22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1487/2005 (2) (»den oprindelige forordning«) indførtes der en endelig antidumpingtold på importen af visse færdigforarbejdede stoffer af endeløse polyesterfibre (»FSEP« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Undersøgelsesperioden, som blev anvendt i forbindelse med den undersøgelse, der førte til vedtagelse af nævnte forordning (»den oprindelige undersøgelse«), omfattede tidsrummet fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004 (»den oprindelige UP«).

(2)

Efter en fornyet undersøgelse vedrørende absorption blev foranstaltningerne ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1087/2007 (3). De gældende toldsatser ligger på mellem 14,1 % og 74,8 %.

(3)

Den 1. april 2008 modtog Kommissionen en anmodning om, i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3, at indlede en delvis interimsundersøgelse for at undersøge, om visse varetyper falder ind under de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(4)

Anmodningen var indgivet af Hüpeden GmbH & Co. KG (»ansøgeren«), en importør fra Tyskland.

(5)

Ansøgeren hævdede, at den vare, virksomheden importerer, kun anvendes til fremstilling af en særlig tape til isolering af ledninger i ledningsbundter i motorer, hovedsagelig bilmotorer (»tapekvalitet«), og at de kemiske og tekniske egenskaber for tapekvalitet er forskellige fra den pågældende vares, som defineret i den oprindelige undersøgelse. Især synes tapekvalitets trækstyrke og farve at være anderledes. Ansøgeren hævdede, at tapekvalitet derfor ikke bør betragtes som værende omfattet af den oprindelige undersøgelses anvendelsesområde og derfor heller ikke bør være omfattet af de ovennævnte foranstaltninger.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 26. juni 2008 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af varedækningen. Den fornyede undersøgelse skulle især afgøre, hvorvidt tapekvalitet er en del af den pågældende vare, som defineret i den oprindelige undersøgelse.

(7)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina og alle andre parter, som den vidste var berørt, dvs. eksporterende producenter i det pågældende land, producenter såvel som brugere og importører i Fællesskabet, om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

Grundet undersøgelsens omfang blev der ikke fastsat nogen undersøgelsesperiode. De oplysninger, som blev modtaget gennem spørgeskemaerne, vedrørte perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 (»den betragtede periode«). Der blev anmodet om oplysninger for den betragtede periode vedrørende mængde og værdi af salg og indkøb, produktionsmængde og -kapacitet for tapekvalitet og alle former for FSEP. Desuden blev de berørte parter anmodet om at kommentere eventuelle forskelle eller ligheder mellem tapekvalitet og andre typer af FSEP med hensyn til produktionsprocessen, de tekniske egenskaber, de endelige anvendelsesformål, indbyrdes udskiftelighed osv.

(10)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra ansøgeren, en eksporterende producent af tapekvalitet fra Kina, en producent i Fællesskabet af tapekvalitet, to producenter i Fællesskabet, der producerede andre typer af FSEP, og en bruger af tapekvalitet.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er behov for at ændre anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(12)

Alle interesserede parter fik oplysninger om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke konklusionerne i denne fornyede undersøgelse blev draget (»endelig fremlæggelse«). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(13)

Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de er besvaret i nedenstående betragtninger.

(14)

Den pågældende vare er, som defineret i den oprindelige forordning, vævede stoffer af garn af endeløse syntetiske fibre med indhold af teksturerede og/eller ikke-teksturerede endeløse polyesterfibre på 85 vægtprocent eller derover, farvede (inklusive farvet hvide) eller trykte, med oprindelse i Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 5407 51 00, 5407 52 00, 5407 54 00, ex 5407 61 10, 5407 61 30, 5407 61 90, ex 5407 69 10 og ex 5407 69 90.

(15)

Det blev først undersøgt, om tapekvalitet er omfattet af de foranstaltninger, der er indført på visse færdigforarbejdede stoffer af endeløse polyesterfibre med oprindelse i Kina, som beskrevet i den oprindelige forordning. Det undersøgtes derefter, om varedækningen kunne ændres med den begrundelse, at tapekvalitet og andre typer FSEP ikke er én og samme vare.

(16)

Der henvises til, at FSEP produceres ved at væve garn af polyester til et stof og færdigbehandle det. Garnet kan være indfarvet eller ikke-indfarvet. Færdigbehandlingen består generelt i trykning eller farvning af det vævede stof, dog kan stoffet behandles yderligere for at fremstille stoffer med peachskin-effekt eller f.eks. gøre stoffer vandafvisende.

(17)

I den oprindelige forordnings betragtning 8 nævnes det, at der bør sondres mellem den pågældende vare og vævede stoffer af endeløse polyesterfibre, af garn af forskellig farve, hvor indfarvet garn væves til klæde, og designet skabes ved at væve mønsteret. Disse stoffer henhører under KN-kode 5407 53 00 og 5407 61 50, er ikke omfattet af varedækningen og derfor heller ikke af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(18)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning om en fornyet undersøgelse, at tapekvalitet ikke falder ind under varedækningen for den pågældende vare, som defineret i den oprindelige forordning, idet den fremstilles af indfarvet garn og derfor svarer til den vare, der er beskrevet i betragtning 17 ovenfor. Ansøgeren forklarede ligeledes, at denne konsekvent havde indberettet sin import af tapekvalitet med oprindelse i Kina under KN-kode 5407 53 00, selv før indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2005. I forbindelse med denne påstand skal det bemærkes, at en antidumpingforordning som den eksisterende ikke er et hensigtsmæssigt retligt instrument til at definere, hvilken KN-kode bestemte forsendelser skulle have været klassificeret under. Det er hovedsagelig op til de nationale myndigheder, der om nødvendigt kan anvende bindende tariferingsoplysning og/eller anmode EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse. Eftersom denne fornyede undersøgelse ikke syntes at have nogen praktisk betydning, hvis ingen af de af ansøgeren importerede varer kan være omfattet af antidumpingtolden, der blev indført ved den oprindelige forordning, blev spørgsmålet alligevel undersøgt. Undersøgelsen afslørede i denne forbindelse, at tapekvaliteten fremstilles af indfarvet garn, men at garnet ikke er af en anden farve, og tilsyneladende opnås intet mønster ved at væve dette garn. I forbindelse med denne undersøgelse fastslås det derfor, at tapekvalitet adskiller sig fra varen, der er beskrevet i betragtning 17 ovenfor.

(19)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod klageren, at tapekvalitet bør anses for at være fremstillet af garn af forskellige farver, idet carbon, hvis det ikke smeltes ordentligt sammen med polyestergarnet, skaber sorte skygger i garnet. Ansøgeren begrunder denne påstand ved at henvise til underpositionsbestemmelserne til afsnit XI i anden del af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (5), i hvilken definitionen af vævet stof af garn af forskellige farver omfatter vævet stof bestående af garn af forskellige nuancer af samme farve, og ved at henvise til udtalelser fra uvildige eksperter.

(20)

Som svar på denne påstand bemærkes det, at denne forordning ikke har til formål at definere, hvilken KN-kode import af tapekvalitet skal klassificeres under. Denne påstand blev derfor fundet irrelevant i forbindelse med denne undersøgelse, eftersom ovenstående spørgsmål vedrørende toldklassifikationer hovedsagelig behandles af de kompetente nationale myndigheder.

(21)

Ansøgeren hævdede også i sin anmodning om fornyet undersøgelse, at den oprindelige undersøgelse i den indledende og den foreløbige fase fokuserede på FSEP, der udelukkende anvendes til beklædningsgenstande, og at kun disse stoftyper skulle have indgået i definitionen af den pågældende vare, som antidumpingforanstaltningerne er rettet mod. Ansøgeren fastholdt også, at den oprindelige undersøgelses varedækning først blev udvidet i den oprindelige forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger, så den dækkede alle anvendelsesmuligheder. Ansøgeren hævdede endvidere, at tapekvalitet har en meget specifik anvendelse i bilindustrien og derfor ikke bør anses for at være en del af den pågældende vare.

(22)

Det anføres i forbindelse med denne påstand, at indledningsmeddelelsen til den oprindelige undersøgelse (6) henviste til FSEP, der »som regel anvendes til beklædningsgenstande«, og ikke til FSEP, der udelukkende anvendes til beklædningsgenstande. Dette betyder, at der ikke har været tale om en udvidelse af den pågældende vares definition fra indledningen af undersøgelsen til indførelsen af endelige foranstaltninger, som ansøgeren hævder. Endvidere er der, udover en afklaring af varedækningen og tilføjelsen af FSEP »farvet hvide«, ingen forskel mellem den pågældende vare, som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 426/2005 (7) (»forordningen om midlertidig told«), og i den oprindelige undersøgelsesperiodes endelige forordning (dvs. den oprindelige forordning). Ingen af de to forordninger — hverken den dispositive del (artikel 1, stk. 1) eller betragtningerne om definitionen af den pågældende vare — fritager import af FSEP med bestemte endelige anvendelsesformål for tolden. I forordningen om midlertidig told, særlig betragtning 11, første punktum, beskrives den pågældende vares fysiske egenskaber. Igen er det blot anført, at FSEP »som regel« anvendes til beklædningsgenstande, uden at dette på nogen måde er en betingelse for, at de er omfattet af undersøgelsen og/eller (den midlertidige) told. Senere blev det, på baggrund af de talrige anvendelsesmuligheder, der blev opdaget i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, som f.eks. til møbler eller boligmontering, udtrykkelig nævnt i betragtning 6 i den oprindelige forordning, at alle FSEP var omfattet af varedefinitionen uafhængigt af deres endelige anvendelsesformål. Derfor blev tapekvalitet og alle andre FSEP, herunder FSEP til anvendelse i bilindustrien, medtaget i definitionen af den pågældende vare i den oprindelige undersøgelse.

(23)

Ansøgeren hævdede også, på linje med de ovenfor beskrevne argumenter, at denne ikke var i stand til at varetage retten til forsvar ordentligt i den oprindelige undersøgelse, da definitionen af den pågældende vare blev udvidet mellem den midlertidige fase og den endelige fase, og ingen oplysninger vedrørende denne ændring blev sendt til eventuelle interesserede parter. Ansøgeren hævdede, at det var årsagen til, at hverken denne eller dens kinesiske leverandør samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(24)

Som nævnt i betragtning 22 skal det erindres, at varedefinitionen ikke blev udvidet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, da andre mulige anvendelsesformål end til beklædningsgenstande allerede blev overvejet i den indledende fase. Desuden er ansøgeren en erfaren kommerciel importør, som har samarbejdet i forbindelse med andre antidumpingundersøgelser, og har derfor udmærket kendskab til procedurerne og informationskilderne (som Den Europæiske Unions Tidende) i forbindelse med disse undersøgelser. I den forbindelse er det også vigtigt at bemærke, som vist i betragtning 9 og 10 i den oprindelige forordning, at flere interesserede parter efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde indsigelse mod indførelse af foranstaltninger vedrørende FSEP til andet end beklædningsgenstande (f.eks. til møbler, boligmontering og paraplyer). Dette viser, at interesserede parter forstod, at undersøgelsen aldrig var begrænset udelukkende til FSEP, der anvendes til beklædningsgenstande. I lyset af ovenstående måtte påstanden afvises.

(25)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod klageren ydermere, at denne havde fremsat bemærkninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og også sideløbende havde en aktiv dialog omkring sagen med en række sammenslutninger i tekstilbranchen. Ifølge ansøgeren indikerede Kommissionen på intet tidspunkt, at tapekvalitetstof kunne være omfattet af undersøgelsen eller foranstaltningerne.

(26)

Først skal det bemærkes, at det er klart, at ansøgeren var fuldt ud klar over, at man havde indledt den oprindelige undersøgelse. Desuden, som forklaret ovenfor, var FSEP omfattet af denne undersøgelse lige fra begyndelsen. Endvidere kunne ansøgeren ikke bevise, at Kommissionen på noget tidspunkt skulle have udelukket tapekvalitet fra den oprindelige undersøgelse, eller at nogen af parterne nogensinde foreslog, at Kommissionen skulle gøre dette. De bemærkninger, ansøgeren har fremsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, drejede sig ganske rigtigt om aspekter af proceduren, som var af europæisk interesse, og spørgsmål om, hvorvidt blegede eller ublegede stoffer skal være omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Måske betragtede ansøgeren ikke sig selv som værende berørt af den oprindelige undersøgelse, hvad angår dennes import af tapekvalitet. Hvis dette virkelig er tilfældet, må det anses for at skyldes, at ansøgeren indberettede sin import af tapekvalitet under KN-kode 5407 53 00, en kode, der ikke var berørt af den oprindelige undersøgelse. En undersøgelses anvendelsesområde begrænses dog ikke, fordi en operatør måske har deklareret varer, som falder inden for anvendelsesområdet, under en forkert KN-kode. Ansøgerens påstand måtte derfor afvises.

(27)

På baggrund af ovenstående bekræftes det, at import af tapekvalitet med oprindelse i Kina er omfattet af anvendelsesområdet for foranstaltningerne, som er beskrevet i den oprindelige forordning.

(28)

For at undersøge om tapekvalitet og de andre typer FSEP er én og samme vare, blev der foretaget en sammenligning af tapekvalitet og andre typer FSEP på grundlag af deres grundlæggende fysiske, tekniske og/eller kemiske egenskaber Andre subsidiære kriterier som produktionsproces, priser, endelige anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed blev også undersøgt.

(29)

Undersøgelsen viste, at garnet, der anvendes til at klargøre trådene inden tapekvaliteten væves, indeholder en lille mængde carbon (under 3 %). Til fremstilling af dette garn sammensmeltes flis indeholdende carbon med 100 % polyesterflis, og det smeltede materiale tvinges gennem små huller for at frembringe sorte fibre. Disse fibre væves derefter til sort garn.

(30)

Tilsætning af carbon i råmaterialet giver tapekvalitet en sort farve, der kan modstå diverse behandlinger, der normalt medfører misfarvning, såvel kemisk (vask med sæbe eller dypning i et opløsningsbad) som mekanisk (tør- eller vådfrottering). Anvendelsen af dette råmateriale nedsætter også trækstyrken for stof i tapekvalitet set i forhold til andre typer af FSEP, der fremstilles med det samme antal tråde.

(31)

Ansøgeren hævdede, at tapekvalitet yderligere adskiller sig fra andre typer FSEP, idet dens lavere trækstyrke gør det muligt at rive den over med hænderne. Denne egenskab ved tapekvalitet er et specifikt krav fra bilindustrien, så arbejdere hurtigt kan rive tapen over, når de forbereder de isolerede elektriske ledninger.

(32)

Men en EF-tapekvalitetproducent fremstiller i øjeblikket en anden type tapekvalitet, der også anvendes i bilindustrien, som ikke kan rives over med hænderne. Dette stof er også fremstillet af carbonholdigt garn, men indholdet af carbon i garnet er lavere end for tapekvaliteten, der fremstilles af den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent og importeres af ansøgeren. Denne produktionsaktivitet og specifikationerne for den vare, der sælges af EF-producenter blev observeret under et kontrolbesøg aflagt af Kommissionen. Det konstateredes endvidere, at andre typer FSEP også kan rives over med hænderne, hvis antallet af tråde i stoffet er lavt. Derfor kunne denne egenskab ikke anses for at være en særlig egenskab ved tapekvalitet i forhold til andre typer FSEP eller en egenskab, der gør det muligt at udelukke tapekvalitet fra definitionen af den pågældende vare. Det samme gælder sammenligningen af trækstyrke.

(33)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger insisterede ansøgeren på, at tapekvalitet har en mærkbart lavere trækstyrke end FSEP, idet tapekvalitets trækstyrke er 20 % lavere end trækstyrken for FSEP med samme garnnumre. Ansøgeren erkendte, at FSEP med et lavt garnnummer kan rives over med hænderne, men at det så ikke længere vil kunne belægges med lim, eftersom limen vil gennemvæde stoffet pga. den lavere tæthed.

(34)

Det anføres i forbindelse med denne påstand, at ingen interesserede parter kunne identificere en klar og objektiv tærskel for trækstyrken, så tapekvalitet kan skelnes fra andre typer FSEP, og ikke kun fra FSEP med samme garnnummer. Det fremgik desuden af undersøgelsen, at tapekvalitet med en højere trækstyrke kan fremstilles afhængigt af kundernes ønskede specifikationer til dette produkt. Endelig forelagde ansøgeren ingen grænseværdier for trækstyrken og for den tæthed, hvorunder lim ville trænge gennem stoffet. Disse påstande måtte derfor afvises.

(35)

Hvad angår arten af råmaterialet, der anvendes i tapekvalitet, skal det bemærkes, at indholdet af carbon i garnet er særdeles lavt: mellem 1 % og 3 % ifølge producenterne af tapekvaliteten, der blev undersøgt i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen viste desuden, at det ikke er muligt at måle det præcise indhold af carbon, når først garnet er blevet forberedt. Derfor er det meget vanskeligt at spore indholdet af carbon i stoffet. Det blev også bekræftet af de bemærkninger, som ansøgeren fremførte efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(36)

Hvad angår farven på tapekvalitet, anføres det først, i modsætning til ansøgerens påstande om, at tapekvalitet kun kan være sort, at færdigforarbejdet tapekvalitetstof kan være enten sort eller gråligt afhængigt af indholdet af carbon i garnet. Det understreges, at FSEP, der er farvet sort eller gråligt, efter vævning ligner tapekvalitet, og at disse forskellige typer ikke umiddelbart kan skelnes fra hinanden med det blotte øje.

(37)

Hvad angår tapekvalitets farveægthed, erkendes det, at tapekvalitetstof kan modstå diverse behandlinger, der normalt medfører misfarvning, men det konstateredes også i forbindelse med undersøgelsen, at FSEP fremstillet af indfarvet garn også kan være farveægte. Desuden kunne der ikke i løbet af undersøgelsen identificeres nogen målelig tærskel for at skelne mellem stoffer, der betragtes som ikke-farveægte, og stoffer, der betragtes som farveægte, særligt hvad angår FSEP fremstillet af indfarvet garn. Det bemærkes således, at i overensstemmelse med underpositionsbestemmelserne til afsnit XI i anden del af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 omfatter definitionen af »farvet vævet stof« endvidere vævet stof, som er fremstillet af ensfarvet garn. I samme dokument omfatter definitionen af »farvet garn« garn, som er farvet i massen, undtagen hvid. Derfor kan farveægthed ikke anses for at være en væsentlig forskel mellem tapekvalitet og andre typer FSEP.

(38)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger forelagde ansøgeren en rapport fra et teknologisk institut med speciale i produkter fremstillet af tekstilfibre og kemikalier, som skulle bevise, at tapekvalitets farveægthed var en særlig egenskab ved tapekvalitet. Denne rapport byggede på den såkaldte Baumgarte-metode, hvor man dypper stoffet i et opløsningsbad med f.eks. chlorobenzol. Tapekvalitetstof bevarer den sorte farve efter en sådan test, mens FSEP, som er farvet sort på overfladen, misfarves, og farven bliver tilbage i badet.

(39)

Efter en gennemgang af de forskellige rapporter, som ansøgeren havde forelagt i forbindelse med undersøgelsen, skal det bemærkes, at eksperterne skelner mellem to måder at farve FSEP på: Enten ved at dyppe garnet eller stoffet i et farvebad (overfladefarvning) eller ved at smelte farven ind i polyesteret ved fremstilling af garnet (farvning af massen). Den metode, der forslås i de forskellige rapporter, gør det muligt at skelne FSEP, der er farvet sort i massen, fra andre typer FSEP, der er farvet sort på overfladen. Disse rapporter har dog ikke påvist, at tapekvalitet er den eneste mulige type FSEP, der er farvet sort i massen. Disse rapporter gjorde det derfor ikke muligt at skelne mellem tapekvalitet og FSEP fremstillet af garn, der er farvet sort i massen. Disse rapporter bekræfter endvidere, at FSEP, der er farvet sort i massen, også kunne modstå misfarvningstesten med en opløsning. Som følge heraf kan tapekvalitets evne til at modstå misfarvning, når den dyppes i opløsningen, ikke kan anses for at være en særlig egenskab ved tapekvalitet, og denne påstand måtte derfor afvises.

(40)

I lyset af ovenstående konkluderedes det, at der på trods af visse forskelle ikke er grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, som gør det muligt klart at skelne tapekvalitet fra andre typer FSEP.

(41)

Undersøgelsen viste, at de samme produktionsfaciliteter kan anvendes til at fremstille både tapekvalitet og andre typer FSEP, da de samme vævemaskiner anvendes til at væve alle typer FSEP. Desuden udføres færdiggørelsesprocessen for både tapekvalitet og andre typer af FSEP generelt i underentreprise. Alle producenter af tapekvalitet, der fik besøg i forbindelse med undersøgelsen, fremstiller både tapekvalitet og andre typer FSEP.

(42)

Undersøgelsen viste imidlertid, at der er forskelle mellem færdigbehandlingen af tapekvalitet og andre typer FSEP. Da tapekvalitet i sidste ende vil blive belagt med lim, glattes den på den ene side før salg, så limen kun hæfter på den ikke-glattede side (den såkaldte »kalandreringsproces«). Desuden er det ikke nødvendigt at farve eller trykke tapekvalitet for at opnå den sorte farve i modsætning til andre typer af farvet FSEP. Der findes imidlertid også en lang række færdigbehandlingsmuligheder for de andre typer FSEP, og alle sådanne typer blev ikke desto mindre betragtet som en og samme vare i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(43)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod klageren, at man ikke på grundlag af de fælles produktionsfaciliteter kunne konstatere, at FSEP, vævet af indfarvet garn, skal anses for at være én og samme vare.

(44)

I forbindelse med denne påstand anføres det, som nævnt i betragtning 28, at det væsentligste grundlag for at bestemme, hvorvidt tapekvalitet og andre typer FSEP skal anses for at være én og samme vare eller to forskellige varer, faktisk er varernes fysiske, tekniske og/eller kemiske egenskaber. Dog kan man også undersøge andre subsidiære kriterier, såsom produktionsprocessen og den indbyrdes udskiftelighed mellem de forskellige varetyper. Det bemærkes også, for så vidt angår denne påstand, at formålet med denne undersøgelse ikke er at undersøge, om FSEP, vævet med indfarvet garn, er en del af den pågældende vare, men mere specifikt om tapekvalitet er en del af den pågældende vare. Kravet må derfor afvises.

(45)

Ansøgeren påstod endvidere, at der er forskelle i produktionsprocessen, idet et andet råmateriale anvendes, og ingen yderligere farvning eller trykning er nødvendig til produktion af tapekvalitet sammenlignet med andre typer FSEP.

(46)

I forbindelse med påstanden vedrørende forskellen mellem råmaterialet erkendes det allerede i betragtning 29 ovenfor, at råmaterialet, der anvendes til tapekvalitet, adskiller sig lidt fra andet indfarvet garn, der anvendes til at væve FSEP, idet det indeholder en lille mængde carbon. Det anføres dog, at alle parter herunder ansøgeren var enige om, at det er umuligt at måle indholdet af carbon i det færdige stof, så denne lille forskel kan ikke påvises i det endelige produkt. Påstanden blev derfor afvist.

(47)

Ansøgeren hævdede også, at den kendsgerning, at der ikke var tale om farvning eller trykning, tidligere var blevet brugt til at udelukke de ublegede stoffer fra foranstaltningernes anvendelsesområde, og derfor burde det samme gøre sig gældende for tapekvalitet.

(48)

For så vidt angår påstanden om den manglende farvnings- eller trykningsfase i fremstillingsprocessen af færdigforarbejdet tapekvalitet, skal det bemærkes, at det samme gør sig gældende for FSEP fremstillet af indfarvet garn, og at FSEP fremstillet af indfarvet garn er en del af den pågældende vare. Ubleget stof blev faktisk betragtet som en vare, der var forskellig fra FSEP, men tapekvalitet kan ikke betragtes som ubleget stof, da der foregår en række afsluttende behandlinger efter vævningen, såsom kalandrering (jf. betragtning 42) og egalisering (en varmebehandling med det formål at undgå, at stoffet kryber) samt fjernelse af belægning (en proces, hvor det produkt, som blev tilført garnet for at øge styrken før vævningen, vaskes ud). Påstanden blev derfor afvist.

(49)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at produktionsprocessen for tapekvalitet er meget lig produktionsprocessen for andre typer FSEP.

(50)

Ifølge bekræftede oplysninger indhentet under undersøgelsen er der ingen klar prisforskel mellem tapekvalitet og et stykke sort farvet FSEP: De højere omkostninger til råmaterialer, der benyttes til fremstilling af tapekvalitet, synes at blive opvejet af de manglende omkostninger til farvning eller trykning. Derfor kan tapekvalitet, i modsætning til ansøgerens påstand i anmodningen om en fornyet undersøgelse, ikke anses for en vare med højere merværdi end andre typer FSEP.

(51)

Det anerkendes, at tapekvalitet hovedsagelig anvendes til at fremstille tape til isolering af ledninger i bilindustrien. Denne anvendelse af tapekvalitet er ret almindelig, hvilket også bekræftes i katalogerne fra de største producenter af tape til bilindustrien i Fællesskabet. Andre typer FSEP kan også anvendes til at fremstille farvet tape til bilindustrien, men med et andet anvendelsesområde, f.eks. mærkning.

(52)

Der blev dog konstateret mindst én anden anvendelsesmulighed for tapekvalitet i forbindelse med undersøgelsen: Ved at belægge tapekvalitet med sølv opnås uigennemsigtige vinduesafdækninger, der kan anvendes til campingbiler, og undersøgelsen har slået fast, at tapekvalitet på nuværende tidspunkt sælges til dette bestemte anvendelsesformål. FSEP har mange anvendelsesmuligheder ud over til beklædningsgenstande, herunder til stof til mørklægningsgardiner, tasker, polstring, kontormøbler etc. som det ses i offentligt tilgængelige oplysninger. En af de interesserede parter hævdede desuden, at tapekvalitet kunne anvendes til beklædningsgenstande, f.eks. til foring. I lyset af den manglende samarbejdsvilje hos tapekvalitetproducenter i Kina kan det da heller ikke udelukkes, at der kan findes andre anvendelsesområder for tapekvalitet.

(53)

Det skal også bemærkes, at tapekvalitets tekniske egenskaber gør, at det kan anvendes til polstring af sæder, og at det dermed er indbyrdes udskifteligt med andre typer FSEP, der har samme anvendelse, og som er omfattet af antidumpingforanstaltningerne.

(54)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ansøgeren, at egenskaberne ved tapekvalitet er skræddersyet til et bestemt anvendelsesformål i bilindustrien, og at de maskinfærdige ruller på 3 500 meter til anvendelse i industrien gør den til en rent teknisk vare, der ikke egner til at blive anvendt i beklædningsindustrien, hvor man kun kan håndtere ruller på op til 100 meters længde. Ansøgeren hævdede endvidere, at stof overtrukket med sølv ikke falder inden for anvendelsesområdet for de antidumpingforanstaltninger, der er blevet indført vedrørende FSEP, og derfor ikke bør sammenlignes med tapekvalitet i forbindelse med denne fornyede undersøgelse af varedækningen.

(55)

For så vidt angår denne påstand, er det allerede i betragtning 51 blevet erkendt, at den vigtigste anvendelse af tapekvalitet, der blev konstateret i løbet af undersøgelsen, var til isolering af ledninger i bilindustrien. Der blev imidlertid konstateret mindst én anden anvendelse i løbet af undersøgelsen, nemlig sølvbelægning af tapekvalitet til fremstilling af vinduesafdækninger til campingbiler. Sølvbelagt stof falder faktisk som hævdet af ansøgeren ikke ind under anvendelsesområdet for de antidumpingforanstaltninger, der er blevet indført vedrørende FSEP, ligesom tape ikke falder ind under anvendelsesområdet for disse foranstaltninger, eftersom de begge er tapekvalitetvarer med endelige anvendelsesformål. Stof i tapekvalitet er i begge tilfælde råmaterialet til fremstilling af vinduesafdækninger (efter belægning med sølv) eller tape (efter belægning med lim), og det bekræftes derfor, at der er mindst en anden anvendelsesmulighed for tapekvalitet end til isolering af ledninger i bilindustrien. For så vidt angår påstanden om de maskinfærdige ruller af tapekvalitet til anvendelse i industrien, bemærkes det, at det også er muligt at fremstille mindre ruller af tapekvalitet, som er skræddersyet til et andet endeligt anvendelsesformål end i bilindustrien. Disse påstande måtte derfor afvises.

(56)

Ansøgeren anfægtede endvidere muligheden for at anvende tapekvalitet til foringsformål og foreslog, at man skulle konsultere et uafhængigt tekstilinstitut desangående. Denne anfægtede ligeledes muligheden for at anvende tapekvalitet til polstring af sæder på grund af den lave trækstyrke og den kendsgerning, at man sveder mere, hvis man sidder på et sæde, der er polstret med tapekvalitet.

(57)

Det bemærkes, at eftersom der kun fremkom modstridende påstande fra interesserede parter vedrørende en mulig anvendelse af tapekvalitet til foring eller polstring, var det ikke tilstrækkelig påvist, at tapekvalitet kan anvendes i beklædningsindustrien. Der kan imidlertid konstateres mindst en anden anvendelse af tapekvalitet, nemlig til sølvbelagte vinduesafdækninger. Der mindes om, at de antidumpingforanstaltninger, som blev indført efter den oprindelige undersøgelse, omfatter FSEP til alle anvendelsesformål og ikke kun til brug i beklædningsindustrien. Kravet måtte derfor afvises.

(58)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at tapekvalitet og andre typer FSEP mindst er delvist udskiftelige med hinanden.

(59)

På baggrund af ovenstående resultater findes det, at forskellene mellem tapekvalitet og andre typer FSEP er for ubetydelige til at føre til den konklusion, at tapekvalitet er en anden vare med klart forskellige grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Det bør derfor konkluderes, at tapekvalitet og andre typer FSEP udgør en og samme vare som defineret i grundforordningen.

(60)

Visse parter hævdede, at der ikke var blevet foretaget en ordentlig vurdering af skade og af Fællesskabets interesser, for så vidt angår tapekvalitet, fordi man ikke havde kendskab til nogen EF-producent af tapekvalitet på det tidspunkt, og fordi bilindustrien ikke havde fået mulighed for at reagere på forslaget om at indføre foranstaltninger vedrørende tapekvalitet.

(61)

Som reaktion på denne påstand skal det bemærkes, at det ikke var påvist, at der ikke var nogen EF-producent af tapekvalitet i Fællesskabet, og at det ikke kan udelukkes, at tapekvalitet indgik i den oprindelige undersøgelse, uden at det dog fremgik. Under alle omstændigheder skal det fremhæves, at der kan indføres foranstaltninger vedrørende en vare, selv om ikke alle undertyper af varen er blevet undersøgt separat.

(62)

For så vidt angår nærværende undersøgelse, mindes der om, at formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om tapekvalitet bør betragtes som en anden vare end andre typer af FSEP, og ikke at foretage en vurdering af den skade, som er påført EF-erhvervsgrenen, eller af Fællesskabets interesser. Det bør imidlertid fremhæves, at det i løbet af undersøgelsen kom frem, at der findes mindst en EF-producent af tapekvalitet, som siden 2008 har forsynet markedet hermed, og som har beskæftiget sig med fremstilling af ikke-færdigforarbejdet tapekvalitet i mange år. Der var også mindst en anden virksomhed involveret i fremstillingen af ikke-færdigforarbejdet tapekvalitet i den betragtede periode i Fællesskabet. Det bør også bemærkes, at bilindustrien (European Automobile Manufacturers Association — Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter) i løbet af nærværende undersøgelse blev kontaktet og erklærede, at den ikke var en interesseret part. Denne påstand måtte derfor afvises.

(63)

Ovennævnte konklusioner viser, at tapekvalitet og andre varetyper under foranstaltningerne, på trods af visse forskelle, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Endvidere kunne det ikke påvises, at tapekvalitet kun havde én anvendelsesmulighed, og at tapekvalitet og andre varetyper under foranstaltningerne ikke var indbyrdes udskiftelige. På det grundlag konkluderes det, at tapekvalitet og andre former for FSEP bør betragtes som én og samme vare, og at den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne mod importen af visse FSEP med oprindelse i Kina bør afsluttes, uden at de gældende antidumpingforanstaltninger ændres.

(64)

Alle de berørte parter fik oplysninger om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke ovennævnte konklusioner blev draget. Parterne fik en tidsfrist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(65)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som blev fremsendt af parterne, blev vurderet, men har ikke givet anledning til at ændre konklusionen om ikke at ændre varedækningen for de gældende antidumpingforanstaltninger på import af FSEP —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/9

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/11

(1)

Ved forordning (EF) nr. 533/2007 er der åbnet toldkontingenter for import af fjerkrækød.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af september 2009 for delperioden 1. oktober-31. december 2009, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/13

(1)

Ved forordning (EF) nr. 539/2007 er der åbnet toldkontingenter for import af æg og ægalbumin.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af september 2009 for delperioden 1. oktober til 31. december 2009, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/15

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/17

(1)

I del C i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 (2) findes definitioner af driftsformer. På grundlag af disse definitioner kan visse landbrug med grovfoderædende husdyr ikke klassificeres efter driftsform, og for andre landbrug er den fremkomne klassifikation ikke den mest hensigtsmæssige.

(2)

I del B i bilag II til forordning (EF) nr. 1242/2008 er der fastsat regler for grupperingen af de økonomiske størrelsesklasser. Disse regler begrænser medlemsstaternes muligheder for at opstille mere velegnede udvælgelsesplaner.

(3)

Nogle beskrivelser og navne, der er anvendt i bilag I og IV til forordning (EF) nr. 1242/2008, er uklare og bør derfor præciseres.

(4)

Beskrivelsen af og koden for visse produkter, der omhandles i forordning (EF) nr. 1242/2008, og som er angivet i Kommissionens forordning (EF) nr. 868/2008 af 3. september 2008 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstatering af landbrugsbedrifters indkomstforhold og analyse af deres driftsøkonomiske forhold (3), er blevet ændret ved forordning (EF) nr. 781/2009 af 27. august 2009.

(5)

Endvidere bør navnene på visse driftsformer i bilag I til forordning (EF) nr. 1242/2008 berigtiges på nogle sprog. For at forbedre ensartetheden bør ordet bedrift udgå af navnet på driftsformen, og af hensyn til læsbarheden bør visse ord i fjerkræskategorien udskiftes i navnet på visse driftsformer.

(6)

Forordning (EF) nr. 1242/2008 bør ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/21

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2008 (2) skal der udstedes ægthedscertifikater for kød fra Argentina, inden oksekød kan indføres i Fællesskabet. Det argentinske organ, der har beføjelse til at udstede ægthedscertifikater, findes i bilag III til nævnte forordning.

(2)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 810/2008 (3) skal der udstedes ægthedscertifikater, inden oksekød kan indføres i Fællesskabet. Fortegnelsen over de organer i udførselslandene, der har beføjelse til at udstede ægthedscertifikater, findes i bilag II til nævnte forordning.

(3)

Argentina har ændret navnet på det organ, der udsteder ægthedscertifikater under forordning (EF) nr. 748/2008 og (EF) nr. 810/2008.

(4)

Forordning (EF) nr. 748/2008 og (EF) nr. 810/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

For at undgå at navnet på det organ, der er anført på de senest udstedte ægthedscertifikater, ikke svarer til navnet på det organ, der er angivet i forordning (EF) nr. 748/2008 og (EF) nr. 810/2008, bør nærværende forordning anvendes fra den 22. juli 2009, der er den dato, hvor Argentina meddelte Kommissionen det nye navn.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/23

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 16. september 2009 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 838/2009 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 838/2009.

(3)

Forordning (EF) nr. 838/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/26

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2009.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2009 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/28

(1)

Den 20. december 2006 fandt der et møde sted mellem Kommissionen og de nederlandske myndigheder om Rotterdam kommunes investering i Ahoy-komplekset, før dette blev anmeldt. Efter dette møde meddelte de nederlandske myndigheder formelt investeringen til Kommissionen ved brev af 22. februar 2007, der blev registreret den samme dag.

(2)

Som led i en beslægtet procedure (CP 91/07) modtog Kommissionen den 22. marts 2007 en fælles klage fra Mojo Concerts bv (»Mojo«) og Amsterdam Music Dome Exploitatie bv (»Music Dome«), som vedrørte den af Rotterdam kommune planlagte investering i Ahoy-komplekset, men som tillige henviste til andre transaktioner, som allerede var foretaget af kommunen, nemlig privatiseringen af driften af Ahoy Rotterdam nv (i det følgende også kaldet »driftsherren«) og udlejning af Ahoy-komplekset til den privatiserede driftsherrevirksomhed. Den 14. september 2007 og den 5. oktober 2007 blev der modtaget supplerende dokumenter fra klagerne.

(3)

Ved brev af 16. april 2007 anmodede Kommissionen de nederlandske myndigheder om at fremkomme med bemærkninger til ovennævnte klage. De nederlandske myndigheder sendte derefter deres bemærkninger den 20. juni 2007. Kommissionen anmodede den 10. august og den 16. november 2007 de nederlandske myndigheder om yderligere oplysninger. De nederlandske myndigheder sendte yderligere oplysninger den 17. september, den 15. november og den 7. december 2007.

(4)

Ved brev af 30. januar 2008 meddelte Kommissionen Nederlandene, at den havde besluttet at indlede den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, fastsatte procedure over for den anmeldte støtteforanstaltning.

(5)

Kommissionens tjenestegrene havde et møde med de nederlandske myndigheder den 12. februar 2008. Ved brev af 15. februar 2008 bekræftede de nederlandske myndigheder, at Kommissionens beslutning af 30. januar 2008 ikke indeholdt fortrolige oplysninger. Derfor blev denne beslutning tilsendt pr. elektronisk post til klagerne den 18. februar 2008 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til foranstaltningen.

(6)

Ved brev af 28. februar anmodede de nederlandske myndigheder om en forlængelse af fristen til at reagere på Kommissionens beslutning frem til den 1. april 2008. Kommissionen imødekom denne anmodning ved brev, der blev sendt og registreret den 12. marts 2008.

(7)

Som led i undersøgelsesproceduren i april 2008 fik en uafhængig ekspert, ECORYS Nederland bv, i opdrag at undersøge nærmere bestemte aspekter i sagen. Den af eksperten udarbejdede rapport blev godkendt af Kommissionen den 30. maj 2008 (3).

(8)

Ved anbefalet brev af 1. april 2008 sendte de nederlandske myndigheder deres bemærkninger til Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

(9)

Efter at proceduren var indledt, modtog Kommissionen bemærkninger fra tre interesserede parter, nemlig Ahoy Rotterdam nv (4), som anses for at være modtager af statsstøtte, Mojo og Music Dome (5), som indsendte bemærkninger i fællesskab, samt en enkeltperson (6). Den 17. april 2008 fandt der et møde sted med Ahoy Rotterdam bv. Ved et brev, der blev registreret den 15. maj 2008, sendte Kommissionen bemærkningerne fra de interesserede parter til de nederlandske myndigheder. Disse reagerede herpå ved brev af 20. juni, som blev registreret den 24. juni 2008.

(10)

Den ikke-fortrolige version af den rapport, der blev udarbejdet af den uafhængige ekspert, blev sendt til de nederlandske myndigheder ved brev, som blev registreret den 24. juni 2008. De nederlandske myndigheder reagerede ved brev, som blev registreret den 14. juli 2008.

(11)

Ahoy-komplekset i Rotterdam, Nederlandene, som består af Sportpaleis, seks udstillingshaller og et stort møde- og kongrescentrum, danner rammerne om en lang række forskellige arrangementer, såsom udstillinger, konferencer, handelsmesser, udstillinger, koncerter, sportsarrangementer og sociale arrangementer. Ahoy Rotterdam nv, som driver komplekset, er desuden aktiv på det internationale marked og eksporterer sine egne messenavne (7).

(12)

Indtil den 1. juli 2006 blev Ahoy-komplekset drevet af Ahoy Rotterdam nv med Rotterdam kommune som eneste aktionær. Efter beslutningen om at adskille ejerskab og drift forblev kommunen ejer af komplekset, men solgte den 1. juli 2006 driften af Ahoy Rotterdam nv ved hjælp af en management buy-out for 1,7 mio. EUR. Da der ikke blev afholdt nogen offentlig licitation, blev salgsprisen direkte baseret på markedsværdien, som blev fastlagt af den uafhængige ekspert Deloitte Financial Advisory Services bv, Real Estate Valuation i Rotterdam (»Deloitte«).

(13)

Samtidig udlejede kommunen Ahoy-komplekset pr. 1. juli 2006 til den privatiserede virksomhed Ahoy Rotterdam nv for en periode af 15 år med mulighed for forlængelse. I lejeaftalen blev lejeren pålagt strenge forpligtelser med hensyn til vedligeholdelse og fremme af Ahoy-kompleksets multifunktionelle karakter (8). Begyndelseslejen på 2,6 mio. EUR om året (9), som blev fastlagt i lejeaftalen, blev direkte baseret på den af Deloitte beregnede markedsbaserede lejeværdi for Ahoy-komplekset.

(14)

Som led i lejeaftalen gav Rotterdam kommune tilsagn om at investere maksimalt 42 mio. EUR i renovation og opgradering/udvidelse af Sportpaleis. Denne investering er genstand for det anmeldte projekt. Kommunens investering var til dels beregnet til vedligeholdelse og til dels til modernisering/udvidelse af Sportpaleis. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at der blev gjort noget ved følgende forhold i Sportpaleis: forbedring af akustikken, klimaregulering, inddeling og adgangsveje, forstærkning af tagkonstruktionen for at kunne hænge lydapparatur og storskærme op, forbedring af faciliteterne bag scenen og et større antal siddepladser. Oprindelig var det meningen at udvide kapaciteten i Sportpaleis med 5 000 siddepladser. Det tal er nu bragt ned til blot […] siddepladser.

(15)

Ledelsen var af den opfattelse, at denne investering var nødvendig for at bevare kompleksets værdi, uden at dette skulle føre til yderligere udgifter for driftsherren. Derfor argumenterede ledelsen under drøftelserne med kommunen for, at der ikke skulle tages hensyn hertil ved fastsættelsen af prisen på aktierne i Ahoy Rotterdam nv og af lejeværdien af Ahoy-komplekset.

(16)

Rotterdam kommune accepterede dette argument og krævede ikke nogen tilpasning af prisen på aktierne i Ahoy Rotterdam nv og af det for Ahoy-komplekset fastsatte lejebeløb. For at sikre sig, at lejebeløbet efter den planlagte investering ville være i overensstemmelse med markedsvilkårene, fik kommunen imidlertid indført en overskudsdelingsordning i lejeaftalen, hvorefter driftsherren, Ahoy Rotterdam nv, skal betale et lejetillæg, hvis bruttooverskuddet overstiger et på forhånd aftalt niveau. Dette tillæg vil komme til udbetaling, hvis bruttooverskuddet, med fradrag af lejebeløbet for det pågældende år, andrager mere end 16,5 mio. EUR. Tillægget beregnes på grundlag af følgende skema:

De tre trancher er kumulative. Hvis der f.eks. i et givet år opnås et bruttooverskud minus lejebeløbet til kommunen på 20 mio. EUR, forhøjes lejebeløbet med et tillæg, der består af 50 % af 1,5 mio. EUR (den første tranche) og 35 % af 2 mio. EUR (det resterende beløb, der falder inden for 2. tranche), dvs. et samlet tillæg på 1,45 mio. EUR.

(17)

Den 30. januar 2008 besluttede Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, fordi det af de nederlandske myndigheder forelagte bevismateriale ikke var tilstrækkeligt til at konkludere, at den anmeldte investering fra Rotterdam kommunes side ikke udgør statsstøtte, eller at denne støtte er forenelig med EF-traktaten.

(18)

Især nærede Kommissionen tvivl med hensyn til, om overskudsdelingsordningen, der var indført i lejeaftalen mellem Ahoy Rotterdam nv og kommunen, kunne forhindre, at driftsherren til Ahoy-komplekset som følge af den anmeldte investering fik en økonomisk fordel, der var ude af trit med normale markedsvilkår.

(19)

Desuden blev der som led i proceduren også foretaget en undersøgelse af salget af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af Ahoy-komplekset til den privatiserede driftsherrevirksomhed, som begge er transaktioner, der blev foretaget af Rotterdam kommune, men ikke anmeldt til Kommissionen af de nederlandske myndigheder. I betragtning af, at disse transaktioner stod i snæver forbindelse med den anmeldte investering, fandt Kommissionen det nødvendigt at undersøge, om disse transaktioner eventuelt udgjorde statsstøtte. I den forbindelse tog Kommissionen ligeledes i betragtning, at Deloittes evalueringsrapporter, som disse transaktioner var baseret på, i et vist omfang byggede på de oplysninger, som var blevet givet af ledelsen af Ahoy Rotterdam nv, der som potentiel køber/lejer havde en interessekonflikt.

(20)

Endelig indledte Kommissionen også den formelle undersøgelsesprocedure for at give de nederlandske myndigheder og interesserede parter mulighed for at fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens foreløbige vurdering af den beskrevne foranstaltning og stille eventuelle oplysninger om foranstaltningen til rådighed for denne.

(21)

Efter at proceduren var indledt, modtog Kommissionen bemærkninger fra tre interesserede parter, nemlig Ahoy Rotterdam nv, som anses for at være modtager af statsstøtte, Mojo og Music Dome, som indsendte bemærkninger i fællesskab, samt en enkeltperson (10).

(22)

Ifølge Ahoy Rotterdam nv var salget af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af Ahoy-komplekset transaktioner, som mindst var i overensstemmelse med markedsvilkårene og ud fra Rotterdam kommunes synspunkt måske endog var endnu mere fordelagtige. Ahoy Rotterdam nv henviser i denne forbindelse til de begrænsninger og betingelser, der er indsat i leje- og salgsaftalen, som begrænser værdien af lejebeløbet og salgsprisen ganske betydeligt.

(23)

Ahoy Rotterdam nv har forklaret, at investeringen i Sportpaleis navnlig skulle gå til vedligeholdelse og renovation og kun i begrænset omfang til en udvidelse af kapaciteten (11). For så vidt som udvidelsen af kapaciteten skulle føre til bedre driftsmuligheder, anfører Ahoy Rotterdam nv på grundlag af de givne finansielle oplysninger som argument, at overskudsdelingsordningen er en garanti for, at kommunen har en større gevinst, end der kræves ifølge den markedsøkonomiske investors princip.

(24)

Mojo og Music Dome fastholder det standpunkt, som de gav udtryk for i den klage, de havde indsendt før indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure (12), nemlig at både den planlagte investering i Ahoy-komplekset og de dermed forbundne transaktioner (privatiseringen af driften af Ahoy Rotterdam nv og lejeaftalen) udgør ulovlig statsstøtte.

(25)

Mojo og Music Dome fastholder deres argument om, at den planlagte investering giver driftsherren en fordel, nemlig ved at udvidelsen af Sportpaleis’ kapacitet vil øge driftsherrens indtægter. De anfører som argument, at selv om indtægterne ikke stiger, giver forbedringen af faciliteterne Ahoy Rotterdam nv en konkurrencefordel, fordi denne i så fald drager fordel af en gratis forbedring af faciliteterne, mens alle andre private virksomheder selv må betale herfor. Ifølge dem vil forbedringen hjælpe driftsherren til mindst at bevare sin stilling på markedet eller endog forbedre den. Desuden anfører de som argument, at den pågældende investering ikke er rentabel for Rotterdam kommune og derfor ikke kan leve op til princippet om en privat investor i en markedsøkonomi.

(26)

Mojo og Music Dome er af den opfattelse, at overskudsdelingsordningen ikke fjerner fordelen for driftsherren. De understreger, at det står fast, at den endelige overskudsdelingsordning aldrig er blevet underkastet en grundig undersøgelse af en uafhængig ekspert. Desuden hævder de, at ordningen ikke er i overensstemmelse med markedsvilkårene, fordi selv i det tilfælde, hvor driftsherren i fuldt omfang skulle betale investeringen tilbage på grundlag af overskudsdelingsordningen, ville den økonomiske fordel herved ikke være fjernet, eftersom Rotterdam kommune bærer hele den forretningsmæssige risiko ved investeringen. Når investeringen ikke fører til højere indtægter, får kommunen overhovedet ikke noget. Først når der skabes ekstra indtægter, får Rotterdam kommune sin investering delvis tilbage. Ifølge Mojo og Music Dome ville en sådan ordning ikke kunne accepteres af en privat investor.

(27)

Hvad angår prisen for aktierne i Ahoy Rotterdam nv og lejebeløbet for Ahoy-komplekset, hævder Mojo og Music Dome, at ledelsens og den potentielle købers interessekonflikt i forbindelse med indsendelsen af oplysninger til Deloitte har ført til en for lav vurdering af aktierne i Ahoy Rotterdam nv. De nærer stadig tvivl med hensyn til troværdigheden af Ahoy Rotterdams ledelses prognoser, som blev brugt af Deloitte til at fastsætte værdien af virksomhedens aktier.

(28)

Ifølge Mojo og Music Dome henvises der i bestyrelsens beretning i forbindelse med årsregnskabet for 2004-2005 til en tendens i udviklingen i Ahoys omsætning, hvor »gode« år afveksler med »middelmådige« år. Mojo og Music Dome argumenterer for, at driftsherren også havde foregøglet Deloitte en sådan tendens, men at denne tendens ikke kan betragtes som troværdig, når man ser på den lille forskel i antallet af arrangementer, der planlægges årligt (13). Desuden hævder de, at denne tendens desuden ikke er i overensstemmelse med den faktisk opnåede omsætning, fordi regnskabsåret 2005-2006, som blev regnet for en »middelmådigt« år, i sidste instans så ud til at være et »godt« år, da driftsresultatet var bedre i 2005-2006 end i 2004-2005, som blev betragtet som et godt år. Ifølge dem er det ikke realistisk, at driftsherren ikke havde kunnet forudse den høje omsætning i 2005-2006, især fordi de i Ahoy afholdte arrangementer bestilles i meget god tid i forvejen.

(29)

Desuden anfører Mojo og Music Dome som argument, at den teoretiske serie af fremtidige cash flows i Deloittes rapport er drevet kunstigt i vejret. Deloittes rapport indeholder en prognose, som begynder med et »dårligt« år og slutter med et »godt« år. Hvis man var begyndt med et »godt« år og sluttet med et »dårligt« år, så ville konstantværdien af den fremtidige cash flow, og dermed værdien af aktierne, have vist et meget mere positivt billede.

(30)

Endelig forklarer Mojo og Music Dome, at hvis Deloitte havde opstillet en nøjagtig prognose over det forventede resultat for regnskabsåret 2005-2006, ville man være endt med en betydeligt højere virksomhedsværdi. Ifølge dem kan det alt andet lige anføres, at forskellen mellem det realiserede bruttoresultat (EBITDA) på 5,745 mio. EUR og det prognosticerede bruttoresultat (EBITDA) på 1,252 mio. EUR er ekstra cash flow i det første prognoseår, hvilket resulterer i en forhøjelse af virksomhedens vejledende værdi med 4,493 mio. EUR (14).

(31)

Ved anbefalet brev af 1. april 2008 sendte de nederlandske myndigheder deres bemærkninger til Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. De nederlandske myndigheder reagerede desuden på de interesserede parters bemærkninger til beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure og tilkendegav sin stillingtagen til den ikke-fortrolige version af den rapport, der blev udarbejdet af ECORYS nv.

(32)

I alle sine bemærkninger fastholder de nederlandske myndigheder den holdning, som de allerede indtog inden indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure (15), nemlig at hverken Rotterdam kommunes investering i Ahoy-komplekset eller salget af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af komplekset indeholder statsstøtte.

(33)

De nederlandske myndigheder står fast på deres holdning om, at den planlagte investering ikke indeholder statsstøtte, og de henviser i den forbindelse navnlig til oplysninger, der allerede var indsendt inden beslutningen om at indlede proceduren. De henviser endnu en gang til, at investeringen skal betragtes som en investering i offentlig infrastruktur, at den ikke giver nogen virksomhed en selektiv fordel, og at den er en garanti for kompleksets multifunktionelle karakter. Den entreprenør, der udfører investeringen, vil blive udvalgt ved offentligt udbud. Desuden anfører de, at investeringen, inklusive udvidelsen, er nødvendig for at bevare værdien af Ahoy-komplekset, og de henviser til, at ud af et samlet beløb på 42 mio. EUR vil kun 7 mio. EUR blive brugt til en udvidelse af Sportpaleis’ kapacitet.

(34)

Desuden underbygger de nederlandske myndigheder deres påstand om, at lejebeløbet og prisen på aktierne, som er beregnet i Deloittes rapporter, er udtryk for en pris, der er i overensstemmelse med markedet. Ifølge de nederlandske myndigheder har man fra Deloittes side bekræftet, at der er udarbejdet en selvstændig analyse af de disponible oplysninger, og at konklusionerne i analysen for en række forholds vedkommende afviger fra ledelsens analyse. Derfor kan der på grundlag af Deloittes rapporter drages en godt underbygget konklusion, hvorefter lejebeløbet og aktieprisen er i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(35)

Desuden forklarede de nederlandske myndigheder på ny, at overskudsdelingsordningen er en effektiv måde til at forebygge, at der gives en uretfærdig fordel, også efter at investeringen er gennemført. I denne forbindelse gør de opmærksom på, at den øvre grænse, over hvilken overskudsdelingsordningen træder i kraft, er et nominelt beløb, der ikke indekseres. Desuden anfører de, at hvis Ahoy-ledelsens seneste resultater blot blev forhøjet med en forventet årlig inflation på 2 %, vil der på grundlag af overskudsdelingsordningen skulle betales ekstra leje fra 2010-2011. Ifølge dette scenario skulle det lejebeløb, der betales af Ahoy Management nv fra 2013-2014 være højere end det lejebeløb, der er beregnet af klagerne, Mojo og Music Dome. Ifølge de nederlandske myndigheder er overskudsdelingsordningen således et effektivt instrument til at sikre et lejebeløb, der er i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(36)

De nederlandske myndigheder forklarer især, at der, i modsætning til hvad der påstås af Mojo og Music Dome, afgjort er en tendens i omsætningsudviklingen hos Ahoy Rotterdam nv. Ifølge de nederlandske myndigheder er antallet af arrangementer ingen indikation på eksistensen af en sådan tendens, fordi dette ikke tager den kommercielle værdi af de enkelte arrangementer i betragtning. De anfører, at en betydelig del af arrangementerne afholdes hvert andet år, og at nogle af dem fører til betydelige ekstraindtægter (16). Desuden forklarer de nederlandske myndigheder, at omsætningen i forbindelse med et arrangement let kan afvige fra det forventede. Derfor afviser de Mojos og Music Domes påstand.

(37)

Hvad angår den uafhængige eksperts rapport, henviser de nederlandske myndigheder til, at de heri fremsatte bemærkninger for en stor dels vedkommende er i overensstemmelse med Deloittes rapporter. De henviser navnlig til, at det i rapporten konkluderes, at overskudsdelingsordningen garanterer, at den af driftsherren foretagne investering ikke giver nogen økonomisk fordel. Ifølge de nederlandske myndigheder bekræfter rapporten, at de indgåede aftaler er i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(38)

Som led i undersøgelsen har Kommissionen udvalgt en uafhængig ekspert (ECORYS Nederland bv) til at undersøge Deloittes vurderingsrapporter (17), på grundlag af hvilke kommunen har gennemført salget af driften af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af Ahoy-komplekset. Denne ekspert blev ligeledes anmodet om at undersøge vurderingsrapporten fra DTZ Zadelhoff (»DTZ«) (18), som blev indsendt af klagerne inden undersøgelsesprocedurens indledning, og derefter undersøge, om den overskudsdelingsordning, der er fastlagt i lejeaftalen mellem Ahoy Rotterdam nv og kommunen, er i overensstemmelse med markedsvilkårene. Med hensyn til alle vurderingsrapporterne blev eksperten anmodet om at udtale sig om korrektheden af den anvendte metode.

(39)

Ifølge eksperten var den metode, som Deloitte anvendte i sine rapporter til beregning af aktierne i Ahoy Rotterdam nv og fastsættelse af lejebeløbet for Ahoy-komplekset, korrekt. Derudover blev det i undersøgelsen bemærket, at det var logisk, at Deloitte havde gjort brug af de oplysninger, ledelsen havde givet, men det blev fastslået, at Deloitte havde baseret den endelige vurdering på egne prognoser, som afveg fra ledelsens forventninger.

(40)

Ifølge eksperten skyldtes forskellen mellem resultaterne af Deloittes og DTZ’ vurdering af lejeværdien af Ahoy-komplekset, at de to virksomheder anvendte forskellige vurderingsmetoder. Eksperten anså Deloittes vurdering for korrekt (19). Eksperten understregede den tætte forbindelse mellem Deloittes vurdering af aktierne i Ahoy Rotterdam nv og fastsættelsen af kompleksets lejeværdi og forklarede, at i betragtning af, at han anså vurderingen af aktierne for rimelig, gav Deloittes vurderingsmetode det mest nøjagtige skøn over lejebeløbet for Ahoy-komplekset i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(41)

Ekspertrapporten bekræftede, at den i Deloittes rapport benyttede antagelse om, at en udvidelse af kapaciteten af Sportpaleis som følge af den planlagte investering ikke nødvendigvis ville føre til en merværdi for driftsherren, var en forsvarlig antagelse (20). Hvad angår vurderingen af overskudsdelingsordningen, konkluderede eksperten, at denne ordning garanterer en rimelig stigning i lejebeløbet, som er i overensstemmelse med markedsvilkårene set i forhold til den af Rotterdam kommune planlagte investering. I betragtning af, at der ikke er knyttet nogen indeksering til overskudsdelingsordningen, er det ifølge eksperten ikke usandsynligt, at der vil opstå en ekstraordinær gevinst for kommunen (udlejeren), også selv om driftsherren (lejeren) ikke drager nytte af investeringen.

(42)

Kommissionen har undersøgt, om foranstaltningen kan betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1, hvori det fastsættes, at »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(43)

For at kunne betragtes som statsstøtte skal den anmeldte investering fra Rotterdam kommunes side derfor kunne opfylde følgende betingelser: 1. foranstaltningen skal indebære, at der anvendes statslige midler, 2. den skal indeholde en økonomisk fordel for virksomheder, 3. denne fordel skal være selektiv og fordreje eller true med at fordreje konkurrencen og 4. foranstaltningen skal påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(44)

I den foreliggende sag har Rotterdam kommune til hensigt maksimalt at investere 42 mio. EUR i renovation og udvidelse af kapaciteten i Sportpaleis, som udgør en del af Ahoy-komplekset. I betragtning af, at kommunen må betragtes som en myndighed, må denne investering ses som en investering med statslige midler i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anvendte betydning.

(45)

På lignende måde kan der i forbindelse med de andre transaktioner, som foretages af kommunen, nemlig salget af driften af Ahoy Rotterdam nv til ledelsen, og indgåelsen af en lejeaftale med den (private) driftsherre, være tale om anvendelse af statslige midler i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anvendte betydning.

(46)

Salget af driften af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af Ahoy-komplekset skulle, som det bemærkes i beslutningen om indledningen af proceduren, udelukkende give køberen/lejeren en økonomisk fordel, hvis prisen på aktierne i Ahoy Rotterdam nv eller lejebeløbet for Ahoy-komplekset skulle blive fastsat til under markedsniveauet. I sin beslutning om at indlede proceduren bemærkede Kommissionen, at både prisen på Ahoy Rotterdam nv og lejebeløbet for Ahoy-komplekset var direkte fastsat på grundlag af taksationsrapporterne fra Deloitte, en uafhængig taksator. Men i betragtning af den tætte forbindelse mellem disse transaktioner og den anmeldte investering fandt Kommissionen det nødvendigt at undersøge betingelserne for disse transaktioner, i hvilken forbindelse den tog hensyn til, at Deloittes rapporter i et vist omfang var baseret på oplysninger, der var givet af ledelsen af Ahoy Rotterdam nv, som i denne situation havde en interessekonflikt som potentiel køber/lejer.

(47)

Kommissionen besluttede som led i undersøgelsen at indhente en udtalelse fra en uafhængig ekspert om troværdigheden af Deloittes rapporter, som kommunen tog direkte udgangspunkt i ved gennemførelsen af disse transaktioner. Som det er beskrevet i betragtning 38, 39 og 40 bekræftede denne uafhængige eksperts undersøgelse både nøjagtigheden af den i disse rapporter anvendte metode og det faktum, at Deloitte havde baseret den endelige vurdering på sine egne prognoser (21). I den forbindelse henviste de nederlandske myndigheder til, at Deloitte havde bekræftet, at man på grundlag af de disponible oplysninger havde indledt en egen undersøgelse, og at man var nået frem til konklusioner, der på et antal punkter afveg fra ledelsens.

(48)

Kommissionen har ligeledes selv underkastet disse rapporter en grundig vurdering og er kommet til den konklusion, at Deloitte korrekt har anvendt Discounted Cash Flow-metoden (»DCF«) (22) som den førende metode til at foretage en beregning af værdien af aktierne i Ahoy Rotterdam nv, og indtægtsmetoden som førende metode til at fastsætte kompleksets lejeværdi. Kommissionen har desuden konkluderet, at rapporterne korrekt tog hensyn til de særlige karakteristika ved et driftsselskab, som vanskeliggør en god sammenligning med andre virksomheder og transaktioner. Endelig har Kommissionen konkluderet, at Deloitte i sin vurdering på behørig vis har taget hensyn til den tætte forbindelse mellem salget af driften og udlejningen af Ahoy-komplekset. På grundlag af sin egen vurdering og den uafhængige eksperts undersøgelsesresultater er der ifølge Kommissionen ikke nogen gyldige grunde til at anfægte Deloittes rapporter.

(49)

Derfor må det fastslås, at de argumenter, som blev fremført af Mojo og Music Dome både før og efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, nemlig at resultaterne af Deloittes rapporter ikke holder vand, idet virksomheden på den ene side har benyttet den forkerte metode og på den anden side har gjort brug af de tendentiøse oplysninger, som ledelsen havde givet, ikke er tilstrækkelig underbyggede. Som det bemærkes ovenfor, konkluderer Kommissionen, at Deloitte har anvendt de rigtige metoder og har baseret sin værdiberegning på egne prognoser, som afveg fra ledelsens.

(50)

Desuden anfører Mojo og Music Dome, at nogle af de resultater, som Ahoy Rotterdam nv reelt har kunnet præstere, afveg fra de resultater, der var forudset i den af Deloitte foretagne taksering (23) af aktierne i Ahoy Rotterdam nv, og at hvis disse skulle aktualiseres, ville værdiberegningen og dermed også prisen på aktierne i Ahoy Rotterdam nv komme til at ligge på et betydeligt højere niveau. I den forbindelse skal det bemærkes, at værdifastsættelsen var baseret på de prognoser, som Deloitte havde opstillet på grundlag af de på det tidspunkt disponible oplysninger. Der er ikke noget bevis på, at Deloitte ved fastsættelsen af markedsværdien af Ahoy Rotterdam nv havde gjort brug af urigtige oplysninger. Det forhold, at nogle finansielle indikatorer pegede i retning af et andet resultat, end det oprindelig var forudset, har ikke nogen indflydelse på omstændighederne og de oplysninger, som Deloitte havde til sin rådighed, da vurderingsrapporten blev udarbejdet, kan derfor ikke have haft indflydelse på resultatet af takseringen. Det må derfor konkluderes, at forskellene mellem prognoserne og de faktiske finansielle indikatorer, som efterfølgende blev indsendt af Mojo og Music Dome, ikke anfægter rigtigheden af den af Deloitte foretagne vurdering.

(51)

I lyset af denne vurdering må det konkluderes, at Deloittes vurderingsrapporter udgjorde et troværdigt grundlag for de priser, som blev fastsat med henblik på kommunens salg af driften af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af Ahoy-komplekset. Kommissionen konkluderer derfor, at disse transaktioner under hensyntagen til de dermed forbundne forpligtelser, som blev fastlagt af kommunen i lejeaftalen, er foretaget i overensstemmelse med markedsvilkårene, og at driftsherren ikke som følge heraf fik uretmæssige økonomiske fordele.

(52)

Hvad angår den del af den anmeldte investering, som specifikt har relation til opgraderingen/udvidelsen af kapaciteten i Sportpaleis, har Kommissionen i beslutningen om at indlede proceduren ikke udelukket, at denne investering tilbød driftsherren for Ahoy-komplekset en selektiv fordel, som rakte videre end de normale markedsvilkår, også når der tages hensyn til garantien i form af overskudsdelingsordningen, som er fastlagt i lejeaftalen mellem kommunen og Ahoy Rotterdam nv.

(53)

Ifølge Kommissionens oprindelige vurdering påviste navnlig de af de nederlandske myndigheder anførte argumenter ikke, at udformningen af overskudsdelingsordningen var egnet til at garantere et lejebeløb, der var i overensstemmelse med markedsvilkårene efter investeringen. De udelukker derfor ikke en potentiel økonomisk fordel for kompleksets driftsherre, efter at investeringen er foretaget.

(54)

Kommissionen har som led i undersøgelsen foretaget en udførlig analyse af overskudsdelingsordningen, i hvilken forbindelse den har taget hensyn til de supplerende oplysninger, som de nederlandske myndigheder og andre interesserede parter har indsendt. Derefter har Kommissionen anmodet den uafhængige ekspert om at undersøge, om den i lejeaftalen fastlagte overskudsdelingsordning var i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(55)

Som det forklares i betragtning 15 og 16, var privatiseringen af driften af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af komplekset baseret på den hypotese, at den planlagte investering (24) var nødvendig for at opretholde kompleksets værdi, men at dette ikke skulle give driftsherren supplerende indtægter (25). I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at den uafhængige ekspert har bekræftet, at antagelsen i Deloittes rapport om, at en kapacitetsudvidelse i Sportpaleis ikke nødvendigvis ville føre til en merværdi for driftsherren, var forsvarlig i betragtning af dynamikken på markedet for arrangementer, muligheden for at få nye konkurrenter og de dermed forbundne usikkerheder og risici. Kommissionen slutter op bag den uafhængige eksperts undersøgelsesresultater og konkluderer, at denne antagelse var rimeligt begrundet, også i betragtning af Ahoys unikke markedsstilling, tilstedeværelsen af andre markedsdeltagere og deres markedsadfærd (26) samt den omstændighed, at renovationsarbejderne i en ret lang periode kan lægge hindringer i vejen for en normal drift af komplekset.

(56)

Endvidere henviser Kommissionen til, at kommunen ved en garanti har indsat en overskudsdelingsordning i lejeaftalen. Denne ordning skal sørge for, at lejebeløbet for komplekset stiger, hvis den anmeldte investering fører til en værdiforøgelse af komplekset for driftsherren. Kommissionen bemærker, at overskudsdelingsordningen set i forhold til Rotterdam kommunes planlagte investering ifølge den uafhængige ekspert garanterer en rimelig lejeforhøjelse i overensstemmelse med markedsvilkårene. Eksperten har bekræftet, at både den degressive struktur i ordningen og differentieringen i stigningstakten for lejebeløbet er rimelig. Desuden har eksperten bemærket, at i betragtning af, at der ikke er knyttet nogen indeksering til overskudsdelingsordningen, er det ifølge eksperten ikke usandsynligt, at der vil opstå en ekstraordinær gevinst for kommunen (udlejeren), også selv om driftsherren (lejeren) ikke drager nytte af investeringen.

(57)

Ordningen betyder en stigning i lejebeløbet, når driftsherrens bruttooverskud som beskrevet i denne forbindelse overskrider en tærskel på 16,5 mio. EUR. For at vurdere, om denne tærskel er passende, har Kommissionen i lejeaftalens løbetid sammenlignet den med driftsherrens bruttooverskud ifølge prognosen i Deloittes rapport (27), efter at der i overensstemmelse med ordningen er fratrukket det lejebeløb, der blev betalt til kommunen i et givet regnskabsår.

[…]

(58)

[…] I lejeperioden er det af Deloitte forudsagte bruttooverskud (med lejebeløbet fratrukket) i gennemsnit højere end tærsklen på 16,5 mio. EUR i regnskabsårene efter den planlagte gennemførelse af investeringen, selv om der ikke tages hensyn til det eventuelle ekstra bruttooverskud, der skabes i kraft af stigningen i kompleksets værdi. På grundlag af disse elementer konkluderer Kommissionen: at tærskelværdien er egnet til at fastlægge den potentielle stigning i driftsherrens bruttooverskud, som vil kunne opstå, såfremt investeringen ikke blot opretholder værdien, men også giver driftsherren en merværdi.

(59)

Når bruttooverskuddet overskrider tærskelværdien på 16,5 mio. EUR, stiger lejetillægget til kommunen i betydelig grad, om end med en degressiv stigningstakt (28), indtil driftsherren har opnået et bruttooverskud på 25 mio. EUR. I så tilfælde andrager det af kommunen modtagne lejebeløb det dobbelte (5,2 mio. EUR) af den af Deloitte vurderede lejeværdi (29). I betragtning af at det ikke kan forventes, at opgraderingen/udvidelsen af Sportpaleis har en ubegrænset effekt på driftsherrens indtægter, er Kommissionen af den opfattelse, at det i dette tilfælde er rimeligt at differentiere lejestigningstakten og samtidig fastsætte et maksimalt lejetillæg (30).

(60)

I betragtning af det foregående støtter Kommissionen den uafhængige ekspert i dennes vurdering og konkluderer, at udformningen af den i lejeaftalen fastlagte overskudsdelingsordning er i overensstemmelse med markedsvilkårene og udgør et effektivt instrument til at sikre, at lejebeløbet for komplekset efter den planlagte investering er i overensstemmelse med markedsvilkårene.

(61)

Mojos og Music Domes har argumenteret for, at selv om investeringen, navnlig udvidelsen af Sportpaleis, ikke skulle give driftsherren ekstra indtægter, indeholder den alligevel en konkurrencemæssig fordel, fordi driftsherren i så fald nyder godt af en gratis forbedring af infrastrukturen, som alle andre private virksomheder selv må betale. Kommissionen finder ikke, at dette argument holder stik. Deloitte gik nemlig i sine takseringer ud fra et scenario, hvor investeringen ikke skulle give ekstra indtægter, men hvor den dog var nødvendig for at opretholde kompleksets værdi. Der er allerede ved fastsættelsen af prisen på Ahoy Rotterdam nv og af lejebeløbet for komplekset taget hensyn til investeringen. Investeringen udgør derfor ikke nogen økonomisk fordel for driftsherren.

(62)

Desuden anførte Mojo og Music Dome, at ordningen ikke kunne være i overensstemmelse med markedsvilkårene, fordi driftsherren, selv om vedkommende skulle betale hele investeringen tilbage som følge af overskudsdelingsordningen, alligevel ville modtage en økonomisk fordel, da Rotterdam kommune bærer hele den forretningsmæssige risiko. Ifølge Mojo og Music Dome får kommunen ingenting, hvis investeringen ikke fører til højere indtægter, og den får først sin investering tilbage, hvis der skabes ekstra indtægter. Hvad angår dette argument fra Mojos og Music Domes side, kan Kommissionen ikke udelukke, at kommunen ved sin beslutning om at investere i projektet ikke har opført sig som en privat investor, som tilstræber overskudsmaksimering. Det forhold, at driftsherren er pålagt forpligtelser med hensyn til kompleksets multifunktionelle karakter og de former for arrangementer, der skal finde sted, mindsker nemlig i realiteten investeringens værdi. Det fremgår imidlertid af Kommissionens vurdering, at driftsherren ikke havde nogen uretmæssig fordel af sine kontraktmæssige relationer til kommunen, når man tager de begrænsninger, der er fastsat i aftalerne, i betragtning. Som det bemærkes ovenfor, var lejebeløbet og prisen på aktierne i Ahoy Rotterdam nv i overensstemmelse med markedsvilkårene. Overskudsdelingsordningen udgør en ekstra garanti, der skal forhindre, at der indrømmes en uretmæssig fordel, hvis investeringen ikke blot sikrer en opretholdelse af værdien, men også skaber en merværdi for driftsherren.

(63)

Under hensyntagen til det forhold, at det ikke er sikkert, om opgraderingen/udvidelsen af Sportpaleis medfører en fordel for driftsherren, og i betragtning af den effektive garanti i form af den overskudsdelingsordning, som kommunen skal iværksætte, kan det på grundlag af det foregående konkluderes, at den planlagte investering ikke giver driftsherren nogen økonomisk fordel, der går ud over de normale markedsvilkår.

(64)

De nederlandske myndigheder har givet tilsagn om, at udvælgelsen af den virksomhed eller de virksomheder, der skal gennemføre investeringerne, vil finde sted ved hjælp af et offentligt udbud i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (31). Som Kommissionen forklarede i sin beslutning om at indlede undersøgelsesproceduren, kan den, hvis dette tilsagn holdes, udelukke, at der indrømmes en sådan virksomhed eller sådanne virksomheder en økonomisk fordel, som går ud over de normale markedsvilkår.

(65)

Det må konkluderes, at investeringen ikke giver nogen økonomisk fordel, som går ud over de normale markedsvilkår, til virksomheder, som gør brug af de tjenester, som tilbydes af Ahoy-kompleksets driftsherre. Da investeringen i dette tilfælde er møntet på renovering og udvikling af Sportpaleis, drejer det sig for virksomhedernes vedkommende om organisatorer af koncerter, festivaler, sportsarrangementer og sociale arrangementer. I betragtning af at Ahoy-kompleksets driftsherre er en privat virksomhed, er der ingen grund til at tvivle på, at dennes kunder skal betale markedsprisen.

(66)

I beslutningen om at indlede proceduren udelukkede Kommissionen med henvisning til de på daværende tidspunkt disponible oplysninger, at der gives en selektiv fordel til specifikke (grupper af) virksomheder eller til specifikke aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelse og fremme af kompleksets multifunktionelle karakter, som driftsherren var forpligtet til i henhold til lejeaftalen.

(67)

De bemærkninger, som nederlandske myndigheder indsendte som led i undersøgelsesproceduren, bekræfter Ahoy-kompleksets multifunktionelle karakter og mangfoldigheden af de aktiviteter, der udspiller sig der. Faktisk forpligter lejeaftalen driftsherren til at skabe garanti for, at faciliteterne stilles til rådighed for forskellige brugere og aktiviteter. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at investeringen i Ahoy Sportpaleis er beregnet til at sikre kompleksets multifunktionelle karakter, således at flere forskellige former for aktiviteter støttes, uden at der dog er nogen specifik (gruppe af) virksomheder eller specifikke aktiviteter, der drager fordel heraf. Desuden har investeringen i Sportpaleis til formål at skabe en platform, hvor der udfoldes aktiviteter til gavn for offentligheden i almindelighed. At tilbyde sådanne rammer for sportsaktiviteter kan betragtes som et anliggende, som myndighederne er ansvarlige for i forhold til offentligheden i almindelighed, forudsat at den multifunktionelle karakter opretholdes. Desuden er der intet, der tyder på, at Ahoy-komplekset ikke vil blive drevet i overensstemmelse med markedsvilkårene, for så vidt angår de andre aktiviteter og arrangementer.

(68)

På grundlag af denne vurdering kan det konkluderes, at investeringen ikke begunstiger specifikke virksomheder eller økonomiske aktiviteter og derfor ikke er selektiv.

(69)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at hverken den planlagte investering i Ahoy-komplekset eller det dermed forbundne salg af driften og udlejningen af Ahoy-komplekset gennem kommunen tilbyder kompleksets driftsherre eller en eventuel anden virksomhed en økonomisk fordel, som går ud over de normale markedsvilkår. Desuden kan det konkluderes, at investeringen heller ikke er selektiv i den forstand, at den begunstiger specifikke virksomheder eller økonomiske aktiviteter.

(70)

Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure er den oprindelige tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i sin beslutning om at indlede proceduren, fjernet af de nederlandske myndigheder og den uafhængige ekspert på tilfredsstillende vis. Der er navnlig givet yderligere oplysninger om udformningen af overskudsdelingsordningen, således at Kommissionen kan foretage en grundig vurdering af denne mekanisme. Desuden er det bekræftet, at salget af driften af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af Ahoy-komplekset er sket i overensstemmelse med markedsvilkårene; dette er sket i kraft af en vurdering af troværdigheden af Deloittes takseringer, som disse transaktioner direkte var baseret på.

(71)

Kommissionen konkluderer derfor, at hverken den anmeldte investering i renovering og opgradering/udvidelse af Ahoy-komplekset eller det dermed forbundne salg af driften af Ahoy Rotterdam nv og udlejningen af komplekset udgør statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anvendte betydning —

22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/38

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1) skal et regnskabsteknisk udvalg yde Kommissionen støtte og ekspertbistand ved vurderingen af internationale regnskabsstandarder. European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) varetager rollen som dette regnskabstekniske udvalg.

(2)

EFRAG blev oprettet i 2001 af europæiske organisationer, der repræsenterer udstedere, investorer og regnskabskyndige, som er involveret i regnskabsaflæggelsesprocessen.

(3)

Efter ændringerne af EFRAG's ledelsesstruktur omfatter EFRAG's tilsynsråd fire medlemmer til varetagelse af samfundsmæssige interesser, der udvælges på basis af deres særlige erfaring med varetagelse af samfundsmæssige interesser på nationalt eller europæisk plan. I henhold til afdeling 3.2 i bilag 1 til EFRAG's statutter, der har været gældende siden den 11. juni 2009, er det Kommissionens opgave at indstille kandidater til varetagelse af samfundsmæssige interesser i tilsynsrådet. Tilsynsrådets medlemmer udnævnes af EFRAG's generalforsamling.

(4)

Efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger (2) har Kommissionen udvalgt kandidaterne til varetagelse af samfundsmæssige interesser i EFRAG's tilsynsråd.

(5)

Ved Kommissionens afgørelse 2009/549/EF af 13. juli 2009 om indstilling af en kandidat til varetagelse af samfundsmæssige interesser i EFRAG's tilsynsråd (3) er der blevet indstillet en kandidat —