(1)

Produktionen i Den Europæiske Union af visse landbrugs- og industriprodukter er ikke stor nok til at dække behovet i Unionens forarbejdningsindustrier. For en ikke ubetydelig dels vedkommende bliver Unionens forsyning med disse produkter derfor afhængig af indførsler fra tredjelande. Unionens mest hastende behov for forsyninger med de pågældende produkter bør straks dækkes på de gunstigste betingelser. Der bør åbnes EU-toldkontingenter med præferencetoldsatser for passende mængder, der hverken må forstyrre markederne for sådanne produkter eller hæmme opbygningen eller udviklingen af EU-produktionen.

(2)

Det bør navnlig sikres, at alle importører i Unionen har lige og vedvarende adgang til nævnte kontingenter, og at de for disse kontingenter fastsatte satser ved enhver indførsel af de pågældende produkter kan anvendes uafbrudt i samtlige medlemsstater, indtil kontingenterne er opbrugt.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (1) er der fastsat en ordning for forvaltning af toldkontingenter, der sikrer lige og vedvarende adgang til kontingenterne og uafbrudt anvendelse af satserne og følger den kronologiske rækkefølge af datoerne for godkendelse af angivelser om overgang til fri omsætning. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor forvalte de ved nærværende forordning åbnede toldkontingenter efter nævnte ordning.

(4)

Kontingentmængderne udtrykkes for det meste i tons. For visse produkter, for hvilke der er åbnet et autonomt toldkontingent, er kontingentmængden udtrykt i en anden måleenhed. Hvis der for sådanne produkter ikke er anført en supplerende måleenhed i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (2), kan der herske usikkerhed om den anvendte måleenhed. Af hensyn til klarheden og med henblik på bedre kontingentforvaltning bør det derfor fastsættes, at den nøjagtige mængde af importprodukterne, hvis importøren ønsker adgang til det pågældende autonome toldkontingent, skal være anført i angivelsen for overgang til fri omsætning, idet den måleenhed for toldkontingentet, der er anført for disse produkter i bilaget til nærværende forordning, anvendes.

(5)

Forordning (EF) nr. 2505/96 af 20. december 1996 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter (3) er blevet ændret mange gange. Af hensyn til klarheden bør den derfor ophæves og udskiftes fuldstændigt.

(6)

De nødvendige foranstaltninger til vedtagelse af ændringer af denne forordning, der er en følge af ændringer af den kombinerede nomenklatur og Taric-koder, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(7)

Da toldkontingenterne skal have virkning fra den 1. januar 2010, bør denne forordning finde anvendelse fra samme dato og straks træde i kraft —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af enzympræparatet af serinprotease produceret af Bacillus licheniformis (DSM 19670) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 7. juli 2009 (2), at enzympræparatet af serinprotease produceret af Bacillus licheniformis (DSM 19670) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at dyrenes tilvækst kan forbedres gennem anvendelse af præparatet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav vedrørende overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (ATCC PTA 5588) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner, ænder og slagtekalkuner.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sine udtalelser af 12. og 19. september 2007 (2), 22. november 2007 (3) og 2. juli 2009 (4), at enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (ATCC PTA 5588) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at dyrenes tilvækst forbedres gennem anvendelse af præparatet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav vedrørende overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 1. januar 2010 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1290/2009 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EU) nr. 1290/2009.

(3)

Forordning (EU) nr. 1290/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Bulgarien har anmodet Kommissionen om tilladelse til at anvende nationalregnskaber for år forud for næstsidste år og til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregningen af momsgrundlaget for egne indtægter for transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 10, til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2).

(2)

Med henblik på fordelingen af transaktioner på statistiske kategorier, jf. artikel 4, stk. 4, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89, er Bulgarien ude af stand til at anvende nationalregnskaber for næstsidste år forud for det budgetår, for hvilket grundlaget for momsindtægterne skal beregnes. Bulgarien bør derfor bemyndiges til at anvende nationalregnskaber for år forud for det næstsidste år.

(3)

På grundlag af stk. 1 i afsnit 6 (beskatning) i bilag VI til akten vedrørende Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union (3) bemyndiges Bulgarien til at fritage en kategori af transaktioner (international personbefordring), der er anført i bilag X, del B i direktiv 2006/112/EF. Disse transaktioner bør tages i betragtning ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter.

(4)

Bulgarien er ude af stand til at foretage en nøjagtig beregning af grundlaget for de egne momsindtægter for transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 10, til direktiv 2006/112/EF. En sådan beregning vil kunne medføre en uberettiget administrativ byrde set i forhold til virkningerne af disse transaktioner for Bulgariens samlede momsindtægtsgrundlag. Bulgarien kan foretage en beregning på basis af en tilnærmelsesvis vurdering for denne kategori af transaktioner. Bulgarien bør derfor bemyndiges til at beregne momsgrundlaget ved en tilnærmelsesvis vurdering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, andet led, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89.

(5)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør denne bemyndigelse være tidsbegrænset —

(1)

I henhold til artikel 371 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan visse medlemsstater fortsætte med at fritage bestemte transaktioner. Disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter.

(2)

I medfør af artikel 371 i direktiv 2006/112/EF kan Irland fortsætte med at fritage de transaktioner, der er omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, til dette direktiv.

(3)

Irland har anmodet Kommissionen om bemyndigelse til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregning af grundlaget for de egne momsindtægter, da landet ikke er i stand til at foretage en præcis beregning af grundlaget for de egne momsindtægter i forbindelse med de transaktioner, der er omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, til momsdirektivet. En sådan beregning vil kunne medføre en uberettiget administrativ byrde set i forhold til virkningerne af disse transaktioner for Irlands samlede momsindtægtsgrundlag. Irland er i stand til at foretage en beregning ved brug af en tilnærmelsesvis vurdering af denne kategori transaktioner. Irland bør derfor bemyndiges til at beregne grundlaget for de egne momsindtægter ved en tilnærmelsesvis vurdering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, andet led, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89.

(4)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at begrænse bemyndigelsens gyldighed tidsmæssigt —

—

Befordring af personer (punkt 10).

(1)

I henhold til artikel 376 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2), kan Spanien fortsætte med at fritage visse transaktioner. Disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for momsindtægterne.

(2)

I medfør af artikel 376 i direktiv 2006/EF kan Spanien fortsætte med at fritage de ydelser leveret af forfattere, der er anført i bilag X, del B, nr. 2.

(3)

Spanien har anmodet Kommissionen om tilladelse til at fritage ydelser leveret af forfattere, da det er ude af stand til at foretage en nøjagtig beregning af grundlaget for de egne momsindtægter for transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 2, i direktiv 2006/112/EF. En sådan beregning vil kunne medføre en uberettiget administrativ byrde set i forhold til virkningerne af disse transaktioner for Spaniens samlede momsindtægtsgrundlag. Spanien bør derfor i medfør af artikel 6, stk. 3, første afsnit, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 bemyndiges til at fritage ydelser leveret af forfattere.

(4)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør denne bemyndigelse være tidsbegrænset —

—

Ydelser leveret af forfattere (nr. 2).

(1)

I henhold til artikel 371 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan visse medlemsstater fortsætte med at fritage bestemte transaktioner. Disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter.

(2)

I medfør af artikel 371 i direktiv 2006/112/EF kan Italien fortsætte med at fritage de transaktioner, der er omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, til dette direktiv.

(3)

Italien anmodede Kommissionen om bemyndigelse til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregning af grundlaget for de egne momsindtægter, da landet ikke er i stand til at foretage en præcis beregning af grundlaget for de egne momsindtægter i forbindelse med de transaktioner, der er omhandlet i bilag X, del B, nr. 10, til momsdirektivet. En sådan beregning vil kunne medføre en uberettiget administrativ byrde set i forhold til virkningerne af disse transaktioner for Italiens samlede momsindtægtsgrundlag. Italien er i stand til at foretage en beregning ved brug af en tilnærmelsesvis vurdering af denne kategori transaktioner. Italien bør derfor bemyndiges til at beregne grundlaget for de egne momsindtægter ved en tilnærmelsesvis vurdering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, andet led, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89.

(4)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at begrænse bemyndigelsens gyldighed tidsmæssigt —

—

Befordring af personer (punkt 10).

(1)

Kompensationen i grundlaget for momsindtægterne er baseret på artikel 6, stk. 4, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89, hvori det fastslås, at når en medlemsstat på grundlag af artikel 176 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) begrænser eller udelukker retten til at fradrage momsen i et tidligere led, kan grundlaget for de egne momsindtægter fastlægges, som om udøvelsen af fradragsretten ikke var begrænset. Dette gælder kun i forbindelse med køb af personbiler og brændstof til dem og udgifter i forbindelse med leasing og leje samt udgifter til vedligeholdelse og reparation af sådanne biler i det omfang, de anvendes til erhvervskørsel. Østrig foreslog en løsning i flere dele for denne kompensation i dets grundlag for de egne momsindtægter, som omfatter en metode for seks underkategorier.

(2)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 behandlede Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter på sit møde den 10. december 2009 den løsning, som Østrig havde foreslået, i sin helhed. Behandlingen viste, at der var uenighed i udvalget om én af løsningens underkategorier. Denne underkategori vedrører den metode, som foreslås for beregning af andelen af privat brug i kompensationen i det harmoniserede grundlag for de egne momsindtægter. Et udkast til en afgørelse om afslag på denne underkategori i den løsning, som Østrig havde fremlagt, blev forelagt for Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter, der afgav en positiv udtalelse den 10. december 2009.

(3)

Når der ikke foreligger faktiske oplysninger, kan der anvendes alternative metoder ved beregningen af privat brug. For at sikre, at disse metoder bidrager til en ensartet beregning af kompensationen, bør de baseres på generelt accepterede antagelser.

(4)

Østrig kræver, at skattepligtige personer administrerer faktiske oplysninger om privat brug af firmabiler. For at forenkle administrationen har Østrig imidlertid foreslået en løsning for beregning af privat brug, som omfatter generelle statistiske oplysninger kombineret med afskrivningsregler, der er udarbejdet med henblik på ikke-harmoniseret selskabsskat. Da den foreslåede løsning resulterer i, at andelen af privat brug bliver væsentligt lavere end den andel, som de andre medlemsstater bruger, er den i strid med den krævede ensartethed i beregningen af kompensationen. Den løsning, som Østrig foreslår for beregningen af andelen af privat brug af biler, som er erhvervet af virksomheder, må derfor afvises —

(1)

Det er i direktiv 2001/95/EF fastsat, at europæiske standardiseringsorganer fastlægger europæiske standarder. Disse standarder bør sikre, at produkter opfylder direktivets almindelige sikkerhedskrav.

(2)

I henhold til direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert med hensyn til de risici og risikokategorier, der er omfattet af nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder.

(3)

I 2006 bestilte Kommissionen i samarbejde med de nationale myndigheder, nationale standardiseringsorganer, forbrugerorganisationer, produktsikkerhedsorganisationer, erhvervsdrivende og prøvelaboratorier en undersøgelse (2) med henblik på at vurdere sikkerheden i forbindelse med en række børneartikler, der normalt anvendes til spædbørn og småbørn fra 0 til 5 år.

(4)

For så vidt angår disse produkter, blev der i forbindelse med undersøgelsen indsamlet relevante statistikker om ulykker og skader i EU og på verdensplan, og der blev udført en fuldstændig risikovurdering ud fra identificeringen af de hyppigste risici og vurderingen af eksponeringsscenarier.

(5)

Baderinge, badeudstyr og badekar (også med stativ) er blandt de produkter, der er vurderet i undersøgelsen. Disse produkter anvendes til at bade spædbørn og småbørn og er blevet identificeret som en alvorlig risiko, navnlig i form af drukneulykker, hvor dødsfaldene skyldes brugernes unge alder.

(6)

Det fremgår entydigt af dokumentation og statistikker fra ulykker, at risikoen for at drukne skyldes utilstrækkelige, uklare og utydelige advarsler og instruktioner om sikker anvendelse af produkterne og deres dårlige konstruktionsmæssige integritet og modstandsdygtighed. Ulykkerne og statistikkerne har også afsløret risici for, at børnene falder, kommer til skade eller sluger små dele i forbindelse med anvendelsen af disse produkter og risici ved utilstrækkelig overvågning af den person, der passer barnet.

(7)

Selv om der findes omfattende oplysninger på verdensplan om drukneulykker og - skader i forbindelse med småbørns badning, er den direkte sammenhæng mellem anvendelsen af badehjælpemidler og dødsulykker ved badning ikke bekræftet. Ifølge såvel forskere som den videnskabelige litteratur på verdensplan findes der ikke nogen afgørende dokumentation for en forbindelse mellem stigningen i antallet af ulykker og anvendelsen af badehjælpemidler (3). Nogle forskere, der har iagttaget den seneste udvikling i form af stigningen i salget af baderinge og faldet i baderelaterede ulykker og drukning, har endog hævdet, at der findes en vis grad af beskyttelse som følge af brugen af baderinge (4).

(8)

Der findes ingen europæiske standarder for disse tre produkttyper. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige krav i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2001/95/EF med henblik på at anmode standardiseringsorganerne om at udarbejde standarder, der skal nedbringe risici i forbindelse med anvendelsen af baderinge, badeudstyr og badekar (også med stativ), når man bader spædbørn eller småbørn. Disse standarder bør udarbejdes i henhold til proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (5). Referencen til den vedtagne standard bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF.

(9)

Når de relevante standarder foreligger, og forudsat at Kommissionen beslutter at offentliggøre referencen i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til proceduren i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF, bør baderinge, badeudstyr og badekar (også med stativ), der er fremstillet i overensstemmelse med sådanne standarder, formodes at opfylde det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF for så vidt angår de sikkerhedskrav, der er omfattet af den pågældende standard.

(10)

For at forbedre det nuværende sikkerhedsniveau i forbindelse med anvendelsen af disse produkter er det nødvendigt både at træffe foranstaltninger i forbindelse med standarder og tilvejebringe oplysninger om formålet med og sikker anvendelse af disse produkter til forældre og de voksne, der passer børnene.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 15 i direktiv 2001/95/EF —