 minutter efter afslutning af testcyklussen.

I tillæg 3 foretages følgende ændringer:

Punkt 2.1.2.4 affattes således:

»2.1.2.4. Beregning af specifikke emissioner

De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes for alle enkeltkomponenter som følger:

hvor:

Mgas,cold	=	samlet masse af forurenende luftarter i cyklussen for ikke-opvarmet motor (g)
Mgas,hot	=	samlet masse af forurenende luftarter i cyklussen for opvarmet motor (g)
Wact,cold	=	det faktiske arbejde i cyklussen for ikke-opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh)
Wact,hot	=	det faktiske arbejde i cyklussen for opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh)«

Punkt 2.1.3.1 affattes således:

»2.1.3.1. Beregning af masseemission

Partikelmassen MPT,cold og PT,hot(g/test) beregnes efter en af følgende metoder:

hvor

MPT	=	MPT,coldfor cyklussen for ikke-opvarmet motor
MPT	=	MPT,hotfor cyklussen for opvarmet motor
Mf	=	partikelmasse opsamlet gennem cyklus (mg)
MEDFW	=	masse af ækvivalent fortyndet udstødningsgas gennem cyklussen (kg)
MSAM	=	masse af fortyndet udstødningsgas, der passerer gennem filtrene til opsamling af partikler (kg)

Den samlede masse af ækvivalent fortyndet udstødningsgas gennem cyklussen bestemmes på følgende måde:

hvor

GEDFW,i	=	øjeblikkelig ækvivalent massestrømshastighed af fortyndet udstødningsgas (kg/s)
GEXHW,i	=	udstødningens øjeblikkelige massestrømshastighed (kg/s)
qi	=	øjeblikkelig fortyndingsforhold
GTOTW,i	=	øjeblikkelig massestrømshastighed af fortyndet udstødning gennem fortyndingstunnelen (kg/s)
GDILW,i	=	øjeblikkelige massestrømshastighed af fortyndingsluft (kg/s)
f	=	dataindsamlingsfrekvens (Hz)
n	=	antal målinger

hvor

MPT	=	MPT,cold for cyklussen for ikke-opvarmet motor
MPT	=	MPT,hotfor cyklussen for opvarmet motor
Mf	=	particulate mass sampled over the cycle (mg)
rs	=	partikelmasse opsamlet gennem cyklus (mg)

hvor

MSE	=	udstødningsmasse opsamlet gennem cyklus (kg)
MEXHW	=	samlet udstødningsmassestrøm gennem cyklussen (kg)
MSAM	=	masse af fortyndet udstødningsgas, der passerer gennem filtrene til opsamling af partikler (kg)
MTOTW	=	masse af fortyndet udstødningsgas gennem fortyndingstunnelen (kg)

BEMÆRK: Er der tale om et system med totalprøveudtagning, er MSAM and MTOTW identiske.«

Punkt 2.1.3.3 affattes således:

»2.1.3.3. Beregning af specifikke emissioner

De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes på følgende måde:

hvor

MPT,cold	=	partikelmasse gennem cyklussen for ikke-opvarmet motor (g/test)
MPT,hot	=	partikelmasse gennem cyklussen for opvarmet motor (g/test)
Kp, cold	=	fugtighedskorrektionsfaktoren for partikler gennem cyklussen for ikke-opvarmet motor
Kp, hot	=	fugtighedskorrektionsfaktoren for partikler gennem cyklussen for opvarmet motor
Wact, cold	=	det faktiske arbejde i cyklussen for ikke-opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh)
Wact, hot	=	det faktiske arbejde i cyklussen for opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh).«

Punkt 2.2.4 affattes således:

»2.2.4. Beregning af specifikke emissioner

De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes for alle enkeltkomponenter som følger:

hvor

Mgas,cold	=	samlet masse af forurenende luftarter i cyklussen for ikke-opvarmet motor (g)
Mgas,hot	=	samlet masse af forurenende luftarter i cyklussen for opvarmet motor (g)
Wact,cold	=	det faktiske arbejde i cyklussen for ikke-opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh)
Wact,hot	=	det faktiske arbejde i cyklussen for opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh).«

Punkt 2.2.5.1 affattes således:

»2.2.5.1 Beregning af massestrøm

Partikelmasserne MPT,cold og MPT,hot (g/test) beregnes på følgende måde:

hvor

MPT	=	MPT,cold for cyklussen for ikke-opvarmet motor
MPT	=	MPT,hot for cyklussen for opvarmet motor
Mf	=	partikelmasse opsamlet gennem cyklus (mg)
MTOTW	=	total masse af fortyndet udstødningsgas i cyklussen, som bestemt i punkt 2.2.1 (kg)
MSAM	=	masse af fortyndet udstødningsgas udtaget af fortyndingstunnelen til udskillelse af partikler (kg)

Mf	=	Mf,p + Mf,b, hvis disse vejes separat (mg)
Mf,p	=	partikelmasse udskilt på hovedfilter (mg)
Mf,b	=	partikelmasse udskilt på ekstrafilter (mg)

Anvendes dobbelt fortyndingssystem, skal massen af sekundær fortyndingsluft trækkes fra den samlede masse af den dobbelt fortyndede udstødningsgas udskilt af partikelfiltrene.

MSAM = MTOT – MSEC

hvor

MTOT	=	masse af dobbelt fortyndet udstødningsgas gennem partikelfilter (kg)
MSEC	=	masse af sekundær fortyndingsluft (kg)

Hvis fortyndingsluftens baggrundskoncentration af partikler bestemmes i overensstemmelse med punkt 4.4.4 i bilag III, kan partikelmassen baggrundskorrigeres. I så fald beregnes partikelmasserne MPT,cold og MPT,hot (g/test) på følgende måde:

hvor

MPT	=	MPT,cold for cyklussen for ikke-opvarmet motor
MPT	=	MPT,hot for cyklussen for opvarmet motor
Mf, MSAM, MTOTW	=	se ovenfor
MDIL	=	masse af primær fortyndingsluft, udtaget af baggrundspartikeludskiller (kg)
Md	=	masse af udskilte baggrundspartikler i primær fortyndingsluft (mg)
DF	=	fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 2.2.3.1.1.«

Punkt 2.2.5.3 affattes således:

»2.2.5.3. Beregning af specifikke emissioner

De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes på følgende måde:

hvor

MPT,cold	=	partikelmasse gennem NRTC-cyklussen for ikke-opvarmet motor (g/test)
MPT,hot	=	partikelmasse gennem NRTC-cyklussen for opvarmet motor (g/test)
Kp, cold	=	fugtighedskorrektionsfaktoren for partikler gennem cyklussen for ikke-opvarmet motor
Kp, hot	=	fugtighedskorrektionsfaktoren for partikler gennem cyklussen for opvarmet motor
Wact, cold	=	det faktiske arbejde i cyklussen for ikke-opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh)
Wact, hot	=	det faktiske arbejde i cyklussen for opvarmet motor som fastlagt i bilag III, punkt 4.6.2 (kWh).«

(1) IMO: Den Internationale Søfartsorganisation.

(2) MARPOL: den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe«

(3) Identisk med C1-cyklus beskrevet i punkt 8.3.1.3 i standarden ISO 8178-4: 2007 (korrigeret version 2008-07-01).

(4) Identisk med D2-cyklus beskrevet i punkt 8.4.1 i standarden ISO 8178-4: 2002(E).

(7) Identisk med E2-cyklussen, der er beskrevet i punkt 8.5.1, 8.5.2 og 8.5.3 i ISO 8178-4: 2002(E).

(8) Identisk med F-cyklussen, der er beskrevet i ISO8178-4: 2002(E).«

(9) Dette er i overensstemmelse med standarden ISO 8178-11:2006.« «

(*1) Referencehastigheden er defineret i punkt 4.3.1 i bilag III.

BILAG IV

Bilag V ændres således:

Anden række i tabellen i bilaget »REFERENCEBRÆNDSTOF FOR KOMPRESSIONSTÆNDINGSMOTORER, DER ER BESTEMT TIL ANVENDELSE I MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MOBILE MASKINER OG ER TYPEGODKENDT I HENHOLD TIL GRÆNSEVÆRDIERNE I TRIN III B OG IV« affattes således:

»Massefylde ved 15 °C

Kg/m3

833

865

EN-ISO 3675«

BILAG V

Bilag XIII affattes således:

Punkt 1.5 og 1.6 affattes således:

»1.5.

Fabrikanten af oprindeligt materiel (OEM-fabrikanten) leverer den godkendende myndighed alle de oplysninger, som er relevante for anvendelse af fleksibilitetsordningen, og som den godkendende myndighed måtte anmode om for at kunne træffe en afgørelse.

1.6.

Fabrikanten af oprindeligt materiel (OEM-fabrikanten) leverer enhver typegodkendende myndighed i medlemsstaterne alle de oplysninger, som den typegodkende myndighed har brug for, for at kunne bekræfte, at en motor, der påberåbes at være markedsført i henhold til en fleksibilitetsordning, eller er mærket som markedsført under en sådan ordning, er berettiget til at være markedsført under en fleksibilitetsordning.«

2)	Punkt 1.7 udgår.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.086.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 86

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 1. april 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010 af 30. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer ( 1 )	1
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 276/2010 af 31. marts 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bilag XVII (dichlormethan, lampeolie og tændvæske samt organiske tinforbindelser) ( 1 )	7
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 277/2010 af 31. marts 2010 om godkendelse af 6-fytase som tilsætningsstof til foder til slagte- og avlsfjerkræ, dog ikke slagtekalkuner, til æglæggende fjerkræ og til svin, dog ikke søer (indehaver af godkendelsen er Roal Oy) ( 1 )	13
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 278/2010 af 31. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1276/2008 om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb, og forordning (EF) nr. 612/2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter	15
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 279/2010 af 31. marts 2010 om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 om visse særlige restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea	20
		Kommissionens forordning (EU) nr. 280/2010 af 31. marts 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	22
		Kommissionens forordning (EU) nr. 281/2010 af 31. marts 2010 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. april 2010	24
		Kommissionens forordning (EU) nr. 282/2010 af 31. marts 2010 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 877/2009 for produktionsåret 2009/10	27
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2010/26/EU af 31. marts 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner ( 1 )	29
		AFGØRELSER
		2010/194/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 31. marts 2010 om ændring af beslutning 2009/1/EF om indrømmelse af en undtagelse, som Republikken Bulgarien har anmodet om i henhold til beslutning 2008/477/EF om harmonisering af 2500-2690 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (meddelt under nummer K(2010) 1987)	48

	Navn (og eventuelle kaldenavne)	Identifikationsoplysninger (fødselsdato og fødested, nummer i pas (Pasnr.)/id-kort)	Motiv
2.	Generalmajor Mamadouba (alias Mamadou) Toto CAMARA	Fødselsdato: 1.1.1946 Pasnr.: R00009392	Minister for sikkerhed og civilbeskyttelse
3.	General Sékouba KONATÉ	Fødselsdato: 1.1.1964	Forsvarsminister
16.	Kommandant Kelitigui FARO	Fødselsdato: 3.8.1972 Pasnr.: R0003410
43.	Kabinet (alias Kabiné) KOMARA	Fødselsdato: 8.3.1950 Pasnr.: R0001747	Premierminister

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	174,7
	JO	92,7
	MA	159,0
	TN	159,0
	TR	125,7
	ZZ	142,2
0707 00 05	JO	64,0
	MA	87,9
	MK	87,5
	TR	126,1
	ZZ	91,4
0709 90 70	MA	135,1
	TR	113,9
	ZZ	124,5
0805 10 20	EG	48,9
	IL	54,7
	MA	50,9
	TN	55,1
	TR	65,6
	ZZ	55,0
0805 50 10	EG	63,7
	IL	91,6
	TR	62,3
	ZA	71,7
	ZZ	72,3
0808 10 80	AR	78,3
	BR	85,6
	CA	74,4
	CL	83,3
	CN	70,8
	MK	23,6
	US	137,8
	UY	71,4
	ZA	119,2
	ZZ	82,7
0808 20 50	AR	97,5
	CL	96,2
	CN	87,6
	MX	100,0
	UY	106,8
	ZA	96,7
	ZZ	97,5

KN-kode	Varebeskrivelse	Importtold (1) (EUR/t)
1001 10 00	Hård HVEDE af høj kvalitet	0,00
	af middel kvalitet	0,00
	af lav kvalitet	0,00
1001 90 91	Blød HVEDE, til udsæd	0,00
ex 1001 90 99	Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd	0,00
1002 00 00	RUG	39,03
1005 10 90	MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs	16,98
1005 90 00	MAJS, undtagen til udsæd (2)	16,98
1007 00 90	SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd	39,03

(EUR)
KN-kode	Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt	Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt
1701 11 10 (1)	35,27	0,70
1701 11 90 (1)	35,27	4,32
1701 12 10 (1)	35,27	0,57
1701 12 90 (1)	35,27	4,03
1701 91 00 (2)	38,59	5,94
1701 99 10 (2)	38,59	2,76
1701 99 90 (2)	38,59	2,76
1702 90 95 (3)	0,39	0,29


	(1) EØS-relevant tekst