6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/1

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af manganchelat af hydroxysubstitueret methionin som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger.

(4)

Af udtalelsen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgivet den 15. september 2009 (2) sammenholdt med udtalelsen af 15. april 2008 (3) fremgår det, at manganchelat af hydroxysubstitueret methionin ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet for slagtekyllinger. Ifølge udtalelsen af 15. april 2008 kan anvendelse af præparatet betragtes som en kilde til tilgængelig mangan, og det opfylder kriterierne for tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber til slagtekyllinger. EFSA anbefaler, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/4

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005 af 26. juli 2005 om permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et allerede godkendt fodertilsætningsstof (3) er der i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF givet foreløbig godkendelse af kaliumdiformat i fast form som tilsætningsstof til foder til søer. Dette tilsætningsstof blev derpå opført i fællesskabsregistret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er indgivet en ansøgning om en ny vurdering af det pågældende tilsætningsstof i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med artikel 7 i samme forordning, ligesom der anmodes om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 15. september 2009 (4), at det pågældende tilsætningsstof ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, forbrugernes sundhed eller miljøet, og at dyrenes tilvækst kan forbedres gennem anvendelse af tilsætningsstoffet. EFSA anbefaler, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, som er forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af tilsætningsstoffet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Bestemmelserne om det pågældende præparat i forordning (EF) nr. 1200/2005 bør derfor udgå.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/7

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) fastsættes der grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

(2)

Den 4. april 2006 vedtog Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden, der er nedsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), efter anmodning fra Kommissionen en opdateret videnskabelig udtalelse om ochratoksin A i fødevarer (3) i overensstemmelse med de seneste videnskabelige oplysninger og fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 120 ng/kg lgv.

(3)

Det foreskrives i forordning (EF) nr. 1881/2006, at det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i fødevarer såsom anden tørret frugt end tørrede druer, kakao og kakaoprodukter, krydderier, kødprodukter, grøn kaffe, øl og lakrids samt i en ændring af de nuværende grænseværdier, navnlig for ochratoksin A i tørrede druer og druesaft, vil blive vurderet i lyset af den videnskabelige udtalelse, EFSA afgav for nylig.

(4)

På grundlag af EFSA's udtalelse synes de nuværende grænseværdier at være passende til at beskytte folkesundheden, og de skal bibeholdes. Hvad angår de fødevarer, der endnu ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 1881/2006, blev det anset for nødvendigt og hensigtsmæssigt for beskyttelsen af folkesundheden at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i de fødevarer, der bidrager væsentligt til eksponeringen for ochratoksin A (hele befolkningen eller sårbare befolkningsgrupper eller en betydelig del af befolkningen), eller for de fødevarer, der ikke nødvendigvis bidrager væsentligt til eksponeringen for ochratoksin A, men hvor det er dokumenteret, at der kan findes et meget højt ochratoksin A-indhold i disse varer. Der bør i disse tilfælde fastsættes en grænseværdi for at undgå, at sådanne meget stærkt forurenede varer kommer ind i fødevarekæden.

(5)

På grundlag af de foreliggende oplysninger synes det ikke at være nødvendigt for beskyttelsen af folkesundheden at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i anden tørret frugt end tørrede druer, kakao og kakaoprodukter, kødprodukter, herunder spiselige slagtebiprodukter og blodprodukter, samt hedvine, da de ikke bidrager væsentligt til eksponeringen for ochratoksin A, eller da der kun sjældent er konstateret et højt indhold af ochratoksin A i disse varer. Med hensyn til grøn kaffe og øl kontrolleres indholdet af ochratoksin A allerede på et andet og mere hensigtsmæssigt tidspunkt i produktionskæden (henholdsvis ristet kaffe og malt).

(6)

Der er ved flere lejligheder konstateret et meget højt indhold af ochratoksin A i krydderier og lakrids. Der bør derfor fastsættes en grænseværdi for krydderier og lakrids.

(7)

Det er for nylig dokumenteret, at der i visse lande, der producerer og eksporterer mange krydderier til EU, ikke er truffet forebyggende foranstaltninger eller iværksat officielle kontroller for at kontrollere indholdet af ochratoksin A i krydderier. For at beskytte folkesundheden bør der straks fastsættes en grænseværdi for ochratoksin A i krydderier. For at give producentlandene mulighed for at iværksætte forebyggende foranstaltninger og ikke afbryde handelen i urimeligt omfang fastsættes der for en begrænset tidsperiode en højere grænseværdi, der skal finde anvendelse med kort varsel, inden den grænseværdi, der afspejler den værdi, der kan opnås ved at anvende god praksis, træder i kraft. Inden den strengere grænseværdi træder i kraft, bør der foretages en vurdering af, hvad de forskellige producentlande i verden kan opnå med hensyn til at reducere ochratoksin A-indholdet ved at anvende god praksis.

(8)

Der bør fortsat ske en overvågning af ochratoksin A i fødevarer, for hvilke der ikke er fastsat en grænseværdi, og i tilfælde af at der regelmæssigt konstateres et usædvanligt højt indhold af ochratoksin A, kan det være hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for ochratoksin A i de pågældende fødevarer.

(9)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Punkt 2.2.11 erstattes af følgende punkter:

2)

Følgende fodnote indsættes:

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/9

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/11

(1)

Kommissionens beslutning 2008/396/EF (2) og 2009/87/EF (3) har for regnskabsåret 2007 afsluttet regnskaberne for alle betalingsorganer, undtagen det græske betalingsorgan »OPEKEPE«, det italienske betalingsorgan »ARBEA«, det maltesiske betalingsorgan »MRAE«, de portugisiske betalingsorganer »IFADAP« og »IFAP« og det finske betalingsorgan »MAVI«.

(2)

Efter fremsendelsen af nye oplysninger og efter yderligere kontroller kan Kommissionen nu træffe beslutning om, hvorvidt de regnskaber, som det græske betalingsorgan »OPEKEPE«, det maltesiske betalingsorgan »MRAE«, de portugisiske betalingsorganer »IFADAP« og »IFAP« og det finske betalingsorgan »MAVI« har fremsendt, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

I artikel 10, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (4) er det fastsat, at de beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i forordningens artikel 10, stk. 1, første afsnit, skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, dvs. 2007, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til stk. 1. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

(4)

Efter artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat med 50 % og af fællesskabsbudgettet med 50 %, hvis inddrivelsen som følge af disse uregelmæssigheder ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der findes detaljerede bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indberette de beløb, der skal inddrives, i forordning (EF) nr. 885/2006. Nævnte forordnings bilag III indeholder modeller for tabel 1 og 2, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2008. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe beslutning om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire og otte år gamle. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(5)

Efter artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af fællesskabsbudgettet med 100 %. I den sammenfattende oversigt, der omhandles i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor fællesskabsbudgettet. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter nævnte forordnings artikel 32, stk. 8.

(6)

Kommissionen skal ved afslutningen af de pågældende betalingsorganers regnskaber tage hensyn til de beløb, der allerede er tilbagebetalt af de pågældende medlemsstater i medfør af beslutning 2008/396/EF og 2009/87/EF.

(7)

Efter artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne beslutning ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af fællesskabsfinansiering af udgifter, der ikke er afholdt i henhold til fællesskabsbestemmelserne —

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/14

(1)

Gruppen af højtstående nationale reguleringseksperter (i det følgende benævnt »gruppen«), der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2006/210/EF (1), er en rådgivende gruppe af højtstående nationale eksperter vedrørende bedre lovgivning.

(2)

Kommissionens formand har anført, at bedre lovgivning fortsat vil stå højt på Kommissionens politiske dagsorden (2).

(3)

Et forum til drøftelse af, hvordan lovgivningen kan forbedres, og til fremme af samarbejdet med medlemsstaterne om at forbedre lovgivningen har en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at gennemføre den politiske dagsorden.

(4)

Gruppens mandat bør derfor forlænges med tre år.

(5)

Afgørelse 2006/210/EF bør følgelig forlænges.

(6)

For at sætte gruppen i stand til at fortsætte sit arbejde bør denne afgørelse have virkning fra 1. januar 2010 —

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/15

(1)

I henhold til artikel 47, stk. 1, og artikel 53 i direktiv 2006/43/EF kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne fra den 29. juni 2008 tillade, at revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, overføres til de kompetente myndigheder i et tredjeland, såfremt myndighederne er kendt tilstrækkelige af Kommissionen og der foreligger arbejdsaftaler på grundlag af gensidighed mellem dem og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Det skal derfor fastlægges, hvilke kompetente myndigheder i tredjelande der er tilstrækkelige i forbindelse med overførsel af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i et tredjeland.

(2)

Overførsel af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i et tredjeland er udtryk for en væsentlig samfundsmæssig interesse i et uafhængigt offentligt tilsyn. Derfor bør medlemsstaternes kompetente myndigheder foretage sådanne overførsler med det ene formål at give de kompetente myndigheder i det berørte tredjeland mulighed for at udøve deres beføjelser vedrørende offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer. Ansatte eller tidligere ansatte ved kompetente myndigheder i tredjelandet, som modtager oplysninger, er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv. Når overførsel af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, som indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i nedenstående tredjelande indebærer videregivelse af personoplysninger, bør overførslen derfor altid være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne bør sikre, at de kompetente myndigheder i tredjelande ikke videregiver personoplysninger uden forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt om nærværende afgørelse.

(4)

Kompetente tredjelandsmyndigheders tilstrækkelighed bør vurderes i lyset af de krav om samarbejde, der er omhandlet i artikel 36 i direktiv 2006/43/EF, eller et udgangspunkt med reelt tilsvarende resultat. Tilstrækkeligheden bør navnlig vurderes i lyset af de beføjelser, som de kompetente myndigheder i det berørte tredjeland udøver, de forholdsregler, som de har truffet med hensyn til tavshedspligt og fortrolighed, samt deres muligheder i henhold til national lovgivning for at samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

(5)

Da revisorer og revisionsfirmaer for selskaber i Fællesskabet, hvis værdipapirer noteres på markederne i Canada, Japan eller Schweiz, eller som udgør en del af en gruppe, der udarbejder konsoliderede regnskaber i de pågældende lande, er omfattet af lovgivningen i de pågældende lande, bør der træffes afgørelse om, hvorvidt de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan overføre revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i de pågældende lande med det ene formål at give dem mulighed for at udøve deres beføjelser vedrørende offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer.

(6)

Der er foretaget vurderinger af tilstrækkeligheden, jf. artikel 47 i direktiv 2006/43/EF, for så vidt angår de kompetente myndigheder i Canada, Japan og Schweiz. På grundlag af disse vurderinger bør der træffes afgørelse om de pågældende myndigheders tilstrækkelighed.

(7)

The Canadian Public Accountability Board har beføjelser vedrørende offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer. Myndigheden har truffet tilstrækkelige forholdsregler med mulighed for sanktioner og forbyder nuværende og tidligere medarbejdere at videregive fortrolige oplysninger til tredjemand eller andre myndigheder. Myndigheden vil udelukkende anvende de overførte revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, med henblik på offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer. I henhold til canadisk lovgivning kan myndigheden overføre revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, som indehaves af canadiske revisorer eller revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i enhver medlemsstat. Derfor bør The Canadian Public Accountability Board kendes tilstrækkelig i henhold til artikel 47, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF.

(8)

The Financial Services Agency of Japan og The Certified Public Accountants and Auditing Oversight Board under The Financial Services Agency of Japan har beføjelser vedrørende offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer. Afgørelsen bør kun omfatte the Financial Services Agency's beføjelser med hensyn til at undersøge revisorer og revisionsfirmaer. The Financial Services Agency of Japan og The Certified Public Accountants and Auditing Oversight Board of Japan har truffet tilstrækkelige forholdsregler med mulighed for sanktioner og forbyder nuværende og tidligere medarbejdere at videregive fortrolige oplysninger til tredjemand eller andre myndigheder og vil udelukkende anvende de overførte revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, med henblik på offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer. I henhold til japansk lovgivning kan de pågældende myndigheder overføre revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, som indehaves af japanske revisorer eller revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i enhver medlemsstat. Derfor bør Financial Services Agency of Japan og The Certified Public Accountants and Auditing Oversight Board of Japan kendes tilstrækkelige i henhold til artikel 47, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF.

(9)

The Federal Audit Oversight Authority of Switzerland har beføjelser vedrørende offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer. Myndigheden har truffet tilstrækkelige forholdsregler med mulighed for sanktioner og forbyder nuværende og tidligere medarbejdere at videregive fortrolige oplysninger til tredjemand eller andre myndigheder. Myndigheden vil udelukkende anvende de overførte revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, der indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, med henblik på offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser af revisorer og revisionsfirmaer. I henhold til schweizisk lovgivning kan myndigheden overføre revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, som indehaves af schweiziske revisorer eller revisionsfirmaer, til de kompetente myndigheder i enhver medlemsstat. Derfor bør The Federal Audit Oversight Authority of Switzerland kendes tilstrækkelig i henhold til artikel 47, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF.

(10)

Overførsel af revisionsarbejdspapirer bør omfatte adgang til eller overførsel til myndigheder, som er kendt tilstrækkelige i henhold til nærværende afgørelse, af revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, som indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, efter forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, samt adgang til eller overførsel af sådanne papirer fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til de pågældende myndigheder. Derfor bør revisorer og revisionsfirmaer udelukkende kunne give adgang til eller overføre revisionsarbejdspapirer eller andre dokumenter, som indehaves af revisorer eller revisionsfirmaer, til de pågældende myndigheder på de betingelser, der er fastsat i nærværende afgørelse og i artikel 47 i direktiv 2006/43/EF, f.eks. med revisorens, revisionsfirmaets eller kundeselskabets samtykke.

(11)

Nærværende afgørelse finder anvendelse, medmindre andet følger af de samarbejdsaftaler, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (3).

(12)

Da nærværende afgørelse vedtages i forbindelse med overgangsperioden for visse tredjelandsrevisorer og –revisionsfirmaer i henhold til Kommissionens beslutning 2008/627/EF af 29. juli 2008 om en overgangsperiode for visse tredjelandsrevisorers og -revisionsfirmaers revisionsvirksomhed (4), bør den ikke foregribe endelige afgørelser om ligeværdighed, som Kommissionen måtte træffe i henhold til artikel 46 i direktiv 2006/43/EF.

(13)

Nærværende afgørelse har til formål at fremme effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og i Canada, Japan og Schweiz for at give dem mulighed for at udøve deres beføjelser vedrørende offentligt tilsyn, ekstern kvalitetssikring og undersøgelser og for samtidig at beskytte de berørte parters rettigheder. Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse om de arbejdsaftaler, de har indgået med nævnte myndigheder, for at give Kommissionen mulighed for at vurdere, om samarbejdet er i overensstemmelse med artikel 47 i direktiv 2006/43/EF.

(14)

Samarbejdet med Canada, Japan og Schweiz om revisortilsyn har i sidste ende til formål at skabe gensidig tillid til hinandens tilsynssystemer, således at revisionsarbejdspapirer kun overføres i ekstraordinære tilfælde. Gensidig tillid baseres på ligeværdighed mellem Fællesskabets og de pågældende landes revisortilsynssystemer.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 48, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF —

1)

The Canadian Public Accountability Board

2)

The Financial Services Agency of Japan

3)

The Certified Public Accountants and Auditing Oversight Board of Japan

4)

The Federal Audit Oversight Authority of Switzerland.

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/18

(1)

Hvis den mængde husdyrgødning, som en medlemsstat har til hensigt at tilføre pr. hektar om året, adskiller sig fra den mængde, der er anført i punkt 2, andet afsnit, første punktum, og punkt 2, andet afsnit, litra a), i bilag III til direktiv 91/676/EØF, skal den pågældende mængde fastsættes således, at den ikke hindrer opfyldelsen af de formål, der er angivet i direktivets artikel 1, og der skal ligge objektive kriterier til grund for dem, f.eks. — som i det foreliggende tilfælde — lang vækstsæson og afgrøder, der optager meget kvælstof. Kommissionen vedtog den 8. december 2005 beslutning 2005/880/EF (2), hvorved den tillod Nederlandene en tilførsel af 250 kg kvælstof pr. hektar årligt fra husdyrgødning på bedrifter med mindst 70 % græsjorder.

(2)

Den godkendte undtagelse vedrørte omkring 25 000 bedrifter i Nederlandene og omkring 900 000 hektar og fandt anvendelse for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2009. Undtagelsen blev godkendt, fordi:

(3)

Kommissionen mente derfor, at den mængde husdyrgødning, som Nederlandene søgte en undtagelse for, ikke ville hindre opfyldelsen af målene i direktiv 91/676/EØF, forudsat at bestemte strenge krav er opfyldt. Disse krav omfattede etablering af gødningsplaner for hver enkelt bedrift, registrering af gødningspraksis ved hjælp af gødningsregnskaber, periodisk jordanalyse, plantedække om vinteren efter majs, særlige bestemmelser for græspløjning, ingen anvendelse af husdyrgødning før pløjning af græs og tilpasning af gødningsmængden for at tage højde for bidraget fra bælgafgrøder. Bestemmelserne havde til formål at sikre en gødning tilpasset planternes behov og nedbringelse og forebyggelse af kvælstofudledning til vandressourcer.

(4)

For at undgå, at anvendelsen af den undtagelse for 2006-2009, Kommissionen godkendte med beslutning 2005/880/EF, skulle medføre en mere intensiv tilførsel, blev de kompetente myndigheder forpligtet til at sikre, at produktionen af husdyrgødning, for så vidt angår kvælstof og phosphor, ikke ville overstige 2002-niveauet i overensstemmelse med det tredje nederlandske handlingsprogram.

(5)

Nederlandene har i tide fremsendt de kort og rapporter, der er omhandlet i artikel 8 og artikel 10 i beslutning 2005/880/EF.

(6)

Den 14. juli 2009 forelagde Nederlandene en anmodning om en forlængelse af undtagelsen for Kommissionen. Anmodningen henviste til en detaljeret begrundelse og til det nederlandske parlaments godkendelse af det fjerde handlingsprogram for nitrater (2010-2013). I dette fjerde handlingsprogram angives de (betydelige) fremskridt, der blev opnået i tråd med betingelserne for 2006-2009-undtagelsen og udfordringerne for fremtiden. Det bygger videre på det tredje handlingsprogram og indeholder skærpede foranstaltninger, herunder strengere anvendelsesstandarder for kvælstof på sandjord, strengere anvendelsesstandarder for phosphor og længere lukkede perioder for gødningsanvendelser på jord (3). Disse lovbestemmelser sigter mod en yderligere reduktion af næringsstofoverskuddet og en yderligere forbedring af vandkvaliteten, i givet fald gennem en yderligere intensiveret indsats i perioden efter 2010-2013.

(7)

Vandkvaliteten viser en yderligere nedadgående tendens i grundvandets nitratkoncentration og i overfladevandets næringsstofkoncentration (herunder phosphor), og hovedvirkningerne af det tredje handlingsprogram forventes først i de kommende år.

(8)

Resultaterne af tilsyn og kontrol viser, at ca. 24 000 græsjordsbedrifter svarende til ca. 830 000 hektar dyrkede arealer i perioden 2006-2009 var omfattet af undtagelsen.

(9)

For at undgå, at anvendelsen af den undtagelse, der anmodes om, medfører en mere intensiv tilførsel, bør de kompetente myndigheder fortsat sikre, at produktionen af husdyrgødning, for så vidt angår kvælstof og phosphor, ikke overstiger 2002-niveauet.

(10)

De af Nederlandene hidtil opnåede resultater opfylder betingelserne i beslutning 2005/880/EF.

(11)

Den nødvendige lovgivning til gennemførelse af direktiv 91/676/EØF og gennemførelsen af det fjerde handlingsprogram er vedtaget, og bestemmelserne heri gælder ligeledes den undtagelse, der er anmodet om.

(12)

I betragtning af de foranstaltninger, som Nederlandene har forpligtet sig til i handlingsprogrammet for 2010-2013, finder Kommissionen, at den mængde gødning, som Nederlandene anmoder om for perioden 2010-2013, ikke vil forhindre imødekommelsen af målsætningerne i direktiv 91/676/EØF, hvis de samme strenge betingelser fastsat i beslutning 2005/880/EF overholdes.

(13)

Beslutning 2005/880/EF finder anvendelse indtil den 31. december 2009.

(14)

Med henblik på at sikre, at de berørte kvægbedrifter fortsat kan være omfattet af en undtagelse, er det hensigtsmæssigt at forlænge gyldigheden af beslutning 2005/880/EF til den 31. december 2013 på de samme betingelser som fastsat i artikel 4 til 10 i beslutning 2005/880/EF.

(15)

Fristen for indberetning til Kommissionen fastsat i artikel 10 i beslutning 2005/880/EF bør imidlertid ændres og tilpasses fristen for rapporteringskravene i henhold til artikel 8 i beslutning 2005/880/EF.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Nitratkomitéen, der er nedsat ved artikel 9 i direktiv 91/676/EØF —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Nederlandenes anmodning om en undtagelse, der blev forelagt Kommissionen ved brev af 8. april 2005, og om en forlængelse, der blev forelagt ved brev af 14. juli 2009, og som tager sigte på at tillade tilførsel af en større mængde husdyrgødning end den mængde, der er fastsat i punkt 2, andet afsnit, indledningen og litra a), i bilag III til direktiv 91/676/EØF, godkendes.«

2)

Artikel 10, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Rapporten fremsendes til Kommissionen hvert år i andet kvartal af året efter driftsåret.«

3)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Anvendelse

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2013 inden for rammerne af Nederlandenes fjerde handlingsprogram for nitrater.«

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/21

(1)

I forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos dyr. Hver medlemsstat skal i henhold til forordningen gennemføre et årligt TSE-overvågningsprogram, jf. forordningens bilag III. Programmerne skal som minimum omfatte visse delpopulationer af kvæg, der tilhører en bestemt aldersgruppe.

(2)

Det er endvidere fastsat i forordningen, at medlemsstater, der kan påvise en forbedring af den epidemiologiske situation i deres land, kan få det årlige overvågningsprogram revideret i overensstemmelse med visse kriterier.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2009/719/EF (2) fik de medlemsstater, der er anført i bilaget til beslutningen, tilladelse til at revidere deres årlige overvågningsprogrammer. Det er endvidere fastsat i beslutningen, at programmerne som minimum skal omfatte alt kvæg på over 48 måneder, som tilhører bestemte delpopulationer.

(4)

Cypern forelagde den 2. oktober 2008 Kommissionen en anmodning om revision af landets årlige BSE-overvågningsprogram.

(5)

Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret foretog en inspektion i Cypern 29. juni-3. juli 2009 for at kontrollere, om de epidemiologiske kriterier i kapitel A, del I, punkt 7, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 var opfyldt.

(6)

Resultaterne af inspektionen viste, at bestemmelserne om BSE-beskyttelsesforanstaltninger i forordning (EF) nr. 999/2001 er korrekt gennemført i Cypern. Alle kravene i artikel 6, stk. 1b, tredje afsnit, og alle de epidemiologiske kriterier i kapitel A, del I, punkt 7, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 blev ligeledes tjekket, og det konstateredes, at Cypern havde opfyldt dem.

(7)

På grundlag af alle foreliggende oplysninger er den anmodning, Cypern har forelagt med henblik på en revision af sit årlige BSE-overvågningsprogram, blevet evalueret med et tilfredsstillende resultat. Cypern bør derfor have tilladelse til at revidere sit årlige overvågningsprogram og indføre 48 måneder som ny aldersgrænse for BSE-test.

(8)

Bilaget til beslutning 2009/719/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

6.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/23

(1)

Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) er et jordobservationsinitiativ, som koordineres af Den Europæiske Union og gennemføres i partnerskab med medlemsstaterne. Målet hermed er at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling inden for jordobservation og at tilvejebringe oplysningstjenester.

(2)

For at nå målet for GMES på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige GMES-partneres aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste og en observationskapacitet, der opfylder brugernes krav. I denne forbindelse kan Kommissionen få behov for at konsultere eksperter i et rådgivende organ.

(3)

I sin meddelelse »Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) — for en sikrere planet« (1) bekendtgjorde Kommissionen oprettelsen af et partnerudvalg, der skal assistere Kommissionen med den overordnede koordinering af GMES.

(4)

Det er derfor nødvendigt at nedsætte en ekspertgruppe for GMES og jordobservation og fastlægge dens opgaver og struktur.

(5)

Gruppen skal hjælpe til med at sikre koordineringen af alle partneres bidrag til GMES ved bedst mulig anvendelse af eksisterende kapacitet og identificering af mangler, der bør udbedres på EU-plan. Den skal assistere Kommissionen ved overvågningen af den sammenhængende gennemførelse af EU-jordobservationsprogrammet (GMES). Den skal overvåge udviklingen af politikker og muliggøre udvekslingen af god praksis inden for GMES og jordobservation.

(6)

Partnerudvalget bør være sammensat af repræsentanter fra medlemsstaterne med kompetence inden for jordobservation, miljø og sikkerhed. Repræsentanterne bør udpeges af de respektive medlemsstaters nationale myndigheder med ansvar for jordobservation.

(7)

Der bør fastsættes regler for udvalgsmedlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at det i øvrigt påvirker Kommissionens sikkerhedsforskrifter i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (2).

(8)

Personoplysninger om udvalgets medlemmer bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

(9)

Der bør fastsættes bestemmelser for deltagelse af Norge og Schweiz, der er medlemmer af Den Europæiske Rumorganisation, i udvalgets arbejde. Repræsentanter for organisationer, der er involveret i jordobservation, herunder især tidligere medlemmer af GMES-rådet, bør kunne deltage i møderne som observatører.

(10)

Der bør fastsættes en gyldighedsperiode for denne afgørelse. Kommissionen vil til sin tid overveje, om det er hensigtsmæssigt at forlænge den —

1)

at etablere et samarbejde mellem medlemsstatsorganer og Kommissionen om spørgsmål vedrørende GMES med henblik på at koordinere medlemsstaternes og EU's GMES-aktiviteter, udnytte eksisterende kapacitet bedst muligt og identificere mangler, der bør udbedres på EU-plan.

2)

at assistere Kommissionen ved overvågningen af den sammenhængende gennemførelse af EU-jordobservationsprogrammet (GMES), der omfatter midler fra rammeprogrammet for forskning — hvor Kommissionen assisteres af det i henhold til artikel 8 i Rådets beslutning 2006/971/EF (4) nedsatte udvalg — og fra andre EU-finansieringskilder, og som bygger på Den Europæiske Rumorganisations (ESA's) GMES-rumkomponentprogram, hvis gennemførelse overvåges af ESA's programudvalg for rumobservation.

3)

at assistere Kommissionen ved forberedelsen af en strategisk gennemførelsesramme for EU-jordobservationsprogrammet (GMES), herunder: i) vejledende årlig og flerårlig planlægning af EU-programaktiviteterne, ii) vejledende implementeringsplaner, iii) vurdering af omkostningerne ved GMES-aktiviteter og udarbejdelse af foreløbig budgetstrategi samt iv) programspecifikation og regler for deltagelse.

4)

at foranledige udveksling af erfaring og god praksis inden for GMES og jordobservation.