ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2009.213.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 213

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
18. august 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 749/2009 af 17. august 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2009 af 17. august 2009 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

3

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 751/2009 af 17. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 745/2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 16. august 2009

5

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 752/2009 af 17. august 2009 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Batata doce de Aljezur (BGB))

8

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens direktiv 2009/108/EF af 17. august 2009 om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer ( 1 )

10

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2009/616/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 17 august 2009 om afvisning af at optage jordolie CAS-nr. 92062-35-6 i bilag I til direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof (meddelt under nummer K(2009) 6303)  ( 1 )

26

 

 

2009/617/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 17. august 2009 om afvisning af at optage paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 i bilag I til direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof (meddelt under nummer K(2009) 6305)  ( 1 )

28

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

18.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 749/2009

af 17. august 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. august 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MK

29,6

XS

21,6

ZZ

25,6

0707 00 05

MK

29,2

TR

101,7

ZZ

65,5

0709 90 70

TR

104,4

ZZ

104,4

0805 50 10

AR

75,2

UY

84,5

ZA

58,0

ZZ

72,6

0806 10 10

EG

152,2

IL

133,8

MA

141,6

TR

138,1

US

170,2

ZA

147,9

ZZ

147,3

0808 10 80

AR

112,7

BR

63,2

CL

83,6

NZ

83,8

US

87,1

ZA

77,1

ZZ

84,6

0808 20 50

AR

104,5

CN

60,2

TR

135,4

ZA

92,6

ZZ

98,2

0809 30

TR

129,0

ZZ

129,0

0809 40 05

IL

107,7

ZZ

107,7


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


18.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 750/2009

af 17. august 2009

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2008/09 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 945/2008 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 746/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2008 for produktionsåret 2008/09, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. august 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 258 af 26.9.2008, s. 56.

(4)  EUT L 212 af 15.8.2009, s. 8.


BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95, der er gældende fra den 18. august 2009

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

1701 11 10 (1)

37,14

0,14

1701 11 90 (1)

37,14

3,76

1701 12 10 (1)

37,14

0,01

1701 12 90 (1)

37,14

3,47

1701 91 00 (2)

38,65

5,91

1701 99 10 (2)

38,65

2,74

1701 99 90 (2)

38,65

2,74

1702 90 95 (3)

0,39

0,29


(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.


18.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 751/2009

af 17. august 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 745/2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 16. august 2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 16. august 2009 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2009 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 745/2009.

(3)

Forordning (EF) nr. 745/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 745/2009 affattes som angivet i bilagene til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 18. august 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.

(3)  EUT L 212 af 15.8.2009, s. 5.


BILAG I

Importtold for produkter som omhandlet i artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 gældende fra den 18. august 2009

KN-kode

Varebeskrivelse

Importtold (1)

(EUR/t)

1001 10 00

Hård HVEDE af høj kvalitet

0,00

af middel kvalitet

0,00

af lav kvalitet

12,83

1001 90 91

Blød HVEDE, til udsæd

0,00

ex 1001 90 99

Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd

0,00

1002 00 00

RUG

78,15

1005 10 90

MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs

32,13

1005 90 00

MAJS, undtagen til udsæd (2)

32,13

1007 00 90

SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd

83,14


(1)  For varer, der ankommer til Fællesskabet via Atlanterhavet eller Suezkanalen, kan importøren i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/96 opnå en nedsættelse af tolden på:

3 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig ved Middelhavet, eller

2 EUR/t, hvis lossehavnen befinder sig i Irland, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige eller på Den Iberiske Halvøs Atlanterhavskyst.

(2)  Importøren kan opnå en fast nedsættelse på 24 EUR/t, når betingelserne i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1249/96 opfyldes.


BILAG II

Elementer til beregning af tolden, jf. bilag I

14.8.2009

1)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

(EUR/t)

 

Blød hvede (1)

Majs

Hård hvede, høj kvalitet

Hård hvede, middel kvalitet (2)

Hård hvede, lav kvalitet (3)

Byg

Børs

Minnéapolis

Chicago

Notering

164,94

92,62

Pris fob USA

156,53

146,53

126,53

61,21

Præmie for Golfen

17,50

Præmie for The Great Lakes

6,28

2)

Gennemsnit for den referenceperiode, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96:

Fragt/omkostninger: Mexicanske Golf–Rotterdam

18,19 EUR/t

Fragt/omkostninger: The Great Lakes–Rotterdam

17,66 EUR/t


(1)  Positiv præmie på 14 EUR/t indbefattet (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(2)  Negativ præmie på 10 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).

(3)  Negativ præmie på 30 EUR/t (artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1249/96).


18.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 752/2009

af 17. august 2009

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Batata doce de Aljezur (BGB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Portugals ansøgning om registrering af betegnelsen »Batata doce de Aljezur« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2)  EUT C 324 af 19.12.2008, s. 31.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

PORTUGAL

Batata doce de Aljezur (BGB)


DIREKTIVER

18.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/10


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/108/EF

af 17. august 2009

om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF (1), navnlig artikel 17, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/24/EF af 17. juni 1997 om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer (2) er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure for to- og trehjulede motordrevne køretøjer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF.

(2)

For at tage hensyn til hybridkøretøjers særlige opførsel bør den typegodkendelsesprocedure, der anvendes til at måle forurenende gasser fra to- og trehjulede køretøjer, tilpasses. Det er i denne forbindelse hensigtsmæssigt at indføre en procedure i lighed med proceduren i FN/ECE-regulativ nr. 83 om emission af forurenende stoffer i overensstemmelse med kravene til motorbrændstof.

(3)

For at sikre, at hybridkøretøjer opfylder de i direktiv 97/24/EF fastsatte støjgrænser i alle deres funktionsmåder, er det også nødvendigt at tilpasse den typegodkendelsesprøvningsprocedure for støjmåling, der er fastlagt i direktiv 97/24/EF.

(4)

Direktiv 97/24/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 97/24/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag II til kapitel 5 i direktiv 97/24/EF ændres i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.

2)

Bilag III til kapitel 9 i direktiv 97/24/EF ændres i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.

3)

Bilag IV til kapitel 9 i direktiv 97/24/EF ændres i overensstemmelse med bilag III til dette direktiv

Artikel 2

1.   Med virkning fra den 1. maj 2010 må medlemsstaterne ikke af grunde vedrørende begrænsning af luftforurening eller støjemissioner nægte at udstede EF-typegodkendelse eller forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, som opfylder kravene i direktiv 97/24/EF som ændret ved nærværende direktiv.

2.   Med virkning fra den 1. maj 2010 skal medlemsstaterne af grunde vedrørende begrænsning af luftforurening eller støjemissioner nægte at udstede EF-typegodkendelse for nye typer af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, som ikke opfylder kravene i direktiv 97/24/EF som ændret ved nærværende direktiv.

Artikel 3

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. april 2010. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2009.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1.

(2)  EFT L 226 af 18.8.1997, s. 1.


BILAG I

ÆNDRINGER I BILAG II TIL KAPITEL 5 I DIREKTIV 97/24/EF

I bilag II til kapitel 5 i direktiv 97/24/EF foretages følgende ændringer:

1.

Følgende punkt 1.10 tilføjes:

»1.10.

»Hybridelektrisk køretøj (HEV)«, en motorcykel, trehjulet motorcykel eller quadricykel, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra begge af følgende kilder af lagret energi i køretøjet:

a)

et brændstof, der forbruges

b)

en elektrisk energilagringsenhed«.

2.

Følgende indsættes som punkt 2.2.1.3:

»2.2.1.3.

Hvis der er tale om hybridelektriske køretøjer, finder tillæg 3 anvendelse.«

3.

Som tillæg 3 indsættes:

»

Tillæg 3

Prøvningsprocedure for hybridelektriske motorcykler, trehjulede motorcykler og quadricykler

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

I dette bilag fastsættes de særlige krav med hensyn til typegodkendelse af hybridelektriske køretøjer.

2.   KATEGORIER AF HYBRIDELEKTRISKE KØRETØJER

Opladning af køretøj

(OVC) (1)

(NOVC) (2)

Omskifter for funktionsmåde

Nej

Ja

Nej

Ja

3.   TYPE I-PRØVNINGSMETODER

For så vidt angår type I-prøvningen, prøves hybridelektriske motorcykler eller trehjulede motorcykler efter den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a), som foreskrevet i punkt 2.2.1.1.5 i bilag II. For hver prøvningsbetingelse skal emissionsprøvningsresultaterne overholde de grænser, der er fastlagt i punkt 2.2.1.1.5 i bilag II.

3.1.   Eksternt opladelig (OVC HEV) uden funktionsmådeomskifter

3.1.1.   To prøvninger udføres under følgende betingelser:

 

Betingelse A: Prøvningen udføres med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed.

 

Betingelse B: Prøvningen udføres med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning).

Profilen for ladningstilstanden (SOC) for den elektriske energilagringsenhed under de forskellige faser i type I-prøvningen er angivet i undertillæg 3.

3.1.2.   Betingelse A

3.1.2.1.   Proceduren starter med afladning, mens køretøjet kører:

a)

med en konstant hastighed på 50 km/h, indtil det hybridelektriske køretøjs brændstofforbrugende motor starter, eller

b)

hvis køretøjet ikke kan nå op på en konstant hastighed på 50 km/h, uden at den brændstofforbrugende motor starter, nedsættes hastigheden, indtil køretøjet kan køre med en lavere konstant hastighed, hvor den brændstofforbrugende motor ikke starter inden for en nærmere fastsat periode/afstand (aftales nærmere mellem den tekniske tjeneste og fabrikanten), eller

c)

i henhold til fabrikantens anbefalinger.

Den brændstofforbrugende motor standses senest 10 sekunder efter, at den er startet automatisk.

3.1.2.2.   Konditionering af køretøjet

3.1.2.2.1.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer og fortsætte, indtil temperaturen af motorens olie og kølevæske højst afviger ± 2 K fra temperaturen i rummet, og den elektriske energilagringsenhed er fuldt opladet som et resultat af den opladning, der er omhandlet i punkt 3.1.2.2.2.

3.1.2.2.2.   Under stilstand oplades den elektriske energilagringsenhed under anvendelse af den normale procedure ved opladning natten over, jf. punkt 4.1.2 i undertillæg 2.

3.1.2.3.   Prøvningsforskrifter

3.1.2.3.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.1.2.3.2.   De prøvningsprocedurer, der er fastlagt i enten punkt 3.1.2.3.2.1 eller punkt 3.1.2.3.2.2, kan anvendes.

3.1.2.3.2.1.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.1.2.3.2.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og fortsætter gennem et antal gentagne prøvecyklusser. Den slutter efter afslutningen af den afsluttende tomgangsperiode, hvor den elektriske energilagringsenhed har nået den laveste ladningstilstand i henhold til det nedenfor fastsatte kriterium (afslutning af prøvetagning).

Elektricitetsbalancen Q [Ah], der måles efter den procedure, der er fastlagt i undertillæg 1, anvendes til at bestemme, hvornår den elektriske energilagringsenhed har nået laveste ladningstilstand.

Den laveste ladningstilstand for den elektriske energilagringsenhed anses for at være nået i prøvecyklus N, hvis elektricitetsbalancen i prøvecyklus N+1 højst er en afladning på 3 % udtrykt som procent af den nominelle energilagringskapacitet (i Ah) i højeste ladningstilstand.

På fabrikantens anmodning kan der køres yderligere prøvecyklusser, og resultaterne heraf kan indgå i de beregninger, der er beskrevet i punkt 3.1.2.3.5 og 3.1.2.3.6, forudsat at energibalancen for hver yderligere prøvecyklus viser mindre afladning af den elektriske energilagringsenhed end den forudgående cyklus.

Mellem hver cyklus tillades en periode med »varm stilstand« (hot soak) på 10 minutter.

3.1.2.3.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.2.3.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.2.3.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse A registreres som ml. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.1.2.3.2.1, er ml simpelt hen resultatet i gram af en enkelt cykluskørsel. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.1.2.3.2.2, er ml summen i gram af N cykluskørsler.

Formula

3.1.2.3.6.   Den gennemsnitlige masseemission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse A beregnes (M1)

M1 = m1/Dtest1

hvor Dtest1 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse A.

3.1.3.   Betingelse B

3.1.3.1.   Konditionering af køretøjet

3.1.3.1.1.   Køretøjets elektriske energilagringsenhed aflades i henhold til punkt 3.1.2.1.

3.1.3.1.2.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer, og under alle omstændigheder indtil temperaturen i motorolie og evt. kølevæske kun afviger med ± 2 K fra rumtemperaturen.

3.1.3.2.   Prøvningsprocedure

3.1.3.2.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.1.3.2.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.1.3.2.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.3.2.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.1.3.2.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse B registreres som m2.

3.1.3.2.6.   Den gennemsnitlige emission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse B beregnes (M2)

M2 = m2/Dtest2

hvor Dtest2 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse B.

3.1.4.   Prøvningsresultater

3.1.4.1.   Ved prøvning efter punkt 3.1.2.3.2.1 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (De · M1 + Dav · M2)/(De + Dav)

hvor:

M

=

masseemission af det forurenende stof i g/km

M1

=

gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed

M2

=

gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning)

De

=

køretøjets elektriske rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2

Dav

=

køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af energilagringsenheden:

4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc)

6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h)

10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.1.4.2.   Ved prøvning efter punkt 3.1.2.3.2.2 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (Dovc · M1 + Dav · M2)/(Dovc + Dav)

hvor

M

=

masseemission af forurenende stof i g/km

M1

=

gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed

M2

=

gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning)

Dovc

=

køretøjets OVC-rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2

Dav

=

køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af energilagringsenheden:

4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc)

6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h)

10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.2.   Ekstern opladning (OVC) og omskifter mellem funktionsmåder

3.2.1.   To prøvninger udføres under følgende betingelser:

3.2.1.1.   Betingelse A: Prøvningen udføres med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed.

3.2.1.2.   Betingelse B: Prøvningen udføres med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning).

3.2.1.3.   Funktionsmådeomskifteren indstilles i henhold til nedenstående tabel:

Mulige funktionsmåder

Rent elektrisk

Hybrid (3)

Rent brændstofforbrugende

Hybrid (3)

Rent elektrisk

Rent brændstofforbrugende

Hybrid (3)

Hybridfunktionsmåde n

Hybridfunktionsmåde m

Funktionsområdeomskifterens stilling ved betingelse A (højeste ladningstilstand)

Hybrid (3)

Hybrid (3)

Hybrid (3)

Mest elektriske hybridkørsel (4)

Funktionsområdeomskifterens stilling ved betingelse B (laveste ladningstilstand)

Hybrid (3)

Brændstofforbrugende

Brændstofforbrugende

Mest brændstofforbrugende hybridkørsel (5)

3.2.2.   Betingelse A

3.2.2.1.   Hvis køretøjets rækkevidde ved rent elektrisk kørsel er større end en fuld cyklus, kan type I-prøvningen på fabrikantens anmodning og i enighed med den tekniske tjeneste gennemføres i rent elektrisk funktionsmåde. I så fald er værdien af m1 i punkt 3.2.2.4.5 lig 0.

3.2.2.2.   Proceduren begynder med afladning af køretøjets elektriske energilagringsenhed.

3.2.2.2.1.   Hvis køretøjet har en rent elektrisk funktionsmåde, skal afladningen af den elektriske energilagringsenhed opnås ved at køre køretøjet (på testbane eller på et chassisdynamometer) med omskifteren indstillet på den rent elektriske funktionsmåde med en konstant hastighed svarende til 70 % ± 5 % af den af fabrikanten angivne maksimalhastighed. Standsning af afladningen finder sted i en af følgende situationer:

a)

når køretøjet ikke er i stand til at køre med en hastighed svarende til 65 % af den maksimale hastighed

b)

når føreren gennem køretøjets standardinstrumentering modtager signal om at standse køretøjet

c)

efter tilbagelæggelse af en afstand på 100 km.

3.2.2.2.2.   Hvis køretøjet ikke har en rent elektrisk funktionsmåde, opnås afladningen af den elektriske energiladningsenhed ved at køre køretøjet:

a)

med en konstant fart på 50 km/h eller køretøjets maksimale hastighed i den rent elektriske funktionsmåde, indtil HEV-køretøjets brændstofforbrugende motor starter, eller

b)

hvis køretøjet ikke kan nå op på en konstant hastighed på 50 km/h, uden at den brændstofforbrugende motor starter, nedsættes hastigheden, indtil køretøjet kan køre med en lavere konstant hastighed, hvor den brændstofforbrugende motor ikke starter inden for en nærmere fastsat periode/afstand (aftales nærmere mellem den tekniske tjeneste og fabrikanten), eller

c)

i henhold til fabrikantens anbefalinger.

Den brændstofforbrugende motor standses senest 10 sekunder efter, at den er startet automatisk.

3.2.2.3.   Konditionering af køretøjet

3.2.2.3.1.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer og fortsætte, indtil temperaturen af motorens olie og kølevæske højst afviger ± 2 K fra temperaturen i rummet, og den elektriske energilagringsenhed er fuldt opladet som et resultat af den opladning, der er foreskrevet i punkt 3.2.2.3.2.

3.2.2.3.2.   Under stilstand (soak) oplades den elektriske energilagringsenhed under anvendelse af den normale procedure ved opladning natten over, jf. punkt 4.1.2 i undertillæg 2.

3.2.2.4.   Prøvningsprocedure

3.2.2.4.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.2.2.4.2.   De prøvningsprocedurer, der er fastlagt i enten punkt 3.2.2.4.2.1 eller punkt 3.2.2.4.2.2, kan anvendes.

3.2.2.4.2.1.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.2.2.4.2.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren og fortsætter gennem et antal gentagne prøvecyklusser. Den slutter efter afslutningen af den afsluttende tomgangsperiode, hvor den elektriske energilagringsenhed har nået den laveste ladningstilstand i henhold til det nedenfor fastsatte kriterium (afslutning af prøvetagning).

Elektricitetsbalance Q [Ah], der måles efter den procedure, der er fastlagt i undertillæg 1 til dette tillæg, anvendes til at bestemme, hvornår den elektriske energilagringsenhed har nået laveste ladningstilstand.

Den laveste ladningstilstand for den elektriske energilagringsenhed anses for at være nået i prøvecyklus N, hvis elektricitetsbalancen i prøvecyklus N+1 højst er en afladning på 3 % udtrykt som procent af den nominelle energilagringskapacitet (i Ah) i den elektriske energilagringsenheds højeste ladningstilstand.

På fabrikantens anmodning kan der køres yderligere prøvecyklusser, og resultaterne heraf kan indgå i beregningerne i punkt 3.2.2.4.5 og 3.2.2.4.6, forudsat at energibalancen for hver yderligere prøvecyklus viser mindre afladning af den elektriske energilagringsenhed end den forudgående cyklus.

Mellem hver cyklus tillades en periode med »varm stilstand« (hot soak) på 10 minutter.

3.2.2.4.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.2.4.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.2.4.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse A registreres som m1. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.2.2.4.2.1, er m1 simpelt hen resultatet i gram af en enkelt cykluskørsel. Hvis prøvningen foretages i henhold til punkt 3.2.2.4.2.2, er m1 summen i gram af N cykluskørsler.

Formula

3.2.2.4.6.   Den gennemsnitlige masseemission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse A beregnes (M1)

M1 = m1/Dtest1

hvor Dtest1 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse A.

3.2.3.   Betingelse B

3.2.3.1.   Hvis køretøjet kan arbejde i forskellige hybrid-funktionsmåder (f.eks.: sport, økonomi, bykørsel, landevejskørsel osv.), skal omskifterne var indstillet således, at køretøjet kører i den hybrid-funktionsmåde, der er den mest brændstofforbrugende (jf. punkt 3.2.1.3 ovenfor, bemærkning 3).

3.2.3.2.   Konditionering af køretøjet

3.2.3.2.1.   Køretøjets elektriske energilagringsenhed aflades i henhold til punkt 3.2.2.2.

3.2.3.2.2.   Før prøvningen anbringes køretøjet i et rum, hvor temperaturen holdes forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 °C og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst seks timer, og under alle omstændigheder indtil temperaturen i motorolie og evt. kølevæske kun afviger med ± 2 K fra rumtemperaturen.

3.2.3.3.   Prøvningsprocedure

3.2.3.3.1.   Køretøjet skal startes med de midler, som er til rådighed for føreren ved normal brug. Den første cyklus starter ved indledningen af startproceduren for køretøjet.

3.2.3.3.2.   Prøvetagningen begynder inden eller ved indledningen af startproceduren for køretøjet og slutter som fastlagt i den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a) (afslutning af prøvetagning).

3.2.3.3.3.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.3.3.4.   Udstødningsgasserne analyseres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.2.3.3.5.   Resultaterne for den kombinerede cyklus for betingelse B registreres som m2.

3.2.3.3.6.   Den gennemsnitlige emission i g/km for hvert forurenende stof for betingelse B beregnes (M2)

M2 = m2/Dtest2

hvor Dtest2 er de samlede faktisk kørte afstande under prøvningen foretaget under betingelse B.

3.2.4.   Prøvningsresultater

3.2.4.1.   Ved prøvning efter punkt 3.2.2.4.2.1 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (De · M1 + Dav · M2)/(De + Dav)

hvor:

M

=

masseemission af det forurenende stof i g/km

M1

=

gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed

M2

=

gennemsnitlig masseemission af det forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning)

De

=

køretøjets elektriske rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2

Dav

=

køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af den elektriske energilagringsenhed:

4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc)

6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h)

10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.2.4.2.   Ved prøvning efter punkt 3.2.2.4.2.2 beregnes de vægtede værdier som følger:

M = (Dovc · M1 + Dav · M2)/(Dovc + Dav)

hvor

M

=

masseemission af forurenende stof i g/km

M1

=

gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med fuldt opladet elektrisk energilagringsenhed beregnet i henhold til punkt 3.1.2.3.6.

M2

=

gennemsnitlig masseemission af forurenende stof i g/km med elektrisk energilagringsenhed i laveste ladningstilstand (maksimal kapacitetsafladning) beregnet i henhold til punkt 3.2.3.3.6.

Dovc

=

køretøjets OVC-rækkevidde efter proceduren beskrevet i undertillæg 2

Dav

=

køretøjets antagede gennemsnitlige afstand ved brug under betingelse B i perioden mellem to genopladninger af den elektriske energilagringsenhed:

4 km for motorcykler i kategori 1 (motorkapacitet < 150 cc)

6 km for motorcykler i kategori 2 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax < 130 km/h)

10 km for motorcykler i kategori 3 (motorkapacitet ≥ 150 cc, Vmax > 130 km/h).

3.3.   Hybridelektrisk køretøj med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og uden omskifter mellem funktionsmåder

3.3.1.   Hybridelektriske køretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og uden omskifter mellem funktionsmåder, i hybrid funktionsmåde, prøves i henhold til bilag I til kapitel 5.

3.3.2.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

3.4.   Hybridelektrisk køretøj med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og med omskifter mellem funktionsmåder

3.4.1.   Hybridelektriske køretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV) og med omskifter mellem funktionsmåder, i hybrid funktionsmåde, prøves i henhold til bilag I til kapitel 5. Hvis der er flere forskellige funktionsmåder, foretages prøvningen i den funktionsmåde, der indstilles automatisk efter aktivering af tændingsnøglen (normal funktionsmåde). På grundlag af oplysninger leveret af fabrikanten, kontrollerer den tekniske tjeneste, at grænseværdierne overholdes i alle hybride funktionsmåder.

3.4.2.   Køretøjet køres i henhold til den gældende prøvningsprocedure (tillæg 1 eller tillæg 1a).

4.   TYPE II-PRØVNINGSMETODER

4.1.   Køretøjerne prøves i henhold til prøvningsproceduren beskrevet i tillæg 2.

Undertillæg 1

Metode til måling af elektricitetsbalancen i batterier i OVC- og NOVC-hybridelektriske køretøjer (HEV)

1.   Formål

1.1.   Formålet med dette undertillæg er at beskrive metoden og de fornødne instrumenter til måling af elektricitetsbalancen på hybridelektriske køretøjer med ekstern opladning (OVC HEV'er) og hybridelektriske køretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC HEV'er).

2.   Måleapparatur og -instrumenter

2.1.   Under de prøvninger, som er beskrevet i punkt 3.1-3.4, måles batteristrømmen ved hjælp af en strømtransducer af klemmetypen eller den lukkede type. Strømtransduceren (dvs. strømsensoren uden dataindsamlingsudstyr) skal minimum have en nøjagtighed på 0,5 % af den målte værdi eller 0,1 % af skalaens maksimale værdi.

Der må ikke anvendes OEM-diagnosetestere ved denne prøvning.

2.1.1.   Strømtransduceren monteres på en af de ledninger, som er direkte forbundet med batteriet. For at lette målingen af batteristrøm ved hjælp af eksternt måleudstyr, skal fabrikanterne, hvis det er muligt, integrere passende, sikre og tilgængelige forbindelsespunkter i køretøjet. Hvis dette ikke er muligt, er fabrikanten forpligtet til at hjælpe den tekniske tjeneste ved at levere det udstyr, som er nødvendigt for at forbinde en strømtransducer til de ledninger, som er forbundet med batteriet, på den oven for beskrevne måde.

2.1.2.   Strømtransducerens målinger foretages med en prøvetagningsfrekvens på mindst 5 Hz. Den målte strøm integreres med tiden, hvorved den målte værdi Q udtrykt i amperetimer (Ah) fremkommer.

2.1.3.   Temperaturen ved sensorens placering måles og prøvetages med samme prøvetagningsfrekvens som strømmen, således at denne værdi vil kunne anvendes til at kompensere for forskydning i strømtransducerne og eventuelt i spændingstransduceren, som anvendes til at konvertere målingerne fra strømtransduceren.

2.2.   Til den tekniske tjeneste gives en fortegnelse over de instrumenter (fabrikat, modelnr., serienr.), som fabrikanten har anvendt til bestemmelse af, hvornår batteriets laveste ladningstilstand er nået under prøvningsproceduren i punkt 3.1 og 3.2, samt dato for seneste kalibrering af instrumenterne (i givet fald).

3.   Måleprocedure

3.1.   Målingen af batteristrømmen påbegyndes samtidig med prøvningens start og afsluttes umiddelbart efter, at køretøjet har gennemkørt den fuldstændige kørecyklus.

Undertillæg 2

Metode til måling af den elektriske rækkevidde for køretøjer drevet af et hybridelektrisk fremdriftssystem og OVC-rækkevidden for køretøjer drevet af et hybridelektrisk fremdriftssystem

1.   MÅLING AF DEN ELEKTRISKE RÆKKEVIDDE

Den prøvningsmetode, der beskrives i dette undertillæg gør det muligt at måle den elektriske rækkevidde i km for køretøjer drevet af et hybridelektrisk fremdriftssystem med ekstern opladning (OVC-HEV).

2.   PARAMETRE, ENHEDER OG NØJAGTIGHED VED MÅLINGER

Parametre, enheder og nøjagtighed ved målinger skal være som følger:

Parameter

Enhed

Nøjagtighed

Opløsning

Tid

S

+/– 0,1 s

0,1 s

Afstand

m

+/– 0,1 %

1 m

Temperatur

°C

+/– 1 °C

1 °C

Hastighed

km/h

+/– 1 %

0,2 km/h

Masse

kg

+/– 0,5 %

1 kg

Elektricitetsbalance

Ah

+/– 0,5 %

0,3 %

3.   PRØVNINGSBETINGELSER

3.1.   Køretøjets tilstand

3.1.1.

Køretøjets dæk skal have det af køretøjsfabrikanten anbefalede dæktryk, når dækkene har omgivende temperatur.

3.1.2.

Viskositeten af olierne til de mekaniske bevægelige dele skal svare til køretøjsfabrikantens specifikationer.

3.1.3.

Lys og lyssignalerne og hjælpeanordninger skal være slukkede, bortset fra dem, der er nødvendige for prøvningen og for normal brug af køretøjet i dagslys.

3.1.4.

Alle energilagringssystemer, som er tilgængelige til andet end drivformål, skal lades op til deres maksimale niveau som angivet af fabrikanten.

3.1.5.

Hvis batterierne bruges over den omgivende temperatur, skal operatøren følge den procedure, som anbefales af køretøjsfabrikanten for at holde batteriets temperatur i det normale driftsområde.

Fabrikantens agent skal være i stand til at attestere, at det termiske batteristyringssystem hverken er deaktiveret eller reduceret.

3.1.6.

Køretøjet skal have kørt mindst 300 km i de syv dage før prøvningen med de batterier, som er installeret i prøvningskøretøjet.

3.2.   Klimatiske betingelser

Ved udendørs prøvning skal den omgivende temperatur være på mellem 5 °C og 32 °C. Indendørs prøvning udføres ved en temperatur på mellem 20 °C og 30 °C.

4.   FUNKTIONSMÅDER

Prøvningsmetoden indbefatter de følgende trin:

a)

første opladning af batteriet

b)

anvendelse af cyklussen og måling af den elektriske rækkevidde.

Hvis det er nødvendigt at flytte køretøjet mellem trinene, skubbes det til det næste prøveområde (uden regenerativ genopladning).

4.1.   Første opladning af batteriet

Opladning af batteriet består af de følgende procedurer:

Bemærk: »Første opladning af batteriet« gælder for den første opladning af batteriet ved modtagelsen af køretøjet.

Såfremt der udføres flere på hinanden følgende kombinerede prøvninger eller målinger, skal den første opladning være en »første opladning af batteriet«, og den følgende kan udføres efter »normal ladeprocedure natten over« (beskrevet i punkt 4.1.2.1).

4.1.1.   Afladning af batteriet

4.1.1.1.

For hybridelektriske køretøjer med ekstern opladning (OVC HEV) uden funktionsmådeomskifter skal fabrikanten give mulighed for, at målingen kan foretages med køretøjet i rent elektrisk funktionsmåde. Proceduren begynder med afladning af køretøjets elektriske energilagringsenhed under kørsel:

a)

med en konstant fart på 50 km/h, indtil HEV-køretøjets brændstofforbrugende motor starter,

b)

eller, hvis køretøjet ikke kan nå op på en konstant hastighed på 50 km/h, uden at den brændstofforbrugende motor starter, nedsættes hastigheden, indtil køretøjet kan køre med en lavere konstant hastighed, hvor den brændstofforbrugende motor lige netop ikke starter inden for en nærmere fastsat periode/afstand (aftales nærmere mellem den tekniske tjeneste og fabrikanten),

c)

eller i henhold til fabrikantens anbefalinger.

Den brændstofforbrugende motor standses senest 10 sekunder efter, at den er startet automatisk.

4.1.1.2.

For hybridelektriske køretøjer med ekstern opladning (OVC HEV) med funktionsmådeomskifter:

4.1.1.2.1.

Hvis køretøjet har en rent elektrisk funktionsmåde, starter proceduren med afladning af køretøjets elektriske energilagringsenhed ved kørsel med funktionsmådeomskifteren indstillet på rent elektrisk drift med en konstant hastighed på 70 % +/– 5 % af køretøjets maksimale tredive minutters hastighed. Standsning af afladningen finder sted i en af følgende situationer:

a)

når køretøjet ikke er i stand til at køre ved 65 % af den maksimale 30 minutters hastighed eller

b)

når føreren gennem køretøjets standardinstrumentering modtager signal om at standse køretøjet, eller

c)

efter at have tilbagelagt afstanden på 100 km.

4.1.1.2.2.

Hvis køretøjet ikke har en rent elektrisk funktionsmåde, skal fabrikanten give mulighed for, at målingen kan foretages med køretøjet kørende i rent elektrisk funktionsmåde. Afladningen af den elektriske energilagringsenhed skal opnås ved at køre køretøjet:

a)

med en konstant hastighed på 50 km/h, indtil HEV-køretøjets brændstofforbrugende motor starter, eller

b)

hvis køretøjet ikke kan nå op på en konstant hastighed på 50 km/h, uden at den brændstofforbrugende motor starter, nedsættes hastigheden, indtil køretøjet kan køre med en lavere konstant hastighed, hvor den brændstofforbrugende motor lige netop ikke starter inden for en nærmere fastsat periode/afstand (aftales nærmere mellem den tekniske tjeneste og fabrikanten), eller

c)

i henhold til fabrikantens anbefalinger.

Den brændstofforbrugende motor standses senest 10 sekunder efter, at den er startet automatisk.

4.1.2.   Anvendelse af en normal opladning natten over

For et OVC HEV-køretøj oplades den elektriske energilagringsenhed efter følgende procedure:

4.1.2.1.   Normal ladeprocedure natten over

Opladningen udføres:

a)

med opladeren i køretøjet, hvis en sådan er monteret, eller

b)

med en af fabrikanten anbefalet ekstern lader og under anvendelse af det opladningsmønster, der foreskrives for normal opladning

c)

ved en omgivende temperatur på mellem 20 °C og 30 °C.

Denne fremgangsmåde udelukker alle typer specielle opladninger, der vil kunne startes automatisk eller manuelt, for eksempel udligningsopladning eller vedligeholdelsesopladning. Fabrikanten skal afgive en erklæring om, at der under prøvningen ikke har fundet en særlig opladningsprocedure sted.

4.1.2.2.   Kriterier for stop af ladning

Kriterierne for stop af ladning svarer til en ladetid på 12 timer, undtagen hvis føreren gennem køretøjets standardinstrumentering modtager et klart signal om, at den elektriske energilagringsenhed endnu ikke er fuldt opladet.

I dette tilfælde er den maksimale tid = 3 · angivet batterikapacitet (Wh)/netspændingsforsyning (W)

4.2.   Anvendelse af cyklussen og måling af rækkevidden

4.2.1.   Bestemmelse af et hybridelektrisk køretøjs elektriske rækkevidde

4.2.1.1.

Den gældende prøvningssekvens, som beskrevet i punkt 2 i bilag II til kapitel 5, og de dertil hørende forskrifter for gearskift udføres på et chassisdynamometer indstillet som beskrevet i tillæg 1 til bilag II til kapitel 5, indtil slutningen på prøvningskriteriet er nået.

4.2.1.2.

Ved en hastighed over 50 km/h eller ved maksimal hastighed i rent elektrisk funktionsmåde som angivet af fabrikanten skal speederen, når køretøjet ikke opnår den krævede acceleration eller hastighed i prøvecyklussen, forblive helt nedtrykket, indtil referencekurven er nået igen.

4.2.1.3.

For så vidt angår måling af den elektriske rækkevidde, er slutningen af prøvningskriterierne nået, når køretøjet ikke længere er i stand til at opfylde målkurven op til 50 km/h, eller når føreren gennem køretøjets standardinstrumentering modtager signal om at standse køretøjet, eller når energilagringsenheden er nået ned på laveste ladningstilstand. Derpå reduceres køretøjets hastighed til 5 km/h ved at slippe speederen uden at røre bremsen, og køretøjet standses derpå ved bremsning.

4.2.1.4.

For at respektere menneskelige behov er op til tre afbrydelser tilladt mellem prøvningssekvenser, på ikke over 15 minutter i alt.

4.2.1.5.

Det endelige mål De for den tilbagelagte afstand ved brug udelukkende af den elektriske motor i km er det hybridelektriske køretøjs elektriske rækkevidde. Det afrundes til det nærmeste hele tal.

Hvis køretøjet kører i både elektrisk og hybrid funktionsmåde under prøvningen, bestemmes perioderne med udelukkende elektrisk drift ved at måle strøm til indsprøjtningsdyserne eller tænding.

4.2.2.   Bestemmelse af et hybridelektrisk køretøjs OVC-rækkevidde

4.2.2.1.

Den gældende prøvningssekvens, som defineret i punkt 2 i bilag II til kapitel 5, og de dertil hørende forskrifter for gearskift udføres på et chassisdynamometer indstillet som beskrevet i tillæg 1 eller tillæg 1a til bilag II til kapitel 5, indtil slutningen på prøvningskriteriet er nået.

4.2.2.2.

For så vidt angår måling af OVC-rækkevidden, er slutningen af prøvningskriterierne nået, når batteriet er nået ned på laveste ladningstilstand i henhold til kriterierne i undertillæg 1. Kørslen fortsættes, indtil den afsluttende tomgangsperiode.

4.2.2.3.

For at respektere menneskelige behov er op til tre afbrydelser tilladt mellem prøvningssekvenser på ikke over 15 minutter i alt.

4.2.2.4.

Ved afslutningen er den samlede kørte afstand i km, afrundet til nærmeste hele tal, det hybridelektriske køretøjs OVC-rækkevidde (Dovc).

Undertillæg 3

Den elektriske energilagringsenheds ladningstilstandsprofil (SOC — State Of Charge) for OVC HEV type I-prøven

Betingelse A i type I-prøven

Image

Betingelse B i type I-prøven

Image

«

(1)  også kaldet »eksternt opladelige«

(2)  også kaldet »ikke-eksternt opladelige«.

(3)  Hvis der er mere end én »hybrid funktionsmåde«, skal proceduren i den sidste højre kolonne benyttes.

(4)  Mest elektriske hybridfunktionsmåde:

Den hybridfunktionsmåde, som kan påvises at have det største elektricitetsforbrug af alle de hybridfunktionsmåder, der kan vælges, når prøvning foretages i henhold til betingelse A, idet dette fastslås på grundlag af fabrikantens oplysninger og i enighed med den tekniske tjeneste.

(5)  Mest brændstofforbrugende funktionsmåde:

Den hybridfunktionsmåde, som kan påvises at have det største brændstofforbrug af alle de hybridfunktionsmåder, der kan vælges, når prøvning foretages i henhold til betingelse B, idet dette fastslås på grundlag af fabrikantens oplysninger og i enighed med den tekniske tjeneste.


BILAG II

ÆNDRINGER I BILAG III TIL KAPITEL 9 I DIREKTIV 97/24/EF

I bilag III til kapitel 9 i direktiv 97/24/EF foretages følgende ændringer:

1.

Følgende punkt 1.5 tilføjes:

1.5.   »Hybridelektrisk køretøj (HEV)«: et køretøj, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra begge nedenstående kilder af lagret energi i køretøjet:

a)

et brændstof, der forbruges

b)

en lagringsanordning for elektrisk energi (f.eks.: batteri, kondensator, svinghjul/generator osv.).«

2.

Følgende indsættes som punkt 2.1.4.4:

2.1.4.4   Hvis der er tale om et hybridkøretøj, skal prøvningerne udføres to gange:

a)

Betingelse A: Batterierne skal være i højeste ladningstilstand; hvis der er mere end én »hybrid funktionsmåde«, anvendes den mest elektriske hybride funktionsmåde ved prøvningen

b)

Betingelse B: Batterierne skal være i laveste ladningstilstand; hvis der er mere end én »hybrid funktionsmåde«, anvendes den mest brændstofforbrugende funktionsmåde ved prøvningen.«

3.

Følgende indsættes som punkt 2.1.5.5:

2.1.5.5.   Grænseværdierne i punkt 2.1.1 anses for at være overholdt, hvis gennemsnittet af fire af måleresultaterne under betingelse A og fire af måleresultaterne under betingelse B ikke er større end det højeste tilladte niveau for den kategori, det afprøvede køretøj tilhører.

Denne højeste gennemsnitsværdi udgør prøvningsresultatet.«


BILAG III

ÆNDRINGER I BILAG IV TIL KAPITEL 9 I DIREKTIV 97/24/EF

I bilag IV til kapitel 9 i direktiv 97/24/EF foretages følgende ændringer:

1.

Følgende punkt 1.5 tilføjes:

1.5.   »Hybridelektrisk køretøj (HEV)«: et køretøj, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra begge nedenstående kilder af lagret energi i køretøjet:

a)

et brændstof, der forbruges

b)

en lagringsanordning for elektrisk energi (f.eks.: batteri, kondensator, svinghjul/generator osv.).«

2.

Følgende indsættes som punkt 2.2.4.5.:

2.2.4.5.   Hvis der er tale om et hybridkøretøj, skal prøvningerne udføres to gange:

a)

Betingelse A: Batterierne skal være i højeste ladningstilstand; hvis der er mere end én »hybrid funktionsmåde«, anvendes den mest elektriske hybride funktionsmåde ved prøvningen

b)

Betingelse B: Batterierne skal være i laveste ladningstilstand; hvis der er mere end én »hybrid funktionsmåde«, anvendes den mest brændstofforbrugende funktionsmåde ved prøvningen.«

3.

Følgende indsættes som punkt 2.2.5.5.:

2.2.5.5.   Grænseværdierne i punkt 2.2.1 anses for at være overholdt, hvis gennemsnittet af fire af måleresultaterne under betingelse A og fire af måleresultaterne under betingelse B ikke er større end det højeste tilladte niveau for den kategori, det afprøvede køretøj tilhører.

Denne højeste gennemsnitsværdi udgør prøvningsresultatet.«


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

18.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/26


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 17 august 2009

om afvisning af at optage jordolie CAS-nr. 92062-35-6 i bilag I til direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof

(meddelt under nummer K(2009) 6303)

(EØS-relevant tekst)

(2009/616/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 2, fjerde afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF kan en medlemsstat i en periode på 12 år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen heraf, mens disse stoffer gradvist undersøges inden for rammerne af et arbejdsprogram.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1112/2002 (2) og (EF) nr. 2229/2004 (3) fastsættes de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter jordolie CAS-nr. 92062-35-6.

(3)

Virkningerne af jordolie CAS-nr. 92062-35-6 på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 1112/2002 og (EF) nr. 2229/2004 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 21, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2229/2004. For jordolie CAS-nr. 92062-35-6 var den rapporterende medlemsstat Spanien, og alle relevante oplysninger blev forelagt i marts 2008.

(4)

Kommissionen har undersøgt jordolie CAS-nr. 92062-35-6 i henhold til artikel 24a i forordning (EF) nr. 2229/2004. Et udkast til revideret vurderingsrapport blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 12. marts 2009 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport.

(5)

I forbindelse med komitéens undersøgelse af jordolie CAS-nr. 92062-35-6 blev der taget hensyn til bemærkninger fra medlemsstaterne, og det blev konkluderet, at der er meget, som tyder på, at aktivstoffet kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed, navnlig for forbrugere og brugere, fordi det foreliggende dokumentationsmateriale ikke er tilstrækkeligt som grundlag for fastsættelse af en ADI, en ARfD eller en AOEL.

(6)

Kommissionen opfordrede anmelderen til at kommentere resultaterne af undersøgelsen af jordolie CAS-nr. 92062-35-6 og oplyse, hvorvidt han havde til hensigt at fastholde sin ansøgning om at få stoffet optaget i bilaget. Anmelderen fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har gennemgået disse nøje. Selv med de af anmelderen fremsatte argumenter kan de påpegede problemer dog ikke siges at være løst, og de vurderinger, der er foretaget på baggrund af de forelagte oplysninger, har ikke underbygget forventningen om, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder jordolie CAS-nr. 92062-35-6, under de foreslåede betingelser for anvendelse generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF.

(7)

Jordolie CAS-nr. 92062-35-6 bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(8)

Det bør sikres, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder jordolie CAS-nr. 92062-35-6, trækkes tilbage inden for den fastsatte frist og ikke forlænges, og at der ikke gives nye godkendelser for sådanne produkter.

(9)

Enhver frist, som en medlemsstat indrømmer til bortskaffelse, opbevaring, omsætning eller anvendelse af bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder jordolie CAS-nr. 92062-35-6, bør ikke overstige 12 måneder, således at bestående lagre højst kan anvendes yderligere én vækstsæson, hvilket sikrer, at brugere fortsat har adgang til plantebeskyttelsesmidler, som indeholder jordolie CAS-nr. 92062-35-6, i 18 måneder fra vedtagelsen af denne beslutning.

(10)

Denne beslutning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF og Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (4), med henblik på en eventuel optagelse af jordolie CAS 92062-35-7 i dets bilag I.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Jordolie CAS-nr. 92062-35-6 bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

Artikel 2

Medlemsstaterne sikrer, at:

a)

godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder jordolie CAS-nr. 92062-35-6, trækkes tilbage senest den 17. februar 2010.

b)

der fra datoen for offentliggørelsen af denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder jordolie CAS-nr. 92062-35-6.

Artikel 3

Eventuelle frister, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF, skal være så korte som muligt og udløbe senest den 17. februar 2011.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(2)  EFT L 168 af 27.6.2002, s. 14.

(3)  EUT L 379 af 24.12.2004, s. 13.

(4)  EUT L 15 af 18.1.2008, s. 5.


18.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/28


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 17. august 2009

om afvisning af at optage paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 i bilag I til direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof

(meddelt under nummer K(2009) 6305)

(EØS-relevant tekst)

(2009/617/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 2, fjerde afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF kan en medlemsstat i en periode på 12 år fra datoen for meddelelsen af direktivet tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er opført i bilag I til direktivet, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen heraf, mens disse stoffer gradvist undersøges inden for rammerne af et arbejdsprogram.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1112/2002 (2) og (EF) nr. 2229/2004 (3) fastsættes de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Denne liste omfatter paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7.

(3)

Virkningerne af paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 1112/2002 og (EF) nr. 2229/2004 for en række anvendelsesformål, som anmelderen har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 21, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2229/2004. For paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 var den rapporterende medlemsstat Grækenland, og alle relevante oplysninger blev forelagt i april 2008.

(4)

Kommissionen har undersøgt paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 i henhold til artikel 24a i forordning (EF) nr. 2229/2004. Et udkast til revideret vurderingsrapport blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 12. marts 2009 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport.

(5)

I forbindelse med komitéens undersøgelse af paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 blev der taget hensyn til bemærkninger fra medlemsstaterne, og det blev konkluderet, at der er meget, som tyder på, at aktivstoffet kan forventes at have skadelige virkninger for menneskers sundhed, navnlig for forbrugere og brugere, fordi det foreliggende dokumentationsmateriale ikke er tilstrækkeligt som grundlag for fastsættelse af en ADI, en ARfD eller en AOEL.

(6)

Kommissionen opfordrede anmelderen til at kommentere resultaterne af undersøgelsen af paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 og oplyse, hvorvidt han havde til hensigt at fastholde sin ansøgning om at få stoffet optaget i bilaget. Anmelderen fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har gennemgået disse nøje. Selv med de af anmelderen fremsatte argumenter kan de påpegede problemer dog ikke siges at være løst, og de vurderinger, der er foretaget på baggrund af de forelagte oplysninger, har ikke underbygget forventningen om, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7, under de foreslåede betingelser for anvendelse generelt opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF.

(7)

Paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 bør derfor ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(8)

Det bør sikres, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7, trækkes tilbage inden for den fastsatte frist og ikke forlænges, og at der ikke gives nye godkendelser for sådanne produkter.

(9)

Enhver frist, som en medlemsstat indrømmer til bortskaffelse, opbevaring, omsætning eller anvendelse af bestående lagre af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7, bør ikke overstige 12 måneder, således at bestående lagre højst kan anvendes yderligere én vækstsæson, hvilket sikrer, at brugere fortsat har adgang til plantebeskyttelsesmidler, som indeholder paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7, i 18 måneder fra vedtagelsen af denne beslutning.

(10)

Denne beslutning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF og Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (4), med henblik på en eventuel optagelse af paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 i dets bilag I.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7 optages ikke i bilag I til direktiv 91/414/EØF som aktivstof.

Artikel 2

Medlemsstaterne sikrer, at:

a)

godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7, trækkes tilbage senest den 17. februar 2010.

b)

der fra datoen for offentliggørelsen af denne beslutning ikke gives godkendelse eller forlænget godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder paraffinolie CAS-nr. 64742-54-7.

Artikel 3

Eventuelle frister, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 91/414/EØF, skal være så korte som muligt og skal udløbe senest den 17. februar 2011.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(2)  EFT L 168 af 27.6.2002, s. 14.

(3)  EUT L 379 af 24.12.2004, s. 13.

(4)  EUT L 15 af 18.1.2008, s. 5.