|
ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2009.331.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
52. årgang |
|
Indhold |
|
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
Side |
|
|
|
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER |
|
|
|
|
Rådet |
|
|
|
|
2009/940/EF |
|
|
|
* |
||
|
|
|
2009/941/EF |
|
|
|
* |
||
|
|
|
2009/942/EF |
|
|
|
* |
||
|
|
|
2009/943/EF |
|
|
|
* |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
Rådet
|
16.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. november 2009
om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr, vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007
(2009/940/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fællesskabet ønsker at skabe et fælles retsområde baseret på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser. |
|
(2) |
Protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr (i det følgende benævnt »jernbaneprotokollen«), vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007, udgør et nyttigt bidrag til reguleringen på dette område på internationalt niveau. Det er derfor ønskeligt, at de bestemmelser i dette instrument, som vedrører områder henhørende under Fællesskabets enekompetence, bringes i anvendelse så snart som muligt. |
|
(3) |
Kommissionen har ført forhandlingerne om jernbaneprotokollen på Fællesskabets vegne for de dele, som henhører under Fællesskabets enekompetence. |
|
(4) |
I henhold til jernbaneprotokollens artikel XXII, stk. 1, kan organisationer for regional økonomisk integration, der har kompetence på visse af de områder, der reguleres af jernbaneprotokollen, undertegne denne. |
|
(5) |
Jernbaneprotokollen forbliver åben for undertegnelse indtil sin ikrafttræden. |
|
(6) |
Nogle af de anliggender, der reguleres af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1), Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (jernbaneagenturforordningen) (5), behandles også i jernbaneprotokollen. |
|
(7) |
Fællesskabet har enekompetence på visse af de områder, der er omhandlet i jernbaneprotokollen, hvorimod medlemsstaterne har kompetence på andre af de i dette instrument omhandlede områder. |
|
(8) |
Fællesskabet bør derfor undertegne jernbaneprotokollen. |
|
(9) |
Artikel XXII, stk. 2, i jernbaneprotokollen fastsætter, at en organisation for regional økonomisk integration ved undertegnelsen skal afgive en erklæring med angivelse af, for hvilke områder, der reguleres af protokollen, organisationens medlemsstater har overdraget kompetence til organisationen. Fællesskabet bør derfor afgive en sådan erklæring på tidspunktet for undertegnelsen af jernbaneprotokollen. |
|
(10) |
Det Forenede Kongerige og Irland deltager i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse. |
|
(11) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undertegnelsen af protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr (»jernbaneprotokollen«), vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007, godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af dens indgåelse.
Teksten til jernbaneprotokollen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne jernbaneprotokollen på Fællesskabets vegne med forbehold af, at betingelsen i artikel 3 overholdes.
Artikel 3
Ved undertegnelsen af jernbaneprotokollen afgiver Fællesskabet den erklæring, der er angivet i bilaget, i overensstemmelse med protokollens artikel XXII, stk. 2.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.
På Rådets vegne
B. ASK
Formand
(1) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(2) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1.
(3) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
BILAG
Erklæring, der skal afgives i henhold til artikel XXII, stk. 2, om Det Europæiske Fællesskabs kompetence i anliggender omfattet af protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr (»jernbaneprotokollen«), som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007, og for hvilke medlemsstaterne har overdraget kompetence til Fællesskabet
1.
I henhold til artikel XXII i jernbaneprotokollen kan organisationer for regional økonomisk integration, der består af suveræne stater, og som har kompetence på områder, der reguleres af protokollen, undertegne den, forudsat at de afgiver den erklæring, der er omhandlet i artikel XXII, stk. 2. Fællesskabet har vedtaget at undertegne jernbaneprotokollen og afgiver således nævnte erklæring.
2.
Fællesskabets nuværende medlemsstater er Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
3.
Denne erklæring gælder dog ikke for Kongeriget Danmark, jf. artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
4.
Denne erklæring gælder ikke for de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ikke finder anvendelse, og berører ikke foranstaltninger eller beslutninger, som medlemsstaterne vedtager i henhold til jernbaneprotokollen på disse områders vegne eller i deres interesse.
5.
Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater har overdraget kompetence til Fællesskabet for de anliggender, der berører Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1), Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (jernbaneagenturforordningen) (5).
6.
Med hensyn til nummereringssystemet for køretøjer har Fællesskabet ved beslutning 2006/920/EF (Kommissionens beslutning af 11. august 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog) vedtaget et nummereringssystem, som er hensigtsmæssigt til identifikation af rullende jernbanemateriel som nævnt i jernbaneprotokollens artikel V, stk. 2.For så vidt angår dataudveksling mellem Fællesskabets medlemsstater og det internationale register har Fællesskabet desuden gjort betydelige fremskridt i kraft af beslutning 2007/756/EF (Kommissionens beslutning af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF). I henhold til denne beslutning er Fællesskabets medlemsstater ved at gennemføre nationale køretøjsregistre, og dobbelt registrering af data i det internationale register skulle derfor kunne undgås.
7.
Udøvelsen af kompetence, som medlemsstaterne har overdraget til Fællesskabet i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er ifølge sin natur i stadig udvikling. Inden for traktatens rammer kan de kompetente institutioner træffe afgørelse om rækkevidden af Fællesskabets kompetence. Fællesskabet forbeholder sig således ret til at ændre denne erklæring i overensstemmelse hermed, uden at det udgør en forudsætning for udøvelsen af Fællesskabets kompetence for så vidt angår de emner, der reguleres af jernbaneprotokollen.
(1) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(2) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1.
(3) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
OVERSÆTTELSE
LUXEMBOURGPROTOKOLLEN OM SPECIFIKKE FORHOLD FOR RULLENDE JERNBANEMATERIEL I TILKNYTNING TIL KONVENTIONEN OM INTERNATIONALE SIKKERHEDSRETTIGHEDER I MOBILT UDSTYR
Præambel
KAPITEL I ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER
|
Artikel I |
Definitioner |
|
Artikel II |
Anvendelse af konventionen på rullende jernbanemateriel |
|
Artikel III |
Fravigelse |
|
Artikel IV |
Repræsentative beføjelser |
|
Artikel V |
Identifikation af rullende jernbanemateriel i aftalen |
|
Artikel VI |
Lovvalg |
KAPITEL II FORANSTALTNINGER I TILFÆLDE AF MISLIGHOLDELSE AF FORPLIGTELSER, PRIORITETSORDEN OG OVERDRAGELSER
|
Artikel VII |
Ændring af bestemmelserne om foranstaltninger i tilfælde af misligholdelse |
|
Artikel VIII |
Ændring af bestemmelserne om foreløbige retsmidler |
|
Artikel IX |
Foranstaltninger i tilfælde af insolvens |
|
Artikel X |
Bistand i tilfælde af insolvens |
|
Artikel XI |
Bestemmelser om debitor |
KAPITEL III BESTEMMELSER VEDRØRENDE REGISTRERING AF INTERNATIONALE SIKKERHEDSRETTIGHEDER I RULLENDE JERNBANEMATERIEL
|
Artikel XII |
Tilsynsmyndighed og registrator |
|
Artikel XIII |
Udpegning af kontaktorganer |
|
Artikel XIV |
Identifikation af rullende jernbanemateriel til registreringsformål |
|
Artikel XV |
Supplerende ændringer til bestemmelserne om registret |
|
Artikel XVI |
Internationale registreringsgebyrer |
|
Artikel XVII |
Salgsmeddelelser |
KAPITEL IV JURISDICTION
|
Artikel XVIII |
Afkald på suveræn immunitet |
KAPITEL V FORHOLDET TIL ANDRE KONVENTIONER
|
Artikel XIX |
Forholdet til UNIDROIT-konventionen vedrørende international finansiel leasing |
|
Artikel XX |
Forholdet til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) |
KAPITEL VI AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
Artikel XXI |
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse |
|
Artikel XXII |
Organisationer for regional økonomisk integration |
|
Artikel XXIII |
Ikrafttrædelse |
|
Artikel XXIV |
Territoriale enheder |
|
Artikel XXV |
Rullende jernbanemateriel i offentlig tjeneste |
|
Artikel XXVI |
Overgangsbestemmelser |
|
Artikel XXVII |
Erklæringer om visse bestemmelser |
|
Artikel XXVIII |
Forbehold og erklæringer |
|
Artikel XXIX |
Erklæringer i medfør af konventionen |
|
Artikel XXX |
Senere erklæringer |
|
Artikel XXXI |
Tilbagetrækning af erklæringer |
|
Artikel XXXII |
Opsigelse |
|
Artikel XXXIII |
Evalueringskonferencer, ændringer og relaterede spørgsmål |
|
Artikel XXXIV |
Depositaren og dennes opgaver |
LUXEMBOURGPROTOKOLLEN OM SPECIFIKKE FORHOLD FOR RULLENDE JERNBANEMATERIEL I TILKNYTNING TIL KONVENTIONEN OM INTERNATIONALE SIKKERHEDSRETTIGHEDER I MOBILT UDSTYR
PARTERNE I DENNE PROTOKOL,
SOM FINDER det nødvendigt at gennemføre konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr (i det følgende benævnt »konventionen«) for så vidt den finder anvendelse på rullende jernbanemateriel, på baggrund af de mål, der er angivet i konventionens præambel,
SOM ER BEVIDSTE OM behovet for at tilpasse konventionen for at imødekomme de særlige krav, der stilles i forbindelse med rullende jernbanemateriel og finansieringen heraf,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser om rullende jernbanemateriel:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel I
Definitioner
1. I denne protokol anvendes de udtryk, der forekommer i teksten, i den betydning, der er anført i konventionen, medmindre andet følger af sammenhængen.
2. I denne protokol anvendes følgende udtryk i den nedenfor angivne betydning:
a) »kautionsaftale«: en aftale, hvorved en person forpligter sig som kautionist
b) »kautionist«: en person, der med henblik på opfyldelse af alle forpligtelser til fordel for en kreditor, der er sikret ved en sikkerhedsstillelsesaftale eller i kraft af en aftale, stiller kaution eller giver eller udsteder en anfordringsgaranti eller en stand by-remburs eller enhver anden form for kreditforsikring
c) »insolvenssituation«:
|
i) |
indledning af en insolvensbehandling eller |
|
ii) |
situation, hvor debitor har erklæret, at han agter at anmelde betalingsstandsning eller faktisk er gået i betalingsstandsning, når loven eller en handling fra statens side udelukker eller suspenderer kreditors ret til at anmode om insolvensbehandling mod debitor eller iværksætte foranstaltninger i medfør af konventionen |
d) »den jurisdiktion, der har kompetence med hensyn til hovedinsolvensbehandlingen«: den kontraherende stat, hvor centret for debitors hovedinteresser befinder sig, hvilket, medmindre andet godtgøres, anses for at være det sted, hvor debitor har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller i mangel af et sådant det sted, hvor vedkommende er stiftet
e) »rullende jernbanemateriel«: køretøjer, der flyttes på faste jernbaneskinner, eller direkte på, over eller under en styreskinne, sammen med traktionssystemer, motorer, bremser, aksler, bogier, pantografer, tilbehør og andet udstyr og andre komponenter og dele, der i hvert tilfælde er installeret eller inkorporeret i sådanne køretøjer samt alle data, manualer og optegnelser i tilknytning hertil.
Artikel II
Anvendelse af konventionen på rullende jernbanemateriel
1. Konventionen finder anvendelse på rullende jernbanemateriel efter bestemmelserne i denne protokol.
2. Konventionen og denne protokol betegnes som konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr som anvendt på rullende jernbanemateriel.
Artikel III
Fravigelse
Parterne kan ved skriftlig aftale udelukke anvendelsen af artikel IX og i deres gensidige forbindelser fravige bestemmelserne i denne protokol eller ændre disses virkninger med undtagelse af artikel VII, stk. 3 og 4.
Artikel IV
Repræsentative beføjelser
En person kan med relation til rullende jernbanemateriel indgå en aftale, foretage en registrering som defineret i konventionens artikel 16, stk. 3, og varetage rettigheder og sikkerhedsrettigheder i henhold til konventionen som fuldmægtig, kommissionær eller repræsentant.
Artikel V
Identifikation af rullende jernbanemateriel i aftalen
1. Med henblik på konventionens artikel 7, litra c), og denne protokols artikel XVIII, stk. 2, er en beskrivelse af rullende jernbanemateriel tilstrækkelig til at identificere rullende jernbanemateriel, hvis den indeholder:
|
a) |
en beskrivelse af det rullende jernbanemateriels enkeltdele |
|
b) |
en beskrivelse af det rullende jernbanemateriel efter type |
|
c) |
en erklæring om, at aftalen omfatter alt nuværende og fremtidigt rullende jernbanemateriel, eller |
|
d) |
en erklæring om, at aftalen omfatter alt nuværende og fremtidigt rullende jernbanemateriel undtagen for nærmere angivne enkeltdele eller typer. |
2. Med henblik på konventionens artikel 7 anses en sikkerhedsrettighed i fremtidigt rullende materiel, som er identificeret i overensstemmelse med foregående stykke, for at udgøre en international sikkerhedsrettighed, så snart rettighedsstifter, sælger med forbehold eller udlejer skaffer sig beføjelse til at disponere over det rullende jernbanemateriel, uden at der er behov for noget nyt overførelsesdokument.
Artikel VI
Lovvalg
1. Denne artikel finder kun anvendelse, når en kontraherende stat har afgivet en erklæring i medfør af artikel XXVII.
2. Parterne i en aftale eller en beslægtet kautionsaftale eller en aftale om efterstillelse kan indbyrdes aftale, hvilken lov der skal gælde for alle eller en del af deres aftalemæssige rettigheder og forpligtelser.
3. Medmindre andet er fastsat, er henvisningen i stk. 2 til den af parterne valgte lovgivning møntet på de nationale retsregler i den udpegede stat, eller hvis denne stat består af flere territoriale enheder, på lovgivningen i den udpegede territoriale enhed.
KAPITEL II
FORANSTALTNINGER I TILFÆLDE AF MISLIGHOLDELSE AF FORPLIGTELSER, PRIORITETSORDEN OG OVERDRAGELSER
Artikel VII
Ændring af bestemmelserne om foranstaltninger i tilfælde af misligholdelse
1. Ud over de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III i konventionen, og for så vidt debitor har givet sit samtykke dertil, hvilket han kan gøre til enhver tid, kan kreditor under de forhold, der er specificeret i dette kapitel, få det rullende jernbanemateriel eksporteret og fysisk overført fra det område, hvor det befinder sig.
2. Kreditor kan ikke iværksætte foranstaltningerne i det foregående stykke uden et skriftligt og forudgående samtykke fra indehaveren af enhver registreret sikkerhedsrettighed, der har højere prioritet end kreditors.
3. Artikel 8, stk. 3, i konventionen, finder ikke anvendelse på rullende jernbanemateriel. Enhver foranstaltning fastsat i konventionen i forhold til rullende jernbanemateriel skal iværksættes på en kommercielt rimelig måde. En foranstaltning anses for at være iværksat på en kommercielt rimelig måde, hvis den er iværksat i overensstemmelse med en bestemmelse i aftalen, medmindre en sådan bestemmelse er åbenbart urimelig.
4. En sikret kreditor, der giver de berørte personer et skriftligt varsel på mindst fjorten kalenderdage om et påtænkt salg eller en påtænkt udlejning som fastsat i konventionens artikel 8, stk. 4, anses for at have opfyldt det krav om »rimeligt varsel«, der er fastsat i denne artikel. Nærværende stykke er dog ikke til hinder for, at en sikret kreditor og en rettighedsstifter eller en kautionist ved aftale kan fastsætte et længere varsel.
5. Med forbehold af gældende sikkerhedslove og -forskrifter sikrer en kontraherende stat, at de relevante administrative myndigheder uden ophold samarbejder med og bistår kreditor i det omfang, der er nødvendigt for iværksættelsen af de foranstaltninger, der er specificeret i stk. 1.
6. En sikret kreditor, der foreslår eksport af rullende jernbanemateriel i medfør af stk. 1 på anden vis end ved fuldbyrdelse af en domstolsafgørelse, skal med rimeligt varsel give skriftlig underretning om den foreslåede eksport til:
|
a) |
de berørte personer, der er specificeret i artikel 1, litra m), nr. i) og ii), i konventionen og |
|
b) |
de berørte personer, der er specificeret i artikel 1, litra m), nr. iii), i konventionen, som har underrettet den sikrede kreditor om deres rettigheder med rimeligt varsel inden eksporten. |
Artikel VIII
Ændring af bestemmelserne om foreløbige retsmidler
1. Denne artikel finder kun anvendelse i en kontraherende stat, der har afgivet en erklæring i medfør af artikel XXVII og i det omfang, der er fastsat i denne erklæring.
2. Med henblik på anvendelsen af artikel 13, stk. 1, i konventionen skal ordet »hurtigt« i forbindelse med opnåelse af retsmidler forstås som det antal kalenderdage regnet fra datoen for indgivelsen af anmodningen, som er angivet i erklæringen fra den kontraherende stat, hvor anmodningen er indgivet.
3. Artikel 13, stk. 1, i konventionen finder anvendelse, idet der indsættes følgende bestemmelse umiddelbart efter litra d):
|
»e) |
salg og fordeling af salgsprovenuet, hvis debitor og kreditor på et givet tidspunkt udtrykkeligt bliver enige herom« |
og artikel 43, stk. 2, finder anvendelse, idet der efter »artikel 13, stk. 1, litra d)« indsættes »og e)«.
4. Debitors ejendomsret eller enhver anden af hans rettigheder, der overføres ved det i det foregående stykke omhandlede salg, frigøres for enhver anden sikkerhedsrettighed, som ikke har højere prioritet end kreditors internationale sikkerhedsrettighed i medfør af artikel 29 i konventionen.
5. Kreditor og debitor eller enhver anden berørt person kan skriftligt aftale, at artikel 13, stk. 2, i konventionen ikke skal finde anvendelse.
6. Med hensyn til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel VII, stk. 1:
|
a) |
skal de tilvejebringes af de administrative myndigheder i en kontraherende stat senest syv kalenderdage efter den dato, hvor kreditor har meddelt disse myndigheder, at den i artikel VII, stk. 1, omhandlede foranstaltning er blevet indrømmet, eller at den, såfremt den er indrømmet af en udenlandsk domstol, er blevet anerkendt af en domstol i denne kontraherende stat, og at vedkommende har ret til at opnå disse foranstaltninger i overensstemmelse med konventionen, og |
|
b) |
skal de kompetente myndigheder uden ophold samarbejde med kreditor og bistå denne med at iværksætte foranstaltningerne i overensstemmelse med gældende sikkerhedslove og -forskrifter. |
7. Stk. 2 og 6 berører ikke gældende sikkerhedslove og -forskrifter.
Artikel IX
Foranstaltninger i tilfælde af insolvens
1. Denne artikel finder kun anvendelse, når en kontraherende stat, som er den jurisdiktion, der har kompetence med hensyn til hovedinsolvensbehandlingen, har afgivet en erklæring i medfør af artikel XXVII.
2. Henvisningerne i denne artikel til »kurator« vedrører denne person i dennes officielle, og ikke personlige, kapacitet.
3. Når der indtræder en insolvenssituation, overdrager kurator eller i givet fald debitor det rullende jernbanemateriel til kreditor senest på den tidligste af følgende to datoer, jf. dog stk. 7:
|
a) |
ved udløbet af karenstiden eller |
|
b) |
på den dato, hvor kreditor ville have ret til at tage det rullende jernbanemateriel i besiddelse, hvis denne artikel ikke fandt anvendelse. |
4. I denne artikel forstås ved »karenstid« den periode, som er angivet i erklæringen fra den kontraherende stat, som er den jurisdiktion, der har kompetence med hensyn til hovedinsolvensbehandlingen.
5. Medmindre og så længe kreditor ikke har fået mulighed for at tage genstanden i besiddelse i medfør af stk. 3
|
a) |
tager kurator eller i givet fald debitor vare på det rullende jernbanemateriel og opretholder dets værdi i overensstemmelse med aftalen, og |
|
b) |
har kreditor ret til at anmode om ethvert andet foreløbigt retsmiddel, der er til rådighed i henhold gældende lovgivning. |
6. Litra a) i foregående stykke udelukker ikke, at det rullende jernbanemateriel anvendes i medfør af aftaler, der er indgået med henblik på at tage vare på dette materiel og opretholde dets værdi.
7. Kurator eller i givet fald debitor kan beholde det rullende jernbanemateriel i deres besiddelse, hvis de senest på den dato, der er fastsat i stk. 3, har afhjulpet andre misligholdelser end dem, der har foranlediget indledningen af insolvensbehandlingen, og har indvilliget i at opfylde alle fremtidige forpligtelser i overensstemmelse med aftalen og transaktionsdokumenter i tilknytning hertil. Der gælder ikke en ny karenstid i tilfælde af misligholdelse af disse fremtidige forpligtelser.
8. Med hensyn til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel VII, stk. 1:
|
a) |
stilles de til rådighed af de administrative myndigheder i en kontraherende stat senest syv kalenderdage efter den dato, hvor kreditor har meddelt disse myndigheder, at vedkommende har ret til at opnå disse foranstaltninger i overensstemmelse med konventionen, og |
|
b) |
samarbejder de kompetente myndigheder uden ophold med kreditor og bistår denne med at iværksætte foranstaltningerne i overensstemmelse med gældende sikkerhedslove og -forskrifter. |
9. Det er ikke tilladt at hindre eller sinke iværksættelsen af de foranstaltninger, der er tilladt i henhold til konventionen eller denne protokol, efter den dato, der er fastsat i stk. 3.
10. Ingen af debitors forpligtelser i medfør af aftalen kan ændres uden kreditors samtykke.
11. Det foregående stykke kan ikke fortolkes således, at det berører kurators eventuelle beføjelse til at ophæve aftalen i medfør af gældende lovgivning.
12. Ingen rettighed eller sikkerhedsrettighed, med undtagelse af ikke-aftalemæssige rettigheder og sikkerhedsrettigheder, der tilhører en kategori, som er omfattet af en erklæring afgivet i medfør af konventionens artikel 39, stk. 1, har højere prioritet end registrerede sikkerhedsrettigheder i forbindelse med insolvensbehandling.
13. Konventionen som ændret ved artikel VII og XXV i denne protokol finder anvendelse på iværksættelsen af foranstaltningerne i medfør af denne artikel.
3. Når der indtræder en insolvenssituation, meddeler kurator eller i givet fald debitor på kreditors anmodning inden for den frist, der er angivet i en erklæring fra en kontraherende stat i medfør af artikel XXVII, kreditor, om vedkommende vil:
|
a) |
afhjælpe andre misligholdelser end dem, der har foranlediget indledningen af insolvensbehandlingen, og indvillige i at opfylde alle fremtidige forpligtelser i overensstemmelse med aftalen og transaktionsdokumenterne i tilknytning hertil, eller |
|
b) |
give kreditor mulighed for at tage det rullende jernbanemateriel i besiddelse i overensstemmelse med gældende lovgivning. |
4. Den gældende lovgivning, der omtales i foregående stykkes litra b), kan tillade domstolen at kræve, at der træffes supplerende foranstaltninger eller stilles yderligere sikkerhed.
5. Kreditor skal kunne godtgøre sin fordring og skal kunne påvise, at hans internationale sikkerhedsrettighed er registreret.
6. Underretter kurator eller i givet fald debitor ikke kreditor i overensstemmelse med stk. 3, eller har kurator eller debitor erklæret, at de vil give kreditor mulighed for at tage det rullende jernbanemateriel i besiddelse, men undlader at gøre det, kan retten tillade kreditor at tage det rullende jernbanemateriel i besiddelse på de betingelser, som retten fastsætter, ligesom retten kan kræve, at der træffes yderligere foranstaltninger eller stilles yderligere sikkerhed.
7. Det rullende jernbanemateriel kan ikke sælges, så længe en domstol ikke har truffet afgørelse om fordringen og den internationale sikkerhedsrettighed.
3. Når der indtræder en insolvenssituation, skal kurator eller i givet fald debitor inden for afhjælpningsperioden:
|
a) |
afhjælpe andre misligholdelser end dem, der har foranlediget indledningen af insolvensbehandlingen, og indvillige i at opfylde alle fremtidige forpligtelser i overensstemmelse med aftalen og transaktionsdokumenterne i tilknytning hertil, eller |
|
b) |
give kreditor mulighed for at tage det rullende jernbanemateriel i besiddelse i overensstemmelse med gældende lovgivning. |
4. Før afhjælpningsperiodens udløb kan kurator eller i givet fald debitor anmode domstolen om en kendelse om suspension af vedkommendes forpligtelse i henhold til foregående stykkes litra b) i en periode, der begynder at løbe fra udløbet af afhjælpningsperioden og senest ophører ved aftalens udløb eller en eventuel fornyelse heraf, og på sådanne betingelser, som domstolen finder rimelige (»suspensionsperioden«). En sådan kendelse skal kræve, at alle beløb, der tilfalder kreditor i suspensionsperioden, udbetales fra konkursboet eller af debitor, efterhånden som de forfalder, og at kurator eller i givet fald debitor overholder alle andre forpligtelser, der opstår under suspensionsperioden.
5. Hvis der indsendes en anmodning til domstolen i medfør af foregående stykke, tager kreditor ikke det rullende jernbanemateriel i besiddelse, men afventer domstolens afgørelse. Hvis anmodningen ikke imødekommes inden for det antal kalenderdage fra registreringen af anmodningen om retsmiddel, som er nærmere fastsat i en erklæring fremsat af den kontraherende stat, hvori anmodningen fremsættes, anses anmodningen for at være trukket tilbage, medmindre kreditor og kurator eller i givet fald debitor aftaler andet.
6. Medmindre og indtil kreditor har fået mulighed for at tage genstanden i besiddelse i medfør af stk. 3:
|
a) |
tager kurator eller i givet fald debitor vare på det rullende jernbanemateriel og opretholder dets værdi i overensstemmelse med aftalen og |
|
b) |
har kreditor ret til at anmode om ethvert andet foreløbigt retsmiddel, der er til rådighed i henhold gældende lovgivning. |
7. Litra a) i foregående stykke udelukker ikke, at det rullende jernbanemateriel anvendes i medfør af aftaler, der er indgået med henblik på at tage vare på dette materiel og opretholde dets værdi.
8. Hvis kurator eller i givet fald debitor i afhjælpningsperioden eller i en eventuel suspensionsperiode afhjælper alle andre misligholdelser end dem, der har foranlediget indledningen af insolvensbehandlingen, og indvilliger i at opfylde alle fremtidige forpligtelser i overensstemmelse med aftalen og dokumenterne i tilknytning hertil, kan kurator eller debitor tage det rullende jernbanemateriel i besiddelse, og enhver kendelse afsagt af domstolen i henhold til stk. 4, mister sin retsvirkning. Der gælder ikke en ny afhjælpningsperiode i tilfælde af misligholdelse af disse fremtidige forpligtelser.
9. Med hensyn til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel VII, stk. 1:
|
a) |
stilles de til rådighed af de administrative myndigheder i en kontraherende stat senest syv kalenderdage efter den dato, hvor kreditor har meddelt disse myndigheder, at vedkommende har ret til at opnå disse foranstaltninger i overensstemmelse med konventionen, og |
|
b) |
samarbejder de kompetente myndigheder uden ophold med kreditor og bistår denne med at iværksætte foranstaltningerne i overensstemmelse med gældende sikkerhedslove og -forskrifter. |
10. Det er ikke tilladt at hindre eller sinke iværksættelsen af de foranstaltninger, der er tilladt i henhold til konventionen efter afhjælpningsperioden, jf. dog stk. 4, 5 og 8.
11. Ingen af debitors forpligtelser i henhold til aftalen eller tilknyttede transaktioner kan ændres under insolvensbehandlingen uden kreditors samtykke, jf. dog stk. 4, 5 og 8.
12. Det foregående stykke kan ikke fortolkes således, at det berører kurators eventuelle beføjelse til at ophæve aftalen i medfør af gældende lovgivning..
13. Ingen rettighed eller sikkerhedsrettighed, med undtagelse af ikke-aftalemæssige rettigheder og sikkerhedsrettigheder, der tilhører en kategori, som er omfattet af en erklæring afgivet i medfør af konventionens artikel 39, stk. 1, har højere prioritet end registrerede sikkerhedsrettigheder i forbindelse med insolvensbehandling.
14. Konventionen som ændret ved artikel VII og XXV i denne protokol finder anvendelse på iværksættelsen af eventuelle foranstaltninger i medfør af denne artikel.
15. I denne artikel forstås ved »afhjælpningsperiode« den periode, som begynder på datoen for insolvenssituationen, som angivet i erklæringen fra den kontraherende stat, som er den jurisdiktion, der har kompetence med hensyn til hovedinsolvensbehandlingen.
Artikel X
Bistand i tilfælde af insolvens
1. Denne artikel finder kun anvendelse i en kontraherende stat, der har afgivet en erklæring i medfør af artikel XXVII, stk. 1.
2. Domstolene i en kontraherende stat, hvor rullende jernbanemateriel befinder sig, samarbejder i overensstemmelse med den pågældende kontraherende stats lovgivning i videst mulig udstrækning med udenlandske domstole og udenlandske kuratorer med henblik på anvendelsen af artikel IX.
Artikel XI
Bestemmelser om debitor
1. Medmindre der foreligger misligholdelse som omhandlet i artikel 11 i konventionen, har debitor i overensstemmelse med aftalen uforstyrret rådighedsret over og brugsret til det rullende jernbanemateriel i forhold til:
|
a) |
kreditor og indehaveren af enhver sikringsrettighed, af hvem debitor erhverver rettigheder, der er frigjort for enhver sikkerhedsrettighed i medfør af artikel 29, stk. 4, litra b), i konventionen, medmindre og i det omfang debitor har givet samtykke til andet og |
|
b) |
indehaveren af enhver sikkerhedsrettighed, som står foran debitors rettighed i medfør af artikel 29, stk. 4, litra a), i konventionen, men kun i det omfang denne indehaver har givet samtykke hertil. |
2. Intet i konventionen eller denne protokol berører en kreditors erstatningsansvar i tilfælde af misligholdelse af aftalen i henhold til gældende lovgivning, for så vidt denne aftale vedrører rullende jernbanemateriel.
KAPITEL III
BESTEMMELSER VEDRØRENDE REGISTRERING AF INTERNATIONALE SIKKERHEDSRETTIGHEDER I RULLENDE JERNBANEMATERIEL
Artikel XII
Tilsynsmyndighed og registrator
1. Tilsynsmyndigheden er et organ, der består af repræsentanter, og hvortil der udnævnes en repræsentant:
|
a) |
af hver deltagerstat |
|
b) |
af hver af højst tre andre stater, der udpeges af Det Internationale Institut for Udarbejdelse af Ensartede Regler inden for Privatretten (Unidroit) og |
|
c) |
af hver af højst tre andre stater, der udpeges af Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (OTIF). |
2. Ved udpegelsen af de stater, der omtales i litra a) og b) i foregående stykke, skal der tages hensyn til behovet for at sikre en bred geografisk repræsentation.
3. Mandatperioden for de repræsentanter, der udpeges i henhold til stk. 1, litra b) og c) fastsættes nærmere af de udpegende organisationer. Mandatperioderne for de repræsentanter, der har mandat på den dato, hvor denne protokol træder i kraft for den 10. deltagerstat, udløber senest to år efter denne dato.
4. De repræsentanter, der er omtalt i stk. 1, vedtager den foreløbige forretningsorden for tilsynsmyndigheden. Vedtagelse kræver samtykke fra:
|
a) |
et flertal af alle repræsentanter og |
|
b) |
et flertal af de repræsentanter, der er udnævnt i henhold til stik. 1, litra a). |
5. Tilsynsmyndigheden kan nedsætte et ekspertudvalg bestående af:
|
a) |
personer, der er udpeget af de underskrivende og kontraherende stater, og som har de nødvendige kvalifikationer og erfaringer og |
|
b) |
andre eksperter efter behov |
og betro kommissionen den opgave at bistå tilsynsmyndigheden i udførelsen af dens funktioner.
6. Et sekretariat bistår tilsynsmyndigheden i udførelsen af dennes funktioner efter myndighedens anvisninger. Sekretariatsopgaven varetages af OTIF.
7. Hvis sekretariatet bliver ude af stand til eller ikke længere ønsker at udføre sine funktioner, udpeger tilsynsmyndigheden et nyt sekretariat.
8. Når sekretariatet finder det godtgjort, at det internationale register er fuldt operationelt, deponerer det straks et certifikat med anmærkning herom hos depositaren.
9. Sekretariatet får status som juridisk person, hvis dette ikke allerede er tilfældet, og nyder i relation til sine funktioner i henhold til konventionen og denne protokol de samme undtagelser og immuniteter, som der gælder for tilsynsmyndigheden i henhold til konventionens artikel 27, stk. 3, og for det internationale register i henhold til konventionens artikel 27, stk. 4.
10. En foranstaltning fra tilsynsmyndighedens side, som kun berører en deltagerstats eller en gruppe af deltagerstaters sikkerhedsrettigheder, træffes, hvis denne deltagerstat eller flertallet af gruppen af deltagerstater også godkender foranstaltningen. En foranstaltning, der kunne påvirke en deltagerstats eller en gruppe af deltagerstaters sikkerhedsrettigheder i negativ retning, har virkning i denne deltagerstat eller gruppe af deltagerstater, hvis deltagerstaten eller flertallet af gruppen af deltagerstater også godkender foranstaltningen.
11. Den første registrator udnævnes for en periode på mindst fem og højst ti år. Derefter udnævnes eller genudnævnes registratoren for efterfølgende perioder på hver højst ti år.
Artikel XIII
Udpegning af kontaktorganer
1. En kontraherende stat kan til enhver tid ved en erklæring udpege et eller flere organer, der skal fungere som kontaktorgan, som til det internationale register videregiver de oplysninger, der kræves for registrering, med undtagelse af registrering af en meddelelse om en national sikkerhedsrettighed eller en rettighed eller sikkerhedsrettighed i henhold til konventionens artikel 40, som er stiftet i henhold til en anden stats lovgivning. De forskellige kontaktorganer er mindst åbne i de respektive områders normale åbningstid.
2. En udpegning i medfør af foregående stykke kan tillade, men pålægger ikke, brug af et eller flere udpegede kontaktorganer til de oplysninger, der kræves for registrering i forbindelse med salgsmeddelelser.
Artikel XIV
Identifikation af rullende jernbanemateriel til registreringsformål
1. Med henblik på konventionens artikel 18, stk. 1, litra a), skal der ifølge forskrifterne indføres et system for registratorens tildeling af identifikationsnumre, som muliggør entydig identifikation af dele af det rullende jernbanemateriel. Identifikationsnummeret skal:
|
a) |
påsættes den pågældende del af det rullende jernbanemateriel |
|
b) |
knyttes til producentens navn i det internationale register og producentens identifikationsnummer for det således anmærkede materiel eller |
|
c) |
knyttes til et nationalt eller regionalt identifikationsnummer i det internationale register. |
2. Med henblik på foregående stykke kan en kontraherende stat ved erklæring angive, hvilket system for nationale eller regionale registreringsnumre der skal anvendes i forbindelse med et stykke rullende jernbanemateriel, der er omfattet af en international sikkerhedsrettighed, der er stiftet eller forudset eller skal stiftes eller forudses i en aftale, der indgås af en debitor, der befinder sig i denne kontraherende stat på tidspunktet for indgåelsen af aftalen. Et sådant nationalt eller regionalt identifikationssystem skal, med forbehold af anden aftale mellem tilsynsmyndigheden og den kontraherende stat, der fremsætter erklæringen, sikre en entydig identifikation af hvert stykke rullende jernbanemateriel, som systemet gælder for.
3. En erklæring fra en kontraherende stat i overensstemmelse med foregående stykke, skal omfatte detaljerede oplysninger om, hvordan det nationale eller regionale identifikationssystem fungerer.
4. En registrering af et stykke rullende jernbanemateriel, for hvilket der er afgivet en erklæring i henhold til stk. 2, skal, for at registreringen kan være gyldig, specificere alle de nationale og regionale identifikationsnumre, som har været brugt i forbindelse med dette materiel siden ikrafttrædelsen af denne protokol i henhold til artikel XXIII, stk. 1, og den periode, i hvilken hvert nummer har været gældende for materiellet.
Artikel XV
Supplerende ændringer til bestemmelserne om registret
1. Med henblik på artikel 19, stk. 6, i konventionen fastsætter forskrifterne søgekriterierne i det internationale register
2. Med henblik på anvendelsen af artikel 25, stk. 2, i konventionen og under de heri beskrevne omstændigheder skal indehaveren af en registreret fremtidig international sikkerhedsrettighed eller en registreret fremtidig overdragelse af en international sikkerhedsrettighed træffe alle til rådighed stående foranstaltninger til at ophæve registreringen inden ti kalenderdage efter modtagelsen af den i nævnte stykke omhandlede anmodning.
3. Hvis en efterstillet aftale er blevet registreret, og debitors forpligtelser over for den ved denne aftale begunstigede part er opfyldt, udvirker den begunstigede, at registreringen ophæves senest ti kalenderdage efter skriftlig anmodning fra den efterstillede part er afleveret eller modtaget på den begunstigedes adresse som angivet i erklæringen.
4. Registratoren varetager og administrerer det internationale registers centraliserede opgaver i døgndrift.
5. Registratoren hæfter i henhold ti konventionens artikel 28, stk. 1, for tab op til et beløb, der ikke overstiger værdien af det rullende jernbanemateriel, som tabet er relateret til. Uanset det foregående stykke overstiger registratorens hæftelse ikke 5 mio. særlige trækningsrettigheder inden for et givet kalenderår eller et større beløb, beregnet på en måde, som tilsynsmyndigheden kan fastsætte ved forskrifter.
6. Foregående stykke begrænser ikke registratorens erstatningsansvar for skade, der sker ved grov uagtsomhed eller forsætlig fejl fra denne myndigheds eller dennes ansattes side.
7. Det forsikrings- eller garantibeløb, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, i konventionen må ikke være mindre end det beløb, der ifølge tilsynsmyndigheden skal betragtes som passende under hensyntagen til registrators eventuelle erstatningsansvar.
8. Intet i konventionen er til hinder for, at registratoren tegner en forsikring eller skaffer sig en finansiel garanti til dækning af hændelser, som registratoren ikke er ansvarlig for i henhold til artikel 28 i konventionen.
Artikel XVI
Internationale registreringsgebyrer
1. Tilsynsmyndigheden fastsætter og kan ændre de gebyrer, der skal betales i forbindelse med registreringer, arkiveringer, søgninger og andre tjenester, som det internationale register måtte yde i overensstemmelse med sine forskrifter.
2. De i foregående stykke nævnte gebyrer fastsættes således, at det er muligt i det fornødne omfang at dække rimelige omkostninger i forbindelse med det internationale registers etablering, implementering og virksomhed samt de rimelige omkostninger for sekretariatet, der er forbundet med dettes varetagelse af sine funktioner. Intet i dette stykke er til hinder for, at registratoren ved sin virksomhed opnår et rimeligt overskud.
Artikel XVII
Salgsmeddelelser
Forskrifterne skal tillade registrering i det internationale register af salgsmeddelelser for rullende jernbanemateriel. Bestemmelserne i dette kapitel og i kapitel V i konventionen gælder, for så vidt det er relevant, for disse registreringer. Imidlertid er enhver sådan registrering og enhver foretaget søgning og udstedt certifikat for en salgsmeddelelse udelukkende af orienterende art og berører ikke nogen persons rettigheder eller har nogen anden indvirkning i henhold til konventionen eller denne protokol.
KAPITEL IV
JURISDIKTION
Artikel XVIII
Afkald på suveræn immunitet
1. Med forbehold af stk. 2 er afkald på suveræn immunitet i forhold til de domstole, der er omhandlet i artikel 42 eller 43 i konventionen, eller med hensyn til midler til fuldbyrdelse af rettigheder eller sikkerhedsrettigheder i rullende jernbanemateriel i medfør af konventionen bindende og skal, såfremt de andre betingelser for jurisdiktion eller retshåndhævelse er opfyldt, alt efter forholdene medføre jurisdiktion og tillade retshåndhævelse.
2. Et afkald i henhold til foregående stykke skal være skriftligt og indeholde en beskrivelse af det rullende jernbanemateriel som specificeret i denne protokols artikel V, stk. 1.
KAPITEL V
FORHOLDET TIL ANDRE KONVENTIONER
Artikel XIX
Forholdet til Unidroit-konventionen vedrørende international finansiel leasing
Konventionen har i tilfælde af uoverensstemmelser forrang for Unidroit-konventionen vedrørende international finansiel leasing, der blev undertegnet i Ottawa den 28. maj 1988.
Artikel XX
Forholdet til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF)
Konventionen har i tilfælde af uoverensstemmelser forrang for konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved ændringsprotokollen af 3. juni 1999 .
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel XXI
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Luxembourg den 23. februar 2007 af de stater, der deltager i den diplomatiske konference i Luxembourg fra den 12. til den 23. februar 2007 til vedtagelse af jernbaneprotokollen til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr. Efter den 23. februar 2007 er denne protokol åben for alle staters undertegnelse på Unidroit's hovedkvarter i Rom, indtil den træder i kraft i overensstemmelse med artikel XXIII.
2. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarstaterne.
3. En stat, der ikke undertegner denne protokol, kan senere tiltræde den.
4. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et formelt instrument hos depositaren.
5. En stat kan kun blive part i denne protokol, hvis den også er eller bliver part i konventionen.
Artikel XXII
Organisationer for regional økonomisk integration
1. En organisation for regional økonomisk integration, som består af suveræne stater, og som har kompetence på nogle af de områder, der er omfattet af denne protokol, kan også undertegne, acceptere, godkende eller tiltræde denne protokol. I så fald har organisationen for regional økonomisk integration samme rettigheder og forpligtelser som en kontraherende stat, i det omfang organisationen har kompetence på de områder, der er omfattet af denne protokol. Når antallet af kontraherende stater er relevant i denne protokol, medregnes organisationen for regional økonomisk integration ikke som en kontraherende stat ud over de af dens medlemsstater, der er kontraherende stater.
2. Ved undertegnelse, accept, godkendelse eller tiltrædelse afgiver organisationen for regional økonomisk integration en erklæring til depositaren, hvori den præciserer, på hvilke af de områder, der er omfattet af denne protokol, organisationens medlemsstater har overdraget deres kompetence til organisationen. Organisationen for regional økonomisk integration underretter straks depositaren om alle ændringer i kompetencefordelingen, herunder ny kompetenceoverdragelse, der er præciseret i den i medfør af dette stykke afgivne erklæring.
3. Alle henvisninger til »kontraherende stat«, »kontraherende stater«, »deltagerstat« eller »deltagerstater« i denne protokol gælder ligeledes en organisation for regional økonomisk integration, når konteksten tilsiger det.
Artikel XXIII
Ikrafttrædelse
1. Denne protokol træder i kraft mellem de stater, som har deponeret de i litra a) omtalte instrumenter, på den seneste af følgende datoer:
|
a) |
den første dag i måneden efter udløbet af tre måneder efter datoen for deponering af det fjerde ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument og |
|
b) |
datoen for deponering i depositarens sekretariat af et certifikat, der bekræfter, at det internationale register er fuldt operationelt. |
2. For andre stater træder denne protokol i kraft på den første dag i den måned, der følger efter sidstnævnte af følgende datoer:
|
a) |
tre måneder efter datoen for deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet og |
|
b) |
den dato, der er nævnt i foregående stykkes litra b). |
Artikel XXIV
Territoriale enheder
1. Hvis en kontraherende stat består af territoriale enheder, i hvilke forskellige retsordener finder anvendelse på de områder, der er omfattet af denne protokol, kan den ved ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen erklære, at denne protokol finder anvendelse på alle dens territoriale enheder eller kun på en eller flere af dem, og den kan til enhver tid ændre denne erklæring ved at afgive en ny.
2. En sådan erklæring sendes til depositaren og skal udtrykkeligt nævne de territoriale enheder, protokollen gælder for.
3. Hvis en kontraherende stat ikke har afgivet en erklæring i medfør af stk. 1, finder denne protokol anvendelse på alle statens territoriale enheder.
4. Når en kontraherende stat udvider anvendelsen af denne protokol til en eller flere af sine territoriale enheder, kan de erklæringer, som denne protokol giver mulighed for, afgives for hver af de pågældende territoriale enheder, og erklæringer for én enhed kan være forskellige fra erklæringer for en anden.
5. Hvis denne protokol ifølge en erklæring afgivet i medfør af stk. 1 finder anvendelse på en eller flere af en kontraherende stats territoriale enheder,
|
a) |
anses debitor kun for at befinde sig i en kontraherende stat, hvis vedkommende er stiftet i medfør af den lov, der er gældende i en territorial enhed, som konventionen og denne protokol finder anvendelse på, eller hvis vedkommende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor, sit forretningssted eller sit sædvanlige opholdssted i en territorial enhed, som konventionen og denne protokol finder anvendelse på, |
|
b) |
forstås alle henvisninger til det rullende jernbanemateriels lokalisering i en kontraherende stat som henvisninger til det rullende jernbanemateriels lokalisering i en territorial enhed, som konventionen og denne protokol finder anvendelse på, og |
|
c) |
forstås alle henvisninger til de administrative myndigheder i denne kontraherende stat som henvisninger til de kompetente administrative myndigheder i en territorial enhed, som konventionen og denne protokol finder anvendelse på. |
Artikel XXV
Rullende jernbanemateriel i offentlig tjeneste
1. En kontraherende stat kan når som helst erklære, at den fortsat i et omfang, der er nærmere præciseret i erklæringen, vil anvende reglerne i den på det pågældende tidspunkt gældende lovgivning i landet, hvilket udelukker, suspenderer eller regulerer udøvelsen på dens territorium af alle de foranstaltninger, der er specificeret i konventionens kapitel III og denne protokols artikel VII — IX, i relation til rullende jernbanemateriel, der sædvanligvis anvendes til en vigtig offentlig tjeneste (»Rullende jernbanemateriel i offentlig tjeneste«) som specificeret i denne erklæring, som notificeres for depositaren.
2. Enhver person, herunder en statslig eller anden offentlig myndighed, som i medfør af lovgivningen i en kontraherende stat, der udsteder en erklæring i henhold til foregående stykke, udøver en beføjelse til tage rullende jernbanemateriel i offentlig tjeneste i besiddelse eller til at benytte eller kontrollere dette, skal tage vare på det rullende jernbanemateriel fra tidspunktet fra udøvelsen af denne beføjelse indtil kreditor igen har taget det i besiddelse eller benytter eller kontrollerer dette.
3. I den periode, der er specificeret i foregående stykke, skal den i det stykke nævnte person også betale eller sørge for betaling til kreditor af et beløb, der svarer til det højeste af følgende beløb:
|
a) |
det beløb, som denne person kan afkræves at betale i henhold til retsreglerne i den kontraherende stat, der udsteder erklæringen og |
|
b) |
markedslejen for det rullende jernbanemateriel. |
Den første betaling forfalder 10 kalenderdage fra den dato, hvor beføjelsen er udøvet, og efterfølgende betalinger forfalder hver den 1. i de efterfølgende måneder. Hvis det beløb, der skal betales, i nogen måned overstiger det beløb, som debitor skylder kreditor, betales overskydende beløb til eventuelle andre kreditorer i forhold til deres krav i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen og derefter til debitor.
4. En kontraherende stat, hvis retsregler ikke tager højde for de forpligtelser, der er specificeret i stk. 2 og 3, kan i et omfang, der er specificeret i en separat erklæring, der notificeres for depositaren, erklære, at den ikke vil anvende disse stykker med hensyn til rullende jernbanemateriel, der er specificeret i denne erklæring. Intet i dette stykke er til hinder for, at en person kan indgå aftale med kreditor om at opfylde forpligtelserne i stk. 2 og 3, eller sikre håndhævelsen af en indgået aftale herom.
5. Enhver erklæring eller senere erklæring, der udstedes i henhold til denne artikel af en kontraherende stat, må ikke påvirke de af kreditorernes rettigheder og sikkerhedsrettigheder, der stammer fra en aftale, der er indgået før den dato, hvor depositaren modtager erklæringen.
6. En kontraherende stat, der udsteder en erklæring i henhold til denne artikel, skal tage beskyttelsen af kreditorernes interesser og erklæringens indvirkning på kreditmulighederne i betragtning.
Artikel XXVI
Overgangsbestemmelser
I relation til rullende jernbanemateriel ændres konventionens artikel 60 således:
|
a) |
i stk. 2, litra a) indsættes efter »befinder sig«»på det tidspunkt, hvor rettigheden eller sikkerhedsrettigheden stiftes eller opstår« |
|
b) |
stk. 3 affattes således: »3. I sin erklæring i henhold til stk. 1 kan en medlemsstat fastsætte, at artikel 29, 35 og 36 i denne konvention, som ændret eller suppleret ved denne protokol, i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i erklæringen, fra en bestemt dato, som skal ligge mindst tre og højst ti år efter den dato, hvor erklæringen bliver effektiv, anvendes på allerede eksisterende rettigheder eller sikkerhedsrettigheder, der er opstået i henhold til en aftale indgået på et tidspunkt, hvor debitor befandt sig i denne stat. Enhver forrang for rettigheden eller sikkerhedsrettigheden i medfør af denne stats lovgivning fortsætter, så vidt det er relevant, hvis rettigheden eller sikkerhedsrettigheden er registreret i det internationale register før udløbet af den periode, der er specificeret i erklæringen, uanset om der tidligere er registreret nogen anden rettighed eller sikkerhedsrettighed.« |
Artikel XXVII
Erklæringer om visse bestemmelser
1. En kontraherende stat kan ved ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne protokol erklære, at den vil anvende enten artikel VI eller artikel X eller begge.
2. En kontraherende stat kan ved ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne protokol erklære, at den vil anvende hele eller en del af artikel VIII. Hvis den afgiver en sådan erklæring, skal den angive tidsperioden som fastsat i artikel VIII, stk. 2.
3. En kontraherende stat kan ved ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen af denne protokol erklære, at den vil anvende et af alternativerne A, B og C i artikel IX i sin helhed, og hvis den fremsætter en erklæring herom, skal den specificere, på hvilken type insolvensbehandling den eventuelt vil anvende dette alternativ. En kontraherende stat, der udsteder en erklæring i henhold til dette stykke, skal alt efter forholdene specificere tidsperioden som fastsat i artikel IX, stk. 4 for alternativ A, stk. 3 for alternativ B eller stk. 5 og 15 for alternativ C.
4. Domstolene i de kontraherende stater anvender artikel IX i overensstemmelse med den erklæring, der er afgivet af den kontraherende stat, som er den jurisdiktion, der har kompetence med hensyn til hovedinsolvensbehandlingen.
Artikel XXVIII
Forbehold og erklæringer
1. Der kan ikke tages forbehold over for denne protokol, men de erklæringer, der er omhandlet i artikel XIII, XIV, XXIV, XXV, XXVII, XXIX og XXX, kan afgives i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser.
2. Enhver erklæring eller senere erklæringer og enhver tilbagetrækning af en erklæring afgivet i medfør at denne protokol meddeles skriftligt til depositaren.
Artikel XXIX
Erklæringer i medfør af konventionen
1. Erklæringer afgivet i medfør af konventionen, herunder dem, der afgives i medfør af artikel 39, 40, 50, 53, 54, 55, 57, 58 og 60, anses for også at være afgivet i medfør af denne protokol, medmindre andet er angivet.
2. Med henblik på konventionens artikel 50, stk. 1, betyder en »intern transaktion« i relation til rullende jernbanemateriel også en transaktion af den type, der er nævnt i konventionens artikel 2, stk. 2, litra a)-c), hvis det relevante rullende jernbanemateriel under normal anvendelse kun kan bringes i drift på et enkeltsporet jernbanesystem i den pågældende kontraherende stat på grund af sporvidde eller andre forhold i forbindelse med udformningen af sådant jernbanemateriel.
Artikel XXX
Senere erklæringer
1. En part kan afgive en senere erklæring, bortset fra en erklæring i overensstemmelse med artikel XXIX i medfør af artikel 60 i konventionen til enhver tid efter denne protokols ikrafttræden i forhold til denne stat ved at meddele dette til depositaren.
2. En senere erklæring får virkning fra den første dag i måneden efter udløbet af en periode på seks måneder regnet fra datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen. Hvis det i meddelelsen er anført, at erklæringen først skal have virkning efter en længere periode, får erklæringen virkning ved udløbet af den anførte periode regnet fra depositarens modtagelse af meddelelsen.
3. Uanset det foregående stykke finder denne protokol fortsat anvendelse, som om den senere erklæring ikke var afgivet, for så vidt angår alle de rettigheder og sikkerhedsrettigheder, der er opstået, inden den senere erklæring fik virkning.
Artikel XXXI
Tilbagetrækning af erklæringer
1. En part, der har afgivet en erklæring i medfør af denne protokol, bortset fra en erklæring i overensstemmelse med artikel XXIX i medfør af artikel 60 i konventionen, kan til enhver tid trække erklæringen tilbage ved en meddelelse herom til depositaren. Tilbagetrækningen får virkning fra den første dag i måneden efter udløbet af en periode på seks måneder regnet fra datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.
2. Uanset det foregående stykke finder denne protokol fortsat anvendelse, som om tilbagetrækningen ikke var foretaget, for så vidt angår alle de rettigheder og sikkerhedsrettigheder, der er opstået, inden tilbagetrækningen fik virkning.
Artikel XXXII
Opsigelse
1. En part kan opsige denne protokol ved en skriftlig meddelelse til depositaren.
2. En opsigelse får virkning fra den første dag i måneden efter udløbet af en periode på tolv måneder regnet fra datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.
3. Uanset stk. 1 og 2 finder denne protokol fortsat anvendelse, som om opsigelsen ikke var foretaget, for så vidt angår alle de rettigheder og sikkerhedsrettigheder, der er opstået, inden opsigelsen fik virkning.
Artikel XXXIII
Evalueringskonferencer, ændringer og relaterede spørgsmål
1. Depositaren udarbejder hvert år eller med andet passende mellemrum i samråd med tilsynsmyndigheden rapporter til parterne om, hvordan den internationale ordning, der er fastsat i konventionen som ændret ved denne protokol, har fungeret i praksis. Ved udarbejdelsen af sådanne rapporter tager depositaren hensyn til tilsynsmyndighedens rapporter om, hvordan det internationale registreringssystem fungerer.
2. Efter anmodning fra mindst 25 % af parterne organiserer depositaren fra tid til anden i samråd med tilsynsmyndigheden evalueringskonferencer for parterne for at behandle
|
a) |
den praktiske anvendelse af konventionen som ændret ved denne protokol og hvorvidt den faktisk letter aktivbaseret finansiering og leje af formuegenstande, der falder ind under dens anvendelsesområde |
|
b) |
den retlige fortolkning og anvendelsen af denne protokols bestemmelser og forskrifterne |
|
c) |
det internationale registreringssystems virkemåde, registratorens virksomhed og tilsynsmyndighedens overvågning af denne på grundlag af tilsynsmyndighedens rapporter og |
|
d) |
det hensigtsmæssige i at foretage ændringer i denne protokol eller i bestemmelserne vedrørende det internationale register. |
3. Alle ændringer i denne protokol skal godkendes med et flertal på mindst to tredjedele af de parter, der deltager i den i stk. 2 nævnte konference, hvorefter de træder i kraft i forhold til de stater, der har ratificeret, accepteret eller godkendt dem, når de er ratificeret, accepteret eller godkendt af fire stater i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XXIII om denne protokols ikrafttræden.
Artikel XXXIV
Depositaren og dennes opgaver
1. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos Unidroit, som i det følgende benævnes »depositaren«.
2. Depositaren:
|
a) |
underretter alle de kontraherende stater:
|
|
b) |
sender en bekræftet genpart af denne protokol til alle de kontraherende stater |
|
c) |
giver tilsynsmyndigheden og registratoren en genpart af alle ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter, underretter dem om datoen for deponeringen, om enhver erklæring eller tilbagetrækning eller ændring af en erklæring og enhver meddelelse om opsigelse og underretter dem om datoen for denne opsigelse, således at oplysningerne deri bliver let og fuldt tilgængelige, og |
|
d) |
udfører depositarers andre sædvanlige opgaver. |
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, som er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Luxembourg den treogtyvende februar, to tusind og syv, i ét eksemplar, idet den franske, engelske og tyske tekst har samme gyldighed, efter at konferencens fællessekretariat under konferencens formands myndighed inden halvfems dage efter denne akts dato har kontrolleret de seks teksters indbyrdes overensstemmelse.
|
16.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/17 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. november 2009
om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt
(2009/941/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fællesskabet arbejder for at skabe et fælles retsområde baseret på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser. |
|
(2) |
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (2) fastlægges den lov, der finder anvendelse på underholdspligt, efter Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (i det følgende benævnt »protokollen«) i de medlemsstater, der er bundet af protokollen. |
|
(3) |
Protokollen er et værdifuldt bidrag til at sikre større retssikkerhed og retlig forudsigelighed for bidragsberettigede og bidragspligtige. Anvendelse af ensartede regler til at fastlægge, hvilken lov der finder anvendelse, vil sikre fri bevægelighed for retsafgørelser om underholdspligt i Fællesskabet uden nogen form for kontrol i de medlemsstater, hvor de søges fuldbyrdet. |
|
(4) |
Protokollens artikel 24 giver organisationer for regional økonomisk integration såsom Fællesskabet mulighed for at undertegne, acceptere, godkende eller tiltræde protokollen. |
|
(5) |
Fællesskabet har enekompetence på alle de områder, der er reguleret af protokollen. Dette berører ikke stillingen for de medlemsstater, der ikke er bundet af denne afgørelse eller underlagt dens anvendelse som nævnt i betragtning 11 og 12. |
|
(6) |
Fællesskabet bør derfor godkende protokollen. |
|
(7) |
Protokollen bør anvendes mellem medlemsstaterne senest den 18. juni 2011, som er anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 4/2009. |
|
(8) |
Henset til den tætte forbindelse mellem protokollen og forordning (EF) nr. 4/2009 bør protokollens bestemmelser anvendes midlertidigt i Fællesskabet, hvis protokollen ikke er trådt i kraft den 18. juni 2011, som er anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 4/2009. Der bør ved protokollens indgåelse afgives en ensidig erklæring herom. |
|
(9) |
Protokollens bestemmelser bør afgøre, hvilken lov der finder anvendelse på en underholdspligt, hvis en afgørelse om underholdspligten skal anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 4/2009 om afskaffelse af eksekvatur. For at sikre, at de samme lovvalgsregler finder anvendelse i Fællesskabet i forbindelse med underholdskrav for en periode, der ligger såvel før som efter datoen for protokollens ikrafttræden eller midlertidige anvendelse i Fællesskabet, bør protokollens bestemmelser også finde anvendelse på krav, der vedrører en periode, der ligger før denne dato uanset protokollens artikel 22. Der bør ved protokollens indgåelse afgives en ensidig erklæring herom. |
|
(10) |
I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse. |
|
(11) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
|
(12) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.
Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne protokollen med bindende virkning for Fællesskabet.
Artikel 3
Ved indgåelsen af protokollen afgiver Fællesskabet følgende erklæring i henhold til protokollens artikel 24:
»Det Europæiske Fællesskab erklærer i henhold til protokollens artikel 24, at det udøver kompetence på alle de sagsområder, der er reguleret af protokollen. Dets medlemsstater vil være bundet af protokollen i kraft af Det Europæiske Fællesskabs indgåelse heraf.
Med henblik på denne erklæring omfatter udtrykket »Det Europæiske Fællesskab« ikke Danmark i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, eller Det Forenede Kongerige i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«
Artikel 4
1. I Fællesskabet skal protokollens bestemmelser anvendes midlertidigt fra den 18. juni 2011, som er anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 4/2009, hvis protokollen endnu ikke er trådt i kraft på denne dato, jf. dog artikel 5 i denne afgørelse.
2. Ved indgåelsen af protokollen afgiver Fællesskabet følgende erklæring for at tage hensyn til den eventuelle midlertidige anvendelse som omhandlet i stk. 1:
»Det Europæiske Fællesskab erklærer, at det vil anvende protokollens bestemmelser midlertidigt fra den 18. juni 2011, som er anvendelsesdatoen for Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (3), hvis protokollen ikke i medfør af artikel 25, stk. 1, i protokollen er trådt i kraft på denne dato.«
Artikel 5
1. Uanset artikel 22 i protokollen fastlægger protokollens bestemmelser også, hvilken lov der finder anvendelse på underholdsbidrag, der er rejst krav om i en medlemsstat for en periode, der ligger forud for protokollens ikrafttræden eller midlertidige anvendelse i Fællesskabet, i situationer, hvor der i henhold til forordning (EF) nr. 4/2009 er anlagt retssager, er godkendt eller indgået retsforlig, eller udstedt officielt bekræftede dokumenter pr. 18. juni 2011, som er anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 4/2009.
2. Ved indgåelsen af protokollen erklærer Fællesskabet følgende:
»Det Europæiske Fællesskab erklærer, at det også vil anvende protokollens bestemmelser på underholdsbidrag, der er rejst krav om i en af Fællesskabets medlemsstater for en periode, der ligger forud for protokollens ikrafttræden eller midlertidige anvendelse i Fællesskabet, i situationer, hvor der i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (3) er anlagt retssager, godkendt eller indgået retsforlig eller udstedt officielt bekræftede dokumenter pr. 18. juni 2011, som er anvendelsesdatoen for nævnte forordning.«
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.
På Rådets vegne
B. ASK
Formand
(1) Udtalelse af 24.11.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
BILAG
OVERSÆTTELSE
PROTOKOL
om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt
De stater, som har undertegnet denne protokol,
som ønsker at fastlægge ensartede regler om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt,
som ønsker at modernisere Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt over for børn, og Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt,
som ønsker at udarbejde generelle regler for lovvalg, der kan supplere Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer,
har besluttet at indgå en protokol til dette formål og er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne protokol fastlægger, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, der udspringer af et familieforhold, slægtskab, ægteskab eller svogerskab, herunder underholdspligt over for et barn uanset forældrenes civilstand.
2. Retsafgørelser truffet ved anvendelse af denne protokol berører ikke eksistensen af de familieforhold, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 2
Universel anvendelse
Denne protokol finder anvendelse, også selv om den lov, der skal anvendes, er loven i en ikke-kontraherende stat.
Artikel 3
Generel lovvalgsregel
1. Underholdspligt er undergivet loven i den stat, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre denne protokol indeholder andre bestemmelser.
2. Hvis den bidragsberettigede skifter sædvanligt opholdssted, finder loven i den nye opholdsstat anvendelse fra det øjeblik, hvor skiftet finder sted.
Artikel 4
Særlige regler til fordel for visse bidragsberettigede
1. Følgende bestemmelser finder anvendelse på underholdspligt:
|
a) |
som forældre har over for deres børn |
|
b) |
som andre personer end forældre har over for personer, som endnu ikke er fyldt 21 år, bortset fra underholdspligt, der følger af de familieforhold, der er omhandlet i artikel 5, og |
|
c) |
som børn har over for deres forældre. |
2. Hvis den bidragsberettigede i medfør af den lov, som er omhandlet i artikel 3, ikke kan opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, finder domstolslandets lov anvendelse.
3. Uanset artikel 3 finder domstolslandets lov anvendelse, hvis den bidragsberettigede har indbragt sagen for den kompetente myndighed i den stat, på hvis område den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted. Hvis den bistandsberettigede i medfør af denne lov ikke kan opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, finder loven i den stat, på hvis område den bistandsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, dog anvendelse.
4. Hvis den bidragsberettigede i medfør af den lov, som er omhandlet i artikel 3 og stk. 2 og 3 i denne artikel, ikke kan opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige, finder loven i den stat, som de begge er statsborgere i, anvendelse, hvis en sådan findes.
Artikel 5
Særlig regel for ægtefæller og tidligere ægtefæller
I sager om underholdspligt mellem ægtefæller, tidligere ægtefæller eller personer, hvis ægteskab er blevet erklæret ugyldigt, finder artikel 3 ikke anvendelse, hvis en af parterne fremsætter indsigelse, og loven i en anden stat, navnlig den stat, på hvis område parterne havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted, har en nærmere tilknytning til ægteskabet. I så fald finder loven i denne anden stat anvendelse.
Artikel 6
Særlig indsigelsesregel
I sager om andre former for underholdspligt end dem, der følger af et forældre-barn-forhold over for et barn, og den underholdspligt, der er omhandlet i artikel 5, kan den bidragspligtige bestride et krav fra den bistandsberettigede med den begrundelse, at der ikke består en sådan underholdspligt både efter loven i den stat, hvor den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted, og efter loven i den stat, hvis nationalitet begge parter har, hvis en sådan findes.
Artikel 7
Udpegelse af den lov, der skal anvendes med henblik på en bestemt sag
1. Uanset bestemmelserne i artikel 3-6 kan den bistandsberettigede og den bistandspligtige alene med henblik på en bestemt sag i en given stat udtrykkeligt udpege denne stats lov som den lov, der skal finde anvendelse på underholdspligten.
2. En udpegelse foretaget inden sagens anlæg, skal ske ved en aftale underskrevet af begge parter, som er skriftlig eller registreret på et hvilket som helst medie, således at oplysningerne er tilgængelige med henblik på senere brug.
Artikel 8
Udpegelse af den lov, der skal anvendes
1. Uanset bestemmelserne i artikel 3-6 kan den bistandsberettigede og den bistandspligtige til enhver tid udpege en af følgende love som den, der skal finde anvendelse på en underholdspligt:
|
a) |
loven i en stat, i hvilken en af parterne er statsborger har på tidspunktet for udpegelsen |
|
b) |
loven i den stat, på hvis område en af parterne har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for udpegelsen |
|
c) |
den lov, som ifølge parternes valg eller rent faktisk finder anvendelse på deres formueforhold |
|
d) |
den lov, som ifølge parternes valg eller rent faktisk finder anvendelse på deres skilsmisse eller separation. |
2. En sådan aftale skal være skriftlig eller registreret på et hvilket som helst medie, således at oplysningerne er tilgængelige med henblik på senere brug, og den skal være underskrevet af begge parter.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på underholdspligt, der vedrører en person under 18 år eller en voksen, der på grund af svækkede eller utilstrækkelige åndsevner ikke er i stand til at varetage sine interesser.
4. Uanset parternes lovvalg i medfør af stk. 1 afgøres spørgsmålet om, hvorvidt den bistandsberettigede kan give afkald på sin ret til underholdsbidrag, efter loven i den stat, på hvis område den bistandsberettigede havde sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for udpegelsen.
5. Medmindre parterne på tidspunktet for lovvalget var fuldt informeret om og klar over konsekvenserne af deres valg, finder den af parterne valgte lov ikke anvendelse, når anvendelsen af pågældende lov ville føre til klart uretfærdige eller urimelige konsekvenser for en af parterne.
Artikel 9
»Domicil« i stedet for »nationalitet«
En stat, der anvender begrebet »domicil« som en tilknytningsfaktor i familieanliggender, kan meddele Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret, at ordet »nationalitet« i artikel 4 og 6 i forbindelse med sager, der indbringes for dens myndigheder, erstattes af begrebet »domicil« som defineret af denne stat.
Artikel 10
Offentlige organer
Et offentligt organs ret til at anmode om godtgørelse af en ydelse, der er udbetalt til den bidragsberettigede i stedet for underholdsbidrag, er undergivet den lov, der gælder for det pågældende organ.
Artikel 11
Anvendelsesområdet for den lov, der finder anvendelse
Den lov, der finder anvendelse på underholdspligten, afgør bl.a.:
|
a) |
hvorvidt, i hvilket omfang og fra hvem den bidragsberettigede kan kræve underholdsbidrag |
|
b) |
i hvilket omfang den bidragsberettigede kan kræve underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft |
|
c) |
på hvilket grundlag underholdsbidragets størrelse beregnes og indekseres |
|
d) |
hvem der er berettiget til at anlægge sag om underholdspligt undtagen med hensyn til spørgsmål vedrørende retsevne og repræsentation i sagen |
|
e) |
forældelsesfrister eller frister for anden rettighedsfortabelse |
|
f) |
omfanget af en bidragspligtig persons forpligtelse, når et offentligt organ anmoder om godtgørelse af ydelser, der er udbetalt til en bidragsberettiget i stedet for underholdsbidrag. |
Artikel 12
Udelukkelse af renvoi
I denne protokol forstås ved »lov« den lov, der er gældende i en stat, bortset fra den pågældende stats regler om lovvalg.
Artikel 13
Ordre public
Anvendelsen af den lov, der er udpeget efter denne protokol, kan alene afvises, i det omfang dens virkninger åbenbart ville stride mod de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i domstolslandet.
Artikel 14
Fastsættelse af underholdsbidragets størrelse
Selv om den lov, der skal anvendes, bestemmer andet, skal der ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse tages hensyn til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges midler samt til enhver kompensation, der er tildelt den bidragsberettigede i stedet for periodiske underholdsbidrag.
Artikel 15
Ikke-anvendelse af protokollen på nationale konflikter
1. En kontraherende stat med forskellige retssystemer eller regelsæt vedrørende underholdspligt er ikke forpligtet til at anvende denne protokols bestemmelser på konflikter, der udelukkende består mellem disse forskellige retssystemer eller regelsæt.
2. Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation for regional økonomisk integration.
Artikel 16
Stater med flere territoriale retssystemer
1. For så vidt angår en stat, hvor to eller flere retssystemer eller regelsæt vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne protokol, finder anvendelse i forskellige territoriale enheder:
|
a) |
forstås en henvisning til loven i en stat, hvor det er relevant, som en henvisning til den lov, der gælder for den pågældende territoriale enhed |
|
b) |
forstås en henvisning til de kompetente myndigheder eller offentlige organer i den pågældende stat, hvor det er relevant, som en henvisning til de myndigheder eller organer, der er beføjede til at handle i den pågældende territoriale enhed |
|
c) |
forstås en henvisning til det sædvanlige opholdssted i den pågældende stat, hvor det er relevant, som en henvisning til det sædvanlige opholdssted i den pågældende territoriale enhed |
|
d) |
forstås en henvisning til den stat, som to personer begge er statsborgere i, som en henvisning til den territoriale enhed, som loven i den pågældende stat udpeger, eller, hvis der ikke findes regler herom, til den territoriale enhed, som underholdspligten har den nærmeste tilknytning til |
|
e) |
forstås en henvisning til den stat, som en person er statsborger i, som en henvisning til den territoriale enhed, som loven i den pågældende stat udpeger, eller, hvis der ikke findes regler herom, til den territoriale enhed, som personen har den nærmeste tilknytning til. |
2. Med henblik på at fastslå, hvilken lov der skal anvendes ifølge denne protokol for så vidt angår en stat, der består af to eller flere territoriale enheder med hver sit retssystem eller regelsæt vedrørende spørgsmål, som er omfattet af denne protokol, anvendes følgende regler:
|
a) |
hvis der i den pågældende stat findes regler, der fastslår, hvilken territorial enheds lov der anvendes, finder loven i den pågældende enhed anvendelse |
|
b) |
hvis der ikke findes sådanne regler, finder loven i den territoriale enhed, der er udpeget efter stk. 1, anvendelse. |
3. Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation for regional økonomisk integration.
Artikel 17
Stater med retssystemer for forskellige persongrupper
Med henblik på at fastslå, hvilken lov der skal anvendes efter denne protokol, for så vidt angår en stat, der i spørgsmål, der er omfattet af denne protokol, har to eller flere retssystemer eller regelsæt, der finder anvendelse på forskellige grupper af personer, skal en henvisning til loven i den pågældende stat forstås som en henvisning til det retssystem, der er bestemt af de gældende regler i denne stat.
Artikel 18
Koordination med tidligere Haagerkonventioner om underholdsbidrag
Mellem de kontraherende stater træder denne protokol i stedet for Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, og Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvilken lov der finder anvendelse i sager om underholdspligt over for børn.
Artikel 19
Koordination med andre instrumenter
1. Denne protokol berører ikke andre internationale instrumenter, som de kontraherende stater har tiltrådt eller tiltræder, og som indeholder bestemmelser om spørgsmål, der er omfattet af denne protokol, medmindre en erklæring om det modsatte er afgivet af de stater, der er bundet af det pågældende instrument.
2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse på ensartede lovgivninger baseret på særlig tilknytning af regional eller anden art mellem de berørte stater.
Artikel 20
Ensartet fortolkning
Ved fortolkningen af denne protokol skal der tages hensyn til dens internationale karakter og behovet for at fremme en ensartet anvendelse af den.
Artikel 21
Vurdering af protokollens praktiske anvendelse
1. Generalsekretæren for Haagerkonferencen om International Privatret indkalder om nødvendigt et særligt udvalg, der skal undersøge protokollens anvendelse i praksis.
2. Med henblik på en sådan vurdering samarbejder de kontraherende stater med Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret om registrering af retspraksis vedrørende anvendelse af protokollen.
Artikel 22
Overgangsbestemmelser
Denne protokol finder ikke anvendelse på underholdskrav i en kontraherende stat, der vedrører en periode før protokollens ikrafttræden i denne stat.
Artikel 23
Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse af alle stater.
2. Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarstaterne.
3. Denne protokol er åben for tiltrædelse af alle stater.
4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres i Kongeriget Nederlandenes Udenrigsministerium, som er protokollens depositar.
Artikel 24
Organisationer for regional økonomisk integration
1. En organisation for regional økonomisk integration, der udelukkende består af suveræne stater, og som har kompetence på alle eller nogle af de områder, som protokollen regulerer, kan ligeledes undertegne, acceptere, godkende eller tiltræde protokollen. Organisationen for regional økonomisk integration har i så fald de samme rettigheder og forpligtelser som en kontraherende stat, i det omfang den pågældende organisation har kompetence på de områder, der reguleres af protokollen.
2. Organisationen for regional økonomisk integration giver på tidspunktet for undertegnelsen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen skriftligt depositaren meddelelse om de sagsområder, der er omfattet af denne protokol, og for hvilke organisationen har fået overdraget kompetence fra dens medlemsstater. Organisationen skal straks give depositaren skriftlig meddelelse om eventuelle ændringer af dens kompetence i forhold til dens seneste meddelelse i henhold til dette stykke.
3. På tidspunktet for undertegnelsen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen kan en organisation for regional økonomisk integration i overensstemmelse med artikel 28 erklære, at den har kompetence på alle de sagsområder, som denne protokol regulerer, og at de medlemsstater, der har overført kompetence til den pågældende organisation for regional økonomisk integration, hvad angår de omhandlede sagsområder, vil være bundet af protokollen i kraft af organisationens undertegnelse, accept, godkendelse eller tiltrædelse.
4. Med henblik på denne protokols ikrafttræden vil instrumenter, der er deponeret af en organisation for regional økonomisk integration, ikke tælle med, medmindre organisationen for regional økonomisk integration afgiver en erklæring som omhandlet i stk. 3.
5. En henvisning i denne protokol til en »kontraherende stat« eller »stat« betragtes ligeledes, hvor det er relevant, som en henvisning til en organisation for regional økonomisk integration, der har tiltrådt protokollen. Hvis en organisation for regional økonomisk integration afgiver en erklæring som omhandlet i stk. 3, betragtes en henvisning i denne protokol til en »kontraherende stat« eller »stat« ligeledes, hvor det er relevant, som en henvisning til organisationens medlemsstater.
Artikel 25
Ikrafttræden
1. Protokollen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af det andet ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument som omhandlet i artikel 23.
2. Derefter træder protokollen i kraft:
|
a) |
for hver stat eller hver organisation for regional økonomisk integration, som omhandlet i artikel 24, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder den på et senere tidspunkt, på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument |
|
b) |
for en territorial enhed, i hvilken denne protokol finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 26, på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter meddelelsen af den i nævnte artikel omhandlede erklæring. |
Artikel 26
Erklæringer vedrørende forskellige retssystemer
1. En stat der består af to eller flere territoriale enheder, hvor forskellige retssystemer finder anvendelse vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne protokol, kan ved undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen erklære i overensstemmelse med artikel 28, at protokollen skal finde anvendelse i samtlige dens territoriale enheder eller kun i en eller flere af disse, og den kan til enhver tid ændre en sådan erklæring ved at afgive en ny.
2. Sådanne erklæringer meddeles depositaren, og de skal udtrykkeligt angive, i hvilke territoriale enheder protokollen finder anvendelse.
3. Hvis en stat ikke afgiver nogen erklæring efter denne artikel, finder protokollen anvendelse i samtlige territoriale enheder i denne stat.
4. Denne artikel finder ikke anvendelse på en organisation for regional økonomisk integration.
Artikel 27
Forbehold
Der kan ikke tages forbehold over for denne protokol.
Artikel 28
Erklæringer
1. Erklæringer som omhandlet i artikel 24, stk. 3, og artikel 26, stk. 1, kan afgives i forbindelse med undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller på et hvilket som helst tidspunkt herefter, og kan når som helst ændres eller tilbagekaldes.
2. Erklæringer, ændringer og tilbagekaldelser skal meddeles til depositaren.
3. En erklæring, der afgives i forbindelse med undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen, får virkning samtidig med protokollens ikrafttræden for den pågældende stat.
4. En erklæring, der afgives på et senere tidspunkt, og en eventuel ændring eller tilbagekaldelse af en erklæring får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor depositaren modtog meddelelsen.
Artikel 29
Opsigelse
1. Enhver stat, der er part i denne protokol, kan opsige den ved en skriftlig meddelelse til depositaren. En sådan opsigelse kan begrænses til en eller flere territoriale enheder i en stat med forskellige retssystemer, som protokollen finder anvendelse i.
2. Opsigelsen har virkning fra den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 12 måneder efter den dato, hvor depositaren modtog meddelelse herom. Hvis der i meddelelsen er angivet en længere opsigelsesperiode, har opsigelsen virkning fra udløbet af denne længere periode efter den dato, hvor depositaren modtog meddelelsen.
Artikel 30
Underretning
Depositaren underretter de stater, der er medlemmer af Haagerkonferencen om International Privatret, og de øvrige stater og organisationer for regional økonomisk integration, der har undertegnet, ratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt denne protokol i overensstemmelse med artikel 23 og 24, om:
|
a) |
enhver ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse som omhandlet i artikel 23 og 24 |
|
b) |
datoen for protokollens ikrafttræden efter artikel 25 |
|
c) |
de i artikel 24, stk. 3, og artikel 26, stk. 1, omhandlede erklæringer |
|
d) |
enhver opsigelse som omhandlet i artikel 29. |
Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i Haag, den 23. november 2007, på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i Kongeriget Nederlandenes regerings arkiv, og hvoraf en bekræftet genpart vil blive fremsendt ad diplomatisk vej til hver af de stater, som var medlemmer af Haagerkonferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 21. samling, samt til hver af de øvrige stater, som deltog i denne samling.
|
16.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/24 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. november 2009
om ændring af afgørelse 2006/325/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(2009/942/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (2) blev udvidet til også at omfatte Danmark i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3) (i det følgende benævnt »aftalen«), der blev indgået ved Rådets afgørelse 2006/325/EF (4). |
|
(2) |
I artikel 5, stk. 2, i aftalen bestemmes det, at Danmark afholder sig fra at indgå internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 44/2001, medmindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet tilfredsstillende ordninger med hensyn til forholdet mellem aftalen og den pågældende internationale aftale. |
|
(3) |
Hverken i aftalen eller i afgørelse 2006/325/EF er det fastsat, hvordan Fællesskabet skal give sit samtykke til Danmarks indgåelse af den pågældende internationale aftale. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at indføre en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen. Proceduren bør sikre, at der hurtigt kan træffes afgørelser om at give Fællesskabets samtykke. |
|
(5) |
Kommissionen bør, når Danmark har meddelt den, at landet agter at indgå en international aftale, vurdere overensstemmelsen mellem den pågældende aftale og forordning (EF) nr. 44/2001, herunder fællesskabslovgivning, der berører nævnte forordning, og fastsætte eventuelle nødvendige ordninger. Da målet er at nå frem til en ensartet anvendelse af forordning (EF) nr. 44/2001 i alle medlemsstater og i Danmark, bør Kommissionen sikre, at Danmark ikke indgår en specifik international aftale, hvis dette kunne berøre de betingelser, på hvilke Fællesskabet selv ville tiltræde den pågældende aftale, eller eventuelt ville bemyndige medlemsstaterne til at tiltræde den i Fællesskabets interesse. Hvis Fællesskabet allerede er part i den pågældende aftale, eller hvis Fællesskabet har bemyndiget medlemsstaterne til at blive parter i den i Fællesskabets interesse, bør Kommissionen foretage en mere begrænset vurdering for at kontrollere, at Danmark påtænker at tiltræde den internationale aftale på samme vilkår som Fællesskabet eller eventuelt medlemsstaterne med Fællesskabets bemyndigelse. |
|
(6) |
Afgørelse 2006/325/EF bør ændres i overensstemmelse hermed med henblik på at fastsætte en sådan procedure. |
|
(7) |
I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse. |
|
(8) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Følgende artikler indsættes i afgørelse 2006/325/EF:
»Artikel 1a
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 2, i aftalen vurderer Kommissionen, inden den træffer afgørelse om at give Fællesskabets samtykke, om den internationale aftale, Danmark påtænker at indgå, ikke vil gøre aftalen ineffektiv og ikke vil underminere den korrekte anvendelse af den ordning, der er indført ved aftalens bestemmelser.
2. Kommissionen træffer en begrundet afgørelse inden 90 dage, efter at Danmark har meddelt, at landet agter at indgå den pågældende internationale aftale.
Hvis den pågældende internationale aftale opfylder betingelserne i stk. 1, giver Kommissionen i sin afgørelse Fællesskabets samtykke i henhold til artikel 5, stk. 2, i aftalen.
Artikel 1b
Kommissionen orienterer medlemsstaterne om de internationale aftaler, som Danmark har fået bemyndigelse til at indgå i overensstemmelse med artikel 1a.«
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.
På Rådets vegne
B. ASK
Formand
(1) Udtalelse af 24.11.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
|
16.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/26 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. november 2009
om ændring af afgørelse 2006/326/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
(2009/943/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) (2) blev udvidet til også at omfatte Danmark i henhold til artikel 3, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (3) (i det følgende benævnt »aftalen«), der blev indgået ved Rådets afgørelse 2006/326/EF (4). |
|
(2) |
I artikel 5, stk. 2, i aftalen bestemmes det, at Danmark afholder sig fra at indgå internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1393/2007, medmindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet tilfredsstillende ordninger med hensyn til forholdet mellem aftalen og den pågældende internationale aftale. |
|
(3) |
Hverken i aftalen eller i afgørelse 2006/326/EF er det fastsat, hvordan Fællesskabet skal give sit samtykke til Danmarks indgåelse af den pågældende internationale aftale. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at indføre en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen. Proceduren bør sikre, at der hurtigt kan træffes afgørelser om at give Fællesskabets samtykke. |
|
(5) |
Kommissionen bør, når Danmark har meddelt den, at landet agter at indgå en international aftale, vurdere overensstemmelsen mellem den pågældende aftale og forordning (EF) nr. 1393/2007, herunder fællesskabslovgivning, der berører nævnte forordning, og fastsætte eventuelle nødvendige ordninger. Da målet er at nå frem til en ensartet anvendelse af forordning (EF) nr. 1393/2007 i alle medlemsstater og i Danmark, bør Kommissionen sikre, at Danmark ikke indgår en specifik international aftale, hvis dette kunne berøre de betingelser, på hvilke Fællesskabet selv ville tiltræde den pågældende aftale, eller eventuelt ville bemyndige medlemsstaterne til at tiltræde den i Fællesskabets interesse. Hvis Fællesskabet allerede er part i den pågældende aftale, eller hvis Fællesskabet har bemyndiget medlemsstaterne til at blive parter i den i Fællesskabets interesse, bør Kommissionen foretage en mere begrænset vurdering for at kontrollere, at Danmark påtænker at tiltræde den internationale aftale på samme vilkår som Fællesskabet eller eventuelt medlemsstaterne med Fællesskabets bemyndigelse. |
|
(6) |
Afgørelse 2006/326/EF bør ændres i overensstemmelse hermed med henblik på at fastsætte en sådan procedure. |
|
(7) |
I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse. |
|
(8) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Følgende artikler indsættes i afgørelse 2006/326/EF:
»Artikel 1a
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 2, i aftalen vurderer Kommissionen, inden den træffer afgørelse om at give Fællesskabets samtykke, om den internationale aftale, Danmark påtænker at indgå, ikke vil gøre aftalen ineffektiv og ikke vil underminere den korrekte anvendelse af den ordning, der er indført ved aftalens bestemmelser.
2. Kommissionen træffer en begrundet afgørelse inden 90 dage, efter at Danmark har meddelt, at landet agter at indgå den pågældende internationale aftale.
Hvis den pågældende internationale aftale opfylder betingelserne i stk. 1, giver Kommissionen i sin afgørelse Fællesskabets samtykke i henhold til artikel 5, stk. 2, i aftalen.
Artikel 1b
Kommissionen orienterer medlemsstaterne om de internationale aftaler, som Danmark har fået bemyndigelse til at indgå i overensstemmelse med artikel 1a.«
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.
På Rådets vegne
B. ASK
Formand
(1) Udtalelse af 24.11.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.