(1)

I medfør af artikel 6, stk. 2, og i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Den Tjekkiske Republiks ansøgning om registrering af betegnelsen »Jihočeská Niva« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Slovakiet gjorde indsigelse mod registreringen i medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006. Det blev fundet, at indsigelsen kunne antages i medfør af artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra b) og c), i nævnte forordning.

(3)

Slovakiet anførte i indsigelsen, at registreringen af den pågældende betegnelse ville være i strid med artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006 og ville skade eksisterende varemærker, der er registreret på Slovakiets område.

(4)

Kommissionen har ved brev af 24. juni 2008 opfordret de berørte medlemsstater til at nå til enighed ved anvendelse af deres interne procedurer.

(5)

Da Slovakiet og Den Tjekkiske Republik ikke nåede til enighed inden for de fastsatte frister, skal Kommissionen træffe afgørelse efter proceduren i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006.

(6)

På baggrund af oplysningerne fra Slovakiet kan Kommissionen ikke konkludere, at registreringen af betegnelsen »Jihočeská Niva« ville være i strid med artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006. Selv om den indsigende part måtte have fremlagt bevis for, at betegnelsen »Jihočeská Niva« kan associeres med betegnelsen »Niva«, er der ikke fremlagt noget bevis for, hvilken grad af specificitet varemærket har opnået som følge af sin anseelse, sit omdømme og varigheden af sin anvendelse. På grundlag af de disponible oplysninger er det derfor ikke påvist, at registreringen af »Jihočeská Niva« vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

(7)

Der er ikke fremlagt noget bevis, som gør det muligt for Kommissionen at konkludere, at registreringen af betegnelsen »Jihočeská Niva« som en beskyttet geografisk betegnelse under hensyntagen til god skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling ville være i strid med bestemmelserne i artikel 7. Ifølge det bevis, som Kommissionen har fået forelagt, er ordet »Niva« i årtier blevet anvendt som en artsbetegnelse i Tjekkiet og Slovakiet for en ostetype. Endvidere vil registreringen af nævnte betegnelse som en beskyttet geografisk betegnelse ikke gøre det nødvendigt at annullere eller ugyldiggøre eksisterende varemærker, idet disse er blevet anvendt inden datoen for indgivelsen af ansøgningen om registrering af betegnelsen til Kommissionen, og registreringen vil heller ikke hindre en fortsat anvendelse af nævnte betegnelse. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, indebærer den eneret, som indehaveren af nævnte varemærker har, ikke, at han kan forhindre tredjemand i at gøre erhvervsmæssig brug, for så vidt dette sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, af en betegnelse, der vedrører en geografisk oprindelse, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (3).

(8)

På den baggrund bør betegnelsen »Jihočeská Niva« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

(1)

I artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser for krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 73/2009 og for krydsoverensstemmelse som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (2) er der fastsat bestemmelser om de nedsættelser, som skal anvendes i tilfælde af forsinket indgivelse af støtteansøgninger, og de dokumenter, kontrakter og erklæringer, der er afgørende for retten til støtte.

(2)

I artikel 6 i forordning (EF) nr. 796/2004 er det fastsat, at medlemsstaterne sikrer, at landbrugsparcellerne identificeres pålideligt, og at de kræver, at enkeltansøgninger vedlægges dokumenter, der identificerer parcellerne, så kontrolordningen kan gennemføres. I nævnte forordnings artikel 12, stk. 1, er det endvidere fastsat, at enkeltansøgningen skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå retten til støtte. Det inkluderer de oplysninger, som gør det muligt at identificere alle landbrugsparceller på bedriften og deres beliggenhed.

(3)

Med henblik på at afhjælpe de mangler i forbindelse med identifikation af landbrugsparceller, der tidligere blev påvist med regelmæssige mellemrum, skulle de græske landbrugere, for at deres ansøgninger kunne tages i betragtning, i 2009 for første gang identificere de i deres ansøgninger opførte landbrugsparceller i digital form foruden den identifikation i alfanumerisk form, der alene blev krævet i de foregående år.

(4)

Grækenlands administration af enkeltansøgningerne har dog været præget af ekstraordinære omstændigheder i 2009. Den praktiske gennemførelse af den digitale identifikation blev betydeligt forsinket på grund af uventede problemer som følge af alvorlige tekniske vanskeligheder.

(5)

Ud over nævnte tekniske problemer blev digitaliseringsprocessen hæmmet af de græske landbrugsparcellers stærkt opdelte og indviklede karakter. Med henblik på at sikre en smidig og nøjagtig gennemførelse af digitaliseringsprocessen skulle landbrugerne råde over særlige egenskaber og grundig viden.

(6)

Det var i den forbindelse nødvendigt at indhente omfattende information og rådgivning fra offentlige og private organer. Der blev gennemført storstilede og tidskrævende ordninger for passende oplæring af græske landbrugere.

(7)

Der forekom endvidere en række alvorlige og vedvarende netværksnedbrud og dårligt fungerende forbindelser navnlig i afsides beliggende områder.

(8)

Denne situation har i betydelig grad påvirket de græske landbrugeres evne til inden udløbet af fristen i artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 796/2004 at indgive enkeltansøgninger, der fra og med 2009 også omfatter digital identifikation af landbrugsparcellerne. Faktisk har kun et meget lille antal landbrugere kunnet opfylde kravet om digitaliseret identifikation inden fristens udløb. Mange andre landbrugere har siden suppleret deres ansøgninger og tilføjet en sådan identifikation.

(9)

Under disse omstændigheder bør der for ansøgningsåret 2009 hverken anvendes nedsættelser eller udelukkelse som fastsat i artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 796/2004 på grund af forsinket digital identifikation af landbrugsparceller, såfremt en sådan digital identifikation er inkluderet i landbrugernes enkeltansøgninger inden en dato, der tager hensyn til, at mange græske landbrugere siden har kunnet tilføjet de manglende data, og til behovet for at sikre en hurtig behandling af de for 2009 modtagne ansøgninger, så unødvendige forsinkelser af udgiftsproceduren kan undgås. Det forekommer hensigtsmæssigt at fastsætte den 31. januar 2010 som sidste frist for, at landbrugerne kan supplere den digitaliserede identifikation. For at tage hensyn til de særlige forbindelses- og transportproblemer for landbrugerne på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (3), bør disse landbrugere dog kunne supplere denne identifikation indtil den 15. februar 2010.

(10)

Forordningen bør anvendes med tilbagevirkende kraft, da den foreslåede afvigelse bør omfatte de ansøgninger, der er indgivet for støtteåret 2009.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer, organer eller enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til nævnte forordning.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 16. december 2009 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 955/2005 (3) import af 5 605 tons ris henhørende under KN-kode 1006 med oprindelse i Egypten (løbenummer 09.4097).

(2)

Det fremgår af den meddelelse, der er indsendt i henhold til artikel 5, litra a), i forordning (EF) nr. 955/2005, at de ansøgninger, der var indgivet fra den 1. januar 2010 kl. 13.00 til den 8. januar 2010 kl. 13.00 Bruxelles-tid, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning, vedrører større mængder end dem, der er disponible. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes licenser, ved fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på de ansøgte mængder.

(3)

Ligeledes bør indgivelsen af nye importlicensansøgninger i forbindelse med forordning (EF) nr. 955/2005 suspenderes indtil udgangen af indeværende kontingentperiode, jf. artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.

(4)

For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

(1)

Artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (1) foreskriver, at det i bilag I B omhandlede førerkort udstedes på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl.

(2)

I krav 268a i forordning (EØF) nr. 3821/85 kræves det, at medlemsstaterne udveksler data elektronisk for at sikre, at det fartskriverførerkort, de udsteder, er det eneste. I henhold til kravet kan medlemsstaternes kompetente myndigheder også udveksle data elektronisk, når de udfører vejkontrol af førerkort eller kontrol hos virksomheden for at kontrollere, hvilken status kortene har, og om de er unikke.

(3)

Den kompetente myndighed bør sikre, at ansøgere ikke allerede er indehaver af et gyldigt førerkort.

(4)

Førerkort, der udstedes af medlemsstaterne, anerkendes gensidigt.

(5)

Det digitale fartskriversystems sikkerhed, integritet og pålidelighed bør sikres gennem behørig kontrol og anvendelse af førerkort, der er udstedt i EU.

(6)

Det er ønskværdigt, at udstedende myndigheder har effektive metoder og procedurer til på behørig vis at håndtere data vedrørende udstedelsen af fastskriverkort i almindelighed og førerkort i særdeleshed.

(7)

Medlemsstaternes udstedende myndigheder bør hurtigt og pålideligt kunne kontrollere og udveksle data om udstedte førerkort og dermed forhindre, at førere er i besiddelse af mere end ét gyldigt førerkort.

(8)

Medlemsstaterne bør have mulighed for i forbindelse med vejkontrol at kontrollere, hvorvidt en fører er indehaver af et førerkort, og kontrollere dets gyldighed.

(9)

Meddelelsessystemet TACHOnet er et etableret og pålideligt instrument til elektronisk dataudveksling mellem medlemsstaterne med hensyn til udstedelse og kontrol af førerkort, og 28 europæiske lande er allerede tilsluttet systemet. TACHOnet-systemet er defineret ved en række referencedokumenter, herunder retningslinjerne »XML messaging Reference Guide«, som alle er offentliggjort på webstedet for Kommissionens tjenestegren med ansvar for de sociale aspekter af vejtransportpolitikken.

(10)

Meddelelsessystemet TACHOnets effektivitet afhænger af de enkelte nationale systemers funktionsdygtighed. Derfor bør der fastsættes minimumskrav til systemets tilgængelighed, som medlemsstaterne skal bestræbe sig på at sikre —