ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.077.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
53. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 241/2010
af 8. marts 2010
om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår optagelse af Belarus på den i samme forordning fastlagte liste over tredjelande for at tillade transit fra Belarus gennem EU af æg og ægprodukter til konsum og om ændring af certifikatudstedelseskravene for daggamle kyllinger af fjerkræ, bortset fra strudsefugle
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (1), særlig artikel 26, stk. 2,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 8 og artikel 9, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved direktiv 2009/158/EF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for EU med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande og bestemmelser om standardcertifikater i forbindelse med import af disse produkter. |
(2) |
Direktiv 2002/99/EF indeholder dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum og bestemmelser om fastsættelse af særlige regler for samt certifikatudstedelse i forbindelse med transit. |
(3) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (3) foreskriver, at varer, der er omfattet af forordningen, kun må importeres til og føres i transit gennem EU fra tredjelande, områder, zoner eller segmenter, der er opført i del 1 i bilag I til samme forordning. Der fastsættes ved forordningen ligeledes krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat for sådanne varer. Del 2 i samme bilag indeholder de standardveterinærcertifikater, der skal ledsage varerne. |
(4) |
Belarus er ikke i øjeblikket opført på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008. Landet har anmodet om at blive optaget på denne liste og har forelagt Kommissionen oplysninger til godtgørelse af, at de i samme forordning fastsatte krav er opfyldt. |
(5) |
Kommissionens vurdering af de oplysninger, Belarus har fremlagt vedrørende de dyresundhedsmæssige betingelser i det pågældende tredjeland, der kræves opfyldt ved transit gennem EU af æg og ægprodukter til konsum, er positiv. Tredjelandet bør derfor optages på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008. Indtil resultaterne af et kontrolbesøg, som Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret vil gennemføre i Belarus, foreligger, bør optagelsen på listen dog kun vedrøre transit gennem EU af æg og ægprodukter til konsum fra Belarus med endeligt bestemmelsessted i andre tredjelande, idet den dyresundhedsmæssige risiko ved sådan indførsel er meget lav. Tilladelse hertil bør — som en supplerende garanti — være betinget af, at transitten foregår ad vej eller bane i lastbiler eller jernbanevogne, der er plomberet med en plombe med løbenummer. |
(6) |
Eftersom dette er tænkt som en midlertidig foranstaltning, bør gyldigheden heraf kun være på 18 måneder regnet fra ikrafttrædelsesdatoen. |
(7) |
En linje for Belarus bør derfor tilføjes på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008, og nye oplysninger indsættes i afsnittet »Supplerende garantier« i del 2 i bilag I. |
(8) |
Erfaringen viser, at embedsdyrlægens attestering af de dyresundhedsmæssige betingelser vedrørende daggamle kyllinger på tidspunktet for forsendelse til import i EU kan være forbundet med praktiske problemer for de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland. |
(9) |
For at tage hensyn til gældende produktionspraksis og certifikatudstedelsesprocedurer og samtidig sikre, at de nødvendige dyresundhedsmæssige betingelser fortsat er opfyldt, bør standardveterinærcertifikatet for daggamle kyllinger i del 2 i bilag I ændres. |
(10) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør således ændres i overensstemmelse hermed. |
(11) |
Der bør fastsættes en overgangsperiode, så medlemsstaterne og erhvervslivet har mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger for at opfylde de krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater, der fastsættes ved denne forordning. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Varer, for hvilke de relevante veterinærcertifikater er blevet udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 798/2008, kan indtil den 1. juni 2010 fortsat importeres til eller føres i transit gennem EU.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74.
(2) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(3) EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1.
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Del 1 affattes således: »DEL 1 Liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter
|
2) |
I del 2 foretages følgende ændringer:
|
(1) Varer, herunder varer, der transporteres på åbent hav, som er fremstillet inden denne dato, kan importeres til EU i 90 dage fra denne dato.
(2) Kun varer, der er produceret efter denne dato, må importeres til EU.
(3) I henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 132).
(4) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; foreløbig kode, som på ingen måde foregriber den endelige nomenklatur for dette land, der vil blive fastsat efter afslutningen af de igangværende forhandlinger i FN herom.
(5) Ekskl. Kosovo, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999.«
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 242/2010
af 19. marts 2010
om udarbejdelse af en fortegnelse over fodermidler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (1), særlig artikel 24, stk. 2,
efter høring af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 767/2009 skal der udarbejdes en fortegnelse over fodermidler. |
(2) |
Den første udgave af denne fortegnelse bør derfor udarbejdes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Der udarbejdes en fortegnelse over fodermidler, jf. artikel 24 i forordning (EF) nr. 767/2009, som angivet i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. september 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, 19. marts 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1.
BILAG
FORTEGNELSE OVER FODERMIDLER
BESTEMMELSER OM GLOSSARET
I nedenstående glossar henvises til de vigtigste processer, der benyttes til fremstilling af de i bilaget anførte fodermidler. Hvis betegnelserne på fodermidlerne indeholder et almindeligt navn eller udtryk fra dette glossar, skal den benyttede proces være i overensstemmelse med den givne definition.
|
Proces |
Definition |
Almindeligt navn/udtryk |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
1 |
Koncentrering (1) |
Forøgelse af visse indhold ved fjernelse af vand eller andre bestanddele |
Koncentreret/koncentrat |
2 |
Afskalning (2) |
Hel eller delvis fjernelse af ydre lag fra korn, frø, frugter, nødder mv. |
Afskallet, delvis afskallet |
3 |
Tørring |
Naturlig eller kunstig tørring |
Tørret (soltørret eller kunsttørret) |
4 |
Ekstraktion |
Fjernelse af olie eller fedt fra nogle plantematerialer ved hjælp af organisk opløsningsmiddel eller af sukker og andre vandopløselige bestanddele ved hjælp af vandigt opløsningsmiddel. Ved benyttelse af organisk opløsningsmiddel skal varen være teknisk fri for dette middel |
Ekstraheret, skrå (olieholdige plantematerialer), melasse, pulp (fra plantematerialer som indeholder sukker eller andre vandopløselige bestanddele) |
5 |
Ekstrudering |
Presning, trykning eller udklemning af materiale gennem åbninger under tryk. Se også prægelatinering |
Ekstruderet |
6 |
Flagefremstilling |
Valsning af dampbehandlet vare |
Flager |
7 |
Melfremstilling |
Fysisk bearbejdning af korn for at nedsætte partikelstørrelsen og lette adskillelsen af de fraktioner, kornet består af (navnlig mel, klid og strømel/fodermel) |
Mel, klid, strømel (3), fodermel |
8 |
Varmebehandling |
Generelt udtryk, som dækker over en række varmebehandlinger, der foretages på særlige betingelser for at påvirke foderstoffets næringsværdi eller struktur |
Toasted, kogt, varmebehandlet |
9 |
Hærdning |
Omdannelse af umættede glycerider til mættede glycerider (hærdning af olie og fedtstoffer) |
Hærdet, delvis hærdet |
10 |
Hydrolyse |
Nedbrydning til enklere kemiske bestanddele ved passende behandling med vand og eventuelt enten enzymer eller syre/lud |
Hydrolyseret |
11 |
Presning (4) |
Fjernelse af olie eller fedt fra olierige plantematerialer eller saft fra frugter og andre planteprodukter ved mekanisk ekstraktion og eventuelt nogen varme |
Kage (5) (olieholdige plantematerialer), kvas (frugt mv.), pressede roesnitter (sukkerroer) |
12 |
Pelletering |
Presning gennem en form |
Piller |
13 |
Prægelatinering |
Modificering af stivelse for at få væsentligt bedre kvældningsegenskaber i koldt vand |
Prægelatineret (6), puffed |
14 |
Raffinering |
Hel eller delvis fjernelse af urenheder i sukkerarter, olier og andre naturlige materialer ved fysisk/kemisk behandling |
Raffineret, delvis raffineret |
15 |
Vådformaling |
Mekanisk adskillelse af kerne/korndelene ved kvældning i vand eventuelt tilsat svovldioxid til ekstraktion af stivelse |
Kim, gluten, stivelse |
16 |
Formaling |
Mekanisk forarbejdning af korn eller andre fodermidler for at reducere partikelstørrelsen |
Formalet, knust |
17 |
Afsukring |
Hel eller delvis ekstraktion af mono- og disaccharider af melasse og andre stoffer, der indeholder sukker, ved hjælp af kemiske eller fysiske processer |
Afsukret, delvis afsukret |
Ikke-udtømmende liste over de mest anvendte fodermidler
1. KORN SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
1.01 |
Havre |
Korn af Avena sativa L. og andre dyrkede arter af havre |
|
1.02 |
Havreflager |
Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallet havre. Varen kan have et ringe indhold af skaldele |
Stivelse |
1.03 |
Havrefodermel |
Biprodukt fremkommet ved fremstilling af havregryn og mel af renset, afskallet havre. Varen består hovedsagelig af havreklid og dele af endosperm |
Træstof |
1.04 |
Havreskalmel |
Biprodukt fremkommet ved fremstilling af havregryn af renset havre. Varen består hovedsagelig af havreskaller og -klid |
Træstof |
1.05 |
Byg |
Korn af Hordeum vulgare L. |
|
1.06 |
Bygfodermel |
Biprodukt fremkommet ved fremstilling af perlegryn, semuljegryn eller mel af renset, afskallet byg |
Træstof |
1.07 |
Bygprotein |
Tørret biprodukt fra fremstilling af bygstivelse. Varen består hovedsagelig af protein fremkommet ved udskillelse af stivelsen |
Råprotein Stivelse |
1.08 |
Brudris |
Biprodukt fra fremstilling af polerede eller glaserede ris Oryza Sativa L. Varen består hovedsagelig af små og/eller brudte korn |
Stivelse |
1.09 |
Risfodermel, gult |
Biprodukt fra første polering af afskallede ris. Varen består hovedsagelig af dele af aleuronlaget, endospermen og kimen |
Træstof |
1.10 |
Risfodermel, hvidt |
Biprodukt fra polering af afskallede ris. Varen består hovedsagelig af dele af aleuronlaget, endospermen og kimen |
Træstof |
1.11 |
Risfodermel med calciumcarbonat |
Biprodukt fra polering af afskallede ris. Varen består hovedsagelig af sølvhinder, dele af aleuronlaget, endospermen og kimen samt varierende mængder calciumcarbonat, der stammer fra poleringsprocessen |
Træstof Calciumcarbonat |
1.12 |
Fodermel af parboiled ris |
Biprodukt fra polering af afskallede forkogte ris. Varen består hovedsagelig af sølvhinder, dele af aleuronlaget, endospermen og kimen samt varierende mængder calciumcarbonat, der stammer fra poleringsprocessen |
Træstof Calciumcarbonat |
1.13 |
Foderris, formalet |
Produkt fremstillet ved formaling af foderris, der enten består af grønne, kridtagtige eller umodne korn, som er sigtet fra ved forarbejdning af afskallet ris, eller af normale afskallede ris, som er gule eller plettede |
Stivelse |
1.14 |
Riskimkage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af riskim og dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller |
Råprotein Råfedt Træstof |
1.15 |
Riskimskrå |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af riskim og dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller |
Råprotein |
1.16 |
Risstivelse |
Teknisk ren risstivelse |
Stivelse |
1.17 |
Hirse |
Korn af Panicum miliaceum L. |
|
1.18 |
Rug |
Korn af Secale cereale L. |
|
1.19 |
Rugstrømel (7) |
Biprodukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm og finere skaldele samt nogle kornbestanddele |
Stivelse |
1.20 |
Rugklid, fine |
Biprodukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af skaldele og andre dele korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endospermen end for rugklids vedkommende |
Stivelse |
1.21 |
Rugklid |
Biprodukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af skaldele og andre dele korn, hvorfra størstedelen af endospermen er fjernet |
Træstof |
1.22 |
Milokorn |
Korn af Sorghum bicolor L. Moench s.l. |
|
1.23 |
Hvede |
Korn af Triticum aestivum L., Triticum durum Desf. samt andre dyrkede arter af hvede |
|
1.24 |
Hvedestrømel (8) |
Biprodukt fra melfremstilling af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm, fine skaldele og enkelte andre kornbestanddele |
Stivelse |
1.25 |
Hvedeklid, fine |
Biprodukt fra melfremstilling af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endosperm end for hvedeklids vedkommende |
Træstof |
1.26 |
Hvedeklid (9) |
Biprodukt fra melfremstilling af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra størsteparten af endospermen er fjernet |
Træstof |
1.27 |
Hvedekim |
Biprodukt fra melfremstilling bestående hovedsagelig af hvedekim, valset eller i anden form, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af skaller |
Råprotein Råfedt |
1.28 |
Hvedegluten |
Tørret biprodukt fra fremstilling af hvedestivelse. Varen består hovedsagelig af gluten fremkommet ved udskillelse af stivelsen |
Råprotein |
1.29 |
Hvedeglutenfoder |
Biprodukt fra fremstilling af hvedestivelse og hvedegluten. Varen består af klid, hvorfra kimen kan være delvis fjernet, og af gluten, hvortil meget små mængder af brudhvede, der stammer fra sigtningen af hveden, og meget små restmængder fra hydrolysen af stivelsen kan være tilsat |
Råprotein Stivelse |
1.30 |
Hvedestivelse |
Teknisk ren hvedestivelse |
Stivelse |
1.31 |
Hvedestivelse, prægelatineret |
Produkt, der består af hvedestivelse, som er kraftigt opsvulmet ved varmebehandling |
Stivelse |
1.32 |
Spelt |
Korn af spelt Triticum spelta L., Triticum dioccum Schrank, Triticum monococcum |
|
1.33 |
Triticale |
Korn af hybrid af Triticum × Secale |
|
1.34 |
Majs |
Korn af Zea mays L. |
|
1.35 |
Majsfodermel (10) |
Biprodukt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endospermen end for majsklids vedkommende |
Træstof |
1.36 |
Majsklid |
Biprodukt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af majskim samt en mindre mængde af endospermen |
Træstof |
1.37 |
Majskimkage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af tør- eller vådbehandlet majskim, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller |
Råprotein Råfedt |
1.38 |
Majskimskrå |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af tør- eller vådbehandlet majskim, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller |
Råprotein |
1.39 |
Majsglutenfoder (11) |
Biprodukt fra fremstilling af majsstivelse ved vådbehandling. Varen består af klid, gluten og tilsatte rester fra sigtningen af majsen, i et forhold, der ikke overtiger 15 vægtprocent, og/eller rester fra majskvældevandet, som er anvendt til fremstilling af alkohol eller andre stivelsesderivater. Produktet kan desuden indeholde rester af majskimen, der er befriet for olie ved vådbehandling |
Råprotein Stivelse Råfedt, hvis > 4,5 % |
1.40 |
Majsgluten |
Tørret biprodukt fra fremstilling af majsstivelse. Varen består hovedsagelig af gluten fremkommet ved udskillelse af stivelsen |
Råprotein |
1.41 |
Majsstivelse |
Teknisk ren majsstivelse |
Stivelse |
1.42 |
Majsstivelse, prægelatineret (12) |
Produkt, der består af majsstivelse, som er kraftigt opsvulmet ved varmebehandling |
Stivelse |
1.43 |
Maltspirer |
Biprodukt fra maltning. Varen består hovedsagelig af tørrede rodspirer af spiret korn |
Råprotein |
1.44 |
Mask, tørret |
Biprodukt fra ølbrygning fremkommet ved tørring af rester af umaltet eller maltet korn og andre stivelsesprodukter |
Råprotein |
1.45 |
Bærme, tørret (13) |
Biprodukt fra spritfremstilling fremkommet ved tørring af faste rester af fermenteret korn |
Råprotein |
1.46 |
Bærme, mask (14) |
Biprodukt fra spritfremstilling fremkommet ved tørring af faste rester af fermenteret korn. En del af det sirupsagtige restprodukt eller det inddampede kvældevand kan være tilsat |
Råprotein |
2. OLIEHOLDIGE FRØ OG FRUGTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
2.01 |
Jordnødkage, delvis afskallet |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af delvis afskallede jordnødder (Arachis hypogaea L. og andre Arachisarter) (maksimumsindhold af træstof: 16 % i tørstof) |
Råprotein Råfedt Træstof |
2.02 |
Jordnødskrå, delvis afskallet |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af delvis afskallede jordnødder (maksimumsindhold af træstof: 16 % i tørstof) |
Råprotein Træstof |
2.03 |
Jordnødkage, afskallet |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af afskallede jordnødder |
Råprotein Råfedt Træstof |
2.04 |
Jordnødskrå, afskallet |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af afskallede jordnødder |
Råprotein Træstof |
2.05 |
Rapsfrø (15) |
Frø af raps Brassica napus L. ssp. oleifera (Metzg.) Sinsk., af indisk raps Brassica napus L. Var. Glauca (Roxb.) O.E. Schulz og af rybs Brassica napa ssp. oleifera (Metzg.) Sinsk. (mindste botaniske renhed 94 %) |
|
2.06 |
Rapskage (15) |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af rapsfrø (mindste botaniske renhed 94 %) |
Råprotein Råfedt Træstof |
2.07 |
Rapsskrå (15) |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af rapsfrø (mindste botaniske renhed 94 %) |
Råprotein |
2.08 |
Rapsskaller |
Biprodukt fra afskalling af rapsfrø |
Træstof |
2.09 |
Safflorskrå, delvis afskallede |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af delvis afskallede frø af safflor (Carthamus tinctorius L.) |
Råprotein Træstof |
2.10 |
Kokoskage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af den tørrede kerne (endosperm) og frøskal (tegument) af frø af kokospalmen (Cocos nucifera L.) |
Råprotein Råfedt Træstof |
2.11 |
Kokosskrå |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af den tørrede kerne (endosperm) og frøskal (tegument) af frø af kokospalmen |
Råprotein |
2.12 |
Palmekage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af frø af oliepalmearterne Elaeis guineensis Jacq., Corozo oleifera (HBK) L. H. Bailey (Elaeis melanococca auct.). Frøene skal så vidt muligt være befriet for deres hårde skaller |
Råprotein Træstof Råfedt |
2.13 |
Palmeskrå |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af frø af oliepalmer. Frøene skal så vidt muligt være befriet for deres hårde skaller |
Råprotein Træstof |
2.14 |
Sojabønner, toasted |
Sojabønner (Glycine max L. Merr) passende varmebehandlet (ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g × min.) |
|
2.15 |
Soja(bønne)skrå, toasted |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af sojabønner og efterfølgende passende varmebehandling (ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g × min.) |
Råprotein Træstof, hvis > 8 % |
2.16 |
Soja(bønne)skrå, afskallet, toasted |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af afskallede sojabønner og efterfølgende passende varmebehandling (maksimumsindhold af træstof: 8 % i tørstof) (ureaseaktivitet maksimalt 0,5 mg N/g × min). |
Råprotein |
2.17 |
Soja(bønne)proteinkoncentrat |
Produkt af afskallede, ekstraherede sojabønner, ekstraheret anden gang for at reducere indholdet af kvælstoffrit ekstrakt |
Råprotein |
2.18 |
Vegetabilsk olie (16) |
Olie af planter |
Vand, hvis > 1 % |
2.19 |
Soja(bønne)skaller |
Biprodukt fra afskalning af sojabønner |
Træstof |
2.20 |
Bomuldsfrø |
Frø af bomuldsplanten (Gossypium ssp.), hvorfra frøulden er fjernet |
Råprotein Træstof Råfedt |
2.21 |
Bomuldsfrøskrå, delvis afskallet |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af bomuldsfrø, hvorfra frøulden og en del af skallerne er fjernet (maksimumsindhold af træstof: 22,5 % i tørstof) |
Råprotein Træstof |
2.22 |
Bomuldsfrøkage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af bomuldsfrø, hvorfra frøulden er fjernet |
Råprotein Træstof Råfedt |
2.23 |
Nigerkage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af frø af nigerplanten (Guizotia abyssinica (Lf) Cass.) Cass. (aske, der er uopløselig i HCl: maksimalt 3,4 %) |
Råprotein Råfedt Træstof |
2.24 |
Solsikkefrø |
Frø af solsikkeplanten (Helianthus annuus L.) |
|
2.25 |
Solsikkeskrå |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af solsikkefrø |
Råprotein |
2.26 |
Solsikkeskrå, delvis afskallet |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af solsikkefrø, hvorfra en del af skallerne er fjernet (maksimumsindhold af træstof: 27,5 % i tørstof) |
Råprotein Træstof |
2.27 |
Hørfrø |
Frø af hør (Linum usitatissimum L.) (mindste botaniske renhed 93 %) |
|
2.28 |
Hørfrøkage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af afskallede hørfrø (mindste botaniske renhed 93 %) |
Råprotein Råfedt Træstof |
2.29 |
Hørfrøskrå |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af hørfrø (mindste botaniske renhed 93 %) |
Råprotein |
2.30 |
Olivenkvas |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion efter presning af oliven (Olea europaea L.), der så vidt muligt er befriet for kernedele |
Råprotein Træstof |
2.31 |
Sesamkage |
Biprodukt fra olieudvinding ved presning af frø af sesamplanten (Sesamum indicum L.) (aske, der er uopløselig i HCl: maksimalt 5 %) |
Råprotein Træstof Råfedt |
2.32 |
Kakaoskrå, delvis afskallet |
Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af tørrede, ristede kakaobønner (Theobroma cacao L.) hvorfra en del af skallerne er fjernet |
Råprotein Træstof |
2.33 |
Kakaoskaller |
Tørrede, ristede skaller af kakaobønner (Theobroma cacao L.) |
Træstof |
3. BÆLGPLANTERFRØ SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
3.01 |
Kikærter |
Frø af Cicer arietinum L. |
|
3.02 |
Guarmel |
Biprodukt fra udvinding af guargummi fra frø af Cyamopsis tetragonoloba (L) Taub. |
Råprotein |
3.03 |
Perlebælg |
Frø af Ervum ervilia L. |
|
3.04 |
Fladbælg (17) |
Frø af Lathyrus sativus L., der har været underkastet passende varmebehandling |
|
3.05 |
Linser |
Frø af Lens culinaris a.o. Medik. |
|
3.06 |
Sødlupiner |
Frø af Lupinus ssp., med lavt indhold af bitre frø |
|
3.07 |
Bønner, toasted |
Frø af Phaseolus eller Vigna ssp., der har været underkastet passende varmebehandling for at ødelægge toksiske lectiner |
|
3.08 |
Ærter |
Frø af Pisum ssp. |
|
3.09 |
Ærtefodermel |
Biprodukt fremkommet ved fremstilling af ærtemel. Varen består hovedsagelig af dele af kimbladene og enkelte skaldele |
Råprotein Træstof |
3.10 |
Ærteklid |
Biprodukt fremkommet ved fremstilling af ærtemel. Varen består hovedsagelig af skaller fremkommet ved afskalning og rensning af ærter |
Træstof |
3.11 |
Hestebønner |
Frø af Vicia faba L. ssp. faba var. equina Pers. og var minuta. (Alef.) Mansf. |
|
3.12 |
Monanthavikke |
Frø af Vicia monanthos Desf. |
|
3.13 |
Vikker |
Frø af Vicia sativa L. var. sativa og andre arter |
|
4. KNOLDE OG RODFRUGTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
4.01 |
(Sukker)roesnitter, ekstraherede |
Biprodukt fra fremstilling af sukker, bestående af ekstraherede, tørrede stykker af sukkerroer (Beta vulgaris L. ssp. vulgaris var. altissima Doell) (maksimumsindhold af aske, der er uopløseligt i HCl: 4,5 % i tørstof) |
Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof Samlet sukkerindhold udtrykt som saccharose, hvis > 10,5 % |
4.02 |
(Sukker)roemelasse |
Biprodukt bestående af det sirupsagtige restprodukt ved fremstilling eller raffinering af sukker, fra sukkerroer |
Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose Vand, hvis > 28 % |
4.03 |
(Sukker)roesnitter, ekstraherede, tilsat melasse |
Biprodukt fra fremstilling af sukker, bestående af ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter, hvortil der er tilsat melasse (maksimumsindhold af aske, der er uopløseligt i HCl: 4,5 % i tørstof) |
Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof |
4.04 |
(Sukker)roevinasse |
Biprodukt fremkommet ved fermentering af sukkerroemelasse under fremstilling af alkohol, gær, citronsyre eller andre organiske stoffer |
Råprotein Vand, hvis > 35 % |
4.05 |
Roe(sukker) (18) |
Sukker ekstraheret fra sukkerroer |
Saccharose |
4.06 |
Batatsnitter eller batatmel |
Knolde af Ipomoea batatas (L.) Poir, uanset præsentationsform |
Stivelse |
4.07 |
Maniok (19) |
Rødder af Manihot esculenta Crantz, uanset præsentationsform (maksimumindhold af aske, der er uopløseligt i HCl: 4,5 % i tørstof) |
Stivelse Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof |
4.08 |
Maniokstivelse, puffed (20) |
Stivelse fremstillet af maniokrødder udspilet kraftigt ved passende varmebehandling |
Stivelse |
4.09 |
Kartoffelkvas |
Biprodukt fra ekstraktion af stivelse fra kartofler (Solanum tuberosum L.) |
|
4.10 |
Kartoffelstivelse |
Teknisk ren kartoffelstivelse |
Stivelse |
4.11 |
Kartoffelprotein |
Tørret biprodukt fra fremstilling af kartoffelstivelse. Varen består hovedsagelig af proteinholdige bestanddele fremkommet ved udskillelse af stivelsen |
Råprotein |
4.12 |
Kartoffelflager |
Produkt fremkommet ved tromletørring af vaskede, skrællede eller uskrællede dampbehandlede kartofler |
Stivelse Træstof |
4.13 |
Kartoffelsaft, kondenseret |
Biprodukt fra fremstilling af kartoffelstivelse, hvorfra proteiner og vand er delvis fjernet |
Råprotein Råaske |
4.14 |
Kartoffelstivelse, prægelatineret |
Produkt, der består af kartoffelstivelse, som er kraftigt opsvulmet ved varmebehandling |
Stivelse |
5. ANDRE FRØ OG FRUGTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
5.01 |
Johannesbrød |
Produkt fremkommet ved formaling af tørrede frugter af Johannesbrødtræet, Ceratonia siliqua L., hvorfra kernerne er fjernet |
Træstof |
5.02 |
Citruskvas |
Biprodukt fremkommet ved presning af citrusfrugter (Citrus ssp.) ved fremstilling af citronsaft |
Træstof |
5.03 |
Frugtkvas (21) |
Biprodukt fremkommet ved presning af kerne- eller stenfrugt ved saftfremstilling |
Træstof |
5.04 |
Tomatkvas |
Biprodukt fremkommet ved presning af tomater (Solanum Lycopersicum Karst.) ved fremstilling af tomatsaft |
Træstof |
5.05 |
Drueskrå |
Biprodukt fra forarbejdning af druer. Varen består af ekstraherede kerner, praktisk taget fri for andre bestanddele |
Træstof, hvis > 45 % |
5.06 |
Druekvas |
Presserester fra vindruer, tørret hurtigt efter alkoholudvinding og i størst mulig omfang fri for druestilke og -kerner |
Træstof, hvis > 25 % |
5.07 |
Druekerner |
Kerner ekstraheret af druekvas, ikke-affedtet |
Råfedt Træstof, hvis > 45 % |
6. TØRREDE PLANTEPRODUKTER OG GROVFODER
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
6.01 |
Lucernegrønmel (22) |
Produkt fremstillet ved tørring og formaling af ung lucerne (Medicago sativa L. og Medicago var. Martyn) (mindste botaniske renhed 80 %) |
Råprotein Træstof Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof |
6.02 |
Lucernepresserest |
Biprodukt fremkommet ved presning af saft af lucerne |
Råprotein |
6.03 |
Lucerneproteinkoncentrat |
Produkt fremkommet ved kunstig tørring af fraktioner af lucernepressesaft efter centrifugering og varmebehandling med henblik på udfældning af proteiner |
Karoten Råprotein |
6.04 |
Kløvergrønmel (22) |
Produkt fremstillet ved tørring og formaling af ung kløver (Trifolium spp.) (mindste botaniske renhed 80 %) |
Råprotein Træstof Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof |
6.05 |
Produkt fremstillet ved tørring og formaling af unge fodergræsser |
Råprotein Træstof Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof |
|
6.06 |
Kornhalm (24) |
Halm af korn |
|
6.07 |
Kornhalm, ludet (25) |
Produkt fremkommet ved ludning af kornhalm |
Natrium ved behandling med NaOH |
7. ANDRE PLANTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
7.01 |
Sukkerrørsmelasse |
Biprodukt bestående af det sirupsagtige restprodukt, der fremkommer ved fremstilling eller raffinering af sukker fra sukkerrør (Saccharum officinarum L.) |
Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose Vand, hvis > 30 % |
7.02 |
Sukkerrørsvinasse |
Biprodukt fremkommet ved fermentering af sukkerrørsmelasse ved fremstilling af sprit, gær, citronsyre eller andre organiske stoffer |
Råprotein Vand, hvis > 35 % |
7.03 |
(Rør)sukker (26) |
Sukker ekstraheret af sukkerrør |
Saccharose |
7.04 |
Algemel |
Produkt fremkommet ved tørring og knusning af havalger, især brunalger. Varen kan være vasket for at reducere jodindholdet |
Råaske |
8. MEJERIPRODUKTER
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
8.01 |
Skummetmælkspulver |
Produkt fremstillet ved tørring af mælk, hvorfra det meste af fedtet er udskilt |
Råprotein Vand, hvis > 5 % |
8.02 |
Kærnemælkspulver |
Produkt fremstillet ved tørring af den tilbageblevne væske efter smørkærning |
Råprotein Råfedt Lactose Vand, hvis > 6 % |
8.03 |
Vallepulver |
Produkt fremstillet ved tørring af den tilbageblevne væske efter fremstilling af ost, kvark, kasein eller lignende |
Råprotein Lactose Vand, hvis > 8 % Råaske |
8.04 |
Vallepulver, delvis afsukret |
Produkt fremstillet ved tørring af valle, hvorfra mælkesukkeret er fjernet |
Råprotein Lactose Vand, hvis > 8 % Råaske |
8.05 |
Valleproteinpulver (27) |
Produkt fremkommet ved tørring af proteinforbindelser udskilt af valle eller mælk ad kemisk eller fysisk vej |
Råprotein Vand, hvis > 8 % |
8.06 |
Kaseinpulver |
Produkt fremstillet af skummetmælk eller kærnemælk ved tørring af mælkekasein udfældet ved hjælp af syre eller løbe |
Råprotein Vand, hvis > 10 % |
8.07 |
Lactosepulver |
Sukker udskilt af mælk eller valle ved udfældning og tørring |
Lactose Vand, hvis > 5 % |
9. PRODUKTER AF LANDDYR
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
9.01 |
Kødmel (28) |
Produkt fremstillet ved opvarmning, tørring og formaling af hele eller dele af slagtede varmblodede landdyr, eventuelt delvis affedtet ad fysisk eller kemisk vej. Varen skal være praktisk taget fri for hår, børster, fjer, horn og hove samt mave- og tarmindhold (minimumsindhold af råprotein: 50 % i tørstof) (samlet maksimumsindhold af phosphor: 8 %) |
Råprotein Råfedt Råaske Vand, hvis > 8 % |
9.02 |
Kød- og benmel (28) |
Produkt fremstillet ved opvarmning, tørring og formaling af hele eller dele af slagtede varmblodede landdyr, eventuelt delvis affedtet ad fysisk eller kemisk vej. Varen skal være praktisk taget fri for hår, børster, fjer, horn og hove samt mave- og tarmindhold |
Råprotein Råfedt Råaske Vand, hvis > 8 % |
9.03 |
Benmel |
Produkt fremstillet ved tørring, opvarmning og fin formaling af ben fra varmblodede landdyr, hvorfra det meste af fedtet er fjernet ad fysisk eller kemisk vej. Varen skal være praktisk taget fri for hår, børster, fjer, horn og hove samt mave- og tarmindhold |
Råprotein Råaske Vand, hvis > 8 % |
9.04 |
Fedtegrever |
Restprodukt fra fremstilling af talg, svinefedt eller andet fedtvæv af animalsk oprindelse, hvorfra fedtet er udskilt ad fysisk eller kemisk vej |
Råprotein Råfedt Vand, hvis > 8 % |
9.05 |
Fjerkræmel (28) |
Produkt fremstillet ved opvarmning, tørring og formaling af biprodukter fra slagtet fjerkræ. Varen skal være praktisk taget fri for fjer |
Råprotein Råfedt Råaske Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,3 % Vand, hvis > 8 % |
9.06 |
Fjermel, hydrolyseret |
Produkt fremstillet ved hydrolyse, tørring og formaling af fjer |
Råprotein Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,4 % Vand, hvis > 8 % |
9.07 |
Blodmel |
Produkt fremstillet ved tørring af blod fra slagtede varmblodede dyr. Varen skal være praktisk taget fri for fremmede bestanddele |
Råprotein Vand, hvis > 8 % |
9.08 |
Animalsk fedtstof (29) |
Produkt bestående af fedt fra varmblodede landdyr |
Vand, hvis > 1 % |
10. FISK OG ANDRE HAVDYR SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
10.01 |
Fiskemel (30) |
Produkt fremstillet ved tilvirkning af hel fisk eller dele deraf, hvorfra en del af olien kan være fjernet, og hvortil der kan være gentilsat fiskesolubel |
Råprotein Råfedt Råaske, hvis > 20 % Vand, hvis > 8 % |
10.02 |
Fiskesolubel, kondenseret |
Produkt, der er fremkommet ved fremstilling af fiskemel, og som er blevet udskilt og stabiliseret ved syrning eller tørring |
Råprotein Råfedt Vand, hvis > 5 % |
10.03 |
Fiskeolie |
Olie af fisk eller dele deraf |
Vand, hvis > 1 % |
10.04 |
Fiskeolie, raffineret, hærdet |
Olie af fisk eller dele deraf, raffineret og hærdet |
Jodtal Vand, hvis > 1 % |
11. MINERALSTOFFER
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
11.01 |
Calciumcarbonat (31) |
Produkt fremstillet ved formaling af f.eks. kalksten, udvasket kridt, østers- eller muslingeskaller eller ved udfældning fra syreopløsning |
Calcium Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 5 % |
11.02 |
Calciummagnesiumcarbonat |
Naturlig forbindelse af calciumcarbonat og magnesiumcarbonat |
Calcium Magnesium |
11.03 |
Kulsur algekalk |
Naturligt forekommende produkt af kalkalger, formalet eller granuleret |
Calcium Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 5 % |
11.04 |
Magnesiumoxid |
Teknisk rent magnesiumoxid (MgO) |
Magnesium |
11.05 |
Magnesiumsulfat |
Teknisk rent magnesiumsulfat (MgSO4. 7H2O) |
Magnesium Svovl |
11.06 |
Dicalciumphosphat (32) |
Udfældet calciumhydrogenphosphat af ben eller af uorganisk oprindelse (CaHPO4. xH2O) |
Calcium Samlet phosphorindhold |
11.07 |
Mono-dicalciumphosphat |
Kemisk fremstillet produkt, som består af lige dele dicalciumphosphat og monocalciumphosphat (CaHPO4 — Ca(H2PO4)2. H2O) |
Samlet phosphorindhold Calcium |
11.08 |
Råphosphat, defluoriseret |
Produkt fremstillet ved formaling af renset og passende defluoriseret råphosphat |
Samlet phosphorindhold Calcium |
11.09 |
Benmel, aflimet |
Aflimede, autoklaverede og formalede ben, hvorfra fedtet er fjernet |
Samlet phosphorindhold Calcium |
11.10 |
Monocalciumphosphat |
Teknisk rent calcium-bis (dihydrogenphosphat) [Ca(H2PO4)2.xH2O] |
Samlet phosphorindhold Calcium |
11.11 |
Calciummagnesiumphosphat |
Teknisk rent calciummagnesiumphosphat |
Calcium Magnesium Samlet phosphorindhold |
11.12 |
Monoammoniumphosphat |
Teknisk rent monoammoniumphosphat (NH4H2PO4) |
Samlet kvælstofindhold Samlet phosphorindhold |
11.13 |
Salt (31) |
Teknisk rent natriumchlorid eller produkt fremstillet ved formaling af naturligt forekommende sten- eller havsalt |
Natrium |
11.14 |
Magnesiumpropionat |
Teknisk rent magnesiumpropionat |
Magnesium |
11.15 |
Magnesiumphosphat |
Teknisk rent (dibasisk) magnesiumphosphat (MgHPO4. xH2O) |
Samlet phosphorindhold Magnesium |
11.16 |
Natriumcalciummagnesiumphosphat |
Produkt af natriumcalciummagnesiumphosphat |
Samlet phosphorindhold Magnesium Calcium Natrium |
11.17 |
Mononatriumphosphat |
Teknisk rent mononatriumphosphat (NaH2PO. H2O) |
Samlet phosphorindhold Natrium |
11.18 |
Natriumbicarbonat |
Teknisk rent natriumbicarbonat (NaHCO3) |
Natrium |
12. DIVERSE PRODUKTER
Nummer |
Navn |
Beskrivelse |
Obligatoriske angivelser |
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
12.01 |
Bageri- og pastaprodukter og biprodukter heraf (33) |
Produkter eller biprodukter fremkommet ved fremstilling af brød, herunder finere bagværk, kiks og pastaprodukter |
Stivelse Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose |
12.02 |
Konfekture og biprodukter heraf (33) |
Produkter eller biprodukter fremkommet ved fremstilling af sukkervarer, herunder chokolade |
Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose |
12.03 |
Konditorvarer og konsumisprodukter og biprodukter heraf (33) |
Produkter eller biprodukter fremkommet ved fremstilling af konditorvarer eller konsumis |
Stivelse Samlet sukkerindhold udtrykt som saccharose Råfedt |
12.04 |
Fedtsyrer |
Biprodukt fremstillet ved neutralisering med lud eller ved destillering af olie og fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse uden nærmere angivelse |
Råfedt Vand, hvis > 1 % |
12.05 |
Salte af fedtsyrer (34) |
Produkt fremstillet ved forsæbning af fedtsyrer med calcium-, natrium eller kaliumhydroxid |
Råfedt Ca (eller Na eller K, alt efter omstændighederne) |
13. PRODUKTER OG BIPRODUKTER FRA FERMENTERINGSPROCESSER OG AMMONIUMSALTE
2 |
3 |
4 |
||
Benævnelse af produktet |
Den ernæringsfysiologisk aktive substans eller mikroorganismens art |
Kultursubstrat (eventuelle nærmere angivelser) |
||
|
Methylophilus methylotrophus, stamme NCIB 10515 |
Methanol |
||
|
Methylococcus capsulatus (Bath) stamme NCIMB 11132 Alcaligenes acidovorans stamme NCIMB 12387 Bacillus brevis stamme NCIMB 13288 Bacillus firmus stamme NCIMB 13280 |
Naturgas: (ca. 91 % methan, 5 % ethan, 2 % propan, 0,5 % isobutan, 0,5 % n-butan, 1 % andre bestanddele), ammonium, uorganiske salte |
||
Alle gærsorter — fremstillet på grundlag af de i hhv. spalte 3 og 4 opregnede mikroorganismer og substrater — hvis celler er blevet dræbt |
Saccharomyces cerevisiae Saccharomyces carlsbergiensis Kluyveromyces lactis, Kluyveromyces fragilis Candida guilliermondii |
Melasse, vinasse, korn og stivelsesholdige produkter, frugtsaft, valle, mælkesyre, hydrolysen af vegetabilske fibre |
||
|
Kvælstofforbindelse Penicillium chrysogenum stamme ATCC 48271 |
Forskellige kulhydrater og hydrolysater heraf |
||
|
CH3CHOHCOONH4 |
Valle |
||
|
CH3COONH4 |
— |
||
|
(NH4)2SO4 |
— |
||
|
Ammoniumsalte og andre kvælstofforbindelser |
Saccharose, melasse, stivelsesprodukter og hydrolysater heraf |
||
|
Ammoniumsalte og andre kvælstofforbindelser |
Saccharose, melasse, stivelsesprodukter og hydrolysater heraf |
(1) I den tyske udgave kan »Konzentrieren« ændres til »Eindicken«, hvor dette er hensigtsmæssigt. Fællesbegrebet skal i så fald være »eingedickt«.
(2) »Afskalning« kan ændres til »skrælning«, hvor dette er hensigtsmæssigt. Fællesbegrebet skal i så fald være »skrællet«.
(3) I den franske udgave kan udtrykket »issues« anvendes.
(4) I den franske udgave kan »Pressage« ændres til »Extraction mécanique«, hvor dette er hensigtsmæssigt.
(5) Udtrykket »kage« kan ændres til »expeller«, hvor dette er hensigtsmæssigt.
(6) I den tyske udgave kan fællesbegrebet »aufgeschlossen« og ordet »Quellwasser« (i forbindelse med stivelse) anvendes.
(7) Produkter, der indeholder mere end 40 % stivelse, kan betegnes som stærkt stivelsesholdige. På tysk kan de betegnes »Roggennachmehl«.
(8) Produkter, der indeholder mere end 40 % stivelse, kan betegnes som stærkt stivelsesholdige. På tysk kan de betegnes »Weizennachmehl«.
(9) Såfremt varen har været underkastet en finere formaling, kan ordet »fine« føjes til varens navn eller erstattes af en tilsvarende benævnelse.
(10) Produkter, der indeholder mere end 40 % stivelse, kan betegnes som stærkt stivelsesholdige. På tysk kan de betegnes »Maisnachmehl«.
(11) Råvaren kan være benævnt »corn gluten feed«.
(12) Varen kan også benævnes »majsstivelse, ekstruderet«.
(13) Varens navn kan suppleres med kornarten.
(14) Dette navn kan erstattes af »Bærme, tørret, tilsat solubles«. Varens navn kan suppleres med kornarten.
(15) Benævnelsen kan eventuelt suppleres med »lavt glukosinatindhold«. »Lavt glukosinatindhold« er defineret i EU-retsforskrifterne.
(16) Navnet skal suppleres med plantearten.
(17) Det skal tilføjes, hvilken varmebehandling der er anvendt.
(18) Varen kan også benævnes »saccharose«.
(19) Varen kan også benævnes »tapioka«.
(20) Varen kan også kaldes »tapiokastivelse«.
(21) Navnet kan suppleres med frugtarten.
(22) Varen kan benævnes »piller« i stedet for »mel«. Desuden kan navnet suppleres med tørringsmetoden.
(23) Navnet kan suppleres med foderplantearten.
(24) Navnet skal suppleres med kornarten.
(25) Navnet skal suppleres med arten af den kemiske behandling.
(26) Varen kan også benævnes »saccharose«.
(27) Varen kan også benævnes »mælkealbuminpulver«.
(28) Varer, der indeholder over 13 % fedt i tørstof, skal betegnes »fedtrige«.
(29) Navnet kan suppleres med en mere nøjagtig angivelse af, hvilken type animalsk fedtstof der er tale om, alt efter oprindelse eller forarbejdningsmetode (talg, svinefedt, benfedt osv.).
(30) Varer, der indeholder over 75 % råprotein i tørstof, kan betegnes »proteinrige«.
(31) Navnet kan erstattes af eller suppleres med angivelse af produktets oprindelse.
(32) Fremstillingsmåden kan angives i benævnelsen.
(33) Navnet skal ændres eller suppleres, så det fremgår, hvilken føde- eller fodervareproduktion fodermidlet er fremkommet ved.
(34) Navnet kan suppleres med angivelse af navnet på det udvundne salt.
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/33 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 243/2010
af 23. marts 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår forbedringer af International Financial Reporting Standards (IFRS)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008. |
(2) |
I april 2009 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) forbedringer af International Financial Reporting Standards, i det følgende benævnt »forbedringerne af IFRS«, inden for rammerne af sin årlige forbedringsproces, som tager sigte på at strømline og præcisere de internationale regnskabsstandarder. Størstedelen af ændringerne er præciseringer eller korrektioner af eksisterende IFRS eller konsekvensændringer som følge af tidligere ændringer af IFRS. Ændringerne af IFRS 8, IAS 17, IAS 36 og IAS 39 medfører ændringer i de gældende krav eller giver yderligere vejledning om gennemførelsen af disse krav. |
(3) |
Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at forbedringerne af IFRS opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 ændres således:
1) |
IFRS 2, IFRS 5 og IFRS 8 ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
2) |
IAS 1, IAS 7, IAS 17, IAS 36, IAS 38 og IAS 39 ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
3) |
International Financial Reporting Interpretations Committee’s (IFRIC) fortolkningsbidrag 9 og IFRIC-fortolkningsbidrag 16 ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne til de standarder, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2009.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.
(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.
BILAG
INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER
Forbedringer af International Financial Reporting Standards
»Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org«.
Ændring til IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse
Afsnit 5 og 61 ændres.
ANVENDELSESOMRÅDE
5 |
Som anført i afsnit 2 finder denne standard... Virksomheder skal dog ikke anvende denne standard på transaktioner, hvor virksomheden anskaffer varer som en del af de nettoaktiver, som erhverves ved en virksomhedssammenslutning som defineret i IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger (ajourført 2008), i en sammenslutning af virksomheder under samme bestemmende indflydelse som beskrevet i IFRS 3, afsnit B1-B4, eller indskud af en virksomhed ved oprettelsen af et joint venture som defineret i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures. Således ligger egenkapitalinstrumenter, der udstedes... (og derfor inden for denne standards anvendelsesområde). |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
61 |
IFRS 3 (ajourført 2008) og Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 5. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender IFRS 3 (ajourført 2008) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår. |
Ændring til IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter
Afsnit 5B og 44E tilføjes.
ANVENDELSESOMRÅDE
5B |
I denne standard anføres oplysningskravene til anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter. Oplysningskrav i andre standarder finder ikke anvendelse på sådanne aktiver (eller afståelsesgrupper), medmindre disse standarder kræver:
Det kan være nødvendigt at give yderligere oplysninger om anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter for at opfylde de generelle bestemmelser i IAS 1, specielt i afsnit 15 og 125. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
44E |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 tilføjede afsnit 5B. Virksomheder skal anvende denne ændring fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til IFRS 8 Driftssegmenter
Afsnit 23 og 36 ændres. Afsnit 35A tilføjes.
OPLYSNINGER
Information om resultat, aktiver og forpligtelser
23 |
En virksomhed skal præsentere en måling af resultatet for hvert præsentationspligtigt segment. En virksomhed skal præsentere en måling af samlede aktiver og forpligtelser for hvert præsentationspligtigt segment, hvis sådanne beløb regelmæssigt indberettes til den øverste beslutningstager. En virksomhed skal også oplyse følgende om hvert præsentationspligtigt segment, hvis de specificerede beløb er inkluderet i den måling af segmentets resultat, der gennemgås af den øverste beslutningstager, eller på anden vis regelmæssigt indberettes til den øverste beslutningstager, selv om de ikke er inkluderet i målingen af segmentresultatet:
|
OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO
35A |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 23. Virksomheden skal anvende ændringen for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
36 |
Segmentoplysninger for tidligere år, der præsenteres som sammenligningstal for det oprindelige anvendelsesår (herunder anvendelse af ændringen af afsnit 23 i april 2009), skal tilpasses, så de er i overensstemmelse med kravene i denne standard, medmindre de nødvendige oplysninger ikke foreligger, og det ville indebære uforholdsmæssigt store omkostninger at udarbejde dem. |
Ændring til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber
Afsnit 69 ændres. Afsnit 139D tilføjes.
STRUKTUR OG INDHOLD
Opgørelse af finansiel stilling
Kortfristede forpligtelser
69 |
En virksomhed skal klassificere en forpligtelse som kortfristet, hvis:
En virksomhed skal klassificere alle øvrige forpligtelser som langfristede. |
OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO
139D |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 69. Virksomheden skal anvende ændringen for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen
Afsnit 16 ændres, og afsnit 56 tilføjes.
PRÆSENTATION AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN
Investeringsaktivitet
16 |
Separat oplysning om pengestrømme fra investeringsaktivitet er vigtig, fordi disse pengestrømme er et udtryk for, hvor mange omkostninger virksomheden har haft til ressourcer beregnet til frembringelse af fremtidige indtægter og pengestrømme. Kun omkostninger, der medfører indregning af et aktiv i opgørelsen af finansiel stilling, opfylder kriterierne for klassifikation som investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra investeringsaktivitet kan eksempelvis omfatte:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
56 |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 16. Virksomheden skal anvende ændringen for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til IAS 17 Leasingkontrakter
Afsnit 14 og 15 udgår. Afsnit 15A, 68A og 69A tilføjes.
KLASSIFIKATION AF LEASINGKONTRAKTER
14 |
[Udgår] |
15 |
[Udgår] |
15A |
Når en leasingkontrakt både omfatter grunde og bygninger, skal virksomheden efter en separat vurdering særskilt klassificere det enkelte element som en finansiel eller en operationel leasingkontrakt i overensstemmelse med afsnit 7-13. Ved vurderingen af, om det element, der vedrører grunden, skal klassificeres som en operationel eller en finansiel leasingkontrakt, er det vigtigt at tage i betragtning, at grunde normalt har en uendelig økonomisk levetid. |
OVERGANGSBESTEMMELSER
68A |
Virksomheder skal revurdere klassifikationen af de elementer af ikke-udløbne leasingkontrakter, der vedrører grunde, pr. den dato, hvor de i afsnit 69A omtalte ændringer tages i anvendelse, på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige ved leasingkontrakternes indgåelse. Virksomheden skal indregne en leasingkontrakt, der netop med tilbagevirkende kraft er klassificeret som en finansiel leasingkontrakt, i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis virksomheden imidlertid ikke har de nødvendige oplysninger til at anvende ændringerne med tilbagevirkende kraft, skal den:
|
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
69A |
Som led i Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 udgik afsnit 14 og 15, og afsnit 15A og 68A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til IAS 36 Værdiforringelse af aktiver
Afsnit 80 ændres, og afsnit 140E tilføjes.
PENGESTRØMSFREMBRINGENDE ENHEDER OG GOODWILL
Genindvindingsværdi og regnskabsmæssig værdi af en pengestrømsfrembringende enhed
Goodwill
80 |
Ved test for værdiforringelse skal goodwill, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, fra overtagelsestidspunktet allokeres til hver af den overtagende virksomheds pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af pengestrømsfrembringende enheder, som forventes at drage fordel af synergien ved virksomhedssammenslutningen, uanset om andre af den overtagne virksomheds aktiver eller forpligtelser er henført til disse enheder eller grupper af enheder. Hver enhed eller gruppe af enheder, som goodwillen på denne måde er allokeret til, skal:
|
OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
140E |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 80(b). Virksomheder skal anvende denne ændring fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til IAS 38 Immaterielle aktiver
Afsnit 36, 37, 40, 41 og 130C ændres og afsnit 130E tilføjes.
INDREGNING OG MÅLING
Erhvervelse som del af en virksomhedssammenslutning
Måling af dagsværdien af et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning
36 |
Et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, kan muligvis udskilles, men kun sammen med en tilknyttet kontrakt, et tilknyttet identificerbart aktiv eller en tilknyttet identificerbar forpligtelse. I sådanne tilfælde indregner den overtagende virksomhed det immaterielle aktiv separat fra goodwill, men sammen med den tilknyttede post. |
37 |
Den overtagende virksomhed kan indregne en gruppe af komplementære immaterielle aktiver som et enkelt aktiv under forudsætning af, at de enkelte aktiver i gruppen har ensartet brugstid. Eksempelvis anvendes udtrykket »mærkenavn« ofte synonymt med varemærker og andre mærker. Der er imidlertid tale om et generelt markedsføringsudtryk, som normalt anvendes om en gruppe af komplementære aktiver, eksempelvis et varemærke (eller et servicemærke) og dettes tilknyttede handelsnavn, formler, opskrifter og teknologiske ekspertise. |
40 |
Hvis der ikke findes noget aktivt marked for et immaterielt aktiv, er dagsværdien det beløb, virksomheden skulle have betalt for aktivet på overtagelsestidspunktet i en handel mellem kvalificerede, villige indbyrdes uafhængige parter baseret på den bedste til rådighed værende information. Ved opgørelsen af dette beløb skal virksomheden tage udfaldet af nylige transaktioner med tilsvarende aktiver i betragtning. Eksempelvis kan virksomheden anvende multiplikatorer, som afspejler aktuelle markedstransaktioner, på faktorer, der er drivkraft for aktivets lønsomhed (eksempelvis omsætning, driftsresultat eller EBITDA). |
41 |
Virksomheder, som er involveret i køb og salg af immaterielle aktiver, kan have udviklet metoder til indirekte at skønne aktivernes dagsværdi. Disse metoder kan anvendes på tidspunktet for første måling af et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, hvis formålet med metoderne er at skønne dagsværdien, og hvis disse metoder afspejler aktuelle transaktioner og praksis i den branche, aktivet tilhører. Disse metoder kan eksempelvis omfatte:
|
OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
130C |
IFRS 3 (ajourført 2008) ændrede afsnit 12, 33–35, 68, 69, 94 og 130, ophævede afsnit 38 og 129 og tilføjede afsnit 115A. Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 36 og 37. Virksomheder skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Derfor skal der ikke foretages regulering af beløb, der er indregnet for immaterielle aktiver og goodwill ved tidligere virksomhedssammenslutninger. Hvis en virksomhed anvender IFRS 3 (ajourført 2008) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår, og virksomheden skal oplyse dette. |
130E |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 40 og 41. Virksomheder skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling
Afsnit 2(g), 80, 97, 100 og 108C ændres, og afsnit 103K tilføjes.
ANVENDELSESOMRÅDE
2 |
Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:
|
SIKRING
Sikrede poster
Poster, som opfylder kriterierne for sikrede poster
80 |
Ved regnskabsmæssig sikring er det udelukkende aktiver, forpligtelser, faste aftaler eller forventede transaktioner, som er højst sandsynlige, og som omfatter en ekstern part, der kan klassificeres som sikrede poster. Heraf følger, at regnskabsmæssig sikring kun kan anvendes på transaktioner mellem virksomheder i samme koncern i de enkelte eller separate årsregnskaber for disse virksomheder og ikke på koncernregnskabet. Som en undtagelse gælder... |
Regnskabsmæssig sikring
Sikring af pengestrømme
97 |
Hvis en sikring af en forventet transaktion efterfølgende medfører indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, skal tilknyttede gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de regnskabsår, hvor de sikrede forventede pengestrømme påvirker resultatet (eksempelvis de regnskabsår, hvor renteindtægten eller renteomkostningen indregnes). Hvis en virksomhed imidlertid forventer, at et tab eller en del af et tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, ikke vil blive genindvundet i løbet af et eller flere fremtidige regnskabsår, skal virksomheden omklassificere det beløb, som ikke forventes genindvundet, til resultatet som en omklassifikationsregulering. |
100 |
For sikringer af pengestrømme, bortset fra de i afsnit 97 og 98 omtalte, skal beløb, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de samme regnskabsår, hvor de sikrede forventede pengestrømme påvirker resultatet (eksempelvis når et forventet salg finder sted). |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
103K |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 2(g), 97, 100 og AG30(g). Virksomheder skal anvende ændringerne til afsnit 2(g), 97 og 100 fremadrettet på alle ikke-udløbne kontrakter for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Virksomheder skal anvende ændringen til afsnit AG30(g) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
108C |
Forbedringer til IFRS udstedt i maj 2008 ændrede afsnit 9, 73 og AG8 og tilføjede afsnit 50A. Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 80. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Virksomheder skal anvende ændringerne i afsnit 9 og 50A fra samme tidspunkt og på samme måde, som de har anvendt 2005-ændringerne, der er beskrevet i afsnit 105A. Det er tilladt at anvende alle ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
Ændring til anvendelsesvejledning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling
Afsnit AG30(g) ændres.
INDBYGGEDE AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER (AFSNIT 10-13)
AG30 |
De økonomiske karakteristika og risici forbundet med et indbygget afledt finansielt instrument er ikke nært forbundet med hovedkontrakten (afsnit 11(a)) i følgende eksempler. Under forudsætning af, at betingelserne i afsnit 11(b) og (c) er opfyldt, behandler virksomheden regnskabsmæssigt det indbyggede afledte finansielle instrument separat fra hovedkontrakten i disse eksempler: …
|
Ændring til IFRIC 9 Omvurdering af indbyggede afledte finansielle instrumenter
Afsnit 5 ændres, og afsnit 11 tilføjes.
ANVENDELSESOMRÅDE
5 |
Dette fortolkningsbidrag finder ikke anvendelse på indbyggede afledte finansielle instrumenter i kontrakter, der er erhvervet ved:
eller en eventuel omvurdering heraf på overtagelsestidspunktet. (1) |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG
11 |
Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 5. Virksomheder skal anvende denne ændring fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 3 (ajourført 2008) for et tidligere regnskabsår, skal ændringen anvendes for dette tidligere regnskabsår, og virksomheden skal oplyse dette. |
Ændring til IFRIC fortolkningsbidrag 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed
Afsnit 14 og 18 ændres.
KONSENSUS
Hvor sikringsinstrumentet kan placeres
14 |
Et afledt eller et ikke-afledt instrument (eller en kombination af afledte og ikke-afledte instrumenter) kan klassificeres som et sikringsinstrument ved sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed. Dette eller disse sikringsinstrumenter kan være placeret i en hvilken som helst virksomhed eller virksomheder i koncernen, så længe kravene til klassifikation, dokumentation og effektivitet i IAS 39, afsnit 88, vedrørende sikring af nettoinvesteringer er opfyldt. I særdeleshed skal koncernens sikringsstrategi nøje dokumenteres, da der kan forekomme forskellige klassifikationer på forskellige niveauer i koncernen. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
18 |
Virksomheder skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. oktober 2008 eller derefter. Virksomheder skal anvende ændringen til afsnit 14 foretaget i Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende begge ændringer før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. oktober 2008, eller ændringen til afsnit 14 før 1. juli 2009, skal den give oplysning om dette. |
(1) IFRS 3 (ajourført 2008) tager stilling til erhvervelse af kontrakter med indbyggede afledte finansielle instrumenter i en virksomhedssammenslutning.
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/42 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 244/2010
af 23. marts 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 2
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008. |
(2) |
Den 18. juni 2009 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse (herefter benævnt »ændring til IFRS 2«). Med ændringen til IFRS 2 præciseres den regnskabsmæssige behandling af aktiebaserede transaktioner, hvor leverandøren af varer eller tjenesteydelser betales kontant, og en anden virksomhed i koncernen påtager sig forpligtelsen (koncernintern aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning). |
(3) |
Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringen til IFRS 2 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse, ændres i overensstemmelse med ændringerne til IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse, som anført i bilaget til denne forordning. |
2) |
IFRIC-fortolkningsbidrag 8 og 11 udgår. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne som beskrevet i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2009.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.
(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.
BILAG
INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER
IFRS 2 |
Ændringer til IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse |
»Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org«
Ændringer til IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse
ANVENDELSESOMRÅDE
Afsnit 2 er ændret, afsnit 3 er ophævet, og afsnit 3A er tilføjet.
2 |
Virksomheder skal anvende denne standard ved den regnskabsmæssige behandling af alle transaktioner i forbindelse med aktiebaseret vederlæggelse, uanset om virksomheden konkret kan identificere nogle af eller alle de modtagne varer eller tjenesteydelser eller ej, herunder:
bortset fra som anført i afsnit 3A-6. Hvis der ikke er tale om konkret identificerbare varer og tjenesteydelser, kan andre omstændigheder indikere, at der er blevet (eller vil blive) modtaget varer og tjenesteydelser, og i det tilfælde anvendes denne standard. |
3 |
[Ophævet] |
3A |
En aktiebaseret vederlæggelse kan afregnes af en anden virksomhed i koncernen (eller af en aktionær i en koncernvirksomhed) på vegne af den virksomhed, der modtager eller anskaffer varerne eller tjenesteydelserne. Afsnit 2 finder også anvendelse på en virksomhed,
medmindre det er klart, at transaktionen har et andet formål end at betale for varer eller tjenesteydelser, som er leveret til den virksomhed, der modtager dem. |
AKTIEBASERET VEDERLÆGGELSE AFREGNET I EGENKAPITAL
Afsnit 13A er tilføjet som følger.
Oversigt
13A |
Hvis det (eventuelle) identificerbare vederlag, virksomheden har modtaget, synes at være mindre end dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter eller påtagne forpligtelser, indikerer denne omstændighed først og fremmest typisk, at virksomheden har modtaget (eller vil modtage) andet vederlag (dvs. uidentificerbare varer eller tjenesteydelser). Virksomheden måler de modtagne identificerbare varer eller tjenesteydelser i overensstemmelse med denne standard. Virksomheden måler de uidentificerbare varer eller tjenesteydelser, der er (eller vil blive) modtaget, som forskellen mellem dagsværdien af den aktiebaserede vederlæggelse og dagsværdien af eventuelle identificerbare varer og tjenesteydelser, der er (eller vil blive) modtaget. Virksomheden måler de modtagne uidentificerbare varer eller tjenesteydelser på tildelingstidspunktet. Ved kontantafregnede transaktioner foretages imidlertid en ny måling af forpligtelsen på hver balancedag, indtil den afregnes, i overensstemmelse med afsnit 30-33. |
Aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder
Der er indsat en overskrift efter afsnit 43, og afsnit 43A-43D er tilføjet.
AKTIEBASEREDE VEDERLÆGGELSER MELLEM KONCERNVIRKSOMHEDER (ÆNDRINGER I 2009)
43A |
Ved aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder skal den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, i sit separate eller individuelle årsregnskab måle de modtagne varer eller tjenesteydelser enten som en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital eller som en aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning ud fra en vurdering af:
Det beløb, som indregnes af den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, kan afvige fra det beløb, som indregnes af koncernen eller af en anden koncernvirksomhed, der afregner den aktiebaserede vederlæggelse. |
43B |
Den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, måler de modtagne varer eller tjenesteydelser som en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, når:
Virksomheden skal efterfølgende kun foretage en ny måling af en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, hvis der sker ændringer i de ikke-markedsbaserede optjeningsbetingelser, i overensstemmelse med afsnit 19-21. I alle andre tilfælde måler den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, de modtagne varer eller tjenesteydelser som en aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning. |
43C |
Den virksomhed, der afregner en aktiebaseret vederlæggelse, når en anden virksomhed i koncernen modtager varerne eller tjenesteydelserne, indregner kun transaktionen som en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, hvis den er afregnet i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. Er det ikke tilfældet, indregnes transaktionen som en aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning. |
43D |
Visse koncerntransaktioner involverer tilbagebetalingsordninger, hvor en koncernvirksomhed betaler en anden koncernvirksomhed for at yde aktiebaserede vederlæggelser til leverandørerne af de pågældende varer eller tjenesteydelser. I disse tilfælde skal den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, regnskabsmæssigt behandle den aktiebaserede vederlæggelse i overensstemmelse med afsnit 43B uden hensyntagen til den koncerninterne tilbagebetalingsordning. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
Afsnit 63, en overskrift og afsnit 64 er tilføjet.
63 |
Virksomhederne skal anvende følgende ændringer fra Group Cash-settled Share-based Payment Transactions, der udkom i juni 2009, med tilbagevirkende kraft, med forbehold af overgangsbestemmelserne i afsnit 53–59, i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl på regnskabsår, der begynder 1. januar 2010 eller derefter:
Hvis de oplysninger, der er nødvendige for, at ændringerne kan anvendes med tilbagevirkende kraft, ikke foreligger, skal virksomheden angive de beløb, der allerede er indregnet i koncernregnskabet, i sit separate eller individuelle årsregnskab. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på regnskabsår, som begynder før 1. januar 2010, skal den give oplysning om dette. |
OPHÆVELSE AF FORTOLKNINGSBIDRAG
64 |
Group Cash-settled Share-based Payment Transactions fra juni 2009 går forud for IFRIC 8 IFRS 2’s anvendelsesområde og IFRIC 11 IFRS 2 – Transaktioner med koncernaktier og egne aktier. De ændringer, der findes i dette dokument, indbefatter de krav, der tidligere var fastsat i IFRIC 8 og IFRIC 11, som følger:
Disse krav blev anvendt med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med kravene i IAS 8 og med forbehold af overgangsbestemmelserne i IFRS 2. |
DEFINEREDE TERMER
I appendiks A er følgende definitioner ændret, og der er tilføjet en fodnote.
aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning |
Aktiebaseret vederlæggelse, hvor virksomheden anskaffer varer eller tjenesteydelser ved at påtage sig en forpligtelse til at overdrage kontanter eller andre aktiver til leverandøren af disse varer eller tjenesteydelser for beløb, som er baseret på kursen på (eller værdien af) egenkapitalinstrumenter (herunder aktier eller aktieoptioner) i virksomheden eller en anden koncernvirksomhed. |
||||
aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital |
Aktiebaseret vederlæggelse, hvor virksomheden
|
||||
aktiebaseret vederlæggelsesordning |
En ordning mellem virksomheden (eller en anden koncernvirksomhed (1) eller en aktionær i en koncernvirksomhed) og en anden part (herunder en ansat), som berettiger den anden part til at modtage
under forudsætning af opfyldelsen af eventuelle fastsatte optjeningsbetingelser. |
||||
aktiebaseret vederlæggelse |
En transaktion, hvor virksomheden
|
IFRS 2’S ANVENDELSESOMRÅDE
I appendiks B Anvendelsesvejledning indsættes en overskrift, og afsnit B45-B61 tilføjes.
Aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder (ændringer i 2009)
B45 |
Afsnit 43A-43C vedrører den regnskabsmæssige behandling af aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder i den enkelte virksomheds separate eller individuelle årsregnskab. Afsnit B46-B61 beskriver, hvordan kravene i afsnit 43A-43C skal anvendes. Der kan som nævnt i afsnit 43D være flere grunde til at anvende aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder afhængig af de faktiske forhold og omstændigheder. Denne beskrivelse er derfor ikke udtømmende og forudsætter, at når den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, ikke er forpligtet til at afregne transaktionen, må transaktionen anses for en modervirksomheds egenkapitalindskud i dattervirksomheden uden hensyntagen til en eventuel koncernintern tilbagebetalingsordning. |
B46 |
Selv om nedenstående beskrivelse fokuserer på transaktioner med ansatte, gælder den også for lignende aktiebaserede vederlæggelser med ikke-ansatte leverandører af varer eller tjenesteydelser. En modervirksomhed kan have indgået en ordning med sin dattervirksomhed, hvorefter dattervirksomheden skal betale modervirksomheden for tilførslen af egenkapitalinstrumenter til medarbejderne. Der tages i nedenstående beskrivelse ikke stilling til, hvorledes en sådan koncernintern vederlæggelsesordning skal behandles regnskabsmæssigt. |
B47 |
Der findes typisk fire problemstillinger i forbindelse med aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder. I de følgende eksempler beskrives disse problemstillinger for nemheds skyld med udgangspunkt i en modervirksomhed og dens dattervirksomhed. |
Aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter
B48 |
Det første spørgsmål er, om følgende transaktioner, der involverer en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter, regnskabsmæssigt skal behandles som afregnet i egenkapital eller afregnet kontant i overensstemmelse med kravene i denne standard:
|
B49 |
Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle aktiebaserede vederlæggelser, hvor den modtager tjenesteydelser som vederlag for sine egne egenkapitalinstrumenter, som afregnet i egenkapital. Dette gælder, uanset om virksomheden vælger eller er forpligtet til at købe disse egenkapitalinstrumenter af en anden part for at opfylde sine forpligtelser over for sine medarbejdere i henhold til den aktiebaserede vederlæggelsesordning. Det gælder også, uanset om:
|
B50 |
Hvis aktionæren er forpligtet til at afregne transaktionen med medarbejderne i den virksomhed, der er investeret i, skal aktionæren give dem egenkapitalinstrumenter i denne virksomhed og ikke i sin egen virksomhed. Hvis den virksomhed, der er investeret i, tilhører den samme koncern som aktionæren, skal aktionæren derfor i henhold til afsnit 43C måle sin forpligtelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser med kontantafregning, i aktionærens separate årsregnskab, og de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser afregnet i egenkapital, i aktionærens koncernregnskab. |
Aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer modervirksomhedens egenkapitalinstrumenter
B51 |
Det andet spørgsmål vedrører aktiebaserede vederlæggelser, som finder sted mellem to eller flere virksomheder i samme koncern og involverer et egenkapitalinstrument i en anden koncernvirksomhed. For eksempel får medarbejdere i en dattervirksomhed tildelt ret til egenkapitalinstrumenter i modervirksomheden som vederlag for de tjenesteydelser, de har ydet dattervirksomheden. |
B52 |
Det andet spørgsmål vedrører derfor følgende aktiebaserede vederlæggelsesordninger:
|
B53 |
Dattervirksomheden er ikke forpligtet til at stille sin modervirksomheds egenkapitalinstrumenter til rådighed for dattervirksomhedens ansatte. Dattervirksomheden skal derfor i henhold til afsnit 43B måle de tjenesteydelser, den har modtaget fra sine ansatte, i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser afregnet i egenkapital, og indregne en tilsvarende stigning i egenkapitalen som et bidrag fra modervirksomheden. |
B54 |
Modervirksomheden er forpligtet til at afregne transaktionen med dattervirksomhedens ansatte ved hjælp af modervirksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. Modervirksomheden skal derfor i henhold til afsnit 43C måle sin forpligtelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser afregnet i egenkapital. |
B55 |
Eftersom dattervirksomheden ikke opfylder nogen af betingelserne i afsnit 43B, skal den regnskabsmæssigt behandle transaktionen med sine medarbejdere som kontant afregnet. Dette krav gælder, uanset hvordan dattervirksomheden opnår egenkapitalinstrumenterne med henblik på at opfylde sine forpligtelser over for sine medarbejdere. |
Aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer kontantbetalinger til medarbejderne
B56 |
Det tredje spørgsmål er, hvordan en virksomhed, der modtager varer eller tjenesteydelser fra sine leverandører (herunder ansatte) regnskabsmæssigt skal behandle aktiebaserede ordninger, der afregnes kontant, når virksomheden ikke selv er forpligtet til at foretage de krævede betalinger til sine leverandører. Der kan f.eks. være tale om følgende ordninger, hvor modervirksomheden (ikke virksomheden selv) er forpligtet til at foretage de krævede kontantbetalinger til virksomhedens ansatte, og hvor:
|
B57 |
Dattervirksomheden er ikke forpligtet til at afregne transaktionen med sine ansatte. Dattervirksomheden skal derfor regnskabsmæssigt behandle transaktionen med sine medarbejdere som kontant afregnet og indregne en tilsvarende stigning i egenkapitalen som et bidrag fra sin modervirksomhed. Dattervirksomheden foretager efterfølgende en ny måling af omkostningerne ved transaktionen, hvis der sker ændringer som følge af, at de ikke-markedsbaserede optjeningsbetingelser ikke er opfyldt, i overensstemmelse med afsnit 19-21. Denne måling adskiller sig fra målingen af transaktionen som kontant afregnet i koncernregnskabet. |
B58 |
Eftersom modervirksomheden er forpligtet til at afregne transaktionen med de ansatte, og der afregnes kontant, skal modervirksomheden (og koncernen) i henhold til afsnit 43C måle sin forpligtelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser med kontantafregning. |
Overførsel af ansatte mellem koncernvirksomheder
B59 |
Det fjerde spørgsmål vedrører koncerners aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer medarbejdere i mere end én koncernvirksomhed. En modervirksomhed kan eksempelvis tildele sine dattervirksomheders ansatte ret til sine egenkapitalinstrumenter, på betingelse af at de ansatte bliver i koncernen i en bestemt periode. En medarbejder i én dattervirksomhed kan overføre beskæftigelse til en anden dattervirksomhed i den fastsatte optjeningsperiode, uden at medarbejderens ret til egenkapitalinstrumenter i modervirksomheden i henhold til den oprindelige aktiebaserede vederlæggelsesordning påvirkes heraf. Hvis dattervirksomhederne ikke er forpligtede til at afregne den aktiebaserede vederlæggelse med deres ansatte, behandler de den regnskabsmæssigt som en vederlæggelse afregnet i egenkapital. Hver dattervirksomhed skal måle de tjenesteydelser, den modtager fra medarbejderen, under henvisning til dagsværdien af egenkapitalinstrumenterne på den dato, hvor retten til disse egenkapitalinstrumenter oprindelig blev tildelt af modervirksomheden som defineret i appendiks A, og den andel af optjeningsperioden, hvor medarbejderen har arbejdet i hver dattervirksomhed. |
B60 |
Er dattervirksomheden forpligtet til at afregne transaktionen med sine ansatte i sin modervirksomheds egenkapitalinstrumenter, skal den regnskabsmæssigt behandle transaktionen som kontant afregnet. Hver dattervirksomhed skal måle de modtagne tjenesteydelser ud fra kapitalinstrumenternes dagsværdi på tildelingstidspunktet og den andel af optjeningsperioden, hvor medarbejderen har arbejdet i hver dattervirksomhed. Hver dattervirksomhed skal endvidere indregne eventuelle ændringer i egenkapitalinstrumenternes dagsværdi, som indtræffer i den periode, hvor medarbejderen er ansat i den pågældende dattervirksomhed. |
B61 |
Efter at være blevet overført mellem virksomheder inden for koncernen opfylder en sådan medarbejder muligvis ikke en optjeningsbetingelse ud over en markedsbaseret betingelse som defineret i appendiks A; medarbejderen forlader f.eks. koncernen, før den pågældende har fuldført arbejdsperioden. I så fald skal hver dattervirksomhed, eftersom optjeningsbetingelsen er det arbejde, der er udført for koncernen, justere det tidligere indregnede beløb for tjenesteydelser modtaget fra medarbejderen i overensstemmelse med principperne i afsnit 19. Hvis den af modervirksomheden tildelte ret til egenkapitalinstrumenter således ikke optjenes, fordi en medarbejder ikke opfylder en optjeningsbetingelse ud over en markedsbaseret betingelse, indregnes der ikke på akkumuleret basis noget beløb for modtagne tjenesteydelser fra den pågældende medarbejder i nogen dattervirksomheds årsregnskab. |
(1) En »koncern« defineres i afsnit 4 i IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber som »en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder« set i forhold til den regnskabsaflæggende virksomheds øverste modervirksomhed.
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/50 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) nr. 245/2010
af 23. marts 2010
om undtagelse fra forordning (EF) nr. 288/209 vedrørende fristen for, hvornår medlemsstaterne skal meddele deres strategi til Kommissionen, og fristen for, hvornår Kommissionen skal træffe endelig afgørelse om tildeling af støtte inden for rammerne af skolefrugtordningen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103h, litra f), sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 af 7. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning (2) skal medlemsstater, der anmoder om den støtte, der er nævnt i artikel 103ga, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, for perioden 1. august til 31. juli give Kommissionen meddelelse om deres strategi senest den 31. januar i det år, hvor perioden starter. |
(2) |
Enkelte medlemsstater har vanskeligt ved at overholde denne frist, blandt andet fordi de efter det første år af ordningens gennemførelse skal vurdere dens effektivitet. |
(3) |
For at give medlemsstaterne mere tid til at evaluere deres ordning og om nødvendigt ændre deres strategi bør de som en overgangsforanstaltning have tilladelse til at give meddelelse om deres strategi for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 senest den 28. februar 2010. |
(4) |
Kommissionens frist for at træffe endelig afgørelse om tildeling af støtte i perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011, som er nævnt i artikel 4, stk. 4, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009, bør tilsvarende forlænges til den 30. april 2010. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Uanset artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 288/2009 kan medlemsstaterne meddele deres strategi for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 senest den 28. februar 2010.
2. Uanset artikel 4, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 288/2009 træffer Kommissionen afgørelse om den endelige tildeling af støtte for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 senest den 30. april 2010.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. februar 2010.
Den anvendes indtil den 30. april 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 94 af 8.4.2009, s. 38.
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/51 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 246/2010
af 23. marts 2010
om ændring af forordning (EØF) nr. 989/89 for så vidt angår tariferingen af vatterede veste i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EØF) nr. 989/89 (2) fastlægger kriterier for tariferingen af anorakker, vindjakker, blouson-jakker og lignende varer i KN-kode 6101, 6102, 6201 og 6202. |
(2) |
Under ovennævnte KN-koder henhører beklædningsgenstande, der i reglen bæres yderst og er bestemt til at yde beskyttelse mod vejrliget (se det harmoniserede systems forklarende bemærkninger under position 6101, 6102, 6201 og 6202, første afsnit), og derfor skal anorakker, vindjakker, blouson-jakker og lignende varer, der henhører under disse positioner, være forsynet med lange ærmer. Vatterede veste bør dog henhøre under disse positioner, selv om de er uden ærmer, fordi de bæres yderst, er bestemt til at yde beskyttelse mod vejrliget og er vatterede (se også det harmoniserede systems forklarende bemærkninger under KN-kode 6101, 6102, 6201 og 6202, andet afsnit). |
(3) |
Med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af den kombinerede nomenklatur, som er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, for så vidt angår tariferingen af vatterede veste, bør det præciseres, at vatterede veste tariferes under KN-kode 6101, 6102, 6201 eller 6202, selv om de er uden ærmer. |
(4) |
Forordning (EØF) nr. 989/89 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Toldkodeksudvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 1 i forordning (EØF) nr. 989/89 indsættes følgende:
»Uanset første afsnit henhører vatterede veste under de pågældende KN-koder, selv om de er uden ærmer.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) EFT L 106 af 18.4.1989, s. 25.
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/52 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 247/2010
af 23. marts 2010
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 24. marts 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
IL |
130,0 |
JO |
62,0 |
|
MA |
90,3 |
|
TN |
129,0 |
|
TR |
92,5 |
|
ZZ |
100,8 |
|
0707 00 05 |
JO |
119,8 |
MA |
71,3 |
|
MK |
124,9 |
|
TR |
122,3 |
|
ZZ |
109,6 |
|
0709 90 70 |
JO |
97,9 |
MA |
164,3 |
|
TR |
105,2 |
|
ZZ |
122,5 |
|
0805 10 20 |
EG |
44,9 |
IL |
58,8 |
|
MA |
51,6 |
|
TN |
47,5 |
|
TR |
64,5 |
|
ZZ |
53,5 |
|
0805 50 10 |
EG |
66,4 |
IL |
91,6 |
|
MA |
53,9 |
|
TR |
69,2 |
|
ZZ |
70,3 |
|
0808 10 80 |
AR |
88,1 |
BR |
87,1 |
|
CA |
99,1 |
|
CL |
85,5 |
|
CN |
70,3 |
|
MK |
24,7 |
|
US |
129,5 |
|
UY |
68,2 |
|
ZZ |
81,6 |
|
0808 20 50 |
AR |
79,9 |
CL |
69,3 |
|
CN |
94,1 |
|
US |
134,2 |
|
ZA |
94,2 |
|
ZZ |
94,3 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/54 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 19. marts 2010
om fremskyndelse af datoen for udbetalingen af anden rate af den omstruktureringsstøtte, der er tildelt for produktionsåret 2009/10 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006
(meddelt under nummer K(2010) 1710)
(2010/176/EU)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 10, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 320/2006 kan Kommissionen fremskynde datoerne for udbetalingen af støtte tildelt under den midlertidige ordning for omstrukturering af sukkerindustrien, der blev oprettet ved nævnte forordning. |
(2) |
Da der er finansielle midler til rådighed i den omstruktureringsfond, der omhandles i artikel 1 i forordning (EF) nr. 320/2006, bør medlemsstaterne have mulighed for at fremskynde udbetalingen af anden rate af den omstruktureringsstøtte, der er tildelt for produktionsåret 2009/10 til virksomheder, avlere og maskinstationer, som har givet afkald på deres kvote den 1. oktober 2009, til datoen for udbetalingen af første rate — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Uanset artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 320/2006 kan medlemsstaterne i én rate udbetale 100 % af den omstruktureringsstøtte, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordning for produktionsåret 2009/10. I så tilfælde finder udbetalingen sted i juni 2010.
Medlemsstaterne underretter senest den 31. marts 2010 Kommissionen om, hvorvidt de ønsker at gøre brug af muligheden i stk. 1.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2010.
På Kommissionens vegne
Dacian CIOLOŞ
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42.
24.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 77/55 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 23. marts 2010
om ændring af afgørelse 2006/109/EF i form af godtagelse af tre tilbud om at tilslutte sig det fælles pristilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina
(2010/177/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 8 og artikel 11, stk. 3,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1212/2005 (2) (»forordningen om endelig told«) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Forordningen blev senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 500/2009 (3). |
(2) |
Kommissionen godtog ved afgørelse 2006/109/EF (4) et fælles pristilsagn fra China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronics Products (»CCCME«) og 20 samarbejdsvillige kinesiske virksomheder eller samarbejdsvillige grupper af virksomheder. Denne afgørelse blev ændret ved Kommissionens afgørelse 2008/437/EF (5). |
(3) |
Forordningen om endelig told giver nye kinesiske eksporterende producenter mulighed for at blive indrømmet samme behandling som de samarbejdsvillige virksomheder i den oprindelige undersøgelse, på den betingelse at disse producenter er blevet indrømmet behandling som ny eksporterende producent i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1212/2005. |
(4) |
Efter tre anmodninger om behandling som ny eksporterende producent i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordningen om endelig told ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 426/2008 (6) forordningen om endelig told og fastsatte en individuel toldsats på 28,6 % for de eksporterende producenter HanDan County Yan Yuan Smelting and Casting Co., Ltd (»HanDan«), XianXian Guozhuang Precision Casting Co., Ltd (»XianXian«) og Wuxi Norlong Foundry Co., Ltd (»Norlong«). |
(5) |
Efter en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordningen om endelig told ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 282/2009 (7) forordningen om endelig told og fastsatte en individuel toldsats på 28,6 % for den eksporterende producent Weifang Stable Casting Co., Ltd (»Weifang«). |
(6) |
Der mindes om, at alle fire eksporterende producenter blev indrømmet individuel behandling i den periode, hvor undersøgelsen vedrørende behandling som ny eksporterende producent stod på. |
(7) |
To af de fire ovennævnte eksporterende producenter, der blev indrømmet behandling som ny eksporterende producent (XianXian og Weifang), fremsatte sammen med CCCME bindende tilbud om at tilslutte sig tilsagnet om solidarisk hæftelse, som Kommissionen har godtaget. |
(8) |
Den 10. juni 2009 indledte Kommissionen ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (8) en delvis interimsundersøgelse af de endelige foranstaltninger. Interimsundersøgelsen er begrænset til en undersøgelse af foranstaltningernes form og navnlig til en undersøgelse af, hvorvidt tilsagn fra eksporterende producenter i Kina kan godtages og gennemføres. |
(9) |
Efter indledningen af den delvise interimsundersøgelse af foranstaltningerne fremsatte HanDan, en anden eksporterende producent, som var blevet indrømmet behandling som ny eksporterende producent, inden for den fastsatte frist sammen med CCCME et bindende tilbud om at tilslutte sig tilsagnet om solidarisk hæftelse, som Kommissionen har godtaget. |
(10) |
Norlong, en anden eksporterende producent, som var blevet indrømmet behandling som ny eksporterende producent, gjorde opmærksom på, at denne ikke ønsker at tilslutte sig det fælles tilsagn, som Kommissionen har godtaget, men fremsatte inden for den fastsatte frist et særskilt tilsagn. |
(11) |
Den 15. december 2009 blev de interesserede parter underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at godtage tilbuddene om at tilslutte sig det fælles pristilsagn fra CCCME og HanDan, CCCME og XianXian og CCCME og Weifang og at afvise tilsagnet fra Norlong. De fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Deres bemærkninger blev gennemgået, før der blev taget en endelig beslutning. |
B. TILBUD OM TILSAGN
(12) |
For så vidt angår tilbuddet om tilsagn fra CCCME og henholdsvis HanDan, XianXian og Weifang, bemærkes det, at det er identisk med det kollektive tilbud om tilsagn, som blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, og derfor tilbyder CCCME og de tre eksporterende producenter at sikre, at den pågældende vare eksporteres til eller over en minimumsimportpris (»MIP«), der er fastsat på et niveau, som afhjælper den skadelige virkning af dumping. Der mindes om, at tilsagnet omfatter indeksering af minimumsimportprisen på den pågældende vare efter de offentlige internationale noteringer af det vigtigste råmateriale, nemlig råjern, da priserne på støbegods varierer betydeligt alt efter priserne på råjern. |
(13) |
Desuden viste en yderligere undersøgelse, at der ikke er nogen virksomhedsspecifikke grunde til at afslå tilbuddet fra CCCME og henholdsvis HanDan, XianXian og Weifang. I betragtning af ovenstående og af, at virksomhederne blev indrømmet en individuel toldsats, finder Kommissionen, at den kan godtage tilbuddet om tilsagn fra CCCME og de eksporterende producenter. |
(14) |
Endvidere vil de regelmæssige og detaljerede rapporter, som CCCME og virksomhederne forpligter sig til at forelægge for Kommissionen, give den mulighed for at føre et effektivt tilsyn. Kommissionen anser således risikoen for omgåelse af tilsagnene for at være begrænset. |
(15) |
For så vidt angår det særskilte tilbud om tilsagn fra Norlong, mindes der om, at det oprindelige tilsagn, der blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, var et tilsagn om solidarisk hæftelse fra 20 virksomheder og CCCME. At det blev tilbudt som et fælles tilsagn bidrog på afgørende vis til, at Kommissionen godtog det, i betragtning af at det øgede den praktiske anvendelighed og forbedrede kontrollen af overholdelsen af de forpligtelser, som tilsagnet indeholdt, og alt dette er nødvendigt, fordi der er involveret et stort antal eksporterende producenter. |
(16) |
Norlong fremførte det argument, at Kommissionen allerede tidligere havde godtaget i det mindste et individuelt tilsagn fra en virksomhed, som ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, men kun individuel behandling (9), som i Norlongs tilfælde. Det bør dog understreges, at situationen i den sag, Norlong henviser til, er forskellig fra situationen i forbindelse med det oprindelige tilsagn, der blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF: I den sag, Norlong henviser til, blev kun et tilbud om tilsagn fra en eksporterende producent endelig godtaget. Der mindes ligeledes om, at tilsagnet efterfølgende blev trukket tilbage af Kommissionen på grund af en lang række konstaterede misligholdelser, herunder krydskompensationsordninger (10). |
(17) |
For så vidt angår det tilsagn, som blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, kræver de specifikke forhold ved situationen, dvs. det store antal virksomheder — over 20 — at kontrol og overvågning tilrettelægges på en særlig måde. Norlong fremkom ikke med noget relevant argument for, at virksomheden befandt sig i en situation, der var anderledes end den, de andre virksomheder, som er omfattet af det fælles tilsagn, befandt sig i, eller for at berettige Kommissionen til at behandle Norlong anderledes end de andre virksomheder, som er omfattet af det fælles tilsagn. Endvidere ville Norlongs tilbud betyde dobbeltarbejde for Kommissionens kontrol- og overvågningssystem. Da det ikke ville være praktisk muligt og omkostningseffektivt for Kommissionen at føre kontrol med overholdelsen af de forpligtelser, som Norlongs individuelle tilbud om tilsagn indebar, finder Kommissionen, at den ikke kan godtage Norlongs separate tilbud om tilsagn. |
(18) |
EU-erhvervsgrenen modsatte sig tilbuddet om tilsagn fra CCCME og henholdsvis HanDan, XianXian og Weifang og fremførte, at minimumsimportprisen ville være for lav til at beskytte EU-erhvervsgrenen mod virkningerne af dumpingimporten, og at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade. For så vidt angår minimumsimportprisens niveau, bør det bemærkes, at antidumpingtolden blev fastsat på niveauet for den konstaterede dumpingmargen, som var lavere end skadesmargenen. Derfor blev minimumsimportprisen også fastsat ud fra den normale værdi og afhjælper blot den konstaterede dumping i henhold til princippet om den lavest mulige told, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 1. |
(19) |
EU-erhvervsgrenen fremførte endvidere, at — trods indførelsen af antidumpingforanstaltninger — øgedes de kinesiske eksportørers markedsandel efter den oprindelige undersøgelsesperiode (11). EU-erhvervsgrenen hævdede, at dette skyldtes voksende eksport fra Kina kombineret med et voldsomt fald i EU's forbrug. Der fremkom imidlertid intet afgørende bevis i forbindelse med det påståede voldsomme fald i forbruget. Endvidere fremgår det af de tilgængelige statistikker (12), at dumpingimporten er dalet med 14 % siden den oprindelige undersøgelsesperiode. |
(20) |
I lyset af ovenstående var der ingen af de grunde, som EU-erhvervsgrenen fremkom med, der kunne ændre den konklusion, at tilbuddet om tilsagn fra CCCME og henholdsvis HanDan, Weifang og XianXian burde godtages. |
(21) |
For at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om virksomhederne overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, i) at der forelægges en tilsagnsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 268/2006 (13), ii) at de importerede varer er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomhed til den første uafhængige kunde i EU, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis fakturaen ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, betales der i stedet antidumpingtold med den relevante sats. |
(22) |
For yderligere at sikre overholdelse af tilsagnet gøres importørerne i forordning (EF) nr. 268/2006 opmærksomme på, at der, hvis nævnte forordnings betingelser ikke opfyldes, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, kan opstå toldskyld i forbindelse med de pågældende transaktioner. |
(23) |
Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, finder den antidumpingtold, der blev indført i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9. |
(24) |
I betragtning af ovenstående bør tilsagnet fra Norlong afvises. Tilbuddet fra CCCME og HanDan, CCCME og XianXian og CCCME og Weifang om at tilslutte sig det fælles pristilsagn, som godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, bør godtages, og artikel 1 i afgørelse 2006/109/EF bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Det tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der er afgivet af: i) the China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronics Products (»CCCME«') og HanDan County Yan Yuan Smelting and Casting Co., Ltd, ii) CCCME og XianXian Guozhuang Precision Casting Co. Ltd og iii) CCCME og Weifang Stable Casting Co., Ltd, godtages.
Artikel 2
Tabellen i artikel 1 i afgørelse 2006/109/EF, som ændret ved afgørelse 2008/437/EF, erstattes af følgende tabel:
Virksomhed |
Taric-tillægskode |
Beijing Tongzhou Dadusche Foundry Factory, East of Dongtianyang Village, Dadushe, Tongzhou Beijing |
A708 |
Botou City Simencun Town Bai Fo Tang Casting Factory, Bai Fo Tang Village, Si Men Cun Town, Bo Tou City, 062159, Hebei Province |
A681 |
Botou City Wangwu Town Tianlong Casting Factory, Changle Village, Wangwu Town, Botou City, Hebei Province |
A709 |
Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei, Taiyuan main street, Yi County, Hebei Province, 074200 |
A683 |
Changsha Jinlong Foundry Industry Co., Ltd, 260, Jinchang Road, JinJing Town, Changsha, Hunan |
A710 |
Changsha Lianhu Foundry, Lianhu Village, Yuhuating Town, Yuhua District, Changsha, Hunan |
A711 |
Fremstillet og solgt af GB Metal Products Co., Ltd, Zhuanlu Town, Dingzhou, Hebei eller fremstillet af GB Metal Products Co., Ltd, Zhuanlu Town, Dingzhou, Hebei og solgt af det dermed forbundne salgsselskab GB International Trading Shanghai Co Ltd, B301-310 Yinhai Building., 250 Cao Xi Road., Shanghai |
A712 |
Guiyang Bada Foundry Co., Ltd, Mengguan Huaxi Guiyang, Guizhou |
A713 |
Hebei Jize Xian Ma Gang Cast Factory, Nankai District. Xiao Zhai Town, Jize County, Handan City, Hebei |
A714 |
Fremstillet og solgt af Hebei Shunda Foundry Co., Ltd, Qufu Road, Quyang, 073100, PRC eller fremstillet af Hebei Shunda Foundry Co., Ltd, Qufu Road, Quyang, 073100, PRC og solgt af det dermed forbundne salgsselskab Success Cast Tech-Ltd, 603A Huimei Business Centre 83 Guangzhou Dadao(s), Guangzhou 510300 |
A715 |
Hong Guang Handan Cast Foundry Co., Ltd, Nankai District, Xiao Zhai Town, Handou City, Jize County, Hebei |
A716 |
Qingdao Qitao Casting Co., Ltd, Nan Wang Jia Zhuang Village, Da Xin Town, Jimo City, Qingdao, Shandong Province, 266200 |
A718 |
Shandong Huijin Stock Co., Ltd, North of Kouzhen Town, Laiwu City, Shandong Province, 271114 |
A684 |
Shahe City Fangyuan Casting Co., Ltd, West of Nango Village, Shiliting Town, Shahe City, Hebei Province |
A719 |
Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd, No 8 DiZangAn, Taiyuan, Shanxi, 030002 |
A680 |
Tianjin Fu Xing Da Casting Co., Ltd, West of Nan Yang Cun Village, Jin Nan District, 300350, Tianjin |
A720 |
Weifang Jianhua Casting Co., Ltd, Kai Yuan Jie Dao Office, Hanting District, Weifang City, Shandong Province |
A721 |
Zibo City Boshan Guangyuan Casting Machinery Factory, Xiangyang Village, Badou Town, Boshan District, Zibo City Shandong Province |
A722 |
Zibo Dehua Machinery Co., Ltd, North of Lanyan Street, Zibo High-tech Developing Zone |
A723 |
HanDan County Yan Yuan Smelting and Casting Co., Ltd, South of Hu Cun Village, Hu Cun Town, Han Dan County, Hebei, 056105 |
A871 |
XianXian Guozhuang Precision Casting Co., Ltd, Guli Village, Xian County, Gouzhuang, Hebei, Cangzhou 062250 |
A869 |
Weifang Stable Casting Co., Ltd, Fangzi District, Weifang City, Shandong Province, 261202 |
A931 |
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 199 af 29.7.2005, s. 1.
(3) EUT L 151 af 16.6.2009, s. 6.
(4) EUT L 47 af 17.2.2006, s. 59.
(5) EUT L 153 af 12.6.2008, s. 37.
(6) EUT L 129 af 17.5.2008, s. 1.
(7) EUT L 94 af 8.4.2009, s. 1.
(8) EUT C 131 af 10.6.2009, s. 18.
(9) EUT L 267 af 12.10.2005, s. 27.
(10) EUT L 164 af 26.6.2007, s. 32.
(11) Den oprindelige undersøgelsesperiode omfattede perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004.
(12) Kilde: 14.6 database og Comext.
(13) EUT L 47 af 17.2.2006, s. 3.