I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 203/1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 703/2009

af 27. juli 2009

om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende import af valsetråd med oprindelse i Republikken Moldova og Tyrkiet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Midlertidige foranstaltninger

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 112/2009 (2) (i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«) og Republikken Moldova (i det følgende benævnt »Moldova«).

(2)	Det skal erindres, at proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet af Eurofer (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af valsetråd.

2. Efterfølgende procedure

(3)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (i det følgende benævnt »fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev i den forbindelse aflagt supplerende kontrolbesøg hos følgende virksomhed:

EF-producent:

—	Celsa UK Holding Limited, Cardiff, Det Forenede Kongerige

(4)	Kommissionen fortsatte endvidere sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser og foretog en analyse af de oplysninger, som en række brugere i Fællesskabet indgav i spørgeskemabesvarelsen.

(5)

Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2007 til den 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«) som omhandlet i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told. Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger for perioden fra 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(6)	Enkelte interesserede parter påstod, at valget af 2004 som grundlag for skadesvurderingen var uhensigtsmæssigt, da 2004 angiveligt var et usædvanligt godt år med stor efterspørgsel og fortjenstmargen. Parterne påstod derfor, at 2004 burde udelukkes fra den betragtede periode.

(7)

Det skal bemærkes, at undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal omfatte en periode, som ligger umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Det skal nævnes, at denne undersøgelse blev indledt den 8. maj 2008. Hvad angår undersøgelsen af tendenser af relevans for skadesvurderingen, omfatter denne normalt tre eller fire år forud for indledningen og afsluttes i tråd med dumpingundersøgelsesperioden. Dette var også tilfældet i den foreliggende sag. Uanset om 2004 eller et andet år i den betragtede periode var usædvanligt godt, synes dette ikke relevant for valget af denne periode.

(8)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Kina, at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told og at proceduren vedrørende import af valsetråd med oprindelse i Moldova og Tyrkiet afsluttes. De fik desuden en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(9)	Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige undersøgelsesresultater blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(10)

Den pågældende vare er varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern, ulegeret stål eller legeret stål undtagen rustfrit stål med oprindelse i Kina, Moldova og Tyrkiet (i det følgende benævnt »den pågældende vare« eller »valsetråd«), normalt tariferet under KN-kode 7213 10 00 , 7213 20 00 , 7213 91 10 , 7213 91 20 , 7213 91 41 , 7213 91 49 , 7213 91 70 , 7213 91 90 , 7213 99 10 , 7213 99 90 , 7227 10 00 , 7227 20 00 , 7227 90 10 , 7227 90 50 og 7227 90 95 . Den pågældende vare omfatter ikke valsetråd af rustfrit stål.

(11)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod en interesseret part, at valsetråd, henhørende under KN-kode 7213 91 90 ikke burde indgå i definitionen af den pågældende vare, da den fuldmagt, som blev givet til klageren og dennes juridiske repræsentant, ikke omfattede denne særlige varetype.

(12)

Det skal i den forbindelse først bemærkes, at klagen omfattede ovennævnte KN-kode. Dernæst blev den pågældende vare ved undersøgelsens start navnlig defineret ud fra de grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber. De relevante KN-koder, som importen af den pågældende vare tariferes under, fastlægges endeligt i løbet af undersøgelsen og navnlig ved indførelsen af den endelige told. Dette fremgår også tydeligt af teksten i indledningsmeddelelsen, hvori det slås fast, at de relevante KN-koder udelukkende angives til orientering (3). Det blev desuden konkluderet, at valsetråd, som tariferes under ovennævnte KN-kode, har de grundlæggende egenskaber, som er fastlagt i indledningsmeddelelsen, og at varen dermed er omfattet af varedækningen for den pågældende vare. Denne påstand blev derfor afvist.

(13)

En eksporterende producent og en bruger påstod, at en særlig type valsetråd, nemlig »valsetråd til forstærkning af dæk«, der angives under KN-kode 7213 91 20 , angiveligt skulle afvige væsentligt fra andre typer valsetråd, hvad angår de fysiske og tekniske egenskaber, slutanvendelse, ombyttelighed og forbrugernes opfattelse. De påstod derfor, at valsetråd til forstærkning af dæk burde udelukkes fra anvendelsesområdet for denne undersøgelse.

(14)

Ovennævnte påstand og argumenterne herfor er blevet analyseret nøje. Det blev indledningsvis konkluderet, at de forskellige typer valsetråd, herunder valsetråd til »forstærkning af dæk«, som indgår i varedefinitionen, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, og at de derfor tilhører den samme varekategori.

(15)

Selv om det dernæst kan indvendes, at valsetråd til forstærkning af dæk er en relativt mere sofistikeret og dyrere type end de andre typer valsetråd, som indgår i den aktuelle undersøgelses anvendelsesområde, betyder dette dog ikke, at valsetråd til forstærkning af dæk, som importeres fra Kina har egenskaber, der er væsentligt anderledes end valsetråd til forstærkning af dæk, som produceres i EF.

(16)

Desuden viste undersøgelsen, at der i den betragtede periode blev importeret valsetråd til forstærkning af dæk fra det pågældende land. Selv om der kun importeredes begrænsede mængder heraf, viste dette, at de eksporterende producenter, der er berørt af denne undersøgelse, havde evnen til at producere denne type valsetråd.

(17)	På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtning blev udelukkelsen af valsetråd til forstærkning af dæk fra undersøgelsens anvendelsesområdet ikke fundet berettiget. Påstanden måtte derfor afvises.

(18)	Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes betragtning 13 til 14 i forordningen om midlertidig told hermed.

C. DUMPING

1. Markedsøkonomisk behandling

1.1. Folkerepublikken Kina

(19)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til markedsøkonomisk behandling af kinesiske eksporterende producenter, bekræftes konklusionerne i betragtning 27 til 31 i forordningen om midlertidig told hermed.

1.2. Republikken Moldova

(20)

Der mindes om, at den eneste samarbejdsvillige moldoviske eksportør ikke kunne opfylde nogen af de fem kriterier for markedsøkonomisk behandling. Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner fremsatte virksomheden på ny sine tidligere bemærkninger til Kommissionens beslutning om ikke at indrømme den markedsøkonomisk behandling, som allerede var blevet analyseret og behandlet i konklusionerne om markedsøkonomisk behandling og i de foreløbige konklusioner. Den moldoviske eksportør anfægtede konklusionerne vedrørende de fem kriterier for markedsøkonomisk behandling, men indsendte ingen dokumentation eller beviser for sine påstande.

(21)

Eksportøren påstod navnlig, at Kommissionen modsiger sig selv, når den konkluderer, at de såkaldte myndigheder i Transdnestrien i Moldova betragtes som statens stedfortræder i behandlingen af det første kriterium, men ikke i forbindelse med det fjerde kriterium. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de såkaldte myndigheder i Transdnestrien i Moldova tydeligvis har beføjelser til at gribe ind i virksomhedens ledelse. Dette har derfor en direkte indvirkning på behandlingen af det første kriterium. På den anden side sikrer de såkaldte myndigheder i Transdnestrien i Moldova, da de ikke er anerkendte, ikke retssikkerhed og stabile forhold som påkrævet under det fjerde kriterium. Påstanden blev derfor afvist.

(22)

Angående det første kriterium påstod eksportøren navnlig, at virksomhedens ledelse består af privatpersoner og at der ikke er bevis for en forbindelse mellem topledelsen og de såkaldte myndigheder i Transdnestrien i Moldova. Undersøgelsen viste dog, at formanden og andre ledende medarbejdere fra virksomheden aktivt tog del i de lovgivningsmæssige organer under de såkaldte myndigheder i Transdnestrien i Moldova. Påstanden blev derfor afvist.

(23)

Angående kriterium 2 påstod virksomheden navnlig, at det forbehold, som fremgår af revisionsrapporten om virksomhedens regnskaber, var ubetydeligt. Forbeholdet refererer dog til værdien af anlægsaktiverne og kan således ikke være ubetydeligt. Under kontrolbesøget var virksomheden ikke i stand til at forklare dette forbehold. Der er ikke blevet fremlagt yderligere beviser, hvorfor påstanden afvises.

(24)

Angående det tredje kriterium gentog virksomheden sin påstand om, at den efter privatiseringen blev videresolgt til de nuværende ejere på forretningsmæssige betingelser, og at eventuelle tidligere fordrejninger ikke var blevet videreført. Der blev dog ikke fremsendt dokumentation for denne påstand, og konklusionen i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(25)

Angående det femte kriterium påstod virksomheden navnlig, at spørgsmålet var irrelevant, da virksomhedens regnskaber er i opgjort i dollar og ikke i de såkaldte Transdnestriske rubler (TMR-rubler). Virksomheden anvender dog TMR-rubler i mange af sine daglige operationer, og derfor er vekselkursen for TMR-rubler til en anden valuta ikke irrelevant ved behandlingen af dette kriterium. Påstanden blev derfor afvist.

(26)	Disse påstande ændrede således ikke de foreløbige konklusioner om ikke at indrømme den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Moldova markedsøkonomisk behandling, hvorfor konklusionerne i betragtning 32 til 49 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

2. Individuel behandling

(27)	Da der ikke er fremsat bemærkninger til individuel behandling, bekræftes betragtning 50 til 53 i forordningen om midlertidig told hermed.

3. Normal værdi

3.1. Tyrkiet

(28)

En eksporterende producent påpegede, at reviderede og efterprøvede data om virksomhedens hjemmemarkedssalg ikke var blevet taget i betragtning ved fastsættelsen af den normale værdi. En anden eksporterende producent påstod, at den beregnede normale værdi ikke var blevet beregnet korrekt som følge af en skrivefejl. Disse påstande blev gennemgået, og der blev foretaget ændringer, hvor det var nødvendigt.

(29)

En anden eksporterende producent påstod, at virksomhedens eksportsalg udelukkende bestod af en »ikke-standard« type af den pågældende vare, mens hjemmemarkedssalget bestod af en blanding af »standard« og »ikke-standard« typer. Virksomheden påstod, at denne metode resulterede i en urimelig sammenligning, og at den normale værdi skulle beregnes udelukkende ved at sammenligne priserne for salg af »ikke-standardvarer« til eksport og på hjemmemarkedet.

(30)

Undersøgelsen kunne dog ikke påvise tilstrækkelige forskelle mellem »standard« og »ikke-standard« varer, der som påstået af den eksporterende producent kunne påvirke sammenligneligheden. Begge varekategorier hører under beskrivelsen af den samme vare. Undersøgelsen afslørede desuden, at virksomheden solgte begge typer blev til samme pris. Påstanden blev derfor afvist.

(31)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger angående metoden til beregning af den normale værdi for Tyrkiet, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 54 til 63 i forordningen om midlertidig told hermed.

3.2. Folkerepublikken Kina og Republikken Moldova

(32)	Der blev ikke indsendt bemærkninger til den normale værdi for Kina og Moldova, der blev beregnet som angivet i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told. De foreløbige konklusioner bekræftes derfor.

4. Referenceland

(33)

Tyrkiet blev foreløbigt valgt som referenceland, jf. begrundelserne i betragtning 65 til 74 i forordningen om midlertidig told. Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner fremsatte klageren argumenter imod anvendelsen af Tyrkiet som referenceland i stedet for Brasilien, som oprindeligt var påtænkt. Klageren genfremsatte de påstande, der var blevet fremsat i den midlertidige fase, nemlig at der a) er tilstrækkelig konkurrence på det brasilianske marked og b), at subsidieringen af den tyrkiske stålsektor gør den uhensigtsmæssig til beregning af den normale værdi. Desuden påstod klageren, at Tyrkiet iflg. Kommissionens praksis ikke burde anvendes som referenceland, da undersøgelsen fastslog, at der finder dumping sted, for så vidt angår Tyrkiet.

(34)

Det skal bemærkes, at hjemmemarkedspriserne i Brasilien ligger over verdensmarkedspriserne. Desuden blev det konstateret, at fortjenstniveauet hos den brasilianske producent på hjemmemarkedet var meget højt sammenlignet med især det fortjenstniveau, der blev fundet rimeligt for EF-erhvervsgrenen. Dette betragtes, jf. forordningen om midlertidig told, som en antydning af, at der er utilstrækkelig konkurrence på det brasilianske marked.

(35)	Hvad angår Tyrkiet, synes der at være betydeligt mere konkurrence på hjemmemarkedet end i Brasilien. Selv om det blev konstateret, at de tyrkiske eksportører dumpede deres varer, betyder dette ikke nødvendigvis, at den beregnede normale værdi for det pågældende land ikke er pålidelig.

(36)	Klageren påstod endvidere, at Tyrkiet ikke ville være et hensigtsmæssigt valg som referenceland, idet de tyrkiske virksomheder angiveligt er subsidierede. Der blev imidlertid ikke forelagt dokumentation til støtte for påstanden.

(37)	Ud fra ovenstående bekræftes betragtning 65 til 74 i forordningen om midlertidig told, og Tyrkiet er derfor blevet anvendt som referenceland i forbindelse med denne procedure, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

5. Eksportpris

(38)

En producerende eksportør påstod, at eksportprisen ikke skulle have været beregnet som angivet i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev undersøgt og fundet berettiget, navnlig da virksomhedens aktiviteter, som ligger uden for Fællesskabet, ikke berettiger anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk.9.

(39)

Endnu en eksporterende producent påstod, at fradrag af provision for salg gennem en forretningsmæssigt forbunden virksomhed ikke var berettiget. Denne påstand blev undersøgt og fundet berettiget, da den forretningsmæssigt forbundne virksomhed ikke udførte opgaver, der kan sammenlignes med en agents opgaver. Eksportpriserne blev derfor justeret tilsvarende.

(40)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til metoden til beregning af eksportprisen, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 75 i forordningen om midlertidig told hermed.

6. Sammenligning

(41)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(42)	Der blev derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, fragt og forsikring, bankgebyrer, emballering, kreditter og provision, når dette var relevant og berettiget, jf. betragtning 79 i forordningen om midlertidig told.

(43)

Flere eksportører anfægtede beregningen af justeringerne for forskelle i omkostninger til indlandstransport, fragt, bankgebyrer, kreditter og provision og foreslog alternative beregninger. På baggrund af dokumentationen i deres spørgeskemabesvarelser og de oplysninger og beviser, der blev indsamlet under kontrolbesøgene, blev hovedparten af disse påstande ikke anset for begrundede, og de justeringer, der blev beregnet i den foreløbige fase, blev derfor opretholdt. Nogle af påstandene blev dog, hvor det var berettiget, accepteret og der blev foretaget ændringer i justeringerne svarende til omkostninger til kreditter, provision og toldafgifter ved eksportsalg.

7. Dumpingmargener

(44)	Den vægtede gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den vægtede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

7.1. Folkerepublikken Kina

(45)

Som følge af ændringer i den normale værdi i referencelandet er de endelige dumpingmargener for de kinesiske eksporterende producenter følgende:

Virksomhed	Dumpingmargen
Valin Group	38,6 %
Alle andre	52,3 %

7.2. Republikken Moldova

(46)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev det konstateret, at man ved at anvende alle tilgængelige eksportdata fra Moldova ville få et mere nøjagtigt billede af landets dumpingpraksis. Derfor blev den endelige landsdækkende dumpingmargen beregnet på grundlag af alle kendte producenters eksportpriser.

(47)	Som følge af ændringerne i den normale værdi for referencelandet, eksportprisen og justeringerne, jf. ovenfor, blev den endelige landsdækkende dumpingmargen for Moldova fastlagt til 16,2 %.

7.3. Tyrkiske eksporterende producenter

(48)

På baggrund af ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener for tyrkiske eksporterende producenter til følgende:

Virksomhedens navn	Dumpingmargen
Kroman Çelik Sanayli AS	18,8 %
Çolakoglu Metalurji AS	7,6 %
Iskenderun Demir ve Çelik AȘ	10,5 %
Habas Sinai ve Tibbi Gazlar Istihsal Endustri AS	7,1 %
Icdas Celik Enerji Tersane ve Ulasim Sanayii AS	3,9 %
Alle andre	18,8 %

D. SKADE

1. EF-produktion

(49)	Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-produktionen eller de tavse producenters samarbejde, jf. betragtning 91 i forordningen om midlertidig told, bekræftes betragtning 89 til 92 i forordningen om midlertidig told hermed.

2. Definition af EF-erhvervsgrenen

(50)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EF-erhvervsgrenen, bekræftes betragtning 93 i forordningen om midlertidig told hermed.

(51)

Det skal bemærkes, at der ikke blev udtaget stikprøver til skadesanalysen, da de 20 samarbejdsvillige producenter bestod af fire koncerner og to uafhængige producenter. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, jf. betragtning 3 ovenfor, blev der gennemført et kontrolbesøg hos endnu en EF-producent med henblik på at efterprøve oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen.

3. EF-forbruget

(52)	Det skal erindres, at EF-forbruget blev fastsat på grundlag af den samlede import ifølge Eurostats oplysninger og EF-erhvervsgrenens og andre EF-producenters samlede salg på EF-markedet, herunder et overslag baseret på oplysninger i klagen for de tavse producenters salg.

(53)

En interesseret part anfægtede den metode, der blev anvendt til at fastlægge EF-forbruget, og påstod, at EF-erhvervsgrenens produktion bestemt til bunden anvendelse og bundet salg burde inkluderes i EF-forbruget og skadesvurderingen, da varer til bunden anvendelse og bundet salg var i direkte konkurrence med salg på det frie marked, herunder import.

(54)

Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenens produktion til bunden brug, jf. betragtning 119 til 143 i forordningen om midlertidig told, blev analyseret i forbindelse med skadesvurderingen. Ifølge Kommissionens praksis blev bunden anvendelse, dvs. interne overførsler af den samme vare inden mellem forretningsmæssigt forbundne EF-producenter til videreforarbejdning, ikke inkluderet i tallene for EF-forbruget, da disse interne overførsler ikke er i konkurrence med salg fra uafhængige leverandører på det frie marked.

(55)

Hvad angår påstanden om at inkludere det bundet salg, altså salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder, i tallene for EF-forbruget, blev denne påstand fundet berettiget, idet EF-producenternes forretningsmæssigt forbundne virksomheder iflg. de data, der blev indhentet som led i undersøgelsen, også frit kunne købe valsetråd fra andre kilder. Desuden blev det konstateret, at EF-producenternes gennemsnitlige salgspriser til forretningsmæssigt forbundne parter lå på linje med de gennemsnitlige salgspriser til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter.

(56)

Som følge af efterprøvningen af oplysningerne fra endnu en EF-producent, jf. betragtning 3 og 51 ovenfor, blev EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet revideret en anelse. Derfor blev tallene for EF-forbruget i tabel 1 i forordningen om midlertidig told justeret som følger:

Tabel 1

EF-forbruget	2004	2005	2006	2007	UP
Tons	22 510 446	21 324 498	23 330 122	23 919 163	23 558 858
Indeks	100	95	104	106	105
Kilde: Eurostat, oplysninger i klagen og besvarelser af spørgeskemaet.

(57)

Det samlede forbrug i Fællesskabet steg med 5 % i løbet af den betragtede periode. Stigningen begyndte i 2006 efter et midlertidigt fald på 5 % i 2005. Derefter steg forbruget på ny indtil 2007 efterfulgt af et let fald i undersøgelsesperioden. Faldet i forbruget i 2005 skyldtes hovedsagelig en lavere efterspørgsel i bygge- og anlægssektoren.

4. Importen til Fællesskabet fra Kina, Moldova og Tyrkiet

4.1. Kumulering

(58)

For at foretage en endelig vurdering af betingelserne for kumulering af importen fra de pågældende lande, anvendtes den samme metode, som er forklaret i betragtning 99 i forordningen om midlertidig told, på baggrund af parternes bemærkninger efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. For Moldova blev der desuden taget højde for, at andre moldoviske producenter, jf. betragtning 46 ovenfor, eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet.

(59)

Som det fremgår af betragtning 101 i forordningen om midlertidig told, blev importen fra Tyrkiet ikke kumuleret med importen fra Kina og Moldova, da det konkluderedes, at konkurrencevilkårene mellem de relevante erhvervsdrivende i Tyrkiet og andre erhvervsdrivende ikke var ensartede, navnlig for så vidt angår deres prisadfærd. Salgspriserne hos alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Tyrkiet lå ikke under EF-erhvervsgrenens priser og var forholdsvis høje sammenlignet med andre erhvervsdrivende på EF-markedet.

(60)

En interesseret part påstod, at argumenterne i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told ikke stemte overens med grundforordningen. Parten påstod, at denne import kunne kumuleres med den øvrige dumpingimport fra Moldova og Kina, idet dumpingmargenen for den tyrkiske import var betydeligt højere end bagatelgrænsen, og importmængden ikke var ubetydelig. Parten påstod desuden, at dumpingimporten fra Tyrkiet til Fællesskabet ville stige, såfremt der ikke indførtes foranstaltninger.

(61)

Det skal bemærkes, at det i grundforordningens artikel 3, stk. 4, udtrykkeligt hedder, at vilkårene for konkurrence mellem de relevante erhvervsdrivende på EF-markedet nøje skal undersøges i forbindelse med en kumulativ vurdering af importen fra de lande, der er genstand for en antidumpingundersøgelse. De tyrkiske erhvervsdrivendes priser var under alle omstændigheder højere end de ikke-skadevoldende priser, der blev beregnet i henhold til metoden i betragtning 179 i forordningen om midlertidig told. Der var derfor ingen grund til at tillade en kumulativ vurdering af importen fra Tyrkiet og importen fra Kina og Moldova eller til at indføre antidumpingforanstaltninger for at hindre en påstået stigning i importen fra det pågældende land. Disse påstande måtte derfor afvises.

(62)	En anden interesseret part anfægtede de foreløbige konklusioner om, at importen fra Moldova skulle kumuleres med importen fra Kina, idet importen fra Moldova i modsætning til importen fra Kina var meget lavere og grundlæggende ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(63)	Efter fremlæggelsen af de foreløbige resultater modtog Kommissionen supplerende oplysninger om den moldoviske eksport til Fællesskabet, som resulterede i en justering af underbudsberegningerne og skadesmargenerne for Moldova, jf. den mere uddybende forklaring i betragtning 71 og 107 nedenfor.

(64)

De justerede beregninger viste, at importen fra Moldova ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser på EF-markedet i undersøgelsesperioden. Det blev endvidere konstateret, at skadesmargenen lå under den bagatelgrænse, der anvendtes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3. På baggrund af ovenstående blev det konkluderet, at importen af valsetråd med oprindelse i Moldova skal vurderes separat.

4.2. Dumpingimport fra Kina

(65)

Da tallene over forbruget blev tilpasset en anelse, jf. betragtning 56 ovenfor, skal det bemærkes, at markedsandelen for importen fra Kina blev revideret tilsvarende. Importen fra Kina udviklede derfor sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

Samlet dumpingimport fra Kina	2004	2005	2006	2007	UP
Mængde (tons)	70 816	134 176	633 631	1 459 968	1 174 556
Indeks	100	189	895	2 062	1 659
Markedsandel	0,3 %	0,6 %	2,7 %	6,1 %	5,0 %
Indeks	100	200	863	1 940	1 585
Priser (EUR/ton)	374	430	378	409	419
Indeks	100	115	101	109	112
Kilde: Eurostat.

(66)	Dumpingimporten fra Kina steg markant fra ca. 0,07 mio. tons i 2004 til 1,1 mio. tons i UP, dvs. næsten 17 gange. Denne import nåede sit højdepunkt i 2007, hvorefter den viste tendens til et let fald i tråd med udviklingen i EF-forbruget.

(67)

Selv om gennemsnitspriserne for dumpingimporten fra Kina steg med 12 % i den betragtede periode, blev det konstateret, at EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt, navnlig i UP. Som følge heraf voksede markedsandelen markant fra 0,3 % i 2004 til 5,0 % i UP, svarende til en stigning på 4,7 procentpoint.

4.3. Prisunderbud

(68)

Metoden til fastlæggelse af prisunderbud, jf. betragtning 106 i forordningen om midlertidig told, bekræftes. Efter et kontrolbesøg hos en EF-producent, jf. betragtning 3, blev EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser dog revurderet med henblik på at tage højde for de efterprøvede data fra denne EF-producent.

(69)	Da ingen producenter fra Moldova blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, påstod en part, at Kommissionen burde beregne underbud og skadesmargen for Moldova på grundlag af Eurostats oplysninger og ikke på grundlag af oplysninger fra de eksporterende producenter i Moldova.

(70)

I en antidumpingundersøgelse og især ved prissammenligninger er det Kommissionens praksis at anvende de mest pålidelige disponible data, som generelt er de data, der indhentes og efterprøves ved kontrolbesøget hos de samarbejdsvillige parter. I dette tilfælde anvendtes de prisoplysninger, som blev indhentet under kontrolbesøget hos den samarbejdsvillige producent i Moldova til fastlæggelsen af den foreløbige underbudsmargen for den samarbejdsvillige producent i Moldova. Kravet om at anvende Eurostats oplysninger afvises derfor.

(71)

Det blev dog konkluderet, at de foreliggende prisoplysninger for den samlede import fra Moldova til EF, herunder importen fra andre moldoviske producenter som nævnt i betragtning 46 ovenfor, burde medtages i beregningen af den endelige underbudsmargen for Moldova. Derfor anvendtes alle foreliggende prisoplysninger, som blev tilpassede for at afspejle de vægtede gennemsnitlige eksportpriser ved første salg til uafhængige kunder, fastsat på cif-basis. På dette grundlag blev det konstateret, at importen fra Moldova ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser. Den endelige prisunderbudsmargen er negativ, nemlig -1,2 % i gennemsnit for Moldova.

(72)

Hvad angår importen fra Kina, skal det erindres, at kun én kinesisk eksporterende producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. På grundlag af den samme metode og de samme justeringer af EF-erhvervsgrenens data, som er beskrevet ovenfor, og på grundlag af sammenlignelige varetyper blev der etableret en gennemsnitlig underbudsmargen på 4,2 % for den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksportør. For alle andre producenter i Kina blev prisunderbuddet fastlagt, jf. forklaringerne i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told. På dette grundlag blev der konstateret en gennemsnitlig prisunderbudsmargen på 7,3 % for importen fra Kina.

5. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(73)	Da det blev konkluderet, at importen fra Moldova ikke skal kumuleres med importen fra Kina og skal vurderes separat, jf. betragtning 64, vedrører undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation kun importen fra Kina.

(74)

Der blev, jf. betragtning 3, udført et kontrolbesøg hos endnu en EF-producent. Visse skadesindikatorer blev efterfølgende justeret. Der er tale om salgsmængder til den første uafhængige kunde på EF-markedet, EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ab fabrik til uafhængige kunder, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringsafkast og beskæftigelsen.

(75)

Tabel 3 nedenfor viser de reviderede mængder, der blev solgt til den første uafhængige kunde på EF-markedet. Det skal dog bemærkes, at tendens er den samme som i forordningen om midlertidig told til trods for de justerede tal.

Tabel 3

	2004	2005	2006	2007	UP
Salgsmængde (tons)	7 505 684	6 738 112	7 522 435	7 548 130	7 489 831
Indeks	100	90	100	101	100
Markedsandel	33,4 %	31,6 %	32,2 %	31,6 %	31,8 %
Indeks	100	95	97	95	95
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(76)

Som følge af det ovenstående blev EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EF-markedet justeret. Følgelig blev de gennemsnitlige salgspriser for perioden 2006 til UP lettere justeret i forhold til tallene i forordningen om midlertidig told.

Tabel 4

	2004	2005	2006	2007	UP
Gennemsnitspris (EUR/ton)	414	409	434	468	475
Indeks	100	99	105	113	115
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(77)

Hvad angår lagerbeholdningerne, skal det bemærkes, at de mindre ændringer i EF-erhvervsgrenens data for perioden 2006 til UP ikke ændrede tendensanalysen, jf. betragtning 119 i forordningen om midlertidig told.

Tabel 5

	2004	2005	2006	2007	UP
Lagre (tons)	657 667	530 578	691 338	699 511	594 420
Indeks	100	81	105	106	90
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(78)

Efter forordningen om midlertidig told blev også tallene for beskæftigelsen lettere justeret for perioden 2004 til UP. Da de interesserede parter ikke har fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 120 til 122 i forordningen om midlertidig told herned.

Tabel 6

	2004	2005	2006	2007	UP
Beskæftigelse — fuldtidsækvivalenter (FTÆ)	4 216	4 029	3 920	4 195	4 310
Indeks	100	96	93	100	102
Arbejdskraftomkostninger (EUR/FTÆ)	41 300	43 200	45 400	45 300	44 700
Indeks	100	104	110	110	108
Produktivitet (indeks)	100	95	107	98	95
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(79)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet efter den samme metode, jf. betragtning 123 i forordningen om midlertidig told. EF-erhvervsgrenens data blev ændret en anelse efter et kontrolbesøg hos endnu en EF-producent, jf. betragtning 3, og derfor blev også disse tal justeret en anelse. I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet fra 14,2 % i 2004 til 7,3 % i UP. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 124 til 126 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 7

	2004	2005	2006	2007	UP
Rentabilitet	14,2 %	8,0 %	8,4 %	7,9 %	7,3 %
Indeks	100	56	59	55	51
Likviditet (000 EUR)	493 954	272 166	361 573	286 917	278 604
Indeks	100	55	73	55	56
Investeringer (000 EUR)	147 897	136 031	231 726	221 808	200 126
Indeks	100	92	157	150	135
Investeringsafkast	68 %	49 %	50 %	46 %	47 %
Indeks	100	72	74	68	68
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

5.1. Vækst

(80)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet stagnerede mellem 2004 og UP og således forhindrede EF-erhvervsgrenen i at udnytte stigningen i forbruget på EF-markedet på 5 % mellem 2004 og UP. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt derfor med 1,6 procentpoint i den samme periode.

5.2. Den faktiske dumpingmargens størrelse

(81)	Da der ikke er fremsat andre bemærkninger bekræftes betragtning 128 i forordningen om midlertidig told hermed.

6. Konklusion om skade

(82)	Det kan konkluderes, at de mindre ændringer, der er foretaget i visse skadesindikatorer som følge af kontrolbesøg hos endnu en EF-producent, jf. tabel 2 til 7 ovenfor, ikke ændrede konklusionerne i betragtning 132 i forordningen om midlertidig told.

(83)	På grundlag af ovenstående bekræftes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Følgevirkninger af dumpingimporten fra Kina

(84)	Det blev undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina forvoldte EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betragtes som væsentligt.

(85)

Undersøgelsen viste, at dumpingimporten fra Kina steg betydeligt, næsten 17 gange, i den betragtede periode med næsten 1,1 mio. tons mellem 2004 og UP. Stigningen var særdeles markant mellem 2006 og UP. Markedsandelen for dumpingimporten fra Kina på EF-markedet steg fra 0,3 % i 2004 til 5,0 % i UP. I praksis svarede dette til den samlede stigning i forbruget på EF-markedet i den betragtede periode.

(86)	Selv om EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet forblev relativt stabil, gik dens markedsandel i undersøgelsesperioden tilbage fra 33,4 % i 2004 til 31,8 % i UP, hvilket svarer til 1,6 procentpoint.

(87)

Selv om priserne på dumpingimport steg med 12 % i den betragtede periode i tråd med stigningen i råmaterialepriserne, underbød de stadig priser, som EF-erhvervsgrenen krævede på EF-markedet. EF-erhvervsgrenen blev således forhindret i at øge sine priser for at dække hele stigningen i råmaterialepriserne. EF-erhvervsgrenens rentabilitet fra salg på EF-markedet faldt således fra 14,2 % i 2004 til 7,3 % i UP.

(88)

Det fortsatte pres, som udøves af dumpingimport til lave priser fra Kina på EF-markedet, anses for ikke at have givet EF-erhvervsgrenen mulighed for at tilpasse sine salgspriser på grundlag af de øgede produktionsomkostninger. Det konkluderes derfor, at den stigende lavprisdumpingimport fra Kina har haft en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

2. Andre faktorers indvirkning

(89)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende udviklingen i efterspørgslen, produktion til bunden anvendelse, salget af varer i den højere ende af skalaen, importen fra andre tredjelande og andre EF-producenter, bekræftes betragtning 139, 143 til 149 og 151 til 155 i forordningen om midlertidig told hermed.

(90)

En part påstod, at vurderingen af stigningen i råmaterialepriserne i betragtning 142 i forordningen om midlertidig told ikke var korrekt. Parten påstod, at det er vanskeligt at vælte hele stigningen over på kunderne. Det blev endvidere påstået, at EF-erhvervsgrenens negative eksportresultater kunne forklare forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(91)

Hvad angår virkningen af råmaterialepriserne, viste undersøgelsen en stigning på 25 % i EF-erhvervsgrenens omkostninger til produktion af valsetråd. Dette skal ses i sammenhæng med en stigning på kun 15 % i EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. På visse markeder kan det ganske vist være vanskeligt at vælte hele stigningen i omkostningerne over på kunderne, men undersøgelsen viste dog, at dette ikke var tilfældet på markedet for valsetråd. Markedet for valsetråd kan tværtimod betragtes som bestående af råvareprodukter, der sælges på et gennemsigtigt marked, hvor alle erhvervsdrivende har kendskab til prisniveauet. Effektive handelsvilkår skal således gøre det muligt, at stigninger i kostprisen afspejles i salgsprisen for valsetråd. Konklusionen i betragtning 142 betragtes derfor som værende gyldig, og påstanden afvises således.

(92)

Hvad angår eksportresultaterne, var der ganske rigtigt en faldende tendens i EF-erhvervsgrenens eksportsalg, som skyldtes de årsager, der er angivet i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told. Da andelen af salg til eksport er forholdsvis lav sammenlignet med salget til kunder på EF-markedet, og da salgsprisen på EF-markedet var forholdsvis lavere, blev det konkluderet, at faldet i eksportmængden ikke kan begrunde skadens omfang. Der blev ikke fremsendt dokumenterede beviser, der kunne afkræfte denne konklusion, og derfor bekræftes konklusionen i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told hermed.

(93)	På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 156-159 i forordningen om midlertidig told hermed.

3. Import fra Tyrkiet

(94)	På baggrund af betragtning 59 og 60 og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importen fra Tyrkiet, bekræftes konklusionerne i betragtning 160 til 162 i forordningen om midlertidig told hermed.

4. Import fra Moldova

(95)

Efter ændringen af EF-erhvervsgrenens data på grundlag af et kontrolbesøg hos endnu en EF-producent og på grundlag af salget af importerede varer fra Moldova blev det konkluderet, at importen fra Moldova ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med betragtning 64 ovenfor viste sammenligningen af moldoviske eksportpriser og EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende pris en skadesmargen på niveau med bagatelgrænsen.

(96)	På dette grundlag blev det konkluderet, at der ikke er en tydelig årsagssammenhæng mellem importen fra Moldova og den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet påført.

F. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkning

(97)	På baggrund af ovenstående skal det bemærkes, at analysen af Fællesskabets interesser kun omfattede virkningen af indførelsen af antidumpingtold på import med oprindelse i Kina.

2. EF-erhvervsgrenen

(98)	Som følge af forordningen om midlertidig told blev det på ny vurderet, om indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen med oprindelse i Kina ville være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(99)	På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser, bekræftes betragtning 164 til 167 i forordningen om midlertidig told hermed.

3. Importører

(100)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importører, bekræftes konklusionerne i betragtning 168 og 169 i forordningen om midlertidig told hermed.

4. Brugere

(101)

En interesseret part satte spørgsmålstegn ved, om al import til EF-markedet fra de lande, der er omfattet af denne undersøgelse, blev taget i betragtning i forbindelse med procentsatsen i betragtning 171 i forordningen om midlertidig told, som repræsenterer visse brugeres import af valsetråd. Desuden påstod visse interesserede parter, at der ikke ville være alternative forsyningskilder, hvis der indførtes antidumpingforanstaltninger, og at dette ville medføre forsyningsknaphed.

(102)

Som følge af påstanden om den samlede import blev der foretaget en ny vurdering af den samlede import af valsetråd. Analysen viste ganske rigtigt, at den samlede importmængde af valsetråd til de samarbejdsvillige brugeres forbrug er højere end først antaget i den midlertidige fase. Derfor blev den samlede import til de brugere, der er nævnt i betragtning 171 i forordningen om midlertidig told, øget med 30 %. Det kan dermed konkluderes, at brugerne i betragtning 171 i forordningen om midlertidig told, i undersøgelsesperioden tegnede sig for ca. 20 % af den samlede import af valsetråd fra Kina.

(103)

Hvad angår påstanden om, at der ikke ville være alternative forsyningskilder, hvis der indførtes antidumpingforanstaltninger, viste undersøgelsen ganske rigtigt en række uregelmæssigheder i EF-producenternes leveringer til visse brugere. Analysen viste dog ikke, at disse uregelmæssigheder skete på regelmæssig basis. Det skal endvidere bemærkes, at der findes andre forsyningskilder, når man tager højde for andre tredjelande, som ikke er underlagt foranstaltninger. Denne påstand blev derfor afvist.

(104)

På grundlag af ovenstående og da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 173 til 175 i forordningen om midlertidig told hermed.

5. Konklusion om Fællesskabets interesser

(105)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der i det foreliggende tilfælde ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Kina.

G. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(106)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev metoden i betragtning 179 i forordningen om midlertidig told, som blev anvendt til at beregne EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende priser, bekræftet. Der blev dog foretaget de samme ændringer, jf. betragtning 68 og 72 ovenfor, af den endelige vurdering af skadestærsklerne. Desuden blev den fortjenstmargen, der blev anvendt til beregning af skadesmargenen, fastlagt ab fabrik med henblik på at beregne EF-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende priser ab fabrik i UP.

(107)

Hvad angår Moldova, blev det i tråd med betragtning 71 ovenfor fundet hensigtsmæssigt at anvende de foreliggende prisoplysninger for den samlede eksport fra Moldova til EF til beregningen af den endelige skadestærskel. Derfor anvendtes alle foreliggende prisoplysninger, som er tilpassede for at afspejle de vægtede gennemsnitlige eksportpriser ved første salg til uafhængige kunder på EF-markedet, fastsat på cif-basis. På dette grundlag blev det konstateret, at den endelige skadestærskel for importen fra Moldova var under bagatelgrænsen, jf. betragtning 64 ovenfor.

(108)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger på importen med oprindelse i Kina for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

(109)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

2. Endelige foranstaltninger

(110)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en endelig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I dette tilfælde bør alle toldsatser derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede skadestærskler. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, bør undersøgelsen vedrørende Moldova og Tyrkiet afsluttes, da skadestærsklen for disse lande er under bagatelgrænsen.

(111)

Der indføres ikke en endelig antidumpingtold på import med oprindelse i Moldova og Tyrkiet.

(112)

Der foreslås følgende antidumpingtold:

Virksomhed	Skadestærskel	Dumpingmargen	Antidumpingtoldsats
Valin Group (Kina)	7,9 %	38,6 %	7,9 %
Resttold (Kina)	24,0 %	52,3 %	24,0 %

3. Endelig opkrævning af midlertidig told

(113)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed på niveauet for den midlertidige told, endeligt.

H. AFSLUTNING AF PROCEDUREN

(114)

På baggrund af resultaterne vedrørende importen af varer fra Moldova og Tyrkiet bør proceduren vedrørende disse to lande afsluttes —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern, ulegeret stål eller legeret stål undtagen rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og henhørende under KN-kode 7213 10 00 , 7213 20 00 , 7213 91 10 , 7213 91 20 , 7213 91 41 , 7213 91 49 , 7213 91 70 , 7213 91 90 , 7213 99 10 , 7213 99 90 , 7227 10 00 , 7227 20 00 , 7227 90 10 , 7227 90 50 og 7227 90 95 .

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder:

Land	Virksomhed	Told	Taric-tillægskode
Folkerepublikken Kina	Valin Group	7,9 %	A930
	Alle andre virksomheder	24,0 %	A999

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Antidumpingproceduren vedrørende importen af valsetråd med oprindelse i Republikken Moldova og Tyrkiet afsluttes hermed.

Artikel 3

De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til Kommissionen forordning (EF) nr. 112/2009 om import af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, jf. artikel 1. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives. De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til Kommissionen forordning (EF) nr. 112/2009 om import af valsetråd med oprindelse i Republikken Moldova, frigives.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2009.

På Rådets vegne

C. BILDT

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EUT L 38 af 7.2.2009, s. 3.

(3) EUT C 113 af 8.5.2008, s. 20.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 203/19

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/61/EF

af 13. juli 2009

om montering af lygter og lyssignaler på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 78/933/EØF af 17. oktober 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om montering af lygter og lyssignaler på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (3), er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Direktiv 78/933/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen fastsat i Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, som er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer (5), og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugstraktorer med hensyn til montering af lygter og lyssignaler. Disse tekniske forskrifter vedrører en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Bestemmelserne i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer finder derfor også anvendelse på nærværende direktiv.

(3)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Ved »(landbrugs- eller skovbrugs-) traktor« forstås ethvert motordrevet køretøj, med hjul eller med bælter, der har mindst to aksler, og hvis funktion i det væsentlige beror på dets trækkraft, og som er særlig konstrueret til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer bestemt til benyttelse i landbrugs- eller skovbrugsbedrifter. Det kan være indrettet til transport af gods og passagerer.

2. Dette direktiv finder kun anvendelse på de i stk. 1 definerede traktorer, der er forsynede med luftgummiringe, og som har en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mellem 6 og 40 km/t.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne kan ikke af grunde, der vedrører montering af de i punkt 1.5.7 til 1.5.21 i bilag I anførte påbudte eller tilladte lygter og lyssignaler, nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en traktor, når disse anordninger er monteret i overensstemmelse med de i bilag I anførte forskrifter.

2. For så vidt angår køretøjer, som ikke opfylder forskrifterne i dette direktiv, gælder det, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for dette direktiv:

—	ikke må meddele EF-typegodkendelse

—	kan nægte at udstede national typegodkendelse.

3. For så vidt angår fabriksnye køretøjer, som ikke opfylder forskrifterne i dette direktiv, gælder det, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for dette direktiv:

—	skal anse typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer i henhold til direktiv 2003/37/EF, for ugyldige til det i samme direktivs artikel 7, stk. 1, nævnte formål

—	kan nægte registrering, salg og ibrugtagning af sådanne nye køretøjer.

Artikel 3

Medlemsstaterne kan ikke af grunde, der vedrører montering af de i punkt 1.5.7 til 1.5.21 i bilag I anførte påbudte eller tilladte lygter og lyssignaler, nægte registrering, forbyde salg, ibrugtagning eller brug af traktorer, når de nævnte anordninger er monteret i overensstemmelse med de i bilag I anførte forskrifter.

Artikel 4

Den medlemsstat, som har meddelt EF-typegodkendelsen, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at holde sig underrettet om enhver ændring af en af de i bilag I, punkt 1.1, omhandlede dele eller kendetegn. De kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat afgør, om der på den ændrede traktortype skal udføres nye afprøvninger med udarbejdelse af en ny afprøvningsrapport. Såfremt afprøvningerne viser, at forskrifterne i dette direktiv ikke er opfyldt, godkendes ændringen ikke.

Artikel 5

Ændringer, som er nødvendige for at tilpasse forskrifterne i bilag I og II til den tekniske udvikling, vedtages efter proceduren, i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2003/37/EF.

Artikel 6

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 7

Direktiv 78/933/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 8

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det finder anvendelse fra den 1. januar 2010.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand

(1) EUT C 175 af 27.7.2007, s. 40.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 19.2.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.6.2009.

(3) EFT L 325 af 20.11.1978, s. 16.

(4) Jf. bilag III, del A.

(5) EUT L 171 af 9.7.2003, s. 1.

BILAG I

MONTERING AF LYGTER OG LYSSIGNALER

1. DEFINITIONER

1.1. Traktortype med hensyn til montering af lygter og lyssignaler

Ved »traktortype med hensyn til montering af lygter og lyssignaler« forstås traktorer, der indbyrdes ikke frembyder væsentlige forskelle; sådanne forskelle kan især vedrøre:

1.1.1.

traktorens ydre dimensioner og form

1.1.2.

antal lygter/lyssignaler og deres anbringelse.

Som andre traktortyper betragtes ikke traktorer, der frembyder forskelle anført under punkt 1.1.1 og 1.1.2, men som ikke medfører ændringer i art, antal, placering og geometrisk synlighed af de for den pågældende traktortype påbudte lygter eller lyssignaler; ej heller traktorer med eller uden tilladte ekstra lygter eller lyssignaler.

1.2. Tværplan

Ved »tværplan« forstås et lodret plan vinkelret på traktorens midterplan i længderetningen.

1.3. Ubelastet traktor

Ved »ubelastet traktor« forstås traktoren i henhold til definitionen i punkt 2.1.1 i bilag I (eksempel på beskrivelse) til direktiv 2003/37/EF.

1.4. Belastet traktor

Ved »belastet traktor« forstås traktoren belastet til den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalvægt; fabrikanten fastsætter også fordelingen af vægten på akslerne.

1.5. Lygte eller lyssignal

Ved »lygte eller lyssignal« forstås en anordning, der har til formål at belyse vejbanen (projektører) eller at afgive et lyssignal. Som lygter eller lyssignaler anses endvidere belysningsanordninger for bagnummerplade samt refleksanordninger.

1.5.1. Tilsvarende lygter eller lyssignaler

Ved »tilsvarende lygter eller lyssignaler« forstås lygter eller lyssignaler, der har samme funktion og er tilladt i det land, hvor traktoren er registreret; disse lygter eller lyssignaler kan have andre egenskaber end dem, som var monteret, da traktoren blev godkendt under forudsætning af, at de opfylder kravene i dette bilag.

1.5.2. Uafhængige lygter eller lyssignaler

Ved »uafhængige lygter eller lyssignaler« forstås lygter eller lyssignaler med særskilte lygteglas, særskilte lyskilder og særskilte lygtehuse.

1.5.3. Sammenbyggede lygter eller lyssignaler

Ved »sammenbyggede lygter eller lyssignaler« forstås anordninger med særskilte lygteglas og lyskilder, men med fælles lygtehus.

1.5.4. Kombinerede lygter eller lyssignaler

Ved »kombinerede lygter eller lyssignaler« forstås anordninger med særskilte lygteglas, men med samme lyskilde og samme lygtehus.

1.5.5. I hinanden indbyggede lygter eller lyssignaler

Ved »i hinanden indbyggede lygter eller lyssignaler« forstås anordninger med særskilte lyskilder (eller en enkelt lyskilde, der fungerer under forskellige vilkår), med delvis eller fuldstændig fælles lygteglas og med samme lygtehus.

1.5.6. Tildækkelig lygte

Ved »tildækkelig lygte« forstås en lygte, der helt eller delvis kan skjules, når den ikke bruges. Det kan opnås ved hjælp af et bevægeligt dæksel, ved ændring af lygtens stilling eller andre passende midler. Som »indtrækkelig lygte« betegnes en tildækkelig lygte, der kan trækkes ind i karrosseriet.

1.5.6.1. Bevægelige lygter

Ved »bevægelige lygter« forstås lygter, der er monteret på traktoren, og som kan bevæges i forhold til denne, og hvis lygteglas ikke kan tildækkes.

1.5.7. Lygte til fjernlys

Ved »lygte til fjernlys« forstås en lygte, der har til formål at belyse vejen på en stor strækning foran traktoren.

1.5.8. Lygte til nærlys

Ved »lygte til nærlys« forstås en lygte, der har til formål at belyse vejen foran traktoren uden at blænde eller volde unødig gene for førerne af modgående køretøjer eller andre trafikanter.

1.5.9. Tågeforlygte

Ved »tågeforlygte« forstås en lygte, der har til formål at forbedre belysningen af vejen ved tåge, snefald, uvejr eller støvskyer.

1.5.10. Baklygte

Ved »baklygte« forstås en lygte, der har til formål at oplyse vejen bag traktoren og at advare andre trafikanter om, at traktoren bakker eller skal til at bakke.

1.5.11. Retningsviserblinklys

Ved »retningsviserblinklys« forstås et lyssignal, der har til formål at advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at ændre kørselsretning mod højre eller venstre.

1.5.12. Havariblink

Ved »havariblink« forstås en anordning, som muliggør, at alle blinklys virker samtidig; det har til formål at advare andre trafikanter om en særlig fare, som traktoren midlertidigt udgør for disse.

1.5.13. Stoplygte

Ved »stoplygte« forstås en lygte, der har til formål at advare andre trafikanter bag traktoren om, at dens fører betjener driftsbremsen.

1.5.14. Bagnummerpladebelysning

Ved »bagnummerpladebelysning« forstås en anordning, der har til formål at belyse bagnummerpladen; den kan være sammensat af forskellige optiske dele.

1.5.15. Positionslygter (fortil)

Ved »positionslygter (fortil)« forstås lygter, der tjener til at angive traktorens tilstedeværelse samt dens bredde set forfra.

1.5.16. Baglygter

Ved »baglygter« forstås lygter, der tjener til at angive traktorens tilstedeværelse og bredde set bagfra.

1.5.17. Tågebaglygte

Ved »tågebaglygte« forstås en lygte, der har til formål at gøre traktoren mere synlig bagfra i tæt tåge.

1.5.18. Parkeringslygte

Ved »parkeringslygte« forstås en lygte, der har til formål at angive tilstedeværelsen af en standset traktor uden påhængskøretøj i et bebygget område; den erstatter i dette tilfælde positions- og baglygter.

1.5.19. Markeringslygte

Ved »markeringslygte« forstås en lygte, der anbringes så tæt som muligt ved afgrænsningen af traktorens største bredde og så højt som muligt på traktoren, og som har til formål at angive traktorens største bredde. Den har til formål for visse traktorers vedkommende at supplere positions- og baglygterne og særlig henlede opmærksomheden på traktorens dimensioner.

1.5.20. Refleksanordning

Ved »refleksanordning« forstås en anordning, der har til formål at angive en traktors tilstedeværelse ved tilbagekastning af lys fra en lyskilde, som ikke er monteret på den pågældende traktor, idet iagttageren befinder sig i nærheden af denne lyskilde.

I henhold til dette direktiv anses følgende ikke for at være refleksanordninger:

—	refleksnummerplader

—	andre refleksplader og -skilte, som skal anvendes i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats brugerbestemmelser for så vidt angår visse kategorier af køretøjer eller visse anvendelsesformer.

1.5.21. Arbejdslygte

Ved »arbejdslygte« forstås en lygte, der har til formål at belyse et arbejdssted eller en arbejdsproces.

1.6. En lygtes/lyssignals lysende flade

1.6.1. En lygtes/lyssignals lysende flade

Ved »en lygtes/lyssignals lysende flade« (punkt 1.5.7 til 1.5.10) forstås den retvinklede projektion af den fulde åbning af lygtens reflektor på et tværplan. Dækker lygteglasset (lygteglassene) kun en del af reflektorens fulde åbning, anses kun en projektion af denne del som lysende flade. Ved lygter til nærlys er den lysende flade ved lys/mørkegrænsen begrænset af lys/mørkegrænsens linje på lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen.

1.6.2. Et lyssignals lysende flade, bortset fra refleksanordninger

Ved »et lyssignals lysende flade, bortset fra refleksanordninger« (punkt 1.5.11 til 1.5.19) forstås den retvinklede projektion af lyssignalet på et plan vinkelret på referenceaksen, og som berører lyssignalets glas udvendigt; denne projektion begrænses af de i dette plan liggende lygterande, hvorved hver rand for sig nedsætter lyssignalets totale lysstyrke i referenceaksens retning til 98 %. Til bestemmelse af signallysets under-, over- og siderande tages kun lodrette eller vandrette planer i betragtning.

1.6.3. En refleksanordnings reflekterende flade

Ved »en refleksanordnings reflekterende flade« (punkt 1.5.20) forstås den retvinklede projektion af refleksanordningens reflekterende overflade i et på referenceaksen vinkelret plan begrænset af de planer, der berører reflektoroptikens ydre kanter, og som er parallelle med denne akse. Til bestemmelse af reflektorens under-, over- og sidekanter tages kun lodrette eller vandrette planer i betragtning.

1.6.4. Synlig overflade

Ved »synlig overflade« i en bestemt iagttagelsesretning forstås den retvinklede projektion af den ydre flade af en lygtes eller et lyssignals lysåbning på et på iagttagelsesretningen vinkelret plan (se tegning i tillæg 1).

1.7. Referenceakse

Ved »referenceakse« forstås lygtens/lyssignalets karakteristiske akse, der fastlægges af fabrikanten af lygten/lyssignalet og tjener som udgangsretning (H = 0°, V = 0°) for synsfelterne ved de fotometriske målinger og ved monteringen på traktoren.

1.8. Referencecentrum

Ved »referencecentrum« forstås det af lygtefabrikanten angivne skæringspunkt mellem referenceaksen og lysåbningens flade.

1.9. Vinkler for den geometriske synlighed

Ved »vinkler for den geometriske synlighed« forstås de vinkler, der afgrænser den mindste rumvinkels område, inden for hvilken den synlige overflade skal kunne ses. Dette rumvinkelområde afgrænses af kugleafsnit, hvis centrum falder sammen med lygtens referencecentrum, og hvis ækvator er parallel med vejbanen. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler β modsvarer længden; de lodrette α bredden. Inden for vinklerne for den geometriske synlighed må der ikke være nogen hindring for lysets udstråling fra nogen del af den synlige overflade.

Hindringer, der forefindes ved lygtens/lyssignalets godkendelse, for så vidt en sådan er foreskrevet, tages ikke i betragtning.

1.10. Afgrænsning af største bredde

Ved »afgrænsning af største bredde« på hver side af traktoren forstås det plan, der er parallelt med traktorens midterplan i længderetningen, og som går gennem det yderste punkt på traktorens bredeste sted, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:

1.10.1.

dæk i nærheden af deres berøringspunkt med vejbanen samt forbindelser til trykmålere for dækkene

1.10.2.

eventuelle anordninger mod udskridning monteret på hjulene

1.10.3.

førerspejle

1.10.4.

retningsviserblinklys på siden, markeringslygter, positions- og baglygter samt parkeringslygter

1.10.5.

toldplomber på traktoren samt befæstigelses- og beskyttelsesanordninger for sådanne plomber.

1.11. Største bredde

Ved »største bredde« forstås afstanden mellem de to under punkt 1.10 definerede lodrette planer.

1.12. Lygteenhed

Ved »en lygteenhed« forstås en samling af to eller flere ens eller uens lygter eller lyssignaler, der har samme funktion og samme farve, og som består af anordninger, hvor projektionen af de lysende flader på samme tværplan udgør mindst 60 % af arealet af det mindst mulige om lygteenhedens lysende flader omskrivelige rektangel under forudsætning af, at en sådan samling er godkendt som en lygteenhed, såfremt godkendelse kræves.

Denne kombinationsmulighed gælder ikke for lygter til fjernlys, lygter til nærlys og for tågeforlygter.

1.13. Lygtepar eller et lige antal lygter/lyssignaler

Ved »lygtepar« eller »et lige antal lygter/lyssignaler« forstås en enkelt lysende flade i form af et lysbånd, såfremt dette bånd er anbragt symmetrisk i forhold til traktorens midterplan i længderetningen, og såfremt det mindst strækker sig til 400 mm fra afgrænsningen af traktorens største bredde på hver side og er mindst 800 mm langt. Der skal være mindst to lyskilder til oplysning af denne flade, og disse skal være anbragt så yderligt i denne som muligt. Lygtens/lyssignalets lysende flade kan bestå af særskilte komponenter, der er anbragt ved siden af hinanden, såfremt projektionen af disse komponenters lysende flader på samme tværplan udgør mindst 60 % af arealet af det mindst mulige om komponenternes lysende flade omskrivelige rektangel.

1.14. Afstanden mellem to lygter

Ved »afstanden mellem to lygter«, der vender i samme retning, forstås afstanden mellem de retvinklede projektioner af omridsene af de to ifølge punkt 1.6 bestemte lysende flader på et plan, der er vinkelret på de pågældende referenceakser.

1.15. Tilladt

Ved »tilladt« forstås en lygte/lyssignal, som fabrikanten kan montere efter eget valg.

1.16. Funktionskontrol

Ved »funktionskontrol« forstås kontrollampe eller lydsignal, der angiver, om en anordning, der tilsluttes, fungerer korrekt eller ikke.

1.17. Tilslutningskontrol

Ved »tilslutningskontrol« forstås kontrollampe eller lydsignal, der angiver, at en anordning er tilsluttet, men ikke viser, om den fungerer korrekt eller ikke.

2. BEGÆRING OM EF-TYPEGODKENDELSE

2.1.

Begæring om EF-typegodkendelse for en traktortype for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler skal indgives af traktorens fabrikant eller af dennes befuldmægtigede.

2.2.

Med begæringen skal følge nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer samt nedenstående angivelser:

2.2.1.

beskrivelse af traktortypen i overensstemmelse med de i punkt 1.1 nævnte angivelser

2.2.2.

fortegnelse over anordninger, der er bestemt fra fabrikantens side som lygte/lyssignaludstyr. Fortegnelsen kan for hver art omfatte flere typer; hver enkelt type skal være behørigt identificeret (især godkendelsesmærke, angivelse af fabrikanten osv.). Desuden kan fortegnelsen for hver enkelt art indeholde følgende tilføjelse: »eller tilsvarende anordninger«

2.2.3.

tegning over det samlede lygte- og lyssignaludstyr med angivelse af de forskellige lygters og lyssignalers placering på traktoren

2.2.4.

tegninger, som for hver lygte og hvert lyssignal viser den lysende flade som defineret i punkt 1.6.

2.3.

En ubelastet traktor monteret med lygte- og lyssignaludstyr som beskrevet i punkt 2.2.2, som er repræsentativ for den type traktor, der ønskes godkendt, skal fremstilles for den kontrolmyndighed, som varetager godkendelsesafprøvningerne.

2.4.

Det i bilag II foreskrevne oplysningsskema bilægges godkendelsesskemaet.

3. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

3.1. Lygter og lyssignaler skal være monteret på en sådan måde, at de under normale brugsforhold og til trods for de vibrationer, som de kan blive udsat for, bevarer de egenskaber, som er foreskrevet i dette bilag, og således at traktoren kan opfylde forskrifterne i dette bilag. Især må det være udelukket, at lygter og lyssignaler utilsigtet bringes ud af indstilling.

3.1.1.

Traktorerne skal være udstyret med elektriske tilslutningsanordninger for eventuel brug af aftagelige lyssignalanordninger. Navnlig skal traktoren være forsynet med den faste sokkel, som anbefales ved normerne ISO R 1724 (Electrical connections for vehicles with 6 or 12 volt electrical systems applying more specifically to private motor cars and lightweight trailers or caravans) (1. udgave – april 1970), eller ISO R 1185 (Electrical connections between towing and towed vehicles having 24 volt electrical systems used for international commercial transport purposes) (1. udgave – marts 1970). For så vidt angår norm ISO R 1185, er funktionen af kontakt 2 begrænset til positionslygter bagtil og til markeringslygter i venstre side.

3.2. Lygterne, som er beskrevet i punkt 1.5.7, 1.5.8 og 1.5.9, skal være monteret på en sådan måde, at en korrekt justering af indstillingen er let at udføre.

3.3. For alle lyssignaler skal referenceaksen for lyssignalet, når det er monteret på traktoren, være parallel med traktorens standflade på vejbanen og med traktorens længdeplan. En tolerance på ± 3° er tilladt i enhver retning. Har fabrikanten af lyssignalanordningen angivet særlige monteringsforskrifter, skal disse tillige iagttages.

3.4. Såfremt der ikke foreligger særlige forskrifter, skal lygternes/lyssignalernes højde og indstilling kontrolleres, medens traktoren ubelastet er anbragt på en plan vandret flade.

3.5. Foreligger der ikke særlige forskrifter, skal lygterne i samme lygtepar:

3.5.1.

være anbragt symmetrisk i forhold til traktorens midterplan i længderetningen

3.5.2.

være indbyrdes symmetriske i forhold til traktorens midterplan i længderetningen

3.5.3.

opfylde samme kolorimetriske forskrifter

3.5.4.

have tilnærmelsesvis samme fotometriske egenskaber.

3.6. Med hensyn til traktorer med asymmetrisk ydre form skal kravene i punkt 3.5.1 og 3.5.2 opfyldes i videst mulig udstrækning. Disse krav anses for opfyldt, såfremt afstanden fra de to lygter til midterplanet i længderetningen er den samme, og afstanden fra de to lygter til standfladen på vejbanen er den samme.

3.7. Lygter/lyssignaler med forskellige funktioner kan være uafhængige eller sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i samme anordning under forudsætning af, at enhver af disse lygter/lyssignaler opfylder de for denne gældende forskrifter.

3.8. Største højde over vejbanen skal måles ud fra det højeste punkt på den lysende eller reflekterende flade, mindste højde over vejbanen ud fra laveste punkt på den lysende eller reflekterende flade.

3.9. Foreligger der ikke særlige forskrifter, må ingen lygte/lyssignal udsende blinkende lys bortset fra retningsviserblinklys og havariblink.

3.10. Intet rødt lys må være synligt fremad og intet hvidt lys bagud, bortset fra baklygte(r) og arbejdslygter.

Opfyldelsen af dette krav kontrolleres på følgende måde:

3.10.1.

synlighed af rød lygte/rødt lyssignal fremad: intet rødt lys må være direkte synligt, når traktoren iagttages, medens en iagttager bevæger sig inden for zone 1 i et tværplan 25 m foran traktorens forreste ende (se tegning i tillæg 2, figur 1)

3.10.2.

synlighed af hvid lygte/hvidt lyssignal bagud: intet hvidt lys må være direkte synligt, når traktoren iagttages, medens en iagttager bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m bag traktorens bageste ende (se tegning i tillæg 2, figur 2).

3.10.3.

Zone 1 og 2 er i deres respektive planer og som set af iagttageren begrænset på følgende måde:

3.10.3.1.

i højden: af to vandrette planer, der ligger hhv. 1 m og 2,20 m over vejbanen

3.10.3.2.

i bredden: af to lodrette planer, der hhv. fremad og bagud danner en vinkel på 15° udad med traktorens midterplan i længderetningen, og som går igennem berøringspunktet eller berøringspunkterne med de lodrette planer, parallelle med midterplanet, og som afgrænser traktorens største bredde, når den har den største sporvidde.

Forefindes der flere berøringspunkter, skal det forreste vælges til zone 1, det bageste til zone 2.

3.11. De elektriske tilslutninger skal være udført på en sådan måde, at positionslygter, baglygter, markeringslygter (hvis sådanne forefindes) samt bagnummerpladebelysningen kun kan tændes og slukkes samtidig.

3.12. De elektriske tilslutninger skal være udført på en sådan måde, at lygterne til fjernlys, lygterne til nærlys og tågelygterne for og bag kun kan tændes, når de under punkt 3.11 nævnte lygter og lyssignaler er tændt. Dette krav er imidlertid ikke foreskrevet for lygter til fjernlys og lygter til nærlys, når de anvendes som advarselssignal i form af intermitterende afgivelse af lysblink med korte mellemrum med nærlyset, fjernlyset eller skiftevis med fjernlys og nærlys.

3.13. Det af lygter/lyssignaler afgivne lys har følgende farver:

—	lygter til fjernlys: hvid

—	lygter til nærlys: hvid

—	tågeforlygter: hvid eller gul

—	baklygter: hvid

—	retningsviserblinklys: gul

—	havariblink: gul

—	stoplygter: rød

—	bagnummerpladebelysning: hvid

—	positionslygter (fortil): hvid

—	baglygter: rød

—	tågebaglygter: rød

—	parkeringslygter: foran hvid, bagtil rød, evt. gul, hvis de er indbygget sammen med sideretningsviserblinklysene

—	arbejdslygte: ingen forskrifter

—	markeringslygter: foran hvid, bagtil rød

—	bageste, ikke trekantede refleksanordning: rød.

3.14. En tilslutningskontrols opgave kan overtages af en funktionskontrol.

3.15. Tildækkelige lygter og lyssignaler

3.15.1.

Tildækning af lygter/lyssignaler er forbudt, bortset fra lygter til fjernlys, lygter til nærlys og tågeforlygter, der kan tildækkes, når de ikke er i brug.

3.15.2.

Lygter i driftsstilling skal forblive i denne, når den under punkt 3.15.2.1 omhandlede fejl optræder alene eller i forbindelse med en af de under punkt 3.15.2.2 omhandlede fejl:

3.15.2.1.

ved svigt af den kraft, der betjener lygten eller lyssignalet

3.15.2.2.

ved brud (utilsigtet), forstyrrelse, kortslutning ved stelforbindelse i strømkredsen, fejl i den hydrauliske eller pneumatiske forbindelse, bowdenkabler, solenoider eller andre dele, der styrer eller overfører kraften, der aktiverer tildækningsanordningerne.

3.15.3.

Ved svigt af betjeningsorganerne til tildækningsanordningen skal en tildækket lygte kunne bringes i driftsstilling uden brug af værktøj.

3.15.4.

Det skal være muligt at bringe lygterne i driftsstilling og at tænde dem med et og samme betjeningsorgan, men dette udelukker ikke muligheden for at bringe dem i driftsstilling uden at tænde dem. I tilfælde af sammenbyggede lygter til fjernlys og nærlys kræves det dog kun, at betjeningsorganet kan tænde lygterne til nærlys.

3.15.5.

Det må ikke fra førersædet være muligt forsætligt at standse de tændte lygters bevægelse, før driftsstillingen er nået. Såfremt der er fare for, at andre trafikanter kan blændes under lygternes bevægelse, må disse først kunne tændes, når de har nået den endelige stilling.

3.15.6.

Lygten skal ved temperaturer mellem - 30° C og + 50° C kunne nå sin åbne slutstilling inden for 3 sekunder efter betjening af betjeningsorganet.

3.16. Bevægelige lygter og lyssignaler

3.16.1.

Med hensyn til traktorer med en sporvidde på 1 150 mm og derunder kan retningsviserblinklysene, positionslygterne fortil, baglygterne og stoplygterne være i en anden position, såfremt:

3.16.1.1.

disse lygter, selv når de er i en anden position, ikke er tildækket

3.16.1.2.

disse lygter og lyssignaler kan fastlåses i den stilling, der er påkrævet af hensyn til vejtrafikken. Fastlåsningen skal være automatisk.

4. SÆRLIGE FORSKRIFTER

4.1. Lygter til fjernlys

4.1.1. Montering

Tilladt.

4.1.2. Antal

2 eller 4.

4.1.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.1.4. Anbringelse

4.1.4.1. I bredden

De ydre kanter af den lysende flade må i intet tilfælde være anbragt nærmere ved afgrænsningen af traktorens største bredde end yderkanterne af den lysende flade på lygter til nærlys.

4.1.4.2. I højden

Ingen særlige forskrifter.

4.1.4.3. I længden

Så langt fortil på traktoren som muligt; under ingen omstændigheder må lyset genere føreren, hverken direkte eller indirekte via førerspejle og/eller andre reflekterende flader på traktoren.

4.1.5. Geometrisk synlighed

Den lysende flades synlighed, herunder zoner, som ikke forekommer oplyste i den pågældende iagttagelsesretning, skal være sikret inden for et kegleformet rum begrænset af frembringere, der udgår fra hele omkredsen af den lysende flade og danner en vinkel på mindst 5° med lygtens referenceakse.

4.1.6. Retning

Fremad.

Foruden de nødvendige anordninger til sikring af en korrekt indstilling, og såfremt der forefindes to par fjernlyslygter, kan det ene par, forudsat at dette kun kan udsende fjernlys, være drejeligt som funktion af styreapparatets drejningsvinkel; omdrejningen skal finde sted om en tilnærmelsesvis lodret akse.

4.1.7. Kan være»sammenbygget«

med lygter til nærlys eller andre lygter fortil.

4.1.8. Kan ikke være»kombineret«

med nogen anden lygte eller noget andet lyssignal.

4.1.9. Kan være»indbygget«

4.1.9.1.

sammen med lygte til nærlys, undtagen hvis lygtens fjernlys er drejeligt som funktion af styreapparatets drejningsvinkel

4.1.9.2.

sammen med positionslygte

4.1.9.3.

sammen med tågeforlygte

4.1.9.4.

sammen med parkeringslygte.

4.1.10. Elektriske tilslutninger

4.1.10.1.

Lygter til fjernlys kan tændes samtidig eller parvis. Ved overgang fra nærlys til fjernlys, kræves det, at mindst et par fjernlyslygter er tændt. Ved overgang fra fjernlys til nærlys, skal alle fjernlyslygter slukkes samtidig.

4.1.10.2.

Lygter for nærlys kan forblive tændt samtidig med lygter for fjernlys.

4.1.11. Tilslutningskontrol

Påbudt.

4.1.12. Andre forskrifter

4.1.12.1.

Den maksimale lysstyrke fra alle lygter for fjernlys, som kan tændes samtidig, må ikke overstige 225 000 cd.

4.1.12.2.

Denne maksimale lysstyrke opnås ved sammenlægning af de individuelle maksimale lysstyrker målt i forbindelse med godkendelsen af typen og anført på de dertil hørende godkendelsesskemaer.

4.2. Lygte for nærlys

4.2.1. Montering

Påbudt.

4.2.2. Antal

4.2.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.2.4. Anbringelse

4.2.4.1. I bredden

Ingen særlige forskrifter.

4.2.4.2. I højde over vejbanen:

4.2.4.2.1.

såfremt der kun monteres 2 lygter for nærlys:

—	minimum 500 mm

—	maksimum 1 200 mm.

Denne afstand kan forøges til 1 500 mm, hvis højden 1 200 mm ikke kan overholdes på grund af traktorens konstruktion, og når anvendelsesvilkårene og arbejdsredskaberne tages i betragtning

4.2.4.2.2.

for traktorer, der er udstyret til montering af anordninger fortil, tillades der to ekstra nærlys ud over de under 4.2.4.2.1 nævnte i en højde, der ikke må overstige 3 000 mm, hvis de elektriske tilslutninger er således udformet, at to par lygter til nærlys ikke kan tilsluttes samtidig.

4.2.4.3. I længden

Så langt fortil på traktoren som muligt; under ingen omstændigheder må lyset genere føreren, hverken direkte eller indirekte via førerspejle og/eller andre reflekterende flader på traktoren.

4.2.5. Geometrisk synlighed

Denne er bestemt ved vinklerne α og β, som disse er anført i punkt 1.9.

α	=	15° opad og 10° nedad
β	=	45° udad og 5° indad.

Inden for dette felt skal tilnærmelsesvis hele den synlige overflade af lygten kunne ses.

Karrosseridele eller andet udstyr i nærheden af lygten må ikke forårsage generende bivirkninger, der generer andre trafikanter.

4.2.6. Retning

4.2.6.1.

Nærlyslygter må ikke ændre retning som funktion af styreapparatets drejning.

4.2.6.2.

Når højden af lygter til nærlys er over eller lig med 500 og under eller lig med 1 200 mm, skal en sænkning på mellem 0,5 og 4 % af disses lyskegle kunne gennemføres.

4.2.6.3.

Når højden af lygter til nærlys er over 1 200 og under eller lig med 1 500 mm, forhøjes den i punkt 4.2.6.2 fastsatte grænse på 4 % til 6 %; de i punkt 4.2.4.2.2 omhandlede lygter skal, målt 15 mm fra lygten, have en sådan retning, at den vandrette linje, som adskiller det belyste område fra det ikke-belyste område, ligger i en højde, der kun er lig med halvdelen af afstanden mellem vejbanen og lygtens centrum.

4.2.7. Kan være»sammenbygget«

med lygter til fjernlys og de andre forlygter.

4.2.8. Kan ikke være»kombineret«

med nogen anden lygte eller noget andet lyssignal.

4.2.9. Kan være»indbygget«

4.2.9.1.

med lygte til fjernlys, undtagen hvis denne er bevægelig som funktion af styreapparatets drejning

4.2.9.2.

sammen med andre lygter fortil.

4.2.10. Elektriske tilslutninger

Indstilling af kontakt på nærlys skal tillige bevirke, at alt fjernlys slukkes.

Nærlys kan forblive tændt samtidig med fjernlys.

4.2.11. Tilslutningskontrol

Tilladt.

4.2.12. Andre forskrifter

Forskrifterne i punkt 3.5.2 gælder ikke for lygter til nærlys.

4.3. Tågeforlygter

4.3.1. Montering

Tilladt.

4.3.2. Antal

4.3.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.3.4. Anbringelse

4.3.4.1. I bredden

Ingen særlige forskrifter.

4.3.4.2. I højden

Mindst 250 mm over vejbanen.

Ingen del af den lysende flade må befinde sig over det højeste punkt på nærlyslygtens lysende flade.

4.3.4.3. I længden

Så langt fortil på traktoren som muligt; under ingen omstændigheder må lyset genere føreren, hverken direkte eller indirekte via førerspejle og/eller andre reflekterende flader på traktoren.

4.3.5. Geometrisk synlighed

Denne er bestemt ved vinklerne α og β, som disse er angivet i punkt 1.9:

α	=	5° op og ned
β	=	45° udad og 5° indad.

4.3.6. Retning

Tågelygterne må ikke ændre retning som funktion af styreapparatets drejning.

De skal være rettet fremad uden at blænde eller unødigt genere førere af modkørende køretøjer eller andre trafikanter.

4.3.7. Kan være»sammenbygget«

med andre forlygter.

4.3.8. Må ikke være»kombineret«

med andre lygter fortil.

4.3.9. Kan være»indbygget«:

4.3.9.1.

sammen med fjernlyslygter, der ikke kan ændre retning som funktion af styreapparatets drejning, når der er fire fjernlyslygter

4.3.9.2.

sammen med positionslygter fortil

4.3.9.3.

sammen med parkeringslygter.

4.3.10. Elektriske tilslutninger

Tågeforlygter skal kunne tændes og slukkes uafhængigt af fjernlyslygter eller nærlyslygter og omvendt.

4.3.11. Tilslutningskontrol

Tilladt.

4.4. Baklygter

4.4.1. Montering

Tilladt.

4.4.2. Antal

1 eller 2.

4.4.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.4.4. Anbringelse

4.4.4.1. I bredden

Ingen særlige forskrifter.

4.4.4.2. I højden

Mindst 250 mm og højst 1 200 mm over vejbanen.

4.4.4.3. I længden

Bagtil.

4.4.5. Geometrisk synlighed

Denne er bestemt ved vinklerne α og β, som disse er angivet i punkt 1.9:

α	=	15° op og 5° ned
β	=	45° til højre og til venstre, dersom der kun er én lygte
β	=	45° udad og 30° indad, dersom der er to lygter.

4.4.6. Retning

Bagud.

4.4.7. Kan være»sammenbygget«

med enhver anden baglygte.

4.4.8. Kan ikke»kombineres«

med andre lygter eller lyssignaler.

4.4.9. Kan ikke være»indbygget«

sammen med andre lygter eller lyssignaler.

4.4.10. Elektriske tilslutninger

De må kun kunne tændes, hvis traktoren er i bakgear, og hvis betjeningsorganet for motorens start og stop er i en sådan stilling, at motoren kan være i drift.

De må ikke kunne tændes eller være tændt, hvis et af de ovenanførte krav ikke er opfyldt.

4.4.11. Kontrolanordning

Tilladt.

4.5. Retningsviserblinklys

4.5.1. Montering (jf. tillæg 3)

Påbudt. Retningsviserblinklysene er inddelt i kategorier efter type (1,2 og 5), hvis anbringelse på samme traktor vises i en monteringstegning (A til D).

Tegning A er kun tilladt for traktorer, hvis største længde ikke overstiger 4,60 m, og i så fald må afstanden mellem de udvendige kanter af de lysende flader ikke overstige 1,60 m.

Tegningerne B, C og D kan anvendes på alle traktorer.

Ekstra retningsviserblinklys kan monteres.

4.5.2. Antal

Antallet af retningsviserblinklys skal være et sådant, at det muliggør afgivelse af blinksignaler svarende til et af de i punkt 4.5.3 omtalte monteringstegninger.

4.5.3. Monteringstegning (se tillæg 3)

—	2 retningsviserblinklys fortil (kategori 1)

—	2 retningsviserblinklys bagtil (kategori 2)

Disse kan være uafhængige, sammenbyggede eller kombinerede.

—	2 retningsviserblinklys fortil (kategori 1)

—	2 supplerende retningsviserblinklys på siden (kategori 5)

—	2 retningsviserblinklys bagtil (kategori 2)

Retningsviserblinklysene fortil og de supplerende retningsviserblinklys på siden kan være uafhængige, sammenbyggede eller kombinerede.

—	2 retningsviserblinklys fortil (kategori 1)

—	2 retningsviserblinklys bagtil (kategori 2)

—	2 supplerende retningsviserblinklys på siden (kategori 5)

—	2 retningsviserblinklys fortil (kategori 1)

—	2 retningsviserblinklys bagtil (kategori 2)

4.5.4. Anbringelse

4.5.4.1. I bredden

Den kant af den lysende flade, der er fjernest fra traktorens lodrette midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra afgrænsningen af traktorens største bredde.

Mindste afstand mellem de indvendige kanter af de to lysende flader skal være 500 mm.

Når den lodrette afstand mellem retningsviserblinklys bagtil og baglygten er mindre end eller lig med 300 mm, må afstanden mellem afgrænsningen af traktorens største bredde og den udvendige kant af retningsviserblinklys bagtil ikke være mere end 50 mm større end afstanden mellem afgrænsningen af traktorens største bredde og baglygten i samme side.

For retningsviserblinklys fortil skal den lysende flade være i en afstand af mindst 40 mm fra den lysende flade på nærlyslygter og tågeforlygter, såfremt disse er monterede. En mindre afstand er tilladt, hvis lysstyrken i retningsviserblinklysets referenceakse er mindst 400 cd.

4.5.4.2. I højden

Over kørebanen:

—	mindst 500 mm for retningsviserblinklys af kategori 5

—	mindst 400 mm for retningsviserblinklys af kategori 1 og 2

—

højst 1 900 mm for alle kategorier

Dersom traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde denne maksimale grænse, kan den lysende flades højeste punkt være i 2 300 mm’s højde over vejbanen for så vidt angår retningsviserblinklys af kategori 5, retningsviserblinklys af kategori 1 og 2 i tegning A, retningsviserblinklys af kategori 1 og 2 i tegning B og retningsviserblinklys i kategori 1 og 2 i tegning D og i 2 100 mm’s højde for retningsviserblinklys af kategori 1 og 2 i de andre tegninger.

—	op til 4 000 mm for ekstra retningsviserblinklys.

4.5.4.3. I længden

Afstanden mellem den lysende flades referencecentrum på det supplerende sideretningsviserblinklys (tegning B og C) og det tværplan, som fortil afgrænser traktorens største længde, må ikke overstige 1 800 mm. Hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde minimumsvinklerne for synlighed, kan denne afstand øges til 2 600 mm.

4.5.5. Geometrisk synlighed

Vandrette vinkler:

Jf. tillæg 3.

Lodrette vinkler:

15 ° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10 ° for sideretningsviserblinklysene i tegningerne B og C, hvis de er anbragt lavere end 1 500 mm. Det samme gælder for lygter af kategori 1 i tegningerne B og D.

4.5.6. Retning

Hvis der af fabrikanten er fastsat særlige montageforskrifter, skal disse overholdes.

4.5.7. Kan være»sammenbygget«

med en eller flere lygter og/eller lyssignaler, som ikke må være tildækkelige.

4.5.8. Kan ikke være»kombineret«

med nogen anden lygte eller noget andet lyssignal undtagen i overensstemmelse med de i punkt 4.5.3 nævnte diagrammer.

4.5.9. Kan kun være»indbygget fælles«

med parkeringslygterne, men dette gælder kun for retningsviserblinklys i kategori 5.

4.5.10. Elektriske tilslutninger

Retningsviserblinklys skal fungere uafhængigt af andre lygter. Alle retningsviserblinklys på samme side af traktoren tændes og slukkes ved samme betjeningsorgan og skal blinke synkront.

4.5.11. Funktionskontrol

Påbudt for alle retningsviserblinklys, der ikke direkte kan ses af føreren. Den kan bestå af et kontrollys eller et lydsignal eller begge dele.

Er den et kontrollys, skal det blinke, og i tilfælde af fejlfunktion ved et af retningsviserblinklysene bortset fra sideblinklys skal det slukkes eller lyse konstant eller ændre frekvensen væsentligt. Er der kun et lydsignal, skal det kunne høres tydeligt og under tilsvarende omstændigheder ændre frekvensen væsentligt.

Når en traktor er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal den være udstyret med et særligt kontrollys for påhængskøretøjets retningsviserblinklys, medmindre det trækkende køretøjs kontrolanordning gør det muligt at opdage fejlen ved et hvilket som helst retningsviserblinklys på den således sammensatte kombination.

4.5.12. Andre forskrifter

Blinkfrekvensen skal være 90 ± 30 pr. minut.

Første blink skal indtræffe højst et sekund efter, at blinksignalet er slået til, og første slukning inden for højst halvandet sekund.

Når en traktor er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal betjeningsanordningen for traktorens retningsviserblinklys også kunne aktivere påhængskøretøjets retningsviserblinklys.

I tilfælde af svigt, bortset fra kortslutning, af et retningsviserblinklys skal de øvrige lys fortsat blinke, men under disse omstændigheder kan blinkfrekvensen afvige fra den foreskrevne.

4.6. Havariblink

4.6.1. Montering

Påbudt

4.6.2.

Antal

I overensstemmelse med forskrifterne under de tilsvarende afsnit under punkt 4.5.

4.6.3.

Monteringstegning

4.6.4.

Anbringelse

4.6.4.1.

I bredden

4.6.4.2.

I højden

4.6.4.3.

I længden

4.6.5.

Geometrisk synlighed

4.6.6.

Retning

4.6.7.

»Sammenbygget«/ikke »sammenbygget«

4.6.8.

»Kombineret«/ikke »kombineret«

4.6.9.

»Indbygget«/ikke »indbygget« sammen med

4.6.10. Elektriske tilslutninger

Havariblinket skal sættes i gang ved hjælp af en særskilt betjeningsanordning, således at samtlige retningsviserblinklys blinker synkront.

4.6.11. Tilslutningskontrol

Påbudt. Blinkende kontrollys, der kan fungere sammen med den (de) under punkt 4.5.11 foreskrevne kontrolanordning(er).

4.6.12. Andre forskrifter

I overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.5.12. Når en traktor er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal havariblinket, når det tændes, samtidig sætte påhængskøretøjets retningsviserblinklys i gang. Havariblinket skal også kunne fungere, såfremt motorens start- og stopanordning befinder sig i en stilling, hvor motoren ikke kan være i gang.

4.7. Stoplygte

4.7.1. Montering

Påbudt.

4.7.2. Antal

4.7.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.7.4. Anbringelse

4.7.4.1. I bredden

Mindst 500 mm mellem de to lygter. Denne afstand kan nedsættes til 400 mm, når traktorens største bredde er mindre end 1 400 mm.

4.7.4.2. I højden

Over vejbanen: mindst 400 mm, højst 1 900 mm, eller 2 300 mm, hvis traktorens konstruktion ikke gør det muligt at overholde nævnte grænse på 1 900 mm.

4.7.4.3. I længden

Bag på traktoren.

4.7.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel:

45° udad og indad.

Lodret vinkel:

15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan begrænses til 10°, hvis lygten er anbragt i en højde over vejbanen, som er mindre end 1 500 mm; til 5°, hvis lygtens højde over vejbanen er mindre end 750 mm.

4.7.6. Retning

Bagud.

4.7.7. Kan være»sammenbygget«

med en eller flere lygter/lyssignaler bagtil.

4.7.8. Må ikke være»kombineret«

med anden lygte/lyssignal.

4.7.9. Kan være»indbygget«

sammen med baglygten eller parkeringslygten.

4.7.10. Elektriske tilslutninger

Skal tændes, når driftsbremsen betjenes.

4.7.11. Funktionskontrol

Tilladt. Hvis den er monteret, skal den bestå af et ikke-blinkende kontrollys, der tændes i tilfælde af mangelfuld funktion af stoplygterne.

4.7.12. Andre forskrifter

Stoplygtens lysstyrke skal være væsentlig større end baglygternes lysstyrke.

4.8. Bagnummerpladebelysning

4.8.1. Montering

Påbudt.

4.8.2.

Antal

således at det sikres, at nummerpladen belyses af anordningen

4.8.3.

Monteringstegning

4.8.4.

Anbringelse

4.8.4.1.

I bredden

4.8.4.2.

I højden

4.8.4.3.

I længden

4.8.5.

Geometrisk synlighed

4.8.6.

Retning

4.8.7. Kan være»sammenbygget«

med en eller flere lygter/lyssignaler bagtil.

4.8.8. Kan være»kombineret«

med baglygter.

4.8.9. Må ikke være»indbygget«

sammen med anden lygte/lyssignal.

4.8.10. Elektriske tilslutninger

Anordningen må kun kunne tændes samtidig med baglygterne.

4.8.11. Tilslutningskontrol

Tilladt. Hvis den er monteret, skal dens funktion kontrolleres ved den kontrolanordning, der er foreskrevet for positionslygter fortil og baglygter.

4.9. Positionslygte (fortil)

4.9.1. Montering

Påbudt.

4.9.2. Antal

2 eller 4 (jf. punkt 4.2.4.2.2).

4.9.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.9.4. Anbringelse

4.9.4.1. I bredden

Det punkt på den lysende flade, som er fjernest fra traktorens lodrette midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra afgrænsningen af traktorens største bredde.

Den mindste afstand mellem de indvendige kanter af de to lysende flader skal være 500 mm.

4.9.4.2. I højden

Over vejbanen: mindst 400 mm, højst 1 900 mm, eller højst 2 300 mm, hvis traktorens konstruktion ikke gør det muligt at overholde nævnte grænse på 1 900 mm.

4.9.4.3. I længden

Ingen særlige forskrifter under forudsætning af, at positionslygterne er rettet fremad, og at de i det efterfølgende nævnte vinkler for geometrisk synlighed overholdes.

4.9.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel:

For de to positionslygter fortil 10° indad og 80° udad. Dog kan vinklen på 10° indad nedsættes til 5°, hvis traktorens konstruktion ikke gør det muligt at overholde 10°. For traktorer, hvis største bredde ikke overstiger 1 400 mm, kan denne vinkel reduceres til 3°, hvis traktorens konstruktion ikke gør det muligt at overholde 10°.

Lodret vinkel:

15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtehøjden over vejbanen er under 1 500 mm, og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm.

4.9.6. Retning

Fremad.

4.9.7. Kan være»sammenbygget«

med enhver anden lygte eller ethvert andet lyssignal fortil.

4.9.8. Må ikke være»kombineret«

med andre lygter/lyssignaler.

4.9.9. Kan være»indbygget«

sammen med enhver anden lygte/lyssignal fortil.

4.9.10. Elektriske tilslutninger

Ingen særlige forskrifter.

4.9.11. Kontrolanordning

Påbudt. Kontrolanordningen må ikke blinke. Den kræves ikke, når instrumentpanelets belysningsanordninger kun kan tændes i forbindelse med positionslygterne (fortil).

4.10. Baglygter

4.10.1. Montering

Påbudt.

4.10.2. Antal

4.10.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.10.4. Anbringelse

4.10.4.1. I bredden

Det fra traktorens midterplan i længderetningen fjerneste punkt på den lysende flade må ikke være længere end 400 mm fra afgrænsningen af traktorens største bredde.

Mindste afstand mellem de to lysende fladers inderste kanter skal være 500 mm. Denne afstand kan nedsættes til 400 mm, hvis traktorens største bredde er mindre end 1 400 mm.

4.10.4.2. I højden

Over vejbanen: mindst 400 mm, højst 1 900 mm, eller 2 300 mm, hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde nævnte grænse på 1 900 mm.

4.10.4.3. I længden

Bagtil på køretøjet.

4.10.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel:

for begge baglygter:

—	enten 45° indad og 80° udad

—	eller 80° indad og 45° udad.

Lodret vinkel:

15° over og under vandret. Vinklen under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtehøjden over vejbanen er under 1 500 mm, og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm.

4.10.6. Retning

Bagud.

4.10.7. Kan være»sammenbygget«

med enhver lygte/lyssignal bagtil.

4.10.8. Kan være»kombineret«

med bagnummerpladebelysningen.

4.10.9. Kan være »indbygget«

sammen med stoplygten, tågebaglygten eller parkeringslygten.

4.10.10. Elektriske tilslutninger

Ingen særlige forskrifter.

4.10.11. Tilslutningskontrol

Påbudt. Skal kombineres med kontrolanordningen for positionslygterne (fortil).

4.11. Tågebaglygter

4.11.1. Montering

Tilladt.

4.11.2. Antal

1 eller 2.

4.11.3. Monteringstegning

Den skal opfylde kravene for geometrisk synlighed.

4.11.4. Anbringelse

4.11.4.1. I bredden

Når der kun er en tågebaglygte, skal den anbringes på den side af traktorens lodrette midterplan i længderetningen, der er modsat den i registreringslandet påbudte vejbane.

I alle tilfælde skal afstand mellem tågebaglygten og stoplygten være større end 100 mm.

4.11.4.2. I højden

Over vejbanen: mindst 400 mm, højst 1 900 mm, eller 2 100 mm, hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde nævnte grænse på 1 900 mm.

4.11.4.3. I længden

Bagtil på traktoren.

4.11.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel:

25° udad og indad.

Lodret vinkel:

5° over og under vandret.

4.11.6. Retning

Bagud.

4.11.7. Kan være »sammenbygget«

med enhver anden lygte eller ethvert andet lyssignal bagtil.

4.11.8. Må ikke være»kombineret«

med andre lygter eller lyssignaler.

4.11.9. Kan være »indbygget«

sammen med baglygter eller parkeringslygter.

4.11.10. Elektriske tilslutninger

Må kun kunne tændes, når nærlyslygter eller tågeforlygter er tændt.

Dersom der er monteret tågeforlygter, skal det være muligt at slukke tågebaglygten uafhængigt af tågeforlygterne.

4.11.11. Tilslutningskontrol

Påbudt. Uafhængig kontrollampe med fast lysstyrke.

4.12. Parkeringslygte

4.12.1. Montering

Tilladt.

4.12.2. Antal

Fremgår af monteringstegningen.

4.12.3. Monteringstegning

—	enten to lygter fortil og to lygter bagtil

—	eller en lygte på hver side.

4.12.4. Anbringelse

4.12.4.1. I bredden

Det punkt på den lysende flade, der er fjernest fra traktorens lodrette midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra afgrænsningen for traktorens største bredde. Hvis der kun er 2 lygter, skal de være anbragt på hver side af traktoren.

4.12.4.2. I højden

Over vejbanen: mindst 400 mm, højst 1 900 mm, eller højst 2 100 mm, hvis traktorens konstruktion ikke gør det muligt at overholde den maksimale grænse på 1 900 mm.

4.12.4.3. I længden

Ingen særlige forskrifter.

4.12.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel:

45° udad, fremad og bagud.

Lodret vinkel:

15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtens højde over vejbanen er mindre end 1 500 mm, og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm.

4.12.6. Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne for synlighed fremad og bagud.

4.12.7. Kan være »sammenbygget«

med enhver anden lygte/lyssignal.

4.12.8. Må ikke være »kombineret«

med andre lygter/lyssignaler.

4.12.9. Kan være »indbygget«

—	fortil: sammen med positionslygte fortil, lygte til nærlys, lygte til fjernlys og tågeforlygte

—	bagtil: sammen med baglygte, stoplygte og tågebaglygte

—	sammen med retningsviserblinklys i kategori 5.

4.12.10. Elektriske tilslutninger

De elektriske tilslutninger skal være udført således, at parkeringslygten kan lyse i traktorens ene side, uden at nogen af de andre lygter tændes.

4.12.11. Kontrolanordning

Tilladt. Forefindes en kontrolanordning, må den ikke kunne forveksles med kontrolanordningen for positionslygter fortil og for baglygte.

4.12.12. Andre forskrifter

Disse lygters funktion kan også sikres ved samtidig tænding af positionslygte (fortil) og baglygte i samme side af traktoren.

4.13. Markeringslygter

4.13.1. Montering

Tilladt på traktorer med en bredde over 2,10 m.

Forbudt på alle andre traktorer.

4.13.2. Antal

2 synlige forfra, 2 synlige bagfra.

4.13.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.13.4. Anbringelse

4.13.4.1. I bredden

Så tæt som muligt ved afgrænsningen af traktorens største bredde.

4.13.4.2. I højden

Så højt som det er foreneligt med kravet om anbringelse i forhold til bredden og om lygternes symmetri.

4.13.4.3. I længden

Ingen særlige forskrifter.

4.13.5. Geometrisk synlighed

Vandret vinkel:

80° udad.

Lodret vinkel:

5° over og 20° under vandret.

4.13.6. Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne for synlighed fremad og bagud.

4.13.7.

Må ikke være »sammenbygget«

med andre lygter/lyssignaler, med undtagelse af det i punkt 4.2.4.2.2 omhandlede tilfælde.

4.13.8.

Må ikke være»kombineret«

4.13.9.

Må ikke være »indbygget« sammen

4.13.10. Elektriske tilslutninger

Ingen særlige forskrifter.

4.13.11. Kontrolanordning

Tilladt.

4.13.12. Andre forskrifter

Med forbehold af at alle andre krav er opfyldt, kan de bagfra og forfra synlige lygter i samme side af traktoren udgøre en enkelt anordning.

En markeringslygtes position i forhold til positionslygten (fortil) hhv. baglygten i samme side skal være således, at afstanden mellem de hinanden nærmest liggende punkter i de lysende fladers projektioner i det lodrette tværplan ikke er mindre end 200 mm.

4.14. Ikke-trekantede refleksanordninger bagtil

4.14.1. Montering

Påbudt.

4.14.2. Antal

2 eller 4 (jf. punkt 4.14.5.2).

4.14.3. Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter.

4.14.4. Anbringelse

4.14.4.1. I bredden

Det punkt på den lysende flade, der er fjernest fra traktorens lodrette midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra afgrænsningen af traktorens største bredde.

Afstand mellem refleksanordningernes indvendige kanter: mindst 600 mm. Denne afstand kan nedsættes til 400 mm, når traktorens største bredde er mindre end 1 300 mm.

4.14.4.2. I højden

Over vejbanen mindst 400 mm og højst 900 mm. Den maksimale grænse kan forøges til 1 200 mm, når det ikke er muligt at overholde nævnte grænse på 900 mm uden at anvende monteringsanordninger, der er udsat for let at blive beskadiget eller ødelagt.

4.14.4.3. I længden

Ingen særlige forskrifter.

4.14.5. Geometrisk synlighed

4.14.5.1.

Vandret vinkel:

30° indad og udad.

Lodret vinkel:

15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 5°, hvis højden over vejbanen er mindre end 750 mm.

4.14.5.2.

Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres 4 refleksanordninger, som opfylder følgende monteringsforskrifter:

4.14.5.2.1.

to refleksanordninger skal være anbragt højst 900 mm over vejbanen, og den mindste tilladte afstand mellem de indvendige kanter er 400 mm: den lodrette synsvinkel over vandret skal være 15°

4.14.5.5.2.2.

de to andre skal anbringes højst 2 300 mm over vejbanen, og forskrifterne i punkt 4.14.4.1 og 4.14.5.1 skal overholdes.

4.14.6. Retning

Bagud.

4.14.7. Kan være»sammenbygget«

med enhver anden lygte og ethvert andet lyssignal.

4.14.8. Særlige forskrifter

Refleksanordningens reflekterende flade kan have dele fælles med den lysende flade på enhver anden lygte og ethvert andet lyssignal anbragt bagtil.

4.15. Arbejdslygte

4.15.1. Montering

Tilladt.

4.15.2. Antal

Ingen særlige forskrifter.

4.15.3.

Monteringstegning

Ingen særlige forskrifter

4.15.4.

Anbringelse

4.15.4.1.

I bredden

4.15.4.2.

I højden

4.15.4.3.

I længden

4.15.5.

Geometrisk synlighed

4.15.6.

Retning

4.15.7.

Kan være»sammenbygget«

med andre lygter eller lyssignaler.

4.15.8.

Må ikke være»kombineret«

4.15.9.

Må ikke være»indbygget« sammen

4.15.10. Elektriske tilslutninger

Denne projektør skal kunne tændes uafhængigt af alle de andre lygter og lyssignaler, da den ikke tjener til belysning af vejen eller til signalgivning i trafikken.

4.15.11. Kontrolanordning

Tilladt.

5. OVERENSSTEMMELSE MED DEN GODKENDTE TYPE

5.1.

Enhver traktor i en serie skal svare til den godkendte traktortype for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler med hensyn til de i dette direktiv omhandlede kendetegn.

Tillæg 1

Tillæg 2

Fig. 1

Tekst af billedet

Fig. 2

Tekst af billedet

Tillæg 3

Retningsviserblinklys: geometrisk synlighed

BILAG II

EKSEMPEL

Myndighedens navn

BILAG TIL EF-TYPEGODKENDELSESSKEMA FOR TRAKTORTYPE MED HENSYN TIL MONTERING AF LYGTER OG LYSSIGNALER

Artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer

EF-typegodkendelse nr. …

1. Mærke (firmabetegnelse) …

2. Type og handelsbetegnelse …

3. Fabrikantens navn og adresse …

…

4. Den befuldmægtigedes navn og adresse (eventuelt) …

…

5. Belysningsanordninger monterede på den traktor, der er fremstillet til godkendelse (1): …

5.1.

Lygter til fjernlys: ja/nej (2)

5.2.

Lygter til nærlys: ja/nej (2)

5.3.

Tågeforlygter: ja/nej (2)

5.4.

Baklygter: ja/nej (2)

5.5.

Retningsviserblinklys (fortil): ja/nej (2)

5.6.

Retningsviserblinklys (bagtil): ja/nej (2)

5.7.

Sideretningsviserblinklys: ja/nej (2)

5.8.

Havariblink: ja/nej (2)

5.9.

Stoplygter: ja/nej (2)

5.10.

Bagnummerpladebelysning: ja/nej (2)

5.11.

Positionslygter (fortil): ja/nej (2)

5.12.

Baglygter: ja/nej (2)

5.13.

Tågebaglygter: ja/nej (2)

5.14.

Parkeringslygter: ja/nej (2)

5.15.

Markeringslygter: ja/nej (2)

5.16.

Ikke trekantede refleksanordninger bagtil: ja/nej (2)

5.17.

Arbejdslygte: ja/nej (2)

6. Tilsvarende lygter/lyssignaler: ja/nej (2) (jf. punkt 15)

…

7. Traktor fremstillet til godkendelse den

…

8. Kontrolmyndighed

…

9. Afprøvningsrapportens dato …

10. Afprøvningsrapportens nummer …

11. EF-typegodkendelse med hensyn til montering af lygter og lyssignaler meddeles/nægtes (2)

12. Sted …

13. Dato …

14. Underskrift

15. Der vedlægges følgende dokument(er), som påføres ovennævnte typegodkendelsesnummer: … fortegnelse(r) over anordninger, der er bestemt fra fabrikanten side som lygte/lyssignaludstyr; for hver anordning anføres fabrikat og godkendelsesmærke.

Denne (disse) fortegnelse(r) omfatter en liste over »tilsvarende lygter/lyssignaler« (2)

16. Eventuelle bemærkninger:

…

(1) Der vedlægges tegninger over traktoren, som anført i punkt 2.2.3. i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/6/EF af 13. juli 2009 om montering af lygter og lyssignaler på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

(2) Ikke gældende angivelser overstreges.

BILAG III

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 7)

Rådets direktiv 78/933/EØF (EFT L 325 af 20.11.1978, s. 16)
Rådets direktiv 82/890/EØF (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 45)	Kun hvad angår henvisningerne i artikel 1, stk. 1, til direktiv 78/933/EØF
Europa Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF (EFT L 277 af 10.10.1997, s. 24)	Kun hvad angår henvisningerne i artikel 1 til direktiv 78/933/EØF
Kommissionens direktiv 1999/56/EF (EFT L 146 af 11.6.1999, s. 31)
Kommissionens direktiv 2006/26/EF (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 22)	Kun hvad angår henvisningerne i artikel 3 og bilag III til bestemmelserne i direktiv 78/933/EØF

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 7)

Direktiv	Gennemførelsesfrist	Anvendelsesdato
78/933/EØF	25. april 1980	—
82/890/EØF	22. juni 1984	—
97/54/EF	22. september 1998	23. september 1998
1999/56/EF	30. juni 2000 (1)	—
2006/26/EF	31. december 2006 (2)	—

(1) I overensstemmelse med artikel 2 i direktiv 1999/56/EF:

»1. Fra den 1. juli 2000 kan medlemsstaterne ikke

—	nægte EF-typegodkendelse eller udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 74/150/EØF, for en traktortype eller national typegodkendelse

—	forbyde første ibrugtagning af sådanne traktorer

hvis traktorerne opfylder forskrifterne i direktiv 78/933/EØF som ændret ved dette direktiv.

2. Fra den 1. januar 2001 kan medlemsstaterne

—	ikke længere udstede det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 74/150/EØF, for en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 78/933/EØF som ændret ved dette direktiv

—	nægte national typegodkendelse af en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 78/933/EØF som ændret ved dette direktiv.«

(2) I overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/26/EF:

»1. Fra den 1. januar 2007 gælder det, for så vidt angår køretøjer, som opfylder kravene i henholdsvis direktiv 74/151/EØF, 78/933/EØF, 77/311/EØF og 89/173/EØF som ændret ved dette direktiv, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for det pågældende direktiv:

a)	ikke må nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse

b)	ikke må forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af sådanne køretøjer.

2. Fra den 1. juli 2007 gælder det, for så vidt angår køretøjer, som ikke opfylder kravene i henholdsvis direktiv 74/151/EØF, 78/933/EØF, 77/311/EØF og 89/173/EØF som ændret ved dette direktiv, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for det pågældende direktiv:

a)	ikke længere må meddele EF-typegodkendelse

b)	kan nægte at udstede national typegodkendelse.

3. Fra den 1. juli 2009 gælder det, for så vidt angår køretøjer, som ikke opfylder kravene i henholdsvis direktiv 74/151/EØF, 78/933/EØF, 77/311/EØF og 89/173/EØF som ændret ved dette direktiv, at medlemsstaterne af grunde vedrørende genstanden for det pågældende direktiv:

a)	skal anse typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer i henhold til bestemmelserne i direktiv 2003/37/EF, for ugyldige til det i samme direktivs artikel 7, stk. 1, nævnte formål

b)	kan nægte registrering, salg og ibrugtagning af sådanne nye køretøjer.«

BILAG IV

Sammenligningstabel

Direktiv 78/933/EØF	Direktiv 2006/26/EF	Nærværende direktiv
Artikel 1		Artikel 1
Artikel 2		—
—	Artikel 5	Artikel 2
Artikel 3-5		Artikel 3-5
Artikel 6		—
Artikel 7, stk. 1		—
Artikel 7, stk. 2		Artikel 6
—		Artikel 7
—		Artikel 8
Artikel 8		Artikel 9
Bilag I		Bilag I
Bilag II		Bilag II
—		Bilag III
—		Bilag IV

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 203/65

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 9. juli 2009

om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til madrasser

(meddelt under nummer K(2009) 4597)

(EØS-relevant tekst)

(2009/598/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke (1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	EU's miljømærke kan i medfør af forordning (EF) nr. 1980/2000 tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold.

(2)	Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der for hver produktgruppe fastsættes specifikke miljømærkekriterier på grundlag af kriterier udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn.

(3)	Den foreskriver endvidere, at miljømærkekriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til kriterierne, skal gennemgås i god tid inden udløbet af gyldighedsperioden for de kriterier, der er specificeret for hver produktgruppe.

(4)

Der er i henhold til forordning (EF) nr. 1980/2000 foretaget en gennemgang af miljøkriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2002/740/EF af 3. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til madrasser (2). Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder til den 31. marts 2010.

(5)	Gennemgangen har vist, at den videnskabelige og markedsmæssige udvikling gør det hensigtsmæssigt at ændre definitionen af produktgruppen og fastsætte nye miljøkriterier.

(6)	Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation bør gælde i fire år efter vedtagelsen af denne beslutning.

(7)	Beslutning 2002/740/EF bør derfor erstattes.

(8)

Producenter, hvis produkter har fået tildelt miljømærket for madrasser på grundlag af kriterierne i beslutning 2002/740/EF, bør indrømmes en overgangsperiode, der giver dem tid nok til at tilpasse deres ydelser, så de opfylder de reviderede kriterier og krav. Producenterne bør også have mulighed for at indgive ansøgninger efter kriterierne i beslutning 2002/740/EF eller efter kriterierne i nærværende beslutning, indtil gyldighedsperioden for beslutning 2002/740/EF udløber.

(9)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Ved produktgruppen »madrasser« forstås:

a)	madrasser, der defineres som produkter, der frembyder en flade til at sove eller hvile på indendørs. Produkterne består af et stofbetræk, hvori der er fyldt madrasfyld, og som kan placeres i en eksisterende sengeramme

b)	madrassens fyldmateriale, der kan bestå af: latexskum, polyuretanskum og fjedre

c)	trærammer, som støtter madrasserne.

2. Produktgruppen omfatter dels madrasbunde, der defineres som en polstret sengebund bestående af fjedre, dækket af fyldmaterialer, dels madrasser med aftageligt og/eller vaskbart betræk.

3. Produktgruppen omfatter ikke luft- og vandmadrasser og ej heller madrasser, som er klassificeret i henhold til Rådets direktiv 93/42/EØF (3).

Artikel 2

For at få tildelt EU’s miljømærke til produkter, der henhører under produktgruppen madrasser i medfør af forordning (EF) nr. 1980/2000, skal madrasser opfylde kriterierne i bilaget til denne beslutning.

Artikel 3

Miljøkriterierne for produktgruppen »madrasser« og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til disse kriterier, gælder i fire år efter datoen for vedtagelse af denne beslutning.

Artikel 4

Til administrative formål er kodenummeret for produktgruppen »madrasser«»014«.

Artikel 5

Beslutning 2002/740/EF ophæves.

Artikel 6

1. Miljømærkeansøgninger vedrørende produkter inden for produktgruppen »madrasser«, der er indgivet inden datoen for vedtagelse af denne beslutning, bedømmes på de vilkår, der fastlagt i beslutning 2002/740/EF.

2. Miljømærkeansøgninger vedrørende produkter inden for produktgruppen madrasser, der indgives efter datoen for vedtagelse af denne beslutning, men senest den 31. marts 2010, kan enten bygge på kriterierne i beslutning 2002/740/EF eller på kriterierne i nærværende beslutning.

Sådanne ansøgninger bedømmes ud fra de kriterier, som de bygger på.

3. Når miljømærket tildeles på grundlag af en ansøgning, der er bedømt efter kriterierne i beslutning 2002/740/EF, kan det anvendes i 12 måneder fra datoen for vedtagelse af denne beslutning.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.

(2) EFT L 236 af 4.9.2002, s. 10.

(3) EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1.

BILAG

GENERELLE FORHOLD

Sigtet med kriterierne

Disse kriterier tager især sigte på at:

—	anvende materialer, der er produceret på en mere bæredygtig måde (set ud fra en livscyklusanalyse)

—	mindske brugen af miljøgifte

—	begrænse indholdet af toksiske reststoffer

—	begrænse madrassers bidrag til indeklimaproblemer

—

fremme et mere bæredygtigt produkt, som efterlever de seks RE-principper (UNEP 2007):

—	RE-think, dvs. en reevaluering af produktet og dets funktioner. Eksempelvis kan produktet udnyttes mere effektivt

—	RE-duce, dvs. reduktion af energi- og materialeforbruget samt de socioøkonomiske konsekvenser i produktets livscyklus

—	RE-use. Produktet designes til at kunne demonteres, så dele kan genbruges

—	RE-cycle. Der vælges materialer, som kan genvindes

—	RE-pair. Det gøres lettere at reparere produktet, f.eks. med moduler, som let kan udskiftes

—	RE-place, dvs. skadelige stoffer erstattes med mindre farlige alternativer.

Kriterierne er fastsat på niveauer, der fremmer mærkning af madrasser, hvis produktion kun medfører en lav miljøbelastning.

Vurderings- og verifikationskrav

Der er ved hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav.

Når ansøgeren skal fremlægge dokumentation, analyse- og testresultater eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, er det underforstået, at dette kan stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller deres leverandør(er) osv. alt efter omstændighederne.

Overensstemmelsesvurdering udføres så vidt muligt af behørigt akkrediterede laboratorier, som opfylder de generelle krav i EN ISO 17025.

De ansvarlige organer kan om nødvendigt kræve underbyggende dokumentation og foretage uafhængig verifikation.

Det anbefales de ansvarlige organer at tage hensyn til, om der anvendes anerkendte miljøledelsesordninger, f.eks. EMAS eller ISO 14001 og miljøvaredeklarationer, når de bedømmer ansøgningerne og kontrollerer, om kriterierne overholdes (NB: Der er ikke krav om anvendelse af sådanne varedeklarationer og ledelsesordninger).

MILJØKRITERIER

Bemærk: Der fastsættes specifikke kriterier for følgende materialer: latex- og polyurethanskum, tråd og fjedre, kokosfibre samt træ, tekstilfibre og metervarer. Andre materialer, som der ikke er fastsat specifikke materialekriterier for, er tilladt. Kriterierne for latexskum, polyurethanskum og kokosfibre behøver kun at være opfyldt, hvis det pågældende materiale udgør mere end 5 % af madrassens samlede vægt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal give detaljerede oplysninger om madrassens materialesammensætning.

1. Latexskum

Bemærk: De følgende kriterier behøver kun at være opfyldt, hvis mere end 5 % af madrassens samlede vægt består af latex.

1.1. Ekstraherbare tungmetaller

Koncentrationen af følgende metaller må ikke overstige følgende værdier:

—	Antimon	0,5 ppm
—	Arsen	0,5 ppm
—	Bly	0,5 ppm
—	Cadmium	0,1 ppm
—	Chrom (i alt)	1,0 ppm
—	Cobalt	0,5 ppm
—	Kobber	2,0 ppm
—	Nikkel	1,0 ppm
—	Kviksølv	0,02 ppm

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, som anvender følgende testmetode: Formalet prøve ekstraheres efter DIN 38414-S4, L/S = 10. Filtrering på 0,45 μm membranfilter. Analyse ved atomemissionsspektroskopi med induktivt koblet plasma (ICP-AES) eller med hydrid- eller kolddampteknik.

1.2. Formaldehyd

Formaldehydkoncentrationen må ikke overstige 20 ppm målt efter EN ISO 14184-1. Alternativt må den ikke overstige 0,005 mg/m3 målt efter klimakammermetoden (chamber test).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, som anvender følgende testmetode: EN ISO 14184-1. Prøve på 1 g opvarmes med 100 g vand til 40 °C i 1 time. Formaldehyd i ekstraktet analyseres fotometrisk med acetylacetone.

Alternativt kan klimakammermålinger af emissionerne anvendes: ENV 13419-1, sammen med EN ISO 16000-3 eller VDI 3484-1 med henblik på udtagning og analyse af luftprøver. Prøven skal udtages inden en uge efter, at skummet er fremstillet. Emballering af prøver: De skal emballeres individuelt i alufolie og vakuumpakkes i polyethylen. Konditionering: Den indpakkede prøve skal opbevares ved stuetemperatur i mindst 24 timer, hvorefter prøven pakkes ud og øjeblikkeligt placeres i klimakammeret. Testbetingelser: Prøven placeres i en holder til prøveemnet, der giver kontakt med luften på alle sider; klimaforhold jf. ENV 13419-1; af hensyn til sammenligningen af testresultaterne skal den arealspecifikke ventilationsrate (q = n/l) være 1; ventilationsraten skal ligge i intervallet 0,5-1; udtagningen af luftprøver indledes 24 timer efter, og afsluttes senest 30 timer efter, at kammeret er fyldt.

1.3. Flygtige organiske forbindelser (VOC)

Koncentrationen af VOC må ikke overstige 0,5 mg/m3. Ved VOC forstås i den sammenhæng organiske forbindelser med et damptryk på 0,01 kPa eller derover ved 293,15 K eller en tilsvarende flygtighed under anvendelsesbetingelserne.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, som anvender følgende testmetode: klimakammermetoden (chamber test) (på samme betingelser som i kriteriet i punkt 1.2 om formaldehyd) med DIN ISO 16000-6 til udtagning og analyse af luftprøver.

1.4. Farvestoffer, pigmenter, flammehæmmere og diverse kemikalier

Anvendte farvestoffer, pigmenter, flammehæmmere og diverse kemikalier skal opfylde de tilknyttede kriterier (se nedenfor):

a) Urenheder i farvestoffer: farvestof med fiberaffinitet (opløseligt eller uopløseligt)

Koncentrationsniveauerne for ionformige urenheder i farvestofferne må ikke overstige følgende værdier: Ag 100 ppm; As 50 ppm; Ba 100 ppm; Cd 20 ppm; Co 500 ppm; Cr 100 ppm; Cu 250 ppm; Fe 2 500 ppm; Hg 4 ppm; Mn 1 000 ppm; Ni 200 ppm; Pb 100 ppm; Se 20 ppm; Sb 50 ppm; Sn 250 ppm og Zn 1 500 ppm.

Der ses bort fra metaller, som er en integreret del af farvestofmolekylet (f.eks. metalkompleksfarvestoffer og visse reaktive farvestoffer), ved vurdering af, om disse værdier er opfyldt, idet de kun vedrører urenheder.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en overensstemmelseserklæring.

b) Urenheder i pigmenter: uopløseligt farvestof uden fiberaffinitet

Koncentrationsniveauerne for ionformige urenheder i pigmenter må ikke overstige følgende værdier: As 50 ppm; Ba 100 ppm; Cd 50 ppm; Cr 100 ppm; Hg 25 ppm; Pb 100 ppm; Se 100 ppm; Sb 250 ppm; Zn 1 000 ppm.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en overensstemmelseserklæring.

c) Chrombejdsefarvning

Chrombejdsefarvning er ikke tilladt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at disse kemikalier ikke anvendes.

d) Azofarvestoffer

Der må ikke benyttes azofarvestoffer, der kan spaltes til nogen af følgende aromatiske aminer:

4-aminodiphenyl	(92-67-1)
benzidin	(92-87-5)
4-chlor-o-toluidin	(95-69-2)
2-naphtylamin	(91-59-8)
o-amino-azotoluen	(97-56-3)
2-amino-4-nitrotoluen	(99-55-8)
p-chloranilin	(106-47-8)
2,4-diaminoanisol	(615-05-4)
4,4’-diaminodiphenylmethan	(101-77-9)
3,3’-dichlorbenzidin	(91-94-1)
3,3’-dimethoxybenzidin	(119-90-4)
3,3’-dimethylbenzidin	(119-93-7)
3,3’-dimethyl-4,4’-diaminodiphenylmethan	(838-88-0)
p-cresidin	(120-71-8)
4,4’-oxydianilin	(101-80-4)
4,4’-thiodianilin	(139-65-1)
o-toluidin	(95-53-4)
2,4-diaminotoluen	(95-80-7)
2,4,5-trimethylanilin	(137-17-7)
4-aminoazobenzol	(60-09-3)
o-anisidin	(90-04-0)
2,4-xylidin
2,6-xylidin

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at disse farvestoffer ikke anvendes. Hvis denne erklæring skal verificeres, anvendes følgende standard = EN 14 362-1 og 2. (Bemærk: Der er risiko for falske positive resultater for 4-aminoazobenzen, og derfor anbefales bekræftelse).

e) Kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske farvestoffer

Følgende farvestoffer må ikke anvendes:

—	C.I. Basic Red 9

—	C.I. Disperse Blue 1

—	C.I. Acid Red 26

—	C.I. Basic Violet 14

—	C.I. Disperse Orange 11

—	C.I. Direct Black 38

—	C.I. Direct Blue 6

—	C.I. Direct Red 28

—	C.I. Disperse Yellow 3

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at sådanne farvestoffer ikke anvendes.

Der er forbud mod alle farvestoffer eller -blandinger, som indeholder mere end 0,1 vægtprocent stoffer, som på ansøgningstidspunktet opfylder kriterierne for klassificering med en af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf):

—	R40 (mulighed for kræftfremkaldende effekt)

—	R45 (kan fremkalde kræft)

—	R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader)

—	R49 (kan fremkalde kræft ved indånding)

—	R60 (kan skade forplantningsevnen)

—	R61 (kan skade barnet under graviditeten)

—	R62 (mulighed for skade på forplantningsevnen)

—	R63 (mulighed for skade på barnet under graviditeten)

—	R68 (mulighed for varig skade på helbred)

som fastsat i Rådets direktiv 67/548/EØF (1).

Alternativt kan klassificeringen foretages i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (2). I så fald må råmaterialerne ikke tilsættes stoffer eller præparater, som på ansøgningstidspunktet er tildelt eller kan tildeles nogen af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf): H351, H350, H340, H350i, H360F, H360D, H361f, H361d, H360FD, H361fd, H360Fd, H360Df og H341.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at sådanne farvestoffer ikke anvendes.

f) Potentielt sensibiliserende farvestoffer

Følgende farvestoffer må ikke anvendes:

—	C.I. Disperse Blue 3

C.I. 61 505

—	C.I. Disperse Blue 7

C.I. 62 500

—	C.I. Disperse Blue 26

C.I. 63 305

—	C.I. Disperse Blue 35

—	C.I. Disperse Blue 102

—	C.I. Disperse Blue 106

—	C.I. Disperse Blue 124

—	C.I. Disperse Brown 1

—	C.I. Disperse Orange 1

C.I. 11 080

—	C.I. Disperse Orange 3

C.I. 11 005

—	C.I. Disperse Orange 37

—	C.I. Disperse Orange 76 (tidligere benævnt Orange 37)

—	C.I. Disperse Red 1

C.I. 11 110

—	C.I. Disperse Red 11

C.I. 62 015

—	C.I. Disperse Red 17

C.I. 11 210

—	C.I. Disperse Yellow 1

C.I. 10 345

—	C.I. Disperse Yellow 9

C.I. 10 375

—	C.I. Disperse Yellow 39

—	C.I. Disperse Yellow 49

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at disse farvestoffer ikke anvendes.

1.5. Metalkompleksfarvestoffer

Metalkompleksfarvestoffer, der er baseret på kobber, bly, chrom eller nikkel, må ikke anvendes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at disse kemikalier ikke anvendes.

1.6. Chlorphenoler

Chlorphenoler (og salte og estere heraf) må ikke findes i koncentrationer over 0,1 ppm — bortset fra mono- og di-chlorerede phenoler (og salte og estere heraf), der ikke må overstige 1 ppm.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, som anvender følgende testmetode: formaling af en prøve på 5 g, ekstraktion af chlorphenolet eller dets natriumsalt. Analyse ved gaskromatografi (GC), påvisning ved massespektrometri eller ECD.

1.7. Butadien

Butadienkoncentrationen må ikke overstige 1 ppm.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, som anvender følgende testmetode: formaling og afvejning af prøve. Prøveudtagning af head space. Analyse ved gaskromatografi og flammeioniseringsdetektor.

1.8. Nitrosaminer

Koncentrationen af N-nitrosaminer må ikke overstige 0,0005 mg/m3 målt efter klimakammermetoden (chamber test).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, som anvender følgende testmetode: klimakammermetoden (chamber test) (på samme betingelser som i kriterium 1.2 om formaldehyd) med udtagning og analyse af luftprøver ifølge Hauptverband der gewerblichen Berufsgenossenschaften ZH ISO 1/120.23 (eller tilsvarende).

2. PUR-skum

Bemærk: De følgende kriterier behøver kun at være opfyldt, hvis mere end 5 % af madrassens samlede vægt består af PUR-skum.

2.1. Ekstraherbare tungmetaller

Koncentrationen af følgende metaller skal opfylde de tilsvarende krav, der er stillet til latexskum i det i punkt 1.1 fastsatte kriterium.

Vurdering og verifikation: samme krav som det i punkt 1.1 fastsatte kriterium.

2.2. Formaldehyd

Koncentrationen af formaldehyd skal opfylde de tilsvarende krav, der er stillet til latexskum i det i punkt 1.2 fastsatte kriterium.

Vurdering og verifikation: samme krav som det i punkt 1.2 fastsatte kriterium.

2.3. Flygtige organiske forbindelser (VOC)

PUR-skum skal opfylde de tilsvarende krav, der er stillet til latexskum i det i punkt 1.3 fastsatte kriterium.

Vurdering og verifikation: samme krav som det i punkt 1.3 fastsatte kriterium.

2.4. Farvestoffer, pigmenter, flammehæmmere og diverse kemikalier

PUR-skum skal opfylde de tilsvarende krav, der er stillet til latexskum i det i punkt 1.4 fastsatte kriterium.

Vurdering og verifikation: samme krav som det i punkt 1.4 fastsatte kriterium.

2.5. Metalkompleksfarvestoffer

PUR-skum skal opfylde de tilsvarende krav, der er stillet til latexskum i det i punkt 1.5 fastsatte kriterium.

Vurdering og verifikation: samme krav som det i punkt 1.5 fastsatte kriterium.

2.6. Organisk tin

Mono- og diorganiske samt triorganiske tinforbindelser må ikke anvendes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at de ikke anvendes. Der kræves ingen test. Hvis der (f.eks. med henblik på verifikation eller overvågning) udføres en test, skal følgende metode anvendes: enhver metode, som specifikt måler organiske tinforbindelser uden at måle tilstedeværelsen af uorganiske tinforbindelser som f.eks. tinoktoat.

2.7. Blæsemidler

Halogenerede organiske forbindelser må ikke anvendes som blæsemiddel eller hjælpeblæsemiddel.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at disse blæsemidler ikke er anvendt.

3. Tråd og fjedre

Bemærk: De følgende kriterier behøver kun at være opfyldt, hvis mere end 5 % af madrassens samlede vægt består af PUR-skum.

3.1. Affedtning

Hvis tråd og/eller fjedre affedtes og/eller renses med organiske opløsningsmidler, skal det finde sted i lukket system.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette krav er overholdt.

3.2. Galvanisering

Fjedrene må ikke være overfladegalvaniseret.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette krav er overholdt.

4. Kokosfibre

Hvis kokosfibermaterialet er gummieret, skal kriterierne for latexskum være opfyldt.

Bemærk: Dette kriterium behøver kun at være opfyldt, hvis mere end 5 % af madrassens samlede vægt består af kokosfibre.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge enten en erklæring om, at der ikke er anvendt gummierede kokosfibre, eller testrapporter som krævet i punkt 1 for latexskum.

5. Træbaserede materialer

5.1. Bæredygtig skovforvaltning

Hvis tråd og/eller fjedre affedtes og/eller renses med organiske opløsningsmidler, skal det finde sted i lukket system.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette krav er overholdt.

Alt massivt træ fra skove skal have oprindelse i skove, hvor driften foregår efter principper og foranstaltninger, som sigter mod bæredygtigt skovbrug. I Europa skal ovennævnte principper og foranstaltninger mindst modsvare definitionen af bæredygtig skovforvaltning, som blev godkendt i resolution 1 på den anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Helsingfors, den 16.-17. juni 1993), de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning (Pan-European Operational Level Guidelines for Sustainable Forest Management), der er godkendt på den tredje ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Lissabon den 2.-4. juni 1998) og de forbedrede fælleseuropæiske indikatorer for bæredygtig skovforvaltning (Improved Pan-European Indicators for SFM), der blev vedtaget på ekspertgruppemødet inden for rammerne af ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa den 7.-8. oktober 2002 og godkendt på den fjerde ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Wien, den 28.-30. april 2003). Uden for Europa skal de som minimum opfylde UNCED Forest Principles, der er vedtaget på De Forenede Nationers Konference om Miljø og Udvikling (Rio de Janeiro 1992) og, hvis relevant, de kriterier eller retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning, der er vedtaget som led i internationale og regionale initiativer (ITTO, Montreal Process, Tarapoto Process, UNEP/FAO Dry-Zone Africa Initiative).

Mindst 60 % af massivt træ fra skove som specificeret under litra a) skal komme fra bæredygtigt forvaltede skove certificeret af uafhængige tredjeparter med skovcertificeringsordninger, som bygger på kriterierne i punkt 15 i Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union med senere ændringer heraf.

Træ fra skove, der ikke er certificeret som værende bæredygtigt forvaltede skove, må ikke komme fra:

—	områder, hvor der er tvist om ejerforhold og brugsrettigheder eller urskove

—

ulovlig skovhugst: træ, som skoves, handles eller transporteres på en måde, der strider mod gældende nationale bestemmelser og internationale traktater (sådanne bestemmelser kan f.eks. vedrøre CITES-arter, hvidvaskning af penge, korruption og bestikkelse (3) samt andre relevante nationale bestemmelser)

—	ucertificerede skove med høj bevaringsværdi: skove, som er udlagt til naturbeskyttelsesformål, hvor skovbrugsaktiviteter ikke er tilladt, dvs. skove, hvor en beskyttelsesordning hindrer driften af skovbrug.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal anføre typer, mængder og oprindelsessteder for det træ, som anvendes i det miljømærkede produkt. Oprindelsen af massivt træ anføres tilstrækkeligt præcist til, at denne i givet fald kan verificeres.

—

For massivt træ fra bæredygtigt forvaltede skove kræves der kontrol af leverandørkæden som bevis for, at leverancen kommer fra bæredygtigt forvaltede skove. Producenten skal forelægge dokumentation for, at der er truffet foranstaltninger for at tilvejebringe et pålideligt certifikat for leverandørkæden, dvs. en procedure til sporing, en ansøgning om optagelse i en ordning, eller en anmodning om en tredjeparts kontrol af leverandørkæden.

—

For massivt træ fra ucertificerede, bæredygtigt forvaltede skove skal ansøgeren og/eller dennes leverandør angive art, mængde og oprindelse for det benyttede tømmer. Oprindelsen skal angives med tilstrækkelig præcision til at verificere, at tømmeret stammer fra korrekt forvaltede skove. Der forelægges relevante erklæringer, et charter, en adfærdskodeks eller anden tilkendegivelse, som bekræfter, at kravene i litra a) og c) er opfyldt. Der forelægges referencer fra eksisterende skovcertificeringsordninger, der bekræfter efterlevelsen af krav, som har til hensigt at undgå, at der benyttes råvarer fra kontroversielle kilder.

5.2. Formaldehydemissioner fra ubehandlede, råtræbaserede materialer

Træbaserede materialer må benyttes i madrasser, hvis de opfylder følgende krav:

—	Spånplade: Formaldehydemissioner fra spånplader i rå tilstand, dvs. før maskinbearbejdning eller overfladebehandling, må ikke overstige 50 % af emissionsgrænsen, der gælder for klasse E1 i henhold til standard EN 312-1.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør skal forelægge dokumentation for, at de træbaserede materialer opfylder dette krav i henhold til den europæiske standard EN 312-1.

—

Fiberplade: Formaldehyd-indholdet, der måles i de anvendte fiberplader, må ikke overstige 50 % af den grænseværdi, der gælder for klasse A-produkter i henhold til EN 622-1. Men fiberplader i klasse A accepteres, hvis de ikke udgør mere end 50 % af produktets samlede indhold af træ og træbaserede materialer.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren og/eller dennes leverandør forelægger dokumentation for, at de træbaserede materialer opfylder dette krav i henhold til den europæiske standard EN 13986 (april 2005).

6. Tekstiler (fibre og metervarer)

Tekstiler, der benyttes som madrasbetræk, skal opfylde følgende krav med hensyn til farvestoffer og andre kemikalier samt brugsegnethed (tekstiler, som er tildelt EU's miljømærke, opfylder disse kriterier):

6.1. Biocider

Chlorphenoler (og salte og estere heraf), PCB og organiske tinforbindelser må ikke anvendes i forbindelse med transport eller oplagring af madrasser og halvfabrikata.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at disse stoffer eller forbindelser ikke er anvendt i garnet, metervaren og slutproduktet. Hvis denne erklæring skal verificeres, anvendes følgende testmetode og grænseværdi: ekstraktion, derivatisering med eddikesyreanhydrid, bestemmelse med kapillar gas-væskekromatografi med elektronindfangningsdetektion; grænseværdien er 0,05 ppm.

6.2. Diverse kemikalier

Alkylphenolethoxylater (APEO), lineære alkylbenzensulfonater (LAS), bis(hydrogeneret talgalkyl)dimethylammoniumchlorid (DTDMAC), distearyldimethylammoniumchlorid (DSDMAC), di(hærdet talg)dimethylammoniumchlorid (DHTDMAC), ethylendiamintetraacetat (EDTA) og diethylentriaminpentaacetat (DTPA) må ikke anvendes og må ikke indgå som en bestanddel af de anvendte præparater eller blandinger.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at de ikke anvendes.

6.3. Detergenter, blødgøringsmidler og kompleksdannere

Ved hvert vådbehandlingsanlæg skal mindst 95 vægtprocent af de anvendte blødgøringsmidler, kompleksdannere og detergenter være tilstrækkeligt bionedbrydelige eller kunne fjernes i spildevandsrensningsanlæg.

Dette gælder med undtagelse af overfladeaktive stoffer i detergenter ved hvert vådbehandlingsanlæg, der skal være fuldstændig aerobt bionedbrydeligt.

Vurdering og verifikation: »Tilstrækkeligt bionedbrydelige eller kunne fjernes i spildevandsrensningsanlæg« er defineret ovenfor i forbindelse med kriteriet for diverse kemikalier og efterbehandlingsmidler til fibre og garn. Ansøgeren skal fremlægge relevant dokumentation, sikkerhedsdatablade, testrapporter og/eller erklæringer med angivelse af testmetoder og -resultater som anført ovenfor, og overensstemmelsen med dette kriterium skal eftervises for alle anvendte detergenter, blødgøringsmidler og kompleksdannere.

»Fuldstændig aerobt bionedbrydelig« skal fortolkes som fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 (4). Ansøgeren skal fremlægge relevant dokumentation, sikkerhedsdatablade, testrapporter og/eller erklæringer med angivelse af testmetoder og -resultater som anført ovenfor, og overensstemmelsen med dette kriterium skal eftervises for alle anvendte detergenter, blødgøringsmidler og kompleksdannere.

6.4. Blegemidler

Chlorholdige stoffer må ikke anvendes som blegemiddel til garn, metervarer og færdigvarer.

Dette krav gælder ikke fremstillingen af regenererede cellulosefibre.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at der ikke anvendes chlorholdige blegemidler.

6.5. Urenheder i farvestoffer

Farvestof med fiberaffinitet (opløseligt eller uopløseligt)

Koncentrationsniveauerne for ionformige urenheder i farvestoffer må ikke overstige følgende værdier: Ag 100 ppm; As 50 ppm; Ba 100 ppm; Cd 20 ppm; Co 500 ppm; Cr 100 ppm; Cu 250 ppm; Fe 2 500 ppm; Hg 4 ppm; Mn 1 000 ppm; Ni 200 ppm; Pb 100 ppm; Se 20 ppm; Sb 50 ppm; Sn 250 ppm og Zn 1 500 ppm.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en overensstemmelseserklæring.

6.6. Urenheder i pigmenter

Uopløseligt farvestof uden fiberaffinitet

Koncentrationsniveauerne for ionformige urenheder i pigmenter må ikke overstige følgende værdier: As 50 ppm; Ba 100 ppm; Cd 50 ppm; Cr 100 ppm; Hg 25 ppm; Pb 100 ppm; Se 100 ppm; Zn 1 000 ppm.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en overensstemmelseserklæring.

6.7. Chrombejdsefarvning

Chrombejdsefarvning er ikke tilladt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at de ikke anvendes.

6.8. Metalkompleksfarvestoffer

Hvis metalkompleksfarvestoffet er baseret på kobber, chrom eller nikkel, gælder følgende:

—

Ved cellulosefarvning, hvor metalkompleksfarvestoffer indgår som en del af farvningsrecepten, må mindre end 20 % af hvert af de anvendte metalkompleksfarvestoffer (procesinput) udledes til spildevandsrensning (uanset om det renses på eller uden for anlægget).

Ved alle øvrige farvningsprocesser, hvor metalkompleksfarvestoffer indgår som en del af farvningsrecepten, må mindre end 7 % af hvert af de anvendte metalkompleksfarvestoffer (procesinput) udledes til spildevandsrensning (uanset om det renses på eller uden for anlægget).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge enten en erklæring om, at metalkompleksfarvestoffer ikke benyttes, eller dokumentation og testrapport, på baggrund af følgende testmetoder: ISO 8288 for Cu, Ni; EN 1233 for Cr.

—

Udledningen til vand efter behandling må ikke overstige: Cu 75 mg/kg (fibre, garn eller metervare); Cr 50 mg/kg; Ni 75 mg/kg.

6.9. Azofarvestoffer

Der må ikke benyttes azofarvestoffer, der kan spaltes til nogen af følgende aromatiske aminer:

4-aminodiphenyl	(92-67-1)
benzidin	(92-87-5)
4-chlor-o-toluidin	(95-69-2)
2-naphtylamin	(91-59-8)
o-amino-azotoluen	(97-56-3)
2-amino-4-nitrotoluen	(99-55-8)
p-chloranilin	(106-47-8)
2,4-diaminoanisol	(615-05-4)
4,4’-diaminodiphenylmethan	(101-77-9)
3,3’-dichlorbenzidin	(91-94-1)
3,3’-dimethoxybenzidin	(119-90-4)
3,3’-dimethylbenzidin	(119-93-7)
3,3’-dimethyl-4,4’-diaminodiphenylmethan	(838-88-0)
p-cresidin	(120-71-8)
4,4’-oxydianilin	(101-80-4)
4,4’-thiodianilin	(139-65-1)
o-toluidin	(95-53-4)
2,4-diaminotoluen	(95-80-7)
2,4,5-trimethylanilin	(137-17-7)
4-aminoazobenzol	(60-09-3)
o-anisidin	(90-04-0)
2,4-xylidin
2,6-xylidin

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at disse farvestoffer ikke anvendes. Hvis denne erklæring skal verificeres, anvendes følgende standard = EN 14 362-1 og 2. (Bemærk: der er risiko for falske positive resultater for 4-aminoazobenzen, og derfor anbefales bekræftelse).

6.10. Kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske farvestoffer

Følgende farvestoffer må ikke anvendes:

—	C.I. Basic Red 9

—	C.I. Disperse Blue 1

—	C.I. Acid Red 26

—	C.I. Basic Violet 14

—	C.I. Disperse Orange 11

—	C.I. Direct Black 38

—	C.I. Direct Blue 6

—	C.I. Direct Red 28

—	C.I. Disperse Yellow 3

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at sådanne farvestoffer ikke anvendes.

—	R40 (mulighed for kræftfremkaldende effekt)

—	R45 (kan fremkalde kræft)

—	R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader)

—	R49 (kan fremkalde kræft ved indånding)

—	R60 (kan skade forplantningsevnen)

—	R61 (kan skade barnet under graviditeten)

—	R62 (mulighed for skade på forplantningsevnen)

—	R63 (mulighed for skade på barnet under graviditeten)

—	R68 (mulighed for varig skade på helbred)

jf. direktiv 67/548/EØF.

Alternativt kan klassificeringen foretages i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008. I så fald må råmaterialerne ikke tilsættes stoffer eller præparater, som på ansøgningstidspunktet er tildelt eller kan tildeles nogen af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf): H351, H350, H340, H350i, H360F, H360D, H361f, H361d, H360FD, H361fd, H360Fd, H360Df og H341.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at sådanne farvestoffer ikke anvendes.

6.11. Potentielt sensibiliserende farvestoffer

Følgende farvestoffer må ikke anvendes:

—	C.I. Disperse Blue 3

C.I. 61 505

—	C.I. Disperse Blue 7

C.I. 62 500

—	C.I. Disperse Blue 26

C.I. 63 305

—	C.I. Disperse Blue 35

—	C.I. Disperse Blue 102

—	C.I. Disperse Blue 106

—	C.I. Disperse Blue 124

—	C.I. Disperse Brown 1

—	C.I. Disperse Orange 1

C.I. 11 080

—	C.I. Disperse Orange 3

C.I. 11 005

—	C.I. Disperse Orange 37

—	C.I. Disperse Orange 76 (tidligere benævnt Orange 37)

—	C.I. Disperse Red 1

C.I. 11 110

—	C.I. Disperse Red 11

C.I. 62 015

—	C.I. Disperse Red 17

C.I. 11 210

—	C.I. Disperse Yellow 1

C.I. 10 345

—	C.I. Disperse Yellow 9

C.I. 10 375

—	C.I. Disperse Yellow 39

—	C.I. Disperse Yellow 49

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at sådanne farvestoffer ikke anvendes.

6.12. Svedægthed (sur og basisk)

Svedægtheden (sur og basisk) skal være mindst note 3-4 (farveændring og afsmitning).

Note 3 er dog tilladt, når stoffet både er mørkt farvet (standarddybde > 1/1) og fremstillet af genvundet uld eller mere end 20 % silke.

Dette kriterium gælder ikke for hvide produkter eller for produkter, der hverken er farvede eller trykte.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, hvor følgende EN-standard er anvendt: ISO 105 E04 (sur og basisk, sammenligning med multi-fiber stof).

6.13. Våd gnideægthed

Våd gnideægthed skal mindst være note 2-3. Note 2 tillades dog for indigofarvet denim.

Dette kriterium gælder ikke for hvide produkter eller for produkter, der hverken er farvede eller trykte.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, hvor følgende EN-standard er anvendt: ISO 105 X12.

6.14. Tør gnideægthed

Tør gnideægthed skal mindst være note 4.

Note 3-4 tillades dog for indigofarvet denim.

Dette kriterium gælder ikke for hvide produkter eller for produkter, der hverken er farvede eller trykte.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, hvor følgende EN-standard er anvendt: ISO 105 X12.

7. Klæbestoffer

Klæbestoffer, der indeholder organiske opløsningsmidler, må ikke anvendes. (Dette kriterium gælder ikke for klæbestoffer, der benyttes til småreparationer). Ved VOC forstås i den sammenhæng organiske forbindelser med et damptryk på 0,01 kPa eller derover ved 293,15 K eller en tilsvarende flygtighed under anvendelsesbetingelserne.

Der må ikke anvendes klæbestoffer, som på ansøgningstidspunktet opfylder kriterierne for klassificering med en af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf):

—	Kræftfremkaldende (R45, R49, R40)

—	Reproduktionstoksiske (R46, R40)

—	Mutagene (R60-R63)

—	Giftige (R23-R28)

i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende klassificering og mærkning af farlige kemikalier i EU's klassifikationssystem (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF (5).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at de anvendte klæbestoffer opfylder dette kriterium, sammen med supplerende dokumentation.

8. Madrassens samlede indhold af VOC og SVOC

Madrassens samlede VOC-emission må ikke overstige følgende emissionsværdier i klimakammermetoden (chamber test) i lighed med processen til vurdering af sundhedsrisici i forbindelse med emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) fra byggematerialer, som er udviklet i 2005 af AgBB. (findes på adressen: www.umweltbundesamt.de/building-products/agbb.htm).

Stof	Slutværdi 7. dag	Slutværdi 28. dag
Formaldehyd	< 60 μg/m3 (< 0,05 ppm)	< 60 μg/m3 (< 0,05 ppm)
Andre aldehyder	< 60 μg/m3 (< 0,05 ppm)	< 60 μg/m3 (< 0,05 ppm)
Organiske forbindelser i alt (C6-C16)	< 500 μg/m3	< 200 μg/m3
Organiske forbindelser i alt (> C16)	< 100 μg/m3	< 40 μg/m3

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge resultater fra en klimakammeranalyse på grundlag af standard EN 13419-1 og EN 13419-2. Analysen af VOC skal være i overensstemmelse med ISO 16000-6.

9. Madrassens samlede indhold af flammehæmmere

I produktet må der kun benyttes flammehæmmere, som er kemisk bundet i madrasmaterialerne eller til materialernes overflade (reaktive flammehæmmere). Hvis de anvendte flammehæmmere har fået tildelt en eller flere af nedenstående fareangivelser, bør disse flammehæmmere ved anvendelsen ændre deres kemiske struktur, så de ikke mere bør klassificeres med nogen af disse fareangivelser. (Mindre end 0,1 % af flammehæmmeren må bibeholde de egenskaber, den havde før anvendelsen).

—	R40 (mulighed for kræftfremkaldende effekt)

—	R45 (kan fremkalde kræft)

—	R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader)

—	R49 (kan fremkalde kræft ved indånding)

—	R50 (meget giftig for organismer, der lever i vand)

—	R51 (giftig for organismer, der lever i vand)

—	R52 (skadelig for organismer, der lever i vand)

—	R53 (kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet)

—	R60 (kan skade forplantningsevnen)

—	R61 (kan skade barnet under graviditeten)

—	R62 (mulighed for skade på forplantningsevnen)

—	R63 (mulighed for skade på barnet under graviditeten)

—	R68 (mulighed for varig skade på helbred)

som fastsat i direktiv 67/548/EØF.

Flammehæmmere, som alene fysisk blandes i madrasmaterialer eller overfladebelægninger, udelukkes (additive flammehæmmere).

Alternativt kan klassificeringen foretages i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008. I så fald må råmaterialerne ikke tilsættes stoffer eller præparater, som på ansøgningstidspunktet er tildelt eller kan tildeles nogen af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf): H351, H350, H340, H350i, H400, H410, H411, H412, H413, H360F, H360D, H361f, H361d, H360FD, H361fd, H360Fd, H360Df og H341.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at der ikke er anvendt additive flammehæmmere, og anføre de eventuelle, anvendte reaktive flammehæmmere og dokumentere (f.eks. med sikkerhedsdatablade) og/eller afgive erklæringer om, at de anvendte flammehæmmere opfylder ovennævnte kriterium.

10. Biocider i færdigvaren

Der må kun benyttes biocidholdige produkter, der indeholder de aktive stoffer i bilag I, IA og IB til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (6), og hvis aktive stof er godkendt til brug i madrasser i henhold til bilag V til direktiv 98/8/EF.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at der ikke anvendes biocidholdige produkter, eller en liste over de anvendte biocidholdige produkter.

11. Holdbarhed

Madrassers holdbarhedstid forventes at være 10 år. Dog vil den forventede holdbarhedstid for madrasser variere for madrasser, som anvendes i andre sammenhænge, dvs. fængsler og hoteller.

—

Madrasser til voksne:

—	aftagende madrastykkelse: < 15 %

—	aftagende madrasfasthed: < 20 %

—

Madrasser til babyer:

—	aftagende madrastykkelse: < 15 %

—	aftagende madrasfasthed: < 20 %

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, hvor følgende testmetode er anvendt: EN 1957. Faldet i tykkelse og fasthed bestemmes som forskellen mellem startmålingen (efter 100 gentagelser) og målingen efter afslutning (30 000 gentagelser) af holdbarhedstesten.

12. Emballeringskrav

Den anvendte emballage skal være:

—	lavet af materialer, som kan genvindes

—	mærket med henblik på identifikation af plasttyper efter ISO 11469.

Følgende oplysninger skal være anført på emballagen:

»De kan finde yderligere oplysninger om, hvorfor dette produkt har fået tildelt Blomsten, på internetstedet: http://www.ecolabel.eu

Forhør Dem venligst hos Deres lokale myndigheder om, hvordan De mest hensigtsmæssigt bortskaffer Deres gamle madras.«

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal indlevere en prøve af produktemballagen og de oplysninger, der gives sammen med produktet, samt en erklæring om, at produktet opfylder disse krav.

13. Oplysninger på miljømærket

Miljømærkets boks 2 skal indeholde følgende tekst:

—	»Minimerer indeklimaproblemer«

—	»Restriktioner for brug af farlige stoffer«

—	»God holdbarhed og kvalitet«

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal indlevere en prøve af produktemballagen, hvor mærket er vist, samt en erklæring om, at produktet opfylder dette krav.

(1) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.

(2) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(3) Disse emner er behandlet i Kommissionens meddelelse om EU-handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT).

(4) EUT L 104 af 8.4.2004, s. 1.

(5) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

(6) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2009.203.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 203

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 5. august 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EF) nr. 703/2009 af 27. juli 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af valsetråd med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende import af valsetråd med oprindelse i Republikken Moldova og Tyrkiet	1
		Kommissionens forordning (EF) nr. 704/2009 af 4. august 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	14
		Kommissionens forordning (EF) nr. 705/2009 af 4. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 696/2009 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. august 2009	16
		DIREKTIVER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/61/EF af 13. juli 2009 om montering af lygter og lyssignaler på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) ( 1 )	19
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/68/EF af 13. juli 2009 om komponenttypegodkendelse af lygter og lyssignaler til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) ( 1 )	52
	*	Kommissionens direktiv 2009/98/EF af 4. august 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage boroxid som et aktivt stof i bilag I hertil ( 1 )	58
	*	Kommissionens direktiv 2009/99/EF af 4. august 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage chlorophacinon som et aktivt stof i bilag I hertil ( 1 )	62

	III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
	RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
*	Rådets afgørelse 2009/599/FUSP af 4. august 2009 om gennemførelse af fælles holdning 2006/795/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea	81

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	27,8
	XS	22,4
	ZZ	25,1
0707 00 05	MK	23,0
	TR	89,6
	ZZ	56,3
0709 90 70	TR	100,0
0709 90 70	ZZ	100,0
0805 50 10	AR	57,6
	UY	66,6
	ZA	58,9
	ZZ	61,0
0806 10 10	EG	163,3
	MA	135,1
	TR	155,7
	ZA	125,8
	ZZ	145,0
0808 10 80	AR	109,5
	BR	68,7
	CL	79,4
	CN	81,7
	NZ	95,4
	ZA	83,1
	ZZ	86,3
0808 20 50	AR	79,7
	CL	73,4
	TR	147,2
	ZA	102,6
	ZZ	100,7
0809 20 95	TR	279,8
	US	318,7
	ZZ	299,3
0809 30	TR	145,3
0809 30	ZZ	145,3
0809 40 05	BA	39,5
0809 40 05	ZZ	39,5

KN-kode	Varebeskrivelse	Importtold (1) (EUR/t)
1001 10 00	Hård HVEDE af høj kvalitet	0,00
	af middel kvalitet	0,00
	af lav kvalitet	0,00
1001 90 91	Blød HVEDE, til udsæd	0,00
ex 1001 90 99	Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen blød hvede til udsæd	0,00
1002 00 00	RUG	65,86
1005 10 90	MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs	27,91
1005 90 00	MAJS, undtagen til udsæd (2)	27,91
1007 00 90	SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd	70,85

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Kommissionen
	2009/598/EF
*	Kommissionens beslutning af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til madrasser (meddelt under nummer K(2009) 4597) ( 1 )	65

Direktiv 79/532/EØF	Nærværende direktiv
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2, indledning og afslutning	Artikel 2, indledning
Artikel 2, led	Artikel 2, litra a)-l)
Artikel 3, indledning og afslutning	Artikel 3, indledning
Artikel 3, led	Artikel 3, litra a)-l)
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5, stk. 1	—
Artikel 5, stk. 2	Artikel 5
—	Artikel 6
—	Artikel 7
Artikel 6	Artikel 8
Bilag	Bilag I
—	Bilag II
—	Bilag III

	Navn	Alias	Fødselsdato	Udpegningsdato	Andre oplysninger
1.	Yun Ho-jin	også kendt som Yun Ho-chin	13.10.1944	16.7.2009	Direktør i Namchongang Trading Corporation; fører tilsyn med importen af nødvendige bestanddele til uranberigelsesprogrammet.
2.	Ri Je-son	også kendt som Ri Che-son	1938	16.7.2009	Direktør i General Bureau of Atomic Energy (GBAE), hovedagenturet, der styrer Den Demokratiske Folkerepublik Koreas atomprogram; medvirker ved flere satsninger på det nukleare område, herunder GBAE's ledelse af Yongbyon Nuclear Research Centre og Namchongang Trading Corporation.
3.	Hwang Sok-hwa			16.7.2009	Direktør i General Bureau of Atomic Energy (GBAE); involveret i Den Demokratiske Folkerepublik Koreas atomprogram; havde som chef for GBAE's Scientific Guidance Bureau sæde i det videnskabelige udvalg i Joint Institute for Nuclear Research.
4.	Ri Hong-sop		1940	16.7.2009	Tidligere direktør, Yongbyon Nuclear Research Centre, førte tilsyn med tre centrale anlæg, der medvirker ved fremstilling af plutonium, der er egnet til fremstilling af våben: anlægget til fremstilling af brændsel, atomreaktoren og oparbejdningsanlægget.
5.	Han Yu-ro			16.7.2009	Direktør i Korea Ryongaksan General Trading Corporation; involveret i Den Demokratiske Folkerepublik Koreas ballistiske missilprogram.

	Navn	Alias	Placering	Udpegningsdato	Andre oplysninger
1.	Korea Mining Development Trading Corporation	også kendt som CHANGGWANG SINYONG CORPORATION; også kendt som EXTERNAL TECHNOLOGY GENERAL CORPORATION; også kendt som DPRKN MINING DEVELOPMENT TRADING COOPERATION; også kendt som »KOMID«	Central District, Pyongyang, DPRK	24.4.2009	En af de største våbenhandlere og hovedeksportør af varer og udstyr, der vedrører ballistiske missiler og konventionelle våben.
2.	Korea Ryonbong General Corporation	også kendt som KOREA YONBONG GENERAL CORPORATION; tidligere kendt som LYONGAKSAN GENERAL TRADING CORPORATION	Pot'onggang District, Pyongyang, DPRK; Rakwon-dong, Pothonggang District, Pyongyang, DPRK	24.4.2009	Forsvarskonglomerat specialiseret i indkøb for DPRK's forsvarsindustri og støtte til landets militærrelaterede salg.
3.	Tanchon Commercial Bank	tidligere kendt som CHANGGWANG CREDIT BANK; tidligere kendt som KOREA CHANGGWANG CREDIT BANK	Saemul 1-Dong Pyongchon District, Pyongyang, DPRK	24.4.2009	DPRK's vigtigste finansielle enhed for salg af konventionelle våben, ballistiske missiler og varer, der vedrører montering og fremstilling af sådanne våben.
4.	Namchongang Trading Corporation	også kendt som NCG; også kendt som NAMCHONGANG TRADING; også kendt som NAM CHON GANG CORPORATION; også kendt som NOMCHONGANG TRADING CO.; også kendt som NAM CHONG GAN TRADING CORPORATION	Pyongyang, DPRK	16.7.2009	Namchongang er en handelsvirksomhed i DPRK under General Bureau of Atomic Energy (GBAE). Namchongang har været involveret i indgåelsen af offentlige kontrakter om vakuumpumper af japansk oprindelse, som blev identificeret på et atomanlæg i DPRK, samt indgåelse af nukleart relaterede offentlige kontrakter i forbindelse med en tysk statsborger. Den har endvidere været involveret i køb af aluminiumsrør og andet udstyr specifikt egnet til et uranberigelsesprogram fra slutningen af 1990'erne. Dens repræsentant er en tidligere diplomat, der fungerede som DPRK's repræsentant ved Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) inspektion af atomanlægget i Yongbyon i 2007. Namchongangs spredningsaktiviteter er yderst bekymrende i betragtning af DPRK's tidligere spredningsaktiviteter.
5.	Hong Kong Electronics	også kendt som HONG KONG ELECTRONICS KISH CO	Sanaee St., øen Kish, Iran	16.7.2009	Ejes eller kontrolleres af eller handler eller giver sig ud for at handle for eller på vegne af Tanchon Commercial Bank og KOMID. Hong Kong Electronics har overført millioner af dollars af spredningsrelaterede midler på vegne af Tanchon Commercial Bank og KOMID (begge udpeget af komitéen i april 2009) siden 2007. Hong Kong Electronics har medvirket til overførsel af penge fra Iran til DPRK på vegne af KOMID.
6.	Korea Hyoksin Trading Corporation	også kendt som KOREA HYOKSIN EXPORT AND IMPORT CORPORATION	Rakwon-dong, Pothonggang District, Pyongyang, DPRK	16.7.2009	En DPRK-virksomhed med base i Pyongyang, som hører under Korea Ryonbong General Corporation (udpeget af komitéen i april 2009), og som er engageret i udvikling af masseødelæggelsesvåben.
7.	General Bureau of Atomic Energy (GBAE)	også kendt som General Department of Atomic Energy (GDAE)	Haeudong, Pyongchen District, Pyongyang, DPRK	16.7.2009	GBAE er ansvarlig for DPRK's atomprogram, der omfatter Yongbyon Nuclear Research Centre og dets forskningsreaktor til plutoniumfremstilling på 5 MWe (25 MWt), samt dets anlæg til fremstilling af brændsel og dets oparbejdningsanlæg. GBAE har deltaget i nukleart relaterede møder og drøftelser med Den Internationale Atomenergiorganisation. GBAE er det største regeringsagentur i DPRK, der fører tilsyn med nukleare programmer, herunder driften af Yongbyon Nuclear Research Centre.
8.	Korean Tangun Trading Corporation		Pyongyang, DPRK	16.7.2009	Korea Tangun Trading Corporation hører under DPRK's andet akademi for naturvidenskab og er hovedsagelig ansvarlig for indkøb af råstoffer og teknologi til støtte for DPRK's programmer for forsvarsforskning og -udvikling, bl.a., men ikke udelukkende, programmer og indkøb i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og fremføringssystemer, herunder materialer, der er omfattet af kontrol eller forbud i henhold til relevante multilaterale kontrolregimer.«


	(1) EØS-relevant tekst