(1)

Rådets direktiv 2006/112/EF (3) fastsætter, at momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager transaktioner, der involverer en afgiftspligtig levering af varer eller tjenesteydelser. I forbindelse med grænseoverskridende transaktioner og for bestemte indenlandske sektorer, der er forbundet med høj risiko, såsom bygge- og anlægssektoren eller affaldssektoren, påtænkes det imidlertid at overføre momspligten til den person, der modtager leveringen.

(2)

Da momssvig er meget alvorligt, bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende en ordning midlertidigt, hvorved momspligten overføres til den person, hvortil kvoter til udledning af drivhusgasser, som defineret i artikel 3 i direktiv 2003/87/EF (4), og andre enheder, som kan benyttes med henblik på overholdelse af nævnte direktiv, overdrages.

(3)

Indførelsen af en sådan ordning, der er målrettet mod disse tjenesteydelser, som ud fra de seneste erfaringer er særligt udsatte for svig, men ikke anvendes generelt, bør ikke have en negativ indvirkning på de grundlæggende principper i momsordningen, såsom betaling i flere led.

(4)

Medlemsstaterne bør forelægge en evalueringsrapport om anvendelsen af ordningen for at gøre det muligt at foretage en vurdering af ordningens effektivitet.

(5)

For at der kan foretages en gennemskuelig vurdering af ordningens virkning på svigagtig adfærd, bør medlemsstaternes evalueringsrapporter baseres på forud fastsatte kriterier, som medlemsstaterne fastlægger. Sådanne evalueringer bør indeholde en klar vurdering af omfanget af svig før og efter anvendelsen af ordningen og af efterfølgende ændringer i tendenserne for svigagtig adfærd, herunder ved levering af andre tjenesteydelser. Rapporten bør også evaluere overholdelsesomkostningerne for de afgiftspligtige personer.

(6)

Enhver medlemsstat, der har konstateret en ændring i tendenserne for svigagtig adfærd på dens område i forbindelse med de tjenesteydelser, der er omhandlet i dette direktiv, bør indgive en rapport herom.

(7)

For at give alle medlemsstaterne mulighed for at anvende en sådan ordning er det nødvendigt at foretage en specifik ændring af direktiv 2006/112/EF.

(8)

Målet for dette direktiv, nemlig at sætte ind over for momssvig ved hjælp af en midlertidig foranstaltning, som afviger fra de eksisterende EU-regler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9)

Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

For visse produkter omfattet af den fælles markedsordning inden for landbrugssektoren bør eksportrestitutioner og korrektionsbeløb samt eksportafgifter, når der som en særlig foranstaltning i tilfælde af markedsforstyrrelser opkræves sådanne, fastsættes efter visse kriterier, der gør det muligt at udligne forskellen mellem noteringerne og priserne på disse produkter inden for EU og på verdensmarkedet.

(3)

Da eksportlandene ikke tilbyder korn på verdensmarkedet til samme priser, bør der tages hensyn til bl.a. de omkostninger, der er forbundet med at bringe de pågældende produkter på verdensmarkedet, og restitutionerne bør fastsættes således, at der tages hensyn til forskellen mellem de repræsentative priser i EU og de gunstigste noteringer og priser på verdensmarkedet.

(4)

For at muliggøre eksport af mel, gryn, groft mel og malt skal der ved fastsættelse af restitution tages hensyn dels til priserne for basiskorn, den mængde basiskorn, der er nødvendig til fremstilling af de pågældende produkter, og biprodukternes værdi, dels til afsætningsmulighederne og -vilkårene for de pågældende produkter på verdensmarkedet.

(5)

For at de korrektionsbeløb, som er omhandlet i artikel 164, stk. 4 i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan fungere, skal de kunne differentieres efter de eksporterede produkters destination.

(6)

For at EU's midler kan forvaltes effektivt, og for at tage hensyn til eksportmulighederne for de pågældende produkter, bør eksportrestitutioner og eksportafgifter for de produkter, der er nævnt i bilag I, del I, litra a), b) og c), til forordning (EF) nr. 1234/2007, kunne fastsættes ved licitation for en bestemt mængde.

(7)

For at sikre, at alle interesserede i EU behandles ens, bør licitationerne afholdes efter ensartede principper. Med henblik herpå bør offentliggørelsen af en beslutning om åbning af en licitation i Den Europæiske Unions Tidende ledsages af en licitationsbekendtgørelse.

(8)

Buddene skal indeholde alle fornødne oplysninger til bedømmelse af dem og ledsages af visse formelle forpligtelser.

(9)

Der bør fastsættes en maksimumseksportrestitution eller en minimumseksportafgift. På denne måde sikres det, at der gives tilslag for alle mængder, der er omfattet af en sådan fastsættelse.

(10)

Der kan opstå markedssituationer, hvor det på grund af de økonomiske aspekter ved den påtænkte eksport besluttes ikke at fastsætte en eksportrestitution eller eksportafgift og at lade licitationen være uden virkning.

(11)

Der bør stilles en licitationssikkerhed, som skal sikre, at eksporten finder sted under anvendelse af den licens, der er udstedt i forbindelse med licitationen. Denne forpligtelse kan kun opfyldes, hvis buddet opretholdes. Det bør derfor fastsættes, at sikkerheden fortabes, hvis buddet trækkes tilbage.

(12)

Der bør fastsættes regler for meddelelse af licitationsresultatet til de bydende samt for udstedelse af den licens, der er nødvendig for eksport af de tildelte mængder.

(13)

Der bør med henblik på fastsættelse af eksportrestitutionen for de produkter, der er nævnt i bilag I, del I, litra a), b) og c), til forordning (EF) nr. 1234/2007, og for at undgå at iværksætte kontrolforanstaltninger til afsløring af mindre afvigelser i de anvendte mængder basiskorn, der ikke har nogen mærkbar indvirkning på produktets kvalitet, vedtages en skønsmæssig vurderingsmetode. Den teknisk bedste og mest effektive metode til vurdering af mængden af basiskorn har vist sig at være en analyse af askeindholdet i de fremstillede produkter. Analysen bør foretages efter samme metode inden for hele EU.

(14)

Det er ikke berettiget at yde eksportrestitution for korn, der importeres fra tredjelande for derefter at blive geneksporteret til tredjelande. Der bør derfor kun ydes eksportrestitution for EU-produkter.

(15)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7. juli 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (4), er det ved differentiering af restitutionssatsen efter destination en forudsætning for udbetaling af restitution, at der fremlægges bevis for, at produktet er blevet importeret i uforandret stand i det tredjeland eller et af de tredjelande, som restitutionen er fastsat for. Hvad angår korn, er det kun ved eksport til Schweiz og Liechtenstein, at der anvendes en lavere restitutionssats end den, der ellers gælder for eksport til alle tredjelande. For ikke at lægge hindringer i vejen for den overvejende del af EU-eksporten ved at kræve, at der fremlægges bevis for produkternes ankomst til den pågældende destination, bør det på anden måde sikres, at produkter, for hvilke der er ydet den restitution, der anvendes for »alle tredjelande«, ikke eksporteres til ovennævnte lande. Med henblik herpå bør kravet om fremlæggelse af ankomstbevis fraviges i alle tilfælde, hvor eksport finder sted ad søvejen. Et af myndighederne i medlemsstaterne udstedt bevis for, at produkterne har forladt EU's toldområde i et fartøj, der er egnet til søtransport, kan betragtes som tilstrækkeligt til at give denne garanti.

(16)

I henhold til artikel 162 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan de produkter, der er nævnt i den artikel, og som skal eksporteres i forarbejdet eller uforarbejdet stand, være berettiget til eksportrestitution, hvis de opfylder nogle bestemte betingelser i artikel 167 i nævnte forordning. Ifølge artikel 167, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1234/2007 har Kommissionen mulighed for at fastsætte yderligere betingelser for at yde eksportrestitutioner for et eller flere produkter. Disse betingelser blev fastlagt i Rådets forordninger om de fælles markedsordninger for de produkter, som er nævnt i artikel 162, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Da disse forordninger blev ophævet bør der fastsættes horisontale bestemmelser.

(17)

Forordning (EF) nr. 612/2009 indeholder allerede horisontale bestemmelser. Nævnte forordning bør derfor tilpasses for at fastsætte de betingelser, som er omhandlet i artikel 167, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og for at ophæve disse betingelser i nærværende forordning.

(18)

Ifølge artikel 187 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der træffes nødvendige foranstaltninger, hvis noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for et eller flere af de produkter, der er anført i bilag I, del I, til nævnte forordning, når op på et sådant niveau, at forsyningen af markedet i EU afbrydes eller er i fare for at blive afbrudt, og denne situation kan forventes at vare ved og blive yderligere forværret. Der må derfor sikres et tilstrækkeligt stort udbud af korn. Med henblik herpå bør der blandt andet opkræves eksportafgifter, og udstedelsen af eksportlicenser bør helt eller delvis suspenderes.

(19)

På grund af den ikke-kommercielle art af de fødevarehjælpeaktioner, som EU og medlemsstaterne gennemfører under internationale konventioner eller andre supplerende programmer, samt andre EU-aktioner vedrørende gratis leverancer, bør eksport i forbindelse med fødevarehjælp fritages for den eksportafgift, som anvendes for kommerciel eksport i tilfælde af forstyrrelser i kornsektoren.

(20)

Da den situation, som er omhandlet i artikel 187 i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan opstå relativt hurtigt, er det nødvendigt, at Kommissionen har mulighed for til enhver tid at suspendere udstedelsen af eksportlicenser.

(21)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

priserne på EU's repræsentative markeder og udviklingen i disse priser og noteringerne på markederne i tredjelande

b)

afsætningsomkostningerne og de gunstigste transportomkostninger fra EU's repræsentative markeder til eksporthavnene eller andre eksportsteder samt de omkostninger, der er forbundet med at bringe produkterne på verdensmarkedet

c)

for så vidt angår forarbejdede produkter, den kornmængde, der er nødvendig til deres fremstilling

d)

afsætningsmulighederne og -vilkårene for de pågældende produkter på verdensmarkedet

e)

interessen i at undgå forstyrrelser på markedet i EU

f)

de økonomiske aspekter ved den påtænkte eksport

g)

de mængde- og budgetmæssige begrænsninger, der følger af de aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218.

a)

hvis buddet ikke antages

b)

når den bydende fremlægger bevis for, at den sikkerhed, der er nævnt i artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 (5), er stillet.

a)

anvendelse af en eksportafgift. Der kan fastsættes et korrektionsbeløb. Eksportafgiften og korrektionsbeløbet kan differentieres efter destination

b)

hel eller delvis suspension af udstedelsen af eksportlicenser

c)

total eller delvis afvisning af de ansøgninger om eksportlicens, der er til behandling.

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2009/10 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2009 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 224/2010 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

(1)

Rådets direktiv 91/226/EØF af 27. marts 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om afskærmningssystemer til visse motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (2) er et af særdirektiverne vedrørende EF-typegodkendelsesproceduren i henhold til direktiv 2007/46/EF. De bestemmelser i direktiv 2007/46/EF, der vedrører systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer, finder derfor anvendelse på direktiv 91/226/EØF.

(2)

Da det er obligatorisk at anvende EF-typegodkendelsesproceduren på alle køretøjer, der er omfattet af direktiv 2007/46/EF, er det nødvendigt, at der findes harmoniserede forskrifter for afskærmningssystemer til alle motorkøretøjer, der er omfattet af direktiv 91/226/EØF. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at disse forskrifter ikke er obligatoriske for terrængående køretøjer. Endelig er det på baggrund af de indhøstede erfaringer nødvendigt at tilpasse direktiv 91/226/EØF og dermed bilag IV til direktiv 2007/46/EF til den tekniske udvikling.

(3)

Direktiv 91/226/EØF og 2007/46/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

1)

Listen over bilag og bilag I, II og III ændres som angivet i bilag I til dette direktiv

2)

Det unummererede bilag »Figurer« erstattes af teksten i bilag II til dette direktiv.

(1)

i2010-politikken, der udgør den strategiske ramme for informationssamfundet i Europa (2), har som mål at fremme en åben og konkurrencebaseret digital økonomi i EU og lægger særlig vægt på informations- og kommunikationsteknologi som drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet. Udvikling af yderligere kommunikationsmidler kan gavne arbejdsproduktiviteten og skabe øget vækst på mobiltelefonimarkedet.

(2)

Systemer til mobilkommunikation til søs anvendes om bord på fragt- og passagerskibe, der sejler i søterritorier og internationalt farvand i EU, og er ofte af fælleseuropæisk eller tværnational karakter. Systemer, der leverer mobilkommunikationstjenester om bord på skibe (»MCV-tjenester«), har til formål at supplere den eksisterende mobilnetdækning i de områder af EU-medlemsstaternes søterritorier, jf. De Forenede Nationers havretskonvention, der ikke er dækket af landbaserede mobilnet, som er omfattet af Kommissionens beslutning 2009/766/EF af 16. oktober 2009 om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (3). En samordnet strategi for regulering af sådanne MCV-tjenester vil støtte målene for det indre marked og giver mulighed for at forbedre adgangen til GSM-tjenester i EU.

(3)

En harmonisering af reglerne for brug af radiofrekvenser i hele EU burde fremme udbredelsen og brugen af MCV-tjenester i EU, idet de vigtigste mål er at undgå skadelig interferens til gene for landbaserede mobilnet og forhindre, at der etableres forbindelse med systemer til MCV-tjenester, når der kan opnås forbindelse til landbaserede mobilnet.

(4)

I medfør af artikel 4, stk. 2, i beslutning 676/2002/EF har Europa-Kommissionen givet Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) mandat (4) til at fastslå, hvilke tekniske og driftsmæssige vilkår der skal opfyldes for at forhindre, at GSM-systemer, som anvendes i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet om bord på skibe i medlemsstaternes søterritorier, forårsager skadelig interferens til gene for eksisterende landbaserede mobilnet, der også dækker dele af disse søterritorier, samt for at sikre, at landbaserede mobilterminaler ikke forbindes med et sådant system, når det er i brug inden for søterritorierne, og at mobilterminaler ikke forhindres i at opnå forbindelse til landbaserede net. Nærværende afgørelse er baseret på de tekniske undersøgelser, som CEPT har gennemført i henhold til Europa-Kommissionens mandat, og som er forelagt i CEPT's rapport 28 (5).

(5)

Det system til MCV-tjenester, som CEPT-rapporten behandler, består af en eller flere picocellebasestationer om bord på et skib (skibsbasestationer), der giver adgang til et GSM-basisnet via en backhaul-forbindelse, for eksempel via satellit, der anvender andre frekvensområder end 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-frekvensbåndet. Skibsbasestationen i et sådant system betjener skibets passagerers og besætningsmedlemmers GSM-mobilterminaler under roaming ved at etablere forbindelse i GSM-900- og/eller GSM-1 800-frekvensbåndet, når skibet befinder sig i internationalt farvand eller i dele af søterritorier, hvor landbaserede mobilnet ikke tilbyder nogen dækning, eller hvor dækningen er utilstrækkelig.

(6)

CEPT-rapporten konkluderer, at systemer til MCV-tjenester ikke må bruges i områder, der ligger mindre end to sømil fra en kyststats basislinje. Den opstiller en række tekniske og driftsmæssige vilkår for brug af sådanne systemer i områder, der ligger mellem to og tolv sømil fra basislinjen.

(7)

Udstyr til MCV-tjenester, der er omfattet af denne beslutning, hører under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (6). Udstyr, der er i overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder for GSM-900 og/eller GSM-1 800, som der henvises til i dette direktiv, formodes at opfylde direktivets krav og kan dermed markedsføres.

(8)

Selv om Det Europæiske Institut for Telestandarder har udarbejdet harmoniserede standarder, der fastsætter tekniske krav, således at GSM-udstyr, der opfylder disse krav, kan markedsføres, og selv om dette GSM-udstyr kan anvendes i systemer til MCV-tjenester, er det ikke desto mindre nødvendigt at fastsætte, hvilke særlige driftsmæssige betingelser systemer til MCV-tjenester, som drives i søterritorier, skal opfylde for at undgå skadelig interferens til gene for landbaserede net.

(9)

Derfor indeholder bilaget til denne afgørelse alle tekniske og driftsmæssige krav, der er opstillet i CEPT-rapporten. Disse krav, der ligger inden for intervallerne af de justérbare parametre i GSM-standarderne, forventes at sikre, at systemer til MCV-tjenester og landbaserede GSM-/UMTS-systemer kan fungere side om side i 900 MHz- og 1 800 MHz-båndet, såvel som side om side med kortdistanceradionavigationssystemer til luftfarten (RSBN-systemer), der anvender 862-960 MHz-båndet. Kravene omfatter interferensafhjælpende teknikker, der er baseret på særlige driftsparametre for GSM-systemer, men der kan anvendes andre midler eller afhjælpningsteknikker, der sikrer en tilsvarende grad af beskyttelse.

(10)

Denne afgørelse kan ikke anses for at pålægge forpligtelser over for medlemsstater, der ikke har noget søterritorium. Dette udelukker dog ikke, at udstedelsen af tilladelser til MCV-tjenester, der falder uden for anvendelsesområdet for denne afgørelse, kan kræve handling fra medlemsstaternes side i overensstemmelse med EU-lovgivningen, for så vidt angår skibe, der sejler under deres flag.

(11)

Medlemsstaterne bør sigte mod hurtigst muligt at stille hele 900 MHz-båndet og hele 1 800 MHz-båndet til rådighed for systemer, der leverer MCV-tjenester i deres søterritorier, på et ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag, så blandt andet diskrimination mellem rettighedshavere i disse frekvensbånd undgås. Hvis særlige nationale forhold forhindrer, at frekvensbåndene stilles til rådighed i deres fulde udstrækning, kan medlemsstaterne imidlertid stille en mindre frekvensmængde til rådighed, dog mindst 2 MHz i uplink-retningen og 2 MHz i downlink-retningen, da denne frekvensmængde anses som det minimum, der er nødvendigt til drift af MCV-tjenester.

(12)

For at sikre, at de vilkår, der fastsættes i denne afgørelse, til enhver tid er relevante, og som følge af de hastige ændringer på radiofrekvensområdet bør de nationale myndigheder, hvor det er muligt, overvåge, hvorledes udstyr til MCV-tjenester benytter radiofrekvenserne, således at denne beslutning følges aktivt op. Ved en sådan opfølgning bør den teknologiske udvikling tages i betragtning, og det bør kontrolleres, at de indledende antagelser om drift af MCV-tjenester fortsat er relevante.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med Frekvensudvalgets udtalelse —

1)

»mobilkommunikationstjenester om bord på skibe (MCV-tjenester)«: elektroniske kommunikationstjenester, som defineret i artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (7), der leveres af en virksomhed med henblik på at give personer om bord på et skib mulighed for at kommunikere via offentlige kommunikationsnet ved hjælp af et GSM-system uden at etablere direkte forbindelse med landbaserede mobilnet

2)

»900 MHz-båndet«: frekvensbåndet 880-915 MHz til uplink-forbindelser (terminal til basisstation) og frekvensbåndet 925-960 MHz til downlink-forbindelser (basisstation til terminal)

3)

»1 800 MHz-båndet«: frekvensbåndet 1 710-1 785 MHz til uplink-forbindelser (terminal til basisstation) og frekvensbåndet 1 805-1 880 MHz til downlink-forbindelser (basisstation til terminal)

4)

»GSM-system«: et elektronisk kommunikationsnet, der overholder GSM-standarderne, som er offentliggjort af Det Europæiske Institut for Telestandarder, særlig EN 301 502 og EN 301 511

5)

»ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag«: at der ikke må skabes skadelig interferens til gene for nogen radiokommunikationstjeneste, og at der ikke kan kræves nogen beskyttelse mod skadelig interferens fra andre radiokommunikationstjenester

6)

»søterritorium«: er anvendt i samme betydning som i De Forenede Nationers havretskonvention

7)

»skibsbasestation« (Base Transceiver Station (BTS) på et skib): en mobil picocelle, der er placeret på et skib, og som understøtter GSM-tjenester i 900 MHz-båndet og/eller 1 800 MHz-båndet.

(1)

i2010-politikken, der udgør den strategiske ramme for informationssamfundet i Europa, har som mål at fremme en åben og konkurrencebaseret digital økonomi i EU, lægger særlig vægt på ikt som drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet og betoner fordelene ved nem adgang til informations- og kommunikationsressourcer inden for alle hverdagslivets områder.

(2)

Mobilkommunikationstjenester om bord på skibe (MCV-tjenester) benyttes om bord på fragt- og passagerskibe, der sejler i søterritorierne i EU og i internationale farvande og er ofte af fælleseuropæisk eller tværnational karakter. Systemer, der tilbyder MCV-tjenester (»MCV-systemer«), har til formål at supplere den eksisterende mobilnetdækning i de områder af EU-medlemsstaternes søterritorier, jf. De Forenede Nationers havretskonvention, der ikke er dækket af landbaserede mobilnet.

(3)

Et MCV-system består generelt af en eller flere picocellebasestationer om bord på et skib (skibsbasestationer), der giver adgang til et GSM-basisnet via en backhaul-forbindelse, for eksempel via satellit. Skibsbasestationen i et sådant system betjener skibets passagerers og besætningsmedlemmers GSM-mobilterminaler under roaming.

(4)

MCV-tjenester udbydes i dag kommercielt udelukkende på grundlag af GSM-standarden og kun i frekvensbåndene 880-915 MHz og 1 710-1 785 MHz til uplink (terminalen sender og basestationen modtager) samt 925-960 MHz og 1 805-1 880 MHz til downlink (basestationen sender og terminalen modtager). I fremtiden vil MCV-tjenester imidlertid muligvis også blive udbudt i forbindelse med andre jordbaserede offentlige mobilkommunikationssystemer på grundlag af andre standarder og i andre frekvensbånd.

(5)

Der bør skelnes mellem drift af MCV-systemer som sådan og den udvidede dækning, som landbaserede mobilkommunikationsnet yder i søterritorier, for så vidt som denne dækning er baseret på operatørens ret til at etablere og drive landbaserede mobilnet.

(6)

En koordineret fremgangsmåde for regulering af MCV-tjenester vil gøre det lettere at udbyde disse tjenester i hele EU og dermed bidrage til at nå målene for det indre marked i EU. Den vil også være med til at sikre forbrugere og erhvervskunder en sømløs mobilforbindelse og øge potentialet i innovative kommunikationstjenester til søs.

(7)

Når medlemsstaterne tillader brug af frekvenser til MCV-tjenester, skal de overholde direktiv 2002/21/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (2). Navnlig skal medlemsstaterne i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2002/21/EF sikre, at radiofrekvenserne til elektroniske kommunikationstjenester forvaltes effektivt på deres område, og fremme harmoniseringen af frekvensanvendelsen i EU på en måde, der tilgodeser behovet for en virkningsfuld og effektiv udnyttelse.

(8)

Ifølge direktiv 2002/21/EF skal de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne bidrage til udviklingen af det indre marked bl.a. ved at fjerne tilbageværende hindringer for udbud af elektroniske kommunikationsnet, dertil hørende faciliteter og tjenester samt elektroniske kommunikationstjenester på europæisk plan og ved at anspore til etablering og udvikling af transeuropæiske net og paneuropæiske tjenesters interoperabilitet samt end-to-end-forbindelse. De skal også fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester ved bl.a. at tilskynde til en effektiv udnyttelse og sikre en effektiv forvaltning af radiofrekvenser og nummerressourcer.

(9)

I henhold til direktiv 2002/20/EF bør der bruges et system, der er så lidt indgribende som muligt, for tilladelser til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at fremme udviklingen af nye elektroniske kommunikationstjenester og paneuropæiske kommunikationsnet og -tjenester, og så tjenesteudbyderne og forbrugerne kan udnytte enhedsmarkedets stordriftsfordele.

(10)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/20/EF kan udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med forbehold af de særlige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, eller brugsrettigheder omhandlet i artikel 5, kun gøres betinget af en generel tilladelse.

(11)

Ifølge artikel 5, stk. 1, i direktiv 2002/20/EF skal medlemsstaterne, hvor det er muligt, og navnlig hvor der kun er ubetydelig risiko for skadelig interferens, undlade at gøre brug af radiofrekvenser afhængig af tildeling af individuelle brugsrettigheder, og skal i stedet indføje vilkårene for brug af sådanne radiofrekvenser i en generel tilladelse.

(12)

Forudsat at de tekniske vilkår, der er fastsat i Kommissionens afgørelse 2010/166/EU (3), er opfyldt, vil risikoen for skadelig interferens forårsaget af drift af MCV-systemer være minimal, så i princippet bør medlemsstaterne udstede generelle tilladelser til brug af frekvenser til MCV-tjenester.

(13)

I nogle medlemsstater er brugen af frekvenser til MCV-tjenester i dag betinget af tildeling af individuelle rettigheder. Denne fremgangsmåde for tilladelser bør revurderes, bl.a. på grundlag af erfaringerne med udbud af MCV-tjenester i medlemsstaternes søterritorier.

(14)

Ifølge artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/114/EF af 16. september 2009 om ændring af Rådets direktiv 87/372/EØF om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet, (4) skal medlemsstaterne undersøge, hvorvidt den nuværende tildeling af 900 MHz-båndet til konkurrerende mobiludbydere på deres område kan forventes at fordreje konkurrencen på de berørte mobilmarkeder, og afhjælpe sådanne konkurrencefordrejninger i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2002/20/EF. Medlemsstaterne bør, hvor det er rimeligt, overveje at benytte denne lejlighed til at ændre eventuelle eksisterende eksklusive brugsrettigheder, der er tildelt operatører af landbaserede mobilnet, så de ikke udelukker udbud af MCV-tjenester på de relevante frekvenser.

(15)

Medlemsstaterne bør udveksle oplysninger med hinanden og med Kommissionen for at løse eventuelle problemer med skadelig interferens, der er forårsaget af MCV-tjenester. For så vidt som inddragelse af Kommunikationsudvalget og Frekvensudvalget kan bidrage til en løsning af sådanne problemer, bør Kommissionen underrette disse udvalg.

(16)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (5) skal medlemsstaterne sikre, at transparente og ajourførte oplysninger om gældende priser og takster samt om standardbetingelser og -vilkår for så vidt angår adgang til og anvendelse af offentligt tilgængelige telefonitjenester er tilgængelige for slutbrugere og forbrugere. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne også sikre, at forbrugere, når de abonnerer på tjenester, som giver tilslutning og/eller adgang til det offentlige telefonnet, har ret til en kontrakt med en virksomhed eller virksomheder, der leverer sådanne tjenester; kontrakten skal blandt andet indeholde nærmere oplysninger om priser og takster og om, hvordan der kan indhentes ajourførte oplysninger om samtlige gældende takster og vedligeholdelsesgebyrer.

(17)

Internationale aftaler om søfartssikkerhed og/eller offentlig sikkerhed bør ikke berøres af driften af MCV-tjenester.

(18)

Det bør jævnligt undersøges nøje, om de retlige og tekniske elementer af den fælles politik for tilladelser til brug af frekvenser til MCV-tjenester i EU fortsat udgør et tilfredsstillende grundlag for at nå det overordnede mål om at undgå skadelig interferens; hvis dette ikke er tilfældet, bør der overvejes korrigerende foranstaltninger.

(19)

Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —