a)

på rugeriet eller

b)

på bedriften.

a)

rutineprøveudtagning hver 16. uge på rugeriet

b)

rutineprøveudtagning på bedriften to gange i løbet af produktionsforløbet: første gang senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed og anden gang i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning

c)

udtagning af verifikationsprøver på bedriften, når der er påvist forekomst af de relevante salmonellaserotyper i prøver fra rugeriet.

a)

senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed

b)

i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning

c)

på et hvilket som helst tidspunkt i produktionsforløbet med passende tidsmæssig afstand til tidspunkterne for prøveudtagningen som omhandlet i litra a) og b).

a)

på bedriften én gang på et hvilket som helst tidspunkt i produktionsforløbet og én gang om året på rugeriet eller

b)

på bedriften to gange med passende mellemrum i tid når som helst i produktionsforløbet.

a)

én blandingsprøve fra synligt snavsede klækkebakkeindlæg taget tilfældigt fra fem forskellige klækkebakker eller steder i klækkemaskinen, så prøven omfatter mindst 1 m2; hvis rugeæggene fra en avlsflok fylder mere end én klækkemaskine, udtages der en sådan blandingsprøve fra hver af klækkemaskinerne (op til fem maskiner), eller

b)

én prøve fra et samlet overfladeareal på mindst 900 cm2 udtaget med en eller flere fugtede stofsvabere fra hele overfladearealet af i alt mindst fem klækkebakkebunde umiddelbart efter flytningen af kyllingerne eller fra dun fra fem steder, herunder på gulvet, i hver klækkemaskine (op til fem maskiner) med klækkede æg fra flokken, idet det sikres, at der udtages mindst én prøve pr. flok, hvorfra æggene stammer, eller

c)

10 g knækkede æggeskaller, der tages fra i alt 25 forskellige klækkebakker, dvs. en oprindelig prøve på 250 g, i op til fem klækkemaskiner med klækkede æg fra flokken, og som knuses, blandes og fordeles i delprøver på 25 g med henblik på undersøgelse.

a)

Blandet gødning, som skal bestå af særskilte prøver af friske ekskrementer, der hver vejer mindst 1 g og er udtaget vilkårligt en række steder i det fjerkræhus, hvor avlsflokken holdes, eller som, når avlsflokken har fri adgang til mere end ét fjerkræhus på en bestemt bedrift, er udtaget i hvert af de bygningskomplekser på bedriften, hvor avlsflokken holdes. Gødning kan pooles med henblik på analyse i mindst to blandingsprøver.

For at kunne udgøre en samleprøve skal særskilte gødningsprøver udtages på de enkelte steder i følgende antal:

b)

Sokkeprøver og/eller støvprøver:

Prøverne skal omfatte:

c)

For avlsflokke i bursystemer kan de udtagne prøver bestå af naturligt blandet gødning fra gødningsbånd, skrabere eller gødningskældre afhængigt af bygningens art. Der indsamles to prøver på mindst 150 g, som testes hver for sig:

En bygning indeholder normalt et hyldesystem med bure i flere etager (reoler). Samleprøven skal indeholde blandet gødning fra alle reoler. Der udtages to samleprøver fra hver avlsflok i overensstemmelse med anvisningerne i nedenstående afsnit 3 til 6:

Når der er tale om systemer med bånd eller skrabere, skal disse køre på dagen for prøveudtagningen, inden udtagningen påbegyndes.

I systemer med gødningsdeflektorer under bure og skrabere skal der indsamles blandet gødning, som har sat sig fast på skraberen, efter at denne har kørt.

I fjerkræhuse med trappeburanlæg uden bånd eller skrabere er det nødvendigt at indsamle blandet gødning fra hele gødningskælderen.

Gødningsbåndsystemer: Der skal indsamles blandet fækalt materiale fra den ende af båndene, hvor gødningen tømmes af.

a)

Rutineprøveudtagningen foretages som beskrevet i punkt 2.2.2.1.

b)

Udtagning af verifikationsprøver, når de relevante salmonellaserotyper er påvist ved prøveudtagning på rugeriet, skal foregå som beskrevet i punkt 2.2.2.1.

Der kan indsamles supplerende prøver med henblik på en eventuel test til påvisning af antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer som følger: Der indsamles tilfældigt valgte fugle fra hvert fjerkræhus på bedriften, normalt op til fem fugle pr. hus, medmindre den kompetente myndighed anser det for nødvendigt, at prøven omfatter et større antal fugle.

Hvis infektionskilden ikke bekræftes, foretages der en antimikrobiel test eller en ny bakteriologisk test for forekomst af de relevante salmonellaserotyper på avlsflokken eller afkommet heraf, inden samhandelsrestriktionerne ophæves.

Hvis der påvises antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer, anses salmonellainfektionen for at være bekræftet.

c)

Mistanke om falske resultater

I ekstraordinære tilfælde, hvor den kompetente myndighed har grund til at betvivle testresultaterne (f.eks. falsk positive eller falsk negative resultater), kan den beslutte at gentage testen i overensstemmelse med litra b).

a)

Prøven anbringes i 1 l »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur, og blandes forsigtigt.

b)

Prøven dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

a)

Et eller flere par overtrækssokker og støvprøverne (stofsvabere) pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale eller det løse støv, der sidder fast på dem, ikke falder af, og anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.

b)

Sokkeprøverne og stofsvaberne skal være helt dækket af »buffered« peptonvand, så der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven, og derfor kan der om nødvendigt tilføjes mere »buffered« peptonvand.

Sokkeprøverne og stofsvaberne skal testes hver for sig.

c)

Når fem par sokkeprøver pooles i to prøver, skal hver enkelt samleprøve anbringes i 225 ml (eller om nødvendigt mere) »buffered« peptonvand, så prøven er helt dækket, og der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven.

d)

Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

a)

Prøverne af fækalt materiale pooles og blandes grundigt, og der udtages en delprøve på 25 g til dyrkning.

b)

Delprøven på 25 g anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.

c)

Prøven dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

—

når der er påvist forekomst af de relevante salmonellaserotyper (bortset fra vaccinestammer) i en eller flere prøver udtaget i flokken, også når de relevante salmonellaserotyper kun er påvist i støvprøven, eller

—

når udtagningen af verifikationsprøver som led i offentlig kontrol, jf. punkt 2.2.2.2, litra b), ikke bekræfter påvisningen af relevante salmonellaserotyper, men der er påvist antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer i flokken.

a)

en nærmere beskrivelse af metodevalg for prøveudtagningsordningen og type udtagne prøver

b)

det samlede antal voksne avlsflokke på mindst 250 fugle, der er udtaget prøver af mindst én gang i rapporteringsåret

c)

resultaterne af testningen, herunder:

d)

antallet af tilfælde, hvor den første, salmonellapositive prøve udtaget i forbindelse med prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ ikke blev bekræftet af prøveudtagning som led i offentlig kontrol

e)

forklaringer af resultater, navnlig vedrørende ekstraordinære tilfælde.

a)

internationalt radiokaldesignal

b)

gruppekode.

a)

fartøjets navn

b)

udvendig mærkning

c)

internationalt radiokaldesignal

d)

maskineffekt

e)

tonnage i GT og længde overalt

f)

forventede målarter

g)

forventet fiskeriområde.

1.

Umiddelbart efter hvert træk:

2.

Umiddelbart efter hver omladning til eller fra et andet fartøj:

3.

Umiddelbart efter hver landing i en EU-havn:

4.

Umiddelbart efter hver meddelelse af oplysninger til Europa-Kommissionen:

1.1.

Hver gang et fartøj påbegynder en fangstrejse (1) i EU-farvande, skal det sende en meddelelse om »fangst ved indsejling« med angivelse af følgende:

1.2.

Hver gang et fartøj slutter en fangstrejse (1) i EU-farvande, skal det sende en meddelelse om »fangst ved udsejling« med angivelse af følgende:

1.3.

Hver tredje dag, begyndende på tredjedagen efter første indsejling i de i punkt 1.1 nævnte områder, når der fiskes efter sild og makrel, og hver uge, begyndende på syvendedagen efter første indsejling i de i punkt 1.1 nævnte områder, når der fiskes efter andre arter end sild og makrel, skal der sendes en »fangstrapport« med angivelse af følgende:

1.4.

Planlægges der en omladning i tidsrummet mellem meddelelsen om »fangst ved indsejling« og »fangst ved udsejling«, skal der ud over »fangstrapport«-meddelelserne sendes en yderligere meddelelse om »omladning« senest 24 timer i forvejen med angivelse af følgende:

—

udtrykket »VRONT« anføres i meddelelsens titel

—

de enkelte data anføres på hver deres linje

—

foran de enkelte data anføres den pågældende kode efterfulgt af et mellemrum.

3.1.

3.2.

3.3.

Eksempel (med ovennævnte data)

//SR//AD/XEU//FR/NOR//RN/5//RD/20051004//RT/1320//SQ/1//TM/COE//RC/IRCS//TN/1//NA/FARTØJETS NAVN//IR/NOR//XR/PO 12345//LT/+65 321//LG/-21 123//RA/04A.//OB/COD 100 HAD 300//DA/20051004//TI/1315//MA/FARTØJSFØRERENS NAVN//ER//

Flagstaten modtager en »returmeddelelse«, der ser ud som følger:

a)

Fartøjer, der allerede har fangst om bord, må ikke påbegynde deres fangstrejse, før den pågældende kystmedlemsstats ansvarlige myndigheder har givet tilladelse dertil. Fartøjets fører skal mindst fire timer, før fartøjet sejler ind i EU-farvande, underrette et af følgende fiskeriovervågningscentre:

Underretningen skal indeholde fartøjets navn, internationale radiokaldesignal og havnekendingsbogstaver og -nummer (PLN), den samlede fangstmængde om bord, fordelt på arter, og den position (længde- og breddegrad), hvor fartøjsføreren skønner, at fartøjet vil sejle ind i EU-farvandene, samt det område, hvor han har til hensigt at påbegynde fiskeriet. Fartøjet må ikke påbegynde fiskeriet, før det har modtaget bekræftelse på, at underretningen er modtaget, og besked om, hvorvidt fartøjet skal inspiceres. Hver bekræftelse skal have et bestemt nummer, som fartøjsføreren skal opbevare, indtil fangstrejsen er afsluttet.

Uanset eventuelle inspektioner, der udføres på havet, kan myndighederne under behørigt begrundede omstændigheder kræve, at fartøjsføreren sejler fartøjet i havn med henblik på inspektion.

b)

Fartøjer, der sejler ind i EU-farvande uden fangst om bord, er fritaget for kravene i punkt a, litra i).

c)

Fangstrejsen betragtes som afsluttet, når fartøjet sejler ud af EU-farvande eller anløber en EU-havn, hvor hele dets fangst landes.

Et fartøj må kun forlade EU-farvande efter at være sejlet igennem en af følgende kontrolruter:

Fartøjets fører skal mindst fire timer i forvejen pr. e-mail eller telefon, jf. punkt 1, underrette fiskeriovervågningscentret i Edinburgh om, at han sejler ind i en af ovennævnte kontrolruter. Underretningen skal indeholde fartøjets navn, internationale radiokaldesignal og havnekendingsbogstaver og -nummer (PLN), den samlede fangstmængde om bord, fordelt på arter, og den kontrolrute, fartøjet vil passere igennem.

Fartøjet må ikke forlade området inden for kontrolruten, før det har modtaget bekræftelse på, at underretningen er modtaget, og besked om, hvorvidt fartøjet skal inspiceres. Hver bekræftelse skal have et bestemt nummer, som fartøjsføreren skal opbevare, indtil fartøjet forlader EU-farvandene.

Uanset eventuelle inspektioner, der udføres på havet, kan myndighederne under behørigt begrundede omstændigheder kræve, at fartøjsføreren lader fartøjet inspicere i Lerwick eller Scrabster havn.

a)

Fartøjer må ikke påbegynde deres fangstrejse, før den pågældende kystmedlemsstats ansvarlige myndigheder har givet tilladelse dertil. Et fartøj må kun sejle ind i EU-farvande efter at være sejlet igennem et af følgende kontrolområder:

Fartøjets fører skal ved indsejlingen i EU-farvande mindst fire timer, før han sejler ind i et af kontrolområderne, pr. e-mail kontakte Det Forenede Kongeriges fiskeriovervågningscenter (Edinburgh) på følgende adresse: ukfcc@scotland.gsi.gov.uk eller pr. telefon (+ 44 1312719700)

Underretningen skal indeholde fartøjets navn, internationale radiokaldesignal og havnekendingsbogstaver og -nummer (PLN), den samlede fangstmængde om bord, fordelt på arter, og det kontrolområde, igennem hvilket fartøjet vil sejle ind i EU-farvandene. Fartøjet må ikke påbegynde fiskeriet, før det har modtaget bekræftelse på, at underretningen er modtaget, og besked om, hvorvidt fartøjet skal inspiceres. Hver bekræftelse skal have et bestemt nummer, som fartøjsføreren skal opbevare, indtil fangstrejsen er afsluttet.

b)

Fartøjer, der sejler ind i EU-farvande uden fangst om bord, er fritaget for kravene i punkt a).

c)

Fangstrejsen betragtes som afsluttet, når fartøjet sejler ud af EU-farvande eller anløber en EU-havn, hvor hele dets fangst landes.

Et fartøj må kun forlade EU-farvande efter at være sejlet igennem et af kontrolområderne.

Fartøjets fører skal ved udsejlingen af EU-farvande mindst to timer i forvejen pr. e-mail eller telefon, jf. punkt a), underrette fiskeriovervågningscentret i Edinburgh om, at han sejler ind i et af kontrolområderne.

Underretningen skal indeholde fartøjets navn, internationale radiokaldesignal og havnekendingsbogstaver og -nummer (PLN), den samlede fangstmængde om bord, fordelt på arter, og det kontrolområde, fartøjet vil passere igennem. Fartøjet må ikke forlade kontrolområdet, før det har modtaget bekræftelse på, at underretningen er modtaget, og besked om, hvorvidt fartøjet skal inspiceres. Hver bekræftelse skal have et bestemt nummer, som fartøjsføreren skal opbevare, indtil fartøjet forlader EU-farvandene.