(1)

Ifølge artikel 32 i forordning (EF) nr. 1342/2008 kan der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 3, og artikel 14, 16 og 17 i den pågældende forordning.

(2)

Visse fartøjsgrupper kan udelukkes fra den fiskeriindsatsordning, der er fastsat i kapitel III i forordning (EF) nr. 1342/2008, på basis af rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), jf. artikel 11, stk. 2, i den pågældende forordning. Der bør fastsættes procedurer og krav, så medlemsstaterne kan indsende de oplysninger, der er nødvendige, for at STECF kan vurdere, om betingelserne for udelukkelse har været og fortsat er opfyldt. Det er særdeles vigtigt, at de oplysninger, som medlemsstaterne indsender, er tilstrækkeligt detaljerede og dokumenterede.

(3)

Oplysningerne fra medlemsstaterne om betingelserne i artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1342/2008 bør indeholde angivelse af en fartøjsgruppe, der kan skelnes klart fra de øvrige fartøjer i den pågældende indsatsgruppe, og angivelse af den pågældende fartøjsgruppes specifikke aktiviteter eller tekniske specifikationer, der bevirker, at den pågældende fartøjsgruppes fangster ikke overstiger 1,5 % af fartøjsgruppens samlede fangster.

(4)

Ifølge artikel 14 i forordning (EF) nr. 1342/2008 skal medlemsstaterne sørge for i hvert af de områder, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, at den samlede kapacitet for fartøjer med særlig fiskeritilladelse ikke overstiger den samlede kapacitet i 2006 eller 2007. Det er nødvendigt med nærmere regler for beregning og justering af maksimumskapacitetsniveauerne, især med hensyn til håndtering af kapacitet, der er taget ud med offentlig støtte, eller som er blevet udvekslet mellem geografiske områder i overensstemmelse med artikel 16 i samme forordning.

(5)

Af hensyn til kontrollen bør der fastsættes specifikke krav og formater med hensyn til særlige fiskeritilladelser, der skal udstedes til fartøjer, der fisker med regulerede redskaber i de geografiske områder, hvor fiskeriindsatsordningen gælder, og med hensyn til listerne over fartøjer, som har fået udstedt særlige fiskeritilladelser.

(6)

Der bør fastsættes detaljerede regler, så medlemsstaterne kan justere den maksimalt tilladte fiskeriindsats pr. medlemsstat i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1342/2008, eller som følge af overførsel af indsats mellem indsatsgrupper i henhold til artikel 17 i samme forordning. I sådanne regler bør det fastsættes, hvilke procedurer og beregningsmetoder medlemsstaterne skal anvende.

(7)

Elektronisk udveksling af oplysninger gør, at procedurerne forenkles og bliver mere effektive og gennemsigtige, ligesom der spares tid. For at udnytte disse fordele fuldt ud, samtidig med at kommunikationen er sikker, er det i forbindelse med oprettelse af et fælles edb-system til forvaltning af data om EU-fiskerfartøjernes fiskeriindsats nødvendigt at specificere formatet for hvert dokument og at give en udførlig beskrivelse af, hvilke oplysninger sådanne dokumenter bør indeholde.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

(1)

Bilag V til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en liste over fødevarefarvestoffer, for hvilke mærkningen skal indeholde den supplerende oplysning, at de pågældende farvestoffer kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne.

(2)

Bilag V til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder allerede en undtagelse fra denne bestemmelse for fødevarer, hvor farven er anvendt af sundhedshensyn eller til anden mærkning af kødprodukter eller til stempling eller farvedekoration af æggeskaller.

(3)

De farvestoffer, der er opført i bilag V til forordning (EF) nr. 1333/2008, kan anvendes i visse alkoholholdige drikkevarer såsom aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter, frugtvin, cider, pæremost og visse typer spiritus. I betragtning af at produkter med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. ikke er bestemt til at blive indtaget af børn, er den supplerende mærkning, der er obligatorisk i henhold til bilag V til forordning (EF) nr. 1333/2008, derfor hverken nødvendig eller hensigtsmæssig for sådanne fødevarer.

(4)

Bilag V til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

»(*)

(1)

Ved direktiv 91/496/EØF er der fastsat karantænebetingelser for levende dyr importeret fra tredjelande, herunder de almindelige betingelser, der skal opfyldes af karantænestationer beliggende i EU. I direktivets bilag B er der fastsat en liste over almindelige betingelser for godkendelse af sådanne stationer.

(2)

Ved artikel 10, stk. 4, litra b), i direktiv 91/496/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 2008/73/EF af 15. juli 2008 om forenkling af procedurerne for udarbejdelse af lister og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område (3), blev der indført en forenklet procedure for udarbejdelse og offentliggørelse af en liste over godkendte karantænestationer, hvor levende dyr skal anbringes i karantæne eller isoleres, hvis det kræves i henhold til EU-lovgivningen. Ifølge den nye procedure, der anvendes fra den 1. januar 2010, er det ikke længere Kommissionen, men medlemsstaterne, der har beføjelse til at udarbejde listen over godkendte karantænestationer, som opfylder de almindelige betingelser i direktivets bilag B.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle, bortset fra fjerkræ, til EU. I henhold til nævnte forordnings artikel 6 skal godkendte karantænefaciliteter og -centre desuden opfylde minimumskravene i bilag IV. I bilag V til forordningen er der endvidere fastsat en liste over godkendte karantænefaciliteter og -centre.

(4)

Af hensyn til forenklingen af EU-lovgivningen er det nødvendigt at ændre artikel 6 i forordning (EF) nr. 318/2007 og lade samme forordnings bilag V udgå for at afspejle de nye procedurer for godkendelse af og udarbejdelse af lister over godkendte karantænefaciliteter og -centre, der er fastsat i direktiv 91/496/EØF, som ændret ved direktiv 2008/73/EF. Nogle medlemsstater er allerede begyndt at udarbejde lister over godkendte karantænestationer med henblik på at gennemføre artikel 10, stk. 4, litra b), i direktiv 91/496/EØF. Af hensyn til EU-lovgivningens klarhed bør ændringerne af forordning (EF) nr. 318/2007 finde anvendelse fra samme dato som anvendelsesdatoen for direktiv 91/496/EØF.

(5)

Forordning (EF) nr. 318/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 6 affattes således:

2)

Bilag V udgår.

(1)

Den 24. juli 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/612/FUSP (1) om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Afghanistan.

(2)

Vygaudas USACKAS bør udnævnes til EUSR for Afghanistan fra den 1. april 2010 til den 31. august 2010. EUSR's mandat kan dog afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter henstilling fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) efter ikrafttrædelsen af afgørelsen om oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(3)

EUSR for Afghanistan skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 21 —

a)

bidrage til gennemførelsen af den fælles erklæring EU-Afghanistan og lede gennemførelsen af EU's handlingsplan for Afghanistan og Pakistan i det omfang, den angår Afghanistan, i samarbejde med EU-medlemsstaternes repræsentanter i Afghanistan

b)

støtte den centrale rolle, som De Forenede Nationer (FN) spiller i Afghanistan, med særlig vægt på at bidrage til en bedre koordineret international bistand og dermed fremme gennemførelsen af kommunikéet fra Londonkonferencen, Afghanistanaftalen samt de relevante FN-resolutioner.

a)

fremme Unionens synspunkter vedrørende den politiske proces og udviklingen i Afghanistan

b)

holde tæt kontakt med og støtte udviklingen af de relevante afghanske institutioner, særlig regeringen og parlamentet samt de lokale myndigheder. Der bør også holdes kontakt med andre politiske grupper og andre relevante aktører i Afghanistan

c)

holde tæt kontakt med relevante internationale og regionale interessenter i Afghanistan, navnlig FN-generalsekretærens særlige repræsentant og den højtstående civile repræsentant for Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) samt andre nøglepartnere og -organisationer

d)

oplyse om de fremskridt, der gøres med at nå målene i den fælles erklæring EU-Afghanistan, EU's handlingsplan for Afghanistan og Pakistan i det omfang, den angår Afghanistan, Afghanistanaftalen og kommunikéet fra Londonkonferencen, navnlig på følgende områder:

e)

aktivt deltage i lokale koordinationsfora, såsom det fælles koordinations- og overvågningsorgan (JCMB), og samtidig holde ikke-deltagende medlemsstater fuldt orienteret om de beslutninger, der træffes på disse niveauer

f)

rådgive om Unionens deltagelse og holdninger på internationale konferencer vedrørende Afghanistan og bidrage til at fremme det regionale samarbejde.

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Generalsekretariatet for Rådet, der bl.a. skal omfatte missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet samt styring af sikkerhedshændelser, herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

at sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, som Generalsekretariatet for Rådet har opstillet for missionsområdet

d)

at sikre, at alle henstillinger, der udarbejdes i fællesskab efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til HR, Rådet og Kommissionen

(1)

I bilag III til Kommissionens direktiv 2002/72/EF af 6. august 2002 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (2) er der opstillet en EU-liste over additiver, der må anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande. Ifølge direktivets artikel 4a, stk. 1, kan der efter indgivelse af en anmodning og efter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige evaluering heraf optages et nyt additiv på listen.

(2)

RCC Registration Consulting forelagde den 23. marts 1998 på vegne af Ciba Inc data med henblik på en evaluering af sikkerheden ved 2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether til brug som additiv ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

(3)

2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether er i overensstemmelse med artikel 4a, stk. 5, i direktiv 2002/72/EF blevet optaget på den foreløbige liste over additiver, der er omhandlet i direktivets artikel 4a, stk. 3.

(4)

I sin udtalelse af 15. marts 2004 konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at den påtænkte brug af 2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether kunne accepteres, forudsat at stoffet ikke migrerer til fødevarer i mængder på over 5 mg/kg fødevare.

(5)

Den 21. april 2009 underrettede Ciba Inc Kommissionen om sin beslutning om at tilbagetrække ansøgningen om godkendelse af stoffet som additiv ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Virksomheden mener ikke længere, at stoffet er velegnet til anvendelse i plast, der er bestemt til kontakt med fødevarer.

(6)

Da der ikke længere foreligger nogen gyldig ansøgning om anvendelse af 2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether som additiv i plast bestemt til kontakt med fødevarer, bør stoffet ikke optages i bilag III til direktiv 2002/72/EF.

(7)

I henhold til artikel 4a, stk. 6, litra b), i direktiv 2002/72/EF bør stoffet derfor udgå af den foreløbige liste over additiver.

(8)

Under hensyntagen til at 2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether kan være blevet anvendt ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, bør der indrømmes en overgangsperiode for markedsføring af plastmaterialer og -genstande, der indeholder dette stof.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

(1)

Den europæiske standard EN 353-1:2002 »Faldsikringsmateriel — Del 1: Glidesystemer med en uelastisk ankerline« blev vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 12. marts 2002. Referencen til denne standart blev offentliggjort første gang i Den Europæiske Unions Tidende den 28. august 2003 (3).

(2)

Det Forenede Kongerige har fremsat formel indsigelse med hensyn til standard EN 353-1:2002.

(3)

Hvad angår punkt 4.7 i EN 353-1:2002, er det Det Forenede Kongeriges opfattelse, at specifikationerne vedrørende brugsanvisningen ikke opfylder kravene i afsnit 1.4, litra a) og b), i bilag II til direktivet.

(4)

Hvad angår punkt 5 i standard EN 353-1:2002, mener Det Forenede Kongerige, at den beskrevne prøvningsmetode ikke omfatter rimeligt forudsigelige faldsituationer som f.eks. tilfælde, hvor man »læner sig tilbage« eller »læner sig sidelæns«, hvilket medfører en betydelig risiko for, at systemet ikke virker. Det Forenede Kongerige mener derfor, at standarden ikke opfylder kravene i afsnit 1.1.1 og 3.1.2.2 i bilag II til direktivet.

(5)

Efter at have gennemgået standard EN 353-1:2002 har Kommissionen slået fast, at standard EN 353-1:2002 ikke til fulde opfylder de grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav, jf. afsnit 1.1.1, 1.4 og 3.1.2.2 i bilag II til direktiv 89/868/EØF.

(6)

Referencen til standard EN 353-1:2002 bør derfor trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende med det resultat, at overholdelsen af de nationale standarder, der gennemfører den harmoniserede standard EN 353-1:2002 ikke længere giver formondning om overensstemmelse med de grundlæggende krav i direktiv 89/686/EØF —

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2009/177/EF af 31. oktober 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår overvågnings- og udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for medlemsstater, zoner og segmenter (2) er der opstillet en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er omfattet af godkendte overvågningsprogrammer for så vidt angår en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF (i det følgende benævnt »ikke-eksotiske sygdomme«). Beslutning 2009/177/EF indeholder ligeledes en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er erklæret sygdomsfrie for så vidt angår en eller flere af de pågældende sygdomme.

(2)

I del A i bilag I til beslutning 2009/177/EF er der opstillet en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er omfattet af godkendte overvågningsprogrammer, og i del C i samme bilag er der opstillet en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er erklæret sygdomsfrie for så vidt angår en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme.

(3)

Irland og Ungarn har indgivet ansøgning til Kommissionen om godkendelse af flerårige overvågningsprogrammer vedrørende Koi-herpesvirussygdom (KHV). Disse programmer opfylder godkendelseskravene i direktiv 2006/88/EF og beslutning 2009/177/EF. De bør derfor godkendes og optages på listen i del A i bilag I til beslutning 2009/177/EF.

(4)

Hele Irland, undtagen Cape Clear Island, er for øjeblikket opført på listen i del C i bilag I til beslutning 2009/177/EF som erklæret fri for egtvedsyge (VHS). Irland har sendt Kommissionen en erklæring om, at Cape Clear Island er fri for den pågældende sygdom. Denne erklæring blev tilføjet til dagsordenen for mødet den 12. januar 2010 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Erklæringen opfylder kravene til en erklæring om sygdomsfrihed i direktiv 2006/88/EF og beslutning 2009/177/EF. Hele Irland bør derfor erklæres fri for VHS. Del C i bilag I til beslutning 2009/177/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Beslutning 2009/177/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til direktiv 1999/2/EF må en fødevare, der er behandlet med ioniserende stråling, kun indføres fra tredjelande, hvis den er behandlet på et bestrålingsanlæg, der er godkendt af Fællesskabet.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2002/840/EF (2) er der opstillet en liste over godkendte anlæg.

(3)

Kommissionen har modtaget en ansøgning om godkendelse af tre bestrålingsanlæg i Indien via landets kompetente myndigheder. Kommissionens eksperter har inspiceret bestrålingsanlæggene for at kontrollere, om de opfylder kravene i direktiv 1999/2/EF, og især om det ved offentligt tilsyn sikres, at kravene i artikel 7 i nævnte direktiv overholdes.

(4)

Anlæggene i Indien opfyldte de fleste af kravene i direktiv 1999/2/EF. De problemer, Kommissionen konstaterede, er behørigt løst af Indiens kompetente myndigheder.

(5)

Beslutning 2002/840/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Beslutning 2007/435/EF er blevet gennemført ved Kommissionens beslutning 2008/457/EF (2).

(2)

Af hensyn til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør der fastsættes et loft for de kumulerede forfinansieringsbetalinger til medlemsstaterne til de årlige programmer.

(3)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er Det Forenede Kongerige bundet af basisretsakten og følgelig af denne afgørelse.

(4)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er Irland bundet af basisretsakten og følgelig af denne afgørelse.

(5)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er denne afgørelse ikke bindende for og finder derfor ikke anvendelse i Danmark.

(6)

Beslutning 2008/457/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Overskriften til artikel 24 affattes således:

»Statusrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer og betalingsanmodninger«.

2)

I artikel 24 indsættes som stk. 4: