11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005 (2) (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Foranstaltningerne består af en værditold på 39,9 %, undtagen for seks virksomheder, der specifikt er nævnt i den oprindelige forordning, og som pålægges en individuel toldsats.

(2)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse af den oprindelige forordning (i det følgende benævnt »interimsundersøgelsen«), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, fra en kinesisk eksporterende producent, Bayuquan Refractories Company Limited (i det følgende benævnt »ansøgeren« eller »BRC«). Ansøgeren deltog ikke i den undersøgelse, der førte til konklusionerne i den oprindelige forordning (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«), og restantidumpingtolden finder derfor anvendelse på virksomheden.

(3)

I sin ansøgning om interimsundersøgelsen hævdede BRC, at virksomheden opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling og individuel behandling. BRC blev købt af Vesuvius Group, hvilket førte til ændringer i dens virksomhedsstruktur. Ansøgeren hævdede, at en sammenligning af virksomhedens hjemmemarkedspriser og produktionsomkostninger og priser ved eksport til Fællesskabet viser, at dumpingmargenen er betydeligt lavere end foranstaltningens nuværende niveau. Ansøgeren hævder derfor, at det ikke længere er nødvendigt at bibeholde foranstaltningerne på det nuværende niveau for at afhjælpe dumpingen.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, og besluttede derfor at indlede en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til at undersøge dumpingaspektet for så vidt angår BRC. Kommissionen offentliggjorde den 12. juni 2008 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) og påbegyndte sin undersøgelse.

(5)

Den pågældende vare er den samme som beskrevet i den oprindelige forordning, dvs. kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), henhørende under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90 (Taric-kode 6815910010, 6815991020 og 6815999020).

(6)

Den vare, der fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og den vare, der eksporteres til Fællesskabet, samt den vare, der fremstilles og sælges i USA, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(7)

Kommissionen underrettede officielt EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

Kommissionen sendte også et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling samt et spørgeskema til ansøgeren og modtog en rettidig besvarelse heraf. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at fastslå, om der forekom dumping, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(9)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(10)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

(11)

Ansøgeren anmodede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), om markedsøkonomisk behandling ved rettidig indsendelse af behørigt dokumenteret anmodning om markedsøkonomisk behandling. De heri fremlagte oplysninger og data dannede herefter grundlag for et kontrolbesøg.

(12)

Ved undersøgelsen blev det fastslået, at ansøgeren ikke opfyldte de kriterier for markedsøkonomisk behandling, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c, andet og tredje led. Virksomheden kunne ikke godtgøre, at den havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som var blevet udarbejdet og revideret i overensstemmelse med IAS. Det fremgik af virksomhedens regnskaber og af dens individuelle konti, at der var sket brud på IAS-standarder og på bogføringsprincipper ved ukorrekt bogføring, ukorrekt afskrivning af anlægsaktiver og ukorrekt bogføring af »gældsposter« og »forskudsbetalinger«. Revisorerne havde ikke påtalt disse uregelmæssigheder, og det konkluderedes derfor, at regnskaberne ikke var revideret i overensstemmelse med IAS. Desuden kunne virksomheden ikke godtgøre, at den ikke havde videreført væsentlige forvridninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, især da dens udgifter til brugsretten til jord lå betydeligt under markedsprisen.

(13)

På baggrund af ovenstående kendsgerninger og betragtninger kunne ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(14)

EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i det eksporterende land fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne i forbindelse med markedsøkonomisk behandling. Ansøgeren og EF-erhvervsgrenen fremsatte derefter bemærkninger.

(15)

Ansøgeren hævdede, at de problemer, der var påpeget i forbindelse med virksomhedens regnskaber ikke var væsentlige og/eller var blevet afhjulpet i 2008. Det bør nævnes, at de uregelmæssigheder, der var konstateret i ansøgerens regnskaber for 2007, førte til et særdeles forvrænget billede af ansøgerens finansielle situation. En inspektion af regnskaberne for UP viste, at det problem, der var konstateret i 2007, fortsat gjorde sig gældende i 2008. Ansøgerens påstand om, at virksomhedens bogføringspraksis blev ændret fra udgangen af 2008 kunne ikke accepteres, da disse ændringer fandt sted ni måneder efter UP og desuden ikke kunne verificeres ved kontrolbesøg.

(16)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at ansøgeren ikke opfyldte kriterium nr. 1, da de forskellige eksportrestriktioner, som de kinesiske myndigheder havde pålagt det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare, førte til forvridning af priserne for dette råmateriale på hjemmemarkedet. Som følge heraf kan kinesiske producenter af magnesiasten anskaffe deres råmaterialer på bedre vilkår end konkurrenterne i andre lande.

(17)

For at undersøge denne påstand undersøgtes de indkøbspriser, BRC havde betalt for det vigtigste råmateriale, magnesia, og de offentligt noterede magnesiapriser (kilde: Price Watch/Industrial minerals) som fremlagt af EF-erhvervsgrenen. Sammenligningen viste, at prisforskellen i UP ikke kunne betragtes som væsentlig. Desuden kunne det ikke verificeres i løbet af undersøgelsen, at BRC frit kunne købe magnesia fra forskellige leverandører, og at priserne blev forhandlet uden statslig indgriben. På denne baggrund lader det til, at forvridninger i råmaterialepriserne ikke havde særlige konsekvenser for BRC i UP.

(18)

På grundlag af ovenstående bekræftes resultaterne samt den konklusion, at BRC ikke bør tildeles markedsøkonomisk behandling.

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, indføres der om nødvendigt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterier for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

(20)

Ud over den markedsøkonomiske behandling anmodede ansøgeren også om individuel behandling for det tilfælde, at den pågældende ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(21)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren opfyldte alle ovennævnte kriterier. Der fremkom ikke andre kendsgerninger i løbet af undersøgelsen, som kunne føre til en afvisning af ansøgerens anmodning om individuel behandling. Det konkluderes derfor, at BRC kan indrømmes individuel behandling.

(22)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi i tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi og — i det omfang der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — lande som anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(23)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, da USA også blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. En producent i USA indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen med henblik på at fastsætte den normale værdi for BRC. Der indkom ingen bemærkninger fra de interesserede parter med hensyn til dette forslag.

(24)

Derfor blev den normale værdi for ansøgeren fastsat på grundlag af verificerede oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(25)

Med henblik på at sikre, at normale værdier kunne fastsættes for hovedparten af de typer, der eksporteres fra Kina, navnlig da der anvendtes data fra referencelandet, blev det fundet hensigtsmæssigt at tilpasse de kriterier, der blev anvendt til at identificere de forskellige varetyper, tilsvarende. Dumpingberegningerne blev derfor revideret på grundlag af de tilpassede kriterier.

(26)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om den samarbejdsvillige USA-producents samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt sammenlignet med virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når den samlede solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet. Det konstateredes, at alle den pågældende USA-producents hjemmemarkedssalg udgjorde repræsentative mængder.

(27)

Kommissionen identificerede efterfølgende de typer af samme vare, som solgtes på hjemmemarkedet, og som var identiske og direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(28)

For hver type, som blev solgt på hjemmemarkedet af den samarbejdsvillige producent i USA, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den type magnesiasten, der solgtes af BRC til Fællesskabet, blev det fastsat, om hjemmemarkedssalget i USA var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type magnesiasten blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i USA i UP, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type magnesiasten, der eksporteredes af BRC til Fællesskabet. Det konstateredes, at alle varetyper blev solgt på hjemmemarkedet i mængder, der kunne betegnes som repræsentative.

(29)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget i USA af hver type magnesiasten, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende type magnesiasten.

(30)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen på en specifik varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne blev derfor fastlagt for hver enkelt varetype, der solgtes på hjemmemarkedet i USA i UP.

(31)

På grundlag af ovennævnte analyse blev det konstateret, at alle varetyper på nær én blev solgt i normal handel i USA. Den normale værdi for disse varetyper blev således fastsat på grundlag af alle de priser, der var betalt eller skulle betales på det amerikanske hjemmemarked for varetyper, der var sammenlignelige med dem, BRC eksporterede til Fællesskabet. Den normale værdi blev fastsat som den vejede gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspris ved salg til uafhængige kunder i USA.

(32)

Størstedelen af de varetyper, BRC eksporterede til Fællesskabet, havde været underkastet supplerende behandling og solgtes ikke af den samarbejdsvillige producent i USA i tilstrækkelige mængder eller overhovedet. Den normale værdi for disse varetyper blev derfor baseret på salg i USA som beskrevet i betragtning 31 for tilsvarende varetyper uden supplerende behandling justeret for varens fysiske egenskaber. Justeringens omfang blev beregnet på basis af data leveret og verificeret af EF-erhvervsgrenen under den oprindelige undersøgelse.

(33)

For den eneste varetype, hvor hjemmemarkedspriserne ikke kunne anvendes som nævnt i betragtning 31, måtte en anden metode anvendes. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var beløbene for SA&G og fortjenstmargenen baseret på de gennemsnitlige SA&G og den gennemsnitlige fortjenstmargen ved salget af samme vare i normal handel.

(34)

Da alle BRC's eksportsalg til Fællesskabet fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne importører, måtte eksportprisen ab fabrik beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber i Fællesskabet, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse anvendtes de forretningsmæssigt forbundne importørers SA&G-omkostninger.

(35)

Med henblik på fastsættelse af en rimelig importørfortjeneste, der kunne anvendes til dette formål, baseredes fortjenstmargenen på den fortjeneste, en samarbejdsvillig, ikke-forretningsmæssigt forbundet importør havde opnået i henhold til den oprindelige undersøgelse, eftersom der ikke forelå oplysninger fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, idet den nuværende interimsundersøgelse er begrænset til undersøgelse af dumping for så vidt angår en enkelt virksomhed, dvs. ansøgeren.

(36)

Den gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare ab fabrik i samme handelsled og på samme niveau for indirekte skatter. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I dette øjemed blev der foretaget justeringer for udgifter til transport, forsikring, håndtering og lastning samt for kreditomkostninger og antidumpingtold, når dette var relevant og berettiget.

(37)

Det fremgår af undersøgelsen, at betalt moms på eksportsalg ikke blev refunderet. I de oplysninger, der blev fremlagt for ansøgeren i henhold til grundforordningens artikel 20, blev det derfor anført, at både eksportprisen og den normale værdi ville blive fastsat på et grundlag inklusive den moms, der var betalt eller skulle betales. Ansøgeren anførte, at dette ikke er acceptabelt, da det ville forøge den normale værdi med et beløb, der overstiger det momsbeløb, der skulle have været fratrukket eksportprisen.

(38)

Med hensyn til dette argument skal det bemærkes, at der i undersøgelsesperioden ikke er blevet refunderet moms på eksportsalg. Derfor har det ikke været nødvendigt at foretage momsrelaterede justeringer, hverken af eksportprisen eller den normale værdi. Den anvendte metode er desuden neutral. Den har samme virkning, også hvis f.eks. for visse produkters eller transaktioners vedkommende en virksomhed sælger til Fællesskabet til en eksportpris, som ikke medfører dumping. Selv hvis man antager, at indregningen af moms på begge sider af ligningen ville øge forskellen mellem de to elementer, vil det med andre ord også være tilfældet for de modeller, hvor der ikke var dumping.

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der ikke fandt dumping sted.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om ændringerne i omstændighederne med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(41)

I denne henseende mindes der om, at ansøgeren, der kun solgte et begrænset parti magnesiasten ved udgangen af UP i henhold til den oprindelige forordning og dermed ikke deltog i den oprindelige undersøgelse, derfor blev pålagt en resttoldsats på 39,9 %. BRC, der eksisterede under den oprindelige undersøgelse, blev købt af Vesuvius Group, hvilket førte til ændringer i BRC's virksomhedsstruktur.

(42)

Ansøgeren samarbejdede fuldt ud med denne interimsundersøgelse, og de indsamlede og verificerede data gjorde det muligt at fastsætte en dumpingmargen på basis af virksomhedens individuelle eksportpriser til Fællesskabet. Resultatet af denne beregning tyder på, at det ikke længere er berettiget at bibeholde foranstaltningerne på det nuværende niveau.

(43)

Oplysninger indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen viste også, at ændringerne i ansøgerens virksomhedsstruktur betragtes som varige. Der er ikke i løbet af undersøgelsen afdækket forhold, der peger i anden retning. De omstændigheder, der førte til indledningen af denne interimsundersøgelse, vil sandsynligvis ikke ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kan påvirke resultaterne af undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at ændringerne i omstændighederne kan anses for at være af varig karakter.

(44)

Som resultat af undersøgelsen anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra BRC til 0 %.

(45)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre forordning (EF) nr. 1659/2005, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til deres bemærkninger i det omfang, de fandtes rimelige —

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/7

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005 (2) (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Foranstaltningerne består af en værditold på 39,9 %, undtagen for seks virksomheder, der specifikt er nævnt i den oprindelige forordning, og som pålægges en individuel toldsats.

(2)

I 2008 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3 (i det følgende benævnt »interimsundersøgelsen«). Den undersøgelse, der anmodedes om, var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Company Limited (i det følgende benævnt »DSRM« eller »ansøgeren«). Den endelige antidumpingtold, der anvendes på varer fremstillet af DSRM, er 27,7 %.

(3)

I sin anmodning hævdede ansøgeren, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningen, havde ændret sig, og at disse forandringer var af varig karakter. Ansøgeren hævdede, at en sammenligning af virksomhedens hjemmemarkedspriser og produktionsomkostninger og priser ved eksport til Fællesskabet viser, at dumpingmargenen er betydeligt lavere end foranstaltningens nuværende niveau. Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere var nødvendigt at bibeholde foranstaltningen på det nuværende niveau for at afhjælpe dumpingen. Ansøgeren forelagde umiddelbare beviser for opfyldelse af kriterierne for markedsøkonomisk behandling.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, og besluttede derfor at indlede en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til at undersøge dumpingaspektet for så vidt angår DSRM. Kommissionen offentliggjorde den 12. juni 2008 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) og påbegyndte sin undersøgelse.

(5)

Den pågældende vare er den samme som beskrevet i den oprindelige forordning, dvs. kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), henhørende under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90 (Taric-kode 6815910010, 6815991020 og 6815999020).

(6)

Den vare, der fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og den vare, der eksporteres til Fællesskabet, samt den vare, der fremstilles og sælges i USA, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(7)

Kommissionen underrettede officielt EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i eksportlandet om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

Kommissionen sendte et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling samt et spørgeskema til DSRM og virksomheder forretningsmæssigt forbundne med DSRM, som alle svarede inden for den fastsatte tidsfrist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(10)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med nævnte artikel, stk. 1 til 6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

(11)

Ansøgeren anmodede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), om markedsøkonomisk behandling ved rettidig indsendelse af behørigt dokumenteret anmodning om markedsøkonomisk behandling. De heri fremlagte oplysninger og data dannede herefter grundlag for et kontrolbesøg.

(12)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren opfyldte alle de fem ovennævnte kriterier. Det konstateredes, at DSRM i løbet af undersøgelsesperioden traf virksomhedsbeslutninger uden statslig indblanding og uden forvridninger hidrørende fra ikke-markedsøkonomiske tilstande. DSRM er direkte og uden undtagelser underlagt den kinesisk lovgivning om konkurs og ejerforhold. Virksomheden har et sæt regnskaber og et regnskabssystem, som revideres uafhængigt, og virksomhedens regnskabspraksis blev fundet i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsprincipper og med IAS. Det konstateredes, at virksomhedens omkostninger og dens priser afspejler markedsværdierne, og at valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(13)

På baggrund af disse kendsgerninger og betragtninger kunne ansøgeren indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(14)

EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i det eksporterende land fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne i forbindelse med markedsøkonomisk behandling. Ansøgeren og EF-erhvervsgrenen fremsatte derefter bemærkninger.

(15)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at ansøgeren ikke opfyldte kriterium nr. 1, da de forskellige eksportrestriktioner, som de kinesiske myndigheder havde pålagt det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare, førte til forvridning af priserne for dette råmateriale på hjemmemarkedet. Som følge heraf kan kinesiske producenter af magnesiasten anskaffe deres råmaterialer på bedre vilkår end konkurrenterne i andre lande.

(16)

Med henblik på undersøgelse af denne påstand undersøgtes de indkøbspriser, DSRM havde betalt for det vigtigste råmateriale, dvs. magnesia, og de offentligt noterede magnesiapriser (kilde: Price Watch/Industrial minerals) som fremlagt af EF-erhvervsgrenen. Sammenligningen viste, at prisforskellen i UP ikke kunne betragtes som væsentlig. Desuden kunne det ikke verificeres i løbet af undersøgelsen, at DSRM frit kunne købe magnesia fra forskellige leverandører, og at priserne blev forhandlet uden statslig indgriben. På denne baggrund lader det til, at forvridninger i råmaterialepriserne ikke havde særlige konsekvenser for denne virksomhed i UP.

(17)

På grundlag af ovenstående bekræftes resultaterne samt den konklusion, at DSRM bør tildeles markedsøkonomisk behandling.

(18)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om DSRM's samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt sammenlignet med virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når den samlede solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet. Det konstateredes, at alle DSRM's hjemmemarkedssalg udgjorde repræsentative mængder.

(19)

Kommissionen identificerede efterfølgende de typer af samme vare, som DSRM solgte på hjemmemarkedet, som var identiske og direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(20)

For hver varetype, der solgtes af DSRM på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være direkte sammenlignelig med den type, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(21)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver type kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP, der var fortjenstgivende.

(22)

I de tilfælde, hvor den mængde af en specifik varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i UP, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(23)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(24)

I de tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt varetype solgt af DSRM ikke kunne benyttes til fastsættelse af den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag af eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var beløbene for SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen baseret på DSRM's gennemsnitlige SA&G-omkostninger og den gennemsnitlige fortjenstmargen ved salget af samme vare i normal handel.

(25)

Da alle DSRM's eksportsalg til Fællesskabet fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder enten i Fællesskabet eller i Schweiz, måtte eksportprisen ab fabrik beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber i Fællesskabet, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse anvendtes de forretningsmæssigt forbundne importørers SA&G-omkostninger.

(26)

Med henblik på fastsættelse af en rimelig importørfortjeneste, der kunne anvendes til dette formål, baseredes fortjenstmargenen på den fortjeneste, en samarbejdsvillig, ikke-forretningsmæssigt forbundet importør havde opnået i henhold til den oprindelige undersøgelse, eftersom der ikke forelå oplysninger fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, idet den nuværende interimsundersøgelse er begrænset til undersøgelse af dumping for så vidt angår en enkelt virksomhed.

(27)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DSRM, at den andel af SA&G, der blev anvendt til at beregne eksportprisen for en af dennes forretningsmæssigt forbundne importører, ikke afspejlede virkeligheden, eftersom den var beregnet som en andel af den samlede omsætning uden at tage hensyn til, at hovedparten af denne virksomheds salg foregik på provisionsbasis, og at det kun var kommissionsbeløbet, som indgik i omsætningen.

(28)

I den forbindelse gennemgik Kommissionen atter de oplysninger, der var blevet indsamlet under kontrolbesøget hos denne forretningsmæssigt forbundne importør. På det grundlag fandtes DSRM’s påstand berettiget, og den andel af SA&G, som blev anvendt til beregning af eksportprisen gennem denne forretningsmæssigt forbundne importør, blev efterfølgende justeret. Denne justerede andel af SA&G fandtes også at være i overensstemmelse med konklusionerne vedrørende de andre forretningsmæssigt forbundne importører.

(29)

Den gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik, i samme handelsled og på samme niveau for indirekte skatter. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I dette øjemed blev der foretaget justeringer for udgifter til transport, forsikring, håndtering og lastning samt for kreditomkostninger og antidumpingtold, når dette var relevant og berettiget.

(30)

Det fremgår af undersøgelsen, at betalt moms på eksportsalg ikke blev refunderet (end ikke delvis, som det var tilfældet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse). Af den fremlæggelse af oplysninger, som ansøgeren modtog, jf. grundforordningens artikel 20, fremgik det derfor, at både den normale værdi og eksportprisen ville blive fastsat på grundlag af den moms, der var betalt eller skulle betales. Ansøgeren hævder, at denne tilgang ville være ulovlig. For så vidt angår dennes argumenter, kan følgende bemærkes.

(31)

I forbindelse med det første argument, at der i den oprindelige undersøgelse blev anvendt en anden metode (nemlig fratrækning af moms fra den normale værdi og eksportprisen), skal det fremhæves, at omstændighederne i undersøgelsesperioden ikke var de samme som i den oprindelige undersøgelsesperiode. I den oprindelige undersøgelsesperiode blev momsen, som anført ovenfor, delvis refunderet, hvilket krævede en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, hvorimod momsen på eksportsalg i undersøgelsesperioden ikke blev refunderet. Derfor var der ikke behov for nogen justering hverken af eksportprisen eller den normale værdi for at tage højde for momsen. Selv om dette kunne betragtes som en ændring af metoden, er dette berettiget i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9, eftersom omstændighederne har ændret sig.

(32)

Det andet argument, ansøgeren fremfører, er, at den metode, der anvendes i denne undersøgelse, kunstigt ville oppuste dumpingmargenen. Dette argument kan ikke godtages. Den anvendte metode er neutral. Den har samme virkning, også hvis virksomheden f.eks. i forbindelse med visse varer og transaktioner sælger til Fællesskabet til en eksportpris, som ikke fører til dumping. Med andre ord ville selv den antagelse, at inddragelse af moms på begge sider af ligningen ville øge forskellen mellem de to elementer, også gælde for de modeller, som ikke omfattede dumping.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted.

(34)

Det blev konstateret, at DSRM’s dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EF's grænse, ufortoldet, var på 14,4 %.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om de ændringer i omstændighederne, som var blevet påvist, med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(36)

I denne forbindelse skal der mindes om, at DSRM i den oprindelige undersøgelse ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, da virksomhedens regnskaber ikke var i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsprincipper og IAS. Virksomheden blev dog indrømmet individuel behandling.

(37)

Den 8. december 2006, dvs. efter den oprindelige undersøgelse, blev DSRM et kinesisk-udenlandsk joint-venture med Duferco-koncernen som udenlandsk aktionær (25 % ejerskab). Den nuværende undersøgelse har vist, at denne aktionær har indført grundlæggende ændringer i DSRM's ledelses- og regnskabspraksis. DSRM har erhvervet Dufercos knowhow og support inden for management accounting og finansiel kontrol og er blevet en del af Dufercos internationale salgsnet. Oplysninger indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen viste også, at disse ændringer i ansøgerens virksomhedsstruktur kan betragtes som varige.

(38)

I modsætning til den oprindelige undersøgelse, hvor den normale værdi blev baseret på data indhentet fra referencelandet, har de data, der er indsamlet og verificeret i den nuværende undersøgelse, vist, at DSRM kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at beregningen af dumping dermed kunne baseres på virksomhedens egne data. Resultatet af denne beregning tyder på, at det ikke længere er berettiget at bibeholde foranstaltningerne på det nuværende niveau.

(39)

Det anses derfor, at de omstændigheder, der førte til indledningen af denne undersøgelse, sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kunne påvirke resultaterne af undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at ændringerne kan anses for at være af varig karakter.

(40)

Som resultat af undersøgelsen anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra DSRM til 14,4 %.

(41)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre forordning (EF) nr. 1659/2005, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til deres bemærkninger i det omfang, de fandtes rimelige —

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/12

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/14

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1528/2007 afskaffes told for varer henhørende under pos. 1701 for de regioner og stater, som er opført i bilag I til nævnte forordning, med virkning fra den 1. oktober 2009. Hvis importen når op på det dobbelte af den tærskel, som er fastsat i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1528/2007, kan denne præference dog suspenderes for de regioner og stater, der er opført i forordningens bilag I, og som ikke er mindst udviklede lande opført i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008. Ifølge artikel 9, stk. 2, bør der fastsættes en regional beskyttelsestærskel.

(2)

Ifølge artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 732/2008 suspenderes toldsatserne i den fælles toldtarif fuldstændigt med virkning fra den 1. oktober 2009 for varer henhørende under pos. 1701 for de lande, der i henhold til nævnte forordnings bilag I er omfattet af den særlige ordning for de mindst udviklede lande.

(3)

Ifølge artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 732/2008 kræves der importlicens ved import af varer henhørende under pos. 1701 for perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2015.

(4)

For at forenkle licensproceduren bør hvert referencenummer knyttes til et land, som er opført i bilag I til nærværende forordning. For at undgå svigagtige ansøgninger bør listen kun omfatte de lande, der er identificeret som nuværende eller potentielle sukkereksportører til EU. Lande, der ikke for øjeblikket er opført i bilag I til nærværende forordning, men som enten er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007 eller i bilag I til forordning (EF) nr. 732/2008, vil kunne optages i bilag I til nærværende forordning. Med henblik herpå anmoder et sådant land blot Kommissionen om at blive opført i bilag I til nærværende forordning.

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (4) bør anvendes på importlicenser, der udstedes i henhold til nærværende forordning, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

(6)

For at alle erhvervsdrivende kan blive behandlet ens, bør den periode, hvori der kan ansøges om og udstedes licenser, fastsættes.

(7)

Ifølge artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (5) skal de erhvervsdrivende sende myndighederne i den medlemsstat, hvor de er momsregistreret, et bevis for, at de har handlet med sukker i en bestemt periode. Erhvervsdrivende, der er godkendt i henhold til artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen (6), bør dog kunne deltage i handelen med præferencesukker.

(8)

Sukker, der importeres til raffinering, kræver særlig overvågning fra medlemsstaternes side. Derfor bør de erhvervsdrivende allerede i importlicensansøgningen anføre, hvorvidt det importerede sukker er beregnet til raffinering.

(9)

For at undgå spekulation eller handel med importlicenser og for at sikre, at ansøgeren har erhvervsmæssig kontakt med det eksporterende tredjeland, bør importlicensansøgningerne vedlægges et eksportdokument, som en myndighed i det eksporterende tredjeland har udstedt for en mængde, der svarer til den mængde, som er anført i importlicensansøgningen.

(10)

I henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 732/2008 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 1528/2007 skal importøren acceptere at købe varer henhørende under pos. 1701 til en pris, der ikke er lavere end 90 % af den referencepris (på cif-basis), der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(11)

Når de mængder, der er ansøgt om importlicens for, overstiger de mængder, som er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1528/2007, bør der ved medlemsstaternes udstedelse af licenser anvendes en tildelingskoefficient, som Kommissionen fastsætter på samme måde som fastlagt i forordning (EF) nr. 1301/2006. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1528/2007 bør denne koefficient beregnes efter region.

(12)

Artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1528/2007 øger muligheden for, at de mængder, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1528/2007, overskrides. Kommissionen bør derfor aflægge rapport om anvendelsen af den midlertidige beskyttelsesordning for sukker og om nødvendigt fremsætte relevante forslag. Denne rapport bør indeholde en oversigt over importmønstret i de første produktionsår, hvor nærværende forordning anvendes, en analyse af den fremtidige handelsudvikling og en evaluering af risikoen for overskridelse, og hvor store mængder det drejer sig om.

(13)

Tærsklerne for forvaltning af den midlertidige beskyttelsesordning for sukker er baseret på importen i et bestemt produktionsår. Importlicenser bør derfor gælde fra 1. oktober til 30. september.

(14)

Ifølge artikel 8 i forordning (EF) nr. 1528/2007 afskaffes importtolden kun for de importører, der betaler en pris, som ikke er lavere end 90 % af referenceprisen (på cif-basis). I international handel indebærer sådanne kontrakter, at importøren bærer det fulde ansvar for sukkeret fra lastetidspunktet. I forbindelse med licenser, der er gyldige indtil den 30. september for sukker, der lastes senest den 15. september, vil små forsinkelser i logistikkæden bortset fra force majeure kunne resultere i, at den fysiske import finder sted efter den 30. september. For at undgå risikoen for, at den fulde told på 419 EUR/t skal betales, og sikkerhedsstillelsen fortabes, bør importørerne have mulighed for at importere det sukker, der er lastet senest den 15. september i et produktionsår på grundlag af en importlicens, som er udstedt for det pågældende produktionsår. Derfor bør medlemsstaterne forlænge importlicensens gyldighed, hvis importøren fremlægger bevis for, at sukkeret er lastet senest den 15. september.

(15)

Når der skelnes mellem »sukker til raffinering« og »sukker, der ikke er til raffinering«, er det ikke ensbetydende med, at der skelnes mellem hvidt sukker og råsukker som defineret i del II, punkt 1 og 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 1234/2007. Derfor bør de KN-koder, der er godkendt til import inden for hver importlicensgruppe, fastsættes.

(16)

For at kunne administrere aftalerne forsvarligt bør Kommissionen have de relevante oplysninger i god tid.

(17)

Ifølge artikel 153, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der kun udstedes importlicenser til heltidsraffinaderier i de første tre måneder af hvert produktionsår for en maksimal mængde som fastsat i artikel 153, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007. I den periode bør kun heltidsraffinaderier kunne ansøge om importlicenser for sukker til raffinering. Licenserne bør være gyldige indtil udgangen af det produktionsår, de er udstedt for.

(18)

Medlemsstaterne bør kontrollere, om forpligtelsen til at raffinere sukkeret er overholdt. Er den oprindelige indehaver af importlicensen ikke i stand til at dokumentere dette, bør der skulle betales en bøde.

(19)

For alt importeret sukker, der raffineres af en godkendt virksomhed, bør der foreligge en importlicens for sukker til raffinering. Der bør opkræves en bøde for de mængder, som der ikke kan fremlægges en sådan dokumentation for.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1528/2007

b)

artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 732/2008.

a)

i rubrik 8: oprindelsesland (et af de lande, der er opført i bilag I til nærværende forordning).

Ordet »ja«, som afkrydses

b)

i rubrik 16 en ottecifret KN-kode

c)

i rubrik 17 og 18: sukkermængden, udtrykt i hvidt sukker

d)

i rubrik 20:

e)

i rubrik 24: mindst én af de angivelser, der er anført i del B i bilag V.

a)

bevis for, at ansøgeren har stillet en sikkerhed på 20 EUR/t af den sukkermængde, der er anført i licensens rubrik 17

b)

de originale eksportlicenser udstedt af myndighederne i det eksporterende tredjeland, jf. forlægget i bilag III, for en mængde svarende til den mængde, der er anført i licensansøgningerne

c)

for sukker til raffinering tilsagn fra ansøgeren om, at de pågældende mængder sukker vil blive raffineret inden udgangen af den tredje måned efter den måned, hvor den pågældende eksportlicens udløber

d)

for produktionsåret 2009/10, 2010/11 og 2011/12 ansøgerens tilsagn om at ville købe sukkeret til en pris, der ikke er lavere end 90 % af referenceprisen (på cif-basis), jf. artikel 8, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, for det pågældende produktionsår, og et bindende dokument vedrørende transaktionen, som både er underskrevet af køberen og leverandøren.

a)

de sukkermængder, der svarer til importlicenserne for sukker til raffinering

b)

de sukkermængder, der er produceret i EF, med angivelse af referencerne for den godkendte virksomhed, der har produceret dette sukker

c)

de øvrige sukkermængder med angivelse af deres oprindelse.

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/26

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1359/2008 af 28. november 2008 om fastsættelse af EF-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2009 og 2010 (3) er der fastsat kvoter for 2009 og 2010.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2009 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/28

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1359/2008 af 28. november 2008 om fastsættelse af EF-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2009 og 2010 (3) er der fastsat kvoter for 2009 og 2010.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2009 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/30

(1)

Der blev indledt en licitation over maksimal nedsættelse af tolden ved import af majs til Spanien fra tredjelande ved Kommissionens forordning (EF) nr. 676/2009 (2).

(2)

I henhold til artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1296/2008 af 18. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og af majs til Portugal (3) kan Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutte at fastsætte en maksimal nedsættelse af importtolden. I den forbindelse skal der tages hensyn til kriterierne i artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 1296/2008.

(3)

Der gives accept til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end den maksimale nedsættelse af importtolden.

(4)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/31

(1)

Der blev indledt en licitation over maksimal nedsættelse af tolden ved import af majs til Portugal fra tredjelande ved Kommissionens forordning (EF) nr. 677/2009 (2).

(2)

I henhold til artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1296/2008 af 18. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og af majs til Portugal (3) kan Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutte at fastsætte en maksimal nedsættelse af importtolden. I den forbindelse skal der tages hensyn til kriterierne i artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 1296/2008.

(3)

Der gives accept til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end den maksimale nedsættelse af importtolden.

(4)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/32

(1)

Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EF-liste over aktivstoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler.

(2)

Bayer CropScience indgav den 8. oktober 2008 et dossier om aktivstoffet bixafen til de britiske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(3)

De britiske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossieret om det pågældende aktivstof efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. Det indgivne dossier synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof. Ansøgeren sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossieret til Kommissionen og de andre medlemsstater, ligesom dossieret blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Der bør ved denne beslutning gives en officiel EF-bekræftelse af, at dossieret anses for i princippet at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF.

(5)

Denne beslutning indskrænker ikke Kommissionens ret til at kræve, at ansøgeren forelægger yderligere data eller oplysninger for at præcisere visse punkter i dossieret.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —