Tillæg 3

Prøvningsprocedure for hybridelektriske motorcykler, trehjulede motorcykler og quadricykler

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

I dette bilag fastsættes de særlige krav med hensyn til typegodkendelse af hybridelektriske køretøjer.

2.   KATEGORIER AF HYBRIDELEKTRISKE KØRETØJER

Opladning af køretøj	(OVC) (1)		(NOVC) (2)
Omskifter for funktionsmåde	Nej	Ja	Nej	Ja

3.   TYPE I-PRØVNINGSMETODER

For så vidt angår type I-prøvningen, prøves hybridelektriske motorcykler eller trehjulede motorcykler efter den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a), som foreskrevet i punkt 2.2.1.1.5 i bilag II. For hver prøvningsbetingelse skal emissionsprøvningsresultaterne overholde de grænser, der er fastlagt i punkt 2.2.1.1.5 i bilag II.

3.1.   Eksternt opladelig (OVC HEV) uden funktionsmådeomskifter

3.1.1.   To prøvninger udføres under følgende betingelser:

Betingelse A: Prøvningen udføres med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed.

Betingelse B: Prøvningen udføres med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning).

Profilen for ladningstilstanden (SOC) for den elektriske energilagringsenhed under de forskellige faser i type I-prøvningen er angivet i undertillæg 3.

3.1.2.   Betingelse A

3.1.2.1.   Proceduren starter med afladning, mens køretøjet kører:

a)	med en konstant hastighed på 50 km/h, indtil det hybridelektriske køretøjs brændstofforbrugende motor starter, eller

b)

hvis køretøjet ikke kan nå op på en konstant hastighed på 50 km/h, uden at den brændstofforbrugende motor starter, nedsættes hastigheden, indtil køretøjet kan køre med en lavere konstant hastighed, hvor den brændstofforbrugende motor ikke starter inden for en nærmere fastsat periode/afstand (aftales nærmere mellem den tekniske tjeneste og fabrikanten), eller

c)	i henhold til fabrikantens anbefalinger.

Den brændstofforbrugende motor standses senest 10 sekunder efter, at den er startet automatisk.

3.1.2.2.   Konditionering af køretøjet

3.1.2.2.1.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer og fortsætte, indtil temperaturen af motorens olie og kølevæske højst afviger ± 2 K fra temperaturen i rummet, og den elektriske energilagringsenhed er fuldt opladet som et resultat af den opladning, der er omhandlet i punkt 3.1.2.2.2.

3.1.2.2.2.   Under stilstand oplades den elektriske energilagringsenhed under anvendelse af den normale procedure ved opladning natten over, jf. punkt 4.1.2 i undertillæg 2.

3.1.2.3.   Prøvningsforskrifter

3.1.2.3.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.1.2.3.2.   De prøvningsprocedurer, der er fastlagt i enten punkt 3.1.2.3.2.1 eller punkt 3.1.2.3.2.2, kan anvendes.

3.1.2.3.2.1.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.1.2.3.2.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og fortsætter gennem et antal gentagne prøvecyklusser. Den slutter efter afslutningen af den afsluttende tomgangsperiode, hvor den elektriske energilagringsenhed har nået den laveste ladningstilstand i henhold til det nedenfor fastsatte kriterium (afslutning af prøvetagning).

Elektricitetsbalancen Q [Ah], der måles efter den procedure, der er fastlagt i undertillæg 1, anvendes til at bestemme, hvornår den elektriske energilagringsenhed har nået laveste ladningstilstand.

Den laveste ladningstilstand for den elektriske energilagringsenhed anses for at være nået i prøvecyklus N, hvis elektricitetsbalancen i prøvecyklus N+1 højst er en afladning på 3 % udtrykt som procent af den nominelle energilagringskapacitet (i Ah) i højeste ladningstilstand.

På fabrikantens anmodning kan der køres yderligere prøvecyklusser, og resultaterne heraf kan indgå i de beregninger, der er beskrevet i punkt 3.1.2.3.5 og 3.1.2.3.6, forudsat at energibalancen for hver yderligere prøvecyklus viser mindre afladning af den elektriske energilagringsenhed end den forudgående cyklus.

Mellem hver cyklus tillades en periode med »varm stilstand« (hot soak) på 10 minutter.

3.1.2.3.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.2.3.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.2.3.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse A registreres som ml. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.1.2.3.2.1, er ml simpelt hen resultatet i gram af en enkelt cykluskørsel. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.1.2.3.2.2, er ml summen i gram af N cykluskørsler.

3.1.2.3.6.   Den gennemsnitlige masseemission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse A beregnes (M1)

M1 = m1/Dtest1

hvor Dtest1 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse A.

3.1.3.   Betingelse B

3.1.3.1.   Konditionering af køretøjet

3.1.3.1.1.   Køretøjets elektriske energilagringsenhed aflades i henhold til punkt 3.1.2.1.

3.1.3.1.2.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer, og under alle omstændigheder indtil temperaturen i motorolie og evt. kølevæske kun afviger med ± 2 K fra rumtemperaturen.

3.1.3.2.   Prøvningsprocedure

3.1.3.2.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.1.3.2.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.1.3.2.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.3.2.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.3.2.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse B registreres som m2.

3.1.3.2.6.   Den gennemsnitlige emission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse B beregnes (M2)

M2 = m2/Dtest2

hvor Dtest2 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse B.

3.1.4.   Prøvningsresultater

3.1.4.1.   Ved prøvning efter punkt 3.1.2.3.2.1 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (De · M1 + Dav · M2)/(De + Dav)

hvor:

M	=	masseemission af det forurenende stof i g/km
M1	=	gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed
M2	=	gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning)
De	=	køretøjets elektriske rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2
Dav	=	køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af energilagringsenheden: — 4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc) — 6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h) — 10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.1.4.2.   Ved prøvning efter punkt 3.1.2.3.2.2 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (Dovc · M1 + Dav · M2)/(Dovc + Dav)

hvor

M	=	masseemission af forurenende stof i g/km
M1	=	gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed
M2	=	gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning)
Dovc	=	køretøjets OVC-rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2
Dav	=	køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af energilagringsenheden: — 4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc) — 6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h) — 10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.2.   Ekstern opladning (OVC) og omskifter mellem funktionsmåder

3.2.1.   To prøvninger udføres under følgende betingelser:

3.2.1.1.   Betingelse A: Prøvningen udføres med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed.

3.2.1.2.   Betingelse B: Prøvningen udføres med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning).

3.2.1.3.   Funktionsmådeomskifteren indstilles i henhold til nedenstående tabel:

Mulige funktionsmåder	— Rent elektrisk — Hybrid (3)	— Rent brændstofforbrugende — Hybrid (3)	— Rent elektrisk — Rent brændstofforbrugende — Hybrid (3)	— Hybridfunktionsmåde n … — Hybridfunktionsmåde m
Funktionsområdeomskifterens stilling ved betingelse A (højeste ladningstilstand)	Hybrid (3)	Hybrid (3)	Hybrid (3)	Mest elektriske hybridkørsel (4)
Funktionsområdeomskifterens stilling ved betingelse B (laveste ladningstilstand)	Hybrid (3)	Brændstofforbrugende	Brændstofforbrugende	Mest brændstofforbrugende hybridkørsel (5)

3.2.2.   Betingelse A

3.2.2.1.   Hvis køretøjets rækkevidde ved rent elektrisk kørsel er større end en fuld cyklus, kan type I-prøvningen på fabrikantens anmodning og i enighed med den tekniske tjeneste gennemføres i rent elektrisk funktionsmåde. I så fald er værdien af m1 i punkt 3.2.2.4.5 lig 0.

3.2.2.2.   Proceduren begynder med afladning af køretøjets elektriske energilagringsenhed.

3.2.2.2.1.   Hvis køretøjet har en rent elektrisk funktionsmåde, skal afladningen af den elektriske energilagringsenhed opnås ved at køre køretøjet (på testbane eller på et chassisdynamometer) med omskifteren indstillet på den rent elektriske funktionsmåde med en konstant hastighed svarende til 70 % ± 5 % af den af fabrikanten angivne maksimalhastighed. Standsning af afladningen finder sted i en af følgende situationer:

a)	når køretøjet ikke er i stand til at køre med en hastighed svarende til 65 % af den maksimale hastighed

b)	når føreren gennem køretøjets standardinstrumentering modtager signal om at standse køretøjet

c)	efter tilbagelæggelse af en afstand på 100 km.

3.2.2.2.2.   Hvis køretøjet ikke har en rent elektrisk funktionsmåde, opnås afladningen af den elektriske energiladningsenhed ved at køre køretøjet:

a)	med en konstant fart på 50 km/h eller køretøjets maksimale hastighed i den rent elektriske funktionsmåde, indtil HEV-køretøjets brændstofforbrugende motor starter, eller

b)

hvis køretøjet ikke kan nå op på en konstant hastighed på 50 km/h, uden at den brændstofforbrugende motor starter, nedsættes hastigheden, indtil køretøjet kan køre med en lavere konstant hastighed, hvor den brændstofforbrugende motor ikke starter inden for en nærmere fastsat periode/afstand (aftales nærmere mellem den tekniske tjeneste og fabrikanten), eller

c)	i henhold til fabrikantens anbefalinger.

Den brændstofforbrugende motor standses senest 10 sekunder efter, at den er startet automatisk.

3.2.2.3.   Konditionering af køretøjet

3.2.2.3.1.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer og fortsætte, indtil temperaturen af motorens olie og kølevæske højst afviger ± 2 K fra temperaturen i rummet, og den elektriske energilagringsenhed er fuldt opladet som et resultat af den opladning, der er foreskrevet i punkt 3.2.2.3.2.

3.2.2.3.2.   Under stilstand (soak) oplades den elektriske energilagringsenhed under anvendelse af den normale procedure ved opladning natten over, jf. punkt 4.1.2 i undertillæg 2.

3.2.2.4.   Prøvningsprocedure

3.2.2.4.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.2.2.4.2.   De prøvningsprocedurer, der er fastlagt i enten punkt 3.2.2.4.2.1 eller punkt 3.2.2.4.2.2, kan anvendes.

3.2.2.4.2.1.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.2.2.4.2.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren og fortsætter gennem et antal gentagne prøvecyklusser. Den slutter efter afslutningen af den afsluttende tomgangsperiode, hvor den elektriske energilagringsenhed har nået den laveste ladningstilstand i henhold til det nedenfor fastsatte kriterium (afslutning af prøvetagning).

Elektricitetsbalance Q [Ah], der måles efter den procedure, der er fastlagt i undertillæg 1 til dette tillæg, anvendes til at bestemme, hvornår den elektriske energilagringsenhed har nået laveste ladningstilstand.

Den laveste ladningstilstand for den elektriske energilagringsenhed anses for at være nået i prøvecyklus N, hvis elektricitetsbalancen i prøvecyklus N+1 højst er en afladning på 3 % udtrykt som procent af den nominelle energilagringskapacitet (i Ah) i den elektriske energilagringsenheds højeste ladningstilstand.

På fabrikantens anmodning kan der køres yderligere prøvecyklusser, og resultaterne heraf kan indgå i beregningerne i punkt 3.2.2.4.5 og 3.2.2.4.6, forudsat at energibalancen for hver yderligere prøvecyklus viser mindre afladning af den elektriske energilagringsenhed end den forudgående cyklus.

Mellem hver cyklus tillades en periode med »varm stilstand« (hot soak) på 10 minutter.

3.2.2.4.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.2.4.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.2.4.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse A registreres som m1. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.2.2.4.2.1, er m1 simpelt hen resultatet i gram af en enkelt cykluskørsel. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.2.2.4.2.2, er m1 summen i gram af N cykluskørsler.

3.2.2.4.6.   Den gennemsnitlige masseemission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse A beregnes (M1)

M1 = m1/Dtest1

hvor Dtest1 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse A.

3.2.3.   Betingelse B

3.2.3.1.   Hvis køretøjet kan arbejde i forskellige hybrid-funktionsmåder (f.eks.: sport, økonomi, bykørsel, landevejskørsel osv.), skal omskifterne var indstillet således, at køretøjet kører i den hybrid-funktionsmåde, der er den mest brændstofforbrugende (jf. punkt 3.2.1.3 ovenfor, bemærkning 3).

3.2.3.2.   Konditionering af køretøjet

3.2.3.2.1.   Køretøjets elektriske energilagringsenhed aflades i henhold til punkt 3.2.2.2.

3.2.3.2.2.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer, og under alle omstændigheder indtil temperaturen i motorolie og evt. kølevæske kun afviger med ± 2 K fra rumtemperaturen.

3.2.3.3.   Prøvningsprocedure

3.2.3.3.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.2.3.3.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.2.3.3.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.3.3.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.3.3.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse B registreres som m2.

3.2.3.3.6.   Den gennemsnitlige emission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse B beregnes (M2)

M2 = m2/Dtest2

hvor Dtest2 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse B.

3.2.4.   Prøvningsresultater

3.2.4.1.   Ved prøvning efter punkt 3.2.2.4.2.1 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (De · M1 + Dav · M2)/(De + Dav)

hvor:

M	=	masseemission af det forurenende stof i g/km
M1	=	gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed
M2	=	gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning)
De	=	køretøjets elektriske rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2
Dav	=	køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af den elektriske energilagringsenhed: — 4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc) — 6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h) — 10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.2.4.2.   Ved prøvning efter punkt 3.2.2.4.2.2 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (Dovc · M1 + Dav · M2)/(Dovc + Dav)

hvor

M	=	masseemission af forurenende stof i g/km
M1	=	gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed beregnet i henhold til punkt 3.1.2.3.6.
M2	=	gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning) beregnet i henhold til punkt 3.2.3.3.6.
Dovc	=	køretøjets OVC-rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2
Dav	=	køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af den elektriske energilagringsenhed: — 4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc) — 6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h) — 10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.3.   Hybridelektrisk køretøj med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og uden omskifter mellem funktionsmåder

3.3.1.   Hybridelektriske køretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og uden omskifter mellem funktionsmåder, i hybrid funktionsmåde, prøves i henhold til bilag I til kapitel 5.

3.3.2.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.4.   Hybridelektrisk køretøj med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og med omskifter mellem funktionsmåder

3.4.1.   Hybridelektriske køretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og med omskifter mellem funktionsmåder, i hybrid funktionsmåde, prøves i henhold til bilag I til kapitel 5. Hvis der er flere forskellige funktionsmåder, foretages prøvningen i den funktionsmåde, der indstilles automatisk efter aktivering af tændingsnøglen (normal funktionsmåde). På grundlag af oplysninger leveret af fabrikanten, kontrollerer den tekniske tjeneste, at grænseværdierne overholdes i alle hybride funktionsmåder.

3.4.2.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

4.   TYPE II-PRØVNINGSMETODER

4.1.   Køretøjerne prøves i henhold til prøvningsproceduren beskrevet i tillæg 2.