ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2010.067.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 67

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

53. årgang
17. marts 2010


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 220/2010 af 16. marts 2010 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2013 til 2015 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 ( 1 )

1

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 221/2010 af 16. marts 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

4

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse 2010/156/FUSP af 16. marts 2010 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

6

 

 

2010/157/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 12. marts 2010 om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2006/502/EF om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets (meddelt under nummer K(2010) 1314)  ( 1 )

9

 

 

2010/158/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 16. marts 2010 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i Rumænien (meddelt under nummer K(2010) 1862)  ( 1 )

10

 

 

HENSTILLINGER

 

 

2010/159/EU

 

*

Henstilling fra Kommissionen af 11. marts 2010 om beskyttelsesforanstaltninger og forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på skibe ( 1 )

13

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

17.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 220/2010

af 16. marts 2010

om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2013 til 2015 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (1), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 577/98 er det nødvendigt at specificere enkelthederne i programmet med ad hoc-modulerne for årene 2013 til 2015.

(2)

Der er behov for flere kilder (2) for visse sektorer, hvor der er store risici for arbejdsulykker og erhvervssygdomme og andre erhvervsbetingede sundhedsproblemer, som almindeligvis ikke eller kun mangelfuldt er dækket af nationale sociale sikringsordninger, f.eks. »fiskeri og akvakultur« (hovedgruppe 03 i NACE rev. 2), »råstofindvinding« (hovedafdeling B i NACE rev. 2) eller »sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger« (hovedafdeling Q i NACE rev. 2).

(3)

Et nyt ad hoc-modul om arbejdsulykker og erhvervsbetingede sundhedsproblemer vil i betydeligt omfang forbedre oplysninger, der kan erhverves fra de europæiske arbejdsulykkesstatistikker (ESAW) og de europæiske statistikker over erhvervsbetingede sygdomme (EODS), hvilket bl.a. vil gøre det muligt at kombinere data om ulykker og erhvervsbetingede sygdomme direkte med personers arbejdsmarkedssituation og tilvejebringe oplysninger om nye risici (f.eks. erhvervsbetingede sundhedsproblemer, der ikke anerkendes som erhvervssygdomme i den nationale lovgivning).

(4)

Den europæiske beskæftigelsesstrategi afspejler fuldt ud behovet for at tage højde for indvandringens beskæftigelsesmæssige aspekter, bl.a. behovet for at forbedre arbejdsmarkedssituationen for indvandrere. Retningslinjerne for beskæftigelsen, der er vedtaget ved Rådets beslutning 2008/618/EF (3), udgør en del af de integrerede retningslinjer, som har til formål at fremme vækst og beskæftigelse i Europa som led i den relancerede Lissabonstrategi, og ifølge retningslinjerne skal der lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere. Det siges direkte, at det er af stor betydning at bekæmpe diskrimination og integrere indvandrere, og der opfordres til passende forvaltning af økonomisk migration med henblik på at forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene. Det er ekstremt vigtigt med relevante data for at overvåge disse emner, især fordi behovet for indvandrede arbejdstagere fortsat vil vokse i de kommende år som følge af EU-arbejdsstyrkens aldring og de forventede uopfyldte kvalifikationsbehov.

(5)

Set i lyset af den løbende debat om flexicurity og det udtrykte behov for tilpasningsevne blandt såvel arbejdstagerne som virksomhederne — et centralt spørgsmål, der fremhæves i en europæiske beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for beskæftigelsen — er det nødvendigt med data fra en omfattende europæisk undersøgelse af omfanget af anvendelsen af diverse nye former for arbejdstilrettelæggelse og arbejdstidsordninger og af arbejdstagernes erfaringer med disse.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Programmet med ad hoc-moduler for årene 2013 til 2015, som skal anvendes i forbindelse med stikprøveundersøgelsen af arbejdsstyrken, og som er indeholdt i bilaget, vedtages herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, vedtaget 21.2.2007 (KOM(2007) 62).

(3)  EUT L 198 af 26.7.2008, s. 47.


BILAG

ARBEJDSSTYRKEUNDERSØGELSE

Flerårigt program med ad hoc-moduler

1.   ARBEJDSULYKKER OG ANDRE ERHVERVSBETINGEDE SUNDHEDSPROBLEMER

Liste over variabler: fastlægges inden december 2011.

Referenceperiode: 2013. Medlemsstaterne kan fremlægge data for alle 52 uger eller for årets andet kvartal.

Berørte medlemsstater og regioner: fastlægges inden december 2011.

Resultaternes repræsentativitet: fastlægges inden december 2011.

Fuldstændigheden af ad hoc-modul-stikprøven: Ad hoc-modul-stikprøven skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 4 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2008 (1), dvs. at stikprøven, der anvendes til at indsamle data om ad hoc-moduler, også skal ligge til grund for oplysningerne om de strukturelle variabler.

Indberetning af resultater: inden den 31. marts 2014.

2.   ARBEJDSMARKEDSSITUATIONEN FOR INDVANDRERE OG DERES NÆRMESTE EFTERKOMMERE

Liste over variabler: fastlægges inden december 2012.

Referenceperiode: 2014. Medlemsstaterne kan fremlægge data for alle 52 uger eller for årets andet kvartal.

Berørte medlemsstater og regioner: fastlægges inden december 2012.

Resultaternes repræsentativitet: fastlægges inden december 2012.

Fuldstændigheden af ad hoc-modul-stikprøven: Ad hoc-modul-stikprøven skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 4 i bilag I til forordning (EF) nr. 377/2008, dvs. at stikprøven, der anvendes til at indsamle data om ad hoc-moduler, også skal ligge til grund for oplysningerne om de strukturelle variabler.

Indberetning af resultater: inden den 31. marts 2015.

3.   ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE OG ARBEJDSTIDSORDNINGER

Liste over variabler: fastlægges inden december 2013.

Referenceperiode: 2015. Medlemsstaterne kan fremlægge data for alle 52 uger eller for årets andet kvartal.

Berørte medlemsstater og regioner: fastlægges inden december 2013.

Resultaternes repræsentativitet: fastlægges inden december 2013.

Fuldstændigheden af ad hoc-modul-stikprøven: Ad hoc-modul-stikprøven skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 4 i bilag I til forordning (EF) nr. 377/2008, dvs. at stikprøven, der anvendes til at indsamle data om ad hoc-moduler, også skal ligge til grund for oplysningerne om de strukturelle variabler.

Indberetning af resultater: inden den 31. marts 2016.


(1)  EUT L 114 af 26.4.2008, s. 57.


17.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 221/2010

af 16. marts 2010

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 17. marts 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2010.

For Kommissionen På formandens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

107,2

JO

59,4

MA

78,3

TN

133,8

TR

115,0

ZZ

98,7

0707 00 05

EG

219,6

JO

134,1

MK

134,1

TR

137,6

ZZ

156,4

0709 90 70

MA

192,2

TR

93,9

ZZ

143,1

0709 90 80

EG

32,4

ZZ

32,4

0805 10 20

EG

42,9

IL

54,6

MA

56,9

TN

49,7

TR

61,4

ZZ

53,1

0805 50 10

EG

76,3

IL

97,8

TR

68,0

ZZ

80,7

0808 10 80

AR

103,6

BR

89,3

CA

73,7

CN

74,2

MK

24,7

US

116,6

ZZ

80,4

0808 20 50

AR

84,0

CL

74,8

CN

82,0

ZA

101,9

ZZ

85,7


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

17.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/6


RÅDETS AFGØRELSE 2010/156/FUSP

af 16. marts 2010

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17. oktober 2005 vedtog Rådet fælles aktion 2005/724/FUSP (1) om udnævnelse af Erwan FOUÉRÉ til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(2)

Den 15. september 2009 vedtog Rådet fælles aktion 2009/706/FUSP (2) om forlængelse af EUSR's mandat indtil den 31. marts 2010.

(3)

EUSR's mandat bør forlænges indtil den 31. august 2010. EUSR's mandat kan dog afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter henstilling fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) efter ikrafttrædelsen af afgørelsen om oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Mandatet for Erwan FOUÉRÉ som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forlænges til den 31. august 2010. EUSR's mandat kan afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter henstilling fra HR efter ikrafttrædelsen af afgørelsen om oprettelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Artikel 2

Politikmål

EUSR's mandat baseres på Den Europæiske Unions politikmål i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som vil være at bidrage til at befæste den fredelige politiske proces og den fulde gennemførelse af Ohridrammeaftalen og således fremme yderligere fremskridt i retning af europæisk integration gennem stabiliserings- og associeringsprocessen.

EUSR skal støtte HR i dennes arbejde i regionen.

Artikel 3

Mandat

For at nå dette politikmål har EUSR mandat til:

a)

at holde nær kontakt med regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og med parterne i den politiske proces

b)

at tilbyde Unionens råd og mægling i den politiske proces

c)

at sikre koordinering af det internationale samfunds bestræbelser på at bidrage til gennemførelsen og holdbarheden af bestemmelserne i rammeaftalen af 13. august 2001, som fastsat i aftalen og bilagene hertil

d)

at følge sikkerhedsmæssige og etniske spørgsmål mellem parterne nøje og aflægge rapport herom og etablere kontakt med alle relevante organer i den forbindelse

e)

at bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik og EU's retningslinjer om menneskerettigheder.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1.   EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.

2.   Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal opretholde privilegerede forbindelser med EUSR og være EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet med forbehold af HR's beføjelser.

Artikel 5

Finansiering

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden 1. april 2010 til 31. august 2010 udgør 340 000 EUR.

2.   Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, kan dækkes fra den 1. april 2010. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3.   Forvaltningen af udgifterne omfattes af en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. Den særlige repræsentant står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Udpegelse og sammensætning af medarbejderstaben

1.   EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at udpege sin medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder Rådet og Kommissionen løbende underrettet om sin medarbejderstabs sammensætning.

2.   Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til medarbejdere, der udstationeres af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå den særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved Generalsekretariatet for Rådet, kan også udstationeres til den særlige repræsentant. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

3.   Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutions administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for den særlige repræsentant og dennes medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og uhindret afvikle deres mission, aftales om nødvendigt med værtsparten/-parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 8

Klassificerede EU-oplysningers sikkerhed

EUSR og dennes medarbejdere overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (3), navnlig ved behandlingen af EU-klassificerede oplysninger.

Artikel 9

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1.   Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2.   Alt efter tilfældet yder EU-delegationerne og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

Den særlige repræsentant skal i overensstemmelse med EU's sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under hans direkte myndighed, navnlig ved:

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Generalsekretariatet for Rådet, der bl.a. omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sørge for, at alle medarbejdere, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, som Generalsekretariatet for Rådet har opstillet for missionsområdet

d)

at sørge for, at alle vedtagne henstillinger, som fremsættes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til HR, Rådet og Kommissionen.

Artikel 11

Rapportering

Den særlige repræsentant aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt skriftlige rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan efter henstilling fra HR eller PSC aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender.

Artikel 12

Koordinering

1.   Den særlige repræsentant fremmer Unionens overordnede politiske koordinering. Han hjælper med til at sikre, at alle EU-instrumenter i felten sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politiske mål. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre særlige repræsentanter, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og EU-delegationerne.

2.   Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for EU-delegationerne og medlemsstaternes missionschefer. De skal gøre deres bedste for at bistå den særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

Artikel 13

Revision

Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen skal løbende tages op til revision. EUSR forelægger ved mandatets afslutning en omfattende rapport om gennemførelsen af mandatet for HR, Rådet og Kommissionen.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 15

Offentliggørelse

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2010.

På Rådets vegne

E. SALGADO

Formand


(1)  EUT L 272 af 18.10.2005, s. 26.

(2)  EUT L 244 af 16.9.2009, s. 25.

(3)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.


17.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/9


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 12. marts 2010

om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2006/502/EF om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets

(meddelt under nummer K(2010) 1314)

(EØS-relevant tekst)

(2010/157/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens beslutning 2006/502/EF (2) skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets.

(2)

Beslutning 2006/502/EF blev vedtaget i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2001/95/EF, der begrænser beslutningens gyldighedsperiode til højst et år, men giver mulighed for at forlænge gyldigheden med yderligere perioder, hver gang med højst et år.

(3)

Beslutning 2006/502/EF er blevet ændret tre gange, første gang ved beslutning 2007/231/EF (3), hvorved dens gyldighedsperiode blev forlænget indtil den 11. maj 2008, anden gang ved beslutning 2008/322/EF (4), hvorved dens gyldighedsperiode blev forlænget indtil den 11. maj 2009, og tredje gang ved beslutning 2009/298/EF (5), hvorved dens gyldighedsperiode blev forlænget med yderligere et år indtil den 11. maj 2010.

(4)

Da der ikke findes andre tilfredsstillende foranstaltninger vedrørende børnesikring af lightere, er det nødvendigt at forlænge gyldighedsperioden for beslutning 2006/502/EF med yderligere 12 måneder og ændre beslutningen i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 6, stk. 2, i beslutning 2006/502/EF affattes således:

»2.   Denne beslutning anvendes indtil den 11. maj 2011.«

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne afgørelse senest den 11. maj 2010 og offentliggør foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

(2)  EUT L 198 af 20.7.2006, s. 41.

(3)  EUT L 99 af 14.4.2007, s. 16.

(4)  EUT L 109 af 19.4.2008, s. 40.

(5)  EUT L 81 af 27.3.2009, s. 23.


17.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/10


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 16. marts 2010

om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i Rumænien

(meddelt under nummer K(2010) 1862)

(EØS-relevant tekst)

(2010/158/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (3), særlig artikel 18, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektion med aviær influenza-vira hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Man finder hovedsagelig aviær influenza hos fugle, men infektionen kan under visse omstændigheder også forekomme hos mennesker, skønt der generelt er tale om en meget lille risiko.

(3)

Ved udbrud af aviær influenza er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre fjerkræbedrifter og til vilde fugle. Sygdomsagensen kan således sprede sig fra en medlemsstat til en anden og til tredjelande via handel med levende fugle eller produkter fremstillet heraf eller ved vilde fugles træk.

(4)

Ved Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (4) er der fastsat foranstaltninger til bekæmpelse af såvel lavpatogene som højpatogene former for aviær influenza. I henhold til nævnte direktivs artikel 16 skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner og zoner med supplerende restriktioner i tilfælde af udbrud af højpatogen aviær influenza.

(5)

Ved Kommissionens beslutning 2006/415/EF af 14. juni 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Fællesskabet (5) er der fastsat supplerende beskyttelsesforanstaltninger, der skal anvendes i en medlemsstat, der er ramt af højpatogen aviær influenza-virus af subtype H5N1, for at hindre sygdommen i at sprede sig, idet den pågældende virusstammes særlige epidemiologi tages i betragtning.

(6)

I henhold til artikel 4 i beslutning 2006/415/EF skal medlemsstaterne straks efter mistanke om udbrud eller et bekræftet udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1, oprette et højrisikoområde (område A), som omfatter beskyttelseszoner og overvågningszoner, og et lavrisikoområde (område B), som adskiller område A fra den sygdomsramte medlemsstats sygdomsfrie del. De pågældende områder er opført i bilaget til beslutning 2006/415/EF.

(7)

Rumænien har underrettet Kommissionen om et bekræftet udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i landet og har truffet de relevante foranstaltninger i overensstemmelse med beslutning 2006/415/EF, herunder oprettelse af et område A og et område B.

(8)

Kommissionen har nu gennemgået de pågældende beskyttelsesforanstaltninger sammen med Rumænien og finder det godtgjort, at grænserne for område A og B som oprettet af landets kompetente myndighed ligger tilstrækkelig langt fra det sted, hvor det bekræftede udbrud er konstateret.

(9)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for EU og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt straks på EU-plan at fastlægge en liste over område A og B i Rumænien.

(10)

Område A og B i Rumænien, hvor de i beslutning 2006/415/EF fastsatte beskyttelsesforanstaltninger anvendes, bør derfor, i afventning af det næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, afgrænses i denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

(11)

Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ved denne afgørelse afgrænses de områder, hvor de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger foreskrevet i beslutning 2006/415/EF skal anvendes, og foranstaltningernes anvendelsesperiode fastsættes.

Artikel 2

1.   Det område, der er anført i del A i bilaget (område A), betragtes som højrisikoområde, jf. artikel 3, stk. 1, i beslutning 2006/415/EF.

2.   Det område, der er anført i del B i bilaget (område B), betragtes som lavrisikoområde, jf. artikel 3, stk. 2, i beslutning 2006/415/EF.

Artikel 3

Denne afgørelse anvendes indtil den 17. april 2010.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1.

(4)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(5)  EUT L 164 af 16.6.2006, s. 51.


BILAG

DEL A

Område A, jf. artikel 2, stk. 1:

ISO-landekode

Medlemsstat

Område A

Anvendelsen ophører (dato)

Kode

Navn

RO

Rumænien

00038

Område:

17.4.2010

Beskyttelseszone:

Letea

Overvågningszone:

 

C.A. Rosetti

 

Sfiștofca

 

Cardon

DEL B

Område B, jf. artikel 2, stk. 2:

ISO-landekode

Medlemsstat

Område B

Anvendelsen ophører (dato)

Kode

Navn

RO

Rumænien

00038

Alle områder i Tulcea amt, bortset fra dem, der er opført under område A.

17.4.2010


HENSTILLINGER

17.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/13


HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN

af 11. marts 2010

om beskyttelsesforanstaltninger og forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på skibe

(EØS-relevant tekst)

(2010/159/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På baggrund af det stigende omfang af sørøveri ud for Somalias kyst vedtog komitéen for sikkerhed på søen (MSC) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) på sin 86. samling fra den 27. maj til den 5. juni 2009 en række foranstaltninger i form af flere cirkulærer, som dels ajourfører de gældende generelle anbefalinger til forholdsregler til bekæmpelse af sørøveri og væbnede overfald på skibe, dels fastsætter særlige forholdsregler mod sørøveri i Adenbugten og ud for Somalias kyst.

(2)

Cirkulære MSC.1/Circ. 1334 af 23. juni 2009 omhandler retningslinjer for rederier og operatører af skibe samt skibsførere og besætninger om forebyggelse og bekæmpelse af sørøveri og væbnede overfald på skibe. Cirkulæret indeholder et fuldstændigt sæt forholdsregler, som skibene til enhver tid kan træffe for at forhindre overfald, eller, hvis der faktisk sker et overfald, gøre risikoen for besætning og skib mindst mulig.

(3)

Cirkulære MSC.1/Circ. 1332 af 16. juni 2009 omhandler den såkaldte bedste ledelsespraksis for at undgå, afværge eller forhale overfald af sørøvere i Adenbugten og ud for Somalias kyst (»Best Management Practices to Avoid, Deter or Delay Acts of Piracy in the Gulf of Aden and off the Coast of Somalia«), som skibsfartsbranchen har udarbejdet på frivilligt grundlag, og som de kontraherende parter støtter og fremmer under indtryk af den presserende trussel i farvandene ud for Somalia. Skibsfartsbranchen har ajourført disse foranstaltninger og udsendt en 2. udgave ved cirkulære MSC.1/Circ. 1335 af 29. september 2009.

(4)

Selv om forholdsreglerne i IMO-cirkulærerne hverken er obligatoriske eller bindende, har en forbedring af søfartssikkerheden en så åbenbar interesse, at det bør sikres, at skibe, der fører en medlemsstats flag, benytter den foreliggende viden til at beskytte sig bedst muligt ved sejlads i farvande, hvor risikoen for sørøveri og væbnede overfald er høj.

(5)

Sørøveri og væbnede overfald på skibe er af natur voldelige og udgør en alvorlig trussel flere steder i verden, foruden den aktuelle situation ud for Somalias kyst, i Adenbugten og i Det Indiske Ocean.

(6)

Tallene for sørøveri var i 2008 de højeste, som International Maritime Bureau (IMB) nogen sinde har registreret siden sin start 1991, nemlig 293 skibe overfaldet, 49 kapret, 889 søfolk holdt som gidsler, 11 dræbte og 21 savnede og formodet omkomne. Siden 2008 er antallet af overfald og kapringer af skibe steget særlig voldsomt ud for Somalias kyst, i Adenbugten og i Det Indiske Ocean. Mange skibe er blevet overfaldet af sørøvere, som bemægtiger sig skibene og tilbageholder besætningerne, indtil der bliver betalt løsepenge. Fangenskabet kan vare i flere uger, endda måneder, og for de tilbageholdte søfolk er det helt uacceptabelt og en meget hård prøvelse.

(7)

Der er siden begyndelsen af 2009 iagttaget en stigning i antallet af overfald i Det Indiske Ocean og Adenbugten, om end der i sommerens løb var en vis stagnation, som skyldes monsunen og de deraf følgende ugunstige sejladsforhold for sørøverne. Sørøverne har udført mindst 164 overfald i 2009, hvoraf 48 har ført til kapring af skibet.

(8)

I denne »bedste ledelsespraksis« anbefales det rederierne og skibene at blive registreret på webstedet for Maritime Security Centre Horn of Africa (http://www.mschoa.org), inden de sejler ind i Adenbugten. Registrerede skibe modtager alle foreliggende oplysninger om situationen i dette farvandsområde, og de følges af EUNAVFOR-Atalanta-flådestyrkerne, hvilket mindsker risikoen for overfald. Alligevel undlader mere end en tredjedel af de skibe, der er i transit, at blive registreret ved Maritime Security Centre Horn of Africa, og derfor kan de ikke drage fordel af de foranstaltninger, der er truffet for at sikre deres transit gennem området.

(9)

Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 15. juni 2009 at forlænge EU's militæroperation EUNAVFOR-Atalanta med et år, regnet fra den 13. december 2009, for at medvirke til at afværge, forebygge og bekæmpe sørøveri og væbnede overfald ud for Somalias kyst. Denne militæroperation er den første flådeoperation inden for rammerne af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Rådet havde konstateret, at sørøveri ud for Somalias kyst stadig var en alvorlig trussel mod søfarten i området.

(10)

De forebyggende forholdsregler, der anbefales i cirkulære MSC.1/Circ. 1334 og MSC.1/Circ. 1335, er komplementære til foranstaltningerne under EU NAVFOR-Atalanta-operationen, så hvis de reelt gennemføres på ensartet måde, vil det medvirke til at gøre den flådebeskyttelse, som Rådet har truffet beslutning om til bekæmpelse af sørøveri ud for Somalias kyst, mere effektiv.

(11)

Det påhviler medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til forbedring af søfartssikkerheden og sørge for, at de dertil nødvendige midler stilles til rådighed —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   Medlemsstaterne opfordres til at påse reel og ensartet gennemførelse af forebyggende forholdsregler til at imødegå den trussel, skibe kan blive udsat for ved sørøveri og væbnet overfald. Disse forholdsregler, der allerede er opstillet og sammenarbejdet, har fået bred tilslutning i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og i søfartskredse.

2.   Generelle foranstaltninger

2.1.

Medlemsstaterne opfordres til at henlede de i deres nationale registre opførte operatørers opmærksomhed på cirkulære MSC.1/Circ. 1334, som blev vedtaget af komitéen for sikkerhed på søen (MSC) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) på dens 86. samling, og som rummer ajourførte beskyttelsesforanstaltninger, som skibe og rederier opfordres til at træffe for at bekæmpe sørøveri og væbnede overfald, hvor en sådan fare er til stede, i overensstemmelse med IMO's internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-koden).

2.2.

Medlemsstaterne opfordres til at kontrollere, at skibene er tilstrækkeligt og effektivt bemandet, som krævet i punkt 4.28 i ISPS-kodens B-del, som ved artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 (1) er blevet obligatorisk.

3.   Særlige foranstaltninger ud for Somalias kyst

3.1.

Medlemsstaterne opfordres til at henlede de i deres nationale registre opførte operatørers opmærksomhed på cirkulære MSC.1/Circ. 1332, som blev vedtaget af komitéen for sikkerhed på søen (MSC) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) på dens 86. samling, og som er suppleret med cirkulære MSC.1/Circ. 1335, som giver international anerkendelse af en række forholdsregler, betegnet »bedste ledelsespraksis for at undgå, afværge eller forhale overfald af sørøvere i Adenbugten og ud for Somalias kyst«, som skibsfartsbranchen står for regelmæssig offentliggørelse og ajourføring af.

3.2.

Medlemsstaterne opfordres til at tage alle skridt, som er nødvendige for at udbrede kendskabet til den bedste ledelsespraksis for at afværge sørøveri og væbnede overfald ud for Somalias kyst, som er gengivet i bilaget, samt videreformidle regelmæssige ajourføringer dertil og kontrollere dens anvendelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2010.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand


(1)  EUT L 129 af 29.4.2004, s. 6.


BILAG

Bedste ledelsespraksis for at afværge sørøveri i Adenbugten og ud for Somalias kyst

(Version 2 — august 2009)

I bestræbelserne på at bekæmpe sørøveri i Adenbugten og ud for Somalias kyst har nærværende bedsteledelsespraksis fået tilslutning fra følgende internationale repræsentanter for erhvervet:

1)

International Association of Independent Tanker Owners (INTERTANKO)

2)

International Chamber of Shipping (ICS)

3)

Oil Companies International Marine Forum (OCIMF)

4)

Baltic and International Maritime Council (BIMCO)

5)

Society of International Gas Tanker and Terminal Operators (SIGTTO)

6)

International Association of Dry Cargo Ship Owners (INTERCARGO)

7)

International Group of Protection and Indemnity Clubs (IGP&I)

8)

Cruise Lines International Association (CLIA)

9)

International Union of Marine Insurers (IUMI)

10)

Joint War Committee (JWC) & Joint Hull Committee (JHC)

11)

International Maritime Bureau (IMB)

12)

International Transport Workers Federation (ITF)

Denne bedste ledelsespraksis støttes ligeledes af:

13)

Maritime Security Centre Horn of Africa (MSCHOA)

14)

UK Maritime Trade Organisation (UKMTO Dubai)

15)

Maritime Liaison Office (MARLO)

Anbefalet planlægningsmæssig og operationel praksis for redere, operatører og førere af skibe i transit gennem Adenbugten og farvandet ud for Somalias kyst

Formål

1.

Dette dokument har til formål at opstille en bedste ledelsespraksis (BMP) og dermed hjælpe rederier og skibe med at undgå overfald af sørøvere, afværge overfald og forhale fuldbyrdede overfald i Adenbugten og ud for Somalias kyst. De organisationer, der er hørt om dette dokument, repræsenterer langt størsteparten af de rederier og driftsselskaber, der sejler i transit gennem området.

2.

Disse organisationer vil opfordre deres medlemmer til at følge denne praksis og arbejde for dens udbredelse hos andre skibsfartsinteresser som bedste ledelsespraksis for bekæmpelse af sørøveri i området. Dette dokument er komplementært til vejledningen i IMO's MSC-cirkulære MSC.1/Circ.1334.

Typiske overfaldsprofiler og indhøstede erfaringer

1.

I 2008 og første halvdel af 2009 steg antallet af overfald på handelsskibe i Adenbugten som helhed, ud for Somalias kyst og i hele den nordvestlige del af Det Indiske Ocean. I begyndelsen fandt størsteparten af overfaldene sted på nordsiden af Adenbugten, men der er også forekommet overfald i større afstand fra Somalias østkyst.

2.

En gennemgang af de fuldbyrdede overfald viser, at sørøverne udnytter en række almindeligt forekommende svagheder, nemlig:

a)

lav hastighed

b)

lille fribord

c)

utilstrækkelige planer og procedurer

d)

åbenlyst lavt beredskab og/eller manglende elementære beskyttelsesforanstaltninger

e)

at skibet tydeligvis vil være længe om at reagere.

3.

Normalt benyttes der til overfaldene to eller flere små hurtige åbne både (hastigheder op til 25 knob), som ofte nærmer sig fra bagbord låring og/eller agterfra.

4.

Sørøvere har med held gennemført overfald i større afstand fra kysten ved brug af såkaldte »piratmoderskibe«, som er større skibe, der medfører personel, udstyr, forsyninger og mindre angrebsfartøjer.

5.

Der bør udvises størst agtpågivenhed ved daggry og i skumringen, da størsteparten af overfaldene har fundet sted på disse tidspunkter af døgnet.

6.

Relativt hurtiggående skibe (15 knob og derover) bør ikke anse sig for usårlige, men hastighed er et effektivt forsvar mod overfald. Det har i området været forsøgt at benytte håndvåbenild og raketdrevne granater (RPG) til at true skibsføreren til at reducere hastigheden. Det har i disse tilfælde vist sig effektivt at holde den maksimale sejlhastighed.

7.

Størsteparten af kapringsforsøgene er slået tilbage af skibets besætning, som har planlagt og trænet inden sejladsen og benyttet passive modforanstaltninger med godt resultat.

8.

Sørøvernes operationsmuligheder bliver også kraftigt påvirket af, hvordan vejret og havets tilstand er på det aktuelle tidspunkt. Vindstyrker over 18 knob og bølgehøjder over 2 meter anses for tilstrækkeligt til at beskytte alle andre end de mest sårbare fartøjer, især hvis skibsføreren nøje følger bedste ledelsespraksis.

Anbefalet bedste ledelsespraksis

1.   Indledning

a.   Uanset at skibsføreren til enhver tid har sin fulde frihed til at træffe de foranstaltninger, han anser for hensigtsmæssige for at undgå, afværge eller forhale overfald af sørøvere i området, stilles dette dokument til rådighed for rederier og operatører af skibe samt skibsførere og besætninger.

b.   Ikke alle de foranstaltninger, der er omhandlet i dokumentet, er relevante for alle skibe. Derfor anbefales det, at der i risikovurderingen indgår en vurdering af, hvilken praksis der vil være mest egnet for det pågældende skib. Imidlertid har nedenstående generelt vist sig effektivt:

2.   Før transit — generel planlægning

a)   Generelt

i)

UKMTO Dubai er første kontakt for skibene i området. UKMTO Dubai formidler den daglige kontakt mellem skibsførerne og militæret, idet de taler med skibene og har direkte forbindelse til MSCHOA og fartøjscheferne på søen. UKMTO Dubai har brug for regelmæssig opdatering af skibenes position og deres forventede sejlads. De benytter disse oplysninger til at hjælpe de militære enheder med hele tiden at have et korrekt billede af skibsfarten. (Der er nærmere oplysninger i ordlisten i bilag A)

ii)

Maritime Security Centre — Horn of Africa (MSCHOA) er EU-styrkernes (EU NAVFOR) planlægnings- og koordineringsenhed i Adenbugten og området ud for Somalias kyst. (Se ordlisten i bilag A)

iii)

Marine Liaison Office (MARLO) fungerer som kanal for udveksling af information mellem de samlede militære styrker (Combined Maritime Forces — CMF) og den civile skibsfart i området. (Se ordlisten i bilag A)

iv)

Skibets ejer og skibsføreren bør inden transit gennem området benytte de nyeste foreliggende oplysninger til at foretage deres egen risikovurdering for at bedømme sandsynligheden for at blive overfaldet af sørøvere og følgerne deraf. Risikovurderingen bør munde ud i en konstatering af, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at forebygge overfald og afbøde deres følger og derefter genoptage normal sejlads; det indebærer kombinering af lovfæstede krav med supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af sørøveri.

v)

I rederiets krisestyringsprocedurer bør der indgå passende foranstaltninger til at imødegå sørøveritruslen ved at følge IMO-praksis og anden praksis anbefalet i branchen, alt efter de foreliggende omstændigheder og den pågældende skibstype.

vi)

De militære myndigheder beder om forhåndsmeddelelse om skibets planlagte rute, så de kan påvise svagheder og planlægge en passende beskyttelse. Det sker primært ved hjælp af følgende:

1)

Indledende melding til UKMTO Dubai (e-mail eller fax).

2)

Indledende melding til MARLO (e-mail eller fax).

3)

Desuden registrering af skibets sejlads hos MSCHOA (enten online eller pr. e-mail eller fax), hvis der planlægges transit gennem Adenbugten eller sejlads inden for det område, der afgrænses af 12° N, 58° Ø og 10° S.

vii)

Selv om der bør træffes foranstaltninger til at hindre sørøvere i at entre skibet, kommer besætningens og passagernes sikkerhed i første række.

b)   Rederiets planlægning:

Det anbefales kraftigt, at ledelsen og/eller driftsafdelingen bliver registreret, så de får adgang til alle dele af MSCHOA's websted (www.mschoa.eu), gennemgår oplysningerne på webstedet og videregiver dem på passende måde til deres skibe.

i)

Sørg for, at skibe, der er på vej ind i den internationalt anbefalede transitkorridor (Internationally Recommended Transit Corridor — IRTC) eller området inden for 12 grader nord, 58 grader øst og 10 grader syd, sender en »Vessel Movement Registration«-meddelelse til MSCHOA (online, e-mail eller fax) 4-5 dage forinden. Bemærk: Det kan gøres af skibet eller rederiet.

ii)

Gennemgå skibets sikkerhedsvurdering (SSA) og gennemførelsen af skibets sikkerhedsplan (SSP) som krævet i den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-koden) for at imødegå sørøvertruslen.

iii)

Rederiets sikkerhedsofficer (CSO) opfordres til at sørge for, at der for højrisikoruten er lagt en beredskabsplan, som er beskrevet, øvet og drøftet med skibsføreren og skibets sikkerhedsofficer.

iv)

Vær klar over, hvilke områder der er erklæret som værende forbundet med særlig høj risiko.

v)

Giv skibsførerne vejledning i, hvordan området kan gennemsejles, og hvilke måder der er de foretrukne (gruppetransit, ledsaget gruppetransit, national konvoj, mv.).

vi)

Hold regelmæssigt øvelser med besætningen.

vii)

Brug af supplerende private sikkerhedsvagter overlades til rederiets vurdering, men brug af bevæbnede vagter anbefales ikke.

viii)

Tænk på eventuelt flere ressourcer til at øge antallet af udkigsposter.

ix)

Overvej at udstyre skibet med beskyttelsesforanstaltninger (SPM) inden transit gennem højrisikoområder.

c)   Skibsførerens planlægning:

i)

Indsendelse af »Initial Report« (indledende melding) til UKMTO Dubai og MARLO (e-mail eller fax) ved indsejling i området mellem Suez, 78 grader øst og 10 grader syd, se Anti-Piracy-kort Q6099.

ii)

Sørg for, at der er sendt en »Vessel Movement Registration«-meddelelse til MSCHOA (online, e-mail eller fax), 4-5 dage inden skibet sejler ind i IRTC eller området inden for 12 grader nord, 58 grader øst og 10 grader syd. Bemærk: Det kan gøres af skibet eller rederiet. Hvis det gøres af rederiet, bør skibsførerne hos deres rederi forvisse sig om, at der er registreret korrekte oplysninger hos MSCHOA.

iii)

Det anbefales at orientere besætningen grundigt inden transit gennem området.

iv)

Det er konstateret, at sørøveriberedskabsplanen er mest effektiv, hvis den sættes i værk på forhånd. Der holdes en øvelse inden indsejling i området, hvorefter planen gennemgås og alt personel instrueres om deres opgaver, herunder at de genkender det alarmsignal, der betyder overfald af sørøvere.

v)

Skibsførerne rådes også til at udarbejde en kommunikationsberedskabsplan, som indeholder alle de vigtigste kontakttelefonnumre og forberedte meddelelser, og som bør være ved hånden eller ligge fremme i nærheden af kommunikationspanelet (f.eks. telefonnumrene på MSCHOA, IMB PRC, CSO osv. — se listen i bilag B).

vi)

Læg skibets AIS-politik fast. Ifølge Solas kan skibsføreren selv træffe beslutning om at afbryde skibets AIS, hvis han mener, at skibet ellers er mere sårbart. Imidlertid anbefales det af hensyn til flådestyrkernes rådighed over sporingsinformation i Adenbugten, at AIS-transmissionen ikke afbrydes, men at den begrænses til skibets identitet, position, kurs, hastighed og navigationsstatus og sikkerhedsrelateret information. Ud for Somalias kyst er beslutningen igen alene skibsførerens, men fra militær side tilrådes det for tiden at afbryde systemet helt. I tvivlstilfælde kan der søges bekræftelse heraf hos MSCHOA.

3.   Før transit — sejladsplanlægning

a)   Skibene opfordres til at melde deres position, kurs og hastighed kl.12 samt forventede og faktiske ankomsttider til UKMTO Dubai og MARLO, så længe de opererer i området.

b)   Skibene opfordres ligeledes til at sende hyppigere meldinger, når de sejler i områder, der vides at være højrisiko/sørøverområder, og melde passage af punkt A og B i Adenbugten som vist på Anti-Piracy-kort Q6099.

c)   I Adenbugten

i)

EUNAVFOR anbefaler kraftigt, at skibene holder sig inden for IRTC under rejsen. Vestgående skibe bør holde sig i den nordlige del af korridoren, østgående skibe i den sydlige del. Hvis der overvejes gruppetransit (GT), er der på MSCHOA's websted nærmere vejledning om tidspunkter og hastigheder.

ii)

Skibe bør undgå at komme ind i Yemens territorialfarvand (YTW) under transitten. Årsagen hertil er folkeretlig sædvaneret, da internationale militære styrker (ikke-yemenitiske styrker) ikke har mulighed for at beskytte skibe, der overfaldes inden for YTW.

iii)

Skibe kan blive bedt om at justere deres sejlplaner, så de stemmer overens med MSCHOA's ruteanvisninger.

iv)

Skibe må under gruppetransit ikke forvente at blive ledsaget af et orlogsskib hele tiden. Men alle orlogsskibe i Adenbugten, uanset om de indgår i EUNAVFOR eller er koordineret med dem, er underrettet om gruppetransitter i Adenbugten og har fuld adgang til alle oplysninger om sårbare skibe.

v)

MSCHOA anbefaler kraftigt skibsførerne at tilstræbe, at gennemsejling af de områder i Adenbugten, hvor der er højest risiko, så vidt muligt planlægges til at finde sted om natten (MSCHOA rådgiver skibene). Der har kun fundet ganske få fuldbyrdede overfald sted om natten.

d)   Uden for Adenbugten

i)

Skibe, der sejler ud for Somalias kyst, bør opsøge de seneste ruteanvisninger på MSCHOA's websted eller hos UKMTO Dubai.

ii)

Skibsførere bør også i dette tilfælde holde UKMTO Dubai løbende underrettet om skibets kurs og nærmere oplysninger på sædvanlig måde.

e)   Der er i bilag B en liste med nyttige kontaktoplysninger.

4.   Før transit — afværgeforanstaltninger

a)   Sørg under hensyntagen til besætningens størrelse for, at rutinerne på skibet er tilpasset i god tid i forvejen, så der er en udhvilet og velunderrettet besætning på vagt og tilstrækkeligt med udkigsfolk til rådighed. Skibsføreren og vagthavende officerer bør være fortrolige med, hvordan zigzag-manøvrer indvirker på netop deres skib (uanset havets tilstand), især i hvilket omfang sådanne manøvrer kan reducere skibets hastighed.

b)   Tænk på at reducere kommunikationen med omverdenen (radio, håndsæt og AIS-information) til blot den absolut nødvendige sikkerheds- og sikringsrelaterede kommunikation og Solas-information, under transit gennem Adenbugten og videre langs Somalias kyst.

c)   Tilvejebring højere beredskab og større redundans ved at lade hjælpemaskineri, herunder generatorer og styremotorer, køre.

d)   Øg bemandingen på udkigsposter og bro.

e)   Bemand maskinrummet.

f)   Sørg for at sikre og kontrollere adgangen til bro, maskinrum, styremaskinrum og alle opholdsrum/rum under dæk. Alle potentielle adgangsveje (døre, koøjer, gatter, mv.) bør risikovurderes og sikres passende, især hvis den potentielle adgangsvej anses for at have en tilstrækkelig stor åbning til, at en person kan komme ind gennem den. Ved transitsejlads gennem højrisikoområder bør adgang til og udgang fra opholdsrum og værkstedsrum under dæk kun være mulig på ét sted. Ingen foranstaltninger til sikring mod adgang for sørøvere udefra bør spærre en nødudgang indefra.

g)   I nødsituationer kan krigsskibe tilkaldes på VHF kanal 16 (reservekanal 08).

h)   Kontroller, at alle lejdere og udenbords udstyr er stuvet eller trukket op på dækket.

i)   Kontroller, at beskyttelsesforanstaltninger, der er etableret på forhånd, er solidt fastgjort og fungerer som tilsigtet. Vær opmærksom på, at midlertidige anordninger kan arbejde sig løs og således give mindre beskyttelse.

j)   Hvis skibet har forholdsvis lille fribord, tænk på muligheden af at gøre lønningen bredere, så entrehager ikke kan få fat. På MSCHOA's websted er der eksempler på sådanne foranstaltninger.

k)   Det anbefales, at der udpeges et mønstringssted til brug i tilfælde af overfald, et såkaldt »citadel«, og at der indøves aflåsningsprocedurer, således at man forsinker adgangen til kontrol over skibet og vinder tid. Det bør ikke befinde sig op ad yderskotter og ikke have koøjer. Da det stadig bliver drøftet, om der bør benyttes citadeller og hvordan, anbefales det skibsførere at forhøre sig hos MSCHOA regelmæssigt.

l)   Tænk på eventuelt at anbringe dukker ved lønningen til at simulere udkigsfolk. Hvis der som følge af skibets konstruktion findes steder, som ikke er synlige for udkiggen, og denne risiko er påvist ved sikkerhedsvurderingen, kan det dog være påkrævet at indsætte mandskab til dækning heraf.

m)   Det anbefales, at brandpumper og/eller brandslanger sættes under tryk, så de er klar til brug udenbords omkring skibet, især på de mest sårbare steder.

n)   Det kan også overvejes at generere et vandtæppe omkring skibet for yderligere at afværge entring.

o)   Tænk på eventuelt at anvende pigtråd/fysiske forhindringer omkring agterstavnen/det laveste adgangspunkt, uden dog at besætningens sikkerhed og flugtmuligheder derved begrænses.

p)   Tænk på eventuelt at bruge passivt afværgemateriel.

q)   Tænk på eventuelt at have natobservationsudstyr til brug i mørketimerne.

r)   Tænd for den interne tv-overvågning (hvis et sådant anlæg findes).

5.   Under transit — operationelle anvisninger

a)   Skibets besætning bør ikke udsættes for unødig fare, når de benytter beskyttelsesforanstaltninger.

b)   Alle skibe i Adenbugten opfordres indtrængende til at benytte IRTC og følge MSCHOA's GT-anvisninger og -tidsplaner, som oplyst på MSCHOA's websted.

c)   De søfarende gøres endvidere opmærksom på IMO-cirkulære SN.1 Circ. 281 af 4. august 2009, »Information on Internationally Recognised Transit Corridor (IRTC) for Ships Transiting the Gulf of Aden«, hvor der advares om, at de militære myndigheder kan ændre IRTC efter de foreliggende omstændigheder. Søfarende opfordres derfor til at søge ajourførte oplysninger på MSCHOA's websted http://www.mschoa.org eller i NAV-advarsler for området.

d)   Hvis deltagelse i en gruppetransit (GT) gennem IRTC er ønsket: Sejl gennem korridoren med gruppens transithastighed, men vær opmærksom på de begrænsninger, skibet har. (Eksempelvis tilrådes det for tiden, at man, hvis den maksimale sejlhastighed er 16 knob, slutter sig til en 14 knobs GT, så der er 2 knob i reserve.)

e)   Hvis deltagelse i en GT gennem IRTC ikke er ønsket: Hold den maksimale sejlhastighed gennem højrisikoområdet. (Det tilrådes for tiden, at hvis skibets maksimale sejlhastighed er højere end 18 knob, sættes hastigheden ikke ned for at deltage i en GT. Hold i stedet den maksimale sejlhastighed, og tilstræb at sejle gennem så stor en del af højrisikoområdet som muligt i mørke.)

f)   Skibe bør til enhver tid følge de internationale søvejsregler. Skibsførere bør, når de sejler ind i og forlader IRTC, bestræbe sig på ikke at være til gene for andre skibes sikre sejlads. Navigationslys bør ikke slukkes om natten. Følg retningslinjerne fra flagstatens myndigheder.

g)   Begræns dækslys til, hvad der er nødvendigt af hensyn til sikkerheden. Det for udkigsfolkene synlige område kan udvides ved oplysning af skyggeområderne omkring skroget, forudsat at det er foreneligt med sikker sejlads. I tilfælde af at der forefindes fjernbetjente søgelys, og hvis det anses for hensigtsmæssigt, tænk eventuelt på straks at tænde dem, hvis der iagttages mistænkelig aktivitet omkring skibet, idet brug af søgelys kan overraske og afværge et potentielt overfald. (Fra militær side tilrådes det for tiden at foretage gennemsejling alene med navigationslys.)

h)   Hav fotos af »piratmoderskibe« på broen, og meld straks, hvis de observeres. Meld alle observationer af formodede moderskibe til UKMTO Dubai og IMB PRC. (I bilag C er der et eksempel på et skema for rapportering af sørøveri, hvormed sådanne oplysninger og andre overfald og observationer kan rapporteres.)

i)   Skibsføreren bør tilstræbe at vurdere en trussel så tidligt som muligt. Så snart en skibsfører fornemmer, at der er en trussel under udvikling, bør han straks underrette UKMTO Dubai.

j)   Benyt alle forhåndenværende midler til at holde skarpt udkig efter mistænkelige fartøjer, især agterud og fra begge låringer.

k)   Udsæt ikke besætningen for unødig fare. Ved transit gennem højrisikoområdet bør der kun udføres arbejde på dækket, hvis det er absolut påkrævet. Skibsføreren bør så vidt muligt holde besætningen væk fra det åbne dæk, mens det er mørkt, idet han dog samtidig er opmærksom på pligten til altid at holde behørig udkig.

l)   Benyt lys, alarmklokker og besætningsaktivitet til at signalere til formodede sørøvere, at de er opdaget.

m)   Der findes i handelen en række andre ikke-dødelige forsvarsmidler, som det kan overvejes at tage i brug, men rederierne bør vurdere dem på baggrund af deres kvaliteter og det pågældende skibs særlige kendetegn og svage punkter.

6.   I tilfælde af overfald

a)   Følg den i forvejen udarbejdede beredskabsplan for skibet.

b)   Sæt kommunikationsberedskabsplanen i værk, og meld straks overfaldet til den primære kontakt i tilfælde af overfald, nemlig UKMTO Dubai. (MSCHOA, der er den døgnbemandede vagtcentral for søfartssikkerhed, som overvåger sørøveroverfald i området, fungerer fortsat som alternativ kontakt i tilfælde af overfald).

c)   Aktiver skibets sikringsalarmsystem, som alarmerer rederiets sikkerhedsofficer og flagstaten. Efterfølgende rapportering af overfald sendes hurtigst muligt til alle relevante rapporteringscentre for sørøveri, jf. punkt 9.

d)   Hvis skibsføreren har gjort brug af sin ret til at afbryde det automatiske identifikationssystem (AIS) under transit gennem området, hvor der er risiko for overfald af sørøvere, bør AIS-transmissionen genoptages med det samme, skibet bliver overfaldet.

e)   Aktiver den akustiske alarm, og giv i højttaleranlægget meddelelse om »sørøveroverfald« i overensstemmelse med skibets beredskabsplan.

f)   Udsend et »Mayday«-signal på VHF, kanal 16 (og reservekanal 08, som overvåges af militære enheder). Send en nødalarm ved hjælp af DSC (Digital Selective Calling) og/eller Inmarsat-C. Foretag telefonopkald til UKMTO Dubai.

g)   Undgå, at både kommer tæt på skibet, ved at ændre kurs og øge hastigheden, hvis det er muligt (1). Det er meget vanskeligt for sørøvere at entre et skib, hvis det

i)

sejler med en hastighed over 15 knob

ii)

manøvrerer; det foreslås, at skibsføreren så tidligt som muligt indleder og fortsætter med små zigzag-kursændringer for yderligere at hindre entring, samtidig med at hastigheden holdes. Tænk også på at gøre sørøverne mere udsatte for vind og bølger og at benytte bov- og hækbølge til at hindre sørøvernes båd i at løbe op på siden af skibet. Skibsføreren og vagthavende officer bør kende skibets reaktioner og opførsel ved manøvrering. De bør især være opmærksom på virkningerne af skiftende rorordrer, og hvordan de kan påvirke skibets hastighed.

h)   Aktiver afværgeforanstaltninger med brandpumperne.

i)   Tænk på eventuelt at tænde fremadrettede dækslys for at tiltrække andres opmærksomhed på skibet og hjælpe ankommende militære styrker med at identificere skibet som et, der er ved at blive overfaldet.

j)   Iværksæt mønstring af hele den øvrige besætning i overensstemmelse med beredskabsplanen for skibet.

7.   I tilfælde af entring

a)   Giv UKMTO Dubai og, hvis tiden tillader det, rederiet besked, inden sørøverne når op på broen.

b)   Gør ikke modstand — det kan føre til unødig vold og besætningsmedlemmernes tilskadekomst.

c)   Hvis det er nødvendigt at evakuere broen/maskinrummet, bør hovedmaskineriet standses; om muligt bør skibets fremdrift gennem vandet standses, og skibet styres klar af andre skibe.

d)   Bevar roen, og følg alle sørøvernes instrukser.

e)   Sørg for, at alle besætningsmedlemmer, der ikke er på broen, holder sig samlet på ét sted.

f)   Sørg for, hvis besætningen opholder sig i et aflåst »citadel«, at der er beskyttelse/dækning til rådighed, hvis sørøverne skulle forsøge at tiltvinge sig adgang. Hold alle væk fra adgangsveje/døre og koøjer/vinduer — gør ikke modstand mod indtrængen. Brug nødkommunikationsmidlerne i citadellet til at kommunikere med myndighederne.

8.   I tilfælde af en militær aktion

a)   Besætningen bør indskærpes IKKE at benytte fotoapparater med blitz på noget tidspunkt under en militær aktion.

b)   I tilfælde af at militærpersonel træder i aktion om bord på skibet, bør alt mandskabet holde sig tæt nede på dækket, dække hovedet med begge hænder og holde de tomme hænder synlige.

c)   Vær forberedt på at besvare spørgsmål om identitet og status om bord.

d)   Vær opmærksom på, at ikke alle flådestyrker i området har engelsk som arbejdssprog.

e)   Militære styrker vil i første omgang muligvis sikre alle personer, de møder. Det er normal praksis. Forbered skibets mandskab på, at de kan forvente dette, og følg alle instrukser i de første faser af en militær aktion om bord.

9.   Efterfølgende indberetning af hændelser (jf. bilag C).

a)   Det er af største vigtighed, at der efter et sørøveroverfald eller mistænkelig aktivitet indgives en detaljeret rapport om hændelsen til MSCHOA, UKMTO Dubai og IMB.

b)   Derved sikres det, at sørøvernes aktivitet kan analyseres nøje, at tendenserne kan kortlægges, og at sørøvernes metoder og ændringer i taktik kan vurderes, tillige med at der kan udstedes behørige advarsler til andre handelsskibe i området.

c)   Skibsførere bedes derfor udfylde standardformularen for rapportering af sørøveri i bilag C.

Ajourføring af bedste ledelsespraksis

1.

Det ventes at denne praksis vil blive ajourført regelmæssigt på baggrund af den operationelle rutine og indhøstede erfaringer. Parterne i dette dokument tilstræber at mødes regelmæssigt om ajourføring af denne praksis og at formidle revisioner til deres medlemmer og andre berørte organisationer.

2.

I tvivlstilfælde er der mulighed for at konsultere MSCHOA's websted, hvor yderligere relevant information stilles til rådighed (dog ikke altid med alle ovenfor nævnte organisationers forhåndsgodkendelse).


(1)  Sørøverne vil ofte opgive deres forehavende, hvis tiden kan trækkes ud, indtil der når militære styrker frem. Det er grunden til, at tidlig registrering hos MSCHOA, brug af GT-tidspunkter og opdatering af skibets position hos UKMTO Dubai er så vigtigt; det giver nemlig større sandsynlighed for, at der er militær støtte i nærheden i tilfælde af overfald af sørøvere.

BILAG A

ORDLISTE

De involverede koordineringsorganers roller og indbyrdes forhold.

EUNAVFOR

EUNAVFOR er den koordineringsmyndighed, der driver Maritime Security Centre (Horn of Africa). Alle oplysninger, herunder kontaktoplysninger, ligger på MSCHOA's websted.

MSC (HOA), Maritime Security Centre (Horn of Africa)

MCSHOA er oprettet af EU som led i et initiativ under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik om bekæmpelse af sørøveri omkring Afrikas Horn. Dette arbejde blev indledt med oprettelsen af EU NAVCO i september 2008. Denne koordinationsenhed har fra sit hovedkvarter i Bruxelles etableret forbindelse til et bredt udsnit af søfarten og stået for koordineringen med de EU-styrker, der opererer i området. I november 2008 gik Rådet for Den Europæiske Union et stort skridt videre ved at oprette en flådemission — EU NAVFOR Atalanta — for at forebygge og afværge sørøveroverfald og bidrage til at beskytte handelsskibe ud for Somalias kyst og dermed øge søfartssikkerheden i området.

UKMTO Dubai — (UK) Maritime Trade Operations

UK Maritime Trade Operations (UKMTO Dubai) har et kontor i Dubai, der fungerer som forbindelsesled mellem branchen og de samlede militære styrker (Combined Military Forces — CMF). UKMTO Dubai administrerer også den ordning for frivillig melding (Voluntary Reporting Scheme), under hvilken handelsskibe opfordres til at indsende daglige meldinger med position og forventet ankomsttidspunkt i næste havn, når de er i transit gennem området mellem Suez, 78° Ø og 10° S. På dette grundlag følger UKMTO Dubai skibene, og positionsoplysningerne gives videre til CMF og EU's hovedkvarter. Relevant information, der berører handelsskibstrafikken, kan således videreformidles direkte til skibene, efterhånden som den kommer ind, i stedet for til rederierne, hvorved der kan reageres hurtigere på alle hændelser og spares tid.

Tilmelding til Voluntary Reporting Scheme kan ske ved henvendelse til UKMTO Dubai (UKMTO@eim.ae), som også kan give yderligere oplysninger.

BILAG B

Nyttige kontaktoplysninger

UKMTO Dubai

E-mail

UKMTO@eim.ae

Tlf.

+ 971 505523215

Mobil

Fax

+ 971 43065710

Telex

(51) 210473

MSCHOA

Rapportering via websted

www.mschoa.org

Tlf.

+ 44 (0) 1923958545

Fax

+ 44 (0) 1923958520

E-mail

postmaster@mschoa.org

IMB PRC

E-mail

piracy@icc-ccs.org

Tlf.

+ 60 320310014

Mobil

Fax

+ 60 320785769

Telex

MA34199 IMBPC1

MARLO

E-mail

Marlo.bahrain@me.navy.mil

Tlf.

+ 973 17853927

Mobil

+ 973 39442117

BILAG C

RAPPORT TIL OPFØLGNING — RAPPORTERING AF SØRØVEROVERFALD

Image

Image

Supplerende vejledning for skibe, der fisker — supplement til bedste ledelsespraksis for at afværge sørøveri i Adenbugten og ud for Somalias kyst

I.   Anbefalinger for skibe i fiskerizoner

1.

Fiskeskibe, der ikke er somaliske, bør undgå fiskeri og transit inden for 200 sømil fra Somalias kyst, uanset om de har licens dertil.

2.

Påbegynd ikke fiskeriet, hvis radaren viser, at der er uidentificerede fartøjer i nærheden.

3.

Hvis der observeres glasfiberbåde af den type, der typisk anvendes af sørøverne, sæt da kurs bort fra dem for fuld kraft mod vind og sø, så deres sejlads vanskeliggøres.

4.

Undgå at standse om natten, vær agtpågivende, og hold vagt på broen, på dækket og i maskinrummet.

5.

Da skibet er mere sårbart under fiskeri, vær da agtpågivende, og hold radarvagt, så myndighederne får tidligst mulig besked om et eventuelt indledt overfald.

6.

Brug kun de obligatoriske navigationslys og sikkerhedslys ved sejlads om natten for derved at undgå, at lysskæret tiltrækker sørøvere, som undertiden sejler rundt i både uden radar og blot venter på, at der viser sig en chance.

7.

Hold vagt på broen, på dækket og i maskinrummet, hvis skibet driver under fiskeri om natten. Brug kun obligatoriske navigations- og sikkerhedslys. Maskinen skal være klar til umiddelbar start.

8.

Hold afstand til uidentificerede skibe.

9.

Brug VHF så lidt som muligt for at undgå, at sørøverne lytter med, og for at vanskeliggøre lokalisering af skibet.

10.

Sæt AIS i gang, når sejladsen i området bliver overvåget af patruljerende fly — det letter identifikation og sporing.

II.   Identifikation

1.

Operatører opfordres kraftigt til at lade deres fiskeskibe registrere hos MSCHOA i hele den periode, hvor de fisker ud for Somalias kyst. Der bør indgives en komplet liste over de ombordværende besætningsmedlemmer og om muligt oplysninger om planerne for skibenes aktiviteter.

2.

Gennemfør træning, inden der sejles gennem eller fiskes i området.

3.

I det omfang fiskeskibene har udstyr til satellitbaseret fartøjsovervågning (FOS), bør operatøren give MSCHOA adgang til FOS-data.

4.

Fiskeskibe bør undgå at sejle gennem områder, hvor de har fået oplyst, at der er konstateret formodede »piratmoderskibe«, og de bør tage alle midler i brug til tidligst muligt at opdage mistænkelige manøvrer foretaget af store og små fartøjer.

5.

Fiskeskibe bør altid identificere sig, når de anmodes derom af fly eller skibe fra operation Atalanta eller enhver anden international eller national sørøveribekæmpelsesoperation.

6.

Orlogs-, handels- og fiskeskibe bør straks reagere på identifikationsanmodninger fra et fiskeskib, som de nærmer sig (så det i god tid kan træffe forholdsregler til at tage flugten, især hvis skibet er i gang med at fiske).

III.   I tilfælde af overfald

1.

I tilfælde af overfald, eller hvis der observeres et mistænkeligt fartøj, underrettes myndighederne (UKMTO og MSCHOA) og resten af flåden.

2.

Send kontaktoplysninger om afløserskibsføreren (som er i land), hvis kendskab til skibet kan være med til, at et militært indgreb lykkes.

Anbefalinger kun for notfartøjer

3.

Evakuer alt personel fra dækket og udkigstønden.

4.

Hvis sørøverne har overtaget kontrollen med skibet og noten er ude, opfordres sørøverne til at tillade, at garnet bjærges. Hvis garnet tillades bjærget, følges instrukserne for stuvning, og redskabets funktionsmåde forklares, så misforståelser undgås.