ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.077.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 77

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
24. marts 2010


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 241/2010 af 8. marts 2010 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår optagelse af Belarus på den i samme forordning fastlagte liste over tredjelande for at tillade transit fra Belarus gennem EU af æg og ægprodukter til konsum og om ændring af certifikatudstedelseskravene for daggamle kyllinger af fjerkræ, bortset fra strudsefugle ( 1 )

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 242/2010 af 19. marts 2010 om udarbejdelse af en fortegnelse over fodermidler ( 1 )

17

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 243/2010 af 23. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår forbedringer af International Financial Reporting Standards (IFRS) ( 1 )

33

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 244/2010 af 23. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 2 ( 1 )

42

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2010 af 23. marts 2010 om undtagelse fra forordning (EF) nr. 288/209 vedrørende fristen for, hvornår medlemsstaterne skal meddele deres strategi til Kommissionen, og fristen for, hvornår Kommissionen skal træffe endelig afgørelse om tildeling af støtte inden for rammerne af skolefrugtordningen

50

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 246/2010 af 23. marts 2010 om ændring af forordning (EØF) nr. 989/89 for så vidt angår tariferingen af vatterede veste i den kombinerede nomenklatur

51

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 247/2010 af 23. marts 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

52

 

 

AFGØRELSER

 

 

2010/176/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 19. marts 2010 om fremskyndelse af datoen for udbetalingen af anden rate af den omstruktureringsstøtte, der er tildelt for produktionsåret 2009/10 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 (meddelt under nummer K(2010) 1710)

54

 

 

2010/177/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 23. marts 2010 om ændring af afgørelse 2006/109/EF i form af godtagelse af tre tilbud om at tilslutte sig det fælles pristilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina

55

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 241/2010

af 8. marts 2010

om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår optagelse af Belarus på den i samme forordning fastlagte liste over tredjelande for at tillade transit fra Belarus gennem EU af æg og ægprodukter til konsum og om ændring af certifikatudstedelseskravene for daggamle kyllinger af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (1), særlig artikel 26, stk. 2,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 8 og artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2009/158/EF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for EU med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande og bestemmelser om standardcertifikater i forbindelse med import af disse produkter.

(2)

Direktiv 2002/99/EF indeholder dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum og bestemmelser om fastsættelse af særlige regler for samt certifikatudstedelse i forbindelse med transit.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (3) foreskriver, at varer, der er omfattet af forordningen, kun må importeres til og føres i transit gennem EU fra tredjelande, områder, zoner eller segmenter, der er opført i del 1 i bilag I til samme forordning. Der fastsættes ved forordningen ligeledes krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat for sådanne varer. Del 2 i samme bilag indeholder de standardveterinærcertifikater, der skal ledsage varerne.

(4)

Belarus er ikke i øjeblikket opført på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008. Landet har anmodet om at blive optaget på denne liste og har forelagt Kommissionen oplysninger til godtgørelse af, at de i samme forordning fastsatte krav er opfyldt.

(5)

Kommissionens vurdering af de oplysninger, Belarus har fremlagt vedrørende de dyresundhedsmæssige betingelser i det pågældende tredjeland, der kræves opfyldt ved transit gennem EU af æg og ægprodukter til konsum, er positiv. Tredjelandet bør derfor optages på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008. Indtil resultaterne af et kontrolbesøg, som Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret vil gennemføre i Belarus, foreligger, bør optagelsen på listen dog kun vedrøre transit gennem EU af æg og ægprodukter til konsum fra Belarus med endeligt bestemmelsessted i andre tredjelande, idet den dyresundhedsmæssige risiko ved sådan indførsel er meget lav. Tilladelse hertil bør — som en supplerende garanti — være betinget af, at transitten foregår ad vej eller bane i lastbiler eller jernbanevogne, der er plomberet med en plombe med løbenummer.

(6)

Eftersom dette er tænkt som en midlertidig foranstaltning, bør gyldigheden heraf kun være på 18 måneder regnet fra ikrafttrædelsesdatoen.

(7)

En linje for Belarus bør derfor tilføjes på listen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008, og nye oplysninger indsættes i afsnittet »Supplerende garantier« i del 2 i bilag I.

(8)

Erfaringen viser, at embedsdyrlægens attestering af de dyresundhedsmæssige betingelser vedrørende daggamle kyllinger på tidspunktet for forsendelse til import i EU kan være forbundet med praktiske problemer for de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland.

(9)

For at tage hensyn til gældende produktionspraksis og certifikatudstedelsesprocedurer og samtidig sikre, at de nødvendige dyresundhedsmæssige betingelser fortsat er opfyldt, bør standardveterinærcertifikatet for daggamle kyllinger i del 2 i bilag I ændres.

(10)

Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Der bør fastsættes en overgangsperiode, så medlemsstaterne og erhvervslivet har mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger for at opfylde de krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater, der fastsættes ved denne forordning.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Varer, for hvilke de relevante veterinærcertifikater er blevet udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 798/2008, kan indtil den 1. juni 2010 fortsat importeres til eller føres i transit gennem EU.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74.

(2)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(3)  EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 foretages følgende ændringer:

1)

Del 1 affattes således:

»DEL 1

Liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter

Tredjelandets eller områdets ISO-kode og navn

Tredjelandets, områdets, zonens eller segmentets kode

Beskrivelse af tredjelandet, området, zonen eller segmentet

Veterinærcertifikat

Særlige betingelser

Særlige betingelser

Status mht. overvågning for aviær influenza

Status mht. vaccination mod aviær influenza

Salmonellabekæmpelsesstatus

Model(ler)

Supplerende garantier

Slutdato (1)

Startdato (2)

1

2

3

4

5

6

6A

6B

7

8

9

AL — Albanien

AL-0

Hele landet

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

AR — Argentina

AR-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

POU, RAT, EP, E

 

 

 

 

A

 

S4

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

AU — Australien

AU-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

BPP, DOC, HEP, SRP

 

 

 

 

 

 

S0

BPR

I

 

 

 

 

 

 

DOR

II

 

 

 

 

 

 

HER

III

 

 

 

 

 

 

POU

VI

 

 

 

 

 

 

RAT

VII

 

 

 

 

 

 

BR — Brasilien

BR-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

BR-1

Staterne

Rio Grande do Sul, Santa Catarina, Paraná, São Paulo og Mato Grosso do Sul

RAT, BPR, DOR, HER, SRA

 

N

 

 

A

 

 

BR-2

Staterne

Mato Grosso, Paraná, Rio Grande do Sul, Santa Catarina og São Paulo

BPP, DOC, HEP, SRP

 

N

 

 

 

S0

BR-3

Distrito Federal og staterne

Goiás, Minas Gerais, Mato Grosso, Mato Grosso do Sul, Paraná, Rio Grande do Sul, Santa Catarina og São Paulo

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

EP, E, POU

 

N

 

 

 

 

S4

BW — Botswana

BW-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

BPR

I

 

 

 

 

 

 

DOR

II

 

 

 

 

 

 

HER

III

 

 

 

 

 

 

RAT

VII

 

 

 

 

 

 

BY — Belarus

BY-0

Hele landet

EP og E (begge »kun til transit gennem EU«)

IX

 

 

 

 

 

 

CA — Canada

CA-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

BPR, BPP, DOR, HER, SRA, SRP

 

N

 

 

A

 

S1

DOC, HEP

 

L, N

 

 

 

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

 

 

 

 

 

CH — Schweiz

CH-0

Hele landet

 (3)

 

 

 

 

A

 

 (3)

CL — Chile

CL-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SRA, SRP

 

N

 

 

A

 

S0

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

POU, RAT

 

N

 

 

 

 

 

CN — Kina

CN-0

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

CN-1

Provinsen Shandong

POU, E

VI

P2

6.2.2004

 

 

S4

GL — Grønland

GL-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, WGM

 

 

 

 

 

 

 

HK — Hongkong

HK-0

Hele Det Særlige Administrative Område Hongkong

EP

 

 

 

 

 

 

 

HR — Kroatien

HR-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

BPR, BPP, DOR, DOC, HEP, HER, SRA, SRP

 

N

 

 

A

 

S2

EP, E, POU, RAT, WGM

 

N

 

 

 

 

 

IL — Israel

IL-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SRP

 

N

 

 

A

 

S1

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

EP, E, POU, RAT

 

N

 

 

 

 

S4

IN — Indien

IN-0

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

IS — Island

IS-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

KR —

Republikken Korea

KR-0

Hele landet

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

ME — Montenegro

ME-O

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

MG — Madagaskar

MG-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E, WGM

 

 

 

 

 

 

S4

MY — Malaysia

MY-0

 

 

 

 

 

 

 

MY-1

Vestmalaysia (Malaccahalvøen)

EP

 

 

 

 

 

 

 

E

 

P2

6.2.2004

 

 

 

S4

MK —

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (4)

MK-0 (4)

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

MX — Mexico

MX-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP

 

 

 

 

 

 

 

NA — Namibia

NA-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

BPR

I

 

 

 

 

 

 

DOR

II

 

 

 

 

 

 

HER

III

 

 

 

 

 

 

RAT, EP, E

VII

 

 

 

 

 

S4

NC — Ny Kaledonien

NC-0

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

NZ — New Zealand

NZ-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SRA, SRP

 

 

 

 

 

 

S0

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

EP, E, POU, RAT

 

 

 

 

 

 

S4

PM —

Saint-Pierre og Miquelon

PM-0

Hele området

SPF

 

 

 

 

 

 

 

RS — Serbien (5)

RS-0 (5)

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

RU — Rusland

RU-0

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

SG — Singapore

SG-0

Hele landet

EP

 

 

 

 

 

 

 

TH — Thailand

TH-0

Hele landet

SPF, EP

 

 

 

 

 

 

 

WGM

VIII

P2

23.1.2004

 

 

 

 

E, POU, RAT

 

P2

23.1.2004

 

 

 

S4

TN — Tunesien

TN-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

DOR, BPR, BPP, HER

 

 

 

 

 

 

S1

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

EP, E, POU, RAT

 

 

 

 

 

 

S4

TR — Tyrkiet

TR-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

US — USA

US-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

BPR, BPP, DOC, DOR, HEP, HER, SRA, SRP

 

N

 

 

A

 

S3

WGM

VIII

 

 

 

 

 

 

EP, E, POU, RAT

 

N

 

 

 

 

S4

UY — Uruguay

UY-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E, RAT

 

 

 

 

 

 

S4

ZA — Sydafrika

ZA-0

Hele landet

SPF

 

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

BPR

I

 

 

 

A

 

 

DOR

II

 

 

 

 

 

HER

III

 

 

 

 

 

RAT

VII

 

 

 

 

 

ZW — Zimbabwe

ZW-0

Hele landet

RAT

VII

 

 

 

 

 

 

EP, E

 

 

 

 

 

 

S4

2)

I del 2 foretages følgende ændringer:

a)

I afsnittet »Supplerende garantier (SG)« indsættes følgende:

» »IX«

:

Gælder kun transit gennem EU af sendinger af æg og ægprodukter til konsum med oprindelse i Belarus og med andre tredjelande som bestemmelsessted, som er tilladt, forudsat at transitten foregår ad vej eller bane i lastbiler eller jernbanevogne, der er plomberet med en plombe med løbenummer. Denne tilladelse til transit gælder kun til den [dd/mm/åååå — 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen].«

b)

Standardveterinærcertifikat DOC affattes således:

»Standardveterinærcertifikat for daggamle kyllinger, dog ikke af strudsefugle

(DOC)

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image


(1)  Varer, herunder varer, der transporteres på åbent hav, som er fremstillet inden denne dato, kan importeres til EU i 90 dage fra denne dato.

(2)  Kun varer, der er produceret efter denne dato, må importeres til EU.

(3)  I henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 132).

(4)  Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; foreløbig kode, som på ingen måde foregriber den endelige nomenklatur for dette land, der vil blive fastsat efter afslutningen af de igangværende forhandlinger i FN herom.

(5)  Ekskl. Kosovo, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999.«


24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/17


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 242/2010

af 19. marts 2010

om udarbejdelse af en fortegnelse over fodermidler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (1), særlig artikel 24, stk. 2,

efter høring af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 767/2009 skal der udarbejdes en fortegnelse over fodermidler.

(2)

Den første udgave af denne fortegnelse bør derfor udarbejdes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Der udarbejdes en fortegnelse over fodermidler, jf. artikel 24 i forordning (EF) nr. 767/2009, som angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, 19. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1.


BILAG

FORTEGNELSE OVER FODERMIDLER

BESTEMMELSER OM GLOSSARET

I nedenstående glossar henvises til de vigtigste processer, der benyttes til fremstilling af de i bilaget anførte fodermidler. Hvis betegnelserne på fodermidlerne indeholder et almindeligt navn eller udtryk fra dette glossar, skal den benyttede proces være i overensstemmelse med den givne definition.

 

Proces

Definition

Almindeligt navn/udtryk

(1)

(2)

(3)

(4)

1

Koncentrering (1)

Forøgelse af visse indhold ved fjernelse af vand eller andre bestanddele

Koncentreret/koncentrat

2

Afskalning (2)

Hel eller delvis fjernelse af ydre lag fra korn, frø, frugter, nødder mv.

Afskallet, delvis afskallet

3

Tørring

Naturlig eller kunstig tørring

Tørret (soltørret eller kunsttørret)

4

Ekstraktion

Fjernelse af olie eller fedt fra nogle plantematerialer ved hjælp af organisk opløsningsmiddel eller af sukker og andre vandopløselige bestanddele ved hjælp af vandigt opløsningsmiddel. Ved benyttelse af organisk opløsningsmiddel skal varen være teknisk fri for dette middel

Ekstraheret, skrå (olieholdige plantematerialer), melasse, pulp (fra plantematerialer som indeholder sukker eller andre vandopløselige bestanddele)

5

Ekstrudering

Presning, trykning eller udklemning af materiale gennem åbninger under tryk. Se også prægelatinering

Ekstruderet

6

Flagefremstilling

Valsning af dampbehandlet vare

Flager

7

Melfremstilling

Fysisk bearbejdning af korn for at nedsætte partikelstørrelsen og lette adskillelsen af de fraktioner, kornet består af (navnlig mel, klid og strømel/fodermel)

Mel, klid, strømel (3), fodermel

8

Varmebehandling

Generelt udtryk, som dækker over en række varmebehandlinger, der foretages på særlige betingelser for at påvirke foderstoffets næringsværdi eller struktur

Toasted, kogt, varmebehandlet

9

Hærdning

Omdannelse af umættede glycerider til mættede glycerider (hærdning af olie og fedtstoffer)

Hærdet, delvis hærdet

10

Hydrolyse

Nedbrydning til enklere kemiske bestanddele ved passende behandling med vand og eventuelt enten enzymer eller syre/lud

Hydrolyseret

11

Presning (4)

Fjernelse af olie eller fedt fra olierige plantematerialer eller saft fra frugter og andre planteprodukter ved mekanisk ekstraktion og eventuelt nogen varme

Kage (5) (olieholdige plantematerialer), kvas (frugt mv.), pressede roesnitter (sukkerroer)

12

Pelletering

Presning gennem en form

Piller

13

Prægelatinering

Modificering af stivelse for at få væsentligt bedre kvældningsegenskaber i koldt vand

Prægelatineret (6), puffed

14

Raffinering

Hel eller delvis fjernelse af urenheder i sukkerarter, olier og andre naturlige materialer ved fysisk/kemisk behandling

Raffineret, delvis raffineret

15

Vådformaling

Mekanisk adskillelse af kerne/korndelene ved kvældning i vand eventuelt tilsat svovldioxid til ekstraktion af stivelse

Kim, gluten, stivelse

16

Formaling

Mekanisk forarbejdning af korn eller andre fodermidler for at reducere partikelstørrelsen

Formalet, knust

17

Afsukring

Hel eller delvis ekstraktion af mono- og disaccharider af melasse og andre stoffer, der indeholder sukker, ved hjælp af kemiske eller fysiske processer

Afsukret, delvis afsukret

Ikke-udtømmende liste over de mest anvendte fodermidler

1.   KORN SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

1.01

Havre

Korn af Avena sativa L. og andre dyrkede arter af havre

 

1.02

Havreflager

Produkt fremkommet ved dampbehandling og valsning af afskallet havre. Varen kan have et ringe indhold af skaldele

Stivelse

1.03

Havrefodermel

Biprodukt fremkommet ved fremstilling af havregryn og mel af renset, afskallet havre. Varen består hovedsagelig af havreklid og dele af endosperm

Træstof

1.04

Havreskalmel

Biprodukt fremkommet ved fremstilling af havregryn af renset havre. Varen består hovedsagelig af havreskaller og -klid

Træstof

1.05

Byg

Korn af Hordeum vulgare L.

 

1.06

Bygfodermel

Biprodukt fremkommet ved fremstilling af perlegryn, semuljegryn eller mel af renset, afskallet byg

Træstof

1.07

Bygprotein

Tørret biprodukt fra fremstilling af bygstivelse. Varen består hovedsagelig af protein fremkommet ved udskillelse af stivelsen

Råprotein

Stivelse

1.08

Brudris

Biprodukt fra fremstilling af polerede eller glaserede ris Oryza Sativa L. Varen består hovedsagelig af små og/eller brudte korn

Stivelse

1.09

Risfodermel, gult

Biprodukt fra første polering af afskallede ris. Varen består hovedsagelig af dele af aleuronlaget, endospermen og kimen

Træstof

1.10

Risfodermel, hvidt

Biprodukt fra polering af afskallede ris. Varen består hovedsagelig af dele af aleuronlaget, endospermen og kimen

Træstof

1.11

Risfodermel med calciumcarbonat

Biprodukt fra polering af afskallede ris. Varen består hovedsagelig af sølvhinder, dele af aleuronlaget, endospermen og kimen samt varierende mængder calciumcarbonat, der stammer fra poleringsprocessen

Træstof

Calciumcarbonat

1.12

Fodermel af parboiled ris

Biprodukt fra polering af afskallede forkogte ris. Varen består hovedsagelig af sølvhinder, dele af aleuronlaget, endospermen og kimen samt varierende mængder calciumcarbonat, der stammer fra poleringsprocessen

Træstof

Calciumcarbonat

1.13

Foderris, formalet

Produkt fremstillet ved formaling af foderris, der enten består af grønne, kridtagtige eller umodne korn, som er sigtet fra ved forarbejdning af afskallet ris, eller af normale afskallede ris, som er gule eller plettede

Stivelse

1.14

Riskimkage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af riskim og dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller

Råprotein

Råfedt

Træstof

1.15

Riskimskrå

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af riskim og dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller

Råprotein

1.16

Risstivelse

Teknisk ren risstivelse

Stivelse

1.17

Hirse

Korn af Panicum miliaceum L.

 

1.18

Rug

Korn af Secale cereale L.

 

1.19

Rugstrømel (7)

Biprodukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm og finere skaldele samt nogle kornbestanddele

Stivelse

1.20

Rugklid, fine

Biprodukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af skaldele og andre dele korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endospermen end for rugklids vedkommende

Stivelse

1.21

Rugklid

Biprodukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hovedsagelig af skaldele og andre dele korn, hvorfra størstedelen af endospermen er fjernet

Træstof

1.22

Milokorn

Korn af Sorghum bicolor L. Moench s.l.

 

1.23

Hvede

Korn af Triticum aestivum L., Triticum durum Desf. samt andre dyrkede arter af hvede

 

1.24

Hvedestrømel (8)

Biprodukt fra melfremstilling af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af dele af endosperm, fine skaldele og enkelte andre kornbestanddele

Stivelse

1.25

Hvedeklid, fine

Biprodukt fra melfremstilling af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endosperm end for hvedeklids vedkommende

Træstof

1.26

Hvedeklid (9)

Biprodukt fra melfremstilling af renset korn af hvede eller for avner befriet spelt. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra størsteparten af endospermen er fjernet

Træstof

1.27

Hvedekim

Biprodukt fra melfremstilling bestående hovedsagelig af hvedekim, valset eller i anden form, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af skaller

Råprotein

Råfedt

1.28

Hvedegluten

Tørret biprodukt fra fremstilling af hvedestivelse. Varen består hovedsagelig af gluten fremkommet ved udskillelse af stivelsen

Råprotein

1.29

Hvedeglutenfoder

Biprodukt fra fremstilling af hvedestivelse og hvedegluten. Varen består af klid, hvorfra kimen kan være delvis fjernet, og af gluten, hvortil meget små mængder af brudhvede, der stammer fra sigtningen af hveden, og meget små restmængder fra hydrolysen af stivelsen kan være tilsat

Råprotein

Stivelse

1.30

Hvedestivelse

Teknisk ren hvedestivelse

Stivelse

1.31

Hvedestivelse, prægelatineret

Produkt, der består af hvedestivelse, som er kraftigt opsvulmet ved varmebehandling

Stivelse

1.32

Spelt

Korn af spelt Triticum spelta L., Triticum dioccum Schrank, Triticum monococcum

 

1.33

Triticale

Korn af hybrid af Triticum × Secale

 

1.34

Majs

Korn af Zea mays L.

 

1.35

Majsfodermel (10)

Biprodukt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af korn, hvorfra er fjernet mindre mængder af endospermen end for majsklids vedkommende

Træstof

1.36

Majsklid

Biprodukt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hovedsagelig af skaldele og dele af majskim samt en mindre mængde af endospermen

Træstof

1.37

Majskimkage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af tør- eller vådbehandlet majskim, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller

Råprotein

Råfedt

1.38

Majskimskrå

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af tør- eller vådbehandlet majskim, og eventuelt dermed forbundne dele af endosperm og dele af frøskaller

Råprotein

1.39

Majsglutenfoder (11)

Biprodukt fra fremstilling af majsstivelse ved vådbehandling. Varen består af klid, gluten og tilsatte rester fra sigtningen af majsen, i et forhold, der ikke overtiger 15 vægtprocent, og/eller rester fra majskvældevandet, som er anvendt til fremstilling af alkohol eller andre stivelsesderivater. Produktet kan desuden indeholde rester af majskimen, der er befriet for olie ved vådbehandling

Råprotein

Stivelse

Råfedt, hvis > 4,5 %

1.40

Majsgluten

Tørret biprodukt fra fremstilling af majsstivelse. Varen består hovedsagelig af gluten fremkommet ved udskillelse af stivelsen

Råprotein

1.41

Majsstivelse

Teknisk ren majsstivelse

Stivelse

1.42

Majsstivelse, prægelatineret (12)

Produkt, der består af majsstivelse, som er kraftigt opsvulmet ved varmebehandling

Stivelse

1.43

Maltspirer

Biprodukt fra maltning. Varen består hovedsagelig af tørrede rodspirer af spiret korn

Råprotein

1.44

Mask, tørret

Biprodukt fra ølbrygning fremkommet ved tørring af rester af umaltet eller maltet korn og andre stivelsesprodukter

Råprotein

1.45

Bærme, tørret (13)

Biprodukt fra spritfremstilling fremkommet ved tørring af faste rester af fermenteret korn

Råprotein

1.46

Bærme, mask (14)

Biprodukt fra spritfremstilling fremkommet ved tørring af faste rester af fermenteret korn. En del af det sirupsagtige restprodukt eller det inddampede kvældevand kan være tilsat

Råprotein


2.   OLIEHOLDIGE FRØ OG FRUGTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

2.01

Jordnødkage, delvis afskallet

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af delvis afskallede jordnødder (Arachis hypogaea L. og andre Arachisarter) (maksimumsindhold af træstof: 16 % i tørstof)

Råprotein

Råfedt

Træstof

2.02

Jordnødskrå, delvis afskallet

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af delvis afskallede jordnødder (maksimumsindhold af træstof: 16 % i tørstof)

Råprotein

Træstof

2.03

Jordnødkage, afskallet

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af afskallede jordnødder

Råprotein

Råfedt

Træstof

2.04

Jordnødskrå, afskallet

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af afskallede jordnødder

Råprotein

Træstof

2.05

Rapsfrø (15)

Frø af raps Brassica napus L. ssp. oleifera (Metzg.) Sinsk., af indisk raps Brassica napus L. Var. Glauca (Roxb.) O.E. Schulz og af rybs Brassica napa ssp. oleifera (Metzg.) Sinsk. (mindste botaniske renhed 94 %)

 

2.06

Rapskage (15)

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af rapsfrø (mindste botaniske renhed 94 %)

Råprotein

Råfedt

Træstof

2.07

Rapsskrå (15)

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af rapsfrø (mindste botaniske renhed 94 %)

Råprotein

2.08

Rapsskaller

Biprodukt fra afskalling af rapsfrø

Træstof

2.09

Safflorskrå, delvis afskallede

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af delvis afskallede frø af safflor (Carthamus tinctorius L.)

Råprotein

Træstof

2.10

Kokoskage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af den tørrede kerne (endosperm) og frøskal (tegument) af frø af kokospalmen (Cocos nucifera L.)

Råprotein

Råfedt

Træstof

2.11

Kokosskrå

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af den tørrede kerne (endosperm) og frøskal (tegument) af frø af kokospalmen

Råprotein

2.12

Palmekage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af frø af oliepalmearterne Elaeis guineensis Jacq., Corozo oleifera (HBK) L. H. Bailey (Elaeis melanococca auct.). Frøene skal så vidt muligt være befriet for deres hårde skaller

Råprotein

Træstof

Råfedt

2.13

Palmeskrå

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af frø af oliepalmer. Frøene skal så vidt muligt være befriet for deres hårde skaller

Råprotein

Træstof

2.14

Sojabønner, toasted

Sojabønner (Glycine max L. Merr) passende varmebehandlet (ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g × min.)

 

2.15

Soja(bønne)skrå, toasted

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af sojabønner og efterfølgende passende varmebehandling (ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g × min.)

Råprotein

Træstof, hvis > 8 %

2.16

Soja(bønne)skrå, afskallet, toasted

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af afskallede sojabønner og efterfølgende passende varmebehandling (maksimumsindhold af træstof: 8 % i tørstof) (ureaseaktivitet maksimalt 0,5 mg N/g × min).

Råprotein

2.17

Soja(bønne)proteinkoncentrat

Produkt af afskallede, ekstraherede sojabønner, ekstraheret anden gang for at reducere indholdet af kvælstoffrit ekstrakt

Råprotein

2.18

Vegetabilsk olie (16)

Olie af planter

Vand, hvis > 1 %

2.19

Soja(bønne)skaller

Biprodukt fra afskalning af sojabønner

Træstof

2.20

Bomuldsfrø

Frø af bomuldsplanten (Gossypium ssp.), hvorfra frøulden er fjernet

Råprotein

Træstof

Råfedt

2.21

Bomuldsfrøskrå, delvis afskallet

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af bomuldsfrø, hvorfra frøulden og en del af skallerne er fjernet (maksimumsindhold af træstof: 22,5 % i tørstof)

Råprotein

Træstof

2.22

Bomuldsfrøkage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af bomuldsfrø, hvorfra frøulden er fjernet

Råprotein

Træstof

Råfedt

2.23

Nigerkage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af frø af nigerplanten (Guizotia abyssinica (Lf) Cass.) Cass. (aske, der er uopløselig i HCl: maksimalt 3,4 %)

Råprotein

Råfedt

Træstof

2.24

Solsikkefrø

Frø af solsikkeplanten (Helianthus annuus L.)

 

2.25

Solsikkeskrå

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af solsikkefrø

Råprotein

2.26

Solsikkeskrå, delvis afskallet

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af solsikkefrø, hvorfra en del af skallerne er fjernet (maksimumsindhold af træstof: 27,5 % i tørstof)

Råprotein

Træstof

2.27

Hørfrø

Frø af hør (Linum usitatissimum L.) (mindste botaniske renhed 93 %)

 

2.28

Hørfrøkage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af afskallede hørfrø (mindste botaniske renhed 93 %)

Råprotein

Råfedt

Træstof

2.29

Hørfrøskrå

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af hørfrø (mindste botaniske renhed 93 %)

Råprotein

2.30

Olivenkvas

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion efter presning af oliven (Olea europaea L.), der så vidt muligt er befriet for kernedele

Råprotein

Træstof

2.31

Sesamkage

Biprodukt fra olieudvinding ved presning af frø af sesamplanten (Sesamum indicum L.) (aske, der er uopløselig i HCl: maksimalt 5 %)

Råprotein

Træstof

Råfedt

2.32

Kakaoskrå, delvis afskallet

Biprodukt fra olieudvinding ved ekstraktion af tørrede, ristede kakaobønner (Theobroma cacao L.) hvorfra en del af skallerne er fjernet

Råprotein

Træstof

2.33

Kakaoskaller

Tørrede, ristede skaller af kakaobønner (Theobroma cacao L.)

Træstof


3.   BÆLGPLANTERFRØ SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

3.01

Kikærter

Frø af Cicer arietinum L.

 

3.02

Guarmel

Biprodukt fra udvinding af guargummi fra frø af Cyamopsis tetragonoloba (L) Taub.

Råprotein

3.03

Perlebælg

Frø af Ervum ervilia L.

 

3.04

Fladbælg (17)

Frø af Lathyrus sativus L., der har været underkastet passende varmebehandling

 

3.05

Linser

Frø af Lens culinaris a.o. Medik.

 

3.06

Sødlupiner

Frø af Lupinus ssp., med lavt indhold af bitre frø

 

3.07

Bønner, toasted

Frø af Phaseolus eller Vigna ssp., der har været underkastet passende varmebehandling for at ødelægge toksiske lectiner

 

3.08

Ærter

Frø af Pisum ssp.

 

3.09

Ærtefodermel

Biprodukt fremkommet ved fremstilling af ærtemel. Varen består hovedsagelig af dele af kimbladene og enkelte skaldele

Råprotein

Træstof

3.10

Ærteklid

Biprodukt fremkommet ved fremstilling af ærtemel. Varen består hovedsagelig af skaller fremkommet ved afskalning og rensning af ærter

Træstof

3.11

Hestebønner

Frø af Vicia faba L. ssp. faba var. equina Pers. og var minuta. (Alef.) Mansf.

 

3.12

Monanthavikke

Frø af Vicia monanthos Desf.

 

3.13

Vikker

Frø af Vicia sativa L. var. sativa og andre arter

 


4.   KNOLDE OG RODFRUGTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

4.01

(Sukker)roesnitter, ekstraherede

Biprodukt fra fremstilling af sukker, bestående af ekstraherede, tørrede stykker af sukkerroer (Beta vulgaris L. ssp. vulgaris var. altissima Doell) (maksimumsindhold af aske, der er uopløseligt i HCl: 4,5 % i tørstof)

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof Samlet sukkerindhold udtrykt som saccharose, hvis > 10,5 %

4.02

(Sukker)roemelasse

Biprodukt bestående af det sirupsagtige restprodukt ved fremstilling eller raffinering af sukker, fra sukkerroer

Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose

Vand, hvis > 28 %

4.03

(Sukker)roesnitter, ekstraherede, tilsat melasse

Biprodukt fra fremstilling af sukker, bestående af ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter, hvortil der er tilsat melasse (maksimumsindhold af aske, der er uopløseligt i HCl: 4,5 % i tørstof)

Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.04

(Sukker)roevinasse

Biprodukt fremkommet ved fermentering af sukkerroemelasse under fremstilling af alkohol, gær, citronsyre eller andre organiske stoffer

Råprotein

Vand, hvis > 35 %

4.05

Roe(sukker) (18)

Sukker ekstraheret fra sukkerroer

Saccharose

4.06

Batatsnitter eller batatmel

Knolde af Ipomoea batatas (L.) Poir, uanset præsentationsform

Stivelse

4.07

Maniok (19)

Rødder af Manihot esculenta Crantz, uanset præsentationsform (maksimumindhold af aske, der er uopløseligt i HCl: 4,5 % i tørstof)

Stivelse

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % i tørstof

4.08

Maniokstivelse, puffed (20)

Stivelse fremstillet af maniokrødder udspilet kraftigt ved passende varmebehandling

Stivelse

4.09

Kartoffelkvas

Biprodukt fra ekstraktion af stivelse fra kartofler (Solanum tuberosum L.)

 

4.10

Kartoffelstivelse

Teknisk ren kartoffelstivelse

Stivelse

4.11

Kartoffelprotein

Tørret biprodukt fra fremstilling af kartoffelstivelse. Varen består hovedsagelig af proteinholdige bestanddele fremkommet ved udskillelse af stivelsen

Råprotein

4.12

Kartoffelflager

Produkt fremkommet ved tromletørring af vaskede, skrællede eller uskrællede dampbehandlede kartofler

Stivelse

Træstof

4.13

Kartoffelsaft, kondenseret

Biprodukt fra fremstilling af kartoffelstivelse, hvorfra proteiner og vand er delvis fjernet

Råprotein

Råaske

4.14

Kartoffelstivelse, prægelatineret

Produkt, der består af kartoffelstivelse, som er kraftigt opsvulmet ved varmebehandling

Stivelse


5.   ANDRE FRØ OG FRUGTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

5.01

Johannesbrød

Produkt fremkommet ved formaling af tørrede frugter af Johannesbrødtræet, Ceratonia siliqua L., hvorfra kernerne er fjernet

Træstof

5.02

Citruskvas

Biprodukt fremkommet ved presning af citrusfrugter (Citrus ssp.) ved fremstilling af citronsaft

Træstof

5.03

Frugtkvas (21)

Biprodukt fremkommet ved presning af kerne- eller stenfrugt ved saftfremstilling

Træstof

5.04

Tomatkvas

Biprodukt fremkommet ved presning af tomater (Solanum Lycopersicum Karst.) ved fremstilling af tomatsaft

Træstof

5.05

Drueskrå

Biprodukt fra forarbejdning af druer. Varen består af ekstraherede kerner, praktisk taget fri for andre bestanddele

Træstof, hvis > 45 %

5.06

Druekvas

Presserester fra vindruer, tørret hurtigt efter alkoholudvinding og i størst mulig omfang fri for druestilke og -kerner

Træstof, hvis > 25 %

5.07

Druekerner

Kerner ekstraheret af druekvas, ikke-affedtet

Råfedt

Træstof, hvis > 45 %


6.   TØRREDE PLANTEPRODUKTER OG GROVFODER

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

6.01

Lucernegrønmel (22)

Produkt fremstillet ved tørring og formaling af ung lucerne (Medicago sativa L. og Medicago var. Martyn) (mindste botaniske renhed 80 %)

Råprotein

Træstof

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof

6.02

Lucernepresserest

Biprodukt fremkommet ved presning af saft af lucerne

Råprotein

6.03

Lucerneproteinkoncentrat

Produkt fremkommet ved kunstig tørring af fraktioner af lucernepressesaft efter centrifugering og varmebehandling med henblik på udfældning af proteiner

Karoten

Råprotein

6.04

Kløvergrønmel (22)

Produkt fremstillet ved tørring og formaling af ung kløver (Trifolium spp.) (mindste botaniske renhed 80 %)

Råprotein

Træstof

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof

6.05

Græsgrønmel (22)  (23)

Produkt fremstillet ved tørring og formaling af unge fodergræsser

Råprotein

Træstof

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof

6.06

Kornhalm (24)

Halm af korn

 

6.07

Kornhalm, ludet (25)

Produkt fremkommet ved ludning af kornhalm

Natrium ved behandling med NaOH


7.   ANDRE PLANTER SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

7.01

Sukkerrørsmelasse

Biprodukt bestående af det sirupsagtige restprodukt, der fremkommer ved fremstilling eller raffinering af sukker fra sukkerrør (Saccharum officinarum L.)

Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose

Vand, hvis > 30 %

7.02

Sukkerrørsvinasse

Biprodukt fremkommet ved fermentering af sukkerrørsmelasse ved fremstilling af sprit, gær, citronsyre eller andre organiske stoffer

Råprotein

Vand, hvis > 35 %

7.03

(Rør)sukker (26)

Sukker ekstraheret af sukkerrør

Saccharose

7.04

Algemel

Produkt fremkommet ved tørring og knusning af havalger, især brunalger. Varen kan være vasket for at reducere jodindholdet

Råaske


8.   MEJERIPRODUKTER

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

8.01

Skummetmælkspulver

Produkt fremstillet ved tørring af mælk, hvorfra det meste af fedtet er udskilt

Råprotein

Vand, hvis > 5 %

8.02

Kærnemælkspulver

Produkt fremstillet ved tørring af den tilbageblevne væske efter smørkærning

Råprotein

Råfedt

Lactose

Vand, hvis > 6 %

8.03

Vallepulver

Produkt fremstillet ved tørring af den tilbageblevne væske efter fremstilling af ost, kvark, kasein eller lignende

Råprotein

Lactose

Vand, hvis > 8 %

Råaske

8.04

Vallepulver, delvis afsukret

Produkt fremstillet ved tørring af valle, hvorfra mælkesukkeret er fjernet

Råprotein

Lactose

Vand, hvis > 8 %

Råaske

8.05

Valleproteinpulver (27)

Produkt fremkommet ved tørring af proteinforbindelser udskilt af valle eller mælk ad kemisk eller fysisk vej

Råprotein

Vand, hvis > 8 %

8.06

Kaseinpulver

Produkt fremstillet af skummetmælk eller kærnemælk ved tørring af mælkekasein udfældet ved hjælp af syre eller løbe

Råprotein

Vand, hvis > 10 %

8.07

Lactosepulver

Sukker udskilt af mælk eller valle ved udfældning og tørring

Lactose

Vand, hvis > 5 %


9.   PRODUKTER AF LANDDYR

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

9.01

Kødmel (28)

Produkt fremstillet ved opvarmning, tørring og formaling af hele eller dele af slagtede varmblodede landdyr, eventuelt delvis affedtet ad fysisk eller kemisk vej. Varen skal være praktisk taget fri for hår, børster, fjer, horn og hove samt mave- og tarmindhold (minimumsindhold af råprotein: 50 % i tørstof) (samlet maksimumsindhold af phosphor: 8 %)

Råprotein

Råfedt

Råaske

Vand, hvis > 8 %

9.02

Kød- og benmel (28)

Produkt fremstillet ved opvarmning, tørring og formaling af hele eller dele af slagtede varmblodede landdyr, eventuelt delvis affedtet ad fysisk eller kemisk vej. Varen skal være praktisk taget fri for hår, børster, fjer, horn og hove samt mave- og tarmindhold

Råprotein

Råfedt

Råaske

Vand, hvis > 8 %

9.03

Benmel

Produkt fremstillet ved tørring, opvarmning og fin formaling af ben fra varmblodede landdyr, hvorfra det meste af fedtet er fjernet ad fysisk eller kemisk vej. Varen skal være praktisk taget fri for hår, børster, fjer, horn og hove samt mave- og tarmindhold

Råprotein

Råaske

Vand, hvis > 8 %

9.04

Fedtegrever

Restprodukt fra fremstilling af talg, svinefedt eller andet fedtvæv af animalsk oprindelse, hvorfra fedtet er udskilt ad fysisk eller kemisk vej

Råprotein

Råfedt

Vand, hvis > 8 %

9.05

Fjerkræmel (28)

Produkt fremstillet ved opvarmning, tørring og formaling af biprodukter fra slagtet fjerkræ. Varen skal være praktisk taget fri for fjer

Råprotein

Råfedt

Råaske

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,3 %

Vand, hvis > 8 %

9.06

Fjermel, hydrolyseret

Produkt fremstillet ved hydrolyse, tørring og formaling af fjer

Råprotein

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,4 %

Vand, hvis > 8 %

9.07

Blodmel

Produkt fremstillet ved tørring af blod fra slagtede varmblodede dyr. Varen skal være praktisk taget fri for fremmede bestanddele

Råprotein

Vand, hvis > 8 %

9.08

Animalsk fedtstof (29)

Produkt bestående af fedt fra varmblodede landdyr

Vand, hvis > 1 %


10.   FISK OG ANDRE HAVDYR SAMT PRODUKTER OG BIPRODUKTER HERAF

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

10.01

Fiskemel (30)

Produkt fremstillet ved tilvirkning af hel fisk eller dele deraf, hvorfra en del af olien kan være fjernet, og hvortil der kan være gentilsat fiskesolubel

Råprotein

Råfedt

Råaske, hvis > 20 %

Vand, hvis > 8 %

10.02

Fiskesolubel, kondenseret

Produkt, der er fremkommet ved fremstilling af fiskemel, og som er blevet udskilt og stabiliseret ved syrning eller tørring

Råprotein

Råfedt

Vand, hvis > 5 %

10.03

Fiskeolie

Olie af fisk eller dele deraf

Vand, hvis > 1 %

10.04

Fiskeolie, raffineret, hærdet

Olie af fisk eller dele deraf, raffineret og hærdet

Jodtal

Vand, hvis > 1 %


11.   MINERALSTOFFER

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

11.01

Calciumcarbonat (31)

Produkt fremstillet ved formaling af f.eks. kalksten, udvasket kridt, østers- eller muslingeskaller eller ved udfældning fra syreopløsning

Calcium

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 5 %

11.02

Calciummagnesiumcarbonat

Naturlig forbindelse af calciumcarbonat og magnesiumcarbonat

Calcium

Magnesium

11.03

Kulsur algekalk

Naturligt forekommende produkt af kalkalger, formalet eller granuleret

Calcium

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 5 %

11.04

Magnesiumoxid

Teknisk rent magnesiumoxid (MgO)

Magnesium

11.05

Magnesiumsulfat

Teknisk rent magnesiumsulfat (MgSO4. 7H2O)

Magnesium

Svovl

11.06

Dicalciumphosphat (32)

Udfældet calciumhydrogenphosphat af ben eller af uorganisk oprindelse (CaHPO4. xH2O)

Calcium

Samlet phosphorindhold

11.07

Mono-dicalciumphosphat

Kemisk fremstillet produkt, som består af lige dele dicalciumphosphat og monocalciumphosphat (CaHPO4 — Ca(H2PO4)2. H2O)

Samlet phosphorindhold

Calcium

11.08

Råphosphat, defluoriseret

Produkt fremstillet ved formaling af renset og passende defluoriseret råphosphat

Samlet phosphorindhold

Calcium

11.09

Benmel, aflimet

Aflimede, autoklaverede og formalede ben, hvorfra fedtet er fjernet

Samlet phosphorindhold

Calcium

11.10

Monocalciumphosphat

Teknisk rent calcium-bis (dihydrogenphosphat) [Ca(H2PO4)2.xH2O]

Samlet phosphorindhold

Calcium

11.11

Calciummagnesiumphosphat

Teknisk rent calciummagnesiumphosphat

Calcium

Magnesium

Samlet phosphorindhold

11.12

Monoammoniumphosphat

Teknisk rent monoammoniumphosphat (NH4H2PO4)

Samlet kvælstofindhold

Samlet phosphorindhold

11.13

Salt (31)

Teknisk rent natriumchlorid eller produkt fremstillet ved formaling af naturligt forekommende sten- eller havsalt

Natrium

11.14

Magnesiumpropionat

Teknisk rent magnesiumpropionat

Magnesium

11.15

Magnesiumphosphat

Teknisk rent (dibasisk) magnesiumphosphat (MgHPO4. xH2O)

Samlet phosphorindhold

Magnesium

11.16

Natriumcalciummagnesiumphosphat

Produkt af natriumcalciummagnesiumphosphat

Samlet phosphorindhold

Magnesium

Calcium

Natrium

11.17

Mononatriumphosphat

Teknisk rent mononatriumphosphat (NaH2PO. H2O)

Samlet phosphorindhold

Natrium

11.18

Natriumbicarbonat

Teknisk rent natriumbicarbonat (NaHCO3)

Natrium


12.   DIVERSE PRODUKTER

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

(1)

(2)

(3)

(4)

12.01

Bageri- og pastaprodukter og biprodukter heraf (33)

Produkter eller biprodukter fremkommet ved fremstilling af brød, herunder finere bagværk, kiks og pastaprodukter

Stivelse

Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose

12.02

Konfekture og biprodukter heraf (33)

Produkter eller biprodukter fremkommet ved fremstilling af sukkervarer, herunder chokolade

Samlet sukkerindhold, udtrykt som saccharose

12.03

Konditorvarer og konsumisprodukter og biprodukter heraf (33)

Produkter eller biprodukter fremkommet ved fremstilling af konditorvarer eller konsumis

Stivelse

Samlet sukkerindhold udtrykt som saccharose

Råfedt

12.04

Fedtsyrer

Biprodukt fremstillet ved neutralisering med lud eller ved destillering af olie og fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse uden nærmere angivelse

Råfedt

Vand, hvis > 1 %

12.05

Salte af fedtsyrer (34)

Produkt fremstillet ved forsæbning af fedtsyrer med calcium-, natrium eller kaliumhydroxid

Råfedt

Ca (eller Na eller K, alt efter omstændighederne)


13.   PRODUKTER OG BIPRODUKTER FRA FERMENTERINGSPROCESSER OG AMMONIUMSALTE

2

3

4

Benævnelse af produktet

Den ernæringsfysiologisk aktive substans eller mikroorganismens art

Kultursubstrat (eventuelle nærmere angivelser)

1.1.1.1.

Proteinholdigt gæringsprodukt fremstillet ved dyrkning af Methylophilus methylotrophus på methanol

Methylophilus methylotrophus, stamme NCIB 10515

Methanol

1.1.2.1.

Proteinrigt fermenteret produkt fremstillet ved dyrkning på naturgas af: Methylococcus capsulatus (Bath), Alcaligenes acidovorans, Bacillus brevis et Bacillus firmus, hvorefter cellerne er dræbt

Methylococcus capsulatus (Bath) stamme NCIMB 11132

Alcaligenes acidovorans stamme NCIMB 12387

Bacillus brevis stamme NCIMB 13288

Bacillus firmus stamme NCIMB 13280

Naturgas: (ca. 91 % methan, 5 % ethan, 2 % propan, 0,5 % isobutan, 0,5 % n-butan, 1 % andre bestanddele), ammonium, uorganiske salte

Alle gærsorter — fremstillet på grundlag af de i hhv. spalte 3 og 4 opregnede mikroorganismer og substrater — hvis celler er blevet dræbt

Saccharomyces cerevisiae

Saccharomyces carlsbergiensis

Kluyveromyces lactis,

Kluyveromyces fragilis

Candida guilliermondii

Melasse, vinasse, korn og stivelsesholdige produkter, frugtsaft, valle, mælkesyre, hydrolysen af vegetabilske fibre

1.4.1.1.

Mycelium, vådt biprodukt fra fremstillingen af penicillin, ensileret ved hjælp af Lactobacillus brevis, Lactobacillus plantarum, Lactobacillus collonoides, Lactobacillus sake og Streptococcus lactis, for at inaktivere penicillin. Varmebehandlet

Kvælstofforbindelse Penicillium chrysogenum stamme ATCC 48271

Forskellige kulhydrater og hydrolysater heraf

2.2.1.

Ammoniumlactat, fremstillet ved fermentering med Lactobacillus bulgaricus

CH3CHOHCOONH4

Valle

2.2.2.

Ammoniumacetat, vandig opløsning

CH3COONH4

2.2.3.

Ammoniumsulfat, vandig opløsning

(NH4)2SO4

2.3.1.

Flydende biprodukter, koncentrerede, fra fremstillingen af L-glutaminsyre ved fermentering med Corynebacterium melassecola

Ammoniumsalte og andre kvælstofforbindelser

Saccharose, melasse, stivelsesprodukter og hydrolysater heraf

2.3.2.

Flydende biprodukter, koncentrerede, fra fremstillingen af L-lysinhydrochlorid ved fermentering med Brevibacterium lactofermentum

Ammoniumsalte og andre kvælstofforbindelser

Saccharose, melasse, stivelsesprodukter og hydrolysater heraf


(1)  I den tyske udgave kan »Konzentrieren« ændres til »Eindicken«, hvor dette er hensigtsmæssigt. Fællesbegrebet skal i så fald være »eingedickt«.

(2)  »Afskalning« kan ændres til »skrælning«, hvor dette er hensigtsmæssigt. Fællesbegrebet skal i så fald være »skrællet«.

(3)  I den franske udgave kan udtrykket »issues« anvendes.

(4)  I den franske udgave kan »Pressage« ændres til »Extraction mécanique«, hvor dette er hensigtsmæssigt.

(5)  Udtrykket »kage« kan ændres til »expeller«, hvor dette er hensigtsmæssigt.

(6)  I den tyske udgave kan fællesbegrebet »aufgeschlossen« og ordet »Quellwasser« (i forbindelse med stivelse) anvendes.

(7)  Produkter, der indeholder mere end 40 % stivelse, kan betegnes som stærkt stivelsesholdige. På tysk kan de betegnes »Roggennachmehl«.

(8)  Produkter, der indeholder mere end 40 % stivelse, kan betegnes som stærkt stivelsesholdige. På tysk kan de betegnes »Weizennachmehl«.

(9)  Såfremt varen har været underkastet en finere formaling, kan ordet »fine« føjes til varens navn eller erstattes af en tilsvarende benævnelse.

(10)  Produkter, der indeholder mere end 40 % stivelse, kan betegnes som stærkt stivelsesholdige. På tysk kan de betegnes »Maisnachmehl«.

(11)  Råvaren kan være benævnt »corn gluten feed«.

(12)  Varen kan også benævnes »majsstivelse, ekstruderet«.

(13)  Varens navn kan suppleres med kornarten.

(14)  Dette navn kan erstattes af »Bærme, tørret, tilsat solubles«. Varens navn kan suppleres med kornarten.

(15)  Benævnelsen kan eventuelt suppleres med »lavt glukosinatindhold«. »Lavt glukosinatindhold« er defineret i EU-retsforskrifterne.

(16)  Navnet skal suppleres med plantearten.

(17)  Det skal tilføjes, hvilken varmebehandling der er anvendt.

(18)  Varen kan også benævnes »saccharose«.

(19)  Varen kan også benævnes »tapioka«.

(20)  Varen kan også kaldes »tapiokastivelse«.

(21)  Navnet kan suppleres med frugtarten.

(22)  Varen kan benævnes »piller« i stedet for »mel«. Desuden kan navnet suppleres med tørringsmetoden.

(23)  Navnet kan suppleres med foderplantearten.

(24)  Navnet skal suppleres med kornarten.

(25)  Navnet skal suppleres med arten af den kemiske behandling.

(26)  Varen kan også benævnes »saccharose«.

(27)  Varen kan også benævnes »mælkealbuminpulver«.

(28)  Varer, der indeholder over 13 % fedt i tørstof, skal betegnes »fedtrige«.

(29)  Navnet kan suppleres med en mere nøjagtig angivelse af, hvilken type animalsk fedtstof der er tale om, alt efter oprindelse eller forarbejdningsmetode (talg, svinefedt, benfedt osv.).

(30)  Varer, der indeholder over 75 % råprotein i tørstof, kan betegnes »proteinrige«.

(31)  Navnet kan erstattes af eller suppleres med angivelse af produktets oprindelse.

(32)  Fremstillingsmåden kan angives i benævnelsen.

(33)  Navnet skal ændres eller suppleres, så det fremgår, hvilken føde- eller fodervareproduktion fodermidlet er fremkommet ved.

(34)  Navnet kan suppleres med angivelse af navnet på det udvundne salt.


24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/33


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 243/2010

af 23. marts 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår forbedringer af International Financial Reporting Standards (IFRS)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

I april 2009 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) forbedringer af International Financial Reporting Standards, i det følgende benævnt »forbedringerne af IFRS«, inden for rammerne af sin årlige forbedringsproces, som tager sigte på at strømline og præcisere de internationale regnskabsstandarder. Størstedelen af ændringerne er præciseringer eller korrektioner af eksisterende IFRS eller konsekvensændringer som følge af tidligere ændringer af IFRS. Ændringerne af IFRS 8, IAS 17, IAS 36 og IAS 39 medfører ændringer i de gældende krav eller giver yderligere vejledning om gennemførelsen af disse krav.

(3)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at forbedringerne af IFRS opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 ændres således:

1)

IFRS 2, IFRS 5 og IFRS 8 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

2)

IAS 1, IAS 7, IAS 17, IAS 36, IAS 38 og IAS 39 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

3)

International Financial Reporting Interpretations Committee’s (IFRIC) fortolkningsbidrag 9 og IFRIC-fortolkningsbidrag 16 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne til de standarder, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2009.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3)  EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

Forbedringer af International Financial Reporting Standards

»Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org«.

Ændring til IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

Afsnit 5 og 61 ændres.

ANVENDELSESOMRÅDE

5

Som anført i afsnit 2 finder denne standard... Virksomheder skal dog ikke anvende denne standard på transaktioner, hvor virksomheden anskaffer varer som en del af de nettoaktiver, som erhverves ved en virksomhedssammenslutning som defineret i IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger (ajourført 2008), i en sammenslutning af virksomheder under samme bestemmende indflydelse som beskrevet i IFRS 3, afsnit B1-B4, eller indskud af en virksomhed ved oprettelsen af et joint venture som defineret i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures. Således ligger egenkapitalinstrumenter, der udstedes... (og derfor inden for denne standards anvendelsesområde).

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

61

IFRS 3 (ajourført 2008) og Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 5. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender IFRS 3 (ajourført 2008) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår.

Ændring til IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter

Afsnit 5B og 44E tilføjes.

ANVENDELSESOMRÅDE

5B

I denne standard anføres oplysningskravene til anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter. Oplysningskrav i andre standarder finder ikke anvendelse på sådanne aktiver (eller afståelsesgrupper), medmindre disse standarder kræver:

a)

konkrete oplysninger om anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter eller

b)

oplysninger om måling af aktiver og forpligtelser i en afståelsesgruppe, som ikke er omfattet af målingskravet i IFRS 5, og sådanne oplysninger ikke allerede er givet i de øvrige noter.

Det kan være nødvendigt at give yderligere oplysninger om anlægsaktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller ophørte aktiviteter for at opfylde de generelle bestemmelser i IAS 1, specielt i afsnit 15 og 125.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

44E

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 tilføjede afsnit 5B. Virksomheder skal anvende denne ændring fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til IFRS 8 Driftssegmenter

Afsnit 23 og 36 ændres. Afsnit 35A tilføjes.

OPLYSNINGER

Information om resultat, aktiver og forpligtelser

23

En virksomhed skal præsentere en måling af resultatet for hvert præsentationspligtigt segment. En virksomhed skal præsentere en måling af samlede aktiver og forpligtelser for hvert præsentationspligtigt segment, hvis sådanne beløb regelmæssigt indberettes til den øverste beslutningstager. En virksomhed skal også oplyse følgende om hvert præsentationspligtigt segment, hvis de specificerede beløb er inkluderet i den måling af segmentets resultat, der gennemgås af den øverste beslutningstager, eller på anden vis regelmæssigt indberettes til den øverste beslutningstager, selv om de ikke er inkluderet i målingen af segmentresultatet:

a)

omsætning vedrørende eksterne kunder

b)

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

35A

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 23. Virksomheden skal anvende ændringen for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

36

Segmentoplysninger for tidligere år, der præsenteres som sammenligningstal for det oprindelige anvendelsesår (herunder anvendelse af ændringen af afsnit 23 i april 2009), skal tilpasses, så de er i overensstemmelse med kravene i denne standard, medmindre de nødvendige oplysninger ikke foreligger, og det ville indebære uforholdsmæssigt store omkostninger at udarbejde dem.

Ændring til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber

Afsnit 69 ændres. Afsnit 139D tilføjes.

STRUKTUR OG INDHOLD

Opgørelse af finansiel stilling

Kortfristede forpligtelser

69

En virksomhed skal klassificere en forpligtelse som kortfristet, hvis:

a)

den forventer at indfri forpligtelsen som led i den normale driftscyklus,

b)

den primært besidder forpligtelsen med handel for øje,

c)

forpligtelsen skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, eller

d)

den ikke har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning (jf. afsnit 73). Vilkår, som indebærer, at modparten kan vælge, at forpligtelsen skal afregnes ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter, påvirker ikke forpligtelsens klassifikation.

En virksomhed skal klassificere alle øvrige forpligtelser som langfristede.

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

139D

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 69. Virksomheden skal anvende ændringen for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen

Afsnit 16 ændres, og afsnit 56 tilføjes.

PRÆSENTATION AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Investeringsaktivitet

16

Separat oplysning om pengestrømme fra investeringsaktivitet er vigtig, fordi disse pengestrømme er et udtryk for, hvor mange omkostninger virksomheden har haft til ressourcer beregnet til frembringelse af fremtidige indtægter og pengestrømme. Kun omkostninger, der medfører indregning af et aktiv i opgørelsen af finansiel stilling, opfylder kriterierne for klassifikation som investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra investeringsaktivitet kan eksempelvis omfatte:

a)

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

56

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 16. Virksomheden skal anvende ændringen for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til IAS 17 Leasingkontrakter

Afsnit 14 og 15 udgår. Afsnit 15A, 68A og 69A tilføjes.

KLASSIFIKATION AF LEASINGKONTRAKTER

14

[Udgår]

15

[Udgår]

15A

Når en leasingkontrakt både omfatter grunde og bygninger, skal virksomheden efter en separat vurdering særskilt klassificere det enkelte element som en finansiel eller en operationel leasingkontrakt i overensstemmelse med afsnit 7-13. Ved vurderingen af, om det element, der vedrører grunden, skal klassificeres som en operationel eller en finansiel leasingkontrakt, er det vigtigt at tage i betragtning, at grunde normalt har en uendelig økonomisk levetid.

OVERGANGSBESTEMMELSER

68A

Virksomheder skal revurdere klassifikationen af de elementer af ikke-udløbne leasingkontrakter, der vedrører grunde, pr. den dato, hvor de i afsnit 69A omtalte ændringer tages i anvendelse, på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige ved leasingkontrakternes indgåelse. Virksomheden skal indregne en leasingkontrakt, der netop med tilbagevirkende kraft er klassificeret som en finansiel leasingkontrakt, i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis virksomheden imidlertid ikke har de nødvendige oplysninger til at anvende ændringerne med tilbagevirkende kraft, skal den:

a)

anvende ændringerne på de pågældende leasingkontrakter på baggrund af de forhold og omstændigheder, der eksisterer på det tidspunkt, hvor virksomheden tager ændringerne i anvendelse, og

b)

indregne aktivet og forpligtelsen tilknyttet en leasingkontrakt vedrørende en grund, som netop er klassificeret som en finansiel leasingkontrakt, til dagsværdien på dette tidspunkt. Eventuelle forskelle mellem disse dagsværdier indregnes i det overførte resultat.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

69A

Som led i Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 udgik afsnit 14 og 15, og afsnit 15A og 68A blev tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til IAS 36 Værdiforringelse af aktiver

Afsnit 80 ændres, og afsnit 140E tilføjes.

PENGESTRØMSFREMBRINGENDE ENHEDER OG GOODWILL

Genindvindingsværdi og regnskabsmæssig værdi af en pengestrømsfrembringende enhed

Goodwill

Allokering af goodwill til pengestrømsfrembringende enheder

80

Ved test for værdiforringelse skal goodwill, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, fra overtagelsestidspunktet allokeres til hver af den overtagende virksomheds pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af pengestrømsfrembringende enheder, som forventes at drage fordel af synergien ved virksomhedssammenslutningen, uanset om andre af den overtagne virksomheds aktiver eller forpligtelser er henført til disse enheder eller grupper af enheder. Hver enhed eller gruppe af enheder, som goodwillen på denne måde er allokeret til, skal:

a)

repræsentere det laveste niveau i virksomheden, hvor goodwillen overvåges til interne ledelsesformål, og

b)

ikke være større end et driftssegment som defineret i afsnit 5 i IFRS 8 Driftssegmenter før sammenlægning.

OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

140E

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 80(b). Virksomheder skal anvende denne ændring fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til IAS 38 Immaterielle aktiver

Afsnit 36, 37, 40, 41 og 130C ændres og afsnit 130E tilføjes.

INDREGNING OG MÅLING

Erhvervelse som del af en virksomhedssammenslutning

Måling af dagsværdien af et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning

36

Et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, kan muligvis udskilles, men kun sammen med en tilknyttet kontrakt, et tilknyttet identificerbart aktiv eller en tilknyttet identificerbar forpligtelse. I sådanne tilfælde indregner den overtagende virksomhed det immaterielle aktiv separat fra goodwill, men sammen med den tilknyttede post.

37

Den overtagende virksomhed kan indregne en gruppe af komplementære immaterielle aktiver som et enkelt aktiv under forudsætning af, at de enkelte aktiver i gruppen har ensartet brugstid. Eksempelvis anvendes udtrykket »mærkenavn« ofte synonymt med varemærker og andre mærker. Der er imidlertid tale om et generelt markedsføringsudtryk, som normalt anvendes om en gruppe af komplementære aktiver, eksempelvis et varemærke (eller et servicemærke) og dettes tilknyttede handelsnavn, formler, opskrifter og teknologiske ekspertise.

40

Hvis der ikke findes noget aktivt marked for et immaterielt aktiv, er dagsværdien det beløb, virksomheden skulle have betalt for aktivet på overtagelsestidspunktet i en handel mellem kvalificerede, villige indbyrdes uafhængige parter baseret på den bedste til rådighed værende information. Ved opgørelsen af dette beløb skal virksomheden tage udfaldet af nylige transaktioner med tilsvarende aktiver i betragtning. Eksempelvis kan virksomheden anvende multiplikatorer, som afspejler aktuelle markedstransaktioner, på faktorer, der er drivkraft for aktivets lønsomhed (eksempelvis omsætning, driftsresultat eller EBITDA).

41

Virksomheder, som er involveret i køb og salg af immaterielle aktiver, kan have udviklet metoder til indirekte at skønne aktivernes dagsværdi. Disse metoder kan anvendes på tidspunktet for første måling af et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, hvis formålet med metoderne er at skønne dagsværdien, og hvis disse metoder afspejler aktuelle transaktioner og praksis i den branche, aktivet tilhører. Disse metoder kan eksempelvis omfatte:

a)

tilbagediskontering af skønnede fremtidige nettopengestrømme fra aktivet eller

b)

skøn over de omkostninger, virksomheden undgår, når den selv ejer det immaterielle aktiv og således ikke behøver:

i)

at tage det i licens fra en anden part ved en handel mellem kvalificerede, villige indbyrdes uafhængige parter (som ved »fritagelse fra royalty«-metoden, hvor der anvendes tilbagediskonterede nettopengestrømme), eller

ii)

at genskabe eller udskifte det (som ved genanskaffelsesværdimodellen).

OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

130C

IFRS 3 (ajourført 2008) ændrede afsnit 12, 33–35, 68, 69, 94 og 130, ophævede afsnit 38 og 129 og tilføjede afsnit 115A. Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 36 og 37. Virksomheder skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Derfor skal der ikke foretages regulering af beløb, der er indregnet for immaterielle aktiver og goodwill ved tidligere virksomhedssammenslutninger. Hvis en virksomhed anvender IFRS 3 (ajourført 2008) for et tidligere regnskabsår, skal ændringerne anvendes for dette tidligere regnskabsår, og virksomheden skal oplyse dette.

130E

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 40 og 41. Virksomheder skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling

Afsnit 2(g), 80, 97, 100 og 108C ændres, og afsnit 103K tilføjes.

ANVENDELSESOMRÅDE

2

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter med undtagelse af:

a)

g)

en terminskontrakt mellem en overtagende virksomhed og en sælgende aktionær om køb eller salg af en overtaget virksomhed, som vil resultere i en virksomhedssammenslutning på et fremtidigt overtagelsestidspunkt. Terminskontraktens løbetid må ikke overstige en rimelig periode, som normalt er nødvendig til opnåelse af de nødvendige godkendelser og gennemførelse af transaktionen.

h)

SIKRING

Sikrede poster

Poster, som opfylder kriterierne for sikrede poster

80

Ved regnskabsmæssig sikring er det udelukkende aktiver, forpligtelser, faste aftaler eller forventede transaktioner, som er højst sandsynlige, og som omfatter en ekstern part, der kan klassificeres som sikrede poster. Heraf følger, at regnskabsmæssig sikring kun kan anvendes på transaktioner mellem virksomheder i samme koncern i de enkelte eller separate årsregnskaber for disse virksomheder og ikke på koncernregnskabet. Som en undtagelse gælder...

Regnskabsmæssig sikring

Sikring af pengestrømme

97

Hvis en sikring af en forventet transaktion efterfølgende medfører indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, skal tilknyttede gevinster eller tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 95, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de regnskabsår, hvor de sikrede forventede pengestrømme påvirker resultatet (eksempelvis de regnskabsår, hvor renteindtægten eller renteomkostningen indregnes). Hvis en virksomhed imidlertid forventer, at et tab eller en del af et tab, som er indregnet i øvrig totalindkomst, ikke vil blive genindvundet i løbet af et eller flere fremtidige regnskabsår, skal virksomheden omklassificere det beløb, som ikke forventes genindvundet, til resultatet som en omklassifikationsregulering.

100

For sikringer af pengestrømme, bortset fra de i afsnit 97 og 98 omtalte, skal beløb, som er indregnet i øvrig totalindkomst, omklassificeres fra egenkapitalen til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 (ajourført 2007)) i det eller de samme regnskabsår, hvor de sikrede forventede pengestrømme påvirker resultatet (eksempelvis når et forventet salg finder sted).

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

103K

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 2(g), 97, 100 og AG30(g). Virksomheder skal anvende ændringerne til afsnit 2(g), 97 og 100 fremadrettet på alle ikke-udløbne kontrakter for regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Virksomheder skal anvende ændringen til afsnit AG30(g) på regnskabsår, som begynder 1. januar 2010 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringen før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringen for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

108C

Forbedringer til IFRS udstedt i maj 2008 ændrede afsnit 9, 73 og AG8 og tilføjede afsnit 50A. Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 80. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2009 eller derefter. Virksomheder skal anvende ændringerne i afsnit 9 og 50A fra samme tidspunkt og på samme måde, som de har anvendt 2005-ændringerne, der er beskrevet i afsnit 105A. Det er tilladt at anvende alle ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

Ændring til anvendelsesvejledning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling

Afsnit AG30(g) ændres.

INDBYGGEDE AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER (AFSNIT 10-13)

AG30

De økonomiske karakteristika og risici forbundet med et indbygget afledt finansielt instrument er ikke nært forbundet med hovedkontrakten (afsnit 11(a)) i følgende eksempler. Under forudsætning af, at betingelserne i afsnit 11(b) og (c) er opfyldt, behandler virksomheden regnskabsmæssigt det indbyggede afledte finansielle instrument separat fra hovedkontrakten i disse eksempler:

g)

En call- eller put-option eller en option på førtidig indfrielse, som er indbygget i en hovedlåneaftale eller en hovedforsikringskontrakt, er ikke nært forbundet med hovedkontrakten, medmindre:

i)

optionens udnyttelseskurs omtrent svarer til hovedlåneaftalens amortiserede kostpris eller den regnskabsmæssige værdi af hovedforsikringskontrakten på de respektive udnyttelsestidspunkter, eller

ii)

udnyttelseskursen for en option på førtidig indfrielse godtgør långiveren et beløb på op til den tilnærmelsesvise nutidsværdi af rentetab i hovedaftalens resterende løbetid. Rentetabet er produktet af den førtidigt indfriede hovedstol ganget med renteforskellen. Renteforskellen er det beløb, hvormed hovedkontraktens effektive rente overstiger den effektive rente, som virksomheden ville modtage på datoen for den førtidige indfrielse, hvis den geninvesterede den førtidigt indfriede hovedstol under en lignende kontrakt i kontraktens resterende løbetid.

Vurderingen af, om call- eller put-optionen er nært forbundet med hovedlåneaftalen, foretages før udskillelse af egenkapitalelementet af et konvertibelt gældsinstrument i overensstemmelse med IAS 32.

h)

Ændring til IFRIC 9 Omvurdering af indbyggede afledte finansielle instrumenter

Afsnit 5 ændres, og afsnit 11 tilføjes.

ANVENDELSESOMRÅDE

5

Dette fortolkningsbidrag finder ikke anvendelse på indbyggede afledte finansielle instrumenter i kontrakter, der er erhvervet ved:

a)

en virksomhedssammenslutning (som defineret i IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger, ajourført 2008),

b)

en sammenslutning af virksomheder under samme bestemmende indflydelse som beskrevet i afsnit B1–B4 i IFRS 3 (ajourført 2008) eller

c)

oprettelsen af et joint venture som defineret i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures

eller en eventuel omvurdering heraf på overtagelsestidspunktet. (1)

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

11

Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 ændrede afsnit 5. Virksomheder skal anvende denne ændring fremadrettet for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 3 (ajourført 2008) for et tidligere regnskabsår, skal ændringen anvendes for dette tidligere regnskabsår, og virksomheden skal oplyse dette.

Ændring til IFRIC fortolkningsbidrag 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed

Afsnit 14 og 18 ændres.

KONSENSUS

Hvor sikringsinstrumentet kan placeres

14

Et afledt eller et ikke-afledt instrument (eller en kombination af afledte og ikke-afledte instrumenter) kan klassificeres som et sikringsinstrument ved sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed. Dette eller disse sikringsinstrumenter kan være placeret i en hvilken som helst virksomhed eller virksomheder i koncernen, så længe kravene til klassifikation, dokumentation og effektivitet i IAS 39, afsnit 88, vedrørende sikring af nettoinvesteringer er opfyldt. I særdeleshed skal koncernens sikringsstrategi nøje dokumenteres, da der kan forekomme forskellige klassifikationer på forskellige niveauer i koncernen.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

18

Virksomheder skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. oktober 2008 eller derefter. Virksomheder skal anvende ændringen til afsnit 14 foretaget i Forbedringer til IFRS udstedt i april 2009 for regnskabsår, som begynder 1. juli 2009 eller derefter. Det er tilladt at anvende begge ændringer før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. oktober 2008, eller ændringen til afsnit 14 før 1. juli 2009, skal den give oplysning om dette.


(1)  IFRS 3 (ajourført 2008) tager stilling til erhvervelse af kontrakter med indbyggede afledte finansielle instrumenter i en virksomhedssammenslutning.


24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/42


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 244/2010

af 23. marts 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 2

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 18. juni 2009 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse (herefter benævnt »ændring til IFRS 2«). Med ændringen til IFRS 2 præciseres den regnskabsmæssige behandling af aktiebaserede transaktioner, hvor leverandøren af varer eller tjenesteydelser betales kontant, og en anden virksomhed i koncernen påtager sig forpligtelsen (koncernintern aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning).

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringen til IFRS 2 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

1)

IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse, ændres i overensstemmelse med ændringerne til IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse, som anført i bilaget til denne forordning.

2)

IFRIC-fortolkningsbidrag 8 og 11 udgår.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne som beskrevet i bilaget til denne forordning senest fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 31. december 2009.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3)  EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 2

Ændringer til IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse

»Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org«

Ændringer til IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

ANVENDELSESOMRÅDE

Afsnit 2 er ændret, afsnit 3 er ophævet, og afsnit 3A er tilføjet.

2

Virksomheder skal anvende denne standard ved den regnskabsmæssige behandling af alle transaktioner i forbindelse med aktiebaseret vederlæggelse, uanset om virksomheden konkret kan identificere nogle af eller alle de modtagne varer eller tjenesteydelser eller ej, herunder:

a)

aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital,

b)

aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning, og

c)

transaktioner, hvor virksomheden modtager eller anskaffer varer eller tjenesteydelser, og ordningens vilkår giver enten virksomheden eller leverandøren af disse varer eller tjenesteydelser mulighed for at vælge, om virksomheden skal afregne transaktionen kontant (eller med andre aktiver) eller ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter,

bortset fra som anført i afsnit 3A-6. Hvis der ikke er tale om konkret identificerbare varer og tjenesteydelser, kan andre omstændigheder indikere, at der er blevet (eller vil blive) modtaget varer og tjenesteydelser, og i det tilfælde anvendes denne standard.

3

[Ophævet]

3A

En aktiebaseret vederlæggelse kan afregnes af en anden virksomhed i koncernen (eller af en aktionær i en koncernvirksomhed) på vegne af den virksomhed, der modtager eller anskaffer varerne eller tjenesteydelserne. Afsnit 2 finder også anvendelse på en virksomhed,

a)

som modtager varer eller tjenesteydelser, når en anden virksomhed i samme koncern (eller en aktionær i en koncernvirksomhed) er forpligtet til at afregne den aktiebaserede vederlæggelse, eller

b)

som er forpligtet til at afregne en aktiebaseret vederlæggelse, når en anden virksomhed i samme koncern modtager varerne eller tjenesteydelserne,

medmindre det er klart, at transaktionen har et andet formål end at betale for varer eller tjenesteydelser, som er leveret til den virksomhed, der modtager dem.

AKTIEBASERET VEDERLÆGGELSE AFREGNET I EGENKAPITAL

Afsnit 13A er tilføjet som følger.

Oversigt

13A

Hvis det (eventuelle) identificerbare vederlag, virksomheden har modtaget, synes at være mindre end dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter eller påtagne forpligtelser, indikerer denne omstændighed først og fremmest typisk, at virksomheden har modtaget (eller vil modtage) andet vederlag (dvs. uidentificerbare varer eller tjenesteydelser). Virksomheden måler de modtagne identificerbare varer eller tjenesteydelser i overensstemmelse med denne standard. Virksomheden måler de uidentificerbare varer eller tjenesteydelser, der er (eller vil blive) modtaget, som forskellen mellem dagsværdien af den aktiebaserede vederlæggelse og dagsværdien af eventuelle identificerbare varer og tjenesteydelser, der er (eller vil blive) modtaget. Virksomheden måler de modtagne uidentificerbare varer eller tjenesteydelser på tildelingstidspunktet. Ved kontantafregnede transaktioner foretages imidlertid en ny måling af forpligtelsen på hver balancedag, indtil den afregnes, i overensstemmelse med afsnit 30-33.

Aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder

Der er indsat en overskrift efter afsnit 43, og afsnit 43A-43D er tilføjet.

AKTIEBASEREDE VEDERLÆGGELSER MELLEM KONCERNVIRKSOMHEDER (ÆNDRINGER I 2009)

43A

Ved aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder skal den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, i sit separate eller individuelle årsregnskab måle de modtagne varer eller tjenesteydelser enten som en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital eller som en aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning ud fra en vurdering af:

a)

tildelingens art og

b)

virksomhedens egne rettigheder og forpligtelser.

Det beløb, som indregnes af den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, kan afvige fra det beløb, som indregnes af koncernen eller af en anden koncernvirksomhed, der afregner den aktiebaserede vederlæggelse.

43B

Den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, måler de modtagne varer eller tjenesteydelser som en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, når:

a)

det er dens egne egenkapitalinstrumenter, der er tildelt, eller

b)

virksomheden ikke er forpligtet til at afregne den aktiebaserede vederlæggelse.

Virksomheden skal efterfølgende kun foretage en ny måling af en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, hvis der sker ændringer i de ikke-markedsbaserede optjeningsbetingelser, i overensstemmelse med afsnit 19-21. I alle andre tilfælde måler den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, de modtagne varer eller tjenesteydelser som en aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning.

43C

Den virksomhed, der afregner en aktiebaseret vederlæggelse, når en anden virksomhed i koncernen modtager varerne eller tjenesteydelserne, indregner kun transaktionen som en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, hvis den er afregnet i virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. Er det ikke tilfældet, indregnes transaktionen som en aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning.

43D

Visse koncerntransaktioner involverer tilbagebetalingsordninger, hvor en koncernvirksomhed betaler en anden koncernvirksomhed for at yde aktiebaserede vederlæggelser til leverandørerne af de pågældende varer eller tjenesteydelser. I disse tilfælde skal den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, regnskabsmæssigt behandle den aktiebaserede vederlæggelse i overensstemmelse med afsnit 43B uden hensyntagen til den koncerninterne tilbagebetalingsordning.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

Afsnit 63, en overskrift og afsnit 64 er tilføjet.

63

Virksomhederne skal anvende følgende ændringer fra Group Cash-settled Share-based Payment Transactions, der udkom i juni 2009, med tilbagevirkende kraft, med forbehold af overgangsbestemmelserne i afsnit 53–59, i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl på regnskabsår, der begynder 1. januar 2010 eller derefter:

a)

ændringen af afsnit 2, ophævelsen af afsnit 3 og tilføjelsen af afsnit 3A og 43A-43D samt afsnit B45, B47, B50, B54, B56–B58 og B60 i appendiks B vedrørende regnskabsmæssig behandling af transaktioner mellem koncernvirksomheder

b)

de ajourførte definitioner i appendiks A af følgende termer:

aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning

aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital

aktiebaseret vederlæggelsesordning og

aktiebaseret vederlæggelse.

Hvis de oplysninger, der er nødvendige for, at ændringerne kan anvendes med tilbagevirkende kraft, ikke foreligger, skal virksomheden angive de beløb, der allerede er indregnet i koncernregnskabet, i sit separate eller individuelle årsregnskab. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender ændringerne på regnskabsår, som begynder før 1. januar 2010, skal den give oplysning om dette.

OPHÆVELSE AF FORTOLKNINGSBIDRAG

64

Group Cash-settled Share-based Payment Transactions fra juni 2009 går forud for IFRIC 8 IFRS 2’s anvendelsesområde og IFRIC 11 IFRS 2 – Transaktioner med koncernaktier og egne aktier. De ændringer, der findes i dette dokument, indbefatter de krav, der tidligere var fastsat i IFRIC 8 og IFRIC 11, som følger:

a)

ændring af afsnit 2 og tilføjelse af afsnit 13A med hensyn til regnskabsmæssig behandling af transaktioner, hvor virksomheden ikke konkret kan identificere nogle af eller alle de modtagne varer eller tjenesteydelser. Disse krav gjaldt for regnskabsår, der begyndte 1. maj 2006 eller derefter

b)

tilføjelse af afsnit B46, B48, B49, B51–B53, B55, B59 og B61 i appendiks B med hensyn til regnskabsmæssig behandling af transaktioner mellem koncernvirksomheder. Disse krav gjaldt for regnskabsår, der begyndte 1. marts 2007 eller derefter.

Disse krav blev anvendt med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med kravene i IAS 8 og med forbehold af overgangsbestemmelserne i IFRS 2.

DEFINEREDE TERMER

I appendiks A er følgende definitioner ændret, og der er tilføjet en fodnote.

aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor virksomheden anskaffer varer eller tjenesteydelser ved at påtage sig en forpligtelse til at overdrage kontanter eller andre aktiver til leverandøren af disse varer eller tjenesteydelser for beløb, som er baseret på kursen på (eller værdien af) egenkapitalinstrumenter (herunder aktier eller aktieoptioner) i virksomheden eller en anden koncernvirksomhed.

aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor virksomheden

a)

modtager varer eller tjenesteydelser som betaling for sine egne egenkapitalinstrumenter (herunder aktier eller aktieoptioner) eller

b)

modtager varer eller tjenesteydelser, men uden at være forpligtet til at afregne transaktionen med leverandøren.

aktiebaseret vederlæggelsesordning

En ordning mellem virksomheden (eller en anden koncernvirksomhed (1) eller en aktionær i en koncernvirksomhed) og en anden part (herunder en ansat), som berettiger den anden part til at modtage

a)

kontanter eller andre aktiver i virksomheden for beløb, der er baseret på kursen på (eller værdien af) egenkapitalinstrumenter (herunder aktier eller aktieoptioner) i virksomheden eller en anden koncernvirksomhed, eller

b)

egenkapitalinstrumenter (herunder aktier eller aktieoptioner) i virksomheden eller en anden koncernvirksomhed,

under forudsætning af opfyldelsen af eventuelle fastsatte optjeningsbetingelser.

aktiebaseret vederlæggelse

En transaktion, hvor virksomheden

a)

modtager varer eller tjenesteydelser fra leverandøren (herunder en ansat) af disse varer eller tjenesteydelser som led i en aktiebaseret vederlæggelsesordning eller

b)

forpligter sig til at afregne transaktionen med leverandøren som led i en aktiebaseret vederlæggelsesordning, når en anden koncernvirksomhed modtager disse varer eller tjenesteydelser.

IFRS 2’S ANVENDELSESOMRÅDE

I appendiks B Anvendelsesvejledning indsættes en overskrift, og afsnit B45-B61 tilføjes.

Aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder (ændringer i 2009)

B45

Afsnit 43A-43C vedrører den regnskabsmæssige behandling af aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder i den enkelte virksomheds separate eller individuelle årsregnskab. Afsnit B46-B61 beskriver, hvordan kravene i afsnit 43A-43C skal anvendes. Der kan som nævnt i afsnit 43D være flere grunde til at anvende aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder afhængig af de faktiske forhold og omstændigheder. Denne beskrivelse er derfor ikke udtømmende og forudsætter, at når den virksomhed, der modtager varerne eller tjenesteydelserne, ikke er forpligtet til at afregne transaktionen, må transaktionen anses for en modervirksomheds egenkapitalindskud i dattervirksomheden uden hensyntagen til en eventuel koncernintern tilbagebetalingsordning.

B46

Selv om nedenstående beskrivelse fokuserer på transaktioner med ansatte, gælder den også for lignende aktiebaserede vederlæggelser med ikke-ansatte leverandører af varer eller tjenesteydelser. En modervirksomhed kan have indgået en ordning med sin dattervirksomhed, hvorefter dattervirksomheden skal betale modervirksomheden for tilførslen af egenkapitalinstrumenter til medarbejderne. Der tages i nedenstående beskrivelse ikke stilling til, hvorledes en sådan koncernintern vederlæggelsesordning skal behandles regnskabsmæssigt.

B47

Der findes typisk fire problemstillinger i forbindelse med aktiebaserede vederlæggelser mellem koncernvirksomheder. I de følgende eksempler beskrives disse problemstillinger for nemheds skyld med udgangspunkt i en modervirksomhed og dens dattervirksomhed.

Aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter

B48

Det første spørgsmål er, om følgende transaktioner, der involverer en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter, regnskabsmæssigt skal behandles som afregnet i egenkapital eller afregnet kontant i overensstemmelse med kravene i denne standard:

a)

en virksomhed tildeler sine medarbejdere ret til egenkapitalinstrumenter i virksomheden (f.eks. aktieoptioner) og kan enten vælge eller er forpligtet til at købe egenkapitalinstrumenter (dvs. egne aktier) af en anden part for at opfylde sine forpligtelser over for sine medarbejdere, og

b)

en virksomheds medarbejdere får tildelt ret til egenkapitalinstrumenter i virksomheden (f.eks. aktieoptioner) enten af virksomheden selv eller af dens aktionærer, og virksomhedens aktionærer stiller de nødvendige egenkapitalinstrumenter til rådighed.

B49

Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle aktiebaserede vederlæggelser, hvor den modtager tjenesteydelser som vederlag for sine egne egenkapitalinstrumenter, som afregnet i egenkapital. Dette gælder, uanset om virksomheden vælger eller er forpligtet til at købe disse egenkapitalinstrumenter af en anden part for at opfylde sine forpligtelser over for sine medarbejdere i henhold til den aktiebaserede vederlæggelsesordning. Det gælder også, uanset om:

a)

medarbejderens ret til virksomhedens egenkapitalinstrumenter blev givet af virksomheden selv eller af dens aktionær/-er, eller

b)

den aktiebaserede vederlæggelsesordning blev afregnet af virksomheden selv eller af dens aktionær/-er.

B50

Hvis aktionæren er forpligtet til at afregne transaktionen med medarbejderne i den virksomhed, der er investeret i, skal aktionæren give dem egenkapitalinstrumenter i denne virksomhed og ikke i sin egen virksomhed. Hvis den virksomhed, der er investeret i, tilhører den samme koncern som aktionæren, skal aktionæren derfor i henhold til afsnit 43C måle sin forpligtelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser med kontantafregning, i aktionærens separate årsregnskab, og de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser afregnet i egenkapital, i aktionærens koncernregnskab.

Aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer modervirksomhedens egenkapitalinstrumenter

B51

Det andet spørgsmål vedrører aktiebaserede vederlæggelser, som finder sted mellem to eller flere virksomheder i samme koncern og involverer et egenkapitalinstrument i en anden koncernvirksomhed. For eksempel får medarbejdere i en dattervirksomhed tildelt ret til egenkapitalinstrumenter i modervirksomheden som vederlag for de tjenesteydelser, de har ydet dattervirksomheden.

B52

Det andet spørgsmål vedrører derfor følgende aktiebaserede vederlæggelsesordninger:

a)

en modervirksomhed tildeler direkte medarbejderne i sin dattervirksomhed ret til sine egenkapitalinstrumenter: modervirksomheden (ikke dattervirksomheden) er forpligtet til at give dattervirksomhedens medarbejdere disse egenkapitalinstrumenter, og

b)

en dattervirksomhed tildeler sine medarbejdere ret til sin modervirksomheds egenkapitalinstrumenter: dattervirksomheden er forpligtet til at give sine medarbejdere disse egenkapitalinstrumenter.

En modervirksomhed tildeler sin dattervirksomheds ansatte ret til egenkapitalinstrumenter (afsnit B52(a))

B53

Dattervirksomheden er ikke forpligtet til at stille sin modervirksomheds egenkapitalinstrumenter til rådighed for dattervirksomhedens ansatte. Dattervirksomheden skal derfor i henhold til afsnit 43B måle de tjenesteydelser, den har modtaget fra sine ansatte, i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser afregnet i egenkapital, og indregne en tilsvarende stigning i egenkapitalen som et bidrag fra modervirksomheden.

B54

Modervirksomheden er forpligtet til at afregne transaktionen med dattervirksomhedens ansatte ved hjælp af modervirksomhedens egne egenkapitalinstrumenter. Modervirksomheden skal derfor i henhold til afsnit 43C måle sin forpligtelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser afregnet i egenkapital.

En dattervirksomhed tildeler sine ansatte ret til egenkapitalinstrumenter i sin modervirksomhed (afsnit B52(b))

B55

Eftersom dattervirksomheden ikke opfylder nogen af betingelserne i afsnit 43B, skal den regnskabsmæssigt behandle transaktionen med sine medarbejdere som kontant afregnet. Dette krav gælder, uanset hvordan dattervirksomheden opnår egenkapitalinstrumenterne med henblik på at opfylde sine forpligtelser over for sine medarbejdere.

Aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer kontantbetalinger til medarbejderne

B56

Det tredje spørgsmål er, hvordan en virksomhed, der modtager varer eller tjenesteydelser fra sine leverandører (herunder ansatte) regnskabsmæssigt skal behandle aktiebaserede ordninger, der afregnes kontant, når virksomheden ikke selv er forpligtet til at foretage de krævede betalinger til sine leverandører. Der kan f.eks. være tale om følgende ordninger, hvor modervirksomheden (ikke virksomheden selv) er forpligtet til at foretage de krævede kontantbetalinger til virksomhedens ansatte, og hvor:

a)

virksomhedens ansatte modtager kontantbetalinger, der afhænger af kursen på dens egenkapitalinstrumenter

b)

virksomhedens ansatte modtager kontantbetalinger, der afhænger af kursen på modervirksomhedens egenkapitalinstrumenter.

B57

Dattervirksomheden er ikke forpligtet til at afregne transaktionen med sine ansatte. Dattervirksomheden skal derfor regnskabsmæssigt behandle transaktionen med sine medarbejdere som kontant afregnet og indregne en tilsvarende stigning i egenkapitalen som et bidrag fra sin modervirksomhed. Dattervirksomheden foretager efterfølgende en ny måling af omkostningerne ved transaktionen, hvis der sker ændringer som følge af, at de ikke-markedsbaserede optjeningsbetingelser ikke er opfyldt, i overensstemmelse med afsnit 19-21. Denne måling adskiller sig fra målingen af transaktionen som kontant afregnet i koncernregnskabet.

B58

Eftersom modervirksomheden er forpligtet til at afregne transaktionen med de ansatte, og der afregnes kontant, skal modervirksomheden (og koncernen) i henhold til afsnit 43C måle sin forpligtelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for aktiebaserede vederlæggelser med kontantafregning.

Overførsel af ansatte mellem koncernvirksomheder

B59

Det fjerde spørgsmål vedrører koncerners aktiebaserede vederlæggelsesordninger, der involverer medarbejdere i mere end én koncernvirksomhed. En modervirksomhed kan eksempelvis tildele sine dattervirksomheders ansatte ret til sine egenkapitalinstrumenter, på betingelse af at de ansatte bliver i koncernen i en bestemt periode. En medarbejder i én dattervirksomhed kan overføre beskæftigelse til en anden dattervirksomhed i den fastsatte optjeningsperiode, uden at medarbejderens ret til egenkapitalinstrumenter i modervirksomheden i henhold til den oprindelige aktiebaserede vederlæggelsesordning påvirkes heraf. Hvis dattervirksomhederne ikke er forpligtede til at afregne den aktiebaserede vederlæggelse med deres ansatte, behandler de den regnskabsmæssigt som en vederlæggelse afregnet i egenkapital. Hver dattervirksomhed skal måle de tjenesteydelser, den modtager fra medarbejderen, under henvisning til dagsværdien af egenkapitalinstrumenterne på den dato, hvor retten til disse egenkapitalinstrumenter oprindelig blev tildelt af modervirksomheden som defineret i appendiks A, og den andel af optjeningsperioden, hvor medarbejderen har arbejdet i hver dattervirksomhed.

B60

Er dattervirksomheden forpligtet til at afregne transaktionen med sine ansatte i sin modervirksomheds egenkapitalinstrumenter, skal den regnskabsmæssigt behandle transaktionen som kontant afregnet. Hver dattervirksomhed skal måle de modtagne tjenesteydelser ud fra kapitalinstrumenternes dagsværdi på tildelingstidspunktet og den andel af optjeningsperioden, hvor medarbejderen har arbejdet i hver dattervirksomhed. Hver dattervirksomhed skal endvidere indregne eventuelle ændringer i egenkapitalinstrumenternes dagsværdi, som indtræffer i den periode, hvor medarbejderen er ansat i den pågældende dattervirksomhed.

B61

Efter at være blevet overført mellem virksomheder inden for koncernen opfylder en sådan medarbejder muligvis ikke en optjeningsbetingelse ud over en markedsbaseret betingelse som defineret i appendiks A; medarbejderen forlader f.eks. koncernen, før den pågældende har fuldført arbejdsperioden. I så fald skal hver dattervirksomhed, eftersom optjeningsbetingelsen er det arbejde, der er udført for koncernen, justere det tidligere indregnede beløb for tjenesteydelser modtaget fra medarbejderen i overensstemmelse med principperne i afsnit 19. Hvis den af modervirksomheden tildelte ret til egenkapitalinstrumenter således ikke optjenes, fordi en medarbejder ikke opfylder en optjeningsbetingelse ud over en markedsbaseret betingelse, indregnes der ikke på akkumuleret basis noget beløb for modtagne tjenesteydelser fra den pågældende medarbejder i nogen dattervirksomheds årsregnskab.


(1)  En »koncern« defineres i afsnit 4 i IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber som »en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder« set i forhold til den regnskabsaflæggende virksomheds øverste modervirksomhed.


24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/50


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) nr. 245/2010

af 23. marts 2010

om undtagelse fra forordning (EF) nr. 288/209 vedrørende fristen for, hvornår medlemsstaterne skal meddele deres strategi til Kommissionen, og fristen for, hvornår Kommissionen skal træffe endelig afgørelse om tildeling af støtte inden for rammerne af skolefrugtordningen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103h, litra f), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 af 7. april 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning (2) skal medlemsstater, der anmoder om den støtte, der er nævnt i artikel 103ga, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, for perioden 1. august til 31. juli give Kommissionen meddelelse om deres strategi senest den 31. januar i det år, hvor perioden starter.

(2)

Enkelte medlemsstater har vanskeligt ved at overholde denne frist, blandt andet fordi de efter det første år af ordningens gennemførelse skal vurdere dens effektivitet.

(3)

For at give medlemsstaterne mere tid til at evaluere deres ordning og om nødvendigt ændre deres strategi bør de som en overgangsforanstaltning have tilladelse til at give meddelelse om deres strategi for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 senest den 28. februar 2010.

(4)

Kommissionens frist for at træffe endelig afgørelse om tildeling af støtte i perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011, som er nævnt i artikel 4, stk. 4, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009, bør tilsvarende forlænges til den 30. april 2010.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Uanset artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 288/2009 kan medlemsstaterne meddele deres strategi for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 senest den 28. februar 2010.

2.   Uanset artikel 4, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 288/2009 træffer Kommissionen afgørelse om den endelige tildeling af støtte for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 senest den 30. april 2010.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. februar 2010.

Den anvendes indtil den 30. april 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 94 af 8.4.2009, s. 38.


24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/51


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 246/2010

af 23. marts 2010

om ændring af forordning (EØF) nr. 989/89 for så vidt angår tariferingen af vatterede veste i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 989/89 (2) fastlægger kriterier for tariferingen af anorakker, vindjakker, blouson-jakker og lignende varer i KN-kode 6101, 6102, 6201 og 6202.

(2)

Under ovennævnte KN-koder henhører beklædningsgenstande, der i reglen bæres yderst og er bestemt til at yde beskyttelse mod vejrliget (se det harmoniserede systems forklarende bemærkninger under position 6101, 6102, 6201 og 6202, første afsnit), og derfor skal anorakker, vindjakker, blouson-jakker og lignende varer, der henhører under disse positioner, være forsynet med lange ærmer. Vatterede veste bør dog henhøre under disse positioner, selv om de er uden ærmer, fordi de bæres yderst, er bestemt til at yde beskyttelse mod vejrliget og er vatterede (se også det harmoniserede systems forklarende bemærkninger under KN-kode 6101, 6102, 6201 og 6202, andet afsnit).

(3)

Med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af den kombinerede nomenklatur, som er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, for så vidt angår tariferingen af vatterede veste, bør det præciseres, at vatterede veste tariferes under KN-kode 6101, 6102, 6201 eller 6202, selv om de er uden ærmer.

(4)

Forordning (EØF) nr. 989/89 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Toldkodeksudvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1 i forordning (EØF) nr. 989/89 indsættes følgende:

»Uanset første afsnit henhører vatterede veste under de pågældende KN-koder, selv om de er uden ærmer.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 106 af 18.4.1989, s. 25.


24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/52


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 247/2010

af 23. marts 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 24. marts 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

130,0

JO

62,0

MA

90,3

TN

129,0

TR

92,5

ZZ

100,8

0707 00 05

JO

119,8

MA

71,3

MK

124,9

TR

122,3

ZZ

109,6

0709 90 70

JO

97,9

MA

164,3

TR

105,2

ZZ

122,5

0805 10 20

EG

44,9

IL

58,8

MA

51,6

TN

47,5

TR

64,5

ZZ

53,5

0805 50 10

EG

66,4

IL

91,6

MA

53,9

TR

69,2

ZZ

70,3

0808 10 80

AR

88,1

BR

87,1

CA

99,1

CL

85,5

CN

70,3

MK

24,7

US

129,5

UY

68,2

ZZ

81,6

0808 20 50

AR

79,9

CL

69,3

CN

94,1

US

134,2

ZA

94,2

ZZ

94,3


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/54


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 19. marts 2010

om fremskyndelse af datoen for udbetalingen af anden rate af den omstruktureringsstøtte, der er tildelt for produktionsåret 2009/10 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006

(meddelt under nummer K(2010) 1710)

(2010/176/EU)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 10, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 320/2006 kan Kommissionen fremskynde datoerne for udbetalingen af støtte tildelt under den midlertidige ordning for omstrukturering af sukkerindustrien, der blev oprettet ved nævnte forordning.

(2)

Da der er finansielle midler til rådighed i den omstruktureringsfond, der omhandles i artikel 1 i forordning (EF) nr. 320/2006, bør medlemsstaterne have mulighed for at fremskynde udbetalingen af anden rate af den omstruktureringsstøtte, der er tildelt for produktionsåret 2009/10 til virksomheder, avlere og maskinstationer, som har givet afkald på deres kvote den 1. oktober 2009, til datoen for udbetalingen af første rate —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Uanset artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 320/2006 kan medlemsstaterne i én rate udbetale 100 % af den omstruktureringsstøtte, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordning for produktionsåret 2009/10. I så tilfælde finder udbetalingen sted i juni 2010.

Medlemsstaterne underretter senest den 31. marts 2010 Kommissionen om, hvorvidt de ønsker at gøre brug af muligheden i stk. 1.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2010.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOŞ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42.


24.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/55


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 23. marts 2010

om ændring af afgørelse 2006/109/EF i form af godtagelse af tre tilbud om at tilslutte sig det fælles pristilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(2010/177/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 8 og artikel 11, stk. 3,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1212/2005 (2) (»forordningen om endelig told«) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Forordningen blev senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 500/2009 (3).

(2)

Kommissionen godtog ved afgørelse 2006/109/EF (4) et fælles pristilsagn fra China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronics Products (»CCCME«) og 20 samarbejdsvillige kinesiske virksomheder eller samarbejdsvillige grupper af virksomheder. Denne afgørelse blev ændret ved Kommissionens afgørelse 2008/437/EF (5).

(3)

Forordningen om endelig told giver nye kinesiske eksporterende producenter mulighed for at blive indrømmet samme behandling som de samarbejdsvillige virksomheder i den oprindelige undersøgelse, på den betingelse at disse producenter er blevet indrømmet behandling som ny eksporterende producent i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1212/2005.

(4)

Efter tre anmodninger om behandling som ny eksporterende producent i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordningen om endelig told ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 426/2008 (6) forordningen om endelig told og fastsatte en individuel toldsats på 28,6 % for de eksporterende producenter HanDan County Yan Yuan Smelting and Casting Co., Ltd (»HanDan«), XianXian Guozhuang Precision Casting Co., Ltd (»XianXian«) og Wuxi Norlong Foundry Co., Ltd (»Norlong«).

(5)

Efter en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordningen om endelig told ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 282/2009 (7) forordningen om endelig told og fastsatte en individuel toldsats på 28,6 % for den eksporterende producent Weifang Stable Casting Co., Ltd (»Weifang«).

(6)

Der mindes om, at alle fire eksporterende producenter blev indrømmet individuel behandling i den periode, hvor undersøgelsen vedrørende behandling som ny eksporterende producent stod på.

(7)

To af de fire ovennævnte eksporterende producenter, der blev indrømmet behandling som ny eksporterende producent (XianXian og Weifang), fremsatte sammen med CCCME bindende tilbud om at tilslutte sig tilsagnet om solidarisk hæftelse, som Kommissionen har godtaget.

(8)

Den 10. juni 2009 indledte Kommissionen ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (8) en delvis interimsundersøgelse af de endelige foranstaltninger. Interimsundersøgelsen er begrænset til en undersøgelse af foranstaltningernes form og navnlig til en undersøgelse af, hvorvidt tilsagn fra eksporterende producenter i Kina kan godtages og gennemføres.

(9)

Efter indledningen af den delvise interimsundersøgelse af foranstaltningerne fremsatte HanDan, en anden eksporterende producent, som var blevet indrømmet behandling som ny eksporterende producent, inden for den fastsatte frist sammen med CCCME et bindende tilbud om at tilslutte sig tilsagnet om solidarisk hæftelse, som Kommissionen har godtaget.

(10)

Norlong, en anden eksporterende producent, som var blevet indrømmet behandling som ny eksporterende producent, gjorde opmærksom på, at denne ikke ønsker at tilslutte sig det fælles tilsagn, som Kommissionen har godtaget, men fremsatte inden for den fastsatte frist et særskilt tilsagn.

(11)

Den 15. december 2009 blev de interesserede parter underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at godtage tilbuddene om at tilslutte sig det fælles pristilsagn fra CCCME og HanDan, CCCME og XianXian og CCCME og Weifang og at afvise tilsagnet fra Norlong. De fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Deres bemærkninger blev gennemgået, før der blev taget en endelig beslutning.

B.   TILBUD OM TILSAGN

(12)

For så vidt angår tilbuddet om tilsagn fra CCCME og henholdsvis HanDan, XianXian og Weifang, bemærkes det, at det er identisk med det kollektive tilbud om tilsagn, som blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, og derfor tilbyder CCCME og de tre eksporterende producenter at sikre, at den pågældende vare eksporteres til eller over en minimumsimportpris (»MIP«), der er fastsat på et niveau, som afhjælper den skadelige virkning af dumping. Der mindes om, at tilsagnet omfatter indeksering af minimumsimportprisen på den pågældende vare efter de offentlige internationale noteringer af det vigtigste råmateriale, nemlig råjern, da priserne på støbegods varierer betydeligt alt efter priserne på råjern.

(13)

Desuden viste en yderligere undersøgelse, at der ikke er nogen virksomhedsspecifikke grunde til at afslå tilbuddet fra CCCME og henholdsvis HanDan, XianXian og Weifang. I betragtning af ovenstående og af, at virksomhederne blev indrømmet en individuel toldsats, finder Kommissionen, at den kan godtage tilbuddet om tilsagn fra CCCME og de eksporterende producenter.

(14)

Endvidere vil de regelmæssige og detaljerede rapporter, som CCCME og virksomhederne forpligter sig til at forelægge for Kommissionen, give den mulighed for at føre et effektivt tilsyn. Kommissionen anser således risikoen for omgåelse af tilsagnene for at være begrænset.

(15)

For så vidt angår det særskilte tilbud om tilsagn fra Norlong, mindes der om, at det oprindelige tilsagn, der blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, var et tilsagn om solidarisk hæftelse fra 20 virksomheder og CCCME. At det blev tilbudt som et fælles tilsagn bidrog på afgørende vis til, at Kommissionen godtog det, i betragtning af at det øgede den praktiske anvendelighed og forbedrede kontrollen af overholdelsen af de forpligtelser, som tilsagnet indeholdt, og alt dette er nødvendigt, fordi der er involveret et stort antal eksporterende producenter.

(16)

Norlong fremførte det argument, at Kommissionen allerede tidligere havde godtaget i det mindste et individuelt tilsagn fra en virksomhed, som ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, men kun individuel behandling (9), som i Norlongs tilfælde. Det bør dog understreges, at situationen i den sag, Norlong henviser til, er forskellig fra situationen i forbindelse med det oprindelige tilsagn, der blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF: I den sag, Norlong henviser til, blev kun et tilbud om tilsagn fra en eksporterende producent endelig godtaget. Der mindes ligeledes om, at tilsagnet efterfølgende blev trukket tilbage af Kommissionen på grund af en lang række konstaterede misligholdelser, herunder krydskompensationsordninger (10).

(17)

For så vidt angår det tilsagn, som blev godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, kræver de specifikke forhold ved situationen, dvs. det store antal virksomheder — over 20 — at kontrol og overvågning tilrettelægges på en særlig måde. Norlong fremkom ikke med noget relevant argument for, at virksomheden befandt sig i en situation, der var anderledes end den, de andre virksomheder, som er omfattet af det fælles tilsagn, befandt sig i, eller for at berettige Kommissionen til at behandle Norlong anderledes end de andre virksomheder, som er omfattet af det fælles tilsagn. Endvidere ville Norlongs tilbud betyde dobbeltarbejde for Kommissionens kontrol- og overvågningssystem. Da det ikke ville være praktisk muligt og omkostningseffektivt for Kommissionen at føre kontrol med overholdelsen af de forpligtelser, som Norlongs individuelle tilbud om tilsagn indebar, finder Kommissionen, at den ikke kan godtage Norlongs separate tilbud om tilsagn.

(18)

EU-erhvervsgrenen modsatte sig tilbuddet om tilsagn fra CCCME og henholdsvis HanDan, XianXian og Weifang og fremførte, at minimumsimportprisen ville være for lav til at beskytte EU-erhvervsgrenen mod virkningerne af dumpingimporten, og at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade. For så vidt angår minimumsimportprisens niveau, bør det bemærkes, at antidumpingtolden blev fastsat på niveauet for den konstaterede dumpingmargen, som var lavere end skadesmargenen. Derfor blev minimumsimportprisen også fastsat ud fra den normale værdi og afhjælper blot den konstaterede dumping i henhold til princippet om den lavest mulige told, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(19)

EU-erhvervsgrenen fremførte endvidere, at — trods indførelsen af antidumpingforanstaltninger — øgedes de kinesiske eksportørers markedsandel efter den oprindelige undersøgelsesperiode (11). EU-erhvervsgrenen hævdede, at dette skyldtes voksende eksport fra Kina kombineret med et voldsomt fald i EU's forbrug. Der fremkom imidlertid intet afgørende bevis i forbindelse med det påståede voldsomme fald i forbruget. Endvidere fremgår det af de tilgængelige statistikker (12), at dumpingimporten er dalet med 14 % siden den oprindelige undersøgelsesperiode.

(20)

I lyset af ovenstående var der ingen af de grunde, som EU-erhvervsgrenen fremkom med, der kunne ændre den konklusion, at tilbuddet om tilsagn fra CCCME og henholdsvis HanDan, Weifang og XianXian burde godtages.

(21)

For at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om virksomhederne overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, i) at der forelægges en tilsagnsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 268/2006 (13), ii) at de importerede varer er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomhed til den første uafhængige kunde i EU, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis fakturaen ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, betales der i stedet antidumpingtold med den relevante sats.

(22)

For yderligere at sikre overholdelse af tilsagnet gøres importørerne i forordning (EF) nr. 268/2006 opmærksomme på, at der, hvis nævnte forordnings betingelser ikke opfyldes, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, kan opstå toldskyld i forbindelse med de pågældende transaktioner.

(23)

Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, finder den antidumpingtold, der blev indført i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9.

(24)

I betragtning af ovenstående bør tilsagnet fra Norlong afvises. Tilbuddet fra CCCME og HanDan, CCCME og XianXian og CCCME og Weifang om at tilslutte sig det fælles pristilsagn, som godtaget ved afgørelse 2006/109/EF, bør godtages, og artikel 1 i afgørelse 2006/109/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for støbegods med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der er afgivet af: i) the China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronics Products (»CCCME«') og HanDan County Yan Yuan Smelting and Casting Co., Ltd, ii) CCCME og XianXian Guozhuang Precision Casting Co. Ltd og iii) CCCME og Weifang Stable Casting Co., Ltd, godtages.

Artikel 2

Tabellen i artikel 1 i afgørelse 2006/109/EF, som ændret ved afgørelse 2008/437/EF, erstattes af følgende tabel:

Virksomhed

Taric-tillægskode

Beijing Tongzhou Dadusche Foundry Factory, East of Dongtianyang Village, Dadushe, Tongzhou Beijing

A708

Botou City Simencun Town Bai Fo Tang Casting Factory, Bai Fo Tang Village, Si Men Cun Town, Bo Tou City, 062159, Hebei Province

A681

Botou City Wangwu Town Tianlong Casting Factory, Changle Village, Wangwu Town, Botou City, Hebei Province

A709

Changan Cast Limited Company of Yixian Hebei, Taiyuan main street, Yi County, Hebei Province, 074200

A683

Changsha Jinlong Foundry Industry Co., Ltd, 260, Jinchang Road, JinJing Town, Changsha, Hunan

A710

Changsha Lianhu Foundry, Lianhu Village, Yuhuating Town, Yuhua District, Changsha, Hunan

A711

Fremstillet og solgt af GB Metal Products Co., Ltd, Zhuanlu Town, Dingzhou, Hebei eller fremstillet af GB Metal Products Co., Ltd, Zhuanlu Town, Dingzhou, Hebei og solgt af det dermed forbundne salgsselskab GB International Trading Shanghai Co Ltd, B301-310 Yinhai Building., 250 Cao Xi Road., Shanghai

A712

Guiyang Bada Foundry Co., Ltd, Mengguan Huaxi Guiyang, Guizhou

A713

Hebei Jize Xian Ma Gang Cast Factory, Nankai District. Xiao Zhai Town, Jize County, Handan City, Hebei

A714

Fremstillet og solgt af Hebei Shunda Foundry Co., Ltd, Qufu Road, Quyang, 073100, PRC eller fremstillet af Hebei Shunda Foundry Co., Ltd, Qufu Road, Quyang, 073100, PRC og solgt af det dermed forbundne salgsselskab Success Cast Tech-Ltd, 603A Huimei Business Centre 83 Guangzhou Dadao(s), Guangzhou 510300

A715

Hong Guang Handan Cast Foundry Co., Ltd, Nankai District, Xiao Zhai Town, Handou City, Jize County, Hebei

A716

Qingdao Qitao Casting Co., Ltd, Nan Wang Jia Zhuang Village, Da Xin Town, Jimo City, Qingdao, Shandong Province, 266200

A718

Shandong Huijin Stock Co., Ltd, North of Kouzhen Town, Laiwu City, Shandong Province, 271114

A684

Shahe City Fangyuan Casting Co., Ltd, West of Nango Village, Shiliting Town, Shahe City, Hebei Province

A719

Shanxi Yuansheng Casting and Forging Industrial Co. Ltd, No 8 DiZangAn, Taiyuan, Shanxi, 030002

A680

Tianjin Fu Xing Da Casting Co., Ltd, West of Nan Yang Cun Village, Jin Nan District, 300350, Tianjin

A720

Weifang Jianhua Casting Co., Ltd, Kai Yuan Jie Dao Office, Hanting District, Weifang City, Shandong Province

A721

Zibo City Boshan Guangyuan Casting Machinery Factory, Xiangyang Village, Badou Town, Boshan District, Zibo City Shandong Province

A722

Zibo Dehua Machinery Co., Ltd, North of Lanyan Street, Zibo High-tech Developing Zone

A723

HanDan County Yan Yuan Smelting and Casting Co., Ltd, South of Hu Cun Village, Hu Cun Town, Han Dan County, Hebei, 056105

A871

XianXian Guozhuang Precision Casting Co., Ltd, Guli Village, Xian County, Gouzhuang, Hebei, Cangzhou 062250

A869

Weifang Stable Casting Co., Ltd, Fangzi District, Weifang City, Shandong Province, 261202

A931

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 199 af 29.7.2005, s. 1.

(3)  EUT L 151 af 16.6.2009, s. 6.

(4)  EUT L 47 af 17.2.2006, s. 59.

(5)  EUT L 153 af 12.6.2008, s. 37.

(6)  EUT L 129 af 17.5.2008, s. 1.

(7)  EUT L 94 af 8.4.2009, s. 1.

(8)  EUT C 131 af 10.6.2009, s. 18.

(9)  EUT L 267 af 12.10.2005, s. 27.

(10)  EUT L 164 af 26.6.2007, s. 32.

(11)  Den oprindelige undersøgelsesperiode omfattede perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004.

(12)  Kilde: 14.6 database og Comext.

(13)  EUT L 47 af 17.2.2006, s. 3.